1991 LSF 180 FORSLAG TIL LOV OM DET DANSKE KLASSELOTTERI A/S
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Skatteministeren stifter et aktieselskab, hvis formål er at
drive klasselotteri.
Stk. 2. Aktiekapitalens størrelse fastsættes til 15 mio. kr., der
fremkommer ved, at skatteministeren bemyndiges til ved stiftelsen at indskyde
statsinstitutionen Det Kgl. Københavnske Klasselotteri.
Stk. 3. Selskabet overtager samtlige aktiver og passiver i
statsinstitutionen Det Kgl. Københavnske Klasselotteri.
Stk. 4. Selskabet indtræder i Det Kgl. Københavnske Klasselotteris
rettigheder og forpligtelser.
Stk. 5. Selskabets vedtægter og eventuelle ændringer i disse skal
godkendes af skatteministeren.
Stk. 6. Selskabets navn skal være Det Danske Klasselotteri A/S.
Stk. 7. Skatteministeren bemyndiges til på statens vegne at
afhænde aktier i selskabet.
Stk. 8. For selskabet gælder aktieselskabsloven med de ændringer,
der følger af denne lov.
Stk. 9. Selskabet kan etablere medarbejderaktieordninger.
§ 2. Skatteministeren kan meddele selskabet bevilling til at drive
klasselotteri mod betaling af en afgift til staten. Afgiftens størrelse
fastsættes i bevillingen.
Stk. 2. Bevillingen gives for indtil 10 år ad gangen. Fornyelse af
bevilling kræver godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
§ 3. Af indskudssummen anvendes mindst 65 pct. og højst 72 pct.
til gevinster.
§ 4. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med selskabets
virksomhed. Nærmere regler herom kan fastsættes i bevillingen.
Stk. 2. Skatteministeren kan give selskabet påbud med henblik på
at sikre overholdelsen af denne lov, bevillingen og vedtægterne samt
bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.
§ 5. De statstjenestemænd, der ved selskabets overtagelse af
Læs alt
driften af klasselotteriet gør tjeneste ved Det Kgl. Københavnske
Klasselotteri, bevarer deres ansættelsesforhold til staten. Tjenestemændene
er i dette ansættelsesforhold forpligtet til fortsat at gøre tjeneste ved
klasselotteriet.
Stk. 2. Selskabet tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd
overgang til ansættelse i selskabet.
Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til
ansættelse efter stk. 2, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til
pension i overensstemmelse med reglerne i lovgivningen om
tjenestemandspension.
Stk. 4. Selskabet refunderer fra overtagelsen af Det Kgl.
Københavnske Klasselotteri staten de lønninger m.v., der udbetales i henhold
til stk. 3, og indbetaler løbende pensionsbidrag til staten for den
pensionsalder, tjenestemændene optjener fra overtagelsen. Pensionsbidrag
fastsættes af finansministeren.
Stk. 5. De tjenestemænd, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1
og stk. 3, har på lige fod med selskabets øvrige medarbejdere ret til at
afgive stemme ved valg af medarbejderrepræsentanter til aktieselskabets
bestyrelse og er på tilsvarende måde selv valgbare til bestyrelsen, jf.
aktieselskabslovgivningens bestemmelser herom.
§ 6. Sagsakterne vedrørende omdannelsen af Det Kgl. Københavnske
Klasselotteri til aktieselskab samt bortsalg af aktier er undtaget fra
aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.
§ 7. I lov af 6. marts 1869 om klasselotteriet og forbud mod andet
lotteri m.m., som senest ændret ved lov nr. 351 af 6. juni 1991, foretages
følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om forbud mod lotteri m.m.«
2. § 1, § 3, 1. pkt., og § 5 A ophæves.
3. I § 2, 1. pkt., udgår »anden«.
Stk. 2. Lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående salget af lodsedler
til klasselotteriet og lov nr. 519 af 19. december 1942 om afgift af
gevinster i klasselotteriet ophæves.
Stk. 3. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster
ved lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter litra b som nyt litra:
»c) ved klasselotteri afholdt af Det Danske Klasselotteri A/S,».
Litra c-e bliver herefter litra d-f.
2. I § 5 indsættes: »klasselotteriet,» før
»Landbrugslotteriet«.
3. I § 6, stk. 1, ændres »amtstue, i hvis
distrikt« til: »told- og skatteregion, i hvis område«.
4. I § 7 ændres »oppebørselsmyndigheden« til:
»told- og skatteregionen«.
5. I § 11 udgår »lov nr. 519 af 19. december
1942«, og »i klasselotteriet og ved tipning samt præmier af
statspræmieobligationer« ændres til: »ved tipning og præmier af
statspræmieobligationer«.
§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, dog fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen
af § 1, stk. 1-4, og § 7.
§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne. Loven gælder ikke for
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser, de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Skatteministeren stifter et aktieselskab, hvis formål er at
drive klasselotteri.
Stk. 2. Aktiekapitalens størrelse fastsættes til 15 mill. kr., der
fremkommer ved, at skatteministeren bemyndiges til ved stiftelsen at indskyde
statsinstitutionen Det Kgl. Københavnske Klasselotteri.
Stk. 3. Selskabet overtager samtlige aktiver og passiver i
statsinstitutionen Det Kgl. Københavnske Klasselotteri.
Stk. 4. Selskabet indtræder i Det Kgl. Københavnske Klasselotteris
rettigheder og forpligtelser.
Stk. 5. Selskabets vedtægter og eventuelle ændringer i disse skal
godkendes af skatteministeren.
Stk. 6. Selskabets navn skal være Det Danske Klasselotteri A/S.
Stk. 7. Skatteministeren bemyndiges til på statens vegne at
afhænde aktier i selskabet.
Stk. 8. For selskabet gælder aktieselskabsloven med de ændringer,
der følger af denne lov.
Stk. 9. Selskabet kan etablere medarbejderaktieordninger.
§ 2. Skatteministeren kan meddele selskabet bevilling til at drive
klasselotteri mod betaling af en afgift til staten. Afgiftens størrelse
fastsættes i bevillingen.
Stk. 2. Bevillingen gives for indtil 10 år ad gangen. Fornyelse af
bevilling kræver godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
§ 3. Af indskudssummen anvendes mindst 65 pct. og højst 72 pct.
til gevinster.
§ 4. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med selskabets
virksomhed. Nærmere regler herom kan fastsættes i bevillingen.
Stk. 2. Skatteministeren kan give selskabet påbud med henblik på
at sikre overholdelsen af denne lov, bevillingen og vedtægterne samt af
bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.
§ 5. De statstjenestemænd, der ved selskabets overtagelse af
driften af klasselotteriet gør tjeneste ved Det Kgl. Københavnske
Klasselotteri, bevarer deres ansættelsesforhold til staten. Tjenestemændene
er i dette ansættelsesforhold forpligtet til fortsat at gøre tjeneste ved
klasselotteriet.
Stk. 2. Selskabet tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd
overgang til ansættelse i selskabet.
Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til
ansættelse efter stk. 2, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til
pension i overensstemmelse med reglerne i lovgivningen om
tjenestemandspension.
Stk. 4. Selskabet refunderer fra overtagelsen af Det Kgl.
Københavnske Klasselotteri staten de lønninger m.v., der udbetales i henhold
til stk. 3, og indbetaler løbende pensionsbidrag til staten for den
pensionsalder, tjenestemændene optjener fra overtagelsen. Pensionsbidrag
fastsættes af finansministeren.
Stk. 5. De tjenestemænd, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1
og stk. 3, har på lige fod med selskabets øvrige medarbejdere ret til at
afgive stemme ved valg af medarbejderrepræsentanter til aktieselskabets
bestyrelse og er på tilsvarende måde selv valgbare til bestyrelsen, jf.
aktieselskabslovgivningens bestemmelser herom.
§ 6. Sagsakterne vedrørende omdannelsen af Det Kgl. Københavnske
Klasselotteri til aktieselskab samt bortsalg af aktier er undtaget fra
aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.
§ 7. I lov af 6. marts 1869 om klasselotteriet og forbud mod andet
lotteri m.m., som senest ændret ved lov nr. 351 af 6. juni 1991, foretages
følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om forbud mod lotteri m.m.«
2. § 1, § 3, 1. pkt., og § 5A ophæves.
3. I § 2, 1. pkt., udgår: »anden«.
Stk. 2. Lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående salget af lodsedler
til klasselotteriet og lov nr. 519 af 19. december 1942 om afgift af
gevinster i klasselotteriet ophæves.
Stk. 3. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster
ved lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter litra b som nyt litra:
»c) ved klasselotteri afholdt af Det Danske Klasselotteri A/S,».
Litra c-e bliver herefter litra d-f.
2. I § 5 indsættes »klasselotteriet,» før
»Landbrugslotteriet«.
3. I § 6, stk. 1, ændres »amtstue, i hvis
distrikt« til: »told- og skatteregion, i hvis område«.
4. I § 7, ændres »oppebørselsmyndigheden« til:
»told- og skatteregionen«.
5. I § 11 udgår »lov nr. 519 af 19. december
1942« og »i klasselotteriet og ved tipning samt præmier af
statspræmieobligationer« ændres til: »ved tipning og præmier af
statspræmieobligationer«.
§ 8. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, dog fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen
af § 1, stk. 1-4 og § 7.
§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne. Loven gælder ikke for
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslaget indeholder forslag om at omdanne Det Kgl. Københavnske
Klasselotteri til et aktieselskab, som ved en bevilling fra skatteministeren
får tilladelse til at afholde klasselotteri.
Omdannelsen af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri, der i dag
organisatorisk er et direktorat under Skatteministeriet, skal ses i lyset af
regeringens bestræbelser for modernisering og effektivisering af den
offentlige sektor.
Efter regeringens opfattelse er det vigtigt, at der i denne
moderniseringsproces gives de statslige institutioner tilstrækkelig store
frihedsgrader til at effektivisere virksomheden.
Derfor foreslås Det Kgl. Københavnske Klasselotteri omdannet til et
aktieselskab.
Der bliver i første omgang tale om et rent statsligt aktieselskab.
Efter en overgangsperiode er det hensigten at udbyde op til 25 pct. af
aktierne i selskabet til salg på det frie marked, idet det fremtidige
forretningsmæssige grundlag gør det hensigtsmæssigt at sikre en vis privat
indflydelse på selskabets drift.
Selskabet vil kunne etablere medarbejderaktieordninger. Det er hensigten
at udbyde op til 5 pct. af selskabets aktier, inden for det samlede udbud på
25 pct., til medarbejderne, herunder kollektørerne.
2. Klasselotteriet er i forhold til andre lotterier karakteriseret ved, at
lodsedlerne er gennemgående for alle klasser (trækninger). Det er ligeledes
karakteristisk, at spillerne kan forny lodsedlerne fra den ene klasse til den
anden og spille på det samme nummer år efter år. Endelig er det
karakteristisk, at gevinstudbetalingen af den samlede indskudssum er relativ
høj. Gevinstandelen er på finansloven for 1991 fastsat til 72 pct. af
indskudssummen. Det kan til sammenligning nævnes, at tips- og lottogevinster
udgør 45 pct. af indskudssummen, mens gevinstandelen ved totalisatorspil
udgør mellem 60 og 80 pct.
Klasselotteriet afholder i dag to årlige lotterier - opdelt på 6 klasser.
I hvert lotteri og klasse indgår der 200.000 lodder. I lotteriets 6 klasser
forekommer der i alt 31 trækningsdage og der afholdes trækninger i alle årets
måneder. Lodder udstedes som trehalve, hele, halve, fjerdedele eller
ottendedeles sedler, der giver ret til udbetaling af tilsvarende andel af
gevinst.
3. Selskabsdannelsen indebærer, at klasselotteriet fremover kan
tilrettelægge sine aktiviteter på grundlag af en kommerciel vurdering.
Det bliver ved omdannelsen til et aktieselskab muligt at bevare
klasselotteriet som det klassiske spil det er og med de traditioner, der er
forbundet hermed, samtidig med at lotteriet udvikles og moderniseres.
Aktieselskabet får mulighed for indenfor rammerne af klasselotteriets
karakteristika at finde frem til den markedsmæssigt optimale sammensætning af
antal lodder, antal lodsedler, lodsedlernes pris samt gevinsternes antal og
størrelse. Forslaget indebærer dog, at gevinstandelen normalt ikke kan
overstige 72 pct. og ikke kan være mindre end 65 pct.
4. Reglerne om klasselotteriet findes i lov om klasselotteri og forbud mod
andet lotteri m.m. af 6. marts 1869 med senere ændringer, lov nr. 187 af 23.
juni 1932 ang. salget af lodsedler til klasselotteriet, samt lov nr. 519 af
19. december 1942 om afgift af gevinster i klasselotteriet med senere
ændringer. Herudover findes der, som tekstanmærkninger på finansloven,
bestemmelser om prisen for lodsedler, antallet af lodder samt gevinstandelens
størrelse af indskudssummen. Endelig er der i lov om stempelafgift fastsat
regler for stempelafgift for lodsedler.
Grundlaget for en ændring af betingelserne for klasselotteriet må
tilvejebringes ved lov. Efter lovforslaget kan skatteministeren meddele
bevilling til et selskab, der oprettes til formålet. Bevillingen giver
selskabet eneret til at drive klasselotteri i Danmark og selskabet overtager
ved stiftelsen driften af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri. Det vil dog
fortsat være muligt at opretholde Landbrugslotteriet og Varelotteriet, som er
private lotterier, der drives i henhold til kgl. bevilling udfærdiget gennem
Justitsministeriet. Der sker endvidere ingen ændringer i Justitsministeriets
adgang til at meddele enkeltstående bevillinger til afholdelse af lotterier.
I lovforslaget foreslås selskabets aktiekapital fastsat til 15 mill. kr.
Størrelsen af aktiekapitalen er fastsat udfra den forventede omsætning og
arten af selskabets virksomhed.
Det er vurderet, at der ved omdannelsen af klasselotteriet til et
aktieselskab er behov for en egenkapital på 20 mill. kr.
Egenkapitalen forudsættes tilvejebragt ved at indskyde nettoaktiver, der
foreløbig er skønnet til en samlet værdi af 34,7 mill. kr. Aktiverne består
af den goodwill, der er anset at være knyttet til lotteriet (40 mill. kr.),
inventar og driftsmidler (0,2 mill. kr.) og periodeafgrænsningsposter (0,2
mill. kr.). Passiverne udgøres af feriepengeforpligtelser (5,7 mill. kr.). De
endelige værdiansættelser og opgørelser foretages samtidig med, at
klasselotteriet indskydes i selskabet ved dettes stiftelse.
Værdiansættelserne udføres af eksterne vurderingsmænd.
Forpligtelsen til at betale gevinster udtrukket i lotterier afsluttet før
selskabets overtagelse af klasselotteriet, men ikke udbetalt til spillerne,
påhviler staten. Af praktiske grunde vil selskabet forestå udbetalingerne mod
refusion fra staten.
Ved overførslen af disse nettoaktiver fra statsinstitutionen Det Kgl.
Københavnske Klasselotteri til Det Danske Klasselotteri A/S modtager staten
som betaling aktier for en pålydende værdi af 15 mill. kr. samt kontant et
beløb, der forventes at udgøre 14,7 mill. kr. Det kontante beløb forudsættes
tilvejebragt ved låneoptagelse. Aktiernes indre værdi svarer herefter til
egenkapitalen i selskabet, dvs. 20 mill. kr.
Efter lovforslaget betaler selskabet en løbende afgift til staten for
retten til at drive lotteriet.
Det forventes, at omdannelsen gennemføres med virkning fra 1. april 1992.
Det hidtidige tilsyn og kontrol med klasselotteriet har dels bestået i det
almindelige underordnelsesforhold til Skatteministeriet, og dels det særlige
tilsyn ved trækningerne. For at sikre et fornødent overordnet tilsyn og
kontrol med selskabet og afviklingen af lotteriet, vil der i bevillingen
kunne fastsættes nærmere regler herom.
I bevillingen fastsættes tillige størrelsen af den afgift, som selskabet
skal betale til staten.
5. Henset til ønsket om at oprette et selskab, der på almindelige
forretningsmæssige vilkår driver lotterivirksomhed, skønnes det
hensigtsmæssigt i størst muligt omfang at underlægge selskabet den
lovgivning, som er gældende for private forretningsdrivende selskaber.
Der tænkes her blandt andet på bestemmelser om ledelse og ansvar, om
regnskabsføring, om regnskabsaflæggelse og om skattemæssige forhold.
Selskabet er således underlagt de almindelige bestemmelser i
aktieselskabsloven, medmindre andet er fastsat i nærværende lov.
Antallet af bestyrelsesmedlemmer fastsættes i vedtægterne. Det er
regeringens opfattelse, at bestyrelsen i det nystiftede selskab bør udgøres
af 4 medlemmer, hvortil kommer muligheden for valg af 2
medarbejderrepræsentanter. Der gives således bestyrelsen en størrelse, så den
vil kunne fungere smidigt og effektivt. For at sikre en fornøden
fleksibilitet er det i udkastet til vedtægterne foreslået, at antallet af
bestyrelsesmedlemmer - efter generalforsamlingens beslutning - skal være på
mindst 4 og højest 6.
Skatteministeren vil have mulighed for at vælge både personer med indsigt
og erfaring med lotterivirksomhed og personer med en høj grad af
forretningsmæssig ekspertise.
6. Det Kgl. Københavnske Klasselotteri består i dag organisatorisk af to
dele: Direktoratet med en hovedkollektion og kollektørerne.
Direktoratet varetager den daglige drift af lotteriet, herunder
gennemførelse af gevinstudtrækninger.
Kollektørerne forestår sammen med hovedkollektionen salget af lodsedler
til lotteriet.
Efter omdannelsen vil der fortsat være mulighed for at bibeholde et
kollektørsystem. En ændring af det nuværende kollektørsystem bør efter
regeringens opfattelse først gennemføres efter forhandlinger med
kollektørerne. Ved vurdering af om ændringer skal gennemføres bør bl.a. indgå
såvel forretningsmæssige som sociale hensyn. Regeringen finder dog, at den
endelige afgørelse heraf må overlades til selskabets ledelse.
Direktoratet beskæftiger 10 tjenestemandsansatte og hovedkollektionen 4
tjenestemandsansatte medarbejdere. Endvidere er der beskæftiget 40-50
timelønnede medarbejdere svarende til ca. 14 fuldtidsansatte. Antallet af
kollektører er for tiden ca. 440.
Der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på, at det fastansatte
personales rettigheder og vilkår ikke forringes i forbindelse med overgangen
til det nye selskab.
Lovforslaget har derfor været drøftet med Kollektørforeningen, Danmarks
Jurist- og Økonomforbund, Statstjenestemændenes Centralorganisation II og
Ministerialbetjentforeningen.
Kollektørforeningen har under drøftelserne tilkendegivet, at der er behov
for en modernisering af Klasselotteriet, og foreningen vil derfor ikke
modsætte sig omdannelsen af lotteriet til et aktieselskab.
Statstjenestemændenes Centralorganisation II har tilkendegivet, at
organisationen ikke har indvendinger til lovforslaget.
Danmarks Jurist- og Økonomforbund og Ministerialbetjentforeningen har ikke
udtalt sig imod lovforslaget.
De nuværende 14 tjenestemænd i klasselotteriet bevarer ved selskabets
overtagelse af driften deres ansættelsesforhold til staten, idet de i deres
ansættelsesforhold samtidig forpligtes til fortsat at gøre tjeneste ved
klasselotteriet.
Selskabet skal tilbyde de pågældende tjenestemænd overgang til ansættelse
i selskabet. I tilfælde, hvor ansættelsestilbuddet ikke accepteres, udbetaler
staten fortsat løn, rådighedsløn m.v., dog mod refussion fra selskabet, og
afholder udgifter til pension til de pågældende, dog mod at selskabet
indbetaler pensionsbidrag for deres ansættelsestid i selskabet.
For så vidt angår kollektørerne og de timelønnede medarbejdere gælder det,
at disse vil være omfattet af bestemmelserne i lov om lønmodtagernes
retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Efter aktieselskabslovgivningen er det kun medarbejdere, der er ansat i
aktieselskaber og anpartsselskaber m.v., der har valgret og kan være valgbare
som medarbejderrepræsentanter i selskabets bestyrelse. De
tjenestemandsansatte i det tidligere Kgl. Københavnske Klasselotteri, der gør
tjeneste i Det Danske Klasselotteri A/S, er, indtil de måtte have modtaget og
accepteret tilbud om ansættelse i selskabet, ansat i staten. For ikke at
afskære dem fra indflydelse på ledelsen af deres arbejdsplads, får de efter
forslaget ret til at deltage i valg af medarbejderrepræsentanter til
aktieselskabets bestyrelse og er på tilsvarende måde valgbare til
bestyrelsen, jf. aktieselskabslovgivningens bestemmelser.
7. Mens loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende,
fører praktiske hensyn til, at tidspunktet for selskabets stiftelse og
overtagelse af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri fastsættes af
skatteministeren.
Provenu
På finanslovsforslaget for 1992 er budgetteret med et overskud fra det
nuværende klasselotteri på ca. 27 mill. kr. Hertil kommer stempel- og
gevinstafgift på henholdsvis ca. 10 mill. kr. og ca. 20 mill. kr. årligt.
Endelig medfører forudbetalingen af indskudsbeløb en rentefordel for staten,
som skønnes til ca. 5 mill. kr. årligt. Statens samlede indtægt fra
klasselotteriet er således godt 60 mill. kr. årligt.
Statens indtægt fra klasselotteriet i finansåret 1992 vil blive påvirket
af omdannelsen. For det første vil staten udover aktier i selskabet modtage
ca. 15 mill. kr. kontant for nettoaktiverne i selskabet.
For det andet vil staten modtage løbende indtægter fra selskabets
virksomhed. Det drejer sig bl.a. om gevinst- og stempelafgift, der i øvrigt
ikke umiddelbart vil blive påvirket af omdannelsen. Endvidere vil der indgå
omsætningsafgift fra eet spil. Statens samlede løbende indtægter fra det nye
selskabs virksomhed skønnes i 1992 at andrage ca. 30 mill. kr.
For det tredje vil der for perioden 1. januar til 31. marts 1992, hvor
selskabet forventes at overtage driften, være et underskud fra
klasselotteriet på ca. 45 mill. kr. Dette underskud skyldes navnlig, at en
stor del af spillernes indskud i det igangværende spil primo 1992 er
indbetalt og indtægtsført i finansåret 1991 uden hensyn til
præmieudbetalingen i 1992.
Omdannelsen af klasselotteriet medfører således nogle ekstraordinære
indtægter og udgifter og betalingsforskydninger for staten i finansåret 1992,
herunder at der først betales selskabsskat og aktieudbytte i 1993. Alt i alt
skønnes den samlede virkning at blive, at indtægter og udgifter i finansåret
1992 nogenlunde modsvarer hinanden. Målt i forhold til nettoindtægten ved
uændret videreførelse af klasselotteriet kan indtægtsnedgangen i finansåret
1992 som følge af omdannelsen opgøres til ca. 60 mill. kr., hvilket hænger
sammen med, at der i forbindelse med afviklingen af det hidtidige lotteri
skal afholdes udgifter i 1992 til præmier vedrørende indskud foretaget i
1991, samtidig med at den nye virksomhedsform medfører en vis udskydelse af
nogle indtægter.
For finansåret 1993, hvor der udover bl.a. stempel- og gevinstafgift vil
indgå omsætningsafgift fra to spil, selskabsskat og aktieudbytte, skønnes
statens indtægt at andrage ca. 55 mill. kr. eksklusiv konsolidering i
selskabet. Af selskabsskatten på knap 6 mill. kr. skønnes den kommunale andel
at andrage godt 1/2 mill. kr. Konsolidering i selskabet skønnes at blive ca.
4 mill. kr.
Administrative konsekvenser
Omkostninger ved stiftelsen af selskabet, der er opgjort til ca. 500.000
kr, afholdes af selskabet.
Spaltehenvisninger
Lov af 6. marts 1869 om klasselotteriet og forbud mod andet lotteri m.v.
er senest ændret ved lov nr. 351 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende
1990/91 sp. 1380, 2716, 5518, 5854; tillæg A, 2941; tillæg B, 583; tillæg C,
481.
Lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående salget af lodsedler til
klasselotteriet, jf. Rigsdagstidende 1931/32 F sp. 5123, 5386, 5391; L sp.
1926, 1932, 1934; tillæg A, 7379; tillæg B, 2461, 2791; tillæg C, 2167.
Lov nr. 519 af 19. december 1942 om afgift af gevinster i klasselotteriet
er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, jf. Folketingstidende
1989/90 sp. 1621, 5463, 5696; tillæg A, 1281; tillæg B, 511; tillæg C, 307.
Lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved lotterispil
m.v. er senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990, jf. Folketingstidende
1989/90 sp. 5354, 9152, 9282; tillæg A, 3735; tillæg B, 1007; tillæg C, 639.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ved loven oprettes et aktieselskab, der gives bevilling til at forestå
driften af klasselotteri.
Selskabets formål vil alene være at drive klasselotteri. Selskabet vil
således ikke kunne beskæftige sig med andre aktiviteter end afholdelse af
klasselotteri.
Klasselotteriet omfatter i dag Direktoratet med en hovedkollektion samt et
kollektørnet.
Denne organisering af klasselotteriet vil i det nye aktieselskabs regi
kunne ændres. Det vil henhøre under det nye selskabs ledelse at finde frem
til den optimale organisering af lotterivirksomheden.
Aktieselskabet får mulighed for inden for rammerne af klasselotteriets
karakteristika at finde frem til den markedsmæssigt optimale sammensætning af
antal lodder, antal lodsedler, lodsedlernes pris samt gevinsternes antal og
størrelse.
Klasselotteriets produkt og markedssituation vil således være afgørende
for beslutninger om ændringer af organisationen og lotteriet.
Selskabet skal fuldt ud respektere alle vilkår i kontrakter m.v., som er
indgået af Det Kgl. Københavnske Klasselotteri, ligesom selskabet ved
overtagelsen af klasselotteriet indtræder i samtlige Det Kgl. Københavnske
Klasselotteris kontraktlige rettigheder.
Det nystiftede selskab overtager Det Kgl. Københavnske Klasselotteris
driftsmidler og inventar på ejendommene Vodroffsvej 34, Suomisvej 2 og 4,
1927 Frederiksberg C og Vendersgade 33, 1363 København K. Selskabet overtager
ikke de faste ejendomme.
Bestemmelsen indebærer også, at det nystiftede selskab indtræder i
rettigheder og forpligtelser i forhold til det personale, der på
overtagelsestidspunktet er ansat i Det Kgl. Københavnske Klasselotteri, jf.
herved loven om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. For
så vidt angår tjenestemandsansat personale henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 5.
Henset til, at selskabets eneste formål er at drive klasselotteri, er det
fundet rigtigt at foreslå, at selskabets vedtægter og ændringer i disse skal
godkendes af skatteministeren. Som bilag 1 er optrykt udkast til vedtægter
for Det Danske Klasselotteri A/S.
Det er regeringens hensigt, at der efter en overgangsperiode skal ske
udbud af indtil 25 pct. af aktierne i det nystiftede selskab på det private
kapitalmarked.
I overgangsperioden er det meningen, at selskabets ledelse skal udarbejde
materiale, der kan danne det bedst mulige grundlag for udbud af aktier.
Sideløbende hermed skal det undersøges, hvorledes et salg mest
hensigtsmæssigt kan gennemføres.
Forslag om salg af aktier og vilkår herfor vil skulle forelægges
Folketingets Finansudvalg til godkendelse. Et eventuelt yderligere salg af
aktier i selskabet vil skulle forelægges Folketinget.
I bestemmelsen fastslås det, at selskabet skal kunne etablere
medarbejderaktieordninger. Hensigten hermed er dels at sikre en bredere kreds
af købere, dels at skabe større motivation hos selskabets medarbejdere,
herunder kollektørerne og fremme disses opbakning af selskabet.
Etablering af medarbejderaktieordninger forventes tidligst at skulle ske
samtidig med, at en del af selskabets aktier udbydes til salg. Det bemærkes,
at etablering af medarbejderaktieordninger sker efter reglerne i
aktieselskabsloven, og at den skattemæssige behandling af
medarbejderaktieordningerne finder sted efter bestemmelserne i ligningslovens
§ 7 A.
Til § 2
Ved loven gives der bemyndigelse til skatteministeren til at udstede
bevilling til afholdelse af klasselotteri med de karakteristika, der knytter
sig til et sådant lotteri.
For retten til at drive klasselotteri betaler selskabet en afgift til
staten, hvis størrelse fastsættes i bevillingen. Afgiften beregnes som en
fast procentandel af indskudssummen (omsætningsafgift). Indskudssummen er
spillernes betaling for lodsedlerne, excl. stempelafgift. Provenuet af
afgiften vil således variere med indskudssummens størrelse og dermed også
afspejle lotterivirksomhedens udvikling. Afgiftsprocenten fastsættes særskilt
i bevillingen, og størrelsen af afgiften forhandles ved fornyelse af
bevillingen.
Som bilag 2 er optrykt et udkast til bevilling. Ved fornyelse af
bevillingen kan vilkårene dog ændres som følge af udviklingen i selskabet og
på spillemarkedet. Det er fundet hensigtsmæssigt, at der ved udarbejdelsen af
den første bevilling sikres, at vilkårene for bevillingen kan tilpasses de
ændrede forhold, der måtte gøre sig gældende på tidspunktet for et eventuelt
salg af aktier, hvorfor der i bevillingen er tilvejebragt mulighed herfor.
Dog vil udstedelse af medarbejderaktier ikke alene medføre en genforhandling
af bevillingen.
Det er hensigten, at bevillingen gives for et tidsrum på 5 år. Det kan dog
ikke udelukkes, at udviklingen på f.eks. det internationale spillemarked
eller salg af aktier kan medføre, at det vil være hensigtsmæssigt på et
senere tidspunkt at udstede bevilling af kortere eller længere varighed. Det
bemærkes, at bevilling til tips og lotto alene gives for et tidsrum på 5 år.
Fornyelse af bevillingen kræver godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
Til § 3
Gevinstandelen beregnes som en procentsats af indskudssummen, excl.
stempelafgift.
På finansloven for 1991 er klasselotteriets gevinstandel fastsat til 72
pct. Det findes hensigtsmæssigt at bevare denne procentandel som øvre grænse
for selskabets fastsættelse af gevinstandelen, bl.a. for at undgå utilsigtede
forskydninger på lotterimarkedet. I særlige tilfælde vil den faktiske
gevinstandel dog som hidtil kunne overstige 72 pct. Da et klasselotteri netop
er karakteriseret ved en høj gevinstandel, findes det samtidig nødvendigt med
angivelse af en nedre grænse for gevinstandelens størrelse.
Til § 4
Ifølge § 4 fører skatteministeren tilsyn og kontrol med selskabets
virksomhed. Som nævnt i de almindelige bemærkninger har det hidtidige tilsyn
og kontrol med Det Kgl. Københavnske Klasselotteri primært bestået i det
almindelige underordnelsesforhold til det tidligere Skattedepartement og nu
Told- og Skattestyrelsen og Departementet, samt et særligt tilsyn med
trækningerne.
For at sikre et fornødent tilsyn og kontrol med såvel selskabets daglige
drift som afviklingen af lotteriet, vil der i bevillingen kunne fastsættes
nærmere regler herom.
Revisionen af selskabet foretages i overensstemmelse med gældende praksis
for statsaktieselskaber af Rigsrevisionen og en statsautoriseret revisor. Som
vedtægtsbestemt revisor vil Rigsrevisionen beregne sig honorar for
revisionsarbejdet.
Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt at give skatteministeren mulighed
for om fornødent at udstede påbud til selskabet.
Til § 5
Der er for tiden beskæftiget 10 tjenestemænd i Direktoratet og 4
tjenestemænd i hovedkollektionen.
I forbindelse med selskabets overtagelse af driften af klasselotteriet
bevarer de tjenestemænd, der gør tjeneste ved Direktoratet og
hovedkollektionen, deres hidtidige ansættelsesmæssige status som
statstjenestemænd. De pågældende stillinger opføres fortsat som årsværk i
anmærkningerne til finansloven.
De pågældende statstjenestemænd er forpligtet til fortsat at gøre tjeneste
ved klasselotteriet, og de har under denne tjeneste som hidtil pligt til at
tåle forandringer i stillingen, jf. herom tjenestemandslovens § 12.
Bestemmelserne indebærer, at de i Direktoratet samt hovedkollektionen
tjenestegørende statstjenestemænd ikke vil have krav på
ventepenge/rådighedsløn eller pension som følge af det nystiftede selskabs
overtagelse af klasselotteriet.
Som det fremgår af bestemmelsens stk. 2, vil det nye selskab snarest
muligt efter overtagelsen fremkomme med tilbud til de pågældende
statstjenestemænd om disses overgang til ansættelse i selskabet.
Accept af dette tilbud vil indebære, at de pågældende herefter med det
efter tjenestemandslovens gældende varsel bringer deres ansættelse til staten
til ophør og indtræder i ansættelsesforhold til Det Danske Klasselotteri A/S.
Indtil et ansættelsestilbud fra selskabet måtte være accepteret og
tjenestemandsansættelsen bragt til ophør, eller hvis ansættelsestilbudet ikke
accepteres, opretholder de pågældende statstjenestemænd ansættelsesforholdet
til staten, og staten udbetaler i tiden fra selskabets overtagelse af
klasselotteriet fortsat løn m.v. og afholder udgifter til pension til de
pågældende i overensstemmelse med reglerne i
tjenestemandspensionslovgivningen.
Selskabet refunderer fra overtagelsestidspunktet udgifter til løn og
eventuelle senere opståede udgifter til rådighedsløn/ventepenge til de nævnte
statstjenestemænd samt betaler et af finansministeren fastsat pensionsbidrag
til staten for den pensionsalder, som optjenes i tiden fra overtagelsen og
fremefter.
Efter aktieselskabslovgivningen er det kun medarbejdere, der er ansat i
aktieselskaber og anpartselskaber m.v., der har valgret og kan være valgbare
til hvervet som medarbejderrepræsentant i selskabets bestyrelse.
Tjenestemændene, der efter selskabets overtagelse af klasselotteriet
fortsat gør tjeneste ved klasselotteriet, er, indtil de måtte have accepteret
tilbud om ansættelse i selskabet, ansat i staten.
De er dermed afskåret fra at have indflydelse på spørgsmålet om
medarbejderrepræsentation i selskabets bestyrelse og fra at blive indvalgt
som repræsentant for medarbejderne.
Under hensyn til at de pågældende statstjenestemænd reelt er medarbejdere
i selskabet, der også i alle praktiske henseender, bortset fra det formelle
ansættelsesforhold, er de pågældendes arbejdsgiver, vil det være urimeligt at
afskære dem fra indflydelse på ledelsen af deres arbejdsplads på lige fod med
selskabets øvrige medarbejdere.
Der er derfor ved stk. 5 tilvejebragt lovgrundlag for en ensartet
behandling af alle selskabets medarbejdere.
Til § 6
Det Danske Klasselotteri A/S skal fungere under privatretlige og frie
konkurrencemæssige vilkår. Af konkurrencemæssige hensyn foreslås det derfor,
at sager og dokumenter vedrørende omdannelsen og salg af aktier er undtaget
fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.
Til § 7
Det følger af intentionerne med loven, at det er nødvendigt at ophæve de
bestemmelser, der vedrører foranstaltning af klasselotteri i lov af 6. marts
1869 om klasselotteriet og forbud mod andet lotteri m.m. med senere
ændringer.
Det følger tillige af intentionerne med lovforslaget, at det er nødvendigt
at ophæve lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående salget af lodsedler til
klasselotteriet. Loven indeholder begrænsninger om salg af lodsedler.
Det er endvidere fundet mest hensigtsmæssigt at ophæve lov nr. 519 af 19.
december 1942 om afgift af gevinster i klasselotteriet med senere ændringer.
Bestemmelserne om afgift af gevinster i klasselotteriet henføres i stedet til
lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved lotterispil med
senere ændringer. Der sker herved ingen ændringer i størrelsen og beregningen
af gevinstafgiften. Det foreslås endvidere, at den myndighed, hvortil
afgiften skal indbetales, i fremtiden benævnes told- og skatteregion.
Vedrørende ophævelsen af og ændring i anden lovgivning henvises til bilag
3.
De lodsedler, der af selskabet udstedes i henhold til bevillingen, er som
hidtil stempelpligtige efter stempellovens § 71.
Til § 8
I henhold til denne bestemmelse træder loven i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Hermed bemyndiges og forpligtes
skatteministeren til at iværksætte oprettelsen af Det Danske Klasselotteri
A/S.
Af praktiske grunde stiftes selskabet snarest efter 1. april 1992 med
overtagelse af klasselotteriet med virkning fra 1. april 1992.
Til § 9
Nærværende lov gælder ikke for Færøerne, da lotteri er et særanliggende.
Lotteri er ikke et særanliggende for Grønland, men det er valgt i første
omgang ikke at lade loven gælde for Grønland.
Bilag 1
Udkast
til
Vedtægter for Det Danske Klasselotteri A/S.
Selskabets navn, hjemsted og formål
§ 1. Selskabets navn er Det Danske Klasselotteri A/S. Selskabets
hjemsted er Frederiksberg Kommune.
§ 2. Selskabets formål er at drive klasselotteri i henhold til en
af skatteministeren meddelt bevilling.
Selskabet skal drives i overensstemmelse med bestemmelserne i lov nr. af
1992 om Det Danske Klasselotteri A/S.
Selskabets aktiekapitel
§ 3. Selskabets aktiekapital udgør 15 mill. kr.
Aktiekapitalen, der er fuldt indbetalt, er fordelt på aktier a 100 kr.
eller multipla heraf.
§ 4. Aktierne skal lyde på navn og skal noteres i selskabets
aktiebog. Aktierne er omsætningspapirer. Udover de i § 5 nævnte gælder ikke
andre indskrænkninger i aktiernes omsættelighed. Transport af en aktie har
ingen gyldighed overfor selskabet, før transporten er noteret i aktiebogen.
Selskabet er uden ansvar for noterede påtegningers rigtighed eller ægthed.
Ingen aktionær har særlige rettigheder.
Mortifikation af bortkomne aktier kan ske uden dom i overensstemmelse med
reglerne herom.
Selskabets aktiebreve forsynes ikke med udbyttekuponer, men udbyttet
sendes med frigørende virkning for selskabet til aktionærerne under den
adresse, som er noteret i aktiebogen på dagen for den ordinære
generalforsamlings afholdelse, efter generalforsamlingens godkendelse.
Udbytte, der på grund af selskabet utilregnelige forhold ikke har kunnet
udbetales i 5 år efter den dag, det forfalder til betaling, tilfalder
selskabet.
§ 5. Ifølge lov nr. . . . af . . . . . . . . . 1992 om Det Danske
Klasselotteti A/S ejes samtlige aktier ved selskabets stiftelse af den danske
stat. Skatteministeren er ved nævnte lovs § 1 bemyndiget til - efter
forudgående godkendelse af Folketingets Finansudvalg - at afhænde indtil 25
pct. af aktiekapitalen. Et eventuelt yderligere aktiesalg herudover
forudsætter forudgående tilslutning fra Folketinget.
Generalforsamlinger
§ 6. Generalforsamlingen har indenfor de ved lovgivningen og
vedtægterne fastsatte grænser den højeste myndighed i selskabets anliggender.
Alle generalforsamlinger skal afholdes på selskabets hjemsted eller i
Storkøbenhavn og indkaldes af bestyrelsen med mindst 8 dages og højst 4 ugers
varsel skriftligt til de noterede aktionærer.
Indkaldelsen skal indeholde angivelse af tid og sted for
generalforsamlingen samt oplysninger om dagsorden, herunder angivelse af det
væsentligste indhold af forslag, om hvilke der skal træffes beslutning. Hvis
der foreligger forslag, til hvis afgørelse der kræves kvalificeret majoritet,
skal dette angives.
Der kan kun træffes beslutning om de forslag, der er nævnt i indkaldelsen.
§ 7. Den ordinære generalforsamling afholdes senest hvert års 30.
september.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller en af
revisorerne finder det hensigtsmæssigt, eller når det begæres af aktionærer,
der tilsammen ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i selskabet. Begæringen
skal indgives skriftligt til bestyrelsen og indeholde en angivelse af, hvad
der ønskes forhandlet på generalforsamlingen. Denne skal indkaldes inden 14
dage efter begæringens indgivelse.
§ 8. Hvert aktiebeløb på 100 kr. giver een stemme.
Enhver aktionær har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig
og kan møde sammen med en eller flere rådgivere. Fuldmægtigen skal fremlægge
skriftlig fuldmagt, dateret mindre end eet år før generalforsamlingens
afholdelse.
§ 9. Senest 8 dage før hver generalforsamling skal dagsordenen og
de fuldstændige forslag, samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende
tillige årsregnskabet med revisionsberetning og årsberetning, henligge til
eftersyn for aktionærerne på selskabets hovedkontor.
Forslag fra aktionærer må for at komme til behandling og afgørelse på den
ordinære generalforsamling være indgivet til bestyrelsen i så god tid, at
emnet kan optages på dagsordenen. Forslag, der er modtaget senest den 1. maj,
anses for rettidigt indgivet.
§ 10. Generalforsamlingen ledes af en af generalforsamlingen valgt
dirigent, der afgør alle spørgsmål og måden for de foreliggende sagers
behandling, afstemning og lignende.
Over forhandlingerne på generalforsamlingen føres en protokol, der
underskrives af dirigenten og bestyrelsen.
§ 11. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt
flertal, medmindre andet fremgår af lovgivningen eller disse vedtægter. For
at være beslutningsdygtig skal mindst halvdelen af den stemmeberettigede
aktiekapital være repræsenteret på generalforsamlingen. Er det nævnte
aktiebeløb ikke repræsenteret på den pågældende generalforsamling, indkalder
bestyrelsen inden 8 dage og med 8 dages varsel til en ny ekstraordinær
generalforsamling, som er beslutningsdygtig uden hensyn til den
repræsenterede aktiekapitals størrelse.
Til vedtagelse af beslutninger om ændring af vedtægterne og opløsning af
selskabet udkræves, at mindst 2/3 af den stemmeberettigede aktiekapital er
repræsenteret på generalforsamlingen, og endvidere at beslutningen vedtages
med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen
repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Er det nævnte
stemmeberettigede aktiebeløb ikke repræsenteret på den pågældende
generalforsamling, men er beslutningen i øvrigt vedtaget af 2/3 såvel af de
afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede
stemmeberettigede aktiekapital, indkalder bestyrelsen inden 14 dage til en ny
ekstraordinær generalforsamling, på hvilken forslaget kan vedtages med 2/3
såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede
stemmeberettigede aktiekapital uden hensyn til den repræsenterede
aktiekapitals størrelse.
I de tilfælde, hvor der indkaldes til en ny generalforsamling, fordi den
første generalforsamling ikke har været beslutningsdygtig, skal fuldmagter
til at møde på den første generalforsamling, for så vidt de ikke overfor
selskabet måtte være skriftligt tilbagekaldt, anses for gyldige også med
hensyn til den anden generalforsamling.
Med hjemmel i lov nr. af 1992 om Det Danske Klasselotteri A/S skal
selskabets vedtægter og ændringer i disse godkendes af skatteministeren.
§ 12. På den ordinære generalforsamling skal forelægges:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning om selskabets virksomhed.
3. Årsregnskab.
4. Forslag om anvendelse af overskud, derunder fastsættelse af udbytte
eller forslag til dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.
5. Forslag fra bestyrelsen eller eventuelle forslag fra aktionærerne i
henhold til § 9.
6. Forslag til valg af medlemmer til bestyrelsen.
7. Forslag til valg af 1 statsautoriseret revisor.
Selskabets ledelse
§ 13. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af selskabet og
skal sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed.
§ 14. Generalforsamlingen vælger mindst 4 og højst 6 medlemmer af
bestyrelsen. Hertil kommer det antal medlemmer, der måtte blive valgt i
henhold til aktieselskabslovens regler om medarbejderrepræsentation, uanset
at selskabet ikke har eksisteret i 3 år.
§ 15. De af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer afgår
årligt på den ordinære generalforsamling. Fratrædende medlemmer kan
genvælges.
Bestyrelsens vederlag fastsættes af generalforsamlingen.
§ 16. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af selskabet under
ansvar overfor generalforsamlingen.
Bestyrelsen holder møde mindst 4 gange om året, og i øvrigt når et medlem
af bestyrelsen eller af direktionen eller en af revisorerne forlanger det.
Skatteministeren udpeger, sålænge staten er aktionær, formand og
næstformand blandt de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden, hvorved bestyrelsen fastsætter
nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. Forretningsordenen
godkendes, sålænge staten er aktionær, af skatteministeren. Over
forhandlingerne føres en protokol, der underskrives af bestyrelsens
medlemmer.
I ethvert møde forelægges revisionsprotokollen, der underskrives af
samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Sagerne afgøres ved simpel stemmeflerhed. Er stemmerne lige, gør
formandens eller i hans forfald næstformandens stemme udslaget. Bestyrelsen
er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne, herunder formanden
eller næstformanden, er til stede.
§ 17. Bestyrelsen udnævner en direktion på 1 til 3 medlemmer til
varetagelse af selskabets daglige ledelse.
§ 18. Til at forpligte selskabet kræves to underskrifter, der kan
gives af to medlemmer af bestyrelsen, hvoraf det ene medlem skal være
bestyrelsens formand eller næstformand, af et medlem af bestyrelsen i
forening med en direktør eller af to direktører i forening. Bestyrelsen kan
meddele kollektiv prokura.
Selskabets midler
§ 19. I overensstemmelse med bevillingens § 6, stk. 2, skal der
for hvert lotteri, på en særskilt konto i et pengeinstitut, indsættes et
beløb af den indbetalte indskudssum svarende til den af selskabet fastsatte
procentsats til gevinster. Kontoen skal klausuleres til anvendelse til
gevinstudbetalinger.
Bestyrelsen påser, at selskabets øvrige midler er anbragt på en
betryggende og til selskabets virksomhed tjenlig måde.
Regnskab og revision
§ 20. Selskabets regnskabsår er 1. april til 31. marts. Første
regnskabsår løber fra stiftelsen til den 31. marts 1993.
Selskabets årsregnskab udarbejdes af bestyrelsen og direktionen i
overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom.
§ 21. Revisionen af selskabets regnskaber foretages af en af
generalforsamlingen valgt statsautoriseret revisor samt af Rigsrevisor.
Valget af den statsautoriserede revisor gælder for 1 år ad gangen. Den
fratrædende statsautoriserede revisor kan genvælges.
Bilag 2
Udkast
til
Bevilling til Det Danske Klasselotteri A/S til at drive klasselotteri i
Danmark.
I henhold til § 2 i lov nr. xx af xx 1992 om Det Danske Klasselotteri A/S
meddeles bevilling til selskabet Det Danske Klasselotteri A/S til at drive
klasselotteri på følgende vilkår:
§ 1. Bevillingen gives til at drive klasselotteri for et tidsrum
af 5 år fra nærværende bevillings datering.
Stk. 2. Klasselotteri er karakteriseret ved, at lodsedlerne er
gennemgående for alle klasser, samt at spillerne kan forny lodsedlerne fra
den ene klasse til den anden og fortsætte spillet på samme nummer til næste
lotteri.
Stk. 3. Klasselotteriet skal drives i overensstemmelse med ovenfor
beskrevne karakteristika.
Stk. 4. Selskabet er berettiget til at ændre på antallet af
lodder, antallet af lodsedler, prisen på lodsedlerne samt gevinsternes
størrelse, antal og sammensætning.
§ 2. Det Danske Klasselotteri A/S betaler en afgift af
indskudssummen på 6 pct. Indskudssummen er spillernes betaling for
lodsedlerne, excl. stempelafgift. Beløbet for det enkelte lotteri forfalder
til betaling 5 søgnedage efter sidste trækningsdag i sidste klasse. Beløbet
indbetales til Skatteministeriet.
Stk. 2. Afgiftens størrelse kan optages til forhandling, dog
tidligst efter 2 år fra bevillingens datering.
§ 3. Af indskudssummen skal minimum 65 pct. og maksimum 72 pct.
anvendes til gevinster.
§ 4. Selskabet forpligter sig til at sikre et landsdækkende salg.
§ 5. Selskabet skal udarbejde en plan over lotteriets og
trækningernes afvikling. Planen skal være offentlig tilgængelig.
§ 6. Selskabets midler skal anbringes forsvarligt og bedst muligt.
Stk. 2. For hvert lotteri indsættes på en særskilt konto i et
pengeinstitut et beløb af den indbetalte indskudssum svarende til den af
selskabet fastsatte procentsats til gevinster. Kontoen skal klausuleres til
anvendelse til gevinstudbetalinger.
§ 7. Skatteministeren fører tilsyn og kontrol med selskabets
virksomhed.
Stk. 2. Selskabets regnskaber revideres af to revisorer, som i
henhold til vedtægterne for selskabet er en statsautoriseret revisor og
Rigsrevisionen.
Stk. 3. Tilsyn og kontrol med afviklingen af lotteriet føres af
Notarius Publicus.
Stk. 4. Udgifterne til statsautoriseret revisor, Rigsrevisionen og
Notarius Publicus afholdes af selskabet.
§ 8. Skatteministeren kan give selskabet påbud med henblik på
overholdelsen af bevillingen.
Stk. 2. Skatteministeren fører tilsyn med at nærværende bevilling
overholdes.
Stk. 3. Nærværende bevilling kan ikke omsættes eller gøres til
genstand for kreditorforfølgning.
Stk. 4. Skatteministeren kan tilbagekalde bevillingen, såfremt
selskabet ikke efterkommer de af ministeren trufne afgørelser og udstedte
påbud.
§ 9. Denne bevillings vilkår kan ændres ved hver fornyelse.
Stk. 2. Bevillingens vilkår optages til forhandling samtidig med
det første salg af aktier til private investorer.
København, den 1992
(skatteministeren)
Kopi af nærværende bevilling bedes returneret i underskrevet og dateret
stand.
Bilag 3
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 7
I lov af 6. marts 1869 om klasselotteriet og forbud mod andet lotteri m.m.
som senest ændret ved lov nr. 351 af 6. juni 1991 foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om forbud mod lotteri m.m.«
Lov om klasselotteriet og forbud mod lotteri m.m.
2. § 1, § 3, 1. pkt., og § 5A ophæves.
§ 1. Der trækkes årligt to klasselotterier efter en plan, der
fastsættes af ministeren for skatter og afgifter. Lodsedlerne betegnes med
numre og udstedes i lodder som hele og halve samt enten fjerde- og
ottendedele eller femte- og tiendedele.
Stk. 2. Lodsedlernes pris og antal samt gevinsternes andel af den
samlede indskudssum fastsættes på finansloven.
Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter reglerne om
tilsyn med og ledelse af klasselotteriets trækning. Ministeren eller den, han
bemyndiger hertil, træffer den endelige adminstrative afgørelse af spørgsmål,
der opstår under trækningen.
§ 3. Lodsedlerne til Classelotteriet forhandles gjennem de
autoriserede Classelottericollecteurer, og det forbydes alle Andre at drive
Handelsforretning med disse Lodsedler.
§ 5 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale
skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
3. I § 2, 1. pkt. udgår: »anden«.
§ 2. Al anden Foranstaltning af Lottospil her i Riget eller
Colligeren for samme saavelsom al Colligeren her i Landet for fremmede
Lotterier eller Falbydelse af disses Lodsedler, ligesom Besørgelsen af dermed
i Forbindelse staaende Forretninger, skal være forbudt under Straf af Bøde.
De alt meddelte særlige Tilladelser til Lottospil vedblive dog at være
gjældende for den Tid, hvor hvilken de ere givne, og der skal derhos
fremtidig kunne meddeles Bevilling til Lotterier i udelukkende veldædige
Øiemed og med indskrænket Afsætningskreds saasom til en By eller et Amt,
ligesom ogsaa Bevilling skal kunne tilstaaes til Oprettelsen af Lotterier
eller Fortsættelsen af bestaaende Lotterier, der ere forbundne med andre
Foretagender og kun fremtræde som Middel til disses Befordring. Ligeledes kan
der, naar særegne Omstændigheder tale derfor, meddeles Bevillinger til
Tombolaer.
4. Lov nr. 187 af 23. juni 1932 angående salget af lodsedler til
klasselotteriet ophæves.
§ 1. Lodsedlerne til klasselotteriet, der ifølge § 3 i lov af 6.
marts 1869 om klasselotteriets ordning forhandles gennem de autoriserede
klasselotterikollektører, kan også forhandles ved foranstaltning af
klasselotteriets direktorat for så vidt angår ikke fornyede lodsedler, dog
således, at fornyelsen af disse lodsedler derefter atter finder sted gennem
de pågældende klasselotterikollektører.
§ 2. Forbudet i § 3 i loven af 6. marts 1869 mod at drive
handelsforretning med klasselotterisedler omfatter al erhvervsmæssig
afhændelse og medvirken ved afhændelse af disse lodsedler.
Afhændelse af en klasselotteriseddel til fyldestgørelse af et krav mod
vedkommende spiller skal være forbudt. Overtrædelse af dette forbud straffes
som overtrædelse af forbudet mod at drive handelsforretning med
klasselotterisedler.
Den tilladelse, som personer med bevilling til at drive
pantelånervirksomhed hidtil har haft til at afhænde de hos dem pantsatte
klasselotterisedler i den stand, hvori sedlerne er pansatte, jf. § 3, stk. 1,
pkt. 2, i lov nr. 709 af 22. december 1920, ophæves.
§ 3. Lovens § 1 træder i kraft straks. Lovens § 2 træder i kraft
den 1. april 1933.
5. Lov nr. 519 af 19. december 1942 om afgift af gevinster i
klasselotteriet, som senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990 ophæves.
§ 1. Af de gevinster i klasselotteriet, der fra og med det 269de
lotteri tilfalder spillerne i lotteriet, skal der svares en afgift til
statskassen på 15 pct. beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger
200 kr.
§ 2. Falder gevinst på et nummer, der er delt i halve, fjerdedele,
ottendedele eller andre brøkdele, beregnes afgiften selvstændigt for hver af
de på del-sedlerne faldne gevinstbeløb.
Stk. 2. Derimod får det ingen indflydelse på afgiftsberegningen,
at flere personer i forening spiller på samme seddel, en hel seddel eller en
del-seddel.
§ 3. Afgiften berigtiges derved, at den ved lotteriets
foranstaltning afkortes i gevinstbeløbet ved dettes udbetaling.
§ 4. Klasselotterigevinster, der fra og med det 269de lotteri
tilfalder spillerne i lotteriet, er fritaget for indkomstskat til stat og
kommune.
§ 4 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale
skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 5. Klasselotterigevinster, der som faldne i et tidligere lotteri
efter de almindelige regler er indkomstskattepligtige for skatteåret 1943-44
eller følgende skatteår, er fritaget for indkomstskat til stat og kommune,
såfremt gevinsten ville være fritaget for afgift efter reglerne i § 1, jfr. §
2.
Stk. 2. I modsat fald skal vinderen befri sig og eventuelle
medvindere for indkomstskattepligten derved, at han betaler afgift af
gevinsten beregnet efter § 1, jfr., § 2.
Stk. 3. Den, der ønsker at benytte denne adgang, må ved indgivelse
af sin selvangivelse for pågældende skatteår fremsætte begæring om beregning
af afgift af gevinsten i overenstemmelse med nærværende lov og give de
fornødne oplysninger efter skatteministerens nærmere bestemmelse. Afgiften
beregnes da af den amtstue, i hvis distrikt den pågældende har bopæl, og skal
indbetales til amtstuen inden 6 uger efter modtagelsen af amtstuens
afgiftsberegning. Under særlige omstændigheder kan skatteministeren tilstå
forlængelse af fristen. Betales den beregnede afgift ikke rettidigt
genindtræder indkomstskattepligt for den pågældende og hans eventuelle
medvindere.
§ 6. De til lovens gennemførelse fornødne nærmere regler
fastsættes af skatteministeren. Denne bemyndiges til at afholde de med
afgiftens berigtigelse forbundne udgifter.
§ 7. Denne lov træder straks i kraft.
6. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved
lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990 indsættes
i § 1 efter litra b) som nyt litra:
»c) ved klasselotteri afholdt af Det Danske Klasselotteri A/S,».
Litra c-e bliver herefter litra d-f.
§ 1. I overensstemmelse med nedenstående regler svares afgift til
staten af gevinster:
a) i Landbrugslotteriet og Almindeligt dansk Vare- og Industrilotteri
(Varelotteriet),
b) ved bortlodninger, der sker i henhold til lov om gevinstopsparing,
c) ved bortlodninger, hvortil der i henhold til § 2 i lov af 6. marts 1869
kræves tilladelse fra det offentlige, herunder bortlodning ved tombola,
d) ved andre her i landet afholdte bortlodninger, der må anses for
offentlige, og
e) ved her i landet afholdte præmie- og gættekonkurrencer, der må anses
for offentlige.
7. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved
lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990,
indsættes i § 5 »klasselotteriet,» før
»Landbrugslotteriet«.
§ 5. Afgiften af gevinster i Landbrugslotteriet og Varelotteriet
anmeldes til og indbetales i statskassen af lotterierne efter nærmere af
finansministeren fastsatte regler.
8. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved
lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990 ændres i
§ 6, stk. 1, »amtstue, i hvis distrikt« til: »told- og
skatteregion, i hvis område« og i § 7,
»oppebørselsmyndigheden« til: »told- og skatteregionen«.
§ 6, stk. 1. I andre tilfælde end de i § 5 omhandlede skal
den, hvem afgiftens berigtigelse påhviler, senest 14 dage efter, at
resultatet af en bortlodning eller en konkurrence, hvor der bortloddes
gevinster eller er udsat præmier, der omfattes af afgiftspligten efter
nærværende lov, foreligger, indgive anmeldelse i to eksemplarer, indeholdende
beregning af afgiften, til den amtstue, i hvis distrikt anmelderen har
hjemsted.
§ 7. Indgivelse af behørig afgiftsanmeldelse kan om fornødent
fremtvinges ved dagbøder, der pålægges af finansministeren eller af
oppebørselsmyndigheden efter bemyndigelse af finansministeren.
9. I lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgifter af gevinster ved
lotterispil m.v., som senest ændret ved lov nr. 312 af 16. maj 1990 udgår i §
11 »lov nr. 519 af 19. december 1942« og »i klasselotteriet og
ved tipning samt præmier af statspræmieobligationer« ændres til:
»ved tipning og præmier af statspræmieobligationer«.
§ 11. Det har sit forblivende ved de i lov nr. 519 af 19. december
1942, lov nr. 278 af 9. juni 1948, jfr. lov nr. 265 af 14. juni 1951, samt
lov nr. 123 af 23. marts 1948, jfr. lov nr. 451 af 25. november 1950,
indeholdte regler om afgift af henholdsvis gevinster i Klasselotteriet og ved
tipning samt præmier af statspræmieobligationer.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 99-183.156 - Forbuddet mod indskud af fordringer på aktietegnere omfattede ikke ordinære erhvervsmæssige transaktioner (15. marts 2000) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. marts 2000
- Kendelse af 30. juni 1993. 92-57.152 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. juni 1993
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Reischl fremsat den 29. maj 1979. — Advokatrådet som mandater for P. Conradsen A/S mod Ministeriet for skatter og afgifter. EU-domme · 29. maj 1979
- DOMSTOLENS DOM AF 27 JUNI 1979. - ADVOKATRAADET SOM MANDATAR FOR P CONRADSEN A/S MOD MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTER. - (ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE INDGIVET AF OESTRE LANDSRET). - KAPITALTILFOERSELSAFGIFT. - SAG 161/78 EU-domme · 27. juni 1979
- 02-176.381- Selskab under stiftelse, deltagelse i stiftelse (10. december 2002) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. december 2002
- Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. august 1995