1991 LSF 137 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (UDVIDELSE AF FORSØGSREGLERNE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, som senest ændret ved lov nr. 947 af 27. december 1991, foretages
følgende ændring:
I § 138 b, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Endvidere kan der på tilsvarende måde gives tilladelse til andre
forsøgsordninger, der sigter mod at give større variation i tilbud til
personer, som af helbredsmæssige grunde har behov for støtte.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, som senest ændret ved lov nr. 406 af 6.juni 1991, foretages følgende
ændringer:
1. I § 11 indsættes som nr. 3:
» 3) når pågældende har ophold i kommunen efter reglerne i §
83 stk. 2-3.«
2. I § 11 indsættes som nye stykker:
» Stk. 2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan det
ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i fraflytnings- og
tilflytningskommunen bestemmes, at fraflytningskommunen fortsat afholder
fraflytningskommunens udgifter efter denne lov, når der anvises en person en
ældrebolig i medfør af lov om boliger for ældre eller personer med handicap.
Aftalen gælder, så længe den pågældende bor i ældreboligen.
Stk. 3. Aftaler, der er indgået efter stk. 2, kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.«
3. I § 83 indsættes efter stk.1 som nye stykker:
» Stk. 2. Personer, der er godkendt til optagelse i plejehjem
eller beskyttet bolig efter stk. 1, eller som opfylder betingelserne for at
Læs alt
få anvist en ældrebolig, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret
til at blive optaget i institution eller få anvist en ældrebolig i en anden
kommune. Det er en forudsætning, at pågældende opfylder betingelserne for at
blive optaget i plejehjem eller beskyttet bolig eller få anvist en ældrebolig
i den kommune, hvor institutionen eller ældreboligen er beliggende.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
betingelserne for at blive optaget i en institution eller få anvist en
ældrebolig efter stk. 2.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. I § 138 b, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.:
»Endvidere kan der på tilsvarende måde gives tilladelse til andre
forsøgsordninger, der sigter mod at give større variation i tilbud til
personer, som af helbredsmæssige grunde har behov for støtte.«
§ 2
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989,
som senest ændret ved § 2 i lov nr. 400 af 6. juni 1991, indsættes i §
58 efter nr. 2 som nyt nr.:
»3) En ældrebolig efter lov om boliger for ældre eller
personer med handicap, som pågældende har opnået i medfør af § 11, stk. 2, og
§ 83, stk. 2, i lov om social bistand.«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
§ 3
Loven træder i kraft d. 1. januar 1992.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indeholder forslag om:
1) Ret til plejehjemsophold, beskyttet bolig eller anvisning af en
ældrebolig i en anden kommune
2) Udvidelse af forsøgsreglerne i § 138 b.
ad 1) Efter bistandslovens § 10, stk. 1, tilkommer kompetencen til at
træffe afgørelser om bistand efter loven som udgangspunkt kommunalbestyrelsen
i opholdskommunen.
Opholdskommunen har både den stedlige kompetence i sagen, dvs. er
handlekommune og den økonomiske forpligtelse til at yde bistand, dvs.
er betalingskommune .
Afgørelseskompetencen og det økonomiske ansvar er således som udgangspunkt
placeret hos den samme myndighed, hvilket i almindelighed giver sikkerhed
for, at hensynet til at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse bliver
inddraget i afgørelserne.
Opholdskommunen har altid pligt til at træde til med bistand, men det er
ikke i alle situationer denne kommune, der skal bære den kommunale andel af
udgiften ved den bistand, der må ydes.
Ifølge lovens § 11 kan den kommunale andel af udgiften kræves refunderet,
f.eks. når en person ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig
myndighed er optaget i institution eller i pleje i den nuværende kommune. I
denne situation kan den aktuelle opholdskommune kræve sine udgifter til
institutionsplads refunderet af den tidligere opholdskommune.
Reglerne om, at en tidligere opholdskommune i visse situationer bevarer
betalingsforpligtelsen, skal modvirke fristelsen til at flytte økonomisk
belastende klienter til andre kommuner og dermed frigøre sig for
betalingsforpligtelsen. Endvidere tilsigter reglerne en jævn fordeling af de
økonomiske byrder vedrørende institutionsklienter eller sagt med andre ord en
beskyttelse af »institutionskommuner«.
Med mellemrum dukker der dog konkrete tilfælde op, hvor lovens regler om
kommunernes betalingsforpligtelse ikke virker tilfredsstillende. Der kan
nævnes den situation, hvor en person - typisk af familiemæssige grunde -
ønsker en plejehjemsplads i en anden kommune. Dette bliver afslået af
opholdskommunen, eventuelt med den begrundelse, at man i opholdskommunen har
ledig plejehjemskapacitet. Kommunen ønsker derfor ikke at blive forpligtet
til at refundere udgifter til en plejehjemsplads i en anden kommune.
I den forbindelse bemærkes, at kommunerne afholder 100% af udgifterne til
ophold i plejehjem for personer over 67 år. Da et plejehjemsophold typisk vil
være en varig foranstaltning, kan der derfor blive tale om betydelige
udgifter, der skal afholdes af den henvisende kommune i det enkelte tilfælde.
Det er regeringens opfattelse, at problemet med plejehjemsflytninger til
en anden kommune i mange tilfælde - i overensstemmelse med henstillinger fra
Socialministeriet - i praksis løses ved, at de involverede kommuner indgår
aftaler, som tilgodeser klientens ønsker om en plejehjemsplads uden for
opholdskommunen.
Det er imidlertid også regeringens opfattelse, at der under ganske særlige
forhold bør være en egentlig ret for ældre personer til at blive optaget i
plejehjem i en anden kommune end opholdskommunen. Dette vil f.eks. være
tilfældet, hvis ansøgeren har så nærtstående boende i den anden kommune, at
det er afgørende for den pågældende at bevare den tætte kontakt. Ved
nærtstående forstås børn, søskende og andre med en nær tilknytning til
ansøgeren. Der kan således ikke stilles krav om et egentligt
slægtskabsforhold.
Der kan også foreligge ganske særlige forhold, hvis ansøgeren af fx
religiøse eller andre ganske særlige grunde ønsker at blive optaget i et
plejehjem, som ligger i en anden kommune.
Tilsvarende situationer kan opstå i forbindelse med ældre personers ønske
om at få anvist en ældrebolig i en anden kommune. Der stilles derfor også
forslag om, at en person har ret til at få anvist en ældrebolig i en anden
kommune, når pågældende har en særlig familiemæssig tilknytning til denne,
jf. ovenfor.
Med dette lovforslag vil der i disse undtagelsessituationer blive
tilvejebragt en sådan ret.
I overensstemmelse med grundprincippet i bistandslovens
opholdskommuneregler foreslås det, at de kommunale merudgifter, der er
forbundet med opholdet i tilflytningskommunen, afholdes af den tidligere
opholdskommune (fraflytningskommunen). De nærmere vilkår vil blive fastlagt
efter forhandling med de kommunale parter.
Endvidere stilles der, efter ønske fra Ældreboligrådet og de kommunale
organisationer, forslag om, at kommunerne kan træffe aftale om, at den
tidligere opholdskommune afholder udgifter, når der anvises en ældre eller en
person med et handicap en ældrebolig i en anden kommune. En sådan mulighed
foreligger ikke efter de gældende regler, når en person får ophold i en
bolig, der ikke hører under bistandsloven.
En tilsvarende regel om aftale om mellemkommunal refusion er vedtaget i
Boligministeriets lov nr. 376 af 6. juni 1991 om individuel boligstøtte. Det
siges i lovens § 76, at en opholdskommune ved aftale kan få sin nettoudgift
til boligstøtte til en person, der ønsker ophold i en ældrebolig i en anden
kommune, refunderet af en tidligere opholdskommune. Der foreslås endvidere,
at den tidligere bopælskommune bevarer pligten efter pensionslovgivningens
bestemmelser, jf. lovforslagets § 2.
ad 2) Endelig foreslås det at udvide forsøgsområdet i bistandslovens § 138
b sådan, at der, ligesom det allerede er sket med hensyn til tilbud til børn,
gives muligheder for forsøg inden for andre områder end de
institutionsformer, der er omtalt i afsnit VI og VII. Der lægges op til
forsøg med nye tilbud til personer, som af helbredsmæssige grunde har behov
for støtte. Der vil være mulighed for, at kommunerne udbetaler et
kontantbeløb til ældre, der selv har et ønske herom, således at der kan købes
hjælp efter egne ønsker og behov. Forslaget sigter mod at give kommunerne og
de ældre større valgfrihed med hensyn til service og tilbud i øvrigt på
ældreområdet.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget indebærer ikke merudgifter for det offentlige under et og
påvirker ikke de økonomiske forhold mellem staten og kommunerne.
De økonomiske konsekvenser, herunder de byrdefordelingsmæssige
konsekvenser, vil blive drøftet med de kommunale parter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Forslaget giver mulighed for, at opholdskommunen kan kræve sine udgifter
ved opholdet refunderet af den tidligere opholdskommune, såfremt opholdet i
kommunen skyldes en af de ganske særlige grunde, der er nævnt i forslagets
nr. 3.
Til nr. 2.
Efter bistandslovens § 16 kan uenighed mellem kommunerne om deres
forpligtelser efter loven indbringes for klagemyndighederne. Bestemmelsen
vedrører en aftale mellem kommunerne, og for at skabe klarhed om § 16 er det
foreslået, at aftaler efter bestemmelsen ikke kan indbringes for
klagemyndighederne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3.
Forslaget skal sikre, at personer, der er visiteret til en
plejehjemsplads, en beskyttet bolig eller har fået anvist en ældrebolig i en
kommune, får en ret til at blive optaget i et plejehjem, en beskyttet bolig
eller få anvist en ældrebolig i en anden kommune, såfremt der foreligger
ganske særlige forhold. Optagelse og anvisning af bolig i
tilflytningskommunen sker i øvrigt på tilsvarende vilkår, som gælder for
kommunens egne borgere.
For så vidt angår anvisning af ældrebolig bemærkes det, at retten til at
anvise en ældrebolig efter § 17, stk. 1, i lov om boliger for ældre og
personer med handicap, tilkommer den kommune, hvori ældreboligen er
beliggende. Forslaget indebærer således, at når den pågældende er eller
bliver anvist en ældrebolig i tilflytningskommunen efter ovennævnte § 17,
stk. 1, og samtidig opfylder betingelserne efter forslaget til § 83, stk.2,
påhviler betalingsforpligtelsen for ydelser efter den sociale lovgivning
fortsat fraflytningskommunen.
Socialministeren fastsætter nærmere regler om kriterierne for optagelse i
plejehjem eller for anvisning af ældrebolig i andre kommuner.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4.
Forslaget sigter mod at udvide forsøgsområdet, således at der også kan
godkendes forsøg med nye tilbud til personer, som af helbredsmæssige grunde
har behov for støtte.
Forsøg for denne persongruppe har hidtil kun været mulige vedrørende andre
institutionsformer end dem, der er omtalt i afsnit VI og VII. Det foreslås,
at der gives tilsvarende muligheder for personer, der ikke er optaget i en
institution eller hvor forsøg ønskes med andet indhold end nye
institutionsformer.
Baggrunden for forslaget er først og fremmest at give mulighed for, at
ældre, som af helbredsmæssige grunde har behov for støtte, får større
mulighed for valg af service og tilbud i øvrigt fra kommunerne.
Efter bestemmelsen vil der være mulighed for, at kommunerne udbetaler
ældre, der selv har et ønske herom, et kontantbeløb, sådan at de kan købe
bistand til hjælp efter egne ønsker og behov. Der tænkes herved på hjælp til
aflastning af pårørende, som har påtaget sig plejen af den ældre, eller
hjælp, som kan indgå som supplement i øvrigt i den løsning, som den ældre
selv har valgt til at dække et aktuelt behov for hjælp. Der kan f.eks være
tale om hjælp, når den pågældende bor i bofællesskab med andre ældre i en
ældreegnet bolig, eller hjælp til ophold, som ligger ud over de tilbud, som
kommunen normalt stiller til rådighed. Der kan f.eks være tale om en
institutionslignende bolig med et højere serviceniveau end det normale for
kommunerne eller amtskommunerne. Forsøgene skal indstilles af kommunen eller
amtskommunen og godkendes af socialministeren. Dette giver mulighed for at
følge forsøgene og på grundlag af erfaringerne at tage stilling til, om der
skal ske en generel ændring af de muligheder, der er efter bistandsloven.
Til § 2
Efter pensionslovens § 58 betragtes en kommune fortsat som bopælskommune,
hvis en pensionist optages i en af de institutionstyper, der er nævnt i
bestemmelsen, i en anden kommune. Forslaget udvider
bopælskommuneforpligtelsen til også at omfatte optagelse i ældreboliger.
Bopælskommuneforpligtelsen indebærer bl.a., at kommunen skal modtage
ansøgning om pension, tilkende pension eller afgive indstilling til
revaliderings- og pensionsnævnet, beregne og udbetale pension.
Efter de regler, der gælder fra 1. januar 1992, skal den kommune, der har
truffet afgørelse om førtidspension eller har afgivet indstilling herom,
afholde 50 pct. af udgifterne til førtidspension m.v. i de første 6 år efter
tilkendelsen.
Ved optagelse i institutioner omfattet af § 58 afholder bopælskommunen den
kommunale del af udgiften, så længe førtidspensionisten er optaget i
institutionen i en anden kommune og indtil pensionisten efter tilkendelsen af
pension sammenlagt har boet uden for institutionen i 6 år, jf. § 52, stk. 3.
Hvis en pensionist er flyttet til en ny kommune efter pensionstilkendelsen
og derefter optages i en institution i en 3. kommune, ændrer det ikke
tilkendelseskommunens betalingsforpligtelse efter reglerne i § 52.
Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, som senest ændret ved lov nr. 406 af 6.juni 1991, foretages følgende
ændringer:
1. I § 11 indsættes som nr. 3:
» 3) når pågældende har ophold i kommunen efter reglerne i §
83 stk. 2-3.«
2. I § 11 indsættes som nye stykker:
» Stk. 2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan det
ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i fraflytnings- og
tilflytningskommunen bestemmes, at fraflytningskommunen fortsat afholder
fraflytningskommunens udgifter efter denne lov, når der anvises en person en
ældrebolig i medfør af lov om boliger for ældre eller personer med handicap.
Aftalen gælder, så længe den pågældende bor i ældreboligen.
Stk. 3. Aftaler, der er indgået efter stk. 2, kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.«
§ 11. Opholdskommunen kan kræve sin del af udgifterne til bistand
refunderet af en tidligere opholdskommune,
1) når pågældende ved medvirken fra en anden kommune eller offentlig
myndighed er anbragt i institution eller pleje i kommunen,
2) når pågældendes ophold i kommunen skyldes indkaldelse til aftjening af
værnepligt eller indlæggelse i sygehus og lignende behandlingsinstitution.
3. I § 83 indsættes efter stk.1 som nye stykker:
» Stk. 2. Personer, der er godkendt til optagelse i plejehjem
eller beskyttet bolig efter stk. 1 eller som opfylder betingelserne for at få
anvist en ældrebolig, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til
at blive optaget i institution eller få anvist en ældrebolig i en anden
kommune. Det er en forudsætning, at pågældende opfylder betingelserne for at
blive optaget i plejehjem eller beskyttet bolig eller få anvist en ældrebolig
i den kommune, hvor institutionen eller ældreboligen er beliggende.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
betingelserne for at blive optaget i en institution eller få anvist en
ældrebolig efter stk. 2.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 83. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om optagelse i et
plejehjem eller en beskyttet bolig.
Stk. 2. Krav om fraflytning af boligen for beboere i plejehjem og
beskyttede boliger kan kun gennemføres, såfremt kravet støttes på forhold,
der kan sidestilles med en af de i lejelovens kapitel XIII nævnte
opsigelsesgrunde.
Stk. 3. Afgørelse om fraflytning kan, også i tilfælde, hvor
optagelse er sket i andre institutioner end dem, kommunalbestyrelsen
sædvanligvis stiller til rådighed for kommunens indbyggere, indbringes for
amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale
Ankestyrelse.
4. I § 138 b, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.:
»Endvidere kan der på tilsvarende måde gives tilladelse til andre
forsøgsordninger, der sigter mod at give større variation i tilbud til
personer, som af helbredsmæssige grunde har behov for støtte.«
§ 138 b. Socialministeren kan efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet tillade, at der for en forsøgsperiode
oprettes andre socialpædagogiske tilbud for børn og andre institutionsformer
for børn og voksne end dem, der er omtalt i afsnit VI og VII. På tilsvarende
måde kan der gives tilladelse til andre forsøgsordninger, der sigter mod at
nedbringe ventelister til dagtilbud for børn.
Stk. 2. Socialministeren kan i forbindelse med en tilladelse efter
stk. 1 godkende betalingsordninger og ordninger vedrørende udgiftsfordeling,
selv om ordningerne fraviger reglerne herom. Forældrebetalingen kan dog ikke
ved sådanne ordninger fastsættes højere end den sædvanlige forældrebetaling
for tilsvarende pædagogiske tilbud for samme aldersgruppe i kommunen.
Stk. 3. Socialministeren kan efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for en forsøgsperiode godkende ordninger,
der fraviger reglerne om udgiftsfordelingen, også når det drejer sig om
foranstaltninger uden for afsnit VI og VII.
§ 2
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989,
som senest ændret ved § 2 i lov nr. 400 af 6. juni 1991, indsættes i §
58 efter nr. 2 som nyt nr.:
»3) En ældrebolig efter lov om boliger for ældre eller
personer med handicap, som pågældende har opnået i medfør af § 11, stk. 2, og
§ 83, stk. 2, i lov om social bistand.«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
§ 58. En kommune bevarer pligten efter § 57, hvis den får en
person optaget på en af følgende institutionstyper i en anden kommune:
1) Almindelig og særlige plejehjem efter bistandslovens § 79, stk. 1, og §
112, stk. 2.
2) Beskyttede boliger efter bistandslovens § 79, stk. 2.
3) Institutioner for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap
efter bistandslovens § 112, stk. 1.
4) Alle institutioner under sygehusvæsenet.
Efter 2. behandling den 27. februar 1992
§ 1
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december
1990, som senest ændret ved lov nr. 947 af 27. december 1991, foretages
følgende ændring:
I § 138 b, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Endvidere kan der på tilsvarende måde gives tilladelse til andre
forsøgsordninger, der sigter mod at give større variation i tilbud til
personer, som af helbredsmæssige grunde har behov for støtte.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 144 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM SOCIAL PENSION (RET TIL OPHOLD PÅ PLEJEHJEM M.V. I EN ANDEN KOMMUNE) Retsinformation · 24. marts 1992
- 1991 LSF 291 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND M.V. (LEMPELSE AF REGLERNE OM FORMIDLET DAGPLEJE, INDFØRELSE AF TILSKUD TIL NYE DAGPLEJERE SAMT TILSKUD TIL PASNINGSORDNINGER TILKNYTTET VIRKSOMHEDER) Retsinformation · 25. juni 1992
- 1991 LSF 290 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND M.V. (UDVIDELSE AF ORDNINGEN OM UNGDOMSYDELSE) Retsinformation · 25. juni 1992
- 1991 BTL 137 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM SOCIAL PENSION (RET TIL PLEJEHJEMSOPHOLD M.V. I EN ANDEN KOMMUNE OG UDVIDELSE AF FORSØGSREGLERNE) NR L 137 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 25. februar 1992
- 1991 BTL 144 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM SOCIAL PENSION (RET TIL OPHOLD PÅ PLEJEHJEM M.V. I EN ANDEN KOMMUNE) NR L 144 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 25. februar 1992
- 1991 LSF 209 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION OG LOV OM SOCIAL BISTAND (KONSEKVENSÆNDRINGER SOM FØLGE AF ÆNDRET BESKATNING AF AKTIEUDBYTTE) Retsinformation · 9. april 1992