1994 LSF 151 FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS UDFØRELSE AF OPGAVER FOR ANDRE OFFENTLIGE MYNDIGHEDER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Denne lov finder anvendelse på kommuners og amtskommuners
udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, medmindre andet er
bestemt i lovgivningen.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på opgaver, som kommunale
fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, udfører for de kommuner
og amtskommuner, der deltager i fællesskabet.
§ 2. Kommuner og amtskommuner kan udføre sådanne opgaver for andre
offentlige myndigheder, som kommunerne og amtskommunerne kan løse for sig
selv.
Stk. 2. Kommuner og amtskommuner kan kun udføre de i stk. 1 nævnte
opgaver for andre offentlige myndigheder, hvis opgaverne forinden har været
udbudt. En kommune eller en amtskommune kan endvidere kun få udført sådanne
opgaver af andre kommuner og amtskommuner, hvis disse opgaver forinden har
været udbudt.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder dog ikke, hvis opgavens værdi
ikke overstiger et af indenrigsministeren fastsat beløb.
Stk. 4. Kommunalbestyrelser og amtsråd skal, forinden de afgiver
tilbud på og indgår aftale om udførelse af en opgave for en anden offentlig
myndighed, foretage en kalkulation af de samlede omkostninger, der vil være
forbundet med kommunens eller amtskommunens varetagelse af opgaven.
Kommunalbestyrelser og amtsråd må ikke afgive tilbud på eller indgå aftale om
udførelse af opgaver, der indebærer en vederlæggelse, som er lavere end det
kalkulerede beløb.
Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om kommuners
og amtskommuners adgang til at udføre opgaver efter stk. 1 for andre
offentlige myndigheder og om kommuners og amtskommuners adgang til at få
udført sådanne opgaver af andre kommuner og amtskommuner, herunder om udbud,
jf. stk. 2 og 3, og om omkostningskalkulation, jf. stk. 4.
§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
§ 4. Loven tages op til revision i folketingsåret 1997-98.
Læs alt
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Denne lov finder anvendelse på kommuners og amtskommuners
udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, medmindre andet er
bestemt i lovgivningen.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på opgaver, som kommunale
fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, udfører for de kommuner
og amtskommuner, der deltager i fællesskabet.
§ 2. Kommuner og amtskommuner kan udføre sådanne opgaver for andre
offentlige myndigheder, som kommunerne og amtskommunerne kan løse for sig
selv.
Stk. 2. Kommuner og amtskommuner kan kun udføre de i stk. 1 nævnte
opgaver for andre offentlige myndigheder, hvis opgaverne forinden har været
udbudt. En kommune eller en amtskommune kan endvidere kun få udført sådanne
opgaver af andre kommuner og amtskommuner, hvis disse opgaver forinden har
været udbudt.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder dog ikke, hvis opgavens værdi
ikke overstiger et af indenrigsministeren fastsat beløb.
Stk. 4. Kommunalbestyrelser og amtsrådskal, forinden de afgiver
tilbud på og indgår aftale om udførelse af en opgave for en anden offentlig
myndighed, foretage en kalkulation af de samlede omkostninger, der vil være
forbundet med kommunens eller amtskommunens varetagelse af opgaven.
Kommunalbestyrelser og amtsråd må ikke afgive tilbud på eller indgå aftale om
udførelse af opgaver, der indebærer en vederlæggelse, som er lavere end det
kalkulerede beløb.
Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om kommuners
og amtskommuners adgang til at udføre opgaver efter stk. 1 for andre
offentlige myndigheder og om kommuners og amtskommuners adgang til at få
udført sådanne opgaver af andre kommuner og amtskommuner, herunder om udbud,
jf. stk. 2 og 3, og om omkostningskalkulation, jf. stk. 4.
§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
§ 4. Loven tages op til revision i folketingsåret 1997/98.
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget går ud på at give kommuner og amtskommuner adgang til på
visse betingelser at udføre kommunale opgaver for andre offentlige
myndigheder.
Lovforslaget er en udmøntning af et af forslagene i betænkning nr.
1268/1994 afgivet den 18. april 1994 af det af indenrigsministeren nedsatte
udvalg om fornyelse og effektivisering i den kommunale sektor
(Fornyelsesudvalget).
Det fremgår af betænkningen, at mange kommunalpolitikere har oplevet de
gældende regler om kommuners og amtskommuners adgang til at udøve
erhvervsvirksomhed som en hindring for effektiv ressourceudnyttelse. Formålet
med lovforslaget er derfor først og fremmest at give kommuner og amtskommuner
mulighed for en bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer.
Med henblik på at sikre at aftaler om udførelse af opgaver for andre
offentlige myndigheder indgås i åben konkurrence, foreslås det i
overensstemmelse med Fornyelsesudvalgets anbefaling, at større opgaver skal
udbydes som betingelse for, at kommuner og amtskommuner kan påtage sig
sådanne opgaver for andre offentlige myndigheder.
Det er fundet hensigtsmæssigt udtrykkeligt at fastslå, at udbud også er en
betingelse for, at en kommune eller en amtskommune kan få udført større
opgaver af andre kommuner og amtskommuner.
Fornyelsesudvalget har anbefalet, at der tilvejebringes regler, som
sikrer, at den kommunale virksomhed ikke bliver konkurrenceforvridende. Med
henblik herpå stilles i lovforslaget krav om, at en kommune eller en
amtskommune, som vil udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, skal
foretage en kalkulation af de samlede omkostninger, der vil være forbundet
med opgavevaretagelsen. Det er efter lovforslaget en betingelse for en
kommunes eller en amtskommunes afgivelse af tilbud på og indgåelse af aftale
om udførelse af en opgave for en anden offentlig myndighed, at vederlæggelsen
herfor ikke er lavere end det kalkulerede beløb.
Det foreslås, at indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om udbud og om omkostningskalkulation. Denne bemyndigelse vil blive
udmøntet i regler om blandt andet fremgangsmåden ved udbud, om specifikation
af den udbudte opgave og om kriterier for valg af bud m.v. Der vil endvidere
blive fastsat regler om, hvilke omkostninger der skal indgå i
omkostningskalkulationen, om registrering af de med opgaven forbundne
indtægter og omkostninger, samt om udarbejdelse af en regnskabsmæssig
redegørelse for hver enkelt opgave, som en kommune eller en amtskommune har
udført for en anden offentlig myndighed.
Den foreslåede udvidelse af kommuners og amtskommuners adgang til at
udføre opgaver for andre offentlige myndigheder forudsættes udnyttet af
kommunerne og amtskommunerne selv. Det er derfor ikke foreslået, at kommuner
og amtskommuner skal kunne deltage i privatretlige selskabsdannelser som
f.eks. aktieselskaber, der udfører opgaver for offentlige myndigheder.
Baggrunden herfor er den, at privatretlige selskabsdannelser ikke er omfattet
af offentligretlige regler om styrelse, tilsyn, dokumentoffentlighed m.v., og
at de regler, der vil blive fastsat om udbud og omkostningskalkulation, ikke
vil kunne anvendes på sådanne selskaber m.v. Hertil kommer, at
Fornyelsesudvalgets forslag er baseret på en antagelse om, at der ikke vil
blive tale om erhvervsdrift i stor stil.
Den adgang for kommuner og amtskommuner til at udføre opgaver for andre
offentlige myndigheder, som foreslås tilvejebragt med lovforslaget, vil kun
gælde, hvor andet ikke er bestemt i lovgivningen. Som eksempel på en
lovbestemt adgang for kommuner til at udføre opgaver for hinanden kan nævnes
§ 13 i beredskabsloven, jf. lov nr. 1054 af 23. december 1992, hvorefter en
kommunalbestyrelse kan indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse om at
udføre opgaver inden for kommunens redningsberedskab. Kommuners og
amtskommuners adgang efter de uskrevne regler om kommunernes og
amtskommunernes opgavevaretagelse til i visse tilfælde at udføre opgaver for
såvel andre offentlige myndigheder som private berøres heller ikke af
lovforslaget. Det gælder f.eks. kommuners og amtskommuners adgang til under
visse betingelser at sælge biprodukter, der opstår som en naturlig følge af
kommunal virksomhed.
Det følger endelig af lovforslaget, at områder, hvor der er en lovbestemt
ret for borgerne til at vælge mellem ydelser i en af flere kommuner eller
amtskommuner, også vil falde uden for den foreslåede lovs anvendelsesområde.
Dette gælder f.eks. retten til at vælge sygehus eller gymnasium uden for den
amtskommune, hvor den pågældende har bopæl, jf. § 1, nr. 5, i lov nr. 1024 af
19. december 1992 om ændring af lov om sygehusvæsenet og lov om offentlig
sygesikring m.v. og § 5, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 531 af 23. juni 1993
om gymnasiet m.v. med senere ændringer.
2. Baggrunden for lovforslaget
Til grund for lovforslaget ligger som anført de forslag og anbefalinger,
som er fremsat af Fornyelsesudvalget. En uformel arbejdsgruppe nedsat under
Indenrigsministeriet har drøftet den nærmere udformning af kalkulationsregler
m.v. på det kommunale og det amtskommunale område.
2.1. Udvalget om fornyelse og effektivisering i den kommunale
sektor
Indenrigsministeren nedsatte den 25. marts 1993 udvalget om fornyelse og
effektivisering i den kommunale sektor. Fornyelsesudvalget var sammensat af
repræsentanter for Indenrigsministeriet, Statsministeriet, Finansministeriet,
Økonomiministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet,
Sundhedsministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark
samt Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Fornyelsesudvalget fik bl.a. til opgave at drøfte behovet for en udvidelse
af de retlige rammer for kommuners og amtskommuners adgang til at udøve
handel, håndværk og industri m.v. Udvalget skulle herunder behandle
spørgsmålet om kommuners og amtskommuners adgang til at udføre opgaver for
hinanden. I den forbindelse skulle udvalget drøfte behovet for at fastsætte
nærmere regler om vilkårene for kommunernes og amtskommunernes
opgavevaretagelse for andre, f.eks. vedrørende prisfastsættelse, krav om
udbud og afholdelse af licitation.
Med henblik på belysning af spørgsmålet om kommuners og amtskommuners
adgang til at udøve erhvervsvirksomhed nedsatte Fornyelsesudvalget den 14.
april 1993 et underudvalg om kommuners og amtskommuners adgang til at udøve
erhvervsvirksomhed.
Underudvalget var sammensat af repræsentanter for Kommunernes
Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg
Kommuner, Industri- og Samordningsministeriet, Økonomiministeriet og
Indenrigsministeriet.
Fornyelsesudvalgets forslag er baseret på de drøftelser om en udvidelse af
kommunernes og amtskommunernes opgaver, som har fundet sted i underudvalget,
jf. den af underudvalget afgivne delbetænkning, der er optrykt som et bilag
til betænkning 1268/1994, side 186 ff. Fornyelsesudvalget har anbefalet, at
der tilvejebringes lovhjemmel til, at kommuner og amtskommuner på visse
betingelser kan varetage kommunale opgaver for andre offentlige myndigheder,
dog med respekt af de begrænsninger, modifikationer eller særregler, som
findes i lovgivningen for visse særlige opgavetypers vedkommende.
Udvalget har - som baggrund for anbefalingen - bl.a. henvist til, at mange
kommunalpolitikere har opfattet de gældende regler om kommuners og
amtskommuners adgang til at udøve erhvervsvirksomhed som uklare, vilkårlige
og urimelige. Efter udvalgets opfattelse er dette bl.a. begrundet i, at
reglerne undertiden hindrer en rationel udnyttelse af kommuners og
amtskommuners ressourcer.
Udvalget har endvidere fundet, at opgaverne i den offentlige sektor skal
udføres af dem, der er bedst egnede til det, uanset om dette sker i
offentligt eller privat regi. Et vigtigt led i realiseringen af denne
målsætning er efter udvalgets opfattelse, at kommuner og amtskommuner får
mulighed for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, når kommuner
og amtskommuner er de bedste hertil.
Udvalget har overvejet, om en udvidelse af kommunernes og amtskommunernes
opgaver vil være i strid med ideerne bag kommunestyret, hvorefter borgerne
inden for lovgivningens rammer selv skal styre og forvalte opgaver, som er af
særlig lokal fællesskabsinteresse. Såfremt kommunernes og amtskommunernes
udvidede adgang til opgavevaretagelse alene bliver af begrænset omfang - og
såfremt der kan opstilles vilkår for en sådan opgavevaretagelse, som
tilgodeser hensynet til den private sektor, jf. nedenfor - har udvalget ikke
fundet, at en adgang for kommunerne og amtskommunerne til at udføre opgaver
for andre behøver at være i strid med fundamentale principper bag
kommunestyret. Der henvises herom til den af underudvalget afgivne
delbetænkning afsnit 3.5.1., side 186-188.
Udvalget har hverken fundet det hensigtsmæssigt eller nødvendigt at
foretage en nærmere afgrænsning af, hvilke kommunale opgaver kommuner og
amtskommuner skal kunne udføre for andre.
Selvom der efter udvalgets opfattelse ikke generelter grundlag for at
antage, at meget vide rammer for kommunal erhvervsvirksomhed vil blive
udnyttet i strid med formålet - en optimering af den kommunale
ressourceudnyttelse - har udvalget på den anden side fundet, at det er
nødvendigt at foretage en afgrænsning af, hvem opgaverne kan udføres for, og
at opstille særlige vilkår for udførelsen.
Efter udvalgets opfattelse bør en udvidelse af kommunernes og
amtskommunernes adgang til at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder
omfatte alle kommunale opgaver, dog under hensyntagen til eventuelle
begrænsninger i lovgivningen. Udvalget har herved taget hensyn til det
vanskelige i på en hensigtsmæssig måde at afgrænse karakteren af nye opgaver
på erhvervsområdet og samtidig opnå formålet med en udvidelse af kommunernes
og amtskommunernes opgaver.
Udvalget har afvist, at det bør være en betingelse for den udvidede adgang
til at udføre opgaver for andre, at der skal gælde krav om kommunale
selskabsdannelser og om udbud af opgaver, hvis værdi ikke overstiger 1,6 mio.
kr. Baggrunden herfor er, at sådanne krav efter udvalgets opfattelse vil
hindre opfyldelsen af formålet om en mere rationel udnyttelse af eksisterende
ressourcer, der ligger bag forslaget om at give kommuner og amtskommuner
adgang til at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. Krav om
kommunale selskabsdannelser og om udbud af opgaver, hvis værdi ikke
overstiger 1,6 mio. kr., ville således for mindre opgaver kunne føre til, at
en kommune eller en amtskommune ville afholde sig fra at lade opgaver udføre
af en anden kommune eller amtskommune på trods af, at dette ville være mest
hensigtsmæssigt. Omkostningerne ved at danne et selskab og ved at foretage et
udbud ville således - for mindre opgavers vedkommende - kunne overstige den
besparelse, der opnås ved at lade en anden kommune eller amtskommune udføre
opgaven. Der henvises herom til den af underudvalget afgivne delbetænkning,
afsnit 3.5.2., side 192-193.
Udvalget har derimod til sin anbefaling knyttet en betingelse om, at
opgaver, hvis værdi overstiger 1,6 mio. kr., skal udbydes.
Udvalget har endvidere fundet, at der bør tilvejebringes retsregler, der
mere entydigt end de nugældende sikrer, at den kommunale virksomhed ikke er
konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv. Udvalget har i
den forbindelse peget på behovet for klare regler om priskalkulation samt på
behovet for krav om særskilt budget og regnskab. Udvalget har opfordret
Indenrigsministeriet til at tage initiativ til udarbejdelsen af et sådant
regelsæt.
Udvalgets anbefaling bygger på en antagelse om, at kommunalbestyrelserne
og amtsrådene selv vil være opmærksomme på de farer for kommunestyret, som et
meget omfattende kommunalt engagement i erhvervsvirksomhed ville kunne
udgøre, og at virksomhedens omfang overvejende vil være betinget af ønsket om
udnyttelse af eksisterende ressourcer. På denne baggrund har udvalget fundet,
at det efter en periode med sådanne udvidede muligheder må vurderes, om
udvalgets antagelse har været korrekt.
Udvalget har derfor anbefalet, at der i loven indføjes en bestemmelse om,
at loven tages op til revision efter 2 år i lyset af de erfaringer, der er
indvundet i perioden.
2.2. Arbejdsgruppen om kalkulationsregler på det kommunale og det
amtskommunale område
På baggrund af Fornyelsesudvalgets anbefalinger nedsatte
Indenrigsministeriet en uformel arbejdsgruppe om kalkulationsregler m.v. på
det kommunale og det amtskommunale område. I arbejdsgruppen deltog
repræsentanter for Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Københavns og Frederiksberg Kommuner, Finansministeriet, Økonomiministeriet,
Trafikministeriet, Erhvervsministeriet, Miljø- og Energiministeriet og
Indenrigsministeriet.
Arbejdsgruppen har drøftet udformningen af et regelsæt dels om
fremgangsmåden ved udbud, om krav til indholdet af udbudsmaterialet, om
kriterier for valg af bud m.v. i forbindelse med kommuners og amtskommuners
udbud af egne opgaver dels om udbud, om omkostningskalkulation, om
regnskabsmæssige krav m.v. ved kommuners og amtskommuners tilbud på udførelse
af opgaver for andre.
Arbejdsgruppens drøftelser vil danne grundlag for indenrigsministerens
udmøntning af den i lovforslagets § 2, stk. 5, foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse.
3. Indholdet af lovforslaget
3.1. Adgang til at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder
Ved bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, gives kommuner og
amtskommuner adgang til at udføre sådanne opgaver for andre offentlige
myndigheder, som kommuner og amtskommuner efter gældende regler kan løse i
eget regi. Det foreslås således generelt at udvide kommunernes og
amtskommunernes adgang til at løse opgaver uden for den enkelte kommunes
eller amtskommunes eget område ved at give kommuner og amtskommuner mulighed
for at udføre kommunale opgaver for andre offentlige myndig-heder.
Lovforslaget har i overensstemmelse med Fornyelsesudvalgets anbefalinger til
formål at give kommuner og amtskommuner bedre muligheder for at udnytte deres
ressourcer - materiel, maskinpark, arbejdskraft m.v. Kommuner og amtskommuner
får derfor med lovforslaget mulighed for at udføre indtægtsdækket virksomhed
i forhold til andre offentlige myndigheder.
Forslaget kan ses som et udtryk for et ønske om at overføre principperne
bag reglerne om statsinstitutioners adgang til at udføre indtægtsdækket
virksomhed til det kommunale område.
Lovforslaget berører derimod ikke kommuners og amtskommuners adgang til
efter gældende ret at løse opgaver i eget regi.
Lovforslaget berører endvidere ikke kommunale fællesskabers udførelse af
opgaver for de deltagende kommuner og amtskommuner.
3.2. Kommunale fællesskaber
Kommunale fællesskaber, som er den betegnelse, der anvendes om
samarbejdsaftaler mellem kommuner og amtskommuner vedrørende løsning af
kommunale opgaver, som medfører indskrænkning i de enkelte deltagende
kommunalbestyrelsers og amtsråds beføjelser, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, lovbekendtgørelse nr. 526 af 22. juni 1993 som ændret ved lov nr.
286 af 27. april 1994, anses for at være en art »specialkommuner«
til løsning af kommunale opgaver på det område, som fællesskabet omfatter. De
kommunale fællesskaber er derfor omfattet af lovforslaget, jf. forslagets §
1, stk. 1.
Dette indebærer, at der med lovforslaget også gives de kommunale
fællesskaber en generel adgang til efter bestemmelserne i lovforslaget at
udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. Det bemærkes dog herved, at
det beror på det fællesskabsgrundlag - typisk i form af vedtægter - der
gælder for det pågældende kommunale fællesskab, hvorvidt og i hvilket omfang
fællesskabet har adgang til at udføre sådanne opgaver.
Da kommuner og amtskommuner allerede efter § 60 i lov om kommunernes
styrelse kan samarbejde i kommunale fællesskaber, følger det imidlertid også
af lovforslagets § 1, stk. 1, hvorefter loven alene finder anvendelse,
såfremt andet ikke er bestemt i lovgivningen, at kommuners og amtskommuners
adgang til at løse opgaver gennem deltagelse i kommunale fællesskaber, ikke
berøres af lovforslaget.
I bestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 2, præciseres det, at loven ikke
gælder for kommunale fællesskabers udførelse af opgaver for de i fællesskabet
deltagende kommuner.
Efter lovforslaget er de opgaver, som kommunale fællesskaber udfører for
de deltagende kommuner og amtskommuner i det hele undtaget fra lovens
anvendelsesområde. Det betyder, at pligten til at udarbejde
omkostningskalkulationer og at iagttage de krav, som vil blive fastsat i
medfør af loven, ikke vil gælde for kommunale fællesskabers løsning af
opgaver for de deltagende kommuner og amtskommuner.
Loven finder derimod anvendelse ved kommunale fællesskabers udførelse af
opgaver for andre offentlige myndigheder end de kommuner og amtskommuner, som
deltager i fællesskabet, og ved kommuners og amtskommuners udførelse af
opgaver for kommunale fællesskaber - uanset om kommunen eller amtskommunen
deltager i fællesskabet. I sådanne tilfælde vil reglerne om udbud og om
omkostningskalkulation m.v. i dette lovforslag derfor skulle iagttages.
Baggrunden herfor er, at hensynet til, at fællesskabet kan opfylde sit formål
- en fælles varetagelse af en kommunal opgave - ikke gør sig gældende i
sådanne situationer.
3.3. Udbud m.v.
Det følger af lovforslagets § 2, stk. 2 og 3, at det er en betingelse for,
at kommuner og amtskommuner kan udføre og få udført større opgaver efter
loven, at disse forinden har været udbudt.
Efter bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 2, er det såvel den
tilbudsgivende som den ordregivende kommune eller amtskommune, der skal
sikre, at udbudspligten opfyldes.
Reglerne om udbud skal sikre, at aftaler om udførelse af opgaver for andre
offentlige myndigheder indgås i åben konkurrence. Reglerne har endvidere til
formål at sikre, at der tilvejebringes åbenhed og gennemskuelighed omkring
aftaleindgåelsen om opgaven.
Efter bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 5, bemyndiges
indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om udbud. De nærmere
regler om udbudsproceduren, som vil blive fastsat i medfør af loven, vil
finde anvendelse, såfremt en opgave ikke har været udbudt efter andre regler,
herunder i hvert fald EF-udbudsdirektiverne og det af Finansministeriet
udstedte cirkulære om udbud og udlicitering af statslige drifts- og
anlægsopgaver.
Efter bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 3, gælder kravet om udbud dog
ikke, hvis opgavens værdi ikke overstiger et af indenrigsministeren fastsat
beløb.
Grænseværdien for, hvilke opgaver der efter loven vil være pligt til at
udbyde, vil blive fastsat til den til enhver tid værende laveste tærskelværdi
efter EF-udbudsdirektiverne om udbud af varer og tjenesteydelser, bortset fra
tærskelværdien efter WTO- og EF-reglerne for statslige vareindkøb, der for
tiden udgør ca. 1 mio. kr. Den laveste tærskelværdi efter de gældende
relevante direktiver er 200.000 ECU, svarende til 1.548.078 kr., jf. Rådets
direktiv 92/50/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af
offentlige tjenesteydelsesaftaler, jf. bekendtgørelse nr. 415 af 22. juni
1993 og Rådets direktiv 93/36/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved
offentlige indkøb, jf. bekendtgørelse nr. 510 af 16. juni 1994.
For de fleste opgavers vedkommende vil der allerede efter
EF-udbudsdirektiverne være pligt til udbud, hvis en offentlig myndighed vil
have sådanne opgaver udført af en kommune eller en amtskommune.
For de opgaver, hvis værdi ligger under tærskelværdien i det pågældende
EF-udbudsdirektiv, men over 200.000 ECU, vil udbud efter lovforslaget og den
bekendtgørelse, som vil blive udstedt i medfør heraf, være en betingelse for,
at en kommune eller en amtskommune kan udføre sådanne opgaver for en anden
offentlig myndighed. Et sådant udbud vil navnlig blive relevant ved
offentlige bygge- og anlægsopgaver, hvor EF-tærskelværdien er 5.000.000 ECU,
svarende til 38.701.948 kr.
Udbudsbetingelsen i lovforslaget vil kunne opfyldes ved frivilligt at
foretage udbud efter reglerne i det pågældende EF-udbudsdirektiv. Udbud vil
også kunne ske efter regler i det statslige udbuds- og
udliciteringscirkulære, jf. nedenfor, eller efter de udbudsregler, som bliver
fastsat i medfør af bemyndigelsen i lovforslagets § 2, stk. 5.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i regler om fremgangsmåden ved udbud, om
indholdsmæssige krav til udbudsmaterialet, om offentliggørelse af indkomne
budsummer og om kriterier for valg af kontraktspart. Ved udformningen af
reglerne herom vil der blive taget udgangspunkt i allerede eksisterende
regler om udbud i EF-udbudsdirektiverne og i det af Finansministeriet
udstedte cirkulære om udbud og udlicitering af statslige drifts- og
anlægsopgaver, jf. nedenfor.
Ved valg af kontraktspart vil den udbydende kommune eller amtskommune
efter de udbudsregler, som vil blive fastsat efter § 2, stk. 5, i
lovforslaget, have mulighed for at vælge enten det billigste eller det
økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det skal dog fremgå af kommunens eller
amtskommunens udbudsmateriale, hvilket af de to valgkriterier kommunen eller
amtskommunen vil anvende. Muligheden for at vælge det økonomisk mest
fordelagtige tilbud indebærer en adgang til ved valg af kontraktspart at
lægge vægt på andre kriterier end tilbudsprisen, f.eks. kvalitet, service,
leveringsdato samt miljø- og arbejdsmiljøforhold. De to valgkriterier svarer
til valgkriterierne i EF-udbudsdirektiverne og i ovennævnte cirkulære om
udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver.
Det bemærkes, at EU-traktatens almindelige bestemmelser om ligebehandling
og ikke-diskrimination også gælder for kommunernes og amtskommunernes
udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder. Dette gælder, også
selvom opgaven ikke skal udbydes.
Reglerne om EF-udbud er fastsat i Rådets direktiv 93/37/EØF om samordning
af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og
anlægskontrakter, jf. bekendtgørelse nr. 595 af 14. august 1990 med senere
ændringer, Rådets direktiv 93/36/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved
offentlige indkøb, jf. bekendtgørelse nr. 510 af 16. juni 1994, Rådets
direktiv 92/50/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af
offentlige tjenesteydelsesaftaler, jf. bekendtgørelse nr. 415 af 22. juni
1993, og Rådets direktiv 93/38/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved
tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og
telekommunikation, jf. bekendtgørelse nr. 557 og 558 af 24. juni 1994.
Regler om udbud findes endvidere i det af Finansministeriet udstedte
cirkulære nr. 42 af 1. marts 1994 om udbud og udlicitering af statslige
drifts- og anlægsopgaver. Udbud efter reglerne i dette cirkulære vil være
relevant, når kommuner og amtskommuner udfører opgaver for statslige
myndigheder.
3.4. Omkostningskalkulation m.v.
Når en kommune eller en amtskommune afgiver tilbud på og indgår aftale om
udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, stilles i
lovforslagets § 2, stk. 4, krav om udarbejdelse af en omkostningskalkulation.
Omkostningskalkulationen skal omfatte de samlede omkostninger, der vil være
forbundet med opgavevaretagelsen. Kommuner og amtskommuner må ikke afgive
tilbud på eller indgå aftale om udførelse af en opgave for en anden offentlig
myndighed, der indebærer en vederlæggelse, der er lavere end det kalkulerede
beløb.
Reglerne om omkostningskalkulation og vederlæggelse vil gælde uafhængigt
af, om opgaven er af en sådan størrelse, at den skal udbydes.
Reglerne skal - i overensstemmelse med Fornyelsesudvalgets anbefalinger -
sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning i forhold til det private
erhvervsliv. Reglerne skal endvidere sikre en mulighed for efterfølgende
kontrol.
Bemyndigelsen i lovforslagets § 2, stk. 5, vil bl.a. blive udmøntet i
nærmere regler, hvorefter omkostningskalkulationen skal omfatte de
gennemsnitlige langsigtede omkostninger.
I omkostningskalkulationen vil alle omkostninger skulle medregnes. Det vil
gælde såvel direkte som indirekte omkostninger.
Omkostningsberegningen bygger således på en opgørelse af værdien af det
forbrug af produktionsfaktorer, der indgår i udførelsen af en opgave.
Omkostningsbegrebet skal forstås bredt. Som omkostninger skal bl.a.
medtages de udgifter, der er forbundet med kommuners og amtskommuners
udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder. Endvidere skal
medtages omkostninger, der ikke knytter sig direkte til den udførende enhed.
Det kan f.eks. være omkostninger til lønadministration, der i budgettet er
opført under kommunens centralforvaltning. Omkostninger, der ikke indgår i
kommunens budget - f.eks. omkostninger ved benyttelse af kommunens ejendomme
- skal endvidere indgå i omkostningskalkulationen som beregnede omkostninger,
når de er forbundet med varetagelsen af den pågældende opgave.
Der vil blive foretaget en nærmere afgrænsning af omkostningsbegrebet i de
regler, der fastsættes i medfør af loven, ud fra det overordnede synspunkt,
at reglerne skal svare til de statslige regler om omkostningskalkulation.
3.5. Tilsyn og kontrol
3.5.1. Regnskabsmæssig kontrol
Omkostningskalkulationen er en beregning af de forventede omkostninger
forud for afgivelsen af et tilbud - en forkalkulation. Der vil herudover
blive stillet krav om en løbende registrering af de med den enkelte opgave
forbundne indtægter og omkostninger. Med udgangspunkt i denne registrering
skal der efter kontraktsperiodens udløb udarbejdes en regnskabsmæssig
redegørelse for opgaven, herunder for eventuelle afvigelser i forhold til
omkostningskalkulationen. Den regnskabsmæssige redegørelse optages i den
udførende kommunes eller amtskommunes årsregnskab i det år, hvor opgaven
afsluttes.
Der vil efter drøftelse i Budget- og regnskabsrådet under
Indenrigsministeriet blive fastsat nærmere regler for udformningen af disse
regnskabsmæssige redegørelser, således at der sikres den tilstrækkelige
åbenhed om den kommunale opgavevaretagelse.
De regnskabsmæssige redegørelser, som skal foretages efter loven, vil som
en del af kommunens eller amtskommunens årsregnskab være offentligt
tilgængelige hos kommunen eller amtskommunen og hos tilsynsmyndigheden -
d.v.s. de for hvert amt nedsatte tilsynsråd og Indenrigsministeriet.
Reglerne om omkostningskalkulation, om løbende registrering af de med
opgaven forbundne indtægter og omkostninger og om regnskabsmæssig redegørelse
for opgaven i årsregnskabet i det år, hvor en opgave afsluttes, har til
formål at sikre en efterfølgende kontrol med, at kommuners og amtskommuners
udførelse af opgaver efter loven ikke bliver konkurrenceforvridende.
I medfør af § 42, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse skal den kommunale
revision efterprøve om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er
omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte
bevillinger, kommunalbestyrelsens eller amtsrådets øvrige beslutninger, love
og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Kommunernes og amtskommunernes dispositioner er således underkastet en
finansiel revision. Efter § 42, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse,
påhviler det revisionen regelmæssigt at foretage en kritisk gennemgang af
kommunens og amtskommunens regnskabsføring og de i forbindelse hermed
etablerede kontrolforanstaltninger med henblik på at efterprøve, om disse er
betryggende.
Årsregnskabet skal sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som
kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet har truffet i forbindelse hermed,
inden udgangen af december måned sendes til vedkommende kommunale
tilsynsmyndighed.
Den kommunale revision vil omfatte kommuners og amtskommuners
opgavevaretagelse for andre offentlige myndigheder. Såfremt der f.eks. begås
fejl i forbindelse med udarbejdelsen af en omkostningskalkulation, vil dette
kunne blive genstand for en revisionsbemærkning, der vil blive forelagt til
kommunalbestyrelsens henholdsvis amtsrådets afgørelse. Revisionsbemærkningen
vil endvidere - tillige med kommunalbestyrelsens henholdsvis amtsrådets
afgørelse - blive sendt til tilsynsmyndigheden.
3.5.2. Det almindelige kommunale tilsyn
De almindelige kommunale tilsynsmyndigheder vil have kompetence til at
efterprøve kommuners og amtskommuners beslutninger inden for lovens område.
Af § 61 i lov om kommunernes styrelse fremgår, at de kommunale
tilsynsmyndigheder - de for hvert amt nedsatte tilsynsråd og
Indenrigsministeriet - udøver et legalitetstilsyn med kommuner og
amtskommuner.
Tilsynsmyndighederne har herudover mulighed for at afgive vejledende
udtalelser om deres retsopfattelse og fremkomme med henstillinger og
anmodninger. Tilsynsmyndighederne vil også kunne anlægge sag ved domstolene
med henblik på at få en kommune eller amtskommune tilpligtet at anerkende
tilsynsmyndighedernes retsopfattelse.
Det fremgår endvidere af § 61 i den kommunale styrelseslov, hvilke
sanktioner tilsynsmyndighederne - såfremt den fornødne klarhed er til stede -
har mulighed for at anvende overfor ulovlige beslutninger eller undladelser.
De sanktioner, som tilsynsmyndighederne under visse betingelser kan bringe i
anvendelse, er annullation - eventuelt efter forudgående suspension -
pålæggelse af tvangsbøder, anlæggelse af erstatningssag mod
kommunalbestyrelses- og amtsrådsmedlemmer og frafald af erstatningssøgsmål
mod betaling af en nærmere fastsat bod. Efter § 61 c i den kommunale
styrelseslov kan tilsynsmyndighederne endvidere begære, at der rejses påtale
mod kommunalbestyrelses- og amtsrådsmedlemmer, der har gjort sig skyldige i
grov pligtforsømmelse.
De kommunale tilsynsmyndigheder vil bl.a. skulle tage stilling til, om der
er tale om en lovlig kommunal opgavevaretagelse, om et krav om udbud er
overholdt og om omkostningskalkulationsregler og regnskabsmæssige krav er
efterlevet. De kommunale tilsynsmyndigheder vil endvidere skulle tage
stilling til, om fremgangsmåder for udbud og om regler for, hvilke kriterier
der kan lægges vægt på ved valg af kontraktspart, er overholdt.
Selvom kommunalbestyrelserne og amtsrådene, ligesom det er tilfældet for
statsinstitutioner, i f.eks. omkostningskalkulationen vil kunne foretage et
vist skøn vedrørende de forskellige forventede omkostninger, vil
tilsynsmyndighederne skulle påse, om kommunalbestyrelsernes eller amtsrådenes
skøn har været lovlige og f.eks. ikke hvilet på urigtige faktiske forhold.
Til brug for tilsynsmyndighedernes vurdering af, om
omkostningskalkulationsregler er overholdt, vil tilsynsmyndighederne
endvidere - hvis det skønnes nødvendigt - som led i sagsoplysningen indhente
en vejledende udtalelse fra Konkurrencerådet eller andre myndigheder, der
besidder den fornødne sagkundskab på området.
Der kan endvidere opstå spørgsmål om en kommunes eller en amtskommunes
overholdelse af anden lovgivning, som f.eks. konkurrenceloven eller
EF-udbudsdirektiverne, hvor en særlig myndighed, f.eks. Konkurrencerådet
eller Klagenævnet for Udbud, har kompetencen til at behandle sådanne
spørgsmål.
4. Forholdet til gældende ret
Kommuner og amtskommuner kan ifølge de almindelige retsgrundsætninger om
kommunernes og amtskommunernes opgavevaretagelse som udgangspunkt ikke udføre
opgaver for andre offentlige myndigheder, medmindre der foreligger lovhjemmel
hertil.
Navnlig i de senere år er der i en række ministeriers lovgivning
tilvejebragt hjemmel til, at kommuner og amtskommuner kan udføre opgaver for
andre.
Den eksisterende adgang for kommuner og amtskommuner til på særlige
områder eller i henhold til særlige regler at udføre opgaver for andre
kommuner og amtskommuner eller eventuelt for andre offentlige myndigheder
berøres ikke af lovforslaget.
5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Sigtet med lovforslaget er en mere rationel udnyttelse af kommunale
ressourcer samt en effektivisering af den offentlige sektor, der vil følge
af, at offentlige myndigheder kan vælge at få udført opgaver af kommuner og
amtskommuner, når disse er bedst og billigst. Forslaget må derfor forventes
at medføre en effektivisering for kommunerne og amtskommunerne og for andre
offentlige myndigheder i det omfang, de gør brug af de nye muligheder i
lovforslaget. Det er imidlertid vanskeligt på nuværende tidspunkt at fastslå,
hvor store effektiviseringer lovforslaget vil medføre. Dette vil bl.a.
afhænge af, i hvilket omfang der gøres brug af den foreslåede adgang for
kommuner og amtskommuner til at løse opgaver for andre offentlige
myndigheder.
Lovforslaget skønnes ikke at medføre væsentlige administrative
konsekvenser for amtskommunerne og kommunerne. Der henses herved til, at krav
om udbud alene gælder visse større opgaver, der for størstedelens vedkommende
allerede efter EF-udbudsdirektiverne skal udbydes.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative
konsekvenser af nævneværdigt omfang for staten.
6. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget indebærer, at kommuner og amtskommuner får adgang til at
udføre visse opgaver for andre offentlige myndigheder.
Denne adgang må forventes, at indebære, at nogle myndigheder, f.eks.
mindre kommuner, vil anse det for fordelagtigt at udbyde flere opgaver, end
de hidtil har gjort. Det må således antages, at antallet af opgaver, der
udbydes af offentlige myndigheder, vil stige.
Samtidig indebærer lovforslaget, at der bliver flere, der kan byde på
udførelsen af de enkelte opgaver. Da de nye tilbudsgivere vil være kommuner
eller amtskommuner må det forventes, at disse tilbudsgivere i visse tilfælde
vil få kontrakten med den ordregivende myndighed i stedet for en privat
tilbudsgiver.
Der må samtidig forventes at blive en skarpere konkurrence om udførelsen
af visse opgaver, som kan føre til, at de private tilbudsgivere i visse
tilfælde vil afgive bud, der er lavere end tilfældet er i dag. I det omfang
lovforslaget indebærer, at priserne falder, kan lovforslaget samtidig
indebære, at indtjeningen i den private sektor formindskes.
Da det som nævnt ovenfor samtidig må antages, at antallet af udbud fra
offentlige myndigheder vil stige, vil det afhænge af den indbyrdes
konkurrenceevne, hvorvidt lovforslaget totalt set vil indebære en fremgang
eller nedgang i indtjeningen for det private erhvervsliv.
Med lovforslaget tilvejebringes regler om udbud af visse større opgaver,
som betingelse for at kommuner og amtskommuner kan udføre og få udført
opgaver efter loven og regler om tilbudsgivning, herunder om udarbejdelsen af
omkostningskalkulationer. Disse regler skal sikre, at aftaler om udførelse af
opgaver for offentlige myndigheder indgås i åben konkurrence, og at den
kommunale virksomhed ikke er konkurrenceforvridende i forhold til det private
erhvervsliv. Forslaget vil derfor ikke påføre det private erhvervsliv
urimelig konkurrence.
7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
8. Hørte myndigheder m.v.
Lovforslaget har været forelagt for Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen i Danmark samt Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Lovforslaget har endvidere været forelagt for Det Kommunale Kartel,
Foreningen af statsamtsjurister og Foreningen af Statsamtmænd.
Lovforslaget har herudover været forelagt Arbejdsministeriet,
Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet,
Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet,
Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Miljø-
og Energiministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet,
Sundhedsministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet,
Økonomiministeriet og Undervisningsministeriet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter lovforslagets § 1 gælder loven for kommuner og amtskommuner,
herunder kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Til stk. 1
Efter bestemmelsen finder loven anvendelse, medmindre andet er bestemt i
lovgivningen.
Lovforslagets § 1, stk. 1, medfører således, at opgaver, som det i øvrigt
i lovgivningen er bestemt eller forudsat, at kommuner eller amtskommuner kan
udføre for andre offentlige myndigheder, falder uden for denne lovs
anvendelsesområde. Der kan endvidere være fastsat bestemmelser om de nærmere
betingelser for udførelsen af sådanne opgaver. Sådanne bestemmelser berøres
heller ikke af dette lovforslag. Det kan endelig være bestemt eller forudsat,
at der ikke gælder nærmere betingelser for kommuners og amtskommuners løsning
af opgaver for andre. Dette lovforslag berører heller ikke sådanne
bestemmelser eller forudsætninger.
Som eksempler på, at det er bestemt eller forudsat, at kommuner og
amtskommuner kan udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, kan bl.a.
nævnes, at kommuner og amtskommuner i medfør af § 10, stk. 3, i lov om
offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1994, kan udføre
drifts-, anlægs- og vedligeholdelsesarbejder på andre kommuners og
amtskommuners veje.
I medfør af § 13 i beredskabsloven, jf. lov nr. 1054 af 23. december 1992,
kan en kommunalbestyrelse indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse om at
udføre opgaver inden for kommunens redningsberedskab.
Herudover kan kommuner og amtskommuner i henhold til de uskrevne regler om
kommunernes og amtskommunernes opgavevaretagelse i visse særlige tilfælde
udføre opgaver for såvel andre offentlige myndigheder som private.
Kommuner og amtskommuner kan ud fra en værdispildsbetragtning sælge
biprodukter, der opstår som en naturlig følge af kommunal virksomhed.
Kommuner og amtskommuner kan endvidere under nærmere betingelser i
begrænset omfang udnytte overkapacitet til løsning af ikke-kommunale opgaver.
Herudover vil kommuner og amtskommuner i enkelte, helt særlige tilfælde
kunne varetage opgaver, som i princippet ikke er kommunale, men som knytter
sig meget tæt til i øvrigt kommunale opgaver (accessorisk virksomhed).
Endelig kan kommuner og amtskommuner - også uden lovhjemmel - forsyne
såvel offentlige som private forbrugere med elementære forbrugsgoder, der som
vand, varme, gas og elektricitet afsættes lokalt til en individualiseret
forbrugerkreds gennem et ledningsnet.
Herudover kan kommuner og amtskommuner i et vist begrænset omfang, som
efter de kommunale tilsynsmyndigheders praksis ikke er klart afgrænset, indgå
betjeningsoverenskomster med en anden kommune eller amtskommune om benyttelse
af dennes institutioner og indretninger.
Det følger af lovforslagets § 1, stk. 1, at denne allerede eksisterende
adgang til at varetage opgaver ikke berøres af loven.
Lovgivningen kan endvidere regulere kommuners og amtskommuners adgang til
at løse opgaver for andre offentlige myndigheder på en sådan måde, at
opgaveløsning for andre offentlige myndigheder er afskåret.
Det kan f.eks. i lovgivningen være bestemt eller forudsat, at opgaver skal
varetages af den pågældende offentlige myndighed selv. Myndighedsudøvelse kan
således i henhold til almindelige forvaltningsretlige regler normalt ikke
overlades til andre myndigheder uden særlig lovhjemmel. Det indebærer, at
egentlig afgørelseskompetence ikke kan overlades til en anden kommune eller
amtskommune, medmindre der er lovhjemmel hertil. Bistand til sagsoplysning -
f.eks. i form af juridisk ekspertise inden for et bestemt område,
udarbejdelse af konsulentrapporter til belysning af en sags faktiske
omstændigheder o.s.v. - kan dog uden lovhjemmel overlades til andre. Bistand
til andre offentlige myndigheders sagsoplysning vil således kunne varetages
af kommuner og amtskommuner efter denne lov. Ansvaret for opgaveløsningen
påhviler i sådanne tilfælde fortsat den offentlige myndighed, der har fået
bistand til løsningen af myndighedens opgaver.
Til stk. 2
Lovforslaget finder ifølge bestemmelsen i § 1, stk. 2, ikke anvendelse ved
kommunale fællesskabers udførelse af opgaver for de deltagende kommuner. Det
bemærkes i denne forbindelse, at vedtægten for et kommunalt fællesskab kan
indeholde begrænsninger for fællesskabets adgang til at udføre opgaver for de
deltagende kommuner og amtskommuner.
Lovforslaget vil derimod finde anvendelse ved kommunale fællesskabers
udførelse af opgaver for kommuner og amtskommuner, der ikke deltager i
fællesskabet, og ved kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for
kommunale fællesskaber - uanset om kommunen eller amtskommunen deltager i
fællesskabet. I sådanne tilfælde vil reglerne om udbud og om
omkostningskalkulation m.v. i dette lovforslag derfor skulle iagttages.
Til § 2
Ved denne bestemmelse tilvejebringes hjemmel til, at kommuner og
amtskommuner under visse betingelser kan udføre sådanne opgaver for andre
offentlige myndigheder, som kommuner og amtskommuner efter gældende regler
kan løse for sig selv.
Bestemmelsen berører derimod ikke kommuners og amtskommuners løsning af
opgaver for sig selv efter gældende ret.
Til stk. 1
Den foreslåede hjemmel til, at kommuner og amtskommuner kan udføre opgaver
for andre offentlige myndigheder, er betinget af, at der er tale om opgaver,
som kommuner og amtskommuner efter gældende regler kan løse i eget regi.
Afgrænsningen af, hvilke opgaver kommuner og amtskommuner kan udføre for
sig selv, beror på såvel skreven som uskreven ret.
I lovgivningen kan det herudover være bestemt eller forudsat, at kommuner
eller amtskommuner generelt er afskåret fra at varetage den pågældende
opgave. Sådanne opgaver, som kommuner og amtskommuner ikke kan varetage i
eget regi, vil kommuner og amtskommuner heller ikke kunne løse for andre i
medfør af denne lov. Som eksempel kan nævnes § 1 i lov om universiteter
m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993, hvorefter driften af
uddannelsesinstitutioner omfattet af loven er en statslig opgave.
Inden for det område, der traditionelt betegnes faktisk
forvaltningsvirksomhed, og som går ud på at stille ydelser typisk af mere
servicebetonet karakter til rådighed for borgerne, vil en lang række opgaver
være omfattet af lovforslaget. Som eksempler på faktisk
forvaltningsvirksomhed kan nævnes patient- og anden klientbehandling,
undervisning, pasning og pleje af børn og ældre m.v. Faktisk
forvaltningsvirksomhed omfatter derimod ikke den virksomhed, som tager sigte
på at træffe retligt bindende afgørelser, herunder sådanne afgørelser,
hvorved der træffes beslutning om, hvorvidt en servicebetonet ydelse skal
stilles til rådighed for borgeren. En sådan virksomhed vil normalt ikke kunne
overlades til andre offentlige myndigheder.
Bestemmelsen vil indebære, at kommuner og amtskommuner får hjemmel til at
udføre de pågældende opgaver for enhver anden offentlig myndighed.
Begrebet offentlige myndigheder omfatter først og fremmest
forvaltningsmyndigheder, hvad enten de henhører under den statslige eller
kommunale forvaltning, og uanset om der er tale om almindelige
forvaltningsmyndigheder, særlige nævn og råd eller særlige
forvaltningsenheder o.lign. Afgørende er således, om den pågældende myndighed
kan henregnes til den offentlige forvaltning i formel betydning, uanset om
den funktion, som udøves, er dækket af begrebet forvaltning i materiel
forstand.
Omfattet af begrebet offentlige myndigheder er endvidere domstolene,
Folketinget og de myndigheder, der kan henregnes til Folketinget.
Lovforslaget er ikke til hinder for, at kommuner og amtskommuner udfører
opgaver for ikke-danske myndigheder.
Institutioner, selskaber m.v., der er organiseret på privatretligt
grundlag, er ikke offentlige myndigheder og vil således som udgangspunkt ikke
være omfattet af lovforslaget. Dette gælder f.eks. aktieselskaber, der
udelukkende eller overvejende ejes af staten eller af kommuner og
amtskommuner.
Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, er
omfattet af denne afgrænsning af begrebet offentlige myndigheder. Dette
gælder, uanset om fællesskabet er etableret som et interessentskab,
andelsselskab eller lignende.
Til stk. 2
Efter bestemmelsen er adgangen for en kommune og en amtskommune til at
udføre de i stk. 1 nævnte opgaver for andre offentlige myndigheder eller få
udført sådanne opgaver af andre kommuner og amtskommuner betinget af, at
opgaven forinden har været udbudt.
Lovforslaget vedrører alene kommuners og amtskommuners forhold i
forbindelse med løsning af opgaver. Forslaget regulerer derfor ikke adgangen
for andre offentlige myndigheder end kommuner og amtskommuner til at få
udført opgaver af en kommune eller en amtskommune.
Til stk. 3
Udbudspligten efter lovforslagets § 2, stk. 2, gælder ikke, hvis opgavens
værdi ikke overstiger et af indenrigsministeren fastsat beløb. Dette beløb
vil blive fastsat til den til enhver tid værende laveste tærskelværdi efter
EF-udbudsdirektiverne om udbud af varer og tjenesteydelser, bortset fra
tærskelværdien efter WTO- og EF-reglerne for statslige vareindkøb, der for
tiden udgør ca. 1 mio. kr. Den laveste relevante tærskelværdi er for
øjeblikket 200.000 ECU, hvilket svarer til 1.548.078 kr., jf. Rådets direktiv
92/50/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige
tjenesteydelsesaftaler, jf. bekendtgørelse nr. 415 af 22. juni 1993, og
Rådets direktiv 93/36/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige
indkøb, jf. bekendtgørelse nr. 510 af 16. juni 1994. Herved sikres, at
afgrænsningen af minimumsværdien for hvilke opgaver, der skal udbydes,
løbende reguleres i takt med udviklingen.
Til stk. 4
Efter bestemmelsen skal en kommune eller en amtskommune, forinden der
afgives tilbud på og indgås aftale om udførelse af opgaver efter bestemmelsen
i stk. 1, foretage en omkostningskalkulation. Den pris for udførelse af
opgaven, som angives i tilbuddet eller aftales i øvrigt, må ikke være lavere
end det beløb, som fremgår af omkostningskalkulationen.
Til stk. 5
Indenrigsministeren bemyndiges efter denne bestemmelse til at fastsætte
nærmere regler om adgangen til at udføre og få udført opgaver efter loven.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i regler om udbud, om
omkostningskalkulation, om regnskabsmæssig registrering af indtægter og
omkostninger med henblik på afgivelse af en regnskabsmæssig redegørelse for
opgaven m.v.
Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om udbud, herunder om,
hvilke opgaver der skal udbydes, om fremgangsmåden ved udbud, om
specifikation af den udbudte opgave og om kriterier for valg af bud m.v., når
kommuner og amtskommuner får udført opgaver af andre kommuner og
amtskommuner.
Til § 3
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 1995.
Til § 4
Efter denne bestemmelse vil loven blive taget op til revision efter en
periode på 2 år i lyset af de erfaringer, som er indvundet i perioden.
Indføjelsen af en revisionsbestemmelse sker på baggrund af
Fornyelsesudvalgets anbefalinger. Fornyelsesudvalgets forslag om at give
kommuner og amtskommuner adgang til på visse betingelser at udføre opgaver
for andre offentlige myndigheder bygger på en antagelse om, at der ikke vil
blive tale om erhvervsdrift i væsentligt omfang. Fornyelsesudvalget har
således antaget, at kommunalbestyrelser og amtsråd selv vil være opmærksomme
på de farer for kommunestyret, som et meget omfattende kommunalt engagement i
erhvervsvirksomhed vil kunne udgøre, samt at virksomhedens omfang overvejende
vil være betinget af ønsket om udnyttelse af eksisterende ressourcer. Efter
udvalgets opfattelse må det efter en periode med sådanne udvidede muligheder
vurderes, om udvalgets antagelse har været korrekt.
I forbindelse med revisionen af loven vil der blive nedsat et udvalg, som
under inddragelse af berørte organisationer m.v. skal undersøge, hvilke
erfaringer, der er indvundet med kommunernes og amtskommunernes udførelse af
opgaver i henhold til loven. Udvalget vil på grundlag heraf blandt andet
skulle vurdere, om der er behov for en samlet registrering og
offentliggørelse af kommunernes og amtskommunernes regnskabsmæssige
redegørelser for udførelse af opgaver i henhold til loven. Udvalget vil
endelig også skulle vurdere, om det blandt andet på grundlag af de indvundne
erfaringer med loven vil være hensigtsmæssigt i lovform at foretage
regulering af andre områder, hvor kommuner og amtskommuner driver
erhvervsvirksomhed.
Indenrigsministeriet vil på grundlag af udvalgets arbejde i forbindelse
med revisionen af loven afgive en redegørelse i samarbejde med de kommunale
parter om de indvundne erfaringer med loven.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2015/508 af 1. oktober 2014 om Tysklands påståede ydelse af infrastrukturstøtte til Propapier PM2 GmbH — statsstøttesag SA.36147 (C 30/10) (ex NN 45/10, ex CP 327/08) (meddelt under nummer C(2014) 6847) (Kun den tyske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 1. oktober 2014
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2025/317 af 20. juni 2024 om statsstøtte SA.44944 (2019/C ex 2016/FC) og SA.53552 (2019/C ex 2019/FC) — Skattemæssig behandling af offentlige kasinooperatører i Tyskland og påstået garanti for operatører af offentlige kasinoer (Wirtschaftlichkeitsgarantie) i Tyskland (meddelt under nummer C(2024) 4183) (Kun den tyske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 20. juni 2024
- Den merværdiafgiftsmæssige behandling af interne leverancer mellem de forskellige institutioner under kommunen Landsskatteretten · 24. september 2009
- 2003/193/EF: Kommissionens beslutning af 5. juni 2002 om skattefritagelser og lån på lempelige vilkår, som Italien har indrømmet til fordel for offentlige forsyningsværker med offentlig aktiemajoritet (meddelt under nummer K(2002) 2006 endelig) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 5. juni 2002
- 1997 LSF 72 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS UDFØRELSE AF OPGAVER FOR ANDRE OFFENTLIGE MYNDIGHEDER (INDSÆTTELSE AF NY REVISIONSBESTEMMELSE) Retsinformation · 3. juli 1998
- Udtalelse afgivet af Økonomi- og Indenrigsministeriet om en kommunes adgang til at oprette et madproduktionsselskab Retsinformation · 29. august 2019