Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 193 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSREGISTRET

1991/1 LSF 193Lovforslag som fremsatFolketinget18. maj 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 151 af 24. april 1975 om Erhvervsregistret foretages følgende

ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om Det Centrale Erhvervsregister«.

2. I § 1, stk. 1, ændres »oprettes et centralt

erhvervsregister« til: »føres Det Centrale Erhvervsregister«.

3. § 2 affattes således:

» § 2. I Det Centrale Erhvervsregister optages juridiske

enheder, der udøver selvstændigt erhverv eller beskæftiger lønmodtagere.

Stk. 2. Ved juridiske enheder forstås i denne lov dels fysiske

personer i disses egenskab af arbejdsgivere eller selvstændigt

erhvervsdrivende, dels juridiske personer.

Stk. 3. Økonomiministeren kan efter forhandling med

Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler for, hvorledes

registreringen skal foretages i de tilfælde, hvor flere juridiske enheder

sammen udgør en enkelt organisatorisk enhed eller indgår i en koncern.

Stk. 4. Økonomiministeren kan efter forhandling med

Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler om registrering af juridiske

personer, der uden at være omfattet af stk. 1 varetager administration af

formuer, er skattepligtige eller udbetaler skattepligtige ydelser eller i

øvrigt er registreringspligtige over for offentlige myndigheder.

Stk. 5. For registrerede enheder, hvis virksomhed er opdelt på

flere geografisk, branchemæssigt eller organisatorisk adskilte afdelinger,

optages tillige sådanne afdelinger i registret.

Stk. 6. Registret gennemfører i samarbejde med andre offentlige

myndigheders registre en entydig nummerering af enhederne.«

4. § 5 affattes således:

» § 5. Erhvervsregistret registrerer enhedens navn, adresse,

telefonnummer, beliggenhed, ejerform, navne og identifikationsnumre på

Læs alt

eventuelle direkte ansvarlige indehavere, art, herunder branche, samt under

hvilke numre og former enhederne er registreret i andre registre under det

offentlige.

Stk. 2. Efter regler fastsat af økonomiministeren kan

Erhvervsregistret ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger registrere andre

oplysninger, der

1) i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige,

2) er nødvendige ved enhedernes placering i størrelsesgrupper enten efter

antal beskæftigede eller til afgrænsning af enheder, hvis aktiviteter er af

begrænset omfang f.eks. bierhvervsvirksomheder,

3) angiver, om enheden har eksport- eller importaktivitet, eller

4) angiver, at enheden frabeder sig reklamehenvendelser.«

5. § 9, stk. 1 , affattes således:

»Såfremt Erhvervsregistret optager enheder, der ikke er optaget i

andre offentlige registre, skal de berørte enheder have meddelelse

herom.«

6. I § 10, stk. 3 , ændres »lov« til:

»lovbestemmelserne«.

7. § 11 affattes således:

» § 11. Enhver kan fra Erhvervsregistret få oplysning om

registrerede enheders registreringsnummer, navn, adresse, beliggenhed,

ejerform, telefonnummer, eventuelle direkte ansvarlige indehaveres navne,

art, herunder branche, samt andre i registret optagne oplysninger, der i

henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Videregivelse efter stk. 1 omfatter ikke oplysninger om

indehaveres personnumre.

Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter efter forhandling med

Erhvervsregisterrådet regler for, i hvilket omfang registrerede oplysninger

om henholdsvis størrelsesgruppe og eksport- eller importaktivitet kan

videregives.

Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter de nærmere regler om

udlevering af de i stk. 1 og 3 nævnte oplysninger.

Stk. 5. Ved videregivelse af oplysninger fra Det Centrale

Erhvervsregister skal registret tilbageholde oplysninger om enheder, for hvem

det er registreret, at de frabeder sig reklamehenvendelser.

Stk. 6. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig

reklamehenvendelser, kan dog videregives fra Det Centrale Erhvervsregister,

såfremt modtageren af oplysningerne erklærer, at de leverede oplysninger ikke

vil blive benyttet til reklamehenvendelser. Oplysninger, som er modtaget

under denne betingelse, må ikke videregives til andre samlet eller gruppevis.

Stk. 7. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig

reklamehenvendelser, kan ligeledes videregives fra Det Centrale

Erhvervsregister i de specielle tilfælde, hvor oplysningerne ønskes anvendt

både til reklamehenvendelser og til andre formål. Modtageren af oplysningerne

skal da erklære samt sikre, dels at ønsket om fritagelse for

reklamehenvendelser respekteres, dels at oplysninger om enheder, der har

frabedt sig reklamehenvendelser, ikke videregives til andre samlet eller

gruppevis.«

8. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

overtræder bestemmelsen i § 11, stk. 6 og 7, straffes med bøde.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

9. § 14, stk. 2, ophæves.

10. § 15 affattes således:

» § 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2. Reglen i § 1, nr. 7, om videregivelse af telefonnummer

træder dog først i kraft efter økonomiministerens bestemmelse.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 151 af 24. april 1975 om Erhvervsregistret foretages følgende

ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om Det Centrale erhvervsregister«.

2. I § 1, stk. 1, ændres »oprettes et centralt

erhvervsregister« til: »føres Det Centrale Erhvervsregister«.

3. § 2 affattes således:

» § 2. I Det Centrale Erhvervsregister optages juridiske

enheder, der udøver selvstændigt erhverv eller beskæftiger lønmodtagere.

Stk. 2. Ved juridiske enheder forstås i denne lov dels fysiske

personer i disses egenskab af arbejdsgivere eller selvstændigt

erhvervsdrivende, dels juridiske personer.

Stk. 3. Økonomiministeren kan efter forhandling med

Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler for, hvorledes

registreringen skal foretages i de tilfælde, hvor flere juridiske enheder

sammen udgør en enkelt organisatorisk enhed eller indgår i en koncern.

Stk. 4. Økonomiministeren kan efter forhandling med

Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler om registrering af juridiske

personer, der uden at være omfattet af stk.1 varetager administration af

formuer, er skattepligtige eller udbetaler skattepligtige ydelser eller i

øvrigt er registreringspligtige over for offentlige myndigheder.

Stk. 5. For registrerede enheder, hvis virksomhed er opdelt på

flere geografisk, branchemæssigt eller organisatorisk adskilte afdelinger,

optages tillige sådanne afdelinger i registret.

Stk. 6. Registret gennemfører i samarbejde med andre offentlige

myndigheders registre en entydig nummerering af enhederne.«.

4. § 5 affattes således:

» § 5. Erhvervsregistret registrerer enhedens navn, adresse,

telefonnummer, beliggenhed, ejerform, navne og identifikationsnumre på

eventuelle direkte ansvarlige indehavere, art, herunder branche, samt under

hvilke numre og former enhederne er registreret i andre registre under det

offentlige.

Stk. 2. Efter regler fastsat af økonomiministeren kan

erhvervsregistret udover de i stk. 1 nævnte oplysninger registrere andre

oplysninger, der:

1) i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige,

2) er nødvendige ved enhedernes placering i størrelsesgrupper enten efter

antal beskæftigede eller til afgrænsning af enheder, hvis aktiviteter er af

begrænset omfang f.eks. bierhvervsvirksomheder,

3) angiver om enheden har eksport- eller importaktivitet, eller

4) angiver, at enheden frabeder sig reklamehenvendelser.«.

5. § 9, stk. 1 , affattes således:

»Såfremt erhvervsregistret optager enheder, der ikke er optaget i

andre offentlige registre, skal de berørte enheder have meddelelse

herom.«.

6. I § 10, stk. 3 , ændres »lov« til:

»lovbestemmelserne«.

7. § 11 affattes således:

» § 11. Enhver kan fra erhvervsregistret få oplysning om

registrerede enheders registreringsnummer, navn, adresse, beliggenhed,

ejerform, telefonnummer, eventuelle direkte ansvarlige indehaveres navne,

art, herunder branche, samt andre i registret optagne oplysninger, der i

henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Videregivelse efter stk. 1 omfatter ikke oplysninger om

indehaveres personnumre.

Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter efter forhandling med

Erhvervsregisterrådet regler for, i hvilket omfang registrerede oplysninger

om henholdsvis størrelsesgruppe og eksport- eller importaktivitet kan

videregives.

Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter de nærmere regler om

udlevering af de i stk. 1 og 3 nævnte oplysninger.

Stk. 5. Ved videregivelse af oplysninger fra Det Centrale

Erhvervsregister skal registret tilbageholde oplysninger om enheder, for hvem

det er registreret, at de frabeder sig reklamehenvendelser.

Stk. 6. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig

reklamehenvendelser, kan dog videregives fra Det Centrale Erhvervsregister,

såfremt modtageren af oplysningerne erklærer, at de leverede oplysninger ikke

vil blive benyttet til reklamehenvendelser. Oplysninger, som er modtaget

under denne betingelse, må ikke videregives til andre samlet eller gruppevis.

Stk. 7. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig

reklamehenvendelser, kan ligeledes videregives fra Det Centrale

Erhvervsregister i de specielle tilfælde, hvor oplysningerne ønskes anvendt

både til reklamehenvendelser og til andre formål. Modtageren af oplysningerne

skal da erklære samt sikre, dels at ønsket om fritagelse for

reklamehenvendelser respekteres, dels at oplysninger om enheder, der har

frabedt sig reklamehenvendelser, ikke videregives til andre samlet eller

gruppevis.

8. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

overtræder bestemmelsen i § 11, stk. 6 og 7, straffes med bøde.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

9. § 14, stk. 2, ophæves.

10. § 15 affattes således:

» § 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den xx. måned 1992.

Stk. 2. Reglen i § 1, nr. 7, om videregivelse af telefonnummer

træder dog først i kraft efter økonomiministerens bestemmelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Ved erhvervsregisterloven (lov nr. 151 af 24. april 1975) er under

økonomiministeren oprettet Det Centrale Erhvervsregister. Registret bliver i

henhold til erhvervsregisterbekendtgørelsen (nr. 318 af 7. juni 1983)

administreret af Danmarks Statistik.

Registrets formål er bl.a. at stille visse grundlæggende oplysninger om

erhvervsvirksomheder til rådighed for såvel offentlige myndigheder som

private.

I erhvervsregisterloven er der fastsat regler for, hvilke oplysninger der

må optages i registret, og for, hvilke oplysninger der må videregives

henholdsvis til offentlige myndigheder og institutioner og til andre (private

virksomheder og personer).

Reglerne for videregivelse til private er gjort mere restriktive end til

offentlige myndigheder og institutioner, dels fordi man ved oprettelsen af

registret ikke havde større kendskab til de private brugeres behov for

oplysninger, dels fordi det måtte påregnes, at oplysningernes kvalitet i

etableringsfasen ikke ville være så god, at det kunne forsvares at

markedsføre oplysningerne til en bredere kreds. Endelig havde det også

betydning, at der på daværende tidspunkt ikke var nogen generel

registerlovgivning, hvorfor grænsen for, hvad der måtte anses for at være

sensitive oplysninger, ikke var fastlagt.

I de 16 år, Det Centrale Erhvervsregister har været i drift, er der i

forbindelse med registrets anvendelse indhøstet erfaringer om dels, hvilke

oplysninger de private brugere efterspørger, dels hvorledes de registrerede

virksomheder opfatter situationen.

Fra mange af registrets private brugere er der fremkommet ønsker om adgang

til oplysninger, der hidtil har været forbeholdt offentlige myndigheder, men

som det næppe vil være betænkeligt at lade også private virksomheder og

personer få gavn af. Det drejer sig om videregivelse af størrelsesgruppe,

offentligt tilgængelige telefonnumre og navne på ansvarlige indehavere. Der

er desuden fremkommet ønsker om, at de registrerede virksomheders status som

eksportør eller importør skal kunne registreres og videregives.

Endvidere er der fra registrerede virksomheder fremsat ønske om fritagelse

for reklamehenvendelser.

Endelig finder Danmarks Statistik, at det vil være hensigtsmæssigt, at

bl.a. reglerne om registrering af offentligt tilgængelige oplysninger om

koncerntilhørsforhold m.v. tydeliggøres i loven.

2. På denne baggrund er det fundet nødvendigt at tage de pågældende regler

for registrering og videregivelse op til overvejelse. De fremkomne ønsker har

været forelagt Erhvervsregisterrådet.

Erhvervsregisterrådet er nedsat i medfør af § 3 i erhvervsregisterloven.

Rådet har som opgave at bistå økonomiministeren i

erhvervsregistreringsspørgsmål. Både Rådet og ministeren kan tage initiativ

til ændringer i bestemmelserne angående Det Centrale Erhvervsregister. Det er

ved erhvervsregisterlovens vedtagelse forudsat, at ministeren ikke kan udvide

registrets anvendelsesområde eller fastsætte mere liberale regler for

videregivelse af oplysninger fra registret end tiltrådt af

Erhvervsregisterrådet.

Rådet kan gå ind for de stillede forslag om videregivelse af ikke

sensitive oplysninger, idet det blev fremhævet, at liberaliseringen af

videregivelsesreglerne kun gælder oplysninger, der normalt er tilgængelige i

forvejen.

Erhvervsregisterrådet har herefter indstillet til økonomiministeren, at

erhvervsregisterloven ændres således

- at Det Centrale Erhvervsregister får adgang til at videregive

oplysninger om beskæftigelsesstørrelsesgrupper også til private brugere,

- at Det Centrale Erhvervsregister får mulighed for på beregningsmæssig

basis at registrere en størrelsesgrænse for enheder uden ansatte

lønmodtagere, der kan anvendes til udsondring af de mindste enheder ved

videregivelse af oplysninger til såvel offentlige som private brugere,

- at der gives Det Centrale Erhvervsregister adgang til at videregive

oplysninger om virksomhedernes telefonnumre også til private, såfremt disse

er optaget i de officielle telefonbøger eller er offentligt tilgængelige i

telefonselskabernes nummerdatabaser,

- at der gives erhvervsenhederne adgang til at få registreret i Det

Centrale Erhvervsregister, at oplysninger fra dette register ikke må benyttes

til skriftlige eller telefoniske reklamehenvendelser, således at sådan

anvendelse bliver ulovlig.

- at bestemmelsen i lovens § 2 forenkles og præciseres således, at der

bliver adgang til at registrere oplysninger om eventuel sammenhæng mellem

juridiske enheder, f. eks. koncernforhold, idet der dog ikke uden

virksomhedens tilladelse må videregives oplysninger, der ikke er offentligt

tilgængelige andre steder.

- at der også for private brugere gives adgang til at få oplysning om

navne på personligt ansvarlige indehavere af enkeltmandsfirmaer,

partrederier, interessentskaber og kommanditselskaber,

- at der åbnes mulighed for at registrere og videregive oplysninger om,

hvorvidt erhvervsenhederne er eksportører eller importører.

De detaljerede regler forudsættes som hidtil fastsat af økonomiministeren

i en bekendtgørelse efter høring af Erhvervsregisterrådet.

3. Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre grænserne over for

Industriministeriets selskabsretlige registre.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registre angår enkelte selskabers forhold.

De adskiller sig fra erhvervsregistret ved, at de er forbundet med en

juridisk prøvelse og retsvirkninger. Endvidere sælger styrelsen årsregnskaber

m.v. for enkelte selskaber.

Ligesom erhvervsregistret er registreringerne i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen under udvikling. Industriministeren forbereder en større

modernisering af selskabsretten i folketingsåret 1992/93. I denne forbindelse

vil der mellem Danmarks Statistik og Industriministeriet finde en drøftelse

sted med henblik på en klarere afgrænsning.

4. Lovforslaget betyder, at Det Centrale Erhvervsregister kan yde en bedre

service, og at offentlige og private brugere i højere grad ligestilles. En

forventet mindre indtægtsstigning for Danmarks Statistiks indtægtsdækkede

virksomhed vil kunne finansiere en begrænset omkostningsforøgelse ved

administrationen af Det Centrale Erhvervsregister. Lovforslaget medfører

iøvrigt ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Tidligere benyttedes betegnelsen »Erhvervsregistret« om det i

henhold til § 1 i erhvervsregisterloven oprettede centrale erhvervsregister.

Efter gennemførelsen af Lov om Offentlige Myndigheders Registre (jf. senest

lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991), hvorefter der skelnes klart

mellem administrative registre og statistikregistre, har det vist sig

hensigtsmæssigt at benytte betegnelsen »Det Centrale

Erhvervsregister« om det administrative register, der føres i henhold

til erhvervsregisterloven. Herved undgås det bedre, at der anvendes upræcise

udtryk som »Danmarks Statistiks Erhvervsregister«, der let giver

anledning til forveksling med de af Danmarks Statistik benyttede

statistikregistre, hvorfra der hverken til offentlige myndigheder eller

private må udleveres oplysninger om de enkelte registreringer.

Med betegnelsen Det Centrale Erhvervsregister fremgår det tydeligere, at

der er tale om et centralt administrativt register, der står til rådighed for

såvel private som alle offentlige myndigheder. Dette til forskel fra de

interne virksomhedsregistre i Told-og Skattestyrelsen, det interne

erhvervsstatistiske register i Danmarks Statistik og de lokale

erhvervsregistre oprettet i mange kommuner.

Til nr. 2

Ændringen i § 1. stk. 1, er en konsekvens af ændring nr. 1 samt en

ajourføring af den gældende tekst.

Til nr. 3

Til § 2

Til stk. 1. I den hidtidige bestemmelse er det fastslået at registret skal

indeholde enheder, som i henhold til lov er berettiget eller forpligtet til

registrering hos offentlige myndigheder.

Med de udvidelser af registreringspligten, der er sket siden

erhvervsregisterlovens gennemførelse i 1975, senest ved indførelse af

arbejdsmarkedsbidragene, er nu i praksis alle selvstændigt erhvervsdrivende

og arbejdsgivere registreringspligtige. Denne bestemmelse har derfor mistet

sin betydning. Som følge heraf foreslås en mere direkte formulering af

bestemmelserne om, hvilke enheder der optages i Det Centrale

Erhvervsregister.

Til stk. 2. Ved juridiske enheder forstås såvel fysiske personer

(indehavere af enkeltmandsejede virksomheder) som juridiske personer (aktie-

og anpartsselskaber, andelsselskaber, foreninger, fonde og interessentskaber

m.v.).

Til stk. 3. Bestemmelsen giver økonomiministeren bemyndigelse til

efter forhandling med Erhvervsregisterrådet at fastsætte regler for

registrering i de tilfælde, hvor flere juridiske enheder sammen udgør en

enkelt organisatorisk (forretningsmæssig) enhed eller indgår i en koncern.

Denne gruppe er formentlig talmæssigt lille, og det er med den hidtidige

formulering lidt uklart, om koncernforhold og andre former for økonomisk

samarbejde mellem juridiske enheder vil kunne registreres.

Til stk. 4. Denne bestemmelse er en præcisering af den hidtidige §

2, stk.2, hvor det er fastslået, at økonomiministeren efter forhandling med

Erhvervsregisterrådet kan bestemme, at også andre end de i stk. 1 nævnte

enheder kan registreres i registret. I modsætning til tidligere giver denne

bestemmelse nu kun adgang til registrering af juridiske personer (selskaber,

fonde, foreninger, interessentskaber m.v.), men ikke fysiske personer, der

kun vil kunne registreres, hvis de er omfattet af stk. 1.

Til stk. 5. Denne bestemmelse er en præcisering af den hidtidige §

1, stk. 1, nr. 3. Det bestemmes, at hvis en registreret virksomhed er opdelt

på flere geografisk, branchemæssigt eller organisatorisk adskilte afdelinger,

så optages også disse afdelinger i registret. Som eksempel kan nævnes de

enkelte butikker, der indgår i en butikskæde, og de enkelte filialer i en

bank.

Til stk. 6. I den hidtidige § 2 stk. 3 er det fastsat, at

registret gennemfører en entydig nummering af enhederne. Det var ved lovens

vedtagelse forudsætningen, at et sådant nummer skulle bruges af alle

offentlige myndigheder. Det har imidlertid hidtil ikke vist sig muligt at

gennemføre en sådan fælles nummerering, fordi det først måtte sikres, at

registrene i Told- og Skattevæsenet er i stand til at bruge de tildelte numre

i den daglige administration.

Det Centrale Erhvervsregister har siden erhvervsregisterlovens

ikrafttræden i samarbejde med Told- og Skattevæsenet arbejdet på at få

gennemført fælles regler for registrering og nummertildeling, hvilket

imidlertid forudsatte omlægninger af told- og skatteadministrationen, der nu

er gennemført.

På baggrund heraf foreslås formuleringen af det nye stk. 6, der svarer til

det hidtidige stk. 3, udformet således, at det ikke længere ensidigt påhviler

Det Centrale Erhvervsregister at gennemføre en sådan entydig nummerering, men

at registret skal gennemføre denne i samarbejde med andre offentlige

myndigheder.

Til nr. 4

Til § 5

Til stk. 1. I forhold til den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, foreslås

»navne og identifikationsnumre på eventuelle direkte ansvarlige

indehavere« indsat i stedet for »ejer«. Ved den foreslåede

formulering præciseres, at kun navne på direkte ansvarlige indehavere, men

ikke f.eks. aktionærer, andelshavere eller kommanditister, registreres. Når

der anvendes udtrykket »direkte ansvarlige« og ikke

»personligt ansvarlige«, skyldes det, at ansvarlige deltagere i

f.eks. interessentskaber og kommanditselskaber ikke behøver at være personer,

men godt kan være f.eks. anpartsselskaber eller fonde m.v.

Der er ikke tale om en udvidet hjemmel til at optage identifikationsnumre

i registret, idet hjemlen i forvejen findes i § 5, stk. 1 (». . . under

hvilke eventuelle numre . . . enhederne er registreret i andre registre under

det offentlige.«). Med formuleringen ønskes det alene præciseret, at det

kun er for de direkte ansvarlige indehavere, der optages

indehaveridentifikationsnummer i erhvervsregistret. For personer vil det være

personnummeret, og for selskaber, der optræder som direkte ansvarlige

indehavere, vil det være de numre, som selskaberne i øvrigt er optaget under

i registret.

Endvidere foreslås det at lade »eventuelle« udgå af »under

hvilke eventuelle numre og former«, da ordet er overflødigt.

Til stk. 2. Stykket giver økonomiministeren bemyndigelse til at

give regler om optagelse i erhvervsregistret af et begrænset antal yderligere

oplysninger, der er opregnet i stykket. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at

fastsætte de detaljerede regler i loven, men det forudsættes, at reglerne

fastlægges i samarbejde med erhvervslivet og efter forelæggelse i

Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, stk. 1. Indtil reglerne er fastsat, kan

oplysningerne ikke optages i erhvervsregistret.

De nugældende regler er fastsat i Bekendtgørelse om erhvervsregistret

(Økonomiministeriets bekendtgørelse nr. 318 af 7. juni 1983) og giver adgang

til registrering af registerenhedernes samlede beskæftigelse og aktie- og

anpartsselskabers aktie- og indskudskapital.

I forhold til den gældende bestemmelse er nr. 1 uændret. Som eksempel på

oplysninger, der i henhold til særlige lovbestemmelser er offentligt

tilgængelige, kan nævnes aktieselskabers registreringsnummer, aktiekapital og

årsregnskaber jf. § 158 stk.1. i aktieselskabsloven (lovbekendtgørelse nr.

659 af 25. september 1991).

Det foreslås at nr. 2 udgår, da den ikke længere har nogen betydning.

Bestemmelsen blev oprindeligt indsat i loven, fordi det på daværende

tidspunkt ikke var helt klart, hvilke oplysninger det ville være nødvendigt

at registrere, når næringsbrevsordningen blev afløst af en registrering i

erhvervsregistret.

Endvidere foreslås det, at den hidtidige nr. 3, der nu bliver nr. 2,

udvides således, at det for virksomheder uden ansatte lønmodtagere bliver

muligt at foretage en opdeling i to størrelsesgrupper. En antalsmæssigt stor

del af virksomheder uden ansatte lønmodtagere er ganske små, ofte

bierhvervsvirksomheder, som i relation til en del anvendelser af registret

ikke er relevante. En sådan opdeling i to størrelsesgrupper vil derfor give

mulighed for at friholde de allermindste virksomheder ved udtræk fra

registret, når det ønskes. Beregningsmetoden bygger på omsætningsforhold i de

enkelte brancher og enheder, men uden at der i Det Centrale Erhvervsregister

om den enkelte enhed registreres andet end, om den beregnede størrelse ligger

over eller under den angivne grænse. En sådan størrelsesgrænse kan beregnes

af Danmarks Statistik og overføres til Det Centrale Erhvervsregister. Det

antages, at en rimelig grænse vil svare til en halv fuldtidsbeskæftiget.

Det foreslås som nyt nr. 3, at økonomiministeren bemyndiges til at

fastsætte regler for registrering af oplysninger, der angiver, om en enhed

har eksport- eller importaktivitet.

Der har i de senere år været en stigende interesse for at kunne få udsnit

fra registret, som kun omfatter de ca. 10 pct. af registerenhederne, der har

eksport- eller importaktivitet, så det anses for hensigtsmæssigt, at

oplysninger til brug herfor optages i registret. Oplysningerne findes i de

administrative registre, der benyttes til opdatering af Det Centrale

Erhvervsregister, og der forekommer ikke at være afgørende tekniske

vanskeligheder forbundet med optagelsen af oplysningerne, i hvert fald ikke

på lidt længere sigt.

Endelig foreslås som nyt nr. 4, at økonomiministeren bemyndiges til at

fastsætte regler for registrering af oplysninger, der angiver om en enhed

frabeder sig reklamehenvendelser.

Baggrunden herfor er, at en del registrerede virksomheder har anmodet om

at blive slettet af registret eller eventuelt at få registreret en kode, der

angiver, at adressen ikke må benyttes til reklamehenvendelser. I Lov om

private registre (lovbekendtgørelse nr. 662 af 2. oktober 1987) findes i

kapitel 4 regler for private adresserings- og kuverteringsbureauer. Hvis en

person eller virksomhed fremsætter skriftlig begæring til et sådant bureau om

at blive slettet af dettes register, er bureauet forpligtet til at gøre dette

efter lovens § 18. Da Det Centrale Erhvervsregister imidlertid er et

offentligt register, der skal sikre en vis offentlighed om virksomhedernes

eksistens og identitet af hensyn til offentlige myndigheder, kunder,

leverandører og kreditorer m.v., kan en sletning i dette register af en

eksisterende virksomhed ikke komme på tale. Det vil derimod være

hensigtsmæssigt at indføre en kode, der angiver, at virksomheden ikke ønsker

tilsendt reklame. Reglerne i erhvervsregisterloven vil hermed komme i bedre

overensstemmelse med reglerne for private adresseringsbureauer i Lov om

private registre.

Om anvendelsen af koden henvises til ændring nr. 7, § 11, stk. 5 og 7.

Til nr. 5

Til § 9

Til stk. 1. Den foreslåede bestemmelse er en ajourføring af den hidtidige

bestemmelse, der fastslog, at erhvervsregistret skal give enhver, der

registreres, skriftlig meddelelse herom. Bestemmelsen skulle dog først træde

i kraft efter økonomiministerens bestemmelse, jf. § 14, stk. 2. Dette er

imidlertid ikke bestemt, da erhvervsregistret er baseret på oplysninger i

eksisterende registre, der selv udsender meddelelse til enheder, der

registreres. Samtidig meddeles det, at enheden bliver registreret i Det

Centrale Erhvervsregister. Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen, således

at der alene gives skriftligt besked fra Det Centrale Erhvervsregister

såfremt registret optager enheder der ikke er optaget i andre offentlige

registre. Bestemmelsen tænkes anvendt i forbindelse med den foreslåede § 2,

stk. 2 for registrering i de tilfælde, hvor flere juridiske enheder sammen

udgør en enkelt organisatorisk (forretningsmæssig) enhed eller indgår i en

koncern.

Til nr. 6

Ændringen i § 10, stk. 3 er en konsekvens af gennemførelsen af

Forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985), idet reglerne om

partsoffentlighed nu er indsat i denne lov, mens de generelle regler fortsat

findes i Lov om Offentlighed i Forvaltningen (nu lov nr. 572 af 19. december

1985). Den foreslåede formulering dækker såvel begge disse love som

eventuelle fremtidige lovregler.

Til nr. 7

Til § 11

Til stk. 1. I forhold til den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1,

foreslås »telefonnummer, eventuelle direkte ansvarlige indehaveres

navne,» tilføjet. Ifølge § 10 i erhvervsregisterloven kan registret

videregive oplysninger om telefonnummer til offentlige, men ikke til private

brugere. Mange private brugere har imidlertid fremsat ønske om at kunne få

telefonnumre fra Det Centrale Erhvervsregister, dels fordi det sparer tid for

brugerne, dels fordi telefonnummeret er et godt middel til identifikation af

virksomhederne i brugernes egne kunderegistre. Da oplysninger om

telefonnummer er af så almindelig interesse, må det anses som et naturligt

led i den service, Det Centrale Erhvervsregister skal yde sine private

kunder. Det skal præciseres, at der alene er tale om at videregive

telefonnumre, der er optaget i de officielle telefonbøger eller er offentligt

tilgængelige i telefonselskabernes nummerdatabaser. Dette vil formentligt

kunne sikres gennem et samarbejde med telefonselskaberne. Da forholdene endnu

ikke er helt klarlagt, foreslås det dog, at bestemmelsen om videregivelse af

telefonnumre først træder i kraft efter økonomiministerens bestemmelse, jf.

forslagets § 2, stk. 2.

I de fleste tilfælde vil navnet på den ansvarlige indehaver indgå i det

virksomhedsnavn, der er optaget i Det Centrale Erhvervsregister, idet

hovedparten af virksomhederne er underlagt de regler, der findes i Firmaloven

(lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. juni 1986 om handelsregistre, firma og

prokura), om det navn, hvorunder forretningen drives. For en del

enkeltmandsfirmaer, ansvarlige interessentskaber og kommanditselskaber gælder

det imidlertid, at disse ikke er forpligtet til at lade disse oplysninger om

ansvarlige indehavere indgå i virksomhedsnavnet, enten fordi de tilhører den

stadig voksende gruppe af servicevirksomheder, for hvilke firmaloven ikke

gælder, eller fordi de er omfattet af undtagelsesbestemmelser i Firmaloven.

Den foreslåede tilføjelse vil ligestille virksomhederne, og i forbindelse med

retssager vil tilføjelsen give advokater og de fordringshavere, de

repræsenterer, mulighed for at finde frem til en modpart i alle tilfælde.

Til stk. 2. Det præciseres, at retten til at få oplysninger fra

erhvervsregistret efter stk.1. ikke omfatter indehaveres personnumre. Der

sker hermed ikke ændring af de tidligere gældende regler.

Til stk. 3. Bestemmelsen giver økonomiministeren bemyndigelse til

efter forhandling med Erhvervsregisterrådet at fastsætte regler for, i

hvilket omfang oplysninger om henholdsvis størrelsesgruppe og eksport- eller

importaktivitet kan videregives også til private, jf. bemærkningerne til § 5,

stk. 2, nr. 2 og 3, beskrevet i ændring nr.4.

Til stk. 4. Den foreslåede ændring er en konsekvens af det

tilføjede stk. 2 i § 11.

Til stk. 5. Denne bestemmelse er en følge af den foreslåede

tilføjelse om registrering af oplysninger, der angiver, at enheden frabeder

sig reklamehenvendelser, § 5, stk. 2, nr. 4, jf. bemærkningerne til ændring

nr. 4.

Tilføjelsen medfører, at oplysninger videregivet fra erhvervsregistret

ikke vil indeholde oplysninger om enheder, der har frabedt sig

reklamehenvendelser. Dog undtages oplysninger videregivet efter reglerne i

stk. 6 og 7.

Til stk. 6. Det materiale, der videregives fra erhvervsregistret

kan anvendes til mange forskellige formål f.eks. både af advokater til brug i

retssager og af brugere til identifikation af virksomhederne i brugernes egne

kunderegistre. I sådanne tilfælde må oplysninger om enheder, der har frabedt

sig reklamehenvendelse, videregives, hvis modtageren af oplysningerne

erklærer, at oplysningerne ikke vil blive brugt til reklamehenvendelser. For

yderligere at sikre ønsket om beskyttelse mod reklamehenvendelser er det

desuden fastsat, at oplysninger modtaget under denne betingelse ikke må

videregives til andre samlet eller gruppevis. Der vil derimod ikke være noget

i vejen for, at enkeltstående oplysninger gives videre, f.eks. til en klient

fra en advokat, der har fået oplysninger fra registret om en forsvunden

debitors nye adresse.

Til stk. 7. I de specielle tilfælde f.eks. ved videregivelse af

oplysninger til kreditoplysningsbureauer og erhvervsorganisationer, hvor

oplysninger leveret fra Det Centrale Erhvervsregister ønskes anvendt dels til

reklamehenvendelser, dels til andre formål, kan oplysninger om virksomheder,

der har frabedt sig reklamehenvendelser, ligeledes videregives. Ved sådanne

leverancer skal det være angivet, hvilke enheder der har frabedt sig

reklamehenvendelser. Det påhviler da modtageren af oplysningerne at erklære

samt sikre, dels at ønsket om fritagelse for reklamehenvendelser respekteres,

dels at oplysninger om enheder, der har frabedt sig reklamehenvendelser, ikke

videregives til andre samlet eller gruppevis.

Dette foreslås præciseret i straffebestemmelserne i erhvervsregisterloven,

jf. ændring nr. 8.

Til nr. 8

Til § 13

Til stk. 2. Bestemmelsen er en konsekvens af de tilføjede stk. 6 og 7 i §

11, jf. bemærkningerne til § 11, stk. 6 og 7 i ændring nr. 7.

Til nr. 9

§ 14, stk. 2 bortfalder som konsekvens af den foreslåede ændring af § 9,

stk. 1, jf. bemærkningerne til ændring nr. 5.

Til nr. 10

Muligheden for ved kongelig anordning at sætte loven i kraft for Færøerne

og Grønland har hidtil ikke været benyttet og foreslås nu fjernet.

De vigtigste kilder til opdatering af Det Centrale Erhvervsregister -

registrene under Told- og Skattestyrelsen - dækker ikke Færøerne og Grønland,

og det vil hverken for de registrerede virksomheder eller registret være

hensigtsmæssigt at søge oplysningerne tilvejebragt på anden måde. For

eventuelle brugere i Færøerne og Grønland af registeroplysninger om lokale

virksomheder ville det desuden være bekosteligt og besværligt at skulle

indhente oplysninger fra Det Centrale Erhvervsregister.

Til § 2

Som stk. 2 foreslås det, at bestemmelserne om videregivelse af

oplysninger om telefonnumre, jf. bemærkningerne til forslagets § 1 nr. 7,

først træder i kraft efter økonomiministerens bestemmelse.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om Det Centrale Erhvervsregister«.

Lov om Erhvervsregistret.

2. I § 1, stk. 1, ændres »oprettes et centralt

erhvervsregister« til: »føres Det Centrale Erhvervsregister«.

§ 1. Under Økonomiministeren oprettes et centralt

erhvervsregister, der:

1) bistår offentlige myndigheder i erhvervsregisteringsspørgsmål,

2) efter anmodning kan give oplysninger om de registrerede enheder til

offentlige myndigheder, jf. § 10, samt til andre, jf. § 11, og

3) medvirker ved samordning og forenkling af den offentlige

erhvervsregistrering.

3. § 2 affattes således:

» § 2. I Det Centrale Erhvervsregister optages juridiske

enheder, der udøver selvstændigt erhverv eller beskæftiger lønmodtagere.

Stk. 2. Ved juridiske enheder forstås i denne lov dels fysiske

personer i disses egenskab af arbejdsgivere eller selvstændigt

erhvervsdrivende, dels juridiske personer.

Stk. 3. Økonomiministeren kan efter forhandling med

Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler for, hvorledes

registreringen skal foretages i de tilfælde, hvor flere juridiske enheder

sammen udgør en enkelt organisatorisk enhed eller indgår i en koncern.

Stk. 4. Økonomiministeren kan efter forhandling med

Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler om registrering af juridiske

personer, der uden at være omfattet af stk. 1 varetager administration af

formuer, er skattepligtige eller udbetaler skattepligtige ydelser eller i

øvrigt er registreringspligtige over for offentlige myndigheder.

Stk. 5. For registrerede enheder, hvis virksomhed er opdelt på

flere geografisk, branchemæssigt eller organisatorisk adskilte afdelinger,

optages tillige sådanne afdelinger i registret.

Stk. 6. Registret gennemfører i samarbejde med andre offentlige

myndigheders registre en entydig nummering af enhederne.«

§ 2. Erhvervsregistret opbygger og fører en fortegnelse over

enheder, som i henhold til lov er berettiget eller forpligtet til

registrering hos offentlige myndigheder eller institutioner, og som:

1) beskæftiger lønnet medhjælp eller

2) udøver selvstændigt erhverv eller

3) er filialer eller afdelinger under de i nr. 1 og 2 nævnte enheder.

Stk. 2. Økonomiministeren kan efter forhandling med

Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1

nævnte enheder registreres, såfremt de i henhold til lov er berettiget eller

forpligtet til registrering hos offentlige myndigheder eller institutioner.

Stk. 3. Registret gennemfører en entydig nummerering af enhederne.

4. § 5 affattes således:

» § 5. Erhvervsregistret registrerer enhedens navn, adresse,

telefonnummer, beliggenhed, ejerform, navne og identifikationsnumre på

eventuelle direkte ansvarlige indehavere, art, herunder branche, samt under

hvilke numre og former enhederne er registreret i andre registre under det

offentlige.

Stk. 2. Efter regler fastsat af økonomiministeren kan

erhvervsregistret udover de i stk. 1 nævnte oplysninger registrere andre

oplysninger, der:

1) i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige,

2) er nødvendige ved enhedernes placering i størrelsesgrupper enten efter

antal beskæftigede eller til afgrænsning af enheder, hvis aktiviteter er af

begrænset omfang f.eks. bierhvervsvirksomhed,

3) angiver om enheden har eksport- eller importaktivitet, eller

4) angiver, at enheden frabeder sig reklamehenvendelser.«

§ 5. Erhvervsregistret registrerer enhedens navn, adresse,

telefonnummer, beliggenhed, ejer og ejerform, art, herunder branche, samt

under hvilke eventuelle numre og former enhederne er registreret i andre

registre under det offentlige.

Stk. 2. Efter regler fastsat af økonomiministeren kan

erhvervsregistret ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger registrere andre

oplysninger, der:

1) i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige,

2) er nødvendige for registret ved overtagelse af opgaver i forbindelse

med næringsbrevenes afløsning af en anmeldelsespligt eller

3) er nødvendige ved enhedernes placering i størrelsesgrupper efter samlet

beskæftigelse.

5. § 9, stk. 1, affattes således:

» § 9. Såfremt erhvervsregistret optager enheder, der ikke er

optaget i andre offentlige registre, skal de berørte enheder have meddelelse

herom.«

§ 9. Erhvervsregistret skal give enhver, der registreres,

skriftlig meddelelse om optagelse i registret.

6. I § 10, stk. 3, ændres »lov« til:

»lovbestemmelserne«.

§ 10. Erhvervsregistret kan meddele offentlige myndigheder og

institutioner oplysninger om enhedens registreringsnummer og de i § 5, stk.

1, nævnte oplysninger samt andre i registret optagne oplysninger, som i

henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket

omfang ikke offentligt tilgængelige oplysninger, der er optaget i registret,

kan videregives til offentlige myndigheder og institutioner, samt i hvilket

omfang og på hvilke betingelser den modtagende myndighed kan videregive

sådanne oplysninger, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. En offentlig myndighed eller institution må til private

kun videregive oplysninger, der er modtaget fra erhvervsregistret, i videre

omfang end fastsat i § 11, for så vidt videregivelse af oplysningerne er

påkrævet efter lov om offentlighed i forvaltningen.

7. § 11 affattes således:

» § 11. Enhver kan fra erhvervsregistret få oplysning om

registrerede enheders registreringsnummer, navn, adresse, beliggenhed,

ejerform, telefonnummer, eventuelle direkte ansvarlige indehaveres navne,

art, herunder branche, samt andre i registret optagne oplysninger, der i

henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Videregivelse efter stk. 1. omfatter ikke oplysninger om

indehaveres personnumre.

Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter efter forhandling med

Erhvervsregisterrådet regler for, i hvilket omfang registrerede oplysninger

om henholdsvis størrelsesgruppe og eksport- eller importaktivitet kan

videregives.

Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter de nærmere regler om

udlevering af de i stk. 1 og 3 nævnte oplysninger.

Stk. 5. Ved videregivelse af oplysninger fra Det Centrale

Erhvervsregister skal registret tilbageholde oplysninger om enheder, for hvem

det er registreret, at de frabeder sig reklamehenvendelser.

Stk. 6. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig

reklamehenvendelser, kan dog videregives fra Det Centrale Erhvervsregister,

såfremt modtageren af oplysningerne erklærer, at de leverede oplysninger ikke

vil blive benyttet til reklamehenvendelser. Oplysninger, som er modtaget

under denne betingelse, må ikke videregives til andre samlet eller gruppevis.

Stk. 7. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig

reklamehenvendelser, kan ligeledes videregives fra Det Centrale

Erhvervsregister i de specielle tilfælde, hvor oplysningerne ønskes anvendt

både til reklamehenvendelser og til andre formål. Modtageren af oplysningerne

skal da erklære samt sikre, dels at ønsket om fritagelse for

reklamehenvendelser respekteres, dels at oplysninger om enheder, der har

frabedt sig reklamehenvendelser, ikke videregives til andre samlet eller

gruppevis.«

§ 11. Enhver kan fra erhvervsregistret få oplysninger om

registerede enheders, registreringsnummer, navn, adresse, beliggenhed,

ejerform og art, herunder branche, samt andre i registret optagne

oplysninger, der i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt

tilgængelige.

Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter de nærmere regler om

udlevering af de i stk. 1 nævnte oplysninger.

8. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

overtræder bestemmelsen i § 11, stk. 6 og 7, straffes med bøde.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 13. Den, der undlader rettidigt at meddele oplysninger efter § 8

eller forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige oplysninger,

straffes med bøde.

Stk. 2. I de forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan

der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

9. § 14, stk. 2, ophæves.

§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Reglerne i § 9 træder dog først i kraft efter

økonomiministerens bestemmelser.

10. § 15 affattes således:

» § 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«.

§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige færøske og

grønlandske forhold tilsiger.

Efter 2. behandling den 28. april 1992

§ 1

I lov nr. 151 af 24. april 1975 om Erhvervsregistret foretages følgende

ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om Det Centrale Erhvervsregister«.

2. I § 1, stk. 1, ændres »oprettes et centralt

erhvervsregister« til: »føres Det Centrale Erhvervsregister«.

3. § 2 affattes således:

» § 2. I Det Centrale Erhvervsregister optages juridiske

enheder, der udøver selvstændigt erhverv eller beskæftiger lønmodtagere.

Stk. 2. Ved juridiske enheder forstås i denne lov dels fysiske

personer i disses egenskab af arbejdsgivere eller selvstændigt

erhvervsdrivende, dels juridiske personer.

Stk. 3. Økonomiministeren kan efter forhandling med

Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler for, hvorledes

registreringen skal foretages i de tilfælde, hvor flere juridiske enheder

sammen udgør en enkelt organisatorisk enhed eller indgår i en koncern.

Stk. 4. Økonomiministeren kan efter forhandling med

Erhvervsregisterrådet, jf. § 3, fastsætte regler om registrering af juridiske

personer, der uden at være omfattet af stk. 1 varetager administration af

formuer, er skattepligtige eller udbetaler skattepligtige ydelser eller i

øvrigt er registreringspligtige over for offentlige myndigheder.

Stk. 5. For registrerede enheder, hvis virksomhed er opdelt på

flere geografisk, branchemæssigt eller organisatorisk adskilte afdelinger,

optages tillige sådanne afdelinger i registret.

Stk. 6. Registret gennemfører i samarbejde med andre offentlige

myndigheders registre en entydig nummerering af enhederne.«

4. § 5 affattes således:

» § 5. Erhvervsregistret registrerer enhedens navn, adresse,

telefonnummer, beliggenhed, ejerform, navne og identifikationsnumre på

eventuelle direkte ansvarlige indehavere, art, herunder branche, samt under

hvilke numre og former enhederne er registreret i andre registre under det

offentlige.

Stk. 2. Efter regler fastsat af økonomiministeren kan

Erhvervsregistret ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger registrere andre

oplysninger, der

1) i henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige,

2) er nødvendige ved enhedernes placering i størrelsesgrupper enten efter

antal beskæftigede eller til afgrænsning af enheder, hvis aktiviteter er af

begrænset omfang f.eks. bierhvervsvirksomheder,

3) angiver, om enheden har eksport- eller importaktivitet, eller

4) angiver, at enheden frabeder sig reklamehenvendelser.«

5. § 9, stk. 1 , affattes således:

»Såfremt Erhvervsregistret optager enheder, der ikke er optaget i

andre offentlige registre, skal de berørte enheder have meddelelse

herom.«

6. I § 10, stk. 3 , ændres »lov« til:

»lovbestemmelserne«.

7. § 11 affattes således:

» § 11. Enhver kan fra Erhvervsregistret få oplysning om

registrerede enheders registreringsnummer, navn, adresse, beliggenhed,

ejerform, telefonnummer, eventuelle direkte ansvarlige indehaveres navne,

art, herunder branche, samt andre i registret optagne oplysninger, der i

henhold til særlige lovbestemmelser er gjort offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Videregivelse efter stk. 1 omfatter ikke oplysninger om

indehaveres personnumre.

Stk. 3. Økonomiministeren fastsætter efter forhandling med

Erhvervsregisterrådet regler for, i hvilket omfang registrerede oplysninger

om henholdsvis størrelsesgruppe og eksport- eller importaktivitet kan

videregives.

Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter de nærmere regler om

udlevering af de i stk. 1 og 3 nævnte oplysninger.

Stk. 5. Ved videregivelse af oplysninger fra Det Centrale

Erhvervsregister skal registret tilbageholde oplysninger om enheder, for hvem

det er registreret, at de frabeder sig reklamehenvendelser.

Stk. 6. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig

reklamehenvendelser, kan dog videregives fra Det Centrale Erhvervsregister,

såfremt modtageren af oplysningerne erklærer, at de leverede oplysninger ikke

vil blive benyttet til reklamehenvendelser. Oplysninger, som er modtaget

under denne betingelse, må ikke videregives til andre samlet eller gruppevis.

Stk. 7. Oplysninger om enheder, der har frabedt sig

reklamehenvendelser, kan ligeledes videregives fra Det Centrale

Erhvervsregister i de specielle tilfælde, hvor oplysningerne ønskes anvendt

både til reklamehenvendelser og til andre formål. Modtageren af oplysningerne

skal da erklære samt sikre, dels at ønsket om fritagelse for

reklamehenvendelser respekteres, dels at oplysninger om enheder, der har

frabedt sig reklamehenvendelser, ikke videregives til andre samlet eller

gruppevis.«

8. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

overtræder bestemmelsen i § 11, stk. 6 og 7, straffes med bøde.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

9. § 14, stk. 2, ophæves.

10. § 15 affattes således:

» § 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2. Reglen i § 1, nr. 7, om videregivelse af telefonnummer

træder dog først i kraft efter økonomiministerens bestemmelse.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter