Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 179 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF BLYAKKUMULATORER OG HERMETISK FORSEGLEDE NIKKEL-CADMIUM-AKKUMULATORER (LUKKEDE NIKKEL-CADMIUM-BATTERIER)

1994/1 LSF 179Lovforslag som fremsatFolketinget15. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser

§ 1. Der betales afgift til statskassen af blyakkumulatorer og

hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer.

§ 2. Afgiften udgør for:

1) Blyakkumulatorer på indtil 100 Ah til start af stempel- motorer 20 kr.

pr. stk.

2) Blyakkumulatorer på 100 Ah og derover til start af stempelmotorer 40

kr. pr. stk.

3) Andre blyakkumulatorer 30 kr. pr. kWh.

4) Nikkel-cadmium løse rundceller, enkelte eller sammenbyggede knapceller

eller fladpak 6 kr. pr. stk.

5) Sammenbyggede nikkel- cadmium-rundceller 36 kr. pr. pakke dog mindst 6

kr. pr. celle.

Stk. 2. For brugte varer udgør afgiften det samme som for en

tilsvarende ny vare, dog mindst 120 kr. pr. kg nikkel-cadmium-akkumulator og

1 kr. pr. kg blyakkumulator.

Registrerede virksomheder

§ 3. Den, der fremstiller blyakkumulatorer eller

nikkel-cadmium-akkumulatorer, skal anmelde sin virksomhed til registrering

hos de statslige told- og skattemyndigheder. Oparbejdning af akkumulatorer

betragtes som fremstilling.

Stk. 2. Den, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet med

henblik på salg, kan anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige

told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for

registreringen.

§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften

er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage

afgiftspligtige varer med henblik på videresalg.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Læs alt

§ 5. Afgiftsperioden er måneden.

§ 6. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige

mængde for en afgiftsperiode som den mængde af afgiftspligtige varer, der er

udleveret fra virksomheden i perioden.

Stk. 2. Registrerede virksomheders forbrug af egne varer

sidestilles med udlevering.

§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages

1) varer, der leveres til en anden registreret virksomhed, jf. § 4,

2) varer, der leveres til udlandet,

3) varer, der leveres til fly eller skibe på 5 registertons brutto eller

derover bortset fra sportsfly og lystfartøjer,

4) varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra denne er

gået tabt ved brand eller lignende, eller

5) varer, der returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres

varens pris indbefattet afgiften.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte

kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.

Afgiftsfritagelse og -godtgørelse

§ 8. Varer, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte

diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de

hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan

fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.

§ 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan, når den årlige

godtgørelse er mindst 500 kr., meddele virksomheder, der ikke er registreret

efter § 3, godtgørelse af den betalte afgift af ubrugte varer, der er

omhandlet i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de

nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelse

efter stk. 1.

§ 10. Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages

fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for

afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.

Regnskabsbestemmelser

§ 11. Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over

fremstilling af afgiftspligtige varer, tilgang af uberigtigede varer og

udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde

lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede

varer.

Stk. 2. Andre registrerede virksomheder skal føre regnskab over

tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige

varer.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere

regler for de registrerede virksomheders regnskabsførelse.

Afregning af afgiften

§ 12. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver måned

og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og

skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale

afgift, jf. §§ 6 og 7. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens

ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Afgives den i stk. 1 omhandlede angivelse ikke inden

udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder

inddrage registreringen af virksomheden, indtil den manglende angivelse er de

statslige told- og skattemyndigheder i hænde.

§ 13. Afgiften for en afgiftsperiode skal indbetales til de

statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger

efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af

beløbet undlades.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.

i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken

beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for

afgiftens indbetaling.

§ 14. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en

virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, at afgive angivelsen for

kortere perioder end en måned.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere

pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, en kortere

betalingsfrist end den i § 13, stk.1, angivne og kræve, at der stilles

sikkerhed for afgiftens betaling.

§ 15. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter

betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage

registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2. Er afgiftsperioden eller betalingsfristen forkortet efter

§ 14, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 16. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet

urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift,

afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter

påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler

virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de

statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af

afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte

klageadgang.

Stk. 3. Virksomheden kan indbringe ansættelsen for det efter § 79

i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn.

Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.

i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken

beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Afgift af varer, der modtages fra udlandet

§ 17. Af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for

EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes

afgiftsområde, svares afgiften ved indførslen, medmindre varerne tilføres en

registreret virksomhed eller er omfattet af § 10. Afgiften afregnes efter

reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter

§ 29 i toldloven, finder reglerne i § 18 tilsvarende anvendelse.

§ 18. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med

varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 4

eller er omfattet af § 10. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden

afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig hos de

statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal

efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de

statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, som

virksomheden har modtaget i måneden. Andre varemodtagere skal angive ved

modtagelsen. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.

Stk. 3. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og

skattemyndigheder senest samtidig med indsendelsen af den i stk. 2 nævnte

angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan erhvervsdrivende undlade at

indbetale beløbet.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge

erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke betaler afgiften

rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og

skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved

varernes modtagelse.

Stk. 5. Bestemmelserne i lovens § 11, stk. 2, og § 16 finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og

indbetaling af afgiften.

Dækningsafgift

§ 19. Af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter § 1,

men som indeholder afgiftspligtige varer, betales ved indførsel fra steder

uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende

EU-landes afgiftsområde, en dækningsafgift. Afgiften afregnes efter reglerne

i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter

§ 29 i toldloven, finder reglerne i § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 6,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med

varemodtagelsen her i landet. Bestemmelserne i lovens § 18, stk. 1, 2. og 3.

pkt., og stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Afgiften betales efter afgiftssatserne i § 2.

Stk. 5. Ved fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af varer

som nævnt i stk. 1 skal kapaciteten eller stykantallet af de afgiftspligtige

varer angives, og en erklæring herom fra fabrikanten skal fremlægges.

Fremlægges fabrikanterklæringen ikke, betales den højeste afgift.

Stk. 6. Bestemmelserne i §§ 9 og 10 finder tilsvarende anvendelse

for dækningsafgiften.

Kontrolbestemmelser

§ 20. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at

foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse

virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige

regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne

beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder

fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede

eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told-

og skattemyndigheders begæring udleveres eller indsendes til de statslige

told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Leverandører af råvarer til fremstilling af afgiftpligtige

varer skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder

oplysning om deres leverancer af varer til virksomheder, der fremstiller

afgiftspligtige varer.

Stk. 5. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige

told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige

varer til virksomheden.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til

at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer

erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til

andre end registrerede virksomheder.

§ 21. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige

told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af og

kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder

bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem

skatteministeren og justitsministeren.

§ 22. Skatteministeren kan fastsætte de bestemmelser om

kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Andre bestemmelser

§ 23. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftslovens

§ 47, stk. 2, og som her til landet ved fjernsalg sælger afgiftspligtige

eller dækningsafgiftspligtige varer, skal anmeldes til registrering hos de

statslige told- og skattemyndigheder. For disse virksomheder opgøres den

afgiftspligtige mængde som den mængde varer, virksomheden i perioden har

solgt her til landet ved fjernsalg. For de i § 19, stk. 1, nævnte

dækningsafgiftspligtige varer finder § 19, stk. 4 og 5, tilsvarende

anvendelse.

§ 24. Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender

varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter

denne lov, skal svare afgift af varerne.

Stk. 2. Afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling

senest 14 dage efter påkrav. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har

modtaget et for stort beløb i godtgørelse efter § 9, stk. 1.

§ 25. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser

vedrørende betaling af afgift efter denne lov.

§ 26. Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den

endelige administrative afgørelse af:

1. Spørgsmål om varers afgiftspligt.

2. Spørgsmål om det afgiftspligtige antal eller kapaciteten.

3. Klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 16,

stk. 2, foretagne skønsmæssige ansættelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter

spørgsmål af principiel karakter kan indbringes direkte for nævnet, finder

tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede spørgsmål.

Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told-

og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte spørgsmål

skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet

afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de stk. 1, nr. 3, nævnte

skønsmæssige ansættelser skal være fremsat over for nævnet senest 4 uger

efter, at der er truffet afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en

overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.

§ 27. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til

at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af

Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed, jf. dog § 26.

§ 28. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens

§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og

administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på

beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers

manglende betaling af afgift.

§ 29. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand

med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og

skattemyndigheders afgørelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om

indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over

afgørelser efter denne lov.

§ 30. For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov

hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for

egen regning, samt de i § 18, stk. 1, nævnte varemodtagere og de, der er i

besiddelse af varen.

§ 31. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til

bestemmelserne i denne lov Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

Straffebestemmelser

§ 32. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 3, stk. 1, § 11, stk. 1 eller stk. 2, § 12, stk. 1, § 18,

stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 20, stk. 2-5, § 23, 1. pkt., og § 34, stk.

3, 4 og 6,

3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 8 eller § 9, stk. 2,

4) undlader at efterkomme et i medfør af § 14, stk. 1, eller § 18, stk. 4,

1. pkt., meddelt påbud,

5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering

de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget efter § 12, stk. 2,

eller § 15, eller

6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der

ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller

forsøger herpå.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt

til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,

selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune

eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan

der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 33. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf

end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,

såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan

forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne

lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,

som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 34. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. Loven kan dog tidligst træde i kraft den 1. januar 1996.

Skatteministeren kan undlade at sætte lovens regler om blyakkumulatorer i

kraft. Skatteministeren kan bestemme, at bestemmelserne i § 3, stk. 1, skal

træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer, der fra og med lovens

ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder,

angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 3. Virksomheder, der registreres fra lovens ikrafttræden,

skal opgøre lagerbeholdningen af afgiftspligtige, herunder

dækningsafgiftspligtige, varer ved lovens ikrafttræden. Virksomhederne skal

indsende opgørelsen over lagerbeholdningen af dækningsafgiftspligtige varer

til de statslige told- og skattemyndigheder senest 15 dage efter lovens

ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere

regler for opgørelsen.

Stk. 4. Andre virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har en

lagerbeholdning, hvor det samlede afgiftspligtige beløb af afgiftspligtige

eller dækningsafgiftspligtige varer udgør 1.000 kr. eller derover, skal

senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til de statslige told- og

skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning

ved lovens ikrafttræden.

Stk. 5. Virksomheder, der er omfattet af stk. 3, 2. pkt., eller af

stk. 4, skal senest 15 dage efter indsendelsen af lageropgørelsen indbetale

afgift af lagerbeholdningen af afgiftspligtige, herunder

dækningsafgiftspligtige varer, til de statslige told- og skattemyndigheder.

Ved opgørelsen af afgiften kan anvendes en afgiftssats for brugte varer på 1

kr. pr. kg blyakkumulator og 120 kr. pr. kg nikkel-cadmium-batteri. Betales

afgiften ikke rettidigt, finder § 13, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Virksomhederne skal give de statslige told- og

skattemyndigheder adgang til at kontrollere opgørelserne ved eftersyn af

lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i

virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og

skattemyndigheder al fornøden vejledning og hjælp.

§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser

§ 1. Der betales afgift til statskassen af blyakkumulatorer og

hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer.

§ 2. Afgiften udgør for:

1) Blyakkumulatorer på indtil 100 Ah til start af stempelmotorer 20 kr.

pr. stk.

2) Blyakkumulatorer på 100 Ah og derover til start af stempelmotorer 40

kr. pr. stk.

3) Andre blyakkumulatorer 30 kr. pr. kWh.

4) Nikkel-cadmium løse rundceller, enkelte eller sammenbyggede knapceller

eller fladpak 6 kr. pr. stk.

5) Sammenbyggede nikkel- cadmium rundceller 36 kr. pr. pakke dog mindst 6

kr. pr. celle.

Stk. 2. For brugte varer udgør afgiften det samme som for en

tilsvarende ny vare, dog mindst 120 kr. pr. kg nikkel-cadmium-akkumulator og

1 kr. pr. kg blyakkumulator.

Registrerede virksomheder

§ 3. Den, der fremstiller blyakkumulatorer eller

nikkel-cadmium-akkumulatorer skal anmelde sin virksomhed til registrering hos

de statslige told- og skattemyndigheder. Oparbejdning af akkumulatorer

betragtes som fremstilling.

Stk. 2. Den, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet med

henblik på salg, kan anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige

told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for

registreringen.

§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften

er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage

afgiftspligtige varer med henblik på videresalg.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 5. Afgiftsperioden er måneden.

§ 6. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige

mængde for en afgiftsperiode som den mængde af afgiftspligtige varer, der er

udleveret fra virksomheden i perioden.

Stk. 2. Registrerede virksomheders forbrug af egne varer

sidestilles med udlevering.

§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages

1) varer, der leveres til en anden registreret virksomhed, jf. § 4,

2) varer, der leveres til udlandet,

3) varer, der leveres til fly eller skibe på 5 registertons brutto eller

derover, bortset fra sportsfly og lystfartøjer,

4) varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra denne er

gået tabt ved brand eller lignende, eller

5) varer, der returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres

varens pris indbefattet afgiften.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte

kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.

Afgiftsfritagelse og -godtgørelse

§ 8. Varer, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte

diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de

hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan

fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.

§ 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan, når den årlige

godtgørelse er mindst 500 kr., meddele virksomheder, der ikke er registreret

efter § 3, godtgørelse af den betalte afgift af ubrugte varer, der er

omhandlet i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de

nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelse

efter stk. 1.

§ 10. Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages

fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for

afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.

Regnskabsbestemmelser

§ 11. Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over

fremstilling af afgiftspligtige varer, tilgang af uberigtigede varer og

udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde

lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede

varer.

Stk. 2. Andre registrerede virksomheder skal føre regnskab over

tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige

varer.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere

regler for de registrerede virksomheders regnskabsførelse.

Afregning af afgiften

§ 12. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver måned

og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og

skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale

afgift, jf. §§ 6 og 7. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens

ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Afgives den i stk. 1 omhandlede angivelse ikke inden

udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder

inddrage registreringen af virksomheden, indtil den manglende angivelse er de

statslige told- og skattemyndigheder i hænde.

§ 13. Afgiften for en afgiftsperiode skal indbetales til de

statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger

efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af

beløbet undlades.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.

i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken

beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for

afgiftens indbetaling.

§ 14. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en

virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, at afgive angivelsen for

kortere perioder end en måned.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere

pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, en kortere

betalingsfrist end den i § 13, stk.1, angivne og kræve, at der stilles

sikkerhed for afgiftens betaling.

§ 15. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter

betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage

registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2. Er afgiftsperioden eller betalingsfristen forkortet efter

§ 14, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 16. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet

urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift,

afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter

påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler

virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de

statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af

afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte

klageadgang.

Stk. 3. Virksomheden kan indbringe ansættelsen for det efter § 79

i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn.

Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.

i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken

beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Afgift af varer, der modtages fra udlandet

§ 17. Af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for

EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes

afgiftsområde, svares afgiften ved indførslen, medmindre varerne tilføres en

registreret virksomhed eller er omfattet af § 10. Afgiften afregnes efter

reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter

§ 29 i toldloven, finder reglerne i § 18 tilsvarende anvendelse.

§ 18. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med

varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 4

eller er omfattet af § 10. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden

afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig hos de

statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal

efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de

statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, som

virksomheden har modtaget i måneden. Andre varemodtagere skal angive ved

modtagelsen. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.

Stk. 3. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og

skattemyndigheder senest samtidig med indsendelsen af den i stk. 2 nævnte

angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan erhvervsdrivende undlade at

indbetale beløbet.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge

erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke betaler afgiften

rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og

skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved

varernes modtagelse.

Stk. 5. Bestemmelserne i lovens § 11, stk. 2, og § 16 finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og

indbetaling af afgiften.

Dækningsafgift

§ 19. Af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter § 1,

men som indeholder afgiftspligtige varer, betales ved indførsel fra steder

uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende

EU-landes afgiftsområde, en dækningsafgift. Afgiften afregnes efter reglerne

i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter

§ 29 i toldloven, finder reglerne i § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 6,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med

varemodtagelsen her i landet. Bestemmelserne i lovens § 18, stk.1, 2. og 3.

pkt., og stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Afgiften betales efter afgiftssatserne i § 2.

Stk. 5. Ved fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af varer

som nævnt i stk. 1 skal kapaciteten eller stykantallet af de afgiftspligtige

varer angives, og en erklæring herom fra fabrikanten skal fremlægges.

Fremlægges fabrikanterklæringen ikke, betales den højeste afgift.

Stk. 6. Bestemmelserne i §§ 9 og 10 finder tilsvarende anvendelse

for dækningsafgiften.

Kontrolbestemmelser

§ 20. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at

foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse

virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige

regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne

beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder

fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede

eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told-

og skattemyndigheders begæring udleveres eller indsendes til de statslige

told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Leverandører af råvarer til fremstilling af afgiftpligtige

varer skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder

oplysning om deres leverancer af varer til virksomheder, der fremstiller

afgiftspligtige varer.

Stk. 5. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige

told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige

varer til virksomheden.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til

at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer

erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til

andre end registrerede virksomheder.

§ 21. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige

told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af og

kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder

bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem

skatteministeren og justitsministeren.

§ 22. Skatteministeren kan fastsætte de bestemmelser om

kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Andre bestemmelser

§ 23. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftslovens

§ 47, stk. 2, og som her til landet ved fjernsalg sælger afgiftspligtige

eller dækningsafgiftspligtige varer, skal anmeldes til registrering hos de

statslige told- og skattemyndigheder. For disse virksomheder opgøres den

afgiftspligtige mængde som den mængde varer, virksomheden i perioden har

solgt her til landet ved fjernsalg. For de i § 19, stk. 1, nævnte

dækningsafgiftspligtige varer finder § 19, stk. 4 og 5, tilsvarende

anvendelse.

§ 24. Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender

varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter

denne lov, skal svare afgift af varerne.

Stk. 2. Afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling

senest 14 dage efter påkrav. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har

modtaget et for stort beløb i godtgørelse efter § 9, stk. 1.

§ 25. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser

vedrørende betaling af afgift efter denne lov.

§ 26. Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den

endelige administrative afgørelse af:

1. Spørgsmål om varers afgiftspligt.

2. Spørgsmål om det afgiftspligtige antal eller kapaciteten.

3. Klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 16,

stk. 2, foretagne skønsmæssige ansættelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter

spørgsmål af principiel karakter kan indbringes direkte for nævnet, finder

tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede spørgsmål.

Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told-

og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte spørgsmål

skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet

afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de stk. 1, nr. 3, nævnte

skønsmæssige ansættelser skal være fremsat over for nævnet senest 4 uger

efter, at der er truffet afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en

overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.

§ 27. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til

at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af

Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed, jf. dog § 26.

§ 28. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens

§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og

administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på

beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers

manglende betaling af afgift.

§ 29. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand

med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og

skattemyndigheders afgørelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om

indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over

afgørelser efter denne lov.

§ 30. For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov

hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for

egen regning samt de i § 18, stk. 1, nævnte varemodtagere og de, der er i

besiddelse af varen.

§ 31. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til

bestemmelserne i denne lov Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

Straffebestemmelser

§ 32. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 3, stk. 1, § 11, stk. 1 eller stk. 2, § 12, stk. 1, § 18,

stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 20, stk. 2-5, § 23, 1. pkt., og § 34, stk.

3-6,

3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 8 eller § 9, stk. 2,

4) undlader at efterkomme et i medfør af § 14, stk. 1, eller § 18, stk. 4,

1. pkt., meddelt påbud,

5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering

de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget efter § 12, stk. 2,

eller § 15, eller

6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der

ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller

forsøger herpå.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt

overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt

til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,

selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune

eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan

der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 33. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf

end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,

såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig

rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan

forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder

bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne

lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,

som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 34. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens eller

dele af lovens ikrafttræden. Lovens § 34, stk. 3, kan dog tidligst træde i

kraft den 15. december 1995 og lovens bestemmelser i øvrigt den 1. januar

1996.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer, der fra og med lovens

ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder,

angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 3. Virksomheder, der skal registreres fra lovens

ikrafttræden, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og

skattemyndigheder senest 8 dage før lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Virksomheder, der registreres fra lovens ikrafttræden,

skal opgøre lagerbeholdningen af afgiftspligtige, herunder

dækningsafgiftspligtige, varer ved lovens ikrafttræden. Virksomhederne skal

indsende opgørelsen over lagerbeholdningen af dækningsafgiftspligtige varer

til de statslige told- og skattemyndigheder senest 15 dage efter lovens

ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere

regler for opgørelsen.

Stk. 5. Andre virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har en

lagerbeholdning, hvor det samlede afgiftspligtige beløb af afgiftspligtige

eller dækningsafgiftspligtige varer udgør 1.000 kr. eller derover, skal

senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til de statslige told- og

skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning

ved lovens ikrafttræden.

Stk. 6. Virksomheder, der er omfattet af stk. 4, 2. pkt., eller af

stk. 5, skal senest 15 dage efter indsendelsen af lageropgørelsen indbetale

afgift af lagerbeholdningen af afgiftspligtige, herunder

dækningsafgiftspligtige varer, til de statslige told- og skattemyndigheder.

Ved opgørelsen af afgiften kan anvendes en afgiftssats for brugte varer på 1

kr. pr. kg blyakkumulator og 120 kr. pr. kg nikkel-cadmium batteri. Betales

afgiften ikke rettidigt, finder § 13, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Virksomhederne skal give de statslige told- og

skattemyndigheder adgang til at kontrollere opgørelserne ved eftersyn af

lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i

virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told-og

skattemyndigheder al fornøden vejledning og hjælp.

§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ved lovforslaget foreslås det at pålægge forbruget af blyakkumulatorer og

nikkel-cadmium batterier en afgift. Afgiften foreslås at omfatte såvel nye

som brugte varer.

Forslaget er et led i regeringens forslag til en forstærket indsats over

for forureningen fra bly- og nikkel-cadmium-akkumulatorer. Det skal således

ses i lyset af, at regeringen samtidig vil foreslå en tilsvarende

godtgørelsesordning i forbindelse med indsamling af brugte

akkumulatorer/batterier.

Det foreslås at pålægge nikkel-cadmium batterier og pakker med

nikkel-cadmium batterier en afgift på henholdsvis 6 kr. pr. stk. og 36 kr.

pr. pakke.

Der skal også betales afgift af batterier, som indgår i andre varer,

f.eks. nikkel-cadmium batterier i håndværktøj, elektriske tandbørster og

back-up batterier i elektroniske produkter m.v.

Afgiften af nikkel-cadmium batterier vil erstatte det nuværende gebyr på

nikkel-cadmium batterier. Det nuværende gebyr, der udgør 2 kr. pr. batteri og

8 kr. pr. pakke, indbringer årligt ca. 9 mill.kr.

For løse nikkel-cadmium batterier vil afgiften udgøre 6 kr. pr. stk. eller

ca. 30 pct. af batteriets pris uden afgift. En afgift på 36 kr. pr.

batteripakke svarer typisk til ca. 30 pct. For såvel løse batterier som

batteripakker kan afgiftens andel af prisen variere betydeligt.

Nikkel-cadmium batterier anvendes primært i håndværktøj, mobiltelefoner,

bærbare PC'ere, husholdningsudstyr og videokameraer og er normalt

genopladelige.

Afgiften af blyakkumulatorer forventes at afløse det frivillige

miljøtillæg som blybatteribranchen i dag opkræver af blyakkumulatorer. Det

nuværende tillæg er for et typisk startbatteri 20 kr., hvilket svarer til den

foreslåede afgift. For startbatterier vil afgiften udgøre ca. 5 pct. af

batteriets pris. Startbatterier udgør ca. 80 pct. af det samlede forbrug af

blyakkumulatorer.

Blybatteribranchens miljøtillæg af blyakkumulatorer finansierer

indsamlingen af brugte akkumulatorer. Imidlertid har nogle leverandører valgt

at stå uden for ordningen, hvilket har medført, at de leverandører, som

bidrager til, at de brugte akkumulatorer kan bortskaffes på en forsvarlig

måde, udsættes for konkurrence fra akkumulatorer, der ikke er betalt

miljøtillæg af. Med en statsafgift vil alle skulle bidrage til indsamlingen.

Det er producenten eller importøren/varemodtageren, der skal indbetale

afgiften til told- og skattevæsenet.

Da det er forbruget i Danmark, der foreslås afgiftsbelagt, skal der ikke

betales afgift af varer, som eksporteres. Virksomheder, der har betalt

afgift, kan få afgiften godtgjort ved eksport af ubrugte varer. Dette skal

ses i lyset af, at der vil blive ydet en godtgørelse til indsamling og

bortskaffelse af brugte varer.

Godtgørelsesordningen vil blive administreret af Miljø- og

Energiministeriet og blive udbetalt til den, som forestår en miljømæssig

forsvarlig bortskaffelse.

Godtgørelsen vil blive givet pr. kg nikkel-cadmium batteri henholdsvis

blyakkumulatorer, som indsamles. Godtgørelsen vil være 120 kr. pr. kg

nikkel-cadmium batteri og 1 kr. pr. kg blyakkumulator.

Ved en uændret indsamlingsprocent vil en godtgørelse på 120 kr. pr. kg

medføre, at indsamlerne af nikkel-cadmium batterier opretholder det nuværende

tilskudsniveau.

Da godtgørelsen udbetales i forhold til, hvor meget der indsamles, vil

indsamlerne få flere penge, jo flere batterier der indsamles. Herved opnås

incitamenter til en mere effektiv indsamlingsordning. Afhængig af

indsamlingsomkostningerne og andre markedsmæssige forhold, herunder

muligheden for at øge indsamlingen ved at tilbyde betaling for brugte

batterier, vil den foreslåede godtgørelsesordning kunne skabe grundlag for,

at forbrugerne får penge for at aflevere brugte batterier. Ordningen vil i

givet fald få karakter af en indsamlingspræmie samtidig med, at forbrugeren

betaler for bortskaffelsen af de brugte batterier.

I forbindelse med lovens ikrafttræden skal der betales afgift af lagre af

såvel brugte som ubrugte varer, hvis afgiftsbeløbet overstiger 1.000 kr.

Det foreslås, at afgiften ikke træder i kraft før godtgørelsesordningen,

der skal godkendes i EU.

Miljømæssige konsekvenser

Cadmium er et giftigt tungmetal, der opkoncentreres via fødekæderne, og

nikkel-cadmium batterierne er i dag den væsentligste potentielle kilde til

cadmiumforurening af miljøet.

Afgiften tilskynder til anvendelsen og udviklingen af mindre

miljøbelastende genopladelige batterier. På nuværende tidspunkt findes der

inden for en række anvendelsesområder miljømæssige bedre alternativer. I

forhold til det nuværende gebyr vil afgiften give en væsenlig større

tilskyndelse til at nedsætte forbruget.

Det nuværende gebyr finansierer en frivillig indsamlingsordning. Ordningen

har snart fungeret i 3 år, og målet er en indsamlingsprocent på 75.

Indsamlingsprocenten er imidlertid p.t. kun ca. 35 pct. Afgiften vil som

tidligere nævnt danne det finansieringsmæssige grundlag for en mere effektiv

indsamlingsordning.

Bly er ligesom cadmium et skadeligt tungmetal, der ophobes i naturen.

Blyakkumulatorer tegner sig for ca. halvdelen af det totale forbrug af bly og

er derved klart den største enkeltanvendelse.

Der er i dag ikke oplagte alternativer til blyakkumulatorer på markedet,

og mulighederne for substitution vil derfor være små på kort sigt.

I den nuværende indsamlingsordning indsamles størstedelen af de brugte

blyakkumulatorer. Alligevel svarer de ikke-indsamlede mængder til en

betydelig del af den samlede miljøbelastning af bly.

Samlet set vil afgifterne danne grundlag for en forbedring af miljøet,

både gennem tilskyndelse til at nedsætte forbruget af de afgiftspligtige

varer og ved, at indsamlingen kan fastholdes og effektiviseres.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Hovedparten af de store blyakkumulatoer må forventes anvendt i erhvervene,

mens hovedparten af de mindre startbatterier anvendes af husholdningerne i

personbiler. Af provenuet på 20 mill. kr. fra blyakkumulatorerne vil ca 10

mill. kr. umiddelbart belaste husholdningerne og ca. 10 mill. kr. vil

umiddelbart forøge erhvervenes omkostninger.

Blyakkumulatorer har imidlertid også tidligere været belastet af et gebyr,

der har indbragt i størrelsesordenen 10 mill. kr., heraf lige godt halvdelen

fra husholdningernes anvendelse af akkumulatorer og resten fra erhvervene.

Netto belastes erhvervenes anvendelse af blyakkumulatorer således med

omkring 5 mill. kr.

Da der samtidig indføres en præmie til indsamling af brugte

blyakkumulatorer, vil erhvervene dog ikke netto blive belastet, i det omfang

de senere måtte aflevere de brugte blyakkumulatorer til

indsamlingsordningerne.

Det hidtidige gebyrsystem har ikke omfattet alle, der solgte

blyakkumulatorer i Danmark. Afgiften vil således bevirke et tab for de

virksomheder, der har stået uden for den eksisterende gebyrordning og gevinst

for dem, der har betalt gebyret, i form af at de får mere ligelige

konkurrencevilkår.

For så vidt angår nikkel-cadmium-akkumulatorer kan man også med betydelig

usikkerhed skønne, at omkring halvdelen af forbruget finder sted ved

erhvervsmæssig anvendelse, mens resten anvendes uden for erhvervene i

husholdningerne m.v.

Erhvervenes omkostninger til køb af nikkel-cadmium-akkumulatorer stiger

således med godt 20 mill. kr. Omkostningerne til det nuværende gebyr ville

dog have udgjort godt 5 mill. kr., hvis denne ordning var blevet videreført

uændret.

Erhvervene belastes således med omkring 15 mill. kr. i ekstraomkostninger.

Samtidig med dette lovforslag er der imidlertid fremsat et lovforslag, der

bevirker, at der gives en præmie til indsamling af brugte akkumulatorer

henimod samme niveau som afgiftssatsen. I det omfang erhvervene bortskaffer

de brugte nikkel-cadmium-akkumulatorer på en miljømæssig forsvarlig måde, vil

de samlede virkninger af forslagene således ikke medføre nogen meromkostning

for erhvervene.

Provenumæssige konsekvenser

Overslagene over det forventede provenu af de foreslåede afgifter på

akkumulatorer er forbundet med en vis usikkerhed.

For så vidt angår blyakkumulatorer er baggrunden for provenuoverslaget

dels de nuværende erfaringer over indtægter fra det nuværende gebyr, der dog

ikke omfatter alle blyakkumulatorer eller dækker hele markedet, dels

oplysninger om import, eksport og fremstilling af blyakkumulatorer i Danmark.

Der knytter sig speciel usikkerhed omkring antallet og størrelsen af

akkumulatorer, der er indbygget i andre varer.

Ifølge forsyningsstatistikken forsynes Danmark årligt med omkring 550.000

startakkumulatorer. Hertil skal lægges startbatterier indbygget i køretøjer

og motorredskaber m.v., der indføres fra udlandet, og fratrækkes

startbatterier, der er indbygget i varer, der udføres til udlandet. Netto kan

man ved det nuværende niveau for bilsalget lægge til grund, at forsyningen er

ca. 150.000 startbatterier indbygget i andre varer. Det bemærkes, at det

foreslås, at der ikke vil blive beregnet registreringsafgift af afgiften på

nye startbatterier i køretøjer.

Af de i alt 700.000 startbatterier er de ca. 600.000 til personbiler og

andre mindre køretøjer og motorredskaber, mens de 100.000 er til lastbiler,

traktorer, busser og andre store køretøjer og motorredskaber.

Ud over startbatterier omfatter afgiften også andre akkumulatorer,

herunder traktionsakkumulatorer. Forsyningen heraf skønnes at svare til

omkring 135.000 kWh, heraf omkring 1/3, der er indbygget i eldrevne

motorredskaber m.v.

Samlet er det skønnede helårsprovenu således på omkring 20 mill. kr.

eksklusive moms.

For finansår 1996 vil der alene blive bogført indtægter vedrørende 11

måneders salg. Hertil kommer imidlertid afgift af akkumulatorer, der er på

lager ved lovens ikrafttræden. Det er derfor lagt til grund, at indtægterne

for finansår 1996 også vil udgøre henved 20 mill. kr.

Det bemærkes, at det nuværende akkumulatorgebyr har indbragt omkring 10

mill. kr. årligt.

For så vidt angår nikkel-cadmium-akkumulatorer er provenuoverslagene

forbundet med større usikkerhed. Det skyldes, at en stor del af

akkumulatorerne, der indføres separat, senere indbygges i andre varer, der

udføres, og hvor der således ikke vil skulle opkræves afgift. En stor del af

afgiftsgrundlaget består ligeledes af indførte apparater, hvor der er

indbygget en akkumulator.

Forbruget af nikkel-cadmium-akkumulatorer har været i vækst. Uden nye

initiativer kan væksten forventes at fortsætte. Afgiften vil derimod give

incitamenter til anvendelse af andre typer akkumulatorer med en mindre

miljøbelastning.

Udgangspunktet for provenuoverslaget er indtægterne fra det nuværende

gebyr på nikkel-cadmium akkumulatorer. Ved en vækst fra 1994 til 1996 på ca.

40 pct. vil indtægterne kunne skønnes til ca. 55 mill. kr. eksklusive moms,

såfremt man lægger til grund, at afgiften ikke vil reducere forbruget i

Danmark. Heraf vedrører godt 40 mill. kr. afgiften på pakninger af

nikkel-cadmium elementer.

Man må dog forvente, at afgiften vil reducere forbruget og dermed

provenuet af nikkel-cadmium-akkumulatorafgiften til måske omkring 40 mill.

kr. Om denne ændring i adfærden vil slå igennem med fuld styrke allerede i

1996 er dog tvivlsomt, og det er på denne baggrund skønnet, at provenuet af

afgiften vil udgøre henved ca. 45 mill. kr. på helårsbasis, og at henved

samme beløb kan forventes for finansåret 1996.

Merprovenuet af afgifterne i forhold til merudgifterne til de samtidig

foreslåede præmieordninger for indsamling af brugte akkumulatorer vil blive

anvendt til nedsættelse af andre skatter eller afgifter.

Forslagets forhold til EU-retten

I det samtidig fremsatte forslag til lov om godtgørelse i forbindelse med

indsamling af blyakkumulatorer og nikkel-cadmiumbatterier, er der tale om en

godtgørelse, der kan overstige de faktiske omkosninger ved indsamling og

genanvendelse af akkumulatorer og nikkel-cadmiumbatterier. Det betyder, at

ordningen kan være omfattet af Traktatens Artikel 92 om forbud mod

statsstøtte, og lovforslaget skal derfor notificeres over for

Europa-Kommissionen i medfør af Traktatens Art. 93. Notifikation vil være en

gyldighedsbetingelse, og ordningen kan ikke lovligt træde i kraft, før

Kommissionen har givet sin tilslutning.

Nærværende lovforslag vil derfor først skulle træde i kraft efter

Kommissionens godkendelse af godtgørelsesordningen.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes at ville medføre engangsudgifter for Told*Skat på 0,8

mill. kr. i 1995, især til information og administration af en

godtgørelsesordning for betalt gebyr af afgiftspligtige lagerbeholdninger.

Derudover skønnes lovforslaget at ville medføre et forbrug på 7 årsværk i

1996 og 3 årsværk fra 1997, dels til administration af loven, dels til

kontrol hos de registrerede virksomheder og bevillingsvirksomhederne.

Herudover skønnes lovforslaget ikke at ville medføre nævneværdige årlige

udgifter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til §§ 1 og 2

Det foreslås, at der betales afgift af blyakkumulatorer og hermetisk

forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer. Afgiften udgør for startbatterier på

indtil 100 amperetimer (Ah) 20 kr. pr. stk. og for startbatterier på 100 Ah

og derover 40 kr. pr. stk. For andre blyakkumulatorer udgør afgiften 30 kr.

pr. kiloWatttime (kWh).

Det foreslås endvidere, at nikkel-cadmium-akkumulatorer pålægges en afgift

på 6 kr. pr. stk. for løse rundceller og enkelte eller sammenbyggede

knapceller eller fladpak og på 36 kr. pr. pakke for sammenbyggede

nikkel-cadmium rundceller, dog mindst 6 kr. pr. celle. Indkapsling af celler

i apparater, f.eks. en tandbørste, ligestilles med pakninger.

For pakker med mere end 6 elementer er afgiften 6 kr. pr. celle. Antallet

af celler i en pakke vil typisk kunne opgøres som det antal volt (V), pakken

kan levere, divideret med 1,2 V. F.eks vil en pakke med en spænding på 9,6 V

typisk indeholde 8 celler.

Der sker ikke i øjeblikket oparbejdning af akkumulatorer her i landet.

Kasserede akkumulatorer sendes til udlandet med henblik på fremstilling af

nye akkumulatorer. Lovforslaget tager højde for, at en sådan oparbejdning kan

blive aktuel her i landet og sidestiller fremstilling med oparbejdning.

Oparbejdning indebærer, at akkumulatoren skifter karakter, således at den kan

sidestilles med en ny.

Importen af brugte varer skønnes i dag at være beskeden, men da der

samtidig indføres en godtgørelsesordning for brugte batterier, vil det kunne

forventes, at der ville komme en stigning i importen som følge af

godtgørelsen. Derfor foreslås det, at der skal betales afgift af brugte

akkumulatorer. Afgiften opgøres som udgangspunkt som for en tilsvarende ny

akkumulator. Der skal således betales den samme afgift af et defekt

lastbilbatteri som af et nyt. Der skal dog altid mindst betales det samme i

afgift, som der bliver ydet i godtgørelse, dvs. 120 kr. pr. kg

nikkel-cadmium-akkumulator og 1 kr. pr. kg blyakkumulator.

Til §§ 3 og 4

Den, der fremstiller eller oparbejder blyakkumulatorer eller

nikkel-cadmium-akkumulatorer, er forpligtet til at lade sig registrere hos de

statslige told- og skattemyndigheder. Desuden kan virksomheder, som

importerer og videresælger afgiftspligtige varer, registreres. Registrerede

virksomheder skal først betale afgift, når varerne udleveres fra

virksomheden. Dette betyder, at virksomheden kan have varer liggende på lager

i uberigtiget stand, og at den kan modtage varer fra andre registrerede

virksomheder og udlandet, uden at der skal betales afgift ved modtagelsen.

Dette gælder dog ikke for varer, som virksomheden selv anvender f.eks.

batterier i håndværktøj eller virksomhedens egen anvendelse af

startbatterier.

Såfremt en ikke-registreret virksomhed modtager varer fra udlandet, skal

der betales afgift ved modtagelsen, jf. §§ 17 og 18.

Til § 5

Det foreslås, at den afgiftspligtige periode fastsættes til måneden.

Til §§ 6 og 7

Afgiften skal betales af den mængde varer, som de registrerede

virksomheder udleverer her i landet i løbet af måneden. Der skal desuden

betales afgift af virksomhedens forbrug af egne varer. Forbrug af egne varer

indbefatter også, at virksomheden udtager uberigtigede varer og lader dem

indgå i andre varer, som der skulle have været betalt dækningsafgift af ved

import, jf. § 19, stk. 1.

I den afgiftspligtige mængde kan der foretages visse fradrag, bl.a. for

varer, der leveres til udlandet, og varer, der er gået tabt ved brand eller

lignende (force majeure-tilfælde).

Til § 8

Det foreslås, at diplomatiske repræsentationer m.v. fritages for afgift

svarende til, hvad der gælder for alle andre punktafgifter.

Til § 9

Ikke-registrerede virksomheder har ret til at få den betalte afgift

godtgjort af ubrugte varer, som eksporteres. Dette kan bl.a. være relevant

for virksomheder, der eksporterer varer med indhold af afgiftspligtige varer,

f.eks. el-trucks. Det er en forudsætning, at virksomheden kan dokumentere, at

der er betalt afgift af varerne, og at den årlige godtgørelse udgør mindst

500 kr.

Til § 10

Der foreslås afgiftsfrihed for varer, der tilføres fra udlandet, i samme

omfang og under samme betingelser som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk.

1, nr. 1-3. Denne bestemmelse giver i visse tilfælde fritagelse for

merværdiafgift ved indførsel fra tredjelande, herunder når der er toldfrihed

for proviant m.v., der medbringes af skibe og fly, når varens samlede værdi

ved erhvervsmæssige forsendelser ikke overstiger 80 kr., samt efter EU's

regler om afgiftsfrihed ved indførsel. Bestemmelsen svarer til bestemmelser i

de øvrige punktafgiftslove.

Til § 11

Registrerede virksomheder skal føre regnskab med deres tilgang og

udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer, samt for

fremstillingsvirksomheders vedkommende, over fremstillingen af

afgiftspligtige varer.

Til §§ 12 - 15

Efter forslaget skal registrerede virksomheder efter hver afgiftsperiode

på en måned og senest den 15. i den følgende måned angive og indbetale den

forfaldne afgift til de statslige told- og skattemyndigheder. Betales afgift

ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente.

De statslige told- og skattemyndigheder kan efter forslaget pålægge

virksomheder, der ikke overholder betalingsfristerne, en kortere

angivelsesperiode og betalingsfrist end normalt samt pålægge virksomheden at

stille sikkerhed for betalingen.

Virksomhedens registrering vil kunne inddrages, således at den ikke kan

ligge med sit lager af afgiftspligtige varer i ubeskattet stand, hvis

forfalden afgift ikke betales senest den 14. dag efter betalingsfristens

udløb, eller indtil virksomheden afgiver angivelse. Hvis afgiftsperioden

eller betalingsfristen er forkortet efter forslagets § 14, kan registreringen

inddrages straks efter betalingsfristens udløb, dvs. uden at virksomheden er

blevet rykket for betaling inden.

Bestemmelserne svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 16

Ved afgivelse af urigtig angivelse afkræves virksomheden et eventuelt

skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der tale om

forsæt eller grov uagtsomhed, kan der desuden straffes efter lovens

straffebestemmelser. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, der skal betales,

ikke opgøres på grundlag af regnskaberne, kan de statslige told- og

skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse. Der er klageadgang til

momsnævnet for så vidt angår denne ansættelse. Bestemmelserne svarer ligesom

lovforslagets øvrige afregningsregler for registrerede virksomheder til

bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til §§ 17 og 18

Paragrafferne indeholder bestemmelser om angivelse og afregning af afgift

for ikke-registrerede virksomheder og andre ikke-registrerede varemodtagere.

Efter forslaget skal ikke-registrerede erhvervsdrivende, der modtager

varer fra andre EU-lande, inden varernes afsendelse anmelde sig hos de

statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen gælder for 5 år. Disse

varemodtagere skal angive mængden af de varer, de har modtaget i en måned,

senest den 15. i den følgende måned. Andre modtagere af varer fra EU-lande

skal angive ved modtagelsen af varerne. Afgiften skal for begge kategorier af

varemodtagere betales senest samtidig med angivelsen.

Det foreslås endvidere, at virksomheder, der er importørregistreret efter

toldlovens § 29, skal afregne på samme måde som de ikke-registrerede

erhvervsdrivende varemodtagere. Andre, der importerer varer fra tredjelande,

skal afregne efter toldlovens kapitel 4.

Reglerne svarer til reglerne i de øvrige ikke-harmoniserede

punktafgiftslove, f.eks. lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. §§ 10

og 10a.

Til § 19

Det foreslås, at der betales en dækningsafgift af afgiftspligtige

akkumulatorer og batterier, der indgår som en del af andre varer, der

modtages fra udlandet.

En betydelig del af nikkel-cadmium batterierne indgår i andre varer,

f.eks. håndværktøj og mobiltelefoner. Fabrikanten skal fremlægge en erklæring

om de afgiftspligtige varers kapacitet, og varerne pålægges samme afgift som

afgiftspligtige varer, der ikke indgår i andre varer.

Til §§ 20 - 22

De statslige told- og skattemyndigheder kan foretage eftersyn i de

virksomheder, der er omfattet af loven. De kan desuden foretage eftersyn af

varer under transport, herunder postordresalg, når varerne erhvervsmæssigt

sælges fra udlandet eller transporteres til ikke-registrerede virksomheder.

Forretningsbøger, regnskabsmateriale m.v. kan kræves indsendt til de

statslige told- og skattemyndigheder. Leverandører af råvarer til

afgiftspligtige varer skal på begæring give oplysning om deres leverancer til

producenter af afgiftspligtige varer. Erhvervsdrivende skal på begæring

oplyse om deres indkøb af afgiftspligtige varer. Bestemmelserne svarer til

kontrolbestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 23

Det foreslås, at udenlandske virksomheder, der sælger afgiftspligtige

eller dækningsafgiftspligtige varer her til landet ved fjernsalg, og som

ifølge merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, skal momsregistreres ved en

herboende repræsentant, også skal registreres her i landet efter denne lov og

betale afgift. Bestemmelsen vil indebære, at virksomheder, der ved postordre

eller lignende årligt sælger for mere end 280.000 kr. afgiftspligtige varer

eller dækningsafgiftspligtige varer til Danmark, skal betale afgift efter

loven.

Til § 24

Bestemmelsen svarer til bestemmelser i en række andre punktafgiftslove,

f.eks. lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir

eller plast.

Til § 25

Der er tale om en gebyrbestemmelse, der svarer til bestemmelser i alle de

øvrige punktafgiftslove.

Til §§ 26 og 27

Paragrafferne indeholder bestemmelser om klageadgang og momsnævnets

kompetence, som svarer til bestemmelser i alle de øvrige punktafgiftslove.

Til §§ 28 og 29

Paragrafferne indeholder bestemmelser om eftergivelse og henstand, som

svarer til bestemmelser i alle de øvrige punktafgiftslove.

Til § 30

Paragraffen, der omhandler hæftelsesforhold, svarer til bestemmelser i de

øvrige punktafgiftslove.

Til § 31

Bestemmelsen svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til §§ 32 og 33

Paragrafferne omhandler straf f.eks. for at afgive urigtige oplysninger

eller undlade at lade sig registrere eller afgive angivelse. Efter § 32, stk.

1, nr. 6, er der endvidere straf for at overdrage, erhverve, tilegne sig

eller anvende uberigtigede afgiftspligtige varer, hvoraf der skulle have

været betalt afgift, eller forsøge herpå. I de sidstnævnte tilfælde skal der

desuden efterbetales afgift efter forslagets § 24.

Der straffes for forsætlige eller groft uagtsomme forhold. Straffen er

bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Der er desuden regler om administrative bødeforlæg og ransagning.

Bestemmelserne svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til §§ 34 og 35

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. Loven vil skulle træde i kraft samtidig med

godtgørelsesordningen i det samtidig fremsatte forslag til lov om godtgørelse

i forbindelse med indsamling af blyakkumulatorer og nikkel-cadmium batterier.

Loven vil derfor træde i kraft snarest efter EU-Kommissionens godkendelse af

tilskudsordningen, dog tidligst 1. januar 1996.

Det foreslås, at virksomheder, der med henblik på udlevering til forbrug

eller genanvendelse har en lagerbeholdning, hvor det samlede afgiftspligtige

beløb af afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige varer udgør mindst

1.000 kr., skal udarbejde og indsende en lageropgørelse til de statslige

told- og skattemyndigheder senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. Såfremt

disse virksomheder ikke registreres, skal de indbetale afgift af lageret

senest 15 dage efter indsendelse af opgørelsen. Hvis virksomheden ønsker det,

kan den anvende en afgiftssats for brugte varer på 1 kr. pr. kg

blyakkumulator og 120 kr. pr. nikkel-cadmium-akkumulator. Der skal ved

lageropgørelsen ikke medregnes varer, der er i drift i f.eks. biler eller

håndværktøj. En håndværksmesters beholdning af nikkel-cadmium batterier til

håndværktøj er således ifølge forslaget ikke en afgiftspligtig beholdning.

Derimod vil et lager af indsamlede brugte akkumulatorer være omfattet af

afgiftspligten. Virksomheder, der undlader at indsende lageropgørelsen, kan

straffes.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter