1991 LSF 47 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (VÆKSTFREMMEINITIATIVER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 597
af 16. august 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 4, 2. pkt., ændres »3.500 kr.«
til: »6.700 kr.«
2. I § 2, stk. 4, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«
3. § 3, stk. 1, affattes således:
»Anskaffelsessummen for driftsmidler, hvis levealder må antages ikke
at overstige 3 år, og for edb-software kan uanset bestemmelsen i § 2
fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
anskaffelsen finder sted. Det samme gælder for anskaffelsessummen for
driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler,
der anvendes til efterforskning efter råstoffer.«
4. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »4.400 kr.«
til: »6.700 kr.«
5. I § 3, stk. 6, ændres »200.000 kr.« til:
»258.800 kr.«
6. I § 3, stk. 6, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«
7. I § 8, stk. 2, 4. pkt., ændres »3.500 kr.«
til: »6.700 kr.«
8. I § 8, stk. 2, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:
»Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«
§ 2
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 8 H indsættes:
» § 8 I. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
Læs alt
fradrages udgifter til undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering
af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed.
Stk. 2. Udgifter til undersøgelse af nye markeder, der er afholdt
før etableringen af en erhvervsvirksomhed, kan kun fradrages efter stk. 1,
hvis undersøgelsen er medvirkende til etablering af erhvervsvirksomheden.
Stk. 3. Udgifter efter stk. 1 og stk. 2 kan efter den
skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori
udgifterne er afholdt, dog tidligst i det indkomstår, hvori etableringen af
erhvervsvirksomheden finder sted, eller afskrives med lige store årlige beløb
over dette og de følgende 4 indkomstår.
Stk. 4. Udgifter til repræsentation kan kun fradrages efter
reglerne i § 8, stk. 4.
§ 8 J. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering
af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed.
Det samme gælder gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Udgifter, der er afholdt inden etableringen eller
udvidelsen af erhvervsvirksomheden, kan først fradrages i det indkomstår,
hvori etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden finder sted.
Stk. 3. Udgifter, der må anses for tillæg til en købesum eller et
fradrag i en salgssum for et aktiv, kan ikke fradrages efter stk. 1.
§ 8 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter,
der afholdes til nyplantning af fredskov, fradrages med indtil 20 pct.
årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet
dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Såfremt ejendommen
sælges eller det tilplantede areal ryddes efter brand, kan udgifter, der
endnu ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori
salget eller rydningen sker. Det er en betingelse for fradrag, at det
tilplantede areal pålægges fredskovspligt efter skovlovens bestemmelser
herom, og at fredskovspligten tinglyses på ejendommen. Udgifter til
genplantning af skov kan fradrages straks.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter
til plantning af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som
juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift, samt frugttræer og frugtbuske
fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr.
pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori
udgiften er afholdt. Udgifter til genplantning i skov af træer, der er
bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt, kan dog
uanset 1. pkt. fradrages straks. Såfremt ejendommen sælges eller det
tilplantede areal ryddes, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter 1.
pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen sker.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
udgifter, der afholdes til anlæg af læhegn, jf. lov om læhegn, fradrages
fuldt ud i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori udgiften er
afholdt. Tilskud til læplantning ydet efter lov om læhegn medregnes i den
skattepligtige indkomst i samme indkomstår, hvori udgifter efter 1. pkt.
afholdes.
Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan udgifter til anskaffelse af maskiner,
inventar og lignende driftsmidler og fast ejendom kun fradrages eller
afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.
§ 8 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter
til erhvervelse af know-how og patentrettigheder i tilknytning til den
skattepligtiges erhverv efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt
ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, eller afskrives efter § 15,
stk. 1, i lov om særlig indkomstskat m.v.
Stk. 2. Afhændes eller afstås knowhow eller patentrettigheder,
hvis anskaffelsesudgift i medfør af stk. 1 er fradraget fuldt ud i den
skattepligtige indkomst, skal afhændelses- eller afståelsessummen fuldt ud
medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen
eller afståelsen finder sted. I disse tilfælde finder reglerne i lov om
særlig indkomstskat m.v. om beskatning af fortjeneste ikke anvendelse.«
2. I § 18 A, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§
2, stk. 6,» til: »§ 2, stk. 9,».
3. Efter § 27 D indsættes:
» § 27 E. Vederlag, som en person modtager ved afhændelse af
et forsknings- eller udviklingsarbejde, kan medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst inden for en 10-års-periode, der begynder med det
indkomstår, hvori afhændelsen sker. Det er en betingelse, at afhændelsen sker
til et aktie- eller anpartsselskab med henblik på en videreudvikling af
ovennævnte arbejde, og at hele vederlaget ydes i form af aktier eller
anparter i det nævnte selskab.
Stk. 2. Den skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af
vederlaget der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for
10-års-perioden, jf. dog stk. 3-5. Beløb, der er medregnet i indkomsten for
eet år, kan ikke senere overføres til et andet år. Ved selvangivelsen skal
der gives oplysning om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i
den skattepligtige indkomst. Denne del af vederlaget kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige formue.
Stk. 3. Ved afståelse af de i stk. 1 nævnte aktier eller anparter
skal en til afståelsen svarende forholdsmæssig del af vederlaget være
medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det
indkomstår, hvori afståelsen sker.
Stk. 4. Dør den skattepligtige, og opstår der i umiddelbar
forbindelse hermed et skattemæssigt dødsbo, uden at en efterlevende ægtefælle
er omfattet af kildeskattelovens § 29, stk. 1-3, skal vederlag som nævnt i
stk. 2, 3. pkt., medregnes hos boet senest i dettes sidste indkomstår.
Såfremt en efterlevende ægtefælle er omfattet af kildeskattelovens § 29, stk.
1-3, indtræder den efterlevende ægtefælle i afdødes sted.
Stk. 5. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver den
skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal vederlag som
nævnt i stk. 2, 3. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori indkomstskattepligten ophører, eller hvor
der sker flytning af det skattemæssige hjemsted.«
§ 3
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af
17. april 1990, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 217 af 10. april 1991,
foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Indskuddet for et indskudsår skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan
højst udgøre 25 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog kan
der altid indskydes 50.000 kr. af nettolønindtægten.«
2. § 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Anskaffelse af maskiner, inventar og lignende
driftsmidler, der er omfattet af reglerne om straksfradrag i
afskrivningslovens § 3, stk. 1 eller 2, berettiger ikke til at hæve beløb
efter stk. 1, såfremt den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage
anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
anskaffelsen finder sted. Kontrahering om bygning af et skib berettiger ej
heller til at hæve beløb efter stk. 1.«
3. I § 9, stk. 1, ændres »nævnte indkomstår« til:
»indkomstår, hvori fristen er udløbet«.
4. I § 9, stk. 2, ændres »førstnævnte indkomstår«
til: »det indkomstår, hvori beløbet er hævet«.
5. § 9, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
6. § 11, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes
som nye punktummer:
»Ophører kontohaverens skattepligt efter kildeskattelovens § 1,
medregnes ikkehævede indskud med tillæg efter 2. pkt. i den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. De ikkehævede
indskud tillægges 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori
indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori
skattepligten ophører. Når en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles
dette ved anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt. med ophør af skattepligt
efter kildeskattelovens § 1.«
7. I § 11 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »førstnævnte
indkomstår« til: »det indkomstår, hvori midlerne er hævet«.
8. § 11 A, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 4
I lov om investeringsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april
1990, som senest ændret ved lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende
ændring:
§ 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Henlæggelser til investeringsfonds kan ikke benyttes
til forlods afskrivning på maskiner, inventar og andre driftsmidler, der er
omfattet af reglerne om straksfradrag i afskrivningslovens § 3, stk. 1 eller
2, såfremt den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen
i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder
sted.«
§ 5
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 7. august 1991, ændres
i § 3, stk. 2, nr. 2 , »ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8
C,» til: »ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8 J, 8 K, 8
L,».
§ 6
I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 564 af 21. august 1987, affattes § 1, stk. 4, således:
» Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelserne i
stk. 1-3, kan der i de enkelte indkomstår foretages et nedslag, som højst kan
udgøre følgende procentdel af beløbet:
Indkomstår pct.
1992 ..................... 26
1993 ..................... 23
1994 ..................... 20
1995 ..................... 17
1996 og derefter ............15.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, § 2, nr. 1, for så vidt angår ligningslovens § 8 K og
§ 8 L, § 2, nr. 2 og 3, samt §§ 4-6 har virkning fra og med indkomståret
1992.
Stk. 3. § 2, nr. 1, for så vidt angår ligningslovens § 8 I og § 8
J har virkning for udgifter, der afholdes i indkomståret 1992 og senere
indkomstår.
Stk. 4. § 3, nr. 1 og 2, har virkning fra og med indkomståret
1992. § 3, nr. 3-8, har virkning for indskud, der er foretaget efter den 15.
februar 1987, og som hæves den 1. januar 1992 eller senere. Indskud, der er
foretaget før den 16. februar 1987, behandles efter de hidtil gældende
regler.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 597
af 16. august 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 5« til:
»stk. 8«.
2. § 2, stk. 4 , affattes således:
» Stk. 4 . Afskrivning skal foretages med hele procenter og
kan højst udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi.
Afskrivning kan dog udgøre indtil 40 pct. af anskaffelsessummen for
driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, bortset fra følgende
driftsmiddeltyper samt udstyr hertil:
1) Inventar.
2) Kontormaskiner.
3) Jernbanemateriel, luftfartøjer og registrerede motorkøretøjer.
4) Butiksudstyr.
5) Boreplatforme og produktions-, behandlings- og transportanlæg til
efterforskning og indvinding af kulbrinter til havs.«.
3. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
» Stk. 5 . Afskrivning efter stk. 4, 2. pkt., kan ikke foretages
på driftsmidler, der anvendes til:
1) Aktiviteter, der er undtaget fra afgiftspligten efter § 2, stk. 3, i
merværdiafgiftsloven (momsloven).
2) Hotel- og restaurationsvirksomhed.
3) Aktiviteter, der er omfattet af lov om beskatning af indkomst i
forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven).
Stk. 6 . Afskrivning efter stk. 4, 2. pkt., kan ikke foretages ved
overdragelser mellem en person og et selskab m.v. som nævnt i
selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1 eller mellem
sådanne selskaber m.v. indbyrdes, hvis den ene af parterne i overdragelsen på
grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse
har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde.
Stk. 7 . Er den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 3
4.400 kr. eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige
indkomst. Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 8-10 .
4. I § 2, stk. 6, der bliver stk. 9 , ændres
»stk. 2, 3 og 5« til: »stk. 2, 3 og 8«.
5. § 3, stk. 1, affattes således:
»Anskaffelsessummen for driftsmidler, hvis levealder må antages ikke
at overstige 3 år, og for EDB-software kan uanset bestemmelsen i § 2
fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
anskaffelsen finder sted. Det samme gælder for anskaffelsessummen for
driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler,
der anvendes til efterforskning efter råstoffer.«.
6. I § 8, stk. 2, 4. pkt., ændres »3.500 kr.«
til: »4.400 kr.«.
7. I § 8, stk. 2, indsættes efter 4. pkt.:
»Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«.
8 . Efter § 13 indsættes:
» § 13 A . Afskrivning efter § 2, stk. 4, 2. pkt., kan ikke
foretages på aktiver omfattet af § 12.«.
§ 2
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som
senest ændret ved lov nr. 398 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 8 H indsættes:
» § 8 I. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
fradrages udgifter til undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering
af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed.
Stk. 2. Udgifter til undersøgelse af nye markeder, der er afholdt
før etableringen af en erhvervsvirksomhed, kan kun fradrages efter stk. 1,
hvis undersøgelsen er medvirkende til etablering af erhvervsvirksomheden.
Stk. 3. Udgifter efter stk. 1 og stk. 2 kan efter den
skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvor
udgifterne er afholdt, dog tidligst i det indkomstår hvor etableringen af
erhvervsvirksomheden finder sted, eller afskrives med lige store årlige beløb
over dette og de følgende 4 indkomstår.
Stk. 4. Udgifter til repræsentation kan kun fradrages efter
reglerne i § 8, stk. 4.
§ 8 J. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering
af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed.
Det samme gælder gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Udgifter, der er afholdt inden etableringen eller
udvidelsen af erhvervsvirksomheden, kan først fradrages i det indkomstår,
hvor etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden finder sted.
Stk. 3. Udgifter, der må anses for tillæg til en købesum eller et
fradrag i en salgssum for et aktiv, kan ikke fradrages efter stk. 1.
§ 8 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter,
der afholdes til nyplantning af fredskov, fradrages med indtil 20 pct.
årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet
dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Såfremt ejendommen
sælges, eller det tilplantede areal ryddes efter brand, kan udgifter, der
endnu ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori
salget eller rydningen sker. Det er en betingelse for fradrag, at det
tilplantede areal pålægges fredskovspligt efter skovlovens bestemmelser
herom, og at fredskovspligten tinglyses på ejendommen. Udgifter til
genplantning af skov kan fradrages straks.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter
til plantning af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som
juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift, samt frugttræer og frugtbuske
fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr.
pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori
udgiften er afholdt. Udgifter til genplantning i skov af træer, der er
bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt, kan dog
uanset 1. pkt. fradrages straks. Såfremt ejendommen sælges, eller det
tilplantede areal ryddes, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter 1.
pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen sker.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
udgifter, der afholdes til anlæg af læhegn, jf. lov om læhegn, fradrages
fuldt ud i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori udgiften er
afholdt. Tilskud til læplantning ydet efter lov om læhegn medregnes i den
skattepligtige indkomst i samme indkomstår, hvori udgifter efter 1. pkt.
afholdes.
Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan udgifter til anskaffelse af maskiner,
inventar og lignende driftsmidler og fast ejendom kun fradrages eller
afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.
§ 8 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter
til erhvervelse af know-how og patentrettigheder i tilknytning til den
skattepligtiges erhverv efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt
ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, eller afskrives efter § 15,
stk. 1, i lov om særlig indkomstskat m.v.
Stk. 2. Afhændes eller afstås know-how eller patentrettigheder,
hvis anskaffelsesudgift i medfør af stk. 1 er fradraget fuldt ud i den
skattepligtige indkomst, skal afhændelses- eller afståelsessummen fuldt ud
medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen
eller afståelsen finder sted. I disse tilfælde finder reglerne i lov om
særlig indkomstskat m.v. om beskatning af fortjeneste ikke anvendelse.«.
2. I § 18 A, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 2, stk.
6,» til: »§ 2, stk. 9,».
3. Efter § 27 D indsættes:
» § 27 E. Vederlag, som en person modtager ved afhændelse af
et forsknings- eller udviklingsarbejde, kan medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst inden for en 10 års periode, der begynder med det
indkomstår, hvori afhændelsen sker. Det er en betingelse, at afhændelsen sker
til et aktie- eller anpartsselskab med henblik på en videreudvikling af
ovennævnte arbejde, og at hele vederlaget ydes i form af aktier eller
anparter i det nævnte selskab.
Stk. 2. Den skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af
vederlaget der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for 10
års perioden, jf. dog stk. 3-5. Beløb, der er medregnet i indkomsten for eet
år, kan ikke senere overføres til et andet år. Ved selvangivelsen skal der
gives oplysning om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i den
skattepligtige indkomst. Denne del af vederlaget kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige formue.
Stk. 3. Ved afståelse af de i stk. 1 nævnte aktier eller anparter
skal en til afståelsen svarende forholdsmæssig del af vederlaget være
medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det
indkomstår, hvori afståelsen sker.
Stk. 4. Dør den skattepligtige, og opstår der i umiddelbar
forbindelse hermed et skattemæssigt dødsbo, uden at en efterlevende ægtefælle
er omfattet af kildeskattelovens § 29, stk. 1-3, skal vederlag som nævnt i
stk. 2, 3. pkt., medregnes hos boet senest i dettes sidste indkomstår.
Såfremt en efterlevende ægtefælle er omfattet af kildeskattelovens § 29, stk.
1-3, indtræder den efterlevende ægtefælle i afdødes sted.
Stk. 5. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver den
skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal vederlag som
nævnt i stk. 2, 3. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori indkomstskattepligten ophører, eller hvor
der sker flytning af det skattemæssige hjemsted.«.
§ 3
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af
17. april 1990, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 217 af 10. april 1991,
foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Indskuddet for et indskudsår skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan
højst udgøre 20 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog kan
der altid indskydes 40.000 kr. af nettolønindtægten.«.
2. I § 9, stk. 1, ændres »nævnte indkomstår« til:
»indkomstår, hvori fristen er udløbet«.
3. I § 9, stk. 2, ændres »førstnævnte indkomstår«
til: »det indkomstår, hvori beløbet er hævet«.
4. § 9, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
5. § 11, stk. 2, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes
som nyt 1.-3. pkt.:
»Ophører kontohaverens skattepligt efter kildeskattelovens § 1,
medregnes ikke-hævede indskud med tillæg efter 2. pkt. i den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. De ikke-hævede
indskud tillægges 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori
indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori
skattepligten ophører. Når en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles
dette ved anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt. med ophør af skattepligt
efter kildeskattelovens § 1.«.
6. I § 11 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »førstnævnte
indkomstår« til: »det indkomstår, hvori midlerne er hævet«.
7. § 11 A, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 4
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 7. august 1991, ændres
i § 3, stk. 2, nr. 2 , »ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8
C,» til: »ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8 J, 8 K, 8
L,».
§ 5
I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 564 af 21. august 1987, affattes § 1, stk. 4, således:
» Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelserne i
stk. 1-3, kan der i de enkelte indkomstår foretages et nedslag, som højst kan
udgøre følgende procentdel af beløbet:
Indkomstår pct.
1992 26
1993 23
1994 20
1995 17
1996 og derefter 15.«.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, § 2, nr. 1, for så vidt angår ligningslovens § 8 K og
§ 8 L, § 2, nr. 2 og 3, § 4 og § 5 har virkning fra og med indkomståret 1992.
Stk. 3. § 2, nr. 1, for så vidt angår ligningslovens § 8 I og § 8
J, har virkning for udgifter, der afholdes i indkomståret 1992 og senere
indkomstår.
Stk. 4. § 3, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 1992. §
3, nr. 2-7, har virkning for indskud, der er foretaget efter den 15. februar
1987, og som hæves den 1. januar 1992 eller senere. Indskud, der er foretaget
før den 16. februar 1987, behandles efter de hidtil gældende regler.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Indledning
Det er et led i regeringens oplæg til vækst og beskæftigelse i 90'erne, at
der skal foretages erhvervsrettede skatteændringer.
Dansk erhvervsstruktur er kendetegnet ved, at der er forholdsvis få store
virksomheder og mange små og mellemstore virksomheder. Det er regeringens
opfattelse, at en styrkelse af den fremtidige erhvervsudvikling skal ske ved
at tilskynde såvel de store industrivirksomheder som de små og mellemstore
virksomheder til øget vækst. Det fremsatte lovforslag indeholder derfor
elementer til styrkelse af vækstmulighederne for såvel små nyetablerede
virksomheder som igangværende virksomheder.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt hermed fremsatte forslag
til lov om ændring af lov om afgift ved overdragelse af aktier m.v.
(aktieafgiftsloven) og lov om kapitaltilførselsafgift (Nedsættelse af
afgiftssatser). De nævnte afgiftssatser foreslås nedsat fra 1 pct. til 0,75
pct.
Begge forslag er et led i bestræbelserne på at øge væksten og dermed
beskæftigelsen.
Dette lovforslag indeholder følgende elementer:
- Straksafskrivning af forsøgs- og forskningsudstyr, EDB-software,
know-how og patentrettigheder.
- Forhøjet førsteårsafskrivning for visse driftsmidler.
- Fradrag for visse anlægs- og etableringsudgifter
- markedsundersøgelsesudgifter m.v.
- udgifter til plantning af skov, juletræer, frugttræer m.v. og læhegn.
- Lempelse af beskatningen ved indskud af opfindelser i selskaber.
- Ændringer af etableringskontoordningen.
Dette finansieres ved over en 5-årig periode at nedtrappe adgangen
til at nedskrive på varelagre fra 30 pct. til 15 pct.
II. Lovforslagets enkelte elementer
1. Forbedrede afskrivningsmuligheder
Det foreslås, at der skabes bedre afskrivningsmuligheder for driftsmidler
med en kort teknologisk eller økonomisk levetid med særligt sigte på
højteknologiske investeringsgoder.
De nuværende afskrivningsregler begunstiger investeringsgoder med lang
økonomisk levetid. Da investeringer med et højt indhold af højteknologi
typisk har en kort økonomisk levetid, er der således en tendens til at
diskriminere sådanne investeringer. Dermed hæmmes den teknologiske fornyelse
og konkurrenceevne i dansk erhvervsliv. Efter de gældende regler gives der
alene adgang til straksafskrivning af driftsmidler med en fysisk levetid
under 3 år eller en anskaffelsessum under 5.000 kr (1991).
På højteknologiområdet sker der generelt en hastig produktudvikling, som
indebærer, at disse investeringsgoder ofte bliver økonomisk eller teknologisk
forældet, længe før den fysiske nedslidning sker.
Straksafskrivning for EDB-software, forsøgs- og forskningsudstyr,
know-how og patentrettigheder
Der foreslås fuld adgang til straksafskrivning for EDB-software og for
investeringer i forsøgs- og forskningsudstyr, dog ikke udstyr til brug ved
efterforskning efter råstoffer. Efter forslaget vil ikke alene
virksomhedernes egne omkostninger til forsøgs- og forskningsudstyr kunne
straksafskrives, men også tilsvarende udgifter til erhvervelse af
forskningsresultater gennem erhvervelse af patenter og know-how.
Forhøjet førsteårsafskrivning for visse driftsmidler
For andre driftsmidler er det ikke muligt at foretage en præcis
afgrænsning af, hvilke investeringsgoder der er højteknologiske. Den
teknologiske udvikling kendetegnes netop ved fremkomsten af helt nye og
hidtil ukendte produkter. Dertil kommer, at det ofte ikke vil være muligt at
foretage en skarp afgrænsning mellem højteknologiske og andre investeringer,
uden at der vil opstå forvridning mellem nært beslægtede produkter.
Den forbedrede afskrivningsadgang for højteknologiske driftsmidler
foreslås derfor gennemført ved en forhøjelse af førsteårsafskrivningerne,
således at der med visse undtagelser vil kunne afskrives med 40 pct. på
driftsmidler anskaffet i indkomståret. Den gældende generelle
afskrivningssats er 30 pct. En sådan forhøjelse af satsen fra 30 til 40 pct.
for førsteårsafskrivninger vil i praksis i betydeligt omfang svare til
straksafskrivning af højteknologiske investeringsgoder.
Da ordningen tilsigter en forbedret afskrivningsadgang for højteknologi,
foreslås det, at ordningen ikke kommer til at omfatte investeringsgoder, som
ikke i særlig grad antages at bidrage væsentligt til at styrke
konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv. Det drejer sig bl.a. om inventar,
kontormaskiner, butiksudstyr og transportmidler.
Som en yderligere begrænsning i ordningen foreslås det, at den forhøjede
førsteårsafskrivning ikke kan foretages på driftsmidler, der anvendes til en
række forskellige aktiviteter. Det drejer sig om aktiviteter, der er undtaget
fra afgiftspligten efter momsloven (d.v.s. finansiel virksomhed,
sundhedssektoren, personbefordring m.v.), hotel- og restaurationsvirksomhed,
samt aktiviteter, der er omfattet af kulbrinteskatteloven.
2. Fradrag for visse anlægs- og etableringsudgifter
- Markedsundersøgelsesudgifter m.v.
Det foreslås, at visse anlægs- og etableringsudgifter, der efter de
gældende regler ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen, gøres
fradragsberettigede.
Hovedreglen for hvilke udgifter, der efter de gældende regler er
fradragsberettigede, findes i statsskattelovens § 6 a. Bestemmelsen er blevet
fortolket således, at kun udgifter, der har direkte forbindelse med den
løbende indtjening (drift), kan fradrages ved indkomstopgørelsen.
Derimod anses udgifter, der har til formål at tilvejebringe et nyt
indkomstgrundlag enten i form af start af en ny virksomhed eller ved
udvidelse af en igangværende virksomhed, for anlægs- eller
etableringsudgifter. Sådanne udgifter kan derfor normalt ikke fradrages eller
afskrives som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6 a.
De gældende regler indebærer, at en række udgifter, der har erhvervsmæssig
karakter, ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Det gælder f.eks.
udgifter, der afholdes i forbindelse med etablering af nye virksomheder eller
til igangsætning af nye aktiviteter her i landet eller i udlandet.
Lovforslaget går ud på, at visse anlægs- og etableringsudgifter, som
typisk afholdes af personer og selskaber i etableringsfasen, gøres
fradragsberettigede. Det gælder udgifter til undersøgelse af nye markeder,
advokat- og revisorudgifter samt gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Den foreslåede fradragsret har også betydning for bestående
erhvervsvirksomheder, der udvides.
Forslaget medfører ikke ændringer i de gældende regler for så vidt angår
den manglende adgang til at fradrage private udgifter ved indkomstopgørelsen.
Forslaget medfører heller ikke ændringer i den gældende grænsedragning mellem
private og erhvervsmæssige udgifter.
- Udgifter til plantning af skov, juletræer, frugttræer m.v. og læhegn
Udgifter til nyplantning af skov m.v. anses efter de gældende regler for
en anlægs- og etableringsudgift. Det foreslås, at der gives fradrag for
etablering af ny skov. Endvidere foreslås den skattemæssige behandling af
udgifter til plantning af juletræer m.v. og læhegn ændret.
Skovtilplantning
Der foreslås indført en fradragsordning for udgifter til nyplantning af
skov. Det foreslås, at udgiften kan fratrækkes med indtil 20 pct. årligt.
Overstiger udgiften ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog
fradrages straks. Det er en betingelse for fradragsretten, at arealet
pålægges fredskovspligt. Udgifter til genplantning af skov kan fradrages
straks som hidtil.
Juletræer, pyntegrønt, frugttræer m.v.
Det foreslås, at udgifter til plantning af træer, der er bestemt til
anvendelse som juletræer eller pyntegrønt, samt frugttræer og frugtbuske kan
fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr.
pr. år pr. ejendom, kan beløbet fradrages straks.
Læhegn
Det foreslås, at udgifter til læhegn, der etableres i henhold til lov om
læhegn, bliver fradragsberettigede. Udgiften kan fradrages i det indkomstår,
hvori den afholdes.
Det foreslås af administrative hensyn, at tilskud til plantning af læhegn,
jf. lov om læhegn, skal medregnes til den skattepligtige indkomst i det
indkomstår, hvori selve udgiften til læhegn afholdes.
3. Lempelse af beskatningen ved indskud af opfindelser i
selskaber
I forbindelse med færdiggørelsen af et projekt, en opfindelse eller
lignende vil mange iværksættere og opfindere have behov for kapital. Dette
kan nødvendiggøre samarbejde med et venture- eller udviklingsselskab.
Samarbejdet vil som oftest blive etableret på den måde, at opfinderen
indskyder sin opfindelse i selskabet mod til gengæld at få aktier i selskabet
svarende til værdien af opfindelsen. Det giver opfinderen et problem, idet
der vil ske beskatning, uanset at den pågældende bliver vederlagt i aktier og
ikke i kontanter. Da aktierne ikke ønskes solgt, og da de vanskeligt kan
belånes på dette tidspunkt, kan de likviditetsproblemer, beskatningen giver,
forhindre en videreudvikling af opfindelsen eller projektet.
For at afhjælpe dette likviditetsproblem foreslås det, at opfinderen eller
iværksætteren får mulighed for at fordele beskatningen af vederlaget over en
årrække. Det foreslås, at der gives mulighed for at fordele vederlaget over
10 år.
4. Etableringskontoloven
For at fremme opsparingen til etablering af egen virksomhed foreslås det
at ændre den gældende maksimumregel for årlige indskud. Forslaget går ud på
at udvide den gældende 20 pct.-regel med en bestemmelse om, at der altid skal
kunne indskydes 40.000 kr. på en etableringskonto, også selv om dette beløb
overstiger grænsen for, hvad der efter 20 pct.-reglen kan indskydes.
Endvidere foreslås en forenkling af den gældende efterbeskatningsmetode.
Dette forslag går ud på at flytte efterbeskatningen til det indkomstår, hvori
de indestående midler hæves, f.eks. fordi den 10-årige etableringsfrist er
udløbet, i stedet for som efter gældende regler at efterbeskatte i
indskudsåret. Det foreslås, at den ændrede efterbeskatningsmetode alene skal
have virkning for indskud, der er foretaget efter den 15. februar 1987,
d.v.s. efter skattereformen.
Begrundelsen for at ændre den gældende efterbeskatningsmetode er, at denne
er særdeles kompliceret, tidskrævende og administrativt besværlig. Hertil
kommer, at netop denne type genoptagelsessager hører blandt de mere tyngende
hos skattemyndighederne.
5. Varelagernedskrivninger
Forslaget går ud på over en 5-årig periode at nedtrappe omfanget af
varelagernedskrivningen fra de nuværende 30 pct. til 15 pct.
III. Provenumæssige konsekvenser
De provenumæssige konsekvenser i 1992 og 1993 af de erhvervsrettede
skatteforslag er vist i nedenstående oversigt.
Oversigt over regeringens erhvervsskatteforslag.
---------------------------------------------------------------------
1992 1993
---------------------------------------------------------------------
- mill. kr.
1. Forbedrede afskrivningsmuligheder for
driftsmidler m.v. -700 -550
2. Fradrag for visse anlægs- og etableringsudgifter -200 -200
3. Lempelse ved indskud af opfindelser i selskaber -10 -10
4. Forbedring af etableringskontoreglerne -25 -25
5. Nedsættelse af aktieafgift fra 1 pct. til 0,75 pct.* -200 -200
6. Nedsættelse af kapitaltilførselsafgift fra 1 pct.
til 0,75 pct.* -65 -65
7. Nedsættelse af varelagernedskrivninger over 5 år
fra 30 pct. til 15 pct. 1.200 900
---------------------------------------------------------------------
Provenuvirkning ialt 0 -150
heraf staten 30 -105
kommunerne -30 -45
---------------------------------------------------------------------
Anm.: - angiver provenutab.
* angiver at forslagene er fremsat i særskilt lovforslag. Provenuskønnene
i oversigten refererer til indkomstår, d.v.s. uden hensyntagen til, hvornår
skatterne posteres eller betales. Da en del af forslagene vedrører
selskabsskat, som først indbetales i året efter indkomståret, får forslagene
ikke umiddelbart fuld finansårsvirkning. Finansårsvirkningen for 1992 anslås
til et provenutab på ca. 370 mill. kr., hvoraf godt 300 mill. kr. vedrører
staten. For finansåret 1993 skønnes en provenugevinst på ca. 100 mill. kr.
Staten opnår en gevinst på ca. 130 mill. kr., mens kommunerne får et tab på
ca. 30 mill. kr.
De provenumæssige konsekvenser af de enkelte forslag er omtalt i det
følgende.
1. Forbedrede afskrivningsmuligheder for driftsmidler m.v.
Den foreslåede straksafskrivningsadgang på forskningsudstyr, patenter,
know-how og EDB-software, samt forhøjelsen af grænsen for straksafskrivning
af restsaldoværdien skønnes med meget betydelig usikkerhed at medføre et
provenutab på ca. 200 mill. kr. årligt.
Den foreslåede forhøjelse af førsteårsafskrivningssatsen med 10
pct.-enheder for visse aktiver skønnes at medføre et provenutab i
størrelsesordenen 500 mill. kr. for indkomståret 1992 og ca. 350 mill. kr.
for indkomståret 1993.
Ændringerne af afskrivningsreglerne m.v. skønnes således under eet at
medføre et provenutab på ca. 700 mill. kr. for indkomståret 1992 og ca. 550
mill. kr. for 1993. Heraf skønnes kommunernes andel at udgøre henholdsvis ca.
200 mill. kr. og ca. 150 mill. kr.
Straksafskrivningerne og de højere førsteårsafskrivninger vil betyde et
lavere afskrivningsgrundlag i de efterfølgende år, hvor afskrivningerne
derfor bliver lavere, end de ellers ville have været. Herved mindskes det
årlige provenutab ved forslaget. Således skønnes det årlige provenutab at
blive halveret i løbet af 4 år, og det syvende år udgør det 1/4 af
provenutabet i det første år.
I finansåret 1992 skønnes forslaget at medføre et provenutab på ca. 300
mill. kr. vedrørende personer, mens selskabernes skattebetaling først vil
blive påvirket i 1993.
De sparsomme statistiske oplysninger om investeringerne i forskellige
aktivtyper og i forskellige erhverv medfører, at provenuskønnene er behæftet
med meget betydelig usikkerhed.
2. Fradrag for visse anlægs- og etableringsudgifter
Ud over de 30-35.000 nye virksomheder, der årligt etableres, omfatter
lovforslaget også bestående virksomheder, der udvides.
Efter forslaget gives der fradragsret for visse udgifter ved etablering af
nye og udvidelse af eksisterende virksomheder, herunder
markedsundersøgelsesomkostninger og udgifter til revisor og advokat. Der
foreligger ikke holdepunkter for et nærmere skøn over størrelsen af disse
udgifter. Det er derfor forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over de
provenumæssige konsekvenser af forslaget, der i øvrigt også vil afhænge af,
hvordan praksis udvikler sig for accept af udgiftstyper.
Med hensyn til fradrag for udgifter til skovplantning m.v. skønnes
provenutabet med baggrund i de på FFL 92 afsatte tilskud til skovplantning
m.v. med stor usikkerhed at andrage ca. 15 mill. kr. årligt de første år,
stigende til omkring 30 mill. kr. efter en årrække.
Samlet skønnes forslaget om fradrag for visse anlægs- og
etableringsudgifter m.v. at medføre et provenutab på ca. 200 mill. kr.
årligt. Heraf skønnes ca. 70 mill. kr. at vedrøre kommunerne.
For 1992 skønnes finansårsvirkningen med stor usikkerhed til at blive
omkring 60 mill. kr., heraf vedrører ca. halvdelen kommunerne. Herefter opnås
fuld virkning inden for en kort årrække, afhængig af i hvilken takt
virksomhederne kan udnytte de nye fradrag, og efterhånden som flere årgange
skovplantning inddrages under ordningen.
3. Lempelse af beskatningen ved indskud af opfindelser i
selskaber
Den foreslåede fordeling af beskatningen af vederlag i form af aktier og
anparter ved afhændelse af opfindelser eller lignende indebærer en udskydelse
af skattebetalingen og dermed et rentetab for det offentlige. Endvidere vil
der kunne fremkomme et provenutab som følge af, at de skattepligtige i højere
grad vil kunne udnytte bundfradragene for 6 pct.- og 12 pct.-skatterne.
Der foreligger ikke oplysninger, der kan danne grundlag for et skøn over
størrelsen af provenutabet, men det skønnes næppe at ville overstige 10 mill.
kr. for indkomståret 1992 og for finansåret 1992.
4. Etableringskontoloven
Forslaget om at kombinere den gældende 20 pct.-regel med en fast
beløbsgrænse, således at der altid kan indskydes op til 40.000 kr. pr. år,
skønnes at medføre et årligt provenutab på godt 20 mill. kr. Heraf vedrører
ca. 13 mill. kr. kommunerne. Da indskud på etableringskonti anvendes til
forlods afskrivning, vil ændringen på længere sigt medføre mindre
afskrivninger, der gradvist opvejer provenutabet, hvortil kommer, at
ikke-anvendte indskud efterbeskattes.
Forslaget vil kunne medføre en forbedring for de personer, der efter
gældende regler udnytter procentreglen fuldt ud og samtidig har en
nettolønindkomst under 200.000 kr. Der skønnes årligt at være ca. 6.000
personer med nettolønindkomst under 200.000 kr., der indskyder mellem 15-20
pct. af deres lønindkomst på en etableringskonto.
Det skønnes endvidere, at den foreslåede ændring af
efterbeskatningsreglerne for indskud foretaget efter 1987-skattereformen vil
medføre et årligt provenutab på ca. 3 mill. kr.
Dette provenutab fremkommer som følge af, at der ved efterbeskatning i
hæveåret normalt ikke skal betales procenttillæg af restskatten. Efter de
hidtil gældende regler har efterbeskatningssager medført restskattetillæg
efter kildeskatteloven.
De forbedrede indskudsregler vil ikke have fuld provenuvirkning i
finansåret 1992, da de kun påvirker skattebetalingen i det omfang, de indgår
i forskudsregistreringen. Skønsmæssigt anslås det samlede provenutab for
finansåret 1992 af de foreslåede ændringer til ca. 15 mill. kr. Heraf
vedrører ca. 5 mill. kr. kommunerne.
5. Aktieafgift
Den foreslåede nedsættelse af aktieafgiften fra 1 pct. til 0,75 pct.
skønnes at medføre et provenutab på ca. 200 mill. kr. årligt.
Der henvises til provenubemærkningerne i særskilt lovforslag.
6. Kapitaltilførselsafgift
Forslaget om at nedsætte kapitaltilførselsafgiften fra 1 pct. til 0,75
pct. skønnes at medføre et provenutab på ca. 65 mill. kr. årligt.
Der henvises til provenubemærkningerne i særskilt lovforslag.
7. Varelagernedskrivninger
Efter forslaget aftrappes adgangen til at foretage varelagernedskrivning
gradvist over 5 år fra 30 pct. til 15 pct. Aftrapningen gennemføres med 4
pct. i indkomståret 1992, 3 pct. årligt i årene 1993-95 og med 2 pct. i 1996.
I nedenstående oversigt er angivet skøn for merprovenuet ved forslaget for
de nævnte indkomstår. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed.
Provenugevinst i indkomstårene 1992-1996.
---------------------------------------------------------------------
1992 1993 1994 1995 1996
---------------------------------------------------------------------
---------- mill. kr. ----------
Ialt 1.200 900 900 900 600
heraf kommunerne 250 200 200 200 125
---------------------------------------------------------------------
Størstedelen af merprovenuet vedrører selskaber, der først afregner
selskabsskat i året efter indkomståret. For finansåret 1992 skønnes
provenugevinsten således til ca. 250 mill. kr., og for finansåret 1993 til
ca. 1.150 mill. kr.
I aftrapningsperioden påføres erhvervene et likviditetstab svarende til
det offentliges merprovenu. Den hermed forbundne belastning af erhvervslivet
svarer til rentevirkningen af dette beløb.
IV. Administrative konsekvenser
Den samlede vækstfremmepakke skønnes på længere sigt at medføre en
administrativ lettelse, men i en overgangsfase vil forslaget medføre et
begrænset merarbejde i skatteforvaltningen.
Forslaget om ændringer i etableringskontoloven vil medføre besparelser på
Told- og Skattestyrelsens driftsbudgetter og i den kommunale
skatteforvaltning. Den gældende efterbeskatningsordning af
etableringskontomidler er særdeles besværlig, og den udgør en belastning for
både skatteforvaltningen, det involverede pengeinstitut og skatteyderen.
Forslaget om ændringer i afskrivningsloven vil i en overgangsfase medføre
et begrænset merarbejde i skatteforvaltningen.
Forslaget om fradrag for visse anlægs- og etableringsudgifter vil indebære
et begrænset merarbejde i kommunerne, indtil grænsedragningen mellem
fradragsberettigede og ikke-fradragsberettigede udgifter er fastlagt.
De øvrige elementer i vækstfremmepakken skønnes ikke at have nævneværdige
administrative konsekvenser.
Det er aftalt med kommunerne, at der een gang om året gennemføres
forhandlinger mellem Skatteministeriet og kommunerne med henblik på at
fastlægge de administrative konsekvenser af det forløbne års lovgivning på
Skatteministeriets område. De administrative konsekvenser af
vækstfremmepakken vil indgå i disse forhandlinger.
V. Spaltehenvisninger
Lov om skattemæssige afskrivninger m.v. er senest ændret ved lov nr. 217
af 10. april 1991, jf. Folketingstidende 1990-91 (2. samling), sp. 38, 573,
2485, 3811; tillæg A, sp. 15; tillæg B, sp. 93, 221; tillæg C, sp. 203.
Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven)
er senest ændret ved lov nr. 398 af 6. juni l991, jf. Folketingstidende
1990-91 (2. samling), sp. 38, 574, 6803, 7260; tillæg A, sp. 287; tillæg B,
sp. 949; tillæg C, sp. 749.
Lov om indskud på etableringskonto er senest ændret ved lov nr. 217 af 10.
april 1991, jf. Folketingstidende 1990-91 (2. samling), sp. 38, 573, 2485,
3811; tillæg A, sp. 15; tillæg B, sp. 93, 221; tillæg C, sp. 203.
Lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven) er
senest ændret ved lov nr. 394 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-91
(2. samling), sp. 38, 574, 6977, 7457; tillæg A, sp. 111; tillæg B, sp. 1293;
tillæg C, sp. 883.
Lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. er senest ændret ved lov
nr. 304 af 25. maj 1987, jf. Folketingstidende 1986-87, sp. 7445, 7990,
11926, 12276; tillæg A, sp. 4331; tillæg B, sp. 2043; tillæg C, sp. 763.
VI. Til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-4 og 6-7
Det foreslås, at førsteårsafskrivningerne for driftsmidler forhøjes fra
højst 30 pct. til højst 40 pct.
Der kan dog ikke foretages forhøjet førsteårsafskrivning for følgende
driftsmiddeltyper og udstyr hertil:
1. Inventar.
Inventar omfatter en virksomheds indretning, herunder kontorinventar,
lagerindretning og indretning af produktionslokaler m.v.
2. Kontormaskiner.
Kontormaskiner omfatter udstyr til kontorformål i bred forstand, herunder
EDB-udstyr til tekstbehandling, bogholderi, administration m.v. Som andre
eksempler kan nævnes telefon- og telefaxanlæg og fotokopieringsmaskiner.
Som kontormaskiner i relation til denne afgrænsning anses ikke EDB-udstyr,
der primært anvendes til produktionstekniske formål, herunder udstyr til
konstruktion, beregning, styring og kvalitetskontrol (CAD/CAM/CAE-udstyr
m.v.).
3. Jernbanemateriel, luftfartøjer og registrerede motorkøretøjer.
Som motorkøretøj anses et motordrevet køretøj, der hovedsagelig er
indrettet til selvstændigt at benyttes til person- eller godsbefordring. Ved
den nærmere afgrænsning anvendes færdselslovens definition af motorkøretøj.
Bestemmelsen omfatter motorkøretøjer registreret efter færdselsloven.
4. Butiksudstyr.
Herved forstås f.eks. kasseapparater, betalingskortterminaler , køle- og
frysediske.
5. Boreplatforme og produktions-, behandlings- og transportanlæg til
efterforskning og indvinding af kulbrinter til havs.
Den forhøjede førsteårsafskrivning kan ikke foretages på driftsmidler, der
anvendes til:
1. Aktiviteter, der er undtaget fra afgiftspligten efter § 2, stk. 3, i
merværdiafgiftsloven (momsloven).
2. Hotel- og restaurationsvirksomhed.
3. Aktiviteter, der er omfattet af lov om beskatning af indkomst i
forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven).
De aktiviteter, der er undtaget fra afgiftspligten efter momslovens § 2,
stk. 3, er bl.a. hospitalsbehandling, læge- og tandlægevirksomhed, social
forsorg og bistand, undervisning, visse kulturelle aktiviteter, visse
sportsaktiviteter, personbefordring, forsikringsvirksomhed og bank- og
sparekasse- samt finansieringsvirksomhed.
Er den afskrivningsberettigede saldoværdi efter de gældende regler 3.500
kr. eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige
indkomst. Beløbsgrænsen foreslås forhøjet fra 3.500 kr. til 4.400 kr.
svarende til beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver. En
tilsvarende forhøjelse af beløbsgrænsen foreslås for blandede driftsmidler.
Beløbsgrænsen foreslås reguleret efter personskattelovens § 20.
For at undgå misbrug af adgangen til forhøjede førsteårsafskrivninger ved
at samme driftsmiddel førsteårsafskrives år efter år, foreslås indsat en
værnsregel. Efter denne regel kan førsteårsafskrivning ikke foretages ved
overdragelser mellem en person og et selskab m.v. som nævnt i
selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1 eller mellem
sådanne selskaber m.v. indbyrdes, hvis den ene af parterne i overdragelsen på
grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse
har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde.
Til nr. 5
Det foreslås, at der åbnes adgang til straksafskrivning for EDB-software
og for driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra
driftsmidler, der anvendes til efterforskning efter råstoffer. Driftsmidler,
der anvendes til efterforskning efter råstoffer, skal således fortsat
afskrives sammen med virksomhedens andre driftsmidler på grundlag af den
afskrivningsberettigede saldoværdi.
EDB-software er hidtil som hovedregel blevet behandlet som en
driftsomkostning med ret til fradrag i den skattepligtige indkomst ved
anskaffelsen. Større anskaffelser af EDB-software har hidtil skullet
afskrives over en årrække efter statsskattelovens regler. Med den foreslåede
ændring betragtes EDB-software altid som et straksafskrivningsberettiget
driftsmiddel.
Til nr. 8
Det foreslås, at der for skibe, herunder maskiner, inventar og lignende
driftsmidler om bord på skibe, ligesom for andre transportmidler ikke kan
foretages forhøjet førsteårsafskrivning. Når skibe og andre transportmidler
ikke er behandlet under eet, skyldes det, at afskrivninger for skibe er
reguleret i et særligt afsnit i afskrivningsloven.
Til § 2
Til nr. 1
Markedsundersøgelsesudgifter m.v.
Det er en betingelse for fradrag efter de foreslåede bestemmelser i
ligningslovens §§ 8 I og J for udgifter, der er afholdt før etableringen af
en erhvervsvirksomhed, at der rent faktisk sker etablering af en
erhvervsvirksomhed.
Ved vurderingen af, om der er sket etablering af en erhvervsvirksomhed, må
der tages udgangspunkt i gældende retningslinier og praksis på området.
I § 8 I foreslås, at udgifter til undersøgelse af nye markeder med
henblik på etablering af erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående
erhvervsvirksomhed efter nærmere regler kan fratrækkes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Hvis udgifterne er afholdt før etablering af en
erhvervsvirksomhed, forudsætter fradragsretten, at afholdelsen af udgifterne
er medvirkende til, at den skattepligtige etablerer den pågældende
erhvervsvirksomhed.
Ved udgifter til undersøgelse af nye markeder forstås udgifter, der
udelukkende er afholdt med henblik på at undersøge de praktiske og økonomiske
muligheder for at opnå salg af varer eller tjenesteydelser på nye markeder
her i landet eller i udlandet.
Der kan være tale om udgifter, som den skattepligtige afholder i
forbindelse med egne undersøgelser af afsætningsmulighederne for et givet
produkt. For repræsentationsudgifter foreslås en fradragsret svarende til de
regler, der gælder efter ligningslovens § 8, stk. 4.
Også udgifter til ansættelse af en konsulent, der skal undersøge
markedsvilkårene, samt udgifter til markedsundersøgelser i forbindelse med
betalinger for et lokalt agentbureaus eller en lokal kontaktpersons vurdering
af et produkts mulighed for og egnethed til at vinde indpas på et bestemt
marked, vil være omfattet af fradragsretten. Sådanne vurderinger kan være
nødvendige for at opnå viden om f.eks. specielle lovgivnings- og
handelshindringer, bestemte kutymer og sædvaner, klimatiske forhold m.v.
Efter forslaget kan udgifter til undersøgelse af nye markeder efter den
skattepligtiges eget valg enten fradrages fuldt ud ved indkomstopgørelsen i
det indkomstår, hvor udgifterne er afholdt, dog tidligst i det indkomstår,
hvor etableringen af erhvervsvirksomheden finder sted, eller afskrives med
lige store årlige beløb over dette og de 4 følgende indkomstår. Forslaget om
en fordeling af udgifterne over en kortere årrække er begrundet i, at
nyetablerede typisk har begrænsede indkomstmuligheder i de første år efter
etableringen, hvorfor det må antages, at eventuelle fradrag kun vil kunne
udnyttes i begrænset omfang i de første år.
I § 8 J foreslås det, at der gives fradrag for nogle udgifter, som
er typiske i en etableringsfase eller i forbindelse med en udvidelse af
virksomheden.
Fradragsretten forudsætter, at afholdelsen af udgifterne sker i
forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en
bestående erhvervsvirksomhed.
Hvis udgifterne er afholdt inden etableringen eller udvidelsen af
erhvervsvirksomheden, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvor
etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden sker. Udgifter, der er
afholdt efter etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden, kan
fradrages efter de almindelige regler herom.
Efter bestemmelsen i § 8 J kan der foretages fradrag for advokat-
og revisorudgifter, der er afholdt i forbindelse med etablering eller
udvidelse af en erhvervsvirksomhed. Der vil typisk være tale om udgifter i
form af rådgivningshonorarer, honorarer for udfærdigelse af kontrakter m.v.
Endvidere foreslås, at der gives fradrag for gebyrer til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Det drejer sig om gebyrer i forbindelse med stiftelse af
et selskab eller ved ændringer i et selskabs vedtægter.
Det foreslås endelig, at der ikke er fradragsret i tilfælde, hvor de
afholdte udgifter i forbindelse med køb eller salg af erhvervsaktiver skal
betragtes som tillæg til købesummen eller som fradrag i salgssummen. Den
afholdte udgift vil i disse tilfælde blive behandlet på samme måde som den
resterende købe- eller salgssum. Forslaget tilsigter ikke ændringer i den
hidtidige praksis for hvilke udgifter, der kan anses for et tillæg til en
købesum eller et fradrag i en salgssum.
Der kan kun gives fradrag efter § 8 J for de udgiftsarter, der direkte er
nævnt i lovbestemmelsen.
Udgifter til plantning af skov, juletræer, frugttræer m.v. og læhegn.
I § 8 K, stk. 1, foreslås det, at udgifter til nyplantning af
fredskov kan fradrages med indtil 20 pct. årligt. Hvis udgiften ikke
overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet fradrages straks. § 8
K, stk. 1, 1. pkt., omhandler kun fradragsretten for nyplantninger. Ved
genplantning af skov er udgiften fuldt fradragsberettiget som efter de
hidtidige regler. Ejendomsbegrebet afgrænses i overensstemmelse med
vurderingsloven.
Det er en betingelse for fradragsretten, at arealet pålægges
fredskovspligt. Fredskovspligten medfører, at der skal foretages genplantning
efter hugst. Genplantningen kan bestå af træarter, der kan danne højstammet
skov.
Efter de gældende regler kan udgifter til nyplantning af skov ikke
fradrages, da de anses for en ikke fradragsberettiget anlægs- og
etableringsudgift. Som fradragsberettigede driftsudgifter i forbindelse med
skovbrug anses derimod udgifter til genplantning, kulturpleje og udrensning
før første hugst.
Nye arealer kan pålægges fredskovspligt ved tinglysning af en
fredskovsdeklaration. For at blive pålagt fredskovspligt skal arealet som
hovedregel være mindst 10 ha, medmindre det ligger umiddelbart op af anden
fredskov. Denne regel kan dog fraviges under visse omstændigheder, f.eks.
hvis tilplantningen opnår støtte efter Landbrugsministeriets
tilskudsordninger eller har stor nærrekreativ betydning.
Statsskovdistrikterne fører tilsyn med de private skove og påser, at
arealerne bliver tilplantet i overensstemmelse med de godkendte planer, samt
i øvrigt drevet efter skovlovens regler.
Fredskovspligten giver således rimelig sikkerhed for, at arealerne bliver
drevet erhvervsmæssigt forsvarligt, og det er derfor fundet hensigtsmæssigt
at betinge fradragsretten af fredskovspligten.
Af udgifter, der medgår til nyplantning af skov, og som kan fradrages
efter § 8 K, stk. 1, kan som eksempel nævnes udgifter til klargøring af
arealet før plantning, herunder rydningsudgifter, udgifter til planter, frø,
materialer, lønudgifter til ansatte, udgifter til fremmed arbejdskraft samt
udgifter til leje af fremmed materiel. Foretages nyplantningen af egne
ansatte, skal den del af lønudgiften, som medgår til nyplantningen, udskilles
og fradrages efter den foreslåede bestemmelse.
Udgifter til projektering, konsulentbistand, indhentelse af deklaration,
tinglysning m.v. foreslås ligeledes omfattet af fradragsretten.
Viser det sig, at der ikke kan tinglyses fredskovspligt på arealet, kan
ingen udgifter, herunder f.eks. udgifter til konsulentbistand, fradrages
efter forslaget. Det er således en betingelse for fradragsretten for de
udgifter, der afholdes i forbindelse med etableringen af ny skov, at arealet
faktisk bliver fredskov.
Fredskovspligten kan kun undtagelsesvis blive ophævet. Hvis
skovlovsmyndigheden tillader fredskovspligten ophævet, førend udgiften er
fradraget fuldt ud, kan de beløb, som endnu ikke er fradraget, ikke bringes
til fradrag i den skattepligtige indkomst. Fradragsretten er efter forslaget
betinget af, at skoven bliver og forbliver fredskovspligtig.
I § 8 K, stk. 2, foreslås det, at udgifter til plantning af træer
bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt i kort
omdrift samt frugttræer og frugtbuske kan fradrages med indtil 20 pct.
årligt. Overstiger udgiften ikke 25.000 kr., kan beløbet fradrages straks.
Ved »kort omdrift« forstås, at en beplantning af grantræer er
bestemt til juletræs- og pyntegrøntsproduktion, hvor træerne afdrives
væsentlig før, der er tale om tømmerproduktion. Det foreslås tillige, at
fradragsretten efter § 8 K, stk. 2, 1. pkt., for plantningsudgifter skal
gælde ved såvel nyplantning som genplantning uden for skov. Fradragsretten
gælder uafhængigt af, om der efter gældende regler er opnået fradrag for den
hidtidige beplantning, jf. nedenfor.
De gældende regler om den skattemæssige behandling af udgifter til
plantning af juletræer m.v. er fastsat ved SD-cirkulærerne 1986-26 og
1989-14. Efter disse cirkulærer kan udgifter til plantning af træer bestemt
til anvendelse som juletræer og pyntegrønt samt frugttræer og frugtbuske
fradrages med indtil 10 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr.
pr. år pr. ejendom, fradrages beløbet i det indkomstår, hvori udgiften er
afholdt. Udgifter til genplantning af juletræer og frugttræer m.v. fratrækkes
i det indkomstår, hvori plantningen sker. Er udgifterne til den hidtidige
beplantning af den nuværende ejer fratrukket efter reglerne i
SD-cirkulærerne, fradrages udgifterne til genplantning dog med indtil 10 pct.
årligt. For juletræer og pyntegrønt blev fradragsretten administrativt
indrømmet med virkning fra indkomståret 1982 og for frugttræer og frugtbuske
fra indkomståret 1986.
Egentlige juletræsplantager kan ikke pålægges fredskovspligt, men
betragtes som en landbrugsafgrøde. I fredskovspligtige skove må dog maksimalt
10 pct. af den enkelte skov drives med juletræer og pyntegrønt i kort
omdrift. Det foreslås derfor i § 8 K, stk. 2, 3. pkt., at udgifter til
genplantning i skov af juletræer og træer til pyntegrønt kan fradrages
straks. I skov behandles genplantningsudgifter således ens, uanset træart.
I § 8 K, stk. 3, foreslås det, at udgifter til læhegn kan fradrages
straks i det indkomstår, hvori udgiften afholdes. Det skal gælde såvel nye
læhegn som genplantning af tidligere læhegn. Fradragsretten gælder for
læhegn, der er omfattet af lov nr. 812 af 21. december 1988 om læhegn. I
læhegnslovens § 1 defineres læhegn som en sammenhængende plantning af træer
eller buske med indtil 7 planterækker og en bredde af ikke over 10 m, der
anlægges med det formål at nedsætte vindhastigheden over arealer, der
anvendes eller agtes anvendt til landbrug, frilandsgartneri, frugtplantage,
planteskole og lignende. Der er således ikke fradrag for plantninger omkring
bebyggelser, idrætsanlæg m.v.
Efter de gældende regler kan udgifter til plantning af nye læhegn ikke
fradrages. Udgifter til genplantning af læhegn kan derimod fradrages i
forhold til den periode, den skattepligtige har ejet ejendommen, sammenholdt
med hegnets levetid. Ved jordfordeling eller jordombytning gælder der særlige
regler med hensyn til ejertid og levetid for læhegn.
Tilskud til læplantning udbetales i rater af Fællesudvalget for Læhegn i
takt med plantningen af læhegn efter særligt fastsatte regler. Af
administrative grunde foreslås det, at tilskuddet medregnes til den
skattepligtige indkomst i samme indkomstår, som lodsejeren afholder sin
udgift til læplantningen.
I § 8 K, stk. 4 , foreslås det, at udgifter til anskaffelse af
maskiner, inventar og driftsmidler samt fast ejendom skal afskrives efter
afskrivningslovens bestemmelser herom. Det vil sige, at aktiver, der er
omfattet af afskrivningsloven, ikke kan gøres til genstand for fradraget
efter forslagets stk. 1-3, men skal fradrages eller afskrives efter
afskrivningslovens bestemmelser.
Fradrag for udgifter til know-how og patentrettigheder
I § 1, nr. 5, foreslås en ændring af afskrivningsloven, hvorved der åbnes
adgang til straksafskrivning af forsøgs- og forskningsudstyr.
I ligningslovens § 8 L foreslås det, at der ligesom for forsøgs- og
forskningsudstyr åbnes adgang til straksafskrivning for udgifter til
anskaffelse af know-how (viden om særlig fremstillingsmetode o.lign.) og
patentrettigheder. Disse rettigheder afskrives som hovedregel over 10 år
efter lov om særlig indkomstskat. Der foreslås en valgmulighed mellem den
gældende afskrivning og straksafskrivning for afskrivningsmæssigt at
ligestille indkøb af know-how og patentrettigheder med en virksomheds egne
investeringer i forsøgs- og forskningsudstyr.
Til nr. 2
Der er tale om en redaktionel konsekvensændring som følge af lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Til nr. 3
Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 27
E skal kunne anvendes i de tilfælde, hvor et forsknings- eller
udviklingsarbejde afhændes til videreudvikling i et aktie- eller
anpartsselskab, og hvor vederlaget ydes i form af aktier eller anparter.
Det er en afgørende forudsætning, at forslaget kun skal komme egentlige
opfindere og iværksættere til gode. På denne baggrund er det i den foreslåede
bestemmelse i § 27 E, stk. 1 , anført, at udskydelsen af beskatningen
kun kan finde anvendelse, hvor der er tale om afhændelse af et forsknings-
eller udviklingsarbejde.
Endvidere skal afhændelsen ske med henblik på en videreudvikling af
arbejdet, idet det ikke er hensigten blot at lette beskatningen af opfindere
generelt. Ordet »videreudvikling« bør dog fortolkes bredt. Der kan
f.eks. være tale om konstruktions- eller modningsarbejder, fremstilling eller
afprøvning af prototyper, formgivning, udvikling og konstruktion af eventuelt
særligt produktionsudstyr, markedsundersøgelser, tekniske undersøgelser samt
andre aktiviteter, som er nødvendige forudsætninger for en erhvervsmæssig
udnyttelse af resultaterne af et forsknings- eller udviklingsarbejde. Der kan
endvidere være tale om, at selskabet skal forestå den egentlige kommercielle
udnyttelse af arbejdet herunder anlægs- og driftsfinansiering.
Det er ifølge den foreslåede bestemmelse en betingelse, at den
skattepligtige er en fysisk person. Bestemmelsen kan således ikke anvendes af
selskaber eller lignende.
Hele vederlaget skal være i form af aktier eller anparter i det selskab,
som skal videreudvikle opfindelsen eller lignende. Dette er en afgørende
forudsætning, idet det ikke er tanken at mindske beskatningen generelt, men
kun at afhjælpe de problemer, som den særlige vederlagsform giver.
Såfremt vederlaget sker kontant, men i form af en afdragsordning, vil der
være mulighed for at anvende reglen i ligningslovens § 27 A, der giver
mulighed for at udskyde indtægtsførslen til tidspunktet for betalingen af de
enkelte afdrag.
Den foreslåede § 27 E kan anvendes, uanset om en del af vederlaget
beskattes som særlig indkomst med hjemmel i lov om særlig indkomstskat m.v.,
§ 17, stk. 1.
Som ovenfor nævnt vil vederlaget kunne fordeles over 10 indkomstår
begyndende med afhændelsesåret. Fordelingen svarer herved til den fordeling
af tilskud, der kan ske med hjemmel i ligningslovens § 27 B. I lighed med
denne bestemmelse er det i den foreslåede § 27 E, stk. 2 , fastsat, at
det også med hensyn til beskatningen af aktievederlaget i stk. 1 vil være
muligt at vælge, hvorvidt indkomsten skal indtægtsføres med lige store beløb
i hvert indkomstår, eller om hele indkomsten skal indtægtsføres i eet år.
Beløb, der er medregnet i eet indkomstår, kan dog ikke overføres til et andet
år.
For at give skattemyndighederne mulighed for at kontrollere beskatningen
af de særlige vederlag er det fastsat, at der ved selvangivelsen skal gives
oplysning om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i indkomsten.
Dette indebærer tillige, at vederlaget skal værdiansættes i afhændelsesåret.
Ved værdiansættelsen er det de almindelige skattemæssige principper, der
finder anvendelse, dvs. at det afgørende er værdien af de modtagne aktier.
Ved opgørelsen af vederlaget vil den skattepligtige endvidere kunne
foretage fradrag for de omkostninger, der er afholdt i tilknytning til
forsknings- eller udviklingsarbejdet, herunder de udgifter, der er afholdt i
tidligere indkomstår.
Bestemmelserne i de foreslåede § 27 E, stk. 3-5, indeholder undtagelser
til princippet i stk. 2, hvorefter den skattepligtige selv kan vælge
tidspunktet for indtægtsførslen af vederlaget inden for 10 års perioden.
Ved den foreslåede § 27 E, stk. 3 , er der taget højde for den
situation, at aktierne eller en del af disse afstås inden for 10 års
perioden. Bestemmelsen fastslår, at såfremt vederlaget ikke fuldt ud er
blevet indtægtsført, skal indtægtsførslen ske i det år, hvori aktierne
afstås. Herved undgås, at aktierne kan afstås inden indtægtsførsel af
vederlaget. Såfremt det kun er en del af aktierne, der afstås, er det
fastsat, at der senest i afståelsesåret skal være indtægtsført en
forholdsmæssig del af det samlede vederlag svarende til de afståede aktier.
Forslaget vedrører kun beskatningen af vederlaget. Beskatningen ved
afståelse af aktierne sker uafhængigt heraf. Ved afståelse af de modtagne
aktier eller anparter vil eventuel fortjeneste eller tab således skulle
beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Aktierne anses i
denne forbindelse for anskaffet til værdien på erhvervelsestidspunktet.
Såfremt afståelsen sker med tab, vil dette ikke berøre beskatningen af
vederlaget. Tabet vil dog kunne udnyttes, hvis den skattepligtige er
undergivet beskatning som hovedaktionær.
I den foreslåede § 27 E, stk. 4 , er der fastsat bestemmelser for
de tilfælde, hvor den skattepligtige opfinder dør, før hele vederlaget er
indtægtsført. Såfremt der opstår et skattemæssigt dødsbo, skal det resterende
vederlag medregnes hos boet senest i dødsboets sidste indkomstår. Såfremt en
efterlevende ægtefælle f.eks. overtager fællesboet til hensidden i uskiftet
bo, vil den efterlevende ægtefælle indtræde i afdødes sted og derfor skulle
indtægtsføre det resterende vederlag inden for 10 års perioden.
I § 27 E, stk. 5 , er det bestemt, at såfremt den skattepligtige
ophører med at være skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 1, eller
såfremt den pågældende efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, vil det resterende vederlag skulle medregnes til
indkomsten i det indkomstår, hvori skattepligten ophører, eller hvor der sker
flytning af det skattemæssige hjemsted.
Til § 3
Efter etableringskontoloven kan fuldt skattepligtige personer, der ikke
er fyldt 40 år, og som har haft lønindtægt i indkomståret, indskyde op til 20
pct. af nettolønindtægten (mindst 5.000 kr.) på en etableringskonto i et
pengeinstitut. Indskuddet kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
De indskudte midler kan hæves i forbindelse med etablering af en
selvstændig virksomhed. Indskuddene hæves efter FIFU-princippet, d.v.s. de
først indskudte beløb skal hæves først. Etableringen skal ske inden 10 år
efter udløbet af indskudsåret, idet midlerne dog altid kan indestå til det
fyldte 40. år, ligesom der, indtil denne alder er nået, kan indskydes beløb
på kontoen. Etablering foreligger, når der er foretaget en investering på
mindst 143.100 kr. (1991). Når etablering er sket, skal restindskud være
hævet senest 2 år efter etableringsåret.
Til nr. 1
Forslaget medfører en forbedret fradragsret for personer med lønindtægt
under 200.000 kr., idet der efter forslaget altid kan indskydes op til 40.000
kr.
Til nr. 2-7
Anvendes etableringskontoindskuddet ikke rettidigt til etablering,
efterbeskattes midlerne. Efterbeskatningen kan indebære, at den
skattepligtiges selvangivelse for de år, hvor der er foretaget fradrag for et
indskud, skal genoptages. Ved denne efterbeskatning skal de ikke anvendte
indskud tillægges 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori
indskuddene er fradraget og indtil fristens udløb.
Efter de gældende regler kan der blive tale om efterbeskatning med
genoptagelse af gamle skatteansættelser og om efterbeskatning uden
genoptagelse af gamle ansættelser.
Efterbeskatning med genoptagelse sker efter gældende ret i følgende
situationer:
- Når retten i henhold til en kontrakt om bygning af et skib ophæves eller
sælges (§ 7 A, stk. 3),
- Når etablering ikke er sket inden 10 år efter udløbet af fradragsåret -
eller udgangen af det år, hvori kontohaveren fylder 40 år (§ 8, stk. 1, og §
9, stk. 1),
- I tilfælde af kontohaverens død eller konkurs (§ 11, stk.1),
- Ved ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, medmindre
etablering har fundet sted, og kontohaver fortsat er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, af indkomsten fra virksomheden (§ 11,
stk. 2),
- Ved hævning uden der er sket etablering (§ 9, stk. 2),
- Ved hævning af beløb, hvor det efterfølgende viser sig, at der ikke kan
forlods afskrives, eller hvis kun en del af det hævede indskud kan forlods
afskrives (§ 11 A, stk. 1). Efterbeskatning uden genoptagelse af gamle
ansættelser sker efter gældende regler i følgende situationer:
- Når indskud, der ikke er anvendt til selve etableringen, ikke er anvendt
til forlods afskrivning i øvrigt i etableringsåret eller i de 2 efterfølgende
indkomstår (§ 10, stk. 1),
- Når indskud hæves, efter at der er sket etablering (§ 10, stk. 2),
- Når der indestår ikke-hævede indskud, efter at der er sket etablering,
og virksomheden afhændes eller ophører af andre grunde end kontohavers død
eller konkurs (§ 11, stk. 3).
Efterbeskatningen sker efter gældende regler som følger:
Indskud, der er foretaget før den 16. februar 1987, og som derfor har haft
fuld fradragsværdi, efterbeskattes efter de tilsvarende indkomstskatteregler.
Indskud, der er foretaget efter den 15. februar 1987, efterbeskattes med
samme indkomstskatteprocent, som fradraget er blevet givet med.
Forslaget bevarer gældende regler, som de er, for så vidt angår
efterbeskatning af indskud, der er foretaget før den 16. februar 1987, d.v.s.
før skattereformen.
For så vidt angår indskud, der er foretaget efter den 15. februar 1987,
foreslås det derimod, at den tidskrævende og administrativt besværlige
genoptagelsesmetode forlades. Fra og med den 1. januar 1992 skal
efterbeskatning af indestående midler i stedet ske ved skatteansættelsen for
det indkomstår, hvori midlerne af den ene eller anden grund hæves som følge
af andet end etablering.
Efterbeskatningen skal efter forslaget ske i det indkomstår, hvori
midlerne hæves. For indskud, der hæves i kalenderåret 1992, skal
efterbeskatningen således ske ved skatteansættelsen for 1992, d.v.s. medtages
i den selvangivelse, der skal udarbejdes i 1993.
Der vil være administrative vanskeligheder ved at foretage
efterbeskatningen i det år, hvor kontohaveren måtte gå konkurs eller afgå ved
døden. Endvidere vil en efterbeskatning med virkning for døds- og konkursåret
i det overvejende antal tilfælde indebære, at efterbeskatningskravet vil
bortfalde. På denne baggrund foreslås det, at de gældende
efterbeskatningsregler (med virkning for indskudsårene) opretholdes i
tilfælde af kontohaverens død eller konkurs.
Etableringskontolovens § 9, stk. 3, 2. pkt., og § 11 A, stk. 1, 3. pkt.,
indeholder regler om en særlig efterbeskatningsmetode ved hævning i utide.
Disse regler indebærer, at indskud, der er foretaget efter den 15. februar
1987, også i de tilfælde, hvor kontohaveren i indskudsåret har været omfattet
af overgangsreglen i personskattelovens § 24, efterbeskattes med samme
indkomstskatteprocent, som fradraget er blevet givet med.
Denne særlige efterbeskatningsmetode er uforenelig med det foreslåede
princip om, at efterbeskatning skal ske i hæveåret. Da overgangsreglerne i
personskattelovens § 24 i øvrigt udløber med udgangen af indkomståret 1991,
foreslås det, at de nævnte bestemmelser i etableringskontolovens § 9, stk. 3,
2. pkt., og § 11 A, stk. 1, 3. pkt., ophæves. Efterbeskatning i tilfælde,
hvor kontohaveren har været omfattet af overgangsreglen i personskattelovens
§ 24, vil således ske efter de foreslåede almindelige regler.
Til § 4
I § 2, nr. 1, er det foreslået, at der i ligningsloven indsættes
bestemmelser i §§ 8 I, 8 J, 8 K og 8 L om, at visse anlægs- og
etableringsudgifter m.v. kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Da der er tale om erhvervsmæssige udgifter, skal udgifterne
fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Der er således alene
tale om en konsekvensændring.
Til § 5
Efter gældende regler kan selvstændige erhvervsdrivende, selskaber, m.fl.
nedskrive på værdien af varelagre m.v. med indtil 30 pct. af den opgjorte
værdi. Det nedskrevne beløb skal herefter tages til indtægt i det
efterfølgende indkomstår, hvor man kan nedskrive på den opgjorte ultimoværdi
af det nye varelager.
Over en 5-års periode, begyndende med indkomståret 1992, aftrappes
varelagernedskrivningerne med henholdsvis 4, 3, 3, 3 og 2 procentpoint.
Aftrapningen vil betyde, at adgangen til at nedskrive værdien af varelagre
begrænses til at være indtil 15 pct. gældende fra 1996.
Til § 6
Det foreslås, at følgende bestemmelser skal have virkning fra og med
indkomståret 1992:
1) § 1 (straksafskrivninger og forhøjede førsteårsafskrivninger),
2) ligningslovens § 8 K (skovrejsning) og § 8 L (straksafskrivning
vedrørende know-how og patenter) som affattet ved § 2, nr. 1,
3) ligningslovens §§ 8 I og J (markedsundersøgelsesudgifter m.v.) som
affattet ved § 2, nr. 1, dog kun for udgifter, der afholdes i indkomståret
1992 eller senere,
4) § 2, nr. 3 (afhændelse af forsknings- eller udviklingsarbejde),
5) § 4 (ændring af personskatteloven som følge af de foreslåede nye
bestemmelser om fradrag for markedsundersøgelsesudgifter m.v. og
skovplantning m.v.), og
6) § 5 (nedskrivning på varelagre).
§ 3, nr. 1, om forhøjelsen af indskudsmuligheden på etableringskonto har
virkning fra og med indkomståret 1992, og det foreslås endvidere, at § 3, nr.
2-7, (ændret efterbeskatningsmetode for etableringskontohenlæggelser) alene
tillægges virkning for indskud foretaget efter 15. februar 1987, der hæves
efter den 1. januar 1992.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 597
af 16. august 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 5« til:
»stk. 8«.
§ 2. Skattemæssig afskrivning foretages under eet for samtlige de
til en skattepligtigs erhvervsvirksomhed hørende maskiner, inventar og
lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jf. dog §
12, stk. 2. Afskrivningsgrundlaget opgøres efter saldometoden efter reglerne
i stk. 2-3 og stk. 5.
Stk. 2. .....
2. § 2, stk. 4 , affattes således:
» Stk. 4 . Afskrivning skal foretages med hele procenter og
kan højst udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi.
Afskrivning kan dog udgøre indtil 40 pct af anskaffelsessummen for
driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, bortset fra følgende
driftsmiddeltyper samt udstyr hertil:
1) Inventar.
2) Kontormaskiner.
3) Jernbanemateriel, luftfartøjer og registrerede motorkøretøjer .
4) Butiksudstyr.
5) Boreplatforme og produktions-, behandlings- og transportanlæg til
efterforskning og indvinding af kulbrinter til havs.«.
§ 2. ....
Stk. 4. Afskrivning skal foretages med hele procenter og kan højst
udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Er den
afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 3 3.500 kr. eller derunder, kan
beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.
Stk. 5. ....
3. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5 . Afskrivning efter stk. 4, 2. pkt., kan ikke
foretages på driftsmidler, der anvendes til:
1) Aktiviteter, der er undtaget fra afgiftspligten efter § 2, stk. 3, i
merværdiafgiftsloven (momsloven).
2) Hotel- og restaurationsvirksomhed.
3) Aktiviteter, der er omfattet af lov om beskatning af indkomst i
forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven).
Stk. 6 . Afskrivning efter stk. 4, 2. pkt., kan ikke foretages ved
overdragelser mellem en person og et selskab m.v. som nævnt i
selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1 eller mellem
sådanne selskaber m.v. indbyrdes, hvis den ene af parterne i overdragelsen på
grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse
har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde.
Stk. 7 . Er den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 3
4.400 kr. eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige
indkomst. Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 8-10 .
4. I § 2, stk. 6, der bliver stk. 9 , ændres
»stk. 2, 3 og 5« til: »stk. 2, 3 og 8«.
§ 2. ....
Stk. 6. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som
anskaffelsessummer og indgår således i afskrivningsgrundlaget efter reglerne
i stk. 2, 3 og 5.
Stk. 7. ....
5. § 3, stk. 1, affattes således:
»Anskaffelsessummen for driftsmidler, hvis levealder må antages ikke
at overstige 3 år, og for EDB-software kan uanset bestemmelsen i § 2
fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
anskaffelsen finder sted. Det samme gælder for anskaffelsessummen for
driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler,
der anvendes til efterforskning efter råstoffer.«.
§ 3. Anskaffelsessummen for driftsmidler, hvis levealder må
antages ikke at overstige 3 år, kan uanset bestemmelsen i § 2 fradrages fuldt
ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen
finder sted.
Stk. 2. ......
6. I § 8, stk. 2, 4. pkt., ændres »3.500 kr.«
til: »4.400 kr.«.
7. I § 8, stk. 2, indsættes efter 4. pkt.:
»Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«.
§ 8. ....
Stk. 2. Afskrivning kan i afskaffelsesåret beregnes med indtil 30
pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår kan
afskrivning beregnes med indtil 30 pct. af det beløb, der henstår uafskrevet
ved indkomstårets begyndelse. Afskrivning skal altid foretages med hele
procenter. Er anskaffelsessummen inden afskrivning nedbragt til 3.500 kr.
eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse,
fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Herefter kan der ikke
beregnes yderligere afskrivninger.
Stk. 3. ....
8. Efter § 13 indsættes:
» § 13 A. Afskrivning efter § 2, stk. 4, 2. pkt., kan ikke
foretages på aktiver omfattet af § 12.«.
§ 2
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven
), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som senest ændret ved
lov nr. 398 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 8 H indsættes:
»§ 8 I. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
fradrages udgifter til undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering
af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed.
Stk. 2. Udgifter til undersøgelse af nye markeder, der er afholdt
før etableringen af en erhvervsvirksomhed, kan kun fradrages efter stk. 1,
hvis undersøgelsen er medvirkende til etablering af erhvervsvirksomheden.
Stk. 3. Udgifter efter stk. 1 og stk. 2 kan efter den
skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvor
udgifterne er afholdt, dog tidligst i det indkomstår hvor etableringen af
erhvervsvirksomheden finder sted, eller afskrives med lige store årlige beløb
over dette og de følgende 4 indkomstår.
Stk. 4. Udgifter til repræsentation kan kun fradrages efter
reglerne i § 8, stk. 4.
§ 8 J. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering
af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed.
Det samme gælder gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Udgifter, der er afholdt inden etableringen eller
udvidelsen af erhvervsvirksomheden, kan først fradrages i det indkomstår,
hvor etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden finder sted.
Stk. 3. Udgifter, der må anses for tillæg til en købesum eller et
fradrag i en salgssum for et aktiv, kan ikke fradrages efter stk. 1.
§ 8 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter,
der afholdes til nyplantning af fredskov, fradrages med indtil 20 pct.
årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet
dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Såfremt ejendommen
sælges, eller det tilplantede areal ryddes efter brand, kan udgifter, der
endnu ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori
salget eller rydningen sker. Det er en betingelse for fradrag, at det
tilplantede areal pålægges fredskovspligt efter skovlovens bestemmelser
herom, og at fredskovspligten tinglyses på ejendommen. Udgifter til
genplantning af skov kan fradrages straks.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter
til plantning af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som
juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift, samt frugttræer og frugtbuske
fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr.
pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori
udgiften er afholdt. Udgifter til genplantning i skov af træer, der er
bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt, kan dog
uanset 1. pkt. fradrages straks. Såfremt ejendommen sælges, eller det
tilplantede areal ryddes, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter 1.
pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen sker.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
udgifter, der afholdes til anlæg af læhegn, jf. lov om læhegn, fradrages
fuldt ud i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori udgiften er
afholdt. Tilskud til læplantning ydet efter lov om læhegn medregnes i den
skattepligtige indkomst i samme indkomstår, hvori udgifter efter 1. pkt.
afholdes.
Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan udgifter til anskaffelse af maskiner,
inventar og lignende driftsmidler og fast ejendom kun fradrages eller
afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.
§ 8 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter
til erhvervelse af knowhow og patentrettigheder i tilknytning til den
skattepligtiges erhverv efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt
ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, eller afskrives efter § 15,
stk. 1, i lov om særlig indkomstskat m.v.
Stk. 2. Afhændes eller afstås knowhow eller patentrettigheder,
hvis anskaffelsesudgift i medfør af stk. 1 er fradraget fuldt ud i den
skattepligtige indkomst, skal afhændelses- eller afståelsessummen fuldt ud
medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen
eller afståelsen finder sted. I disse tilfælde finder reglerne i lov om
særlig indkomstskat m.v. om beskatning af fortjeneste ikke anvendelse.«.
2. I § 18 A, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 2, stk.
6,» til: »§ 2, stk. 9,».
§ 18 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue skal skibe,
der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i lov om skattemæssige
afskrivninger m.v., ansættes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 6,
omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og
lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte
lov, ansættes til den i lovens § 2, stk. 6, nævnte saldoværdi ved
indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med
et nedslag på 40 pct. af saldoværdien. ....
Stk. 2. .....
3. Efter § 27 D indsættes:
»§ 27 E. Vederlag, som en person modtager ved afhændelse af
et forsknings- eller udviklingsarbejde, kan medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst inden for en 10 års periode, der begynder med det
indkomstår, hvori afhændelsen sker. Det er en betingelse, at afhændelsen sker
til et aktie- eller anpartsselskab med henblik på en videreudvikling af
ovennævnte arbejde, og at hele vederlaget ydes i form af aktier eller
anparter i det nævnte selskab.
Stk. 2. Den skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af
vederlaget der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for 10
års perioden, jf. dog stk. 3-5. Beløb, der er medregnet i indkomsten for eet
år, kan ikke senere overføres til et andet år. Ved selvangivelsen skal der
gives oplysning om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i den
skattepligtige indkomst. Denne del af vederlaget kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige formue.
Stk. 3. Ved afståelse af de i stk. 1 nævnte aktier eller anparter
skal en til afståelsen svarende forholdsmæssig del af vederlaget være
medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det
indkomstår, hvori afståelsen sker.
Stk. 4. Dør den skattepligtige, og opstår der i umiddelbar
forbindelse hermed et skattemæssigt dødsbo, uden at en efterlevende ægtefælle
er omfattet af kildeskattelovens § 29, stk. 1-3, skal vederlag som nævnt i
stk. 2, 3. pkt., medregnes hos boet senest i dettes sidste indkomstår.
Såfremt en efterlevende ægtefælle er omfattet af kildeskattelovens § 29, stk.
1-3, indtræder den efterlevende ægtefælle i afdødes sted.
Stk. 5. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver den
skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal vederlag som
nævnt i stk. 2, 3. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori indkomstskattepligten ophører, eller hvor
der sker flytning af det skattemæssige hjemsted.«.
§ 3
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af
17. april 1990, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 217 af 10. april 1991,
foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Indskuddet for et indskudsår skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan
højst udgøre 20 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog kan
der altid indskydes 40.000 kr. af nettolønindtægten.«.
§ 3. Indskuddet for et indskudsår skal udgøre mindst 5.000 kr. og
kan højst andrage 20 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret.
.........
2. I § 9, stk. 1, ændres »nævnte indkomstår« til:
»indkomstår, hvori fristen er udløbet«.
3. I § 9, stk. 2, ændres »førstnævnte indkomstår«
til: »det indkomstår, hvori beløbet er hævet«.
4. § 9, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 9. Er etablering ikke foretaget inden udløbet af den frist, der
er nævnt i § 8, medregnes indskudsbeløbet med tillæg af 5 pct. for hvert år
fra udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget, og indtil
fristens udløb i den skattepligtige indkomst for det nævnte indkomstår.
Stk. 2. Samtlige indskud på etableringskonto kan hæves inden
udløbet af den frist, der er nævnt i § 8, selv om etablering ikke er sket. I
så fald medregnes indskudsbeløbet med tillæg af 5 pct. for hvert år fra
udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget, og indtil udløbet
af det indkomstår, hvori indskuddet hæves, i den skattepligtige indkomst for
førstnævnte indkomstår.
Stk. 3. Beskatningen efter stk. 1-2 sker med satsen for almindelig
indkomstskat efter personskattelovens § 6 og med satserne for de kommunale og
amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter for det indkomstår, hvor
indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. Hvis den
skattepligtige i dette indkomstår har været omfattet af personskattelovens §
24, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse i det omfang, indskuddet og tillæg
efter stk. 1 eller 2 kan rummes inden for det beløb, der efter
personskattelovens § 24 kunne fradrages ved opgørelsen af den personlige
indkomst. De beløb, der er indsat på etableringskontoen, sikrer skattekravet
efter de nævnte stykker og kan ikke hæves, før skatten er betalt.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at have beløb
efter denne bestemmelse.
5. § 11, stk. 2, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes
som nyt 1.-3. pkt.:
»Ophører kontohaverens skattepligt efter kildeskattelovens § 1,
medregnes ikke-hævede indskud med tillæg efter 2. pkt. i den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. De ikke-hævede
indskud tillægges 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori
indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori
skattepligten ophører. Når en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles
dette ved anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt. med ophør af skattepligt
efter kildeskattelovens § 1.«.
§ 11. ...
Stk. 2. På tilsvarende måde forholdes, såfremt kontohaverens
skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører. .....
6. I § 11 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »førstnævnte
indkomstår« til: »det indkomstår, hvori midlerne er hævet«.
7. § 11 A, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 11 A. Er der hævet midler af den etableringskonto, der er nævnt
i § 4, uden at beløbet kan forlods afskrives på de aktiver, hvorpå der ifølge
skemaet til pengeinstituttet skulle foretages en sådan afskrivning, medregnes
beløbet med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori
indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori midlerne
er hævet, i den skattepligtige indkomst for førstnævnte indkomstår.
Beskatningen sker med satsen for almindelig indkomsskat efter
personskattelovens § 6 og med satserne for de kommunale og amtskommunale
indkomstskatter og kirkelige afgifter for det indkomstår, hvor
indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. Hvis den
skattepligtige i dette indkomstår har været omfattet af personskattelovens §
24, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse i det omfang, indskuddet og tillæg
efter 1. pkt. kan rummes inden for det beløb, der efter personskattelovens §
24 kunne fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst.
Stk. 2. .....
§ 4
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 7. august 1991, ændres
i § 3, stk. 2, nr. 2 , »ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8
C,» til: »ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8 J, 8 K, 8
L,».
§ 3. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i
den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages
1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og
vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse
af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens § 13 nævnte
udgifter,
2) udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 14, stk.
1, 14 F og 27 B, stk. 4, og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A,
stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i
pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52,
4) henlæggelser efter investeringsfondsloven,
5) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den
skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,
6) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4.
§ 5
I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 564 af 21. august 1987, affattes § 1, stk. 4, således:
» Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelserne i
stk. 1-3, kan der i de enkelte indkomstår foretages et nedslag, som højst kan
udgøre følgende procentdel af beløbet:
Indkomstår pct.
1992 26
1993 23
1994 20
1995 17
1996 og derefter 15.«.
§ 1. .....
Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelserne i stk.
1-3, kan der foretages et nedslag på indtil 30 pct.
Stk. 5. ....
Efter 2. behandling den 17. december 1991
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 597
af 16. august 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 4, 2. pkt., ændres »3.500 kr.«
til: »6.700 kr.«
2. I § 2, stk. 4, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«
3. § 3, stk. 1, affattes således:
»Anskaffelsessummen for driftsmidler, hvis levealder må antages ikke
at overstige 3 år, og for edb-software kan uanset bestemmelsen i § 2
fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
anskaffelsen finder sted. Det samme gælder for anskaffelsessummen for
driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler,
der anvendes til efterforskning efter råstoffer.«
4. I § 3, stk. 2, 1. pkt., ændres »4.400 kr.«
til: »6.700 kr.«
5. I § 3, stk. 6, ændres »200.000 kr.« til:
»258.800 kr.«
6. I § 3, stk. 6, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«
7. I § 8, stk. 2, 4. pkt., ændres »3.500 kr.«
til: »6.700 kr.«
8. I § 8, stk. 2, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:
»Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.«
§ 2
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som
senest ændret ved lov nr. 398 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 8 H indsættes:
» § 8 I. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
fradrages udgifter til undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering
af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed.
Stk. 2. Udgifter til undersøgelse af nye markeder, der er afholdt
før etableringen af en erhvervsvirksomhed, kan kun fradrages efter stk. 1,
hvis undersøgelsen er medvirkende til etablering af erhvervsvirksomheden.
Stk. 3. Udgifter efter stk. 1 og stk. 2 kan efter den
skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori
udgifterne er afholdt, dog tidligst i det indkomstår, hvori etableringen af
erhvervsvirksomheden finder sted, eller afskrives med lige store årlige beløb
over dette og de følgende 4 indkomstår.
Stk. 4. Udgifter til repræsentation kan kun fradrages efter
reglerne i § 8, stk. 4.
§ 8 J. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering
af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed.
Det samme gælder gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Udgifter, der er afholdt inden etableringen eller
udvidelsen af erhvervsvirksomheden, kan først fradrages i det indkomstår,
hvori etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden finder sted.
Stk. 3. Udgifter, der må anses for tillæg til en købesum eller et
fradrag i en salgssum for et aktiv, kan ikke fradrages efter stk. 1.
§ 8 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter,
der afholdes til nyplantning af fredskov, fradrages med indtil 20 pct.
årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet
dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Såfremt ejendommen
sælges eller det tilplantede areal ryddes efter brand, kan udgifter, der
endnu ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori
salget eller rydningen sker. Det er en betingelse for fradrag, at det
tilplantede areal pålægges fredskovspligt efter skovlovens bestemmelser
herom, og at fredskovspligten tinglyses på ejendommen. Udgifter til
genplantning af skov kan fradrages straks.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter
til plantning af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som
juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift, samt frugttræer og frugtbuske
fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr.
pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori
udgiften er afholdt. Udgifter til genplantning i skov af træer, der er
bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt, kan dog
uanset 1. pkt. fradrages straks. Såfremt ejendommen sælges eller det
tilplantede areal ryddes, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter 1.
pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen sker.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
udgifter, der afholdes til anlæg af læhegn, jf. lov om læhegn, fradrages
fuldt ud i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori udgiften er
afholdt. Tilskud til læplantning ydet efter lov om læhegn medregnes i den
skattepligtige indkomst i samme indkomstår, hvori udgifter efter 1. pkt.
afholdes.
Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan udgifter til anskaffelse af maskiner,
inventar og lignende driftsmidler og fast ejendom kun fradrages eller
afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.
§ 8 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter
til erhvervelse af know-how og patentrettigheder i tilknytning til den
skattepligtiges erhverv efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt
ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, eller afskrives efter § 15,
stk. 1, i lov om særlig indkomstskat m.v.
Stk. 2. Afhændes eller afstås knowhow eller patentrettigheder,
hvis anskaffelsesudgift i medfør af stk. 1 er fradraget fuldt ud i den
skattepligtige indkomst, skal afhændelses- eller afståelsessummen fuldt ud
medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen
eller afståelsen finder sted. I disse tilfælde finder reglerne i lov om
særlig indkomstskat m.v. om beskatning af fortjeneste ikke anvendelse.«
2. I § 18 A, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§
2, stk. 6,» til: »§ 2, stk. 9,».
3. Efter § 27 D indsættes:
» § 27 E. Vederlag, som en person modtager ved afhændelse af
et forsknings- eller udviklingsarbejde, kan medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst inden for en 10-års-periode, der begynder med det
indkomstår, hvori afhændelsen sker. Det er en betingelse, at afhændelsen sker
til et aktie- eller anpartsselskab med henblik på en videreudvikling af
ovennævnte arbejde, og at hele vederlaget ydes i form af aktier eller
anparter i det nævnte selskab.
Stk. 2. Den skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af
vederlaget der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for
10-års-perioden, jf. dog stk. 3-5. Beløb, der er medregnet i indkomsten for
eet år, kan ikke senere overføres til et andet år. Ved selvangivelsen skal
der gives oplysning om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i
den skattepligtige indkomst. Denne del af vederlaget kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige formue.
Stk. 3. Ved afståelse af de i stk. 1 nævnte aktier eller anparter
skal en til afståelsen svarende forholdsmæssig del af vederlaget være
medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det
indkomstår, hvori afståelsen sker.
Stk. 4. Dør den skattepligtige, og opstår der i umiddelbar
forbindelse hermed et skattemæssigt dødsbo, uden at en efterlevende ægtefælle
er omfattet af kildeskattelovens § 29, stk. 1-3, skal vederlag som nævnt i
stk. 2, 3. pkt., medregnes hos boet senest i dettes sidste indkomstår.
Såfremt en efterlevende ægtefælle er omfattet af kildeskattelovens § 29, stk.
1-3, indtræder den efterlevende ægtefælle i afdødes sted.
Stk. 5. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver den
skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal vederlag som
nævnt i stk. 2, 3. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori indkomstskattepligten ophører, eller hvor
der sker flytning af det skattemæssige hjemsted.«
§ 3
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af
17. april 1990, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 217 af 10. april 1991,
foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Indskuddet for et indskudsår skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan
højst udgøre 25 pct. af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog kan
der altid indskydes 50.000 kr. af nettolønindtægten.«
2. § 7, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Anskaffelse af maskiner, inventar og lignende
driftsmidler, der er omfattet af reglerne om straksfradrag i
afskrivningslovens § 3, stk. 1 eller 2, berettiger ikke til at hæve beløb
efter stk. 1, såfremt den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage
anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
anskaffelsen finder sted. Kontrahering om bygning af et skib berettiger ej
heller til at hæve beløb efter stk. 1.«
3. I § 9, stk. 1, ændres »nævnte indkomstår« til:
»indkomstår, hvori fristen er udløbet«.
4. I § 9, stk. 2, ændres »førstnævnte indkomstår«
til: »det indkomstår, hvori beløbet er hævet«.
5. § 9, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
6. § 11, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes
som nye punktummer:
»Ophører kontohaverens skattepligt efter kildeskattelovens § 1,
medregnes ikkehævede indskud med tillæg efter 2. pkt. i den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. De ikkehævede
indskud tillægges 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori
indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori
skattepligten ophører. Når en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles
dette ved anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt. med ophør af skattepligt
efter kildeskattelovens § 1.«
7. I § 11 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »førstnævnte
indkomstår« til: »det indkomstår, hvori midlerne er hævet«.
8. § 11 A, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 4
I lov om investeringsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april
1990, som senest ændret ved lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende
ændring:
§ 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Henlæggelser til investeringsfonds kan ikke benyttes
til forlods afskrivning på maskiner, inventar og andre driftsmidler, der er
omfattet af reglerne om straksfradrag i afskrivningslovens § 3, stk. 1 eller
2, såfremt den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen
i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder
sted.«
§ 5
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 7. august 1991, ændres
i § 3, stk. 2, nr. 2 , »ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8
C,» til: »ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8 J, 8 K, 8
L,».
§ 6
I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 564 af 21. august 1987, affattes § 1, stk. 4, således:
» Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelserne i
stk. 1-3, kan der i de enkelte indkomstår foretages et nedslag, som højst kan
udgøre følgende procentdel af beløbet:
Indkomstår pct.
1992 26
1993 23
1994 20
1995 17
1996 og derefter 15.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, § 2, nr. 1, for så vidt angår ligningslovens § 8 K og
§ 8 L, § 2, nr. 2 og 3, samt §§ 4-6 har virkning fra og med indkomståret
1992.
Stk. 3. § 2, nr. 1, for så vidt angår ligningslovens § 8 I og § 8
J har virkning for udgifter, der afholdes i indkomståret 1992 og senere
indkomstår.
Stk. 4. § 3, nr. 1 og 2, har virkning fra og med indkomståret
1992. § 3, nr. 3-8, har virkning for indskud, der er foretaget efter den 15.
februar 1987, og som hæves den 1. januar 1992 eller senere. Indskud, der er
foretaget før den 16. februar 1987, behandles efter de hidtil gældende
regler.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BTL 47 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (VÆKSTFREMMEINITIATIVER) NR L 47 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 16. januar 1992
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Reischl fremsat den 29. maj 1979. — Advokatrådet som mandater for P. Conradsen A/S mod Ministeriet for skatter og afgifter. EU-domme · 29. maj 1979
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto (Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software og knowhow og patentrettigheder m.v. og forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed) Retsinformation · 3. oktober 2024
- 1997 LSF 102 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER (AFSKRIVNINGSLOVEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- Lov om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af beløbsgrænsen for afskrivninger på personbiler og blandede driftsmidler m.v. samt forhøjelse af beløbsgrænsen for småaktiver m.v.) Retsinformation · 31. maj 1983