1991 LSF 274 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VISSE LOVE INDEN FOR JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE (BETALINGSBESTEMMELSER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 16. november 1990, som
ændret senest ved lov nr. 283 af 29. april 1992, foretages følgende
ændringer:
1. § 56, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
»Justitsministeren fastsætter endvidere bestemmelser om betingelserne
for at få udstedt kørekort, herunder om køreprøven, samt om kørekortets
udseende og indhold.«
2. § 60, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
orienterende køreprøve, herunder om inddragelse af førerretten i medfør af
stk. 3.«
3. § 63, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Justitsministeren kan fravige reglerne i stk. 1 og 2 for
øvelseskørsel på vej.«
4. § 66, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
kørelæreruddannelsen, om prøven, om meddelelse af godkendelsen og om
kørelærernes virksomhed.«
5. § 73, stk. 1, affattes således:
»Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
1) registrering,
2) nummerplader,
3) medbringelse af registreringspapirer under kørslen og
4) midlertidig eller lejlighedsvis kørsel med registreringspligtigt
køretøj, der ikke er registreret.«
6. § 73 a, stk. 1, affattes således:
»Justitsministeren kan fastsætte regler om køretøjsejeres adgang til
at vælge en bestemt kombination af tal og bogstaver på køretøjets
nummerplader (ønskenummerplader).«
Læs alt
7. § 75, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
godkendelse efter stk. 1.«
8. § 78, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
9. I § 107 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Ved registrering m.v. af forsikringsbevis for et
motordrevet køretøj betales 7 kr. af vedkommende forsikringsselskab.«
10. § 121, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Afgiften udgør 400 kr.«
11. Efter § 124 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 17 a
Betalingsbestemmelser
Køreprøver, kørekort m.v.
§ 124 a. For afholdelse af køreprøve betales 450 kr. Afholdes
teoriprøve til erhvervsmæssig personbefordring samtidig med teoriprøve til
stor lastbil og bus, betales 450 kr. for hver af prøverne.
Stk. 2. For køreprøver til motorcykel med sidevogn og almindelig
bil med stort påhængskøretøj betales 200 kr.
Stk. 3. For orienterende køreprøver betales 450 kr. For første
orienterende køreprøve betales dog ikke, medmindre prøven aflægges i medfør
af § 60, stk. 2 eller stk. 3.
§ 124 b. Udebliver en ansøger fra en berammet teoretisk eller
praktisk køreprøve uden at have meddelt forfald senest kl. 12.00 tre hverdage
før prøven, eller bestås en del af prøven ikke, skal der, før ny prøve
berammes, ske fornyet betaling, medmindre forfaldet skyldes ansøgerens eller
kørelærerens dokumenterede sygdom.
§ 124 c. I følgende tilfælde betales 200 kr.:
1) for ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort,
2) for udstedelse af duplikatkørekort i anledning af, at det oprindelige
kørekort er bortkommet eller beskadiget,
3) for udstedelse af duplikatkørekort i anledning af, at
kørekortindehaveren ønsker ændringer anført i kørekortet,
4) for fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse og
5) for fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, jf. dog
stk. 5.
Stk. 2. For udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til
kørsel i udlandet betales 150 kr.
Stk. 3. For fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 70
år, betales 30 kr.
Stk. 4. Fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset som følge af
helbredsmæssige forhold, sker uden betaling for ansøgere, der ikke er fyldt
70 år.
Stk. 5. For fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset,
betales 100 kr.
Stk. 6. For udstedelse af internationalt kørekort betales 25 kr.
§ 124 d. For udstedelse af knallertbevis betales 100 kr.
§ 124 e. For afholdelse af kørelærerprøve betales 250 kr. for hver
kategori. Såfremt der aflægges prøve til almindelig bil samtidig med prøve
til motorcykel, betales dog 400 kr.
Stk. 2. Betalingen omfatter både den skriftlige og den mundtlige
prøve. Udebliver en ansøger fra en berammet prøve uden at have meddelt
forfald senest kl. 12.00 dagen før, eller bestås en del af prøven ikke, skal
der, før ny prøve afholdes, ske fornyet betaling. Dette gælder, både når den
skriftlige prøve ikke bestås, og når den er bestået, samt når ansøgeren
udebliver fra en af disse prøver.
Godkendelse af køretøjers indretning og udstyr
§ 124 f. For standardtypegodkendelse af biler betales 2.000 kr.
For standardtypegodkendelse af andre køretøjer betales 1.500 kr., for
knallerter og motorcykler dog henholdsvis 900 kr. og 1.000 kr.
Stk. 2. For typegodkendelse af biler med flere end 2 aksler
betales 2.500 kr. For typegodkendelse af biler med 2 aksler, påhængsvogne med
tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales 2.000 kr. For
typegodkendelse af påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg betales
1.500 kr.
Stk. 3. For udstedelse af godkendelseserklæring for bil med flere
end 2 aksler betales 500 kr. For udstedelse af godkendelseserklæring for bil
med 2 aksler samt andet køretøj betales 400 kr., for påhængsvogn med tilladt
totalvægt indtil 3.500 kg samt campingvogn dog 300 kr.
Stk. 4. For udstedelse af indtil 10 godkendelseserklæringer for
ens køretøjer, hvorom ansøgning indgives samtidig, betales dog for biler med
flere end 2 aksler samlet 2.500 kr. For biler med 2 aksler, påhængsvogne med
tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales samlet 2.000 kr. For
påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg og campingvogne betales
samlet 1.500 kr.
Stk. 5. For tillæg til standardtypegodkendelse eller
typegodkendelse betales der ikke.
§ 124 g. Kontrolsyn af køretøjer, der er registreret uden syn på
grundlag af typeattest, foretages uden betaling. For andre syn, herunder
periodiske syn, syn i medfør af § 78, stk. 1, 1. pkt., syn af køretøjer til
øvelseskørsel og frivillige syn, betales
1) 500 kr. for biler, påhængsvogne og sættevogne hertil med en
typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, for motorredskaber, for personbiler
til mere end 9 personer, føreren medregnet, samt for blokvogne,
2) 350 kr. for traktorer og påhængsredskaber samt for andre biler,
påhængsvogne og sættevogne end de under nr. 1 nævnte og
3) 200 kr. for motorcykler.
Stk. 2. I det tilfælde, hvor det enten under et periodisk syn
eller under et syn i medfør af § 78, stk. 1, 1. pkt., konstateres, at der er
foretaget syns- og registreringspligtige ændringer, som ikke er anmeldt til
registrering, og køretøjet derfor henvises til syn og registrering, skal der
ikke betales for det syn, som køretøjet henvises til.
§ 124 h. For udstedelse af et internationalt kørecertifikat
betales 100 kr.
§ 124 i. For udstedelse af godkendelse af køretøjers indretning og
udstyr i henhold til ECE-regulativer eller EF-direktiver (E- eller
e-godkendelse) betales 2.500 kr. For samtidig udstedelse af E- og
e-godkendelse betales 3.500 kr. For udstedelse af tillæg til E- eller
e-godkendelse betales 1.000 kr.
Nummerplader m.v.
§ 124 j. For nummerplader, herunder grænsenummerplader,
ønskenummerplader samt prøveskilte, betales 800 kr. for et sæt og 400 kr. for
en enkelt plade. Nummerplader udleveres dog uden betaling til politiets
køretøjer.
Stk. 2. For nordiske grænsenummerplader betales 150 kr. for et sæt
og 75 kr. for en enkelt plade.
Stk. 3. For CD-skilte betales 25 kr. pr. stk.
§ 124 k. For retten til ønskenummerplader betales ud over det i §
124 j anførte beløb 6.200 kr., jf. dog § 73 a, stk. 2.
Stk. 2. For registrering af overførsel af ønskenummerplader fra et
køretøj til et andet i medfør af de i henhold til § 73 a fastsatte
forskrifter betales 300 kr.
§ 124 l. For tilladelse til kørsel på danske grænsenummerplader
betales ud over det i § 124 j anførte beløb 250 kr.
§ 124 m. For registrering af anmeldelse om ejerskifte
(brugerskifte), der finder sted uden afmelding af køretøjet, betales 300 kr.
Stk. 2. Der skal ikke ske betaling i følgende tilfælde:
1) når der sker ejerskifte (brugerskifte) mellem ægtefæller,
2) når en ægtefælle efter den anden ægtefælles død eller i tilfælde af
skilsmisse eller separation overtager et køretøj, der er registreret i den
anden ægtefælles navn,
3) når en person overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes
navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste fem år,
4) når en person ved dødsfald overtager et køretøj, der er registreret i
afdødes navn, såfremt vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde de sidste
to år før dødsfaldet, eller
5) når en person ved ophævelse af fælles bopæl overtager et køretøj, der
er registreret i en samboendes navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de
sidste fem år før samlivsophævelsen.
§ 124 n. For udstedelse af genpart af registreringsattest,
koblingsattest og supplerende attest betales 50 kr. Genparter til offentlig
brug udstedes uden betaling.
§ 124 o. For benyttelsen af faste prøveskilte betales 750 kr.
årligt for et sæt prøveskilte til bil og 125 kr. årligt for et prøveskilt til
motorcykel.
Stk. 2. Reglerne om fritagelse for og tilbagebetaling af
vægtafgift af motorkøretøjer finder tilsvarende anvendelse på betaling for
prøveskilte.
§ 124 p. For benyttelse af løse prøveskilte betales 15 kr. pr.
døgn for et sæt prøveskilte eller et prøveskilt til motorcykel. For
overskydende tid ud over 1 time betales som for 1 døgn.
Opkrævning m.v. af betaling
§ 124 q. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
betalinger efter denne lov.«
§ 2
I lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed, som ændret ved § 2 i lov
nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften »Gebyrbestemmelse« til § 12
ændres til: »Betalingsbestemmelser«.
2. § 12 affattes således:
» § 12. For autorisation af en vagtvirksomhed betales 5.000
kr. For ændring af en meddelt autorisation betales 3.000 kr.
Stk. 2. For udstedelse af personlegitimationskort betales 300
kr.«
3. Efter § 12 indsættes:
» § 12 a. For godkendelse af en kontrolcentral betales ved
godkendelsen 5.000 kr. og derefter hvert år 2.000 kr.
Stk. 2. I tilfælde af gentagne fejlalarmeringer kan politimesteren
(politidirektøren) i den politikreds, hvortil alarminformationen videregives,
efter at have meddelt en advarsel pålægge kontrolcentralen at betale 500 kr.
for hver fejlalarmering.«
§ 3
I lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med brugte genstande samt
pantelånervirksomhed, som ændret ved § 3 i lov nr. 936 af 27. december 1991,
affattes § 2, stk. 3, således:
» Stk. 3. For udstedelse af bevilling til handel med brugte
genstande eller bevilling til pantelånervirksomhed betales 80 kr.«
§ 4
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148
af 8. marts 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 13 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ved indgivelse af en anmodning om prøvelse af
ægteskabsbetingelserne betales 500 kr., hvis ingen af parterne har bopæl her
i landet.«
2. § 20, stk. 4, ophæves.
3. § 42, stk. 2, 3. og 4. pkt., ophæves.
4. Efter § 42 indsættes:
» § 42 a. Bevilling udfærdiges af justitsministeren eller af
statsamtet efter justitsministerens bemyndigelse.
Stk. 2. Ved indgivelse af ansøgning om skilsmisse ved bevilling
betales 500 kr. til statsamtet.
Stk. 3. Hvis ansøgeren inden for de sidste 3 måneder har indgivet
en ansøgning om skilsmisse, for hvilken der er sket betaling, skal der dog
ikke ske fornyet betaling.«
§ 5
I lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne, som ændret ved § 2 i lov
nr. 845 af 20. december 1989 og § 8 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages
følgende ændringer:
1. § 17, stk. 2, ophæves.
2. Efter § 17 indsættes:
» § 17 a. For udfærdigelse af navnebevis betales 3.000 kr. til
statsamtet. Betaling sker samtidig med indgivelsen af ansøgning om
navnebevis. Udfærdiges navnebevis ikke, tilbagebetales beløbet.
Stk. 2. Omfatter en ansøgning flere personer, skal der betales for
hver ansøger.
Stk. 3. Der skal dog kun betales 3.000 kr., hvis ansøgningen
omfatter
1) ægtefæller,
2) mindreårige søskende eller
3) forældre og mindreårige børn.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 om mindreårige søskende og børn
finder tilsvarende anvendelse på mindreårige sted- eller plejebørn.
Stk. 5. Der skal ikke ske betaling for udfærdigelse af navnebevis
for et barn, hvis ansøgning indgives inden 6 måneder efter barnets fødsel
eller inden 6 måneder efter adoption af barnet.
§ 17 b. Påklages et afslag på en ansøgning om navnebevis,
indbetales på ny 3.000 kr. til statsamtet. § 17 a, stk. 1, 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.«
§ 6
I lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 586
af 1. september 1986, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, ophæves.
2. Efter § 4 indsættes:
» § 4 a. For udstedelse af pas til personer, der er fyldt 18
år, men ikke fyldt 67 år, betales 400 kr.
Stk. 2. For udstedelse af fællespas betales 400 kr.
Stk. 3. For udstedelse af pas til personer, der er under 18 år
eller over 67 år, betales 150 kr.
Stk. 4. Betaling skal ske ved indgivelsen af pasansøgning.
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også ved ombytning af pas, udstedelse af
ekstra pas og udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden. Dog udstedes nyt
pas uden betaling, hvis et pas på grund af forhold, der må tilregnes den
pasudstedende myndighed, lider af væsentlige mangler.«
§ 7
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 26. juni 1987, som
ændret ved lov nr. 387 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 39 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. For udstedelse af særlig rejselegitimation, jf. stk. 5,
betales 150 kr.«
2. § 44 affattes således:
» § 44. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling for
ansøgninger om visum og for ansøgninger, der indgives her i landet om
opholds- og arbejdstilladelse.
Stk. 2. For udstedelse af dansk rejselegitimation til udlændinge
betales et beløb svarende til beløbet for udstedelse af danske pas til unge
og ældre, jf. paslovens § 4 a. For forlængelse skal der ikke ske
betaling.«
§ 8
I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december 1985, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 351 af 6. juni 1991, affattes § 6 b, stk.
1, således:
»For indgivelse af ansøgning om tilladelse efter denne lov betales
840 kr. For følgende tilladelser betales dog ikke:
1) Tilladelser til indkøb af ammunition.
2) Tilladelser til piber, låsestole og baskyler.
3) Ind- og udførselstilladelser.
4) Tilladelser til genopladning.
5) Tilladelser vedrørende sprængstoffer.
6) Tilladelser til blankvåben.
7) Tilladelser til handlende.«
§ 9
I lov nr. 400 af 13. juni 1990 om krigsmateriel affattes § 13
således:
» § 13. Virksomheder, som har tilladelse til fremstilling af
krigsmateriel, skal betale en årlig afgift til dækning af omkostningerne ved
administration af denne lov.
Stk. 2. Den samlede afgift andrager for perioden fra den 1.
oktober 1990 til og med den 31. december 1990 55.000 kr., medens den for 1991
andrager 230.000 kr.
Stk. 3. For efterfølgende år reguleres den samlede afgift i
henhold til den af Danmarks Statistik beregnede ændring i den gennemsnitlige
samlede årsløn for statsansatte for det foregående år.
Stk. 4. Den enkelte virksomhed betaler en årlig grundafgift på 500
kr.
Stk. 5. Den årlige afgift fordeles i øvrigt mellem virksomhederne
i forhold til den enkelte virksomheds omsætningsmæssige andel af
virksomhedernes samlede krigsmaterielproduktion.«
§ 10
I lov nr. 382 af 10. juni 1987 om dyreforsøg, som ændret senest ved lov
nr. 386 af 6. juni 1991, affattes § 15 således:
» § 15. For tilladelser til dyreforsøg efter § 1 betales 2.500
kr. For hvert af de følgende påbegyndte år betales 500 kr.
Stk. 2. Beløbene efter stk. 1 tillægges udpantningsret.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilladelser efter denne lov.«
§ 11
I lov om private registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 2. oktober
1987, affattes § 26, stk. 2, således:
» Stk. 2. For følgende anmeldelser og tilladelser i henhold
til denne lov betales 1.000 kr.:
1) Tilladelse i henhold til § 2, stk. 5, 1. pkt., til, at
retsinformationssystemer helt eller delvis undtages fra lovens bestemmelser.
2) Anmeldelse i henhold til § 3, stk. 4, af edb-registre, hvor der gøres
brug af elektronisk databehandling, og som indeholder oplysninger om rent
private forhold.
3) Tilladelse i henhold til § 3, stk. 6, til oprettelse af registre med
henblik på at advare andre mod forretningsforbindelser med eller
ansættelsesforhold til en registreret.
4) Tilladelse i henhold til § 4, stk. 5, til samkøring som nævnt i § 4,
stk. 4, af forskellige virksomheders registre, hvor der gøres brug af
elektronisk databehandling.
5) Tilladelse i henhold til § 7 f til automatisk registrering af, hvilke
telefonnumre der er foretaget opkald til fra en virksomheds telefoner.
6) Anmeldelse i henhold til § 7 g, stk. 2, af registre, hvor der gøres
brug af elektronisk databehandling, og som alene indeholder oplysninger, der
er offentliggjort i et periodisk skrift.
7) Anmeldelse i henhold til § 8 af kreditoplysningsbureauer.
8) Anmeldelse i henhold til § 20, stk. 1, af edb-servicebureauer.
9) Tilladelse i henhold til § 21, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, til indsamling
og videregivelse af oplysninger med henblik på registrering i udlandet samt
overladelse af registre til elektronisk databehandling i udlandet.
10) Anmeldelse af virksomheder, der erhvervsmæssigt yder bistand ved
stillingsbesættelse i henhold til § 3, stk. 8.«
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra den 24. april 1992.
Stk. 2. § 17 a, stk. 5, i lov om personnavne, som affattet ved
denne lovs § 5, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 1990. Beløb, der er
betalt for udfærdigelse af navnebevis for børn, der er omfattet af den nævnte
bestemmelse, tilbagebetales af statsamtet. Justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
§ 13
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. § 2, §§ 4-7 og § 9 kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 3 og § 11 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 16. november 1990, som
ændret senest ved lov nr. 942 af 27. december 1991, foretages følgende
ændringer:
1. § 56, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
»Justitsministeren fastsætter endvidere bestemmelser om betingelserne
for at få udstedt kørekort, herunder om køreprøven, samt om kørekortets
udseende og indhold.«
2. § 60, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
orienterende køreprøve, herunder om inddragelse af førerretten i medfør af
stk. 3.«
3. § 63, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Justitsministeren kan fravige reglerne i stk. 1 og 2 for
øvelseskørsel på vej.«
4. § 66, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
kørelæreruddannelsen, om prøven, om meddelelse af godkendelsen og om
kørelærernes virksomhed.«
5. § 73, stk. 1, affattes således:
»Justitsministeren fastsætter bestemmelser om:
1) registrering,
2) nummerplader,
3) medbringelse af registreringspapirer under kørslen og
4) midlertidig eller lejlighedsvis kørsel med registreringspligtigt
køretøj, der ikke er registreret.«
6. § 73 a, stk. 1, affattes således:
»Justitsministeren kan fastsætte regler om køretøjsejeres adgang til
at vælge en bestemt kombination af tal og bogstaver på køretøjets
nummerplader (ønskenummerplader).«
7. § 75, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
godkendelse efter stk. 1.«
8. § 78, stk. 2, ophæves, og stk. 3 bliver herefter stk.
2.
9. I § 107 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Ved registrering m.v. af forsikringsbevis for et
motordrevet køretøj betales 7 kr. af vedkommende forsikringsselskab.«
10. § 121, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Afgiften udgør 400 kr.«
11. Efter § 124 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 17 a
Betalingsbestemmelser
Køreprøver, kørekort m.v.
§ 124 a. For afholdelse af køreprøve betales 450 kr. Afholdes
teoriprøve til erhvervsmæssig personbefordring samtidig med teoriprøve til
stor lastbil og bus, betales 450 kr. for hver af prøverne.
Stk. 2. For køreprøver til motorcykel med sidevogn og almindelig
bil med stort påhængskøretøj betales 200 kr.
Stk. 3. For orienterende køreprøver betales 450 kr. For første
orienterende køreprøve betales dog ikke, medmindre prøven aflægges i medfør
af § 60, stk. 2 eller stk. 3.
§ 124 b. Udebliver en ansøger fra en berammet teoretisk eller
praktisk køreprøve uden at have meddelt forfald senest kl. 12.00 tre hverdage
før prøven, eller bestås en del af prøven ikke, skal der, før ny prøve
berammes, ske fornyet betaling, medmindre forfaldet skyldes ansøgerens eller
kørelærerens dokumenterede sygdom.
§ 124 c. I følgende tilfælde betales 200 kr.:
1) for ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort,
2) for udstedelse af duplikatkørekort i anledning af, at det oprindelige
kørekort er bortkommet eller beskadiget,
3) for udstedelse af duplikatkørekort i anledning af, at
kørekortindehaveren ønsker ændringer anført i kørekortet,
4) for fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse og
5) for fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, jf. dog
stk. 5.
Stk. 2. For udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til
kørsel i udlandet betales 150 kr.
Stk. 3. For fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 70
år, betales 30 kr.
Stk. 4. Fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset som følge af
helbredsmæssige forhold, sker uden betaling for ansøgere, der ikke er fyldt
70 år.
Stk. 5. For fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset,
betales 100 kr.
Stk. 6. For udstedelse af internationalt kørekort betales 25 kr.
§ 124 d. For udstedelse af knallertbevis betales 100 kr.
§ 124 e. For afholdelse af kørelærerprøve betales 250 kr. for hver
kategori. Såfremt der aflægges prøve til almindelig bil samtidig med prøve
til motorcykel betales dog 400 kr.
Stk. 2. Betalingen omfatter både den skriftlige og den mundtlige
prøve. Udebliver en ansøger fra en berammet prøve uden at have meddelt
forfald senest kl. 12.00 dagen før, eller bestås en del af prøven ikke, skal
der, før ny prøve afholdes, ske fornyet betaling. Dette gælder, både når den
skriftlige prøve ikke bestås, og når den er bestået, samt når ansøgeren
udebliver fra en af disse prøver.
Godkendelse af køretøjers indretning og udstyr
§ 124 f. For standardtypegodkendelse af biler betales 2.000 kr.
For standardtypegodkendelse af andre køretøjer betales 1.500 kr., for
knallerter og motorcykler dog henholdsvis 900 kr. og 1.000 kr.
Stk. 2. For typegodkendelse af biler med flere end 2 aksler
betales 2.500 kr. For typegodkendelse af biler med 2 aksler, påhængsvogne med
tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales 2.000 kr. For
typegodkendelse af påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg betales
1.500 kr.
Stk. 3. For udstedelse af godkendelseserklæring for bil med flere
end 2 aksler betales 500 kr. For udstedelse af godkendelseserklæring for bil
med 2 aksler samt andet køretøj betales 400 kr., for påhængsvogn med tilladt
totalvægt indtil 3.500 kg samt campingvogn dog 300 kr.
Stk. 4. For udstedelse af indtil 10 godkendelseserklæringer for
ens køretøjer, hvorom ansøgning indgives samtidig, betales dog for biler med
flere end 2 aksler samlet 2.500 kr. For biler med 2 aksler, påhængsvogne med
tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales samlet 2.000 kr. For
påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg og campingvogne betales
samlet 1.500 kr.
Stk. 5. For tillæg til standardtypegodkendelse eller
typegodkendelse betales der ikke.
§ 124 g. Kontrolsyn af køretøjer, der er registreret uden syn på
grundlag af typeattest, foretages uden betaling. For andre syn, herunder
periodiske syn, syn i medfør af § 78, stk. 1, 1. pkt., syn af køretøjer til
øvelseskørsel og frivillige syn, betales:
1) 500 kr. for biler, påhængsvogne og sættevogne hertil med en
typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, for motorredskaber, for personbiler
til mere end 9 personer, føreren medregnet, samt for blokvogne,
2) 350 kr. for traktorer og påhængsredskaber samt for andre biler,
påhængsvogne og sættevogne end de under nr.1 nævnte og
3) 200 kr. for motorcykler.
Stk. 2. I det tilfælde, hvor det enten under et periodisk syn
eller under et syn i medfør af § 78, stk. 1, 1. pkt., konstateres, at der er
foretaget syns- og registreringspligtige ændringer, som ikke er anmeldt til
registrering, og køretøjet derfor henvises til syn og registrering, skal der
ikke betales for det syn, som køretøjet henvises til.
§ 124 h. For udstedelse af et internationalt kørecertifikat
betales 100 kr.
§ 124 i. For udstedelse af godkendelse af køretøjers indretning og
udstyr i henhold til ECE-regulativer eller EF-direktiver (E- eller
e-godkendelse) betales 2.500 kr. For samtidig udstedelse af E- og
e-godkendelse betales 3.500 kr. For udstedelse af tillæg til E- eller
e-godkendelse betales 1.000 kr.
Nummerplader m.v.
§ 124 j. For nummerplader, herunder grænsenummerplader,
ønskenummerplader samt prøveskilte, betales 800 kr. for et sæt og 400 kr. for
en enkelt plade. Nummerplader udleveres dog uden betaling til politiets
køretøjer.
Stk. 2. For nordiske grænsenummerplader betales 150 kr. for et sæt
og 75 kr. for en enkelt plade.
Stk. 3. For CD-skilte betales 25 kr. pr. stk.
§ 124 k. For retten til ønskenummerplader betales, ud over det i §
124 j anførte beløb, 6.200 kr., jf. dog § 73 a, stk. 2.
Stk. 2. For registrering af overførsel af ønskenummerplader fra et
køretøj til et andet i medfør af de i henhold til § 73 a fastsatte
forskrifter, betales 300 kr.
§ 124 l. For tilladelse til kørsel på danske grænsenummerplader
betales, ud over det i § 124 j anførte beløb, 250 kr.
§ 124 m. For registrering af anmeldelse om ejerskifte
(brugerskifte), der finder sted uden afmelding af køretøjet, betales 300 kr.
Stk. 2. Der skal ikke ske betaling i følgende tilfælde:
1) når der sker ejerskifte (brugerskifte) mellem ægtefæller,
2) når en ægtefælle efter den anden ægtefælles død eller i tilfælde af
skilsmisse eller separation overtager et køretøj, der er registreret i den
anden ægtefælles navn,
3) når en person overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes
navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste fem år,
4) når en person ved dødsfald overtager et køretøj, der er registreret i
afdødes navn, såfremt vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde de sidste
to år før dødsfaldet, eller
5) når en person ved ophævelse af fælles bopæl overtager et køretøj, der
er registreret i en samboendes navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de
sidste fem år før samlivsophævelsen.
§ 124 n. For udstedelse af genpart af registreringsattest,
koblingsattest og supplerende attest betales 50 kr. Genparter til offentlig
brug udstedes uden betaling.
§ 124 o. For benyttelsen af faste prøveskilte betales 750 kr.
årligt for et sæt prøveskilte til bil og 125 kr. årligt for et prøveskilt til
motorcykel.
Stk. 2. Reglerne om fritagelse for og tilbagebetaling af
vægtafgift af motorkøretøjer finder tilsvarende anvendelse på betaling for
prøveskilte.
§ 124 p. For benyttelse af løse prøveskilte betales 15 kr. pr.
døgn for et sæt prøveskilte eller et prøveskilt til motorcykel. For
overskydende tid ud over 1 time betales som for 1 døgn.
Opkrævning m.v. af betaling
§ 124 q. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
betalinger efter denne lov.«
§ 2
I lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed, som ændret ved § 2 i lov
nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften »Gebyrbestemmelse« til § 12
ændres til: »Betalingsbestemmelser«.
2. § 12 affattes således:
» § 12. For autorisation af en vagtvirksomhed betales 5.000
kr. For ændring af en meddelt autorisation betales 3.000 kr.
Stk. 2. For udstedelse af personlegitimationskort betales 300
kr.«
3. Efter § 12 indsættes:
» § 12 a. For godkendelse af en kontrolcentral betales ved
godkendelsen 5.000 kr., og derefter hvert år 2.000 kr.
Stk. 2. I tilfælde af gentagne fejlalarmeringer kan politimesteren
(politidirektøren) i den politikreds, hvortil alarminformationen videregives,
efter at have meddelt en advarsel pålægge kontrolcentralen at betale 500 kr.
for hver fejlalarmering.«
§ 3
I lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med brugte genstande samt
pantelånervirksomhed, som ændret ved § 3 i lov nr. 936 af 27. december 1991,
affattes § 2, stk. 3, således:
» Stk. 3. For udstedelse af bevilling til handel med brugte
genstande eller bevilling til pantelånervirksomhed betales 80 kr.«
§ 4
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148
af 8. marts 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 13 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ved indgivelse af en anmodning om prøvelse af
ægteskabsbetingelserne betales 500 kr., hvis ingen af parterne har bopæl her
i landet.«
2. § 20, stk. 4, ophæves.
3. § 42, stk. 2, 3. og 4. pkt., ophæves.
4. Efter § 42 indsættes:
» § 42 a. Bevilling udfærdiges af justitsministeren eller af
statsamtet efter justitsministerens bemyndigelse.
Stk. 2. Ved indgivelse af ansøgning om skilsmisse ved bevilling
betales 500 kr. til statsamtet.
Stk. 3. Hvis ansøgeren inden for de sidste 3 måneder har indgivet
en ansøgning om skilsmisse for hvilken, der er sket betaling, skal der dog
ikke ske fornyet betaling.«
§ 5
I lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne, som ændret ved § 2 i lov
nr. 845 af 20. december 1989 og § 8 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages
følgende ændringer:
1. § 17, stk. 2, ophæves.
2. Efter § 17 indsættes:
» § 17 a. For udfærdigelse af navnebevis betales 3.000 kr. til
statsamtet. Betaling sker samtidig med indgivelsen af ansøgning om
navnebevis. Udfærdiges navnebevis ikke, tilbagebetales beløbet.
Stk. 2. Omfatter en ansøgning flere personer, skal der betales for
hver ansøger.
Stk. 3. Der skal dog kun betales 3.000 kr., hvis ansøgningen
omfatter
1) ægtefæller,
2) mindreårige søskende eller
3) forældre og mindreårige børn.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 om mindreårige søskende og børn
finder tilsvarende anvendelse på mindreårige sted- eller plejebørn.
Stk. 5. Der skal ikke ske betaling for udfærdigelse af navnebevis
for et barn, hvis ansøgning indgives inden 6 måneder efter barnets fødsel
eller inden 6 måneder efter adoption af barnet.
§ 17 b. Påklages et afslag på en ansøgning om navnebevis
indbetales på ny 3.000 kr. til statsamtet. § 17 a, stk. 1, 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.«
§ 6
I lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 586
af 1. september 1986, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, ophæves.
2. Efter § 4 indsættes:
» § 4 a. For udstedelse af pas til personer, der er fyldt 18
år, men ikke fyldt 67 år, betales 400 kr.
Stk. 2. For udstedelse af fællespas betales 400 kr.
Stk. 3. For udstedelse af pas til personer, der er under 18 år
eller over 67 år, betales 150 kr.
Stk. 4. Betaling skal ske ved indgivelsen af pasansøgning.
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også ved ombytning af pas, udstedelse af
ekstra pas og udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden. Dog udstedes nyt
pas uden betaling, hvis et pas på grund af forhold, der må tilregnes den
pasudstedende myndighed, lider af væsentlige mangler.«
§ 7
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 26. juni 1987, som
ændret ved lov nr. 387 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 39 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. For udstedelse af særlig rejselegitimation, jf. stk. 5,
betales 150 kr.«
2. § 44 affattes således:
» § 44. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling for
ansøgninger om visum og for ansøgninger, der indgives her i landet om
opholds- og arbejdstilladelse.
Stk. 2. For udstedelse af dansk rejselegitimation til udlændinge
betales et beløb svarende til beløbet for udstedelse af danske pas til unge
og ældre, jf. paslovens § 4 a. For forlængelse skal der ikke ske
betaling.«
§ 8
I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december 1985, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 351 af 6. juni 1991, affattes § 6 b, stk.
1, således:
»For indgivelse af ansøgning om tilladelse efter denne lov betales
840 kr. For følgende tilladelser betales dog ikke:
1) Tilladelser til indkøb af ammunition.
2) Tilladelser til piber, låsestole og baskyler.
3) Ind- og udførselstilladelser.
4) Tilladelser til genopladning.
5) Tilladelser vedrørende sprængstoffer.
6) Tilladelser til blankvåben.
7) Tilladelser til handlende.«
§ 9
I lov nr. 400 af 13. juni 1990 om krigsmateriel affattes § 13
således:
» § 13. Virksomheder, som har tilladelse til fremstilling af
krigsmateriel, skal betale en årlig afgift til dækning af omkostningerne ved
administration af denne lov.
Stk. 2. Den samlede afgift andrager for perioden fra den 1.
oktober 1990 til og med den 31. december 1990 55.000 kr., medens den for 1991
andrager 230.000 kr.
Stk. 3. For efterfølgende år reguleres den samlede afgift i
henhold til den af Danmarks Statistik beregnede ændring i den gennemsnitlige
samlede årsløn for statsansatte for det foregående år.
Stk. 4. Den enkelte virksomhed betaler en årlig grundafgift på 500
kr.
Stk. 5. Den årlige afgift fordeles i øvrigt mellem virksomhederne
i forhold til den enkelte virksomheds omsætningsmæssige andel af
virksomhedernes samlede krigsmaterielproduktion.«
§ 10
I lov nr. 382 af 10. juni 1987 om dyreforsøg, som ændret senest ved lov
nr. 386 af 6. juni 1991, affattes § 15 således:
» § 15. For tilladelser til dyreforsøg efter § 1 betales 2.500
kr. For hvert af de følgende påbegyndte år betales 500 kr.
Stk. 2. Beløbene efter stk. 1 tillægges udpantningsret.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilladelser efter denne lov.«
§ 11
I lov om private registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 2. oktober
1987, affattes § 26, stk. 2, således:
» Stk. 2. For følgende anmeldelser og tilladelser i henhold
til denne lov betales 1.000 kr.:
1) Tilladelse i henhold til § 2, stk. 5, 1. pkt., til, at
retsinformationssystemer helt eller delvis undtages fra lovens bestemmelser.
2) Anmeldelse i henhold til § 3, stk. 4, af edb-registre, hvor der gøres
brug af elektronisk databehandling og som indeholder oplysninger om rent
private forhold.
3) Tilladelse i henhold til § 3, stk. 6, til oprettelse af registre med
henblik på at advare andre mod forretningsforbindelser med eller
ansættelsesforhold til en registreret.
4) Tilladelse i henhold til § 4, stk. 5, til samkøring som nævnt i § 4,
stk. 4, af forskellige virksomheders registre, hvor der gøres brug af
elektronisk databehandling.
5) Tilladelse i henhold til § 7 f til automatisk registrering af, hvilke
telefonnumre der er foretaget opkald til fra en virksomheds telefoner.
6) Anmeldelse i henhold til § 7 g, stk. 2, af registre, hvor der gøres
brug af elektronisk databehandling, og som alene indeholder oplysninger, der
er offentliggjort i et periodisk skrift.
7) Anmeldelse i henhold til § 8 af kreditoplysnings-bureauer.
8) Anmeldelse i henhold til § 20, stk. 1, af edb-servicebureauer.
9) Tilladelse i henhold til § 21, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, til indsamling
og videregivelse af oplysninger med henblik på registrering i udlandet samt
overladelse af registre til elektronisk databehandling i udlandet.
10) Anmeldelse af virksomheder, der erhvervsmæssigt yder bistand ved
stillingsbesættelse i henhold til § 3, stk. 8.«
§ 12
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra den 24. april 1992.
§ 13
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. § 2, §§ 4-7 og § 9 kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 3 og § 11 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Rigsrevisionen har i et udkast af 1. april 1992 til beretning til
Statsrevisorerne om opkrævning af gebyrer og formålsbestemte afgifter givet
udtryk for betænkelighed med hensyn til det kalkulations- og
hjemmelsgrundlag, der hidtil har været gældende for opkrævning af gebyrer på
en række områder bl.a. inden for Justitsministeriets lovgivning.
Rigsrevisionens beretningsudkast indeholder en opfordring til, at der tages
initiativ til, at forskellige gebyrer og afgifter på Justitsministeriets
område optages direkte i lovgivningen, såfremt det ønskes at fastholde
størrelsen af disse.
Lovforslaget fremsættes på baggrund heraf.
Rigsrevisionens undersøgelse af hjemmelsgrundlaget for statens opkrævning
af gebyrer og formålsbestemte afgifter omfatter alle ministerområder og peger
på en række forskellige hjemmelsspørgsmål.
For Justitsministeriets vedkommende rejses der navnlig spørgsmål om,
hvorvidt der er det fornødne forhold mellem indtægterne og udgifterne på
forskellige gebyrområder, og om der på Justitsministeriets område er det
fornødne grundlag for at foretage en opgørelse af udgifterne.
Med hensyn til nummerpladegebyret anfører Rigsrevisionen, at de af
Justitsministeriet medregnede omkostninger til dækning af politiets samlede
kontrolsystem efter Rigsrevisionens opfattelse i ikke ubetænkelig grad går
udover selve de materialemæssige og administrative omkostninger ved
fremstilling og salg af nummerplader. Det fremgår ikke af hjemmelsgrundlaget,
at de modsvarende udgifter også omfatter udgifter til politiets samlede
kontrolsystem. Justitsministeriets brede tolkning af modsvarende udgifter
betyder efter Rigsrevisionens opfattelse, at man administrativt har meget
vide rammer til at fastsætte størrelsen af gebyrer og afgifter.
Rigsrevisionen fremhæver i den forbindelse, at man ikke har afdækket en
tilsvarende »udbredning« af begrebet de modsvarende udgifter på
andre ministerområder. Rigsrevisionen udtaler endvidere, at man på grundlag
af politiets regnskabssystemer ikke er i stand til at foretage en nøjagtig
afgrænsning og bestemmelse af de (til gebyrerne) modsvarende udgifter, og at
medregningen af politiets almindelige aktivitet i meget vid udstrækning reelt
bygger på et skøn, som Rigsrevisionen vanskeligt kan vurdere.
Området giver bl.a. på dette grundlag Rigsrevisionen anledning til
bekymring, og Rigsrevisionen foreslår i sine afsluttende bemærkninger (punkt
165) mere generelt, at der tages initiativ til, at gebyrer og afgifter
optages direkte i lovgivningen på de pågældende områder. Alternativt kan det
overvejes at nedsætte betalingen, så provenuet af de enkelte ordninger alene
dækker de modsvarende udgifter opgjort efter reglerne i budgetvejledningen
m.v.
Justitsministeriet kan tiltræde de af Rigsrevisionen anførte synspunkter.
Justitsministeriet er således enig i, at den af Rigsrevisionen omtalte brede
tolkning af begrebet modsvarende udgifter, som blandt andet på
nummerpladeområdet giver sig udslag i medregningen af udgifter til politiets
almindelige kontrolopgaver, må give anledning til betænkeligheder blandt
andet i lyset af de meget vide rammer for fastsættelse af gebyrer og
afgifter, som den åbner mulighed for. Det gælder ikke mindst, fordi politiets
regnskabssystemer er opbygget på en sådan måde, at man nok kan registrere
provenuet for de enkelte gebyrer, men ikke hvor mange ressourcer der til
enhver tid medgår til løsningen af bestemte opgavetyper, således at
medregningen af udgifter til politiets almindelige aktivitet, som fremhævet i
beretningsudkastet, reelt i meget vid udstærkning må bygge på et skøn, som
Rigsrevisionen vanskeligt kan vurdere.
Tilsvarende spørgsmål om det beregningsmæssige grundlag for
gebyrfastsættelsen foreligger efter beretningsudkastet ikke inden for andre
ministerområder, og i overensstemmelse med det ovenfor anførte foreslås det
derfor, at de af Rigsrevisionen rejste spørgsmål på Justitsministeriets
område afklares ved, at de omhandlede gebyrer og afgifter optages direkte i
lovgivningen.
Lovforslaget er i øvrigt udarbejdet på grundlag af en samlet gennemgang af
alle gebyr- og afgiftsområder under Justitsministeriet. Som nævnt ovenfor har
der ikke hidtil inden for politiets område været foretaget en nærmere
regnskabsmæssig opdeling af ressourceforbruget på de enkelte opgaver. Når der
i lovforslaget er medtaget en så bred kreds af gebyr- og afgiftsspørgsmål
under Justitsministeriet, skyldes det hensynet til, at den fremtidige
gebyropkrævning kan fortsætte uden en ressourcekrævende og formentlig
vanskelig gennemførlig omlægning af de eksisterende regnskabs- og
budgetsystemer.
Af hensyn til det statslige budget og de udgifter, der i bredere forstand
er forbundet med tilsyn og kontrol på de forskellige områder, bygger
lovforslaget på, at de hidtil gældende takster opretholdes. Det må således
bemærkes, at indtægtsprovenuet, som det også fremgår af Rigsrevisionens
beretningsudkast, på en række områder ikke vil afspejle de udgifter, der er
forbundet med at administrere området i mere snæver forstand.
Justitsministeriet har ved bekendtgørelse nr. 246 af 12. april 1992
suspenderet gebyropkrævningen på en række områder, indtil spørgsmålet om en
eventuel tilbagebetaling er klarlagt.
Justitsministeriet har endvidere anmodet Kammeradvokaten om at vurdere de
hidtidige ordninger og klarlægge, om og i givet fald i hvilket omfang der bør
ske tilbagebetaling af en del af de opkrævede gebyrer.
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til den samtidig med lovforslagets
fremsættelse afgivne redegørelse til Retsudvalget om Rigsrevisionens
beretningsudkast.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget tilsigter at opretholde størrelsen af den gældende betaling
for forskellige ydelser på Justitsministeriets område. Justitsministeriet har
af hensyn til det statslige budget og i lyset af de omkostninger i øvrigt,
som såvel på færdsels- som pasområdet er forbundet med tilsyn og kontrol i
bredere forstand, fundet det rigtigst at foreslå de hidtil fastsatte takster
opretholdt.
Med hensyn til navnebeviser indebærer forslaget en mindre lempelse. Der
skal således efter forslaget ikke ske betaling for udfærdigelse af navnebevis
for et barn, hvis ansøgning indgives inden 6 måneder efter barnets fødsel
eller inden 6 måneder efter adoption af barnet. Provenutabet skønnes helt
ubetydeligt i forhold til de betalingsordninger, der i øvrigt foreslås
lovreguleret.
Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at indebære økonomiske eller
administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Om baggrunden for de foretagne ændringer henvises til de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 1-8
Som konsekvens af at størrelsen af betalingen inden for færdselsområdet
foreslås optaget i selve færdselsloven, ophæves færdselslovens bemyndigelse
til justitsministeren om at fastsætte bestemmelser om betaling af gebyrer
inden for det enkelte område.
Til nr. 9
Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende ordning med
Assurandør-Societetet, hvorefter Centralregisteret for Motorkøretøjer siden
1. juli 1983 opkræver et gebyr på 7 kr. pr. registreret forsikringsbevis som
bidrag til omkostningerne ved ekspeditionen af forsikringsbeviser. Betalingen
opkræves kvartalsvis af Centralregisteret for Motorkøretøjer direkte fra det
enkelte forsikringsselskab på grundlag af det antal forsikringsbeviser, der
registreres i motorkøretøjsregisteret i den pågældende periode.
Til nr. 10
Bestemmelsen svarer til § 1 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 144
af 11. marts 1991 om afgift for standsnings- og parkeringsforseelser. I
henhold til § 122 a i færdselsloven er kontrollen med overholdelsen af visse
standsnings- og parkeringsbestemmelser overladt til Københavns og
Frederiksberg kommuner, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 961 af 27.
december 1991 om kommunal parkeringskontrol.
Bestemmelsen er alene taget med for at sikre en fuldstændig opfølgning af
Rigsrevisionens anbefalinger. Rigsrevisionen giver i beretningsudkastet under
punkt 96 udtryk for, at parkeringsafgiften er en formålsbestemt afgift, hvor
kalkulationen skal bygge på en beregning af de modsvarende udgifter.
Justitsministeriet er ikke enig heri. Som Justitsministeriet har redegjort
nærmere for i sin udtalelse over beretningsudkastet, har parkeringsafgifter
og andre tilsvarende afgifter med en pønal funktion, en anden karakter end de
øvrige gebyrer og afgifter, som Rigsrevisionens beretning omhandler.
Parkeringsafgifterne blev indført ved en ændring af færdselsloven i 1971
(lov nr. 162 af 28. april 1971 om ændring af færdselsloven og lov om
bestyrelsen af de offentlige veje) og skulle træde i stedet for
parkeringsbøder. I bemærkningerne til lovforslaget anføres det herom, at de
restriktioner, der i overtrædelsestilfælde foreslås belagt med afgift i
stedet for straf, ikke alene - som foreslået af
Færdselssikkerhedskommissionen - skulle omfatte de rationeringsbegrundede
parkeringsrestriktioner (parkometerpladser, tidsbegrænsede kantstens- og
parkeringspladsparkeringer), men enhver parkerings- eller
standsningsrestriktion, herunder fuldstændigt parkerings- eller stopforbud,
udfærdiget af lokale myndigheder. Det er i forarbejderne til loven også
understreget, at størrelsen af den foreslåede afgift agtes fastsat under
hensyn til det i praksis anvendte bødeniveau for parkeringsforseelser, der
ikke er forbundet med fare eller ulempe, jf. FT 1970/71, Tillæg B, sp. 1509
f.
Parkeringsafgifterne og tilsvarende afgifter inden for andre områder, f.
eks. S-togsafgifterne for befordring uden gyldig rejsehjemmel, er således
beslægtede med bøder. Afgifterne har et præventivt formål og sigter mod at
virke adfærdsregulerende. For parkeringsafgifternes vedkommende kan afgiften
også ses som særlig betaling for benyttelsen af de offentlige
parkeringsarealer uden for den almindeligt tilladte brug.
Til nr. 11
Bestemmelsen i § 124 a-b svarer til de hidtil gældende regler i §§ 51-52 i
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 605 af 12. september 1986 om kørekort.
Som noget nyt er det af hensyn til politiets berammelse af køreprøve
foreslået, at afbud til en berammet køreprøve skal ske senest tre hverdage
før den berammede køreprøve.
Den i § 124 a, stk. 2, nævnte køretøjskombination »almindelig bil med
stort påhængskøretøj« omfatter et vogntog med en samlet tilladt
totalvægt på over 3.500 kg, bestående af bil med højst 8 siddepladser foruden
førerens siddeplads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, tilkoblet
et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg.
Bestemmelsen i § 124 c svarer til de hidtil gældende regler i § 53 i
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 605 af 12. september 1986 om kørekort,
idet der dog for betaling for fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse
og fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring er foretaget en
præcisering i § 124 c, stk. 1, nr. 4-5 og stk. 5.
Bestemmelsen i § 124 d svarer til de hidtil gældende regler i § 8 i
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 494 af 27. november 1979 om
obligatorisk knallertundervisning.
Bestemmelsen i § 124 e svarer til de hidtil gældende regler i §§ 1-2 i
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 395 af 21. november 1966 om
godkendelse af kørelærere.
Bestemmelsen i § 124 f-g svarer til de hidtil gældende regler i §§ 120-121
i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om
registrering af motorkøretøjer m.v. I § 124 g, stk. 1, nr. 1, er der
derudover indarbejdet det hidtil gældende synsgebyr på 500 kr. for blokvogne,
jf. § 2 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 257 af 27. juni 1966 om
kørsel med blokvogn. Det hidtil gældende gebyr for syn af køretøjer til
øvelseskørsel efter § 5 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 878 af 12.
december 1986 er endvidere præciseret i § 124 g, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen i § 124 h svarer til de hidtil gældende regler i § 4 i
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 645 af 17. september 1990 om
internationalt kørecertifikat.
Bestemmelsen i § 124 i svarer til de hidtil gældende regler i § 11 i
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 157 af 27. marts 1987 om E- og
e-godkendelse af køretøjers indretning og udstyr. Ved ECE-regulativer forstås
der de regler, der udstedes i henhold til den mellem medlemmer af FN's
økonomiske kommission for Europa (ECE) indgåede overenskomst af 20. marts
1958 vedrørende indførelse af ensartede vilkår for godkendelse og gensidig
anerkendelse af godkendelse af udstyr og dele til motorkøretøjer.
Bestemmelserne i § 124 j, stk. 1 og 3-4, svarer til de hidtil gældende
regler i henholdsvis § 122, stk. 1 og 2, samt § 128, stk. 3, i
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om registrering
af motorkøretøjer m.v. Bestemmelsen i § 124 j, stk. 2, svarer til de hidtil
gældende regler i § 17 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 504 af 22.
juli 1987 om udenlandske køretøjers adgang til Danmark.
Bestemmelsen i § 124 k svarer til de hidtil gældende regler i henholdsvis
§ 122, stk. 3, og § 124, stk. 3, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18
af 10. januar 1992 om registrering af motorkøretøjer m.v.
Bestemmelsen i § 124 l svarer til de hidtil gældende regler i § 123 i
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om registrering
af motorkøretøjer m.v.
Bestemmelsen i § 124 m svarer til de hidtil gældende regler i § 124, stk.
1 og 2 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om
registrering af motorkøretøjer m.v.
Bestemmelsen i § 124 n svarer til de hidtil gældende regler i § 123, stk.
2, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om
registrering af motorkøretøjer m.v.
Bestemmelsen i § 124 o svarer til de hidtil gældende regler i § 125 i
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om registrering
af motorkøretøjer m.v.
Bestemmelsen i § 124 p svarer til de hidtil gældende regler i § 126 i
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 10. januar 1992 om registrering
af motorkøretøjer m.v.
Bestemmelsen i § 124 q indeholder en generel bemyndigelse til
justitsministeren til at fastsætte regler om den nærmere fremgangsmåde og
opkrævning af betalingen.
Til § 2
Til nr. 2 og 3
Med forslaget optages i loven de nærmere bestemmelser om
gebyrfastsættelsen, som hidtil har været fastsat i §§ 27 - 28 i
bekendtgørelse nr. 963 af 23. december 1986 om vagtvirksomhed, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 205 af 10. april 1987.
Til § 3
Med forslaget optages i loven en bestemmelse om gebyr, som hidtil har
været fastsat i § 1 i bekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1969 om handel med
brugte genstande samt pantelånervirksomhed, som ændret senest ved
bekendtgørelse nr. 433 af 21. august 1981. Det hidtil gældende gebyr for
duplikateksemplar på 4 kr. er ikke gentaget i loven.
Til § 4
Med forslaget optages i loven de nærmere betalingsbestemmelser, som
hidtil har været fastsat i §§ 1 og 4 i bekendtgørelse nr. 714 af 23. oktober
1990 om brugerbetaling inden for det familieretlige område.
Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 3, indebærer, at der ved
indgivelse af en anmodning om prøvelse skal betales 500 kr., hvis ingen af
parterne har bopæl i landet. Efter de gældende regler skal der betales for en
vielse, hvis ingen af parterne havde bopæl i Danmark, og prøvelse i øvrigt
fandt sted her. Ændringen betyder, at der skal betales for prøvelse, uanset
om ægteskab indgås. Denne retstilstand er fundet rimelig, da arbejdet med
prøvelse er mere ressourcekrævende end arbejdet med at vie parterne.
Til § 5
Reglerne er en videreførelse af de hidtidige regler om betaling for
navnebeviser. Der er dog i lyset af den offentlige debat om dette spørgsmål
indsat en bestemmelse om fritagelse for betaling for helt små børn.
Til § 6
Bestemmelsen svarer til de hidtil gældende regler i bekendtgørelse om pas
m.v. § 27. Påtegninger af pas vil som hidtil ske uden betaling.
Til § 7
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 2, vedrører udstedelse af dansk
rejsedokument for flygtninge og dansk fremmedpas. Bestemmelsen svarer til de
hidtil gældende regler i § 7, stk. 5, i udlændingebekendtgørelsen,
bekendtgørelse nr. 19 af 18. januar 1984. Forlængelse kan som hidtil ske uden
betaling.
Til § 8
Bestemmelsen, der vedrører fritagelse for betaling for tilladelse efter
loven, svarer til de gældende regler i § 21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 438
af 19. juli 1988 om våben, som ændret ved bekendtgørelse nr. 63 af 7. februar
1990 og nr. 839 af 12. december 1990.
Til § 9
Bestemmelsen, der vedrører betaling til dækning af omkostningerne ved
lovens administration, svarer til de gældende regler i bekendtgørelse nr. 684
af 11. oktober 1990.
Til § 10
Bestemmelsen, der vedrører betaling for tilladelse til dyreforsøg, svarer
til de gældende regler i bekendtgørelse nr. 677 af 27. oktober 1987 om gebyr
og afgift for tilladelser efter lov om dyreforsøg.
Til § 11
Bestemmelsen, der vedrører betaling for anmeldelser og tilladelser i
henhold til loven, svarer til de gældende regler i bekendtgørelse nr. 124 af
11. marts 1988.
Vedrørende bestemmelsen i § 26, stk. 2, nr. 10 bemærkes, at der i
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 523 af 11. august 1986 § 1 er fastsat
regler om anmeldelse af virksomheder, der erhvervsmæssigt yder bistand ved
stillingsbesættelse.
Til § 12
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har
virkning fra lovforslagets fremsættelse den 24. april 1992.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
Til § 1 (færdselsloven)
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 16. november 1990, som
ændret senest ved lov nr. 942 af 27. december 1991, foretages følgende
ændringer:
1. § 56, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
»Justitsministeren fastsætter endvidere bestemmelser om betingelserne
for at få udstedt kørekort, herunder om køreprøven, samt om kørekortets
udseende og indhold.«
§ 56. - - -
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
køreuddannelsen og kan herunder fastsætte bestemmelser om undervisning på
særlige lukkede øvelsespladser og anlæg. Justitsministeren fastsætter
endvidere bestemmelser om betingelserne for at få udstedt kørekort, herunder
om køreprøven, samt om kørekortets udseende og indhold og om gebyret for
prøven og kørekortet.
2. § 60, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
orienterende køreprøve, herunder om inddragelse af førerretten i medfør af
stk. 3.«
§ 60. - - -
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
orienterende køreprøve, herunder om inddragelse af førerretten i medfør af
stk. 3 og om gebyr for prøven.
Stk. 5. - - -
3. § 63, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Justitsministeren kan fravige reglerne i stk. 1 og 2 for
øvelseskørsel på vej.«
§ 63. - - -
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
undervisningen og om beviset for modtagelsen heraf. Justitsministeren kan
herunder fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for deltagelse i
undervisningen, ligesom justitsministeren kan fravige reglerne i stk. 1 og 2
for øvelseskørsel på vej.
Stk. 5. - - -
Stk. 6. - - -
Stk. 7. - - -
4. § 66, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
kørelæreruddannelsen, om prøven, om meddelelse af godkendelsen og om
kørelærernes virksomhed.«
§ 66. - - -
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
kørelæreruddannelsen, om prøven, om meddelelse af godkendelsen, om
kørelærernes virksomhed samt om gebyret for prøven og godkendelsen.
5. § 73, stk. 1, affattes således:
» Justitsministeren fastsætter bestemmelser om:
1) registrering,
2) nummerplader,
3) medbringelse af registreringspapirer under kørslen og
4) midlertidig eller lejlighedsvis kørsel med registreringspligtigt
køretøj, der ikke er registreret.«
§ 73. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om:
1) registrering,
2) nummerplader,
3) medbringelse af registreringspapirer under kørslen,
4) midlertidig eller lejlighedsvis kørsel med registreringspligtigt
køretøj, der ikke er registreret, og
5) gebyr for registrering, nummerplader, godkendelse af køretøjers
indretning og udstyr m.v. samt godkendelse af udstyr og dele til køretøjer.
Stk. 2. - - -
6. § 73 a, stk. 1, affattes således:
»Justitsministeren kan fastsætte regler om køretøjsejeres adgang til
at vælge en bestemt kombination af tal og bogstaver på køretøjets
nummerplader (ønskenummerplader).«
§ 73 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om køretøjsejeres
adgang til mod betaling at vælge en bestemt kombination af tal og bogstaver
på køretøjets nummerplader (ønskenummerplader).
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
7. § 75, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
godkendelse efter stk. 1.«
§ 75. En traktor, der tilhører ejeren eller brugeren af en
landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom, kan endvidere uden registrering
anvendes til følgende transporter, når den er godkendt dertil:
1) transport af arbejdsredskaber mellem dele af en landbrugs-, gartneri-
eller skovbrugsejendom, selv om traktoren ikke ved arbejdsredskabernes
anvendelse benyttes som træk- eller drivkraft, og
2) transport af produkter, der hidrører fra eller skal benyttes i en
landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsvirksomhed, til og fra en sådan ejendom
og mellem dele af den. Traktoren må dog ikke anvendes til samtidig transport
af produkter fra flere virksomheder, medmindre disses ejere eller brugere
alle er medejere af traktoren. Benzindrevne traktorer må ikke anvendes ud
over en afstand af 10 km fra den pågældende ejendom til transport til
industriel brug af produkter, der hidrører fra virksomheden. Sådan transport
kan dog altid ske til nærmeste jernbanestation.
Stk. 2. For traktorer i sameje mellem ejere eller brugere af flere
ejendomme kan godkendelse efter stk. 1 ikke meddeles, hvis samejet omfatter
mere end 2 traktorer, eller hvis en af ejerne eller brugerne foruden de
traktorer, der er i sameje, ejer en eller flere andre traktorer.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om godkendelse
efter stk. 1 og betaling af gebyr herfor.
8. § 78, stk. 2, ophæves, og stk. 3 bliver herefter stk.
2.
§ 78. Et registreret eller godkendt køretøj kan kræves fremstillet
til eftersyn af, om det opfylder bestemmelserne i loven eller de
bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven. Justitsministeren kan
fastsætte bestemmelser om periodisk eftersyn af vare- og lastkøretøjer, af
personbiler med mere end 8 siddepladser foruden førerens, af
udrykningskøretøjer samt af motorkøretøjer, der benyttes erhvervsmæssigt til
befordring af personer, udlejes uden fører eller benyttes til øvelseskørsel.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om gebyr for
eftersyn efter stk. 1.
Stk. 3. Fremstilles et køretøj ikke efter tilsigelse, kan dets
nummerplader inddrages.
9. I § 107 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Ved registrering m.v. af forsikringsbevis for et
motordrevet køretøj betales 7 kr. af vedkommende forsikringsselskab.«
§ 107. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
forsikringspligtens gennemførelse.
Stk. 2. Præmier for forsikringen er tillagt udpantningsret. Er
forsikring tegnet for et større beløb end efter § 105, stk. 2, gælder denne
regel hele præmien.
10. § 121, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Afgiften udgør 400 kr.«
§ 121. Politiet kan pålægge en afgift for overtrædelse af:
1) § 28, stk. 2, 1. pkt.,
2) § 28, stk. 3, for så vidt angår standsning eller parkering på cykelsti,
gangsti, midterrabat og helleanlæg samt standsning eller parkering med hele
køretøjet på fortov,
3) § 29, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 5, 7, 8, 9 og 10, og stk. 2,
4) § 29, stk. 3, nr. 1, nr. 2 for så vidt angår parkering ud for ind- og
udkørsel til og fra ejendom og nr. 3,
5) standsning- eller parkeringsforbud, der angives ved afmærkning,
6) de bestemmelser om parkering i opholds- og legeområder, der udfærdiges
i medfør af § 40,
7) standsnings- eller parkeringsforbud, der fastsættes efter § 92, selv om
forbuddet ikke angives ved afmærkning,
8) andre bestemmelser om standsning eller parkering, der fastsættes i
medfør af §§ 92 og 93, og
9) de bestemmelser om benyttelse af parkometre, parkeringsautomater eller
lignende, der udfærdiges i medfør af § 107, stk. 2, i lov om offentlige veje.
Stk. 2. Afgørelse om pålæggelse af afgift kan ikke indbringes for
højere administrativ myndighed. Afgiften tilfalder statskassen.
Stk. 3. Afgiften pålægges ved en skriftlig meddelelse, der
anbringes på køretøjet eller overgives til føreren.
Stk. 4. Afgiften påhviler den, der har foretaget den uretmæssige
standsning eller parkering. Betales afgiften ikke inden den fastsatte frist,
hæfter tillige ejeren (brugeren) for betaling, medmindre det godtgøres, at
føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet. Afgiften kan inddrives ved
udpantning.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om:
1) størrelsen af den nævnte afgift og
2) fremgangsmåden ved pålæggelse af afgiften og opkrævningen af denne.
11. Efter § 124 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 17 a
Betalingsbestemmelser.
Køreprøver, kørekort m.v.
§ 124 a. For afholdelse af køreprøve betales 450 kr. Afholdes
teoriprøve til erhvervsmæssig personbefordring samtidig med teoriprøve til
stor lastbil og bus, betales 450 kr. for hver af prøverne.
Stk. 2. For køreprøver til motorcykel med sidevogn og almindelig
bil med stort påhængskøretøj betales 200 kr.
Stk. 3. For orienterende køreprøver betales 450 kr. For første
orienterende køreprøve betales dog ikke, medmindre prøven aflægges i medfør
af § 60, stk. 2 eller stk. 3.
§ 124 b. Udebliver en ansøger fra en berammet teoretisk eller
praktisk køreprøve uden at have meddelt forfald senest kl. 12.00 tre hverdage
før prøven, eller bestås en del af prøven ikke, skal der, før ny prøve
berammes, ske fornyet betaling, medmindre forfaldet skyldes ansøgerens eller
kørelærerens dokumenterede sygdom.
§ 124 c. I følgende tilfælde betales 200 kr.:
1) for ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort,
2) for udstedelse af duplikatkørekort i anledning af, at det oprindelige
kørekort er bortkommet eller beskadiget,
3) for udstedelse af duplikatkørekort i anledning af, at
kørekortindehaveren ønsker ændringer anført i kørekortet,
4) for fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse og
5) for fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, jf. dog
stk. 5.
Stk. 2. For udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til
kørsel i udlandet betales 150 kr.
Stk. 3. For fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 70
år, betales 30 kr.
Stk. 4. Fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset som følge af
helbredsmæssige forhold, sker uden betaling for ansøgere, der ikke er fyldt
70 år.
Stk. 5. For fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset,
betales 100 kr.
Stk. 6. For udstedelse af internationalt kørekort betales 25 kr.
§ 124 d. For udstedelse af knallertbevis betales 100 kr.
§ 124 e. For afholdelse af kørelærerprøve betales 250 kr. for hver
kategori. Såfremt der aflægges prøve til almindelig bil samtidig med prøve
til motorcykel betales dog 400 kr.
Stk. 2. Betalingen omfatter både den skriftlige og den mundtlige
prøve. Udebliver en ansøger fra en berammet prøve uden at have meddelt
forfald senest kl. 12.00 dagen før, eller bestås en del af prøven ikke, skal
der, før ny prøve afholdes, ske fornyet betaling. Dette gælder, både når den
skriftlige prøve ikke bestås, og når den er bestået, samt når ansøgeren
udebliver fra en af disse prøver.
Godkendelse af køretøjers indretning og udstyr
§ 124 f. For standardtypegodkendelse af biler betales 2.000 kr.
For standardtypegodkendelse af andre køretøjer betales 1.500 kr., for
knallerter og motorcykler dog henholdsvis 900 kr. og 1.000 kr.
Stk. 2. For typegodkendelse af biler med flere end 2 aksler
betales 2.500 kr. For typegodkendelse af biler med 2 aksler, påhængsvogne med
tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales 2.000 kr. For
typegodkendelse af påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg betales
1.500 kr.
Stk. 3. For udstedelse af godkendelseserklæring for bil med flere
end 2 aksler betales 500 kr. For udstedelse af godkendelseserklæring for bil
med 2 aksler samt andet køretøj betales 400 kr., for påhængsvogn med tilladt
totalvægt indtil 3.500 kg samt campingvogn dog 300 kr.
Stk. 4. For udstedelse af indtil 10 godkendelseserklæringer for
ens køretøjer, hvorom ansøgning indgives samtidig, betales dog for biler med
flere end 2 aksler samlet 2.500 kr. For biler med 2 aksler, påhængsvogne med
tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales samlet 2.000 kr. For
påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg og campingvogne betales
samlet 1.500 kr.
Stk. 5. For tillæg til standardtypegodkendelse eller
typegodkendelse betales der ikke.
124 g. Kontrolsyn af køretøjer, der er registreret uden syn på
grundlag af typeattest, foretages uden betaling. For andre syn, herunder
periodiske syn, syn i medfør af § 78, stk. 1, 1. pkt., syn af køretøjer til
øvelseskørsel og frivillige syn, betales:
1) 500 kr. for biler, påhængsvogne og sættevogne hertil med en
typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, for motorredskaber, for personbiler
til mere end 9 personer, føreren medregnet, samt for blokvogne,
2) 350 kr. for traktorer og påhængsredskaber samt for andre biler,
påhængsvogne og sættevogne end de under nr.1 nævnte og
3) 200 kr. for motorcykler.
Stk. 2. I det tilfælde, hvor det enten under et periodisk syn
eller under et syn i medfør af § 78, stk. 1, 1. pkt., konstateres, at der er
foretaget syns- og registreringspligtige ændringer, som ikke er anmeldt til
registrering, og køretøjet derfor henvises til syn og registrering, skal der
ikke betales for det syn, som køretøjet henvises til.
§ 124 h. For udstedelse af et internationalt kørecertifikat
betales 100 kr.
§ 124 i. For udstedelse af godkendelse af køretøjers indretning og
udstyr i henhold til ECE-regulativer eller EF-direktiver (E- eller
e-godkendelse) betales 2.500 kr. For samtidig udstedelse af E- og
e-godkendelse betales 3.500 kr. For udstedelse af tillæg til E- eller
e-godkendelse betales 1.000 kr.
Nummerplader m.v.
§ 124 j. For nummerplader, herunder grænsenummerplader,
ønskenummerplader samt prøveskilte, betales 800 kr. for et sæt og 400 kr. for
en enkelt plade. Nummerplader udleveres dog uden betaling til politiets
køretøjer.
Stk. 2. For nordiske grænsenummerplader betales 150 kr. for et sæt
og 75 kr. for en enkelt plade.
Stk. 3. For CD-skilte betales 25 kr. pr. stk.
§ 124 k. For retten til ønskenummerplader betales, ud over det i §
124 j anførte beløb, 6.200 kr., jf. dog § 73 a, stk. 2.
Stk. 2. For registrering af overførsel af ønskenummerplader fra et
køretøj til et andet i medfør af de i henhold til § 73 a fastsatte
forskrifter, betales 300 kr.
§ 124 l. For tilladelse til kørsel på danske grænsenummerplader
betales, ud over det i § 124 j anførte beløb, 250 kr.
§ 124 m. For registrering af anmeldelse om ejerskifte
(brugerskifte), der finder sted uden afmelding af køretøjet, betales 300 kr.
Stk. 2. Der skal ikke ske betaling i følgende tilfælde:
1) når der sker ejerskifte (brugerskifte) mellem ægtefæller,
2) når en ægtefælle efter den anden ægtefælles død eller i tilfælde af
skilsmisse eller separation overtager et køretøj, der er registreret i den
anden ægtefælles navn,
3) når en person overtager et køretøj, der er registreret i en samboendes
navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de sidste fem år,
4) når en person ved dødsfald overtager et køretøj, der er registreret i
afdødes navn, såfremt vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde de sidste
to år før dødsfaldet, eller
5) når en person ved ophævelse af fælles bopæl overtager et køretøj, der
er registreret i en samboendes navn, såfremt den fælles bopæl har bestået de
sidste fem år før samlivsophævelsen.
§ 124 n. For udstedelse af genpart af registreringsattest,
koblingsattest og supplerende attest betales 50 kr. Genparter til offentlig
brug udstedes uden betaling.
§ 124 o. For benyttelsen af faste prøveskilte betales 750 kr.
årligt for et sæt prøveskilte til bil og 125 kr. årligt for et prøveskilt til
motorcykel.
Stk. 2. Reglerne om fritagelse for og tilbagebetaling af
vægtafgift af motorkøretøjer finder tilsvarende anvendelse på betaling for
prøveskilte.
§ 124 p. For benyttelse af løse prøveskilte betales 15 kr. pr.
døgn for et sæt prøveskilte eller et prøveskilt til motorcykel. For
overskydende tid ud over 1 time betales som for 1 døgn.
Opkrævning m.v. af betaling
§ 124 q. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
betalinger efter denne lov.«
Til § 2 (lov om vagtvirksomhed)
I lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed, som ændret ved § 2 i lov
nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften »Gebyrbestemmelse« til § 12 ændres til:
»Betalingsbestemmelser«.
2. § 12 affattes således:
» § 12. For autorisation af en vagtvirksomhed betales 5.000
kr. For ændring af en meddelt autorisation betales 3.000 kr.
Stk. 2. For udstedelse af personlegitimationskort betales 300
kr.«
Gebyrbestemmelse
§ 12. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for
udstedelse af autorisationer og godkendelser samt om gebyr for politiets
behandling af fejlalarmeringer eller lignende.
3. Efter § 12 indsættes:
» § 12 a. For godkendelse af en kontrolcentral betales ved
godkendelsen 5.000 kr., og derefter hvert år 2.000 kr.
Stk. 2. I tilfælde af gentagne fejlalarmeringer kan politimesteren
(politidirektøren) i den politikreds, hvortil alarminformationen videregives,
efter at have meddelt en advarsel pålægge kontrolcentralen at betale 500 kr.
for hver fejlalarmering.«
Til § 3 (lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed)
I lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med brugte genstande samt
pantelånervirksomhed, som ændret ved § 3 i lov nr. 936 af 27. december 1991,
affattes § 2, stk. 3, således:
» Stk. 3. For udstedelse af bevilling til handel med brugte
genstande eller bevilling til pantelånervirksomhed betales 80 kr.«
§ 2. - - -
Stk. 3. For udstedelse af bevillinger og duplikateksemplarer heraf
betales et gebyr, der fastsættes af justitsministeren.
Til § 4 (lov om ægteskabs indgåelse og opløsning)
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148
af 8. marts 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 13 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ved indgivelse af en anmodning om prøvelse af
ægteskabsbetingelserne betales 500 kr., hvis ingen af parterne har bopæl her
i landet.«
§ 13. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af
kommunalbestyrelsens formand, i København af en af borgmestrene efter
magistratens bestemmelse.
Stk. 2. Prøvelsen foretages på det sted, hvor en af parterne bor.
Har ingen af parterne bopæl her i landet, foretages prøvelsen på det sted,
hvor en af parterne opholder sig.
2. § 20, stk. 4, ophæves.
§ 20. - - -
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om gebyr for vielse i
tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl i landet.
3. § 42, stk. 2, 3. og 4. pkt., ophæves.
§ 42. - - -
Stk. 2. Bevilling kan kun meddeles, såfremt ægtefællerne er enige om at
ønske separation eller skilsmisse ved bevilling og enige om de i §§ 46, 49 og
54-56 nævnte vilkår, jf. dog § 45. Spørgsmål om størrelsen af
underholdsbidrag kan ægtefællerne henskyde til statsamtets afgørelse.
Bevilling udfærdiges af justitsministeren eller af statsamtet efter
justitsministerens bemyndigelse. Justitsministeren fastsætter regler om gebyr
for indgivelse af ansøgning om skilsmisse ved bevilling.
Stk. 3. - - -
4. Efter § 42 indsættes:
» § 42 a. Bevilling udfærdiges af justitsministeren eller af
statsamtet efter justitsministerens bemyndigelse.
Stk. 2. Ved indgivelse af ansøgning om skilsmisse ved bevilling
betales 500 kr. til statsamtet.
Stk. 3. Hvis ansøgeren inden for de sidste 3 måneder har indgivet
en ansøgning om skilsmisse for hvilken, der er sket betaling, skal der dog
ikke ske fornyet betaling.«
Til § 5 (lov om personnavne)
I lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne, som ændret ved § 2 i lov
nr. 845 af 20. december 1989 og § 8 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages
følgende ændringer:
1. § 17, stk. 2, ophæves.
§ 17. - - -
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om gebyr for meddelelse af
navnebevis. Det kan herunder fastsættes, at gebyret skal betales samtidig med
indgivelsen af ansøgningen om navnebeviset.
2. Efter § 17 indsættes:
» § 17 a. For udfærdigelse af navnebevis betales 3.000 kr. til
statsamtet. Betaling sker samtidig med indgivelsen af ansøgning om
navnebevis. Udfærdiges navnebevis ikke, tilbagebetales beløbet.
Stk. 2. Omfatter en ansøgning flere personer, skal der betales for
hver ansøger.
Stk. 3. Der skal dog kun betales 3.000 kr., hvis ansøgningen
omfatter
1) ægtefæller,
2) mindreårige søskende eller
3) forældre og mindreårige børn.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 om mindreårige søskende og børn
finder tilsvarende anvendelse på mindreårige sted- eller plejebørn.
Stk. 5. Der skal ikke ske betaling for udfærdigelse af navnebevis
for et barn, hvis ansøgning indgives inden 6 måneder efter barnets fødsel
eller inden 6 måneder efter adoption af barnet.
§ 17 b. Påklages et afslag på en ansøgning om navnebevis
indbetales på ny 3.000 kr. til statsamtet. § 17 a, stk. 1, 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.«
Til § 6 (lov om pas til danske statsborgere m.v.)
I lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 586
af 1. september 1986, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, ophæves.
§ 1. - - -
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter gebyrer for udstedelse af
pas.
2. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. For udstedelse af pas til personer, der er fyldt 18 år, men
ikke fyldt 67 år, betales 400 kr.
Stk. 2. For udstedelse af fællespas betales 400 kr.
Stk. 3. For udstedelse af pas til personer, der er under 18 år
eller over 67 år, betales 150 kr.
Stk. 4. Betaling skal ske ved indgivelsen af pasansøgning.
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også ved ombytning af pas, udstedelse af
ekstra pas og udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden. Dog udstedes nyt
pas uden betaling, hvis et pas på grund af forhold, der må tilregnes den
pasudstedende myndighed, lider af væsentlige mangler.«
Til § 7 (udlændingeloven)
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 26. juni 1987, som
ændret ved lov nr. 387 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 39 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. For udstedelse af særlig rejselegitimation, jf. stk. 5,
betales 150 kr.«
§ 39. En udlænding skal ved indrejse, under ophold her i landet og
ved udrejse herfra være i besiddelse af pas eller andet dokument, der efter
justitsministerens bestemmelse kan godkendes som rejselegitimation.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket
omfang passet eller rejselegitimationen skal være påtegnet visum til indrejse
i eller udrejse af landet.
Stk. 3. Passet eller rejselegitimationen skal ved ind- og udrejse
forevises for paskontrollen og under ophold her i landet på begæring
forevises for offentlige myndigheder. Justitsministeren kan bestemme, at
udlændinge til stadighed skal medføre deres pas eller anden legitimation
under ophold her i landet.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for statsborgere i
et andet nordisk land, der opholder sig her i landet, eller som indrejser fra
eller udrejser til et andet nordisk land. Justitsministeren kan fritage andre
udlændinge for pligterne efter stk. 1 og 3.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om udfærdigelse af
særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke kan skaffe sig pas, eller
som af andre grunde har behov for et sådant dokument. Rejselegitimation kan
inddrages efter samme regler, som gælder pas til danske statsborgere, eller
når grundlaget for udstedelsen er bortfaldet.
2. § 44 affattes således:
»§ 44. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling for
ansøgninger om visum og for ansøgninger, der indgives her i landet om
opholds- og arbejdstilladelse.
Stk. 2. For udstedelse af dansk rejselegitimation til udlændinge
betales et beløb svarende til beløbet for udstedelse af danske pas til unge
og ældre, jf. paslovens § 4 a. For forlængelse skal der ikke ske
betaling.«
§ 44. Justitsministeren kan fastsætte regler om gebyrer for
ansøgninger, der indgives her i landet om opholds- og arbejdstilladelse,
visum og dansk rejselegitimation til udlændinge.
Til § 8 (våbenloven)
I våbenloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 11. december 1985, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 351 af 6. juni 1991, affattes § 6 b, stk.
1, således:
»For indgivelse af ansøgning om tilladelse efter denne lov betales
840 kr. For følgende tilladelser betales dog ikke:
1) Tilladelser til indkøb af ammunition.
2) Tilladelser til piber, låsestole og baskyler.
3) Ind- og udførselstilladelser.
4) Tilladelser til genopladning.
5) Tilladelser vedrørende sprængstoffer.
6) Tilladelser til blankvåben.
7) Tilladelser til handlende.«
§ 6 b. For indgivelse af ansøgning om tilladelse efter denne lov
betales en afgift på 840 kr. Justitsministeren kan dog fastsætte regler om,
at tilladelser til indkøb m.v. af særlige våben, ammunition m.v. er fritaget
for afgift.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
Stk. 5. - - -
Til § 9 (lov om krigsmateriel m.v.)
I lov nr. 400 af 13. juni 1990 om krigsmateriel affattes § 13
således:
» § 13. Virksomheder, som har tilladelse til fremstilling af
krigsmateriel, skal betale en årlig afgift til dækning af omkostningerne ved
administration af denne lov.
Stk. 2. Den samlede afgift andrager for perioden fra den 1.
oktober 1990 til og med den 31. december 1990 55.000 kr., medens den for 1991
andrager 230.000 kr.
Stk. 3. For efterfølgende år reguleres den samlede afgift i
henhold til den af Danmarks Statistik beregnede ændring i den gennemsnitlige
samlede årsløn for statsansatte for det foregående år.
Stk. 4. Den enkelte virksomhed betaler en årlig grundafgift på 500
kr.
Stk. 5. Den årlige afgift fordeles i øvrigt mellem virksomhederne
i forhold til den enkelte virksomheds omsætningsmæssige andel af
virksomhedernes samlede krigsmaterielproduktion.«
§ 13. Justitsministeren fastsætter regler om, at virksomheder, som
har tilladelse til fremstilling af krigsmateriel, skal betale en årlig afgift
til dækning af omkostningerne ved administrationen af denne lov.
Til § 10 (lov om dyreforsøg)
I lov nr. 382 af 10. juni 1987 om dyreforsøg, som ændret senest ved lov
nr. 386 af 6. juni 1991, affattes § 15 således:
»§ 15. For tilladelser til dyreforsøg efter § 1 betales 2.500
kr. For hvert af de følgende påbegyndte år betales 500 kr.
Stk. 2. Beløbene efter stk. 1 tillægges udpantningsret.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilladelser efter denne lov.«
§ 15. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at udgifter til
lovens administration skal dækkes af gebyr for tilladelser efter § 1 og ved
en løbende afgift fra indehavere af tilladelser. Beløbene tillægges
udpantningsret.
Til § 11 (lov om private registre)
I lov om private registre, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 2. oktober
1987, affattes § 26, stk. 2, således:
»Stk. 2. For følgende anmeldelser og tilladelser i henhold
til denne lov betales 1.000 kr.:
1) Tilladelse i henhold til § 2, stk. 5, 1. pkt., til, at
retsinformationssystemer helt eller delvis undtages fra lovens bestemmelser.
2) Anmeldelse i henhold til § 3, stk. 4, af edb-registre, hvor der gøres
brug af elektronisk databehandling og som indeholder oplysninger om rent
private forhold.
3) Tilladelse i henhold til § 3, stk. 6, til oprettelse af registre med
henblik på at advare andre mod forretningsforbindelser med eller
ansættelsesforhold til en registreret.
4) Tilladelse i henhold til § 4, stk. 5, til samkøring som nævnt i § 4,
stk. 4, af forskellige virksomheders registre, hvor der gøres brug af
elektronisk databehandling.
5) Tilladelse i henhold til § 7 f til automatisk registrering af, hvilke
telefonnumre der er foretaget opkald til fra en virksomheds telefoner.
6) Anmeldelse i henhold til § 7 g, stk. 2, af registre, hvor der gøres
brug af elektronisk databehandling, og som alene indeholder oplysninger, der
er offentliggjort i et periodisk skrift.
7) Anmeldelse i henhold til § 8 af kreditoplysnings-bureauer.
8) Anmeldelse i henhold til § 20, stk. 1, af edb-servicebureauer.
9) Tilladelse i henhold til § 21, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, til indsamling
og videregivelse af oplysninger med henblik på registrering i udlandet samt
overladelse af registre til elektronisk databehandling i udlandet.
10) Anmeldelse af virksomheder, der erhvervsmæssigt yder bistand ved
stillingsbesættelse i henhold til § 3, stk. 8.«
§ 26. - - -
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for
anmeldelser og tilladelser efter loven.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af visse love inden for Justitsministeriets område (Betalingsbestemmelser) Retsinformation · 21. maj 1992
- 1994 LSF 111 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN Retsinformation · 19. maj 1995
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Frakendelse af retten til at udøve virksomhed som kørelærer m.v.) Retsinformation · 27. april 2012
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Ændring af kravene til godkendelse som kørelærer) Retsinformation · 11. februar 2014
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Omlægning af betalinger for køreprøve og kørekort m.v.) Retsinformation · 22. april 2021
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler (Aldersgrænsen for førere af lille knallert) Retsinformation · 29. marts 2012