Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 248 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOV (VALGFRIHED MELLEM ANNUITETSLÅN OG MIXLÅN I EJERBOLIGER)

1992/1 LSF 248Lovforslag som fremsatFolketinget8. november 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 45 af 4. februar 1993,

foretages følgende ændring:

§ 25 affattes således:

»§ 25. Nominallån til ejerboliger til helårsbrug og

fritidshuse kan ikke ydes, så de afdrages langsommere end et 30-årigt

annuitetslån.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 45 af 4. februar 1993,

foretages følgende ændring:

§ 25 affattes således:

»§ 25. Nominallån til ejerboliger til helårsbrug og

fritidshuse kan ikke ydes, så de afdrages langsommere end et 30-årigt

annuitetslån.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Regeringen fremsætter hermed et lovforslag, der kan skabe øget omsætning

på ejerboligmarkedet og dermed bidrage til at fremme vækst og beskæftigelse.

Lovforslaget tilsigter således sammen med det af skatteministeren samtidig

fremsatte forslag til ændring af stempelloven at medvirke til en øget

aktivitet på ejerboligmarkedet. Disse lovforslag vil tillige sammen med det

samtidigt fremsatte forslag til ændring af boligbyggeriloven (råderet og

godtgørelse for individuelle forbedringer) og det af skatteministeren

fremsatte forslag til lov om ændring af realrenteafgiftsloven (afgiftsfri

byggeri i 1993 og 1994) fremme væksten og beskæftigelsen i bygge- og

Læs alt

anlægssektoren.

Det foreslås i lovforslaget, at adgangen til at yde 30-årige annuitetslån

til ejerboliger til helårsbrug og fritidshuse genindføres.

Baggrunden for at genindføre valgfriheden mellem mixlån og annuitetslån

til ejerboliger er, at kravet om mixlån i ejerboliger blev indført ved

kartoffelkuren i oktober 1986, for at fremme opsparingen. Opsparingen er i

dag fremmet betydeligt, og det skønnes derfor ubetænkeligt at indføre en

valgfrihed mellem annuitetslån og mixlån, således at realkreditinstitutterne

både kan yde mixlån og annuitetslån til ejerboliger.

Optagelse af annuitetslån i stedet for mixlån vil betyde en

ydelseslettelse for låntagerne. Forslaget antages derfor i kraft af denne

ydelseslettelse at fremme omsætningen på ejendomsmarkedet og dermed virke

positivt på ejendomspriserne.

Økonomiske og administrative konsekvenser

I et annuitetslån er bruttoydelsen (rente plus afdrag) konstant i alle

terminer. Rentebetalingen er gradvist faldende over tiden, mens

afdragsbetalingen er tilsvarende stigende. Nettoydelsen efter skat vil være

svagt stigende over tiden p.g.a. de faldende rentebetalinger.

I et serielån er afdragsbetalingen derimod konstant over tiden, og da

rentebetalingen er faldende, vil bruttoydelsen ligeledes falde termin for

termin. Begyndelsesafdraget er betydeligt større end i annuitetslånet, og på

et givet tidspunkt vil restgælden derfor være lavere i serielånet end i

annuitetslånet.

Efter de nugældende bestemmelser består et mix-lån af 40 pct. serielån og

60 pct. annuitetslån. I den første del af løbetiden er nettoydelsen efter

skat højere end for annuitetslånet (p.g.a. det større afdrag). I takt med

lånets tilbagebetaling ændres forholdet mellem nettoydelserne imidlertid,

således at mix-lånet bliver billigere end annuitetslånet i den sidste del af

løbetiden.

Ved det nuværende renteniveau vil der på et 30-årigt lån kunne opnås en

reduktion af nettoydelsen efter skat det første år på ca. 15 pct. ved at

vælge annuitetslånet frem for mix-lånet. For et hus til en pris på 650.000

kr. med maksimalt realkreditlån på 80 pct. vil dette svare til en

likviditetslettelse på ca. 5.600 kr. første år, eller ca. 470 kr. pr. måned.

Prisen for denne ydelsesnedsættelse i begyndelsen vil som nævnt være, at

nettoydelsen stiger svagt over tiden, og at nettoydelsen på et tidspunkt

bliver større end for et tilsvarende mixlån. Fra år til år er disse ændringer

imidlertid små, og hvis nettoydelsen regnes i faste priser ved en årlig

inflation på 2 pct., vil den reale nettoydelse på annuitetslånet endda være

faldende i den første halvdel af løbetiden. Herefter vil den reale

nettoydelse atter stige svagt og vil ende på samme niveau som i det første

år. Hvis inflationen bliver større end 2 pct. p.a. eller hvis låntager

oplever stigende realløn vil den reale nettoydelse i forhold til indkomsten

blive tilsvarende lavere. Sagt med andre ord må nettoydelsen på

annuitetslånet i almindelighed ventes at udgøre en nogenlunde konstant eller

faldende procentdel af familiens budget over tiden.

Muligheden for at opnå lavere begyndelsesydelser ved finansiering af såvel

ejerskifter som nybyggeri og om- og tilbygning må ventes at øge

efterspørgslen på disse områder. Herved må der forventes en forøgelse af

ejendomsomsætningen samt ejendomspriserne og aktiviteten i byggesektoren.

Stigende byggeaktivitet vil medføre faldende udbetalinger af dagpenge.

Lovforslaget ventes iøvrigt ikke at få direkte økonomiske eller

administrative konsekvenser for det offentlige.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ændringsforslaget indebærer, at der ved ydelse af lån til ejerboliger til

helårsbrug og fritidshuse er valgfrihed mellem annuitetslån, jf. § 21, stk. 1

og serielån, jf. § 21, stk. 2 eller en blanding af disse. Dette betyder, at

realkreditinstitutterne vil få mulighed for at kombinere de enkelte

afdragsprofiler, således at disse kan tilpasses låntagers behov f.eks. i

forhold til låntagers forventede indkomstudvikling.

Desuden vil lovforslaget gøre det muligt at indfri seriedelen af et

allerede ydet mixlån med et annuitetslån.

Lovforslaget indebærer tillige, at reguleringen af afdragsprofilen for lån

til ubebyggede grunde udlagt til ejerboliger til helårsbrug ophæves.

Baggrunden herfor er, at det ikke er muligt at kontrollere anvendelsen af

ubebyggede grunde.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende. Der vil dog allerede fra fremsættelsestidspunktet kunne tilbydes

annuitetslån, når tilbudet er betinget af lovforslagets vedtagelse. De

tilbudte lån vil herefter kunne udbetales efter, at loven er trådt i kraft.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 45 af 4. februar 1993,

foretages følgende ændring:

§ 25 affattes således:

»§ 25. Nominallån til ejerboliger til helårsbrug og

fritidshuse kan ikke ydes, så de afdrages langsommere end et 30-årigt

annuitetslån.«

§ 25. Nominallån til ejerboliger til helårsbrug og fritidshuse

samt ubebyggede grunde, der er udlagt til ejerboliger til helårsbrug eller

fritidshuse, skal ydes, så de ikke afdrages langsommere end et lån, der

består af 60 pct. annuitetslån og 40 pct. serielån. Lån efter 1. pkt. må ikke

deles i flere lån.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedr. realkreditloven

Folketingsåret 1989-90

Sp. 386, 386, 662, 3297, 4060

A 843, B 135, B 429, C 129

Loven stadfæstet 20. december 1989

(Lovtidende nr. 841)

Sp. 1989, 2790, 8314, 8734

A 1795, B 665, B 772, C 461

Loven stadfæstet 2. maj 1990

(Lovtidende nr. 269)

Sp. 9555, 9944, 10593, 11165

A 5705, B 1877, B 2171, C 1039

Loven stadfæstet 8. juni 1990

(Lovtidende nr. 367)

Sp. 8856, 9011, 10202, 10798

A 5461, B 1423, B 1841, C 899

Loven stadfæstet 13. juni 1990

(Lovtidende nr. 417)

sp. 11260, 11262, 11351, 11378

A 5911, B 2277, C 1057

Loven stadfæstet 20. august 1990

(Lovtidende nr. 584)

Folketingsåret 1990-91 (2. samling)

Sp. 37, 72, 130, 155

A 7, B 25, C 1

Loven stadfæstet 28. december 1990

(Lovtidende nr. 900)

Sp. 199, 874, 4235, 4509

A 891, B 329, B 337, C 267

Loven stadfæstet 24. april 1991

(Lovtidende nr. 254)

Sp. 6096, 6393, 6785, 7234

A 6403, B 1461, B 1677, C 869

Loven stadfæstet 6. juni 1991

(Lovtidende nr. 377)

Folketingsåret 1991-92

Sp. 779, 1408, 4271, 4568

A 1279, B ...., C

Loven stadfæstet 27. december 1991

(Lovtidende nr. 932)

Folketingsåret 1992-93

Sp. 822, 1203, 4028, 4353

A 2007, B 549, B 633, C ??

Loven stadfæstet 23. december 1992

(Lovtidende nr. 1042)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter