1991 LSF 90 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VALG TIL MENIGHEDSRÅD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 12.
februar 1988, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ordinære valg foregår den 2. tirsdag i november
måned.«
2. § 2 affattes således:
» § 2. Valgret har ethvert medlem af folkekirken, der er fyldt
18 år og har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i riget uafbrudt i et
år forud for valgdagen.
Stk. 2. Valgmenighedsmedlemmer har ikke valgret til menighedsråd.
Stk. 3. Personer, der er umyndiggjort med retsvirkning her i
landet, har ikke valgret.«
3. § 3 affattes således:
» § 3. Valgbar er enhver, som opfylder betingelserne i § 2 for
valgret.
Stk. 2. Præster ansat i folkekirken er ikke valgbare.
Stk. 3. Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er
straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende
uværdig til at være medlem af et menighedsråd, er ikke valgbar. Med straf
sidestilles foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.
Stk. 4. En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed,
når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen eller
foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er
straffen ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring,
er fristen dog 5 år. Ved betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra
datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse.
Stk. 5. Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske
uanset indsigelse om manglende valgbarhed på grund af straf.
Stk. 6. Gør et medlem af det nyvalgte menighedsråd gældende, at en
Læs alt
kandidat på grund af straf ikke er valgbar, afgør menighedsrådet
valgbarhedsspørgsmålet.
Stk. 7. Indsigelse mod en valgt kandidats valgbarhed på grund af
straf skal fremsættes på menighedsrådets konstituerende møde, jf. lov om
menighedsråd § 5.
Stk. 8. Indsigelse mod en stedfortræders valgbarhed på grund af
straf skal fremsættes på det første møde i menighedsrådet, som
stedfortræderen er indkaldt til.
Stk. 9. Bliver et medlem af menighedsrådet straffet, afgør
menighedsrådet, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed.
Stk. 10. Menighedsrådets afgørelser efter stk. 6 og 9 kan
indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkeministeren.
Stk. 11. Anke af en afgørelse i medfør af stk. 6 og 9 har
opsættende virkning. Anke kan ikke finde sted senere end 14 dage efter, at
afgørelsen er meddelt klageren.«
4. § 5 affattes således:
» § 5. En sognebåndsløser skal i forbindelse med
sognebåndsløsningen vælge, om han eller hun vil udøve valgret i den
menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløseren bor, eller i en
menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat. Sognebåndsløseren
er kun valgbar i den menighedsrådskreds, hvor valgretten udøves.
Stk. 2. Dersom valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds,
hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, skal der i forbindelse med
sognebåndsløsningen gives meddelelse herom. Hvis sognebåndsløserpræsten er
ansat i flere menighedsrådskredse, skal sognebåndsløseren tillige meddele, i
hvilken af disse menighedsrådskredse valgret ønskes udøvet. Hvis meddelelse
ikke gives, udøver sognebåndsløseren sin valgret i bopælssognet.
Stk. 3. Det trufne valg er bindende, så længe sognebåndsløsningen
består. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for sognebåndsløseres
optagelse på valglisten.
Stk. 4. Tilsvarende regler gælder for personer, der i henhold til
andre bestemmelser er henvist til en særlig menighed.
Stk. 5. Præster har kun valgret i den menighedsrådskreds, hvor de
er ansat. Præster, der er ansat i flere menighedsrådskredse, kan vælge, i
hvilken kreds de vil udøve deres valgret.«
5. § 6 affattes således:
» § 6. Valget forberedes og ledes i hver valgkreds af en
valgbestyrelse, der består af 3 medlemmer valgt efter forholdstal af og
blandt menighedsrådets medlemmer. Deles en menighedsrådskreds, vælger det
hidtidige menighedsråd valgbestyrelsen for den nyoprettede kreds blandt
dennes valgberettigede beboere.
Stk. 2. Menighedsrådet vælger valgbestyrelsens formand blandt dens
medlemmer.
Stk. 3. Valgbestyrelsens afgørelser kan indbringes for
biskoppen.«
6. § 12 stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Valgbestyrelsen udpeger to personer, der er
bemyndiget til at modtage kandidatlisterne. Mindst en af de udpegede personer
skal have bopæl i menighedsrådskredsen. Indlevering af lister kan tidligst
ske kl. 19 syv uger før valgdagen og senest kl. 19 seks uger før
valgdagen.«
7. I § 12, stk. 3 og 4, ændres
»fødselsdato« til »personnummer«.
8. § 23 affattes således:
»§ 23. Afholdes der ikke valg i en menighedsrådskreds,
udskrives der nyt valg. Vælges der ingen medlemmer, mister menigheden sin
indstillingsret ved præstevalg. Kirkeministeren træffer efter indstilling fra
biskoppen afgørelse om, hvorledes og af hvem de til et menighedsråd henlagte
funktioner skal varetages.
Stk. 2. Fører valget ikke til dannelse af et fuldtalligt
menighedsråd, udskrives valg med henblik på at gøre rådet fuldtalligt
(udfyldningsvalg). Biskoppen kan dog tillade, at udfyldningsvalg undlades.
Stk. 3. Tillader biskoppen, at udfyldningsvalg undlades, eller
fører afholdelse af udfyldningsvalg ikke til dannelse af et fuldtalligt
menighedsråd, dannes rådet af de medlemmer, der er valgt, sammen med præsten
eller præsterne.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 1992.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 12.
februar 1988, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ordinære valg foregår den 2. tirsdag i november
måned.«
2. § 2 affattes således:
» § 2. Valgret har ethvert medlem af folkekirken, der er fyldt
18 år og har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i riget uafbrudt i et
år forud for valgdagen.
Stk. 2. Valgmenighedsmedlemmer har ikke valgret til menighedsråd.
Stk. 3. Personer, der er umyndiggjort med retsvirkning her i
landet, har ikke valgret.«
3. § 3 affattes således:
» § 3. Valgbar er enhver, som opfylder betingelserne i § 2 for
valgret.
Stk. 2. Præster ansat i folkekirken er ikke valgbare.
Stk. 3. Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er
straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende
uværdig til at være medlem af et menighedsråd, er ikke valgbar. Med straf
sidestilles foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.
Stk. 4. En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed,
når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen eller
foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er
straffen ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring,
er fristen dog 5 år. Ved betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra
datoen på den endelige dom eller bødens vedtagelse.
Stk. 5. Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske
uanset indsigelse om manglende valgbarhed på grund af straf.
Stk. 6. Gør et medlem af det nyvalgte menighedsråd gældende, at en
kandidat på grund af straf ikke er valgbar, afgør menighedsrådet
valgbarhedsspørgsmålet.
Stk. 7. Indsigelse mod en valgt kandidats valgbarhed på grund af
straf skal fremsættes på menighedsrådets konstituerende møde, jf. lov om
menighedsråd § 5.
Stk. 8. Indsigelse mod en stedfortræders valgbarhed på grund af
straf skal fremsættes på det første møde i menighedsrådet, som
stedfortræderen er indkaldt til.
Stk. 9. Bliver et medlem af menighedsrådet straffet, afgør
menighedsrådet, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed.
Stk. 10. Menighedsrådets afgørelser efter stk. 6 og 9 kan
indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkeministeren.
Stk. 11. Anke af en afgørelse i medfør af stk. 6 og 9 har
opsættende virkning. Anke kan ikke finde sted senere end 14 dage efter, at
afgørelsen er meddelt klageren.«
4. § 5 affattes således:
» § 5. Sognebåndsløsere kan vælge, om de vil udøve valgretten
i den menighedsrådskreds, hvor de har bopæl, eller i den menighedsrådskreds,
hvor den præst, der er løst sognebånd til, er ansat. De er kun valgbare i den
menighedsrådskreds, hvor de har valgt at udøve valgret.
Stk. 2. Hvis sognebåndsløseren ikke vil udøve valgretten i
menighedsrådskredsen på bopælsstedet og den præst, der er løst sognebånd til,
er ansat i flere menighedsrådskredse, skal sognebåndsløseren ved
sognebåndsløsningens etablering meddele, i hvilken af disse
menighedsrådskredse valgret ønskes udøvet.
Stk. 3. Det trufne valg i medfør af stk. 1 og 2 er bindende,
sålænge sognebåndsløsningen består. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler
for sognebåndsløseres optagelse på valglisten.
Stk. 4. Tilsvarende regler gælder for personer, der i henhold til
andre bestemmelser er henvist til en særlig menighed.
Stk. 5. Præster har kun valgret i den menighedsrådskreds, hvor de
har bopæl.«
5. § 6 affattes således:
» § 6. Valget forberedes og ledes i hver valgkreds af en
valgbestyrelse, der består af 3 medlemmer, valgt efter forholdstal af og
blandt menighedsrådets medlemmer. Deles en menighedsrådskreds, vælger det
hidtidige menighedsråd valgbestyrelsen for den nyoprettede kreds blandt
dennes valgberettigede beboere.
Stk. 2. Menighedsrådet vælger valgbestyrelsens formand blandt dens
medlemmer.
Stk. 3. Valgbestyrelsens afgørelser kan indbringes for
biskoppen.«
6. § 12 stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Valgbestyrelsen udpeger to personer, der er
bemyndiget til at modtage kandidatlisterne. Mindst en af de udpegede personer
skal have bopæl i menighedsrådskredsen. Indlevering af lister kan tidligst
ske kl. 19 syv uger før valgdagen og senest kl. 19 seks uger før
valgdagen.«
7. I § 12, stk. 3 og 4, ændres »fødselsdato« til
»personnummer«.
8. § 23, stk. 1, affattes således:
»Fører valget ikke til dannelse af et fuldtalligt menighedsråd,
udskrives valg med henblik på at gøre rådet fuldtalligt (udfyldningsvalg).
Biskoppen kan dog tillade, at udfyldningsvalg undlades.«
9. I § 23 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. Afholdes der udfyldningsvalg, og vælges der heller
ikke ved dette valg et fuldtalligt menighedsråd, dannes rådet af de
medlemmer, der er valgt, sammen med præsten eller præsterne.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 1992.
Bemærkninger til lovforslaget
I. Almindelige bemærkninger
Med henblik på, at der i 1992 skal finde ordinært valg sted til samtlige
menighedsråd, stilles der forslag om en række ændringer af den nugældende lov
af 21. december 1983 om valg af menighedsråd, som ændret ved lov af 23.
december 1987.
Loven har nu været praktiseret i nogle år, og erfaringerne herfra gør det
naturligt at søge yderligere en række bestemmelser ændret.
Det foreslås således, at et menighedsråds afgørelse af spørgsmål om
fortabelse af valgbarhed på grund af straf fremtidig skal indankes til
biskoppen som 1. instans og ikke direkte til kirkeministeren, og at eventuel
anke tillægges opsættende virkning, således at det pågældende medlem
indtræder eller forbliver i rådet, indtil sagen er afgjort.
Ved fremsættelsen af forslag til lov om medlemskab af folkekirken,
kirkelig betjening og sognebåndsløsning i folketingssamlingen 1990-91 var det
forudsat, at spørgsmålet om de valgretlige konsekvenser af en
sognebåndsløsning skulle tages op i forbindelse med førstkommende ændring af
menighedsrådsvalgloven.
Forslaget indeholder derfor i overensstemmelse med den betænkning, der er
afgivet af det af Kirkeministeriet den 3. juni 1986 nedsatte udvalg om
sognebåndsløsning og kirkelig betjening af folkekirkens medlemmer (betænkning
nr. 1176/1989), et forslag til ændring af de gældende regler.
Efter den gældende lov skal sognebåndsløsere forud for hvert
menighedsrådsvalg beslutte, om de ønsker at udøve valgret og være valgbare i
bopælssognet eller i det sogn, til hvis præst de har løst sognebånd. Efter
forslaget skal denne beslutning træffes een gang for alle, så længe
sognebåndsløsningen består. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr.
4.
Forslaget omfatter tillige hjemmel til, at biskoppen kan tillade, at
udfyldningsvalg kan undlades i tilfælde, hvor valget ikke fører til dannelse
af et fuldtalligt menighedsråd.
Lovforslaget indeholder herudover nogle mindre redaktionelle ændringer.
Herom henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
Lovforslaget, der har været forelagt samtlige biskopper, stiftsøvrigheder,
Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Den danske Præsteforening,
Danmarks Provsteforening og kirkefunktionærernes organisationer, medfører
ingen økonomiske konsekvenser for stat eller kommuner eller for den kirkelige
ligning.
II. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen i stk. 2 foreslås ændret, således at der tilvejebringes
lovhjemmel for, at ordinære valg til menighedsråd afholdes den anden tirsdag
i november måned. Udfærdigelse af bekendtgørelse om fastsættelse af valgdagen
vil herefter kunne undlades.
Til nr. 2
Den hidtil gældende bestemmelse om, at et medlem af folkekirken ikke har
valgret (eller er valgbar) til menighedsråd, hvis den pågældende stiller
sig i afgjort modsætning til folkekirken ved åbenlyst at fornægte
kristentroen, foreslås udeladt. Efter reglerne om medlemskab af
folkekirken ophører medlemskabet, hvis et medlem slutter sig til et andet
trossamfund eller på anden måde, f.eks. ved at lade sig gendøbe, stiller
sig uden for folkekirken. Det skønnes derfor ikke rimeligt at stille
yderligere betingelser for valgret og valgbarhed end medlemskab af
folkekirken.
Til nr. 3
Bestemmelsen i stk. 2 svarer til § 3, stk. 2, i den nugældende lov.
Bestemmelsen om valgbarhed og de strafferetlige sanktioner, der kan
medføre fortabelse af denne, er uddybet og tydeliggjort. Der stilles forslag
om, at indsigelse mod en kandidats eller stedfortræders valgbarhed skal ske
på henholdsvis det konstituerende og det første møde stedfortræderen er
indkaldt til, og om at spørgsmålet om, hvorvidt et medlem af menighedsrådet,
der straffes, mister sin valgbarhed, afgøres af menighedsrådet. Med
ændringerne svarer bestemmelsen til §§ 4 og 101 i bekendtgørelse nr. 140 af
8. marts 1989 om kommunale valg.
Der stilles forslag om, at menighedsrådets afgørelse af spørgsmål om
fortabelse af valgbarhed på grund af straf fremtidig skal kunne indbringes
for biskoppen som 1. instans. For at opnå en ensartet praksis på landsbasis
foreslås det, at biskoppens afgørelse skal kunne indbringes for
kirkeministeren, der således fortsat vil have den endelige administrative
afgørelse.
Bestemmelserne i stk. 11 om, at anke tillægges opsættende virkning og om
indførelse af en ankefrist på 14 dage, er nye.
Til nr. 4
Bestemmelsen foreslås ændret, således at den valgfrihed, som
sognebåndsløsere har mellem at udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor
de har bopæl, eller i den menighedsrådskreds, som de er knyttet til gennem
sognebåndsløsning, begrænses. Efter forslaget må en sognebåndsløser eller en
person, der i henhold til andre bestemmelser er henvist til en særlig
menighed, træffe et bindende valg een gang for alle med hensyn til, om den
pågældende vil udøve valgret i bopælssognet eller i den menighedsrådskreds,
hvor den præst, hvortil der er løst sognebånd, er ansat, henholdsvis i den
kreds, hvortil den pågældende er henvist. Den pågældende er herefter alene
valgbar til menighedsrådet for denne kreds. Er præsten ansat i flere
menighedsrådskredse, skal den pågældende ved forholdets etablering meddele, i
hvilken af disse menighedsrådskredse valgret ønskes udøvet. Det foreslås, at
kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for
sognebåndsløseres optagelse på valglisten.
I bestemmelsens stk. 4 foreslås det, at præster altid har valgret i den
menighedsrådskreds, hvor de har bopæl.
Til nr. 5
Bestemmelsen i stk. 2 foreslås ændret, således at valgbestyrelsens formand
vælges af menighedsrådet og ikke som hidtil af valgbestyrelsen.
I stk. 3 foreslås indføjet en bestemmelse om, at valgbestyrelsens
afgørelser kan indbringes for biskoppen.
Til nr. 6
Den ændrede affattelse af § 12, stk. 2 hvorefter valgbestyrelsen udpeger
to personer, der er bemyndiget til at modtage kandidatlisterne, og hvoraf
mindst en af de udpegede personer skal have bopæl i menighedsrådskredsen,
skal sikre, at indleveringen af kandidatlister gøres så let som mulig.
Til nr. 7
Kravet om angivelse af personnummer er stillet af hensyn til kontrollen
med kandidatlisterne.
Til nr. 8-10
Det skønnes rimeligt, at der tilvejebringes hjemmel til, at biskoppen kan
tillade, at der ikke afholdes udfyldningsvalg i tilfælde, hvor det må anses
for sandsynligt, at der ikke vil melde sig yderligere kandidater. De i øvrigt
foreslåede ændringer er af redaktionel art.
Til § 2
Den foreslåede ikrafttrædelsesdato er fastsat under hensyn til, at næste
ordinære menighedsrådsvalg skal finde sted i november 1992.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. § 1, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ordinære valg foregår den 2. tirsdag i november
måned.«
§ 1, stk. 2. Ordinære valg foregår i første halvdel af
november måned. Kirkeministeren fastsætter, hvornår valgene finder sted.
2. § 2 affattes således:
» § 2. Valgret har ethvert medlem af folkekirken, der er fyldt
18 år og har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i riget uafbrudt i et
år forud for valgdagen.
Stk. 2. Valgmenighedsmedlemmer har ikke valgret til menighedsråd.
Stk. 3. Personer, der er umyndiggjort med retsvirkning her i
landet, har ikke valgret.«
§ 2. Valgret til menighedsrådet har ethvert medlem af folkekirken,
der er fyldt 18 år, medmindre den pågældende stiller sig i afgjort modsætning
til folkekirken ved åbenlyst at fornægte kristentroen.
Stk. 2. Medlemmer af folkekirken, som ikke har dansk indfødsret,
har dog kun valgret, hvis de har haft bopæl her i riget uafbrudt i et år
forud for valget.
3. § 3 affattes således:
» § 3. Valgbar er enhver, som opfylder betingelserne i § 2 for
valgret.
Stk. 2. Præster ansat i folkekirken er ikke valgbare.
Stk. 3. Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er
straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende
uværdig til at være medlem af et menighedsråd, er ikke valgbar. Med straf
sidestilles foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.
Stk. 4. En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed,
når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen eller
foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er
straffen ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring,
er fristen dog 5 år. Ved betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra
datoen på den endelige dom eller bødens vedtagelse.
Stk. 5. Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske
uanset indsigelse om manglende valgbarhed på grund af straf.
Stk. 6. Gør et medlem af det nyvalgte menighedsråd gældende, at en
kandidat på grund af straf ikke er valgbar, afgør menighedsrådet
valgbarhedsspørgsmålet.
Stk. 7. Indsigelse mod en valgt kandidats valgbarhed på grund af
straf skal fremsættes på menighedsrådets konstituerende møde, jf. lov om
menighedsråd § 5.
Stk. 8. Indsigelse mod en stedfortræders valgbarhed på grund af
straf skal fremsættes på det første møde i menighedsrådet, som
stedfortræderen er indkaldt til.
Stk. 9. Bliver et medlem af menighedsrådet straffet, afgør
menighedsrådet, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed.
Stk. 10. Menighedsrådets afgørelser efter stk. 6 og 9 kan
indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkeministeren.
Stk. 11. Anke af en afgørelse i medfør af stk. 6 og 9 har
opsættende virkning. Anke kan ikke finde sted senere end 14 dage efter, at
afgørelsen er meddelt klageren.«
§ 3. Valgbar til menighedsråd er enhver, som opfylder
betingelserne i § 2 for valgret, medmindre vedkommende er straffet for en
handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af et
menighedsråd. Spørgsmålet om fortabelse af valgbarhed på grund af straf
afgøres af det nyvalgte menighedsråd. Afgørelsen kan indbringes for
kirkeministeren.
Stk. 2. Præster ansat i folkekirken er ikke valgbare.
4. § 5 affattes således:
» § 5. Sognebåndsløsere kan vælge, om de vil udøve valgretten
i den menighedsrådskreds hvor de har bopæl, eller i den menighedsrådskreds,
hvor den præst, der er løst sognebånd til, er ansat. De er kun valgbare i den
menighedsrådskreds, hvor de har valgt at udøve valgret.
Stk. 2. Hvis sognebåndsløseren ikke vil udøve valgretten i
menighedsrådskredsen på bopælsstedet og den præst, der er løst sognebånd til,
er ansat i flere menighedsrådskredse, skal sognebåndsløseren ved
sognebåndsløsningens etablering meddele, i hvilken af disse
menighedsrådskredse valgret ønskes udøvet.
Stk. 3. Det trufne valg i medfør af stk. 1 og 2 er bindende,
sålænge sognebåndsløsningen består. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler
for sognebåndsløseres optagelse på valglisten.
Stk. 4. Tilsvarende regler gælder for personer, der i henhold til
andre bestemmelser er henvist til en særlig menighed.
Stk. 5. Præster har kun valgret i den menighedsrådskreds, hvor de
har bopæl.«
§ 5. Sognebåndsløsere og personer, der i henhold til særlig
bestemmelse er henvist til en bestemt menighed, kan vælge, om de vil udøve
valgretten i den menighedsrådskreds, hvor de har bopæl, eller i den anden
menighedsrådskreds. De er kun valgbare i den menighedsrådskreds, hvor de har
valgt at udøve valgret.
Stk. 2. Præster har kun valgret i den menighedsrådskreds, hvor de
er ansat. Præster, der er ansat i flere menighedsrådskredse, kan vælge, i
hvilken kreds de vil udøve deres valgret.
Stk. 3. Anmodning om optagelse på valglisten i en
menighedsrådskreds, hvor vælgeren ikke har bopæl, skal fremsættes skriftligt
senest 8 uger før hvert valg over for formanden for valgbestyrelsen i den
pågældende menighedsrådskreds. Kirkeministeren fastsætter regler om, hvilke
oplysninger der skal følge med anmodningen. Tager valgbestyrelsen anmodningen
til følge, skal den sende meddelelse til valgbestyrelsen i den
menighedsrådskreds, hvor vælgeren har bopæl. Vælgeren slettes herefter af
valglisten i sidstnævnte menighedsrådskreds.
5. § 6 affattes således:
» § 6. Valget forberedes og ledes i hver valgkreds af en
valgbestyrelse, der består af 3 medlemmer, valgt efter forholdstal af og
blandt menighedsrådets medlemmer. Deles en menighedsrådskreds, vælger det
hidtidige menighedsråd valgbestyrelsen for den nyoprettede kreds blandt
dennes valgberettigede beboere.
Stk. 2. Menighedsrådet vælger valgbestyrelsens formand blandt dens
medlemmer.
Stk. 3. Valgbestyrelsens afgørelser kan indbringes for
biskoppen.«
§ 6. Valget forberedes og ledes i hver menighedsrådskreds af en
valgbestyrelse.
Stk. 2. Valgbestyrelsen består af 3 medlemmer, der vælges blandt
menighedsrådets medlemmer. Valgbestyrelsen vælger selv sin formand. Ved
deling af en menighedsrådskreds vælger det hidtidige menighedsråd
valgbestyrelsen for den nyoprettede kreds blandt dennes valgberettigede
beboere.
Stk. 3. Valgbestyrelsens formand indkalder valgbestyrelsen til
møder. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. I
spørgsmål, som ikke giver anledning til tvivl, kan formanden træffe afgørelse
alene.
6. § 12 stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Valgbestyrelsen udpeger to personer, der er
bemyndiget til at modtage kandidatlisterne. Mindst en af de udpegede personer
skal have bopæl i menighedsrådskredsen. Indlevering af lister kan tidligst
ske kl. 19 syv uger før valgdagen og senest kl. 19 seks uger før
valgdagen.«
§ 12, stk. 2. Listerne indleveres til formanden for
valgbestyrelsen eller til en anden person efter valgbestyrelsens
bemyndigelse. De kan tidligst indleveres kl. 19 syv uger før valgdagen og
skal være indleveret senest kl. 19 seks uger før valgdagen.
7. I § 12, stk. 3 og 4, ændres »fødselsdato« til
»personnummer«.
§ 12, stk. 3. Kandidatlisterne skal indeholde oplysning om
kandidaternes navn, bopæl og fødselsdato - - -.
Stk. 4. - - -. Anmeldelsen af kandidatlisten skal indeholde
oplysning om hver enkelt stillers navn, bopæl og fødselsdato og om, hvem
valgbestyrelsen kan rette henvendelse til vedrørende listen.'
8. § 23, stk. 1, affattes således:
»Fører valget ikke til dannelse af et fuldtalligt menighedsråd,
udskrives valg med henblik på at gøre rådet fuldtalligt (udfyldningsvalg).
Biskoppen kan dog tillade, at udfyldningsvalg undlades.«
§ 23. Fører valget ikke til dannelse af et fuldtalligt
menighedsråd, udskrives valg med henblik på at gøre rådet fuldtalligt
(udfyldningsvalg). Vælges der heller ikke ved dette valg et fuldtalligt
menighedsråd, dannes rådet af de medlemmer, der er valgt, sammen med præsten
eller præsterne.
Stk. 2. Afholdes der ikke valg i en menighedsrådskreds, udskrives
der nyt valg. Vælges der ingen medlemmer, mister menigheden sin
indstillingsret ved præstevalg. Menighedsrådets øvrige hverv overtages af
præsten eller præsterne, der kan antage lønnet medhjælp til hvervets
udførelse.
9. I § 23 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. Afholdes der udfyldningsvalg, og vælges der heller
ikke ved dette valg et fuldtalligt menighedsråd, dannes rådet af de
medlemmer, der er valgt, sammen med præsten eller præsterne.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Efter 2. behandling den 9. april 1992
§ 1
I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 12.
februar 1988, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ordinære valg foregår den 2. tirsdag i november
måned.«
2. § 2 affattes således:
» § 2. Valgret har ethvert medlem af folkekirken, der er fyldt
18 år og har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl i riget uafbrudt i et
år forud for valgdagen.
Stk. 2. Valgmenighedsmedlemmer har ikke valgret til menighedsråd.
Stk. 3. Personer, der er umyndiggjort med retsvirkning her i
landet, har ikke valgret.«
3. § 3 affattes således:
» § 3. Valgbar er enhver, som opfylder betingelserne i § 2 for
valgret.
Stk. 2. Præster ansat i folkekirken er ikke valgbare.
Stk. 3. Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er
straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende
uværdig til at være medlem af et menighedsråd, er ikke valgbar. Med straf
sidestilles foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.
Stk. 4. En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed,
når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen eller
foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er
straffen ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring,
er fristen dog 5 år. Ved betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra
datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse.
Stk. 5. Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske
uanset indsigelse om manglende valgbarhed på grund af straf.
Stk. 6. Gør et medlem af det nyvalgte menighedsråd gældende, at en
kandidat på grund af straf ikke er valgbar, afgør menighedsrådet
valgbarhedsspørgsmålet.
Stk. 7. Indsigelse mod en valgt kandidats valgbarhed på grund af
straf skal fremsættes på menighedsrådets konstituerende møde, jf. lov om
menighedsråd § 5.
Stk. 8. Indsigelse mod en stedfortræders valgbarhed på grund af
straf skal fremsættes på det første møde i menighedsrådet, som
stedfortræderen er indkaldt til.
Stk. 9. Bliver et medlem af menighedsrådet straffet, afgør
menighedsrådet, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed.
Stk. 10. Menighedsrådets afgørelser efter stk. 6 og 9 kan
indbringes for biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirkeministeren.
Stk. 11. Anke af en afgørelse i medfør af stk. 6 og 9 har
opsættende virkning. Anke kan ikke finde sted senere end 14 dage efter, at
afgørelsen er meddelt klageren.«
4. § 5 affattes således:
» § 5. En sognebåndsløser skal i forbindelse med
sognebåndsløsningen vælge, om han eller hun vil udøve valgret i den
menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløseren bor, eller i en
menighedsrådskreds, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat. Sognebåndsløseren
er kun valgbar i den menighedsrådskreds, hvor valgretten udøves.
Stk. 2. Dersom valgretten ønskes udøvet i en menighedsrådskreds,
hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, skal der i forbindelse med
sognebåndsløsningen gives meddelelse herom. Hvis sognebåndsløserpræsten er
ansat i flere menighedsrådskredse, skal sognebåndsløseren tillige meddele, i
hvilken af disse menighedsrådskredse valgret ønskes udøvet. Hvis meddelelse
ikke gives, udøver sognebåndsløseren sin valgret i bopælssognet.
Stk. 3. Det trufne valg er bindende, så længe sognebåndsløsningen
består. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for sognebåndsløseres
optagelse på valglisten.
Stk. 4. Tilsvarende regler gælder for personer, der i henhold til
andre bestemmelser er henvist til en særlig menighed.
Stk. 5. Præster har kun valgret i den menighedsrådskreds, hvor de
er ansat. Præster, der er ansat i flere menighedsrådskredse, kan vælge, i
hvilken kreds de vil udøve deres valgret.«
5. § 6 affattes således:
» § 6. Valget forberedes og ledes i hver valgkreds af en
valgbestyrelse, der består af 3 medlemmer valgt efter forholdstal af og
blandt menighedsrådets medlemmer. Deles en menighedsrådskreds, vælger det
hidtidige menighedsråd valgbestyrelsen for den nyoprettede kreds blandt
dennes valgberettigede beboere.
Stk. 2. Menighedsrådet vælger valgbestyrelsens formand blandt dens
medlemmer.
Stk. 3. Valgbestyrelsens afgørelser kan indbringes for
biskoppen.«
6. § 12 stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Valgbestyrelsen udpeger to personer, der er
bemyndiget til at modtage kandidatlisterne. Mindst en af de udpegede personer
skal have bopæl i menighedsrådskredsen. Indlevering af lister kan tidligst
ske kl. 19 syv uger før valgdagen og senest kl. 19 seks uger før
valgdagen.«
7. I § 12, stk. 3 og 4, ændres
»fødselsdato« til »personnummer«.
8. § 23 affattes således:
»§ 23. Afholdes der ikke valg i en menighedsrådskreds,
udskrives der nyt valg. Vælges der ingen medlemmer, mister menigheden sin
indstillingsret ved præstevalg. Kirkeministeren træffer efter indstilling fra
biskoppen afgørelse om, hvorledes og af hvem de til et menighedsråd henlagte
funktioner skal varetages.
Stk. 2. Fører valget ikke til dannelse af et fuldtalligt
menighedsråd, udskrives valg med henblik på at gøre rådet fuldtalligt
(udfyldningsvalg). Biskoppen kan dog tillade, at udfyldningsvalg undlades.
Stk. 3. Tillader biskoppen, at udfyldningsvalg undlades, eller
fører afholdelse af udfyldningsvalg ikke til dannelse af et fuldtalligt
menighedsråd, dannes rådet af de medlemmer, der er valgt, sammen med præsten
eller præsterne.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 1992.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om valg til menighedsråd Retsinformation · 10. januar 2020
- Forslag til Lov om ændring af lov om valg til menighedsråd (Valgret til personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne og tilintetgørelse af valgkort og valglister) Retsinformation · 3. oktober 2019
- Cirkulære om valgret og valgbarhed (Til biskopperne, stiftsadministrationerne, valgbestyrelserne og menighedsrådene) Retsinformation · 14. februar 2026
- Forslag til Lov om ændring af lov om valg til menighedsråd (Videreførelse af valgbarhedskriterier for kirkefunktionærer) Retsinformation · 30. marts 2023
- Forslag til Lov om ændring af lov om valg til menighedsråd (Orienteringsmøde, valgforsamling og mulighed for afstemningsvalg m.v.) Retsinformation · 18. januar 2018
- Bekendtgørelse om menighedsråd for døvemenighederne i folkekirken Retsinformation · 28. juni 2022