1991 LSF 187 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FONDE OG VISSE FORENINGER (UDDELING AF VISSE KURSGEVINSTER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger, som ændret ved
lov nr. 350 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 indsættes som nyt stk. 2:
»Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan en fonds bestyrelse uden
fondsmyndighedens samtykke uddele aktiver svarende til det foregående
regnskabsårs nettokursgevinster, som efter reglerne i kursgevinstloven skal
medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst. Bestyrelsens
beslutning om at anvende aktiverne til uddeling skal være truffet inden 6
måneder efter det foregående regnskabsårs afslutning. I øvrigt finder § 29,
stk. 1, tilsvarende anvendelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2. I § 9, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter
»fondsmyndighedens samtykke«: », jf. dog stk. 2«.
3. I § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »2«
til: »3«.
4. I § 43, stk. 2, indsættes som nyt nummer:
»1) uddeler aktiver i strid med § 9, stk. 1 og 2, medmindre strengere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, eller«.
Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.
§ 2
Uddeling i henhold til § 1, nr. 1, af aktiver svarende til
nettokursgevinster, som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for indkomståret 1991, kan foretages med skattemæssig virkning for
det nævnte indkomstår, såfremt uddelingen er foretaget senest ved fondens
rettidige indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1991.
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
Læs alt
I lov nr. 300 af 6. juni 1984 om fonde og visse foreninger, som ændret
ved lov nr. 350 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 indsættes som nyt stk. 2:
» Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan en fonds bestyrelse
uden fondsmyndighedens samtykke uddele aktiver svarende til det foregående
regnskabsårs nettokursgevinster, som efter reglerne i kursgevinstloven skal
medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst. Bestyrelsens
beslutning om at anvende aktiverne til uddeling skal være truffet inden 6
måneder efter det foregående regnskabsårs afslutning. I øvrigt finder § 29,
stk. 1, tilsvarende anvendelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2. I § 9, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter
»fondsmyndighedens samtykke«: », jf. dog stk. 2«.
3. I § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »2«
til
»3«.
4. I § 43, stk. 2, indsættes som nyt nummer:
»1) uddeler aktiver i strid med § 9, stk. 1-2, medmindre strengere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, eller«.
Nummer 1)-3) bliver herefter nummer 2)-4).
§ 2
Uddeling i henhold til § 1, nr. 1, af aktiver svarende til
nettokursgevinster, som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for indkomståret 1991, kan foretages med skattemæssig virkning for
det nævnte indkomstår, såfremt uddelingen er foretaget senest ved fondens
rettidige indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1991.
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning.
Formålet med dette lovforslag er at sikre, at ikke-erhvervsdrivende fonde
i lighed med erhvervsdrivende fonde har mulighed for at mindske
kursgevinstbeskatningen ved at anvende kursgevinster til uddeling.
Det foreslås at ophæve fondslovens forbud mod at uddele den bundne kapital
uden fondsmyndighedens samtykke for så vidt angår nettokursgevinster, som i
medfør af kursgevinstloven skal medregnes ved opgørelsen af en fonds
skattepligtige indkomst. Hvis fondsbestyrelsen vælger at uddele af den bundne
kapital inden for de rammer, som lovforslaget giver mulighed for, betyder det
som hovedregel, at der opnås et hertil svarende fradrag i fondens
skattepligtige indkomst.
Denne ændring af fondsloven er efter Justitsministeriets opfattelse den
bedste løsning på de problemer, som den i 1991 gennemførte ændring af
kursgevinstloven medfører for de ikke-erhvervsdrivende fonde, medmindre man
undtager disse fonde fra den generelle kursgevinstbeskatning.
Et udkast til dette lovforslag har været drøftet med Finansrådet,
Realkreditrådet og Skatteministeriet.
2. Baggrunden for lovforslaget.
Ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 blev lov om skattemæssig behandling af
gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) ændret, bl.a. således
at fonde og selskaber m.v. med virkning fra den 27. december 1990 er omfattet
af kursgevinstlovens regler om generel skattepligt af gevinst og tab på
fordringer og gæld.
Ved kursgevinst eller -tab forstås forskellen mellem afståelses- eller
indfrielsessum og anskaffelsessum. De fordringer, som er omfattet af
kursgevinstloven, er navnlig obligationer og pantebreve.
Tidligere blev fonde og selskaber, der ikke var pengenæringsdrivende,
beskattet efter samme regler som privatpersoner af deres danskmøntede
fordringer og gæld. Kursgevinster på fordringer, som opfyldte
mindsterentekravet, var således skattefri, og kurstab på fordringer var ikke
fradragsberettigede. Gevinst og tab på gæld skulle som udgangspunkt heller
ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.
Ved den nævnte ændring af kursgevinstloven er alle kursgevinster på
fordringer gjort skattepligtige for fonde og selskaber m.v., uanset
fordringens pålydende rente, ligesom kurstab kan fradrages. Også
kursgevinster og kurstab på gæld skal fremover som hovedregel medregnes ved
opgørelsen af en fonds skattepligtige indkomst.
Under Folketingets behandling af den nævnte lovændring fremsatte
skatteministeren et ændringsforslag, hvorefter visse ikke-erhvervsdrivende
fonde skulle undtages fra den generelle kursgevinstbeskatning. Dette
ændringsforslag blev ikke vedtaget. Imidlertid anførte Folketingets
Skatteudvalg bl.a. følgende i tillægsbetænkning af 30. maj 1991
(Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg B, spalte 1293 ff):
»Skatteministeren har overfor udvalget oplyst følgende:
Som et ændringsforslag til 2. behandling havde skatteministeren bl.a.
foreslået, at nogle af fondene skulle undtages fra den generelle
kursgevinstbeskatning. Det var således foreslået at undtage de fonde, der
udelukkende er almenvelgørende eller almennyttige, og som ikke er omfattet af
erhvervsfondsloven. Dette ændringsforslag blev dog stemt ned ved 2.
behandling.
Baggrunden for ændringsforslaget var bl.a., at de ikke-erhvervsdrivende
fonde ikke har mulighed for at uddele de kursgevinster, der knytter sig til
den bundne kapital. Fondene kan således i modsætning til de erhvervsdrivende
fonde ikke ad denne vej minimere kursgevinstbeskatningen.
Da det er materielle regler, der er årsag til den manglende
uddelingsmulighed, kan problemet løses ved en ændring af disse regler,
således at der gives adgang til at uddele kursgevinster, uanset om de er
knyttet til den bundne kapital.
Justitsministeriet oplyser, at dette formentlig kræver ændring af
fondslovens § 9. Dette vil nærmere blive undersøgt i løbet af sommeren, og
regeringen agter i givet fald at fremsætte lovforslag herom i begyndelsen af
næste folketingssamling. Lovforslaget vil have virkning fra 1991.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)
tilkendegiver, at man vil medvirke til en gennemførelse af et eventuelt
lovforslag i den kommende folketingssamling efter de principper, som er
angivet i skatteministerens ovenstående tilkendegivelse. Et eventuelt
lovforslag skal have virkning fra og med 1991.«
Justitsministeriet har herefter nærmere overvejet spørgsmålet om
fortolkningen af fondslovens regler om den bundne kapital og finder, at en
almindelig adgang til uddeling af kursgevinster forudsætter en ændring af
fondslovens § 9.
3. Beskatningsreglerne.
3.1. Fondsbeskatningsloven.
Efter fondsbeskatningslovens regler opgøres den skattepligtige indkomst
for alle fonde, der er omfattet af fondslovene, som udgangspunkt efter
skattelovgivningens almindelige regler for indregistrerede aktieselskaber.
Fonde er således bl.a skattepligtige af alle former for renteindtægter,
ligesom bl.a. renteudgifter og driftsomkostninger er fradragsberettigede.
Fondsbeskatningsloven indeholder endvidere nogle særlige fradragsregler.
Fonde har således navnlig fradragsret for uddelinger til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål. Der er endvidere fradragsret for
uddelinger til andre vedtægtsmæssige formål, når modtageren er skattepligtig
her i landet. Fonde kan endvidere i et vist omfang fradrage beløb, der
hensættes til senere uddeling til konkrete almenvelgørende eller på anden
måde almennyttige formål. Med henblik på konsolidering kan fonde endvidere
fradrage et beløb svarende til 25% af et indkomstårs (regnskabsårets)
uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål. Desuden gælder der
et særligt bundfradrag for fonde.
Fonde betaler således som hovedregel ikke skat af de beløb, der anvendes
til uddeling i overensstemmelse med fondens formål.
3.2. Kursgevinstloven.
En kursgevinst skal normalt være realiseret, enten ved salg eller
indfrielse, før den kan være skattepligtig efter kursgevinstloven. Der er dog
mulighed for i stedet at anvende et »lagerprincip«, hvorefter
beskatningen sker på grundlag af kursudviklingen i indkomståret.
Der findes ingen samlede oplysninger om, hvor mange ikke-erhvervsdrivende
fonde, der eventuelt anvender lagerprincippet.
4. Fondslovens regler om den bundne kapital og om anvendelse af
overskud.
4.1. De bundne aktiver.
Fonde er normalt bestemt til at virke uden tidsbegrænsning, og i § 9 i
fondsloven fastslås hovedprincippet om, at en ikke-erhvervsdrivende fonds
kapital er urørlig og ikke må uddeles af bestyrelsen, medmindre stifteren har
bestemt andet i fondens vedtægt. Efter bestemmelsens stk. 1 må en fonds
bestyrelse ikke uden fondsmyndighedens samtykke uddele:
1) de aktiver, der forelå ved fondens stiftelse, eller hvad der træder i
stedet herfor,
2) de aktiver, som senere tilfalder fonden som arv eller gave, eller hvad
der træder i stedet herfor, medmindre arveladeren eller giveren har bestemt,
at aktiverne skal anvendes til uddeling, og
3) de aktiver, der modsvarer overskud, som er henlagt til konsolidering af
fondens formue.
De aktiver, der er omfattet af denne bestemmelse, benævnes ofte den bundne
kapital. Affattelsen af fondslovens § 9, stk. 1, svarer til fondsudvalgets
udkast i betænkning nr. 970/1982. Heri anfører udvalget bl.a, at
afgrænsningen af den bundne kapital bygger på tilsynsmyndighedernes praksis
med hensyn til stadfæstede fonde: »Bestemmelsen indebærer, at den bundne
kapital - bortset fra første regnskabsår - typisk vil omfatte de aktiver, der
forelå ved stiftelsen, samt den forøgelse, der normalt vil fremkomme ved
kursgevinster, fondsaktier, tegningsrettigheder, arv eller gave, der
tilfalder fonden, samt henlæggelser af overskud til konsolidering«
(betænkningen s. 55-56).
Fondsmyndigheden kan give tilladelse til, at bestyrelsen bruger af den
bundne kapital, hvis der er et særligt, konkret behov for det.
Ikke-erhvervsdrivende fonde har således i dag ikke nogen almindelig adgang
til at udnytte fondsbeskatningslovens fradragsregler ved at uddele
kursgevinster af de bundne aktiver.
Lov om erhvervsdrivende fonde bygger på et helt andet kapitalbegreb. En
erhvervsdrivende fond skal have en »grundkapital« svarende til
reglerne om, at aktieselskaber skal have en vis egenkapital. Fondens øvrige
midler kan i princippet anvendes til uddeling. Bestyrelsen kan disponere over
de aktiver, der indgår i grundkapitalen, idet denne blot (til sikring af
kreditorerne) udgør en passivmargin, som begrænser uddelingsmulighederne.
4.2. Forbudspåtegning af de bundne aktiver.
Som nævnt ovenfor er ikke-erhvervsdrivende fondes bundne kapital
principielt urørlig. Denne rådighedsindskrænkning skal i videst muligt omfang
sikres ved forbudspåtegning (prohibering) af fondenes aktiver, dvs. ved
notering, tinglysning eller på anden måde, jf. fondslovens § 9, stk. 3.
Hovedparten af de ikke-erhvervsdrivende fonde har deres obligationer og
pantebreve m.v. indskrevet i depot i en godkendt forvaltningsafdeling i et
pengeinstitut eller - for så vidt angår obligationer - på en konto i et
realkreditinstitut. Depotet, henholdsvis indskrivningskontoen, er i så fald
forsynet med en påtegning om, at der ikke uden fondsmyndighedens samtykke kan
rådes over aktiverne ved salg eller pantsætning eller på anden måde,
medmindre der er tale om ombytning, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse
nr. 97 af 15. marts 1985, § 15, stk. 1. Er obligationerne ikke anbragt i
depot eller i et realkreditinstitut forsynes den pågældende fonds konto i
Værdipapircentralen med den nævnte forbudspåtegning, jf. bekendtgørelsens §
15, stk. 2.
Kontante midler, der fremkommer ved bl.a. udtrækning af obligationer eller
afdrag på eller indfrielse af pantebreve eller gældsbreve m.v., skal
indsættes på en særskilt konto i et pengeinstitut med henblik på
genanbringelse hurtigst muligt, jf. den ovenfor nævnte bekendtgørelses § 3.
Også denne »§ 3-konto« skal være forsynet med forbudspåtegning.
4.3. Anvendelse af overskud.
Fondsloven bygger bl.a. på en grundlæggende sondring mellem den bundne
kapital, der principielt er urørlig, og afkastet af den bundne kapital, som
derimod - efter fradrag af administrationsudgifter, skattebetaling m.v. -
skal anvendes til opfyldelse af fondens formål.
Der kan ikke opbygges en »fri« kapital, som bestyrelsen kan
anvende når den vil, idet det kun er tilladt at spare overskud op til senere
år, hvis det er af betydning for varetagelsen af fondens formål.
Bestyrelsen kan foretage rimelige henlæggelser af overskuddet til
konsolidering. I praksis accepterer fondsmyndigheden normalt henlæggelser på
op til 25% af overskuddet. Henlæggelser indgår i den bundne kapital og kan
således ikke uddeles på et senere tidspunkt.
Reglerne om anvendelse af overskud findes navnlig i fondslovens § 29.
Efter fondslovens § 30 kan fondsmyndigheden efter forhandling med
bestyrelsen pålægge bestyrelsen at uddele enten mere eller mindre, hvis
uddelingens størrelse må antages at indebære fare for en krænkelse af fondens
vedtægt.
5. Lovforslagets udformning.
5.1. Justitsministeriet har i overensstemmelse med
Skatteudvalgets ovenfor nævnte tilkendegivelse overvejet, hvordan de
fondsretlige regler mest hensigtsmæssigt kan udformes, således at
ikke-erhvervsdrivende fonde kan få almindelig adgang til at uddele
kursgevinster af den bundne kapital og dermed mindske eller helt eliminere
den nyindførte kursgevinstbeskatning.
Det må nævnes, at en adgang til at uddele aktiver svarende til
kursgevinster af den bundne kapital ikke kan gennemføres uden i et vist
omfang at bryde med fondslovens grundlæggende princip om, at bestyrelsen ikke
må råde over en fonds bundne kapital til uddeling, medmindre stifteren har
bestemt andet i vedtægten.
I den forbindelse må det endvidere nævnes, at en almindelig praksis,
hvorefter fondene uddeler beløb svarende til kursgevinster af den bundne
kapital, vil kunne medføre, at fondene på længere sigt bliver mindre
velkonsoliderede, bl.a. fordi de i nogle år vil kunne lide nettokurstab.
Den ændrede udformning af fondslovens § 9 m.v., som er indeholdt i dette
lovforslag, er imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse den bedste
løsning, såfremt man ikke ønsker at undtage ikke-erhvervsdrivende fonde fra
den generelle kursgevinstbeskatning.
5.2. For at mindske risikoen for udhuling af fondenes kapital,
foreslås det, at fondsbestyrelsen kun må uddele beløb svarende til det
foregående regnskabsårs nettokursgevinster (kursgevinster minus kurstab).
Bestyrelsen kan således kun uddele, hvis fonden i det foregående regnskabsår
har vundet mere på de bundne aktiver end den har tabt.
Uddelinger har efter skattelovgivningens regler skattemæssig virkning for
det indkomstår, hvor fonden endeligt har forpligtet sig overfor modtageren.
Forpligtelsen vil have skattemæssig virkning, selv om beløbet ikke er
endeligt fastsat. Fonde med almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
formål har endvidere mulighed for med skattemæssig virkning for det
pågældende indkomstår at foretage hensættelser til senere uddeling til
konkrete almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål efter
indkomstårets afslutning. Beslutningen om hensættelse skal være truffet inden
fonden indgiver selvangivelse for det pågældende indkomstår.
5.3. Det foreslås, at bestyrelsen uden fondsmyndighedens
tilladelse skal kunne uddele aktiver svarende til nettokursgevinsterne af den
bundne kapital. Forslaget indebærer, at der jævnligt vil opstå behov for at
frigive aktiver, der hører til den bundne kapital, og som derfor er
forbudspåtegnede, jf. ovenfor i pkt. 4.2. Formålet med forbudspåtegningen er
at sikre, at der ikke disponeres uretmæssigt over den bundne kapital, og
Justitsministeriet har derfor overvejet, på hvilken måde man bedst kan sikre,
at en bestyrelse ikke kræver flere aktiver frigivet, end hvad der svarer til
årets nettokursgevinst.
Nogle fonde har samtlige bundne aktiver opbevaret i en godkendt
forvaltningsafdeling i et pengeinstitut, og i disse tilfælde vil det efter
det for Justitsministeriet oplyste være forholdsvis enkelt for
forvaltningsafdelingen at kontrollere bestyrelsens oplysninger om størrelsen
af årets nettokursgevinster. Et stort antal fonde har imidlertid aktiverne,
eventuelt nogle af aktiverne, opbevaret andre steder, og i disse tilfælde vil
det ikke uden en omfattende sagsbehandling - som fondene i givet fald måtte
betale for - være muligt for fondsmyndigheden eller det enkelte depotsted at
foretage en sådan kontrol af bestyrelsens oplysninger. Udover de godkendte
forvaltningsafdelinger laver de mest benyttede depotsteder, som f.eks.
realkreditinstitutter, i dag ikke regnskabsmæssige opgørelser for fondene,
fordi depotstederne ikke er i besiddelse af de fornødne oplysninger. Det
bemærkes i den forbindelse, at nettokursgevinster af bundne aktiver ikke vil
fremgå af fondes selvangivelser som en særskilt post.
På den baggrund og i lyset af den omfattende afbureaukratisering af
fondslovgivningen, som er trådt i kraft den 1. januar 1992, jf. lov nr. 350
af 6. juni 1991, har Justitsministeriet ikke fundet det hensigtsmæssigt at
udforme ordningen sådan, at frigivelse af bundne aktiver forudsætter, at
fondsmyndigheden eller depotstedet forinden foretager en bilagskontrol.
Depotstedet skal således efter forslaget frigive forbudspåtegnede aktiver
på grundlag af bestyrelsens (skriftlige) anmodning herom.
Med hjemmel i fondslovens § 9, stk. 2 (der efter forslaget bliver stk. 3),
agter Justitsministeriet at fastsætte regler om, at forvaltningsafdelinger og
andre, som er depotsted, kan frigive aktiver på grundlag af bestyrelsens
oplysninger om nettokursgevinstens størrelse.
Fondsloven indeholder en række bestemmelser, der på anden måde sikrer en
forsvarlig kontrol med forvaltningen af fondenes formuer.
Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 blev samtlige fonde således pålagt at
udpege en revisor, der bl.a. har pligt til ved sin regnskabsgennemgang at
påse, at fonden har overholdt fondslovgivningen, vedtægten m.v., og at give
fondsmyndigheden meddelelse, hvis der er problemer i en fond, jf. navnlig
fondslovens §§ 23 og 25. Fondsmyndigheden kan desuden foretage
stikprøvekontrol af fondenes årsregnskaber.
Fondsloven indeholder endvidere i §§ 40-42 regler om
bestyrelsesmedlemmers, direktørers og revisorers erstatningspligt for skade,
som de under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt tilføjer
fonden.
Endelig har fondsmyndigheden under visse omstændigheder mulighed for at
afsætte bestyrelsesmedlemmer, bl.a. hvis de gør sig skyldige i handlinger,
som gør de pågældende uværdige til fortsat at sidde i bestyrelsen, jf.
fondslovens §§ 13-14.
For yderligere at understrege bestyrelsens ansvar for rigtigheden af de
oplysninger, man giver depotstedet, foreslås der imidlertid indføjet en ny
bestemmelse i fondslovens § 43, stk. 2, hvorefter uddeling i strid med
fondslovens § 9, stk. 1-2, straffes med bøde, medmindre strengere straf er
forskyldt efter anden lovgivning. Under visse kvalificerende omstændigheder
vil uretmæsig uddeling af en fonds bundne kapital formentlig kunne være
strafbar efter bestemmelser i straffelovens kapitel 28 om
berigelsesforbrydelser.
6. Administrative og økonomiske konsekvenser.
Lovforslaget fremsættes på baggrund af den ovenfor under pkt. 2 nævnte
ændring af kursgevinstlovens § 2, og forslaget skønnes i sammenhæng hermed
ikke at ville få økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning
for det offentlige.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Det foreslås, at fondsbestyrelsen uden fondsmyndighedens samtykke kan
uddele beløb svarende til årets nettokursgevinster (gevinster minus tab) af
de bundne aktiver, hvis kursgevinsterne og -tabene efter kursgevinstloven
skal medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst.
Kursgevinster på andet end fordringer og gæld - f.eks. aktier - er således
ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse, og tab på sådanne andre aktiver
indgår ikke i nettoopgørelsen.
Det overlades efter bestemmelsen til bestyrelsen at beslutte, om den vil
uddele kursgevinsterne. Beslutter bestyrelsen ikke at uddele, vil aktiverne
fortsat være en del af den bundne kapital, og der opstår således ikke
spørgsmål om henlæggelse af kursgevinsterne. For at undgå, at der påny opstår
»frie« kapitaler, foreslås det, at bestyrelsens beslutning om at
foretage uddeling skal være truffet inden 6 måneder efter udgangen af
regnskabsåret, og at fondslovens § 29, stk. 1, i øvrigt finder tilsvarende
anvendelse. Er beslutningen ikke truffet inden udløbet af den nævnte frist,
kan uddeling ikke senere besluttes. Henvisningen til § 29, stk. 1, medfører,
at bestyrelsen, når den har besluttet sig for at foretage uddeling, har pligt
til at anvende beløbet til opfyldelse af fondens formål. Midlerne kan kun
spares op i det omfang, det har betydning for opfyldelsen af formålet.
Til nr. 2 og 3.
Ændringerne i nr. 2 og 3 er konsekvensændringer.
Til nr. 4.
Det foreslås, at uddeling af bundne aktiver i strid med fondslovens § 9,
stk. 1-2, skal kunne straffes med bøde, medmindre strengere straf er
forskyldt efter anden lovgivning. Bestyrelsesmedlemmer, direktører og andre,
der forsætligt eller uagtsomt medvirker, vil således kunne straffes, hvis
bestyrelsen uden fondsmyndighedens samtykke uddeler en større del af de
bundne aktiver end svarende til de kursgevinster, som er nævnt i den
foreslåede § 9, stk. 2.
Til § 2
I overensstemmelse med tilkendegivelsen fra et flertal i Folketingets
Skatteudvalg, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 2, foreslås en regel, der
sikrer, at fondene kan nå at få fradrag for uddelinger af kursgevinster, der
vedrører indkomståret 1991, med skattemæssig virkning for det nævnte
indkomstår, selv om nærværende lovforslag først kan træde i kraft i 1992.
Fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1991 er den 30.
juni 1992.
Det bemærkes, at fonde efter de almindelige regler i skattelovgivningen
kan opnå fradrag med virkning for indkomståret 1991, såfremt man inden
rettidig indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1991 har foretaget
hensættelse af nettokursgevinsterne til senere uddeling til konkrete
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Til § 3
Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelsesreglen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vejledning om revision og kontrol efter fondslovgivningen af ikke-erhvervsdrivende fonde Retsinformation · 5. september 2017
- Bekendtgørelse af lov om fonde og visse foreninger Retsinformation · 19. december 2020
- 96-139.030 - Værdi- og afskrivningsprincipper (20. oktober 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. oktober 1997
- Erhvervsdrivende fond meddelt afslag på tilladelse til ophævelse af fondens vedtægtsbestemmelse om ligelig uddeling i forholdet mellem fondens enkelte slægtsled. Lov om erhvervsdrivende fonde § 89, stk. 1 og stk. 2 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. juli 2017
- Ankenævnet ændrer Erhvervsstyrelsens afgørelse, og klager kan afvikle de nuværende aktiviteter i virksomheden og foretage de nødvendige fondsvedtægter i fonden. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. marts 2025
- Decendent anset for part som led i fondsmyndighedens tilsyn. Lov om erhvervsdrivende fonde §§ 77 og 78 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. juli 2017