1991 LSF 30 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (ÆNDREDE REGLER FOR NYUDDANNEDE, FASTERE TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET, DAGPENGESATS VED LÆNGEREVARENDE LEDIGHED, FERIEDAGPENGE M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 632 af 2. september 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 41, stk. 1, nr. 3, litra c indsættes efter
»mindst 18 måneders varighed«: »jf. dog § 41, stk. 8.«.
2. I § 41, stk. 8, indsættes efter »stk. 1 og 2«:
»herunder om, hvilke uddannelser, der betragtes som erhvervsmæssige
uddannelser efter stk. 1, nr. 3, litra c.«.
3. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Til et medlem, der har været ledig med dagpengeret i
sammenlagt mere end 40 uger indenfor 65 uger, kan dagpenge højst udbetales
med et beløb, der udgør 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47.«.
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
4. § 51, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Til et medlem, der opnår dagpengeret efter § 54,
eller hvis dagpengeret efter § 55, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, beror på
gennemførelsen af en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3,
litra c, nævnte art, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 2/3 af
højeste dagpenge efter § 47. Udbetaling af dagpenge på grundlag af en
arbejdsfortjeneste kan ske efter 13 ugers uafbrudt beskæftigelse og 1 år
efter, at medlemmet har opnået ret til dagpenge.«.
5. I § 51, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres to steder
»stk. 2« til: »stk. 3« og i 2. pkt. ændres »efter
stk. 1« til: »efter stk. 1 og 2«.
6. I § 51, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »efter
stk. 1« til: »efter stk. 1 og 2«.
7. I § 51, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1,
2, 3, 4 eller 5« til: »stk. 1-6«.
8. I § 51, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk.
6« til: »stk. 7«.
Læs alt
9. I § 51, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.
1-6« til: »stk. 1-7«.
10. § 51, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld
sædvanlig arbejdstid, udbetales dagpenge med et beløb, der højst udgør 80
pct. af højeste dagpenge efter § 47. Til et medlem, der er delvis ledig i en
uge i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af beskæftigelse, og som ikke
er omfattet af tidsbegrænsningen for nedsatte dagpenge i § 60, stk. 1,
udbetales dagpenge for den pågældende uge dog med et fast beløb, der udgør 90
pct. af højeste dagpenge efter § 47. Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med
Landsarbejdsnævnet.«.
11. I § 55 indsættes som nyt stk. 1:
» § 55. Ret til dagpenge er betinget af, at medlemmet efter
optagelsen i en arbejdsløshedskasse har haft arbejde som lønmodtager i en
tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i
mindst 52 uger inden for 3 år eller i en tilsvarende periode har udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang. Kun arbejde i
medlemsperioden medregnes.«.
Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.
12. I § 55, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »Ret til
dagpenge er« til: »For et medlem, der har opnået ret til dagpenge
efter stk. 1, er ret til dagpenge«.
13. I § 55, stk. 1, der bliver stk. 2, ophæves 2. pkt.
14. I § 55, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk.
1« til: »stk. 2«.
15. I § 55, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 1. pkt.
»stk. 1« til: »stk. 2«.
16. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk.
1« til: »stk. 2«.
17. I § 55, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1
og 4« til: »stk. 1, 2 og 5.«.
18. § 57, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for
Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge som lån imod overdragelse af
kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes
Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til
dagpenge i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav
mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis
dækning af de udbetale dagpenge. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
kan fastsætte nærmere regler.«.
19. § 62 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved
deltagelse i undervisning om dagen før kl. 16, hvis undervisningen ikke er
eller kan sidestilles med undervisning, der er godkendt som støtteberettiget
efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.«.
20. § 62 a, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
efter forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler om de spørgsmål, der
er nævnt i stk. 2-4, herunder om, hvilke former for uddannelse, der kan
sidestilles med uddannelse godkendt som støtteberettiget efter lov om Statens
Uddannelsesstøtte, og om medlemmets pligt til at underrette
arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.«.
21. I § 64, stk. 1, ændres »§ 55, stk. 1,» til:
»§ 55, stk. 2,».
22. § 68, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
efter forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler om bestemmelserne i
stk. 1-3.«.
23. I § 72 indsættes som nyt stk. 1:
» § 72. For et medlem, der i henhold til § 67, stk. 2,
betragtes som deltidsforsikret, er ret til dagpenge betinget af, at medlemmet
har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde
i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for 3 år. Kun
arbejde i medlemsperioden medregnes.«.
Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.
24. I § 72, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »i
henhold til § 67, stk. 2, eller § 68, stk. 1, betragtes som
deltidsforsikret« til: »har opnået ret til dagpenge efter stk. 1
eller betragtes som deltidsforsikrede efter § 68, stk. 1«.
25. I § 72, stk. 1, der bliver stk. 2, ophæves 2. pkt.
26. I § 72, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk.
1« til: »stk. 2«.
27. I § 72, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes i 1. pkt.
efter »§ 10, stk. 8,»: »eller uddannelsesydelse efter § 10,
stk. 12,» og »stk. 1« ændres til: »stk. 2«.
28. I § 72, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres 2 steder
»stk. 1« til: »stk. 2«.
29. § 73 affattes således:
» § 73. Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde,
kan der ikke udbetales dagpenge.«.
30. I § 74, stk. 1, ændres »§ 72, stk. 1,» til:
»§ 72, stk. 2,».
31. I § 75 d, stk. 1, ændres »§ 51, stk. 5« til:
»§ 51, stk. 6«.
32. I § 75 e, stk. 1, ændres »§ 51, stk. 5« til:
»§ 51, stk. 6«.
33. § 75 h affattes således:
» § 75 h. Et medlem kan ved afholdelse af ferie få udbetalt
feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har
udbetalt dagpenge eller ydelser, der må ligestilles hermed.
Stk. 2. Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på
ferietidspunktet,
1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,
2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed, og
3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Stk. 3. Feriedagpenge udbetales med et beløb, der udgør 80 pct. af
højeste dagpenge, jf. § 47 og § 70.
Stk. 4. Feriedagpenge kan ikke udbetales til et medlem, der er
omfattet af § 57, stk. 6.
Stk. 5. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om lediges
underretning af arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse,
fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
Landsarbejdsnævnet.«.
34. I § 79, stk. 1, ændres »§ 86, stk. 2,» til:
»§ 86, stk. 4«.
35. § 91, stk. 5, affattes således:
»Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal på
begæring af Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen give oplysninger om
bestemte dagpenge- og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang,
pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i
besiddelse af de ønskede oplysninger.«.
36. I § 91, stk. 6, ændres »Ankenævnet for
Arbejdsløshedsforsikringen« til: »Arbejdsmarkedes Ankenævn«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Dog træder § 1, nr. 10 og 29 i
kraft den 1. april 1992, § 1, nr. 33, den 2. april 1992 og § 1, nr. 3, 5-9,
31 og 32, den 1. oktober 1992.
§ 3
§ 1, nr. 1 og 2 har virkning for personer, der afslutter en uddannelse
efter den 1. januar 1992. § 1, nr. 4 har virkning for personer, der opnår ret
til dagpenge efter 1. januar 1992. § 1, nr. 11 og 23 har virkning for
personer, der optages i en arbejdsløshedskasse efter lovforslagets
fremsættelse. § 1, nr. 33 har virkning fra og med ferieåret 1992/93.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp. 3233, 3605,
4342 og 4473, tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C sp. 321) er
senest bekendtgjort ved lovbek. nr. 632 af 2. september 1991.
Det danske dagpengesystem er bl.a. karakteriseret ved et forholdsvis højt
kompensationsniveau især for lavtlønnede, som bevares uafhængigt af
arbejdsløshedsperiodens længde. Dette kan virke hæmmende på den lediges
tilskyndelse til at være fleksibel og mobil både fagligt og geografisk.
Dagpengesystemets gode dækningsgrad ved kortvarig arbejdsløshed må
fastholdes, men nedsættelse af dagpengene efter længere tids ledighed kan
tilskynde til en yderligere aktiv indsats for at komme i beskæftigelse.
Et hovedprincip i arbejdsløshedsforsikringen er, at der skal kunne
dokumenteres en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, før der opnås ret til
arbejdsløshedsdagpenge.
Ved at kræve mere arbejde, som betingelse for at opnå dagpengeret, bliver
det vanskeligere at spekulere i at påtage sig midlertidig beskæftigelse,
alene med det formål at blive arbejdsløshedsforsikret og dagpengeberettiget.
Tilbuddene til de dagpengeberettigede ledige er i de seneste år blevet
væsentligt forbedret. For at opnå størst mulig effekt af indsatsen er der
behov for, at den gruppe ledige, der modtager tilbud, har en fastere
tilknytning til arbejdsmarkedet.
De store dagpengeudgifter indebærer, at opmærksomheden til stadighed må
være rettet imod, om der findes områder hvor dagpengemidlerne ikke anvendes
hensigtsmæssigt.
Regeringen foreslår derfor i forbindelse med finanslovforslaget for 1992
følgende:
1. Afskaffelse af de særlige optagelsesregler for bogligt nyuddannede og
nedsættelse af dagpengesatsen m.v. for erhvervsuddannede og værnepligtige.
2. Ændring af arbejdskravet første gang der skal opnås dagpengeret efter
indmeldelse/nyindmeldelse fra 26 uger til 52 uger.
3. Nedsatte dagpenge efter sammenlagt 40 ugers ledighed inden for 65 uger.
4. Bortfald af supplerende dagpenge til deltidsforsikrede samt ophævelse
af de særlige regler for supplerende dagpenge for fagområder med mange
kortvarige arbejdsforhold (15 timersreglen).
5. Fast sats for feriedagpenge og beregning af feriedagpenge på grundlag
af udbetalinger fra arbejdsløshedskassen.
Herudover indeholder lovforslaget ændringer af hovedsagelig teknisk
karakter samt ændringer, hvis formål er en tilpasning af reglerne om ret til
dagpenge ved deltagelse i undervisning.
Ad 1:
Det foreslås, at der indsættes en hjemmel til, at der administrativt
fastsættes regler om, at alene nyuddannede, der har gennemført en uddannelse,
hvori der under uddannelsesforløbet har været væsentlig tilknytning til
arbejdsmarkedet, har ret til optagelse i en arbejdsløshedskasse med
efterfølgende ret til dagpenge efter de særlige dimittendregler. Herefter vil
dimittendreglerne alene komme til at omfatte erhvervsuddannede, medens
personer, der har gennemført en boglig uddannelse, skal dokumentere deres
tilknytning til arbejdsmarkedet efter de almindelige optagelses-, ventetids-
og arbejdskravsregler.
Endvidere foreslås det, at dagpengesatsen for erhvervsuddannede og
værnepligtige nedsættes fra 80 pct. til 662/3 pct., dvs. til 2/3 af
dagpengenes højeste beløb.
Det foreslås endelig, at ændre særreglen for dimittender og værnepligtige
til at få beregnet dagpenge med individuel sats efter 13 ugers uafbrudt
beskæftigelse, således at beregning af dagpenge på grundlag af en
arbejdsindtægt først kan ske eet år efter, at medlemmet har opnået ret til
dagpenge.
Efter de gældende regler kan alle nyuddannede, der har gennemført en
erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, optages i en
arbejdsløshedskasse, hvis der anmodes herom inden 2 uger efter uddannelsens
afslutning. Dagpenge kan herefter udbetales efter 1 måneds medlemskab med en
særlig dimettendsats for nyuddannede (80 pct. af højeste dagpengebeløb).
Medlemmer, der er optaget som værnepligtige, får også udbetalt dagpenge med
denne sats.
Forslaget skal ses på baggrund af ønsket om at fjerne den gunstige
særstilling bogligt uddannede har ved opnåelse af dagpengeret, således at der
kommer til at gælde de samme betingelser for alle medlemsgrupper om en aktiv
tilknytning til arbejdsmarkedet, før der kan opnås dagpengeret.
Nyuddannede vil typisk få en indtægtsfremgang ved overgangen fra f.eks.
lærlingeløn til arbejdsløshedsdagpenge. Med forslaget om nedsættelse af
dimittendsatsen vil indkomstfremgangen forsvinde med deraf følgende øget
motivation for den nyuddannede til selv aktivt at søge arbejde.
Med forslaget om ændring af reglerne om beregning af dagpenge med
individuel sats opnås en ligestilling mellem nyuddannede og andre medlemmer
for nyberegning af dagpenge. Ved ledighed inden for det første år efter
opnåelse af ret til dagpenge vil nyuddannede således kun kunne få udbetalt
dagpenge med 2/3 af maksimale dagpenge uanset en evt. arbejdsfortjeneste i en
13-ugers periode.
Ad 2:
Det foreslås, at nye medlemmers dagpengeret, udover 1 års medlemskab af
en arbejdsløshedskasse, gøres betinget af 52 ugers arbejde i medlemsperioden
for fuldtidsforsikrede og 34 ugers arbejde i medlemsperioden for
deltidsforsikrede.
Efter de gældende regler kan dagpengeret opnås efter 1 års medlemskab af
en arbejdsløshedskasse, hvis der har været mindst 26 ugers beskæftigelse i
medlemsperioden. For deltidsforsikrede stilles der krav om 17 ugers
beskæftigelse.
Det er et grundlæggende princip, at arbejdsløshedsforsikringen er
forbeholdt personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig får
forsikrede en betydelig bedre økonomisk dækning ved ledighed end
ikke-forsikrede, ligesom der er knyttet arbejdstilbud og uddannelsesydelse
m.v. til forsikringen.
Ad 3:
Med henblik på at øge incitamentet for personer, der har været ledige i
en længerevarende periode til at søge arbejde foreslås det, at ledige, der
har haft sammenlagt 40 ugers ledighed inden for 65 uger, maksimalt kan få
udbetalt dagpenge med 80 pct. af det højeste dagpengebeløb.
Efter de gældende regler udbetales dagpenge med samme maksimale sats i
hele ledighedsperioden, der kan strække sig i op til 21/2 år.
Forslaget vil berøre ledige, der ikke har haft en fast tilknytning til
arbejdsmarkedet i en længere periode. Hensigten er at tilskynde disse
langvarigt ledige til at gøre en yderligere aktiv indsats for at komme i
beskæftigelse, før ledigheden får væsentlig indflydelse på deres
kvalifikationer og muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Ad 4:
Det foreslås, at retten til supplerende dagpenge til deltidsforsikrede
medlemmer bortfalder.
Efter de gældende regler kan et deltidsforsikret medlem få udbetalt
supplerende dagpenge, hvis medlemmet opnår arbejde af mindre omfang end, hvad
der svarer til den gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden.
Når et medlem inden for de seneste 12 måneder har fået udbetalt
supplerende dagpenge for 13 uger (hvor der er arbejdet i mindst 15 timer om
ugen), kan den pågældende ikke få udbetalt supplerende dagpenge, før
vedkommende har haft 13 ugers arbejde med samme gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid som før ledighedens indtræden.
Forslaget skal ses i lyset af, at deltidsforsikrede i forvejen er
indstillet på at arbejde på nedsat tid. Det forekommer således ikke rimeligt,
at der kan udbetales supplerende dagpenge alene, fordi de deltidsforsikrede
tidligere har haft et højere antal arbejdstimer. De gældende regler bygger
således i høj grad på et milimeterretfærdighedssynspunkt.
Forslaget vil medføre en væsentlig regelforenkling og vil indebære en
administrativ lettelse, idet kasserne med forslaget vil kunne undgå at tage
højde for alle de elementer og grænser, der ligger i de gældende regler.
Forslaget berører en meget lilel personkreds. Det anslås, at godt 2.000
deltidsforsikrede personer modtager supplerende dagpenge.
Det foreslås endvidere at ophæve den hjemmel, der ved indførelsen af den
særlige sats for supplerende dagpenge i efteråret 1982, blev indsat til at
fastsætte særlige regler for fagområder med mange kortvarige arbejdsforhold.
Der blev i henhold til bemyndigelsen fatsat regler om, at der for disse
områder fortsat kunne ydes supplerende dagpenge med individuel sats, hvis
medlemmets ugentlige arbejdstid ikke oversteg 15 timer.
Da der ved den seneste ændring af arbejdsløshedsforsikringsloven er
gennemført en bestemmelse om, at supplerende dagpenge ved delvis ledighed i
en uge i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af beskæftigelse ydes med
et fast beløb på 90 pct. af højeste dagpenge, findes der ikke længere at være
det samme behov for den bemyndigelse til at fastsætte særlige regler for
supplerende dagpenge inden for fagområder, der har mange kortvarige
arbejdsforhold, og bestemmelsen foreslås derfor - også som en regelforenkling
- ophævet.
Ad 5:
Det foreslås, at ændre retten til feriedagpenge, således at der alene kan
fås feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder der af
arbejdsløshedskassen er udbetalt ydelser i form af dagpenge,
uddannelsesydelse, iværksætterydelse, kursusgodtgørelse, efterløn for
personer, der er udtrådt af ordningen, eller feriedagpenge.
Det foreslås endvidere, at forenkle ordningen ved at indføre en ensartet
feriedagpengesats på 80 pct. af højeste dagpenge.
Feriedagpengeordningen blev indført i 1981 og giver medlemmer af en
arbejdsløshedskasse mulighed for at få feriedagpenge, i det omfang de ikke
har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Retten til feriedagpenge er efter de gældende regler betinget af,
at medlemmet på ferietidspunktet enten er i arbejde som
lønmodtager eller er ledigt,
at medlemmet på ferietidspunktet ville have ret til dagpenge, hvis
der i stedet havde været tale om ledighed, og
at medlemmet i en periode i året forud for ferieårets start
(»optjeningsåret«) har manglet beskæftigelse, hvorunder der er
optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Sidstnævnte betingelse er uafhængig af, om den manglende beskæftigelse med
ferieoptjening skyldes ledighed, drift af selvstændig virksomhed,
arbejdsretlige konflikter, sygdom, uddannelse, orlov, frihedsberøvelse,
arbejde under medhjælperloven m.v.
Forslaget vil medføre, at ordningen bliver væsentligt lettere at overskue
og administrere for både medlemmerne og arbejdsløshedskasserne.
Forslaget vil endvidere betyde, at der ikke kan opnås ret til
feriedagpenge på grundlag af f.eks. beskæftigelse eller deltagelse i
arbejdsretlige konflikter.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Forslagene om ændrede regler for feriedagpenge og bortfald af supplerende
dagpenge til deltidsforsikrede vil betyde administrative lettelser for
arbejdsløshedskasserne. De øvrige forslag betyder, at de administrative
rutiner skal omlægges på en række væsentlige områder.
Forslagene forventes imidlertid ikke at få væsentlige administrative
konsekvenser på længere sigt for det offentlige eller for
arbejdsløshedskasserne.
Det samlede forslag skønnes at begrænse de offentlige udgifter med 1 mia.
kr. i 1992 og 3,375 mia. kr. de følgende år.
I beløbene er der taget hensyn til samspillet mellem forslagets enkelte
elementer og til en stigning i kontanthjælpsudgifterne på ca. 175 mio. kr. i
1992 og 725 mio. kr. i de følgende år.
Forslagets hovedelementers isolerede dagpengebesparelse på de offentlige
udgifter skønnes således:
---------------------------------------------------------------------
1992 Årligt
----------------------
mill. kr.
---------------------------------------------------------------------
Arbejdskrav på 52 uger første gang,
der skal opnås dagpengeret .................... 50 675
Ændrede dimittendregler ....................... 225 525
Nedsatte dagpenge efter 9
måneders ledighed ............................. 650 2.600
Ændring af feriedagpengereglerne .............. 175 250
Bortfald af supplerende dagpenge
til deltidsforsikrede og ophævelse
af 15 timers reglen ........................... 100 100
---------------------------------------------------------------------
Forslagets økonomiske konsekvenser i øvrigt vil blive drøftet med de
kommunale parter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Ved forslaget er det hensigten at afskaffe den adgang bogligt uddannede
hidtil har haft til optagelse i en arbejdsløshedskasse og til at opnå
dagpengeret, således at sammenhængen mellem en aktiv tilknytning til
arbejdsmarkedet og dagpengene styrkes.
Reglerne om, hvilke uddannelser der kan give adgang til optagelse efter
regler for nyuddannede, vil blive udarbejdet i samarbejde med
Undervisningsministeriet, og der vil blive lagt vægt på varigheden og
karakteren af praktikperioden og den herved opnåede tilknytning til det
almindelige arbejdsmarked.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 1.
Til nr. 3
Forslaget betyder, at det udbetalte dagpengebeløb maksimalt kan udgøre 80
pct. af højeste dagpenge efter § 47, hvis dagpengemodtageren i den pågældende
uge har været ledig mere end 40 uger inden for de sidste 65 uger. Ved
beregningen af de 40 uger medregnes kun timer, hvor der er udbetalt dagpenge.
Efterlønsmodtagere, der ved overgangen til efterløn har været ledige i
mere end 40 uger inden for 65 uger, forudsættes ikke berørt af forslaget, men
vil som hidtil få beregnet efterlønnen på 1. trin med et beløb svarende til
dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47.
Forslaget ændrer ikke bestemmelsen i den gældende lovs § 51, stk. 4, om at
medlemmer, der er delvis ledige i en uge i forbindelse med påbegyndelse eller
ophør af beskæftigelse, kan få udbetalt dagpenge med et fast beløb, der udgør
90 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Dagpenge skal således udbetales efter
denne bestemmelse uanset, at medlemmet forud for dagpengeudbetalingen har
været ledig i mere end 40 uger inden for 65 uger.
Til nr. 4
Ved forslaget nedsættes den særlige sats for dagpenge til
erhvervsuddannede (f.eks. lærlinge) og værnepligtige fra 80 pct. til 66 2/3
pct. eller til 2/3 af højeste dagpenge.
Forslaget skal ses i forbindelse med forslaget i nr. 1 og 2 om at ophæve
retten til optagelse i en arbejdsløshedskasse på grundlag af en boglig
uddannelse.
Ved forslaget ændres endvidere den særlige regel for dimittender for
beregning af dagpenge med individuel sats efter kun 13 ugers uafbrudt
beskæftigelse, således at beregning af dagpenge på grundlag af en
arbejdsindtægt først kan ske eet år efter, at medlemmet har opnået ret til
dagpenge. Ved ledighed inden for det første år efter opnåelse af ret til
dagpenge vil nyuddannede således kun kunne få udbetalt dagpenge med 2/3 af
maksimale dagpenge uanset en evt. arbejdsfortjeneste i en 13-ugers
arbejdsperiode.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 1.
Til nr. 5-9
Ændringerne er udelukkende redaktionelle konsekvenser af forslaget i nr.
3.
Til nr. 10
Forslaget er bl.a. en redaktionel følge af forslaget om at nedsætte den
særlige sats for erhvervsuddannede fra 80 pct. til 662/3 pct. af højeste
dagpenge. Da supplerende dagpenge ved arbejde på fast nedsat tid - ligesom
hidtil - skal ydes med en sats på 80 pct. af højeste dagpenge, må dette nu
fastsættes i bestemmelsen om supplerende dagpenge.
Ved forslaget ophæves endvidere den bemyndigelse direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen hidtil har haft til at fastsætte særlige regler
for fagområder, der har mange kortvarige arbejdsforhold. Der henvises til de
almindelige bemærkninger ad 4.
Efter den gældende bemyndigelse har der været fastsat regler om, at
supplerende dagpenge ydes med individuel sats, hvis den ugentlige arbejdstid
ikke overstiger 15 timer, og medlemmet er beskæftiget som midlertidig
medhjælper ansat fra dag til dag inden for f.eks. butiks- og kontorområdet,
dag-, døgninstitutions- og klubområdet, pleje- og sundhedsområdet, eller
medlemmet er beskæftiget med enkeltopgaver uden at være fuldtids- eller
fastansat inden for f.eks. hotel- og restaurationsområdet eller som
underviser.
Forslaget vil betyde, at der også inden for disse fagområder vil blive
ydet supplerende dagpenge med et fast beløb på 90 pct. af højeste dagpenge
Ved arbejde på fast nedsat tid vil der dog blive ydet supplerende dagpenge
med 80 pct. satsen, selv om der er tale om en arbejdstid på under 15 timer
ugentlig.
Til nr. 11 og nr. 23
Ved forslaget gøres nye medlemmers dagpengeret, udover 1 års medlemskab af
en arbejdsløshedskasse, betinget af 52 ugers arbejde inden for 3 år for
fuldtidsforsikrede og 34 ugers arbejde inden for 3 år for deltidsforsikrede.
Arbejdet skal være udført inden for medlemsperioden.
Forslaget indebærer, at der kræves en fastere tilknytning til
arbejdsmarkedet, før der første gang kan opnås ret til dagpenge efter
optagelse/genoptagelse som medlem.
Når betingelsen om 52/34 ugers arbejde er opfyldt, gælder uændret de
almindelige arbejdskravsbestemmelser, hvorefter fuldtidsforsikrede og
deltidsforsikrede ledige forud for hver dagpengeudbetaling skal have haft
henholdsvis 26 og 17 ugers arbejde inden for de sidste 3 år.
Til nr. 12-17, nr. 21, 24-26, nr. 28 og 30
Ændringerne er udelukkende redaktionelle konsekvenser af forslaget i nr.
11 og 23.
Til. nr. 18
Med forslaget vil det blive præciseret, at et medlem har ret til dagpenge
i den del af opsigelsesperioden, som ligger ud over den 3 måneders periode,
der kan dækkes Lønmodtagernes Garantifond, mod overdragelse af krav mod
Lønmodtagernes Garantifond og arbejdsgiverens konkurs- eller dødsbo.
Efter gældende regler har et medlem alene ret til dagpenge for den
periode, der dækkes af Lønmodtagernes Garantifond, mod overdragelse af kravet
i Lønmodtagernes Garantifond til arbejdsløshedskassen.
Til nr. 19 og 20
Efter de gældende regler, der blev indført i 1986, kan dagpengeretten
bevares ved deltagelse i undervisning, der ikke er godkendt som
støtteberettiget efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.
Formålet med reglerne var, at man ønskede at imødekomme de lediges
uddannelsesbehov i så vid udstrækning som muligt uden at bryde afgørende med
lovens grundlæggende princip om, at dagpenge kun kan udbetales til et medlem,
der er til rådighed for arbejdsmarkedet.
Baggrunden for at vælge SU-reglerne som afgrænsningskriterium var således,
at deltagerne i sådanne uddannelser må anses for primært at være
uddannelsessøgende og ikke aktivt arbejdssøgende.
Det har vist sig, at det valgte kriterium ikke er helt dækkende for alle
uddannelser, hvor deltagerne primært må anses for uddannelsessøgende.
Det foreslås derfor, at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen får
bemyndigelse til efter forhandling med Landsarbejdsnævnet at fastsætte regler
om, hvilke former for undervisning, der kan sidestilles med SU-berettiget
undervisning, og hvori deltagelse ikke kan ske med bevarelse af
dagpengeretten.
Til nr. 22
Det foreslås, at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen får hjemmel til
at fastsætte nærmere regler om betingelserne for overflytning mellem deltids-
og fuldtidsforsikring, herunder regler om turnusarbejde.
Praksis på området har vist, at der er behov for en præcisering af
hjemmelen.
Til nr. 27
Forslaget vil bringe bestemmelsen for deltidsforsikrede i overensstemmelse
med bestemmelsen i § 55, stk. 3, for fuldtidsforsikrede.
Til nr. 29
Forslaget indebærer, at der ikke kan udbetales supplerende dagpenge til
deltidsforsikrede medlemmer.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 4.
Til nr. 31 og 32
Ændringerne er redaktionelle konsekvenser af forslaget i nr. 3.
Til nr. 33
Forslaget indebærer, at der kun opnås ret til feriedagpenge på grundlag af
perioder i det forudgående kalenderår, hvorunder der er udbetalt ydelser fra
arbejdsløshedskassen i form af dagpenge eller ydelser, der træder i stedet
herfor (uddannelsesydelse, iværksætterydelse, kursusgodtgørelse, efterløn
eller feriedagpenge).
Forslaget indebærer endvidere, at feriedagpenge altid ydes med et fast
beløb på 80 pct. af højeste dagpenge.
Retten til feriedagpenge vil fortsat gælde for både medlemmer, der er i et
arbejdsforhold som lønmodtagere, og medlemmer, der er ledige.
Efter de gældende regler udbetales feriedagpenge som hovedregel med den
sats, der har været anvendt ved den seneste udbetaling af dagpenge,
feriedagpenge eller uddannelsesydelse inden for 2 år forud for 1. april. I
øvrige tilfælde udbetales feriedagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct.
af højeste dagpenge.
Den gældende regel, hvorefter der højst kan udbetales feriedagpenge i 12
dage til et medlem, hvis dagpengeret først indtræder efter 30. september
ophæves, idet den anses for overflødig ved den ændrede beregning af
feriedagpenge.
Den tilsvarende særregel for dimittender, der opnår dagpengeret i perioden
fra 1. januar til ferieårets start foreslås ophævet.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 5.
Til nr. 34
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 35
Forslaget vil give mulighed for også at indhente oplysning om
dagpengemodtagerens pensionsforhold m.v.
Da der er gennemført et centraliseret tilsyn med arbejdsløshedskasserne,
er der ikke længere behov for, at arbejdsformidlingskontorerne, der tidligere
forestod det lokale tilsyn, skal indhente oplysninger efter bestemmelsen.
Til gengæld er der opstået behov for, at der også bliver adgang til at
indhente oplysninger fra pengeinstitutterne.
Til nr. 36
Ændringen er redaktionel.
Til § 2
Det foreslås, at bestemmelserne om 52/34 ugers arbejdskrav første gang
(nr. 11 og nr. 23) og de ændrede regler for nyuddannede (nr. 1, 2, 4, 19, 20)
samt de tekniske ændringer træder i kraft den 1. januar 1992. Bestemmelsen om
ophævelse af »15-timersreglen« (nr. 10) og bestemmelsen om bortfald
af supplerende dagpenge til deltidsforsikrede (nr. 29) træder først i kraft
den 1. april 1992, for herved at give medlemmerne en vis tid til at indrette
sig på de ændrede regler. De ændrede regler for feriedagpenge (nr. 33) træder
af hensyn til ferieåret først i kraft den 2. maj 1992. For også at give
medlemmerne rimelig tid til at tage højde for de nye bestemmelser om nedsatte
dagpenge efter sammenlagt 40 ugers ledighed inden for 65 uger (nr. 3)
foreslås det, at bestemmelsen først træder i kraft den 1. oktober 1992.
Til § 3
Det foreslås, at bestemmelserne vedrørende afskaffelse af de særlige
optagelsesregler for boglige nyuddannede (nr. 1 og 2) får virkning for
personer, der afslutter en uddannelse efter den 1. januar 1992. Det foreslås
endvidere, at den nedsatte sats (nr. 4) får virkning for personer, der opnår
dagpengeret efter den 1. januar 1992.
Det foreslås endelig, at bestemmelserne om et arbejdskrav på 52 uger for
fuldtidsforsikrede og 34 uger for deltidsforsikrede første gang, der opnås
ret til dagpenge ( nr. 11 og 23) får virkning for personer, der optages i en
arbejdsløshedskasse efter lovforslagets fremsættelse.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. I § 41, stk. 1, nr. 3, litra c indsættes efter
»mindst 18 måneders varighed«: »jf. dog § 41, stk. 8.«.
2. I § 41, stk. 8, indsættes efter »stk. 1 og 2«:
»herunder om, hvilke uddannelser, der betragtes som erhvervsmæssige
uddannelser efter stk. 1, nr. 3, litra c.«.
§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,
1) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grøndland, jf. dog
stk. 5,
2) som er mellem 16 og 65 år, og
3) som enten
a) er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område, og som
inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse har haft
sådan beskæftigelse i mere end 300 timer, jf. dog kapitel 11, eller
b) dokumenterer at kunne få og faktisk får sådan beskæftigelse som nævnt i
litra a umiddelbart efter optagelsen, eller
c) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse til kassens faglige område
af mindst 18 måneders varighed, når begæring om optagelse fremsættes inden 2
uger efter uddannelses afslutning, eller
- - -
Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter
forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for anvendelse af
stk. 1 og 2.
3. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Til et medlem, der har været ledig med dagpengeret i
sammenlagt mere end 40 uger indenfor 65 uger, kan dagpenge højst udbetales
med et beløb, der udgør 80 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47.«.
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
4. § 51, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Til et medlem, der opnår dagpengeret efter § 54,
eller hvis dagpengeret efter § 55, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, beror på
gennemførelsen af en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3,
litra c, nævnte art, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 2/3 af
højeste dagpenge efter § 47. Udbetaling af dagpenge på grundlag af en
arbejdsfortjeneste kan ske efter 13 ugers uafbrudt beskæftigelse og 1 år
efter, at medlemmet har opnået ret til dagpenge.«.
5. I § 51, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres to steder
»stk. 2« til: »stk. 3« og i 2. pkt. ændres »efter
stk. 1« til: »efter stk. 1 og 2«.
6. I § 51, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »efter
stk. 1« til: »efter stk. 1 og 2«.
7. I § 51, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1,
2, 3, 4 eller 5« til: »stk. 1-6«.
8. I § 51, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk.
6« til: »stk. 7«.
9. I § 51, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.
1-6« til: »stk. 1-7«.
10. § 51, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld
sædvanlig arbejdstid, udbetales dagpenge med et beløb, der højst udgør 80
pct. af højeste dagpenge efter § 47. Til et medlem, der er delvis ledig i en
uge i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af beskæftigelse, og som ikke
er omfattet af tidsbegrænsningen for nedsatte dagpenge i § 60, stk. 1,
udbetales dagpenge for den pågældende uge dog med et fast beløb, der udgør 90
pct. af højeste dagpenge efter § 47. Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med
Landsarbejdsnævnet.«.
§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et
beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog
stk. 5. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes
størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjeneste hidrører, afsluttes mindre end
1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for
en dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47,
reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en
procentsats svarende til ændringen. Der sker dog ingen regulering af
arbejdsfortjenesten, hvis den hidrører fra et arbejde, der er afsluttet
mindre end 1 år før en regulering. De regulerede dagpenge kan ikke overstige
det højeste dagpengebeløb. Direktør for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.
Stk. 2. Til et medlem, der opnår dagpengeret efter § 54, eller
hvis dagpengeret efter § 55, stk. 1, jf. § 56, stk. 1, beror på
gennemførelsen af en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3,
litra c, nævnte art, og som ikke efter uddannelsens afslutning og forud for
ledighedens indtræden har haft uafbrudt beskæftigelse i mindst 13 uger,
udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 80 pct. af højeste dagpenge efter
§ 47.
Stk. 3. Til en person, der er optaget som medlem under aftjening
af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 2. Til en person, der er optaget
som medlem forinden aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 1,
dog således at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af stk. 2.
Stk. 4. Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld, sædvanlig
arbejdstid, udbetales dagpenge på grundlag af det i stk. 2 nævnte beløb. Til
et medlem, der er delvis ledig i en uge i forbindelse med påbegyndelse eller
ophør af beskæftigelse, og som ikke er omfattet af tidsbegrænsningen for
nedsatte dagpenge i § 60, stk. 1, udbetales dagpenge for den pågældende uge
dog med et fast beløb, der udgør 90 pct. af højeste dagpenge efter § 47.
Direktøren for afbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmeste regler efter
forhandling med landsarbejdsnævnet. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen
kan endvidere efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte særlige
regler for fagområder, der har mange kortvarige arbejdsforhold.
Stk. 5. Til et medlem, der er ledigt, jf. § 57, stk. 3, efter at
have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 hele regnskabsår, og
som i samme tidsrum har været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse for
selvstændige erhvervsdrivende, udbetales dagpenge med et fast beløb, der
udgår 2/3 af højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet dokumenterer, at
dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et højere beløb end beløbet i 1. pkt.,
er medlemmet dog berettiget til dette højere beløb. Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 6. Modtaget et medlem i anledning af ledighed ydelser, som
ikke er omfattet af denne lov, skal dagpengene nedsættes, således at den
samlede daglige pengehjælp, medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb,
der kan udbetales efter stk. 1, 2, 3, 4 eller 5.
Stk. 7. Et medlem, der ved optagelsen har eller senere erhverver
ret til ydelser af den art, som er nævnt i stk. 6, skal straks underrettes
kassens ledelse herom.
Stk. 8. Dagpenge efter stk. 1-6 afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
11. I § 55 indsættes som nyt stk. 1:
» § 55. Ret til dagpenge er betinget af, at medlemmet efter
optagelsen i en arbejdsløshedskasse har haft arbejde som lønmodtager i en
tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i
mindst 52 uger inden for 3 år eller i en tilsvarende periode har udøvet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Kun arbejde i medlemsperioden
medregnes.«.
Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.
12. I § 55, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »Ret til
dagpenge er« til: »For et medlem, der har opnået ret til dagpenge
efter stk. 1, er ret til dagpenge«.
13. I § 55, stk. 1, der bliver stk. 2, ophæves 2. pkt.
14. I § 55, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk.
1« til: »stk. 2«.
15. I § 55, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 1. pkt.
»stk. 1« til: »stk. 2«.
16. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk.
1« til: »stk. 2«.
17. I § 55, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1
og 4« til: »stk. 1, 2 og 5.«.
§ 55. Ret til dagpenge er betinget af, at medlemmet forud for hver
udbetaling af dagpenge har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som
sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst
26 uger inden for de sidste 3 år eller i en tilsvarende periode har udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang uden samtidig at modtage
iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige. Kun arbejde i
medlemsperioder medregnes. Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og
løntilskudsordninger efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og
deltagelse i arbejdsoptræning efter lov om social bistand § 43, stk. 8, kan
arbejdet i de første 13 uger ikke medregnes.
Stk. 2. Et medlem, der har ret til at modtage et uddannelsestilbud
efter § 10, stk. 8 og 9, i lov om arbejdstilbud til ledige, har uanset
betingelserne i stk. 1 ret til dagpenge, indtil uddannelsen påbegyndes eller
medlemmet har afslået uddannelsestilbudet.
Stk. 3. Et medlem, der har deltaget i et uddannelsestilbud efter §
10, stk. 8, eller uddannelsesydelse efter § 10, stk. 12, i lov om
arbejdstilbud til ledige, har uanset betingelserne i stk. 1 ret til dagpenge,
indtil et efterfølgende arbejdstilbud er påbegyndt eller medlemmet har
afslået dette. Det samme gælder for et medlem, som har benyttet sig af retten
til at få iværksætterydelse inden 1. arbejdstilbud, jf. § 11, stk. 1, i lov
om arbejdstilbud til ledige, og for et medlem, der berettiget til et 2.
arbejdstilbud, jf. § 1, stk. 4, i lov om arbejdstilbud til ledige.
Stk. 4. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfalder som
følge af, at betingelsen i stk. 1 ikke længere er opfyldt, er generhvervelse
af retten betinget af, at medlemmet har været beskæftigelse som lønmodtager
eller selvstændig erhvervsdrivende uden iværksætterydelse efter lov om
arbejdstilbud til ledige i det omfang, som er nævnt i stk. 1, inden for de
sidste 18 måneder.
Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler for anvendelsen af stk. 1
og 4.
18. § 57, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for
Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge som lån imod overdragelse af
kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes
Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til
dagpenge i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav
mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis
dækning af de udbetale dagpenge. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
kan fastsætte nærmere regler.«.
§ 57. - - -
Stk. 2. Et medlem, der anmelder krav om tab af løn m.v. over for
Lønmodtagerenes Garantifond, har ret til dagpenge som lån imod overdragelse
af kravet til arbejdsløshedskassen til sikkerhed. Arbejdsministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
19. § 62 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved
deltagelse i undervisning om dagen før kl. 16, hvis undervisningen ikke er
eller kan sidestilles med undervisning, der er godkendt som støtteberettiget
efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.«.
20. § 62 a, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
efter forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler om de spørgsmål, der
er nævnt i stk. 2-4, herunder om, hvilke former for uddannelse, der kan
sidestilles med uddannelse godkendt som støtteberettiget efter lov om Statens
uddannelsesstøtte, og om medlemmets pligt til at underrette
arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.«.
§ 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i
undervisning.
Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i
undervisning om dagen før kl. 16, hvis undervisningen ikke er godkendt som
støtteberettiget efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. Dagpengeretten kan
ligeledes bevares ved deltagelse i HF-enkeltfagsundervisning under 20 timer
om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin samt i
undervisning på danske folkehøjskoler i Sydslesvig. Dagpengeretten kan dog
ikke bevares, hvis uddannelsen berettiger til godtgørelse efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 3. Et medlem bevarer endvidere dagpengeretten uanset reglerne
i stk. 2, hvis undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn-
og helligdage.
Stk. 4. Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et
arbejdsforhold for at deltage i undervisning eller undlader at afbryde
undervisningen for at påtage sig arbejde.
Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler om de spørgsmål, der er
nævnt i stk. 3 og 4, herunder om medlemmets pligt til at underrette
arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.
21. I § 64, stk. 1, ændres »§ 55, stk. 1,» til:
»§ 55, stk. 2,».
§ 64. For et medlem, som modtager pension efter lov om social
pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, er ret til dagpenge efter §
51, jf. 46, stk. 2, betinget af, at medlemmet forud for hver udbetaling af
dagpenge har haft arbejde eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed som
nævnt i § 55, stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.
22. § 68, stk. 4, affattes således:
Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsnævnet nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3.«.
§ 68. - - -
Stk. 4. Efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætter
direktøren for arbejdsløshedsforsikringen regler om formen for den
anmeldelse, som er omtalt i stk. 1 og 3.
23. I § 72 indsættes som nyt stk. 1:
» § 72. For et medlem, der i henhold til § 67, stk. 2,
betragtes som deltidsforsikret, er ret til dagpenge betinget af, at medlemmet
har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde
i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for 3 år. Kun
arbejde i medlemsperioden medregnes.«.
Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.
24. I § 72, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »i
henhold til § 67, stk. 2, eller § 68, stk. 1, betragtes som
deltidsforsikret« til: »har opnået ret til dagpenge efter stk. 1
eller betragtes som deltidsforsikrede efter § 68, stk. 1«.
25. I § 72, stk. 1, der bliver stk. 2, ophæves 2. pkt.
26. I § 72, stk. 2, 3 og 4, der bliver stk. 3, 4 og 5,
ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.
27. I § 72, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes i 1. pkt.
efter »§ 10, stk. 8,»: »eller uddannelsesydelse efter § 10,
stk. 12,» og »stk. 1« ændres til: »stk. 2«.
28. I § 72, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres 2 steder
»stk. 1« til: »stk. 2«.
§ 72. For et medlem, der i henhold til § 67, stk. 2, eller § 68,
stk. 1 betragtes som deltidsforsikret, er ret til dagpenge betinget af, at
medlemmet før hver udbetalingen af dagpenge har haft arbejde som lønmodtager
i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige
arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år. Kun arbejde i
medlemsperioder medregnes. Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og
løntilskudsordninger efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og
deltagelse i arbejdsoptræning efter lov om social bistand § 43, stk. 8, kan
arbejdet i de første 13 uger ikke medregnes.
Stk. 2. Et medlem, der har ret til at modtage et uddannelsestilbud
efter § 10, stk. 8 og 9, i lov om arbejdstilbud til ledige, har uanset
betingelserne i stk. 1 ret til dagpenge, indtil uddannelsen påbegyndes eller
medlemmet har afslået uddannelsestilbudet.
Stk. 3. Et medlem, der har deltaget i et uddannelsestilbud efter §
10, stk. 8, i lov om arbejdstilbud til ledige, har uanset betingelserne i
stk. 1 ret til dagpenge, indtil et efterfølgende arbejdstilbud er påbegyndt
eller medlemmet har afslået dette. Det samme gælder for et medlem, som har
benyttet sig af retten til at få iværksætterydelse inden 1. arbejdstilbud,
jf. § 11, stk. 1, i lov om arbejdstilbud til ledige, og for et medlem, der er
berettiget til et 2. arbejdstilbud, jf. § 1, stk. 4, i lov om arbejdstilbud
til ledige.
Stk. 4. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfalder som
følge af, at betingelsen i stk. 1 ikke længere er opfyldt, er generhvervelse
af retten betinget af, at medlemmet har haft arbejde som lønmodtagere i det
omfang, som er nævnt i stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.
29. § 73 affattes således:
» § 73. Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde,
kan der ikke udbetales dagpenge.«.
§ 73. Når et ledigt deltidsforsikret mellem opnår arbejde i et
omfang, som svarer til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før
ledighedens indtræden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet
arbejde af mindre omfang, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter
forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og medlemmets
gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor
nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen
under hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil der højst kunne tages en
ugentlig arbejstid på 30 timer i betragtning.
Stk. 2. Når et medlem inden for 12 måneder har fået udbetalt
nedsatte dagpenge for 13 uger, i hvilke der efter aftale er arbejdet mindre
end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jf. stk. 1, men dog mindst 15
timer, bortfalder retten til nedsatte dagpenge for uger, hvori der er
arbejdet 15 timer og derover, indtil medlemmet har haft 13 ugers arbejde med
samme gennemsnitlige ugentlige arbejdstid som før ledighedens indtræden. For
arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der fastsættes tilsvarende
regler.
Stk. 3. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang ende
svarende til en ugentlig arbejdstid på 30 timer, overføres alle overskydende
timer fra de forudgående 13 uger før ledighedens indtræden. Dog bortfalder
overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 9 måneder fra
opgørelsestidspunktet.
Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
regler herom efter forhandling med landsarbejdsnævnet.
30. I § 74, stk. 1, ændres »§ 72, stk. 1,» til:
»§ 72, stk. 2,».
§ 74. For et deltidsforsikret medlem, der er omfattet af § 64, er
ret til dagpenge efter § 51, jf. § 70, betinget af, at medlemmet forud for
hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde som nævnt i § 72, stk. 1, inden
for de sidste 18 måneder.
31. I § 75 d, stk. 1, ændres »§ 51, stk. 5« til:
»§ 51, stk. 6«.
32. I § 75 e, stk. 1, ændres »§ 51, stk. 5« til:
»§ 51, stk. 6«.
§ 75 d. Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år sammenlagt
har været fuldtidsforsikret i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart
før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til
medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47, eller udbetalt
efter § 51, stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.
§ 75 e. Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede
medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d, stk. 1, ydes efterløn
med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1,
jf. § 70, eller udbetalt efter § 51, stk. 5. Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning
af arbejdsfortjenesten.
33. § 75 h affattes således:
» § 75 h. Et medlem kan ved afholdelse af ferie få udbetalt
feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har
udbetalt dagpenge eller ydelser, der må ligestilles hermed.
Stk. 2. Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på
ferietidspunktet,
1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,
2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed, og
3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Stk. 3. Feriedagpenge udbetales med et beløb, der udgør 80 pct. af
højeste dagpenge, jf. § 47 og § 70.
Stk. 4. Feriedagpenge kan ikke udbetales til et medlem, der er
omfattet af § 57, stk. 6.
Stk. 5. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om lediges
underretning af arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse,
fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
Landsarbejdsnævnet.«.
§ 75 h. Et medlem, der ikke har optjent fuld ret til ferie med
feriegodtgørelse eller løn, kan ved afholdelse af ferie få udbetalt
feriedagpenge i det resterende antal feriedage, hvis medlemmet enten er i et
arbejdsforhold som lønmodtagere eller er ledigt. Det er en betingelse for
udbetaling af feriedagpenge, at medlemmet ville have dagpengeret i tilfælde
af ledighed i de pågældende dage.
Stk. 2. Et medlem, hvis dagpengeret først indtræder efter
ferieperiodens udløb den 30. september, kan dog højst få 12 dages ferie med
feriedagpenge i det pågældende ferieår.
Stk. 3. Et medlem, der får ret til dagpenge efter § 54 i periodens
fra 1. januar til ferieårets begyndelse, har ikke ret til feriedagpenge i det
ferieår, hvor dagpengeretten opnås.
Stk. 4. Feriedagpenge kan ikke udbetales til et medlem, der er
omfattet af § 57, stk. 7.
Stk. 5. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregningen
af feriedagpengene og lediges underretning til arbejdsformidlingen om
tidspunktet for feriens afholdelse, fastsættes af direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet.
34. I § 79, stk. 1, ændres »§ 86, stk. 2,» til:
»§ 86, stk. 4«.
§ 79. Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i
det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9, kapitel 11 a og
kapitel 11 b, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 2.
35. § 91, stk. 5, affattes således:
»Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal på
begæring af Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen give oplysninger om
bestemte dagpenge- og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang,
pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i
besiddelse af de ønskede oplysninger.«.
36. I § 91, stk. 6, ændres »Ankenævnet for
Arbejdsløshedsforsikringen« til: »Arbejdsmarkedes Ankenævn«.
§ 91. - - -
Stk. 5. Pensionskasser og livsforsikringsselskaber skal på
begæring af direktøren for arbejsløshedsforsikringen eller et
arbejdsformidlingskontor give oplysninger om bestemte efterlønsmodtageres
pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen eller
livsforsikringsselskabet er i besiddelse af de ønskede oplysninger.
Stk. 6. Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen kan til brug for
behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i stk. 1 og 5.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 57 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (ÆNDRING AF REGLER OM DAGPENGE FOR 2. LEDIGHEDSDAG, DAGPENGE TIL NYUDDANNEDE, VENTETID, SUPPLERENDE DAGPENGE OG OPTAGELSESGEBYR) Retsinformation · 17. maj 1989
- 1991 LSF 191 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (OPTAGELSE M.V.) Retsinformation · 13. marts 1992
- Forslag til Lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., med flere love (Konsekvensændringer som følge af forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Retsinformation · 13. marts 2003
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Geelhoed fremsat den 25. oktober 2001. - Arbetsmarknadsstyrelsen mod Petra Rydergård. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Regeringsrätten - Sverige. - Social sikring - ydelser ved arbejdsløshed - betingelser for bevarelse af retten til ydelser for en arbejdsløs, der rejser til en anden medlemsstat. - Sag C-215/00 EU-domme · 25. oktober 2001
- 1991 LSF 285 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (AKTIVERING AF LEDIGE) Retsinformation · 25. juni 1992
- DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. september 2008 EU-domme · 11. september 2008