1992 LSF 308 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL IVÆRKSÆTTERE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Industriministeren kan inden for en bevilling, der fastsættes
på de årlige finanslove, efter reglerne i denne lov yde tilskud til
iværksætteres udgifter til rådgivning og uddannelse
(iværksætterklippekort).
Stk. 2. Personer, der opfylder betingelserne fastsat i loven og
øvrige vilkår fastsat af industriministeren efter bemyndigelse i loven, er
efter ansøgning og godkendelse af forretningsplan for den nyetablerede
virksomhed, som de ønsker at drive, jf. § 4, berettiget til at modtage
tilskud til virksomheden.
§ 2. Tilskud til udgifter til rådgivnings- og
uddannelsesaktiviteter ydes med op til 70 pct. af afholdte udgifter inden for
en ramme på i alt 30.000 kr. inden for 2 år efter meddelelse om godkendelse
af forretningsplan.
Stk. 2. Tilskud på indtil 3.000 kr. kan dog ydes som 100 pct.
finansiering i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplan, jf. § 4.
Stk. 3. Tilskud udbetales på baggrund af dokumentation for
afholdte udgifter.
Stk. 4. Industriministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke
rådgivnings- og uddannelsesaktiviteter der berettiger til tilskud, og om
udbetaling af tilskud.
§ 3. Iværksættere kan søge om godkendelse af forretningsplan og om
tilskud til alle former for etablering af ny lovlig virksomhed inden for alle
erhverv med undtagelse af
1) virksomhed inden for landbrug og fiskeri,
2) virksomhed på områder, hvor der ikke er fri etableringsret,
3) virksomhed, der etableres på baggrund af overtagelse af en virksomhed,
der er ejet af en nærtstående.
Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om
tilskud inden for erhverv, der er undtaget fra loven i medfør af stk. 1.
§ 4. Industriministeren godkender efter ansøgning og på baggrund
Læs alt
af indstilling fra en godkendt etableringsvejleder forretningsplan for den
virksomhed, der etableres.
Stk. 2. Forretningsplanen er en foreløbig beskrivelse af
grundlaget for virksomhedens etablering og drift. Forretningsplanen skal
indeholde et budget over anvendelsen af tilskud. Budgettet skal præcisere den
påtænkte anvendelse og skal angive, hvilke typer af ydelser der søges tilskud
til.
Stk. 3. Forretningsplanen kan kun godkendes i det omfang, det
skønnes, at der er rimelige udsigter til, at den påtænkte etablering fører
til en levedygtig virksomhed. Vurderingen af virksomhedens forretningsplan og
overlevelsesmuligheder baseres på en vurdering af forretningskoncept,
markedsmuligheder og personlige kvalifikationer.
Stk. 4. Indstillingen til godkendelse skal udformes af en godkendt
etableringsvejleder på baggrund af en eller flere samtaler med ansøgeren.
Stk. 5. Industriministeren fastsætter nærmere regler om
ansøgningsprocedurer, herunder om, at ansøgning skal indgives på særlig
blanket, krav til forretningsplan og etableringsvejlederens indstilling.
§ 5. Industriministerens afslag på en ansøgning om godkendelse af
forretningsplan kan indbringes for et klagenævn senest 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt iværksætteren.
Stk. 2. Klagenævnet består af en formand og 4 medlemmer, der
udpeges af industriministeren efter samråd med arbejdsministeren. Formanden
og de 4 medlemmer udpeges efter indhentet udtalelse fra relevante
organisationer. Medlemmerne skal repræsentere forretningsmæssig indsigt og
have indsigt i iværksætteres vilkår.
Stk. 3. Klagenævnet har sekretariat i Industri- og
Handelsstyrelsen.
Stk. 4. Klagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 5. Industriministeren fastsætter en forretningsorden for
klagenævnets virksomhed.
§ 6. Retten til at modtage tilskud bortfalder
1) ved modtagerens død,
2) såfremt modtageren anmelder virksomhedens betalingsstandsning eller
kommer under konkurs, eller
3) såfremt der foreligger groft tilfælde af misbrug af ydelsen i forhold
til godkendelsesgrundlaget.
§ 7. Industriministeren godkender etableringsvejledere.
Stk. 2. Som etableringsvejleder kan kun godkendes personer, der
1) har forretningsmæssig kompetence og erfaring og
2) har et godt kendskab til lokalområdets erhvervsliv og det regionale
arbejdsmarked.
Stk. 3. Godkendelsen som etableringsvejleder gælder i maksimalt 2
år ad gangen.
Stk. 4. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om,
hvem der kan godkendes som etableringsvejleder og vilkårene herfor.
§ 8. Industriministeren kan tilbagekalde godkendelsen, såfremt
etableringsvejlederen overtræder loven, bestemmelser fastsat i henhold til
loven eller vilkår for godkendelsen.
§ 9. Industriministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven
til Industri- og Handelsstyrelsen. Henlægger industriministeren sine
beføjelser til Industri- og Handelsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler
om klageadgangen, herunder at klager bortset fra de i § 5 nævnte klager ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 10. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, dog kan
industriministeren fastsætte en tidligere ikrafttræden for loven eller for
dele heraf.
Stk. 2. Industriministeren kan suspendere tilskudsordningen,
såfremt dette er nødvendigt af bevillingsmæssige grunde.
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Industriministeren kan, inden for en bevilling der fastsættes
på de årlige finanslove, efter reglerne i denne lov yde tilskud til
iværksætteres udgifter til rådgivning og uddannelse
(iværksætterklippekort).
Stk. 2. Personer, der opfylder betingelserne fastsat i loven og
øvrige vilkår fastsat af industriministeren efter bemyndigelse i loven, er
efter ansøgning og godkendelse af forretningsplan for den nyetablerede
virksomhed, som de ønsker at drive, j.f. §4, berettiget til at modtage
tilskud til virksomheden.
§ 2. Tilskud til udgifter til rådgivnings- og
uddannelsesaktiviteter ydes med op til 70% af afholdte udgifter inden for en
ramme på i alt 30.000 kr. inden for 2 år efter meddelelse om godkendelse af
forretningsplan.
Stk. 2. Tilskud på indtil 3.000 kr. kan dog ydes som 100 %
finansiering i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplan, jf. §4.
Stk. 3. Tilskud udbetales på baggrund af dokumentation for
afholdte udgifter.
Stk. 4. Industriministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke
rådgivnings- og uddannelsesaktiviteter, der berettiger til tilskud, og om
udbetaling af tilskud.
§ 3. Iværksættere kan søge om godkendelse af forretningsplan og om
tilskud til alle former for etablering af ny lovlig virksomhed inden for alle
erhverv med undtagelse af
1) virksomhed inden for landbrug og fiskeri,
2) virksomhed på områder, hvor der ikke er fri etableringsret,
3) virksomhed, der etableres på baggrund af overtagelse af en virksomhed,
der er ejet af en nærtstående.
Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om
tilskud inden for erhverv, der er undtaget fra loven i medfør af stk.1.
§ 4. Industriministeren godkender efter ansøgning og på baggrund
af indstilling fra en godkendt etableringsvejleder forretningsplan for den
virksomhed, der etableres.
Stk. 2. Forretningsplanen er en foreløbig beskrivelse af
grundlaget for virksomhedens etablering og drift. Forretningsplanen skal
indeholde et budget over anvendelsen af tilskud. Budgettet skal præcisere den
påtænkte anvendelse og skal angive, hvilke typer af ydelser, der søges
tilskud til.
Stk. 3. Forretningsplanen kan kun godkendes i det omfang, det
skønnes, at der er rimelige udsigter til, at den påtænkte etablering fører
til en levedygtig virksomhed. Vurderingen af virksomhedens forretningsplan og
overlevelsesmuligheder baseres på en vurdering af forretningskoncept,
markedsmuligheder og personlige kvalifikationer.
Stk. 4. Indstillingen til godkendelse skal udformes af en godkendt
etableringsvejleder på baggrund af en eller flere samtaler med ansøgeren.
Stk. 5. Industriministeren fastsætter nærmere regler om
ansøgningsprocedurer, herunder om, at ansøgning skal indgives på særlig
blanket, krav til forretningsplan og etableringsvejlederens indstilling.
§ 5. Industriministerens afslag på en ansøgning om godkendelse af
forretningsplan kan indbringes for et klagenævn, senest 4 uger efter at
afgørelsen er meddelt iværksætteren.
Stk. 2. Klagenævnet består af en formand og 4 medlemmer, der
udpeges af industriministeren efter samråd med arbejdsministeren. Formanden
og de 4 medlemmer udpeges efter indhentet udtalelse fra relevante
organisationer. Medlemmerne skal repræsentere forretningsmæssig indsigt og
have indsigt i iværksætteres vilkår.
Stk. 3. Klagenævnet har sekretariat i Industri- og
Handelsstyrelsen.
Stk. 4. Klagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 5. Industriministeren fastsætter en forretningsorden for
klagenævnets virksomhed.
§ 6. Retten til at modtage tilskud bortfalder
1) ved modtagerens død,
2) såfremt modtageren anmelder virksomhedens betalingsstandsning eller
kommer under konkurs, eller
3) såfremt der foreligger groft tilfælde af misbrug af ydelsen i forhold
til godkendelsesgrundlaget.
§ 7. Industriministeren godkender etableringsvejledere.
Stk. 2. Som etableringsvejleder kan kun godkendes personer, der
1) har forretningsmæssig kompetence og erfaring og
2) har et godt kendskab til lokalområdets erhvervsliv og det regionale
arbejdsmarked.
Stk. 3. Godkendelsen som etableringsvejleder gælder i maksimalt 2
år ad gangen.
Stk. 4. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om,
hvem der kan godkendes som etableringsvejleder og vilkårene herfor.
§ 8. Industriministeren kan tilbagekalde godkendelsen, såfremt
etableringsvejlederen overtræder loven, bestemmelser fastsat i henhold til
loven eller vilkår for godkendelsen.
§ 9. Industriministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven
til Industri- og Handelsstyrelsen. Henlægger industriministeren sine
beføjelser til Industri- og Handelsstyrelsen kan ministeren fastsætte regler
om klageadgangen, herunder at klager bortset fra de i § 5 nævnte klager ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 10. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, dog kan
industriministeren fastsætte en tidligere ikrafttræden for loven eller for
dele heraf.
Stk. 2. Industriministeren kan suspendere tilskudsordningen,
såfremt dette er nødvendigt af bevillingsmæssige grunde.
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
I. Almindelige bemærkninger
1. Baggrund D
e seneste års intense iværksætterdebat har rummet flere temaer. Et af de
vigtigste temaer i debatten har været det fremherskende ønske om at fremme
vækst og beskæftigelse i de nye og mindre virksomheder i Danmark.
Selvom de gamle håndværkeruddannelser til en vis grad peger henimod
svendens selvstændiggørelse som mester, og selvom der således er en vis
tradition for iværksætteri i landet, er der ingen tvivl om, at i en
sammenligning med andre lande er raten af nyetableringer i Danmark lavere end
i vestlige lande som sådan.
I debatten har især været henvist til Tyskland, hvor der er stor politisk
opmærksomhed omkring nyetableringer.
Resultaterne af den danske iværksætterdebat har været mindre justeringer
af eksisterende ordninger.
Men iværksætterdebatten har ikke medført ændring eller justering ved de
principielle hensyn, der ligger bag de nuværende adminstrative og økonomiske
systemer, der er opbygget med henblik på at fremme etablering af nye
virksomheder.
Forslaget om gennemførelse af en iværksætterreform finder sin begrundelse
i de forhold, at
a) raten af nyetablerede virksomheder i Danmark i en international
målestok er lav,
b) overlevelsesraten i de nyetablerede virksomheder er utilfredsstillende
lav.
På baggrund af at den beskæftigelsesmæssige udvikling i såvel
fremstillingserhvervene som i serviceerhvervene primært må forventes at komme
fra de små og mellemstore virksomheder, er det således bekymrende, at
antallet af årlige nyetableringer i industien har været konstant gennem det
sidste årti.
En rapport fra 1992, udgivet af Industri- og Handelsstyrelsen, bidrager,
via en analyse af de reelt nye virksomheder, der er oprettet i perioden fra
1985 til 1989, til belysningen af de nye virksomheders beskæftigelseseffekt
og udviklingsmuligheder. Et uddrag af analysens hovedresultater viser:
- At der i perioden er oprettet 15.000-18.000 virksomheder om året.
- At den direkte beskæftigelsesmæssige effekt af 15.000 nye virksomheder i
oprettelsesåret er 20.000-25.000 personer. Heraf er knap 11.000 ansatte.
- At 1/8 af de nye virksomheder har ansatte allerede i oprettelsesåret.
- At af de 15.600 virksomheder, der startede i 1985, var ca. 52 pct.
fortsat aktive ved udgangen af 1989. 14 pct. havde i 1989 en omsætning på
over 1 mio.kr. og 3 pct. svarende til 500 virksomheder havde en omsætning på
over 5 mio.kr. Overlevelsesraten er betydeligt lavere for detailhandel end
for andre brancher.
- At i de overlevende virksomheder udgjorde eksporten 11 pct. af
omsætningen. Antal ansatte i de overlevende virksomheder udgjorde 18.000 i
1989 mod 9.400 i 1985.
- At etableringsandelen i perioden mellem 1985 og 1989 har været 5,3 pct.
(nye virksomheder i pct. af det samlede antal momsregistrerede virksomheder).
Etableringsandelen ligger på linie med andelen i de andre nordiske lande, i
underkanten af etableringsandelen i UK, noget under andelen i Frankrig og
betydeligt under etableringsandelen i Tyskland.
De virksomheder, der startede i 1985 og som fortsat var aktive i 1989,
havde i 1989 en direkte beskæftigelseseffekt på ca. 25.000 personer, heraf
18.000 ansatte. Ca. 1/3 af de ansatte findes i fremstillingsvirksomheder. Der
er i gennemsnit ansat 1,7 person i de overlevende virksomheder. Det højeste
gennemsnitlige antal ansatte findes i fremstillingsvirksomheder (4,1 ansat
pr. virksomhed).
Specielt i lyset af den beskæftigelsessituation, der har udviklet sig op
gennem slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne, er det afgørende,
at der skabes erhvervsvilkår, der øger antallet af nyetablerede virksomheder,
og at overlevelsesmulighederne forbedres ved at øge iværksætternes
kompetence.
2. Forslagets formål
På denne baggrund fremsættes hermed et lovforslag om tilskud til
iværksættere.
Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med de initiativer, der er taget
i forbindelse med Regeringens forslag til reform af arbejdsmarkedspoltikken.
Det er således i Regeringens forslag til lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik foreslået, at den heri beskrevne etableringsydelse (som
erstatter den nuværende iværksætterydelse) kun kan tildeles ledige
dagpengemodtagere, der, udover at opfylde lovens nærmere bestemmelser, har
fået godkendt forretningsgrundlaget for den pågældende virksomhed efter
nærværende lovs bestemmelser.
Forslaget skal endelig ses i sammenhæng med den yderligere opprioritering,
der forventes at ske af de nuværende erhvervsfremmeordninger rettet specielt
mod iværksættere og mindre virksomheder.
I en samlet betragtning har den indsats, der hermed gennemføres, karakter
af en reform af iværksætterpolitikken. De principper, der med dette forslag
grundfæstes, drejer iværksætterpolitikken fra det arbejdsmarkedsorienterede
over mod det erhvervspolitiske perspektiv.
Forslaget indebærer, at der forud for tildeling af offentligt tilskud til
iværksættere skal ske en godkendelse af virksomhedens forretningsgrundlag.
Koblingen til forslaget om lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik indebærer,
at dette krav også gælder for iværksættere, der modtager etableringsydelse.
Formålet med forslaget er således flerstrenget: 1) iværksætterens
kompetence forøges, 2) overlevelsesmulighederne for den enkelte virksomhed
forøges, 3) der skabes beskæftigelse, og 4) den offentlige støtte til
iværksættervirksomheder gives på et markedsorienteret grundlag.
Advarselslamperne skal tændes for uholdbare projekter, så iværksætterne
ikke spilder kræfter og penge på urealistiske planer. Modsat skal
iværksættere med gode projekter tilbydes vejledning om, hvordan de lettest
muligt kommer igang, samt motiveres til at søge uddannelse og rådgivning, der
kan sætte skub i projekterne.
Et iværksætterklippekort vil kunne motivere iværksætteren til at uddanne
sig eller benytte rådgivning til at styrke iværksætterprojektet. Dermed
skabes på sigt grundlaget for en bedre erhvervs- og beskæftigelsesmæssig
udvikling.
Den samfundsmæssige målsætning, der hermed søges opfyldt, er naturligvis
at få antallet af iværksættervirksomheder til at stige, men også at få de
nyetablerede virksomheders overlevelseschancer forøget.
Iværksættere har i etableringsfasen et stort behov for rådgivning og
uddannelse, men midlerne til at købe disse ydelser er ofte begrænsede. Ofte
er behovet, hvis det overhovedet er erkendt, lavt prioriteret af
iværksætteren i den økonomisk set vanskelige startfase.
Forslaget bygger på det princip, at der etableres en enstrenget
administration af en effektiv og markedsorienteret ydelse. Det hensyn, der
går forud for alle øvrige, er, at statens støtte til etablering af nye
virksomheder primært er betinget af en vurdering af virkomhedens mulige
overlevelse på markedet.
3. Lovforslagets hovedindhold
Det foreslås, at industriministeren gives bemyndigelse til at yde tilskud
til omkostninger forbundet med rådgivning og uddannelsesaktiviteter.
Tilskuddet udgør op til 70% af udgifterne inden for en ramme på 30.000 kr.
Tilskuddet ydes til personer, der efter ansøgning og godkendelse af
forretningsgrundlag for den virksomhed, de agter at drive som
hovedbeskæftigelse, afholder dokumenterede udgifter til visse typer af
rådgivning og uddannelse. For at sikre et tilstrækkeligt incitament til at
udarbejde forretningsplan, vil tilskudsprocenten som udgangspunkt blive
fastsat til 70%. Tilskudsprocenten vil senere kunne nedsættes i lyset af de
indvundne erfaringer.
Der stilles i forslaget krav om, at ansøgeren af tilskud forlods
sandsynliggør, at virksomheden etableres på et så grundigt gennemtænkt og
bearbejdet forretningsgrundlag, at der er en reel mulighed for, at
virksomheden vil kunne overleve.
Dette princip vil gælde både for tildeling af klippekortsydelsen og for
retten til at kunne oppebære den såkaldte etableringsydelse i medfør af
arbejdsministerens lovforslag om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Iværksætteren skal med andre ord i en foreløbig forretningsplan beskrive,
at den nystartede virksomhed hviler på et realistisk grundlag.
Beskrivelseskravet vil tvinge iværksætteren til at foretage de
beregninger, undersøgelser og overvejelser, som under alle omstændigheder
skal foretages på et tidspunkt, men som ofte foretages alt for sent, og ofte
ikke før virksomhedens udvikling og eksistens er truet.
Der er altså tale om, at udarbejdelsen af den foreløbige forretningsplan,
der beskriver grundlaget for virksomhedens etablering og drift, ikke blot har
en formel betydning i forbindelse med godkendelse, men også en pædagogisk
virkning. Iværksætteren tvinges kort sagt til at se realiteterne i øjnene,
før det er for sent.
Det er et afgørende princip, at selve godkendelsen af ansøgningen har
karakter af en samtale, der rummer vejledning og rådgivning med udgangspunkt
i den udarbejdede forretningsplan. Som følge heraf vil der skulle stilles
ganske store kvalifikationsmæssige krav til de personer, der udpeges til at
foretage godkendelsen.
Princippet i selve iværksætterklippekortet er, at det er de behov for
rådgivning og uddannelse, der opstår i iværksætterens helt særegne situation,
der skal afgøre, hvilke rådgivnings- og uddannelsesaktiviteter den enkelte
skal deltage i. Det er altså situationen i den enkelte iværksættervirksomhed
og den enkelte iværksætters kompetence, der styrer valget af f.eks.
kursusaktiviteter m.v.
Der er således heller intet krav om, i hvilken grad den enkelte
iværksætter skal udnytte den maksimale ramme på 30.000 kr. på
iværksætterklippekortet. Det er helt op til iværksætteren selv, inden for de
2 år efter tildelingen af kortet, at afgøre, om deltagelse i en given
aktivitet er nødvendig.
Tilskuddet til deltagelse i rådgivnings- og uddannelsesaktiviteter, der
ligger inden for lovens område, gives efter dokumentation for afholdelse af
udgifterne.
Der etableres en klageinstans i form af et ankenævn, der med
repræsentation af myndigheder, organisationsrepræsentanter og
iværksætterrepræsentanter behandler eventuelle klager. Ankenævnets
sekretariat placeres i Industri- og Handelsstyrelsen. Anker skal indgives
senest 4 uger efter meddelsen om afgørelsen.
Det forudsættes, at selve vurderingen af de enkelte iværksætteres
forretningsplaner foretages af etableringsvejledere placeret regionalt. Selve
den administrative organisation af ordningen kan dog med fordel
centraliseres, idet der vil være tale om etablering af en række
udbetalingsrutiner, der langt hen ad vejen kan operationaliseres via EDB.
Loven vil blive taget op til revision efter 2 år.
4. Høring
Lovforslaget sendes i høring samtidig med fremsættelsen i Folketinget.
5. Beskæftigelsesmæssige konsekvenser
I de beregninger, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af
lovforslaget, er det forudsat, at ca. 15.000 iværksættere om året får tildelt
iværksætterklippekort. Det skønnes, at overlevelsesraten for
iværksættervirksomheder årligt forbedres således, at der i en gennemsnitlig
betragtning kun sker et årligt frafald af virksomheder på ca. 8%. I
beregningerne er det endvidere forudsat, at gennemgangen af forretningsplaner
vil medføre at en del af ansøgerne afvises eller selv indser, at
forretningsgrundlaget for deres virksomhed er så ringe, at tanken om
etablering opgives eller udskydes.
6. Administrative og statsfinansielle konsekvenser.
Der afsættes en ramme på 200 mio. kr. i 1994 til ordningen.
Inden for rammerne afholdes udgifter til administration af
tilskudsordningen. I forbindelse med den regionale koordinering
forventes der tilført ressourcer til TIC-systemet. Ved fuld
udnyttelse af ordningen forventes, at den centrale administration af
tilskudsordningen vil kunne medføre en ressourcebelastning på 15-20
årsværk. Indenfor rammen skal endvidere afholdes udgifter til
vederlag til ankenævnsmedlemmer.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1.
Der foreslås indført en tilskudsordning, der giver mulighed for, at
personer, der starter ny virksomhed, kan modtage tilskud til udgifter, der er
afholdt til rådgivning og uddannelsesaktiviteter, der har direkte relation
til virksomhedens drift. Formålet med tilskuddet er at medvirke til, at
iværksættere kvalificeres til at drive virksomhed på et forretningsmæssigt
kvalificeret grundlag, så virksomhedernes overlevelseschancer forøges.
Tilskuddet tildeles kun efter ansøgning og på baggrund af godkendelse af en
forretningsplan for den pågældende virksomhed.
I stk.2. foreslås det, at alle personer, der opfylder lovens
bestemmelser, kan ansøge om godkendelse af forretningsplan og hermed gøre sig
berettigede til at modtage iværksætterklippekort. Det er en forudsætning for
tildeling og brug af klippekortsydelsen, at den virksomhed, hvis
forretningsgrundlag er godkendt, faktisk drives af modtageren, og at drift af
den pågældende virksomhed udgør hovedbeskæftigelsen for den pågældende.
Der vil blive udarbejdet et ansøgningsskema, som ansøgeren skal udfylde og
indsende til den administrative myndighed . I skemaet skal der redegøres for
virksomhedstypen m.v., krav om evt autorisation/tilladelser, typen af
produkter, virksomhedens adresse og visse personlige oplysninger om
ansøgeren.
Til § 2.
Bestemmelsen angiver rammerne for tilskud til rådgivning og
uddannelsesaktiviteter. I stk. 1 . foreslås det, at iværksætteren kan
få dækket op til 70% af de berettiget afholdte udgifter op til en samlet
ramme på 30.000 kr. Tilskudsprocenten vil som udgangspunkt blive fastsat til
70%, men vil kunne nedsættes af industriministeren, hvis der viser sig behov
herfor. I stk.2. anføres det dog, at de udgifter, der afholdes i
forbindelse med godkendelse af forretningsplan, d.v.s. udgifter til dækning
af etableringsvejlederens arbejde, dækkes med 100% inden for en ramme på
3.000 kr. En maksimal udnyttelse af klippekortet vil således medføre et
tilskud på i alt 21900 kr (3.000 kr. dækkes 100% (= 3.000 kr.) og de
resterende 27.000 kr. dækkes 70% ( = 18.900 kr). Tilskuddet udbetales til
virksomheden og er skattepligtigt på linie med andre erhvervstilskud ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de almindeligt gældende
regler. Udgifter afholdt til aktiviteter efter lovens bestemmelser er
fradragsberettigede i det omfang, der er tale om fradragsberettigede
driftsomkostninger.
Baggrunden for, at der kræves mindst 30% selvfinansiering, er ønsket om,
at iværksætteren, med dette økonomiske engagement i rådgivnings- og
uddannelsesaktiviteter, vil være mere kvalitetsbevidst i sit valg. Endvidere
vil incitamentet til misbrug være begrænset.
I stk. 3. foreslås det, at tilskuddet udbetales på baggrund af
gyldig dokumentation for afholdelse af udgifterne. Ydelsen gives til
udgifter, der falder inden for ordningens rammer og inden for det skitserede
budget, iværksætteren har anført i sin forretningsplan, jf. §4, stk.3.
Industriministeren foreslås iflg. stk.4. bemyndiget til at
fastsætte nærmere retningslinier for den administrative procedure i
forbindelse med udbetalingerne. Industriministeren foreslås ligeledes
bemyndiget til at udarbejde bestemmelser om, hvilke typer af udgifter der kan
ydes tilskud til. Det vil herunder blive fastslået, hvad der forstås ved
rådgivning. Egentlig rådgivning fra advokater og revisorer vil være omfattet;
hvorimod betaling til f.eks. revisor i forbindelse med bogføring og revision,
samt eksempelvis advokatudgifter i forbindelse med køb eller salg af anlæg
ikke er omfattet.
Til § 3
Iværksætterklippekortet kan ydes til alle former for etablering af ny
lovlig virksomhed, med visse erhvervsmæssige begrænsninger. Godkendes en
ansøger som modtager af klippekortet for en virksomhed, der senere viser sig
at blive drevet på ulovlig basis, kan dette danne grundlag for bortfald af
den pågældende persons ret til iværksætterklippekortet.
Reglen i stk. 1. om, at der skal være tale om en ny virksomhed,
indføres med det formål at afgrænse modtagergruppen til iværksættere, d.v.s.
personer der tidligst 6 mdr. forud for ansøgningsdatoen har ladet den
virksomhed, der danner grundlag for ansøgningen, momsregistrere. Reglen skal
endvidere forhindre misbrug, f.eks. i forbindelse med virksomheders
navneskift osv. Forretningsplanens godkendelse vil således bl.a. afhænge af,
om der er tale om etablering af en reelt ny selvstændig driftsenhed.
I stk. 1., nr. 1 foreslås, at de primære fiskeri- og
landbrugserhverv er udelukket fra godkendelse. Dette skyldes, at der inden
for disse erhverv er en overkapacitet, og der ydes fra det offentliges side
støtte til diverse afviklingsordninger inden for erhvervene. Erhverv, der
ligger uden for den primære fødevaresektor, men som ligger inden for
fødevareområdet, er ikke undtaget fra godkendelse.
De erhvervsområder, inden for hvilke etablering er reguleret og begrænset,
foreslås i stk. 1., nr. 2 udelukket fra godkendelse. Det gælder
således f.eks. visse erhverv inden for sundhedsområdet (læger, apotekere).
Reglen i stk. 1., nr. 3 er foreslået med det primære sigte at
modvirke den eventuelle misbrugssitiuation, der kan opstå ved, at der sker en
virksomhedsovertagelse mellem tæt forbundne familiemedlemmer, f.eks
ægtefæller eller far og søn. Det er væsentligt for godkendelse af
forretningplanen, at der er tale om en iværksættersituation, d.v.s. at der
skal være tale om en reel etablering af en selvstændig ny driftsenhed.
I stk. 2. foreslås, at industriministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte nærmere bestemmelser om erhverv, der er undtaget fra loven i medfør
af stk. 1. Industriministeren udarbejder en liste over erhverv, der ikke
falder ind under lovens område.
Til § 4.
Det foreslås i stk. 1., at industriministerens godkendelse af
forretningsplan for den virksomhed, der danner baggrund for ansøgning og
iværksætterklippekort, sker på baggrund af indstilling fra en godkendt
etableringsvejleder. Regler om etableringsvejledere findes i § 7.
Det er en af iværksætteren udarbejdet skitse til forretningsplan, der
danner grundlag for en eller flere samtaler mellem iværksætteren og
etableringsvejlederen, jf. stk. 4.
Samtalen skal danne grundlag for vurderingen af iværksætterens projekt og
hermed for afgørelsen af, om der kan udarbejdes en forretningsplan, der kan
godkendes, og om der skal tildeles iværksætterklippekort eller ej.
Reglen i stk. 2. angiver, at forretningsplanen, der er en foreløbig
beskrivelse af grundlaget for virksomhedens etablering og drift, skal
indeholde et foreløbigt budget over anvendelse af iværksætterklippekort. Hvad
angår tildeling af et klippekort, skal der tages højde for, at iværksætterens
behov for rådgivning m.v. kan ændres med tiden, og klippekortstanken baseres
netop på det princip, at ydelsen modsvarer den enkeltes behov inden for visse
næmere afstukne rammer. Rammerne består i, at der naturligvis skal være en
sammenhæng og fornuft imellem virksomhedsdriften og klippekortets anvendelse.
Godkendelsesgrundlaget kan bestå i et budgetoverslag med angivelse af
typer af ydelser. Eksempelvis som nedenfor:
Kurser:
Januar år 1:
Iværksætterkursus ............... 5000,- kr.
Februar-juni år 1:
Markedsføringskursus ............ 4000,- kr.
Regnskabskursus ................. 5000,- kr.
Oktober år 2:
Eksportkursus ................... 10000,- kr.
Løbende rådgivning:
Revisor ......................... 3500,- kr.
Advokat ......................... 2500,- kr.
----------------------------------------------
Ialt ............................ 30000,- kr.
----------------------------------------------
I stk. 3. er det foreslået, at forretningsplanen kun kan godkendes
i det omfang, det skønnes, at der er rimelige udsigter til, at virksomheden
vil kunne overleve. I denne bedømmelse af virksomhedens
overlevelsesmuligheder indgår også en vurdering af virksomhedens
markedsmuligheder og af iværksætterens forudsætninger.
I stk. 5. foreslås det, at industriministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere bestemmelser for ansøgningsprocedurer, krav til
forretningsorden og godkendelse heraf. Der vil i den forbindelse blive lagt
vægt på, at forretningsplanen typisk bør indeholde de oplysninger, der også
vil danne grundlag for et pengeinstituts vurdering af virksomheden og dens
kreditværdighed. Der vil således ikke være tale om nogen egentlig belastning
af iværksætteren, da han/hun under alle omstændigheder på et eller andet
tidspunkt i forbindelse med optagelse af lån/kredit i et pengeinstitut skal
udarbejde et lignende dokument. Da der er sammenhæng med
etableringsydelsesbestemmelserne i forslag til lov om en aktiv
arbejdsmarkedspraktik, vil bestemmelserne blive fastsat efter drøftelser med
arbejdsministeren.
Til § 6.
Bestemmelsen angiver, i hvilke tilfælde retten til modtagelse af tilskud
til uddannelses- og rådgivningsydelser efter iværksætterklippekortet
bortfalder.
I stk. 1., nr. 1 og 2 er der tale om bestemmelser, der vedrører de
tilfælde, hvor der er tale om, at der ikke længere aktivt drives virksomhed
på grund af modtagerens død eller på grund af virksomhedsophør.
I stk.1., nr. 3 findes en bestemmelse om, at retten til refusion
efter iværksætterklippekortet bortfalder, hvis brugen afviger væsentligt fra
grundlaget for godkendelsen, d.v.s forretningsgrundlaget eller budgettet over
anvendelsen af iværksætterklippekortet.
Til § 7.
Industriministeren kan godkende og udpege etableringsvejledere.
Det er et afgørende princip, at selve godkendelsen af ansøgningen om
tildeling af iværksætterklippekort har karakter af en samtale, der rummer
vejledning og rådgivning med udgangspunkt i den udarbejdede forretningsplan.
Som følge heraf vil der skulle stilles ganske store kvalifikationsmæssige
krav til de personer, der udpeges til at foretage godkendelsen.
I stk. 2. er præciseret, at godkendelse som etableringsvejleder
forudsætter, at man har forretningsmæssig kompetence og erfaring samt et godt
kendskab til det lokalområde, der skal serviceres.
Det foreslås i stk. 3. at en udpegning som godkendt
etableringsvejleder gælder i maksimalt 2 år. Der vil dog være mulighed for,
at den enkelte vejleder vil kunne udpeges i flere perioder.
I stk. 4. foreslås det, at industriministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere bestemmelser om, hvem der kan udpeges, og vilkårene for
etableringsvejledere. Herunder vil blive bestemt, hvor mange
etableringsvejledere, der skal udpeges, og med hvilken geografisk tæthed.
Til § 8.
Det er etableringsvejlederen, der repræsenterer ordningen over for
iværksætteren, og det er etableringsvejlederens indstillinger, der danner
grundlag for den afgørelse, der træffes af den administrative myndighed.
Bestemmelsen i stk. 1. åbner mulighed for at tilbagekalde
etableringsvejleders godkendelse, hvis det findes, at en vejleder ikke
opfylder de krav, der følger heraf, kompetencemæssigt og habilitetsmæssigt.
Til § 5
Der foreslås i stk. 1.-3. etableret et klagenævn, for hvilket
afgørelser om forkastelse af forretningsplan kan indbringes inden 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt til ansøgeren.
Industriministeren udpeger medlemmerne efter samråd med arbejdsministeren
og efter indhentet udtalelse hos relevante organisationer, idet det må
sikres, at medlemmerne har indsigt i iværksætteres vilkår. Industri- og
Handelsstyrelsen fungerer som sekretariat for klagenævnet. Det er væsentligt,
at klagenævnets aktivitet er smidig og hurtig. Der må påregnes udgifter til
nævnsmedlemmernes vederlag i størrelsesordenen 1,0 mio. kr., ligesom det
forventes, at klagenævnsaktiviteten vil betyde, at Industri- og
Handelsstyrelsen må tilføres ekstra personaleressourcer i størrelsesordenen 2
årsværk.
I stk. 4. bestemmes det, at afgørelser truffet af klagenævnet ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed. Det foreslås i stk.
5., at industriministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler
for klagenævnets virksomhed.
Til § 9
Det foreslås, at industriministeren kan henlægge sine bemyndigelser til
Industri- og Handelsstyrelsen. Det foreslås, at industriministeren bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler for klageadgangen ved henlæggelse af
beføjelserne til Industri- og Handelsstyrelsen.
Til § 10
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1994. Det foreslås
dog, at industriministeren kan lade loven eller dele heraf træde i kraft
tidligere. Det foreslås i stk. 2, at industriministeren kan suspendere
ordningen, såfremt der ikke er den fornødne bevillingsmæssige hjemmel til at
fortsætte udbetalingen af tilskud.
Loven skal ikke notificeres i forhold til EØF-traktatens
statsstøtteregler, da ordningen falder ind under EF-kommissionens
bagatelregel (de minimis). Til § 11
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 247 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM TILSKUD TIL IVÆRKSÆTTERE Retsinformation · 13. juni 1997
- Sag 047+048-2025 Kendelse af 10. april 2025 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. april 2025
- 1992 LSF 315 FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNAL AKTIVERING Retsinformation · 6. juli 1993
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 20. juli 2010 om statsstøtte C 27/09 (ex N 34/B/09) budgettilskud, som Den Franske Republik påtænker at yde til fordel for France Télévisions (meddelt under nummer K(2010) 4918) (Kun den franske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2011/140/EU) EU-lovgivning · 20. juli 2010
- 1999/646/EF: Kommissionens beslutning af 25. november 1998 om Tysklands støtte til InfraLeuna Infrastruktur und Service GmbH (meddelt under nummer K(1998) 3840) (EØS-relevant tekst) (Kun den tyske udgave er autentisk) EU-lovgivning · 25. november 1998
- Sag om, hvorvidt sagsøger A/S med urette er blevet nægtet adgang til at deltage i de under COVID-19 etablerede lønkompensationsordninger, fordi sagsøger A/S var omfattet af en lovlig arbejdsretlig konflikt Domsdatabasen · 10. juli 2026