1997 LSF 63 FORSLAG TIL LOV OM SKJERN Å NATURPROJEKT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Formål og område
§ 1. Lovens formål er at gennemføre en genopretning af Skjern
Å-systemet fra Borris til udløbet i Ringkøbing Fjord inden for de områder i
Skjern Kommune og Egvad Kommune, Ringkjøbing Amt, som fremgår af kortbilag 1
(projektområdet).
Stk. 2. Genopretningen skal skabe mulighed for, at åsystemets
snoninger og naturlige vandstandsvariationer genskabes, og dermed bidrage til
at forbedre levevilkårene for dyre- og plantelivet, sikre en høj
vandløbskvalitet i Skjern Å-systemet og høj vandkvalitet i Ringkøbing Fjord
samt forbedre mulighederne for friluftslivet.
Kapitel 2
Projektets gennemførelse
§ 2. Mellem Borris og Rute 11 lægges Skjern Å overvejende tilbage
i sine gamle slyngninger. Åen skal gå under den eksisterende bro mellem
Gjaldbæk og Sønderby og vil på strækningen mellem sammenløbet med Omme Å og
Rute 11 blive lagt i et leje syd for det nuværende leje. Omme Å lægges på
strækningen fra sammenløbet med Gundesbøl Å til sammenløbet med Skjern Å
tilbage i sine gamle slyngninger. Gundesbøl Å lægges i sit gamle leje på
strækningen til Præstbro. Skjern Å vil fortsat passere Rute 11 og jernbanen
mellem Skjern og Tarm under de eksisterende broer.
Stk. 2. Vest for Rute 11 føres Skjern Å syd om det centrale
Hestholm, hvor et søområde vil blive dannet, og under en ny bro ved
Lønborgvej umiddelbart nord for Lønborg. Inden udløbet i Ringkøbing Fjord
opdeles Skjern Å i flere løb, så der skabes et deltaområde.
§ 3. De nye vandløb udgraves, mens størstedelen af de nuværende
vandløbsstrækninger og afvandingskanaler, der bliver overflødige, bliver
fyldt op.
Stk. 2. Dele af Skjern Å's norddige og Sydlige Parallelkanals
diger bevares. Overflødige diger fjernes eller reduceres. Der etableres nye
Læs alt
diger i vestenden af Lønborg-Kyvling Pumpelag, i østenden af Damsø Pumpelag
samt øst for Lønborggård.
Stk. 3. Det nuværende forløb af Rute 11, jernbanen mellem Skjern
og Tarm, Lønborgvej, Kodbølvej samt Sønderskovvej ved Gjaldbæk over Skjern Å
og Omme Å bevares. Der etableres en ny bro over Skjern Å ved Lønborgvej og
ved Kodbølvej ved Albæk.
Stk. 4. Overflødige pumpelagsbroer og pumpestationer fjernes, og
berørte ledningsanlæg omlægges i nødvendigt omfang. De eksisterende
spildevandsledninger ledes til henholdsvis Skjern Å og Ganer Å. Dambrug inden
for projektområdet nedlægges.
Stk. 5. Der etableres stier og adgangsmuligheder inden for
projektområdet.
§ 4. Miljø- og energiministeren træffer beslutning om udførelse af
de foranstaltninger inden for projektområdet, der er nødvendige for
gennemførelse af projektet.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan træffe beslutning om
udførelse af mindre foranstaltninger uden for projektområdet, hvis det er
nødvendigt for at undgå uønskede konsekvenser af projektet.
§ 5. Miljø- og energiministeren kan med henblik på gennemførelse
af projektet erhverve fast ejendom, herunder ved mageskifte og jordfordeling.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan med henblik på
gennemførelse af projektet indgå aftaler med ejere af arealer inden for
projektområdet om udførelse af nødvendige foranstaltninger og om arealernes
fremtidige drift. Ministeren lader aftalerne tinglyse på de pågældende
ejendomme forud for andre rettigheder, uanset hvornår disse er stiftet.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan ekspropriere fast ejendom,
når det er nødvendigt for gennemførelse af projektet. Ekspropriation sker
efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
§ 6. Der kræves ikke tilladelse efter reglerne i kapitel 2 i lov
om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning til udførelse af
foranstaltninger efter §§ 2-4.
Stk. 2. Reglerne i kapitel 6, 9 og 10 i lov om vandløb og reglerne
i lov om planlægning om tilvejebringelse af region-, kommune- og lokalplaner
finder ikke anvendelse på udførelse af foranstaltninger efter §§ 2-4.
§ 7. Enhver, der lider tab ved en foranstaltning vedrørende
vandløb efter denne lov, har ret til erstatning.
Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en foranstaltning vedrørende
vandløb efter denne lov medfører erstatningspligt, kan af den, der mener sig
berettiget til erstatning, indbringes for landvæsenskommissionen.
Stk. 3. I mangel af enighed om erstatningens størrelse indbringer
miljø- og energiministeren spørgsmålet for landvæsenskommissionen.
Stk. 4. Landvæsenskommissionens kendelser efter stk. 2 og 3 kan
indankes for overlandvæsenskommissionen.
§ 8. Under arbejdets udførelse overtages vedligeholdelsen af de
vandløb, der ligger inden for projektområdet, af miljø- og energiministeren.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med
vandløbsmyndigheden beslutte i en periode på indtil 4 år efter arbejdets
afslutning at overtage vedligeholdelsen helt eller delvis af de vandløb, der
ligger inden for projektområdet.
§ 9. Miljø- og energiministeren udarbejder i samarbejde med
vandløbsmyndigheden de nødvendige ændringer i gældende regulativer, jf.
kapitel 5 i lov om vandløb.
Stk. 2. I regulativerne skal det bestemmes, at der bortset fra
særlige tilfælde ikke må foretages vedligeholdelse.
Kapitel 3
Opfølgende foranstaltninger
§ 10. Miljø- og energiministeren underretter senest 2 måneder
efter lovens ikrafttræden ejere af arealer inden for projektområdet om lovens
indhold.
§ 11. Når arbejdet i forbindelse med projektet er afsluttet, må
der ikke foretages afvanding eller terrænændring af arealer inden for
projektområdet.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan i særlige tilfælde gøre undtagelse
fra reglen i stk. 1.
§ 12. Når arbejdet i forbindelse med projektet er afsluttet, må
der ikke foretages gødskning og omlægning af græsarealer eller anvendes
pesticider inden for projektområdet.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan i særlige tilfælde tillade
omlægning af græsarealer og anvendelse af pesticider.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan foretage naturpleje af arealer
inden for projektområdet.
Stk. 4. Ejere eller brugere af arealer inden for projektområdet
har ret til erstatning for tab, der følger af begrænsningerne i
arealanvendelsen efter stk. 1. Erstatningen fastsættes i forbindelse med
indgåelse af aftaler efter § 5, stk. 2, eller gennemførelse af ekspropriation
efter § 5, stk. 3.
§ 13. Når arbejdet i forbindelse med projektet er afsluttet, har
offentligheden adgang til arealerne inden for projektområdet efter de regler,
der efter § 24 i lov om naturbeskyttelse gælder for offentlighedens adgang
til offentligtejede, udyrkede arealer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med
Ringkjøbing Amtsråd fastsætte nærmere regler om offentlighedens adgang til og
rekreative udnyttelse af arealerne, herunder regler der fraviger § 24 i lov
om naturbeskyttelse.
Stk. 3. Ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 2 skal hensyn
til befolkningens rekreative muligheder, herunder adgang til jagt, fiskeri og
sejlads, afvejes over for hensyn til beskyttelse af flora og fauna.
Stk. 4. Der ydes erstatning for de tab, som påføres ejere eller
brugere af arealer, der er omfattet af bestemmelsen i stk. 1, eller af
arealer, for hvilke der fastsættes regler i medfør af stk. 2. Reglerne i §§
34 og 35 i lov om jagt og vildtforvaltning finder anvendelse ved fastsættelse
og udbetaling af erstatning.
§ 14. Miljø- og energiministeren iværksætter i samarbejde med
Ringkjøbing Amtsråd under gennemførelsen af projektet og i en periode efter,
at det er afsluttet, overvågning af projektets virkning på naturen inden for
projektområdet.
Kapitel 4
Administrative bestemmelser
§ 15. Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med
Ringkjøbing Amtsråd fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af
bestemmelserne i § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, og med
overholdelse af regler udstedt i medfør af § 13, stk. 2, herunder regler om,
hvilke myndigheder der varetager tilsynet, og om tilsynets nærmere udøvelse.
Der kan fastsættes regler om klage over tilsynsmyndighedens afgørelser,
herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 16. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af
en ejendom at berigtige forhold, der er i strid med loven. Reglerne i § 74,
stk. 2 og 3, og § 92 i lov om naturbeskyttelse finder tilsvarende anvendelse.
§ 17. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en under
ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed.
Kapitel 5
Straf og ikrafttræden
§ 18. Med bøde straffes den, der
1) overtræder § 11, stk. 1, eller § 12, stk. 1,
2) tilsidesætter vilkår i en tilladelse efter § 11, stk. 2, eller § 12,
stk. 2,
3) færdes eller opholder sig på arealerne på anden måde end tilladt efter
§ 13, stk. 1, eller
4) i strid med § 13, stk. 1, forhindrer eller vanskeliggør offentlighedens
adgang til arealerne.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af § 13, stk. 2, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren træffer beslutning om ophævelse
af følgende bestemmelser:
1) Overfredningsnævnets kendelse af 29. oktober 1956 vedrørende fredning
af Raaddensig Dam og nogle tilstødende arealer.
2) Overfredningsnævnets kendelse af 28. april 1973 om fredning af arealer
ved Albæk Bro i Skjern Kommune, for så vidt angår bestemmelser vedrørende
arealer inden for projektområdet.
Bilag 1
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Formål og område
§ 1. Lovens formål er at gennemføre en genopretning af Skjern
Å-systemet fra Borris til udløbet i Ringkøbing Fjord inden for de områder i
Skjern Kommune og Egvad Kommune, Ringkjøbing Amt, som fremgår af kortbilag 1
(projektområdet).
Stk. 2. Genopretningen skal skabe mulighed for, at åsystemets
snoninger og naturlige vandstandsvariationer genskabes og dermed bidrage til
at forbedre levevilkårene for dyre- og plantelivet, sikre en høj
vandløbskvalitet i Skjern Å-systemet og høj vandkvalitet i Ringkøbing Fjord
samt forbedre mulighederne for friluftslivet.
Kapitel 2
Projektets gennemførelse
§ 2. Mellem Borris og Rute 11 lægges Skjern Å overvejende tilbage
i sine gamle slyngninger. Åen skal gå under den eksisterende bro mellem
Gjaldbæk og Sønderby og vil på strækningen mellem sammenløbet med Omme Å og
Rute 11 blive lagt i et leje syd for det nuværende leje. Omme Å lægges på
strækningen fra sammenløbet med Gundesbøl Å til sammenløbet med Skjern Å
tilbage i sine gamle slyngninger. Gundesbøl Å lægges i sit gamle leje på
strækningen til Præstbro. Skjern Å vil fortsat passere Rute 11 og jernbanen
mellem Skjern og Tarm under de eksisterende broer.
Stk. 2. Vest for Rute 11 føres Skjern Å syd om det centrale
Hestholm, hvor et søområde vil blive dannet, og under en ny bro ved
Lønborgvej umiddelbart nord for Lønborg. Inden udløbet i Ringkøbing Fjord
opdeles Skjern Å i flere løb, så der skabes et deltaområde.
§ 3. De nye vandløb udgraves, mens størstedelen af de nuværende
vandløbsstrækninger og afvandingskanaler, der bliver overflødige, bliver
fyldt op.
Stk. 2. Dele af Skjern Å's norddige og Sydlige Parallelkanals
diger bevares. Overflødige diger fjernes eller reduceres. Der etableres nye
diger i vestenden af Lønborg-Kyvling Pumpelag, i østenden af Damsø Pumpelag
samt øst for Lønborggård.
Stk. 3. Det nuværende forløb af Rute 11, jernbanen mellem Skjern
og Tarm, Lønborgvej, Kodbølvej samt Sønderskovvej ved Gjaldbæk over Skjern Å
og Omme Å bevares. Der etableres en ny bro over Skjern Å ved Lønborgvej og
ved Kodbølvej ved Albæk.
Stk. 4. Overflødige pumpelagsbroer og pumpestationer fjernes, og
berørte ledningsanlæg omlægges i nødvendigt omfang. De eksisterende
spildevandsledninger ledes til henholdsvis Skjern Å og Ganer Å. Dambrug inden
for projektområdet nedlægges.
Stk. 5. Der etableres stier og adgangsmuligheder inden for
projektområdet.
§ 4. Miljø- og energiministeren træffer beslutning om udførelse af
de foranstaltninger inden for projektområdet, der er nødvendige for
gennemførelse af projektet.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan træffe beslutning om
udførelse af mindre foranstaltninger uden for projektområdet, hvis det er
nødvendigt for at undgå uønskede konsekvenser af projektet.
§ 5. Miljø- og energiministeren kan med henblik på gennemførelse
af projektet erhverve fast ejendom, herunder ved mageskifte og jordfordeling.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan med henblik på
gennemførelse af projektet indgå aftaler med ejere af arealer inden for
projektområdet om udførelse af nødvendige foranstaltninger og om arealernes
fremtidige drift. Ministeren lader aftalerne tinglyse på de pågældende
ejendomme forud for andre rettigheder, uanset hvornår disse er stiftet.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan ekspropriere fast ejendom,
når det er nødvendigt for gennemførelse af projektet. Ekspropriation sker
efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
§ 6. Der kræves ikke tilladelse efter reglerne i kapitel 2 i lov
om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning til udførelse af
foranstaltninger efter §§ 2-4.
Stk. 2. Reglerne i kapitel 6, 9 og 10 i lov om vandløb og reglerne
i lov om planlægning om tilvejebringelse af region-, kommune- og lokalplaner
finder ikke anvendelse på udførelse af foranstaltninger efter §§ 2-4.
§ 7. Enhver, der lider tab ved en foranstaltning vedrørende
vandløb efter denne lov, har ret til erstatning.
Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en foranstaltning vedrørende
vandløb efter denne lov medfører erstatningspligt, kan af den, der mener sig
berettiget til erstatning, indbringes for landvæsenskommissionen.
Stk. 3. I mangel af enighed om erstatningens størrelse indbringer
miljø- og energiministeren spørgsmålet for landvæsenskommissionen.
Stk. 4. Landvæsenskommissionens kendelser efter stk. 2 og 3 kan
indankes for overlandvæsenskommissionen.
§ 8. Under arbejdets udførelse overtages vedligeholdelsen af de
vandløb, der ligger inden for projektområdet, af miljø- og energiministeren.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med
vandløbsmyndigheden beslutte i en periode på indtil 4 år efter arbejdets
afslutning at overtage vedligeholdelsen helt eller delvis af de vandløb, der
ligger inden for projektområdet.
§ 9. Miljø- og energiministeren udarbejder i samarbejde med
vandløbsmyndigheden de nødvendige ændringer i gældende regulativer, jf.
kapitel 5 i lov om vandløb.
Stk. 2. I regulativerne skal det bestemmes, at der bortset fra
særlige tilfælde ikke må foretages vedligeholdelse.
Kapitel 3
Opfølgende foranstaltninger
§ 10. Miljø- og energiministeren underretter senest 2 måneder
efter lovens ikrafttræden ejere af arealer inden for projektområdet om lovens
indhold.
§ 11. Når arbejdet i forbindelse med projektet er afsluttet, må
der ikke foretages afvanding eller terrænændring af arealer inden for
projektområdet.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan i særlige tilfælde gøre undtagelse
fra reglen i stk. 1.
§ 12. Når arbejdet i forbindelse med projektet er afsluttet, må
der ikke foretages gødskning og omlægning af græsarealer eller anvendes
pesticider inden for projektområdet.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan i særlige tilfælde tillade
omlægning af græsarealer og anvendelse af pesticider.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan foretage naturpleje af arealer
inden for projektområdet.
Stk. 4. Ejere eller brugere af arealer inden for projektområdet
har ret til erstatning for tab, der følger af begrænsningerne i
arealanvendelsen efter stk. 1. Erstatningen fastsættes i forbindelse med
indgåelse af aftaler efter § 5, stk. 2, eller gennemførelse af ekspropriation
efter § 5, stk. 3.
§ 13. Når arbejdet i forbindelse med projektet er afsluttet, har
offentligheden adgang til arealerne inden for projektområdet efter de regler,
der efter § 24 i lov om naturbeskyttelse gælder for offentlighedens adgang
til offentligtejede, udyrkede arealer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med
Ringkjøbing Amtsråd fastsætte nærmere regler om offentlighedens adgang til og
rekreative udnyttelse af arealerne, herunder regler der fraviger § 24 i lov
om naturbeskyttelse.
Stk. 3. Ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 2 skal hensyn
til befolkningens rekreative muligheder, herunder adgang til jagt, fiskeri og
sejlads, afvejes over for hensyn til beskyttelse af flora og fauna.
Stk. 4. Der ydes erstatning for de tab, som påføres ejere eller
brugere af arealer, der er omfattet af bestemmelsen i stk. 1, eller af
arealer, for hvilke der fastsættes regler i medfør af stk. 2. Reglerne i §§
34-35 i lov om jagt og vildtforvaltning finder anvendelse ved fastsættelse og
udbetaling af erstatning.
§ 14. Miljø- og energiministeren iværksætter i samarbejde med
Ringkjøbing Amtsråd under gennemførelsen af projektet og i en periode efter,
det er afsluttet, overvågning af projektets virkning på naturen inden for
projektområdet.
Kapitel 4
Administrative bestemmelser
§ 15. Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med
Ringkjøbing Amtsråd fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af
bestemmelserne i § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, og med
overholdelse af regler udstedt i medfør af § 13, stk. 2, herunder regler om,
hvilke myndigheder der varetager tilsynet, og om tilsynets nærmere udøvelse.
Der kan fastsættes regler om klage over tilsynsmyndighedens afgørelser,
herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 16. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af
en ejendom at berigtige forhold, der er i strid med loven. Reglerne i § 74,
stk. 2-3, og § 92 i lov om naturbeskyttelse finder tilsvarende anvendelse.
§ 17. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en under
ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed.
Kapitel 5
Straf og ikrafttræden
§ 18. Med bøde straffes den, der
1) overtræder § 11, stk. 1, eller § 12, stk. 1,
2) tilsidesætter vilkår i en tilladelse efter § 11, stk. 2, eller § 12,
stk. 2,
3) færdes eller opholder sig på arealerne på anden måde end tilladt efter
§ 13, stk. 1,
4) i strid med § 13, stk. 1, forhindrer eller vanskeliggør offentlighedens
adgang til arealerne, eller
5) undlader at efterkomme påbud efter § 16, stk. 2.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af § 13, stk. 2, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren træffer beslutning om ophævelse
af følgende bestemmelser:
1) Overfredningsnævnets kendelse af 29. oktober 1956 vedrørende fredning
af Raadensig Dam og nogle tilstødende arealer.
2) Overfredningsnævnets kendelse af 28. april 1973 om fredning af arealer
ved Albæk bro i Skjern kommune, for så vidt angår bestemmelser vedrørende
arealer inden for projektområdet.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Folketinget vedtog i 1987 et beslutningsforslag, B 79, om genskabelse af
Skjern Å-systemets selvrensende effekt. Af bemærkningerne til
beslutningsforslaget fremgik det, at den nedre del af Skjern Å skulle
genskabes som en velfungerende biologisk enhed, bl. a. for at genoprette
eller restaurere et internationalt værdifuldt naturområde, at mangedoble
områdets rekreative og turistmæssige værdi samt at genskabe erhvervsfiskeriet
i Ringkøbing Fjord.
Det fremgik tillige, at åens snoninger og naturlige vandstandsvariationer
skulle genskabes inden for projektområdet.
Efter vedtagelsen blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle vurdere,
hvilket projekt der ville give det bedste resultat set i forhold til det
investerede beløb. Arbejdsgruppen indkaldte forslag og ideer til projektet,
og der blev afholdt offentlige møder. Arbejdsgruppen indstillede herefter i
juni 1988 den såkaldte Sydløsning som forslag til, hvordan genskabelsen af
Skjern Å'ens nedre løb bedst kunne gennemføres.
Arbejdet med jordopkøb og jordfordeling startede i 1991. Med udgangen af
1997 er der erhvervet 1.585 ha inden for projektområdet, der er på i alt
2.192 ha, svarende til ca. 72% af området. I forbindelse med projektet har
der været nedsat et rådgivende udvalg bestående af lokale myndigheder og
organisationer samt centrale myndigheder. Udvalget har blandt andet rådgivet
om projektområdets endelige afgrænsning og projekteringen.
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har løbende været orienteret om
projektet gennem redegørelser fra de respektive miljøministre. Udvalget har i
1993 (B 31) og 1996 (B 63) afgivet beretninger i forbindelse med projektet.
Finansudvalget har ved aktstykkerne 127 7/2 1990, 71 9/12 1992 og 144 23/2
1994 tiltrådt samt ved aktstykke 200 21/2 1995 taget til efterretning, at der
af de bevillinger, der har været opført på de årlige finanslove til
naturforvaltning, afsættes midler til gennemførelsen af projektet. Med
udgangen af 1997 er der afholdt udgifter på 77 mio. kr. til erhvervelser,
jordfordeling, projektering, overvågning, information m.v.
Skjern Å er Danmarks vandrigeste å. Den afvander et opland på ca. 250.000
ha svarende til 11% af Jyllands areal. I årene 1962-68 blev der gennemført en
gennemgribende regulering af Skjern Å'ens nedre del med tilløb, omfattende et
areal på i alt 4.000 ha. Åen blev lagt i inddigede kanaler, og
grundvandsstanden blev sænket, således at området kunne omdannes fra eng og
rørskov til agerjord. Afvandingen og opdyrkningen medførte dog øget
okkerforurening og næringsstofbelastning af Ringkøbing Fjord. Samtidig
forsvandt et enestående og vigtigt naturområde, og levevilkårerne for en
række truede plante- og dyrearter blev stærkt forringede. Endelig er der som
følge af afvandingen sket store sætninger i de tørverige jorde i Skjern
Å-dalen, og sætningerne fortsætter, hvorfor opdyrkningen bliver mere og mere
besværlig.
Naturgenopretningen skal sikre, at der kan genskabes et stort og
sammenhængende naturområde af enestående værdi i ådalen. Gennem reetablering
af slyngede vandløb med naturlige vandstandsvariationer og våde enge
forbedres åernes selvrensende evne, og vandkvaliteten i den nedre del af
Skjern Å-systemet forbedres. Levevilkårerne for en række plante- og dyrearter
vil blive forbedrede, ligesom mulighederne for rekreativ udnyttelse øges.
Projektet vil bidrage til opfyldelse af de målsætninger for nedsættelse af
nitratudvaskning, der er fastsat i Vandmiljøplan II og i EF's nitratdirektiv.
2. Hovedtræk i lovforslaget
Lovforslaget beskriver hovedpunkterne af de anlægsarbejder, der skal
udføres i forbindelse med naturprojektet, samt bemyndiger miljø- og
energiministeren til at træffe beslutning om de foranstaltninger, der er
nødvendige for at realisere projektet. Det foreslås, at miljø- og
energiministeren kan indgå aftaler med lodsejere i projektområdet om
arealerhvervelser eller gennemførelse af projektet på arealerne. I det omfang
det er nødvendigt, og der ikke ved aftaler er mulighed for at gennemføre
foranstaltningerne, kan ministeren ekspropriere efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom
(statsekspropriationsloven).
Det foreslås, at Folketingets behandling af lovforslaget skal træde i
stedet for Ringkjøbing Amtsråds behandling af projektet efter
naturbeskyttelsesloven og planloven samt vandløbsmyndighedernes behandling
efter vandløbsloven. Endvidere foreslås det, at miljø- og energiministeren i
samarbejde med vandløbsmyndighederne foretager de ændringer i de eksisterende
vandløbsregulativer, som skal være gældende, når arbejdet er afsluttet, og
som skal afspejle de ændrede fysiske forhold og den højere prioritering af
natur- og miljømæssige forhold.
Det foreslås, at der efter arbejdets afslutning ikke må foretages
afvanding eller terrænændring, og at det for at sikre den naturlige udvikling
i området og den maksimale selvrensning fastsættes, at der fremover ikke må
gødes, foretages omlægning af græsarealer eller anvendes pesticider. Det
foreslås desuden, at offentligheden, når arbejdet er afsluttet, har adgang
til arealerne inden for projektområdet efter de regler, der efter
naturbeskyttelsesloven gælder for offentlighedens adgang til offentligt
ejede, udyrkede arealer, og at miljø- og energiministeren efter forhandling
med Ringkjøbing Amtsråd kan fastsætte regler om jagt m.v. i projektområdet.
3. Projektets udformning og de miljømæssige konsekvenser heraf
Der er gennemført en vurdering af projektets virkning på miljøet
(VVM-vurdering). De bemærkninger, der er modtaget ved den offentlige høring i
forbindelse med VVM-redegørelsen, har givet anledning til en mindre udvidelse
af projektområdet med dels området ved Kong Hans' Hul, dels Gundesbøl Å.
3.1. Naturgenopretningen af den nedre del af Skjern Å-systemet
Skjern Å Naturprojekt omfatter en genopretning af den nedre del af Skjern
Å fra Borris til udløbet i Ringkøbing Fjord, den nedre del af Omme Å fra
Sønderskov Dambrug til sammenløbet med Skjern Å samt den sidste del af
Gundesbøl Å fra sammenløbet med Omme Å til Præstbro. Projektområdet omfatter
ca. halvdelen af det oprindeligt afvandede areal. Det følger i store træk
interessegrænsen for hovedafvandingen, undtagen for Damsø og Stauning-Ganer
Pumpelag, som ligger uden for projektområdet, samt en del af Lønborg-Kyvling
Landvindingslag nord for Tarm, hvor de eksisterende diger følges.
Projektområdets afgrænsning er vist på kortbilag 1. Projektområdet omfatter
de arealer, der kan forudses i praksis at ville blive berørt af
vandstandshævningen. I forbindelse med jordfordeling m.v. vil der i marken
ske en præcisering og justering af projektafgrænsningen.
I forbindelse med naturgenopretningen vil placeringen af de fremtidige
vandløb langt overvejende ske med udgangspunkt i de vandløbsforløb, som
Skjern Å og Omme Å havde, inden de store reguleringer blev foretaget
tidligere i dette århundrede.
Projektet indebærer, at Skjern Å i den østlige del af ådalen får kraftige
slyngninger og forholdsvis høj strømhastighed. I området ved Damsø efter
sammenløbet med Omme Å reetableres åen med et mere afdæmpet
slyngningsmønster. Vest for Rute 11 og jernbanen åbner landskabet sig i en
marskagtig og vidtstrakt flade. Åen vil også her blive reetableret omtrent
som før reguleringerne. Ud mod fjorden deles åen i to hovedudløb, der her
deles yderligere ved udløbet i fjorden. Den planlagte linieføring medfører,
at Skjern Å'ens længde øges fra den nuværende regulerede strækning på ca. 19
km til ca. 26 km, og Omme Å forlænges fra den nuværende ca. 3 km regulerede
strækning til ca. 5 km ureguleret åløb.
Skjern Å og Omme Å anlægges i vid udstrækning, så vandløbene får lov til
at udvikle sig frit i ådalen inden for projektområdet, idet der alene udføres
særlig sikring ved broer og ved digekanter, som vurderes at blive udsatte for
uønsket erosion. Det fremtidige trace kantes på nogle strækninger med leveer,
som er lave terrænforhøjninger, der ofte forekommer naturligt ved store
vandløb.
3.2. Udformning
På strækningen mellem Borris og sammenløbet mellem Skjern Å og Omme Å
lægges Skjern Å tilbage i sine gamle slyngninger. Åen skal dog gå under den
eksisterende bro mellem Gjaldbæk og Sønderby, hvorfor der på en strækning ved
broen vil ske en parallelforskydning i forhold til det gamle løb. Omme Å
lægges på strækningen mellem Sønderskov Dambrug og sammenløbet med Skjern Å
tilbage i sine gamle slyngninger. Gundesbøl Å lægges tilbage i sit gamle leje
på strækningen fra sammenløbet med Omme Å til Præstbro.
Ved Lundenæs, hvor Skjern Å og Omme Å i dag løber sammen, er det på grund
af projektafgrænsningen nødvendigt at parallelforskyde Skjern Å's forløb mod
syd i forhold til det tidligere forløb. Sammenløbet mellem Skjern Å og Omme Å
etableres ca. 1/2 km længere mod vest end det nuværende. På hele strækningen
fra det nuværende sammenløb med Omme Å og ned til landevejsbroen etableres
Skjern Å i et leje syd for det nuværende løb. Slyngningsmønstret vil blive
mere afdæmpet end længere opstrøms, hvilket er i overensstemmelse med det
tidligere forløb. Skjern Å passerer Rute 11 og jernbanen mellem Tarm og
Skjern under de eksisterende broer. Der placeres en slyngning umiddelbart
opstrøms landevejsbroen.
Gennem Øster Hestholm følges det tidligere åløb til den nuværende Sydlige
Parallelkanal lidt opstrøms tilløbet fra Tarm Bybæk. Sydlige Parallelkanal
vil herfra og til Østerenge udgøre det fremtidige løb, idet der dog etableres
en slyngning mod nord ved Vester Hestholm. Fra Sydlige Parallelkanal føres
Skjern Å gennem Østerenge til en ny bro ved Lønborgvej, der etableres
umiddelbart nord for Lønborg.
I ådalens vestligste del opdeles Skjern Å i to løb. Det nordlige løb føres
via Sydlige Parallelkanal til den nuværende Skjern Å og deles yderligere før
udløbet i Ringkøbing Fjord. Det sydlige løb føres til et nyt udløb ved
Poldene. Før udløbet deles dette løb også. Dermed skabes mulighed for
udvikling af et varieret deltaområde.
I det centrale Hestholm vil der blive dannet et stort sø- og vådområde.
Skjern Å vil gå i et selvstændigt løb syd for dette vådområde. Dette er valgt
for at minimere risikoen for, at lakseynglen ædes af rovfisk, jf. afsnit 3.5.
hvor konsekvenserne for laksebestanden er omtalt. Samtidig udnyttes det
tidligere åløb. Søen i Hestholm vil blive gennemstrømmet af Ganer Å, og
udløbet placeres ved Amholm Bro, hvor Sydlige Parallelkanal i dag løber under
Lønborgvej. Herfra og til sammenløbet med Skjern Å laves en enkelt slyngning
mod vest og syd.
De mindre tilløb til ådalen, som alle i dag er tilsluttet Sydlige eller
Nordlige Parallelkanal, ledes fremover til Skjern Å. Sydlige Parallelkanal
bibeholdes over en ca. 2,7 km lang strækning umiddelbart nord for Tarm By.
Hermed opretholdes vandafledningerne fra de mindre vandløb fra Tarm.
Kodbøl-styrtet vil blive fjernet.
De nye vandløb bliver forgravede med vandløbsdimensioner, der tilgodeser
en god hydraulisk funktion og en nogenlunde neutral sedimenttransport ned
gennem vandløbet. De øvre strækninger af Skjern Å anlægges med en bundbredde
på 22 m, der efter sammenløbet med Omme Å øges til 35 m. Ved udløbet i
fjorden er løbene brede med dimensioner på op til 50-65 m. Hældningen af
vandløbet aftager fra 0,275 på den opstrøms strækning til sammenløbet med
Omme Å, hvorefter der er valgt en hældning på 0,22. På de sidste kilometer
inden fjorden er der ikke noget fald. De fremtidige afvandingsforhold,
herunder vurdering af oversvømmelsesrisikoen, er nærmere omtalt i afsnit 3.7.
Udformningen af projektet er vist på kortbilag 1.
3.3. Anlægsarbejder
De nye vandløb forgraves til den dimension, de naturligt vil have med det
givne fald og den givne hældning og afstrømning. De nuværende
vandløbsstrækninger og de mange afvandingskanaler, der ikke genanvendes, vil
som hovedregel blive fyldt op. Det nuværende Skjern Å-leje nedstrøms de
arealer, der er omfattet af Damsø Pumpelag, og ud mod fjorden vil dog kun
blive delvis fyldt op, og flere strækninger vil fremover stå som afsnørede
vandområder. Ved en terrænregulering skabes en svagt skrånende flade fra
Norddiget ud i Hestholm-området.
Skjern Å's norddige bibeholdes på strækningen fra de arealer, der er
omfattet af Damsø Pumpelag, til udløbene i fjorden. Sydlige Parallelkanals
syddige bibeholdes på strækningen fra Rute 11 til grænsen mod Bøel Enge.
Sydlige Parallelkanals norddige bibeholdes på strækningen fra Kong Hans' Bro
og nedstrøms til sammenløbet med Skjern Å. Alle andre diger i projektområdet,
der ikke fremover har en funktion som afgrænsning af området eller som
adgangsvej, nedlægges eller reduceres.
Der etableres to 500-600 m lange diger, der skal afgrænse projektområdet
ind mod henholdsvis Lønborg-Kyvling Pumpelag og Damsø Pumpelag. Der foretages
terrænreguleringer ved Klinkerne for at sikre de lavereliggende arealer uden
for projektafgrænsningen, ligesom der etableres et dige umiddelbart øst for
Lønborggård med en mindre pumpebrønd. Lovforslaget indeholder herudover en
bemyndigelse til miljø- og energiministeren til at gennemføre mindre
afværgeforanstaltninger, hvis det viser sig påkrævet, jf. lovforslagets § 4,
stk. 2.
Ud over Rute 11 og jernbanen bibeholdes Lønborgvej, Kodbølvej samt
Sønderskovvej ved Gjaldbæk over Skjern Å. I Omme Å-dal bibeholdes
Sønderskovvej. I projektområdet etableres der stier og adgangsmuligheder.
Fem af de nuværende pumpelagsbroer i ådalen bliver overflødige og kan
derfor fjernes. Der etableres en ny bro over Skjern Å ved Lønborgvej og ved
Kodbølvej ved Albæk. Desuden etableres en gang- og cykelbro over Ganer Å.
Pumpestationerne Midt og Sydvest nedlægges, og pumpeydelsen på to af de
resterende pumpestationer reduceres.
Projektet medfører omlægning af naturgasledningen ved Damsø og
telefonkabler i veje, jordlægning af el-luftledninger eller erosionssikring
af mastefundamenter. Industrispildevandsledningen fra Skjern Trikotage
Farveri ledes til Skjern Å og udløbsarrangementet justeres. Udløbene fra
Skjern Renseanlæg og papirfabrikken ledes fortsat til Ganer Å. Kodbøl Dambrug
nedlægges. Såfremt de ændrede udløbsforhold giver problemer for opgangen af
laks, vil der endvidere blive gennemført afværgeforanstaltninger, jf. afsnit
3.5.
3.4. Landskabsmæssige konsekvenser
De overordnede principper i projektet er at genslynge Skjern Å og Omme Å
samt genskabe en naturligt fungerende ådal med våde enge og med mulighed for
naturlige vandstandsvariationer. Åen vil i overvejende grad følge tidligere
løb, hvorved der opnås en situation, der er i overensstemmelse med den
hidtidige og langsigtede landskabsudvikling. Samtidig vil åens dynamik og
sedimenttransport genskabes. Oplevelsen af en åben ådal vil forstærkes gennem
fjernelse af diger og andre tekniske anlæg.
Landskabet vil fremover bestå af en række forskellige naturtyper og få
større mulighed for at udvikle sig. F. eks. vil de laveste områder få tilført
sediment eller gro til, således at de sætninger, der har forårsaget en
betydelig terrænændring, modvirkes. I Hestholm Sø vil terrænet hæve sig ved
sedimentation og tilgroning samt opbygning af tørv. Nettoakkumulationen
forventes ved et groft skøn at fylde søen op inden for en periode på 60-100
år. I deltaet vil erosion og aflejring skabe mulighed for, at nye strømløb
dannes. Det nuværende kystområde ned mod Skaven Strand vil ikke få ændrede
aflejringsforhold som følge af projektet i forhold til nu.
3.5. Flora, fauna og økologi
Naturgenopretningen indebærer, at de naturlige betingelser i ådalen
reetableres ved genskabelse af vådområder og naturligt fungerende vandløb,
vandstandshævninger og ophør af intensiv landbrugsdrift. Dette vil gavne den
naturlige flora og fauna i forhold til den nuværende situation.
Som følge af variationer i vandstand vil der blive skabt en afvekslende og
varieret mosaik af forskellige plantesamfund som rørsump, enge, overdrev,
krat og hede. De forskellige plantesamfund vil være udsat for en naturlig
succession i forbindelse med tilgroning og tørvedannelse. For at sikre denne
udvikling samt maksimere den selvrensende effekt som følge af projektet
foreslås det, at der ikke må gødes, foretages omlægning af græsarealer eller
anvendes pesticider.
For at bevare indtrykket af en åben ådal og for at sikre den flora og
fauna, som bl.a. er tilknyttet engene, vil størstedelen af arealet blive
plejet ved græsning, høslæt og rørskær. Der vil dog også være nogle områder,
som udlægges til naturlig udvikling. For de statslige arealer vil der efter
projektets gennemførelse blive udarbejdet en drifts- og plejeplan. For
private arealer vil der være mulighed for gennemførelse af pleje.
Det fredede Råddensig Kær, der siden afvandingen har været udsat for
kraftig tilgroning, vil ikke blive berørt af gravearbejdet, men der vil ske
en hævning af vandstanden. Vandstandshævningen vil modvirke tilgroningen i
vådområdet. I Albæk Mose, der ligeledes er fredet, vil en tidligere åslynge i
mosens vestlige del blive inddraget i Skjern Å'ens nye forløb. Dette
indebærer gravninger i mosens udkant. Vegetationen i denne del af mosen
vurderes at kunne regenereres i løbet af få vækstsæsoner. Resten af mosen vil
blive påvirket af den generelle vandstandsstigning i området, som vil
modvirke yderligere tilgroning. Alle øvrige naturlokaliteter inden for
projektområdet er gennemgået, og det er vurderet, hvilke der bør friholdes i
forbindelse med anlægsarbejderne, hvilke der kan inddrages, hvis der tages
specielle hensyn ved anlægsarbejderne, og hvilke der uden negative
konsekvenser kan inddrages.
Vandranken, der er udbredt i Sydlige Parallelkanal, er truet af udryddelse
i hele sit europæiske udbredelsesområde. For bl.a. at tilgodese vandranken
bevares de strækninger af Sydlige Parallelkanal, hvor arten i dag har sin
hovedudbredelse. Vandrankens voksested i Albæk Mose bevares, og spredningen
sikres via den planlagte forbindelse til Skjern Å. Hævning af vandstanden i
projektområdet og dermed også i mange af de tidligere åslynger vil genskabe
potentielle vandrankelokaliteter.
Skjern Å-dalen har et meget stort potentiale for at kunne tiltrække
vandfugle efter naturgenopretningen. De åbne søflader vil tiltrække
andefugle, lappedykkere og vandhøns. Rørsumpene vil give gode muligheder for
bl.a. rørdrum, rovfugle som rørhøg og hedehøg samt en række rørsumplevende
småfuglearter. Grågåsen vil ligeledes kunne yngle i rørsumpen. Engområderne
vil have stor betydning for en række ande-, gåse-, vade- og mågefugle. Skjern
Ådalen vil efter projektets gennemførelse fremstå som en optimal lokalitet
for sjældne arter som hvid stork og engsnarre.
Odderen er i dag et af de mest truede pattedyr i Danmark. I forbindelse
med naturgenopretningen genskabes en række forhold af særlig betydning for
odderen, idet der vil ske en forbedring af vandkvaliteten og vandløbets
fysiske udformning. Samtidig vil de eksisterende barrierer inden for
projektområdet blive fjernet, og spredningsveje på tværs af større
trafikanlæg vil blive sikret ved hjælp af faunapassager. Det vurderes, at
området kan udvikle sig til at blive et særdeles værdifuldt leveområde for
odderen.
Naturgenopretningen vurderes ikke i større omfang at påvirke rævens
forekomst i området. Rådyr vil fortsat være almindeligt forekommende i hele
ådalen.
Gennem en hævelse af vandstanden vil forholdene for padder og krybdyr
blive forbedrede.
Et åløb med sving og dybere partier samt overgangsstrækninger med hurtigt
strømmende vand vil give flere læ- og skjulesteder samt et større udbud af
byttedyr og dermed bedre forhold for åens lakse- og ørredbestande. I
forbindelse med naturgenopretningen vil mange af de oprindelige gydepladser
blive genskabt. Lakse- og ørredsmolt kan have en stor dødelighed, når de skal
passere søområder på deres vej mod havet, især fordi de er i fare for at
blive ædt af rovfisk. En sådan dødelighed vurderes i den nuværende situation
at være kritisk for Skjern Å-laksen på grund af den meget lille bestand. Ved
at lade Skjern Å passere syd om det nye søområde ved Hestholm undgås tab af
lakse- og ørredsmolt i søen. På lang sigt vil aflejringer af sediment
nedstrøms Tarm Bybæk betyde, at åen vil skifte løb og gå gennem
Hestholm-området. På grund af de omfattende udsætninger af laks og ørred og
nye fiskerireguleringer forventes bestanden på dette tidspunkt at være så
stor, at en dødelighed i søområdet ikke længere er problematisk. Skulle
overvågningen vise, at bestanden mod forventning ikke har nået et
tilstrækkeligt højt niveau, skal en fortsat adskillelse af Skjern Å og søen i
Hestholm sikres ved oprensning af åløbet.
Spildevandsudledningen fra Trikotagefabrikken ledes fremover direkte til
Skjern Å, og spildevandet fra Skjern Renseanlæg og papirfabrikken ledes til
Ganer Å. Dette vurderes ikke at påvirke opgangen af laks og ørred. Opstrøms i
Skjern Å-systemet er der således i dag spildevandsudledninger fra en lang
række rensningsanlæg, industrier og dambrug. Samtidig er der opgang af ørred
i Sydlige Parallelkanal, som spildevandet ledes til i den nuværende
situation. Udledning til Skjern Å vil betyde en væsentligt større fortynding.
I forbindelse med projektets gennemførsel vil der ske en overvågning af
laksebestanden. Skulle det mod forventning vise sig, at de ændrede
udløbsforhold giver problemer for opgangen af laks og ørred, vil der blive
gennemført afværgeforanstaltninger.
Skjern Å er foreslået udpeget som EF-habitatområde fra udløbet og op til
Arnborg. Den vestligste del af åen vil indgå i det foreslåede
EF-habitatområde »Ringkøbing Fjord m.m.«, medens hovedparten af åen
vil indgå i det foreslåede EF-habitatområde »Skjern Å, herunder Sydlige
Parallelkanal«. Projektet vil arealmæssigt indgå som en del af de to
habitatområder. Udpegningsgrundlaget for »Skjern Å, herunder Sydlige
Parallelkanal« er bl. a. odder, laks og vandranke, og projektet må i sin
helhed vurderes til at blive til gavn for disse arter. Naturgenopretningen og
anlæg af faunapassager vil bidrage til en mere gunstig bevaringsstatus for
odder i området. Det fremtidige åløbs mere varierede forløb med slyngninger,
dybere partier og strækninger med hurtigt strømmende vand vil begunstige
laksen. Opretholdelsen af de dele af Sydlige Parallelkanal, som er
kernelokalitet for vandranke, kombineret med muligheden for spredning af
denne art fra Albæk Mose til de dele af Skjern Å, hvorfra den nu er
forsvundet, må også anses som en positiv udvikling for habitatområdet.
For EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 43, Ringkøbing Fjord, vil projektet
være med til at reducere belastningen med kvælstof, fosfor og organisk stof
til Ringkøbing Fjord, hvilket vil fremme undervandsvegetationen i fjorden og
forbedre fødegrundlaget for fjordens fugle.
På denne baggrund er projektet i fuld overensstemmelse med de bestemmelser
i henholdsvis EF-habitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, der
tager sigte på at forbedre naturforholdene og fremme en gunstig
bevaringsstatus for floraen og faunaen i beskyttelsesområderne. Områdets
udpegning som habitatområde og fuglebeskyttelsesområde forhindrer ikke
offentlighedens brug af arealerne, herunder jagt og fiskeri.
Efter projektets gennemførelse vil der blive iværksat en overvågning af
konsekvenserne for blandt andet flora og fauna.
3.6. Kulturhistoriske forhold
De kulturhistoriske interesser inden for projektområdet er alle fra
perioden før de store reguleringer og hovedafvandingen af ådalen. Langt de
fleste af fundene vil ikke blive berørt af det fremtidige forløb, som i store
træk følger forløbet inden afvandingen.
Det eneste fredede fortidsminde i ådalen, Lundenæs Voldsted, er beliggende
uden for (nord for) projektområdet.
Inden for projektområdet findes 3 områder af væsentlig kulturhistorisk
interesse: Lundenæs området, »Æ lejr« samt broanlæg og vejspor
mellem Skjern og Tarm. Dertil kommer en række arkæologiske fundsteder.
I Lundenæs området er åforløbet forskudt således, at åslyngen med den fra
middelalderen kendte laksegård friholdes. Den svenske lejrplads fra krigene i
1600-tallets midte, »Æ lejr«, ved det gamle vejforløb over Tarm Kær
friholdes ligeledes ved en forskydning af åforløbet på dette sted. I ådalen
kendes endvidere som en del af det tidligere vejforløb fra Skjern til Tarm
middelalderens længste træbro. Umiddelbart nord for broen lå Skjern Brogård,
hvor der var kro, og hvor brotolden blev opkrævet. Der er i forbindelse med
vejsporet fundet rester af flere broer, milesten m.m. Det fremtidige åløb vil
krydse vejsporet på et sted, hvor der ikke findes synlige spor, som kan blive
forstyrret. Selve området med broer er friholdt ved en bue på åløbet.
De arkæologiske fundsteder i projektområdet omfatter 4 bopladshuse, 4
offerfund, 1 løsfund samt 8 andre fund. Anlægsarbejdet forventes ikke at
indebære konflikt med disse kendte arkæologiske interesser. Det anses heller
ikke for sandsynligt, at der skulle fremkomme hidtil ukendte arkæologiske lag
i forbindelse med anlægsarbejderne, da hele området har været gennemgravet i
forbindelse med hovedafvandingen i 1960'erne.
3.7. Afvandingsforhold
Ved at tillade, at engene i ådalen oversvømmes, og ved at Hestholm indgår
i projektet som et stort vandområde, udnyttes ådalens store hydrauliske
kapacitet, og der opnås en udjævning og forsinkelse af de høje afstrømninger.
Dette mindsker risikoen for oversvømmelser i Skjern og Tarm i forhold til den
nuværende situation.
Som et resultat af naturgenopretningen vil man i Skjern i den fremtidige
situation opnå en væsentlig forbedret sikkerhed mod oversvømmelser, idet
underføringen af Ganer Å ved den nuværende Skjern Å vil blive sløjfet, og
Ganer Å vil løbe direkte ud i Hestholm Sø. Vandstanden i Ganer Å vil derfor i
den fremtidige situation blive lavere end i dag ved meget høje vandføringer.
Vandstanden ved sammenløbet mellem Tarm Møllebæk og Tarm Bybæk vil ved
ekstremt store afstrømninger være uændret i forhold til de nuværende forhold.
For Tarm by vil restaureringen således betyde samme sikkerhed som i dag mod
oversvømmelser ved ekstremt store afstrømninger. I forhold til de nuværende
vandløbsregulativer vil sikkerheden i Tarm ved ekstremt store afstrømninger
blive forbedret ved projektets gennemførelse.
I Skjern Å'ens øvre del vil sikkerheden mod oversvømmelser være omtrent
som i den nuværende situation. I Omme Å ved sammenløbet med Gundesbøl Å vil
der fremover være en lavere vandstand ved ekstremhændelser og ellers samme
sikkerhed som i dag.
Åen vil på strækningen efter tilløbet af Tarm Bybæk gradvis få en
sedimenttilvækst i bunden, således at åen inden for en periode på 20-25 år
efterhånden vil finde nye løb gennem Hestholm. Dette vil være en del af en
naturlig udvikling. En gradvis sedimenttilvækst på åens nedre løb vil ikke i
det lange løb medføre øget risiko for oversvømmelse, fordi det brede forløb
og deltaområde giver en stor afvandingsmæssig kapacitet.
Inden for projektområdet vil der fremover være en højere vandstand i
ådalen end i dag. Dette er bevidst tilstræbt og er en væsentlig ide med hele
restaureringen. Dels svarer det til forholdene i en naturlig ådal, dels vil
den større kontakt mellem å og ådal resultere i en bedre selvrensning.
Der vil i nogle områder uden for projektområdet ske en hævning af
grundvandsstanden som følge af vandstandshævningen i projektområdet. Det
drejer sig om lavtliggende områder, der ikke er beskyttet af diger. Ved at
lade projektgrænsen følge interessegrænsen for hovedafvandingen 1962-68, der
er fastlagt ud fra dyrkningsmæssige hensyn, samt at inddrage de lavtliggende
områder ved Råddensig Kær forventes den forøgede grundvandsstand ikke at få
negative konsekvenser for områder uden for projektgrænsen. For at følge
udviklingen i grundvandsstanden uden for projektområdet er der før projektets
gennemførelse i samarbejde med amtet og de to kommuner iværksat en
overvågning af grundvandsforholdene langs randen af projektområdet. Denne
overvågning vil blive opretholdt i 10 år.
3.8. Vandkvalitet
Ved naturgenopretningen vil der blive genskabt en naturlig afvanding, hvor
nedbøren har en lang opholdstid i jorden, inden den løber til vandløbene, og
en længere vej til Ringkøbing Fjord gennem et slynget vandløb. Der vil også
blive mulighed for periodevise oversvømmelser af engområderne. Dette vil
sikre en markant tilbageholdelse af næringsstofferne kvælstof og fosfor samt
af jern. Samtidig vil udledningen af næringsstoffer i forbindelse med den
hidtidige landbrugsdrift i projektområdet ophøre.
Nettoeffekten i form af stoftilbageholdelse er opgjort til 330 t
kvælstof/år, 14,5 t fosfor/år og 635 t jern/år. Dette svarer til 6% af den
samlede kvælstoftransport, 12% af den samlede fosfortransport og 25% af den
samlede jerntransport i Skjern Å. Den selvrensende effekt er således af samme
størrelsesorden som skønnet i de første skitseprojekter.
Der vil være en vis erosion i anlægsfasen. Erosionen vil ikke give
væsentlige miljøproblemer, og frigivelsen af næringssalte vil være begrænset
set i forhold til åens samlede årlige transport af næringsstoffer.
Udviklingen i den fremtidige vandkvalitet vil indgå i den overvågning af
de miljømæssige konsekvenser, som skal gennemføres efter projektets
afslutning.
3.9. Luft og klima
I forbindelse med anlægsarbejderne vil der efter et groft skøn blive
forbrugt omkring 1,0 mio. l olieprodukter til maskiner mv. Efter projektets
gennemførelse vil energiforbruget til naturpleje være meget lille og
forbruget derfor væsentlig mindre, end da arealerne var i omdrift.
3.10. Friluftsliv og adgangsforhold
Der vil som et led i projektet blive sikret offentlig adgang til
størstedelen af området, ligesom betingelserne for en række
friluftsaktiviteter vil blive forbedret. Mulighederne for at iagttage fugle
og pattedyr samt planter vil blive væsentligt forbedret. Det vilde plante- og
dyreliv vil få langt bedre vilkår i det genskabte naturområde, end det havde
i det intensivt udnyttede agerland. Der vil blive skabt bedre forhold for
fiskebestandene gennem større fysisk variation i vandløbene, etablering af
gyde- og yngleopvækstområde for laks og en bedre vandkvalitet.
Der er i dag adgang til ådalen ad en række eksisterende veje, hvoraf nogle
dog vil forsvinde i forbindelse med gennemførelsen af naturprojektet. De
fremtidige adgangsforhold vil blive sikret gennem bevaring af nogle småveje,
broer og diger. Derudover etableres nye cykelstier samt vandre- og
trampestier. På nogle af de nyanlagte leveer bliver der mulighed for at
etablere sommerstier. Der vil blive etableret en række faciliteter for
friluftslivet, så som rastepladser, p-pladser, toiletter, udsigts- og
fugletårne, fugleskjul og primitive overnatningspladser. For at oplyse om
mulighederne for naturoplevelser vil der blive indrettet naturcenter med
udstillinger og opsat informations- og formidlingsskilte.
Mulighederne for fremover at benytte området til jagt, fiskeri, sejlads og
andre friluftsaktiviteter vil efter forhandling med Ringkjøbing Amtsråd blive
fastsat i en bekendtgørelse. Med henblik på at sikre den nødvendige lokale
indflydelse på indholdet i bekendtgørelsen vil der blive nedsat en gruppe med
repræsentanter for de lokale brugerinteresser og myndigheder, herunder
Ringkjøbing Am samt Egvad og Skjern Kommuner, som kan komme med forslag
hertil. Ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen skal der tages hensyn til, at
den rekreative udnyttelse af området skal foregå på en bæredygtig måde, så de
genskabte naturværdier ikke forringes, og således at de enkelte
brugerinteresser ikke indbyrdes ødelægger hinandens muligheder for at opleve
og udnytte området. Området skal være frit tilgængeligt for offentligheden,
men færdselen bør tilrettelægges og kanaliseres, så dyrelivet ikke fordrives.
Det gælder ikke mindst fuglelivet på de store åbne vandflader og engarealer.
Der vil være mulighed for, at den traditionelle udnyttelse af området til
fiskeri, jagt og andre friluftsaktiviteter kan opretholdes, hvor det ikke
kommer i væsentlig konflikt med andre interesser.
3.11. Råstoffer og affald
De væsentligste anlægsaktiviteter i Skjern Å Naturprojektet omfatter
jordarbejder, vejanlæg, broanlæg og ledningsanlæg, hvoraf jordarbejder udgør
langt den største anlægsaktivitet. Den tilstræbte jordbalance i projektet
medfører, at jordarbejderne primært omfatter en omfordeling af jorden inden
for projektområdet, hvorved nettoforbruget af råstoffer og affald er
forsvindende lille. Råstof i form af tilført jordmateriale er indskrænket til
grusfyld for vej- og broanlæg. En del af dette fyld forudsættes dog at bestå
af nedbrudte betonmaterialer fra fjernelsen af eksisterende broer/bygværker.
Herudover medfører projektet forbrug af halm/kokosmåtter til brinksikring,
gydegrus, materialer til broanlæg og asfalt. Det opgjorte forbrug af
råstoffer er således begrænset.
I forbindelse med projektet må det påregnes, at stål og nedrivningsaffald
ikke er umiddelbart genanvendelige materialer, idet disse vanskeligt kan
genindbygges ved de aktuelle jordarbejder samt vej- og broanlæg. Potentielt
genanvendelige materialer fra affaldsproduktionen påregnes udnyttet i
projektet, således at deponering på losseplads undgås. Den samlede produktion
af affald og potentielt genanvendelige materialer er på i alt ca. 11.000
tons, hvoraf det ikke umiddelbart genanvendelige affald udgør ca. 1.325 tons
(ca. 12%).
4. Projektets virkning på beskyttede naturområder
4.1. Indledning.
Den forventede udvikling af forskellige naturtyper inden for
projektområdet er vist på kortbilag A til bemærkningerne. Efter projektets
gennemførelse vil der inden for hele projektområdets areal på 2.147 ha opstå
en mosaik af forskellige naturtyper, som alle vil være omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3. De enkelte naturområder vil være påvirkede af
den naturlige dynamik, der fremover vil herske i ådalen. I takt med at der
sker en opfyldning med sediment af de laveste områder, og åen med tiden
finder nye strømløb, vil de enkelte områder således kunne blive udsat for
ændringer.
Inden for projektområdet har Ringkjøbing Amt registreret i alt 64 områder,
som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 (§ 3-områder), hvoraf 29
vil blive direkte berørt af det fremtidige trace. Inden for projektområdet
findes to fredede områder, nemlig Albæk Mose og Råddensig Kær, der begge vil
blive påvirkede af naturprojektet.
4.2. Projektets konsekvenser for særligt værdifulde naturområder
I forbindelse med vurderingen af de enkelte naturområder kan det generelt
konkluderes, at områderne uden problemer kan inddrages i projektet, og at
naturværdierne vil blive tilgodeset. I nogle områder har særlige forhold
gjort sig gældende. Disse områder er markeret på kortbilag B og omtalt i det
følgende.
Der er overvejende tale om eng- eller vådområder, hvor de naturmæssige
værdier vil blive forbedrede gennem en vandstandshævning.
4.2.(1) Tøvelsvig
Tøvelsvig er et stort, sammenhængende område med kær og åslynger, som er
værdifuldt for dyrelivet i ådalen. Vandstandshævningen vil tilgodese de
nuværende naturmæssige værdier.
Åslyngerne vil blive reetableret og inddraget i det fremtidige løb. Dette
kan ske uden negative konsekvenser, men området skal forstyrres så lidt som
muligt i anlægsfasen. Kørsel og oplagring af materialer vil derfor ikke
foregå i dette område.
4.2.(2) Gamle åslynger ved Gjaldbæk
Vest for Gjaldbæk ligger nogle gamle, afsnørede åslynger, der har eroderet
sig ind i kanten af hedesletten. Åslyngerne var naturligt afsnørede allerede
på det ældste pålidelige kortmateriale (1796). Området fremstår i dag som et
fattigkær. Lokaliteten indeholder en sjælden og bevaringværdig flora.
Åslyngerne vil ikke blive direkte berørt af det fremtidige å-trace. I
anlægsfasen skal der tages særlige hensyn, således at området friholdes for
arbejdskørsel.
4.2.(3) Døde Åsted
Døde Åsted er en afsnøret åslynge, der har skåret sig ind i ådalsskrænten,
som her er hedeslette. Resultatet er en markant 2-3 m høj erosionsskrænt.
Skrænten og åslyngen har landskabelige kvaliteter, fordi der fra toppen af
skrænten er et godt udsyn over et slynget forløb af åen og den ca. 700 m
brede ådal. Der er en stor koncentration af kulturhistoriske fund på skrænten
ovenfor åslyngen.
Døde Åsted vil hverken blive direkte berørt af det fremtidige åløb eller i
forbindelse med anlægsarbejderne. Området kan blive påvirket af
vandstandshævning, hvilket vil begrænse tilgroningen med vedplanter og være
til gavn for vand- og sumpplanter i området.
4.2.(4) Florig Sø
Florig Sø ligger umiddelbart sydvest for Døde Åsted og har en gang været
permanent vandfyldt. Søen fremstår i dag som en græsset eng i en udtørret
lavning, afgrænset af en knap 1 m høj erosionsskrænt mod nord, som formentlig
er dannet af en tidligere åslynge. Lavningen med skrænten udgør et
bevaringsværdigt landskabselement, fordi det vidner om en tidligere funktion.
Søen berøres ikke af det foreslåede åløb. I forbindelse med
anlægsarbejderne vil arbejdskørsel, gravning eller oplagring ikke finde sted
i området.
4.2.(5) Afsnøret åslynge ved Gjaldbæk Bro
Åslyngen blev afsnøret ved hovedafvandingen. Den fremstår i dag med åben
vandflade og indeholder en række sump- og vandplanter. Reetablering af
åslyngen ved Gjaldbæk Bro bliver ikke aktuel, idet åen føres under den
eksisterende bro få hundrede meter syd for åslyngen.
I forbindelse med anlægsarbejderne vil arbejdskørsel, gravning eller
oplagring ikke finde sted i området.
4.2.(6) Albæk Mose og åslynge vest for denne
Albæk Mose er et stort, varieret og fredet moseområde med vegetationstyper
fra overgangsrigkær til fattigkær i varierende grader af tilgroning. Området
har været anvendt til tørvegravning og har derfor ikke karakter af et uberørt
naturområde.
Bortset fra inddragelsen af en åslynge i den vestlige del vil Albæk Mose
ikke blive berørt af anlægsarbejderne.
4.2.(7) Åslynge i eng ved Lundenæs Voldsted.
Før hovedafvandingen løb Omme Å gennem engen til Skjern Å, og der kan i
dag ses en markant fordybning i terrænet.
Kærvegetationen vil kunne bevares i forbindelse med gennemførelsen af
projektet. Arbejdskørsel, gravning eller oplagring vil ikke finde sted i
området.
4.2.(8) Råddensig Kær
Før hovedafvandingen havde Råddensig Kær en meget speciel
vegetationssammensætning. De fleste af de dengang forekommende arter er
tilknyttet fattigkær og andre næringsfattige biotoptyper, som tidligere var
vidt udbredte i Skjern Å dalen. Råddensig Kær har været i kraftig tilgroning
siden hovedafvandingen, og mange af de specielle arter, som ønskedes bevaret
ved fredningen, har muligvis været forsvundet i 25 år eller mere.
Med projektet tilsluttes Råddensig Grøft til Skjern Å. Råddensig Kær
bliver ikke direkte berørt af gravearbejder i forbindelse med reetableringen
af Skjern Å, men kæret og et område langs Råddensig Grøft vil blive påvirket
af vandstandsvariationer i Skjern Å. Vandstandshævningen i Råddensig Kær vil
forhindre yderligere tilgroning men vil ikke umiddelbart sikre genskabelsen
af den oprindelige vegetation. Typiske kærplanter vil dog kunne genindvandre
ved at blive spredt til området fra f.eks. Albæk Mose.
4.2.(9) Åslynge vest for Lundenæs Voldsted.
I åslyngen er der fundet rester af en laksegård fra middelalderen, hvoraf
størstedelen blev ødelagt i forbindelse med afvandingsprojektet i 1960'erne.
Åslyngen vil ikke blive inddraget i det nye åløb. I forbindelse med
anlægsarbejderne vil arbejdskørsel, gravning eller oplagring ikke finde sted
i området.
4.2.(10) Kærenge
I Hestholm er der registreret en botanisk lokalitet ved Kærenge.
Registreringen er foretaget på baggrund af feltundersøgelser fra 1983, hvor
der blev fundet nogle sjældne arter. Under feltbesigtigelsen i september 1996
blev der ikke fundet sjældne arter, og området virkede stærkt udtørret.
Området vil efter projektets gennemførelse udvikle sig til rørskov.
4.2.(11) Deltaet
Skjern Å'ens udløb i Ringkøbing Fjord er Danmarks største indlandsdelta.
Deltaet er i dag et resultat af tiden efter hovedafvandingen i 1960'erne og
er derfor præget af regulering, inddigning og opdyrkning men rummer også
store arealer med kær, rørskov og krat. Vildtreservatet ved Skjern Å's delta
fremstår i dag som et aflangt område med en lige kanal mellem høje ådiger.
Ådigerne græsses af får og har tørbundspræget vegetation med typiske
strandplanter. Der er i dag en høj artsdiversitet af planter både på digerne
og i de mere fugtige dele.
I forbindelse med naturprojektet genskabes et delta med fire uregulerede
å-udløb, som med tiden udvikler sig til et dynamisk delta underlagt naturlige
landskabsprocesser. Det vurderes, at de planter og dyr, der i dag forekommer
i området, hurtigt vil genindvandre efter retableringen, idet lokaliteten er
meget ung.
5. Ejendomsforhold
I miljøministerens redegørelse til Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg om et Skjern Å-projekt fra maj 1989 nævnes det, at
realiseringen af projektet skal ske i samarbejde med og baseres på frivillig
medvirken fra de berørte lodsejere.
De hidtidige arealerhvervelser er derfor foregået ved aftaler i form af
salg og jordfordeling. Gennem jordfordeling kan der skaffes erstatningsjord
til de produktionsejendomme, der må afgive jord til projektet. En
jordfordeling vil derfor indebære, at de landbrugsmæssige interesser sikres
bedst muligt. Med udgangen af 1997 har Miljø- og Energiministeriet erhvervet
i alt 1.585 ha inden for projektområdet svarende til 72% af arealet.
Jordfordelingsprocessen er afsluttet vest for Rute 11. Her er der erhvervet
1.260 ha, svarende til 93% af denne del af projektområdet. Øst for Rute 11
afsluttes jordfordelingen i efteråret 1998. Med udgangen af 1997 er der her
erhvervet 325 ha svarende til 39% af denne del.
Vest for Rute 11 har der været stor interesse for at deltage i
jordfordelingen. For mange landmænd har jordfordelingen således betydet store
driftsmæssige fordele, idet man har fået jord i umiddelbar tilknytning til
ejendommen som erstatning for fjerntliggende og besværlige engparceller i
ådalen. De resterende ca. 95 ha, der ikke er erhvervet i denne del, er
fordelt på 16 lodsejere. Disse har fået tilbud om at deltage i
jordfordelingen men har enten ikke ønsket at deltage eller ikke fundet det
tilbudte bytte- eller købstilbud attraktivt nok. Enkelte lodsejere har
meddelt, at de af principielle årsager ikke ønsker at afgive jord til
naturprojektet.
Øst for Rute 11 har hovedparten af de berørte lodsejere tilkendegivet
interesse for at deltage i jordfordelingen. Hos de aktive landmænd i området,
der har behov for at have dyrkningsjord til rådighed af hensyn til deres
produktion, er det dog en forudsætning, at der kan tilbydes passende
erstatningsjord, men på grund af strukturudviklingen i Borris-området er det
i øjeblikket svært at erhverve den nødvendige erstatningsjord. Et mindre
antal lodsejere har tilkendegivet interesse for at beholde deres jord og lade
den indgå i projektet mod økonomisk kompensation. I denne del af
projektområdet har enkelte lodsejere også tilkendegivet, at de på grund af
principiel modstand ikke ønsker at afgive jord til projektet. Arealerne ved
Gundesbøl Å er inddraget i projektområdet som et resultat af den offentlige
høring i forbindelse med VVM-redegørelsen. Lodsejerne i dette område har
derfor endnu ikke fået tilbud om at deltage i jordfordelingen. De 510 ha, der
ikke er erhvervet i denne del, er fordelt på ca. 65 ejere. I det videre
arbejde foreslås, at det hidtidige tilbud til lodsejerne om køb eller
jordfordeling suppleres med et tilbud om at lade arealerne indgå i projektet
efter nærmere aftale og mod økonomisk kompensation. Denne mulighed kan
udnyttes af lodsejere, som ønsker at beholde deres arealer, og i de tilfælde,
hvor der ikke kan skaffes den nødvendige erstatningsjord til brug for
jordfordelingen.
Såfremt lodsejerne ønsker at lade deres arealer indgå i projektet uden at
afhænde dem, kan der indgås aftale om de nødvendige foranstaltninger mod
erstatning for den værdiforringelse, som indgrebet indebærer for lodsejerene.
Viser det sig umuligt at erhverve de nødvendige arealer gennem
jordfordeling eller opkøb eller at indgå aftaler om projektets gennemførelse
på private arealer, bemyndiges ministeren til at foretage ekspropriation.
Evt. ekspropriationer foreslås foretaget af kommissarius efter reglerne i lov
om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
6.1. Statslige udgifter
De samlede udgifter til Skjern Å Naturprojekt er anslået til 254 mio. kr.
Heraf er der afholdt 77 mio. kr. ved udgangen af 1997. Der tages i forhold
til budgettet forbehold for markedsforhold inden for entreprenørbranchen, som
erfaringsmæssigt har stor indvirkning på prisdannelsen, samt for
jordpriserne. Der er tidligere på aktstykker bevilget midler til en række
omkostninger, som knytter sig til projektet, bl.a. erhvervelser og
jordfordeling. Bevillingerne er givet i henhold til aktstykkerne 127 7/2
1990, 71 9/12 1992, 144 23/2 1994, 200 21/2 1995 samt finanslovene fra 1994
og frem og udgør 102,3 mio. kr.
Fordelt på poster ser budget og forbrug ultimo 1997 således ud (mio. kr.):
---------------------------------------------------------------------
Budget Forbrug
---------------------------------------------------------------------
Erhvervelser/erstatninger 92 57,2
Projektering 14 9,9
Anlæg 112 0
Information og formidling
(herunder oprettelse af naturcenter) 15 0,6
Overvågning af Ringkøbing Fjord 8 7,6
Generel miljøovervågning 9 1,6
Øvrige udgifter 4 0,1
---------------------------------------------------------------------
I alt 254 77,0
---------------------------------------------------------------------
»Erhvervelser/erstatninger« omfatter både erhvervelser og
jordfordeling samt eventuelle erstatninger i henhold til lovforslagets §§ 5,
7 og 13. Der er budgetteret ud fra en forudsætning om statslig erhvervelse.
Hvis der i stort omfang indgås aftaler, kan der forekomme afvigelser fra
budgettet.
»Anlæg« inkluderer vedligeholdelsesomkostninger i de første 4 år
af driftsfasen.
»Information og formidling« inkluderer anlæggelse af et
naturcenter med dertil hørende stier, fugleobservationer, parkeringspladser
m.m.
»Overvågning af Ringkøbing Fjord« inkluderer udgifterne til
miljøundersøgelser af fjorden i forbindelse med ændret slusepraksis.
»Generel miljøovervågning« omfatter indledende og opfølgende
overvågning samt overvågning af Skjern Å-laksen i anlægsfasen.
»Øvrige udgifter« omfatter bl. a. udarbejdelse af nye
vandløbsregulativer
I forhold til det første budget forelagt i akt 127 7/2 1990 på 115 mio.
kr. er der sket en betydelig budgetforøgelse. Det skyldes udvidelse af
projektarealet med 835 ha, højere jordpriser end først budgetteret,
merudgifter til overvågning af Ringkøbing Fjord, øgede udgifter til selve
anlægsfasen som følge af skærpede krav til projektet, jf. bl. a. beretning
fra Folketingets Miljø- og Planudvalg af 15. maj 1996 over B 63, samt den
almindelige prisudvikling.
Udover de direkte projektudgifter har der i perioden 1992-97 i forbindelse
med de erhvervede arealer været driftsudgifter på 1,6 mio. kr. og
driftsindtægter på 7,3 mio. kr., som ikke indgår i projektet men i Skov- og
Naturstyrelsens almindelige driftsbevilling i overensstemmelse med praksis
for arealer erhvervet i forbindelse med naturforvaltningsprojekter. Denne
praksis fremgår af anmærkningerne til finansloven for 1997. Det drejer sig
primært om ejendomsskatter og forpagtningsindtægter, idet arealerne
bortforpagtes indtil projektgennemførelsen.
De samlede projektomkostninger vurderes at udgøre ca. 254 mio. kr. Heraf
forventes 241 mio. kr. finansierets af de årlige bevillinger til
naturforvaltning, mens 13,5 mio. kr. forventes finansieret af EU-LIFE midler,
hvorfra der blev opnået tilsagn om støtte i 1994. Fristen for udnyttelse af
tilsagnet er senest forlænget til udgangen af 1998. Fristen vil blive søgt
yderligere forlænget, når loven er vedtaget.
Hidtil er der bevilget 102,3 mio. kr., incl. den første rate af EU-LIFE
tilskuddet på 5,4 mio. kr., som blev modtaget i 1995. Resten vil blive
optaget på finanslovene for 1999 og frem under naturforvaltningsbevillingen,
idet anlægsfasen forventes at forløbe i perioden 1999-2002. I anlægsfasen vil
projektet således med det nuværende bevillingsniveau udgøre en væsentlig del
af naturforvaltningsbevillingen.
Efter afslutningen af projektet vil driften af de statsejede arealer indgå
i Skov- og Naturstyrelsens almindelige arealdrift. Det kan forudses, at der
vil komme driftsindtægter fra udleje af græsningsarealer, rørskær, fiskeri og
eventuelt jagt, og at der vil være driftsudgifter til ejendomsskatter, drift
af græsningsarealer og naturpleje. Det skønnes, at arealdriften på længere
sigt vil være udgiftsneutral, hvis man ser bort fra udgifter i forbindelse
med den rekreative udnyttelse som f.eks. stianlæg, rastepladser, naturcenter,
naturvejledning m.v.
20 år efter projektets afslutning skal staten og vandløbsmyndighederne i
fællesskab vurdere systemets vandafledningsevne. Hvis der skal gennemføres
særlige afværgeforanstaltninger ud over, hvad der foreskrives i de nye
vandløbsregulativer, påhviler omkostningerne til dette staten.
6.2. Amtslige og kommunale udgifter
I henhold til det foreslåede projekt kan størstedelen af området
efterfølgende overlades til sig selv uden vedligeholdelse. Imidlertid skal
den nedre del af Skjern Å systemet stadig fungere i afvandingsmæssig forstand
og sikre, at vand fra oplandet transporteres gennem projektområdet videre til
Ringkøbing Fjord uden at forårsage skader undervejs. Enkelte arealer og anlæg
skal derfor i henhold til projektet løbende vedligeholdes/plejes af hensyn
til, at systemet fungerer som afvandingssystem. Dette gælder f.eks. de
tilbageværende digestrækninger. Derudover er der tekniske anlæg, som kræver
vedligeholdelse, f.eks. broer og veje.
Ved en ændret vandløbspleje som følge af projektet er det skønnet, at
amtslige nettoudgifter til vandløbsvedligeholdelse vil reduceres med ca. 0,3
mio. kr. årligt og kommunale nettoudgifter med ca. 0,1 mio. kr. årligt.
6.3. Administrative udgifter for det offentlige.
For Miljø- og Energiministeriet forventes der administrationsomkostninger
til projektet på ca. 3 mio. kr. i anlægsfasen svarende til 3 årsværk og
herefter 1 årsværk ved den videre drift, ca. 0,4 mio. kr. pr. år.
Der forventes ingen administrative udgifter for amter og kommuner.
7. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Da lovforslaget relaterer sig til et geografisk afgrænset projekt, er der
alene gennemført en analyse af projektets forventede virkninger på
lokaløkonomien, d.v.s. i Skjern og Egvad Kommuner. Analysens forudsætninger
og detaljerede konklusioner findes i rapporten »Skjern Å Naturprojektet,
Lokaløkonomisk Analyse«, December 1997, Skov- og Naturstyrelsen.
Den lokaløkonomiske effekt af Skjern Å Naturprojektet er opgjort som
summen af de indkomstforøgelser og -reduktioner, som projektet direkte og
indirekte vil medføre for virksomheder og borgere i de to kommuner.
Der er i beregningerne taget udgangspunkt i de direkte effekter af
projektgennemførelsen, herunder statens køb og udleje af arealer i
projektområdet, omlægningen af landbrugsproduktionen samt gennemførelsen af
anlægsarbejder. Endelig er der taget udgangspunkt i forventede direkte
effekter i form af øget tagrørsproduktion og øget turisme i området. Også de
indirekte indkomsteffekter af ændringer i omkostninger og salgsprovenu er
opgjort.
Det er i beregningerne forudsat, at der i projektområdet i dag er et
dyrkbart areal på ca. 1.700 ha. Det er endvidere forudsat, at ca. 1.500 ha.
efter gennemførelsen af projektet vil være egnet til græsning.
Provenuet fra salg af jord og den efterfølgende leje af arealer udgør
sammen med den reducerede landbrugsproduktion de vigtigste direkte
indkomsteffekter for landbruget i området. Forudsætninger vedrørende
afgrødesammensætning i området er fastlagt på grundlag af det eksisterende
produktionsmønster. Det vurderes, at den animalske produktion i området ikke
vil blive påvirket af projektet. Der er plads til udvidelser i området inden
for harmonikravenes rammer.
Der forventes en positiv effekt på turismen i området som følge af
projektet.
Der er i beregningerne kun medtaget en forholdsvis beskeden
turistfremgang, idet det vurderes, at den umiddelbare lokale effekt af
projektet på dette område er begrænset. Projektet skaber derimod et forbedret
grundlag for en fortsat udvikling af turismen, og en større effekt vurderes
at kunne opnås gennem etableringen af egentlige turistprojekter i relation
til naturgenopretningen og gennem en aktiv markedsføring heraf i samarbejde
med andre attraktioner i regionen.
Det forudsættes, at der efter 3-4 år vil opstå områder, der vil være
egnede til rørhøst. Der er ved beregningen af indkomstmulighederne herfra
taget udgangspunkt i erfaringstal fra tagrørsproducenter. Det forudsættes
endvidere, at et dambrug i området vil blive nedlagt i forbindelse med
gennemførelsen af projektet.
Det forudsættes, at anlægsarbejderne iværksættes i 1999.
De opgjorte direkte og indirekte indkomsteffekter er beregnede for
henholdsvis anlægsperioden og for den efterfølgende driftsperiode. Effekterne
for anlægsperioden er opgjort som nutidsværdier pr. ultimo 1997, og
effekterne i driftsfasen som årlige indkomsteffekter.
For anlægsfasen vil der ifølge beregningerne være en positiv
lokaløkonomisk indkomsteffekt på 87,4 mio. kr., hvoraf 78,5 mio. kr. vil være
direkte effekter, fortrinsvis bestående af provenu fra salg af jord til
projektet.
I driftsfasen vil den årlige indkomsteffekt (såvel direkte som indirekte
effekter) ifølge beregningerne blive -2,8 mio. kr. Dette tal dækker en
reduktion i markproduktionen på ca. 5,5 mio. kr., som kun i nogen grad
modsvares af besparelser i forbindelse med mindre transport- og
pumpeudgifter, øget værdi af græsningsarealer, øgede turistindtægter og øgede
indtægter eller besparelser i andre erhverv.
Den negative årlige effekt i driftsfasen udgør 3,6% af den positive
engangseffekt. Det betyder, at den lokaløkonomiske effekt er neutral, hvis
den positive engangseffekt kan investeres til en rente på 3,6%. Da dette
vurderes at være en lav langsigtet realrente, konkluderes det, at den
lokaløkonomiske effekt er positiv.
Det dyrkbare areal i projektområdet vil under alle omstændigheder falde
som følge af de tiltagende sætninger. Dette betyder, at den negative årlige
effekt over en årrække vil blive mindre, og det vil bidrage til en yderligere
forøgelse af den lokaløkonomiske værdi af projektet.
Det er derfor vurderingen, at projektet som helhed vil være økonomisk
fordelagtigt for lokalområdet, og at dette resultat er ret stabilt over for
ændringer i de mest usikre parametre.
Det bemærkes, at de rekreative og naturmæssige fordele af projektet ikke
er forsøgt værdisat og derfor kan betragtes som yderligere gevinster ved
projektets gennemførelse.
8. Forhold til EU-retten
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5, i
Rådets direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet (85/337/EØF), VVM-direktivet.
Forslaget berører dels EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 43, Ringkøbing
Fjord, der er udpeget i medfør af Rådets direktiv af 2. april 1979 om
beskyttelse af vilde fugle (74/409/EØF) med senere ændringer,
Fuglebeskyttelsesdirektivet, dels forslag til udpegning af særlige
bevaringsområder, Ringkøbing Fjord og Skjern Å, i medfør af Rådets direktiv
af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(92/43/EØF), Habitatdirektivet. Forslaget er i fuld overensstemmelse med
disse to direktiver, idet projektet netop har til formål at forbedre
naturtyperne og levestederne for de beskyttede arter i de særlige
bevaringsområder.
Forslaget vil bidrage til opfyldelse af de målsætninger for nedsættelse af
nitratudvaskning, der er indeholdt i Rådets direktiv af 12. december 1991 om
beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra
landbruget (91/676/EØF), Nitratdirektivet.
9. Forhold til anden lovgivning
9.1. Vandløbsloven
Vandløbsloven (lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992 med senere
ændring) indeholder grundlaget for at regulere og administrere vandløbenes
fysiske forhold. Lovforslaget indebærer, at Folketingets behandling og
vedtagelse træder i stedet for vandløbsmyndighedernes behandling efter
vandløbsloven. Når naturprojektet er gennemført, vil evt. fremtidige
foranstaltninger i området skulle behandles efter de almindelige regler i
vandløbsloven men med respekt af denne lov og de regler, der fastsættes efter
loven.
9.2. Naturbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997)
fastsætter bl. a. de generelle beskyttelsesbestemmelser for naturtyper og
småbiotoper, herunder søer, vandløb og ferske enge. Loven fastsætter et
generelt forbud mod tilstandsændring af de beskyttede naturtyper.
Lovforslaget indebærer, at Folketingets behandling og vedtagelse træder i
stedet for amtsrådets behandling efter bl. a. naturbeskyttelseslovens § 3.
Når naturprojektet er gennemført, vil evt. fremtidige foranstaltninger i
området skulle behandles efter de almindelige regler i naturbeskyttelsesloven
men med respekt af denne lov og de regler, der fastsættes efter loven.
9.3. Planloven
Planloven (lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997) skal sikre, at den
sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i
arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så
samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for
menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre og plantelivet. Lovforslaget
indebærer, at Folketingets behandling og vedtagelse træder i stedet for
amtsrådets behandling efter planlovens landzonebestemmelse og reglerne om
tilvejebringelse af region-, kommune- og lokalplaner. Når naturprojektet er
gennemført, vil evt. fremtidige foranstaltninger i området skulle behandles
efter de almindelige regler i planloven men med respekt for denne lov og de
regler, der fastsættes efter loven.
9.4. Miljøbeskyttelsesloven
Ifølge miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. juli 1997)
skal ændrede forhold vedr. spildevandsudledning vurderes i forhold til de
målsætninger for vandløbene, der af Ringkjøbing Amt er fastsat i
regionplanen. De erhvervsvirksomheder, som har en udledningstilladelse til
det eksisterende åsystem, vil få en ny tilladelse. De nødvendige ændringer,
som projektet afstedkommer, skal godkendes af Ringkjøbing Amt som
recipientmyndighed.
9.5. Vandforsyningsloven
Reglerne i vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985)
regulerer retten til indvinding af grundvand og overfladevand. De
erhvervsvirksomheder, som har en indvindingstilladelse til overfladevand
eller grundvand, vil om nødvendigt få en ny tilladelse. Inddragelse af retten
til vandindvinding kan medføre erstatningspligt. Spørgsmålet om, i hvilket
omfang der skal betales erstatning, afgøres af landvæsensretten.
9.6. Okkerloven
Ifølge okkerloven (lov nr. 180 af 8. maj 1985) kræver udgrøftning og
dræning i okkerpotentielle områder tilladelse fra amtsrådet, som kan betinge
tilladelsen af, at der etableres et okkerrensningsanlæg. Projektet vil
bidrage til at fiksere jernforbindelser i de okkerpotentielle jorder og
dermed begrænse den nuværende okkerforurening.
9.7. Landbrugsloven
Projektet omfatter arealer, der er landbrugspligtige efter landbrugsloven
(lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994). Ved inddragelse af
landbrugspligtige arealer til ikke-jordbrugsmæssige formål, f. eks. ændring
af eksisterende vej- og broanlæg, skal landbrugspligten ophæves. Tilladelse
hertil meddeles af Jordbrugskommissionen. Projektet forudsættes ikke at
indebære udmatrikulering til veje o.l. I det omfang denne forudsætning
ændres, vil sagen skulle forelægges Jordbrugskommissionen for Ringkjøbing
Amt.
9.8. Lov om offentlige veje
Ifølge lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1994)
skal projekter, der medfører ændring/ombygning af broer og offentlige veje,
forelægges vejmyndigheden til godkendelse. Midlertidige adgangsvejes
tilslutning til offentlig vej skal ligeledes godkendes af vejmyndigheden.
9.9. Ferskvandsfiskeriloven
Ferskvandsfiskeriloven (lov nr. 330 af 14. maj 1992) regulerer bl. a.
retten til fiskeri samt vildfiskenes passage i vandløb. Forinden der træffes
foranstaltninger, som kan have betydning for fiskepassage, fiskeri og
fiskefauna i øvrigt, skal planerne ifølge lovens § 33 forelægges for
fødevareministeren til udtalelse. Regulering af fiskeriforholdene i Skjern
Å-systemet forestås af fødevareministeren.
9.10. Museumsloven
Fremkommer der under anlægsarbejdet arkæologiske fund, skal arbejdet
ifølge museumsloven (lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. august 1989) standses i
det omfang, det berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes til
Rigsantikvaren. Det er herefter Rigsantikvaren, der træffer beslutning om,
hvorvidt arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er
foretaget en nærmere undersøgelse. Udgifterne til evt. arkæologiske
undersøgelser skal betales af Miljø- og Energiministeriet, jf. museumslovens
§ 26. Som anført ovenfor i afsnit 3.6. anses det dog ikke for sandsynligt, at
der vil fremkomme hidtil ukendte arkæologiske lag i forbindelse med
anlægsarbejdet.
10. Høring over lovforslaget
Lovforslaget har været til udtalelse hos en række myndigheder og
organisationer.
Kommentarer i forbindelse med høringen er modtaget fra følgende:
Ringkjøbing Amt, Egvad Kommune, Skjern Kommune, Strukturdirektoratet,
Justitsministeriet, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund,
Dansk Ornitologisk Forening, De Danske Landboforeninger, Friluftsrådet,
Fællesbestyrelsen for Landvindingslagene i Skjern Å-dalen samt Kyst, Land og
Fjord.
En del af de modtagne kommentarer er indarbejdet i lovforslaget og
bemærkningerne.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen angiver lovens formål samt fastsætter dens geografiske
anvendelsesområde, jf. dog lovforslagets § 4, stk. 2, og bemærkninger hertil.
Projektområdet dækker i alt 2.192 ha.
Til §§ 2-3
Bestemmelserne fastlægger hovedpunkterne af de anlægsarbejder, som skal
iværksættes i forbindelse med projektet. Enkeltheder i projektet er nærmere
beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt. 3.
Projektets påvirkning på beskyttede naturtyper (§ 3-områder) er beskrevet
i de almindelige bemærkninger pkt. 4.
Ifølge lovforslagets § 6 vil Folketingets behandling og vedtagelse af
lovforslaget træde i stedet for Ringkjøbing Amtsråds tilladelse til projektet
i medfør af bl. a. naturbeskyttelseslovens kapitel 2. Et af formålene med
hele projektet er således at tilgodese de interesser, som normalt skal sikres
efter naturbeskyttelsesloven. Samtidig er der i forbindelse med
projekteringen foretaget en gennemgang af naturområderne i Skjern Å-dalen, og
det er sikret, at gennemførelsen af projektet ikke vil ødelægge særligt
værdifulde områder.
I forbindelse med projektet vil der inden for projektområdet blive
genskabt en naturligt fungerende ådal med fri vandudveksling mellem åen og de
omgivende arealer og med mulighed for periodevise oversvømmelser. Åen vil
blive lagt i et nyt slynget løb, der på størstedelen af strækningen tager
udgangspunkt i åens tidligere løb fra forrige århundrede. Samtidig vil den
kunstige afvanding og dræning af arealerne samt den intensive landbrugsdrift
inden for projektområdet ophøre. Inden for projektområdet vil der blive tale
om en generel vandstandshævning, og store dele af området kan i perioder
blive oversvømmet.
Det er især det fremtidige middelvandstandsniveau, der vil være
bestemmende for arealernes udvikling. I de lavestliggende områder vil der
blive dannet nye søområder med åbent vandspejl, mens der i områder med en
vandstand på indtil 1 m vil opstå rørskov. Hovedparten af de områder, der
blev karakteriseret som sump før hovedafvandingen, vil igen blive sø- eller
rørskovsområder. Store dele af Hestholm-området, Vesterenge, området nord for
Lønborggård samt området syd for Damsø vil blive til permanent vanddækkede
søer eller rørskovsområder på grund af de omfattende sætninger i disse
områder. Rørskoven vil findes både i saltvands- og ferskvandsprægede arealer.
Rørskoven vil være domineret af arter som tagrør, dunhammer, rørgræs og
kogleaksarter. Efter projektets gennemførelse forventes ca. 2% af
projektområdet at fremstå som søområder, mens ca. 19% vil være rørskov.
Arealer, der ligger indtil 1 m over den fremtidige middelvandstand, vil
fremover fremstå som engarealer. De lavere og dermed vådere dele vil være
domineret af arter som tagrør, mosebunke og stararter, mens de mere tørre
dele domineres af arter som krybhvene, engrapgræs, engrørhvene m.v. På
engarealerne vil der efterhånden kunne opstå pilekrat. I området vest for
Lønborgvejen, den østlige del af Hestholm-området, i deltaområdet samt i den
østlige del af projektområdet vil der opstå store sammenhængende engarealer.
Opretholdelse af disse arealers karakter vil kræve naturpleje, f. eks. i form
af græsning. I deltaområdet og den vestlige del af Hestholm vil arealerne få
karakter af strandeng. Ca. 59% af projektområdet vurderes fremover at kunne
udvikle sig til engarealer.
På arealer over 1 m over normal middelvandstand vil der opstå overdrev
eller hede domineret af græsarter eller lyng. Også på disse arealer vil der
efterhånden indfinde sig kratvegetation. Ca. 13% af projektområdet vil
udvikle sig med overdrevs- eller hedevegetation.
Arealer over normalt vandspejl vil som udgangspunkt blive vedligeholdt med
ekstensiv græsning for at sikre indtrykket af en åben ådal og bevare eng-,
overdrevs- og hedevegetationen. En række områder vil dog også blive udlagt
til naturlig tilgroning.
De eksisterende vådområder i form af moser samt kær og rørskovsområder i
ådalen vil generelt have gavn af projektet. Områderne er således i mange
tilfælde påvirkede af den nuværende dræning og udsat for tilgroning med pil.
En hævning af vandstanden vil modvirke denne udvikling.
Engarealerne er ofte kulturpræget og domineret af næringspræget og
ensartet vegetation. Vandstandshævningen og ophør af den intensive
landbrugsdrift i området samt den påtænkte landskabspleje i form af ekstensiv
græsning vil medføre mulighed for genskabelse af nogle meget værdifulde
engområder.
Nogle af de eksisterende overdrevsarealer vil efter projektets
gennemførelse blive vådere og i højere grad få karakter af eng. Mange
overdrevs- og hedearealer er dog beliggende i randen af projektområdet og vil
også efter naturgenopretningen være forholdsvis tørre. I forbindelse med
projektet vil der blive gennemført naturpleje, som vil sikre disse arealer
mod tilgroning.
De eksisterende naturområder vil i øvrigt være underlagt den fremtidige
dynamik i ådalen. Nogle af de lavestliggende engarealer vil således blive så
våde, at de vil udvikle sig til rørskovs- eller søområder, mens andre
engarealer vil blive dannet på de lidt højereliggende arealer. Samlet vil
arealet af de enkelte naturtyper øges markant.
Til § 4
Med bestemmelsen i stk. 1 bemyndiges miljø- og energiministeren til at
foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre
naturprojektet. De anlægsarbejder, der skal udføres, er nærmere beskrevet i
de almindelige bemærkninger pkt. 3.3.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at der i et vist omfang kan foretages
mindre foranstaltninger også i et randområde uden for det egentlige
projektområde, således som dette er beskrevet i § 1 samt kortbilag 1. Der vil
ikke i randområdet, sådan som det vil blive tilfældet i projektområdet, blive
foretaget egentlige ændringer i landskabet og terrænet. Men en del af
arbejderne i projektområdet vil kunne påvirke afvandingsforhold m.v. i
randområdet, hvorfor der kan være behov for at foretage foranstaltninger med
henblik på at genoprette status quo i forhold til nu, f. eks. omlægning af
dræn af hensyn til fortsat afvanding.
Der vil ikke med henblik på at undgå uønskede konsekvenser af projektet
blive gennemført ekspropriation i randområdet.
Projektet er udformet sådan, at risikoen for oversvømmelser uden for
projektområdet er mindre end med det nuværende åforløb. Et flertal i
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i beretning af 15. maj 1996
over Forslag til folketingsbeslutning om inddragelse af alternativer til
sydløsningen i Skjern Å-projektet (B 63) tilkendegivet, at
»naturgenopretningsprojektet skal projekteres med samme krav til
sikkerhed, som tilfældet har været for afvandingsprojektet fra 1960'erne. Den
endelige udformning af projektet må således ikke øge risikoen for
oversvømmelser eller utilsigtede ændringer i grundvandstanden hverken i de
bymæssige bebyggelser eller på de tilgrænsende landbrugsarealer.«
Med hensyn til erstatning for utilsigtede skader som følge af projektet
henvises til § 7 og bemærkningerne hertil.
Til § 5
Realiseringen af projektet skal i videst muligt omfang ske i samarbejde
med og baseres på frivillig medvirken fra de berørte lodsejere. Det må
således i hvert enkelt tilfælde afklares, i hvilket omfang projektet kan
gennemføres ved aftaler med lodsejerne. De hidtidige arealerhvervelser er
alle foregået ved aftaler i form af salg og jordfordeling. Med bestemmelsen i
stk. 1 lægges der op til at fortsætte denne linie. Der vil således være
mulighed for, at lodsejere inden for projektområdet, der ikke ønsker fortsat
at eje arealerne på grund af de ændrede dyrkningsvilkår, som projektet vil
påføre dem, kan afhænde disse til staten.
Med bestemmelsen i stk. 2 gives der mulighed for, at der kan indgås
aftaler med lodsejere, der - uanset projektets gennemgribende ændring af
deres nuværende arealanvendelsesmuligheder - ønsker at beholde deres arealer,
om at lade arealerne indgå i projektrealiseringen mod økonomisk kompensation,
der tillige vil omfatte kompensation for den rådighedsindskrænkning, der
følger af bestemmelsen i § 12, stk. 1, jf. § 12, stk. 4.
Den foreslåede fortrinsstilling for aftalerne i forhold til andre
rettigheder over ejendommen er nødvendig til sikring mod, at aftalerne
slettes af tingbogen i tilfælde af tvangsauktion.
Bestemmelsen i stk. 3 giver miljø- og energiministeren mulighed for at
ekspropriere i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre projektet, i
tilfælde, hvor det efter ministerens skøn ikke er muligt inden for en rimelig
tid at indgå aftale. Ekspropriation sker efter reglerne i
statsekspropriationsloven. Erstatning i forbindelse med ekspropriation vil
tillige omfatte erstatning for den rådighedsindskrænkning, der følger af
bestemmelsen i § 12, stk. 1, jf. § 12, stk. 4.
Til § 6
Forslaget indebærer, at Folketingets behandling og vedtagelse af
lovforslaget træder i stedet for Ringkjøbing Amtsråds tilladelse til
projektet i medfør af naturbeskyttelsesloven og planloven samt
vandløbsmyndighedernes behandling i medfør af vandløbsloven. Endvidere
undtages projektet fra planlovens bestemmelser om tilvejebringelse af
region-, kommune- og lokalplaner.
Dette er begrundet i, at hele projektet, således som det er beskrevet dels
i §§ 2-3, dels i de almindelige bemærkninger, netop har til formål at
tilgodese de interesser, som normalt skal tilgodeses efter disse love.
Desuden er planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) og
de hertil knyttede offentlighedsprocedurer blevet varetaget i forbindelse med
udarbejdelse af lovforslaget.
Bestemmelsen svarer for så vidt angår tilladelser i princippet til, at der
i forbindelse med en fredning i medfør af naturbeskyttelsesloven kan
fastsættes bestemmelser, der i andre tilfælde ville kræve tilladelse efter
naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, planloven eller skovloven (såkaldt
bonus-virkning).
Når naturprojektet er gennemført, vil evt. fremtidige foranstaltninger i
området skulle behandles efter de almindelige regler i lovgivningen men med
respekt for denne lov og de regler, der fastsættes efter loven.
Til § 7
Forslaget i stk. 1 svarer til vandløbslovens erstatningsregler, hvorefter
enhver, der lider tab ved reguleringsarbejder, ved ændring eller nedlæggelse
af udpumpningsanlæg eller ved etablering eller nedlæggelse af broer eller
opstemningsanlæg, har ret til engangserstatning. Som nævnt i bemærkningerne
til § 4 er projektet udformet sådan, at det giver mindst samme sikkerhed mod
oversvømmelser og utilsigtede grundvandsændringer uden for projektområdet,
som det har været tilfældet for afvandingsprojektet fra 1960'erne.
Bestemmelsen i § 7, stk. 1, indebærer, at staten vil være
erstatningsansvarlig, såfremt der mod forventning sker sådanne oversvømmelser
og grundvandsændringer, og det godtgøres, at disse er en konsekvens af
projektet. Landvæsenskommissionen foreslås - i lighed med vandløbslovens
erstatningsbestemmelser - som myndighed til at træffe afgørelse om
erstatningernes størrelse i mangel af enighed herom.
Efter stk. 2 kan spørgsmål om, hvorvidt en foranstaltning efter loven
medfører erstatningspligt, indbringes for landvæsenskommissionen til
afgørelse.
Ligesom ved tilsvarende erstatningssager vil der blive søgt indgået forlig
med lodsejere m.v., dels om der er udført erstatningspådragende
foranstaltninger, dels om erstatningens størrelse.
Landvæsenskommissionens afgørelser efter stk. 2 og 3 kan indankes for
overlandvæsenskommissionen. Ankefristen er 8 uger, jf. § 40, stk. 2, i lov om
landvæsensretter.
Til § 8
Forslaget svarer til reglen i vandløbslovens § 33, hvorefter ansvaret for
offentlige vandløbs vedligeholdelse overtages af anlægsledelsen under et
offentligt vandløbs regulering. Ansvaret for vedligeholdelsen foreslås derfor
pålagt miljø- og energiministeren i perioden fra arbejdet med naturprojektet
påbegyndes, og indtil det er afsluttet.
Det foreslås endvidere, at ministeren efter forhandling med
vandløbsmyndigheden kan beslutte at overtage vedligeholdelsen helt eller
delvis i indtil 4 år efter, at arbejdet er afsluttet, da det ikke kan
udelukkes, at det senere kan blive nødvendigt at foretage mindre justeringer
af afstrømningsforholdene i den nederste del af vandløbssystemet, hvor
vandløbene efter projektet skal finde et naturligt forløb.
Til § 9
Forslaget svarer i princippet til vandløbslovens regler, hvorefter
vandløbsmyndighederne, d.v.s. for amtsvandløbs vedkommende amtsrådet og for
kommunevandløbs vedkommende kommunalbestyrelsen, skal foretage de nødvendige
ændringer i regulativerne for de offentlige vandløb, der er omfattet af
reguleringen, når reguleringsarbejder m.v. er gennemført, således at den
fremtidige tilstand i vandløbet er fastlagt i regulativerne. Det forudsættes,
at ændringerne i regulativerne, der forestås af miljø- og energiministeren i
samarbejde med vandløbsmyndighederne og bekostes af staten, skal være
gennemført samtidig med naturprojektets færdiggørelse for at undgå en
periode, hvor regulativerne ikke afspejler de ændrede, fysiske forhold.
I regulativerne skal optages bestemmelser om den fremtidige
vedligeholdelse til sikring af den afstrømningsevne, der er forudsat i
naturprojektet. For at gøre det muligt i overensstemmelse med projektet at
lade dele af vandløbet henligge i naturtilstand uden sædvanlig
vedligeholdelse, foreslås det desuden, at det i regulativerne kan bestemmes,
at der i størstedelen af vandløbene ikke må ske oprensning og grødeskær.
Projektet vil endvidere i et vist omfang kræve ændring i vedtægterne og
ændret partsfordeling vedr. de landvindingslag, der er i området.
Til § 10
Bestemmelsen sikrer, at alle berørte lodsejere bliver orienteret direkte
om loven og de konsekvenser, den vil få for de pågældendes ejendomme.
Til § 11
Bestemmelsen skal sikre, at der ikke på et senere tidspunkt på arealer
inden for projektområdet foretages afvanding eller terrænændring i strid med
intentionerne i projektet om en naturlig vandstand i området.
Til § 12
For at leve op til intentionerne i naturprojektet skal så store områder
som muligt henligge som vedvarende græsarealer, hvor der ikke anvendes
pesticider eller tilføres gødning. Bestemmelsen gælder fra det tidspunkt,
anlægsarbejdet er afsluttet.
Tilsynsmyndigheden, d.v.s. for private arealers vedkommende Ringkjøbing
Amtsråd, kan dog efter stk. 2 i særlige tilfælde dispensere fra det generelle
forbud i stk. 1 med hensyn til omlægning af græsarealer og
pesticidanvendelse. Det vil især kunne komme på tale i situationer, hvor den
ønskede udnyttelse til afgræsning er truet. Dispensationsadgangen forudsættes
at blive administreret restriktivt. Ved behandling af
dispensationsansøgninger bør konsekvenserne for den naturlige vegetation samt
risikoen for udledning af næringsstoffer tages i betragtning. For at bevare
indtrykket af en åben, afgræsset ådal må der ikke i forbindelse med omlægning
gives mulighed for at indlægge en mellemafgrøde.
Bestemmelsen i stk. 3 svarer til bestemmelserne i Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 551 af 22. januar 1992 om pleje af fredede arealer og
fortidsminder samt om tilsyn, som giver myndigheden adgang til at foretage
naturpleje af private, fredede arealer. Såfremt der ikke løbende eller
periodevis foretages pleje af arealerne inden for projektområdet, f. eks. ved
græsning eller høslet, vil de hurtigt kunne skifte karakter, ofte med
uheldige naturmæssige konsekvenser. F. eks. vil enge, der ikke græsses eller
slås, efterhånden gro til. Pleje forhindrer, at det område, der er tale om,
varigt skifter karakter. Der vil tillige være mulighed for at indgå aftaler
om naturpleje efter bestemmelsen i § 5, stk. 2.
Med bestemmelsen i stk. 4 fastsættes det, at erstatning for den
rådighedsindskrænkning, der er indeholdt i stk. 1, fastsættes i forbindelse
med enten indgåelse af aftaler efter § 5, stk. 2, eller ekspropriation efter
§ 5, stk. 3.
Til § 13
Forslaget i stk. 1 indebærer, at ejere af privatejede, udyrkede arealer
inden for projektområdet ikke, som efter naturbeskyttelseslovens § 24, stk.
4, lovligt kan hindre offentlighedens adgang til udyrkede arealer ved at
indhegne arealerne. Bestemmelsen er ikke et forbud mod hegning af arealer, f.
eks. græsningsarealer. Men såfremt der hegnes, skal der på anden vis skabes
mulighed for offentlighedens adgang ved etablering af stenter eller lignende.
Adgangsretten omfatter også de bræmmer langs vandløb, som efter
vandløbslovens § 69 skal holdes udyrkede. I lighed med bestemmelserne i
naturbeskyttelseslovens § 24 sker adgang på eget ansvar, og hunde skal føres
i snor.
I de yderligere regler om offentlighedens adgang, som skal udarbejdes
efter bemyndigelsen i stk. 2, vil der bl.a. blive fastsat bestemmelse om
jagt, fiskeri og andre friluftsaktiviteter i området. Forslag til sådanne
regler vil inden vedtagelse blive drøftet i den gruppe, som agtes nedsat med
repræsentanter for de lokale brugerinteresser og myndigheder, herunder
Ringkjøbing Amt samt Egvad og Skjern Kommuner, jf. de almindelige
bemærkninger pkt. 3.10. Brugergruppen vil blive nedsat på så tidligt et
tidspunkt, at den kan have afsluttet en væsentlig del af sine opgaver
nogenlunde samtidig med anlægsarbejdets afslutning.
For så vidt angår fiskeri gælder Fødevareministeriets bekendtgørelse af 3.
juli 1996 om særlige fiskeriregler for visse tilløb til Ringkøbing Fjord,
udstedt i medfør af lov nr. 330 af 14. maj 1992 om ferskvandsfiskeri, der
indeholder følgende af betydning for Skjern Å, Omme Å og Gundesbøl Å (men
ikke parallelkanalerne): Fiskeri er forbudt i perioden 15. september-15.
april (begge dage inkl.). I perioden frem til den 31. oktober må ruser, hvis
fangståbning vender mod strømmen, dog benyttes. Det er hele året forbudt at
fiske med langliner med flere agnkroge samt at fiske med rejer og levende
fisk som agn. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. september 1996 og gælder
indtil den 30. september 2001. Ved revision af bekendtgørelsen vil både
offentlige interessenter og brugergruppen blive inddraget.
Bestemmelsen i stk. 4 giver hjemmel til at yde engangserstatning til ejere
og brugere, som påføres tab ved den rådighedsindskrænkning, der er indeholdt
i stk. 1 og 2. Ligesom ved tilsvarende erstatningssager vil der blive søgt
indgået forlig med lodsejere m.v. om erstatningens størrelse. Hvis aftale
ikke kan opnås, kan spørgsmålet indbringes for Taksationskommissionen
vedrørende Naturfredning .
Til § 14
Der vil være behov for ved et så stort projekt, at der løbende under
projektets udførelse og i en periode efter afslutningen foretages en
overvågning af bl. a. afvandingsforholdene, sedimentering, laksens udvikling
m.v. Overvågningsprogrammet vil blive udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen i
samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser og Ringkjøbing Amtsråd.
Til § 15
Bestemmelsen i stk. 1 agtes udmøntet på den måde, at Ringkjøbing Amtsråd
for så vidt angår ikke-statsejede arealer vil få ansvaret for at føre tilsyn
med overholdelse af § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, og Skov- og Naturstyrelsen
vil få ansvaret for tilsyn med overholdelse af reglerne efter § 13 om
offentlighedens adgang, jagt m.v. Dette svarer til de regler om
tilsynsmyndighed, der gælder efter naturbeskyttelsesloven, jf.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 551 af 22. juni 1992 om pleje af fredede
arealer og fortidsminder samt om tilsyn, samt efter jagt- og
vildtforvaltningsloven.
Til § 16
Bestemmelsen i stk. 1 har til formål at fastslå, hvem der er ansvarlig for
at berigtige ulovlige forhold. Den findes tilsvarende i anden
arealanvendelseslovgivning.
Bestemmelserne i stk. 2-5 svarer til lignende tilsynsbestemmelser i anden
arealanvendelseslovgivning.
Til § 17
Bestemmelsen findes tilsvarende i en stor del af Miljø- og
Energiministeriets lovgivning. Bestemmelsen agtes anvendt på den måde, at
Skov- og Naturstyrelsen bliver bemyndiget til at stå for gennemførelse af
projektet og udføre de mere praktisk betonede opgaver efter loven, herunder
at forhandle med lodsejere m.v. om ejendomserhvervelser, driftsaftaler,
erstatninger m.v. samt drage omsorg for udbetaling af erstatningsbeløb.
Til § 18
Bestemmelsen svarer til straffebestemmelserne i anden
arealanvendelseslovgivning.
Til § 19
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, således at der umiddelbart herefter kan udarbejdes
licitationsmateriale, optages forhandlinger om aftaler med berørte lodsejere
m.v.
De 2 fredningerskendelser vedr. Raaddensig Dam og Albæk Mose, for
sidstnævntes vedkommende dog bortset fra bestemmelserne vedrørende de
arealer, der ligger uden for projektområdet, vurderes efter projektets
gennemførelse ikke at have selvstændig betydning. Det foreslås derfor, at
miljø- og energiministeren kan ophæve de dele af fredningerne, der ligger
inden for projektområdet.
Råddensig Kær (i fredningskendelsen benævnt Raaddensig Dam) er fredet ved
en status quo fredning i 1956. Fredningen omfatter i alt 11,2 ha.
Begrundelsen for fredningen var ønsket om at bevare »en sjælden og
særpræget vegetation, til hvilken der næppe findes noget sidestykke i
Danmark«. Fredningskendelsen beskriver risikoen for afvanding som en af
de væsentligste trusler mod kæret. Kendelsen indebærer bl. a. forbud mod
dræning, afvanding, opdyrkning, afgravning, henkastning af affald og
bebyggelse. Græsning og tørveskær til ejernes eget forbrug er tilladt.
Med den valgte udformning af naturprojektet tilsluttes Råddensig Grøft til
Skjern Å. Råddensig Kær bliver ikke direkte berørt af gravearbejder i
forbindelse med reetableringen af Skjern Å, men kæret og et område langs
Råddensig Grøft vil blive påvirket af vandstandsvariationer i Skjern Å.
Albæk Mose er et stort og varieret moseområde med vegetationstyper fra
overgangsrigkær til fattigkær i varierende grader af tilgroning. Området har
været anvendt til tørvegravning og har derfor ikke karakter af et uberørt
naturområde.
Området blev fredet ved en status quo fredning i 1973. Fredningen omfatter
i alt 46,6 ha. Fredningen blev begrundet med, at de lavtliggende områder med
mosaik af krat, mosehuller og åbne arealer indeholder en righoldig flora og
fauna, der før hovedafvandingen fandtes i vidtstrakte dele af ådalen.
Arealerne skønnedes egnede til rekreative formål og som illustration af
tilstanden i ådalen før hovedafvandingen. Et af fredningens hovedformål var
derfor at sikre offentlighedens adgang til mosen. Kendelsen indebærer bl. a.
forbud mod afvanding, opdyrkning, tilplantning, henkastning af affald,
afgravning el. opfyldning, opførsel af bygninger samt etablering af
lossepladser.
En tidligere åslynge i mosens vestlige del vil blive inddraget i Skjern
Å'ens nye forløb. Resten af mosen vil blive påvirket af den generelle
vandstandsstigning i området. Der vil blive foretaget gravninger i mosens
vestlige udkant i forbindelse med reetableringen af Skjern Å's oprindelige
forløb. Gravningerne vil medføre forstyrrelser af vegetationen, som dog
vurderes at kunne regenereres i løbet af få vækstsæsoner.
De fredningsbestemmelser, der ikke vil blive ophævet, vedrører alene de
dele af Overfredningsnævnets kendelse, der omhandler arealer, som er
beliggende uden for projektområdet. Det drejer sig om
- pligt til at benytte eg ved fornyelse af beplantningen i det sydlige
skovbryn på matr. 2a og 2 m, Albæk, Skjern samt en skovbræmme på 20 m af
matr. nr. 1d, Nørrelandet, Borris,
- ret til kørende færdsel for almenheden på den private fællesvej på matr.
nr. 1d, Nørrelandet, Borris fra landevejen Skjern-Borris til
parkeringspladsen ved plantagens sydlige udkant,
- ret til gående færdsel ad en sti over matr. nr. 1d Nørrelandet, Borris
fra parkeringspladsen til den nuværende spærredæmning, samt
- pligt for Skjern Kommune til at vedligeholde de nævnte veje og
parkeringspladsen.
Skriftlig fremsættelse (16. april 1998)
Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til Lov om Skjern Å Naturprojekt.
(Lovforslag nr. L 63)
Lovforslagets formål er at genoprette Skjern Å-systemet fra Borris til
udløbet i Ringkøbing Fjord. Skjern Å er Danmarks vandrigeste å. I årene
1962-68 blev der gennemført en gennemgribende regulering af åens nedre del
med tilløb. Åen blev lagt i inddigede kanaler, og grundvandstanden blev
sænket, så området kunne omdannes fra eng og rørskov til agerjord.
Afvandingen og opdyrkningen medførte øget okkerforurening og
næringsstofbelastning af Ringkøbing Fjord. Samtidig forsvandt et enestående
og vigtigt naturområde, og levevilkårene for en række truede dyre- og
plantearter blev stærkt forringet.
Som følge af disse problemer vedtog Folketinget i 1987, at der skulle
udarbejdes et projekt for, hvordan Skjern Å-systemets selvrensende effekt
kunne genskabes, og områdets naturmæssige og rekreative værdi kunne
forbedres. Efter drøftelse af en række skitseprojekter besluttede den
daværende regering i 1989, at projektet skulle gennemføres med udgangspunkt i
den såkaldte »Sydløsning«. I de mellemliggende år er der arbejdet
videre med det politiske og tekniske grundlag for projektet, og i april 1997
blev et detaljeret projektforslag offentliggjort.
Udviklingen siden 1987 både nationalt og internationalt har vist, at det
var en fremsynet beslutning, Folketinget traf i 1987. Naturbeskyttelse og
naturgenopretning er kommet i fokus, og der investeres i disse år flere og
flere ressourcer på at sikre biodiversitet og friluftsmuligheder for
befolkningen. Skjern Å Naturprojekt er det hidtil største og mest synlige led
i disse bestræbelser.
En gennemførelse af projektet vil over en meget stor strækning genskabe
Skjern Å'ens tidligere løb og sikre muligheden for naturlige
vandstandsvariationer. Der vil samtidig blive skabt et stort og
sammenhængende naturområde af enestående værdi, som vil forbedre
levevilkårene for en række dyre- og plantearter væsentligt. Området vil
således blive meget attraktivt for en lang række ynglende og rastende fugle,
og Skjern Å-laksen vil ved genskabelse af naturlige gydebanker og ved en
bedre vandkvalitet få forbedrede forhold. Ådalen vil få stor rekreativ og
dermed også turistmæssig værdi med mulighed for en række friluftsaktiviteter.
Projektet vil endvidere bidrage til den reduktion af kvælstofudledninger
til vandmiljøet, som senest med det brede forlig om Vandmiljøplan II er
blevet yderligere understreget som en vigtig, overordnet målsætning.
Den forbedrede vandkvalitet i åen og genskabelsen af åens selvrensende
evne vil tillige medvirke til en bedre miljøtilstand i Ringkøbing Fjord.
Skjern Å Naturprojektet har gennem årene haft stor politisk bevågenhed.
Folketinget har derfor løbende været orienteret om projektets forløb gennem
redegørelser, statusrapporter og behandling af forslag til
folketingsbeslutninger. Udviklingen i projektet har desuden været fulgt på
tæt hold af Det rådgivende Skjern Å-udvalg, hvor de lokale interessenter har
bidraget til, at projektet må betegnes som det mest gennemarbejdede og
veldokumenterede naturprojekt af sin art hidtil i Danmark.
I efteråret 1997 besluttede regeringen, at projektet har en sådan
størrelse og karakter, at det burde fremmes ved en anlægslov, hvorved der
gives Folketinget lejlighed til endeligt at fastlægge de overordnede rammer.
For yderligere at sikre og dokumentere, at alle projektets miljømæssige
konsekvenser er klarlagt og vurderet, er der som led i forarbejderne til
lovforslaget udarbejdet en VVM-redegørelse om projektet med inddragelse af
offentligheden og de lokale myndigheder. Denne miljøkonsekvensvurdering har
dels ført til, at en række konstruktive forslag er blevet indarbejdet i
projektet, dels vist, at der er en bred opbakning om gennemførelsen af det.
Det fremlagte lovforslag beskriver hovedtrækkene i de anlægsarbejder, der
skal udføres i forbindelse med naturprojektet. Der er herunder foreslået en
bestemmelse omHidtil er der arbejdet meget aktivt for at gennemføre projektet
ad frivillighedens vej, således at det ved hjælp af jordfordeling, køb og
mageskifte af jord blev sikret, at de erhvervsaktive jordbrugere inden for
området fik tilbudt erstatningsjord for de arealer, der skal indgå i
projektet. Fra lokalt hold har der været ønske om at kunne beholde arealer
inden for projektområdet i privat eje. I lovforslaget åbnes der for denne
mulighed, såfremt lodsejerne accepterer, at projektet gennemføres på deres
arealer mod økonomisk kompensation.
Regeringen er dog opmærksom på, at der i området kan være ejere, som ikke
ønsker at medvirke, og dermed kunne tænkes at blokere for den endelige
realisering af projektet. Lovforslaget indeholder derfor en hjemmel til
ekspropriation, som kan udnyttes, hvis alle de øvrige midler, jordfordeling,
køb, mageskifte eller aftaler, svigter.
Det foreslås, at der efter arbejdets afslutning ikke må foretages
afvanding eller terrænændring, og at der, for at sikre den naturlige
udvikling i området og den maksimale selvrensning, ikke må gødes, foretages
omlægning af græsarealer eller anvendes pesticider inden for projektområdet.
Disse bestemmelser skal sikre, at området udvikler sig til det store, samlede
natur- og friluftsområde, som er tilstræbt, samtidig med at der på ca. 70% af
arealet kan ske en fortsat udnyttelse til græsning, hvilket er ønskeligt
såvel af landbrugsmæssige som naturplejemæssige årsager.
For at sikre størst mulig lokal indflydelse på den fremtidige rekreative
anvendelse af området vil der blive nedsat en brugergruppe, som skal
fremkomme med forslag hertil. I brugergruppen vil alle lokale interessenter,
herunder de lokale myndigheder, blive inddraget.
Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, skal jeg
anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.
Efter 2. behandling den 19. juni 1998
Kapitel 1
Formål og område
§ 1. Lovens formål er at gennemføre en genopretning af Skjern
Å-systemet fra Borris til udløbet i Ringkøbing Fjord inden for de områder i
Skjern Kommune og Egvad Kommune, Ringkjøbing Amt, som fremgår af kortbilag 1
(projektområdet).
Stk. 2. Genopretningen skal skabe mulighed for, at åsystemets
snoninger og naturlige vandstandsvariationer genskabes, og dermed bidrage til
at forbedre levevilkårene for dyre- og plantelivet, sikre en høj
vandløbskvalitet i Skjern Å-systemet og høj vandkvalitet i Ringkøbing Fjord
samt forbedre mulighederne for friluftslivet.
Kapitel 2
Projektets gennemførelse
§ 2. Mellem Borris og Rute 11 lægges Skjern Å overvejende tilbage
i sine gamle slyngninger. Åen skal gå under den eksisterende bro mellem
Gjaldbæk og Sønderby og vil på strækningen mellem sammenløbet med Omme Å og
Rute 11 blive lagt i et leje syd for det nuværende leje. Omme Å lægges på
strækningen fra sammenløbet med Gundesbøl Å til sammenløbet med Skjern Å
tilbage i sine gamle slyngninger. Gundesbøl Å lægges i sit gamle leje på
strækningen til Præstbro. Skjern Å vil fortsat passere Rute 11 og jernbanen
mellem Skjern og Tarm under de eksisterende broer.
Stk. 2. Vest for Rute 11 føres Skjern Å syd om det centrale
Hestholm, hvor et søområde vil blive dannet, og under en ny bro ved
Lønborgvej umiddelbart nord for Lønborg. Inden udløbet i Ringkøbing Fjord
opdeles Skjern Å i flere løb, så der skabes et deltaområde.
§ 3. De nye vandløb udgraves, mens størstedelen af de nuværende
vandløbsstrækninger og afvandingskanaler, der bliver overflødige, bliver
fyldt op.
Stk. 2. Dele af Skjern Å's norddige og Sydlige Parallelkanals
diger bevares. Overflødige diger fjernes eller reduceres. Der etableres nye
diger i vestenden af Lønborg-Kyvling Pumpelag, i østenden af Damsø Pumpelag
samt øst for Lønborggård.
Stk. 3. Det nuværende forløb af Rute 11, jernbanen mellem Skjern
og Tarm, Lønborgvej, Kodbølvej samt Sønderskovvej ved Gjaldbæk over Skjern Å
og Omme Å bevares. Der etableres en ny bro over Skjern Å ved Lønborgvej og
ved Kodbølvej ved Albæk.
Stk. 4. Overflødige pumpelagsbroer og pumpestationer fjernes, og
berørte ledningsanlæg omlægges i nødvendigt omfang. De eksisterende
spildevandsledninger ledes til henholdsvis Skjern Å og Ganer Å. Dambrug inden
for projektområdet nedlægges.
Stk. 5. Der etableres stier og adgangsmuligheder inden for
projektområdet.
§ 4. Miljø- og energiministeren træffer beslutning om udførelse af
de foranstaltninger inden for projektområdet, der er nødvendige for
gennemførelse af projektet.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan træffe beslutning om
udførelse af mindre foranstaltninger uden for projektområdet, hvis det er
nødvendigt for at undgå uønskede konsekvenser af projektet.
§ 5. Miljø- og energiministeren kan med henblik på gennemførelse
af projektet erhverve fast ejendom, herunder ved mageskifte og jordfordeling.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan med henblik på
gennemførelse af projektet indgå aftaler med ejere af arealer inden for
projektområdet om udførelse af nødvendige foranstaltninger og om arealernes
fremtidige drift. Ministeren lader aftalerne tinglyse på de pågældende
ejendomme forud for andre rettigheder, uanset hvornår disse er stiftet.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan ekspropriere fast ejendom,
når det er nødvendigt for gennemførelse af projektet. Ekspropriation sker
efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
§ 6. Der kræves ikke tilladelse efter reglerne i kapitel 2 i lov
om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning til udførelse af
foranstaltninger efter §§ 2-4.
Stk. 2. Reglerne i kapitel 6, 9 og 10 i lov om vandløb og reglerne
i lov om planlægning om tilvejebringelse af region-, kommune- og lokalplaner
finder ikke anvendelse på udførelse af foranstaltninger efter §§ 2-4.
§ 7. Enhver, der lider tab ved en foranstaltning vedrørende
vandløb efter denne lov, har ret til erstatning.
Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en foranstaltning vedrørende
vandløb efter denne lov medfører erstatningspligt, kan af den, der mener sig
berettiget til erstatning, indbringes for landvæsenskommissionen.
Stk. 3. I mangel af enighed om erstatningens størrelse indbringer
miljø- og energiministeren spørgsmålet for landvæsenskommissionen.
Stk. 4. Landvæsenskommissionens kendelser efter stk. 2 og 3 kan
indankes for overlandvæsenskommissionen.
§ 8. Under arbejdets udførelse overtages vedligeholdelsen af de
vandløb, der ligger inden for projektområdet, af miljø- og energiministeren.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med
vandløbsmyndigheden beslutte i en periode på indtil 4 år efter arbejdets
afslutning at overtage vedligeholdelsen helt eller delvis af de vandløb, der
ligger inden for projektområdet.
§ 9. Miljø- og energiministeren udarbejder i samarbejde med
vandløbsmyndigheden de nødvendige ændringer i gældende regulativer, jf.
kapitel 5 i lov om vandløb.
Stk. 2. I regulativerne skal det bestemmes, at der bortset fra
særlige tilfælde ikke må foretages vedligeholdelse.
Kapitel 3
Opfølgende foranstaltninger
§ 10. Miljø- og energiministeren underretter senest 2 måneder
efter lovens ikrafttræden ejere af arealer inden for projektområdet om lovens
indhold.
§ 11. Når arbejdet i forbindelse med projektet er afsluttet, må
der ikke foretages afvanding eller terrænændring af arealer inden for
projektområdet.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan i særlige tilfælde gøre undtagelse
fra reglen i stk. 1.
§ 12. Når arbejdet i forbindelse med projektet er afsluttet, må
der ikke foretages gødskning og omlægning af græsarealer eller anvendes
pesticider inden for projektområdet.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan i særlige tilfælde tillade
omlægning af græsarealer og anvendelse af pesticider.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan foretage naturpleje af arealer
inden for projektområdet.
Stk. 4. Ejere eller brugere af arealer inden for projektområdet
har ret til erstatning for tab, der følger af begrænsningerne i
arealanvendelsen efter stk. 1. Erstatningen fastsættes i forbindelse med
indgåelse af aftaler efter § 5, stk. 2, eller gennemførelse af ekspropriation
efter § 5, stk. 3.
§ 13. Når arbejdet i forbindelse med projektet er afsluttet, har
offentligheden adgang til arealerne inden for projektområdet efter de regler,
der efter § 24 i lov om naturbeskyttelse gælder for offentlighedens adgang
til offentligtejede, udyrkede arealer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med
Ringkjøbing Amtsråd fastsætte nærmere regler om offentlighedens adgang til og
rekreative udnyttelse af arealerne, herunder regler der fraviger § 24 i lov
om naturbeskyttelse.
Stk. 3. Ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 2 skal hensyn
til befolkningens rekreative muligheder, herunder adgang til jagt, fiskeri og
sejlads, afvejes over for hensyn til beskyttelse af flora og fauna.
Stk. 4. Der ydes erstatning for de tab, som påføres ejere eller
brugere af arealer, der er omfattet af bestemmelsen i stk. 1, eller af
arealer, for hvilke der fastsættes regler i medfør af stk. 2. Reglerne i §§
34 og 35 i lov om jagt og vildtforvaltning finder anvendelse ved fastsættelse
og udbetaling af erstatning.
§ 14. Miljø- og energiministeren iværksætter i samarbejde med
Ringkjøbing Amtsråd under gennemførelsen af projektet og i en periode efter,
at det er afsluttet, overvågning af projektets virkning på naturen inden for
projektområdet.
Kapitel 4
Administrative bestemmelser
§ 15. Miljø- og energiministeren kan efter forhandling med
Ringkjøbing Amtsråd fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af
bestemmelserne i § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, og med
overholdelse af regler udstedt i medfør af § 13, stk. 2, herunder regler om,
hvilke myndigheder der varetager tilsynet, og om tilsynets nærmere udøvelse.
Der kan fastsættes regler om klage over tilsynsmyndighedens afgørelser,
herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 16. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af
en ejendom at berigtige forhold, der er i strid med loven. Reglerne i § 74,
stk. 2 og 3, og § 92 i lov om naturbeskyttelse finder tilsvarende anvendelse.
§ 17. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en under
ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed.
Kapitel 5
Straf og ikrafttræden
§ 18. Med bøde straffes den, der
1) overtræder § 11, stk. 1, eller § 12, stk. 1,
2) tilsidesætter vilkår i en tilladelse efter § 11, stk. 2, eller § 12,
stk. 2,
3) færdes eller opholder sig på arealerne på anden måde end tilladt efter
§ 13, stk. 1, eller
4) i strid med § 13, stk. 1, forhindrer eller vanskeliggør offentlighedens
adgang til arealerne.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af § 13, stk. 2, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren træffer beslutning om ophævelse
af følgende bestemmelser:
1) Overfredningsnævnets kendelse af 29. oktober 1956 vedrørende fredning
af Raaddensig Dam og nogle tilstødende arealer.
2) Overfredningsnævnets kendelse af 28. april 1973 om fredning af arealer
ved Albæk Bro i Skjern Kommune, for så vidt angår bestemmelser vedrørende
arealer inden for projektområdet.
Bilag
Lovens bilag 1 er ikke optrykt efter 2. behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om Skjern Å Naturprojekt Retsinformation · 15. december 2015
- Betænkning over Forslag til lov om Skjern Å Naturprojekt Retsinformation · 7. september 1998
- 1995 BRB 63 BERETNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDDRAGELSE AF ALTERNATIVER TIL SYDLØSNINGEN I SKJERN Å-PROJEKTET NR B 63 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 5. juli 1996
- Bekendtgørelse om offentlighedens adgang og rekreative brug af Naturområdet Skjern Enge Retsinformation · 30. juni 2016
- 1986 BSF 79 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GENSKABELSE AF SKJERN Å-SYSTEMETS SELVRENSENDE EFFEKT Retsinformation · 21. maj 1988
- 1996 BSF 100 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AT INDSTILLE PROJEKTET OM SKJERN ÅS GENOPRETNING Retsinformation · 21. februar 1997