Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 308 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL IVÆRKSÆTTERE

1992/1 LSF 308Lovforslag som fremsatFolketinget2. juli 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Industriministeren kan inden for en bevilling, der fastsættes

på de årlige finanslove, efter reglerne i denne lov yde tilskud til

iværksætteres udgifter til rådgivning og uddannelse

(iværksætterklippekort).

Stk. 2. Personer, der opfylder betingelserne fastsat i loven og

øvrige vilkår fastsat af industriministeren efter bemyndigelse i loven, er

efter ansøgning og godkendelse af forretningsplan for den nyetablerede

virksomhed, som de ønsker at drive, jf. § 4, berettiget til at modtage

tilskud til virksomheden.

§ 2. Tilskud til udgifter til rådgivnings- og

uddannelsesaktiviteter ydes med op til 70 pct. af afholdte udgifter inden for

en ramme på i alt 30.000 kr. inden for 2 år efter meddelelse om godkendelse

af forretningsplan.

Stk. 2. Tilskud på indtil 3.000 kr. kan dog ydes som 100 pct.

finansiering i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplan, jf. § 4.

Stk. 3. Tilskud udbetales på baggrund af dokumentation for

afholdte udgifter.

Stk. 4. Industriministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke

rådgivnings- og uddannelsesaktiviteter der berettiger til tilskud, og om

udbetaling af tilskud.

§ 3. Iværksættere kan søge om godkendelse af forretningsplan og om

tilskud til alle former for etablering af ny lovlig virksomhed inden for alle

erhverv med undtagelse af

1) virksomhed inden for landbrug og fiskeri,

2) virksomhed på områder, hvor der ikke er fri etableringsret,

3) virksomhed, der etableres på baggrund af overtagelse af en virksomhed,

der er ejet af en nærtstående.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

tilskud inden for erhverv, der er undtaget fra loven i medfør af stk. 1.

§ 4. Industriministeren godkender efter ansøgning og på baggrund

Læs alt

af indstilling fra en godkendt etableringsvejleder forretningsplan for den

virksomhed, der etableres.

Stk. 2. Forretningsplanen er en foreløbig beskrivelse af

grundlaget for virksomhedens etablering og drift. Forretningsplanen skal

indeholde et budget over anvendelsen af tilskud. Budgettet skal præcisere den

påtænkte anvendelse og skal angive, hvilke typer af ydelser der søges tilskud

til.

Stk. 3. Forretningsplanen kan kun godkendes i det omfang, det

skønnes, at der er rimelige udsigter til, at den påtænkte etablering fører

til en levedygtig virksomhed. Vurderingen af virksomhedens forretningsplan og

overlevelsesmuligheder baseres på en vurdering af forretningskoncept,

markedsmuligheder og personlige kvalifikationer.

Stk. 4. Indstillingen til godkendelse skal udformes af en godkendt

etableringsvejleder på baggrund af en eller flere samtaler med ansøgeren.

Stk. 5. Industriministeren fastsætter nærmere regler om

ansøgningsprocedurer, herunder om, at ansøgning skal indgives på særlig

blanket, krav til forretningsplan og etableringsvejlederens indstilling.

§ 5. Industriministerens afslag på en ansøgning om godkendelse af

forretningsplan kan indbringes for et klagenævn senest 4 uger efter, at

afgørelsen er meddelt iværksætteren.

Stk. 2. Klagenævnet består af en formand og 4 medlemmer, der

udpeges af industriministeren efter samråd med arbejdsministeren. Formanden

og de 4 medlemmer udpeges efter indhentet udtalelse fra relevante

organisationer. Medlemmerne skal repræsentere forretningsmæssig indsigt og

have indsigt i iværksætteres vilkår.

Stk. 3. Klagenævnet har sekretariat i Industri- og

Handelsstyrelsen.

Stk. 4. Klagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 5. Industriministeren fastsætter en forretningsorden for

klagenævnets virksomhed.

§ 6. Retten til at modtage tilskud bortfalder

1) ved modtagerens død,

2) såfremt modtageren anmelder virksomhedens betalingsstandsning eller

kommer under konkurs, eller

3) såfremt der foreligger groft tilfælde af misbrug af ydelsen i forhold

til godkendelsesgrundlaget.

§ 7. Industriministeren godkender etableringsvejledere.

Stk. 2. Som etableringsvejleder kan kun godkendes personer, der

1) har forretningsmæssig kompetence og erfaring og

2) har et godt kendskab til lokalområdets erhvervsliv og det regionale

arbejdsmarked.

Stk. 3. Godkendelsen som etableringsvejleder gælder i maksimalt 2

år ad gangen.

Stk. 4. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om,

hvem der kan godkendes som etableringsvejleder og vilkårene herfor.

§ 8. Industriministeren kan tilbagekalde godkendelsen, såfremt

etableringsvejlederen overtræder loven, bestemmelser fastsat i henhold til

loven eller vilkår for godkendelsen.

§ 9. Industriministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven

til Industri- og Handelsstyrelsen. Henlægger industriministeren sine

beføjelser til Industri- og Handelsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler

om klageadgangen, herunder at klager bortset fra de i § 5 nævnte klager ikke

kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, dog kan

industriministeren fastsætte en tidligere ikrafttræden for loven eller for

dele heraf.

Stk. 2. Industriministeren kan suspendere tilskudsordningen,

såfremt dette er nødvendigt af bevillingsmæssige grunde.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Industriministeren kan, inden for en bevilling der fastsættes

på de årlige finanslove, efter reglerne i denne lov yde tilskud til

iværksætteres udgifter til rådgivning og uddannelse

(iværksætterklippekort).

Stk. 2. Personer, der opfylder betingelserne fastsat i loven og

øvrige vilkår fastsat af industriministeren efter bemyndigelse i loven, er

efter ansøgning og godkendelse af forretningsplan for den nyetablerede

virksomhed, som de ønsker at drive, j.f. §4, berettiget til at modtage

tilskud til virksomheden.

§ 2. Tilskud til udgifter til rådgivnings- og

uddannelsesaktiviteter ydes med op til 70% af afholdte udgifter inden for en

ramme på i alt 30.000 kr. inden for 2 år efter meddelelse om godkendelse af

forretningsplan.

Stk. 2. Tilskud på indtil 3.000 kr. kan dog ydes som 100 %

finansiering i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplan, jf. §4.

Stk. 3. Tilskud udbetales på baggrund af dokumentation for

afholdte udgifter.

Stk. 4. Industriministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke

rådgivnings- og uddannelsesaktiviteter, der berettiger til tilskud, og om

udbetaling af tilskud.

§ 3. Iværksættere kan søge om godkendelse af forretningsplan og om

tilskud til alle former for etablering af ny lovlig virksomhed inden for alle

erhverv med undtagelse af

1) virksomhed inden for landbrug og fiskeri,

2) virksomhed på områder, hvor der ikke er fri etableringsret,

3) virksomhed, der etableres på baggrund af overtagelse af en virksomhed,

der er ejet af en nærtstående.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

tilskud inden for erhverv, der er undtaget fra loven i medfør af stk.1.

§ 4. Industriministeren godkender efter ansøgning og på baggrund

af indstilling fra en godkendt etableringsvejleder forretningsplan for den

virksomhed, der etableres.

Stk. 2. Forretningsplanen er en foreløbig beskrivelse af

grundlaget for virksomhedens etablering og drift. Forretningsplanen skal

indeholde et budget over anvendelsen af tilskud. Budgettet skal præcisere den

påtænkte anvendelse og skal angive, hvilke typer af ydelser, der søges

tilskud til.

Stk. 3. Forretningsplanen kan kun godkendes i det omfang, det

skønnes, at der er rimelige udsigter til, at den påtænkte etablering fører

til en levedygtig virksomhed. Vurderingen af virksomhedens forretningsplan og

overlevelsesmuligheder baseres på en vurdering af forretningskoncept,

markedsmuligheder og personlige kvalifikationer.

Stk. 4. Indstillingen til godkendelse skal udformes af en godkendt

etableringsvejleder på baggrund af en eller flere samtaler med ansøgeren.

Stk. 5. Industriministeren fastsætter nærmere regler om

ansøgningsprocedurer, herunder om, at ansøgning skal indgives på særlig

blanket, krav til forretningsplan og etableringsvejlederens indstilling.

§ 5. Industriministerens afslag på en ansøgning om godkendelse af

forretningsplan kan indbringes for et klagenævn, senest 4 uger efter at

afgørelsen er meddelt iværksætteren.

Stk. 2. Klagenævnet består af en formand og 4 medlemmer, der

udpeges af industriministeren efter samråd med arbejdsministeren. Formanden

og de 4 medlemmer udpeges efter indhentet udtalelse fra relevante

organisationer. Medlemmerne skal repræsentere forretningsmæssig indsigt og

have indsigt i iværksætteres vilkår.

Stk. 3. Klagenævnet har sekretariat i Industri- og

Handelsstyrelsen.

Stk. 4. Klagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 5. Industriministeren fastsætter en forretningsorden for

klagenævnets virksomhed.

§ 6. Retten til at modtage tilskud bortfalder

1) ved modtagerens død,

2) såfremt modtageren anmelder virksomhedens betalingsstandsning eller

kommer under konkurs, eller

3) såfremt der foreligger groft tilfælde af misbrug af ydelsen i forhold

til godkendelsesgrundlaget.

§ 7. Industriministeren godkender etableringsvejledere.

Stk. 2. Som etableringsvejleder kan kun godkendes personer, der

1) har forretningsmæssig kompetence og erfaring og

2) har et godt kendskab til lokalområdets erhvervsliv og det regionale

arbejdsmarked.

Stk. 3. Godkendelsen som etableringsvejleder gælder i maksimalt 2

år ad gangen.

Stk. 4. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om,

hvem der kan godkendes som etableringsvejleder og vilkårene herfor.

§ 8. Industriministeren kan tilbagekalde godkendelsen, såfremt

etableringsvejlederen overtræder loven, bestemmelser fastsat i henhold til

loven eller vilkår for godkendelsen.

§ 9. Industriministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven

til Industri- og Handelsstyrelsen. Henlægger industriministeren sine

beføjelser til Industri- og Handelsstyrelsen kan ministeren fastsætte regler

om klageadgangen, herunder at klager bortset fra de i § 5 nævnte klager ikke

kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, dog kan

industriministeren fastsætte en tidligere ikrafttræden for loven eller for

dele heraf.

Stk. 2. Industriministeren kan suspendere tilskudsordningen,

såfremt dette er nødvendigt af bevillingsmæssige grunde.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

I. Almindelige bemærkninger

1. Baggrund D

e seneste års intense iværksætterdebat har rummet flere temaer. Et af de

vigtigste temaer i debatten har været det fremherskende ønske om at fremme

vækst og beskæftigelse i de nye og mindre virksomheder i Danmark.

Selvom de gamle håndværkeruddannelser til en vis grad peger henimod

svendens selvstændiggørelse som mester, og selvom der således er en vis

tradition for iværksætteri i landet, er der ingen tvivl om, at i en

sammenligning med andre lande er raten af nyetableringer i Danmark lavere end

i vestlige lande som sådan.

I debatten har især været henvist til Tyskland, hvor der er stor politisk

opmærksomhed omkring nyetableringer.

Resultaterne af den danske iværksætterdebat har været mindre justeringer

af eksisterende ordninger.

Men iværksætterdebatten har ikke medført ændring eller justering ved de

principielle hensyn, der ligger bag de nuværende adminstrative og økonomiske

systemer, der er opbygget med henblik på at fremme etablering af nye

virksomheder.

Forslaget om gennemførelse af en iværksætterreform finder sin begrundelse

i de forhold, at

a) raten af nyetablerede virksomheder i Danmark i en international

målestok er lav,

b) overlevelsesraten i de nyetablerede virksomheder er utilfredsstillende

lav.

På baggrund af at den beskæftigelsesmæssige udvikling i såvel

fremstillingserhvervene som i serviceerhvervene primært må forventes at komme

fra de små og mellemstore virksomheder, er det således bekymrende, at

antallet af årlige nyetableringer i industien har været konstant gennem det

sidste årti.

En rapport fra 1992, udgivet af Industri- og Handelsstyrelsen, bidrager,

via en analyse af de reelt nye virksomheder, der er oprettet i perioden fra

1985 til 1989, til belysningen af de nye virksomheders beskæftigelseseffekt

og udviklingsmuligheder. Et uddrag af analysens hovedresultater viser:

- At der i perioden er oprettet 15.000-18.000 virksomheder om året.

- At den direkte beskæftigelsesmæssige effekt af 15.000 nye virksomheder i

oprettelsesåret er 20.000-25.000 personer. Heraf er knap 11.000 ansatte.

- At 1/8 af de nye virksomheder har ansatte allerede i oprettelsesåret.

- At af de 15.600 virksomheder, der startede i 1985, var ca. 52 pct.

fortsat aktive ved udgangen af 1989. 14 pct. havde i 1989 en omsætning på

over 1 mio.kr. og 3 pct. svarende til 500 virksomheder havde en omsætning på

over 5 mio.kr. Overlevelsesraten er betydeligt lavere for detailhandel end

for andre brancher.

- At i de overlevende virksomheder udgjorde eksporten 11 pct. af

omsætningen. Antal ansatte i de overlevende virksomheder udgjorde 18.000 i

1989 mod 9.400 i 1985.

- At etableringsandelen i perioden mellem 1985 og 1989 har været 5,3 pct.

(nye virksomheder i pct. af det samlede antal momsregistrerede virksomheder).

Etableringsandelen ligger på linie med andelen i de andre nordiske lande, i

underkanten af etableringsandelen i UK, noget under andelen i Frankrig og

betydeligt under etableringsandelen i Tyskland.

De virksomheder, der startede i 1985 og som fortsat var aktive i 1989,

havde i 1989 en direkte beskæftigelseseffekt på ca. 25.000 personer, heraf

18.000 ansatte. Ca. 1/3 af de ansatte findes i fremstillingsvirksomheder. Der

er i gennemsnit ansat 1,7 person i de overlevende virksomheder. Det højeste

gennemsnitlige antal ansatte findes i fremstillingsvirksomheder (4,1 ansat

pr. virksomhed).

Specielt i lyset af den beskæftigelsessituation, der har udviklet sig op

gennem slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne, er det afgørende,

at der skabes erhvervsvilkår, der øger antallet af nyetablerede virksomheder,

og at overlevelsesmulighederne forbedres ved at øge iværksætternes

kompetence.

2. Forslagets formål

På denne baggrund fremsættes hermed et lovforslag om tilskud til

iværksættere.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med de initiativer, der er taget

i forbindelse med Regeringens forslag til reform af arbejdsmarkedspoltikken.

Det er således i Regeringens forslag til lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik foreslået, at den heri beskrevne etableringsydelse (som

erstatter den nuværende iværksætterydelse) kun kan tildeles ledige

dagpengemodtagere, der, udover at opfylde lovens nærmere bestemmelser, har

fået godkendt forretningsgrundlaget for den pågældende virksomhed efter

nærværende lovs bestemmelser.

Forslaget skal endelig ses i sammenhæng med den yderligere opprioritering,

der forventes at ske af de nuværende erhvervsfremmeordninger rettet specielt

mod iværksættere og mindre virksomheder.

I en samlet betragtning har den indsats, der hermed gennemføres, karakter

af en reform af iværksætterpolitikken. De principper, der med dette forslag

grundfæstes, drejer iværksætterpolitikken fra det arbejdsmarkedsorienterede

over mod det erhvervspolitiske perspektiv.

Forslaget indebærer, at der forud for tildeling af offentligt tilskud til

iværksættere skal ske en godkendelse af virksomhedens forretningsgrundlag.

Koblingen til forslaget om lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik indebærer,

at dette krav også gælder for iværksættere, der modtager etableringsydelse.

Formålet med forslaget er således flerstrenget: 1) iværksætterens

kompetence forøges, 2) overlevelsesmulighederne for den enkelte virksomhed

forøges, 3) der skabes beskæftigelse, og 4) den offentlige støtte til

iværksættervirksomheder gives på et markedsorienteret grundlag.

Advarselslamperne skal tændes for uholdbare projekter, så iværksætterne

ikke spilder kræfter og penge på urealistiske planer. Modsat skal

iværksættere med gode projekter tilbydes vejledning om, hvordan de lettest

muligt kommer igang, samt motiveres til at søge uddannelse og rådgivning, der

kan sætte skub i projekterne.

Et iværksætterklippekort vil kunne motivere iværksætteren til at uddanne

sig eller benytte rådgivning til at styrke iværksætterprojektet. Dermed

skabes på sigt grundlaget for en bedre erhvervs- og beskæftigelsesmæssig

udvikling.

Den samfundsmæssige målsætning, der hermed søges opfyldt, er naturligvis

at få antallet af iværksættervirksomheder til at stige, men også at få de

nyetablerede virksomheders overlevelseschancer forøget.

Iværksættere har i etableringsfasen et stort behov for rådgivning og

uddannelse, men midlerne til at købe disse ydelser er ofte begrænsede. Ofte

er behovet, hvis det overhovedet er erkendt, lavt prioriteret af

iværksætteren i den økonomisk set vanskelige startfase.

Forslaget bygger på det princip, at der etableres en enstrenget

administration af en effektiv og markedsorienteret ydelse. Det hensyn, der

går forud for alle øvrige, er, at statens støtte til etablering af nye

virksomheder primært er betinget af en vurdering af virkomhedens mulige

overlevelse på markedet.

3. Lovforslagets hovedindhold

Det foreslås, at industriministeren gives bemyndigelse til at yde tilskud

til omkostninger forbundet med rådgivning og uddannelsesaktiviteter.

Tilskuddet udgør op til 70% af udgifterne inden for en ramme på 30.000 kr.

Tilskuddet ydes til personer, der efter ansøgning og godkendelse af

forretningsgrundlag for den virksomhed, de agter at drive som

hovedbeskæftigelse, afholder dokumenterede udgifter til visse typer af

rådgivning og uddannelse. For at sikre et tilstrækkeligt incitament til at

udarbejde forretningsplan, vil tilskudsprocenten som udgangspunkt blive

fastsat til 70%. Tilskudsprocenten vil senere kunne nedsættes i lyset af de

indvundne erfaringer.

Der stilles i forslaget krav om, at ansøgeren af tilskud forlods

sandsynliggør, at virksomheden etableres på et så grundigt gennemtænkt og

bearbejdet forretningsgrundlag, at der er en reel mulighed for, at

virksomheden vil kunne overleve.

Dette princip vil gælde både for tildeling af klippekortsydelsen og for

retten til at kunne oppebære den såkaldte etableringsydelse i medfør af

arbejdsministerens lovforslag om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Iværksætteren skal med andre ord i en foreløbig forretningsplan beskrive,

at den nystartede virksomhed hviler på et realistisk grundlag.

Beskrivelseskravet vil tvinge iværksætteren til at foretage de

beregninger, undersøgelser og overvejelser, som under alle omstændigheder

skal foretages på et tidspunkt, men som ofte foretages alt for sent, og ofte

ikke før virksomhedens udvikling og eksistens er truet.

Der er altså tale om, at udarbejdelsen af den foreløbige forretningsplan,

der beskriver grundlaget for virksomhedens etablering og drift, ikke blot har

en formel betydning i forbindelse med godkendelse, men også en pædagogisk

virkning. Iværksætteren tvinges kort sagt til at se realiteterne i øjnene,

før det er for sent.

Det er et afgørende princip, at selve godkendelsen af ansøgningen har

karakter af en samtale, der rummer vejledning og rådgivning med udgangspunkt

i den udarbejdede forretningsplan. Som følge heraf vil der skulle stilles

ganske store kvalifikationsmæssige krav til de personer, der udpeges til at

foretage godkendelsen.

Princippet i selve iværksætterklippekortet er, at det er de behov for

rådgivning og uddannelse, der opstår i iværksætterens helt særegne situation,

der skal afgøre, hvilke rådgivnings- og uddannelsesaktiviteter den enkelte

skal deltage i. Det er altså situationen i den enkelte iværksættervirksomhed

og den enkelte iværksætters kompetence, der styrer valget af f.eks.

kursusaktiviteter m.v.

Der er således heller intet krav om, i hvilken grad den enkelte

iværksætter skal udnytte den maksimale ramme på 30.000 kr. på

iværksætterklippekortet. Det er helt op til iværksætteren selv, inden for de

2 år efter tildelingen af kortet, at afgøre, om deltagelse i en given

aktivitet er nødvendig.

Tilskuddet til deltagelse i rådgivnings- og uddannelsesaktiviteter, der

ligger inden for lovens område, gives efter dokumentation for afholdelse af

udgifterne.

Der etableres en klageinstans i form af et ankenævn, der med

repræsentation af myndigheder, organisationsrepræsentanter og

iværksætterrepræsentanter behandler eventuelle klager. Ankenævnets

sekretariat placeres i Industri- og Handelsstyrelsen. Anker skal indgives

senest 4 uger efter meddelsen om afgørelsen.

Det forudsættes, at selve vurderingen af de enkelte iværksætteres

forretningsplaner foretages af etableringsvejledere placeret regionalt. Selve

den administrative organisation af ordningen kan dog med fordel

centraliseres, idet der vil være tale om etablering af en række

udbetalingsrutiner, der langt hen ad vejen kan operationaliseres via EDB.

Loven vil blive taget op til revision efter 2 år.

4. Høring

Lovforslaget sendes i høring samtidig med fremsættelsen i Folketinget.

5. Beskæftigelsesmæssige konsekvenser

I de beregninger, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af

lovforslaget, er det forudsat, at ca. 15.000 iværksættere om året får tildelt

iværksætterklippekort. Det skønnes, at overlevelsesraten for

iværksættervirksomheder årligt forbedres således, at der i en gennemsnitlig

betragtning kun sker et årligt frafald af virksomheder på ca. 8%. I

beregningerne er det endvidere forudsat, at gennemgangen af forretningsplaner

vil medføre at en del af ansøgerne afvises eller selv indser, at

forretningsgrundlaget for deres virksomhed er så ringe, at tanken om

etablering opgives eller udskydes.

6. Administrative og statsfinansielle konsekvenser.

Der afsættes en ramme på 200 mio. kr. i 1994 til ordningen.

Inden for rammerne afholdes udgifter til administration af

tilskudsordningen. I forbindelse med den regionale koordinering

forventes der tilført ressourcer til TIC-systemet. Ved fuld

udnyttelse af ordningen forventes, at den centrale administration af

tilskudsordningen vil kunne medføre en ressourcebelastning på 15-20

årsværk. Indenfor rammen skal endvidere afholdes udgifter til

vederlag til ankenævnsmedlemmer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1.

Der foreslås indført en tilskudsordning, der giver mulighed for, at

personer, der starter ny virksomhed, kan modtage tilskud til udgifter, der er

afholdt til rådgivning og uddannelsesaktiviteter, der har direkte relation

til virksomhedens drift. Formålet med tilskuddet er at medvirke til, at

iværksættere kvalificeres til at drive virksomhed på et forretningsmæssigt

kvalificeret grundlag, så virksomhedernes overlevelseschancer forøges.

Tilskuddet tildeles kun efter ansøgning og på baggrund af godkendelse af en

forretningsplan for den pågældende virksomhed.

I stk.2. foreslås det, at alle personer, der opfylder lovens

bestemmelser, kan ansøge om godkendelse af forretningsplan og hermed gøre sig

berettigede til at modtage iværksætterklippekort. Det er en forudsætning for

tildeling og brug af klippekortsydelsen, at den virksomhed, hvis

forretningsgrundlag er godkendt, faktisk drives af modtageren, og at drift af

den pågældende virksomhed udgør hovedbeskæftigelsen for den pågældende.

Der vil blive udarbejdet et ansøgningsskema, som ansøgeren skal udfylde og

indsende til den administrative myndighed . I skemaet skal der redegøres for

virksomhedstypen m.v., krav om evt autorisation/tilladelser, typen af

produkter, virksomhedens adresse og visse personlige oplysninger om

ansøgeren.

Til § 2.

Bestemmelsen angiver rammerne for tilskud til rådgivning og

uddannelsesaktiviteter. I stk. 1 . foreslås det, at iværksætteren kan

få dækket op til 70% af de berettiget afholdte udgifter op til en samlet

ramme på 30.000 kr. Tilskudsprocenten vil som udgangspunkt blive fastsat til

70%, men vil kunne nedsættes af industriministeren, hvis der viser sig behov

herfor. I stk.2. anføres det dog, at de udgifter, der afholdes i

forbindelse med godkendelse af forretningsplan, d.v.s. udgifter til dækning

af etableringsvejlederens arbejde, dækkes med 100% inden for en ramme på

3.000 kr. En maksimal udnyttelse af klippekortet vil således medføre et

tilskud på i alt 21900 kr (3.000 kr. dækkes 100% (= 3.000 kr.) og de

resterende 27.000 kr. dækkes 70% ( = 18.900 kr). Tilskuddet udbetales til

virksomheden og er skattepligtigt på linie med andre erhvervstilskud ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de almindeligt gældende

regler. Udgifter afholdt til aktiviteter efter lovens bestemmelser er

fradragsberettigede i det omfang, der er tale om fradragsberettigede

driftsomkostninger.

Baggrunden for, at der kræves mindst 30% selvfinansiering, er ønsket om,

at iværksætteren, med dette økonomiske engagement i rådgivnings- og

uddannelsesaktiviteter, vil være mere kvalitetsbevidst i sit valg. Endvidere

vil incitamentet til misbrug være begrænset.

I stk. 3. foreslås det, at tilskuddet udbetales på baggrund af

gyldig dokumentation for afholdelse af udgifterne. Ydelsen gives til

udgifter, der falder inden for ordningens rammer og inden for det skitserede

budget, iværksætteren har anført i sin forretningsplan, jf. §4, stk.3.

Industriministeren foreslås iflg. stk.4. bemyndiget til at

fastsætte nærmere retningslinier for den administrative procedure i

forbindelse med udbetalingerne. Industriministeren foreslås ligeledes

bemyndiget til at udarbejde bestemmelser om, hvilke typer af udgifter der kan

ydes tilskud til. Det vil herunder blive fastslået, hvad der forstås ved

rådgivning. Egentlig rådgivning fra advokater og revisorer vil være omfattet;

hvorimod betaling til f.eks. revisor i forbindelse med bogføring og revision,

samt eksempelvis advokatudgifter i forbindelse med køb eller salg af anlæg

ikke er omfattet.

Til § 3

Iværksætterklippekortet kan ydes til alle former for etablering af ny

lovlig virksomhed, med visse erhvervsmæssige begrænsninger. Godkendes en

ansøger som modtager af klippekortet for en virksomhed, der senere viser sig

at blive drevet på ulovlig basis, kan dette danne grundlag for bortfald af

den pågældende persons ret til iværksætterklippekortet.

Reglen i stk. 1. om, at der skal være tale om en ny virksomhed,

indføres med det formål at afgrænse modtagergruppen til iværksættere, d.v.s.

personer der tidligst 6 mdr. forud for ansøgningsdatoen har ladet den

virksomhed, der danner grundlag for ansøgningen, momsregistrere. Reglen skal

endvidere forhindre misbrug, f.eks. i forbindelse med virksomheders

navneskift osv. Forretningsplanens godkendelse vil således bl.a. afhænge af,

om der er tale om etablering af en reelt ny selvstændig driftsenhed.

I stk. 1., nr. 1 foreslås, at de primære fiskeri- og

landbrugserhverv er udelukket fra godkendelse. Dette skyldes, at der inden

for disse erhverv er en overkapacitet, og der ydes fra det offentliges side

støtte til diverse afviklingsordninger inden for erhvervene. Erhverv, der

ligger uden for den primære fødevaresektor, men som ligger inden for

fødevareområdet, er ikke undtaget fra godkendelse.

De erhvervsområder, inden for hvilke etablering er reguleret og begrænset,

foreslås i stk. 1., nr. 2 udelukket fra godkendelse. Det gælder

således f.eks. visse erhverv inden for sundhedsområdet (læger, apotekere).

Reglen i stk. 1., nr. 3 er foreslået med det primære sigte at

modvirke den eventuelle misbrugssitiuation, der kan opstå ved, at der sker en

virksomhedsovertagelse mellem tæt forbundne familiemedlemmer, f.eks

ægtefæller eller far og søn. Det er væsentligt for godkendelse af

forretningplanen, at der er tale om en iværksættersituation, d.v.s. at der

skal være tale om en reel etablering af en selvstændig ny driftsenhed.

I stk. 2. foreslås, at industriministeren bemyndiges til at kunne

fastsætte nærmere bestemmelser om erhverv, der er undtaget fra loven i medfør

af stk. 1. Industriministeren udarbejder en liste over erhverv, der ikke

falder ind under lovens område.

Til § 4.

Det foreslås i stk. 1., at industriministerens godkendelse af

forretningsplan for den virksomhed, der danner baggrund for ansøgning og

iværksætterklippekort, sker på baggrund af indstilling fra en godkendt

etableringsvejleder. Regler om etableringsvejledere findes i § 7.

Det er en af iværksætteren udarbejdet skitse til forretningsplan, der

danner grundlag for en eller flere samtaler mellem iværksætteren og

etableringsvejlederen, jf. stk. 4.

Samtalen skal danne grundlag for vurderingen af iværksætterens projekt og

hermed for afgørelsen af, om der kan udarbejdes en forretningsplan, der kan

godkendes, og om der skal tildeles iværksætterklippekort eller ej.

Reglen i stk. 2. angiver, at forretningsplanen, der er en foreløbig

beskrivelse af grundlaget for virksomhedens etablering og drift, skal

indeholde et foreløbigt budget over anvendelse af iværksætterklippekort. Hvad

angår tildeling af et klippekort, skal der tages højde for, at iværksætterens

behov for rådgivning m.v. kan ændres med tiden, og klippekortstanken baseres

netop på det princip, at ydelsen modsvarer den enkeltes behov inden for visse

næmere afstukne rammer. Rammerne består i, at der naturligvis skal være en

sammenhæng og fornuft imellem virksomhedsdriften og klippekortets anvendelse.

Godkendelsesgrundlaget kan bestå i et budgetoverslag med angivelse af

typer af ydelser. Eksempelvis som nedenfor:

Kurser:

Januar år 1:

Iværksætterkursus ............... 5000,- kr.

Februar-juni år 1:

Markedsføringskursus ............ 4000,- kr.

Regnskabskursus ................. 5000,- kr.

Oktober år 2:

Eksportkursus ................... 10000,- kr.

Løbende rådgivning:

Revisor ......................... 3500,- kr.

Advokat ......................... 2500,- kr.

----------------------------------------------

Ialt ............................ 30000,- kr.

----------------------------------------------

I stk. 3. er det foreslået, at forretningsplanen kun kan godkendes

i det omfang, det skønnes, at der er rimelige udsigter til, at virksomheden

vil kunne overleve. I denne bedømmelse af virksomhedens

overlevelsesmuligheder indgår også en vurdering af virksomhedens

markedsmuligheder og af iværksætterens forudsætninger.

I stk. 5. foreslås det, at industriministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere bestemmelser for ansøgningsprocedurer, krav til

forretningsorden og godkendelse heraf. Der vil i den forbindelse blive lagt

vægt på, at forretningsplanen typisk bør indeholde de oplysninger, der også

vil danne grundlag for et pengeinstituts vurdering af virksomheden og dens

kreditværdighed. Der vil således ikke være tale om nogen egentlig belastning

af iværksætteren, da han/hun under alle omstændigheder på et eller andet

tidspunkt i forbindelse med optagelse af lån/kredit i et pengeinstitut skal

udarbejde et lignende dokument. Da der er sammenhæng med

etableringsydelsesbestemmelserne i forslag til lov om en aktiv

arbejdsmarkedspraktik, vil bestemmelserne blive fastsat efter drøftelser med

arbejdsministeren.

Til § 6.

Bestemmelsen angiver, i hvilke tilfælde retten til modtagelse af tilskud

til uddannelses- og rådgivningsydelser efter iværksætterklippekortet

bortfalder.

I stk. 1., nr. 1 og 2 er der tale om bestemmelser, der vedrører de

tilfælde, hvor der er tale om, at der ikke længere aktivt drives virksomhed

på grund af modtagerens død eller på grund af virksomhedsophør.

I stk.1., nr. 3 findes en bestemmelse om, at retten til refusion

efter iværksætterklippekortet bortfalder, hvis brugen afviger væsentligt fra

grundlaget for godkendelsen, d.v.s forretningsgrundlaget eller budgettet over

anvendelsen af iværksætterklippekortet.

Til § 7.

Industriministeren kan godkende og udpege etableringsvejledere.

Det er et afgørende princip, at selve godkendelsen af ansøgningen om

tildeling af iværksætterklippekort har karakter af en samtale, der rummer

vejledning og rådgivning med udgangspunkt i den udarbejdede forretningsplan.

Som følge heraf vil der skulle stilles ganske store kvalifikationsmæssige

krav til de personer, der udpeges til at foretage godkendelsen.

I stk. 2. er præciseret, at godkendelse som etableringsvejleder

forudsætter, at man har forretningsmæssig kompetence og erfaring samt et godt

kendskab til det lokalområde, der skal serviceres.

Det foreslås i stk. 3. at en udpegning som godkendt

etableringsvejleder gælder i maksimalt 2 år. Der vil dog være mulighed for,

at den enkelte vejleder vil kunne udpeges i flere perioder.

I stk. 4. foreslås det, at industriministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere bestemmelser om, hvem der kan udpeges, og vilkårene for

etableringsvejledere. Herunder vil blive bestemt, hvor mange

etableringsvejledere, der skal udpeges, og med hvilken geografisk tæthed.

Til § 8.

Det er etableringsvejlederen, der repræsenterer ordningen over for

iværksætteren, og det er etableringsvejlederens indstillinger, der danner

grundlag for den afgørelse, der træffes af den administrative myndighed.

Bestemmelsen i stk. 1. åbner mulighed for at tilbagekalde

etableringsvejleders godkendelse, hvis det findes, at en vejleder ikke

opfylder de krav, der følger heraf, kompetencemæssigt og habilitetsmæssigt.

Til § 5

Der foreslås i stk. 1.-3. etableret et klagenævn, for hvilket

afgørelser om forkastelse af forretningsplan kan indbringes inden 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt til ansøgeren.

Industriministeren udpeger medlemmerne efter samråd med arbejdsministeren

og efter indhentet udtalelse hos relevante organisationer, idet det må

sikres, at medlemmerne har indsigt i iværksætteres vilkår. Industri- og

Handelsstyrelsen fungerer som sekretariat for klagenævnet. Det er væsentligt,

at klagenævnets aktivitet er smidig og hurtig. Der må påregnes udgifter til

nævnsmedlemmernes vederlag i størrelsesordenen 1,0 mio. kr., ligesom det

forventes, at klagenævnsaktiviteten vil betyde, at Industri- og

Handelsstyrelsen må tilføres ekstra personaleressourcer i størrelsesordenen 2

årsværk.

I stk. 4. bestemmes det, at afgørelser truffet af klagenævnet ikke

kan indbringes for anden administrativ myndighed. Det foreslås i stk.

5., at industriministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler

for klagenævnets virksomhed.

Til § 9

Det foreslås, at industriministeren kan henlægge sine bemyndigelser til

Industri- og Handelsstyrelsen. Det foreslås, at industriministeren bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler for klageadgangen ved henlæggelse af

beføjelserne til Industri- og Handelsstyrelsen.

Til § 10

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1994. Det foreslås

dog, at industriministeren kan lade loven eller dele heraf træde i kraft

tidligere. Det foreslås i stk. 2, at industriministeren kan suspendere

ordningen, såfremt der ikke er den fornødne bevillingsmæssige hjemmel til at

fortsætte udbetalingen af tilskud.

Loven skal ikke notificeres i forhold til EØF-traktatens

statsstøtteregler, da ordningen falder ind under EF-kommissionens

bagatelregel (de minimis). Til § 11

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter