Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 29 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (EFTERLØN OG OVERGANGSYDELSE)

1991/1 LSF 29Lovforslag som fremsatFolketinget27. december 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 632 af 2. september 1991, foretages følgende ændringer:

1. § 43, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Medlemmer, der modtager efterløn eller

overgangsydelse, bevarer medlemskab af kassen uanset bestemmelserne i stk. 1

og stk. 2.«

2. § 75 a affattes således:

» § 75 a. Efterløn ydes efter ansøgning til ældre medlemmer,

der forlader arbejdslivet før det fyldte 67. år, hvad enten tilbagetrædelsen

sker fra beskæftigelse, overgangsydelse eller ledighed.

Stk. 2. Et medlem, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan

først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er

ophørt mere end midlertidigt, jf. § 57, stk. 3.

Stk. 3. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor

arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning.«

3. § 75 b affattes således:

» § 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte

arbejdsløshedskasser,

1) som er fyldt 60 år,

2) som har været medlem i mindst 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog

stk. 2,

3) som ved overgang til efterløn opfylder betingelserne for ret til

dagpenge eller modtager overgangsydelse, og

4) som har bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige

opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra

31. marts 1992 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst

udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

Læs alt

undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab

efter stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, kan ses bort fra afbrydelser i

medlemskabet. Indtil udgangen af 1992 kan direktøren undtagelsesvis bestemme,

at en person, der på grund af kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet har været

forhindret i at blive optaget i en kasse senest den 31. marts 1992, kan

stilles, som om optagelsen var sket den 31. marts 1992.

Stk. 4. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som

fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov om

delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Nærmere regler om

overgangen fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 5. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned,

hvori medlemmet fylder 67 år.

Stk. 6. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social

pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage

efterløn. Dog kan efterløn ydes til medlemmer, der

1) frasiger sig invaliditetsydelse eller

2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.

Stk. 7. Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke

på ny overgå til efterløn. Dog kan et medlem, der udtræder af

efterlønsordningen på grund af tilbagevenden til arbejdslivet, een gang

genindtræde i efterlønsordningen. Ved genindtrædelsen skal medlemmet opfylde

betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, dog bortset fra

arbejdskravet efter § 55, stk. 1, og § 72, stk. 1, samt have bopæl her i

riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler om overgang til,

udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.«

4. I § 75 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Erhvervsarbejdet må ikke udføres som vedvarende

selvstændig virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der

ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke

mindre jordbrug.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

5. I § 75 d indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

» Stk. 4. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er

fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til

dagpenge i mindst 2 år, jf. § 55, stk. 1, ydes efterløn i hele

efterlønsperioden efter stk. 1.«

Stk. 5. Ved beregning af tidspunktet for overgang til den i stk.

3, 1. pkt., nævnte periode ses der bort fra en periode, hvor medlemmet har

været udtrådt af efterlønsordningen, jf. § 75 b, stk. 7.

Stk. 6. Efterløn til medlemmer, der overgår fra overgangsydelse,

ydes med det i § 75 i, stk. 4, nævnte beløb.'

Stk. 4 bliver herefter stk. 7.

6. I § 75 e indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

Stk. 3. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63

år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i

mindst 2 år, jf. § 72, stk. 1, ydes efterløn i hele efterlønsperioden efter

stk. 1.

Stk. 4. Ved beregning af tidspunktet for overgang til den i stk.

2, 1. pkt., nævnte periode ses der bort fra en periode, hvor medlemmet har

været udtrådt af efterlønsordningen, jf. § 75 b, stk. 7.

Stk. 5. Efterløn til medlemmer, der overgår fra overgangsydelse,

ydes med det i § 75 i, stk. 4, nævnte beløb.'

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

7. Efter kapitel 11 b, Feriedagpenge, indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 11 c

Overgangsydelse

§ 75 i. Ret til at overgå til overgangsydelse har indtil udgangen

af 1995 medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1) som er i alderen 55-59 år,

2) som har ret til et arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til ledige,

3) som ved et fortsat medlemskab ville kunne opfylde anciennitetskravet

for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, og

4) som har bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Et medlem, der ønsker at overgå til overgangsydelse, skal

indgive en skriftlig ansøgning herom til arbejdsløshedskassen senest en måned

efter det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen indberetter til

Arbejdsformidlingen, at medlemmet er berettiget til et arbejdstilbud. Hvis

medlemmet ikke tilkendegiver et ønske om overgang til overgangsydelse, vil

medlemmet få et konkret arbejdstilbud. Efter at der er afgivet et konkret

arbejdstilbud, kan medlemmet dog vælge at overgå til overgangsydelse, hvis

der skriftligt ansøges herom til arbejdsløshedskassen senest en måned efter,

at det konkrete arbejdstilbud er afgivet.

Stk. 3. Indtil det tidspunkt, hvor medlemmets dagpengeret ville

være ophørt efter § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, ydes overgangsydelsen med

et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf.

§ 47 eller § 70, eller udbetalt efter § 51, stk. 5. Arbejde i denne periode

medregnes ikke i arbejdsperioder efter § 55 og § 72.

Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 nævnte periode udgør

overgangsydelsen et fast beløb på 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47

eller § 70.

Stk. 5. Overgangsydelse efter stk. 3 og stk. 4 afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 6. Retten til overgangsydelse ophører ved udgangen af den

måned, hvor medlemmet fylder 60 år, eller ved overgang til efterløn.

§ 75 j. Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen.

Stk. 2. Arbejde må ikke udføres som vedvarende selvstændig

virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller

drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre

jordbrug.

§ 75 k. Medlemmet bevarer ret til overgangsydelse, selv om

betingelserne for at generhverve retten til dagpenge, jf. § 55, stk. 4, eller

§ 72, stk. 4, er opfyldt, medmindre medlemmet over for arbejdsløshedskassen

skriftligt tilkendegiver ønske om at udnytte sin dagpengeret.

§ 75 l. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social

pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage

overgangsydelse. Dog kan overgangsydelse ydes til medlemmer, der

1) frasiger sig invaliditetsydelse eller

2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.

§ 75 m. Overgangsydelse udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger,

således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler

herfor.

Stk. 2. Overgangsydelse kan ikke udbetales til medlemmer, der i

længere tid opholder sig i udlandet.

Stk. 3. Overgangsydelse kan ikke udbetales til et medlem, som ved

domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

§ 75 n. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i dette

kapitel fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte regler om retten til

overgangsydelse, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout

(konflikt).«

8. I § 76, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter

»ledige,»: »overgangsydelse«.

9. I § 79, stk. 1, ændres »kapitel 11 a og kapitel 11

b« til: »kapitel 11 a, kapitel 11 b og kapitel 11 c«.

10. I § 81, stk. 1, nr. 3, ændres »kapitel 11 a og

kapitel 11 b« til: »kapitel 11 a, kapitel 11 b og kapitel 11

c«.

11. I § 86, stk. 1 (2 gange), stk. 2, stk. 4 og

stk. 9, ændres »dagpenge eller efterløn« til:

»dagpenge, overgangsydelse eller efterløn«.

12. I § 86, stk. 1, ændres »dagpenge- eller

efterlønsbeløbet« til: »dagpenge-, overgangsydelses- eller

efterlønsbeløbet«.

13. I § 86, stk. 3, stk. 4 og stk. 6, ændres

»dagpenge- eller efterlønsbeløb« til: »dagpenge-,

overgangsydelses- eller efterlønsbeløb«.

14. I § 87, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, indsættes

efter »dagpenge,»: »overgangsydelse,».

15. I § 90 indsættes efter »dagpenge-»: »,

overgangsydelse-».

16. I § 92 indsættes efter »om

arbejdsløshedsforsikringen«: », om overgangsydelse«.

17. I § 95 indsættes efter »feriedagpenge«:

», ret til overgangsydelse«.

18. I § 98, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»dagpengeret,»: »ret til overgangsydelse,».

19. I § 98, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»dagpenge«: », overgangsydelse«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 1992.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1.

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 632 af 2. september 1991 foretages følgende ændringer:

1. § 75 a affattes således:

» § 75 a. Efterløn ydes efter ansøgning til ældre medlemmer,

der forlader arbejdslivet eller fremtidig højst vil arbejde 950 timer årligt

for fuldtidsforsikrede, 600 timer årligt for deltidsforsikrede, jf. § 75 c.

Stk. 2. Et medlem, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed kan

dog først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er

ophørt mere end midlertidigt, jf. § 57, stk. 3.

Stk. 3. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor

arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning.«

2. § 75 b affattes således:

» § 75 b. Ret til at overgå til efterløn har medlemmer af

anerkendte arbejdsløshedskasser,

1) som er fyldt 62 år, jf. dog stk. 4 og 5,

2) som har været medlem i sammenlagt 20 år, heraf mindst 5 år inden for de

sidste 10 år inden overgangen til efterløn, jf. dog stk. 2,

3) som ved overgang til efterløn ville opfylde betingelserne for ret til

dagpenge i tilfælde af ledighed, og

4) som har bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. januar 1950, kan tillige

opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra

1. januar 1992 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst

udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab

efter stk. 2, 1. pkt. er opfyldt, kan ses bort fra afbrydelser i

medlemskabet.

Stk. 4. Medlemmer, der er fyldt 58 år den 1. oktober 1991, kan

overgå til efterløn, når de er fyldt 60 år.

Stk. 5. Et medlem, der er fyldt 55 år og har ret til et

arbejdstilbud, kan, såfremt de øvrige betingelser i stk. 1-3 er opfyldt,

indtil den 1. januar 1996 overgå til efterløn, når retten til dagpenge

ophører, jf. § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1. Et medlem, som er fyldt 60 år,

kan, såfremt de almindelige betingelser i stk. 1-3 er opfyldt, overgå til

efterløn, når retten til dagpenge ophører, jf. § 55, stk. 1, eller § 72, stk.

1. Medlemmet skal indgive en skriftlig ansøgning om efterløn til sin

arbejdsløshedskasse, inden dagpengeretten ophører.

Stk. 6. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som

fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov om

delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Nærmere regler om

overgangen fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 7. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned,

hvori medlemmet fylder 67 år.

Stk. 8. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social

pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage

efterløn. Dog kan efterløn ydes til medlemmer, der

1) frasiger sig invaliditetssydelse eller

2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.

Stk. 9. Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke

på ny overgå til efterløn. Dog kan et medlem, der udtræder af

efterlønsordningen på grund af tilbagevenden til arbejdsmarkedet, een gang

genindtræde i efterlønsordningen. Ved genindtrædelsen skal medlemmet opfylde

betingelserne for ret til dagpenge i tilfælde af ledighed, dog bortset fra

arbejdskravet efter § 55, stk. 1 og § 72, stk. 1, samt have bopæl her i riget

bortset fra Færøerne og Grønland.

3. § 75 c affattes således:

» § 75 c. Det er en betingelse for at bevare retten til

efterløn, at medlemmet ikke har haft erhvervsarbejde, herunder

ikke-indtægtsgivende arbejde, i de første 5 uger efter overgangen til

efterløn. I tilfælde, hvor medlemmet bevarer tilknytningen til sin hidtidige

arbejdsgiver, er det dog en betingelse, at den ugentlige arbejdstid i de

første 5 uger efter overgangen til efterløn højst udgør 18 timer. Det er

herudover en betingelse for at bevare retten til efterløn, at medlemmet pr.

kalenderår ikke har haft erhvervsarbejde af større omfang end 950 timer for

fuldtidsforsikrede, 600 timer for deltidsforsikrede medlemmer.

Stk. 2. Erhvervsarbejdet må ikke udføres som vedvarende

selvstændig virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der

ejes eller drives af medlemmets ægtefælle eller samlever. Arbejde ud over 200

timer inden for et kalenderår medfører fradrag i efterlønnen.

Stk. 3. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter

dagpengeloven, medregnes som arbejdsperioder efter forholdet mellem det

gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlaget for

fastsættelse af sygedagpengene efter dagpengeloven, og en arbejdsuge med fuld

sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.

Stk. 4. Arbejde i efterlønsperioden medregnes ikke i

arbejdsperioderne efter § 55 og § 72.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om arbejde i efterlønsperioden,

samt regler om at der ved særlige omstændigheder kan gives tilladelse til, at

et medlem, der har overtrådt reglerne i stk. 1 eller regler udstedt i medfør

heraf, kan forblive i efterlønsordningen.

Stk. 6. Til tilladelsen kan knyttes økonomiske vilkår.

4. § 75 d, stk. 3, 2. og 3. pkt. affattes således:

»Perioder, hvor medlemmet har været udtrådt af efterlønsordningen,

jf. § 75 b, stk. 9, eller har modtaget delpension efter lov om delpension,

ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i disse perioder forlænger

ikke den i 1. pkt. nævnte periode.«

5. I § 75 d indsættes efter stk. 3. som nyt stk.:

»Stk. 4. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63

år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i

mindst 2 år, jf. § 55, stk. 1, ydes efterløn i hele efterlønsperioden efter

stk. 1.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

6. § 75 e, stk. 2, 2. og 3. pkt. affattes således:

»Perioder, hvor medlemmet har været udtrådt af efterlønsordningen,

jf. § 75 b, stk. 9, eller har modtaget delpension efter lov om delpension,

ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i disse perioder forlænger

ikke den i 1. pkt. nævnte periode.«

7. I § 75 e indsættes efter stk. 2. som nyt stk.:

»Stk. 3. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63

år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i

mindst 2 år, jf. § 72, stk. 1, ydes efterløn i hele efterlønsperioden efter

stk. 1.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

8. § 75 g, stk. 1, affattes således:

» § 75 g. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

efter forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om, hvilken betydning arbejde

og indkomst i efterlønsperioden skal have for størrelsen af efterlønnen.

Endvidere fastsættes regler om betydningen af pensionsopsparings- og

pensionsforsikringsordninger, der kommer til udbetaling i efterlønsperioden

eller inden for det sidste år før overgangen til efterløn.«

9. § 76, stk. 1, sidste pkt. affattes således:

»For efterlønsmodtagere indbetales det beløb, som er fastsat i medfør

af 1. pkt., dog indbetales kun 80 pct. af dette beløb for efterlønsmodtagere,

der modtager efterløn efter §§ 75 d, stk. 3 og 75 e, stk. 2.«

§ 2.

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring (Folketingstidende 1969-70, FF. sp. 3233, 3605, 4342

og 4473, tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C sp. 321) er senest

bekendtgjort ved lovbek. nr. 632 af 2. september 1991.

Efterlønsordningen trådte i kraft den 1. januar 1979 som en

arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, der blev gennemført som en udbygning

af den eksisterende arbejdsløshedsforsikring.

Baggrunden for forslaget om efterløn var den vanskelige

beskæftigelsessituation, og især de mange yngre ledige.

Målet med ordningen var derfor en omfordeling af arbejdet, og ordningen

var først og fremmest tiltænkt ældre arbejdsløshedskassemedlemmer, der på

grund af hårdt fysisk eller psykisk arbejde var nedslidte. Disse medlemmer

skulle have mulighed for at forlade arbejdsmarkedet nogle år før den normale

pensionsalder med en glidende indtægtsnedgang til folkepensionen som 67-årig.

Samtidig skulle ordningen medvirke til, at yngre ledige medlemmer kunne få

mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Tilgangen til efterlønsordningen har været større end forventet, og der er

nu ca. 100.000 på efterløn. Målsætningen om, at ældre ved at forlade

arbejdsmarkedet tidligere ville skabe plads for yngre ledige medlemmer, har

imidlertid vist sig ikke fuldt ud at kunne holde. Ordningen har således i

højere grad fået karakter af en fratrædelsesordning.

Der er ikke siden indførelsen af efterlønnen sket grundlæggende ændringer

i ordningen.

Med udgangspunkt i de erfaringer, der er indhøstet siden 1979, tager

forslaget sigte på at gøre efterlønnen mere nutidig og øge fleksibiliteten.

Med ændringerne er det tilsigtet at skabe den størst mulige fleksibilitet i

forhold til det enkelte medlems ønsker og mål, og i forbindelse hermed også

skabe en større grad af differentiering med hensyn til aldersgrænser for

overgang til efterløn.

På baggrund af den gældende 60 års grænse for overgang til efterløn kan

det konstateres, at der dels er en gruppe medlemmer mellem 55 og 60

år, som har haft et så langvarigt ledighedsforløb, at de ønsker efterløn

fremfor et nyt jobtilbud, dels en gruppe medlemmer, som er i

beskæftigelse, og som ønsker at fortsætte beskæftigelsen i nogle år endnu

efter det fyldte 60. år.

Forslaget indeholder 8 elementer, der er rettet mod såvel udsatte grupper

på arbejdsmarkedet (element 3) som arbejdsmarkedets faste kerne (element 1 og

6) samt elementer, der øger fleksibiliteten (element 4, 5 og 8) og elementer,

der styrker forsikringselementet (element 2 og 7).

Lovforslaget indeholder følgende 8 elementer:

1. Den almindelige efterlønsalder hæves til 62 år.

2. Kravene til medlemsanciennitet strammes.

3. Medlemmer over 55 år, der mister dagpengeretten, får indtil 1. januar

1996 valget mellem efterløn og arbejdstilbud.

4. Efterlønsmodtagere får mulighed for een gang at genindtræde i

efterlønsordningen.

5. Retten til at arbejde i efterlønsperioden udvides.

6. Forlængelse af perioden, hvor der ydes fuld efterløn, når overgang til

efterløn sker efter det fyldte 63. år.

7. Ændring af medlemsbidraget.

8. Hjemmel til administrativt at fastsætte regler om hvilken betydning

udbetaling fra pensionsopsparings- og pensionsforsikringsordninger i

efterlønsperioden skal have.

Ad 1

Tilgangen af yngre til arbejdsmarkedet vil i fremtiden blive formindsket

betydeligt. Erfaringsmæssigt tager det lang tid for arbejdsmarkedet at

indrette sig på ændringer, og det betyder, at man allerede på nuværende

tidspunkt må søge at tage højde for, at der på det fremtidige arbejdsmarked i

højere grad vil blive behov for den ældre del af arbejdsstyrken.

I en sådan situation er det ikke hensigtsmæssigt, at efterlønsordningen

lægger op til, at det almindelige tilbagetrækningstidspunkt fra

arbejdsmarkedet er 60 år.

For at modvirke denne tendens til en generel sænkning af tidspunktet for

tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet - også set i lyset af at den

almindelige pensionsalder er 67 år - foreslås den almindelige efterlønsalder

sat op til 62 år.

Ifølge efterlønsstatistikken for 1990 var 52 pct. af de medlemmer, der

overgik til efterløn i 1990 60 år, og de overgik således til efterløn i

umiddelbar tilknytning til, at muligheden forelå. 76 pct. af samtlige

medlemmer, der gik på efterløn i 1990, overgik til efterløn direkte fra

beskæftigelse, mens 24 pct. overgik fra ledighed.

Personer, som i dag er fyldt 58 år, kan have en berettiget forventning om

at kunne gå på efterløn som 60-årige og har måske allerede disponeret i

tillid hertil. Det vil blive sikret, at denne gruppe fortsat kan gå på

efterløn som 60-årige, såfremt de opfylder de betingelser som er gældende i

dag.

Ad 2

Indførelsen af efterlønsordningen gav arbejdsløshedskassemedlemmer med en

rimelig og samtidig aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed for at

forlade arbejdsstyrken før den normale pensionsalder. Denne tilknytning til

arbejdsmarkedet blev ved ordningens gennemførelse sat til sammenlagt 5 års

medlemskab inden for de sidste 10 år og blev i 1980 strammet til 10 års

medlemskab inden for de sidste 15 år.

En undersøgelse foretaget af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen

på CRAM-registret i august måned viser, at godt 40 pct. af

efterlønsmodtagerne i gennemsnit venter med at melde sig ind i

forsikringsordningen til de er 50 år eller derover. Undersøgelsen viser

endvidere, at der er stor spredning kasserne imellem. I nogle

arbejdsløshedskasser venter over 90 pct. med at melde sig ind, mens det i

andre kasser kun er 14 pct. der venter.

Kravene til medlemsanciennitet ønskes strammet yderligere, således at det

sikres, at efterlønsordningen kun kommer til at gælde for medlemmer med en

længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det foreslås derfor, at kravet udvides til 20 års samlet medlemsskab,

heraf mindst 5 år inden for de sidste 10 år umiddelbart inden overgangen til

efterløn.

I forbindelse hermed indføres en glidende overgangsordning, som sikrer, at

ingen årgang udelukkes fra at gå på efterløn. Dette sker ved et forslag om,

at personer, der er født før den 1. januar 1950, kan opfylde kravet om

medlemskab, ved uafbrudt medlemskab fra den 1. januar 1992 og indtil

overgangen til efterløn. Det er dog en betingelse, at medlemskabet inden for

de sidste 15 år har varet mindst 10 år, svarende til den nugældende regel.

Bestemmelsen om, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen undtagelsesvis

kan bestemme, at der bortses fra undskyldelige afbrydelser af medlemskabet

opretholdes.

Overgangsordningen betyder, at nogle medlemmer vil kunne klare sig med 10

års medlemskab inden for de sidste 15 år, mens der for andre medlemmer kræves

en længere periode afhængig af, hvilken alder de har på tidspunktet for

indmeldelse i en arbejdsløshedskasse.

Ad 3

Mange ledige medlemmer over 55 år har haft et længerevarende

ledighedsforløb og eventuelt flere arbejdstilbud, uden at det er lykkedes dem

at fastholde beskæftigelse. I 1990 var der godt 5.000 ledige på 55 år eller

derover, som modtog et arbejdstilbud.

Modtagerne af arbejdstilbuddet fordelte sig med ca. 60 pct. kvinder og ca.

40 pct. mænd.

Det foreslås, at de medlemmer, der er fyldt 55 år og har ret til et

arbejdstilbud, får mulighed for i en periode indtil udgangen af 1995 at gå på

efterløn i stedet for at modtage et arbejdstilbud. Overgangen til efterløn

vil ske, når medlemmet står overfor at miste dagpengeretten, dvs. at

medlemmet har været ledig i ca. 21/2 år. Vælger medlemmet efterlønnen frem

for arbejdstilbuddet, vil den pågældende ved overgangen til efterløn, som

efter de gældende regler, modtage efterlønsbeløb på maksimalt 80 pct. af

maksimumbeløbet. Medlemmer, som er fyldt 60 år, og som står for at miste

dagpengeretten, kan også efter 1995 vælge efterlønnen, da de ikke har krav på

et arbejdstilbud.

Muligheden for at vælge efterløn fremfor arbejdstilbud bortfalder med

udgangen af 1995, idet beskæftigelsessituationen da forventes at være bedret

betydeligt.

Ad 4

Det må antages, at nogle medlemmer er overgået til efterløn, fordi de som

ældre ledige har haft vanskeligt ved at finde beskæftigelse. Disse medlemmer

vil formentlig ønske at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis der opstod en

mulighed herfor.

Efter de gældende regler vil et sådant initiativ imidlertid indebære, at

medlemmet ved fornyet ledighed ikke kan genindtræde i efterlønsordningen.

I betragtning af at der nu i de næste fire år åbnes for efterløn allerede

fra det fyldte 55. år, bliver ønsket om en genindtrædelsesret større, og det

foreslås derfor, at der gives efterlønsmodtagere, der forlader ordningen for

at vende tilbage til arbejdsmarkedet, en »fortrydelsesret«. Det

foreslås, at medlemmer een gang kan vende tilbage til efterlønsordningen.

Muligheden for at udtræde og genindtræde i efterlønsordningen foreslås at

skulle gælde alle efterlønsmodtagere og ikke kun de, der vælger efterløn på

et tidligere tidspunkt end ved den generelle aldersgrænse. Forslaget åbner

mulighed for en større fleksibilitet i tilbagetrækningsmønstret.

Ad 5

Det forventes, at de ældre aldersgrupper i arbejdsstyrken i fremtiden i

stigende grad både evner og ønsker fortsat at have tilknytning til

arbejdsmarkedet, ligesom en del efterlønsmodtagere ønsker at bevare

tilknytningen til deres tidligere arbejdsgiver.

For at tilgodese fleksibiliteten i tilbagetrækningsmønstret foreslås det,

at efterlønsmodtagere får mulighed for at arbejde omkring halvdelen af

timetallet for fuldtidsarbejde svarende til 950 timer pr. kalenderår for

fuldtidsforsikrede medlemmer, 600 timer for deltidsforsikrede. Det er

hensigten, at der ved opgørelsen af timetallet tages højde for feriebetaling

m.v. Arbejdet kan være lønarbejde eller enkeltstående opgaver som

selvstændig. Arbejde ud over 200 timer medfører fradrag efter samme regler,

som gælder på dagpengeområdet.

Bestemmelsen om at en efterlønsmodtager overhovedet ikke må arbejde i de

første 5 uger efter overgangen til efterløn videreføres med den modifikation,

at en efterlønsmodtager, der bevarer tilknytningen til sin hidtidige

arbejdsgiver, kan fortsætte sit arbejde uden ophør. For at markere overgangen

til efterløn stilles der dog krav om, at medlemmet i 5-ugers perioden højst

må arbejde i 18 timer pr. uge. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler herom.

Det må påregnes, at forslaget om udvidet ret til at arbejde i

efterlønsperioden gør efterlønsordningen attraktiv for grupper, der ellers

ikke ville være gået på efterløn.

Ad 6

Efter de gældende regler kan et medlem, der overgår fra beskæftigelse til

efterløn, modtage efterløn med højeste sats op til i 21/2 år. Herefter kan

efterlønnen højst udgøre 80 pct. af højeste sats for efterløn.

Det må antages, at en del af de medlemmer, der er i beskæftigelse, gerne

ville udskyde overgangen til efterløn, hvis de til gengæld blev sikret

højeste sats i resten af efterlønsperioden.

Det foreslås derfor, at medlemmer, der er i beskæftigelse, og som højst

har haft 26 ugers ledighed inden for de sidste tre år, sikres ret til en

ensartet højere sats i resten af efterlønsperioden, hvis de venter med at gå

på efterløn, til de fylder 63. år.

Forslaget skal ses som et incitament til, at medlemmer, der er i

beskæftigelse som 60-årige, skal forblive længere på arbejdsmarkedet.

Ad 7

Ved efterlønnens indførelse betalte efterlønsmodtagere og

dagpengemodtagere samme kontingent. Pr. 1. januar 1985 blev kontingentet for

efterlønsmodtagere nedsat til halvdelen af fuldt

arbejdsløshedskassekontingent.

Efterlønnens karakter af en tilbagetrækningsordning fra arbejdsmarkedet

aktualiserer behovet for en større egenfinansiering også i efterlønsperioden.

Det foreslås derfor, at der for efterlønsmodtagere på højeste sats

genindføres samme medlemskontingent, som det dagpengemodtagerne årligt

betaler, svarende til 8 gange dagpengenes størrelse.

Det foreslås videre at differentiere medlemsbidragene efter ydelsens

størrelse således, at efterlønsmodtagere på 80 pct-satsen skal betale 80 pct.

af dette beløb.

Ad 8

Efter de gældende regler medfører løbende udbetaling af pension, der er

led i tidligere ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er

sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, fradrag i efterlønnen.

For at skabe mulighed for fastsættelse af mere ensartede fradragsregler

for alle pensionsopsparings - og pensionsforsikringsordninger foreslås det,

at bemyndigelsen udvides til også at omfatte udbetalinger fra

pensionsopsparings- og pensionsforsikringsordninger, der finder sted i

efterlønsperioden eller i det sidste år inden overgangen til efterløn. Der

skabes herved mulighed for inden for de samme økonomiske rammer at lette

nogle medlemsgrupper for fradrag i efterlønnen.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget vil medføre en administrativ merbelastning af

arbejdsløshedskasserne og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Den

administrative merbelastning er især knyttet til forslaget om udvidet adgang

til arbejde i efterlønsperioden, hvor efterlønsmodtagere skal udfylde og

indsende et »efterlønskort« svarende til dagpengemodtagernes

dagpengekort. Også forslaget om ret til genindtræden i efterlønsordningen og

stramningen af adgangsbetingelsen vil give øget administration. De øvrige

forslag skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser. Samlet

vil den mere fleksible efterlønsordning gøre ordningen mindre overskuelig,

hvilket vil øge behovet for vejledning til medlemmerne fra kassernes side.

Forslagenes samlede økonomiske virkninger skønnes at medføre et årligt

provenu for det offentlige på i alt ca. 1,8 mia. kr. Provenuet er sammensat

af mindreudgifter til dagpenge og efterløn, færre udgifter til arbejdstilbud

og større indtægter i form af medlemsbidrag. Den fulde provenuvirkning opnås

først i det fjerde år efter regelændringernes gennemførelse. I 1992 skønnes

provenuet at udgøre 700 mill. kr. De økonomiske konsekvenser for det

offentlige i 1992 og 1995 skønnes til følgende beløb (PL = 1992):

FFL 92 1995

-----------------------

Efterløn.......... 300 - 600

Dagpenge.......... - 50 - 200

Arbejdstilbud..... - 500 - 550

Ialt besparelser.. - 250 - 1.350

-----------------------------------------

Medlemsbidrag..... 450 450

I alt provenu..... - 700 - 1.800

Forslaget om at hæve den generelle efterlønsalder til 62 år skønnes at

give en besparelse på 950 mill. kr. i 1995. Som følge af den foreslåede

overgangsordning vil der ikke være økonomiske konsekvenser forbundet med

forslaget i 1992.

Forslaget om 20 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse for at kunne gå

på efterløn skønnes at medføre en årlig merindtægt på 325 mill. kr.

Forslaget om at 55 årige, der mister dagpengeretten, får valget mellem

efterløn og arbejdstilbud skønnes at give en samlet besparelse på 275 mill.

kr. i 1992 og 500 mill. kr. i 1995.

Forslaget om ret til efter udtræden af efterlønsordningen, een gang at

kunne vende tilbage, skønnes at ville medføre en besparelse på 10 mill. kr. i

1992 og 25 mill. kr. i 1995. Forslaget betyder, dels at nogle

efterlønsmodtagere for en periode vil forlade ordningen, dels en øget tilgang

til ordningen. Forslaget om udvidet ret til arbejde i efterlønsperioden

skønnes at medføre merudgifter på 10 mill. kr. i 1992 og 150 mill. kr. i

1995.

Forslaget betyder, dels at nogle efterlønsmodtagere vil udvide antallet af

timer med arbejde, dels en øget tilgang til efterlønsordningen. Forslaget om

at ændre reglen om, at man ikke de første 5 uger ved overgang til efterløn må

arbejde, til en regel om, at man kan fortsætte arbejde hos sin tidligere

arbejdsgiver, hvis arbejdstiden nedsættes til under halvdelen, skønnes at

medføre årlige merudgifter på 100 mill. kr.

Forslaget om at medlemmer, der først går på efterløn som 63-årige,

modtager efterløn på 1. trin i hele efterlønsperioden, skønnes at medføre en

besparelse på 75 mill. kr. i 1992 og 125 mill. kr. i 1995.

Forslaget om forhøjet medlemsbidrag for efterlønsmodtagere skønnes at

medføre en årligt merindtægt på 125 mill.kr.

For kommunerne vil forslaget betyde, at der skal tilvejebringes færre

arbejdstilbud til langtidsledige. De kommunaløkonomiske konsekvenser heraf

vil være omfattet af den kommunale budgetgarantiordning.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler er det en betingelse for overgang til efterløn,

at medlemmet forlader arbejdslivet, og at medlemmet er dagpengeberettiget på

overgangstidspunktet.

Det foreslås, at der åbnes mulighed for at overgå til efterløn, hvis

arbejdstiden nedsættes til mindst ca. halvdelen af arbejdstiden ved

fuldtidsarbejde, svarende til 950 timer for fuldtidsforsikrede medlemmer og

600 timer for deltidsforsikrede medlemmer. Dette gælder dog ikke drift af

selvstændig erhvervsvirksomhed. Det vil således fortsat være en betingelse

for overgang til efterløn, at medlemmets personlige arbejde i den

selvstændige virksomhed er ophørt mere end midlertidigt. Dette gælder, uanset

om den selvstændige virksomhed er medlemmets hoved- eller bibeskæftigelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 5.

Til nr. 2

Til stk. 1 og 4.

Efter de gældende regler kan man gå på efterløn, når man er fyldt 60 år.

Det foreslås, at aldersgrænsen hæves til 62 år. For at tilgodese de

medlemmer, der har haft en berettiget forventning om at kunne gå på efterløn

som 60-årige, foreslås det, at medlemmer, der ved lovforslagets fremsættelse

var fyldt 58 år, fortsat kan gå på efterløn, når de er fyldt 60 år.

Forslagets stk. 1, nr. 3 indebærer, at det bliver muligt at fortsætte hos

samme arbedsgiver på nedsat tid, og det foreslås derfor præciseret, at

medlemmet ved overgangen til efterløn skal være berettiget til dagpenge i

tilfælde af ledighed.

Efter de gældende regler er det en betingelse for at overgå til efterløn,

at man har været medlem af en arbejdsløshedskasse i 10 år inden for de sidste

15 år.

For at styrke forsikringselementet bl.a. gennem at sikre, at

efterlønsmodtageren har bidraget til arbejdsløshedsforsikringen i en længere

periode, foreslås det, at betingelserne ændres til 20 års sammenlagt

medlemskab af en arbejdsløshedskasse, heraf mindst 5 år inden for de sidste

10 år umiddelbart inden overgangen til efterløn.

Til stk. 2

Der indføres en glidende overgangsordning, som sikrer, at ingen årgang

afskæres fra at kunne gå på efterløn. Dette sker ved, at medlemmer, der er

født før den 1. januar 1950 kan opfylde kravet om medlemskab ved uafbrudt

medlemskab fra lovens ikrafttræden den 1. januar 1992 og indtil overgangen

til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst være den nugældende på 10 år

inden for 15 år.

Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 2.

Til stk. 3

Uændret. Der vil således fortsat være mulighed for, at direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen undtagelsesvis kan se bort fra afbrydelser i

medlemskabet, hvis der er en særlig arbejdsmæssig begrundelse for

afbrydelsen.

Til stk. 5

Det foreslås, at ledige medlemmer, der er fyldt 55 år, og som står over

for at miste retten til dagpenge på grund af, at de ikke længere opfylder

kravet om 26 ugers arbejde indenfor de sidste 3 år, får mulighed for at vælge

at overgå til efterløn i stedet for at få et arbejdstilbud. Medlemmet skal

opfylde de almindelige betingelser for efterløn.

Der er tale om et frit valg for det enkelte medlem, der således fortsat

kan vælge at få et arbejdstilbud efter reglerne i arbejdstilbudsloven.

Reglerne i arbejdstilbudsloven berøres ikke af nærværende forslag. Et medlem,

der er fyldt 60 år, har ikke krav på et arbejdstilbud og må vælge

efterlønnen.

Da muligheden for overgang til efterløn fra det 55. til det 61. år

forudsætter, at medlemmet mister dagpengeretten, vil efterlønnen i hele

efterlønsperioden højst kunne udgøre 80 pct. af højeste efterløn.

Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som 55 - 61 årige skal

indgive ansøgning om efterløn til arbejdsløshedskassen, inden dagpengeretten

ophører.

Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 3.

Til stk. 6

Er uændret. Bestemmelsen sikrer muligheden for at gå fra delpension til

efterløn som fuldtidsforsikret.

Til stk. 7

Uændret.

Til stk. 8

Uændret.

Til stk. 9

Efter de gældende regler er efterløn et »engangstilbud«. For at

åbne muligheder for et mere fleksibelt tilbagetrækningsmønster på

arbejdsmarkedet foreslås det, at medlemmer, der forlader efterlønsordningen

for at vende tilbage på arbejdsmarkedet, får mulighed for een gang at

genindtræde i efterlønsordningen.

Forslaget indebærer, at et medlem, der ønsker at genindtræde i

efterlønsordningen, på genindtrædelsestidspunktet skal være

dagpengeberettiget - dog bortset fra arbejdskravet - og have bopæl her i

landet. Medlemmet skal ved sin genindtræden kort sagt stå til rådighed for

arbejdsmarkedet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 4.

Til nr. 3

Til stk. 1

Efter de gældende regler må en efterlønsmodtager have erhvervsarbejde i

sammenlagt 200 timer hvert kalenderår. Såvel lønnet som ulønnet arbejde

medregnes. Arbejdet medfører ikke fradrag i efterlønnen. En efterlønsmodtager

må overhovedet ikke arbejde i de første 5 uger efter overgangen til efterløn.

Overskrider efterlønsmodtageren de 200 timer, må pågældende udtræde af

efterlønsordningen. Der er dog mulighed for dispensation, således at

medlemmet kan få tilladelse til at blive i efterlønsordningen, oftest mod at

der sker modregning i efterlønnen for de timer, der ligger ud over de 200

timer. Denne dispensationsadgang udnyttes i betydeligt omfang hos de, som

faktisk arbejder i efterlønsperioden, således at der i praksis kun gives

afslag på dispensation ved store overskridelser, hvor der ikke er

undskyldelige omstændigheder. Der er endvidere mulighed for, at et medlem,

der ved overgangen til efterløn har bibeskæftigelse, der overstiger 200 timer

om året, kan få en forhåndstilladelse til at bevare denne beskæftigelse i

efterlønsperioden, oftest mod at der sker modregning i efterlønnen for de

timer, der ligger ud over 200.

Det foreslås, at fuldtidsforsikrede efterlønsmodtagere får mulighed for at

arbejde i 950 timer i hvert kalenderår, hvilket svarer til ca. halvdelen af

timetallet for fuldtidsarbejde. Deltidsforsikrede efterlønsmodtagere får

mulighed for at arbejde i 600 timer hvert kalenderår. Bestemmelsen om at

efterlønsmodtagere overhovedet ikke må arbejde i de første 5 uger efter

overgangen til efterløn opretholdes som hovedregel, men det foreslås, at den

modificeres i de situationer, hvor medlemmet ønsker at fortsætte sin

beskæftigelse hos sin hidtidige arbejdsgiver. Det foreslås derfor,at

medlemmet i de første 5 uger efter overgangen til efterløn højst må arbejde

18 timer pr. uge hos sin hidtidige arbejdsgiver.

Til stk. 2

Det foreslås, at bestemmelsen om at en efterlønsmodtager ikke må udøve

vedvarende selvstændig virksomhed eller arbejde i en selvstændig virksomhed,

der ejes eller drives af efterlønsmodtagerens ægtefælle eller samlever,

videreføres. Dette hænger sammen med, at det ikke er muligt at kontrollere

omfanget af selvstændig virksomhed. Ligeledes vil etablering af vedvarende

selvstændig virksomhed i efterlønsperioden blive betragtet som genindtræden i

arbejdslivet, fordi arbejdstiden ikke kan kontrolleres. Også begrænsningen af

retten til arbejdet i ægtefælles/samlevers virksomhed hænger sammen med

kontrolhensyn.

Det foreslås samtidig at fastholde reglen om, at der ikke skal ske fradrag

for de første 200 timers arbejde. Det er tanken at fastsætte regler om, at

timer ud over 200 skal medføre fradrag i efterlønnen efter samme principper

som på dagpengeområdet. Det er således tanken at indføre et

»efterlønskort« i lighed med dagpengekortet, hvor

efterlønsmodtageren skal påføre sine arbejdstimer. Der vil herefter som

hovedregel blive udbetalt efterløn minus det antal timer, der er arbejdet ud

over de 200 timer.

Til stk. 3

Uændret.

Til stk. 4

Uændret.

Til stk. 5. og stk. 6

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætter de nærmere regler om arbejde i

efterlønsperioden, samt at der sker en videreførelse af den adgang direktøren

har til efter forhandling med Landsarbejdsnævnet at fastsætte regler om, at

der ved særlige omstændigheder kan gives tilladelse til, at en

efterlønsmodtager, der har arbejdet i større omfang end tilladt, kan forblive

i efterlønsordningen. Endelig foreslås det, at muligheden for at give

forhåndstilsagn til bibeskæftigelse i efterlønsperioden ud over 200 timer om

året ophæves, da denne regel efter en udvidelse af adgangen til at arbejde

ikke længere vil have nogen praktisk betydning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 5.

Til nr. 4 og 6

Det foreslås, at nedgangen til 80 pct. af højeste dagpengebeløb ikke

udskydes på grund af en arbejdsperiode. Denne regel svarer til den gældende

regel, hvorefter perioder med delpension efter lov om delpension sidestilles

med perioder med efterløn. Det er således alene tidspunktet for den første

overgang til efterløn, der er afgørende for, hvornår efterlønnen ydes med 80

pct. af højeste dagpenge.

Til nr. 5 og 7

Efter de gældende regler kan et medlem, der overgår til efterløn, modtage

efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpengesats, lige så længe

medlemmet ville have været berettiget til dagpenge i tilfælde af ledighed.

Det betyder f. eks., at et medlem, der som 60-årig går på efterløn fra

beskæftigelse, vil kunne få efterløn svarende til den individuelle

dagpengesats i op til 21/2 år. Herefter udbetales efterlønnen med højst 80

pct. af højeste dagpenge.

Det foreslås, at medlemmer, der venter med at gå på efterløn, til de er

fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til

dagpenge i mindst 2 år, får udbetalt efterløn i hele efterlønsperioden

svarende til deres individuelle dagpengesats. Et medlem kan således få

efterløn på højeste trin i op til 2 år længere end efter de gældende regler.

Forslaget tager sigte på de medlemmer, der stort set er i fuld

beskæftigelse før overgangen til efterløn, og er tænkt som et incitament til,

at de bliver længere på arbejdsmarkedet.

Forslaget får kun virkning for de medlemmer, der overgår til efterløn

efter lovens ikrafttræden.

Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 6.

Til nr. 8

Efter de gældende regler fastsætter arbejdsministeren regler om arbejdes

og indtægters betydning for efterlønnens størrelse.

Det foreslås, at bemyndigelsen tillægges direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen, og at den udvides til også at omfatte

udbetalinger fra pensionsopsparings- og pensionsforsikringsordninger, der

finder sted i efterlønsperioden eller inden for det sidste år inden overgang

til efterløn. Der åbnes herigennem mulighed for at fastsætte ensartede

fradragsregler for alle pensionsopsparings- og pensionsforsikringsordninger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 8.

Til nr. 9

Efter de gældende regler betaler arbejdsløshedskassen 1/2 medlemsbidrag

til staten for efterlønsmodtagere svarende til 4 gange højeste dagpenge. Det

betyder i praksis, at efterlønsmodtagere betaler et mindre

arbejdsløshedskassekontingent end andre medlemmer.

Det foreslås, at der for efterlønsmodtagere, der modtager efterløn på

højeste sats, indbetales samme medlemsbidrag som for andre medlemmer,

herunder også medlemmer, der modtager dagpenge. Det betyder, at

medlemsbidraget for efterlønsmodtagere efter forslaget vil udgøre 8 gange

dagpengenes højeste beløb.

Det foreslås endvidere, at der for efterlønsmodtagere på 80 pctsatsen skal

betales medlemsbidrag på 80 pct. af højeste dagpenge.

Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 7.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1992.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 75 a affattes således:

» § 75 a. Efterløn ydes efter ansøgning til ældre medlemmer,

der forlader arbejdslivet eller fremtidig højst vil arbejde 950 timer årligt

for fuldtidsforsikrede, 600 timer årligt for deltidsforsikrede, jf. § 75 c.

Stk. 2. Et medlem, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed kan

dog først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er

ophørt mere end midlertidigt, jf. § 57, stk. 3.

Stk. 3. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor

arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning.«

§ 75 a. Efterløn ydes efter begæring til ældre medlemmer, der

forlader arbejdslivet før det 67. år, hvad enten tilbagetrædelse sker fra

beskæftigelse eller ledighed.

2. § 75 b, affattes således:

» § 75 b. Ret til at overgå til efterløn har medlemmer af

anerkendte arbejdsløshedskasser,

1) som er fyldt 62 år, jf. dog stk. 4 og 5,

2) som har været medlem i sammenlagt 20 år, heraf mindst 5 år inden for de

sidste 10 år inden overgangen til efterløn, jf. dog stk. 2,

3) som ved overgang til efterløn ville opfylde betingelserne for ret til

dagpenge i tilfælde af ledighed, og

4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. januar 1950 kan tillige

opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2 ved uafbrudt medlemskab fra

1. januar 1992 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst

udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab

efter stk. 2, 1. pkt. er opfyldt, kan ses fra afbrydelser i medlemskabet.

Stk. 4. Medlemmer, der er fyldt 58 år den 1. oktober 1991, kan

overgå til efterløn, når de er fyldt 60 år.

Stk. 5. Et medlem, der er fyldt 55 år og har ret til et

arbejdstilbud, kan, såfremt de øvrige betingelser i stk. 1-3 er opfyldt,

indtil den 1. januar 1996 overgå til efterløn, når retten til dagpenge

ophører, jf. § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1. Et medlem, som er fyldt 60 år,

kan, såfremt de almindelige betingelser i stk. 1-3 er opfyldt, overgå til

efterløn, når retten til dagpenge ophører, jf. § 55, stk. 1, eller § 72, stk.

1. Medlemmet skal indgive en skriftlig ansøgning om efterløn til sin

arbejdsløshedskasse, inden dagpengeretten ophører.

Stk. 6. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som

fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov om

delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Nærmere regler om

overgangen fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 7. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned,

hvori medlemmet fylder 67 år.

Stk. 8. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social

pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning kan ikke samtidig modtage

efterløn. Dog kan efterløn ydes til medlemmer, der

1) frasiger sig invaliditetssydelse eller

2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.

Stk. 9. Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke

på ny overgå til efterløn. Dog kan et medlem, der udtræder af

efterlønsordningen på grund af tilbagevenden til arbejdsmarkedet, een gang

genindtræde i efterlønsordningen. Ved genindtrædelsen skal medlemmet opfylde

betingelserne for ret til dagpenge i tilfælde af ledighed, dog bortset fra

arbejdskravet efter § 55, stk. 1 og § 72, stk. 1, samt have bopæl her i riget

bortset fra Færøerne og Grønland.

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte

arbejdsløshedskasser,

1) som er fyldt 60 år,

2) som inden for de sidste 15 år sammenlagt har været medlem i mindst 10

år, jf. dog stk. 2,

3) som ved overgang til efterløn opfylder betingelserne for ret til

dagpenge, og

4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Medlemmer, der inden den 6. maj 1980 er fyldt 50 år, kan

tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved medlemskab fra

den 6. maj 1980 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst

udgøre 5 år inden for de sidste 10 år.

Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan

undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab

efter stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, ses bort fra afbrydelser i medlemskabet.

Stk. 4. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som

fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov om

delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Nærmere regler om

overgangen fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 5. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned,

hvori medlemmet fylder 67 år.

Stk. 6. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social

pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage

efterløn. Dog kan efterløn ydes til medlemmer, der

1) frasiger sig invaliditetsydelse eller

2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.

Stk. 7. Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke

på ny overgå til efterløn.

3. § 75 c affattes således:

» § 75 c. Det er en betingelse for at bevare retten til

efterløn, at medlemmet ikke har haft erhvervsarbejde, herunder

ikke-indtægtsgivende arbejde, i de første 5 uger efter overgangen til

efterløn. I tilfælde, hvor medlemmet bevarer tilknytningen til sin hidtidige

arbejdsgiver, er det dog en betingelse, at den ugentlige arbejdstid i de

første 5 uger efter overgangen til efterløn højst udgør 18 timer. Det er

herudover en betingelse for at bevare retten til efterløn, at medlemmet pr.

kalenderår ikke har haft erhvervsarbejde af større omfang end 950 timer for

fuldtidsforsikrede, 600 timer for deltidsforsikrede medlemmer.

Stk. 2. Erhvervsarbejdet må ikke udføres som vedvarende

selvstændig virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der

ejes eller drives af medlemmets ægtefælle eller samlever. Arbejde ud over 200

timer inden for et kalenderår medfører fradrag i efterlønnen.

Stk. 3. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter

dagpengeloven, medregnes som arbejdsperioder efter forholdet mellem det

gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlaget for

fastsættelse af sygedagpengene efter dagpengeloven, og en arbejdsuge med fuld

sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.

Stk. 4. Arbejde i efterlønsperioden medregnes ikke i

arbejdsperioderne efter § 55 og § 72.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om arbejde i efterlønsperioden,

samt regler om at der ved særlige omstændigheder kan gives tilladelse til, at

et medlem, der har overtrådt reglerne i stk. 1 eller regler udstedt i medfør

heraf, kan forblive i efterlønsordningen.

Stk. 6. Til tilladelsen kan knyttes økonomiske vilkår.

§ 75 c. Det er en betingelse for at bevare ret til efterløn, at

medlemmet ikke har haft erhvervsarbejde de første 5 uger efter overgangen til

efterløn, og at medlemmet i efterlønsperioden i øvrigt ikke har haft

erhvervsarbejde, herunder ikke-indtægtsgivende arbejde, af større omfang end

sammenlagt 200 timer inden for et kalenderår. Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom efter forhandling

med landsarbejdsnævnet.

Stk. 2. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter

dagpengeloven, medregnes som arbejdsperioder efter forholdet mellem det

gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for

fastsættelsen af sygedagpengene efter dagpengeloven, og en arbejdsuge med

fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes

Stk. 3. Arbejde i efterlønsperioden medregnes ikke i

arbejdsperioderne efter § 55 og § 72.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte regler om, at der ved særlige

omstændigheder kan meddeles tilladelse til,

1) at et medlem, der har overtrådt reglerne i stk. 1 eller regler

udfærdiget i medfør heraf, kan forblive i efterlønsordningen,

2) at et medlem, der ved overgangen til efterløn har bibeskæftigelse, kan

bevare denne beskæftigelse efter overgangen til efterløn, selv om arbejdets

omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1 tilladte.

Stk. 5. Til tilladelserne kan knyttes økonomiske vilkår.

4. § 75 d, stk. 3, 2. og 3 pkt., affattes således:

»Perioder, hvor medlemmet har været udtrådt af efterlønsordningen,

jf. § 75 b, stk. 9, eller har modtaget delpension efter lov om delpension,

ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i disse perioder forlænger

ikke den i 1. pkt. nævnte periode.«

§ 75 d. - - -

Stk. 3. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpenge vil være ophørt

efter § 5r, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80 pct. af højeste

dagpenge efter § 47. Perioder med delpension efter lov om delpension

ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension

forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte periode.

5. I § 75 d indsættes efter stk. 3 som nyt stk.:

» Stk. 4. Til et medlem der ved overgangen til efterløn er

fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til

dagpenge i mindst 2 år jf. § 55, stk. 1, ydes efterløn i hele

efterlønsperioden efter stk. 1.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

6. § 75 e, stk. 2, 2. og 3. pkt. affattes således:

»Perioder, hvor medlemmet har været udtrådt af efterlønsordningen,

jf. § 75 b, stk. 9, eller har modtaget delpension efter lov om delpension,

ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i disse perioder forlænger

ikke den i 1. pkt. nævnte periode.«

§ 75 e. - - -

Stk. 2. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpengeret vil være

ophørt efter § 72, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80 pct. af

højeste dagpenge efter § 70. Perioder med delpension efter lov om delpension

ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension

forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte periode.

7. I § 75 e indsættes efter stk. 2 som nyt stk.:

» Stk. 3. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er

fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til

dagpenge i mindst 2 år, jf. § 72, stk. 1, ydes efterløn i hele

efterlønsperioden efter stk. 1.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

8. § 75 g, stk. 1, affattes således:

» § 75 a. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

efter forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om, hvilken betydning arbejde

og indkomst i efterlønsperioden skal have for størrelsen af efterlønnen.

Endvidere fastsættes regler om betydningen af pensionsopsparings- og

pensionsforsikringsordninger, der kommer til udbetaling i efterlønsperioden

eller inden for det sidste år før overgangen til efterløn.«

§ 75 g. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra

direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, der har forhandlet med

landsarbejdsnævnet, regler om, hvilken betydning arbejde og indtægt i

efterlønsperioden skal have for størrelsen af efterlønnen.

9. § 76, stk. 1, sidste pkt. affattes således:

»For efterlønsmodtagere indbetales det beløb, som er fastsat i medfør

af 1. pkt., dog indbetales kun 80 pct. af dette beløb for efterlønsmodtagere,

der modtager efterløn efter §§ 75 d, stk. 3 og 75 e, stk. 2.«

§ 76. Kassen indbetaler for hvert medlem, bortset fra medlemmer,

der ikke kan pålægges bidrag efter stk. 6 og 7, et beløb til staten, der på

årsbasis svarer til 8 gange dagpengenes størrelse pr. 1. juli det foregående

år, hvis dette er en mandag og ellers dagpengenes størrelse den mandag der

ligger nærmest den. 1. juli jf. § 46, stk. 2. For medlemmer af en

arbejdsløshedskasse for selvstændigt erhvervsdrivende indbetaler kassen dog

et beløb til staten, der på årsbasis svarer til 9,3 gange dagpengenes

størrelse pr. 1. juli, hvis dette er en mandag og ellers dagpengenes

størrelse den mandag der ligger nærmest den 1. juli. For efterlønsmodtagere

indbetales kun halvdelen af det beløb, som er fastsat i medfør af 1. pkt.

Efter 2. behandling den 18. december 1991

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 632 af 2. september 1991, foretages følgende ændringer:

1. § 43, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Medlemmer, der modtager efterløn eller

overgangsydelse, bevarer medlemskab af kassen uanset bestemmelserne i stk. 1

og stk. 2.«

2. § 75 a affattes således:

» § 75 a. Efterløn ydes efter ansøgning til ældre medlemmer,

der forlader arbejdslivet før det fyldte 67. år, hvad enten tilbagetrædelsen

sker fra beskæftigelse, overgangsydelse eller ledighed.

Stk. 2. Et medlem, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan

først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er

ophørt mere end midlertidigt, jf. § 57, stk. 3.

Stk. 3. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor

arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning.«

3. § 75 b affattes således:

» § 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte

arbejdsløshedskasser,

1) som er fyldt 60 år,

2) som har været medlem i mindst 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog

stk. 2,

3) som ved overgang til efterløn opfylder betingelserne for ret til

dagpenge eller modtager overgangsydelse, og

4) som har bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige

opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra

31. marts 1992 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst

udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab

efter stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, kan ses bort fra afbrydelser i

medlemskabet. Indtil udgangen af 1992 kan direktøren undtagelsesvis bestemme,

at en person, der på grund af kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet har været

forhindret i at blive optaget i en kasse senest den 31. marts 1992, kan

stilles, som om optagelsen var sket den 31. marts 1992.

Stk. 4. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som

fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov om

delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Nærmere regler om

overgangen fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 5. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned,

hvori medlemmet fylder 67 år.

Stk. 6. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social

pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage

efterløn. Dog kan efterløn ydes til medlemmer, der

1) frasiger sig invaliditetsydelse eller

2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.

Stk. 7. Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke

på ny overgå til efterløn. Dog kan et medlem, der udtræder af

efterlønsordningen på grund af tilbagevenden til arbejdslivet, een gang

genindtræde i efterlønsordningen. Ved genindtrædelsen skal medlemmet opfylde

betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, dog bortset fra

arbejdskravet efter § 55, stk. 1, og § 72, stk. 1, samt have bopæl her i

riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler om overgang til,

udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.«

4. I § 75 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Erhvervsarbejdet må ikke udføres som vedvarende

selvstændig virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der

ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke

mindre jordbrug.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

5. I § 75 d indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

» Stk. 4. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er

fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til

dagpenge i mindst 2 år, jf. § 55, stk. 1, ydes efterløn i hele

efterlønsperioden efter stk. 1.«

Stk. 5. Ved beregning af tidspunktet for overgang til den i stk.

3, 1. pkt., nævnte periode ses der bort fra en periode, hvor medlemmet har

været udtrådt af efterlønsordningen, jf. § 75 b, stk. 7.

Stk. 6. Efterløn til medlemmer, der overgår fra overgangsydelse,

ydes med det i § 75 i, stk. 4, nævnte beløb.'

Stk. 4 bliver herefter stk. 7.

6. I § 75 e indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

Stk. 3. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63

år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i

mindst 2 år, jf. § 72, stk. 1, ydes efterløn i hele efterlønsperioden efter

stk. 1.

Stk. 4. Ved beregning af tidspunktet for overgang til den i stk.

2, 1. pkt., nævnte periode ses der bort fra en periode, hvor medlemmet har

været udtrådt af efterlønsordningen, jf. § 75 b, stk. 7.

Stk. 5. Efterløn til medlemmer, der overgår fra overgangsydelse,

ydes med det i § 75 i, stk. 4, nævnte beløb.'

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

7. Efter kapitel 11 b, Feriedagpenge, indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 11 c

Overgangsydelse

§ 75 i. Ret til at overgå til overgangsydelse har indtil udgangen

af 1995 medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1) som er i alderen 55-59 år,

2) som har ret til et arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til ledige,

3) som ved et fortsat medlemskab ville kunne opfylde anciennitetskravet

for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, og

4) som har bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Et medlem, der ønsker at overgå til overgangsydelse, skal

indgive en skriftlig ansøgning herom til arbejdsløshedskassen senest en måned

efter det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen indberetter til

Arbejdsformidlingen, at medlemmet er berettiget til et arbejdstilbud. Hvis

medlemmet ikke tilkendegiver et ønske om overgang til overgangsydelse, vil

medlemmet få et konkret arbejdstilbud. Efter at der er afgivet et konkret

arbejdstilbud, kan medlemmet dog vælge at overgå til overgangsydelse, hvis

der skriftligt ansøges herom til arbejdsløshedskassen senest en måned efter,

at det konkrete arbejdstilbud er afgivet.

Stk. 3. Indtil det tidspunkt, hvor medlemmets dagpengeret ville

være ophørt efter § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, ydes overgangsydelsen med

et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf.

§ 47 eller § 70, eller udbetalt efter § 51, stk. 5. Arbejde i denne periode

medregnes ikke i arbejdsperioder efter § 55 og § 72.

Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 nævnte periode udgør

overgangsydelsen et fast beløb på 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47

eller § 70.

Stk. 5. Overgangsydelse efter stk. 3 og stk. 4 afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 6. Retten til overgangsydelse ophører ved udgangen af den

måned, hvor medlemmet fylder 60 år, eller ved overgang til efterløn.

§ 75 j. Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen.

Stk. 2. Arbejde må ikke udføres som vedvarende selvstændig

virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller

drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre

jordbrug.

§ 75 k. Medlemmet bevarer ret til overgangsydelse, selv om

betingelserne for at generhverve retten til dagpenge, jf. § 55, stk. 4, eller

§ 72, stk. 4, er opfyldt, medmindre medlemmet over for arbejdsløshedskassen

skriftligt tilkendegiver ønske om at udnytte sin dagpengeret.

§ 75 l. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social

pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage

overgangsydelse. Dog kan overgangsydelse ydes til medlemmer, der

1) frasiger sig invaliditetsydelse eller

2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.

§ 75 m. Overgangsydelse udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger,

således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler

herfor.

Stk. 2. Overgangsydelse kan ikke udbetales til medlemmer, der i

længere tid opholder sig i udlandet.

Stk. 3. Overgangsydelse kan ikke udbetales til et medlem, som ved

domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

§ 75 n. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i dette

kapitel fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte regler om retten til

overgangsydelse, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout

(konflikt).«

8. I § 76, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter

»ledige,»: »overgangsydelse«.

9. I § 79, stk. 1, ændres »kapitel 11 a og kapitel 11

b« til: »kapitel 11 a, kapitel 11 b og kapitel 11 c«.

10. I § 81, stk. 1, nr. 3, ændres »kapitel 11 a og

kapitel 11 b« til: »kapitel 11 a, kapitel 11 b og kapitel 11

c«.

11. I § 86, stk. 1 (2 gange), stk. 2, stk. 4 og

stk. 9, ændres »dagpenge eller efterløn« til:

»dagpenge, overgangsydelse eller efterløn«.

12. I § 86, stk. 1, ændres »dagpenge- eller

efterlønsbeløbet« til: »dagpenge-, overgangsydelses- eller

efterlønsbeløbet«.

13. I § 86, stk. 3, stk. 4 og stk. 6, ændres

»dagpenge- eller efterlønsbeløb« til: »dagpenge-,

overgangsydelses- eller efterlønsbeløb«.

14. I § 87, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, indsættes

efter »dagpenge,»: »overgangsydelse,».

15. I § 90 indsættes efter »dagpenge-»: »,

overgangsydelse-».

16. I § 92 indsættes efter »om

arbejdsløshedsforsikringen«: », om overgangsydelse«.

17. I § 95 indsættes efter »feriedagpenge«:

», ret til overgangsydelse«.

18. I § 98, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»dagpengeret,»: »ret til overgangsydelse,».

19. I § 98, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter

»dagpenge«: », overgangsydelse«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 1992.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter