1994 LSF 118 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RETTENS PLEJE I GRØNLAND (MASSEMEDIERNES KILDEBESKYTTELSE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om rettens pleje i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 21.
marts 1984, som senest ændret ved lov nr. 151 af 31. marts 1993, foretages
følgende ændringer:
1. Kapitel 2, § 16 , affattes således:
» § 16. Redaktøren og redaktionelle medarbejdere ved et
skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, har ikke pligt
til at afgive vidneforklaring om, hvem der er kilde til en oplysning eller
forfatter til en artikel i skriftet, når kilden eller forfatteren ikke er
navngivet. De har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem
der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling,
når fotografen eller fremstilleren ikke er navngivet, eller hvem billedet
forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når dette ikke fremgår af
teksten.
Stk. 2. Redaktøren og redaktionelle medarbejdere ved et radio-
eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af § 1, nr. 2, i
medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der
er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk, der er bragt i en
udsendelse, når kilden eller forfatteren ikke er navngivet. De har heller
ikke pligt til at afgive vidneforklaring om identiteten af unavngivne
medvirkende, der har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres,
når der er truffet rimelige forholdsregler til at skjule identiteten.
Stk. 3. Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder også andre,
der i kraft af deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller
deres tilknytning til radio- og fjernsynsforetagendet eller til
fremstillingen af vedkommende udsendelse har fået kendskab til kildens,
forfatterens eller den medvirkendes identitet.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse
for de massemedier, der er omfattet af § 1, nr. 3, i medieansvarsloven.«
2. I kapitel 2, § 18, 1. pkt., ændres »§§ 14-16«
Læs alt
til: »§ 14 og § 15«.
3. Efter kapitel 2, § 18, indsættes:
» § 18 a. Angår sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig
karakter, kan landsdommeren pålægge de i § 16 nævnte personer vidnepligt,
såfremt vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens
opklaring og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov
for at kunne beskytte deres kilder.
Stk. 2. Landsdommeren kan ligeledes pålægge de i § 16 nævnte
personer vidnepligt, hvis sagen angår en overtrædelse af kriminallovens § 29,
stk. 1 og 2. Dette gælder dog ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller
kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig
betydning.«
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af justitsministeren.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om rettens pleje i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 21.
marts 1984, som senest ændret ved lov nr. 151 af 31. marts 1993, foretages
følgende ændringer:
1. Kapitel 2, § 16 , affattes således:
» § 16. Redaktøren og redaktionelle medarbejdere ved et
skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, har ikke pligt
til at afgive vidneforklaring om, hvem der er kilde til en oplysning eller
forfatter til en artikel i skriftet, når kilden eller forfatteren ikke er
navngivet. De har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem
der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling,
når fotografen eller fremstilleren ikke er navngivet, eller hvem billedet
forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når dette ikke fremgår af
teksten.
Stk. 2. Redaktøren og redaktionelle medarbejdere ved et radio-
eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af § 1, nr. 2, i
medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der
er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk, der er bragt i en
udsendelse, når kilden eller forfatteren ikke er navngivet. De har heller
ikke pligt til at afgive vidneforklaring om identiteten af unavngivne
medvirkende, der har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres,
når der er truffet rimelige forholdsregler til at skjule identiteten.
Stk. 3. Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder også andre,
der i kraft af deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller
deres tilknytning til radio- og fjernsynsforetagendet eller til
fremstillingen af vedkommende udsendelse har fået kendskab til kildens,
forfatterens eller den medvirkendes identitet.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelser
for de massemedier, der er omfattet af § 1, nr. 3, i medieansvarsloven.«
2. I kapitel 2, § 18, 1. pkt., ændres »§§ 14-16«
til: »§ 14 og § 15«.
3. Efter kapitel 2, § 18, indsættes:
» § 18 a. Angår sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig
karakter, kan landsdommeren pålægge de i § 16 nævnte personer vidnepligt,
såfremt vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens
opklaring, og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov
for at kunne beskytte deres kilder.
Stk. 2. Landsdommeren kan ligeledes pålægge de i § 16 nævnte
personer vidnepligt, hvis sagen angår en overtrædelse af kriminallovens § 29,
stk. 1-2. Dette gælder dog ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller
kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig
betydning.«
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af justitsministeren.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget skal ses på baggrund af, at medieansvarsloven forventes sat i
kraft i Grønland ved kongelig anordning i løbet af 1995 med de afvigelser,
som de særlige grønlandske forhold tilsiger, jf. herved medieansvarslovens §
59.
Hjemmestyret har udtrykt ønske om, at der i tilknytning hertil gennemføres
en ændring af reglerne om massemediernes kildebeskyttelse i lov om rettens
pleje i Grønland, således at disse regler så vidt muligt kommer til at svare
til retsplejelovens § 172 som affattet ved § 56 i lov nr. 348 af 6. juni 1991
(medieansvarsloven).
2. Lovforslagets baggrund og indhold
2.1. Ved lov nr. 348 af 6. juni 1991 om medieansvar blev der gennemført en
ny og moderniseret lovgivning om de ansvarsmæssige forhold på medieområdet,
og der skete samtidig en ændring af retsplejelovens § 172 om vidnefritagelse
for journalister m.fl. (kildebeskyttelse).
Ved ændringen af retsplejeloven blev den tidligere bestemmelse i
retsplejelovens § 172, stk. 1, afløst af de nugældende bestemmelser i § 172,
stk. 1-4. Disse bestemmelser afgrænser dels kredsen af vidnefritagne
personer, dels hvilke kilder og hvilket stof, der er omfattet af
bestemmelsen. Den daværende bestemmelse i retsplejelovens § 172, stk. 2, blev
samtidig afløst af de nugældende bestemmelser i § 172, stk. 5-6, der angiver
begrænsningerne i kildebeskyttelsen. Retsplejelovens § 172 er medtaget som
bilag 2 til dette lovforslag.
2.2. Den grønlandske retsplejelovs regler om vidner er i hovedtræk
bygget over den danske retsplejelovs regler herom, men således at en række
detailbestemmelser er udeladt.
Den grønlandske retsplejelov kap. 2, § 16, svarer til den tidligere
bestemmelse i retsplejelovens § 172, stk. 1.
Derimod har man ikke i den grønlandske retsplejelov en bestemmelse, der
fuldstændig svarer til den tidligere bestemmelse i retsplejelovens § 172,
stk. 2. Bestemmelsens modstykke skal findes i kap. 2, § 18, der har følgende
ordlyd:
» § 18. Landsdommeren kan i de i §§ 14-16 nævnte tilfælde
bestemme, at vidneforklaring skal afgives, når dette må antages at ville være
af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens
betydning for vedkommende part eller for samfundet findes at berettige til en
fravigelse fra de anførte regler. Dette gælder dog ikke, hvis forklaringen
vil udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd, og ej heller hvis
nægtelsen af at give samtykke efter § 14, stk. 1, er begrundet med hensynet
til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter.«
2.3. Bestemmelserne i retsplejelovens § 172, stk. 1-4, foreslås på
denne baggrund overført til den grønlandske retsplejelov, således at § 16 i
lov om rettens pleje i Grønland affattes i overensstemmelse med de pågældende
bestemmelser i retsplejeloven.
Derimod kan bestemmelserne i retsplejelovens § 172, stk. 5 og 6, om
begrænsningerne i kildebeskyttelsen ikke uden videre overføres til den
grønlandske retsplejelov, idet de blandt andet bygger på et
strafferammekriterium, jf. herved stk. 5 om sager, der angår
lovovertrædelser, som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller
derover. Det bemærkes herved, at den grønlandske kriminallov ikke hjemler
straffe, men indeholder en almindelig hjemmel til anvendelse af forskellige
»foranstaltninger«, jf. kriminallovens § 85.
Det foreslås derfor, at spørgsmålet om begrænsninger i kildebeskyttelsen
reguleres i en ny bestemmelse, § 18 a, der svarer til retsplejelovens § 172,
stk. 5-6, men således at strafferammekriteriet udgår, og henvisningen til
straffelovens §§ 152-152 c ændres til en henvisning til de relevante
bestemmelser i den grønlandske kriminallov (§ 29, stk. 1-2). Dette
nødvendiggør en konsekvensændring i § 18.
3. Lovforslaget økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative
konsekvenser for det offentlige af betydning.
4. Høring
Lovforslaget har været sendt til høring i Grønlands Hjemmestyre samt hos
landsdommeren og politimesteren i Grønland.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter forslaget ændres § 16 i lov om rettens pleje i Grønland, således at
den herefter svarer til bestemmelserne i retsplejelovens § 172, stk. 1-4.
Samtidig indsættes en ny § 18 a, der svarer til retsplejelovens § 172, stk.
5-6, dog således at strafferammekriteriet udgår, og henvisningen til
straffelovens §§ 152-152 c ændres til en henvisning til de relevante
bestemmelser i den grønlandske kriminallov (§ 29, stk. 1-2). Dette
nødvendiggør en konsekvensændring i § 18.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit
2.
Til § 2
Det foreslås, at tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
justitsministeren. Derved kan man sikre en koordinering mellem
ikraftsættelsen af medieansvarsloven for Grønland og ændringen af den
grønlandske retsplejelov.
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
Ad § 1
I lov om rettens pleje i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 21.
marts 1984, som senest ændret ved lov nr. 151 af 31. marts 1993, foretages
følgende ændringer:
1. Kapitel 2, § 16 , affattes således:
» § 16. Redaktøren og redaktionelle medarbejdere ved et
skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, har ikke pligt
til at afgive vidneforklaring om, hvem der er kilde til en oplysning eller
forfatter til en artikel i skriftet, når kilden eller forfatteren ikke er
navngivet. De har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem
der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling,
når fotografen eller fremstilleren ikke er navngivet, eller hvem billedet
forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når dette ikke fremgår af
teksten.
Stk. 2. Redaktøren og redaktionelle medarbejdere ved et radio-
eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af § 1, nr. 2, i
medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der
er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk, der er bragt i en
udsendelse, når kilden eller forfatteren ikke er navngivet. De har heller
ikke pligt til at afgive vidneforklaring om identiteten af unavngivne
medvirkende, der har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres,
når der er truffet rimelige forholdsregler til at skjule identiteten.
Stk. 3. Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder også andre,
der i kraft af deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller
deres tilknytning til radio- og fjernsynsforetagendet eller til
fremstillingen af vedkommende udsendelse har fået kendskab til kildens,
forfatterens eller den medvirkendes identitet.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelser
for de massemedier, der er omfattet af § 1, nr. 3, i medieansvarsloven.«
§ 16. Redaktører, redaktionssekretærer og journalister ved et her
i riget trykt periodisk skrift har ikke pligt til at afgive vidneforklaring
om, hvem der er forfatter eller kilde til en i skriftet optaget unavngiven
artikel eller meddelelse. Det samme gælder andre, der i kraft af deres
tilknytning til vedkommende skrift, trykkeri, nyhedsbureau eller forlag har
fået kendskab til forfatternes eller kildens identitet.
2. I kapitel 2, § 18, 1. pkt., ændres »§§ 14-16«
til: »§ 14 og § 15«.
§ 18. Landsdommeren kan i de i §§ 14- 16 nævnte tilfælde bestemme,
at vidneforklaring skal afgives, når dette må antages at ville være af
afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens
betydning for vedkommende part eller for samfundet findes at berettige til en
fravigelse fra de anførte regler. Dette gælder dog ikke, hvis forklaringen
vil udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd, og ej heller hvis
nægtelsen af at give samtykke efter § 14, stk. 1, er begrundet med hensynet
til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter.
3. Efter kapitel 2, § 18 indsættes:
» § 18 a. Angår sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig
karakter, kan landsdommeren pålægge de i § 16 nævnte personer vidnepligt,
såfremt vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens
opklaring og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov
for at kunne beskytte deres kilder.
Stk. 2. Landsdommeren kan ligeledes pålægge de i § 16 nævnte
personer vidnepligt, hvis sagen angår en overtrædelse af kriminallovens § 29,
stk. 1-2. Dette gælder dog ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller
kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig
betydning.«
Bilag 2
I dette bilag er gengivet bestemmelsen om vidnefritagelse i
retsplejelovens § 172
» § 172. Redaktøren og redaktionelle medarbejdere ved et
skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, har ikke pligt
til at afgive vidneforklaring om, hvem der er kilde til en oplysning eller
forfatter til en artikel i skriftet, når kilden eller forfatteren ikke er
navngivet. De har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem
der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling,
når fotografen eller fremstilleren ikke er navngivet, eller hvem billedet
forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når dette ikke fremgår af
teksten.
Stk. 2. Redaktøren og redaktionelle medarbejdere ved et radio-
eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af § 1, nr. 2, i
medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der
er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk, der er bragt i en
udsendelse, når kilden eller forfatteren ikke er navngivet. De har heller
ikke pligt til at afgive vidneforklaring om identiteten af unavngivne
medvirkende, der har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres,
når der er truffet rimelige forholdsregler til at skjule identiteten.
Stk. 3. Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder også andre,
der i kraft af deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller
deres tilknytning til radio- og fjernsynsforetagendet eller til
fremstillingen af vedkommende udsendelse har fået kendskab til kildens,
forfatterens eller den medvirkendes identitet.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelser
for de massemedier, der er omfattet af § 1, nr. 3, i medieansvarsloven.
Stk. 5. Angår sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig
karakter, og som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller
derover, kan retten dog pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt,
såfremt vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens
opklaring og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov
for at kunne beskytte deres kilder.
Stk. 6. Retten kan ligeledes pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer
vidnepligt, hvis sagen angår en overtrædelse af straffelovens §§ 152- 152c.
Dette gælder dog ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller kilden har
villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig
betydning.«
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Massemediernes kildebeskyttelse, børnesagkyndige dommere og udenlandske advokater på Færøerne m.v.) Retsinformation · 1. juni 2007
- 1990 LSF 132 FORSLAG TIL MEDIEANSVARSLOV Retsinformation · 10. juni 1991
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven Retsinformation · 5. november 1998
- 1990 BTL 132 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL MEDIEANSVARSLOV NR L 132 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 23. maj 1991
- 1986 LSF 182 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RETTENS PLEJE (VIDNEPLIGT FOR JOURNALISTER M.FL.) Retsinformation · 21. maj 1988
- Afslag på anmodning om aktindsigt i Gældsstyrelsens direktions udgifter grundet uforholdsmæssigt ressourceforbrug SKM-databasen · 3. marts 2020