1991 LSF 193 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSREGISTRET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 151 af 24. april 1975 om Erhvervsregistret foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om Det Centrale Erhvervsregister«.
2. I § 1, stk. 1, ændres »oprettes et centralt
erhvervsregister« til: »føres Det Centrale Erhvervsregister«.
3. § 2 affattes således:
» § 2. I Det Centrale Erhvervsregister optages juridiske
enheder, der udøver selvstændigt erhverv eller beskæftiger lønmodtagere.
Stk. 2. Ved juridiske enheder forstås i denne lov dels fysiske
personer i disses egenskab af arbejdsgivere eller selvstændigt
erhvervsdrivende, dels juridiske personer.
Stk. 3. Økonomiministeren kan efter forhandling med
Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler for, hvorledes
registreringen skal foretages i de tilfælde, hvor flere juridiske enheder
sammen udgør en enkelt organisatorisk enhed eller indgår i en koncern.
Stk. 4. Økonomiministeren kan efter forhandling med
Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler om registrering af juridiske
personer, der uden at være omfattet af stk. 1 varetager administration af
formuer, er skattepligtige eller udbetaler skattepligtige ydelser eller i
øvrigt er registreringspligtige over for offentlige myndigheder.
Stk. 5. For registrerede enheder, hvis virksomhed er opdelt på
flere geografisk, branchemæssigt eller organisatorisk adskilte afdelinger,
optages tillige sådanne afdelinger i registret.
Stk. 6. Registret gennemfører i samarbejde med andre offentlige
myndigheders registre en entydig nummerering af enhederne.«
4. § 5 affattes således:
» § 5. Erhvervsregistret registrerer enhedens navn, adresse,
telefonnummer, beliggenhed, ejerform, navne og identifikationsnumre på
Læs alt
eventuelle direkte ansvarlige indehavere, art, herunder branche, samt under
hvilke numre og former enhederne er registreret i andre registre under det
offentlige.
Stk. 2. Efter regler fastsat af økonomiministeren kan
Erhvervsregistret ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger registrere andre
oplysninger, der
1) i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige,
2) er nødvendige ved enhedernes placering i størrelsesgrupper enten efter
antal beskæftigede eller til afgrænsning af enheder, hvis aktiviteter er af
begrænset omfang f.eks. bierhvervsvirksomheder,
3) angiver, om enheden har eksport- eller importaktivitet, eller
4) angiver, at enheden frabeder sig reklamehenvendelser.«
5. § 9, stk. 1 , affattes således:
»Såfremt Erhvervsregistret optager enheder, der ikke er optaget i
andre offentlige registre, skal de berørte enheder have meddelelse
herom.«
6. I § 10, stk. 3 , ændres »lov« til:
»lovbestemmelserne«.
7. § 11 affattes således:
» § 11. Enhver kan fra Erhvervsregistret få oplysning om
registrerede enheders registreringsnummer, navn, adresse, beliggenhed,
ejerform, telefonnummer, eventuelle direkte ansvarlige indehaveres navne,
art, herunder branche, samt andre i registret optagne oplysninger, der i
henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige.
Stk. 2. Videregivelse efter stk. 1 omfatter ikke oplysninger om
indehaveres personnumre.
Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter efter forhandling med
Erhvervsregisterrådet regler for, i hvilket omfang registrerede oplysninger
om henholdsvis størrelsesgruppe og eksport- eller importaktivitet kan
videregives.
Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter de nærmere regler om
udlevering af de i stk. 1 og 3 nævnte oplysninger.
Stk. 5. Ved videregivelse af oplysninger fra Det Centrale
Erhvervsregister skal registret tilbageholde oplysninger om enheder, for hvem
det er registreret, at de frabeder sig reklamehenvendelser.
Stk. 6. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig
reklamehenvendelser, kan dog videregives fra Det Centrale Erhvervsregister,
såfremt modtageren af oplysningerne erklærer, at de leverede oplysninger ikke
vil blive benyttet til reklamehenvendelser. Oplysninger, som er modtaget
under denne betingelse, må ikke videregives til andre samlet eller gruppevis.
Stk. 7. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig
reklamehenvendelser, kan ligeledes videregives fra Det Centrale
Erhvervsregister i de specielle tilfælde, hvor oplysningerne ønskes anvendt
både til reklamehenvendelser og til andre formål. Modtageren af oplysningerne
skal da erklære samt sikre, dels at ønsket om fritagelse for
reklamehenvendelser respekteres, dels at oplysninger om enheder, der har
frabedt sig reklamehenvendelser, ikke videregives til andre samlet eller
gruppevis.«
8. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
overtræder bestemmelsen i § 11, stk. 6 og 7, straffes med bøde.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
9. § 14, stk. 2, ophæves.
10. § 15 affattes således:
» § 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2. Reglen i § 1, nr. 7, om videregivelse af telefonnummer
træder dog først i kraft efter økonomiministerens bestemmelse.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 151 af 24. april 1975 om Erhvervsregistret foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om Det Centrale erhvervsregister«.
2. I § 1, stk. 1, ændres »oprettes et centralt
erhvervsregister« til: »føres Det Centrale Erhvervsregister«.
3. § 2 affattes således:
» § 2. I Det Centrale Erhvervsregister optages juridiske
enheder, der udøver selvstændigt erhverv eller beskæftiger lønmodtagere.
Stk. 2. Ved juridiske enheder forstås i denne lov dels fysiske
personer i disses egenskab af arbejdsgivere eller selvstændigt
erhvervsdrivende, dels juridiske personer.
Stk. 3. Økonomiministeren kan efter forhandling med
Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler for, hvorledes
registreringen skal foretages i de tilfælde, hvor flere juridiske enheder
sammen udgør en enkelt organisatorisk enhed eller indgår i en koncern.
Stk. 4. Økonomiministeren kan efter forhandling med
Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler om registrering af juridiske
personer, der uden at være omfattet af stk.1 varetager administration af
formuer, er skattepligtige eller udbetaler skattepligtige ydelser eller i
øvrigt er registreringspligtige over for offentlige myndigheder.
Stk. 5. For registrerede enheder, hvis virksomhed er opdelt på
flere geografisk, branchemæssigt eller organisatorisk adskilte afdelinger,
optages tillige sådanne afdelinger i registret.
Stk. 6. Registret gennemfører i samarbejde med andre offentlige
myndigheders registre en entydig nummerering af enhederne.«.
4. § 5 affattes således:
» § 5. Erhvervsregistret registrerer enhedens navn, adresse,
telefonnummer, beliggenhed, ejerform, navne og identifikationsnumre på
eventuelle direkte ansvarlige indehavere, art, herunder branche, samt under
hvilke numre og former enhederne er registreret i andre registre under det
offentlige.
Stk. 2. Efter regler fastsat af økonomiministeren kan
erhvervsregistret udover de i stk. 1 nævnte oplysninger registrere andre
oplysninger, der:
1) i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige,
2) er nødvendige ved enhedernes placering i størrelsesgrupper enten efter
antal beskæftigede eller til afgrænsning af enheder, hvis aktiviteter er af
begrænset omfang f.eks. bierhvervsvirksomheder,
3) angiver om enheden har eksport- eller importaktivitet, eller
4) angiver, at enheden frabeder sig reklamehenvendelser.«.
5. § 9, stk. 1 , affattes således:
»Såfremt erhvervsregistret optager enheder, der ikke er optaget i
andre offentlige registre, skal de berørte enheder have meddelelse
herom.«.
6. I § 10, stk. 3 , ændres »lov« til:
»lovbestemmelserne«.
7. § 11 affattes således:
» § 11. Enhver kan fra erhvervsregistret få oplysning om
registrerede enheders registreringsnummer, navn, adresse, beliggenhed,
ejerform, telefonnummer, eventuelle direkte ansvarlige indehaveres navne,
art, herunder branche, samt andre i registret optagne oplysninger, der i
henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige.
Stk. 2. Videregivelse efter stk. 1 omfatter ikke oplysninger om
indehaveres personnumre.
Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter efter forhandling med
Erhvervsregisterrådet regler for, i hvilket omfang registrerede oplysninger
om henholdsvis størrelsesgruppe og eksport- eller importaktivitet kan
videregives.
Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter de nærmere regler om
udlevering af de i stk. 1 og 3 nævnte oplysninger.
Stk. 5. Ved videregivelse af oplysninger fra Det Centrale
Erhvervsregister skal registret tilbageholde oplysninger om enheder, for hvem
det er registreret, at de frabeder sig reklamehenvendelser.
Stk. 6. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig
reklamehenvendelser, kan dog videregives fra Det Centrale Erhvervsregister,
såfremt modtageren af oplysningerne erklærer, at de leverede oplysninger ikke
vil blive benyttet til reklamehenvendelser. Oplysninger, som er modtaget
under denne betingelse, må ikke videregives til andre samlet eller gruppevis.
Stk. 7. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig
reklamehenvendelser, kan ligeledes videregives fra Det Centrale
Erhvervsregister i de specielle tilfælde, hvor oplysningerne ønskes anvendt
både til reklamehenvendelser og til andre formål. Modtageren af oplysningerne
skal da erklære samt sikre, dels at ønsket om fritagelse for
reklamehenvendelser respekteres, dels at oplysninger om enheder, der har
frabedt sig reklamehenvendelser, ikke videregives til andre samlet eller
gruppevis.
8. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
overtræder bestemmelsen i § 11, stk. 6 og 7, straffes med bøde.«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
9. § 14, stk. 2, ophæves.
10. § 15 affattes således:
» § 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den xx. måned 1992.
Stk. 2. Reglen i § 1, nr. 7, om videregivelse af telefonnummer
træder dog først i kraft efter økonomiministerens bestemmelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Ved erhvervsregisterloven (lov nr. 151 af 24. april 1975) er under
økonomiministeren oprettet Det Centrale Erhvervsregister. Registret bliver i
henhold til erhvervsregisterbekendtgørelsen (nr. 318 af 7. juni 1983)
administreret af Danmarks Statistik.
Registrets formål er bl.a. at stille visse grundlæggende oplysninger om
erhvervsvirksomheder til rådighed for såvel offentlige myndigheder som
private.
I erhvervsregisterloven er der fastsat regler for, hvilke oplysninger der
må optages i registret, og for, hvilke oplysninger der må videregives
henholdsvis til offentlige myndigheder og institutioner og til andre (private
virksomheder og personer).
Reglerne for videregivelse til private er gjort mere restriktive end til
offentlige myndigheder og institutioner, dels fordi man ved oprettelsen af
registret ikke havde større kendskab til de private brugeres behov for
oplysninger, dels fordi det måtte påregnes, at oplysningernes kvalitet i
etableringsfasen ikke ville være så god, at det kunne forsvares at
markedsføre oplysningerne til en bredere kreds. Endelig havde det også
betydning, at der på daværende tidspunkt ikke var nogen generel
registerlovgivning, hvorfor grænsen for, hvad der måtte anses for at være
sensitive oplysninger, ikke var fastlagt.
I de 16 år, Det Centrale Erhvervsregister har været i drift, er der i
forbindelse med registrets anvendelse indhøstet erfaringer om dels, hvilke
oplysninger de private brugere efterspørger, dels hvorledes de registrerede
virksomheder opfatter situationen.
Fra mange af registrets private brugere er der fremkommet ønsker om adgang
til oplysninger, der hidtil har været forbeholdt offentlige myndigheder, men
som det næppe vil være betænkeligt at lade også private virksomheder og
personer få gavn af. Det drejer sig om videregivelse af størrelsesgruppe,
offentligt tilgængelige telefonnumre og navne på ansvarlige indehavere. Der
er desuden fremkommet ønsker om, at de registrerede virksomheders status som
eksportør eller importør skal kunne registreres og videregives.
Endvidere er der fra registrerede virksomheder fremsat ønske om fritagelse
for reklamehenvendelser.
Endelig finder Danmarks Statistik, at det vil være hensigtsmæssigt, at
bl.a. reglerne om registrering af offentligt tilgængelige oplysninger om
koncerntilhørsforhold m.v. tydeliggøres i loven.
2. På denne baggrund er det fundet nødvendigt at tage de pågældende regler
for registrering og videregivelse op til overvejelse. De fremkomne ønsker har
været forelagt Erhvervsregisterrådet.
Erhvervsregisterrådet er nedsat i medfør af § 3 i erhvervsregisterloven.
Rådet har som opgave at bistå økonomiministeren i
erhvervsregistreringsspørgsmål. Både Rådet og ministeren kan tage initiativ
til ændringer i bestemmelserne angående Det Centrale Erhvervsregister. Det er
ved erhvervsregisterlovens vedtagelse forudsat, at ministeren ikke kan udvide
registrets anvendelsesområde eller fastsætte mere liberale regler for
videregivelse af oplysninger fra registret end tiltrådt af
Erhvervsregisterrådet.
Rådet kan gå ind for de stillede forslag om videregivelse af ikke
sensitive oplysninger, idet det blev fremhævet, at liberaliseringen af
videregivelsesreglerne kun gælder oplysninger, der normalt er tilgængelige i
forvejen.
Erhvervsregisterrådet har herefter indstillet til økonomiministeren, at
erhvervsregisterloven ændres således
- at Det Centrale Erhvervsregister får adgang til at videregive
oplysninger om beskæftigelsesstørrelsesgrupper også til private brugere,
- at Det Centrale Erhvervsregister får mulighed for på beregningsmæssig
basis at registrere en størrelsesgrænse for enheder uden ansatte
lønmodtagere, der kan anvendes til udsondring af de mindste enheder ved
videregivelse af oplysninger til såvel offentlige som private brugere,
- at der gives Det Centrale Erhvervsregister adgang til at videregive
oplysninger om virksomhedernes telefonnumre også til private, såfremt disse
er optaget i de officielle telefonbøger eller er offentligt tilgængelige i
telefonselskabernes nummerdatabaser,
- at der gives erhvervsenhederne adgang til at få registreret i Det
Centrale Erhvervsregister, at oplysninger fra dette register ikke må benyttes
til skriftlige eller telefoniske reklamehenvendelser, således at sådan
anvendelse bliver ulovlig.
- at bestemmelsen i lovens § 2 forenkles og præciseres således, at der
bliver adgang til at registrere oplysninger om eventuel sammenhæng mellem
juridiske enheder, f. eks. koncernforhold, idet der dog ikke uden
virksomhedens tilladelse må videregives oplysninger, der ikke er offentligt
tilgængelige andre steder.
- at der også for private brugere gives adgang til at få oplysning om
navne på personligt ansvarlige indehavere af enkeltmandsfirmaer,
partrederier, interessentskaber og kommanditselskaber,
- at der åbnes mulighed for at registrere og videregive oplysninger om,
hvorvidt erhvervsenhederne er eksportører eller importører.
De detaljerede regler forudsættes som hidtil fastsat af økonomiministeren
i en bekendtgørelse efter høring af Erhvervsregisterrådet.
3. Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre grænserne over for
Industriministeriets selskabsretlige registre.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registre angår enkelte selskabers forhold.
De adskiller sig fra erhvervsregistret ved, at de er forbundet med en
juridisk prøvelse og retsvirkninger. Endvidere sælger styrelsen årsregnskaber
m.v. for enkelte selskaber.
Ligesom erhvervsregistret er registreringerne i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen under udvikling. Industriministeren forbereder en større
modernisering af selskabsretten i folketingsåret 1992/93. I denne forbindelse
vil der mellem Danmarks Statistik og Industriministeriet finde en drøftelse
sted med henblik på en klarere afgrænsning.
4. Lovforslaget betyder, at Det Centrale Erhvervsregister kan yde en bedre
service, og at offentlige og private brugere i højere grad ligestilles. En
forventet mindre indtægtsstigning for Danmarks Statistiks indtægtsdækkede
virksomhed vil kunne finansiere en begrænset omkostningsforøgelse ved
administrationen af Det Centrale Erhvervsregister. Lovforslaget medfører
iøvrigt ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Tidligere benyttedes betegnelsen »Erhvervsregistret« om det i
henhold til § 1 i erhvervsregisterloven oprettede centrale erhvervsregister.
Efter gennemførelsen af Lov om Offentlige Myndigheders Registre (jf. senest
lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991), hvorefter der skelnes klart
mellem administrative registre og statistikregistre, har det vist sig
hensigtsmæssigt at benytte betegnelsen »Det Centrale
Erhvervsregister« om det administrative register, der føres i henhold
til erhvervsregisterloven. Herved undgås det bedre, at der anvendes upræcise
udtryk som »Danmarks Statistiks Erhvervsregister«, der let giver
anledning til forveksling med de af Danmarks Statistik benyttede
statistikregistre, hvorfra der hverken til offentlige myndigheder eller
private må udleveres oplysninger om de enkelte registreringer.
Med betegnelsen Det Centrale Erhvervsregister fremgår det tydeligere, at
der er tale om et centralt administrativt register, der står til rådighed for
såvel private som alle offentlige myndigheder. Dette til forskel fra de
interne virksomhedsregistre i Told-og Skattestyrelsen, det interne
erhvervsstatistiske register i Danmarks Statistik og de lokale
erhvervsregistre oprettet i mange kommuner.
Til nr. 2
Ændringen i § 1. stk. 1, er en konsekvens af ændring nr. 1 samt en
ajourføring af den gældende tekst.
Til nr. 3
Til § 2
Til stk. 1. I den hidtidige bestemmelse er det fastslået at registret skal
indeholde enheder, som i henhold til lov er berettiget eller forpligtet til
registrering hos offentlige myndigheder.
Med de udvidelser af registreringspligten, der er sket siden
erhvervsregisterlovens gennemførelse i 1975, senest ved indførelse af
arbejdsmarkedsbidragene, er nu i praksis alle selvstændigt erhvervsdrivende
og arbejdsgivere registreringspligtige. Denne bestemmelse har derfor mistet
sin betydning. Som følge heraf foreslås en mere direkte formulering af
bestemmelserne om, hvilke enheder der optages i Det Centrale
Erhvervsregister.
Til stk. 2. Ved juridiske enheder forstås såvel fysiske personer
(indehavere af enkeltmandsejede virksomheder) som juridiske personer (aktie-
og anpartsselskaber, andelsselskaber, foreninger, fonde og interessentskaber
m.v.).
Til stk. 3. Bestemmelsen giver økonomiministeren bemyndigelse til
efter forhandling med Erhvervsregisterrådet at fastsætte regler for
registrering i de tilfælde, hvor flere juridiske enheder sammen udgør en
enkelt organisatorisk (forretningsmæssig) enhed eller indgår i en koncern.
Denne gruppe er formentlig talmæssigt lille, og det er med den hidtidige
formulering lidt uklart, om koncernforhold og andre former for økonomisk
samarbejde mellem juridiske enheder vil kunne registreres.
Til stk. 4. Denne bestemmelse er en præcisering af den hidtidige §
2, stk.2, hvor det er fastslået, at økonomiministeren efter forhandling med
Erhvervsregisterrådet kan bestemme, at også andre end de i stk. 1 nævnte
enheder kan registreres i registret. I modsætning til tidligere giver denne
bestemmelse nu kun adgang til registrering af juridiske personer (selskaber,
fonde, foreninger, interessentskaber m.v.), men ikke fysiske personer, der
kun vil kunne registreres, hvis de er omfattet af stk. 1.
Til stk. 5. Denne bestemmelse er en præcisering af den hidtidige §
1, stk. 1, nr. 3. Det bestemmes, at hvis en registreret virksomhed er opdelt
på flere geografisk, branchemæssigt eller organisatorisk adskilte afdelinger,
så optages også disse afdelinger i registret. Som eksempel kan nævnes de
enkelte butikker, der indgår i en butikskæde, og de enkelte filialer i en
bank.
Til stk. 6. I den hidtidige § 2 stk. 3 er det fastsat, at
registret gennemfører en entydig nummering af enhederne. Det var ved lovens
vedtagelse forudsætningen, at et sådant nummer skulle bruges af alle
offentlige myndigheder. Det har imidlertid hidtil ikke vist sig muligt at
gennemføre en sådan fælles nummerering, fordi det først måtte sikres, at
registrene i Told- og Skattevæsenet er i stand til at bruge de tildelte numre
i den daglige administration.
Det Centrale Erhvervsregister har siden erhvervsregisterlovens
ikrafttræden i samarbejde med Told- og Skattevæsenet arbejdet på at få
gennemført fælles regler for registrering og nummertildeling, hvilket
imidlertid forudsatte omlægninger af told- og skatteadministrationen, der nu
er gennemført.
På baggrund heraf foreslås formuleringen af det nye stk. 6, der svarer til
det hidtidige stk. 3, udformet således, at det ikke længere ensidigt påhviler
Det Centrale Erhvervsregister at gennemføre en sådan entydig nummerering, men
at registret skal gennemføre denne i samarbejde med andre offentlige
myndigheder.
Til nr. 4
Til § 5
Til stk. 1. I forhold til den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, foreslås
»navne og identifikationsnumre på eventuelle direkte ansvarlige
indehavere« indsat i stedet for »ejer«. Ved den foreslåede
formulering præciseres, at kun navne på direkte ansvarlige indehavere, men
ikke f.eks. aktionærer, andelshavere eller kommanditister, registreres. Når
der anvendes udtrykket »direkte ansvarlige« og ikke
»personligt ansvarlige«, skyldes det, at ansvarlige deltagere i
f.eks. interessentskaber og kommanditselskaber ikke behøver at være personer,
men godt kan være f.eks. anpartsselskaber eller fonde m.v.
Der er ikke tale om en udvidet hjemmel til at optage identifikationsnumre
i registret, idet hjemlen i forvejen findes i § 5, stk. 1 (». . . under
hvilke eventuelle numre . . . enhederne er registreret i andre registre under
det offentlige.«). Med formuleringen ønskes det alene præciseret, at det
kun er for de direkte ansvarlige indehavere, der optages
indehaveridentifikationsnummer i erhvervsregistret. For personer vil det være
personnummeret, og for selskaber, der optræder som direkte ansvarlige
indehavere, vil det være de numre, som selskaberne i øvrigt er optaget under
i registret.
Endvidere foreslås det at lade »eventuelle« udgå af »under
hvilke eventuelle numre og former«, da ordet er overflødigt.
Til stk. 2. Stykket giver økonomiministeren bemyndigelse til at
give regler om optagelse i erhvervsregistret af et begrænset antal yderligere
oplysninger, der er opregnet i stykket. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at
fastsætte de detaljerede regler i loven, men det forudsættes, at reglerne
fastlægges i samarbejde med erhvervslivet og efter forelæggelse i
Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, stk. 1. Indtil reglerne er fastsat, kan
oplysningerne ikke optages i erhvervsregistret.
De nugældende regler er fastsat i Bekendtgørelse om erhvervsregistret
(Økonomiministeriets bekendtgørelse nr. 318 af 7. juni 1983) og giver adgang
til registrering af registerenhedernes samlede beskæftigelse og aktie- og
anpartsselskabers aktie- og indskudskapital.
I forhold til den gældende bestemmelse er nr. 1 uændret. Som eksempel på
oplysninger, der i henhold til særlige lovbestemmelser er offentligt
tilgængelige, kan nævnes aktieselskabers registreringsnummer, aktiekapital og
årsregnskaber jf. § 158 stk.1. i aktieselskabsloven (lovbekendtgørelse nr.
659 af 25. september 1991).
Det foreslås at nr. 2 udgår, da den ikke længere har nogen betydning.
Bestemmelsen blev oprindeligt indsat i loven, fordi det på daværende
tidspunkt ikke var helt klart, hvilke oplysninger det ville være nødvendigt
at registrere, når næringsbrevsordningen blev afløst af en registrering i
erhvervsregistret.
Endvidere foreslås det, at den hidtidige nr. 3, der nu bliver nr. 2,
udvides således, at det for virksomheder uden ansatte lønmodtagere bliver
muligt at foretage en opdeling i to størrelsesgrupper. En antalsmæssigt stor
del af virksomheder uden ansatte lønmodtagere er ganske små, ofte
bierhvervsvirksomheder, som i relation til en del anvendelser af registret
ikke er relevante. En sådan opdeling i to størrelsesgrupper vil derfor give
mulighed for at friholde de allermindste virksomheder ved udtræk fra
registret, når det ønskes. Beregningsmetoden bygger på omsætningsforhold i de
enkelte brancher og enheder, men uden at der i Det Centrale Erhvervsregister
om den enkelte enhed registreres andet end, om den beregnede størrelse ligger
over eller under den angivne grænse. En sådan størrelsesgrænse kan beregnes
af Danmarks Statistik og overføres til Det Centrale Erhvervsregister. Det
antages, at en rimelig grænse vil svare til en halv fuldtidsbeskæftiget.
Det foreslås som nyt nr. 3, at økonomiministeren bemyndiges til at
fastsætte regler for registrering af oplysninger, der angiver, om en enhed
har eksport- eller importaktivitet.
Der har i de senere år været en stigende interesse for at kunne få udsnit
fra registret, som kun omfatter de ca. 10 pct. af registerenhederne, der har
eksport- eller importaktivitet, så det anses for hensigtsmæssigt, at
oplysninger til brug herfor optages i registret. Oplysningerne findes i de
administrative registre, der benyttes til opdatering af Det Centrale
Erhvervsregister, og der forekommer ikke at være afgørende tekniske
vanskeligheder forbundet med optagelsen af oplysningerne, i hvert fald ikke
på lidt længere sigt.
Endelig foreslås som nyt nr. 4, at økonomiministeren bemyndiges til at
fastsætte regler for registrering af oplysninger, der angiver om en enhed
frabeder sig reklamehenvendelser.
Baggrunden herfor er, at en del registrerede virksomheder har anmodet om
at blive slettet af registret eller eventuelt at få registreret en kode, der
angiver, at adressen ikke må benyttes til reklamehenvendelser. I Lov om
private registre (lovbekendtgørelse nr. 662 af 2. oktober 1987) findes i
kapitel 4 regler for private adresserings- og kuverteringsbureauer. Hvis en
person eller virksomhed fremsætter skriftlig begæring til et sådant bureau om
at blive slettet af dettes register, er bureauet forpligtet til at gøre dette
efter lovens § 18. Da Det Centrale Erhvervsregister imidlertid er et
offentligt register, der skal sikre en vis offentlighed om virksomhedernes
eksistens og identitet af hensyn til offentlige myndigheder, kunder,
leverandører og kreditorer m.v., kan en sletning i dette register af en
eksisterende virksomhed ikke komme på tale. Det vil derimod være
hensigtsmæssigt at indføre en kode, der angiver, at virksomheden ikke ønsker
tilsendt reklame. Reglerne i erhvervsregisterloven vil hermed komme i bedre
overensstemmelse med reglerne for private adresseringsbureauer i Lov om
private registre.
Om anvendelsen af koden henvises til ændring nr. 7, § 11, stk. 5 og 7.
Til nr. 5
Til § 9
Til stk. 1. Den foreslåede bestemmelse er en ajourføring af den hidtidige
bestemmelse, der fastslog, at erhvervsregistret skal give enhver, der
registreres, skriftlig meddelelse herom. Bestemmelsen skulle dog først træde
i kraft efter økonomiministerens bestemmelse, jf. § 14, stk. 2. Dette er
imidlertid ikke bestemt, da erhvervsregistret er baseret på oplysninger i
eksisterende registre, der selv udsender meddelelse til enheder, der
registreres. Samtidig meddeles det, at enheden bliver registreret i Det
Centrale Erhvervsregister. Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen, således
at der alene gives skriftligt besked fra Det Centrale Erhvervsregister
såfremt registret optager enheder der ikke er optaget i andre offentlige
registre. Bestemmelsen tænkes anvendt i forbindelse med den foreslåede § 2,
stk. 2 for registrering i de tilfælde, hvor flere juridiske enheder sammen
udgør en enkelt organisatorisk (forretningsmæssig) enhed eller indgår i en
koncern.
Til nr. 6
Ændringen i § 10, stk. 3 er en konsekvens af gennemførelsen af
Forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985), idet reglerne om
partsoffentlighed nu er indsat i denne lov, mens de generelle regler fortsat
findes i Lov om Offentlighed i Forvaltningen (nu lov nr. 572 af 19. december
1985). Den foreslåede formulering dækker såvel begge disse love som
eventuelle fremtidige lovregler.
Til nr. 7
Til § 11
Til stk. 1. I forhold til den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1,
foreslås »telefonnummer, eventuelle direkte ansvarlige indehaveres
navne,» tilføjet. Ifølge § 10 i erhvervsregisterloven kan registret
videregive oplysninger om telefonnummer til offentlige, men ikke til private
brugere. Mange private brugere har imidlertid fremsat ønske om at kunne få
telefonnumre fra Det Centrale Erhvervsregister, dels fordi det sparer tid for
brugerne, dels fordi telefonnummeret er et godt middel til identifikation af
virksomhederne i brugernes egne kunderegistre. Da oplysninger om
telefonnummer er af så almindelig interesse, må det anses som et naturligt
led i den service, Det Centrale Erhvervsregister skal yde sine private
kunder. Det skal præciseres, at der alene er tale om at videregive
telefonnumre, der er optaget i de officielle telefonbøger eller er offentligt
tilgængelige i telefonselskabernes nummerdatabaser. Dette vil formentligt
kunne sikres gennem et samarbejde med telefonselskaberne. Da forholdene endnu
ikke er helt klarlagt, foreslås det dog, at bestemmelsen om videregivelse af
telefonnumre først træder i kraft efter økonomiministerens bestemmelse, jf.
forslagets § 2, stk. 2.
I de fleste tilfælde vil navnet på den ansvarlige indehaver indgå i det
virksomhedsnavn, der er optaget i Det Centrale Erhvervsregister, idet
hovedparten af virksomhederne er underlagt de regler, der findes i Firmaloven
(lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. juni 1986 om handelsregistre, firma og
prokura), om det navn, hvorunder forretningen drives. For en del
enkeltmandsfirmaer, ansvarlige interessentskaber og kommanditselskaber gælder
det imidlertid, at disse ikke er forpligtet til at lade disse oplysninger om
ansvarlige indehavere indgå i virksomhedsnavnet, enten fordi de tilhører den
stadig voksende gruppe af servicevirksomheder, for hvilke firmaloven ikke
gælder, eller fordi de er omfattet af undtagelsesbestemmelser i Firmaloven.
Den foreslåede tilføjelse vil ligestille virksomhederne, og i forbindelse med
retssager vil tilføjelsen give advokater og de fordringshavere, de
repræsenterer, mulighed for at finde frem til en modpart i alle tilfælde.
Til stk. 2. Det præciseres, at retten til at få oplysninger fra
erhvervsregistret efter stk.1. ikke omfatter indehaveres personnumre. Der
sker hermed ikke ændring af de tidligere gældende regler.
Til stk. 3. Bestemmelsen giver økonomiministeren bemyndigelse til
efter forhandling med Erhvervsregisterrådet at fastsætte regler for, i
hvilket omfang oplysninger om henholdsvis størrelsesgruppe og eksport- eller
importaktivitet kan videregives også til private, jf. bemærkningerne til § 5,
stk. 2, nr. 2 og 3, beskrevet i ændring nr.4.
Til stk. 4. Den foreslåede ændring er en konsekvens af det
tilføjede stk. 2 i § 11.
Til stk. 5. Denne bestemmelse er en følge af den foreslåede
tilføjelse om registrering af oplysninger, der angiver, at enheden frabeder
sig reklamehenvendelser, § 5, stk. 2, nr. 4, jf. bemærkningerne til ændring
nr. 4.
Tilføjelsen medfører, at oplysninger videregivet fra erhvervsregistret
ikke vil indeholde oplysninger om enheder, der har frabedt sig
reklamehenvendelser. Dog undtages oplysninger videregivet efter reglerne i
stk. 6 og 7.
Til stk. 6. Det materiale, der videregives fra erhvervsregistret
kan anvendes til mange forskellige formål f.eks. både af advokater til brug i
retssager og af brugere til identifikation af virksomhederne i brugernes egne
kunderegistre. I sådanne tilfælde må oplysninger om enheder, der har frabedt
sig reklamehenvendelse, videregives, hvis modtageren af oplysningerne
erklærer, at oplysningerne ikke vil blive brugt til reklamehenvendelser. For
yderligere at sikre ønsket om beskyttelse mod reklamehenvendelser er det
desuden fastsat, at oplysninger modtaget under denne betingelse ikke må
videregives til andre samlet eller gruppevis. Der vil derimod ikke være noget
i vejen for, at enkeltstående oplysninger gives videre, f.eks. til en klient
fra en advokat, der har fået oplysninger fra registret om en forsvunden
debitors nye adresse.
Til stk. 7. I de specielle tilfælde f.eks. ved videregivelse af
oplysninger til kreditoplysningsbureauer og erhvervsorganisationer, hvor
oplysninger leveret fra Det Centrale Erhvervsregister ønskes anvendt dels til
reklamehenvendelser, dels til andre formål, kan oplysninger om virksomheder,
der har frabedt sig reklamehenvendelser, ligeledes videregives. Ved sådanne
leverancer skal det være angivet, hvilke enheder der har frabedt sig
reklamehenvendelser. Det påhviler da modtageren af oplysningerne at erklære
samt sikre, dels at ønsket om fritagelse for reklamehenvendelser respekteres,
dels at oplysninger om enheder, der har frabedt sig reklamehenvendelser, ikke
videregives til andre samlet eller gruppevis.
Dette foreslås præciseret i straffebestemmelserne i erhvervsregisterloven,
jf. ændring nr. 8.
Til nr. 8
Til § 13
Til stk. 2. Bestemmelsen er en konsekvens af de tilføjede stk. 6 og 7 i §
11, jf. bemærkningerne til § 11, stk. 6 og 7 i ændring nr. 7.
Til nr. 9
§ 14, stk. 2 bortfalder som konsekvens af den foreslåede ændring af § 9,
stk. 1, jf. bemærkningerne til ændring nr. 5.
Til nr. 10
Muligheden for ved kongelig anordning at sætte loven i kraft for Færøerne
og Grønland har hidtil ikke været benyttet og foreslås nu fjernet.
De vigtigste kilder til opdatering af Det Centrale Erhvervsregister -
registrene under Told- og Skattestyrelsen - dækker ikke Færøerne og Grønland,
og det vil hverken for de registrerede virksomheder eller registret være
hensigtsmæssigt at søge oplysningerne tilvejebragt på anden måde. For
eventuelle brugere i Færøerne og Grønland af registeroplysninger om lokale
virksomheder ville det desuden være bekosteligt og besværligt at skulle
indhente oplysninger fra Det Centrale Erhvervsregister.
Til § 2
Som stk. 2 foreslås det, at bestemmelserne om videregivelse af
oplysninger om telefonnumre, jf. bemærkningerne til forslagets § 1 nr. 7,
først træder i kraft efter økonomiministerens bestemmelse.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om Det Centrale Erhvervsregister«.
Lov om Erhvervsregistret.
2. I § 1, stk. 1, ændres »oprettes et centralt
erhvervsregister« til: »føres Det Centrale Erhvervsregister«.
§ 1. Under Økonomiministeren oprettes et centralt
erhvervsregister, der:
1) bistår offentlige myndigheder i erhvervsregisteringsspørgsmål,
2) efter anmodning kan give oplysninger om de registrerede enheder til
offentlige myndigheder, jf. § 10, samt til andre, jf. § 11, og
3) medvirker ved samordning og forenkling af den offentlige
erhvervsregistrering.
3. § 2 affattes således:
» § 2. I Det Centrale Erhvervsregister optages juridiske
enheder, der udøver selvstændigt erhverv eller beskæftiger lønmodtagere.
Stk. 2. Ved juridiske enheder forstås i denne lov dels fysiske
personer i disses egenskab af arbejdsgivere eller selvstændigt
erhvervsdrivende, dels juridiske personer.
Stk. 3. Økonomiministeren kan efter forhandling med
Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler for, hvorledes
registreringen skal foretages i de tilfælde, hvor flere juridiske enheder
sammen udgør en enkelt organisatorisk enhed eller indgår i en koncern.
Stk. 4. Økonomiministeren kan efter forhandling med
Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler om registrering af juridiske
personer, der uden at være omfattet af stk. 1 varetager administration af
formuer, er skattepligtige eller udbetaler skattepligtige ydelser eller i
øvrigt er registreringspligtige over for offentlige myndigheder.
Stk. 5. For registrerede enheder, hvis virksomhed er opdelt på
flere geografisk, branchemæssigt eller organisatorisk adskilte afdelinger,
optages tillige sådanne afdelinger i registret.
Stk. 6. Registret gennemfører i samarbejde med andre offentlige
myndigheders registre en entydig nummering af enhederne.«
§ 2. Erhvervsregistret opbygger og fører en fortegnelse over
enheder, som i henhold til lov er berettiget eller forpligtet til
registrering hos offentlige myndigheder eller institutioner, og som:
1) beskæftiger lønnet medhjælp eller
2) udøver selvstændigt erhverv eller
3) er filialer eller afdelinger under de i nr. 1 og 2 nævnte enheder.
Stk. 2. Økonomiministeren kan efter forhandling med
Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1
nævnte enheder registreres, såfremt de i henhold til lov er berettiget eller
forpligtet til registrering hos offentlige myndigheder eller institutioner.
Stk. 3. Registret gennemfører en entydig nummerering af enhederne.
4. § 5 affattes således:
» § 5. Erhvervsregistret registrerer enhedens navn, adresse,
telefonnummer, beliggenhed, ejerform, navne og identifikationsnumre på
eventuelle direkte ansvarlige indehavere, art, herunder branche, samt under
hvilke numre og former enhederne er registreret i andre registre under det
offentlige.
Stk. 2. Efter regler fastsat af økonomiministeren kan
erhvervsregistret udover de i stk. 1 nævnte oplysninger registrere andre
oplysninger, der:
1) i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige,
2) er nødvendige ved enhedernes placering i størrelsesgrupper enten efter
antal beskæftigede eller til afgrænsning af enheder, hvis aktiviteter er af
begrænset omfang f.eks. bierhvervsvirksomhed,
3) angiver om enheden har eksport- eller importaktivitet, eller
4) angiver, at enheden frabeder sig reklamehenvendelser.«
§ 5. Erhvervsregistret registrerer enhedens navn, adresse,
telefonnummer, beliggenhed, ejer og ejerform, art, herunder branche, samt
under hvilke eventuelle numre og former enhederne er registreret i andre
registre under det offentlige.
Stk. 2. Efter regler fastsat af økonomiministeren kan
erhvervsregistret ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger registrere andre
oplysninger, der:
1) i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige,
2) er nødvendige for registret ved overtagelse af opgaver i forbindelse
med næringsbrevenes afløsning af en anmeldelsespligt eller
3) er nødvendige ved enhedernes placering i størrelsesgrupper efter samlet
beskæftigelse.
5. § 9, stk. 1, affattes således:
» § 9. Såfremt erhvervsregistret optager enheder, der ikke er
optaget i andre offentlige registre, skal de berørte enheder have meddelelse
herom.«
§ 9. Erhvervsregistret skal give enhver, der registreres,
skriftlig meddelelse om optagelse i registret.
6. I § 10, stk. 3, ændres »lov« til:
»lovbestemmelserne«.
§ 10. Erhvervsregistret kan meddele offentlige myndigheder og
institutioner oplysninger om enhedens registreringsnummer og de i § 5, stk.
1, nævnte oplysninger samt andre i registret optagne oplysninger, som i
henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige.
Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket
omfang ikke offentligt tilgængelige oplysninger, der er optaget i registret,
kan videregives til offentlige myndigheder og institutioner, samt i hvilket
omfang og på hvilke betingelser den modtagende myndighed kan videregive
sådanne oplysninger, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. En offentlig myndighed eller institution må til private
kun videregive oplysninger, der er modtaget fra erhvervsregistret, i videre
omfang end fastsat i § 11, for så vidt videregivelse af oplysningerne er
påkrævet efter lov om offentlighed i forvaltningen.
7. § 11 affattes således:
» § 11. Enhver kan fra erhvervsregistret få oplysning om
registrerede enheders registreringsnummer, navn, adresse, beliggenhed,
ejerform, telefonnummer, eventuelle direkte ansvarlige indehaveres navne,
art, herunder branche, samt andre i registret optagne oplysninger, der i
henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige.
Stk. 2. Videregivelse efter stk. 1. omfatter ikke oplysninger om
indehaveres personnumre.
Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter efter forhandling med
Erhvervsregisterrådet regler for, i hvilket omfang registrerede oplysninger
om henholdsvis størrelsesgruppe og eksport- eller importaktivitet kan
videregives.
Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter de nærmere regler om
udlevering af de i stk. 1 og 3 nævnte oplysninger.
Stk. 5. Ved videregivelse af oplysninger fra Det Centrale
Erhvervsregister skal registret tilbageholde oplysninger om enheder, for hvem
det er registreret, at de frabeder sig reklamehenvendelser.
Stk. 6. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig
reklamehenvendelser, kan dog videregives fra Det Centrale Erhvervsregister,
såfremt modtageren af oplysningerne erklærer, at de leverede oplysninger ikke
vil blive benyttet til reklamehenvendelser. Oplysninger, som er modtaget
under denne betingelse, må ikke videregives til andre samlet eller gruppevis.
Stk. 7. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig
reklamehenvendelser, kan ligeledes videregives fra Det Centrale
Erhvervsregister i de specielle tilfælde, hvor oplysningerne ønskes anvendt
både til reklamehenvendelser og til andre formål. Modtageren af oplysningerne
skal da erklære samt sikre, dels at ønsket om fritagelse for
reklamehenvendelser respekteres, dels at oplysninger om enheder, der har
frabedt sig reklamehenvendelser, ikke videregives til andre samlet eller
gruppevis.«
§ 11. Enhver kan fra erhvervsregistret få oplysninger om
registerede enheders, registreringsnummer, navn, adresse, beliggenhed,
ejerform og art, herunder branche, samt andre i registret optagne
oplysninger, der i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt
tilgængelige.
Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter de nærmere regler om
udlevering af de i stk. 1 nævnte oplysninger.
8. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
overtræder bestemmelsen i § 11, stk. 6 og 7, straffes med bøde.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 13. Den, der undlader rettidigt at meddele oplysninger efter § 8
eller forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige oplysninger,
straffes med bøde.
Stk. 2. I de forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan
der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
9. § 14, stk. 2, ophæves.
§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Reglerne i § 9 træder dog først i kraft efter
økonomiministerens bestemmelser.
10. § 15 affattes således:
» § 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«.
§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.
anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Efter 2. behandling den 28. april 1992
§ 1
I lov nr. 151 af 24. april 1975 om Erhvervsregistret foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om Det Centrale Erhvervsregister«.
2. I § 1, stk. 1, ændres »oprettes et centralt
erhvervsregister« til: »føres Det Centrale Erhvervsregister«.
3. § 2 affattes således:
» § 2. I Det Centrale Erhvervsregister optages juridiske
enheder, der udøver selvstændigt erhverv eller beskæftiger lønmodtagere.
Stk. 2. Ved juridiske enheder forstås i denne lov dels fysiske
personer i disses egenskab af arbejdsgivere eller selvstændigt
erhvervsdrivende, dels juridiske personer.
Stk. 3. Økonomiministeren kan efter forhandling med
Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler for, hvorledes
registreringen skal foretages i de tilfælde, hvor flere juridiske enheder
sammen udgør en enkelt organisatorisk enhed eller indgår i en koncern.
Stk. 4. Økonomiministeren kan efter forhandling med
Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler om registrering af juridiske
personer, der uden at være omfattet af stk. 1 varetager administration af
formuer, er skattepligtige eller udbetaler skattepligtige ydelser eller i
øvrigt er registreringspligtige over for offentlige myndigheder.
Stk. 5. For registrerede enheder, hvis virksomhed er opdelt på
flere geografisk, branchemæssigt eller organisatorisk adskilte afdelinger,
optages tillige sådanne afdelinger i registret.
Stk. 6. Registret gennemfører i samarbejde med andre offentlige
myndigheders registre en entydig nummerering af enhederne.«
4. § 5 affattes således:
» § 5. Erhvervsregistret registrerer enhedens navn, adresse,
telefonnummer, beliggenhed, ejerform, navne og identifikationsnumre på
eventuelle direkte ansvarlige indehavere, art, herunder branche, samt under
hvilke numre og former enhederne er registreret i andre registre under det
offentlige.
Stk. 2. Efter regler fastsat af økonomiministeren kan
Erhvervsregistret ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger registrere andre
oplysninger, der
1) i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige,
2) er nødvendige ved enhedernes placering i størrelsesgrupper enten efter
antal beskæftigede eller til afgrænsning af enheder, hvis aktiviteter er af
begrænset omfang f.eks. bierhvervsvirksomheder,
3) angiver, om enheden har eksport- eller importaktivitet, eller
4) angiver, at enheden frabeder sig reklamehenvendelser.«
5. § 9, stk. 1 , affattes således:
»Såfremt Erhvervsregistret optager enheder, der ikke er optaget i
andre offentlige registre, skal de berørte enheder have meddelelse
herom.«
6. I § 10, stk. 3 , ændres »lov« til:
»lovbestemmelserne«.
7. § 11 affattes således:
» § 11. Enhver kan fra Erhvervsregistret få oplysning om
registrerede enheders registreringsnummer, navn, adresse, beliggenhed,
ejerform, telefonnummer, eventuelle direkte ansvarlige indehaveres navne,
art, herunder branche, samt andre i registret optagne oplysninger, der i
henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige.
Stk. 2. Videregivelse efter stk. 1 omfatter ikke oplysninger om
indehaveres personnumre.
Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter efter forhandling med
Erhvervsregisterrådet regler for, i hvilket omfang registrerede oplysninger
om henholdsvis størrelsesgruppe og eksport- eller importaktivitet kan
videregives.
Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter de nærmere regler om
udlevering af de i stk. 1 og 3 nævnte oplysninger.
Stk. 5. Ved videregivelse af oplysninger fra Det Centrale
Erhvervsregister skal registret tilbageholde oplysninger om enheder, for hvem
det er registreret, at de frabeder sig reklamehenvendelser.
Stk. 6. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig
reklamehenvendelser, kan dog videregives fra Det Centrale Erhvervsregister,
såfremt modtageren af oplysningerne erklærer, at de leverede oplysninger ikke
vil blive benyttet til reklamehenvendelser. Oplysninger, som er modtaget
under denne betingelse, må ikke videregives til andre samlet eller gruppevis.
Stk. 7. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig
reklamehenvendelser, kan ligeledes videregives fra Det Centrale
Erhvervsregister i de specielle tilfælde, hvor oplysningerne ønskes anvendt
både til reklamehenvendelser og til andre formål. Modtageren af oplysningerne
skal da erklære samt sikre, dels at ønsket om fritagelse for
reklamehenvendelser respekteres, dels at oplysninger om enheder, der har
frabedt sig reklamehenvendelser, ikke videregives til andre samlet eller
gruppevis.«
8. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
overtræder bestemmelsen i § 11, stk. 6 og 7, straffes med bøde.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
9. § 14, stk. 2, ophæves.
10. § 15 affattes således:
» § 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2. Reglen i § 1, nr. 7, om videregivelse af telefonnummer
træder dog først i kraft efter økonomiministerens bestemmelse.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1995 LSF 184 FORSLAG TIL LOV OM DET CENTRALE VIRKSOMHEDSREGISTER Retsinformation · 23. maj 1996
- Stadfæstet Erhvervsstyrelsens afgørelse om ikke at imødekomme AAs anmodning om sletning af offentliggjorte personlige oplysninger i CVR-registret relateret til AA i form af AAs navn og adresse samt tilknytningsforhold til virksomheder. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. februar 2023
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 20. marts 2003
- Ankenævnet afviser at realitetsbehandle klagen, da Erhvervsstyrelsens mail ikke anses for at udgøre et påbud eller en afgørelse. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. juli 2025
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 18. april 2013. — Meliha Veli Mustafa mod Direktor na fond »Garantirani vzemania na rabotnitsite i sluzhitelite« kam Natsionalnia osiguritelen institut. EU-domme · 18. april 2013
- Rådets Forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab EU-lovgivning · 25. juni 1996