Spring til indhold

Retsinformation

1991 LSF 20 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (GENNEMFØRELSE AF FUSIONSDIREKTIVET OG MODER-/DATTERSELSKABSDIREKTIVET) (* 1)

1991/1 LSF 20Lovforslag som fremsatFolketinget7. april 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. august 1991, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel ændres til:

»Lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven)».

2. I § 1, stk. 2, ændres »selskabernes aktionærer

eller anpartshavere« til: »selskabsdeltagerne«.

3. § 2, stk. 1, affattes således:

»Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at

selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier

eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum

på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke

eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«

4. § 2, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

5. I § 2, stk 3, der bliver stk. 2, ændres

»ophørende« til: »indskydende« og

»fortsættende« til: »modtagende«.

6. I § 4 ændres »aktionærer eller anpartshavere«

til: »selskabsdeltagere« og »aktionærerne eller

anpartshaverne« til: »selskabsdeltagerne«.

7. I § 5 ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

8. I § 6, stk. 1, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

9. I § 6, stk. 3, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

10. I § 7, stk. 1, ændres »ophørende« til:

»indskydende«.

Læs alt

11. I § 7, stk. 2, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

12. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende«

til: »indskydende«.

13. I § 8, stk. 1, 1. punktum, ændres

»formuegoder« til: »aktiver og passiver«,

»ophøret« til: »fusionen«, »goderne« til:

»de«, »ophørende« ændres 2 steder til:

»indskydende«, og »fortsættende« ændres til:

»modtagende«.

14. § 8, stk. 1, 2. punktum, affattes således:

»Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det

indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende

selskab.«

15. § 8, stk. 1, 3. punktum, affattes således:

»Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab

og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter betragtes, som om de var

foretaget af det modtagende selskab i henlæggelsesårene. Dette gælder også,

selv om efterbeskatning efter investeringsfondsloven sker for indkomstår, der

ligger forud for stiftelsen af det modtagende selskab.«

16. I § 8, stk. 2, ændres »et formuegode« til:

»et aktiv eller et passiv«, »formuegodet« til:

»det«, »ophørende« til: »indskydende« og

»fortsættende« til: »modtagende«.

17. I § 8, stk. 3, ændres »ophørende« til:

»indskydende«, og »fortsættende« ændres 2 steder til:

»modtagende«.

18. I § 8, stk. 4, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«, og »ophørende« ændres 2 steder til:

»indskydende«.

19. I § 8, stk. 5, 1. punktum, ændres

»formuegoder« 2 steder til: »aktiver og passiver«,

»fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende«, og

»ophørende« ændres til: »indskydende«.

20. I § 8, stk. 5, 2. punktum, ændres »ophørende«

til: »indskydende«, »fortsættende« til:

»modtagende« og »aktivgrupper« til: »grupper af

aktiver og passiver«.

21. I § 8, stk. 6, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

22. I § 8, stk. 6, 4. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

23. § 8, stk. 7, affattes således:

» Stk. 7. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, skal udbytte, der er modtaget af

det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«

24. I § 9, stk. 1, 1. punktum, ændres »ophørende«

til: »indskydende«, »aktionæren« til:

»selskabsdeltageren« og »fortsættende« til:

»modtagende«.

25. I § 9, stk. 2, ændres »ophørende« til:

»indskydende« og »lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v.« til: »aktieavancebeskatningsloven«.

26. I § 9, stk. 3, 1. punktum, ændres

»aktionæren« til: »selskabsdeltageren« og

»ophørende« til: »indskydende«.

27. I § 9, stk. 3, 2. punktum, ændres

»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.

28. I § 10, stk. 1, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

29. I § 10, stk. 2, ændres »fortsættende« til:

»modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

30. I § 11, stk. 1, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«,

»aktionærerne« til: »selskabsdeltagerne« og

»ophørende« til: »indskydende«.

31. I § 11, stk. 1, 2. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende« og

»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.

32. § 11, stk. 1, 3. punktum, affattes således:

»Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af

aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a eller 2 b, såfremt de ombyttede aktier

ville være omfattet af disse bestemmelser.«

33. I § 11, stk. 2, 1. punktum, ændres

»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens« og

»fortsættende« til: »modtagende«.

34. I § 12, stk. 2, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

35. I § 13, stk. 1, ændres »fortsættende« til:

»modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

36. I § 13, stk. 2, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

37. I § 14 a, stk. 2, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

38. I § 14 a, stk. 3, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

39. I § 14 b, stk. 2, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

40. I § 14 b, stk. 3, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

41. § 14 b, stk. 4, 2. og 3. punktum, ophæves.

42. I § 14 c, stk. 1, nr. 2, ændres

»fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende«

til: »indskydende«.

43. § 14 d, stk. 3, 2. punktum, ophæves.

44. I § 14 d, stk. 4, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

45. I § 14 d, stk. 5, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

46. § 14 d, stk. 6, 2. og 3. punktum, ophæves.

47. I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15,

stk. 3 og 4« til: »ligningslovens § 15, stk. 5 og 6«.

48. Overskriften til kapitel 3 »Andre

bestemmelser« ændres til:

»Fusion med udenlandske selskaber«.

49. § 15 affattes således:

» § 15. Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her

i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og ved fusion

mellem selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til

beskatning efter reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse, at der er opnået

tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige

vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab,

anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, ved fusion med et her

hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §

8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende

selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til

et her hjemmehørende modtagende selskab. Fortjeneste og tab på andre aktiver

og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre

det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for

fusionen var sambeskattet med det modtagende selskab, jf.

selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og

passiver, der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs

faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det modtagende selskabs

skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på

fusionsdatoen.

Stk. 3. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med

et i udlandet hjemmehørende selskab, og er såvel det indskydende som det

modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3

i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §

8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende

selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til

det udenlandske modtagende selskabs faste driftssted her i landet.

Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i

selskabsskattelovens § 7.

Stk. 4. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et

udenlandsk selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab

omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv

90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4

og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs aktiver

og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende

selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver

og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 5. Ophører i andre tilfælde end de i stk. 4 omhandlede et her

hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, finder §§ 9 og 11

samt aktieavancebeskatningslovens § 13 tilsvarende anvendelse ved

beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Det indskydende

selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan

tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens §

13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved fusion af selskaber eller

foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke

beskattes efter reglerne i stk. 3.«

50. Efter § 15 indsættes som nye kapitler 4-6:

»Kapitel 4

Spaltning

§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til

beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende

selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for

anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet.

Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab

som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine

samlede aktiver og passiver til to eller flere eksisterende eller nye

selskaber ved i henhold til en pro rata-regel at tildele sine

selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende selskaber og

eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers

pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres

bogførte værdi.

§ 15 b. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved spaltning,

finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10 tilsvarende

anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det

indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen

er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i

udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Et

modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs

skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne

aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab

og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere

af de modtagende selskaber. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver

beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det

indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for

spaltningen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab,

jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver

og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til det modtagende

selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets

skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på

spaltningsdatoen.

Stk. 2. Ophører et her i landet hjemmehørende selskab ved

spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10

tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på

dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af

spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab

eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted

her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det

indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der

vedrører de overtagne aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det

indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter

overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste eller

tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i

selskabsskattelovens § 5.

Stk. 3. Det påhviler de modtagende selskaber at indgive

selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste ordinære

skatteansættelse og indtil spaltningsdatoen. De modtagende selskaber hæfter

solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter

skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende

selskab.

Stk. 4. Ophører et selskab ved spaltning, og beskattes selskaberne

efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i

det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-5. punktum. I det omfang

aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de

modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen

på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Bortset

fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet

med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af

aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi

af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. § 11 og

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på

aktierne i hvert af de modtagende selskaber.

Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan

tillade, at bestemmelserne i stk. 4, 2.-5. punktum, finder tilsvarende

anvendelse, når et i udlandet hjemmehørende selskab ophører ved spaltning og

selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.

Kapitel 5

Tilførsel af aktiver

§ 15 c. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til

beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende selskab som det

modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel

3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er

opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte

særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved

et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere

grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller

anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed

forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et

organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet

enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

§ 15 d. Ved tilførsel af aktiver indgår fortjeneste eller tab på

dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af

tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til

et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i

landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver fra et her hjemmehørende selskab

finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 8, stk.

1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs

aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her

hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende

modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan

alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige

afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte

virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil

knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et

modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først

foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.

Stk. 3. Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet hjemmehørende

selskab finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. §

8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende

selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til

et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende

modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan

alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige

afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte

virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil

knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et

modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først

foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.

Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud

for tilførslen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab,

jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver

og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til det modtagende

selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets

skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på

tilførselsdatoen.

Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende

selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et

beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og

passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver

opgøres efter reglerne i § 4, stk. 3 og 5, i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse.

Kapitel 6

Andre bestemmelser«.

§ 15 a bliver herefter § 15 e.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 39 af 21. januar 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1, 1. punktum, ændres »lov om

beskatning ved fusion af aktieselskaber« til:

»fusionsskatteloven«, »fortsættende« ændres 2 steder til:

»modtagende«, og »ophørende« ændres 2 steder til:

»indskydende«.

2. I § 13, stk. 1, 2. punktum, ændres »ophørende«

til: »indskydende«.

3. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det

erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i

fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er

omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv

90/434/EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for

aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden

for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.

Stk. 3. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 2, forstås den

transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs

aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette

selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet

selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og

eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi

eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af

de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

4. § 13, stk. 2, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ligningsrådet kan tillade, at der ikke sker

beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele

aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer

aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet

selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som

vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant

udligningssum på højst 10 pct. af de ombyttede aktiers værdi. Tilladelse

gives kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har

foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori

selskabet erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående

indkomstår. Ved afståelse af de modtagne aktier sker der beskatning efter §

4, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning

efter disse regler. De modtagne aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt

og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Ligningsrådet kan under

tilsvarende betingelser tillade, at der i disse tilfælde ikke sker beskatning

efter § 2.«

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som

senest ændret ved § 12 i lov nr. 5 af 3. januar 1992, foretages følgende

ændringer:

1. I § 16 B, stk. 5, 3. punktum, indsættes efter

»selskabsskattelovens«: »§ 2, stk. 5, og«.

2. I § 33 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Når et modtagende selskab, der er hjemmehørende her

i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver

vedrørende et indskydende selskab, der er hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, har overtaget aktiver, der som følge af fusionen,

spaltningen eller tilførslen er knyttet til et fast driftssted i en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland, og disse aktiver ved opgørelsen af selskabets

skattepligtige indkomst her i landet er anset for anskaffet til

handelsværdien på datoen for fusionen, spaltningen eller tilførslen, skal der

ved senere afståelse af disse aktiver alene gives lempelse for den del af den

skat, som i forbindelse med afståelsen er pålignet i den fremmede stat,

Færøerne eller Grønland på fortjeneste, der vedrører perioden efter fusionen,

spaltningen eller tilførslen af aktiverne.

Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende her i

landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver

overdrager aktiver i et fast driftssted, som er beliggende i en anden stat,

der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, til et modtagende selskab, der

er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved

overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter

reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det

faste driftssted er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne

have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved

overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var

omfattet af direktiv 90/434/EØF.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

3. Efter § 33 C indsættes:

» § 33 D. Har en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast

driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der

er overskud i det faste driftssted, eller hvor det faste driftssted afhændes,

likvideres eller omdannes til et selskab, ske genbeskatning af et beløb

svarende til det fratrukne underskud, jf. reglerne i stk. 2 og 3. Som

underskud anses i denne forbindelse også benyttelse af henlæggelser til

investeringsfonde og indskud på etableringskonti til forlods afskrivning på

et aktiv. Har personen eller selskabet i samme indkomstår, hvor der er

underskud i det faste driftssted, andet skattepligtigt overskud fra samme

stat, skal der dog kun ske genbeskatning af det beløb, hvormed underskuddet

fra det faste driftssted overstiger andet skattepligtigt overskud.

Genbeskatning skal kun ske, hvis der sker nedsættelse af dansk beskatning i

henhold til reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede

stat, hvor det faste driftssted er beliggende, og denne overenskomst lemper

dobbeltbeskatningen af overskuddet af det faste driftssted ved, at den danske

skat nedsættes med den del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet af

det faste driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på den

førstnævnte del af indkomsten, uden at der tages hensyn til størrelsen af den

skat, der er betalt til den fremmede stat. Der skal dog ikke ske

genbeskatning af tidligere fratrukket underskud i efterfølgende år, hvor der

er overskud af det faste driftssted, i det omfang dette overskud medregnes

ved opgørelsen af personens eller selskabets negative skattepligtige

indkomst, som kan overføres til en ægtefælle eller et sambeskattet selskab,

eller som kan fremføres til senere indkomstår.

Stk. 2. For efterfølgende år medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog

højst et beløb svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen

eller skatteberegningen medregnede overskud af det faste driftssted.

Stk. 3. Underskud, der ikke er genbeskattet i medfør af reglerne i

stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes

til et selskab. Dog medregnes højst et beløb svarende til det overskud og den

fortjeneste, der for dette indkomstår skal medregnes ved opgørelsen af

almindelig eller særlig indkomst eller skatteberegningen.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på

underskud af en fast ejendom i en fremmed stat.

§ 33 E. Har et selskab m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst foretaget fradrag for underskud i et sambeskattet selskab i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal der i efterfølgende indkomstår,

hvor der er overskud i det sambeskattede selskab, eller hvor sambeskatningen

ophører, ske genbeskatning af et beløb svarende til det fratrukne underskud,

jf. reglerne i stk. 2 og 3. Har selskabet i samme indkomstår, hvor der er

underskud i det sambeskattede selskab, andet skattepligtigt overskud fra

samme stat, skal der dog kun ske genbeskatning af det beløb, hvormed

underskuddet fra det sambeskattede selskab overstiger andet skattepligtigt

overskud.

Stk. 2. For efterfølgende år, hvor der er overskud i det

sambeskattede selskab, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog højst et beløb

svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen eller

skatteberegningen medregnede overskud af det sambeskattede selskab.

Genbeskatning skal kun ske, hvis dobbeltbeskatningen af overskuddet i det

sambeskattede selskab lempes i henhold til den i § 33 D, stk. 1, nævnte

metode til lempelse af dobbeltbeskatning. Der skal dog ikke ske genbeskatning

af tidligere fratrukket underskud i efterfølgende år, hvor der er overskud af

det sambeskattede selskab, i det omfang dette overskud medregnes ved

opgørelsen af selskabets negative skattepligtige indkomst, som kan overføres

til et sambeskattet selskab, eller som kan fremføres til senere indkomstår.

Stk. 3. For det indkomstår, hvori sambeskatningen ophører,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beløb svarende til

det underskud, der ikke er genbeskattet efter reglerne i stk. 2. Der skal dog

ikke ske genbeskatning, når et moderselskab fusionerer efter reglerne i

fusionsskatteloven med et datterselskab, hvormed det har været sambeskattet

indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor eller, for så

vidt angår underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, når

selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 15 år

forud herfor. Ophører sambeskatningen i øvrigt, medregnes højst et beløb

svarende til det overskud og den fortjeneste, der for dette indkomstår skulle

medregnes ved opgørelsen af det sambeskattede selskabs skattepligtige

indkomst eller skatteberegningen, såfremt det sambeskattede selskab var

blevet opløst ved likvidation og i forbindelse hermed skulle beskattes her i

landet. Ved opgørelsen af dette beløb kan der foretages fradrag for beløb,

der beskattes i medfør af § 5, stk. 1, i lov om skattemæssig opgørelse af

varelagre m.v. Som salgssum for afståede aktiver og passiver anses værdien i

handel og vandel ved sambeskatningens ophør.«

§ 4

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594

af 4. september 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 3, ophæves.

2. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres

»investeringsfondslovens § 10, stk. 1 og 2,» til:

»investeringsfondsloven«.

§ 5

I lov om kapitaltilførselsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 12.

december 1988, som ændret ved § 12 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages

følgende ændringer:

1. § 9, stk. 1, affattes således:

»Der svares ikke afgift, når et eller flere selskaber m.v. indskyder

deres samlede selskabsformue eller en eller flere grene af deres virksomhed i

et eller flere afgiftspligtige selskaber, der er under stiftelse eller

allerede består. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at det eller de

indskydende selskaber er afgiftspligtige efter denne lov eller

afgiftspligtige i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og at

indskuddene vederlægges med aktier eller andele i det eller de modtagende

selskaber og eventuelt en kontant betaling på højst 10 pct. af disse

værdipapirers pålydende værdi.«

2. I § 14, stk. 1, 1. punktum, ændres »4 uger«

til: »3 måneder«.

3. § 14, stk. 1, 2. punktum, affattes således:

»Der kan dog ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige

omstændigheder taler derfor.«

4. I § 14, stk. 2, ændres »4 uger« til: »3

måneder«.

§ 6

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter stk. 4:

» Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c, omfatter

ikke udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem

af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er

hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende

selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det

udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori

udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem

til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at

såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«

2. I § 3, stk. 1, nr. 9, 1. punktum, ændres »loven om

tilsyn med pensionskasser« til: »loven om tilsyn med

firmapensionskasser«.

3. I § 13, stk. 1, nr. 2, affattes 2. punktum

således:

»Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab -

moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i

det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår,

hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år

frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.«

4. I § 17 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af

de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber indgår udbytte fra et selskab, der

er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og

som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, nedsættes det

udbyttemodtagende selskabs - moderselskabets - skat med den del, der svarer

til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der

kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det

udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af

indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en

betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet

mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab -

datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget,

eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt,

hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at såvel

moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

5. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 1.

punktum »Såfremt der i den skattepligtige indkomst« til:

»Såfremt der i andre tilfælde end de i stk. 3 omhandlede i den

skattepligtige indkomst«.

6. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes 3.

punktum således:

»Lempelse efter foranstående regler kan kun indrømmes, såfremt

moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital eller

andelskapital enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller

i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor

udbyttet modtages.«

§ 7

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, som ændret ved

lov nr. 896 af 21. december 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 65, stk. 1, 1. punktum, ændres »medmindre andet

er fastsat i medfør af stk. 4,» til: »medmindre andet er fastsat i

medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5,».

2. I § 65 indsættes efter stk. 4:

» Stk. 5. Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et

selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske

Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i

landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab -

moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det

udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori

udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem

til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at

såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«

§ 8

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 16. oktober 1991, foretages følgende

ændringer:

1. § 10, stk. 1, 2. punktum, affattes således:

»Dette gælder dog kun, hvis fonden eller foreningen har ejet mindst

25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab enten i

hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende

periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.«

2. I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17,

stk. 2, 3 og 4,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 4 og

5,».

§ 9

Stk. 1. Loven har virkning fra og med 1. januar 1992, jf. dog

stk. 2-7.

Stk. 2. § 1, nr. 47, har virkning fra og med indkomståret 1991.

Stk. 3. Ligningslovens § 33 D, som affattet ved denne lovs § 3,

nr. 3, har virkning for underskud som omhandlet i § 33 D, stk. 1, 2. punktum,

når henlæggelser til investeringsfonde eller indskud på etableringskonti

benyttes til forlods afskrivning på et aktiv, der erhverves den 19. februar

1992 eller senere. § 33 D har i øvrigt virkning for underskud, der fradrages

ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1992 eller senere.

Stk. 4. Ligningslovens § 33 E, som affattet ved denne lovs § 3,

nr. 3, har virkning for underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for

indkomståret 1992 eller senere.

Stk. 5. Aktieselskaber m.v., der har adgang til beskatning efter

reglerne i lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. august 1991, og som i medfør af loven har

foretaget fusion m.v. forud for denne lovs ikrafttræden, kan vælge at anvende

de hidtil gældende regler i lovens § 2, stk. 1, i stedet for reglerne i § 2,

stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

Stk. 6. Aktie- eller anpartsselskaber, der har adgang til

beskatning efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 594 af 4. september 1986, og som i medfør af lovens §

1, stk. 3, har foretaget udskillelse af en del af selskabet til et

selvstændigt datterselskab forud for denne lovs ikrafttræden, kan vælge at

anvende de hidtil gældende regler i stedet for reglerne i fusionsskattelovens

§§ 15 c og 15 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 50.

Stk. 7. Selskaber m.v., der har pligt til at svare afgift efter

reglerne i lov om kapitaltilførselsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af

12. december 1988, som ændret ved § 12 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, og

som har indskudt deres samlede selskabsformue eller en eller flere dele af

deres virksomhed i et afgiftspligtigt selskab, der er under stiftelse eller

allerede består, forud for denne lovs ikrafttræden, kan vælge at anvende de

hidtil gældende regler i lovens § 9, stk. 1, i stedet for reglerne i § 9,

stk. 1, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. august 1991, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel ændres til: »Lov om fusion, spaltning og

tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)».

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.

90/434, EF-Tidende 1990 L 225 s. 1, og Rådets direktiv nr. 90/435, EF-Tidende

1990 L 225 s. 6 og L 258 s. 38.

2. I § 1, stk. 2, ændres »selskabernes aktionærer

eller anpartshavere« til: »selskabsdeltagerne«.

3. § 2, stk. 1, affattes således:

»Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at

selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier

eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum

på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke

eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«

4. § 2, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter

stk. 2.

5. I § 2, stk 3, der bliver stk. 2, ændres

»ophørende« til: »indskydende« og

»fortsættende« til: »modtagende«.

6. I § 4 ændres »aktionærer eller anpartshavere«

til: »selskabsdeltagere« og »aktionærerne eller

anpartshaverne« til: »selskabsdeltagerne«.

7. I § 5 ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

8. I § 6, stk. 1, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

9. I § 6, stk. 3, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

10. I § 7, stk. 1, ændres »ophørende« til:

»indskydende«.

11. I § 7, stk. 2, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

12. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende«

til: »indskydende«.

13. I § 8, stk. 1, 1. punktum, ændres

»formuegoder« til: »aktiver og passiver«,

»ophørende« ændres 2 steder til: »indskydende« og

»fortsættende« ændres til: »modtagende«.

14. § 8, stk. 1, 2. punktum, affattes således:

»Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det

indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende

selskab.«

15. § 8, stk. 1, 3. punktum, affattes således:

»Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab

og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter betragtes, som om de var

foretaget af det modtagende selskab i henlæggelsesårene. Dette gælder også,

selv om efterbeskatning efter investeringsfondsloven sker for indkomstår, der

ligger forud for stiftelsen af det modtagende selskab.«

16. I § 8, stk. 2, ændres »et formuegode« til:

»et aktiv eller et passiv«, »ophørende« til:

»indskydende« og »fortsættende« til:

»modtagende«.

17. I § 8, stk. 3, ændres »ophørende« til:

»indskydende« og »fortsættende« ændres 2 steder til:

»modtagende«.

18. I § 8, stk. 4, ændres »fortsættende« til:

»modtagende« og »ophørende« ændres 2 steder til:

»indskydende«.

19. I § 8, stk. 5, 1. punktum, ændres

»formuegoder« til: »aktiver og passiver«,

»fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende« og

»ophørende« ændres til: »indskydende«.

20. I § 8, stk. 5, 2. punktum, ændres »ophørende«

til: »indskydende« og »fortsættende« til:

»modtagende«.

21. I § 8, stk. 6, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

22. I § 8, stk. 6, 4. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

23. § 8, stk. 7, affattes således:

» Stk. 7. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, skal udbytte, der er modtaget af

det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«

24. I § 9, stk. 1, 1. punktum, ændres »ophørende«

til: »indskydende«, »aktionæren« til:

»selskabsdeltageren« og »fortsættende« til:

»modtagende«.

25. I § 9, stk. 2, ændres »ophørende« til:

»indskydende« og »lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v.« til: »aktieavancebeskatningsloven«..

26. I § 9, stk. 3, 1. punktum, ændres

»aktionæren« til: »selskabsdeltageren« og

»ophørende« til: »indskydende«.

27. I § 9, stk. 3, 2. punktum, ændres

»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.

28. I § 10, stk. 1, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

29. I § 10, stk. 2, ændres »fortsættende« til:

»modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

30. I § 11, stk. 1, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«,

»aktionærerne« til: »selskabsdeltagerne« og

»ophørende« til: »indskydende«.

31. I § 11, stk. 1, 2. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende« og

»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.

32. § 11, stk. 1, 3. punktum, affattes således:

»Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af

aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a eller 2 b, såfremt de ombyttede aktier

ville være omfattet af disse bestemmelser.«

33. I § 11, stk. 2, 1. punktum, ændres

»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens« og

»fortsættende« til: »modtagende«.

34. I § 12, stk. 2, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

35. I § 13, stk. 1, ændres »fortsættende« til:

»modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

36. I § 13, stk. 2, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

37. I § 14 a, stk. 2, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

38. I § 14 a, stk. 3, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

39. I § 14 b, stk. 2, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

40. I § 14 b, stk. 3, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

41. § 14 b, stk. 4, 2. og 3. punktum, ophæves.

42. I § 14 c, stk. 1, nr. 2, ændres

»fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende«

til: »indskydende«.

43. § 14 d, stk. 3, 2. punktum, ophæves.

44. I § 14 d, stk. 4, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

45. I § 14 d, stk. 5, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

46. § 14 d, stk. 6, 2. og 3. punktum, ophæves.

47. I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15,

stk. 3 og 4« til: »ligningslovens § 15, stk. 5 og 6«.

48. Overskriften til kapitel 3 »Andre bestemmelser«

ændres til: »Fusion med udenlandske selskaber«.

49. § 15 affattes således:

» § 15. Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her

i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og ved fusion

mellem selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til

beskatning efter reglerne i stk. 2 - 4. Det er en betingelse, at der er

opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte

særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab,

anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, ved fusion med et her

hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §

8 finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og

passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til et her hjemmehørende

modtagende selskab. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes

efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det indskydende selskab

ved sidste ordinære skatteansættelse forud for fusionen var sambeskattet med

det modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det

indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen er

knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved

opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet

for anskaffet til handelsværdien på fusionsdatoen.

Stk. 3. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med

et i udlandet hjemmehørende selskab og er såvel det indskydende som det

modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3

i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §

8 finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og

passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det udenlandske

modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på

andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens §

7.

Stk. 4. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et

udenlandsk selskab og er såvel det indskydende som det modtagende selskab

omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv

90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8 finder

dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver

m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste

driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver

beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 5. Ophører i andre tilfælde end de i stk. 4 omhandlede et her

hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, finder §§ 9 og 11

samt aktieavancebeskatningslovens § 13 tilsvarende anvendelse ved

beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Det indskydende

selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan

tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens §

13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved fusion af selskaber eller

foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, og selskaberne ikke

beskattes efter reglerne i stk. 3.«

50. Efter § 15 indsættes som nye kapitler 4-6:

»Kapitel 4

Spaltning

§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til

beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 - 2, når såvel det indskydende

selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for

anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet.

Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab

som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine

samlede aktiver og passiver til to eller flere eksisterende eller nye

selskaber ved i henhold til en pro rata regel at tildele sine

selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende selskaber og

eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers

pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres

bogførte værdi.

§ 15 b. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved spaltning,

finder § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1, og § 10

tilsvarende anvendelse. § 8 finder anvendelse på de af det indskydende

selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet

til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet

hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Et

modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs

skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne

aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab

og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere

af de modtagende selskaber. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver

beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det

indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for

spaltningen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab,

jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver

og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til det modtagende

selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets

skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på

spaltningsdatoen.

Stk. 2. Ophører et her i landet hjemmehørende selskab ved

spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1,

og § 10 tilsvarende anvendelse. § 8 finder anvendelse på de af det

indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen

er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab eller til et

i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet.

Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs

skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne

aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab

og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere

af de modtagende selskaber. Fortjeneste eller tab på andre aktiver og

passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 3. Det påhviler de modtagende selskaber at indgive

selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste ordinære

skatteansættelse og indtil spaltningsdatoen. De modtagende selskaber hæfter

solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter

skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende

selskab.

Stk. 4. Ophører et selskab ved spaltning og beskattes selskaberne

efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i

det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-5. punktum. I det omfang

aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de

modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen

på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse. Bortset

fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet

med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af

aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi

af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. § 11 og

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på

aktierne i hvert af de modtagende selskaber.

Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan

tillade, at bestemmelserne i stk. 4, 2.-5. punktum, finder tilsvarende

anvendelse, når et i udlandet hjemmehørende selskab ophører ved spaltning, og

selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.

Kapitel 5

Tilførsel af aktiver

§ 15 c. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til

beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende selskab som det

modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel

3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er

opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte

særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved

et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere

grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller

anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed

forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et

organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet

enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

§ 15 d. Ved tilførsel af aktiver indgår fortjeneste eller tab på

de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af

tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til

et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i

landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver fra et her hjemmehørende selskab

finder § 8 tilsvarende anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver

og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her

hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende

modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan

alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige

afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte

virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil

knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et

modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først

foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.

Stk. 3. Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet hjemmehørende

selskab finder § 8 tilsvarende anvendelse på de af det indskydende selskabs

aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her

hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende

modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan

alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige

afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte

virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil

knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et

modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først

foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.

Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud

for tilførslen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab,

jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver

og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til det modtagende

selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets

skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på

tilførselsdatoen.

Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende

selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et

beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og

passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver

opgøres efter reglerne i § 4, stk. 3 og 5, i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse.

Kapitel 6

Andre bestemmelser«

§ 15 a bliver herefter § 15 e.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987 som senest ændret ved lov nr.

394 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1, 1. punktum, ændres »lov om

beskatning ved fusion af aktieselskaber« til:

»fusionsskatteloven«, »fortsættende« ændres 2 steder til:

»modtagende » og »ophørende« ændres 2 steder til:

»indskydende«.

2. I § 13, stk. 1, 2. punktum, ændres »ophørende«

til: »indskydende«.

3. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det

erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne §§ 9 og 11 i

fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er

omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv

90/434/EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for

aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden

for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.

Stk. 3. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 2, forstås den

transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs

aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette

selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet

selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og

eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi,

eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af

de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som

senest ændret ved lov nr. 398 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 B, stk. 5, 3. punktum, indsættes efter

»selskabsskattelovens«: »§ 2, stk. 5, og«.

2. I § 33 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Når et modtagende selskab, der er hjemmehørende her

i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver

vedrørende et indskydende selskab, der er hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, har overtaget aktiver, der som følge af fusionen,

spaltningen eller tilførslen er knyttet til et fast driftssted i en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland, og disse aktiver ved opgørelsen af selskabets

skattepligtige indkomst her i landet er anset for anskaffet til

handelsværdien på datoen for fusionen, spaltningen eller tilførslen, skal der

ved senere afståelse af disse aktiver, alene gives lempelse for den del af

den skat, som i forbindelse med afståelsen er pålignet i den fremmede stat,

Færøerne eller Grønland på fortjeneste, der vedrører perioden efter fusionen,

spaltningen eller tilførslen af aktiverne.

Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende her i

landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver

overdrager aktiver i et fast driftssted, som er beliggende i en anden stat,

der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, til et modtagende selskab, der

er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved

overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter

reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det

faste driftssted er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne

have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved

overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var

omfattet af direktiv 90/434/EØF.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5

3. Efter § 33 C indsættes:

» § 33 D. Har en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast

driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der

er overskud i det faste driftssted, eller hvor det faste driftssted afhændes,

likvideres eller omdannes til et selskab, ske genbeskatning af et beløb

svarende til det fratrukne underskud, jf. reglerne i stk. 2-3. Har personen

eller selskabet i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste

driftssted, andet skattepligtigt overskud fra samme stat, skal der dog kun

ske genbeskatning af det beløb, hvormed underskuddet fra det faste driftssted

overstiger andet skattepligtigt overskud. Genbeskatning skal kun ske, hvis

der sker nedsættelse af dansk beskatning i henhold til reglerne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, hvor det faste

driftssted er beliggende, og denne overenskomst lemper dobbeltbeskatningen af

overskuddet af det faste driftssted ved, at den danske skat nedsættes med den

del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet af det faste driftssted og

den samlede beskattede indkomst falder på den førstnævnte del af indkomsten,

uden at der tages hensyn til størrelsen af den skat, der er betalt til den

fremmede stat. Der skal dog ikke ske genbeskatning af tidligere fratrukket

underskud i efterfølgende år, hvor der er overskud af det faste driftssted, i

det omfang dette overskud medregnes ved opgørelsen af personens eller

selskabets negative skattepligtige indkomst, som kan overføres til en

ægtefælle eller et sambeskattet selskab eller som kan fremføres til senere

indkomstår.

Stk. 2. For efterfølgende år medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog

højst et beløb svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen

eller skatteberegningen medregnede overskud af det faste driftssted.

Stk. 3. Underskud, der ikke er genbeskattet i medfør af reglerne i

stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes

til et selskab. Dog medregnes højst et beløb svarende til det overskud og den

fortjeneste, der for dette indkomstår skal medregnes ved opgørelsen af

almindelig eller særlig indkomst eller skatteberegningen.«

§ 4

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594

af 4. september 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 3, ophæves.

2. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres

»investeringsfondslovens § 10, stk. 1 og 2,» til:

»investeringsfondsloven«.

§ 5

I lov om kapitaltilførselsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 12.

december 1988, som ændret ved § 12 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages

følgende ændringer:

1. § 9, stk. 1, affattes således:

» § 9. Der svares ikke afgift, når et eller flere selskaber

m.v. indskyder deres samlede selskabsformue eller en eller flere grene af

deres virksomhed i et eller flere afgiftspligtige selskaber, der er under

stiftelse eller allerede består. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at det

eller de indskydende selskaber er afgiftspligtige efter denne lov eller

afgiftsligtige i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og at

indskuddene vederlægges med aktier eller andele i det eller de modtagende

selskaber og eventuelt en kontant betaling på højst 10 pct. af disse

værdipapirers pålydende værdi.«

2. I § 14, stk. 1, 1. punktum, ændres »4 uger«

til: »3 måneder«.

3. § 14, stk. 1, 2. punktum, affattes således:

»Der kan dog ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige

omstændigheder taler derfor.«

4. I § 14, stk. 2, ændres »4 uger« til: »3

måneder«.

§ 6

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter stk. 4 :

» Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c, omfatter

ikke udbytte som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af

De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er

hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende

selskab - moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget,

har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab -

datterselskabet. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som

datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2

i direktiv 90/435/EØF.«

2. I § 3, stk. 1, nr. 9, 1. punktum, ændres »loven om

tilsyn med pensionskasser« til: »loven om tilsyn med

firmapensionskasser«.

3. I § 17 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af

de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber indgår udbytte fra et selskab, der

er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og

som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, nedsættes det

udbyttemodtagende selskabs - moderselskabets - skat med den del, der svarer

til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der

kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det

udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af

indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en

betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - i hele det

indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af

aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet. Det er

endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er

omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv

90/435/EØF.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 1.

punktum »Såfremt der i den skattepligtige indkomst« til:

»Såfremt der i andre tilfælde end de i stk. 3 omhandlede i den

skattepligtige indkomst«.

§ 7

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, foretages

følgende ændringer:

1. I § 65, stk. 1, 1. punktum, ændres »medmindre andet

er fastsat i medfør af stk. 4,» til: »medmindre andet er fastsat i

medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5,».

2. I § 65 indsættes efter stk. 4 :

» Stk. 5. Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte som et

selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske

Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i

landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab -

moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet

mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab -

datterselskabet. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som

datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2

i direktiv 90/435/EØF.«

§ 8

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. ... foretages følgende ændring:

I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3

og 4,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 4 og 5,».

§ 9

Stk. 1. Loven har virkning fra og med 1. januar 1992, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 47, har virkning fra og med indkomståret 1991.

Stk. 3. § 3, nr. 2, har virkning for underskud, der fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 eller senere

indkomstår.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning.

EFs ministerråd har vedtaget et antal forordninger og direktiver og

en konvention på told- og skatteområdet. Med henblik på at opfylde

Danmarks forpligtelser i henhold til disse fremsættes forslag til en

EF-lovpakke. Pakken består af følgende lovforslag:

a) Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Gennemførelse

af fusionsdirektivet og moder-/datterselskabsdirektivet).

Danmark skal senest den 1. januar 1992 sætte de nødvendige love og

administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme fusionsdirektivet (* 2)

og moder-/datterselskabsdirektivet (* 3).

Lovforslaget går ud på at gennemføre de ændringer i den danske

skattelovgivning, der er nødvendige for at efterkomme fusionsdirektivet.

Lovforslaget går også ud på at gennemføre regler, svarende til

fusionsdirektivets regler, for spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning

af aktier vedrørende selskaber, der alle er hjemmehørende i Danmark.

Lovforslaget går endvidere ud på at gennemføre de ændringer i den danske

skattelovgivning, der er nødvendige for at efterkomme

moder-/datterselskabsdirektivet.

b) Forslag til lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonvention).

Lovforslaget går ud på at gøre det muligt for Danmark at ratificere

EF-konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

regulering af forbundne foretagenders overskud. Lovforslaget går endvidere ud

på at gennemføre den nødvendige lovgivning for at opfylde konventionen.

c) Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove (Gennemførelse

af 2. skadesforsikringsdirektiv m.v.) (* 4)

Forslagene går ud på, at ikke - her i landet etablerede

EF-forsikringsselskaber, der vil tegne forsikringer her, skal udpege en

herboende repræsentant, der med hensyn til afgiftens angivelse og indbetaling

m.v. vil få samme pligter som her i landet etablerede forsikringsselskaber.

Det foreslås endvidere at ændre stempelloven således, at stempelafgiften

for forsikringsdokumenter vedrørende direkte skadesforsikringer i

overensstemmelse med direktivets regler tilfalder Danmark, når risikoen er

placeret her i landet.

d) Forslag til lov om ændring af toldloven (Toldoplag og frizoner

m.v.).

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af bestemmelserne om

toldoplag og frizoner (frihavne). Ændringerne er en følge af, at der i EF er

vedtaget forordninger herom (* 5). Forordningerne skal anvendes fra 1. januar

1992.

Lovforslaget går ud på at fjerne en række bestemmelser om toldoplag, der

alene er af toldmæssig karakter. Disse bestemmelser erstattes af de direkte

anvendelige bestemmelser i forordninger om toldoplag og frizoner, der

materielt i alt væsentligt svarer til de hidtil gældende regler på området.

Samtidig foreslås en ændring af lovens bestemmelser om

provianteringsvirksomheder.

Endvidere foreslås en ændring af bestemmelserne om told- og afgiftsfrihed

ved midlertidig indførsel af erhvervskøretøjer hjemmehørende i andre EF-lande

samt en formel ændring af bestemmelserne om sikkerhedsstillelse i forbindelse

med henstand med betaling af told.

2. Gennemførelse af fusionsdirektivet.

Fusionsdirektivet blev vedtaget af Rådet af økonomi- og finansministre

den 23. juli 1990. Folketingets Skatteudvalg har den 6. juni 1990 afgivet

udtalelse til Folketingets Markedsudvalg om bl.a. fusionsdirektivet (Alm. del

bilag 243). Direktivet er optrykt som bilag til dette lovforslag.

Fusionsdirektivet går ud på at indføre konkurrencemæssigt neutrale regler

for beskatning af fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af

aktier, vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater.

Efter direktivet skal fusion m.v., der vedrører selskaber i flere

medlemsstater, kunne ske skattefrit efter et successionsprincip. Det vil

sige, at der ved fusion, spaltning og tilførsel af aktiver, der vedrører

selskaber i flere medlemsstater, ikke skal ske beskatning i det indskydende

(ophørende) selskab af kapitalvinding på aktiver, der overføres til det

modtagende (fortsættende) selskab. Det er dog en forudsætning, at det

indskydende selskabs aktiver og passiver som følge af fusionen, spaltningen

eller tilførslen af aktiver er knyttet til et af det modtagende selskabs

faste driftssteder i det indskydende selskabs medlemsstat. Til gengæld skal

det modtagende selskab indtræde i det indskydende selskabs skattemæssige

stilling med hensyn til beregning af afskrivninger og kapitalvinding og tab

på de overførte aktiver og passiver. For aktionærerne i det

indskydende/erhvervede selskab træder de aktier i det modtagende/erhvervende

selskab, der tildeles dem ved fusion, spaltning eller ombytning af aktier, i

stedet for aktierne i det indskydende/erhvervede selskab.

Efter gældende regler tillades der kun succession ved fusioner mellem to

danske selskaber og mellem et dansk og et udenlandsk selskab, når det danske

selskab er det fortsættende, samt ved udskillelse af en del af et dansk

selskab til et selvstændigt dansk datterselskab efter reglerne om skattefri

virksomhedsomdannelse. I de øvrige tilfælde sker der ophørsbeskatning.

Med gennemførelsen af fusionsdirektivet i dansk skattelovgivning øges

adgangen til skattemæssig succession ved a) fusioner, b) spaltninger, c)

tilførsel af aktiver og d) ombytning af aktier.

Ad a) Princippet i fusionsdirektivet svarer til princippet i

fusionsskatteloven om fusion af danske selskaber. En sammenligning

mellem fusionsdirektivet og de gældende danske regler i fusionsskatteloven er

optrykt som bilag til lovforslaget.

For så vidt angår de gældende regler om fusion foreslås bl.a., at

bestemmelserne i fusionsskatteloven om størrelsen af den kontante

udligningssum tilpasses reglerne i fusionsdirektivet.

Efter de gældende regler i fusionsskatteloven kan der alene ske

skattemæssig succession ved fusion mellem et dansk og et udenlandsk

selskab, når det danske selskab er det fortsættende selskab. Ophører det

danske selskab ved fusionen, skal der ske ophørsbeskatning af selskabet efter

reglerne i selskabsskatteloven. For aktionærerne i det ophørende danske

selskab træder de tildelte aktier i det fortsættende selskab dog i stedet for

aktierne i det ophørende selskab.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om skattemæssig succession,

når et dansk selskab ophører ved fusion med et selskab i en anden

EF-medlemsstat. Det skal være en betingelse, at det indskydende danske

selskabs aktiver og passiver knyttes til det modtagende udenlandske selskabs

faste driftssted her i landet. Det skal endvidere være en betingelse, at

såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet

»selskab i en medlemsstat« som defineret i direktivet. For Danmarks

vedkommende drejer det sig alene om aktieselskaber og anpartsselskaber.

Gældende dansk skattelovgivning indeholder ikke regler om skattemæssig

succession ved fusion af udenlandske selskaber. Dette indebærer, at

der skal ske ophørsbeskatning, når det ophørende udenlandske selskab har et

fast driftssted i Danmark, der overtages af det fortsættende udenlandske

selskab.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse om skattemæssig

succession ved fusion mellem selskaber i andre EF-medlemsstater. Det skal

være en betingelse, at det indskydende udenlandske selskabs aktiver og

passiver knyttes til det modtagende udenlandske selskabs faste driftssted her

i landet. Det skal endvidere være en betingelse, at såvel det indskydende som

det modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en

medlemsstat«.

Ad b) Gældende dansk skattelovgivning indeholder ikke regler om

skattemæssig succession ved spaltning af selskaber. Ved spaltning af

selskaber sker der derfor ophørsbeskatning.

Det foreslås, at der indsættes regler om skattemæssig succession ved

spaltning - som defineret i fusionsdirektivet - af danske selskaber og

selskaber i andre EF-medlemsstater. Det skal være en betingelse, at det

indskydende danske eller udenlandske selskabs aktiver og passiver knyttes til

et modtagende dansk selskab eller et modtagende udenlandsk selskabs faste

driftssted her i landet. Det skal endvidere være en betingelse, at såvel det

indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab

i en medlemsstat«.

Ad c) Virksomhedsomdannelsesloven indeholder regler om skattemæssige

succession ved udskillelse af en del af et dansk aktie- eller anpartsselskab

til et selvstændigt dansk datterselskab, som minder om fusionsdirektivets

regler om tilførsel af aktiver. Ved anvendelse af

virksomhedsomdannelseslovens regler og reglerne i fusionsskatteloven, kan der

ske tilførsel af aktiver med skattemæssig succession mellem selskaber, der er

hjemmehørende i Danmark i samme omfang som efter fusionsdirektivets regler.

Det foreslås, at der indsættes regler om skattemæssig succession ved

tilførsel af aktiver - som defineret i fusionsdirektivet - vedrørende

danske selskaber og selskaber i andre EF-medlemsstater. Det skal være en

betingelse, at det indskydende danske eller udenlandske selskabs aktiver og

passiver knyttes til et dansk selskab eller et udenlandsk selskabs faste

driftssted her i landet. Det skal endvidere være en betingelse, at såvel det

indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab

i en medlemsstat«.

Da de tilfælde, der er omfattet af de gældende regler i

virksomhedsomdannelsesloven, vil være omfattet af de foreslåede regler om

tilførsel af aktiver, foreslås disse regler ophævet.

Ad d) Aktieavancebeskatningsloven indeholder regler om skattemæssig

succession ved ombytning af aktier, der minder om fusionsdirektivets regler.

Betingelserne for anvendelse af de gældende regler er dog strengere end

betingelserne for anvendelse af fusionsdirektivets regler.

Det foreslås, at der skal være adgang til at anvende reglerne om

skattemæssig succession i fusionsskattelovens §§ 9 og 11 samt

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, ved ombytning af aktier -

som defineret i fusionsdirektivet - vedrørende danske selskaber og selskaber

i andre EF-medlemsstater. Det skal være en betingelse, at såvel det

erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet »selskab

i en medlemsstat«. De gældende regler i aktieavancebeskatningsloven

opretholdes sideløbende med de nye regler.

Herudover foreslås som konsekvens af gennemførelsen af fusionsdirektivet,

at der indføres en regel om fradrag for beregnet udenlandsk skat ved

overdragelse i forbindelse med fusion m.v. af et fast driftssted i en anden

EF-medlemsstat fra et indskydende dansk selskab til et modtagende selskab i

en anden EFmedlemsstat.

De gældende danske regler indebærer, at der generelt er adgang til fradrag

for underskud fra virksomhed og kilder i udlandet i den danske indkomst.

Dette medfører utilsigtede virkninger, når virksomheden eller kilden er

beliggende i en stat, med hvilken Danmark har indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis lempelse er baseret på

eksemptionsmetoden, idet der opstår mulighed for så at sige at anvende

underskuddet i den udenlandske indkomst to gange, først i den danske indkomst

og dernæst i den udenlandske indkomst.

Lovforslaget indeholder derfor en regel om genbeskatning af underskud i et

dansk firmas udenlandske faste driftssted, når underskuddet har været

fratrukket hos det danske firma, og det faste driftssted er beliggende i et

land, med hvilket Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale, hvis lempelse er

baseret på eksemptionsmetoden.

Endelig foreslås det, at kapitaltilførselsafgiftslovens regler om

afgiftsfritagelse omformuleres, så de kommer i bedre overensstemmelse med

kapitaltilførselsafgiftsdirektivet.

Anden lovgivning.

Med vedtagelsen af fusionsdirektivet er harmoniseringen på EF-plan af

skatteretten forud for den selskabsretlige harmonisering.

Når det drejer sig om grænseoverskridende fusion og spaltning, er de

EF-selskabsretlige forudsætninger for fusionsdirektivets udnyttelse endnu

ikke til stede.

»Grænseoverskridende fusioner« defineres i forslaget til 10.

selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner af aktieselskaber, som

Kommissionen forelagde Rådet den 14. januar 1985. EuropaParlamentet har endnu

ikke afgivet udtalelse om forslaget.

»Grænseoverskridende spaltninger« er endnu ikke defineret i

noget selskabsdirektiv eller forslag til selskabsdirektiv.

6. selskabsdirektiv fra 1982 om spaltning af aktieselskaber vedrører alene

nationale spaltninger og er derfor uden betydning som forudsætning for en

udnyttelse af fusionsdirektivets beskatningsregler vedrørende

grænseoverskridende spaltninger. Det bemærkes, at medlemsstaterne ikke har

pligt til at gennemføre 6. selskabsdirektiv, og direktivet er ikke gennemført

i dansk ret.

Industriministeren har i marts 1990 anmodet Selskabsretspanelet om at

foretage en gennemgang af aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven og lov om

erhvervsdrivende fonde med henblik på en forenkling og fremtidstilpasning af

disse love under hensyn til erhvervslivets strukturændring, den stigende

internationalisering og EFs indre marked. I denne forbindelse er

Selskabsretspanelet blevet anmodet om særlig at vurdere blandt andet behovet

for regler om deling af selskaber, herunder eventuelt gennemførelse af 6.

selskabsretlige direktiv om spaltning. Panelet afgiver betænkning i løbet af

1991. Eventuelle ændringer i aktieselskabsloven som følge af panelets

gennemgang forventes fremsat for Folketinget i folketingsåret 1992-93.

For så vidt angår tilførsel af aktiver og ombytning af aktier er det

selskabsretlige grundlag for en udnyttelse af fusionsdirektivet til stede ved

aktie- og anpartsselskabslovens bestemmelser om apportindskud, jf.

aktieselskabslovens §§ 6, 6a og 6b, jf. § 33, og anpartslovens §§ 5a - 5b,

jf. § 21. Disse bestemmelser medfører blandt andet, at det er muligt at

gennemføre en grænseoverskridende sammenlægning af selskaber. Reglerne i

aktieselskabsloven bygger på 2. selskabsdirektiv fra 1976.

En fuld udnyttelse af fusionsdirektivet forudsætter derfor en vedtagelse

på EF-plan af dels forslaget til 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende

fusioner eller statut for Det Europæiske Selskab, dels regler om

grænseoverskridende spaltninger.

3. Gennemførelse af moder-/datterselskabsdirektivet.

Moder-/datterselskabsdirektivet blev vedtaget af Rådet af økonomi~ og

finansministre den 23. juli 1990. Folketingets Skatteudvalg har den 6. juni

1990 afgivet udtalelse til Folketingets Markedsudvalg om bl.a.

moder-/datterselskabsdirektivet (Alm. del bilag 243). Direktivet er optrykt

som bilag til dette lovforslag.

Moder-/datterselskabsdirektivet går ud på at harmonisere medlemsstaternes

skatteregler for at undgå økonomisk dobbeltbeskatning af den del af et

datterselskabs overskud, der udloddes som udbytte til dets moderselskab i en

anden medlemsstat.

Direktivet går ud fra det grundprincip, at overskuddet i et datterselskab

alene skal beskattes i datterselskabet og i den stat, hvor datterselskabet er

hjemmehørende. Direktivet har derfor regler om, at ved udlodning af udbytte

fra et datterselskab til et moderselskab i en anden medlemsstat må den stat,

hvor datterselskabet er hjemmehørende, ikke opkræve udbytteskat af udbyttet.

Direktivet har endvidere regler om, at moderselskabet ikke skal beskattes af

udbyttet fra datterselskabet. Den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende,

kan enten undlade at beskatte udbyttet eller beskatte udbyttet, men give

fradrag i moderselskabets skat for den del af datterselskabets skat, der

vedrører udbyttet.

a) Efter de gældende regler i selskabsskatteloven og kildeskatteloven er

et moderselskab, der er hjemmehørende i en anden EF-medlemsstat, begrænset

skattepligtig i Danmark af udbytte fra et dansk datterselskab. Skatten udgør

30 pct. af udbyttet.

Det foreslås, at den begrænsede skattepligt af udbytte ophæves i denne

situation.

Det foreslås tilsvarende, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i

udbytte, som et moderselskab i en anden EFmedlemsstat modtager fra dets

danske datterselskab.

De gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster med de andre EF-medlemsstater

afskærer eller begrænser imidlertid allerede nu Danmarks adgang til

udbyttebeskatningen.

b) De gældende regler i selskabsskatteloven om skattefritagelse for

udbytte fra et udenlandsk datterselskab og om datterselskabslempelse svarer i

princippet til reglerne i moder-/datterselskabsdirektivet.

Reglerne om datterselskabslempelse er dog ikke i overensstemmelse med

moder-/datterselskabsdirektivet, når de gør lempelsen afhængig af en

tilladelse, og når de ved beregning af lempelsen kun tager hensyn til skatten

af datterselskabets indkomst for det indkomstår, for hvilket udbyttet er

deklareret.

Det foreslås derfor, at der i selskabsskatteloven indsættes en ny

bestemmelse, der skal gælde, når såvel moderselskabet som datterselskabet er

omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet.

Efter bestemmelsen nedsættes moderselskabets skat med den del, der svarer

til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der

kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som datterselskabet

har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for

udbyttet til moderselskabet.

4. Provenumæssige konsekvenser.

Med gennemførelsen af fusionsdirektivet i dansk skattelovgivning øges som

nævnt adgangen til skattemæssig succession ved fusioner, spaltninger,

tilførsel af aktiver og ombytning af aktier.

Efter gældende regler tillades der som nævnt kun succession ved fusioner

mellem to danske selskaber og mellem et dansk og et udenlandsk selskab, når

det danske selskab er det fortsættende, samt ved udskillelse af en del af et

dansk selskab til et selvstændigt datterselskab efter reglerne om skattefri

virksomhedsomdannelse. I de øvrige tilfælde sker der ophørsbeskatning,

hvilket først og fremmest indebærer beskatning af genvundne afskrivninger.

Efter forslaget vil denne ophørsbeskatning bortfalde for selskaber

omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat«. Der vil derfor

fremkomme et umiddelbart provenutab i den udstrækning, der forekommer

fusioner, spaltninger og tilførsel af aktiver, som ikke er omfattet af de

gældende regler om skattefri succession. På længere sigt vil dette

umiddelbare provenutab dog i nogen grad blive opvejet af en større løbende

skattebetaling bl.a. som følge af et lavere afskrivningsgrundlag. Endvidere

sker der efter forslaget en udvidelse af adgangen til succession ved

ombytning af aktier med et provenutab til følge. Det er ikke muligt nærmere

at skønne over disse provenuvirkninger, da der ikke foreligger statistiske

oplysninger om sådanne selskabsomdannelser.

Den udvidede adgang til skattefri succession ved selskabsomdannelse må

antages at forøge antallet af sådanne omdannelser, hvilket imidlertid ikke

vil indebære et egentligt provenutab, da de foreslåede regler er en

forudsætning for, at omdannelserne finder sted.

De foreslåede regler om genbeskatning af tidligere fratrukne underskud i

danske virksomheders faste driftssteder i lande, med hvilke Danmark har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med eksemptionsprincippet, vil medføre et

merprovenu. Det er ikke muligt nærmere at vurdere merprovenuets størrelse, da

der ikke foreligger statistiske oplysninger om underskud fratrukket i

tidligere år.

Forslaget om at fritage udbytte fra et datterselskab her i landet til et

moderselskab hjemmehørende i en anden medlemsstat fra beskatning skønnes på

grundlag af Nationalbankens valutastatistik at medføre et provenutab på op

mod 20 mill. kr. årligt.

5. Administrative konsekvenser.

Det skønnes, at forslaget vil medføre et vist administrativt merarbejde

med hensyn til gennemgang af, om betingelserne for anvendelsen af de

foreslåede successionsordninger er opfyldt m.v. Det konkrete merarbejde vil

afhænge af, i hvilket omfang de nye successionsmuligheder vil blive anvendt i

praksis.

Forslaget vil desuden medføre engangsudgifter til EDB-udvikling på 200.000

kr. i Told- og Skattestyrelsen. Merudgifterne afholdes inden for den

eksisterende bevillingsramme.

6. Spaltehenvisninger.

Lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v. er senest ændret ved

lov nr. 362 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp. 172, 1186,

6202, 6247; tillæg A, 637; tillæg B, 677, 839; tillæg C, 541.

Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. er senest

ændret ved lov nr. 394 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp.

38, 574, 6977, 7457; tillæg A, 111; tillæg B, 1293, 1801; tillæg C, 883.

Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven)

er senest ændret ved lov nr. 398 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende

1990-91, sp. 38, 574, 6803, 7260; tillæg A, 287; tillæg B, 949; tillæg C,

749.

Lov om skattefri virksomhedsomdannelse er senest ændret ved lov nr. 564 af

19. december 1985, jf. Folketingstidende 1985-86, sp. 2104, 2761, 4317, 4672;

tillæg A, 1841; tillæg B, 305; tillæg C, 181.

Lov om kapitaltilførselsafgift er senest ændret ved lov nr. 59 af 7.

februar 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 978, 1621, 5463, 5696;

tillæg A, 1281; tillæg B, 511; tillæg C, 307.

Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. er senest ændret ved lov

nr. 394 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp. 38, 574, 6977,

7457; tillæg A, 111; tillæg B, 1293, 1801; tillæg C, 883.

Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat)

er senest ændret ved lov nr. 391 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende

1990-91, sp. 5079, 5362, 6806, 7178; tillæg A, 4479; tillæg B, 1433; tillæg

C, 815.

Lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven) er

senest ændret ved lov nr. 394 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-91,

sp. 38, 574, 6977, 7457; tillæg A, 111; tillæg B, 1293, 1801; tillæg C, 883.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1

De foreslåede bestemmelser i § 1, § 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4 og § 5

vedrører gennemførelsen af fusionsdirektivet i dansk skattelovgivning.

Som bilag er optrykt en sammenligning mellem bestemmelserne i

fusionsdirektivets artikel 4 - 9 og de gældende bestemmelser i

fusionsskatteloven.

Til nr. 1.

Ændringen er foranlediget af, at der indsættes regler om spaltning og

tilførsel af aktiver.

Til nr. 2, nr. 5-13, nr. 16-22, nr. 24-31, nr. 33-40, nr. 42, og nr.

44-45.

Det foreslås, at den hidtil anvendte terminologi »ophørende«

selskab, »fortsættende« selskab, »aktionær« og

»formuegoder« udskiftes med den i fusionsdirektivet anvendte

terminologi »indskydende« selskab, »modtagende« selskab,

»selskabsdeltager« og »aktiver og passiver«. Den hidtil

anvendte terminologi »ophørende« og »fortsættende«

selskab giver problemer bl.a. i de tilfælde, hvor der ikke er noget

»ophørende« selskab, f.eks. ved tilførsel af aktiver. De foreslåede

ændringer er redaktionelle og indebærer ingen ændringer i forhold til

gældende selskabslovgivning.

Til nr. 3.

Ifølge fusionsdirektivets artikel 2, litra a , forstås ved

fusion den transaktion, hvorved:

- et eller flere selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning

uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et andet,

eksisterende selskab ved, at de tildeler deres selskabsdeltagere aktier eller

anparter i det andet selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst

10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke

eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi,

- to eller flere selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning

uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et selskab,

som de opretter ved at tildele deres selskabsdeltagere aktier eller anparter

i det nye selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af

disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en

pålydende værdi, deres bogførte værdi,

- et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation

overfører sine samlede aktiver og passiver til det selskab, som sidder inde

med samtlige aktier eller anparter i dets kapital.

Rådet har ved vedtagelsen af direktivet i et Rådsprotokollat til artikel 2

erklæret, at der »ved et værdipapirs bogførte værdi« skal forstås

den værdi, som fremkommer ved at dividere beløbet for den i selskabet

indbetalte kapital med antallet af udstedte værdipapirer.

Ifølge fusionsskattelovens § 1, stk. 3, foreligger fusion, når et

selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller

sammensmeltes med dette. Fusionsdirektivets regler indebærer ikke nogen

ændring af den gældende definition af begrebet fusion.

Ifølge fusionsskattelovens § 2, stk. 1, er det en betingelse for

beskatning efter lovens regler, at mindst 90 pct. af (kurs-)værdien af

aktierne eller anparterne i det ophørende selskab alene vederlægges med

aktier eller anparter i det fortsættende selskab. Det vil sige, at den

kontante betaling efter fusionsskattelovens regler højst kan udgøre 10 pct.

af kursværdien af aktierne eller anparterne i det ophørende selskab.

Begrænsningen af den tilladte kontante betaling er således ikke helt ens i

fusionsskattelovens § 2, stk. 1, og fusionsdirektivets artikel 2, litra a. Et

beløb svarende til 10 pct. af kursværdien af aktierne eller anparterne i det

ophørende selskab, vil nok typisk være højere end et beløb svarende til 10

pct. af den pålydende værdi eller den bogførte værdi af de tildelte aktier

eller anparter i det fortsættende selskab.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 2, stk. 1, således, at den bliver i

overensstemmelse med reglerne i fusionsdirektivets artikel 2, litra a. Det

skal herefter ved fusion være en betingelse for anvendelse af lovens regler,

at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier

eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum

på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke

eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.

Efter praksis vedrørende den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, kan den

kontante indløsning af andele i det ophørende selskab være ligelig kontant

indløsning af samtlige deltagere, men også kontant indløsning af f.eks. en

kreds af aktionærer eller anpartshavere. Det må imidlertid anses for

stridende mod fusionsdirektivet at fordele den kontante udligningssum på

anden måde end ligeligt mellem selskabsdeltagerne.

Til nr. 4.

Efter de gældende regler kan Ligningsrådet tillade, at der sker beskatning

efter lovens regler, selv om aktionærerne i det ophørende selskab vederlægges

med andet end aktier i det fortsættende selskab i videre omfang end fastsat i

stk. 1.

Efter praksis gives der normalt dispensation ved fusion af banker, der

ikke før den gældende fusionslovs ikrafttræden var omfattet af »90

pct.-reglen« og i tilfælde, hvor ønsket om kontant vederlæggelse i

videre omfang end 10 pct. af aktiernes værdi, ikke alene er skattemæssigt

begrundet.

Bestemmelsen, der kun anvendes i ringe omfang, foreslås ophævet. Den er

for så vidt angår fusioner mellem danske selskaber og selskaber i andre

EF-medlemsstater i strid med fusionsdirektivet.

Den gældende bestemmelse i stk. 3, der herefter bliver stk. 2, bibeholdes

efter forslaget.

Til nr. 14.

Ændringen er redaktionel, idet muligheden for at nedskrive på bindende

kontrakter er afskaffet.

Til nr. 15.

Ændringen er redaktionel. Efterbeskatning efter investeringsfondsloven kan

finde sted efter denne lovs § 9, stk. 1 eller 2, § 10, stk. 1, eller § 10 A,

stk. 1.

Til nr. 23.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de ændringer, der er

foretaget i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, ved lov nr. 144 af 13.

april 1983, lov nr. 146 af 19. marts 1986 og lov nr. 218 af 10. april 1991.

Til nr. 32.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 565 af 19.

december 1985, ved hvilken § 2 a indsættes i aktieavancebeskatningsloven.

Til nr. 41, 43 og 46.

Bestemmelserne, der definerer »ophørende« selskab og

»fortsættende« selskab i relation til reglerne om henholdsvis

realkreditinstitutters og gensidige forsikringsforeningers omdannelse til

aktieselskaber, må med den ændrede terminologi anses for overflødige.

Til nr. 47.

Der er tale om berigtigelse af en fejl i lov nr. 362 af 6. juni 1991.

Til nr. 48.

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 49.

Til § 15, stk. 1.

Ifølge fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a, kan en medlemsstat

afslå helt eller delvis at anvende bestemmelserne i artikel 4-10 eller

inddrage adgangen til at anvende dem, såfremt en fusion, en spaltning, en

tilførsel af aktiver eller en ombytning af aktier som hovedformål eller som

et af hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse.

Rådet og Kommissionen har ved vedtagelsen af direktivet i et

Rådsprotokollat til artikel 11, stk. 1, erklæret, at en medlemsstat kan gøre

brug af muligheden i denne artikel, hvis f.eks. en spaltning medfører, at det

spaltede selskab opdeles mellem dets aktionærer, eller hvis en tilførsel

eller ombytning af aktier efterfølges af et hurtigt salg af de værdipapirer,

der er udstedt til gengæld for tilførslen. Med henblik herpå kan

medlemsstaten gøre anvendelsen i bestemmelserne i artiklerne 4 og 9 om

fusion, spaltning og tilførsel af aktiver afhængig af en forhåndsgodkendelse.

I den foreslåede nye § 15, stk. 1, foreslås det, at det skal være en

betingelse for anvendelse af fusionsskattelovens regler ved fusion mellem et

dansk selskab og et udenlandsk selskab eller ved fusion af udenlandske

selskaber, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet.

Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

På tilsvarende vis er det i den foreslåede § 15 a, stk. 1, og den

foreslåede § 15 c, stk. 1, foreslået, at det skal være en betingelse for

anvendelse af lovens regler om spaltning og tilførsel af aktiver, at der er

opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan også i disse

tilfælde fastsætte særlige vilkår.

Det bemærkes, at det efter de gældende regler ikke er en betingelse for

anvendelse af fusionsskattelovens regler ved fusion mellem et dansk selskab

og et udenlandsk selskab, hvor det danske selskab er det fortsættende

selskab, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Det er heller

ikke en betingelse for anvendelse af virksomhedsomdannelseslovens regler ved

udskillelse af en del af et dansk selskab til et selvstændigt dansk

datterselskab, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ud fra

et lighedssynspunkt foreslås det, at det også i disse tilfælde skal være en

betingelse for anvendelse af fusionsskattelovens regler, at der er opnået

tilladelse hertil fra Ligningsrådet.

Til § 15, stk. 2.

Efter den gældende bestemmelse i fusionsskattelovens § 15, stk. 1, finder

reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 tilsvarende anvendelse, når et

udlandsk aktieselskab eller anpartsselskab ophører ved fusion med et dansk

selskab. I praksis vedrørende bestemmelsen forstås et dansk selskab som et

dansk aktieselskab eller anpartsselskab.

Ifølge den foreslåede § 15, stk. 2, skal reglerne i kapitel 1 som hidtil

finde tilsvarende anvendelse, når et udenlandsk aktieselskab eller

anpartsselskab ophører ved fusion med et dansk selskab. Reglerne skal

endvidere finde anvendelse, når et udenlandsk selskab, der er omfattet af

begrebet »selskab i en medlemsstat« i fusionsdirektivets artikel 3,

ophører ved fusion med et dansk selskab.

Begrebet »selskab i en medlemsstat« er i direktivets artikel 3

defineret som ethvert selskab,

a) der antager en af de former, der er nævnt i et bilag til direktivet,

b) som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være

hjemmehørende i denne stat i skatteretlig forstand, og som i henhold til en

overenskomst om dobbeltbeskatning med tredieland ikke anses for at være

hjemmehørende uden for Fællesskabet,

c) som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af

de former for skat, der er nævnt i direktivets artikel 3 litra c, eller

enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af de nævnte former

for skat.

For Danmarks vedkommende vil alene aktieselskaber og anpartsselskaber, der

er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kunne

opfylde betingelserne for at være et »selskab i en medlemsstat«.

Successionsreglen i § 8 skal dog kun finde anvendelse på de af det

indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er

knyttet til det danske modtagende selskab.

Fortjeneste og tab på aktiver og passiver, der ikke omfattes af

successionsreglen i § 8, skal ophørsbeskattes efter reglerne i

selskabsskattelovens § 7.

Reglerne i § 8 om succession i det indskydende selskabs anskaffelsessummer

og afskrivninger m.v. kan ikke finde anvendelse på alle et indskydende

denlandsk selskabs aktiver og passiver. Reglerne kan ikke finde anvendelse på

aktiver og passiver, der ved fusionen går ud af den danske beskatningsret.

Reglerne kan endvidere kun finde anvendelse på aktiver og passiver, for

hvilke der eksisterer en dansk skattemæssig værdi, hvori der kan succederes.

Reglerne kan derfor finde anvendelse i den situation, hvor det indskydende

udenlandske selskab har aktiver og passiver m.v., der er knyttet til et fast

driftssted her i landet, som ved fusionen bliver overtaget af det modtagende

danske selskab og knyttet til dette selskabs afdelinger her i landet. Reglen

kan også finde anvendelse i den situation, hvor det udenlandske indskydende

selskab var et datterselskab af det modtagende danske selskab, og det

udenlandske indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud

for fusionen var sambeskattet med det modtagende danske selskab.

For så vidt angår det indskydende udenlandske selskabs aktiver og passiver

i udlandet, det være sig i hovedkontoret eller i et fast driftssted i en

anden stat, gælder, at der ved beskatningen i den stat, hvor hovedkontoret

eller det faste driftssted er beliggende, kan ske succession efter disse

landes skatteregler. Der er imidlertid ikke - i fusionsdirektivet eller

iøvrigt - taget stilling til grundlaget for beregning af afskrivninger,

kapitalgevinst eller tab ved beskatningen i det modtagende selskabs

medlemsstat.

Det foreslås, at medmindre det indskydende udenlandske selskab ved sidste

ordinære skatteansættelse forud for fusionen var sambeskattet med det

modtagende danske selskab, så skal det indskydende udenlandske selskabs

aktiver og passiver, der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende

danske selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det modtagende

danske selskabs skattepligtige indkomst her i landet anses for anskaffet til

handelsværdien på fusionsdatoen. Herved vil Danmark ikke kunne kritiseres for

at beskatte kapitalgevinst vedrørende tiden inden fusionen.

Der er i den foreslåede § 15 b, stk. 1, og den foreslåede § 15 d, stk. 3,

foreslået tilsvarende bestemmelser ved henholdsvis spaltning af et udenlandsk

selskab og tilførsel af aktiver fra et udenlandsk selskab.

For at sikre, at der ikke ved afståelse af aktiverne og passiverne i det

udenlandske faste driftssted gives dobbeltbeskatningslempelse for den

udenlandske skat af kapitalgevinsten inden fusionen, som ikke beskattes her i

landet, foreslås det i lovforslagets § 3, stk. 1, at der i ligningslovens §

33 indsættes en bestemmelse, der begrænser dobbeltbeskatningslempelsen til

den del af den udenlandske skat, der vedrører fortjenesten efter fusionen

m.v.

Til § 15, stk. 3.

Det foreslås, at reglerne i kapitel 1 skal finde tilsvarende anvendelse

ved fusion mellem udenlandske selskaber, når såvel det indskydende som det

modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en

medlemsstat« i fusionsdirektivets artikel 3. Dette begreb er omtalt i

bemærkningerne til stk. 2.

Successionsreglerne i § 8 skal dog kun finde anvendelse på de af det

indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er

knyttet til det udenlandske modtagende selskabs faste driftssted her i

landet. Det vil sige i det tilfælde, hvor det udenlandske indskydende selskab

har aktiver og passiver m.v., der er knyttet til et fast driftssted her i

landet, som ved fusionen bliver overtaget af det udenlandske modtagende

selskab og knyttet til dette selskabs faste driftssted her i landet.

Fortjeneste eller tab på aktiver og passiver, der ikke omfattes af

successionsreglen i § 8, ophørsbeskattes efter reglerne i

selskabsskattelovens § 7.

Til § 15, stk. 4.

Det foreslås, at reglerne i kapitel 1 skal finde tilsvarende anvendelse,

når et dansk selskab ophører ved fusion med et udenlandsk selskab og såvel

det indskydende danske selskab som det modtagende udenlandske selskab er

omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« i

fusionsdirektivets artikel 3. Dette begreb er omtalt i bemærkningerne til

stk. 2.

Successionsreglen i § 8 skal dog kun finde anvendelse på de af det

indskydende danske selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af

fusionen er knyttet til det modtagende udenlandske selskabs faste driftssted

her i landet. Det faste driftssted kan være et fast driftssted, der opstår

ved omformning af det indskydende danske selskab, men det kan også være et

andet fast driftssted, som det modtagende udenlandske selskab har her i

landet.

Fortjeneste og tab på aktiver og passiver, der ikke er omfattet af

successionsreglen i § 8, skal ophørsbeskattes efter reglerne i

selskabsskattelovens § 5.

Til § 15, stk. 5.

De hidtil gældende regler i § 15, stk. 2, skal fortsat finde anvendelse,

når et dansk selskab ophører ved fusion med et udenlandsk selskab, og

selskaberne ikke er omfattet af begrebet »selskab i en

medlemsstat«.

Til § 15, stk. 6.

Ifølge fusionsskattelovens § 1, stk. 2, skal selskabsdeltagerne beskattes

efter reglerne i §§ 9 og 11 og dermed reglerne i aktieavancebeskatningslovens

§ 13, stk. 1, når selskaberne benytter adgangen til beskatning efter lovens

kapitel 1. Det vil sige, at selskabsdeltagere i udenlandske selskaber, der

beskattes efter reglerne i § 15, stk. 3, beskattes efter reglerne i §§ 9 og

11 samt § 13, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven.

Det foreslås derfor, at den gældende bestemmelse i § 15, stk. 3, der

bliver stk. 6, ændres således, at den kun kommer til at omfatte fusion af

udenlandske selskaber og foreninger, der ikke er omfattet af den foreslåede §

15, stk. 3. Ændringen af bestemmelsen iøvrigt er redaktionel.

Til nr. 50.

Det foreslås, at der efter § 15 indsættes nye §§ 15 a-d. §§ 15 a og 15 b

indeholder de foreslåede regler om spaltning vedrørende danske selskaber og

selskaber, der er hjemmehørende i andre EF-medlemsstater. §§ 15 c og 15 d

indeholder de foreslåede regler om tilførsel af aktiver vedrørende danske

selskaber og selskaber, der er hjemmehørende i andre EFmedlemsstater.

Til § 15 a.

Gældende dansk skattelovgivning indeholder ikke regler om skattemæssig

succession ved spaltning af selskaber.

Det foreslås, at ved spaltning af et selskab skal selskaberne have adgang

til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det

indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet

»selskab i en medlemsstat« i fusionsdirektivets artikel 3. Dette

begreb er omtalt i bemærkningerne til nr. 49 vedrørende § 15, stk. 2.

Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil

fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for

tilladelsen. Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 49 vedrørende §

15, stk. 1.

»Spaltning« er i § 15 a, stk. 2, defineret i overensstemmelse

med definitionen i fusionsdirektivets artikel 2, litra b.

Til § 15 b, stk. 1.

Det foreslås, at reglerne i § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, og §

10 skal finde tilsvarende anvendelse, når et udenlandsk selskab ophører ved

spaltning. Successionsreglen i § 8 skal kun finde anvendelse på de af det

indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen

er knyttet til et dansk modtagende selskab eller til et udenlandsk modtagende

selskabs faste driftssted her i landet. Det vil sige i det tilfælde, hvor det

udenlandske indskydende selskab har aktiver og passiver m.v., der er knyttet

til et fast driftssted her i landet, som ved spaltningen bliver overtaget af

et dansk selskab og knyttet til dette selskabs afdelinger her i landet. Det

vil endvidere sige det tilfælde, hvor det udenlandske indskydende selskab har

aktiver og passiver, der er knyttet til et fast driftssted her i landet, som

ved spaltningen bliver overtaget af et andet udenlandsk selskab og knyttet

til dette selskabs faste driftssted her i landet.

Fortjeneste og tab på aktiver og passiver, der ikke er omfattet af

successionsreglen i § 8, skal ophørsbeskattes efter reglerne i

selskabsskattelovens § 7.

Ved spaltning af et selskab må der ske en fordeling af selskabets

skattemæssige afskrivninger. Det foreslås, at et modtagende selskab kun skal

kunne overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige

afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne aktiver.

Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de

dertil knyttede indskud i pengeinstitutter skal overføres til de modtagende

selskaber. Efter forslaget skal henlæggelser og indskud efter selskabernes

valg kunne overføres til et eller flere af de modtagende selskaber.

Det foreslås, at medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære

skatteansættelse forud for spaltningen var sambeskattet med det modtagende

selskab, skal aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet

til det danske modtagende selskabs faste driftssteder i udlandet, ved

opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet anses for

anskaffet til handelsværdien på spaltningsdatoen. Der henvises til

bemærkningerne til nr. 49 vedrørende § 15, stk. 2.

Til § 15 b, stk. 2.

Det foreslås, at reglerne i § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, og §

10 skal finde tilsvarende anvendelse, når et dansk selskab ophører ved

spaltning. Successionsreglen i § 8 skal kun finde anvendelse på de af det

indskydende danske selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af

spaltningen er knyttet til et dansk selskab eller et udenlandsk selskabs

faste driftssted her i landet.

Fortjeneste eller tab på aktiver og passiver, der ikke er omfattet af

successionsreglen i § 8, skal ophørsbeskattes efter reglerne i

selskabsskattelovens § 5.

Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Til § 15 b, stk. 3.

Det foreslås, at det skal påhvile de modtagende selskaber at indgive

selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste ordinære

skatteansættelse og indtil spaltningsdatoen. Det foreslås endvidere, at de

modtagende selskaber skal hæfte solidarisk for eventuelle skattekrav og for

ethvert bødeansvar, der efter skattelovgivningens bestemmelser vil kunne

rettes mod det indskydende selskab. Bestemmelsen svarer til den ved fusion

gældende bestemmelse i § 7, stk. 2.

Til § 15 b, stk. 4.

Ophører et dansk eller et udenlandsk selskab ved spaltning, og beskattes

selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, beskattes selskabsdeltagerne

efter reglerne i stk. 4, 2.-5. punktum.

I det omfang aktier i det indskydende selskab vederlægges med kontant

udligningssum fra et eller flere af de modtagende selskaber, anses de for

afhændet til trediemand til kursen på spaltningsdatoen. Bestemmelsen svarer

til den ved fusion gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, og de ved fusion

gældende bestemmelser i § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Aktier i det indskydende selskab, der ikke anses for afhændet, anses for

ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem

kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den

samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen.

Er der flere kategorier af aktier i det indskydende selskab, der ikke

anses for afhændet, anses en forholdsmæssig del af hver kategori af aktier

for ombyttet med aktier i hvert enkelt af de modtagende selskaber.

De ved fusion gældende regler i § 11 og i aktieavancebeskatningslovens §

13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de

modtagende selskaber.

Til § 15 b, stk. 5.

Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at

bestemmelserne i stk. 4, 2.-4. punktum, finder tilsvarende anvendelse, når et

i udlandet hjemmehørende selskab ophører ved spaltning, og selskaberne ikke

beskattes efter reglerne i stk. 1. Bestemmelsen svarer til den ved fusion

foreslåede regel i § 15, stk. 6.

Til § 15 c.

Efter den gældende bestemmelse i virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk. 3,

finder lovens regler om skattefri omdannelse af personlig virksomhed til

aktie- eller anpartsselskab også anvendelse, når et dansk aktie- eller

anpartsselskab udskiller en del af selskabet til et selvstændigt dansk

datterselskab. Udskillelsen kan ske til et nystiftet selskab eller til et

selskab, der allerede er registreret. Sker udskillelsen til et selskab, der

allerede er registreret, er det en betingelse, at selskabet ikke forud for

tidspunktet, hvor overdragelsen finder sted, har drevet erhvervsmæssig

virksomhed, og at aktie- eller anpartsselskabet på dette tidspunkt ejede hele

aktiekapitalen i selskabet.

Det er en betingelse, at overdragelse sker af en bestående virksomhed,

dvs. at reglen ikke finder anvendelse, hvor alene et eller flere aktiver

overføres til et datterselskab.

Det foreslås, at ved tilførsel af aktiver skal selskaberne have adgang til

beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende som det

modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en

medlemsstat«. Dette begreb er omtalt i bemærkningerne til nr. 49

vedrørende § 15, stk. 2.

Det skal være en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse

hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for

tilladelsen. Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 49 vedrørende §

15, stk. 1.

»Tilførsel af aktiver« er i § 15 c, stk. 2, defineret som i

fusionsdirektivets artikel 2, litra c. En gren af en virksomhed er defineret

som i fusionsdirektivets artikel 2, litra i.

De foreslåede regler om tilførsel af aktiver går videre end de gældende

regler i virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk. 3, idet de foreslåede regler

også tillader udskillelse til et fremmed selskab, der driver erhvervsmæssig

virksomhed. Dette må anses for ubetænkeligt, idet hverken underskud i det

indskydende selskab eller underskud i det modtagende selskab fra tiden forud

for tilførslen af aktiver kan fremføres til fradrag i det modtagende selskabs

indkomst efter tilførslen.

Da de tilfælde, der er omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk.

3, vil være omfattet af de foreslåede regler om tilførsel af aktiver,

foreslås bestemmelsen i lovforslagets § 4, nr. 1, ophævet.

Til § 15 d, stk. 1.

Efter forslaget skal fortjeneste eller tab ved tilførsel af aktiver på de

af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen

er knyttet til et dansk modtagende selskab eller til et udenlandsk selskabs

faste driftssted her i landet, ikke indgå i det indskydende selskabs

skattepligtige indkomst. Den foreslåede regel er udformet i overensstemmelse

med den tilsvarende regel i virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 1.

Til § 15 d, stk. 2.

Det foreslås, at reglerne om skattemæssig succession i § 8 skal finde

tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver fra et dansk selskab for så

vidt angår de aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er

knyttet til et dansk modtagende selskab eller et udenlandsk modtagende

selskabs faste driftssted her i landet.

Ved tilførsel af aktiver fra et selskab til et andet må der ske en

fordeling af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger m.v. Det

foreslås, at det modtagende selskab alene skal kunne overtage den del af det

indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der

vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene.

Det foreslås, at ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det

indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter efter

selskabernes valg kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab.

Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser

for overført til det eller de modtagende selskaber. Bestemmelsen svarer til

virksomhedsomdannelseslovens § 7, stk. 1.

Til § 15 d, stk. 3.

Det foreslås, at reglerne om skattemæssig succession i § 8 også skal finde

tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver fra et udenlandsk selskab til

et dansk selskab eller et fast driftssted her i landet af et udenlandsk

selskab. Der henvises til bemærkningerne til stk. 2.

Det foreslås endvidere, at medmindre det indskydende selskab ved sidste

ordinære skatteansættelse forud for tilførslen var sambeskattet med det

modtagende selskab, så anses aktiver og passiver, der som følge af tilførslen

er knyttet til et dansk selskabs faste driftssteder i udlandet, ved

opgørelsen af det danske selskabs skattepligtige indkomst her i landet for

anskaffet til handelsværdien på tilførselsdatoen. Der henvises til

bemærkningerne til nr. 49 vedrørende § 15, stk. 2.

Til § 15 d, stk. 4.

Efter forslaget anses aktier i det modtagende selskab, som det indskydende

selskab modtager i forbindelse med tilførslen, for at være erhvervet for et

beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og

passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver

og passiver skal efter forslaget opgøres efter de regler, der er fastsat

herom i virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 3 og 5.

Til § 2

Til nr. 1 og 2.

De foreslåede ændringer, hvorved den hidtil anvendte terminologi

»ophørende« selskab og »fortsættende« selskab udskiftes

med den i fusionsdirektivet anvendte terminologi »indskydende«

selskab og »modtagende« selskab, er redaktionelle.

Til nr. 3.

Efter de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2, kan

Ligningsrådet tillade, at der ikke sker beskatning efter § 4

(hovedaktionærreglerne) i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele

aktiekapitalen i et andet selskab, og hvor alle aktionærer i dette selskab

som vederlag alene modtager aktier i det selskab, som erhverver

aktiekapitalen. Ved afståelse af de modtagne aktier sker der beskatning efter

§ 4, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst

beskatning efter disse regler. De modtagne aktier anses for erhvervet på

samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier.

Ligningsrådet kan under tilsvarende betingelser tillade, at der ikke sker

beskatning efter § 2 af aktier, der er erhvervet mindre end 3 år forud for

afståelsen.

Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2, er i praksis

tilpasset reglerne om fusion. Efter en konkret vurdering kan der gives

dispensation i forbindelse med ombytning af de resterende aktier, selv om det

erhvervende selskab i forvejen er i besiddelse af en betydelig del af

aktierne i det erhvervede selskab. Derimod udelukker kontant vederlæggelse af

mere end en ubetydelig del af aktierne dispensation uanset baggrunden for

kontantvederlaget.

Ifølge det foreslåede stk. 2 skal aktionærer i det erhvervede selskab ved

ombytning af aktier som defineret i stk. 3 have adgang til beskatning efter

reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11, og dermed også reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, når såvel det erhvervende selskab

som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet »selskab i en

medlemsstat«. Dette begreb er omtalt i bemærkningerne til § 1, nr. 49,

vedrørende fusionsskattelovens § 15, stk. 2.

Ved anvendelsen af fusionsskattelovens §§ 9 og 11 anvendes i stedet for

kursen/kursværdien på fusionsdatoen kursen/kursværdien på ombytningsdatoen.

Af administrative grunde må det anses for nødvendigt, at aktieombytningen

sker inden for en kortere periode. I overensstemmelse med praksis vedrørende

den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, foreslås det, at det skal være en

betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden for en periode på højst 6

måneder regnet fra den første dag, hvor ombytningen kan ske.

»Ombytning af aktier« er i det foreslåede stk. 3 defineret i

overensstemmelse med fusionsdirektivets artikel 2, litra d. Det vil sige som

den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs

aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette

selskab, ved til gengæld for aktier eller anparter tilhørende aktionærerne i

det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab

og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende

værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte

værdi af de aktier eller anparter, som udleveres til gengæld herfor.

De gældende regler i § 13, stk. 2, der efter forslaget bliver stk. 4,

opretholdes sideløbende med de nye regler. Disse regler kan anvendes i de

tilfælde, hvor det ene af selskaberne eller begge selskaber ikke er omfattet

af begrebet »selskab i en medlemsstat«. Disse regler kan også

anvendes af selskabsdeltagere i de selskaber, der er omfattet af dette

begreb, i stedet for eller som supplement til de nye regler. Reglerne kan

således anvendes, når det erhvervende selskab erhverver den resterende del af

aktiekapitalen i det erhvervede selskab. Det er en forudsætning, at denne

erhvervelse opfylder de i praksis gældende regler for dispensation fra kravet

om, at det erhvervende selskab ikke i forvejen må eje aktier i det erhvervede

selskab, og kravet om, at selskabsdeltagerne i det erhvervede selskab alene

modtager aktier i det erhvervende selskab.

Til § 3

Til nr. 1.

Moderselskaber kan ved afståelse af datterselskabsaktier være omfattet af

ligningslovens § 16 B, stk. 5, hvorved afståelsessummen beskattes som udbytte

hos moderselskabet, selvom en udbytteudlodning fra datter- til moderselskab

ville være skattefri efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk.

3.

Reglen skal hindre, at et selskabs aktionærer omgår udbyttebeskatningen

ved for eksempel at lade selskabet overdrage sin virksomhed til et

datterselskab, hvorefter datterselskabsaktierne afstås til et holdingselskab,

som kontrolleres af samme aktionærkreds som det sælgende selskab. Uden

ligningslovens § 16 B ville aktionærerne ved efterfølgende salg eller

likvidation af moderselskabet kunne tage midler ud af selskabet uden at

afgive indflydelse på virksomheden.

Afstår et dansk moderselskab aktier, således at moderselskabet skal

medregne afståelsessummen i den skattepligtige indkomst efter ligningslovens

§ 16 B, stk. 5, kan datterselskabet efter gældende regler ikke udlodde

skattefrit udbytte til et dansk moderselskab efter selskabsskattelovens § 13,

stk. 1, nr. 2, og stk. 3, i det pågældende samt i de to forudgående

indkomstår forud for aktieafståelsen. De udloddede udbytter skal i stedet

medregnes ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst

for de år, hvor udlodningerne har fundet sted.

Reglen er begrundet i, at moderselskabet, der afstår aktierne, ikke skal

kunne nedsætte beskatningen efter ligningslovens § 16 B, stk. 5, ved forud

for aktieafståelsen at tømme datterselskabet gennem skattefri udbytter.

Moder-/datterselskabsdirektivet er efter direktivets artikel 1, stk. 2,

ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster,

som er nødvendige for at hindre svig og misbrug. Som følge af direktivet

indføres der en ny bestemmelse om skattefrit udbytte i selskabsskattelovens §

2, stk. 5. Begrundelsen for efter ligningslovens § 16 B, stk. 5, at beskatte

moderselskaber af afståelsessummer, også hvor en udbytteudlodning fra

datterselskabet ville være skattefri, gælder i samme grad begrænset

skattepligtige moderselskaber (med danske aktionærer) som fuldt

skattepligtige moderselskaber. Det foreslås derfor, at den nye regel om

skattefri udbytter, som et moderselskab hjemmehørende i en EF-stat modtager

fra et dansk datterselskab, heller ikke skal finde anvendelse i det

pågældende samt i de to senest forudgående indkomstår forud for

aktieafståelsen, hvis denne er omfattet af ligningslovens § 16 B.

Omfattes en aktieafståelse af ligningslovens § 16 B, stk. 5, kan selskabet

søge om dispensation fra beskatningen efter disse regler, jf. ligningslovens

§ 16 B, stk. 6, således at beskatningen i stedet sker efter

aktieavancebeskatningslovens regler. Hvis der gives dispensation, vil

moderselskabet, der er hjemmehørende i en EFstat, ikke være skattepligtig af

afståelsessummen, idet afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningsloven ikke medfører begrænset skattepligt for

udenlandske selskaber. Udbytterne for de tre seneste indkomstår er skattefri

efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 5.

Til nr. 2.

Til § 33, stk. 3.

I forslaget til fusionsskattelovens § 15, stk. 2, foreslås, at medmindre

det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for

fusionen var sambeskattet med det modtagende selskab, så anses aktiver og

passiver, der ved fusion med et udenlandsk selskab bliver knyttet til et

modtagende dansk selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det

danske selskabs skattepligtige indkomst her i landet, for anskaffet til

handelsværdien på fusionsdatoen. I forslagene til fusionsskattelovens § 15 b,

stk. 1, og § 15 d, stk. 3, er der foreslået tilsvarende regler ved spaltning

af et udenlandsk selskab og tilførsel af aktiver fra et udenlandsk selskab.

Herved vil Danmark ikke kunne kritiseres for at beskatte kapitalgevinst, der

vedrører tiden før fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver. Der

henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 49 vedrørende

fusionsskattelovens § 15, stk. 2.

For at sikre, at der ikke ved afståelsen af aktiverne og passiverne i det

udenlandske faste driftssted gives dobbeltbeskatningslempelse for den

udenlandske skat af kapitalgevinsten forud for fusionen, spaltningen eller

tilførslen af aktiver, som ikke beskattes her i landet, foreslås det, at der

i ligningslovens § 33 som stk. 3 indsættes en bestemmelse, der begrænser

dobbeltbeskatningslempelsen til den del af den udenlandske skat, der vedrører

fortjenesten efter fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver.

Til § 33, stk. 4.

Fusionsdirektivets artikel 10, stk. 1, bestemmer, at når der i forbindelse

med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver blandt de tilførte aktiver

er et fast driftssted, der tilhører det indskydende selskab, og som er

beliggende i en anden medlemsstat end dette, så skal denne medlemsstat

fraskrive sig enhver ret til at beskatte dette faste driftssted.

Den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, og den stat, hvori det

modtagende selskab er hjemmehørende, skal anvende direktivets bestemmelser på

denne tilførsel af aktiver, som om det indskydende selskab var hjemmehørende

i først nævnte stat.

Artikel 10, stk. 2, bestemmer, at uanset bestemmelsen i stk. 1 har den

medlemsstat, hvor det indskydende selskab er hjemmehørende, når den anvender

globalindkomstprincippet, ret til at beskatte overskud eller kapitalvinding,

der opstår i det faste driftssted ved fusionen, spaltningen eller tilførslen

af aktiver. Det er en forudsætning, at den tillader fradrag af den skat, som

i mangel af direktivets bestemmelser ville være pålagt dette overskud eller

denne kapitalvinding i den medlemsstat, hvor det faste driftssted er

beliggende, og at den tillader dette fradrag på samme måde og for samme

beløb, som den ville have gjort, hvis denne skat faktisk var opgjort og

indbetalt.

Efter de gældende regler i ligningslovens § 33 indrømmer Danmark alene

fradrag for betalt skat.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 33 som stk. 4 indsættes en

bestemmelse om, at den danske beskatning skal nedsættes efter de gældende

regler i stk. 1 og 2 om fradrag for betalt skat eller efter reglerne i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det faste

driftssted er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne have

pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved

overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var

omfattet af fusionsdirektivet.

Til nr. 3.

Det danske skattesystem er baseret på et globalindkomstbegreb, således at

skattepligten til Danmark for fuldt skattepligtige personer og selskaber

omfatter al indkomst, hvad enten den er skabt i Danmark eller i udlandet.

Formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er at ophæve

dobbeltbeskatning af indkomst, mens der ikke er taget stilling til, hvorledes

et eventuelt underskud skal behandles. Problemerne omkring underskud må

derfor løses ved hjælp af de interne regler.

Globalindkomstprincippet medfører, at der generelt er adgang til at

fratrække underskud fra virksomhed og kilder i udlandet i den danske

indkomst. Dette medfører en række skattemæssige problemer, idet

underskudsfradraget i den skattepligtiges øvrige danske indkomst ikke har

betydning for opgørelsen af indkomsten i kildelandet. Ofte vil der i

kildelandet være adgang til fremførsel af underskuddet til fradrag i kommende

års indtægt efter regler, der svarr til de danske regler om

underskudsfremførsel. Er dobbeltbeskatningsoverenskomstens lempelse baseret

på eksemptionsmetoden, opstår der herved mulighed for så at sige at anvende

underskuddet i den udenlandske indkomst to gange, først i den danske indkomst

og dernæst i den udenlandske indkomst. Problemerne er nærmere beskrevet i

betænkning nr. 1060, december 1985, »Reglerne om beskatning af

udenlandsk indkomst i Danmark og for ophør af skattepligten til Danmark«

afgivet af det såkaldte B-50-udvalg.

Det foreslås derfor, at der i ligningsloven som § 33 D indsættes en

genbeskatningsregel.

Efter forslaget skal der, hvis en person eller et selskab m.v. ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst har foretaget fradrag for underskud

i et udenlandsk fast driftssted, foretages genbeskatning af dette underskud i

efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud i det faste driftssted, eller

hvor det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes til et selskab.

Hvis der i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste driftssted, er

andet skattepligtigt overskud fra samme stat, f.eks. fra en fast ejendom,

skal der dog kun ske genbeskatning i det omfang, underskuddet overstiger

andet skattepligtigt overskud.

Genbeskatning skal kun ske, hvis der sker nedsættelse af dansk beskatning

i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det faste

driftssted er beliggende, og denne overenskomst lemper dobbeltbeskatningen af

overskuddet af det faste driftssted ved anvendelsen af eksemptionsmetoden.

Eksemptionsmetoden kan være metoden eksemption med progressionsforbehold,

ny metode. Efter denne metode medregnes den udenlandske indkomst ved

opgørelsen af den danske virksomheds skattepligtige indkomst, men der

indrømmes et nedslag i de pålignede skatter svarende til den del af den

samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.

Eksemptionsmetoden kan også være metoden eksemption med

progressionsforbehold, gammel metode. Efter denne metode medregnes den

udenlandske indkomst ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men

medtages alene ved skatteberegningen. I de herefter beregnede skatter gives

et nedslag med den del af den således beregnede danske skat, der

forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.

Personen eller selskabet kan efter praksis frit vælge at anvende den

interne creditbestemmelse i ligningslovens § 33 i stedet for

dobbeltbeskatningsoverenskomstens eksemptionslempelse. Anvendelse af

creditmetoden indebærer i modsætning til eksemptionsmetoden, at der alene

gives fradrag for underskuddet i det faste driftssted en gang, nemlig i den

danske indkomst. Det forhold, at der ved beskatningen i udlandet i senere

indkomstår gives fradrag i den udenlandske indkomst, medfører nemlig alene,

at den udenlandske skat, der skal gives fradrag for ved skatteberegningen her

i landet, bliver mindre. Der skal derfor ikke ske genbeskatning af tidligere

fratrukket underskud i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud i det

faste driftssted, i det omfang personen eller selskabet vælger at anvende

creditlempelse i medfør af ligningslovens § 33 på dette overskud.

I den situation, hvor der i efterfølgende år, hvor der er overskud i det

faste driftssted, er et underskud i personens eller selskabets øvrige

indkomst, og overskuddet i det faste driftssted medgår til at nedbringe et

underskud, som ellers ville have kunnet overføres til en ægtefælle eller et

sambeskattet selskab eller fremføres til senere indkomstår, er der ikke behov

for, at et beløb svarende til det tidligere fratrukne underskud skal

medregnes i den skattepligtige indkomst. I denne situation - eksemption med

progressionsforbehold, ny metode - sker der i praksis allerede nu en

genbeskatning af det tidligere fratrukne underskud.

Det foreslås derfor, at der ikke skal ske genbeskatning af tidligere

fratrukket underskud i efterfølgende år, hvor der er overskud i det faste

driftssted, i det omfang dette underskud medregnes ved opgørelsen af

personens eller selskabets negative skattepligtige indkomst, som kan

overføres til en ægtefælle eller et sambeskattet selskab eller fremføres til

senere indkomstår.

Genbeskatningen skal efter forslaget ske ved, at der for efterfølgende år

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes et beløb svarende til

det fratrukne underskud, dog højst et beløb svarende til det for samme

indkomstår ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen medregnede overskud

af det faste driftssted.

Underskud, der ikke er blevet genbeskattet efter de foran anførte regler,

skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes

til et selskab. Der skal dog højst medregnes et beløb svarende til det

overskud og den fortjeneste, der for dette indkomstår skal medregnes ved

opgørelsen af almindelig eller særlig indkomst eller skatteberegningen.

I de pålignede/beregnede skatter gives der lempelse for den del, der

forholdsmæssigt vedrører overskuddet eller fortjeneste i det faste driftssted

i det pågældende indkomstår.

Som bilag vises eksempler på virkningen af underskud i et udenlandsk fast

driftssted efter de gældende regler, når der gives dobbeltbeskatningslempelse

henholdsvis efter creditmetoden/den interne regel i ligningslovens § 33,

efter metoden eksemption med progressionsforbehold, ny metode, og efter

metoden eksemption med progressionsforbehold, gammel metode. Der vises

endvidere eksempler på virkningen af den foreslåede genbeskatningsregel. For

enkelthedens skyld er der i eksemplerne set bort fra virkningen af reglen i

selskabsskattelovens § 17, stk. 2, om udlandslempelse. Den skattepligtige

indkomst af det udenlandske faste driftssted er opgjort efter danske regler

ved den skattemæssige behandling her i landet. I praksis er det

skattepligtige overskud af et fast driftssted, opgjort efter danske regler og

efter den fremmede stats regler, ikke af samme størrelse, men for

enkelthedens skyld er der regnet med samme beløb.

Til § 4

Til nr. 1.

Da de tilfælde, der er omfattet af bestemmelsen i

virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk. 3, vil være omfattet af de foreslåede

regler om tilførsel af aktiver i fusionsskattelovens § 15 c og § 15 d,

foreslås det, at bestemmelsen ophæves. Der henvises til bemærkningerne til §

1, nr. 50, vedrørende disse bestemmelser.

Til nr. 2.

Ændringen er redaktionel. Efterbeskatning efter investeringsfondsloven kan

finde sted efter denne lovs § 9, stk. 1 eller 2, § 10, stk. 1, eller § 10 A,

stk. 1.

Til § 5

Til nr. 1.

Rådets direktiv om kapitaltilførselsafgifter (96/335/EØF) med senere

ændringer er gennemført i dansk skattelovgivning ved lov om

kapitaltilførselsafgift.

Ved den foreslåede ændring af lovens § 9, stk. 1, affattes denne

bestemmelse i bedre overensstemmelse med bestemmelsen i direktivets artikel

7. Det tydeliggøres herved, at afgiftsfritagelsen omfatter såvel fusion og

spaltning som tilførsel af aktiver. Det tydeliggøres endvidere, at

afgiftsfritagelsen er betinget af, at indskuddene vederlægges med aktier

eller andele i det eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant

udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi.

Der er hermed som udgangspunkt overensstemmelse mellem principperne i

kapitaltilførselsafgiftsloven og fusionsskatteloven med hensyn til opgørelsen

af den kontante udligningssum.

Til nr. 2, 3 og 4.

Det foreslås, at fristen for påklage af afgiftsmyndighedens afgørelse til

skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger til at træffe afgørelse, og

fristen for indbringelse af rekursmyndighedens afgørelser for domstolene

forlænges fra 4 uger til 3 måneder. Fristerne kommer herved til at svare til

de frister, der ifølge skattestyrelsesloven gælder for påklage af afgørelser

til Landsskatteretten og for indbringelse af Landsskatterettens afgørelser

for domstolene. Det foreslås, at rekursmyndighedens mulighed for at

dispensere ved fristoverskridelser samtidig begrænses til de tilfælde, hvor

særlige omstændigheder taler derfor.

Til § 6

De foreslåede bestemmelser i § 3, nr. 1 og §§ 6 - 8 vedrører

gennemførelsen af moder-/datterselskabsdirektivet i dansk skattelovgivning.

Til nr. 1.

Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er et moderselskab, der

er hjemmehørende i udlandet, begrænset skattepligtig for så vidt det modtager

udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til kildeskattelovens § 65 skal

foretages indeholdelse af kildeskat, modtager udbytter iøvrigt omfattet af

ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller modtager afståelsessummer omfattet af

ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk. 5.

Ifølge kildeskattelovens § 65, stk. 1, gælder, at i forbindelse med enhver

vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele

i her i landet hjemmehørende indregistrerede aktieselskaber (d.v.s.

selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1) og andre selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 2, skal vedkommende selskab, medmindre andet er fastsat i medfør

af stk. 4, indeholde 30 pct. af det samlede udbytte. Til udbytte henregnes

alt, hvad der udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af

friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det

kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Ifølge moder-/selskabsdirektivets artikel 5, stk. 1, skal udbytte, som et

datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat, i hvert

fald når moderselskabet har en kapitalandel på mindst 25 pct.

Der er i artikel 5, stk. 2-4, fastsat undtagelser til bestemmelsen i stk.

1 for Grækenland, Tyskland og Portugal. Undtagelserne er ensidige. Det vil

sige, at hovedreglen i stk. 1 gælder for udbytte fra et datterselskab i et af

de andre medlemsstater til et moderselskab i Grækenland, Tyskland eller

Portugal.

Det foreslås derfor, at der i selskabsskattelovens § 2 som et nyt stk. 5

indsættes en bestemmelse om, at skattepligten i medfør af § 2, stk. 1, litra

c, ikke omfatter udbytte, som et moderselskab, der er hjemmehørende i en

EF-medlemsstat, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i

landet. Det skal være en betingelse, at moderselskabet i hele det indkomstår,

hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i

datterselskabet. Det skal endvidere være en betingelse, at såvel

moderselskabet som datterselskabet er omfattet af

moder-/datterselskabsdirektivet, det vil sige, at de er omfattet af begrebet

»selskab i en medlemsstat« i moder-/datterselskabsdirektivets

artikel 2.

Begrebet »selskab i en medlemsstat« er i direktivets artikel 2

defineret som ethvert selskab,

a) der antager en af de former, der er nævnt i et bilag til direktivet,

b) som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være

hjemmehørende i denne stat i skatteretlig forstand, og som i henhold til en

overenskomst om dobbeltbeskatning med tredieland ikke anses for at være

hjemmehørende uden for Fællesskabet,

c) som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af

de former for skat, der er nævnt i direktivets artikel 2, litra c, eller

enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af de nævnte former

for skat.

For Danmarks vedkommende vil alene aktieselskaber og anpartsselskaber, der

er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kunne

opfylde betingelserne for at være et »selskab i en medlemsstat«.

Ifølge moder-/datterselskabsdirektivets artikel 1, stk. 2, er direktivet

ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster,

som er nødvendige for at hindre svig og misbrug. Det foreslås derfor i

lovforslagets § 3, nr. 1 , at bestemmelsen i ligningslovens § 16 B,

stk. 5, 3. punktum, ændres således, at den også kommer til at omfatte udbytte

som omhandlet i selskabsskattelovens § 2, stk. 5. Der henvises til

bemærkningerne til § 3, nr. 1.

Det foreslås i § 7, at der i kildeskattelovens § 65 som et nyt stk.

5 indsættes en bestemmelse om, at der, når de samme betingelser er opfyldte,

ikke skal indeholdes udbytteskat af udbytte, som et moderselskab, der er

hjemmehørende i en EF-medlemsstat, modtager fra et selskab, der er

hjemmehørende her i landet.

Betingelsen om, at moderselskabet hele det indkomstår, hvori udbyttet er

modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen, svarer til betingelsen i

§ 65, stk. 4, for, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte som et

dansk moderselskab modtager i udbytte af aktier, jf. henvisningen til

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Til nr. 2.

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 3.

Moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, bestemmer, at hvis et

moderselskab som selskabsdeltager fra sit datterselskab modtager udbytte, der

udloddes ved en anden lejlighed end i forbindelse med datterselskabets

likvidation, kan den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende

- enten undlade at beskatte dette udbytte

- eller beskatte det, men give selskabet tilladelse til fra skattebeløbet

at trække den del af datterselskabets skat, der vedrører dette udbytte, og i

givet fald det kildeskattebeløb (den udbytteskat), der i medfør af

undtagelsesbestemmelserne i artikel 5 er opkrævet af den medlemsstat, hvor

datterselskabet er hjemmehørende, dog højst den tilsvarende nationale skat.

Bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, svarer til princippet i de gældende

danske regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, og § 17, stk. 3.

Efter den gældende regel i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, skal et

moderselskab, der modtager udbytte fra et udenlandsk datterselskab, ikke

medregne udbyttet ved indkomstopgørelsen. Det er dog en betingelse, at den

datterselskabsindkomst, som ligger til grund for udlodningen, er blevet

beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra de danske

regler.

Såfremt udbyttet fra det udenlandske datterselskab ikke er omfattet af

skattefritagelsen efter § 13, stk. 3, kan moderselskabet anmode om

datterselskabslempelse efter selskabsskattelovens § 17, stk. 3. Efter denne

regel kan moderselskabet efter ansøgning blive fritaget for den del af

selskabsskatten, som svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den

skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det,

som det påhviler datterselskabet at udrede i skat af udbyttet til

moderselskabet.

Bestemmelsen i § 17, stk. 3, er ikke i overensstemmelse med

moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, når den gør fradraget for

den del af datterselskabets skat, der vedrører udbyttet, afhængig af en

tilladelse.

Det er heller ikke i overensstemmelse med moder-/datterselskabsdirektivets

artikel 4, stk. 1, at der ved beregning af den del af datterselskabets skat,

der skal henføres til udbyttet til moderselskabet, kun tages hensyn til

skatten af datterselskabets indkomst for det indkomstår, for hvilket udbyttet

er deklareret.

Det foreslås derfor, at der i selskabsskattelovens § 17, som et nyt stk.

3, indsættes en bestemmelse, der skal gælde, når såvel moderselskabet som

datterselskabet er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat«

i direktivets artikel 2. Dette begreb er omtalt i bemærkningerne til nr. 1.

Efter bestemmelsen nedsættes moderselskabets skat med den del, der svarer

til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der

kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som datterselskabet

har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for

udbyttet til moderselskabet.

Til nr. 4.

Den gældende bestemmelse i § 17, stk. 3, der efter forslaget bliver stk.

4, skal fortsat anvendes i tilfælde, der ikke er omfattet af det nye stk. 3.

Til § 7

Til nr. 1.

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 2.

Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 1.

Til § 8

Der er tale om en konsekvensændring.

Til § 9

Det foreslås, at loven skal have virkning fra og med 1. januar 1992. Det

vil sige, at den skal have virkning for fusion, spaltning, tilførsel af

aktiver og ombytning af aktier, der foretages den 1. januar 1992 eller

senere, og at den skal have virkning for udbytte, der vedtages eller

godskrives den 1. januar 1992 eller senere.

Den i § 1, nr. 47, foreslåede berigtigelse af fusionsskattelovens § 14 d,

stk. 7, skal dog have virkning fra og med indkomståret 1991.

Den foreslåede genbeskatningsregel i ligningslovens § 33 D skal have

virkning for underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for indkomståret

1992 eller senere indkomstår.

(* 2) Rådets direktiv om en fælles beskatningsordning for fusion,

spaltning, tilførelse af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber

i forskellige medlemsstater (90/434/EØF).

(* 3) Rådets direktiv om en fælles beskatningsordning for moder- og

datterselskaber fra forskellige medlemsstater (90/435/EØF).

(* 4) Rådets andet direktiv om samordning af love og administrative

bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra

livsforsikring, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske

gennemførelse af den frie udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af

direktiv 73/239/EØF (88/357/EØF).

Rådets direktiv om ændring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for

motorkøretøjer, af direktiv 73/239/EØF og direktiv 88/357/EØF, som begge

angår samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte

forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (90/618/EØF).

(* 5) Rådets forordning nr. 2503/88 om toldoplag.

Rådets forordning nr. 2504/88 om frizoner og frilagre.

Rådets forordning nr. 4046/89 om den sikkerhed, der skal stilles for

betaling af toldskyld.

Rådets forordning nr. 4059/89 om betingelserne for

transportvirksomhedernes adgang til at udføre vejgodstransport i en

medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende.

Bilag.

Sammenligning mellem reglerne i fusionsdirektivets artikel 4 - 9 og de

gældende danske regler i fusionsskatteloven.

Beskatning af det indskydende selskab og det modtagende selskab ved

fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver.

Ifølge direktivets artikel 4 medfører fusion, spaltning eller tilførsel

af aktiver ingen skat på kapitalvinding beregnet som forskellen mellem den

indre værdi af de overførte aktiver og passiver og disses skattemæssige

værdi.

Ved »overførte aktiver og passiver« forstås de af det

indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen eller

spaltningen er virkeligt knyttet til et af det modtagende selskabs faste

driftssteder i det indskydende selskabs medlemsstat, og som spiller en rolle

i forbindelse med de opnåede resultater, således som de beregnes med henblik

på beskatningen.

Det er en forudsætning for anvendelsen af disse regler, at det modtagende

selskab beregner nye nedskrivninger og kapitalvinding eller tab på overførte

aktiver og passiver i henhold til de regler, der ville have været gældende

for det indskydende selskab eller selskaber, såfremt fusionen eller

spaltningen ikke havde fundet sted.

Kan det modtagende selskab i henhold til bestemmelserne i det indskydende

selskabs medlemsstat vælge at beregne nye nedskrivninger og kapitalvinding

eller tab på de overførte aktiver og passiver på anden måde end den ovenfor

nævnte, så finder direktivets regler ikke anvendelse på aktiver og passiver,

hvor der er gjort brug af denne valgmulighed.

Det fremgår af præamblen til direktivet, at det faste driftssted kan være

et, der opstår ved omformning af det indskydende selskab. Det kan dog også

være et andet fast driftssted, som det modtagende selskab har i det

indskydende selskabs medlemsstat.

Når det indskydende selskabs hensættelser eller reserver efter

lovgivningen er helt eller delvis fritaget for beskatning og ikke hidrører

fra faste driftssteder i udlandet, så skal ifølge artikel 5 sådanne

hensættelser eller reserver kunne overføres med samme fritagelse til det

modtagende selskabs faste driftssteder, som er beliggende i den medlemsstat,

hvor det indskydende selskab er hjemmehørende. Det modtagende selskab skal i

så fald indtræde i det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser.

Rådet og Kommissionen har ved vedtagelsen af direktivet i et

Rådsprotokollat erklæret, at begrebet »hensættelser eller reserver«

omfatter ethvert skattefradrag, som under visse betingelser skal

tilbageføres, uanset om disse fradrag er beskrevet i den nationale lovgivning

eller praksis som »hensættelser eller reserver« eller ej.

Bestemmelserne gælder ikke for hensættelser og reserver vedrørende det

indskydende selskabs faste driftssteder i udlandet, idet det indskydende

selskabs faste driftssteder i udlandet ikke er omfattet af den skattemæssige

succession, jf. artikel 10, og afskrivninger m.v. vedrørende de udenlandske

faste driftssteder kan derfor beskattes på tidspunktet for fusionen,

spaltningen eller tilførslen af aktiver.

Rådet og Kommissionen har ved vedtagelsen af direktivet i et

Rådsprotokollat erklæret, at det modtagende selskab ved tilførsel af aktiver

kun kan overtage den del af det indskydende selskabs hensættelser og

reserver, der vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene.

Reglerne i fusionsdirektivets artikel 4 og artikel 5 svarer til de regler,

der er fastsat i fusionsskatteloven for fusion mellem danske selskaber og

mellem et dansk selskab og et udenlandsk selskab, når det er det danske

selskab, der er det fortsættende selskab.

Det bemærkes i den forbindelse, at de gældende danske regler giver de

selskaber, der deltager i en fusion, mulighed for at vælge ikke at anvende

fusionsskattelovens regler, således at det ophørende selskab beskattes af

kapitalgevinst og -tab, der konstateres ved fusionen, og således at det

fortsættende selskabs afskrivninger m.v. beregnes på grundlag af de overtagne

aktivers værdi ved fusionen. Der er derimod ikke mulighed for at vælge blot

at anvende fusionsskattelovens regler på en del af de overførte aktiver og

passiver, men ikke på den resterende del.

Efter fusionsskattelovens § 8, stk. 1-4 og 7, skal de formuegoder, som det

fortsættende selskab overtager ved fusionen, anses for anskaffet af det

fortsættende selskab på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det ophørende

selskab, og for de anskaffelsesummer, hvortil formuegoderne er erhvervet af

dette selskab. Skattemæssige afskrivninger og varelagernedskrivninger, som

det ophørende selskab har foretaget, anses for foretaget af det fortsættende

selskab. Henlæggelser til investeringsfonds, der er foretaget af det

ophørende selskab og som henstår ubenyttet ved ophøret, betragtes som de var

foretaget af det fortsættende selskab i de respektive indkomstår. Det

forhold, at et formuegode ved fusionen er overgået fra det ophørende til det

fortsættende selskab, er uden betydning ved afgørelsen af, om formuegodet må

anses for erhvervet i spekultationshensigt eller som led i næring.

Har det ophørende selskab ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst

medregnet urealiseret fortjeneste eller tab på værdipapirer, behandles

værdipapirerne ved opgørelsen af det fortsættende selskabs skattepligtige

indkomst, som om fortjeneste og tab var medregnet hos dette selskab. Opnår

det fortsættende selskab gevinst eller lider tab ved afhændelse eller

indfrielse af offentlige obligationer, private pantebreve eller fordringer,

som det ved fusionen har overtaget fra det ophørende selskab, behandles sådan

gevinst eller tab efter samme regler, som skulle være anvendt, hvis gevinst

eller tab var blevet realiseret hos det ophørende selskab. Ved opgørelsen af

tab ved afståelse af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5,

skal udbytte som omhandlet i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, der er

modtaget af det ophørende selskab anses for modtaget af det fortsættende

selskab.

Direktivets artikel 6 bestemmer, at når det indskydende selskabs

medlemsstat har regler, der ved fusion eller spaltning af selskaber i denne

stat giver mulighed for at overføre det indskydende selskabs underskud fra

tidligere år til fradrag i det modtagende selskabs indkomst, så skal disse

regler udvides til også at gælde ved fusion m.v. mellem selskaber i

forskellige medlemsstater.

Det vil sige, at der skal gives mulighed for at overføre det indskydende

selskabs underskud fra tidligere år til fradrag i indkomsten hos det

modtagende selskabs faste driftssteder i det indskydende selskabs

medlemsstat.

Hovedreglen i fusionsskattelovens § 8, stk. 6, er, at foreligger der ved

fusion i et af selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud

ikke fradrages ved det fortsættende selskabs indkomstopgørelse. Der gøres

alene undtagelse herfra, når et moderselskab fusioneres med et datterselskab,

som det har være sambeskattet med indtil fusionsdatoen og i de seneste 5

indkomstår (i visse tilfælde 15 indkomstår) forud herfor.

Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, jf. fusionsdirektivets artikel 6,

indebærer, at foreligger der ved spaltning og tilførsel af aktiver i et af

selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud ikke fradrages

ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse.

Annullation af det modtagende selskabs aktier i det indskydende

selskab.

Ifølge direktivets artikel 7 skal der ikke ske beskatning af en eventuel

kapitalvinding i forbindelse med annullation af det modtagende selskabs

aktier i det indskydende selskab. Medlemsstaterne kan dog gøre undtagelse

herfra, når det modtagende selskabs kapitalandel i det indskydende selskab

ikke overstiger 25 pct.

Rådet og Kommissionen har ved vedtagelsen af direktivet i et

Rådsprotokollat erklæret, at medlemsstaterne kan beslutte, at de tab, som det

modtagende selskab har lidt i forbindelse med annulleringen af dets

kapitalandel i det indskydende selskab, ikke skal tages i betragtning i

skattemæssig sammenhæng.

Bestemmelsen i artikel 7 finder ikke anvendelse ved tilførsel af aktiver,

idet det indskydende selskab ikke opløses ved tilførsel af aktiver.

Reglerne i fusionsdirektivets artikel 7 svarer til de gældende regler i

fusionsskattelovens § 10, stk. 1, der bestemmer, at aktier, der annulleres af

det fortsættende selskab ved fusionen, lades ude af betragtning ved

ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst såvel i henseende til

fortjeneste som tab. Ifølge stk. 2 gælder dette også for egne aktier, som det

fortsættende selskab erhverver ved overtagelse af aktiver og passiver fra det

ophørende selskab.

Beskatning af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ved fusion,

spaltning eller ombytning af aktier.

Ved fusion, spaltning eller ombytning af aktier må ifølge direktivets

artikel 8 selve tildelingen af aktier eller anparter i det modtagende eller

erhvervende selskab til en selskabsdeltager i det indskydende eller

erhvervede selskab til gengæld for aktier eller anparter i det indskydende

selskab ikke medføre nogen beskatning af denne selskabsdeltagers indtægt,

fortjeneste eller kapitalvinding.

Det er dog en betingelse, at selskabsdeltageren ikke tillægger de modtagne

aktier eller anparter en højere skattemæssig værdi end den, de ombyttede

aktier eller anparter havde umiddelbart inden fusionen, spaltningen eller

ombytningen af aktier.

Anvendelsen af direktivets regler er ikke til hinder for, at

medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som følge af senere afhændelse af

de modtagne værdipapirer på samme måde som en fortjeneste ved afhændelse af

de aktier og anparter, der fandtes inden erhvervelsen.

Såfremt en selskabsdeltager i medfør af lovgivningen i den medlemsstat,

hvor han er hjemmehørende, har ret til at vælge en anden beskatningsform end

den foran nævnte, finder direktivets regler ikke anvendelse på de aktier

eller anparter, hvor der er gjort brug af denne valgmulighed.

De foran nævnte bestemmelser er ikke til hinder for, at en medlemsstat ved

beskatningen af selskabsdeltageren kan tage hensyn til den kontante

udligningssum, som eventuelt vil blive tildelt ham ved fusionen, spaltningen

eller ombytningen af aktier.

Reglerne i fusionsdirektivets artikel 8 svarer til de gældende regler om

beskatning ved fusion. Det bemærkes i den forbindelse, at de gældende danske

regler ikke giver nogen valgmulighed for så vidt angår beskatningen af

selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Vælger de deltagende selskaber

at anvende fusionsskattelovens regler, beskattes selskabsdeltagerne i det

indskydende selskab også efter fusionsskattelovens regler, jf. lovens § 1,

stk. 2.

Efter fusionsskattelovens § 11 behandles aktier i det fortsættende

selskab, som aktionærerne modtager som vederlag for aktier i det ophørende

selskab, ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige eller særlige

indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme

anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Modtagne aktier i det fortsættende

selskab anses for anskaffet som led i aktionærens næringsvej, såfremt de

ombyttede aktier var anskaffet som led heri, og for omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 b, såfremt de ombyttede aktier ville være

omfattet af denne bestemmelse.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, skal aktionæren ved

afståelse af aktier i det modtagende selskab beskattes efter

hovedaktionærreglerne i lovens § 4, i det omfang afståelse af aktier i det

indskydende selskab ville have udløst beskatning efter disse regler.

Efter fusionsskattelovens § 9 anses aktier i det indskydende selskab for

afhændet af aktionæren til trediemand i det omfang, de vederlægges med andet

end aktier i det modtagende selskab. Fortjeneste eller tab i forbindelse med

indløsningen af aktierne behandles efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven.

De gældende regler i fusionsskattelovens §§ 8 - 11 samt § 13, stk. 1, i

aktieavancebeskatningsloven svarer således til successionsreglerne i

fusionsdirektivets artikel 4-9.

Bilag

RÅDETS DIREKTIV af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved

fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier

vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (90/434/EØF)

Bilag

RÅDETS DIREKTIV af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for

moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (90/435/EØF)

Bilag

Eksempel 1: Creditmetoden.

---------------------------------------------------------------------

Beskatning i hovedkontoret, Beskatning i fast driftssted,

land A, skat 38 % land B, skat 30 %

---------------------------------------------------------------------

År 1 indk. i A 100 indk. 100

indk. i B 100 skat 30

skpl. indk. 200

skat 76

credit for skat i B 30

skat i A 46

Ialt skat i år 1: 46 + 30 = 76.

År 2 indk. i A 100 indk. - 100

indk. i B -100 skat 0

skpl.indk. 0

skat 0

Ialt skat i år 2: 0

År 3 indk. i A 100 indk. 100

indk. i B 100 underskud

skpl. indk. 200 fra år 2 -100

skat 76 skpl. indk. 0

credit for skat 0

skat i B 0

skat i A 76

Ialt skat i år 3: 76 + 0 = 76.

Ialt skat i år 1, 2 og 3: 76 + 0 + 76 = 152.

---------------------------------------------------------------------

Creditmetoden indebærer, at der alene gives fradrag for

underskuddet i det faste driftssted i B i år 2 een gang, nemlig ved

indkomstopgørelsen i A i år 2. Det forhold, at der ved beskatningen i B i år

3 gives fradrag for underskuddet i år 2, medfører alene, at den skat i B, der

skal gives credit for i A, bliver nedsat. Den samlede beskatning i A og B i

år 3 ændres ikke.

Eksempel 2 a: Eksemption med progressionsforbehold, ny metode.

---------------------------------------------------------------------

Beskatning i hovedkontoret, Beskatning i fast driftssted,

land A, skat 38 % land B, skat 30 %

---------------------------------------------------------------------

År 1 indk. i A 100 indk. 100

indk. i B 100 skat 30

skpl. indk. 200

skat 76

eksemption

76 x 100

--------

200 38

skat i A 38

Ialt skat i år 1: 38 + 30 = 68.

År 2 indk. i A 100 indk. -100

indk. i B -100 skat 0

skpl.indk. 0

skat 0

Ialt skat i år 2: 0

År 3 indk. i A 100 indk. 100

indk. i B 100 underskud

skpl. indk. 200 fra år 2 -100

skat 76 skpl. indk. 0

eksemption skat 0

76 x 100 38

-------

200

skat i A 38

Ialt skat i år 3: 38 + 0 = 38.

Ialt skat i år 1, 2 og 3: 68 + 0 + 38 = 106.

---------------------------------------------------------------------

Eksempel 2 b: Eksemption med progressionsforbehold, gammel metode.

---------------------------------------------------------------------

Beskatning i hovedkontoret, Beskatning i fast driftssted,

land A, skat 38 % land B, skat 30 %

---------------------------------------------------------------------

År 1 skpl.indk. i A 100 indk. 100

indk. i B 100 skat 30

grundlag for

skatteberegning 200

skat 76

eksemption

76 x 100

--------

200 38

skat i A 38

Ialt skat i år 1: 38 + 30 = 68.

År 2 indk. i A 100 indk. -100

indk. i B -100 skat 0

skpl. indk. 0

skat 0

Ialt skat i år 2: 0

År 3 skpl.indk. i A 100 indk. 100

indk. i B 100 underskud

grundlag for fra år 2 -100

skatteberegning 200 skpl. indk. 0

skat 76 skat 0

eksemption

76 x 100 38

--------

200

skat i A 38

Ialt skat i år 3: 38 + 0 = 38.

Ialt skat i år 1, 2 og 3: 68 + 0 + 38 = 106.

---------------------------------------------------------------------

Eksemptionsmetoden indebærer, at der gives fradrag for

underskuddet i det faste driftssted i B i år 2 to gange. Først gives der

fradrag ved indkomstopgørelsen i A i år 2. Dernæst gives der ved

skatteberegningen i A i år 3 eksemption for den del af skatten, der

forholdsmæssigt falder på indkomsten i B i år 3, uanset at denne indkomst ved

beskatningen i B er nedsat med underskuddet fra år 2.

Eksempel 3 a: Genbeskatning ved eksemption med progressionsfor

behold, ny metode.

---------------------------------------------------------------------

Beskatning i hovedkontoret, Beskatning i fast driftssted,

land A, skat 38 % land B, skat 30 %

---------------------------------------------------------------------

År 1 indk. i A 100 indk. 100

indk. i B 100 skat 30

skpl. indk. 200

skat 76

eksemption

76 x 100

--------

200 38

skat i A 38

Ialt skat i år 1: 38 + 30 = 68.

År 2 indk. i A 100 indk. -100

indk. i B -100 skat 0

skpl. indk. 0

skat 0

Ialt skat i år 2: 0

År 3 indk. i A 100 indk. 100

indk. i B 100 underskud

genbeskattet fra år 2 -100

underskud 100 skpl. indk. 0

skpl. indk. 300 skat 0

skat 114

eksemption

114 x 100 38

---------

300

skat i A 76

Ialt skat i år 3: 76 + 0 = 76.

Ialt skat i år 1, 2 og 3: 68 + 0 + 76 = 144.

---------------------------------------------------------------------

Eksempel 3 b: Genbeskatning ved eksemption med

progressionsforbehold, gammel metode.

---------------------------------------------------------------------

Beskatning i hovedkontoret, Beskatning i fast driftssted,

land A, skat 38 % land B, skat 30 %

---------------------------------------------------------------------

År 1 skpl.indk. i A 100 indk. 100

indk. i B 100 skat 30

grundlag for

skatteberegning 200

skat 76

eksemption

76 x 100

--------

200 38

skat i A 38

Ialt skat i år 1: 38 + 30 = 68.

År 2 indk. i A 100 indk. -100

indk. i B -100 skat 0

skpl. indk. 0

skat 0

Ialt skat i år 2: 0

År 3 indk. i A 100 indk. 100

genbeskattet underskud

underskud 100 fra år 2 -100

skpl.indk.i A 200 skpl. indk. 0

indk. i B 100 skat 0

grundlag for

skatteberegnning 300

skat 114

eksemption

114 x 100 38

---------

300

skat i A 76

Ialt skat i år 3: 76 + 0 = 76.

Ialt skat i år 1, 2 og 3: 68 + 0 + 76 = 144.

---------------------------------------------------------------------

Genbeskatningen i A i år 3 af det tidligere fratrukne underskud

kompensere for, at der ved skatteberegningen i A i år 3 gives eksemption for

den del af skatten, der forholdsmæssigt falder på indkomsten i B i år 3,

uanset at denne indkomst ved beskatningen i B er nedsat med underskuddet fra

år 2. Resultatet af genbeskatningen er, at der alene bliver givet fradrag for

underskuddet i B i år 2 een gang, nemlig i A i år 2. Den samlede beskatning i

A og B i år 3 bliver som ved anvendelse af creditmetoden.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. august 1991, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel ændres til: »Lov om fusion, spaltning og

tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)».

2. I § 1, stk. 2, ændres »selskabernes aktionærer

eller anpartshavere« til: »selskabsdeltagerne«.

§ 1. - - -

Stk. 2. Benytter selskaberne den i stk. 1 nævnte adgang, skal

beskatningen af selskabernes aktionærer eller anpartshavere ske efter

reglerne i §§ 9 og 11.

Stk. 3. - - -

3. § 2, stk. 1, affattes således:

»Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at

selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier

eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum

på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke

eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«

4. § 2, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter

stk. 2.

5. I § 2, stk 3, der bliver stk. 2, ændres

»ophørende« til: »indskydende« og

»fortsættende« til: »modtagende«.

§ 2. Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne

lov, at mindst 90 pct. af værdien af aktierne eller anparterne i det

ophørende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det

fortsættende selskab.

Stk. 2. Ligningsrådet kan dog tillade, at der sker beskatning

efter reglerne i denne lov i tilfælde, hvor aktionærerne eller anpartshaverne

i det ophørende selskab vederlægges med andet end aktier eller anparter i det

fortsættende selskab i videre omfang end fastsat i stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på den del af

aktierne eller anparterne i det ophørende selskab, der besiddes af det

fortsættende selskab.

6. I § 4 ændres »aktionærer eller anpartshavere«

til: »selskabsdeltagere« og »aktionærerne eller

anpartshaverne« til: »selskabsdeltagerne«.

§ 4. Har et af de i fusionen deltagende selskaber inden for et

tidsrum af 3 år forud for fusionsdatoen uden for normal samhandel overtaget

aktiver fra sine aktionærer eller anpartshavere eller fra et selskab, der

beherskes af en eller flere af aktionærerne eller anpartshaverne i de

fusionerende selskaber, såsom fast ejendom, driftsmidler, varelager,

goodwill, værdipapirer, rettigheder m.v., er det en betingelse for

anvendelsen af denne lovs regler, at der er opnået tilladelse hertil fra

Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

7. I § 5 ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

§ 5. Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede

åbningsstatus for det fortsættende selskab anses i skattemæssig henseende for

fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at

fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det fortsættende

selskabs regnskabsår.

8. I § 6, stk. 1, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

9. I § 6, stk. 3, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

§ 6. Det fortsættende selskab er pligtigt at indsende til Told- og

Skattestyrelsen genpart af de dokumenter, der i selskabslovgivningen eller

ved den konkrete tilladelse er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med

fusionen.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Skatteministeren er i øvrigt bemyndiget til efter

indstilling fra Ligningsrådet at fastsætte regler om, hvilke yderligere

oplysninger der i tilfælde af fusion skal tilvejebringes af det fortsættende

selskab til brug for de lignende myndigheder.

Stk. 4-6. - - -

10. I § 7, stk. 1, ændres »ophørende« til:

»indskydende«.

11. I § 7, stk. 2, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

12. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende«

til: »indskydende«.

§ 7. Ved opgørelsen af det ophørende selskabs skattepligtige

indkomst i tiden fra sidste ordinære skatteansættelse og indtil fusionsdatoen

ansættes indkomsten for hele denne periode uden hensyn til dens længde.

Ansættelsen finder sted som en ordinær ansættelse uden hensyn til den med

fusionen forbundne opløsning af selskabet.

Stk. 2. Det påhviler det fortsættende selskab at indgive

selvangivelse for den i stk. 1 nævnte periode. Det fortsættende selskab

hæfter for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter

skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det ophørende selskab.

13. I § 8, stk. 1, 1. punktum, ændres

»formuegoder« til: »aktiver og passiver«,

»ophørende« ændres 2 steder til: »indskydende« og

»fortsættende« ændres til: »modtagende«.

14. § 8, stk. 1, 2. punktum, affattes således:

»Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det

indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende

selskab.«

15. § 8, stk. 1, 3. punktum, affattes således:

»Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab

og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter betragtes, som om de var

foretaget af det modtagende selskab i henlæggelsesårene. Dette gælder også,

selv om efterbeskatning efter investeringsfondsloven sker for indkomstår, der

ligger forud for stiftelsen af det modtagende selskab.«

16. I § 8, stk. 2, ændres »et formuegode« til:

»et aktiv eller et passiv«, »ophørende« til:

»indskydende« og »fortsættende« til:

»modtagende«.

17. I § 8, stk. 3, ændres »ophørende« til:

»indskydende« og »fortsættende« ændres 2 steder til:

»modtagende«.

18. I § 8, stk. 4, ændres »fortsættende« til:

»modtagende« og »ophørende« ændres 2 steder til:

»indskydende«.

19. I § 8, stk. 5, 1. punktum, ændres

»formuegoder« til: »aktiver og passiver«,

»fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende« og

»ophørende« ændres til: »indskydende«.

20. I § 8, stk. 5, 2. punktum, ændres »ophørende«

til: »indskydende« og »fortsættende« til:

»modtagende«.

21. I § 8, stk. 6, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

22. I § 8, stk. 6, 4. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

23. § 8, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, skal udbytte, der er modtaget af

det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«

§ 8. Formuegoder, der er i behold hos det ophørende selskab ved

ophøret, behandles ved opgørelsen af det fortsættende selskabs

skattepligtige indkomst, som om de var anskaffet af dette på de

tidspunkter, hvor de er erhvervet af det ophørende selskab, og for de

anskaffelsessummer, hvortil goderne er erhvervet af dette selskab. Eventuelle

skattemæssige afskrivninger samt nedskrivninger på varelagre og bindende

kontrakt, som det ophørende selskab har foretaget, anses for foretaget af det

fortsættende selskab. Henlæggelser til investeringsfonds, der er foretaget af

det ophørende selskab, og som henstår ubenyttet ved ophøret, betragtes, som

om de var foretaget af det fortsættende selskab i de respektive indkomstår.

Stk. 2. Det forhold, at et formuegode ved fusionen er overgået fra

det ophørende til det fortsættende selskab, jf. stk. 1, 1. pkt., er uden

betydning ved afgørelsen af, om formuegodet må anses for erhvervet i

spekulationshensigt eller som led i næring.

Stk. 3. Har det ophørende selskab ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst medregnet urealiseret fortjeneste og tab på

værdipapirer, behandles værdipapirerne ved opgørelsen af det fortsættende

selskabs skattepligtige indkomst, som om fortjeneste og tab var medregnet ved

indkomstopgørelsen hos det fortsættende selskab.

Stk. 4. Opnår det fortsættende selskab gevinst, eller lider tab

ved afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer, private

pantebreve eller fordringer, som ved fusionen er overtaget fra det ophørende

selskab, behandles sådan gevinst eller tab efter samme regler som skulle have

været bragt i anvendelse, såfremt gevinst eller tab var blevet realiseret hos

det ophørende selskab.

Stk. 5. Den skattemæssige behandling af formuegoder, som det

fortsættende selskab ikke har erhvervet fra et ophørende selskab, ændres ikke

som følge af fusionen, såfremt de formuegoder, der kan påvises at være

erhvervet ved denne, såvel i det fortsættende selskabs regnskab som i dets

skatteopgørelse fremgår som særskilte poster. I modsat fald afgør

ligningsmyndighederne, hvorvidt de for det ophørende eller de for det

fortsættende selskab gældende regler skal bringes i anvendelse på de

pågældende aktivgrupper.

Stk. 6. Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne underskud

fra tidligere år, kan dette underskud uanset bestemmelsen i ligningslovens §

15 ikke bringes til fradrag ved det fortsætten de selskabs indkomstopgørelse.

Dette gælder dog ikke, når et moderselskab fusionerer med et datterselskab,

hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5

indkomstår forud herfor. Ved fradrag for tidligere års underskud efter

kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse,

medens 2. pkt. alene finder anvendelse, når selskaberne har været

sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 15 indkomstår forud herfor.

Ligningsrådet kan dog tillade, at underskud fra et felt, jf.

kulbrinteskattelovens § 18, stk. 1, fra tidligere år i et af selskaberne kan

bringes til fradrag ved det fortsættende selskabs indkomstopgørelse for

feltet.

Stk. 7. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i § 5, stk. 5, i

lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. skal udbytte,

som omhandlet i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, der er modtaget af

det ophørende selskab, anses for modtaget af det fortsættende selskab.

24. I § 9, stk. 1, 1. punktum, ændres »ophørende«

til: »indskydende«, »aktionæren« til:

»selskabsdeltageren« og »fortsættende« til:

»modtagende«.

25. I § 9, stk. 2, ændres »ophørende« til:

»indskydende« og »lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v.« til: »aktieavancebeskatningsloven«.

26. I § 9, stk. 3, 1. punktum, ændres

»aktionæren« til: »selskabsdeltageren« og

»ophørende« til: »indskydende«.

27. I § 9, stk. 3, 2. punktum, ændres

»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.

§ 9. Aktier i det ophørende selskab anses for afhændet af

aktionæren til tredjemand i det omfang, de vederlægges med andet end aktier i

det fortsættende selskab. Afhændelsen anses for sket til kursen på den i § 5

nævnte fusionsdato.

Stk. 2. Fortjeneste eller tab i forbindelse med indløsning som

nævnt i stk. 1 af aktier i det ophørende selskab behandles efter reglerne i

lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

Stk. 3. Har aktionæren flere aktier i det ophørende selskab end

dem, der anses for indløst, og er de erhvervet på forskellige tidspunkter,

anses de tidligst erhvervede aktier for indløst. Samtidigt erhvervede aktier,

som ikke er forbundet med ensartede rettigheder, eller hvoraf nogle er

anskaffet som led i aktionærens næringsvej, anses for indløst efter forholdet

mellem aktiernes kursværdi på den i § 5 nævnte fusionsdato.

28. I § 10, stk. 1, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

29. I § 10, stk. 2, ændres »fortsættende« til:

»modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

§ 10. Aktier, der annulleres af et fortsættende selskab ved

fusionen, lades ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets

skattepligtige indkomst såvel i henseende til fortjeneste som tab.

Stk. 2. Såfremt det fortsættende selskab ved overtagelse af

aktiver og passiver fra det eller de ophørende selskaber erhverver egne

aktier, lades fortjeneste eller tab ved annullering af disse aktier ude af

betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

30. I § 11, stk. 1, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«,

»aktionærerne« til: »selskabsdeltagerne« og

»ophørende« til: »indskydende«.

31. I § 11, stk. 1, 2. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende« og

»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.

32. § 11, stk. 1, 3. punktum, affattes således:

»Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af

aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a eller 2 b, såfremt de ombyttede aktier

ville være omfattet af disse bestemmelser.«

33. I § 11, stk. 2, 1. punktum, ændres

»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens« og

»fortsættende« til: »modtagende«.

§ 11. Aktier i det fortsættende selskab, som aktionærerne modtager

som vederlag for aktier i det ophørende selskab, behandles ved opgørelsen

af den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst, som om de var

erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede

aktier. Modtagne aktier i det fortsættende selskab anses for anskaffet som

led i aktionærens næringsvej, såfremt de ombyttede aktier var anskaffet som

led heri. Modtagne aktier i det fortsættende selskab anses for omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2b, såfremt de ombyttede aktier ville være

omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 2. Er ombyttede aktier anskaffet på forskellige tidspunkter,

eller er nogle erhvervet som led i aktionærens næringsvej, anses de af den

enkelte erhvervelse omfattede aktier for ombyttet med en tilsvarende andel af

de modtagne aktier i det fortsættende selskab. Andelen beregnes efter de

ombyttede aktiers kursværdi på den i § 5 nævnte fusionsdato. Er de modtagne

aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt

for hver art af de modtagne aktier.

34. I § 12, stk. 2, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

§ 12. - - -

Stk. 2. Det i stk. 1, nr. 2), anførte gælder dog kun, såfremt den

fortsættende forening er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

35. I § 13, stk. 1, ændres »fortsættende« til:

»modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

36. I § 13, stk. 2, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

§ 13. Den fortsættende forening er pligtig at indsende til Told-

og Skattestyrelsen de i forbindelse med fusionen udarbejdede dokumenter m.v.,

herunder udskrift af generalforsamlingsprotokoller udvisende vedtagelse om

fusion, en revideret regnskabsopstilling udvisende samtlige overdragne

aktiver og passiver med angivelse af de reguleringer, overdragelsen måtte

medføre, samt en opgørelse over eventuelle udbetalinger andelshaverne i de

ophørende foreninger af deres indestående på andelskonto, driftsfondskonto

m.v.

Stk. 2. Skatteministeren er i øvrigt bemyndiget til efter

indstilling fra Ligningsrådet at fastsætte regler om, hvilke yderligere

oplysninger der i forbindelse med fusionen skal tilvejebringes af den

fortsættende forening til brug for de lignende myndigheder.

37. I § 14 a, stk. 2, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

38. I § 14 a, stk. 3, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

§ 14 a. - - -

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6,

bringes til fradrag i det fortsættende selskabs indkomstopgørelse efter

ligningslovens § 15, hvis sparekassens aktiver og gæld som helhed overdrages

til et af sparekassen oprettet aktieselskab, hvor sparekassen ejer hele

aktiekapitalen.

Stk. 3. Aktier i det fortsættende selskab, som den

erhvervsdrivende fond modtager i henhold til § 52 c i lov om banker og

sparekasser m.v., anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor fusionen er

vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Som anskaffelsessum anvendes

værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld.

Stk. 4. - - -

39. I § 14 b, stk. 2, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

40. I § 14 b, stk. 3, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

41. § 14 b, stk. 4, 2. og 3. punktum, ophæves.

§ 14. - - -

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6,

bringes til fradrag i det fortsættende selskabs indkomstopgørelse efter

ligningslovens § 15, hvis realkreditinstituttets aktiver og gæld som helhed

overdrages til et af realkreditinstituttet ejet eller oprettet aktieselskab,

hvori instituttet ejer hele aktiekapitalen. Det er en betingelse, at

aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 3. Aktier i det fortsættende selskab, som den

erhvervsdrivende fond eller foreningen modtager i henhold til

realkreditlovens § 69, anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor omdannelsen

er vedtaget i alle de involverede selskaber m.v. Som anskaffelsessum anvendes

værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af realkreditinstituttets gæld.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på

overdragelse af aktiver og gæld til et aktieselskab, som omfattes af

realkreditlovens § 68, stk. 2, såfremt overdragelsen alene sker mod vederlag

i aktier i dette

selskab. Som ophørende selskab anses i denne sammenhæng det selskab, der

overdrager de aktiver og gældsposter, der er nævnt i realkreditlovens § 68,

stk. 1. Som fortsættende selskab anses i denne sammenhæng det selskab, som

får overdraget de aktiver gældsposter, der er nævnt i realkreditlovens § 68,

stk. 1.

42. I § 14 c, stk. 1, nr. 2, ændres

»fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende«

til: »indskydende«.

§ 14 c. Bestemmelserne i kapitel 1 finder, i det omfang de er

anvendelige, tilsvarende anvendelse:

1) - - -

2) Når en af de i nr. 1 nævnte fonde fusionerer med et datterselskab, der

er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og den fortsættende

fond besidder samtlige aktier eller anparter i det ophørende selskab.

3) - - -

43. § 14 d, stk. 3, 2. punktum, ophæves.

44. I § 14 d, stk. 4, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

45. I § 14 d, stk. 5, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

46. § 14 d, stk. 6, 2. og 3. punktum, ophæves.

47. I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15,

stk. 3 og 4« til: »ligningslovens § 15, stk. 5 og 6«.

§ 14 d, stk. 1-2. - - -

Stk. 3. § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, § 8 og

§ 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved omdannelser efter stk. 2. Den

gensidige forsikringsforening anses i denne sammenhæng som det ophørende

selskab, og det i stk. 2 nævnte aktieselskab anses i denne sammenhæng som det

fortsættende selskab.

Stk. 4. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6,

bringes til fradrag i det fortsættende selskabs indkomstopgørelse efter

ligningslovens § 15, hvis overdragelse efter stk. 2, sker til et af

foreningen oprettet aktieselskab, hvori foreningen ejer hele aktiekapitalen.

Stk. 5. Aktier i det fortsættende selskab, som foreningen modtager

i henhold til stk. 2, anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor omdannelsen

er vedtaget i alle de involverede selskaber m.v. Som anskaffelsessum anvendes

værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af foreningens gæld.

Stk. 6. Reglerne i stk. 3-5 finder tilsvarende anvendelse hvis

aktiver og gæld i forbindelse med omdannelsen som helhed videreoverdrages til

et aktieselskab, der ejes 100 pct. af det i stk. 2 nævnte aktieselskab, og

overdragelsen alene sker mod vederlag i aktier. Som ophørende selskab anses i

denne sammenhæng det selskab, der videreoverdrager aktiver og gæld. Som

fortsættende selskab anses i denne sammenhæng det selskab, der får overdraget

aktiver og gæld.

Stk. 7. Reglerne i ligningslovens § 15, stk. 3 og 4 finder ikke

anvendelse, når underskuddet videreføres efter stk. 4 eller 6, og ændringen i

aktionærkredsen sker i forbindelse med omdannelsen ved overdragelse af

aktierne fra en gensidig livsforsikringsforening til et

skadesforsikringsaktieselskab inden for samme koncern.

48. Overskriften til kapitel 3 »Andre bestemmelser«

ændres til: »Fusion med udenlandske selskaber«.

49. § 15 affattes således:

»§ 15. Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her

i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og ved fusion

mellem selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til

beskatning efter reglerne i stk. 2 - 4. Det er en betingelse, at der er

opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte

særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab,

anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, ved fusion med et her

hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §

8 finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og

passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til et her hjemmehørende

modtagende selskab. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes

efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det indskydende selskab

ved sidste ordinære skatteansættelse forud for fusionen var sambeskattet med

det modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det

indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen er

knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved

opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet

for anskaffet til handelsværdien på fusionsdatoen.

Stk. 3. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med

et i udlandet hjemmehørende selskab og er såvel det indskydende som det

modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3

i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §

8 finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og

passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det udenlandske

modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på

andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens §

7.

Stk. 4. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et

udenlandsk selskab og er såvel det indskydende som det modtagende selskab

omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv

90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8 finder

dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver

m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste

driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver

beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 5. Ophører i andre tilfælde end de i stk. 4 omhandlede et her

hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, finder §§ 9 og 11

samt aktieavancebeskatningslovens § 13 tilsvarende anvendelse ved

beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Det indskydende

selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan

tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens §

13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved fusion af selskaber eller

foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, og selskaberne ikke

beskattes efter reglerne i stk. 3.«

Kapitel 3

Andre bestemmelser

§ 15. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab eller

anpartsselskab ved fusion med et her hjemmehørende selskab, finder reglerne i

kapitel 1 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et

udenlandsk selskab finder §§ 9 og 11 samt § 13 i lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. tilsvarende anvendelse ved

beskatningen af aktionærerne i det ophørende selskab. Det ophørende selskab

beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 3. Ved fusion af selskaber eller foreninger, der alle er

hjemmehørende i udlandet, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger

dertil, træffe bestemmelse om, at aktionærer eller anpartshavere, der er

fuldt skattepligtige her i landet, beskattes efter reglerne i §§ 9 og 11 samt

§ 13 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

50. Efter § 15 indsættes som nye kapitler 4-6:

»Kapitel 4

Spaltning

§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til

beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 - 2, når såvel det indskydende

selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for

anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet.

Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab

som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine

samlede aktiver og passiver til to eller flere eksisterende eller nye

selskaber ved i henhold til en pro rata regel at tildele sine

selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende selskaber og

eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers

pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres

bogførte værdi.

§ 15 b. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved spaltning,

finder § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1, og § 10

tilsvarende anvendelse. § 8 finder anvendelse på de af det indskydende

selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet

til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet

hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Et

modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs

skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne

aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab

og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere

af de modtagende selskaber. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver

beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det

indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for

spaltningen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab,

jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver

og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til det modtagende

selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets

skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på

spaltningsdatoen.

Stk. 2. Ophører et her i landet hjemmehørende selskab ved

spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1,

og § 10 tilsvarende anvendelse. § 8 finder anvendelse på de af det

indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen

er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab eller til et

i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet.

Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs

skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne

aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab

og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere

af de modtagende selskaber. Fortjeneste eller tab på andre aktiver og

passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 3. Det påhviler de modtagende selskaber at indgive

selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste ordinære

skatteansættelse og indtil spaltningsdatoen. De modtagende selskaber hæfter

solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter

skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende

selskab.

Stk. 4. Ophører et selskab ved spaltning og beskattes selskaberne

efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i

det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-5. punktum. I det omfang

aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de

modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen

på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse. Bortset

fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet

med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af

aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi

af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. § 11 og

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på

aktierne i hvert af de modtagende selskaber.

Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan

tillade, at bestemmelserne i stk. 4, 2.-5. punktum, finder tilsvarende

anvendelse, når et i udlandet hjemmehørende selskab ophører ved spaltning, og

selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.

Kapitel 5

Tilførsel af aktiver

§ 15 c. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til

beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende selskab som det

modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel

3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er

opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte

særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved

et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere

grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller

anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed

forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et

organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet

enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

§ 15 d. Ved tilførsel af aktiver indgår fortjeneste eller tab på

de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af

tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til

et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i

landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver fra et her hjemmehørende selskab

finder § 8 tilsvarende anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver

og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her

hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende

modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan

alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige

afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte

virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil

knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et

modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først

foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.

Stk. 3. Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet hjemmehørende

selskab finder § 8 tilsvarende anvendelse på de af det indskydende selskabs

aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her

hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende

modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan

alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige

afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte

virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil

knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et

modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først

foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.

Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud

for tilførslen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab,

jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver

og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til det modtagende

selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets

skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på

tilførselsdatoen.

Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende

selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et

beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og

passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver

opgøres efter reglerne i § 4, stk. 3 og 5, i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse.

Kapitel 6

Andre bestemmelser »

§ 15 a bliver herefter § 15 e.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987 som senest ændret ved lov nr.

394 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1, 1. punktum, ændres »lov om

beskatning ved fusion af aktieselskaber« til:

»fusionsskatteloven«, »fortsættende« ændres 2 steder til:

»modtagende » og »ophørende« ændres 2 steder til:

»indskydende«.

2. I § 13, stk. 1, 2. punktum, ændres »ophørende«

til: »indskydende«.

3. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det

erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne §§ 9 og 11 i

fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er

omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv

90/434/EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for

aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden

for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.

Stk. 3. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 2, forstås den

transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs

aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette

selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet

selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og

eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi,

eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af

de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 13. Hvis reglerne i § 11 lov om beskatning ved fusion af

aktieselskaber finder anvendelse på aktier i det fortsættende selskab, som en

aktionær modtager som vedlag for aktier i det ophørende selskab, skal

aktionæren ved afståelse af aktier i det fortsættende selskab beskattes efter

reglerne i § 4, i det omfang afståelse af aktier i det ophørende selskab

ville have udløst beskatning efter disse regler. Ved bedømmelsen af, om der

er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, er det afgørende, om afståelse

af de modsvarende aktier i det ophørende selskab ville have udløst beskatning

efter § 4.

Stk. 2. Ligningsrådet kan tillade, at der ikke sker beskatning

efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et

andet selskab, og hvor alle aktionærer i dette selskab som vederlag alene

modtager aktier i det selskab, som erhverver aktiekapitalen. Ved afståelse af

de modtagne aktier sker der beskatning efter § 4, i det omfang afståelse af

de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter disse regler. De

modtagne aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme

anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Ligningsrådet kan under tilsvarende

betingelser tillade, at der i disse tilfælde sker beskatning efter § 2.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som

senest ændret ved lov nr. 398 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 B, stk. 5, 3. punktum, indsættes efter

»selskabsskattelovens«: »§ 2, stk. 5, og«.

§ 16 B, stk. 1-4. - - -

Stk. 5. Hvis et selskab afstår aktier, finder stk. 2 og 4 kun

anvendelse, hvis en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en

væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme

tidspunkt havde en væsentlig indflydelse på holdingselskabet. Stk. 2 og 4

finder tilsvarende anvendelse, hvis aktierne afstås til den i 1. pkt. nævnte

person eller dennes ægtefælle, der ved afståelsen havde en væsentlig

indflydelse i det selskab, der afstår aktierne. Hvis afståelsessummen

herefter skal medregnes i den skattepligtige indkomst for det selskab, der

har afstået aktierne, finder selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og

stk. 3, ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud for afståelsen.

2. I § 33 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Når et modtagende selskab, der er hjemmehørende her

i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver

vedrørende et indskydende selskab, der er hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, har overtaget aktiver, der som følge af fusionen,

spaltningen eller tilførslen er knyttet til et fast driftssted i en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland, og disse aktiver ved opgørelsen af selskabets

skattepligtige indkomst her i landet er anset for anskaffet til

handelsværdien på datoen for fusionen, spaltningen eller tilførslen, skal der

ved senere afståelse af disse aktiver, alene gives lempelse for den del af

den skat, som i forbindelse med afståelsen er pålignet i den fremmede stat,

Færøerne eller Grønland på fortjeneste, der vedrører perioden efter fusionen,

spaltningen eller tilførslen af aktiverne.

Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende her i

landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver

overdrager aktiver i et fast driftssted, som er beliggende i en anden stat,

der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, til et modtagende selskab, der

er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved

overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter

reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det

faste driftssted er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne

have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved

overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var

omfattet af direktiv 90/434/EØF.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

§ 33. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til

Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder der, det være sig ved direkte

påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til

stat, kommune og amtskommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark.

Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske

skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på

Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede

indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.

Stk 2. Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med

Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal

der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat,

Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at

oppebære.

Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er

omfattet af § 33 A eller §§ 33 C.

3. Efter § 33 C indsættes:

» § 33 D. Har en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast

driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der

er overskud i det faste driftssted, eller hvor det faste driftssted afhændes,

likvideres eller omdannes til et selskab, ske genbeskatning af et beløb

svarende til det fratrukne underskud, jf. reglerne i stk. 2-3. Har personen

eller selskabet i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste

driftssted, andet skattepligtigt overskud fra samme stat, skal der dog kun

ske genbeskatning af det beløb, hvormed underskuddet fra det faste driftssted

overstiger andet skattepligtigt overskud. Genbeskatning skal kun ske, hvis

der sker nedsættelse af dansk beskatning i henhold til reglerne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, hvor det faste

driftssted er beliggende, og denne overenskomst lemper dobbeltbeskatningen af

overskuddet af det faste driftssted ved, at den danske skat nedsættes med den

del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet af det faste driftssted og

den samlede beskattede indkomst falder på den førstnævnte del af indkomsten,

uden at der tages hensyn til størrelsen af den skat, der er betalt til den

fremmede stat. Der skal dog ikke ske genbeskatning af tidligere fratrukket

underskud i efterfølgende år, hvor der er overskud af det faste driftssted, i

det omfang dette overskud medregnes ved opgørelsen af personens eller

selskabets negative skattepligtige indkomst, som kan overføres til en

ægtefælle eller et sambeskattet selskab eller som kan fremføres til senere

indkomstår.

Stk. 2. For efterfølgende år medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog

højst et beløb svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen

eller skatteberegningen medregnede overskud af det faste driftssted.

Stk. 3. Underskud, der ikke er genbeskattet i medfør af reglerne i

stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes

til et selskab. Dog medregnes højst et beløb svarende til det overskud og den

fortjeneste, der for dette indkomstår skal medregnes ved opgørelsen af

almindelig eller særlig indkomst eller skatteberegningen.«

§ 4

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594

af 4. september 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 3, ophæves.

§ 1, stk. 1-2. - - -

Stk. 3. Reglerne i denne lov finder tillige anvendelse, når et

aktie- eller anpartsselskab udskiller en del af selskabet til et selvstændigt

datterselskab.

2. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres

»investeringsfondslovens § 10, stk. 1 og 2,» til:

»investeringsfondsloven«.

§ 7. - - -

Stk. 2. De overførte henlæggelser betragtes, som om de var

foretaget af selskabet i henlæggelsesårene. Dette gælder også, selv om

efterbeskatning efter investeringsfondslovens § 10, stk. 1 og 2, sker for

indkomstår, der ligger forud for selskabets stiftelse.

§ 5

I lov om kapitaltilførselsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 12.

december 1988, som ændret ved § 12 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages

følgende ændringer:

1. § 9, stk. 1, affattes således:

» § 9. Der svares ikke afgift, når et eller flere selskaber

m.v. indskyder deres samlede selskabsformue eller en eller flere grene af

deres virksomhed i et eller flere afgiftspligtige selskaber, der er under

stiftelse eller allerede består. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at det

eller de indskydende selskaber er afgiftspligtige efter denne lov eller

afgiftspligtige i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og at

indskuddene vederlægges med aktier eller andele i det eller de modtagende

selskaber og eventuelt en kontant betaling på højst 10 pct. af disse

værdipapirers pålydende værdi.«

§ 9. Der svares ikke afgift, når et selskab m.v. indskyder den

samlede selskabsformue eller en eller flere dele af sin virksomhed i et

afgiftspligtigt selskab, der er under stiftelse eller allerede består.

Afgiftsfritagelsen er betinget af, at det overdragende selskab er

afgiftspligtigt efter denne lov eller afgiftspligtigt i en stat, der er

medlem af De Europæiske Fællesskaber, og at mindst 90 pct. af indskuddene

vederlægges med aktier eller andele i det modtagende selskab.

Stk. 2. - - -

2. I § 14, stk. 1, 1. punktum, ændres »4 uger«

til: »3 måneder«.

3. § 14, stk. 1, 2. punktum, affattes således:

»Der kan dog ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige

omstændigheder taler derfor.«

4. I § 14, stk. 2, ændres »4 uger« til: »3

måneder«.

§ 14. Afgiftsmyndighedens afgørelser i henhold til §§ 12-13 kan

påklages til skatteministeren inden 4 uger fra det tidspunkt, da den

pågældende fik kundskab om afgørelsen. Skatteministeren kan efter

omstændighederne se bort fra klagefristens oversiddelse.

Stk. 2. Skatteministerens afgørelse kan inden 4 uger indbringes

for domstolene.

§ 6

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter stk. 4 :

» Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c, omfatter

ikke udbytte som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af

De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er

hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende

selskab - moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget,

har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab -

datterselskabet. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som

datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2

i direktiv 90/435/EØF.«

2. I § 3, stk. 1, nr. 9, 1. punktum., ændres »loven om

tilsyn med pensionskasser« til: »loven om tilsyn med

firmapensionskasser«.

§ 3. Undtaget fra skattepligten er:

1)-8) - - -

9) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med

pensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed. Andre pensionskasser

er undtaget fra skattepligten, for så vidt skatteministeren i hvert enkelt

tilfælde træffer bestemmelse herom.

10)-18) - - -

3. I § 17 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af

de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber indgår udbytte fra et selskab, der

er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og

som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, nedsættes det

udbyttemodtagende selskabs - moderselskabets - skat med den del, der svarer

til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der

kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det

udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af

indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en

betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - i hele det

indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af

aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet. Det er

endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er

omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv

90/435/EØF.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 1. punktum

»Såfremt der i den skattepligtige indkomst« til: »Såfremt der

i andre tilfælde end de i stk. 3 omhandlede i den skattepligtige

indkomst«.

§ 17, stk. 1-2. - - -

Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i §

1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. indgår

udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er

omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, kan skatteministeren eller den,

han måtte bemyndige dertil, efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende

selskab m.v. - moderselskabet - den del af skatten, der svarer til forholdet

mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke

eftergives et større beløb end det, som det påhviler det udbyttegivende

selskab - datterselskabet - at udrede i skat af udbyttet til moderselskabet.

Lempelse efter foranstående regler kan kun indrømmes, såfremt moderselskabet

i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af

datterselskabets aktiekapital eller andelskapital.

Stk. 4-5. - - -

§ 7

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, foretages

følgende ændringer:

1. I § 65, stk. 1, 1. punktum, ændres »medmindre andet

er fastsat i medfør af stk. 4,» til: »medmindre andet er fastsat i

medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5,».

§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller

godskrivning af udbytte af aktier eller andele i her i landet hjemmehørende

indregistrede aktieselskaber eller andre selskaber, i hvilke ingen af

deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler

overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, skal

vedkommende selskab, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4, indeholde

30 pct. af det samlede udbytte. Indeholdelse med 30 pct. skal endvidere

foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med

selskabets opkøb af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. Til

udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller

andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af

likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det

indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.

Stk. 2-4. - - -

2. I § 65 indsættes efter stk. 4 :

» Stk. 5 . Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte som et

selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske

Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i

landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab -

moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet

mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab -

datterselskabet. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som

datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2

i direktiv 90/435/EØF.«

§ 8

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. ... foretages følgende ændring:

I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3

og 4,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 4 og 5,».

§ 11. - - -

Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4,

finder tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde og

foreninger.

Efter 2. behandling den 27. februar 1992

§ 1

I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. august 1991, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel ændres til:

»Lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven)».

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.

90/434, EF-Tidende 1990 L 225 s. 1, og Rådets direktiv nr. 90/435, EF-Tidende

1990 L 225 s. 6 og L 258 s. 38.

2. I § 1, stk. 2, ændres »selskabernes aktionærer

eller anpartshavere« til: »selskabsdeltagerne«.

3. § 2, stk. 1, affattes således:

»Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at

selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier

eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum

på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke

eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«

4. § 2, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

5. I § 2, stk 3, der bliver stk. 2, ændres

»ophørende« til: »indskydende« og

»fortsættende« til: »modtagende«.

6. I § 4 ændres »aktionærer eller anpartshavere«

til: »selskabsdeltagere« og »aktionærerne eller

anpartshaverne« til: »selskabsdeltagerne«.

7. I § 5 ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

8. I § 6, stk. 1, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

9. I § 6, stk. 3, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

10. I § 7, stk. 1, ændres »ophørende« til:

»indskydende«.

11. I § 7, stk. 2, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

12. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende«

til: »indskydende«.

13. I § 8, stk. 1, 1. punktum, ændres

»formuegoder« til: »aktiver og passiver«,

»ophøret« til: »fusionen«, »goderne« til:

»de«, »ophørende« ændres 2 steder til:

»indskydende«, og »fortsættende« ændres til:

»modtagende«.

14. § 8, stk. 1, 2. punktum, affattes således:

»Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det

indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende

selskab.«

15. § 8, stk. 1, 3. punktum, affattes således:

»Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab

og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter betragtes, som om de var

foretaget af det modtagende selskab i henlæggelsesårene. Dette gælder også,

selv om efterbeskatning efter investeringsfondsloven sker for indkomstår, der

ligger forud for stiftelsen af det modtagende selskab.«

16. I § 8, stk. 2, ændres »et formuegode« til:

»et aktiv eller et passiv«, »formuegodet« til:

»det«, »ophørende« til: »indskydende« og

»fortsættende« til: »modtagende«.

17. I § 8, stk. 3, ændres »ophørende« til:

»indskydende«, og »fortsættende« ændres 2 steder til:

»modtagende«.

18. I § 8, stk. 4, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«, og »ophørende« ændres 2 steder til:

»indskydende«.

19. I § 8, stk. 5, 1. punktum, ændres

»formuegoder« 2 steder til: »aktiver og passiver«,

»fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende«, og

»ophørende« ændres til: »indskydende«.

20. I § 8, stk. 5, 2. punktum, ændres »ophørende«

til: »indskydende«, »fortsættende« til:

»modtagende« og »aktivgrupper« til: »grupper af

aktiver og passiver«.

21. I § 8, stk. 6, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

22. I § 8, stk. 6, 4. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

23. § 8, stk. 7, affattes således:

» Stk. 7. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, skal udbytte, der er modtaget af

det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«

24. I § 9, stk. 1, 1. punktum, ændres »ophørende«

til: »indskydende«, »aktionæren« til:

»selskabsdeltageren« og »fortsættende« til:

»modtagende«.

25. I § 9, stk. 2, ændres »ophørende« til:

»indskydende« og »lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v.« til: »aktieavancebeskatningsloven«.

26. I § 9, stk. 3, 1. punktum, ændres

»aktionæren« til: »selskabsdeltageren« og

»ophørende« til: »indskydende«.

27. I § 9, stk. 3, 2. punktum, ændres

»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.

28. I § 10, stk. 1, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

29. I § 10, stk. 2, ændres »fortsættende« til:

»modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

30. I § 11, stk. 1, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«,

»aktionærerne« til: »selskabsdeltagerne« og

»ophørende« til: »indskydende«.

31. I § 11, stk. 1, 2. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende« og

»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.

32. § 11, stk. 1, 3. punktum, affattes således:

»Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af

aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a eller 2 b, såfremt de ombyttede aktier

ville være omfattet af disse bestemmelser.«

33. I § 11, stk. 2, 1. punktum, ændres

»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens« og

»fortsættende« til: »modtagende«.

34. I § 12, stk. 2, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

35. I § 13, stk. 1, ændres »fortsættende« til:

»modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

36. I § 13, stk. 2, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

37. I § 14 a, stk. 2, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

38. I § 14 a, stk. 3, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

39. I § 14 b, stk. 2, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

40. I § 14 b, stk. 3, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

41. § 14 b, stk. 4, 2. og 3. punktum, ophæves.

42. I § 14 c, stk. 1, nr. 2, ændres

»fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende«

til: »indskydende«.

43. § 14 d, stk. 3, 2. punktum, ophæves.

44. I § 14 d, stk. 4, ændres »fortsættende« til:

»modtagende«.

45. I § 14 d, stk. 5, 1. punktum, ændres

»fortsættende« til: »modtagende«.

46. § 14 d, stk. 6, 2. og 3. punktum, ophæves.

47. I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15,

stk. 3 og 4« til: »ligningslovens § 15, stk. 5 og 6«.

48. Overskriften til kapitel 3 »Andre

bestemmelser« ændres til:

»Fusion med udenlandske selskaber«.

49. § 15 affattes således:

» § 15. Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her

i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og ved fusion

mellem selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til

beskatning efter reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse, at der er opnået

tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige

vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab,

anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, ved fusion med et her

hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §

8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende

selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til

et her hjemmehørende modtagende selskab. Fortjeneste og tab på andre aktiver

og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre

det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for

fusionen var sambeskattet med det modtagende selskab, jf.

selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og

passiver, der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs

faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det modtagende selskabs

skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på

fusionsdatoen.

Stk. 3. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med

et i udlandet hjemmehørende selskab, og er såvel det indskydende som det

modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3

i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §

8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende

selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til

det udenlandske modtagende selskabs faste driftssted her i landet.

Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i

selskabsskattelovens § 7.

Stk. 4. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et

udenlandsk selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab

omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv

90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4

og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs aktiver

og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende

selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver

og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 5. Ophører i andre tilfælde end de i stk. 4 omhandlede et her

hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, finder §§ 9 og 11

samt aktieavancebeskatningslovens § 13 tilsvarende anvendelse ved

beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Det indskydende

selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan

tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens §

13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved fusion af selskaber eller

foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke

beskattes efter reglerne i stk. 3.«

50. Efter § 15 indsættes som nye kapitler 4-6:

»Kapitel 4

Spaltning

§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til

beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende

selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for

anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet.

Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab

som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine

samlede aktiver og passiver til to eller flere eksisterende eller nye

selskaber ved i henhold til en pro rata-regel at tildele sine

selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende selskaber og

eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers

pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres

bogførte værdi.

§ 15 b. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved spaltning,

finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10 tilsvarende

anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det

indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen

er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i

udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Et

modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs

skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne

aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab

og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere

af de modtagende selskaber. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver

beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det

indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for

spaltningen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab,

jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver

og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til det modtagende

selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets

skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på

spaltningsdatoen.

Stk. 2. Ophører et her i landet hjemmehørende selskab ved

spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10

tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på

dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af

spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab

eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted

her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det

indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der

vedrører de overtagne aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det

indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter

overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste eller

tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i

selskabsskattelovens § 5.

Stk. 3. Det påhviler de modtagende selskaber at indgive

selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste ordinære

skatteansættelse og indtil spaltningsdatoen. De modtagende selskaber hæfter

solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter

skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende

selskab.

Stk. 4. Ophører et selskab ved spaltning, og beskattes selskaberne

efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i

det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-5. punktum. I det omfang

aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de

modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen

på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Bortset

fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet

med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af

aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi

af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. § 11 og

aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på

aktierne i hvert af de modtagende selskaber.

Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan

tillade, at bestemmelserne i stk. 4, 2.-5. punktum, finder tilsvarende

anvendelse, når et i udlandet hjemmehørende selskab ophører ved spaltning og

selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.

Kapitel 5

Tilførsel af aktiver

§ 15 c. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til

beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende selskab som det

modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel

3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er

opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte

særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved

et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere

grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller

anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed

forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et

organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet

enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

§ 15 d. Ved tilførsel af aktiver indgår fortjeneste eller tab på

dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af

tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til

et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i

landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver fra et her hjemmehørende selskab

finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 8, stk.

1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs

aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her

hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende

modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan

alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige

afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte

virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil

knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et

modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først

foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.

Stk. 3. Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet hjemmehørende

selskab finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. §

8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende

selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til

et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende

modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan

alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige

afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte

virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil

knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et

modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først

foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.

Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud

for tilførslen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab,

jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver

og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til det modtagende

selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets

skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på

tilførselsdatoen.

Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende

selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et

beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og

passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver

opgøres efter reglerne i § 4, stk. 3 og 5, i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse.

Kapitel 6

Andre bestemmelser«.

§ 15 a bliver herefter § 15 e.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 39d

d

af 21. januar 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1, 1. punktum, ændres »lov om

beskatning ved fusion af aktieselskaber« til:

»fusionsskatteloven«, »fortsættende« ændres 2 steder til:

»modtagende«, og »ophørende« ændres 2 steder til:

»indskydende«.

2. I § 13, stk. 1, 2. punktum, ændres »ophørende«

til: »indskydende«.

3. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det

erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i

fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er

omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv

90/434/EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for

aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden

for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.

Stk. 3. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 2, forstås den

transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs

aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette

selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet

selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og

eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi

eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af

de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

4. § 13, stk. 2, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ligningsrådet kan tillade, at der ikke sker

beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele

aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer

aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet

selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som

vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant

udligningssum på højst 10 pct. af de ombyttede aktiers værdi. Tilladelse

gives kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har

foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori

selskabet erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående

indkomstår. Ved afståelse af de modtagne aktier sker der beskatning efter §

4, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning

efter disse regler. De modtagne aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt

og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Ligningsrådet kan under

tilsvarende betingelser tillade, at der i disse tilfælde ikke sker beskatning

efter § 2.«

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som

senest ændret ved § 12 i lov nr. 5 af 3. januar 1992, foretages følgende

ændringer:

1. I § 16 B, stk. 5, 3. punktum, indsættes efter

»selskabsskattelovens«: »§ 2, stk. 5, og«.

2. I § 33 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Når et modtagende selskab, der er hjemmehørende her

i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver

vedrørende et indskydende selskab, der er hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, har overtaget aktiver, der som følge af fusionen,

spaltningen eller tilførslen er knyttet til et fast driftssted i en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland, og disse aktiver ved opgørelsen af selskabets

skattepligtige indkomst her i landet er anset for anskaffet til

handelsværdien på datoen for fusionen, spaltningen eller tilførslen, skal der

ved senere afståelse af disse aktiver alene gives lempelse for den del af den

skat, som i forbindelse med afståelsen er pålignet i den fremmede stat,

Færøerne eller Grønland på fortjeneste, der vedrører perioden efter fusionen,

spaltningen eller tilførslen af aktiverne.

Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende her i

landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver

overdrager aktiver i et fast driftssted, som er beliggende i en anden stat,

der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, til et modtagende selskab, der

er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved

overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter

reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det

faste driftssted er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne

have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved

overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var

omfattet af direktiv 90/434/EØF.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

3. Efter § 33 C indsættes:

» § 33 D. Har en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast

driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der

er overskud i det faste driftssted, eller hvor det faste driftssted afhændes,

likvideres eller omdannes til et selskab, ske genbeskatning af et beløb

svarende til det fratrukne underskud, jf. reglerne i stk. 2 og 3. Som

underskud anses i denne forbindelse også benyttelse af henlæggelser til

investeringsfonde og indskud på etableringskonti til forlods afskrivning på

et aktiv. Har personen eller selskabet i samme indkomstår, hvor der er

underskud i det faste driftssted, andet skattepligtigt overskud fra samme

stat, skal der dog kun ske genbeskatning af det beløb, hvormed underskuddet

fra det faste driftssted overstiger andet skattepligtigt overskud.

Genbeskatning skal kun ske, hvis der sker nedsættelse af dansk beskatning i

henhold til reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede

stat, hvor det faste driftssted er beliggende, og denne overenskomst lemper

dobbeltbeskatningen af overskuddet af det faste driftssted ved, at den danske

skat nedsættes med den del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet af

det faste driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på den

førstnævnte del af indkomsten, uden at der tages hensyn til størrelsen af den

skat, der er betalt til den fremmede stat. Der skal dog ikke ske

genbeskatning af tidligere fratrukket underskud i efterfølgende år, hvor der

er overskud af det faste driftssted, i det omfang dette overskud medregnes

ved opgørelsen af personens eller selskabets negative skattepligtige

indkomst, som kan overføres til en ægtefælle eller et sambeskattet selskab,

eller som kan fremføres til senere indkomstår.

Stk. 2. For efterfølgende år medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog

højst et beløb svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen

eller skatteberegningen medregnede overskud af det faste driftssted.

Stk. 3. Underskud, der ikke er genbeskattet i medfør af reglerne i

stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes

til et selskab. Dog medregnes højst et beløb svarende til det overskud og den

fortjeneste, der for dette indkomstår skal medregnes ved opgørelsen af

almindelig eller særlig indkomst eller skatteberegningen.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på

underskud af en fast ejendom i en fremmed stat.

§ 33 E. Har et selskab m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst foretaget fradrag for underskud i et sambeskattet selskab i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal der i efterfølgende indkomstår,

hvor der er overskud i det sambeskattede selskab, eller hvor sambeskatningen

ophører, ske genbeskatning af et beløb svarende til det fratrukne underskud,

jf. reglerne i stk. 2 og 3. Har selskabet i samme indkomstår, hvor der er

underskud i det sambeskattede selskab, andet skattepligtigt overskud fra

samme stat, skal der dog kun ske genbeskatning af det beløb, hvormed

underskuddet fra det sambeskattede selskab overstiger andet skattepligtigt

overskud.

Stk. 2. For efterfølgende år, hvor der er overskud i det

sambeskattede selskab, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog højst et beløb

svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen eller

skatteberegningen medregnede overskud af det sambeskattede selskab.

Genbeskatning skal kun ske, hvis dobbeltbeskatningen af overskuddet i det

sambeskattede selskab lempes i henhold til den i § 33 D, stk. 1, nævnte

metode til lempelse af dobbeltbeskatning. Der skal dog ikke ske genbeskatning

af tidligere fratrukket underskud i efterfølgende år, hvor der er overskud af

det sambeskattede selskab, i det omfang dette overskud medregnes ved

opgørelsen af selskabets negative skattepligtige indkomst, som kan overføres

til et sambeskattet selskab, eller som kan fremføres til senere indkomstår.

Stk. 3. For det indkomstår, hvori sambeskatningen ophører,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beløb svarende til

det underskud, der ikke er genbeskattet efter reglerne i stk. 2. Der skal dog

ikke ske genbeskatning, når et moderselskab fusionerer med et datterselskab,

hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5

indkomstår forud herfor eller, for så vidt angår underskud efter

kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, når selskaberne har været sambeskattet

indtil fusionsdatoen og i de seneste 15 år forud herfor. Ophører

sambeskatningen i øvrigt, medregnes højst et beløb svarende til det overskud

og den fortjeneste, der for dette indkomstår skulle medregnes ved opgørelsen

af det sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst eller

skatteberegningen, såfremt det sambeskattede selskab var blevet opløst ved

likvidation og i forbindelse hermed skulle beskattes her i landet. Som

salgssum for afståede aktiver og passiver anses værdien i handel og vandel

ved sambeskatningens ophør.«

§ 4

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594

af 4. september 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 3, ophæves.

2. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres

»investeringsfondslovens § 10, stk. 1 og 2,» til:

»investeringsfondsloven«.

§ 5

I lov om kapitaltilførselsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 12.

december 1988, som ændret ved § 12 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages

følgende ændringer:

1. § 9, stk. 1, affattes således:

»Der svares ikke afgift, når et eller flere selskaber m.v. indskyder

deres samlede selskabsformue eller en eller flere grene af deres virksomhed i

et eller flere afgiftspligtige selskaber, der er under stiftelse eller

allerede består. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at det eller de

indskydende selskaber er afgiftspligtige efter denne lov eller

afgiftspligtige i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og at

indskuddene vederlægges med aktier eller andele i det eller de modtagende

selskaber og eventuelt en kontant betaling på højst 10 pct. af disse

værdipapirers pålydende værdi.«

2. I § 14, stk. 1, 1. punktum, ændres »4 uger«

til: »3 måneder«.

3. § 14, stk. 1, 2. punktum, affattes således:

»Der kan dog ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige

omstændigheder taler derfor.«

4. I § 14, stk. 2, ændres »4 uger« til: »3

måneder«.

§ 6

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter stk. 4:

» Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c, omfatter

ikke udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem

af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er

hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende

selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det

udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori

udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem

til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at

såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«

2. I § 3, stk. 1, nr. 9, 1. punktum, ændres »loven om

tilsyn med pensionskasser« til: »loven om tilsyn med

firmapensionskasser«.

3. I § 13, stk. 1, nr. 2, affattes 2. punktum

således:

»Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab -

moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i

det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår,

hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år

frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.«

4. I § 17 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af

de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber indgår udbytte fra et selskab, der

er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og

som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, nedsættes det

udbyttemodtagende selskabs - moderselskabets - skat med den del, der svarer

til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der

kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det

udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af

indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en

betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet

mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab -

datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget,

eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt,

hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at såvel

moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

5. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 1.

punktum »Såfremt der i den skattepligtige indkomst« til:

»Såfremt der i andre tilfælde end de i stk. 3 omhandlede i den

skattepligtige indkomst«.

6. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes 3.

punktum således:

»Lempelse efter foranstående regler kan kun indrømmes, såfremt

moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital eller

andelskapital enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller

i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor

udbyttet modtages.«

§ 7

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, som ændret ved

lov nr. 896 af 21. december 1991, foretages følgende ændringer:

1. I § 65, stk. 1, 1. punktum, ændres »medmindre andet

er fastsat i medfør af stk. 4,» til: »medmindre andet er fastsat i

medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5,».

2. I § 65 indsættes efter stk. 4:

» Stk. 5. Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et

selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske

Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i

landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab -

moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det

udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori

udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem

til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at

såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«

§ 8

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 16. oktober 1991, foretages følgende

ændringer:

1. § 10, stk. 1, 2. punktum, affattes således:

»Dette gælder dog kun, hvis fonden eller foreningen har ejet mindst

25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab enten i

hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende

periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.«

2. I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17,

stk. 2, 3 og 4,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 4 og

5,».

§ 9

Stk. 1. Loven har virkning fra og med 1. januar 1992, jf. dog

stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 47, har virkning fra og med indkomståret 1991.

Stk. 3. Ligningslovens § 33 D, som affattet ved denne lovs § 3,

nr. 3, har virkning for underskud som omhandlet i § 33 D, stk. 1, 2. punktum,

når henlæggelser til investeringsfonde eller indskud på etableringskonti

benyttes til forlods afskrivning på et aktiv, der erhverves den 19. februar

1992 eller senere. § 33 D har i øvrigt virkning for underskud, der fradrages

ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1992 eller senere.

Stk. 4. Ligningslovens § 33 E, som affattet ved denne lovs § 3,

nr. 3, har virkning for underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for

indkomståret 1992 eller senere.

Ændringsforslag

Af skatteministeren :

Til § 3

12) I det under nr. 3 foreslåede § 33 E, stk. 3, 2.

punktum, indsættes efter »når et moderselskab fusionerer«

ordene: »efter reglerne i fusionsskatteloven«.

Bemærkninger

Til nr. 12

Ved ændringsforslaget præciseres, at fritagelsen for genbeskatning i

medfør af § 33 E, stk. 3, 2. punktum, kun omfatter »skattefrie«

fusioner i medfør af fusionsskattelovens regler, ikke beskattede fusioner.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.

90/434, EF-Tidende 1990 L 225 s. 1, og Rådets direktiv nr. 90/435, EF-Tidende

1990 L 225 s. 6 og L 258 s. 38.

Lignende dokumenter