Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 257 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL AKTIVERING (ÆNDRING AF FINANSIERINGSREGLER)

1994/1 LSF 257Lovforslag som fremsatFolketinget15. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om kommunal aktivering, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 8. marts

1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 24, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§

5-8«: »og i et vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk.

2«.

2. I § 24 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Staten afholder inden for et rådighedsbeløb 50 pct.

af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med aktiveringstilbud efter §§

5-7 og vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk. 2, samt af

godtgørelse efter § 20. Rådighedsbeløbet opgøres som 9.300 kr. pr. år gange

antallet af kontanthjælpsmodtagere og antal personer i aktiveringstilbud

efter kapitel 3. Antallet opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.

Stk. 4. Det rådighedsbeløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres en

gang årlig, den 1. januar, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.«

3. § 26 ophæves.

4. I § 28 udgår », tilskud og puljemidler,».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om kommunal aktivering, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 8. marts

1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 24, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§

5-8«: »og i et vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk.

2«.

2. I § 24 indsættes som stk. 3 og 4:

» Stk. 3. Staten afholder inden for et rådighedsbeløb 50 pct.

af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med aktiveringstilbud efter §§

Læs alt

5-7 og vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk. 2 samt af

godtgørelse efter § 20. Rådighedsbeløbet opgøres som 9.300 kr. pr. år gange

antallet af kontanthjælpsmodtagere og antal personer i aktiveringstilbud

efter kapitel 3. Antallet opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.

Stk. 4. Det rådighedsbeløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres en

gang årlig den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.«.

3. § 26 ophæves.

4. I § 28 udgår », tilskud og puljemidler,».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Det foreslås, at staten indenfor et rådighedsbeløb afholder 50 pct. af en

kommunes driftsudgifter i forbindelse med aktiveringstilbud efter §§ 5-7,

vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk. 2 samt af godtgørelse

efter § 20. Rådighedsbeløbet opgøres een gang for alle som 9.300 kr. pr. år

pr. kontanthjælpsmodtager og pr. person aktiveret efter kapitel 3. Antallet

opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.

Rådighedsbeløbet reguleres en gang årligt d. 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de allerede gennemførte

finansieringsændringer ved L 1127 1994, hvor der blev foretaget en

finansieringsmæssig ligestilling af personer under og over 25 år samt

statslig medfinansiering af alle forsørgelsesydelser - bortset fra

godtgørelsen, jf. § 20.

Af hensyn til kommunerne opretholdtes den allerede udmeldte pulje for

1995, mens den fremtidige finansieringsordning for puljeudgifterne skulle

forhandles med de kommunale parter i starten af 1995. I forbindelse med disse

teknisk prægede forhandlinger er der imidlertid ikke fra de forskellige

kommunale parter givet en samlet indstilling om forslag til udformning af en

ny finansieringsordning.

Det er regeringens opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt at bevare §

26-puljen i dens nuværende form, fordi de endelige puljebeløb først kan

udmeldes til kommunerne i september måned i tilskudsåret - dvs. 3-4 måneder

inden regnskabsårets afslutning. Dette giver en betydelig finansieringsmæssig

usikkerhed i kommunerne. Samtidig medfører de gældende regler, at

udgiftsbehovet beregnes på baggrund af antal kontanthjælpsmodtagere og antal

aktiverede i året før tilskudsåret - dvs. med et års forsinkelse.

Den foreslåede refusionsordning vil derimod give kommunerne mulighed for,

når de kender antallet af kontanthjælpsmodtagere og aktiverede i

regnskabsåret, selv at beregne rådighedsbeløbet.

For den enkelte kommune vil systemet blive mere gennemskueligt og der

bliver mulighed for at integrere den statslige medfinansiering af

driftsudgifter i den almindelige budgetlægning på aktiveringsområdet.

Udover den foreslåede finansieringsomlægning indeholder lovforslaget nogle

ændringer af præciserende og redaktionel karakter for så vidt angår lovens §

24, stk. 1 og § 28.

Økonomiske konsekvenser

1. Statens og kommunernes udgifter

Forslaget indebærer, at den nuværende § 26-pulje på 807 mill. kr.

erstattes af en refusionsordning indenfor et rådighedsbeløb, jf.

lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.

For kommunerne under eet skønnes driftsudgifterne opgjort netto - dvs.

bruttoudgiften fratrukket indtægter efter andre ministeriers regler m.v. -

til ca. 1,5 mia. kr. i 1996 og hvert af de følgende år.

Det foreslåede rådighedsbeløb på 9.300 kr. pr. år pr.

kontanthjælpsmodtager/aktiverede kontanthjælpsmodtager er fastlagt med

udgangspunkt i puljebeløbet i 1995 på 807 mill. kr.

Puljebeløbet nedjusteres i forbindelse med den allerede gennemførte

finansieringsomlægning vedrørende kommunernes udgifter til

forsørgelsesydelser, jf. L 1127 1994 (med ikrafttræden 1. juli 1995), da

kommunerne skønnes under eet at opnå en merrefusion af størrelsesordenen 130

mill. kr. pr. år i 1996 og senere år.

Rådighedsbeløbet på 9.300 kr. om året indebærer - ved fuld udnyttelse af

refusionsadgangen - en udgift for staten på 677 mill. kr. pr. år i 1996 og

senere år.

Rådighedsbeløbet fordeler sig anderledes på kommunerne end de faktiske

udgifter. Nogle kommuner har således udgifter, der ligger under

rådighedsbeløbet, medens andre kommuner har udgifter, der ligger over

rådighedsbeløbet.

Det skønnes, at der samlet vil blive anmeldt ca. 1,123 mia. kr. til

refusion, svarende til et udbetalt refusionsbeløb på ca. 576 mill. kr.

(pl-niveau 1996) i 1996 og hvert af de følgende år. Dette indebærer for

staten en besparelse på forskellen mellem puljebeløbet efter de gældende

regler på 807 mill. kr. og refusionsbeløbet på 576 mill. kr., dvs. 231 mill.

kr.

De økonomiske konsekvenser af forslaget kan herefter opgøres som vist i

tabel 1:

Tabel 1. Merudgifter for staten og kommunerne 1996-1999, pl-niveau

1996.

---------------------------------------------------------------------

1996 1997 1998 1999

---------------------------------------------------------------------

Staten -231 -231 -231 -231

Kommunerne 231 231 231 231

---------------------------------------------------------------------

Ialt 0 0 0 0

---------------------------------------------------------------------

2. Byrdefordelingsmæssige konsekvenser

De økonomiske konsekvenser og fordelingsvirkningerne er baseret på et

datamateriale, som er indsamlet ved udsendelse af et skema til alle kommuner.

Der er modtaget 231 svar. I de tilfælde, hvor der ikke er modtaget svar, er

kommunernes data skønnet på grundlag af ældre data. Desuden har det været

nødvendigt at korrigere visse skemaer, fordi de har indeholdt inkonsekvente

svar eller på anden måde indeholdt åbenlyse fejl. Flere af rettelserne har

ikke kunnet drøftes med kommunerne og er derved ensidigt rettet af

Socialministeriet.

Datagrundlaget bedømmes af Socialministeriet som godt til at vurdere de

økonomiske virkninger ogrimelig godt til at belyse den generelle

fordelingsvirkning.

Materialets svaghed nævnes kun, fordi Socialministeriet er betænkelig ved

at benytte det til at stifte ret for kommuner. Det foreslås derfor ikke at

lade fordelingsvirkningerne indgår i de af Indenrigsministeriet foreslåede

overgangsordninger fremsat i L 245 forslag til lov om ændring af lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Det bemærkes, at de fordelingsmæssige virkninger af lovforslaget skønnes

at være begrænsede.

Det øvrige forslag indeholder ændringer af præciserende og redaktionel

karakter og har derfor ingen økonomiske konsekvenser.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de berørte kommunale

parter.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre mindre administrative lettelser for

kommunerne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om kommunal aktivering, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 8. marts

1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 24, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§

5-8«: »og i et vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk.

2«.

2. I § 24 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Staten afholder inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en

kommunes driftsudgifter i forbindelse med aktiveringstilbud efter §§ 5-7 og

vejlednings- og introduktionsprogram efter § 3, stk. 2 samt af godtgørelse

efter § 20. Rådighedsbeløbet opgøres som 9.300 kr. pr. år gange antallet af

kontanthjælpsmodtagere og antal personer i aktiveringstilbud efter kapitel 3.

Antallet opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.

Stk. 4. Det rådighedsbeløb, der er nævnt i stk. 3, reguleres en

gang årlig den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.«.

§ 24. Staten afholder 50 pct. af en kommunes udgifter til

aktiveringsydelse, beskæftigelsestillæg samt oplæringsydelse i

aktiveringstilbud efter §§ 5-8. Det samme gælder en kommunes udgifter til

løntilskud i aktiveringstilbud efter § 4.

Stk. 2. I tilbud om aktivering af personer, der er omfattet af §

134 a i lov om social bistand, finder reglerne om finansiering i § 134 a i

lov om social bistand anvendelse.

3. § 26 ophæves.

§ 26. Staten yder tilskud til udgifter i forbindelse med kommunale

aktiveringsforanstaltninger i form af et puljebeløb.

Stk. 2 . Puljebeløbet kan anvendes til finansiering af:

1) Driftsudgifter i forbindelse med aktiveringstilbud efter §§ 5-7.

2) Godtgørelse efter § 20.

Stk. 3 . Puljebeløbet fordeles på kommuneniveau for et kalenderår

ad gangen og udgør for 1994 i alt 807 mio. kr.

Stk. 4 . Den enkelte kommunes andel af det samlede puljebeløb

opgøres forholdsmæssigt på grundlag af kommunens andel af

kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år, og antal personer, der er fyldt

25 år i aktiveringsforanstaltninger efter kapitel 3. Antallet af personer

opgøres på grundlag af skøn over det samlede antal helårspersoner i året

forud for tilskudsåret. Puljebeløbet fastsættes endeligt, når det faktiske

antal personer i året forud for tilskudsåret kendes.

Stk. 5 . Socialministeren fastsætter hvert år forud for

tilskudsåret størrelsen af det samlede puljebeløb.

Stk. 6 . Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om

overførelse af ubrugte puljemidler til efterfølgende år.

4. I § 28 udgår », tilskud og puljemidler,».

§ 28. Staten yder forskudsrefusion af kommunernes

refusionsberettigende udgifter efter denne lov. Socialministeren fastsætter

regler for anvisning af refusion, tilskud og puljemidler, samt regler om

regnskabsaflæggelse og revision.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter