Spring til indhold

Retsinformation

1997 LSF 14 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (SPECIALUNDERVISNING I DAGBEHANDLINGSTILBUD OG ANBRINGELSESSTEDER)

1997/2 LSF 14Lovforslag som fremsatFolketinget30. juni 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 25. juni 1997, som

ændret ved lov nr. 980 af 17. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »16«:

», 28, stk. 1, 29«.

2. § 20, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Specialundervisning kan indrettes i

dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller

godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af den i stk. 2

nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostskoleform.«

3. § 22 affattes således:

»§ 22. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en

anden kommune eller den pågældende skole , jf. nr. 2-6, henvise elever

til undervisning, jf. § 20, stk. 1, i

1) en anden kommunes skoler,

2) en statsskole,

3) en anmeldt fri grundskole,

4) en godkendt efterskole,

5) en godkendt husholdningsskole eller

6) en godkendt håndarbejdsskole.

Stk. 2. Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og

Frederiksberg Kommuner kan efter overenskomst med en anden amtskommune, en

kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 3, henvise elever til

specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, 1. pkt., i

1) en anden amtskommunes skoler,

2) en kommunes skoler eller

3) de i stk. 1, nr. 2-6, nævnte skoler.

Stk. 3. Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte

elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasser

eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har

Læs alt

nærmere til nabokommunens skole.

Stk. 4. Henvisning til de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler af børn

og unge kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. § 54, medmindre

henvisningen sker i henhold til stk. 5 eller 6.

Stk. 5. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med et i

kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til

specialundervisning, jf. § 20, stk. 1, i dagbehandlingstilbudet. Tilsvarende

kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende

anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov

om social service, henvise elever anbragt i anbringelsesstedet til

specialundervisning i anbringelsesstedet.

Stk. 6. Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og

Frederiksberg Kommuner kan på tilsvarende vilkår som anført i stk. 5 henvise

elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i et dagbehandlingstilbud

eller anbringelsessted for børn og unge.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indgåelsen

og indholdet af overenskomsten mellem en kommunalbestyrelse eller amtsråd og

et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette gælder dog ikke for

overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler, der efter lov om

social service er godkendt som anbringelsessteder. I særlige tilfælde kan

undervisningsministeren fastsætte regler om størrelsen af udgiften til

undervisningen i et anbringelsessted.

Stk. 8. Undervisning i henhold til § 8 og § 9 kan være fælles for

elever fra flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale

ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne

skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for

folkeskolen i hele det ugentlige timetal.«

4. I § 27, stk. 2, ændres »1-3« til: »1, 3

og 4«.

5. I § 33, stk. 2, 1. pkt., udgår »og børn, som

modtager undervisning i en amtskommunal døgninstitution efter

bistandsloven,».

6. I § 33, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter

»husholdningsskole«: », en håndarbejdsskole«.

7. I § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 22, stk. 2«

til: »§ 22, stk. 4«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1998.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 25. juni 1997, som

ændret ved lov nr. 980 af 17. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, 2. pkt. , indsættes efter »16«:

», 28, stk. 1, 29«.

2. § 20, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Specialundervisning kan indrettes i

dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller

godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af den i stk. 2

nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostskoleform.«.

3. § 22 affattes således:

»§ 22. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en anden

kommune eller den pågældende skole , jf. nr. 2-6, henvise elever til

undervisning, jf. § 20, stk. 1, i

1) en anden kommunes skoler,

2) en statsskole,

3) en anmeldt fri grundskole,

4) en godkendt efterskole,

5) en godkendt husholdningsskole eller

6) en godkendt håndarbejdsskole.

Stk. 2. Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og

Frederiksberg Kommuner kan efter overenskomst med en anden amtskommune, en

kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 3, henvise elever til

specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, 1. pkt., i

1) en anden amtskommunes skoler,

2) en kommunes skoler eller

3) de i stk. 1, nr. 2-6, nævnte skoler.

Stk. 3. Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte

elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasser

eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har

nærmere til nabokommunens skole.

Stk. 4. Henvisning til de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler af børn

og unge, kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. § 54, medmindre

henvisningen sker i henhold til stk. 5 eller 6.

Stk. 5. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med et i

kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til

specialundervisning, jf. § 20, stk. 1, i dagbehandlingstilbudet. Tilsvarende

kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende

anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov

om social service, henvise elever anbragt i anbringelsesstedet til

specialundervisning i anbringelsesstedet.

Stk. 6. Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og

Frederiksberg Kommuner, kan på tilsvarende vilkår som anført i stk. 5,

henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i et

dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted for børn og unge.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet

af overenskomsten mellem en kommunalbestyrelse eller amtsråd og et

dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette gælder dog ikke for

overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler, der efter lov om

social service er godkendt som anbringelsessteder.

Stk. 8. Undervisning i henhold til § 8 og § 9 kan være fælles for

elever fra flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale

ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne

skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for

folkeskolen i hele det ugentlige timetal.«.

4. I § 33, stk. 2, 1. pkt., udgår: »og børn som modtager

undervisning i en amtskommunal døgninstitution efter bistandsloven,».

5. I § 33, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter

»husholdningsskole«: », en håndarbejdsskole«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrunden for forslaget

Forslaget om, at specialundervisning kan indrettes i et

dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted for børn og unge, skal ses i

sammenhæng med de forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private

grundskoler m.v. og lov om ændring af lov om social service, der samtidigt

fremsættes. Et overordnet formål er at sikre, at børn i den

undervisningspligtige alder, herunder børn, der er anbragt uden for hjemmet,

modtager en undervisning, der lever op til kravene i lovgivningen om

undervisningspligtens opfyldelse.

Specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted

for børn og unge

Efter dette forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen vil et barn

eller en ung, der af de kommunale sociale myndigheder er henvist til et

dagbehandlingstilbud eller anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted, af

skolemyndighederne kunne visiteres til specialundervisning efter

folkeskolelovens bestemmelser i dagbehandlingstilbudet eller det pågældende

anbringelsessted og dermed kunne opfylde undervisningspligten i

dagbehandlingstilbudet eller anbringelsesstedet.

Af de gældende bestemmelser i folkeskoleloven fremgår, at et

undervisningspligtigt barn eller ung, der modtager undervisning i en

amtskommunal døgninstitution, ikke skal deltage i folkeskolens undervisning,

hvis undervisningen i døgninstitutionen står mål med, hvad der almindeligvis

kræves i folkeskolen. En døgninstitution kan i henhold til bistandslovens §

96 (efter 1. juli 1998 § 51 i lov om social service) oprettes og drives af en

eller flere amtskommuner, kommuner eller som selvejende institutioner. Der er

derimod i dag ikke hjemmel til, at myndighederne kan henvise børn anbragt i

andre anbringelsessteder, fx opholdssteder efter § 66 i bistandsloven (§ 49 i

lov om social service) til undervisning i disse anbringelsessteder.

Det samlede antal børn og unge, der ved de kommunale sociale myndigheders

mellemkomst er anbragt i anbringelsessteder efter bistandsloven (lov om

social service), udgør omkring 12.000. Skønsmæssigt udgør halvdelen heraf

undervisningspligtige børn. Ca. 2.000 af disse undervisningspligtige børn er

anbragt i steder, som er karakteriseret ved, at børnene modtager undervisning

på stedet.

På baggrund af en undersøgelse foretaget af Undervisningsministeriet i

1995 vurderes det, at ca. 800 af disse undervisningspligtige børn er anbragt

i en § 96 (§ 51) døgninstitution, medens ca. 1.200 andre

undervisningspligtige børn er anbragt i andre anbringelsessteder godkendt

efter bistandslovens § 66 (§ 49 i lov om social service). En del af denne

gruppe børn er af myndighederne udskrevet af folkeskolen uden at være henvist

til anden undervisning efter folkeskolelovens § 22.

Af gældende lov, jf. § 22, fremgår, hvordan en kommunalbestyrelse eller et

amtsråd kan opfylde sine undervisningsforpligtelser ved henvisning til en

anden kommunes/amtskommunes skoler eller til andre skoler.

Med forslaget etableres hjemmel til, at undervisningen af børn og unge,

der af de kommunale sociale myndigheder er henvist til et

dagbehandlingstilbud, eller som er anbragt uden for hjemmet i et

anbringelsessted (opholdssted efter § 49 eller døgninstitution efter § 51 i

lov om social service), kan tilrettelægges i dagbehandlingstilbudet eller

anbringelsesstedet, således at denne undervisning henføres til

folkeskolelovgivningens bestemmelser om specialundervisning. Dette gælder

undervisning fra børnehaveklasseniveau til og med 10. klassetrin. Forslaget

indebærer, at også undervisning i amtskommunale døgninstitutioner henføres

til folkeskolelovgivningens bestemmelser om specialundervisning.

Socialministerens forslag til ændring af lov om social service, der

samtidigt fremsættes, og som indebærer, at der skal foreligge en amtskommunal

godkendelse også i de tilfælde, hvor der ønskes foretaget en anbringelse på

et anbringelsessted godkendt af anden offentlig myndighed, bevirker dog ikke,

at undervisningen af anbragte børn og unge i kost- eller efterskoler godkendt

af undervisningsministeren, på forhånd skal defineres som

specialundervisning.

Henvisning af et barn til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud

eller anbringelsessted i øvrigt forudsætter, at der mellem

dagbehandlingstilbudet eller anbringelsesstedet og skolemyndighederne i

stedets beliggenhedskommune/amt på forhånd er indgået en overenskomst, der

indebærer kommunens/amtskommunens godkendelse af stedets generelle egnethed

som varetager af specialundervisning af børn, der har så store

vanskeligheder, at det for en tid vil være mest hensigtsmæssigt at undervise

dem i dagbehandlingstilbudet eller i deres opholdssted.

Indgåelse af en overenskomst med et dagbehandlingstilbud eller et

anbringelsessted indebærer ikke, at dagbehandlingstilbudet eller

anbringelsesstedet dermed kan tildeles prøveret vedrørende folkeskolens

afgangsprøver. Kommunalbestyrelsen har imidlertid efter gældende lov pligt

til at sørge for, at personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets

begyndelse, har mulighed for at indstille sig til folkeskolens afgangsprøver.

Der er dog intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen i

dagbehandlingstilbudets eller anbringelsesstedets beliggenhedskommune

tilrettelægger afgangsprøverne i dagbehandlingstilbudet eller

anbringelsesstedet for de pågældende elever.

Med forslaget træffes den konkrete beslutning om visitering af et barn

eller af en ung til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et

anbringelsessted af skolemyndighederne i stedets beliggenhedskommune/amt som

opholdskommune/amt og dermed undervisningskommune/amt også for et barn eller

en ung, der af de sociale myndigheder i en anden kommune er anbragt i

tilbudet eller anbringelsesstedet, herunder af børn, der er anbragt i en

døgninstitution (§ 51 i lov om social service), der ejes af eller drives for

andre end beliggenhedsamtet.

Indgåelse af en overenskomst indebærer, at alle udgifter til

undervisningen afholdes som en skoleudgift, og at finansieringen i øvrigt

sker efter folkeskolelovens regelsæt om, hvilken kommune henholdsvis

amtskommune udgiften til folkeskolen endeligt påhviler.

Bestemmelser om minimumskrav til indholdet af en overenskomst, der

indebærer en myndighedsgodkendelse af dagbehandlingstilbudets og

anbringelsesstedets generelle egnethed til varetagelse af

specialundervisning, vil blive fastsat i bekendtgørelsen om folkeskolens

specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand, som vil blive taget

op til revision som konsekvens af lovændringen.

I bekendtgørelsen vil det blive fastsat, at overenskomsten skal indeholde

læse- og timefordelingsplaner i overensstemmelse med reglerne i øvrigt i

bekendtgørelsen, en oversigt over og beskrivelse af kvalifikationerne og

erfaringerne hos det personale, som skal udføre undervisningen samt et budget

for undervisningstilbudet m.v. Endvidere vil det blive fastsat, at det af

overenskomsten skal fremgå, hvorledes tilsynet med stedets undervisning

udøves af skolemyndighederne i stedets beliggenhedskommune/amt.

Undervisningsministeriet og Socialministeriet vil udsende en fælles

vejledning, der ud over at beskrive, hvorledes tilsynet med børnene i de

anbragte steder kan udøves, vil indeholde en beskrivelse af, bl.a. hvorledes

samarbejdet om barnets anbringelse og undervisning kan finde sted mellem de

sociale anbringende myndigheder og skolemyndighederne i

dagbehandlingstilbudets eller anbringelsesstedets beliggenhedskommune/amt,

ikke mindst når barnet henvises til et dagbehandlingstilbud uden for egen

kommune eller anbringes uden for egen kommune.

Visitering til specialundervisning i en døgninstitution (anbringelsessted

efter § 51 i lov om social service), som ejes af andre end beliggenhedsamtet,

eller drives af en eller flere kommuner eller som en selvejende institution,

som døgninstitutionens amtskommune har indgået aftale med, forudsætter

tilsvarende, at der på forhånd er indgået en overenskomst mellem

kommunalbestyrelsen/amtsrådet i beliggenhedskommunen/amtet og institutionen

om institutionens generelle egnethed som varetager af specialundervisning.

For så vidt angår specialundervisning i en døgninstitution efter § 51 i

lov om social service, der er oprettet og drevet af beliggenhedsamtet eller i

samarbejde med en eller flere amtskommuner, vil der i bekendtgørelsen kunne

fastsættes bestemmelser om, at visitering til specialundervisning i

institutionen forudsætter, at amtsrådet i beliggenhedsamtet på forhånd har

godkendt institutionens læse- og timefordelingsplaner, kvalifikationerne og

erfaringerne hos det personale, som skal udføre undervisningen samt budgettet

for undervisningstilbudet m.v. Tilsvarende vil der kunne fastsættes

bestemmelser om udøvelsen af tilsynet med institutionens undervisning i

overensstemmelse med bekendtgørelsens regler.

Overenskomster mellem en kommune/amtskommune og en fri grundskole, en

godkendt efterskole, husholdningsskole og håndarbejdsskole omfattes ikke af

forslaget om adgang til at fastsætte minimumskrav til indholdet.

Karakteren af undervisningen i et dagbehandlingstilbud eller

anbringelsessted

Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet kan efter deres

undervisningsbehov inddeles i tre kategorier:

1) Børnene har ikke vanskeligheder, der fordrer specialundervisning. De er

på institutionen på grund af hjemlige sociale forhold. Disse børn indskrives

derfor i en lokal folkeskole, medmindre de modtager undervisning på anden

måde, jf. bestemmelserne i folkeskolelovens § 33, stk. 2 - 4.

2) Børnene har vanskeligheder, der fordrer specialundervisning. Hvis

børnene ikke kan få opfyldt deres specialundervisningsbehov i forbindelse med

undervisningen i almindelige klasser, kan de få undervisning i en

specialklasserække, eller i en kommunal eller amtskommunal specialskole.

3) Børnene har så store vanskeligheder, at det i kortere eller længere tid

vil være mest hensigtsmæssigt at undervise dem i deres anbringelsessted på en

sådan måde, at undervisningen indgår som en integreret del af det samlede

tilbud i anbringelsesstedet/institutionen. Med forslaget vil der også kunne

henvises til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud.

Årsagerne til de problemer, som de i gruppe 3 nævnte børn eller unge har,

er mange, men de omfatter altid sociale og følelsesmæssige aspekter, der i

perioder blokerer for indlæring. Børnenes eller de unges grundlæggende behov

vil derfor også af den grund være trygge og forstående omgivelser.

Undervisningen af disse børn og unge må derfor - i hvert fald periodevis -

være indbefattet i den målrettede indsats, som tilsigter at skabe trygge

rammer for dem samtidig med, at der arbejdes med udvikling af deres

personlighed. Gennem denne sociale indsats i trygge og forudsigelige

omgivelser øges børnenes og de unges selvaccept og dermed forståelse for det

sociale samspil. Denne forståelse er samtidig en vigtig forudsætning for, at

børnene og/eller de unge kan indgå i sociale sammenhænge og senere begå sig i

et mere traditionelt undervisningsforløb.

Undervisning i folkeskolens almindelige fag er en væsentlig faktor i

forfølgelsen af disse mål, bl.a. fordi undervisning og tilegnelse af viden i

et samfund som vort er nært forbundet med selvværdsfølelse og udvikling af

social kompetence. Karakteren af den undervisning, der således kan tilgodese

disse børns og unges særlige behov, og som ikke kan ydes inden for rammerne

af den almindelige undervisning, må betegnes som specialundervisning. Dette

undervisningsbehov er karakteriseret ved helhed, sammenhæng og integration af

behandlingsmæssige og undervisningsmæssige indsatsformer.

Folkeskolens regelsæt om specialundervisning og anden specialpædagogiske

bistand angiver grundlaget for dette undervisningsområde. Der er i alle

tilfælde behov for en individuelt tilrettelagt undervisning med udgangspunkt

i barnets eller den unges samlede situation, herunder ikke mindst den

følelsesmæssige. Ligeledes vil barnets eller den unges positive potentialer

være et afgørende udgangspunkt.

Begrebet undervisningsdifferentiering, der tager udgangspunkt i det

enkelte barns forudsætninger, er her for alvor i fokus. Undervisningen skal

som udgangspunkt have samme omfang og indhold for alle elever. Med hjemmel i

regelsættet om specialundervisning og afhængig af undervisningens ordning kan

der af skolemyndighederne fastsættes særlige timeplaner og eventuelt særlige

læseplaner. Der kan ske fravigelse af lovens krav om, hvilke fag der skal

være på de enkelte klassetrin, og undervisningstiden kan overstige lovens

fastsatte maksimumtimetal. En elev kan helt fritages for undervisning i et

fag, hvor eleven har usædvanligt store vanskeligheder, og der kan ske

fravigelser fra bestemmelserne om karaktergivning og prøvekrav.

Visitering til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller

anbringelsessted

Forslaget indebærer, at der af pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR)

skal foretages en særskilt pædagogisk-psykologisk vurdering af et anbragt

barns behov og muligheder og herefter afgives forslag om den fornødne særlige

støtte. Det samme vil gælde børn, der henvises til et dagbehandlingstilbud.

De almindelige regler om samråd med eleven og forældrene ved henvisning til

specialundervisning, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 2, skal følges.

Indebærer forslaget fra PPR, at undervisningen bedst kan tilrettelægges i

et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, træffer skolemyndighederne i

dagbehandlingstilbudets eller anbringelsesstedets beliggenhedskommune i

samarbejde med den anbringende kommune beslutning herom. Der er i så tilfælde

tale om specialundervisning efter folkeskolelovens bestemmelser, og hvorefter

PPR skal følge udviklingen hos de elever, der er henvist til

specialundervisning.

Vurderes barnets behov at kræve en særlig vidtgående hensyntagen eller

støtte, sker visitering efter de gældende regler om folkeskolens vidtgående

specialundervisning.

Underviserkvalifikationer til varetagelse af specialundervisning i et

dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted

Med forslaget om mulighed for fravigelse af §§ 28 og 29 tilvejebringes

hjemmel til, at også andre end forskriftsmæssigt uddannede lærere og

pædagoger kan varetage dele af den specialundervisning, der efter

bestemmelserne om folkeskolens specialundervisning med forslaget vil kunne

finde sted i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Det forudsættes,

at personalet er i besiddelse af den fornødne faglige og pædagogiske indsigt.

Den helt særlige karakter ved etablering af et specialundervisningstilbud

i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted medfører et behov for at se

nuanceret på lærer- og underviserforudsætninger. Fleksibilitet, hvad angår

lærer/underviserkvalifikationer, er en afgørende faktor ved tilrettelæggelse

af et sådant undervisningstilbud. Hovedkravet er først og fremmest evne til

indlevelse, entusiasme og vilje til at beskæftige sig med og søge barnets

problemer løst. I takt med barnets socialiseringsproces og dermed

modtagelighed for undervisning i den mere snævre betydning vil den gængse

undervisning kunne og skulle varetages af et formelt læreruddannet personale.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget om, at den undervisning, der gives i en amtskommunal

døgninstitution efter § 51 i lov om social service, inddrages under reglerne

for specialundervisning efter folkeskolelovens bestemmelser, indebærer, at

der for alle elever, som er socialt visiteret til en § 51-institution, og som

skal modtage undervisning på døgninstitutionen, skal finde en

pædagogisk-psykologisk vurdering sted med henblik på fastlæggelse af deres

undervisningsbehov og -muligheder og eventuel visitering til

specialundervisning der.

Forslaget indebærer tillige, at der også i dagbehandlingstilbud, eller i

opholdssteder m.v., der er oprettet eller godkendt efter § 49 i lov om social

service, kan gives specialundervisning efter folkeskolelovens bestemmelser.

Der sker ingen ændring af henholdsvis den anbringende kommunes,

opholdskommunens og amtskommunens ansvar for undervisningspligtens

opfyldelse.

Inden for den samlede økonomi vil der, for så vidt angår den undervisning,

der gives i en amtskommunal døgninstitution efter § 51 i lov om social

service, blive tale om en overførsel af undervisningsudgifter fra

socialområdet til folkeskoleområdet. Herved sker der en ændring af

byrdefordelingen mellem kommuner og amter, som følger af sociallovgivningens

og folkeskolelovgivningens forskellige finansieringsregler.

Da der ikke sker ændringer i de i forvejen eksisterende krav til ydelse af

relevante undervisningstilbud eller i antallet af børn, der er omfattet af

undervisningspligten, skønnes lovforslaget at være udgiftsneutralt for det

offentlige under eet. Lovforslaget medfører en udgiftsforskydning mellem

kommuner og amter. Eventuelle krav om økonomisk kompensation herudover vil

blive afholdt inden for Undervisningsministeriets rammer.

Der er optaget forhandlinger med de (amts)kommunale parter om forslagets

økonomiske konsekvenser.

Forholdet til EU-retten og international ret i øvrigt

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke erhvervsmæssige eller miljømæssige konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at også andre end forskriftsmæssigt uddannede lærere og

pædagoger kan forestå dele af specialundervisningen i et dagbehandlingstilbud

eller anbringelsessted (opholdssted efter § 49 og døgninstitution efter § 51

i lov om social service) for børn og unge. Den del af specialundervisningen,

der forstås som socialiseringsprocessen, er af en karakter, der dels

forudsætter kvalifikationer, der er anderledes end dem, der alene opnås ved

en formel lærer/pædagoguddannelse, dels at ikke alle forskriftsmæssigt

uddannede lærere og pædagoger nødvendigvis behøver besidde sådanne

egenskaber. Udmøntning af bestemmelsen vil blive indarbejdet i bekendtgørelse

om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand.

Forslaget indebærer, at der i den overenskomst, der i forvejen skal være

indgået mellem kommunalbestyrelsen/amtsrådet og et dagbehandlingstilbud eller

anbringelsessted om stedets generelle egnethed til varetagelse af

specialundervisning, og som er grundlaget for visitering af et barn eller ung

til specialundervisning, skal være en oversigt over og en beskrivelse af det

undervisende personales kvalifikationer og erfaringer.

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet vil i den forbindelse kunne godkende, at også

andre end forskriftsmæssigt uddannede medarbejdere vil kunne varetage dele af

undervisningen i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted.

Til nr. 2

Med forslaget vil specialundervisning kunne tilrettelægges i

dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, herunder døgninstitutioner efter

§ 51 i lov om social service, for børn og unge, der af de sociale myndigheder

er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted.

Til nr. 3

Ad stk. 1-3 og 8

Bestemmelserne er en videreførelse af gældende lovs bestemmelser om en

kommunalbestyrelses/et amtsråds adgang til at opfylde sine

undervisningsforpligtelser ved efter overenskomst at henvise til undervisning

i andre skoler end den pågældende kommunes/amtskommunes egne skoler.

Herudover er der foretaget en teknisk og sproglig tilretning af hensyn til en

mere stringent opbygning af bestemmelsen.

Ad stk. 4

Det foreslås, at der ikke kræves forældresamtykke til henvisning til

undervisning i en fri grundskole, en godkendt efterskole, husholdningsskole

eller håndarbejdsskole, hvis et barn eller en ung af de sociale myndigheder

efter bestemmelserne i lov om social service er anbragt i en af disse skoler.

Ad stk. 5-6

Medens anbringelsessteder enten oprettes eller godkendes efter lov om

social service, er dagbehandlingstilbud ikke undergivet regulering.

Dagbehandlingstilbud kan være af privat karakter og/eller være oprettet som

selvejende institutioner. I medfør af bistandslovens § 33 (§ 40 i lov om

social service) om hjælpeforanstaltninger, kan de sociale myndigheder henvise

et barn eller en ung til et dagbehandlingstilbud.

Forslaget om adgang for en kommunalbestyrelse/amtsråd til at henvise til

specialundervisning efter folkeskolelovens bestemmelser i et

dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted beliggende i kommunen/amtet,

indebærer, at der mellem stedet og dets beliggenhedskommune/amt er indgået en

overenskomst om stedets generelle egnethed til varetagelse af

specialundervisning på skolemyndighedens vegne og under dennes ansvar og

tilsyn. En overenskomst skal indeholde en undervisningsplan, en oversigt over

og beskrivelse af kvalifikationerne og erfaringerne hos det personale, som

skal udføre undervisningen, samt et budget for udgifterne til undervisningen.

Af overenskomsten skal det endvidere fremgå, hvorledes tilsynet med

undervisningens varetagelse vil blive udøvet, fx ved at en af

skolemyndigheden i stedets beliggenhedskommune/amt udpeget tilsynsførende

gives adgang til at overvære undervisningen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger om forholdene ved

specialundervisning i de døgninstitutioner efter § 51 i lov om social

service, der er oprettet eller drevet af institutionens beliggenhedsamt eller

i samarbejde med en eller flere amtskommuner.

Den konkrete visitering af et barn til specialundervisning i et

dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted skal ske efter de almindelige

bestemmelser om visitering til folkeskolens specialundervisning.

Elever, der ikke har behov for specialundervisning eller anden

specialpædagogisk bistand, vil ikke kunne henvises til undervisning i et

dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette gælder dog ikke for

henvisning til en fri grundskole, en godkendt efterskole, husholdningsskole

eller med forslag til en håndarbejdsskole, se ad Til nr. 5. Efter gældende

lov kan skolemyndighederne henvise til undervisning i disse skoler, dog først

fra det 8. klassetrin i en godkendt efterskole, eller husholdningsskole.

Ad stk. 7

Det foreslås, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet

af en overenskomst med et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted

vedrørende stedets generelle egnethed til varetagelse af specialundervisning

efter folkeskolelovens bestemmelser af børn, der af de sociale myndigheder er

anbragt i stedet. Den konkrete udmøntning af minimumskrav til overenskomsten

vil blive indarbejdet i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og

anden specialpædagogiske bistand.

Til nr. 4

Bestemmelsen vedrører forældrenes ret til at vælge undervisning uden for

folkeskolen, når børnenes undervisningspligt skal opfyldes, medens

kommunalbestyrelsens/amtsrådets undervisningsforpligtelser samt adgangen til

at opfylde undervisningsforpligtelserne ved at indgå overenskomst med andre

skoler fremgår af § 20, henholdsvis § 22.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af § 20, stk. 3,

om kommunalbestyrelsens/amtsrådets adgang til at indrette specialundervisning

i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, herunder amtskommunale

døgninstitutioner, idet betingelserne for henvisningen fremgår af § 22.

Til nr. 5

Det foreslås, at undervisningspligten fra 8. klassetrin også kan opfyldes

på godkendte håndarbejdsskoler. Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

reguleres efter ensartede bestemmelser, herunder om tilsyn.

Skriftlig fremsættelse (26. marts 1998)

Undervisningsministeren (Margrethe Vestager):

Hermed tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Specialundervisning

i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder).

(Lovforslag nr. L 14).

Dette forslag, der skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af

lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Tilsynsbestemmelser m.v.) samt

med socialministerens forslag til lov om ændring af lov om social service og

social bistand (Kompetencen til at godkende plejefamilier og opholdssteder),

har som overordnet formål at sikre, at børn i den undervisningspligtige

alder, der er anbragt uden for hjemmet, får en undervisning, der lever op til

kravene i lovgivningen om undervisningspligtens opfyldelse.

Med forslaget vil skolemyndighederne kunne indrette specialundervisning

efter folkeskolelovens bestemmelser i et dagbehandlingstilbud og i

anbringelsessteder, der er oprettet eller godkendt efter lov om social

service. Anbringelsessteder omfatter opholdssteder og døgninstitutioner.

Forudsætningen for, at skolemyndighederne kan henvise en elev til

specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted er,

at kommunalbestyrelsen eller amtsrådet i tilbudets eller stedets

beliggenhedskommune eller -amt på forhånd har godkendt det pågældende sted

som værende generelt egnet til at varetage specialundervisning af børn og

unge, der har så store vanskeligheder, at det i en periode vil være mest

hensigtsmæssigt at undervise dem i dagbehandlingstilbudet eller i deres

anbringelsessted. Godkendelsen, der normalt vil blive udmøntet i en

overenskomst, vil skulle omfatte læse- og timefordelingsplaner, en oversigt

over og beskrivelse af kvalifikationerne og erfaringerne hos det undervisende

personale samt budgettet for undervisningstilbudet. Endvidere skal det af

overenskomsten fremgå, hvorledes tilsynet med stedets undervisning udøves af

de stedlige skolemyndigheder.

Forslaget indebærer, at også den undervisning, der i medfør af gældende

lov kan finde sted for undervisningspligtige børn, der er anbragt i amtslige

døgninstitutioner, inddrages under folkeskolelovens bestemmelser om

specialundervisning.

Med forslaget vil der blive tilvejebragt hjemmel til, at

kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan godkende, at også andre end

forskriftsmæssigt uddannede lærere og pædagoger kan varetage dele af

specialundervisningen i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted.

Børn, der ikke har behov for specialundervisning, vil ikke kunne henvises

til undervisning i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted. Ej

heller vil hjemmeboende børn kunne henvises til specialundervisning i et

anbringelsessted.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg

mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje

Ting.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering

af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

1. I § 3, stk. 2, 2. pkt. , indsættes efter »16«:

», 28, stk. 1, 29«.

§ 3. Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig

grundskole og en 1-årig 10. klasse.

Stk. 2. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen

eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom og kan i denne

forbindelse fravige §§ 5, 7, 8, 13, 14, 16 og § 36, stk. 2 og 5.

Stk. 3. Folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres

fritid.

Stk. 4. Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en

skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den

alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse.

Stk. 5. Folkeskolen kan tilbyde voksne at deltage i folkeskolens

undervisning på 8.-10. klassetrin.

Stk. 6. Folkeskolen kan i samarbejde med lokalsamfundets

folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde

samt andre kredse af interesserede borgere medvirke til eller forestå og

koordinere kulturcenteraktiviteter.

2. § 20, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Specialundervisning kan indrettes i

dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller

godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af den i stk. 2

nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostskoleform.«.

§ 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at oprette børnehaveklasser

og at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse, herunder

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, af børn og unge under

18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem

optaget i folkeskolen, jf. § 54. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen

at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt

skolegangen.

Stk. 2. Uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner påhviler det

dog amtsrådet at sørge for specialundervisning af børn og unge under 18 år,

der bor eller opholder sig i amtskommunen, og hvis udvikling kræver en særlig

vidtgående hensyntagen eller støtte. Tilsvarende påhviler det amtsrådet at

sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt

skolegangen.

Stk. 3. Specialundervisning af den i stk. 2 nævnte karakter kan

indrettes i kostskoleform.

Stk. 4. Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til

at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.

3. § 22 affattes således:

»§ 22. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en anden

kommune eller den pågældende skole , jf. nr. 2-6, henvise elever til

undervisning, jf. § 20, stk. 1, i

1) en anden kommunes skoler,

2) en statsskole,

3) en anmeldt fri grundskole,

4) en godkendt efterskole,

5) en godkendt husholdningsskole eller

6) en godkendt håndarbejdsskole.

Stk. 2. Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og

Frederiksberg Kommuner kan efter overenskomst med en anden amtskommune, en

kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 3, henvise elever til

specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, 1. pkt., i

1) en anden amtskommunes skoler,

2) en kommunes skoler eller

3) de i stk. 1, nr. 2-6, nævnte skoler.

Stk. 3. Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte

elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasser

eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har

nærmere til nabokommunens skole.

Stk. 4. Henvisning til de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler af børn

og unge, kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. § 54, medmindre

henvisningen sker i henhold til stk. 5 eller 6.

Stk. 5. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med et i

kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til

specialundervisning, jf. § 20, stk. 1, i dagbehandlingstilbudet. Tilsvarende

kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende

anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov

om social service, henvise elever anbragt i anbringelsesstedet til

specialundervisning i anbringelsesstedet.

Stk. 6. Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og

Frederiksberg Kommuner, kan på tilsvarende vilkår, som anført i stk. 5,

henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i et

dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted for børn og unge.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet

af overenskomsten mellem en kommunalbestyrelse eller amtsråd og et

dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette gælder dog ikke for

overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler, der efter lov om

social service er godkendt som anbringelsessteder.

Stk. 8. Undervisning i henhold til § 8 og § 9 kan være fælles for

elever fra flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale

ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne

skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for

folkeskolen i hele det ugentlige timetal.«.

§ 22. Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med staten, andre

kommuner eller private skoler henvise elever til undervisning i statsskoler,

en anden kommunes skoler eller private skoler. Amtsrådene og Københavns og

Frederiksberg Kommuner kan på tilsvarende måde efter overenskomst med staten,

en anden amtskommune, en kommune eller private skoler henvise elever til

specialundervisning af den i § 20, stk. 2, nævnte karakter i statsskoler, i

en anden amtskommunes skoler, i kommunale skoler eller i private skoler m.v.

Stk. 2. Henvisning til private skoler m.v. kan kun ske med

forældrenes samtykke, jf. § 54.

Stk. 3. Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte

elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasser

eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har

nærmere til nabokommunens skole.

Stk. 4. Undervisning i henhold til § 8 og § 9 kan være fælles for

elever fra flere skoler.

Stk. 5. Undervisning i henhold til § 8 og § 9 kan tilrettelægges i

samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt

henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage

undervisning inden for folkeskolen i hele det ugentlige timetal.

4. I § 33, stk. 2, 1. pkt., udgår: »og børn som modtager

undervisning i en amtskommunal døgninstitution efter bistandsloven,».

5. I § 33, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter

»husholdningsskole«: », en håndarbejdsskole«.

§ 33. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i

folkeskolens undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der

almindeligvis kræves i folkeskolen.

Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri

grundskole, i en statsskole eller i en gymnasieskole, og børn som modtager

undervisning i en amtskommunal døgninstitution efter bistandsloven, eller som

modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private

grundskoler m.v., skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. Det samme

gælder elever, som efter 7. klassetrin deltager i undervisning, der svarer

til folkeskolens, på en godkendt efterskole, en husholdningsskole eller en

ungdomskostskole.

Stk. 3. Undervisningspligten kan endvidere efter det 7. klassetrin

opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole i

henhold til lov om ungdomsskoler samt ved deltagelse i undervisningsforløb i

henhold til § 9, stk. 5.

Stk. 4. Skolens leder kan efter forældrenes anmodning, jf. § 54,

tillade, at en elev efter 7 års undervisning helt eller delvis opfylder

undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller

beskæftigelse, når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste.

For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen af

kommunalbestyrelsen. Tilladelsen kan betinges af, at eleven deltager i

supplerende undervisning i ungdomsskolen.

Efter 2. behandling den 9. juni 1998

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 25. juni 1997, som

ændret ved lov nr. 980 af 17. december 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »16«:

», 28, stk. 1, 29«.

2. § 20, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Specialundervisning kan indrettes i

dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller

godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af den i stk. 2

nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostskoleform.«

3. § 22 affattes således:

»§ 22. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en

anden kommune eller den pågældende skole , jf. nr. 2-6, henvise elever

til undervisning, jf. § 20, stk. 1, i

1) en anden kommunes skoler,

2) en statsskole,

3) en anmeldt fri grundskole,

4) en godkendt efterskole,

5) en godkendt husholdningsskole eller

6) en godkendt håndarbejdsskole.

Stk. 2. Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og

Frederiksberg Kommuner kan efter overenskomst med en anden amtskommune, en

kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 3, henvise elever til

specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, 1. pkt., i

1) en anden amtskommunes skoler,

2) en kommunes skoler eller

3) de i stk. 1, nr. 2-6, nævnte skoler.

Stk. 3. Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte

elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasser

eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har

nærmere til nabokommunens skole.

Stk. 4. Henvisning til de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler af børn

og unge kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. § 54, medmindre

henvisningen sker i henhold til stk. 5 eller 6.

Stk. 5. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med et i

kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til

specialundervisning, jf. § 20, stk. 1, i dagbehandlingstilbudet. Tilsvarende

kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende

anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov

om social service, henvise elever anbragt i anbringelsesstedet til

specialundervisning i anbringelsesstedet.

Stk. 6. Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og

Frederiksberg Kommuner kan på tilsvarende vilkår som anført i stk. 5 henvise

elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i et dagbehandlingstilbud

eller anbringelsessted for børn og unge.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indgåelsen

og indholdet af overenskomsten mellem en kommunalbestyrelse eller amtsråd og

et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette gælder dog ikke for

overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler, der efter lov om

social service er godkendt som anbringelsessteder. I særlige tilfælde kan

undervisningsministeren fastsætte regler om størrelsen af udgiften til

undervisningen i et anbringelsessted.

Stk. 8. Undervisning i henhold til § 8 og § 9 kan være fælles for

elever fra flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale

ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne

skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for

folkeskolen i hele det ugentlige timetal.«

4. I § 27, stk. 2, ændres »1-3« til: »1, 3

og 4«.

5. I § 33, stk. 2, 1. pkt., udgår »og børn, som

modtager undervisning i en amtskommunal døgninstitution efter

bistandsloven,».

6. I § 33, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter

»husholdningsskole«: », en håndarbejdsskole«.

7. I § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 22, stk. 2«

til: »§ 22, stk. 4«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1998.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter