Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 169 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM ØKONOMISK STØTTE TIL POLITISKE PARTIER M.V.

1994/1 LSF 169Lovforslag som fremsatFolketinget2. februar 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

Lov nr. 940 af 23. december 1986 om økonomisk støtte til politiske partier

m.v. ophæves.

§ 2

Loven har virkning fra og med støtteåret 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 212 i

folketingsåret 1991-92 om forslag til lov om ophævelse af lov om økonomisk

støtte til politiske partier m.v., jf. Folketingstidende 1991-92,

forhandlingerne sp. 8167, 9318 og 9485, tillæg A sp. 4759 og tillæg B sp.

957.

Da loven blev vedtaget ved 3. behandling i Folketinget den 18. december

1986, var Fremskridtspartiet og VS de eneste partier, der stemte imod, sammen

med to medlemmer fra partiet Venstre.

I dag modtager de politiske partier fem kroner i statsstøtte pr. stemme

ved folketingsvalg samt to kroner pr. stemme ved amtsvalg og tre kroner pr.

stemme ved kommunalvalg.

Loven om økonomisk støtte til politiske partier har et gennemgribende

udemokratisk grundlag. Loven indebærer, at skatteydere, der ikke ønsker at

afgive deres stemme til politiske valg, gennem skattebilletten tvinges til at

støtte de politiske partier.

Personer, der sympatiserer med politiske partier og afgiver deres stemme

ved valg, men ikke mener, at de politiske partier skal modtage ufrivillig

økonomisk støtte, tvinges på samme måde til at bidrage over skattebilletten.

Skatteyderne bør ikke tvinges til at bidrage til de politiske partier.

Politik er drevet af idealisme og ikke et ønske om at tage penge fra de svage

grupper i samfundet for blot at give dem til sig selv.

Man kan betegne den offentlige støtte til de politiske partier som en

nationalisering eller socialisering af de politiske partier.

Fremskridtspartiet ønsker med forslaget at privatisere de politiske partier,

Læs alt

så partierne kan fungere, som de gjorde før 1987.

En vedtagelse af lovforslaget vil indebære, at det overlades til vælgerne

selv at bestemme, hvem de ønsker at støtte gennem frivillige bidrag.

Endvidere vil en vedtagelse af forslaget indebære, at det offentlige kan

spare 30 mio. kr. årligt.

Potentielle medlemmer af de politiske partier må uvægerligt stille

spørgsmål om, hvorfor de skal melde sig ind i et politisk parti, når man

alligevel bidrager over skattebilletten.

Dr. scient. pol. Jørgen Elklit bemærkede på konferencen »De politiske

partier - nu og i fremtiden«, at sidst i 1940'erne var 25-27 pct. af

vælgerne medlemmer af politiske partier. I dag er det kun 6-7 pct. af

vælgerne, der er medlemmer af politiske partier.

Det reducerede medlemsgrundlag i de politiske partier har naturligvis

forringet partiernes økonomiske situation. Vedtagelsen af loven om økonomisk

støtte til politiske partier har bevirket, at de politiske partier ikke

behøver at reagere på medlemsflugten. Således har loven om økonomisk støtte

til de politiske partier cementeret afstanden mellem partiernes ledelse og

almindelige mennesker.

Endvidere må det antages, at den offentlige støtte til de politiske

partier har bundet de politiske partier til den offentlige sektor på en

uhensigtsmæssig måde. Staten, den offentlige sektor og de politiske partier

er populært sagt vokset sammen.

Dagbladet Morgenavisen Jyllands-Posten har i en leder den 27. december

1991 anført, at »det gør et særdeles dårligt indtryk i befolkningen, at

partierne har sugerørene nede i de offentlige kasser samtidig med, at der

aldrig er kommet noget ud af den megen politiske snak om, at de alt for høje

personskatter skal sættes ned.« Det er en holdning, Fremskridtspartiet

er enig i. Derfor bør den offentlige partistøtte afskaffes alene af moralske

grunde over for vælgerne. Det er usammenhængende at være tilhænger af

skattelettelser, samtidig med at man ønsker at bevare den offentlige

partistøtte.

Forslagsstillerne har bemærket, at siden loven blev vedtaget den 18.

december 1986, er der andre partier, der har ændret holdning til dette

spørgsmål. Således har Venstres gruppeformand, Ivar Hansen, i medierne og ved

offentlige møder tilkendegivet sit ønske om at afskaffe den statslige

partistøtte.

Folketingsmedlem og mediepolitisk ordfører Helge Sander (V) gjorde sig på

et møde i Morsø Venstre lørdag den 11. januar 1992 til talsmand for at

afskaffe den offentlige partistøtte. Således sagde han ifølge Morsø Folkeblad

den 13. januar 1992 følgende om den offentlige partistøtte: »Det bliver

en sovepude for folk. Vi har brug for et politisk system med en folkelig

opbakning til at træffe beslutninger ud fra en helhedsvurdering.«

Forslaget er blevet ekstra aktuelt oven på den debat om forhøjelse af

støtten til de politiske partier, som statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S)

har rejst. I den forbindelse er det nok så interessant, at Det Konservative

Folkeparti har valgt at støtte statsministerens forslag om at forhøje

partistøtten. Langt mere forbeholden for ikke at sige afvisende er partiet

Venstre. I Berlingske Tidende den 31. januar 1995 udtaler Venstres formand,

Uffe Ellemann-Jensen, således: »Det er for nemt for de to partier

(Socialdemokratiet og De Konservative) bare at sætte sugerøret ned i kassen.

Det er så let at blive enige om at tage penge fra skatteyderne«. I

Morgenavisen Jyllands-Posten den 31. januar 1995 udtaler Uffe

Ellemann-Jensen: »De politiske partiers krise løses ikke ved at tvinge

skatteyderne til at give dem flere penge. De enkelte partier bør i stedet

arbejde for at gøre det mere vedkommende at være medlem og sikre, at der er

åbenhed og indflydelse på det politiske arbejde«.

Fremskridtspartiet er enig med Uffe EllemannJensen og hilser den nye linje

fra Venstre velkommen. Men hvad mener vælgerne egentlig om denne sag?

Dagbladet B.T. har den 31. januar 1995 offentliggjort en meningsmåling

foretaget af GfK. Vælgerne bliver givet tre muligheder: 1) Støtten bevares,

som den er. 2) Støtten afskaffes helt. 3) Støtten sættes op.

I meningsmålingen viser det sig, at der blandt alle vælgere er 36 pct. for

mulighed 1, 50 pct. for mulighed 2 og kun 3 pct. for mulighed 3. 11

pct. ved ikke.

Blandt vælgerne er der altså ingen opbakning til forslaget om at

sætte støtten op - tværtimod er der 50 pct., som mener, støtten helt skal

afvikles. Der er med andre ord opbakning i befolkningen til nærværende

forslag.

Hvis man ser på, hvad de enkelte partiers vælgere mener, så er det ganske

interessant, at der blandt de konservative vælgere er 59 pct., som mener,

støtten skal fjernes. 60 pct. af Venstres, 75 pct. af Fremskridtspartiets og

41 pct. af Socialdemokratiets vælgere vil også have støtten fjernet.

Selv om nærværende forslag er en genfremsættelse, er der ingen tvivl om,

at tiden er moden til at få støtten til de politiske partier afskaffet nu.

Det skal med i helhedsvurderingen, at det af § 1 i lov nr. 404 af 13. juni

1990 om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske

partiers regnskaber fremgår, at faglige organisationer skal tilsikre, at

bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt opkrævet

over medlemskontingentet er frivilligt for det enkelte medlem. Faglige

kontingenter er skattefradragsberettiget, hvilket indebærer, at en del af de

faglige organisationers bidrag til de politiske partier reelt finansieres

gennem systemet.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter