1991 LSF 29 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (EFTERLØN OG OVERGANGSYDELSE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 632 af 2. september 1991, foretages følgende ændringer:
1. § 43, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Medlemmer, der modtager efterløn eller
overgangsydelse, bevarer medlemskab af kassen uanset bestemmelserne i stk. 1
og stk. 2.«
2. § 75 a affattes således:
» § 75 a. Efterløn ydes efter ansøgning til ældre medlemmer,
der forlader arbejdslivet før det fyldte 67. år, hvad enten tilbagetrædelsen
sker fra beskæftigelse, overgangsydelse eller ledighed.
Stk. 2. Et medlem, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan
først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er
ophørt mere end midlertidigt, jf. § 57, stk. 3.
Stk. 3. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor
arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning.«
3. § 75 b affattes således:
» § 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte
arbejdsløshedskasser,
1) som er fyldt 60 år,
2) som har været medlem i mindst 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog
stk. 2,
3) som ved overgang til efterløn opfylder betingelserne for ret til
dagpenge eller modtager overgangsydelse, og
4) som har bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige
opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra
31. marts 1992 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst
udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
Læs alt
undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab
efter stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, kan ses bort fra afbrydelser i
medlemskabet. Indtil udgangen af 1992 kan direktøren undtagelsesvis bestemme,
at en person, der på grund af kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet har været
forhindret i at blive optaget i en kasse senest den 31. marts 1992, kan
stilles, som om optagelsen var sket den 31. marts 1992.
Stk. 4. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som
fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov om
delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Nærmere regler om
overgangen fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.
Stk. 5. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned,
hvori medlemmet fylder 67 år.
Stk. 6. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social
pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage
efterløn. Dog kan efterløn ydes til medlemmer, der
1) frasiger sig invaliditetsydelse eller
2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.
Stk. 7. Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke
på ny overgå til efterløn. Dog kan et medlem, der udtræder af
efterlønsordningen på grund af tilbagevenden til arbejdslivet, een gang
genindtræde i efterlønsordningen. Ved genindtrædelsen skal medlemmet opfylde
betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, dog bortset fra
arbejdskravet efter § 55, stk. 1, og § 72, stk. 1, samt have bopæl her i
riget bortset fra Færøerne og Grønland.
Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler om overgang til,
udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.«
4. I § 75 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Erhvervsarbejdet må ikke udføres som vedvarende
selvstændig virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der
ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke
mindre jordbrug.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
5. I § 75 d indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
» Stk. 4. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er
fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til
dagpenge i mindst 2 år, jf. § 55, stk. 1, ydes efterløn i hele
efterlønsperioden efter stk. 1.«
Stk. 5. Ved beregning af tidspunktet for overgang til den i stk.
3, 1. pkt., nævnte periode ses der bort fra en periode, hvor medlemmet har
været udtrådt af efterlønsordningen, jf. § 75 b, stk. 7.
Stk. 6. Efterløn til medlemmer, der overgår fra overgangsydelse,
ydes med det i § 75 i, stk. 4, nævnte beløb.'
Stk. 4 bliver herefter stk. 7.
6. I § 75 e indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
Stk. 3. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63
år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i
mindst 2 år, jf. § 72, stk. 1, ydes efterløn i hele efterlønsperioden efter
stk. 1.
Stk. 4. Ved beregning af tidspunktet for overgang til den i stk.
2, 1. pkt., nævnte periode ses der bort fra en periode, hvor medlemmet har
været udtrådt af efterlønsordningen, jf. § 75 b, stk. 7.
Stk. 5. Efterløn til medlemmer, der overgår fra overgangsydelse,
ydes med det i § 75 i, stk. 4, nævnte beløb.'
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
7. Efter kapitel 11 b, Feriedagpenge, indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 11 c
Overgangsydelse
§ 75 i. Ret til at overgå til overgangsydelse har indtil udgangen
af 1995 medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,
1) som er i alderen 55-59 år,
2) som har ret til et arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til ledige,
3) som ved et fortsat medlemskab ville kunne opfylde anciennitetskravet
for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, og
4) som har bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Et medlem, der ønsker at overgå til overgangsydelse, skal
indgive en skriftlig ansøgning herom til arbejdsløshedskassen senest en måned
efter det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen indberetter til
Arbejdsformidlingen, at medlemmet er berettiget til et arbejdstilbud. Hvis
medlemmet ikke tilkendegiver et ønske om overgang til overgangsydelse, vil
medlemmet få et konkret arbejdstilbud. Efter at der er afgivet et konkret
arbejdstilbud, kan medlemmet dog vælge at overgå til overgangsydelse, hvis
der skriftligt ansøges herom til arbejdsløshedskassen senest en måned efter,
at det konkrete arbejdstilbud er afgivet.
Stk. 3. Indtil det tidspunkt, hvor medlemmets dagpengeret ville
være ophørt efter § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, ydes overgangsydelsen med
et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf.
§ 47 eller § 70, eller udbetalt efter § 51, stk. 5. Arbejde i denne periode
medregnes ikke i arbejdsperioder efter § 55 og § 72.
Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 nævnte periode udgør
overgangsydelsen et fast beløb på 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47
eller § 70.
Stk. 5. Overgangsydelse efter stk. 3 og stk. 4 afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 6. Retten til overgangsydelse ophører ved udgangen af den
måned, hvor medlemmet fylder 60 år, eller ved overgang til efterløn.
§ 75 j. Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen.
Stk. 2. Arbejde må ikke udføres som vedvarende selvstændig
virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller
drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre
jordbrug.
§ 75 k. Medlemmet bevarer ret til overgangsydelse, selv om
betingelserne for at generhverve retten til dagpenge, jf. § 55, stk. 4, eller
§ 72, stk. 4, er opfyldt, medmindre medlemmet over for arbejdsløshedskassen
skriftligt tilkendegiver ønske om at udnytte sin dagpengeret.
§ 75 l. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social
pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage
overgangsydelse. Dog kan overgangsydelse ydes til medlemmer, der
1) frasiger sig invaliditetsydelse eller
2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.
§ 75 m. Overgangsydelse udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger,
således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsnævnet ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler
herfor.
Stk. 2. Overgangsydelse kan ikke udbetales til medlemmer, der i
længere tid opholder sig i udlandet.
Stk. 3. Overgangsydelse kan ikke udbetales til et medlem, som ved
domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.
§ 75 n. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i dette
kapitel fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte regler om retten til
overgangsydelse, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout
(konflikt).«
8. I § 76, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter
»ledige,»: »overgangsydelse«.
9. I § 79, stk. 1, ændres »kapitel 11 a og kapitel 11
b« til: »kapitel 11 a, kapitel 11 b og kapitel 11 c«.
10. I § 81, stk. 1, nr. 3, ændres »kapitel 11 a og
kapitel 11 b« til: »kapitel 11 a, kapitel 11 b og kapitel 11
c«.
11. I § 86, stk. 1 (2 gange), stk. 2, stk. 4 og
stk. 9, ændres »dagpenge eller efterløn« til:
»dagpenge, overgangsydelse eller efterløn«.
12. I § 86, stk. 1, ændres »dagpenge- eller
efterlønsbeløbet« til: »dagpenge-, overgangsydelses- eller
efterlønsbeløbet«.
13. I § 86, stk. 3, stk. 4 og stk. 6, ændres
»dagpenge- eller efterlønsbeløb« til: »dagpenge-,
overgangsydelses- eller efterlønsbeløb«.
14. I § 87, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, indsættes
efter »dagpenge,»: »overgangsydelse,».
15. I § 90 indsættes efter »dagpenge-»: »,
overgangsydelse-».
16. I § 92 indsættes efter »om
arbejdsløshedsforsikringen«: », om overgangsydelse«.
17. I § 95 indsættes efter »feriedagpenge«:
», ret til overgangsydelse«.
18. I § 98, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»dagpengeret,»: »ret til overgangsydelse,».
19. I § 98, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»dagpenge«: », overgangsydelse«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 1992.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1.
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 632 af 2. september 1991 foretages følgende ændringer:
1. § 75 a affattes således:
» § 75 a. Efterløn ydes efter ansøgning til ældre medlemmer,
der forlader arbejdslivet eller fremtidig højst vil arbejde 950 timer årligt
for fuldtidsforsikrede, 600 timer årligt for deltidsforsikrede, jf. § 75 c.
Stk. 2. Et medlem, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed kan
dog først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er
ophørt mere end midlertidigt, jf. § 57, stk. 3.
Stk. 3. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor
arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning.«
2. § 75 b affattes således:
» § 75 b. Ret til at overgå til efterløn har medlemmer af
anerkendte arbejdsløshedskasser,
1) som er fyldt 62 år, jf. dog stk. 4 og 5,
2) som har været medlem i sammenlagt 20 år, heraf mindst 5 år inden for de
sidste 10 år inden overgangen til efterløn, jf. dog stk. 2,
3) som ved overgang til efterløn ville opfylde betingelserne for ret til
dagpenge i tilfælde af ledighed, og
4) som har bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. januar 1950, kan tillige
opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra
1. januar 1992 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst
udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab
efter stk. 2, 1. pkt. er opfyldt, kan ses bort fra afbrydelser i
medlemskabet.
Stk. 4. Medlemmer, der er fyldt 58 år den 1. oktober 1991, kan
overgå til efterløn, når de er fyldt 60 år.
Stk. 5. Et medlem, der er fyldt 55 år og har ret til et
arbejdstilbud, kan, såfremt de øvrige betingelser i stk. 1-3 er opfyldt,
indtil den 1. januar 1996 overgå til efterløn, når retten til dagpenge
ophører, jf. § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1. Et medlem, som er fyldt 60 år,
kan, såfremt de almindelige betingelser i stk. 1-3 er opfyldt, overgå til
efterløn, når retten til dagpenge ophører, jf. § 55, stk. 1, eller § 72, stk.
1. Medlemmet skal indgive en skriftlig ansøgning om efterløn til sin
arbejdsløshedskasse, inden dagpengeretten ophører.
Stk. 6. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som
fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov om
delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Nærmere regler om
overgangen fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.
Stk. 7. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned,
hvori medlemmet fylder 67 år.
Stk. 8. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social
pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage
efterløn. Dog kan efterløn ydes til medlemmer, der
1) frasiger sig invaliditetssydelse eller
2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.
Stk. 9. Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke
på ny overgå til efterløn. Dog kan et medlem, der udtræder af
efterlønsordningen på grund af tilbagevenden til arbejdsmarkedet, een gang
genindtræde i efterlønsordningen. Ved genindtrædelsen skal medlemmet opfylde
betingelserne for ret til dagpenge i tilfælde af ledighed, dog bortset fra
arbejdskravet efter § 55, stk. 1 og § 72, stk. 1, samt have bopæl her i riget
bortset fra Færøerne og Grønland.
3. § 75 c affattes således:
» § 75 c. Det er en betingelse for at bevare retten til
efterløn, at medlemmet ikke har haft erhvervsarbejde, herunder
ikke-indtægtsgivende arbejde, i de første 5 uger efter overgangen til
efterløn. I tilfælde, hvor medlemmet bevarer tilknytningen til sin hidtidige
arbejdsgiver, er det dog en betingelse, at den ugentlige arbejdstid i de
første 5 uger efter overgangen til efterløn højst udgør 18 timer. Det er
herudover en betingelse for at bevare retten til efterløn, at medlemmet pr.
kalenderår ikke har haft erhvervsarbejde af større omfang end 950 timer for
fuldtidsforsikrede, 600 timer for deltidsforsikrede medlemmer.
Stk. 2. Erhvervsarbejdet må ikke udføres som vedvarende
selvstændig virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der
ejes eller drives af medlemmets ægtefælle eller samlever. Arbejde ud over 200
timer inden for et kalenderår medfører fradrag i efterlønnen.
Stk. 3. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter
dagpengeloven, medregnes som arbejdsperioder efter forholdet mellem det
gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlaget for
fastsættelse af sygedagpengene efter dagpengeloven, og en arbejdsuge med fuld
sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.
Stk. 4. Arbejde i efterlønsperioden medregnes ikke i
arbejdsperioderne efter § 55 og § 72.
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om arbejde i efterlønsperioden,
samt regler om at der ved særlige omstændigheder kan gives tilladelse til, at
et medlem, der har overtrådt reglerne i stk. 1 eller regler udstedt i medfør
heraf, kan forblive i efterlønsordningen.
Stk. 6. Til tilladelsen kan knyttes økonomiske vilkår.
4. § 75 d, stk. 3, 2. og 3. pkt. affattes således:
»Perioder, hvor medlemmet har været udtrådt af efterlønsordningen,
jf. § 75 b, stk. 9, eller har modtaget delpension efter lov om delpension,
ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i disse perioder forlænger
ikke den i 1. pkt. nævnte periode.«
5. I § 75 d indsættes efter stk. 3. som nyt stk.:
»Stk. 4. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63
år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i
mindst 2 år, jf. § 55, stk. 1, ydes efterløn i hele efterlønsperioden efter
stk. 1.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
6. § 75 e, stk. 2, 2. og 3. pkt. affattes således:
»Perioder, hvor medlemmet har været udtrådt af efterlønsordningen,
jf. § 75 b, stk. 9, eller har modtaget delpension efter lov om delpension,
ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i disse perioder forlænger
ikke den i 1. pkt. nævnte periode.«
7. I § 75 e indsættes efter stk. 2. som nyt stk.:
»Stk. 3. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63
år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i
mindst 2 år, jf. § 72, stk. 1, ydes efterløn i hele efterlønsperioden efter
stk. 1.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
8. § 75 g, stk. 1, affattes således:
» § 75 g. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
efter forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om, hvilken betydning arbejde
og indkomst i efterlønsperioden skal have for størrelsen af efterlønnen.
Endvidere fastsættes regler om betydningen af pensionsopsparings- og
pensionsforsikringsordninger, der kommer til udbetaling i efterlønsperioden
eller inden for det sidste år før overgangen til efterløn.«
9. § 76, stk. 1, sidste pkt. affattes således:
»For efterlønsmodtagere indbetales det beløb, som er fastsat i medfør
af 1. pkt., dog indbetales kun 80 pct. af dette beløb for efterlønsmodtagere,
der modtager efterløn efter §§ 75 d, stk. 3 og 75 e, stk. 2.«
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring (Folketingstidende 1969-70, FF. sp. 3233, 3605, 4342
og 4473, tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C sp. 321) er senest
bekendtgjort ved lovbek. nr. 632 af 2. september 1991.
Efterlønsordningen trådte i kraft den 1. januar 1979 som en
arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, der blev gennemført som en udbygning
af den eksisterende arbejdsløshedsforsikring.
Baggrunden for forslaget om efterløn var den vanskelige
beskæftigelsessituation, og især de mange yngre ledige.
Målet med ordningen var derfor en omfordeling af arbejdet, og ordningen
var først og fremmest tiltænkt ældre arbejdsløshedskassemedlemmer, der på
grund af hårdt fysisk eller psykisk arbejde var nedslidte. Disse medlemmer
skulle have mulighed for at forlade arbejdsmarkedet nogle år før den normale
pensionsalder med en glidende indtægtsnedgang til folkepensionen som 67-årig.
Samtidig skulle ordningen medvirke til, at yngre ledige medlemmer kunne få
mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet.
Tilgangen til efterlønsordningen har været større end forventet, og der er
nu ca. 100.000 på efterløn. Målsætningen om, at ældre ved at forlade
arbejdsmarkedet tidligere ville skabe plads for yngre ledige medlemmer, har
imidlertid vist sig ikke fuldt ud at kunne holde. Ordningen har således i
højere grad fået karakter af en fratrædelsesordning.
Der er ikke siden indførelsen af efterlønnen sket grundlæggende ændringer
i ordningen.
Med udgangspunkt i de erfaringer, der er indhøstet siden 1979, tager
forslaget sigte på at gøre efterlønnen mere nutidig og øge fleksibiliteten.
Med ændringerne er det tilsigtet at skabe den størst mulige fleksibilitet i
forhold til det enkelte medlems ønsker og mål, og i forbindelse hermed også
skabe en større grad af differentiering med hensyn til aldersgrænser for
overgang til efterløn.
På baggrund af den gældende 60 års grænse for overgang til efterløn kan
det konstateres, at der dels er en gruppe medlemmer mellem 55 og 60
år, som har haft et så langvarigt ledighedsforløb, at de ønsker efterløn
fremfor et nyt jobtilbud, dels en gruppe medlemmer, som er i
beskæftigelse, og som ønsker at fortsætte beskæftigelsen i nogle år endnu
efter det fyldte 60. år.
Forslaget indeholder 8 elementer, der er rettet mod såvel udsatte grupper
på arbejdsmarkedet (element 3) som arbejdsmarkedets faste kerne (element 1 og
6) samt elementer, der øger fleksibiliteten (element 4, 5 og 8) og elementer,
der styrker forsikringselementet (element 2 og 7).
Lovforslaget indeholder følgende 8 elementer:
1. Den almindelige efterlønsalder hæves til 62 år.
2. Kravene til medlemsanciennitet strammes.
3. Medlemmer over 55 år, der mister dagpengeretten, får indtil 1. januar
1996 valget mellem efterløn og arbejdstilbud.
4. Efterlønsmodtagere får mulighed for een gang at genindtræde i
efterlønsordningen.
5. Retten til at arbejde i efterlønsperioden udvides.
6. Forlængelse af perioden, hvor der ydes fuld efterløn, når overgang til
efterløn sker efter det fyldte 63. år.
7. Ændring af medlemsbidraget.
8. Hjemmel til administrativt at fastsætte regler om hvilken betydning
udbetaling fra pensionsopsparings- og pensionsforsikringsordninger i
efterlønsperioden skal have.
Ad 1
Tilgangen af yngre til arbejdsmarkedet vil i fremtiden blive formindsket
betydeligt. Erfaringsmæssigt tager det lang tid for arbejdsmarkedet at
indrette sig på ændringer, og det betyder, at man allerede på nuværende
tidspunkt må søge at tage højde for, at der på det fremtidige arbejdsmarked i
højere grad vil blive behov for den ældre del af arbejdsstyrken.
I en sådan situation er det ikke hensigtsmæssigt, at efterlønsordningen
lægger op til, at det almindelige tilbagetrækningstidspunkt fra
arbejdsmarkedet er 60 år.
For at modvirke denne tendens til en generel sænkning af tidspunktet for
tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet - også set i lyset af at den
almindelige pensionsalder er 67 år - foreslås den almindelige efterlønsalder
sat op til 62 år.
Ifølge efterlønsstatistikken for 1990 var 52 pct. af de medlemmer, der
overgik til efterløn i 1990 60 år, og de overgik således til efterløn i
umiddelbar tilknytning til, at muligheden forelå. 76 pct. af samtlige
medlemmer, der gik på efterløn i 1990, overgik til efterløn direkte fra
beskæftigelse, mens 24 pct. overgik fra ledighed.
Personer, som i dag er fyldt 58 år, kan have en berettiget forventning om
at kunne gå på efterløn som 60-årige og har måske allerede disponeret i
tillid hertil. Det vil blive sikret, at denne gruppe fortsat kan gå på
efterløn som 60-årige, såfremt de opfylder de betingelser som er gældende i
dag.
Ad 2
Indførelsen af efterlønsordningen gav arbejdsløshedskassemedlemmer med en
rimelig og samtidig aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed for at
forlade arbejdsstyrken før den normale pensionsalder. Denne tilknytning til
arbejdsmarkedet blev ved ordningens gennemførelse sat til sammenlagt 5 års
medlemskab inden for de sidste 10 år og blev i 1980 strammet til 10 års
medlemskab inden for de sidste 15 år.
En undersøgelse foretaget af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen
på CRAM-registret i august måned viser, at godt 40 pct. af
efterlønsmodtagerne i gennemsnit venter med at melde sig ind i
forsikringsordningen til de er 50 år eller derover. Undersøgelsen viser
endvidere, at der er stor spredning kasserne imellem. I nogle
arbejdsløshedskasser venter over 90 pct. med at melde sig ind, mens det i
andre kasser kun er 14 pct. der venter.
Kravene til medlemsanciennitet ønskes strammet yderligere, således at det
sikres, at efterlønsordningen kun kommer til at gælde for medlemmer med en
længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det foreslås derfor, at kravet udvides til 20 års samlet medlemsskab,
heraf mindst 5 år inden for de sidste 10 år umiddelbart inden overgangen til
efterløn.
I forbindelse hermed indføres en glidende overgangsordning, som sikrer, at
ingen årgang udelukkes fra at gå på efterløn. Dette sker ved et forslag om,
at personer, der er født før den 1. januar 1950, kan opfylde kravet om
medlemskab, ved uafbrudt medlemskab fra den 1. januar 1992 og indtil
overgangen til efterløn. Det er dog en betingelse, at medlemskabet inden for
de sidste 15 år har varet mindst 10 år, svarende til den nugældende regel.
Bestemmelsen om, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen undtagelsesvis
kan bestemme, at der bortses fra undskyldelige afbrydelser af medlemskabet
opretholdes.
Overgangsordningen betyder, at nogle medlemmer vil kunne klare sig med 10
års medlemskab inden for de sidste 15 år, mens der for andre medlemmer kræves
en længere periode afhængig af, hvilken alder de har på tidspunktet for
indmeldelse i en arbejdsløshedskasse.
Ad 3
Mange ledige medlemmer over 55 år har haft et længerevarende
ledighedsforløb og eventuelt flere arbejdstilbud, uden at det er lykkedes dem
at fastholde beskæftigelse. I 1990 var der godt 5.000 ledige på 55 år eller
derover, som modtog et arbejdstilbud.
Modtagerne af arbejdstilbuddet fordelte sig med ca. 60 pct. kvinder og ca.
40 pct. mænd.
Det foreslås, at de medlemmer, der er fyldt 55 år og har ret til et
arbejdstilbud, får mulighed for i en periode indtil udgangen af 1995 at gå på
efterløn i stedet for at modtage et arbejdstilbud. Overgangen til efterløn
vil ske, når medlemmet står overfor at miste dagpengeretten, dvs. at
medlemmet har været ledig i ca. 21/2 år. Vælger medlemmet efterlønnen frem
for arbejdstilbuddet, vil den pågældende ved overgangen til efterløn, som
efter de gældende regler, modtage efterlønsbeløb på maksimalt 80 pct. af
maksimumbeløbet. Medlemmer, som er fyldt 60 år, og som står for at miste
dagpengeretten, kan også efter 1995 vælge efterlønnen, da de ikke har krav på
et arbejdstilbud.
Muligheden for at vælge efterløn fremfor arbejdstilbud bortfalder med
udgangen af 1995, idet beskæftigelsessituationen da forventes at være bedret
betydeligt.
Ad 4
Det må antages, at nogle medlemmer er overgået til efterløn, fordi de som
ældre ledige har haft vanskeligt ved at finde beskæftigelse. Disse medlemmer
vil formentlig ønske at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis der opstod en
mulighed herfor.
Efter de gældende regler vil et sådant initiativ imidlertid indebære, at
medlemmet ved fornyet ledighed ikke kan genindtræde i efterlønsordningen.
I betragtning af at der nu i de næste fire år åbnes for efterløn allerede
fra det fyldte 55. år, bliver ønsket om en genindtrædelsesret større, og det
foreslås derfor, at der gives efterlønsmodtagere, der forlader ordningen for
at vende tilbage til arbejdsmarkedet, en »fortrydelsesret«. Det
foreslås, at medlemmer een gang kan vende tilbage til efterlønsordningen.
Muligheden for at udtræde og genindtræde i efterlønsordningen foreslås at
skulle gælde alle efterlønsmodtagere og ikke kun de, der vælger efterløn på
et tidligere tidspunkt end ved den generelle aldersgrænse. Forslaget åbner
mulighed for en større fleksibilitet i tilbagetrækningsmønstret.
Ad 5
Det forventes, at de ældre aldersgrupper i arbejdsstyrken i fremtiden i
stigende grad både evner og ønsker fortsat at have tilknytning til
arbejdsmarkedet, ligesom en del efterlønsmodtagere ønsker at bevare
tilknytningen til deres tidligere arbejdsgiver.
For at tilgodese fleksibiliteten i tilbagetrækningsmønstret foreslås det,
at efterlønsmodtagere får mulighed for at arbejde omkring halvdelen af
timetallet for fuldtidsarbejde svarende til 950 timer pr. kalenderår for
fuldtidsforsikrede medlemmer, 600 timer for deltidsforsikrede. Det er
hensigten, at der ved opgørelsen af timetallet tages højde for feriebetaling
m.v. Arbejdet kan være lønarbejde eller enkeltstående opgaver som
selvstændig. Arbejde ud over 200 timer medfører fradrag efter samme regler,
som gælder på dagpengeområdet.
Bestemmelsen om at en efterlønsmodtager overhovedet ikke må arbejde i de
første 5 uger efter overgangen til efterløn videreføres med den modifikation,
at en efterlønsmodtager, der bevarer tilknytningen til sin hidtidige
arbejdsgiver, kan fortsætte sit arbejde uden ophør. For at markere overgangen
til efterløn stilles der dog krav om, at medlemmet i 5-ugers perioden højst
må arbejde i 18 timer pr. uge. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler herom.
Det må påregnes, at forslaget om udvidet ret til at arbejde i
efterlønsperioden gør efterlønsordningen attraktiv for grupper, der ellers
ikke ville være gået på efterløn.
Ad 6
Efter de gældende regler kan et medlem, der overgår fra beskæftigelse til
efterløn, modtage efterløn med højeste sats op til i 21/2 år. Herefter kan
efterlønnen højst udgøre 80 pct. af højeste sats for efterløn.
Det må antages, at en del af de medlemmer, der er i beskæftigelse, gerne
ville udskyde overgangen til efterløn, hvis de til gengæld blev sikret
højeste sats i resten af efterlønsperioden.
Det foreslås derfor, at medlemmer, der er i beskæftigelse, og som højst
har haft 26 ugers ledighed inden for de sidste tre år, sikres ret til en
ensartet højere sats i resten af efterlønsperioden, hvis de venter med at gå
på efterløn, til de fylder 63. år.
Forslaget skal ses som et incitament til, at medlemmer, der er i
beskæftigelse som 60-årige, skal forblive længere på arbejdsmarkedet.
Ad 7
Ved efterlønnens indførelse betalte efterlønsmodtagere og
dagpengemodtagere samme kontingent. Pr. 1. januar 1985 blev kontingentet for
efterlønsmodtagere nedsat til halvdelen af fuldt
arbejdsløshedskassekontingent.
Efterlønnens karakter af en tilbagetrækningsordning fra arbejdsmarkedet
aktualiserer behovet for en større egenfinansiering også i efterlønsperioden.
Det foreslås derfor, at der for efterlønsmodtagere på højeste sats
genindføres samme medlemskontingent, som det dagpengemodtagerne årligt
betaler, svarende til 8 gange dagpengenes størrelse.
Det foreslås videre at differentiere medlemsbidragene efter ydelsens
størrelse således, at efterlønsmodtagere på 80 pct-satsen skal betale 80 pct.
af dette beløb.
Ad 8
Efter de gældende regler medfører løbende udbetaling af pension, der er
led i tidligere ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er
sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, fradrag i efterlønnen.
For at skabe mulighed for fastsættelse af mere ensartede fradragsregler
for alle pensionsopsparings - og pensionsforsikringsordninger foreslås det,
at bemyndigelsen udvides til også at omfatte udbetalinger fra
pensionsopsparings- og pensionsforsikringsordninger, der finder sted i
efterlønsperioden eller i det sidste år inden overgangen til efterløn. Der
skabes herved mulighed for inden for de samme økonomiske rammer at lette
nogle medlemsgrupper for fradrag i efterlønnen.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Forslaget vil medføre en administrativ merbelastning af
arbejdsløshedskasserne og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Den
administrative merbelastning er især knyttet til forslaget om udvidet adgang
til arbejde i efterlønsperioden, hvor efterlønsmodtagere skal udfylde og
indsende et »efterlønskort« svarende til dagpengemodtagernes
dagpengekort. Også forslaget om ret til genindtræden i efterlønsordningen og
stramningen af adgangsbetingelsen vil give øget administration. De øvrige
forslag skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser. Samlet
vil den mere fleksible efterlønsordning gøre ordningen mindre overskuelig,
hvilket vil øge behovet for vejledning til medlemmerne fra kassernes side.
Forslagenes samlede økonomiske virkninger skønnes at medføre et årligt
provenu for det offentlige på i alt ca. 1,8 mia. kr. Provenuet er sammensat
af mindreudgifter til dagpenge og efterløn, færre udgifter til arbejdstilbud
og større indtægter i form af medlemsbidrag. Den fulde provenuvirkning opnås
først i det fjerde år efter regelændringernes gennemførelse. I 1992 skønnes
provenuet at udgøre 700 mill. kr. De økonomiske konsekvenser for det
offentlige i 1992 og 1995 skønnes til følgende beløb (PL = 1992):
FFL 92 1995
-----------------------
Efterløn.......... 300 - 600
Dagpenge.......... - 50 - 200
Arbejdstilbud..... - 500 - 550
Ialt besparelser.. - 250 - 1.350
-----------------------------------------
Medlemsbidrag..... 450 450
I alt provenu..... - 700 - 1.800
Forslaget om at hæve den generelle efterlønsalder til 62 år skønnes at
give en besparelse på 950 mill. kr. i 1995. Som følge af den foreslåede
overgangsordning vil der ikke være økonomiske konsekvenser forbundet med
forslaget i 1992.
Forslaget om 20 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse for at kunne gå
på efterløn skønnes at medføre en årlig merindtægt på 325 mill. kr.
Forslaget om at 55 årige, der mister dagpengeretten, får valget mellem
efterløn og arbejdstilbud skønnes at give en samlet besparelse på 275 mill.
kr. i 1992 og 500 mill. kr. i 1995.
Forslaget om ret til efter udtræden af efterlønsordningen, een gang at
kunne vende tilbage, skønnes at ville medføre en besparelse på 10 mill. kr. i
1992 og 25 mill. kr. i 1995. Forslaget betyder, dels at nogle
efterlønsmodtagere for en periode vil forlade ordningen, dels en øget tilgang
til ordningen. Forslaget om udvidet ret til arbejde i efterlønsperioden
skønnes at medføre merudgifter på 10 mill. kr. i 1992 og 150 mill. kr. i
1995.
Forslaget betyder, dels at nogle efterlønsmodtagere vil udvide antallet af
timer med arbejde, dels en øget tilgang til efterlønsordningen. Forslaget om
at ændre reglen om, at man ikke de første 5 uger ved overgang til efterløn må
arbejde, til en regel om, at man kan fortsætte arbejde hos sin tidligere
arbejdsgiver, hvis arbejdstiden nedsættes til under halvdelen, skønnes at
medføre årlige merudgifter på 100 mill. kr.
Forslaget om at medlemmer, der først går på efterløn som 63-årige,
modtager efterløn på 1. trin i hele efterlønsperioden, skønnes at medføre en
besparelse på 75 mill. kr. i 1992 og 125 mill. kr. i 1995.
Forslaget om forhøjet medlemsbidrag for efterlønsmodtagere skønnes at
medføre en årligt merindtægt på 125 mill.kr.
For kommunerne vil forslaget betyde, at der skal tilvejebringes færre
arbejdstilbud til langtidsledige. De kommunaløkonomiske konsekvenser heraf
vil være omfattet af den kommunale budgetgarantiordning.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler er det en betingelse for overgang til efterløn,
at medlemmet forlader arbejdslivet, og at medlemmet er dagpengeberettiget på
overgangstidspunktet.
Det foreslås, at der åbnes mulighed for at overgå til efterløn, hvis
arbejdstiden nedsættes til mindst ca. halvdelen af arbejdstiden ved
fuldtidsarbejde, svarende til 950 timer for fuldtidsforsikrede medlemmer og
600 timer for deltidsforsikrede medlemmer. Dette gælder dog ikke drift af
selvstændig erhvervsvirksomhed. Det vil således fortsat være en betingelse
for overgang til efterløn, at medlemmets personlige arbejde i den
selvstændige virksomhed er ophørt mere end midlertidigt. Dette gælder, uanset
om den selvstændige virksomhed er medlemmets hoved- eller bibeskæftigelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 5.
Til nr. 2
Til stk. 1 og 4.
Efter de gældende regler kan man gå på efterløn, når man er fyldt 60 år.
Det foreslås, at aldersgrænsen hæves til 62 år. For at tilgodese de
medlemmer, der har haft en berettiget forventning om at kunne gå på efterløn
som 60-årige, foreslås det, at medlemmer, der ved lovforslagets fremsættelse
var fyldt 58 år, fortsat kan gå på efterløn, når de er fyldt 60 år.
Forslagets stk. 1, nr. 3 indebærer, at det bliver muligt at fortsætte hos
samme arbedsgiver på nedsat tid, og det foreslås derfor præciseret, at
medlemmet ved overgangen til efterløn skal være berettiget til dagpenge i
tilfælde af ledighed.
Efter de gældende regler er det en betingelse for at overgå til efterløn,
at man har været medlem af en arbejdsløshedskasse i 10 år inden for de sidste
15 år.
For at styrke forsikringselementet bl.a. gennem at sikre, at
efterlønsmodtageren har bidraget til arbejdsløshedsforsikringen i en længere
periode, foreslås det, at betingelserne ændres til 20 års sammenlagt
medlemskab af en arbejdsløshedskasse, heraf mindst 5 år inden for de sidste
10 år umiddelbart inden overgangen til efterløn.
Til stk. 2
Der indføres en glidende overgangsordning, som sikrer, at ingen årgang
afskæres fra at kunne gå på efterløn. Dette sker ved, at medlemmer, der er
født før den 1. januar 1950 kan opfylde kravet om medlemskab ved uafbrudt
medlemskab fra lovens ikrafttræden den 1. januar 1992 og indtil overgangen
til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst være den nugældende på 10 år
inden for 15 år.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 2.
Til stk. 3
Uændret. Der vil således fortsat være mulighed for, at direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen undtagelsesvis kan se bort fra afbrydelser i
medlemskabet, hvis der er en særlig arbejdsmæssig begrundelse for
afbrydelsen.
Til stk. 5
Det foreslås, at ledige medlemmer, der er fyldt 55 år, og som står over
for at miste retten til dagpenge på grund af, at de ikke længere opfylder
kravet om 26 ugers arbejde indenfor de sidste 3 år, får mulighed for at vælge
at overgå til efterløn i stedet for at få et arbejdstilbud. Medlemmet skal
opfylde de almindelige betingelser for efterløn.
Der er tale om et frit valg for det enkelte medlem, der således fortsat
kan vælge at få et arbejdstilbud efter reglerne i arbejdstilbudsloven.
Reglerne i arbejdstilbudsloven berøres ikke af nærværende forslag. Et medlem,
der er fyldt 60 år, har ikke krav på et arbejdstilbud og må vælge
efterlønnen.
Da muligheden for overgang til efterløn fra det 55. til det 61. år
forudsætter, at medlemmet mister dagpengeretten, vil efterlønnen i hele
efterlønsperioden højst kunne udgøre 80 pct. af højeste efterløn.
Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som 55 - 61 årige skal
indgive ansøgning om efterløn til arbejdsløshedskassen, inden dagpengeretten
ophører.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 3.
Til stk. 6
Er uændret. Bestemmelsen sikrer muligheden for at gå fra delpension til
efterløn som fuldtidsforsikret.
Til stk. 7
Uændret.
Til stk. 8
Uændret.
Til stk. 9
Efter de gældende regler er efterløn et »engangstilbud«. For at
åbne muligheder for et mere fleksibelt tilbagetrækningsmønster på
arbejdsmarkedet foreslås det, at medlemmer, der forlader efterlønsordningen
for at vende tilbage på arbejdsmarkedet, får mulighed for een gang at
genindtræde i efterlønsordningen.
Forslaget indebærer, at et medlem, der ønsker at genindtræde i
efterlønsordningen, på genindtrædelsestidspunktet skal være
dagpengeberettiget - dog bortset fra arbejdskravet - og have bopæl her i
landet. Medlemmet skal ved sin genindtræden kort sagt stå til rådighed for
arbejdsmarkedet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 4.
Til nr. 3
Til stk. 1
Efter de gældende regler må en efterlønsmodtager have erhvervsarbejde i
sammenlagt 200 timer hvert kalenderår. Såvel lønnet som ulønnet arbejde
medregnes. Arbejdet medfører ikke fradrag i efterlønnen. En efterlønsmodtager
må overhovedet ikke arbejde i de første 5 uger efter overgangen til efterløn.
Overskrider efterlønsmodtageren de 200 timer, må pågældende udtræde af
efterlønsordningen. Der er dog mulighed for dispensation, således at
medlemmet kan få tilladelse til at blive i efterlønsordningen, oftest mod at
der sker modregning i efterlønnen for de timer, der ligger ud over de 200
timer. Denne dispensationsadgang udnyttes i betydeligt omfang hos de, som
faktisk arbejder i efterlønsperioden, således at der i praksis kun gives
afslag på dispensation ved store overskridelser, hvor der ikke er
undskyldelige omstændigheder. Der er endvidere mulighed for, at et medlem,
der ved overgangen til efterløn har bibeskæftigelse, der overstiger 200 timer
om året, kan få en forhåndstilladelse til at bevare denne beskæftigelse i
efterlønsperioden, oftest mod at der sker modregning i efterlønnen for de
timer, der ligger ud over 200.
Det foreslås, at fuldtidsforsikrede efterlønsmodtagere får mulighed for at
arbejde i 950 timer i hvert kalenderår, hvilket svarer til ca. halvdelen af
timetallet for fuldtidsarbejde. Deltidsforsikrede efterlønsmodtagere får
mulighed for at arbejde i 600 timer hvert kalenderår. Bestemmelsen om at
efterlønsmodtagere overhovedet ikke må arbejde i de første 5 uger efter
overgangen til efterløn opretholdes som hovedregel, men det foreslås, at den
modificeres i de situationer, hvor medlemmet ønsker at fortsætte sin
beskæftigelse hos sin hidtidige arbejdsgiver. Det foreslås derfor,at
medlemmet i de første 5 uger efter overgangen til efterløn højst må arbejde
18 timer pr. uge hos sin hidtidige arbejdsgiver.
Til stk. 2
Det foreslås, at bestemmelsen om at en efterlønsmodtager ikke må udøve
vedvarende selvstændig virksomhed eller arbejde i en selvstændig virksomhed,
der ejes eller drives af efterlønsmodtagerens ægtefælle eller samlever,
videreføres. Dette hænger sammen med, at det ikke er muligt at kontrollere
omfanget af selvstændig virksomhed. Ligeledes vil etablering af vedvarende
selvstændig virksomhed i efterlønsperioden blive betragtet som genindtræden i
arbejdslivet, fordi arbejdstiden ikke kan kontrolleres. Også begrænsningen af
retten til arbejdet i ægtefælles/samlevers virksomhed hænger sammen med
kontrolhensyn.
Det foreslås samtidig at fastholde reglen om, at der ikke skal ske fradrag
for de første 200 timers arbejde. Det er tanken at fastsætte regler om, at
timer ud over 200 skal medføre fradrag i efterlønnen efter samme principper
som på dagpengeområdet. Det er således tanken at indføre et
»efterlønskort« i lighed med dagpengekortet, hvor
efterlønsmodtageren skal påføre sine arbejdstimer. Der vil herefter som
hovedregel blive udbetalt efterløn minus det antal timer, der er arbejdet ud
over de 200 timer.
Til stk. 3
Uændret.
Til stk. 4
Uændret.
Til stk. 5. og stk. 6
Det foreslås, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætter de nærmere regler om arbejde i
efterlønsperioden, samt at der sker en videreførelse af den adgang direktøren
har til efter forhandling med Landsarbejdsnævnet at fastsætte regler om, at
der ved særlige omstændigheder kan gives tilladelse til, at en
efterlønsmodtager, der har arbejdet i større omfang end tilladt, kan forblive
i efterlønsordningen. Endelig foreslås det, at muligheden for at give
forhåndstilsagn til bibeskæftigelse i efterlønsperioden ud over 200 timer om
året ophæves, da denne regel efter en udvidelse af adgangen til at arbejde
ikke længere vil have nogen praktisk betydning.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 5.
Til nr. 4 og 6
Det foreslås, at nedgangen til 80 pct. af højeste dagpengebeløb ikke
udskydes på grund af en arbejdsperiode. Denne regel svarer til den gældende
regel, hvorefter perioder med delpension efter lov om delpension sidestilles
med perioder med efterløn. Det er således alene tidspunktet for den første
overgang til efterløn, der er afgørende for, hvornår efterlønnen ydes med 80
pct. af højeste dagpenge.
Til nr. 5 og 7
Efter de gældende regler kan et medlem, der overgår til efterløn, modtage
efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpengesats, lige så længe
medlemmet ville have været berettiget til dagpenge i tilfælde af ledighed.
Det betyder f. eks., at et medlem, der som 60-årig går på efterløn fra
beskæftigelse, vil kunne få efterløn svarende til den individuelle
dagpengesats i op til 21/2 år. Herefter udbetales efterlønnen med højst 80
pct. af højeste dagpenge.
Det foreslås, at medlemmer, der venter med at gå på efterløn, til de er
fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til
dagpenge i mindst 2 år, får udbetalt efterløn i hele efterlønsperioden
svarende til deres individuelle dagpengesats. Et medlem kan således få
efterløn på højeste trin i op til 2 år længere end efter de gældende regler.
Forslaget tager sigte på de medlemmer, der stort set er i fuld
beskæftigelse før overgangen til efterløn, og er tænkt som et incitament til,
at de bliver længere på arbejdsmarkedet.
Forslaget får kun virkning for de medlemmer, der overgår til efterløn
efter lovens ikrafttræden.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 6.
Til nr. 8
Efter de gældende regler fastsætter arbejdsministeren regler om arbejdes
og indtægters betydning for efterlønnens størrelse.
Det foreslås, at bemyndigelsen tillægges direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen, og at den udvides til også at omfatte
udbetalinger fra pensionsopsparings- og pensionsforsikringsordninger, der
finder sted i efterlønsperioden eller inden for det sidste år inden overgang
til efterløn. Der åbnes herigennem mulighed for at fastsætte ensartede
fradragsregler for alle pensionsopsparings- og pensionsforsikringsordninger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 8.
Til nr. 9
Efter de gældende regler betaler arbejdsløshedskassen 1/2 medlemsbidrag
til staten for efterlønsmodtagere svarende til 4 gange højeste dagpenge. Det
betyder i praksis, at efterlønsmodtagere betaler et mindre
arbejdsløshedskassekontingent end andre medlemmer.
Det foreslås, at der for efterlønsmodtagere, der modtager efterløn på
højeste sats, indbetales samme medlemsbidrag som for andre medlemmer,
herunder også medlemmer, der modtager dagpenge. Det betyder, at
medlemsbidraget for efterlønsmodtagere efter forslaget vil udgøre 8 gange
dagpengenes højeste beløb.
Det foreslås endvidere, at der for efterlønsmodtagere på 80 pctsatsen skal
betales medlemsbidrag på 80 pct. af højeste dagpenge.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 7.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 1992.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. § 75 a affattes således:
» § 75 a. Efterløn ydes efter ansøgning til ældre medlemmer,
der forlader arbejdslivet eller fremtidig højst vil arbejde 950 timer årligt
for fuldtidsforsikrede, 600 timer årligt for deltidsforsikrede, jf. § 75 c.
Stk. 2. Et medlem, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed kan
dog først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er
ophørt mere end midlertidigt, jf. § 57, stk. 3.
Stk. 3. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor
arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning.«
§ 75 a. Efterløn ydes efter begæring til ældre medlemmer, der
forlader arbejdslivet før det 67. år, hvad enten tilbagetrædelse sker fra
beskæftigelse eller ledighed.
2. § 75 b, affattes således:
» § 75 b. Ret til at overgå til efterløn har medlemmer af
anerkendte arbejdsløshedskasser,
1) som er fyldt 62 år, jf. dog stk. 4 og 5,
2) som har været medlem i sammenlagt 20 år, heraf mindst 5 år inden for de
sidste 10 år inden overgangen til efterløn, jf. dog stk. 2,
3) som ved overgang til efterløn ville opfylde betingelserne for ret til
dagpenge i tilfælde af ledighed, og
4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. januar 1950 kan tillige
opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2 ved uafbrudt medlemskab fra
1. januar 1992 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst
udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab
efter stk. 2, 1. pkt. er opfyldt, kan ses fra afbrydelser i medlemskabet.
Stk. 4. Medlemmer, der er fyldt 58 år den 1. oktober 1991, kan
overgå til efterløn, når de er fyldt 60 år.
Stk. 5. Et medlem, der er fyldt 55 år og har ret til et
arbejdstilbud, kan, såfremt de øvrige betingelser i stk. 1-3 er opfyldt,
indtil den 1. januar 1996 overgå til efterløn, når retten til dagpenge
ophører, jf. § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1. Et medlem, som er fyldt 60 år,
kan, såfremt de almindelige betingelser i stk. 1-3 er opfyldt, overgå til
efterløn, når retten til dagpenge ophører, jf. § 55, stk. 1, eller § 72, stk.
1. Medlemmet skal indgive en skriftlig ansøgning om efterløn til sin
arbejdsløshedskasse, inden dagpengeretten ophører.
Stk. 6. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som
fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov om
delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Nærmere regler om
overgangen fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.
Stk. 7. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned,
hvori medlemmet fylder 67 år.
Stk. 8. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social
pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning kan ikke samtidig modtage
efterløn. Dog kan efterløn ydes til medlemmer, der
1) frasiger sig invaliditetssydelse eller
2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.
Stk. 9. Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke
på ny overgå til efterløn. Dog kan et medlem, der udtræder af
efterlønsordningen på grund af tilbagevenden til arbejdsmarkedet, een gang
genindtræde i efterlønsordningen. Ved genindtrædelsen skal medlemmet opfylde
betingelserne for ret til dagpenge i tilfælde af ledighed, dog bortset fra
arbejdskravet efter § 55, stk. 1 og § 72, stk. 1, samt have bopæl her i riget
bortset fra Færøerne og Grønland.
§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte
arbejdsløshedskasser,
1) som er fyldt 60 år,
2) som inden for de sidste 15 år sammenlagt har været medlem i mindst 10
år, jf. dog stk. 2,
3) som ved overgang til efterløn opfylder betingelserne for ret til
dagpenge, og
4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Medlemmer, der inden den 6. maj 1980 er fyldt 50 år, kan
tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved medlemskab fra
den 6. maj 1980 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst
udgøre 5 år inden for de sidste 10 år.
Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan
undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab
efter stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, ses bort fra afbrydelser i medlemskabet.
Stk. 4. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som
fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov om
delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Nærmere regler om
overgangen fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.
Stk. 5. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned,
hvori medlemmet fylder 67 år.
Stk. 6. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social
pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage
efterløn. Dog kan efterløn ydes til medlemmer, der
1) frasiger sig invaliditetsydelse eller
2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.
Stk. 7. Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke
på ny overgå til efterløn.
3. § 75 c affattes således:
» § 75 c. Det er en betingelse for at bevare retten til
efterløn, at medlemmet ikke har haft erhvervsarbejde, herunder
ikke-indtægtsgivende arbejde, i de første 5 uger efter overgangen til
efterløn. I tilfælde, hvor medlemmet bevarer tilknytningen til sin hidtidige
arbejdsgiver, er det dog en betingelse, at den ugentlige arbejdstid i de
første 5 uger efter overgangen til efterløn højst udgør 18 timer. Det er
herudover en betingelse for at bevare retten til efterløn, at medlemmet pr.
kalenderår ikke har haft erhvervsarbejde af større omfang end 950 timer for
fuldtidsforsikrede, 600 timer for deltidsforsikrede medlemmer.
Stk. 2. Erhvervsarbejdet må ikke udføres som vedvarende
selvstændig virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der
ejes eller drives af medlemmets ægtefælle eller samlever. Arbejde ud over 200
timer inden for et kalenderår medfører fradrag i efterlønnen.
Stk. 3. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter
dagpengeloven, medregnes som arbejdsperioder efter forholdet mellem det
gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlaget for
fastsættelse af sygedagpengene efter dagpengeloven, og en arbejdsuge med fuld
sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.
Stk. 4. Arbejde i efterlønsperioden medregnes ikke i
arbejdsperioderne efter § 55 og § 72.
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om arbejde i efterlønsperioden,
samt regler om at der ved særlige omstændigheder kan gives tilladelse til, at
et medlem, der har overtrådt reglerne i stk. 1 eller regler udstedt i medfør
heraf, kan forblive i efterlønsordningen.
Stk. 6. Til tilladelsen kan knyttes økonomiske vilkår.
§ 75 c. Det er en betingelse for at bevare ret til efterløn, at
medlemmet ikke har haft erhvervsarbejde de første 5 uger efter overgangen til
efterløn, og at medlemmet i efterlønsperioden i øvrigt ikke har haft
erhvervsarbejde, herunder ikke-indtægtsgivende arbejde, af større omfang end
sammenlagt 200 timer inden for et kalenderår. Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom efter forhandling
med landsarbejdsnævnet.
Stk. 2. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter
dagpengeloven, medregnes som arbejdsperioder efter forholdet mellem det
gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for
fastsættelsen af sygedagpengene efter dagpengeloven, og en arbejdsuge med
fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes
Stk. 3. Arbejde i efterlønsperioden medregnes ikke i
arbejdsperioderne efter § 55 og § 72.
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte regler om, at der ved særlige
omstændigheder kan meddeles tilladelse til,
1) at et medlem, der har overtrådt reglerne i stk. 1 eller regler
udfærdiget i medfør heraf, kan forblive i efterlønsordningen,
2) at et medlem, der ved overgangen til efterløn har bibeskæftigelse, kan
bevare denne beskæftigelse efter overgangen til efterløn, selv om arbejdets
omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1 tilladte.
Stk. 5. Til tilladelserne kan knyttes økonomiske vilkår.
4. § 75 d, stk. 3, 2. og 3 pkt., affattes således:
»Perioder, hvor medlemmet har været udtrådt af efterlønsordningen,
jf. § 75 b, stk. 9, eller har modtaget delpension efter lov om delpension,
ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i disse perioder forlænger
ikke den i 1. pkt. nævnte periode.«
§ 75 d. - - -
Stk. 3. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpenge vil være ophørt
efter § 5r, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80 pct. af højeste
dagpenge efter § 47. Perioder med delpension efter lov om delpension
ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension
forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte periode.
5. I § 75 d indsættes efter stk. 3 som nyt stk.:
» Stk. 4. Til et medlem der ved overgangen til efterløn er
fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til
dagpenge i mindst 2 år jf. § 55, stk. 1, ydes efterløn i hele
efterlønsperioden efter stk. 1.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
6. § 75 e, stk. 2, 2. og 3. pkt. affattes således:
»Perioder, hvor medlemmet har været udtrådt af efterlønsordningen,
jf. § 75 b, stk. 9, eller har modtaget delpension efter lov om delpension,
ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i disse perioder forlænger
ikke den i 1. pkt. nævnte periode.«
§ 75 e. - - -
Stk. 2. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpengeret vil være
ophørt efter § 72, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80 pct. af
højeste dagpenge efter § 70. Perioder med delpension efter lov om delpension
ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension
forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte periode.
7. I § 75 e indsættes efter stk. 2 som nyt stk.:
» Stk. 3. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er
fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til
dagpenge i mindst 2 år, jf. § 72, stk. 1, ydes efterløn i hele
efterlønsperioden efter stk. 1.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
8. § 75 g, stk. 1, affattes således:
» § 75 a. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
efter forhandling med Landsarbejdsnævnet regler om, hvilken betydning arbejde
og indkomst i efterlønsperioden skal have for størrelsen af efterlønnen.
Endvidere fastsættes regler om betydningen af pensionsopsparings- og
pensionsforsikringsordninger, der kommer til udbetaling i efterlønsperioden
eller inden for det sidste år før overgangen til efterløn.«
§ 75 g. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra
direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, der har forhandlet med
landsarbejdsnævnet, regler om, hvilken betydning arbejde og indtægt i
efterlønsperioden skal have for størrelsen af efterlønnen.
9. § 76, stk. 1, sidste pkt. affattes således:
»For efterlønsmodtagere indbetales det beløb, som er fastsat i medfør
af 1. pkt., dog indbetales kun 80 pct. af dette beløb for efterlønsmodtagere,
der modtager efterløn efter §§ 75 d, stk. 3 og 75 e, stk. 2.«
§ 76. Kassen indbetaler for hvert medlem, bortset fra medlemmer,
der ikke kan pålægges bidrag efter stk. 6 og 7, et beløb til staten, der på
årsbasis svarer til 8 gange dagpengenes størrelse pr. 1. juli det foregående
år, hvis dette er en mandag og ellers dagpengenes størrelse den mandag der
ligger nærmest den. 1. juli jf. § 46, stk. 2. For medlemmer af en
arbejdsløshedskasse for selvstændigt erhvervsdrivende indbetaler kassen dog
et beløb til staten, der på årsbasis svarer til 9,3 gange dagpengenes
størrelse pr. 1. juli, hvis dette er en mandag og ellers dagpengenes
størrelse den mandag der ligger nærmest den 1. juli. For efterlønsmodtagere
indbetales kun halvdelen af det beløb, som er fastsat i medfør af 1. pkt.
Efter 2. behandling den 18. december 1991
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 632 af 2. september 1991, foretages følgende ændringer:
1. § 43, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Medlemmer, der modtager efterløn eller
overgangsydelse, bevarer medlemskab af kassen uanset bestemmelserne i stk. 1
og stk. 2.«
2. § 75 a affattes således:
» § 75 a. Efterløn ydes efter ansøgning til ældre medlemmer,
der forlader arbejdslivet før det fyldte 67. år, hvad enten tilbagetrædelsen
sker fra beskæftigelse, overgangsydelse eller ledighed.
Stk. 2. Et medlem, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan
først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er
ophørt mere end midlertidigt, jf. § 57, stk. 3.
Stk. 3. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor
arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning.«
3. § 75 b affattes således:
» § 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte
arbejdsløshedskasser,
1) som er fyldt 60 år,
2) som har været medlem i mindst 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog
stk. 2,
3) som ved overgang til efterløn opfylder betingelserne for ret til
dagpenge eller modtager overgangsydelse, og
4) som har bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige
opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra
31. marts 1992 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst
udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab
efter stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, kan ses bort fra afbrydelser i
medlemskabet. Indtil udgangen af 1992 kan direktøren undtagelsesvis bestemme,
at en person, der på grund af kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet har været
forhindret i at blive optaget i en kasse senest den 31. marts 1992, kan
stilles, som om optagelsen var sket den 31. marts 1992.
Stk. 4. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som
fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov om
delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Nærmere regler om
overgangen fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.
Stk. 5. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned,
hvori medlemmet fylder 67 år.
Stk. 6. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social
pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage
efterløn. Dog kan efterløn ydes til medlemmer, der
1) frasiger sig invaliditetsydelse eller
2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.
Stk. 7. Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke
på ny overgå til efterløn. Dog kan et medlem, der udtræder af
efterlønsordningen på grund af tilbagevenden til arbejdslivet, een gang
genindtræde i efterlønsordningen. Ved genindtrædelsen skal medlemmet opfylde
betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, dog bortset fra
arbejdskravet efter § 55, stk. 1, og § 72, stk. 1, samt have bopæl her i
riget bortset fra Færøerne og Grønland.
Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler om overgang til,
udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.«
4. I § 75 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Erhvervsarbejdet må ikke udføres som vedvarende
selvstændig virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der
ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke
mindre jordbrug.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
5. I § 75 d indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
» Stk. 4. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er
fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til
dagpenge i mindst 2 år, jf. § 55, stk. 1, ydes efterløn i hele
efterlønsperioden efter stk. 1.«
Stk. 5. Ved beregning af tidspunktet for overgang til den i stk.
3, 1. pkt., nævnte periode ses der bort fra en periode, hvor medlemmet har
været udtrådt af efterlønsordningen, jf. § 75 b, stk. 7.
Stk. 6. Efterløn til medlemmer, der overgår fra overgangsydelse,
ydes med det i § 75 i, stk. 4, nævnte beløb.'
Stk. 4 bliver herefter stk. 7.
6. I § 75 e indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
Stk. 3. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63
år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i
mindst 2 år, jf. § 72, stk. 1, ydes efterløn i hele efterlønsperioden efter
stk. 1.
Stk. 4. Ved beregning af tidspunktet for overgang til den i stk.
2, 1. pkt., nævnte periode ses der bort fra en periode, hvor medlemmet har
været udtrådt af efterlønsordningen, jf. § 75 b, stk. 7.
Stk. 5. Efterløn til medlemmer, der overgår fra overgangsydelse,
ydes med det i § 75 i, stk. 4, nævnte beløb.'
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
7. Efter kapitel 11 b, Feriedagpenge, indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 11 c
Overgangsydelse
§ 75 i. Ret til at overgå til overgangsydelse har indtil udgangen
af 1995 medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,
1) som er i alderen 55-59 år,
2) som har ret til et arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til ledige,
3) som ved et fortsat medlemskab ville kunne opfylde anciennitetskravet
for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, og
4) som har bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Et medlem, der ønsker at overgå til overgangsydelse, skal
indgive en skriftlig ansøgning herom til arbejdsløshedskassen senest en måned
efter det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen indberetter til
Arbejdsformidlingen, at medlemmet er berettiget til et arbejdstilbud. Hvis
medlemmet ikke tilkendegiver et ønske om overgang til overgangsydelse, vil
medlemmet få et konkret arbejdstilbud. Efter at der er afgivet et konkret
arbejdstilbud, kan medlemmet dog vælge at overgå til overgangsydelse, hvis
der skriftligt ansøges herom til arbejdsløshedskassen senest en måned efter,
at det konkrete arbejdstilbud er afgivet.
Stk. 3. Indtil det tidspunkt, hvor medlemmets dagpengeret ville
være ophørt efter § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, ydes overgangsydelsen med
et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf.
§ 47 eller § 70, eller udbetalt efter § 51, stk. 5. Arbejde i denne periode
medregnes ikke i arbejdsperioder efter § 55 og § 72.
Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 nævnte periode udgør
overgangsydelsen et fast beløb på 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47
eller § 70.
Stk. 5. Overgangsydelse efter stk. 3 og stk. 4 afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 6. Retten til overgangsydelse ophører ved udgangen af den
måned, hvor medlemmet fylder 60 år, eller ved overgang til efterløn.
§ 75 j. Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen.
Stk. 2. Arbejde må ikke udføres som vedvarende selvstændig
virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller
drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre
jordbrug.
§ 75 k. Medlemmet bevarer ret til overgangsydelse, selv om
betingelserne for at generhverve retten til dagpenge, jf. § 55, stk. 4, eller
§ 72, stk. 4, er opfyldt, medmindre medlemmet over for arbejdsløshedskassen
skriftligt tilkendegiver ønske om at udnytte sin dagpengeret.
§ 75 l. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social
pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage
overgangsydelse. Dog kan overgangsydelse ydes til medlemmer, der
1) frasiger sig invaliditetsydelse eller
2) modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap.
§ 75 m. Overgangsydelse udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger,
således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsnævnet ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler
herfor.
Stk. 2. Overgangsydelse kan ikke udbetales til medlemmer, der i
længere tid opholder sig i udlandet.
Stk. 3. Overgangsydelse kan ikke udbetales til et medlem, som ved
domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.
§ 75 n. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i dette
kapitel fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter
forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte regler om retten til
overgangsydelse, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout
(konflikt).«
8. I § 76, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter
»ledige,»: »overgangsydelse«.
9. I § 79, stk. 1, ændres »kapitel 11 a og kapitel 11
b« til: »kapitel 11 a, kapitel 11 b og kapitel 11 c«.
10. I § 81, stk. 1, nr. 3, ændres »kapitel 11 a og
kapitel 11 b« til: »kapitel 11 a, kapitel 11 b og kapitel 11
c«.
11. I § 86, stk. 1 (2 gange), stk. 2, stk. 4 og
stk. 9, ændres »dagpenge eller efterløn« til:
»dagpenge, overgangsydelse eller efterløn«.
12. I § 86, stk. 1, ændres »dagpenge- eller
efterlønsbeløbet« til: »dagpenge-, overgangsydelses- eller
efterlønsbeløbet«.
13. I § 86, stk. 3, stk. 4 og stk. 6, ændres
»dagpenge- eller efterlønsbeløb« til: »dagpenge-,
overgangsydelses- eller efterlønsbeløb«.
14. I § 87, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, indsættes
efter »dagpenge,»: »overgangsydelse,».
15. I § 90 indsættes efter »dagpenge-»: »,
overgangsydelse-».
16. I § 92 indsættes efter »om
arbejdsløshedsforsikringen«: », om overgangsydelse«.
17. I § 95 indsættes efter »feriedagpenge«:
», ret til overgangsydelse«.
18. I § 98, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»dagpengeret,»: »ret til overgangsydelse,».
19. I § 98, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»dagpenge«: », overgangsydelse«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 1992.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 BTL 29 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (EFTERLØN) NR L 29 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 21. januar 1992
- 1991 LSF 191 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (OPTAGELSE M.V.) Retsinformation · 13. marts 1992
- 1992 LSF 218 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (UDBETALING, KONTINGENTRESTANCE M.V.) Retsinformation · 2. juli 1993
- 1992 LSF 274 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (ARBEJDSKRAVET, DAGPENGEPERIODEN M.V.) Retsinformation · 2. juli 1993
- 1992 LSF 161 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (BETALINGSTERMINER, KONTINGENTRESTANCE, SAMADMINISTRATION M.V.) Retsinformation · 26. februar 1993
- 1995 LSF 204 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (REGISTERSAMKØRING M.V.) Retsinformation · 23. maj 1996