1997 LSF 14 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (SPECIALUNDERVISNING I DAGBEHANDLINGSTILBUD OG ANBRINGELSESSTEDER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 25. juni 1997, som
ændret ved lov nr. 980 af 17. december 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »16«:
», 28, stk. 1, 29«.
2. § 20, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Specialundervisning kan indrettes i
dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller
godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af den i stk. 2
nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostskoleform.«
3. § 22 affattes således:
»§ 22. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en
anden kommune eller den pågældende skole , jf. nr. 2-6, henvise elever
til undervisning, jf. § 20, stk. 1, i
1) en anden kommunes skoler,
2) en statsskole,
3) en anmeldt fri grundskole,
4) en godkendt efterskole,
5) en godkendt husholdningsskole eller
6) en godkendt håndarbejdsskole.
Stk. 2. Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og
Frederiksberg Kommuner kan efter overenskomst med en anden amtskommune, en
kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 3, henvise elever til
specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, 1. pkt., i
1) en anden amtskommunes skoler,
2) en kommunes skoler eller
3) de i stk. 1, nr. 2-6, nævnte skoler.
Stk. 3. Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte
elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasser
eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har
Læs alt
nærmere til nabokommunens skole.
Stk. 4. Henvisning til de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler af børn
og unge kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. § 54, medmindre
henvisningen sker i henhold til stk. 5 eller 6.
Stk. 5. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med et i
kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til
specialundervisning, jf. § 20, stk. 1, i dagbehandlingstilbudet. Tilsvarende
kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende
anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov
om social service, henvise elever anbragt i anbringelsesstedet til
specialundervisning i anbringelsesstedet.
Stk. 6. Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og
Frederiksberg Kommuner kan på tilsvarende vilkår som anført i stk. 5 henvise
elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i et dagbehandlingstilbud
eller anbringelsessted for børn og unge.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indgåelsen
og indholdet af overenskomsten mellem en kommunalbestyrelse eller amtsråd og
et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette gælder dog ikke for
overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler, der efter lov om
social service er godkendt som anbringelsessteder. I særlige tilfælde kan
undervisningsministeren fastsætte regler om størrelsen af udgiften til
undervisningen i et anbringelsessted.
Stk. 8. Undervisning i henhold til § 8 og § 9 kan være fælles for
elever fra flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale
ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne
skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for
folkeskolen i hele det ugentlige timetal.«
4. I § 27, stk. 2, ændres »1-3« til: »1, 3
og 4«.
5. I § 33, stk. 2, 1. pkt., udgår »og børn, som
modtager undervisning i en amtskommunal døgninstitution efter
bistandsloven,».
6. I § 33, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter
»husholdningsskole«: », en håndarbejdsskole«.
7. I § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 22, stk. 2«
til: »§ 22, stk. 4«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 1998.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 25. juni 1997, som
ændret ved lov nr. 980 af 17. december 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, 2. pkt. , indsættes efter »16«:
», 28, stk. 1, 29«.
2. § 20, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Specialundervisning kan indrettes i
dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller
godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af den i stk. 2
nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostskoleform.«.
3. § 22 affattes således:
»§ 22. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en anden
kommune eller den pågældende skole , jf. nr. 2-6, henvise elever til
undervisning, jf. § 20, stk. 1, i
1) en anden kommunes skoler,
2) en statsskole,
3) en anmeldt fri grundskole,
4) en godkendt efterskole,
5) en godkendt husholdningsskole eller
6) en godkendt håndarbejdsskole.
Stk. 2. Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og
Frederiksberg Kommuner kan efter overenskomst med en anden amtskommune, en
kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 3, henvise elever til
specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, 1. pkt., i
1) en anden amtskommunes skoler,
2) en kommunes skoler eller
3) de i stk. 1, nr. 2-6, nævnte skoler.
Stk. 3. Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte
elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasser
eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har
nærmere til nabokommunens skole.
Stk. 4. Henvisning til de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler af børn
og unge, kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. § 54, medmindre
henvisningen sker i henhold til stk. 5 eller 6.
Stk. 5. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med et i
kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til
specialundervisning, jf. § 20, stk. 1, i dagbehandlingstilbudet. Tilsvarende
kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende
anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov
om social service, henvise elever anbragt i anbringelsesstedet til
specialundervisning i anbringelsesstedet.
Stk. 6. Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og
Frederiksberg Kommuner, kan på tilsvarende vilkår som anført i stk. 5,
henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i et
dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted for børn og unge.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet
af overenskomsten mellem en kommunalbestyrelse eller amtsråd og et
dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette gælder dog ikke for
overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler, der efter lov om
social service er godkendt som anbringelsessteder.
Stk. 8. Undervisning i henhold til § 8 og § 9 kan være fælles for
elever fra flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale
ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne
skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for
folkeskolen i hele det ugentlige timetal.«.
4. I § 33, stk. 2, 1. pkt., udgår: »og børn som modtager
undervisning i en amtskommunal døgninstitution efter bistandsloven,».
5. I § 33, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter
»husholdningsskole«: », en håndarbejdsskole«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 1998.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Baggrunden for forslaget
Forslaget om, at specialundervisning kan indrettes i et
dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted for børn og unge, skal ses i
sammenhæng med de forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private
grundskoler m.v. og lov om ændring af lov om social service, der samtidigt
fremsættes. Et overordnet formål er at sikre, at børn i den
undervisningspligtige alder, herunder børn, der er anbragt uden for hjemmet,
modtager en undervisning, der lever op til kravene i lovgivningen om
undervisningspligtens opfyldelse.
Specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted
for børn og unge
Efter dette forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen vil et barn
eller en ung, der af de kommunale sociale myndigheder er henvist til et
dagbehandlingstilbud eller anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted, af
skolemyndighederne kunne visiteres til specialundervisning efter
folkeskolelovens bestemmelser i dagbehandlingstilbudet eller det pågældende
anbringelsessted og dermed kunne opfylde undervisningspligten i
dagbehandlingstilbudet eller anbringelsesstedet.
Af de gældende bestemmelser i folkeskoleloven fremgår, at et
undervisningspligtigt barn eller ung, der modtager undervisning i en
amtskommunal døgninstitution, ikke skal deltage i folkeskolens undervisning,
hvis undervisningen i døgninstitutionen står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen. En døgninstitution kan i henhold til bistandslovens §
96 (efter 1. juli 1998 § 51 i lov om social service) oprettes og drives af en
eller flere amtskommuner, kommuner eller som selvejende institutioner. Der er
derimod i dag ikke hjemmel til, at myndighederne kan henvise børn anbragt i
andre anbringelsessteder, fx opholdssteder efter § 66 i bistandsloven (§ 49 i
lov om social service) til undervisning i disse anbringelsessteder.
Det samlede antal børn og unge, der ved de kommunale sociale myndigheders
mellemkomst er anbragt i anbringelsessteder efter bistandsloven (lov om
social service), udgør omkring 12.000. Skønsmæssigt udgør halvdelen heraf
undervisningspligtige børn. Ca. 2.000 af disse undervisningspligtige børn er
anbragt i steder, som er karakteriseret ved, at børnene modtager undervisning
på stedet.
På baggrund af en undersøgelse foretaget af Undervisningsministeriet i
1995 vurderes det, at ca. 800 af disse undervisningspligtige børn er anbragt
i en § 96 (§ 51) døgninstitution, medens ca. 1.200 andre
undervisningspligtige børn er anbragt i andre anbringelsessteder godkendt
efter bistandslovens § 66 (§ 49 i lov om social service). En del af denne
gruppe børn er af myndighederne udskrevet af folkeskolen uden at være henvist
til anden undervisning efter folkeskolelovens § 22.
Af gældende lov, jf. § 22, fremgår, hvordan en kommunalbestyrelse eller et
amtsråd kan opfylde sine undervisningsforpligtelser ved henvisning til en
anden kommunes/amtskommunes skoler eller til andre skoler.
Med forslaget etableres hjemmel til, at undervisningen af børn og unge,
der af de kommunale sociale myndigheder er henvist til et
dagbehandlingstilbud, eller som er anbragt uden for hjemmet i et
anbringelsessted (opholdssted efter § 49 eller døgninstitution efter § 51 i
lov om social service), kan tilrettelægges i dagbehandlingstilbudet eller
anbringelsesstedet, således at denne undervisning henføres til
folkeskolelovgivningens bestemmelser om specialundervisning. Dette gælder
undervisning fra børnehaveklasseniveau til og med 10. klassetrin. Forslaget
indebærer, at også undervisning i amtskommunale døgninstitutioner henføres
til folkeskolelovgivningens bestemmelser om specialundervisning.
Socialministerens forslag til ændring af lov om social service, der
samtidigt fremsættes, og som indebærer, at der skal foreligge en amtskommunal
godkendelse også i de tilfælde, hvor der ønskes foretaget en anbringelse på
et anbringelsessted godkendt af anden offentlig myndighed, bevirker dog ikke,
at undervisningen af anbragte børn og unge i kost- eller efterskoler godkendt
af undervisningsministeren, på forhånd skal defineres som
specialundervisning.
Henvisning af et barn til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud
eller anbringelsessted i øvrigt forudsætter, at der mellem
dagbehandlingstilbudet eller anbringelsesstedet og skolemyndighederne i
stedets beliggenhedskommune/amt på forhånd er indgået en overenskomst, der
indebærer kommunens/amtskommunens godkendelse af stedets generelle egnethed
som varetager af specialundervisning af børn, der har så store
vanskeligheder, at det for en tid vil være mest hensigtsmæssigt at undervise
dem i dagbehandlingstilbudet eller i deres opholdssted.
Indgåelse af en overenskomst med et dagbehandlingstilbud eller et
anbringelsessted indebærer ikke, at dagbehandlingstilbudet eller
anbringelsesstedet dermed kan tildeles prøveret vedrørende folkeskolens
afgangsprøver. Kommunalbestyrelsen har imidlertid efter gældende lov pligt
til at sørge for, at personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets
begyndelse, har mulighed for at indstille sig til folkeskolens afgangsprøver.
Der er dog intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen i
dagbehandlingstilbudets eller anbringelsesstedets beliggenhedskommune
tilrettelægger afgangsprøverne i dagbehandlingstilbudet eller
anbringelsesstedet for de pågældende elever.
Med forslaget træffes den konkrete beslutning om visitering af et barn
eller af en ung til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et
anbringelsessted af skolemyndighederne i stedets beliggenhedskommune/amt som
opholdskommune/amt og dermed undervisningskommune/amt også for et barn eller
en ung, der af de sociale myndigheder i en anden kommune er anbragt i
tilbudet eller anbringelsesstedet, herunder af børn, der er anbragt i en
døgninstitution (§ 51 i lov om social service), der ejes af eller drives for
andre end beliggenhedsamtet.
Indgåelse af en overenskomst indebærer, at alle udgifter til
undervisningen afholdes som en skoleudgift, og at finansieringen i øvrigt
sker efter folkeskolelovens regelsæt om, hvilken kommune henholdsvis
amtskommune udgiften til folkeskolen endeligt påhviler.
Bestemmelser om minimumskrav til indholdet af en overenskomst, der
indebærer en myndighedsgodkendelse af dagbehandlingstilbudets og
anbringelsesstedets generelle egnethed til varetagelse af
specialundervisning, vil blive fastsat i bekendtgørelsen om folkeskolens
specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand, som vil blive taget
op til revision som konsekvens af lovændringen.
I bekendtgørelsen vil det blive fastsat, at overenskomsten skal indeholde
læse- og timefordelingsplaner i overensstemmelse med reglerne i øvrigt i
bekendtgørelsen, en oversigt over og beskrivelse af kvalifikationerne og
erfaringerne hos det personale, som skal udføre undervisningen samt et budget
for undervisningstilbudet m.v. Endvidere vil det blive fastsat, at det af
overenskomsten skal fremgå, hvorledes tilsynet med stedets undervisning
udøves af skolemyndighederne i stedets beliggenhedskommune/amt.
Undervisningsministeriet og Socialministeriet vil udsende en fælles
vejledning, der ud over at beskrive, hvorledes tilsynet med børnene i de
anbragte steder kan udøves, vil indeholde en beskrivelse af, bl.a. hvorledes
samarbejdet om barnets anbringelse og undervisning kan finde sted mellem de
sociale anbringende myndigheder og skolemyndighederne i
dagbehandlingstilbudets eller anbringelsesstedets beliggenhedskommune/amt,
ikke mindst når barnet henvises til et dagbehandlingstilbud uden for egen
kommune eller anbringes uden for egen kommune.
Visitering til specialundervisning i en døgninstitution (anbringelsessted
efter § 51 i lov om social service), som ejes af andre end beliggenhedsamtet,
eller drives af en eller flere kommuner eller som en selvejende institution,
som døgninstitutionens amtskommune har indgået aftale med, forudsætter
tilsvarende, at der på forhånd er indgået en overenskomst mellem
kommunalbestyrelsen/amtsrådet i beliggenhedskommunen/amtet og institutionen
om institutionens generelle egnethed som varetager af specialundervisning.
For så vidt angår specialundervisning i en døgninstitution efter § 51 i
lov om social service, der er oprettet og drevet af beliggenhedsamtet eller i
samarbejde med en eller flere amtskommuner, vil der i bekendtgørelsen kunne
fastsættes bestemmelser om, at visitering til specialundervisning i
institutionen forudsætter, at amtsrådet i beliggenhedsamtet på forhånd har
godkendt institutionens læse- og timefordelingsplaner, kvalifikationerne og
erfaringerne hos det personale, som skal udføre undervisningen samt budgettet
for undervisningstilbudet m.v. Tilsvarende vil der kunne fastsættes
bestemmelser om udøvelsen af tilsynet med institutionens undervisning i
overensstemmelse med bekendtgørelsens regler.
Overenskomster mellem en kommune/amtskommune og en fri grundskole, en
godkendt efterskole, husholdningsskole og håndarbejdsskole omfattes ikke af
forslaget om adgang til at fastsætte minimumskrav til indholdet.
Karakteren af undervisningen i et dagbehandlingstilbud eller
anbringelsessted
Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet kan efter deres
undervisningsbehov inddeles i tre kategorier:
1) Børnene har ikke vanskeligheder, der fordrer specialundervisning. De er
på institutionen på grund af hjemlige sociale forhold. Disse børn indskrives
derfor i en lokal folkeskole, medmindre de modtager undervisning på anden
måde, jf. bestemmelserne i folkeskolelovens § 33, stk. 2 - 4.
2) Børnene har vanskeligheder, der fordrer specialundervisning. Hvis
børnene ikke kan få opfyldt deres specialundervisningsbehov i forbindelse med
undervisningen i almindelige klasser, kan de få undervisning i en
specialklasserække, eller i en kommunal eller amtskommunal specialskole.
3) Børnene har så store vanskeligheder, at det i kortere eller længere tid
vil være mest hensigtsmæssigt at undervise dem i deres anbringelsessted på en
sådan måde, at undervisningen indgår som en integreret del af det samlede
tilbud i anbringelsesstedet/institutionen. Med forslaget vil der også kunne
henvises til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud.
Årsagerne til de problemer, som de i gruppe 3 nævnte børn eller unge har,
er mange, men de omfatter altid sociale og følelsesmæssige aspekter, der i
perioder blokerer for indlæring. Børnenes eller de unges grundlæggende behov
vil derfor også af den grund være trygge og forstående omgivelser.
Undervisningen af disse børn og unge må derfor - i hvert fald periodevis -
være indbefattet i den målrettede indsats, som tilsigter at skabe trygge
rammer for dem samtidig med, at der arbejdes med udvikling af deres
personlighed. Gennem denne sociale indsats i trygge og forudsigelige
omgivelser øges børnenes og de unges selvaccept og dermed forståelse for det
sociale samspil. Denne forståelse er samtidig en vigtig forudsætning for, at
børnene og/eller de unge kan indgå i sociale sammenhænge og senere begå sig i
et mere traditionelt undervisningsforløb.
Undervisning i folkeskolens almindelige fag er en væsentlig faktor i
forfølgelsen af disse mål, bl.a. fordi undervisning og tilegnelse af viden i
et samfund som vort er nært forbundet med selvværdsfølelse og udvikling af
social kompetence. Karakteren af den undervisning, der således kan tilgodese
disse børns og unges særlige behov, og som ikke kan ydes inden for rammerne
af den almindelige undervisning, må betegnes som specialundervisning. Dette
undervisningsbehov er karakteriseret ved helhed, sammenhæng og integration af
behandlingsmæssige og undervisningsmæssige indsatsformer.
Folkeskolens regelsæt om specialundervisning og anden specialpædagogiske
bistand angiver grundlaget for dette undervisningsområde. Der er i alle
tilfælde behov for en individuelt tilrettelagt undervisning med udgangspunkt
i barnets eller den unges samlede situation, herunder ikke mindst den
følelsesmæssige. Ligeledes vil barnets eller den unges positive potentialer
være et afgørende udgangspunkt.
Begrebet undervisningsdifferentiering, der tager udgangspunkt i det
enkelte barns forudsætninger, er her for alvor i fokus. Undervisningen skal
som udgangspunkt have samme omfang og indhold for alle elever. Med hjemmel i
regelsættet om specialundervisning og afhængig af undervisningens ordning kan
der af skolemyndighederne fastsættes særlige timeplaner og eventuelt særlige
læseplaner. Der kan ske fravigelse af lovens krav om, hvilke fag der skal
være på de enkelte klassetrin, og undervisningstiden kan overstige lovens
fastsatte maksimumtimetal. En elev kan helt fritages for undervisning i et
fag, hvor eleven har usædvanligt store vanskeligheder, og der kan ske
fravigelser fra bestemmelserne om karaktergivning og prøvekrav.
Visitering til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller
anbringelsessted
Forslaget indebærer, at der af pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR)
skal foretages en særskilt pædagogisk-psykologisk vurdering af et anbragt
barns behov og muligheder og herefter afgives forslag om den fornødne særlige
støtte. Det samme vil gælde børn, der henvises til et dagbehandlingstilbud.
De almindelige regler om samråd med eleven og forældrene ved henvisning til
specialundervisning, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 2, skal følges.
Indebærer forslaget fra PPR, at undervisningen bedst kan tilrettelægges i
et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, træffer skolemyndighederne i
dagbehandlingstilbudets eller anbringelsesstedets beliggenhedskommune i
samarbejde med den anbringende kommune beslutning herom. Der er i så tilfælde
tale om specialundervisning efter folkeskolelovens bestemmelser, og hvorefter
PPR skal følge udviklingen hos de elever, der er henvist til
specialundervisning.
Vurderes barnets behov at kræve en særlig vidtgående hensyntagen eller
støtte, sker visitering efter de gældende regler om folkeskolens vidtgående
specialundervisning.
Underviserkvalifikationer til varetagelse af specialundervisning i et
dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted
Med forslaget om mulighed for fravigelse af §§ 28 og 29 tilvejebringes
hjemmel til, at også andre end forskriftsmæssigt uddannede lærere og
pædagoger kan varetage dele af den specialundervisning, der efter
bestemmelserne om folkeskolens specialundervisning med forslaget vil kunne
finde sted i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Det forudsættes,
at personalet er i besiddelse af den fornødne faglige og pædagogiske indsigt.
Den helt særlige karakter ved etablering af et specialundervisningstilbud
i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted medfører et behov for at se
nuanceret på lærer- og underviserforudsætninger. Fleksibilitet, hvad angår
lærer/underviserkvalifikationer, er en afgørende faktor ved tilrettelæggelse
af et sådant undervisningstilbud. Hovedkravet er først og fremmest evne til
indlevelse, entusiasme og vilje til at beskæftige sig med og søge barnets
problemer løst. I takt med barnets socialiseringsproces og dermed
modtagelighed for undervisning i den mere snævre betydning vil den gængse
undervisning kunne og skulle varetages af et formelt læreruddannet personale.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Forslaget om, at den undervisning, der gives i en amtskommunal
døgninstitution efter § 51 i lov om social service, inddrages under reglerne
for specialundervisning efter folkeskolelovens bestemmelser, indebærer, at
der for alle elever, som er socialt visiteret til en § 51-institution, og som
skal modtage undervisning på døgninstitutionen, skal finde en
pædagogisk-psykologisk vurdering sted med henblik på fastlæggelse af deres
undervisningsbehov og -muligheder og eventuel visitering til
specialundervisning der.
Forslaget indebærer tillige, at der også i dagbehandlingstilbud, eller i
opholdssteder m.v., der er oprettet eller godkendt efter § 49 i lov om social
service, kan gives specialundervisning efter folkeskolelovens bestemmelser.
Der sker ingen ændring af henholdsvis den anbringende kommunes,
opholdskommunens og amtskommunens ansvar for undervisningspligtens
opfyldelse.
Inden for den samlede økonomi vil der, for så vidt angår den undervisning,
der gives i en amtskommunal døgninstitution efter § 51 i lov om social
service, blive tale om en overførsel af undervisningsudgifter fra
socialområdet til folkeskoleområdet. Herved sker der en ændring af
byrdefordelingen mellem kommuner og amter, som følger af sociallovgivningens
og folkeskolelovgivningens forskellige finansieringsregler.
Da der ikke sker ændringer i de i forvejen eksisterende krav til ydelse af
relevante undervisningstilbud eller i antallet af børn, der er omfattet af
undervisningspligten, skønnes lovforslaget at være udgiftsneutralt for det
offentlige under eet. Lovforslaget medfører en udgiftsforskydning mellem
kommuner og amter. Eventuelle krav om økonomisk kompensation herudover vil
blive afholdt inden for Undervisningsministeriets rammer.
Der er optaget forhandlinger med de (amts)kommunale parter om forslagets
økonomiske konsekvenser.
Forholdet til EU-retten og international ret i øvrigt
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke erhvervsmæssige eller miljømæssige konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at også andre end forskriftsmæssigt uddannede lærere og
pædagoger kan forestå dele af specialundervisningen i et dagbehandlingstilbud
eller anbringelsessted (opholdssted efter § 49 og døgninstitution efter § 51
i lov om social service) for børn og unge. Den del af specialundervisningen,
der forstås som socialiseringsprocessen, er af en karakter, der dels
forudsætter kvalifikationer, der er anderledes end dem, der alene opnås ved
en formel lærer/pædagoguddannelse, dels at ikke alle forskriftsmæssigt
uddannede lærere og pædagoger nødvendigvis behøver besidde sådanne
egenskaber. Udmøntning af bestemmelsen vil blive indarbejdet i bekendtgørelse
om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand.
Forslaget indebærer, at der i den overenskomst, der i forvejen skal være
indgået mellem kommunalbestyrelsen/amtsrådet og et dagbehandlingstilbud eller
anbringelsessted om stedets generelle egnethed til varetagelse af
specialundervisning, og som er grundlaget for visitering af et barn eller ung
til specialundervisning, skal være en oversigt over og en beskrivelse af det
undervisende personales kvalifikationer og erfaringer.
Kommunalbestyrelsen/amtsrådet vil i den forbindelse kunne godkende, at også
andre end forskriftsmæssigt uddannede medarbejdere vil kunne varetage dele af
undervisningen i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted.
Til nr. 2
Med forslaget vil specialundervisning kunne tilrettelægges i
dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, herunder døgninstitutioner efter
§ 51 i lov om social service, for børn og unge, der af de sociale myndigheder
er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted.
Til nr. 3
Ad stk. 1-3 og 8
Bestemmelserne er en videreførelse af gældende lovs bestemmelser om en
kommunalbestyrelses/et amtsråds adgang til at opfylde sine
undervisningsforpligtelser ved efter overenskomst at henvise til undervisning
i andre skoler end den pågældende kommunes/amtskommunes egne skoler.
Herudover er der foretaget en teknisk og sproglig tilretning af hensyn til en
mere stringent opbygning af bestemmelsen.
Ad stk. 4
Det foreslås, at der ikke kræves forældresamtykke til henvisning til
undervisning i en fri grundskole, en godkendt efterskole, husholdningsskole
eller håndarbejdsskole, hvis et barn eller en ung af de sociale myndigheder
efter bestemmelserne i lov om social service er anbragt i en af disse skoler.
Ad stk. 5-6
Medens anbringelsessteder enten oprettes eller godkendes efter lov om
social service, er dagbehandlingstilbud ikke undergivet regulering.
Dagbehandlingstilbud kan være af privat karakter og/eller være oprettet som
selvejende institutioner. I medfør af bistandslovens § 33 (§ 40 i lov om
social service) om hjælpeforanstaltninger, kan de sociale myndigheder henvise
et barn eller en ung til et dagbehandlingstilbud.
Forslaget om adgang for en kommunalbestyrelse/amtsråd til at henvise til
specialundervisning efter folkeskolelovens bestemmelser i et
dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted beliggende i kommunen/amtet,
indebærer, at der mellem stedet og dets beliggenhedskommune/amt er indgået en
overenskomst om stedets generelle egnethed til varetagelse af
specialundervisning på skolemyndighedens vegne og under dennes ansvar og
tilsyn. En overenskomst skal indeholde en undervisningsplan, en oversigt over
og beskrivelse af kvalifikationerne og erfaringerne hos det personale, som
skal udføre undervisningen, samt et budget for udgifterne til undervisningen.
Af overenskomsten skal det endvidere fremgå, hvorledes tilsynet med
undervisningens varetagelse vil blive udøvet, fx ved at en af
skolemyndigheden i stedets beliggenhedskommune/amt udpeget tilsynsførende
gives adgang til at overvære undervisningen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger om forholdene ved
specialundervisning i de døgninstitutioner efter § 51 i lov om social
service, der er oprettet eller drevet af institutionens beliggenhedsamt eller
i samarbejde med en eller flere amtskommuner.
Den konkrete visitering af et barn til specialundervisning i et
dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted skal ske efter de almindelige
bestemmelser om visitering til folkeskolens specialundervisning.
Elever, der ikke har behov for specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand, vil ikke kunne henvises til undervisning i et
dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette gælder dog ikke for
henvisning til en fri grundskole, en godkendt efterskole, husholdningsskole
eller med forslag til en håndarbejdsskole, se ad Til nr. 5. Efter gældende
lov kan skolemyndighederne henvise til undervisning i disse skoler, dog først
fra det 8. klassetrin i en godkendt efterskole, eller husholdningsskole.
Ad stk. 7
Det foreslås, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet
af en overenskomst med et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted
vedrørende stedets generelle egnethed til varetagelse af specialundervisning
efter folkeskolelovens bestemmelser af børn, der af de sociale myndigheder er
anbragt i stedet. Den konkrete udmøntning af minimumskrav til overenskomsten
vil blive indarbejdet i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og
anden specialpædagogiske bistand.
Til nr. 4
Bestemmelsen vedrører forældrenes ret til at vælge undervisning uden for
folkeskolen, når børnenes undervisningspligt skal opfyldes, medens
kommunalbestyrelsens/amtsrådets undervisningsforpligtelser samt adgangen til
at opfylde undervisningsforpligtelserne ved at indgå overenskomst med andre
skoler fremgår af § 20, henholdsvis § 22.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af § 20, stk. 3,
om kommunalbestyrelsens/amtsrådets adgang til at indrette specialundervisning
i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, herunder amtskommunale
døgninstitutioner, idet betingelserne for henvisningen fremgår af § 22.
Til nr. 5
Det foreslås, at undervisningspligten fra 8. klassetrin også kan opfyldes
på godkendte håndarbejdsskoler. Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
reguleres efter ensartede bestemmelser, herunder om tilsyn.
Skriftlig fremsættelse (26. marts 1998)
Undervisningsministeren (Margrethe Vestager):
Hermed tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Specialundervisning
i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder).
(Lovforslag nr. L 14).
Dette forslag, der skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af
lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Tilsynsbestemmelser m.v.) samt
med socialministerens forslag til lov om ændring af lov om social service og
social bistand (Kompetencen til at godkende plejefamilier og opholdssteder),
har som overordnet formål at sikre, at børn i den undervisningspligtige
alder, der er anbragt uden for hjemmet, får en undervisning, der lever op til
kravene i lovgivningen om undervisningspligtens opfyldelse.
Med forslaget vil skolemyndighederne kunne indrette specialundervisning
efter folkeskolelovens bestemmelser i et dagbehandlingstilbud og i
anbringelsessteder, der er oprettet eller godkendt efter lov om social
service. Anbringelsessteder omfatter opholdssteder og døgninstitutioner.
Forudsætningen for, at skolemyndighederne kan henvise en elev til
specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted er,
at kommunalbestyrelsen eller amtsrådet i tilbudets eller stedets
beliggenhedskommune eller -amt på forhånd har godkendt det pågældende sted
som værende generelt egnet til at varetage specialundervisning af børn og
unge, der har så store vanskeligheder, at det i en periode vil være mest
hensigtsmæssigt at undervise dem i dagbehandlingstilbudet eller i deres
anbringelsessted. Godkendelsen, der normalt vil blive udmøntet i en
overenskomst, vil skulle omfatte læse- og timefordelingsplaner, en oversigt
over og beskrivelse af kvalifikationerne og erfaringerne hos det undervisende
personale samt budgettet for undervisningstilbudet. Endvidere skal det af
overenskomsten fremgå, hvorledes tilsynet med stedets undervisning udøves af
de stedlige skolemyndigheder.
Forslaget indebærer, at også den undervisning, der i medfør af gældende
lov kan finde sted for undervisningspligtige børn, der er anbragt i amtslige
døgninstitutioner, inddrages under folkeskolelovens bestemmelser om
specialundervisning.
Med forslaget vil der blive tilvejebragt hjemmel til, at
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan godkende, at også andre end
forskriftsmæssigt uddannede lærere og pædagoger kan varetage dele af
specialundervisningen i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted.
Børn, der ikke har behov for specialundervisning, vil ikke kunne henvises
til undervisning i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted. Ej
heller vil hjemmeboende børn kunne henvises til specialundervisning i et
anbringelsessted.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg
mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje
Ting.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
1. I § 3, stk. 2, 2. pkt. , indsættes efter »16«:
», 28, stk. 1, 29«.
§ 3. Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig
grundskole og en 1-årig 10. klasse.
Stk. 2. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen
eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom og kan i denne
forbindelse fravige §§ 5, 7, 8, 13, 14, 16 og § 36, stk. 2 og 5.
Stk. 3. Folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres
fritid.
Stk. 4. Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en
skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den
alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse.
Stk. 5. Folkeskolen kan tilbyde voksne at deltage i folkeskolens
undervisning på 8.-10. klassetrin.
Stk. 6. Folkeskolen kan i samarbejde med lokalsamfundets
folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde
samt andre kredse af interesserede borgere medvirke til eller forestå og
koordinere kulturcenteraktiviteter.
2. § 20, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Specialundervisning kan indrettes i
dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller
godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af den i stk. 2
nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostskoleform.«.
§ 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at oprette børnehaveklasser
og at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse, herunder
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, af børn og unge under
18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem
optaget i folkeskolen, jf. § 54. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen
at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt
skolegangen.
Stk. 2. Uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner påhviler det
dog amtsrådet at sørge for specialundervisning af børn og unge under 18 år,
der bor eller opholder sig i amtskommunen, og hvis udvikling kræver en særlig
vidtgående hensyntagen eller støtte. Tilsvarende påhviler det amtsrådet at
sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt
skolegangen.
Stk. 3. Specialundervisning af den i stk. 2 nævnte karakter kan
indrettes i kostskoleform.
Stk. 4. Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til
at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.
3. § 22 affattes således:
»§ 22. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en anden
kommune eller den pågældende skole , jf. nr. 2-6, henvise elever til
undervisning, jf. § 20, stk. 1, i
1) en anden kommunes skoler,
2) en statsskole,
3) en anmeldt fri grundskole,
4) en godkendt efterskole,
5) en godkendt husholdningsskole eller
6) en godkendt håndarbejdsskole.
Stk. 2. Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og
Frederiksberg Kommuner kan efter overenskomst med en anden amtskommune, en
kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 3, henvise elever til
specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, 1. pkt., i
1) en anden amtskommunes skoler,
2) en kommunes skoler eller
3) de i stk. 1, nr. 2-6, nævnte skoler.
Stk. 3. Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte
elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasser
eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har
nærmere til nabokommunens skole.
Stk. 4. Henvisning til de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler af børn
og unge, kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. § 54, medmindre
henvisningen sker i henhold til stk. 5 eller 6.
Stk. 5. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med et i
kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til
specialundervisning, jf. § 20, stk. 1, i dagbehandlingstilbudet. Tilsvarende
kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende
anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov
om social service, henvise elever anbragt i anbringelsesstedet til
specialundervisning i anbringelsesstedet.
Stk. 6. Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og
Frederiksberg Kommuner, kan på tilsvarende vilkår, som anført i stk. 5,
henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i et
dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted for børn og unge.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet
af overenskomsten mellem en kommunalbestyrelse eller amtsråd og et
dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette gælder dog ikke for
overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler, der efter lov om
social service er godkendt som anbringelsessteder.
Stk. 8. Undervisning i henhold til § 8 og § 9 kan være fælles for
elever fra flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale
ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne
skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for
folkeskolen i hele det ugentlige timetal.«.
§ 22. Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med staten, andre
kommuner eller private skoler henvise elever til undervisning i statsskoler,
en anden kommunes skoler eller private skoler. Amtsrådene og Københavns og
Frederiksberg Kommuner kan på tilsvarende måde efter overenskomst med staten,
en anden amtskommune, en kommune eller private skoler henvise elever til
specialundervisning af den i § 20, stk. 2, nævnte karakter i statsskoler, i
en anden amtskommunes skoler, i kommunale skoler eller i private skoler m.v.
Stk. 2. Henvisning til private skoler m.v. kan kun ske med
forældrenes samtykke, jf. § 54.
Stk. 3. Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte
elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasser
eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har
nærmere til nabokommunens skole.
Stk. 4. Undervisning i henhold til § 8 og § 9 kan være fælles for
elever fra flere skoler.
Stk. 5. Undervisning i henhold til § 8 og § 9 kan tilrettelægges i
samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt
henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage
undervisning inden for folkeskolen i hele det ugentlige timetal.
4. I § 33, stk. 2, 1. pkt., udgår: »og børn som modtager
undervisning i en amtskommunal døgninstitution efter bistandsloven,».
5. I § 33, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter
»husholdningsskole«: », en håndarbejdsskole«.
§ 33. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i
folkeskolens undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri
grundskole, i en statsskole eller i en gymnasieskole, og børn som modtager
undervisning i en amtskommunal døgninstitution efter bistandsloven, eller som
modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private
grundskoler m.v., skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. Det samme
gælder elever, som efter 7. klassetrin deltager i undervisning, der svarer
til folkeskolens, på en godkendt efterskole, en husholdningsskole eller en
ungdomskostskole.
Stk. 3. Undervisningspligten kan endvidere efter det 7. klassetrin
opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole i
henhold til lov om ungdomsskoler samt ved deltagelse i undervisningsforløb i
henhold til § 9, stk. 5.
Stk. 4. Skolens leder kan efter forældrenes anmodning, jf. § 54,
tillade, at en elev efter 7 års undervisning helt eller delvis opfylder
undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller
beskæftigelse, når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste.
For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen af
kommunalbestyrelsen. Tilladelsen kan betinges af, at eleven deltager i
supplerende undervisning i ungdomsskolen.
Efter 2. behandling den 9. juni 1998
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 25. juni 1997, som
ændret ved lov nr. 980 af 17. december 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »16«:
», 28, stk. 1, 29«.
2. § 20, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Specialundervisning kan indrettes i
dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller
godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af den i stk. 2
nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostskoleform.«
3. § 22 affattes således:
»§ 22. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en
anden kommune eller den pågældende skole , jf. nr. 2-6, henvise elever
til undervisning, jf. § 20, stk. 1, i
1) en anden kommunes skoler,
2) en statsskole,
3) en anmeldt fri grundskole,
4) en godkendt efterskole,
5) en godkendt husholdningsskole eller
6) en godkendt håndarbejdsskole.
Stk. 2. Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og
Frederiksberg Kommuner kan efter overenskomst med en anden amtskommune, en
kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 3, henvise elever til
specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, 1. pkt., i
1) en anden amtskommunes skoler,
2) en kommunes skoler eller
3) de i stk. 1, nr. 2-6, nævnte skoler.
Stk. 3. Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte
elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasser
eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har
nærmere til nabokommunens skole.
Stk. 4. Henvisning til de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler af børn
og unge kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. § 54, medmindre
henvisningen sker i henhold til stk. 5 eller 6.
Stk. 5. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med et i
kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til
specialundervisning, jf. § 20, stk. 1, i dagbehandlingstilbudet. Tilsvarende
kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende
anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov
om social service, henvise elever anbragt i anbringelsesstedet til
specialundervisning i anbringelsesstedet.
Stk. 6. Et amtsråd og kommunalbestyrelserne i Københavns og
Frederiksberg Kommuner kan på tilsvarende vilkår som anført i stk. 5 henvise
elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i et dagbehandlingstilbud
eller anbringelsessted for børn og unge.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indgåelsen
og indholdet af overenskomsten mellem en kommunalbestyrelse eller amtsråd og
et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette gælder dog ikke for
overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler, der efter lov om
social service er godkendt som anbringelsessteder. I særlige tilfælde kan
undervisningsministeren fastsætte regler om størrelsen af udgiften til
undervisningen i et anbringelsessted.
Stk. 8. Undervisning i henhold til § 8 og § 9 kan være fælles for
elever fra flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale
ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne
skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for
folkeskolen i hele det ugentlige timetal.«
4. I § 27, stk. 2, ændres »1-3« til: »1, 3
og 4«.
5. I § 33, stk. 2, 1. pkt., udgår »og børn, som
modtager undervisning i en amtskommunal døgninstitution efter
bistandsloven,».
6. I § 33, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter
»husholdningsskole«: », en håndarbejdsskole«.
7. I § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 22, stk. 2«
til: »§ 22, stk. 4«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 1998.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- D.B.2.3.3 Undtagelse 1: Børne- og ungdomsuddannelser Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.) Retsinformation · 5. oktober 2023
- Lov om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.) Retsinformation · 13. december 2023
- Forslag til Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge Retsinformation · 5. oktober 2023
- 1997 BTL 14 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (SPECIALUNDERVISNING I DAGBEHANDLINGSTILBUD OG ANBRINGELSESSTEDER) NR L 14 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 3. juli 1998
- Om et dagbehandlingstilbuds aktiviteter består i både undervisning og social forsorg og bistand, og dermed om, i hvilket omfang der skal svares lønsumsafgift… Landsskatteretten · 18. juni 2009