1994 LSF 185 FORSLAG TIL LOV OM SUNDHEDSVÆSENET PÅ FÆRØERNE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Færøernes hjemmestyre fastsætter regler om sundhedsvæsenets
opgaver, ydelser og administration.
Stk. 2. Sundhedsvæsenets opgaver og ydelser i henhold til stk. 1
omfatter
1) sygehusvæsen,
2) kommunelægeordning,
3) sundhedsplejeordning,
4) hjemmesygeplejeordning,
5) skolelægeordning,
6) tandplejeordning og
7) sygeforsikring.
§ 2. Personer, der har bopæl på Færøerne, har ret til at modtage
ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2.
Stk. 2. Personer, som har bopæl andetsteds i riget, men som
opholder sig midlertidigt på Færøerne, har ret til at modtage ydelser på de
områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, såfremt hensigten med opholdet ikke har
været at opnå sygehusbehandling og patienten ikke tåler at blive flyttet til
et sygehus i bopælsamtskommunen eller i øvrigt trænger til øjeblikkelig
hjælp.
Stk 3. Personer, der flytter til Færøerne fra udlandet, har først
ret til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, 6 uger efter
tilflytningen. Personer, der tilflytter fra den øvrige del af riget, har dog
ret til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, straks efter
tilflytningen. Landsstyret kan fastsætte regler om, at nærmere angivne
persongrupper har adgang til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk.
2, umiddelbart efter tilflytningen eller efter kortere tids bopæl end 6 uger.
Stk. 4. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om
gensidig ydelse af sygehjælp efter denne lov.
§ 3. Loven træder i kraft den 1. juni 1995.
Stk. 2. De love og anordninger vedrørende sundhedsvæsenet, som ved
Læs alt
lovens ikrafttræden gælder for Færøerne, forbliver i kraft, indtil de ophæves
af lagtingslove, der udstedes af Færøernes hjemmestyre, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. §§ 17-19 i lov for Færøerne om sygehusvæsenet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 137 af 6. marts 1991, kan ikke ophæves ved lagtingslov.
§ 4. I lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 476 af 7.
november 1985, som senest ændret ved lov nr. 1134 af 21. december 1994,
affattes § 6, stk. 6, 2. pkt., således:
»Dog har personer med bopæl i udlandet, i Grønland eller på Færøerne
ret til befordring eller befordringsgodtgørelse ved transport til hjemlandet,
til Grønland eller til Færøerne i det omfang, dette følger af aftaler eller
af traktatlige forpligtelser.«
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Færøernes hjemmestyre fastsætter regler om sundhedsvæsenets
opgaver, ydelser og administration.
Stk. 2. Sundhedsvæsenets opgaver og ydelser i henhold til stk. 1
omfatter
1) sygehusvæsen,
2) kommunelægeordning,
3) sundhedsplejeordning,
4) hjemmesygeplejeordning,
5) skolelægeordning,
6) tandplejeordning og
7) sygeforsikring.
§ 2. Personer, der har bopæl på Færøerne, har ret til at modtage
ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2.
Stk. 2. Personer, som har bopæl andetsteds i riget, men som
opholder sig midlertidigt på Færøerne, har ret til at modtage ydelser på de
områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, såfremt hensigten med opholdet ikke har
været at opnå sygehusbehandling, og patienten ikke tåler at blive flyttet til
et sygehus i bopælsamtskommunen eller i øvrigt trænger til øjeblikkelig
hjælp.
Stk 3. Personer, der flytter til Færøerne fra udlandet, har først
ret til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, 6 uger efter
tilflytningen. Personer, der tilflytter fra den øvrige del af riget, har dog
ret til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk 2, straks efter
tilflytningen. Landsstyret kan fastsætte regler om, at nærmere angivne
persongrupper har adgang til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk.
2, umiddelbart efter tilflytningen eller efter kortere tids bopæl end 6 uger.
Stk 4. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om
gensidig ydelse af sygehjælp efter denne lov.
§ 3. Loven træder i kraft den 1. april 1995.
Stk. 2. De love og anordninger vedrørende sundhedsvæsenet, som ved
lovens ikrafttræden gælder for Færøerne, forbliver i kraft, indtil de ophæves
af lagtingslove, der udstedes af Færøernes hjemmestyre, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. §§ 17 - 19 i lov for Færøerne om sygehusvæsenet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 137 af 6. marts 1991, kan ikke ophæves ved lagtingslov.
§ 4. I lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 476 af 7.
november 1985, som senest ændret ved lov nr. 1134 af 21. december 1994,
affattes § 6, stk. 6, 2. pkt., således:
»Dog har personer med bopæl i udlandet, i Grønland eller på Færøerne
ret til befordring eller befordringsgodtgørelse ved transport til hjemlandet,
til Grønland eller til Færøerne i det omfang, dette følger af aftaler eller
af traktatlige forpligtelser.«
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Hensigten med lovforslaget er at give Færøernes hjemmestyre mulighed for
bedre samordning af sundhedsvæsenets ydelser og af driften af sundhedsvæsenet
samt mulighed for at indrette sundhedsvæsenet under hensyntagen til de
særlige færøske forhold.
Hensigten med lovforslaget er tillige at præcisere såvel regeringens som
det færøske hjemmestyres opgaver med og ansvar for sundhedsforholdene på
Færøerne.
Ved forhandlinger mellem den danske regering og det færøske landsstyre den
6. april 1993 opnåedes der enighed om at gennemføre et udredningsarbejde med
henblik på at overgå til anvendelse af rammelove på Socialministeriets og
Sundhedsministeriets områder. Det blev endvidere ved forhandlinger mellem den
danske regering og det færøske landsstyre den 17. november 1994 aftalt, at
disse love forudsættes vedtaget i Lagtinget og i Folketinget inden 1. april
1995, samt at landsstyret inden udgangen af 1995 fremsætter forslag om
udfyldende lagtingslovgivning.
Lovforslaget er en udmøntning af disse aftaler.
Sundhedsvæsenet på Færøerne er et fællesanliggende mellem færøernes
hjemmestyre og den danske stat, dog er apotekervæsenet som den eneste del af
sundhedsvæsenet overtaget som særanliggende ved lagtingsbeslutning af 13. maj
1948.
Lovforslaget fremsættes med hjemmel i § 9 i lov nr. 137 af 23.marts 1948
om Færøernes hjemmestyre, der bestemmer, at der efter forhandling kan træffes
aftale om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang det er muligt inden for
områder, der henhører under fællesanliggender, at overlade det færøske
hjemmestyre at give de nærmere bestemmelser for de særlige færøske forhold og
overtage administrationen af de pågældende områder.
Inden for sundhedsvæsenets område har hjemmelen i hjemmestyrelovens § 9
været anvendt til i stadig mere omfattende omfang at give Færøernes
hjemmestyre indflydelse på sundhedsvæsenets drift.
Således blev administrationen af det færøske sygehusvæsen ved lov for
Færøerne om sygehusvæsenet i 1976 overgivet til det færøske hjemmestyre.
Statens tilskud til Færøernes sundhedsvæsen udbetaltes til og med 1987 i
form af refusioner. Ved aftale af 9. marts 1987 mellem regeringen og
Færøernes landsstyre vedrørende tilskudsreformen ændredes betalingen for
sundhedsvæsenets ydelser fra refusion til bloktilskud samtidig med, at den
danske stats bemyndigelser til at udstede regler for tilrettelæggelse af
driften af forskellige ordninger i al væsentlighed bortfaldt.
Bloktilskuddet til Færøernes sundhedsvæsen indgår nu som en del af det
generelle bloktilskud under Finansministeriet, jf. lov nr. 1092 af 21.
december 1994 om tilskud til Færøernes hjemmestyre.
Færøernes landsstyre bad i foråret 1993 om de danske sundhedsmyndigheders
bistand til en gennemgang af det færøske sundhedsvæsen, dets organisation og
opgavevaretagelse.
Der blev derfor nedsat en rådgivningsgruppe med deltagelse af de danske og
færøske sundhedsmyndigheder.
Rådgivningsgruppen anbefalede bl.a. at »...lov om sygehusvæsenet på
Færøerne, lov for Færøerne om den offentlige sygeforsikring samt øvrige
lovbestemmelser for det primære sundhedsvæsen på Færøerne samles i en
rammelov, der giver Færøernes landsstyre mulighed for løbende at tilpasse
sundhedsvæsenets struktur.«
I lovforslaget bestemmes, at Færøernes hjemmestyre kan fastsætte regler om
sundhedsvæsenets tilrettelæggelse på Færøerne på en række områder, der
opregnes i lovforslaget.
Sundhedsministeren har ikke nogen retlig forpligtelse til at påse, at
udfyldningen bliver tilendebragt inden for den aftalte tidsramme, idet de
gældende regler forbliver i kraft, indtil de afløses af regler, der er
fastsat af hjemmestyret.
Landsstyret har tilkendegivet, at man ønsker at opretholde landslægens
tilknytning til Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet. Landslægen på
Færøerne vil således som hidtil på Sundhedsstyrelsens vegne føre tilsyn med
sundhedsforholdene på Færøerne.
Landsstyret har samtidig tilkendegivet, at man ønsker ikraftsat de
gældende danske regler for sundhedsvæsenets centralstyrelse, herunder
Patientklagenævnets virksomhed, og embedslægeloven, der afgrænser og
beskriver landslægens virksomhed.
Samtidig med fremsættelse af dette lovforslag fremsættes derfor forslag
overfor de færøske hjemmestyremyndigheder om ikraftsættelse af disse love for
Færøerne ved kongelig anordning.
Sundhedsstyrelsen har hidtil ført tilsyn med sundhedsforholdene på
Færøerne i henhold til reglerne i bekendtgørelse nr. 175 af 12. april 1933
angående sundhedsvæsenets centralstyrelse. Med ikraftsættelse af de i Danmark
gældende regler for Færøerne sker der en modernisering af regelsættet, og en
række ikke aktuelle regler udgår.
Landslægen på Færøerne ansættes af den danske stat og aflønnes af
sundhedsministeren via finanslovens § 16.11.31. Heraf afholdes endvidere
lønninger til sekretærbistand og kontorhold.
Landslægens virksomhed har hidtil været beskrevet i kongelig anordning nr.
545 af 4. oktober 1919.
Regeringen og landsstyret har aftalt, at gældende regler for de dele af
sundhedsvæsenets virksomhed, der ikke er omfattet af dette lovforslag, bør
gennemgås med henblik på at konstatere, om der er behov for en revision eller
a jourføring af indholdet.
Lovforslaget er forelagt for hjemmestyret i medfør af hjemmestyrelovens §
7.
Den danske regering og det færøske landsstyre er enige om at oprette et
kontaktudvalg, der drøfter sundhedsmæssige spørgsmål af interesse for
sundhedsmyndighederne i Danmark og sundhedsmyndighederne på Færøerne.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget har ingen væsentlige økonomiske eller administrative
konsekvenser for den danske stat eller det færøske hjemmestyre.
Det i lov nr. 1092 af 21. december 1994 om tilskud til Færøernes
hjemmestyre indeholdte bloktilskud omfatter også den danske stats tilskud til
sundhedsvæsenets virksomhed på Færøerne. Tilskuddets størrelse berøres ikke
af dette lovforslag.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det er efter lovforslaget Færøernes hjemmestyres opgave at fastsætte
regler for sundhedsvæsenets tilrettelæggelse på Færøerne.
Det er med loven ikke hensigten at ændre ved det forhold, at
sundhedsområdet er et fællesanliggende mellem den danske stat og Færøernes
hjemmestyre.
Færøernes hjemmestyre kan udstede regler efter denne lov på de i § 1, stk.
2, nævnte områder.
Til § 1, stk. 2, nr. 1
Sygehusvæsenet udfører undersøgelse, behandling og pleje på færøsk sygehus
og de dertil knyttede institutioner for personer med behov for
hospitalsbehandling, der har bopæl eller midlertidigt ophold på Færøerne.
Undersøgelse, behandling og pleje af færøske patienter på sygehuse i Danmark
eller i udlandet er ligeledes omfattet af sygehusvæsenets virksomhedsområde.
Til § 1, stk. 2, nr. 2
Det påhviler kommunerne at sørge for lægehjælp til personer, som det
offentlige i følge lovgivning er forpligtet til at yde vederlagsfri hjælp i
sygdomstilfælde o.l.
Kommunelægerne er alment praktiserende læger, der udover faste takster fra
sygekasserne og indtægter ved forebyggende undersøgelser modtager et fast
honorar fra det offentlige. Færøerne er opdelt i 11 kommunelægedistrikter.
Kommunelægens virksomhedsområde består i dag i almindelig lægegerning i det
distrikt, i hvilket denne er kommunelæge. Derudover løser kommunelægen
opgaver for de offentlige myndigheder inden for lægedistriktet. Kommunelægen
udfører endvidere de opgaver (vaccinationer m.m.), som er eller måtte blive
pålagt denne efter lovgivningen.
Til § 1, stk. 2, nr. 3
Sundhedsplejerskerne er tilknyttet kommunelægedistrikterne.
Sundhedsplejerskerne yder vederlagsfri støtte og vejledning om barnets
udvikling og trivsel til forældre med børn, der er under den
undervisningspligtige alder og ikke går i skole eller i børnehaveklasse.
Herudover kan der tilbydes andre personer, der har behov herfor, vederlagsfri
vejledning og bistand.
Til § 1, stk. 2, nr. 4
Hjemmesygeplejerskeordningen omfatter vederlagsfri hjemmesygepleje efter
lægeanvisning. Hjemmesygepleje omfatter sygepleje, herunder omsorg og almen
sundhedsvejledning, endvidere pleje i hjemmet af mødre i barselsperioden og
endelig vejledning og bistand, herunder opsøgende arbejde, til personer og
familier, der har særlige behov herfor, og i samarbejde med lægelig og social
sagkundskab.
Til § 1, stk. 2, nr. 5
Skolelægeordningen omfatter forebyggende helbredsundersøgelser af alle
børn i børnehaveklasse og 1. - 9. klasse, samt af børn, der opfylder
undervisningspligten udenfor skolen. Skolelægen forestår ligeledes
oplysningsvirksomhed m.v. med det formål at fremme forståelsen af betydningen
af sygdomsforebyggelse hos børn, forældre og skolepersonale. Skolelægen fører
også kontrol med sundhedstilstanden og de hygiejniske forhold i skolerne.
Til § 1, stk. 2, nr. 6
Tandplejeordningen er en kommunal ordning, der sikrer alle børn i den
undervisningspligtige alder adgang til vederlagsfri forebyggende og
behandlende tandpleje. Ordningen omfatter forebyggende oplysningsvirksomhed
overfor børn og deres forældre, instruktion af børn i tandpleje, regelmæssige
undersøgelser af tandsundheden og behandling af tandsygdomme og
tandstillingsfejl hos børn.
Til § 1, stk. 2, nr. 7
Sygeforsikringen på Færøerne forestås af 11 sygekasser. Sygekasserne
varetager i dag hovedsagelig betaling for lægehjælp, herunder
speciallægehjælp, tandlægehjælp, fysiurgisk og kiropraktisk behandling,
ophold på hvilehjem, medicin, briller, begravelseshjælp og befordring.
Til § 2
Bestemmelsen regulerer forskellige persongruppers adgang til at modtage
ydelser efter loven. Bestemmelsen følger i hovedtræk reglerne i den danske
sygehuslovgivning, jf. lovbekendtgørelse nr. 476 af 7. november 1985, som
senest ændret ved lov nr. 1134 af 21. december 1994.
Til § 3
Loven træder i kraft den 1. april 1995.
Til § 3, stk. 2
De bestemmelser, hjemmestyret vedtager inden for rammerne af denne lov,
har form af lagtingslove. I den enkelte lagtingslov anføres, at den udstedes
med hjemmel i denne lov. Landsstyret underretter Rigsombudet på Færøerne om
regeludstedelse i medfør af denne lov og angiver, hvilke love og anordninger,
lagtingsloven helt eller delvis afløser.
De love og anordninger, som gælder på nuværende tidspunkt, og som
forbliver i kraft, indtil Færøernes hjemmestyre har foretaget en erstatning
ved lagtingslove, er følgende:
Lov om kommunal lægehjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 239 af 29. august
1927.
Lov for Færøerne om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 6.
marts 1991, bortset fra §§ 17 - 19.
Lov for Færøerne om den offentlige sygeforsikring, jf. lovbekendtgørelse
nr. 514 af 21. juli 1989.
Anordning nr. 14 af 16. januar 1981 om ikrafttræden på Færøerne af lov om
hjemmesygeplejerskeordninger, som ændret ved anordning nr. 845 af 18.
december 1987.
Anordning nr. 15 af 16. januar 1981 om ikrafttræden på Færøerne af lov om
sundhedsplejerskeordninger, som ændret ved anordning nr. 845 af 18. december
1987.
Anordning nr. 16 af 16. januar 1981 om ikrafttræden på Færøerne af lov om
skolelægeordning, som ændret ved anordning nr. 241 af 1. maj 1986 om ændring
af anordning om ikrafttræden på Færøerne af lov om skolelægeordning og
anordning nr. 845 af 18. december 1987.
Anordning nr. 454 af 7.juli 1986 om ikrafttræden på Færøerne af lov om
børnetandpleje.
Til § 3, stk. 3
Bestemmelsen er alene af lovteknisk karakter. Bestemmelsen viderefører de
gældende villår for tjenestemandspersonale, der ved udgangen af 1976 var
ansat ved statshospitalet i Torshavn.
Til § 4
Hensigten med ændringen af bestemmelsen er at give personer med bopæl i
Danmark, i Grønland eller på Færøerne, som modtager sygebehandling under et
midlertidigt ophold andetsteds i riget, et retskrav på at få dækket
merudgifter med hjemrejse til bopælen, såfremt merudgifterne opstår som følge
af sygdommen. Det er dog en forudsætning herfor, at en aftale herom indgås
mellem sundhedsministeren og de grønlandske/færøske sundhedsmyndigheder.
Indholdet af en eventuel aftale forventes at svare til reglerne om dækning af
merudgifter ved hjemtransport mellem de nordiske lande, jf. Nordisk
Konvention om Social Sikring af 15. juni 1992, artikel 10.
Efter 2. behandling den 28. marts 1995
§ 1. Færøernes hjemmestyre fastsætter regler om sundhedsvæsenets
opgaver, ydelser og administration.
Stk. 2. Sundhedsvæsenets opgaver og ydelser i henhold til stk. 1
omfatter
1) sygehusvæsen,
2) kommunelægeordning,
3) sundhedsplejeordning,
4) hjemmesygeplejeordning,
5) skolelægeordning,
6) tandplejeordning og
7) sygeforsikring.
§ 2. Personer, der har bopæl på Færøerne, har ret til at modtage
ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2.
Stk. 2. Personer, som har bopæl andetsteds i riget, men som
opholder sig midlertidigt på Færøerne, har ret til at modtage ydelser på de
områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, såfremt hensigten med opholdet ikke har
været at opnå sygehusbehandling og patienten ikke tåler at blive flyttet til
et sygehus i bopælsamtskommunen eller i øvrigt trænger til øjeblikkelig
hjælp.
Stk 3. Personer, der flytter til Færøerne fra udlandet, har først
ret til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, 6 uger efter
tilflytningen. Personer, der tilflytter fra den øvrige del af riget, har dog
ret til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk. 2, straks efter
tilflytningen. Landsstyret kan fastsætte regler om, at nærmere angivne
persongrupper har adgang til ydelser på de områder, der er nævnt i § 1, stk.
2, umiddelbart efter tilflytningen eller efter kortere tids bopæl end 6 uger.
Stk. 4. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om
gensidig ydelse af sygehjælp efter denne lov.
§ 3. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
§ 4. Loven træder i kraft den 1. april 1995.
Stk. 2. De love og anordninger vedrørende sundhedsvæsenet, som ved
lovens ikrafttræden gælder for Færøerne, forbliver i kraft, indtil de ophæves
af lagtingslove, der udstedes af Færøernes hjemmestyre, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. §§ 17-19 i lov for Færøerne om sygehusvæsenet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 137 af 6. marts 1991, kan ikke ophæves ved lagtingslov.
§ 5. I lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 476 af 7.
november 1985, som senest ændret ved lov nr. 1134 af 21. december 1994,
affattes § 6, stk. 6, 2. pkt., således:
»Dog har personer med bopæl i udlandet, i Grønland eller på Færøerne
ret til befordring eller befordringsgodtgørelse ved transport til hjemlandet,
til Grønland eller til Færøerne i det omfang, dette følger af aftaler eller
af traktatlige forpligtelser.«
Ændringsforslag
Af sundhedsministeren:
Til § 3 1) Paragraffen udgår.
Til § 4 2) Stk. 1 affattes således:
»Loven træder i kraft den 1. juni 1995«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Da der ikke længere er et tidsmæssigt pres, jf. bemærkningerne
til nr. 2, der nødvendiggør, at lovforslaget stadfæstes straks efter
vedtagelsen, foreslås det at lade det under 2. behandling vedtagne forslag
herom udgå.
Til nr. 2 På grund af strejke på Færøerne er den endelige behandling af
lovforslaget i Lagtinget og dermed også i Folketinget udskudt. Da
lovforslaget derfor ikke kan vedtages og bekendtgøres inden 1. april 1995,
foreslås ikrafttrædelsesdatoen ændret til 1. juni 1995.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Udvidelse af Hjemmestyrets muligheder for at fastsætte regler om adgangen til ydelser i sundhedsvæsenet på Færøerne) Retsinformation · 9. oktober 2026
- Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Vederlagsfri fortsat sygehusbehandling for personer fra Færøerne og Grønland, mellemkommunal refusion for socialtandpleje m.v.) Retsinformation · 27. februar 2021
- Skriftlig fremsættelse (26. februar 2021) - L 182 Retsinformation · 27. februar 2021
- 1992 LSF 49 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SYGEHUSVÆSENET OG LOV OM OFFENTLIG SYGESIKRING M.V. (FRIERE SYGEHUSVALG, BEHANDLING PÅ PRIVATE SPECIALSYGEHUSE M.FL., SPECIALESAMLING, AMBULANCETJENESTE, FÆRDIGBEHANDLEDE PATIENTER SAMT PLANLÆGNING OG SAMARBEJDE) Retsinformation · 21. december 1992
- 1989 LSF 118 FORSLAG TIL LOV OM DET OFFENTLIGE SUNDHEDSVÆSEN Retsinformation · 17. januar 1990
- 1990 LSF 37 FORSLAG TIL LOV OM DET OFFENTLIGE SUNDHEDSVÆSEN Retsinformation · 10. oktober 1990