1994 LSF 206 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL DÆKNING AF UDGIFTER TIL KULDIOXIDAFGIFT I VISSE VIRKSOMHEDER MED ET STORT ENERGIFORBRUG (AFTALER OM ENERGIEFFEKTIVISERING M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 1 af 3. januar 1992 om statstilskud til dækning af udgifter til
kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, som ændret
ved § 3 i lov nr. 143 af 3. marts 1992, § 2 i lov nr. 1018 af 19. december
1992 og § 28 i lov nr. 376 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
»§ 1. Der kan gives statstilskud til delvis dækning af
udgifter til kuldioxidafgift i virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, og som indgår aftale med Energistyrelsen om at
gennemføre energieffektiviseringer, hvis
1) virksomheden udfører en energiintensiv proces, der er optaget på det
til enhver tid gældende bilag til lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, eller
2) virksomhedens ikketilbagebetalte kuldioxid- samt korrigerede
rumopvarmnings- og svovldioxidafgifter efter fradrag af eventuelle tilskud,
jf. nr. 1, samlet udgør over 3 pct. af dens refusionsgrundlag, beregnet ud
fra værdien af virksomhedens salg m.v. med fradrag af værdien af
virksomhedens indkøb m.v., dog mindst 10 pct. af virksomhedens salg m.v.
Stk. 2 . Aftaler efter stk. 1 skal omhandle energisyn,
energihandlingsplan og gennemførelse af energieffektivisering i
overensstemmelse med handlingsplanen. Aftaler kan indgås med
brancheorganisationer, med grupper af virksomheder eller med enkelte
virksomheder. Aftaler, der indgås med brancheorganisationer eller grupper af
virksomheder, skal tiltrædes af den enkelte virksomhed for at udløse tilskud.
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder yder Miljø- og
Energiministeriet bistand ved gennemførelsen af kontrol af oplysninger om
refusionsgrundlag m.v., jf. stk. 1, nr. 2. Skatteministeren kan efter
forhandling med miljø- og energiministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 4 . Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
tilskudsordningens gennemførelse, herunder om opgørelse af
Læs alt
refusionsgrundlaget m.v. efter stk.1, nr. 2, om indgåelse af aftale og om
energisyn, udarbejdelse og godkendelse af energihandlingsplan, om tilsagn om
betinget tilskud samt om godkendelse af energisynskonsulenter.«
2. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a . Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1,
gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det energiforbrug, der
er omfattet af § 9, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter. Tilskuddet udgør 22 pct. af afgiften. For fuelolie og gas-
og dieselolie, der anvendes til varmefremstilling, udgør tilskuddet dog
henholdsvis 0 øre pr. kg og 1,75 øre pr. l bortset fra olie vedrørende
aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie
forbrugt i olieraffinaderier.
Stk. 2. I det omfang afgiften på fuelolie efter lov om afgift af
svovl er større end det fradrag i godtgørelsen i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter, der gælder specielt for fuelolie, jf. § 9, stk. 2, i
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, kan der ydes yderligere
tilskud for fuelolie bortset fra fuelolie vedrørende aktiviteter omfattet af
§ 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie forbrugt i olieraffinaderier.
Tilskuddet kan dog højst udgøre 8 øre pr. kg fuelolie.
§ 1 b. Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, gives til
dækning af kuldioxidafgift omfattet af § 9, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift
af visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 22 pct. af afgiften vedrørende det
energiforbrug, der ikke er ydet tilskud til efter § 1 a.
§ 1 c. Tilskuddet opgjort efter §§ 1 a og 1 b udbetales med det
beløb, der overstiger 20.000 kr., bortset fra væksthusgartnerier, jf. nr. 1 i
det i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte bilag, hvor tilskuddet udbetales med det
beløb, der overstiger 10.000 kr.«
3. I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Ansøgning
om«: »indgåelse eller tiltrædelse af aftale samt om tilsagn
om«, i § 2, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 2, stk. 2,» til:
»§ 2, stk. 1,», og i § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes
efter »til stede«: », herunder ved at aftalen ikke
overholdes«.
4. I § 5, 1. pkt., indsættes efter »lov«: »,
herunder om betaling af gebyr ved klage«, og i § 5, 2. pkt .,
indsættes efter »myndighed«: », jf. dog stk. 3«.
5. I § 5 indsættes som stk. 2-4 :
»Stk. 2. Miljø- og energiministeren nedsætter et ankenævn
bestående af op til 7 medlemmer, der skal repræsentere et alsidigt kendskab
til erhvervs- og energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk
sagkundskab. Nævnets formand udpeges af ministeren.
Stk. 3. Afgørelser om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 2, og efter § 2, stk. 4, om bortfald af tilskud samt om
tilbagebetaling af tilskud, kan indbringes for nævnet til endelig
administrativ afgørelse.
Stk. 4 . Nævnets forretningsorden fastsættes af ministeren.«
6. I § 8, stk. 1, ændres »han« til: »den
pågældende«.
7. § 8, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2 . Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse
finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.«
8. § 8, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne
i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om
ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«
§ 2
Stk. 1. Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden, dog tidligst den 1. januar 1996.
Stk. 2. Tilskud efter § 1 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 2, ydes med følgende procenter af afgiften: I 1996 2 pct., i 1997 7
pct., i 1998 12 pct. og i 1999 17 pct. Tilskud vedrørende gas- og dieselolie
anvendt til varmefremstilling udgør dog i 1996-98 0 øre pr. l og i 1999 0,4
øre pr. l. Tilskuddet til fuelolie, jf. § 1 a, stk. 2, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2, kan dog højst udgøre 1,6 øre pr. kg i 1996, 3,2 øre pr. kg i
1997, 4,8 øre pr. kg i 1998 og 6,4 øre pr. kg i 1999.
Stk. 3. Tilskud efter § 1 b som affattet ved denne lovs § 1, nr.
2, ydes med følgende procenter af afgiften: I 1996 0 pct., i 1997 10 pct. og
i 1998 20 pct.
Stk. 4. Tilskuddet opgjort efter §§ 1 a og 1 b, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 2, udbetales med det beløb, som overstiger 10.000 kr. i
1996-97 og 15.000 kr. i 1998-99, jf. dog § 1 c, for så vidt angår
væksthusgartnerier.
Stk. 5. Virksomheder, der har fået tilsagn om statstilskud til
dækning af udgifter til kuldioxidafgift efter de hidtil gældende regler, jf.
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter §§ 9 og 9 a, og som ikke er
omfattet af det i § 1, stk. 1, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,
nævnte bilag, kan dog oppebære tilskuddet tilsagnsperioden ud.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 1 af 3. januar 1992 om statstilskud til dækning af udgifter til
kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, som ændret
ved § 3 i lov nr. 143 af 3. marts 1992, § 2 i lov nr. 1018 af 19. december
1992 og § 28 i lov nr. 376 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
» § 1. Der kan gives statstilskud til delvis dækning af
udgifter til kuldioxidafgift i virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, og som indgår aftale med Energistyrelsen om at
gennemføre energieffektiviseringer, hvis virksomheden
1) udfører en energiintensiv proces, der er optaget på det til enhver tid
gældende bilag til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, eller
2) ikke er omfattet af nr. 1 og virksomhedens ikke-tilbagebetalte CO2-
samt korrigerede rumopvarmnings- og SO2-afgifter samlet udgør over 3 pct. af
dens refusionsgrundlag, beregnet udfra værdien af virksomhedens salg m.v. med
fradrag af værdien af virksomhedens indkøb m.v., dog mindst 10 pct. af
virksomhedens salg m.v.
Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 skal omhandle energisyn,
energihandlingsplan og gennemførelse af energieffektivisering i
overensstemmelse med handlingsplanen. Aftaler kan indgås med
brancheorganisationer, med grupper af virksomheder eller med enkelte
virksomheder. Aftaler, der indgås med brancheorganisationer eller grupper af
virksomheder, skal tiltrædes af den enkelte virksomhed for at udløse tilskud.
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder yder Miljø- og
Energiministeriet bistand ved gennemførelsen af kontrol af oplysninger om
refusionsgrundlag m.v., jf. stk. 1, nr. 2. Skatteministeren kan efter
forhandling med miljø- og energiministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 4. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
tilskudsordningens gennemførelse, herunder om opgørelse af
refusionsgrundlaget m.v. efter stk. 1, nr. 2, om indgåelse af aftale og om
energisyn, udarbejdelse og godkendelse af energihandlingsplan, om tilsagn om
betinget tilskud samt om godkendelse af energisynskonsulenter.«.
2. Efter § 1 indsættes:
» § 1 a. Tilskud til virksomheder, der er omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 1, gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det
energiforbrug, der er omfattet af § 9, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter (kuldioxidafgiftsloven). Tilskuddet udgør 22 pct. af
afgiften. For fuelolie og gas- og dieselolie, der anvendes til
varmefremstilling, udgør tilskuddet dog henholdsvis 0 øre pr. kg og 1,75 øre
pr. liter bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i
merværdiafgiftsloven eller olie forbrugt i olieraffinaderier.
Stk. 2. I det omfang afgiften på fuelolie efter lov om afgift af
svovl er større end det fradrag i godtgørelsen i kuldioxidafgiftsloven, der
gælder specielt for fuelolie, jf. § 9, stk. 2, i kuldioxidafgiftsloven, kan
der ydes yderligere tilskud for fuelolie bortset fra fuelolie vedrørende
aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie
forbrugt i olieraffinaderier. Tilskuddet kan dog højst udgøre 8 øre pr. kg
fuelolie.
§ 1 b. Tilskud til virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 2, gives til dækning af kuldioxidafgift omfattet af § 9, stk. 1, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 22 pct. af
afgiften.
§ 1 c. Tilskuddet opgjort efter §§ 1 a og 1 b udbetales med det
beløb, der overstiger 20.000 kr.«.
3. I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Ansøgning
om«: »indgåelse eller tiltrædelse af aftale samt om tilsagn
om«, og i § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »til
stede«: », herunder ved at aftalen ikke overholdes«.
4. I § 5, 1. pkt., indsættes efter »lov«: »,
herunder om betaling af gebyr ved klage« og i § 5, 2. pkt.,
indsættes efter »myndighed«: », jf. dog stk. 3«.
5. I § 5 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Miljø- og energiministeren nedsætter et ankenævn
bestående af op til 7 medlemmer, der skal repræsentere et alsidigt kendskab
til erhvervs- og energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk
sagkundskab. Nævnets formand udpeges af ministeren.
Stk. 3. Afgørelser om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 2, og efter § 2, stk. 4, om bortfald af tilskud samt om
tilbagebetaling af tilskud, kan indbringes for nævnet til endelig
administrativ afgørelse.
Stk. 4. Nævnets forretningsorden fastsættes af ministeren.«.
6. I § 8, stk. 1, ændres »han« til: »den
pågældende«.
7. § 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse
finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.«.
8. § 8, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne
i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om
ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«.
§ 2
Stk. 1. Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden, dog tidligst den 1. januar 1996.
Stk. 2. Tilskud efter § 1 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 2, ydes med følgende procenter af afgiften: I 1996 2 pct., 1997 7
pct., 1998 12 pct. og 1999 17 pct. Tilskud vedrørende gas- og dieselolie
anvendt til varmefremstilling udgør dog i 1996-98 0 øre pr. liter og i 1999
0,4 øre pr. liter. Tilskuddet til fuelolie, jf. § 1 a, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 2, kan dog højst udgøre 1,6 øre pr. kg i 1996, 3,2
øre pr. kg i 1997, 4,8 øre pr. kg i 1998 og 6,4 øre pr. kg i 1999.
Stk. 3. Tilskud efter § 1 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
2, ydes med følgende procenter af afgiften: I 1996 0 pct. og i 1997 10 pct.
og 1998 20 pct.
Stk. 4. Tilskuddet opgjort efter §§ 1 a og 1 b, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 2, udbetales med det beløb, som overstiger 10.000 kr. i
1996-97 og 15.000 kr. i 1998-99.
Stk. 5. Virksomheder, der har fået tilsagn om statstilskud til
dækning af udgifter til kuldioxidafgift efter de hidtil gældende regler, jf.
kuldioxidafgiftslovens §§ 9 og 9a, og som ikke er omfattet af det i § 1, stk.
1, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, nævnte bilag, kan dog
oppebære tilskuddet tilsagnsperioden ud.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en del af afgifts- og aftaleinitiativerne over for
erhvervene på energiområdet. Der henvises til bemærkningerne i forslag til
lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (ændring af
reglerne for tilbagebetaling).
Den ny ordning, der gennemføres med forslaget, består i, at der nu
etableres to muligheder for at opnå tilskud til dækning af udgifter til
CO2-afgiften, afhængigt af intensiteten i virksomhedens energiforbrug. Ifølge
forslaget kan tilskuddet til kuldioxidafgiften knyttes direkte sammen med de
energiintensive processer. Denne ordning vil gælde for de mest
energiintensive virksomheder, der efter forslaget vil kunne indgå aftale med
Energistyrelsen om at gennemføre energieffektivisering som betingelse for at
modtage tilskud til kuldioxidafgiften. De pågældende energiintensive
virksomheder udfører processer, der er optaget på bilaget til lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter (»proceslisten«).
Tilskuddet bevirker, at afgiften på energiforbruget til de energiintensive
processer nedsættes til 3 kr. pr. ton CO2.
Forsåvidt angår virksomheder, der ikke er berettiget til tilskud ved at
udføre processer fra proceslisten, kan der indgås aftale om
energieffektivisering med de virksomheder, som dog har et relativt stort
energiforbrug. For sådanne virksomheder vil principperne i den hidtil
gældende ordning, hvorefter afgiften set i forhold til værditilvæksten
(promsgrundlaget) har været afgørende for, om virksomheden var
tilskudsberettiget, i hovedtræk blive videreført. Det vil dog fremover ske
således, at udover CO2-afgiften skal korrigerede afgifter for SO2 og
rumopvarmning indgå ved beregningen af afgiftsgrundlaget. Dette skal fortsat
udgøre over 3 pct. af virksomhedens refusionsgrundlag, jf. den hidtil
gældende § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Virksomhederne, der omfattes af ordningen på dette grundlag, kan opnå tilskud
til den sædvanlige afgiftssats på procesforbruget, således at afgiften
nedsættes til 50 kr. pr. ton CO2 i 1996 og 1997, stigende til 68 kr. pr. ton
i 2000.
Den eksisterende hjemmel til at indgå særlig aftale med væksthusgartnerier
foreslås ændret, således at Energistyrelsen generelt kan indgå aftaler med
samtlige omfattede virksomheder om, hvilke energieffektiviseringer der skal
gennemføres, for at tilskuddet udløses. Med baggrund i erfaringerne med de
hidtidige energisyn og -effektiviseringer samt ud fra målsætningerne om
reduktion af CO2-emissionerne vil reglerne for energisyn og betingelserne om
tilskud blive revideret. Det er hensigten at lade konsulenterne indtage en
mere central rolle end hidtil, og der vil med en revideret ordning blive
stillet øgede krav til kvaliteten af energisynene. På denne baggrund foreslås
det, at der etableres en ny godkendelsesordning for energisynskonsulenterne.
Aftaler med virksomhederne vil blive forhandlet branchevis eller gruppevis
i det omfang, det er muligt. Med store enkeltstående energiintensive
virksomheder ventes forhandlingerne dog at ske individuelt.
Indgåelsen af en aftale kan ske, ved at en virksomhed, der kan indgå
aftale, undertegner en hensigtserklæring om at indgå en aftale om
energieffektivisering.
På grundlag heraf kan virksomheden opnå betinget tilsagn om tilskud for en
nærmere angiven periode, i hvilken den skal udarbejde oplæg til en
handlingsplan for energieffektivisering. For virksomheder, der udgør en del
af en branche, og som har fællestræk hvad angår energiforbrug, vil det være
hensigtsmæssigt at lade brancheforeningen eller en gruppe af virksomheder i
fællesskab opstille et oplæg til handlingsplan for branchens virksomheder.
Handlingsplanen udarbejdes på grundlag af fastlagte retningslinier og
omfatter bl.a. identificering af de energibesparende foranstaltninger, der
med fordel kan gennemføres i branchen, udpegning af nye energieffektive
teknologier, som kan indkøbes i forbindelse med nyinvesteringer m.v.
Oplægget til handlingsplan danner grundlag for forhandling om aftalen med
Energistyrelsen. I aftalen kan indgå forskellige vilkår, eksempelvis om at
energibesparelser, som er identificeret i handlingsplanen og/eller ved
efterfølgende analyser af særlige procesafsnit, skal gennemføres indenfor en
given tidsfrist, når de har en tilbagebetalingstid under 4 år incl. afgifter
for proceslistevirksomheder, 6 år for de øvrige. Endvidere vil det være
naturligt at aftale, at virksomhederne i forbindelse med nyinvesteringer kun
indkøber anlæg og komponenter, der opfylder visse effektivitetskrav m.v.
Hvis der opnås enighed om handlingsplanen, meddeler styrelsen et tilsagn
om tilskud for en periode på maksimalt 3 år, hvorved handlingsplanen bliver
obligatorisk for virksomheden. Ved aftaler forhandlet med en branche eller en
gruppe af virksomheder skal aftalen tiltrædes af de enkelte virksomheder.
Realiseringen af planen bliver dermed en forudsætning for, at virksomheden
kan oppebære tilskuddet. Senest et år efter at aftalen er indgået og tilsagn
om tilskud dermed er givet, indsender virksomheden en rapport om
realiseringen af handlingsplanen. Hvis virksomheden afviger fra
handlingsplanen, uden at der foreligger en gyldig grund hertil,
tilbagebetales tilskuddet for den pågældende periode. Afsluttende gives en
indberetning, som indeholder en mere grundig vurdering af virkningen af
planen på energieffektiviseringen.
Af retssikkerhedsmæssige årsager er det fundet rigtigt at etablere et
ankenævn, der som 2. instans kan behandle afgørelser om, hvorvidt
virksomheder opfylder betingelserne for indgåelse af aftale efter
promskriteriet efter § 1, stk. 1, nr. 2, samt afgørelser om bortfald af
tilskud og tilbagebetaling af tilskud efter § 2, stk. 4.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Ordningen administreres som hidtil dels af Miljø- og Energiministeriet,
dels af Told- og Skattestyrelsen. Hertil kommer oprettelse af et ankenævn,
der skal træffe endelige administrative afgørelser om visse af
Energistyrelsens afgørelser.
Energistyrelsens arbejde i forbindelse med den nye ordning vil kræve en
betydelig mere individualiseret indsats i forhold til de enkelte virksomheder
og brancher end den hidtidige ordning, bl.a. ved godkendelse og opfølgning af
handlingsplanerne. Den årlige opfølgning på handlingsplanerne vil medføre, at
ressourceforbruget forventes at blive nogenlunde ensartet fra år til år.
Der vil fortsat i betydeligt omfang blive anvendt eksterne konsulenter til
at etablere overblik over de enkelte virksomheders og branchers
energisparepotentiale.
Det forudsættes, at der fra ordningens start vil være cirka 600
virksomheder omfattet af ordningen, stigende til mindst 700. Heraf er ca. 40
store energitunge enkeltvirksomheder, mens de resterende hovedsagelig vil
være virksomheder, der kan omfattes af brancheaftaler. I 1996 anvendes et
meget begrænset beløb til et lille antal virksomheder, som ikke er omfattet
af proceslisten, og hvis energisyn - og tilsagn om tilskud - ikke er udløbet
ved overgangen til de nye regler.
Da kuldioxid-afgiften (og dermed tilskuddets størrelse) stiger i perioden
frem til 1998 forventes tilskuddet at stige jævnt i perioden op til ca. 170
mill. kr. årligt i 2000.
Energistyrelsen skønner, at administration af denne nye ordning i alt
omfatter godt 25 årsværk - heraf en chef - svarende til 8 mio. kr. i lønsum
og 6 mio. kr. til øvrig drift. Hertil kommer konsulentudgifter på 10 mill.
kr. årligt.
Ligeledes forudsættes det ved loven oprettede ankenævn bemandet med et
sekretariat med op til 7 årsværk, heriblandt to chefer, svarende til 2,5 mio.
kr. i lønsum og 2 mio. kr. til øvrig drift samt 0,5 mio. kr. til
konsulentudgifter.
For Told og Skat skønnes forslaget at medføre engangsudgifter på 0,5 mill.
kr. Udgifterne vil formentlig skulle afholdes i 1995.
De årlige driftsomkostninger for Told og Skat skønnes at medføre et
forbrug af 4 årsværk, svarende til en lønsumsudgift på 1,2 mill. kr.
Den endelige udmøntning af nyordningens økonomiske og administrative
konsekvenser vil finde sted ved et aktstykke forsåvidt angår forberedelser i
1995 samt på Finansloven for 1996.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Som anført er det forudsat, at lovforslaget vil komme til at omfatte
mindst 700 virksomheder, hvoraf cirka 40 er enkeltvirksomheder og den
resterende del typisk branchevirksomheder. I forhold til den gældende ordning
forudsættes det, at hovedparten af de virksomheder, som modtager tilskud til
dækning af CO2-afgiften i dag, også vil blive berettiget efter forslaget. For
disse virksomheder vil afgiftsniveauet stige i et vist begrænset omfang.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser for de enkelte virksomheder vil i
første omgang angå udgifter til iværksættelse af energisyn. Udgifterne til
energisynene vil være stærkt varierende, afhængig af virksomhedens størrelse
og karakter, produktionsprocessens kompleksitet, hvorvidt der er tale om en
enkeltstående virksomhed eller en branchevirksomhed m.v. Angivelse af en
gennemsnitlig pris vil derfor være af begrænset værdi. Det kan imidlertid
ikke udelukkes, at udgifterne til energisyn i visse tilfælde vil kunne være
af en størrelsesorden, der kan afholde virksomheder fra at søge at indgå
aftale. Samtidig har de hidtidige erfaringer vist, at gennemførelse af et
energisyn på en virksomhed medfører energibesparelser i størrelsesordenen på
mindst 1, 5 %, hvilket forventes at stige yderligere med en revideret
ordning.
Ordningen forventes i øvrigt at intensivere den teknologiudvikling, der
generelt pågår, hvilket vil få virkning for de berørte producentvirksomheder.
Miljømæssige konsekvenser
Der henvises til bemærkningerne om de miljømæssige virkninger af den
samlede lovforslagspakke i det samtidige forslag til ændring af lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Sammenlagt med afgifterne og
investeringstilskudsordningen forventes aftalerne, der indgås efter denne lov
at medføre en miljømæssig effekt, ved at CO2-emissionerne reduceres med 2,6 %
i år 2005 under forudsætning af, at ordningen videreføres efter 1998.
Forholdet til EU-retten
Forslaget er en del af det samlede kompleks af lovforslag om grønne
afgifter, som i sin helhed notificeres for EU-Kommissionen i medfør af EU's
statsstøtteregler. Kommissionens godkendelse skal foreligge, før de
notificerede lovforslag sættes i kraft.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Med bestemmelsen indføres hjemmel til at indgå aftaler med virksomheder om
energieffektiviseringer som betingelse for ydelse af tilskud til udgifter til
delvis dækning af kuldioxidafgiften.
Ifølge forslaget gives ved stk. 1, nr. 1, mulighed for at yde statstilskud
til de særligt energiintensive processer, der er anført på den liste, der er
medtaget som bilag til Skatteministeriets lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, den såkaldte »procesliste«. Tilskuddet til disse
virksomheder beregnes alene på basis af energiforbruget og afgiften heraf i
selve den energiintensive proces, ligesom tilskuddet kun ydes til dette.
Efter de hidtil gældende regler skulle alle virksomheder, der modtog
tilskud, opfylde visse krav til det såkaldte »promsgrundlag«.
Ifølge stk. 1, nr. 2, kan virksomheder, der ikke er tilskudsberettigede via
proceslisten, opnå tilskud, såfremt afgiften for disse virksomheder udgør
mere end 3 pct. af refusionsgrundlaget, idet dette efter forslaget i forhold
til det hidtil gældende beregnes udfra en sammenlægning med CO2-afgiften af
et korrigeret udtryk for de øvrige, samtidigt indførte afgifter vedrørende
SO2 og rumopvarmning.
I den bemyndigelse, der foreslås i stk. 4, indgår en bemyndigelse til, at
Energistyrelsen udfærdiger nærmere regler om beregningen af
refusionsgrundlaget. Baggrunden herfor er, at disse regler, som er af meget
teknisk karakter, hidtil har indgået i den gældende lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter. Imidlertid ophæves kuldioxidafgiftslovens regler om
beregning af promsgrundlaget i de samtidige ændringer i denne lovgivning.
Opgørelsen af refusionsgrundlaget skal derfor fremover ske i henhold til
Miljø- og Energiministeriets lovgivning. Det er således hensigten at
videreføre de relevante bestemmelser i §§ 9 samt 9 a i den hidtil gældende
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter i en bekendtgørelse udstedt i
medfør af bemyndigelsen i stk. 4. Som anført under de almindelige
bemærkninger vil det i den sammenhæng blive præciseret, hvorledes afgifterne
af SO2 samt rumopvarmning indgår i afgiftsgrundlaget. Afgiftsgrundlaget
defineres som summen af kuldioxidafgiften til energilette processer og et
korrigeret udtryk for SO2-afgiften og rumvarmeafgiften, som beregnes ved at
multiplicere brændsels- og elforbruget til rumvarme med de gældende satser
for kuldioxidafgifter til energilette processer efter fradrag efter
kuldioxidafgiftsloven. Det svarer til, at energiforbruget til rumvarme indgår
i afgiftsgrundlaget, som om dette var belagt med en kuldioxidafgift som de
energilette processer.
De statslige told- og skattemyndigheder varetager administrationen af
tilskudsudbetalingerne. Derudover yder de statslige told- og
skattemyndigheder bistand ved gennemførelsen af kontrollen vedrørende
refusionsgrundlaget. Der er tale om, at det nuværende kriterium for særlig
refusion og residualafgiftstilskud videreføres i tillempet form. Bestemmelsen
giver hjemmel til, at Told- og Skattestyrelsens kontrol af virksomhedernes
oplysninger om refusionsgrundlaget kan videreføres.
Med stk. 2 præciseres, hvilke forhold der fastlægges nærmere bestemmelser
om i aftalen. Med hjemlen er der taget stilling til, hvilke elementer der
skal indgå i en aftale, og således ikke til, hvad der på forhånd skal være
afklaret. Det vil således formentlig være typisk, at en virksomhed udfører et
energisyn ved en godkendt konsulent, som derefter i fællesskab med
virksomheden opstiller et forslag til handlingsplan samt til
effektiviseringstiltag. Forhandlingerne kan derefter angå, hvilke
effektiviseringstiltag der skal realiseres. Det er imidlertid fundet
hensigtsmæssigt at lade muligheder for andre løsninger stå åbne for at bevare
den størst mulige fleksibilitet for de involverede parter så længe som muligt
i forløbet, og derfor rummer bestemmelsen alene en præcisering af de
elementer, aftalen skal indeholde. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger om den praktiske gennemførelse af aftaleforløb.
Derudover åbnes med bestemmelsen i stk. 2 mulighed for at indgå
overordnede aftaler med brancheorganisationer, som efterfølgende kan
tiltrædes af medlemsvirksomhederne. Såfremt en virksomhed ikke er medlem af
en brancheorganisation, kan aftalegrundlaget forhandles med flere
virksomheder gruppevis. Er dette ikke muligt, må forhandlingen ske
individuelt. Dette forventes dog kun at blive aktuelt for de store
enkeltstående virksomheder, hvis processer er omfattet af proceslisten.
Med forslagets stk. 4 bemyndiges Energistyrelsen udover det ovennævnte til
at fastsætte nærmere regler om ordningens gennemførelse, herunder om tilsagn
om betinget tilskud. Dette skyldes, at det må forudses, at der vil hengå en
vis periode med udarbejdelse af energisyn, forhandling af aftalegrundlag
m.v., hvor virksomhedernes afgiftspligt er indtrådt, men hvor grundlaget for
udbetaling af tilskud således endnu ikke er kendt. Det er hensigten med
bestemmelsen om det betingede tilskud at skabe mulighed for, at virksomheder,
som er omfattet af § 1, stk. 1, foreløbigt kan få udbetalt tilskud ved at
underskrive en hensigtserklæring om at ville indgå aftale om
energieffektivisering. Resulterer forhandlingerne med virksomheden derefter
ikke i en aftale, vil det betingede tilskud skulle tilbagebetales.
Den nærmere regelfastsættelse vil ske efter høring af de berørte parter,
herunder udover myndigheder af erhvervsorganisationer.
Derudover rummer bemyndigelsen hjemmel til etablering af en
godkendelsesordning for energisynskonsulenter. Efter den foreslåede ordning
vil energisynskonsulenternes gennemgang af virksomhederne blive en afgørende
faktor for gennemførelse af hensigtsmæssige effektiviseringer og dermed den
samlede kvalitet af ordningen. Det foreslås derfor, at der gives hjemmel til
at etablere en godkendelsesordning for konsulenterne, som kan sikre
kvalitetsniveauet ved energisynene.
Bemyndigelsen svarer i øvrigt til, hvad der allerede gælder vedrørende
energisyn, tilsagnsbetingelser m.v.
Til nr. 2.
Bestemmelserne afspejler det forhold, at der nu gælder to forskellige
satser afhængigt af, på hvilket grundlag - jf. ovenfor om § 1, stk. 1, nr. 1
og nr. 2, - virksomheden modtager tilskud. Virksomheder, der modtager tilskud
ved at være berettiget via proceslisten, får tilskud alene til
afgiftsbetalingen vedrørende den energiintensive proces. Afgiftstilskuddet
bevirker, at nettoafgiften på dette energiforbrug andrager 3 kr. pr. ton
udledt CO2 over hele perioden. Med bestemmelserne i § 1 a sikres
overholdelsen af EU-minimumssatserne for fuelolie.
Bestemmelserne vedrørende virksomheder, hvis tilskudsberettigelse hviler
på promsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, medfører, at deres nettoafgift på
energiforbruget til energilette processer bliver på 50 kr. pr. ton CO2 i 1996
og 1997 stigende til 68 kr. pr. ton i år 2000. Den stigende afgiftsbetaling
indebærer imidlertid, at et stigende antal virksomheder vil blive berettiget
til at modtage tilskud efter promsgrundlaget. Den hidtil gældende
minimumssats for tilskuddet til afgiftsbetalingen reguleres samtidig, jf. § 1
c. Ved opgørelsen heraf tages alene hensyn til betaling af kuldioxidafgift og
dermed ikke de øvrige afgifter.
Til nr. 3.
Ændringen er en teknisk følge af, at aftalegrundlaget skal indgå i loven.
Til nr. 4.
Udover en teknisk-redaktionel ændring som følge af, at der oprettes et
ankenævn, sikres samtidig hjemmel til at fastsætte gebyr ved klage hertil,
jf. nr. 5 nedenfor, hvortil der henvises.
Til nr. 5.
Bestemmelsen indeholder hjemmel til at nedsætte et uafhængigt, sagkyndigt
klageorgan, der er 2. instans for afgørelser om, hvorvidt betingelserne for,
at en virksomhed er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, er til stede, samt
afgørelser om bortfald af tilskud og tilbagebetaling af tilskud efter lovens
§ 2, stk. 4. Af retssikkerhedsmæssige grunde foreslås det, at sådanne
indgribende sager fremover skal kunne forelægges nævnet til prøvelse.
Ministerens kompetence til at fastsætte bestemmelser om klageadgangen vil
omfatte sammensætning og udpegning af medlemmer til ankenævnet. Nævnet vil
være et sagkyndigt nævn, hvor erhvervs- og energimæssig, teknisk og juridisk
indsigt er repræsenteret. Ministerens bemyndigelse til at nedsætte nævnet
ventes udmøntet i, at erhvervsorganisationerne kan indstille et eller to
medlemmer.
Til nr. 6.
Ændringen skyldes hensynet til at sikre lovgivningen kønsneutralitet.
Til nr. 7 og nr. 8.
Ændringerne er konsekvenser af ændringer i retsplejeloven.
Til § 2
EU-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne skal foreligge, før
bestemmelserne kan sættes i kraft.
Med stk. 2, 3 og 4 reguleres tilskudssatserne i de nærmeste år.
Med stk. 5 gives hjemmel til, at virksomheder, der har tilsagn om tilskud
efter den gældende lov, men som ikke er omfattet af det i lovforslagets § 1,
nr. 1, nævnte bilag, vil kunne oppebære tilskud den oprindelige
tilsagnsperiode ud. De hidtil gældende regler herom i kuldioxidafgiftsloven
finder tilsvarende anvendelse. De økonomiske konsekvenser heraf er omtalt
under de almindelige bemærkninger om de administrative og økonomiske
konsekvenser.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. § 1 affattes således:
» § 1. Der kan gives statstilskud til delvis dækning af
udgifter til kuldioxidafgift i virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, og som indgår aftale med Energistyrelsen om at
gennemføre energieffektiviseringer, hvis virksomheden
1) udfører en energiintensiv proces, der er optaget på det til enhver tid
gældende bilag til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, eller
2) ikke er omfattet af nr. 1 og virksomhedens ikke-tilbagebetalte CO2-
samt korrigerede rumopvarmnings- og SO2-afgifter samlet udgør over 3 pct. af
dens refusionsgrundlag, beregnet udfra værdien af virksomhedens salg m.v. med
fradrag af værdien af virksomhedens indkøb m.v., dog mindst 10 pct. af
virksomhedens salg m.v.
Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 skal omhandle energisyn,
energihandlingsplan og gennemførelse af energieffektivisering i
overensstemmelse med handlingsplanen. Aftaler kan indgås med
brancheorganisationer, med grupper af virksomheder eller med enkelte
virksomheder. Aftaler, der indgås med brancheorganisationer eller grupper af
virksomheder, skal tiltrædes af den enkelte virksomhed for at udløse tilskud.
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder yder Miljø- og
Energiministeriet bistand ved gennemførelsen af kontrol af oplysninger om
refusionsgrundlag m.v., jf. stk. 1, nr. 2. Skatteministeren kan efter
forhandling med miljø- og energiministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 4. Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
tilskudsordningens gennemførelse, herunder om opgørelse af
refusionsgrundlaget m.v. efter stk. 1, nr. 2, om indgåelse af aftale og om
energisyn, udarbejdelse og godkendelse af energihandlingsplan, om tilsagn om
betinget tilskud samt om godkendelse af energisynskonsulenter.«.
2. Efter § 1 indsættes:
» § 1 a. Tilskud til virksomheder, der er omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 1, gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det
energiforbrug, der er omfattet af § 9, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter (kuldioxidafgiftsloven). Tilskuddet udgør 22 pct. af
afgiften. For fuelolie og gas- og dieselolie, der anvendes til
varmefremstilling, udgør tilskuddet dog henholdsvis 0 øre pr. kg og 1,75 øre
pr. liter bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i
merværdiafgiftsloven eller olie forbrugt i olieraffinaderier.
Stk. 2. I det omfang afgiften på fuelolie efter lov om afgift af
svovl er større end det fradrag i godtgørelsen i kuldioxidafgiftsloven, der
gælder specielt for fuelolie, jf. § 9, stk. 2, i kuldioxidafgiftsloven, kan
der ydes yderligere tilskud for fuelolie bortset fra fuelolie vedrørende
aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie
forbrugt i olieraffinaderier. Tilskuddet kan dog højst udgøre 8 øre pr. kg
fuelolie.
§ 1 b. Tilskud til virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 2, gives til dækning af kuldioxidafgift omfattet af § 9, stk. 1, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 22 pct. af
afgiften
§ 1 c. Tilskuddet opgjort efter §§ 1 a og 1 b udbetales med det
beløb, der overstiger 20.000 kr.«.
§ 1. Der kan gives statstilskud til dækning af udgifter til
kuldioxidafgift i virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, og hvor afgiften udgør over 3 pct. af virksomhedens
refusionsgrundlag, jf. § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 2. Virksomheder, som er meddelt tilsagn om tilskud for en
nærmere fastsat periode, jf. § 2, stk. 2, og som i tilsagnsperiodens første
12 måneder opfylder bestemmelserne i § 1, stk. 1, kan gives tilskud i hele
den periode, tilsagnet dækker, selv om udgiften til kuldioxidafgift i den
resterende del af perioden ikke udgør over 3 pct. af virksomhedens
refusionsgrundlag, jf. § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 3. Energiministeren kan for så vidt angår væksthusgartnerier
indgå særlig aftale med den pågældende brancheorganisation om energisyn og
mulighed for opnåelse af statstilskud til dækning af udgifter til
kuldioxidafgift.
Stk. 4. Tilskuddet ydes til virksomheder, der har gennemgået et
energisyn, og som gennemfører en rimelig energieffektivisering.
Stk. 5. Tilskuddet gives med et beløb svarende til virksomhedens
udgifter til kuldioxidafgift opgjort efter § 9, stk. 1-3, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter med fradrag af afgiftsbeløb, der
tilbagebetales virksomheden efter disse regler. Tilskud gives kun til det
forbrug, der er tilbagebetalingsberettiget efter § 9, stk. 3, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 6. Tilskud opgjort efter stk. 4 udbetales med det beløb, der
overstiger 10.000 kr. årligt og det i § 9, stk. 2, 3. pkt., i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter nævnte fradrag.
Stk. 7. Tilskud, der gives i medfør af § 1, stk. 2, og
tilbagebetalt refusion opgjort efter § 9, stk. 2 og 3, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter kan ikke overstige summen af
tilsvarende refusion og tilskud i nærmest forudgående opgørelsesperiode, hvor
virksomheden har opfyldt bestemmelserne i § 1, stk. 1. Er denne periode
mindre end 1 år, udgør opgørelsesperioden den i stk. 2 nævnte periode på 12
måneder.
Stk. 8. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilskudsordningens gennemførelse, herunder om energisyn og betingelser for
tilsagn om tilskud.
3. I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Ansøgning
om«: »indgåelse eller tiltrædelse af aftale samt om tilsagn
om«, og i § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »til
stede«: », herunder ved at aftalen ikke overholdes«.
§ 2. Ansøgning om tilskud indsendes til Energistyrelsen.
Energiministeren fastsætter de nærmere regler om ansøgningens indhold.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om
tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ydelse af tilskud,
eller hvis betingelserne for at yde tilskud ikke længere er til stede. Hvis
tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.
4. I § 5, 1. pkt., indsættes efter »lov«: »,
herunder om betaling af gebyr ved klage« og i § 5, 2. pkt. ,
indsættes efter »myndighed«: », jf. dog stk. 3«.
5. I § 5 indsættes som stk. 2-4:
» Stk. 2. Miljø- og energiministeren nedsætter et ankenævn
bestående af op til 7 medlemmer, der skal repræsentere et alsidigt kendskab
til erhvervs- og energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk
sagkundskab. Nævnets formand udpeges af ministeren.
Stk. 3. Afgørelser om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 2, og efter § 2, stk. 4, om bortfald af tilskud samt om
tilbagebetaling af tilskud, kan indbringes for nævnet til endelig
administrativ afgørelse.
Stk. 4. Nævnets forretningsorden fastsættes af ministeren.«.
§ 5. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser efter denne lov. Energistyrelsens afgørelser om
ydelse af tilskud kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
6. I § 8, stk. 1, ændres »han« til: »den
pågældende«.
7. § 8, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse
finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.«.
8. § 8, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne
i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om
ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«.
§ 8. Skønner de statslige told- og skattemyndigheder eller
Energistyrelsen, at der er begået en overtrædelse, der medfører bødeansvar,
kan der tilkendegives den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Når sager om de i § 7 nævnte overtrædelser indbringes for
domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens
kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
Efter 2. behandling den 30. maj 1995
§ 1
I lov nr. 1 af 3. januar 1992 om statstilskud til dækning af udgifter til
kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, som ændret
ved § 3 i lov nr. 143 af 3. marts 1992, § 2 i lov nr. 1018 af 19. december
1992 og § 28 i lov nr. 376 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
»§ 1. Der kan gives statstilskud til delvis dækning af
udgifter til kuldioxidafgift i virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, og som indgår aftale med Energistyrelsen om at
gennemføre energieffektiviseringer, hvis
1) virksomheden udfører en energiintensiv proces, der er optaget på det
til enhver tid gældende bilag til lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, eller
2) virksomhedens ikketilbagebetalte kuldioxid- samt korrigerede
rumopvarmnings- og svovldioxidafgifter efter fradrag af eventuelle tilskud,
jf. nr. 1, samlet udgør over 3 pct. af dens refusionsgrundlag, beregnet ud
fra værdien af virksomhedens salg m.v. med fradrag af værdien af
virksomhedens indkøb m.v., dog mindst 10 pct. af virksomhedens salg m.v.
Stk. 2 . Aftaler efter stk. 1 skal omhandle energisyn,
energihandlingsplan og gennemførelse af energieffektivisering i
overensstemmelse med handlingsplanen. Aftaler kan indgås med
brancheorganisationer, med grupper af virksomheder eller med enkelte
virksomheder. Aftaler, der indgås med brancheorganisationer eller grupper af
virksomheder, skal tiltrædes af den enkelte virksomhed for at udløse tilskud.
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder yder Miljø- og
Energiministeriet bistand ved gennemførelsen af kontrol af oplysninger om
refusionsgrundlag m.v., jf. stk. 1, nr. 2. Skatteministeren kan efter
forhandling med miljø- og energiministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 4 . Energistyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
tilskudsordningens gennemførelse, herunder om opgørelse af
refusionsgrundlaget m.v. efter stk.1, nr. 2, om indgåelse af aftale og om
energisyn, udarbejdelse og godkendelse af energihandlingsplan, om tilsagn om
betinget tilskud samt om godkendelse af energisynskonsulenter.«
2. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a . Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1,
gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det energiforbrug, der
er omfattet af § 9, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter. Tilskuddet udgør 22 pct. af afgiften. For fuelolie og gas-
og dieselolie, der anvendes til varmefremstilling, udgør tilskuddet dog
henholdsvis 0 øre pr. kg og 1,75 øre pr. l bortset fra olie vedrørende
aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie
forbrugt i olieraffinaderier.
Stk. 2. I det omfang afgiften på fuelolie efter lov om afgift af
svovl er større end det fradrag i godtgørelsen i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter, der gælder specielt for fuelolie, jf. § 9, stk. 2, i
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, kan der ydes yderligere
tilskud for fuelolie bortset fra fuelolie vedrørende aktiviteter omfattet af
§ 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie forbrugt i olieraffinaderier.
Tilskuddet kan dog højst udgøre 8 øre pr. kg fuelolie.
§ 1 b. Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, gives til
dækning af kuldioxidafgift omfattet af § 9, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift
af visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 22 pct. af afgiften vedrørende det
energiforbrug, der ikke er ydet tilskud til efter § 1 a.
§ 1 c. Tilskuddet opgjort efter §§ 1 a og 1 b udbetales med det
beløb, der overstiger 20.000 kr., bortset fra væksthusgartnerier, jf. nr. 1 i
det i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte bilag, hvor tilskuddet udbetales med det
beløb, der overstiger 10.000 kr.«
3. I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Ansøgning
om«: »indgåelse eller tiltrædelse af aftale samt om tilsagn
om«, i § 2, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 2, stk. 2,» til:
»§ 2, stk. 1,», og i § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes
efter »til stede«: », herunder ved at aftalen ikke
overholdes«.
4. I § 5, 1. pkt., indsættes efter »lov«: »,
herunder om betaling af gebyr ved klage«, og i § 5, 2. pkt .,
indsættes efter »myndighed«: », jf. dog stk. 3«.
5. I § 5 indsættes som stk. 2-4 :
»Stk. 2. Miljø- og energiministeren nedsætter et ankenævn
bestående af op til 7 medlemmer, der skal repræsentere et alsidigt kendskab
til erhvervs- og energimæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk
sagkundskab. Nævnets formand udpeges af ministeren.
Stk. 3. Afgørelser om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 2, og efter § 2, stk. 4, om bortfald af tilskud samt om
tilbagebetaling af tilskud, kan indbringes for nævnet til endelig
administrativ afgørelse.
Stk. 4 . Nævnets forretningsorden fastsættes af ministeren.«
6. I § 8, stk. 1, ændres »han« til: »den
pågældende«.
7. § 8, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2 . Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse
finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.«
8. § 8, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne
i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om
ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.«
§ 2
Stk. 1. Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden, dog tidligst den 1. januar 1996.
Stk. 2. Tilskud efter § 1 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 2, ydes med følgende procenter af afgiften: I 1996 2 pct., i 1997 7
pct., i 1998 12 pct. og i 1999 17 pct. Tilskud vedrørende gas- og dieselolie
anvendt til varmefremstilling udgør dog i 1996-98 0 øre pr. l og i 1999 0,4
øre pr. l. Tilskuddet til fuelolie, jf. § 1 a, stk. 2, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2, kan dog højst udgøre 1,6 øre pr. kg i 1996, 3,2 øre pr. kg i
1997, 4,8 øre pr. kg i 1998 og 6,4 øre pr. kg i 1999.
Stk. 3. Tilskud efter § 1 b som affattet ved denne lovs § 1, nr.
2, ydes med følgende procenter af afgiften: I 1996 0 pct., i 1997 10 pct. og
i 1998 20 pct.
Stk. 4. Tilskuddet opgjort efter §§ 1 a og 1 b, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 2, udbetales med det beløb, som overstiger 10.000 kr. i
1996-97 og 15.000 kr. i 1998-99, jf. dog § 1 c, for så vidt angår
væksthusgartnerier.
Stk. 5. Virksomheder, der har fået tilsagn om statstilskud til
dækning af udgifter til kuldioxidafgift efter de hidtil gældende regler, jf.
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter §§ 9 og 9 a, og som ikke er
omfattet af det i § 1, stk. 1, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,
nævnte bilag, kan dog oppebære tilskuddet tilsagnsperioden ud.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om tilbagebetaling af svovlafgift med 4.576.972 kr. for perioden 1. januar 2006 - 31. december 2009 Landsskatteretten · 4. maj 2015
- SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om tilbagebetaling af svovlafgift med 6.600.996 kr. for perioden 1. januar 2006 – 31. december 2009 Landsskatteretten · 4. maj 2015
- 1994 BTL 206 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSTILSKUD TIL DÆKNING AF UDGIFTER TIL KULDIOXIDAFGIFT I VISSE VIRKSOMHEDER MED ET STORT ENERGIFORBRUG (AFTALER OM ENERGIEFFEKTIVISERING M.V.) NR L 206 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1995
- Ophævelse af promsaftale om energieffektivisering Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. december 2000
- Bekendtgørelse om proms- og rumvarmekriteriet i forbindelse med aftale om energieffektivisering og statstilskud til dækning af udgifter til energispareafgift til proces og kuldioxidafgift, energispareafgift, energiafgift og elektricitetsafgift af rumvarme og varmt vand Retsinformation · 20. december 2011
- SKAT har ikke imødekommet en anmodning fra [virksomhed1] A/S, herefter benævnt selskabet, om modregning/godtgørelse af et særligt bundfradrag i henhold til… Landsskatteretten · 11. september 2013