Spring til indhold

Retsinformation

Klage over tvangsbehandling med et andet præparat end det, der var motiveret for

KEN nr 10157 af 20/04/2005Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet11. januar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klage

over tvangsbehandling med et andet præparat end det, der var motiveret for

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrede afgørelsen

fra Det Psykiatriske Patientklagenævn vedrørende tvangsmedicineringen af

patienten.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet

vurdering, at patienten var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke

at

tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og

afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet.

Nævnet

lagde herved vægt på, at patienten befandt sig i en psykotisk tilstand,

præget

af især vrangforestillinger af forfølgelseskarakter.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt dog, at

tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Af journalen den 10. maj 2004 fremgik det således, at

patienten blev tilbudt tablet Cisordinol.

Af tvangsprotokollen den 17. maj 2004 fremgår det, at

der blev truffet beslutning om tvangsbehandling med

tablet/smeltetablet/mixtur

Risperdal 2 mg dagligt stigende til max 8 mg afhængig af tilsigtet eventuelt

utilsigtet effekt alternativt injektion med Zyprexa 10 mg. Max 20 mg dagligt.

Der blev således truffet beslutning om tvangsbehandling

med et andet præparat, nemlig Zyprexa, hvorimod patienten blot en dag, nemlig

den 10. maj 2004 blev motiveret for behandling med Cisordinol.

Det er Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse,

at motivationstiden i forbindelse med tvangsbehandling regnes fra det

tidspunkt,

hvor patienten er blevet gjort bekendt med, at lægerne anbefaler et konkret

Læs alt

behandlingstilbud, og at motivationen for en konkret behandling endvidere

skal

foretages løbende.

Ved et konkret behandlingstilbud kan patienten således

forholde sig til eksempelvis, hvilket præparat og hvilken dosis, som vil

finde

anvendelse ved en eventuel beslutning om tvangsbehandling.

I det patienten ikke var blevet motiveret for et

konkret behandlingstilbud fandt Sundhedsvæsenets Patientklagenævnet, at

beslutningen om tvangsbehandlingen ikke opfyldt kravet om mindst indgribende

foranstaltninger.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævnet ændrede på denne

baggrund den afgørelse, der var blevet truffetaf det Psykiatriske

Patientklagenævnet.

Lignende dokumenter