Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 30 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (ÆNDREDE REGLER FOR NYUDDANNEDE, FASTERE TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET, DAGPENGESATS VED LÆNGEREVARENDE LEDIGHED, FERIEDAGPENGE M.V.)

1991/1 LSF 30Lovforslag som fremsatFolketinget23. januar 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 632 af 2. september 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 41, stk. 1, nr. 3, litra c indsættes efter

»mindst 18 måneders varighed«: »jf. dog § 41, stk. 8.«.

2. I § 41, stk. 8, indsættes efter »stk. 1 og 2«:

»herunder om, hvilke uddannelser, der betragtes som erhvervsmæssige

uddannelser efter stk. 1, nr. 3, litra c.«.

3. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Til et medlem, der har været ledig med dagpengeret i

sammenlagt mere end 40 uger indenfor 65 uger, kan dagpenge højst udbetales

med et beløb, der udgør 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47.«.

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

4. § 51, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Til et medlem, der opnår dagpengeret efter § 54,

eller hvis dagpengeret efter § 55, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, beror på

gennemførelsen af en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3,

litra c, nævnte art, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 2/3 af

højeste dagpenge efter § 47. Udbetaling af dagpenge på grundlag af en

arbejdsfortjeneste kan ske efter 13 ugers uafbrudt beskæftigelse og 1 år

efter, at medlemmet har opnået ret til dagpenge.«.

5. I § 51, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres to steder

»stk. 2« til: »stk. 3« og i 2. pkt. ændres »efter

stk. 1« til: »efter stk. 1 og 2«.

6. I § 51, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »efter

stk. 1« til: »efter stk. 1 og 2«.

7. I § 51, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1,

2, 3, 4 eller 5« til: »stk. 1-6«.

8. I § 51, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk.

6« til: »stk. 7«.

Læs alt

9. I § 51, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.

1-6« til: »stk. 1-7«.

10. § 51, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld

sædvanlig arbejdstid, udbetales dagpenge med et beløb, der højst udgør 80

pct. af højeste dagpenge efter § 47. Til et medlem, der er delvis ledig i en

uge i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af beskæftigelse, og som ikke

er omfattet af tidsbegrænsningen for nedsatte dagpenge i § 60, stk. 1,

udbetales dagpenge for den pågældende uge dog med et fast beløb, der udgør 90

pct. af højeste dagpenge efter § 47. Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet.«.

11. I § 55 indsættes som nyt stk. 1:

» § 55. Ret til dagpenge er betinget af, at medlemmet efter

optagelsen i en arbejdsløshedskasse har haft arbejde som lønmodtager i en

tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i

mindst 52 uger inden for 3 år eller i en tilsvarende periode har udøvet

selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang. Kun arbejde i

medlemsperioden medregnes.«.

Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.

12. I § 55, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »Ret til

dagpenge er« til: »For et medlem, der har opnået ret til dagpenge

efter stk. 1, er ret til dagpenge«.

13. I § 55, stk. 1, der bliver stk. 2, ophæves 2. pkt.

14. I § 55, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk.

1« til: »stk. 2«.

15. I § 55, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 1. pkt.

»stk. 1« til: »stk. 2«.

16. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk.

1« til: »stk. 2«.

17. I § 55, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1

og 4« til: »stk. 1, 2 og 5.«.

18. § 57, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for

Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge som lån imod overdragelse af

kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes

Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til

dagpenge i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav

mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis

dækning af de udbetale dagpenge. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

kan fastsætte nærmere regler.«.

19. § 62 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved

deltagelse i undervisning om dagen før kl. 16, hvis undervisningen ikke er

eller kan sidestilles med undervisning, der er godkendt som støtteberettiget

efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.«.

20. § 62 a, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

efter forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler om de spørgsmål, der

er nævnt i stk. 2-4, herunder om, hvilke former for uddannelse, der kan

sidestilles med uddannelse godkendt som støtteberettiget efter lov om Statens

Uddannelsesstøtte, og om medlemmets pligt til at underrette

arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.«.

21. I § 64, stk. 1, ændres »§ 55, stk. 1,» til:

»§ 55, stk. 2,».

22. § 68, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

efter forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler om bestemmelserne i

stk. 1-3.«.

23. I § 72 indsættes som nyt stk. 1:

» § 72. For et medlem, der i henhold til § 67, stk. 2,

betragtes som deltidsforsikret, er ret til dagpenge betinget af, at medlemmet

har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde

i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for 3 år. Kun

arbejde i medlemsperioden medregnes.«.

Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.

24. I § 72, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »i

henhold til § 67, stk. 2, eller § 68, stk. 1, betragtes som

deltidsforsikret« til: »har opnået ret til dagpenge efter stk. 1

eller betragtes som deltidsforsikrede efter § 68, stk. 1«.

25. I § 72, stk. 1, der bliver stk. 2, ophæves 2. pkt.

26. I § 72, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk.

1« til: »stk. 2«.

27. I § 72, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes i 1. pkt.

efter »§ 10, stk. 8,»: »eller uddannelsesydelse efter § 10,

stk. 12,» og »stk. 1« ændres til: »stk. 2«.

28. I § 72, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres 2 steder

»stk. 1« til: »stk. 2«.

29. § 73 affattes således:

» § 73. Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde,

kan der ikke udbetales dagpenge.«.

30. I § 74, stk. 1, ændres »§ 72, stk. 1,» til:

»§ 72, stk. 2,».

31. I § 75 d, stk. 1, ændres »§ 51, stk. 5« til:

»§ 51, stk. 6«.

32. I § 75 e, stk. 1, ændres »§ 51, stk. 5« til:

»§ 51, stk. 6«.

33. § 75 h affattes således:

» § 75 h. Et medlem kan ved afholdelse af ferie få udbetalt

feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har

udbetalt dagpenge eller ydelser, der må ligestilles hermed.

Stk. 2. Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på

ferietidspunktet,

1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,

2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed, og

3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Stk. 3. Feriedagpenge udbetales med et beløb, der udgør 80 pct. af

højeste dagpenge, jf. § 47 og § 70.

Stk. 4. Feriedagpenge kan ikke udbetales til et medlem, der er

omfattet af § 57, stk. 6.

Stk. 5. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om lediges

underretning af arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse,

fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet.«.

34. I § 79, stk. 1, ændres »§ 86, stk. 2,» til:

»§ 86, stk. 4«.

35. § 91, stk. 5, affattes således:

»Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal på

begæring af Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen give oplysninger om

bestemte dagpenge- og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang,

pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i

besiddelse af de ønskede oplysninger.«.

36. I § 91, stk. 6, ændres »Ankenævnet for

Arbejdsløshedsforsikringen« til: »Arbejdsmarkedes Ankenævn«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1992. Dog træder § 1, nr. 10 og 29 i

kraft den 1. april 1992, § 1, nr. 33, den 2. april 1992 og § 1, nr. 3, 5-9,

31 og 32, den 1. oktober 1992.

§ 3

§ 1, nr. 1 og 2 har virkning for personer, der afslutter en uddannelse

efter den 1. januar 1992. § 1, nr. 4 har virkning for personer, der opnår ret

til dagpenge efter 1. januar 1992. § 1, nr. 11 og 23 har virkning for

personer, der optages i en arbejdsløshedskasse efter lovforslagets

fremsættelse. § 1, nr. 33 har virkning fra og med ferieåret 1992/93.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp. 3233, 3605,

4342 og 4473, tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C sp. 321) er

senest bekendtgjort ved lovbek. nr. 632 af 2. september 1991.

Det danske dagpengesystem er bl.a. karakteriseret ved et forholdsvis højt

kompensationsniveau især for lavtlønnede, som bevares uafhængigt af

arbejdsløshedsperiodens længde. Dette kan virke hæmmende på den lediges

tilskyndelse til at være fleksibel og mobil både fagligt og geografisk.

Dagpengesystemets gode dækningsgrad ved kortvarig arbejdsløshed må

fastholdes, men nedsættelse af dagpengene efter længere tids ledighed kan

tilskynde til en yderligere aktiv indsats for at komme i beskæftigelse.

Et hovedprincip i arbejdsløshedsforsikringen er, at der skal kunne

dokumenteres en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, før der opnås ret til

arbejdsløshedsdagpenge.

Ved at kræve mere arbejde, som betingelse for at opnå dagpengeret, bliver

det vanskeligere at spekulere i at påtage sig midlertidig beskæftigelse,

alene med det formål at blive arbejdsløshedsforsikret og dagpengeberettiget.

Tilbuddene til de dagpengeberettigede ledige er i de seneste år blevet

væsentligt forbedret. For at opnå størst mulig effekt af indsatsen er der

behov for, at den gruppe ledige, der modtager tilbud, har en fastere

tilknytning til arbejdsmarkedet.

De store dagpengeudgifter indebærer, at opmærksomheden til stadighed må

være rettet imod, om der findes områder hvor dagpengemidlerne ikke anvendes

hensigtsmæssigt.

Regeringen foreslår derfor i forbindelse med finanslovforslaget for 1992

følgende:

1. Afskaffelse af de særlige optagelsesregler for bogligt nyuddannede og

nedsættelse af dagpengesatsen m.v. for erhvervsuddannede og værnepligtige.

2. Ændring af arbejdskravet første gang der skal opnås dagpengeret efter

indmeldelse/nyindmeldelse fra 26 uger til 52 uger.

3. Nedsatte dagpenge efter sammenlagt 40 ugers ledighed inden for 65 uger.

4. Bortfald af supplerende dagpenge til deltidsforsikrede samt ophævelse

af de særlige regler for supplerende dagpenge for fagområder med mange

kortvarige arbejdsforhold (15 timersreglen).

5. Fast sats for feriedagpenge og beregning af feriedagpenge på grundlag

af udbetalinger fra arbejdsløshedskassen.

Herudover indeholder lovforslaget ændringer af hovedsagelig teknisk

karakter samt ændringer, hvis formål er en tilpasning af reglerne om ret til

dagpenge ved deltagelse i undervisning.

Ad 1:

Det foreslås, at der indsættes en hjemmel til, at der administrativt

fastsættes regler om, at alene nyuddannede, der har gennemført en uddannelse,

hvori der under uddannelsesforløbet har været væsentlig tilknytning til

arbejdsmarkedet, har ret til optagelse i en arbejdsløshedskasse med

efterfølgende ret til dagpenge efter de særlige dimittendregler. Herefter vil

dimittendreglerne alene komme til at omfatte erhvervsuddannede, medens

personer, der har gennemført en boglig uddannelse, skal dokumentere deres

tilknytning til arbejdsmarkedet efter de almindelige optagelses-, ventetids-

og arbejdskravsregler.

Endvidere foreslås det, at dagpengesatsen for erhvervsuddannede og

værnepligtige nedsættes fra 80 pct. til 662/3 pct., dvs. til 2/3 af

dagpengenes højeste beløb.

Det foreslås endelig, at ændre særreglen for dimittender og værnepligtige

til at få beregnet dagpenge med individuel sats efter 13 ugers uafbrudt

beskæftigelse, således at beregning af dagpenge på grundlag af en

arbejdsindtægt først kan ske eet år efter, at medlemmet har opnået ret til

dagpenge.

Efter de gældende regler kan alle nyuddannede, der har gennemført en

erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, optages i en

arbejdsløshedskasse, hvis der anmodes herom inden 2 uger efter uddannelsens

afslutning. Dagpenge kan herefter udbetales efter 1 måneds medlemskab med en

særlig dimettendsats for nyuddannede (80 pct. af højeste dagpengebeløb).

Medlemmer, der er optaget som værnepligtige, får også udbetalt dagpenge med

denne sats.

Forslaget skal ses på baggrund af ønsket om at fjerne den gunstige

særstilling bogligt uddannede har ved opnåelse af dagpengeret, således at der

kommer til at gælde de samme betingelser for alle medlemsgrupper om en aktiv

tilknytning til arbejdsmarkedet, før der kan opnås dagpengeret.

Nyuddannede vil typisk få en indtægtsfremgang ved overgangen fra f.eks.

lærlingeløn til arbejdsløshedsdagpenge. Med forslaget om nedsættelse af

dimittendsatsen vil indkomstfremgangen forsvinde med deraf følgende øget

motivation for den nyuddannede til selv aktivt at søge arbejde.

Med forslaget om ændring af reglerne om beregning af dagpenge med

individuel sats opnås en ligestilling mellem nyuddannede og andre medlemmer

for nyberegning af dagpenge. Ved ledighed inden for det første år efter

opnåelse af ret til dagpenge vil nyuddannede således kun kunne få udbetalt

dagpenge med 2/3 af maksimale dagpenge uanset en evt. arbejdsfortjeneste i en

13-ugers periode.

Ad 2:

Det foreslås, at nye medlemmers dagpengeret, udover 1 års medlemskab af

en arbejdsløshedskasse, gøres betinget af 52 ugers arbejde i medlemsperioden

for fuldtidsforsikrede og 34 ugers arbejde i medlemsperioden for

deltidsforsikrede.

Efter de gældende regler kan dagpengeret opnås efter 1 års medlemskab af

en arbejdsløshedskasse, hvis der har været mindst 26 ugers beskæftigelse i

medlemsperioden. For deltidsforsikrede stilles der krav om 17 ugers

beskæftigelse.

Det er et grundlæggende princip, at arbejdsløshedsforsikringen er

forbeholdt personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig får

forsikrede en betydelig bedre økonomisk dækning ved ledighed end

ikke-forsikrede, ligesom der er knyttet arbejdstilbud og uddannelsesydelse

m.v. til forsikringen.

Ad 3:

Med henblik på at øge incitamentet for personer, der har været ledige i

en længerevarende periode til at søge arbejde foreslås det, at ledige, der

har haft sammenlagt 40 ugers ledighed inden for 65 uger, maksimalt kan få

udbetalt dagpenge med 80 pct. af det højeste dagpengebeløb.

Efter de gældende regler udbetales dagpenge med samme maksimale sats i

hele ledighedsperioden, der kan strække sig i op til 21/2 år.

Forslaget vil berøre ledige, der ikke har haft en fast tilknytning til

arbejdsmarkedet i en længere periode. Hensigten er at tilskynde disse

langvarigt ledige til at gøre en yderligere aktiv indsats for at komme i

beskæftigelse, før ledigheden får væsentlig indflydelse på deres

kvalifikationer og muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Ad 4:

Det foreslås, at retten til supplerende dagpenge til deltidsforsikrede

medlemmer bortfalder.

Efter de gældende regler kan et deltidsforsikret medlem få udbetalt

supplerende dagpenge, hvis medlemmet opnår arbejde af mindre omfang end, hvad

der svarer til den gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden.

Når et medlem inden for de seneste 12 måneder har fået udbetalt

supplerende dagpenge for 13 uger (hvor der er arbejdet i mindst 15 timer om

ugen), kan den pågældende ikke få udbetalt supplerende dagpenge, før

vedkommende har haft 13 ugers arbejde med samme gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid som før ledighedens indtræden.

Forslaget skal ses i lyset af, at deltidsforsikrede i forvejen er

indstillet på at arbejde på nedsat tid. Det forekommer således ikke rimeligt,

at der kan udbetales supplerende dagpenge alene, fordi de deltidsforsikrede

tidligere har haft et højere antal arbejdstimer. De gældende regler bygger

således i høj grad på et milimeterretfærdighedssynspunkt.

Forslaget vil medføre en væsentlig regelforenkling og vil indebære en

administrativ lettelse, idet kasserne med forslaget vil kunne undgå at tage

højde for alle de elementer og grænser, der ligger i de gældende regler.

Forslaget berører en meget lilel personkreds. Det anslås, at godt 2.000

deltidsforsikrede personer modtager supplerende dagpenge.

Det foreslås endvidere at ophæve den hjemmel, der ved indførelsen af den

særlige sats for supplerende dagpenge i efteråret 1982, blev indsat til at

fastsætte særlige regler for fagområder med mange kortvarige arbejdsforhold.

Der blev i henhold til bemyndigelsen fatsat regler om, at der for disse

områder fortsat kunne ydes supplerende dagpenge med individuel sats, hvis

medlemmets ugentlige arbejdstid ikke oversteg 15 timer.

Da der ved den seneste ændring af arbejdsløshedsforsikringsloven er

gennemført en bestemmelse om, at supplerende dagpenge ved delvis ledighed i

en uge i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af beskæftigelse ydes med

et fast beløb på 90 pct. af højeste dagpenge, findes der ikke længere at være

det samme behov for den bemyndigelse til at fastsætte særlige regler for

supplerende dagpenge inden for fagområder, der har mange kortvarige

arbejdsforhold, og bestemmelsen foreslås derfor - også som en regelforenkling

- ophævet.

Ad 5:

Det foreslås, at ændre retten til feriedagpenge, således at der alene kan

fås feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder der af

arbejdsløshedskassen er udbetalt ydelser i form af dagpenge,

uddannelsesydelse, iværksætterydelse, kursusgodtgørelse, efterløn for

personer, der er udtrådt af ordningen, eller feriedagpenge.

Det foreslås endvidere, at forenkle ordningen ved at indføre en ensartet

feriedagpengesats på 80 pct. af højeste dagpenge.

Feriedagpengeordningen blev indført i 1981 og giver medlemmer af en

arbejdsløshedskasse mulighed for at få feriedagpenge, i det omfang de ikke

har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Retten til feriedagpenge er efter de gældende regler betinget af,

at medlemmet på ferietidspunktet enten er i arbejde som

lønmodtager eller er ledigt,

at medlemmet på ferietidspunktet ville have ret til dagpenge, hvis

der i stedet havde været tale om ledighed, og

at medlemmet i en periode i året forud for ferieårets start

(»optjeningsåret«) har manglet beskæftigelse, hvorunder der er

optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Sidstnævnte betingelse er uafhængig af, om den manglende beskæftigelse med

ferieoptjening skyldes ledighed, drift af selvstændig virksomhed,

arbejdsretlige konflikter, sygdom, uddannelse, orlov, frihedsberøvelse,

arbejde under medhjælperloven m.v.

Forslaget vil medføre, at ordningen bliver væsentligt lettere at overskue

og administrere for både medlemmerne og arbejdsløshedskasserne.

Forslaget vil endvidere betyde, at der ikke kan opnås ret til

feriedagpenge på grundlag af f.eks. beskæftigelse eller deltagelse i

arbejdsretlige konflikter.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslagene om ændrede regler for feriedagpenge og bortfald af supplerende

dagpenge til deltidsforsikrede vil betyde administrative lettelser for

arbejdsløshedskasserne. De øvrige forslag betyder, at de administrative

rutiner skal omlægges på en række væsentlige områder.

Forslagene forventes imidlertid ikke at få væsentlige administrative

konsekvenser på længere sigt for det offentlige eller for

arbejdsløshedskasserne.

Det samlede forslag skønnes at begrænse de offentlige udgifter med 1 mia.

kr. i 1992 og 3,375 mia. kr. de følgende år.

I beløbene er der taget hensyn til samspillet mellem forslagets enkelte

elementer og til en stigning i kontanthjælpsudgifterne på ca. 175 mio. kr. i

1992 og 725 mio. kr. i de følgende år.

Forslagets hovedelementers isolerede dagpengebesparelse på de offentlige

udgifter skønnes således:

---------------------------------------------------------------------

1992 Årligt

----------------------

mill. kr.

---------------------------------------------------------------------

Arbejdskrav på 52 uger første gang,

der skal opnås dagpengeret .................... 50 675

Ændrede dimittendregler ....................... 225 525

Nedsatte dagpenge efter 9

måneders ledighed ............................. 650 2.600

Ændring af feriedagpengereglerne .............. 175 250

Bortfald af supplerende dagpenge

til deltidsforsikrede og ophævelse

af 15 timers reglen ........................... 100 100

---------------------------------------------------------------------

Forslagets økonomiske konsekvenser i øvrigt vil blive drøftet med de

kommunale parter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Ved forslaget er det hensigten at afskaffe den adgang bogligt uddannede

hidtil har haft til optagelse i en arbejdsløshedskasse og til at opnå

dagpengeret, således at sammenhængen mellem en aktiv tilknytning til

arbejdsmarkedet og dagpengene styrkes.

Reglerne om, hvilke uddannelser der kan give adgang til optagelse efter

regler for nyuddannede, vil blive udarbejdet i samarbejde med

Undervisningsministeriet, og der vil blive lagt vægt på varigheden og

karakteren af praktikperioden og den herved opnåede tilknytning til det

almindelige arbejdsmarked.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 1.

Til nr. 3

Forslaget betyder, at det udbetalte dagpengebeløb maksimalt kan udgøre 80

pct. af højeste dagpenge efter § 47, hvis dagpengemodtageren i den pågældende

uge har været ledig mere end 40 uger inden for de sidste 65 uger. Ved

beregningen af de 40 uger medregnes kun timer, hvor der er udbetalt dagpenge.

Efterlønsmodtagere, der ved overgangen til efterløn har været ledige i

mere end 40 uger inden for 65 uger, forudsættes ikke berørt af forslaget, men

vil som hidtil få beregnet efterlønnen på 1. trin med et beløb svarende til

dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47.

Forslaget ændrer ikke bestemmelsen i den gældende lovs § 51, stk. 4, om at

medlemmer, der er delvis ledige i en uge i forbindelse med påbegyndelse eller

ophør af beskæftigelse, kan få udbetalt dagpenge med et fast beløb, der udgør

90 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Dagpenge skal således udbetales efter

denne bestemmelse uanset, at medlemmet forud for dagpengeudbetalingen har

været ledig i mere end 40 uger inden for 65 uger.

Til nr. 4

Ved forslaget nedsættes den særlige sats for dagpenge til

erhvervsuddannede (f.eks. lærlinge) og værnepligtige fra 80 pct. til 66 2/3

pct. eller til 2/3 af højeste dagpenge.

Forslaget skal ses i forbindelse med forslaget i nr. 1 og 2 om at ophæve

retten til optagelse i en arbejdsløshedskasse på grundlag af en boglig

uddannelse.

Ved forslaget ændres endvidere den særlige regel for dimittender for

beregning af dagpenge med individuel sats efter kun 13 ugers uafbrudt

beskæftigelse, således at beregning af dagpenge på grundlag af en

arbejdsindtægt først kan ske eet år efter, at medlemmet har opnået ret til

dagpenge. Ved ledighed inden for det første år efter opnåelse af ret til

dagpenge vil nyuddannede således kun kunne få udbetalt dagpenge med 2/3 af

maksimale dagpenge uanset en evt. arbejdsfortjeneste i en 13-ugers

arbejdsperiode.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 1.

Til nr. 5-9

Ændringerne er udelukkende redaktionelle konsekvenser af forslaget i nr.

3.

Til nr. 10

Forslaget er bl.a. en redaktionel følge af forslaget om at nedsætte den

særlige sats for erhvervsuddannede fra 80 pct. til 662/3 pct. af højeste

dagpenge. Da supplerende dagpenge ved arbejde på fast nedsat tid - ligesom

hidtil - skal ydes med en sats på 80 pct. af højeste dagpenge, må dette nu

fastsættes i bestemmelsen om supplerende dagpenge.

Ved forslaget ophæves endvidere den bemyndigelse direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen hidtil har haft til at fastsætte særlige regler

for fagområder, der har mange kortvarige arbejdsforhold. Der henvises til de

almindelige bemærkninger ad 4.

Efter den gældende bemyndigelse har der været fastsat regler om, at

supplerende dagpenge ydes med individuel sats, hvis den ugentlige arbejdstid

ikke overstiger 15 timer, og medlemmet er beskæftiget som midlertidig

medhjælper ansat fra dag til dag inden for f.eks. butiks- og kontorområdet,

dag-, døgninstitutions- og klubområdet, pleje- og sundhedsområdet, eller

medlemmet er beskæftiget med enkeltopgaver uden at være fuldtids- eller

fastansat inden for f.eks. hotel- og restaurationsområdet eller som

underviser.

Forslaget vil betyde, at der også inden for disse fagområder vil blive

ydet supplerende dagpenge med et fast beløb på 90 pct. af højeste dagpenge

Ved arbejde på fast nedsat tid vil der dog blive ydet supplerende dagpenge

med 80 pct. satsen, selv om der er tale om en arbejdstid på under 15 timer

ugentlig.

Til nr. 11 og nr. 23

Ved forslaget gøres nye medlemmers dagpengeret, udover 1 års medlemskab af

en arbejdsløshedskasse, betinget af 52 ugers arbejde inden for 3 år for

fuldtidsforsikrede og 34 ugers arbejde inden for 3 år for deltidsforsikrede.

Arbejdet skal være udført inden for medlemsperioden.

Forslaget indebærer, at der kræves en fastere tilknytning til

arbejdsmarkedet, før der første gang kan opnås ret til dagpenge efter

optagelse/genoptagelse som medlem.

Når betingelsen om 52/34 ugers arbejde er opfyldt, gælder uændret de

almindelige arbejdskravsbestemmelser, hvorefter fuldtidsforsikrede og

deltidsforsikrede ledige forud for hver dagpengeudbetaling skal have haft

henholdsvis 26 og 17 ugers arbejde inden for de sidste 3 år.

Til nr. 12-17, nr. 21, 24-26, nr. 28 og 30

Ændringerne er udelukkende redaktionelle konsekvenser af forslaget i nr.

11 og 23.

Til. nr. 18

Med forslaget vil det blive præciseret, at et medlem har ret til dagpenge

i den del af opsigelsesperioden, som ligger ud over den 3 måneders periode,

der kan dækkes Lønmodtagernes Garantifond, mod overdragelse af krav mod

Lønmodtagernes Garantifond og arbejdsgiverens konkurs- eller dødsbo.

Efter gældende regler har et medlem alene ret til dagpenge for den

periode, der dækkes af Lønmodtagernes Garantifond, mod overdragelse af kravet

i Lønmodtagernes Garantifond til arbejdsløshedskassen.

Til nr. 19 og 20

Efter de gældende regler, der blev indført i 1986, kan dagpengeretten

bevares ved deltagelse i undervisning, der ikke er godkendt som

støtteberettiget efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Formålet med reglerne var, at man ønskede at imødekomme de lediges

uddannelsesbehov i så vid udstrækning som muligt uden at bryde afgørende med

lovens grundlæggende princip om, at dagpenge kun kan udbetales til et medlem,

der er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Baggrunden for at vælge SU-reglerne som afgrænsningskriterium var således,

at deltagerne i sådanne uddannelser må anses for primært at være

uddannelsessøgende og ikke aktivt arbejdssøgende.

Det har vist sig, at det valgte kriterium ikke er helt dækkende for alle

uddannelser, hvor deltagerne primært må anses for uddannelsessøgende.

Det foreslås derfor, at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen får

bemyndigelse til efter forhandling med Landsarbejdsnævnet at fastsætte regler

om, hvilke former for undervisning, der kan sidestilles med SU-berettiget

undervisning, og hvori deltagelse ikke kan ske med bevarelse af

dagpengeretten.

Til nr. 22

Det foreslås, at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen får hjemmel til

at fastsætte nærmere regler om betingelserne for overflytning mellem deltids-

og fuldtidsforsikring, herunder regler om turnusarbejde.

Praksis på området har vist, at der er behov for en præcisering af

hjemmelen.

Til nr. 27

Forslaget vil bringe bestemmelsen for deltidsforsikrede i overensstemmelse

med bestemmelsen i § 55, stk. 3, for fuldtidsforsikrede.

Til nr. 29

Forslaget indebærer, at der ikke kan udbetales supplerende dagpenge til

deltidsforsikrede medlemmer.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 4.

Til nr. 31 og 32

Ændringerne er redaktionelle konsekvenser af forslaget i nr. 3.

Til nr. 33

Forslaget indebærer, at der kun opnås ret til feriedagpenge på grundlag af

perioder i det forudgående kalenderår, hvorunder der er udbetalt ydelser fra

arbejdsløshedskassen i form af dagpenge eller ydelser, der træder i stedet

herfor (uddannelsesydelse, iværksætterydelse, kursusgodtgørelse, efterløn

eller feriedagpenge).

Forslaget indebærer endvidere, at feriedagpenge altid ydes med et fast

beløb på 80 pct. af højeste dagpenge.

Retten til feriedagpenge vil fortsat gælde for både medlemmer, der er i et

arbejdsforhold som lønmodtagere, og medlemmer, der er ledige.

Efter de gældende regler udbetales feriedagpenge som hovedregel med den

sats, der har været anvendt ved den seneste udbetaling af dagpenge,

feriedagpenge eller uddannelsesydelse inden for 2 år forud for 1. april. I

øvrige tilfælde udbetales feriedagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct.

af højeste dagpenge.

Den gældende regel, hvorefter der højst kan udbetales feriedagpenge i 12

dage til et medlem, hvis dagpengeret først indtræder efter 30. september

ophæves, idet den anses for overflødig ved den ændrede beregning af

feriedagpenge.

Den tilsvarende særregel for dimittender, der opnår dagpengeret i perioden

fra 1. januar til ferieårets start foreslås ophævet.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger ad 5.

Til nr. 34

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 35

Forslaget vil give mulighed for også at indhente oplysning om

dagpengemodtagerens pensionsforhold m.v.

Da der er gennemført et centraliseret tilsyn med arbejdsløshedskasserne,

er der ikke længere behov for, at arbejdsformidlingskontorerne, der tidligere

forestod det lokale tilsyn, skal indhente oplysninger efter bestemmelsen.

Til gengæld er der opstået behov for, at der også bliver adgang til at

indhente oplysninger fra pengeinstitutterne.

Til nr. 36

Ændringen er redaktionel.

Til § 2

Det foreslås, at bestemmelserne om 52/34 ugers arbejdskrav første gang

(nr. 11 og nr. 23) og de ændrede regler for nyuddannede (nr. 1, 2, 4, 19, 20)

samt de tekniske ændringer træder i kraft den 1. januar 1992. Bestemmelsen om

ophævelse af »15-timersreglen« (nr. 10) og bestemmelsen om bortfald

af supplerende dagpenge til deltidsforsikrede (nr. 29) træder først i kraft

den 1. april 1992, for herved at give medlemmerne en vis tid til at indrette

sig på de ændrede regler. De ændrede regler for feriedagpenge (nr. 33) træder

af hensyn til ferieåret først i kraft den 2. maj 1992. For også at give

medlemmerne rimelig tid til at tage højde for de nye bestemmelser om nedsatte

dagpenge efter sammenlagt 40 ugers ledighed inden for 65 uger (nr. 3)

foreslås det, at bestemmelsen først træder i kraft den 1. oktober 1992.

Til § 3

Det foreslås, at bestemmelserne vedrørende afskaffelse af de særlige

optagelsesregler for boglige nyuddannede (nr. 1 og 2) får virkning for

personer, der afslutter en uddannelse efter den 1. januar 1992. Det foreslås

endvidere, at den nedsatte sats (nr. 4) får virkning for personer, der opnår

dagpengeret efter den 1. januar 1992.

Det foreslås endelig, at bestemmelserne om et arbejdskrav på 52 uger for

fuldtidsforsikrede og 34 uger for deltidsforsikrede første gang, der opnås

ret til dagpenge ( nr. 11 og 23) får virkning for personer, der optages i en

arbejdsløshedskasse efter lovforslagets fremsættelse.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I § 41, stk. 1, nr. 3, litra c indsættes efter

»mindst 18 måneders varighed«: »jf. dog § 41, stk. 8.«.

2. I § 41, stk. 8, indsættes efter »stk. 1 og 2«:

»herunder om, hvilke uddannelser, der betragtes som erhvervsmæssige

uddannelser efter stk. 1, nr. 3, litra c.«.

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

1) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grøndland, jf. dog

stk. 5,

2) som er mellem 16 og 65 år, og

3) som enten

a) er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område, og som

inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse har haft

sådan beskæftigelse i mere end 300 timer, jf. dog kapitel 11, eller

b) dokumenterer at kunne få og faktisk får sådan beskæftigelse som nævnt i

litra a umiddelbart efter optagelsen, eller

c) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse til kassens faglige område

af mindst 18 måneders varighed, når begæring om optagelse fremsættes inden 2

uger efter uddannelses afslutning, eller

- - -

Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter

forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler for anvendelse af

stk. 1 og 2.

3. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Til et medlem, der har været ledig med dagpengeret i

sammenlagt mere end 40 uger indenfor 65 uger, kan dagpenge højst udbetales

med et beløb, der udgør 80 pct. af højeste dagpengebeløb efter § 47.«.

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

4. § 51, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Til et medlem, der opnår dagpengeret efter § 54,

eller hvis dagpengeret efter § 55, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, beror på

gennemførelsen af en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3,

litra c, nævnte art, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 2/3 af

højeste dagpenge efter § 47. Udbetaling af dagpenge på grundlag af en

arbejdsfortjeneste kan ske efter 13 ugers uafbrudt beskæftigelse og 1 år

efter, at medlemmet har opnået ret til dagpenge.«.

5. I § 51, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres to steder

»stk. 2« til: »stk. 3« og i 2. pkt. ændres »efter

stk. 1« til: »efter stk. 1 og 2«.

6. I § 51, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »efter

stk. 1« til: »efter stk. 1 og 2«.

7. I § 51, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1,

2, 3, 4 eller 5« til: »stk. 1-6«.

8. I § 51, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk.

6« til: »stk. 7«.

9. I § 51, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk.

1-6« til: »stk. 1-7«.

10. § 51, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld

sædvanlig arbejdstid, udbetales dagpenge med et beløb, der højst udgør 80

pct. af højeste dagpenge efter § 47. Til et medlem, der er delvis ledig i en

uge i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af beskæftigelse, og som ikke

er omfattet af tidsbegrænsningen for nedsatte dagpenge i § 60, stk. 1,

udbetales dagpenge for den pågældende uge dog med et fast beløb, der udgør 90

pct. af højeste dagpenge efter § 47. Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet.«.

§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et

beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog

stk. 5. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes

størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjeneste hidrører, afsluttes mindre end

1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for

en dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47,

reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en

procentsats svarende til ændringen. Der sker dog ingen regulering af

arbejdsfortjenesten, hvis den hidrører fra et arbejde, der er afsluttet

mindre end 1 år før en regulering. De regulerede dagpenge kan ikke overstige

det højeste dagpengebeløb. Direktør for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2. Til et medlem, der opnår dagpengeret efter § 54, eller

hvis dagpengeret efter § 55, stk. 1, jf. § 56, stk. 1, beror på

gennemførelsen af en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3,

litra c, nævnte art, og som ikke efter uddannelsens afslutning og forud for

ledighedens indtræden har haft uafbrudt beskæftigelse i mindst 13 uger,

udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 80 pct. af højeste dagpenge efter

§ 47.

Stk. 3. Til en person, der er optaget som medlem under aftjening

af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 2. Til en person, der er optaget

som medlem forinden aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 1,

dog således at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af stk. 2.

Stk. 4. Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld, sædvanlig

arbejdstid, udbetales dagpenge på grundlag af det i stk. 2 nævnte beløb. Til

et medlem, der er delvis ledig i en uge i forbindelse med påbegyndelse eller

ophør af beskæftigelse, og som ikke er omfattet af tidsbegrænsningen for

nedsatte dagpenge i § 60, stk. 1, udbetales dagpenge for den pågældende uge

dog med et fast beløb, der udgør 90 pct. af højeste dagpenge efter § 47.

Direktøren for afbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmeste regler efter

forhandling med landsarbejdsnævnet. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

kan endvidere efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte særlige

regler for fagområder, der har mange kortvarige arbejdsforhold.

Stk. 5. Til et medlem, der er ledigt, jf. § 57, stk. 3, efter at

have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 hele regnskabsår, og

som i samme tidsrum har været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse for

selvstændige erhvervsdrivende, udbetales dagpenge med et fast beløb, der

udgår 2/3 af højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet dokumenterer, at

dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et højere beløb end beløbet i 1. pkt.,

er medlemmet dog berettiget til dette højere beløb. Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 6. Modtaget et medlem i anledning af ledighed ydelser, som

ikke er omfattet af denne lov, skal dagpengene nedsættes, således at den

samlede daglige pengehjælp, medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb,

der kan udbetales efter stk. 1, 2, 3, 4 eller 5.

Stk. 7. Et medlem, der ved optagelsen har eller senere erhverver

ret til ydelser af den art, som er nævnt i stk. 6, skal straks underrettes

kassens ledelse herom.

Stk. 8. Dagpenge efter stk. 1-6 afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

11. I § 55 indsættes som nyt stk. 1:

» § 55. Ret til dagpenge er betinget af, at medlemmet efter

optagelsen i en arbejdsløshedskasse har haft arbejde som lønmodtager i en

tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i

mindst 52 uger inden for 3 år eller i en tilsvarende periode har udøvet

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Kun arbejde i medlemsperioden

medregnes.«.

Stk. 1-5 bliver herefter stk. 2-6.

12. I § 55, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »Ret til

dagpenge er« til: »For et medlem, der har opnået ret til dagpenge

efter stk. 1, er ret til dagpenge«.

13. I § 55, stk. 1, der bliver stk. 2, ophæves 2. pkt.

14. I § 55, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk.

1« til: »stk. 2«.

15. I § 55, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 1. pkt.

»stk. 1« til: »stk. 2«.

16. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk.

1« til: »stk. 2«.

17. I § 55, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1

og 4« til: »stk. 1, 2 og 5.«.

§ 55. Ret til dagpenge er betinget af, at medlemmet forud for hver

udbetaling af dagpenge har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som

sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst

26 uger inden for de sidste 3 år eller i en tilsvarende periode har udøvet

selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang uden samtidig at modtage

iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige. Kun arbejde i

medlemsperioder medregnes. Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og

løntilskudsordninger efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og

deltagelse i arbejdsoptræning efter lov om social bistand § 43, stk. 8, kan

arbejdet i de første 13 uger ikke medregnes.

Stk. 2. Et medlem, der har ret til at modtage et uddannelsestilbud

efter § 10, stk. 8 og 9, i lov om arbejdstilbud til ledige, har uanset

betingelserne i stk. 1 ret til dagpenge, indtil uddannelsen påbegyndes eller

medlemmet har afslået uddannelsestilbudet.

Stk. 3. Et medlem, der har deltaget i et uddannelsestilbud efter §

10, stk. 8, eller uddannelsesydelse efter § 10, stk. 12, i lov om

arbejdstilbud til ledige, har uanset betingelserne i stk. 1 ret til dagpenge,

indtil et efterfølgende arbejdstilbud er påbegyndt eller medlemmet har

afslået dette. Det samme gælder for et medlem, som har benyttet sig af retten

til at få iværksætterydelse inden 1. arbejdstilbud, jf. § 11, stk. 1, i lov

om arbejdstilbud til ledige, og for et medlem, der berettiget til et 2.

arbejdstilbud, jf. § 1, stk. 4, i lov om arbejdstilbud til ledige.

Stk. 4. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfalder som

følge af, at betingelsen i stk. 1 ikke længere er opfyldt, er generhvervelse

af retten betinget af, at medlemmet har været beskæftigelse som lønmodtager

eller selvstændig erhvervsdrivende uden iværksætterydelse efter lov om

arbejdstilbud til ledige i det omfang, som er nævnt i stk. 1, inden for de

sidste 18 måneder.

Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler for anvendelsen af stk. 1

og 4.

18. § 57, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for

Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge som lån imod overdragelse af

kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes

Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til

dagpenge i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav

mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis

dækning af de udbetale dagpenge. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

kan fastsætte nærmere regler.«.

§ 57. - - -

Stk. 2. Et medlem, der anmelder krav om tab af løn m.v. over for

Lønmodtagerenes Garantifond, har ret til dagpenge som lån imod overdragelse

af kravet til arbejdsløshedskassen til sikkerhed. Arbejdsministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.

19. § 62 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved

deltagelse i undervisning om dagen før kl. 16, hvis undervisningen ikke er

eller kan sidestilles med undervisning, der er godkendt som støtteberettiget

efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.«.

20. § 62 a, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

efter forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler om de spørgsmål, der

er nævnt i stk. 2-4, herunder om, hvilke former for uddannelse, der kan

sidestilles med uddannelse godkendt som støtteberettiget efter lov om Statens

uddannelsesstøtte, og om medlemmets pligt til at underrette

arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.«.

§ 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i

undervisning.

Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i

undervisning om dagen før kl. 16, hvis undervisningen ikke er godkendt som

støtteberettiget efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. Dagpengeretten kan

ligeledes bevares ved deltagelse i HF-enkeltfagsundervisning under 20 timer

om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin samt i

undervisning på danske folkehøjskoler i Sydslesvig. Dagpengeretten kan dog

ikke bevares, hvis uddannelsen berettiger til godtgørelse efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 3. Et medlem bevarer endvidere dagpengeretten uanset reglerne

i stk. 2, hvis undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn-

og helligdage.

Stk. 4. Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et

arbejdsforhold for at deltage i undervisning eller undlader at afbryde

undervisningen for at påtage sig arbejde.

Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler om de spørgsmål, der er

nævnt i stk. 3 og 4, herunder om medlemmets pligt til at underrette

arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.

21. I § 64, stk. 1, ændres »§ 55, stk. 1,» til:

»§ 55, stk. 2,».

§ 64. For et medlem, som modtager pension efter lov om social

pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, er ret til dagpenge efter §

51, jf. 46, stk. 2, betinget af, at medlemmet forud for hver udbetaling af

dagpenge har haft arbejde eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed som

nævnt i § 55, stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.

22. § 68, stk. 4, affattes således:

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3.«.

§ 68. - - -

Stk. 4. Efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætter

direktøren for arbejdsløshedsforsikringen regler om formen for den

anmeldelse, som er omtalt i stk. 1 og 3.

23. I § 72 indsættes som nyt stk. 1:

» § 72. For et medlem, der i henhold til § 67, stk. 2,

betragtes som deltidsforsikret, er ret til dagpenge betinget af, at medlemmet

har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde

i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for 3 år. Kun

arbejde i medlemsperioden medregnes.«.

Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.

24. I § 72, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »i

henhold til § 67, stk. 2, eller § 68, stk. 1, betragtes som

deltidsforsikret« til: »har opnået ret til dagpenge efter stk. 1

eller betragtes som deltidsforsikrede efter § 68, stk. 1«.

25. I § 72, stk. 1, der bliver stk. 2, ophæves 2. pkt.

26. I § 72, stk. 2, 3 og 4, der bliver stk. 3, 4 og 5,

ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.

27. I § 72, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes i 1. pkt.

efter »§ 10, stk. 8,»: »eller uddannelsesydelse efter § 10,

stk. 12,» og »stk. 1« ændres til: »stk. 2«.

28. I § 72, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres 2 steder

»stk. 1« til: »stk. 2«.

§ 72. For et medlem, der i henhold til § 67, stk. 2, eller § 68,

stk. 1 betragtes som deltidsforsikret, er ret til dagpenge betinget af, at

medlemmet før hver udbetalingen af dagpenge har haft arbejde som lønmodtager

i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige

arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år. Kun arbejde i

medlemsperioder medregnes. Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og

løntilskudsordninger efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og

deltagelse i arbejdsoptræning efter lov om social bistand § 43, stk. 8, kan

arbejdet i de første 13 uger ikke medregnes.

Stk. 2. Et medlem, der har ret til at modtage et uddannelsestilbud

efter § 10, stk. 8 og 9, i lov om arbejdstilbud til ledige, har uanset

betingelserne i stk. 1 ret til dagpenge, indtil uddannelsen påbegyndes eller

medlemmet har afslået uddannelsestilbudet.

Stk. 3. Et medlem, der har deltaget i et uddannelsestilbud efter §

10, stk. 8, i lov om arbejdstilbud til ledige, har uanset betingelserne i

stk. 1 ret til dagpenge, indtil et efterfølgende arbejdstilbud er påbegyndt

eller medlemmet har afslået dette. Det samme gælder for et medlem, som har

benyttet sig af retten til at få iværksætterydelse inden 1. arbejdstilbud,

jf. § 11, stk. 1, i lov om arbejdstilbud til ledige, og for et medlem, der er

berettiget til et 2. arbejdstilbud, jf. § 1, stk. 4, i lov om arbejdstilbud

til ledige.

Stk. 4. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfalder som

følge af, at betingelsen i stk. 1 ikke længere er opfyldt, er generhvervelse

af retten betinget af, at medlemmet har haft arbejde som lønmodtagere i det

omfang, som er nævnt i stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.

29. § 73 affattes således:

» § 73. Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde,

kan der ikke udbetales dagpenge.«.

§ 73. Når et ledigt deltidsforsikret mellem opnår arbejde i et

omfang, som svarer til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før

ledighedens indtræden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet

arbejde af mindre omfang, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter

forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og medlemmets

gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor

nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen

under hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil der højst kunne tages en

ugentlig arbejstid på 30 timer i betragtning.

Stk. 2. Når et medlem inden for 12 måneder har fået udbetalt

nedsatte dagpenge for 13 uger, i hvilke der efter aftale er arbejdet mindre

end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jf. stk. 1, men dog mindst 15

timer, bortfalder retten til nedsatte dagpenge for uger, hvori der er

arbejdet 15 timer og derover, indtil medlemmet har haft 13 ugers arbejde med

samme gennemsnitlige ugentlige arbejdstid som før ledighedens indtræden. For

arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der fastsættes tilsvarende

regler.

Stk. 3. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang ende

svarende til en ugentlig arbejdstid på 30 timer, overføres alle overskydende

timer fra de forudgående 13 uger før ledighedens indtræden. Dog bortfalder

overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 9 måneder fra

opgørelsestidspunktet.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

regler herom efter forhandling med landsarbejdsnævnet.

30. I § 74, stk. 1, ændres »§ 72, stk. 1,» til:

»§ 72, stk. 2,».

§ 74. For et deltidsforsikret medlem, der er omfattet af § 64, er

ret til dagpenge efter § 51, jf. § 70, betinget af, at medlemmet forud for

hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde som nævnt i § 72, stk. 1, inden

for de sidste 18 måneder.

31. I § 75 d, stk. 1, ændres »§ 51, stk. 5« til:

»§ 51, stk. 6«.

32. I § 75 e, stk. 1, ændres »§ 51, stk. 5« til:

»§ 51, stk. 6«.

§ 75 d. Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år sammenlagt

har været fuldtidsforsikret i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart

før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til

medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47, eller udbetalt

efter § 51, stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.

§ 75 e. Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede

medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d, stk. 1, ydes efterløn

med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1,

jf. § 70, eller udbetalt efter § 51, stk. 5. Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning

af arbejdsfortjenesten.

33. § 75 h affattes således:

» § 75 h. Et medlem kan ved afholdelse af ferie få udbetalt

feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har

udbetalt dagpenge eller ydelser, der må ligestilles hermed.

Stk. 2. Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på

ferietidspunktet,

1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,

2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed, og

3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Stk. 3. Feriedagpenge udbetales med et beløb, der udgør 80 pct. af

højeste dagpenge, jf. § 47 og § 70.

Stk. 4. Feriedagpenge kan ikke udbetales til et medlem, der er

omfattet af § 57, stk. 6.

Stk. 5. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om lediges

underretning af arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse,

fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet.«.

§ 75 h. Et medlem, der ikke har optjent fuld ret til ferie med

feriegodtgørelse eller løn, kan ved afholdelse af ferie få udbetalt

feriedagpenge i det resterende antal feriedage, hvis medlemmet enten er i et

arbejdsforhold som lønmodtagere eller er ledigt. Det er en betingelse for

udbetaling af feriedagpenge, at medlemmet ville have dagpengeret i tilfælde

af ledighed i de pågældende dage.

Stk. 2. Et medlem, hvis dagpengeret først indtræder efter

ferieperiodens udløb den 30. september, kan dog højst få 12 dages ferie med

feriedagpenge i det pågældende ferieår.

Stk. 3. Et medlem, der får ret til dagpenge efter § 54 i periodens

fra 1. januar til ferieårets begyndelse, har ikke ret til feriedagpenge i det

ferieår, hvor dagpengeretten opnås.

Stk. 4. Feriedagpenge kan ikke udbetales til et medlem, der er

omfattet af § 57, stk. 7.

Stk. 5. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregningen

af feriedagpengene og lediges underretning til arbejdsformidlingen om

tidspunktet for feriens afholdelse, fastsættes af direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet.

34. I § 79, stk. 1, ændres »§ 86, stk. 2,» til:

»§ 86, stk. 4«.

§ 79. Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i

det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9, kapitel 11 a og

kapitel 11 b, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 2.

35. § 91, stk. 5, affattes således:

»Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal på

begæring af Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen give oplysninger om

bestemte dagpenge- og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang,

pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i

besiddelse af de ønskede oplysninger.«.

36. I § 91, stk. 6, ændres »Ankenævnet for

Arbejdsløshedsforsikringen« til: »Arbejdsmarkedes Ankenævn«.

§ 91. - - -

Stk. 5. Pensionskasser og livsforsikringsselskaber skal på

begæring af direktøren for arbejsløshedsforsikringen eller et

arbejdsformidlingskontor give oplysninger om bestemte efterlønsmodtageres

pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen eller

livsforsikringsselskabet er i besiddelse af de ønskede oplysninger.

Stk. 6. Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen kan til brug for

behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i stk. 1 og 5.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter