1994 LSF 179 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF BLYAKKUMULATORER OG HERMETISK FORSEGLEDE NIKKEL-CADMIUM-AKKUMULATORER (LUKKEDE NIKKEL-CADMIUM-BATTERIER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser
§ 1. Der betales afgift til statskassen af blyakkumulatorer og
hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer.
§ 2. Afgiften udgør for:
1) Blyakkumulatorer på indtil 100 Ah til start af stempel- motorer 20 kr.
pr. stk.
2) Blyakkumulatorer på 100 Ah og derover til start af stempelmotorer 40
kr. pr. stk.
3) Andre blyakkumulatorer 30 kr. pr. kWh.
4) Nikkel-cadmium løse rundceller, enkelte eller sammenbyggede knapceller
eller fladpak 6 kr. pr. stk.
5) Sammenbyggede nikkel- cadmium-rundceller 36 kr. pr. pakke dog mindst 6
kr. pr. celle.
Stk. 2. For brugte varer udgør afgiften det samme som for en
tilsvarende ny vare, dog mindst 120 kr. pr. kg nikkel-cadmium-akkumulator og
1 kr. pr. kg blyakkumulator.
Registrerede virksomheder
§ 3. Den, der fremstiller blyakkumulatorer eller
nikkel-cadmium-akkumulatorer, skal anmelde sin virksomhed til registrering
hos de statslige told- og skattemyndigheder. Oparbejdning af akkumulatorer
betragtes som fremstilling.
Stk. 2. Den, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet med
henblik på salg, kan anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige
told- og skattemyndigheder.
Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for
registreringen.
§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften
er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage
afgiftspligtige varer med henblik på videresalg.
Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
Læs alt
§ 5. Afgiftsperioden er måneden.
§ 6. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode som den mængde af afgiftspligtige varer, der er
udleveret fra virksomheden i perioden.
Stk. 2. Registrerede virksomheders forbrug af egne varer
sidestilles med udlevering.
§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages
1) varer, der leveres til en anden registreret virksomhed, jf. § 4,
2) varer, der leveres til udlandet,
3) varer, der leveres til fly eller skibe på 5 registertons brutto eller
derover bortset fra sportsfly og lystfartøjer,
4) varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra denne er
gået tabt ved brand eller lignende, eller
5) varer, der returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres
varens pris indbefattet afgiften.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte
kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.
Afgiftsfritagelse og -godtgørelse
§ 8. Varer, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte
diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de
hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan
fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.
§ 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan, når den årlige
godtgørelse er mindst 500 kr., meddele virksomheder, der ikke er registreret
efter § 3, godtgørelse af den betalte afgift af ubrugte varer, der er
omhandlet i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de
nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelse
efter stk. 1.
§ 10. Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages
fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for
afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.
Regnskabsbestemmelser
§ 11. Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over
fremstilling af afgiftspligtige varer, tilgang af uberigtigede varer og
udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde
lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede
varer.
Stk. 2. Andre registrerede virksomheder skal føre regnskab over
tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige
varer.
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere
regler for de registrerede virksomheders regnskabsførelse.
Afregning af afgiften
§ 12. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver måned
og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og
skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale
afgift, jf. §§ 6 og 7. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens
ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Afgives den i stk. 1 omhandlede angivelse ikke inden
udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder
inddrage registreringen af virksomheden, indtil den manglende angivelse er de
statslige told- og skattemyndigheder i hænde.
§ 13. Afgiften for en afgiftsperiode skal indbetales til de
statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger
efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af
beløbet undlades.
Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for
afgiftens indbetaling.
§ 14. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en
virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, at afgive angivelsen for
kortere perioder end en måned.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere
pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, en kortere
betalingsfrist end den i § 13, stk.1, angivne og kræve, at der stilles
sikkerhed for afgiftens betaling.
§ 15. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter
betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage
registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.
Stk. 2. Er afgiftsperioden eller betalingsfristen forkortet efter
§ 14, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.
§ 16. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet
urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift,
afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter
påkrav.
Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler
virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de
statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af
afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte
klageadgang.
Stk. 3. Virksomheden kan indbringe ansættelsen for det efter § 79
i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn.
Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
Afgift af varer, der modtages fra udlandet
§ 17. Af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for
EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes
afgiftsområde, svares afgiften ved indførslen, medmindre varerne tilføres en
registreret virksomhed eller er omfattet af § 10. Afgiften afregnes efter
reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter
§ 29 i toldloven, finder reglerne i § 18 tilsvarende anvendelse.
§ 18. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 4
eller er omfattet af § 10. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden
afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig hos de
statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal
efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de
statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, som
virksomheden har modtaget i måneden. Andre varemodtagere skal angive ved
modtagelsen. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.
Stk. 3. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og
skattemyndigheder senest samtidig med indsendelsen af den i stk. 2 nævnte
angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan erhvervsdrivende undlade at
indbetale beløbet.
Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge
erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke betaler afgiften
rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og
skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved
varernes modtagelse.
Stk. 5. Bestemmelserne i lovens § 11, stk. 2, og § 16 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og
indbetaling af afgiften.
Dækningsafgift
§ 19. Af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter § 1,
men som indeholder afgiftspligtige varer, betales ved indførsel fra steder
uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende
EU-landes afgiftsområde, en dækningsafgift. Afgiften afregnes efter reglerne
i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter
§ 29 i toldloven, finder reglerne i § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 6,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet. Bestemmelserne i lovens § 18, stk. 1, 2. og 3.
pkt., og stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Afgiften betales efter afgiftssatserne i § 2.
Stk. 5. Ved fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af varer
som nævnt i stk. 1 skal kapaciteten eller stykantallet af de afgiftspligtige
varer angives, og en erklæring herom fra fabrikanten skal fremlægges.
Fremlægges fabrikanterklæringen ikke, betales den højeste afgift.
Stk. 6. Bestemmelserne i §§ 9 og 10 finder tilsvarende anvendelse
for dækningsafgiften.
Kontrolbestemmelser
§ 20. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at
foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse
virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige
regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne
beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder
fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede
eftersyn.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told-
og skattemyndigheders begæring udleveres eller indsendes til de statslige
told- og skattemyndigheder.
Stk. 4. Leverandører af råvarer til fremstilling af afgiftpligtige
varer skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder
oplysning om deres leverancer af varer til virksomheder, der fremstiller
afgiftspligtige varer.
Stk. 5. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige
varer til virksomheden.
Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til
at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer
erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til
andre end registrerede virksomheder.
§ 21. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af og
kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.
Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder
bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem
skatteministeren og justitsministeren.
§ 22. Skatteministeren kan fastsætte de bestemmelser om
kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.
Andre bestemmelser
§ 23. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftslovens
§ 47, stk. 2, og som her til landet ved fjernsalg sælger afgiftspligtige
eller dækningsafgiftspligtige varer, skal anmeldes til registrering hos de
statslige told- og skattemyndigheder. For disse virksomheder opgøres den
afgiftspligtige mængde som den mængde varer, virksomheden i perioden har
solgt her til landet ved fjernsalg. For de i § 19, stk. 1, nævnte
dækningsafgiftspligtige varer finder § 19, stk. 4 og 5, tilsvarende
anvendelse.
§ 24. Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender
varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter
denne lov, skal svare afgift af varerne.
Stk. 2. Afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling
senest 14 dage efter påkrav. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har
modtaget et for stort beløb i godtgørelse efter § 9, stk. 1.
§ 25. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser
vedrørende betaling af afgift efter denne lov.
§ 26. Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den
endelige administrative afgørelse af:
1. Spørgsmål om varers afgiftspligt.
2. Spørgsmål om det afgiftspligtige antal eller kapaciteten.
3. Klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 16,
stk. 2, foretagne skønsmæssige ansættelser.
Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter
spørgsmål af principiel karakter kan indbringes direkte for nævnet, finder
tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede spørgsmål.
Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told-
og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte spørgsmål
skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet
afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de stk. 1, nr. 3, nævnte
skønsmæssige ansættelser skal være fremsat over for nævnet senest 4 uger
efter, at der er truffet afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en
overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.
§ 27. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser efter denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af
Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed, jf. dog § 26.
§ 28. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på
beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers
manglende betaling af afgift.
§ 29. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand
med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og
skattemyndigheders afgørelser.
Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om
indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over
afgørelser efter denne lov.
§ 30. For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov
hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for
egen regning, samt de i § 18, stk. 1, nævnte varemodtagere og de, der er i
besiddelse af varen.
§ 31. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til
bestemmelserne i denne lov Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.
Straffebestemmelser
§ 32. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) overtræder § 3, stk. 1, § 11, stk. 1 eller stk. 2, § 12, stk. 1, § 18,
stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 20, stk. 2-5, § 23, 1. pkt., og § 34, stk.
3, 4 og 6,
3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 8 eller § 9, stk. 2,
4) undlader at efterkomme et i medfør af § 14, stk. 1, eller § 18, stk. 4,
1. pkt., meddelt påbud,
5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering
de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget efter § 12, stk. 2,
eller § 15, eller
6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der
ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller
forsøger herpå.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt
til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,
selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune
eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan
der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 33. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne
lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,
som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 34. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Loven kan dog tidligst træde i kraft den 1. januar 1996.
Skatteministeren kan undlade at sætte lovens regler om blyakkumulatorer i
kraft. Skatteministeren kan bestemme, at bestemmelserne i § 3, stk. 1, skal
træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer, der fra og med lovens
ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder,
angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.
Stk. 3. Virksomheder, der registreres fra lovens ikrafttræden,
skal opgøre lagerbeholdningen af afgiftspligtige, herunder
dækningsafgiftspligtige, varer ved lovens ikrafttræden. Virksomhederne skal
indsende opgørelsen over lagerbeholdningen af dækningsafgiftspligtige varer
til de statslige told- og skattemyndigheder senest 15 dage efter lovens
ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere
regler for opgørelsen.
Stk. 4. Andre virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har en
lagerbeholdning, hvor det samlede afgiftspligtige beløb af afgiftspligtige
eller dækningsafgiftspligtige varer udgør 1.000 kr. eller derover, skal
senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til de statslige told- og
skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning
ved lovens ikrafttræden.
Stk. 5. Virksomheder, der er omfattet af stk. 3, 2. pkt., eller af
stk. 4, skal senest 15 dage efter indsendelsen af lageropgørelsen indbetale
afgift af lagerbeholdningen af afgiftspligtige, herunder
dækningsafgiftspligtige varer, til de statslige told- og skattemyndigheder.
Ved opgørelsen af afgiften kan anvendes en afgiftssats for brugte varer på 1
kr. pr. kg blyakkumulator og 120 kr. pr. kg nikkel-cadmium-batteri. Betales
afgiften ikke rettidigt, finder § 13, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Virksomhederne skal give de statslige told- og
skattemyndigheder adgang til at kontrollere opgørelserne ved eftersyn af
lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i
virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og
skattemyndigheder al fornøden vejledning og hjælp.
§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser
§ 1. Der betales afgift til statskassen af blyakkumulatorer og
hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer.
§ 2. Afgiften udgør for:
1) Blyakkumulatorer på indtil 100 Ah til start af stempelmotorer 20 kr.
pr. stk.
2) Blyakkumulatorer på 100 Ah og derover til start af stempelmotorer 40
kr. pr. stk.
3) Andre blyakkumulatorer 30 kr. pr. kWh.
4) Nikkel-cadmium løse rundceller, enkelte eller sammenbyggede knapceller
eller fladpak 6 kr. pr. stk.
5) Sammenbyggede nikkel- cadmium rundceller 36 kr. pr. pakke dog mindst 6
kr. pr. celle.
Stk. 2. For brugte varer udgør afgiften det samme som for en
tilsvarende ny vare, dog mindst 120 kr. pr. kg nikkel-cadmium-akkumulator og
1 kr. pr. kg blyakkumulator.
Registrerede virksomheder
§ 3. Den, der fremstiller blyakkumulatorer eller
nikkel-cadmium-akkumulatorer skal anmelde sin virksomhed til registrering hos
de statslige told- og skattemyndigheder. Oparbejdning af akkumulatorer
betragtes som fremstilling.
Stk. 2. Den, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet med
henblik på salg, kan anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige
told- og skattemyndigheder.
Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for
registreringen.
§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften
er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage
afgiftspligtige varer med henblik på videresalg.
Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde
§ 5. Afgiftsperioden er måneden.
§ 6. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige
mængde for en afgiftsperiode som den mængde af afgiftspligtige varer, der er
udleveret fra virksomheden i perioden.
Stk. 2. Registrerede virksomheders forbrug af egne varer
sidestilles med udlevering.
§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages
1) varer, der leveres til en anden registreret virksomhed, jf. § 4,
2) varer, der leveres til udlandet,
3) varer, der leveres til fly eller skibe på 5 registertons brutto eller
derover, bortset fra sportsfly og lystfartøjer,
4) varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra denne er
gået tabt ved brand eller lignende, eller
5) varer, der returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres
varens pris indbefattet afgiften.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte
kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.
Afgiftsfritagelse og -godtgørelse
§ 8. Varer, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte
diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de
hertil knyttede personer, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan
fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.
§ 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan, når den årlige
godtgørelse er mindst 500 kr., meddele virksomheder, der ikke er registreret
efter § 3, godtgørelse af den betalte afgift af ubrugte varer, der er
omhandlet i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de
nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelse
efter stk. 1.
§ 10. Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages
fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for
afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.
Regnskabsbestemmelser
§ 11. Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over
fremstilling af afgiftspligtige varer, tilgang af uberigtigede varer og
udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde
lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede
varer.
Stk. 2. Andre registrerede virksomheder skal føre regnskab over
tilgang af uberigtigede varer og udlevering samt forbrug af afgiftspligtige
varer.
Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere
regler for de registrerede virksomheders regnskabsførelse.
Afregning af afgiften
§ 12. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver måned
og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og
skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale
afgift, jf. §§ 6 og 7. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens
ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Afgives den i stk. 1 omhandlede angivelse ikke inden
udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder
inddrage registreringen af virksomheden, indtil den manglende angivelse er de
statslige told- og skattemyndigheder i hænde.
§ 13. Afgiften for en afgiftsperiode skal indbetales til de
statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger
efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af
beløbet undlades.
Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for
afgiftens indbetaling.
§ 14. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en
virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, at afgive angivelsen for
kortere perioder end en måned.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere
pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, en kortere
betalingsfrist end den i § 13, stk.1, angivne og kræve, at der stilles
sikkerhed for afgiftens betaling.
§ 15. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter
betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage
registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.
Stk. 2. Er afgiftsperioden eller betalingsfristen forkortet efter
§ 14, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.
§ 16. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet
urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift,
afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter
påkrav.
Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler
virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de
statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af
afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte
klageadgang.
Stk. 3. Virksomheden kan indbringe ansættelsen for det efter § 79
i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn.
Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
Afgift af varer, der modtages fra udlandet
§ 17. Af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for
EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes
afgiftsområde, svares afgiften ved indførslen, medmindre varerne tilføres en
registreret virksomhed eller er omfattet af § 10. Afgiften afregnes efter
reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter
§ 29 i toldloven, finder reglerne i § 18 tilsvarende anvendelse.
§ 18. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 4
eller er omfattet af § 10. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden
afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig hos de
statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal
efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de
statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, som
virksomheden har modtaget i måneden. Andre varemodtagere skal angive ved
modtagelsen. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.
Stk. 3. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og
skattemyndigheder senest samtidig med indsendelsen af den i stk. 2 nævnte
angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan erhvervsdrivende undlade at
indbetale beløbet.
Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge
erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke betaler afgiften
rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og
skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved
varernes modtagelse.
Stk. 5. Bestemmelserne i lovens § 11, stk. 2, og § 16 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og
indbetaling af afgiften.
Dækningsafgift
§ 19. Af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige efter § 1,
men som indeholder afgiftspligtige varer, betales ved indførsel fra steder
uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende
EU-landes afgiftsområde, en dækningsafgift. Afgiften afregnes efter reglerne
i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter
§ 29 i toldloven, finder reglerne i § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 6,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet. Bestemmelserne i lovens § 18, stk.1, 2. og 3.
pkt., og stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Afgiften betales efter afgiftssatserne i § 2.
Stk. 5. Ved fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af varer
som nævnt i stk. 1 skal kapaciteten eller stykantallet af de afgiftspligtige
varer angives, og en erklæring herom fra fabrikanten skal fremlægges.
Fremlægges fabrikanterklæringen ikke, betales den højeste afgift.
Stk. 6. Bestemmelserne i §§ 9 og 10 finder tilsvarende anvendelse
for dækningsafgiften.
Kontrolbestemmelser
§ 20. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at
foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse
virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige
regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.
Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne
beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder
fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede
eftersyn.
Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told-
og skattemyndigheders begæring udleveres eller indsendes til de statslige
told- og skattemyndigheder.
Stk. 4. Leverandører af råvarer til fremstilling af afgiftpligtige
varer skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder
oplysning om deres leverancer af varer til virksomheder, der fremstiller
afgiftspligtige varer.
Stk. 5. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige
varer til virksomheden.
Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til
at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer
erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til
andre end registrerede virksomheder.
§ 21. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige
told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af og
kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.
Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder
bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem
skatteministeren og justitsministeren.
§ 22. Skatteministeren kan fastsætte de bestemmelser om
kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.
Andre bestemmelser
§ 23. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftslovens
§ 47, stk. 2, og som her til landet ved fjernsalg sælger afgiftspligtige
eller dækningsafgiftspligtige varer, skal anmeldes til registrering hos de
statslige told- og skattemyndigheder. For disse virksomheder opgøres den
afgiftspligtige mængde som den mængde varer, virksomheden i perioden har
solgt her til landet ved fjernsalg. For de i § 19, stk. 1, nævnte
dækningsafgiftspligtige varer finder § 19, stk. 4 og 5, tilsvarende
anvendelse.
§ 24. Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender
varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter
denne lov, skal svare afgift af varerne.
Stk. 2. Afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling
senest 14 dage efter påkrav. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har
modtaget et for stort beløb i godtgørelse efter § 9, stk. 1.
§ 25. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser
vedrørende betaling af afgift efter denne lov.
§ 26. Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den
endelige administrative afgørelse af:
1. Spørgsmål om varers afgiftspligt.
2. Spørgsmål om det afgiftspligtige antal eller kapaciteten.
3. Klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 16,
stk. 2, foretagne skønsmæssige ansættelser.
Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter
spørgsmål af principiel karakter kan indbringes direkte for nævnet, finder
tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede spørgsmål.
Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told-
og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte spørgsmål
skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet
afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de stk. 1, nr. 3, nævnte
skønsmæssige ansættelser skal være fremsat over for nævnet senest 4 uger
efter, at der er truffet afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en
overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.
§ 27. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til
at klage over afgørelser efter denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af
Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed, jf. dog § 26.
§ 28. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og
administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på
beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers
manglende betaling af afgift.
§ 29. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand
med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og
skattemyndigheders afgørelser.
Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om
indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over
afgørelser efter denne lov.
§ 30. For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov
hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for
egen regning samt de i § 18, stk. 1, nævnte varemodtagere og de, der er i
besiddelse af varen.
§ 31. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til
bestemmelserne i denne lov Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.
Straffebestemmelser
§ 32. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) overtræder § 3, stk. 1, § 11, stk. 1 eller stk. 2, § 12, stk. 1, § 18,
stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, § 20, stk. 2-5, § 23, 1. pkt., og § 34, stk.
3-6,
3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 8 eller § 9, stk. 2,
4) undlader at efterkomme et i medfør af § 14, stk. 1, eller § 18, stk. 4,
1. pkt., meddelt påbud,
5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering
de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget efter § 12, stk. 2,
eller § 15, eller
6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der
ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller
forsøger herpå.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt
til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel
indtil 2 år.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger,
selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den
juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune
eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan
der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 33. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne
lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager,
som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 34. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens eller
dele af lovens ikrafttræden. Lovens § 34, stk. 3, kan dog tidligst træde i
kraft den 15. december 1995 og lovens bestemmelser i øvrigt den 1. januar
1996.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer, der fra og med lovens
ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder,
angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.
Stk. 3. Virksomheder, der skal registreres fra lovens
ikrafttræden, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og
skattemyndigheder senest 8 dage før lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Virksomheder, der registreres fra lovens ikrafttræden,
skal opgøre lagerbeholdningen af afgiftspligtige, herunder
dækningsafgiftspligtige, varer ved lovens ikrafttræden. Virksomhederne skal
indsende opgørelsen over lagerbeholdningen af dækningsafgiftspligtige varer
til de statslige told- og skattemyndigheder senest 15 dage efter lovens
ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere
regler for opgørelsen.
Stk. 5. Andre virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har en
lagerbeholdning, hvor det samlede afgiftspligtige beløb af afgiftspligtige
eller dækningsafgiftspligtige varer udgør 1.000 kr. eller derover, skal
senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til de statslige told- og
skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning
ved lovens ikrafttræden.
Stk. 6. Virksomheder, der er omfattet af stk. 4, 2. pkt., eller af
stk. 5, skal senest 15 dage efter indsendelsen af lageropgørelsen indbetale
afgift af lagerbeholdningen af afgiftspligtige, herunder
dækningsafgiftspligtige varer, til de statslige told- og skattemyndigheder.
Ved opgørelsen af afgiften kan anvendes en afgiftssats for brugte varer på 1
kr. pr. kg blyakkumulator og 120 kr. pr. kg nikkel-cadmium batteri. Betales
afgiften ikke rettidigt, finder § 13, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Virksomhederne skal give de statslige told- og
skattemyndigheder adgang til at kontrollere opgørelserne ved eftersyn af
lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i
virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told-og
skattemyndigheder al fornøden vejledning og hjælp.
§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Ved lovforslaget foreslås det at pålægge forbruget af blyakkumulatorer og
nikkel-cadmium batterier en afgift. Afgiften foreslås at omfatte såvel nye
som brugte varer.
Forslaget er et led i regeringens forslag til en forstærket indsats over
for forureningen fra bly- og nikkel-cadmium-akkumulatorer. Det skal således
ses i lyset af, at regeringen samtidig vil foreslå en tilsvarende
godtgørelsesordning i forbindelse med indsamling af brugte
akkumulatorer/batterier.
Det foreslås at pålægge nikkel-cadmium batterier og pakker med
nikkel-cadmium batterier en afgift på henholdsvis 6 kr. pr. stk. og 36 kr.
pr. pakke.
Der skal også betales afgift af batterier, som indgår i andre varer,
f.eks. nikkel-cadmium batterier i håndværktøj, elektriske tandbørster og
back-up batterier i elektroniske produkter m.v.
Afgiften af nikkel-cadmium batterier vil erstatte det nuværende gebyr på
nikkel-cadmium batterier. Det nuværende gebyr, der udgør 2 kr. pr. batteri og
8 kr. pr. pakke, indbringer årligt ca. 9 mill.kr.
For løse nikkel-cadmium batterier vil afgiften udgøre 6 kr. pr. stk. eller
ca. 30 pct. af batteriets pris uden afgift. En afgift på 36 kr. pr.
batteripakke svarer typisk til ca. 30 pct. For såvel løse batterier som
batteripakker kan afgiftens andel af prisen variere betydeligt.
Nikkel-cadmium batterier anvendes primært i håndværktøj, mobiltelefoner,
bærbare PC'ere, husholdningsudstyr og videokameraer og er normalt
genopladelige.
Afgiften af blyakkumulatorer forventes at afløse det frivillige
miljøtillæg som blybatteribranchen i dag opkræver af blyakkumulatorer. Det
nuværende tillæg er for et typisk startbatteri 20 kr., hvilket svarer til den
foreslåede afgift. For startbatterier vil afgiften udgøre ca. 5 pct. af
batteriets pris. Startbatterier udgør ca. 80 pct. af det samlede forbrug af
blyakkumulatorer.
Blybatteribranchens miljøtillæg af blyakkumulatorer finansierer
indsamlingen af brugte akkumulatorer. Imidlertid har nogle leverandører valgt
at stå uden for ordningen, hvilket har medført, at de leverandører, som
bidrager til, at de brugte akkumulatorer kan bortskaffes på en forsvarlig
måde, udsættes for konkurrence fra akkumulatorer, der ikke er betalt
miljøtillæg af. Med en statsafgift vil alle skulle bidrage til indsamlingen.
Det er producenten eller importøren/varemodtageren, der skal indbetale
afgiften til told- og skattevæsenet.
Da det er forbruget i Danmark, der foreslås afgiftsbelagt, skal der ikke
betales afgift af varer, som eksporteres. Virksomheder, der har betalt
afgift, kan få afgiften godtgjort ved eksport af ubrugte varer. Dette skal
ses i lyset af, at der vil blive ydet en godtgørelse til indsamling og
bortskaffelse af brugte varer.
Godtgørelsesordningen vil blive administreret af Miljø- og
Energiministeriet og blive udbetalt til den, som forestår en miljømæssig
forsvarlig bortskaffelse.
Godtgørelsen vil blive givet pr. kg nikkel-cadmium batteri henholdsvis
blyakkumulatorer, som indsamles. Godtgørelsen vil være 120 kr. pr. kg
nikkel-cadmium batteri og 1 kr. pr. kg blyakkumulator.
Ved en uændret indsamlingsprocent vil en godtgørelse på 120 kr. pr. kg
medføre, at indsamlerne af nikkel-cadmium batterier opretholder det nuværende
tilskudsniveau.
Da godtgørelsen udbetales i forhold til, hvor meget der indsamles, vil
indsamlerne få flere penge, jo flere batterier der indsamles. Herved opnås
incitamenter til en mere effektiv indsamlingsordning. Afhængig af
indsamlingsomkostningerne og andre markedsmæssige forhold, herunder
muligheden for at øge indsamlingen ved at tilbyde betaling for brugte
batterier, vil den foreslåede godtgørelsesordning kunne skabe grundlag for,
at forbrugerne får penge for at aflevere brugte batterier. Ordningen vil i
givet fald få karakter af en indsamlingspræmie samtidig med, at forbrugeren
betaler for bortskaffelsen af de brugte batterier.
I forbindelse med lovens ikrafttræden skal der betales afgift af lagre af
såvel brugte som ubrugte varer, hvis afgiftsbeløbet overstiger 1.000 kr.
Det foreslås, at afgiften ikke træder i kraft før godtgørelsesordningen,
der skal godkendes i EU.
Miljømæssige konsekvenser
Cadmium er et giftigt tungmetal, der opkoncentreres via fødekæderne, og
nikkel-cadmium batterierne er i dag den væsentligste potentielle kilde til
cadmiumforurening af miljøet.
Afgiften tilskynder til anvendelsen og udviklingen af mindre
miljøbelastende genopladelige batterier. På nuværende tidspunkt findes der
inden for en række anvendelsesområder miljømæssige bedre alternativer. I
forhold til det nuværende gebyr vil afgiften give en væsenlig større
tilskyndelse til at nedsætte forbruget.
Det nuværende gebyr finansierer en frivillig indsamlingsordning. Ordningen
har snart fungeret i 3 år, og målet er en indsamlingsprocent på 75.
Indsamlingsprocenten er imidlertid p.t. kun ca. 35 pct. Afgiften vil som
tidligere nævnt danne det finansieringsmæssige grundlag for en mere effektiv
indsamlingsordning.
Bly er ligesom cadmium et skadeligt tungmetal, der ophobes i naturen.
Blyakkumulatorer tegner sig for ca. halvdelen af det totale forbrug af bly og
er derved klart den største enkeltanvendelse.
Der er i dag ikke oplagte alternativer til blyakkumulatorer på markedet,
og mulighederne for substitution vil derfor være små på kort sigt.
I den nuværende indsamlingsordning indsamles størstedelen af de brugte
blyakkumulatorer. Alligevel svarer de ikke-indsamlede mængder til en
betydelig del af den samlede miljøbelastning af bly.
Samlet set vil afgifterne danne grundlag for en forbedring af miljøet,
både gennem tilskyndelse til at nedsætte forbruget af de afgiftspligtige
varer og ved, at indsamlingen kan fastholdes og effektiviseres.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Hovedparten af de store blyakkumulatoer må forventes anvendt i erhvervene,
mens hovedparten af de mindre startbatterier anvendes af husholdningerne i
personbiler. Af provenuet på 20 mill. kr. fra blyakkumulatorerne vil ca 10
mill. kr. umiddelbart belaste husholdningerne og ca. 10 mill. kr. vil
umiddelbart forøge erhvervenes omkostninger.
Blyakkumulatorer har imidlertid også tidligere været belastet af et gebyr,
der har indbragt i størrelsesordenen 10 mill. kr., heraf lige godt halvdelen
fra husholdningernes anvendelse af akkumulatorer og resten fra erhvervene.
Netto belastes erhvervenes anvendelse af blyakkumulatorer således med
omkring 5 mill. kr.
Da der samtidig indføres en præmie til indsamling af brugte
blyakkumulatorer, vil erhvervene dog ikke netto blive belastet, i det omfang
de senere måtte aflevere de brugte blyakkumulatorer til
indsamlingsordningerne.
Det hidtidige gebyrsystem har ikke omfattet alle, der solgte
blyakkumulatorer i Danmark. Afgiften vil således bevirke et tab for de
virksomheder, der har stået uden for den eksisterende gebyrordning og gevinst
for dem, der har betalt gebyret, i form af at de får mere ligelige
konkurrencevilkår.
For så vidt angår nikkel-cadmium-akkumulatorer kan man også med betydelig
usikkerhed skønne, at omkring halvdelen af forbruget finder sted ved
erhvervsmæssig anvendelse, mens resten anvendes uden for erhvervene i
husholdningerne m.v.
Erhvervenes omkostninger til køb af nikkel-cadmium-akkumulatorer stiger
således med godt 20 mill. kr. Omkostningerne til det nuværende gebyr ville
dog have udgjort godt 5 mill. kr., hvis denne ordning var blevet videreført
uændret.
Erhvervene belastes således med omkring 15 mill. kr. i ekstraomkostninger.
Samtidig med dette lovforslag er der imidlertid fremsat et lovforslag, der
bevirker, at der gives en præmie til indsamling af brugte akkumulatorer
henimod samme niveau som afgiftssatsen. I det omfang erhvervene bortskaffer
de brugte nikkel-cadmium-akkumulatorer på en miljømæssig forsvarlig måde, vil
de samlede virkninger af forslagene således ikke medføre nogen meromkostning
for erhvervene.
Provenumæssige konsekvenser
Overslagene over det forventede provenu af de foreslåede afgifter på
akkumulatorer er forbundet med en vis usikkerhed.
For så vidt angår blyakkumulatorer er baggrunden for provenuoverslaget
dels de nuværende erfaringer over indtægter fra det nuværende gebyr, der dog
ikke omfatter alle blyakkumulatorer eller dækker hele markedet, dels
oplysninger om import, eksport og fremstilling af blyakkumulatorer i Danmark.
Der knytter sig speciel usikkerhed omkring antallet og størrelsen af
akkumulatorer, der er indbygget i andre varer.
Ifølge forsyningsstatistikken forsynes Danmark årligt med omkring 550.000
startakkumulatorer. Hertil skal lægges startbatterier indbygget i køretøjer
og motorredskaber m.v., der indføres fra udlandet, og fratrækkes
startbatterier, der er indbygget i varer, der udføres til udlandet. Netto kan
man ved det nuværende niveau for bilsalget lægge til grund, at forsyningen er
ca. 150.000 startbatterier indbygget i andre varer. Det bemærkes, at det
foreslås, at der ikke vil blive beregnet registreringsafgift af afgiften på
nye startbatterier i køretøjer.
Af de i alt 700.000 startbatterier er de ca. 600.000 til personbiler og
andre mindre køretøjer og motorredskaber, mens de 100.000 er til lastbiler,
traktorer, busser og andre store køretøjer og motorredskaber.
Ud over startbatterier omfatter afgiften også andre akkumulatorer,
herunder traktionsakkumulatorer. Forsyningen heraf skønnes at svare til
omkring 135.000 kWh, heraf omkring 1/3, der er indbygget i eldrevne
motorredskaber m.v.
Samlet er det skønnede helårsprovenu således på omkring 20 mill. kr.
eksklusive moms.
For finansår 1996 vil der alene blive bogført indtægter vedrørende 11
måneders salg. Hertil kommer imidlertid afgift af akkumulatorer, der er på
lager ved lovens ikrafttræden. Det er derfor lagt til grund, at indtægterne
for finansår 1996 også vil udgøre henved 20 mill. kr.
Det bemærkes, at det nuværende akkumulatorgebyr har indbragt omkring 10
mill. kr. årligt.
For så vidt angår nikkel-cadmium-akkumulatorer er provenuoverslagene
forbundet med større usikkerhed. Det skyldes, at en stor del af
akkumulatorerne, der indføres separat, senere indbygges i andre varer, der
udføres, og hvor der således ikke vil skulle opkræves afgift. En stor del af
afgiftsgrundlaget består ligeledes af indførte apparater, hvor der er
indbygget en akkumulator.
Forbruget af nikkel-cadmium-akkumulatorer har været i vækst. Uden nye
initiativer kan væksten forventes at fortsætte. Afgiften vil derimod give
incitamenter til anvendelse af andre typer akkumulatorer med en mindre
miljøbelastning.
Udgangspunktet for provenuoverslaget er indtægterne fra det nuværende
gebyr på nikkel-cadmium akkumulatorer. Ved en vækst fra 1994 til 1996 på ca.
40 pct. vil indtægterne kunne skønnes til ca. 55 mill. kr. eksklusive moms,
såfremt man lægger til grund, at afgiften ikke vil reducere forbruget i
Danmark. Heraf vedrører godt 40 mill. kr. afgiften på pakninger af
nikkel-cadmium elementer.
Man må dog forvente, at afgiften vil reducere forbruget og dermed
provenuet af nikkel-cadmium-akkumulatorafgiften til måske omkring 40 mill.
kr. Om denne ændring i adfærden vil slå igennem med fuld styrke allerede i
1996 er dog tvivlsomt, og det er på denne baggrund skønnet, at provenuet af
afgiften vil udgøre henved ca. 45 mill. kr. på helårsbasis, og at henved
samme beløb kan forventes for finansåret 1996.
Merprovenuet af afgifterne i forhold til merudgifterne til de samtidig
foreslåede præmieordninger for indsamling af brugte akkumulatorer vil blive
anvendt til nedsættelse af andre skatter eller afgifter.
Forslagets forhold til EU-retten
I det samtidig fremsatte forslag til lov om godtgørelse i forbindelse med
indsamling af blyakkumulatorer og nikkel-cadmiumbatterier, er der tale om en
godtgørelse, der kan overstige de faktiske omkosninger ved indsamling og
genanvendelse af akkumulatorer og nikkel-cadmiumbatterier. Det betyder, at
ordningen kan være omfattet af Traktatens Artikel 92 om forbud mod
statsstøtte, og lovforslaget skal derfor notificeres over for
Europa-Kommissionen i medfør af Traktatens Art. 93. Notifikation vil være en
gyldighedsbetingelse, og ordningen kan ikke lovligt træde i kraft, før
Kommissionen har givet sin tilslutning.
Nærværende lovforslag vil derfor først skulle træde i kraft efter
Kommissionens godkendelse af godtgørelsesordningen.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes at ville medføre engangsudgifter for Told*Skat på 0,8
mill. kr. i 1995, især til information og administration af en
godtgørelsesordning for betalt gebyr af afgiftspligtige lagerbeholdninger.
Derudover skønnes lovforslaget at ville medføre et forbrug på 7 årsværk i
1996 og 3 årsværk fra 1997, dels til administration af loven, dels til
kontrol hos de registrerede virksomheder og bevillingsvirksomhederne.
Herudover skønnes lovforslaget ikke at ville medføre nævneværdige årlige
udgifter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til §§ 1 og 2
Det foreslås, at der betales afgift af blyakkumulatorer og hermetisk
forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer. Afgiften udgør for startbatterier på
indtil 100 amperetimer (Ah) 20 kr. pr. stk. og for startbatterier på 100 Ah
og derover 40 kr. pr. stk. For andre blyakkumulatorer udgør afgiften 30 kr.
pr. kiloWatttime (kWh).
Det foreslås endvidere, at nikkel-cadmium-akkumulatorer pålægges en afgift
på 6 kr. pr. stk. for løse rundceller og enkelte eller sammenbyggede
knapceller eller fladpak og på 36 kr. pr. pakke for sammenbyggede
nikkel-cadmium rundceller, dog mindst 6 kr. pr. celle. Indkapsling af celler
i apparater, f.eks. en tandbørste, ligestilles med pakninger.
For pakker med mere end 6 elementer er afgiften 6 kr. pr. celle. Antallet
af celler i en pakke vil typisk kunne opgøres som det antal volt (V), pakken
kan levere, divideret med 1,2 V. F.eks vil en pakke med en spænding på 9,6 V
typisk indeholde 8 celler.
Der sker ikke i øjeblikket oparbejdning af akkumulatorer her i landet.
Kasserede akkumulatorer sendes til udlandet med henblik på fremstilling af
nye akkumulatorer. Lovforslaget tager højde for, at en sådan oparbejdning kan
blive aktuel her i landet og sidestiller fremstilling med oparbejdning.
Oparbejdning indebærer, at akkumulatoren skifter karakter, således at den kan
sidestilles med en ny.
Importen af brugte varer skønnes i dag at være beskeden, men da der
samtidig indføres en godtgørelsesordning for brugte batterier, vil det kunne
forventes, at der ville komme en stigning i importen som følge af
godtgørelsen. Derfor foreslås det, at der skal betales afgift af brugte
akkumulatorer. Afgiften opgøres som udgangspunkt som for en tilsvarende ny
akkumulator. Der skal således betales den samme afgift af et defekt
lastbilbatteri som af et nyt. Der skal dog altid mindst betales det samme i
afgift, som der bliver ydet i godtgørelse, dvs. 120 kr. pr. kg
nikkel-cadmium-akkumulator og 1 kr. pr. kg blyakkumulator.
Til §§ 3 og 4
Den, der fremstiller eller oparbejder blyakkumulatorer eller
nikkel-cadmium-akkumulatorer, er forpligtet til at lade sig registrere hos de
statslige told- og skattemyndigheder. Desuden kan virksomheder, som
importerer og videresælger afgiftspligtige varer, registreres. Registrerede
virksomheder skal først betale afgift, når varerne udleveres fra
virksomheden. Dette betyder, at virksomheden kan have varer liggende på lager
i uberigtiget stand, og at den kan modtage varer fra andre registrerede
virksomheder og udlandet, uden at der skal betales afgift ved modtagelsen.
Dette gælder dog ikke for varer, som virksomheden selv anvender f.eks.
batterier i håndværktøj eller virksomhedens egen anvendelse af
startbatterier.
Såfremt en ikke-registreret virksomhed modtager varer fra udlandet, skal
der betales afgift ved modtagelsen, jf. §§ 17 og 18.
Til § 5
Det foreslås, at den afgiftspligtige periode fastsættes til måneden.
Til §§ 6 og 7
Afgiften skal betales af den mængde varer, som de registrerede
virksomheder udleverer her i landet i løbet af måneden. Der skal desuden
betales afgift af virksomhedens forbrug af egne varer. Forbrug af egne varer
indbefatter også, at virksomheden udtager uberigtigede varer og lader dem
indgå i andre varer, som der skulle have været betalt dækningsafgift af ved
import, jf. § 19, stk. 1.
I den afgiftspligtige mængde kan der foretages visse fradrag, bl.a. for
varer, der leveres til udlandet, og varer, der er gået tabt ved brand eller
lignende (force majeure-tilfælde).
Til § 8
Det foreslås, at diplomatiske repræsentationer m.v. fritages for afgift
svarende til, hvad der gælder for alle andre punktafgifter.
Til § 9
Ikke-registrerede virksomheder har ret til at få den betalte afgift
godtgjort af ubrugte varer, som eksporteres. Dette kan bl.a. være relevant
for virksomheder, der eksporterer varer med indhold af afgiftspligtige varer,
f.eks. el-trucks. Det er en forudsætning, at virksomheden kan dokumentere, at
der er betalt afgift af varerne, og at den årlige godtgørelse udgør mindst
500 kr.
Til § 10
Der foreslås afgiftsfrihed for varer, der tilføres fra udlandet, i samme
omfang og under samme betingelser som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk.
1, nr. 1-3. Denne bestemmelse giver i visse tilfælde fritagelse for
merværdiafgift ved indførsel fra tredjelande, herunder når der er toldfrihed
for proviant m.v., der medbringes af skibe og fly, når varens samlede værdi
ved erhvervsmæssige forsendelser ikke overstiger 80 kr., samt efter EU's
regler om afgiftsfrihed ved indførsel. Bestemmelsen svarer til bestemmelser i
de øvrige punktafgiftslove.
Til § 11
Registrerede virksomheder skal føre regnskab med deres tilgang og
udlevering samt forbrug af afgiftspligtige varer, samt for
fremstillingsvirksomheders vedkommende, over fremstillingen af
afgiftspligtige varer.
Til §§ 12 - 15
Efter forslaget skal registrerede virksomheder efter hver afgiftsperiode
på en måned og senest den 15. i den følgende måned angive og indbetale den
forfaldne afgift til de statslige told- og skattemyndigheder. Betales afgift
ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente.
De statslige told- og skattemyndigheder kan efter forslaget pålægge
virksomheder, der ikke overholder betalingsfristerne, en kortere
angivelsesperiode og betalingsfrist end normalt samt pålægge virksomheden at
stille sikkerhed for betalingen.
Virksomhedens registrering vil kunne inddrages, således at den ikke kan
ligge med sit lager af afgiftspligtige varer i ubeskattet stand, hvis
forfalden afgift ikke betales senest den 14. dag efter betalingsfristens
udløb, eller indtil virksomheden afgiver angivelse. Hvis afgiftsperioden
eller betalingsfristen er forkortet efter forslagets § 14, kan registreringen
inddrages straks efter betalingsfristens udløb, dvs. uden at virksomheden er
blevet rykket for betaling inden.
Bestemmelserne svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.
Til § 16
Ved afgivelse af urigtig angivelse afkræves virksomheden et eventuelt
skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der tale om
forsæt eller grov uagtsomhed, kan der desuden straffes efter lovens
straffebestemmelser. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, der skal betales,
ikke opgøres på grundlag af regnskaberne, kan de statslige told- og
skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse. Der er klageadgang til
momsnævnet for så vidt angår denne ansættelse. Bestemmelserne svarer ligesom
lovforslagets øvrige afregningsregler for registrerede virksomheder til
bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.
Til §§ 17 og 18
Paragrafferne indeholder bestemmelser om angivelse og afregning af afgift
for ikke-registrerede virksomheder og andre ikke-registrerede varemodtagere.
Efter forslaget skal ikke-registrerede erhvervsdrivende, der modtager
varer fra andre EU-lande, inden varernes afsendelse anmelde sig hos de
statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen gælder for 5 år. Disse
varemodtagere skal angive mængden af de varer, de har modtaget i en måned,
senest den 15. i den følgende måned. Andre modtagere af varer fra EU-lande
skal angive ved modtagelsen af varerne. Afgiften skal for begge kategorier af
varemodtagere betales senest samtidig med angivelsen.
Det foreslås endvidere, at virksomheder, der er importørregistreret efter
toldlovens § 29, skal afregne på samme måde som de ikke-registrerede
erhvervsdrivende varemodtagere. Andre, der importerer varer fra tredjelande,
skal afregne efter toldlovens kapitel 4.
Reglerne svarer til reglerne i de øvrige ikke-harmoniserede
punktafgiftslove, f.eks. lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. §§ 10
og 10a.
Til § 19
Det foreslås, at der betales en dækningsafgift af afgiftspligtige
akkumulatorer og batterier, der indgår som en del af andre varer, der
modtages fra udlandet.
En betydelig del af nikkel-cadmium batterierne indgår i andre varer,
f.eks. håndværktøj og mobiltelefoner. Fabrikanten skal fremlægge en erklæring
om de afgiftspligtige varers kapacitet, og varerne pålægges samme afgift som
afgiftspligtige varer, der ikke indgår i andre varer.
Til §§ 20 - 22
De statslige told- og skattemyndigheder kan foretage eftersyn i de
virksomheder, der er omfattet af loven. De kan desuden foretage eftersyn af
varer under transport, herunder postordresalg, når varerne erhvervsmæssigt
sælges fra udlandet eller transporteres til ikke-registrerede virksomheder.
Forretningsbøger, regnskabsmateriale m.v. kan kræves indsendt til de
statslige told- og skattemyndigheder. Leverandører af råvarer til
afgiftspligtige varer skal på begæring give oplysning om deres leverancer til
producenter af afgiftspligtige varer. Erhvervsdrivende skal på begæring
oplyse om deres indkøb af afgiftspligtige varer. Bestemmelserne svarer til
kontrolbestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.
Til § 23
Det foreslås, at udenlandske virksomheder, der sælger afgiftspligtige
eller dækningsafgiftspligtige varer her til landet ved fjernsalg, og som
ifølge merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, skal momsregistreres ved en
herboende repræsentant, også skal registreres her i landet efter denne lov og
betale afgift. Bestemmelsen vil indebære, at virksomheder, der ved postordre
eller lignende årligt sælger for mere end 280.000 kr. afgiftspligtige varer
eller dækningsafgiftspligtige varer til Danmark, skal betale afgift efter
loven.
Til § 24
Bestemmelsen svarer til bestemmelser i en række andre punktafgiftslove,
f.eks. lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir
eller plast.
Til § 25
Der er tale om en gebyrbestemmelse, der svarer til bestemmelser i alle de
øvrige punktafgiftslove.
Til §§ 26 og 27
Paragrafferne indeholder bestemmelser om klageadgang og momsnævnets
kompetence, som svarer til bestemmelser i alle de øvrige punktafgiftslove.
Til §§ 28 og 29
Paragrafferne indeholder bestemmelser om eftergivelse og henstand, som
svarer til bestemmelser i alle de øvrige punktafgiftslove.
Til § 30
Paragraffen, der omhandler hæftelsesforhold, svarer til bestemmelser i de
øvrige punktafgiftslove.
Til § 31
Bestemmelsen svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.
Til §§ 32 og 33
Paragrafferne omhandler straf f.eks. for at afgive urigtige oplysninger
eller undlade at lade sig registrere eller afgive angivelse. Efter § 32, stk.
1, nr. 6, er der endvidere straf for at overdrage, erhverve, tilegne sig
eller anvende uberigtigede afgiftspligtige varer, hvoraf der skulle have
været betalt afgift, eller forsøge herpå. I de sidstnævnte tilfælde skal der
desuden efterbetales afgift efter forslagets § 24.
Der straffes for forsætlige eller groft uagtsomme forhold. Straffen er
bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.
Der er desuden regler om administrative bødeforlæg og ransagning.
Bestemmelserne svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.
Til §§ 34 og 35
Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Loven vil skulle træde i kraft samtidig med
godtgørelsesordningen i det samtidig fremsatte forslag til lov om godtgørelse
i forbindelse med indsamling af blyakkumulatorer og nikkel-cadmium batterier.
Loven vil derfor træde i kraft snarest efter EU-Kommissionens godkendelse af
tilskudsordningen, dog tidligst 1. januar 1996.
Det foreslås, at virksomheder, der med henblik på udlevering til forbrug
eller genanvendelse har en lagerbeholdning, hvor det samlede afgiftspligtige
beløb af afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige varer udgør mindst
1.000 kr., skal udarbejde og indsende en lageropgørelse til de statslige
told- og skattemyndigheder senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. Såfremt
disse virksomheder ikke registreres, skal de indbetale afgift af lageret
senest 15 dage efter indsendelse af opgørelsen. Hvis virksomheden ønsker det,
kan den anvende en afgiftssats for brugte varer på 1 kr. pr. kg
blyakkumulator og 120 kr. pr. nikkel-cadmium-akkumulator. Der skal ved
lageropgørelsen ikke medregnes varer, der er i drift i f.eks. biler eller
håndværktøj. En håndværksmesters beholdning af nikkel-cadmium batterier til
håndværktøj er således ifølge forslaget ikke en afgiftspligtig beholdning.
Derimod vil et lager af indsamlede brugte akkumulatorer være omfattet af
afgiftspligten. Virksomheder, der undlader at indsende lageropgørelsen, kan
straffes.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- E.A.7.9.5 Afgiftens størrelse og beregning Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 1995 LSF 225 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GODTGØRELSE I FORBINDELSE MED INDSAMLING AF BLYAKKUMULATORER OG HERMETISK FORSEGLEDE NIKKEL-CADMIUM-AKKUMULATORER (LUKKEDE NIKKEL-CADMIUM-BATTERIER), LOV OM AFGIFT AF BLYAKKUMULATORER OG HERMETISK FORSEGLEDE NIKKEL-CADMIUM-AKKUMULATORER (LUKKEDE NIKKEL-CADMIUM-BATTERIER) OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. Retsinformation · 23. maj 1996
- E.A.7.9.2 Definitioner - batterier (nikkel-cadmium akkumulatorer) Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse af lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) Retsinformation · 8. april 2025
- E.A.7.9.1 Regel og lovgrundlag Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- E.A.7.9.3 Batterier omfattet af reglerne Den juridiske vejledning · 1. juli 2026