Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 61 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AKTIESELSKABER, LOV OM ANPARTSSELSKABER OG LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V. (FORENKLING OG FREMTIDSTILPASNING) (* 1)

1992/1 LSF 61Lovforslag som fremsatFolketinget13. januar 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. september

1991, som ændret ved lov nr. 886 af 21. december 1991, foretages følgende

ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Denne lov finder anvendelse på alle erhvervsdrivende

aktieselskaber.

Stk. 2. Aktionærerne i et aktieselskab hæfter ikke personligt for

selskabets forpligtelser.

Stk. 3. Et aktieselskab skal have en aktiekapital på mindst

500.000 kr.

Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber, som gennem

medlemmernes deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på

anden lignende måde har til formål at virke til fremme af medlemmernes fælles

interesse, såfremt vedtægterne bestemmer, at udbyttet - bortset fra normal

forrentning af den indskudte kapital - alene anvendes til fordeling blandt

medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen, og at formuen ved

selskabets opløsning - efter tilbagebetaling af den indskudte kapital -

fordeles på samme måde, jf. dog § 135.«

2. § 3, stk. 1, affattes således:

»Et aktieselskab kan oprettes af en eller flere stiftere. Stifterne

skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde udkast til

selskabets vedtægter og bestemmelser om de i §§ 5 og 6 nævnte forhold.«

3. § 3, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Mindst een stifter skal være en her i landet bosat person, medmindre

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undtager fra dette krav.«

4. I § 3, stk. 2, udgår 2. pkt.

5. I § 3, stk. 2, sidste pkt., og § 23 a, stk. 5,

ændres »Industriministeren« til: »Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen«.

Læs alt

6. I § 5, stk. 1, 5 steder i § 6, § 6 a, stk. 1, 2

steder i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 3 steder i § 10, stk. 2, § 12,

stk. 2, og § 173, stk. 5, ændres

»stiftelsesoverenskomsten« til: »stiftelsesdokumentet«.

7. I § 5, stk. 1, nr. 5, udgår sidste pkt.

8. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk

afholdte omkostninger ved stiftelsen.«

9. I § 6 c, stk. 1, nr. 1, ændres

»stiftelsesoverenskomstens« til: »stiftelsesdokumentets«.

10. I § 6 c, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes dog som en

overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.«

11. I § 6 c, stk. 4, 1. pkt., og § 29, stk. 2, 1.

pkt., ændres »§ 73, stk. 4« til: »§ 73, stk. 5«.

12. I § 6 c, stk. 5, og § 134 d, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Senest en måned« til: »Inden 4 uger«.

13. § 11, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen skal anmelde selskabet til registrering inden 6 måneder

efter datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse.«

14. § 11, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Selskabet kan ikke registreres, medmindre det samlede aktiebeløb,

som er bindende tegnet og tildelt, svarer til den i vedtægterne angivne

aktiekapital og aktiernes pålydende med tillæg af eventuel overkurs er fuldt

indbetalt.«

15. I § 12, stk. 3, 2. pkt., § 13, stk. 4, § 25, stk. 3, 1.

pkt., § 27, 1. pkt., § 71 og § 158, stk. 3, 1. pkt., ændres

»han« til: »denne«.

16. §§ 14, 15 og 16, ophæves.

17. I § 20, stk. 1, 3. pkt., ændres »2 måneder«

til: »8 uger«.

18. §§ 20 b-20 d affattes således:

» § 20 b. Ejer en aktionær mere end ni tiendedele af aktierne

i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan

aktionæren og selskabets bestyrelse i fællesskab bestemme, at de øvrige

aktionærer i selskabet skal lade deres aktier indløse af aktionæren. I så

fald skal de nævnte aktionærer efter reglerne for indkaldelse til

generalforsamling opfordres til inden 4 uger at overdrage deres aktier til

aktionæren.

Stk. 2. Vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for

indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen. Desuden skal det oplyses, at

indløsningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes efter

reglerne i § 19, stk. 2, af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets

hjemsted. Endelig skal indkaldelsen indeholde oplysning om bestemmelserne i

stk. 3.

Stk. 3. Hvis skønsmændenes vurdering eller en afgørelse efter §

19, stk. 2, fører til en højere indløsningskurs end tilbudt af aktionæren,

har denne også gyldighed for de aktionærer i samme klasse, der ikke har

ønsket vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen afholdes af

aktionæren, medmindre retten af særlige grunde finder, at de pågældende

minoritetsaktionærer helt eller delvis skal godtgøre aktionærens

omkostninger.

§ 20 c. Har ikke alle minoritetsaktionærer inden for den i § 20 b,

stk. 1, fastsatte frist overdraget deres aktier til aktionæren, skal de ved

bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i det følgende kvartal med

et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at overdrage aktierne til

aktionæren i overensstemmelse med § 20 b. Er selskabets aktier

omsætningspapirer, kan varslet dog ikke sættes til mindre end 6 måneder.

Stk. 2. Bekendtgørelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysning om

de forhold, der er nævnt i § 20 b, stk. 2. Endvidere skal datoen for en

eventuel skønsmandsvurdering eller dom efter § 19, stk. 2, oplyses. Endelig

skal det meddeles, at aktierne efter udløbet af den anførte frist vil blive

noteret i aktionærens navn i selskabets aktiebog, og at retten til at

forlange vurdering ved skønsmænd fortabes ved fristens udløb.

Stk. 3. Er aktier ikke overdraget til aktionæren inden udløbet af

den frist, der efter stk. 1 er fastsat i bekendtgørelsen i Statstidende, skal

aktionæren straks til fordel for de pågældende aktionærer uden forbehold

deponere indløsningssummen, der modsvarer de ikke overdragne aktier, jf. lov

om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering.

Stk. 4. Samtidig med deponeringen anses de aktiebreve, der er

udstedt for indløste aktier, for annullerede. Bestyrelsen drager omsorg for,

at nye aktiebreve får påtegning om, at de erstatter annullerede aktiebreve.

§ 20 d. Ejer en aktionær mere end ni tiendedele af aktierne i et

selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan hver enkelt

af selskabets minoritetsaktionærer fordre sig indløst af aktionæren. §§ 19,

stk. 2, og 20 b, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

19. § 21, stk. 1, 1. pkt., udgår, og i stedet indsættes

som 1. og 2. pkt.:

»Selskabet kan udstede aktiebreve. Såfremt een aktionær ønsker det

eller aktierne er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaveren, skal der

for samtlige aktier udstedes aktiebreve, medmindre aktierne udstedes gennem

Værdipapircentralen.«

20. § 21, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før aktietegningen er

registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Navneaktier må kun udleveres

til aktionærer, der er noteret i aktiebogen.«

21. § 23 ophæves.

22. § 23 a, stk. 2, 2. pkt., udgår.

23. § 24, stk. 2, 1. pkt., udgår.

24. § 24, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende

anvendelse på kuponer og taloner. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen

med de tilhørende aktiebreve, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.«

25. Efter § 25 indsættes:

»§ 25 a. For selskaber, som ikke har udstedt aktiebreve,

eller hvis aktier ikke er udstedt gennem Værdipapircentralen, skal aktiebogen

indeholde oplysning om navn og bopæl for alle aktionærer samt om størrelsen

af deres aktier. Underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres i

aktiebogen med oplysning om den nye aktionærs eller panthavers navn og bopæl

samt størrelsen af aktien, hvis der ikke efter vedtægterne er noget til

hinder for erhvervelsen. Selskabet kan betinge indførelsen af, at erhververen

dokumenterer sin adkomst. Indførelsen i aktiebogen skal dateres.

Stk. 2. Selskabet skal på forlangende af en aktionær eller en

panthaver udstede bevis for indførelse i aktiebogen.

§ 25 b. Overdragelse til eje eller pant af en aktie, der ikke er

udstedt gennem Værdipapircentralen, eller for hvilken der ikke er udstedt

aktiebrev, har ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre

selskabet fra overdrageren eller erhververen har modtaget underretning om

overdragelsen.

Stk. 2. Har en aktionær overdraget samme aktie til flere

erhververe, og er aktien omfattet af stk. 1, går en senere erhverver forud,

når selskabet først har modtaget underretning om overdragelsen til denne og

den senere erhverver var i god tro, da underretningen kom frem til

selskabet.«

26. I § 28 b, stk. 1, 1. pkt., og § 159 b, stk. 1,

ændres »senest« til: »inden«.

27. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Forhøjelse af aktiekapitalen og udstedelse af

tegningsoptioner«.

28. § 29, stk. 1, affattes således:

»Beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen træffes af

generalforsamlingen, jf. dog §§ 37, 40 b og 41 b, med den stemmeflerhed, der

kræves til vedtægtsændring.«

29. § 30, stk. 1, affattes således:

»Ved enhver kontant forhøjelse af aktiekapitalen har aktionærerne ret

til forholdsmæssig tegning af de nye aktier.«

30. § 30, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Generalforsamlingen kan med tiltrædelse af mindst to

tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen

repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital og med opfyldelse af de

yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, bestemme fravigelse

af reglerne i stk. 1 og 2, herunder til fordel for medarbejderne i selskabet

eller dets datterselskaber. Med samme stemmeflerhed kan generalforsamlingen

fastsætte tegningskursen for de aktier, der tilbydes medarbejderne. Findes

der flere aktieklasser i selskabet, er en beslutning, der medfører en

forskydning i retsforholdet mellem disse, dog kun gyldig, når den tiltrædes

af aktionærer, der ejer mindst to tredjedele af den på generalforsamlingen

repræsenterede del af den aktieklasse, hvis retsstilling forringes.

Generalforsamlingen kan ikke uden samtykke af de aktionærer, hvis

fortegningsret formindskes, beslutte større afvigelser fra aktionærernes

fortegningsret end angivet i indkaldelsen.«

31. § 31 ophæves.

32. I § 32, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., § 70, 2. pkt., § 76, stk.

2, § 116, stk. 3, § 124, stk. 2, 1. pkt., § 126, stk. 2, 1. pkt., § 134 e,

stk. 2, 2. og 4. pkt., § 134 h, stk. 5, § 134 i, 1. pkt., og §

134 l, stk. 1, 2. pkt., ændres »fjorten dage« til: »2

uger«.

33. § 32, stk. 1, nr. 9, udgår sidste pkt.

34. § 32, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk

afholdte omkostninger ved kapitalforhøjelsen.«

35. § 33, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Reglerne i §§ 6, 6 a og 6 b finder i øvrigt tilsvarende anvendelse,

dog skal redegørelsen efter § 6, stk. 3, afgives af bestyrelsen og balancen

efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne

virksomhed.«

36. § 36, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke optages i registeret for

aktieselskaber, før den nytegnede aktiekapitals pålydende og en eventuel

overkurs er fuldt indbetalt.«

37. I § 36 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Sker tegning af aktier på grundlag af værdipapirer, der

giver tegningsret til aktier (tegningsoptioner), og er den i tegningslisten

fastsatte frist for tegningen længere end 1 år, og er det fastsatte

mindstebeløb for kapitalforhøjelsen tegnet og fuldt indbetalt med tillæg af

en eventuel overkurs, skal bestyrelsen inden 4 uger efter udløbet af hvert

regnskabsår anmelde, hvor stor en kapitalforhøjelse der er foretaget i året.

Er anmeldelsen ikke indgivet inden 4 uger efter tegningsfristens udløb, eller

nægtes registrering, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en følge af

kapitalforhøjelsen. Når registreringen har fundet sted, anses aktiekapitalen

forhøjet med den samlede pålydende værdi af disse aktier.«

38. I § 37, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nye

aktier«: »eller ved udstedelse af fondsaktier til medarbejderne i

selskabet eller dettes datterselskab«.

39. I § 38, stk. 2, sidste pkt., udgår »§ 31,».

40. I § 39 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Beslutningen om fondsaktieemissionen skal anmeldes efter

reglerne i kapitel 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen

ikke er indgivet rettidigt, jf. § 156.«

41. I kapitel 5 indsættes efter § 40:

»§ 40 a. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om

udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig under iagttagelse af §§

29-33 a træffer beslutning om den dertil hørende kapitalforhøjelse.

Stk. 2. I generalforsamlingens beslutning skal fastsættes de

nærmere vilkår for udstedelsen af tegningsoptionerne, herunder størstebeløbet

af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af

tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal høre. Endvidere

skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om udnyttelsen af

tegningsoptionerne og om indehaverens retsstilling i tilfælde af

kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af konvertible gældsbreve,

udstedelse af nye tegningsoptioner eller opløsning, herunder fusion eller

spaltning, forinden tegningsretten kan udnyttes. Med hensyn til beslutningen

om udstedelse af tegningsoptionerne og fortegningsretten til

tegningsoptionerne finder bestemmelserne i § 29, § 30, § 32, stk. 1, nr. 3,

1. led, nr. 4-6 og 9, samt stk. 4, og § 34 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i

vedtægterne. Når fristen for tegningen af kapitalforhøjelsen er udløbet, kan

bestyrelsen slette bestemmelsen.

§ 40 b. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at

træffe beslutning om udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig

under iagttagelse af § 37 bemyndiger bestyrelsen til at gennemføre den dertil

hørende kapitalforhøjelse. Førstnævnte bemyndigelse kan gives for en eller

flere perioder på indtil fem år ad gangen og kan omfatte et beløb på op til

halvdelen af aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes.

Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne.

Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for ophøret af den periode,

der er nævnt i stk. 1, størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal

kunne tegnes på grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye

aktier skal henhøre. Idet § 30 finder tilsvarende anvendelse, skal endvidere

gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om eventuelle afvigelser

fra de hidtidige aktionærers fortegningsret til tegningsoptionerne.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen udnytter bemyndigelsen, skal den

fastsætte de nærmere vilkår for udstedelsen af tegningsoptionerne, herunder

størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på

grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal

henhøre. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om udstedelsen af

tegningsoptionerne finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 4-6 og 9, samt

stk. 4, § 34 og § 40 a, stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsens beslutning skal optages i vedtægterne, og

bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, der er nødvendige efter

stk. 3.«

42. I § 41, stk. 1, udgår 2. pkt.

43. I § 41, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter

»kapitalnedsættelse,»: »udstedelse af tegningsoptioner,»,

og efter »fusion« indsættes: »eller spaltning«.

44. I § 41, stk. 2, sidste pkt., ændres »§§

29-31« til: »§§ 29 og 30«, og »§§ 33 og 33 a« ændres

til: »§§ 33, 33 a og 34«.

45. § 41, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i

vedtægterne.«

46. Efter § 41 a indsættes:

» § 41 b. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at

træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre

gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin fordring til

aktier i selskabet, såfremt den samtidig under iagttagelse af § 37 bemyndiger

bestyrelsen til at gennemføre den dertil hørende kapitalforhøjelse.

Førstnævnte bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på indtil fem

år ad gangen og kan omfatte et lånebeløb på op til halvdelen af

aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes. Bemyndigelsen

skal optages i vedtægterne.

Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for ophøret af den periode,

der er nævnt i stk. 1, lånets største beløb og, idet § 30 finder tilsvarende

anvendelse, eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret

til lånet. Hvis lånet skal kunne ydes på anden måde end ved kontant

indbetaling, skal dette angives i vedtægterne.

Stk. 3. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om optagelse af

lånet finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 1-5, og stk. 2 og 3, samt §§

33, 33 a, 34 og 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsens beslutning skal optages i vedtægterne, og

bestyrelsen kan foretage disse ændringer.

Stk. 5. Ved ombytningen af gældsbrevet med aktier finder § 41,

stk. 4, anvendelse.«

47. I § 42, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§

41«: »og § 41 b, stk. 3,», og »fjorten dage« ændres

til: »2 uger«.

48. § 42, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Er ombytningstiden længere end 1 år, skal bestyrelsen inden 4 uger

efter udløbet af hvert regnskabsår anmelde, hvor mange gældsbreve der i årets

løb er blevet ombyttet til aktier.«.

49. I § 43 indsættes som 2. pkt.:

»Bemyndigelsen til bestyrelsen kan gives for en eller flere perioder

på indtil fem år ad gangen.«

50. § 44 a, stk. 1, nr. 2-4, udgår, og i stedet indsættes:

»2) udbetaling til aktionærerne eller

3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning

af generalforsamlingen.«

51. I § 44 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 2-4«

til: »nr. 2 og 3«.

52. § 45 ophæves.

53. I § 46, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 2-4«

til: »nr. 2 og 3«.

54. I § 48 b indsættes efter »aktieselskab«:

»direkte eller indirekte«.

55. I § 48 b, nr. 2, indsættes efter »fusion«:

», spaltning«.

56. I § 48 d ændres »senest tre« til: »inden

3«.

57. I § 48 e, 1. pkt., og § 159 b, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »senest seks« til: »inden 6«.

58. § 48 g ophæves.

59. I § 49, stk. 6, indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»Forud for valg af bestyrelsens medlemmer på generalforsamlingen skal

der gives oplysning om de opstillede personers ledelseshverv i andre danske

aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber.«

60. I § 50, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 61, stk. 1, nr. 2,

§ 121, stk. 2, og § 159 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »ham«

til: »den pågældende«.

61. I § 50, stk. 2, 1. pkt., ændres »han« til:

»den pågældende«, og »hans« ændres til: »den

pågældendes«.

62. I § 51 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på

Københavns Fondsbørs, må formanden for bestyrelsen ikke udføre hverv for

selskabet, der ikke er en naturlig del af hvervet som bestyrelsesformand,

bortset fra enkeltstående opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at

udføre af og for bestyrelsen.«

63. I § 53, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»25«: », 25 a«.

64. I § 54, stk. 3, indsættes som 1. pkt.:

»Bestyrelsen skal tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab

til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift.«

65. I § 56, stk. 2, 3. pkt., § 142, 1. pkt., § 143, stk. 2, 3.

pkt., og § 158, stk. 4, 2. pkt., ændres »han« til:

»den pågældende«.

66. I § 56 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. I selskaber, som har aktier optaget til notering på

Københavns Fondsbørs, skal forretningsordenen i det mindste indeholde

bestemmelser, der

1) fastlægger bestyrelsens konstitution og beslutningsdygtighed, samt med

hvilket interval der skal afholdes møder,

2) fastlægger retningslinier for arbejdsdelingen, herunder

forretningsgange, bemyndigelser og instrukser, mellem bestyrelsen og

direktionen eller andre etablerede organer,

3) fastlægger, hvorledes bestyrelsen fører tilsyn med direktionens ledelse

af selskabets virksomhed og med datterselskaber,

4) fastlægger retningslinier for oprettelse og føring af bøger,

fortegnelser og protokoller efter denne lov,

5) pålægger bestyrelsen at tage stilling til selskabets organisation såsom

regnskabsfunktion, intern kontrol, edb-organisation og budgettering,

6) pålægger bestyrelsen at skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige

til opfyldelse af dens opgaver,

7) pålægger bestyrelsen at følge op på planer, budgetter og lignende samt

tage stilling til rapporter om selskabets likviditet, ordrebeholdning,

væsentlige dispositioner, overordnede forsikringsforhold,

finansieringsforhold, pengestrømme og særlige risici,

8) pålægger bestyrelsen at tage stilling til indholdet af

revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse,

9) pålægger bestyrelsen at gennemgå selskabets perioderegnskaber og lign.

i løbet af hvert regnskabsår, og herunder vurdere budgettet og afvigelser

herfra, samt

10) pålægger bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige

grundlag for revision, herunder tage stilling til, om der er behov for intern

revision.«

67. I § 58 ændres »ham« to steder til: »den

pågældende«, og »han« ændres til: »bestyrelsesmedlemmet

eller direktøren«.

68. I § 59, stk. 4, ændres »146« til:

»145«.

69. § 67, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Vedtægterne kan endvidere bestemme, at en aktionær,

der har erhvervet aktier ved overdragelse, ikke skal kunne udøve stemmeret

for de pågældende aktier på generalforsamlinger, der er indkaldt, uden at

aktierne er blevet noteret i aktiebogen eller aktionæren har anmeldt og

dokumenteret sin erhvervelse. Den erhvervede aktiepost anses dog som

repræsenteret på generalforsamlingen, selv om stemmeretten ikke kan udnyttes,

dersom aktierne forud for generalforsamlingen er noteret i aktiebogen eller

aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.«

70. § 67, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En aktionær må ikke selv, ved fuldmægtig eller som

fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål

mod aktionæren selv eller om aktionærens eget ansvar over for selskabet og

heller ikke om søgsmål mod andre eller andres ansvar, hvis aktionæren deri

har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabets.«

71. I § 73 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Indkaldelse til generalforsamling, hvor der skal

træffes beslutning efter § 79, stk. 1 eller 2, skal indeholde den fulde

ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer og skal sendes til enhver noteret

aktionær.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

72. I § 75, stk. 3, ændres »Senest fjorten dage«

til: »Inden 2 uger«.

73. I § 76 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på

Københavns Fondsbørs, gælder oplysningspligten efter stk. 1 og 2 endvidere

for skriftlige spørgsmål stillet af en aktionær inden for de sidste 3 måneder

før generalforsamlingen. Besvarelse kan ske skriftligt, og i så fald skal

spørgsmålet og besvarelsen fremlægges for aktionærerne ved

generalforsamlingens begyndelse. Besvarelse kan undlades, såfremt aktionæren

ikke er repræsenteret på generalforsamlingen.«

74. I § 78 udgår »16,».

75. § 79 affattes således:

» § 79. Beslutning om vedtægtsændring, hvorved aktionærernes

forpligtelser over for selskabet forøges, er kun gyldig, såfremt den

tiltrædes af samtlige aktionærer.

Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved

1) aktionærernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets midler

formindskes til fordel for andre end aktionærerne i selskabet og

medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,

2) aktiernes omsættelighed begrænses, herunder vedtagelse af bestemmelser

om, at selskabets samtykke kræves til overdragelse af aktier, eller at ingen

aktionær kan besidde aktier ud over en nærmere fastsat del af aktiekapitalen,

3) aktionærerne forpligtes til at lade deres aktier indløse uden for

tilfælde af selskabets opløsning,

4) aktionærernes adgang til at udøve stemmeret for egne eller andres

aktier begrænses til en nærmere fastsat del af stemmerne eller af den

stemmeberettigede aktiekapital eller

5) aktionærerne som led i en spaltning ikke modtager stemmer eller aktier

i hvert af de modtagende selskaber i samme forhold som i det spaltede

selskab,

er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst ni tiendedele såvel af de

afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede

stemmeberettigede aktiekapital.

Stk. 3. Findes der flere aktieklasser i selskabet, kan en

vedtægtsændring, der medfører en forskydning af retsforholdet mellem disse,

dog gennemføres, når den tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst to

tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede del af den

aktieklasse, hvis retsstilling forringes.«

76. I kapitel 10 indsættes efter § 81:

» § 81 a. Aktionærer, som på generalforsamlingen har modsat

sig de i § 79, stk. 2, nr. 1-4, nævnte vedtægtsændringer, kan kræve, at

selskabet indløser deres aktier, såfremt krav herom fremsættes skriftligt

inden 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 2. Er aktionærerne før afstemningen blevet anmodet om at

afgive en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte indløsningsretten efter

stk. 1, er denne ret dog betinget af, at de pågældende på generalforsamlingen

har tilkendegivet dette.

Stk. 3. Ved indløsningen køber selskabet de pågældendes aktier til

en pris, der svarer til aktiernes værdi, og som i mangel af overenskomst

fastsættes af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted.

Skønsmændenes afgørelse kan af begge parter indbringes for retten. Sag herom

må være anlagt inden 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes

erklæring.«

77. I § 95, stk. 2, 1. pkt., og § 134 e, stk. 5,

ændres »senest en måned« til: »inden 4 uger«.

78. Overskriften til kapitel 14 affattes således:

»Aktieselskabers likvidation, tvangsopløsning og

konkurs«.

79. I § 116, stk. 4, udgår »eller under opløsning i

henhold til § 117«.

80. § 117 affattes således:

»§ 117. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er

omfattet af § 116, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, skal

selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning tvangsopløses af

skifteretten på selskabets hjemsted. Det samme gælder, hvor selskabets

tvangsopløsning er besluttet af retten i henhold til § 119.

Stk. 2. Samtidig med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning om

tvangsopløsning slettes selskabets registrerede bestyrelse og direktion af

styrelsens register. Styrelsens beslutning om at kræve selskabet tvangsopløst

og slettelsen af selskabets ledelse bekendtgøres i Statstidende. Skifteretten

eller den, som skifteretten har udpeget, træder i bestyrelsens og

direktionens sted.

Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen

»under tvangsopløsning«. Omkostningerne ved tvangsopløsning betales

om fornødent af skifteretten.

Stk. 4. Hvis det er utvivlsomt, at selskabet er solvent, kan

skifteretten udnævne en eller flere likvidatorer til at gennemføre

tvangsopløsningen på skifterettens vegne. Reglerne i §§ 121, 122, 1. pkt.,

123, 124, stk. 1, og 125 finder tilsvarende anvendelse på tvangsopløsning,

hvis selskabet er solvent.

Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten

dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i

registeret.'

81. I § 119 ændres »opløses« til:

»tvangsopløses«.

82. § 120, stk. 3, ophæves.

83. § 122, stk. 2, ophæves.

84. § 123, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal

der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse

af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe

spørgsmålet for skifteretten inden 3 måneder fra brevets afsendelse at

regne.«

85. I § 125 ændres »likvidationen« tre steder

til: »bobehandlingen«, og i 3. pkt. ændres »fjorten

dage« til: »2 uger«.

86. I § 126 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab,

der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at

skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabet på ny skal træde i

virksomhed. Indgives anmeldelsen ikke inden 3 måneder efter, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet,

eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under

tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.«

87. Overskriften til kapitel 15 affattes således:

»Fusion, omdannelse til anpartsselskab, omdannelse fra

andelsselskab til aktieselskab og spaltning«.

88. § 134 a, nr. 4, affattes således:

»4) tidspunktet, fra hvilket de aktier, der eventuelt ydes som

vederlag, giver ret til udbytte,».

89. § 134 b, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Den fælles regnskabsopstilling skal have en opgørelsesdag, der

ligger inden for 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse.«

90. § 134 c, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Vurderingsmændene skal endvidere afgive erklæring

om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være

tilstrækkelig sikrede efter fusionen.«

91. I § 134 e, stk. 4, 1. pkt., § 134 g, stk. 1, og §

156 ændres »en måned« til: »4 uger«.

92. I § 134 f, 2. pkt., ændres »senest 14 dage«

til: »inden 2 uger«.

93. I § 134 g, stk. 4, og § 151, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »14 dage« til: »2 uger«.

94. § 134 h, stk. 1, affattes således:

»Et ophørende selskab anses for opløst, og dets rettigheder og

forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab, når

1) fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber,

2) betingelserne i stk. 5 er opfyldt,

3) krav efter § 134 g er afgjort og

4) krav efter § 134 f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende

sikkerhed for kravet og vurderingsmændene har erklæret, at deres udtalelser i

medfør af § 134 c, stk. 3 og 4, ikke anfægtes i væsentlig grad.

Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.«

95. I kapitel 15 indsættes efter § 134 l:

»Omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab

§ 135. I en erhvervsdrivende virksomhed, hvis formål er at virke

til fremme af medlemmernes fælles interesser gennem deres deltagelse i

virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvor

virksomhedens afkast bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital

enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen

eller forbliver indestående i virksomheden, og hvor medlemmernes hæftelse i

forhold til selskabets kreditorer er begrænset (andelsselskab med begrænset

ansvar), kan det organ, der er beføjet til at ændre vedtægterne, med det til

beslutning om opløsning af selskabet fornødne flertal og med tilslutning af

mindst 4/5 af andelshaverne eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker på

grundlag af kapitalandele, omsætning eller lignende, vedtage at omdanne

selskabet til et aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages det omdannede

selskabs aktiver og gæld som helhed til aktieselskabet. Overdragelsen kan

gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. §§ 6 a-6 c og 134-134 i gælder med de nødvendige

tilpasninger for omdannelsen.

Stk. 3. Meddelelse om omdannelsen gives inden 2 uger til alle

andelshaverne.

Stk. 4. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når

vedtægterne er ændret således, at de opfylder denne lovs krav, og omdannelsen

er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 5. Aktiebreve må ikke udleveres, før omdannelsen er

registreret.

Stk. 6. Er der forløbet fem år efter omdannelsen, uden at alle

dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres aktiebreve

eller anmodning om notering i aktiebogen, kan bestyrelsen ved en

bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden 6

måneder at melde sig. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket,

kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne gennem et

børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et

pengeinstitut. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved

bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet 5 år efter

afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.«

96. I kapitel 15 indsættes som § 136:

»Spaltning

§ 136. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til

ændring af aktieselskabets vedtægter, træffe beslutning om spaltning af

selskabet. Ved spaltningen overdrages aktiver og gæld som helhed til flere

bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det

spaltede selskabs aktionærer. Generalforsamlingen kan med samme flertal

træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af

sine aktiver og gæld til et eller flere bestående eller nystiftede selskaber.

Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. §§ 6 a-6 c, 33, stk. 1, og 134-134 i gælder med de

nødvendige tilpasninger for spaltninger.

Stk. 3. Såfremt en kreditor i et selskab, der har deltaget i

spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de deltagende øvrige

selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for

spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb svarende til den

tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab på dette

tidspunkt.«

97. I § 145, stk. 1, ændres »kan ikke anlægges senere

end seks« til: »skal anlægges inden 6«.

98. I § 145, stk. 2, ændres »kan ikke anlægges senere

end tre« til: »skal anlægges inden 3«.

99. I § 158, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter

»fusionsplaner«: », spaltningsplaner«.

100. § 158, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på dispositioner,

der er foretaget inden den 16. dag efter bekendtgørelsen, dersom det bevises,

at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab til det bekendtgjorte

forhold.«

101. I § 159 b, stk. 2, udgår »§ 15, 2. pkt., § 16, 2.

pkt.,», og efter »§ 118« indsættes: », § 126«.

102. I § 161, stk. 1, indsættes efter »§ 25,»:

»§ 25 a, stk. 1,», og efter »§ 116, stk. 4,» indsættes:

» § 117, stk. 3,».

103. § 172 ophæves.

§ 2

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 25. september

1991, som ændret ved lov nr. 886 af 21. december 1991, foretages følgende

ændringer:

1. I § 3, stk. 2, ændres »industriministeren« to

steder til: »Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

2. I § 5, stk. 1, nr. 5, udgår sidste pkt.

3. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk

afholdte omkostninger ved stiftelsen.«

4. § 5 b, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Revisor skal have adgang til at foretage de

undersøgelser, denne finder nødvendige, og kan fra stifterne eller selskabet

forlange de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for

udførelsen af sit hverv.«

5. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »senest to

måneder« til: »inden 8 uger«.

6. § 6, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Selskabet kan ikke registreres, medmindre den samlede

indskudskapital, som er bindende tegnet og tildelt, svarer til den i

vedtægterne angivne indskudskapital og anparternes pålydende med tillæg af en

eventuel overkurs er fuldt indbetalt.«

7. I § 8, stk. 3, 2. pkt., § 9, stk. 4, § 52 og § 128,

stk. 3, 1. pkt., ændres »han« til: »denne«.

8. §§ 10-12 ophæves.

9. I § 14 b, stk. 1, 3. pkt., ændres »2 måneder«

til: »8 uger«.

10. §§ 14 d-14 f affattes således:

» § 14 d. Ejer en anpartshaver mere end ni tiendedele af

anparterne i et selskab, og har anpartshaveren en tilsvarende del af

stemmerne, kan anpartshaveren og selskabets bestyrelse i fællesskab bestemme,

at de øvrige anpartshavere i selskabet skal lade deres anparter indløse af

anpartshaveren. I så fald skal de nævnte anpartshavere efter reglerne for

indkaldelse til generalforsamling opfordres til inden 4 uger at overdrage

deres anparter til anpartshaveren.

Stk. 2. Vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for

indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen. Desuden skal det oplyses, at

indløsningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes efter

reglerne i § 14 a, stk. 2, af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets

hjemsted. Endelig skal indkaldelsen indeholde oplysning om bestemmelserne

nedenfor i stk. 3.

Stk. 3. Hvis skønsmændenes vurdering eller en afgørelse efter § 14

a, stk. 2, fører til en højere indløsningskurs end tilbudt af anpartshaveren,

har denne også gyldighed for de anpartshavere i samme klasse, der ikke har

ønsket en vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen afholdes af

anpartshaveren, medmindre retten af særlige grunde finder, at de pågældende

minoritetsanpartshavere helt eller delvis skal godtgøre anpartshaverens

omkostninger.

§ 14 e. Har ikke alle minoritetsanpartshavere inden for den i § 14

d, stk. 1, fastsatte frist overdraget deres anparter til anpartshaveren, skal

de ved bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i det følgende

kvartal med et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at overdrage

anparterne til anpartshaveren i overensstemmelse med § 14 d.

Stk. 2. Bekendtgørelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysning om

de forhold, der er nævnt i § 14 d, stk. 2. Endvidere skal datoen for en

eventuel skønsmandsvurdering eller dom efter § 14 a, stk. 2, oplyses. Endelig

skal det meddeles, at anparterne efter udløbet af den anførte frist vil blive

noteret i anpartshaverens navn i selskabets anpartshaverfortegnelse, og at

retten til at forlange vurdering ved skønsmænd fortabes ved fristens udløb.

Stk. 3. Er anparter ikke overdraget til anpartshaveren inden

udløbet af den frist, der efter stk. 1 er fastsat i bekendtgørelsen i

Statstidende, skal anpartshaveren straks til fordel for de pågældende

anpartshavere uden forbehold deponere indløsningssummen, der modsvarer de

ikke overdragne anparter, jf. lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved

deponering.

§ 14 f. Ejer en anpartshaver mere end ni tiendedele af anparterne

i et selskab, og har anpartshaveren en tilsvarende del af stemmerne, kan hver

enkelt af selskabets minoritetsanpartshavere fordre sig indløst. §§ 14 a,

stk. 2, og 14 d, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

11. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., og § 129 b, stk. 1,

ændres »senest« til: »inden«.

12. I § 20, stk. 1, nr. 6, udgår sidste pkt.

13. § 20, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk

afholdte omkostninger ved kapitalforhøjelsen.«

14. § 21, stk. 1, sidste pkt., affattes således:

»Reglerne i §§ 5 a og 5 b finder i øvrigt tilsvarende anvendelse, dog

skal redegørelsen efter § 5 a, stk. 3, afgives af bestyrelsen og balancen

efter § 5 b, stk. 2, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne

virksomhed.«

15. § 23, 1. pkt., affattes således:

»Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke optages i registeret for

anpartsselskaber, før den nytegnede indskudskapitals pålydende og en eventuel

overkurs er fuldt indbetalt.«

16. I § 24 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Beslutningen om fondsanpartsemission skal anmeldes

efter reglerne i kapitel 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis

anmeldelsen ikke er indgivet rettidigt, jf. § 126.«

17. § 26 a, stk. 1, nr. 2-4, udgår, og i stedet indsættes:

»2) udbetaling til anpartshaverne eller

3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning

af generalforsamlingen.«

18. I § 26 a, stk. 2, ændres »nr. 2-4« til:

»nr. 2 og 3«.

19. § 27 ophæves.

20. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 2-4«

til: »nr. 2 og 3«.

21. I § 30, stk. 2, 2. pkt., ændres »senest tre«

til: »inden 3«.

22. I § 33, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 42, stk. 1, nr. 2,

§ 90, stk. 2, og § 129 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »ham«

til: »den pågældende«.

23. I § 33, stk. 2, 1. pkt., ændres »han« til:

»den pågældende«, og »hans« ændres til:

»dennes«.

24. I § 38, stk. 2, 3. pkt., § 112, 1. pkt., § 113, stk. 2, 3.

pkt., og § 128, stk. 4, 2. pkt., ændres »han« til:

»den pågældende«.

25. I § 40 ændres »ham« to steder til: »den

pågældende«, og »han« ændres til: »bestyrelsesmedlemmet

eller direktøren«.

26. I § 48, stk. 1, ændres »han« til:

»anpartshaveren«.

27. § 48, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En anpartshaver må ikke selv, ved fuldmægtig eller

som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om

søgsmål mod anpartshaveren selv eller om anpartshaverens eget ansvar over for

selskabet og heller ikke om søgsmål mod andre eller om andres ansvar, hvis

anpartshaveren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod

selskabets.«

28. I § 51, 2. pkt., § 57, stk. 2, § 85, stk. 3, § 93, stk. 2,

1. pkt., § 95, stk. 2, 1. pkt., § 103 e, stk. 2, 2. og 4. pkt., § 103

g, stk. 4, § 103 h, stk. 5, § 103 i, 1. pkt., og § 109, stk. 2,

ændres »fjorten dage« til: »2 uger«.

29. I § 56, stk. 3, ændres »Senest fjorten dage«

til: »Inden 2 uger«.

30. I § 59, stk. 1, udgår »12,».

31. I § 76, stk. 2, 1. pkt., og § 103 e, stk. 5,

ændres »senest en måned« til: »inden 4 uger«.

32. Overskriften til kapitel 14 affattes således:

»Anpartsselskabers likvidation, tvangsopløsning og

konkurs«.

33. I § 85, stk. 4, udgår »eller under opløsning i

henhold til § 86«.

34. I § 85 a, stk. 1, 4. pkt., ændres »Senest en«

til: »Inden 1«.

35. § 86 affattes således:

» § 86. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er

omfattet af § 85, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, skal

selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning tvangsopløses af

skifteretten på selskabets hjemsted. Det samme gælder, hvor selskabets

tvangsopløsning er besluttet af retten i henhold til § 88.

Stk. 2. Samtidig med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning om

tvangsopløsning slettes selskabets registrerede bestyrelse og direktion af

styrelsens register. Styrelsens beslutning om at kræve selskabet tvangsopløst

og slettelsen af selskabets ledelse bekendtgøres i Statstidende. Skifteretten

- eller den, som skifteretten har udpeget - træder i bestyrelsens og

direktionens sted.

Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen

»under tvangsopløsning«. Omkostningerne ved tvangsopløsning betales

om fornødent af skifteretten.

Stk. 4. Hvis det er utvivlsomt, at selskabet er solvent, kan

skifteretten udnævne en eller flere likvidatorer til at gennemføre

tvangsopløsningen på skifterettens vegne. Reglerne i §§ 90, 91, 1. pkt., 92,

93, stk. 1, og 94 finder tilsvarende anvendelse på tvangsopløsning, hvis

selskabet er solvent.

Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten

dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i

registeret.'

36. I § 88 ændres »opløses« til:

»tvangsopløses«.

37. § 89, stk. 3, ophæves.

38. § 91, stk. 2, ophæves.

39. § 92, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal

der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse

af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe

spørgsmålet for skifteretten inden 3 måneder fra brevets afsendelse at

regne.«

40. I § 94 ændres »likvidationen« tre steder til:

»bobehandlingen«, og i 3. pkt. ændres »fjorten

dage« til: »2 uger«.

41. I § 95 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab,

der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at

skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabet på ny skal træde i

virksomhed. Indgives anmeldelsen ikke inden 3 måneder efter, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet,

eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under

tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.«

42. § 103 a, nr. 4, affattes således:

»4) tidspunktet, fra hvilket de anparter, der eventuelt ydes som

vederlag, giver ret til udbytte,».

43. § 103 b, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Den fælles regnskabsopstilling skal have en opgørelsesdag, der

ligger inden for 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse.«

44. § 103 c, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Revisor skal endvidere afgive erklæring om, hvorvidt

kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkelig sikrede

efter fusionen.«

45. I § 103 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »Senest en

måned« til: »Inden 4 uger«.

46. I § 103 f, 2. pkt., ændres »senest fjorten

dage« til: »inden 2 uger«.

47. I § 103 g, stk. 1, og § 126 ændres »en

måned« til: »4 uger«.

48. § 103 h, stk. 1, affattes således:

»Et ophørende selskab anses for opløst, og dets rettigheder og

forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab, når

1) fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber,

2) betingelserne i stk. 5 er opfyldt,

3) krav efter § 103 g er afgjort og

4) krav efter § 103 f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende

sikkerhed for kravet og revisorerne har erklæret, at deres udtalelser i

medfør af § 103 c, stk. 2 og 3, ikke anfægtes i væsentlig grad. Revisorerne

afgør, om sikkerheden er betryggende.«

49. I § 115, stk. 1, ændres »kan ikke anlægges senere

end seks« til: »skal anlægges inden 6«.

50. I § 115, stk. 2, ændres »kan ikke anlægges senere

end tre« til: »skal anlægges inden 3«.

51. I § 121, stk. 3, 1. pkt., ændres »14 dage«

til: »2 uger«.

52. I § 128, stk. 2, 2. pkt., ændres »tredjemand

beviser, at han« til: »det bevises, at tredjemand«.

53. I § 129 b, stk. 2, udgår »§ 11, 2. pkt., § 12, 2.

pkt.,», og efter »§ 87« indsættes: », § 95«.

54. I § 129 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »senest

seks« til: »inden 6«.

55. I § 131, stk. 1, indsættes efter »§ 85 a,»:

»§ 86, stk. 3,».

§ 3

I lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 661 af 25. september 1991, foretages følgende ændring:

I § 56 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på

Københavns Fondsbørs, skal årsberetningen desuden indeholde omtale af

1) årets resultat i forhold til den forventede udvikling, som selskabet i

årets løb har offentliggjort, og begrundelse for resultatets afvigelse i

forhold hertil og

2) de ledelseshverv, som selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer

beklæder i andre danske aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede

datterselskaber.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 2. For et selskab, der er anmeldt senest den 31. juli 1993

med en ikke fuldt indbetalt kapital, træder § 1, nr. 14 og 15, og § 2, nr. 4

og 5, i kraft 18 måneder efter selskabets registrering.

Stk. 3. For et selskab, der senest den 31. juli 1993 har anmeldt

en ikke fuldt indbetalt kapitalforhøjelse, træder § 1, nr. 15 og 32, og § 2,

nr. 5 og 10, i kraft 18 måneder efter registreringen af kapitalforhøjelsen

for så vidt angår denne kapitalforhøjelse.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. september

1991, som ændret ved lov nr. 886 af 21. december 1991, foretages følgende

ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Denne lov finder anvendelse på alle erhvervsdrivende

aktieselskaber.

Stk. 2. Aktionærerne i et aktieselskab hæfter ikke personligt for

selskabets forpligtelser.

Stk. 3. Et aktieselskab skal have en aktiekapital på mindst

500.000 kr.

Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber, som gennem

medlemmernes deltagelse i virksomheden, som aftagere, leverandører eller på

anden lignende måde har til formål at virke til at fremme af medlemmernes

fælles interesse, såfremt vedtægterne bestemmer, at udbyttet - bortset fra

normal forrentning af den indskudte kapital - alene anvendes til fordeling

blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen, og at formuen ved

selskabets opløsning - efter tilbagebetaling af den indskudte kapital -

fordeles på samme måde, jf. dog § 135.«.

2. § 3, stk. 1, affattes således:

»Et aktieselskab kan oprettes af en eller flere stiftere. Stifterne

skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde udkast til

selskabets vedtægter og bestemmelser om de i §§ 5 og 6 nævnte forhold.«.

3. § 3, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 2. Mindst een stifter skal være en her i landet bosat

person, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undtager fra dette

krav.«.

4. I § 3, stk. 2, udgår 2. pkt.

5. I § 3, stk. 2, sidste pkt., og § 23 a, stk. 5,

ændres »Industriministeren« til: »Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen«.

6. I § 5, stk. 1, 5 steder i § 6, § 6 a, stk. 1, 2

steder i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 3 steder i § 10, stk. 2, § 12,

stk. 2, og § 173, stk. 5, ændres

»stiftelsesoverenskomsten« til: »stiftelsesdokumentet«.

7. I § 5, stk. 1, nr. 5, udgår sidste pkt.

8. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk

afholdte omkostninger ved stiftelsen.«.

9. I § 6 c, stk. 1, nr. 1, ændres

»stiftelsesoverenskomstens« til: »stiftelsesdokumentets«.

10. I § 6 c, stk. 2, indsættes som 2. pkt:

»Balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes dog som en

overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.«.

11. I § 6 c, stk. 4, 1. pkt., og § 29, stk. 2, 1.

pkt., ændres »§ 73, stk. 4« til: »§ 73, stk. 5«.

12. I § 6 c, stk. 5, og § 134 d, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Senest en måned« til: »Inden 4 uger«.

13. § 11, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen skal anmelde selskabet til registrering inden 6 måneder

efter datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse.«.

14. § 11, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 2. Selskabet kan ikke registreres, medmindre det

samlede aktiebeløb, som er bindende tegnet og tildelt, svarer til den i

vedtægterne angivne aktiekapital, og aktiernes pålydende med tillæg af

eventuel overkurs er fuldt indbetalt.«.

15. I § 12, stk. 3, 2. pkt., § 13, stk. 4, § 25, stk. 3, 1.

pkt., § 27, 1. pkt., § 71 og § 158, stk. 3, 1. pkt., ændres

»han« til: »denne«.

16. §§ 14, 15 og 16, ophæves.

17. I § 20, stk. 1, 3. pkt., ændres »2 måneder«

til: »8 uger«.

18. §§ 20 b-20 d affattes således:

» § 20 b. Ejer en aktionær mere end ni tiendedele af aktierne

i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan

aktionæren og selskabets bestyrelse i fællesskab bestemme, at de øvrige

aktionærer i selskabet skal lade deres aktier indløse af aktionæren. I så

fald skal de nævnte aktionærer efter reglerne for indkaldelse til

generalforsamling opfordres til inden 4 uger at overdrage deres aktier til

aktionæren.

Stk. 2. Vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for

indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen. Desuden skal det oplyses, at

indløsningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes efter

reglerne i § 19, stk. 2, af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets

hjemsted. Endelig skal indkaldelsen indeholde oplysning om bestemmelserne i

stk. 3.

Stk. 3. Hvis skønsmændenes vurdering eller en afgørelse efter §

19, stk. 2, fører til en højere indløsningskurs end tilbudt af aktionæren,

har denne også gyldighed for de aktionærer i samme klasse, der ikke har

ønsket vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen afholdes af

aktionæren, medmindre retten af særlige grunde finder, at de pågældende

minoritetsaktionærer helt eller delvis skal godtgøre aktionærens

omkostninger.

§ 20 c. Har ikke alle minoritetsaktionærer inden for den i § 20 b,

stk. 1, fastsatte frist overdraget deres aktier til aktionæren, skal de ved

bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i det følgende kvartal med

et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at overdrage aktierne til

aktionæren i overensstemmelse med § 20 b. Er selskabets aktier

omsætningspapirer, kan varslet dog ikke sættes til mindre end 6 måneder.

Stk. 2. Bekendtgørelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysning om

de forhold, der er nævnt i § 20 b, stk. 2. Endvidere skal datoen for en

eventuel skønsmandsvurdering eller dom efter § 19, stk. 2, oplyses. Endelig

skal det meddeles, at aktierne efter udløbet af den anførte frist vil blive

noteret i aktionærens navn i selskabets aktiebog, og at retten til at

forlange vurdering ved skønsmænd fortabes ved fristens udløb.

Stk. 3. Er aktier ikke overdraget til aktionæren inden udløbet af

den frist, der efter stk. 1 er fastsat i bekendtgørelsen i Statstidende, skal

aktionæren straks til fordel for de pågældende aktionærer uden forbehold

deponere indløsningssummen, der modsvarer de ikke overdragne aktier, jf. lov

om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering.

Stk. 4. Samtidig med deponeringen anses de aktiebreve, der er

udstedt for indløste aktier, for annullerede. Bestyrelsen drager omsorg for,

at nye aktiebreve får påtegning om, at de erstatter annullerede aktiebreve.

§ 20 d. Ejer en aktionær mere end ni tiendedele af aktierne i et

selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan hver enkelt

af selskabets minoritetsaktionærer fordre sig indløst af aktionæren. §§ 19,

stk. 2, og 20 b, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

19. § 21, stk. 1, 1. pkt., udgår, og i stedet indsættes

som 1. og 2. pkt.:

»Selskabet kan udstede aktiebreve. Såfremt een aktionær ønsker det,

eller aktierne er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaveren, skal der

for samtlige aktier udstedes aktiebreve, medmindre aktierne udstedes gennem

Værdipapircentralen.«.

20. § 21, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før aktietegningen er

registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Navneaktier må kun udleveres

til aktionærer, der er noteret i aktiebogen.«.

21. § 23 ophæves.

22. § 23 a, stk. 2, 2. pkt., udgår.

23. § 24, stk. 2, 1. pkt., udgår.

24. § 24, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende

anvendelse på kuponer og taloner. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen

med de tilhørende aktiebreve, såfremt vedtægterne ikke bestemmer

andet.«.

25. Efter § 25 indsættes:

»§ 25 a. For selskaber, som ikke har udstedt aktiebreve,

eller hvis aktier ikke er udstedt gennem Værdipapircentralen, skal aktiebogen

indeholde oplysning om navn og bopæl for alle aktionærer samt om størrelsen

af deres aktier. Underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres i

aktiebogen med oplysning om den nye aktionærs eller panthavers navn og bopæl

samt størrelsen af aktien, hvis der ikke efter vedtægterne er noget til

hinder for erhvervelsen. Selskabet kan betinge indførelsen af, at erhververen

dokumenterer sin adkomst. Indførelsen i aktiebogen skal dateres.

Stk. 2. Selskabet skal på forlangende af en aktionær eller en

panthaver udstede bevis for indførelse i aktiebogen.

§ 25 b. Overdragelse til eje eller pant af en aktie, der ikke er

udstedt gennem Værdipapircentralen, eller for hvilken der ikke er udstedt

aktiebrev, har ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre

selskabet fra overdrageren eller erhververen har modtaget underretning om

overdragelsen.

Stk. 2. Har en aktionær overdraget samme aktie til flere

erhververe, og er aktien omfattet af stk. 1, går en senere erhverver forud,

når selskabet først har modtaget underretning om overdragelsen til denne, og

den senere erhverver var i god tro, da underretningen kom frem til

selskabet.«.

26. I § 28 b, stk. 1, 1. pkt., og § 159 b, stk. 1,

ændres »senest« til: »inden«.

27. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Forhøjelse af aktiekapitalen og udstedelse af

tegningsoptioner«

28. § 29, stk. 1, affattes således:

»Beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen træffes af

generalforsamlingen, jf. dog §§ 37, 40 b og 41 b, med den stemmeflerhed, der

kræves til vedtægtsændring.«.

29. § 30, stk. 1, affattes således:

»Ved enhver kontant forhøjelse af aktiekapitalen har aktionærerne ret

til forholdsmæssig tegning af de nye aktier.«.

30. § 30, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Generalforsamlingen kan med tiltrædelse af mindst to

tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen

repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital og med opfyldelse af de

yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, bestemme fravigelse

af reglerne i stk. 1 og 2, herunder til fordel for medarbejderne i selskabet

eller dets datterselskaber. Med samme stemmeflerhed kan generalforsamlingen

fastsætte tegningskursen for de aktier, der tilbydes medarbejderne. Findes

der flere aktieklasser i selskabet, er en beslutning, der medfører en

forskydning i retsforholdet mellem disse, dog kun gyldig, når den tiltrædes

af aktionærer, der ejer mindst to tredjedele af den på generalforsamlingen

repræsenterede del af den aktieklasse, hvis retsstilling forringes.

Generalforsamlingen kan ikke uden samtykke af de aktionærer, hvis

fortegningsret formindskes, beslutte større afvigelser fra aktionærernes

fortegningsret end angivet i indkaldelsen.«.

31. § 31 ophæves.

32. I § 32, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., § 70, 2. pkt., § 76, stk.

2, § 116, stk. 3, § 124, stk. 2, 1. pkt., § 126, stk. 2, 1. pkt., § 134 e,

stk. 2, 2. og 4. pkt., § 134 h, stk. 5, § 134 i, 1. pkt., og §

134 l, stk. 1, 2. pkt., ændres »fjorten dage« til: »2

uger«.

33. § 32, stk. 1, nr. 9, udgår sidste pkt.

34. § 32, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk

afholdte omkostninger ved kapitalforhøjelsen.«.

35. § 33, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Reglerne i §§ 6, 6 a og 6 b finder i øvrigt tilsvarende anvendelse,

dog skal redegørelsen efter § 6, stk. 3, afgives af bestyrelsen, og balancen

efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne

virksomhed.«.

36. § 36, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 2. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke optages i

registeret for aktieselskaber, før den nytegnede aktiekapitals pålydende og

en eventuel overkurs er fuldt indbetalt.«.

37. I § 36 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Sker tegning af aktier på grundlag af værdipapirer,

der giver tegningsret til aktier (tegningsoptioner), og er den i

tegningslisten fastsatte frist for tegningen længere end 1 år, og er det

fastsatte mindstebeløb for kapitalforhøjelsen tegnet og fuldt indbetalt med

tillæg af en eventuel overkurs, skal bestyrelsen inden 4 uger efter udløbet

af hvert regnskabsår anmelde, hvor stor en kapitalforhøjelse, der er

foretaget i året. Er anmeldelsen ikke indgivet inden 4 uger efter

tegningsfristens udløb, eller nægtes registrering, finder reglerne i stk. 1

tilsvarende anvendelse. Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne,

som er en følge af kapitalforhøjelsen. Når registreringen har fundet sted,

anses aktiekapitalen forhøjet med den samlede pålydende værdi af disse

aktier.«.

38. I § 37, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nye

aktier«: »eller ved udstedelse af fondsaktier til medarbejderne i

selskabet eller dettes datterselskab«.

39. I § 38, stk. 2, sidste pkt., udgår »§ 31,».

40. I § 39 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Beslutningen om fondsaktieemissionen skal anmeldes

efter reglerne i kapitel 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis

anmeldelsen ikke er indgivet rettidigt, jf. § 156.«.

41. I kapitel 5 indsættes efter § 40:

»§ 40 a. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om

udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig under iagttagelse af §§

29-33 a træffer beslutning om den dertil hørende kapitalforhøjelse.

Stk. 2. I generalforsamlingens beslutning skal fastsættes de

nærmere vilkår for udstedelsen af tegningsoptionerne, herunder størstebeløbet

af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af

tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal høre. Endvidere

skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om udnyttelsen af

tegningsoptionerne og om indehaverens retsstilling i tilfælde af

kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af konvertible gældsbreve,

udstedelse af nye tegningsoptioner eller opløsning, herunder fusion eller

spaltning, forinden tegningsretten kan udnyttes. Med hensyn til beslutningen

om udstedelse af tegningsoptionerne og fortegningsretten til

tegningsoptionerne finder bestemmelserne i § 29, § 30, § 32, stk. 1, nr. 3,

1. led, nr. 4-6 og 9, samt stk. 4, og § 34 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i

vedtægterne. Når fristen for tegningen af kapitalforhøjelsen er udløbet, kan

bestyrelsen slette bestemmelsen.

§ 40 b. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at

træffe beslutning om udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig

under iagttagelse af § 37 bemyndiger bestyrelsen til at gennemføre den dertil

hørende kapitalforhøjelse. Førstnævnte bemyndigelse kan gives for en eller

flere perioder på indtil fem år ad gangen og kan omfatte et beløb på op til

halvdelen af aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes.

Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne.

Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for ophøret af den periode,

der er nævnt i stk. 1, størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal

kunne tegnes på grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse, de nye

aktier skal henhøre. Idet § 30 finder tilsvarende anvendelse, skal endvidere

gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om eventuelle afvigelser

fra de hidtidige aktionærers fortegningsret til tegningsoptionerne.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen udnytter bemyndigelsen, skal den

fastsætte de nærmere vilkår for udstedelsen af tegningsoptionerne, herunder

størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på

grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse, de nye aktier skal

henhøre. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om udstedelsen af

tegningsoptionerne finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 4-6 og 9, samt

stk. 4, § 34 og § 40 a, stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsens beslutning skal optages i vedtægterne, og

bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, der er nødvendige efter

stk. 3.«.

42. I § 41, stk. 1, udgår 2. pkt.

43. I § 41, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter

»kapitalnedsættelse,»: »udstedelse af tegningsoptioner,»

og efter »fusion« indsættes: »eller spaltning«.

44. I § 41, stk. 2, sidste pkt., ændres »§§ 29 -

31« til: »§§ 29 og 30«, og »§§ 33 og 33 a« ændres

til: »§§ 33, 33 a og 34«.

45. § 41, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i

vedtægterne.«.

46. Efter § 41 a indsættes:

» § 41 b. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at

træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre

gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin fordring til

aktier i selskabet, såfremt den samtidig under iagttagelse af § 37 bemyndiger

bestyrelsen til at gennemføre den dertil hørende kapitalforhøjelse.

Førstnævnte bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på indtil fem

år ad gangen og kan omfatte et lånebeløb på op til halvdelen af

aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes. Bemyndigelsen

skal optages i vedtægterne.

Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for ophøret af den periode,

der er nævnt i stk. 1, lånets største beløb og, idet § 30 finder tilsvarende

anvendelse, eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret

til lånet. Hvis lånet skal kunne ydes på anden måde end ved kontant

indbetaling, skal dette angives i vedtægterne.

Stk. 3. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om optagelse af

lånet finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 1-5, og stk. 2 og 3, samt §§

33, 33 a, 34, og 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsens beslutning skal optages i vedtægterne, og

bestyrelsen kan foretage disse ændringer.

Stk. 5. Ved ombytningen af gældsbrevet med aktier finder § 41,

stk. 4, anvendelse.«.

47. I § 42, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§

41«: »og § 41 b, stk. 3,», og »fjorten dage« ændres

til: »2 uger«.

48. § 42, stk. 2, 2. pkt, affattes således:

»Er ombytningstiden længere end 1 år, skal bestyrelsen inden 4 uger

efter udløbet af hvert regnskabsår anmelde, hvor mange gældsbreve der i årets

løb er blevet ombyttet til aktier.«.

49. I § 43 indsættes som 2. pkt.:

»Bemyndigelsen til bestyrelsen kan gives for en eller flere perioder på

indtil fem år ad gangen.«

50. I § 44 a, stk. 1, nr. 2 - 4, udgår og i stedet

indsættes:

»2) udbetaling til aktionærerne eller

3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning

af generalforsamlingen.«.

51. I § 44 a, stk. 2, 1. pkt, ændres »nr. 2-4«

til: »nr. 2 og 3«.

52. § 45 ophæves.

53. I § 46, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 2-4«

til: »nr. 2 og 3«.

54. I § 48 b indsættes efter »aktieselskab«:

»direkte eller indirekte«.

55. I § 48 b, nr. 2, indsættes efter »fusion«:

», spaltning«.

56. I § 48 d ændres »senest tre« til: »inden

3«.

57. I § 48 e, 1. pkt, og § 159 b, stk. 3, 2, pkt., ændres

»senest seks« til: »inden 6«.

58. § 48 g ophæves.

59. I § 49, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»I selskaber, som har aktier optaget til notering på Københavns

Fondsbørs, skal der forud for valg af bestyrelsens medlemmer på

generalforsamlingen gives oplysning om de opstillede personers ledelseshverv

i andre selskaber, der har aktier optaget til notering på Københavns

Fondsbørs.«.

60. I § 50, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 61, stk. 1, nr. 2,

§ 121, stk. 2, og § 159 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »ham« til:

»den pågældende«.

61. I § 50, stk. 2, 1. pkt., ændres »han« til:

»den pågældende«, og »hans« ændres til: »den

pågældendes«.

62. I § 51, stk. 2, indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på

Københavns Fondsbørs, må formanden for bestyrelsen ikke udføre hverv for

selskabet, bortset fra enkeltstående opgaver, som den pågældende bliver

anmodet om at udføre af og for bestyrelsen.«.

63. I § 53, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»25«: », 25 a«.

64. I § 54, stk. 3, indsættes som 1. pkt.:

»Bestyrelsen skal tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab

til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift.«.

65. I § 56, stk. 2, 3. pkt., § 142, 1. pkt., § 143, stk. 2, 3.

pkt., og § 158, stk. 4, 2. pkt., ændres »han« til:

»den pågældende«.

66. I § 56 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. I selskaber, som har aktier optaget til notering på

Københavns Fondsbørs, skal forretningsordenen i det mindste indeholde

bestemmelser, der:

1) fastlægger bestyrelsens konstitution og beslutningsdygtighed, samt med

hvilket interval der skal afholdes møder,

2) fastlægger retningslinier for arbejdsdelingen, herunder

forretningsgange, bemyndigelser og instrukser, mellem bestyrelsen og

direktionen eller andre etablerede organer,

3) fastlægger, hvorledes bestyrelsen fører tilsyn med direktionens ledelse

af selskabets virksomhed og med datterselskaber,

4) fastlægger retningslinier for oprettelse og føring af bøger,

fortegnelser og protokoller efter denne lov,

5) pålægger bestyrelsen at tage stilling til selskabets organisation,

såsom regnskabsfunktion, intern kontrol, edb-organisation og budgettering,

6) pålægger bestyrelsen at skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige

til opfyldelse af sine opgaver,

7) pålægger bestyrelsen at følge op på planer, budgetter og lignende samt

tage stilling til rapporter om selskabets likviditet, ordrebeholdning,

væsentlige dispositioner, finansieringsforhold, pengestrømme og særlige

risici,

8) pålægger bestyrelsen at tage stilling til indholdet af

revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse,

9) pålægger bestyrelsen at gennemgå selskabets regnskaber jævnligt i løbet

af hvert regnskabsår, og herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra,

10) pålægger bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige

grundlag for revision, herunder løbende tage stilling til om der er behov for

intern revision, samt

11) pålægger bestyrelsen at tage stilling til selskabets

forsikringsforhold.«.

67. I § 58 ændres »ham« to steder til: »den

pågældende«, og »han« ændres til: »bestyrelsesmedlemmet

eller direktøren«.

68. I § 59, stk. 4, ændres »146« til:

»145«.

69. § 67, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Vedtægterne kan endvidere bestemme, at en aktionær,

der har erhvervet aktier ved overdragelse, ikke skal kunne udøve stemmeret

for de pågældende aktier på generalforsamlinger, der er indkaldt, uden at

aktierne er blevet noteret i aktiebogen, eller aktionæren har anmeldt og

dokumenteret sin erhvervelse. Den erhvervede aktiepost anses dog som

repræsenteret på generalforsamlingen, selv om stemmeretten ikke kan udnyttes,

dersom aktierne forud for generalforsamlingen er noteret i aktiebogen, eller

aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.«.

70. § 67, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En aktionær må ikke selv, ved fuldmægtig eller som

fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål

mod aktionæren selv eller om aktionærens eget ansvar over for selskabet og

heller ikke om søgsmål mod andre eller andres ansvar, hvis aktionæren deri

har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabets.«.

71. I § 73 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Indkaldelse til generalforsamling, hvor der skal

træffes beslutning efter § 79, stk. 1 eller 2, skal indeholde den fulde

ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer og skal sendes til enhver noteret

aktionær.«.

Stk. 4. bliver herefter stk. 5.

72. I § 75, stk. 3, ændres »Senest fjorten dage«

til: »Inden 2 uger«.

73. I § 76 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på

Københavns Fondsbørs, gælder oplysningspligten efter stk. 1 og 2 endvidere

for skriftlige spørgsmål stillet af en aktionær inden for de sidste 3 måneder

før generalforsamlingen. Besvarelse kan ske skriftligt, og i så fald skal

spørgsmålet og besvarelsen fremlægges for aktionærerne ved

generalforsamlingens begyndelse. Besvarelse kan undlades, såfremt aktionæren

ikke er til stede på generalforsamlingen.«.

74. I § 78 udgår: »16,».

75. § 79 affattes således:

» § 79. Beslutning om vedtægtsændring, hvorved aktionærernes

forpligtelser over for selskabet forøges, er kun gyldig, såfremt den

tiltrædes af samtlige aktionærer.

Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved

1) aktionærernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets midler

formindskes til fordel for andre end aktionærerne i selskabet og

medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,

2) aktiernes omsættelighed begrænses, herunder vedtagelse af bestemmelser

om, at selskabets samtykke kræves til overdragelse af aktier, eller at ingen

aktionær kan besidde aktier ud over en nærmere fastsat del af aktiekapitalen,

3) aktionærerne forpligtes til at lade deres aktier indløse uden for

tilfælde af selskabets opløsning,

4) aktionærernes adgang til at udøve stemmeret for egne eller andres

aktier begrænses til en nærmere fastsat del af stemmerne eller af den

stemmeberettigede aktiekapital, eller

5) aktionærerne som led i en spaltning ikke modtager stemmer eller aktier

i hvert af de modtagende selskaber i samme forhold som i det spaltede

selskab,

er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst ni tiendedele såvel af de

afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede

stemmeberettigede aktiekapital.

Stk. 3. Findes der flere aktieklasser i selskabet, kan en

vedtægtsændring, der medfører en forskydning af retsforholdet mellem disse,

dog gennemføres, når den tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst to

tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede del af den

aktieklasse, hvis retsstilling forringes.«.

76. I kapitel 10 indsættes efter § 81:»

§ 81 a. Aktionærer, som på generalforsamlingen har modsat sig de i

§ 79, stk. 2, nr. 1-4, nævnte vedtægtsændringer, kan kræve, at selskabet

indløser deres aktier, såfremt krav herom fremsættes skriftligt inden 4 uger

efter generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 2. Er aktionærerne før afstemningen blevet anmodet om at

afgive en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte indløsningsretten efter

stk. 1, er denne ret dog betinget af, at de pågældende på generalforsamlingen

har tilkendegivet dette.

Stk. 3. Ved indløsningen køber selskabet de pågældendes aktier til

en pris, der svarer til aktiernes værdi, og som i mangel af overenskomst

fastsættes af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted.

Skønsmændenes afgørelse kan af begge parter indbringes for retten. Sag herom

må være anlagt inden 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes

erklæring.«.

77. I § 95, stk. 2, 1. pkt., og § 134 e, stk. 5,

ændres »senest en måned« til: »inden 4 uger«.

78. Overskriften til kapitel 14 affattes således:

»Aktieselskabers likvidation, tvangsopløsning og

konkurs«

79. I § 116, stk. 4, udgår: »eller under opløsning i

henhold til § 117«.

80. § 117 affattes således:

»§ 117. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er

omfattet af § 116, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, skal

selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning tvangsopløses af

skifteretten på selskabets hjemsted. Det samme gælder, hvor selskabets

tvangsopløsning er besluttet af retten i henhold til § 119.

Stk. 2. Samtidig med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning om

tvangsopløsning slettes selskabets registrerede bestyrelse og direktion af

styrelsens register. Styrelsens beslutning om at kræve selskabet tvangsopløst

og slettelsen af selskabets ledelse bekendtgøres i Statstidende.

Skifteretten, eller den som skifteretten har udpeget, træder i bestyrelsens

og direktionens sted.

Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen

»under tvangsopløsning«. Omkostningerne ved tvangsopløsning betales

om fornødent af skifteretten.

Stk. 4. Hvis det er utvivlsomt, at selskabet er solvent, kan

skifteretten udnævne en eller flere likvidatorer til at gennemføre

tvangsopløsningen på skifterettens vegne. Reglerne i §§ 121, 122, 1. pkt.,

123, 124, stk. 1, og 125 finder tilsvarende anvendelse på tvangsopløsning,

hvis selskabet er solvent.

Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten

dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i

registeret.'.

81. I § 119 ændres »opløses« til:

»tvangsopløses«.

82. § 120, stk. 3, ophæves.

83. § 122, stk. 2, ophæves.

84. § 123, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal

der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse

af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe

spørgsmålet for skifteretten inden 3 måneder fra brevets afsendelse at

regne.«.

85. I § 125 ændres »likvidationen« tre steder

til: »bobehandlingen«, og i 3. pkt. ændres »fjorten

dage« til: »2 uger«.

86. I § 126 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab,

der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at

skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabet på ny skal træde i

virksomhed. Indgives anmeldelsen ikke inden 3 måneder efter, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet,

eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under

tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.«.

87. Overskriften til kapitel 15 affattes således:

»Fusion, omdannelse til anpartsselskab, omdannelse fra

andelsselskab til aktieselskab og spaltning«

88. § 134 a, nr. 4, affattes således:

»4) tidspunktet fra hvilket de aktier, der eventuelt ydes som

vederlag, giver ret til udbytte,».

89. § 134 b, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Den fælles regnskabsopstilling skal have en opgørelsesdag, der

ligger inden for 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse.«.

90. § 134 c, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Vurderingsmændene skal endvidere afgive erklæring

om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være

tilstrækkelig sikrede efter fusionen.«.

91. I § 134 e, stk. 4, 1. pkt., § 134 g, stk. 1, og §

156 ændres »en måned« til: »4 uger«.

92. I § 134 f, 2. pkt., ændres »senest 14 dage«

til: »inden 2 uger«.

93. I § 134 g, stk. 4, og § 151, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »14 dage« til: »2 uger«.

94. § 134 h, stk. 1, affattes således:

»Et ophørende selskab anses for opløst, og dets rettigheder og

forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab,

når:

1) fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber,

2) betingelserne i stk. 5 er opfyldt,

3) krav efter § 134 g er afgjort, og

4) krav efter § 134 f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende

sikkerhed for kravet, og vurderingsmændene har erklæret, at deres udtalelser

i medfør af § 134 c, stk. 3 og 4, ikke anfægtes i væsentlig grad.

Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.«.

95. I kapitel 15 indsættes efter § 134 l:

»Omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab

§ 135. I en erhvervsdrivende virksomhed, hvis formål er at virke

til fremme af medlemmernes fælles interesser gennem deres deltagelse i

virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvor

virksomhedens afkast bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital

enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen

eller forbliver indestående i virksomheden, og hvor medlemmernes hæftelse i

forhold til selskabets kreditorer er begrænset (andelsselskab med begrænset

ansvar), kan det organ, der er beføjet til at ændre vedtægterne, med det til

beslutning om opløsning af selskabet fornødne flertal og med tilslutning af

mindst 4/5 af andelshaverne eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker på

grundlag af kapitalandele, omsætning eller lignende, vedtage at omdanne

selskabet til et aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages det omdannede

selskabs aktiver og gæld som helhed til aktieselskabet. Overdragelsen kan

gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. §§ 6 a - 6 c og 134 - 134 i gælder med de nødvendige

tilpasninger for omdannelsen.

Stk. 3. Meddelelse om omdannelsen gives inden 2 uger til alle

andelshaverne.

Stk. 4. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når

vedtægterne er ændret således, at de opfylder denne lovs krav, og omdannelsen

er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 5. Aktiebreve må ikke udleveres, før omdannelsen er

registreret.

Stk. 6. Er der forløbet fem år efter omdannelsen, uden at alle

dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres aktiebreve

eller anmodning om notering i aktiebogen, kan bestyrelsen ved en

bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden 6

måneder at melde sig. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket,

kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne gennem et

børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et

pengeinstitut. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved

bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet 5 år efter

afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.«.

96. I kapitel 15 indsættes efter § 135 som § 136:

»Spaltning

§ 136. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til

ændring af aktieselskabets vedtægter, træffe beslutning om spaltning af

selskabet. Ved spaltningen overdrages aktiver og gæld som helhed til flere

bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det

spaltede selskabs aktionærer. Generalforsamlingen kan med samme flertal

træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af

sine aktiver og gæld til et eller flere bestående eller nystiftede selskaber.

Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. §§ 6 a - 6 c, 33, stk. 1, og 134 - 134 i gælder med de

nødvendige tilpasninger for spaltninger.

Stk. 3. Såfremt en kreditor i et selskab, der har deltaget i

spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de deltagende øvrige

selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for

spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb svarende til den

tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab på dette

tidspunkt.«.

97. I § 145, stk. 1, ændres »kan ikke anlægges senere

end seks« til: »skal anlægges inden 6«.

98. I § 145, stk. 2, ændres »kan ikke anlægges senere

end tre« til »skal anlægges inden 3«.

99. I § 158, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter

»fusionsplaner«: », spaltningsplaner«.

100. § 158, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på dispositioner,

der er foretaget inden den 16. dag efter bekendtgørelsen, dersom det bevises,

at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab til det bekendtgjorte

forhold.«.

101. I § 159 b, stk. 2, udgår »§ 15, 2. pkt., § 16, 2.

pkt.,» og efter »§ 118« indsættes: »,§ 126«.

102. I § 161, stk. 1, indsættes efter »§ 25,»:

»§ 25 a, stk. 1,» og efter »§ 116, stk. 4,»

indsættes: »§ 117, stk. 3,».

103. § 172 ophæves.

§ 2

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 25. september

1991, som ændret ved lov nr. 886 af 21. december 1991, foretages følgende

ændringer:

1. I § 3, stk. 2, ændres »industriministeren« to

steder til: »Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

2. I § 5, stk. 1, nr. 5, udgår sidste pkt.

3. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk

afholdte omkostninger ved stiftelsen.«.

4. § 5 b, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Revisor skal have adgang til at foretage de

undersøgelser, denne finder nødvendige, og kan fra stifterne eller selskabet

forlange de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for

udførelsen af sit hverv.«.

5. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »senest to

måneder« til: »inden 8 uger«.

6. § 6, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 2. Selskabet kan ikke registreres, medmindre den

samlede indskudskapital, som er bindende tegnet og tildelt, svarer til den i

vedtægterne angivne indskudskapital, og anparternes pålydende med tillæg af

en eventuel overkurs er fuldt indbetalt.«.

7. I § 8, stk. 3, 2. pkt., § 9, stk. 4, § 52, og § 128,

stk. 3, 1. pkt., ændres »han« til: »denne«.

8. §§ 10 - 12 ophæves.

9. I § 14 b, stk. 1, 3. pkt., ændres »2 måneder«

til: »8 uger«.

10. §§ 14 d - 14 f affattes således:

» § 14 d. Ejer en anpartshaver mere end ni tiendedele af

anparterne i et selskab, og har anpartshaveren en tilsvarende del af

stemmerne, kan anpartshaveren og selskabets bestyrelse i fællesskab bestemme,

at de øvrige anpartshavere i selskabet skal lade deres anparter indløse af

anpartshaveren. I så fald skal de nævnte anpartshavere efter reglerne for

indkaldelse til generalforsamling opfordres til inden 4 uger at overdrage

deres anparter til anpartshaveren.

Stk. 2. Vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for

indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen. Desuden skal det oplyses, at

indløsningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes efter

reglerne i § 14 a, stk. 2, af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets

hjemsted. Endelig skal indkaldelsen indeholde oplysning om bestemmelserne

nedenfor i stk. 3.

Stk. 3. Hvis skønsmændenes vurdering eller en afgørelse efter § 14

a, stk. 2, fører til en højere indløsningskurs end tilbudt af anpartshaveren,

har denne også gyldighed for de anpartshavere i samme klasse, der ikke har

ønsket en vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen afholdes af

anpartshaveren, medmindre retten af særlige grunde finder, at de pågældende

minoritetsanpartshavere helt eller delvis skal godtgøre anpartshaverens

omkostninger.

§ 14 e. Har ikke alle minoritetsanpartshavere inden for den i § 14

d, stk. 1, fastsatte frist overdraget deres anparter til anpartshaveren, skal

de ved bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i det følgende

kvartal med et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at overdrage

anparterne til anpartshaveren i overensstemmelse med § 14 d.

Stk. 2. Bekendtgørelsen efter stk. 1, skal indeholde oplysning om

de forhold, der er nævnt i § 14 d, stk. 2. Endvidere skal datoen for en

eventuel skønsmandsvurdering eller dom efter § 14 a, stk. 2, oplyses. Endelig

skal det meddeles, at anparterne efter udløbet af den anførte frist vil blive

noteret i anpartshaverens navn i selskabets anpartshaverfortegnelse, og at

retten til at forlange vurdering ved skønsmænd fortabes ved fristens udløb.

Stk. 3. Er anparter ikke overdraget til anpartshaveren inden

udløbet af den frist, der efter stk. 1 er fastsat i bekendtgørelsen i

Statstidende, skal anpartshaveren straks til fordel for de pågældende

anpartshavere uden forbehold deponere indløsningssummen, der modsvarer de

ikke overdragne anparter, jf. lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved

deponering.

§ 14 f. Ejer en anpartshaver mere end ni tiendedele af anparterne

i et selskab, og har anpartshaveren en tilsvarende del af stemmerne, kan hver

enkelt af selskabets minoritetsanpartshavere fordre sig indløst. §§ 14 a,

stk. 2, og 14 d, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

11. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., og § 129 b, stk. 1,

ændres »senest« til: »inden«.

12. I § 20, stk. 1, nr. 6, udgår sidste pkt.

13. § 20, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk

afholdte omkostninger ved kapitalforhøjelsen.«.

14. § 21, stk. 1, sidste pkt., affattes således:

»Reglerne i §§ 5 a og 5 b finder i øvrigt tilsvarende anvendelse, dog

skal redegørelsen efter § 5 a, stk. 3, afgives af bestyrelsen, og balancen

efter § 5 b, stk. 2, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne

virksomhed.«.

15. § 23, 1. pkt., affattes således:

» § 23. Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke optages i

registeret for anpartsselskaber, før den nytegnede indskudskapitals pålydende

og en eventuel overkurs er fuldt indbetalt.«.

16. I § 24 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Beslutningen om fondsanpartsemission skal anmeldes

efter reglerne i kapitel 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis

anmeldelsen ikke er indgivet rettidigt, jf. § 126.«.

17. § 26 a, stk. 1, nr. 2 - 4, udgår og i stedet

indsættes:

»2) udbetaling til anpartshaverne eller

3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning

af generalforsamlingen.«.

18. I § 26 a, stk. 2, ændres »nr. 2-4« til:

»nr. 2 og 3«.

19. § 27 ophæves.

20. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 2-4«

til: »nr. 2 og 3«.

21. I § 30, stk. 2, 2. pkt., ændres »senest tre«

til: »inden 3«

22. I § 33, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 42, stk. 1, nr. 2,

§ 90, stk. 2, og § 129 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »ham«

til: »den pågældende«.

23. I § 33, stk. 2, 1. pkt., ændres »han« til:

»den pågældende« og »hans« ændres til:

»dennes«.

24. I § 38, stk. 2, 3. pkt., § 112, 1. pkt., § 113, stk. 2, 3.

pkt., og § 128, stk. 4, 2. pkt., ændres »han« til:

»den pågældende«.

25. I § 40 ændres »ham« to steder til: »den

pågældende«, og »han« ændres til: »bestyrelsesmedlemmet

eller direktøren«.

26. I § 48, stk. 1, ændres »han« til:

»anpartshaveren«.

27. § 48, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En anpartshaver må ikke selv, ved fuldmægtig eller

som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om

søgsmål mod anpartshaveren selv eller om anpartshaverens eget ansvar over for

selskabet og heller ikke om søgsmål mod andre eller om andres ansvar, hvis

anpartshaveren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod

selskabets.«.

28. I § 51, 2. pkt., § 57, stk. 2, § 85, stk. 3, § 93, stk. 2,

1. pkt., § 95, stk. 2, 1. pkt., § 103 e, stk. 2, 2. og 4. pkt., § 103

g, stk. 4, § 103 h, stk. 5, § 103 i, 1. pkt., og § 109, stk. 2,

ændres »fjorten dage« til: »2 uger«.

29. I § 56, stk. 3, ændres »Senest fjorten dage«

til: »Inden 2 uger«.

30. I § 59, stk. 1, udgår »12,».

31. I § 76, stk. 2, 1. pkt., og § 103 e, stk. 5 , ændres

» senest en måned« til: »inden 4 uger«.

32. Overskriften til kapitel 14 affattes således:

»Anpartsselskabers likvidation, tvangsopløsning og

konkurs«

33. I § 85, stk. 4, udgår: »eller under opløsning i

henhold til § 86«.

34. I § 85 a, stk. 1, 4. pkt., ændres »Senest en«

til: »Inden 1«.

35. § 86 affattes således:

» § 86. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er

omfattet af § 85, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, skal

selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning tvangsopløses af

skifteretten på selskabets hjemsted. Det samme gælder, hvor selskabets

tvangsopløsning er besluttet af retten i henhold til § 88.

Stk. 2. Samtidig med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning om

tvangsopløsning slettes selskabets registrerede bestyrelse og direktion af

styrelsens register. Styrelsens beslutning om at kræve selskabet tvangsopløst

og slettelsen af selskabets ledelse bekendtgøres i Statstidende. Skifteretten

- eller den som skifteretten har udpeget - træder i bestyrelsens og

direktionens sted.

Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen

»under tvangsopløsning«. Omkostningerne ved tvangsopløsning betales

om fornødent af skifteretten.

Stk. 4. Hvis det er utvivlsomt, at selskabet er solvent, kan

skifteretten udnævne en eller flere likvidatorer til at gennemføre

tvangsopløsningen på skifterettens vegne. Reglerne i §§ 90, 91, 1. pkt., 92,

93, stk. 1, og 94 finder tilsvarende anvendelse på tvangsopløsning, hvis

selskabet er solvent.

Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten

dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i

registeret.'.

36. I § 88 ændres »opløses« til:

»tvangsopløses«.

37. § 89, stk. 3, ophæves.

38. § 91, stk. 2, ophæves.

39. § 92, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal

der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse

af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe

spørgsmålet for skifteretten inden 3 måneder fra brevets afsendelse at

regne.«.

40. I § 94 ændres »likvidationen« tre steder til:

»bobehandlingen«, og i 3. pkt. ændres »fjorten dage« til:

»2 uger«.

41. I § 95 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab,

der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at

skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabet på ny skal træde i

virksomhed. Indgives anmeldelsen ikke inden 3 måneder efter, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet,

eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under

tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.«.

42. § 103 a, nr. 4, affattes således:

»4) tidspunktet fra hvilket de anparter, der eventuelt ydes som

vederlag, giver ret til udbytte,».

43. § 103 b, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Den fælles regnskabsopstilling skal have en opgørelsesdag, der

ligger inden for 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse.«.

44. § 103 c, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Revisor skal endvidere afgive erklæring om, hvorvidt

kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkelig sikrede

efter fusionen.«.

45. I § 103 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »Senest en

måned« til: »Inden 4 uger«.

46. I § 103 f, 2. pkt., ændres »senest fjorten

dage« til: »inden 2 uger«.

47. I § 103 g, stk. 1, og § 126, ændres »en

måned« til: »4 uger«.

48. § 103 h, stk. 1, affattes således:

» § 103 h. Et ophørende selskab anses for opløst, og dets

rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til det

fortsættende selskab, når:

1) fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber,

2) betingelserne i stk. 5 er opfyldt,

3) krav efter § 103 g er afgjort, og

4) krav efter § 103 f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende

sikkerhed for kravet, og revisorerne har erklæret, at deres udtalelser i

medfør af § 103 c, stk. 2 og 3, ikke anfægtes i væsentlig grad. Revisorerne

afgør, om sikkerheden er betryggende.«.

49. I § 115, stk. 1, ændres »kan ikke anlægges senere

end seks« til: »skal anlægges inden 6«.

50. I § 115, stk. 2, ændres »kan ikke anlægges senere

end tre« til: »skal anlægges inden 3«.

51. I § 121, stk. 3, 1. pkt., ændres »14 dage«

til: »2 uger«.

52. I § 128, stk. 2, 2. pkt., ændres »tredjemand

beviser, at han« til: »det bevises, at tredjemand«.

53. I § 129 b, stk. 2, udgår »§ 11, 2. pkt., § 12, 2.

pkt.,» og efter »§ 87« indsættes: », § 95«.

54. I § 129 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »senest

seks« til: »inden 6«.

55. I § 131, stk. 1, indsættes efter »§ 85 a,»:

»§ 86, stk. 3,».

§ 3

I lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 661 af 25. september 1991, foretages følgende

ændringer:

1. I § 56 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på

Københavns Fondsbørs, skal årsberetningen desuden indeholde omtale af:

1) årets resultat i forhold til den forventede udvikling, som selskabet i

årets løb har offentliggjort, samt begrundelse for resultatets afvigelse i

forhold hertil, og

2) de ledelseshverv, som selskabets bestyrelsesmedlemmer beklæder i andre

selskaber, der har aktier optaget til notering på Københavns Fondsbørs.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 2. For et selskab, der er anmeldt senest den 31. juli 1993

med en ikke fuldt indbetalt kapital, træder § 1, nr. 14 og 15, og § 2, nr. 4

og 5, i kraft 18 måneder efter selskabets registrering.

Stk. 3. For et selskab, der senest den 31. juli 1993 har anmeldt

en ikke fuldt indbetalt kapitalforhøjelse, træder § 1, nr. 15 og 32, og § 2,

nr. 5 og 10, i kraft 18 måneder efter registreringen af kapitalforhøjelsen,

for så vidt angår denne kapitalforhøjelse.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget tager først og fremmest sigte på at gennemføre de forslag,

som blev fremsat i betænkning nr. 1229 om forenkling og fremtidstilpasning af

selskabslovene, der blev afgivet af Industriministeriets Selskabsretspanel i

februar 1992.

Herudover indeholder lovforslaget en række bestemmelser, der bidrager til

at præcisere bestyrelsens pligter og til at styrke aktionærernes aktive

deltagelse for derved at fastholde bestyrelsen på dens ansvar. Disse forslag

er nye i forhold til det i betænkning nr. 1229 indeholdte forslag.

2. Selskabsretspanelets betænkning

Selskabsretspanelets gennemgang af aktieselskabsloven, lov om

forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser samt lov om

erhvervsdrivende fonde har haft til formål at tilpasse den selskabsretlige

regulering under hensyn til erhvervslivets strukturændringer, den stigende

internationalisering og EF's indre marked, således at der sikres dansk

erhvervsliv bedst mulige vilkår.

Da det grundliggende selskabsretlige regelsæt stort set er identisk i

aktieselskabsloven, lov om forsikringsvirksomhed og lov om banker og

sparekasser har panelets gennemgang endvidere haft til formål at samle de

bestemmelser, der er fælles for de nævnte love på eet sted, nemlig i

aktieselskabsloven. Nærværende lovforslag skal derfor ses i sammenhæng med de

lovforslag, der gennemfører en revision af lov om forsikringsvirksomhed og

lov om banker og sparekasser.

Selskabsretspanelets overvejelser vedrørende en revision af

aktieselskabsloven har navnlig angået:

- lovens beskyttelsesregler, herunder

a) minoritetsbeskyttelsesreglerne,

b) regler om stemmeretsbegrænsning og

c) regler om omsætteligheds- og ejerbegrænsning,

- behovet for regler om deling af selskaber, herunder eventuelt

gennemførelse af 6. selskabsretlige direktiv om spaltning af aktieselskaber

(82/891/EØF),

- behovet for regler om omdannelse til aktieselskaber fra andre

selskabsformer,

- behovet for en tilpasning af reglerne om fusion,

- hensigtsmæssigheden af reglerne om egne aktier og

- reglerne om direktionens og bestyrelsens beføjelser og pligter samt

disse selskabsorganers ansvar.

I forbindelse med gennemgangen af lov om erhvervsdrivende fonde er

hensigtsmæssigheden af bestemmelserne vedrørende fondsmyndighedskompetencen

for erhvervsdrivende fonde samt omfanget af fondsmyndighedsopgaverne

vedrørende erhvervsdrivende fonde vurderet. Selskabsretspanelets forslag

vedrørende de erhvervsdrivende fonde er ikke medtaget i lovforslaget.

3. Lovforslagets indhold

På de punkter, hvor lovforslaget omfatter emner, der tillige er behandlet

af Selskabsretspanelet, følger lovforslaget panelets forslag. Hvor der ikke

har været enighed i panelet, følger lovforslaget flertallets indstillinger.

Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser, der har til formål at

præcisere bestyrelsens pligter m.v. dog med en enkelt undtagelse alene

omfattende børsnoterede selskaber, ligesom der er ændringer af redaktionel og

teknisk karakter, som ikke er omhandlet i panelets betænkning.

En del af de ændringsforslag til aktieselskabsloven, der hovedsagelig er

af redaktionel og teknisk karakter, er også foreslået gennemført i

anpartsselskabsloven. Denne del af lovforslaget har til formål at bevare den

hidtidige parallelitet mellem aktie- og anpartsselskabsloven uden dermed at

foregribe Selskabsretspanelets igangværende vurderingen for så vidt angår

anpartsselskabslovens forenkling og fremtidstilpasning.

Lovforslaget indeholder på flere områder vidtgående ændringer og egentlige

nydannelser i forhold til gældende ret. Det drejer sig i aktieselskabsloven

og årsregnskabsloven navnlig om:

- Forbud mod at bestyrelsesformanden udover sit bestyrelsesarbejde udfører

arbejde for selskabet, bortset fra enkeltstående opgaver, som bestyrelsen

anmoder formanden om at udføre for bestyrelsen, jf. § 1, nr. 62.

- En præcisering af bestyrelsens ansvar for, at et selskabs

kapitalberedskab er forsvarligt i forhold til selskabets drift, jf. § 1 nr.

64.

- En opregning i bestyrelsens forretningsorden af en række forhold som

bestyrelsens medlemmer som minimum skal have den fornødne indsigt i, jf. § 1,

nr. 66.

- Krav om, at der i børsnoterede selskaber skal redegøres for, hvorledes

årets resultat er forløbet i forhold til den forventede udvikling, som

selskabet tidligere har offentliggjort, jf. § 3, nr. 1 (ændring af

årsregnskabsloven).

- Øget åbenhed omkring bestyrelsesmedlemmernes øvrige bestyrelses- og

direktionshverv i andre børsnoterede selskaber, jf. § 1, nr. 59, samt § 3,

nr. 1 (ændring af årsregnskabsloven).

- Udvidet spørgeret for aktionærer i børsnoterede selskaber, jf. § 1, nr.

73.

- Begrænsning af aktionærernes fortegningsret til kun at omfatte

udstedelse af aktier mod kontant indskud. Samtidig foreslås kravet til det

nødvendige flertal ved beslutning om fravigelse af aktionærernes

fortegningsret til fordel for en eksisterende aktionær lempet, jf. § 1, nr.

29 og 30.

- Lempelse af det gældende krav om tiltrædelse af samtlige aktionærer til

beslutning om vedtægtsændringer, hvorved aktionærernes særrettigheder

berøres. Samtidig udvides kredsen af disse beslutninger til også at omfatte

stemmeloft, omsættelighedsindskrænkninger i form af ejerloft og samtykke,

ændringer af retsforholdet mellem aktionærerne og forrykkelse af

retsforholdet mellem aktionærerne som led i en spaltning. Desuden foreslås at

en overstemt minoritet tillægges ret til at forlange sig indløst, jf. § 1,

nr. 75 og 76.

- Indførelse af mulighed for omdannelse fra andelsselskab med begrænset

ansvar til aktieselskab, jf. § 1, nr. 95.

- Gennemførelse af Rådets 6. direktiv om spaltning af aktieselskaber

(82/891/EØF) i dansk ret, jf. § 1, nr. 96.

- Lempelse af betingelserne for at få en fusion registreret, jf. § 1, nr.

94.

- Begrænsning af adgangen til at suspendere stemmerettigheden på

nyerhvervede aktier. Endvidere skal de aktieposter, hvor stemmerettigheden er

suspenderet, medregnes ved opgørelse af den repræsenterede stemmeberettigede

kapital, jf. § 1, nr. 69.

- Udvidelse af anvendelsesområdet for bestemmelserne om indløsningsret- og

pligt til også at omfatte aktionærer, som ikke er moderselskaber, bl. a.

fysiske personer og fonde. Endvidere foreslås at bestemmelserne finder

anvendelse, uanset om en aktionær har bopæl eller hjemsted inden for eller

uden for landets grænser, jf. § 1, nr. 18.

- Ophævelse af den beløbsmæssige begrænsning til halvdelen af

aktiekapitalen ved generalforsamlingens beslutning om optagelse af

konvertibelt lån, jf. § 1, nr. 42.

- Indførelse af regler om udstedelse af tegningsoptioner (warrants), samt

indførelse af adgang til at bemyndige bestyrelsen til at træffe beslutning om

udstedelse af tegningsoptioner eller optagelse af konvertibelt lån, jf. § 1,

nr. 37, 41 og 46.

I anpartsselskabsloven foreslås ændringer parallelt med aktieselskabsloven

bl.a. på følgende områder:

- Udvidelse af anvendelsesområdet for bestemmelserne om indløsningsret- og

pligt til også at omfatte aktionærer, som ikke er moderselskaber, bl. a.

fysiske personer og fonde. Endvidere foreslås at bestemmelserne finder

anvendelse, uanset om en aktionær har bopæl eller hjemsted inden for eller

uden for landets grænser, jf. § 2, nr. 10.

- Bortfald af adgangen til at foretage successiv indbetaling af

aktiekapitalen, jf. § 2, nr. 6 og 15.

4. Høring

Som ovenfor anført bygger lovforslaget i vidt omfang på det udkast som

selskabsretspanelet fremlagde i betænkning nr. 1229. I panelet er følgende

myndigheder og organisationer repræsenteret:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets

Tillægspension, Assurandør-Societetet, Danmarks Rederiforening, Danske

Andelsselskaber, Detailhandelens Fællesråd, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

Finanstilsynet, Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af

Statsautoriserede revisorer, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet,

Industriministeriet, Industrirådet, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og

Pensionskasserådet.

Selskabsretspanelets betænkning har været sendt i høring hos en bred kreds

af organisationer og myndigheder, der ud over de ovennævnte har været

følgende:

Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen i Danmark,

Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Danmarks Nationalbank, Danmarks

Skibskreditfond, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Ingeniørforening, Dansk

Standardiseringsråd, Danske Ejendomshandlere, Danske Investeringsforeningers

Fællesrepræsentation, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Kooperative

Fællesforbund, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Detailhandelens Fællesråd,

Energiministeriet, Entreprenørforeningen, Erhvervenes Eksportfremme

Sekretariat, Finansministeriet, Fiskeriministeriet, Forbrugerrådet,

Foreningen af Danske Børsmæglerselskaber, Foreningen af JAK-Andelskasser,

Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,

Forsvarsministeriet, Garantifonden for Danske Optioner og Futures,

Indenrigsministeriet, Industriens Arbejdsgivere, Ingeniør-Sammenslutningen,

Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kommunernes Landsforening,

Kommunikationsministeriet, Kulturministeriet, Københavns Fondsbørs,

Landbrugsministeriet, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Liberale

Erhvervs Råd, Miljøministeriet, Provinsbankforeningen, Realkreditrådet,

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Sammenslutningen »Danske

Andelskasser«, Skatteministeriet, Skibsværftsforeningen,

Socialministeriet, Sparekasseforeningen, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

Kriminalitet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet,

Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Værdipapircentralen og

Økonomiministeriet.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser

De foreslåede bestemmelser vedrørende nye finansielle instrumenter,

omdannelse fra andelsselskab og spaltning må forudses at medføre en forøgelse

af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens arbejdsbyrde. Det skønnes, at

ressourcebehovet vil være ca. et årsværk. Udgifterne hertil vil blive

finansieret ved omprioritering indenfor Industriministeriets område.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Da der foreslås ændringer til samtlige stykker i § 1, er det fundet mest

hensigtsmæssigt at foreslå en samlet ændret affattelse. Ændringerne for så

vidt angår de enkelte stykker er følgende.

Det findes unødvendigt særskilt at angive, at særlige regler, der er givet

ved eller i henhold til lov, for visse aktieselskaber begrænser

aktieselskabslovens anvendelsesområde. Den foreslåede ændring af § 1, stk.

1, medfører derfor ingen ændring i gældende ret.

Forslaget til ny formulering af stk. 2, er indholdsmæssigt

overensstemmende med den nuværende § 1, stk. 2. Den ændrede affattelse er

begrundet i ønsket om at gøre bestemmelsen mere tidssvarende. Ved ændringen

tilvejebringes overensstemmelse med anpartsselskabslovens § 1, stk. 2.

Forslaget til nyt stk. 3 adskiller sig fra 1930- og 1973-loven

derved, at kravet om, at aktiekapitalen skal være fordelt på mindst 3 aktier,

er udeladt.

Kravet i den nugældende § 1, stk. 3, om at aktiekapitalen skal være

fordelt på mindst 3 aktier, har ifølge bemærkningerne til forslag til lov nr.

370 af 13. juni 1973, s. 42, ikke haft til hensigt at hindre etablering af

enmandsaktieselskaber, f.eks. ved at alle aktier tegnes og/eller senere

erhverves af en enkelt fysisk eller juridisk person. Med henblik på

forenkling foreslås bestemmelsen derfor ophævet.

I stk. 4 er der tale om en konsekvensændring. Der henvises til

bemærkningerne til § 1, nr. 95.

Stk. 5, foreslås ophævet, da det findes ufornødent at angive, at

en anden selskabsform, der er undergivet særlig lovgivning, ikke henhører

under aktieselskabslovens anvendelsesområde.

Til nr. 2

Det nugældende krav i § 3, stk. 2, 1. pkt., om mindst tre stiftere

foreslås ophævet, således at et aktieselskab kan stiftes af en enkelt

stifter. Kravene til en stifter suppleres af det særlige civil- og

strafferetlige ansvar, der er forbundet med at være stifter, jf. § 12 samt

straffelovens § 296. Dette ansvar findes at være tilstrækkelig betryggelse

for de samfundsmæssige og privatøkonomiske hensyn, der søges varetaget gennem

stiftelsesreglerne. Samtidig tilvejebringes overensstemmelse med § 3, stk. 1,

i lov om anpartsselskaber. I denne forbindelse foreslås det endvidere, at

betegnelsen »stiftelsesoverenskomst« ændres til

»stiftelsesdokument«, således at der er overensstemmelse mellem

betegnelserne på tilsvarende dokumenter.

Til nr. 3

Forslaget er foranlediget af, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør

af Industriministeriets bekendtgørelse nr. 146 af 16. marts 1988 nu udøver de

beføjelser, som aktieselskabsloven tillægger Industriministeren.

Samtidig tilvejebringes overensstemmelse med anpartsselskabslovens § 3,

stk. 2, 1. pkt.

Til nr. 4

Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

2.

Til nr. 5

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 7

Det foreslås at ophæve kravet i § 5, stk. 1, nr. 5, sidste pkt., om

specifikation af stiftelsesomkostningernes fordeling. Stiftelsesdokumentet

skal herefter alene indeholde oplysning om, hvorvidt selskabet skal afholde

omkostninger ved stiftelsen, og i bekræftende fald de anslåede omkostninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 33.

Til nr. 8

Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

7.

Til nr. 9

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 10

§ 6 c, stk. 2, foreslås præciseret således, at det fremgår, at det

er en overtagelsesbalance (ultimobalance) for den erhvervede virksomhed, der

skal udarbejdes. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1,

nr. 35.

Til nr. 11.

Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

71.

Til nr. 12

Det foreslås at affatte lovens fristbestemmelser ensartet med henblik på

at forebygge fortolkningstvivl. Lovens frister foreslås angivet, således at

det præciseres, at den pågældende handling, eksempelvis anmeldelse til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal være foretaget inden fristens udløb. Ved

»inden« forstås, at den sidste rettidige dag er den sidste dag i

den angivne periode. For eksempel vil den sidste rettidige dag ved en frist,

der er angivet »inden 4 uger«, være den sidste dag i den 4. uge.

Fristen regnes fra og med den dag, hvor handlingen, der udløser fristens

forløb, foretages. Fristerne regnes i hele dage og inden for sædvanlig

kontortid. I overensstemmelse med den retspraksis, der har udviklet sig for

så vidt angår frister for sagsanlæg, jf. UfR 1978.670 H, er det hensigten, at

bestemmelsen skal fortolkes således, at hvis fristen udløber en lørdag eller

helligdag, er det ikke tids nok at foretage den pågældende handling den

førstkommende hverdag derefter.

Eksempelvis skal fristen i § 6 c, stk. 5, efter forslaget beregnes

således:

På en generalforsamling, der afholdes torsdag den 21. januar 1993,

godkendes erhvervelsen af et formuegode fra en aktionær.

Vurderingsberetningen vedrørende dette formuegode skal indsendes til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden 4 uger efter denne generalforsamling.

Det vil sige, at den sidste rettidige dag for indlevering til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen er onsdag den 17. februar 1993, inden for normal

ekspeditionstid.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring, der alene vedrører betegnelsen

»stiftelsesdokumentet« og bestemmelsens tidsangivelse, medfører

ikke materielle ændringer i forhold til gældende ret. Der henvises til

bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2 og 12.

Til nr. 14

Det foreslås, at adgangen til at foretage successiv indbetaling af

aktiekapitalen udgår af § 11, stk. 2, 1. pkt. Delvis indbetaling af

aktiekapitalen er i praksis uhyre sjældent forekommende, hvorfor det skønnes

unødvendigt at opretholde adgangen hertil. Samtidig bortfalder de tilhørende

bestemmelser om indbetaling i rette tid af aktiekapitalen, jf. forslagets §

1, nr. 16, om udstedelse af interimsbeviser, jf. forslagets § 1, nr. 21, om

registrering i Værdipapircentralen af aktieudstedelse mod delvis indbetaling,

jf. forslagets § 1, nr. 22, om adgangen til at foretage successiv indbetaling

ved kapitaludvidelse, jf. forslagets § 1, nr. 36, samt om muligheden for at

anvende en kapitalnedsættelse til afskrivning på aktionærernes

indbetalingspligt, jf. forslagets § 1, nr. 50.

Til nr. 15

De foreslåede ændringer imødekommer Statsministeriets henstilling om at

tilstræbe en kønsneutral affattelse af lovtekster. Den hidtidige retstilstand

bevares ved forslaget, da der ikke foreslås materielle ændringer.

Til nr. 16

Den gældende § 14 om proceduren ved manglende indbetaling i rette tid

skønnes overflødig.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 14.

Til nr. 17

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 18

De gældende bestemmelser i §§ 20 b - 20 d regulerer alene

forholdene vedrørende indløsning af minoritetsaktionærer, når storaktionæren

er et aktieselskab. Efter den hidtidige administrative opfattelse har det

været lagt til grund, at bestemmelserne alene finder anvendelse på

moderselskaber, der er omfattet af denne lov, dvs. registreret i Danmark.

Den foreslåede formulering indebærer, at bestemmelsernes anvendelsesområde

udvides til også at omfatte situationer, hvor storaktionæren er en juridisk

person af anden karakter end aktieselskab eller er en fysisk person. Der

findes ikke længere at være grundlag for at undtage disse situationer fra

reglerne om indløsningspligt og -ret, da der har vist sig at være et behov

for at kunne indløse minoritetsaktionærer, der ikke har reel indflydelse på

selskabet.

Endelig bliver bestemmelserne herved grænseoverskridende, idet aktionæren

kan have bopæl eller hjemsted såvel inden for som uden for landets grænser,

altså også uden for EF's område. Dette er fundet ubetænkeligt under hensyn

til, at selskabets domicillov, der er registreringslandets lov, efter dansk

international privatret er afgørende for ordningen af selskabets interne

retsforhold. Selskabets domicillov finder således anvendelse på blandt andet

forholdet imellem selskabet og deltagerne og forholdet imellem deltagerne

indbyrdes.

Indenfor international privatret er især to tilknytningsmomenter tillagt

vægt på internationalt plan: loven i det land, hvor selskabets hovedsæde

findes (hovedsædeteorien), og den lov, i henhold til hvilken selskabet er

stiftet og indrettet (incorporation-teorien). Anvendes stiftelseslandets lov

(incorporation-teorien), lægges registreringsstedet til grund ved afgørelsen

af den anvendelige lov i det omfang, registrering finder sted som et

egentligt led i stiftelsen og ikke blot som en ordensforskrift. Som

hovedregel fører hovedsædeteorien og anvendelsen af stiftelseslandets lov til

samme resultat, hvorfor det er fundet forsvarligt at foreslå udvidelsen af

anvendelsesområdet for indløsningsbestemmelserne. Der er herved lagt vægt på,

at den hidtidige gensidighed bevares.

Ved opgørelsen af aktiebesiddelsen medregnes alene aktier, der ejes af den

pågældende aktionær. Det i medfør af aktieselskabslovens §§ 28 a - 28 c, jf.

bekendtgørelse nr. 461 af 18. juni 1991 § 1, anvendte besiddelsesbegreb skal

således ikke finde anvendelse.

Det foreslås endvidere at ophæve undtagelsen fra deponeringslovens krav om

20 års deponering.

Samtidig foreslås det, at regulering af indløsningen i et anpartsselskab

udgår af bestemmelserne, idet regler svarende til §§ 20 b - 20 d foreslås

optaget i anpartsselskabsloven, jf. forslagets § 2, nr. 10. De retsstiftende

kendsgerninger skal efter den foreslåede ændring ikke længere knyttes til

moderselskabets selskabsform. Formen på det selskab, hvori deltagerne ønsker

at anvende indløsningsbestemmelserne, vil være afgørende.

Til nr. 19

Efter de gældende regler er det alene selskaber, som udsteder aktier

gennem Værdipapircentralen, der kan undlade udstedelse af papirbundne

aktiebreve. For disse selskaber er der ikke behov for aktiebreve, da aktierne

registreres på konti for aktionærerne. Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 911

af 18. december 1991 om registrering m.v. af fondsaktiver i

Værdipapircentralen giver mulighed for, at også aktier, der ikke noteres på

Københavns Fondsbørs, kan udstedes gennem Værdipapircentralen.

Udviklingen indenfor anvendelsen af ny teknologi i forbindelse med

udstedelse og omsætning af værdipapirer har generelt set medført, at der ikke

længere er samme behov for aktiebreve som papirdokument som tidligere. Da

dette behov også gør sig gældende for selskaber, der ikke ønsker at udstede

aktier gennem Værdipapircentralen foreslås det, at udstedelse af aktiebreve

gøres frivillig.

Adgangen til at undlade udstedelse af aktiebreve er af hensyn til behovet

for en hensigtsmæssig omsætningsbeskyttelse ved overdragelse af aktier

begrænset til selskaber, hvis aktier hverken er omsætningspapirer eller

udstedt til ihændehaveren. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1,

nr. 25. Endvidere tillægges enhver aktionær i et selskab, hvis aktier ikke

udstedes gennem Værdipapircentralen, ret til at forlange aktiebreve udstedt.

Aktiebrevene skal da udstedes for samtlige aktier, idet der lægges vægt på,

at der eksisterer en ensartet ordning i det enkelte selskab.

Det forudsættes, at beslutning om afskaffelse af aktiebreve kan træffes af

selskabets bestyrelse. Modtager selskabet ikke alle tidligere udstedte

aktiebreve i forbindelse med en iværksat afskaffelse af disse, må et ikke

modtaget aktiebrev ligestilles med en begæring om udstedelse af aktiebreve,

der er til hinder for afskaffelsen.

Til nr. 20

Den foreslåede udformning af § 21, stk. 2, er dels en forenkling af

den gældende bestemmelse og dels en konsekvens af den foreslåede ændring af §

11, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 14. Det gældende stk. 2, 2. pkt., udgår

helt. Bestemmelsen blev indført i en periode, hvor man vidste, at

registrering af børsnoterede aktier gennem Værdipapircentralen ville blive en

realitet, og har som overgangsbestemmelse mistet sin betydning.

Til nr. 21

Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

14 og 31.

Til nr. 22.

Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

14.

Til nr. 23

Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

14 og 31.

Til nr. 24

Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

14 og 31.

Til nr. 25

I naturlig forlængelse af den foreslåede overgang til papirløse aktier,

jf. forslagets § 1, nr. 19, har man fundet det nødvendigt at foreslå

udtrykkelige regler om omsætningsbeskyttelse indsat.

I lighed med anpartsselskabslovens §§ 15 og 16 foreslås i §§ 25 a og 25

b, at sikringsakten ved overdragelse til eje eller pant er underretning

til selskabet (denunciation), der indføres i aktiebogen. Denne sikringsakt

svarer til gældsbrevslovens § 31, stk. 1 og 2, om simple gældsbreve. Kravene

til aktiebogen i selskaber, der ønsker at undlade udstedelse af aktiebreve,

og hvor aktierne ikke udstedes gennem Værdipapircentralen, skærpes med

henblik på at etablere en betryggende ordning ved iagttagelse af

sikringsakten. Offentlighed vedrørende aktiebogen i selskaber, der benytter

adgangen efter § 21, stk. 1, til at undlade udstedelse af aktiebreve, er

uændret i forhold til andre aktieselskaber.

Efter gældende ret kan erhververen af en navneaktie forblive anonym.

Foretrækker en aktionær ikke at være noteret i aktiebogen, kan den pågældende

dog alene udøve de økonomiske rettigheder, men ikke de forvaltningsmæssige.

Muligheden for som aktionær at være anonym vil ikke stå åben for aktionærer i

selskaber, som vil benytte den foreslåede ordning i § 25 a.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 19.

Til nr. 26

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 27

Overskriften til Kapitel 5 udbygges med henblik på at være dækkende

også for de foreslåede bestemmelser om tegningsoptioner, jf. forslagets § 1,

nr. 41.

Til nr. 28

§ 29, stk. 1, foreslås udvidet med en henvisning til de nye regler

om bestyrelsesbemyndigelse til at træffe beslutning om udstedelse af

tegningsoptioner og om udstedelse af konvertible gældsbreve, jf. forslagets §

1, nr. 41 og 46. Samtidig foretages en redaktionel forenkling.

Til nr. 29

I administrativ praksis har det tidligere været antaget, at der til

beslutning om gennemførelse af kapitalforhøjelser ved apportindskud, hvor

forhøjelsen skulle tegnes af enkelte af de hidtidige aktionærer (rettet

emission), fordredes tilslutning fra samtlige andre aktionærer. Denne praksis

er senere modificeret. For at tydeliggøre ændringen og i overensstemmelse med

2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), art. 29, stk. 1, foreslås nu en ændring af

§ 30, stk. 1, således at aktionærernes udtrykkelige fortegningsret

forbeholdes den kontante forhøjelse. Rettede emissioner, hvor der ikke skal

foretages kontant indbetaling, vil herefter fortsat som udgangspunkt kunne

vedtages med almindelig majoritet efter § 78.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 30.

Til nr. 30

Ved den foreslåede ændring af § 30, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 29,

forbeholdes den udtrykkelige fortegningsret den kontante kapitalforhøjelse.

Det foreslås samtidig at fjerne henvisningen til de generelle bestemmelser

i §§ 78 og 79 om generalforsamlingens beslutning om vedtægtsændring fra §

30, stk. 3, således at kravene til beslutning om en konkret fravigelse af

fortegningsretten ved kontantemission fremgår af selve bestemmelsen.

Beslutning om konkret fravigelse af fortegningsretten ved kontantemission

foreslås at kunne træffes med to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som

af den repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, også hvor fravigelsen

sker til fordel for en enkelt eller enkelte aktionærer. Beslutningen skal i

øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.

Disse krav svarer til kravene til en beslutning om vedtægtsændring efter §

78. En beslutning om fravigelse af fortegningsretten, der medfører en

forskydning af retsforholdet mellem flere aktieklasser, foreslås dog at

skulle tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst to tredjedele af den på

generalforsamlingen repræsenterede del af den aktieklasse, hvis retsstilling

forringes. Dette krav svarer til § 79, stk. 3, som affattet i forslagets § 1,

nr. 75, (og til den gældende § 79, stk. 3, 2. pkt.).

Den foreslåede ændring indebærer, at kravet om samtykke fra de øvrige

aktionærer, jf. den gældende § 79, stk. 3, 1. pkt., til beslutning om en

konkret fravigelse af fortegningsretten, når tegningsretten tillægges en

eksisterende aktionær, ikke længere skal opfyldes. Den nødvendige og

tilstrækkelige beskyttelse af minoriteten i disse tilfælde ligger i

generalklausulen i § 80. Det er således i almindelighed en forudsætning for

beslutningens gyldighed, at tegningen foretages på markedsvilkår. Fraviges

fortegningsretten ved en emission til favørkurs fordres tiltrædelse af mindst

ni tiendedele såvel af de afgivne stemmer som af den repræsenterede

stemmeberettigede aktiekapital, idet aktionærernes udbytte- eller

udlodningsret formindskes relativt, jf. § 79, stk. 2, nr. 1, som affattet ved

forslagets § 1, nr. 75, medmindre aktierne tilbydes medarbejderne i selskabet

eller dets datterselskaber, jf. § 30, stk. 3, 2. pkt.

Til nr. 31

§ 31, der vedrører tegningsrets- og delbeviser, har først og

fremmest betydning for selskaber, der har børsnoterede aktier. Da

dokumentation for rettigheder efter registrering i Værdipapircentralen for

disse selskabers vedkommende nu foregår på helt anden vis, skønnes det

forsvarligt at foreslå den udtrykkelige bestemmelse om adgang til at udstede

disse særlige dokumentationer ophævet. Skønner selskabet, at der er behov for

at udstede dokumentation, kan dette foretages uden særlig lovhjemmel.

Til nr. 32

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 33

overensstemmelse med forslagets § 1, nr. 11, foreslås det at ophæve kravet

i § 32, stk. 1, nr. 9, om specifikation af de anslåede omkostninger

ved en kapitalforhøjelse. Selskabsretspanelet har ud fra en vurdering af

informationsværdien af en specifikation anset bestemmelsen for unødvendig.

Til nr. 34

Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

33.

Til nr. 35

Det har hidtil i praksis været antaget, at der ved overtagelse af en

bestående virksomhed i forbindelse med en kapitalforhøjelse fordres

udarbejdet en overtagelsesbalance for den erhvervede virksomhed. Med henblik

på at undgå fortolkningstvivl foreslås det, at § 33, stk. 1, 2. pkt.,

præciseres i overensstemmelse med praksis. Samtidig foreslås en lignende

præcisering i § 6 c, stk. 2, om erhvervelse af en virksomhed, der sker inden

for to år fra et selskabs stiftelse, jf. forslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 36

Den foreslåede ændring af § 36, stk. 2, 1. pkt., bringer reglerne

om indbetaling af kapitaludvidelse i overensstemmelse med de foreslåede

regler om indbetaling i forbindelse med aktieselskabets stiftelse, idet

adgangen til at foretage successiv indbetaling af kapitalforhøjelsen udgår.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 37

I de senere år er det blevet mere almindeligt, at større selskaber

udsteder tegningsoptioner (warrants), der giver ret til at tegne aktier ved

en senere kapitalforhøjelse. Aktieselskabsloven har hidtil ikke indeholdt

regler om disse optioner, men instrumentet er omtalt i 2. selskabsdirektiv

(77/91/EØF) art. 25, stk. 4, og 29, stk. 6, og Østre Landsret har ved dom i

1988, UfR 88.816 Ø, fastslået, at »tegningsdokumenter«, der ikke

var knyttet til aktiebesiddelse, skulle respekteres ved beslutninger om

tegning af ny kapital.

Det foreslås nu at lovfæste adgangen til at udstede tegningsoptioner.

Efter forslaget til § 40 a, forslagets § 1, nr. 41, træffes beslutningen

umiddelbart af generalforsamlingen, medens § 40 b, ligeledes forslagets § 1,

nr. 41, omhandler bestyrelsens adgang til at udstede tegningsoptioner efter

bemyndigelse fra generalforsamlingen. I begge forslag er lagt til grund, at

aktionærerne har fortegningsret til tegningsoptionerne i samme omfang som ved

kapitalforhøjelser herunder, at generalforsamlingen kan træffe beslutning om

afvigelser fra aktionærernes fortegningsret, jf. i øvrigt 2.

selskabsdirektivs art. 29, stk. 6, sammenholdt med stk. 1 og 5.

Såvel generalforsamlingens beslutning om at udstede tegningsoptioner som

bemyndigelsen til bestyrelsen skal gengives i vedtægterne, og forslagene skal

derfor vedtages som vedtægtsændring og anmeldes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Hvis andre end aktionærerne eller medarbejderne i

selskabet eller dettes datterselskab har fortegningsret til

tegningsoptionerne, og kurserne på optionerne er favørkurs, fordres

tiltrædelse fra såvel 9/10 af de afgivne stemmer som af den på

generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital, idet aktionærernes udbytte-

eller udlodningsret formindskes relativt, jf. § 79, stk. 2, nr. 1, som

affattet ved forslagets § 1, nr. 75.

Skal kapitalforhøjelsen gennemføres på grundlag af generalforsamlingens

bemyndigelse til bestyrelsen om at udstede tegningsoptioner, kan den

tilhørende bemyndigelse efter § 37 kun gives inden for en periode på

maksimalt 5 år. Denne begrænsning i bemyndigelsesadgangen berører ikke

bestyrelsens adgang til i denne særlige situation, hvor tegningen sker på

grundlag af tegningsoptioner, at fastsætte en tegningsfrist, der er længere

end 5 år, idet bestyrelsen udnytter bemyndigelsen når beslutningen om den

fremtidige kapitalforhøjelse træffes i forbindelse med beslutningen om

udstedelse af tegningsoptionerne.

Da det sædvanligvis er kendetegnende for tegningsoptioner, at

tegningsfristen strækker sig over en årrække, foreslås det i § 36, stk.

3, at den gældende absolutte anmeldelsesfrist i § 36, stk. 2, 2. pkt. på

et år efter beslutning om kapitalforhøjelse fraviges for disse særlige

værdipapirer. Der er herefter ingen begrænsning i muligheden for at fastsætte

tegningsfrist i forbindelse med beslutning om udstedelse af tegningsoptioner.

I stedet foreslås en anmeldelsesfrist på 4 uger fra tegningsfristens udløb.

Er fristen for udnyttelse af tegningsoptioner fastsat til en periode

længere end 12 måneder, vil det være af betydning for bedømmelsen af

selskabets forhold og værdien af de eksisterende aktier hvor stor en del af

kapitalforhøjelsen, der er gennemført. På denne baggrund foreslås det, at

oplysninger om gennemførelsesgraden årligt ajourføres.

Oplysninger om hvor stor en kapitalforhøjelse, der er foretaget i årets

løb, skal herefter anmeldes 4 uger efter regnskabsårets udløb. Dette svarer

til anmeldelsessystemet ved ombytning af konvertible obligationer og

gældsbreve, jf. § 42, stk. 2.

»Det fastsatte mindstebeløb« bør være den nominelle værdi på den

aktie, der kan tegnes ved udnyttelsen af en enkelt tegningsret. Herved

sikres, at gennemførelsen af en kapitalforhøjelse ikke er afhængig af, at

flere tegningsoptioner er udnyttet.

Til nr. 38

Det foreslås at etablere adgang til at bemyndige bestyrelsen til at

udstede fondsaktier som led i en generel medarbejderordning i selskabet eller

dettes datterselskab. Herved udvides adgangen til frivilligt at etablere

medarbejderaktieordning som alternativ til overskudsdeling, og selskaberne

får herved bedre mulighed for at motivere og engagere medarbejderne i

selskabets drift.

Ved at indføre adgang til at bemyndige bestyrelsen til at udstede

fondsaktier til medarbejderne brydes med det hidtidige princip, at det

henhører under generalforsamlingens enekompetence at disponere over de frie

reserver.

Til nr. 39

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 31.

Til nr. 40

Det præciseres i § 39, stk. 4, at anmeldelsesfristen på 4 uger for

vedtægtsændringer også finder anvendelse på forhøjelse af aktiekapitalen

gennem udstedelse af fondsaktier. Der findes ikke at være behov for en

længere frist. Det foreslås, at en overskridelse af fristen medfører

beslutningens ugyldighed.

Til nr. 41

2. selskabsdirektivs (77/91/EØF) bestemmelser om kapitalforhøjelse og

fortegningsret finder anvendelse på såvel værdipapirer, der kan konverteres

til aktier, som værdipapirer, til hvilke, der er knyttet tegningsret, jf.

art. 25, stk. 4, og 29, stk. 6. Ved gennemførelsen i lov nr. 282 af 9. juni

1982 af 2. selskabsdirektiv i dansk ret fandtes det ufornødent at medtage

særlige regler om andre værdipapirer, hvortil der er knyttet tegningsret, da

sådanne papirer i praksis ikke var kendt i Danmark.

Disse finansielle instrumenter - »warrants« - har imidlertid

siden fundet anvendelse i Danmark. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har under

forudsætning af, at blandt andet kravene i § 37 er iagttaget, registreret

bemyndigelser til udstedelse af instrumenterne som værende i overensstemmelse

med aktieselskabsloven. Uanset, at 2. selskabsdirektivs krav i praksis har

været opfyldt, er der behov for en udtrykkelig lovregulering for så vidt

angår kapitalforhøjelse gennem udstedelse af værdipapirer til hvilke, der er

knyttet tegningsret. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr.

37.

De værdipapirer, som i lovforslaget benævnes »tegningsoptioner«,

jf. § 40 a, stk. 1, omfatter de såkaldte warrants.

Samtidig med beslutning om udstedelse af tegningsoptioner skal der træffes

beslutning om den nødvendige kapitalforhøjelse, jf. § 40 a, stk. 1. Efter

§ 40 a, stk. 2, 1. pkt., skal generalforsamlingen i denne forbindelse

fastsætte det højeste beløb, hvormed kapitalen kan forhøjes. Endvidere skal

beslutningen fastsætte den klasse, hvortil de aktier, som tegnes på grundlag

af tegningsoptionerne, skal henhøre.

I beslutningen skal vilkårene for udnyttelsen af tegningsoptionerne

angives, jf. § 40 a, stk. 2, 2. pkt., herunder om aktionærer eller

andre skal have fortegningsret til tegningsoptionerne, jf. henvisningen til §

32, stk. 1, nr. 3, 1. led. Derudover skal bestemmelserne navnlig angive det

tidsrum, inden for hvilket indehaveren af tegningsoptionen kan kræve at tegne

aktier, samt den kurs, aktierne kan tegnes til (ekserciseprisen). For så vidt

angår ekserciseprisen skal der træffes bestemmelse om en eventuel regulering

i en række situationer, der har indflydelse på kursudviklingen.

»Indehaverens retsstilling« omfatter ikke nogen form for direkte

medindflydelse på selskabets dispositioner.

Det foreslås i overensstemmelse med 2. selskabsdirektiv art. 25, stk. 2,

jf. stk. 4, at optage en direkte hjemmel i § 40 b til at bemyndige

bestyrelsen til at træffe beslutning om udstedelse af tegningsoptioner.

Udnytter generalforsamlingen bemyndigelsesadgangen, skal den samtidig

bemyndige bestyrelsen til at gennemføre den nødvendige kapitalforhøjelse.

Bemyndigelsen til at udstede warrants og træffe beslutning om gennemførelsen

af kapitalforhøjelsen skal udnyttes inden 5-års periodens udløb.

Forslaget er affattet, så det indholdsmæssigt svarer til § 40 a. Dog er

adgangen til at bemyndige bestyrelsen begrænset til kapitalforhøjelser på et

beløb på ikke over halvdelen af aktiekapitalen. Det bemærkes, at det er

fundet naturligt at optage denne begrænsning, hvor kapitalforhøjelsen

gennemføres efter bestyrelsesbemyndigelse. Er gennemførelse af en

kapitalforhøjelse derimod en direkte generalforsamlingsbeslutning, findes der

ikke at være behov for en beløbsmæssig begrænsning. I § 1, nr. 42 foreslås

det således, at den beløbsmæssige begrænsning udgår af § 41, stk. 1, om

generalforsamlingens beslutning om optagelse af lån mod konvertible

obligationer eller andre gældsbreve.

Vedtægtsændringer efter §§ 40 a og 40 b skal anmeldes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Til nr. 42

Der skønnes ikke længere at være særskilte beskyttelseshensyn, når

generalforsamlingen træffer beslutning om optagelse af lån mod udstedelse af

konvertible obligationer eller gældsbreve, hvorfor det foreslås at ophæve den

beløbsmæssige begrænsning på halvdelen af aktiekapitalen i § 41, stk.

1. Begrænsningen foreslås dog bevaret, når kapitalforhøjelse gennemføres

på grundlag af bestyrelsesbemyndigelse, jf. § 41 b, forslagets § 1, nr. 46.

Til nr. 43

Det foreslås at udvide § 41, stk. 2, således, at der fremover også

skal træffes bestemmelse om långiverens stilling ved udstedelse af

tegningsoptioner og ved spaltning. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne

til § 40 a, stk. 2, 2. pkt., jf. forslagets § 1, nr. 41.

Til nr. 44

Forslaget om tilføjelse af en henvisning til § 34 er en redaktionel

tilpasning af § 41, stk. 2. Herved præciseres, at kravet i 2.

selskabsdirektiv art. 29, stk. 3, om offentliggørelse af tegningslistens

fremlæggelse og af den frist, inden for hvilken fortegningsretten skal

udøves, også er gældende ved optagelse af lån mod værdipapirer, som kan

konverteres til aktier.

Til nr. 45

Gennemførelse af en kapitalforhøjelse ved ombytning af konvertible

obligationer og gældsbreve ligner kapitalforhøjelse ved udnyttelse af

tegningsoptioner, jf. § 40 a som affattet ved forslagets § 1, nr. 41, i kraft

af usikkerheden vedrørende kapitalforhøjelsens størrelse og muligheden for at

udskyde tegningstidspunktet. På denne baggrund foreslås det, at

bestemmelserne vedrørende beslutning om kapitalforhøjelse ved udnyttelse af

de to former for værdipapirer affattes, så de er indholdsmæssigt

overensstemmende. Beslutning om gennemførelse af den fornødne

kapitalforhøjelse anses herefter for truffet samtidig med beslutningen om

låneoptagelsen. Vedtægtsændringen skal anmeldes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, jf. også § 42.

Til nr. 46

Aktieselskabsloven har ikke tidligere indeholdt en udtrykkelig adgang til

at give bestyrelsen hjemmel til at beslutte optagelse af et konvertibelt lån.

Det praktiske liv har derfor forsøgt forskellige konstruktioner f.eks. med

optagelse af lån i sammenhæng med udstedelse af warrants. Konstruktionerne

har været omgærdet af en vis usikkerhed.

For at afhjælpe usikkerheden og med støtte i art. 25, stk. 4, i 2.

selskabsdirektiv (77/91/EØF) foreslås at optage en direkte hjemmel til at

lade et konvertibelt lån beslutte af bestyrelsen. 5-års perioden i forslagets

stk. 1 er direktivbundet, jf. 2. selskabsdirektivs art. 25, stk. 2.

Forslaget til § 41 b er i øvrigt affattet, så det indholdsmæssigt

svarer til § 41. Specielt om fortegningsretten, jf. stk. 2, bemærkes,

at forslaget forudsætter, at aktionærerne har fortegningsret til lånet, men

at generalforsamling kan træffe beslutning om afvigelser herfra.

Optagelsen af bemyndigelsen i vedtægterne, jf. stk. 1, sidste pkt.,

skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som en almindelig

vedtægtsændring.

Af klarhedsgrunde foreslås i stk. 4, at bestyrelsens udnyttelse af

bemyndigelsen skal gengives i vedtægterne. Også denne vedtægtsændring skal

anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Til nr. 47

Den foreslåede ændring er en følge af forslagets § 1, nr. 46. Samtidig

foreslås tidsangivelsen præciseret, jf. bemærkningerne til forslagets § 1,

nr. 12.

Til nr. 48

Den foreslåede ændring vedrører alene bestemmelsens tidsangivelser. Der

henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 49

Det foreslås, at bemyndigelse til bestyrelsen til at beslutte optagelse af

lån mod udstedelse af udbyttegivende gældsbreve begrænses til at have en

varighed på højst 5 år ad gangen. Herved bringes bemyndigelsesadgangen i

overensstemmelse med § 37 om kapitalforhøjelse, § 40 b, jf. forslagets § 1,

nr. 41, om udstedelse af tegningsoptioner og § 41 b, jf. forslagets § 1, nr.

46, om bemyndigelse til at beslutte udstedelse af konvertible gældsbreve.

Til nr. 50

Konsekvensændring. Forslaget ophæver alene § 44 a, stk. 1, nr. 3.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14 og 36.

Til nr. 51

Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

50.

Til nr. 52

Ved aktieselskabsloven af 1973 blev Aktieselskabs-registerets hidtidige

praksis for så vidt angår kapitalnedsættelser, der ikke medfører udbetaling

til aktionærer eller bortfald af aktionærers indbetalingspligt, lovfæstet i

§ 45, 1. pkt. En sådan beslutning, hvor nedsættelsesbeløbet anvendes

til dækning af underskud, skal ikke afvente udløbet af noget proklama, og

gennemførelsen sker ved en rent bogholderimæssig postering. Det blev derfor

bestemt, at nedsættelsens gennemførelse skal anmeldes samtidig med

anmeldelsen af beslutningen.

Kravene til anmeldelse af beslutningen om kapitalnedsættelse, herunder

fristen for anmeldelse, fremgår af § 44, stk. 3, jf. kapitel 19. Ved

indførelsen af § 44 a ved lov nr. 282 af 9. juni 1982, blev den hidtidige

systematik i lovens opbygning imidlertid brudt, og det var herefter ikke

umiddelbart klart, hvad kravet om »samtidig« anmeldelse af

kapitalnedsættelsens gennemførelse henviste til. Kravet om anmeldelse af

kapitalnedsættelsens gennemførelse er endvidere snarere begrundet i

ordensmæssige hensyn end i et selvstændigt behov for en udtrykkelig

bekræftelse af denne oplysning. På denne baggrund er det anset for

ubetænkeligt at foreslå bestemmelsen ophævet.

Spærrereglen vedrørende udbyttets størrelse i § 45, 2. pkt., har

til formål at beskytte kreditorerne i rekonstruktionstilfælde. Bestemmelsen

blev indført i 1973-loven, fordi der erfaringsmæssigt var risiko for, at en

kapitalnedsættelse blev gennemført i større omfang end påkrævet. Herved blev

der skabt frie reserver, som kunne danne grundlag for efterfølgende udlodning

til aktionærerne.

Dette hensyn varetages imidlertid gennem proklamareglerne, jf. §§ 46, stk.

1, og 44 a, stk. 1, nr. 3, (se forslagets § 1, nr. 50) og

dokumentationskravet i forbindelse med kapitalnedsættelse til dækning af

underskud, jf. §§ 44 a, stk. 1, nr. 1, og 29, stk. 2, forudsætningsvis.

Dertil kommer at ulovlig udbetaling af udbytte kan medføre civilretligt

erstatningsansvar efter reglen om tilbagesøgning og erstatningsansvar i §

113. Disse bestemmelser sikrer, at proklamafri nedsættelse af aktiekapitalen

alene kan ske, i det omfang nedsættelsen sker til dækning af foreliggende

regulært underskud. Spærrereglen i § 45, stk. 2, er således overflødig, og på

denne baggrund foreslås bestemmelsen ophævet.

Til nr. 53.

Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 50.

Til nr. 54.

Den foreslåede tilføjelse tydeliggør, at § 48 b som en undtagelse til

hovedreglen om erhvervelse af egne aktier i § 48 også finder anvendelse på et

datterselskabs erhvervelse af aktier i moderselskabet i disse særlige

situationer.

Til nr. 55.

Foranlediget af forslaget om gennemførelse af 6. selskabsdirektiv om

spaltning af aktieselskaber, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 96,

foreslås det at tilføje spaltning som et yderligere eksempel på de former for

overtagelse af formueværdier, der omfattes af undtagelsesbestemmelsen. Det

bemærkes, at »på anden måde« ikke alene dækker overtagelse af

formueværdier i tilfælde, der er forbundet med universalsuccession, men også

tilfælde, hvor der i forbindelse med etablering af et koncernforhold tilføjes

koncernen en post egne aktier via det nye datterselskabs aktiebesiddelser,

kan som hidtil være omfattet.

Til nr. 56

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 57

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 58

Da 2. selskabsdirektivs (77/91/EØF) bestemmelser om egne aktier også

gælder for bankaktieselskaber foreslås det at ophæve § 48 g, således

at aktieselskabslovens regler om egne aktier tillige finder anvendelse på

bankaktieselskaberne.

Til nr. 59

Med henblik på at øge aktionærernes interesse for, om de foreslåede

bestyrelsesmedlemmer er egnede til og har tid til at passe

bestyrelseshvervet, foreslås det, at der i børsnoterede selskaber forud for

valget af bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen skal oplyses om de

ledelseshverv, som kandidaterne har i andre selskaber, som har aktier optaget

til notering på Københavns Fondsbørs.

Der henvises endvidere til forslagets § 3, nr. 1, som indebærer, at der i

selskabets årsberetning skal gives tilsvarende oplysning om sådanne

ledelsesposter, som det enkelte bestyrelsesmedlem besidder. Herved sikres

det, at aktionærerne kan følge med i, hvilke ledelsesposter et

bestyrelsesmedlem efterfølgende påtager sig eller ophører med at varetage.

Til nr. 60 og 61

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 62

I de seneste år er der til trods for aktieselskabslovens bestemmelser om

opgave- og ansvarsfordeling mellem bestyrelse og direktion set eksempler på

en uheldig magtkoncentration hos bestyrelsensformanden med heraf følgende

tvivl om ansvarsplaceringen.

På denne baggrund foreslås det, at der for børsnoterede selskaber indføres

en begrænsning for bestyrelsesformanden til at udføre arbejde for selskabet,

idet sådanne opgaver alene kan udføres af bestyrelsesformanden, hvis opgaven

er af enkeltstående karakter, og hvis opgaven udføres for bestyrelsen og

efter dennes anmodning.

Forslaget indebærer, at der ikke kan være såkaldte »arbejdende

bestyrelsesformænd«. Bestyrelsesformanden vil ikke kunne påtage sig

opgaver, der angår den daglige ledelse eller drift af selskabet. Endvidere

kan f.eks. en advokat ikke være både advokat for og bestyrelsesformand i et

børsnoteret selskab.

Derimod forhindrer forslaget ikke, at bestyrelsesformanden eksempelvis

anmodes af bestyrelsen om at gennemgå selskabets forsikringer for at give

bestyrelsen en redegørelse for selskabets forsikringsforhold. Som eksempel på

andre opgaver, der kan henlægges til bestyrelsesformanden, kan nævnes

udvælgelse af en ny direktør, forhandlinger om fusion, gennemgang af et

bestemt engagement, som selskabet er involveret i, samt udarbejdelse af et

børsprospekt om selskabet.

Det følger af aktieselskabslovens § 56, stk. 3, at bestyrelsens

beslutninger om, at en bestyrelsesformand skal kunne udføre sådanne

enkeltstående opgaver, skal indføres i bestyrelsesprotokollen.

Til nr. 63

Den foreslåede ændring er en følge af forslagets § 1, nr. 25.

Til nr. 64

Forslaget skal sikre, at et selskabs kapitalgrundlag ikke undermineres,

uden at bestyrelsen har været opmærksom på eller vidende om den mindskede

soliditet eller væsentlige risici, som direktionen eller andre i selskabet er

bekendt med. Det præciseres, at bestyrelsen løbende skal have kendskab til og

forholde sig til selskabets økonomiske, herunder den likviditetsmæssige

situation, ligesom bestyrelsen skal tage stilling til, om situationen er

økonomisk forsvarlig. Spørgsmålet om, hvilket materiale der bør tilgå

bestyrelsen for, at den kan tage stilling til selskabets kapitalberedskab,

vil i øvrigt afhænge af de konkrete forhold i det enkelte selskab, herunder

selskabets størrelse og organisation.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 66.

Til nr. 65

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 66

Det foreslås, at bestyrelsens forretningsorden i børsnoterede selskaber

skal angive en række forhold, som bestyrelsesmedlemmerne som minimum skal

have den nødvendige indsigt i. Da der er tale om et minimumskrav, er der

intet i vejen for, at der for de enkelte selskaber fastsættes en mere

detaljeret forretningsorden, ligesom der ikke er tale om en udtømmende

opregning af bestyrelsens pligter. Bestyrelsens pligter i øvrigt må stadig

fastlægges ud fra lovgivningens regler samt de konkrete forhold i de enkelte

selskaber.

Forslaget har til formål at sikre, at det enkelte bestyrelsesmedlem er

opmærksom på sine pligter med hensyn til de forhold, som er angivet i de

foreslåede bestemmelser. Herved lettes muligheden for at gøre et ansvar

gældende mod et bestyrelsesmedlem, hvor der er tale om undladelser eller

forsømmelighed.

Efter forslaget vil forretningsordenen bl.a. indeholde bestemmelser, der

indskærper, at bestyrelsen har en aktiv handlepligt.

Til nr. 67

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 68

Der er tale om en korrekturrettelse, idet § 146 tidligere er ophævet.

Til nr. 69

Den såkaldte kupregel i aktieselskabslovens § 67, stk. 2, der giver

mulighed for suspension af stemmeretten efter overdragelse af aktien, blev

indført i aktieselskabsloven af 1930 med det formål at beskytte selskabet og

især bestyrelsen mod overraskelser på generalforsamlingen.

Muligheden for at have vedtægtsbestemte noteringsfrister blev bevaret i

aktieselskabsloven af 1973. Den tilladte noteringsfrist blev dog begrænset

fra seks til de nuværende tre måneder, og samtidig blev det præciseret, at

kravet om notering kun kan gøres gældende, hvor aktierne er erhvervet ved

overdragelse.

Tendensen til at begrænse noteringsfristernes virkefelt er fortsat på

nordisk plan på trods af, at det fælles udgangspunkt i Betænkning nr. 540 fra

1969 om en fællesnordisk aktieselskabslovgivning var den nuværende danske

bestemmelse. Sverige har således afskaffet muligheden for at have

vedtægtsbestemte noteringsfrister, og i Norge er noteringsfristens længde

maksimeret til 4 uger. Endvidere har en undersøgelse af retstilstanden i

Storbritannien, Tyskland og Frankrig vist, at disse lande ikke kender til

systemer svarende til noteringsfristsbestemmelser.

I dag varetages hensynet bag § 67, stk. 2, i høj grad af de ved lov nr.

289 af 8. maj 1991 indførte bestemmelser i aktieselskabslovens §§ 28 a - 28 c

og den tilhørende bekendtgørelse om opgørelse af, meddelelse om og

offentliggørelse af betydelige andele i børsnoterede selskaber. Disse

bestemmelser, der gennemfører Storaktionærdirektivet, direktiv 88/627/EØF af

17. december 1988, sikrer offentlighed om og en løbende ajourføring af

oplysninger om de større aktieposter. Derved forhindres det, at bestyrelsen

kan overraskes af spekulantangreb på generalforsamlingen.

Der har tidligere såvel i teori som i praksis hersket usikkerhed for så

vidt angår spørgsmålet om, hvordan den repræsenterede, stemmeberettigede

kapital opgøres ved beslutning om vedtægtsændring. Ved Højesterets dom i

sagen vedrørende Aktieselskabet Ringkjøbing Bank, UfR 1991.180 H, er der

imidlertid gjort endeligt op med dette spørgsmål. Aktier, på hvilke stemmeret

ikke kan udøves, fordi en i vedtægterne indeholdt noteringsbestemmelse ikke

er opfyldt på generalforsamlingstidspunktet, skal herefter ikke medregnes ved

opgørelsen.

§ 67, stk. 2, har i praksis bl. a. haft den virkning, at en erhverver af

en majoritetspost typisk må søge en forståelse med den hidtidige bestyrelse,

idet han i modsat fald er uden nogen som helst indflydelse på dispositioner i

selskabet i 3 måneders perioden. I denne har tidligere minoritetsgrupper

pludselig majoritet grundet den midlertidige udelukkelse af erhververens

stemmeret. § 67, stk. 2, indebærer derfor en faktisk hindring for overtagelse

af aktieselskaber.

Det er herefter opfattelsen, at hensynet til at beskytte bestyrelsen og

selskabet mod spekulantangreb ikke kan begrunde, at aktionærer i så

forholdsvis lang en periode stilles helt uden indflydelsesmulighed. Navnlig

når henses til det øgede informationsniveau vedrørende større

aktiebesiddelser og til den internationale tendens i retning af at sikre

aktionærens adgang til en effektiv udnyttelse af stemmeretten, er det fundet

hensigtsmæssigt at foreslå en begrænsning af adgangen til at suspendere

stemmeretten.

Da ledelsen i et selskab har en legitim interesse i at have kendskab til

aktionærsammensætningen og dermed hvem, der kan øve indflydelse på en

generalforsamling, foreslås § 67, stk. 2, modificeret således, at

stemmeretten for aktier alene kan suspenderes, såfremt erhververen af en

aktiepost ikke er noteret i aktiebogen eller har anmeldt og dokumenteret sin

erhvervelse forud for indkaldelsen til generalforsamling. Stemmeretten kan

således ikke suspenderes mod erhververens vilje for en længere periode end

fire uger, der er det længste indkaldelsesvarsel, der tillades, jf. § 73,

stk. 1, 1. pkt.

Det er fundet ufornødent at fastsætte en overgangsregel med henblik på

ændring af de vedtægter, der indeholder noteringsfrister i overensstemmelse

med de hidtil gældende regler. Vedtægtsbestemmelser, der efter lovens

ikrafttrædelse er i modstrid med § 67, stk. 2, vil naturligvis stå tilbage

for lovens bestemmelser.

Samtidig foreslås gældende ret vedrørende opgørelsen af den

repræsenterede, stemmeberettigede kapital ændret, idet det fastsættes, at den

erhvervede aktiepost skal anses som repræsenteret, uanset at stemmeretten

måtte være suspenderet, når notering eller anmeldelse er sket før

generalforsamlingens påbegyndelse.

Til nr. 70

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 71

I forbindelse med den foreslåede lempelse af samtykkekravet i den gældende

§ 79, stk. 1, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 75, foreslås det, at

der i § 73, stk. 4, stilles øgede krav til de informationer, der skal

tilgå aktionærerne forud for vedtagelsen af en beslutning, der omfattes af §

79, stk. 1 eller 2. Med henblik på at sikre minoriteten adgang til at

varetage sine interesser optimalt ved en beslutning, der vedrører de særlige

aktionærrettigheder, skal indkaldelsen til generalforsamling indeholde den

fulde ordlyd af forslaget til vedtægtsændring. En angivelse af forslagets

væsentligste indhold efter § 73, stk. 3, vil i disse tilfælde ikke være

fyldestgørende.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 172, stk. 3, 2. pkt. § 172

foreslås ophævet, jf. § 1, nr. 103. Da muligheden for at fastsætte

noteringsfrist efter § 67, stk. 2, foreslås begrænset til en periode, der

svarer til indkaldelsesvarslets længde, jf. forslagets § 1, nr. 69, er det

særlige indkaldelsesvarsel i § 172, stk. 3, 3. pkt., ikke medtaget.

Til nr. 72

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 73

Aktionærernes mulighed for at stille spørgsmål på generalforsamlingen er

af stor betydning. Spørgsmålsretten er med til at sikre, at aktionærerne kan

følge med i selskabets udvikling og dermed udøve en fornuftig

aktionærindflydelse. Dette bidrager også til at øge ledelsens bevågenhed,

idet den skal redegøre for sine dispositioner.

Aktionærernes nuværende spørgsmålsret på generalforsamlingen udnyttes kun

i begrænset omfang, blandt andet fordi mange mindre aktionærer ikke bryder

sig om at stå frem på de ofte stort anlagte generalforsamlinger.

Som retsstillingen er i dag, har aktionærerne ikke krav på at få svar på

spørgsmål, der indsendes til selskabet.

Det foreslås derfor, at der for børsnoterede selskaber indføres en

skriftlig spørgsmålsret, som kan udnyttes af aktionærerne de sidste tre

måneder inden generalforsamlingen. Besvarelsen, der skal gives under samme

forudsætninger som under de nuværende regler, kan afgives enten mundtligt på

generalforsamlingen eller skriftligt. Besvares spørgsmålet skriftligt, skal

spørgsmålet og besvarelsen fremlægges for aktionærerne ved

generalforsamlingens begyndelse. Har selskabet modtaget et større antal

skriftlige spørgsmål, vil selskabet eksempelvis kunne samle besvarelserne i

en »avis«, som uddeles til aktionærerne.

Det følger af aktieselskabslovens § 76, stk. 1, at ledelsen kan undlade at

besvare et spørgsmål, hvis besvarelse ikke kan ske uden væsentlig skade for

selskabet. Ligeledes kan ledelsen efter forslaget undlade at besvare

spørgsmålet, hvis aktionæren eller dennes fuldmægtig ikke er til stede på

generalforsamlingen.

Den foreslåede spørgsmålsret indebærer, at selskabets ledelse får bedre

mulighed for at forberede et svar. Dette har ikke mindst betydning, hvor der

anmodes om en redegørelse for mere konkrete forhold. Stilles sådanne

spørgsmål mundtligt på generalforsamlingen, må ledelsen ofte afgive

efterfølgende skriftlig besvarelse, jf. aktieselskabslovens § 76, stk. 2.

Dette vil i et vist omfang kunne undgås ved indførelsen af den skriftlige

spørgeret. Fremkommer der skriftlige spørgsmål kort tid forinden

generalforsamling, kan det dog stadig komme på tale at anvende

aktieselskabslovens § 76, stk. 2.

Til nr. 74.

Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

16.

Til nr. 75

Den foreslåede § 79, stk. 1, svarer til den gældende § 79, stk. 1,

nr. 2. Selv om det følger af selskabsforholdets natur, at en beslutning om

forøgelse af aktionærernes forpligtelser over for selskabet forudsætter

samtykke fra den forpligtede, foreslås en udtrykkelig regulering opretholdt,

idet det anses for væsentligt, at de krav, der stilles til en beslutning om

vedtægtsændring, fremgår direkte af lovteksten. Forøgelse af aktionærernes

forpligtelser over for selskabet er den eneste vedtægtsændring, der efter

lovforslaget udtrykkelig forudsætter tilslutning fra hver enkelt aktionær.

Det er udgangspunktet, at vedtægtsændringer, der ikke omfattes af § 79,

besluttes efter § 78. Imidlertid foreslås den gældende § 79 ændret således,

at kravet om tilslutning fra samtlige aktionærer til en række beslutninger

foreslås lempet.

Der vil dog fortsat kunne stilles krav om tiltrædelse af samtlige

aktionærer for at sikre beslutningens gyldighed mellem selskabsdeltagerne. En

beslutning, der ændrer retsforholdet mellem aktionærerne - f. eks. oprettelse

af klasser blandt de eksisterende aktionærer - omfattes efter gældende ret af

§ 79, stk. 3, 1. pkt. Denne bestemmelse er dog blot en gentagelse af den

almindelige selskabsretlige grundsætning om aktionærernes ligeberettigelse,

der er lovfæstet i § 17, 1. pkt. Selv om § 79, stk. 3, 1. pkt., ikke er

gentaget i forslaget, vil det derfor fortsat følge af lighedsgrundsætningen,

at en beslutning, der forrykker retsforholdet mellem aktionærerne, fordrer

tiltrædelse af samtlige aktionærer, hvis retsstilling forringes. Dertil

kommer at eventuelle misbrugstilfælde kan rammes af § 80. Også i andre

tilfælde end ved forøgelse af aktionærernes forpligtelser over for selskabet,

vil der således være mulighed for at kræve samtykke til en vedtægtsændring

som følge af selskabsforholdets natur.

Den gældende § 79, stk. 1, vedrører beslutninger om vedtægtsændringer, der

berører de særlige aktionærrettigheder. Der foreslås i § 79, stk. 2,

en konkretisering af kredsen af de aktionærrettigheder, der tillægges særlig

vægt. Denne konkretisering omfatter vedtægtsændringer vedrørende indførelse

af stemmeloft og omsættelighedsindskrænkninger, herunder krav om selskabets

samtykke til overdragelse af aktier og bestemmelser om ejerlofter.

Stemmelofter og samtykkekrav omfattes efter gældende ret af § 172, stk. 1 og

2. § 172 foreslås ophævet, jf. § 1, nr. 103. Samtidig udvides den gældende

bestemmelse til at omfatte vedtægtsændringer, der i forbindelse med en

spaltning af selskabet medfører en forrykkelse af fordelingen af stemmer og

aktiekapital.

Endvidere foreslås kravet om tiltrædelse af samtlige aktionærer i disse

tilfælde ændret til et krav om tilslutning fra mindst ni tiendedele såvel af

de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede

stemmeberettigede aktiekapital. I forbindelse med det ændrede

anvendelsesområde, er den opfattelse lagt til grund, at opregningen er

udtømmende. Det er således alene de i § 79, stk. 2, nævnte vedtægtsændringer,

der kan vedtages med 9/10 majoritet.

Det foreslåede majoritetskrav sikrer en rimelig balance mellem hensynet

til selskabets og minoritetens interesser. Stemmekravet skal ses i sammenhæng

med den foreslåede skærpelse i § 73, stk. 4, af kravene til indkaldelse til

generalforsamling, hvor der skal træffes beslutning efter § 79, stk. 1 eller

2, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 71. Samtidig foreslås det i §

81 a, at en overstemt minoritet gives indløsningsret, jf. bemærkningerne til

forslagets § 1, nr. 76. Indløsningsretten er begrænset til de i § 79, stk. 2,

nr. 1 - 4, nævnte vedtægtsændringer.

Forslaget om en ændret affattelse af majoritetskravet i den gældende § 79,

stk. 1, skal blandt andet ses på baggrund af, at børsnoterede selskaber efter

gældende ret har særdeles vanskeligt ved at indføre nogen form for

omsættelighedsindskrænkninger. Denne problemstilling har været debatteret i

forbindelse med Industriministeriets Erhvervsankenævns afgørelser i sagerne

vedrørende Jyske Bank. Retstilstanden er en konsekvens af samspillet mellem

den børsretlige regulering, jf. »Betingelsesbekendtgørelsen«,

bekendtgørelse nr. 418 af 31. maj 1991, § 5, jf. Skema A, punkt II, nr. 2, og

den selskabsretlige regulering, jf. aktieselskabslovens §§ 79 og 172.

Den gældende § 79, stk. 2, sigter navnlig til tilfælde, hvor aktionærernes

ret til udbytte formindskes med det formål at konsolidere selskabet, og

bestemmelsen er således indført som et værn mod udsultningstilfælde.

Bestemmelsen har imidlertid ikke praktisk betydning, idet en beslutning, der

reelt medfører udsultning, typisk vil blive truffet i forbindelse med

generalforsamlingens godkendelse af årsregnskabet med simpel stemmemajoritet.

Da § 79, stk. 2, på denne baggrund fremstår som en overflødig regel, er

bestemmelsen ikke medtaget i forslaget.

Den foreslåede § 79, stk. 3, svarer til den gældende § 79, stk. 3,

2. pkt. Den gældende § 79, stk. 3, 1. pkt., er ikke medtaget i forslaget til

§ 79, men kravet om samtykke fra de berørte vil som nævnt i en række

situationer følge af grundsætningen om aktionærernes ligeberettigelse, som er

lovfæstet i § 17, 1. pkt.

§ 79, stk. 3, 1. pkt., har i visse situationer, hvor selskabsinteressen

har haft en betydelig overvægt i forhold til enkeltaktionærernes krav om lige

rettigheder i selskabet, givet anledning til fortolkningstvivl. Dette har

navnlig været tilfældet for så vidt angår spørgsmålet om kravene til

beslutning om »rettet emission«, hvorved aktionærernes

fortegningsret fraviges efter § 30, stk. 3, og de nyudstedte aktier tilbydes

en aktionær med henblik på indskud af et af selskabet ønsket aktiv. Det er nu

fastslået i administrativ praksis, at det forhold, at en sådan rettet

emission faktisk indebærer en procentuel forskydning af aktiebesiddelserne

mellem aktionærerne, ikke i sig selv medfører, at beslutningen kræver

samtykke fra alle aktionærer efter § 79, stk. 3, 1. pkt. På denne baggrund

foreslås det, at det udtrykkelige krav om samtykke fra de berørte til

beslutning om vedtægtsændring, hvorved retsforholdet mellem aktionærerne

forrykkes, udgår af bestemmelsen. I stedet er optaget et kvalificeret

majoritetskrav i forslaget om ændring af § 30, stk. 1 og 3, jf. forslagets §

1, nr. 29 og 30.

Til nr. 76

I forbindelse med den foreslåede lempelse af kravet til beslutning om

vedtægtsændring efter § 79, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 47, foreslås det

som kompensation, at den overstemte minoritet i § 81 a gives

indløsningsret, idet den enkelte aktionærs forudsætninger for at deltage i

selskabet kan være væsentligt forandrede ved beslutningen.

Adgangen til at forlange sig indløst er begrænset til de i § 79, stk. 2,

nr. 1 - 4, nævnte vedtægtsændringer. § 79, stk. 2, nr. 5, om

vedtægtsændringer, hvorved fordelingen af stemmer eller aktiekapital

forrykkes som led i en spaltning, er undtaget indløsningsretten.

Spaltningsplanen, jf. § 136, stk. 2, som affattet i forslagets § 1, nr. 96,

og § 134 a (forslagets § 1, nr. 88), er grundlaget for beslutningen om

spaltning af selskabet. En eventuel indløsningsret til den overstemte

minoritet ville forrykke forudsætningerne for spaltningsplanen. Denne

minoritet bevarer dog muligheden for at kræve erstatning af selskabet, hvis

de har taget forbehold herom på generalforsamlingen, og hvis vederlaget for

aktierne ikke er rimeligt og sagligt begrundet, jf. § 134 f. Den foreslåede

bestemmelse svarer til § 172, stk. 4. § 172 foreslås ophævet, jf. § 1, nr.

103.

Til nr. 77

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 78

Ændringen af overskriften til kapitel 14 er af redaktionel karakter, men

tilsigter at tydeliggøre hele kapitlets anvendelsesområde. Hermed fremhæves

de 3 forskellige opløsningsmodeller: Frivillig likvidation, tvangsopløsning

og konkurs. For at understrege forskellen mellem likvidation og opløsning er

ordet »opløsning« og afledninger heraf overalt i kapitlet ændret

til: »tvangsopløsning«, når det anvendes i denne betydning.

Til nr. 79

Der henvises til bemærkningerne til forslagets nr. 78. Reglen om

navnetillæg ved tvangsopløsning er i konsekvens heraf flyttet til § 117, stk.

3.

Til nr. 80

Den ny affattelse af § 117 svarer i store træk til den nuværende;

men den ny formulering tilsigter at løse spørgsmål, der i praksis her givet

anledning til tvivl. Ændringen i stk. 1 er udelukkende af redaktionel

karakter.

I stk. 2 er det tilføjet, at tvangsopløsning medfører, at

selskabets hidtidige ledelse er fratrådt i selskabsretlig forstand. Der er

således ikke her taget stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang personer,

ansat i selskabet, vil kunne repræsentere selskabet i medfør af aftalelovens

fuldmagtsregler med hensyn til varetagelsen af de daglige forretninger.

Endvidere tilføjes i sidste pkt., at den selskabsretlige rådighed over

selskabet, efter at ledelsen er fratrådt, udøves af skifteretten eller den,

som skifteretten har udpeget (f. eks. en likvidator).

I stk. 3, 1. pkt., er indføjet en regel om, at et selskab under

tvangsopløsning til sit navn skal tilføje: »under tvangsopløsning«,

jf. bemærkningerne til forslagets nr. 79. Stk. 3, 2. pkt., er blot en

præcisering af, at skifteretten om fornødent afholder alle omkostninger ved

en tvangsopløsning. Ordet »statskassen« er derfor ændret til:

»skifteretten«, jf. bemærkningerne til lov nr. 299 af 8. juni 1977

om ændring af forskellige bestemmelser vedrørende konkurs m.v. § 13.

I stk. 4, 1. pkt., tilføjes, at adgangen til at behandle

tvangsopløsningssager ved likvidatorer ikke kan benyttes, medmindre selskabet

er utvivlsomt solvent, ligesom det tilføjes, at denne bobehandling sker på

skifterettens vegne. Henvisningsreglen i stk. 4, 2. pkt., foreslås

omformuleret således, at det også her udtrykkeligt fremhæves, at de

almindelige likvidationsregler kun kan benyttes, hvis selskabet er solvent.

Endvidere er det fremhævet, hvilke af likvidationsreglerne, der anvendes

tilsvarende i denne situation. Særligt for så vidt angår anvendelsen af §

121, stk. 3, bemærkes det, at der også i tvangsopløsningssituationen

principielt er pligt til bl.a. at udarbejde årsregnskaber m.v. Da styrelsens

anmodning til skifteretten om at tvangsopløse et selskab imidlertid oftest

skyldes, at selskabet ikke har indsendt årsregnskab m.v., får den foreslåede

§ 121, stk. 3, i disse tilfælde kun reel betydning, hvis selskabet ønskes

genoptaget, jf. forslagets § 1, nr. 86.

I stk. 5 foreslås det, at skifteretten, når bobehandlingen er

afsluttet, giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse herom, og at

styrelsen herefter sletter selskabet i registeret.

Til nr. 81

Der henvises til bemærkningerne til forslagets nr. 78.

Til nr. 82

Da adgangen til at overlade udpegning af likvidator til skifteretten i

§ 120, stk. 3, ikke finder praktisk anvendelse, foreslås bestemmelsen

ophævet.

Til nr. 83

Bestemmelsen i § 122, stk. 2, om likvidators erklæring i

forbindelse med likvidation af et selskab er en reminiscens fra den tid, hvor

generalforsamlingen kunne træffe beslutning om et insolvent selskabs

afvikling ved likvidation. Denne adgang blev afskaffet ved vedtagelsen af

konkursloven af 8. juni 1977 og lov nr. 299 om ændring af forskellige

bestemmelser vedrørende konkurs m.v. af s.d. I aktieselskabsloven har det

herefter været forudsat, at insolvente selskaber opløses efter konkurslovens

regler.

Da likvidation af et selskab kun kan foretages i medfør af

aktieselskabslovens opløsningsbestemmelser, såfremt selskabet er solvent, er

der ikke behov for at bevare bestemmelsen i aktieselskabsloven. I tilfælde af

likvidation efter aktieselskabsloven vil kreditorerne opnå fuld dækning, og §

122, stk. 2, foreslås derfor ophævet.

Til nr. 84

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 85

Ændring af ordet »likvidationen« til: »bobehandlingen«

understreger, at genoptagelse efter § 126 ikke kan finde sted, når

likvidationsboet er reassumeret efter § 125, der omhandler genoptagelse af

boet i modsætning til § 126, der omhandler genoptagelse af selskabet som

sådan. Dette er i overensstemmelse med den nuværende retstilstand.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 86

Det er i offentlighedens - herunder i erhvervslivets - interesse, at

selskaber, der selvforskyldt har bragt sig i en tvangsopløsningssituation,

rent faktisk bliver opløst gennem skifteretsbehandling, medmindre der er tale

om fejltagelser, som i sagens natur vil kunne afklares inden for en ganske

kort frist.

Det har vist sig i praksis, at selskaber i stort antal, efter at være

oversendt til tvangsopløsning, »genstiftes« ved anmeldelse om

genoptagelse af virksomheden. Det drejer sig ofte om såkaldt

»tomme« selskaber, hvis eneste aktiv er et uudnyttet skattemæssigt

underskud. Disse selskaber kan så i et vist omfang benyttes ved, at der

indskydes nye overskudsgivende aktiviteter. For at modvirke denne utilsigtede

anvendelse af genoptagelsesinstituttet er der som nyt stk. 3 i § 126

foreslået skærpede betingelser for, at genoptagelse kan ske under

tvangsopløsning.

For det første foreslås det, at en anmeldelse om genoptagelse kun kan

registreres, hvis anmeldelsen indgives inden 3 måneder efter, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen har besluttet, at selskabet skal tvangsopløses og for det

andet, at adgangen til at anmelde genoptagelse under tvangsopløsning kun skal

gælde, hvis selskabet ikke tidligere inden for de seneste 5 år har været i en

tvangsopløsningssituation.

Til nr. 87

Overskriften til kapitel 15 foreslås udvidet, idet der foreslås indført

bestemmelser om omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab og om spaltning

af aktieselskaber i kapitlet, jf. forslagets § 1, nr. 95 og 96.

Til nr. 88

Der er alene tale om en redaktionel ændring, idet det allerede fremgår af

§ 134 h, hvornår de øvrige retsvirkninger af fusionen indtræder.

Til nr. 89

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 90

Lovforslagets § 1, nr. 95 og nr. 96, indeholder bestemmelser om

henholdsvis omdannelse af visse andelsselskaber til aktieselskaber og

spaltning. Såvel omdannelse som spaltning foreslås gennemført efter lovens

regler om fusion med de nødvendige tilpasninger. Såvel ved fusion som i de to

nævnte tilfælde er det en betingelse for universalsuccession, at der afgives

en erklæring fra vurderingsmanden om, at kreditorerne efter transaktionernes

gennemførelse må antages at være tilstrækkelig sikrede. Da det ved omdannelse

kan være nødvendigt at gøre op med en personlig hæftelse, og da det er et led

i en spaltning, at kreditorerne fordeles, er det fundet hensigtsmæssigt at

præcisere ordlyden af § 134 c, stk. 4. Der er ikke herved tilsigtet nogen

realitetsændring.

Til nr. 91 - 93

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 94

I praksis har der vist sig et behov for at få en fusion gennemført, selv

om en sag angående aktionærernes vederlag er anlagt. Forslaget tilsigter at

give mulighed for at fremme en fusion i disse tilfælde, såfremt der er

stillet betryggende sikkerhed og vurderingsmændene finder, at deres

erklæringer ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene må således

udtale sig om, hvorvidt grundlaget for fusionen er forrykket i så afgørende

grad, at fusionen ikke kan gennemføres ud fra de foreliggende forudsætninger.

I den henseende må vurderingsmændene lægge til grund, at selskabet taber

sagen. Vurderingsmændenes overvejelser angår alene de økonomiske

omstændigheder.

Til nr. 95

Da der skønnes at eksistere et reelt behov for en lovregulering af

omdannelse fra andre selskabsformer til aktieselskab, foreslås en sådan

regulering gennemført for så vidt angår visse former for andelsselskaber. En

gennemførelse af sådanne regler sikrer, at der fastlægges retningslinier for

selve omdannelsen, og samtidig tilvejebringes en hensigtsmæssig løsning af de

problemer, der er forbundet med en omdannelse efter gældende ret. Ved en

omdannelse efter gældende ret kan navnlig spørgsmålet om, hvilket

majoritetskrav, der skal opfyldes ved beslutning om omdannelse til

aktieselskab, give anledning til tvivl. Dertil kommer, at gennemførelsen af

en omdannelse af et andelsselskab kompliceres af, at samtlige kreditorers og

medkontrahenters accept af debitorskiftet må indhentes, idet der ikke er

lovhjemmel for universalsuccession.

Lovreguleringen af andelsselskabers omdannelse til aktieselskab er i §

135, stk. 1, begrænset til at angå selskaber med en hæftelsesform, der i

rimelig grad svarer til aktieselskabers, idet der er lagt vægt på at sikre

kreditorernes interesser i forbindelse med en omdannelse. Det er således

alene andelsselskaber, hvor medlemmernes hæftelse er begrænset til den

indskudte eller den garanterede kapital, der omfattes af den foreslåede

omdannelsesbestemmelse.

Kravet til beslutning om omdannelse af andelsselskabet foreslås fastsat

til 4/5 af andelshaverne. Dette krav skønnes på rimelig vis at sikre såvel

hensynet til minoriteten i andelsselskabet som ønsket om at tilvejebringe en

i praksis anvendelig mulighed for at gennemføre strukturændringer inden for

andelssektoren. Udgangspunktet for majoritetskravet er, at hver

selskabsdeltager har een stemme. Bestemmelsen er imidlertid affattet således,

at beregningsgrundlaget er fleksibelt. Det er hensigten herved at sikre, at

omdannelsesbeslutningen træffes ved den stemmeafgivning, der er sædvanlig

ifølge vedtægterne. Afgives stemmer sædvanligvis på grundlag af

kapitalandele, omsætning med selskabet eller lignende, skal majoritetskravet

beregnes på grundlag heraf.

Samtidig foreslås det, at majoritetskravet gøres dobbeltbundet, således at

et andelsselskab, der i vedtægterne har truffet bestemmelse om kravene til en

beslutning om selskabets opløsning, som minimum skal opfylde dette krav i

forbindelse med en beslutning om omdannelse af selskabet. Denne del af

majoritetskravet får kun betydning, hvor vedtægternes opløsningsbestemmelse

stiller krav om tilslutning fra mere end 4/5 af andelshaverne.

Det er ikke fundet nødvendigt at foreslå en lovbestemt indløsningsret for

den overstemte minoritet. Ud over det skærpede majoritetskrav beskyttes

minoriteten af adgangen til at kræve erstatning efter § 134 f.

I § 135, stk. 2, foreslås det, at omdannelsen skal reguleres efter

reglerne om apportindskud samt fusionsreglerne.

2. selskabsdirektiv, direktiv 77/91/EØF om stiftelse af aktieselskaber

samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, stiller krav om opfyldelse af

visse formelle regler i forbindelse med enhver stiftelse af et aktieselskab,

herunder i forbindelse med omdannelse fra andre selskabsformer, jf.

direktivets art. 13. Direktivets regler om apportindskud ved stiftelse af et

aktieselskab er gennemført i aktieselskabslovens §§ 6 a - 6 c, og disse

regler skal derfor opfyldes i forbindelse med omdannelsen.

I lighed med reguleringen af sparekassers og realkreditinstitutters

omdannelse til aktieselskab, jf. bank- og sparekasselovens § 52 d og

realkreditlovens § 73, foreslås fusionsreglerne anvendt på andelsselskabers

omdannelse. Dette indebærer, at der ved gennemførelsen af en omdannelse af et

andelsselskab til aktieselskab indgår følgende elementer:

§ 134 a. Udarbejdelse af en omdannelsesplan.

§ 134 b, stk. 1. Udarbejdelse af en skriftlig redegørelse fra ledelsen i

andelsselskabet.

§ 6 a. Udarbejdelse af vurderingserklæring vedrørende apportindskud.

Vurderingsberetningen skal indeholde en beskrivelse af, hvilken del af

andelsselskabets kapital, der indgår i aktieselskabet.

§ 134 b, stk. 2. Udarbejdelse af en fælles regnskabsopstilling. Heri skal

vises samtlige aktiver og passiver i andelsselskabet, samt de reguleringer

omdannelsen antages at ville medføre. Endvidere skal der udarbejdes

åbningsbalance for det fortsættende aktieselskab.

§ 134 c. Udarbejdelse af sagkyndige erklæringer vedrørende vederlaget til

andelshaverne og erklæring om, hvorvidt kreditorerne i selskabet må antages

at være tilstrækkelig sikrede. I de tilfælde, hvor kreditorerne i

andelsselskabet udover egenkapitalen kan henholde sig til en begrænset

personlig hæftelse, må vurderingsmændene ved afgivelse af erklæringen efter §

134 c, stk. 4, tage konkret stilling til, om kreditorerne er tilstrækkelig

sikrede, såfremt den personlige hæftelse ophører i forbindelse med

omdannelsen.

§ 134 d, stk. 2. Offentliggørelse af omdannelsesplanen.

§ 134 e, stk. 5. Fremlæggelse af dokumenter på andelsselskabets kontor til

andelshavernes brug.

§ 134 g. Eventuel sikkerhedsstillelse for uforfaldne krav i

andelsselskabet, såfremt vurderingsmændene ikke finder kreditorerne

tilstrækkelig sikrede. I stedet kan det nye aktieselskabs kapitalforhold

sikres ved tegning af yderligere kapital - eventuelt svarende til den

personlige hæftelse, der bortfalder i forbindelse med omdannelsen.

§ 134 h. Omdannelsens retsvirkninger. Herved etableres lovhjemmel for

universalsuccession, således at andelsselskabet anses for opløst, og dets

rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til

aktieselskabet, når betingelserne for omdannelsen er opfyldt. I lovforslagets

tekst er adgangen til universalsuccession særskilt angivet.

§ 134 i. Anmeldelse af omdannelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

I forbindelse med omdannelsen af andelsselskabet skal der tages stilling

til fordelingen af aktiekapitalen mellem de tidligere andelshavere. Der

stilles ikke forslag om en udtrykkelig regulering af dette spørgsmål, idet

det er fundet hensigtsmæssigt i videst muligt omfang at lade de

andelsselskabsretlige principper være afgørende for andelshavernes

retsstilling i forbindelse med omdannelsen. Hovedparten af andelsselskabernes

vedtægter indeholder bestemmelser om opgøret af selskabets formue i

forbindelse med en opløsning af andelsselskabet. En sådan bestemmelse vil

være det naturlige udgangspunkt for fordelingen af aktiekapitalen. Medfører

fordelingen urimeligheder, vil selskabsdeltagerne i det omdannede selskab

være beskyttet af de almindelige andelsretlige minoritetsbeskyttelsesregler.

Da omdannelsen af et andelsselskab til et aktieselskab kan medføre en ikke

uvæsentlig ændring af selskabsdeltagernes retsstilling, særlig for så vidt

angår spørgsmålet om selskabsdeltagernes mulighed for indflydelse på

selskabet, foreslås i § 135, stk. 3, indført en særlig pligt til at

orientere selskabsdeltagerne direkte om omdannelsens gennemførelse.

§ 135, stk. 4 og 6, svarer til § 134 l, stk. 2 og 4.

Til nr. 96

Det foreslås at gennemføre 6. selskabsdirektiv (82/891/EØF) om spaltning

af aktieselskaber i dansk ret. Direktivet, der er betinget obligatorisk, har

til formål at samordne medlemsstaternes lovgivning med henblik på at beskytte

selskabsdeltagernes, arbejdstagernes, kreditorernes og tredjemands interesser

ved en spaltning. Direktivet har endvidere til formål at imødegå faren for

omgåelse af de garantier, der er givet ved 3. selskabsdirektiv (78/855/EØF)

om fusioner af aktieselskaber.

En gennemførelse af direktivet i dansk ret vil medføre, at en

spaltningstransaktion skal foretages efter samme retningslinier, som i dag er

gældende for fusioner. Ændringen i dansk ret - navnlig de følgende ændringer

- vil således betyde en lettelse ved gennemførelsen af strukturændringer, der

indebærer udskillelse af dele af en virksomhed:

- Aktionærerne kan tilpligtes at modtage spaltningsprovenu i aktier,

- der skabes den fornødne lovhjemmel for gennemførelse af debitorskifte og

- der vil kunne ske en disproportional fordeling af aktierne i de

modtagende selskaber efter vedtagelse med stemmeflerhed efter § 79, stk. 2,

nr. 5, jf. forslagets § 1, nr. 75.

I direktivets art. 2 defineres spaltning ved overtagelse som den

fremgangsmåde, hvorved et selskab ved opløsning uden likvidation overdrager

sine aktiver og passiver som helhed til flere selskaber mod, at der tildeles

aktionærerne i det spaltede selskab aktier i de selskaber, der modtager

indskud som led i spaltningen (de modtagende selskaber). Vederlaget skal kun

kunne ske i aktier bortset fra et eventuelt kontant udligningsbeløb, der ikke

kan overstige 10% af den pålydende værdi af aktierne i det modtagende

selskab. Denne vederlagsforudsætning går igen i definitionen af spaltning ved

stiftelse af nye selskaber, jf. art. 21, og kendes endvidere også fra

fusionsdirektivets art. 3 og 4.

Der åbnes imidlertid i art. 24, der svarer til fusionsdirektivets art. 30,

adgang for, at direktivet finder anvendelse, når det i en medlemsstats

lovgivning tillades, at det kontante udligningsbeløb overstiger 10%. I lighed

med fusionsdefinitionen i § 134, stk. 1, definerer § 136, stk. 1,

derfor spaltning som forudsat i direktivet, dog således at der ikke

foreskrives pligt til at yde vederlaget til aktionærerne i form af aktier i

de modtagende selskaber eller til at begrænse det kontante udligningsbeløb.

Det er direktivets udgangspunkt, at det spaltede selskab ophører ved

spaltning. I art. 25 gives der dog adgang til at tillade

spaltningstransaktioner, uden at det spaltede selskab ophører. Denne adgang

foreslås gennemført i § 136, stk. 1, 2. pkt, men vederlaget skal

ifølge art. 2, stk. 1, og art. 21, stk. 1, ydes til det spaltede selskabs

aktionærer, ikke til dette selskab selv. Der kan således ikke ved spaltningen

etableres en koncern med det spaltede selskab som moderselskab.

Spaltningen kan gennemføres som udskillelse af aktiver og passiver til nye

selskaber, til bestående selskaber eller til en kombination heraf.

Beslutning om spaltning af et aktieselskab træffes med det flertal, der

kræves til ændring af selskabets vedtægter, jf. § 78 og § 79, stk. 2, nr. 5,

som affattet ved forslagets § 1, nr. 75. Herved iagttages direktivets art. 5,

stk. 1. Stilles der i selskabets vedtægter skærpede krav til beslutning om

vedtægtsændring, skal disse iagttages, jf. § 78, sidste punktum. Det bemærkes

dog, at kravene til beslutning om selskabets opløsning ikke skal iagttages.

Kravene til vedtagelse af en spaltning foreslås gennemført i

overensstemmelse med direktivets hovedregel, dvs. uden adgang for eventuelle

minoritetsaktionærer til at forlange deres aktier indløst. Minoriteten

beskyttes i tilfælde af en spaltningsbeslutning, der forrykker retsforholdet

mellem aktionærerne ved en disproportional fordeling af aktierne i de

modtagende selskaber, af de skærpede majoritetskrav i § 79, stk. 2, nr. 5,

jf. forslagets § 1, nr. 75. Herudover beskyttes minoriteten af adgangen til

at kræve erstatning efter § 134 f.

Såvel spaltning som fusion er kendetegnet ved overførsel af aktiver til en

anden juridisk person samt debitorskifte. En spaltningstransaktion har

således væsentlige lighedspunkter med en fusionstransaktion, og på denne

baggrund foreslås det i § 136, stk. 2, at en spaltning reguleres af

samme regler som en fusion. Ved gennemførelsen af en spaltningstransaktion

indgår derfor følgende elementer:

§ 134. Hvis alle aktiver og al gæld overdrages, opløses selskabet uden

likvidation.

§ 134 a. Udarbejdelse af en spaltningsplan, jf. direktivets art. 3.

§ 134 b, stk. 1. Udarbejdelse af en skriftlig redegørelse fra bestyrelsen

i hvert af de deltagende selskaber, jf. direktivets art. 7.

§§ 6 a og 33, stk. 1. Udarbejdelse af vurderingserklæring vedrørende

apportindskud. Erklæringen skal indgå i bestyrelsens redegørelse, jf.

direktivets art. 7, stk. 2, 2. afsnit. Såvel ved egentlig fusion (altså

sammensmeltning af selskaber til et nyt) som ved stiftelse af selskaber ved

spaltning og ved kapitalforhøjelser gennemført ved spaltning skal der

udarbejdes en vurderingsberetning, idet spaltning efter 6. selskabsdirektiv

ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i art. 27, stk. 3, i 2.

selskabsdirektiv, som fusion er. Denne bestemmelse giver medlemsstaterne

mulighed for at undlade at fordre udarbejdelse af en vurderingsberetning ved

fusionskapitalforhøjelse. Denne hjemmel er udnyttet i § 33, stk. 2.

§ 134 b, stk. 2. Udarbejdelse af en fælles regnskabsopstilling.

Regnskabsopstillingen, jf. direktivets art. 9, stk. 1, litra c, jf. stk. 2,

skal vise samtlige aktiver og passiver i det selskab, der skal spaltes, samt

de reguleringer spaltningen antages at ville medføre. Endvidere skal der

udarbejdes åbningsbalance for hvert af de selskaber, der har deltaget i

spaltningen.

§ 134 c. Udarbejdelse af sagkyndige erklæringer vedrørende vederlaget til

aktionærerne i det selskab, der skal spaltes, og erklæring om, hvorvidt

kreditorerne i de enkelte selskaber er tilstrækkelig sikrede, jf. direktivets

art. 8.

§ 134 d, stk. 2. Offentliggørelse af spaltningsplanen, jf. direktivets

art. 4.

§ 134 e, stk. 5. Fremlæggelse af dokumenter på selskabets kontor til

aktionærernes brug, jf. direktivets art. 9.

§ 134 g. Eventuel sikkerhedsstillelse for uforfaldne krav i det spaltede

selskab, jf. direktivets art. 12, stk. 2.

§ 134 h. Spaltningens retsvirkninger, jf. direktivets art. 15 og 17.

§ 134 i. Anmeldelse af spaltningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf.

direktivets art. 16.

Direktivets art. 12, stk. 3, foreslås gennemført i § 136, stk. 3.

De modtagende selskaber og det eventuelt fortsat bestående selskab hæfter

således solidarisk og subsidiært for de forpligtelser, der i forbindelse med

spaltningen enten er forblevet i det spaltede selskab eller er overført til

de modtagende selskaber. Det enkelte subsidiært hæftende selskab hæfter ikke

med et større beløb end nettoværdien af det modtagne eller resterende efter

spaltningsplanen.

Til nr. 97

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 98

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 99

Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 96, om

gennemførelse af 6. selskabsdirektiv om spaltning af aktieselskaber.

Til nr. 100.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 101

I § 159 b, stk. 2, foreslås det indføjet, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens afgørelse om at nægte registrering af en anmeldelse om

genoptagelse ikke skal kunne indbringes for Industriministeriets

Erhvervsankenævn. Dette skal ses i sammenhæng med, at styrelsens afgørelse

om, at et selskab skal tvangsopløses efter § 117, stk. 1, og § 118, heller

ikke kan indbringes for ankenævnet.

Der henvises endvidere til forslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 102

Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

25, 79 og 80.

Til nr. 103

Konsekvensændring. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 71, 75 og

76.

Til § 2

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 3

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 5

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 7

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 8

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 9

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 10

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 11

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 12

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 33.

Til nr. 13

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 34.

Til nr. 14

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 35.

Til nr. 15

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 36.

Til nr. 16

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 40.

Til nr. 17

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 50.

Til nr. 18

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 51.

Til nr. 19

Der henvises til bemærkningerne til § forslagets 1, nr. 52.

Til nr. 20

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 50.

Til nr. 21

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 22 - 27

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 28 og 29

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 30

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 31

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 32 og 33

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 78 og 79.

Til nr. 34

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 35 - 39

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 80-84.

Til nr. 40

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 41

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 86.

Til nr. 42

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 88.

Til nr. 43

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 44

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 90.

Til nr. 45 - 47

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 48

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 94.

Til nr. 49 - 51

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 52

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 53

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 101.

Til nr. 54

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 55

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 102.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at årsberetningen for børsnoterede selskaber skal indeholde

en redegørelse for, hvorledes årets resultat har været i forhold til de

offentliggjorte forventninger. Udtrykket »offentliggjorte

forventninger« omfatter såvel offentliggjorte budgetter som mere verbale

beskrivelser af de forventninger, selskabet har til fremtiden. Dette gælder,

uanset om oplysningerne kommer til offentlighedens kendskab via Fondsbørsen

eller på anden måde.

Forslaget har til formål at sikre, at offentligheden får øget mulighed for

at vurdere, om selskabets udmeldinger om forventningerne er realistiske,

eller om de f.eks. til stadighed er for optimistiske. Herved anspores

bestyrelsen til i højere grad at forholde sig kritisk til de oplysninger, som

selskabet løbende offentliggør.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige forslag, der har til formål

at præcisere bestyrelsens pligter og fastholde den på dens ansvar.

Endvidere foreslås det, at årsberetningen i de børsnoterede selskaber skal

indeholde oplysninger om samtlige bestyrelsesmedlemmers øvrige ledelsesposter

i børsnoterede selskaber. Herved sikres en opfølgning af de oplysninger, der

skal gives i forbindelse med generalforsamlingens valg af

bestyrelsesmedlemmer. Indholdsmæssigt svarer forslaget i øvrigt til

forslagets § 1, nr. 59.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 1993.

Efter stk. 2 får selskaber, der er anmeldt senest den 31. juli

1993, og som har udnyttet adgangen efter gældende ret til at foretage

successiv indbetaling af kapitalen, adgang til at afvikle indbetalingen inden

for en overgangsperiode af 18 måneder regnet fra selskabets registrering.

Efter stk. 3 gennemføres en tilsvarende overgangsperiode for

selskaber, der senest den 31. juli 1993 har anmeldt en kapitalforhøjelse,

hvor adgangen efter gældende ret til at foretage successiv indbetaling er

udnyttet. For disse selskaber skal indbetaling af kapitalforhøjelsen således

være tilendebragt 18 måneder efter registreringen af kapitalforhøjelsen.

Efter 2. behandling den 15. december 1992

§ 1

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. september

1991, som ændret ved lov nr. 886 af 21. december 1991, foretages følgende

ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Denne lov finder anvendelse på alle erhvervsdrivende

aktieselskaber.

Stk. 2. Aktionærerne i et aktieselskab hæfter ikke personligt for

selskabets forpligtelser.

Stk. 3. Et aktieselskab skal have en aktiekapital på mindst

500.000 kr.

Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på selskaber, som gennem

medlemmernes deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på

anden lignende måde har til formål at virke til fremme af medlemmernes fælles

interesse, såfremt vedtægterne bestemmer, at udbyttet - bortset fra normal

forrentning af den indskudte kapital - alene anvendes til fordeling blandt

medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen, og at formuen ved

selskabets opløsning - efter tilbagebetaling af den indskudte kapital -

fordeles på samme måde, jf. dog § 135.«

2. § 3, stk. 1, affattes således:

»Et aktieselskab kan oprettes af en eller flere stiftere. Stifterne

skal underskrive et stiftelsesdokument, der skal indeholde udkast til

selskabets vedtægter og bestemmelser om de i §§ 5 og 6 nævnte forhold.«

3. § 3, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Mindst een stifter skal være en her i landet bosat person, medmindre

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undtager fra dette krav.«

4. I § 3, stk. 2, udgår 2. pkt.

5. I § 3, stk. 2, sidste pkt., og § 23 a, stk. 5,

ændres »Industriministeren« til: »Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen«.

6. I § 5, stk. 1, 5 steder i § 6, § 6 a, stk. 1, 2

steder i § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 3 steder i § 10, stk. 2, § 12,

stk. 2, og § 173, stk. 5, ændres

»stiftelsesoverenskomsten« til: »stiftelsesdokumentet«.

7. I § 5, stk. 1, nr. 5, udgår sidste pkt.

8. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk

afholdte omkostninger ved stiftelsen.«

9. I § 6 c, stk. 1, nr. 1, ændres

»stiftelsesoverenskomstens« til: »stiftelsesdokumentets«.

10. I § 6 c, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Balancen efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes dog som en

overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.«

11. I § 6 c, stk. 4, 1. pkt., og § 29, stk. 2, 1.

pkt., ændres »§ 73, stk. 4« til: »§ 73, stk. 5«.

12. I § 6 c, stk. 5, og § 134 d, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »Senest en måned« til: »Inden 4 uger«.

13. § 11, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen skal anmelde selskabet til registrering inden 6 måneder

efter datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse.«

14. § 11, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Selskabet kan ikke registreres, medmindre det samlede aktiebeløb,

som er bindende tegnet og tildelt, svarer til den i vedtægterne angivne

aktiekapital og aktiernes pålydende med tillæg af eventuel overkurs er fuldt

indbetalt.«

15. I § 12, stk. 3, 2. pkt., § 13, stk. 4, § 25, stk. 3, 1.

pkt., § 27, 1. pkt., § 71 og § 158, stk. 3, 1. pkt., ændres

»han« til: »denne«.

16. §§ 14, 15 og 16, ophæves.

17. I § 20, stk. 1, 3. pkt., ændres »2 måneder«

til: »8 uger«.

18. §§ 20 b-20 d affattes således:

» § 20 b. Ejer en aktionær mere end ni tiendedele af aktierne

i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan

aktionæren og selskabets bestyrelse i fællesskab bestemme, at de øvrige

aktionærer i selskabet skal lade deres aktier indløse af aktionæren. I så

fald skal de nævnte aktionærer efter reglerne for indkaldelse til

generalforsamling opfordres til inden 4 uger at overdrage deres aktier til

aktionæren.

Stk. 2. Vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for

indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen. Desuden skal det oplyses, at

indløsningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes efter

reglerne i § 19, stk. 2, af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets

hjemsted. Endelig skal indkaldelsen indeholde oplysning om bestemmelserne i

stk. 3.

Stk. 3. Hvis skønsmændenes vurdering eller en afgørelse efter §

19, stk. 2, fører til en højere indløsningskurs end tilbudt af aktionæren,

har denne også gyldighed for de aktionærer i samme klasse, der ikke har

ønsket vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen afholdes af

aktionæren, medmindre retten af særlige grunde finder, at de pågældende

minoritetsaktionærer helt eller delvis skal godtgøre aktionærens

omkostninger.

§ 20 c. Har ikke alle minoritetsaktionærer inden for den i § 20 b,

stk. 1, fastsatte frist overdraget deres aktier til aktionæren, skal de ved

bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i det følgende kvartal med

et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at overdrage aktierne til

aktionæren i overensstemmelse med § 20 b. Er selskabets aktier

omsætningspapirer, kan varslet dog ikke sættes til mindre end 6 måneder.

Stk. 2. Bekendtgørelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysning om

de forhold, der er nævnt i § 20 b, stk. 2. Endvidere skal datoen for en

eventuel skønsmandsvurdering eller dom efter § 19, stk. 2, oplyses. Endelig

skal det meddeles, at aktierne efter udløbet af den anførte frist vil blive

noteret i aktionærens navn i selskabets aktiebog, og at retten til at

forlange vurdering ved skønsmænd fortabes ved fristens udløb.

Stk. 3. Er aktier ikke overdraget til aktionæren inden udløbet af

den frist, der efter stk. 1 er fastsat i bekendtgørelsen i Statstidende, skal

aktionæren straks til fordel for de pågældende aktionærer uden forbehold

deponere indløsningssummen, der modsvarer de ikke overdragne aktier, jf. lov

om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering.

Stk. 4. Samtidig med deponeringen anses de aktiebreve, der er

udstedt for indløste aktier, for annullerede. Bestyrelsen drager omsorg for,

at nye aktiebreve får påtegning om, at de erstatter annullerede aktiebreve.

§ 20 d. Ejer en aktionær mere end ni tiendedele af aktierne i et

selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan hver enkelt

af selskabets minoritetsaktionærer fordre sig indløst af aktionæren. §§ 19,

stk. 2, og 20 b, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

19. § 21, stk. 1, 1. pkt., udgår, og i stedet indsættes

som 1. og 2. pkt.:

»Selskabet kan udstede aktiebreve. Såfremt een aktionær ønsker det

eller aktierne er omsætningspapirer eller udstedt til ihændehaveren, skal der

for samtlige aktier udstedes aktiebreve, medmindre aktierne udstedes gennem

Værdipapircentralen.«

20. § 21, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Aktiebreve må ikke udleveres, før aktietegningen er

registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Navneaktier må kun udleveres

til aktionærer, der er noteret i aktiebogen.«

21. § 23 ophæves.

22. § 23 a, stk. 2, 2. pkt., udgår.

23. § 24, stk. 2, 1. pkt., udgår.

24. § 24, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende

anvendelse på kuponer og taloner. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen

med de tilhørende aktiebreve, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.«

25. Efter § 25 indsættes:

»§ 25 a. For selskaber, som ikke har udstedt aktiebreve,

eller hvis aktier ikke er udstedt gennem Værdipapircentralen, skal aktiebogen

indeholde oplysning om navn og bopæl for alle aktionærer samt om størrelsen

af deres aktier. Underretning om ejerskifte eller pantsætning indføres i

aktiebogen med oplysning om den nye aktionærs eller panthavers navn og bopæl

samt størrelsen af aktien, hvis der ikke efter vedtægterne er noget til

hinder for erhvervelsen. Selskabet kan betinge indførelsen af, at erhververen

dokumenterer sin adkomst. Indførelsen i aktiebogen skal dateres.

Stk. 2. Selskabet skal på forlangende af en aktionær eller en

panthaver udstede bevis for indførelse i aktiebogen.

§ 25 b. Overdragelse til eje eller pant af en aktie, der ikke er

udstedt gennem Værdipapircentralen, eller for hvilken der ikke er udstedt

aktiebrev, har ikke gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre

selskabet fra overdrageren eller erhververen har modtaget underretning om

overdragelsen.

Stk. 2. Har en aktionær overdraget samme aktie til flere

erhververe, og er aktien omfattet af stk. 1, går en senere erhverver forud,

når selskabet først har modtaget underretning om overdragelsen til denne og

den senere erhverver var i god tro, da underretningen kom frem til

selskabet.«

26. I § 28 b, stk. 1, 1. pkt., og § 159 b, stk. 1,

ændres »senest« til: »inden«.

27. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Forhøjelse af aktiekapitalen og udstedelse af

tegningsoptioner«.

28. § 29, stk. 1, affattes således:

»Beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen træffes af

generalforsamlingen, jf. dog §§ 37, 40 b og 41 b, med den stemmeflerhed, der

kræves til vedtægtsændring.«

29. § 30, stk. 1, affattes således:

»Ved enhver kontant forhøjelse af aktiekapitalen har aktionærerne ret

til forholdsmæssig tegning af de nye aktier.«

30. § 30, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Generalforsamlingen kan med tiltrædelse af mindst to

tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen

repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital og med opfyldelse af de

yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, bestemme fravigelse

af reglerne i stk. 1 og 2, herunder til fordel for medarbejderne i selskabet

eller dets datterselskaber. Med samme stemmeflerhed kan generalforsamlingen

fastsætte tegningskursen for de aktier, der tilbydes medarbejderne. Findes

der flere aktieklasser i selskabet, er en beslutning, der medfører en

forskydning i retsforholdet mellem disse, dog kun gyldig, når den tiltrædes

af aktionærer, der ejer mindst to tredjedele af den på generalforsamlingen

repræsenterede del af den aktieklasse, hvis retsstilling forringes.

Generalforsamlingen kan ikke uden samtykke af de aktionærer, hvis

fortegningsret formindskes, beslutte større afvigelser fra aktionærernes

fortegningsret end angivet i indkaldelsen.«

31. § 31 ophæves.

32. I § 32, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., § 70, 2. pkt., § 76, stk.

2, § 116, stk. 3, § 124, stk. 2, 1. pkt., § 126, stk. 2, 1. pkt., § 134 e,

stk. 2, 2. og 4. pkt., § 134 h, stk. 5, § 134 i, 1. pkt., og §

134 l, stk. 1, 2. pkt., ændres »fjorten dage« til: »2

uger«.

33. § 32, stk. 1, nr. 9, udgår sidste pkt.

34. § 32, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk

afholdte omkostninger ved kapitalforhøjelsen.«

35. § 33, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Reglerne i §§ 6, 6 a og 6 b finder i øvrigt tilsvarende anvendelse,

dog skal redegørelsen efter § 6, stk. 3, afgives af bestyrelsen og balancen

efter § 6 a, stk. 2, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne

virksomhed.«

36. § 36, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke optages i registeret for

aktieselskaber, før den nytegnede aktiekapitals pålydende og en eventuel

overkurs er fuldt indbetalt.«

37. I § 36 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Sker tegning af aktier på grundlag af værdipapirer, der

giver tegningsret til aktier (tegningsoptioner), og er den i tegningslisten

fastsatte frist for tegningen længere end 1 år, og er det fastsatte

mindstebeløb for kapitalforhøjelsen tegnet og fuldt indbetalt med tillæg af

en eventuel overkurs, skal bestyrelsen inden 4 uger efter udløbet af hvert

regnskabsår anmelde, hvor stor en kapitalforhøjelse der er foretaget i året.

Er anmeldelsen ikke indgivet inden 4 uger efter tegningsfristens udløb, eller

nægtes registrering, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en følge af

kapitalforhøjelsen. Når registreringen har fundet sted, anses aktiekapitalen

forhøjet med den samlede pålydende værdi af disse aktier.«

38. I § 37, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nye

aktier«: »eller ved udstedelse af fondsaktier til medarbejderne i

selskabet eller dettes datterselskab«.

39. I § 38, stk. 2, sidste pkt., udgår »§ 31,».

40. I § 39 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Beslutningen om fondsaktieemissionen skal anmeldes efter

reglerne i kapitel 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis anmeldelsen

ikke er indgivet rettidigt, jf. § 156.«

41. I kapitel 5 indsættes efter § 40:

»§ 40 a. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om

udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig under iagttagelse af §§

29-33 a træffer beslutning om den dertil hørende kapitalforhøjelse.

Stk. 2. I generalforsamlingens beslutning skal fastsættes de

nærmere vilkår for udstedelsen af tegningsoptionerne, herunder størstebeløbet

af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af

tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal høre. Endvidere

skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om udnyttelsen af

tegningsoptionerne og om indehaverens retsstilling i tilfælde af

kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af konvertible gældsbreve,

udstedelse af nye tegningsoptioner eller opløsning, herunder fusion eller

spaltning, forinden tegningsretten kan udnyttes. Med hensyn til beslutningen

om udstedelse af tegningsoptionerne og fortegningsretten til

tegningsoptionerne finder bestemmelserne i § 29, § 30, § 32, stk. 1, nr. 3,

1. led, nr. 4-6 og 9, samt stk. 4, og § 34 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i

vedtægterne. Når fristen for tegningen af kapitalforhøjelsen er udløbet, kan

bestyrelsen slette bestemmelsen.

§ 40 b. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at

træffe beslutning om udstedelse af tegningsoptioner, såfremt den samtidig

under iagttagelse af § 37 bemyndiger bestyrelsen til at gennemføre den dertil

hørende kapitalforhøjelse. Førstnævnte bemyndigelse kan gives for en eller

flere perioder på indtil fem år ad gangen og kan omfatte et beløb på op til

halvdelen af aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes.

Bemyndigelsen skal optages i vedtægterne.

Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for ophøret af den periode,

der er nævnt i stk. 1, størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal

kunne tegnes på grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye

aktier skal henhøre. Idet § 30 finder tilsvarende anvendelse, skal endvidere

gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om eventuelle afvigelser

fra de hidtidige aktionærers fortegningsret til tegningsoptionerne.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen udnytter bemyndigelsen, skal den

fastsætte de nærmere vilkår for udstedelsen af tegningsoptionerne, herunder

størstebeløbet af den aktiekapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på

grundlag af tegningsoptionerne, og til hvilken klasse de nye aktier skal

henhøre. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om udstedelsen af

tegningsoptionerne finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 4-6 og 9, samt

stk. 4, § 34 og § 40 a, stk. 2, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsens beslutning skal optages i vedtægterne, og

bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, der er nødvendige efter

stk. 3.«

42. I § 41, stk. 1, udgår 2. pkt.

43. I § 41, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter

»kapitalnedsættelse,»: »udstedelse af tegningsoptioner,»,

og efter »fusion« indsættes: »eller spaltning«.

44. I § 41, stk. 2, sidste pkt., ændres »§§

29-31« til: »§§ 29 og 30«, og »§§ 33 og 33 a« ændres

til: »§§ 33, 33 a og 34«.

45. § 41, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning skal optages i

vedtægterne.«

46. Efter § 41 a indsættes:

» § 41 b. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at

træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre

gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin fordring til

aktier i selskabet, såfremt den samtidig under iagttagelse af § 37 bemyndiger

bestyrelsen til at gennemføre den dertil hørende kapitalforhøjelse.

Førstnævnte bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på indtil fem

år ad gangen og kan omfatte et lånebeløb på op til halvdelen af

aktiekapitalen på det tidspunkt, hvor beslutningen træffes. Bemyndigelsen

skal optages i vedtægterne.

Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for ophøret af den periode,

der er nævnt i stk. 1, lånets største beløb og, idet § 30 finder tilsvarende

anvendelse, eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret

til lånet. Hvis lånet skal kunne ydes på anden måde end ved kontant

indbetaling, skal dette angives i vedtægterne.

Stk. 3. Med hensyn til bestyrelsens beslutning om optagelse af

lånet finder bestemmelserne i § 32, stk. 1, nr. 1-5, og stk. 2 og 3, samt §§

33, 33 a, 34 og 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsens beslutning skal optages i vedtægterne, og

bestyrelsen kan foretage disse ændringer.

Stk. 5. Ved ombytningen af gældsbrevet med aktier finder § 41,

stk. 4, anvendelse.«

47. I § 42, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§

41«: »og § 41 b, stk. 3,», og »fjorten dage« ændres

til: »2 uger«.

48. § 42, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Er ombytningstiden længere end 1 år, skal bestyrelsen inden 4 uger

efter udløbet af hvert regnskabsår anmelde, hvor mange gældsbreve der i årets

løb er blevet ombyttet til aktier.«.

49. I § 43 indsættes som 2. pkt.:

»Bemyndigelsen til bestyrelsen kan gives for en eller flere perioder

på indtil fem år ad gangen.«

50. § 44 a, stk. 1, nr. 2-4, udgår, og i stedet indsættes:

»2) udbetaling til aktionærerne eller

3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning

af generalforsamlingen.«

51. I § 44 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 2-4«

til: »nr. 2 og 3«.

52. § 45 ophæves.

53. I § 46, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 2-4«

til: »nr. 2 og 3«.

54. I § 48 b indsættes efter »aktieselskab«:

»direkte eller indirekte«.

55. I § 48 b, nr. 2, indsættes efter »fusion«:

», spaltning«.

56. I § 48 d ændres »senest tre« til: »inden

3«.

57. I § 48 e, 1. pkt., og § 159 b, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »senest seks« til: »inden 6«.

58. § 48 g ophæves.

59. I § 49, stk. 6, indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»Forud for valg af bestyrelsens medlemmer på generalforsamlingen skal

der gives oplysning om de opstillede personers ledelseshverv i andre

aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber.«

60. I § 50, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 61, stk. 1, nr. 2,

§ 121, stk. 2, og § 159 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »ham«

til: »den pågældende«.

61. I § 50, stk. 2, 1. pkt., ændres »han« til:

»den pågældende«, og »hans« ændres til: »den

pågældendes«.

62. I § 51 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på

Københavns Fondsbørs, må formanden for bestyrelsen ikke udføre hverv for

selskabet, der ikke er en naturlig del af hvervet som bestyrelsesformand,

bortset fra enkeltstående opgaver, som den pågældende bliver anmodet om at

udføre af og for bestyrelsen.«

63. I § 53, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»25«: », 25 a«.

64. I § 54, stk. 3, indsættes som 1. pkt.:

»Bestyrelsen skal tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab

til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift.«

65. I § 56, stk. 2, 3. pkt., § 142, 1. pkt., § 143, stk. 2, 3.

pkt., og § 158, stk. 4, 2. pkt., ændres »han« til:

»den pågældende«.

66. I § 56 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. I selskaber, som har aktier optaget til notering på

Københavns Fondsbørs, skal forretningsordenen i det mindste indeholde

bestemmelser, der

1) fastlægger bestyrelsens konstitution og beslutningsdygtighed, samt med

hvilket interval der skal afholdes møder,

2) fastlægger retningslinier for arbejdsdelingen, herunder

forretningsgange, bemyndigelser og instrukser, mellem bestyrelsen og

direktionen eller andre etablerede organer,

3) fastlægger, hvorledes bestyrelsen fører tilsyn med direktionens ledelse

af selskabets virksomhed og med datterselskaber,

4) fastlægger retningslinier for oprettelse og føring af bøger,

fortegnelser og protokoller efter denne lov,

5) pålægger bestyrelsen at tage stilling til selskabets organisation såsom

regnskabsfunktion, intern kontrol, edb-organisation og budgettering,

6) pålægger bestyrelsen at skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige

til opfyldelse af dens opgaver,

7) pålægger bestyrelsen at følge op på planer, budgetter og lignende samt

tage stilling til rapporter om selskabets likviditet, ordrebeholdning,

væsentlige dispositioner, overordnede forsikringsforhold,

finansieringsforhold, pengestrømme og særlige risici,

8) pålægger bestyrelsen at tage stilling til indholdet af

revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse,

9) pålægger bestyrelsen at gennemgå selskabets perioderegnskaber og lign.

i løbet af hvert regnskabsår, og herunder vurdere budgettet og afvigelser

herfra, samt

10) pålægger bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige

grundlag for revision, herunder tage stilling til, om der er behov for intern

revision.«

67. I § 58 ændres »ham« to steder til: »den

pågældende«, og »han« ændres til: »bestyrelsesmedlemmet

eller direktøren«.

68. I § 59, stk. 4, ændres »146« til:

»145«.

69. § 67, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Vedtægterne kan endvidere bestemme, at en aktionær,

der har erhvervet aktier ved overdragelse, ikke skal kunne udøve stemmeret

for de pågældende aktier på generalforsamlinger, der er indkaldt, uden at

aktierne er blevet noteret i aktiebogen eller aktionæren har anmeldt og

dokumenteret sin erhvervelse. Den erhvervede aktiepost anses dog som

repræsenteret på generalforsamlingen, selv om stemmeretten ikke kan udnyttes,

dersom aktierne forud for generalforsamlingen er noteret i aktiebogen eller

aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse.«

70. § 67, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En aktionær må ikke selv, ved fuldmægtig eller som

fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål

mod aktionæren selv eller om aktionærens eget ansvar over for selskabet og

heller ikke om søgsmål mod andre eller andres ansvar, hvis aktionæren deri

har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabets.«

71. I § 73 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Indkaldelse til generalforsamling, hvor der skal

træffes beslutning efter § 79, stk. 1 eller 2, skal indeholde den fulde

ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer og skal sendes til enhver noteret

aktionær.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

72. I § 75, stk. 3, ændres »Senest fjorten dage«

til: »Inden 2 uger«.

73. I § 76 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på

Københavns Fondsbørs, gælder oplysningspligten efter stk. 1 og 2 endvidere

for skriftlige spørgsmål stillet af en aktionær inden for de sidste 3 måneder

før generalforsamlingen. Besvarelse kan ske skriftligt, og i så fald skal

spørgsmålet og besvarelsen fremlægges for aktionærerne ved

generalforsamlingens begyndelse. Besvarelse kan undlades, såfremt aktionæren

ikke er repræsenteret på generalforsamlingen.«

74. I § 78 udgår »16,».

75. § 79 affattes således:

» § 79. Beslutning om vedtægtsændring, hvorved aktionærernes

forpligtelser over for selskabet forøges, er kun gyldig, såfremt den

tiltrædes af samtlige aktionærer.

Stk. 2. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved

1) aktionærernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets midler

formindskes til fordel for andre end aktionærerne i selskabet og

medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,

2) aktiernes omsættelighed begrænses, herunder vedtagelse af bestemmelser

om, at selskabets samtykke kræves til overdragelse af aktier, eller at ingen

aktionær kan besidde aktier ud over en nærmere fastsat del af aktiekapitalen,

3) aktionærerne forpligtes til at lade deres aktier indløse uden for

tilfælde af selskabets opløsning,

4) aktionærernes adgang til at udøve stemmeret for egne eller andres

aktier begrænses til en nærmere fastsat del af stemmerne eller af den

stemmeberettigede aktiekapital eller

5) aktionærerne som led i en spaltning ikke modtager stemmer eller aktier

i hvert af de modtagende selskaber i samme forhold som i det spaltede

selskab,

er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst ni tiendedele såvel af de

afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede

stemmeberettigede aktiekapital.

Stk. 3. Findes der flere aktieklasser i selskabet, kan en

vedtægtsændring, der medfører en forskydning af retsforholdet mellem disse,

dog gennemføres, når den tiltrædes af aktionærer, der ejer mindst to

tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede del af den

aktieklasse, hvis retsstilling forringes.«

76. I kapitel 10 indsættes efter § 81:

» § 81 a. Aktionærer, som på generalforsamlingen har modsat

sig de i § 79, stk. 2, nr. 1-4, nævnte vedtægtsændringer, kan kræve, at

selskabet indløser deres aktier, såfremt krav herom fremsættes skriftligt

inden 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 2. Er aktionærerne før afstemningen blevet anmodet om at

afgive en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte indløsningsretten efter

stk. 1, er denne ret dog betinget af, at de pågældende på generalforsamlingen

har tilkendegivet dette.

Stk. 3. Ved indløsningen køber selskabet de pågældendes aktier til

en pris, der svarer til aktiernes værdi, og som i mangel af overenskomst

fastsættes af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted.

Skønsmændenes afgørelse kan af begge parter indbringes for retten. Sag herom

må være anlagt inden 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes

erklæring.«

77. I § 95, stk. 2, 1. pkt., og § 134 e, stk. 5,

ændres »senest en måned« til: »inden 4 uger«.

78. Overskriften til kapitel 14 affattes således:

»Aktieselskabers likvidation, tvangsopløsning og

konkurs«.

79. I § 116, stk. 4, udgår »eller under opløsning i

henhold til § 117«.

80. § 117 affattes således:

»§ 117. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er

omfattet af § 116, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, skal

selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning tvangsopløses af

skifteretten på selskabets hjemsted. Det samme gælder, hvor selskabets

tvangsopløsning er besluttet af retten i henhold til § 119.

Stk. 2. Samtidig med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning om

tvangsopløsning slettes selskabets registrerede bestyrelse og direktion af

styrelsens register. Styrelsens beslutning om at kræve selskabet tvangsopløst

og slettelsen af selskabets ledelse bekendtgøres i Statstidende. Skifteretten

eller den, som skifteretten har udpeget, træder i bestyrelsens og

direktionens sted.

Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen

»under tvangsopløsning«. Omkostningerne ved tvangsopløsning betales

om fornødent af skifteretten.

Stk. 4. Hvis det er utvivlsomt, at selskabet er solvent, kan

skifteretten udnævne en eller flere likvidatorer til at gennemføre

tvangsopløsningen på skifterettens vegne. Reglerne i §§ 121, 122, 1. pkt.,

123, 124, stk. 1, og 125 finder tilsvarende anvendelse på tvangsopløsning,

hvis selskabet er solvent.

Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten

dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i

registeret.'

81. I § 119 ændres »opløses« til:

»tvangsopløses«.

82. § 120, stk. 3, ophæves.

83. § 122, stk. 2, ophæves.

84. § 123, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal

der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse

af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe

spørgsmålet for skifteretten inden 3 måneder fra brevets afsendelse at

regne.«

85. I § 125 ændres »likvidationen« tre steder

til: »bobehandlingen«, og i 3. pkt. ændres »fjorten

dage« til: »2 uger«.

86. I § 126 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab,

der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at

skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabet på ny skal træde i

virksomhed. Indgives anmeldelsen ikke inden 3 måneder efter, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet,

eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under

tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.«

87. Overskriften til kapitel 15 affattes således:

»Fusion, omdannelse til anpartsselskab, omdannelse fra

andelsselskab til aktieselskab og spaltning«.

88. § 134 a, nr. 4, affattes således:

»4) tidspunktet, fra hvilket de aktier, der eventuelt ydes som

vederlag, giver ret til udbytte,».

89. § 134 b, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Den fælles regnskabsopstilling skal have en opgørelsesdag, der

ligger inden for 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse.«

90. § 134 c, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Vurderingsmændene skal endvidere afgive erklæring

om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være

tilstrækkelig sikrede efter fusionen.«

91. I § 134 e, stk. 4, 1. pkt., § 134 g, stk. 1, og §

156 ændres »en måned« til: »4 uger«.

92. I § 134 f, 2. pkt., ændres »senest 14 dage«

til: »inden 2 uger«.

93. I § 134 g, stk. 4, og § 151, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »14 dage« til: »2 uger«.

94. § 134 h, stk. 1, affattes således:

»Et ophørende selskab anses for opløst, og dets rettigheder og

forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab, når

1) fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber,

2) betingelserne i stk. 5 er opfyldt,

3) krav efter § 134 g er afgjort og

4) krav efter § 134 f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende

sikkerhed for kravet og vurderingsmændene har erklæret, at deres udtalelser i

medfør af § 134 c, stk. 3 og 4, ikke anfægtes i væsentlig grad.

Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.«

95. I kapitel 15 indsættes efter § 134 l:

»Omdannelse fra andelsselskab til aktieselskab

§ 135. I en erhvervsdrivende virksomhed, hvis formål er at virke

til fremme af medlemmernes fælles interesser gennem deres deltagelse i

virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvor

virksomhedens afkast bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital

enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen

eller forbliver indestående i virksomheden, og hvor medlemmernes hæftelse i

forhold til selskabets kreditorer er begrænset (andelsselskab med begrænset

ansvar), kan det organ, der er beføjet til at ændre vedtægterne, med det til

beslutning om opløsning af selskabet fornødne flertal og med tilslutning af

mindst 4/5 af andelshaverne eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker på

grundlag af kapitalandele, omsætning eller lignende, vedtage at omdanne

selskabet til et aktieselskab. Ved omdannelsen overdrages det omdannede

selskabs aktiver og gæld som helhed til aktieselskabet. Overdragelsen kan

gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. §§ 6 a-6 c og 134-134 i gælder med de nødvendige

tilpasninger for omdannelsen.

Stk. 3. Meddelelse om omdannelsen gives inden 2 uger til alle

andelshaverne.

Stk. 4. Omdannelsen til aktieselskab anses som sket, når

vedtægterne er ændret således, at de opfylder denne lovs krav, og omdannelsen

er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 5. Aktiebreve må ikke udleveres, før omdannelsen er

registreret.

Stk. 6. Er der forløbet fem år efter omdannelsen, uden at alle

dertil berettigede har fremsat anmodning om udlevering af deres aktiebreve

eller anmodning om notering i aktiebogen, kan bestyrelsen ved en

bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden 6

måneder at melde sig. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket,

kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne gennem et

børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et

pengeinstitut. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved

bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet 5 år efter

afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.«

96. I kapitel 15 indsættes som § 136:

»Spaltning

§ 136. Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til

ændring af aktieselskabets vedtægter, træffe beslutning om spaltning af

selskabet. Ved spaltningen overdrages aktiver og gæld som helhed til flere

bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det

spaltede selskabs aktionærer. Generalforsamlingen kan med samme flertal

træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af

sine aktiver og gæld til et eller flere bestående eller nystiftede selskaber.

Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. §§ 6 a-6 c, 33, stk. 1, og 134-134 i gælder med de

nødvendige tilpasninger for spaltninger.

Stk. 3. Såfremt en kreditor i et selskab, der har deltaget i

spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de deltagende øvrige

selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for

spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb svarende til den

tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab på dette

tidspunkt.«

97. I § 145, stk. 1, ændres »kan ikke anlægges senere

end seks« til: »skal anlægges inden 6«.

98. I § 145, stk. 2, ændres »kan ikke anlægges senere

end tre« til: »skal anlægges inden 3«.

99. I § 158, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter

»fusionsplaner«: », spaltningsplaner«.

100. § 158, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på dispositioner,

der er foretaget inden den 16. dag efter bekendtgørelsen, dersom det bevises,

at tredjemand ikke har haft mulighed for at få kendskab til det bekendtgjorte

forhold.«

101. I § 159 b, stk. 2, udgår »§ 15, 2. pkt., § 16, 2.

pkt.,», og efter »§ 118« indsættes: », § 126«.

102. I § 161, stk. 1, indsættes efter »§ 25,»:

»§ 25 a, stk. 1,», og efter »§ 116, stk. 4,» indsættes:

» § 117, stk. 3,».

103. § 172 ophæves.

§ 2

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 25. september

1991, som ændret ved lov nr. 886 af 21. december 1991, foretages følgende

ændringer:

1. I § 3, stk. 2, ændres »industriministeren« to

steder til: »Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

2. I § 5, stk. 1, nr. 5, udgår sidste pkt.

3. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk

afholdte omkostninger ved stiftelsen.«

4. § 5 b, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Revisor skal have adgang til at foretage de

undersøgelser, denne finder nødvendige, og kan fra stifterne eller selskabet

forlange de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for

udførelsen af sit hverv.«

5. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »senest to

måneder« til: »inden 8 uger«.

6. § 6, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Selskabet kan ikke registreres, medmindre den samlede

indskudskapital, som er bindende tegnet og tildelt, svarer til den i

vedtægterne angivne indskudskapital og anparternes pålydende med tillæg af en

eventuel overkurs er fuldt indbetalt.«

7. I § 8, stk. 3, 2. pkt., § 9, stk. 4, § 52 og § 128,

stk. 3, 1. pkt., ændres »han« til: »denne«.

8. §§ 10-12 ophæves.

9. I § 14 b, stk. 1, 3. pkt., ændres »2 måneder«

til: »8 uger«.

10. §§ 14 d-14 f affattes således:

» § 14 d. Ejer en anpartshaver mere end ni tiendedele af

anparterne i et selskab, og har anpartshaveren en tilsvarende del af

stemmerne, kan anpartshaveren og selskabets bestyrelse i fællesskab bestemme,

at de øvrige anpartshavere i selskabet skal lade deres anparter indløse af

anpartshaveren. I så fald skal de nævnte anpartshavere efter reglerne for

indkaldelse til generalforsamling opfordres til inden 4 uger at overdrage

deres anparter til anpartshaveren.

Stk. 2. Vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for

indløsningskursen skal oplyses i indkaldelsen. Desuden skal det oplyses, at

indløsningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes efter

reglerne i § 14 a, stk. 2, af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets

hjemsted. Endelig skal indkaldelsen indeholde oplysning om bestemmelserne

nedenfor i stk. 3.

Stk. 3. Hvis skønsmændenes vurdering eller en afgørelse efter § 14

a, stk. 2, fører til en højere indløsningskurs end tilbudt af anpartshaveren,

har denne også gyldighed for de anpartshavere i samme klasse, der ikke har

ønsket en vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen afholdes af

anpartshaveren, medmindre retten af særlige grunde finder, at de pågældende

minoritetsanpartshavere helt eller delvis skal godtgøre anpartshaverens

omkostninger.

§ 14 e. Har ikke alle minoritetsanpartshavere inden for den i § 14

d, stk. 1, fastsatte frist overdraget deres anparter til anpartshaveren, skal

de ved bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i det følgende

kvartal med et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at overdrage

anparterne til anpartshaveren i overensstemmelse med § 14 d.

Stk. 2. Bekendtgørelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysning om

de forhold, der er nævnt i § 14 d, stk. 2. Endvidere skal datoen for en

eventuel skønsmandsvurdering eller dom efter § 14 a, stk. 2, oplyses. Endelig

skal det meddeles, at anparterne efter udløbet af den anførte frist vil blive

noteret i anpartshaverens navn i selskabets anpartshaverfortegnelse, og at

retten til at forlange vurdering ved skønsmænd fortabes ved fristens udløb.

Stk. 3. Er anparter ikke overdraget til anpartshaveren inden

udløbet af den frist, der efter stk. 1 er fastsat i bekendtgørelsen i

Statstidende, skal anpartshaveren straks til fordel for de pågældende

anpartshavere uden forbehold deponere indløsningssummen, der modsvarer de

ikke overdragne anparter, jf. lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved

deponering.

§ 14 f. Ejer en anpartshaver mere end ni tiendedele af anparterne

i et selskab, og har anpartshaveren en tilsvarende del af stemmerne, kan hver

enkelt af selskabets minoritetsanpartshavere fordre sig indløst. §§ 14 a,

stk. 2, og 14 d, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

11. I § 17 b, stk. 1, 1. pkt., og § 129 b, stk. 1,

ændres »senest« til: »inden«.

12. I § 20, stk. 1, nr. 6, udgår sidste pkt.

13. § 20, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. I den førstkommende årsberetning angives de faktisk

afholdte omkostninger ved kapitalforhøjelsen.«

14. § 21, stk. 1, sidste pkt., affattes således:

»Reglerne i §§ 5 a og 5 b finder i øvrigt tilsvarende anvendelse, dog

skal redegørelsen efter § 5 a, stk. 3, afgives af bestyrelsen og balancen

efter § 5 b, stk. 2, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne

virksomhed.«

15. § 23, 1. pkt., affattes således:

»Anmeldelse om kapitalforhøjelse kan ikke optages i registeret for

anpartsselskaber, før den nytegnede indskudskapitals pålydende og en eventuel

overkurs er fuldt indbetalt.«

16. I § 24 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Beslutningen om fondsanpartsemission skal anmeldes

efter reglerne i kapitel 19. Beslutningen mister sin gyldighed, hvis

anmeldelsen ikke er indgivet rettidigt, jf. § 126.«

17. § 26 a, stk. 1, nr. 2-4, udgår, og i stedet indsættes:

»2) udbetaling til anpartshaverne eller

3) henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning

af generalforsamlingen.«

18. I § 26 a, stk. 2, ændres »nr. 2-4« til:

»nr. 2 og 3«.

19. § 27 ophæves.

20. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 2-4«

til: »nr. 2 og 3«.

21. I § 30, stk. 2, 2. pkt., ændres »senest tre«

til: »inden 3«.

22. I § 33, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 42, stk. 1, nr. 2,

§ 90, stk. 2, og § 129 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »ham«

til: »den pågældende«.

23. I § 33, stk. 2, 1. pkt., ændres »han« til:

»den pågældende«, og »hans« ændres til:

»dennes«.

24. I § 38, stk. 2, 3. pkt., § 112, 1. pkt., § 113, stk. 2, 3.

pkt., og § 128, stk. 4, 2. pkt., ændres »han« til:

»den pågældende«.

25. I § 40 ændres »ham« to steder til: »den

pågældende«, og »han« ændres til: »bestyrelsesmedlemmet

eller direktøren«.

26. I § 48, stk. 1, ændres »han« til:

»anpartshaveren«.

27. § 48, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En anpartshaver må ikke selv, ved fuldmægtig eller

som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om

søgsmål mod anpartshaveren selv eller om anpartshaverens eget ansvar over for

selskabet og heller ikke om søgsmål mod andre eller om andres ansvar, hvis

anpartshaveren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod

selskabets.«

28. I § 51, 2. pkt., § 57, stk. 2, § 85, stk. 3, § 93, stk. 2,

1. pkt., § 95, stk. 2, 1. pkt., § 103 e, stk. 2, 2. og 4. pkt., § 103

g, stk. 4, § 103 h, stk. 5, § 103 i, 1. pkt., og § 109, stk. 2,

ændres »fjorten dage« til: »2 uger«.

29. I § 56, stk. 3, ændres »Senest fjorten dage«

til: »Inden 2 uger«.

30. I § 59, stk. 1, udgår »12,».

31. I § 76, stk. 2, 1. pkt., og § 103 e, stk. 5,

ændres »senest en måned« til: »inden 4 uger«.

32. Overskriften til kapitel 14 affattes således:

»Anpartsselskabers likvidation, tvangsopløsning og

konkurs«.

33. I § 85, stk. 4, udgår »eller under opløsning i

henhold til § 86«.

34. I § 85 a, stk. 1, 4. pkt., ændres »Senest en«

til: »Inden 1«.

35. § 86 affattes således:

» § 86. Bliver opløsning ikke vedtaget i tilfælde, som er

omfattet af § 85, stk. 2, 1. pkt., eller bliver likvidator ikke valgt, skal

selskabet på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning tvangsopløses af

skifteretten på selskabets hjemsted. Det samme gælder, hvor selskabets

tvangsopløsning er besluttet af retten i henhold til § 88.

Stk. 2. Samtidig med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning om

tvangsopløsning slettes selskabets registrerede bestyrelse og direktion af

styrelsens register. Styrelsens beslutning om at kræve selskabet tvangsopløst

og slettelsen af selskabets ledelse bekendtgøres i Statstidende. Skifteretten

- eller den, som skifteretten har udpeget - træder i bestyrelsens og

direktionens sted.

Stk. 3. Selskabet skal beholde sit navn med tilføjelsen

»under tvangsopløsning«. Omkostningerne ved tvangsopløsning betales

om fornødent af skifteretten.

Stk. 4. Hvis det er utvivlsomt, at selskabet er solvent, kan

skifteretten udnævne en eller flere likvidatorer til at gennemføre

tvangsopløsningen på skifterettens vegne. Reglerne i §§ 90, 91, 1. pkt., 92,

93, stk. 1, og 94 finder tilsvarende anvendelse på tvangsopløsning, hvis

selskabet er solvent.

Stk. 5. Når bobehandlingen er afsluttet, meddeler skifteretten

dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som sletter selskabet i

registeret.'

36. I § 88 ændres »opløses« til:

»tvangsopløses«.

37. § 89, stk. 3, ophæves.

38. § 91, stk. 2, ophæves.

39. § 92, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal

der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse

af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe

spørgsmålet for skifteretten inden 3 måneder fra brevets afsendelse at

regne.«

40. I § 94 ændres »likvidationen« tre steder til:

»bobehandlingen«, og i 3. pkt. ændres »fjorten

dage« til: »2 uger«.

41. I § 95 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når et selskab,

der er under tvangsopløsning ved skifteretten, indgiver anmeldelse om, at

skifteretsbehandlingen skal afbrydes, og at selskabet på ny skal træde i

virksomhed. Indgives anmeldelsen ikke inden 3 måneder efter, at Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet,

eller har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under

tvangsopløsning, kan registrering ikke finde sted.«

42. § 103 a, nr. 4, affattes således:

»4) tidspunktet, fra hvilket de anparter, der eventuelt ydes som

vederlag, giver ret til udbytte,».

43. § 103 b, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Den fælles regnskabsopstilling skal have en opgørelsesdag, der

ligger inden for 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse.«

44. § 103 c, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Revisor skal endvidere afgive erklæring om, hvorvidt

kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkelig sikrede

efter fusionen.«

45. I § 103 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »Senest en

måned« til: »Inden 4 uger«.

46. I § 103 f, 2. pkt., ændres »senest fjorten

dage« til: »inden 2 uger«.

47. I § 103 g, stk. 1, og § 126 ændres »en

måned« til: »4 uger«.

48. § 103 h, stk. 1, affattes således:

»Et ophørende selskab anses for opløst, og dets rettigheder og

forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab, når

1) fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber,

2) betingelserne i stk. 5 er opfyldt,

3) krav efter § 103 g er afgjort og

4) krav efter § 103 f er afgjort, medmindre der er stillet betryggende

sikkerhed for kravet og revisorerne har erklæret, at deres udtalelser i

medfør af § 103 c, stk. 2 og 3, ikke anfægtes i væsentlig grad. Revisorerne

afgør, om sikkerheden er betryggende.«

49. I § 115, stk. 1, ændres »kan ikke anlægges senere

end seks« til: »skal anlægges inden 6«.

50. I § 115, stk. 2, ændres »kan ikke anlægges senere

end tre« til: »skal anlægges inden 3«.

51. I § 121, stk. 3, 1. pkt., ændres »14 dage«

til: »2 uger«.

52. I § 128, stk. 2, 2. pkt., ændres »tredjemand

beviser, at han« til: »det bevises, at tredjemand«.

53. I § 129 b, stk. 2, udgår »§ 11, 2. pkt., § 12, 2.

pkt.,», og efter »§ 87« indsættes: », § 95«.

54. I § 129 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »senest

seks« til: »inden 6«.

55. I § 131, stk. 1, indsættes efter »§ 85 a,»:

»§ 86, stk. 3,».

§ 3

I lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 661 af 25. september 1991, foretages følgende ændring:

I § 56 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på

Københavns Fondsbørs, skal årsberetningen desuden indeholde omtale af

1) årets resultat i forhold til den forventede udvikling, som selskabet i

årets løb har offentliggjort, og begrundelse for resultatets afvigelse i

forhold hertil og

2) de ledelseshverv, som selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer

beklæder i andre aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede

datterselskaber.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 2. For et selskab, der er anmeldt senest den 31. juli 1993

med en ikke fuldt indbetalt kapital, træder § 1, nr. 14 og 15, og § 2, nr. 4

og 5, i kraft 18 måneder efter selskabets registrering.

Stk. 3. For et selskab, der senest den 31. juli 1993 har anmeldt

en ikke fuldt indbetalt kapitalforhøjelse, træder § 1, nr. 15 og 32, og § 2,

nr. 5 og 10, i kraft 18 måneder efter registreringen af kapitalforhøjelsen

for så vidt angår denne kapitalforhøjelse.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Ændringsforslag

Af industriministeren :

Til § 1 1) I det under nr. 59 foreslåede § 49, stk. 6, 2.

pkt. , indsættes efter »ledelseshverv i andre« ordet:

»danske«.

Til § 3 2) I det foreslåede § 56, stk. 3, indsættes i nr.

2 efter »beklæder i andre« ordet: »danske«.

Bemærkninger

Til nr. 1 Sigtet med lovforslaget har været en præcisering og en større

åbenhed omkring bestyrelsens forhold. For ikke at pålægge selskabet og de

enkelte personer unødvendige krav bør oplysningerne alene angå ledelseshverv

i andre danske aktieselskaber.

Til nr. 2 Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den under nr.

1 foreslåede ændrede formulering af lovforslagets § 1, nr. 59.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.

82/891, EF-Tidende 1982, L 378 s. 47.

Lignende dokumenter