Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 64 FORSLAG TIL LOV OM BEGRÆNSNING AF SKYLDNERES MULIGHEDER FOR AT DELTAGE I OFFENTLIGE UDBUDSFORRETNINGER OG OM ÆNDRING AF VISSE ANDRE LOVE (EFFEKTIVISERING AF INDDRIVELSEN AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE)

1994/1 LSF 64Lovforslag som fremsatFolketinget23. december 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Offentlige udbudsforretninger

§ 1. En ordregiver, jf. § 2, der udbyder bygge- og anlægsarbejder

samt indkøb af varer eller tjenesteydelser, skal i udbudsbekendtgørelsen

eller i udbudsmaterialet kræve, at enhver tilbudsgiver samtidig med

afgivelsen af sit tilbud afgiver en erklæring på tro og love om, i hvilket

omfang tilbudsgiveren har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, jf. §

2, stk. 2.

Stk. 2. En ordregiver må ikke antage et tilbud fra en

tilbudsgiver, der ikke har afgivet den i stk. 1 nævnte gældserklæring, eller

som har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000

kr. En ordregiver kan dog antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har

ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, hvis samtlige tilbudsgivere, der

opfylder betingelserne i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsmaterialet, har

ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. En

ordregiver kan endvidere antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har

ubetalt, forfalden gæld på over 100.000 kr. til det offentlige, hvis

tilbudsgiveren stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der

overstiger 100.000 kr. Det samme gælder, hvis tilbudsgiver i rimelig tid

inden tilbudstidspunktet har indgået aftale med inddrivelsesmyndigheden om en

afviklingsordning og denne ordning er overholdt.

Stk. 3. Uanset gældens størrelse kan en ordregiver udelukke en

tilbudsgiver fra at deltage i en udbudsforretning under henvisning til, at

denne har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige.

§ 2. Ved ordregivere forstås i denne lov alle dele af den

offentlige forvaltning samt modtagere af støtte til almennyttigt

boligbyggeri, ungdomsboliger og kollektive bofællesskaber efter lov om

boligbyggeri samt til ældreboliger efter lov om boliger for ældre og personer

med handicap.

Stk. 2. Ved gæld til det offentlige forstås i denne lov, at en

tilbudsgiver ikke har opfyldt sine forpligtelser til at betale skatter,

Læs alt

afgifter samt bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til lovgivningen

i Danmark eller det land, hvor tilbudsgiveren er etableret.

§ 3. En tilbudsgiver, der afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger om sit gældsforhold til det offentlige, jf. § 1, stk. 1, straffes

med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. En ordregiver, der overtræder § 1, stk. 1 og stk. 2, 1.

pkt., straffes med bøde.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Indberetning af skyldnere til private kreditoplysningsbureauer

§ 4. I lov om offentlige myndigheders registre, jf.

lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, som ændret ved lov nr. 337

af 14. maj 1992 og lov nr. 430 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Kapitel 5 a gælder også for edb-registre, der føres

for den offentlige forvaltning, og som indeholder oplysninger om virksomheder

m.v.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

2. Efter kapitel 5 indsættes:

»Kapitel 5 a

Videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til

det offentlige

§ 20 a. Oplysninger om gæld til det offentlige kan efter

bestemmelserne i dette kapitel videregives til kreditoplysningsbureauer, jf.

kapitel 3 i lov om private registre.

Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, må ikke videregives.

Stk. 3. Fortrolige oplysninger videregivet efter reglerne i dette

kapitel anses ikke af den grund for offentligt tilgængelige i øvrigt.

§ 20 b. Oplysninger om gæld til det offentlige kan videregives til

et kreditoplysningsbureau, hvis

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller

2) gælden er forfalden og overstiger 25.000 kr. og gælden ikke er omfattet

af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.

Stk. 2. Det er endvidere en betingelse for videregivelse efter

stk. 1, nr. 2, at

1) gælden kan inddrives ved udpantning og der er fremsendt 2 rykkere til

skyldneren,

2) der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet,

3) kravet er fastslået ved endelig dom eller

4) det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den

forfaldne gæld.

§ 20 c. Myndigheden skal give skyldneren skriftlig meddelelse

herom, forinden videregivelse finder sted. Videregivelse må tidligst ske 4

uger efter, at denne meddelelse er givet.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte meddelelse skal indeholde oplysninger

om,

1) hvilke oplysninger der vil blive videregivet,

2) til hvilket kreditoplysningsbureau videregivelse vil ske,

3) hvornår videregivelse vil finde sted, og

4) at videregivelse ikke vil ske, hvis betaling af gælden sker inden

videregivelsen eller der indrømmes henstand eller indgås og overholdes en

aftale om afdragsvis betaling.

§ 20 d. Vedkommende minister kan efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved videregivelse

til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige. Det

kan i den forbindelse bestemmes, at oplysninger om visse former for gæld til

det offentlige ikke må videregives eller kun må videregives, hvis yderligere

betingelser end de i § 20 b nævnte er opfyldt.«

3. I § 28, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 5« til:

»§ 1, stk. 6«.

§ 5. I lov om private registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af

2. oktober 1987, som ændret ved lov nr. 386 af 20. maj 1992 og lov nr. 430 af

1. juni 1994, indsættes i § 12, stk. 3, efter

»Statstidende«: », er indberettet af en offentlig myndighed

efter reglerne i kapitel 5 a i lov om offentlige myndigheders registre«.

§ 6. I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 29. maj 1990,

som ændret ved § 19 i lov nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende

ændring:

Efter § 42 a indsættes:

»§ 42 b. DSB kan videregive oplysninger om gæld i form af

manglende betaling for befordring af passagerer, indskrevet bagage samt gods

og køretøjer m.v. til kreditoplysningsbureauer, når gældsforpligtelsen

fremgår af en kendelse eller der er sket en tilførsel til fogedbogen eller

lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med afgivelse af

insolvenserklæring.«

§ 7. I lov nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets kollektive

persontrafik, som ændret senest ved lov nr. 505 af 30. juni 1993, foretages

følgende ændring:

Efter § 6 a indsættes:

»§ 6 b. DSB kan videregive oplysninger om gæld i form af

ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for rejser med S-tog i

hovedstadsområdet efter § 6, stk. 2, til kreditoplysningsbureauer, når

gældsforpligtelsen fremgår af en kendelse eller der er sket en tilførsel til

fogedbogen eller lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med

afgivelse af insolvenserklæring.«

Registrering som indeholdelsespligtig for A-skat m.v.

§ 8. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer

m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, foretages

følgende ændringer:

1. § 56, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal, uanset hvad der

følger af stk. 1, 1. pkt., anvende en afregningsperiode på 14 dage eller en

uge samt angive og indbetale indeholdt A-skat senest den 3. hverdag efter

afregningsperiodens udløb, når

1) den indeholdelsespligtige 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke

rettidigt har indbetalt indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag eller

2) den indeholdelsespligtige er i restance med A-skat eller vedrørende

andre registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og

3) den indeholdelsespligtige ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller

nr. 2 inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse, hvorved

virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges

forkortet afregningsperiode m.v.«

2. I § 56 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Skatteministeren kan fritage en virksomhed for

forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, hvis der er indgået en

betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke

på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge

virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. Hvor særlige omstændigheder gør

det påkrævet, kan skatteministeren endvidere træffe afgørelse om, at der

fastsættes en kortere frist end den, der følger af stk. 2, samt pålægge den

indeholdelsespligtige ændret betalingssted. Skatteministeren kan herudover

pålægge den indeholdelsespligtige at indsende angivelse med specificerede

oplysninger for hver enkelt indkomstmodtager.

Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge indeholdelsespligtige

virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet

afregningsperiode m.v. efter reglerne i stk. 2. Krav om forkortet

afregningsperiode m.v. kan pålægges, når en ejer af virksomheden eller den

person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme

måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et

medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion inden for de seneste 5 år

har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden

virksomhed, som inden for dette tidsrum ikke rettidigt har indbetalt A-skat

eller har været i restance vedrørende andre registreringsforhold. Er den

indeholdelsespligtige et selskab m.v., anses som ejer også en person, der

besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som

henregnes til hovedaktionæraktier efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,

eller et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i den

indeholdelsespligtige virksomhed, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 6 B,

stk. 3. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Forkortet

afregningsperiode m.v. skal dog kun anvendes, når der efter et konkret skøn

vurderes at være behov herfor for at sikre rettidig indbetaling.

Stk. 5. Indeholdelsespligtige kan i stedet for at anvende

forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4

vælge at stille sikkerhed for et beløb, der svarer til den

indeholdelsespligtiges restancer vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og

moms med tillæg af det forventede gennemsnitlige tilsvar heraf for en

3-måneders-periode. Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders-periode, i

hvilken der ikke må opstå nye restancer vedrørende A-skat og andre

registreringsforhold. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny

restance, pålægges virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. efter stk.

2.

Stk. 6. Indeholdelsespligtige, der efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt.,

og stk. 4 er pålagt forkortet afregningsperiode m.v., kan anvende sædvanlig

afregningsperiode m.v. efter stk. 1, når den indeholdelsespligtige i en

12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat og den

indeholdelsespligtige ikke er i restance med A-skat eller vedrørende andre

registreringsforhold.

Stk. 7. Skatteministeren kan give særlige regler om indbetalingen,

herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når

a) indeholdelsespligten ophører eller

b) den indeholdelsespligtige er nægtet registrering i medfør af § 56 A,

stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør det påkrævet at indeholde

A-skat.

Stk. 8. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afregningsperiode

for virksomheder, der er overført til forkortet afregningsperiode efter stk.

2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 9.

3. Efter § 56 indsættes:

»§ 56 A. Skatteministeren kan pålægge en indeholdelsespligtig

virksomhed, der ikke overholder et pålæg om forkortet afregningsperiode m.v.

efter § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, at stille sikkerhed.

Sikkerhed skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer

med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede tilsvar

heraf i en 3-måneders-periode. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at

virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. stk. 3, idet fristen dog kan

forlænges efter anmodning herom. Virksomheder, der stiller den krævede

sikkerhed, skal uanset § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, ikke anvende

forkortet afregningsperiode m.v. Sikkerhed skal dog kun stilles, når det

efter et konkret skøn vurderes, at en fortsat tilsidesættelse af kravet om

forkortet afregningsperiode m.v. indebærer en risiko for tab for staten.

Stk. 2. Skatteministeren kan i stedet for at stille krav om

forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 4, pålægge

indeholdelsespligtige virksomheder, der anmeldes til registrering, jf. § 85,

stk. 1, at stille sikkerhed. Krav om sikkerhed kan stilles, når en ejer af

virksomheden, jf. herved også § 56, stk. 4, 3. pkt., eller den person, der

reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som

fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af

virksomhedens bestyrelse eller direktion inden for de seneste 5 år har været

ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden

indeholdelsespligtig virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet

insolvent, hvorved told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret

tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end

50.000 kr. vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag eller moms. Sikkerhed skal

dog kun stilles, når der efter et konkret skøn vurderes at være en

nærliggende risiko for, at et krav om forkortet afregningsperiode m.v. efter

§ 56, stk. 4, ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at tilsvar af A-skat,

arbejdsmarkedsbidrag og moms indbetales rettidigt. Sikkerhed skal stilles for

et beløb, der efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn svarer til

det forventede gennemsnitlige tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms

i en 3-måneders-periode. Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan

virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Sikkerhed skal

stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom,

jf. stk. 3, idet fristen dog i ganske særlige tilfælde kan forlænges efter

anmodning herom.

Stk. 3. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og 2 meddeles den

indeholdelsespligtige ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse

efter stk. 2 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at

stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres,

og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i

§ 74 A. Stilles sikkerhed som krævet i medfør af stk. 2 ikke rettidigt,

meddeles det den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev, at en fortsættelse

af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 74 A. Krav om

sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste

12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat og virksomheden ikke er i

restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold.«

4. I § 65 B, stk. 2, indsættes efter »56,»:

»56 A,».

5. Efter § 74 indsættes:

»§ 74 A. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes

den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er

pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for A-skat, jf. § 85,

stk. 1, 1. pkt., uanset at registrering som indeholdelsespligtig for A-skat

er nægtet i medfør af § 56 A, stk. 2. Den indeholdelsespligtige kan dog

afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt

varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af

A-skat, jf. § 56, stk. 7, litra b.«

6. I § 77 indsættes efter »74«: », 74

A«.

7. I § 85, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis der som betingelse for registrering stilles krav om sikkerhed

efter § 56 A, stk. 2, skal den indeholdelsespligtige have meddelelse herom

senest 14 dage efter anmeldelsen.«

8. I § 85, stk. 2, indsættes efter »stk. 1«:

», 1. pkt.«

§ 9. I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 837

af 28. september 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 13, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om

indbetalinger af bidrag i tilfælde, hvor indeholdelsespligten ophører.«

2. I § 13 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10. For indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6,

der er registreringspligtige efter § 21, stk. 1, finder reglerne i

kildeskattelovens § 56, stk. 2-6, § 56, stk. 8, § 56 A og § 85, stk. 1, 2.

pkt., om forkortet afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat,

sikkerhedsstillelse for restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms

samt registreringsnægtelse i medfør af manglende sikkerhedsstillelse af

indeholdelsespligtige virksomheder, der anmelder sig til registrering,

tilsvarende anvendelse for arbejdsmarkedsbidrag. Skatteministeren kan

bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser

efter 1. pkt. samt fastsætte regler om indbetalingen af bidrag, herunder om

forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når den

indeholdelsespligtige er nægtet registrering efter 1. pkt., jf.

kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør

det påkrævet at indeholde bidrag.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

3. I § 18 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for den, der

forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at

være registreret som indeholdelsespligtig for bidrag efter § 11, stk. 1 og 6,

uanset at registrering som indeholdelsespligtig er nægtet i medfør af § 13,

stk. 10, 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Den

indeholdelsespligtige kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og

kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang

foretage indeholdelse og afregning af bidrag, jf. § 13, stk. 10, 2.

pkt.«

§ 10. I lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven)

foretages følgende ændringer:

1. I § 47, stk. 5, indsættes efter

»registreringspligtig virksomhed«: », jf. dog § 62, stk.

10«.

2. § 62 affattes således:

»§ 62. Registrerede virksomheder med kvartalet som

afgiftsperiode skal uanset § 57 anvende kalendermåneden som afgiftsperiode og

indsende angivelse samt indbetale afgiften senest 15 dage derefter, når

1) virksomheden 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke rettidigt har

indbetalt afgift eller

2) virksomheden er i restance med afgift eller vedrørende andre

registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og

3) virksomheden ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller nr. 2 inden 10

hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra de statslige told- og

skattemyndigheder, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat

manglende betaling pålægges forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 2. Den forkortede afgiftsperiode efter stk. 1 skal anvendes

med virkning fra den 1. i den kalendermåned, hvor den i stk. 1, nr. 3, nævnte

frist udløber. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu

ikke er angivet og indbetalt, skal angives og indbetales samtidig med

afgiften for den første forkortede afgiftsperiode.

Stk. 3. Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri

m.v., skal uanset § 68 indsende angivelse og indbetale afgift senest den 15.

i den tredje kalendermåned efter afgiftsperioden, når betingelserne i stk. 1

er opfyldt.

Stk. 4. Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EF,

skal uanset § 61 betale afgiften kontant ved varens angivelse til

fortoldning, når betingelserne efter stk. 1 er opfyldt.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan fritage en

virksomhed for forkortet afgiftsperiode m.v., hvis der er indgået en

betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke

på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge

virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge

virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet

afgiftsperiode m.v. efter reglerne i stk. 1, 3 og 4. Krav om forkortet

afgiftsperiode m.v. pålægges efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 4.

Stk. 7. Virksomheder kan i stedet for at anvende forkortet

afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6 vælge at stille sikkerhed efter

reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 5. Hvis der efter

sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet

afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6.

Stk. 8. Virksomheder, der efter stk. 1, 3, 4 eller 6 er pålagt

forkortet afgiftsperiode m.v., kan anvende sædvanlig afgiftsperiode m.v., når

virksomheden i en 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt afgiften og

virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre

registreringsforhold.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en

virksomhed, der ikke overholder kravene om forkortet afgiftsperiode m.v.

efter stk. 1, 3 og 6, at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens

§ 56 A, stk. 1. Virksomheder, der stiller sikkerhed, skal uanset stk. 1, 3 og

6 ikke anvende forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan i stedet for

at stille krav om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 6 pålægge

virksomheder, der anmeldes til registrering, at stille sikkerhed efter

reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Når virksomheden pålægges at

stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er

opfyldt. Et pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest 14

dage efter, at virksomheden anmeldes til registrering.

Stk. 11. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 9 og 10 meddeles

virksomheden ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse efter stk.

10 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den

krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, hvorefter

det vil være strafbart at drive virksomheden efter bestemmelsen i § 81, stk.

3, 2. pkt. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den

seneste 12-måneders-periode har indbetalt afgift rettidigt og virksomheden

ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 12. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afgiftsperiode

for virksomheder, der er overført til forkortet afgiftsperiode efter stk. 1,

3 og 6.«

3. I § 81, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes ligeledes den,

der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed,

uanset at virksomheden er nægtet registrering efter § 62, stk. 10.«

Ikrafttræden

§ 11. §§ 1-3 træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. §§ 4-7 træder i kraft ved finansministerens bekendtgørelse

herom.

Stk. 3. §§ 8-10 træder i kraft den 1. juli 1995. Krav om sikkerhed

over for nye virksomheder efter bestemmelserne kan gøres gældende over for

virksomheder, der anmeldes til registrering fra og med den 1. juli 1995.

Virksomheder, der er pålagt forkortet afregning efter de tidligere

bestemmelser i kildeskatteloven, momsloven og lov om arbejdsmarkedsfonde,

anses for overført til forkortet afregning efter bestemmelserne i §§ 8-10 fra

og med den 1. juli 1995.

§ 12. Lovens §§ 4 og 5 gælder ikke for registre, der føres for det

færøske eller grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for

rigsmyndighederne på Færøerne eller i Grønland. Lovens § 4 kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre med de afvigelser,

som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

Offentlige udbudsforretninger

§ 1. En ordregiver, jf. § 2, der udbyder bygge- og anlægsarbejder

samt indkøb af varer eller tjenesteydelser, skal i udbudsbekendtgørelsen

eller i udbudsmaterialet kræve, at enhver tilbudsgiver samtidig med

afgivelsen af sit tilbud afgiver en erklæring på tro og love om, i hvilket

omfang tilbudsgiveren har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, jf. §

2, stk. 2.

Stk. 2. En ordregiver må ikke antage et tilbud fra en

tilbudsgiver, der ikke har afgivet den i stk. 1 nævnte gældserklæring, eller

som har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000

kr. En ordregiver kan dog antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har

ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, hvis samtlige tilbudsgivere, der

opfylder betingelserne i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsmaterialet, har

ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. En

ordregiver kan endvidere antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har

ubetalt, forfalden gæld på over 100.000 kr. til det offentlige, hvis

tilbudsgiveren stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der

overstiger 100.000 kr.

Stk. 3. Uanset gældens størrelse kan en ordregiver udelukke en

tilbudsgiver fra at deltage i en udbudsforretning under henvisning til, at

denne har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige.

§ 2. Ved ordregivere forstås i denne lov alle dele af den

offentlige forvaltning samt modtagere af støtte til almennyttigt

boligbyggeri, ungdomsboliger og kollektive bofællesskaber efter lov om

boligbyggeri samt til ældreboliger efter lov om boliger for ældre og personer

med handicap.

Stk. 2. Ved gæld til det offentlige forstås i denne lov, at en

tilbudsgiver ikke har opfyldt sine forpligtelser til at betale skatter,

afgifter samt bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til lovgivningen

i Danmark eller det land, hvor tilbudsgiveren er etableret.

§ 3. En tilbudsgiver, der afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger om sit gældsforhold til det offentlige, jf § 1, stk 1, straffes

med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. En ordregiver, der overtræder § 1, stk. 1, og stk. 2, 1.

pkt., straffes med bøde.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Indberetning af skyldnere til private kreditoplysningsbureauer

§ 4. I lov om offentlige myndigheders registre, jf.

lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, som ændret ved lov nr. 337

af 14. maj 1992 og lov nr. 430 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Kapitel 5 a gælder også for edb-registre, der føres

for den offentlige forvaltning, og som indeholder oplysninger om virksomheder

m.v.«.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

2. Efter kapitel 5 indsættes:

»Kapitel 5 a

Videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til

det offentlige

§ 20 a. Oplysninger om gæld til det offentlige kan efter

bestemmelserne i dette kapitel videregives til kreditoplysningsbureauer, jf.

kapitel 3 i lov om private registre.

Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, må ikke videregives.

Stk. 3. Fortrolige oplysninger videregivet efter reglerne i dette

kapitel anses ikke af den grund for offentligt tilgængelige i øvrigt.

§ 20 b. Oplysninger om gæld til det offentlige kan videregives til

et kreditoplysningsbureau, hvis

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller

2) gælden er forfalden og overstiger 25.000 kr., og gælden ikke er

omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.

Stk. 2. Det er endvidere en betingelse for videregivelse efter

stk. 1, nr. 2, at

1) gælden kan inddrives ved udpantning, og der er fremsendt 2 rykkere til

skyldneren,

2) der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet,

3) kravet er fastslået ved endelig dom, eller

4) det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den

forfaldne gæld.

§ 20 c. Myndigheden skal give skyldneren skriftlig meddelelse

herom, forinden videregivelse finder sted. Videregivelse må tidligst ske 4

uger efter, at denne meddelelse er givet.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte meddelelse skal indeholde oplysninger

om,

1) hvilke oplysninger der vil blive videregivet,

2) til hvilket kreditoplysningsbureau videregivelse vil ske,

3) hvornår videregivelse vil finde sted, og

4) at videregivelse ikke vil ske, hvis betaling af gælden sker inden

videregivelsen, eller der indrømmes henstand eller indgås og overholdes en

aftale om afdragsvis betaling.

§ 20 d. Vedkommende minister kan efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved videregivelse

til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige. Det

kan i den forbindelse bestemmes, at oplysninger om visse former for gæld til

det offentlige ikke må videregives, eller kun må videregives, hvis yderligere

betingelser end de i § 20 b nævnte er opfyldt.

3. I § 28, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 5« til:

»§ 1, stk. 6«.

§ 5. I lov om private registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af

2. oktober 1987, som ændret ved lov nr. 386 af 20. maj 1992 og lov nr. 430 af

1. juni 1994, indsættes i § 12, stk. 3, efter »Statstidende«:

», er indberettet af en offentlig myndighed efter reglerne i kapitel 5 a

i lov om offentlige myndigheders registre«.

§ 6. I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 29. maj 1990,

som ændret ved § 19 i lov nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende

ændring:

Efter § 42 a indsættes:

»42 b. DSB kan videregive oplysninger om gæld i form af

manglende betaling for befordring af passagerer, indskrevet bagage samt gods

og køretøjer m.v. til kreditoplysningsbureauer, når gældsforpligtelsen

fremgår af en kendelse, eller der er sket en tilførsel til fogedbogen eller

lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med afgivelse af

insolvenserklæring.«.

§ 7. I lov om nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets

kollektive persontrafik, som ændret senest ved lov nr. 505 af 30. juni 1993,

foretages følgende ændring:

Efter § 6 a indsættes:

»§ 6 b. DSB kan videregive oplysninger om gæld i form af

ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for rejser med S-tog i

hovedstadsområdet efter § 6, stk. 2, til kreditoplysningsbureauer, når

gældsforpligtelsen fremgår af en kendelse, eller der er sket en tilførsel til

fogedbogen eller lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med

afgivelse af insolvenserklæring.«.

Registrering som indeholdelsespligtig for A-skat m.v.

§ 8. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer

m.v. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994,

foretages følgende ændringer:

1. § 56, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal, uanset hvad der

følger af stk. 1, 1. pkt., anvende en afregningsperiode på 14 dage eller een

uge samt angive og indbetale indeholdt A-skat senest den 3. hverdag efter

afregningsperiodens udløb, når

1) den indeholdelsespligtige 2 gange indenfor de seneste 12 måneder ikke

rettidigt har indbetalt indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, eller

2) den indeholdelsespligtige er i restance med A-skat eller vedrørende

andre registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og

3) den indeholdelsespligtige ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller

nr. 2 inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse, hvorved

virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges

forkortet afregningsperiode m.v.«.

2. I § 56 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Skatteministeren kan fritage en virksomhed for

forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, hvis der er indgået en

betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke

på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge

virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. Hvor særlige omstændigheder gør

det påkrævet, kan skatteministeren endvidere træffe afgørelse om, at der

fastsættes en kortere frist end den, der følger af stk. 2, samt pålægge den

indeholdelsespligtige ændret betalingssted. Skatteministeren kan herudover

pålægge den indeholdelsespligtige at indsende angivelse med specificerede

oplysninger for hver enkelt indkomstmodtager.

Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge indeholdelsespligtige

virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet

afregningsperiode m.v. efter reglerne i stk. 2. Krav om forkortet

afregningsperiode m.v. kan pålægges, når en ejer af virksomheden eller den

person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme

måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et

medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion indenfor de seneste 5 år

har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden

virksomhed, som indenfor dette tidsrum ikke rettidigt har indbetalt A-skat

eller har været i restance vedrørende andre registreringsforhold. Er den

indeholdelsespligtige et selskab m.v., anses som ejer også en person, der

besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som

henregnes til hovedaktionæraktier efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,

eller et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i den

indeholdelsespligtige virksomhed, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 6 B,

stk. 3. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Forkortet

afregningsperiode m.v. skal dog kun anvendes, når der efter et konkret skøn

vurderes at være behov herfor for at sikre rettidig indbetaling.

Stk. 5. Indeholdelsespligtige kan i stedet for at anvende

forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, stk. 3, 2 pkt., og stk. 4,

vælge at stille sikkerhed for et beløb, der svarer til den

indeholdelsespligtiges restancer vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og

moms med tillæg af det forventede gennemsnitlige tilsvar heraf for en

3-måneders-periode. Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders-periode, i

hvilken der ikke må opstå nye restancer vedrørende A-skat og andre

registreringsforhold. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny

restance, pålægges virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. efter stk.

2.

Stk. 6. Indeholdelsespligtige, der efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt.,

og stk. 4 er pålagt forkortet afregningsperiode m.v., kan anvende sædvanlig

afregningsperiode m.v. efter stk. 1, når den indeholdelsespligtige i en

12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat, og den

indeholdelsespligtige ikke er i restance med A-skat eller vedrørende andre

registreringsforhold.

Stk. 7. Skatteministeren kan give særlige regler om indbetalingen,

herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når

a) indeholdelsespligten ophører, eller

b) den indeholdelsespligtige er nægtet registrering i medfør af § 56 A,

stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør det påkrævet at indeholde

A-skat.

Stk. 8. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afregningsperiode

for virksomheder, der er overført til forkortet afregningsperiode efter stk.

2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 9.

3. Efter § 56 indsættes:

»§ 56 A. Skatteministeren kan pålægge en indeholdelsespligtig

virksomhed, der ikke overholder et pålæg om forkortet afregningsperiode m.v.

efter § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, at stille sikkerhed.

Sikkerhed skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer

med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede tilsvar

heraf i en 3-måneders-periode. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at

virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. stk. 3, idet fristen dog kan

forlænges efter anmodning herom. Virksomheder, der stiller den krævede

sikkerhed, skal uanset § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, ikke anvende

forkortet afregningsperiode m.v. Sikkerhed skal dog kun stilles, når det

efter et konkret skøn vurderes, at en fortsat tilsidesættelse af kravet om

forkortet afregningsperiode m.v. indebærer en risiko for tab for staten.

Stk. 2. Skatteministeren kan i stedet for at stille krav om

forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 4, pålægge

indeholdelsespligtige virksomheder, der anmeldes til registrering, jf. § 85,

stk. 1, at stille sikkerhed. Krav om sikkerhed kan stilles, når en ejer af

virksomheden, jf. herved også § 56, stk. 4, 3. pkt., eller den person, der

reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som

fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt, eller et medlem af

virksomhedens bestyrelse eller direktion, indenfor de seneste 5 år har været

ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden

indeholdelsespligtig virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet

insolvent, hvorved told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret

tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end

50.000 kr. vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag eller moms. Sikkerhed skal

dog kun stilles, når der efter et konkret skøn vurderes at være en

nærliggende risiko for, at et krav om forkortet afregningsperiode m.v. efter

§ 56, stk. 4, ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at tilsvar af A-skat,

arbejdsmarkedsbidrag og moms indbetales rettidigt. Sikkerhed skal stilles for

et beløb, der efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn svarer til

det forventede gennemsnitlige tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms

i en 3-måneders-periode. Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan

virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Sikkerhed skal

stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom,

jf. stk. 3, idet fristen dog i ganske særlige tilfælde kan forlænges efter

anmodning herom.

Stk. 3. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og 2 meddeles den

indeholdelsespligtige ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse

efter stk. 2 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at

stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres,

og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i

§ 74 A. Stilles sikkerhed, som krævet i medfør af stk. 2, ikke rettidigt,

meddeles det den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev, at en fortsættelse

af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 74 A. Krav om

sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste

12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat, og virksomheden ikke er i

restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold.«.

4. I § 65 B, stk. 2, indsættes efter »56,»:

»56 A,».

5. Efter § 74 indsættes:

»§ 74 A. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes

den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er

pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for A-skat, jf. § 85,

stk. 1, 1. pkt., uanset at registrering som indeholdelsespligtig for A-skat

er nægtet i medfør af § 56 A, stk. 2. Den indeholdelsespligtige kan dog

afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt

varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af

A-skat, jf. § 56, stk. 7, litra b.«.

6. I § 77 indsættes efter »74«: », 74

A«.

7. I § 85, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis der som betingelse for registrering stilles krav om sikkerhed

efter § 56 A, stk. 2, skal den indeholdelsespligtige have meddelelse herom

senest 14 dage efter anmeldelsen.«.

8. I § 85, stk. 2, indsættes efter »stk. 1«:

», 1. pkt.«.

§ 9. I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 837

af 28. september 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 13, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om

indbetalinger af bidrag i tilfælde, hvor indholdsespligten ophører.«.

2. I § 13 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10. For indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6,

der er registreringspligtige efter § 21, stk. 1, finder reglerne i

kildeskattelovens § 56, stk. 2-6, § 56, stk. 8, § 56 A og § 85, stk. 1, 2.

pkt., om forkortet afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat,

sikkerhedsstillelse for restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms

samt registreringsnægtelse i medfør af manglende sikkerhedsstillelse af

indeholdelsespligtige virksomheder, der anmelder sig til registrering,

tilsvarende anvendelse for arbejdsmarkedsbidrag. Skatteministeren kan

bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser

efter 1. pkt., samt fastsætte regler om indbetalingen af bidrag, herunder om

forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når den

indeholdelsespligtige er nægtet registrering efter 1. pkt., jf.

kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør

det påkrævet at indeholde bidrag.«.

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

3. I § 18 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for den, der

forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at

være registreret som indeholdelsespligtig for bidrag efter § 11, stk. 1 og 6,

uanset at registrering som indeholdelsespligtig er nægtet i medfør af § 13,

stk. 10, 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Den

indeholdelsespligtige kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og

kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang

foretage indeholdelse og afregning af bidrag, jf. § 13, stk. 10, 2.

pkt.«.

§ 10. I lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven)

foretages følgende ændringer:

1. I § 47, stk. 5, indsættes efter

»registreringspligtig virksomhed«: », jf. dog § 62, stk.

10«.

2. § 62 affattes således:

»§ 62. Registrerede virksomheder med kvartalet som

afgiftsperiode skal uanset § 57 anvende kalendermåneden som afgiftsperiode og

indsende angivelse samt indbetale afgiften senest 15 dage derefter, når

1) virksomheden 2 gange indenfor de seneste 12 måneder ikke rettidigt har

indbetalt afgift, eller

2) virksomheden er i restance med afgift eller vedrørende andre

registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og

3) virksomheden ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller nr. 2 inden 10

hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra de statslige told- og

skattemyndigheder, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat

manglende betaling pålægges forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 2. Den forkortede afgiftsperiode efter stk. 1 skal anvendes

med virkning fra den 1. i den kalendermåned, hvor den i stk. 1, nr. 3, nævnte

frist udløber. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu

ikke er angivet og indbetalt, skal angives og indbetales samtidig med

afgiften for den første forkortede afgiftsperiode.

Stk. 3. Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri

m.v., skal uanset § 68 indsende angivelse og indbetale afgift senest den 15.

i den tredje kalendermåned efter afgiftsperioden, når betingelserne i stk. 1

er opfyldt.

Stk. 4. Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EF,

skal uanset § 61 betale afgiften kontant ved varens angivelse til

fortoldning, når betingelserne efter stk. 1 er opfyldt.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan fritage en

virksomhed for forkortet afgiftsperiode m.v., hvis der er indgået en

betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke

på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge

virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge

virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet

afgiftsperiode m.v. efter reglerne i stk. 1, 3 og 4. Krav om forkortet

afgiftsperiode m.v. pålægges efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 4.

Stk. 7. Virksomheder kan i stedet for at anvende forkortet

afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6 vælge at stille sikkerhed efter

reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 5. Hvis der efter

sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet

afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6.

Stk. 8. Virksomheder, der efter stk. 1, 3, 4 eller 6 er pålagt

forkortet afgiftsperiode m.v., kan anvende sædvanlig afgiftsperiode m.v., når

virksomheden i en 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt afgiften, og

virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre

registreringsforhold.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en

virksomhed, der ikke overholder kravene om forkortet afgiftsperiode m.v.

efter stk. 1, 3 og 6 at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens §

56 A, stk. 1. Virksomheder, der stiller sikkerhed, skal uanset stk. 1, 3 og 6

ikke anvende forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan i stedet for

at stille krav om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 6 pålægge

virksomheder, der anmeldes til registrering, at stille sikkerhed efter

reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Når virksomheden pålægges at

stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er

opfyldt. Et pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest 14

dage efter, at virksomheden anmeldes til registrering.

Stk. 11. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 9 og 10 meddeles

virksomheden ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse efter stk.

10 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den

krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, hvorefter

det vil være strafbart at drive virksomheden efter bestemmelsen i § 81, stk.

3, 2. pkt. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den

seneste 12-måneders-periode har indbetalt afgift rettidigt, og virksomheden

ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 12. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afgiftsperiode

for virksomheder, der er overført til forkortet afgiftsperiode efter stk. 1,

3 og 6.«.

3. I § 81, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes ligeledes den,

der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed,

uanset at virksomheden er nægtet registrering efter § 62, stk. 10.«.

Ikrafttræden

§ 11. §§ 1-3 træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. §§ 4-7 træder i kraft ved finansministerens bekendtgørelse

herom.

Stk. 3. §§ 8-10 træder i kraft den 1. juli 1995. Krav om sikkerhed

overfor nye virksomheder efter bestemmelserne kan gøres gældende overfor

virksomheder, der anmeldes til registrering fra og med den 1. juli 1995.

Virksomheder, der er pålagt forkortet afregning efter de tidligere

bestemmelser i kildeskatteloven, momsloven og lov om arbejdsmarkedsfonde

anses for overført til forkortet afregning efter bestemmelserne i §§ 8-10 fra

og med den 1. juli 1995.

§ 12. Lovens §§ 4 og 5 gælder ikke for registre, der føres for det

færøske eller grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for

rigsmyndighederne på Færøerne eller i Grønland. Lovens § 4 kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre med de afvigelser,

som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

De statslige og kommunale restancer udgjorde ved udgangen af 1993 ca. 44

mia. kr. Det samlede restancetal er således fortsat i stigning, men

stigningstakten er dog faldende inden for nogle områder. Det gælder f.eks.

skatte- og afgiftsområdet, hvor stigningen fra 1992 til 1993 udgjorde 4,6%

medens stigningen fra 1991 til 1992 udgjorde 10,6%. En del af den samlede

stigning må i øvrigt tilskrives, at de statskrav, som i 1991 blev samlet til

fælles inddrivelse af Hypotekbanken, først indgår i restancestatistikken fra

og med 1992. Ultimo 1993 udgorde Hypotekbankens fordringsmasse ca. 5 mia. kr.

Skatteministerens besvarelse af spørgsmål 46 af 1. december 1993 fra

Folketingets Skatteudvalg (alm. del - bilag 98) indeholder en specificeret

opgørelse inden for de enkelte restanceområder. En oversigt over udviklingen

i de offentlige restancer er optaget som bilag 2 til lovforslaget.

I de senere år er der gennemført en række initiativer med henblik på

effektivisering af den offentlige restanceinddrivelse, som har medvirket til

at dæmpe stigningstakten. De initiativer, der er gennemført, vedrører

- adgang til lønindeholdelse for en række fordringstyper udover skatte- og

afgiftskrav

- forhøjelse af den maksimale lønindeholdelsesprocent fra 15 til 20,

- adgang til nægtelse og fratagelse af autorisationer for virksomheder,

hvis aktiviteter udøves på grundlag af særlig offentlig bevilling,

- delvis modregning af en række erhvervs- og miljøtilskud, og

- delvis modregning af børnefamilieydelsen med daginstitutionsrestancer.

2. Lovforslaget

Selv om de indtil nu iværksatte lovinitiativer har medført en positiv

effekt på restanceudviklingen, er der fortsat anledning til at overveje, om

inddrivelsen af især erhvervsvirksomheders gæld til det offentlige kan

effektiviseres yderligere.

Spørgsmålet har været drøftet i et samarbejde mellem Justitsministeriet,

Skatteministeriet, Boligministeriet, Erhvervsministeriet,

Indenrigsministeriet og Finansministeriet, og resultatet heraf er udmøntet i

nærværende forslag, som indeholder 3 elementer:

a) Begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige

udbudsforretninger.

b) Indberetning af oplysninger om skyldnere til private

kreditoplysningsbureauer.

c) Stramning af reglerne for afregning, sikkerhedsstillelse og for

registrering som indeholdelsespligtig for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og

moms (tre-trins-modellen).

Ad pkt. a) Begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i

offentlige udbudsforretninger

Forslaget har til formål dels at effektivisere inddrivelsen af

erhvervsvirksomheders gæld til det offentlige og dels at begrænse muligheden

for konkurrenceforvridning mellem virksomheder, der ikke har gæld til det

offentlige, og virksomheder, der har gæld til det offentlige.

Med disse formål for øje foreslås det, at offentlige myndigheder og

almennyttige boligselskaber m.v. (såkaldte ordregivere) får pligt til at

udelukke virksomheder, der har en betydelig, forfalden gæld (mere end 100.000

kr) til det offentlige, fra at deltage i offentlige udbudsforretninger, hvis

gælden angår betaling af skatter, afgifter eller sociale sikringsordninger.

For at en sådan ordning ikke skal virke unødigt hæmmende på de offentlige

indkøberes dispositionsmuligheder, foreslås det dog, at en ordregiver i

særlige tilfælde kan antage et tilbud, uanset at tilbudsgiveren har betydelig

gæld til det offentlige. Det gælder situationer, hvor samtlige tilbudsgivere

har en gæld til det offentlige på over 100.000 kr. En ordregiver vil

ligeledes kunne antage et tilbud fra en tilbudsgiver, der har betydelig gæld

til det offentlige, hvis tilbudsgiveren senest på accepttidspunktet stiller

sikkerhed for betaling af den del af gælden, der på accepttidspunktet

overstiger 100.000 kr. Herved ligestilles en tilbudsgiver, hvis gæld til det

offentlige med stor sandsynlighed kan påregnes nedbragt til 100.000 kr. eller

derunder ved, at dennes tilbud bliver antaget, med de øvrige tilbudsgivere.

Såfremt sikkerhedsstillelsen ikke foreligger på tilbudstidspunktet, må

gældserklæringen dog af hensyn til ordregivernes behandling af de indkomne

tilbud være ledsaget af en tilkendegivelse af, at der vil blive stillet

sikkerhed.

Herudover foreslås det, at der indføres adgang - men ikke pligt - til også

at udelukke virksomheder, der har gæld af mindre betydeligt omfang (under

100.000 kr.) til det offentlige, fra at deltage i udbudsforretninger.

Efter EU's udbudsdirektiver er der mulighed for at udelukke virksomheder,

der er i restance med betaling af skatter, afgifter og bidrag til sociale

sikringsordninger, fra deltagelse i en udbudsforretning og til at afkræve

tilbudsgivere restancedokumentation. Disse direktiver gælder for kontrakter,

hvis værdi er lig med eller overstiger nærmere fastsatte beløbsgrænser

(tærskelværdier), der varierer for de forskellige kontraktstyper

(128.771/200.000 ECU for varekøb, 200.000 ECU for tjenesteydelser og

5.000.000 ECU for bygge- og anlægsarbejder).

Forslaget indebærer således, at det - i modsætning til direktivernes

fakultative udelukkelsesmuligheder - som hovedregel vil være obligatorisk at

udelukke tilbudsgivere med en forfalden gæld til det offentlige på mere end

100.000 kr., hvis gælden angår betaling af skatter, afgifter eller bidrag til

sociale sikringsordninger.

Man har overvejet, om et tilsvarende regelsæt tillige skulle indføres også

for offentlige ordregivere, der indgår aftale med en tilbudsgiver uden

forudgående udbudsrunde. Det ville i givet fald omfatte ethvert indkøb, som

offentlige myndigheder foretager, hvilket dog ikke ville være rimeligt og kun

vanskeligt ville kunne administreres. Man har derfor fundet det

hensigtmæssigst indtil videre kun at lade reglerne gælde for deciderede

udbudsforretninger.

Ad pkt. b) Indberetning af oplysninger om skyldnere til private

kreditoplysningsbureauer

1. Lovforslagets formål m.v.

Med baggrund i finanslovsaftalen for 1992 har det været overvejet at

oprette et centralt offentligt skyldnerregister.

Overvejelserne har imidlertid ført til, at oprettelse af et sådant

register i offentligt regi næppe vil være økonomisk rentabelt eller særligt

effektivt.

I stedet foreslås etableret en ordning, hvorved der åbnes adgang for

offentlige myndigheder til at videregive oplysninger om gæld fra offentlige

myndigheders edb-registre til kreditoplysningsbureauer.

Lovforslaget tilsigter således ikke at regulere videregivelse af sådanne

oplysninger fra andet end edb-registre. Baggrunden herfor er, at der efter

det oplyste hverken er praktisk mulighed eller behov for videregivelse af de

pågældende oplysninger i manuel form.

De foreslåede regler omfatter enhver form for videregivelse af oplysninger

om gæld til det offentlige fra offentlige myndigheders edb-registre.

Lov om offentlige myndigheders registre omfatter kun personoplysninger, og

det vil i vidt omfang være relevant tillige at videregive oplysninger om

erhvervsvirksomheders gæld til det offentlige. Lovens område foreslås derfor

udvidet til også at omfatte oplysninger om virksomheder m.v.

Lovforslaget tilsigter at tilvejebringe en større lighed i behandlingen af

henholdsvis gæld til det offentlige og gæld til private - hvad angår

muligheden for at videregive oplysninger om gælden til

kreditoplysningsbureauer.

Efter forslaget bliver ligheden - idet der foreslås en række yderligere

garantier til beskyttelse af skyldneren - dog ikke fuldstændig.

For det første er det fundet rimeligt at fastsætte en minimumsgrænse for,

hvornår videregivelse må finde sted, på 25.000 kr. for hver fordrings

størrelse, mens grænsen for så vidt angår gæld til private er på 1.000 kr.,

når oplysningerne videregives i summarisk form. Endvidere vil oplysninger om

gæld til det offentlige efter forslaget ikke kunne videregives, hvis der er

indrømmet henstand eller indgået og overholdt en aftale om afdragsvis

betaling. Hertil kommer, at den offentlige myndighed efter forslaget skal

varsle skyldneren om den påtænkte videregivelse, mindst 4 uger før den

foretages. Herved får skyldneren dels mulighed for at opklare og rette

eventuelle fejl og misforståelser, dels mulighed for at betale gælden eller

indgå en aftale om afdragsvis betaling og dermed undgå, at oplysningerne

videregives.

Efter lovforslaget skal offentlige myndigheder ikke være forpligtet til at

videregive de omhandlede oplysninger til kreditoplysningsbureauer. Med

forslaget søges alene tilvejebragt en mulighed herfor, som kan udnyttes,

såfremt det på et givet område må anses for hensigtsmæssigt.

Baggrunden herfor er, at det må være den enkelte myndighed, der bedst kan

vurdere, om en udnyttelse af muligheden for at videregive de pågældende

oplysninger vil have den ønskede restanceinddrivelseseffekt.

2. Gældende regler.

2.1. Lov om private registre (kreditoplysningsbureauvirksomhed)

Den nærmere regulering af den virksomhed, som udøves af

kreditoplysningsbureauer, og som består i at registrere og videregive

oplysninger til bedømmelse af personers eller virksomheders økonomiske

soliditet og kreditværdighed, er indeholdt i kapitel 3 i lov om private

registre.

Et kreditoplysningsbureau skal - inden virksomheden påbegyndes - foretage

anmeldelse til Registertilsynet.

Bureauet må kun registrere og videregive oplysninger, som efter deres art

er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed.

Dette betyder bl.a., at et kreditoplysningsbureau ikke må registrere

oplysninger om fordringer, der er bestridt af skyldneren, såfremt fordringen

ikke har været forelagt en retslig instans. Baggrunden herfor er, at der i så

fald ikke er tale om registrering af oplysninger om betalingsevne, men

derimod registrering af oplysninger om betalingsvilje.

Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold samt - som hovedregel

- oplysninger om forhold, der taler imod kreditværdighed, og som er mere end

5 år gamle, må ikke registreres eller videregives.

Et kreditoplysningsbureau skal inden 4 uger efter registreringen give

meddelelse til den, der første gang optages i registeret med oplysninger om

andet end navn, adresse, stilling, erhverv eller oplysninger, der fremgår af

Statstidende eller frit kan indhentes fra erhvervsregisteret.

Kreditoplysningsbureauernes virksomhed bygger oftest på et

abonnementssystem, der forudsætter en gensidig udveksling af oplysninger

mellem kreditorer (abonnenterne) og bureauet. Abonnenterne får adgang til

bureauets registreringssystem mod indgåelse af en abonnementsaftale, hvorved

abonnenterne for deres vedkommende forpligter sig til at levere oplysninger

om restanter til bureauet. En sådan aftale indeholder endvidere i

almindelighed en række vilkår for levering og anvendelse af oplysningerne.

Herudover registrerer bureauerne typisk af egen drift oplysninger

indhentet fra Statstidende.

Kreditoplysningsbureauets videregivelse af oplysninger om kreditværdighed

til bureauets abonnenter sker dels i form af såkaldt bredere bedømmelser,

dels som summariske kreditoplysninger. De summariske kreditoplysninger er den

altovervejende videregivelsesform, når det drejer sig om private skyldnere,

mens der oftere er tale om bredere bedømmelser med hensyn til virksomheder

m.v.

Registrerede oplysninger om kreditværdighed må kun videregives i summarisk

form, hvis oplysningerne hidrører fra Statstidende, eller hvis oplysningerne

vedrører skyldforhold til samme kreditor på mere end 1.000 kr. Ved de

sidstnævnte skyldforhold er det desuden en betingelse for videregivelse, at

kreditor har erhvervet den registreredes skriftlige erkendelse af en

forfalden gæld, eller at der er foretaget retslige skridt mod den pågældende.

Som følge af betingelserne for videregivelse af summariske

kreditoplysninger er abonnenterne forpligtet til at dokumentere, at

fordringen er større end 1.000 kr., samt at debitor har erkendt den forfaldne

gæld enten i form af en underskrevet skylderklæring eller et frivilligt

forlig eller, at kreditor har foretaget retslige skridt mod debitor, f.eks.

udtaget stævning.

Et kreditoplysningsbureau skal af egen drift sikre sig, at oplysninger,

der viser sig urigtige eller vildledende, snarest muligt slettes af

registeret eller berigtiges.

Den registrerede kan kræve at blive gjort bekendt med de oplysninger, der

er registreret om vedkommende (egenacces). Den registrerede kan endvidere

kræve, at urigtige eller vildledende oplysninger slettes, samt at bureauet

foretager berigtigelse af even- tuelt videregivne urigtige eller vildledende

oplysninger. Spørgsmål herom kan indbringes for Registertilsynet.

2.2. Lov om offentlige myndigheders registre (videregivelse)

Videregivelse af oplysninger om gæld til det offentlige vil i

almindelighed indebære en videregivelse af fortrolige oplysninger.

Reglerne om videregivelse af almindeligt fortrolige oplysninger til

private fra offentlige myndigheders registre er indeholdt i kapitel 5 i lov

om offentlige myndigheders registre.

Efter gældende ret vil der ikke inden for rammerne af dette kapitel uden

særlig hjemmel kunne foretages en systematisk videregivelse af de omhandlede

oplysninger til kreditoplysningsbureauer.

Dette er baggrunden for, at der foreslås indsat et nyt særligt kapitel

vedrørende videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om

gældsforhold.

3. Ordningens opbygning og indhold

Med lovforslaget foreslås en ordning, der i nærmere bestemt omfang

indebærer, at gæld til det offentlige kan behandles på samme måde som gæld

til private.

Det foreliggende forslag indeholder bestemmelser vedrørende selve

videregivelsen samt visse andre forhold i forbindelse med offentlige

myndigheders videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om

gæld.

Når oplysningerne om gældsforholdet er registreret i

kreditoplysningsbureauet, finder bestemmelserne i kapitel 3 i lov om private

registre desuden anvendelse, herunder de bestemmelser hvorefter

Registertilsynet har mulighed for at meddele bureauet pålæg af forskellig

karakter.

Sagsgangen i den foreslåede ordning forudsættes i praksis i vidt omfang at

komme til at svare til den, der følges ved private kreditorers indberetning

af oplysninger om dårlige betalere, når bortses fra, at en offentlig

myndighed efter forslagets § 20 c vil være forpligtet til at give skyldneren

meddelelse, 4 uger forinden videregivelse finder sted. Skyldneren får derved

en mulighed for at opklare og rette eventuelle fejl og misforståelser samt

mulighed for at betale gælden eller indgå en afdragsordning.

Det skal særligt bemærkes, at det - hvor videregivelsesgrundlaget er, at

gælden kan inddrives ved udpantning - er fundet rimeligt at bestemme, at der

tillige skal være fremsendt 2 rykkere.

Når videregivelsesbetingelserne er opfyldt, og 4 ugers-fristen er udløbet,

vil myndigheden herefter være berettiget til at videregive oplysninger om

skyldneren til et kreditoplysningsbureau. Der må ikke videregives oplysninger

om personnummer. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at der benyttes et

særligt kontrolnummer - eller for virksomheders vedkommende SE-nummeret -

hvis dette kan medvirke til at sikre entydig identifikation, hvilket bl.a. er

vigtigt i forbindelse med sletning. Videregivelsen vil både kunne ske

skriftligt og via edb (on-line).

Der må kun videregives oplysninger om skyldnerens identitet, jf. ovenfor,

og myndighedens navn. Spørgsmål vedrørende selve videregivelsen vil kunne

indbringes for Registertilsynet.

Registrering hos bureauet vil sædvanligvis ske samme dag, som

oplysningerne modtages, og der sendes herefter en kvittering til myndigheden.

Endvidere skal kreditoplysningsbureauet efter § 10 i lov om private registre

sende en registreringsmeddelelse til den nu registrerede skyldner med henblik

på at gøre denne opmærksom på, at registrering har fundet sted, hvad der skal

til for at blive slettet, samt hvilke klagemuligheder der findes m.v.

Det forudsættes, at en myndigheds beslutning om videregivelse af

oplysninger om gæld ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, men

derimod et led i myndighedens faktiske forvaltningsvirksomhed, jf.

bemærkningerne ad § 20 c.

Dette indebærer bl.a., at selve beslutningen om videregivelsen ikke vil

kunne indbringes for den eventuelle særlige administrative rekursmyndighed,

som den videregivende myndigheds afgørelser i øvrigt måtte være undergivet.

Klage over den videregivende myndigheds virksomhed - herunder

videregivelse af oplysninger om gældsforhold - vil derimod i sædvanligt

omfang kunne indgives til en overordnet myndighed i henhold til en almindelig

ulovbestemt adgang til at klage inden for over/underordelsesforhold.

Fra registreringstidspunktet vil oplysningerne være tilgængelige for

samtlige bureauets abonnenter - såvel private som offentlige.

En registreret skyldner slettes som udgangspunkt senest 5 år efter

registreringstidspunktet, dog tidligere i tilfælde af betaling af gælden. Der

skal endvidere ske sletning eller berigtigelse, såfremt oplysningen viser sig

at være urigtig eller vildledende. Det bemærkes, at den omstændighed, at

skyldneren efter registreringstidspunktet indgår en afdragsaftale, ikke i sig

selv medfører, at der sker sletning.

Spørgsmål om sletning eller berigtigelse kan indbringes for

Registertilsynet, der træffer den endelige afgørelse i sagen.

Kreditoplysningsbureauernes videregivelse af summariske kreditoplysninger

til abonnenterne sker efterhånden hovedsageligt ved hjælp af edb. Herudover

videregives der dog også i et vist omfang oplysninger telefonisk eller pr.

telefax m.v.

Uanset videregivelsesform skal et kreditoplysningsbureau opbevare

spørgerens navn og adresse i mindst 6 måneder med henblik på at kunne opfylde

registerlovgivningens krav om, at bureauet, såfremt der er videregivet

urigtige eller vildledende oplysninger, straks skal give skriftlig

underretning om berigtigelse til den registrerede og alle, der har modtaget

oplysningen eller bedømmelsen inden for de sidste 6 måneder, før bureauet

blev bekendt med forholdet. Den registrerede skal i sådanne tilfælde

endvidere have meddelt, hvem der er blevet underrettet om berigtigelsen.

Den registrerede kan til enhver tid anmode om at få meddelt

registerindsigt og herunder bekræftelse på, om vedkommende er registreret

eller ej.

Bestemmelserne i kapitel 3 i lov om private registre hviler på den

forudsætning, at det er kreditoplysningsbureauet, der har ansvaret for de af

bureauet registrerede oplysningers rigtighed m.v., og som derfor er

forpligtet til - i givet fald overfor Registertilsynet i forbindelse med en

konkret klagesag - at fremlægge fornøden dokumentation for registreringens

lovlighed.

Med henblik på at gøre det muligt for bureauet at opfylde denne

forpligtelse er abonnenten sædvanligvis forpligtet til at fremsende

dokumentation til bureauet for, at registrerings- og videregivelsesgrundlaget

er i orden.

Dette udgangspunkt, hvorefter det er kreditoplysningsbureauet, der er

ansvarligt, må imidlertid fraviges, når det drejer sig om registrering

foretaget på baggrund af en offentlig myndigheds videregivelse af oplysninger

om gæld.

Baggrunden herfor er, at kreditoplysningsbureauet, såfremt bureauet

overfor Registertilsynet skulle dokumentere registreringens rigtighed m.v., i

givet fald efter omstændighederne måtte have adgang til nærmere oplysninger

om gældsforholdets karakter, herunder oplysninger, der tillige kunne afsløre

oplysninger om eksempelvis væsentlige sociale problemer m.v. Dette stemmer

ikke med det, der er hensigten med den foreslåede ordning, jf. også den

foreslåede § 20 a, stk. 2.

Derfor forudsættes det, at en klage til Registertilsynet over en offentlig

myndigheds videregivelse af oplysninger om gæld til et kreditoplysningsbureau

i videst muligt omfang behandles som en sag mellem Registertilsynet og den

myndighed, som har videregivet oplysningerne.

Dette er imidlertid ikke til hinder for, at klagesagen resulterer i, at

Registertilsynet meddeler bureauet pålæg om at slette den pågældende

oplysning, eller - i tilfælde af gentagne overtrædelser af reglerne fra

myndighedens side - pålæg om at ophøre med at benytte den pågældende

myndighed som abonnent.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvilke kreditoplysningsbureauer det

offentlige skal benytte sig af i forbindelse med en udnyttelse af de

muligheder, der tilvejebringes med de foreslåede regler, forudsættes det, at

der bliver tale om en samlet ordning i givet fald i form af en central

udbudsforretning i overenstemmelse med de herom gældende regler.

Det er ikke muligt præcist at angive tidsrammen for gennemførelse af en

sådan udbudsforretning. Det foreslås derfor, at finansministeren bemyndiges

til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden, når de fornødne aftaler

er indgået.

4. Internationale regler

Der findes en række internationale regelsæt om databeskyttelse, herunder

Europarådets konvention nr. 108 af 28. januar 1981 om beskyttelse af det

enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af

personoplysninger og Europarådets rekommandation nr. R (91) 10 om offentlige

myndigheders videregivelse af personoplysninger til tredjepersoner.

Bestemmelserne i disse regelsæt, der i vidt omfang har karakter af

rammebestemmelser, er ikke til hinder for de foreslåede ændringer i lov om

offentlige myndigheders registre.

Endvidere skal nævnes, at der i 1992 blev fremlagt et revideret forslag

til Rådets direktiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Formålet med dette direktivforslag er at sikre et ensartet og højt

beskyttelsesniveau i hele EU med henblik på at sikre den fri udveksling af

personoplysninger i det indre marked.

Der er heller ikke i dette direktivforslag, der fortsat er under

behandling, bestemmelser, der i sig selv vil være til hinder for de

foreslåede ændringer i registerlovgivningen.

Ad pkt. c) Stramning af reglerne for afregning, sikkerhedsstillelse og

for registrering som indeholdelsespligtig for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og

moms (tre-trins-modellen)

På baggrund af erfaringerne i forbindelse med den i 1991 vedtagne lov om

nægtelse og fratagelse af autorisationer inden for en række erhvervsområder

foreslås nu en model, hvorefter misbrug af pligten til at opkræve A-skat,

arbejdsmarkedsbidrag og moms for det offentlige sanktioneres efter en

gradueret skala indeholdende 3 led.

Den foreslåede model skal i varierende omfang gælde for såvel igangværende

virksomheder, d.v.s. registrerede virksomheder, som for nye virksomheder, der

anmeldes til registrering.

Første led indebærer, at de statslige told- og skattemyndigheder kan

kræve, at virksomheden afregner A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med en

forkortet frist i forhold til den normalt gældende.

Andet led indebærer, at virksomheder kan pålægges at stille sikkerhed for

tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, når virksomheden efter at

være sat på forkortet afregning fortsat ikke afregner til tiden. Nystartede

virksomheder kan også umiddelbart i stedet for forkortet afregning pålægges

at stille sikkerhed, når et pålæg om forkortet afregning ikke kan anses som

tilstrækkeligt til at sikre, at A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms vil

blive afregnet rettidigt.

Tredje led indebærer, at nye virksomheder, der anmelder sig til

registrering, og som ikke stiller en krævet sikkerhed, nægtes registrering

som indeholdelses- og momspligtig. Igangværende, d.v.s. registrerede

virksomheder, der ikke stiller en krævet sikkerhed, kan efter forslaget ikke

fratages registreringen, men i stedet vil told- og skattemyndighederne i

disse tilfælde overveje konkursbegæring.

Med den foreslåede models første led gennemføres en harmonisering af

momslovens, kildeskattelovens og lov om arbejdsmarkedsfondes bestemmelser om

at sætte virksomheder, der er i restance, på forkortet afregning. Dette

indebærer en ændring af de gældende kriterier for at anvende forkortet

afregning i alle tre love. Der er ved den foreslåede harmonisering taget

udgangspunkt i momslovens standardiserede regler for at sætte virksomheder på

forkortet afregning.

I momsloven blev der pr. 1. januar 1993 gennemført en stramning af

reglerne for afregning af moms for dårlige momsbetalere. Ændringen indebar en

standardisering af kriterierne for, at virksomheder i restance blev overført

til forkortet afregning gennem fastsættelse af kortere afgiftsperioder og

kortere angivelses- og indbetalingsfrister.

Efter forslaget vil igangværende virksomheder som udgangspunkt blive sat

på forkortet afregning, når de to gange indenfor en 12-måneders-periode ikke

indbetaler A-skat, arbejdsmarkedsbidrag eller moms rettidigt, eller hvis de i

øvrigt er i restance med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms eller tilsvar

vedrørende andre registreringsforhold indenfor skatte- og afgiftsområdet, og

den samlede restance overstiger 25.000 kr. Virksomhederne skal yderligere

sidde en skriftlig advarsel overhørig.

Efter de gældende regler i momsloven skal virksomheden 2 gange indenfor 12

måneder komme i restance i mere end 3 uger med et beløb på over 50.000 kr.,

hvis de yderligere har siddet en skriftlig advarsel overhørig. Også efter de

gældende regler kan virksomheder sættes på forkortet afregning efter

momsloven, hvis der er restancer vedrørende andre registreringsforhold, men

det sker efter konkret afgørelse og ikke efter den standardiserede procedure.

Den foreslåede ændring indebærer derfor som udgangspunkt en stramning af

de gældende regler i momsloven, navnlig fordi virksomheder vil blive pålagt

forkortet afregning, hvis de har været i restance 2 gange inden for det

sidste år uanset restancens størrelse. På den anden side er

dispensationsmulighederne efter den gældende momslov meget begrænsede, idet

de statslige told- og skattemyndigheder kun under ganske særlige

omstændigheder kan fritage en virksomhed for forkortet afregning, hvis der er

aftalt en betalingsordning med virksomheden. Denne dispensationsmulighed

foreslås udvidet, således at de statslige told- og skattemyndigheder også i

andre tilfælde, hvor der efter et konkret skøn ikke er behov for at sætte

virksomheden på forkortet afregning, kan undlade dette.

Virksomheder vil - som hidtil i momsloven - kunne afværge et pålæg om

forkortet afregning ved at stille sikkerhed.

De gældende regler i momsloven om forkortet afregning for virksomheder,

der er under likvidation m.v., foreslås ophævet, da disse situationer vil

være omfattet af de foreslåede standardiserede regler om forkortet afregning.

Efter forslaget indføres der tilsvarende regler for forkortet

afregningsperiode m.v. i kildeskatteloven og lov om arbejdsmarkedsfonde. Da

opkrævning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag sker under eet, er

bestemmelserne udformet således, at eventuel kreditbegrænsning vil ske

samtidig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Efter de gældende regler i kildeskatteloven og lov om arbejdsmarkedsfonde

kan en virksomhed pålægges forkortet afregning m.v., når virksomheden har

udvist uorden eller forsømmelighed med indeholdelse og afregning af A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag, eller virksomheden er i restance vedrørende andre

registreringsforhold.

Som noget nyt vil der efter forslaget også være adgang til at kræve

forkortet afregningsperiode m.v. for nye virksomheder, der anmeldes til

registrering vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Efter de gældende regler har der kun i momsloven i et vist omfang været

adgang til at kræve forkortet afregningsperiode m.v. for nye virksomheder

efter et konkret skøn.

Efter forslaget kan nye virksomheder sættes på forkortet afregning, når de

personer, der står bag virksomheden, har haft væsentlig indflydelse på en

anden virksomhed, der tidligere har været i restance med indbetaling af

A-skat, arbejdsmarkedsbidrag eller moms eller vedrørende andre

registreringsforhold. Som personer, der står bag virksomheden, anses foruden

ejeren også de personer, der er knyttet til ejeren ved ægteskab, slægtsskab i

op- eller nedstigende linie, eller som på anden måde står den pågældende

særligt nær, f.eks. en samlever eller registreret partner. Som personer, der

står bag virksomheden, anses tillige bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af

direktionen. Der vil efter bestemmelsen kun blive stillet krav om forkortet

afregning, når der er grund til at antage, at der også i den nye virksomhed

vil opstå problemer med rettidig indbetaling. Det må således forventes, at

adgangen til at stille krav om forkortet afregning overfor nye virksomheder

kun i begrænset omfang vil blive benyttet.

Andet led i den foreslåede model indebærer, at der kan stilles krav om

sikkerhed både overfor igangværende virksomheder og overfor nye virksomheder.

For igangværende virksomheder skal dette kunne ske, når virksomheden ikke

overholder et pålæg om forkortet afregning. Sikkerhed skal stilles for et

beløb, der svarer til de nuværende restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag

og moms med tillæg af det forventede tilsvar heraf indenfor en

3-måneders-periode.

Der vil efter bestemmelsen kun blive stillet krav om sikkerhed, når der er

grund til at antage, at den fortsatte tilsidesættelse af kravet om forkortet

afregning indebærer en risiko for tab. Det er hensigten, at bestemmelsen vil

blive administreret på den måde, at der som udgangspunkt kun vil blive

stillet krav om sikkerhed, når alternativet ellers ville være indgivelse af

konkursbegæring mod virksomheden. Det er derfor også hensigten, at det i den

situation meddeles virksomheden, at undladelse af at efterkomme kravet om

sikkerhedsstillelse kan indebære, at der indgives konkursbegæring mod

virksomheden. Sikkerhedsstillelsen kan således i disse tilfælde afhjælpe en

truende konkurs, i det omfang der ikke er risiko for, at sikkerhedsstillelsen

bliver omstødelig i tilfælde af, at en anden kreditor indgiver

konkursbegæring. Det bemærkes dog, at told- og skattemyndighederne altid vil

kunne indgive konkursbegæring, når betingelserne i konkursloven herfor er

opfyldt. Det er således ikke en betingelse, at virksomheden forudgående har

været sat på forkortet afregning eller er afkrævet sikkerhed.

Efter forslaget kan der også stilles krav om sikkerhedsstillelse overfor

nye virksomheder, der anmeldes til registrering. Sikkerhed vil kunne kræves i

de situationer, hvor de personer, der står bag virksomheden, tidligere har

haft væsentlig indflydelse på en anden virksomhed, der er gået konkurs eller

er blevet insolvent, hvorved told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt

sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et tab på mere end

50.000 kr.

Som tredje led i modellen foreslås det, at nye virksomheder nægtes

registrering, når virksomheden ikke stiller en krævet sikkerhed.

Sikkerhedsstillelsen er således i disse tilfælde en betingelse for, at

virksomheden kan blive registreret. Uden registrering vil mulighederne for at

drive virksomhed være stærkt begrænsede.

Der skal dog efter forslaget kun stilles sikkerhed i de tilfælde, hvor der

efter et konkret skøn vurderes at være en nærliggende risiko for, at krav om

forkortet afregning ikke vil være tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke

opstår restancer i den nye virksomhed. Det er hensigten at administrere

bestemmelsen således, at den kun vil blive brugt i de situationer, hvor der

vurderes at være en betydelig risiko for nye tab, f.eks. fordi der er tale om

virksomheder uden personligt gældsansvar og med utilstrækkeligt

kapitalgrundlag. Det må forventes, at denne mulighed for at stille krav om

sikkerhed først og fremmest vil have en præventiv virkning og i praksis kun

vil blive brugt i meget begrænset omfang. Formålet med denne del af forslaget

er således at forhindre, at de samme personer, dvs.

»konkursryttere« o. lign., gang på gang starter virksomheder op

uden at afregne moms og skat til told- og skattemyndighederne.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at der skal foretages ændringer i de

eksisterende edb-systemer. Da der i forvejen arbejdes på store

edb-udviklingsopgaver, som skal sættes i produktion indenfor det næste halve

år, kan edb-løsningen af den foreslåede model mest hensigtsmæssigt først

påbegyndes i begyndelsen af 1995. På denne baggrund foreslås det, at denne

del af bestemmelserne i lovforslaget først træder i kraft den 1. juli 1995.

Høring

Forslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos

Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, København og Frederiksberg

kommuner, Finansrådet, Dansk Industri, Det Danske Handelskammer,

Håndværksrådet, Byggeriets Firkant, Byggefagenes Kooperative

Landssammenslutning og Boligselskabernes Landsforening.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at indbringe et merprovenu på 300 mill. kr. i form af

inddrevne restancer, ligesom forslaget vil have en forebyggende effekt på

forekomsten af nye restancer.

For 1995 skønnes lovforslaget for Told*Skat at ville medføre

engangsudgifter til edb-udvikling og information på 4 mill. kr.

De årlige driftsudgifter for Told*Skat skønnes at ville udgøre 1 mill. kr.

samt et årsværksforbrug på 15, hvilke udgifter afholdes indenfor Told*Skat's

bevillinger.

Registertilsynet skønner, at arbejdsbyrden for så vidt angår

kreditoplysningsbureauer på det offentlige område tilnærmelsesvis vil svare

til det private område, og at det derfor med virkning fra lovforslagets

ikrafttræden vil være nødvendigt at øge Registertilsynets bevilling til løn

og drift til dækning af omkostningerne ved ansættelse af tre juridiske

sagsbehandlere, svarende til merudgifter på ca. 1,0 mio. kr. årligt.

Endelig vil en vedtagelse af lovforslaget medføre udgifter i forbindelse

med etablering af en aftale med et kreditoplysningsbureau. Udgifterne hertil

kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om begrænsning af skyldnerens muligheder for at deltage i

offentlige udbudsforretninger vil indebære, at det - alt andet lige - vil

blive lettere for de virksomheder, der ikke har gæld til det offentlige, at

opnå ordrer fra de offentlige udbydere. Disse virksomheder vil derfor kunne

få forbedret deres omsætning, hvilket imødekommer ønsket om, at virksomheder

ikke skal kunne opnå en konkurrencemæssig fordel ved at opbygge en betydelig

gæld til det offentlige.

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at nogle af de virksomheder, der

herved afskæres fra at deltage i offentlige udbudsforretninger, mister et

sådant forretningsgrundlag og dermed får sådanne indtjeningsmæssige

problemer, at de må ophøre.

Det er ikke muligt nærmere at skønne over størrelsen af ændringerne i

virksomhedernes omsætning og likviditet. Totalt set skønnes lovforslaget dog

ikke at indebære nævneværdige ændringer i virksomhedernes samlede omsætning.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Notifikation

Lovforslaget skal notificeres for Europa-kommissionen for så vidt angår

bestemmelserne om begrænsning af skyldneres adgang til deltagelse i

offentlige udbudsforretninger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Offentlige udbudsforretninger

Til § 1

Til stk. 1

Det foreslås, at ordregivere ved udbud får pligt til at afkræve oplysning

om, i hvilket omfang tilbudsgiveren har gæld til det offentlige.

Den gæld, der skal gives oplysning om, skal være restancer i form af

ubetalte, forfaldne skatter, afgifter og bidrag til sociale

sikringsordninger.

En erhvervsdrivendes ikke-afregnede mellemværende med det offentlige,

f.eks. løbende momsangivelser, hvor fristen for angivelse og indbetaling ikke

er overskredet, skal der således ikke oplyses om.

Til stk. 2

Reglen indebærer, at en ordregiver, der har anvendt udbudsformen, ikke må

antage et bud fra en tilbudsgiver, hvis denne ikke har afgivet den krævede

gældserklæring.

Hensynet til effektiviteten i inddrivelsen af offentlige restancer er

baggrunden for den foreslåede ordning med obligatorisk afvisning af tilbud

fra tilbudsgivere med en ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der

overstiger 100.000 kr.

Da der kan være tilfælde, hvor det eneste tilbud, der opfylder

udbudsbetingelserne, afgives af en tilbudsgiver med gæld af et sådant omfang,

eller hvor samtlige tilbudsgivere, der opfylder udbudsbetingelserne, har gæld

til det offentlige af den størrelse, er det nødvendigt at åbne adgang for, at

ordregiver i disse tilfælde må antage et tilbud fra en tilbudsgiver, der har

en gæld på over 100.000 kr. til det offentlige.

Et tilbud fra en tilbudsgiver, der har en gæld på over 100.000 kr. til det

offentlige, skal ligeledes kunne antages, såfremt tilbudsgiveren stiller

sikkerhed for betaling af den del af gælden, der overstiger 100.000 kr.

Når ordregiveren anvender kvalifikationsproceduren ved udbud, må det anses

for bedst stemmende med direktiverne, at de ansøgere, som har anmodet om at

deltage, og hvis bud ikke vil kunne antages på grund af ubetalt, forfalden

gæld til det offentlige, ikke opfordres til at afgive bud. Hvis alle ansøgere

har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, er dette ikke til hinder for,

at disse kan opfordres til at afgive bud.

Til stk. 3

Det foreslås endvidere, at man giver de offentlige ordregivere en mulighed

for, men ikke nogen pligt til, at afvise tilbudsgivere, der er i restance med

skyldige skatter m.v. og uanset størrelsen af gælden til det offentlige.

Der er ved den foreslåede fakultative afvisningsadgang for skyldnere med

gæld under 100.000 kr. lagt vægt på en varetagelse af lovens

inddrivelsesformål på en måde, der samtidig tilgodeser hensynet til det

offentliges indkøbsdispositioner. Endvidere er der taget hensyn til, at der i

EU-direktiverne ikke er fastsat nogen minimumsgrænse for, hvor stor gælden

til det offentlige skal være for, at udelukkelsesreglerne kan anvendes.

Denne frivillige udelukkelsesadgang vil imidlertid kunne indebære en

risiko for diskrimination mellem tilbudsgivere. Udelukker en ordregiver en

tilbudsgiver med henvisning til, at tilbudsgiveren er i restance med f.eks.

skatter, og ordregiveren derefter vælger et tilbud fra en anden ordregiver,

der ligeledes skylder det offentlige skat, vil dette antagelig udgøre en

overtrædelse af Traktatens og udbudsdirektivernes ligebehandlingsprincip - i

hvert fald, hvis de to tilbudsgivere har restancer af nogenlunde ens omfang.

Dette gælder både, hvor der er tale om to danske tilbudsgivere, og i ikke

mindre grad, hvis den første tilbudsgiver, der udelukkes, er udenlandsk, og

der vælges en dansk tilbudsgiver. Såfremt der er behov herfor, vil der blive

udarbejdet en vejledning, som udsendes til samtlige berørte ordregivere, med

henblik på at undgå klager over diskrimination.

Til § 2

Til stk. 1

Bestemmelsen angiver, hvad man i § 1 forstår ved udtrykket

»ordregiver«.

Ordregivere er herefter alle dele af den offentlige forvaltning som

defineret i forvaltningslovens kapitel 1 samt almennyttige boligselskaber

m.v.

Loven omfatter derved alle forvaltningsmyndigheder, såvel statslige,

amtskommunale som kommunale, og både almindelige forvaltningsmyndigheder,

særlige nævn eller råd, myndigheder, hvis virksomhed udelukkende er af

rådgivende karakter og midlertidige udvalg, kommissioner m.v. samt

sammenslutninger af sådanne myndigheder. Selvejende institutioner og

foreninger, der udøver offentlig virksomhed af omfattende karakter og derved

er undergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol og eventuelt

modtager offentlige driftstilskud, vil ligeledes falde ind under begrebet den

offentlige forvaltning, eksempelvis selvejende institutioner, der udfører

opgaver efter bistandsloven på grundlag af standardoverenskomster med

kommuner og amtskommuner. Endvidere vil også kommunale fællesskaber, jf. § 60

i den kommunale styrelseslov, være omfattet af loven.

Endvidere foreslås det, at de dele af det offentligt støttede byggeri, som

er underlagt offentligt tilsyn, omfattes.

Til stk. 2

Bestemmelsen definerer, hvad der forstås ved gæld til det offentlige.

Af hensyn til effektiviteten af den foreslåede regel foreslås det at

medtage de offentlige krav, der typisk vil kunne opstå i forbindelse med

virksomhedsudøvelse, og som er nævnt i direktiverne: Skatter, afgifter og

bidrag til sociale sikringsordninger. Dette er de i praksis mest betydende

gældsforhold, der udspringer af erhvervsudøvelsen.

Anden gæld til det offentlige, som f.eks. er opstået ved en virksomheds

uberettigede modtagelse af løntilskud eller ydelser i henhold til

erhvervsfremmeordninger, falder derimod uden for bestemmelsen. Tilsvarende

falder restancer, der har sammenhæng med den erhvervsdrivendes personlige

forhold som f.eks. skyldige børnepenge uden for bestemmelsen.

Reglen gælder såvel for den gæld, som en tilbudsgiver har til offentlige

myndigheder i Danmark, som for den gæld ordregiveren har til offentlige

myndigheder i det land, hvor tilbudsgiveren er etableret.

Til § 3

Bestemmelsen indeholder hjemmel til at straffe tilbudsgivere, der afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger i den krævede erklæring om restancer

til det offentlige. Endvidere kan man straffe ordregivere, der ikke

overholder forpligtelserne til dels at afkræve en tilbudsgiver denne

erklæring, dels at afvise tilbud, hvor der foreligger restancer på mere end

100.000 kr.

Bestemmelsen giver på sædvanlig måde mulighed for at pålægge selskaber som

sådanne samt staten, kommuner og kommunale fællesskaber bødeansvar for

overtrædelser af loven.

Indberetning af skyldnere til private kreditoplysningsbureauer

Til § 4

Til nr. 1

Efter § 1 i lov om offentlige myndigheders registre gælder loven i dag for

edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder

personoplysninger.

Der vil imidlertid i vidt omfang også være behov for at videregive

oplysninger om erhvervsvirksomheders gæld til det offentlige fra offentlige

myndigheders edb-registre. Det foreslås derfor at udvide lovens

anvendelsesområde med hensyn til videregivelse af oplysninger om gæld.

I lovens § 4 foreslås derfor indsat et nyt stk. 4, hvorefter lovens

kapitel 5 a også gælder for edb-registre, der føres for den offentlige

forvaltning, og som indeholder oplysninger om virksomheder m.v.

Udtrykket »virksomheder m.v.« omfatter alle former for

erhvervsvirksomheder, erhvervsdrivende institutioner, foreninger og lignende,

uanset om der er tale om en juridisk person eller ej.

Til nr. 2

En systematisk videregivelse af de omhandlede oplysninger fra offentlige

myndigheder til kreditoplysningsbureauer vil ikke umiddelbart kunne ske inden

for rammerne af reglerne i kapitel 5 i lov om offentlige myndigheders

registre (videregivelse til private). Der foreslås derfor indsat et nyt

kapitel om videregivelse til kreditoplysningsbureauer i lov om offentlige

myndigheders registre.

I det følgende omtales de enkelte bestemmelser i det foreslåede kapitel 5

a.

Til § 20 a

Efter denne bestemmelse skal offentlige myndigheder kunne videregive

oplysninger om gæld til kreditoplysningsbureauer, som er omfattet af kapitel

3 i lov om private registre m.v. Reglerne om kreditoplysningsbureauer,

herunder kravet om anmeldelse til Registertilsynet, er omtalt under punkt

2.1. i de almindelige bemærkninger.

Omfattet af udtrykket »oplysninger om gæld« er edb-registrerede

oplysninger om skyldnerens identitet (eksempelsvis navn, adresse, SE-nummer

og telefonnummer samt fødselsdato og år) og gældens størrelse. Det er disse

oplysninger og oplysninger om kreditors identitet, som kan videregives. Der

skal derimod ikke kunne videregives oplysninger om gældens art, f.eks. om

gælden udspringer af et krav efter sociallovgivningen.

Ved »gæld« forstås en gæld, der udspringer af et konkret

retsforhold, der vedrører en bestemt form for ydelse, betaling m.v.

Således vil manglende betaling af en løbende ydelse - som f.eks.

daginstitutionsbetaling - udgøre en samlet gæld i forslagets forstand, uanset

at gælden f.eks. vedrører betaling for mere end et barn og i flere perioder.

På tilsvarende måde vil skatte- og afgiftskrav skulle ses under eet, for

så vidt der er tale om samme inddrivelsesmyndighed, uanset om kravene

udspringer fra forskellige indtægter, dispositioner m.v. og/eller er påløbet

i forskellige tidsrum.

Der er ikke noget til hinder for, at der videregives oplysninger om flere

krav, i det omfang kravene hver for sig opfylder betingelserne for

videregivelse herunder beløbsgrænsen.

Efter bestemmelsens stk. 2 må der ikke til kreditoplysningsbureauer

videregives oplysninger som nævnt i lovens § 9, stk. 2, dvs. oplysninger om

enkeltpersoners rent private forhold. Uanset at den omhandlede videregivelse

som udgangspunkt ikke vil indebære en videregivelse af oplysninger af denne

karakter, er det fundet hensigtsmæssigt udtrykkeligt at medtage en

bestemmelse herom.

Baggrunden herfor er, at de pågældende oplysninger efter § 9, stk. 2, i

den private registerlov ikke må registreres af kreditoplysningsbureauer.

Bestemmelsen er således først og fremmest medtaget for at skabe sammenhæng

med bestemmelserne i den private registerlov.

Den omstændighed, at en offentlig myndighed til en videre kreds

videregiver fortrolige oplysninger, kan efter omstændighederne bevirke, at

oplysningerne mister deres fortrolige karakter (bliver offentligt

tilgængelige), hvilket ligeledes kan få indflydelse på afgørelsen af

spørgsmål om aktindsigt.

Det er fundet uheldigt, såfremt en myndigheds videregivelse af oplysninger

fra edb-registre efter bestemmelserne i forslaget skulle medføre en videre

adgang til for enhver at kræve aktindsigt i dokumenter indeholdende de

pågældende oplysninger. Hertil kommer, at der med en videregivelse efter

forslagets bestemmelser er tale om en videregivelse til en lukket kreds

bestående af kreditoplysningsbureauet og dets abonnenter, i det omfang disse

forespørger på den pågældende person. Abonnenterne er kontraktsligt

forpligtet til at hemmeligholde de modtagne oplysninger.

Det er derfor fundet hensigtsmæssigt og rimeligt at foreslå en bestemmelse

i forslagets § 20 a, stk. 3, hvor det udtrykkeligt fastslås, at fortrolige

oplysninger videregivet efter reglerne i det foreslåede kapitel 5 a ikke

bliver offentligt tilgængelige i øvrigt. Oplysningerne mister således ikke af

den grund deres fortrolige karakter, ligesom videregivelsen ikke har

betydning for afgørelsen af spørgsmål om aktindsigt med hensyn til de

pågældende oplysninger.

Til § 20 b

I bestemmelsen er indeholdt de nærmere betingelser for, hvornår en

myndighed må videregive oplysninger om gæld til et kreditoplysningsbureau.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den enkelte minister og eventuelt den

enkelte myndighed efter de foreslåede regler herom fastsætter yderligere

eller skærpede betingelser for videregivelsen. Bestemmelsen har således

karakter af en minimumsregel.

Efter bestemmelsen kan der for det første ske videregivelse, hvis det

følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Det er fundet

hensigtsmæssigt udtrykkeligt at omtale denne videregivelsesmulighed, der

først og fremmest vil få betydning indenfor områder, hvor der hovedsageligt

er tale om fordringer, der ikke opfylder beløbsgrænsen på 25.000 kr., men

hvor man uanset dette finder, at der skal være mulighed for at benytte

kreditoplysningsbureauer. Det bemærkes, at forslagets øvrige bestemmelser

tillige finder anvendelse for så vidt angår videregivelse efter sådanne

særligt fastsatte bestemmelser, i det omfang andet ikke er bestemt.

Det er oplyst, at Kulturministeriet i medfør af § 61, § 62 og § 76, stk.

1, nr. 5, i lov nr. 1065 af 23. december 1992 om radio og fjernsynsvirksomhed

har udstedt en bekendtgørelse nr. 1025 af 15. december 1993 om radio-og

fjernsynsafgift. Efter § 8, stk. 5, i denne bekendtgørelse kan Danmarks Radio

til kreditoplysningsbureauer videregive oplysninger om licensbetalere, der

står i restance til Danmarks Radio, når gældsforpligtelsen fremgår af en

kendelse, eller der er sket en tilførsel til fogedbogen eller lignende om

gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med afgivelse af

insolvenserklæring.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 6 og § 7, der indeholder

forslag til ændring af henholdsvis lov om DSB og lov om hovedstadsområdets

kollektive persontrafik.

Herudover kan der efter bestemmelsen som noget nyt ske videregivelse af

oplysninger om gæld til kreditoplysningsbureauer, hvis gælden er forfalden og

overstiger 25.000 kr., og gælden ikke er omfattet af en overholdt aftale om

henstand eller afdragsvis betaling. Endelig skal en af de i stk. 2 nævnte

betingelser tillige være opfyldt.

Med hensyn til beløbsgrænsen på 25.000 kr. er det - henset til, at der

sædvanligvis ikke ligger det samme element af en frivillig disposition til

grund for en opstået gæld til det offentlige og for at begrænse omfanget af

videregivelse af oplysninger om bagatelagtig gæld - fundet rimeligt at

fastsætte en minimumsgrænse for kravets størrelse, der ligger noget højere

end den, der gælder for private kreditorers vedkommende.

Den samlede gæld, der på videregivelsestidspunktet skal udgøre eller

overstige 25.000 kr., består af en hovedfordring med tillæg af eventuelle

renter og gebyrer m.v.

Det vil ikke være muligt at kumulere en række mindre selvstændige krav med

henblik på at opfylde beløbsgrænsen på 25.000 kr., jf. dog det ovenfor

anførte vedrørende bl.a. løbende betalingsforhold.

Det er også en betingelse for videregivelse, at gælden er forfalden.

Forfaldstiden er det tidspunkt, på hvilket fordringshaveren kan kræve

betaling.

Hvis der er bevilget henstand eller indgået en aftale om afdragsvis

betaling, og denne aftale overholdes, kan videregivelse af oplysninger om

gælden ikke ske. Denne begrænsning er i overensstemmelse med lovforslagets

formål, nemlig at tilskynde til betaling af gælden, herunder afdragsvis

betaling af gælden. Derimod forhindrer den omstændighed, at forhandlinger om

en afdragsaftale er indledt inden videregivelsen, ikke, at oplysninger om

gælden kan videregives. I sådanne tilfælde, særligt hvor myndigheden skønner,

at aftalen vil kunne indgås inden for kort tid, vil det dog ofte være

hensigtsmæssigt at udskyde beslutningen om at videregive de pågældende

oplysninger.

Den omstændighed, at skyldneren inden videregivelsen af oplysningerne har

indgivet klage over kravets eksistens eller størrelse, er ikke til hinder for

videregivelsen, i det omfang kravet er eksigibelt, dvs. at kravet umiddelbart

kan tvangsfuldbyrdes. Medmindre klagen er åbenbart grundløs, vil det dog

oftest være hensigtsmæssigt at udskyde beslutningen om at videregive

oplysningerne, indtil klagesagen er behandlet og afgørelsen meddelt

skyldneren.

Med hensyn til den i stk. 2 indeholdte betingelse vedrørende

udpantningsret, er det fundet rimeligt at bestemme, at der udover den

omstændighed, at gælden kan inddrives ved udpantning, tillige skal være

fremsendt 2 rykkere til skyldneren. En lang række offentlige krav - herunder

skatter og afgifter m.v. - er tillagt udpantningsret.

Med hensyn til betingelsen om, at der skal være foretaget eller forsøgt

foretaget udlæg, er det en forudsætning, at skyldneren har været til stede

under udlægsforretningen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at

inddrivelsesmyndigheden har tilsagt skyldneren til en udlægsforretning, hvis

skyldneren ikke er mødt op, eller at skyldneren ikke er truffet hjemme ved en

udgående forretning.

Hvis kravet ikke er tillagt udpantningsret, vil videregivelse til private

kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gælden kun kunne ske, hvis kravet

er fastslået ved dom eller hvis skyldneren, efter at kravet er forfaldent,

skriftligt har erkendt den forfaldne gæld.

Til § 20 c

Bestemmelsen om, at skyldneren skal varsles i form af en skriftlig

meddelelse om den påtænkte videregivelse mindst 4 uger, før videregivelsen

foretages, foreslås af 2 grunde. For det første vil et sådant varsel give

skyldneren mulighed for at rette henvendelse til myndigheden med henblik på

at opklare eventuelle misforståelser. For det andet vil varslet give

skyldneren mulighed for at undgå videregivelsen ved at betale gælden, opnå

henstand eller indgå en aftale om afdragsvis betaling af gælden.

Den skriftlige meddelelse, som først kan afgives, når betingelserne for

videregivelse i forslagets § 20 b er opfyldt, skal efter bestemmelsens stk. 2

indeholde oplysning om, hvilke oplysninger der vil blive videregivet, til

hvilket kreditoplysningsbureau oplysningerne vil blive videregivet, og

hvornår videregivelse vil finde sted (normalt 4 uger efter). Meddelelsen skal

endvidere indeholde oplysning om, at videregivelse ikke vil ske, hvis

betaling af gælden sker inden videregivelsen, eller hvis der indrømmes

henstand eller indgås og overholdes en aftale om afdragsvis betaling.

Når der er gået 4 uger fra meddelelsens afgivelse, kan videregivelse ske,

medmindre gælden er betalt, eller der er bevilget henstand eller indgået en

aftale om afdragsvis betaling. Hvis videregivelse undlades, fordi der på

dette stadium indgås en aftale om afdragsvis betaling, skal der ikke -

såfremt denne aftale ikke overholdes - ske meddelelse på ny efter forslagets

§ 20 c.

Hvis myndigheden efter udløbet af 4 ugers-fristen ikke i øvrigt uden

ugrundet ophold videregiver de pågældende oplysninger til

kreditoplysningsbureauet, og det ikke skyldes skyldnerens forhold, skal der

gives meddelelse på ny, såfremt myndigheden nu ønsker at foretage

videregivelsen.

Det bemærkes, at en myndigheds beslutning om videregivelse af oplysninger

om gæld til et kreditoplysningsbureau ikke er at betragte som en afgørelse i

forvaltningslovens forstand.

Til § 20 d

Det foreslås, at vedkommende minister efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet skal kunne fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved

videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det

offentlige.

Reglerne kan f.eks. gå ud på, at oplysninger om visse gældsforhold ikke må

videregives. Fastsættelse af sådanne regler forudsættes navnlig at ske med

hensyn til krav, der udspringer af bøder, der er pålagt virksomheder m.v.,

idet allerede oplysninger om kreditormyndighedens identitet vil indebære en

afsløring af, at de pågældende har begået et strafbart forhold. For så vidt

angår privatpersoner bemærkes, at det allerede følger af forslagets § 20 a,

stk. 2, at oplysninger om sådanne krav ikke må videregives.

Reglerne kan også ud på, at der skal iagttages visse yderligere eller

skærpede betingelser end nævnt i den foreslåede § 20 b. Der kan eksempelvis

fastsættes en højere beløbsgrænse for videregivelse af oplysninger om visse

former for gæld. Der kan også fastsættes regler om, at sidste betalingsfrist

skal være overskredet i en vis periode, eller at udpantning skal være forsøgt

og indsigelsesfristen udløbet, inden meddelelse efter den foreslåede § 20 c

kan afgives. Der kan også fastsættes regler om, at der skal gælde en længere

varselsfrist end de 4 uger, som gælder efter den foreslåede § 20 c.

Udover de regler, der skal fastsættes efter denne bestemmelse, skal en

myndigheds udnyttelse af adgangen til at videregive oplysninger om gæld fra

edb-registre også afspejle sig i de eventuelle forskrifter, der er fastsat i

henhold til lov om offentlige myndigheders registre. Sådanne forskrifter og

ændringer heraf skal efter de almindelige regler fremsendes til

Registertilsynet og vil være tilgængelige for offentligheden ved henvendelse

såvel til myndigheden som til Registertilsynet.

Den enkelte opkrævningsmyndighed kan således tillige i forbindelse med

fastsættelse/ændring af forskrifter for de registre, hvorfra der bliver tale

om at videregive oplysninger, detailregulere videregivelsesadgangen.

Mere generelt skal myndigheder i øvrigt under udøvelsen af deres

virksomhed iagttage den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning,

hvilket vil sige, at en myndighed skal behandle lige tilfælde ens - eller

udtrykt på en anden måde - en myndighed skal sagligt kunne begrunde en

eventuel forskelsbehandling af borgerne.

Denne lighedsgrundsætning vil også skulle iagttages af myndighederne i

forbindelse med videregivelse af oplysninger om gæld til

kreditoplysningsbureauer.

Lighedsgrundsætningen er imidlertid ikke til hinder for, at der fastsættes

og følges forskellige regler fra eet myndighedsområde til et andet afhængig

af de pågældende myndigheders virksomhed.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat

et nyt stk. 4 i lovens § 1.

Til § 5

Langt størstedelen af den videregivelse af oplysninger, der finder sted

fra kreditoplysningsbureauer, sker i form af summariske kreditoplysninger.

Summariske kreditoplysninger fungerer i praksis som en advarsel til

modtageren af oplysningerne om at undlade at indlade sig i sædvanlige

forretningsforhold med den registrerede.

Kreditoplysningsbureauers videregivelse af sådanne oplysninger er

reguleret i § 12, stk. 3, i lov om private registre. Efter denne bestemmelse

må summariske oplysninger om skyldforhold kun videregives, hvis oplysningerne

hidrører fra Statstidende, eller hvis oplysningerne vedrører skyldforhold til

samme kreditor på mere end 1.000 kr. og kreditor har erhvervet den

registreredes skriftlige erkendelse af en forfalden gæld, eller hvis der er

foretaget retslige skridt mod den pågældende.

Under hensyn til, at oplysninger om gæld videregivet af offentlige

myndigheder ikke i alle tilfælde kan forventes at opfylde disse kriterier, er

det fundet mest hensigtsmæssigt at foreslå bestemmelsen ændret således, at

der i opregningen af, hvilke oplysninger der kan videregives som summariske

kreditoplysninger, særligt nævnes oplysninger, som er modtaget fra en

offentlig myndighed efter bestemmelserne i det foreslåede kapitel 5 a i lov

om offentlige myndigheders registre.

Til §§ 6 og 7

Som nævnt under bemærkningerne til den under § 4 foreslåede nye § 20 b i

lov om offentlige myndigheders registre kan der ske videregivelse, hvis det

følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Denne regel vil

hovedsageligt få betydning indenfor områder, hvor der overvejende er tale om

fordringer, der ikke opfylder den ellers gældende beløbsgrænse på 25.000 kr.,

men hvor det desuagtet vil være hensigtsmæssigt at åbne adgang for

videregivelse af oplysninger til kreditoplysningsbureauer.

Det foreslås her, at der i lighed med, hvad der gælder for videregivelse

af oplysninger om gæld i form af skyldig licens til Danmarks Radio, tillige

kan videregives oplysninger, dels om gæld i form af manglende betaling til

DSB for befordring af passagerer, indskrevet bagage samt gods og køretøjer på

banestrækningerne uden for det storkøbenhavnske S-banenet (lovforslagets §

6), og dels om gæld i form af ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for

transport med S-tog i hovedstadsområdet uden gyldig billet eller kort

(lovforslagets § 7).

Der er her tale om fordringer, som antalsmæssigt er af stort omfang, men

som enkeltvis ikke opfylder den generelle beløbsgrænse på 25.000 kr., og

adgangen til videregivelse skønnes at have en betydelig effekt indenfor disse

områder.

Det foreslås, at det, som det også er tilfældet for videregivelse af

oplysninger om skyldig licens til Danmarks Radio, gøres til en forudsætning,

at gælden er retligt fastslået ved en kendelse eller på anden måde tilført

fogedbogen.

Registrering som indeholdelsespligtig for A-skat m.v.

Til § 8

Til nr. 1 og 2

Efter de gældende regler i kildeskatteloven kan der allerede i dag

fastsættes en kortere frist for indbetaling og for indgivelse af angivelse

samt pålægges den indeholdelsespligtige ændret betalingssted, når en

indeholdelsespligtig har udvist uorden eller forsømmelighed med

indeholdelserne, indbetalingen eller indgivelse af angivelserne. Tilsvarende

gælder, hvor den indeholdelsespligtige er i restance vedrørende andre

registreringsforhold.

Det foreslås, at de gældende bestemmelser i § 56, stk. 2, om forkortet

afregningsperiode m.v. ændres som led i gennemførelsen af tre-trins-modellen,

således at der sker en harmonisering af reglerne i kildeskatteloven, lov om

arbejdsmarkedsfonde og momsloven. Ændringerne indebærer en standardisering af

de nærmere kriterier for at pålægge en indeholdelsespligtig forkortet

afregningsperiode m.v.

Det bemærkes, at opkrævning og afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

i praksis sker under eet. Efter den foreslåede bestemmelse i

kildeskattelovens § 56, stk. 2, og lov om arbejdsmarkedsfonde § 13, stk. 10,

jf. det til § 9, nr. 2 anførte, vil eventuel kreditbegrænsning ske samtidig

for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Efter det foreslåede stk. 2, skal en virksomhed herefter anvende en

afregningsperiode på 14 dage eller een uge samt angive og indbetale indeholdt

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag senest den 3. hverdag efter

afregningsperiodens udløb, når virksomheden 2 gange indenfor de seneste 12

måneder ikke rettidigt har indbetalt indeholdt A-skat eller

arbejdsmarkedsbidrag, eller når virksomheden er i restance med A-skat eller

tilsvar vedrørende andre registreringforhold med et samlet beløb, der

overstiger 25.000 kr. Med andre registreringforhold forstås

registreringsforhold indenfor skatte- og afgiftsområdet.

Det er dog en betingelse for at pålægge virksomheden forkortet

indbetalingsfrist m.v., at virksomheden ikke indbetaler restancen inden 10

hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse, hvorved virksomheden

underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet

afregningsperiode m.v. Det er told- og skattemyndighederne, der efter et

konkret skøn afgør, om den forkortede afregningsperiode skal udgøre 14 dage

eller een uge.

Efter det foreslåede stk. 3 kan der dispenseres fra krav om forkortet

indbetalingsfrist m.v., når virksomheden har indgået en betalingsordning, som

virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af

virksomhedens forhold vurderes at være behov for at sætte virksomheden på

forkortet indbetalingsfrist m.v. Dette kan være tilfældet, hvor det er

indlysende, at det er udefra kommende omstændigheder, der midlertidigt

umuliggør rettidig indbetaling. Dispensationsadgangen vil navnlig også kunne

finde anvendelse, hvor virksomheden er under anmeldt betalingsstandsning og

dermed et beskikket tilsyn, eller der er åbnet forhandling om tvangsakkord,

eller virksomheden er under konkurs. I de tilfælde, hvor virksomheden

udelukkende foretager lønudbetalinger en gang om måneden, vil der kunne gives

dispensation i forhold til de forkortede afregningsperioder, dog med

bevarelse af den forkortede indbetalingsfrist.

Der kan endvidere i ganske særlige tilfælde fastsættes en kortere

indbetalingsfrist m.v., end hvad der følger af det foreslåede stk. 2. Dette

kan være tilfældet, hvor virksomheden er af ganske kortvarig karakter (f.eks.

enkeltdagsarrangementer).

Efter det foreslåede stk. 4 indføres der endvidere hjemmel til at kræve

forkortet afregningsperiode samt angivelses- og indbetalingsfrist for nye

virksomheder, der ikke allerede er registreret som indeholdelsespligtige for

A-skat.

Betingelserne for at pålægge en ny virksomhed forkortet afregningsperiode

og indbetalingsfrist er, at en ejer af virksomheden eller den person, der

reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som

fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af

bestyrelsen eller direktionen, indenfor de seneste 5 år har været ejer af

eller været medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed,

som indenfor dette tidsrum ikke rettidigt har indbetalt A-skat eller har

været i restance vedrørende andre registreringforhold.

Efter aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., betragtes en person som

værende knyttet til ejeren, når der foreligger ægteskab, slægtsskab i op-

eller nedstigende linie, eller når personen på anden måde står ejeren særlig

nær, f.eks. som samlevende eller registreret partner. Med denne del af

bestemmelsen sikres det, at »stråmands«-forhold også inddrages

under bestemmelsen.

Når den indeholdelsespligtige virksomhed er et selskab m.v., anses som

ejer også en person, der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden

(selskabet), som henregnes til hovedaktionæraktier efter personskattelovens §

19 a, stk. 2-4. Herved forstås navnlig en person, der ejer eller på noget

tidspunkt indenfor de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af

aktiekapitalen eller som råder eller i den nævnte periode har rådet over mere

end 50 pct. af stemmeværdien. Heri medregnes bl.a. aktier, der tilhører den

pågældendes nærmeste familie. Som ejer anses tillige selskaber m.v., der er

koncernforbundet med virksomheden, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

Der vil efter bestemmelsen kun blive stillet krav om forkortet afregning,

når der er grund til at antage, at virksomheden i modsat fald ikke vil

foretage rettidige indbetalinger.

Efter det foreslåede stk. 5 kan virksomheden afværge et pålæg om forkortet

afregningsperiode m.v. ved at stille sikkerhed. Med hensyn til sikkerhedens

art og størrelse henvises der til det til nr. 3 anførte vedrørende den

foreslåede bestemmelse i § 56 A. Opstår der efter sikkerhedsstillelsen nye

restancer, overføres virksomheden til forkortet afregningsperiode m.v. efter

det foreslåede stk. 2.

Efter det foreslåede stk. 6 føres virksomheden tilbage til sædvanlig

afregningsperiode og angivelses- og indbetalingsfrist, når der rettidigt er

indbetalt A-skat i en 12-måneders-periode. Det er dog en betingelse, at den

indeholdelsespligtige ikke er i restance med A-skat eller tilsvar vedrørende

andre registreringsforhold.

Kompetencen til at træffe afgørelse om forkortet afregningsperiode m.v.

foreslås formelt i loven tillagt skatteministeren, der med hjemmel i

kildeskattelovens § 89 B vil kunne - og agter - at udlægge kompetencen til de

statslige told- og skatteregioner.

En afgørelse om forkortet indbetalingsfrist m.v. vil kunne påklages til

Told- og Skattestyrelsen, men klage vil ikke have opsættende virkning.

Efter det foreslåede stk. 7, litra a, kan skatteministeren i lighed med

den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 56, stk. 2, litra a, fastsætte

særlige regler om indbetalingen, når indeholdelsespligten ophører. Den

foreslåede ændring er udelukkende af redaktionel karakter og medfører ikke

nogen ændringer i forhold til de gældende regler.

Efter stk. 7, litra b, kan skatteministeren ligeledes give særlige regler

om indbetalingen i de tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige er nægtet

registrering som følge af manglende sikkerhedsstillelse, jf. den foreslåede

bestemmelse i § 56 A, stk. 2, men hvor virksomheden dog kan foretage visse

dispositoner som led i afviklingen af virksomheden, der indebærer, at der

skal indeholdes A-skat, jf. den under nr. 5 foreslåede straffebestemmelse i §

74 A.

Efter de gældende regler skal en virksomhed tilmelde sig registrering som

indeholdelsespligtig for A-skat senest 8 dage efter, at indeholdelsespligten

er indtrådt. Efter den foreslåede bestemmelse i § 56 A, stk. 2, kan

registrering imidlertid gøres betinget af, at der stilles sikkerhed. Følgen

af, at en sådan sikkerhed ikke stilles inden en nærmere fastsat frist er, at

registrering nægtes. Fra det tidspunkt, hvor den indeholdelsespligtige

modtager meddelelse fra de statslige told- og skattemyndigheder om, at

registrering er nægtet som følge af manglende rettidig sikkerhedsstillelse,

vil det være strafbart at fortsætte den indeholdelsespligtige virksomhed, dog

med undtagelse af nødvendige afviklingsdispositioner.

Der kan således forekomme tilfælde, hvor en virksomhed i en kortere

periode er såvel berettiget som forpligtet til at opkræve og afregne A-skat

på trods af, at virksomheden er nægtet registrering.

Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges til at kunne fastsætte

særlige regler for indbetaling m.v. i disse situationer.

Det bemærkes, at det tillige vil være påkrævet at fastsætte regler for den

særlige registreringsordning, der nødvendigvis må etableres i en eventuel

afviklingsperiode.

Til nr. 3

Med den foreslåede bestemmelse i § 56 A indføres der hjemmel til at kræve

sikkerhedsstillelse af såvel igangværende som nye virksomheder.

Efter bestemmelsen i stk. 1 kan skatteministeren pålægge en igangværende

virksomhed, d.v.s. en registreret virksomhed, at stille sikkerhed for

nuværende og fremtidige krav på A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, hvis

virksomheden ikke overholder kravene om forkortet afregningsperiode m.v.

efter den foreslåede § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4. Sikkerhed skal

stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom,

idet fristen dog kan forlænges efter anmodning. En sådan anmodning bør

sædvanligvis imødekommes, hvis den indeholdelsespligtige kan godtgøre, at den

krævede sikkerhed kan stilles indenfor rimelig tid.

Sikkerhed skal stilles for et beløb, der svarer til de nuværende restancer

med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede tilsvar

heraf for en 3-måneders-periode. Sikkerheden skal stilles for en

12-måneders-periode, i hvilken der ikke må opstå nye restancer vedrørende

A-skat og andre registreringsforhold. Sikkerhedsstillelse kan alene ske i

form af børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontante indskud eller anden

betryggende sikkerhed efter told- og skattemyndighedernes bestemmelse.

Der vil efter bestemmelsen kun blive stillet krav om sikkerhed, når der er

grund til at antage, at den fortsatte tilsidesættelse af kravet om forkortet

afregning indebærer en risiko for tab. Der henvises i øvrigt til de

almindelige bemærkninger under pkt. c).

Stiller virksomheden den krævede sikkerhed, ophæves pålæg om forkortet

indbetalingsfrist m.v.

Efter stk. 2 kan der, som vilkår for at opnå registrering som

indeholdelsespligtig for A-skat, pålægges en ny virksomhed at stille

sikkerhed, når en ejer af virksomheden eller den person, der reelt driver

virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i

aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af bestyrelsen

eller direktion indenfor de seneste 5 år har været ejer af eller været medlem

af bestyrelsen eller direktionen i en anden indeholdelsespligtig virksomhed,

hvorved told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret tilgodehavende,

eller staten er blevet påført et tab på mere end 50.000 kr. vedrørende

A-skat, arbejdsmarkedsbidrag eller moms.

For så vidt angår ejerbegrebet og aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2.

pkt., henvises der til det til under nr. 2 anførte vedrørende den foreslåede

bestemmelse i § 56, stk. 4.

Der kan dog kun kræves sikkerhed, når der efter et konkret skøn vurderes

at være nærliggende risiko for, at et krav om forkortet indbetalingsfrist

m.v. ikke er tilstrækkelig til at sikre, at tilsvar af A-skat,

arbejdsmarkedsbidrag og moms indbetales rettidigt. Det er hensigten at

administrere denne bestemmelse således, at der kun vil blive stillet krav om

sikkerhed, når det må antages, at staten i modsat fald vil blive påført tab

som følge af driften af den nye virksomhed. Der henvises i øvrigt til de

almindelige bemærkninger under pkt. c).

Bestemmelsen tager således først og fremmest sigte på de særlige tilfælde,

hvor de personer, der reelt står bag virksomheden, er kendt for tidligere

groft at have misbrugt pligten til at opkræve beløb på det offentliges vegne,

hvorved det offentlige er blevet påført tab. Bestemmelsens primære formål er

således at hindre, at »konkursryttere« o.lign. gang på gang kan

starte ny virksomhed op, uden at staten forinden sikres mod nye tab.

Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget

meddelelse herom, idet fristen dog i ganske særlige tilfælde kan forlænges.

Dette vil kunne ske i de tilfælde, hvor virksomheden godtgør, at den krævede

sikkerhed kan og vil blive stillet, men at dette blot ikke kan ske indenfor

8-dages-fristen.

Sikkerhed skal stilles med et beløb, der svarer til det forventede

gennemsnitlige tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms i en

3-måneders-periode. Det er de statslige told- og skattemyndigheder, der

fastsætter det forventede tilsvar. I almindelighed bør sikkerhed, der kræves

som betingelse for at opnå registrering som indeholdelsespligtig for A-skat,

dog minimum udgøre et beløb på 50.000 kr.

Den direkte følge af, at en ny virksomhed ikke stiller en krævet sikkerhed

rettidigt, er, at registrering nægtes, hvilket indebærer, at en fortsættelse

af virksomheden efter det tidspunkt, hvor den indeholdelsespligtige ved

anbefalet brev har modtaget meddelelse om, at registrering er nægtet, er

strafbar efter den foreslåede bestemmelse i § 74 A.

Efter stk. 3 skal sikkerhed, der kræves i medfør af det foreslåede stk. 1

og 2 meddeles den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev. Når sikkerhed

kræves af nye virksomheder som betingelse for at opnå registrering, skal

meddelelsen herom indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den

krævede sikkerhed inden udløbet af den fastsatte frist indebærer, at

registrering nægtes, og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar

efter bestemmelsen i den foreslåede § 74 A, jf. det til nr. 5 anførte.

Stiller en ny virksomhed ikke en krævet sikkerhed rettidigt, meddeles det

den pågældende ved anbefalet brev, at registrering er nægtet, og det

gentages, at en fortsættelse af den indeholdelsespligtige virksomhed herefter

vil være strafbar efter den foreslåede bestemmelse i § 74 A.

En stillet sikkerhed frigives, når der er sket rettidig indbetaling af

A-skat i den seneste 12-måneders-periode. Dette gælder dog ikke, hvis den

indeholdelsespligtige på dette tidspunkt er i restance med A-skat eller

tilsvar vedrørende andre registreringsforhold.

Kompetencen til at træffe afgørelse om sikkerhedsstillelse foreslås

formelt i loven tillagt skatteministeren, der med hjemmel i kildeskattelovens

§ 89 B vil kunne - og agter - at udlægge kompetencen til de statslige told-

og skatteregioner.

En afgørelse om sikkerhedsstillelse kan påklages til Told- og

Skattestyrelsen, men klage vil ikke have opsættende virkning.

Til nr. 4

Med den foreslåede bestemmelse i § 65 B, stk. 2, indføres der hjemmel til,

at de foreslåede bestemmelser i § 56 A om adgangen til at kræve

sikkerhedsstillelse tilsvarende finder anvendelse på tilfælde omfattet af §

65 B, stk. 1 (arbejdsudleje). Den gældende bestemmelse i § 65 B, stk. 2,

indeholder i forvejen en henvisning til § 56, hvorfor der ligeledes vil være

adgang til at stille krav om forkortet afregningsperiode m.v. efter de

foreslåede nye bestemmelser i § 56.

Til nr. 5

Med den foreslåede bestemmelse i § 74 A indføres der hjemmel til at

straffe den, der på trods af, at registrering er nægtet som følge af, at der

ikke er stillet sikkerhed som krævet i medfør af den foreslåede bestemmelse i

§ 56 A, stk. 2, fortsætter den indeholdelsespligtige virksomhed udover, hvad

der er nødvendigt til afvikling af ansættelses- og kontraktforhold indgået

inden tidspunktet for nægtelsen. Det er en betingelse, at overtrædelsen er

sket forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Der skal kunne straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år, hvilket

svarer til de gældende sanktionsmidler overfor virksomheder, der overtræder

kildeskatteloven med forsæt til at unddrage det offentlige skat.

Følgen af, at registrering nægtes, er, at eventuelle ansatte må

afskediges. I praksis vil de ansatte imidlertid typisk have krav på et vist

opsigelsesvarsel, hvilket indebærer, at der i en sådan opsigelsesperiode skal

ske indeholdelse af A-skat med deraf følgende pligt for virksomheden til at

afregne indeholdt A-skat. Sådanne dispositioner kan lovligt foretages efter,

at registrering er nægtet, dog skal eventuelle afskedigelser ske med kortest

muligt varsel.

Når overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan

sagen afgøres administrativt efter de gældende bestemmelser i

Kildeskattelovens § 79.

Registreringsnægtelse som følge af manglende rettidig sikkerhedsstillelse

svarer til et påbud om at undlade at drive indeholdelsespligtig virksomhed

udover de nødvendige afviklingsdispositioner. De særlige regler i

retsplejelovens kapitel 57 om fogedforbud vil derfor kunne finde anvendelse

overfor den, der, efter at registrering er nægtet, fortsætter

registreringspligtig virksomhed udover de nødvendige afviklingsdispositioner.

Fogedforbud vil, når de almindelige betingelser herfor er opfyldt, kunne

tænkes anvendt i de tilfælde, hvor formålet med registreringsnægtelsen vil

forspildes, såfremt told- og skattemyndighederne henvises til at gøre

registreringsnægtelsen gældende ved de almindelige domstole.

Til nr. 6

Ved den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 77 gives der i lighed

med, hvad der gælder i forhold til de gældende straffebestemmelser i

kildeskatteloven, mulighed for at pålægge et aktieselskab, anpartsselskab

eller lignende som sådant bødeansvar, hvis overtrædelsen er begået af

selskabet.

Til nr. 7

Efter den foreslåede bestemmelse i § 85, stk. 1, skal den

indeholdelsespligtige have meddelelse om et eventuelt krav om

sikkerhedsstillelse senest 14 dage efter, at den statslige told- og

skatteregion har modtaget anmeldelsen til registrering.

Til § 9

Til nr. 1

Efter den foreslåede ændrede affattelse af § 13, stk. 9, kan

skatteministeren i lighed med den gældende affattelse af bestemmelsen

fastsætte regler om indbetalingen, når indeholdelsespligten ophører. Denne

bemyndigelse til skatteministeren er udmøntet i bekendtgørelse nr. 827 af 20.

september 1994, § 15, stk. 1.

Den foreslåede ændring er i øvrigt en konsekvens af, at de gældende

bemyndigelser til skatteministeren til at fastsætte regler om forkortet

afregning mv. ændres og lovfæstes efter forslaget i nr. 2.

Til nr. 2

Den foreslåede nye § 13, stk. 10, sikrer, at de under § 8, nr. 1-3, og §

8, nr. 7, foreslåede regler i kildeskatteloven for indeholdelsespligtige om

forkortet afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat,

sikkerhedsstillelse for restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms

samt registreringsnægtelse i medfør af manglende sikkerhedsstillelse

tilsvarende finder anvendelse for indeholdelsespligtige arbejdsgivere m.fl.

efter arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 1 og 6.

Første led i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 10, 2. pkt.,

giver hjemmel til, at skatteministeren kan udlægge kompetencen til at træffe

afgørelser om forkortet afregningsperiode m.v. og sikkerhedsstillelse

vedrørende indeholdelsespligtige efter arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 1

og 6, til de statslige told- og skatteregioner. Dette vil ske i

overensstemmelse med det i bemærkningerne til § 8, nr. 1-2, og § 8, nr. 3,

anførte om tilsvarende kompetenceudlægning af afgørelser vedrørende

indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven. Andet led i

bemyndigelsesbestemmelsen svarer til det i § 8, nr. 2, foreslåede § 56, stk.

7, litra b, i kildeskatteloven.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne

til § 8, nr. 1-3, og § 8, nr. 7.

I forhold til gældende regler bevirker forslaget, at der ikke længere er

hjemmel for skatteministeren til at fastsætte regler om, at

indeholdelsespligtige pensionskasser, forsikringsselskaber og

pengeinstitutter efter § 11, stk. 5, kan sættes på forkortet afregning mv.

for den årlige indbetaling af indeholdte bidrag i arbejdsgiverindbetalte

pensionsbidrag til en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19.

Ændringen vurderes ikke at få praktisk betydning.

Det bemærkes, at de pågældende indeholdelsespligtige i egenskab af

arbejds- eller hvervgivere - og dermed indeholdelsespligtige efter § 11, stk.

1 og 6, - er omfattet af de foreslåede regler.

Til nr. 3

Den foreslåede straffebestemmelse i § 18, stk. 5, svarer til den under §

8, nr. 5 og 6, foreslåede indføjelse af § 74 A og ændring af § 77 i

kildeskatteloven. Der henvises til bemærkningerne til disse forslag.

Til § 10

Til nr. 1

Det foreslås, at der i momslovens § 47, stk. 5, ind-sættes en henvisning

til den foreslåede § 62, stk. 10, hvorefter der i visse tilfælde kan stilles

krav om sikkerhedsstillelse, inden virksomheden kan registreres.

Til nr. 2

Det foreslås, at reglerne i momslovens § 62 om forkortet afregning ændres

som led i gennemførelsen af tre-trins-modellen, således at der sker en

harmonisering af reglerne om forkortet afregning i momsloven,

kildeskatteloven og lov om arbejdsmarkedsfonde. Der henvises til de

almindelige bemærkningers pkt. c) til lovforslaget.

Efter stk. 1 sker der en ændring af de nærmere kriterier for at sætte

virksomheder på forkortet afregning. Det foreslås, at virksomheder skal

sættes på forkortet afregning, når virksomheden 2 gange indenfor det seneste

år har betalt moms for sent, eller når virksomheden er i restance med mere

end 25.000 kr. vedrørende moms eller andre registreringsforhold.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, om erindringsskrivelse svarer til stk. 1,

nr. 3, i den gældende lov.

Stk. 2 svarer til stk. 2 i den gældende lov.

Stk. 3 og 4 svarer til stk. 3 og 4 i den gældende lov med de ændringer,

der følger af det foreslåede stk. 1.

Stk. 5 svarer til stk. 9 i den gældende lov, idet der dog foreslås en

videre dispensationsadgang end hidtil. Der skal som hidtil kunne dispenseres

fra forkortet afregning, hvis virksomheden indgår en betalingsordning, som

overholdes. Herudover foreslås det, at der også skal kunne dispenseres i

andre tilfælde, hvor der ikke skønnes at være behov for at anvende forkortet

afregning. Der henvises til bemærkningerne til § 8, nr. 1 og 2.

Efter stk. 6 foreslås, at der under nærmere betingelser skal kunne

pålægges nye virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende

forkortet afregning. Der henvises til bemærkningerne til § 8, nr. 1 og 2.

Efter stk. 7 skal virksomheder i stedet for at anvende forkortet afregning

kunne vælge at stille sikkerhed. Bestemmelsen svarer til stk. 6 i den

gældende lov, men størrelsen af den krævede sikkerhed forhøjes, så den svarer

til den sikkerhed, der skal stilles efter forslagets stk. 9. Samtidig

strammes kravene til, at der ikke må opstå nye restancer, idet også nye

restancer vedrørende andre registreringsforhold vil indebære, at virksomheden

igen sættes på forkortet afregning. Efter de gældende regler må der blot ikke

opstå nye momsrestancer.

Det foreslåede stk. 8 svarer til stk. 7 i den gældende lov, men er

tilpasset de foreslåede nye kriterier for forkortet afregning. Virksomheder

på forkortet afregning skal således alene kunne overføres til sædvanlig

afregning, hvis der ikke i den seneste 12-måneders-periode er opstået nye

restancer.

Efter stk. 9 foreslås det som noget nyt, at igangværende virksomheder, der

ikke overholder kravene om forkortet afregning, skal kunne pålægges at stille

sikkerhed. Der henvises til bemærkningerne til § 8, nr. 3. Når virksomheden

stiller den krævede sikkerhed, overføres den til sædvanlig afregning.

Tilsvarende foreslås det i stk. 10, at også nye virksomheder, der anmeldes

til registrering, skal kunne pålægges at stille sikkerhed, når et pålæg om

forkortet afregning ikke kan anses for tilstrækkeligt til at imødegå nye tab.

Der henvises til bemærkningerne til § 8, nr. 3. Når en virksomhed pålægges at

stille sikkerhed efter dette stykke, kan virksomheden ikke registreres, før

dette pålæg er opfyldt. Undladelse af at stille sikkerhed vil derfor

indebære, at der ikke vil være mulighed for at starte den pågældende

virksomhed.

Efter stk. 11 skal krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 9 og 10 meddeles

virksomheden ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse overfor nye

virksomheder oplyses virksomheden samtidig om, at undladelse af at stille den

krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres. Kravet om

sikkerhed ophører igen, når virksomheden i den seneste 12-måneders-periode

har betalt moms rettidigt og ikke i øvrigt er i restance med moms eller

vedrørende andre registreringsforhold.

Gebyrbestemmelsen i stk. 12 svarer til stk. 10 i den gældende lov.

Til nr. 3

Det foreslås, at der i lovens § 81, stk. 3, indsættes et nyt punktum,

hvorefter virksomheder, der forsætligt eller groft uagtsomt driver

registreringspligtig virksomhed, uanset virksomheden er nægtet registrering

som følge af manglende sikkerhedsstillelse efter den foreslåede § 62, stk.

10, skal kunne straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Der skal

således kunne anvendes samme sanktionsmuligheder overfor sådanne

virksomheder, som overfor virksomheder, der overtræder momsloven med forsæt

til at unddrage statskassen moms.

Til § 11

Til stk. 1

Det foreslås, at lovens bestemmelser om begrænsning af skyldneres

muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger træder i kraft den

1. april 1995.

Til stk. 2

Det foreslås, at det overlades til finansministeren at fastsætte

tidspunktet for lovens ikrafttræden for så vidt angår reglerne om

videregivelse af oplysninger til kreditoplysningsbureauer.

Baggrunden herfor er, at det ikke er muligt præcist at angive tidsrammen

for gennemførelse af den udbudsforretning, der forudsættes at skulle

gennemføres med henblik på etablering af en samlet ordning med hensyn til

spørgsmålet om, hvilke kreditoplysningsbureauer offentlige myndigheder skal

benytte sig af i forbindelse med udnyttelsen af de muligheder, der

tilvejebringes ved de foreslåede regler.

Disse bestemmelsers ikrafttræden kommer herved til at afhænge af, hvornår

de fornødne aftaler kan indgås.

Først fra dette tidspunkt vil der kunne videregives oplysninger om gæld

fra offentlige myndigheders edb-registre til kreditoplysningsbureauer.

Det bemærkes, at videregivelsesadgangen ikke er begrænset til kun at

omfatte gæld, der er opstået efter lovens ikrafttræden.

Det forudsættes endvidere ved den valgte ikrafttrædelsesmåde, at de

enkelte ministre har tilstrækkelig tid til at fastsætte regler som nævnt i

forslagets § 20 d, stk. 1, og at den enkelte opkrævningsmyndighed på grundlag

heraf har mulighed for at udfærdige/ændre forskrifter, inden loven træder i

kraft.

Til stk. 3

Det foreslås i stk. 3, at bestemmelserne i §§ 8-10 om stramning af

reglerne for forkortet afregning, sikkerhedsstillelse og registrering som

indeholdelsespligtig for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms træder i kraft

den 1. juli 1995. Det bemærkes, at virksomheder kan pålægges forkortet

afregning efter de nye regler på grundlag af ikke-rettidig indbetaling eller

restancer oparbejdet inden bestemmelsens ikrafttræden. Krav om

sikkerhedsstillelse overfor nye virksomheder kan tidligst gøres gældende

overfor virksomheder, der anmelder sig til registrering fra og med den 1.

juli 1995. Virksomheder, der er sat på forkortet afregning efter de gældende

regler i kildeskatteloven, momsloven og lov om arbejdsmarkedsfonde, anses for

overført til forkortet afregning efter bestemmelserne i §§ 8-10 fra den 1.

juli 1995. Det indebærer, at de pågældende virksomheder fra denne dato anses

for at være på forkortet afregning efter de foreslåede nye regler.

Til § 12

Lov om offentlige myndigheders registre og lov om private registre gælder

ikke for Færøerne og kun delvis for Grønland. Bl.a. er § 12, stk. 3, i lov om

private registre ikke sat i kraft i Grønland.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1. En ordregiver, jf. § 2, der udbyder bygge- og anlægsarbejder

samt indkøb af varer eller tjenesteydelser, skal i udbudsbekendtgørelsen

eller i udbudsmaterialet kræve, at enhver tilbudsgiver samtidig med

afgivelsen af sit tilbud afgiver en erklæring på tro og love om, i hvilket

omfang tilbudsgiveren har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, jf. §

2, stk. 2.

Stk. 2. En ordregiver må ikke antage et tilbud fra en

tilbudsgiver, der ikke har afgivet den i stk. 1 nævnte gældserklæring, eller

som har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000

kr. En ordregiver kan dog antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har

ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, hvis samtlige tilbudsgivere, der

opfylder betingelserne i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsmaterialet, har

ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. En

ordregiver kan endvidere antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har

ubetalt, forfalden gæld på over 100.000 kr. til det offentlige, hvis

tilbudsgiveren stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der

overstiger 100.000 kr.

Stk. 3. Uanset gældens størrelse kan en ordregiver udelukke en

tilbudsgiver fra at deltage i en udbudsforretning under henvisning til, at

denne har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige.

§ 2. Ved ordregivere forstås i denne lov alle dele af den

offentlige forvaltning samt modtagere af støtte til almennyttigt

boligbyggeri, ungdomsboliger og kollektive bofællesskaber efter lov om

boligbyggeri samt til ældreboliger efter lov om boliger for ældre og personer

med handicap.

Stk. 2. Ved gæld til det offentlige forstås i denne lov, at en

tilbudsgiver ikke har opfyldt sine forpligtelser til at betale skatter,

afgifter samt bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til lovgivningen

i Danmark eller det land, hvor tilbudsgiveren er etableret.

§ 3. En tilbudsgiver, der afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger om sit gældsforhold til det offentlige, jf § 1, stk 1, straffes

med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. En ordregiver, der overtræder § 1, stk. 1, og stk. 2, 1.

pkt., straffes med bøde.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

§ 4. I lov om offentlige myndigheders registre, jf.

lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, som ændret ved lov nr. 337

af 14. maj 1992 og lov nr. 430 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Kapitel 5 a gælder også for edb-registre, der føres

for den offentlige forvaltning, og som indeholder oplysninger om virksomheder

m.v.«.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

§ 1. Loven gælder for edb-registre, der føres for den offentlige

forvaltning, og som indeholder personoplysninger.

Stk. 2. Ved edb-registre forstås registre eller andre

systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk

databehandling.

Stk. 3. Ved personoplysninger forstås oplysninger, som kan

henføres til bestemte personer, selv om det forudsætter kendskab til

personnummer, registreringsnummmer eller lignende særlige identifikationer.

Stk. 4. Loven omfatter ikke edb-registre, der alene indeholder

retskildemateriale (retsinformationssystemer), som indgår i det statslige

retsinformationssystem, og som er offentligt tilgængeligt.

Stk. 5. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet tillade, at andre retsinformationssystemer helt eller delvis

undtages fra lovens bestemmelser, når dette skønnes ubetænkeligt.

Justitsministeren kan fastsætte betingelser for tilladelsen til beskyttelse

af de registreredes privatliv.

Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse på edb-registre, der er

omfattet af lov om massemediers informationsdatabaser.

Stk. 7. Loven finder ikke anvendelse på edb-registre, hvori der

udelukkende er indlagt allerede offentliggjorte periodiske skrifter eller

lyd- og billedprogrammer, der er omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 1

eller 2, eller dele heraf, når indlæggelsen i informationsdatabasen er sket

uændret i forhold til offentliggørelsen.

Stk. 8. Loven gælder endvidere ikke for informationsdatabaser,

hvori der udelukkende er indlagt allerede offentliggjorte tekster, billeder

og lydprogrammer, der omfattes af medieansvarslovens § 1, nr. 3, eller dele

heaf, når indlæggelsen i informationsdatabasen er sket uændret i forhold til

offentliggørelsen.

2. Efter kapitel 5 indsættes:

»Kapitel 5 a

Videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til

det offentlige

§ 20 a. Oplysninger om gæld til det offentlige kan efter

bestemmelserne i dette kapitel videregives til kreditoplysningsbureauer, jf.

kapitel 3 i lov om private registre.

Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, må ikke videregives.

Stk. 3. Fortrolige oplysninger videregivet efter reglerne i dette

kapitel anses ikke af den grund for offentligt tilgængelige i øvrigt.

§ 20 b. Oplysninger om gæld til det offentlige kan videregives til

et kreditoplysningsbureau, hvis

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller

2) gælden er forfalden og overstiger 25.000 kr., og gælden ikke er

omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.

Stk. 2. Det er endvidere en betingelse for videregivelse efter

stk. 1, nr. 2, at

1) gælden kan inddrives ved udpantning, og der er fremsendt 2 rykkere til

skyldneren,

2) der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet,

3) kravet er fastslået ved endelig dom, eller

4) det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den

forfaldne gæld.

§ 20 c. Myndigheden skal give skyldneren skriftlig meddelelse

herom, forinden videregivelse finder sted. Videregivelse må tidligst ske 4

uger efter, at denne meddelelse er givet.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte meddelelse skal indeholde oplysninger

om,

1) hvilke oplysninger der vil blive videregivet,

2) til hvilket kreditoplysningsbureau videregivelse vil ske,

3) hvornår videregivelse vil finde sted, og

4) at videregivelse ikke vil ske, hvis betaling af gælden sker inden

videregivelsen, eller der indrømmes henstand eller indgås og overholdes en

aftale om afdragsvis betaling.

§ 20 d. Vedkommende minister kan efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved videregivelse

til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige. Det

kan i den forbindelse bestemmes, at oplysninger om visse former for gæld til

det offentlige ikke må videregives, eller kun må videregives, hvis yderligere

betingelser end de i § 20 b nævnte er opfyldt.

3. I § 28, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 5« til:

»§ 1, stk. 6«.

§ 5. I lov om private registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af

2. oktober 1987, som ændret ved lov nr. 386 af 20. maj 1992 og lov nr. 430 af

1. juni 1994, indsættes i § 12, stk. 3, efter »Statstidende«:

», er indberettet af en offentlig myndighed efter reglerne i kapitel 5 a

i lov om offentlige myndigheders registre«.

§ 6. I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 29. maj 1990,

som ændret ved § 19 i lov nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende

ændring:

Efter § 42 a indsættes:

»42 b. DSB kan videregive oplysninger om gæld i form af

manglende betaling for befordring af passagerer, indskrevet bagage samt gods

og køretøjer m.v. til kreditoplysningsbureauer, når gældsforpligtelsen

fremgår af en kendelse, eller der er sket en tilførsel til fogedbogen eller

lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med afgivelse af

insolvenserklæring.«.

§ 7. I lov om nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets

kollektive persontrafik, som ændret senest ved lov nr. 505 af 30. juni 1993,

foretages følgende ændring:

Efter § 6 a indsættes:

»§ 6 b. DSB kan videregive oplysninger om gæld i form af

ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for rejser med S-tog i

hovedstadsområdet efter § 6, stk. 2, til kreditoplysningsbureauer, når

gældsforpligtelsen fremgår af en kendelse, eller der er sket en tilførsel til

fogedbogen eller lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med

afgivelse af insolvenserklæring.«.

§ 8. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer

m.v. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994,

foretages følgende ændringer:

1. § 56, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal, uanset hvad der

følger af stk. 1, 1. pkt., anvende en afregningsperiode på 14 dage eller een

uge samt angive og indbetale indeholdt A-skat senest den 3. hverdag efter

afregningsperiodens udløb, når

1) den indeholdelsespligtige 2 gange indenfor de seneste 12 måneder ikke

rettidigt har indbetalt indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, eller

2) den indeholdelsespligtige er i restance med A-skat eller vedrørende

andre registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og

3) den indeholdelsespligtige ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller

nr. 2 inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse, hvorved

virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges

forkortet afregningsperiode m.v.«.

2. I § 56 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Skatteministeren kan fritage en virksomhed for

forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, hvis der er indgået en

betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke

på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge

virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. Hvor særlige omstændigheder gør

det påkrævet, kan skatteministeren endvidere træffe afgørelse om, at der

fastsættes en kortere frist end den, der følger af stk. 2, samt pålægge den

indeholdelsespligtige ændret betalingssted. Skatteministeren kan herudover

pålægge den indeholdelsespligtige at indsende angivelse med specificerede

oplysninger for hver enkelt indkomstmodtager.

Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge indeholdelsespligtige

virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet

afregningsperiode m.v. efter reglerne i stk. 2. Krav om forkortet

afregningsperiode m.v. kan pålægges, når en ejer af virksomheden eller den

person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme

måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et

medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion indenfor de seneste 5 år

har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden

virksomhed, som indenfor dette tidsrum ikke rettidigt har indbetalt A-skat

eller har været i restance vedrørende andre registreringsforhold. Er den

indeholdelsespligtige et selskab m.v., anses som ejer også en person, der

besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som

henregnes til hovedaktionæraktier efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,

eller et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i den

indeholdelsespligtige virksomhed, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 6 B,

stk. 3. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Forkortet

afregningsperiode m.v. skal dog kun anvendes, når der efter et konkret skøn

vurderes at være behov herfor for at sikre rettidig indbetaling.

Stk. 5. Indeholdelsespligtige kan i stedet for at anvende

forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, stk. 3, 2 pkt., og stk. 4,

vælge at stille sikkerhed for et beløb, der svarer til den

indeholdelsespligtiges restancer vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og

moms med tillæg af det forventede gennemsnitlige tilsvar heraf for en

3-måneders-periode. Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders-periode, i

hvilken der ikke må opstå nye restancer vedrørende A-skat og andre

registreringsforhold. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny

restance, pålægges virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. efter stk.

2.

Stk. 6. Indeholdelsespligtige, der efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt.,

og stk. 4 er pålagt forkortet afregningsperiode m.v., kan anvende sædvanlig

afregningsperiode m.v. efter stk. 1, når den indeholdelsespligtige i en

12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat, og den

indeholdelsespligtige ikke er i restance med A-skat eller vedrørende andre

registreringsforhold.

Stk. 7. Skatteministeren kan give særlige regler om indbetalingen,

herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når

a) indeholdelsespligten ophører, eller

b) den indeholdelsespligtige er nægtet registrering i medfør af § 56 A,

stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør det påkrævet at indeholde

A-skat.

Stk. 8. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afregningsperiode

for virksomheder, der er overført til forkortet afregningsperiode efter stk.

2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 9.

§ 56. De beløb, som den indeholdelsespligtige har indeholdt i en

kalendermåned, skal han indbetale til det offentlige i den påfølgende måned

inden for nærmere af skatteministeren fastsatte frister, der kan være

forskellige for forskellige grupper af indeholdelsespligtige. Udgør det

indeholdte beløb med tillæg af bidrag, som skal indbetales efter § 11, stk.

1, 6 og 9, i lov om arbejdsmarkedsfonde, under 25 kr., kan indbetaling

udelades.

Stk. 2. Skatteministeren kan give særlige regler om indbetalingen

i tilfælde, hvor

a) indeholdelsespligten ophører,

b) den indeholdelsespligtige har udvist uorden eller forsømmelighed med

indeholdelserne, eller

c) den indeholdelsespligtige er i restance vedrørende andre

registreringsforhold.

Stk. 3. Tilbagebetaling til den indeholdelsespligtige skal kun

finde sted, hvis beløbet sammen med en eventuel tilbagebetaling efter lov om

arbejdsmarkedsfonde udgør 25 kr. eller derover. Medmindre særlige forhold

taler imod, kan tilbagebetalingen afvente, at den indeholdelsespligtige

modregner beløbet i den førstkommende indbetaling af indeholdte beløb.

3. Efter § 56 indsættes:

»§ 56 A. Skatteministeren kan pålægge en indeholdelsespligtig

virksomhed, der ikke overholder et pålæg om forkortet afregningsperiode m.v.

efter § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, at stille sikkerhed.

Sikkerhed skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer

med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede tilsvar

heraf i en 3-måneders-periode. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at

virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. stk. 3, idet fristen dog kan

forlænges efter anmodning herom. Virksomheder, der stiller den krævede

sikkerhed, skal uanset § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, ikke anvende

forkortet afregningsperiode m.v. Sikkerhed skal dog kun stilles, når det

efter et konkret skøn vurderes, at en fortsat tilsidesættelse af kravet om

forkortet afregningsperiode m.v. indebærer en risiko for tab for staten.

Stk. 2. Skatteministeren kan i stedet for at stille krav om

forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 4, pålægge

indeholdelsespligtige virksomheder, der anmeldes til registrering, jf. § 85,

stk. 1, at stille sikkerhed. Krav om sikkerhed kan stilles, når en ejer af

virksomheden, jf. herved også § 56, stk. 4, 3. pkt., eller den person, der

reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som

fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt, eller et medlem af

virksomhedens bestyrelse eller direktion, indenfor de seneste 5 år har været

ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden

indeholdelsespligtig virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet

insolvent, hvorved told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret

tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end

50.000 kr. vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag eller moms. Sikkerhed skal

dog kun stilles, når der efter et konkret skøn vurderes at være en

nærliggende risiko for, at et krav om forkortet afregningsperiode m.v. efter

§ 56, stk. 4, ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at tilsvar af A-skat,

arbejdsmarkedsbidrag og moms indbetales rettidigt. Sikkerhed skal stilles for

et beløb, der efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn svarer til

det forventede gennemsnitlige tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms

i en 3-måneders-periode. Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan

virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Sikkerhed skal

stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom,

jf. stk. 3, idet fristen dog i ganske særlige tilfælde kan forlænges efter

anmodning herom.

Stk. 3. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og 2 meddeles den

indeholdelsespligtige ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse

efter stk. 2 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at

stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres,

og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i

§ 74 A. Stilles sikkerhed, som krævet i medfør af stk. 2, ikke rettidigt,

meddeles det den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev, at en fortsættelse

af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 74 A. Krav om

sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste

12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat, og virksomheden ikke er i

restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold.«.

4. I § 65 B, stk. 2, indsættes efter »56,»:

»56 A,».

§ 65 B. Af indkomst som nævnt i § 43, stk. 2, litra h), der ydes

til et selskab m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra e), svares en skat på 30 pct. af bruttoindtægten, herunder

eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 44-46, 56, 57, 63, stk. 2, 69 og 84-86

finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår den i stk. 1 omhandlede skat.

5. Efter § 74 indsættes:

»§ 74 A. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes

den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er

pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for A-skat, jf. § 85,

stk. 1, 1. pkt., uanset at registrering som indeholdelsespligtig for A-skat

er nægtet i medfør af § 56 A, stk. 2. Den indeholdelsespligtige kan dog

afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt

varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af

A-skat, jf. § 56, stk. 7, litra b.«.

6. I § 77 indsættes efter »74«: », 74

A«.

§ 77. Er en af de i §§ 74 og 76 nævnte lovovertrædelser begået af

et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.

7. I § 85, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis der som betingelse for registrering stilles krav om sikkerhed

efter § 56 A, stk. 2, skal den indeholdelsespligtige have meddelelse herom

senest 14 dage efter anmeldelsen.«.

8. I § 85, stk. 2, indsættes efter »stk. 1«:

», 1. pkt.«.

§ 85. Skattemyndighederne fører registre over de

indeholdelsespligtige efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

Stk. 2. Ved de i stk. 1 nævnte regler kan det pålægges de

indeholdelsespligtige at give skattemyndighederne meddelelse om

a) indtræden og ophør af indeholdelsespligt,

b) ændringer i den indeholdelsespligtiges adresse,

c) tilgang og afgang af modtagere af A-indkomst.

Stk. 3. - - -

§ 9. I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 837

af 28. september 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 13, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om

indbetalinger af bidrag i tilfælde, hvor indholdsespligten ophører.«.

2. I § 13 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10. For indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6,

der er registreringspligtige efter § 21, stk. 1, finder reglerne i

kildeskattelovens § 56, stk. 2-6, § 56, stk. 8, § 56 A og § 85, stk. 1, 2.

pkt., om forkortet afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat,

sikkerhedsstillelse for restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms

samt registreringsnægtelse i medfør af manglende sikkerhedsstillelse af

indeholdelsespligtige virksomheder, der anmelder sig til registrering,

tilsvarende anvendelse for arbejdsmarkedsbidrag. Skatteministeren kan

bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser

efter 1. pkt., samt fastsætte regler om indbetalingen af bidrag, herunder om

forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når den

indeholdelsespligtige er nægtet registrering efter 1. pkt., jf.

kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør

det påkrævet at indeholde bidrag.«.

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

§ 13. Indeholdt bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, forfalder til

betaling den 1. i den følgende kalendermåned med sidste rettidige

betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. For bidrag, der forfalder den 1.

januar, er sidste rettidige indbetalingsdag dog den 17. januar. Bidraget

indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Stk. 5. - - -

Stk. 6. - - -

Stk. 7. - - -

Stk. 8. - - -

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om indbetalinger af

bidrag i tilfælde, hvor indeholdelsespligten ophører, eller hvor den

indeholdelsespligtige har udvist uorden eller forsømmelighed med

indeholdelserne. Skatteministeren kan herunder fastsætte særlige regler for

indbetaling af bidrag efter denne lov, hvis indeholdelsespligtige er i

restance vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 10. Reglerne om eftergivelse og henstand i kildeskattelovens

§§ 73 B og D finder til svarende anvendelse på bidrag, afgifter, renter,

gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om, at der ikke beregnes afgifter eller gebyrer

efter denne lov i tilfælde, hvor der over for den indeholdelsespligtige

beregnes tilsvarende afgifter eller gebyrer efter kildeskatteloven.

3. I § 18 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for den, der

forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at

være registreret som indeholdelsespligtig for bidrag efter § 11, stk. 1 og 6,

uanset at registrering som indeholdelsespligtig er nægtet i medfør af § 13,

stk. 10, 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Den

indeholdelsespligtige kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og

kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang

foretage indeholdelse og afregning af bidrag, jf. § 13, stk. 10, 2.

pkt.«.

§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov

uagtsomhed

a) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget,

b) undlader indeholdelse af bidrag, eller

c) undlader rettidig indbetaling af indeholdte bidrag.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage staten

bidrag, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen

stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 3. Er en lovovertrædelse begået af et aktieselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen

eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 4. - - -

§ 10. I lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven)

foretages følgende ændringer:

1. I § 47, stk. 5, indsættes efter

»registreringspligtig virksomhed«: », jf. dog § 62, stk.

10«.

§ 47. - - -

Stk. 5. Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage inden

påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed. Ændringer i en virksomheds

registreringsforhold skal meddeles til de statslige told- og

skattemyndigheder senest 8 dage efter ændringen.

- - -

2. § 62 affattes således:

»§ 62. Registrerede virksomheder med kvartalet som

afgiftsperiode skal uanset § 57 anvende kalendermåneden som afgiftsperiode og

indsende angivelse samt indbetale afgiften senest 15 dage derefter, når

1) virksomheden 2 gange indenfor de seneste 12 måneder ikke rettidigt har

indbetalt afgift, eller

2) virksomheden er i restance med afgift eller vedrørende andre

registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og

3) virksomheden ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller nr. 2 inden 10

hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra de statslige told- og

skattemyndigheder, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat

manglende betaling pålægges forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 2. Den forkortede afgiftsperiode efter stk. 1 skal anvendes

med virkning fra den 1. i den kalendermåned, hvor den i stk. 1, nr. 3, nævnte

frist udløber. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu

ikke er angivet og indbetalt, skal angives og indbetales samtidig med

afgiften for den første forkortede afgiftsperiode.

Stk. 3. Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri

m.v., skal uanset § 68 indsende angivelse og indbetale afgift senest den 15.

i den tredje kalendermåned efter afgiftsperioden, når betingelserne i stk. 1

er opfyldt.

Stk. 4. Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EF,

skal uanset § 61 betale afgiften kontant ved varens angivelse til

fortoldning, når betingelserne efter stk. 1 er opfyldt.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan fritage en

virksomhed for forkortet afgiftsperiode m.v., hvis der er indgået en

betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke

på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge

virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge

virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet

afgiftsperiode m.v. efter reglerne i stk. 1, 3 og 4. Krav om forkortet

afgiftsperiode m.v. pålægges efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 4.

Stk. 7. Virksomheder kan i stedet for at anvende forkortet

afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6 vælge at stille sikkerhed efter

reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 5. Hvis der efter

sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet

afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6.

Stk. 8. Virksomheder, der efter stk. 1, 3, 4 eller 6 er pålagt

forkortet afgiftsperiode m.v., kan anvende sædvanlig afgiftsperiode m.v., når

virksomheden i en 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt afgiften, og

virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre

registreringsforhold.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en

virksomhed, der ikke overholder kravene om forkortet afgiftsperiode m.v.

efter stk. 1, 3 og 6 at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens §

56 A, stk. 1. Virksomheder, der stiller sikkerhed, skal uanset stk. 1, 3 og 6

ikke anvende forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan i stedet for

at stille krav om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 6 pålægge

virksomheder, der anmeldes til registrering, at stille sikkerhed efter

reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Når virksomheden pålægges at

stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er

opfyldt. Et pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest 14

dage efter, at virksomheden anmeldes til registrering.

Stk. 11. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 9 og 10 meddeles

virksomheden ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse efter stk.

10 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den

krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, hvorefter

det vil være strafbart at drive virksomheden efter bestemmelsen i § 81, stk.

3, 2. pkt. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den

seneste 12-måneders-periode har indbetalt afgift rettidigt, og virksomheden

ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 12. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afgiftsperiode

for virksomheder, der er overført til forkortet afgiftsperiode efter stk. 1,

3 og 6.«.

§ 62. Registrerede virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode

skal uanset § 57 anvende kalendermåneden som afgiftsperiode og indsende

angivelse samt indbetale afgiften senest 15 dage derefter, når

1) virksomheden ikke har betalt skyldig afgift for en afgiftsperiode

senest 3 uger efter sidste rettidige indbetalingsdag og afgiftsbeløbet

overstiger 50.000 kr.,

2) virksomheden for en af de forudgående 3 afgiftsperioder ikke har

indbetalt skyldig afgift som anført i nr. 1, og afgiftsbeløbet overstiger

50.000 kr. og

3) virksomheden ikke indbetaler skyldig afgift inden 10 hverdage fra

modtagelsen af en erindringsskrivelse fra de statslige told- og

skattemyndigheder, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat

manglende betaling pålægges forkortet afgiftsperiode og angivelses- og

indbetalingsfrist efter dette stykke.

Stk. 2. Den forkortede afgiftsperiode efter stk. 1 skal anvendes

med virkning fra den 1. i den kalendermåned, hvor 10-dages-fristen udløber.

Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er angivet

og indbetalt, skal angives og indbetales samtidig med afgiften for den første

forkortede afgiftsperiode.

Stk. 3. Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri

m.v., skal uanset § 68 indsende angivelse og indbetale afgift senest den 15.

i den tredje kalendermåned efter afgiftsperioden, når

1) virksomheden ikke har indbetalt skyldig afgift for en afgiftsperiode

senest 3 uger efter sidste rettidige indbetalingsdag, og afgiftsbeløbet

overstiger 50.000 kr.,

2) virksomheden for en af de forudgående 3 afgiftsterminer ikke har

indbetalt skyldig afgift som anført i nr. 1, og afgiftsbeløbet overstiger

50.000 kr., og

3) virksomheden ikke indbetaler skyldig afgift som anført i stk. 1, nr. 3.

Stk. 4. Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EF,

skal uanset § 61 betale afgiften kontant ved varens angivelse til

fortoldning, når

1) virksomheden ikke har indbetalt skyldig afgift for en afgiftsperiode

senest 3 uger efter sidste rettidige indbetalingsdag, og afgiftsbeløbet

overstiger 50.000 kr.,

2) virksomheden inden for de sidste 12 måneder har været i restance mindst

2 gange med mere end 50.000 kr., og

3) virksomheden ikke indbetaler skyldig afgift som anført i stk. 1, nr. 3.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1, 3 og 4 om forkortet afgiftsperiode m.v.

finder anvendelse, selv om virksomheden har angivet, men ikke indbetalt

afgiftsbeløbet. Reglerne finder endvidere anvendelse, hvis virksomheden ikke

har angivet afgiftsbeløbet og afgiftsskylden er blevet foreløbigt fastsat af

de statslige told- og skattemyndigheder, men beløbet ikke er blevet

indbetalt.

Stk. 6. Virksomheder, der stiller sikkerhed for er beløb svarende

til det højeste afgiftstilsvar inden for den seneste 12-måneders-periode,

skal uanset stk. 1, 3 og 4 ikke anvende forkortet afregningsperiode m.v.

Sikkerheden skal stilles for mindst 1 år, i hvilket der ikke må opstå nye

restancer. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance,

overføres virksomheden til forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3

eller 4.

Stk. 7. Virksomheder, der efter stk. 1, 3 eller 4 er overført til

forkortet afgiftsperiode m.v., kan føres tilbage til sædvanlig afgiftsperiode

m.v., såfremt virksomheden i en 12-måneders-periode ikke har været i restance

i mere end 7 dage med et beløb over 50.000 kr. Virksomheder i restance kan

dog ikke overføres til sædvanlig afgiftsperiode m.v.

Stk. 8. De statslige told- og skattemyndigheder kan i andre

tilfælde end fastsat i stk. 1, 3 og 4 forkorte en virksomheds afgiftsperiode

og fristen for indsendelse af angivelse og indbetaling af afgift, hvis

virksomheden ikke har indbetalt afgift rettidigt, eller virksomhedens

indehaver er i restance vedrørende andre registreringsforhold. Det samme

gælder, hvis en virksomheds indehaver ved eksekution er fundet ude af stand

til at betale sin gæld, hvis indehaveren har standset sine betalinger eller

er under frivillig akkord eller likvidation, eller hvis virksomheden er et

aktieselskab, og dette er under likvidation efter reglerne om insolvente

selskaber. Ligeledes gælder dette for en virksomhed, hvis indehavers bo er

under konkursbehandling eller tvangsakkordforhandling, eller hvis

indehaverens dødsbo behandles efter kapitel III i lov om skifte af dødsbo og

fællesbo.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan under ganske

særlige omstændigheder fritage en virksomhed for forkortet afgiftsperiode

m.v., hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder.

Stk. 10. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afgiftsperiode

for virksomheder, der er omfattet af stk. 1 og 3.

3. I § 81, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes ligeledes den,

der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed,

uanset at virksomheden er nægtet registrering efter § 62, stk. 10.«.

§ 81. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger

efter § 45, § 53, stk. 2, § 63 og § 72,

2) overtræder § 8, stk. 1, 4. pkt., § 23, stk. 4, 2. pkt., § 30, stk. 2, §

38, stk. 3, 3. pkt., § 43, stk. 3, nr. 1, 4 eller 5, § 47, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2, 1. og 2. pkt., stk. 3, 1. pkt., eller stk. 5, § 48, 1. pkt., § 52,

stk. 1, 1., 2. eller 4. pkt., stk. 2, 3, 5 eller 6, § 53, stk. 1, 1. pkt.,

eller stk. 2, 1. pkt., § 56, stk. 3, 2. pkt., § 57, stk. 1, 1. pkt., § 64,

stk. 2, 1. pkt., § 65, stk. 1, § 67, 2. pkt., § 68, stk. 1, 1. pkt., § 70,

stk. 2, § 72, stk. 3 eller 4, § 74, stk. 2 eller 4, § 75, stk. 1, 2, 3 eller

4, eller § 76, stk. 5, 2. pkt.,

3) overtræder angivelsesfristen i § 62, stk. 1, 2 eller 3,

4) undlader at foretage anmeldelse efter § 65, stk. 3, 1. pkt., eller

overtræder anmeldelsesfristen i § 65, stk. 3, 2. pkt.,

5) undlader at efterkomme et påbud efter § 29, stk. 1, eller § 38, stk. 3,

1. pkt.,

6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer eller ydelser,

hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne

lov, eller forsøger herpå.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt

til at unddrage statskassen afgift eller til uberettiget at opnå udbetalinger

efter § 45, § 53, stk. 2, § 63 og § 72, straffes med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. - - -

Bilag 2

Udviklingen i de offentlige restancer 1991-1993

Mia. kr. ultimo året

------------------------------------------------------

1991 1992 1993

------------------------------------------------------

Restancer i alt 34,2 42,0 44,3

------------------------------------------------------

Skatter og afgifter i alt 26,9 29,7 31,0

A-skat 2,8 3,2 3,2

Selskabs- og fondsskat 2,7 3,7 4,4

Moms og afgifter m.v. 9,0 9,5 9,8

Personskat 12,2 12,8 13,2

Vægtafgift(* 1) - 0,3 0,3

Forbrugsrenteafgift 0,2 0,2 0,1

------------------------------------------------------

Justitsministeriet i alt(* 1) - 0,4 0,4

------------------------------------------------------

Kommunale krav i alt 7,3 7,5 7,9

------------------------------------------------------

Hypotekbanken i alt(* 1) - 4,3 4,9

Studiegæld 2,2 2,4

Øvrige statskrav i alt 1,2 1,3

Renter 0,7 1,1

Ikke overførte statskrav 0,2 0,1

------------------------------------------------------

(* 1) Restancerne for 1991 foreligger ikke opgjort.

Kilder: Svar på spørgsmål 46 i Folketingets Skatteudvalg, folketingsåret

1993-1994, og opgørelse af maj 1994 fra Kommunernes Landsforening.

Efter 2. behandling den 8. december 1994

Offentlige udbudsforretninger

§ 1. En ordregiver, jf. § 2, der udbyder bygge- og anlægsarbejder

samt indkøb af varer eller tjenesteydelser, skal i udbudsbekendtgørelsen

eller i udbudsmaterialet kræve, at enhver tilbudsgiver samtidig med

afgivelsen af sit tilbud afgiver en erklæring på tro og love om, i hvilket

omfang tilbudsgiveren har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, jf. §

2, stk. 2.

Stk. 2. En ordregiver må ikke antage et tilbud fra en

tilbudsgiver, der ikke har afgivet den i stk. 1 nævnte gældserklæring, eller

som har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000

kr. En ordregiver kan dog antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har

ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, hvis samtlige tilbudsgivere, der

opfylder betingelserne i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsmaterialet, har

ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. En

ordregiver kan endvidere antage et tilbud fra en tilbudsgiver, som har

ubetalt, forfalden gæld på over 100.000 kr. til det offentlige, hvis

tilbudsgiveren stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der

overstiger 100.000 kr. Det samme gælder, hvis tilbudsgiver i rimelig tid

inden tilbudstidspunktet har indgået aftale med inddrivelsesmyndigheden om en

afviklingsordning og denne ordning er overholdt.

Stk. 3. Uanset gældens størrelse kan en ordregiver udelukke en

tilbudsgiver fra at deltage i en udbudsforretning under henvisning til, at

denne har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige.

§ 2. Ved ordregivere forstås i denne lov alle dele af den

offentlige forvaltning samt modtagere af støtte til almennyttigt

boligbyggeri, ungdomsboliger og kollektive bofællesskaber efter lov om

boligbyggeri samt til ældreboliger efter lov om boliger for ældre og personer

med handicap.

Stk. 2. Ved gæld til det offentlige forstås i denne lov, at en

tilbudsgiver ikke har opfyldt sine forpligtelser til at betale skatter,

afgifter samt bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til lovgivningen

i Danmark eller det land, hvor tilbudsgiveren er etableret.

§ 3. En tilbudsgiver, der afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger om sit gældsforhold til det offentlige, jf. § 1, stk. 1, straffes

med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. En ordregiver, der overtræder § 1, stk. 1 og stk. 2, 1.

pkt., straffes med bøde.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en

selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den

juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Indberetning af skyldnere til private kreditoplysningsbureauer

§ 4. I lov om offentlige myndigheders registre, jf.

lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991, som ændret ved lov nr. 337

af 14. maj 1992 og lov nr. 430 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Kapitel 5 a gælder også for edb-registre, der føres

for den offentlige forvaltning, og som indeholder oplysninger om virksomheder

m.v.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

2. Efter kapitel 5 indsættes:

»Kapitel 5 a

Videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til

det offentlige

§ 20 a. Oplysninger om gæld til det offentlige kan efter

bestemmelserne i dette kapitel videregives til kreditoplysningsbureauer, jf.

kapitel 3 i lov om private registre.

Stk. 2. Oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, må ikke videregives.

Stk. 3. Fortrolige oplysninger videregivet efter reglerne i dette

kapitel anses ikke af den grund for offentligt tilgængelige i øvrigt.

§ 20 b. Oplysninger om gæld til det offentlige kan videregives til

et kreditoplysningsbureau, hvis

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller

2) gælden er forfalden og overstiger 25.000 kr. og gælden ikke er omfattet

af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling.

Stk. 2. Det er endvidere en betingelse for videregivelse efter

stk. 1, nr. 2, at

1) gælden kan inddrives ved udpantning og der er fremsendt 2 rykkere til

skyldneren,

2) der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet,

3) kravet er fastslået ved endelig dom eller

4) det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den

forfaldne gæld.

§ 20 c. Myndigheden skal give skyldneren skriftlig meddelelse

herom, forinden videregivelse finder sted. Videregivelse må tidligst ske 4

uger efter, at denne meddelelse er givet.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte meddelelse skal indeholde oplysninger

om,

1) hvilke oplysninger der vil blive videregivet,

2) til hvilket kreditoplysningsbureau videregivelse vil ske,

3) hvornår videregivelse vil finde sted, og

4) at videregivelse ikke vil ske, hvis betaling af gælden sker inden

videregivelsen eller der indrømmes henstand eller indgås og overholdes en

aftale om afdragsvis betaling.

§ 20 d. Vedkommende minister kan efter indhentet udtalelse fra

Registertilsynet fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved videregivelse

til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige. Det

kan i den forbindelse bestemmes, at oplysninger om visse former for gæld til

det offentlige ikke må videregives eller kun må videregives, hvis yderligere

betingelser end de i § 20 b nævnte er opfyldt.«

3. I § 28, stk. 2, ændres »§ 1, stk. 5« til:

»§ 1, stk. 6«.

§ 5. I lov om private registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af

2. oktober 1987, som ændret ved lov nr. 386 af 20. maj 1992 og lov nr. 430 af

1. juni 1994, indsættes i § 12, stk. 3, efter

»Statstidende«: », er indberettet af en offentlig myndighed

efter reglerne i kapitel 5 a i lov om offentlige myndigheders registre«.

§ 6. I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 29. maj 1990,

som ændret ved § 19 i lov nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende

ændring:

Efter § 42 a indsættes:

»§ 42 b. DSB kan videregive oplysninger om gæld i form af

manglende betaling for befordring af passagerer, indskrevet bagage samt gods

og køretøjer m.v. til kreditoplysningsbureauer, når gældsforpligtelsen

fremgår af en kendelse eller der er sket en tilførsel til fogedbogen eller

lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med afgivelse af

insolvenserklæring.«

§ 7. I lov nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets kollektive

persontrafik, som ændret senest ved lov nr. 505 af 30. juni 1993, foretages

følgende ændring:

Efter § 6 a indsættes:

»§ 6 b. DSB kan videregive oplysninger om gæld i form af

ubetalt kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for rejser med S-tog i

hovedstadsområdet efter § 6, stk. 2, til kreditoplysningsbureauer, når

gældsforpligtelsen fremgår af en kendelse eller der er sket en tilførsel til

fogedbogen eller lignende om gældsforpligtelsen, eventuelt i forbindelse med

afgivelse af insolvenserklæring.«

Registrering som indeholdelsespligtig for A-skat m.v.

§ 8. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer

m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, foretages

følgende ændringer:

1. § 56, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal, uanset hvad der

følger af stk. 1, 1. pkt., anvende en afregningsperiode på 14 dage eller en

uge samt angive og indbetale indeholdt A-skat senest den 3. hverdag efter

afregningsperiodens udløb, når

1) den indeholdelsespligtige 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke

rettidigt har indbetalt indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag eller

2) den indeholdelsespligtige er i restance med A-skat eller vedrørende

andre registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og

3) den indeholdelsespligtige ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller

nr. 2 inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse, hvorved

virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges

forkortet afregningsperiode m.v.«

2. I § 56 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Skatteministeren kan fritage en virksomhed for

forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, hvis der er indgået en

betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke

på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge

virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. Hvor særlige omstændigheder gør

det påkrævet, kan skatteministeren endvidere træffe afgørelse om, at der

fastsættes en kortere frist end den, der følger af stk. 2, samt pålægge den

indeholdelsespligtige ændret betalingssted. Skatteministeren kan herudover

pålægge den indeholdelsespligtige at indsende angivelse med specificerede

oplysninger for hver enkelt indkomstmodtager.

Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge indeholdelsespligtige

virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet

afregningsperiode m.v. efter reglerne i stk. 2. Krav om forkortet

afregningsperiode m.v. kan pålægges, når en ejer af virksomheden eller den

person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme

måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et

medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion inden for de seneste 5 år

har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden

virksomhed, som inden for dette tidsrum ikke rettidigt har indbetalt A-skat

eller har været i restance vedrørende andre registreringsforhold. Er den

indeholdelsespligtige et selskab m.v., anses som ejer også en person, der

besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som

henregnes til hovedaktionæraktier efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,

eller et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i den

indeholdelsespligtige virksomhed, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 6 B,

stk. 3. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Forkortet

afregningsperiode m.v. skal dog kun anvendes, når der efter et konkret skøn

vurderes at være behov herfor for at sikre rettidig indbetaling.

Stk. 5. Indeholdelsespligtige kan i stedet for at anvende

forkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4

vælge at stille sikkerhed for et beløb, der svarer til den

indeholdelsespligtiges restancer vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og

moms med tillæg af det forventede gennemsnitlige tilsvar heraf for en

3-måneders-periode. Sikkerheden skal stilles for en 12-måneders-periode, i

hvilken der ikke må opstå nye restancer vedrørende A-skat og andre

registreringsforhold. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny

restance, pålægges virksomheden forkortet afregningsperiode m.v. efter stk.

2.

Stk. 6. Indeholdelsespligtige, der efter stk. 2, stk. 3, 2. pkt.,

og stk. 4 er pålagt forkortet afregningsperiode m.v., kan anvende sædvanlig

afregningsperiode m.v. efter stk. 1, når den indeholdelsespligtige i en

12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat og den

indeholdelsespligtige ikke er i restance med A-skat eller vedrørende andre

registreringsforhold.

Stk. 7. Skatteministeren kan give særlige regler om indbetalingen,

herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når

a) indeholdelsespligten ophører eller

b) den indeholdelsespligtige er nægtet registrering i medfør af § 56 A,

stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør det påkrævet at indeholde

A-skat.

Stk. 8. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afregningsperiode

for virksomheder, der er overført til forkortet afregningsperiode efter stk.

2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 9.

3. Efter § 56 indsættes:

»§ 56 A. Skatteministeren kan pålægge en indeholdelsespligtig

virksomhed, der ikke overholder et pålæg om forkortet afregningsperiode m.v.

efter § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, at stille sikkerhed.

Sikkerhed skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer

med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms med tillæg af det forventede tilsvar

heraf i en 3-måneders-periode. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at

virksomheden har modtaget meddelelse herom, jf. stk. 3, idet fristen dog kan

forlænges efter anmodning herom. Virksomheder, der stiller den krævede

sikkerhed, skal uanset § 56, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, ikke anvende

forkortet afregningsperiode m.v. Sikkerhed skal dog kun stilles, når det

efter et konkret skøn vurderes, at en fortsat tilsidesættelse af kravet om

forkortet afregningsperiode m.v. indebærer en risiko for tab for staten.

Stk. 2. Skatteministeren kan i stedet for at stille krav om

forkortet afregningsperiode m.v. efter § 56, stk. 4, pålægge

indeholdelsespligtige virksomheder, der anmeldes til registrering, jf. § 85,

stk. 1, at stille sikkerhed. Krav om sikkerhed kan stilles, når en ejer af

virksomheden, jf. herved også § 56, stk. 4, 3. pkt., eller den person, der

reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som

fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af

virksomhedens bestyrelse eller direktion inden for de seneste 5 år har været

ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden

indeholdelsespligtig virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet

insolvent, hvorved told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret

tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end

50.000 kr. vedrørende A-skat, arbejdsmarkedsbidrag eller moms. Sikkerhed skal

dog kun stilles, når der efter et konkret skøn vurderes at være en

nærliggende risiko for, at et krav om forkortet afregningsperiode m.v. efter

§ 56, stk. 4, ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at tilsvar af A-skat,

arbejdsmarkedsbidrag og moms indbetales rettidigt. Sikkerhed skal stilles for

et beløb, der efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn svarer til

det forventede gennemsnitlige tilsvar af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms

i en 3-måneders-periode. Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan

virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Sikkerhed skal

stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom,

jf. stk. 3, idet fristen dog i ganske særlige tilfælde kan forlænges efter

anmodning herom.

Stk. 3. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 og 2 meddeles den

indeholdelsespligtige ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse

efter stk. 2 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at

stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres,

og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i

§ 74 A. Stilles sikkerhed som krævet i medfør af stk. 2 ikke rettidigt,

meddeles det den indeholdelsespligtige ved anbefalet brev, at en fortsættelse

af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 74 A. Krav om

sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste

12-måneders-periode rettidigt har indbetalt A-skat og virksomheden ikke er i

restance med A-skat eller vedrørende andre registreringsforhold.«

4. I § 65 B, stk. 2, indsættes efter »56,»:

»56 A,».

5. Efter § 74 indsættes:

»§ 74 A. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes

den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er

pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for A-skat, jf. § 85,

stk. 1, 1. pkt., uanset at registrering som indeholdelsespligtig for A-skat

er nægtet i medfør af § 56 A, stk. 2. Den indeholdelsespligtige kan dog

afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt

varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af

A-skat, jf. § 56, stk. 7, litra b.«

6. I § 77 indsættes efter »74«: », 74

A«.

7. I § 85, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis der som betingelse for registrering stilles krav om sikkerhed

efter § 56 A, stk. 2, skal den indeholdelsespligtige have meddelelse herom

senest 14 dage efter anmeldelsen.«

8. I § 85, stk. 2, indsættes efter »stk. 1«:

», 1. pkt.«

§ 9. I lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 837

af 28. september 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 13, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om

indbetalinger af bidrag i tilfælde, hvor indeholdelsespligten ophører.«

2. I § 13 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10. For indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6,

der er registreringspligtige efter § 21, stk. 1, finder reglerne i

kildeskattelovens § 56, stk. 2-6, § 56, stk. 8, § 56 A og § 85, stk. 1, 2.

pkt., om forkortet afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat,

sikkerhedsstillelse for restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms

samt registreringsnægtelse i medfør af manglende sikkerhedsstillelse af

indeholdelsespligtige virksomheder, der anmelder sig til registrering,

tilsvarende anvendelse for arbejdsmarkedsbidrag. Skatteministeren kan

bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser

efter 1. pkt. samt fastsætte regler om indbetalingen af bidrag, herunder om

forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når den

indeholdelsespligtige er nægtet registrering efter 1. pkt., jf.

kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør

det påkrævet at indeholde bidrag.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

3. I § 18 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for den, der

forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at

være registreret som indeholdelsespligtig for bidrag efter § 11, stk. 1 og 6,

uanset at registrering som indeholdelsespligtig er nægtet i medfør af § 13,

stk. 10, 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Den

indeholdelsespligtige kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og

kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang

foretage indeholdelse og afregning af bidrag, jf. § 13, stk. 10, 2.

pkt.«

§ 10. I lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven)

foretages følgende ændringer:

1. I § 47, stk. 5, indsættes efter

»registreringspligtig virksomhed«: », jf. dog § 62, stk.

10«.

2. § 62 affattes således:

»§ 62. Registrerede virksomheder med kvartalet som

afgiftsperiode skal uanset § 57 anvende kalendermåneden som afgiftsperiode og

indsende angivelse samt indbetale afgiften senest 15 dage derefter, når

1) virksomheden 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke rettidigt har

indbetalt afgift eller

2) virksomheden er i restance med afgift eller vedrørende andre

registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og

3) virksomheden ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller nr. 2 inden 10

hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra de statslige told- og

skattemyndigheder, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat

manglende betaling pålægges forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 2. Den forkortede afgiftsperiode efter stk. 1 skal anvendes

med virkning fra den 1. i den kalendermåned, hvor den i stk. 1, nr. 3, nævnte

frist udløber. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu

ikke er angivet og indbetalt, skal angives og indbetales samtidig med

afgiften for den første forkortede afgiftsperiode.

Stk. 3. Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri

m.v., skal uanset § 68 indsende angivelse og indbetale afgift senest den 15.

i den tredje kalendermåned efter afgiftsperioden, når betingelserne i stk. 1

er opfyldt.

Stk. 4. Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EF,

skal uanset § 61 betale afgiften kontant ved varens angivelse til

fortoldning, når betingelserne efter stk. 1 er opfyldt.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan fritage en

virksomhed for forkortet afgiftsperiode m.v., hvis der er indgået en

betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke

på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge

virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge

virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet

afgiftsperiode m.v. efter reglerne i stk. 1, 3 og 4. Krav om forkortet

afgiftsperiode m.v. pålægges efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 4.

Stk. 7. Virksomheder kan i stedet for at anvende forkortet

afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6 vælge at stille sikkerhed efter

reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 5. Hvis der efter

sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet

afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6.

Stk. 8. Virksomheder, der efter stk. 1, 3, 4 eller 6 er pålagt

forkortet afgiftsperiode m.v., kan anvende sædvanlig afgiftsperiode m.v., når

virksomheden i en 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt afgiften og

virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre

registreringsforhold.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en

virksomhed, der ikke overholder kravene om forkortet afgiftsperiode m.v.

efter stk. 1, 3 og 6, at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens

§ 56 A, stk. 1. Virksomheder, der stiller sikkerhed, skal uanset stk. 1, 3 og

6 ikke anvende forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan i stedet for

at stille krav om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 6 pålægge

virksomheder, der anmeldes til registrering, at stille sikkerhed efter

reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Når virksomheden pålægges at

stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er

opfyldt. Et pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest 14

dage efter, at virksomheden anmeldes til registrering.

Stk. 11. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 9 og 10 meddeles

virksomheden ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse efter stk.

10 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den

krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, hvorefter

det vil være strafbart at drive virksomheden efter bestemmelsen i § 81, stk.

3, 2. pkt. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den

seneste 12-måneders-periode har indbetalt afgift rettidigt og virksomheden

ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 12. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afgiftsperiode

for virksomheder, der er overført til forkortet afgiftsperiode efter stk. 1,

3 og 6.«

3. I § 81, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes ligeledes den,

der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed,

uanset at virksomheden er nægtet registrering efter § 62, stk. 10.«

Ikrafttræden

§ 11. §§ 1-3 træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. §§ 4-7 træder i kraft ved finansministerens bekendtgørelse

herom.

Stk. 3. §§ 8-10 træder i kraft den 1. juli 1995. Krav om sikkerhed

over for nye virksomheder efter bestemmelserne kan gøres gældende over for

virksomheder, der anmeldes til registrering fra og med den 1. juli 1995.

Virksomheder, der er pålagt forkortet afregning efter de tidligere

bestemmelser i kildeskatteloven, momsloven og lov om arbejdsmarkedsfonde,

anses for overført til forkortet afregning efter bestemmelserne i §§ 8-10 fra

og med den 1. juli 1995.

§ 12. Lovens §§ 4 og 5 gælder ikke for registre, der føres for det

færøske eller grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for

rigsmyndighederne på Færøerne eller i Grønland. Lovens § 4 kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre med de afvigelser,

som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter