Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 180 FORSLAG TIL LOV OM DET DANSKE KLASSELOTTERI A/S

1991/1 LSF 180Lovforslag som fremsatFolketinget9. april 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Skatteministeren stifter et aktieselskab, hvis formål er at

drive klasselotteri.

Stk. 2. Aktiekapitalens størrelse fastsættes til 15 mio. kr., der

fremkommer ved, at skatteministeren bemyndiges til ved stiftelsen at indskyde

statsinstitutionen Det Kgl. Københavnske Klasselotteri.

Stk. 3. Selskabet overtager samtlige aktiver og passiver i

statsinstitutionen Det Kgl. Københavnske Klasselotteri.

Stk. 4. Selskabet indtræder i Det Kgl. Københavnske Klasselotteris

rettigheder og forpligtelser.

Stk. 5. Selskabets vedtægter og eventuelle ændringer i disse skal

godkendes af skatteministeren.

Stk. 6. Selskabets navn skal være Det Danske Klasselotteri A/S.

Stk. 7. Skatteministeren bemyndiges til på statens vegne at

afhænde aktier i selskabet.

Stk. 8. For selskabet gælder aktieselskabsloven med de ændringer,

der følger af denne lov.

Stk. 9. Selskabet kan etablere medarbejderaktieordninger.

§ 2. Skatteministeren kan meddele selskabet bevilling til at drive

klasselotteri mod betaling af en afgift til staten. Afgiftens størrelse

fastsættes i bevillingen.

Stk. 2. Bevillingen gives for indtil 10 år ad gangen. Fornyelse af

bevilling kræver godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

§ 3. Af indskudssummen anvendes mindst 65 pct. og højst 72 pct.

til gevinster.

§ 4. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med selskabets

virksomhed. Nærmere regler herom kan fastsættes i bevillingen.

Stk. 2. Skatteministeren kan give selskabet påbud med henblik på

at sikre overholdelsen af denne lov, bevillingen og vedtægterne samt

bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.

§ 5. De statstjenestemænd, der ved selskabets overtagelse af

Læs alt

driften af klasselotteriet gør tjeneste ved Det Kgl. Københavnske

Klasselotteri, bevarer deres ansættelsesforhold til staten. Tjenestemændene

er i dette ansættelsesforhold forpligtet til fortsat at gøre tjeneste ved

klasselotteriet.

Stk. 2. Selskabet tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd

overgang til ansættelse i selskabet.

Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til

ansættelse efter stk. 2, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til

pension i overensstemmelse med reglerne i lovgivningen om

tjenestemandspension.

Stk. 4. Selskabet refunderer fra overtagelsen af Det Kgl.

Københavnske Klasselotteri staten de lønninger m.v., der udbetales i henhold

til stk. 3, og indbetaler løbende pensionsbidrag til staten for den

pensionsalder, tjenestemændene optjener fra overtagelsen. Pensionsbidrag

fastsættes af finansministeren.

Stk. 5. De tjenestemænd, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1

og stk. 3, har på lige fod med selskabets øvrige medarbejdere ret til at

afgive stemme ved valg af medarbejderrepræsentanter til aktieselskabets

bestyrelse og er på tilsvarende måde selv valgbare til bestyrelsen, jf.

aktieselskabslovgivningens bestemmelser herom.

§ 6. Sagsakterne vedrørende omdannelsen af Det Kgl. Københavnske

Klasselotteri til aktieselskab samt bortsalg af aktier er undtaget fra

aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 7. I lov af 6. marts 1869 om klasselotteriet og forbud mod andet

lotteri m.m., som senest ændret ved lov nr. 351 af 6. juni 1991, foretages

følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om forbud mod lotteri m.m.«

2. § 1, § 3, 1. pkt., og § 5 A ophæves.

3. I § 2, 1. pkt., udgår »anden«.

Stk. 2. Lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående salget af lodsedler

til klasselotteriet og lov nr. 519 af 19. december 1942 om afgift af

gevinster i klasselotteriet ophæves.

Stk. 3. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster

ved lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter litra b som nyt litra:

»c) ved klasselotteri afholdt af Det Danske Klasselotteri A/S,».

Litra c-e bliver herefter litra d-f.

2. I § 5 indsættes: »klasselotteriet,» før

»Landbrugslotteriet«.

3. I § 6, stk. 1, ændres »amtstue, i hvis

distrikt« til: »told- og skatteregion, i hvis område«.

4. I § 7 ændres »oppebørselsmyndigheden« til:

»told- og skatteregionen«.

5. I § 11 udgår »lov nr. 519 af 19. december

1942«, og »i klasselotteriet og ved tipning samt præmier af

statspræmieobligationer« ændres til: »ved tipning og præmier af

statspræmieobligationer«.

§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, dog fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen

af § 1, stk. 1-4, og § 7.

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne. Loven gælder ikke for

Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de

afvigelser, de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Skatteministeren stifter et aktieselskab, hvis formål er at

drive klasselotteri.

Stk. 2. Aktiekapitalens størrelse fastsættes til 15 mill. kr., der

fremkommer ved, at skatteministeren bemyndiges til ved stiftelsen at indskyde

statsinstitutionen Det Kgl. Københavnske Klasselotteri.

Stk. 3. Selskabet overtager samtlige aktiver og passiver i

statsinstitutionen Det Kgl. Københavnske Klasselotteri.

Stk. 4. Selskabet indtræder i Det Kgl. Københavnske Klasselotteris

rettigheder og forpligtelser.

Stk. 5. Selskabets vedtægter og eventuelle ændringer i disse skal

godkendes af skatteministeren.

Stk. 6. Selskabets navn skal være Det Danske Klasselotteri A/S.

Stk. 7. Skatteministeren bemyndiges til på statens vegne at

afhænde aktier i selskabet.

Stk. 8. For selskabet gælder aktieselskabsloven med de ændringer,

der følger af denne lov.

Stk. 9. Selskabet kan etablere medarbejderaktieordninger.

§ 2. Skatteministeren kan meddele selskabet bevilling til at drive

klasselotteri mod betaling af en afgift til staten. Afgiftens størrelse

fastsættes i bevillingen.

Stk. 2. Bevillingen gives for indtil 10 år ad gangen. Fornyelse af

bevilling kræver godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

§ 3. Af indskudssummen anvendes mindst 65 pct. og højst 72 pct.

til gevinster.

§ 4. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med selskabets

virksomhed. Nærmere regler herom kan fastsættes i bevillingen.

Stk. 2. Skatteministeren kan give selskabet påbud med henblik på

at sikre overholdelsen af denne lov, bevillingen og vedtægterne samt af

bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.

§ 5. De statstjenestemænd, der ved selskabets overtagelse af

driften af klasselotteriet gør tjeneste ved Det Kgl. Københavnske

Klasselotteri, bevarer deres ansættelsesforhold til staten. Tjenestemændene

er i dette ansættelsesforhold forpligtet til fortsat at gøre tjeneste ved

klasselotteriet.

Stk. 2. Selskabet tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd

overgang til ansættelse i selskabet.

Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til

ansættelse efter stk. 2, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til

pension i overensstemmelse med reglerne i lovgivningen om

tjenestemandspension.

Stk. 4. Selskabet refunderer fra overtagelsen af Det Kgl.

Københavnske Klasselotteri staten de lønninger m.v., der udbetales i henhold

til stk. 3, og indbetaler løbende pensionsbidrag til staten for den

pensionsalder, tjenestemændene optjener fra overtagelsen. Pensionsbidrag

fastsættes af finansministeren.

Stk. 5. De tjenestemænd, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1

og stk. 3, har på lige fod med selskabets øvrige medarbejdere ret til at

afgive stemme ved valg af medarbejderrepræsentanter til aktieselskabets

bestyrelse og er på tilsvarende måde selv valgbare til bestyrelsen, jf.

aktieselskabslovgivningens bestemmelser herom.

§ 6. Sagsakterne vedrørende omdannelsen af Det Kgl. Københavnske

Klasselotteri til aktieselskab samt bortsalg af aktier er undtaget fra

aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 7. I lov af 6. marts 1869 om klasselotteriet og forbud mod andet

lotteri m.m., som senest ændret ved lov nr. 351 af 6. juni 1991, foretages

følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om forbud mod lotteri m.m.«

2. § 1, § 3, 1. pkt., og § 5A ophæves.

3. I § 2, 1. pkt., udgår: »anden«.

Stk. 2. Lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående salget af lodsedler

til klasselotteriet og lov nr. 519 af 19. december 1942 om afgift af

gevinster i klasselotteriet ophæves.

Stk. 3. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster

ved lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990,

foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter litra b som nyt litra:

»c) ved klasselotteri afholdt af Det Danske Klasselotteri A/S,».

Litra c-e bliver herefter litra d-f.

2. I § 5 indsættes »klasselotteriet,» før

»Landbrugslotteriet«.

3. I § 6, stk. 1, ændres »amtstue, i hvis

distrikt« til: »told- og skatteregion, i hvis område«.

4. I § 7, ændres »oppebørselsmyndigheden« til:

»told- og skatteregionen«.

5. I § 11 udgår »lov nr. 519 af 19. december

1942« og »i klasselotteriet og ved tipning samt præmier af

statspræmieobligationer« ændres til: »ved tipning og præmier af

statspræmieobligationer«.

§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, dog fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen

af § 1, stk. 1-4 og § 7.

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne. Loven gælder ikke for

Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de

afvigelser de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslaget indeholder forslag om at omdanne Det Kgl. Københavnske

Klasselotteri til et aktieselskab, som ved en bevilling fra skatteministeren

får tilladelse til at afholde klasselotteri.

Omdannelsen af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri, der i dag

organisatorisk er et direktorat under Skatteministeriet, skal ses i lyset af

regeringens bestræbelser for modernisering og effektivisering af den

offentlige sektor.

Efter regeringens opfattelse er det vigtigt, at der i denne

moderniseringsproces gives de statslige institutioner tilstrækkelig store

frihedsgrader til at effektivisere virksomheden.

Derfor foreslås Det Kgl. Københavnske Klasselotteri omdannet til et

aktieselskab.

Der bliver i første omgang tale om et rent statsligt aktieselskab.

Efter en overgangsperiode er det hensigten at udbyde op til 25 pct. af

aktierne i selskabet til salg på det frie marked, idet det fremtidige

forretningsmæssige grundlag gør det hensigtsmæssigt at sikre en vis privat

indflydelse på selskabets drift.

Selskabet vil kunne etablere medarbejderaktieordninger. Det er hensigten

at udbyde op til 5 pct. af selskabets aktier, inden for det samlede udbud på

25 pct., til medarbejderne, herunder kollektørerne.

2. Klasselotteriet er i forhold til andre lotterier karakteriseret ved, at

lodsedlerne er gennemgående for alle klasser (trækninger). Det er ligeledes

karakteristisk, at spillerne kan forny lodsedlerne fra den ene klasse til den

anden og spille på det samme nummer år efter år. Endelig er det

karakteristisk, at gevinstudbetalingen af den samlede indskudssum er relativ

høj. Gevinstandelen er på finansloven for 1991 fastsat til 72 pct. af

indskudssummen. Det kan til sammenligning nævnes, at tips- og lottogevinster

udgør 45 pct. af indskudssummen, mens gevinstandelen ved totalisatorspil

udgør mellem 60 og 80 pct.

Klasselotteriet afholder i dag to årlige lotterier - opdelt på 6 klasser.

I hvert lotteri og klasse indgår der 200.000 lodder. I lotteriets 6 klasser

forekommer der i alt 31 trækningsdage og der afholdes trækninger i alle årets

måneder. Lodder udstedes som trehalve, hele, halve, fjerdedele eller

ottendedeles sedler, der giver ret til udbetaling af tilsvarende andel af

gevinst.

3. Selskabsdannelsen indebærer, at klasselotteriet fremover kan

tilrettelægge sine aktiviteter på grundlag af en kommerciel vurdering.

Det bliver ved omdannelsen til et aktieselskab muligt at bevare

klasselotteriet som det klassiske spil det er og med de traditioner, der er

forbundet hermed, samtidig med at lotteriet udvikles og moderniseres.

Aktieselskabet får mulighed for indenfor rammerne af klasselotteriets

karakteristika at finde frem til den markedsmæssigt optimale sammensætning af

antal lodder, antal lodsedler, lodsedlernes pris samt gevinsternes antal og

størrelse. Forslaget indebærer dog, at gevinstandelen normalt ikke kan

overstige 72 pct. og ikke kan være mindre end 65 pct.

4. Reglerne om klasselotteriet findes i lov om klasselotteri og forbud mod

andet lotteri m.m. af 6. marts 1869 med senere ændringer, lov nr. 187 af 23.

juni 1932 ang. salget af lodsedler til klasselotteriet, samt lov nr. 519 af

19. december 1942 om afgift af gevinster i klasselotteriet med senere

ændringer. Herudover findes der, som tekstanmærkninger på finansloven,

bestemmelser om prisen for lodsedler, antallet af lodder samt gevinstandelens

størrelse af indskudssummen. Endelig er der i lov om stempelafgift fastsat

regler for stempelafgift for lodsedler.

Grundlaget for en ændring af betingelserne for klasselotteriet må

tilvejebringes ved lov. Efter lovforslaget kan skatteministeren meddele

bevilling til et selskab, der oprettes til formålet. Bevillingen giver

selskabet eneret til at drive klasselotteri i Danmark og selskabet overtager

ved stiftelsen driften af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri. Det vil dog

fortsat være muligt at opretholde Landbrugslotteriet og Varelotteriet, som er

private lotterier, der drives i henhold til kgl. bevilling udfærdiget gennem

Justitsministeriet. Der sker endvidere ingen ændringer i Justitsministeriets

adgang til at meddele enkeltstående bevillinger til afholdelse af lotterier.

I lovforslaget foreslås selskabets aktiekapital fastsat til 15 mill. kr.

Størrelsen af aktiekapitalen er fastsat udfra den forventede omsætning og

arten af selskabets virksomhed.

Det er vurderet, at der ved omdannelsen af klasselotteriet til et

aktieselskab er behov for en egenkapital på 20 mill. kr.

Egenkapitalen forudsættes tilvejebragt ved at indskyde nettoaktiver, der

foreløbig er skønnet til en samlet værdi af 34,7 mill. kr. Aktiverne består

af den goodwill, der er anset at være knyttet til lotteriet (40 mill. kr.),

inventar og driftsmidler (0,2 mill. kr.) og periodeafgrænsningsposter (0,2

mill. kr.). Passiverne udgøres af feriepengeforpligtelser (5,7 mill. kr.). De

endelige værdiansættelser og opgørelser foretages samtidig med, at

klasselotteriet indskydes i selskabet ved dettes stiftelse.

Værdiansættelserne udføres af eksterne vurderingsmænd.

Forpligtelsen til at betale gevinster udtrukket i lotterier afsluttet før

selskabets overtagelse af klasselotteriet, men ikke udbetalt til spillerne,

påhviler staten. Af praktiske grunde vil selskabet forestå udbetalingerne mod

refusion fra staten.

Ved overførslen af disse nettoaktiver fra statsinstitutionen Det Kgl.

Københavnske Klasselotteri til Det Danske Klasselotteri A/S modtager staten

som betaling aktier for en pålydende værdi af 15 mill. kr. samt kontant et

beløb, der forventes at udgøre 14,7 mill. kr. Det kontante beløb forudsættes

tilvejebragt ved låneoptagelse. Aktiernes indre værdi svarer herefter til

egenkapitalen i selskabet, dvs. 20 mill. kr.

Efter lovforslaget betaler selskabet en løbende afgift til staten for

retten til at drive lotteriet.

Det forventes, at omdannelsen gennemføres med virkning fra 1. april 1992.

Det hidtidige tilsyn og kontrol med klasselotteriet har dels bestået i det

almindelige underordnelsesforhold til Skatteministeriet, og dels det særlige

tilsyn ved trækningerne. For at sikre et fornødent overordnet tilsyn og

kontrol med selskabet og afviklingen af lotteriet, vil der i bevillingen

kunne fastsættes nærmere regler herom.

I bevillingen fastsættes tillige størrelsen af den afgift, som selskabet

skal betale til staten.

5. Henset til ønsket om at oprette et selskab, der på almindelige

forretningsmæssige vilkår driver lotterivirksomhed, skønnes det

hensigtsmæssigt i størst muligt omfang at underlægge selskabet den

lovgivning, som er gældende for private forretningsdrivende selskaber.

Der tænkes her blandt andet på bestemmelser om ledelse og ansvar, om

regnskabsføring, om regnskabsaflæggelse og om skattemæssige forhold.

Selskabet er således underlagt de almindelige bestemmelser i

aktieselskabsloven, medmindre andet er fastsat i nærværende lov.

Antallet af bestyrelsesmedlemmer fastsættes i vedtægterne. Det er

regeringens opfattelse, at bestyrelsen i det nystiftede selskab bør udgøres

af 4 medlemmer, hvortil kommer muligheden for valg af 2

medarbejderrepræsentanter. Der gives således bestyrelsen en størrelse, så den

vil kunne fungere smidigt og effektivt. For at sikre en fornøden

fleksibilitet er det i udkastet til vedtægterne foreslået, at antallet af

bestyrelsesmedlemmer - efter generalforsamlingens beslutning - skal være på

mindst 4 og højest 6.

Skatteministeren vil have mulighed for at vælge både personer med indsigt

og erfaring med lotterivirksomhed og personer med en høj grad af

forretningsmæssig ekspertise.

6. Det Kgl. Københavnske Klasselotteri består i dag organisatorisk af to

dele: Direktoratet med en hovedkollektion og kollektørerne.

Direktoratet varetager den daglige drift af lotteriet, herunder

gennemførelse af gevinstudtrækninger.

Kollektørerne forestår sammen med hovedkollektionen salget af lodsedler

til lotteriet.

Efter omdannelsen vil der fortsat være mulighed for at bibeholde et

kollektørsystem. En ændring af det nuværende kollektørsystem bør efter

regeringens opfattelse først gennemføres efter forhandlinger med

kollektørerne. Ved vurdering af om ændringer skal gennemføres bør bl.a. indgå

såvel forretningsmæssige som sociale hensyn. Regeringen finder dog, at den

endelige afgørelse heraf må overlades til selskabets ledelse.

Direktoratet beskæftiger 10 tjenestemandsansatte og hovedkollektionen 4

tjenestemandsansatte medarbejdere. Endvidere er der beskæftiget 40-50

timelønnede medarbejdere svarende til ca. 14 fuldtidsansatte. Antallet af

kollektører er for tiden ca. 440.

Der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på, at det fastansatte

personales rettigheder og vilkår ikke forringes i forbindelse med overgangen

til det nye selskab.

Lovforslaget har derfor været drøftet med Kollektørforeningen, Danmarks

Jurist- og Økonomforbund, Statstjenestemændenes Centralorganisation II og

Ministerialbetjentforeningen.

Kollektørforeningen har under drøftelserne tilkendegivet, at der er behov

for en modernisering af Klasselotteriet, og foreningen vil derfor ikke

modsætte sig omdannelsen af lotteriet til et aktieselskab.

Statstjenestemændenes Centralorganisation II har tilkendegivet, at

organisationen ikke har indvendinger til lovforslaget.

Danmarks Jurist- og Økonomforbund og Ministerialbetjentforeningen har ikke

udtalt sig imod lovforslaget.

De nuværende 14 tjenestemænd i klasselotteriet bevarer ved selskabets

overtagelse af driften deres ansættelsesforhold til staten, idet de i deres

ansættelsesforhold samtidig forpligtes til fortsat at gøre tjeneste ved

klasselotteriet.

Selskabet skal tilbyde de pågældende tjenestemænd overgang til ansættelse

i selskabet. I tilfælde, hvor ansættelsestilbuddet ikke accepteres, udbetaler

staten fortsat løn, rådighedsløn m.v., dog mod refussion fra selskabet, og

afholder udgifter til pension til de pågældende, dog mod at selskabet

indbetaler pensionsbidrag for deres ansættelsestid i selskabet.

For så vidt angår kollektørerne og de timelønnede medarbejdere gælder det,

at disse vil være omfattet af bestemmelserne i lov om lønmodtagernes

retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Efter aktieselskabslovgivningen er det kun medarbejdere, der er ansat i

aktieselskaber og anpartsselskaber m.v., der har valgret og kan være valgbare

som medarbejderrepræsentanter i selskabets bestyrelse. De

tjenestemandsansatte i det tidligere Kgl. Københavnske Klasselotteri, der gør

tjeneste i Det Danske Klasselotteri A/S, er, indtil de måtte have modtaget og

accepteret tilbud om ansættelse i selskabet, ansat i staten. For ikke at

afskære dem fra indflydelse på ledelsen af deres arbejdsplads, får de efter

forslaget ret til at deltage i valg af medarbejderrepræsentanter til

aktieselskabets bestyrelse og er på tilsvarende måde valgbare til

bestyrelsen, jf. aktieselskabslovgivningens bestemmelser.

7. Mens loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende,

fører praktiske hensyn til, at tidspunktet for selskabets stiftelse og

overtagelse af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri fastsættes af

skatteministeren.

Provenu

På finanslovsforslaget for 1992 er budgetteret med et overskud fra det

nuværende klasselotteri på ca. 27 mill. kr. Hertil kommer stempel- og

gevinstafgift på henholdsvis ca. 10 mill. kr. og ca. 20 mill. kr. årligt.

Endelig medfører forudbetalingen af indskudsbeløb en rentefordel for staten,

som skønnes til ca. 5 mill. kr. årligt. Statens samlede indtægt fra

klasselotteriet er således godt 60 mill. kr. årligt.

Statens indtægt fra klasselotteriet i finansåret 1992 vil blive påvirket

af omdannelsen. For det første vil staten udover aktier i selskabet modtage

ca. 15 mill. kr. kontant for nettoaktiverne i selskabet.

For det andet vil staten modtage løbende indtægter fra selskabets

virksomhed. Det drejer sig bl.a. om gevinst- og stempelafgift, der i øvrigt

ikke umiddelbart vil blive påvirket af omdannelsen. Endvidere vil der indgå

omsætningsafgift fra eet spil. Statens samlede løbende indtægter fra det nye

selskabs virksomhed skønnes i 1992 at andrage ca. 30 mill. kr.

For det tredje vil der for perioden 1. januar til 31. marts 1992, hvor

selskabet forventes at overtage driften, være et underskud fra

klasselotteriet på ca. 45 mill. kr. Dette underskud skyldes navnlig, at en

stor del af spillernes indskud i det igangværende spil primo 1992 er

indbetalt og indtægtsført i finansåret 1991 uden hensyn til

præmieudbetalingen i 1992.

Omdannelsen af klasselotteriet medfører således nogle ekstraordinære

indtægter og udgifter og betalingsforskydninger for staten i finansåret 1992,

herunder at der først betales selskabsskat og aktieudbytte i 1993. Alt i alt

skønnes den samlede virkning at blive, at indtægter og udgifter i finansåret

1992 nogenlunde modsvarer hinanden. Målt i forhold til nettoindtægten ved

uændret videreførelse af klasselotteriet kan indtægtsnedgangen i finansåret

1992 som følge af omdannelsen opgøres til ca. 60 mill. kr., hvilket hænger

sammen med, at der i forbindelse med afviklingen af det hidtidige lotteri

skal afholdes udgifter i 1992 til præmier vedrørende indskud foretaget i

1991, samtidig med at den nye virksomhedsform medfører en vis udskydelse af

nogle indtægter.

For finansåret 1993, hvor der udover bl.a. stempel- og gevinstafgift vil

indgå omsætningsafgift fra to spil, selskabsskat og aktieudbytte, skønnes

statens indtægt at andrage ca. 55 mill. kr. eksklusiv konsolidering i

selskabet. Af selskabsskatten på knap 6 mill. kr. skønnes den kommunale andel

at andrage godt 1/2 mill. kr. Konsolidering i selskabet skønnes at blive ca.

4 mill. kr.

Administrative konsekvenser

Omkostninger ved stiftelsen af selskabet, der er opgjort til ca. 500.000

kr, afholdes af selskabet.

Spaltehenvisninger

Lov af 6. marts 1869 om klasselotteriet og forbud mod andet lotteri m.v.

er senest ændret ved lov nr. 351 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende

1990/91 sp. 1380, 2716, 5518, 5854; tillæg A, 2941; tillæg B, 583; tillæg C,

481.

Lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående salget af lodsedler til

klasselotteriet, jf. Rigsdagstidende 1931/32 F sp. 5123, 5386, 5391; L sp.

1926, 1932, 1934; tillæg A, 7379; tillæg B, 2461, 2791; tillæg C, 2167.

Lov nr. 519 af 19. december 1942 om afgift af gevinster i klasselotteriet

er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, jf. Folketingstidende

1989/90 sp. 1621, 5463, 5696; tillæg A, 1281; tillæg B, 511; tillæg C, 307.

Lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved lotterispil

m.v. er senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990, jf. Folketingstidende

1989/90 sp. 5354, 9152, 9282; tillæg A, 3735; tillæg B, 1007; tillæg C, 639.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ved loven oprettes et aktieselskab, der gives bevilling til at forestå

driften af klasselotteri.

Selskabets formål vil alene være at drive klasselotteri. Selskabet vil

således ikke kunne beskæftige sig med andre aktiviteter end afholdelse af

klasselotteri.

Klasselotteriet omfatter i dag Direktoratet med en hovedkollektion samt et

kollektørnet.

Denne organisering af klasselotteriet vil i det nye aktieselskabs regi

kunne ændres. Det vil henhøre under det nye selskabs ledelse at finde frem

til den optimale organisering af lotterivirksomheden.

Aktieselskabet får mulighed for inden for rammerne af klasselotteriets

karakteristika at finde frem til den markedsmæssigt optimale sammensætning af

antal lodder, antal lodsedler, lodsedlernes pris samt gevinsternes antal og

størrelse.

Klasselotteriets produkt og markedssituation vil således være afgørende

for beslutninger om ændringer af organisationen og lotteriet.

Selskabet skal fuldt ud respektere alle vilkår i kontrakter m.v., som er

indgået af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri, ligesom selskabet ved

overtagelsen af klasselotteriet indtræder i samtlige Det Kgl. Københavnske

Klasselotteris kontraktlige rettigheder.

Det nystiftede selskab overtager Det Kgl. Københavnske Klasselotteris

driftsmidler og inventar på ejendommene Vodroffsvej 34, Suomisvej 2 og 4,

1927 Frederiksberg C og Vendersgade 33, 1363 København K. Selskabet overtager

ikke de faste ejendomme.

Bestemmelsen indebærer også, at det nystiftede selskab indtræder i

rettigheder og forpligtelser i forhold til det personale, der på

overtagelsestidspunktet er ansat i Det Kgl. Københavnske Klasselotteri, jf.

herved loven om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. For

så vidt angår tjenestemandsansat personale henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 5.

Henset til, at selskabets eneste formål er at drive klasselotteri, er det

fundet rigtigt at foreslå, at selskabets vedtægter og ændringer i disse skal

godkendes af skatteministeren. Som bilag 1 er optrykt udkast til vedtægter

for Det Danske Klasselotteri A/S.

Det er regeringens hensigt, at der efter en overgangsperiode skal ske

udbud af indtil 25 pct. af aktierne i det nystiftede selskab på det private

kapitalmarked.

I overgangsperioden er det meningen, at selskabets ledelse skal udarbejde

materiale, der kan danne det bedst mulige grundlag for udbud af aktier.

Sideløbende hermed skal det undersøges, hvorledes et salg mest

hensigtsmæssigt kan gennemføres.

Forslag om salg af aktier og vilkår herfor vil skulle forelægges

Folketingets Finansudvalg til godkendelse. Et eventuelt yderligere salg af

aktier i selskabet vil skulle forelægges Folketinget.

I bestemmelsen fastslås det, at selskabet skal kunne etablere

medarbejderaktieordninger. Hensigten hermed er dels at sikre en bredere kreds

af købere, dels at skabe større motivation hos selskabets medarbejdere,

herunder kollektørerne og fremme disses opbakning af selskabet.

Etablering af medarbejderaktieordninger forventes tidligst at skulle ske

samtidig med, at en del af selskabets aktier udbydes til salg. Det bemærkes,

at etablering af medarbejderaktieordninger sker efter reglerne i

aktieselskabsloven, og at den skattemæssige behandling af

medarbejderaktieordningerne finder sted efter bestemmelserne i ligningslovens

§ 7 A.

Til § 2

Ved loven gives der bemyndigelse til skatteministeren til at udstede

bevilling til afholdelse af klasselotteri med de karakteristika, der knytter

sig til et sådant lotteri.

For retten til at drive klasselotteri betaler selskabet en afgift til

staten, hvis størrelse fastsættes i bevillingen. Afgiften beregnes som en

fast procentandel af indskudssummen (omsætningsafgift). Indskudssummen er

spillernes betaling for lodsedlerne, excl. stempelafgift. Provenuet af

afgiften vil således variere med indskudssummens størrelse og dermed også

afspejle lotterivirksomhedens udvikling. Afgiftsprocenten fastsættes særskilt

i bevillingen, og størrelsen af afgiften forhandles ved fornyelse af

bevillingen.

Som bilag 2 er optrykt et udkast til bevilling. Ved fornyelse af

bevillingen kan vilkårene dog ændres som følge af udviklingen i selskabet og

på spillemarkedet. Det er fundet hensigtsmæssigt, at der ved udarbejdelsen af

den første bevilling sikres, at vilkårene for bevillingen kan tilpasses de

ændrede forhold, der måtte gøre sig gældende på tidspunktet for et eventuelt

salg af aktier, hvorfor der i bevillingen er tilvejebragt mulighed herfor.

Dog vil udstedelse af medarbejderaktier ikke alene medføre en genforhandling

af bevillingen.

Det er hensigten, at bevillingen gives for et tidsrum på 5 år. Det kan dog

ikke udelukkes, at udviklingen på f.eks. det internationale spillemarked

eller salg af aktier kan medføre, at det vil være hensigtsmæssigt på et

senere tidspunkt at udstede bevilling af kortere eller længere varighed. Det

bemærkes, at bevilling til tips og lotto alene gives for et tidsrum på 5 år.

Fornyelse af bevillingen kræver godkendelse af Folketingets Finansudvalg.

Til § 3

Gevinstandelen beregnes som en procentsats af indskudssummen, excl.

stempelafgift.

På finansloven for 1991 er klasselotteriets gevinstandel fastsat til 72

pct. Det findes hensigtsmæssigt at bevare denne procentandel som øvre grænse

for selskabets fastsættelse af gevinstandelen, bl.a. for at undgå utilsigtede

forskydninger på lotterimarkedet. I særlige tilfælde vil den faktiske

gevinstandel dog som hidtil kunne overstige 72 pct. Da et klasselotteri netop

er karakteriseret ved en høj gevinstandel, findes det samtidig nødvendigt med

angivelse af en nedre grænse for gevinstandelens størrelse.

Til § 4

Ifølge § 4 fører skatteministeren tilsyn og kontrol med selskabets

virksomhed. Som nævnt i de almindelige bemærkninger har det hidtidige tilsyn

og kontrol med Det Kgl. Københavnske Klasselotteri primært bestået i det

almindelige underordnelsesforhold til det tidligere Skattedepartement og nu

Told- og Skattestyrelsen og Departementet, samt et særligt tilsyn med

trækningerne.

For at sikre et fornødent tilsyn og kontrol med såvel selskabets daglige

drift som afviklingen af lotteriet, vil der i bevillingen kunne fastsættes

nærmere regler herom.

Revisionen af selskabet foretages i overensstemmelse med gældende praksis

for statsaktieselskaber af Rigsrevisionen og en statsautoriseret revisor. Som

vedtægtsbestemt revisor vil Rigsrevisionen beregne sig honorar for

revisionsarbejdet.

Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt at give skatteministeren mulighed

for om fornødent at udstede påbud til selskabet.

Til § 5

Der er for tiden beskæftiget 10 tjenestemænd i Direktoratet og 4

tjenestemænd i hovedkollektionen.

I forbindelse med selskabets overtagelse af driften af klasselotteriet

bevarer de tjenestemænd, der gør tjeneste ved Direktoratet og

hovedkollektionen, deres hidtidige ansættelsesmæssige status som

statstjenestemænd. De pågældende stillinger opføres fortsat som årsværk i

anmærkningerne til finansloven.

De pågældende statstjenestemænd er forpligtet til fortsat at gøre tjeneste

ved klasselotteriet, og de har under denne tjeneste som hidtil pligt til at

tåle forandringer i stillingen, jf. herom tjenestemandslovens § 12.

Bestemmelserne indebærer, at de i Direktoratet samt hovedkollektionen

tjenestegørende statstjenestemænd ikke vil have krav på

ventepenge/rådighedsløn eller pension som følge af det nystiftede selskabs

overtagelse af klasselotteriet.

Som det fremgår af bestemmelsens stk. 2, vil det nye selskab snarest

muligt efter overtagelsen fremkomme med tilbud til de pågældende

statstjenestemænd om disses overgang til ansættelse i selskabet.

Accept af dette tilbud vil indebære, at de pågældende herefter med det

efter tjenestemandslovens gældende varsel bringer deres ansættelse til staten

til ophør og indtræder i ansættelsesforhold til Det Danske Klasselotteri A/S.

Indtil et ansættelsestilbud fra selskabet måtte være accepteret og

tjenestemandsansættelsen bragt til ophør, eller hvis ansættelsestilbudet ikke

accepteres, opretholder de pågældende statstjenestemænd ansættelsesforholdet

til staten, og staten udbetaler i tiden fra selskabets overtagelse af

klasselotteriet fortsat løn m.v. og afholder udgifter til pension til de

pågældende i overensstemmelse med reglerne i

tjenestemandspensionslovgivningen.

Selskabet refunderer fra overtagelsestidspunktet udgifter til løn og

eventuelle senere opståede udgifter til rådighedsløn/ventepenge til de nævnte

statstjenestemænd samt betaler et af finansministeren fastsat pensionsbidrag

til staten for den pensionsalder, som optjenes i tiden fra overtagelsen og

fremefter.

Efter aktieselskabslovgivningen er det kun medarbejdere, der er ansat i

aktieselskaber og anpartselskaber m.v., der har valgret og kan være valgbare

til hvervet som medarbejderrepræsentant i selskabets bestyrelse.

Tjenestemændene, der efter selskabets overtagelse af klasselotteriet

fortsat gør tjeneste ved klasselotteriet, er, indtil de måtte have accepteret

tilbud om ansættelse i selskabet, ansat i staten.

De er dermed afskåret fra at have indflydelse på spørgsmålet om

medarbejderrepræsentation i selskabets bestyrelse og fra at blive indvalgt

som repræsentant for medarbejderne.

Under hensyn til at de pågældende statstjenestemænd reelt er medarbejdere

i selskabet, der også i alle praktiske henseender, bortset fra det formelle

ansættelsesforhold, er de pågældendes arbejdsgiver, vil det være urimeligt at

afskære dem fra indflydelse på ledelsen af deres arbejdsplads på lige fod med

selskabets øvrige medarbejdere.

Der er derfor ved stk. 5 tilvejebragt lovgrundlag for en ensartet

behandling af alle selskabets medarbejdere.

Til § 6

Det Danske Klasselotteri A/S skal fungere under privatretlige og frie

konkurrencemæssige vilkår. Af konkurrencemæssige hensyn foreslås det derfor,

at sager og dokumenter vedrørende omdannelsen og salg af aktier er undtaget

fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

Til § 7

Det følger af intentionerne med loven, at det er nødvendigt at ophæve de

bestemmelser, der vedrører foranstaltning af klasselotteri i lov af 6. marts

1869 om klasselotteriet og forbud mod andet lotteri m.m. med senere

ændringer.

Det følger tillige af intentionerne med lovforslaget, at det er nødvendigt

at ophæve lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående salget af lodsedler til

klasselotteriet. Loven indeholder begrænsninger om salg af lodsedler.

Det er endvidere fundet mest hensigtsmæssigt at ophæve lov nr. 519 af 19.

december 1942 om afgift af gevinster i klasselotteriet med senere ændringer.

Bestemmelserne om afgift af gevinster i klasselotteriet henføres i stedet til

lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved lotterispil med

senere ændringer. Der sker herved ingen ændringer i størrelsen og beregningen

af gevinstafgiften. Det foreslås endvidere, at den myndighed, hvortil

afgiften skal indbetales, i fremtiden benævnes told- og skatteregion.

Vedrørende ophævelsen af og ændring i anden lovgivning henvises til bilag

3.

De lodsedler, der af selskabet udstedes i henhold til bevillingen, er som

hidtil stempelpligtige efter stempellovens § 71.

Til § 8

I henhold til denne bestemmelse træder loven i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. Hermed bemyndiges og forpligtes

skatteministeren til at iværksætte oprettelsen af Det Danske Klasselotteri

A/S.

Af praktiske grunde stiftes selskabet snarest efter 1. april 1992 med

overtagelse af klasselotteriet med virkning fra 1. april 1992.

Til § 9

Nærværende lov gælder ikke for Færøerne, da lotteri er et særanliggende.

Lotteri er ikke et særanliggende for Grønland, men det er valgt i første

omgang ikke at lade loven gælde for Grønland.

Bilag 1

Udkast

til

Vedtægter for Det Danske Klasselotteri A/S.

Selskabets navn, hjemsted og formål

§ 1. Selskabets navn er Det Danske Klasselotteri A/S. Selskabets

hjemsted er Frederiksberg Kommune.

§ 2. Selskabets formål er at drive klasselotteri i henhold til en

af skatteministeren meddelt bevilling.

Selskabet skal drives i overensstemmelse med bestemmelserne i lov nr. af

1992 om Det Danske Klasselotteri A/S.

Selskabets aktiekapitel

§ 3. Selskabets aktiekapital udgør 15 mill. kr.

Aktiekapitalen, der er fuldt indbetalt, er fordelt på aktier a 100 kr.

eller multipla heraf.

§ 4. Aktierne skal lyde på navn og skal noteres i selskabets

aktiebog. Aktierne er omsætningspapirer. Udover de i § 5 nævnte gælder ikke

andre indskrænkninger i aktiernes omsættelighed. Transport af en aktie har

ingen gyldighed overfor selskabet, før transporten er noteret i aktiebogen.

Selskabet er uden ansvar for noterede påtegningers rigtighed eller ægthed.

Ingen aktionær har særlige rettigheder.

Mortifikation af bortkomne aktier kan ske uden dom i overensstemmelse med

reglerne herom.

Selskabets aktiebreve forsynes ikke med udbyttekuponer, men udbyttet

sendes med frigørende virkning for selskabet til aktionærerne under den

adresse, som er noteret i aktiebogen på dagen for den ordinære

generalforsamlings afholdelse, efter generalforsamlingens godkendelse.

Udbytte, der på grund af selskabet utilregnelige forhold ikke har kunnet

udbetales i 5 år efter den dag, det forfalder til betaling, tilfalder

selskabet.

§ 5. Ifølge lov nr. . . . af . . . . . . . . . 1992 om Det Danske

Klasselotteti A/S ejes samtlige aktier ved selskabets stiftelse af den danske

stat. Skatteministeren er ved nævnte lovs § 1 bemyndiget til - efter

forudgående godkendelse af Folketingets Finansudvalg - at afhænde indtil 25

pct. af aktiekapitalen. Et eventuelt yderligere aktiesalg herudover

forudsætter forudgående tilslutning fra Folketinget.

Generalforsamlinger

§ 6. Generalforsamlingen har indenfor de ved lovgivningen og

vedtægterne fastsatte grænser den højeste myndighed i selskabets anliggender.

Alle generalforsamlinger skal afholdes på selskabets hjemsted eller i

Storkøbenhavn og indkaldes af bestyrelsen med mindst 8 dages og højst 4 ugers

varsel skriftligt til de noterede aktionærer.

Indkaldelsen skal indeholde angivelse af tid og sted for

generalforsamlingen samt oplysninger om dagsorden, herunder angivelse af det

væsentligste indhold af forslag, om hvilke der skal træffes beslutning. Hvis

der foreligger forslag, til hvis afgørelse der kræves kvalificeret majoritet,

skal dette angives.

Der kan kun træffes beslutning om de forslag, der er nævnt i indkaldelsen.

§ 7. Den ordinære generalforsamling afholdes senest hvert års 30.

september.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller en af

revisorerne finder det hensigtsmæssigt, eller når det begæres af aktionærer,

der tilsammen ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i selskabet. Begæringen

skal indgives skriftligt til bestyrelsen og indeholde en angivelse af, hvad

der ønskes forhandlet på generalforsamlingen. Denne skal indkaldes inden 14

dage efter begæringens indgivelse.

§ 8. Hvert aktiebeløb på 100 kr. giver een stemme.

Enhver aktionær har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig

og kan møde sammen med en eller flere rådgivere. Fuldmægtigen skal fremlægge

skriftlig fuldmagt, dateret mindre end eet år før generalforsamlingens

afholdelse.

§ 9. Senest 8 dage før hver generalforsamling skal dagsordenen og

de fuldstændige forslag, samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende

tillige årsregnskabet med revisionsberetning og årsberetning, henligge til

eftersyn for aktionærerne på selskabets hovedkontor.

Forslag fra aktionærer må for at komme til behandling og afgørelse på den

ordinære generalforsamling være indgivet til bestyrelsen i så god tid, at

emnet kan optages på dagsordenen. Forslag, der er modtaget senest den 1. maj,

anses for rettidigt indgivet.

§ 10. Generalforsamlingen ledes af en af generalforsamlingen valgt

dirigent, der afgør alle spørgsmål og måden for de foreliggende sagers

behandling, afstemning og lignende.

Over forhandlingerne på generalforsamlingen føres en protokol, der

underskrives af dirigenten og bestyrelsen.

§ 11. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt

flertal, medmindre andet fremgår af lovgivningen eller disse vedtægter. For

at være beslutningsdygtig skal mindst halvdelen af den stemmeberettigede

aktiekapital være repræsenteret på generalforsamlingen. Er det nævnte

aktiebeløb ikke repræsenteret på den pågældende generalforsamling, indkalder

bestyrelsen inden 8 dage og med 8 dages varsel til en ny ekstraordinær

generalforsamling, som er beslutningsdygtig uden hensyn til den

repræsenterede aktiekapitals størrelse.

Til vedtagelse af beslutninger om ændring af vedtægterne og opløsning af

selskabet udkræves, at mindst 2/3 af den stemmeberettigede aktiekapital er

repræsenteret på generalforsamlingen, og endvidere at beslutningen vedtages

med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen

repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Er det nævnte

stemmeberettigede aktiebeløb ikke repræsenteret på den pågældende

generalforsamling, men er beslutningen i øvrigt vedtaget af 2/3 såvel af de

afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede

stemmeberettigede aktiekapital, indkalder bestyrelsen inden 14 dage til en ny

ekstraordinær generalforsamling, på hvilken forslaget kan vedtages med 2/3

såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede

stemmeberettigede aktiekapital uden hensyn til den repræsenterede

aktiekapitals størrelse.

I de tilfælde, hvor der indkaldes til en ny generalforsamling, fordi den

første generalforsamling ikke har været beslutningsdygtig, skal fuldmagter

til at møde på den første generalforsamling, for så vidt de ikke overfor

selskabet måtte være skriftligt tilbagekaldt, anses for gyldige også med

hensyn til den anden generalforsamling.

Med hjemmel i lov nr. af 1992 om Det Danske Klasselotteri A/S skal

selskabets vedtægter og ændringer i disse godkendes af skatteministeren.

§ 12. På den ordinære generalforsamling skal forelægges:

1. Valg af dirigent.

2. Beretning om selskabets virksomhed.

3. Årsregnskab.

4. Forslag om anvendelse af overskud, derunder fastsættelse af udbytte

eller forslag til dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.

5. Forslag fra bestyrelsen eller eventuelle forslag fra aktionærerne i

henhold til § 9.

6. Forslag til valg af medlemmer til bestyrelsen.

7. Forslag til valg af 1 statsautoriseret revisor.

Selskabets ledelse

§ 13. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af selskabet og

skal sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed.

§ 14. Generalforsamlingen vælger mindst 4 og højst 6 medlemmer af

bestyrelsen. Hertil kommer det antal medlemmer, der måtte blive valgt i

henhold til aktieselskabslovens regler om medarbejderrepræsentation, uanset

at selskabet ikke har eksisteret i 3 år.

§ 15. De af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer afgår

årligt på den ordinære generalforsamling. Fratrædende medlemmer kan

genvælges.

Bestyrelsens vederlag fastsættes af generalforsamlingen.

§ 16. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af selskabet under

ansvar overfor generalforsamlingen.

Bestyrelsen holder møde mindst 4 gange om året, og i øvrigt når et medlem

af bestyrelsen eller af direktionen eller en af revisorerne forlanger det.

Skatteministeren udpeger, sålænge staten er aktionær, formand og

næstformand blandt de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden, hvorved bestyrelsen fastsætter

nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. Forretningsordenen

godkendes, sålænge staten er aktionær, af skatteministeren. Over

forhandlingerne føres en protokol, der underskrives af bestyrelsens

medlemmer.

I ethvert møde forelægges revisionsprotokollen, der underskrives af

samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Sagerne afgøres ved simpel stemmeflerhed. Er stemmerne lige, gør

formandens eller i hans forfald næstformandens stemme udslaget. Bestyrelsen

er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne, herunder formanden

eller næstformanden, er til stede.

§ 17. Bestyrelsen udnævner en direktion på 1 til 3 medlemmer til

varetagelse af selskabets daglige ledelse.

§ 18. Til at forpligte selskabet kræves to underskrifter, der kan

gives af to medlemmer af bestyrelsen, hvoraf det ene medlem skal være

bestyrelsens formand eller næstformand, af et medlem af bestyrelsen i

forening med en direktør eller af to direktører i forening. Bestyrelsen kan

meddele kollektiv prokura.

Selskabets midler

§ 19. I overensstemmelse med bevillingens § 6, stk. 2, skal der

for hvert lotteri, på en særskilt konto i et pengeinstitut, indsættes et

beløb af den indbetalte indskudssum svarende til den af selskabet fastsatte

procentsats til gevinster. Kontoen skal klausuleres til anvendelse til

gevinstudbetalinger.

Bestyrelsen påser, at selskabets øvrige midler er anbragt på en

betryggende og til selskabets virksomhed tjenlig måde.

Regnskab og revision

§ 20. Selskabets regnskabsår er 1. april til 31. marts. Første

regnskabsår løber fra stiftelsen til den 31. marts 1993.

Selskabets årsregnskab udarbejdes af bestyrelsen og direktionen i

overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom.

§ 21. Revisionen af selskabets regnskaber foretages af en af

generalforsamlingen valgt statsautoriseret revisor samt af Rigsrevisor.

Valget af den statsautoriserede revisor gælder for 1 år ad gangen. Den

fratrædende statsautoriserede revisor kan genvælges.

Bilag 2

Udkast

til

Bevilling til Det Danske Klasselotteri A/S til at drive klasselotteri i

Danmark.

I henhold til § 2 i lov nr. xx af xx 1992 om Det Danske Klasselotteri A/S

meddeles bevilling til selskabet Det Danske Klasselotteri A/S til at drive

klasselotteri på følgende vilkår:

§ 1. Bevillingen gives til at drive klasselotteri for et tidsrum

af 5 år fra nærværende bevillings datering.

Stk. 2. Klasselotteri er karakteriseret ved, at lodsedlerne er

gennemgående for alle klasser, samt at spillerne kan forny lodsedlerne fra

den ene klasse til den anden og fortsætte spillet på samme nummer til næste

lotteri.

Stk. 3. Klasselotteriet skal drives i overensstemmelse med ovenfor

beskrevne karakteristika.

Stk. 4. Selskabet er berettiget til at ændre på antallet af

lodder, antallet af lodsedler, prisen på lodsedlerne samt gevinsternes

størrelse, antal og sammensætning.

§ 2. Det Danske Klasselotteri A/S betaler en afgift af

indskudssummen på 6 pct. Indskudssummen er spillernes betaling for

lodsedlerne, excl. stempelafgift. Beløbet for det enkelte lotteri forfalder

til betaling 5 søgnedage efter sidste trækningsdag i sidste klasse. Beløbet

indbetales til Skatteministeriet.

Stk. 2. Afgiftens størrelse kan optages til forhandling, dog

tidligst efter 2 år fra bevillingens datering.

§ 3. Af indskudssummen skal minimum 65 pct. og maksimum 72 pct.

anvendes til gevinster.

§ 4. Selskabet forpligter sig til at sikre et landsdækkende salg.

§ 5. Selskabet skal udarbejde en plan over lotteriets og

trækningernes afvikling. Planen skal være offentlig tilgængelig.

§ 6. Selskabets midler skal anbringes forsvarligt og bedst muligt.

Stk. 2. For hvert lotteri indsættes på en særskilt konto i et

pengeinstitut et beløb af den indbetalte indskudssum svarende til den af

selskabet fastsatte procentsats til gevinster. Kontoen skal klausuleres til

anvendelse til gevinstudbetalinger.

§ 7. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med selskabets

virksomhed.

Stk. 2. Selskabets regnskaber revideres af to revisorer, som i

henhold til vedtægterne for selskabet er en statsautoriseret revisor og

Rigsrevisionen.

Stk. 3. Tilsyn og kontrol med afviklingen af lotteriet føres af

Notarius Publicus.

Stk. 4. Udgifterne til statsautoriseret revisor, Rigsrevisionen og

Notarius Publicus afholdes af selskabet.

§ 8. Skatteministeren kan give selskabet påbud med henblik på

overholdelsen af bevillingen.

Stk. 2. Skatteministeren fører tilsyn med at nærværende bevilling

overholdes.

Stk. 3. Nærværende bevilling kan ikke omsættes eller gøres til

genstand for kreditorforfølgning.

Stk. 4. Skatteministeren kan tilbagekalde bevillingen, såfremt

selskabet ikke efterkommer de af ministeren trufne afgørelser og udstedte

påbud.

§ 9. Denne bevillings vilkår kan ændres ved hver fornyelse.

Stk. 2. Bevillingens vilkår optages til forhandling samtidig med

det første salg af aktier til private investorer.

København, den 1992

(skatteministeren)

Kopi af nærværende bevilling bedes returneret i underskrevet og dateret

stand.

Bilag 3

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 7

I lov af 6. marts 1869 om klasselotteriet og forbud mod andet lotteri m.m.

som senest ændret ved lov nr. 351 af 6. juni 1991 foretages følgende

ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om forbud mod lotteri m.m.«

Lov om klasselotteriet og forbud mod lotteri m.m.

2. § 1, § 3, 1. pkt., og § 5A ophæves.

§ 1. Der trækkes årligt to klasselotterier efter en plan, der

fastsættes af ministeren for skatter og afgifter. Lodsedlerne betegnes med

numre og udstedes i lodder som hele og halve samt enten fjerde- og

ottendedele eller femte- og tiendedele.

Stk. 2. Lodsedlernes pris og antal samt gevinsternes andel af den

samlede indskudssum fastsættes på finansloven.

Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter reglerne om

tilsyn med og ledelse af klasselotteriets trækning. Ministeren eller den, han

bemyndiger hertil, træffer den endelige adminstrative afgørelse af spørgsmål,

der opstår under trækningen.

§ 3. Lodsedlerne til Classelotteriet forhandles gjennem de

autoriserede Classelottericollecteurer, og det forbydes alle Andre at drive

Handelsforretning med disse Lodsedler.

§ 5 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale

skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan

fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

3. I § 2, 1. pkt. udgår: »anden«.

§ 2. Al anden Foranstaltning af Lottospil her i Riget eller

Colligeren for samme saavelsom al Colligeren her i Landet for fremmede

Lotterier eller Falbydelse af disses Lodsedler, ligesom Besørgelsen af dermed

i Forbindelse staaende Forretninger, skal være forbudt under Straf af Bøde.

De alt meddelte særlige Tilladelser til Lottospil vedblive dog at være

gjældende for den Tid, hvor hvilken de ere givne, og der skal derhos

fremtidig kunne meddeles Bevilling til Lotterier i udelukkende veldædige

Øiemed og med indskrænket Afsætningskreds saasom til en By eller et Amt,

ligesom ogsaa Bevilling skal kunne tilstaaes til Oprettelsen af Lotterier

eller Fortsættelsen af bestaaende Lotterier, der ere forbundne med andre

Foretagender og kun fremtræde som Middel til disses Befordring. Ligeledes kan

der, naar særegne Omstændigheder tale derfor, meddeles Bevillinger til

Tombolaer.

4. Lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående salget af lodsedler til

klasselotteriet ophæves.

§ 1. Lodsedlerne til klasselotteriet, der ifølge § 3 i lov af 6.

marts 1869 om klasselotteriets ordning forhandles gennem de autoriserede

klasselotterikollektører, kan også forhandles ved foranstaltning af

klasselotteriets direktorat for så vidt angår ikke fornyede lodsedler, dog

således, at fornyelsen af disse lodsedler derefter atter finder sted gennem

de pågældende klasselotterikollektører.

§ 2. Forbudet i § 3 i loven af 6. marts 1869 mod at drive

handelsforretning med klasselotterisedler omfatter al erhvervsmæssig

afhændelse og medvirken ved afhændelse af disse lodsedler.

Afhændelse af en klasselotteriseddel til fyldestgørelse af et krav mod

vedkommende spiller skal være forbudt. Overtrædelse af dette forbud straffes

som overtrædelse af forbudet mod at drive handelsforretning med

klasselotterisedler.

Den tilladelse, som personer med bevilling til at drive

pantelånervirksomhed hidtil har haft til at afhænde de hos dem pantsatte

klasselotterisedler i den stand, hvori sedlerne er pansatte, jf. § 3, stk. 1,

pkt. 2, i lov nr. 709 af 22. december 1920, ophæves.

§ 3. Lovens § 1 træder i kraft straks. Lovens § 2 træder i kraft

den 1. april 1933.

5. Lov nr. 519 af 19. december 1942 om afgift af gevinster i

klasselotteriet, som senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990 ophæves.

§ 1. Af de gevinster i klasselotteriet, der fra og med det 269de

lotteri tilfalder spillerne i lotteriet, skal der svares en afgift til

statskassen på 15 pct. beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger

200 kr.

§ 2. Falder gevinst på et nummer, der er delt i halve, fjerdedele,

ottendedele eller andre brøkdele, beregnes afgiften selvstændigt for hver af

de på del-sedlerne faldne gevinstbeløb.

Stk. 2. Derimod får det ingen indflydelse på afgiftsberegningen,

at flere personer i forening spiller på samme seddel, en hel seddel eller en

del-seddel.

§ 3. Afgiften berigtiges derved, at den ved lotteriets

foranstaltning afkortes i gevinstbeløbet ved dettes udbetaling.

§ 4. Klasselotterigevinster, der fra og med det 269de lotteri

tilfalder spillerne i lotteriet, er fritaget for indkomstskat til stat og

kommune.

§ 4 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale

skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan

fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 5. Klasselotterigevinster, der som faldne i et tidligere lotteri

efter de almindelige regler er indkomstskattepligtige for skatteåret 1943-44

eller følgende skatteår, er fritaget for indkomstskat til stat og kommune,

såfremt gevinsten ville være fritaget for afgift efter reglerne i § 1, jfr. §

2.

Stk. 2. I modsat fald skal vinderen befri sig og eventuelle

medvindere for indkomstskattepligten derved, at han betaler afgift af

gevinsten beregnet efter § 1, jfr., § 2.

Stk. 3. Den, der ønsker at benytte denne adgang, må ved indgivelse

af sin selvangivelse for pågældende skatteår fremsætte begæring om beregning

af afgift af gevinsten i overenstemmelse med nærværende lov og give de

fornødne oplysninger efter skatteministerens nærmere bestemmelse. Afgiften

beregnes da af den amtstue, i hvis distrikt den pågældende har bopæl, og skal

indbetales til amtstuen inden 6 uger efter modtagelsen af amtstuens

afgiftsberegning. Under særlige omstændigheder kan skatteministeren tilstå

forlængelse af fristen. Betales den beregnede afgift ikke rettidigt

genindtræder indkomstskattepligt for den pågældende og hans eventuelle

medvindere.

§ 6. De til lovens gennemførelse fornødne nærmere regler

fastsættes af skatteministeren. Denne bemyndiges til at afholde de med

afgiftens berigtigelse forbundne udgifter.

§ 7. Denne lov træder straks i kraft.

6. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved

lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990 indsættes

i § 1 efter litra b) som nyt litra:

»c) ved klasselotteri afholdt af Det Danske Klasselotteri A/S,».

Litra c-e bliver herefter litra d-f.

§ 1. I overensstemmelse med nedenstående regler svares afgift til

staten af gevinster:

a) i Landbrugslotteriet og Almindeligt dansk Vare- og Industrilotteri

(Varelotteriet),

b) ved bortlodninger, der sker i henhold til lov om gevinstopsparing,

c) ved bortlodninger, hvortil der i henhold til § 2 i lov af 6. marts 1869

kræves tilladelse fra det offentlige, herunder bortlodning ved tombola,

d) ved andre her i landet afholdte bortlodninger, der må anses for

offentlige, og

e) ved her i landet afholdte præmie- og gættekonkurrencer, der må anses

for offentlige.

7. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved

lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990,

indsættes i § 5 »klasselotteriet,» før

»Landbrugslotteriet«.

§ 5. Afgiften af gevinster i Landbrugslotteriet og Varelotteriet

anmeldes til og indbetales i statskassen af lotterierne efter nærmere af

finansministeren fastsatte regler.

8. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved

lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990 ændres i

§ 6, stk. 1, »amtstue, i hvis distrikt« til: »told- og

skatteregion, i hvis område« og i § 7,

»oppebørselsmyndigheden« til: »told- og skatteregionen«.

§ 6, stk. 1. I andre tilfælde end de i § 5 omhandlede skal

den, hvem afgiftens berigtigelse påhviler, senest 14 dage efter, at

resultatet af en bortlodning eller en konkurrence, hvor der bortloddes

gevinster eller er udsat præmier, der omfattes af afgiftspligten efter

nærværende lov, foreligger, indgive anmeldelse i to eksemplarer, indeholdende

beregning af afgiften, til den amtstue, i hvis distrikt anmelderen har

hjemsted.

§ 7. Indgivelse af behørig afgiftsanmeldelse kan om fornødent

fremtvinges ved dagbøder, der pålægges af finansministeren eller af

oppebørselsmyndigheden efter bemyndigelse af finansministeren.

9. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved

lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990 udgår i §

11 »lov nr. 519 af 19. december 1942« og »i klasselotteriet og

ved tipning samt præmier af statspræmieobligationer« ændres til:

»ved tipning og præmier af statspræmieobligationer«.

§ 11. Det har sit forblivende ved de i lov nr. 519 af 19. december

1942, lov nr. 278 af 9. juni 1948, jfr. lov nr. 265 af 14. juni 1951, samt

lov nr. 123 af 23. marts 1948, jfr. lov nr. 451 af 25. november 1950,

indeholdte regler om afgift af henholdsvis gevinster i Klasselotteriet og ved

tipning samt præmier af statspræmieobligationer.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter