1991 LSF 106 FORSLAG TIL FÆRDSELSLOV FOR GRØNLAND
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Lovens område m.v.
§ 1. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på
veje, pladser og andre områder, som benyttes til almindelig færdsel af en
eller flere færdselsarter. Den gælder dog ikke for kørsel med hundeslæde på
slædevejene.
§ 2. Ved anvendelsen af loven skal følgende definitioner lægges
til grund:
1) Køretøj: Enhver indretning, som kan køre på vej uden skinner,
hvad enten den er forsynet med hjul, bælter, valser, meder eller andet.
2) Motordrevet køretøj: Køretøj, der er forsynet med motor som
drivkraft. Motordrevne køretøjer inddeles i motorkøretøj, traktor,
motorredskab, knallert og snescooter.
3) Motorkøretøj: Motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet
til selvstændigt at benyttes til person- eller godsbefordring, eller som er
konstrueret til eller uden væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til en
hastighed af over 30 km i timen. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.
Stk. 2. Justitsministeren afgør i tvivlstilfælde, om et køretøj
skal henføres under de i stk. 1 nævnte definitioner.
Kapitel 2
Bestemmelser om køretøjer
Køretøjers indretning og udstyr
§ 3. Ethvert køretøj skal være således indrettet og holdes i en
sådan stand, at det kan benyttes uden fare og ulempe for andre samt uden
skade for vejene.
Stk. 2. Ejeren eller den person (brugeren), som har varig rådighed
over køretøjet, er ansvarlig for, at køretøjet er i lovlig stand.
Stk. 3. Føreren af et køretøj skal til enhver tid være opmærksom
på, at køretøjet og eventuelt påhængskøretøj er i forsvarlig stand, særlig at
styre-, bremse-, signal- og tegngivningsapparater samt lygter virker
Læs alt
forskriftsmæssigt og sikkert, og at tilkoblingen til eventuelt påhængskøretøj
er forsvarlig.
§ 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om køretøjers
indretning, udstyr og tilbehør og om personlig sikkerhedsmæssig udrustning
til førere og passagerer samt fastsætte, hvilke påskrifter og mærker
køretøjer af kontrolmæssige grunde skal være forsynet med.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om forbud mod
forhandling af udstyrsdele og tilbehør til køretøjer og af personlig
sikkerhedsmæssig udrustning til førere og passagerer, såfremt de pågældende
dele ikke opfylder de bestemmelser, der fastsættes i medfør af stk. 1, eller
de ved deres anvendelse vil medføre, at føreren eller andre trafikanter
udsættes for fare eller væsentlig ulempe.
Stk. 3. Justitsministeren kan, såfremt færdselssikkerhedsmæssige
hensyn gør det påkrævet, forbyde brugen af et køretøj, selv om det opfylder
de bestemmelser, der fastsættes i medfør af stk. 1.
Registrering af køretøjer
§ 5. Ethvert motorkøretøj skal, forinden køretøjet tages i brug,
være registreret og forsynet med nummerplader. Justitsministeren kan for
visse områder gøre undtagelse fra denne bestemmelse.
Stk. 2. De nærmere regler om registreringen og om godkendelse af
køretøjernes indretning og udstyr m.v. fastsættes af justitsministeren.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
registrering af andre motordrevne køretøjer samt af køretøjer, der er bestemt
til at trækkes af motordrevne køretøjer.
Stk. 4. Justitsministeren kan bestemme, at motordrevne køretøjer,
som anvendes uden for vej, skal registreres.
Stk. 5. Forsvarets køretøjer registreres efter regler, der
fastsættes af forsvarsministeren.
Kontrol af køretøjer
§ 6. Politiet kan standse et køretøj og lade det undersøge for
fejl og mangler samt kontrollere, at føreren opfylder betingelserne for
lovligt at kunne føre køretøjet.
Stk. 2. Politiet kan til enhver tid forlange et motordrevet
køretøj eller et køretøj, der er bestemt til at trækkes af et motordrevet
køretøj, fremstillet til eftersyn af, om det opfylder de i denne lov eller de
i henhold til loven fastsatte bestemmelser. Justitsministeren kan fastsætte
bestemmelser om periodisk syn af sådanne køretøjer.
Stk. 3. Findes et køretøj ved eftersyn efter stk. 1 eller stk. 2
ikke at opfylde bestemmelserne, kan politiet forbyde dets benyttelse og
fjerne dets nummerplader. Det samme gælder, såfremt et køretøj ikke
fremstilles efter tilsigelse i henhold til stk. 2.
§ 7. Bestemmelser om gebyrer for registrering, nummerplader og syn
kan fastsættes af justitsministeren.
Ikkegrønlandske køretøjer
§ 8. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om benyttelse i
Grønland af ikkegrønlandske køretøjer, herunder om, hvornår der indtræder
grønlandsk registreringspligt.
Kapitel 3
Bestemmelser vedrørende førere af køretøjer m.v.
Spiritus- og promillekørsel m.v.
§ 9. For spirituskørsel dømmes den, som fører eller forsøger at
føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant
omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen
overstiger 1,20 promille.
Stk. 2. For spirituskørsel dømmes endvidere den, som i øvrigt
fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget
spiritus i et sådant omfang, at den pågældende ikke kan føre køretøjet på
betryggende måde.
Stk. 3. For promillekørsel dømmes den, som uden at være skyldig i
spirituskørsel fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at
have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet
under eller efter kørslen overstiger 0,80 promille.
§ 10. Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af
nogen, der på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn,
påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager
befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand til at
føre et køretøj af den pågældende art på fuldt betryggende måde.
Stk. 2. Et køretøj må i øvrigt ikke føres eller forsøges ført af
nogen, der af de foran nævnte grunde eller som følge af påvirkning af
spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand
til at føre køretøjet på betryggende måde.
§ 11. Det er forbudt at overlade føringen af et køretøj til en
person, der af de i § 10, stk. 1, nævnte grunde eller på grund af påvirkning
af spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af
stand til at føre køretøjet på betryggende måde.
Stk. 2. Har en person på en restauration eller andet
serveringssted, hvortil der er offentlig adgang, indtaget spiritus, og værten
eller dennes medhjælper ved eller har grund til at antage, at den pågældende
er fører af køretøj og på grund af spiritusindtagelse ikke er i stand til at
føre køretøjet på betryggende måde, skal værten eller medhjælperen, eventuelt
ved tilkaldelse af politiet, søge at hindre den pågældende i at føre
køretøjet.
§ 12. Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren af et køretøj
foretager udåndingsprøve.
Stk. 2. Politiet kan fremstille en person til udtagelse af blod-
og urinprøve, hvis der er grund til at antage, at den pågældende har
overtrådt § 9 eller § 10, eller vedkommende nægter eller ikke er i stand til
at medvirke til en udåndingsprøve. Angår mistanken andre forhold end
spirituspåvirkning, kan politiet tillige fremstille den pågældende til
undersøgelse af en læge. Det samme gælder ved mistanke om spirituspåvirkning,
når særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om de i stk.
1 og stk. 2 nævnte prøver og undersøgelser.
Kørekort
§ 13. Motorkøretøj, traktor og motorredskab med undtagelse af
gaffeltruck må kun føres af en person, der har erhvervet kørekort. Føreren
skal under kørslen have kørekortet hos sig og skal på forlangende vise det
til politiet.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for kørsel med traktor og motorredskab
på vejområder, der er begrænset på betryggende måde ved afspærring eller
afmærkning, eller for kørsel med motorredskab, der er bestemt til at føres af
en gående. Sådan kørsel kan foretages af personer, der er fyldt 16 år.
Stk. 3. Kørekort kan udstedes til en person, der
1) er fyldt 18 år, jf. dog § 14, stk. 1,
2) er i besiddelse af tilstrækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af den
fornødne åndelige og legemlige førlighed og
3) ved en prøve godtgør at have tilstrækkelig kørefærdighed og fornødent
kendskab til køretøjet og dets behandling samt til færdselsreglerne.
Stk. 4. Kørekort kan nægtes den, der er afhængig af brug af
euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er
ædruelig. Spørgsmålet herom kan forlanges indbragt for domstolene.
Stk. 5. Såfremt en ansøger ikke tidligere har haft kørekort til
samme kategori køretøj, skal den pågældende have modtaget undervisning i
kørefærdighed hos en af politiet godkendt person.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af
de personer, der skal forestå den i stk. 5 nævnte undervisning i
kørefærdighed.
§ 14. Justitsministeren kan tillade, at der meddeles personer, som
ikke opfylder de almindelige førlighedsbestemmelser, særlige kørekort, samt
at kørekort til langsomtkørende invalidekøretøjer udstedes til personer, der
er fyldt 15 år.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte yderligere betingelser for
udstedelse af kørekort til motorkøretøjer, der benyttes erhvervsmæssigt til
befordring af personer. Sådant kørekort kan nægtes under den i § 114, stk. 2,
i kriminalloven for Grønland nævnte betingelse.
§ 15. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om kørekort,
herunder om køreprøver og kørekortenes gyldighedstid og fornyelse. Ministeren
kan fastsætte bestemmelser om gebyr for køreprøve og kørekort.
Inddragelse og generhvervelse af førerretten
§ 16. Politiet kan inddrage førerretten, hvis den pågældende ikke
længere opfylder betingelserne for at få kørekort. Såfremt en person nægter
at medvirke til de undersøgelser eller prøver, der er nødvendige til
afgørelse heraf, kan politiet straks inddrage førerretten. Spørgsmålet, om
den pågældende er afhængig af brug af euforiserende eller andre
bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig, kan forlanges indbragt
for domstolene.
Stk. 2. Har førerretten været frakendt ubetinget, kan retten efter
frakendelsestidens udløb kun generhverves, såfremt en orienterende køreprøve
bestås.
Stk. 3. Er førerretten blevet frakendt betinget, skal føreren
inden for en frist, der fastsættes af politiet, aflægge en orienterende
køreprøve. Førerretten inddrages, såfremt prøven ikke bestås eller
vedkommende undlader at medvirke til den. Orienterende køreprøve skal dog
ikke aflægges, hvis frakendelsen er sket i medfør af § 59, stk. 2, 2. pkt.,
eller § 60, stk. 1, nr. 2. Orienterende køreprøve skal heller ikke aflægges,
såfremt domfældte har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav
anledning til frakendelsen.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
orienterende køreprøve, herunder om inddragelse af førerretten i medfør af
stk. 3.
Stk. 5. Den, der midlertidigt eller endeligt har mistet
førerretten, skal aflevere sit kørekort til politiet.
Knallert
§ 17. Knallert må kun føres af personer, der er fyldt 16 år.
Stk. 2. Føreren af en knallert skal under kørslen medbringe
præmiekvittering, der viser, at ansvarsforsikring er tegnet og holdt i kraft,
jf. § 49, og på forlangende vise den til politiet.
Snescooter
§ 18. Snescooter må i byområder kun føres af personer, der er
fyldt 16 år.
Stk. 2. Føreren af en snescooter skal under kørslen medbringe
præmiekvittering, der viser, at ansvarsforsikring er tegnet og holdt i kraft,
jf. § 49, og på forlangende vise den til politiet.
Øvelseskørsel
§ 19. Øvelseskørsel for personer, der uddanner sig til kørsel med
bil, må kun finde sted, når der i køretøjet ved siden af eleven findes en af
politiet godkendt person. Øvelseskørsel må ikke finde sted tidligere end 3
måneder før det tidspunkt, hvor eleven efter sin alder kan få udstedt
kørekort, og for personer, hvem førerretten er frakendt ubetinget, ikke
tidligere end 3 måneder før frakendelsestidens udløb. Justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler om øvelseskørsel, herunder regler om, hvem der skal
anses som fører af øvelseskøretøjet.
Oplysningspligt m.v.
§ 20. Ejeren (brugeren) af et køretøj skal efter anmodning fra
politiet oplyse, hvilke personer der som førere har benyttet køretøjet.
Stk. 2. Ejeren (brugeren), føreren og den, der i øvrigt har
rådighed over et motordrevet køretøj, må ikke overlade føringen til en
person, der ikke lovligt kan føre køretøjet.
Ikkegrønlandske førere
§ 21. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgang for
personer, der ikke er bosiddende i Grønland, til under midlertidigt ophold
her at føre motorkøretøj samt om udfærdigelse af kørekort for personer, der
har ret til at føre motorkøretøj uden for Grønland.
Kapitel 4
Bestemmelser om al færdsel
Grundregler
§ 22. Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise
agtpågivenhed, således at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller
ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller
forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder
sig ved vejen.
Stk. 2. Særligt hensyn skal vises over for børn, skolepatruljer,
ældre mennesker samt personer, der ifølge særligt af justitsministeren
fastsat kendetegn eller i øvrigt, efter hvad der fremgår af omstændighederne,
lider af svækket syn eller hørelse eller anden legemlig mangel eller sygdom,
som er til ulempe for dem i færdslen.
Stk. 3. Over for hundekøretøjer og over for husdyr, der drives,
skal kørende vise særligt hensyn og om fornødent standse.
§ 23. Trafikanter skal efterkomme de anvisninger, som gives af
politiet ved tegn, færdselstavler, afmærkning eller signaler. Trafikanter
skal standse, når politiet giver tegn dertil.
Stk. 2. Politiet kan regulere færdslen på steder, hvor det skønnes
nødvendigt, og fastsætte bestemmelser om benyttelsen af de enkelte veje.
Stk. 3. Politiets bestemmelse om etablering af færdselstavler,
afmærkning eller signaler samt bestemmelse i medfør af stk. 2 om benyttelsen
af de enkelte veje træffes så vidt muligt efter forhandling med vedkommende
kommunalbestyrelse.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
udformningen, betydningen og anbringelsen af færdselstavler, lys- og
lydsignaler og anden afmærkning eller indretning på eller ved vej til
regulering af eller til advarsel eller vejledning for færdslen.
Forpligtelser ved færdselsuheld
§ 24. En trafikant, der med eller uden egen skyld bliver
indblandet i et færdselsuheld, skal straks standse og i muligt omfang yde
hjælp til tilskadekomne. Den pågældende skal endvidere til sikring af
færdslen deltage i de foranstaltninger, som uheldet giver anledning til. Hvis
en anden, der er indblandet i uheldet, anmoder herom, skal vedkommende opgive
navn og bopæl. Tilsvarende oplysninger skal efter anmodning gives den, på
hvis ejendom eller ting der er sket skade.
Stk. 2. Er der sket skade på en anden person, og er skaden ikke
ubetydelig, skal den, der har forvoldt skade, snarest muligt underrette
politiet. Er der sket skade på ejendom eller ting, og er der ingen til stede,
som kan modtage de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, skal den, der har
forvoldt skaden, snarest muligt underrette skadelidte eller politiet.
Stk. 3. Er nogen dræbt eller kommet alvorligt til skade ved
færdselsuheldet, må der ikke ændres ved forholdene på uheldsstedet eller
fjernes spor, som kan være af betydning for opklaringen af uheldet. Køretøj,
der har været indblandet i uheldet, skal dog flyttes, hvis dets placering er
til fare for færdslen.
Stk. 4. Den, der med eller uden egen skyld beskadiger
færdselstavler, afmærkning på kørebane, signalanlæg eller andre
færdselsanordninger, skal straks bringe afmærkningen i orden igen, hvis det
er muligt. Kan dette ikke ske, skal den pågældende snarest underrette
politiet og i øvrigt foretage, hvad der er nødvendigt for at advare andre
trafikanter.
Leg m.v.
§ 25. Det er forbudt at springe op på eller hage sig fast i et
køretøj under kørsel eller at hænge slæde, trækvogn, legevogn eller lignende
efter et køretøj.
Forurening af vej m.v.
§ 26. Der må ikke på vej henkastes eller efterlades noget, der
kan være til fare eller ulempe for færdslen.
Stk. 2. Såfremt der fra køretøj tabes eller spildes noget på vej,
der kan være til fare eller ulempe for færdslen, skal dette straks fjernes.
Kan dette ikke ske, skal andre, indtil faren eller ulempen er fjernet, ved
afmærkning eller på anden lignende måde gøres opmærksom på forholdet.
Stk. 3. Genstande, som i øvrigt kan være til ulempe for færdslen,
må ikke henlægges eller henstilles på vej uden tilladelse fra politiet, der
kan betinge tilladelsen af, at der foretages passende afmærkning.
Stk. 4. Skure, plankeværker og lignende må på vej ikke anbringes
eller indrettes således, at de hindrer udsynet for trafikanter eller på anden
måde er til ulempe for færdslen.
Stk. 5. Skilte, reklamer, lysindretninger eller lignende, der kan
ses fra vej, kan af politiet forlanges fjernet, hvis de har lighed med
færdselstavler, afmærkning eller signaler, eller hvis de kan virke
vildledende eller være til ulempe for færdslen.
Bestemmelser for kørende
Placering på vejen
§ 27. Kørende skal holde så langt til højre, som
omstændighederne, herunder hensynet til andre trafikanter, tillader det.
Stk. 2. Det er en kørendes pligt ved igangsætning fra kanten af
kørebanen og ved enhver ændring af færdselsretning at forvisse sig om, at
manøvren kan ske uden fare eller unødig ulempe for andre.
Stk. 3. Et køretøj, som kører bag et andet, skal holde så stor
afstand fra dette, at der ikke er fare for påkørsel, såfremt det forreste
køretøj standser eller dets hastighed nedsættes.
Svingning, vending og bakning
§ 28. Før forberedelsen og udførelsen af en svingning skal
føreren påse, at manøvren kan foretages uden fare og unødig ulempe for bagfra
kommende. Svingning til venstre må afvente forbikørsel af modgående færdsel.
Stk. 2. Vending og bakning må kun foretages, når det kan ske uden
fare eller ulempe for anden færdsel.
Hastighed
§ 29. Kørehastigheden skal til enhver tid være afpasset efter
forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed og må aldrig blive større,
end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet. Særlig skal den
kørende holde en efter forholdene passende lav hastighed i vådt, glat eller
fedtet føre, og i dårligt føre skal den kørende afpasse hastigheden således,
at andre så vidt muligt ikke tilstænkes.
Stk. 2. Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, skal afpasse
hastigheden således, at der ikke opstår fare eller ulempe for gående, som
befinder sig i feltet eller er på vej ud i dette. Den kørende skal om
nødvendigt standse for at lade de gående passere.
Stk. 3. Politiet kan efter forhandling med kommunalbestyrelsen
bestemme, at kørehastigheden i de enkelte kommuner eller dele af disse ikke
må overstige bestemte grænser.
Stk. 4. Politiet kan endvidere fastsætte hastighedsgrænser for
bestemte vejstrækninger.
Møde
§ 30. Når kørende møder hinanden, skal begge i god tid holde
tilstrækkeligt til højre og om fornødent nedsætte farten. Er vejen delvis
spærret, skal det køretøj, i hvis kørebanehalvdel spærringen er, om fornødent
holde tilbage.
Overhaling
§ 31. Overhaling må kun foretages, når det kan ske uden ulempe
for såvel forfra som bagfra kommende færdsel, og når der er fri oversigt over
kørebanen. Overhaling foran eller i vejkryds må kun ske, når omstændighederne
tillader det, og under iagttagelse af særlig forsigtighed. Kørende, som
nærmer sig et fodgængerfelt, må ikke foretage overhaling af et andet køretøj,
såfremt dette køretøj hindrer fuldt udsyn over fodgængerfeltet.
Stk. 2. Overhaling skal ske til venstre. Dog kan cyklist og
knallertkører overhale køretøj af anden art til højre. Overhaling af et
køretøj, der er i færd med at svinge til venstre, må kun ske til højre.
Stk. 3. Når en foran kørende bliver opmærksom på, at en bagfra
kørende vil overhale til venstre, skal den pågældende holde så langt til
højre som muligt og må ikke øge hastigheden. Sker overhaling til venstre,
skal den overhalende holde til højre, så snart dette kan ske uden fare eller
ulempe.
Vigepligt
§ 32. Kørende skal iagttage særlig forsigtighed ved vejkryds.
Stk. 2. Ved kørsel ind på eller over en vej har den kørende
vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt),
såfremt dette er tilkendegivet ved afmærkning i medfør af § 23.
Stk. 3. Ubetinget vigepligt gælder endvidere ved udkørsel fra
parkeringsplads, ejendom eller grundstykke, tankstation eller andet lignende
område uden for vej samt ved udkørsel fra sti, markvej eller lignende.
Stk. 4. Når kørende i andre tilfælde færdes på en sådan måde, at
deres færdselsretninger skærer hinanden, har føreren af det køretøj, der har
det andet køretøj på sin højre side, vigepligt (højrevigepligt), medmindre
andet følger af § 27, stk. 2.
Stk. 5. Kørende, som har vigepligt, skal på tydelig måde ved i god
tid at nedsætte hastigheden eller standse tilkendegive, at de vil opfylde
vigepligten. Kørslen må kun fortsættes, når det under hensyn til andre
køretøjers placering på vejen, afstanden til dem og deres hastighed kan ske
uden fare eller ulempe.
Standsning og parkering m.v.
§ 33. Standsning eller parkering må ikke ske på et sådant sted
eller på en sådan måde, at der opstår fare eller unødigt voldes ulempe for
færdslen eller den offentlige snerydning. Køretøjer skal stilles ved
kørebanens yderkant eller om muligt uden for denne. Havareret, fastkørt eller
indesneet køretøj skal snarest muligt fjernes fra kørebanen, medmindre andet
følger af bestemmelserne i § 24, stk. 3.
Stk. 2. Køretøjer, der er henstillet i strid med stk. 1, kan
fjernes af politiet. De af politiet afholdte udgifter til transport og
opbevaring påhviler føreren. Er føreren ukendt, eller betaler denne ikke
efter påkrav, hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen, medmindre det
godtgøres, at føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet. Beløbet kan
uden dom inddrives efter reglerne i kapitel 7, §§ 6-11 og §§ 19-23, i lov om
rettens pleje i Grønland.
§ 34. Åbning af vogndøre, på- eller afstigning og på- eller
aflæsning skal finde sted på en sådan måde, at der ikke opstår fare eller
unødig ulempe.
Stk. 2. Når føreren af et køretøj forlader dette, skal det sikres,
at køretøjet ikke kan sætte sig i gang af sig selv. Føreren skal endvidere,
når omstændighederne tillader det, træffe foranstaltninger for at sikre, at
køretøjet ikke uberettiget kan benyttes af andre.
Signaler og tegn
§ 35. Når det er nødvendigt for at afværge fare, skal kørende ved
lyd- eller lyssignal eller på anden hensigtsmæssig måde henlede
opmærksomheden på faren. Unødvendig eller hensynsløs signalgivning er
forbudt.
Stk. 2. Kørende skal give tegn før igangsætning fra kanten af
vejen og før vending og svingning.
Stk. 3. Kørende, der standser eller hurtigt nedsætter hastigheden
eller ændrer færdselsretning, skal give tegn, når det er påkrævet til
vejledning for andre.
Lygteføring
§ 36. Ved kørsel i lygtetændingstiden, der er tiden fra
solnedgang til solopgang, samt i tåge eller under lignende dårlige sigt-
eller lysforhold skal de foreskrevne lygter holdes tændt.
Stk. 2. Ved kørsel på vej, der er tilstrækkeligt oplyst, samt ved
kørsel bag eller møde med et andet køretøj må blændende lys ikke anvendes.
Unødig støj m.v.
§ 37. Fører af motordrevet køretøj skal betjene køretøjet
således, at det ikke afgiver unødig støj eller unødigt udvikler røg eller
gasarter.
Stk. 2. I og ved bebyggelse må kørsel, der er unødvendig og
forstyrrende, ikke finde sted. Hastighed og køremåde i øvrigt skal på sådanne
steder afpasses således, at andre ikke unødigt forstyrres.
Køretøjers belæsning
§ 38. Personer eller gods må ikke være anbragt på en sådan måde,
at føreren ikke har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere
køretøjet. Gods skal anbringes således, at den tegngivning, der nævnes i §
35, stk. 2 og stk. 3, eller påbudt lygte eller nummerplade ikke skjules.
Stk. 2. Passagerer må ikke medtages i et sådant antal eller være
anbragt på en sådan måde, at der kan opstå fare for dem selv eller andre.
Stk. 3. Gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde
fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det skal være anbragt
således, at det ikke forskyder sig, falder af eller volder unødig støj.
Stk. 4. Under kørsel med gods, som rager ud over køretøjet, skal
der udvises særlig forsigtighed. Nærmere regler om kørsel med sådant gods og
dets afmærkning kan fastsættes af justitsministeren.
§ 39. På en cykel, motorcykel og snescooter må ikke befordres
flere personer, end den er beregnet til. To børn under 6 år må medtages på
cyklen, når der er indrettet særlig siddeplads med beskyttelse mod hjulegerne
og cyklisten er fyldt 15 år. På knallert må ikke befordres andre personer end
føreren.
Styrthjelm
§ 40. Føreren af en motorcykel og en knallert samt enhver
passager over 15 år på en motorcykel skal under kørslen anvende fastspændt
styrthjelm.
Stk. 2. Føreren skal påse, at passagerer, der er fyldt 12 år, men
endnu ikke 15 år, anvender fastspændt styrthjelm.
Stk. 3. Pligten til at bære styrthjelm gælder ikke under kørsel på
parkeringsplads, servicestation, værkstedsområde eller under lignende
forhold.
Stk. 4. Politiet kan i særlige tilfælde fritage personer for
pligten til at anvende styrthjelm.
Udrykningskørsel
§ 41. Fører af udrykningskøretøj kan i påtrængende tilfælde under
iagttagelse af særlig forsigtighed undlade at følge bestemmelserne i dette
kapitel. Anvisninger, der gives af politiet ved tegn, skal dog altid
efterkommes.
Bestemmelser for gående
§ 42. Gående skal på vej gå så langt ude til siden som muligt og
fortrinsvis i venstre side af vejen.
Stk. 2. Ved passage over vej skal gående udvise særlig
forsigtighed, og fodgængerfelt skal benyttes, såfremt et sådant findes i
nærheden.
Stk. 3. Som gående anses også den, der løber på ski, skøjter,
rulleskøjter eller lignende.
Yderligere færdselsregler
§ 43. Justitsministeren kan fastsætte yderligere færdselsregler,
herunder regler om køretøjers passagerantal, vægt og dimensioner og om
transport af genstande, der frembyder en særlig fare for den offentlige
sikkerhed, samt særlige regler om kørsel med forsvarets køretøjer,
udrykningskøretøjer og køretøjer, der anvendes til vejarbejde.
Kapitel 5
Erstatning og ansvarsforsikring
Ansvarsgrundlaget m.v.
§ 44. Den, der er ansvarlig for et motordrevet køretøj, skal
erstatte skader, som køretøjet volder ved færdselsuheld eller ved eksplosion
eller brand, der hidrører fra brændstofanlæg i køretøjet.
Stk. 2. Erstatningen for personskade eller tab af forsørger kan
nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde forsætligt har
medvirket til skaden. Erstatningen kan endvidere nedsættes og i særlige
tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved grov uagtsomhed har
medvirket til skaden.
Stk. 3. Erstatningen for tingsskade kan nedsættes eller bortfalde,
hvis skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden.
§ 45. Hvis et motordrevet køretøj volder skade på anden måde end
nævnt i § 44, stk. 1, skal den, der er ansvarlig for køretøjet, betale
erstatning efter lovgivningens almindelige regler.
§ 46. Personskade eller tab af forsørger, der er en følge af
sammenstød mellem motordrevne køretøjer, erstattes efter reglerne i § 44,
stk. 1 og 2.
Stk. 2. Sker der tingsskade ved sammenstød mellem motordrevne
køretøjer, afgøres det under hensyn til de foreliggende omstændigheder, om og
med hvor stort et beløb erstatning bør ydes.
§ 47. Den, der er erstatningsansvarlig for personskade, skal
betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, helbredsudgifter og andet tab
som følge af skaden samt godtgørelse for svie og smerte.
Stk. 2. Har skaden fået varige følger, skal der tillige betales
godtgørelse for varigt meen samt erstatning for tab eller forringelse af
erhvervsevnen.
§ 48. Erstatningsansvaret efter §§ 44-47 påhviler den ejer eller
bruger, der benytter køretøjet eller lader det benytte.
Stk. 2. Føreren er erstatningsansvarlig efter lovgivningens
almindelige regler.
Forsikringspligt
§ 49. Krav om erstatning for skader forvoldt af motordrevne
køretøjer skal være dækket af en forsikring i et ansvarsforsikringsselskab,
der er anerkendt af justitsministeren, jf. dog § 53.
Stk. 2. Forsikringen skal dække personskade eller tab af forsørger
på indtil 50 mio. kr. og tingsskade på indtil 10 mio. kr. for den ved en
enkelt begivenhed forårsagede skade.
Stk. 3. Justitsministeren kan i det omfang, det betinges af pris-
og lønudviklingen, ændre beløbsangivelserne i stk. 2. Det bekendtgøres hvert
år, hvilke reguleringer der skal finde sted.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, i hvilket
omfang forsikringen skal dække skader forvoldt i udlandet.
§ 50. For motordrevne køretøjer, der skal registreres, påhviler
forsikringspligten ejeren eller den person (brugeren), der har varig rådighed
over køretøjet.
Stk. 2. For andre motordrevne køretøjer påhviler
forsikringspligten den, der bruger køretøjet eller lader det bruge på vej.
§ 51. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
forsikringspligtens gennemførelse.
Stk. 2. Præmier for forsikringen kan uden dom inddrives efter
reglerne i kapitel 7, §§ 6-11 og §§ 19-23, i lov om rettens pleje i Grønland.
Er forsikring tegnet for et større beløb end efter § 49, stk. 2, gælder denne
regel hele præmien.
Forsikringsselskabets hæftelse og regres
§ 52. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte
for erstatning efter § 49, stk. 1.
Stk. 2. En aftale mellem forsikringsselskabet og
forsikringstageren om, at selskabet skal have regres mod den, der efter § 48
er ansvarlig for skaden, når forsikringsbegivenheden er fremkaldt af den
ansvarlige ved uagtsomhed, har kun retsvirkning, hvis forsikringsbegivenheden
er fremkaldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed.
Selvforsikrede køretøjer
§ 53. Motordrevne køretøjer, der tilhører staten, Grønlands
hjemmestyre eller en kommune, er undtaget fra forsikringspligt efter § 49.
Stk. 2. Justitsministeren kan træffe tilsvarende bestemmelse med
hensyn til motordrevne køretøjer, der tilhører fremmede stater eller
internationale organisationer.
Stk. 3. Er et køretøj efter stk. 1 og stk. 2 ikke forsikret,
hæfter den danske stat, hjemmestyret eller den kommune, der ejer køretøjet,
for erstatning i samme omfang som et forsikringsselskab, i hvilket der er
tegnet ansvarsforsikring efter § 49. Staten, hjemmestyret og kommunen kan
foretage regres mod den, der efter § 48 er ansvarlig for skaden, hvis skaden
er forvoldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed.
Sagernes behandling
§ 54. Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselskabet, skal
selskabet tilsige enhver, der er ansvarlig efter § 48, til ethvert retsmøde.
Tilsigelsen skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 2.
Stk. 2. Enhver, der tilsiges efter stk. 1, kan ved at fremsætte
begæring herom til retsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder den
pågældende ikke, er afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig
bindende for vedkommende.
§ 55. Hvis der rejses tiltale for nogen skadeforvoldende
lovovertrædelse, der i henhold til §§ 44-46 kan medføre erstatningsansvar,
kan erstatningskravet behandles under kriminalsagen i overensstemmelse med
reglerne i kapitel 5, § 44, i lov om rettens pleje i Grønland.
Stk. 2. Det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet
ansvarsforsikring for det køretøj, som tiltalte benyttede, eller den, der
efter § 53, stk. 3, hæfter for den skete skade, anses for
erstatningsspørgsmålets vedkommende som part i sagen og skal tilsiges til
ethvert retsmøde.
Stk. 3. Påhviler der efter § 48 andre end tiltalte
erstatningsansvar, skal tillige disse tilsiges til ethvert retsmøde.
Bestemmelserne i § 54, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
Kapitel 6
Overtrædelser
§ 56. Overtrædelse af § 3, § 5, stk. 1, §§ 9-11, § 13, stk. 1 og
stk. 2, § 16, stk. 5, §§ 17-20, § 22, § 23, stk. 1, § 24, stk. 1, stk. 2 og
stk. 4, § 25, § 26, stk. 1-4, §§ 27-32, § 33, stk. 1, §§ 34-39, § 40, stk.
1-3, § 41, § 42 og § 49 eller undladelse af at efterkomme et forbud eller
påbud i henhold til loven kan medføre foranstaltninger efter kriminalloven
for Grønland. Det samme gælder ved kørsel med motordrevet køretøj, hvortil
der kræves kørekort, når retten til at være eller blive fører af et sådant
køretøj er frakendt den pågældende ubetinget.
Stk. 2. I regler, der udstedes i henhold til loven, kan det
fastsættes, at overtrædelse af bestemmelser i reglerne kan medføre
foranstaltninger efter kriminalloven.
§ 57. Antager politiet, at en sag om spiritus- eller
promillekørsel vil medføre bøde, kan anklageskriftet forkyndes for sigtede
med en påtegning om, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
sigtede erkender sig skyldig og ønsker en sådan afgørelse, erklærer sig rede
til inden for en passende frist at betale en af politiet fastsat bøde samt
vedtager betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten i et i
påtegningen nærmere angivet tidsrum.
Stk. 2. Bestemmelsen i kapitel 5, § 21, stk. 2, i lov om rettens
pleje i Grønland finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. I sager om spiritus- eller promillekørsel, hvor der
skønnes at blive tale om idømmelse af bøde, kan retten, når der ikke findes
grund til at betvivle tiltaltes skyld og politiet erklærer sig enig deri,
give tiltalte adgang til at få sagen afgjort ved, at den pågældende vedtager
at betale en nærmere bestemt bøde og vedtager frakendelse af førerretten i et
nærmere angivet tidsrum.
Stk. 4. Vedtagelser efter stk. 1 og stk. 3 har med hensyn til
fuldbyrdelse og gentagelsesvirkning samme virkning som en dom.
§ 58. Den i § 57, stk. 1, nævnte påtegning skal indeholde
oplysning om, at sigtede, inden den pågældende tager stilling til spørgsmålet
om vedtagelse, kan få bistand af en bisidder.
Stk. 2. På sigtedes begæring udpeges som bisidder en person, der
opfylder betingelserne i kapitel 5, § 23, i lov om rettens pleje i Grønland.
Stk. 3. Bestemmelsen i kapitel 5, § 27, 1. pkt., i lov om rettens
pleje i Grønland finder tilsvarende anvendelse. Justitsministeren fastsætter
takster for bisidderes vederlag i de pågældende sager.
Kapitel 7
Frakendelse af førerret
Spirituskørsel
§ 59. Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves
kørekort, skal frakendes føreren af et sådant køretøj, hvis den pågældende
har gjort sig skyldig i spirituskørsel.
Stk. 2. Frakendelse sker ubetinget. Under særlig formildende
omstændigheder kan frakendelse dog ske betinget.
Andre overtrædelser
§ 60. Retten til at føre de i § 59 nævnte køretøjer skal
endvidere frakendes føreren af et sådant køretøj, hvis den pågældende
1) under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har
voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor,
2) har gjort sig skyldig i promillekørsel, eller
3) frakendelse findes begrundet ved beskaffenheden af den begåede
forseelse, og hvad der i øvrigt foreligger oplyst om tiltaltes forhold som
fører af motordrevet køretøj.
Stk. 2. Frakendelse sker betinget. Under skærpende omstændigheder
kan frakendelse dog ske ubetinget.
Frakendelsestiden
§ 61. Ubetinget frakendelse sker for et tidsrum af mellem 6
måneder og 10 år eller for bestandig.
Betinget frakendelse
§ 62. Betinget frakendelse sker på vilkår, at den pågældende i en
prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne
omstændigheder, at førerretten skal frakendes vedkommende. Ved betinget
frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden.
§ 63. Begår den dømte i prøvetiden et nyt forhold, der medfører
frakendelse af førerretten, fastsætter retten en fælles frakendelse for dette
forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse.
Inddragelse af førerretten under sagen
§ 64. Skønner politiet, at betingelserne for ubetinget
frakendelse af førerretten foreligger, kan det midlertidigt inddrage
førerretten. Politiet skal i forbindelse hermed vejlede føreren om adgangen
til at få inddragelsen prøvet af kredsdommeren, jf. stk. 2.
Stk. 2. Den, hvis førerret er midlertidigt inddraget, kan forlange
inddragelsen prøvet af kredsdommeren. Afgørelsen kan af sigtede eller
anklagemyndigheden særskilt indbringes for landsdommeren.
Stk. 3. Det tidsrum, hvori førerretten har været inddraget,
fradrages i frakendelsestiden.
Virkningen af anke
§ 65. Anke af en dom, hvorved førerretten frakendes ubetinget,
har ikke opsættende virkning med hensyn til frakendelsen, medmindre
landsdommeren bestemmer det. Afsiges der frifindende dom i 1. instans, og
påankes dommen af anklagemyndigheden, kan denne, hvor forholdene særlig taler
for at opretholde fratagelsen af førerretten under anken, indbringe
spørgsmålet herom for landsdommeren.
Generhvervelse af førerret inden frakendelsestidens udløb
§ 66. Er retten til at føre motordrevet køretøj frakendt nogen
for længere tid end 3 år, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden
frakendelsestidens udløb forlanges indbragt for domstolene. Såfremt
afgørelsen går ud på, at førerretten ikke generhverves, kan spørgsmålet
tidligst efter 2 års forløb på ny indbringes for domstolene.
Erstatning for inddragelse eller frakendelse af førerret
§ 67. Reglerne i kapitel 8, §§ 2 og 3, i lov om rettens pleje i
Grønland finder anvendelse på krav om erstatning for frakendelse eller
inddragelse af førerretten i anledning af kriminalretlig forfølgning.
Kapitel 8
Vejanlæg
§ 68. Inden der af kommunalbestyrelsen træffes beslutning om
udførelse af vejanlæg, der kan have væsentlig betydning for færdslens
sikkerhed og afvikling, skal sagen have været til udtalelse hos politiet.
Kapitel 9
Andre bemyndigelsesbestemmelser
§ 69. Trafikministeren kan, eventuelt alene for nærmere angivne
områder, fastsætte regler om erhvervsmæssig personbefordring med
motorkøretøjer. Der kan herunder fastsættes regler om, at der til hyrekørsel
og buskørsel kræves tilladelse, om begrænsninger i antallet af sådanne
tilladelser samt regler om takster og om køretøjernes indretning, udstyr og
benyttelse.
§ 70. Justitsministeren kan fastsætte særlige regler om udlejning
af køretøjer uden fører.
§ 71. Justitsministeren kan, hvor særlige grunde taler derfor,
bestemme, at loven ikke kommer til anvendelse i visse nærmere angivne
områder, og eventuelt i forbindelse hermed fastsætte særlige regler om
færdsel for de pågældende områder.
§ 72. Justitsministeren henholdsvis trafikministeren kan bestemme,
at beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, kan udøves af politiet.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 73. Loven træder i kraft den 1. oktober 1992.
Stk. 2. Fra samme tidspunkt ophæves færdselslov for Grønland nr.
197 af 8. juni 1966. De bekendtgørelser, der er udstedt i henhold til den
ophævede lov, forbliver i kraft, indtil de ophæves, og overtrædelse af disse
bestemmelser kan medføre foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland.
Bekendtgørelse nr. 387 af 31. august 1979 om aldersgrænse for førere af
snescooter i Grønland ophæves dog den 1. oktober 1992.
§ 74. Spørgsmål om frakendelse af førerretten i anledning af
forhold, som er begået, men ikke endeligt påkendt den 1. oktober 1992,
afgøres alene efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. De i § 57, stk. 3 og 4, nævnte bestemmelser finder
anvendelse i alle sager, der ikke er påkendt i 1. instans den 1. oktober
1992.
§ 75. Ubetingede frakendelser af førerretten efter de hidtil
gældende regler bevarer deres gyldighed og har retsvirkninger efter denne
lov.
§ 76. § 49, stk. 2, har virkning for skader, der er forvoldt efter
lovens ikrafttræden. Ansvarsforsikringer, der er tegnet inden, og som ikke
opfylder kravene i § 49, stk. 2, ændres i overensstemmelse med denne
bestemmelse. De ældre policer behøver ikke at forsynes med påtegning herom.
Forsikringstagerne kan ikke opsige forsikringsaftalen på grund af en
forhøjelse af præmierne, som alene er begrundet med den ændring af
forsikringen, der følger af 2. pkt.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Lovens område m.v.
§ 1. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på
veje, pladser og andre områder, som benyttes til almindelig færdsel af en
eller flere færdselsarter. Den gælder dog ikke for kørsel med hundeslæde på
slædevejene.
§ 2. Ved anvendelsen af loven skal følgende definitioner lægges
til grund:
1) Køretøj: Enhver indretning, som kan køre på vej uden skinner,
hvad enten den er forsynet med hjul, bælter, valser, meder eller andet.
2) Motordrevet køretøj: Køretøj, der er forsynet med motor som
drivkraft. Motordrevne køretøjer inddeles i motorkøretøj, traktor,
motorredskab, knallert og snescooter.
3) Motorkøretøj: Motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet
til selvstændigt at benyttes til person- eller godsbefordring, eller som er
konstrueret til eller uden væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til en
hastighed af over 30 km i timen. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.
Stk. 2. Justitsministeren afgør i tvivlstilfælde, om et køretøj
skal henføres under de i stk. 1 nævnte definitioner.
Kapitel 2
Bestemmelser om køretøjer
Køretøjers indretning og udstyr
§ 3. Ethvert køretøj skal være således indrettet og holdes i en
sådan stand, at det kan benyttes uden fare og ulempe for andre samt uden
skade for vejene.
Stk. 2. Ejeren eller den person (brugeren), som har varig rådighed
over køretøjet, er ansvarlig for, at køretøjet er i lovlig stand.
Stk. 3. Føreren af et køretøj skal til enhver tid være opmærksom
på, at køretøjet og eventuelt påhængskøretøj er i forsvarlig stand, særlig at
styre-, bremse-, signal- og tegngivningsapparater samt lygter virker
forskriftsmæssigt og sikkert, og at tilkoblingen til eventuelt påhængskøretøj
er forsvarlig.
§ 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om køretøjers
indretning, udstyr og tilbehør og om personlig sikkerhedsmæssig udrustning
til førere og passagerer samt fastsætte, hvilke påskrifter og mærker
køretøjer af kontrolmæssige grunde skal være forsynet med.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om forbud mod
forhandling af udstyrsdele og tilbehør til køretøjer og af personlig
sikkerhedsmæssig udrustning til førere og passagerer, såfremt de pågældende
dele ikke opfylder de bestemmelser, der fastsættes i medfør af stk. 1, eller
de ved deres anvendelse vil medføre, at føreren eller andre trafikanter
udsættes for fare eller væsentlig ulempe.
Stk. 3. Justitsministeren kan, såfremt færdselssikkerhedsmæssige
hensyn gør det påkrævet, forbyde brugen af et køretøj, selv om det opfylder
de bestemmelser, der fastsættes i medfør af stk. 1.
Registrering af køretøjer
§ 5. Ethvert motorkøretøj skal, forinden køretøjet tages i brug,
være registreret og forsynet med nummerplader. Justitsministeren kan for
visse områder gøre undtagelse fra denne bestemmelse.
Stk. 2. De nærmere regler om registreringen og om godkendelse af
køretøjernes indretning og udstyr m.v. fastsættes af justitsministeren.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
registrering af andre motordrevne køretøjer samt af køretøjer, der er bestemt
til at trækkes af motordrevne køretøjer.
Stk. 4. Justitsministeren kan bestemme, at motordrevne køretøjer,
som anvendes uden for vej, skal registreres.
Stk. 5. Forsvarets køretøjer registreres efter regler, der
fastsættes af forsvarsministeren.
Kontrol af køretøjer
§ 6. Politiet kan standse et køretøj og lade det undersøge for
fejl og mangler samt kontrollere, at føreren opfylder betingelserne for
lovligt at kunne føre køretøjet.
Stk. 2. Politiet kan til enhver tid forlange et motordrevet
køretøj eller et køretøj, der er bestemt til at trækkes af et motordrevet
køretøj, fremstillet til eftersyn af, om det opfylder de i denne lov eller de
i henhold til loven fastsatte bestemmelser. Justitsministeren kan fastsætte
bestemmelser om periodisk syn af sådanne køretøjer.
Stk. 3. Findes et køretøj ved eftersyn efter stk. 1 eller stk. 2
ikke at opfylde bestemmelserne, kan politiet forbyde dets benyttelse og
fjerne dets nummerplader. Det samme gælder, såfremt et køretøj ikke
fremstilles efter tilsigelse i henhold til stk. 2.
§ 7. Bestemmelser om gebyrer for registrering, nummerplader og syn
kan fastsættes af justitsministeren.
Ikke-grønlandske køretøjer
§ 8. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om benyttelse i
Grønland af ikke-grønlandske køretøjer, herunder om, hvornår der indtræder
grønlandsk registreringspligt.
Kapitel 3
Bestemmelser vedrørende førere af køretøjer m.v.
Spiritus- og promillekørsel m.v.
§ 9. For spirituskørsel dømmes den, som fører eller forsøger at
føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant
omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen
overstiger 1,20 promille.
Stk. 2. For spirituskørsel dømmes endvidere den, som i øvrigt
fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget
spiritus i et sådant omfang, at den pågældende ikke kan føre køretøjet på
betryggende måde.
Stk. 3. For promillekørsel dømmes den, som uden at være skyldig i
spirituskørsel fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at
have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet
under eller efter kørslen overstiger 0,80 promille.
§ 10. Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af
nogen, der på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn,
påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager
befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand til at
føre et køretøj af den pågældende art på fuldt betryggende måde.
Stk. 2. Et køretøj må i øvrigt ikke føres eller forsøges ført af
nogen, der af de foran nævnte grunde eller som følge af påvirkning af
spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand
til at føre køretøjet på betryggende måde.
§ 11. Det er forbudt at overlade føringen af et køretøj til en
person, der af de i § 10, stk. 1, nævnte grunde eller på grund af påvirkning
af spiritus befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af
stand til at føre køretøjet på betryggende måde.
Stk. 2. Har en person på en restauration eller andet
serveringssted, hvortil der er offentlig adgang, indtaget spiritus, og værten
eller dennes medhjælper ved eller har grund til at antage, at den pågældende
er fører af køretøj og på grund af spiritusindtagelse ikke er i stand til at
føre køretøjet på betryggende måde, skal værten eller medhjælperen, eventuelt
ved tilkaldelse af politiet, søge at hindre den pågældende i at føre
køretøjet.
§ 12. Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren af et køretøj
foretager udåndingsprøve.
Stk. 2. Politiet kan fremstille en person til udtagelse af blod-
og urinprøve, hvis der er grund til at antage, at den pågældende har
overtrådt § 9 eller § 10, eller vedkommende nægter eller ikke er i stand til
at medvirke til en udåndingsprøve. Angår mistanken andre forhold end
spirituspåvirkning, kan politiet tillige fremstille den pågældende til
undersøgelse af en læge. Det samme gælder ved mistanke om spirituspåvirkning,
når særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om de i stk.
1 og stk. 2 nævnte prøver og undersøgelser.
Kørekort
§ 13. Motorkøretøj, traktor og motorredskab, med undtagelse af
gaffeltruck, må kun føres af en person, der har erhvervet kørekort. Føreren
skal under kørslen have kørekortet hos sig og skal på forlangende vise det
til politiet.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for kørsel med traktor og motorredskab
på vejområder, der er begrænset på betryggende måde ved afspærring eller
afmærkning, eller for kørsel med motorredskab, der er bestemt til at føres af
en gående. Sådan kørsel kan foretages af personer, der er fyldt 16 år.
Stk. 3. Kørekort kan udstedes til en person, der:
1) er fyldt 18 år, jf. dog § 14, stk. 1,
2) er i besiddelse af tilstrækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af den
fornødne åndelige og legemlige førlighed, og
3) ved en prøve godtgør at have tilstrækkelig kørefærdighed og fornødent
kendskab til køretøjet og dets behandling samt til færdselsreglerne.
Stk. 4. Kørekort kan nægtes den, der er afhængig af brug af
euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er
ædruelig. Spørgsmålet herom kan forlanges indbragt for domstolene.
Stk. 5. Såfremt en ansøger ikke tidligere har haft kørekort til
samme kategori køretøj, skal den pågældende have modtaget undervisning i
kørefærdighed hos en af politiet godkendt person.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af
de personer, der skal forestå den i stk. 5 nævnte undervisning i
kørefærdighed.
§ 14. Justitsministeren kan tillade, at der meddeles personer, som
ikke opfylder de almindelige førlighedsbestemmelser, særlige kørekort, samt
at kørekort til langsomtkørende invalidekøretøjer udstedes til personer, der
er fyldt 15 år.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte yderligere betingelser for
udstedelse af kørekort til motorkøretøjer, der benyttes erhvervsmæssigt til
befordring af personer. Sådant kørekort kan nægtes under den i § 114, stk. 2,
i kriminalloven for Grønland nævnte betingelse.
§ 15. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om kørekort,
herunder om køreprøver og kørekortenes gyldighedstid og fornyelse. Ministeren
kan fastsætte bestemmelser om gebyr for køreprøve og kørekort.
Inddragelse og generhvervelse af førerretten
§ 16. Politiet kan inddrage førerretten, hvis den pågældende ikke
længere opfylder betingelserne for at få kørekort. Såfremt en person nægter
at medvirke til de undersøgelser eller prøver, der er nødvendige til
afgørelse heraf, kan politiet straks inddrage førerretten. Spørgsmålet, om
den pågældende er afhængig af brug af euforiserende eller andre
bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig, kan forlanges indbragt
for domstolene.
Stk. 2. Har førerretten været frakendt ubetinget, kan retten efter
frakendelsestidens udløb kun generhverves, såfremt en orienterende køreprøve
bestås.
Stk. 3. Er førerretten blevet frakendt betinget, skal føreren
inden for en frist, der fastsættes af politiet, aflægge en orienterende
køreprøve. Førerretten inddrages, såfremt prøven ikke bestås, eller
vedkommende undlader at medvirke til den. Orienterende køreprøve skal dog
ikke aflægges, hvis frakendelsen er sket i medfør af § 59, stk. 2, 2. pkt.,
eller § 60, stk. 1, nr. 2. Orienterende køreprøve skal heller ikke aflægges,
såfremt domfældte har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav
anledning til frakendelsen.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
orienterende køreprøve, herunder om inddragelse af førerretten i medfør af
stk. 3.
Stk. 5. Den, der midlertidigt eller endeligt har mistet
førerretten, skal aflevere sit kørekort til politiet.
Knallert
§ 17. Knallert må kun føres af personer, der er fyldt 16 år.
Stk. 2. Føreren af en knallert skal under kørslen medbringe
præmiekvittering, der viser, at ansvarsforsikring er tegnet og holdt i kraft,
jf. § 49, og på forlangende vise den til politiet.
Snescooter
§ 18. Snescooter må i byområder kun føres af personer, der er
fyldt 16 år.
Stk. 2. Føreren af en snescooter skal under kørslen medbringe
præmiekvittering, der viser, at ansvarsforsikring er tegnet og holdt i kraft,
jf. § 49, og på forlangende vise den til politiet.
Øvelseskørsel
§ 19. Øvelseskørsel for personer, der uddanner sig til kørsel med
bil, må kun finde sted, når der i køretøjet ved siden af eleven findes en af
politiet godkendt person. Øvelseskørsel må ikke finde sted tidligere end 3
måneder før det tidspunkt, hvor eleven efter sin alder kan få udstedt
kørekort, og for personer, hvem førerretten er frakendt ubetinget, ikke
tidligere end 3 måneder før frakendelsestidens udløb. Justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler om øvelseskørsel, herunder regler om, hvem der skal
anses som fører af øvelseskøretøjet.
Oplysningspligt m.v.
§ 20. Ejeren (brugeren) af et køretøj skal efter anmodning fra
politiet oplyse, hvilke personer der som førere har benyttet køretøjet.
Stk. 2. Ejeren (brugeren), føreren og den, der i øvrigt har
rådighed over et motordrevet køretøj, må ikke overlade føringen til en
person, der ikke lovligt kan føre køretøjet.
Ikke-grønlandske førere
§ 21. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgang for
personer, der ikke er bosiddende i Grønland, til under midlertidigt ophold
her at føre motorkøretøj samt om udfærdigelse af kørekort for personer, der
har ret til at føre motorkøretøj uden for Grønland.
Kapitel 4
Bestemmelser om al færdsel
Grundregler
§ 22. Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise
agtpågivenhed, således at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller
ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller
forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder
sig ved vejen.
Stk. 2. Særligt hensyn skal vises over for børn, skolepatruljer,
ældre mennesker samt personer, der ifølge særligt af justitsministeren
fastsat kendetegn eller i øvrigt, efter hvad der fremgår af omstændighederne,
lider af svækket syn eller hørelse eller anden legemlig mangel eller sygdom,
som er til ulempe for dem i færdslen.
Stk. 3. Over for hundekøretøjer og over for husdyr, der drives,
skal kørende vise særligt hensyn og om fornødent standse.
§ 23. Trafikanter skal efterkomme de anvisninger, som gives af
politiet ved tegn, færdselstavler, afmærkning eller signaler. Trafikanter
skal standse, når politiet giver tegn dertil.
Stk. 2. Politiet kan regulere færdslen på steder, hvor det skønnes
nødvendigt, og fastsætte bestemmelser om benyttelsen af de enkelte veje.
Stk. 3. Politiets bestemmelse om etablering af færdselstavler,
afmærkning eller signaler samt bestemmelse i medfør af stk. 2 om benyttelsen
af de enkelte veje træffes så vidt muligt efter forhandling med vedkommende
kommunalbestyrelse.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
udformningen, betydningen og anbringelsen af færdselstavler, lys- og
lydsignaler og anden afmærkning eller indretning på eller ved vej til
regulering af eller til advarsel eller vejledning for færdslen.
Forpligtelser ved færdselsuheld
§ 24. En trafikant, der med eller uden egen skyld bliver
indblandet i et færdselsuheld, skal straks standse og i muligt omfang yde
hjælp til tilskadekomne. Den pågældende skal endvidere til sikring af
færdslen deltage i de foranstaltninger, som uheldet giver anledning til. Hvis
en anden, der er indblandet i uheldet, anmoder herom, skal vedkommende opgive
navn og bopæl. Tilsvarende oplysninger skal efter anmodning gives den, på
hvis ejendom eller ting der er sket skade.
Stk. 2. Er der sket skade på en anden person, og er skaden ikke
ubetydelig, skal den, der har forvoldt skade, snarest muligt underrette
politiet. Er der sket skade på ejendom eller ting, og er der ingen tilstede,
som kan modtage de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, skal den, der har
forvoldt skaden, snarest muligt underrette skadelidte eller politiet.
Stk. 3. Er nogen dræbt eller kommet alvorligt til skade ved
færdselsuheldet, må der ikke ændres ved forholdene på uheldsstedet eller
fjernes spor, som kan være af betydning for opklaringen af uheldet. Køretøj,
der har været indblandet i uheldet, skal dog flyttes, hvis dets placering er
til fare for færdslen.
Stk. 4. Den, der med eller uden egen skyld beskadiger
færdselstavler, afmærkning på kørebane, signalanlæg eller andre
færdselsanordninger, skal straks bringe afmærkningen i orden igen, hvis det
er muligt. Kan dette ikke ske, skal den pågældende snarest underrette
politiet og i øvrigt foretage, hvad der er nødvendigt for at advare andre
trafikanter.
Leg m.v.
§ 25. Det er forbudt at springe op på eller hage sig fast i et
køretøj under kørsel eller at hænge slæde, trækvogn, legevogn eller lignende
efter et køretøj.
Forurening af vej m.v.
§ 26. Der må ikke på vej henkastes eller efterlades noget, der
kan være til fare eller ulempe for færdslen.
Stk. 2. Såfremt der fra køretøj tabes eller spildes noget på vej,
der kan være til fare eller ulempe for færdslen, skal dette straks fjernes.
Kan dette ikke ske, skal andre, indtil faren eller ulempen er fjernet, ved
afmærkning eller på anden lignende måde gøres opmærksom på forholdet.
Stk. 3. Genstande, som i øvrigt kan være til ulempe for færdslen,
må ikke henlægges eller henstilles på vej uden tilladelse fra politiet, der
kan betinge tilladelsen af, at der foretages passende afmærkning.
Stk. 4. Skure, plankeværker og lignende må på vej ikke anbringes
eller indrettes således, at de hindrer udsynet for trafikanter eller på anden
måde er til ulempe for færdslen.
Stk. 5. Skilte, reklamer, lysindretninger eller lignende, der kan
ses fra vej, kan af politiet forlanges fjernet, hvis de har lighed med
færdselstavler, afmærkning eller signaler, eller hvis de kan virke
vildledende eller være til ulempe for færdslen.
Bestemmelser for kørende
Placering på vejen
§ 27. Kørende skal holde så langt til højre, som
omstændighederne, herunder hensynet til andre trafikanter, tillader det.
Stk. 2. Det er en kørendes pligt ved igangsætning fra kanten af
kørebanen og ved enhver ændring af færdselsretning at forvisse sig om, at
manøvren kan ske uden fare eller unødig ulempe for andre.
Stk. 3. Et køretøj, som kører bag et andet, skal holde så stor
afstand fra dette, at der ikke er fare for påkørsel, såfremt det forreste
køretøj standser eller dets hastighed nedsættes.
Svingning, vending og bakning
§ 28. Før forberedelsen og udførelsen af en svingning skal
føreren påse, at manøvren kan foretages uden fare og unødig ulempe for bagfra
kommende. Svingning til venstre må afvente forbikørsel af modgående færdsel.
Stk. 2. Vending og bakning må kun foretages, når det kan ske uden
fare eller ulempe for anden færdsel.
Hastighed
§ 29. Kørehastigheden skal til enhver tid være afpasset efter
forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed og må aldrig blive større,
end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet. Særligt skal den
kørende holde en efter forholdene passende lav hastighed i vådt, glat eller
fedtet føre, og i dårligt føre skal den kørende afpasse hastigheden således,
at andre så vidt muligt ikke tilstænkes.
Stk. 2. Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, skal afpasse
hastigheden således, at der ikke opstår fare eller ulempe for gående, som
befinder sig i feltet eller er på vej ud i dette. Den kørende skal om
nødvendigt standse for at lade de gående passere.
Stk. 3. Politiet kan efter forhandling med kommunalbestyrelsen
bestemme, at kørehastigheden i de enkelte kommuner eller dele af disse ikke
må overstige bestemte grænser.
Stk. 4. Politiet kan endvidere fastsætte hastighedsgrænser for
bestemte vejstrækninger.
Møde
§ 30. Når kørende møder hinanden, skal begge i god tid holde
tilstrækkeligt til højre og om fornødent nedsætte farten. Er vejen delvis
spærret, skal det køretøj, i hvis kørebanehalvdel spærringen er, om fornødent
holde tilbage.
Overhaling
§ 31. Overhaling må kun foretages, når det kan ske uden ulempe
for såvel forfra som bagfra kommende færdsel, og når der er fri oversigt over
kørebanen. Overhaling foran eller i vejkryds må kun ske, når omstændighederne
tillader det, og under iagttagelse af særlig forsigtighed. Kørende, som
nærmer sig et fodgængerfelt, må ikke foretage overhaling af et andet køretøj,
såfremt dette køretøj hindrer fuldt udsyn over fodgængerfeltet.
Stk. 2. Overhaling skal ske til venstre. Dog kan cyklist og
knallertkører overhale køretøj af anden art til højre. Overhaling af et
køretøj, der er i færd med at svinge til venstre, må kun ske til højre.
Stk. 3. Når en foran kørende bliver opmærksom på, at en bagfra
kørende vil overhale til venstre, skal den pågældende holde så langt til
højre som muligt og må ikke øge hastigheden. Sker overhaling til venstre,
skal den overhalende holde til højre, så snart dette kan ske uden fare eller
ulempe.
Vigepligt
§ 32. Kørende skal iagttage særlig forsigtighed ved vejkryds.
Stk. 2. Ved kørsel ind på eller over en vej har den kørende
vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt),
såfremt dette er tilkendegivet ved afmærkning i medfør af § 23.
Stk. 3. Ubetinget vigepligt gælder endvidere ved udkørsel fra
parkeringsplads, ejendom eller grundstykke, tankstation eller andet lignende
område uden for vej samt ved udkørsel fra sti, markvej eller lignende.
Stk. 4. Når kørende i andre tilfælde færdes på en sådan måde, at
deres færdselsretninger skærer hinanden, har føreren af det køretøj, der har
det andet køretøj på sin højre side, vigepligt (højre-vigepligt), medmindre
andet følger af § 27, stk. 2.
Stk. 5. Kørende, som har vigepligt, skal på tydelig måde ved i god
tid at nedsætte hastigheden eller standse tilkendegive, at de vil opfylde
vigepligten. Kørslen må kun fortsættes, når det under hensyn til andre
køretøjers placering på vejen, afstanden til dem og deres hastighed kan ske
uden fare eller ulempe.
Standsning og parkering m.v.
§ 33. Standsning eller parkering må ikke ske på et sådant sted
eller på en sådan måde, at der opstår fare eller unødigt voldes ulempe for
færdslen eller den offentlige snerydning. Køretøjer skal stilles ved
kørebanens yderkant eller om muligt uden for denne. Havareret, fastkørt eller
indesneet køretøj skal snarest muligt fjernes fra kørebanen, medmindre andet
følger af bestemmelserne i § 24, stk. 3.
Stk. 2. Køretøjer, der er henstillet i strid med stk. 1, kan
fjernes af politiet. De af politiet afholdte udgifter til transport og
opbevaring påhviler føreren. Er føreren ukendt, eller betaler denne ikke
efter påkrav, hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen, medmindre det
godtgøres, at føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet. Beløbet kan
uden dom inddrives efter reglerne i kapitel 7, §§ 6-11 og §§ 19-23, i lov om
rettens pleje i Grønland.
§ 34. Åbning af vogndøre, på- eller afstigning og på- eller
aflæsning skal finde sted på en sådan måde, at der ikke opstår fare eller
unødig ulempe.
Stk. 2. Når føreren af et køretøj forlader dette, skal det sikres,
at køretøjet ikke kan sætte sig i gang af sig selv. Føreren skal endvidere,
når omstændighederne tillader det, træffe foranstaltninger for at sikre, at
køretøjet ikke uberettiget kan benyttes af andre.
Signaler og tegn
§ 35. Når det er nødvendigt for at afværge fare, skal kørende ved
lyd- eller lyssignal eller på anden hensigtsmæssig måde henlede
opmærksomheden på faren. Unødvendig eller hensynsløs signalgivning er
forbudt.
Stk. 2. Kørende skal give tegn før igangsætning fra kanten af
vejen og før vending og svingning.
Stk. 3. Kørende, der standser eller hurtigt nedsætter hastigheden
eller ændrer færdselsretning, skal give tegn, når det er påkrævet til
vejledning for andre.
Lygteføring
§ 36. Ved kørsel i lygtetændingstiden, der er tiden fra
solnedgang til solopgang, samt i tåge eller under lignende dårlige sigt-
eller lysforhold skal de foreskrevne lygter holdes tændt.
Stk. 2. Ved kørsel på vej, der er tilstrækkeligt oplyst, samt ved
kørsel bag eller møde med et andet køretøj må blændende lys ikke anvendes.
Unødig støj m.v.
§ 37. Fører af motordrevet køretøj skal betjene køretøjet
således, at det ikke afgiver unødig støj eller unødigt udvikler røg eller
gasarter.
Stk. 2. I og ved bebyggelse må kørsel, der er unødvendig og
forstyrrende, ikke finde sted. Hastighed og køremåde i øvrigt skal på sådanne
steder afpasses således, at andre ikke unødigt forstyrres.
Køretøjers belæsning
§ 38. Personer eller gods må ikke være anbragt på en sådan måde,
at føreren ikke har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere
køretøjet. Gods skal anbringes således, at den tegngivning, der nævnes i §
35, stk. 2 og stk. 3, eller påbudt lygte eller nummerplade ikke skjules.
Stk. 2. Passagerer må ikke medtages i et sådant antal eller være
anbragt på en sådan måde, at der kan opstå fare for dem selv eller andre.
Stk. 3. Gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde
fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det skal være anbragt
således, at det ikke forskyder sig, falder af eller volder unødig støj.
Stk. 4. Under kørsel med gods, som rager ud over køretøjet, skal
der udvises særlig forsigtighed. Nærmere regler om kørsel med sådant gods og
dets afmærkning kan fastsættes af justitsministeren.
§ 39. På en cykel, motorcykel og snescooter må ikke befordres
flere personer, end den er beregnet til. To børn under 6 år må medtages på
cyklen, når der er indrettet særlig siddeplads med beskyttelse mod
hjulegerne, og cyklisten er fyldt 15 år. På knallert må ikke befordres andre
personer end føreren.
Styrthjelm
§ 40. Føreren af en motorcykel og en knallert samt enhver
passager over 15 år på en motorcykel skal under kørslen anvende fastspændt
styrthjelm.
Stk. 2. Føreren skal påse, at passagerer, der er fyldt 12 år, men
endnu ikke 15 år, anvender fastspændt styrthjelm.
Stk. 3. Pligten til at bære styrthjelm gælder ikke under kørsel på
parkeringsplads, servicestation, værkstedsområde eller under lignende
forhold.
Stk. 4. Politiet kan i særlige tilfælde fritage personer for
pligten til at anvende styrthjelm.
Udrykningskørsel
§ 41. Fører af udrykningskøretøj kan i påtrængende tilfælde under
iagttagelse af særlig forsigtighed undlade at følge bestemmelserne i dette
kapitel. Anvisninger, der gives af politiet ved tegn, skal dog altid
efterkommes.
Bestemmelser for gående
§ 42. Gående skal på vej gå så langt ude til siden som muligt og
fortrinsvis i venstre side af vejen.
Stk. 2. Ved passage over vej skal gående udvise særlig
forsigtighed, og fodgængerfelt skal benyttes, såfremt et sådant findes i
nærheden.
Stk. 3. Som gående anses også den, der løber på ski, skøjter,
rulleskøjter eller lignende.
Yderligere færdselsregler
§ 43. Justitsministeren kan fastsætte yderligere færdselsregler,
herunder regler om køretøjers passagerantal, vægt og dimensioner og om
transport af genstande, der frembyder en særlig fare for den offentlige
sikkerhed, samt særlige regler om kørsel med forsvarets køretøjer,
udrykningskøretøjer og køretøjer, der anvendes til vejarbejde.
Kapitel 5
Erstatning og ansvarsforsikring
Ansvarsgrundlaget m.v.
§ 44. Den, der er ansvarlig for et motordrevet køretøj, skal
erstatte skader, som køretøjet volder ved færdselsuheld eller ved eksplosion
eller brand, der hidrører fra brændstofanlæg i køretøjet.
Stk. 2. Erstatningen for personskade eller tab af forsørger kan
nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde forsætligt har
medvirket til skaden. Erstatningen kan endvidere nedsættes og i særlige
tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved grov uagtsomhed har
medvirket til skaden.
Stk. 3. Erstatningen for tingsskade kan nedsættes eller bortfalde,
hvis skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden.
§ 45. Hvis et motordrevet køretøj volder skade på anden måde end
nævnt i § 44, stk. 1, skal den, der er ansvarlig for køretøjet, betale
erstatning efter lovgivningens almindelige regler.
§ 46. Personskade eller tab af forsørger, der er en følge af
sammenstød mellem motordrevne køretøjer, erstattes efter reglerne i § 44,
stk. 1 og 2.
Stk. 2. Sker der tingsskade ved sammenstød mellem motordrevne
køretøjer, afgøres det under hensyn til de foreliggende omstændigheder, om og
med hvor stort et beløb erstatning bør ydes.
§ 47. Den, der er erstatningsansvarlig for personskade, skal
betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, helbredsudgifter og andet tab
som følge af skaden samt godtgørelse for svie og smerte.
Stk. 2. Har skaden fået varige følger, skal der tillige betales
godtgørelse for varigt meen samt erstatning for tab eller forringelse af
erhvervsevnen.
§ 48. Erstatningsansvaret efter §§ 44-47 påhviler den ejer eller
bruger, der benytter køretøjet eller lader det benytte.
Stk. 2. Føreren er erstatningsansvarlig efter lovgivningens
almindelige regler.
Forsikringspligt
§ 49. Krav om erstatning for skader forvoldt af motordrevne
køretøjer skal være dækket af en forsikring i et ansvarsforsikringsselskab,
der er anerkendt af justitsministeren, jf. dog § 53.
Stk. 2. Forsikringen skal dække personskade eller tab af forsørger
på indtil 50 mio. kr. og tingsskade på indtil 10 mio. kr. for den ved en
enkelt begivenhed forårsagede skade.
Stk. 3. Justitsministeren kan i det omfang, det betinges af pris-
og lønudviklingen, ændre beløbsangivelserne i stk. 2. Det bekendtgøres hvert
år, hvilke reguleringer der skal finde sted.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, i hvilket
omfang forsikringen skal dække skader forvoldt i udlandet.
§ 50. For motordrevne køretøjer, der skal registreres, påhviler
forsikringspligten ejeren eller den person (brugeren), der har varig rådighed
over køretøjet.
Stk. 2. For andre motordrevne køretøjer påhviler
forsikringspligten den, der bruger køretøjet eller lader det bruge på vej.
§ 51. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
forsikringspligtens gennemførelse.
Stk. 2. Præmier for forsikringen kan uden dom inddrives efter
reglerne i kapitel 7, §§ 6-11 og §§ 19-23, i lov om rettens pleje i Grønland.
Er forsikring tegnet for et større beløb end efter § 49, stk. 2, gælder denne
regel hele præmien.
Forsikringsselskabets hæftelse og regres
§ 52. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte
for erstatning efter § 49, stk. 1.
Stk. 2. En aftale mellem forsikringsselskabet og
forsikringstageren om, at selskabet skal have regres mod den, der efter § 48
er ansvarlig for skaden, når forsikringsbegivenheden er fremkaldt af den
ansvarlige ved uagtsomhed, har kun retsvirkning, hvis forsikringsbegivenheden
er fremkaldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed.
Selvforsikrede køretøjer
§ 53. Motordrevne køretøjer, der tilhører staten, Grønlands
hjemmestyre eller en kommune, er undtaget fra forsikringspligt efter § 49.
Stk. 2. Justitsministeren kan træffe tilsvarende bestemmelse med
hensyn til motordrevne køretøjer, der tilhører fremmede stater eller
internationale organisationer.
Stk. 3. Er et køretøj efter stk. 1 og stk. 2 ikke forsikret,
hæfter den danske stat, hjemmestyret eller den kommune, der ejer køretøjet,
for erstatning i samme omfang som et forsikringsselskab, i hvilket der er
tegnet ansvarsforsikring efter § 49. Staten, hjemmestyret og kommunen kan
foretage regres mod den, der efter § 48 er ansvarlig for skader, hvis skaden
er forvoldt ved en uagtsomhed, der kan betegnes som grov hensynsløshed.
Sagernes behandling
§ 54. Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselskabet, skal
selskabet tilsige enhver, der er ansvarlig efter § 48, til ethvert retsmøde.
Tilsigelsen skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 2.
Stk. 2. Enhver, der tilsiges efter stk. 1, kan ved at fremsætte
begæring herom til retsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder den
pågældende ikke, er afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig
bindende for vedkommende.
§ 55. Hvis der rejses tiltale for nogen skadeforvoldende
lovovertrædelse, der i henhold til §§ 44-46 kan medføre erstatningsansvar,
kan erstatningskravet behandles under kriminalsagen i overensstemmelse med
reglerne i kapitel 5, § 44, i lov om rettens pleje i Grønland.
Stk. 2. Det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet
ansvarsforsikring for det køretøj, som tiltalte benyttede, eller den, der
efter § 53, stk. 3, hæfter for den skete skade, anses for
erstatningsspørgsmålets vedkommende som part i sagen og skal tilsiges til
ethvert retsmøde.
Stk. 3. Påhviler der efter § 48 andre end tiltalte
erstatningsansvar, skal tillige disse tilsiges til ethvert retsmøde.
Bestemmelserne i § 54, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
Kapitel 6
Overtrædelser
§ 56. Overtrædelse af § 3, § 5, stk. 1, §§ 9-11, § 13, stk. 1 og
stk. 2, § 16, stk. 5, §§ 17-20, § 22, § 23, stk. 1, § 24, stk. 1, stk. 2 og
stk. 4, § 25, § 26, stk. 1-4, §§ 27-32, § 33, stk. 1, §§ 34-39, § 40, stk.
1-3, § 41, § 42 og § 49 eller undladelse af at efterkomme et forbud eller
påbud i henhold til loven kan medføre foranstaltninger efter kriminalloven
for Grønland. Det samme gælder ved kørsel med motordrevet køretøj, hvortil
der kræves kørekort, når retten til at være eller blive fører af et sådant
køretøj er frakendt den pågældende ubetinget.
Stk. 2. I regler, der udstedes i henhold til loven, kan det
fastsættes, at overtrædelse af bestemmelser i reglerne kan medføre
foranstaltninger efter kriminalloven.
§ 57. Antager politiet, at en sag om spiritus- eller
promillekørsel vil medføre bøde, kan anklageskriftet forkyndes for sigtede
med en påtegning om, at sagen kan afgøres uden retlig forfølgning, såfremt
sigtede erkender sig skyldig og ønsker en sådan afgørelse, erklærer sig rede
til inden for en passende frist at betale en af politiet fastsat bøde samt
vedtager betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten i et i
påtegningen nærmere angivet tidsrum.
Stk. 2. Bestemmelsen i kapitel 5, § 21, stk. 2, i lov om rettens
pleje i Grønland finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. I sager om spiritus- eller promillekørsel, hvor der
skønnes at blive tale om idømmelse af bøde, kan retten, når der ikke findes
grund til at betvivle tiltaltes skyld, og politiet erklærer sig enig deri,
give tiltalte adgang til at få sagen afgjort ved, at den pågældende vedtager
at betale en nærmere bestemt bøde og vedtager frakendelse af førerretten i et
nærmere angivet tidsrum.
Stk. 4. Vedtagelser efter stk. 1 og stk. 3 har med hensyn til
fuldbyrdelse og gentagelsesvirkning samme virkning som en dom.
§ 58. Den i § 57, stk. 1, nævnte påtegning skal indeholde
oplysning om, at sigtede, inden den pågældende tager stilling til spørgsmålet
om vedtagelse, kan få bistand af en bisidder.
Stk. 2. På sigtedes begæring udpeges som bisidder en person, der
opfylder betingelserne i kapitel 5, § 23, i lov om rettens pleje i Grønland.
Stk. 3. Bestemmelsen i kapitel 5, § 27, 1. pkt., i lov om rettens
pleje i Grønland finder tilsvarende anvendelse. Justitsministeren fastsætter
takster for bisidderes vederlag i de pågældende sager.
Kapitel 7
Frakendelse af førerret
Spirituskørsel
§ 59. Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves
kørekort, skal frakendes føreren af et sådant køretøj, hvis den pågældende
har gjort sig skyldig i spirituskørsel.
Stk. 2. Frakendelse sker ubetinget. Under særlig formildende
omstændigheder kan frakendelse dog ske betinget.
Andre overtrædelser
§ 60. Retten til at føre de i § 59 nævnte køretøjer skal
endvidere frakendes føreren af et sådant køretøj, hvis den pågældende
1) under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har
voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor,
2) har gjort sig skyldig i promillekørsel, eller
3) frakendelse findes begrundet ved beskaffenheden af den begåede
forseelse, og hvad der i øvrigt foreligger oplyst om tiltaltes forhold som
fører af motordrevet køretøj.
Stk. 2. Frakendelse sker betinget. Under skærpende omstændigheder
kan frakendelse dog ske ubetinget.
Frakendelsestiden
§ 61. Ubetinget frakendelse sker for et tidsrum af mellem 6
måneder og 10 år eller for bestandig.
Betinget frakendelse
§ 62. Betinget frakendelse sker på vilkår, at den pågældende i en
prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke fører motordrevet køretøj under sådanne
omstændigheder, at førerretten skal frakendes vedkommende. Ved betinget
frakendelse udsættes fastsættelsen af frakendelsestiden.
§ 63. Begår den dømte i prøvetiden et nyt forhold, der medfører
frakendelse af førerretten, fastsætter retten en fælles frakendelse for dette
forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse.
Inddragelse af førerretten under sagen
§ 64. Skønner politiet, at betingelserne for ubetinget
frakendelse af førerretten foreligger, kan det midlertidigt inddrage
førerretten. Politiet skal i forbindelse hermed vejlede føreren om adgangen
til at få inddragelsen prøvet af kredsdommeren, jf. stk. 2.
Stk. 2. Den, hvis førerret er midlertidigt inddraget, kan forlange
inddragelsen prøvet af kredsdommeren. Afgørelsen kan af sigtede eller
anklagemyndigheden særskilt indbringes for landsdommeren.
Stk. 3. Det tidsrum, hvori førerretten har været inddraget,
fradrages i frakendelsestiden.
Virkningen af anke
§ 65. Anke af en dom, hvorved førerretten frakendes ubetinget,
har ikke opsættende virkning med hensyn til frakendelsen, medmindre
landsdommeren bestemmer det. Afsiges der frifindende dom i 1. instans, og
dommen påankes af anklagemyndigheden, kan denne, hvor forholdene særlig taler
for at opretholde fratagelsen af førerretten under anken, indbringe
spørgsmålet herom for landsdommeren.
Generhvervelse af førerret inden frakendelsestidens udløb
§ 66. Er retten til at føre motordrevet køretøj frakendt nogen
for længere tid end 3 år, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden
frakendelsestidens udløb forlanges indbragt for domstolene. Såfremt
afgørelsen går ud på, at førerretten ikke generhverves, kan spørgsmålet
tidligst efter 2 års forløb på ny indbringes for domstolene.
Erstatning for inddragelse eller frakendelse af førerret
§ 67. Reglerne i kapitel 8, §§ 2 og 3, i lov om rettens pleje i
Grønland finder anvendelse på krav om erstatning for frakendelse eller
inddragelse af førerretten i anledning af kriminalretlig forfølgning.
Kapitel 8
Vejanlæg
§ 68. Inden der af kommunalbestyrelsen træffes beslutning om
udførelse af vejanlæg, der kan have væsentlig betydning for færdslens
sikkerhed og afvikling, skal sagen have været til udtalelse hos politiet.
Kapitel 9
Andre bemyndigelsesbestemmelser
§ 69. Trafikministeren kan, eventuelt alene for nærmere angivne
områder, fastsætte regler om erhvervsmæssig personbefordring med
motorkøretøjer. Der kan herunder fastsættes regler om, at der til hyrekørsel
og buskørsel kræves tilladelse, om begrænsninger i antallet af sådanne
tilladelser samt regler om takster og om køretøjernes indretning, udstyr og
benyttelse.
§ 70. Justitsministeren kan fastsætte særlige regler om udlejning
af køretøjer uden fører.
§ 71. Justitsministeren kan, hvor særlige grunde taler derfor,
bestemme, at loven ikke kommer til anvendelse i visse nærmere angivne
områder, og eventuelt i forbindelse hermed fastsætte særlige regler om
færdsel for de pågældende områder.
§ 72. Justitsministeren, henholdsvis trafikministeren, kan
bestemme, at beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, kan udøves af
politiet.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 73. Loven træder i kraft den 1. oktober 1992.
Stk. 2. Fra samme tidspunkt ophæves færdselslov for Grønland nr.
197 af 8. juni 1966. De bekendtgørelser, der er udstedt i henhold til den
ophævede lov, forbliver i kraft, indtil de ophæves, og overtrædelser af disse
bestemmelser kan medføre foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland.
Bekendtgørelse nr. 387 af 31. august 1979 om aldersgrænse for førere af
snescooter i Grønland ophæves dog den 1. oktober 1992.
§ 74. Spørgsmål om frakendelse af førerretten i anledning af
forhold, som er begået, men ikke endeligt påkendt den 1. oktober 1992,
afgøres alene efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. De i § 57, stk. 3-4, nævnte bestemmelser finder anvendelse
i alle sager, der ikke er påkendt i 1. instans den 1. oktober 1992.
§ 75. Ubetingede frakendelser af førerretten efter de hidtil
gældende regler bevarer deres gyldighed og har retsvirkninger efter denne
lov.
§ 76. § 49, stk. 2, har virkning for skader, der er forvoldt efter
lovens ikrafttræden. Ansvarsforsikringer, der er tegnet inden, og som ikke
opfylder kravene i § 49, stk. 2, ændres i overensstemmelse med denne
bestemmelse. De ældre policer behøver ikke at forsynes med påtegning herom.
Forsikringstagerne kan ikke opsige forsikringsaftalen på grund af en
forhøjelse af præmierne, som alene er begrundet med den ændring af
forsikringen, der følger af 2. pkt.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
I 1966 fik Grønland sin første færdselslov, lov nr. 197 af 8. juni 1966
(bilag 1). Indtil da var visse færdselsregler indeholdt i politivedtægterne
for de enkelte kommuner. Siden 1966 er kun en enkelt bestemmelse i loven, §
41 om hyre- og buskørsel, blevet ændret ved lov nr. 320 af 10. juni 1976
(bilag 2).
Da færdselsloven trådte i kraft, var der ca. 1.200 motorkøretøjer i
Grønland. Siden er køretøjsbestanden blevet næsten tredoblet, således at der
med udgangen af 1990 er registreret 3.356 motorkøretøjer (biler og
motorcykler) i Grønland. Hertil kommer, at det grønlandske vejnet i takt
hermed er blevet udbygget væsentligt i de senere år.
På denne baggrund har Justitsministeriet fundet det naturligt at foreslå
en revision af den gældende grønlandske færdselslov, således at denne
tilpasses de eksisterende forhold.
Den gældende færdselslov svarer med få undtagelser til den
færdselslovgivning, der var gældende i Danmark på tidspunktet for vedtagelsen
af den grønlandske færdselslov. Dog var denne væsentlig mindre omfattende og
i et noget videre omfang præget af bemyndigelsesbestemmelser. Den danske
færdselslov er som bekendt blevet ændret på adskillige punkter siden 1966, og
i 1976 blev der vedtaget en helt ny dansk færdselslov til afløsning af
færdselsloven af 1955. Også på denne baggrund har det været naturligt at
overveje en revision af den grønlandske færdselslov. Det har dog ikke været
tanken at overføre alle de nye danske færdselsregler til en ny grønlandsk
færdselslov, idet denne selvsagt bør være affattet efter de særlige
grønlandske forhold. Ved udarbejdelsen af dette lovforslag har den (ændrede)
danske færdselslov således virket som en nyttig og ofte brugbar
inspirationskilde.
2. Færdselsstatistik
Antallet af færdselsuheld og færdselsulykker med personskade fremgår af
følgende tabel: 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985
Færdselsuheld 67 70 82 72 102 145 117 150 156 148
Dræbte 4 4 3 2 4 5 4 1 5 2
Tilskadekomne 35 25 30 23 48 40 35 41 39 51 1986 1987 1988 1989 1990
Færdselsuheld 213 215 189 195 152
Dræbte 7 2 3 1 5
Tilskademomne 49 14 22 9 11
Fordelingen af færdselslovsovertrædelser i Grønland adskiller sig markant
fra forholdene i Danmark, idet spiritussagerne udgør en meget betydelig del.
Dette fremgår af følgende tabel: 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984
1985
Spirituskørsel 191 207 223 186 240 238 255 270 305 284
Andre over-
trædelser 174 218 236 362 389 368 307 251 410 499
Tilskadekomne 35 25 30 23 48 40 35 41 39 51 1986 1987 1988 1989 1990
Spirituskørsel 336 367 329 258 262
Andre over-
trædelser 647 598 807 704 566
Tilskadekomne 49 14 22 9 11 Det fremgår af tabellen, at der siden 1976 har
været tale om en stigning i antallet af spiritussager. Før 1974 blev kun det
samlede antal færdselslovsovertrædelser opgjort, således at spiritussagerne
ikke blev særskilt opgjort. I 1960, 1967, 1970 og 1973 var det samlede antal
færdselslovsovertrædelser henholdsvis 37, 403, 321 og 220.
3. Indholdet af lovforslaget
Selv om der fremsættes forslag til en helt ny grønlandsk færdselslov, er
dette ikke ensbetydende med,at der foreslås gennemgribende ændringer af de
eksisterende regler. Forslaget koncentrerer sig væsentligst om ændrede regler
for spirituskørsel og frakendelse af førerretten (indførelse af
promillekørsel og betinget frakendelse, særskilt hjemmel for sanktioner over
for kørsel efter førerretsfrakendelse samt ret til erstatning for uberettiget
inddragelse af førerretten) samt vedtagelse af førerretsfrakendelse.
Endvidere foreslås ændrede vigepligtsregler (regler om afmærkning af
ubetinget vigepligt), regler vedrørende fodgængerfelter, en forhøjelse af den
forsikringsmæssige dækning ved færdselsulykker, umiddelbar hæftelse for
forsikringsselskabet over for skadelidte samt visse ændrede regler for
motorcykel- og knallertkørsel (pligt til at anvende styrthjelm, forbud mod
larmende kørsel og forbud mod passagerer på knallert). Endelig er i
lovforslaget indarbejdet de nye danske regler om erstatning og forsikring,
som er indført ved lov nr. 495 af 27. november 1985 om ændring af
færdselsloven. Herudover er der i det væsentlige kun tale om mindre ændringer
af færdselsreglerne samt sproglige og systematiske ændringer. Med henblik på
at fremme overskueligheden er der i vidt omfang indsat overskrifter til de
enkelte bestemmelser, ligesom nogle af de gældende regler er delt op i
særskilte og dermed kortere bestemmelser. Selv om færdselsloven efter
lovforslaget således vil indeholde flere bestemmelser end den gældende lov,
er der ikke reelt tale om nogen nævneværdig udvidelse af lovstoffet.
4. Eventuelt forbud mod motorcykler
Ved lov for Grønland nr. 186 af 14. maj 1980 om forbud mod indførsel og
fremstilling af motorcykler er det fastsat, at motorcykler efter den 30. juni
1980 ikke må indføres til eller fremstilles i Grønland. Ved bekendtgørelse
nr. 187 af 19. maj 1980 er det fastsat, at motorcykler, der er indført til
eller fremstillet i Grønland efter den 30. juni 1980, ikke kan registreres.
Efter bemærkningerne til loven skyldes forbudet, at den generelle
hastighedsbegrænsning i de grønlandske kommuner på 40 km i timen kun i
begrænset omfang respekteres af motorcyklister, der ved stor fart og ved
hensynsløs kørsel udsætter sig selv og andre trafikanter for fare.
I bemærkningerne til lovforslaget er der endvidere bl.a. anført følgende:
»Som en konsekvens af indførselsforbudet vil det være naturligt, at
færdselsloven for Grønland på et tidspunkt ændres, således at kørsel med
motorcykel forbydes. Hvornår en sådan ændring bør søges gennemført, vil bl.a.
afhænge af virkningerne af nærværende lovforslag.«
På denne baggrund har det været overvejet at foreslå, at kørsel med
motorcykel forbydes. Justitsministeriet finder dog ikke på nuværende
tidspunkt tilstrækkelig anledning til at foreslå et sådant forbud.
5. Bekendtgørelser
I medfør af færdselsloven er der udstedt følgende bekendtgørelser:
Bekendtgørelse om registrering af motorkøretøjer i Grønland
(bekendtgørelse nr. 139 af 29. april 1968 som ændret ved bekendtgørelse nr.
187 af 19. maj 1980).
Bekendtgørelse om førerbeviser m.v. i Grønland (bekendtgørelse nr. 140 af
29. april 1968 som ændret ved bekendtgørelse nr. 372 af 5. august 1971,
bekendtgørelse nr. 129 af 23. februar 1973 og bekendtgørelse nr. 95 af 5.
marts 1979).
Bekendtgørelse om køretøjers dimensioner, akseltryk og totalvægt i
Grønland (bekendtgørelse nr. 140 af 27. marts 1979).
Bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr i Grønland
(bekendtgørelse nr. 141 af 27. marts 1979).
Bekendtgørelse om aldersgrænse for førere af snescooter i Grønland
(bekendtgørelse nr. 387 af 31. august 1979).
Endvidere har Politimesteren i Grønland med hjemmel i færdselslovens § 23,
stk. 2 (forslagets § 29, stk. 3) efter forhandling med kommunalbestyrelserne
udstedt bekendtgørelser vedrørende kørehastigheden i kommunerne. Efter disse
bekendtgørelser er den højst tilladte hastighed for personmotorvogne,
motorcykler og lukkede varemotorvogne normalt 40 km i timen. For andre
køretøjer er hastighedsgrænsen normalt 30 km i timen.
Selv om færdselsloven som nævnt under pkt. 1 kun er blevet ændret på et
enkelt punkt siden 1966, fremgår det af ovenstående, at der er foretaget en
ret så omfattende regulering i bekendtgørelsesform af færdselsforholdene i
Grønland. Disse bekendtgørelser foreslås opretholdt, dog således at visse
bestemmelser i bekendtgørelserne foreslås optaget i selve loven. Herudover
overvejes det at udstede en grønlandsk vejafmærkningsbekendtgørelse, hvor
bestemmelser om de vigtigste afmærkningsformer fastsættes (afmærkning af
indkørsel forbudt, parkering og standsning forbudt, ubetinget vigepligt,
fodgængerfelt m.v.).
6. Forelæggelse for Landstinget
Lovforslaget er tiltrådt af Landstinget.
7. Høringsudtalelser
Lovforslaget har været til udtalelse hos følgende myndigheder:
Statsministeriet.
Trafikministeriet.
Forsvarsministeriet.
Rigsadvokaten.
Rigspolitichefen.
Politimesteren i Grønland.
Landsdommeren i Grønland.
De Grønlandske Kommuners Landsforening.
Assurandør-Societetet.
8. Økonomiske eller administrative konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser
for staten.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen svarer til den gældende færdselslovs § 1. Dog er det nu
præciseret, at det i de enkelte bestemmelser i loven kan fastsættes, at en
bestemmelse også finder anvendelse uden for det område, som i øvrigt fremgår
af § 1.
Til § 2
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 2, stk. 1 og 3. I
bekendtgørelse nr. 141 af 27. marts 1979 om køretøjers indretning og udstyr
er der i øvrigt fastsat en række yderligere definitioner.
Efter den gældende lovs § 2, stk. 2, gælder reglerne om motordrevne
køretøjer kun for knallert (cykel med hjælpemotor), hvor dette er særligt
bestemt. Denne bestemmelse foreslås ophævet som i den danske færdselslov. Om
særlige regler for knallerter henvises til forslagets § 17 og § 40.
Til § 3
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 3, idet det dog foreslås
tilføjet, hvad føreren særligt skal være opmærksom på.
Til § 4
Bestemmelsen, der skal erstatte den gældende lovs § 4, er affattet i
overensstemmelse med den danske færdselslovs § 68.
Ændringen består bl.a. i, at justitsministeren efter forslaget (også) skal
kunne fastsætte bestemmelser om personlig sikkerhedsmæssig udrustning til
førere og passagerer. Med hjemmel i denne bestemmelse vil der således, hvis
der skønnes behov herfor, kunne fastsættes krav til styrthjelmes udformning,
godkendelse m.v. Om pligten til at anvende styrthjelm henvises til forslagets
§ 40.
En anden ændring er, at der efter bestemmelsen i stk. 2 vil kunne
fastsættes bestemmelser om forbud mod forhandling af udstyrsdele og tilbehør
til køretøjer og af personlig sikkerhedsmæssig udrustning til førere og
passagerer. Efter denne bestemmelse vil der f.eks. kunne fastsættes et forbud
mod forhandling af særligt hastighedsøgende udstyr til knallert, de såkaldte
tuningsdele.
Til §§ 5-8
Bestemmelserne svarer med få mindre ændringer til den gældende lovs §§
5-8.
§ 5, stk. 4, er dog ny. Bestemmelsen giver justitsministeren mulighed for
at fastsætte krav om registrering af motordrevne køretøjer, som anvendes uden
for det område, hvor loven i henhold til § 1 finder anvendelse. Bestemmelsen
imødekommer et behov for at kunne registrere motordrevne køretøjer, der
udelukkende anvendes til kørsel uden for færdselslovens område. Kørsel med
bl.a. snescootere har således givet anledning til stigende problemer. Den
foreslåede bestemmelse indeholder hjemmel til, at f.eks. disse køretøjer
undergives registreringspligt.
Til § 9
Efter den gældende lovs § 10, stk. 1, må køretøj ikke føres eller
forsøges ført af nogen, der har nydt spiritus i et sådant omfang, at han er
ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.
I Danmark blev den tilsvarende danske bestemmelse ændret med virkning fra
den 1. juli 1976 (den danske færdselslovs § 53). Ændringen bestod for det
første i, at der blev indført faste, lovfæstede promillegrænser, således at
det afgørende var, hvad alkoholpromillen i blodet havde været under (eller
efter) kørslen. Endvidere blev bestemmelsen delt op i spirituskørsel (stk. 1
og stk. 2) og promillekørsel (stk. 3). Spirituskørsel foreligger dels i
tilfælde, hvor alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen
overstiger 1,20 promille (stk. 1), dels når der, navnlig i form af
kørselsuheld, foreligger konkrete holdepunkter for, at evnen til at føre
motorkøretøj er nedsat på grund af spiritusindtagelse (stk. 2).
Promillekørsel foreligger i tilfælde, hvor promillen er mellem 0,81 og 1,20,
og der ikke i øvrigt foreligger omstændigheder, der viser, at den pågældende
har været ude af stand til at køre på betryggende måde (stk. 3). En anden
vigtig ændring bestod i, at frakendelsesreglerne blev ændret, således at
førerretten som noget nyt kun skulle frakendes betinget ved promillekørsel.
Siden begyndelsen af 1977 har (den gældende) § 10, stk. 1, og de
grønlandske frakendelsesregler (se herom i bemærkningerne til §§ 59 og 60) i
praksis været anvendt i overensstemmelse med de omtalte nye danske
bestemmelser. På denne baggrund foreslås det, at der i færdselsloven for
Grønland optages bestemmelser om spiritus- og promillekørsel svarende til de
danske regler. Dette betyder, at der efter forslaget vil foreligge spiritus-
eller promillekørsel også i tilfælde, hvor promillen først efter kørslen
overstiger de førnævnte grænser.
Forslaget til § 9 omfatter i modsætning til den gældende § 10 ikke
cyklister. Der henvises herom til bemærkningerne til § 10, stk. 2.
Til § 10
Stk. 1 svarer til den gældende lovs § 9, dog således, at ordene »på
betryggende måde« i overensstemmelse med den danske færdselslovs § 54,
stk. 1, er ændret til: »på fuldt betryggende måde«. Hensigten med
denne skærpelse er at bringe større overensstemmelse mellem denne regel og
reglerne om kørsel efter indtagelse af spiritus, jf. forslagets § 9.
Begrundelsen herfor er, at der ikke skønnes grundlag for at stille mindre
strenge krav til de førere, der befinder sig i en af de tilstande, der nævnes
i § 10, herunder er påvirket af medicin eller euforiserende stoffer, end til
førere, der kører i spirituspåvirket tilstand.
Bestemmelsen i stk. 2, der er ny, tager navnlig sigte på cyklister og
førere af hundekøretøjer. Den grønlandske færdselslov har ikke hidtil
indeholdt en særregel om cyklister, men som en konsekvens af forslaget om
faste, lovfæstede promillegrænser og promillekørsel i Grønland svarende til
de danske regler skønnes det systematisk mest hensigtsmæssigt at optage en
særregel for bl.a. cyklister. Den foreslåede regel er i overensstemmelse med
den danske færdselslovs § 54, stk. 2.
Til § 11
Bestemmelsen i stk. 1 er ny. Baggrunden for forslaget er, at det føles
som et savn, at den grønlandske færdselslov ikke indeholder en udtrykkelig
bestemmelse om, at det er forbudt at overlade føringen af et køretøj til en
spirituspåvirket person. Bestemmelsens formulering svarer til den danske
færdselslovs § 54, stk. 3, bortset fra, at der ikke her eller andre steder i
den grønlandske færdselslov (f.eks. § 10) skønnes behov for at fastsætte
regler vedrørende heste, idet disse kun findes i meget begrænset antal i
Grønland.
Bestemmelsen i stk. 2 skal erstatte den gældende lovs § 10, stk. 3. Udover
sproglige ændringer adskiller bestemmelsen sig fra den gældende regel derved,
at ordene »på fuldt betryggende måde« er ændret til »på
betryggende måde«, således som i den danske færdselslovs § 54, stk. 4.
Til § 12
Ved stk. 1 foreslås det, at politiet som i Danmark skal kunne kræve, at
føreren foretager udåndingsprøve (blæse i ballon). I øvrigt svarer
bestemmelsen, der er affattet som den danske færdselslovs § 55, stort set til
den gældende lovs § 10, stk. 2.
Til § 13
Ved bekendtgørelse nr. 95 af 5. marts 1979 om ændring af bekendtgørelse
om førerbeviser m.v. i Grønland er det fastsat, at traktor og motorredskab
kun må føres af personer, der har erhvervet førerbevis til motorvogn. I
praksis er denne bestemmelse blevet fortolket således, at kravet om
førerbevis ikke omfatter gaffeltruck. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel
i den gældende færdselslovs § 12, stk. 2, hvorefter justitsministeren for
andre køretøjer end motorvogn (bil) og motorcykel kan fastsætte, hvilke krav
der skal stilles til føreren, herunder om førerbevis skal kræves.
Denne bestemmelse og undtagelsen herfra (stk. 2) foreslås nu optaget i
selve færdselsloven. Bestemmelsen i stk. 1 svarer i øvrigt til den gældende
lovs § 11, stk. 1.
Stk. 2 svarer til § 9a, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 95 af 5. marts 1979
om førerbeviser m.v. i Grønland.
Bestemmelserne i stk. 3 og 4, der er affattet som den danske færdselslovs
§ 56, stk. 2 og 3, skal erstatte den gældende lovs § 11, stk. 2.
Bestemmelserne svarer hertil og til den gældende § 11, stk. 5, sidste pkt.,
med den tilføjelse, at det foreslås, at kørekort (førerbevis) endvidere skal
kunne nægtes den, der er afhængig af brug af euforiserende stoffer eller
andre bevidsthedspåvirkende stoffer.
Bestemmelserne i stk. 5 og stk. 6 er nye.
Til §§ 14 og 15
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 11, stk. 3, stk. 4 og stk.
6. Den eneste realitetsændring består i, at aldersgrænsen for kørekort til
langsomtkørende invalidekøretøjer er nedsat fra 16 til 15 år som i den danske
færdselslovs § 57, stk. 1.
Til § 16
Bestemmelserne i stk. 1, der er affattet som den danske færdselslovs §
60, stk. 1, svarer til den gældende lovs § 11, stk. 5, med den samme
tilføjelse som i forslagets § 13, stk. 4 (afhængig af brug af euforiserende
stoffer m.v.).
Der findes ikke i den gældende færdselslov nogen regel om orienterende
køreprøve, når kørekort ønskes generhvervet efter udløbet af en
frakendelsesperiode. I praksis afholdes der imidlertid orienterende køreprøve
i disse tilfælde. Det foreslås, at en udtrykkelig bestemmelse herom indsættes
i loven som § 16, stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 3, der svarer til den danske færdselslovs § 60, stk.
3, indebærer, at der skal afholdes en orienterende køreprøve, hvis
førerretten er frakendt betinget, medmindre den betingede frakendelse skyldes
spiritus- eller promillekørsel.
Til § 17
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 12, stk. 1, med den
forskel, at en cykel med hjælpemotor i overensstemmelse med nutidig sprogbrug
kaldes en knallert.
Bestemmelsen i stk. 2 svarer til den gældende lovs § 37, stk. 2, 2. pkt.
Til § 18
Ved bekendtgørelse nr. 387 af 31. august 1979 er det i medfør af
færdselslovens § 12, stk. 2, fastsat, at snescooter i byområder kun må føres
af personer, der er fyldt 16 år. Begrænsningen af kravet til kun at gælde i
byområder er indsat efter forslag fra Grønlands hjemmestyre. Udtrykket
»byområde« forudsættes at omfatte et videre område end udtrykket
»bymæssig bebyggelse«, således som dette er anvendt i
politibekendtgørelserne vedrørende kørehastigheden i kommuner, se de
almindelige bemærkninger pkt. 5. Heraf følger bl.a., at bestemmelsen må
antages at gælde for kørsel på den nye lufthavnsvej i Godthåb.
Det foreslås, at bestemmelsen indsættes i selve færdselsloven som § 18,
stk. 1. I stk. 2 foreskrives, at føreren af en snescooter i lighed med en
knallertkører under kørslen skal medbringe præmiekvittering for
ansvarsforsikring.
Det foreslås i øvrigt, at bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende lovs §
12, stk. 2, der er omtalt i bemærkningerne til forslagets § 13, stk. 1,
ophæves. Baggrunden herfor er, at det ved en gennemførelse af dette
lovforslag må anses for afgjort, hvilke krav der skal stilles til førere af
køretøjer. Skal der foretages ændringer heri, skal det fremover ske ved en
lovændring.
Til § 19
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 13, idet det dog udtrykkeligt
foreskrives, at den af politiet godkendte person skal befinde sig i bilen.
Endvidere er bestemmelsen i 2. pkt. ny.
Til § 20
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 14.
Bestemmelsen i stk. 2 er ny. Om begrundelsen for forslaget kan henvises
til bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i forslagets § 11, stk. 1.
Til § 21
Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs § 15.
Bemyndigelsesbestemmelsen er ikke udnyttet. Efter praksis er udenlandske og
danske kørekort gyldige i Grønland. Kørekort udstedt i Grønland er ikke
gyldigt uden for Grønland. Justitsministeriet kan dog give tilladelse til, at
et grønlandsk kørekort ombyttes til et dansk eller benyttes til kørsel i
Danmark under midlertidigt ophold.
Til § 22
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 16. Kredsen af personer, som
der skal vises særligt hensyn til, er dog som i den danske færdselslov
udvidet til også at omfatte ældre mennesker - samt skolepatruljer for det
tilfælde, at sådanne oprettes i Grønland.
Endvidere foreslås det, at pligten til at vise særligt hensyn over for
handicappede skal indtræde, når blot det af omstændighederne fremgår, at
vedkommende er handicappet. Efter den gældende bestemmelse gælder pligten kun
over for personer, der på foreskreven måde bærer et af justitsministeren
fastsat mærke.
Til § 23
Bestemmelsens stk. 1, stk. 2 og stk. 4 svarer med sproglige ændringer til
den gældende lovs § 17. I medfør af stk. 2 vil der bl.a. kunne træffes
bestemmelse om forbud mod visse færdselsarter. Bestemmelsen i stk. 3 er ny,
men er i øvrigt udtryk for ønsket om at lovfæste en praksis, som må antages
at blive fulgt i vidt omfang allerede i dag.
Til § 24
Bestemmelsen, der er affattet som den danske færdselslovs §§ 8 og 9, skal
erstatte den gældende færdselslovs § 18. I forhold hertil foreslås det i stk.
1, at oplysningspligten ved færdselsuheld ikke længere skal omfatte en pligt
til at give oplysning om selve uheldet. Baggrunden herfor er et ønske om til
fulde at respektere den ret til at nægte at udtale sig, som sigtede har i
medfør af den grønlandske retsplejelovs kapitel 5, § 7, stk. 3. Endvidere
foreslås det med stk. 2, at en person, der har forvoldt en ikke ubetydelig
personskade, altid selv skal underrette politiet. Efter den gældende lov kan
skadevolderen i stedet give oplysning om sit navn og bopæl til personer, der
(tilfældigt) er til stede ved færdselsuheldet.
Bestemmelsen i stk. 3 er ny. Den har til formål at forbedre politiets
muligheder med hensyn til at efterforske hændelsesforløbet ved færdselsuheld,
hvor nogen er dræbt eller kommet alvorligt til skade.
Med stk. 4 foreslås det at udvide pligten til at bringe den beskadigede
afmærkning i orden igen eller underrette politiet med en forpligtelse til,
hvis afmærkningen ikke er bragt i orden igen, at foretage, hvad der er
nødvendigt for at advare andre trafikanter.
Til § 25
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 19.
Til § 26
Bestemmelsen skal erstatte den gældende lovs § 20.
Bestemmelsen i stk. 1 svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs
§ 20, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen i stk. 2, der er affattet som den danske færdselslovs § 87,
stk. 2, er ny.
Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den gældende lovs § 20, stk. 1, 1. pkt.
Bestemmelserne i stk. 4 og stk. 5 svarer til den gældende lovs § 20, stk.
2 og stk. 3.
Til §§ 27 og 28
Bestemmelserne svarer med få, overvejende sproglige ændringer til den
gældende lovs §§ 21 og 22.
Til § 29
Bestemmelserne i stk. 1, stk. 3 og stk. 4 svarer til den gældende lovs §
23. Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., er dog ny.
Bestemmelsen i stk. 2, der er affattet som den danske færdselslovs § 27,
stk. 7, er ny. Baggrunden for forslaget er, at der er etableret
fodgængerfelter i flere grønlandske byer. En særlig bestemmelse om
hastigheden ved fodgængerfelter findes derfor påkrævet.
Til § 30
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 24.
Til § 31
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 25, stk. 1. I 3.
pkt., der er affattet som den danske færdselslovs § 25, er dog indsat en
særlig regel om overhaling ved fodgængerfelt. Om begrundelsen herfor kan
henvises til bemærkningerne til § 29, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 2 svarer til den gældende lovs § 25, stk. 2.
Efter den gældende færdselslovs § 25, stk. 3, 1. pkt., skal den
forankørende, når han bliver opmærksom på den overhalende, holde til højre og
om fornødent nedsætte hastigheden. Denne regel foreslås i stk. 3, 1. pkt.,
ændret i overensstemmelse med den danske færdselslovs § 22, stk. 1, således
at det (kun) påbydes, at den forankørende ikke må øge hastigheden. Baggrunden
for forslaget er primært at begrænse antallet af overhalinger, idet den
overhalende ikke længere vil kunne handle efter, at den overhalede har en
forpligtelse til om nødvendigt at nedsætte hastigheden.
Bestemmelsen i stk. 3, 2. pkt., skal afløse den gældende lovs § 25, stk.
3, 2. pkt., hvorefter den overhalende efter overhalingen ikke må holde til
højre, før han er nået så langt frem foran det andet køretøj, at dette ikke
udsættes for fare eller væsentlig ulempe.
Til § 32
Efter den gældende færdselslovs § 26 er den generelle vigepligtsregel, at
kørende skal holde tilbage for alt, hvad der kommer fra højre (almindelig
vigepligt). Det er ikke i loven fastsat, at man ved afmærkning kan
tilkendegive, at den kørende har vigepligt for færdslen fra begge sider
(ubetinget vigepligt).
I hvert fald i de større byer, og navnlig i Godthåb, hvor trafikken er
betydelig, og hvor visse større og gennemgående veje er langt mere benyttede
end andre, er der et klart behov for ved afmærkning at kunne tilkendegive, at
der gælder ubetinget vigepligt. Det samme gælder ved stejle og (is-) glatte
bakker, hvor det er meget svært - om overhovedet muligt - for et køretøj at
komme i gang efter at have holdt tilbage for trafikken fra højre.
På denne baggrund foreslås det med stk. 2, at det ved afmærkning kan
tilkendegives, at der gælder ubetinget vigepligt.
Bestemmelserne i stk. 3 og 4 svarer til den gældende lovs § 26, stk. 1 og
2, 1. pkt., mens stk. 1 og 5 er nye.
Hele bestemmelsen er i øvrigt stort set affattet som den danske
færdselslovs § 26, stk. 1-5.
Til § 33
Bestemmelserne i stk. 1 svarer stort set til den gældende lovs § 27, stk.
1, med den tilføjelse, at standsning og parkering ikke må være til fare eller
unødig ulempe for den offentlige snerydning, og at fastkørte og indesneede
køretøjer snarest muligt skal fjernes fra kørebanen.
Med stk. 2 foreslås det, at politiet for førerens eller ejerens
(brugerens) regning kan fjerne køretøjer, der er henstillet i strid med stk.
1.
Til § 34
Bestemmelsen i stk. 1 svarer med sproglige ændringer til den gældende
lovs § 27, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 2 er ny. Efter bestemmelsen skal føreren af et
køretøj, når han forlader dette, sikre sig, at køretøjet ikke kan sætte sig i
gang af sig selv, dvs. håndbremsen skal være trukket, bilen sat i gear eller
lignende. Endvidere skal føreren træffe foranstaltninger for at sikre, at
køretøjet ikke uberettiget kan benyttes af andre. Dette kan f.eks. gøres ved
at fjerne bilens tændingsnøgle eller låse køretøjet.
Til § 35
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 28, stk. 1.
Efter den gældende færdselslovs § 28, stk. 2, skal der gives tegn for
ændring eller angivelse af færdselsretning, når som helst det er påkrævet som
vejledning for den øvrige færdsel. Denne regel foreslås med stk. 2 præciseret
således, at der (altid) skal gives tegn før igangsætning fra kanten af vejen
og før vending og svingning.
Efter den gældende færdselslovs § 28, stk. 3, skal kørende, der standser
eller hurtigt nedsætter hastigheden, forud til orientering for bagfra
kommende med tegn tydeligt tilkendegive deres hensigt. Denne regel foreslås
med stk. 3 ændret således, at kørende, der standser eller hurtigt nedsætter
hastigheden, (kun) skal give tegn, når det er påkrævet til vejledning for
andre.
Til § 36
Efter den gældende lovs § 29, stk. 1, fastsættes lygtetændingstiden for
hver kommune af politiet. Da der i flere kommuner ikke er fastsat en
lygtetændingstid og for at have ensartede regler i hele Grønland, foreslås
det med stk. 1, at lygtetændingstiden fastsættes til tiden fra solnedgang til
solopgang. Endvidere foreslås »tæt tåge« ændret til:
»tåge«.
Bestemmelsen i stk. 2 svarer til den gældende lovs § 29, stk. 2, med den
tilføjelse, at man ved kørsel bag et andet køretøj (heller) ikke må anvende
blændende lys.
Til § 37
Bestemmelsen i stk. 1 svarer med sproglige ændringer til den gældende
lovs § 31.
For at undgå larmende kørsel med især motorcykler, knallerter og
snescootere foreslås det med stk. 2, at kørsel, der er unødvendig og
forstyrrende, ikke må finde sted i og ved bebyggelse, og at hastigheden og
køremåden i øvrigt på sådanne steder skal afpasses således, at andre ikke
unødigt forstyrres.
Til § 38
Bestemmelserne i stk. 1-3 om køretøjers belæsning skal erstatte den
gældende lovs § 30, stk. 1. Der er stort set kun tale om sproglige og
systematiske ændringer. Bestemmelsen i stk. 4 svarer til den gældende lovs §
30, stk. 2.
Til § 39
Efter den gældende færdselslov må der på knallert ikke befordres flere
personer, end den er beregnet til, idet børn dog aldrig må medtages. I
overensstemmelse med den danske færdselslov foreslås det i stk. 1, 3. pkt.,
at der på knallert ikke må befordres andre personer end føreren.
I øvrigt svarer bestemmelsen til den gældende lovs § 32, dog således, at
udtrykket »en voksen person« i 2. pkt. præciseres til »fyldt
15 år«.
Til § 40
Der er i den gældende færdselslov ikke fastsat bestemmelser om
sikkerhedsudstyr til førere og passagerer.
Fra den 1. januar 1977 har motorcykel- og knallertkørere i Danmark haft
pligt til at anvende styrthjelm. På baggrund af de positive erfaringer hermed
foreslås et krav om brug af styrthjelm indsat i den grønlandske færdselslov.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den danske færdselslovs § 81.
Det i Danmark siden den 1. januar 1976 gældende krav om brug af
sikkerhedssele foreslås ikke overført til Grønland. Den væsentligste
begrundelse herfor er, at den almindelige kørehastighed i Grønland er
væsentligt lavere end i Danmark. Som tidligere nævnt gælder der en
hastighedsgrænse på 40 km i timen i Grønland.
Til § 41
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 33.
Til § 42
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 34 med den tilføjelse, at
fodgængerfelt skal benyttes, såfremt et sådant findes i nærheden, og at den,
der løber på ski, skøjter, rulleskøjter eller lignende, anses som gående.
Til § 43
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 35.
Til kapitel 5 (§§ 44-55)
Forslagets kapitel 5, der i det væsentlige svarer til erstatningsreglerne
i den danske færdselslov efter den seneste lovændring af 27. november 1985,
indeholder en væsentlig forbedring af den skadelidtes retsstilling. Der er
navnlig grund til at fremhæve, at der for ejeren eller den selvstændige
bruger indføres et egentligt objektivt ansvar for trafikskader, mens der i
dag gælder et culpaansvar med omvendt bevisbyrde. Samtidig foreslås reglerne
om skadelidtes egen skyld og accept af risiko ændret. Efter forslaget kan
erstatning ved personskade eller tab af forsørger kun nedsættes eller
bortfalde, hvis skadelidte har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Simpel uagtsomhed - f.eks. et øjebliks uopmærksomhed - skal ifølge
lovforslaget ikke længere kunne begrunde bortfald eller nedsættelse af
erstatningen. Reglerne om objektivt ansvar og om skadelidtes medvirken skal
efter forslaget også gælde for personskade, der i forbindelse med sammenstød
rammer føreren, medmindre denne har handlet forsætligt eller har udvist grov
uagtsomhed.
Endvidere foreslås de gældende regler i færdselsloven om regres (den
legale regresordning) afskaffet, således at et forsikringsselskab, som har
måtte betale erstatning til en skadelidt, kun skal have adgang til at søge
beløbet betalt af den ansvarlige ejer, selvstændige bruger eller fører, hvis
dette er aftalt ved fastsættelsen af policevilkårene. Det foreslås endvidere,
at der indføres visse begrænsninger i adgangen til at indgå sådanne
regresaftaler, således at gyldigheden af en regresaftale forudsætter, at den
ansvarlige har handlet forsætligt eller har udvist en uagtsomhed, der har
karakter af grov hensynsløshed.
Lovforslaget medfører herudover, at de forsikringssummer, som den
lovpligtige ansvarsforsikring skal dække, forhøjes meget betydeligt med
henblik på at sikre, at der uanset omfanget af en trafikskade bliver
fuldstændig forsikringsdækning til de skadelidte.
Til § 44
Ved bestemmelsen i § 44 indføres objektivt ansvar for henholdsvis ejeren
og brugeren for trafikskader.
Med den ny affattelse af bestemmelsen lempes endvidere reglerne om
skadelidtes egen skyld og accept af risiko, således at bortfald eller
nedsættelse af erstatning for personskade eller for tab af forsørger nu kun
skal kunne ske, hvis skadelidte eller afdøde har handlet forsætligt eller har
udvist grov uagtsomhed. For tingsskades vedkommende kan bortfald eller
nedsættelse af erstatningen fortsat komme på tale, hvis skadelidte har
handlet simpelt uagtsomt.
Udtrykket »medvirket til skaden« dækker såvel egen skyld som
accept af risiko.
Til § 45
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 36, stk. 2.
Til § 46
Forslaget til § 46, stk. 1, indbærer navnlig, at der i modsætning til den
gældende lovs § 36, stk. 3, tilkommer føreren af et motordrevet køretøj, der
støder sammen med et andet motordrevet køretøj, eller dennes efterladte,
erstatning for personskade eller tab af forsørger fra det andet køretøj efter
de almindelige regler i forslagets § 44, stk. 1 og 2, om objektivt ansvar og
egen skyld m.v.
Derimod foreslås de gældende regler om erstatning for tingsskade ikke
ændret, jf. § 46, stk. 2.
Til § 47
Bestemmelsen indeholder regler om udmåling af erstatning i tilfælde af
personskade eller tab af forsørger. Bestemmelsen er formuleret i
overensstemmelse med erstatningsansvarslovens § 1. Erstatningsansvarsloven er
endnu ikke sat i kraft for Grønland.
Til § 48
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 36, stk. 5.
Til § 49
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 37, stk. 1. Ved ændringen
forhøjes de lovpligtige forsikringsdækningsbeløb til 50 mio. kr. for
personskade og tab af forsørger og til 10 mio. kr. for tingsskade for de ved
en enkelt begivenhed forårsagede skader. Beløbene svarer til dem, der gælder
for Danmark, og Assurandør-Societetet har over for Justitsministeriet oplyst,
at man allerede benytter disse beløbsgrænser i Grønland.
Samtidig indføres der ved bestemmelsen i § 49, stk. 3, en bemyndigelse til
justitsministeren til at regulere de forsikringsbeløb, der nævnes i stk. 2. I
medfør af den danske færdselslovs § 105, stk. 3, skal
forsikringsdækningsbeløbene indeksreguleres hvert år. Det er hensigten, at
reguleringen som udgangspunkt skal følge den regulering, der sker efter
færdselslovens § 105, stk. 3. Såfremt særlige grønlandske forhold tilsiger
det, kan beløbene for Grønland dog fastsættes til et højere eller lavere
beløb end for Danmark. Beløbene reguleres en gang årligt.
Til §§ 50-51
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 37, stk. 2, 1. pkt., stk. 3
og stk. 4.
Til § 52
Ved bestemmelsen i forslagets § 52 foreslås den i Danmark gældende
retstilstand indført i Grønland. Efter § 52, stk. 1, hæfter
forsikringsselskabet umiddelbart over for skadelidte for erstatning og
godtgørelse. Efter bestemmelsen i § 52, stk. 2, ophæves den nugældende legale
regresordning. Et forsikringsselskab har herefter kun regres mod den
ansvarlige, hvis dette er aftalt ved fastsættelsen af policevilkårene.
Samtidig begrænses adgangen til at indgå sådanne regresaftaler til tilfælde,
hvor den ansvarlige har fremkaldt forsikringsbegivenheden ved en uagtsomhed,
der kan betegnes som grov hensynsløshed. Bestemmelsen angår alene
aftaler om regres, hvor regressen er begrundet i den ansvarliges forhold med
hensyn til fremkaldelse af forsikringsbegivenheden.
Det tilsigtes således ikke med bestemmelsen at gøre indskrænkning i
adgangen til at søge helt eller delvis regres mod den sikrede på grundlag af
vilkår i policen om selvrisiko, objektive risikobegrænsninger, overtrædelse
af sikkerhedsforskrifter, urigtige risikooplysninger eller fareforøgelse,
eller til at indtræde i skadelidtes ret mod den ikke sikrede skadevolder,
herunder i de tilfælde, hvor forsikringen er ophørt på grund af manglende
præmiebetaling.
Til § 53
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 37, stk. 7, idet det
foreslås, at også køretøjer tilhørende Grønlands hjemmestyre undtages fra
forsikringspligten. Samtidig begrænses adgangen til regres i forbindelse med
selvforsikrede køretøjer svarende til den begrænsning af regresadgangen, der
foreslås gennemført i § 52, stk. 2.
Til § 54
Bestemmelsen er ny og er en konsekvens af den foreslåede regel i § 52,
stk. 1, om umiddelbar hæftelse for forsikringsselskabet.
Til § 55
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 38, stk. 1 og 2. Da den
nuværende legale regresordning foreslås ophævet, medtager forslaget ikke en
bestemmelse svarende til reglen i § 38, stk. 3.
Til § 56
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 39. Bestemmelsen i stk. 1, 2.
pkt., er dog ny og svarer til den danske færdselslovs § 117, stk. 5.
Til §§ 57 og 58
Bestemmelsen i § 57, der i det væsentlige svarer til reglerne i den
danske færdselslov, indebærer som noget nyt mulighed for, at sager om
spiritus- og promillekørsel, hvor der er spørgsmål om bødestraf, kan afgøres
udenretligt ved vedtagelse af bøde og betinget eller ubetinget frakendelse af
førerret. I overensstemmelse med reglerne om udenretlig bødevedtagelse i lov
om rettens pleje i Grønland er det en forudsætning for, at de pågældende
sager kan afgøres udenretligt, at den sigtede erkender sig skyldig og
samtykker i, at sagen afgøres på denne måde.
Forslaget angår alene vedtagelse af førerretsfrakendelse i sager om
spiritus- og promillekørsel og omfatter således ikke andre sager om
fortabelse af førerret. Det forudsættes, at politiet indbringer sager om
spiritus- og promillekørsel for retten, hvis der påstås skærpelse af
frakendelsestiden under hensyn til kørselsfejl eller -uheld.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan sager om spiritus- og promillekørsel i
bødeområdet endvidere afgøres ved vedtagelse i retten af bødestraf og
frakendelse af førerret.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør fuldbyrdelsestidspunktet og
begyndelsestidspunktet for gentagelsesvirkningen i disse sager knyttes til
det tidspunkt, hvor afgørelsesforelægget vedtages. På denne baggrund foreslås
i § 57, stk. 4, en regel, hvorefter vedtagelse af afgørelse i sager om
spiritus- og promillekørsel med hensyn til fuldbyrdelse og
gentagelsesvirkning har samme virkning som en dom. Afgøres sagen udenretligt,
har afgørelsen således gentagelsesvirkning fra det tidspunkt, hvor
politimesteren modtager underretning om, at afgørelsesforelægget vedtages.
I sager, der medfører ubetinget frakendelse, vil førerretten ofte allerede
forud for vedtagelsen være inddraget administrativt efter reglerne i
forslagets § 64, og frakendelsestiden skal da regnes fra politiets
inddragelse af kørekortet.
Justitsministeriet finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at der ved
udenretlige afgørelser i disse sager følges en fremgangsmåde, som
tilvejebringer klarhed over begyndelses- og ophørstidspunktet for
frakendelsen, f.eks. ved, at politimesteren straks efter modtagelsen af
underretning fra den sigtede om, at den forelagte bøde og frakendelse er
vedtaget, tilsender den pågældende en meddelelse, hvori frakendelsesperiodens
(eller prøvetidens) begyndelses- og ophørstidspunkt nærmere angives.
Af ordensmæssige hensyn vil det efter Justitsministeriets opfattelse også
i tilfælde, hvor førerretten forud for vedtagelsen af frakendelsesforelægget
er administrativt inddraget efter reglerne i forslagets § 64, være
hensigtsmæssigt, at politimesteren efter at have modtaget underretning om den
udenretlige vedtagelse tilsender den pågældende en meddelelse om
frakendelsesperiodens begyndelses- og ophørstidspunkt.
I sager om spiritus- og promillekørsel, der afgøres med vedtagelse i
retten, svarer den foreslåede regel om fuldbyrdelse og gentagelsesvirkning
til den almindelige regel herom i kapitel 5, § 45, stk. 2, i lov om rettens
pleje i Grønland.
Ved bestemmelsen i § 58 indføres særlige regler om bisidderbistand i sager
om spiritus- og promillekørsel, som søges afgjort udenretligt.
Ved behandlingen af sager om spirituskørsel i retten som tilståelsessager
beskikkes der en bisidder for den sigtede, hvis han begærer det. Det samme
gælder i sager om promillekørsel.
Justitsministeriet finder det rigtigst, at der i lighed med, hvad der
gælder, når sagerne behandles i retten, også gives den sigtede mulighed for
bistand af en bisidder, når sagen søges afgjort ved udenretlig vedtagelse.
Til §§ 59 og 60
Efter den gældende færdselslovs § 40, stk. 2, 1. pkt., skal førerretten
frakendes ved spirituskørsel. Efter § 40, stk. 2, 2. pkt., kan frakendelse
dog undlades under særligt formildende omstændigheder.
Som antydet i bemærkningerne til § 9 har denne bestemmelse på grund af
ændringerne i den danske færdselslov siden begyndelsen af 1977 i praksis
været anvendt således, at førerretten i medfør af 2. pkt. ikke er frakendt,
hvor promillen under kørslen har været fra 0,81-1,20 promille, og der ikke
har været skærpende omstændigheder i form af uheld eller grove kørselsfejl.
Frakendelse er med andre ord undladt i de tilfælde, hvor der efter de danske
regler skal ske betinget frakendelse af førerretten, fordi der foreligger
promillekørsel. I overensstemmelse med de danske regler er førerretten i
disse tilfælde således kun blevet frakendt ubetinget i f.eks.
gentagelsestilfælde.
På denne baggrund foreslås det at indføre betinget frakendelse i Grønland.
Dette vil, som det fremgår af det anførte, reelt ikke betyde nogen ændring af
retstilstanden.
Om betinget frakendelse, se i øvrigt forslagets §§ 62 og 63.
Bestemmelsen i § 59 om frakendelse ved spirituskørsel er affattet som den
danske færdselslovs § 125.
Reglerne om frakendelse ved promillekørsel (forslagets § 60, stk. 1, nr.
2, og stk. 2) foreslås affattet således, at der skal ske betinget frakendelse
af førerretten, dog at frakendelse under skærpende omstændigheder kan ske
ubetinget. I den danske færdselslovs § 126, stk. 2, er det nærmere angivet,
hvornår der skal ske ubetinget frakendelse af førerretten ved promillekørsel
(flere forhold, gentagelsestilfælde m.v.). I overensstemmelse med
principperne i kriminalloven foreslås det at undlade dette, således at det
helt overlades til domstolene at tage stilling til, hvornår der foreligger
skærpende omstændigheder og dermed mulighed for ubetinget frakendelse af
førerretten.
Efter den gældende lovs § 40, stk. 1, skal førerretten frakendes, når
føreren af et motordrevet køretøj har ført dette på groft uforsvarlig måde,
eller det i øvrigt efter beskaffenheden af den begåede forseelse og under
hensyn til, hvad der foreligger oplyst om tiltaltes forhold som fører af
motordrevet køretøj, findes betænkeligt af hensyn til færdselssikkerheden, at
han fører motordrevet køretøj. Denne bestemmelse foreslås ved forslagets §
60, stk. 1, nr. 1 og 3, af sproglige grunde affattet som de tilsvarende
bestemmelser i den danske færdselslovs § 126, stk. 1, nr. 1 og 3, der trådte
i kraft den 1. juli 1976.
Fra dette tidspunkt har hovedreglen i Danmark været, at overtrædelser af
disse bestemmelser medfører betinget frakendelse. Efter den gældende
færdselslovs § 40, stk. 1, kan sager om groft uforsvarlig kørsel m.v. kun
medføre ubetinget frakendelse af førerretten. Ved forslagets § 60, stk. 2,
foreslås det at indføre betinget frakendelse (også) i disse sager, medmindre
der foreligger skærpende omstændigheder. Om baggrunden for ikke som i Danmark
(færdselslovens § 126, stk. 2) nærmere at angive, hvornår der skal ske
ubetinget frakendelse, kan henvises til bemærkninger ovenfor i forbindelse
med promillekørsel.
Det følger af forslagets § 16, stk. 3, at føreren ved betinget frakendelse
efter § 60, stk. 1, nr. 1 og 3, skal aflægge en orienterende køreprøve.
Til §§ 61 og 66
Bestemmelserne skal erstatte den gældende lovs § 40, stk. 3, der med
hensyn til (ubetinget) frakendelse henviser til § 90 og § 92 i kriminalloven.
Disse bestemmelser er ophævet ved lov nr. 292 af 8. juni 1978.
Den nu foreslåede § 61 svarer indholdsmæssigt til den ophævede § 90 i
kriminalloven med undtagelse af, at der i overensstemmelse med praksis
foreslås fastsat en mindste frakendelsestid på 6 måneder.
Bestemmelserne i § 66 skal erstatte reglerne i den nu ophævede § 92 i
kriminalloven. Bestemmelserne adskiller sig herfra bl.a. ved, at der som i
Danmark kun kan ske generhvervelse af førerretten, hvis frakendelsestiden er
over 3 år. Såfremt afgørelsen går ud på, at førerretten ikke generhverves,
kunne spørgsmålet efter § 92 på ny indbringes for domstolene efter 1 års
forløb. I overensstemmelse med reglen i kriminallovens § 114, stk. 3,
foreslås det ved § 66, 2. pkt., at der skal være forløbet 2 år.
Til §§ 62 og 63
Bestemmelserne svarer indholdsmæssigt til den nugældende kriminallovs
bestemmelser om betingede domme i §§ 92 og 93, dog findes der ikke at være
tilstrækkeligt grundlag for at medtage en bestemmelse svarende til
kriminallovens § 93, 2. pkt. Endvidere foreslås prøvetiden altid fastsat til
3 år.
Til § 64
Bestemmelsen svarer med sproglige ændringer til den gældende lovs § 40,
stk. 4.
Til § 65
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 40, stk. 5.
Til § 66
Der henvises til bemærkningerne til § 61.
Til § 67
I den grønlandske færdselslov savnes der bestemmelser om erstatning for
uberettiget inddragelse af førerretten.
Grønlands landsret har i en dom af 8. februar 1978 fastslået, at der ikke
i den dagældende grønlandske retsplejelovs kapitel 7, §§ 11 og 12 (nugældende
lovs kapitel 8, §§ 2 og 3), er hjemmel til at yde erstatning for
administrativ inddragelse af førerretten i en sag, der fører til frifindelse
for spirituskørsel.
På denne baggrund foreslås ved § 67 indsat en bestemmelse herom. De
bestemmelser, § 67 henviser til i retsplejeloven, vedrører erstatning for
uberettiget anholdelse, tilbageholdelse, ransagning eller beslaglæggelse.
Henvisningen indebærer, at landsretten kan tillægge den, der frifindes, efter
at førerretten har været inddraget (eller frakendt) i sagens anledning,
erstatning for den ham derved tilføjede formueskade (lidelse og tort).
Indbringelsen for landsretten sker efter reglerne for anke af domme i civile
sager, hvor ankefristen er 4 uger.
Til § 68
Der har undertiden været følt et behov hos politiet for ud fra
færdselsmæssige synspunkter at kunne få lejlighed til at øve indflydelse på
udformningen af nye vejanlæg.
Dette har f.eks. været tilfældet ved anlæggelsen af den mere end 6 km
lange kørevej, der fører fra Godthåb by til den nyanlagte lufthavn.
Udover det nævnte eksempel, der vedrører et større vejanlæg, er der
imidlertid et mere almindeligt behov for at sikre politiet indflydelse på,
hvorledes det fremtidige vejnet skal udformes. Dette gælder navnlig vejnettet
i de større byer.
Den foreslåede bestemmelse skal søge at imødekomme dette behov.
Til § 69
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 41, således som denne blev
ændret ved lov nr. 320 af 10. juni 1976. Ved denne ændring blev der skabt
hjemmel for indførelse af en tilladelsesordning for hyrekørsel i Grønland,
således at de grønlandske kommuner - som tilfældet var med buskørsel - fik
adgang til at styre udviklingen også på dette område efter de lokale behov.
Til §§ 70-72
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs §§ 42-44.
Til § 73
Baggrunden for, at bekendtgørelsen om aldersgrænsen for førere af
snescootere i Grønland foreslås ophævet, er, at bekendtgørelsen foreslås
optaget i selve færdselsloven, se forslagets § 18.
Til §§ 74 og 75
Overgangsbestemmelserne svarer til den danske færdselslovs § 137, stk. 1,
og § 138, stk. 1. Bestemmelsen i § 75, andet led, hvorefter ubetingede
frakendelser af førerretten efter den gamle færdselslov har retsvirkninger
efter den nye lov, indebærer, at spørgsmålet om generhvervelse af førerretten
inden frakendelsestidens udløb skal afgøres efter (lovforslagets) § 66.
Til § 76
Bestemmelsen, der er formuleret som den danske færdselslovs § 142, skal
ses i sammenhæng med den forhøjelse af grænsen for den forsikringsmæssige
dækning, der foreslås ved § 49, stk. 2.
Bilag 1
Lov nr. 197 af 8. juni 1966
Færdselslov for Grønland.
VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og
Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn Ditmarsken, Lauenborg og
Oldenborg, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Justitsmin. j.nr. L.A. 55/66.
Folketingstid. 1965-66: 3491, 3756, 6017, 6238; A. 1409; B. 1089, 1177; C.
609.
I. Indledende bestemmelser.
§ 1. Loven gælder for veje, pladser og andre områder, som
benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Den gælder
dog ikke for kørsel med hundeslæde på slædevejene.
§ 2. Ved anvendelsen af loven skal følgende definitioner lægges
til grund:
1) Køretøj: Enhver indretning, som kan køre på vej uden skinner,
hvad enten den er forsynet med hjul, bælter, valser, meder eller andet.
2) Motordrevet køretøj: Køretøj, der er forsynet med motor som
drivkraft.
3) Motorkøretøj: Motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet
til selvstændigt at benyttes til person- eller godsbefordring, eller som er
konstrueret til eller uden væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til en
hastighed af over 30 km i timen.
Stk. 2. For cykel med hjælpemotor, på hvilken motoren ikke kan
fremdrive cyklen med større hastighed end 30 km i timen ad vandret vej,
gælder reglerne om motordrevne køretøjer kun, hvor dette er særlig bestemt.
Justitsministeren fastsætter i øvrigt, hvilke forskrifter en cykel, der er
udstyret med motor, skal opfylde for at kunne anses som cykel med
hjælpemotor.
Stk. 3. Justitsministeren afgør i tvivlstilfælde endeligt, om et
køretøj skal henføres under de i stk. 1 nævnte definitioner.
II. Bestemmelser om køretøjer.
A. Køretøjers indretning og udstyr.
§ 3. Ethvert køretøj skal være således indrettet og holdes i en
sådan stand, at det kan benyttes uden unødig fare og ulempe for andre samt
uden skade for vejene.
Stk. 2. Ejeren eller den person (brugeren), som har varig rådighed
over køretøjet, er ansvarlig for, at køretøjet er i lovlig stand.
Stk. 3. Føreren af et køretøj skal til enhver tid være opmærksom
på, at køretøjet er i forsvarlig stand.
§ 4. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om køretøjers
indretning og udstyr m.v. samt om, hvilke påskrifter og mærker køretøjer af
kontrolmæssige grunde skal være forsynet med.
B. Kontrol med køretøjer.
§ 5. Ethvert motorkøretøj skal, forinden køretøjet tages i brug,
være registreret og forsynet med nummerplader. Justitsministeren kan for
visse områder gøre undtagelse fra denne bestemmelse.
Stk. 2. De nærmere regler om registreringen og om godkendelse af
køretøjernes indretning og udstyr m.v. fastsættes af justitsministeren.
Stk. 3. Justitsministeren kan foreskrive registrering af andre
motordrevne køretøjer samt af køretøjer, der er bestemt til at trækkes af
motordrevne køretøjer.
Stk. 4. Forsvarets køretøjer registreres efter regler, der
fastsættes af forsvarsministeren.
§ 6. Politiet er altid berettiget til at standse ethvert køretøj
og lade det undersøge eller til at kontrollere, at føreren opfylder
betingelserne for lovligt at kunne føre køretøjet.
Stk. 2. Politiet kan til enhver tid forlange et motordrevet
køretøj eller et køretøj, der er bestemt til at trækkes af et motordrevet
køretøj, fremstillet til eftersyn af, om det vedblivende fyldestgør de i
denne lov eller i henhold til loven stillede fordringer. Justitsministeren
kan fastsætte bestemmelser om periodisk syn af sådanne køretøjer.
Stk. 3. Findes et køretøj ved eftersyn efter stk. 1 og 2 ikke at
opfylde forskrifterne, kan politiet forbyde dets benyttelse og fjerne dets
nummerplader. Det samme gælder, såfremt et køretøj ikke fremstilles efter
tilsigelse i henhold til stk. 2.
§ 7. Gebyrer for registrering og syn kan fastsættes af
justitsministeren.
C. Ikke-grønlandske køretøjer.
§ 8. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om benyttelse
på Grønland af køretøjer, der er hjemmehørende eller registreret andet sted.
III. Bestemmelser vedrørende førere af køretøjer m.v.
§ 9. Et køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, der
på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning
af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig
i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre et køretøj af den
pågældende art på betryggende måde.
§ 10. Køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, der har
nydt spiritus i et sådant omfang, at han er ude af stand til at føre
køretøjet på fuldt betryggende måde.
Stk. 2. Er der grund til at antage, at en person har overtrådt
bestemmelsen i stk. 1, kan politiet fremstille ham for en læge til
undersøgelse, herunder til udtagelse af blod og urinprøve til bestemmelse af
alkoholkoncentrationen. Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser
om lægeundersøgelsen.
Stk. 3. Når en person, der på et offentligt beværtningssted har
nydt spiritus, og om hvem værten eller hans medhjælper ved eller har føje til
at antage, at han er fører af motordrevet køretøj eller cykel med
hjælpemotor, på grund af spiritusnydelsen ikke er i stand til at føre et
sådant køretøj på fuldt betryggende måde, skal værten eller medhjælperen gøre
sit, eventuelt ved tilkaldelse af politiet, til at hindre, at han i denne
tilstand fører eller forsøger at føre køretøjet.
§ 11. Motorkøretøj må kun føres af personer, der hos politiet har
erhvervet førerbevis. Under kørslen skal føreren altid have førerbeviset hos
sig og på forlangende forevise det for politiet.
Stk. 2. Førerbevis kan kun udstedes til personer, der er fyldt 18
år, jfr. dog stk. 3. Andrageren skal være ædruelig og i besiddelse af
tilstrækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og
legemlige førlighed. Han skal ved en prøve godtgøre at være i besiddelse af
tilstrækkelig kørefærdighed og fornødent kendskab til køretøjet og dets
behandling samt færdselslovgivningens bestemmelser.
Stk. 3. Justitsministeren kan tillade, at der meddeles personer,
som ikke fyldestgør de almindelige førlighedsbetingelser, særlige
førerbeviser, samt at førerbevis til langsomtkørende invalidekøretøjer
udstedes til personer, der er fyldt 16 år.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte mere vidtgående
betingelser for udstedelse af førerbevis til motorkøretøjer, der benyttes
erhvervsmæssigt til befordring af personer. Sådant førerbevis kan nægtes den,
der er dømt for en forbrydelse, som begrunder en nærliggende fare for misbrug
af førerbeviset.
Stk. 5. Politiet kan til enhver tid tage førerbeviset tilbage, når
den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at få førerbevis.
Førerbevisindehavere er pligtige at underkaste sig de til afgørelse heraf
fornødne undersøgelser. Spørgsmålet, om den pågældende må anses for ædruelig,
jfr. stk. 2, kan til enhver tid indbringes for domstolene.
Stk. 6. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
førerbeviser, herunder om førerprøver og førerbevisernes gyldighedstid og
fornyelse. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for førerprøve og
førerbevis.
Stk. 7. For militære personer, der i uniform fører et under
forsvaret hørende køretøj, der er mærket som militærkøretøj, udsteder de
militære myndigheder førerbeviset efter prøve aflagt for en af
forsvarsministeren beskikket sagkyndig.
§ 12. Cykel med hjælpemotor må kun føres af personer, der er fyldt
16 år.
Stk. 2. For andre motordrevne køretøjer end de i § 11 nævnte
fastsætter justitsministeren, hvilke krav der skal stilles til føreren,
herunder om førerbevis skal kræves.
§ 13. Øvelseskørsel for personer, der uddanner sig til kørsel med
motorkøretøj, må kun finde sted med et køretøj, der er godkendt dertil af
politiet, og under vejledning og overvågen af en af politiet godkendt person.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder regler om,
hvem der skal anses som fører af øvelseskøretøjet.
§ 14. Ejeren (brugeren) af et køretøj er på politiets begæring
forpligtet til at give oplysning om, hvilke personer der som fører har
benyttet køretøjet.
§ 15. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgang for
personer, der ikke er bosiddende her i riget, til under midlertidigt ophold i
Grønland at føre motorkøretøj samt om udfærdigelse af førerbevis for
personer, der har ret til at føre motorkøretøj i udlandet.
IV. Færdselsregler.
A. Bestemmelser for al færdsel.
§ 16. Vejfarende skal optræde hensynsfuldt og udvise
agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe
for andre, og således at færdselen ikke unødigt hindres eller forstyrres.
Pligten til at vise hensyn gælder også over for dem, der bor eller opholder
sig ved vejen.
Stk. 2. Særlig hensyntagen skal udvises over for børn og over for
personer, der på foreskreven måde bærer et af justitsministeren for invalider
fastsat mærke. Dette mærke må kun bæres af personer med manglende eller
svækket syn eller hørelse, eller som lider af anden legemlig mangel, der er
til særlig ulempe for dem i færdselen.
Stk. 3. Over for hundekøretøjer og over for husdyr, der drives,
skal kørende vise særligt hensyn og om fornødent standse.
§ 17. Vejfarende skal efterkomme de anvisninger, som gives af
politiet ved tegn, færdselstavler, afmærkning eller signaler. Vejfarende skal
standse, når politiet giver tegn dertil.
Stk. 2. Politiet kan regulere færdselen på steder, hvor det
skønnes nødvendigt, og fastsætte bestemmelser om benyttelsen af de enkelte
veje.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter forskrifter for indretning og
anbringelse af færdselstavler, lys- eller lydsignaler og anden afmærkning
eller indretning på eller ved vej til regulering af eller til advarsel eller
vejledning for færdselen.
§ 18. Enhver, der med eller uden egen skyld bliver delagtig i en
påkørsel eller andet færdselsuheld, skal straks standse og efter bedste evne
yde hjælp til tilskadekomne og i øvrigt deltage i de forholdsregler, som
uheldet giver anledning til. De pågældende har gensidigt pligt til på
forlangende at opgive navn og bopæl og har i øvrigt pligt til at give de
oplysninger om uheldet, som de er i stand til.
Stk. 2. Er der sket skade på personer, heste, kreaturer, hunde,
køretøjer eller andre genstande af ikke ubetydelig værdi, og er der ingen til
stede, som er i stand til at affordre føreren af det køretøj, med hvilket
skaden er forvoldt, oplysning om navn og bopæl, skal han snarest muligt gøre
anmeldelse til politiet eller ejeren om uheldet. Er færdselstavler eller
signaler eller spærringer og lygter ved vejarbejder bragt ud af stilling,
skal føreren straks efter evne bringe afmærkningen i orden igen. Såfremt
skaden ikke er fuldstændig afhjulpet, skal han snarest muligt rette
henvendelse til politiet eller kommunefogeden.
§ 19. Det er forbudt at springe op på, at hage sig fast i et
køretøj under kørsel eller at hænge slæde, trækvogn, legevogn eller lignende
efter køretøj.
§ 20. Genstande, som kan være til ulempe for færdselen, må ikke
henlægges eller henstilles på vej uden tilladelse fra politiet, der kan
betinge tilladelsen af, at der foretages passende afmærkning. Glasskår, søm,
olie og andet, der kan medføre fare eller ulempe for færdselen, må ikke
henkastes eller efterlades på vejen.
Stk. 2. Skure, plankeværker og lignende må på vej ikke anbringes
eller indrettes således, at de hindrer udsynet for vejfarende eller på anden
måde er til ulempe for færdselen.
Stk. 3. Skilte, reklamer, lysindretninger eller lignende, der kan
ses fra vej, kan af politiet folanges fjernet, hvis de har lighed med
færdselstavler, afmærkning eller signaler, eller hvis de kan virke
vildledende eller være til særlig ulempe for færdselen.
B. Bestemmelser for kørende.
§ 21. Kørende skal holde så langt til højre, som
omstændighederne, herunder hensynet til andre vejfarende, tillader det.
Stk. 2. Det er en kørendes pligt ved igangsætning fra kanten af
kørebanen og ved enhver ændring af færdselsretning at forvisse sig om, at
manøvren kan ske uden fare eller væsentlig ulempe for bagfra kommende
færdsel.
Stk. 3. Et køretøj, som kører bag et andet, skal holde så stor en
afstand fra dette, at der ikke er fare for påkørsel, såfremt det forreste
køretøj standser eller dets hastighed mindskes.
§ 22. Før forberedelsen og udførelsen af en svingning skal føreren
påse, at manøvren kan foretages uden ulempe for bagfra kommende. Svingning
til venstre må afvente forbikørsel af modgående færdsel.
Stk. 2. Vending og baglænskørsel må kun foretages, når det kan ske
uden ulempe for anden færdsel.
§ 23. Kørehastigheden skal til enhver tid være afpasset efter
forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed og må aldrig blive større,
end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet.
Stk. 2. Politiet kan efter forhandling med kommunalbestyrelsen
bestemme, at kørehastigheden i de enkelte kommuner eller dele af disse ikke
må overstige bestemte grænser.
Stk. 3. Politiet kan endvidere fastsætte hastighedsgrænser for
bestemte vejstrækninger.
§ 24. Når kørende møder hinanden, skal begge i god tid holde
tilstrækkeligt til højre og om fornødent nedsætte farten. Er vejen delvis
spærret, skal det køretøj, i hvis kørebanehalvdel spærringen er, om fornødent
holde tilbage.
§ 25. Overhaling må kun foretages, når det kan ske uden ulempe for
såvel forfra som bagfra kommende færdsel, og når der er fri oversigt over
kørebanen. Overhaling foran eller i vejkryds må kun ske, når omstændighederne
tillader det, og under iagttagelse af særlig forsigtighed.
Stk. 2. Overhaling skal ske til venstre. Dog kan cykler, herunder
cykler med hjælpemotor, overhale køretøj af anden art til højre. Overhaling
af et køretøj, der er i færd med at svinge til venstre, må kun ske til højre.
Stk. 3. Føreren af det foran kørende køretøj skal, når han bliver
opmærksom på, at den bagfra kommende vil overhale, holde til højre og om
fornødent nedsætte hastigheden, således at overhaling kan ske uden fare. Den
overhalende må efter overhalingen ikke holde til højre, før han er nået så
langt frem foran det andet køretøj, at dette ikke udsættes for fare eller
væsentlig ulempe.
§ 26. Ubetinget vigepligt for færdselen fra begge sider har den,
der kører ud fra markvej, ejendom eller grundstykke, parkeringsplads eller
holdeplads.
Stk. 2. Når kørende i andre tilfælde færdes ad baner, der skærer
hinanden, har føreren af det køretøj, som har det andet køretøj på sin højre
side, vigepligt. Herved fritages dog ikke nogen fører for pligten til at
iagttage særlig agtpågivenhed ved kørsel fra en vej ind på eller over en
anden.
§ 27. Køretøj må ikke standses eller parkeres på et sådant sted
eller på en sådan måde, at der opstår fare for andre eller unødigt voldes
ulempe for færdselen. Køretøjer skal stilles ved kørebanens yderkant eller om
muligt uden for denne. Havareret køretøj skal snarest muligt fjernes fra
kørebanen.
Stk. 2. Åbning af vogndøre, udstigning og på- eller aflæsning skal
foretages på en sådan måde, at det kan ske uden fare og til mindst mulig
ulempe for færdselen.
§ 28. Når det er nødvendigt for at afværge fare, skal kørende ved
lyd- eller lyssignal eller på anden hensigtsmæssig måde henlede andres
opmærksomhed på faren. Unødvendig eller hensynsløs signalgivning er forbudt.
Stk. 2. Tegn for ændring eller angivelse af færdselsretning skal
gives, når som helst det er påkrævet som vejledning for den øvrige færdsel.
Stk. 3. Kørende, der standser eller hurtigt nedsætter hastigheden,
skal forud til underretning for bagfra kommende ved tegn tydeligt
tilkendegive deres hensigt.
§ 29. Ved kørsel i lygtetændingstiden, der fastsættes for hver
kommune af politiet, samt i tæt tåge og under lignende dårlige lysforhold
skal de foreskrevne lygter holdes tændt.
Stk. 2. Ved kørsel på vej, der er tilstrækkeligt oplyst, og ved
møde med andet køretøj må blændende lys ikke anvendes.
§ 30. Personer eller gods må ikke være anbragt på en sådan måde på
køretøjet, at føreren ikke har fri udsigt fremefter og til siderne, eller at
hans fri og uhindrede brug af betjeningsapparater og førerspejl indskrænkes,
at lygter eller tegngivningsapparater dækkes, eller således, at det i øvrigt
kan volde fare eller ulempe under kørslen. Lasten skal være anbragt således,
at den ikke forskyder sig, falder af eller volder unødig støj.
Stk. 2. Under kørsel med gods, som rager ud over køretøjet, skal
der udvises særlig forsigtighed. Nærmere regler om kørsel med sådant gods og
dets afmærkning kan fastsættes af justitsministeren.
§ 31. Fører af motordrevet køretøj skal behandle motoren således,
at den ikke forvolder ufornøden støj eller unødigt udvikler røg, damp eller
gasarter. Disse regler gælder også for cykel med hjælpemotor.
§ 32. På en cykel, cykel med hjælpemotor eller motorcykel må ikke
befordres flere personer, end den er beregnet til. Dog må to børn under 6 år
medtages på en cykel, når der er indrettet særlig siddeplads med anordning,
der yder beskyttelse mod hjulegerne, og cyklisten er en voksen person. På
cykel med hjælpemotor må ikke medtages børn.
§ 33. Fører af udrykningskøretøj kan i påtrængende tilfælde under
iagttagelse af særlig forsigtighed undlade at følge bestemmelserne i afsnit A
og B. Anvisninger, der gives af politiet ved tegn, skal dog altid
efterkommes.
C. Bestemmelser for gående.
§ 34. Gående skal på vej gå så langt ude til siden som muligt og
fortrinsvis i venstre side af vejen.
Stk. 2. Ved passage over vej skal gående udvise særlig
forsigtighed.
D. Andre bestemmelser.
§ 35. Justitsministeren kan fastsætte yderligere færdselsregler,
herunder regler om køretøjers passagerantal, vægt og dimensioner og om
transport af genstande, der frembyder en særlig fare for den offentlige
sikkerhed, samt særlige regler om kørsel med forsvarets og civilforsvarets
køretøjer, udrykningskøretøjer og køretøjer, der anvendes til vejarbejde.
V. Om erstatning og ansvarsforsikring.
§ 36. Såfremt et motordrevet køretøj forvolder skade ved
påkørsel, sammenstød, væltning eller andre lignende kørselsuheld eller ved en
i motor eller beholder opstået eksplosion eller brand, er den for køretøjet
ansvarlige forpligtet til at erstatte skaden, medmindre det enten oplyses, at
den skadelidende forsætligt har hidført skaden, eller det fremgår af
omstændighederne, at denne ikke kunne være afværget ved den agtpågivenhed og
omhu, der udkræves ved benyttelse af motordrevne køretøjer såvel i henseende
til driften som i henseende til materiellet. Oplyses det, at den skadelidende
ved uagtsomhed har hidført eller medvirket til skaden, kan erstatningen dog
nedsættes eller endog helt bortfalde.
Stk. 2. Har et motordrevet køretøj i øvrigt voldt skade, skal den
for køretøjet ansvarlige yde erstatning efter lovgivningens almindelige
regler.
Stk. 3. Sker der skade ved sammenstød mellem motordrevne
køretøjer, bestemmer retten under hensyn til de foreliggende omstændigheder,
om og med hvor stort et beløb erstatning bør ydes fra en af siderne.
Stk. 4. I tilfælde af legemsbeskadigelse kan erstatning kræves for
lidelse, lyde og vansir. Hvis den til erstatning berettigede helt eller
delvis har mistet sin arbejdskraft, tilkommer der ham erstatning for
vedvarende forringelse af erhvervsevnen. Afgår den skadelidende ved døden som
følge af ulykken, kan den, der har bekostet begravelsen, fordre udgifterne
hertil erstattet, for så vidt de ikke overstiger, hvad der efter afdødes
forhold er passende. Har nogen ved dødsfaldet mistet en forsørger, kan han
kræve erstatning for det tab, han derved kan antages at lide.
Stk. 5. Erstatningsansvaret påhviler den - være sig ejer eller
bruger - der benytter det motordrevne køretøj eller lader det benytte.
Erstatningsansvaret påhviler tillige føreren, såfremt skaden skyldes
overtrædelse af nogen ham som sådan påhvilende forpligtelse.
Stk. 6. Reglerne i denne paragraf finder også anvendelse på cykler
med hjælpemotor.
§ 37. Ejeren af eller den person (brugeren), som har varig
rådighed over et registreringspligtigt motordrevet køretøj, skal til dækning
af erstatningskrav i henhold til § 36 tegne en forsikring i et af staten
anerkendt ansvarsforsikringsselskab og holde forsikringen i kraft.
Forsikringen skal dække personskade på indtil 150.000 kr. for hver
tilskadekommen eller dræbt person og tingsskade på indtil 120.000 kr. for den
ved en enkelt begivenhed forårsagede skade.
Stk. 2. For så vidt angår andre motordrevne køretøjer, herunder
cykler med hjælpemotor, skal den, der bruger køretøjet eller lader det bruge
på vej, drage omsorg for, at der er tegnet en tilsvarende forsikring. Føreren
af en cykel med hjælpemotor skal under kørslen til enhver tid på forlangende
af politiet ved forevisning af præmiekvittering godtgøre, at foreskrevet
ansvarsforsikring er tegnet og holdt i kraft.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter de nærmere regler om
forsikringspligtens gennemførelse og om anerkendelse af forsikringsselskaber.
Stk. 4. Præmier for den i stk. 1 og 2 omhandlede forsikring kan
uden dom inddrives efter reglerne i kapitel 7, afsnit A 1, i lov om rettens
pleje i Grønland. Er forsikring tegnet for et større beløb end foreskrevet,
gælder denne regel hele præmien.
Stk. 5. Forsikringsselskabet har regres mod enhver, der efter §
36, stk. 5, er ansvarlig for skaden, og som har forvoldt denne med forsæt. Er
skaden forvoldt ved grov uagtsomhed, afgøres det under hensyn til skyldgraden
og omstændighederne i øvrigt, om selskabet skal have regres, og i bekræftende
fald i hvilket omfang.
Stk. 6. Det i stk.5 omhandlede regreskrav må ikke dækkes ved
forsikring.
Stk. 7. Motordrevne køretøjer, der tilhører danske
statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner, er undtaget fra
forsikringspligt, og ministeren kan træffe tilsvarende bestemmelse med hensyn
til motordrevne køretøjer, der tilhører fremmede stater eller internationale
organisationer. Er et køretøj herefter ikke forsikret, hæfter den danske stat
eller vedkommende kommune over for den erstatningsberettigede i samme omfang
som et forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring efter
reglerne i stk. 1 og 2. Med hensyn til statens og kommunens regres finder
bestemmelserne i stk. 5 og 6 tilsvarende anvendelse.
§ 38. Hvis der rejses tiltale for nogen skadeforvoldende
lovovertrædelse, der i henhold til § 36 kan medføre erstatningsansvar, kan
erstatningskravet behandles under kriminalsagen i overensstemmelse med
reglerne i kapitel 5, § 44, i lov om rettens pleje i Grønland.
Stk. 2. Det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet
ansvarsforsikring, samt den, der bortset fra tiltalte er erstatningsansvarlig
i henhold til § 36, stk. 5, skal underrettes om ethvert retsmøde og er
berettiget til efter begæring til retsbogen at indtræde som part i sagen.
Dersom de ikke indtræder, er såvel en forligsmæssig som en domsmæssig
afgørelse af erstatningsspørgsmålet bindende for dem.
Stk. 3. Sammen med erstatningsspørgsmålet skal retten af egen
drift påkende spørgsmålet om regres i henhold til § 37, stk. 5 eller stk. 7,
sidste punktum. På grundlag af en dom, der anerkender sådan regres, kan
regresbeløbet inddrives efter reglerne i kapitel 7, afsnit A 1, i lov om
rettens pleje i Grønland i det omfang, hvori forsikringsselskabet godtgør at
have betalt den ved dommen pålagte erstatning.
VI. Overtrædelser.
§ 39. Overtrædelse af § 3, § 5, stk. 1, § 9, § 10, stk. 1 og 3, §
11, stk. 1, § 12, stk. 1, §§ 13 og 14, § 16, § 17, stk. 1, §§ 18 og 19, § 20,
stk. 1 og 2, §§ 21-32, § 34 eller § 37, stk. 1 og 2, eller undladelse af at
efterkomme et forbud eller påbud i henhold til loven kan medføre
foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan det
fastsættes, at også overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne kan medføre
foranstaltninger efter kriminalloven.
§ 40. Frakendelse af retten til at føre motordrevet køretøj,
hvortil der kræves førerbevis, skal finde sted, når en fører af et sådant
køretøj har ført dette på groft uforsvarlig måde, eller det i øvrigt efter
beskaffenheden af den begåede forseelse og under hensyn til, hvad der
foreligger oplyst om tiltaltes forhold som fører af motordrevet køretøj,
findes betænkeligt af hensyn til færdselssikkerheden, at han fører
motordrevet køretøj.
Stk. 2. Har en fører af motordrevet køretøj, hvortil der kræves
førerbevis, på grund af nydelse af spiritus ikke været i stand til at føre
køretøjet på fuldt betryggende måde, skal retten til at føre motordrevet
køretøj ligeledes frakendes ham. Under særlig formildende omstændigheder kan
frakendelse dog undlades.
Stk. 3. Med hensyn til frakendelse efter stk. 1 eller 2 finder §§
90 og 92 i kriminalloven for Grønland tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Skønner politiet, at betingelserne for at frakende en
person retten til at være fører foreligger, kan det midlertidigt fratage ham
denne ret, dog at vedkommende dommer, inden spørgsmålet endeligt afgøres ved
dommen, atter kan ophæve den af politiet trufne bestemmelse. Dommerens
afgørelse af spørgsmålet kan af sigtede eller anklagemyndigheden særskilt
indbringes for landsdommeren.
Stk. 5. Anke af en dom, hvorved førerretten frakendes, har ikke
opsættende virkning med hensyn til frakendelsen, medmindre landsdommeren
bestemmer det. Afsiges der frifindende dom i 1. instans, og dommen påankes af
anklagemyndigheden, kan denne, hvor forholdene særlig taler for at opretholde
fratagelsen af førerretten under anken, indbringe spørgsmålet herom for
landsdommeren.
VII. Forskellige bestemmelser.
§ 41. Justitsministeren kan, eventuelt alene for nærmere angivne
områder, fastsætte særlige regler om erhvervsmæssig personbefordring,
herunder regler om takster og sådanne regler om køretøjernes indretning og
benyttelse, som hensynet til publikum tilsiger.
Stk. 2. Justitsministeren kan for de enkelte kommuner fastsætte
bestemmelser, hvorefter der til omnibuskørsel kræves tilladelse.
§ 42. Justitsministeren kan fastsætte særlige regler om udlejning
af køretøjer uden fører.
§ 43. Justitsministeren kan, hvor særlige grunde taler derfor,
bestemme, at loven ikke kommer til anvendelse i visse nærmere angivne
områder, og eventuelt i forbindelse hermed fastsætte særlige regler om
færdsel for de pågældende områder.
§ 44. Justitsministeren kan bestemme, at beføjelser, der i loven
er tillagt ministeren, kan udøves af politiet.
§ 45. Loven træder i kraft den 1. juli 1966. Tidspunktet for
ikrafttræden af reglerne i kapitel II, B, fastsættes dog af
justitsministeren.
Stk. 2. De hidtil gældende bestemmelser om færdsel, som efter § 1
er omfattet af denne lov, ophæves.
Givet på Christiansborg slot, den 8. juni 1966.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
K. Axel Nielsen.
Bilag 2
Lov nr. 320 af 10. juni 1976
Lov om ændring af færdselsloven for Grønland.
(Hyre- og buskørsel)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Folketingstid. 1975-76; 5310, 7463; A. 3681.
Min. f. off. arb. j.nr. M.2-3. I færdselsloven for Grønland, jfr. lov nr.
197 af 8. juni 1966, affattes § 41 således:
» § 41. Ministeren for offentlige arbejder kan, eventuelt
alene for nærmere angivne områder, fastsætte regler om erhvervsmæssig
personbefordring med motorkøretøjer. Der kan herunder fastsættes regler om,
at der til hyrekørsel og buskørsel kræves tilladelse, om begrænsninger i
antallet af sådanne tilladelser samt regler om takster og om køretøjernes
indretning, udstyr og benyttelse.«
Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 1976.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
MARGRETHE R.
Niels Matthiasen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Sagen angår, om ulykken ifølge Motorkøretøjsforsikringsdirektivets bestemmelser skal være dækket af en motorkøretøjsforsikring, jf. direktivets artikel 3, og i bekræftende fald om en direktivkonform fortolkning af færdselsloven fører til, at ulykken er omfattet af færdselslovens bestemmelser om lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer Domsdatabasen · 18. juni 2021
- DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 10. februar 2009 EU-domme · 10. februar 2009
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Letbaner m.v.) Retsinformation · 9. oktober 2014
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven for Grønland (Etablering af synsordning og lempelse af krav om kørekort for visse lettere biler i visse geografiske områder og hjelmkrav for førere af disse biler) Retsinformation · 8. oktober 2026
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven for Grønland (Spirituskørsel, alderskrav til førere af snescootere, selepligt m.v.) Retsinformation · 11. juni 2008
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven for Grønland (Spirituskørsel, alderskrav til førere af snescootere, selepligt mv.) Retsinformation · 13. marts 2008