Spring til indhold

Retsinformation

1994 LSF 33 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKYTTELSE AF DE YDRE KOGE I TØNDERMARSKEN

1994/1 LSF 33Lovforslag som fremsatFolketinget23. december 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 111 af 12. marts 1988 om beskyttelse af de ydre koge i

Tøndermarsken foretages følgende ændringer:

1. § 14, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

2. § 20 affattes således:

» § 20. Der må ikke anvendes kemiske bekæmpelsesmidler.«

3. § 37, stk. 1 og 2, affattes således:

»Ud over den i naturbeskyttelseslovens § 26 hjemlede færdsels- og

opholdsret har almenheden efter amtsrådets bestemmelse adgang til færdsel til

fods på digerne.

Stk. 2. Almenheden har ikke ret til færdsel og ophold uden for

offentlige stier ved Rudbøl Sø og i Magisterkog i det område, der afgrænses

af digerne. »

4. I § 38 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Amtsrådet kan tillade visse fravigelser fra

bestemmelsen i § 20 efter nærmere regler, der fastsættes af miljø- og

energiministeren.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

5. I § 38, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk.

1« til: »stk. 1 og 2.«

6. I § 40, stk. 1, udgår 2. pkt.

7. I § 40 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Fiskerikontrollen påser overholdelsen af

bestemmelsen i § 14, stk. 1.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

8. § 47 affattes således:

» § 47. Miljø- og energiministeren nedsætter et rådgivende

udvalg for Tøndermarsken til at rådgive om større og principielle spørgsmål i

forbindelse med loven.«

Læs alt

9. I § 50, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 14, stk. 1 og

2« til: »§ 14, stk. 1«, og efter »§ 19« indsættes:

»§ 20,».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§1

I lov nr. 111 af 12. marts 1988 om beskyttelse af de ydre koge i

Tøndermarsken, foretages følgende ændringer:

1. § 14, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

2. § 20 affattes således:

» § 20. Der må ikke anvendes kemiske bekæmpelsesmidler.«

3. § 37, stk. 1 og 2, affattes således:

»Ud over den i naturbeskyttelseslovens § 26 hjemlede færdsels- og

opholdsret har almenheden efter amtsrådets bestemmelse adgang til færdsel til

fods på digerne.

Stk. 2. Almenheden har ikke ret til færdsel og ophold uden for

offentlige stier ved Rudbøl Sø og i Magisterkog i det område, der afgrænses

af digerne. »

4. I § 38 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

»Stk. 2. Amtsrådet kan tillade visse fravigelser fra

bestemmelsen i § 20 efter nærmere regler, der fastsættes af miljø- og

energiministeren.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

5. I § 38, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk.

1« til: »stk. 1 og 2.«

6. I § 40, stk. 1, udgår 2. punktum.

7. I § 40 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

»Stk. 2. Fiskerikontrollen påser overholdelsen af

bestemmelsen i § 14, stk. 1.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

8. § 47 affattes således:

» § 47. Miljø- og energiministeren nedsætter et rådgivende

udvalg for Tøndermarsken til at rådgive om større og principielle spørgsmål i

forbindelse med loven.«

9. I § 50, stk. 1, nr. 1 ændres »§ 14, stk. 1 og

2« til: »§ 14, stk. 1« og efter »§19« indsættes:

»§ 20,».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den gældende lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken er fra

1988, lov nr. 111 af 12. marts 1988 (Lovforslag L 77, Folketingstidende

1987-1988, 1. samling, tillæg A spalte 1879, FF 3026, 7623, 7977). I

forbindelse med lovens vedtagelse blev det forudsat, at ministeren skulle

afgive en redegørelse ca. 5 år efter lovens ikrafttræden. Ministeren har den

9. juni 1994 sendt en sådan redegørelse til Folketingets Miljø- og

Planlægningsudvalg om lovens virkning. Redegørelsen munder ud i konkrete

forslag til lovændringer, som er anbefalet af Det rådgivende Udvalg for

Tøndermarsken.

Loven har sikret driften af området som vedvarende græsarealer med

afgræsning og bevanding. Loven har tillige sikret marsklandskabets bevarelse

med dets indhold af natur- og kulturværdier. Der er dermed bevaret levesteder

i området for det plante- og dyreliv, som er truet af fortsat opdyrkning og

dræning.

Der er samtidig skabt rammer for en stabil landbrugsmæssig udnyttelse af

arealerne. Der er gennemført en jordfordeling, der har sikret, at de områder,

der fortsat kan drives i omdrift er tillagt interesserede landmænd inden for

lovens geografiske område. Det eksisterende be- og afvandingssystem er blevet

istandsat og udbygget i størstedelen af området. Skelgrøfterne fungerer nu

som hegn mellem græsmarkerne, hvilket har betydet, at hegnene langs

skelgrøfterne har kunnet fjernes, således at kreaturerne har fri adgang til

grøfterne. Der er herved skabt grundlag for et rigt plante- og dyreliv i

grøfterne og deres bredzoner og på den måde også fødemuligheder for ande- og

vadefugle.

Efter lovens vedtagelse har Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med

Sønderjyllands Amt fulgt naturudviklingen i området.

Konklusionerne fra den gennemførte overvågning af naturtilstanden i

Tøndermarsken er bl.a følgende:

Smådyrene er nu mere udbredt end tidligere. Der er registreret et stort

antal arter af vandbiller, ferskvandssnegle, mv., hvoraf flere arter er

sjældne her i landet.

Det er efter en særskilt indsats lykkedes at genoprette bestanden af

snæbel i Vidåen. Arten var næsten udryddet for få år siden. Sønderjyllands

Amt og Landbrugs- og fiskeriministeriet undersøger mulighederne for, at arten

kan brede sig til andre tidligere yngleområder.

Det er generelt lykkedes at bevare de til området knyttede rastende

vandfuglearter. Antallet af svaner og nogle gåse- og andearter er blevet

forøget, mens andre arter og vadefuglene er gået tilbage.

Der er bevaret en stor artsrigdom af vandlevende smådyr, fisk og

vandplanter i Magisterkogen. Her er flere sjældne og sårbare ynglefugle

imidlertid gået tilbage.

I de tre ydre koge er bestanden af ynglende andefugle genoprettet i

forhold til niveauet fra midten af 80'erne. Derimod er bestanden af en række

vadefugle fortsat gået tilbage i perioden 1988 - 1994.

En væsentlig årsag til tilbagegangen for de ynglende vadefugle synes at

være, at vandstanden har været forholdsvis lav i forårsmånederne. Den lave

vandstand kan skyldes den forholdsvis lave nedbør i en årrække kombineret

med, at den gennemgribende renovering af bevandingsssystemet tilsyneladende

har indebåret en utilsigtet, kraftigere afvanding af græsarealerne end

forudset. Vandstanden er af afgørende betydning for de ynglende vadefugle.

Der søges derfor over de næste tre år med Digelagets frivillige medvirken

gennemført forsøg med ændring af bevandingspraksis. Forsøgene indebærer bl.a.

tidligere indpumpning af vand i kanaler og skelgrøfter og opretholdelse af en

højere vandstand i en del af området. Forsøgene skal belyse, hvordan lovens

formål mest hensigtsmæssigt kan kombineres, dels med hensyn til opretholdelse

af græsningsdrift, dels om og hvordan den tidligere høje bestandstæthed af

ynglende vadefugle fra midten af 1980'erne kan genoprettes.

Der gennemføres desuden forsøg med græsningstrykket på græsarealer for at

undersøge, hvordan dette indvirker på plante- og dyrelivet.

Miljø- og Energiministeriet vil stå for forsøgenes udførelse i samarbejde

med repræsentanter for lodsejere og berørte myndigheder.

Miljø- og Energiministeriet afholder de nødvendige omkostninger ved

forsøgets gennemførelse inden for ministeriets almindelige bevilling.

Det fremgår af redegørelsen om lovens virkning, at der er behov for en

revision af loven. Redegørelsen munder derfor ud i nogle konkrete forslag til

lovændringer, som er anbefalet af Det rådgivende Udvalg for Tøndermarsken.

Det foreliggende lovforslag er udarbejdet på grundlag af forslagene i

redegørelsen. Et forslag om ændring af lovens bestemmelser om anvendelse af

husdyrgødning har været overvejet. Ændringen er dog ikke medtaget i

lovforslaget, idet en udvidelse af dispensationsadgangen ville være i strid

med de generelle regler.

Miljø- og energiministeren vil tage initiativ til at udstede en

bekendtgørelse efter lov om jagt- og vildtforvaltning om vandfuglejagten

inden for lovens geografiske område. Bekendtgørelsen skal supplere den nye

landsdækkende regel om, at gæs kun må jages i tiden fra 11/2 time før

solopgang til kl. 10.00, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 39 af 21.

januar 1994 om jagttid for visse pattedyr og fugle mv. Kl. 10-reglen i

Tøndermarsken vil i en forsøgsperiode omfatte alle vandfugle.

Den nuværende lov indeholder en række overgangsbestemmelser, som

indebærer, at nogle af lovens krav først skulle være opfyldt pr. 1. april

1994. Den fulde effekt af lovens bestemmelser har derfor ikke kunnet vurderes

endeligt i forbindelse med den nævnte redegørelse.

Miljø- og Energiministeriet vil udarbejde en ny redegørelse på baggrund af

udviklingen frem til 1999. I den forbindelse vil også effekten af de

frivillige forsøg og kl. 10 - reglen for vandfuglejagt samt Det rådgivende

Udvalgs funktion og virkemåde blive vurderet.

2. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget indeholder nogle justeringer af den nugældende lov om

beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken. Loven har til formål at bevare

Tøndermarskens ydre koge og den nedre del af Vidå-systemet som et samlet

naturområde af national og international betydning samt at oplyse

offentligheden om Tøndermarskens fredningsmæssige værdier.

Lovens beføjelser skal bl.a. anvendes til at sikre opretholdelse af de

biologiske, kulturhistoriske og landskabelige værdier, der knytter sig til

driften af store sammenhængende vedvarende græsningsarealer med bevanding og

til opretholdelse af driften af græsningsarealerne.

Lovforslagets justeringer tilgodeser såvel natur- som

landbrugsinteresserne i området. Hovedindholdet i lovforslaget er,

at der indsættes et forbud mod anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler,

som kan fraviges ved amtsrådets dispensation efter regler fastsat af miljø-

og energiministeren for at sikre en hurtig bekæmpelse som hidtil af

stankelbenslarver og tidsler, og

at skabe mulighed for at udvide den kreds af myndigheder, organisationer

o. lign., der er repræsenteret i Det rådgivende Udvalg for Tøndermarsken.

3. Administrative og økonomiske forhold

Lovforslaget pålægger ikke amtet, kommunerne eller staten øgede

omkostninger i nævneværdigt omfang. Der vil i forhold til Sønderjyllands Amt

alene være tale om en lille øgning i antallet af dispensationsansøgninger pr.

år. Den vurdering amtet fremover skal foretage som grundlag for

dispensationer til anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler, vil ikke være

mere ressourcekrævende end den vurdering, amtet allerede nu skal foretage i

forbindelse med tilsvarende ansøgninger efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

Der vil ikke være statslige merudgifter som følge af lovforslaget.

Samlet vil der ikke være økonomiske eller administrative konsekvenser af

lovforslaget, hverken for det amtslige eller statslige budget. Der henvises

dog til bemærkningerne vedrørende frivillige forsøg i afsnit 1. Indledning.

4. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder en miljømæssig forbedring i forhold til den

nuværende lov.

Forslaget om at indføre et forbud i loven mod anvendelse af kemiske

bekæmpelsesmidler er en yderligere beskyttelse af miljøet i forhold til den

nuværende ordning, hvor landmændene alene har skullet anmelde til amtet, før

der sprøjtes. Det er vigtigt, at anvendelsen af kemiske bekæmpelsesmidler

begrænses til det mest nødvendige af hensyn til artssammensætningen og

individmængden af flora og fauna. Lovforslaget giver bedre mulighed for at

håndhæve begrænsningerne i brugen af kemiske bekæmpelsesmidler.

5. Erhvervsmæssige konsekvenser

De erhvervsmæssige konsekvenser, der knytter sig til jordbrugserhvervet,

vurderes at være minimale.

Forbudet mod anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler vurderes ikke at have

negative konsekvenser for jordbrugserhvervet i nævneværdigt omfang, idet

amtsrådet har tilkendegivet at kunne behandle dispensationsansøgninger fra

dag til dag. Da der samtidigt ikke vil være klageadgang, kan behov for

sprøjtning effektueres lige så hurtigt som efter den nuværende ordning, hvor

landmændene på forhånd skulle anmelde anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler

til amtsrådet. Det årlige antal anmeldelser har alene været i

størrelsesordenen 2-3.

Den foreslåede ordning vil være mere fleksibel end udarbejdelse af en

»positivliste«, som ikke tager højde for ændringer i kemiske

bekæmpelsesmidler.

Indførelse af en særregel i denne lov vedrørende anvendelse af kemiske

bekæmpelsesmidler vil endvidere være mere fleksibel for jordbrugserhvervet

end den gældende regel i Naturbeskyttelseslovens § 3.

Forslaget om, at miljø- og energiministeren kan tillade flere

organisationer at udpege medlemmer til Det rådgivende Udvalg indebærer bl.a.,

at alle tre landbrugsorganisationer i området kan blive repræsenteret i

udvalget og dermed få en mere permanent indflydelse, jf. bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 8.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Reglen i § 14, stk. 2, foreslås ophævet. Kravet om spærreriste i ruser af

hensyn til odderen er nu blevet generelt gældende over hele landet i medfør

af Fiskeriministeriets bekendtgørelse om fiskeredskaber i ferskvand,

Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 810 af 5. oktober 1993. Der er derfor

ikke længere behov for en særregel i denne lov.

Det bemærkes, at Ferskvandsfiskeriloven og den nævnte bekendtgørelse

gælder i hele nærværende lovs område, herunder i af- og bevandingskanaler og

skelgrøfter.

Til nr. 2

Der foreslås her et generelt forbud mod anvendelse af kemiske

bekæmpelsesmidler.

Forbudet suppleres med en kompetence til amtsrådet til at meddele

dispensationer efter nærmere regler, der fastsættes af miljø- og

energiministeren.

Forslaget erstatter den nuværende regel om, at ministeren fastsætter

regler om anvendelsen af kemiske bekæmpelsesmidler. Ministeren har ikke

udnyttet denne hjemmel til at udarbejde »en positivliste«, bl.a.

fordi der ikke er tradition for at sprøjte i de ydre koge i Tøndermarsken. I

stedet er der aftalt en uformel anmeldeordning mellem Sønderjyllands Amt og

landbrugsorganisationerne i området. Ifølge denne aftale må der kun sprøjtes

efter forudgående orientering af amtet og kun mod tidsler og angreb af

stankelbenslarver. Tidsler og stankelbenslarver er det eneste, der

traditionelt har været behov for at bekæmpe - i ekstraordinære situationer. I

øvrigt fastslår vedtægten for Digelaget for marsken ved Tønder, at lodsejerne

skal sørge for, at tidsler mv. er afhugget hvert år inden 1. august.

I de forløbne år har Sønderjyllands Amt modtaget forudgående orientering

om sprøjtning i ialt 13 tilfælde. Der er konstateret 3-4 overtrædelser af

ordningen.

Udfærdigelse af en bekendtgørelse med »positivliste« anses ikke

for velegnet i det foreliggende tilfælde, bl.a. fordi der er tale om et

relativt ufleksibelt redskab i forhold til ændringer i kemiske

bekæmpelsesmidler.

Et forbud mod anvendelse kombineret med en dispensationskompetence til

amtet tilsigter at fastholde sprøjtning på et minimums-niveau og at give

bedre mulighed for håndhævelse overfor overtrædelser end den nuværende

anmeldeordning.

Miljø- og energiministeren vil fastsætte nærmere regler for amtsrådets

dispensationskompetence, med henblik på, at de træder i kraft samtidig med

loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, med ændring af lovens § 38. Hensigten er

at give amtsrådet kompetence til at meddele dispensationer til anvendelse af

bekæmpelsesmidler mod stankelbenslarver og tidsler. Reglerne skal samtidig

sikre hensynene til flora og fauna i området, herunder, at der så vidt muligt

ikke sprøjtes mod tidsler i tilfælde, hvor mekanisk bekæmpelse er mulig, og

at der ikke sprøjtes direkte i skelgrøfter mv. og i kreaturernes

trampeområder langs disse.

Siden ikrafttrædelsen af Naturbeskyttelsesloven den 1. juli 1992 har

reglerne om, at der ikke må foretages ændringer af beskyttede naturtyper og

dermed heller ikke må anvendes kemiske bekæmpelsesmidler i større udstrækning

end hidtil, også været gældende for ferske enge. Sønderjyllands Amt har

tilkendegivet, at de vedvarende græsarealer i Tøndermarskens ydre koge efter

amtets vurdering er omfattede af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Det indebærer, at Naturbeskyttelseslovens § 3 gælder ved siden af loven om

beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken for de udpegede, vedvarende

græsarealer. Den generelle bestemmelse i Naturbeskyttelsesloven finder dog

ikke anvendelse i den udstrækning det pågældende forhold vedrørende

anvendelsen er specielt reguleret i nærværende lov.

Nærværende lovforslag indebærer derfor, at den generelle bestemmelse i

Naturbeskyttelsesloven erstattes af nærværende regelsæt for så vidt angår

anvendelsen af kemiske bekæmpelsesmidler på de pågældende arealer.

Efter Naturbeskyttelsesloven er der klageadgang til Naturklagenævnet. Den

foreslåede ændring i nærværende lov vil give landmændene mulighed for om

nødvendigt at få tilladelse til at sprøjte mod stankelbenslarver og tidsler

uden først at skulle afvente en klagesag i Naturklagenævnet. Idet der heller

ikke er klageadgang til ministeren, og idet Sønderjyllands Amt har

tilkendegivet at kunne give skriftlige dispensationer fra dag til dag,

tilgodeses hermed landmændenes behov for hurtigt at kunne reagere, under

skyldig hensyntagen til natur- og miljømæssige interesser.

Til nr. 3

Den nuværende § 37, henviser til Naturfredningsloven, der blev ophævet med

ikrafttrædelsen af Naturbeskyttelsesloven den 1. juli 1992. Ændringen af § 37

indebærer, at Naturbeskyttelseslovens udvidede adgangsregler også gælder for

Tøndermarskens ydre koge.

Efter Naturbeskyttelsesloven er som hovedregel anlagte veje og befæstede

stier i det åbne land åbne for færdsel til fods og på cykel.

Reglen om almenhedens adgang til færdsel til fods efter amtsrådets

bestemmelse på digerne fastholdes. Endvidere fastholdes reglen om, at

almenheden ikke har ret til færdsel og ophold uden for offentlige stier ved

Rudbøl Sø og Magisterkog i det område, der afgrænses af digerne.

Reglerne i Naturbeskyttelsesloven om offentlighedens adgang til udyrkede

arealer er uændrede i forhold til Naturfredningsloven. Der er derfor fortsat

ikke adgang til de dyrkede græsningsarealer i Tøndermarsken.

Til nr. 4 og 5

Der henvises til bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 6 og 7

I den nugældende lov påser både Sønderjyllands Amt og Fiskerikontrollen

overholdelse af lovens § 14, stk. 1, vedrørende fiskeri med garn og vod.

Sønderjyllands Amt har foreslået en forenkling af myndighedsstrukturen,

således at det fremover i lighed med det øvrige land alene er

Fiskerikontrollen, der påser overholdelse af regler om ferskvandsfiskeri.

Reglen i § 40, korrigeres i overensstemmelse hermed.

Til nr. 8

I den nugældende lov er nøje fastlagt, hvilke organisationer, der kan

udpege medlemmer til Det rådgivende Udvalg for Tøndermarsken. Den nye regel

giver mulighed for, at ministeren kan supplere udvalget med flere medlemmer.

Det forudsættes generelt, at organisationer, der repræsenteres i udvalget,

skal have en særlig interesse i lovens administration og bredt kunne indgå i

drøftelser herom. Der skal endvidere tages hensyn til udvalgets størrelse.

Udvalgets medlemmer udpeges af ministeren efter indstilling fra

myndigheder og organisationer. Det forudsættes, at de nuværende medlemmer i

udvalget fortsætter. Det tilsigtes med lovforslaget, at yderligere en

landboorganisation i området samt Dansk Botanisk Forening, Danmarks

Jægerforbund og Friluftsrådet får mulighed for at blive repræsenteret i

udvalget.

Ministeren kan bestemme, at udpegninger gøres tidsbegrænsede eller alene

gælder, hvor særlige spørgsmål drøftes i udvalget. Ministeren ved Skov- og

Naturstyrelsen eller udvalget selv vil derudover kunne invitere

organisationer, der ikke er repræsenteret i udvalget, til at deltage i

drøftelser i udvalget.

Udvalget har i den forløbne periode fungeret godt og været med til at

sikre, at loven har været administreret i tæt samarbejde mellem myndigheder,

lodsejere og andre parter. Udvalgets funktion og sammensætning vil blive

vurderet igen i forbindelse med den redegørelse, som vil blive udarbejdet på

baggrund af udviklingen frem til 1999.

Til nr. 9

Som en konsekvens af ændringen i nr. 1 og nr. 2, ændres også lovens

straffebestemmelse.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 1995.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter