1994 LSF 60 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF MOMSLOVEN, LØNSUMSAFGIFTSLOVEN OG TOLDLOVEN (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF EU'S UDVIDELSE M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven) foretages
følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af
varer og ydelser i forbindelse med byggeri m.v. til formål, som ikke vedrører
den registreringspligtige virksomheds leverancer.«
2. § 6, stk. 1, sidste pkt., ophæves.
3. § 7, stk. 1, sidste pkt., ophæves.
4. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »opnået«.
5. I § 28, stk. 3, ændres »§§ 6 og 7« til:
»§ 5, stk. 4, og §§ 6 og 7«.
6. I § 34, stk. 1, nr. 5, ændres i 2. pkt.
»Finland, Norge eller Sverige« til: »Norge«.
7. I § 37, stk. 2, ændres i nr. 4 »nr. 3.«
til: »nr. 3,», og som nr. 5 indsættes:
»5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.«
8. I § 37, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Fradragsbeløbet kan ikke overstige 25 pct. af afgiftsgrundlaget ved
udtagningen.«
9. I § 44, stk. 2, sidste pkt., udgår », jf. § 43,
stk. 3, nr. 3, 4 eller 5,».
10. I § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »en
aftager« til: »en afgiftspligtig aftager«.
11. I § 52, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
»leverancer«: », og som ikke er registrerede herfor«.
12. I § 57, stk. 1, § 59, stk. 1, § 64, stk. 2, § 65, stk. 1,
nr. 2, og stk. 2, og § 68, stk. 3, ændres »15
dage« til: »10 dage«.
13. I § 57, stk. 3, udgår 2. pkt.
Læs alt
14. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Virksomheder« til: »Afgiftspligtige aftagere« og »§
46, stk. 1, nr. 3« til: »§ 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.«
15. I § 66, stk. 2, ændres »10.000 kr.« til:
»20.000 kr.«
16. I § 69, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 49, stk. 1«
til: »§ 49, stk. 1 og 2«.
17. § 83, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Eftergivelse kan kun meddeles skyldnere, som er
fysiske personer, jf. dog stk. 8.«
18. I § 83 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Eftergivelse eller henstand kan i øvrigt, når forholdene i
ganske særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger,
selvejende institutioner, fonde eller lignende.«
19. § 84, stk. 11, ophæves.
Stk. 12 bliver herefter stk. 11.
§ 2
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli
1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-3, nr.
5-8« til: »nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8«.
2. I § 1, stk. 2, udgår nr. 1 og 4.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2, og nr. 5 bliver herefter nr. 3.
§ 3
I toldloven, lov nr. 1116 af 22. december 1993, som ændret ved lov nr. 376
af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 6 ophæves.
2. I § 72, stk. 1, ændres »§ 39 d« til: »§
83«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 2. § 1, nr. 13, har virkning for afgiftsperioder, der
påbegyndes fra og med den 1. januar 1995. Virksomheder, der inden lovens
ikrafttræden anvender en kortere afgiftsperiode end 1 måned, overføres fra
dette tidspunkt til at anvende kalendermåneden som afgiftsperiode.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte de fornødne
overgangsbestemmelser til gennemførelse af loven.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven) foretages
følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af
varer og ydelser i forbindelse med byggeri m.v. til formål, som ikke vedrører
den registreringspligtige virksomheds leverancer.«.
2. § 6, stk. 1, sidste pkt., ophæves.
3. § 7, stk. 1, sidste pkt., ophæves.
4. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår: »opnået«.
5. I § 28, stk. 3, ændres »§§ 6 og 7« til:
»§ 5, stk. 4, og §§ 6 og 7«.
6. I § 34, stk. 1, nr. 5, ophæves 2. og 3. punktum og i 4.
punktum udgår: »andre steder«.
7. I § 37, stk. 2, ændres i nr. 4 »nr. 3.« til:
»nr. 3,» og som nr. 5 indsættes:
»5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.«
8. I § 37, stk. 3, indsættes som 2. punktum:
»Fradragsbeløbet kan ikke overstige 25 pct. af afgiftsgrundlaget ved
udtagningen.«
9. I § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »en
aftager« til: »en afgiftspligtig aftager«.
10. I § 52, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
»leverancer« : », og som ikke er registrerede herfor«.
11. I § 57, stk. 1, § 59, stk. 1, § 64, stk. 2, § 65, stk. 1,
nr. 2, og stk. 2, og § 68, stk. 3, ændres »15 dage« til:
»10 dage«.
12. I § 57, stk. 3, udgår 2. punktum.
13. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Virksomheder« til: »Afgiftspligtige aftagere« og »§
46, stk. 1, nr. 3« til: »§ 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.«
14. I § 66, stk. 2, ændres »10.000 kr.« til:
»20.000 kr.«.
15. I § 69, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 49, stk. 1 »
til:» § 49, stk. 1 og 2«.
16. § 83, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Eftergivelse kan kun meddeles skyldnere, som er
fysiske personer, jf. dog stk. 8.«.
17. I § 83 indsættes som stk. 8:
» Stk. 8. Eftergivelse eller henstand kan i øvrigt, når
forholdene i ganske særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber,
foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende.«.
18. § 84, stk. 11, ophæves.
Stk. 12 bliver herefter stk. 11.
§ 2
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli
1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-3, nr.
5-8« til: »nr. 1, nr. 3, nr. 5-6, nr. 8«.
2. I § 1, stk. 2, udgår nr. 1 og 4.
Nr. 2 og 3 bliver nr. 1 og 2 og nr. 5 bliver nr. 3.
3. I § 6, stk. 2, og § 6 a, stk. 2, ændres: »3 måneder
og 15 dage« til : »2 måneder og 25 dage«.
§ 3
I toldloven, jf. lov nr. 1116 af 22. december 1993, som ændret ved lov nr.
376 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 6 ophæves.
2. I § 72, stk. 1, ændres »§ 39 d« til: »§
83«.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 2. § 1, nr. 12, har virkning for afgiftsperioder, der
påbegyndes fra og med den 1. januar 1995. Virksomheder, der inden lovens
ikrafttræden anvender en kortere afgiftsperiode end 1 måned, overføres fra
dette tidspunkt til at anvende kalendermåneden som afgiftsperiode.
Stk. 3. § 2, nr. 3, har virkning for opgørelsesperioder, der
påbegyndes fra og med den 1. januar 1995.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indeholder ændringer af momsloven, lønsumsafgiftsloven og
toldloven.
Der foreslås forskellige ændringer som følge af Finlands, Norges, Sveriges
og Østrigs forventede medlemskab af EU pr 1. januar 1995. Landenes indtræden
i EU indebærer, at der ikke længere svares importmoms ved indførsel af varer
fra disse lande. Import fra disse lande skal efter ændringen først
momsbelægges ved første videresalg i Danmark. Hidtil er det sket i
forbindelse med ankomsten til landet. Udskydelsen af momsningen medfører en
likviditetsgevinst for erhvervene og et tilsvarende tab for staten.
Bogholderiteknisk vil dette fremtræde som et engangstab på momsen i 1995.
Disse forskydninger foreslås neutraliseret ved en ophævelse af den tidligere
gennemførte forlængelse af momskredittiden med 5 dage fra 1997, ved en
reduktion af kredittiden i lønsumsafgiftsloven og ved at ophæve
eksportvirksomheders adgang til at være ugeregistrerede.
Forslaget indeholder herudover visse ændringer i momsloven. Der har
således vist sig at være behov for enkelte præciseringer af den nye momslov.
Endelig indeholder forslaget enkelte redaktionelle ændringer.
Det foreslås, at momslovens adgang til at anvende en kortere
afgiftsperiode end kalendermåneden ophæves. Efter lovens § 57, stk. 3, kan
virksomheder, hvis udgående afgift regelmæssigt er mindre end halvdelen af
den indgående afgift, få tilladelse til at anvende en kortere afgiftsperiode
end 1 måned, dog ikke under 1 uge. Det foreslås således, at denne adgang
ophæves, så disse virksomheder i stedet må anvende kalendermåneden som
afgiftsperiode. Ændringen får ikke nogen større reel betydning for
eksportvirksomhederne.
Ved lov nr. 487 af 30. juni 1993 er momslovens angivelses- og
indbetalingsfrist blevet forlænget med 5 dage fra 1 måned og 10 dage til 1
måned og 15 dage efter afgiftsperiodens udløb. Forlængelsen har virkning for
afgiftsperioder, der påbegyndes efter den 31. december 1996. Det foreslås, at
denne forlængelse ophæves.
Det foreslås, at der i lønsumsafgiftsloven sker en nedsættelse af
angivelses- og indbetalingsfristen for de kvartalsvise opgørelsesperioder.
Det foreslås således, at fristen nedsættes fra 3 måneder og 15 dage til 2
måneder og 25 dage.
Provenumæssige konsekvenser
Finansieringen vedrørende udvidelsen af EU omfatter 3 elementer.
- bortfald af forlængelsen af momskredittiden fra 1997 med 5 dage.
- bortfald af mulighed for ugeregistrering for eksportvirksomheder.
- nedsættelse af kredittiden for lønsumsafgiften.
Importmoms.
Ved den forventede udvidelse af EU fra 1. januar 1995 vil indførslen af
varer fra disse lande ikke længere blive belastet med importmoms.
Importmomsen opkræves på baggrund af oplysningerne i
fortoldningsangivelserne, der afleveres i forbindelse med indførslen af varer
fra lande uden for EU. Importmomsen pålægges al vareindførsel bortset fra
skibe og fly. Importmomsgrundlaget omfatter foruden importværdien også
eventuel told og punktafgifter, der opkræves i forbindelse med importen.
Importmomsen er i de færreste tilfælde en endelig momsindtægt. Langt
hovedparten af importmomsen bliver senere godtgjort de momsregistrerede
virksomheder.
Udvidelsen får således som virkning, at provenuet fra importmomsen falder,
men også at udgifterne til godtgørelse af importmoms falder med samme beløb.
Da godtgørelsen imidlertid finder sted med en vis forsinkelse, vil der i 1995
komme et provenutab een gang for alle.
I 1993 var indførslen fra de nye EU-lande:
Finland 5,5 mia. kr.
Norge 9,9 mia. kr.
Sverige 20,8 mia. kr.
Østrig 2,3 mia. kr.
---------------------------------------------------------
I alt 38,5 mia. kr.
For 1994 kan importen fra disse lande anslås til 43 mia. kr. og for 1995
til 47 mia. kr. eksklusiv skibe og fly, der ikke pålægges importmoms, jf. at
importen forventes at stige med 14 pct. i 1994 og 9,5 pct. i 1995.
Afskaffelse af importmomsen af en indførsel på 47 mia. kr. vil medføre et
fald i importmomsprovenuet på 11.750 mill. kr. Udgifterne til godtgørelse af
importmomsen vil imidlertid falde tilsvarende, men med forsinkelse.
Importmomsprovenutabet vedrørende de første tre kvartaler vil således blive
modsvaret af mindre godtgørelse af importmoms i 1995, mens importmomsbeløbet
vedrørende det fjerde kvartal (2,9 mia. kr.) i hovedsagen først godtgøres i
næste finansår. En vis del af importmomsen vedrørende fjerde kvartal (0,1
mia. kr.) når dog at blive godtgjort i fjerde kvartal til månedsregistrede
virksomheder, og provenutabet vil ligeledes blive reduceret, fordi en mindre
forsinkelse ved bogføringen af importmomsen ikke længere får betydning (0,2
mia. kr.).
Samlet medfører udvidelsen af EU et momsprovenutab i 1995 på 2,6 mia. kr.
målt på DAU. Heraf vedrører ca. 375 mill. kr. Finland, ca. 675 mill. kr.
Norge, ca. 1.400 mill. kr. Sverige og ca. 150 mill. kr. Østrig.
Målt på betalinger vil eengangstabet skulle reduceres, idet december
måneds importmoms ikke betales før i det nye år. Betalingstabet udgør således
ca. 1,8 mia. kr. Da EU's egne indtægter fra momsgrundlaget baserer sig på
betalingerne, vil Danmarks bidrag falde med ca. 90 mill. kr. een gang for
alle. Beløbet vil indgå i reguleringen i 1996 vedrørende 1995.
Det reelle mål for lettelsen for virksomhederne er imidlertid
eengangstabet i statens gennemsnitlige likviditet. I gennemsnit stilles
importmomsbeløbet til rådighed for staten i 54 dage af de
kvartalsregistrerede virksomheder, der netto betaler moms, mens der er tale
om ca. 30 dage for kvartalsvirksomheder, der skal have udbetalt moms.
Vurderet ud fra fordelingen af importmomsen på de forskellige
virksomhedstyper bliver engangstabet i den gennemsnitlige likviditet på 1,7
mia. kr. Forrentningen heraf udgør 170 mill. kr. ved en rentesats på 10 pct.
Det er disse to beløb, der er den reelle momslettelse ved udvidelsen af EU.
Ved lovforslaget sikres der finansiering af såvel DAU tabet i 1995 og fra
1997 også af det varige tab i den gennemsnitlige likviditet.
Nedsættelse af den almindelige kredittid for momsregistrerede
virksomheder med 5 dage fra 1997.
I øjeblikket skal momsen angives og betales senest 1 måned og 10 dage
efter kvartalets udløb. For landbrugsvirksomheder er kredittiderne væsentligt
længere.
I forbindelse med skattereformen blev det fastlagt, at denne kredittid
skulle forlænges med 5 dage til en måned og 15 dage fra og med 1997. Med
udvidelsen af EU og den dermed forbundne lettelse af virksomhedernes
likviditet ved importmomsens bortfald er udvidelsen af kredittiden i 1997
ikke længere fornøden og foreslås derfor afskaffet.
Forkortelse af momskredittiden med fem dage vil ud fra de forventede
1995-indtægter medføre en varig forbedring af statens gennemsnitlige
likviditet med ca. 2.125 mill. kr. vedrørende moms. Virksomhederne vil
imidlertid også få energiafgifterne mv., der godtgøres, hurtigere tilbage,
således at der netto bliver tale om en forbedring af statens gennemsnitlige
likviditet med ca. 2.050 mill. kr. Forrentningen heraf udgør 205 mill. kr.
årligt ved en rente på 10 pct. Af de 205 mill. kr. vedrører ca. 125 mill. kr.
leverancer til forbrugerne. Det må forventes, at den mindre kreditfordel vil
blive væltet videre til forbrugerne i samme omfang som momsen selv, hvorved
der vil komme en afledt momsindtægt på godt 30 mill. kr. Ligeledes vil der
komme en afledt indtægt fra punktafgifter, der beregnes af værdien - herunder
fra registreringsafgiften af biler - på henved 10 mill. kr. Samlet vil
kredittidsstramningen således medføre afledte afgiftsindtægter på ca. 40
mill. kr. årligt. Nedsættelsen af kredittiden vil også reducere statens
risiko for tab på debitorer.
Forslaget har først virkning fra 1997, idet forlængelsen af kredittiden
først skulle være sket pr. 1. januar 1997.
Ud over rentevirkningen og de afledte virkninger på afgiftsindtægterne vil
kredittidsstramningen ikke have nogen effekt på DAU.
Uge- og månedsregistrerede virksomheder.
Der er ikke moms på eksportsalget, og momsen på varer og ydelser indkøbt
til eksport kan afløftes. Eksportvirksomheder får derfor moms tilbage fra
Told * Skat, og virksomhederne har en interesse i, at dette sker så hurtigt
som muligt.
Den normale afgiftsperiode er kvartalet. Momsen skal efter de nuværende
regler angives og betales 40 dage efter kvartalets udløb. Det giver en
gennemsnitlig kredittid på 85 dage (40 dage plus halvdelen af 90 dage).
Eksportvirksomhederne kan imidlertid blive månedsregistreret eller
ugeregistreret.
Told- og skatteregionerne skal udbetale den negative moms til
virksomhederne senest tre uger efter, at de har modtaget angivelsen.
Medmindre der er særlige kontrolforanstaltninger, regnes der med en
ekspeditionstid på en uge.
Hvis virksomhederne angiver den negative eksportmoms umiddelbart efter
udløbet af måneden eller ugen, er kredittiden således ca. tre uger (præcis
22,2 dage) for månedsvirksomheder og halvanden uge for ugevirksomheder.
Efter lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter kan uge- og
månedsvirksomheder få stillet et forskud til rådighed på henholdsvis 3/104
(svarer til 1 1/2 uge) og 3/52 (svarer til 3 uger) af det seneste års
momstilsvar. Forskuddet er rentefrit.
Herved opnås, at eksportvirksomhederne i realiteten ikke har nogen
kredittid bortset fra en eventuel selvvalgt forsinkelse i angivelsen til
myndighederne og strengt taget 1 dag for månedsvirksomheder, jf. at en måned
er lidt længere end 4 uger.
Økonomisk er der således ikke nogen videre forskel mellem uge- og
månedsregistrering for så vidt angår moms. Ca. 1.000 virksomheder er
ugeregistrerede, og ca. 5.000 virksomheder er månedsregistrerede.
Forslaget om at afskære eksportvirksomhederne fra at blive ugeregistrerede
har imidlertid stor betydning for DAU på grund af bogføringsreglerne.
Ved at afskære muligheden for ugeregistrering vil de nuværende
ugevirksomheder, der i 1995 kan forventes at angive et negativt
eksportmomsbeløb på ca. 35 mia. kr., blive månedsregistrerede.
Det medfører, at udgifterne til de månedsregistrerede virksomheder stiger
med 11/12 af 35 mia. kr. i 1995, mens den sidste 1/12 først bogføres som
udgift i 1996. Udgifterne til månedsregistrerede virksomheder stiger således
med ca. 32,1 mia. kr.
Udgifterne til de ugeregistrerede virksomheder vil dog modsat falde med
51/52 af 35 mia. kr. i 1995, mens den sidste uge først bogføres som mindre
udgift i 1996. Udgifterne til ugeregistrerede virksomheder falder således med
34,3 mia. kr.
I 1995 vil DAU således blive forbedret med ca. 2,2 mia. kr. een gang for
alle.
Forskudsbeløbet, der ikke indgår i DAU, vil stige med 1 mia. kr. Ligeledes
vil der ultimo 1995 komme et fald i statens kreditorer på ca. 675 mill. kr.,
således at kasseunderskuddet alene bliver forbedret med 5-600 mill. kr.
Forskuddet indgår ikke i opgørelsen af de egentlige momsbetalinger, hvoraf
Danmark bidrager til EU's egne indtægter. Danmarks bidrag til EU forventes
derfor at stige med ca. 75 mill. kr. een gang for alle. Dette beløb vil indgå
i reguleringen af momsbidragene i 1996 vedrørende 1995.
For staten bliver den varige forbedring i den gennemsnitlige likviditet på
ca. 115 mill. kr. een gang for alle. Forbedringen i statens gennemsnitlige
likviditet er den reelle virkning af forslaget, og de reelle virkninger for
eksportørerne begrænses ligeledes hertil.
De 115 mill. kr. fremkommer ved, at der alene gives et forskud svarende
til 3 uger til månedsvirksomhederne, mens den reelle forsinkelse er på 22,2
dage, hvis virksomheden angiver umiddelbart efter månedens udløb og
myndighedernes ekspeditionstid er 1 uge.
Nedsættelse af kredittiden for lønsumsafgiften.
Hovedparten af lønsumsafgiften angives for et kvartal af gangen. Efter
kvartalet har virksomhederne en kredit på yderligere et kvartal og 15 dage.
Ved forslaget om at rykke betalings- og angivelsesfristen frem til den 25 i
den tredje måned efter afgiftsperioden vil staten målt på DAU få en gevinst
på ca. 550 mill. kr. svarende til, at indtægterne vedrørende juli kvartal
fremover ikke vil blive bogført den 15. januar året efter, men første hverdag
efter den 25. december i samme finansår. Da der er forholdsvis få hverdage
efter den 25. december inden året udløber, er der dog af forsigtighedsgrunde
regnet med, at en del af denne rate først når at blive bogført som indtægt i
det nye finansår. DAU gevinsten er på denne baggrund skønnet til ca. 500
mill. kr. een gang for alle.
Den reelle virkning er forbedringen af statens gennemsnitlige likviditet
med 20/360 af henved 2,4 mia. kr. altså varigt ca. 130 mill. kr., hvilket
giver en årlig rentegevinst på 13 mill. kr. ved en rente på 10 pct.
Samlet kan provenuvirkningerne - eksklusive de afledte virkninger af
lovforslaget - opgøres således, idet provenuvirkningerne af forslaget er
sammenholdt med provenuvirkningerne af importmomstabet ved EU udvidelsen:
Skønnet påvirkning af saldo på statens drifts-, anlægs- og
udlånsbudget (DAU)
---------------------------------------------------------------------
Mill. kr. 1995 1996 1997
---------------------------------------------------------------------
Bortfald af ugeregistrering 2.240 0 0
Ekstra EU-bidrag som følge
heraf 0 -75 0
Forkortelse af angivelses-
frist for lønsumsafgift 550 0 0
Forsinket bogføring i dagene
25.12-31.12 -50 0 0
Bortfald af kredittids-
forlængelse for moms med
5 dage i 1997 - - 0
Udvidelse af EU med Sverige
m fl. -2600 0 0
Mindre bidrag til EU som
følge heraf 0 90 0
---------------------------------------------------------------------
Netto 140 15 0
---------------------------------------------------------------------
Samlet set er der således tale om en forbedring på ca. 150 mill. kr. een
gang for alle af DAU - eksklusive de afledte virkninger.
Målt på den gennemsnitlige likviditet og inklusive de afledte virkninger
af forslaget skønnes provenuvirkningen således:
Ændringer i statens gennemsnitlige likviditet
---------------------------------------------------------------------
Mill. kr. 1995 1996 1997 1998
---------------------------------------------------------------------
Overførsel fra forrige år - -1570 -1.712 348
Bortfald af importmoms for
Sverige m.fl. -1.700 - - -
5 dages momskredit i 97 - - 2.050 - -
Lønsumsafgift 130 - - -
Ingen ugeregistrering 115 - - -
EU-bidrag - 15 - -
Afledte virkninger - - 30 40
Rentevirkning -115 -157 -20 35
---------------------------------------------------------------------
I alt gennemsnitlig
likviditet -1570 -1.712 348 443
---------------------------------------------------------------------
Det ses, at der i 1995 og 1996 er tale om en forringelse af statens
gennemsnitlige likviditet med 1,6- 1,7 mia. kr., men at denne forringelse
neutraliseres fra og med 1997.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Samlet set er forslaget sammen med den mindre importmoms neutralt for
erhvervene set over en årrække. I perioden frem til 1997 tilfalder der
erhvervene en betydelig likviditetsgevinst.
Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter i Told * Skat i 1994 på ca.
1,5 mill. kr. og i 1995 på ca. 2 mill. kr. Udgifterne kan hovedsageligt
henføres til information og porto samt tilretning af edb-systemer.
Der skønnes herudover ikke at være nævneværdige administrative
konsekvenser af lovforslaget.
Udvidelsen af EU indebærer derimod ændringer i og bortfald af hidtidige
procedurer i forbindelse med samhandel med de nye medlemslande, herunder
bortfald af gebyrindtægter i Told * Skat på op mod 20 mill. kr. årligt.
Spaltehenvisninger
Momsloven. Lov 1994 nr. 375 (L 124). FT 1993-94: sp. 3355, 4852,
10404, 10640. Till. A 4315, B 1017, C 853.
Lønsumsafgiftsloven. Oprindelig lov. Lov 1989 nr. 830 (L 86). FT
1989-90: sp. 2848, 3130, 3430, 4043. Till. A 2259, B 285, C 221. Seneste
ændringslov. Lov 1994 nr. 376 (L 125). FT 1993-94: sp. 3356, 4865, 10408,
10641. Till. A 4487, B 1065, C 903.
Toldloven. Lov 1993 nr. 1116 (L 79). FT 1993-94: sp. 2034, 2675,
3751, 4154. Till. A 1371, B 323, C 183. Ændret ved lov 1994 nr. 376 (L 125).
FT 1993-94: sp. 3356, 4865, 10408, 10641. Till. A 4487, B 1065, C 903.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at der indsættes en særlig bestemmelse for udtagning af
varer og ydelser i forbindelse med byggeri m.v. Lovens §§ 6 og 7 om opførelse
af bygninger m.v. for egen regning omfatter ikke bygge- og
anlægsvirksomheders udtagning af byggeri. Reglerne om udtagning findes i
lovens § 5, men reglerne sikrer ikke fuldt ud, at der betales moms ved
udtagning af byggeri m.v. i samme omfang som efter den tidligere momslov. Med
forslaget præciseres det, at der skal betales moms ved sådan udtagning i
samme omfang, som det var gældende efter de tidligere regler. Aktiviteten
byggeri m.v. omfatter bl.a. projektering og håndværksarbejde i forbindelse
med opførelse af fast ejendom, ombygning og modernisering samt reparation og
vedligeholdelse. Endvidere er omfattet byggeadministration samt
anlægsarbejder, herunder byggemodning af jordarealer.
Til nr. 2 og 3
Efter lovens § 6, stk. 1, sidste pkt., og § 7, stk. 1, sidste pkt., skal
der ikke betales afgift af byggearbejder m.v. for egen regning i det omfang,
virksomheden ville have fradragsret for de pågældende byggearbejder, hvis de
var udført af en anden virksomhed. Denne begrænsning af afgiftspligten kan
give problemer, hvis den pågældende bygning efterfølgende overgår til en
brug, for hvilken virksomheden har en lavere eller ingen fradragsret eller
sælges. Der skal i så fald ske regulering efter reglerne i lovens §§ 43 og
44, men i reguleringsbeløbet vil ikke indgå værdien af virksomhedens eget
arbejde, fordi der ikke er betalt afgift heraf. Reguleringsbeløbet bliver
hermed for lille. Det foreslås derfor, at disse begrænsninger af
afgiftspligten ophæves. Det indebærer, at virksomheden skal betale afgift af
byggearbejdet m.v. Virksomheden kan så samtidig fradrage denne afgift, i det
omfang virksomheden har fradragsret for dette arbejde, jf. den foreslåede
ændring i nr. 7.
Til nr. 4
Den gældende ordlyd kan give anledning til tvivl om bestemmelsens
rækkevidde ved salg af aktiver, der er købt af en privatperson, og hvor
virksomheden derfor ikke reelt har opnået noget fradrag ved købet. Det
præciseres ved den foreslåede ændring, at der også skal betales moms ved salg
af sådanne aktiver.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 1 og indebærer, at
afgiftsgrundlaget ved udtagning af byggeri m.v. efter den foreslåede § 5,
stk. 4, fastsættes på samme måde som for byggeri for egen regning efter §§ 6
og 7. Afgiftsgrundlaget er virksomhedens almindelige pris ved levering af den
pågældende vare eller ydelse. Dette svarer, til hvad der galt efter de
tidligere regler.
Til nr. 6
Ved Finlands, Norges og Sveriges medlemskab af EU pr. 1. januar 1995 vil
rejsende fra disse lande ikke længere kunne foretage afgiftsfri indkøb i
forretninger her i landet. Ændringen er en konsekvens heraf.
Til nr. 7
Ændringen er en konsekvens af ændringerne i nr. 2 og 3, hvorefter der skal
betales afgift af byggearbejder m.v. for egen regning. Det foreslås, at der
indføres fradragsret for denne afgift.
Til nr. 8
Efter lovens § 37, stk. 3, kan der, når der skal betales afgift ved
udtagning, foretages fradrag for afgiften af indkøb m.v. hertil i det omfang,
det ikke allerede er sket. Det foreslås, at der i lighed med hvad der efter
lovens § 43, stk. 3, nr. 3, gælder ved udtagning af investeringsgoder
fastsættes et loft for det kompenserende fradrag, så fradragsbeløbet ikke kan
overstige 25 pct. af afgiftsgrundlaget ved udtagningen. Fradraget kan således
ikke blive større end det afgiftsbeløb, der skal betales ved udtagningen.
Til nr. 9
Ændringen præciserer, at det kun er afgiftspligtige modtagere af de
omhandlede ydelser, der er betalingspligtige. Såfremt aftageren er en
privatperson, skal den udenlandske leverandør således lade sig registrere her
i landet og betale afgift af leverancen.
Til nr. 10
Ændringen præciserer, at det er en forudsætning for at fakturere med
afgift, at virksomheden også er registreret.
Til nr. 11
Det foreslås, at lovens frist for angivelse og indbetaling af afgift
ændres fra 1 måned og 15 dage til 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens
udløb. Ændringen indebærer, at den tidligere gennemførte forlængelse af
kredittiden pr. 1. januar 1997 ophæves. Ændringen betyder ingen ændring af
den gældende kredittid, der er 1 måned og 10 dage, jf. lovens § 84, stk. 11,
2. pkt.
Til nr. 12
Efter lovens § 57, stk. 3, kan virksomheder, hvis udgående afgift
regelmæssigt er mindre end den indgående afgift, få tilladelse til at anvende
kalendermåneden i stedet for kvartalet som afgiftsperiode. Hvis den udgående
afgift regelmæssigt er mindre end halvdelen af den indgående afgift, kan der
gives virksomheden tilladelse til at anvende en kortere afgiftsperiode end 1
måned, dog ikke under 1 uge. Det foreslås, at adgangen til at anvende en
kortere afgiftsperiode end 1 måned ophæves.
Til nr. 13
Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 9.
Til nr. 14
Efter lovens § 66, stk. 2, kan virksomheder med landbrug og fiskeri m.v.,
selv om de har en omsætning på indtil 10.000 kr. om året af andet end varer
fra landbruget og fiskeriet m.v., lade sig registrere under eet i det særlige
register for landbrug og fiskeri m.v. Det foreslås, at grænsen på 10.000 kr.
hæves til 20.000 kr. svarende til lovens registreringsgrænse i § 49, stk. 1.
Til nr. 15
Ændringen indebærer, at de særlige bestemmelser for brugte varer m.v. i
lovens § 69 også kan anvendes, når varerne er leveret til virksomheden af en
afgiftspligtig person, der er fritaget for registrering efter de særlige
fritagelser i § 49, stk. 2.
Til nr. 16 og 17
Efter de gældende regler er der ikke som i kildeskatteloven en
bestemmelse, hvorefter der for fysiske personer kan bevilges henstand eller
eftergivelse, når »forholdene i ganske særlig grad taler derfor«.
Dette har ved reglernes administration vist sig at være en ulempe for told-
og skattemyndighederne. Det foreslås derfor, at der indsættes en tilsvarende
bestemmelse i momsloven. Da toldloven og punktafgiftslovene henviser til
momslovens regler om eftergivelse og henstand, ændres disse love samtidig i
kraft af henvisningen.
Bestemmelsen tænkes - i lighed med bestemmelsen i kildeskatteloven -
administreret ganske restriktivt og fortrinsvis anvendt i tilfælde, hvor der
foreligger myndighedsfejl, force majeure, eller force majeure lignende
situationer.
Til nr. 18
Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 11.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Ændringerne er af redaktionel karakter.
Til nr. 3
Det foreslås, at fristen for angivelse og indbetaling for den kvartalsvise
opgørelsesperiode nedsættes fra 3 måneder og 15 dage til 2 måneder og 25 dage
efter opgørelsesperiodens udløb.
Til § 3
Til nr. 1
Den gældende toldlovs § 6 følger af en nordisk aftale om cabotage på
godstransportområdet. Denne aftale er ophørt ved EØS-aftalens ikrafttrædelse
pr. 1. juli 1994. Toldlovens § 6 kan derfor ophæves.
Til nr. 2
I toldlovens § 72, stk. 1, findes en henvisning til momslovens § 39 d.
Ved lov nr. 375 af 18. maj 1994 blev der vedtaget en ny momslov.
Bestemmelserne om eftergivelse og henstand findes i denne lovs § 83, som
finder tilsvarende anvendelse på en række beløb efter toldloven.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1995.
§ 1, nr. 12, der ophæver den gældende adgang til at benytte kortere
afgiftsperiode end 1 måned, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes
fra den 1. januar 1995. Virksomheder, der ved lovens ikrafttræden anvender en
kortere afgiftsperiode end 1 måned, overføres til at anvende kalendermåneden
som afgiftsperiode. Disse virksomheders første afgiftsperiode bliver herefter
januar måned 1995. I det omfang virksomhedens afgiftsperiode går hen over
ikrafttrædelsesdatoen, medregnes omsætningen vedrørende denne afgiftsperiode
ikke til opgørelsen for januar måned.
Den forkortede angivelses- og indbetalingsfrist i § 2, nr. 3, finder først
anvendelse for opgørelsesperioder, der påbegyndes fra den 1. januar 1995.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven) foretages
følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af
varer og ydelser i forbindelse med byggeri m.v. til formål, som ikke vedrører
den registreringspligtige virksomheds leverancer.«.
2. § 6, stk. 1, sidste pkt. , ophæves.
§ 6. Der betales afgift af afgiftspligtige personer bortset fra
offentlige institutioner m.v. omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2 og 3, der for
egen regning på egen, lejet eller lejers grund opfører bygninger til salg
eller udlejning, eller som på egne eller lejede bygninger udfører ombygnings-
eller moderniseringsarbejde med henblik på salg eller udlejning, hvis den
pågældende eller dennes ansatte udfører arbejde ved projekteringen,
opførelsen eller ombygnings- eller moderniseringsarbejdet. Reparations- eller
vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere end 50.000 kr. årligt
sidestilles med ombygnings- eller moderniseringsarbejde. Der skal dog ikke
betales afgift i det omfang, byggeriet m.v. omfattes af en frivillig
registrering, jf. § 51, stk. 1.
Stk. 2. - - -
3. § 7, stk. 1, sidste pkt. , ophæves.
§ 7. Der betales afgift af afgiftspligtige personer bortset fra
offentlige institutioner m.v. omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2 og 3, der for
egen regning på egen eller lejet grund lader bygninger opføre til
virksomhedens eller virksomhedens indehavers brug, eller som udfører
ombygnings- eller moderniseringsarbejde på egne eller lejede bygninger til
virksomhedens eller virksomhedens indehavers brug, hvis den pågældendes
ansatte udfører arbejde ved projekteringen, opførelsen eller ombygnings-
eller moderniseringsarbejdet. Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til
en samlet værdi af mere end 50.000 kr. årligt sidestilles med ombygnings-
eller moderniseringsarbejde. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder dog ikke i
det omfang, virksomheden har fradragsret for afgiften.
Stk. 2. - - -
4. I § 8, stk. 1, 1. pkt. , udgår: »opnået«.
§ 8. Levering mod vederlag omfatter salg af virksomhedens aktiver,
når der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v.
af aktivet. Det samme gælder salg af aktiver ved virksomhedens afmeldelse fra
registrering. Til levering mod vederlag kan dog ikke henregnes overdragelse
af aktiver som led i en overdragelse af virksomheden eller af en del af
denne, når den nye indehaver driver registreret virksomhed. Virksomheden skal
inden 8 dage efter overdragelsen give de statslige told- og skattemyndigheder
meddelelse om den nye indehavers navn og adresse samt om salgsprisen for de
overdragne aktiver.
Stk. 2. - - -
5. I § 28, stk. 3 , ændres »§§ 6 og 7« til:
»§ 5, stk. 4, og §§ 6 og 7«.
§ 28. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. For varer og ydelser, som en virksomhed anvender ved
byggeri m.v., og hvoraf der skal betales afgift efter §§ 6 og 7, fastsættes
afgiftsgrundlaget på den i stk. 2 anførte måde.
Stk. 4. - - -
6. I § 34, stk. 1, nr. 5 , ophæves 2. og 3. punktum og i 4.
punktum udgår: »andre steder«.
§ 34. Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for
afgift:
1)-4) - - -
5) Levering af varer, der af virksomheden eller af en køber, som ikke er
registreret her i landet, eller for disses regning udføres til steder uden
for EF. Ved levering til rejsende, der medbringer varen i deres personlige
bagage, og som har bopæl i Finland, Norge eller Sverige, er fritagelsen
betinget af, at salgsprisen for den enkelte vare overstiger 1.200 kr. inkl.
afgift. En gruppe af ting, der normalt udgør en helhed, anses som een vare.
Ved levering til rejsende, der medbringer varen i deres personlige bagage, og
som har bopæl andre steder uden for EF, er fritagelsen betinget af, at købet
er foretaget i samme forretning og omfatter varer til en værdi over 300 kr.
inkl. afgift. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
6)-16) - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
7. I § 37, stk. 2 , ændres i nr. 4 »nr. 3.« til:
»nr. 3,» og som nr. 5 indsættes:
»5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.«
8. I § 37, stk. 3, indsættes som 2. punktum:
»Fradragsbeløbet kan ikke overstige 25 pct. af afgiftsgrundlaget ved
udtagningen.«
§ 37. - - -
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et
andet EF-land,
3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført
fra steder uden for EF, jf. dog § 69, stk. 2,
4) afgiften af ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter §
46, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Såfremt der skal betales afgift ved udtagning, kan
afgiften af indkøb m.v. hertil fradrages i det omfang, dette ikke allerede er
sket.
Stk. 4. - - -
9. I § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. , ændres »en
aftager« til: »en afgiftspligtig aftager«.
§ 46. Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som
foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet.
Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når
1) aftageren er en registreret virksomhed, der har modtaget varen fra et
andet EF-land ved en trekantshandel, jf. § 35, stk. 1, nr. 2,
2) aftageren er en registreret virksomhed, der får leveret og installeret
eller monteret varer her i landet af en virksomhed, der er etableret i et
andet EF-land, eller for dennes regning. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om dokumentation for, at aftageren er betalingspligtig,
3) aftageren er en registreret virksomhed, der modtager en af de i § 19,
stk. 2, § 20, stk. 2, eller § 21 nævnte ydelser fra en virksomhed, der er
etableret i udlandet. Det samme gælder, når en aftager modtager en af de i §
18 nævnte ydelser fra en virksomhed, der er etableret i udlandet.
Stk. 2.-Stk. 6. - - -
10. I § 52, stk. 3, 1. pkt. , indsættes efter
»leverancer« : », og som ikke er registrerede herfor«.
§ 52. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Virksomheder, der ikke driver virksomhed med
afgiftspligtige leverancer, må ikke på fakturaer anføre afgiftsbeløb eller
anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Modtager
virksomheden afregningsbilag, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden
angivelse af, at afregningen indbefatter afgift, skal virksomheden gøre den,
der har udstedt afregningsbilaget, opmærksom herpå og tilbagebetale modtagne
afgiftsbeløb.
Stk. 4.-Stk. 6. - - -
11. I § 57, stk. 1, § 59, stk. 1, § 64, stk. 2, § 65, stk. 1,
nr. 2, og stk. 2, og § 68, stk. 3, ændres »15 dage« til:
»10 dage«.
12. I § 57, stk. 3 , udgår 2. punktum.
13. I § 65, stk. 1, 1. pkt. , ændres
»Virksomheder« til: »Afgiftspligtige aftagere« og »§
46, stk. 1, nr. 3« til: »§ 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.«
§ 57. Registrerede virksomheder skal senest 1 måned og 15 dage
efter udløbet af hver afgiftsperiode til de statslige told- og
skattemyndigheder angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående
afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter § 34 er fritaget
for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Virksomheder, hvis udgående afgift regelmæssigt er mindre
end den indgående afgift som følge af, at en væsentlig del af leverancerne er
fritaget for afgift efter § 34, kan af de statslige told- og
skattemyndigheder få tilladelse til at anvende kalendermåneden som
afgiftsperiode. Såfremt den udgående afgift for sådanne virksomheder
regelmæssigt er mindre end halvdelen af den indgående afgift, kan der gives
virksomheden tilladelse til at anvende kortere afgiftsperiode end 1 måned,
dog ikke under 1 uge.
Stk. 4. - - -
§ 59. Afgiften for en afgiftsperiode forfalder til betaling 1
måned efter afgiftsperiodens udløb og skal indbetales senest 15 dage
derefter. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.
Stk. 2.-Stk.5. - - -
§ 64. Virksomheder m.v., der er registreret efter § 48, skal
afregne afgiften efter reglerne i stk. 2.
Stk. 2. Når virksomheden i en afgiftsperiode har foretaget
afgiftspligtige erhvervelser, skal den senest 1 måned og 15 dage efter
udløbet af afgiftsperioden angive den samlede værdi uden afgift af disse
erhvervelser og den samlede størrelse af afgiften heraf til de statslige
told- og skattemyndigheder. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
angivelsen. Afgiftsperioden er kvartalet. § 58, stk. 1 og 2, og § 59 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 65. Virksomheder, der ikke er registreret, men som er
betalingspligtige for køb af ydelser i udlandet efter § 46, stk. 1, nr. 3,
skal
1) føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af den afgift,
der skal betales for de pågældende ydelser for hver afgiftsperiode, som er
det kvartal, i hvilket de pågældende ydelser er leveret, og for kontrollen
med afgiftens betaling,
2) senest 1 måned og 15 dage efter udløbet af afgiftsperioden, når der er
foretaget betalingspligtige køb i perioden, til de statslige told- og
skattemyndigheder angive størrelsen af det afgiftsbeløb, der skal betales for
afgiftsperioden. § 58, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 for en afgiftsperiode forfalder til
betaling 1 måned efter afgiftsperiodens udløb og skal indbetales senest 15
dage derefter. Er den samlede afgift for perioden under 50 kr., kan
indbetaling af beløbet undlades. § 59, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
§ 68. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Af afgiften for en afgiftsperiode forfalder halvdelen til
betaling den 1. i den sjette kalendermåned og halvdelen til betaling den 1. i
den niende kalendermåned efter afgiftsperiodens udløb. Beløbene skal
indbetales senest 15 dage efter, at de er forfaldne til betaling.
Stk. 4. - - -
Stk. 5. - - -
14. I § 66, stk. 2 , ændres »10.000 kr.« til:
»20.000 kr.«.
§ 66. - - -
Stk. 2. Har den pågældende foruden landbrug og fiskeri m.v. anden
virksomhed med afsætning af varer og ydelser, sker registrering af
virksomhederne under eet i det særlige register, såfremt omsætningen af andet
end varer fra landbruget og fiskeriet m.v. ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Det samme gælder, hvis sådan omsætning i øvrigt er af mindre omfang og alene
vedrører levering af tjenesteydelser med benyttelse af det til landbruget og
fiskeriet hørende materiel eller levering af naturprodukter fra ejendommens
område.
Stk. 3. - - -
15. I § 69, stk. 1, nr. 5 , ændres »§ 49, stk. 1
» til:» § 49, stk. 1 og 2«.
§ 69. Virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber m.v.
brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, kan ved
videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte varer m.v. efter reglerne
i dette kapitel. Det er en forudsætning for at anvende disse regler, at de
brugte varer m.v. er leveret til virksomheden her i landet eller fra et andet
EF-land af
1)-4) - - -
5) en afgiftspligtig person, der er fritaget for registrering efter § 49,
stk. 1, eller som er under registreringsgrænsen i et andet EF-land, når
leveringen omfatter et investeringsgode.
Stk. 2.-Stk. 6. - - -
16. § 83, stk. 4 , affattes således:
» Stk. 4. Eftergivelse kan kun meddeles skyldnere, som er
fysiske personer, jf. dog stk. 8.«.
17. I § 83 indsættes som stk. 8::
» Stk. 8. Eftergivelse eller henstand kan i øvrigt, når
forholdene i ganske særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber,
foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende.«.
§ 83. Afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne
lov kan eftergives, såfremt
1) skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden for de
nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og
2) skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Eftergivelse kan udelukkende meddeles skyldnere, som er
fysiske personer. Eftergivelse eller henstand kan dog, når forholdene i
ganske særlig grad taler derfor, meddeles selskaber, foreninger, selvejende
institutioner, fonde eller lignende.
Stk. 5. - - -
Stk. 6. - - -
Stk. 7. - - -
18. § 84, stk. 11 , ophæves.
Stk. 12 bliver herefter stk. 11.
§ 84. Loven træder i kraft den 1. juli 1994 og finder anvendelse
på transaktioner, der finder sted fra og med denne dato.
Stk. 2.- Stk. 10. - - -
Stk. 11. Fristen på 1 måned og 15 dage i § 57, stk. 1, § 64, stk.
2, og § 65, stk. 1, og fristen på 15 dage i § 59, stk. 1, § 65, stk. 2, og §
68, stk. 3, har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes efter den 31.
december 1996. For afgiftsperioder, der påbegyndes til og med denne dato, er
fristen 1 måned og 10 dage i § 57, stk. 1, § 64, stk. 2, og § 65, stk. 1, og
10 dage i § 59, stk. 1, § 65, stk. 2, og § 68, stk. 3.
Stk. 12. Lov nr. 102 af 31. marts 1967 om merværdiafgift
(momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 41 af 1. februar 1993, som ændret ved
lov nr. 487 af 30. juni 1993, ophæves.
§ 2
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli
1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt. , ændres »nr. 1-3, nr.
5-8« til: »nr. 1, nr. 3, nr. 5-6, nr. 8«.
2. I § 1, stk. 2 , udgår nr. 1 og 4.
Nr. 2 og 3 bliver nr. 1 og 2 og nr. 5 bliver nr. 3.
§ 1. Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der
mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter
merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1-3, nr. 5-8, nr. 10-12, nr. 15-17 og
nr. 20, jf. dog nedenfor stk. 2, og af virksomheder med anden økonomisk
virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige
efter merværdiafgiftsloven. Der betales tillige afgift af virksomheder, der
udgiver eller importerer aviser.
Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke
virksomheder, der udøver aktiviteter vedrørende:
1) Social forsorg og bistand.
2) Amatørsport.
3) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom.
4) Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed.
5) Persontransport, når transporten sker direkte til eller fra udlandet.
3. I § 6, stk. 2, og § 6 a, stk. 2, ændres: »3 måneder
og 15 dage« til : »2 måneder og 25 dage«.
§ 6. Opgørelsesperioden er kvartalet, jf. dog §§ 6 a og 6 b.
Stk. 2. Virksomhederne skal senest 3 måneder og 15 dage efter
opgørelsesperiodens udløb til told- og skatteregionen angive
afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse. Samme dag er sidste rettidige
indbetalingsdag. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens
ansvarlige ledelse. Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor
fristen for indbetaling udløber.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
§ 6 a. For virksomheder, der opgør afgiftsgrundlaget efter § 5,
stk. 1, skal der foretages en foreløbig opgørelse og indbetaling af afgiften
alene på grundlag af virksomhedens lønsum. Opgørelsesperioden for den
foreløbige opgørelse er kvartalet. Den endelige opgørelse og indbetaling af
afgiften på grundlag af virksomhedens samlede afgiftsgrundlag skal foretages
efter reglerne i § 6 b.
Stk. 2. Virksomhederne skal senest 3 måneder og 15 dage efter
opgørelsesperiodens udløb til told- og skatteregionen angive virksomhedens
lønsum og afgiftens størrelse. Samme dag er sidste rettidige indbetalingsdag.
Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. § 6,
stk. 2, 4. pkt., og § 6, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 3
I toldloven, jf. lov nr. 1116 af 22. december 1993, som ændret ved lov nr.
376 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 6 ophæves.
§ 6. Midlertidigt fritaget for told er erhvervskøretøjer, der er
hjemmehørende i Finland, Norge og Sverige, uanset at disse midlertidigt
anvendes til transport i det danske toldområde.
2. I § 72, stk. 1 , ændres »§ 39 d« til: »§
83«.
§ 72. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens
§ 39 d finder tilsvarende anvendelse på told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag
efter § 30, stk. 4, afgift efter § 34, stk. 1, gebyrer efter § 37, stk. 3, og
§ 69, ekspeditionsafgift efter § 81 og administrative bøder efter kapitel 7.
Stk. 2. - - -
Efter 2. behandling den 14. december 1994
§ 1
I lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven) foretages
følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af
varer og ydelser i forbindelse med byggeri m.v. til formål, som ikke vedrører
den registreringspligtige virksomheds leverancer.«
2. § 6, stk. 1, sidste pkt., ophæves.
3. § 7, stk. 1, sidste pkt., ophæves.
4. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »opnået«.
5. I § 28, stk. 3, ændres »§§ 6 og 7« til:
»§ 5, stk. 4, og §§ 6 og 7«.
6. I § 34, stk. 1, nr. 5, ændres i 2. pkt.
»Finland, Norge eller Sverige« til: »Norge«.
7. I § 37, stk. 2, ændres i nr. 4 »nr. 3.«
til: »nr. 3,», og som nr. 5 indsættes:
»5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.«
8. I § 37, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Fradragsbeløbet kan ikke overstige 25 pct. af afgiftsgrundlaget ved
udtagningen.«
9. I § 44, stk. 2, sidste pkt., udgår », jf. § 43,
stk. 3, nr. 3, 4 eller 5,».
10. I § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »en
aftager« til: »en afgiftspligtig aftager«.
11. I § 52, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
»leverancer«: », og som ikke er registrerede herfor«.
12. I § 57, stk. 1, § 59, stk. 1, § 64, stk. 2, § 65, stk. 1,
nr. 2, og stk. 2, og § 68, stk. 3, ændres »15
dage« til: »10 dage«.
13. I § 57, stk. 3, udgår 2. pkt.
14. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Virksomheder« til: »Afgiftspligtige aftagere« og »§
46, stk. 1, nr. 3« til: »§ 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.«
15. I § 66, stk. 2, ændres »10.000 kr.« til:
»20.000 kr.«
16. I § 69, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 49, stk. 1«
til: »§ 49, stk. 1 og 2«.
17. § 83, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Eftergivelse kan kun meddeles skyldnere, som er
fysiske personer, jf. dog stk. 8.«
18. I § 83 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Eftergivelse eller henstand kan i øvrigt, når forholdene i
ganske særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger,
selvejende institutioner, fonde eller lignende.«
19. § 84, stk. 11, ophæves.
Stk. 12 bliver herefter stk. 11.
§ 2
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 13. juli
1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-3, nr.
5-8« til: »nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8«.
2. I § 1, stk. 2, udgår nr. 1 og 4.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2, og nr. 5 bliver herefter nr. 3.
§ 3
I toldloven, lov nr. 1116 af 22. december 1993, som ændret ved lov nr. 376
af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 6 ophæves.
2. I § 72, stk. 1, ændres »§ 39 d« til: »§
83«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.
Stk. 2. § 1, nr. 13, har virkning for afgiftsperioder, der
påbegyndes fra og med den 1. januar 1995. Virksomheder, der inden lovens
ikrafttræden anvender en kortere afgiftsperiode end 1 måned, overføres fra
dette tidspunkt til at anvende kalendermåneden som afgiftsperiode.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte de fornødne
overgangsbestemmelser til gennemførelse af loven.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BTL 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF MOMSLOVEN, LØNSUMSAFGIFTSLOVEN OG TOLDLOVEN (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF EU'S UDVIDELSE M.V.) NR L 60 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 19. december 1994
- 1996 LSF 212 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF MOMSLOVEN OG LØNSUMSAFGIFTSLOVEN(TELEKOMMUNIKATIONSYDELSER M.V.) 1) Retsinformation · 13. juni 1997
- Sag om, hvorvidt SKAT med rette har ophævet de sagsøgtes fællesregistrering efter momslovens § 47, stk. 4, med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for fællesregistreringens etablering under henvisning til, at der foreligger misbrug Domsdatabasen · 26. marts 2021
- DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling) 25. april 2013 EU-domme · 25. april 2013
- Sag om, tilbagesøgning af betalt importmoms i forbindelse med transport af gods fra Norge til Antwerpen Domsdatabasen · 6. marts 2023
- Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 16. juni 2016. — Minister Finansów mod Jan Mateusiak. EU-domme · 16. juni 2016