Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 206 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL DÆKNING AF UDGIFTER TIL KULDIOXIDAFGIFT I VISSE VIRKSOMHEDER MED ET STORT ENERGIFORBRUG (AFTALER OM ENERGIEFFEKTIVISERING M.V.)

1994/1 LSF 206Lovforslag som fremsatFolketinget15. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 1 af 3. januar 1992 om statstilskud til dækning af udgifter til

kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, som ændret

ved § 3 i lov nr. 143 af 3. marts 1992, § 2 i lov nr. 1018 af 19. december

1992 og § 28 i lov nr. 376 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Der kan gives statstilskud til delvis dækning af

udgifter til kuldioxidafgift i virksomheder, der er registreret efter

merværdiafgiftsloven, og som indgår aftale med Energistyrelsen om at

gennemføre energieffektiviseringer, hvis

1) virksomheden udfører en energiintensiv proces, der er optaget på det

til enhver tid gældende bilag til lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter, eller

2) virksomhedens ikketilbagebetalte kuldioxid- samt korrigerede

rumopvarmnings- og svovldioxidafgifter efter fradrag af eventuelle tilskud,

jf. nr. 1, samlet udgør over 3 pct. af dens refusionsgrundlag, beregnet ud

fra værdien af virksomhedens salg m.v. med fradrag af værdien af

virksomhedens indkøb m.v., dog mindst 10 pct. af virksomhedens salg m.v.

Stk. 2 . Aftaler efter stk. 1 skal omhandle energisyn,

energihandlingsplan og gennemførelse af energieffektivisering i

overensstemmelse med handlingsplanen. Aftaler kan indgås med

brancheorganisationer, med grupper af virksomheder eller med enkelte

virksomheder. Aftaler, der indgås med brancheorganisationer eller grupper af

virksomheder, skal tiltrædes af den enkelte virksomhed for at udløse tilskud.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder yder Miljø- og

Energiministeriet bistand ved gennemførelsen af kontrol af oplysninger om

refusionsgrundlag m.v., jf. stk. 1, nr. 2. Skatteministeren kan efter

forhandling med miljø- og energiministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4 . Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

tilskudsordningens gennemførelse, herunder om opgørelse af

Læs alt

refusionsgrundlaget m.v. efter stk.1, nr. 2, om indgåelse af aftale og om

energisyn, udarbejdelse og godkendelse af energihandlingsplan, om tilsagn om

betinget tilskud samt om godkendelse af energisynskonsulenter.«

2. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a . Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1,

gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det energiforbrug, der

er omfattet af § 9, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter. Tilskuddet udgør 22 pct. af afgiften. For fuelolie og gas-

og dieselolie, der anvendes til varmefremstilling, udgør tilskuddet dog

henholdsvis 0 øre pr. kg og 1,75 øre pr. l bortset fra olie vedrørende

aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie

forbrugt i olieraffinaderier.

Stk. 2. I det omfang afgiften på fuelolie efter lov om afgift af

svovl er større end det fradrag i godtgørelsen i lov om kuldioxidafgift af

visse energiprodukter, der gælder specielt for fuelolie, jf. § 9, stk. 2, i

lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, kan der ydes yderligere

tilskud for fuelolie bortset fra fuelolie vedrørende aktiviteter omfattet af

§ 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie forbrugt i olieraffinaderier.

Tilskuddet kan dog højst udgøre 8 øre pr. kg fuelolie.

§ 1 b. Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, gives til

dækning af kuldioxidafgift omfattet af § 9, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift

af visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 22 pct. af afgiften vedrørende det

energiforbrug, der ikke er ydet tilskud til efter § 1 a.

§ 1 c. Tilskuddet opgjort efter §§ 1 a og 1 b udbetales med det

beløb, der overstiger 20.000 kr., bortset fra væksthusgartnerier, jf. nr. 1 i

det i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte bilag, hvor tilskuddet udbetales med det

beløb, der overstiger 10.000 kr.«

3. I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Ansøgning

om«: »indgåelse eller tiltrædelse af aftale samt om tilsagn

om«, i § 2, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 2, stk. 2,» til:

»§ 2, stk. 1,», og i § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes

efter »til stede«: », herunder ved at aftalen ikke

overholdes«.

4. I § 5, 1. pkt., indsættes efter »lov«: »,

herunder om betaling af gebyr ved klage«, og i § 5, 2. pkt .,

indsættes efter »myndighed«: », jf. dog stk. 3«.

5. I § 5 indsættes som stk. 2-4 :

»Stk. 2. Miljø- og energiministeren nedsætter et ankenævn

bestående af op til 7 medlemmer, der skal repræsentere et alsidigt kendskab

til erhvervs- og energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk

sagkundskab. Nævnets formand udpeges af ministeren.

Stk. 3. Afgørelser om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 2, og efter § 2, stk. 4, om bortfald af tilskud samt om

tilbagebetaling af tilskud, kan indbringes for nævnet til endelig

administrativ afgørelse.

Stk. 4 . Nævnets forretningsorden fastsættes af ministeren.«

6. I § 8, stk. 1, ændres »han« til: »den

pågældende«.

7. § 8, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse

finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.«

8. § 8, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne

i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om

ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«

§ 2

Stk. 1. Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for

lovens ikrafttræden, dog tidligst den 1. januar 1996.

Stk. 2. Tilskud efter § 1 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 2, ydes med følgende procenter af afgiften: I 1996 2 pct., i 1997 7

pct., i 1998 12 pct. og i 1999 17 pct. Tilskud vedrørende gas- og dieselolie

anvendt til varmefremstilling udgør dog i 1996-98 0 øre pr. l og i 1999 0,4

øre pr. l. Tilskuddet til fuelolie, jf. § 1 a, stk. 2, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 2, kan dog højst udgøre 1,6 øre pr. kg i 1996, 3,2 øre pr. kg i

1997, 4,8 øre pr. kg i 1998 og 6,4 øre pr. kg i 1999.

Stk. 3. Tilskud efter § 1 b som affattet ved denne lovs § 1, nr.

2, ydes med følgende procenter af afgiften: I 1996 0 pct., i 1997 10 pct. og

i 1998 20 pct.

Stk. 4. Tilskuddet opgjort efter §§ 1 a og 1 b, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 2, udbetales med det beløb, som overstiger 10.000 kr. i

1996-97 og 15.000 kr. i 1998-99, jf. dog § 1 c, for så vidt angår

væksthusgartnerier.

Stk. 5. Virksomheder, der har fået tilsagn om statstilskud til

dækning af udgifter til kuldioxidafgift efter de hidtil gældende regler, jf.

lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter §§ 9 og 9 a, og som ikke er

omfattet af det i § 1, stk. 1, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,

nævnte bilag, kan dog oppebære tilskuddet tilsagnsperioden ud.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 1 af 3. januar 1992 om statstilskud til dækning af udgifter til

kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, som ændret

ved § 3 i lov nr. 143 af 3. marts 1992, § 2 i lov nr. 1018 af 19. december

1992 og § 28 i lov nr. 376 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Der kan gives statstilskud til delvis dækning af

udgifter til kuldioxidafgift i virksomheder, der er registreret efter

merværdiafgiftsloven, og som indgår aftale med Energistyrelsen om at

gennemføre energieffektiviseringer, hvis virksomheden

1) udfører en energiintensiv proces, der er optaget på det til enhver tid

gældende bilag til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, eller

2) ikke er omfattet af nr. 1 og virksomhedens ikke-tilbagebetalte CO2-

samt korrigerede rumopvarmnings- og SO2-afgifter samlet udgør over 3 pct. af

dens refusionsgrundlag, beregnet udfra værdien af virksomhedens salg m.v. med

fradrag af værdien af virksomhedens indkøb m.v., dog mindst 10 pct. af

virksomhedens salg m.v.

Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 skal omhandle energisyn,

energihandlingsplan og gennemførelse af energieffektivisering i

overensstemmelse med handlingsplanen. Aftaler kan indgås med

brancheorganisationer, med grupper af virksomheder eller med enkelte

virksomheder. Aftaler, der indgås med brancheorganisationer eller grupper af

virksomheder, skal tiltrædes af den enkelte virksomhed for at udløse tilskud.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder yder Miljø- og

Energiministeriet bistand ved gennemførelsen af kontrol af oplysninger om

refusionsgrundlag m.v., jf. stk. 1, nr. 2. Skatteministeren kan efter

forhandling med miljø- og energiministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

tilskudsordningens gennemførelse, herunder om opgørelse af

refusionsgrundlaget m.v. efter stk. 1, nr. 2, om indgåelse af aftale og om

energisyn, udarbejdelse og godkendelse af energihandlingsplan, om tilsagn om

betinget tilskud samt om godkendelse af energisynskonsulenter.«.

2. Efter § 1 indsættes:

» § 1 a. Tilskud til virksomheder, der er omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 1, gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det

energiforbrug, der er omfattet af § 9, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af

visse energiprodukter (kuldioxidafgiftsloven). Tilskuddet udgør 22 pct. af

afgiften. For fuelolie og gas- og dieselolie, der anvendes til

varmefremstilling, udgør tilskuddet dog henholdsvis 0 øre pr. kg og 1,75 øre

pr. liter bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i

merværdiafgiftsloven eller olie forbrugt i olieraffinaderier.

Stk. 2. I det omfang afgiften på fuelolie efter lov om afgift af

svovl er større end det fradrag i godtgørelsen i kuldioxidafgiftsloven, der

gælder specielt for fuelolie, jf. § 9, stk. 2, i kuldioxidafgiftsloven, kan

der ydes yderligere tilskud for fuelolie bortset fra fuelolie vedrørende

aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie

forbrugt i olieraffinaderier. Tilskuddet kan dog højst udgøre 8 øre pr. kg

fuelolie.

§ 1 b. Tilskud til virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1,

nr. 2, gives til dækning af kuldioxidafgift omfattet af § 9, stk. 1, i lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 22 pct. af

afgiften.

§ 1 c. Tilskuddet opgjort efter §§ 1 a og 1 b udbetales med det

beløb, der overstiger 20.000 kr.«.

3. I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Ansøgning

om«: »indgåelse eller tiltrædelse af aftale samt om tilsagn

om«, og i § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »til

stede«: », herunder ved at aftalen ikke overholdes«.

4. I § 5, 1. pkt., indsættes efter »lov«: »,

herunder om betaling af gebyr ved klage« og i § 5, 2. pkt.,

indsættes efter »myndighed«: », jf. dog stk. 3«.

5. I § 5 indsættes som stk. 2-4:

»Stk. 2. Miljø- og energiministeren nedsætter et ankenævn

bestående af op til 7 medlemmer, der skal repræsentere et alsidigt kendskab

til erhvervs- og energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk

sagkundskab. Nævnets formand udpeges af ministeren.

Stk. 3. Afgørelser om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 2, og efter § 2, stk. 4, om bortfald af tilskud samt om

tilbagebetaling af tilskud, kan indbringes for nævnet til endelig

administrativ afgørelse.

Stk. 4. Nævnets forretningsorden fastsættes af ministeren.«.

6. I § 8, stk. 1, ændres »han« til: »den

pågældende«.

7. § 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse

finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.«.

8. § 8, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne

i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om

ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«.

§ 2

Stk. 1. Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for

lovens ikrafttræden, dog tidligst den 1. januar 1996.

Stk. 2. Tilskud efter § 1 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 2, ydes med følgende procenter af afgiften: I 1996 2 pct., 1997 7

pct., 1998 12 pct. og 1999 17 pct. Tilskud vedrørende gas- og dieselolie

anvendt til varmefremstilling udgør dog i 1996-98 0 øre pr. liter og i 1999

0,4 øre pr. liter. Tilskuddet til fuelolie, jf. § 1 a, stk. 2, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 2, kan dog højst udgøre 1,6 øre pr. kg i 1996, 3,2

øre pr. kg i 1997, 4,8 øre pr. kg i 1998 og 6,4 øre pr. kg i 1999.

Stk. 3. Tilskud efter § 1 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

2, ydes med følgende procenter af afgiften: I 1996 0 pct. og i 1997 10 pct.

og 1998 20 pct.

Stk. 4. Tilskuddet opgjort efter §§ 1 a og 1 b, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 2, udbetales med det beløb, som overstiger 10.000 kr. i

1996-97 og 15.000 kr. i 1998-99.

Stk. 5. Virksomheder, der har fået tilsagn om statstilskud til

dækning af udgifter til kuldioxidafgift efter de hidtil gældende regler, jf.

kuldioxidafgiftslovens §§ 9 og 9a, og som ikke er omfattet af det i § 1, stk.

1, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, nævnte bilag, kan dog

oppebære tilskuddet tilsagnsperioden ud.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en del af afgifts- og aftaleinitiativerne over for

erhvervene på energiområdet. Der henvises til bemærkningerne i forslag til

lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (ændring af

reglerne for tilbagebetaling).

Den ny ordning, der gennemføres med forslaget, består i, at der nu

etableres to muligheder for at opnå tilskud til dækning af udgifter til

CO2-afgiften, afhængigt af intensiteten i virksomhedens energiforbrug. Ifølge

forslaget kan tilskuddet til kuldioxidafgiften knyttes direkte sammen med de

energiintensive processer. Denne ordning vil gælde for de mest

energiintensive virksomheder, der efter forslaget vil kunne indgå aftale med

Energistyrelsen om at gennemføre energieffektivisering som betingelse for at

modtage tilskud til kuldioxidafgiften. De pågældende energiintensive

virksomheder udfører processer, der er optaget på bilaget til lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter (»proceslisten«).

Tilskuddet bevirker, at afgiften på energiforbruget til de energiintensive

processer nedsættes til 3 kr. pr. ton CO2.

Forsåvidt angår virksomheder, der ikke er berettiget til tilskud ved at

udføre processer fra proceslisten, kan der indgås aftale om

energieffektivisering med de virksomheder, som dog har et relativt stort

energiforbrug. For sådanne virksomheder vil principperne i den hidtil

gældende ordning, hvorefter afgiften set i forhold til værditilvæksten

(promsgrundlaget) har været afgørende for, om virksomheden var

tilskudsberettiget, i hovedtræk blive videreført. Det vil dog fremover ske

således, at udover CO2-afgiften skal korrigerede afgifter for SO2 og

rumopvarmning indgå ved beregningen af afgiftsgrundlaget. Dette skal fortsat

udgøre over 3 pct. af virksomhedens refusionsgrundlag, jf. den hidtil

gældende § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Virksomhederne, der omfattes af ordningen på dette grundlag, kan opnå tilskud

til den sædvanlige afgiftssats på procesforbruget, således at afgiften

nedsættes til 50 kr. pr. ton CO2 i 1996 og 1997, stigende til 68 kr. pr. ton

i 2000.

Den eksisterende hjemmel til at indgå særlig aftale med væksthusgartnerier

foreslås ændret, således at Energistyrelsen generelt kan indgå aftaler med

samtlige omfattede virksomheder om, hvilke energieffektiviseringer der skal

gennemføres, for at tilskuddet udløses. Med baggrund i erfaringerne med de

hidtidige energisyn og -effektiviseringer samt ud fra målsætningerne om

reduktion af CO2-emissionerne vil reglerne for energisyn og betingelserne om

tilskud blive revideret. Det er hensigten at lade konsulenterne indtage en

mere central rolle end hidtil, og der vil med en revideret ordning blive

stillet øgede krav til kvaliteten af energisynene. På denne baggrund foreslås

det, at der etableres en ny godkendelsesordning for energisynskonsulenterne.

Aftaler med virksomhederne vil blive forhandlet branchevis eller gruppevis

i det omfang, det er muligt. Med store enkeltstående energiintensive

virksomheder ventes forhandlingerne dog at ske individuelt.

Indgåelsen af en aftale kan ske, ved at en virksomhed, der kan indgå

aftale, undertegner en hensigtserklæring om at indgå en aftale om

energieffektivisering.

På grundlag heraf kan virksomheden opnå betinget tilsagn om tilskud for en

nærmere angiven periode, i hvilken den skal udarbejde oplæg til en

handlingsplan for energieffektivisering. For virksomheder, der udgør en del

af en branche, og som har fællestræk hvad angår energiforbrug, vil det være

hensigtsmæssigt at lade brancheforeningen eller en gruppe af virksomheder i

fællesskab opstille et oplæg til handlingsplan for branchens virksomheder.

Handlingsplanen udarbejdes på grundlag af fastlagte retningslinier og

omfatter bl.a. identificering af de energibesparende foranstaltninger, der

med fordel kan gennemføres i branchen, udpegning af nye energieffektive

teknologier, som kan indkøbes i forbindelse med nyinvesteringer m.v.

Oplægget til handlingsplan danner grundlag for forhandling om aftalen med

Energistyrelsen. I aftalen kan indgå forskellige vilkår, eksempelvis om at

energibesparelser, som er identificeret i handlingsplanen og/eller ved

efterfølgende analyser af særlige procesafsnit, skal gennemføres indenfor en

given tidsfrist, når de har en tilbagebetalingstid under 4 år incl. afgifter

for proceslistevirksomheder, 6 år for de øvrige. Endvidere vil det være

naturligt at aftale, at virksomhederne i forbindelse med nyinvesteringer kun

indkøber anlæg og komponenter, der opfylder visse effektivitetskrav m.v.

Hvis der opnås enighed om handlingsplanen, meddeler styrelsen et tilsagn

om tilskud for en periode på maksimalt 3 år, hvorved handlingsplanen bliver

obligatorisk for virksomheden. Ved aftaler forhandlet med en branche eller en

gruppe af virksomheder skal aftalen tiltrædes af de enkelte virksomheder.

Realiseringen af planen bliver dermed en forudsætning for, at virksomheden

kan oppebære tilskuddet. Senest et år efter at aftalen er indgået og tilsagn

om tilskud dermed er givet, indsender virksomheden en rapport om

realiseringen af handlingsplanen. Hvis virksomheden afviger fra

handlingsplanen, uden at der foreligger en gyldig grund hertil,

tilbagebetales tilskuddet for den pågældende periode. Afsluttende gives en

indberetning, som indeholder en mere grundig vurdering af virkningen af

planen på energieffektiviseringen.

Af retssikkerhedsmæssige årsager er det fundet rigtigt at etablere et

ankenævn, der som 2. instans kan behandle afgørelser om, hvorvidt

virksomheder opfylder betingelserne for indgåelse af aftale efter

promskriteriet efter § 1, stk. 1, nr. 2, samt afgørelser om bortfald af

tilskud og tilbagebetaling af tilskud efter § 2, stk. 4.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Ordningen administreres som hidtil dels af Miljø- og Energiministeriet,

dels af Told- og Skattestyrelsen. Hertil kommer oprettelse af et ankenævn,

der skal træffe endelige administrative afgørelser om visse af

Energistyrelsens afgørelser.

Energistyrelsens arbejde i forbindelse med den nye ordning vil kræve en

betydelig mere individualiseret indsats i forhold til de enkelte virksomheder

og brancher end den hidtidige ordning, bl.a. ved godkendelse og opfølgning af

handlingsplanerne. Den årlige opfølgning på handlingsplanerne vil medføre, at

ressourceforbruget forventes at blive nogenlunde ensartet fra år til år.

Der vil fortsat i betydeligt omfang blive anvendt eksterne konsulenter til

at etablere overblik over de enkelte virksomheders og branchers

energisparepotentiale.

Det forudsættes, at der fra ordningens start vil være cirka 600

virksomheder omfattet af ordningen, stigende til mindst 700. Heraf er ca. 40

store energitunge enkeltvirksomheder, mens de resterende hovedsagelig vil

være virksomheder, der kan omfattes af brancheaftaler. I 1996 anvendes et

meget begrænset beløb til et lille antal virksomheder, som ikke er omfattet

af proceslisten, og hvis energisyn - og tilsagn om tilskud - ikke er udløbet

ved overgangen til de nye regler.

Da kuldioxid-afgiften (og dermed tilskuddets størrelse) stiger i perioden

frem til 1998 forventes tilskuddet at stige jævnt i perioden op til ca. 170

mill. kr. årligt i 2000.

Energistyrelsen skønner, at administration af denne nye ordning i alt

omfatter godt 25 årsværk - heraf en chef - svarende til 8 mio. kr. i lønsum

og 6 mio. kr. til øvrig drift. Hertil kommer konsulentudgifter på 10 mill.

kr. årligt.

Ligeledes forudsættes det ved loven oprettede ankenævn bemandet med et

sekretariat med op til 7 årsværk, heriblandt to chefer, svarende til 2,5 mio.

kr. i lønsum og 2 mio. kr. til øvrig drift samt 0,5 mio. kr. til

konsulentudgifter.

For Told og Skat skønnes forslaget at medføre engangsudgifter på 0,5 mill.

kr. Udgifterne vil formentlig skulle afholdes i 1995.

De årlige driftsomkostninger for Told og Skat skønnes at medføre et

forbrug af 4 årsværk, svarende til en lønsumsudgift på 1,2 mill. kr.

Den endelige udmøntning af nyordningens økonomiske og administrative

konsekvenser vil finde sted ved et aktstykke forsåvidt angår forberedelser i

1995 samt på Finansloven for 1996.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Som anført er det forudsat, at lovforslaget vil komme til at omfatte

mindst 700 virksomheder, hvoraf cirka 40 er enkeltvirksomheder og den

resterende del typisk branchevirksomheder. I forhold til den gældende ordning

forudsættes det, at hovedparten af de virksomheder, som modtager tilskud til

dækning af CO2-afgiften i dag, også vil blive berettiget efter forslaget. For

disse virksomheder vil afgiftsniveauet stige i et vist begrænset omfang.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser for de enkelte virksomheder vil i

første omgang angå udgifter til iværksættelse af energisyn. Udgifterne til

energisynene vil være stærkt varierende, afhængig af virksomhedens størrelse

og karakter, produktionsprocessens kompleksitet, hvorvidt der er tale om en

enkeltstående virksomhed eller en branchevirksomhed m.v. Angivelse af en

gennemsnitlig pris vil derfor være af begrænset værdi. Det kan imidlertid

ikke udelukkes, at udgifterne til energisyn i visse tilfælde vil kunne være

af en størrelsesorden, der kan afholde virksomheder fra at søge at indgå

aftale. Samtidig har de hidtidige erfaringer vist, at gennemførelse af et

energisyn på en virksomhed medfører energibesparelser i størrelsesordenen på

mindst 1, 5 %, hvilket forventes at stige yderligere med en revideret

ordning.

Ordningen forventes i øvrigt at intensivere den teknologiudvikling, der

generelt pågår, hvilket vil få virkning for de berørte producentvirksomheder.

Miljømæssige konsekvenser

Der henvises til bemærkningerne om de miljømæssige virkninger af den

samlede lovforslagspakke i det samtidige forslag til ændring af lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Sammenlagt med afgifterne og

investeringstilskudsordningen forventes aftalerne, der indgås efter denne lov

at medføre en miljømæssig effekt, ved at CO2-emissionerne reduceres med 2,6 %

i år 2005 under forudsætning af, at ordningen videreføres efter 1998.

Forholdet til EU-retten

Forslaget er en del af det samlede kompleks af lovforslag om grønne

afgifter, som i sin helhed notificeres for EU-Kommissionen i medfør af EU's

statsstøtteregler. Kommissionens godkendelse skal foreligge, før de

notificerede lovforslag sættes i kraft.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Med bestemmelsen indføres hjemmel til at indgå aftaler med virksomheder om

energieffektiviseringer som betingelse for ydelse af tilskud til udgifter til

delvis dækning af kuldioxidafgiften.

Ifølge forslaget gives ved stk. 1, nr. 1, mulighed for at yde statstilskud

til de særligt energiintensive processer, der er anført på den liste, der er

medtaget som bilag til Skatteministeriets lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter, den såkaldte »procesliste«. Tilskuddet til disse

virksomheder beregnes alene på basis af energiforbruget og afgiften heraf i

selve den energiintensive proces, ligesom tilskuddet kun ydes til dette.

Efter de hidtil gældende regler skulle alle virksomheder, der modtog

tilskud, opfylde visse krav til det såkaldte »promsgrundlag«.

Ifølge stk. 1, nr. 2, kan virksomheder, der ikke er tilskudsberettigede via

proceslisten, opnå tilskud, såfremt afgiften for disse virksomheder udgør

mere end 3 pct. af refusionsgrundlaget, idet dette efter forslaget i forhold

til det hidtil gældende beregnes udfra en sammenlægning med CO2-afgiften af

et korrigeret udtryk for de øvrige, samtidigt indførte afgifter vedrørende

SO2 og rumopvarmning.

I den bemyndigelse, der foreslås i stk. 4, indgår en bemyndigelse til, at

Energistyrelsen udfærdiger nærmere regler om beregningen af

refusionsgrundlaget. Baggrunden herfor er, at disse regler, som er af meget

teknisk karakter, hidtil har indgået i den gældende lov om kuldioxidafgift af

visse energiprodukter. Imidlertid ophæves kuldioxidafgiftslovens regler om

beregning af promsgrundlaget i de samtidige ændringer i denne lovgivning.

Opgørelsen af refusionsgrundlaget skal derfor fremover ske i henhold til

Miljø- og Energiministeriets lovgivning. Det er således hensigten at

videreføre de relevante bestemmelser i §§ 9 samt 9 a i den hidtil gældende

lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter i en bekendtgørelse udstedt i

medfør af bemyndigelsen i stk. 4. Som anført under de almindelige

bemærkninger vil det i den sammenhæng blive præciseret, hvorledes afgifterne

af SO2 samt rumopvarmning indgår i afgiftsgrundlaget. Afgiftsgrundlaget

defineres som summen af kuldioxidafgiften til energilette processer og et

korrigeret udtryk for SO2-afgiften og rumvarmeafgiften, som beregnes ved at

multiplicere brændsels- og elforbruget til rumvarme med de gældende satser

for kuldioxidafgifter til energilette processer efter fradrag efter

kuldioxidafgiftsloven. Det svarer til, at energiforbruget til rumvarme indgår

i afgiftsgrundlaget, som om dette var belagt med en kuldioxidafgift som de

energilette processer.

De statslige told- og skattemyndigheder varetager administrationen af

tilskudsudbetalingerne. Derudover yder de statslige told- og

skattemyndigheder bistand ved gennemførelsen af kontrollen vedrørende

refusionsgrundlaget. Der er tale om, at det nuværende kriterium for særlig

refusion og residualafgiftstilskud videreføres i tillempet form. Bestemmelsen

giver hjemmel til, at Told- og Skattestyrelsens kontrol af virksomhedernes

oplysninger om refusionsgrundlaget kan videreføres.

Med stk. 2 præciseres, hvilke forhold der fastlægges nærmere bestemmelser

om i aftalen. Med hjemlen er der taget stilling til, hvilke elementer der

skal indgå i en aftale, og således ikke til, hvad der på forhånd skal være

afklaret. Det vil således formentlig være typisk, at en virksomhed udfører et

energisyn ved en godkendt konsulent, som derefter i fællesskab med

virksomheden opstiller et forslag til handlingsplan samt til

effektiviseringstiltag. Forhandlingerne kan derefter angå, hvilke

effektiviseringstiltag der skal realiseres. Det er imidlertid fundet

hensigtsmæssigt at lade muligheder for andre løsninger stå åbne for at bevare

den størst mulige fleksibilitet for de involverede parter så længe som muligt

i forløbet, og derfor rummer bestemmelsen alene en præcisering af de

elementer, aftalen skal indeholde. Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger om den praktiske gennemførelse af aftaleforløb.

Derudover åbnes med bestemmelsen i stk. 2 mulighed for at indgå

overordnede aftaler med brancheorganisationer, som efterfølgende kan

tiltrædes af medlemsvirksomhederne. Såfremt en virksomhed ikke er medlem af

en brancheorganisation, kan aftalegrundlaget forhandles med flere

virksomheder gruppevis. Er dette ikke muligt, må forhandlingen ske

individuelt. Dette forventes dog kun at blive aktuelt for de store

enkeltstående virksomheder, hvis processer er omfattet af proceslisten.

Med forslagets stk. 4 bemyndiges Energistyrelsen udover det ovennævnte til

at fastsætte nærmere regler om ordningens gennemførelse, herunder om tilsagn

om betinget tilskud. Dette skyldes, at det må forudses, at der vil hengå en

vis periode med udarbejdelse af energisyn, forhandling af aftalegrundlag

m.v., hvor virksomhedernes afgiftspligt er indtrådt, men hvor grundlaget for

udbetaling af tilskud således endnu ikke er kendt. Det er hensigten med

bestemmelsen om det betingede tilskud at skabe mulighed for, at virksomheder,

som er omfattet af § 1, stk. 1, foreløbigt kan få udbetalt tilskud ved at

underskrive en hensigtserklæring om at ville indgå aftale om

energieffektivisering. Resulterer forhandlingerne med virksomheden derefter

ikke i en aftale, vil det betingede tilskud skulle tilbagebetales.

Den nærmere regelfastsættelse vil ske efter høring af de berørte parter,

herunder udover myndigheder af erhvervsorganisationer.

Derudover rummer bemyndigelsen hjemmel til etablering af en

godkendelsesordning for energisynskonsulenter. Efter den foreslåede ordning

vil energisynskonsulenternes gennemgang af virksomhederne blive en afgørende

faktor for gennemførelse af hensigtsmæssige effektiviseringer og dermed den

samlede kvalitet af ordningen. Det foreslås derfor, at der gives hjemmel til

at etablere en godkendelsesordning for konsulenterne, som kan sikre

kvalitetsniveauet ved energisynene.

Bemyndigelsen svarer i øvrigt til, hvad der allerede gælder vedrørende

energisyn, tilsagnsbetingelser m.v.

Til nr. 2.

Bestemmelserne afspejler det forhold, at der nu gælder to forskellige

satser afhængigt af, på hvilket grundlag - jf. ovenfor om § 1, stk. 1, nr. 1

og nr. 2, - virksomheden modtager tilskud. Virksomheder, der modtager tilskud

ved at være berettiget via proceslisten, får tilskud alene til

afgiftsbetalingen vedrørende den energiintensive proces. Afgiftstilskuddet

bevirker, at nettoafgiften på dette energiforbrug andrager 3 kr. pr. ton

udledt CO2 over hele perioden. Med bestemmelserne i § 1 a sikres

overholdelsen af EU-minimumssatserne for fuelolie.

Bestemmelserne vedrørende virksomheder, hvis tilskudsberettigelse hviler

på promsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, medfører, at deres nettoafgift på

energiforbruget til energilette processer bliver på 50 kr. pr. ton CO2 i 1996

og 1997 stigende til 68 kr. pr. ton i år 2000. Den stigende afgiftsbetaling

indebærer imidlertid, at et stigende antal virksomheder vil blive berettiget

til at modtage tilskud efter promsgrundlaget. Den hidtil gældende

minimumssats for tilskuddet til afgiftsbetalingen reguleres samtidig, jf. § 1

c. Ved opgørelsen heraf tages alene hensyn til betaling af kuldioxidafgift og

dermed ikke de øvrige afgifter.

Til nr. 3.

Ændringen er en teknisk følge af, at aftalegrundlaget skal indgå i loven.

Til nr. 4.

Udover en teknisk-redaktionel ændring som følge af, at der oprettes et

ankenævn, sikres samtidig hjemmel til at fastsætte gebyr ved klage hertil,

jf. nr. 5 nedenfor, hvortil der henvises.

Til nr. 5.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til at nedsætte et uafhængigt, sagkyndigt

klageorgan, der er 2. instans for afgørelser om, hvorvidt betingelserne for,

at en virksomhed er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, er til stede, samt

afgørelser om bortfald af tilskud og tilbagebetaling af tilskud efter lovens

§ 2, stk. 4. Af retssikkerhedsmæssige grunde foreslås det, at sådanne

indgribende sager fremover skal kunne forelægges nævnet til prøvelse.

Ministerens kompetence til at fastsætte bestemmelser om klageadgangen vil

omfatte sammensætning og udpegning af medlemmer til ankenævnet. Nævnet vil

være et sagkyndigt nævn, hvor erhvervs- og energimæssig, teknisk og juridisk

indsigt er repræsenteret. Ministerens bemyndigelse til at nedsætte nævnet

ventes udmøntet i, at erhvervsorganisationerne kan indstille et eller to

medlemmer.

Til nr. 6.

Ændringen skyldes hensynet til at sikre lovgivningen kønsneutralitet.

Til nr. 7 og nr. 8.

Ændringerne er konsekvenser af ændringer i retsplejeloven.

Til § 2

EU-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne skal foreligge, før

bestemmelserne kan sættes i kraft.

Med stk. 2, 3 og 4 reguleres tilskudssatserne i de nærmeste år.

Med stk. 5 gives hjemmel til, at virksomheder, der har tilsagn om tilskud

efter den gældende lov, men som ikke er omfattet af det i lovforslagets § 1,

nr. 1, nævnte bilag, vil kunne oppebære tilskud den oprindelige

tilsagnsperiode ud. De hidtil gældende regler herom i kuldioxidafgiftsloven

finder tilsvarende anvendelse. De økonomiske konsekvenser heraf er omtalt

under de almindelige bemærkninger om de administrative og økonomiske

konsekvenser.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 1 affattes således:

» § 1. Der kan gives statstilskud til delvis dækning af

udgifter til kuldioxidafgift i virksomheder, der er registreret efter

merværdiafgiftsloven, og som indgår aftale med Energistyrelsen om at

gennemføre energieffektiviseringer, hvis virksomheden

1) udfører en energiintensiv proces, der er optaget på det til enhver tid

gældende bilag til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, eller

2) ikke er omfattet af nr. 1 og virksomhedens ikke-tilbagebetalte CO2-

samt korrigerede rumopvarmnings- og SO2-afgifter samlet udgør over 3 pct. af

dens refusionsgrundlag, beregnet udfra værdien af virksomhedens salg m.v. med

fradrag af værdien af virksomhedens indkøb m.v., dog mindst 10 pct. af

virksomhedens salg m.v.

Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 skal omhandle energisyn,

energihandlingsplan og gennemførelse af energieffektivisering i

overensstemmelse med handlingsplanen. Aftaler kan indgås med

brancheorganisationer, med grupper af virksomheder eller med enkelte

virksomheder. Aftaler, der indgås med brancheorganisationer eller grupper af

virksomheder, skal tiltrædes af den enkelte virksomhed for at udløse tilskud.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder yder Miljø- og

Energiministeriet bistand ved gennemførelsen af kontrol af oplysninger om

refusionsgrundlag m.v., jf. stk. 1, nr. 2. Skatteministeren kan efter

forhandling med miljø- og energiministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

tilskudsordningens gennemførelse, herunder om opgørelse af

refusionsgrundlaget m.v. efter stk. 1, nr. 2, om indgåelse af aftale og om

energisyn, udarbejdelse og godkendelse af energihandlingsplan, om tilsagn om

betinget tilskud samt om godkendelse af energisynskonsulenter.«.

2. Efter § 1 indsættes:

» § 1 a. Tilskud til virksomheder, der er omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 1, gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det

energiforbrug, der er omfattet af § 9, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af

visse energiprodukter (kuldioxidafgiftsloven). Tilskuddet udgør 22 pct. af

afgiften. For fuelolie og gas- og dieselolie, der anvendes til

varmefremstilling, udgør tilskuddet dog henholdsvis 0 øre pr. kg og 1,75 øre

pr. liter bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i

merværdiafgiftsloven eller olie forbrugt i olieraffinaderier.

Stk. 2. I det omfang afgiften på fuelolie efter lov om afgift af

svovl er større end det fradrag i godtgørelsen i kuldioxidafgiftsloven, der

gælder specielt for fuelolie, jf. § 9, stk. 2, i kuldioxidafgiftsloven, kan

der ydes yderligere tilskud for fuelolie bortset fra fuelolie vedrørende

aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie

forbrugt i olieraffinaderier. Tilskuddet kan dog højst udgøre 8 øre pr. kg

fuelolie.

§ 1 b. Tilskud til virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1,

nr. 2, gives til dækning af kuldioxidafgift omfattet af § 9, stk. 1, i lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 22 pct. af

afgiften

§ 1 c. Tilskuddet opgjort efter §§ 1 a og 1 b udbetales med det

beløb, der overstiger 20.000 kr.«.

§ 1. Der kan gives statstilskud til dækning af udgifter til

kuldioxidafgift i virksomheder, der er registreret efter

merværdiafgiftsloven, og hvor afgiften udgør over 3 pct. af virksomhedens

refusionsgrundlag, jf. § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 2. Virksomheder, som er meddelt tilsagn om tilskud for en

nærmere fastsat periode, jf. § 2, stk. 2, og som i tilsagnsperiodens første

12 måneder opfylder bestemmelserne i § 1, stk. 1, kan gives tilskud i hele

den periode, tilsagnet dækker, selv om udgiften til kuldioxidafgift i den

resterende del af perioden ikke udgør over 3 pct. af virksomhedens

refusionsgrundlag, jf. § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 3. Energiministeren kan for så vidt angår væksthusgartnerier

indgå særlig aftale med den pågældende brancheorganisation om energisyn og

mulighed for opnåelse af statstilskud til dækning af udgifter til

kuldioxidafgift.

Stk. 4. Tilskuddet ydes til virksomheder, der har gennemgået et

energisyn, og som gennemfører en rimelig energieffektivisering.

Stk. 5. Tilskuddet gives med et beløb svarende til virksomhedens

udgifter til kuldioxidafgift opgjort efter § 9, stk. 1-3, i lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter med fradrag af afgiftsbeløb, der

tilbagebetales virksomheden efter disse regler. Tilskud gives kun til det

forbrug, der er tilbagebetalingsberettiget efter § 9, stk. 3, i lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 6. Tilskud opgjort efter stk. 4 udbetales med det beløb, der

overstiger 10.000 kr. årligt og det i § 9, stk. 2, 3. pkt., i lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter nævnte fradrag.

Stk. 7. Tilskud, der gives i medfør af § 1, stk. 2, og

tilbagebetalt refusion opgjort efter § 9, stk. 2 og 3, i lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter kan ikke overstige summen af

tilsvarende refusion og tilskud i nærmest forudgående opgørelsesperiode, hvor

virksomheden har opfyldt bestemmelserne i § 1, stk. 1. Er denne periode

mindre end 1 år, udgør opgørelsesperioden den i stk. 2 nævnte periode på 12

måneder.

Stk. 8. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om

tilskudsordningens gennemførelse, herunder om energisyn og betingelser for

tilsagn om tilskud.

3. I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Ansøgning

om«: »indgåelse eller tiltrædelse af aftale samt om tilsagn

om«, og i § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »til

stede«: », herunder ved at aftalen ikke overholdes«.

§ 2. Ansøgning om tilskud indsendes til Energistyrelsen.

Energiministeren fastsætter de nærmere regler om ansøgningens indhold.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om

tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ydelse af tilskud,

eller hvis betingelserne for at yde tilskud ikke længere er til stede. Hvis

tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.

4. I § 5, 1. pkt., indsættes efter »lov«: »,

herunder om betaling af gebyr ved klage« og i § 5, 2. pkt. ,

indsættes efter »myndighed«: », jf. dog stk. 3«.

5. I § 5 indsættes som stk. 2-4:

» Stk. 2. Miljø- og energiministeren nedsætter et ankenævn

bestående af op til 7 medlemmer, der skal repræsentere et alsidigt kendskab

til erhvervs- og energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk

sagkundskab. Nævnets formand udpeges af ministeren.

Stk. 3. Afgørelser om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 2, og efter § 2, stk. 4, om bortfald af tilskud samt om

tilbagebetaling af tilskud, kan indbringes for nævnet til endelig

administrativ afgørelse.

Stk. 4. Nævnets forretningsorden fastsættes af ministeren.«.

§ 5. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til

at klage over afgørelser efter denne lov. Energistyrelsens afgørelser om

ydelse af tilskud kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

6. I § 8, stk. 1, ændres »han« til: »den

pågældende«.

7. § 8, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse

finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.«.

8. § 8, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne

i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om

ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«.

§ 8. Skønner de statslige told- og skattemyndigheder eller

Energistyrelsen, at der er begået en overtrædelse, der medfører bødeansvar,

kan der tilkendegives den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan

forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Når sager om de i § 7 nævnte overtrædelser indbringes for

domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens

kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

Efter 2. behandling den 30. maj 1995

§ 1

I lov nr. 1 af 3. januar 1992 om statstilskud til dækning af udgifter til

kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, som ændret

ved § 3 i lov nr. 143 af 3. marts 1992, § 2 i lov nr. 1018 af 19. december

1992 og § 28 i lov nr. 376 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Der kan gives statstilskud til delvis dækning af

udgifter til kuldioxidafgift i virksomheder, der er registreret efter

merværdiafgiftsloven, og som indgår aftale med Energistyrelsen om at

gennemføre energieffektiviseringer, hvis

1) virksomheden udfører en energiintensiv proces, der er optaget på det

til enhver tid gældende bilag til lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter, eller

2) virksomhedens ikketilbagebetalte kuldioxid- samt korrigerede

rumopvarmnings- og svovldioxidafgifter efter fradrag af eventuelle tilskud,

jf. nr. 1, samlet udgør over 3 pct. af dens refusionsgrundlag, beregnet ud

fra værdien af virksomhedens salg m.v. med fradrag af værdien af

virksomhedens indkøb m.v., dog mindst 10 pct. af virksomhedens salg m.v.

Stk. 2 . Aftaler efter stk. 1 skal omhandle energisyn,

energihandlingsplan og gennemførelse af energieffektivisering i

overensstemmelse med handlingsplanen. Aftaler kan indgås med

brancheorganisationer, med grupper af virksomheder eller med enkelte

virksomheder. Aftaler, der indgås med brancheorganisationer eller grupper af

virksomheder, skal tiltrædes af den enkelte virksomhed for at udløse tilskud.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder yder Miljø- og

Energiministeriet bistand ved gennemførelsen af kontrol af oplysninger om

refusionsgrundlag m.v., jf. stk. 1, nr. 2. Skatteministeren kan efter

forhandling med miljø- og energiministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4 . Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om

tilskudsordningens gennemførelse, herunder om opgørelse af

refusionsgrundlaget m.v. efter stk.1, nr. 2, om indgåelse af aftale og om

energisyn, udarbejdelse og godkendelse af energihandlingsplan, om tilsagn om

betinget tilskud samt om godkendelse af energisynskonsulenter.«

2. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a . Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1,

gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det energiforbrug, der

er omfattet af § 9, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter. Tilskuddet udgør 22 pct. af afgiften. For fuelolie og gas-

og dieselolie, der anvendes til varmefremstilling, udgør tilskuddet dog

henholdsvis 0 øre pr. kg og 1,75 øre pr. l bortset fra olie vedrørende

aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie

forbrugt i olieraffinaderier.

Stk. 2. I det omfang afgiften på fuelolie efter lov om afgift af

svovl er større end det fradrag i godtgørelsen i lov om kuldioxidafgift af

visse energiprodukter, der gælder specielt for fuelolie, jf. § 9, stk. 2, i

lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, kan der ydes yderligere

tilskud for fuelolie bortset fra fuelolie vedrørende aktiviteter omfattet af

§ 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie forbrugt i olieraffinaderier.

Tilskuddet kan dog højst udgøre 8 øre pr. kg fuelolie.

§ 1 b. Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, gives til

dækning af kuldioxidafgift omfattet af § 9, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift

af visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 22 pct. af afgiften vedrørende det

energiforbrug, der ikke er ydet tilskud til efter § 1 a.

§ 1 c. Tilskuddet opgjort efter §§ 1 a og 1 b udbetales med det

beløb, der overstiger 20.000 kr., bortset fra væksthusgartnerier, jf. nr. 1 i

det i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte bilag, hvor tilskuddet udbetales med det

beløb, der overstiger 10.000 kr.«

3. I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Ansøgning

om«: »indgåelse eller tiltrædelse af aftale samt om tilsagn

om«, i § 2, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 2, stk. 2,» til:

»§ 2, stk. 1,», og i § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes

efter »til stede«: », herunder ved at aftalen ikke

overholdes«.

4. I § 5, 1. pkt., indsættes efter »lov«: »,

herunder om betaling af gebyr ved klage«, og i § 5, 2. pkt .,

indsættes efter »myndighed«: », jf. dog stk. 3«.

5. I § 5 indsættes som stk. 2-4 :

»Stk. 2. Miljø- og energiministeren nedsætter et ankenævn

bestående af op til 7 medlemmer, der skal repræsentere et alsidigt kendskab

til erhvervs- og energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk

sagkundskab. Nævnets formand udpeges af ministeren.

Stk. 3. Afgørelser om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 2, og efter § 2, stk. 4, om bortfald af tilskud samt om

tilbagebetaling af tilskud, kan indbringes for nævnet til endelig

administrativ afgørelse.

Stk. 4 . Nævnets forretningsorden fastsættes af ministeren.«

6. I § 8, stk. 1, ændres »han« til: »den

pågældende«.

7. § 8, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2 . Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse

finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.«

8. § 8, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne

i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om

ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«

§ 2

Stk. 1. Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for

lovens ikrafttræden, dog tidligst den 1. januar 1996.

Stk. 2. Tilskud efter § 1 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 2, ydes med følgende procenter af afgiften: I 1996 2 pct., i 1997 7

pct., i 1998 12 pct. og i 1999 17 pct. Tilskud vedrørende gas- og dieselolie

anvendt til varmefremstilling udgør dog i 1996-98 0 øre pr. l og i 1999 0,4

øre pr. l. Tilskuddet til fuelolie, jf. § 1 a, stk. 2, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 2, kan dog højst udgøre 1,6 øre pr. kg i 1996, 3,2 øre pr. kg i

1997, 4,8 øre pr. kg i 1998 og 6,4 øre pr. kg i 1999.

Stk. 3. Tilskud efter § 1 b som affattet ved denne lovs § 1, nr.

2, ydes med følgende procenter af afgiften: I 1996 0 pct., i 1997 10 pct. og

i 1998 20 pct.

Stk. 4. Tilskuddet opgjort efter §§ 1 a og 1 b, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 2, udbetales med det beløb, som overstiger 10.000 kr. i

1996-97 og 15.000 kr. i 1998-99, jf. dog § 1 c, for så vidt angår

væksthusgartnerier.

Stk. 5. Virksomheder, der har fået tilsagn om statstilskud til

dækning af udgifter til kuldioxidafgift efter de hidtil gældende regler, jf.

lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter §§ 9 og 9 a, og som ikke er

omfattet af det i § 1, stk. 1, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,

nævnte bilag, kan dog oppebære tilskuddet tilsagnsperioden ud.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter