1992 LSF 149 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 867 af 22. oktober 1992, foretages følgende ændringer:
1. §§ 3 b og 3 c affattes således:
»§ 3 b. En institution, der er realrenteafgiftspligtig efter
§ 2, nr. 1-3 og 5-8, kan foretage investeringer, der er fritaget for
realrenteafgift efter stk. 2 og 3, hvis udgifterne til investeringerne ikke
overstiger den afgiftspligtiges kvote, jf. § 3 c, og når investeringerne
foretages i
1) nybyggeri af erhvervsejendomme, der opføres af den afgiftspligtige,
2) ejendomme omfattet af en beslutning efter kapitel II i lov om
byfornyelse og boligforbedring, når den realrenteafgiftspligtige institution
afholder forbedringsudgifter, der medfører en værdiforøgelse på ejendommen på
mindst 100 pct.,
3) nybyggeri, der opføres af den afgiftspligtige i områder, der er
omfattet af en beslutning efter kapitel II i lov om byfornyelse og
boligforbedring, eller
4) byfornyelse omfattet af lov om privat byfornyelse.
Stk. 2. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 1, 2 og 3, er
alt afkast fra ejendommen undtaget fra afgift.
Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 4, er den
lejeforhøjelse, der opkræves efter § 5 i lov om privat byfornyelse, og det
statstilskud, der ydes efter § 6 a i samme lov, undtaget fra afgift. Den
afgiftspligtige kan ikke fradrage eventuelle vedligeholdelsesudgifter, der er
omfattet af tilsagnsgrundlaget efter § 9 a i lov om privat byfornyelse.
Stk. 4. Den afgiftspligtige institution opgør sine årlige udgifter
til investering i de i stk. 1 nævnte tilfælde efter § 3 c, stk. 5 og 6. Hvis
den afgiftspligtiges kvote overskrides, kan den afgiftspligtige selv vælge,
til hvilke af årets udgifter på en eller flere af de i stk. 1, nr. 1, 2, 3
eller 4, nævnte ejendomme overskridelsen skal henføres. I det omfang
Læs alt
overskridelsen henføres til udgifter på en af de i stk. 1, nr. 1, 2 eller 3,
nævnte ejendomme, bortfalder realrenteafgiftsfritagelsen for den pågældende
ejendom fra og med det år, hvori overskridelsen sker. I det omfang
overskridelsen henføres til udgifter på en af de ejendomme, der omfattes af
stk. 1, nr. 4, nedsættes det beløb, der efter stk. 3 er fritaget for afgift,
efter forholdet mellem overskridelsen og den samlede udgift til byfornyelsen
på den pågældende ejendom.
Stk. 5. En ejendom som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 3, der i et
afgiftsår ikke omfattes af fritagelsen, kan ikke inddrages under denne i et
senere afgiftsår. Denne regel gælder fra og med det første år, hvor der
afholdes byggeomkostninger.
Stk. 6. Hvis en byfornyelse efter lov om privat byfornyelse
omfattes af stk. 1, nr. 4, skal alle udgifter til byfornyelsen afholdes inden
for den afgiftspligtiges kvote, medmindre den afgiftspligtiges samlede
udgifter til investeringerne i stk. 1 overstiger kvoten, jf. stk. 4.
§ 3 c. Den afgiftspligtiges kvote beregnes som en så stor del af
en samlet årlig kvote, som svarer til forholdet mellem den afgiftspligtiges
selvangivne aktiver ved udgangen af afgiftsåret tre år før det år, som kvoten
gælder for, og de selvangivne aktiver på samme tidspunkt hos alle
realrenteafgiftspligtige som nævnt i § 2, nr. 1-3 og 5-8. Kvoten afrundes
nedad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1000.
Stk. 2. Den samlede årlige kvote udgør et grundbeløb på 1.530 mio.
kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, dog således at det
regulerede kronebeløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles
med en million.
Stk. 3. En afgiftspligtig kan overdrage uudnyttede andele af sin
kvote efter stk. 1 til en anden afgiftspligtig. Overdragelsen skal ske senest
den 15. juli i det følgende år.
Stk. 4. Den afgiftspligtige kan fremføre en uudnyttet del af
kvoten efter eventuel overdragelse efter stk. 3 til det følgende år. Der kan
dog højst overføres et beløb svarende til 50 pct. af kvoten efter stk. 1.
Stk. 5. Som udgift til investering regnes i de under § 3 b, stk.
1, nr. 1, 2 og 3, omtalte tilfælde ejendommens handelsværdi i det afgiftsår,
hvor de første byggeomkostninger afholdes. Allerede afholdte
projekteringsomkostninger medregnes i dette år. Som udgift til investering i
de enkelte afgiftsår regnes endvidere afholdte byggeomkostninger, herunder
udgifter til forbedring og vedligeholdelse, og afholdte
projekteringsomkostninger. Udgifter til genopførelse eller genanskaffelse af
en skadelidt ejendom i det omfang, der er udbetalt en skadeserstatning eller
en forsikringssum, medregnes dog ikke. Handelsværdi opgøres som kontantværdi.
Stk. 6. Som udgift til investering regnes i de under § 3 b, stk.
1, nr. 4, omtalte tilfælde udgifter, der er omfattet af tilsagnsgrundlaget
efter § 9 a i lov om privat byfornyelse.«
2. Efter § 4 c indsættes:
»§ 4 d. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var
realrenteafgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, bliver
afgiftspligtigt, betragtes ejendommen som anskaffet for handelsværdien ved
begyndelsen af det afgiftsår, hvori afgiftspligten indtræder.
Stk. 2. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var
realrenteafgiftspligtigt, bliver afgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og
3, opgøres en avance efter § 4 c ved udgangen af det sidste afgiftsår, hvori
afgiftspligten består, som om ejendommen blev solgt for handelsværdien på
dette tidspunkt.«
3. I § 28, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »og den
afgiftspligtige del heraf«: »herunder oplysninger vedrørende
kvoten, jf. §§ 3 b og 3 c,».
§ 2
Stk. 1. Loven finder anvendelse fra og med afgiftsåret 1993.
Stk. 2. En uudnyttet tildelt kvote for 1992 kan overdrages til en
anden institution, hvis overdragelsen sker til brug i afgiftsåret 1993. Den
resterende del af den uudnyttede tildelte kvote for 1992 kan den
afgiftspligtige fremføre til 1993. Der kan dog højst fremføres et beløb
svarende til 50 pct. af den tildelte kvote for 1992.
Stk. 3. Afkast fra ejendomme, som var fritaget fra realrenteafgift
efter reglerne i realrenteafgiftslovens § 3 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 867
af 22. oktober 1992, er fritaget for realrenteafgift efter de regler, der
gælder for ejendomme, der er omfattet af § 3 b, stk. 1, nr. 1 og 2, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Stk. 4. Realrenteafgiftslovens § 3 c, stk. 5, 1. pkt., som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder ikke for fast ejendom, som den
afgiftspligtige har erhvervet inden 1. januar 1993, og som er medregnet i den
afgiftspligtiges kvote efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5. For 1993 udgør den samlede kvote 1,8 mia. kr. For 1994
udgør den samlede kvote 1,9 mia. kr. Størrelsen af den enkelte
afgiftspligtige kvote for de to år beregnes efter de regler, der følger af §
3 i bekendtgørelse nr. 663 af 29. september 1986.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 867 af 22. oktober 1992, foretages følgende ændringer:
1. §§ 3b og 3c affattes således:
§ 3b En institution, der er realrenteafgiftspligtig efter § 2, nr.
1-3 og 5-8 , kan foretage investeringer, der er fritaget for realrenteafgift
efter stk. 2 og 3, hvis udgifterne til investeringerne ikke overstiger den
afgiftspligtiges kvote jf. § 3c, og når investeringerne foretages i
1) nybyggeri af erhvervsejendomme, der opføres af den afgiftspligtige,
2) ejendomme omfattet af en beslutning efter kapitel II i lov om
byfornyelse og boligforbedring, når den realrenteafgiftspligtige institution
afholder forbedringsudgifter, der medfører en værdiforøgelse på ejendommen på
mindst 100 pct.,
3) nybyggeri, der opføres af den afgiftspligtige i områder, der er
omfattet af en beslutning efter kapitel II i lov om byfornyelse og
boligforbedring, eller
4) byfornyelse omfattet af lov om privat byfornyelse.
Stk. 2. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 1, 2 og 3, er
alt afkast fra ejendommen undtaget fra afgift.
Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 4, er den
lejeforhøjelse, der er aftalt efter § 5 i lov om privat byfornyelse, undtaget
fra afgift. Den afgiftspligtige kan ikke fradrage de udgifter, der danner
grundlag for den nævnte lejeforhøjelse.
Stk. 4. Den afgiftspligtige institution opgør sine årlige udgifter
til investering i de i stk. 1 nævnte tilfælde efter § 3c, stk. 5 og 6. Hvis
den afgiftspligtiges kvote overskrides, kan den afgiftspligtige selv vælge,
til hvilke af årets udgifter på en eller flere af de i stk. 1, nr. 1, 2, 3
eller 4 nævnte ejendomme overskridelsen skal henføres. I det omfang
overskridelsen henføres til udgifter på en af de i stk. 1, nr. 1, 2 eller 3,
nævnte ejendomme, bortfalder realrenteafgiftsfritagelsen for den pågældende
ejendom fra og med det år, hvori overskridelsen sker. I det omfang
overskridelsen henføres til udgifter på en af de ejendomme, der omfattes af
stk. 1, nr. 4, nedsættes det beløb, der efter stk. 3 er fritaget for afgift,
efter forholdet mellem overskridelsen og den samlede udgift til byfornyelsen
på den pågældende ejendom.
Stk. 5. En ejendom, som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 3, der i et
afgiftsår ikke omfattes af fritagelsen, kan ikke inddrages under denne i et
senere afgiftsår. Denne regel gælder fra og med det første år, hvor der
afholdes byggeomkostninger.
Stk. 6. Hvis en byfornyelse efter lov om privat byfornyelse
omfattes af stk. 1, nr. 4, skal alle udgifter til byfornyelsen afholdes
indenfor den afgiftspligtiges kvote, medmindre den afgiftspligtiges samlede
udgifter til investeringerne i stk. 1 overstiger kvoten, jf. stk. 4.
§ 3c Den afgiftspligtiges kvote beregnes som en så stor del af en
samlet årlig kvote, som svarer til forholdet mellem den afgiftspligtiges
selvangivne aktiver ved udgangen af afgiftsåret to år før det år, som kvoten
gælder for, og de selvangivne aktiver på samme tidspunkt hos alle
realrenteafgiftspligtige som nævnt i § 2, nr. 1-3 og 5-8. Kvoten afrundes
nedad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1000.
Stk. 2. Den samlede årlige kvote udgør et grundbeløb på 1.530
mill. kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, dog således
at det regulerede kronebeløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan
deles med en million.
Stk. 3. En afgiftspligtig kan overdrage uudnyttede andele af sin
kvote efter stk. 1 til en anden afgiftspligtig. Overdragelsen skal ske senest
den 15. juli i det følgende år.
Stk. 4. Den afgiftspligtige kan fremføre en uudnyttet del af
kvoten efter evt. overdragelse efter stk. 3, til det følgende år. Der kan dog
højst overføres et beløb svarende til 50 pct. af kvoten efter stk. 1.
Stk. 5. Som udgift til investering regnes i de under § 3b, stk. 1,
nr. 1, 2 og 3, omtalte tilfælde ejendommens handelsværdi i det afgiftsår,
hvor de første byggeomkostninger afholdes. Allerede afholdte
projekteringsomkostninger medregnes i dette år. Som udgift til investering i
de enkelte afgiftsår regnes endvidere afholdte byggeomkostninger, herunder
udgifter til forbedring og vedligeholdelse, samt afholdte
projekteringsomkostninger. Udgifter til genopførelse eller genanskaffelse af
en skadelidt ejendom i det omfang, der er udbetalt en skadeserstatning eller
en forsikringssum, medregnes dog ikke. Handelsværdi opgøres som kontantværdi.
Stk. 6. Som udgift til investering regnes i de under § 3b, stk. 1,
nr. 4, omtalte tilfælde udgifter, der danner grundlag for den afgiftsfritagne
lejeforhøjelse efter § 5 i lov om privat byfornyelse.
2. Efter § 4c indsættes:
§ 4d Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var
realrenteafgiftsfrit jf. § 3b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, bliver afgiftspligtigt,
betragtes ejendommen som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det
afgiftsår, hvori afgiftspligten indtræder.
Stk. 2. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var
realrenteafgiftspligtigt, bliver afgiftsfrit, jf. § 3b, stk. 1, nr. 1, 2 og
3, opgøres en avance efter § 4c ved udgangen af det sidste afgiftsår, hvori
afgiftspligten består, som om ejendommen blev solgt for handelsværdien på
dette tidspunkt.
3. I § 28, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »og den
afgiftspligtige del heraf«:
»herunder oplysninger vedrørende kvoten, jf. §§ 3b og 3c,»
§ 2
Stk. 1. Loven finder anvendelse fra og med afgiftsåret 1993.
Stk. 2. En uudnyttet tildelt kvote for 1992 kan overdrages til en
anden institution, hvis overdragelsen sker til brug i afgiftsåret 1993. Den
resterende del af den uudnyttede tildelte kvote for 1992 kan den
afgiftspligtige fremføre til 1993. Der kan dog højst fremføres et beløb
svarende til 50 pct. af den tildelte kvote for 1992.
Stk. 3. Afkast fra ejendomme, som var fritaget fra realrenteafgift
efter reglerne i realrenteafgiftslovens § 3 b, jf. lovbekendtgørelse af 22.
oktober 1992, er fritaget for realrenteafgift efter de regler, der gælder for
ejendomme, der er omfattet af § 3b, stk. 1, nr. 1 og 2, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1.
Stk. 4. Realrenteafgiftslovens § 3 c, stk. 5, 1. pkt., som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 gælder ikke for fast ejendom, som den
afgiftspligtige har erhvervet inden 1. januar 1993, og som er medregnet i den
afgiftspligtiges kvote efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5. For 1993 udgør den samlede kvote 1,8 milliarder kr. For
1994 udgør den samlede kvote 1,9 milliarder kr. Den enkelte afgiftspligtige
institutions kvote for de pågældende år beregnes på grundlag af
institutionens aktiver ved udgangen af afgiftsåret tre år forud for året
sammenholdt med de selvangivne aktiver på samme tidspunkt hos alle de
institutioner, der er omfattet af realrenteafgiftslovens § 2, nr. 1-3 og 5-8.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslaget fremsættes som et led i finanslovsaftalen for 1993 mellem
regeringen (Det konservative Folkeparti og Venstre), Socialdemokratiet, Det
radikale Venstre, Centrumdemokraterne, og Kristeligt Folkeparti, Forslaget er
omtalt i aftalens afsnit om boligpolitiske initiativer.
Forslaget går ud på at øge udnyttelsen af den realrenteafgiftsfri kvote
til byggeformål, som gælder for pensionskasser, forsikringsselskaber og andre
realrenteafgiftspligtige institutioner.
Forslaget fremsættes med henblik på at øge aktiviteten og dermed
beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. Det indgår hermed som et vigtigt
element i regeringens samlede bestræbelser på at øge beskæftigelsen og fremme
væksten i samfundet. Forslaget sigter generelt imod at skærpe de
institutionelle investorers interesse i at investere i byggeprojekter ,
herunder ikke mindst i aktiviteter inden for privat byfornyelse.
Afgiftsfritagelsen for fast ejendom efter kvoteordningen er hidtil
reguleret ved bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 663 af 29. september 1986).
Med lovforslaget inkorporeres denne afgiftsfritagelsesordning i selve
realrenteafgiftsloven. Lovforslaget indeholder derfor en række bestemmelser,
som hidtil er fremgået af bekendtgørelsen. En række bestemmelser er dog
samtidig ophævet eller lempet med henblik på at øge udnyttelsen af
kvoteordningen for byggeformål. Lovforslaget er således udtryk for
lovfæstelse af en gældende ordning i sammenhæng med, at denne ordning på
flere områder liberaliseres til gavn for byggeriet.
Den årlige kvote til realrenteafgiftsfrit byggeri er i 1993 fastsat til
1,8 mia. kr. og i 1994 til 1,9 mia. kr.
Det er imidlertid kun omkring 1/3 af kvoten der efter ansøgning bliver
uddelt til selskaberne.
Denne manglende udnyttelse skyldes formentlig i et vist omfang de gældende
restriktive regler for kvotesystemet. Disse regler gennemgås nærmere i det
følgende i forbindelse med gennemgangen af de enkelte forslag. Reglerne kan
have bevirket, at institutioner har holdt sig tilbage fra at ansøge om at få
del i kvoten.
Det er en række forskellige ændringer i realrenteafgiftslovens
kvotesystem, der foreslås for at øge udnyttelsen af byggekvoten.
Det foreslås, at huslejeforhøjelser, der stammer fra
realrenteafgiftspligtige institutioners investeringer i byfornyelse efter lov
om privat byfornyelse gøres realrenteafgiftsfri, hvis investeringen sker
indenfor kvoten for afgiftsfrit byggeri.
Det foreslås også, at nybyggeri i et område, der er omfattet af
byfornyelsesbeslutning efter kap. II i lov om byfornyelse og boligforbedring
fritages for realrenteafgift, hvis det sker inden for kvoten. Det gælder både
boligbyggeri, institutionsbyggeri og erhvervsbyggeri. (I det følgende kaldes
loven for byfornyelsesloven).
Ved opgørelse af, om kvoten overskrides, foreslås det kun at tage hensyn
til udgifterne på de investeringer, der fritages for realrenteafgift og at
afskaffe reglerne om, at visse investeringer i fast ejendom ikke må
foretages.
Endvidere foreslås en lempelse af sanktionerne, hvis kvoten overskrides.
Der stilles endvidere en række forslag af mere teknisk karakter, hvoraf
det vigtigste er en regel om, at kvoteandele tildeles den afgiftspligtige
institution, uden at ansøgning er nødvendig.
Der tilsigtes ingen ændringer i den samlede størrelse af kvoten.
De gældende regler blev indført med virkning fra 1986 på baggrund af et
forlig mellem Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti, Venstre,
Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti.
De enkelte forslag
A. Udvidelse af afgiftsfri investeringer
Der foreslås to udvidelser i kredsen af afgiftsfri investeringer.
Efter gældende regler er afkast fra erhvervsbyggeri, som opføres af
en pensionskasse, forsikringsselskab, ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond m. fl.,
fritaget for realrenteafgift, når den afgiftspligtiges investeringer i fast
ejendom sker indenfor den afgiftsfri kvote. Endvidere medfører
forbedringsudgifter, som de pågældende afholder efter byfornyelsesloven, på
tilsvarende vis at den pågældende ejendoms afkast fritages for
realrenteafgift, hvis forbedringsudgifterne medfører en værdiforøgelse af
ejendommen på mindst 100 %.
1. Det ene forslag til udvidelse går ud på, at den
realrenteafgiftsfri byggekvote også skal kunne bruges til privat byfornyelse
efter lov om privat byfornyelse.
Efter den pågældende lov kan boligministeren indtil udgangen af 1993
iværksætte forsøg med det formål at fremme privat byfornyelse. Arbejder og
lejeforhøjelser, der er omfattet af loven, kan kun iværksættes, hvis ejeren
og mindst 3/4 af de lejere, der bebor ejendommen, skriftligt akcepterer deres
iværksættelse. Inden forbedringsarbejderne iværksættes, skal der ifølge lov
om privat byfornyelse foreligge en aftale om, hvad forbedringerne skal gå ud
på, hvor store udgifter, der må løbe på, og i konsekvens heraf også
lejeforhøjelsernes størrelse.
Hvis de udgifter, der aftales (og den afgiftspligtiges øvrige udgifter til
andre kvoteformål) ligger inden for den afgiftspligtiges kvote, foreslås det
at gøre de lejeforhøjelser, der aftales, afgiftsfri. Det er kun
lejeforhøjelserne, der omfattes af forslaget. Der skal fortsat betales
realrenteafgift af den øvrige leje fra ejendommen.
Regeringen har fremsat forslag til ændring af lov om privat byfornyelse,
der udvider dens anvendelsesområde, sætter kravet om lejertilslutning ned til
50 procent og forlænger lovens anvendelsesperiode med to år.
2. Det andet forslag til udvidelse går ud på, at nybyggeri i et område,
der er omfattet af byfornyelsesbeslutning efter kap. II i lov om byfornyelse
og boligforbedring fritages for realrenteafgift. Forslaget gælder både
boligbyggeri, institutionsbyggeri og erhvervsbyggeri. Erhvervsbyggeri kan dog
allerede være omfattet af de gældende regler om fritagelse i
realrenteafgiftslovens § 3b, stk. 1, nr 1. Institutionsbyggeri er byggeri af
hospitaler, børnehaver, skoler o.l.
Efter gældende regler kan en byfornyelsesbeslutning træffes for et område,
der er utidssvarende. Ifølge § 2 i byfornyelsesloven er et område
utidssvarende, hvis bygningernes indbyrdes placering eller
bebyggelsestætheden hindrer rimelig adgang til lys, luft, opholds- eller
friarealer eller bebyggelsen er belastet af væsentlige ulemper i form af røg,
støj eller uhensigtsmæssige trafikforhold m.v. Det er ikke noget krav, at de
enkelte bygninger også skal være utidssvarende, men det typiske vil være, at
bebyggelsen i sådanne kvarterer også savner centralvarme, bad eller eget wc
og iøvrigt trænger til vedligeholdelse eller opretning.
Beslutningen kan bl.a. indeholde bestemmelser om nedrivning af ejendomme i
området og om forbedring af de ejendomme, som det er ønskeligt at bevare. Der
kan f.eks. være tale om nedrivning af baghuse i en boligkarre og forbedring
af de tilbageblevne forhuse. Der kan derimod ikke træffes
byfornyelsesbeslutning om opførelse af nybyggeri. Forslaget om
afgiftsfritagelse kan derfor ikke knyttes til indholdet af en
byfornyelsesbeslutning, men alene til om der foreligger en
byfornyelsesbeslutning for området. En byfornyelsesbeslutning træffes af
kommunalbestyrelsen og medfører, at kommunen forpligtes til at deltage i
afholdelsen af udgifter til beslutningens gennemførelse, herunder f.eks.
erstatning, godtgørelser m.v.
Afgiftsfritagelsen begrundes især i hensynet til de tilfælde, hvor f.eks.
enkelte forhuse i en gade nedrives efter en vurdering af deres kvalitet,
således at der opstår huller i den eksisterende husrække, der skal udfyldes
med nyt byggeri. I og med at forslaget alene knytter sig til, om der
foreligger en byfornyelsesbeslutning for området, er afgiftsfritagelsen dog
ikke begrænset til disse tilfælde.
Hvis udgifterne til nybyggeri i et byfornyelsesområde sammen med den
afgiftspligtiges øvrige udgifter til andre kvoteformål ligger indenfor den
afgiftspligtiges kvote, er hele afkastet fra ejendommen fritaget for
realrenteafgift. Det svarer til, hvad der i dag er gældende ret ved nybyggeri
af erhvervsbyggeri.
B. Ændringer i regler om overskridelse af kvoten
Der foreslås også ny regler om kvotens overskridelse.
1. Ved opgørelse af om kvoten overskrides, går forslaget ud
på kun at tage hensyn til udgifterne på de investeringer, der fritages for
realrenteafgift. De gældende regler om at man slet ikke må foretage
investeringer i visse ejendomme, uden at man stilles, som om kvoten
overskrides, bortfalder ligeledes efter forslaget.
Når man efter de gældende regler skal afgøre, om en institutions
investeringer overstiger kvoten, medtager man flere ejendomsinvesteringer end
dem, der er fritaget for realrenteafgift. Som udgangspunkt medtages alle den
afgiftspligtiges investeringer i fast ejendom. Endvidere skal investeringer i
ejendomme, der foretages gennem et ejendomsaktieselskab holdes indenfor
kvoten.
Det er en yderligere betingelse for realrenteafgiftsfrihed, at den
afgiftspligtige, hverken direkte eller igennem andre selskaber må foretage
investeringer i institutionsbyggeri såsom hospital, børnehave m.v. Den
afgiftspligtige må heller ikke foretage direkte investeringer i boligsektoren
eller indgå aftaler om udlejning af fast ejendom til en tidligere ejer (lease
back).
Det er alle disse regler, der afløses af forslagets regel om, at man kun
skal tage hensyn til, om udgifterne til de afgiftsfri investeringer
overstiger kvoten.
Ved erhvervsbyggeri, ved forbedring efter kap. II i lov om byfornyelse og
boligforbedring, ved nybyggeri i byfornyelsesområder ( d.v.s. alle de
tilfælde, der omhandles i forslaget til realrenteafgiftslovens § 3b, stk.1
nr. 1, 2 og 3 ) er de udgifter, der efter forslaget skal holdes indenfor
kvoten, anskaffelsesudgifterne vedrørende den afgiftsfritagne faste ejendom.
Som anskaffelsesudgift bruges værdien af ejendommen, når byggeriet begynder,
nærmere betegnet, når de første udgifter til byggeriet afholdes. Endvidere
medregnes alle udgifter til opførelse af bygninger og alle senere udgifter
til vedligeholdelse eller forbedring af den afgiftsfritagne ejendom. Disse
udgifter medregnes i det år, hvor de afholdes.
Ved privat byfornyelse regnes med de udgifter, der danner grundlag for den
lejeforhøjelse, der er aftalt i anledning af byfornyelsen, og som efter lov
om privat byfornyelse skal kunne dokumenteres, for at lejeforhøjelsen kan
gennemføres.
2. Endvidere foreslås en lempelse af sanktionerne, hvis kvoten
overskrides.
Efter gældende regler er virkningen af, at kvoten overskrides,
betydelige. Det samme gælder, hvis der foretages investeringer i ejendomme,
der ikke må investeres i. Fra og med det år, hvor overskridelsen sker, udgår
alle ejendomme af ordningen og bliver realrenteafgiftspligtige.
Efter forslaget skal alle udgifter til de afgiftsfri investeringer
afholdes indenfor kvoten, for så vidt der er plads. Hvis kvoten overskrides,
bestemmer den afgiftspligtige selv, til hvilke udgifter overskridelsen skal
henføres og dermed også, hvad den vedrører. Hvis overskridelsen vedrører et
erhvervsnybyggeri, en ejendom, der forbedres efter byfornyelsesloven, således
at der sker en værdistigning på over 100%, eller et nybyggeri i et
byfornyelsesområde medfører overskridelsen, at hele afkastet af ejendommen
bliver realrenteafgiftspligtigt fra og med det år, hvori overskridelsen sker.
Er ejendommen først blevet realrenteafgiftspligtig, kan den ikke senere igen
blive afgiftsfri.
Hvis overskridelsen vedrører privat byfornyelse nedsættes det
afgiftsfritagne beløb forholdsmæssigt. Nedsættelsen sker efter forholdet
mellem overskridelsen og de samlede udgifter, der danner grundlag for den
aftalte lejeforhøjelse.
Nedsættelsen betyder, at en del af den ellers fritagne lejeforhøjelse
bliver afgiftspligtig. Hvis de samlede udgifter f.eks er 100, og
overskridelsen er 10, bliver en tiendedel af den ellers afgiftsfri husleje
afgiftspligtig.
C. Forslag af teknisk karakter
Der stilles endvidere en række forslag af mere teknisk karakter.
1. Det foreslås, at størrelsen af den samlede kvote direkte skal fremgå af
realrenteafgiftsloven.
Efter gældende regler fastsættes kvoten af ministeren i henhold til
en bemyndigelse i loven.
Efter forslaget bemyndiges ministeren ikke længere til at fastsætte
kvoten. I stedet bestemmes den samlede kvote i lovteksten, hvor der foreslås
et grundbeløb, der efter regulering betyder, at den samlede kvote for 1994
udgør 1,9 milliarder kr. Det er nøjagtig samme størrelse, som følger af
gældende regler.
2. Det foreslås ligeledes, at den enkelte institutions andel af den
samlede kvote kommer til at fremgå af lovteksten.
Efter gældende regler skal den enkelte institution ansøge om at få
tildelt kvote. Den enkelte institution kan få tildelt så stor en del af den
samlede kvote, som svarer til størrelsen af den pågældende institutions
aktiver sat i forhold til størrelsen af alle de berettigede institutioners
aktiver. Det gælder, uanset hvor mange af disse, der har søgt om en andel af
kvoten.
Reglerne fremgår af en bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i
realrenteafgiftsloven.
Efter forslaget får hver enkelt institution umiddelbart i henhold
til lovteksten tildelt en kvote, uden at ansøgning er nødvendig. Kvoten
opgøres efter samme regler som de gældende alene med den forskel, at kvoten
beregnes ud fra de selvangivne oplysninger ved udgangen af året to år og ikke
tre år forud for afgiftsfritagelsesåret. Det betyder, at de enkelte
institutioner først kender deres kvote helt præcist et år senere end efter
gældende regler. Efter gældende regler kendes de omkring et år forud for
afgiftsåret. Efter forslaget kendes de først umiddelbart forud for
afgiftsåret, men dette må også antages at være tidligt nok, især i
betragtning af at sanktionerne for overtrædelse af kvoten foreslås lempet.
3. Det foreslås også, at regler om overførsel af kvote kommer til at
fremgå af lovteksten.
De gældende regler om overførsel af kvote går ud på, at den
afgiftspligtige institution kan overføre den uudnyttede del af en kvote til
det følgende år. Der kan dog højst overføres 50 % af institutionens kvote.
Endvidere kan institutionen overdrage sin kvote til andre til brug i året
efter det år, som kvoten vedrører.
Reglerne findes i den tidligere omtalte bekendtgørelse.
Efter forslaget overføres reglerne til selve realrenteafgiftsloven
(og bekendtgørelsen ophæves). Der sker dog samtidig den ændring vedrørende
overførsel af kvote til andre, at kvote kun kan overføres til brug hos andre
i samme år, som kvoten vedrører, og at aftalen herom skal være indgået inden
selvangivelsesfristen for det pågældende år.
D. Administrative bemærkninger
Efter de hidtil gældende regler har Finanstilsynet påset, at de
finansielle institutioner har overholdt vilkårene for den tildelte kvote.
Efter forslaget vil det fremover være skattemyndighederne, der som led i den
almindelige revisionsmæssige kontrol med realrenteafgiften skal påse, at
reglerne overholdes.
Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative
konsekvenser.
E. Ikrafttrædelse
Det foreslås, at de ny regler skal træde i kraft med virkning for
afgiftsåret 1993.
Provenu
Ved indførelsen af kvoteordningen i 1986 blev provenuskøn beregnet ud fra
en antagelse om tilnærmelsesvis fuld udnyttelse af kvoten. I forhold hertil
indebærer lovforslaget ikke noget egentligt provenutab. Den beskedne
kvoteudnyttelse hidtil har således medført en utilsigtet provenugevinst på
realrenteafgiften afhængigt af, hvordan institutionerne har fordelt de
investeringer, der er trådt i stedet for kvoteudnyttelse, på henholdsvis
realrenteafgiftspligtige og afgiftsfri aktiver.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Realrenteafgiftslovens kvoteregler er indført ved lov nr. 136 af 19. marts
1986. Folketingstidende 1985-86 sp.3965, 4149, 4477, 8080, tillæg A sp 2807,
tillæg B sp. 577, 1030, tillæg C 457.
Til den foreslåede § 3b, stk. 1, nr. 1):
Bestemmelsen viderefører de gældende regler om, at den afgiftspligtiges
erhvervsbyggeri kan inddrages under kvoten.
Ved erhvervsbyggeri forstås det samme som efter gældende regler. Det vil
sige, at investeringer i institutionsejendomme såsom plejehjem, skoler,
hospitaler, børnehaver og idrætshaller ikke omfattes af begrebet
erhvervsbyggeri. Boligbyggeri er heller ikke erhvervsbyggeri. Derimod
omfattes f.eks. kontorejendomme af begrebet.
Ved nybyggeri forstås byggeri på ubebyggede grunde. Det vil sige at
tilbygninger på eksisterende bygninger, der ikke er omfattet af
afgiftsfritagelsen, ikke kan fritages. Administrative grunde tilsiger, at en
ejendom ikke kan deles op i en afgiftspligtig og en afgiftsfri del.
I modsætning til efter de tidligere gældende regler skal udgifter til køb
af ubebyggede erhvervsgrunde ikke medregnes under kvoten. De medregnes først
til handelsværdien, når byggeriet påbegyndes, jf. bemærkningerne til stk. 5.
Til den foreslåede § 3b, stk. 1, nr. 2):
Bestemmelsen viderefører de gældende regler om, at byfornyelse efter
byfornyelsesloven kan ske indenfor den afgiftsfri kvote, når der sker en
forbedring af ejendommen, der er så omfattende, at værdiforøgelsen er på
mindst 100 %.
Til den foreslåede § 3b, stk. 1, nr. 3):
Bestemmelsen indeholder forslaget om, at nybyggeri i byfornyelsesområder
kan inddrages under den afgiftsfri kvote. Forslaget er nyt.
Om begrebet nybyggeri henvises til bemærkningerne til § 3b, stk. 1, nr. 1.
Til den foreslåede § 3b, stk. 1, nr. 4):
Bestemmelsen indeholder forslaget om, at den private byfornyelse kan
inddrages under den afgiftsfri kvote. Forslaget er nyt.
Til den foreslåede § 3b, stk. 2:
Bestemmelsen indeholder reglerne om omfanget af afgiftsfritagelsen for
nybyggeri af erhvervsejendomme, for byfornyelse, der medfører mere end 100%
værdistigning og for nybyggeri i områder, der er omfattet af en
byfornyelsesbeslutning.
Fritagelsen omfatter alt afkast, der ellers ville være afgiftspligtigt
efter realrenteafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 5. Begrebet afkast omfatter
både indtægter og udgifter, værdistigninger og tab.
Til den foreslåede § 3b, stk. 3:
Bestemmelsen indeholder reglen om afgiftsfritagelse ved byfornyelse efter
lov om privat byfornyelse.
Fritagelsen omfatter den lejeforhøjelse, der blev aftalt mellem udlejer og
lejere inden byfornyelsen blev sat i værk. Fritagelsen omfatter hele den
aftalte lejeforhøjelse, men omfatter på den anden side ikke mere. Hvis
lejeforhøjelsen er aftalt til at skulle ske etapevis, fritages den etapevis
forhøjede husleje efterhånden som forhøjelserne sker. Overskrides kvoten kan
det efter regler, der er forklaret i almindelige bemærkninger medføre, at
afgiftsfriheden nedsættes. Ved etapevis lejeforhøjelse fordeles nedsættelsen
tilsvarende udover hver etape.
Udgifterne, der danner grundlag for den aftalte lejeforhøjelse i
forbindelse med den private byfornyelse kan ikke fradrages.
Til den foreslåede § 3 b, stk. 4 :
Bestemmelsen handler om overskridelse af kvoten, der gøres op fælles for
alle investeringer, der er omfattet af forslaget til § 3b.
I tilfælde af en overskridelse af kvoten afgør den afgiftspligtige selv,
til hvilke udgifter overskridelsen skal henføres. Hvis udgifterne henføres
til en ejendom, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, er det hele den
pågældende ejendoms afkast, der bliver afgiftspligtigt. Det sker med virkning
fra begyndelsen af det afgiftsår, hvori overskridelsen sker. Hvis
overskridelsen henføres til byfornyelse, der omfattes af stk. 1, nr. 4, sker
der alene en forholdsmæssig nedsættelse af det afgiftsfri beløb.
Bortset fra ved overskridelser kan en ejendom ikke føres ud af ordningen.
Baggrunden for reglen er et ønske om at begrænse, at afgiftsfri ejendomme
gøres afgiftspligtige i perioder med tab, der på den måde gøres
fradragsberettiget, mens de tidligere har haft gavn af afgiftsfri gevinster.
Spekulation i disse situationer begrænses også af den foreslåede regel i §
4d, hvorefter gevinst og tab ved et senere salg opgøres med udgangspunktet i
værdien i handel og vandel på det tidspunkt, hvor ejendommen bliver
afgiftspligtig.
Reglen om, at en ejendom ikke kan gøres afgiftspligtig, gælder også, hvis
ejendommen har været afgiftsfri efter den tidligere kvoteordning, der nu
foreslås ophævet. En ejendom, der var afgiftsfri efter den gamle ordning, kan
altså ikke gøres afgiftspligtig ved ikrafttrædelsen af den nye ordning
Til den foreslåede § 3b, stk. 5:
Forslaget handler om de investeringer, der foretages efter stk. 1, nr. 1,
2, og 3. Den afgiftspligtige institution kan både opføre ejendomme, hvoraf
nogle holdes indenfor kvoten og afkastet er afgiftsfrit, mens andre er
udenfor kvoten, således at afkastet er afgiftspligtigt.
Den foreslåede regel i stk. 5 går nærmere ud på følgende:
Hvis den afgiftspligtige institution ønsker at opføre et nyt
erhvervsbyggeri eller et nybyggeri i et byfornyelsesområde indenfor kvoten,
skal hele ejendommen inddrages under kvoten fra og med det afgiftsår, hvor de
første byggeomkostninger afholdes. Hertil medregnes udgifter til nedrivning
af en evt. eksisterende bygning, når nybyggeriet sker i forlængelse af
nedrivningen, men ikke projekteringsudgifter. Af lovens øvrige bestemmelser
fremgår, at det betyder, at ejendommens evt. afkast er afgiftsfrit, og at
udgifter til ejendommens anskaffelse m.v. ikke må overskride kvoten i det
pågældende år. Som anskaffelsesudgift regnes med værdien af ejendommen, når
de første byggeomkostninger afholdes. Hvis den afgiftspligtige ønsker at
forbedre ejendomme, der er omfattet af kapitel II i byfornyelsesloven, skal
man på tilsvarende vis regne med handelsværdien af ejendommen på det
tidspunkt, hvor de første byggeomkostninger afholdes, som anskaffelsessum.
Til den foreslåede § 3b, stk. 6:
Denne bestemmelse er en parallel til stk. 5 og går ud på, at hvis en
privat byfornyelse ønskes omfattet af lovforslaget, skal alle udgifter
afholdes indenfor kvoten, sålænge der er plads.
Til den foreslåede § 3c, stk. 1:
Bestemmelsen indeholder forslaget om fastsættelse af kvotens størrelse for
den enkelte afgiftspligtige. Der er tale om en fortsættelse af principperne i
de gældende regler.
De administrative procedurer tilrettelægges således, at Told- og
Skattestyrelsen meddeler hver enkelt institution, hvor stor dets kvote er.
Dette kan ske omkring d. 15. oktober i året forud for det relevante
afgiftsår.
Kvoten beregnes efter forholdet mellem den enkelte institutions aktiver og
alle aktiver.
Tallet for alle aktiver er det selvangivne beløb, som det kendes af
Styrelsen, når meddelelser sendes ud. Det ændres ikke efterfølgende.
Opgørelsen af den enkelte institutions aktiver kan derimod godt ændres i
forbindelse med en efterfølgende revision o.l.
Helt nyoprettede institutioner bliver først berettiget til kvote fra og
med deres tredje afgiftsår. Det skyldes at kvoten beregnes på grundlag af
forholdene ved udgangen af afgiftsåret to år forud for det relevante år.
Til den foreslåede § 3c, stk. 2:
For 1993 og 1994 er kvoten allerede fastsat til hhv. 1.800 mill. kr. og
1.900 mill. kr. jf. § 2, stk. 5 i ikrafttrædelsesbestemmelserne.
Fra og med afgiftsåret 1995 foreslås kvoten reguleret efter
personskattelovens § 20. Grundbeløbet på 1.530 mill. kr. (1987-niveau) er
fastlagt således, at 1994 kvoten - såfremt den blev fastlagt med den nye
regulering - ville blive ca. 1.900 mill. kr., altså samme størrelse som efter
gældende regler. Der er herved forudsat en stigning i reguleringstallet fra
1993 til 1994 på ca. 3,5 pct. (svarende til stigningen fra 1992 til 1993).
Stignigen i reguleringstallet fra fra 1993 til 1994 bestemmes af stigningen i
årslønnen eksl. sociale bidrag for LO-arbejdere i 1992. Reguleringstallet for
1994 fastsættes i forbindelse med fremsættelsen af finanslovsforslaget for
1994.
Til den foreslåede § 3 c, stk. 3:
Bestemmelsen indeholder forslaget om, at uudnyttet kvote kan overføres til
andre kvotehavere.
Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.
Overdragelsen skal dog ske til brug i det samme afgiftsår, som kvoten
vedrører hos overdrageren. Efter gældende regler sker overdragelsen til brug
i det følgende afgiftsår. Efter gældende regler er et eventuelt vederlag
afgiftspligtig.
Af ordensmæssige grunde foreslås endvidere som noget nyt, at aftalen om
overdragelse skal være indgået inden selvangivelsesfristen for det pågældende
afgiftsår. Det vil, da der er tale om realrenteafgift, være den 15. juli i
afgiftsåret efter det år, som kvoten vedrører.
Til den foreslåede § 3c, stk. 4:
Bestemmelsen indeholder forslaget om, at den afgiftspligtige kan overføre
en del af sin uudnyttede kvote til det følgende år hos sig selv.
Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende regler.
Den afgiftspligtige kan fremføre den del af den uudnyttede kvote der ikke
er blevet overdraget til andre. Der kan dog højst fremføres en andel svarende
til halvdelen af den kvote, der beregnes efter stk. 1 for den pågældende,
d.v.s. uden hensyn til, at den afgiftspligtige måske har erhvervet kvote fra
andre til brug i det pågældende år.
Til den foreslåede § 3c, stk. 5:
Bestemmelsen indeholder reglen om hvilke udgifter, der skal holdes
indenfor kvoten ved erhvervsnybyggeri, byfornyelse, der medfører en
værdistigning over 100 % og nybyggeri i områder, der er omfattet af en
byfornyelsesbeslutning.
Ved nybyggeri af erhvervsejendomme og nybyggeri i byfornyelsesområder
regnes med handelsværdien af ejendommen, når de første byggeomkostninger
afholdes, som en anskaffelsesudgift inden for kvoten. Den medregnes som
udgift i det år, hvor de første byggeomkostninger afholdes. Til
byggeomkostninger medregnes ikke evt. tidligere afholdte
projekteringsomkostninger. Derimod medregnes udgifter til nedrivning, hvis
byggeriet sker i forlængelse af nedrivningen.
Ved forbedring efter byfornyelseslovens kap. II regnes ligeledes med
handelsværdien af den faste ejendom, når de første forbedringsudgifter
afholdes, som en anskaffelsesudgift, der skal holdes indenfor kvoten.
Om de øvrige poster bemærkes, at moms tillægges udgifterne.
Til den foreslåede § 3c, stk. 6:
Bestemmelsen indeholder reglen om, hvilke udgifter der skal holdes
indenfor kvoten ved privat byfornyelse.
Det er kun de udgifter, der efter § 5 i lov om privat byfornyelse kan
lægges til grund for lejeforhøjelsen, der skal fradrages i kvoten.
Udgifterne kan godt være afholdt inden det år, hvor lejeforhøjelsen træder
i kraft. I disse tilfælde er det afgørende, om udgifterne sammenlagt med den
afgiftspligtiges øvrige udgifter til kvoteformål overskrider kvoten. Gør de
det, træder reglerne i den foreslåede § 3b, stk. 4, om, at den
afgiftspligtige selv kan vælge, hvad han vil skyde ud af ordningen, i kraft.
Til den foreslåede § 4d:
Det vil kunne forekomme i forbindelse med en udstykning, at en ejendom,
der tidligere har været ejet af den afgiftspligtige, og som har været
afgiftspligtig bliver afgiftsfri. Det vil ligeledes i forbindelse med en
kvoteoverskridelse kunne forekomme, at en afgiftsfri ejendom bliver
afgiftspligtig.
Med henblik på disse situationer indeholder forslaget nogle værnsregler,
der skal sikre, at avancer oparbejdet i den afgiftspligtige periode ikke
realiseres afgiftsfrit i den afgiftsfri periode, og at tab, der er oparbejdet
i den afgiftsfri periode, ikke fradrages i afgiftsgrundlaget i forbindelse
med salg i den afgiftspligtige periode.
Reglerne om beskatning ved en ejendoms overgang til skattepligt skal
endvidere ses i lyset af at der hvert år sker en løbende opgørelse af
værdistigning eller fald på fast ejendom, der tages til indtægt efter et
lagerprincip, selvom ejendommen ikke bliver solgt. Reglen om, at ejendommen i
tilfælde af skattefrihed behandles som om den bliver solgt, er blot udtryk
for en mere præcis opgørelse af værdistigning eller fald end der normalt er
behov for.
Det foreslåede stk. 1 gælder også, selv om afgiftsfritagelse følger af de
tidligere kvoteregler, der foreslås ophævet.
Til § 2
De foreslåede regler i stk. 4 handler om anskaffelsessummen for fast
ejendom. Hvis ejendommen er købt af den afgiftspligtige, mens de tidligere
regler var gældende, skulle anskaffelsessummen medregnes indenfor kvoten.
Forslaget tager sigte på at hindre at anskaffelsessummen skal medregnes en
gang til ved en evt. senere udstykning af en ubenyttet byggegrund eller ved
fornyelse efter byforbedringslovens kapitel II.
De foreslåede regler i stk. 5 om kvoten for 1993 og 1994 skyldes at der
efter gældende regler allerede efter ansøgning er uddelt kvote eller ved at
blive uddelt kvote til en række institutioner. Forslaget sikrer, at disse
ikke får en kvote efter de ny regler, der er anderledes end efter de gældende
regler.
Kvoten er uddelt efter forholdet mellem den enkelte institutions aktiver
og de samlede aktiver. Den værdi af de samlede aktiver, der er brugt for 1993
er på 455,4 milliarder kr. Det er også dette beløb, der skal lægges til grund
ved beregning af 1993-kvoten for de, der ikke allerede har fået tildelt
kvote.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. §§ 3b og 3c affattes således:
§ 3b En institution, der er realrenteafgiftspligtig efter § 2, nr.
1-3 og 5-8 , kan foretage investeringer, der er fritaget for realrenteafgift
efter stk. 2 og 3, hvis udgifterne til investeringerne ikke overstiger den
afgiftspligtiges kvote jf. § 3c, og når investeringerne foretages i
1) nybyggeri af erhvervsejendomme, der opføres af den afgiftspligtige,
2) ejendomme omfattet af en beslutning efter kapitel II i lov om
byfornyelse og boligforbedring, når den realrenteafgiftspligtige institution
afholder forbedringsudgifter, der medfører en værdiforøgelse på ejendommen på
mindst 100 pct.,
3) nybyggeri, der opføres af den afgiftspligtige i områder, der er
omfattet af en beslutning efter kapitel II i lov om byfornyelse og
boligforbedring, eller
4) byfornyelse omfattet af lov om privat byfornyelse.
Stk. 2. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 1, 2 og 3, er
alt afkast fra ejendommen undtaget fra afgift.
Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 4, er den
lejeforhøjelse, der er aftalt efter § 5 i lov om privat byfornyelse, undtaget
fra afgift. Den afgiftspligtige kan ikke fradrage de udgifter, der danner
grundlag for den nævnte lejeforhøjelse.
Stk. 4. Den afgiftspligtige institution opgør sine årlige udgifter
til investering i de i stk. 1 nævnte tilfælde efter § 3c, stk. 5 og 6. Hvis
den afgiftspligtiges kvote overskrides, kan den afgiftspligtige selv vælge,
til hvilke af årets udgifter på en eller flere af de i stk. 1, nr. 1, 2, 3
eller 4 nævnte ejendomme overskridelsen skal henføres. I det omfang
overskridelsen henføres til udgifter på en af de i stk. 1, nr. 1, 2 eller 3,
nævnte ejendomme, bortfalder realrenteafgiftsfritagelsen for den pågældende
ejendom fra og med det år, hvori overskridelsen sker. I det omfang
overskridelsen henføres til udgifter på en af de ejendomme, der omfattes af
stk. 1, nr. 4, nedsættes det beløb, der efter stk. 3 er fritaget for afgift,
efter forholdet mellem overskridelsen og den samlede udgift til byfornyelsen
på den pågældende ejendom.
Stk. 5. En ejendom, som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 3, der i et
afgiftsår ikke omfattes af fritagelsen, kan ikke inddrages under denne i et
senere afgiftsår. Denne regel gælder fra og med det første år, hvor der
afholdes byggeomkostninger.
Stk. 6. Hvis en byfornyelse efter lov om privat byfornyelse
omfattes af stk. 1, nr. 4, skal alle udgifter til byfornyelsen afholdes
indenfor den afgiftspligtiges kvote, medmindre den afgiftspligtiges samlede
udgifter til investeringerne i stk. 1 overstiger kvoten, jf. stk. 4.
§ 3c Den afgiftspligtiges kvote beregnes som en så stor del af en
samlet årlig kvote, som svarer til forholdet mellem den afgiftspligtiges
selvangivne aktiver ved udgangen af afgiftsåret to år før det år, som kvoten
gælder for, og de selvangivne aktiver på samme tidspunkt hos alle
realrenteafgiftspligtige som nævnt i § 2, nr. 1-3 og 5-8. Kvoten afrundes
nedad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1000.
Stk. 2. Den samlede årlige kvote udgør et grundbeløb på 1.530
mill. kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, dog således
at det regulerede kronebeløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan
deles med en million.
Stk. 3. En afgiftspligtig kan overdrage uudnyttede andele af sin
kvote efter stk. 1 til en anden afgiftspligtig. Overdragelsen skal ske senest
den 15. juli i det følgende år.
Stk. 4. Den afgiftspligtige kan fremføre en uudnyttet del af
kvoten efter evt. overdragelse efter stk.3, til det følgende år. Der kan dog
højst overføres et beløb svarende til 50 pct. af kvoten efter stk. 1.
Stk. 5. Som udgift til investering regnes i de under § 3b, stk. 1,
nr. 1, 2 og 3, omtalte tilfælde ejendommens handelsværdi i det afgiftsår,
hvor de første byggeomkostninger afholdes. Allerede afholdte
projekteringsomkostninger medregnes i dette år. Som udgift til investering i
de enkelte afgiftsår regnes endvidere afholdte byggeomkostninger, herunder
udgifter til forbedring og vedligeholdelse, samt afholdte
projekteringsomkostninger. Udgifter til genopførelse eller genanskaffelse af
en skadelidt ejendom i det omfang, der er udbetalt en skadeserstatning eller
en forsikringssum, medregnes dog ikke. Handelsværdi opgøres som kontantværdi.
Stk. 6. Som udgift til investering regnes i de under § 3b, stk. 1,
nr. 4, omtalte tilfælde udgifter, der danner grundlag for den afgiftsfritagne
lejeforhøjelse efter § 5 i lov om privat byfornyelse.
§ 3 b. 2) Inden for rammer, som skatteministeren fastsætter, kan
afkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 5, af følgende former for fast ejendom
efter ansøgning undtages fra afgiften:b)
1) erhvervsejendomme opført af den afgiftspligtige og ubbyggede grunde
bestemt til erhvervsformål og
2) ejendomme omfattet af byfornyelseslovens kapitel 2, når den
realrenteafgiftspligtige institution finansierer forbedringsudgifter, der
medfører en værdiforøgelse på ejendommen på mindst 100 pct.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte afgiftsfritagelse skal bl.a. betinges
af, at investeringer i ejendomme til beboelse gennem ejendomsaktieselskaber
(indirekte investeringer) foretages inden for de i samme tykke nævnte rammer.
Ministeren fastsætter i øvrigt de nærmere vilkår for afgiftsfritagelsen.
§ 3 c. Finanstilsynet fører kontrol med, at de nærmere vilkår for
afgiftsfritagelse efter § 3 b overholdes.
Stk. 2. Dækning af Finanstilsynets udgifter i forbindelse med den
virksomhed, der er nævnt i stk. 1, sker efter reglerne i § 242 i lov om
forsikringsvirksomhed, § 52 i lov om banker og sparekasser m.v., § 27 i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension og § 10 i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
2. Efter § 4c indsættes:
§ 4d Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var
realrenteafgiftsfrit jf. § 3b, stk.1, nr.1, 2 og 3, bliver afgiftspligtigt,
betragtes ejendommen som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det
afgiftsår, hvori afgiftspligten indtræder.
Stk. 2. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var
realrenteafgiftspligtigt, bliver afgiftsfrit, jf. § 3b, stk.1, nr. 1, 2 og 3,
opgøres en avance efter § 4c ved udgangen af det sidste afgiftsår, hvori
afgiftspligten består, som om ejendommen blev solgt for handelsværdien på
dette tidspunkt.
3. I § 28, stk.1, nr.3, indsættes efter » og den
afgiftspligtige del heraf«:
»herunder oplysninger vedrørende kvoten, jf. §§ 3b og 3c,»
§ 28. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens
administration, herunder:e)
1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 3, stk.
2, og § 3, stk. 3, nr. 9,
2) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§
12-16,
3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles
afgiftsmyndigheden til brug ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget og den
afgiftspligtige del heraf, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal
gives,
- - -
Bilag 2
Ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 663 af 29.
september 1986
Bekendtgørelse om fritagelse for realrenteafgift af afkast af visse
former for fast ejendom og om kontantomregning af anskaffelses- og
afståelsessummer efter realrenteafgiftsloven
I henhold til § 3 b og § 28, stk. 1, nr. 8, i lov om en realrenteafgift
af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 29. august
1986, bestemmes følgende:
Kapitel 1
Afgiftsfritagelse for fast ejendom
§ 1. Realrenteafgiftspligtige efter realrenteafgiftslovens § 2,
stk. 1, nr. 1-4 og 6-9, kan efter ansøgning opnå afgiftsfritagelse for afkast
af fast ejendom som nævnt i lovens § 3 b, stk. 1. Afgiftsfritagelsen bevilges
af statsskattedirektoratet for et år ad gangen. Ansøgning om
afgiftsfritagelse skal indgives til statsskattedirektoratet inden den 15.
oktober i året to år før begyndelsen af det afgiftsår, for hvilket der
ansøges om fritagelse.
Stk. 2. De perioder, for hvilke der kan ansøges om
afgiftsfritagelse, følger kalenderårene.
Stk. 3. Statsskattedirektoratet kan imødekomme en ansøgning om
afgiftsfritagelse, selv om den indgives efter den i stk. 1 nævnte frist, hvis
direktoratet skønner, at særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 4. Ansøgningen skal indeholde oplysning om den
realrenteafgiftspligtiges aktiver i regnskaberne ved udgangen af det
afgiftsår, der går forud for det år, hvor ansøgningsfristen udløber.
§ 2. Ansøgerens samlede årlige direkte og indirekte investeringer
i fast ejendom må ikke overskride et beløb (en kvote), der meddeles i
bevillingen.
Stk. 2. Indirekte investeringer i fast ejendom er investeringer,
som foretages af selskaber, hvis aktivitet hovedsagelig er at opføre, eje og
drive fast ejendom, jf. § 6, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, når den
realrenteafgiftspligtige eller en flerhed af afgiftspligtige som nævnt i § 1,
stk. 1, direkte eller gennem andre selskaber m.v. kan udøve en bestemmende
indflydelse som følge af besiddelse af kapitalandele, vedtægtsbestemmelser,
aftaler eller fælles ledelse, eller hvori sådan indflydelse er fraskrevet ved
en aktionæroverenskomst.
§ 3. Den i § 2, stk. 1, nævnte kvote beregnes som en andel af en
samlet årlig kvote, svarende til den andel som ansøgerens aktiver udgør af de
samlede aktiver for afgiftspligtige som nævnt i § 1, stk. 1. Beregningen
foretages på grundlag af de afgiftspligtiges aktiver ved udgangen af det
afgiftsår, der går forud for det år, hvor ansøgning om afgiftsfritagelse skal
indgives.
§ 4. Ved opgørelsen af, hvilke udgifter der skal afholdes inden
for den kvote, der er nævnt i § 2, stk. 1, medregnes alle udgifter til
direkte og indirekte investeringer i fast ejendom, der ikke er undtaget efter
stk. 6, herunder:
1) den kontantomregnede anskaffelsessum ved køb af fast ejendom,
2) afholdte udgifter til opførelse af bygninger og
3) afholdte udgifter til forbedring og vedligeholdelse af fast ejendom.
Stk. 2. Når en bevillingshaver alene eller sammen med andre
realrenteafgiftspligtige har en bestemmende indflydelse i et selskab som
nævnt i § 2, stk. 2, skal investeringer som nævnt i stk. 1 medregnes
forholdsmæssigt efter bevillingshaverens besiddelse af kapitalandele i
selskabet.
Stk. 3. For det år, hvor en bevillingshaver alene eller sammen med
andre realrenteafgiftspligtige opnår en bestemmende indflydelse i et selskab
som nævnt i § 2, stk. 2, skal selskabets faste ejendomme medregnes
forholdsmæssigt efter bevillingshaverens besiddelse af kapitalandele i
selskabet. Selskabets faste ejendomme opgøres til den kontantomregnede
anskaffelsessum, jf. kapitel 2. Den senest ansatte ejendomsværdi eller den
seneste årsregulering anvendes dog, såfremt denne værdi overstiger
anskaffelsessummen.
Stk. 4. De i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte udgifter opgøres inklusive
moms.
Stk. 5. Ved byggeri, der strækker sig over flere kalenderår,
fordeles de samlede byggeomkostninger på grundlag af de i de enkelte år
afholdte byggeomkostninger.
Stk. 6. Følgende udgifter kan afholdes uden for kvoten:
1) udgifter til køb af fast ejendom fra anden bevillingshaver, når køberen
betaler realrenteafgift af afkastet,
2) udgifter til genopførelse eller genanskaffelse af en skadelidt ejendom,
i det omfang bevillingshaveren eller et selskab som nævnt i § 2, stk. 2, har
modtaget en forsikrings- eller erstatningssum til dækning af udgifterne,
3) udgifter til udbedring af fejl og mangler på fast ejendom, når disse
udgifter ikke afholdes af bevillingshaveren eller et selskab som nævnt i § 2,
stk. 2, og
4) udgifter ved overtagelse af fast ejendom på tvangsauktion som
ufyldestgjort panthaver, når der betales realrenteafgift af afkastet af
ejendommen.
§ 5. For ejendomme, der kun delvis er opført eller erhvervet i år,
hvor der er meddelt bevilling som nævnt i § 1, nedsættes afgiftsgrundlaget
forholdsmæssigt, således at der kun betales realrenteafgift af den del, som
er afholdt i de år, hvor der ikke er meddelt bevilling.
§ 6. Bevillingshaveren skal overholde følgende vilkår:
1) bevillingshaveren må ikke foretage direkte og indirekte investeringer i
institutionsejendomme, såsom plejehjem, skoler, hospitaler, børnehaver og
idrætshaller, samt direkte investeringer i boligejendomme, som ikke er
omfattet af byfornyelsesloven som nævnt i realrenteafgiftslovens § 3 b, jf.
dog § 4, stk. 6, og
2) bevillingshaveren må ikke indgå aftaler om udleje af fast ejendom til
en tidligere ejer (lease back).
Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, finder også anvendelse, selv om ejendommen
udlejes til en tidligere ejer af en anden end ejeren (fremleje). Reglen
gælder også, når ejendommen udlejes til en anden end en tidligere ejer, hvis
den tidligere ejer direkte eller gennem andre selskaber m.v. kan udøve en
bestemmende indflydelse på lejerens handlemåde som følge af besiddelse af
kapitalandele, vedtægtsbestemmelser, aftaler eller fælles ledelse. Det samme
gælder, hvis lejeren har en tilsvarende indflydelse på en tidligere ejers
handlemåde.
§ 7. Bevillingshaveren har adgang til at overføre den uudnyttede
del af en kvote til det efterfølgende år. Overførslen kan dog højst udgøre et
beløb svarende til 50 pct. af den kvote, der i henholdt il § 3 er tildelt
bevillingshaveren.
Stk. 2. Bevillingshaveren kan overdrage den uudnyttede del af en
kvote til anden bevillingshaver. Overdragelsen skal finde sted i det år, der
følger efter det år, som kvoten vedrører.
§ 8. Bevillingshaveren skal senest den 1. marts i året efter det
år, som bevillingen vedrører, til forsikringstilsynet oplyse:
1) omfanget og arten af de i bevillingsåret foretagne
ejendomsinvesteringer,
2) omfanget af de i henhold til § 7, stk. 2, foretagne overdragelser til
og fra anden bevillingshaver og
3) omfanget af den i henhold til § 7, stk. 1, ønskede overførsel til det
efterfølgende år.
Stk. 2. Oplysningerne indgives på særlige skemaer, der udarbejdes
af forsikringstilsynet. Forsikringstilsynet kan dog tillade, at oplysningerne
indgives på EDB-medium. Vilkårene herfor fastsættes af forsikringstilsynet.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal ledsages af en
statsautoriseret eller registreret revisors erklæring om oplysningernes
rigtighed.
§ 9. Forsikringstilsynet kan pålægge bevillingshaveren inden en
nærmere angiven frist at give de oplysninger, som tilsynet har brug for ved
kontrollen med overholdelsen af vilkårene for bevillingen.
Stk. 2. Modtager forsikringstilsynet ikke oplysninger som nævnt i
stk. 1 inden for den angivne frist, kan tilsynet træffe afgørelse om, at
vilkårene for bevillingen er overtrådt.
§ 10. Forsikringstilsynet afgør, om den tildelte kvote er
overskredet, og om vilkårene for bevillingen er overtrådt.
§ 11. Afgørelser truffet af forsikringstilsynet i henhold til § 9,
stk. 2, og § 10 kan indbringes for ministeren for skatter og afgifter.
§ 12. Såfremt en bevillingshaver overskrider den tildelte kvote
eller ikke overholder vilkårene for bevillingen, indtræder der pligt til at
betale realrenteafgift af afkast af fast ejendom, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Afgift efter stk. 1 betales fra og med det år, hvor
bevillingen er overtrådt.
Stk. 3. Allerede meddelte bevillinger bortfalder i tilfælde af, at
der indtræder afgiftspligt efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Såfremt kvoteoverskridelsen skyldes, at bevillingshaveren
som følge af andre realrenteafgiftspligtiges dispositioner skal medregne
indirekte investering som nævnt i § 2, stk. 2, indtræder der ikke
afgiftspligt, såfremt bevillingshaveren inden for en af forsikringstilsynet
fastsat frist afhænder sin kapitalandel i det pågældende selskab.
§ 13. Statsskattedirektoratet kan efter ansøgning tillade en
bevillingshaver at overskride kvoten efter § 3, hvis der foreligger særlige
omstændigheder. Merbevillingen fragår i kvoten for det efterfølgende år.
§ 14. Statsskattedirektoratet kan kun imødekomme en ansøgning om
afgiftsfritagelse for tidligere bevillingshavere, såfremt særlige
omstændigheder taler derfor.
§ 15. Bevillingshaveren kan udtræde af kvoteordningen uden at
blive pålagt realrenteafgift efter § 12 ved senest den 31. december i året
forud for det afgiftsår, som kvoten vedrører, at meddele
statsskattedirektoratet, at udtræden af ordningen ønskes.
§ 16. Den første periode, for hvilken der kan ansøges om
afgiftsfritagelse, omfatter tiden 12. marts 1986 til 31. december 1986. Fra
denne første periode til det efterfølgende år kan bevillingshaveren overføre
hele den uudnyttede del af den i henhold til § 3 tildelte kvote.
Stk. 2. Ansøgning om afgiftsfritagelse for de første tre år skal
indgives til statsskattedirektoratet senest den 15. oktober 1986.
Stk. 3. Kvoterne for de første tre år beregnes på grundlag af de
afgiftspligtiges aktiver ved udgangen af afgiftsåret 1984.
Kapitel 2
Kontantomregning
§ 17. Anskaffelses- og afståelsessummer for fast ejendom omregnes
til kontantværdi. Dette sker ved at lægge den kontante del af anskaffelses-
eller afståelsessummen sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter.
§ 18. Omregningen efter § 17 foretages efter kursværdierne på
overdragelsestidspunktet (anskaffelses- og afståelsestidspunktet). Den ikke
kontante del af anskaffelses- og afståelsessummer omregnes til kursværdi
efter reglerne i §§ 19-22.
§ 19. Lån, der er ydet i form af børsnoterede obligationer,
ansættes til børskurs.
Stk. 2. Kontantlån ansættes til børskursen for de underliggende
obligationer.
Stk. 3. Indekslån ansættes til børskursen for de underliggende
obligationer gange den på overdragelsestidspunktet gældende indeksfaktor.
Stk. 4. Anslåede realkreditlån, der senere udbetales kontant,
ansættes til den børskurs, der er gældende den dag, de underliggende
obligationer sælges. Anslåede realkreditlån, der senere overføres til
låntagerens konto i værdipapircentralen, ansættes til den kurs, der er
gældende den dag, obligationerne overføres.
Stk. 5. Den børskurs, der skal anvendes efter reglerne i stk. 1-4,
er den seneste køberkurs, der er noteret på Københavns Fondsbørs på det i §
18, jf. dog stk. 4, nævnte tidspunkt.
§ 20. Pantsikrede lån, som ikke er omfattet af § 19, og som
forrentes med en fast procentdel af den til enhver tid gældende restgæld, og
hvor restgælden nedbringes over en på forhånd fastsat årrække med lige store
eller stigende afdrag, skal kursansættes efter et offentliggjort
tabelmateriale. Dette udarbejdes kvartalsvis af statsskattedirektoratet på
grundlag af kursforholdene ved udgangen af kvartalet. Tabelmaterialet kan
rekvireres hos den kommunale ligningsmyndighed.
Stk. 2. Udlandslån med statslig kurssikring (K-lån) med en fastsat
lav rente i en periode, hvorefter restgælden refinansieres ved optagelsen af
et obligationslån, kursansættes i den første periode efter det i stk. 1
nævnte tabelmateriale. Ved afståelse af ejendommen efter den fastsatte
periode anvendes reglerne i § 19.
Stk. 3. Andre lån, der skal omregnes til kursværdien, ansættes
ligeledes efter det i stk. 1 nævnte tabelmateriale, idet der dog skal tages
hensyn til eventuelle særlige vilkår.
§ 21. For lån, der kan indfries til pari, kan der ikke anvendes en
kurs over 100.
§ 22. Forpligtelser til at udrede brugs-, rente- og
indtægtsnydelser medtages til den kapitaliserede værdi, opgjort efter
bekendtgørelse nr. 505 af 20. oktober 1983 om arve- og gaveafgift.
Stk. 2. Ved videreoverdragelse af en ejendom, hvorpå der hviler en
forpligtelse som nævnt i stk. 1, opgøres kapitalværdien efter ydelsens årlige
værdi og kapitaliseringsfaktorerne på overdragelsestidspunktet.
§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen
i Lovtidende.
Ministeriet for skatter og afgifter, den 29. september 1986
Isi Foighel
/ Hanne Søgaard Hansen
Efter 2. behandling den 16. december 1992
§ 1
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 867 af 22. oktober 1992, foretages følgende ændringer:
1. §§ 3 b og 3 c affattes således:
»§ 3 b. En institution, der er realrenteafgiftspligtig efter
§ 2, nr. 1-3 og 5-8, kan foretage investeringer, der er fritaget for
realrenteafgift efter stk. 2 og 3, hvis udgifterne til investeringerne ikke
overstiger den afgiftspligtiges kvote, jf. § 3 c, og når investeringerne
foretages i
1) nybyggeri af erhvervsejendomme, der opføres af den afgiftspligtige,
2) ejendomme omfattet af en beslutning efter kapitel II i lov om
byfornyelse og boligforbedring, når den realrenteafgiftspligtige institution
afholder forbedringsudgifter, der medfører en værdiforøgelse på ejendommen på
mindst 100 pct.,
3) nybyggeri, der opføres af den afgiftspligtige i områder, der er
omfattet af en beslutning efter kapitel II i lov om byfornyelse og
boligforbedring, eller
4) byfornyelse omfattet af lov om privat byfornyelse.
Stk. 2. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 1, 2 og 3, er
alt afkast fra ejendommen undtaget fra afgift.
Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 4, er den
lejeforhøjelse, der opkræves efter § 5 i lov om privat byfornyelse, og det
statstilskud, der ydes efter § 6 a i samme lov, undtaget fra afgift. Den
afgiftspligtige kan ikke fradrage eventuelle vedligeholdelsesudgifter, der er
omfattet af tilsagnsgrundlaget efter § 9 a i lov om privat byfornyelse.
Stk. 4. Den afgiftspligtige institution opgør sine årlige udgifter
til investering i de i stk. 1 nævnte tilfælde efter § 3 c, stk. 5 og 6. Hvis
den afgiftspligtiges kvote overskrides, kan den afgiftspligtige selv vælge,
til hvilke af årets udgifter på en eller flere af de i stk. 1, nr. 1, 2, 3
eller 4, nævnte ejendomme overskridelsen skal henføres. I det omfang
overskridelsen henføres til udgifter på en af de i stk. 1, nr. 1, 2 eller 3,
nævnte ejendomme, bortfalder realrenteafgiftsfritagelsen for den pågældende
ejendom fra og med det år, hvori overskridelsen sker. I det omfang
overskridelsen henføres til udgifter på en af de ejendomme, der omfattes af
stk. 1, nr. 4, nedsættes det beløb, der efter stk. 3 er fritaget for afgift,
efter forholdet mellem overskridelsen og den samlede udgift til byfornyelsen
på den pågældende ejendom.
Stk. 5. En ejendom som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 3, der i et
afgiftsår ikke omfattes af fritagelsen, kan ikke inddrages under denne i et
senere afgiftsår. Denne regel gælder fra og med det første år, hvor der
afholdes byggeomkostninger.
Stk. 6. Hvis en byfornyelse efter lov om privat byfornyelse
omfattes af stk. 1, nr. 4, skal alle udgifter til byfornyelsen afholdes inden
for den afgiftspligtiges kvote, medmindre den afgiftspligtiges samlede
udgifter til investeringerne i stk. 1 overstiger kvoten, jf. stk. 4.
§ 3 c. Den afgiftspligtiges kvote beregnes som en så stor del af
en samlet årlig kvote, som svarer til forholdet mellem den afgiftspligtiges
selvangivne aktiver ved udgangen af afgiftsåret tre år før det år, som kvoten
gælder for, og de selvangivne aktiver på samme tidspunkt hos alle
realrenteafgiftspligtige som nævnt i § 2, nr. 1-3 og 5-8. Kvoten afrundes
nedad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1000.
Stk. 2. Den samlede årlige kvote udgør et grundbeløb på 1.530 mio.
kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, dog således at det
regulerede kronebeløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles
med en million.
Stk. 3. En afgiftspligtig kan overdrage uudnyttede andele af sin
kvote efter stk. 1 til en anden afgiftspligtig. Overdragelsen skal ske senest
den 15. juli i det følgende år.
Stk. 4. Den afgiftspligtige kan fremføre en uudnyttet del af
kvoten efter eventuel overdragelse efter stk. 3 til det følgende år. Der kan
dog højst overføres et beløb svarende til 50 pct. af kvoten efter stk. 1.
Stk. 5. Som udgift til investering regnes i de under § 3 b, stk.
1, nr. 1, 2 og 3, omtalte tilfælde ejendommens handelsværdi i det afgiftsår,
hvor de første byggeomkostninger afholdes. Allerede afholdte
projekteringsomkostninger medregnes i dette år. Som udgift til investering i
de enkelte afgiftsår regnes endvidere afholdte byggeomkostninger, herunder
udgifter til forbedring og vedligeholdelse, og afholdte
projekteringsomkostninger. Udgifter til genopførelse eller genanskaffelse af
en skadelidt ejendom i det omfang, der er udbetalt en skadeserstatning eller
en forsikringssum, medregnes dog ikke. Handelsværdi opgøres som kontantværdi.
Stk. 6. Som udgift til investering regnes i de under § 3 b, stk.
1, nr. 4, omtalte tilfælde udgifter, der er omfattet af tilsagnsgrundlaget
efter § 9 a i lov om privat byfornyelse.«
2. Efter § 4 c indsættes:
»§ 4 d. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var
realrenteafgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, bliver
afgiftspligtigt, betragtes ejendommen som anskaffet for handelsværdien ved
begyndelsen af det afgiftsår, hvori afgiftspligten indtræder.
Stk. 2. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var
realrenteafgiftspligtigt, bliver afgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og
3, opgøres en avance efter § 4 c ved udgangen af det sidste afgiftsår, hvori
afgiftspligten består, som om ejendommen blev solgt for handelsværdien på
dette tidspunkt.«
3. I § 28, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »og den
afgiftspligtige del heraf«: »herunder oplysninger vedrørende
kvoten, jf. §§ 3 b og 3 c,».
§ 2
Stk. 1. Loven finder anvendelse fra og med afgiftsåret 1993.
Stk. 2. En uudnyttet tildelt kvote for 1992 kan overdrages til en
anden institution, hvis overdragelsen sker til brug i afgiftsåret 1993. Den
resterende del af den uudnyttede tildelte kvote for 1992 kan den
afgiftspligtige fremføre til 1993. Der kan dog højst fremføres et beløb
svarende til 50 pct. af den tildelte kvote for 1992.
Stk. 3. Afkast fra ejendomme, som var fritaget fra realrenteafgift
efter reglerne i realrenteafgiftslovens § 3 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 867
af 22. oktober 1992, er fritaget for realrenteafgift efter de regler, der
gælder for ejendomme, der er omfattet af § 3 b, stk. 1, nr. 1 og 2, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Stk. 4. Realrenteafgiftslovens § 3 c, stk. 5, 1. pkt., som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder ikke for fast ejendom, som den
afgiftspligtige har erhvervet inden 1. januar 1993, og som er medregnet i den
afgiftspligtiges kvote efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5. For 1993 udgør den samlede kvote 1,8 mia. kr. For 1994
udgør den samlede kvote 1,9 mia. kr. Størrelsen af den enkelte
afgiftspligtige kvote for de to år beregnes efter de regler, der følger af §
3 i bekendtgørelse nr. 663 af 29. september 1986.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 241 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. (AFGIFTSFRIT BYGGERI I 1993 OG 1994) Retsinformation · 6. maj 1993
- 1985 LSF 113 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. (FAST EJENDOM) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1996 LSF 198 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE(ÆNDRINGER SOM KONSEKVENS AF LOV OM BYFORNYELSE) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1997 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PENSIONSBESKATNINGSLOVEN, REALRENTEAFGIFTSLOVEN, FONDSBESKATNINGSLOVEN, KILDESKATTELOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN (FILIALER AF EU-FORSIKRINGSSELSKABER OG -PENGEINSTITUTTER, SYMMETRI I PENSIONSBESKATNINGEN, AFGIFT AF AKTIEAFKAST OG AFSKAFFELSE AF KVOTEORDNINGEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- 1987 LSF 164 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. (FUSION, FISSION OG OPLØSNING AF VISSE SAMEJEFORHOLD M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 BTL 116 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP NR L 112 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 880 Retsinformation · 21. maj 1988