1991 LSF 189 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGULERING AF FISKERIET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om regulering af fiskeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 2.
december 1986, foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Kun personer og selskaber, der er registreret som
berettiget til at drive erhvervs- og bierhvervsfiskeri i medfør af lov om
saltvandsfiskeri §§ 3 og 4, kan opnå licens.«
2. § 7, stk. 1, affattes således:
»Fiskeriministeren kan med henblik på en tilpasning af fiskerflådens
kapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, fastsætte regler om,
at anvendelsen til erhvervsmæssigt fiskeri af fartøjer, der ikke er
registreret her i landet som fiskerfartøjer, gøres betinget af en særlig
tilladelse.«
3. Efter § 7 indsættes:
» § 7 a. Tilladelse, som udstedes efter regler, der er fastsat
i medfør af § 7, stk. 1, kan kun udstedes for fartøjer, der for 2/3
vedkommende ejes af personer, der er registreret som berettigede til at drive
erhvervs- eller bierhvervsfiskeri i medfør af lov om saltvandsfiskeri § 3
eller § 4. Tilladelse kan endvidere udstedes til selskaber, der er godkendt i
medfør af lov om saltvandsfiskeri § 3.
Stk. 2. Hvis et fartøj skifter ejer, bortfalder tilladelsen til at
anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri, hvis de nye ejere ikke opfylder
betingelserne i stk. 1.
Stk. 3. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra stk. 2 for en
nærmere afgrænset periode, hvis et fartøj overtages som led i
gældsfyldestgørelse eller i forbindelse med erhvervsmæssig handel med
fartøjer. Ministeren kan endvidere meddele undtagelse, hvis ejerskiftet sker
ved arv eller overtagelse af uskiftet bo.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra stk. 1 og
stk. 2, således at det tillades et selskab i henhold til § 3 a i lov om
Læs alt
saltvandsfiskeri at erhverve et fartøj til erstatning for et forlist fartøj.
Det nyerhvervede fartøj må højst have samme fangstkapacitet som det forliste.
Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter regler om, at udstedelse og
opretholdelse af tilladelse i medfør af § 7, stk. 1, er betinget af, at
fiskeriet drives således, at der er reel forbindelse til dansk fiskerihavn.
Stk. 6. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at et
fiskerfartøj skal erhverves helt eller delvis for egne midler, og at
tilladelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri bortfalder,
hvis anmeldelse om ejerskifte ikke er modtaget i Fiskeriministeriet senest 30
dage efter ejerskiftet.«
4. § 8 affattes således:
» § 8. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at et fartøj
skal være registreret i Fiskeriministeriet, for at det kan anvendes til
erhvervsmæssigt fiskeri.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan foretage registrering af den til
rådighed værende fangstkapacitet. Med henblik herpå kan ministeren bestemme,
at ejeren eller lejeren skal afgive nærmere specificerede tekniske,
økonomiske og driftsmæssige oplysninger.«
5. I § 9, stk. 2, indsættes efter »nævnte
foranstaltninger«: », de i § 7 nævnte regler«.
6. § 14 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om regulering af fiskeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 2.
december 1986, foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Kun personer og selskaber, der er registreret som
berettiget til at drive erhvervs- og bierhvervsfiskeri i medfør af lov om
saltvandsfiskeri §§ 3-4, kan opnå licens.«
2. § 7, stk. 1, affattes således:
» § 7. Fiskeriministeren kan med henblik på en tilpasning af
fiskerflådens kapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed,
fastsætte regler om, at anvendelsen til erhvervsmæssigt fiskeri af fartøjer,
der ikke er registreret her i landet som fiskerfartøjer, gøres betinget af en
særlig tilladelse.«
3. Efter § 7, indsættes:
» § 7a. Tilladelse, som udstedes efter regler, der er fastsat
i medfør af § 7, stk. 1, kan kun udstedes for fartøjer, der for 2/3
vedkommende ejes af personer, der er registreret som berettigede til at drive
erhvervs- eller bierhvervsfiskeri i medfør af lov om saltvandsfiskeri § 3
eller § 4. Tilladelse kan endvidere udstedes til selskaber, der er godkendt i
medfør af lov om saltvandsfiskeri § 3.
Stk. 2. Hvis et fartøj skifter ejer bortfalder tilladelsen til at
anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri, hvis de nye ejere ikke opfylder
betingelserne i stk. 1.
Stk. 3. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra stk. 2 for en
nærmere afgrænset periode, hvis et fartøj overtages som led i
gældsfyldestgørelse eller i forbindelse med erhvervsmæssig handel med
fartøjer. Ministeren kan endvidere meddele undtagelse, hvis ejerskiftet sker
ved arv eller overtagelse af uskiftet bo.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra stk. 1 og
stk. 2, således at det tillades et selskab i henhold til § 3a i lov om
saltvandsfiskeri, at erhverve et fartøj til erstatning for et forlist fartøj.
Det nyerhvervede fartøj må højst have samme fangstkapacitet som det forliste.
Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter regler om, at udstedelse og
opretholdelsen af tilladelse i medfør af § 7, stk. 1 er betinget af, at
fiskeriet drives således, at der er reel forbindelse til dansk fiskerihavn.
Stk. 6. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at et
fiskerfartøj skal erhverves helt eller delvis for egne midler og at
tilladelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri bortfalder,
hvis anmeldelse om ejerskrifte ikke er modtaget i Fiskeriministeriet senest
30 dage efter ejerskiftet.«
4. § 8, affattes således:
» § 8. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at et fartøj
skal være registreret i Fiskeriministeriet, for at det kan anvendes til
erhvervsmæssigt fiskeri.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan foretage registrering af den til
rådighed værende fangstkapacitet. Med henblik herpå kan ministeren bestemme,
at ejeren eller lejeren skal afgive nærmere specificerede tekniske,
økonomiske og driftsmæssige oplysninger.«
5. I § 9, stk. 2, indsættes efter »nævnte
foranstaltninger«:
», de i § 7 nævnte regler«
6. § 14 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets sigte og baggrund
Forslaget indgår i en sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om
saltvandsfiskeri og forslag til lov om ændring af lov om skibsregistrering,
der fremsættes for Folketinget samtidig hermed. Forslagene tager højde for de
domme 221/89, 3/87 og 217/87, der er afsagt af EF-domstolen vedr. kravene til
registrering af fiskerfartøjer, besætning om bord på fartøjer og
betingelserne for udstedelse af tilladelse til deltagelse i fiskeri.
Ifølge dommene er det ikke tilladt at stille krav om bopæl eller
indfødsret til ejerne af fartøjerne eller de ansvarlige for fiskeriet, på en
sådan måde, at borgere i andre EF-lande udelukkes. Hvis ejerne er et selskab,
kan der heller ikke stilles krav om, at dette er registreret i det pågældende
medlemsland. Dommene åbner mulighed for at stille krav, der sikrer en reel
økonomisk forbindelse mellem fiskerfartøjet og det pågældende medlemsland -
idet der skal være tale om en varig økonomisk aktivitetsudøvelse her i landet
- og at fartøjet styres og dets operationer dirigeres fra medlemsstaten.
Dommene erklærer eksplicit, at medlemslandene kan stille krav i
forbindelse med registreringen af fiskerfartøjer og tilladelse til fiskeri,
betingelserne skal blot være i overensstemmelse med EF-retten.
Dommene har betydning for 3 sæt af danske retsregler:
1) registrering af fiskerfartøjer, der reguleres af lov om
skibsregistrering,
2) retten til at blive registreret som erhvervsfisker eller
bierhvervsfisker i medfør af lov om saltvandsfiskeri med ret til at drive
erhvervsmæssigt fiskeri og
3) reglerne i lov om regulering af fiskeriet om tilladelse til anvendelse
af fartøjer til erhvervsmæssigt fiskeri.
Forslaget indeholder bemyndigelse for fiskeriministeren til at gennemføre
fællesskabsretten. Dette vil som en konsekvens af de nævnte domme betyde, at
personer, der er omfattet af EF-reglerne herom, opnår rettigheder til fiskeri
og registrering af fiskerfartøjer.
Til sikring af den reelle økonomiske forbindelse mellem
fiskeriaktiviteterne og havnen, hvor fartøjerne er registreret - samt med
henblik på kontrol - vil der blive indført regler om, at det kan gøres til en
betingelse for registreringen, udstedelse og opretholdelse af denne, at
aktiviteterne administreres, dirigeres og styres fra Danmark. Tilsvarende
krav vil blive stillet i forbindelse med tilladelse til anvendelse og
opretholdelse af tilladelse til erhvervsmæssig anvendelse af et fiskerfartøj.
Med henblik på at sikre at de begrænsede fiskeressourcer anvendes af de
reelle erhvervsudøvere, stiller saltvandsfiskeriloven krav om, at
erhvervsmæssigt fiskeri kun må udøves af registrerede erhvervsfiskere og
erhvervsfiskerselskaber. Berettigede til at blive registreret og bevare
registrering er personer, der har haft 3/5 af deres bruttoindtægt ved
personlig virksomhed i de foregående 12 måneder fra fiskeri. Denne status
oparbejdes for den langt overvejende del af erhvervsfiskere ved arbejde om
bord på et fiskerfartøj. Det betragtes dog også som personlig virksomhed ved
fiskeri at dirigere og styre et eller flere fartøjers fiskeri fra land. For
selskaber skal en vis del af indskudskapitalen hidrøre fra registrerede
erhvervsfiskere. Dette krav til deltagerne i erhvervsfiskerselskaber blev
indført ved en ændring af saltvandsfiskeriloven i 1986. Blandt fiskeriets
organisationer har det siden været opfattelsen, at dette krav burde
udstrækkes til ikke blot at gælde de personer og selskaber for hvis regning
og risiko fiskeriet drives, men også for ejere af fiskerfartøjer.
Dette er baggrunden for, at der i forslaget foreslås indført krav om, at
Fiskeriministeriets tilladelse til anvendelse af et fartøj til
erhvervsmæssigt fiskeri kun udstedes til erhvervsfiskere og
erhvervsfiskerselskaber.
Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser
Forslaget vil medføre noget større administration. Udgifterne hertil vil
blive afholdt inden for de givne rammer.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
til § 1
Ad 1.
Der er tale om en konsekvensrettelse. Den gældende bestemmelse henviser
ligeledes til saltvandsfiskeriloven.
Ad 2.
Bestemmelsen viderefører den gældende kapacitetsregulering. Der
administreres ud fra retningslinier, der er forhandlet med
kapacitetsudvalget. Dette er et underudvalg, der efter aftale med §
9-udvalget særligt varetager rådgivning om regulering af fiskerflådens
fangstkapacitet. Udvalget består af repræsentanter for Dansk Fiskeriforening,
Danmarks Havfiskeriforening og SID.
Ved udarbejdelse af retningslinierne er der lagt vægt på
EF-strukturpolitik og de mål, der i flådeprogrammerne er lagt for
fiskerflåderne. Administrationen har i høj grad været præget af erkendelsen i
erhvervet af behovet for en stram kapacitetsstyring. Indtil videre er den
danske fiskerflåde reduceret fra en samlet tonnage på 136.680 BRT pr. 1.
januar 1987 til ca. 111.000 BRT.
Ifølge den hidtidige udformning af § 7, stk. 1 krævedes tilladelse til
anvendelse af fartøjer over 5 GT til erhvervsmæssigt fiskeri. Dette har
imidlertid vist sig at være en utilstrækkelig regulering, da også mindre
fartøjer har en betydelig fangstkapacitet. Siden 1988 har der som led i de
løbende reguleringsbekendtgørelser været stillet krav om tilladelse også til
fartøjer under 5 GT, hvis disse er længere end 6 meter.
Ad 3.
I stk. 1-2 gennemføres kravet om, at ikke blot driften af fiskeriet, men
også ejerforholdet til fartøjet skal tilhøre personer eller selskaber, der er
registreret som erhvervsfiskere.
Stk. 3-4 giver fiskeriministeren mulighed for dispensation. For selskaber,
der er godkendt på grundlag af fiskeri før ændringer af saltvandsfiskeriloven
i 1986 - og registreret efter den 1. juli 1986 - kan der udstedes tilladelse
til at et nyerhvervet fartøj kan anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, hvis
et tidligere fartøj forliser, uden at selskabet ændrer sine vedtægter i
overensstemmelse med § 3 i saltvandsfiskeriloven. Der henvises til det
samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om saltvandsfiskeri.
Allerede ved ændring af saltvandsfiskeriloven i 1986 blev det bestemt, at
disse selskaber ikke måtte udvide deres fangstkapacitet. Det er derfor
naturligt, at den undtagelse, der åbnes i tilfælde af forlis, ikke giver
mulighed for at udvide fangstkapaciteten. Disse tilladelser, vil på samme
måde som den øvrige kapacitetsadministration, blive drøftet i § 9-udvalget,
eller hvis den hidtidige ordning fortsætter, i det særlige kapacitetsudvalg,
der er et underudvalg af § 9-udvalget.
Der kan dispenseres fra ejerkravet, hvis f.eks. et pengeinstitut overtager
et fartøj, fordi ejeren har misligholdt sine forpligtelser over for
pengeinstituttet. Det kan ikke udelukkes, at pengeinstituttet i et afgrænset
tidsrum kan få tilladelse til at udleje fartøjet til en erhvervsfisker.
Der kan dispenseres fra ejerkravet, hvis en skibshandler som led i handel
med fartøjer, modtager et fiskerfartøj som kan anvendes til erhvervsmæssigt
fiskeri. Det er ikke hensigten, at en skibshandler kan få tilladelse til at
udleje fartøjet, men vil kun kunne have fartøjet liggende med henblik på salg
en vis periode uden at tilladelsen til at fartøjet kan anvendes
erhvervsmæssigt bortfalder.
Bestemmelsen i stk. 5 giver fiskeriministeren bemyndigelse til at
gennemføre krav, der sikrer, at fartøjet har den tilknytning til den
økonomiske aktivitet i det øvrige danske fiskerierhverv, der kan stilles i
overensstemmelse med EF-retten. Desuden åbnes der mulighed for at kræve, at
fartøjets aktiviteter styres og dirigeres fra Danmark.
Ad 4.
Det er forudsat i loven, at alene fartøjer, der er registreret her i
landet, kan anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri. Skibsregistret fører
særregister over skibe, der erhvervsmæssigt anvendes til fiskeri og for
mindre skibe en fiskerfartøjsfortegnelse. Skibsregistret, der henhører under
Industriministeriet, registrerer som hovedregel kun fartøjer i ovennævnte
særregister eller fartøjsfortegnelse, såfremt der foreligger tilladelse fra
fiskerimyndighederne om fartøjets anvendelse til erhvervsmæssigt fiskeri.
En registrering af tilladelser til anvendelse af fartøjet til
erhvervsfiskeri findes i Fiskeriministeriet.
Ad 5.
Det præciseres i teksten, at fiskeriministeren også forud for fastsættelse
af regler om kapacitetsspørgsmål skal forhandle spørgsmålet om
kapacitetsretningslinier med § 9-udvalget. I praksis forventes det, at §
9-udvalget vil foretrække, at en stor del af rådgivningen fortsat vil kunne
finde sted i det underudvalg, som reguleringsudvalget har nedsat til
drøftelse af kapacitetsspørgsmål.
Ad 6.
Loven var optaget til revision i folketingssamlingen 1987-88 og i
folketingssamlingen 1988-89.
Begge gange med forslag om bortfald af § 14. Ingen af de nævnte lovforslag
nåede frem til vedtagelse.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. § 5, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Kun personer og selskaber, der er registreret som
berettiget til at drive erhvervs- og bierhvervsfiskeri i medfør af lov om
saltvandsfiskeri §§ 3-4, kan opnå licens.«
Stk. 2. Kun personer eller selskaber, som opfylder betingelserne i
§ 1 i lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri med senere ændringer
samt de i § 3 i lov nr. 209 af 16. maj 1978 nævnte personer og selskaber, kan
opnå licens.
2. § 7, stk. 1, affattes således:
» § 7. Fiskeriministeren kan med henblik på en tilpasning af
fiskerflådens kapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed,
fastsætte regler om, at anvendelsen til erhvervsmæssigt fiskeri af fartøjer,
der ikke er registreret her i landet som fiskerfartøjer, gøres betinget af en
særlig tilladelse.«
§ 7. Fiskeriministeren kan med henblik på en tilpasning af
fiskerflådens kapacitet til de fiskerimuligheder, der er til rådighed, gøre
anvendelsen til erhvervsmæssigt fiskeri af fartøjer over 5 GT, der ikke er
registreret her i landet som fiskerfartøjer, betinget af en særlig
tilladelse.
4. § 8, affattes således:
» § 8. Fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at et fartøj
skal være registreret i Fiskeriministeriet, for at det kan anvendes til
erhvervsmæssigt fiskeri.
Stk. 2. Fiskeriministeren kan foretage registrering af den til
rådighed værende fangstkapacitet. Med henblik herpå kan ministeren bestemme,
at ejeren eller lejeren skal afgive nærmere specificerede tekniske,
økonomiske og driftsmæssige oplysninger.«
§ 8. Fiskeriministeren kan foretage registrering af den til
rådighed værende fangstkapacitet. Med henblik herpå kan ministeren bestemme,
at ejeren eller lejeren skal afgive nærmere specificerede tekniske,
økonomiske og driftsmæssige oplysninger.
5. I § 9, stk. 2, indsættes efter »nævnte
foranstaltninger«:
», de i § 7 nævnte regler«
Stk. 2. Med udvalget forhandles de i § 3 nævnte retningslinjer, de
i §§ 4 og 5 nævnte foranstaltninger samt sådanne spørgsmål i øvrigt, for
hvilke fiskeriministeren skønner udvalgets bistand formålstjenlig.
6. § 14 ophæves.
§ 14. Loven optages til revision i folketingsåret 1987-88.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGULERING AF FISKERIET Retsinformation · 17. maj 1989
- 1987 LSF 124 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGULERING AF FISKERIET Retsinformation · 21. maj 1988
- 1997 LSF 7 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGULERING AF FISKERIET (FARTØJSTILLADELSER, KONTROL- OG STRAFFEBESTEMMELSER) Retsinformation · 3. juni 1998
- 1985 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGULERING AF FISKERIET Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL VISSE STRUKTURFORANSTALTNINGER INDEN FOR FISKERIET M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 13. juli 2006