1992 LSF 61 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AKTIESELSKABER, LOV OM ANPARTSSELSKABER OG LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. (FORENKLING OG FREMTIDSTILPASNING) (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. september
1991, som ændret ved lov nr. 886 af 21. december 1991, foretages følgende
ændringer:
1. § 1 affattes således:
» § 1. Denne lov finder anvendelse på alle erhvervsdrivende
aktieselskaber.
Stk. 2. Aktionærerne i et aktieselskab hæfter ikke personligt for
selskabets forpligtelser.
Stk. 3. Et aktieselskab skal have en aktiekapital på mindst
500.000 kr.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber, som gennem
medlemmernes deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på
anden lignende måde har til formål at virke til fremme af medlemmernes fælles
interesse, såfremt vedtægterne bestemmer, at udbyttet - bortset fra normal
forrentning af den indskudte kapital - alene anvendes til fordeling blandt
medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen, og at formuen ved
selskabets opløsning - efter tilbagebetaling af den indskudte kapital -
fordeles på samme måde, jf. dog § 135.«
2. § 3, stk. 1, affattes således:
»Et aktieselskab kan oprettes af en eller flere stiftere. Stifterne
skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde udkast til
selskabets vedtægter og bestemmelser om de i §§ 5 og 6 nævnte forhold.«
3. § 3, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Mindst een stifter skal være en her i landet bosat person, medmindre
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undtager fra dette krav.«
4. I § 3, stk. 2, udgår 2. pkt.
5. I § 3, stk. 2, sidste pkt., og § 23 a, stk. 5,
ændres »Industriministeren« til: »Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen«.
Læs alt
6. I § 5, stk. 1, 5 steder i § 6, § 6 a, stk. 1, 2
steder i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 3 steder i § 10, stk. 2, § 12,
stk. 2, og § 173, stk. 5, ændres
»stiftelsesoverenskomsten« til: »stiftelsesdokumentet«.
7. I § 5, stk. 1, nr. 5, udgår sidste pkt.
8. § 5, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk
afholdte omkostninger ved stiftelsen.«
9. I § 6 c, stk. 1, nr. 1, ændres
»stiftelsesoverenskomstens« til: »stiftelsesdokumentets«.
10. I § 6 c, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes dog som en
overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.«
11. I § 6 c, stk. 4, 1. pkt., og § 29, stk. 2, 1.
pkt., ændres »§ 73, stk. 4« til: »§ 73, stk. 5«.
12. I § 6 c, stk. 5, og § 134 d, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Senest en måned« til: »Inden 4 uger«.
13. § 11, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen skal anmelde selskabet til registrering inden 6 måneder
efter datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse.«
14. § 11, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Selskabet kan ikke registreres, medmindre det samlede aktiebeløb,
som er bindende tegnet og tildelt, svarer til den i vedtægterne angivne
aktiekapital og aktiernes pålydende med tillæg af eventuel overkurs er fuldt
indbetalt.«
15. I § 12, stk. 3, 2. pkt., § 13, stk. 4, § 25, stk. 3, 1.
pkt., § 27, 1. pkt., § 71 og § 158, stk. 3, 1. pkt., ændres
»han« til: »denne«.
16. §§ 14, 15 og 16, ophæves.
17. I § 20, stk. 1, 3. pkt., ændres »2 måneder«
til: »8 uger«.
18. §§ 20 b-20 d affattes således:
» § 20 b. Ejer en aktionær mere end ni tiendedele af aktierne
i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan
aktionæren og selskabets bestyrelse i fællesskab bestemme, at de øvrige
aktionærer i selskabet skal lade deres aktier indløse af aktionæren. I så
fald skal de nævnte aktionærer efter reglerne for indkaldelse til
generalforsamling opfordres til inden 4 uger at overdrage deres aktier til
aktionæren.
Stk. 2. Vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for
indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen. Desuden skal det oplyses, at
indløsningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes efter
reglerne i § 19, stk. 2, af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets
hjemsted. Endelig skal indkaldelsen indeholde oplysning om bestemmelserne i
stk. 3.
Stk. 3. Hvis skønsmændenes vurdering eller en afgørelse efter §
19, stk. 2, fører til en højere indløsningskurs end tilbudt af aktionæren,
har denne også gyldighed for de aktionærer i samme klasse, der ikke har
ønsket vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen afholdes af
aktionæren, medmindre retten af særlige grunde finder, at de pågældende
minoritetsaktionærer helt eller delvis skal godtgøre aktionærens
omkostninger.
§ 20 c. Har ikke alle minoritetsaktionærer inden for den i § 20 b,
stk. 1, fastsatte frist overdraget deres aktier til aktionæren, skal de ved
bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i det følgende kvartal med
et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at overdrage aktierne til
aktionæren i overensstemmelse med § 20 b. Er selskabets aktier
omsætningspapirer, kan varslet dog ikke sættes til mindre end 6 måneder.
Stk. 2. Bekendtgørelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysning om
de forhold, der er nævnt i § 20 b, stk. 2. Endvidere skal datoen for en
eventuel skønsmandsvurdering eller dom efter § 19, stk. 2, oplyses. Endelig
skal det meddeles, at aktierne efter udløbet af den anførte frist vil blive
noteret i aktionærens navn i selskabets aktiebog, og at retten til at
forlange vurdering ved skønsmænd fortabes ved fristens udløb.
Stk. 3. Er aktier ikke overdraget til aktionæren inden udløbet af
den frist, der efter stk. 1 er fastsat i bekendtgørelsen i Statstidende, skal
aktionæren straks til fordel for de pågældende aktionærer uden forbehold
deponere indløsningssummen, der modsvarer de ikke overdragne aktier, jf. lov
om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering.
Stk. 4. Samtidig med deponeringen anses de aktiebreve, der er
udstedt for indløste aktier, for annullerede. Bestyrelsen drager omsorg for,
at nye aktiebreve får påtegning om, at de erstatter annullerede aktiebreve.
§ 20 d. Ejer en aktionær mere end ni tiendedele af aktierne i et
selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan hver enkelt
af selskabets minoritetsaktionærer fordre sig indløst af aktionæren. §§ 19,
stk. 2, og 20 b, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
19. § 21, stk. 1, 1. pkt., udgår, og i stedet indsættes
som 1. og 2. pkt.:
»Selskabet kan udstede aktiebreve. Såfremt een aktionær ønsker det
eller aktierne er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaveren, skal der
for samtlige aktier udstedes aktiebreve, medmindre aktierne udstedes gennem
Værdipapircentralen.«
20. § 21, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før aktietegningen er
registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Navneaktier må kun udleveres
til aktionærer, der er noteret i aktiebogen.«
21. § 23 ophæves.
22. § 23 a, stk. 2, 2. pkt., udgår.
23. § 24, stk. 2, 1. pkt., udgår.
24. § 24, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende
anvendelse på kuponer og taloner. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen
med de tilhørende aktiebreve, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.«
25. Efter § 25 indsættes:
»§ 25 a. For selskaber, som ikke har udstedt aktiebreve,
eller hvis aktier ikke er udstedt gennem Værdipapircentralen, skal aktiebogen
indeholde oplysning om navn og bopæl for alle aktionærer samt om størrelsen
af deres aktier. Underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres i
aktiebogen med oplysning om den nye aktionærs eller panthavers navn og bopæl
samt størrelsen af aktien, hvis der ikke efter vedtægterne er noget til
hinder for erhvervelsen. Selskabet kan betinge indførelsen af, at erhververen
dokumenterer sin adkomst. Indførelsen i aktiebogen skal dateres.
Stk. 2. Selskabet skal på forlangende af en aktionær eller en
panthaver udstede bevis for indførelse i aktiebogen.
§ 25 b. Overdragelse til eje eller pant af en aktie, der ikke er
udstedt gennem Værdipapircentralen, eller for hvilken der ikke er udstedt
aktiebrev, har ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre
selskabet fra overdrageren eller erhververen har modtaget underretning om
overdragelsen.
Stk. 2. Har en aktionær overdraget samme aktie til flere
erhververe, og er aktien omfattet af stk. 1, går en senere erhverver forud,
når selskabet først har modtaget underretning om overdragelsen til denne og
den senere erhverver var i god tro, da underretningen kom frem til
selskabet.«
26. I § 28 b, stk. 1, 1. pkt., og § 159 b, stk. 1,
ændres »senest« til: »inden«.
27. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
»Forhøjelse af aktiekapitalen og udstedelse af
tegningsoptioner«.
28. § 29, stk. 1, affattes således:
»Beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen træffes af
generalforsamlingen, jf. dog §§ 37, 40 b og 41 b, med den stemmeflerhed, der
kræves til vedtægtsændring.«
29. § 30, stk. 1, affattes således:
»Ved enhver kontant forhøjelse af aktiekapitalen har aktionærerne ret
til forholdsmæssig tegning af de nye aktier.«
30. § 30, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Generalforsamlingen kan med tiltrædelse af mindst to
tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen
repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital og med opfyldelse af de
yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, bestemme fravigelse
af reglerne i stk. 1 og 2, herunder til fordel for medarbejderne i selskabet
eller dets datterselskaber. Med samme stemmeflerhed kan generalforsamlingen
fastsætte tegningskursen for de aktier, der tilbydes medarbejderne. Findes
der flere aktieklasser i selskabet, er en beslutning, der medfører en
forskydning i retsforholdet mellem disse, dog kun gyldig, når den tiltrædes
af aktionærer, der ejer mindst to tredjedele af den på generalforsamlingen
repræsenterede del af den aktieklasse, hvis retsstilling forringes.
Generalforsamlingen kan ikke uden samtykke af de aktionærer, hvis
fortegningsret formindskes, beslutte større afvigelser fra aktionærernes
fortegningsret end angivet i indkaldelsen.«
31. § 31 ophæves.
32. I § 32, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., § 70, 2. pkt., § 76, stk.
2, § 116, stk. 3, § 124, stk. 2, 1. pkt., § 126, stk. 2, 1. pkt., § 134 e,
stk. 2, 2. og 4. pkt., § 134 h, stk. 5, § 134 i, 1. pkt., og §
134 l, stk. 1, 2. pkt., ændres »fjorten dage« til: »2
uger«.
33. § 32, stk. 1, nr. 9, udgår sidste pkt.
34. § 32, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk
afholdte omkostninger ved kapitalforhøjelsen.«
35. § 33, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Reglerne i §§ 6, 6 a og 6 b finder i øvrigt tilsvarende anvendelse,
dog skal redegørelsen efter § 6, stk. 3, afgives af bestyrelsen og balancen
efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne
virksomhed.«
36. § 36, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke optages i registeret for
aktieselskaber, før den nytegnede aktiekapitals pålydende og en eventuel
overkurs er fuldt indbetalt.«
37. I § 36 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Sker tegning af aktier på grundlag af værdipapirer, der
giver tegningsret til aktier (tegningsoptioner), og er den i tegningslisten
fastsatte frist for tegningen længere end 1 år, og er det fastsatte
mindstebeløb for kapitalforhøjelsen tegnet og fuldt indbetalt med tillæg af
en eventuel overkurs, skal bestyrelsen inden 4 uger efter udløbet af hvert
regnskabsår anmelde, hvor stor en kapitalforhøjelse der er foretaget i året.
Er anmeldelsen ikke indgivet inden 4 uger efter tegningsfristens udløb, eller
nægtes registrering, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en følge af
kapitalforhøjelsen. Når registreringen har fundet sted, anses aktiekapitalen
forhøjet med den samlede pålydende værdi af disse aktier.«
38. I § 37, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nye
aktier«: »eller ved udstedelse af fondsaktier til medarbejderne i
selskabet eller dettes datterselskab«.
39. I § 38, stk. 2, sidste pkt., udgår »§ 31,».
40. I § 39 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Beslutningen om fondsaktieemissionen skal anmeldes efter
reglerne i kapitel 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen
ikke er indgivet rettidigt, jf. § 156.«
41. I kapitel 5 indsættes efter § 40:
»§ 40 a. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om
udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig under iagttagelse af §§
29-33 a træffer beslutning om den dertil hørende kapitalforhøjelse.
Stk. 2. I generalforsamlingens beslutning skal fastsættes de
nærmere vilkår for udstedelsen af tegningsoptionerne, herunder størstebeløbet
af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af
tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal høre. Endvidere
skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om udnyttelsen af
tegningsoptionerne og om indehaverens retsstilling i tilfælde af
kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af konvertible gældsbreve,
udstedelse af nye tegningsoptioner eller opløsning, herunder fusion eller
spaltning, forinden tegningsretten kan udnyttes. Med hensyn til beslutningen
om udstedelse af tegningsoptionerne og fortegningsretten til
tegningsoptionerne finder bestemmelserne i § 29, § 30, § 32, stk. 1, nr. 3,
1. led, nr. 4-6 og 9, samt stk. 4, og § 34 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i
vedtægterne. Når fristen for tegningen af kapitalforhøjelsen er udløbet, kan
bestyrelsen slette bestemmelsen.
§ 40 b. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at
træffe beslutning om udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig
under iagttagelse af § 37 bemyndiger bestyrelsen til at gennemføre den dertil
hørende kapitalforhøjelse. Førstnævnte bemyndigelse kan gives for en eller
flere perioder på indtil fem år ad gangen og kan omfatte et beløb på op til
halvdelen af aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes.
Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne.
Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for ophøret af den periode,
der er nævnt i stk. 1, størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal
kunne tegnes på grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye
aktier skal henhøre. Idet § 30 finder tilsvarende anvendelse, skal endvidere
gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om eventuelle afvigelser
fra de hidtidige aktionærers fortegningsret til tegningsoptionerne.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen udnytter bemyndigelsen, skal den
fastsætte de nærmere vilkår for udstedelsen af tegningsoptionerne, herunder
størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på
grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal
henhøre. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om udstedelsen af
tegningsoptionerne finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 4-6 og 9, samt
stk. 4, § 34 og § 40 a, stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Bestyrelsens beslutning skal optages i vedtægterne, og
bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, der er nødvendige efter
stk. 3.«
42. I § 41, stk. 1, udgår 2. pkt.
43. I § 41, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»kapitalnedsættelse,»: »udstedelse af tegningsoptioner,»,
og efter »fusion« indsættes: »eller spaltning«.
44. I § 41, stk. 2, sidste pkt., ændres »§§
29-31« til: »§§ 29 og 30«, og »§§ 33 og 33 a« ændres
til: »§§ 33, 33 a og 34«.
45. § 41, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i
vedtægterne.«
46. Efter § 41 a indsættes:
» § 41 b. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at
træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre
gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin fordring til
aktier i selskabet, såfremt den samtidig under iagttagelse af § 37 bemyndiger
bestyrelsen til at gennemføre den dertil hørende kapitalforhøjelse.
Førstnævnte bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på indtil fem
år ad gangen og kan omfatte et lånebeløb på op til halvdelen af
aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes. Bemyndigelsen
skal optages i vedtægterne.
Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for ophøret af den periode,
der er nævnt i stk. 1, lånets største beløb og, idet § 30 finder tilsvarende
anvendelse, eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret
til lånet. Hvis lånet skal kunne ydes på anden måde end ved kontant
indbetaling, skal dette angives i vedtægterne.
Stk. 3. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om optagelse af
lånet finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 1-5, og stk. 2 og 3, samt §§
33, 33 a, 34 og 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Bestyrelsens beslutning skal optages i vedtægterne, og
bestyrelsen kan foretage disse ændringer.
Stk. 5. Ved ombytningen af gældsbrevet med aktier finder § 41,
stk. 4, anvendelse.«
47. I § 42, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§
41«: »og § 41 b, stk. 3,», og »fjorten dage« ændres
til: »2 uger«.
48. § 42, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Er ombytningstiden længere end 1 år, skal bestyrelsen inden 4 uger
efter udløbet af hvert regnskabsår anmelde, hvor mange gældsbreve der i årets
løb er blevet ombyttet til aktier.«.
49. I § 43 indsættes som 2. pkt.:
»Bemyndigelsen til bestyrelsen kan gives for en eller flere perioder
på indtil fem år ad gangen.«
50. § 44 a, stk. 1, nr. 2-4, udgår, og i stedet indsættes:
»2) udbetaling til aktionærerne eller
3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning
af generalforsamlingen.«
51. I § 44 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 2-4«
til: »nr. 2 og 3«.
52. § 45 ophæves.
53. I § 46, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 2-4«
til: »nr. 2 og 3«.
54. I § 48 b indsættes efter »aktieselskab«:
»direkte eller indirekte«.
55. I § 48 b, nr. 2, indsættes efter »fusion«:
», spaltning«.
56. I § 48 d ændres »senest tre« til: »inden
3«.
57. I § 48 e, 1. pkt., og § 159 b, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »senest seks« til: »inden 6«.
58. § 48 g ophæves.
59. I § 49, stk. 6, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Forud for valg af bestyrelsens medlemmer på generalforsamlingen skal
der gives oplysning om de opstillede personers ledelseshverv i andre danske
aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber.«
60. I § 50, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 61, stk. 1, nr. 2,
§ 121, stk. 2, og § 159 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »ham«
til: »den pågældende«.
61. I § 50, stk. 2, 1. pkt., ændres »han« til:
»den pågældende«, og »hans« ændres til: »den
pågældendes«.
62. I § 51 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på
Københavns Fondsbørs, må formanden for bestyrelsen ikke udføre hverv for
selskabet, der ikke er en naturlig del af hvervet som bestyrelsesformand,
bortset fra enkeltstående opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at
udføre af og for bestyrelsen.«
63. I § 53, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»25«: », 25 a«.
64. I § 54, stk. 3, indsættes som 1. pkt.:
»Bestyrelsen skal tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab
til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift.«
65. I § 56, stk. 2, 3. pkt., § 142, 1. pkt., § 143, stk. 2, 3.
pkt., og § 158, stk. 4, 2. pkt., ændres »han« til:
»den pågældende«.
66. I § 56 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I selskaber, som har aktier optaget til notering på
Københavns Fondsbørs, skal forretningsordenen i det mindste indeholde
bestemmelser, der
1) fastlægger bestyrelsens konstitution og beslutningsdygtighed, samt med
hvilket interval der skal afholdes møder,
2) fastlægger retningslinier for arbejdsdelingen, herunder
forretningsgange, bemyndigelser og instrukser, mellem bestyrelsen og
direktionen eller andre etablerede organer,
3) fastlægger, hvorledes bestyrelsen fører tilsyn med direktionens ledelse
af selskabets virksomhed og med datterselskaber,
4) fastlægger retningslinier for oprettelse og føring af bøger,
fortegnelser og protokoller efter denne lov,
5) pålægger bestyrelsen at tage stilling til selskabets organisation såsom
regnskabsfunktion, intern kontrol, edb-organisation og budgettering,
6) pålægger bestyrelsen at skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige
til opfyldelse af dens opgaver,
7) pålægger bestyrelsen at følge op på planer, budgetter og lignende samt
tage stilling til rapporter om selskabets likviditet, ordrebeholdning,
væsentlige dispositioner, overordnede forsikringsforhold,
finansieringsforhold, pengestrømme og særlige risici,
8) pålægger bestyrelsen at tage stilling til indholdet af
revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse,
9) pålægger bestyrelsen at gennemgå selskabets perioderegnskaber og lign.
i løbet af hvert regnskabsår, og herunder vurdere budgettet og afvigelser
herfra, samt
10) pålægger bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige
grundlag for revision, herunder tage stilling til, om der er behov for intern
revision.«
67. I § 58 ændres »ham« to steder til: »den
pågældende«, og »han« ændres til: »bestyrelsesmedlemmet
eller direktøren«.
68. I § 59, stk. 4, ændres »146« til:
»145«.
69. § 67, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Vedtægterne kan endvidere bestemme, at en aktionær,
der har erhvervet aktier ved overdragelse, ikke skal kunne udøve stemmeret
for de pågældende aktier på generalforsamlinger, der er indkaldt, uden at
aktierne er blevet noteret i aktiebogen eller aktionæren har anmeldt og
dokumenteret sin erhvervelse. Den erhvervede aktiepost anses dog som
repræsenteret på generalforsamlingen, selv om stemmeretten ikke kan udnyttes,
dersom aktierne forud for generalforsamlingen er noteret i aktiebogen eller
aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.«
70. § 67, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. En aktionær må ikke selv, ved fuldmægtig eller som
fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål
mod aktionæren selv eller om aktionærens eget ansvar over for selskabet og
heller ikke om søgsmål mod andre eller andres ansvar, hvis aktionæren deri
har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabets.«
71. I § 73 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Indkaldelse til generalforsamling, hvor der skal
træffes beslutning efter § 79, stk. 1 eller 2, skal indeholde den fulde
ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer og skal sendes til enhver noteret
aktionær.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
72. I § 75, stk. 3, ændres »Senest fjorten dage«
til: »Inden 2 uger«.
73. I § 76 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på
Københavns Fondsbørs, gælder oplysningspligten efter stk. 1 og 2 endvidere
for skriftlige spørgsmål stillet af en aktionær inden for de sidste 3 måneder
før generalforsamlingen. Besvarelse kan ske skriftligt, og i så fald skal
spørgsmålet og besvarelsen fremlægges for aktionærerne ved
generalforsamlingens begyndelse. Besvarelse kan undlades, såfremt aktionæren
ikke er repræsenteret på generalforsamlingen.«
74. I § 78 udgår »16,».
75. § 79 affattes således:
» § 79. Beslutning om vedtægtsændring, hvorved aktionærernes
forpligtelser over for selskabet forøges, er kun gyldig, såfremt den
tiltrædes af samtlige aktionærer.
Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved
1) aktionærernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets midler
formindskes til fordel for andre end aktionærerne i selskabet og
medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,
2) aktiernes omsættelighed begrænses, herunder vedtagelse af bestemmelser
om, at selskabets samtykke kræves til overdragelse af aktier, eller at ingen
aktionær kan besidde aktier ud over en nærmere fastsat del af aktiekapitalen,
3) aktionærerne forpligtes til at lade deres aktier indløse uden for
tilfælde af selskabets opløsning,
4) aktionærernes adgang til at udøve stemmeret for egne eller andres
aktier begrænses til en nærmere fastsat del af stemmerne eller af den
stemmeberettigede aktiekapital eller
5) aktionærerne som led i en spaltning ikke modtager stemmer eller aktier
i hvert af de modtagende selskaber i samme forhold som i det spaltede
selskab,
er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst ni tiendedele såvel af de
afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede
stemmeberettigede aktiekapital.
Stk. 3. Findes der flere aktieklasser i selskabet, kan en
vedtægtsændring, der medfører en forskydning af retsforholdet mellem disse,
dog gennemføres, når den tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst to
tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede del af den
aktieklasse, hvis retsstilling forringes.«
76. I kapitel 10 indsættes efter § 81:
» § 81 a. Aktionærer, som på generalforsamlingen har modsat
sig de i § 79, stk. 2, nr. 1-4, nævnte vedtægtsændringer, kan kræve, at
selskabet indløser deres aktier, såfremt krav herom fremsættes skriftligt
inden 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 2. Er aktionærerne før afstemningen blevet anmodet om at
afgive en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte indløsningsretten efter
stk. 1, er denne ret dog betinget af, at de pågældende på generalforsamlingen
har tilkendegivet dette.
Stk. 3. Ved indløsningen køber selskabet de pågældendes aktier til
en pris, der svarer til aktiernes værdi, og som i mangel af overenskomst
fastsættes af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted.
Skønsmændenes afgørelse kan af begge parter indbringes for retten. Sag herom
må være anlagt inden 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes
erklæring.«
77. I § 95, stk. 2, 1. pkt., og § 134 e, stk. 5,
ændres »senest en måned« til: »inden 4 uger«.
78. Overskriften til kapitel 14 affattes således:
»Aktieselskabers likvidation, tvangsopløsning og
konkurs«.
79. I § 116, stk. 4, udgår »eller under opløsning i
henhold til § 117«.
80. § 117 affattes således:
»§ 117. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er
omfattet af § 116, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, skal
selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning tvangsopløses af
skifteretten på selskabets hjemsted. Det samme gælder, hvor selskabets
tvangsopløsning er besluttet af retten i henhold til § 119.
Stk. 2. Samtidig med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning om
tvangsopløsning slettes selskabets registrerede bestyrelse og direktion af
styrelsens register. Styrelsens beslutning om at kræve selskabet tvangsopløst
og slettelsen af selskabets ledelse bekendtgøres i Statstidende. Skifteretten
eller den, som skifteretten har udpeget, træder i bestyrelsens og
direktionens sted.
Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen
»under tvangsopløsning«. Omkostningerne ved tvangsopløsning betales
om fornødent af skifteretten.
Stk. 4. Hvis det er utvivlsomt, at selskabet er solvent, kan
skifteretten udnævne en eller flere likvidatorer til at gennemføre
tvangsopløsningen på skifterettens vegne. Reglerne i §§ 121, 122, 1. pkt.,
123, 124, stk. 1, og 125 finder tilsvarende anvendelse på tvangsopløsning,
hvis selskabet er solvent.
Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten
dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i
registeret.'
81. I § 119 ændres »opløses« til:
»tvangsopløses«.
82. § 120, stk. 3, ophæves.
83. § 122, stk. 2, ophæves.
84. § 123, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal
der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse
af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe
spørgsmålet for skifteretten inden 3 måneder fra brevets afsendelse at
regne.«
85. I § 125 ændres »likvidationen« tre steder
til: »bobehandlingen«, og i 3. pkt. ændres »fjorten
dage« til: »2 uger«.
86. I § 126 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab,
der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at
skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabet på ny skal træde i
virksomhed. Indgives anmeldelsen ikke inden 3 måneder efter, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet,
eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under
tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.«
87. Overskriften til kapitel 15 affattes således:
»Fusion, omdannelse til anpartsselskab, omdannelse fra
andelsselskab til aktieselskab og spaltning«.
88. § 134 a, nr. 4, affattes således:
»4) tidspunktet, fra hvilket de aktier, der eventuelt ydes som
vederlag, giver ret til udbytte,».
89. § 134 b, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Den fælles regnskabsopstilling skal have en opgørelsesdag, der
ligger inden for 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse.«
90. § 134 c, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Vurderingsmændene skal endvidere afgive erklæring
om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være
tilstrækkelig sikrede efter fusionen.«
91. I § 134 e, stk. 4, 1. pkt., § 134 g, stk. 1, og §
156 ændres »en måned« til: »4 uger«.
92. I § 134 f, 2. pkt., ændres »senest 14 dage«
til: »inden 2 uger«.
93. I § 134 g, stk. 4, og § 151, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »14 dage« til: »2 uger«.
94. § 134 h, stk. 1, affattes således:
»Et ophørende selskab anses for opløst, og dets rettigheder og
forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab, når
1) fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber,
2) betingelserne i stk. 5 er opfyldt,
3) krav efter § 134 g er afgjort og
4) krav efter § 134 f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende
sikkerhed for kravet og vurderingsmændene har erklæret, at deres udtalelser i
medfør af § 134 c, stk. 3 og 4, ikke anfægtes i væsentlig grad.
Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.«
95. I kapitel 15 indsættes efter § 134 l:
»Omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab
§ 135. I en erhvervsdrivende virksomhed, hvis formål er at virke
til fremme af medlemmernes fælles interesser gennem deres deltagelse i
virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvor
virksomhedens afkast bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital
enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen
eller forbliver indestående i virksomheden, og hvor medlemmernes hæftelse i
forhold til selskabets kreditorer er begrænset (andelsselskab med begrænset
ansvar), kan det organ, der er beføjet til at ændre vedtægterne, med det til
beslutning om opløsning af selskabet fornødne flertal og med tilslutning af
mindst 4/5 af andelshaverne eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker på
grundlag af kapitalandele, omsætning eller lignende, vedtage at omdanne
selskabet til et aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages det omdannede
selskabs aktiver og gæld som helhed til aktieselskabet. Overdragelsen kan
gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2. §§ 6 a-6 c og 134-134 i gælder med de nødvendige
tilpasninger for omdannelsen.
Stk. 3. Meddelelse om omdannelsen gives inden 2 uger til alle
andelshaverne.
Stk. 4. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når
vedtægterne er ændret således, at de opfylder denne lovs krav, og omdannelsen
er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 5. Aktiebreve må ikke udleveres, før omdannelsen er
registreret.
Stk. 6. Er der forløbet fem år efter omdannelsen, uden at alle
dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres aktiebreve
eller anmodning om notering i aktiebogen, kan bestyrelsen ved en
bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden 6
måneder at melde sig. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket,
kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne gennem et
børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et
pengeinstitut. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved
bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet 5 år efter
afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.«
96. I kapitel 15 indsættes som § 136:
»Spaltning
§ 136. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til
ændring af aktieselskabets vedtægter, træffe beslutning om spaltning af
selskabet. Ved spaltningen overdrages aktiver og gæld som helhed til flere
bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det
spaltede selskabs aktionærer. Generalforsamlingen kan med samme flertal
træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af
sine aktiver og gæld til et eller flere bestående eller nystiftede selskaber.
Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2. §§ 6 a-6 c, 33, stk. 1, og 134-134 i gælder med de
nødvendige tilpasninger for spaltninger.
Stk. 3. Såfremt en kreditor i et selskab, der har deltaget i
spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de deltagende øvrige
selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for
spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb svarende til den
tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab på dette
tidspunkt.«
97. I § 145, stk. 1, ændres »kan ikke anlægges senere
end seks« til: »skal anlægges inden 6«.
98. I § 145, stk. 2, ændres »kan ikke anlægges senere
end tre« til: »skal anlægges inden 3«.
99. I § 158, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter
»fusionsplaner«: », spaltningsplaner«.
100. § 158, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på dispositioner,
der er foretaget inden den 16. dag efter bekendtgørelsen, dersom det bevises,
at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab til det bekendtgjorte
forhold.«
101. I § 159 b, stk. 2, udgår »§ 15, 2. pkt., § 16, 2.
pkt.,», og efter »§ 118« indsættes: », § 126«.
102. I § 161, stk. 1, indsættes efter »§ 25,»:
»§ 25 a, stk. 1,», og efter »§ 116, stk. 4,» indsættes:
» § 117, stk. 3,».
103. § 172 ophæves.
§ 2
I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 25. september
1991, som ændret ved lov nr. 886 af 21. december 1991, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 2, ændres »industriministeren« to
steder til: »Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.
2. I § 5, stk. 1, nr. 5, udgår sidste pkt.
3. § 5, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk
afholdte omkostninger ved stiftelsen.«
4. § 5 b, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Revisor skal have adgang til at foretage de
undersøgelser, denne finder nødvendige, og kan fra stifterne eller selskabet
forlange de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for
udførelsen af sit hverv.«
5. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »senest to
måneder« til: »inden 8 uger«.
6. § 6, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Selskabet kan ikke registreres, medmindre den samlede
indskudskapital, som er bindende tegnet og tildelt, svarer til den i
vedtægterne angivne indskudskapital og anparternes pålydende med tillæg af en
eventuel overkurs er fuldt indbetalt.«
7. I § 8, stk. 3, 2. pkt., § 9, stk. 4, § 52 og § 128,
stk. 3, 1. pkt., ændres »han« til: »denne«.
8. §§ 10-12 ophæves.
9. I § 14 b, stk. 1, 3. pkt., ændres »2 måneder«
til: »8 uger«.
10. §§ 14 d-14 f affattes således:
» § 14 d. Ejer en anpartshaver mere end ni tiendedele af
anparterne i et selskab, og har anpartshaveren en tilsvarende del af
stemmerne, kan anpartshaveren og selskabets bestyrelse i fællesskab bestemme,
at de øvrige anpartshavere i selskabet skal lade deres anparter indløse af
anpartshaveren. I så fald skal de nævnte anpartshavere efter reglerne for
indkaldelse til generalforsamling opfordres til inden 4 uger at overdrage
deres anparter til anpartshaveren.
Stk. 2. Vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for
indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen. Desuden skal det oplyses, at
indløsningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes efter
reglerne i § 14 a, stk. 2, af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets
hjemsted. Endelig skal indkaldelsen indeholde oplysning om bestemmelserne
nedenfor i stk. 3.
Stk. 3. Hvis skønsmændenes vurdering eller en afgørelse efter § 14
a, stk. 2, fører til en højere indløsningskurs end tilbudt af anpartshaveren,
har denne også gyldighed for de anpartshavere i samme klasse, der ikke har
ønsket en vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen afholdes af
anpartshaveren, medmindre retten af særlige grunde finder, at de pågældende
minoritetsanpartshavere helt eller delvis skal godtgøre anpartshaverens
omkostninger.
§ 14 e. Har ikke alle minoritetsanpartshavere inden for den i § 14
d, stk. 1, fastsatte frist overdraget deres anparter til anpartshaveren, skal
de ved bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i det følgende
kvartal med et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at overdrage
anparterne til anpartshaveren i overensstemmelse med § 14 d.
Stk. 2. Bekendtgørelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysning om
de forhold, der er nævnt i § 14 d, stk. 2. Endvidere skal datoen for en
eventuel skønsmandsvurdering eller dom efter § 14 a, stk. 2, oplyses. Endelig
skal det meddeles, at anparterne efter udløbet af den anførte frist vil blive
noteret i anpartshaverens navn i selskabets anpartshaverfortegnelse, og at
retten til at forlange vurdering ved skønsmænd fortabes ved fristens udløb.
Stk. 3. Er anparter ikke overdraget til anpartshaveren inden
udløbet af den frist, der efter stk. 1 er fastsat i bekendtgørelsen i
Statstidende, skal anpartshaveren straks til fordel for de pågældende
anpartshavere uden forbehold deponere indløsningssummen, der modsvarer de
ikke overdragne anparter, jf. lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved
deponering.
§ 14 f. Ejer en anpartshaver mere end ni tiendedele af anparterne
i et selskab, og har anpartshaveren en tilsvarende del af stemmerne, kan hver
enkelt af selskabets minoritetsanpartshavere fordre sig indløst. §§ 14 a,
stk. 2, og 14 d, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
11. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., og § 129 b, stk. 1,
ændres »senest« til: »inden«.
12. I § 20, stk. 1, nr. 6, udgår sidste pkt.
13. § 20, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk
afholdte omkostninger ved kapitalforhøjelsen.«
14. § 21, stk. 1, sidste pkt., affattes således:
»Reglerne i §§ 5 a og 5 b finder i øvrigt tilsvarende anvendelse, dog
skal redegørelsen efter § 5 a, stk. 3, afgives af bestyrelsen og balancen
efter § 5 b, stk. 2, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne
virksomhed.«
15. § 23, 1. pkt., affattes således:
»Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke optages i registeret for
anpartsselskaber, før den nytegnede indskudskapitals pålydende og en eventuel
overkurs er fuldt indbetalt.«
16. I § 24 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Beslutningen om fondsanpartsemission skal anmeldes
efter reglerne i kapitel 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis
anmeldelsen ikke er indgivet rettidigt, jf. § 126.«
17. § 26 a, stk. 1, nr. 2-4, udgår, og i stedet indsættes:
»2) udbetaling til anpartshaverne eller
3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning
af generalforsamlingen.«
18. I § 26 a, stk. 2, ændres »nr. 2-4« til:
»nr. 2 og 3«.
19. § 27 ophæves.
20. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 2-4«
til: »nr. 2 og 3«.
21. I § 30, stk. 2, 2. pkt., ændres »senest tre«
til: »inden 3«.
22. I § 33, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 42, stk. 1, nr. 2,
§ 90, stk. 2, og § 129 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »ham«
til: »den pågældende«.
23. I § 33, stk. 2, 1. pkt., ændres »han« til:
»den pågældende«, og »hans« ændres til:
»dennes«.
24. I § 38, stk. 2, 3. pkt., § 112, 1. pkt., § 113, stk. 2, 3.
pkt., og § 128, stk. 4, 2. pkt., ændres »han« til:
»den pågældende«.
25. I § 40 ændres »ham« to steder til: »den
pågældende«, og »han« ændres til: »bestyrelsesmedlemmet
eller direktøren«.
26. I § 48, stk. 1, ændres »han« til:
»anpartshaveren«.
27. § 48, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. En anpartshaver må ikke selv, ved fuldmægtig eller
som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om
søgsmål mod anpartshaveren selv eller om anpartshaverens eget ansvar over for
selskabet og heller ikke om søgsmål mod andre eller om andres ansvar, hvis
anpartshaveren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod
selskabets.«
28. I § 51, 2. pkt., § 57, stk. 2, § 85, stk. 3, § 93, stk. 2,
1. pkt., § 95, stk. 2, 1. pkt., § 103 e, stk. 2, 2. og 4. pkt., § 103
g, stk. 4, § 103 h, stk. 5, § 103 i, 1. pkt., og § 109, stk. 2,
ændres »fjorten dage« til: »2 uger«.
29. I § 56, stk. 3, ændres »Senest fjorten dage«
til: »Inden 2 uger«.
30. I § 59, stk. 1, udgår »12,».
31. I § 76, stk. 2, 1. pkt., og § 103 e, stk. 5,
ændres »senest en måned« til: »inden 4 uger«.
32. Overskriften til kapitel 14 affattes således:
»Anpartsselskabers likvidation, tvangsopløsning og
konkurs«.
33. I § 85, stk. 4, udgår »eller under opløsning i
henhold til § 86«.
34. I § 85 a, stk. 1, 4. pkt., ændres »Senest en«
til: »Inden 1«.
35. § 86 affattes således:
» § 86. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er
omfattet af § 85, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, skal
selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning tvangsopløses af
skifteretten på selskabets hjemsted. Det samme gælder, hvor selskabets
tvangsopløsning er besluttet af retten i henhold til § 88.
Stk. 2. Samtidig med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning om
tvangsopløsning slettes selskabets registrerede bestyrelse og direktion af
styrelsens register. Styrelsens beslutning om at kræve selskabet tvangsopløst
og slettelsen af selskabets ledelse bekendtgøres i Statstidende. Skifteretten
- eller den, som skifteretten har udpeget - træder i bestyrelsens og
direktionens sted.
Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen
»under tvangsopløsning«. Omkostningerne ved tvangsopløsning betales
om fornødent af skifteretten.
Stk. 4. Hvis det er utvivlsomt, at selskabet er solvent, kan
skifteretten udnævne en eller flere likvidatorer til at gennemføre
tvangsopløsningen på skifterettens vegne. Reglerne i §§ 90, 91, 1. pkt., 92,
93, stk. 1, og 94 finder tilsvarende anvendelse på tvangsopløsning, hvis
selskabet er solvent.
Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten
dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i
registeret.'
36. I § 88 ændres »opløses« til:
»tvangsopløses«.
37. § 89, stk. 3, ophæves.
38. § 91, stk. 2, ophæves.
39. § 92, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal
der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse
af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe
spørgsmålet for skifteretten inden 3 måneder fra brevets afsendelse at
regne.«
40. I § 94 ændres »likvidationen« tre steder til:
»bobehandlingen«, og i 3. pkt. ændres »fjorten
dage« til: »2 uger«.
41. I § 95 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab,
der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at
skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabet på ny skal træde i
virksomhed. Indgives anmeldelsen ikke inden 3 måneder efter, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet,
eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under
tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.«
42. § 103 a, nr. 4, affattes således:
»4) tidspunktet, fra hvilket de anparter, der eventuelt ydes som
vederlag, giver ret til udbytte,».
43. § 103 b, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Den fælles regnskabsopstilling skal have en opgørelsesdag, der
ligger inden for 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse.«
44. § 103 c, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Revisor skal endvidere afgive erklæring om, hvorvidt
kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkelig sikrede
efter fusionen.«
45. I § 103 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »Senest en
måned« til: »Inden 4 uger«.
46. I § 103 f, 2. pkt., ændres »senest fjorten
dage« til: »inden 2 uger«.
47. I § 103 g, stk. 1, og § 126 ændres »en
måned« til: »4 uger«.
48. § 103 h, stk. 1, affattes således:
»Et ophørende selskab anses for opløst, og dets rettigheder og
forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab, når
1) fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber,
2) betingelserne i stk. 5 er opfyldt,
3) krav efter § 103 g er afgjort og
4) krav efter § 103 f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende
sikkerhed for kravet og revisorerne har erklæret, at deres udtalelser i
medfør af § 103 c, stk. 2 og 3, ikke anfægtes i væsentlig grad. Revisorerne
afgør, om sikkerheden er betryggende.«
49. I § 115, stk. 1, ændres »kan ikke anlægges senere
end seks« til: »skal anlægges inden 6«.
50. I § 115, stk. 2, ændres »kan ikke anlægges senere
end tre« til: »skal anlægges inden 3«.
51. I § 121, stk. 3, 1. pkt., ændres »14 dage«
til: »2 uger«.
52. I § 128, stk. 2, 2. pkt., ændres »tredjemand
beviser, at han« til: »det bevises, at tredjemand«.
53. I § 129 b, stk. 2, udgår »§ 11, 2. pkt., § 12, 2.
pkt.,», og efter »§ 87« indsættes: », § 95«.
54. I § 129 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »senest
seks« til: »inden 6«.
55. I § 131, stk. 1, indsættes efter »§ 85 a,»:
»§ 86, stk. 3,».
§ 3
I lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 661 af 25. september 1991, foretages følgende ændring:
I § 56 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på
Københavns Fondsbørs, skal årsberetningen desuden indeholde omtale af
1) årets resultat i forhold til den forventede udvikling, som selskabet i
årets løb har offentliggjort, og begrundelse for resultatets afvigelse i
forhold hertil og
2) de ledelseshverv, som selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer
beklæder i andre danske aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede
datterselskaber.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1993.
Stk. 2. For et selskab, der er anmeldt senest den 31. juli 1993
med en ikke fuldt indbetalt kapital, træder § 1, nr. 14 og 15, og § 2, nr. 4
og 5, i kraft 18 måneder efter selskabets registrering.
Stk. 3. For et selskab, der senest den 31. juli 1993 har anmeldt
en ikke fuldt indbetalt kapitalforhøjelse, træder § 1, nr. 15 og 32, og § 2,
nr. 5 og 10, i kraft 18 måneder efter registreringen af kapitalforhøjelsen
for så vidt angår denne kapitalforhøjelse.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. september
1991, som ændret ved lov nr. 886 af 21. december 1991, foretages følgende
ændringer:
1. § 1 affattes således:
» § 1. Denne lov finder anvendelse på alle erhvervsdrivende
aktieselskaber.
Stk. 2. Aktionærerne i et aktieselskab hæfter ikke personligt for
selskabets forpligtelser.
Stk. 3. Et aktieselskab skal have en aktiekapital på mindst
500.000 kr.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber, som gennem
medlemmernes deltagelse i virksomheden, som aftagere, leverandører eller på
anden lignende måde har til formål at virke til at fremme af medlemmernes
fælles interesse, såfremt vedtægterne bestemmer, at udbyttet - bortset fra
normal forrentning af den indskudte kapital - alene anvendes til fordeling
blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen, og at formuen ved
selskabets opløsning - efter tilbagebetaling af den indskudte kapital -
fordeles på samme måde, jf. dog § 135.«.
2. § 3, stk. 1, affattes således:
»Et aktieselskab kan oprettes af en eller flere stiftere. Stifterne
skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde udkast til
selskabets vedtægter og bestemmelser om de i §§ 5 og 6 nævnte forhold.«.
3. § 3, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2. Mindst een stifter skal være en her i landet bosat
person, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undtager fra dette
krav.«.
4. I § 3, stk. 2, udgår 2. pkt.
5. I § 3, stk. 2, sidste pkt., og § 23 a, stk. 5,
ændres »Industriministeren« til: »Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen«.
6. I § 5, stk. 1, 5 steder i § 6, § 6 a, stk. 1, 2
steder i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 3 steder i § 10, stk. 2, § 12,
stk. 2, og § 173, stk. 5, ændres
»stiftelsesoverenskomsten« til: »stiftelsesdokumentet«.
7. I § 5, stk. 1, nr. 5, udgår sidste pkt.
8. § 5, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk
afholdte omkostninger ved stiftelsen.«.
9. I § 6 c, stk. 1, nr. 1, ændres
»stiftelsesoverenskomstens« til: »stiftelsesdokumentets«.
10. I § 6 c, stk. 2, indsættes som 2. pkt:
»Balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes dog som en
overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.«.
11. I § 6 c, stk. 4, 1. pkt., og § 29, stk. 2, 1.
pkt., ændres »§ 73, stk. 4« til: »§ 73, stk. 5«.
12. I § 6 c, stk. 5, og § 134 d, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Senest en måned« til: »Inden 4 uger«.
13. § 11, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen skal anmelde selskabet til registrering inden 6 måneder
efter datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse.«.
14. § 11, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2. Selskabet kan ikke registreres, medmindre det
samlede aktiebeløb, som er bindende tegnet og tildelt, svarer til den i
vedtægterne angivne aktiekapital, og aktiernes pålydende med tillæg af
eventuel overkurs er fuldt indbetalt.«.
15. I § 12, stk. 3, 2. pkt., § 13, stk. 4, § 25, stk. 3, 1.
pkt., § 27, 1. pkt., § 71 og § 158, stk. 3, 1. pkt., ændres
»han« til: »denne«.
16. §§ 14, 15 og 16, ophæves.
17. I § 20, stk. 1, 3. pkt., ændres »2 måneder«
til: »8 uger«.
18. §§ 20 b-20 d affattes således:
» § 20 b. Ejer en aktionær mere end ni tiendedele af aktierne
i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan
aktionæren og selskabets bestyrelse i fællesskab bestemme, at de øvrige
aktionærer i selskabet skal lade deres aktier indløse af aktionæren. I så
fald skal de nævnte aktionærer efter reglerne for indkaldelse til
generalforsamling opfordres til inden 4 uger at overdrage deres aktier til
aktionæren.
Stk. 2. Vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for
indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen. Desuden skal det oplyses, at
indløsningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes efter
reglerne i § 19, stk. 2, af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets
hjemsted. Endelig skal indkaldelsen indeholde oplysning om bestemmelserne i
stk. 3.
Stk. 3. Hvis skønsmændenes vurdering eller en afgørelse efter §
19, stk. 2, fører til en højere indløsningskurs end tilbudt af aktionæren,
har denne også gyldighed for de aktionærer i samme klasse, der ikke har
ønsket vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen afholdes af
aktionæren, medmindre retten af særlige grunde finder, at de pågældende
minoritetsaktionærer helt eller delvis skal godtgøre aktionærens
omkostninger.
§ 20 c. Har ikke alle minoritetsaktionærer inden for den i § 20 b,
stk. 1, fastsatte frist overdraget deres aktier til aktionæren, skal de ved
bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i det følgende kvartal med
et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at overdrage aktierne til
aktionæren i overensstemmelse med § 20 b. Er selskabets aktier
omsætningspapirer, kan varslet dog ikke sættes til mindre end 6 måneder.
Stk. 2. Bekendtgørelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysning om
de forhold, der er nævnt i § 20 b, stk. 2. Endvidere skal datoen for en
eventuel skønsmandsvurdering eller dom efter § 19, stk. 2, oplyses. Endelig
skal det meddeles, at aktierne efter udløbet af den anførte frist vil blive
noteret i aktionærens navn i selskabets aktiebog, og at retten til at
forlange vurdering ved skønsmænd fortabes ved fristens udløb.
Stk. 3. Er aktier ikke overdraget til aktionæren inden udløbet af
den frist, der efter stk. 1 er fastsat i bekendtgørelsen i Statstidende, skal
aktionæren straks til fordel for de pågældende aktionærer uden forbehold
deponere indløsningssummen, der modsvarer de ikke overdragne aktier, jf. lov
om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering.
Stk. 4. Samtidig med deponeringen anses de aktiebreve, der er
udstedt for indløste aktier, for annullerede. Bestyrelsen drager omsorg for,
at nye aktiebreve får påtegning om, at de erstatter annullerede aktiebreve.
§ 20 d. Ejer en aktionær mere end ni tiendedele af aktierne i et
selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan hver enkelt
af selskabets minoritetsaktionærer fordre sig indløst af aktionæren. §§ 19,
stk. 2, og 20 b, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.
19. § 21, stk. 1, 1. pkt., udgår, og i stedet indsættes
som 1. og 2. pkt.:
»Selskabet kan udstede aktiebreve. Såfremt een aktionær ønsker det,
eller aktierne er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaveren, skal der
for samtlige aktier udstedes aktiebreve, medmindre aktierne udstedes gennem
Værdipapircentralen.«.
20. § 21, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før aktietegningen er
registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Navneaktier må kun udleveres
til aktionærer, der er noteret i aktiebogen.«.
21. § 23 ophæves.
22. § 23 a, stk. 2, 2. pkt., udgår.
23. § 24, stk. 2, 1. pkt., udgår.
24. § 24, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende
anvendelse på kuponer og taloner. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen
med de tilhørende aktiebreve, såfremt vedtægterne ikke bestemmer
andet.«.
25. Efter § 25 indsættes:
»§ 25 a. For selskaber, som ikke har udstedt aktiebreve,
eller hvis aktier ikke er udstedt gennem Værdipapircentralen, skal aktiebogen
indeholde oplysning om navn og bopæl for alle aktionærer samt om størrelsen
af deres aktier. Underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres i
aktiebogen med oplysning om den nye aktionærs eller panthavers navn og bopæl
samt størrelsen af aktien, hvis der ikke efter vedtægterne er noget til
hinder for erhvervelsen. Selskabet kan betinge indførelsen af, at erhververen
dokumenterer sin adkomst. Indførelsen i aktiebogen skal dateres.
Stk. 2. Selskabet skal på forlangende af en aktionær eller en
panthaver udstede bevis for indførelse i aktiebogen.
§ 25 b. Overdragelse til eje eller pant af en aktie, der ikke er
udstedt gennem Værdipapircentralen, eller for hvilken der ikke er udstedt
aktiebrev, har ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre
selskabet fra overdrageren eller erhververen har modtaget underretning om
overdragelsen.
Stk. 2. Har en aktionær overdraget samme aktie til flere
erhververe, og er aktien omfattet af stk. 1, går en senere erhverver forud,
når selskabet først har modtaget underretning om overdragelsen til denne, og
den senere erhverver var i god tro, da underretningen kom frem til
selskabet.«.
26. I § 28 b, stk. 1, 1. pkt., og § 159 b, stk. 1,
ændres »senest« til: »inden«.
27. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
»Forhøjelse af aktiekapitalen og udstedelse af
tegningsoptioner«
28. § 29, stk. 1, affattes således:
»Beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen træffes af
generalforsamlingen, jf. dog §§ 37, 40 b og 41 b, med den stemmeflerhed, der
kræves til vedtægtsændring.«.
29. § 30, stk. 1, affattes således:
»Ved enhver kontant forhøjelse af aktiekapitalen har aktionærerne ret
til forholdsmæssig tegning af de nye aktier.«.
30. § 30, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Generalforsamlingen kan med tiltrædelse af mindst to
tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen
repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital og med opfyldelse af de
yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, bestemme fravigelse
af reglerne i stk. 1 og 2, herunder til fordel for medarbejderne i selskabet
eller dets datterselskaber. Med samme stemmeflerhed kan generalforsamlingen
fastsætte tegningskursen for de aktier, der tilbydes medarbejderne. Findes
der flere aktieklasser i selskabet, er en beslutning, der medfører en
forskydning i retsforholdet mellem disse, dog kun gyldig, når den tiltrædes
af aktionærer, der ejer mindst to tredjedele af den på generalforsamlingen
repræsenterede del af den aktieklasse, hvis retsstilling forringes.
Generalforsamlingen kan ikke uden samtykke af de aktionærer, hvis
fortegningsret formindskes, beslutte større afvigelser fra aktionærernes
fortegningsret end angivet i indkaldelsen.«.
31. § 31 ophæves.
32. I § 32, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., § 70, 2. pkt., § 76, stk.
2, § 116, stk. 3, § 124, stk. 2, 1. pkt., § 126, stk. 2, 1. pkt., § 134 e,
stk. 2, 2. og 4. pkt., § 134 h, stk. 5, § 134 i, 1. pkt., og §
134 l, stk. 1, 2. pkt., ændres »fjorten dage« til: »2
uger«.
33. § 32, stk. 1, nr. 9, udgår sidste pkt.
34. § 32, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk
afholdte omkostninger ved kapitalforhøjelsen.«.
35. § 33, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Reglerne i §§ 6, 6 a og 6 b finder i øvrigt tilsvarende anvendelse,
dog skal redegørelsen efter § 6, stk. 3, afgives af bestyrelsen, og balancen
efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne
virksomhed.«.
36. § 36, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke optages i
registeret for aktieselskaber, før den nytegnede aktiekapitals pålydende og
en eventuel overkurs er fuldt indbetalt.«.
37. I § 36 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Sker tegning af aktier på grundlag af værdipapirer,
der giver tegningsret til aktier (tegningsoptioner), og er den i
tegningslisten fastsatte frist for tegningen længere end 1 år, og er det
fastsatte mindstebeløb for kapitalforhøjelsen tegnet og fuldt indbetalt med
tillæg af en eventuel overkurs, skal bestyrelsen inden 4 uger efter udløbet
af hvert regnskabsår anmelde, hvor stor en kapitalforhøjelse, der er
foretaget i året. Er anmeldelsen ikke indgivet inden 4 uger efter
tegningsfristens udløb, eller nægtes registrering, finder reglerne i stk. 1
tilsvarende anvendelse. Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne,
som er en følge af kapitalforhøjelsen. Når registreringen har fundet sted,
anses aktiekapitalen forhøjet med den samlede pålydende værdi af disse
aktier.«.
38. I § 37, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nye
aktier«: »eller ved udstedelse af fondsaktier til medarbejderne i
selskabet eller dettes datterselskab«.
39. I § 38, stk. 2, sidste pkt., udgår »§ 31,».
40. I § 39 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Beslutningen om fondsaktieemissionen skal anmeldes
efter reglerne i kapitel 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis
anmeldelsen ikke er indgivet rettidigt, jf. § 156.«.
41. I kapitel 5 indsættes efter § 40:
»§ 40 a. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om
udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig under iagttagelse af §§
29-33 a træffer beslutning om den dertil hørende kapitalforhøjelse.
Stk. 2. I generalforsamlingens beslutning skal fastsættes de
nærmere vilkår for udstedelsen af tegningsoptionerne, herunder størstebeløbet
af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af
tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal høre. Endvidere
skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om udnyttelsen af
tegningsoptionerne og om indehaverens retsstilling i tilfælde af
kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af konvertible gældsbreve,
udstedelse af nye tegningsoptioner eller opløsning, herunder fusion eller
spaltning, forinden tegningsretten kan udnyttes. Med hensyn til beslutningen
om udstedelse af tegningsoptionerne og fortegningsretten til
tegningsoptionerne finder bestemmelserne i § 29, § 30, § 32, stk. 1, nr. 3,
1. led, nr. 4-6 og 9, samt stk. 4, og § 34 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i
vedtægterne. Når fristen for tegningen af kapitalforhøjelsen er udløbet, kan
bestyrelsen slette bestemmelsen.
§ 40 b. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at
træffe beslutning om udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig
under iagttagelse af § 37 bemyndiger bestyrelsen til at gennemføre den dertil
hørende kapitalforhøjelse. Førstnævnte bemyndigelse kan gives for en eller
flere perioder på indtil fem år ad gangen og kan omfatte et beløb på op til
halvdelen af aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes.
Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne.
Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for ophøret af den periode,
der er nævnt i stk. 1, størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal
kunne tegnes på grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse, de nye
aktier skal henhøre. Idet § 30 finder tilsvarende anvendelse, skal endvidere
gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om eventuelle afvigelser
fra de hidtidige aktionærers fortegningsret til tegningsoptionerne.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen udnytter bemyndigelsen, skal den
fastsætte de nærmere vilkår for udstedelsen af tegningsoptionerne, herunder
størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på
grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse, de nye aktier skal
henhøre. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om udstedelsen af
tegningsoptionerne finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 4-6 og 9, samt
stk. 4, § 34 og § 40 a, stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Bestyrelsens beslutning skal optages i vedtægterne, og
bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, der er nødvendige efter
stk. 3.«.
42. I § 41, stk. 1, udgår 2. pkt.
43. I § 41, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»kapitalnedsættelse,»: »udstedelse af tegningsoptioner,»
og efter »fusion« indsættes: »eller spaltning«.
44. I § 41, stk. 2, sidste pkt., ændres »§§ 29 -
31« til: »§§ 29 og 30«, og »§§ 33 og 33 a« ændres
til: »§§ 33, 33 a og 34«.
45. § 41, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i
vedtægterne.«.
46. Efter § 41 a indsættes:
» § 41 b. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at
træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre
gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin fordring til
aktier i selskabet, såfremt den samtidig under iagttagelse af § 37 bemyndiger
bestyrelsen til at gennemføre den dertil hørende kapitalforhøjelse.
Førstnævnte bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på indtil fem
år ad gangen og kan omfatte et lånebeløb på op til halvdelen af
aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes. Bemyndigelsen
skal optages i vedtægterne.
Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for ophøret af den periode,
der er nævnt i stk. 1, lånets største beløb og, idet § 30 finder tilsvarende
anvendelse, eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret
til lånet. Hvis lånet skal kunne ydes på anden måde end ved kontant
indbetaling, skal dette angives i vedtægterne.
Stk. 3. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om optagelse af
lånet finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 1-5, og stk. 2 og 3, samt §§
33, 33 a, 34, og 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Bestyrelsens beslutning skal optages i vedtægterne, og
bestyrelsen kan foretage disse ændringer.
Stk. 5. Ved ombytningen af gældsbrevet med aktier finder § 41,
stk. 4, anvendelse.«.
47. I § 42, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§
41«: »og § 41 b, stk. 3,», og »fjorten dage« ændres
til: »2 uger«.
48. § 42, stk. 2, 2. pkt, affattes således:
»Er ombytningstiden længere end 1 år, skal bestyrelsen inden 4 uger
efter udløbet af hvert regnskabsår anmelde, hvor mange gældsbreve der i årets
løb er blevet ombyttet til aktier.«.
49. I § 43 indsættes som 2. pkt.:
»Bemyndigelsen til bestyrelsen kan gives for en eller flere perioder på
indtil fem år ad gangen.«
50. I § 44 a, stk. 1, nr. 2 - 4, udgår og i stedet
indsættes:
»2) udbetaling til aktionærerne eller
3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning
af generalforsamlingen.«.
51. I § 44 a, stk. 2, 1. pkt, ændres »nr. 2-4«
til: »nr. 2 og 3«.
52. § 45 ophæves.
53. I § 46, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 2-4«
til: »nr. 2 og 3«.
54. I § 48 b indsættes efter »aktieselskab«:
»direkte eller indirekte«.
55. I § 48 b, nr. 2, indsættes efter »fusion«:
», spaltning«.
56. I § 48 d ændres »senest tre« til: »inden
3«.
57. I § 48 e, 1. pkt, og § 159 b, stk. 3, 2, pkt., ændres
»senest seks« til: »inden 6«.
58. § 48 g ophæves.
59. I § 49, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»I selskaber, som har aktier optaget til notering på Københavns
Fondsbørs, skal der forud for valg af bestyrelsens medlemmer på
generalforsamlingen gives oplysning om de opstillede personers ledelseshverv
i andre selskaber, der har aktier optaget til notering på Københavns
Fondsbørs.«.
60. I § 50, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 61, stk. 1, nr. 2,
§ 121, stk. 2, og § 159 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »ham« til:
»den pågældende«.
61. I § 50, stk. 2, 1. pkt., ændres »han« til:
»den pågældende«, og »hans« ændres til: »den
pågældendes«.
62. I § 51, stk. 2, indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på
Københavns Fondsbørs, må formanden for bestyrelsen ikke udføre hverv for
selskabet, bortset fra enkeltstående opgaver, som den pågældende bliver
anmodet om at udføre af og for bestyrelsen.«.
63. I § 53, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»25«: », 25 a«.
64. I § 54, stk. 3, indsættes som 1. pkt.:
»Bestyrelsen skal tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab
til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift.«.
65. I § 56, stk. 2, 3. pkt., § 142, 1. pkt., § 143, stk. 2, 3.
pkt., og § 158, stk. 4, 2. pkt., ændres »han« til:
»den pågældende«.
66. I § 56 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I selskaber, som har aktier optaget til notering på
Københavns Fondsbørs, skal forretningsordenen i det mindste indeholde
bestemmelser, der:
1) fastlægger bestyrelsens konstitution og beslutningsdygtighed, samt med
hvilket interval der skal afholdes møder,
2) fastlægger retningslinier for arbejdsdelingen, herunder
forretningsgange, bemyndigelser og instrukser, mellem bestyrelsen og
direktionen eller andre etablerede organer,
3) fastlægger, hvorledes bestyrelsen fører tilsyn med direktionens ledelse
af selskabets virksomhed og med datterselskaber,
4) fastlægger retningslinier for oprettelse og føring af bøger,
fortegnelser og protokoller efter denne lov,
5) pålægger bestyrelsen at tage stilling til selskabets organisation,
såsom regnskabsfunktion, intern kontrol, edb-organisation og budgettering,
6) pålægger bestyrelsen at skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige
til opfyldelse af sine opgaver,
7) pålægger bestyrelsen at følge op på planer, budgetter og lignende samt
tage stilling til rapporter om selskabets likviditet, ordrebeholdning,
væsentlige dispositioner, finansieringsforhold, pengestrømme og særlige
risici,
8) pålægger bestyrelsen at tage stilling til indholdet af
revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse,
9) pålægger bestyrelsen at gennemgå selskabets regnskaber jævnligt i løbet
af hvert regnskabsår, og herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra,
10) pålægger bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige
grundlag for revision, herunder løbende tage stilling til om der er behov for
intern revision, samt
11) pålægger bestyrelsen at tage stilling til selskabets
forsikringsforhold.«.
67. I § 58 ændres »ham« to steder til: »den
pågældende«, og »han« ændres til: »bestyrelsesmedlemmet
eller direktøren«.
68. I § 59, stk. 4, ændres »146« til:
»145«.
69. § 67, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Vedtægterne kan endvidere bestemme, at en aktionær,
der har erhvervet aktier ved overdragelse, ikke skal kunne udøve stemmeret
for de pågældende aktier på generalforsamlinger, der er indkaldt, uden at
aktierne er blevet noteret i aktiebogen, eller aktionæren har anmeldt og
dokumenteret sin erhvervelse. Den erhvervede aktiepost anses dog som
repræsenteret på generalforsamlingen, selv om stemmeretten ikke kan udnyttes,
dersom aktierne forud for generalforsamlingen er noteret i aktiebogen, eller
aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.«.
70. § 67, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. En aktionær må ikke selv, ved fuldmægtig eller som
fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål
mod aktionæren selv eller om aktionærens eget ansvar over for selskabet og
heller ikke om søgsmål mod andre eller andres ansvar, hvis aktionæren deri
har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabets.«.
71. I § 73 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Indkaldelse til generalforsamling, hvor der skal
træffes beslutning efter § 79, stk. 1 eller 2, skal indeholde den fulde
ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer og skal sendes til enhver noteret
aktionær.«.
Stk. 4. bliver herefter stk. 5.
72. I § 75, stk. 3, ændres »Senest fjorten dage«
til: »Inden 2 uger«.
73. I § 76 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på
Københavns Fondsbørs, gælder oplysningspligten efter stk. 1 og 2 endvidere
for skriftlige spørgsmål stillet af en aktionær inden for de sidste 3 måneder
før generalforsamlingen. Besvarelse kan ske skriftligt, og i så fald skal
spørgsmålet og besvarelsen fremlægges for aktionærerne ved
generalforsamlingens begyndelse. Besvarelse kan undlades, såfremt aktionæren
ikke er til stede på generalforsamlingen.«.
74. I § 78 udgår: »16,».
75. § 79 affattes således:
» § 79. Beslutning om vedtægtsændring, hvorved aktionærernes
forpligtelser over for selskabet forøges, er kun gyldig, såfremt den
tiltrædes af samtlige aktionærer.
Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved
1) aktionærernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets midler
formindskes til fordel for andre end aktionærerne i selskabet og
medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,
2) aktiernes omsættelighed begrænses, herunder vedtagelse af bestemmelser
om, at selskabets samtykke kræves til overdragelse af aktier, eller at ingen
aktionær kan besidde aktier ud over en nærmere fastsat del af aktiekapitalen,
3) aktionærerne forpligtes til at lade deres aktier indløse uden for
tilfælde af selskabets opløsning,
4) aktionærernes adgang til at udøve stemmeret for egne eller andres
aktier begrænses til en nærmere fastsat del af stemmerne eller af den
stemmeberettigede aktiekapital, eller
5) aktionærerne som led i en spaltning ikke modtager stemmer eller aktier
i hvert af de modtagende selskaber i samme forhold som i det spaltede
selskab,
er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst ni tiendedele såvel af de
afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede
stemmeberettigede aktiekapital.
Stk. 3. Findes der flere aktieklasser i selskabet, kan en
vedtægtsændring, der medfører en forskydning af retsforholdet mellem disse,
dog gennemføres, når den tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst to
tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede del af den
aktieklasse, hvis retsstilling forringes.«.
76. I kapitel 10 indsættes efter § 81:»
§ 81 a. Aktionærer, som på generalforsamlingen har modsat sig de i
§ 79, stk. 2, nr. 1-4, nævnte vedtægtsændringer, kan kræve, at selskabet
indløser deres aktier, såfremt krav herom fremsættes skriftligt inden 4 uger
efter generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 2. Er aktionærerne før afstemningen blevet anmodet om at
afgive en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte indløsningsretten efter
stk. 1, er denne ret dog betinget af, at de pågældende på generalforsamlingen
har tilkendegivet dette.
Stk. 3. Ved indløsningen køber selskabet de pågældendes aktier til
en pris, der svarer til aktiernes værdi, og som i mangel af overenskomst
fastsættes af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted.
Skønsmændenes afgørelse kan af begge parter indbringes for retten. Sag herom
må være anlagt inden 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes
erklæring.«.
77. I § 95, stk. 2, 1. pkt., og § 134 e, stk. 5,
ændres »senest en måned« til: »inden 4 uger«.
78. Overskriften til kapitel 14 affattes således:
»Aktieselskabers likvidation, tvangsopløsning og
konkurs«
79. I § 116, stk. 4, udgår: »eller under opløsning i
henhold til § 117«.
80. § 117 affattes således:
»§ 117. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er
omfattet af § 116, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, skal
selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning tvangsopløses af
skifteretten på selskabets hjemsted. Det samme gælder, hvor selskabets
tvangsopløsning er besluttet af retten i henhold til § 119.
Stk. 2. Samtidig med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning om
tvangsopløsning slettes selskabets registrerede bestyrelse og direktion af
styrelsens register. Styrelsens beslutning om at kræve selskabet tvangsopløst
og slettelsen af selskabets ledelse bekendtgøres i Statstidende.
Skifteretten, eller den som skifteretten har udpeget, træder i bestyrelsens
og direktionens sted.
Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen
»under tvangsopløsning«. Omkostningerne ved tvangsopløsning betales
om fornødent af skifteretten.
Stk. 4. Hvis det er utvivlsomt, at selskabet er solvent, kan
skifteretten udnævne en eller flere likvidatorer til at gennemføre
tvangsopløsningen på skifterettens vegne. Reglerne i §§ 121, 122, 1. pkt.,
123, 124, stk. 1, og 125 finder tilsvarende anvendelse på tvangsopløsning,
hvis selskabet er solvent.
Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten
dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i
registeret.'.
81. I § 119 ændres »opløses« til:
»tvangsopløses«.
82. § 120, stk. 3, ophæves.
83. § 122, stk. 2, ophæves.
84. § 123, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal
der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse
af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe
spørgsmålet for skifteretten inden 3 måneder fra brevets afsendelse at
regne.«.
85. I § 125 ændres »likvidationen« tre steder
til: »bobehandlingen«, og i 3. pkt. ændres »fjorten
dage« til: »2 uger«.
86. I § 126 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab,
der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at
skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabet på ny skal træde i
virksomhed. Indgives anmeldelsen ikke inden 3 måneder efter, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet,
eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under
tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.«.
87. Overskriften til kapitel 15 affattes således:
»Fusion, omdannelse til anpartsselskab, omdannelse fra
andelsselskab til aktieselskab og spaltning«
88. § 134 a, nr. 4, affattes således:
»4) tidspunktet fra hvilket de aktier, der eventuelt ydes som
vederlag, giver ret til udbytte,».
89. § 134 b, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Den fælles regnskabsopstilling skal have en opgørelsesdag, der
ligger inden for 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse.«.
90. § 134 c, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Vurderingsmændene skal endvidere afgive erklæring
om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være
tilstrækkelig sikrede efter fusionen.«.
91. I § 134 e, stk. 4, 1. pkt., § 134 g, stk. 1, og §
156 ændres »en måned« til: »4 uger«.
92. I § 134 f, 2. pkt., ændres »senest 14 dage«
til: »inden 2 uger«.
93. I § 134 g, stk. 4, og § 151, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »14 dage« til: »2 uger«.
94. § 134 h, stk. 1, affattes således:
»Et ophørende selskab anses for opløst, og dets rettigheder og
forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab,
når:
1) fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber,
2) betingelserne i stk. 5 er opfyldt,
3) krav efter § 134 g er afgjort, og
4) krav efter § 134 f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende
sikkerhed for kravet, og vurderingsmændene har erklæret, at deres udtalelser
i medfør af § 134 c, stk. 3 og 4, ikke anfægtes i væsentlig grad.
Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.«.
95. I kapitel 15 indsættes efter § 134 l:
»Omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab
§ 135. I en erhvervsdrivende virksomhed, hvis formål er at virke
til fremme af medlemmernes fælles interesser gennem deres deltagelse i
virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvor
virksomhedens afkast bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital
enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen
eller forbliver indestående i virksomheden, og hvor medlemmernes hæftelse i
forhold til selskabets kreditorer er begrænset (andelsselskab med begrænset
ansvar), kan det organ, der er beføjet til at ændre vedtægterne, med det til
beslutning om opløsning af selskabet fornødne flertal og med tilslutning af
mindst 4/5 af andelshaverne eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker på
grundlag af kapitalandele, omsætning eller lignende, vedtage at omdanne
selskabet til et aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages det omdannede
selskabs aktiver og gæld som helhed til aktieselskabet. Overdragelsen kan
gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2. §§ 6 a - 6 c og 134 - 134 i gælder med de nødvendige
tilpasninger for omdannelsen.
Stk. 3. Meddelelse om omdannelsen gives inden 2 uger til alle
andelshaverne.
Stk. 4. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når
vedtægterne er ændret således, at de opfylder denne lovs krav, og omdannelsen
er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 5. Aktiebreve må ikke udleveres, før omdannelsen er
registreret.
Stk. 6. Er der forløbet fem år efter omdannelsen, uden at alle
dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres aktiebreve
eller anmodning om notering i aktiebogen, kan bestyrelsen ved en
bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden 6
måneder at melde sig. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket,
kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne gennem et
børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et
pengeinstitut. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved
bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet 5 år efter
afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.«.
96. I kapitel 15 indsættes efter § 135 som § 136:
»Spaltning
§ 136. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til
ændring af aktieselskabets vedtægter, træffe beslutning om spaltning af
selskabet. Ved spaltningen overdrages aktiver og gæld som helhed til flere
bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det
spaltede selskabs aktionærer. Generalforsamlingen kan med samme flertal
træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af
sine aktiver og gæld til et eller flere bestående eller nystiftede selskaber.
Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2. §§ 6 a - 6 c, 33, stk. 1, og 134 - 134 i gælder med de
nødvendige tilpasninger for spaltninger.
Stk. 3. Såfremt en kreditor i et selskab, der har deltaget i
spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de deltagende øvrige
selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for
spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb svarende til den
tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab på dette
tidspunkt.«.
97. I § 145, stk. 1, ændres »kan ikke anlægges senere
end seks« til: »skal anlægges inden 6«.
98. I § 145, stk. 2, ændres »kan ikke anlægges senere
end tre« til »skal anlægges inden 3«.
99. I § 158, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter
»fusionsplaner«: », spaltningsplaner«.
100. § 158, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på dispositioner,
der er foretaget inden den 16. dag efter bekendtgørelsen, dersom det bevises,
at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab til det bekendtgjorte
forhold.«.
101. I § 159 b, stk. 2, udgår »§ 15, 2. pkt., § 16, 2.
pkt.,» og efter »§ 118« indsættes: »,§ 126«.
102. I § 161, stk. 1, indsættes efter »§ 25,»:
»§ 25 a, stk. 1,» og efter »§ 116, stk. 4,»
indsættes: »§ 117, stk. 3,».
103. § 172 ophæves.
§ 2
I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 25. september
1991, som ændret ved lov nr. 886 af 21. december 1991, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 2, ændres »industriministeren« to
steder til: »Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.
2. I § 5, stk. 1, nr. 5, udgår sidste pkt.
3. § 5, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk
afholdte omkostninger ved stiftelsen.«.
4. § 5 b, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Revisor skal have adgang til at foretage de
undersøgelser, denne finder nødvendige, og kan fra stifterne eller selskabet
forlange de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for
udførelsen af sit hverv.«.
5. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »senest to
måneder« til: »inden 8 uger«.
6. § 6, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2. Selskabet kan ikke registreres, medmindre den
samlede indskudskapital, som er bindende tegnet og tildelt, svarer til den i
vedtægterne angivne indskudskapital, og anparternes pålydende med tillæg af
en eventuel overkurs er fuldt indbetalt.«.
7. I § 8, stk. 3, 2. pkt., § 9, stk. 4, § 52, og § 128,
stk. 3, 1. pkt., ændres »han« til: »denne«.
8. §§ 10 - 12 ophæves.
9. I § 14 b, stk. 1, 3. pkt., ændres »2 måneder«
til: »8 uger«.
10. §§ 14 d - 14 f affattes således:
» § 14 d. Ejer en anpartshaver mere end ni tiendedele af
anparterne i et selskab, og har anpartshaveren en tilsvarende del af
stemmerne, kan anpartshaveren og selskabets bestyrelse i fællesskab bestemme,
at de øvrige anpartshavere i selskabet skal lade deres anparter indløse af
anpartshaveren. I så fald skal de nævnte anpartshavere efter reglerne for
indkaldelse til generalforsamling opfordres til inden 4 uger at overdrage
deres anparter til anpartshaveren.
Stk. 2. Vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for
indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen. Desuden skal det oplyses, at
indløsningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes efter
reglerne i § 14 a, stk. 2, af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets
hjemsted. Endelig skal indkaldelsen indeholde oplysning om bestemmelserne
nedenfor i stk. 3.
Stk. 3. Hvis skønsmændenes vurdering eller en afgørelse efter § 14
a, stk. 2, fører til en højere indløsningskurs end tilbudt af anpartshaveren,
har denne også gyldighed for de anpartshavere i samme klasse, der ikke har
ønsket en vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen afholdes af
anpartshaveren, medmindre retten af særlige grunde finder, at de pågældende
minoritetsanpartshavere helt eller delvis skal godtgøre anpartshaverens
omkostninger.
§ 14 e. Har ikke alle minoritetsanpartshavere inden for den i § 14
d, stk. 1, fastsatte frist overdraget deres anparter til anpartshaveren, skal
de ved bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i det følgende
kvartal med et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at overdrage
anparterne til anpartshaveren i overensstemmelse med § 14 d.
Stk. 2. Bekendtgørelsen efter stk. 1, skal indeholde oplysning om
de forhold, der er nævnt i § 14 d, stk. 2. Endvidere skal datoen for en
eventuel skønsmandsvurdering eller dom efter § 14 a, stk. 2, oplyses. Endelig
skal det meddeles, at anparterne efter udløbet af den anførte frist vil blive
noteret i anpartshaverens navn i selskabets anpartshaverfortegnelse, og at
retten til at forlange vurdering ved skønsmænd fortabes ved fristens udløb.
Stk. 3. Er anparter ikke overdraget til anpartshaveren inden
udløbet af den frist, der efter stk. 1 er fastsat i bekendtgørelsen i
Statstidende, skal anpartshaveren straks til fordel for de pågældende
anpartshavere uden forbehold deponere indløsningssummen, der modsvarer de
ikke overdragne anparter, jf. lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved
deponering.
§ 14 f. Ejer en anpartshaver mere end ni tiendedele af anparterne
i et selskab, og har anpartshaveren en tilsvarende del af stemmerne, kan hver
enkelt af selskabets minoritetsanpartshavere fordre sig indløst. §§ 14 a,
stk. 2, og 14 d, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.
11. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., og § 129 b, stk. 1,
ændres »senest« til: »inden«.
12. I § 20, stk. 1, nr. 6, udgår sidste pkt.
13. § 20, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk
afholdte omkostninger ved kapitalforhøjelsen.«.
14. § 21, stk. 1, sidste pkt., affattes således:
»Reglerne i §§ 5 a og 5 b finder i øvrigt tilsvarende anvendelse, dog
skal redegørelsen efter § 5 a, stk. 3, afgives af bestyrelsen, og balancen
efter § 5 b, stk. 2, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne
virksomhed.«.
15. § 23, 1. pkt., affattes således:
» § 23. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke optages i
registeret for anpartsselskaber, før den nytegnede indskudskapitals pålydende
og en eventuel overkurs er fuldt indbetalt.«.
16. I § 24 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Beslutningen om fondsanpartsemission skal anmeldes
efter reglerne i kapitel 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis
anmeldelsen ikke er indgivet rettidigt, jf. § 126.«.
17. § 26 a, stk. 1, nr. 2 - 4, udgår og i stedet
indsættes:
»2) udbetaling til anpartshaverne eller
3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning
af generalforsamlingen.«.
18. I § 26 a, stk. 2, ændres »nr. 2-4« til:
»nr. 2 og 3«.
19. § 27 ophæves.
20. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 2-4«
til: »nr. 2 og 3«.
21. I § 30, stk. 2, 2. pkt., ændres »senest tre«
til: »inden 3«
22. I § 33, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 42, stk. 1, nr. 2,
§ 90, stk. 2, og § 129 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »ham«
til: »den pågældende«.
23. I § 33, stk. 2, 1. pkt., ændres »han« til:
»den pågældende« og »hans« ændres til:
»dennes«.
24. I § 38, stk. 2, 3. pkt., § 112, 1. pkt., § 113, stk. 2, 3.
pkt., og § 128, stk. 4, 2. pkt., ændres »han« til:
»den pågældende«.
25. I § 40 ændres »ham« to steder til: »den
pågældende«, og »han« ændres til: »bestyrelsesmedlemmet
eller direktøren«.
26. I § 48, stk. 1, ændres »han« til:
»anpartshaveren«.
27. § 48, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. En anpartshaver må ikke selv, ved fuldmægtig eller
som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om
søgsmål mod anpartshaveren selv eller om anpartshaverens eget ansvar over for
selskabet og heller ikke om søgsmål mod andre eller om andres ansvar, hvis
anpartshaveren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod
selskabets.«.
28. I § 51, 2. pkt., § 57, stk. 2, § 85, stk. 3, § 93, stk. 2,
1. pkt., § 95, stk. 2, 1. pkt., § 103 e, stk. 2, 2. og 4. pkt., § 103
g, stk. 4, § 103 h, stk. 5, § 103 i, 1. pkt., og § 109, stk. 2,
ændres »fjorten dage« til: »2 uger«.
29. I § 56, stk. 3, ændres »Senest fjorten dage«
til: »Inden 2 uger«.
30. I § 59, stk. 1, udgår »12,».
31. I § 76, stk. 2, 1. pkt., og § 103 e, stk. 5 , ændres
» senest en måned« til: »inden 4 uger«.
32. Overskriften til kapitel 14 affattes således:
»Anpartsselskabers likvidation, tvangsopløsning og
konkurs«
33. I § 85, stk. 4, udgår: »eller under opløsning i
henhold til § 86«.
34. I § 85 a, stk. 1, 4. pkt., ændres »Senest en«
til: »Inden 1«.
35. § 86 affattes således:
» § 86. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er
omfattet af § 85, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, skal
selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning tvangsopløses af
skifteretten på selskabets hjemsted. Det samme gælder, hvor selskabets
tvangsopløsning er besluttet af retten i henhold til § 88.
Stk. 2. Samtidig med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning om
tvangsopløsning slettes selskabets registrerede bestyrelse og direktion af
styrelsens register. Styrelsens beslutning om at kræve selskabet tvangsopløst
og slettelsen af selskabets ledelse bekendtgøres i Statstidende. Skifteretten
- eller den som skifteretten har udpeget - træder i bestyrelsens og
direktionens sted.
Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen
»under tvangsopløsning«. Omkostningerne ved tvangsopløsning betales
om fornødent af skifteretten.
Stk. 4. Hvis det er utvivlsomt, at selskabet er solvent, kan
skifteretten udnævne en eller flere likvidatorer til at gennemføre
tvangsopløsningen på skifterettens vegne. Reglerne i §§ 90, 91, 1. pkt., 92,
93, stk. 1, og 94 finder tilsvarende anvendelse på tvangsopløsning, hvis
selskabet er solvent.
Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten
dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i
registeret.'.
36. I § 88 ændres »opløses« til:
»tvangsopløses«.
37. § 89, stk. 3, ophæves.
38. § 91, stk. 2, ophæves.
39. § 92, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal
der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse
af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe
spørgsmålet for skifteretten inden 3 måneder fra brevets afsendelse at
regne.«.
40. I § 94 ændres »likvidationen« tre steder til:
»bobehandlingen«, og i 3. pkt. ændres »fjorten dage« til:
»2 uger«.
41. I § 95 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab,
der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at
skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabet på ny skal træde i
virksomhed. Indgives anmeldelsen ikke inden 3 måneder efter, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet,
eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under
tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.«.
42. § 103 a, nr. 4, affattes således:
»4) tidspunktet fra hvilket de anparter, der eventuelt ydes som
vederlag, giver ret til udbytte,».
43. § 103 b, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Den fælles regnskabsopstilling skal have en opgørelsesdag, der
ligger inden for 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse.«.
44. § 103 c, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Revisor skal endvidere afgive erklæring om, hvorvidt
kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkelig sikrede
efter fusionen.«.
45. I § 103 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »Senest en
måned« til: »Inden 4 uger«.
46. I § 103 f, 2. pkt., ændres »senest fjorten
dage« til: »inden 2 uger«.
47. I § 103 g, stk. 1, og § 126, ændres »en
måned« til: »4 uger«.
48. § 103 h, stk. 1, affattes således:
» § 103 h. Et ophørende selskab anses for opløst, og dets
rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til det
fortsættende selskab, når:
1) fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber,
2) betingelserne i stk. 5 er opfyldt,
3) krav efter § 103 g er afgjort, og
4) krav efter § 103 f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende
sikkerhed for kravet, og revisorerne har erklæret, at deres udtalelser i
medfør af § 103 c, stk. 2 og 3, ikke anfægtes i væsentlig grad. Revisorerne
afgør, om sikkerheden er betryggende.«.
49. I § 115, stk. 1, ændres »kan ikke anlægges senere
end seks« til: »skal anlægges inden 6«.
50. I § 115, stk. 2, ændres »kan ikke anlægges senere
end tre« til: »skal anlægges inden 3«.
51. I § 121, stk. 3, 1. pkt., ændres »14 dage«
til: »2 uger«.
52. I § 128, stk. 2, 2. pkt., ændres »tredjemand
beviser, at han« til: »det bevises, at tredjemand«.
53. I § 129 b, stk. 2, udgår »§ 11, 2. pkt., § 12, 2.
pkt.,» og efter »§ 87« indsættes: », § 95«.
54. I § 129 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »senest
seks« til: »inden 6«.
55. I § 131, stk. 1, indsættes efter »§ 85 a,»:
»§ 86, stk. 3,».
§ 3
I lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 661 af 25. september 1991, foretages følgende
ændringer:
1. I § 56 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på
Københavns Fondsbørs, skal årsberetningen desuden indeholde omtale af:
1) årets resultat i forhold til den forventede udvikling, som selskabet i
årets løb har offentliggjort, samt begrundelse for resultatets afvigelse i
forhold hertil, og
2) de ledelseshverv, som selskabets bestyrelsesmedlemmer beklæder i andre
selskaber, der har aktier optaget til notering på Københavns Fondsbørs.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1993.
Stk. 2. For et selskab, der er anmeldt senest den 31. juli 1993
med en ikke fuldt indbetalt kapital, træder § 1, nr. 14 og 15, og § 2, nr. 4
og 5, i kraft 18 måneder efter selskabets registrering.
Stk. 3. For et selskab, der senest den 31. juli 1993 har anmeldt
en ikke fuldt indbetalt kapitalforhøjelse, træder § 1, nr. 15 og 32, og § 2,
nr. 5 og 10, i kraft 18 måneder efter registreringen af kapitalforhøjelsen,
for så vidt angår denne kapitalforhøjelse.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget tager først og fremmest sigte på at gennemføre de forslag,
som blev fremsat i betænkning nr. 1229 om forenkling og fremtidstilpasning af
selskabslovene, der blev afgivet af Industriministeriets Selskabsretspanel i
februar 1992.
Herudover indeholder lovforslaget en række bestemmelser, der bidrager til
at præcisere bestyrelsens pligter og til at styrke aktionærernes aktive
deltagelse for derved at fastholde bestyrelsen på dens ansvar. Disse forslag
er nye i forhold til det i betænkning nr. 1229 indeholdte forslag.
2. Selskabsretspanelets betænkning
Selskabsretspanelets gennemgang af aktieselskabsloven, lov om
forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser samt lov om
erhvervsdrivende fonde har haft til formål at tilpasse den selskabsretlige
regulering under hensyn til erhvervslivets strukturændringer, den stigende
internationalisering og EF's indre marked, således at der sikres dansk
erhvervsliv bedst mulige vilkår.
Da det grundliggende selskabsretlige regelsæt stort set er identisk i
aktieselskabsloven, lov om forsikringsvirksomhed og lov om banker og
sparekasser har panelets gennemgang endvidere haft til formål at samle de
bestemmelser, der er fælles for de nævnte love på eet sted, nemlig i
aktieselskabsloven. Nærværende lovforslag skal derfor ses i sammenhæng med de
lovforslag, der gennemfører en revision af lov om forsikringsvirksomhed og
lov om banker og sparekasser.
Selskabsretspanelets overvejelser vedrørende en revision af
aktieselskabsloven har navnlig angået:
- lovens beskyttelsesregler, herunder
a) minoritetsbeskyttelsesreglerne,
b) regler om stemmeretsbegrænsning og
c) regler om omsætteligheds- og ejerbegrænsning,
- behovet for regler om deling af selskaber, herunder eventuelt
gennemførelse af 6. selskabsretlige direktiv om spaltning af aktieselskaber
(82/891/EØF),
- behovet for regler om omdannelse til aktieselskaber fra andre
selskabsformer,
- behovet for en tilpasning af reglerne om fusion,
- hensigtsmæssigheden af reglerne om egne aktier og
- reglerne om direktionens og bestyrelsens beføjelser og pligter samt
disse selskabsorganers ansvar.
I forbindelse med gennemgangen af lov om erhvervsdrivende fonde er
hensigtsmæssigheden af bestemmelserne vedrørende fondsmyndighedskompetencen
for erhvervsdrivende fonde samt omfanget af fondsmyndighedsopgaverne
vedrørende erhvervsdrivende fonde vurderet. Selskabsretspanelets forslag
vedrørende de erhvervsdrivende fonde er ikke medtaget i lovforslaget.
3. Lovforslagets indhold
På de punkter, hvor lovforslaget omfatter emner, der tillige er behandlet
af Selskabsretspanelet, følger lovforslaget panelets forslag. Hvor der ikke
har været enighed i panelet, følger lovforslaget flertallets indstillinger.
Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser, der har til formål at
præcisere bestyrelsens pligter m.v. dog med en enkelt undtagelse alene
omfattende børsnoterede selskaber, ligesom der er ændringer af redaktionel og
teknisk karakter, som ikke er omhandlet i panelets betænkning.
En del af de ændringsforslag til aktieselskabsloven, der hovedsagelig er
af redaktionel og teknisk karakter, er også foreslået gennemført i
anpartsselskabsloven. Denne del af lovforslaget har til formål at bevare den
hidtidige parallelitet mellem aktie- og anpartsselskabsloven uden dermed at
foregribe Selskabsretspanelets igangværende vurderingen for så vidt angår
anpartsselskabslovens forenkling og fremtidstilpasning.
Lovforslaget indeholder på flere områder vidtgående ændringer og egentlige
nydannelser i forhold til gældende ret. Det drejer sig i aktieselskabsloven
og årsregnskabsloven navnlig om:
- Forbud mod at bestyrelsesformanden udover sit bestyrelsesarbejde udfører
arbejde for selskabet, bortset fra enkeltstående opgaver, som bestyrelsen
anmoder formanden om at udføre for bestyrelsen, jf. § 1, nr. 62.
- En præcisering af bestyrelsens ansvar for, at et selskabs
kapitalberedskab er forsvarligt i forhold til selskabets drift, jf. § 1 nr.
64.
- En opregning i bestyrelsens forretningsorden af en række forhold som
bestyrelsens medlemmer som minimum skal have den fornødne indsigt i, jf. § 1,
nr. 66.
- Krav om, at der i børsnoterede selskaber skal redegøres for, hvorledes
årets resultat er forløbet i forhold til den forventede udvikling, som
selskabet tidligere har offentliggjort, jf. § 3, nr. 1 (ændring af
årsregnskabsloven).
- Øget åbenhed omkring bestyrelsesmedlemmernes øvrige bestyrelses- og
direktionshverv i andre børsnoterede selskaber, jf. § 1, nr. 59, samt § 3,
nr. 1 (ændring af årsregnskabsloven).
- Udvidet spørgeret for aktionærer i børsnoterede selskaber, jf. § 1, nr.
73.
- Begrænsning af aktionærernes fortegningsret til kun at omfatte
udstedelse af aktier mod kontant indskud. Samtidig foreslås kravet til det
nødvendige flertal ved beslutning om fravigelse af aktionærernes
fortegningsret til fordel for en eksisterende aktionær lempet, jf. § 1, nr.
29 og 30.
- Lempelse af det gældende krav om tiltrædelse af samtlige aktionærer til
beslutning om vedtægtsændringer, hvorved aktionærernes særrettigheder
berøres. Samtidig udvides kredsen af disse beslutninger til også at omfatte
stemmeloft, omsættelighedsindskrænkninger i form af ejerloft og samtykke,
ændringer af retsforholdet mellem aktionærerne og forrykkelse af
retsforholdet mellem aktionærerne som led i en spaltning. Desuden foreslås at
en overstemt minoritet tillægges ret til at forlange sig indløst, jf. § 1,
nr. 75 og 76.
- Indførelse af mulighed for omdannelse fra andelsselskab med begrænset
ansvar til aktieselskab, jf. § 1, nr. 95.
- Gennemførelse af Rådets 6. direktiv om spaltning af aktieselskaber
(82/891/EØF) i dansk ret, jf. § 1, nr. 96.
- Lempelse af betingelserne for at få en fusion registreret, jf. § 1, nr.
94.
- Begrænsning af adgangen til at suspendere stemmerettigheden på
nyerhvervede aktier. Endvidere skal de aktieposter, hvor stemmerettigheden er
suspenderet, medregnes ved opgørelse af den repræsenterede stemmeberettigede
kapital, jf. § 1, nr. 69.
- Udvidelse af anvendelsesområdet for bestemmelserne om indløsningsret- og
pligt til også at omfatte aktionærer, som ikke er moderselskaber, bl. a.
fysiske personer og fonde. Endvidere foreslås at bestemmelserne finder
anvendelse, uanset om en aktionær har bopæl eller hjemsted inden for eller
uden for landets grænser, jf. § 1, nr. 18.
- Ophævelse af den beløbsmæssige begrænsning til halvdelen af
aktiekapitalen ved generalforsamlingens beslutning om optagelse af
konvertibelt lån, jf. § 1, nr. 42.
- Indførelse af regler om udstedelse af tegningsoptioner (warrants), samt
indførelse af adgang til at bemyndige bestyrelsen til at træffe beslutning om
udstedelse af tegningsoptioner eller optagelse af konvertibelt lån, jf. § 1,
nr. 37, 41 og 46.
I anpartsselskabsloven foreslås ændringer parallelt med aktieselskabsloven
bl.a. på følgende områder:
- Udvidelse af anvendelsesområdet for bestemmelserne om indløsningsret- og
pligt til også at omfatte aktionærer, som ikke er moderselskaber, bl. a.
fysiske personer og fonde. Endvidere foreslås at bestemmelserne finder
anvendelse, uanset om en aktionær har bopæl eller hjemsted inden for eller
uden for landets grænser, jf. § 2, nr. 10.
- Bortfald af adgangen til at foretage successiv indbetaling af
aktiekapitalen, jf. § 2, nr. 6 og 15.
4. Høring
Som ovenfor anført bygger lovforslaget i vidt omfang på det udkast som
selskabsretspanelet fremlagde i betænkning nr. 1229. I panelet er følgende
myndigheder og organisationer repræsenteret:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets
Tillægspension, Assurandør-Societetet, Danmarks Rederiforening, Danske
Andelsselskaber, Detailhandelens Fællesråd, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Finanstilsynet, Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af
Statsautoriserede revisorer, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet,
Industriministeriet, Industrirådet, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
Pensionskasserådet.
Selskabsretspanelets betænkning har været sendt i høring hos en bred kreds
af organisationer og myndigheder, der ud over de ovennævnte har været
følgende:
Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen i Danmark,
Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Danmarks Nationalbank, Danmarks
Skibskreditfond, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Ingeniørforening, Dansk
Standardiseringsråd, Danske Ejendomshandlere, Danske Investeringsforeningers
Fællesrepræsentation, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Kooperative
Fællesforbund, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Detailhandelens Fællesråd,
Energiministeriet, Entreprenørforeningen, Erhvervenes Eksportfremme
Sekretariat, Finansministeriet, Fiskeriministeriet, Forbrugerrådet,
Foreningen af Danske Børsmæglerselskaber, Foreningen af JAK-Andelskasser,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,
Forsvarsministeriet, Garantifonden for Danske Optioner og Futures,
Indenrigsministeriet, Industriens Arbejdsgivere, Ingeniør-Sammenslutningen,
Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kommunernes Landsforening,
Kommunikationsministeriet, Kulturministeriet, Københavns Fondsbørs,
Landbrugsministeriet, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Liberale
Erhvervs Råd, Miljøministeriet, Provinsbankforeningen, Realkreditrådet,
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Sammenslutningen »Danske
Andelskasser«, Skatteministeriet, Skibsværftsforeningen,
Socialministeriet, Sparekasseforeningen, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
Kriminalitet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet,
Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Værdipapircentralen og
Økonomiministeriet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser
De foreslåede bestemmelser vedrørende nye finansielle instrumenter,
omdannelse fra andelsselskab og spaltning må forudses at medføre en forøgelse
af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens arbejdsbyrde. Det skønnes, at
ressourcebehovet vil være ca. et årsværk. Udgifterne hertil vil blive
finansieret ved omprioritering indenfor Industriministeriets område.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Da der foreslås ændringer til samtlige stykker i § 1, er det fundet mest
hensigtsmæssigt at foreslå en samlet ændret affattelse. Ændringerne for så
vidt angår de enkelte stykker er følgende.
Det findes unødvendigt særskilt at angive, at særlige regler, der er givet
ved eller i henhold til lov, for visse aktieselskaber begrænser
aktieselskabslovens anvendelsesområde. Den foreslåede ændring af § 1, stk.
1, medfører derfor ingen ændring i gældende ret.
Forslaget til ny formulering af stk. 2, er indholdsmæssigt
overensstemmende med den nuværende § 1, stk. 2. Den ændrede affattelse er
begrundet i ønsket om at gøre bestemmelsen mere tidssvarende. Ved ændringen
tilvejebringes overensstemmelse med anpartsselskabslovens § 1, stk. 2.
Forslaget til nyt stk. 3 adskiller sig fra 1930- og 1973-loven
derved, at kravet om, at aktiekapitalen skal være fordelt på mindst 3 aktier,
er udeladt.
Kravet i den nugældende § 1, stk. 3, om at aktiekapitalen skal være
fordelt på mindst 3 aktier, har ifølge bemærkningerne til forslag til lov nr.
370 af 13. juni 1973, s. 42, ikke haft til hensigt at hindre etablering af
enmandsaktieselskaber, f.eks. ved at alle aktier tegnes og/eller senere
erhverves af en enkelt fysisk eller juridisk person. Med henblik på
forenkling foreslås bestemmelsen derfor ophævet.
I stk. 4 er der tale om en konsekvensændring. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 95.
Stk. 5, foreslås ophævet, da det findes ufornødent at angive, at
en anden selskabsform, der er undergivet særlig lovgivning, ikke henhører
under aktieselskabslovens anvendelsesområde.
Til nr. 2
Det nugældende krav i § 3, stk. 2, 1. pkt., om mindst tre stiftere
foreslås ophævet, således at et aktieselskab kan stiftes af en enkelt
stifter. Kravene til en stifter suppleres af det særlige civil- og
strafferetlige ansvar, der er forbundet med at være stifter, jf. § 12 samt
straffelovens § 296. Dette ansvar findes at være tilstrækkelig betryggelse
for de samfundsmæssige og privatøkonomiske hensyn, der søges varetaget gennem
stiftelsesreglerne. Samtidig tilvejebringes overensstemmelse med § 3, stk. 1,
i lov om anpartsselskaber. I denne forbindelse foreslås det endvidere, at
betegnelsen »stiftelsesoverenskomst« ændres til
»stiftelsesdokument«, således at der er overensstemmelse mellem
betegnelserne på tilsvarende dokumenter.
Til nr. 3
Forslaget er foranlediget af, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør
af Industriministeriets bekendtgørelse nr. 146 af 16. marts 1988 nu udøver de
beføjelser, som aktieselskabsloven tillægger Industriministeren.
Samtidig tilvejebringes overensstemmelse med anpartsselskabslovens § 3,
stk. 2, 1. pkt.
Til nr. 4
Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.
2.
Til nr. 5
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 6
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 7
Det foreslås at ophæve kravet i § 5, stk. 1, nr. 5, sidste pkt., om
specifikation af stiftelsesomkostningernes fordeling. Stiftelsesdokumentet
skal herefter alene indeholde oplysning om, hvorvidt selskabet skal afholde
omkostninger ved stiftelsen, og i bekræftende fald de anslåede omkostninger.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 33.
Til nr. 8
Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.
7.
Til nr. 9
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 10
§ 6 c, stk. 2, foreslås præciseret således, at det fremgår, at det
er en overtagelsesbalance (ultimobalance) for den erhvervede virksomhed, der
skal udarbejdes. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1,
nr. 35.
Til nr. 11.
Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.
71.
Til nr. 12
Det foreslås at affatte lovens fristbestemmelser ensartet med henblik på
at forebygge fortolkningstvivl. Lovens frister foreslås angivet, således at
det præciseres, at den pågældende handling, eksempelvis anmeldelse til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal være foretaget inden fristens udløb. Ved
»inden« forstås, at den sidste rettidige dag er den sidste dag i
den angivne periode. For eksempel vil den sidste rettidige dag ved en frist,
der er angivet »inden 4 uger«, være den sidste dag i den 4. uge.
Fristen regnes fra og med den dag, hvor handlingen, der udløser fristens
forløb, foretages. Fristerne regnes i hele dage og inden for sædvanlig
kontortid. I overensstemmelse med den retspraksis, der har udviklet sig for
så vidt angår frister for sagsanlæg, jf. UfR 1978.670 H, er det hensigten, at
bestemmelsen skal fortolkes således, at hvis fristen udløber en lørdag eller
helligdag, er det ikke tids nok at foretage den pågældende handling den
førstkommende hverdag derefter.
Eksempelvis skal fristen i § 6 c, stk. 5, efter forslaget beregnes
således:
På en generalforsamling, der afholdes torsdag den 21. januar 1993,
godkendes erhvervelsen af et formuegode fra en aktionær.
Vurderingsberetningen vedrørende dette formuegode skal indsendes til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden 4 uger efter denne generalforsamling.
Det vil sige, at den sidste rettidige dag for indlevering til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen er onsdag den 17. februar 1993, inden for normal
ekspeditionstid.
Til nr. 13
Den foreslåede ændring, der alene vedrører betegnelsen
»stiftelsesdokumentet« og bestemmelsens tidsangivelse, medfører
ikke materielle ændringer i forhold til gældende ret. Der henvises til
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2 og 12.
Til nr. 14
Det foreslås, at adgangen til at foretage successiv indbetaling af
aktiekapitalen udgår af § 11, stk. 2, 1. pkt. Delvis indbetaling af
aktiekapitalen er i praksis uhyre sjældent forekommende, hvorfor det skønnes
unødvendigt at opretholde adgangen hertil. Samtidig bortfalder de tilhørende
bestemmelser om indbetaling i rette tid af aktiekapitalen, jf. forslagets §
1, nr. 16, om udstedelse af interimsbeviser, jf. forslagets § 1, nr. 21, om
registrering i Værdipapircentralen af aktieudstedelse mod delvis indbetaling,
jf. forslagets § 1, nr. 22, om adgangen til at foretage successiv indbetaling
ved kapitaludvidelse, jf. forslagets § 1, nr. 36, samt om muligheden for at
anvende en kapitalnedsættelse til afskrivning på aktionærernes
indbetalingspligt, jf. forslagets § 1, nr. 50.
Til nr. 15
De foreslåede ændringer imødekommer Statsministeriets henstilling om at
tilstræbe en kønsneutral affattelse af lovtekster. Den hidtidige retstilstand
bevares ved forslaget, da der ikke foreslås materielle ændringer.
Til nr. 16
Den gældende § 14 om proceduren ved manglende indbetaling i rette tid
skønnes overflødig.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 14.
Til nr. 17
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 18
De gældende bestemmelser i §§ 20 b - 20 d regulerer alene
forholdene vedrørende indløsning af minoritetsaktionærer, når storaktionæren
er et aktieselskab. Efter den hidtidige administrative opfattelse har det
været lagt til grund, at bestemmelserne alene finder anvendelse på
moderselskaber, der er omfattet af denne lov, dvs. registreret i Danmark.
Den foreslåede formulering indebærer, at bestemmelsernes anvendelsesområde
udvides til også at omfatte situationer, hvor storaktionæren er en juridisk
person af anden karakter end aktieselskab eller er en fysisk person. Der
findes ikke længere at være grundlag for at undtage disse situationer fra
reglerne om indløsningspligt og -ret, da der har vist sig at være et behov
for at kunne indløse minoritetsaktionærer, der ikke har reel indflydelse på
selskabet.
Endelig bliver bestemmelserne herved grænseoverskridende, idet aktionæren
kan have bopæl eller hjemsted såvel inden for som uden for landets grænser,
altså også uden for EF's område. Dette er fundet ubetænkeligt under hensyn
til, at selskabets domicillov, der er registreringslandets lov, efter dansk
international privatret er afgørende for ordningen af selskabets interne
retsforhold. Selskabets domicillov finder således anvendelse på blandt andet
forholdet imellem selskabet og deltagerne og forholdet imellem deltagerne
indbyrdes.
Indenfor international privatret er især to tilknytningsmomenter tillagt
vægt på internationalt plan: loven i det land, hvor selskabets hovedsæde
findes (hovedsædeteorien), og den lov, i henhold til hvilken selskabet er
stiftet og indrettet (incorporation-teorien). Anvendes stiftelseslandets lov
(incorporation-teorien), lægges registreringsstedet til grund ved afgørelsen
af den anvendelige lov i det omfang, registrering finder sted som et
egentligt led i stiftelsen og ikke blot som en ordensforskrift. Som
hovedregel fører hovedsædeteorien og anvendelsen af stiftelseslandets lov til
samme resultat, hvorfor det er fundet forsvarligt at foreslå udvidelsen af
anvendelsesområdet for indløsningsbestemmelserne. Der er herved lagt vægt på,
at den hidtidige gensidighed bevares.
Ved opgørelsen af aktiebesiddelsen medregnes alene aktier, der ejes af den
pågældende aktionær. Det i medfør af aktieselskabslovens §§ 28 a - 28 c, jf.
bekendtgørelse nr. 461 af 18. juni 1991 § 1, anvendte besiddelsesbegreb skal
således ikke finde anvendelse.
Det foreslås endvidere at ophæve undtagelsen fra deponeringslovens krav om
20 års deponering.
Samtidig foreslås det, at regulering af indløsningen i et anpartsselskab
udgår af bestemmelserne, idet regler svarende til §§ 20 b - 20 d foreslås
optaget i anpartsselskabsloven, jf. forslagets § 2, nr. 10. De retsstiftende
kendsgerninger skal efter den foreslåede ændring ikke længere knyttes til
moderselskabets selskabsform. Formen på det selskab, hvori deltagerne ønsker
at anvende indløsningsbestemmelserne, vil være afgørende.
Til nr. 19
Efter de gældende regler er det alene selskaber, som udsteder aktier
gennem Værdipapircentralen, der kan undlade udstedelse af papirbundne
aktiebreve. For disse selskaber er der ikke behov for aktiebreve, da aktierne
registreres på konti for aktionærerne. Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 911
af 18. december 1991 om registrering m.v. af fondsaktiver i
Værdipapircentralen giver mulighed for, at også aktier, der ikke noteres på
Københavns Fondsbørs, kan udstedes gennem Værdipapircentralen.
Udviklingen indenfor anvendelsen af ny teknologi i forbindelse med
udstedelse og omsætning af værdipapirer har generelt set medført, at der ikke
længere er samme behov for aktiebreve som papirdokument som tidligere. Da
dette behov også gør sig gældende for selskaber, der ikke ønsker at udstede
aktier gennem Værdipapircentralen foreslås det, at udstedelse af aktiebreve
gøres frivillig.
Adgangen til at undlade udstedelse af aktiebreve er af hensyn til behovet
for en hensigtsmæssig omsætningsbeskyttelse ved overdragelse af aktier
begrænset til selskaber, hvis aktier hverken er omsætningspapirer eller
udstedt til ihændehaveren. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1,
nr. 25. Endvidere tillægges enhver aktionær i et selskab, hvis aktier ikke
udstedes gennem Værdipapircentralen, ret til at forlange aktiebreve udstedt.
Aktiebrevene skal da udstedes for samtlige aktier, idet der lægges vægt på,
at der eksisterer en ensartet ordning i det enkelte selskab.
Det forudsættes, at beslutning om afskaffelse af aktiebreve kan træffes af
selskabets bestyrelse. Modtager selskabet ikke alle tidligere udstedte
aktiebreve i forbindelse med en iværksat afskaffelse af disse, må et ikke
modtaget aktiebrev ligestilles med en begæring om udstedelse af aktiebreve,
der er til hinder for afskaffelsen.
Til nr. 20
Den foreslåede udformning af § 21, stk. 2, er dels en forenkling af
den gældende bestemmelse og dels en konsekvens af den foreslåede ændring af §
11, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 14. Det gældende stk. 2, 2. pkt., udgår
helt. Bestemmelsen blev indført i en periode, hvor man vidste, at
registrering af børsnoterede aktier gennem Værdipapircentralen ville blive en
realitet, og har som overgangsbestemmelse mistet sin betydning.
Til nr. 21
Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.
14 og 31.
Til nr. 22.
Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.
14.
Til nr. 23
Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.
14 og 31.
Til nr. 24
Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.
14 og 31.
Til nr. 25
I naturlig forlængelse af den foreslåede overgang til papirløse aktier,
jf. forslagets § 1, nr. 19, har man fundet det nødvendigt at foreslå
udtrykkelige regler om omsætningsbeskyttelse indsat.
I lighed med anpartsselskabslovens §§ 15 og 16 foreslås i §§ 25 a og 25
b, at sikringsakten ved overdragelse til eje eller pant er underretning
til selskabet (denunciation), der indføres i aktiebogen. Denne sikringsakt
svarer til gældsbrevslovens § 31, stk. 1 og 2, om simple gældsbreve. Kravene
til aktiebogen i selskaber, der ønsker at undlade udstedelse af aktiebreve,
og hvor aktierne ikke udstedes gennem Værdipapircentralen, skærpes med
henblik på at etablere en betryggende ordning ved iagttagelse af
sikringsakten. Offentlighed vedrørende aktiebogen i selskaber, der benytter
adgangen efter § 21, stk. 1, til at undlade udstedelse af aktiebreve, er
uændret i forhold til andre aktieselskaber.
Efter gældende ret kan erhververen af en navneaktie forblive anonym.
Foretrækker en aktionær ikke at være noteret i aktiebogen, kan den pågældende
dog alene udøve de økonomiske rettigheder, men ikke de forvaltningsmæssige.
Muligheden for som aktionær at være anonym vil ikke stå åben for aktionærer i
selskaber, som vil benytte den foreslåede ordning i § 25 a.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 19.
Til nr. 26
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 27
Overskriften til Kapitel 5 udbygges med henblik på at være dækkende
også for de foreslåede bestemmelser om tegningsoptioner, jf. forslagets § 1,
nr. 41.
Til nr. 28
§ 29, stk. 1, foreslås udvidet med en henvisning til de nye regler
om bestyrelsesbemyndigelse til at træffe beslutning om udstedelse af
tegningsoptioner og om udstedelse af konvertible gældsbreve, jf. forslagets §
1, nr. 41 og 46. Samtidig foretages en redaktionel forenkling.
Til nr. 29
I administrativ praksis har det tidligere været antaget, at der til
beslutning om gennemførelse af kapitalforhøjelser ved apportindskud, hvor
forhøjelsen skulle tegnes af enkelte af de hidtidige aktionærer (rettet
emission), fordredes tilslutning fra samtlige andre aktionærer. Denne praksis
er senere modificeret. For at tydeliggøre ændringen og i overensstemmelse med
2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), art. 29, stk. 1, foreslås nu en ændring af
§ 30, stk. 1, således at aktionærernes udtrykkelige fortegningsret
forbeholdes den kontante forhøjelse. Rettede emissioner, hvor der ikke skal
foretages kontant indbetaling, vil herefter fortsat som udgangspunkt kunne
vedtages med almindelig majoritet efter § 78.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 30.
Til nr. 30
Ved den foreslåede ændring af § 30, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 29,
forbeholdes den udtrykkelige fortegningsret den kontante kapitalforhøjelse.
Det foreslås samtidig at fjerne henvisningen til de generelle bestemmelser
i §§ 78 og 79 om generalforsamlingens beslutning om vedtægtsændring fra §
30, stk. 3, således at kravene til beslutning om en konkret fravigelse af
fortegningsretten ved kontantemission fremgår af selve bestemmelsen.
Beslutning om konkret fravigelse af fortegningsretten ved kontantemission
foreslås at kunne træffes med to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som
af den repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, også hvor fravigelsen
sker til fordel for en enkelt eller enkelte aktionærer. Beslutningen skal i
øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.
Disse krav svarer til kravene til en beslutning om vedtægtsændring efter §
78. En beslutning om fravigelse af fortegningsretten, der medfører en
forskydning af retsforholdet mellem flere aktieklasser, foreslås dog at
skulle tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst to tredjedele af den på
generalforsamlingen repræsenterede del af den aktieklasse, hvis retsstilling
forringes. Dette krav svarer til § 79, stk. 3, som affattet i forslagets § 1,
nr. 75, (og til den gældende § 79, stk. 3, 2. pkt.).
Den foreslåede ændring indebærer, at kravet om samtykke fra de øvrige
aktionærer, jf. den gældende § 79, stk. 3, 1. pkt., til beslutning om en
konkret fravigelse af fortegningsretten, når tegningsretten tillægges en
eksisterende aktionær, ikke længere skal opfyldes. Den nødvendige og
tilstrækkelige beskyttelse af minoriteten i disse tilfælde ligger i
generalklausulen i § 80. Det er således i almindelighed en forudsætning for
beslutningens gyldighed, at tegningen foretages på markedsvilkår. Fraviges
fortegningsretten ved en emission til favørkurs fordres tiltrædelse af mindst
ni tiendedele såvel af de afgivne stemmer som af den repræsenterede
stemmeberettigede aktiekapital, idet aktionærernes udbytte- eller
udlodningsret formindskes relativt, jf. § 79, stk. 2, nr. 1, som affattet ved
forslagets § 1, nr. 75, medmindre aktierne tilbydes medarbejderne i selskabet
eller dets datterselskaber, jf. § 30, stk. 3, 2. pkt.
Til nr. 31
§ 31, der vedrører tegningsrets- og delbeviser, har først og
fremmest betydning for selskaber, der har børsnoterede aktier. Da
dokumentation for rettigheder efter registrering i Værdipapircentralen for
disse selskabers vedkommende nu foregår på helt anden vis, skønnes det
forsvarligt at foreslå den udtrykkelige bestemmelse om adgang til at udstede
disse særlige dokumentationer ophævet. Skønner selskabet, at der er behov for
at udstede dokumentation, kan dette foretages uden særlig lovhjemmel.
Til nr. 32
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 33
overensstemmelse med forslagets § 1, nr. 11, foreslås det at ophæve kravet
i § 32, stk. 1, nr. 9, om specifikation af de anslåede omkostninger
ved en kapitalforhøjelse. Selskabsretspanelet har ud fra en vurdering af
informationsværdien af en specifikation anset bestemmelsen for unødvendig.
Til nr. 34
Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.
33.
Til nr. 35
Det har hidtil i praksis været antaget, at der ved overtagelse af en
bestående virksomhed i forbindelse med en kapitalforhøjelse fordres
udarbejdet en overtagelsesbalance for den erhvervede virksomhed. Med henblik
på at undgå fortolkningstvivl foreslås det, at § 33, stk. 1, 2. pkt.,
præciseres i overensstemmelse med praksis. Samtidig foreslås en lignende
præcisering i § 6 c, stk. 2, om erhvervelse af en virksomhed, der sker inden
for to år fra et selskabs stiftelse, jf. forslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 36
Den foreslåede ændring af § 36, stk. 2, 1. pkt., bringer reglerne
om indbetaling af kapitaludvidelse i overensstemmelse med de foreslåede
regler om indbetaling i forbindelse med aktieselskabets stiftelse, idet
adgangen til at foretage successiv indbetaling af kapitalforhøjelsen udgår.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14.
Til nr. 37
I de senere år er det blevet mere almindeligt, at større selskaber
udsteder tegningsoptioner (warrants), der giver ret til at tegne aktier ved
en senere kapitalforhøjelse. Aktieselskabsloven har hidtil ikke indeholdt
regler om disse optioner, men instrumentet er omtalt i 2. selskabsdirektiv
(77/91/EØF) art. 25, stk. 4, og 29, stk. 6, og Østre Landsret har ved dom i
1988, UfR 88.816 Ø, fastslået, at »tegningsdokumenter«, der ikke
var knyttet til aktiebesiddelse, skulle respekteres ved beslutninger om
tegning af ny kapital.
Det foreslås nu at lovfæste adgangen til at udstede tegningsoptioner.
Efter forslaget til § 40 a, forslagets § 1, nr. 41, træffes beslutningen
umiddelbart af generalforsamlingen, medens § 40 b, ligeledes forslagets § 1,
nr. 41, omhandler bestyrelsens adgang til at udstede tegningsoptioner efter
bemyndigelse fra generalforsamlingen. I begge forslag er lagt til grund, at
aktionærerne har fortegningsret til tegningsoptionerne i samme omfang som ved
kapitalforhøjelser herunder, at generalforsamlingen kan træffe beslutning om
afvigelser fra aktionærernes fortegningsret, jf. i øvrigt 2.
selskabsdirektivs art. 29, stk. 6, sammenholdt med stk. 1 og 5.
Såvel generalforsamlingens beslutning om at udstede tegningsoptioner som
bemyndigelsen til bestyrelsen skal gengives i vedtægterne, og forslagene skal
derfor vedtages som vedtægtsændring og anmeldes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Hvis andre end aktionærerne eller medarbejderne i
selskabet eller dettes datterselskab har fortegningsret til
tegningsoptionerne, og kurserne på optionerne er favørkurs, fordres
tiltrædelse fra såvel 9/10 af de afgivne stemmer som af den på
generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital, idet aktionærernes udbytte-
eller udlodningsret formindskes relativt, jf. § 79, stk. 2, nr. 1, som
affattet ved forslagets § 1, nr. 75.
Skal kapitalforhøjelsen gennemføres på grundlag af generalforsamlingens
bemyndigelse til bestyrelsen om at udstede tegningsoptioner, kan den
tilhørende bemyndigelse efter § 37 kun gives inden for en periode på
maksimalt 5 år. Denne begrænsning i bemyndigelsesadgangen berører ikke
bestyrelsens adgang til i denne særlige situation, hvor tegningen sker på
grundlag af tegningsoptioner, at fastsætte en tegningsfrist, der er længere
end 5 år, idet bestyrelsen udnytter bemyndigelsen når beslutningen om den
fremtidige kapitalforhøjelse træffes i forbindelse med beslutningen om
udstedelse af tegningsoptionerne.
Da det sædvanligvis er kendetegnende for tegningsoptioner, at
tegningsfristen strækker sig over en årrække, foreslås det i § 36, stk.
3, at den gældende absolutte anmeldelsesfrist i § 36, stk. 2, 2. pkt. på
et år efter beslutning om kapitalforhøjelse fraviges for disse særlige
værdipapirer. Der er herefter ingen begrænsning i muligheden for at fastsætte
tegningsfrist i forbindelse med beslutning om udstedelse af tegningsoptioner.
I stedet foreslås en anmeldelsesfrist på 4 uger fra tegningsfristens udløb.
Er fristen for udnyttelse af tegningsoptioner fastsat til en periode
længere end 12 måneder, vil det være af betydning for bedømmelsen af
selskabets forhold og værdien af de eksisterende aktier hvor stor en del af
kapitalforhøjelsen, der er gennemført. På denne baggrund foreslås det, at
oplysninger om gennemførelsesgraden årligt ajourføres.
Oplysninger om hvor stor en kapitalforhøjelse, der er foretaget i årets
løb, skal herefter anmeldes 4 uger efter regnskabsårets udløb. Dette svarer
til anmeldelsessystemet ved ombytning af konvertible obligationer og
gældsbreve, jf. § 42, stk. 2.
»Det fastsatte mindstebeløb« bør være den nominelle værdi på den
aktie, der kan tegnes ved udnyttelsen af en enkelt tegningsret. Herved
sikres, at gennemførelsen af en kapitalforhøjelse ikke er afhængig af, at
flere tegningsoptioner er udnyttet.
Til nr. 38
Det foreslås at etablere adgang til at bemyndige bestyrelsen til at
udstede fondsaktier som led i en generel medarbejderordning i selskabet eller
dettes datterselskab. Herved udvides adgangen til frivilligt at etablere
medarbejderaktieordning som alternativ til overskudsdeling, og selskaberne
får herved bedre mulighed for at motivere og engagere medarbejderne i
selskabets drift.
Ved at indføre adgang til at bemyndige bestyrelsen til at udstede
fondsaktier til medarbejderne brydes med det hidtidige princip, at det
henhører under generalforsamlingens enekompetence at disponere over de frie
reserver.
Til nr. 39
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 31.
Til nr. 40
Det præciseres i § 39, stk. 4, at anmeldelsesfristen på 4 uger for
vedtægtsændringer også finder anvendelse på forhøjelse af aktiekapitalen
gennem udstedelse af fondsaktier. Der findes ikke at være behov for en
længere frist. Det foreslås, at en overskridelse af fristen medfører
beslutningens ugyldighed.
Til nr. 41
2. selskabsdirektivs (77/91/EØF) bestemmelser om kapitalforhøjelse og
fortegningsret finder anvendelse på såvel værdipapirer, der kan konverteres
til aktier, som værdipapirer, til hvilke, der er knyttet tegningsret, jf.
art. 25, stk. 4, og 29, stk. 6. Ved gennemførelsen i lov nr. 282 af 9. juni
1982 af 2. selskabsdirektiv i dansk ret fandtes det ufornødent at medtage
særlige regler om andre værdipapirer, hvortil der er knyttet tegningsret, da
sådanne papirer i praksis ikke var kendt i Danmark.
Disse finansielle instrumenter - »warrants« - har imidlertid
siden fundet anvendelse i Danmark. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har under
forudsætning af, at blandt andet kravene i § 37 er iagttaget, registreret
bemyndigelser til udstedelse af instrumenterne som værende i overensstemmelse
med aktieselskabsloven. Uanset, at 2. selskabsdirektivs krav i praksis har
været opfyldt, er der behov for en udtrykkelig lovregulering for så vidt
angår kapitalforhøjelse gennem udstedelse af værdipapirer til hvilke, der er
knyttet tegningsret. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr.
37.
De værdipapirer, som i lovforslaget benævnes »tegningsoptioner«,
jf. § 40 a, stk. 1, omfatter de såkaldte warrants.
Samtidig med beslutning om udstedelse af tegningsoptioner skal der træffes
beslutning om den nødvendige kapitalforhøjelse, jf. § 40 a, stk. 1. Efter
§ 40 a, stk. 2, 1. pkt., skal generalforsamlingen i denne forbindelse
fastsætte det højeste beløb, hvormed kapitalen kan forhøjes. Endvidere skal
beslutningen fastsætte den klasse, hvortil de aktier, som tegnes på grundlag
af tegningsoptionerne, skal henhøre.
I beslutningen skal vilkårene for udnyttelsen af tegningsoptionerne
angives, jf. § 40 a, stk. 2, 2. pkt., herunder om aktionærer eller
andre skal have fortegningsret til tegningsoptionerne, jf. henvisningen til §
32, stk. 1, nr. 3, 1. led. Derudover skal bestemmelserne navnlig angive det
tidsrum, inden for hvilket indehaveren af tegningsoptionen kan kræve at tegne
aktier, samt den kurs, aktierne kan tegnes til (ekserciseprisen). For så vidt
angår ekserciseprisen skal der træffes bestemmelse om en eventuel regulering
i en række situationer, der har indflydelse på kursudviklingen.
»Indehaverens retsstilling« omfatter ikke nogen form for direkte
medindflydelse på selskabets dispositioner.
Det foreslås i overensstemmelse med 2. selskabsdirektiv art. 25, stk. 2,
jf. stk. 4, at optage en direkte hjemmel i § 40 b til at bemyndige
bestyrelsen til at træffe beslutning om udstedelse af tegningsoptioner.
Udnytter generalforsamlingen bemyndigelsesadgangen, skal den samtidig
bemyndige bestyrelsen til at gennemføre den nødvendige kapitalforhøjelse.
Bemyndigelsen til at udstede warrants og træffe beslutning om gennemførelsen
af kapitalforhøjelsen skal udnyttes inden 5-års periodens udløb.
Forslaget er affattet, så det indholdsmæssigt svarer til § 40 a. Dog er
adgangen til at bemyndige bestyrelsen begrænset til kapitalforhøjelser på et
beløb på ikke over halvdelen af aktiekapitalen. Det bemærkes, at det er
fundet naturligt at optage denne begrænsning, hvor kapitalforhøjelsen
gennemføres efter bestyrelsesbemyndigelse. Er gennemførelse af en
kapitalforhøjelse derimod en direkte generalforsamlingsbeslutning, findes der
ikke at være behov for en beløbsmæssig begrænsning. I § 1, nr. 42 foreslås
det således, at den beløbsmæssige begrænsning udgår af § 41, stk. 1, om
generalforsamlingens beslutning om optagelse af lån mod konvertible
obligationer eller andre gældsbreve.
Vedtægtsændringer efter §§ 40 a og 40 b skal anmeldes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Til nr. 42
Der skønnes ikke længere at være særskilte beskyttelseshensyn, når
generalforsamlingen træffer beslutning om optagelse af lån mod udstedelse af
konvertible obligationer eller gældsbreve, hvorfor det foreslås at ophæve den
beløbsmæssige begrænsning på halvdelen af aktiekapitalen i § 41, stk.
1. Begrænsningen foreslås dog bevaret, når kapitalforhøjelse gennemføres
på grundlag af bestyrelsesbemyndigelse, jf. § 41 b, forslagets § 1, nr. 46.
Til nr. 43
Det foreslås at udvide § 41, stk. 2, således, at der fremover også
skal træffes bestemmelse om långiverens stilling ved udstedelse af
tegningsoptioner og ved spaltning. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til § 40 a, stk. 2, 2. pkt., jf. forslagets § 1, nr. 41.
Til nr. 44
Forslaget om tilføjelse af en henvisning til § 34 er en redaktionel
tilpasning af § 41, stk. 2. Herved præciseres, at kravet i 2.
selskabsdirektiv art. 29, stk. 3, om offentliggørelse af tegningslistens
fremlæggelse og af den frist, inden for hvilken fortegningsretten skal
udøves, også er gældende ved optagelse af lån mod værdipapirer, som kan
konverteres til aktier.
Til nr. 45
Gennemførelse af en kapitalforhøjelse ved ombytning af konvertible
obligationer og gældsbreve ligner kapitalforhøjelse ved udnyttelse af
tegningsoptioner, jf. § 40 a som affattet ved forslagets § 1, nr. 41, i kraft
af usikkerheden vedrørende kapitalforhøjelsens størrelse og muligheden for at
udskyde tegningstidspunktet. På denne baggrund foreslås det, at
bestemmelserne vedrørende beslutning om kapitalforhøjelse ved udnyttelse af
de to former for værdipapirer affattes, så de er indholdsmæssigt
overensstemmende. Beslutning om gennemførelse af den fornødne
kapitalforhøjelse anses herefter for truffet samtidig med beslutningen om
låneoptagelsen. Vedtægtsændringen skal anmeldes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, jf. også § 42.
Til nr. 46
Aktieselskabsloven har ikke tidligere indeholdt en udtrykkelig adgang til
at give bestyrelsen hjemmel til at beslutte optagelse af et konvertibelt lån.
Det praktiske liv har derfor forsøgt forskellige konstruktioner f.eks. med
optagelse af lån i sammenhæng med udstedelse af warrants. Konstruktionerne
har været omgærdet af en vis usikkerhed.
For at afhjælpe usikkerheden og med støtte i art. 25, stk. 4, i 2.
selskabsdirektiv (77/91/EØF) foreslås at optage en direkte hjemmel til at
lade et konvertibelt lån beslutte af bestyrelsen. 5-års perioden i forslagets
stk. 1 er direktivbundet, jf. 2. selskabsdirektivs art. 25, stk. 2.
Forslaget til § 41 b er i øvrigt affattet, så det indholdsmæssigt
svarer til § 41. Specielt om fortegningsretten, jf. stk. 2, bemærkes,
at forslaget forudsætter, at aktionærerne har fortegningsret til lånet, men
at generalforsamling kan træffe beslutning om afvigelser herfra.
Optagelsen af bemyndigelsen i vedtægterne, jf. stk. 1, sidste pkt.,
skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som en almindelig
vedtægtsændring.
Af klarhedsgrunde foreslås i stk. 4, at bestyrelsens udnyttelse af
bemyndigelsen skal gengives i vedtægterne. Også denne vedtægtsændring skal
anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Til nr. 47
Den foreslåede ændring er en følge af forslagets § 1, nr. 46. Samtidig
foreslås tidsangivelsen præciseret, jf. bemærkningerne til forslagets § 1,
nr. 12.
Til nr. 48
Den foreslåede ændring vedrører alene bestemmelsens tidsangivelser. Der
henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 49
Det foreslås, at bemyndigelse til bestyrelsen til at beslutte optagelse af
lån mod udstedelse af udbyttegivende gældsbreve begrænses til at have en
varighed på højst 5 år ad gangen. Herved bringes bemyndigelsesadgangen i
overensstemmelse med § 37 om kapitalforhøjelse, § 40 b, jf. forslagets § 1,
nr. 41, om udstedelse af tegningsoptioner og § 41 b, jf. forslagets § 1, nr.
46, om bemyndigelse til at beslutte udstedelse af konvertible gældsbreve.
Til nr. 50
Konsekvensændring. Forslaget ophæver alene § 44 a, stk. 1, nr. 3.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14 og 36.
Til nr. 51
Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.
50.
Til nr. 52
Ved aktieselskabsloven af 1973 blev Aktieselskabs-registerets hidtidige
praksis for så vidt angår kapitalnedsættelser, der ikke medfører udbetaling
til aktionærer eller bortfald af aktionærers indbetalingspligt, lovfæstet i
§ 45, 1. pkt. En sådan beslutning, hvor nedsættelsesbeløbet anvendes
til dækning af underskud, skal ikke afvente udløbet af noget proklama, og
gennemførelsen sker ved en rent bogholderimæssig postering. Det blev derfor
bestemt, at nedsættelsens gennemførelse skal anmeldes samtidig med
anmeldelsen af beslutningen.
Kravene til anmeldelse af beslutningen om kapitalnedsættelse, herunder
fristen for anmeldelse, fremgår af § 44, stk. 3, jf. kapitel 19. Ved
indførelsen af § 44 a ved lov nr. 282 af 9. juni 1982, blev den hidtidige
systematik i lovens opbygning imidlertid brudt, og det var herefter ikke
umiddelbart klart, hvad kravet om »samtidig« anmeldelse af
kapitalnedsættelsens gennemførelse henviste til. Kravet om anmeldelse af
kapitalnedsættelsens gennemførelse er endvidere snarere begrundet i
ordensmæssige hensyn end i et selvstændigt behov for en udtrykkelig
bekræftelse af denne oplysning. På denne baggrund er det anset for
ubetænkeligt at foreslå bestemmelsen ophævet.
Spærrereglen vedrørende udbyttets størrelse i § 45, 2. pkt., har
til formål at beskytte kreditorerne i rekonstruktionstilfælde. Bestemmelsen
blev indført i 1973-loven, fordi der erfaringsmæssigt var risiko for, at en
kapitalnedsættelse blev gennemført i større omfang end påkrævet. Herved blev
der skabt frie reserver, som kunne danne grundlag for efterfølgende udlodning
til aktionærerne.
Dette hensyn varetages imidlertid gennem proklamareglerne, jf. §§ 46, stk.
1, og 44 a, stk. 1, nr. 3, (se forslagets § 1, nr. 50) og
dokumentationskravet i forbindelse med kapitalnedsættelse til dækning af
underskud, jf. §§ 44 a, stk. 1, nr. 1, og 29, stk. 2, forudsætningsvis.
Dertil kommer at ulovlig udbetaling af udbytte kan medføre civilretligt
erstatningsansvar efter reglen om tilbagesøgning og erstatningsansvar i §
113. Disse bestemmelser sikrer, at proklamafri nedsættelse af aktiekapitalen
alene kan ske, i det omfang nedsættelsen sker til dækning af foreliggende
regulært underskud. Spærrereglen i § 45, stk. 2, er således overflødig, og på
denne baggrund foreslås bestemmelsen ophævet.
Til nr. 53.
Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 50.
Til nr. 54.
Den foreslåede tilføjelse tydeliggør, at § 48 b som en undtagelse til
hovedreglen om erhvervelse af egne aktier i § 48 også finder anvendelse på et
datterselskabs erhvervelse af aktier i moderselskabet i disse særlige
situationer.
Til nr. 55.
Foranlediget af forslaget om gennemførelse af 6. selskabsdirektiv om
spaltning af aktieselskaber, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 96,
foreslås det at tilføje spaltning som et yderligere eksempel på de former for
overtagelse af formueværdier, der omfattes af undtagelsesbestemmelsen. Det
bemærkes, at »på anden måde« ikke alene dækker overtagelse af
formueværdier i tilfælde, der er forbundet med universalsuccession, men også
tilfælde, hvor der i forbindelse med etablering af et koncernforhold tilføjes
koncernen en post egne aktier via det nye datterselskabs aktiebesiddelser,
kan som hidtil være omfattet.
Til nr. 56
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 57
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 58
Da 2. selskabsdirektivs (77/91/EØF) bestemmelser om egne aktier også
gælder for bankaktieselskaber foreslås det at ophæve § 48 g, således
at aktieselskabslovens regler om egne aktier tillige finder anvendelse på
bankaktieselskaberne.
Til nr. 59
Med henblik på at øge aktionærernes interesse for, om de foreslåede
bestyrelsesmedlemmer er egnede til og har tid til at passe
bestyrelseshvervet, foreslås det, at der i børsnoterede selskaber forud for
valget af bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen skal oplyses om de
ledelseshverv, som kandidaterne har i andre selskaber, som har aktier optaget
til notering på Københavns Fondsbørs.
Der henvises endvidere til forslagets § 3, nr. 1, som indebærer, at der i
selskabets årsberetning skal gives tilsvarende oplysning om sådanne
ledelsesposter, som det enkelte bestyrelsesmedlem besidder. Herved sikres
det, at aktionærerne kan følge med i, hvilke ledelsesposter et
bestyrelsesmedlem efterfølgende påtager sig eller ophører med at varetage.
Til nr. 60 og 61
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 62
I de seneste år er der til trods for aktieselskabslovens bestemmelser om
opgave- og ansvarsfordeling mellem bestyrelse og direktion set eksempler på
en uheldig magtkoncentration hos bestyrelsensformanden med heraf følgende
tvivl om ansvarsplaceringen.
På denne baggrund foreslås det, at der for børsnoterede selskaber indføres
en begrænsning for bestyrelsesformanden til at udføre arbejde for selskabet,
idet sådanne opgaver alene kan udføres af bestyrelsesformanden, hvis opgaven
er af enkeltstående karakter, og hvis opgaven udføres for bestyrelsen og
efter dennes anmodning.
Forslaget indebærer, at der ikke kan være såkaldte »arbejdende
bestyrelsesformænd«. Bestyrelsesformanden vil ikke kunne påtage sig
opgaver, der angår den daglige ledelse eller drift af selskabet. Endvidere
kan f.eks. en advokat ikke være både advokat for og bestyrelsesformand i et
børsnoteret selskab.
Derimod forhindrer forslaget ikke, at bestyrelsesformanden eksempelvis
anmodes af bestyrelsen om at gennemgå selskabets forsikringer for at give
bestyrelsen en redegørelse for selskabets forsikringsforhold. Som eksempel på
andre opgaver, der kan henlægges til bestyrelsesformanden, kan nævnes
udvælgelse af en ny direktør, forhandlinger om fusion, gennemgang af et
bestemt engagement, som selskabet er involveret i, samt udarbejdelse af et
børsprospekt om selskabet.
Det følger af aktieselskabslovens § 56, stk. 3, at bestyrelsens
beslutninger om, at en bestyrelsesformand skal kunne udføre sådanne
enkeltstående opgaver, skal indføres i bestyrelsesprotokollen.
Til nr. 63
Den foreslåede ændring er en følge af forslagets § 1, nr. 25.
Til nr. 64
Forslaget skal sikre, at et selskabs kapitalgrundlag ikke undermineres,
uden at bestyrelsen har været opmærksom på eller vidende om den mindskede
soliditet eller væsentlige risici, som direktionen eller andre i selskabet er
bekendt med. Det præciseres, at bestyrelsen løbende skal have kendskab til og
forholde sig til selskabets økonomiske, herunder den likviditetsmæssige
situation, ligesom bestyrelsen skal tage stilling til, om situationen er
økonomisk forsvarlig. Spørgsmålet om, hvilket materiale der bør tilgå
bestyrelsen for, at den kan tage stilling til selskabets kapitalberedskab,
vil i øvrigt afhænge af de konkrete forhold i det enkelte selskab, herunder
selskabets størrelse og organisation.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 66.
Til nr. 65
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 66
Det foreslås, at bestyrelsens forretningsorden i børsnoterede selskaber
skal angive en række forhold, som bestyrelsesmedlemmerne som minimum skal
have den nødvendige indsigt i. Da der er tale om et minimumskrav, er der
intet i vejen for, at der for de enkelte selskaber fastsættes en mere
detaljeret forretningsorden, ligesom der ikke er tale om en udtømmende
opregning af bestyrelsens pligter. Bestyrelsens pligter i øvrigt må stadig
fastlægges ud fra lovgivningens regler samt de konkrete forhold i de enkelte
selskaber.
Forslaget har til formål at sikre, at det enkelte bestyrelsesmedlem er
opmærksom på sine pligter med hensyn til de forhold, som er angivet i de
foreslåede bestemmelser. Herved lettes muligheden for at gøre et ansvar
gældende mod et bestyrelsesmedlem, hvor der er tale om undladelser eller
forsømmelighed.
Efter forslaget vil forretningsordenen bl.a. indeholde bestemmelser, der
indskærper, at bestyrelsen har en aktiv handlepligt.
Til nr. 67
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 68
Der er tale om en korrekturrettelse, idet § 146 tidligere er ophævet.
Til nr. 69
Den såkaldte kupregel i aktieselskabslovens § 67, stk. 2, der giver
mulighed for suspension af stemmeretten efter overdragelse af aktien, blev
indført i aktieselskabsloven af 1930 med det formål at beskytte selskabet og
især bestyrelsen mod overraskelser på generalforsamlingen.
Muligheden for at have vedtægtsbestemte noteringsfrister blev bevaret i
aktieselskabsloven af 1973. Den tilladte noteringsfrist blev dog begrænset
fra seks til de nuværende tre måneder, og samtidig blev det præciseret, at
kravet om notering kun kan gøres gældende, hvor aktierne er erhvervet ved
overdragelse.
Tendensen til at begrænse noteringsfristernes virkefelt er fortsat på
nordisk plan på trods af, at det fælles udgangspunkt i Betænkning nr. 540 fra
1969 om en fællesnordisk aktieselskabslovgivning var den nuværende danske
bestemmelse. Sverige har således afskaffet muligheden for at have
vedtægtsbestemte noteringsfrister, og i Norge er noteringsfristens længde
maksimeret til 4 uger. Endvidere har en undersøgelse af retstilstanden i
Storbritannien, Tyskland og Frankrig vist, at disse lande ikke kender til
systemer svarende til noteringsfristsbestemmelser.
I dag varetages hensynet bag § 67, stk. 2, i høj grad af de ved lov nr.
289 af 8. maj 1991 indførte bestemmelser i aktieselskabslovens §§ 28 a - 28 c
og den tilhørende bekendtgørelse om opgørelse af, meddelelse om og
offentliggørelse af betydelige andele i børsnoterede selskaber. Disse
bestemmelser, der gennemfører Storaktionærdirektivet, direktiv 88/627/EØF af
17. december 1988, sikrer offentlighed om og en løbende ajourføring af
oplysninger om de større aktieposter. Derved forhindres det, at bestyrelsen
kan overraskes af spekulantangreb på generalforsamlingen.
Der har tidligere såvel i teori som i praksis hersket usikkerhed for så
vidt angår spørgsmålet om, hvordan den repræsenterede, stemmeberettigede
kapital opgøres ved beslutning om vedtægtsændring. Ved Højesterets dom i
sagen vedrørende Aktieselskabet Ringkjøbing Bank, UfR 1991.180 H, er der
imidlertid gjort endeligt op med dette spørgsmål. Aktier, på hvilke stemmeret
ikke kan udøves, fordi en i vedtægterne indeholdt noteringsbestemmelse ikke
er opfyldt på generalforsamlingstidspunktet, skal herefter ikke medregnes ved
opgørelsen.
§ 67, stk. 2, har i praksis bl. a. haft den virkning, at en erhverver af
en majoritetspost typisk må søge en forståelse med den hidtidige bestyrelse,
idet han i modsat fald er uden nogen som helst indflydelse på dispositioner i
selskabet i 3 måneders perioden. I denne har tidligere minoritetsgrupper
pludselig majoritet grundet den midlertidige udelukkelse af erhververens
stemmeret. § 67, stk. 2, indebærer derfor en faktisk hindring for overtagelse
af aktieselskaber.
Det er herefter opfattelsen, at hensynet til at beskytte bestyrelsen og
selskabet mod spekulantangreb ikke kan begrunde, at aktionærer i så
forholdsvis lang en periode stilles helt uden indflydelsesmulighed. Navnlig
når henses til det øgede informationsniveau vedrørende større
aktiebesiddelser og til den internationale tendens i retning af at sikre
aktionærens adgang til en effektiv udnyttelse af stemmeretten, er det fundet
hensigtsmæssigt at foreslå en begrænsning af adgangen til at suspendere
stemmeretten.
Da ledelsen i et selskab har en legitim interesse i at have kendskab til
aktionærsammensætningen og dermed hvem, der kan øve indflydelse på en
generalforsamling, foreslås § 67, stk. 2, modificeret således, at
stemmeretten for aktier alene kan suspenderes, såfremt erhververen af en
aktiepost ikke er noteret i aktiebogen eller har anmeldt og dokumenteret sin
erhvervelse forud for indkaldelsen til generalforsamling. Stemmeretten kan
således ikke suspenderes mod erhververens vilje for en længere periode end
fire uger, der er det længste indkaldelsesvarsel, der tillades, jf. § 73,
stk. 1, 1. pkt.
Det er fundet ufornødent at fastsætte en overgangsregel med henblik på
ændring af de vedtægter, der indeholder noteringsfrister i overensstemmelse
med de hidtil gældende regler. Vedtægtsbestemmelser, der efter lovens
ikrafttrædelse er i modstrid med § 67, stk. 2, vil naturligvis stå tilbage
for lovens bestemmelser.
Samtidig foreslås gældende ret vedrørende opgørelsen af den
repræsenterede, stemmeberettigede kapital ændret, idet det fastsættes, at den
erhvervede aktiepost skal anses som repræsenteret, uanset at stemmeretten
måtte være suspenderet, når notering eller anmeldelse er sket før
generalforsamlingens påbegyndelse.
Til nr. 70
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 71
I forbindelse med den foreslåede lempelse af samtykkekravet i den gældende
§ 79, stk. 1, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 75, foreslås det, at
der i § 73, stk. 4, stilles øgede krav til de informationer, der skal
tilgå aktionærerne forud for vedtagelsen af en beslutning, der omfattes af §
79, stk. 1 eller 2. Med henblik på at sikre minoriteten adgang til at
varetage sine interesser optimalt ved en beslutning, der vedrører de særlige
aktionærrettigheder, skal indkaldelsen til generalforsamling indeholde den
fulde ordlyd af forslaget til vedtægtsændring. En angivelse af forslagets
væsentligste indhold efter § 73, stk. 3, vil i disse tilfælde ikke være
fyldestgørende.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 172, stk. 3, 2. pkt. § 172
foreslås ophævet, jf. § 1, nr. 103. Da muligheden for at fastsætte
noteringsfrist efter § 67, stk. 2, foreslås begrænset til en periode, der
svarer til indkaldelsesvarslets længde, jf. forslagets § 1, nr. 69, er det
særlige indkaldelsesvarsel i § 172, stk. 3, 3. pkt., ikke medtaget.
Til nr. 72
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 73
Aktionærernes mulighed for at stille spørgsmål på generalforsamlingen er
af stor betydning. Spørgsmålsretten er med til at sikre, at aktionærerne kan
følge med i selskabets udvikling og dermed udøve en fornuftig
aktionærindflydelse. Dette bidrager også til at øge ledelsens bevågenhed,
idet den skal redegøre for sine dispositioner.
Aktionærernes nuværende spørgsmålsret på generalforsamlingen udnyttes kun
i begrænset omfang, blandt andet fordi mange mindre aktionærer ikke bryder
sig om at stå frem på de ofte stort anlagte generalforsamlinger.
Som retsstillingen er i dag, har aktionærerne ikke krav på at få svar på
spørgsmål, der indsendes til selskabet.
Det foreslås derfor, at der for børsnoterede selskaber indføres en
skriftlig spørgsmålsret, som kan udnyttes af aktionærerne de sidste tre
måneder inden generalforsamlingen. Besvarelsen, der skal gives under samme
forudsætninger som under de nuværende regler, kan afgives enten mundtligt på
generalforsamlingen eller skriftligt. Besvares spørgsmålet skriftligt, skal
spørgsmålet og besvarelsen fremlægges for aktionærerne ved
generalforsamlingens begyndelse. Har selskabet modtaget et større antal
skriftlige spørgsmål, vil selskabet eksempelvis kunne samle besvarelserne i
en »avis«, som uddeles til aktionærerne.
Det følger af aktieselskabslovens § 76, stk. 1, at ledelsen kan undlade at
besvare et spørgsmål, hvis besvarelse ikke kan ske uden væsentlig skade for
selskabet. Ligeledes kan ledelsen efter forslaget undlade at besvare
spørgsmålet, hvis aktionæren eller dennes fuldmægtig ikke er til stede på
generalforsamlingen.
Den foreslåede spørgsmålsret indebærer, at selskabets ledelse får bedre
mulighed for at forberede et svar. Dette har ikke mindst betydning, hvor der
anmodes om en redegørelse for mere konkrete forhold. Stilles sådanne
spørgsmål mundtligt på generalforsamlingen, må ledelsen ofte afgive
efterfølgende skriftlig besvarelse, jf. aktieselskabslovens § 76, stk. 2.
Dette vil i et vist omfang kunne undgås ved indførelsen af den skriftlige
spørgeret. Fremkommer der skriftlige spørgsmål kort tid forinden
generalforsamling, kan det dog stadig komme på tale at anvende
aktieselskabslovens § 76, stk. 2.
Til nr. 74.
Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.
16.
Til nr. 75
Den foreslåede § 79, stk. 1, svarer til den gældende § 79, stk. 1,
nr. 2. Selv om det følger af selskabsforholdets natur, at en beslutning om
forøgelse af aktionærernes forpligtelser over for selskabet forudsætter
samtykke fra den forpligtede, foreslås en udtrykkelig regulering opretholdt,
idet det anses for væsentligt, at de krav, der stilles til en beslutning om
vedtægtsændring, fremgår direkte af lovteksten. Forøgelse af aktionærernes
forpligtelser over for selskabet er den eneste vedtægtsændring, der efter
lovforslaget udtrykkelig forudsætter tilslutning fra hver enkelt aktionær.
Det er udgangspunktet, at vedtægtsændringer, der ikke omfattes af § 79,
besluttes efter § 78. Imidlertid foreslås den gældende § 79 ændret således,
at kravet om tilslutning fra samtlige aktionærer til en række beslutninger
foreslås lempet.
Der vil dog fortsat kunne stilles krav om tiltrædelse af samtlige
aktionærer for at sikre beslutningens gyldighed mellem selskabsdeltagerne. En
beslutning, der ændrer retsforholdet mellem aktionærerne - f. eks. oprettelse
af klasser blandt de eksisterende aktionærer - omfattes efter gældende ret af
§ 79, stk. 3, 1. pkt. Denne bestemmelse er dog blot en gentagelse af den
almindelige selskabsretlige grundsætning om aktionærernes ligeberettigelse,
der er lovfæstet i § 17, 1. pkt. Selv om § 79, stk. 3, 1. pkt., ikke er
gentaget i forslaget, vil det derfor fortsat følge af lighedsgrundsætningen,
at en beslutning, der forrykker retsforholdet mellem aktionærerne, fordrer
tiltrædelse af samtlige aktionærer, hvis retsstilling forringes. Dertil
kommer at eventuelle misbrugstilfælde kan rammes af § 80. Også i andre
tilfælde end ved forøgelse af aktionærernes forpligtelser over for selskabet,
vil der således være mulighed for at kræve samtykke til en vedtægtsændring
som følge af selskabsforholdets natur.
Den gældende § 79, stk. 1, vedrører beslutninger om vedtægtsændringer, der
berører de særlige aktionærrettigheder. Der foreslås i § 79, stk. 2,
en konkretisering af kredsen af de aktionærrettigheder, der tillægges særlig
vægt. Denne konkretisering omfatter vedtægtsændringer vedrørende indførelse
af stemmeloft og omsættelighedsindskrænkninger, herunder krav om selskabets
samtykke til overdragelse af aktier og bestemmelser om ejerlofter.
Stemmelofter og samtykkekrav omfattes efter gældende ret af § 172, stk. 1 og
2. § 172 foreslås ophævet, jf. § 1, nr. 103. Samtidig udvides den gældende
bestemmelse til at omfatte vedtægtsændringer, der i forbindelse med en
spaltning af selskabet medfører en forrykkelse af fordelingen af stemmer og
aktiekapital.
Endvidere foreslås kravet om tiltrædelse af samtlige aktionærer i disse
tilfælde ændret til et krav om tilslutning fra mindst ni tiendedele såvel af
de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede
stemmeberettigede aktiekapital. I forbindelse med det ændrede
anvendelsesområde, er den opfattelse lagt til grund, at opregningen er
udtømmende. Det er således alene de i § 79, stk. 2, nævnte vedtægtsændringer,
der kan vedtages med 9/10 majoritet.
Det foreslåede majoritetskrav sikrer en rimelig balance mellem hensynet
til selskabets og minoritetens interesser. Stemmekravet skal ses i sammenhæng
med den foreslåede skærpelse i § 73, stk. 4, af kravene til indkaldelse til
generalforsamling, hvor der skal træffes beslutning efter § 79, stk. 1 eller
2, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 71. Samtidig foreslås det i §
81 a, at en overstemt minoritet gives indløsningsret, jf. bemærkningerne til
forslagets § 1, nr. 76. Indløsningsretten er begrænset til de i § 79, stk. 2,
nr. 1 - 4, nævnte vedtægtsændringer.
Forslaget om en ændret affattelse af majoritetskravet i den gældende § 79,
stk. 1, skal blandt andet ses på baggrund af, at børsnoterede selskaber efter
gældende ret har særdeles vanskeligt ved at indføre nogen form for
omsættelighedsindskrænkninger. Denne problemstilling har været debatteret i
forbindelse med Industriministeriets Erhvervsankenævns afgørelser i sagerne
vedrørende Jyske Bank. Retstilstanden er en konsekvens af samspillet mellem
den børsretlige regulering, jf. »Betingelsesbekendtgørelsen«,
bekendtgørelse nr. 418 af 31. maj 1991, § 5, jf. Skema A, punkt II, nr. 2, og
den selskabsretlige regulering, jf. aktieselskabslovens §§ 79 og 172.
Den gældende § 79, stk. 2, sigter navnlig til tilfælde, hvor aktionærernes
ret til udbytte formindskes med det formål at konsolidere selskabet, og
bestemmelsen er således indført som et værn mod udsultningstilfælde.
Bestemmelsen har imidlertid ikke praktisk betydning, idet en beslutning, der
reelt medfører udsultning, typisk vil blive truffet i forbindelse med
generalforsamlingens godkendelse af årsregnskabet med simpel stemmemajoritet.
Da § 79, stk. 2, på denne baggrund fremstår som en overflødig regel, er
bestemmelsen ikke medtaget i forslaget.
Den foreslåede § 79, stk. 3, svarer til den gældende § 79, stk. 3,
2. pkt. Den gældende § 79, stk. 3, 1. pkt., er ikke medtaget i forslaget til
§ 79, men kravet om samtykke fra de berørte vil som nævnt i en række
situationer følge af grundsætningen om aktionærernes ligeberettigelse, som er
lovfæstet i § 17, 1. pkt.
§ 79, stk. 3, 1. pkt., har i visse situationer, hvor selskabsinteressen
har haft en betydelig overvægt i forhold til enkeltaktionærernes krav om lige
rettigheder i selskabet, givet anledning til fortolkningstvivl. Dette har
navnlig været tilfældet for så vidt angår spørgsmålet om kravene til
beslutning om »rettet emission«, hvorved aktionærernes
fortegningsret fraviges efter § 30, stk. 3, og de nyudstedte aktier tilbydes
en aktionær med henblik på indskud af et af selskabet ønsket aktiv. Det er nu
fastslået i administrativ praksis, at det forhold, at en sådan rettet
emission faktisk indebærer en procentuel forskydning af aktiebesiddelserne
mellem aktionærerne, ikke i sig selv medfører, at beslutningen kræver
samtykke fra alle aktionærer efter § 79, stk. 3, 1. pkt. På denne baggrund
foreslås det, at det udtrykkelige krav om samtykke fra de berørte til
beslutning om vedtægtsændring, hvorved retsforholdet mellem aktionærerne
forrykkes, udgår af bestemmelsen. I stedet er optaget et kvalificeret
majoritetskrav i forslaget om ændring af § 30, stk. 1 og 3, jf. forslagets §
1, nr. 29 og 30.
Til nr. 76
I forbindelse med den foreslåede lempelse af kravet til beslutning om
vedtægtsændring efter § 79, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 47, foreslås det
som kompensation, at den overstemte minoritet i § 81 a gives
indløsningsret, idet den enkelte aktionærs forudsætninger for at deltage i
selskabet kan være væsentligt forandrede ved beslutningen.
Adgangen til at forlange sig indløst er begrænset til de i § 79, stk. 2,
nr. 1 - 4, nævnte vedtægtsændringer. § 79, stk. 2, nr. 5, om
vedtægtsændringer, hvorved fordelingen af stemmer eller aktiekapital
forrykkes som led i en spaltning, er undtaget indløsningsretten.
Spaltningsplanen, jf. § 136, stk. 2, som affattet i forslagets § 1, nr. 96,
og § 134 a (forslagets § 1, nr. 88), er grundlaget for beslutningen om
spaltning af selskabet. En eventuel indløsningsret til den overstemte
minoritet ville forrykke forudsætningerne for spaltningsplanen. Denne
minoritet bevarer dog muligheden for at kræve erstatning af selskabet, hvis
de har taget forbehold herom på generalforsamlingen, og hvis vederlaget for
aktierne ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf. § 134 f. Den foreslåede
bestemmelse svarer til § 172, stk. 4. § 172 foreslås ophævet, jf. § 1, nr.
103.
Til nr. 77
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 78
Ændringen af overskriften til kapitel 14 er af redaktionel karakter, men
tilsigter at tydeliggøre hele kapitlets anvendelsesområde. Hermed fremhæves
de 3 forskellige opløsningsmodeller: Frivillig likvidation, tvangsopløsning
og konkurs. For at understrege forskellen mellem likvidation og opløsning er
ordet »opløsning« og afledninger heraf overalt i kapitlet ændret
til: »tvangsopløsning«, når det anvendes i denne betydning.
Til nr. 79
Der henvises til bemærkningerne til forslagets nr. 78. Reglen om
navnetillæg ved tvangsopløsning er i konsekvens heraf flyttet til § 117, stk.
3.
Til nr. 80
Den ny affattelse af § 117 svarer i store træk til den nuværende;
men den ny formulering tilsigter at løse spørgsmål, der i praksis her givet
anledning til tvivl. Ændringen i stk. 1 er udelukkende af redaktionel
karakter.
I stk. 2 er det tilføjet, at tvangsopløsning medfører, at
selskabets hidtidige ledelse er fratrådt i selskabsretlig forstand. Der er
således ikke her taget stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang personer,
ansat i selskabet, vil kunne repræsentere selskabet i medfør af aftalelovens
fuldmagtsregler med hensyn til varetagelsen af de daglige forretninger.
Endvidere tilføjes i sidste pkt., at den selskabsretlige rådighed over
selskabet, efter at ledelsen er fratrådt, udøves af skifteretten eller den,
som skifteretten har udpeget (f. eks. en likvidator).
I stk. 3, 1. pkt., er indføjet en regel om, at et selskab under
tvangsopløsning til sit navn skal tilføje: »under tvangsopløsning«,
jf. bemærkningerne til forslagets nr. 79. Stk. 3, 2. pkt., er blot en
præcisering af, at skifteretten om fornødent afholder alle omkostninger ved
en tvangsopløsning. Ordet »statskassen« er derfor ændret til:
»skifteretten«, jf. bemærkningerne til lov nr. 299 af 8. juni 1977
om ændring af forskellige bestemmelser vedrørende konkurs m.v. § 13.
I stk. 4, 1. pkt., tilføjes, at adgangen til at behandle
tvangsopløsningssager ved likvidatorer ikke kan benyttes, medmindre selskabet
er utvivlsomt solvent, ligesom det tilføjes, at denne bobehandling sker på
skifterettens vegne. Henvisningsreglen i stk. 4, 2. pkt., foreslås
omformuleret således, at det også her udtrykkeligt fremhæves, at de
almindelige likvidationsregler kun kan benyttes, hvis selskabet er solvent.
Endvidere er det fremhævet, hvilke af likvidationsreglerne, der anvendes
tilsvarende i denne situation. Særligt for så vidt angår anvendelsen af §
121, stk. 3, bemærkes det, at der også i tvangsopløsningssituationen
principielt er pligt til bl.a. at udarbejde årsregnskaber m.v. Da styrelsens
anmodning til skifteretten om at tvangsopløse et selskab imidlertid oftest
skyldes, at selskabet ikke har indsendt årsregnskab m.v., får den foreslåede
§ 121, stk. 3, i disse tilfælde kun reel betydning, hvis selskabet ønskes
genoptaget, jf. forslagets § 1, nr. 86.
I stk. 5 foreslås det, at skifteretten, når bobehandlingen er
afsluttet, giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse herom, og at
styrelsen herefter sletter selskabet i registeret.
Til nr. 81
Der henvises til bemærkningerne til forslagets nr. 78.
Til nr. 82
Da adgangen til at overlade udpegning af likvidator til skifteretten i
§ 120, stk. 3, ikke finder praktisk anvendelse, foreslås bestemmelsen
ophævet.
Til nr. 83
Bestemmelsen i § 122, stk. 2, om likvidators erklæring i
forbindelse med likvidation af et selskab er en reminiscens fra den tid, hvor
generalforsamlingen kunne træffe beslutning om et insolvent selskabs
afvikling ved likvidation. Denne adgang blev afskaffet ved vedtagelsen af
konkursloven af 8. juni 1977 og lov nr. 299 om ændring af forskellige
bestemmelser vedrørende konkurs m.v. af s.d. I aktieselskabsloven har det
herefter været forudsat, at insolvente selskaber opløses efter konkurslovens
regler.
Da likvidation af et selskab kun kan foretages i medfør af
aktieselskabslovens opløsningsbestemmelser, såfremt selskabet er solvent, er
der ikke behov for at bevare bestemmelsen i aktieselskabsloven. I tilfælde af
likvidation efter aktieselskabsloven vil kreditorerne opnå fuld dækning, og §
122, stk. 2, foreslås derfor ophævet.
Til nr. 84
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 85
Ændring af ordet »likvidationen« til: »bobehandlingen«
understreger, at genoptagelse efter § 126 ikke kan finde sted, når
likvidationsboet er reassumeret efter § 125, der omhandler genoptagelse af
boet i modsætning til § 126, der omhandler genoptagelse af selskabet som
sådan. Dette er i overensstemmelse med den nuværende retstilstand.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 86
Det er i offentlighedens - herunder i erhvervslivets - interesse, at
selskaber, der selvforskyldt har bragt sig i en tvangsopløsningssituation,
rent faktisk bliver opløst gennem skifteretsbehandling, medmindre der er tale
om fejltagelser, som i sagens natur vil kunne afklares inden for en ganske
kort frist.
Det har vist sig i praksis, at selskaber i stort antal, efter at være
oversendt til tvangsopløsning, »genstiftes« ved anmeldelse om
genoptagelse af virksomheden. Det drejer sig ofte om såkaldt
»tomme« selskaber, hvis eneste aktiv er et uudnyttet skattemæssigt
underskud. Disse selskaber kan så i et vist omfang benyttes ved, at der
indskydes nye overskudsgivende aktiviteter. For at modvirke denne utilsigtede
anvendelse af genoptagelsesinstituttet er der som nyt stk. 3 i § 126
foreslået skærpede betingelser for, at genoptagelse kan ske under
tvangsopløsning.
For det første foreslås det, at en anmeldelse om genoptagelse kun kan
registreres, hvis anmeldelsen indgives inden 3 måneder efter, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har besluttet, at selskabet skal tvangsopløses og for det
andet, at adgangen til at anmelde genoptagelse under tvangsopløsning kun skal
gælde, hvis selskabet ikke tidligere inden for de seneste 5 år har været i en
tvangsopløsningssituation.
Til nr. 87
Overskriften til kapitel 15 foreslås udvidet, idet der foreslås indført
bestemmelser om omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab og om spaltning
af aktieselskaber i kapitlet, jf. forslagets § 1, nr. 95 og 96.
Til nr. 88
Der er alene tale om en redaktionel ændring, idet det allerede fremgår af
§ 134 h, hvornår de øvrige retsvirkninger af fusionen indtræder.
Til nr. 89
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 90
Lovforslagets § 1, nr. 95 og nr. 96, indeholder bestemmelser om
henholdsvis omdannelse af visse andelsselskaber til aktieselskaber og
spaltning. Såvel omdannelse som spaltning foreslås gennemført efter lovens
regler om fusion med de nødvendige tilpasninger. Såvel ved fusion som i de to
nævnte tilfælde er det en betingelse for universalsuccession, at der afgives
en erklæring fra vurderingsmanden om, at kreditorerne efter transaktionernes
gennemførelse må antages at være tilstrækkelig sikrede. Da det ved omdannelse
kan være nødvendigt at gøre op med en personlig hæftelse, og da det er et led
i en spaltning, at kreditorerne fordeles, er det fundet hensigtsmæssigt at
præcisere ordlyden af § 134 c, stk. 4. Der er ikke herved tilsigtet nogen
realitetsændring.
Til nr. 91 - 93
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 94
I praksis har der vist sig et behov for at få en fusion gennemført, selv
om en sag angående aktionærernes vederlag er anlagt. Forslaget tilsigter at
give mulighed for at fremme en fusion i disse tilfælde, såfremt der er
stillet betryggende sikkerhed og vurderingsmændene finder, at deres
erklæringer ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene må således
udtale sig om, hvorvidt grundlaget for fusionen er forrykket i så afgørende
grad, at fusionen ikke kan gennemføres ud fra de foreliggende forudsætninger.
I den henseende må vurderingsmændene lægge til grund, at selskabet taber
sagen. Vurderingsmændenes overvejelser angår alene de økonomiske
omstændigheder.
Til nr. 95
Da der skønnes at eksistere et reelt behov for en lovregulering af
omdannelse fra andre selskabsformer til aktieselskab, foreslås en sådan
regulering gennemført for så vidt angår visse former for andelsselskaber. En
gennemførelse af sådanne regler sikrer, at der fastlægges retningslinier for
selve omdannelsen, og samtidig tilvejebringes en hensigtsmæssig løsning af de
problemer, der er forbundet med en omdannelse efter gældende ret. Ved en
omdannelse efter gældende ret kan navnlig spørgsmålet om, hvilket
majoritetskrav, der skal opfyldes ved beslutning om omdannelse til
aktieselskab, give anledning til tvivl. Dertil kommer, at gennemførelsen af
en omdannelse af et andelsselskab kompliceres af, at samtlige kreditorers og
medkontrahenters accept af debitorskiftet må indhentes, idet der ikke er
lovhjemmel for universalsuccession.
Lovreguleringen af andelsselskabers omdannelse til aktieselskab er i §
135, stk. 1, begrænset til at angå selskaber med en hæftelsesform, der i
rimelig grad svarer til aktieselskabers, idet der er lagt vægt på at sikre
kreditorernes interesser i forbindelse med en omdannelse. Det er således
alene andelsselskaber, hvor medlemmernes hæftelse er begrænset til den
indskudte eller den garanterede kapital, der omfattes af den foreslåede
omdannelsesbestemmelse.
Kravet til beslutning om omdannelse af andelsselskabet foreslås fastsat
til 4/5 af andelshaverne. Dette krav skønnes på rimelig vis at sikre såvel
hensynet til minoriteten i andelsselskabet som ønsket om at tilvejebringe en
i praksis anvendelig mulighed for at gennemføre strukturændringer inden for
andelssektoren. Udgangspunktet for majoritetskravet er, at hver
selskabsdeltager har een stemme. Bestemmelsen er imidlertid affattet således,
at beregningsgrundlaget er fleksibelt. Det er hensigten herved at sikre, at
omdannelsesbeslutningen træffes ved den stemmeafgivning, der er sædvanlig
ifølge vedtægterne. Afgives stemmer sædvanligvis på grundlag af
kapitalandele, omsætning med selskabet eller lignende, skal majoritetskravet
beregnes på grundlag heraf.
Samtidig foreslås det, at majoritetskravet gøres dobbeltbundet, således at
et andelsselskab, der i vedtægterne har truffet bestemmelse om kravene til en
beslutning om selskabets opløsning, som minimum skal opfylde dette krav i
forbindelse med en beslutning om omdannelse af selskabet. Denne del af
majoritetskravet får kun betydning, hvor vedtægternes opløsningsbestemmelse
stiller krav om tilslutning fra mere end 4/5 af andelshaverne.
Det er ikke fundet nødvendigt at foreslå en lovbestemt indløsningsret for
den overstemte minoritet. Ud over det skærpede majoritetskrav beskyttes
minoriteten af adgangen til at kræve erstatning efter § 134 f.
I § 135, stk. 2, foreslås det, at omdannelsen skal reguleres efter
reglerne om apportindskud samt fusionsreglerne.
2. selskabsdirektiv, direktiv 77/91/EØF om stiftelse af aktieselskaber
samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, stiller krav om opfyldelse af
visse formelle regler i forbindelse med enhver stiftelse af et aktieselskab,
herunder i forbindelse med omdannelse fra andre selskabsformer, jf.
direktivets art. 13. Direktivets regler om apportindskud ved stiftelse af et
aktieselskab er gennemført i aktieselskabslovens §§ 6 a - 6 c, og disse
regler skal derfor opfyldes i forbindelse med omdannelsen.
I lighed med reguleringen af sparekassers og realkreditinstitutters
omdannelse til aktieselskab, jf. bank- og sparekasselovens § 52 d og
realkreditlovens § 73, foreslås fusionsreglerne anvendt på andelsselskabers
omdannelse. Dette indebærer, at der ved gennemførelsen af en omdannelse af et
andelsselskab til aktieselskab indgår følgende elementer:
§ 134 a. Udarbejdelse af en omdannelsesplan.
§ 134 b, stk. 1. Udarbejdelse af en skriftlig redegørelse fra ledelsen i
andelsselskabet.
§ 6 a. Udarbejdelse af vurderingserklæring vedrørende apportindskud.
Vurderingsberetningen skal indeholde en beskrivelse af, hvilken del af
andelsselskabets kapital, der indgår i aktieselskabet.
§ 134 b, stk. 2. Udarbejdelse af en fælles regnskabsopstilling. Heri skal
vises samtlige aktiver og passiver i andelsselskabet, samt de reguleringer
omdannelsen antages at ville medføre. Endvidere skal der udarbejdes
åbningsbalance for det fortsættende aktieselskab.
§ 134 c. Udarbejdelse af sagkyndige erklæringer vedrørende vederlaget til
andelshaverne og erklæring om, hvorvidt kreditorerne i selskabet må antages
at være tilstrækkelig sikrede. I de tilfælde, hvor kreditorerne i
andelsselskabet udover egenkapitalen kan henholde sig til en begrænset
personlig hæftelse, må vurderingsmændene ved afgivelse af erklæringen efter §
134 c, stk. 4, tage konkret stilling til, om kreditorerne er tilstrækkelig
sikrede, såfremt den personlige hæftelse ophører i forbindelse med
omdannelsen.
§ 134 d, stk. 2. Offentliggørelse af omdannelsesplanen.
§ 134 e, stk. 5. Fremlæggelse af dokumenter på andelsselskabets kontor til
andelshavernes brug.
§ 134 g. Eventuel sikkerhedsstillelse for uforfaldne krav i
andelsselskabet, såfremt vurderingsmændene ikke finder kreditorerne
tilstrækkelig sikrede. I stedet kan det nye aktieselskabs kapitalforhold
sikres ved tegning af yderligere kapital - eventuelt svarende til den
personlige hæftelse, der bortfalder i forbindelse med omdannelsen.
§ 134 h. Omdannelsens retsvirkninger. Herved etableres lovhjemmel for
universalsuccession, således at andelsselskabet anses for opløst, og dets
rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til
aktieselskabet, når betingelserne for omdannelsen er opfyldt. I lovforslagets
tekst er adgangen til universalsuccession særskilt angivet.
§ 134 i. Anmeldelse af omdannelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
I forbindelse med omdannelsen af andelsselskabet skal der tages stilling
til fordelingen af aktiekapitalen mellem de tidligere andelshavere. Der
stilles ikke forslag om en udtrykkelig regulering af dette spørgsmål, idet
det er fundet hensigtsmæssigt i videst muligt omfang at lade de
andelsselskabsretlige principper være afgørende for andelshavernes
retsstilling i forbindelse med omdannelsen. Hovedparten af andelsselskabernes
vedtægter indeholder bestemmelser om opgøret af selskabets formue i
forbindelse med en opløsning af andelsselskabet. En sådan bestemmelse vil
være det naturlige udgangspunkt for fordelingen af aktiekapitalen. Medfører
fordelingen urimeligheder, vil selskabsdeltagerne i det omdannede selskab
være beskyttet af de almindelige andelsretlige minoritetsbeskyttelsesregler.
Da omdannelsen af et andelsselskab til et aktieselskab kan medføre en ikke
uvæsentlig ændring af selskabsdeltagernes retsstilling, særlig for så vidt
angår spørgsmålet om selskabsdeltagernes mulighed for indflydelse på
selskabet, foreslås i § 135, stk. 3, indført en særlig pligt til at
orientere selskabsdeltagerne direkte om omdannelsens gennemførelse.
§ 135, stk. 4 og 6, svarer til § 134 l, stk. 2 og 4.
Til nr. 96
Det foreslås at gennemføre 6. selskabsdirektiv (82/891/EØF) om spaltning
af aktieselskaber i dansk ret. Direktivet, der er betinget obligatorisk, har
til formål at samordne medlemsstaternes lovgivning med henblik på at beskytte
selskabsdeltagernes, arbejdstagernes, kreditorernes og tredjemands interesser
ved en spaltning. Direktivet har endvidere til formål at imødegå faren for
omgåelse af de garantier, der er givet ved 3. selskabsdirektiv (78/855/EØF)
om fusioner af aktieselskaber.
En gennemførelse af direktivet i dansk ret vil medføre, at en
spaltningstransaktion skal foretages efter samme retningslinier, som i dag er
gældende for fusioner. Ændringen i dansk ret - navnlig de følgende ændringer
- vil således betyde en lettelse ved gennemførelsen af strukturændringer, der
indebærer udskillelse af dele af en virksomhed:
- Aktionærerne kan tilpligtes at modtage spaltningsprovenu i aktier,
- der skabes den fornødne lovhjemmel for gennemførelse af debitorskifte og
- der vil kunne ske en disproportional fordeling af aktierne i de
modtagende selskaber efter vedtagelse med stemmeflerhed efter § 79, stk. 2,
nr. 5, jf. forslagets § 1, nr. 75.
I direktivets art. 2 defineres spaltning ved overtagelse som den
fremgangsmåde, hvorved et selskab ved opløsning uden likvidation overdrager
sine aktiver og passiver som helhed til flere selskaber mod, at der tildeles
aktionærerne i det spaltede selskab aktier i de selskaber, der modtager
indskud som led i spaltningen (de modtagende selskaber). Vederlaget skal kun
kunne ske i aktier bortset fra et eventuelt kontant udligningsbeløb, der ikke
kan overstige 10% af den pålydende værdi af aktierne i det modtagende
selskab. Denne vederlagsforudsætning går igen i definitionen af spaltning ved
stiftelse af nye selskaber, jf. art. 21, og kendes endvidere også fra
fusionsdirektivets art. 3 og 4.
Der åbnes imidlertid i art. 24, der svarer til fusionsdirektivets art. 30,
adgang for, at direktivet finder anvendelse, når det i en medlemsstats
lovgivning tillades, at det kontante udligningsbeløb overstiger 10%. I lighed
med fusionsdefinitionen i § 134, stk. 1, definerer § 136, stk. 1,
derfor spaltning som forudsat i direktivet, dog således at der ikke
foreskrives pligt til at yde vederlaget til aktionærerne i form af aktier i
de modtagende selskaber eller til at begrænse det kontante udligningsbeløb.
Det er direktivets udgangspunkt, at det spaltede selskab ophører ved
spaltning. I art. 25 gives der dog adgang til at tillade
spaltningstransaktioner, uden at det spaltede selskab ophører. Denne adgang
foreslås gennemført i § 136, stk. 1, 2. pkt, men vederlaget skal
ifølge art. 2, stk. 1, og art. 21, stk. 1, ydes til det spaltede selskabs
aktionærer, ikke til dette selskab selv. Der kan således ikke ved spaltningen
etableres en koncern med det spaltede selskab som moderselskab.
Spaltningen kan gennemføres som udskillelse af aktiver og passiver til nye
selskaber, til bestående selskaber eller til en kombination heraf.
Beslutning om spaltning af et aktieselskab træffes med det flertal, der
kræves til ændring af selskabets vedtægter, jf. § 78 og § 79, stk. 2, nr. 5,
som affattet ved forslagets § 1, nr. 75. Herved iagttages direktivets art. 5,
stk. 1. Stilles der i selskabets vedtægter skærpede krav til beslutning om
vedtægtsændring, skal disse iagttages, jf. § 78, sidste punktum. Det bemærkes
dog, at kravene til beslutning om selskabets opløsning ikke skal iagttages.
Kravene til vedtagelse af en spaltning foreslås gennemført i
overensstemmelse med direktivets hovedregel, dvs. uden adgang for eventuelle
minoritetsaktionærer til at forlange deres aktier indløst. Minoriteten
beskyttes i tilfælde af en spaltningsbeslutning, der forrykker retsforholdet
mellem aktionærerne ved en disproportional fordeling af aktierne i de
modtagende selskaber, af de skærpede majoritetskrav i § 79, stk. 2, nr. 5,
jf. forslagets § 1, nr. 75. Herudover beskyttes minoriteten af adgangen til
at kræve erstatning efter § 134 f.
Såvel spaltning som fusion er kendetegnet ved overførsel af aktiver til en
anden juridisk person samt debitorskifte. En spaltningstransaktion har
således væsentlige lighedspunkter med en fusionstransaktion, og på denne
baggrund foreslås det i § 136, stk. 2, at en spaltning reguleres af
samme regler som en fusion. Ved gennemførelsen af en spaltningstransaktion
indgår derfor følgende elementer:
§ 134. Hvis alle aktiver og al gæld overdrages, opløses selskabet uden
likvidation.
§ 134 a. Udarbejdelse af en spaltningsplan, jf. direktivets art. 3.
§ 134 b, stk. 1. Udarbejdelse af en skriftlig redegørelse fra bestyrelsen
i hvert af de deltagende selskaber, jf. direktivets art. 7.
§§ 6 a og 33, stk. 1. Udarbejdelse af vurderingserklæring vedrørende
apportindskud. Erklæringen skal indgå i bestyrelsens redegørelse, jf.
direktivets art. 7, stk. 2, 2. afsnit. Såvel ved egentlig fusion (altså
sammensmeltning af selskaber til et nyt) som ved stiftelse af selskaber ved
spaltning og ved kapitalforhøjelser gennemført ved spaltning skal der
udarbejdes en vurderingsberetning, idet spaltning efter 6. selskabsdirektiv
ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i art. 27, stk. 3, i 2.
selskabsdirektiv, som fusion er. Denne bestemmelse giver medlemsstaterne
mulighed for at undlade at fordre udarbejdelse af en vurderingsberetning ved
fusionskapitalforhøjelse. Denne hjemmel er udnyttet i § 33, stk. 2.
§ 134 b, stk. 2. Udarbejdelse af en fælles regnskabsopstilling.
Regnskabsopstillingen, jf. direktivets art. 9, stk. 1, litra c, jf. stk. 2,
skal vise samtlige aktiver og passiver i det selskab, der skal spaltes, samt
de reguleringer spaltningen antages at ville medføre. Endvidere skal der
udarbejdes åbningsbalance for hvert af de selskaber, der har deltaget i
spaltningen.
§ 134 c. Udarbejdelse af sagkyndige erklæringer vedrørende vederlaget til
aktionærerne i det selskab, der skal spaltes, og erklæring om, hvorvidt
kreditorerne i de enkelte selskaber er tilstrækkelig sikrede, jf. direktivets
art. 8.
§ 134 d, stk. 2. Offentliggørelse af spaltningsplanen, jf. direktivets
art. 4.
§ 134 e, stk. 5. Fremlæggelse af dokumenter på selskabets kontor til
aktionærernes brug, jf. direktivets art. 9.
§ 134 g. Eventuel sikkerhedsstillelse for uforfaldne krav i det spaltede
selskab, jf. direktivets art. 12, stk. 2.
§ 134 h. Spaltningens retsvirkninger, jf. direktivets art. 15 og 17.
§ 134 i. Anmeldelse af spaltningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf.
direktivets art. 16.
Direktivets art. 12, stk. 3, foreslås gennemført i § 136, stk. 3.
De modtagende selskaber og det eventuelt fortsat bestående selskab hæfter
således solidarisk og subsidiært for de forpligtelser, der i forbindelse med
spaltningen enten er forblevet i det spaltede selskab eller er overført til
de modtagende selskaber. Det enkelte subsidiært hæftende selskab hæfter ikke
med et større beløb end nettoværdien af det modtagne eller resterende efter
spaltningsplanen.
Til nr. 97
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 98
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 99
Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 96, om
gennemførelse af 6. selskabsdirektiv om spaltning af aktieselskaber.
Til nr. 100.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 101
I § 159 b, stk. 2, foreslås det indføjet, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens afgørelse om at nægte registrering af en anmeldelse om
genoptagelse ikke skal kunne indbringes for Industriministeriets
Erhvervsankenævn. Dette skal ses i sammenhæng med, at styrelsens afgørelse
om, at et selskab skal tvangsopløses efter § 117, stk. 1, og § 118, heller
ikke kan indbringes for ankenævnet.
Der henvises endvidere til forslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 102
Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.
25, 79 og 80.
Til nr. 103
Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 71, 75 og
76.
Til § 2
Til nr. 1
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 2
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 3
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 4
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 5
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 6
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14.
Til nr. 7
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 8
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 9
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 10
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 18.
Til nr. 11
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 12
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 33.
Til nr. 13
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 34.
Til nr. 14
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 35.
Til nr. 15
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 36.
Til nr. 16
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 40.
Til nr. 17
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 50.
Til nr. 18
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 51.
Til nr. 19
Der henvises til bemærkningerne til § forslagets 1, nr. 52.
Til nr. 20
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 50.
Til nr. 21
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 22 - 27
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 28 og 29
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 30
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 31
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 32 og 33
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 78 og 79.
Til nr. 34
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 35 - 39
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 80-84.
Til nr. 40
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 41
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 86.
Til nr. 42
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 88.
Til nr. 43
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 44
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 90.
Til nr. 45 - 47
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 48
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 94.
Til nr. 49 - 51
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 52
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 53
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 101.
Til nr. 54
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 55
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 102.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at årsberetningen for børsnoterede selskaber skal indeholde
en redegørelse for, hvorledes årets resultat har været i forhold til de
offentliggjorte forventninger. Udtrykket »offentliggjorte
forventninger« omfatter såvel offentliggjorte budgetter som mere verbale
beskrivelser af de forventninger, selskabet har til fremtiden. Dette gælder,
uanset om oplysningerne kommer til offentlighedens kendskab via Fondsbørsen
eller på anden måde.
Forslaget har til formål at sikre, at offentligheden får øget mulighed for
at vurdere, om selskabets udmeldinger om forventningerne er realistiske,
eller om de f.eks. til stadighed er for optimistiske. Herved anspores
bestyrelsen til i højere grad at forholde sig kritisk til de oplysninger, som
selskabet løbende offentliggør.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige forslag, der har til formål
at præcisere bestyrelsens pligter og fastholde den på dens ansvar.
Endvidere foreslås det, at årsberetningen i de børsnoterede selskaber skal
indeholde oplysninger om samtlige bestyrelsesmedlemmers øvrige ledelsesposter
i børsnoterede selskaber. Herved sikres en opfølgning af de oplysninger, der
skal gives i forbindelse med generalforsamlingens valg af
bestyrelsesmedlemmer. Indholdsmæssigt svarer forslaget i øvrigt til
forslagets § 1, nr. 59.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 1993.
Efter stk. 2 får selskaber, der er anmeldt senest den 31. juli
1993, og som har udnyttet adgangen efter gældende ret til at foretage
successiv indbetaling af kapitalen, adgang til at afvikle indbetalingen inden
for en overgangsperiode af 18 måneder regnet fra selskabets registrering.
Efter stk. 3 gennemføres en tilsvarende overgangsperiode for
selskaber, der senest den 31. juli 1993 har anmeldt en kapitalforhøjelse,
hvor adgangen efter gældende ret til at foretage successiv indbetaling er
udnyttet. For disse selskaber skal indbetaling af kapitalforhøjelsen således
være tilendebragt 18 måneder efter registreringen af kapitalforhøjelsen.
Efter 2. behandling den 15. december 1992
§ 1
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. september
1991, som ændret ved lov nr. 886 af 21. december 1991, foretages følgende
ændringer:
1. § 1 affattes således:
» § 1. Denne lov finder anvendelse på alle erhvervsdrivende
aktieselskaber.
Stk. 2. Aktionærerne i et aktieselskab hæfter ikke personligt for
selskabets forpligtelser.
Stk. 3. Et aktieselskab skal have en aktiekapital på mindst
500.000 kr.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber, som gennem
medlemmernes deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på
anden lignende måde har til formål at virke til fremme af medlemmernes fælles
interesse, såfremt vedtægterne bestemmer, at udbyttet - bortset fra normal
forrentning af den indskudte kapital - alene anvendes til fordeling blandt
medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen, og at formuen ved
selskabets opløsning - efter tilbagebetaling af den indskudte kapital -
fordeles på samme måde, jf. dog § 135.«
2. § 3, stk. 1, affattes således:
»Et aktieselskab kan oprettes af en eller flere stiftere. Stifterne
skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde udkast til
selskabets vedtægter og bestemmelser om de i §§ 5 og 6 nævnte forhold.«
3. § 3, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Mindst een stifter skal være en her i landet bosat person, medmindre
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undtager fra dette krav.«
4. I § 3, stk. 2, udgår 2. pkt.
5. I § 3, stk. 2, sidste pkt., og § 23 a, stk. 5,
ændres »Industriministeren« til: »Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen«.
6. I § 5, stk. 1, 5 steder i § 6, § 6 a, stk. 1, 2
steder i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 3 steder i § 10, stk. 2, § 12,
stk. 2, og § 173, stk. 5, ændres
»stiftelsesoverenskomsten« til: »stiftelsesdokumentet«.
7. I § 5, stk. 1, nr. 5, udgår sidste pkt.
8. § 5, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk
afholdte omkostninger ved stiftelsen.«
9. I § 6 c, stk. 1, nr. 1, ændres
»stiftelsesoverenskomstens« til: »stiftelsesdokumentets«.
10. I § 6 c, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes dog som en
overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.«
11. I § 6 c, stk. 4, 1. pkt., og § 29, stk. 2, 1.
pkt., ændres »§ 73, stk. 4« til: »§ 73, stk. 5«.
12. I § 6 c, stk. 5, og § 134 d, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Senest en måned« til: »Inden 4 uger«.
13. § 11, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen skal anmelde selskabet til registrering inden 6 måneder
efter datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse.«
14. § 11, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Selskabet kan ikke registreres, medmindre det samlede aktiebeløb,
som er bindende tegnet og tildelt, svarer til den i vedtægterne angivne
aktiekapital og aktiernes pålydende med tillæg af eventuel overkurs er fuldt
indbetalt.«
15. I § 12, stk. 3, 2. pkt., § 13, stk. 4, § 25, stk. 3, 1.
pkt., § 27, 1. pkt., § 71 og § 158, stk. 3, 1. pkt., ændres
»han« til: »denne«.
16. §§ 14, 15 og 16, ophæves.
17. I § 20, stk. 1, 3. pkt., ændres »2 måneder«
til: »8 uger«.
18. §§ 20 b-20 d affattes således:
» § 20 b. Ejer en aktionær mere end ni tiendedele af aktierne
i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan
aktionæren og selskabets bestyrelse i fællesskab bestemme, at de øvrige
aktionærer i selskabet skal lade deres aktier indløse af aktionæren. I så
fald skal de nævnte aktionærer efter reglerne for indkaldelse til
generalforsamling opfordres til inden 4 uger at overdrage deres aktier til
aktionæren.
Stk. 2. Vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for
indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen. Desuden skal det oplyses, at
indløsningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes efter
reglerne i § 19, stk. 2, af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets
hjemsted. Endelig skal indkaldelsen indeholde oplysning om bestemmelserne i
stk. 3.
Stk. 3. Hvis skønsmændenes vurdering eller en afgørelse efter §
19, stk. 2, fører til en højere indløsningskurs end tilbudt af aktionæren,
har denne også gyldighed for de aktionærer i samme klasse, der ikke har
ønsket vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen afholdes af
aktionæren, medmindre retten af særlige grunde finder, at de pågældende
minoritetsaktionærer helt eller delvis skal godtgøre aktionærens
omkostninger.
§ 20 c. Har ikke alle minoritetsaktionærer inden for den i § 20 b,
stk. 1, fastsatte frist overdraget deres aktier til aktionæren, skal de ved
bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i det følgende kvartal med
et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at overdrage aktierne til
aktionæren i overensstemmelse med § 20 b. Er selskabets aktier
omsætningspapirer, kan varslet dog ikke sættes til mindre end 6 måneder.
Stk. 2. Bekendtgørelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysning om
de forhold, der er nævnt i § 20 b, stk. 2. Endvidere skal datoen for en
eventuel skønsmandsvurdering eller dom efter § 19, stk. 2, oplyses. Endelig
skal det meddeles, at aktierne efter udløbet af den anførte frist vil blive
noteret i aktionærens navn i selskabets aktiebog, og at retten til at
forlange vurdering ved skønsmænd fortabes ved fristens udløb.
Stk. 3. Er aktier ikke overdraget til aktionæren inden udløbet af
den frist, der efter stk. 1 er fastsat i bekendtgørelsen i Statstidende, skal
aktionæren straks til fordel for de pågældende aktionærer uden forbehold
deponere indløsningssummen, der modsvarer de ikke overdragne aktier, jf. lov
om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering.
Stk. 4. Samtidig med deponeringen anses de aktiebreve, der er
udstedt for indløste aktier, for annullerede. Bestyrelsen drager omsorg for,
at nye aktiebreve får påtegning om, at de erstatter annullerede aktiebreve.
§ 20 d. Ejer en aktionær mere end ni tiendedele af aktierne i et
selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan hver enkelt
af selskabets minoritetsaktionærer fordre sig indløst af aktionæren. §§ 19,
stk. 2, og 20 b, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
19. § 21, stk. 1, 1. pkt., udgår, og i stedet indsættes
som 1. og 2. pkt.:
»Selskabet kan udstede aktiebreve. Såfremt een aktionær ønsker det
eller aktierne er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaveren, skal der
for samtlige aktier udstedes aktiebreve, medmindre aktierne udstedes gennem
Værdipapircentralen.«
20. § 21, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før aktietegningen er
registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Navneaktier må kun udleveres
til aktionærer, der er noteret i aktiebogen.«
21. § 23 ophæves.
22. § 23 a, stk. 2, 2. pkt., udgår.
23. § 24, stk. 2, 1. pkt., udgår.
24. § 24, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende
anvendelse på kuponer og taloner. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen
med de tilhørende aktiebreve, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.«
25. Efter § 25 indsættes:
»§ 25 a. For selskaber, som ikke har udstedt aktiebreve,
eller hvis aktier ikke er udstedt gennem Værdipapircentralen, skal aktiebogen
indeholde oplysning om navn og bopæl for alle aktionærer samt om størrelsen
af deres aktier. Underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres i
aktiebogen med oplysning om den nye aktionærs eller panthavers navn og bopæl
samt størrelsen af aktien, hvis der ikke efter vedtægterne er noget til
hinder for erhvervelsen. Selskabet kan betinge indførelsen af, at erhververen
dokumenterer sin adkomst. Indførelsen i aktiebogen skal dateres.
Stk. 2. Selskabet skal på forlangende af en aktionær eller en
panthaver udstede bevis for indførelse i aktiebogen.
§ 25 b. Overdragelse til eje eller pant af en aktie, der ikke er
udstedt gennem Værdipapircentralen, eller for hvilken der ikke er udstedt
aktiebrev, har ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre
selskabet fra overdrageren eller erhververen har modtaget underretning om
overdragelsen.
Stk. 2. Har en aktionær overdraget samme aktie til flere
erhververe, og er aktien omfattet af stk. 1, går en senere erhverver forud,
når selskabet først har modtaget underretning om overdragelsen til denne og
den senere erhverver var i god tro, da underretningen kom frem til
selskabet.«
26. I § 28 b, stk. 1, 1. pkt., og § 159 b, stk. 1,
ændres »senest« til: »inden«.
27. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
»Forhøjelse af aktiekapitalen og udstedelse af
tegningsoptioner«.
28. § 29, stk. 1, affattes således:
»Beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen træffes af
generalforsamlingen, jf. dog §§ 37, 40 b og 41 b, med den stemmeflerhed, der
kræves til vedtægtsændring.«
29. § 30, stk. 1, affattes således:
»Ved enhver kontant forhøjelse af aktiekapitalen har aktionærerne ret
til forholdsmæssig tegning af de nye aktier.«
30. § 30, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Generalforsamlingen kan med tiltrædelse af mindst to
tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen
repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital og med opfyldelse af de
yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, bestemme fravigelse
af reglerne i stk. 1 og 2, herunder til fordel for medarbejderne i selskabet
eller dets datterselskaber. Med samme stemmeflerhed kan generalforsamlingen
fastsætte tegningskursen for de aktier, der tilbydes medarbejderne. Findes
der flere aktieklasser i selskabet, er en beslutning, der medfører en
forskydning i retsforholdet mellem disse, dog kun gyldig, når den tiltrædes
af aktionærer, der ejer mindst to tredjedele af den på generalforsamlingen
repræsenterede del af den aktieklasse, hvis retsstilling forringes.
Generalforsamlingen kan ikke uden samtykke af de aktionærer, hvis
fortegningsret formindskes, beslutte større afvigelser fra aktionærernes
fortegningsret end angivet i indkaldelsen.«
31. § 31 ophæves.
32. I § 32, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., § 70, 2. pkt., § 76, stk.
2, § 116, stk. 3, § 124, stk. 2, 1. pkt., § 126, stk. 2, 1. pkt., § 134 e,
stk. 2, 2. og 4. pkt., § 134 h, stk. 5, § 134 i, 1. pkt., og §
134 l, stk. 1, 2. pkt., ændres »fjorten dage« til: »2
uger«.
33. § 32, stk. 1, nr. 9, udgår sidste pkt.
34. § 32, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk
afholdte omkostninger ved kapitalforhøjelsen.«
35. § 33, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Reglerne i §§ 6, 6 a og 6 b finder i øvrigt tilsvarende anvendelse,
dog skal redegørelsen efter § 6, stk. 3, afgives af bestyrelsen og balancen
efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne
virksomhed.«
36. § 36, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke optages i registeret for
aktieselskaber, før den nytegnede aktiekapitals pålydende og en eventuel
overkurs er fuldt indbetalt.«
37. I § 36 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Sker tegning af aktier på grundlag af værdipapirer, der
giver tegningsret til aktier (tegningsoptioner), og er den i tegningslisten
fastsatte frist for tegningen længere end 1 år, og er det fastsatte
mindstebeløb for kapitalforhøjelsen tegnet og fuldt indbetalt med tillæg af
en eventuel overkurs, skal bestyrelsen inden 4 uger efter udløbet af hvert
regnskabsår anmelde, hvor stor en kapitalforhøjelse der er foretaget i året.
Er anmeldelsen ikke indgivet inden 4 uger efter tegningsfristens udløb, eller
nægtes registrering, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en følge af
kapitalforhøjelsen. Når registreringen har fundet sted, anses aktiekapitalen
forhøjet med den samlede pålydende værdi af disse aktier.«
38. I § 37, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nye
aktier«: »eller ved udstedelse af fondsaktier til medarbejderne i
selskabet eller dettes datterselskab«.
39. I § 38, stk. 2, sidste pkt., udgår »§ 31,».
40. I § 39 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Beslutningen om fondsaktieemissionen skal anmeldes efter
reglerne i kapitel 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen
ikke er indgivet rettidigt, jf. § 156.«
41. I kapitel 5 indsættes efter § 40:
»§ 40 a. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om
udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig under iagttagelse af §§
29-33 a træffer beslutning om den dertil hørende kapitalforhøjelse.
Stk. 2. I generalforsamlingens beslutning skal fastsættes de
nærmere vilkår for udstedelsen af tegningsoptionerne, herunder størstebeløbet
af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af
tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal høre. Endvidere
skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om udnyttelsen af
tegningsoptionerne og om indehaverens retsstilling i tilfælde af
kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af konvertible gældsbreve,
udstedelse af nye tegningsoptioner eller opløsning, herunder fusion eller
spaltning, forinden tegningsretten kan udnyttes. Med hensyn til beslutningen
om udstedelse af tegningsoptionerne og fortegningsretten til
tegningsoptionerne finder bestemmelserne i § 29, § 30, § 32, stk. 1, nr. 3,
1. led, nr. 4-6 og 9, samt stk. 4, og § 34 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i
vedtægterne. Når fristen for tegningen af kapitalforhøjelsen er udløbet, kan
bestyrelsen slette bestemmelsen.
§ 40 b. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at
træffe beslutning om udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig
under iagttagelse af § 37 bemyndiger bestyrelsen til at gennemføre den dertil
hørende kapitalforhøjelse. Førstnævnte bemyndigelse kan gives for en eller
flere perioder på indtil fem år ad gangen og kan omfatte et beløb på op til
halvdelen af aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes.
Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne.
Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for ophøret af den periode,
der er nævnt i stk. 1, størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal
kunne tegnes på grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye
aktier skal henhøre. Idet § 30 finder tilsvarende anvendelse, skal endvidere
gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om eventuelle afvigelser
fra de hidtidige aktionærers fortegningsret til tegningsoptionerne.
Stk. 3. Hvis bestyrelsen udnytter bemyndigelsen, skal den
fastsætte de nærmere vilkår for udstedelsen af tegningsoptionerne, herunder
størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på
grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal
henhøre. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om udstedelsen af
tegningsoptionerne finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 4-6 og 9, samt
stk. 4, § 34 og § 40 a, stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Bestyrelsens beslutning skal optages i vedtægterne, og
bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, der er nødvendige efter
stk. 3.«
42. I § 41, stk. 1, udgår 2. pkt.
43. I § 41, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»kapitalnedsættelse,»: »udstedelse af tegningsoptioner,»,
og efter »fusion« indsættes: »eller spaltning«.
44. I § 41, stk. 2, sidste pkt., ændres »§§
29-31« til: »§§ 29 og 30«, og »§§ 33 og 33 a« ændres
til: »§§ 33, 33 a og 34«.
45. § 41, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i
vedtægterne.«
46. Efter § 41 a indsættes:
» § 41 b. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at
træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre
gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin fordring til
aktier i selskabet, såfremt den samtidig under iagttagelse af § 37 bemyndiger
bestyrelsen til at gennemføre den dertil hørende kapitalforhøjelse.
Førstnævnte bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på indtil fem
år ad gangen og kan omfatte et lånebeløb på op til halvdelen af
aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes. Bemyndigelsen
skal optages i vedtægterne.
Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for ophøret af den periode,
der er nævnt i stk. 1, lånets største beløb og, idet § 30 finder tilsvarende
anvendelse, eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret
til lånet. Hvis lånet skal kunne ydes på anden måde end ved kontant
indbetaling, skal dette angives i vedtægterne.
Stk. 3. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om optagelse af
lånet finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 1-5, og stk. 2 og 3, samt §§
33, 33 a, 34 og 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Bestyrelsens beslutning skal optages i vedtægterne, og
bestyrelsen kan foretage disse ændringer.
Stk. 5. Ved ombytningen af gældsbrevet med aktier finder § 41,
stk. 4, anvendelse.«
47. I § 42, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§
41«: »og § 41 b, stk. 3,», og »fjorten dage« ændres
til: »2 uger«.
48. § 42, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Er ombytningstiden længere end 1 år, skal bestyrelsen inden 4 uger
efter udløbet af hvert regnskabsår anmelde, hvor mange gældsbreve der i årets
løb er blevet ombyttet til aktier.«.
49. I § 43 indsættes som 2. pkt.:
»Bemyndigelsen til bestyrelsen kan gives for en eller flere perioder
på indtil fem år ad gangen.«
50. § 44 a, stk. 1, nr. 2-4, udgår, og i stedet indsættes:
»2) udbetaling til aktionærerne eller
3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning
af generalforsamlingen.«
51. I § 44 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 2-4«
til: »nr. 2 og 3«.
52. § 45 ophæves.
53. I § 46, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 2-4«
til: »nr. 2 og 3«.
54. I § 48 b indsættes efter »aktieselskab«:
»direkte eller indirekte«.
55. I § 48 b, nr. 2, indsættes efter »fusion«:
», spaltning«.
56. I § 48 d ændres »senest tre« til: »inden
3«.
57. I § 48 e, 1. pkt., og § 159 b, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »senest seks« til: »inden 6«.
58. § 48 g ophæves.
59. I § 49, stk. 6, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Forud for valg af bestyrelsens medlemmer på generalforsamlingen skal
der gives oplysning om de opstillede personers ledelseshverv i andre
aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber.«
60. I § 50, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 61, stk. 1, nr. 2,
§ 121, stk. 2, og § 159 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »ham«
til: »den pågældende«.
61. I § 50, stk. 2, 1. pkt., ændres »han« til:
»den pågældende«, og »hans« ændres til: »den
pågældendes«.
62. I § 51 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på
Københavns Fondsbørs, må formanden for bestyrelsen ikke udføre hverv for
selskabet, der ikke er en naturlig del af hvervet som bestyrelsesformand,
bortset fra enkeltstående opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at
udføre af og for bestyrelsen.«
63. I § 53, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»25«: », 25 a«.
64. I § 54, stk. 3, indsættes som 1. pkt.:
»Bestyrelsen skal tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab
til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift.«
65. I § 56, stk. 2, 3. pkt., § 142, 1. pkt., § 143, stk. 2, 3.
pkt., og § 158, stk. 4, 2. pkt., ændres »han« til:
»den pågældende«.
66. I § 56 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I selskaber, som har aktier optaget til notering på
Københavns Fondsbørs, skal forretningsordenen i det mindste indeholde
bestemmelser, der
1) fastlægger bestyrelsens konstitution og beslutningsdygtighed, samt med
hvilket interval der skal afholdes møder,
2) fastlægger retningslinier for arbejdsdelingen, herunder
forretningsgange, bemyndigelser og instrukser, mellem bestyrelsen og
direktionen eller andre etablerede organer,
3) fastlægger, hvorledes bestyrelsen fører tilsyn med direktionens ledelse
af selskabets virksomhed og med datterselskaber,
4) fastlægger retningslinier for oprettelse og føring af bøger,
fortegnelser og protokoller efter denne lov,
5) pålægger bestyrelsen at tage stilling til selskabets organisation såsom
regnskabsfunktion, intern kontrol, edb-organisation og budgettering,
6) pålægger bestyrelsen at skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige
til opfyldelse af dens opgaver,
7) pålægger bestyrelsen at følge op på planer, budgetter og lignende samt
tage stilling til rapporter om selskabets likviditet, ordrebeholdning,
væsentlige dispositioner, overordnede forsikringsforhold,
finansieringsforhold, pengestrømme og særlige risici,
8) pålægger bestyrelsen at tage stilling til indholdet af
revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse,
9) pålægger bestyrelsen at gennemgå selskabets perioderegnskaber og lign.
i løbet af hvert regnskabsår, og herunder vurdere budgettet og afvigelser
herfra, samt
10) pålægger bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige
grundlag for revision, herunder tage stilling til, om der er behov for intern
revision.«
67. I § 58 ændres »ham« to steder til: »den
pågældende«, og »han« ændres til: »bestyrelsesmedlemmet
eller direktøren«.
68. I § 59, stk. 4, ændres »146« til:
»145«.
69. § 67, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Vedtægterne kan endvidere bestemme, at en aktionær,
der har erhvervet aktier ved overdragelse, ikke skal kunne udøve stemmeret
for de pågældende aktier på generalforsamlinger, der er indkaldt, uden at
aktierne er blevet noteret i aktiebogen eller aktionæren har anmeldt og
dokumenteret sin erhvervelse. Den erhvervede aktiepost anses dog som
repræsenteret på generalforsamlingen, selv om stemmeretten ikke kan udnyttes,
dersom aktierne forud for generalforsamlingen er noteret i aktiebogen eller
aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.«
70. § 67, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. En aktionær må ikke selv, ved fuldmægtig eller som
fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål
mod aktionæren selv eller om aktionærens eget ansvar over for selskabet og
heller ikke om søgsmål mod andre eller andres ansvar, hvis aktionæren deri
har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabets.«
71. I § 73 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Indkaldelse til generalforsamling, hvor der skal
træffes beslutning efter § 79, stk. 1 eller 2, skal indeholde den fulde
ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer og skal sendes til enhver noteret
aktionær.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
72. I § 75, stk. 3, ændres »Senest fjorten dage«
til: »Inden 2 uger«.
73. I § 76 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på
Københavns Fondsbørs, gælder oplysningspligten efter stk. 1 og 2 endvidere
for skriftlige spørgsmål stillet af en aktionær inden for de sidste 3 måneder
før generalforsamlingen. Besvarelse kan ske skriftligt, og i så fald skal
spørgsmålet og besvarelsen fremlægges for aktionærerne ved
generalforsamlingens begyndelse. Besvarelse kan undlades, såfremt aktionæren
ikke er repræsenteret på generalforsamlingen.«
74. I § 78 udgår »16,».
75. § 79 affattes således:
» § 79. Beslutning om vedtægtsændring, hvorved aktionærernes
forpligtelser over for selskabet forøges, er kun gyldig, såfremt den
tiltrædes af samtlige aktionærer.
Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved
1) aktionærernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets midler
formindskes til fordel for andre end aktionærerne i selskabet og
medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,
2) aktiernes omsættelighed begrænses, herunder vedtagelse af bestemmelser
om, at selskabets samtykke kræves til overdragelse af aktier, eller at ingen
aktionær kan besidde aktier ud over en nærmere fastsat del af aktiekapitalen,
3) aktionærerne forpligtes til at lade deres aktier indløse uden for
tilfælde af selskabets opløsning,
4) aktionærernes adgang til at udøve stemmeret for egne eller andres
aktier begrænses til en nærmere fastsat del af stemmerne eller af den
stemmeberettigede aktiekapital eller
5) aktionærerne som led i en spaltning ikke modtager stemmer eller aktier
i hvert af de modtagende selskaber i samme forhold som i det spaltede
selskab,
er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst ni tiendedele såvel af de
afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede
stemmeberettigede aktiekapital.
Stk. 3. Findes der flere aktieklasser i selskabet, kan en
vedtægtsændring, der medfører en forskydning af retsforholdet mellem disse,
dog gennemføres, når den tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst to
tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede del af den
aktieklasse, hvis retsstilling forringes.«
76. I kapitel 10 indsættes efter § 81:
» § 81 a. Aktionærer, som på generalforsamlingen har modsat
sig de i § 79, stk. 2, nr. 1-4, nævnte vedtægtsændringer, kan kræve, at
selskabet indløser deres aktier, såfremt krav herom fremsættes skriftligt
inden 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 2. Er aktionærerne før afstemningen blevet anmodet om at
afgive en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte indløsningsretten efter
stk. 1, er denne ret dog betinget af, at de pågældende på generalforsamlingen
har tilkendegivet dette.
Stk. 3. Ved indløsningen køber selskabet de pågældendes aktier til
en pris, der svarer til aktiernes værdi, og som i mangel af overenskomst
fastsættes af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted.
Skønsmændenes afgørelse kan af begge parter indbringes for retten. Sag herom
må være anlagt inden 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes
erklæring.«
77. I § 95, stk. 2, 1. pkt., og § 134 e, stk. 5,
ændres »senest en måned« til: »inden 4 uger«.
78. Overskriften til kapitel 14 affattes således:
»Aktieselskabers likvidation, tvangsopløsning og
konkurs«.
79. I § 116, stk. 4, udgår »eller under opløsning i
henhold til § 117«.
80. § 117 affattes således:
»§ 117. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er
omfattet af § 116, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, skal
selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning tvangsopløses af
skifteretten på selskabets hjemsted. Det samme gælder, hvor selskabets
tvangsopløsning er besluttet af retten i henhold til § 119.
Stk. 2. Samtidig med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning om
tvangsopløsning slettes selskabets registrerede bestyrelse og direktion af
styrelsens register. Styrelsens beslutning om at kræve selskabet tvangsopløst
og slettelsen af selskabets ledelse bekendtgøres i Statstidende. Skifteretten
eller den, som skifteretten har udpeget, træder i bestyrelsens og
direktionens sted.
Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen
»under tvangsopløsning«. Omkostningerne ved tvangsopløsning betales
om fornødent af skifteretten.
Stk. 4. Hvis det er utvivlsomt, at selskabet er solvent, kan
skifteretten udnævne en eller flere likvidatorer til at gennemføre
tvangsopløsningen på skifterettens vegne. Reglerne i §§ 121, 122, 1. pkt.,
123, 124, stk. 1, og 125 finder tilsvarende anvendelse på tvangsopløsning,
hvis selskabet er solvent.
Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten
dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i
registeret.'
81. I § 119 ændres »opløses« til:
»tvangsopløses«.
82. § 120, stk. 3, ophæves.
83. § 122, stk. 2, ophæves.
84. § 123, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal
der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse
af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe
spørgsmålet for skifteretten inden 3 måneder fra brevets afsendelse at
regne.«
85. I § 125 ændres »likvidationen« tre steder
til: »bobehandlingen«, og i 3. pkt. ændres »fjorten
dage« til: »2 uger«.
86. I § 126 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab,
der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at
skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabet på ny skal træde i
virksomhed. Indgives anmeldelsen ikke inden 3 måneder efter, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet,
eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under
tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.«
87. Overskriften til kapitel 15 affattes således:
»Fusion, omdannelse til anpartsselskab, omdannelse fra
andelsselskab til aktieselskab og spaltning«.
88. § 134 a, nr. 4, affattes således:
»4) tidspunktet, fra hvilket de aktier, der eventuelt ydes som
vederlag, giver ret til udbytte,».
89. § 134 b, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Den fælles regnskabsopstilling skal have en opgørelsesdag, der
ligger inden for 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse.«
90. § 134 c, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Vurderingsmændene skal endvidere afgive erklæring
om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være
tilstrækkelig sikrede efter fusionen.«
91. I § 134 e, stk. 4, 1. pkt., § 134 g, stk. 1, og §
156 ændres »en måned« til: »4 uger«.
92. I § 134 f, 2. pkt., ændres »senest 14 dage«
til: »inden 2 uger«.
93. I § 134 g, stk. 4, og § 151, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »14 dage« til: »2 uger«.
94. § 134 h, stk. 1, affattes således:
»Et ophørende selskab anses for opløst, og dets rettigheder og
forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab, når
1) fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber,
2) betingelserne i stk. 5 er opfyldt,
3) krav efter § 134 g er afgjort og
4) krav efter § 134 f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende
sikkerhed for kravet og vurderingsmændene har erklæret, at deres udtalelser i
medfør af § 134 c, stk. 3 og 4, ikke anfægtes i væsentlig grad.
Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.«
95. I kapitel 15 indsættes efter § 134 l:
»Omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab
§ 135. I en erhvervsdrivende virksomhed, hvis formål er at virke
til fremme af medlemmernes fælles interesser gennem deres deltagelse i
virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvor
virksomhedens afkast bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital
enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen
eller forbliver indestående i virksomheden, og hvor medlemmernes hæftelse i
forhold til selskabets kreditorer er begrænset (andelsselskab med begrænset
ansvar), kan det organ, der er beføjet til at ændre vedtægterne, med det til
beslutning om opløsning af selskabet fornødne flertal og med tilslutning af
mindst 4/5 af andelshaverne eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker på
grundlag af kapitalandele, omsætning eller lignende, vedtage at omdanne
selskabet til et aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages det omdannede
selskabs aktiver og gæld som helhed til aktieselskabet. Overdragelsen kan
gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2. §§ 6 a-6 c og 134-134 i gælder med de nødvendige
tilpasninger for omdannelsen.
Stk. 3. Meddelelse om omdannelsen gives inden 2 uger til alle
andelshaverne.
Stk. 4. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når
vedtægterne er ændret således, at de opfylder denne lovs krav, og omdannelsen
er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 5. Aktiebreve må ikke udleveres, før omdannelsen er
registreret.
Stk. 6. Er der forløbet fem år efter omdannelsen, uden at alle
dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres aktiebreve
eller anmodning om notering i aktiebogen, kan bestyrelsen ved en
bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden 6
måneder at melde sig. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket,
kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne gennem et
børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et
pengeinstitut. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved
bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet 5 år efter
afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.«
96. I kapitel 15 indsættes som § 136:
»Spaltning
§ 136. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til
ændring af aktieselskabets vedtægter, træffe beslutning om spaltning af
selskabet. Ved spaltningen overdrages aktiver og gæld som helhed til flere
bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det
spaltede selskabs aktionærer. Generalforsamlingen kan med samme flertal
træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af
sine aktiver og gæld til et eller flere bestående eller nystiftede selskaber.
Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2. §§ 6 a-6 c, 33, stk. 1, og 134-134 i gælder med de
nødvendige tilpasninger for spaltninger.
Stk. 3. Såfremt en kreditor i et selskab, der har deltaget i
spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de deltagende øvrige
selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for
spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb svarende til den
tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab på dette
tidspunkt.«
97. I § 145, stk. 1, ændres »kan ikke anlægges senere
end seks« til: »skal anlægges inden 6«.
98. I § 145, stk. 2, ændres »kan ikke anlægges senere
end tre« til: »skal anlægges inden 3«.
99. I § 158, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter
»fusionsplaner«: », spaltningsplaner«.
100. § 158, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på dispositioner,
der er foretaget inden den 16. dag efter bekendtgørelsen, dersom det bevises,
at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab til det bekendtgjorte
forhold.«
101. I § 159 b, stk. 2, udgår »§ 15, 2. pkt., § 16, 2.
pkt.,», og efter »§ 118« indsættes: », § 126«.
102. I § 161, stk. 1, indsættes efter »§ 25,»:
»§ 25 a, stk. 1,», og efter »§ 116, stk. 4,» indsættes:
» § 117, stk. 3,».
103. § 172 ophæves.
§ 2
I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 25. september
1991, som ændret ved lov nr. 886 af 21. december 1991, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 2, ændres »industriministeren« to
steder til: »Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.
2. I § 5, stk. 1, nr. 5, udgår sidste pkt.
3. § 5, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk
afholdte omkostninger ved stiftelsen.«
4. § 5 b, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Revisor skal have adgang til at foretage de
undersøgelser, denne finder nødvendige, og kan fra stifterne eller selskabet
forlange de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for
udførelsen af sit hverv.«
5. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »senest to
måneder« til: »inden 8 uger«.
6. § 6, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Selskabet kan ikke registreres, medmindre den samlede
indskudskapital, som er bindende tegnet og tildelt, svarer til den i
vedtægterne angivne indskudskapital og anparternes pålydende med tillæg af en
eventuel overkurs er fuldt indbetalt.«
7. I § 8, stk. 3, 2. pkt., § 9, stk. 4, § 52 og § 128,
stk. 3, 1. pkt., ændres »han« til: »denne«.
8. §§ 10-12 ophæves.
9. I § 14 b, stk. 1, 3. pkt., ændres »2 måneder«
til: »8 uger«.
10. §§ 14 d-14 f affattes således:
» § 14 d. Ejer en anpartshaver mere end ni tiendedele af
anparterne i et selskab, og har anpartshaveren en tilsvarende del af
stemmerne, kan anpartshaveren og selskabets bestyrelse i fællesskab bestemme,
at de øvrige anpartshavere i selskabet skal lade deres anparter indløse af
anpartshaveren. I så fald skal de nævnte anpartshavere efter reglerne for
indkaldelse til generalforsamling opfordres til inden 4 uger at overdrage
deres anparter til anpartshaveren.
Stk. 2. Vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for
indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen. Desuden skal det oplyses, at
indløsningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes efter
reglerne i § 14 a, stk. 2, af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets
hjemsted. Endelig skal indkaldelsen indeholde oplysning om bestemmelserne
nedenfor i stk. 3.
Stk. 3. Hvis skønsmændenes vurdering eller en afgørelse efter § 14
a, stk. 2, fører til en højere indløsningskurs end tilbudt af anpartshaveren,
har denne også gyldighed for de anpartshavere i samme klasse, der ikke har
ønsket en vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen afholdes af
anpartshaveren, medmindre retten af særlige grunde finder, at de pågældende
minoritetsanpartshavere helt eller delvis skal godtgøre anpartshaverens
omkostninger.
§ 14 e. Har ikke alle minoritetsanpartshavere inden for den i § 14
d, stk. 1, fastsatte frist overdraget deres anparter til anpartshaveren, skal
de ved bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i det følgende
kvartal med et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at overdrage
anparterne til anpartshaveren i overensstemmelse med § 14 d.
Stk. 2. Bekendtgørelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysning om
de forhold, der er nævnt i § 14 d, stk. 2. Endvidere skal datoen for en
eventuel skønsmandsvurdering eller dom efter § 14 a, stk. 2, oplyses. Endelig
skal det meddeles, at anparterne efter udløbet af den anførte frist vil blive
noteret i anpartshaverens navn i selskabets anpartshaverfortegnelse, og at
retten til at forlange vurdering ved skønsmænd fortabes ved fristens udløb.
Stk. 3. Er anparter ikke overdraget til anpartshaveren inden
udløbet af den frist, der efter stk. 1 er fastsat i bekendtgørelsen i
Statstidende, skal anpartshaveren straks til fordel for de pågældende
anpartshavere uden forbehold deponere indløsningssummen, der modsvarer de
ikke overdragne anparter, jf. lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved
deponering.
§ 14 f. Ejer en anpartshaver mere end ni tiendedele af anparterne
i et selskab, og har anpartshaveren en tilsvarende del af stemmerne, kan hver
enkelt af selskabets minoritetsanpartshavere fordre sig indløst. §§ 14 a,
stk. 2, og 14 d, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
11. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., og § 129 b, stk. 1,
ændres »senest« til: »inden«.
12. I § 20, stk. 1, nr. 6, udgår sidste pkt.
13. § 20, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk
afholdte omkostninger ved kapitalforhøjelsen.«
14. § 21, stk. 1, sidste pkt., affattes således:
»Reglerne i §§ 5 a og 5 b finder i øvrigt tilsvarende anvendelse, dog
skal redegørelsen efter § 5 a, stk. 3, afgives af bestyrelsen og balancen
efter § 5 b, stk. 2, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne
virksomhed.«
15. § 23, 1. pkt., affattes således:
»Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke optages i registeret for
anpartsselskaber, før den nytegnede indskudskapitals pålydende og en eventuel
overkurs er fuldt indbetalt.«
16. I § 24 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Beslutningen om fondsanpartsemission skal anmeldes
efter reglerne i kapitel 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis
anmeldelsen ikke er indgivet rettidigt, jf. § 126.«
17. § 26 a, stk. 1, nr. 2-4, udgår, og i stedet indsættes:
»2) udbetaling til anpartshaverne eller
3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning
af generalforsamlingen.«
18. I § 26 a, stk. 2, ændres »nr. 2-4« til:
»nr. 2 og 3«.
19. § 27 ophæves.
20. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 2-4«
til: »nr. 2 og 3«.
21. I § 30, stk. 2, 2. pkt., ændres »senest tre«
til: »inden 3«.
22. I § 33, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 42, stk. 1, nr. 2,
§ 90, stk. 2, og § 129 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »ham«
til: »den pågældende«.
23. I § 33, stk. 2, 1. pkt., ændres »han« til:
»den pågældende«, og »hans« ændres til:
»dennes«.
24. I § 38, stk. 2, 3. pkt., § 112, 1. pkt., § 113, stk. 2, 3.
pkt., og § 128, stk. 4, 2. pkt., ændres »han« til:
»den pågældende«.
25. I § 40 ændres »ham« to steder til: »den
pågældende«, og »han« ændres til: »bestyrelsesmedlemmet
eller direktøren«.
26. I § 48, stk. 1, ændres »han« til:
»anpartshaveren«.
27. § 48, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. En anpartshaver må ikke selv, ved fuldmægtig eller
som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om
søgsmål mod anpartshaveren selv eller om anpartshaverens eget ansvar over for
selskabet og heller ikke om søgsmål mod andre eller om andres ansvar, hvis
anpartshaveren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod
selskabets.«
28. I § 51, 2. pkt., § 57, stk. 2, § 85, stk. 3, § 93, stk. 2,
1. pkt., § 95, stk. 2, 1. pkt., § 103 e, stk. 2, 2. og 4. pkt., § 103
g, stk. 4, § 103 h, stk. 5, § 103 i, 1. pkt., og § 109, stk. 2,
ændres »fjorten dage« til: »2 uger«.
29. I § 56, stk. 3, ændres »Senest fjorten dage«
til: »Inden 2 uger«.
30. I § 59, stk. 1, udgår »12,».
31. I § 76, stk. 2, 1. pkt., og § 103 e, stk. 5,
ændres »senest en måned« til: »inden 4 uger«.
32. Overskriften til kapitel 14 affattes således:
»Anpartsselskabers likvidation, tvangsopløsning og
konkurs«.
33. I § 85, stk. 4, udgår »eller under opløsning i
henhold til § 86«.
34. I § 85 a, stk. 1, 4. pkt., ændres »Senest en«
til: »Inden 1«.
35. § 86 affattes således:
» § 86. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er
omfattet af § 85, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, skal
selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning tvangsopløses af
skifteretten på selskabets hjemsted. Det samme gælder, hvor selskabets
tvangsopløsning er besluttet af retten i henhold til § 88.
Stk. 2. Samtidig med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning om
tvangsopløsning slettes selskabets registrerede bestyrelse og direktion af
styrelsens register. Styrelsens beslutning om at kræve selskabet tvangsopløst
og slettelsen af selskabets ledelse bekendtgøres i Statstidende. Skifteretten
- eller den, som skifteretten har udpeget - træder i bestyrelsens og
direktionens sted.
Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen
»under tvangsopløsning«. Omkostningerne ved tvangsopløsning betales
om fornødent af skifteretten.
Stk. 4. Hvis det er utvivlsomt, at selskabet er solvent, kan
skifteretten udnævne en eller flere likvidatorer til at gennemføre
tvangsopløsningen på skifterettens vegne. Reglerne i §§ 90, 91, 1. pkt., 92,
93, stk. 1, og 94 finder tilsvarende anvendelse på tvangsopløsning, hvis
selskabet er solvent.
Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten
dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i
registeret.'
36. I § 88 ændres »opløses« til:
»tvangsopløses«.
37. § 89, stk. 3, ophæves.
38. § 91, stk. 2, ophæves.
39. § 92, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal
der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse
af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe
spørgsmålet for skifteretten inden 3 måneder fra brevets afsendelse at
regne.«
40. I § 94 ændres »likvidationen« tre steder til:
»bobehandlingen«, og i 3. pkt. ændres »fjorten
dage« til: »2 uger«.
41. I § 95 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab,
der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at
skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabet på ny skal træde i
virksomhed. Indgives anmeldelsen ikke inden 3 måneder efter, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet,
eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under
tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.«
42. § 103 a, nr. 4, affattes således:
»4) tidspunktet, fra hvilket de anparter, der eventuelt ydes som
vederlag, giver ret til udbytte,».
43. § 103 b, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Den fælles regnskabsopstilling skal have en opgørelsesdag, der
ligger inden for 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse.«
44. § 103 c, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Revisor skal endvidere afgive erklæring om, hvorvidt
kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkelig sikrede
efter fusionen.«
45. I § 103 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »Senest en
måned« til: »Inden 4 uger«.
46. I § 103 f, 2. pkt., ændres »senest fjorten
dage« til: »inden 2 uger«.
47. I § 103 g, stk. 1, og § 126 ændres »en
måned« til: »4 uger«.
48. § 103 h, stk. 1, affattes således:
»Et ophørende selskab anses for opløst, og dets rettigheder og
forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab, når
1) fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber,
2) betingelserne i stk. 5 er opfyldt,
3) krav efter § 103 g er afgjort og
4) krav efter § 103 f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende
sikkerhed for kravet og revisorerne har erklæret, at deres udtalelser i
medfør af § 103 c, stk. 2 og 3, ikke anfægtes i væsentlig grad. Revisorerne
afgør, om sikkerheden er betryggende.«
49. I § 115, stk. 1, ændres »kan ikke anlægges senere
end seks« til: »skal anlægges inden 6«.
50. I § 115, stk. 2, ændres »kan ikke anlægges senere
end tre« til: »skal anlægges inden 3«.
51. I § 121, stk. 3, 1. pkt., ændres »14 dage«
til: »2 uger«.
52. I § 128, stk. 2, 2. pkt., ændres »tredjemand
beviser, at han« til: »det bevises, at tredjemand«.
53. I § 129 b, stk. 2, udgår »§ 11, 2. pkt., § 12, 2.
pkt.,», og efter »§ 87« indsættes: », § 95«.
54. I § 129 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »senest
seks« til: »inden 6«.
55. I § 131, stk. 1, indsættes efter »§ 85 a,»:
»§ 86, stk. 3,».
§ 3
I lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 661 af 25. september 1991, foretages følgende ændring:
I § 56 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på
Københavns Fondsbørs, skal årsberetningen desuden indeholde omtale af
1) årets resultat i forhold til den forventede udvikling, som selskabet i
årets løb har offentliggjort, og begrundelse for resultatets afvigelse i
forhold hertil og
2) de ledelseshverv, som selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer
beklæder i andre aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede
datterselskaber.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1993.
Stk. 2. For et selskab, der er anmeldt senest den 31. juli 1993
med en ikke fuldt indbetalt kapital, træder § 1, nr. 14 og 15, og § 2, nr. 4
og 5, i kraft 18 måneder efter selskabets registrering.
Stk. 3. For et selskab, der senest den 31. juli 1993 har anmeldt
en ikke fuldt indbetalt kapitalforhøjelse, træder § 1, nr. 15 og 32, og § 2,
nr. 5 og 10, i kraft 18 måneder efter registreringen af kapitalforhøjelsen
for så vidt angår denne kapitalforhøjelse.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Ændringsforslag
Af industriministeren :
Til § 1 1) I det under nr. 59 foreslåede § 49, stk. 6, 2.
pkt. , indsættes efter »ledelseshverv i andre« ordet:
»danske«.
Til § 3 2) I det foreslåede § 56, stk. 3, indsættes i nr.
2 efter »beklæder i andre« ordet: »danske«.
Bemærkninger
Til nr. 1 Sigtet med lovforslaget har været en præcisering og en større
åbenhed omkring bestyrelsens forhold. For ikke at pålægge selskabet og de
enkelte personer unødvendige krav bør oplysningerne alene angå ledelseshverv
i andre danske aktieselskaber.
Til nr. 2 Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den under nr.
1 foreslåede ændrede formulering af lovforslagets § 1, nr. 59.
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.
82/891, EF-Tidende 1982, L 378 s. 47.
Lignende dokumenter
- 01-98.852 - Havn var registreringspligtig ... (29. april 2003) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. april 2003
- 97-91.758 - Kommanditselskab ikke anset for kommanditaktieselskab (12. maj 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. maj 1998
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Reischl fremsat den 29. maj 1979. — Advokatrådet som mandater for P. Conradsen A/S mod Ministeriet for skatter og afgifter. EU-domme · 29. maj 1979
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 20. oktober 2004 om Tysklands støtte til fordel for Landesbank Hessen-Thüringen — Girozentrale (meddelt under nummer K(2004) 3931) (Kun den tyske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2006/742/EF) EU-lovgivning · 20. oktober 2004
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 20. oktober 2004 vedrørende Statsstøtte fra Forbundsrepublikken Tyskland til Norddeutsche Landesbank — Girozentrale (meddelt under nummer K(2004) 3926) (Kun den tyske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2006/738/EF) EU-lovgivning · 20. oktober 2004
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 20. oktober 2004 om Tysklands statsstøtte til fordel for Bayerische Landesbank — Girozentrale (meddelt under nummer K(2004) 3927) (Kun den tyske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2006/739/EF) EU-lovgivning · 20. oktober 2004