Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 189 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGULERING AF FISKERIET

1991/1 LSF 189Lovforslag som fremsatFolketinget7. december 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om regulering af fiskeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 2.

december 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Kun personer og selskaber, der er registreret som

berettiget til at drive erhvervs- og bierhvervsfiskeri i medfør af lov om

saltvandsfiskeri §§ 3 og 4, kan opnå licens.«

2. § 7, stk. 1, affattes således:

»Fiskeriministeren kan med henblik på en tilpasning af fiskerflådens

kapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, fastsætte regler om,

at anvendelsen til erhvervsmæssigt fiskeri af fartøjer, der ikke er

registreret her i landet som fiskerfartøjer, gøres betinget af en særlig

tilladelse.«

3. Efter § 7 indsættes:

» § 7 a. Tilladelse, som udstedes efter regler, der er fastsat

i medfør af § 7, stk. 1, kan kun udstedes for fartøjer, der for 2/3

vedkommende ejes af personer, der er registreret som berettigede til at drive

erhvervs- eller bierhvervsfiskeri i medfør af lov om saltvandsfiskeri § 3

eller § 4. Tilladelse kan endvidere udstedes til selskaber, der er godkendt i

medfør af lov om saltvandsfiskeri § 3.

Stk. 2. Hvis et fartøj skifter ejer, bortfalder tilladelsen til at

anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri, hvis de nye ejere ikke opfylder

betingelserne i stk. 1.

Stk. 3. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra stk. 2 for en

nærmere afgrænset periode, hvis et fartøj overtages som led i

gældsfyldestgørelse eller i forbindelse med erhvervsmæssig handel med

fartøjer. Ministeren kan endvidere meddele undtagelse, hvis ejerskiftet sker

ved arv eller overtagelse af uskiftet bo.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra stk. 1 og

stk. 2, således at det tillades et selskab i henhold til § 3 a i lov om

Læs alt

saltvandsfiskeri at erhverve et fartøj til erstatning for et forlist fartøj.

Det nyerhvervede fartøj må højst have samme fangstkapacitet som det forliste.

Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter regler om, at udstedelse og

opretholdelse af tilladelse i medfør af § 7, stk. 1, er betinget af, at

fiskeriet drives således, at der er reel forbindelse til dansk fiskerihavn.

Stk. 6. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at et

fiskerfartøj skal erhverves helt eller delvis for egne midler, og at

tilladelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri bortfalder,

hvis anmeldelse om ejerskifte ikke er modtaget i Fiskeriministeriet senest 30

dage efter ejerskiftet.«

4. § 8 affattes således:

» § 8. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at et fartøj

skal være registreret i Fiskeriministeriet, for at det kan anvendes til

erhvervsmæssigt fiskeri.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan foretage registrering af den til

rådighed værende fangstkapacitet. Med henblik herpå kan ministeren bestemme,

at ejeren eller lejeren skal afgive nærmere specificerede tekniske,

økonomiske og driftsmæssige oplysninger.«

5. I § 9, stk. 2, indsættes efter »nævnte

foranstaltninger«: », de i § 7 nævnte regler«.

6. § 14 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om regulering af fiskeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 2.

december 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Kun personer og selskaber, der er registreret som

berettiget til at drive erhvervs- og bierhvervsfiskeri i medfør af lov om

saltvandsfiskeri §§ 3-4, kan opnå licens.«

2. § 7, stk. 1, affattes således:

» § 7. Fiskeriministeren kan med henblik på en tilpasning af

fiskerflådens kapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed,

fastsætte regler om, at anvendelsen til erhvervsmæssigt fiskeri af fartøjer,

der ikke er registreret her i landet som fiskerfartøjer, gøres betinget af en

særlig tilladelse.«

3. Efter § 7, indsættes:

» § 7a. Tilladelse, som udstedes efter regler, der er fastsat

i medfør af § 7, stk. 1, kan kun udstedes for fartøjer, der for 2/3

vedkommende ejes af personer, der er registreret som berettigede til at drive

erhvervs- eller bierhvervsfiskeri i medfør af lov om saltvandsfiskeri § 3

eller § 4. Tilladelse kan endvidere udstedes til selskaber, der er godkendt i

medfør af lov om saltvandsfiskeri § 3.

Stk. 2. Hvis et fartøj skifter ejer bortfalder tilladelsen til at

anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri, hvis de nye ejere ikke opfylder

betingelserne i stk. 1.

Stk. 3. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra stk. 2 for en

nærmere afgrænset periode, hvis et fartøj overtages som led i

gældsfyldestgørelse eller i forbindelse med erhvervsmæssig handel med

fartøjer. Ministeren kan endvidere meddele undtagelse, hvis ejerskiftet sker

ved arv eller overtagelse af uskiftet bo.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra stk. 1 og

stk. 2, således at det tillades et selskab i henhold til § 3a i lov om

saltvandsfiskeri, at erhverve et fartøj til erstatning for et forlist fartøj.

Det nyerhvervede fartøj må højst have samme fangstkapacitet som det forliste.

Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter regler om, at udstedelse og

opretholdelsen af tilladelse i medfør af § 7, stk. 1 er betinget af, at

fiskeriet drives således, at der er reel forbindelse til dansk fiskerihavn.

Stk. 6. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at et

fiskerfartøj skal erhverves helt eller delvis for egne midler og at

tilladelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri bortfalder,

hvis anmeldelse om ejerskrifte ikke er modtaget i Fiskeriministeriet senest

30 dage efter ejerskiftet.«

4. § 8, affattes således:

» § 8. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at et fartøj

skal være registreret i Fiskeriministeriet, for at det kan anvendes til

erhvervsmæssigt fiskeri.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan foretage registrering af den til

rådighed værende fangstkapacitet. Med henblik herpå kan ministeren bestemme,

at ejeren eller lejeren skal afgive nærmere specificerede tekniske,

økonomiske og driftsmæssige oplysninger.«

5. I § 9, stk. 2, indsættes efter »nævnte

foranstaltninger«:

», de i § 7 nævnte regler«

6. § 14 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets sigte og baggrund

Forslaget indgår i en sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om

saltvandsfiskeri og forslag til lov om ændring af lov om skibsregistrering,

der fremsættes for Folketinget samtidig hermed. Forslagene tager højde for de

domme 221/89, 3/87 og 217/87, der er afsagt af EF-domstolen vedr. kravene til

registrering af fiskerfartøjer, besætning om bord på fartøjer og

betingelserne for udstedelse af tilladelse til deltagelse i fiskeri.

Ifølge dommene er det ikke tilladt at stille krav om bopæl eller

indfødsret til ejerne af fartøjerne eller de ansvarlige for fiskeriet, på en

sådan måde, at borgere i andre EF-lande udelukkes. Hvis ejerne er et selskab,

kan der heller ikke stilles krav om, at dette er registreret i det pågældende

medlemsland. Dommene åbner mulighed for at stille krav, der sikrer en reel

økonomisk forbindelse mellem fiskerfartøjet og det pågældende medlemsland -

idet der skal være tale om en varig økonomisk aktivitetsudøvelse her i landet

- og at fartøjet styres og dets operationer dirigeres fra medlemsstaten.

Dommene erklærer eksplicit, at medlemslandene kan stille krav i

forbindelse med registreringen af fiskerfartøjer og tilladelse til fiskeri,

betingelserne skal blot være i overensstemmelse med EF-retten.

Dommene har betydning for 3 sæt af danske retsregler:

1) registrering af fiskerfartøjer, der reguleres af lov om

skibsregistrering,

2) retten til at blive registreret som erhvervsfisker eller

bierhvervsfisker i medfør af lov om saltvandsfiskeri med ret til at drive

erhvervsmæssigt fiskeri og

3) reglerne i lov om regulering af fiskeriet om tilladelse til anvendelse

af fartøjer til erhvervsmæssigt fiskeri.

Forslaget indeholder bemyndigelse for fiskeriministeren til at gennemføre

fællesskabsretten. Dette vil som en konsekvens af de nævnte domme betyde, at

personer, der er omfattet af EF-reglerne herom, opnår rettigheder til fiskeri

og registrering af fiskerfartøjer.

Til sikring af den reelle økonomiske forbindelse mellem

fiskeriaktiviteterne og havnen, hvor fartøjerne er registreret - samt med

henblik på kontrol - vil der blive indført regler om, at det kan gøres til en

betingelse for registreringen, udstedelse og opretholdelse af denne, at

aktiviteterne administreres, dirigeres og styres fra Danmark. Tilsvarende

krav vil blive stillet i forbindelse med tilladelse til anvendelse og

opretholdelse af tilladelse til erhvervsmæssig anvendelse af et fiskerfartøj.

Med henblik på at sikre at de begrænsede fiskeressourcer anvendes af de

reelle erhvervsudøvere, stiller saltvandsfiskeriloven krav om, at

erhvervsmæssigt fiskeri kun må udøves af registrerede erhvervsfiskere og

erhvervsfiskerselskaber. Berettigede til at blive registreret og bevare

registrering er personer, der har haft 3/5 af deres bruttoindtægt ved

personlig virksomhed i de foregående 12 måneder fra fiskeri. Denne status

oparbejdes for den langt overvejende del af erhvervsfiskere ved arbejde om

bord på et fiskerfartøj. Det betragtes dog også som personlig virksomhed ved

fiskeri at dirigere og styre et eller flere fartøjers fiskeri fra land. For

selskaber skal en vis del af indskudskapitalen hidrøre fra registrerede

erhvervsfiskere. Dette krav til deltagerne i erhvervsfiskerselskaber blev

indført ved en ændring af saltvandsfiskeriloven i 1986. Blandt fiskeriets

organisationer har det siden været opfattelsen, at dette krav burde

udstrækkes til ikke blot at gælde de personer og selskaber for hvis regning

og risiko fiskeriet drives, men også for ejere af fiskerfartøjer.

Dette er baggrunden for, at der i forslaget foreslås indført krav om, at

Fiskeriministeriets tilladelse til anvendelse af et fartøj til

erhvervsmæssigt fiskeri kun udstedes til erhvervsfiskere og

erhvervsfiskerselskaber.

Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget vil medføre noget større administration. Udgifterne hertil vil

blive afholdt inden for de givne rammer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

til § 1

Ad 1.

Der er tale om en konsekvensrettelse. Den gældende bestemmelse henviser

ligeledes til saltvandsfiskeriloven.

Ad 2.

Bestemmelsen viderefører den gældende kapacitetsregulering. Der

administreres ud fra retningslinier, der er forhandlet med

kapacitetsudvalget. Dette er et underudvalg, der efter aftale med §

9-udvalget særligt varetager rådgivning om regulering af fiskerflådens

fangstkapacitet. Udvalget består af repræsentanter for Dansk Fiskeriforening,

Danmarks Havfiskeriforening og SID.

Ved udarbejdelse af retningslinierne er der lagt vægt på

EF-strukturpolitik og de mål, der i flådeprogrammerne er lagt for

fiskerflåderne. Administrationen har i høj grad været præget af erkendelsen i

erhvervet af behovet for en stram kapacitetsstyring. Indtil videre er den

danske fiskerflåde reduceret fra en samlet tonnage på 136.680 BRT pr. 1.

januar 1987 til ca. 111.000 BRT.

Ifølge den hidtidige udformning af § 7, stk. 1 krævedes tilladelse til

anvendelse af fartøjer over 5 GT til erhvervsmæssigt fiskeri. Dette har

imidlertid vist sig at være en utilstrækkelig regulering, da også mindre

fartøjer har en betydelig fangstkapacitet. Siden 1988 har der som led i de

løbende reguleringsbekendtgørelser været stillet krav om tilladelse også til

fartøjer under 5 GT, hvis disse er længere end 6 meter.

Ad 3.

I stk. 1-2 gennemføres kravet om, at ikke blot driften af fiskeriet, men

også ejerforholdet til fartøjet skal tilhøre personer eller selskaber, der er

registreret som erhvervsfiskere.

Stk. 3-4 giver fiskeriministeren mulighed for dispensation. For selskaber,

der er godkendt på grundlag af fiskeri før ændringer af saltvandsfiskeriloven

i 1986 - og registreret efter den 1. juli 1986 - kan der udstedes tilladelse

til at et nyerhvervet fartøj kan anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, hvis

et tidligere fartøj forliser, uden at selskabet ændrer sine vedtægter i

overensstemmelse med § 3 i saltvandsfiskeriloven. Der henvises til det

samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om saltvandsfiskeri.

Allerede ved ændring af saltvandsfiskeriloven i 1986 blev det bestemt, at

disse selskaber ikke måtte udvide deres fangstkapacitet. Det er derfor

naturligt, at den undtagelse, der åbnes i tilfælde af forlis, ikke giver

mulighed for at udvide fangstkapaciteten. Disse tilladelser, vil på samme

måde som den øvrige kapacitetsadministration, blive drøftet i § 9-udvalget,

eller hvis den hidtidige ordning fortsætter, i det særlige kapacitetsudvalg,

der er et underudvalg af § 9-udvalget.

Der kan dispenseres fra ejerkravet, hvis f.eks. et pengeinstitut overtager

et fartøj, fordi ejeren har misligholdt sine forpligtelser over for

pengeinstituttet. Det kan ikke udelukkes, at pengeinstituttet i et afgrænset

tidsrum kan få tilladelse til at udleje fartøjet til en erhvervsfisker.

Der kan dispenseres fra ejerkravet, hvis en skibshandler som led i handel

med fartøjer, modtager et fiskerfartøj som kan anvendes til erhvervsmæssigt

fiskeri. Det er ikke hensigten, at en skibshandler kan få tilladelse til at

udleje fartøjet, men vil kun kunne have fartøjet liggende med henblik på salg

en vis periode uden at tilladelsen til at fartøjet kan anvendes

erhvervsmæssigt bortfalder.

Bestemmelsen i stk. 5 giver fiskeriministeren bemyndigelse til at

gennemføre krav, der sikrer, at fartøjet har den tilknytning til den

økonomiske aktivitet i det øvrige danske fiskerierhverv, der kan stilles i

overensstemmelse med EF-retten. Desuden åbnes der mulighed for at kræve, at

fartøjets aktiviteter styres og dirigeres fra Danmark.

Ad 4.

Det er forudsat i loven, at alene fartøjer, der er registreret her i

landet, kan anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri. Skibsregistret fører

særregister over skibe, der erhvervsmæssigt anvendes til fiskeri og for

mindre skibe en fiskerfartøjsfortegnelse. Skibsregistret, der henhører under

Industriministeriet, registrerer som hovedregel kun fartøjer i ovennævnte

særregister eller fartøjsfortegnelse, såfremt der foreligger tilladelse fra

fiskerimyndighederne om fartøjets anvendelse til erhvervsmæssigt fiskeri.

En registrering af tilladelser til anvendelse af fartøjet til

erhvervsfiskeri findes i Fiskeriministeriet.

Ad 5.

Det præciseres i teksten, at fiskeriministeren også forud for fastsættelse

af regler om kapacitetsspørgsmål skal forhandle spørgsmålet om

kapacitetsretningslinier med § 9-udvalget. I praksis forventes det, at §

9-udvalget vil foretrække, at en stor del af rådgivningen fortsat vil kunne

finde sted i det underudvalg, som reguleringsudvalget har nedsat til

drøftelse af kapacitetsspørgsmål.

Ad 6.

Loven var optaget til revision i folketingssamlingen 1987-88 og i

folketingssamlingen 1988-89.

Begge gange med forslag om bortfald af § 14. Ingen af de nævnte lovforslag

nåede frem til vedtagelse.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 5, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Kun personer og selskaber, der er registreret som

berettiget til at drive erhvervs- og bierhvervsfiskeri i medfør af lov om

saltvandsfiskeri §§ 3-4, kan opnå licens.«

Stk. 2. Kun personer eller selskaber, som opfylder betingelserne i

§ 1 i lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri med senere ændringer

samt de i § 3 i lov nr. 209 af 16. maj 1978 nævnte personer og selskaber, kan

opnå licens.

2. § 7, stk. 1, affattes således:

» § 7. Fiskeriministeren kan med henblik på en tilpasning af

fiskerflådens kapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed,

fastsætte regler om, at anvendelsen til erhvervsmæssigt fiskeri af fartøjer,

der ikke er registreret her i landet som fiskerfartøjer, gøres betinget af en

særlig tilladelse.«

§ 7. Fiskeriministeren kan med henblik på en tilpasning af

fiskerflådens kapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, gøre

anvendelsen til erhvervsmæssigt fiskeri af fartøjer over 5 GT, der ikke er

registreret her i landet som fiskerfartøjer, betinget af en særlig

tilladelse.

4. § 8, affattes således:

» § 8. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at et fartøj

skal være registreret i Fiskeriministeriet, for at det kan anvendes til

erhvervsmæssigt fiskeri.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan foretage registrering af den til

rådighed værende fangstkapacitet. Med henblik herpå kan ministeren bestemme,

at ejeren eller lejeren skal afgive nærmere specificerede tekniske,

økonomiske og driftsmæssige oplysninger.«

§ 8. Fiskeriministeren kan foretage registrering af den til

rådighed værende fangstkapacitet. Med henblik herpå kan ministeren bestemme,

at ejeren eller lejeren skal afgive nærmere specificerede tekniske,

økonomiske og driftsmæssige oplysninger.

5. I § 9, stk. 2, indsættes efter »nævnte

foranstaltninger«:

», de i § 7 nævnte regler«

Stk. 2. Med udvalget forhandles de i § 3 nævnte retningslinjer, de

i §§ 4 og 5 nævnte foranstaltninger samt sådanne spørgsmål i øvrigt, for

hvilke fiskeriministeren skønner udvalgets bistand formålstjenlig.

6. § 14 ophæves.

§ 14. Loven optages til revision i folketingsåret 1987-88.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter