1991 LSF 20 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (GENNEMFØRELSE AF FUSIONSDIREKTIVET OG MODER-/DATTERSELSKABSDIREKTIVET) (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. august 1991, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel ændres til:
»Lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven)».
2. I § 1, stk. 2, ændres »selskabernes aktionærer
eller anpartshavere« til: »selskabsdeltagerne«.
3. § 2, stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at
selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier
eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum
på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke
eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«
4. § 2, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
5. I § 2, stk 3, der bliver stk. 2, ændres
»ophørende« til: »indskydende« og
»fortsættende« til: »modtagende«.
6. I § 4 ændres »aktionærer eller anpartshavere«
til: »selskabsdeltagere« og »aktionærerne eller
anpartshaverne« til: »selskabsdeltagerne«.
7. I § 5 ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
8. I § 6, stk. 1, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
9. I § 6, stk. 3, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
10. I § 7, stk. 1, ændres »ophørende« til:
»indskydende«.
Læs alt
11. I § 7, stk. 2, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
12. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende«
til: »indskydende«.
13. I § 8, stk. 1, 1. punktum, ændres
»formuegoder« til: »aktiver og passiver«,
»ophøret« til: »fusionen«, »goderne« til:
»de«, »ophørende« ændres 2 steder til:
»indskydende«, og »fortsættende« ændres til:
»modtagende«.
14. § 8, stk. 1, 2. punktum, affattes således:
»Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det
indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende
selskab.«
15. § 8, stk. 1, 3. punktum, affattes således:
»Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab
og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter betragtes, som om de var
foretaget af det modtagende selskab i henlæggelsesårene. Dette gælder også,
selv om efterbeskatning efter investeringsfondsloven sker for indkomstår, der
ligger forud for stiftelsen af det modtagende selskab.«
16. I § 8, stk. 2, ændres »et formuegode« til:
»et aktiv eller et passiv«, »formuegodet« til:
»det«, »ophørende« til: »indskydende« og
»fortsættende« til: »modtagende«.
17. I § 8, stk. 3, ændres »ophørende« til:
»indskydende«, og »fortsættende« ændres 2 steder til:
»modtagende«.
18. I § 8, stk. 4, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«, og »ophørende« ændres 2 steder til:
»indskydende«.
19. I § 8, stk. 5, 1. punktum, ændres
»formuegoder« 2 steder til: »aktiver og passiver«,
»fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende«, og
»ophørende« ændres til: »indskydende«.
20. I § 8, stk. 5, 2. punktum, ændres »ophørende«
til: »indskydende«, »fortsættende« til:
»modtagende« og »aktivgrupper« til: »grupper af
aktiver og passiver«.
21. I § 8, stk. 6, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
22. I § 8, stk. 6, 4. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
23. § 8, stk. 7, affattes således:
» Stk. 7. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, skal udbytte, der er modtaget af
det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«
24. I § 9, stk. 1, 1. punktum, ændres »ophørende«
til: »indskydende«, »aktionæren« til:
»selskabsdeltageren« og »fortsættende« til:
»modtagende«.
25. I § 9, stk. 2, ændres »ophørende« til:
»indskydende« og »lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v.« til: »aktieavancebeskatningsloven«.
26. I § 9, stk. 3, 1. punktum, ændres
»aktionæren« til: »selskabsdeltageren« og
»ophørende« til: »indskydende«.
27. I § 9, stk. 3, 2. punktum, ændres
»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.
28. I § 10, stk. 1, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
29. I § 10, stk. 2, ændres »fortsættende« til:
»modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.
30. I § 11, stk. 1, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«,
»aktionærerne« til: »selskabsdeltagerne« og
»ophørende« til: »indskydende«.
31. I § 11, stk. 1, 2. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende« og
»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.
32. § 11, stk. 1, 3. punktum, affattes således:
»Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a eller 2 b, såfremt de ombyttede aktier
ville være omfattet af disse bestemmelser.«
33. I § 11, stk. 2, 1. punktum, ændres
»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens« og
»fortsættende« til: »modtagende«.
34. I § 12, stk. 2, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
35. I § 13, stk. 1, ændres »fortsættende« til:
»modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.
36. I § 13, stk. 2, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
37. I § 14 a, stk. 2, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
38. I § 14 a, stk. 3, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
39. I § 14 b, stk. 2, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
40. I § 14 b, stk. 3, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
41. § 14 b, stk. 4, 2. og 3. punktum, ophæves.
42. I § 14 c, stk. 1, nr. 2, ændres
»fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende«
til: »indskydende«.
43. § 14 d, stk. 3, 2. punktum, ophæves.
44. I § 14 d, stk. 4, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
45. I § 14 d, stk. 5, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
46. § 14 d, stk. 6, 2. og 3. punktum, ophæves.
47. I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15,
stk. 3 og 4« til: »ligningslovens § 15, stk. 5 og 6«.
48. Overskriften til kapitel 3 »Andre
bestemmelser« ændres til:
»Fusion med udenlandske selskaber«.
49. § 15 affattes således:
» § 15. Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her
i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og ved fusion
mellem selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til
beskatning efter reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse, at der er opnået
tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige
vilkår for tilladelsen.
Stk. 2. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab,
anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, ved fusion med et her
hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §
8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende
selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til
et her hjemmehørende modtagende selskab. Fortjeneste og tab på andre aktiver
og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre
det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for
fusionen var sambeskattet med det modtagende selskab, jf.
selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og
passiver, der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs
faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det modtagende selskabs
skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på
fusionsdatoen.
Stk. 3. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med
et i udlandet hjemmehørende selskab, og er såvel det indskydende som det
modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3
i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §
8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende
selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til
det udenlandske modtagende selskabs faste driftssted her i landet.
Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i
selskabsskattelovens § 7.
Stk. 4. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et
udenlandsk selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4
og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs aktiver
og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende
selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver
og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.
Stk. 5. Ophører i andre tilfælde end de i stk. 4 omhandlede et her
hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, finder §§ 9 og 11
samt aktieavancebeskatningslovens § 13 tilsvarende anvendelse ved
beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Det indskydende
selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.
Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan
tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens §
13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved fusion af selskaber eller
foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke
beskattes efter reglerne i stk. 3.«
50. Efter § 15 indsættes som nye kapitler 4-6:
»Kapitel 4
Spaltning
§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til
beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende
selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for
anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet.
Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab
som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine
samlede aktiver og passiver til to eller flere eksisterende eller nye
selskaber ved i henhold til en pro rata-regel at tildele sine
selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende selskaber og
eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers
pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres
bogførte værdi.
§ 15 b. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved spaltning,
finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10 tilsvarende
anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det
indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen
er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i
udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Et
modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne
aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab
og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere
af de modtagende selskaber. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver
beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det
indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for
spaltningen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab,
jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver
og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til det modtagende
selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på
spaltningsdatoen.
Stk. 2. Ophører et her i landet hjemmehørende selskab ved
spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10
tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på
dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af
spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab
eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted
her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det
indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der
vedrører de overtagne aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det
indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter
overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste eller
tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i
selskabsskattelovens § 5.
Stk. 3. Det påhviler de modtagende selskaber at indgive
selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste ordinære
skatteansættelse og indtil spaltningsdatoen. De modtagende selskaber hæfter
solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter
skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende
selskab.
Stk. 4. Ophører et selskab ved spaltning, og beskattes selskaberne
efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i
det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-5. punktum. I det omfang
aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de
modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen
på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Bortset
fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet
med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af
aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi
af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. § 11 og
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på
aktierne i hvert af de modtagende selskaber.
Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan
tillade, at bestemmelserne i stk. 4, 2.-5. punktum, finder tilsvarende
anvendelse, når et i udlandet hjemmehørende selskab ophører ved spaltning og
selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.
Kapitel 5
Tilførsel af aktiver
§ 15 c. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til
beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende selskab som det
modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel
3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er
opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte
særlige vilkår for tilladelsen.
Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved
et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere
grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller
anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed
forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et
organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet
enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.
§ 15 d. Ved tilførsel af aktiver indgår fortjeneste eller tab på
dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af
tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til
et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i
landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver fra et her hjemmehørende selskab
finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 8, stk.
1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs
aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her
hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende
modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan
alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige
afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte
virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil
knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et
modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først
foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.
Stk. 3. Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet hjemmehørende
selskab finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. §
8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende
selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til
et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende
modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan
alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige
afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte
virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil
knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et
modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først
foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.
Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud
for tilførslen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab,
jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver
og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til det modtagende
selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på
tilførselsdatoen.
Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende
selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et
beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og
passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver
opgøres efter reglerne i § 4, stk. 3 og 5, i lov om skattefri
virksomhedsomdannelse.
Kapitel 6
Andre bestemmelser«.
§ 15 a bliver herefter § 15 e.
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 39 af 21. januar 1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 1, 1. punktum, ændres »lov om
beskatning ved fusion af aktieselskaber« til:
»fusionsskatteloven«, »fortsættende« ændres 2 steder til:
»modtagende«, og »ophørende« ændres 2 steder til:
»indskydende«.
2. I § 13, stk. 1, 2. punktum, ændres »ophørende«
til: »indskydende«.
3. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
» Stk. 2. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det
erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i
fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for
aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden
for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.
Stk. 3. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 2, forstås den
transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs
aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette
selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet
selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og
eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi
eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af
de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
4. § 13, stk. 2, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ligningsrådet kan tillade, at der ikke sker
beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele
aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer
aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet
selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som
vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant
udligningssum på højst 10 pct. af de ombyttede aktiers værdi. Tilladelse
gives kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har
foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori
selskabet erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående
indkomstår. Ved afståelse af de modtagne aktier sker der beskatning efter §
4, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning
efter disse regler. De modtagne aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt
og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Ligningsrådet kan under
tilsvarende betingelser tillade, at der i disse tilfælde ikke sker beskatning
efter § 2.«
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som
senest ændret ved § 12 i lov nr. 5 af 3. januar 1992, foretages følgende
ændringer:
1. I § 16 B, stk. 5, 3. punktum, indsættes efter
»selskabsskattelovens«: »§ 2, stk. 5, og«.
2. I § 33 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
» Stk. 3. Når et modtagende selskab, der er hjemmehørende her
i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver
vedrørende et indskydende selskab, der er hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, har overtaget aktiver, der som følge af fusionen,
spaltningen eller tilførslen er knyttet til et fast driftssted i en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland, og disse aktiver ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst her i landet er anset for anskaffet til
handelsværdien på datoen for fusionen, spaltningen eller tilførslen, skal der
ved senere afståelse af disse aktiver alene gives lempelse for den del af den
skat, som i forbindelse med afståelsen er pålignet i den fremmede stat,
Færøerne eller Grønland på fortjeneste, der vedrører perioden efter fusionen,
spaltningen eller tilførslen af aktiverne.
Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende her i
landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver
overdrager aktiver i et fast driftssted, som er beliggende i en anden stat,
der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, til et modtagende selskab, der
er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved
overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter
reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det
faste driftssted er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne
have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved
overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var
omfattet af direktiv 90/434/EØF.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
3. Efter § 33 C indsættes:
» § 33 D. Har en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast
driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der
er overskud i det faste driftssted, eller hvor det faste driftssted afhændes,
likvideres eller omdannes til et selskab, ske genbeskatning af et beløb
svarende til det fratrukne underskud, jf. reglerne i stk. 2 og 3. Som
underskud anses i denne forbindelse også benyttelse af henlæggelser til
investeringsfonde og indskud på etableringskonti til forlods afskrivning på
et aktiv. Har personen eller selskabet i samme indkomstår, hvor der er
underskud i det faste driftssted, andet skattepligtigt overskud fra samme
stat, skal der dog kun ske genbeskatning af det beløb, hvormed underskuddet
fra det faste driftssted overstiger andet skattepligtigt overskud.
Genbeskatning skal kun ske, hvis der sker nedsættelse af dansk beskatning i
henhold til reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede
stat, hvor det faste driftssted er beliggende, og denne overenskomst lemper
dobbeltbeskatningen af overskuddet af det faste driftssted ved, at den danske
skat nedsættes med den del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet af
det faste driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på den
førstnævnte del af indkomsten, uden at der tages hensyn til størrelsen af den
skat, der er betalt til den fremmede stat. Der skal dog ikke ske
genbeskatning af tidligere fratrukket underskud i efterfølgende år, hvor der
er overskud af det faste driftssted, i det omfang dette overskud medregnes
ved opgørelsen af personens eller selskabets negative skattepligtige
indkomst, som kan overføres til en ægtefælle eller et sambeskattet selskab,
eller som kan fremføres til senere indkomstår.
Stk. 2. For efterfølgende år medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog
højst et beløb svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen
eller skatteberegningen medregnede overskud af det faste driftssted.
Stk. 3. Underskud, der ikke er genbeskattet i medfør af reglerne i
stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes
til et selskab. Dog medregnes højst et beløb svarende til det overskud og den
fortjeneste, der for dette indkomstår skal medregnes ved opgørelsen af
almindelig eller særlig indkomst eller skatteberegningen.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på
underskud af en fast ejendom i en fremmed stat.
§ 33 E. Har et selskab m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst foretaget fradrag for underskud i et sambeskattet selskab i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal der i efterfølgende indkomstår,
hvor der er overskud i det sambeskattede selskab, eller hvor sambeskatningen
ophører, ske genbeskatning af et beløb svarende til det fratrukne underskud,
jf. reglerne i stk. 2 og 3. Har selskabet i samme indkomstår, hvor der er
underskud i det sambeskattede selskab, andet skattepligtigt overskud fra
samme stat, skal der dog kun ske genbeskatning af det beløb, hvormed
underskuddet fra det sambeskattede selskab overstiger andet skattepligtigt
overskud.
Stk. 2. For efterfølgende år, hvor der er overskud i det
sambeskattede selskab, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog højst et beløb
svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen eller
skatteberegningen medregnede overskud af det sambeskattede selskab.
Genbeskatning skal kun ske, hvis dobbeltbeskatningen af overskuddet i det
sambeskattede selskab lempes i henhold til den i § 33 D, stk. 1, nævnte
metode til lempelse af dobbeltbeskatning. Der skal dog ikke ske genbeskatning
af tidligere fratrukket underskud i efterfølgende år, hvor der er overskud af
det sambeskattede selskab, i det omfang dette overskud medregnes ved
opgørelsen af selskabets negative skattepligtige indkomst, som kan overføres
til et sambeskattet selskab, eller som kan fremføres til senere indkomstår.
Stk. 3. For det indkomstår, hvori sambeskatningen ophører,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beløb svarende til
det underskud, der ikke er genbeskattet efter reglerne i stk. 2. Der skal dog
ikke ske genbeskatning, når et moderselskab fusionerer efter reglerne i
fusionsskatteloven med et datterselskab, hvormed det har været sambeskattet
indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor eller, for så
vidt angår underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, når
selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 15 år
forud herfor. Ophører sambeskatningen i øvrigt, medregnes højst et beløb
svarende til det overskud og den fortjeneste, der for dette indkomstår skulle
medregnes ved opgørelsen af det sambeskattede selskabs skattepligtige
indkomst eller skatteberegningen, såfremt det sambeskattede selskab var
blevet opløst ved likvidation og i forbindelse hermed skulle beskattes her i
landet. Ved opgørelsen af dette beløb kan der foretages fradrag for beløb,
der beskattes i medfør af § 5, stk. 1, i lov om skattemæssig opgørelse af
varelagre m.v. Som salgssum for afståede aktiver og passiver anses værdien i
handel og vandel ved sambeskatningens ophør.«
§ 4
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594
af 4. september 1986, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, ophæves.
2. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres
»investeringsfondslovens § 10, stk. 1 og 2,» til:
»investeringsfondsloven«.
§ 5
I lov om kapitaltilførselsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 12.
december 1988, som ændret ved § 12 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages
følgende ændringer:
1. § 9, stk. 1, affattes således:
»Der svares ikke afgift, når et eller flere selskaber m.v. indskyder
deres samlede selskabsformue eller en eller flere grene af deres virksomhed i
et eller flere afgiftspligtige selskaber, der er under stiftelse eller
allerede består. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at det eller de
indskydende selskaber er afgiftspligtige efter denne lov eller
afgiftspligtige i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og at
indskuddene vederlægges med aktier eller andele i det eller de modtagende
selskaber og eventuelt en kontant betaling på højst 10 pct. af disse
værdipapirers pålydende værdi.«
2. I § 14, stk. 1, 1. punktum, ændres »4 uger«
til: »3 måneder«.
3. § 14, stk. 1, 2. punktum, affattes således:
»Der kan dog ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige
omstændigheder taler derfor.«
4. I § 14, stk. 2, ændres »4 uger« til: »3
måneder«.
§ 6
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes efter stk. 4:
» Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c, omfatter
ikke udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem
af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er
hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende
selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det
udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori
udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem
til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at
såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«
2. I § 3, stk. 1, nr. 9, 1. punktum, ændres »loven om
tilsyn med pensionskasser« til: »loven om tilsyn med
firmapensionskasser«.
3. I § 13, stk. 1, nr. 2, affattes 2. punktum
således:
»Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab -
moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i
det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår,
hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år
frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.«
4. I § 17 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af
de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber indgår udbytte fra et selskab, der
er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og
som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, nedsættes det
udbyttemodtagende selskabs - moderselskabets - skat med den del, der svarer
til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der
kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det
udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af
indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en
betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet
mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab -
datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget,
eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt,
hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at såvel
moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
5. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 1.
punktum »Såfremt der i den skattepligtige indkomst« til:
»Såfremt der i andre tilfælde end de i stk. 3 omhandlede i den
skattepligtige indkomst«.
6. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes 3.
punktum således:
»Lempelse efter foranstående regler kan kun indrømmes, såfremt
moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital eller
andelskapital enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller
i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor
udbyttet modtages.«
§ 7
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, som ændret ved
lov nr. 896 af 21. december 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 65, stk. 1, 1. punktum, ændres »medmindre andet
er fastsat i medfør af stk. 4,» til: »medmindre andet er fastsat i
medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5,».
2. I § 65 indsættes efter stk. 4:
» Stk. 5. Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et
selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske
Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i
landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab -
moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det
udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori
udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem
til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at
såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«
§ 8
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 16. oktober 1991, foretages følgende
ændringer:
1. § 10, stk. 1, 2. punktum, affattes således:
»Dette gælder dog kun, hvis fonden eller foreningen har ejet mindst
25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab enten i
hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende
periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.«
2. I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17,
stk. 2, 3 og 4,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 4 og
5,».
§ 9
Stk. 1. Loven har virkning fra og med 1. januar 1992, jf. dog
stk. 2-7.
Stk. 2. § 1, nr. 47, har virkning fra og med indkomståret 1991.
Stk. 3. Ligningslovens § 33 D, som affattet ved denne lovs § 3,
nr. 3, har virkning for underskud som omhandlet i § 33 D, stk. 1, 2. punktum,
når henlæggelser til investeringsfonde eller indskud på etableringskonti
benyttes til forlods afskrivning på et aktiv, der erhverves den 19. februar
1992 eller senere. § 33 D har i øvrigt virkning for underskud, der fradrages
ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1992 eller senere.
Stk. 4. Ligningslovens § 33 E, som affattet ved denne lovs § 3,
nr. 3, har virkning for underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for
indkomståret 1992 eller senere.
Stk. 5. Aktieselskaber m.v., der har adgang til beskatning efter
reglerne i lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. august 1991, og som i medfør af loven har
foretaget fusion m.v. forud for denne lovs ikrafttræden, kan vælge at anvende
de hidtil gældende regler i lovens § 2, stk. 1, i stedet for reglerne i § 2,
stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.
Stk. 6. Aktie- eller anpartsselskaber, der har adgang til
beskatning efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 594 af 4. september 1986, og som i medfør af lovens §
1, stk. 3, har foretaget udskillelse af en del af selskabet til et
selvstændigt datterselskab forud for denne lovs ikrafttræden, kan vælge at
anvende de hidtil gældende regler i stedet for reglerne i fusionsskattelovens
§§ 15 c og 15 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 50.
Stk. 7. Selskaber m.v., der har pligt til at svare afgift efter
reglerne i lov om kapitaltilførselsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af
12. december 1988, som ændret ved § 12 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, og
som har indskudt deres samlede selskabsformue eller en eller flere dele af
deres virksomhed i et afgiftspligtigt selskab, der er under stiftelse eller
allerede består, forud for denne lovs ikrafttræden, kan vælge at anvende de
hidtil gældende regler i lovens § 9, stk. 1, i stedet for reglerne i § 9,
stk. 1, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. august 1991, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel ændres til: »Lov om fusion, spaltning og
tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)».
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.
90/434, EF-Tidende 1990 L 225 s. 1, og Rådets direktiv nr. 90/435, EF-Tidende
1990 L 225 s. 6 og L 258 s. 38.
2. I § 1, stk. 2, ændres »selskabernes aktionærer
eller anpartshavere« til: »selskabsdeltagerne«.
3. § 2, stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at
selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier
eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum
på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke
eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«
4. § 2, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter
stk. 2.
5. I § 2, stk 3, der bliver stk. 2, ændres
»ophørende« til: »indskydende« og
»fortsættende« til: »modtagende«.
6. I § 4 ændres »aktionærer eller anpartshavere«
til: »selskabsdeltagere« og »aktionærerne eller
anpartshaverne« til: »selskabsdeltagerne«.
7. I § 5 ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
8. I § 6, stk. 1, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
9. I § 6, stk. 3, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
10. I § 7, stk. 1, ændres »ophørende« til:
»indskydende«.
11. I § 7, stk. 2, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
12. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende«
til: »indskydende«.
13. I § 8, stk. 1, 1. punktum, ændres
»formuegoder« til: »aktiver og passiver«,
»ophørende« ændres 2 steder til: »indskydende« og
»fortsættende« ændres til: »modtagende«.
14. § 8, stk. 1, 2. punktum, affattes således:
»Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det
indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende
selskab.«
15. § 8, stk. 1, 3. punktum, affattes således:
»Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab
og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter betragtes, som om de var
foretaget af det modtagende selskab i henlæggelsesårene. Dette gælder også,
selv om efterbeskatning efter investeringsfondsloven sker for indkomstår, der
ligger forud for stiftelsen af det modtagende selskab.«
16. I § 8, stk. 2, ændres »et formuegode« til:
»et aktiv eller et passiv«, »ophørende« til:
»indskydende« og »fortsættende« til:
»modtagende«.
17. I § 8, stk. 3, ændres »ophørende« til:
»indskydende« og »fortsættende« ændres 2 steder til:
»modtagende«.
18. I § 8, stk. 4, ændres »fortsættende« til:
»modtagende« og »ophørende« ændres 2 steder til:
»indskydende«.
19. I § 8, stk. 5, 1. punktum, ændres
»formuegoder« til: »aktiver og passiver«,
»fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende« og
»ophørende« ændres til: »indskydende«.
20. I § 8, stk. 5, 2. punktum, ændres »ophørende«
til: »indskydende« og »fortsættende« til:
»modtagende«.
21. I § 8, stk. 6, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
22. I § 8, stk. 6, 4. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
23. § 8, stk. 7, affattes således:
» Stk. 7. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, skal udbytte, der er modtaget af
det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«
24. I § 9, stk. 1, 1. punktum, ændres »ophørende«
til: »indskydende«, »aktionæren« til:
»selskabsdeltageren« og »fortsættende« til:
»modtagende«.
25. I § 9, stk. 2, ændres »ophørende« til:
»indskydende« og »lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v.« til: »aktieavancebeskatningsloven«..
26. I § 9, stk. 3, 1. punktum, ændres
»aktionæren« til: »selskabsdeltageren« og
»ophørende« til: »indskydende«.
27. I § 9, stk. 3, 2. punktum, ændres
»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.
28. I § 10, stk. 1, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
29. I § 10, stk. 2, ændres »fortsættende« til:
»modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.
30. I § 11, stk. 1, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«,
»aktionærerne« til: »selskabsdeltagerne« og
»ophørende« til: »indskydende«.
31. I § 11, stk. 1, 2. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende« og
»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.
32. § 11, stk. 1, 3. punktum, affattes således:
»Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a eller 2 b, såfremt de ombyttede aktier
ville være omfattet af disse bestemmelser.«
33. I § 11, stk. 2, 1. punktum, ændres
»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens« og
»fortsættende« til: »modtagende«.
34. I § 12, stk. 2, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
35. I § 13, stk. 1, ændres »fortsættende« til:
»modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.
36. I § 13, stk. 2, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
37. I § 14 a, stk. 2, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
38. I § 14 a, stk. 3, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
39. I § 14 b, stk. 2, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
40. I § 14 b, stk. 3, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
41. § 14 b, stk. 4, 2. og 3. punktum, ophæves.
42. I § 14 c, stk. 1, nr. 2, ændres
»fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende«
til: »indskydende«.
43. § 14 d, stk. 3, 2. punktum, ophæves.
44. I § 14 d, stk. 4, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
45. I § 14 d, stk. 5, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
46. § 14 d, stk. 6, 2. og 3. punktum, ophæves.
47. I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15,
stk. 3 og 4« til: »ligningslovens § 15, stk. 5 og 6«.
48. Overskriften til kapitel 3 »Andre bestemmelser«
ændres til: »Fusion med udenlandske selskaber«.
49. § 15 affattes således:
» § 15. Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her
i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og ved fusion
mellem selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til
beskatning efter reglerne i stk. 2 - 4. Det er en betingelse, at der er
opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte
særlige vilkår for tilladelsen.
Stk. 2. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab,
anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, ved fusion med et her
hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §
8 finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og
passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til et her hjemmehørende
modtagende selskab. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes
efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det indskydende selskab
ved sidste ordinære skatteansættelse forud for fusionen var sambeskattet med
det modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen er
knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved
opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet
for anskaffet til handelsværdien på fusionsdatoen.
Stk. 3. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med
et i udlandet hjemmehørende selskab og er såvel det indskydende som det
modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3
i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §
8 finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og
passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det udenlandske
modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på
andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens §
7.
Stk. 4. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et
udenlandsk selskab og er såvel det indskydende som det modtagende selskab
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8 finder
dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver
m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste
driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver
beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.
Stk. 5. Ophører i andre tilfælde end de i stk. 4 omhandlede et her
hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, finder §§ 9 og 11
samt aktieavancebeskatningslovens § 13 tilsvarende anvendelse ved
beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Det indskydende
selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.
Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan
tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens §
13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved fusion af selskaber eller
foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, og selskaberne ikke
beskattes efter reglerne i stk. 3.«
50. Efter § 15 indsættes som nye kapitler 4-6:
»Kapitel 4
Spaltning
§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til
beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 - 2, når såvel det indskydende
selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for
anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet.
Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab
som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine
samlede aktiver og passiver til to eller flere eksisterende eller nye
selskaber ved i henhold til en pro rata regel at tildele sine
selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende selskaber og
eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers
pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres
bogførte værdi.
§ 15 b. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved spaltning,
finder § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1, og § 10
tilsvarende anvendelse. § 8 finder anvendelse på de af det indskydende
selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet
til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet
hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Et
modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne
aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab
og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere
af de modtagende selskaber. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver
beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det
indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for
spaltningen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab,
jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver
og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til det modtagende
selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på
spaltningsdatoen.
Stk. 2. Ophører et her i landet hjemmehørende selskab ved
spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1,
og § 10 tilsvarende anvendelse. § 8 finder anvendelse på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen
er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab eller til et
i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet.
Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne
aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab
og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere
af de modtagende selskaber. Fortjeneste eller tab på andre aktiver og
passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.
Stk. 3. Det påhviler de modtagende selskaber at indgive
selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste ordinære
skatteansættelse og indtil spaltningsdatoen. De modtagende selskaber hæfter
solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter
skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende
selskab.
Stk. 4. Ophører et selskab ved spaltning og beskattes selskaberne
efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i
det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-5. punktum. I det omfang
aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de
modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen
på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse. Bortset
fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet
med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af
aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi
af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. § 11 og
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på
aktierne i hvert af de modtagende selskaber.
Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan
tillade, at bestemmelserne i stk. 4, 2.-5. punktum, finder tilsvarende
anvendelse, når et i udlandet hjemmehørende selskab ophører ved spaltning, og
selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.
Kapitel 5
Tilførsel af aktiver
§ 15 c. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til
beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende selskab som det
modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel
3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er
opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte
særlige vilkår for tilladelsen.
Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved
et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere
grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller
anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed
forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et
organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet
enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.
§ 15 d. Ved tilførsel af aktiver indgår fortjeneste eller tab på
de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af
tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til
et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i
landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver fra et her hjemmehørende selskab
finder § 8 tilsvarende anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver
og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her
hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende
modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan
alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige
afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte
virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil
knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et
modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først
foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.
Stk. 3. Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet hjemmehørende
selskab finder § 8 tilsvarende anvendelse på de af det indskydende selskabs
aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her
hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende
modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan
alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige
afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte
virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil
knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et
modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først
foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.
Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud
for tilførslen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab,
jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver
og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til det modtagende
selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på
tilførselsdatoen.
Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende
selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et
beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og
passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver
opgøres efter reglerne i § 4, stk. 3 og 5, i lov om skattefri
virksomhedsomdannelse.
Kapitel 6
Andre bestemmelser«
§ 15 a bliver herefter § 15 e.
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987 som senest ændret ved lov nr.
394 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 1, 1. punktum, ændres »lov om
beskatning ved fusion af aktieselskaber« til:
»fusionsskatteloven«, »fortsættende« ændres 2 steder til:
»modtagende » og »ophørende« ændres 2 steder til:
»indskydende«.
2. I § 13, stk. 1, 2. punktum, ændres »ophørende«
til: »indskydende«.
3. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
» Stk. 2. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det
erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne §§ 9 og 11 i
fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for
aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden
for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.
Stk. 3. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 2, forstås den
transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs
aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette
selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet
selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og
eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi,
eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af
de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som
senest ændret ved lov nr. 398 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 16 B, stk. 5, 3. punktum, indsættes efter
»selskabsskattelovens«: »§ 2, stk. 5, og«.
2. I § 33 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
» Stk. 3. Når et modtagende selskab, der er hjemmehørende her
i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver
vedrørende et indskydende selskab, der er hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, har overtaget aktiver, der som følge af fusionen,
spaltningen eller tilførslen er knyttet til et fast driftssted i en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland, og disse aktiver ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst her i landet er anset for anskaffet til
handelsværdien på datoen for fusionen, spaltningen eller tilførslen, skal der
ved senere afståelse af disse aktiver, alene gives lempelse for den del af
den skat, som i forbindelse med afståelsen er pålignet i den fremmede stat,
Færøerne eller Grønland på fortjeneste, der vedrører perioden efter fusionen,
spaltningen eller tilførslen af aktiverne.
Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende her i
landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver
overdrager aktiver i et fast driftssted, som er beliggende i en anden stat,
der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, til et modtagende selskab, der
er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved
overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter
reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det
faste driftssted er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne
have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved
overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var
omfattet af direktiv 90/434/EØF.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5
3. Efter § 33 C indsættes:
» § 33 D. Har en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast
driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der
er overskud i det faste driftssted, eller hvor det faste driftssted afhændes,
likvideres eller omdannes til et selskab, ske genbeskatning af et beløb
svarende til det fratrukne underskud, jf. reglerne i stk. 2-3. Har personen
eller selskabet i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste
driftssted, andet skattepligtigt overskud fra samme stat, skal der dog kun
ske genbeskatning af det beløb, hvormed underskuddet fra det faste driftssted
overstiger andet skattepligtigt overskud. Genbeskatning skal kun ske, hvis
der sker nedsættelse af dansk beskatning i henhold til reglerne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, hvor det faste
driftssted er beliggende, og denne overenskomst lemper dobbeltbeskatningen af
overskuddet af det faste driftssted ved, at den danske skat nedsættes med den
del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet af det faste driftssted og
den samlede beskattede indkomst falder på den førstnævnte del af indkomsten,
uden at der tages hensyn til størrelsen af den skat, der er betalt til den
fremmede stat. Der skal dog ikke ske genbeskatning af tidligere fratrukket
underskud i efterfølgende år, hvor der er overskud af det faste driftssted, i
det omfang dette overskud medregnes ved opgørelsen af personens eller
selskabets negative skattepligtige indkomst, som kan overføres til en
ægtefælle eller et sambeskattet selskab eller som kan fremføres til senere
indkomstår.
Stk. 2. For efterfølgende år medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog
højst et beløb svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen
eller skatteberegningen medregnede overskud af det faste driftssted.
Stk. 3. Underskud, der ikke er genbeskattet i medfør af reglerne i
stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes
til et selskab. Dog medregnes højst et beløb svarende til det overskud og den
fortjeneste, der for dette indkomstår skal medregnes ved opgørelsen af
almindelig eller særlig indkomst eller skatteberegningen.«
§ 4
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594
af 4. september 1986, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, ophæves.
2. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres
»investeringsfondslovens § 10, stk. 1 og 2,» til:
»investeringsfondsloven«.
§ 5
I lov om kapitaltilførselsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 12.
december 1988, som ændret ved § 12 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages
følgende ændringer:
1. § 9, stk. 1, affattes således:
» § 9. Der svares ikke afgift, når et eller flere selskaber
m.v. indskyder deres samlede selskabsformue eller en eller flere grene af
deres virksomhed i et eller flere afgiftspligtige selskaber, der er under
stiftelse eller allerede består. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at det
eller de indskydende selskaber er afgiftspligtige efter denne lov eller
afgiftsligtige i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og at
indskuddene vederlægges med aktier eller andele i det eller de modtagende
selskaber og eventuelt en kontant betaling på højst 10 pct. af disse
værdipapirers pålydende værdi.«
2. I § 14, stk. 1, 1. punktum, ændres »4 uger«
til: »3 måneder«.
3. § 14, stk. 1, 2. punktum, affattes således:
»Der kan dog ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige
omstændigheder taler derfor.«
4. I § 14, stk. 2, ændres »4 uger« til: »3
måneder«.
§ 6
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes efter stk. 4 :
» Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c, omfatter
ikke udbytte som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af
De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er
hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende
selskab - moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget,
har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab -
datterselskabet. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som
datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2
i direktiv 90/435/EØF.«
2. I § 3, stk. 1, nr. 9, 1. punktum, ændres »loven om
tilsyn med pensionskasser« til: »loven om tilsyn med
firmapensionskasser«.
3. I § 17 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af
de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber indgår udbytte fra et selskab, der
er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og
som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, nedsættes det
udbyttemodtagende selskabs - moderselskabets - skat med den del, der svarer
til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der
kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det
udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af
indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en
betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - i hele det
indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet. Det er
endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv
90/435/EØF.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 1.
punktum »Såfremt der i den skattepligtige indkomst« til:
»Såfremt der i andre tilfælde end de i stk. 3 omhandlede i den
skattepligtige indkomst«.
§ 7
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, foretages
følgende ændringer:
1. I § 65, stk. 1, 1. punktum, ændres »medmindre andet
er fastsat i medfør af stk. 4,» til: »medmindre andet er fastsat i
medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5,».
2. I § 65 indsættes efter stk. 4 :
» Stk. 5. Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte som et
selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske
Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i
landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab -
moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet
mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab -
datterselskabet. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som
datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2
i direktiv 90/435/EØF.«
§ 8
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. ... foretages følgende ændring:
I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3
og 4,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 4 og 5,».
§ 9
Stk. 1. Loven har virkning fra og med 1. januar 1992, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 47, har virkning fra og med indkomståret 1991.
Stk. 3. § 3, nr. 2, har virkning for underskud, der fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 eller senere
indkomstår.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning.
EFs ministerråd har vedtaget et antal forordninger og direktiver og
en konvention på told- og skatteområdet. Med henblik på at opfylde
Danmarks forpligtelser i henhold til disse fremsættes forslag til en
EF-lovpakke. Pakken består af følgende lovforslag:
a) Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Gennemførelse
af fusionsdirektivet og moder-/datterselskabsdirektivet).
Danmark skal senest den 1. januar 1992 sætte de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme fusionsdirektivet (* 2)
og moder-/datterselskabsdirektivet (* 3).
Lovforslaget går ud på at gennemføre de ændringer i den danske
skattelovgivning, der er nødvendige for at efterkomme fusionsdirektivet.
Lovforslaget går også ud på at gennemføre regler, svarende til
fusionsdirektivets regler, for spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning
af aktier vedrørende selskaber, der alle er hjemmehørende i Danmark.
Lovforslaget går endvidere ud på at gennemføre de ændringer i den danske
skattelovgivning, der er nødvendige for at efterkomme
moder-/datterselskabsdirektivet.
b) Forslag til lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med
regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonvention).
Lovforslaget går ud på at gøre det muligt for Danmark at ratificere
EF-konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med
regulering af forbundne foretagenders overskud. Lovforslaget går endvidere ud
på at gennemføre den nødvendige lovgivning for at opfylde konventionen.
c) Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove (Gennemførelse
af 2. skadesforsikringsdirektiv m.v.) (* 4)
Forslagene går ud på, at ikke - her i landet etablerede
EF-forsikringsselskaber, der vil tegne forsikringer her, skal udpege en
herboende repræsentant, der med hensyn til afgiftens angivelse og indbetaling
m.v. vil få samme pligter som her i landet etablerede forsikringsselskaber.
Det foreslås endvidere at ændre stempelloven således, at stempelafgiften
for forsikringsdokumenter vedrørende direkte skadesforsikringer i
overensstemmelse med direktivets regler tilfalder Danmark, når risikoen er
placeret her i landet.
d) Forslag til lov om ændring af toldloven (Toldoplag og frizoner
m.v.).
Lovforslaget indeholder forslag til ændring af bestemmelserne om
toldoplag og frizoner (frihavne). Ændringerne er en følge af, at der i EF er
vedtaget forordninger herom (* 5). Forordningerne skal anvendes fra 1. januar
1992.
Lovforslaget går ud på at fjerne en række bestemmelser om toldoplag, der
alene er af toldmæssig karakter. Disse bestemmelser erstattes af de direkte
anvendelige bestemmelser i forordninger om toldoplag og frizoner, der
materielt i alt væsentligt svarer til de hidtil gældende regler på området.
Samtidig foreslås en ændring af lovens bestemmelser om
provianteringsvirksomheder.
Endvidere foreslås en ændring af bestemmelserne om told- og afgiftsfrihed
ved midlertidig indførsel af erhvervskøretøjer hjemmehørende i andre EF-lande
samt en formel ændring af bestemmelserne om sikkerhedsstillelse i forbindelse
med henstand med betaling af told.
2. Gennemførelse af fusionsdirektivet.
Fusionsdirektivet blev vedtaget af Rådet af økonomi- og finansministre
den 23. juli 1990. Folketingets Skatteudvalg har den 6. juni 1990 afgivet
udtalelse til Folketingets Markedsudvalg om bl.a. fusionsdirektivet (Alm. del
bilag 243). Direktivet er optrykt som bilag til dette lovforslag.
Fusionsdirektivet går ud på at indføre konkurrencemæssigt neutrale regler
for beskatning af fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af
aktier, vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater.
Efter direktivet skal fusion m.v., der vedrører selskaber i flere
medlemsstater, kunne ske skattefrit efter et successionsprincip. Det vil
sige, at der ved fusion, spaltning og tilførsel af aktiver, der vedrører
selskaber i flere medlemsstater, ikke skal ske beskatning i det indskydende
(ophørende) selskab af kapitalvinding på aktiver, der overføres til det
modtagende (fortsættende) selskab. Det er dog en forudsætning, at det
indskydende selskabs aktiver og passiver som følge af fusionen, spaltningen
eller tilførslen af aktiver er knyttet til et af det modtagende selskabs
faste driftssteder i det indskydende selskabs medlemsstat. Til gengæld skal
det modtagende selskab indtræde i det indskydende selskabs skattemæssige
stilling med hensyn til beregning af afskrivninger og kapitalvinding og tab
på de overførte aktiver og passiver. For aktionærerne i det
indskydende/erhvervede selskab træder de aktier i det modtagende/erhvervende
selskab, der tildeles dem ved fusion, spaltning eller ombytning af aktier, i
stedet for aktierne i det indskydende/erhvervede selskab.
Efter gældende regler tillades der kun succession ved fusioner mellem to
danske selskaber og mellem et dansk og et udenlandsk selskab, når det danske
selskab er det fortsættende, samt ved udskillelse af en del af et dansk
selskab til et selvstændigt dansk datterselskab efter reglerne om skattefri
virksomhedsomdannelse. I de øvrige tilfælde sker der ophørsbeskatning.
Med gennemførelsen af fusionsdirektivet i dansk skattelovgivning øges
adgangen til skattemæssig succession ved a) fusioner, b) spaltninger, c)
tilførsel af aktiver og d) ombytning af aktier.
Ad a) Princippet i fusionsdirektivet svarer til princippet i
fusionsskatteloven om fusion af danske selskaber. En sammenligning
mellem fusionsdirektivet og de gældende danske regler i fusionsskatteloven er
optrykt som bilag til lovforslaget.
For så vidt angår de gældende regler om fusion foreslås bl.a., at
bestemmelserne i fusionsskatteloven om størrelsen af den kontante
udligningssum tilpasses reglerne i fusionsdirektivet.
Efter de gældende regler i fusionsskatteloven kan der alene ske
skattemæssig succession ved fusion mellem et dansk og et udenlandsk
selskab, når det danske selskab er det fortsættende selskab. Ophører det
danske selskab ved fusionen, skal der ske ophørsbeskatning af selskabet efter
reglerne i selskabsskatteloven. For aktionærerne i det ophørende danske
selskab træder de tildelte aktier i det fortsættende selskab dog i stedet for
aktierne i det ophørende selskab.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om skattemæssig succession,
når et dansk selskab ophører ved fusion med et selskab i en anden
EF-medlemsstat. Det skal være en betingelse, at det indskydende danske
selskabs aktiver og passiver knyttes til det modtagende udenlandske selskabs
faste driftssted her i landet. Det skal endvidere være en betingelse, at
såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet
»selskab i en medlemsstat« som defineret i direktivet. For Danmarks
vedkommende drejer det sig alene om aktieselskaber og anpartsselskaber.
Gældende dansk skattelovgivning indeholder ikke regler om skattemæssig
succession ved fusion af udenlandske selskaber. Dette indebærer, at
der skal ske ophørsbeskatning, når det ophørende udenlandske selskab har et
fast driftssted i Danmark, der overtages af det fortsættende udenlandske
selskab.
Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse om skattemæssig
succession ved fusion mellem selskaber i andre EF-medlemsstater. Det skal
være en betingelse, at det indskydende udenlandske selskabs aktiver og
passiver knyttes til det modtagende udenlandske selskabs faste driftssted her
i landet. Det skal endvidere være en betingelse, at såvel det indskydende som
det modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en
medlemsstat«.
Ad b) Gældende dansk skattelovgivning indeholder ikke regler om
skattemæssig succession ved spaltning af selskaber. Ved spaltning af
selskaber sker der derfor ophørsbeskatning.
Det foreslås, at der indsættes regler om skattemæssig succession ved
spaltning - som defineret i fusionsdirektivet - af danske selskaber og
selskaber i andre EF-medlemsstater. Det skal være en betingelse, at det
indskydende danske eller udenlandske selskabs aktiver og passiver knyttes til
et modtagende dansk selskab eller et modtagende udenlandsk selskabs faste
driftssted her i landet. Det skal endvidere være en betingelse, at såvel det
indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab
i en medlemsstat«.
Ad c) Virksomhedsomdannelsesloven indeholder regler om skattemæssige
succession ved udskillelse af en del af et dansk aktie- eller anpartsselskab
til et selvstændigt dansk datterselskab, som minder om fusionsdirektivets
regler om tilførsel af aktiver. Ved anvendelse af
virksomhedsomdannelseslovens regler og reglerne i fusionsskatteloven, kan der
ske tilførsel af aktiver med skattemæssig succession mellem selskaber, der er
hjemmehørende i Danmark i samme omfang som efter fusionsdirektivets regler.
Det foreslås, at der indsættes regler om skattemæssig succession ved
tilførsel af aktiver - som defineret i fusionsdirektivet - vedrørende
danske selskaber og selskaber i andre EF-medlemsstater. Det skal være en
betingelse, at det indskydende danske eller udenlandske selskabs aktiver og
passiver knyttes til et dansk selskab eller et udenlandsk selskabs faste
driftssted her i landet. Det skal endvidere være en betingelse, at såvel det
indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab
i en medlemsstat«.
Da de tilfælde, der er omfattet af de gældende regler i
virksomhedsomdannelsesloven, vil være omfattet af de foreslåede regler om
tilførsel af aktiver, foreslås disse regler ophævet.
Ad d) Aktieavancebeskatningsloven indeholder regler om skattemæssig
succession ved ombytning af aktier, der minder om fusionsdirektivets regler.
Betingelserne for anvendelse af de gældende regler er dog strengere end
betingelserne for anvendelse af fusionsdirektivets regler.
Det foreslås, at der skal være adgang til at anvende reglerne om
skattemæssig succession i fusionsskattelovens §§ 9 og 11 samt
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, ved ombytning af aktier -
som defineret i fusionsdirektivet - vedrørende danske selskaber og selskaber
i andre EF-medlemsstater. Det skal være en betingelse, at såvel det
erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet »selskab
i en medlemsstat«. De gældende regler i aktieavancebeskatningsloven
opretholdes sideløbende med de nye regler.
Herudover foreslås som konsekvens af gennemførelsen af fusionsdirektivet,
at der indføres en regel om fradrag for beregnet udenlandsk skat ved
overdragelse i forbindelse med fusion m.v. af et fast driftssted i en anden
EF-medlemsstat fra et indskydende dansk selskab til et modtagende selskab i
en anden EFmedlemsstat.
De gældende danske regler indebærer, at der generelt er adgang til fradrag
for underskud fra virksomhed og kilder i udlandet i den danske indkomst.
Dette medfører utilsigtede virkninger, når virksomheden eller kilden er
beliggende i en stat, med hvilken Danmark har indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis lempelse er baseret på
eksemptionsmetoden, idet der opstår mulighed for så at sige at anvende
underskuddet i den udenlandske indkomst to gange, først i den danske indkomst
og dernæst i den udenlandske indkomst.
Lovforslaget indeholder derfor en regel om genbeskatning af underskud i et
dansk firmas udenlandske faste driftssted, når underskuddet har været
fratrukket hos det danske firma, og det faste driftssted er beliggende i et
land, med hvilket Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale, hvis lempelse er
baseret på eksemptionsmetoden.
Endelig foreslås det, at kapitaltilførselsafgiftslovens regler om
afgiftsfritagelse omformuleres, så de kommer i bedre overensstemmelse med
kapitaltilførselsafgiftsdirektivet.
Anden lovgivning.
Med vedtagelsen af fusionsdirektivet er harmoniseringen på EF-plan af
skatteretten forud for den selskabsretlige harmonisering.
Når det drejer sig om grænseoverskridende fusion og spaltning, er de
EF-selskabsretlige forudsætninger for fusionsdirektivets udnyttelse endnu
ikke til stede.
»Grænseoverskridende fusioner« defineres i forslaget til 10.
selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner af aktieselskaber, som
Kommissionen forelagde Rådet den 14. januar 1985. EuropaParlamentet har endnu
ikke afgivet udtalelse om forslaget.
»Grænseoverskridende spaltninger« er endnu ikke defineret i
noget selskabsdirektiv eller forslag til selskabsdirektiv.
6. selskabsdirektiv fra 1982 om spaltning af aktieselskaber vedrører alene
nationale spaltninger og er derfor uden betydning som forudsætning for en
udnyttelse af fusionsdirektivets beskatningsregler vedrørende
grænseoverskridende spaltninger. Det bemærkes, at medlemsstaterne ikke har
pligt til at gennemføre 6. selskabsdirektiv, og direktivet er ikke gennemført
i dansk ret.
Industriministeren har i marts 1990 anmodet Selskabsretspanelet om at
foretage en gennemgang af aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven og lov om
erhvervsdrivende fonde med henblik på en forenkling og fremtidstilpasning af
disse love under hensyn til erhvervslivets strukturændring, den stigende
internationalisering og EFs indre marked. I denne forbindelse er
Selskabsretspanelet blevet anmodet om særlig at vurdere blandt andet behovet
for regler om deling af selskaber, herunder eventuelt gennemførelse af 6.
selskabsretlige direktiv om spaltning. Panelet afgiver betænkning i løbet af
1991. Eventuelle ændringer i aktieselskabsloven som følge af panelets
gennemgang forventes fremsat for Folketinget i folketingsåret 1992-93.
For så vidt angår tilførsel af aktiver og ombytning af aktier er det
selskabsretlige grundlag for en udnyttelse af fusionsdirektivet til stede ved
aktie- og anpartsselskabslovens bestemmelser om apportindskud, jf.
aktieselskabslovens §§ 6, 6a og 6b, jf. § 33, og anpartslovens §§ 5a - 5b,
jf. § 21. Disse bestemmelser medfører blandt andet, at det er muligt at
gennemføre en grænseoverskridende sammenlægning af selskaber. Reglerne i
aktieselskabsloven bygger på 2. selskabsdirektiv fra 1976.
En fuld udnyttelse af fusionsdirektivet forudsætter derfor en vedtagelse
på EF-plan af dels forslaget til 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende
fusioner eller statut for Det Europæiske Selskab, dels regler om
grænseoverskridende spaltninger.
3. Gennemførelse af moder-/datterselskabsdirektivet.
Moder-/datterselskabsdirektivet blev vedtaget af Rådet af økonomi~ og
finansministre den 23. juli 1990. Folketingets Skatteudvalg har den 6. juni
1990 afgivet udtalelse til Folketingets Markedsudvalg om bl.a.
moder-/datterselskabsdirektivet (Alm. del bilag 243). Direktivet er optrykt
som bilag til dette lovforslag.
Moder-/datterselskabsdirektivet går ud på at harmonisere medlemsstaternes
skatteregler for at undgå økonomisk dobbeltbeskatning af den del af et
datterselskabs overskud, der udloddes som udbytte til dets moderselskab i en
anden medlemsstat.
Direktivet går ud fra det grundprincip, at overskuddet i et datterselskab
alene skal beskattes i datterselskabet og i den stat, hvor datterselskabet er
hjemmehørende. Direktivet har derfor regler om, at ved udlodning af udbytte
fra et datterselskab til et moderselskab i en anden medlemsstat må den stat,
hvor datterselskabet er hjemmehørende, ikke opkræve udbytteskat af udbyttet.
Direktivet har endvidere regler om, at moderselskabet ikke skal beskattes af
udbyttet fra datterselskabet. Den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende,
kan enten undlade at beskatte udbyttet eller beskatte udbyttet, men give
fradrag i moderselskabets skat for den del af datterselskabets skat, der
vedrører udbyttet.
a) Efter de gældende regler i selskabsskatteloven og kildeskatteloven er
et moderselskab, der er hjemmehørende i en anden EF-medlemsstat, begrænset
skattepligtig i Danmark af udbytte fra et dansk datterselskab. Skatten udgør
30 pct. af udbyttet.
Det foreslås, at den begrænsede skattepligt af udbytte ophæves i denne
situation.
Det foreslås tilsvarende, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i
udbytte, som et moderselskab i en anden EFmedlemsstat modtager fra dets
danske datterselskab.
De gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster med de andre EF-medlemsstater
afskærer eller begrænser imidlertid allerede nu Danmarks adgang til
udbyttebeskatningen.
b) De gældende regler i selskabsskatteloven om skattefritagelse for
udbytte fra et udenlandsk datterselskab og om datterselskabslempelse svarer i
princippet til reglerne i moder-/datterselskabsdirektivet.
Reglerne om datterselskabslempelse er dog ikke i overensstemmelse med
moder-/datterselskabsdirektivet, når de gør lempelsen afhængig af en
tilladelse, og når de ved beregning af lempelsen kun tager hensyn til skatten
af datterselskabets indkomst for det indkomstår, for hvilket udbyttet er
deklareret.
Det foreslås derfor, at der i selskabsskatteloven indsættes en ny
bestemmelse, der skal gælde, når såvel moderselskabet som datterselskabet er
omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet.
Efter bestemmelsen nedsættes moderselskabets skat med den del, der svarer
til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der
kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som datterselskabet
har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for
udbyttet til moderselskabet.
4. Provenumæssige konsekvenser.
Med gennemførelsen af fusionsdirektivet i dansk skattelovgivning øges som
nævnt adgangen til skattemæssig succession ved fusioner, spaltninger,
tilførsel af aktiver og ombytning af aktier.
Efter gældende regler tillades der som nævnt kun succession ved fusioner
mellem to danske selskaber og mellem et dansk og et udenlandsk selskab, når
det danske selskab er det fortsættende, samt ved udskillelse af en del af et
dansk selskab til et selvstændigt datterselskab efter reglerne om skattefri
virksomhedsomdannelse. I de øvrige tilfælde sker der ophørsbeskatning,
hvilket først og fremmest indebærer beskatning af genvundne afskrivninger.
Efter forslaget vil denne ophørsbeskatning bortfalde for selskaber
omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat«. Der vil derfor
fremkomme et umiddelbart provenutab i den udstrækning, der forekommer
fusioner, spaltninger og tilførsel af aktiver, som ikke er omfattet af de
gældende regler om skattefri succession. På længere sigt vil dette
umiddelbare provenutab dog i nogen grad blive opvejet af en større løbende
skattebetaling bl.a. som følge af et lavere afskrivningsgrundlag. Endvidere
sker der efter forslaget en udvidelse af adgangen til succession ved
ombytning af aktier med et provenutab til følge. Det er ikke muligt nærmere
at skønne over disse provenuvirkninger, da der ikke foreligger statistiske
oplysninger om sådanne selskabsomdannelser.
Den udvidede adgang til skattefri succession ved selskabsomdannelse må
antages at forøge antallet af sådanne omdannelser, hvilket imidlertid ikke
vil indebære et egentligt provenutab, da de foreslåede regler er en
forudsætning for, at omdannelserne finder sted.
De foreslåede regler om genbeskatning af tidligere fratrukne underskud i
danske virksomheders faste driftssteder i lande, med hvilke Danmark har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med eksemptionsprincippet, vil medføre et
merprovenu. Det er ikke muligt nærmere at vurdere merprovenuets størrelse, da
der ikke foreligger statistiske oplysninger om underskud fratrukket i
tidligere år.
Forslaget om at fritage udbytte fra et datterselskab her i landet til et
moderselskab hjemmehørende i en anden medlemsstat fra beskatning skønnes på
grundlag af Nationalbankens valutastatistik at medføre et provenutab på op
mod 20 mill. kr. årligt.
5. Administrative konsekvenser.
Det skønnes, at forslaget vil medføre et vist administrativt merarbejde
med hensyn til gennemgang af, om betingelserne for anvendelsen af de
foreslåede successionsordninger er opfyldt m.v. Det konkrete merarbejde vil
afhænge af, i hvilket omfang de nye successionsmuligheder vil blive anvendt i
praksis.
Forslaget vil desuden medføre engangsudgifter til EDB-udvikling på 200.000
kr. i Told- og Skattestyrelsen. Merudgifterne afholdes inden for den
eksisterende bevillingsramme.
6. Spaltehenvisninger.
Lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v. er senest ændret ved
lov nr. 362 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp. 172, 1186,
6202, 6247; tillæg A, 637; tillæg B, 677, 839; tillæg C, 541.
Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. er senest
ændret ved lov nr. 394 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp.
38, 574, 6977, 7457; tillæg A, 111; tillæg B, 1293, 1801; tillæg C, 883.
Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven)
er senest ændret ved lov nr. 398 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende
1990-91, sp. 38, 574, 6803, 7260; tillæg A, 287; tillæg B, 949; tillæg C,
749.
Lov om skattefri virksomhedsomdannelse er senest ændret ved lov nr. 564 af
19. december 1985, jf. Folketingstidende 1985-86, sp. 2104, 2761, 4317, 4672;
tillæg A, 1841; tillæg B, 305; tillæg C, 181.
Lov om kapitaltilførselsafgift er senest ændret ved lov nr. 59 af 7.
februar 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 978, 1621, 5463, 5696;
tillæg A, 1281; tillæg B, 511; tillæg C, 307.
Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. er senest ændret ved lov
nr. 394 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp. 38, 574, 6977,
7457; tillæg A, 111; tillæg B, 1293, 1801; tillæg C, 883.
Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat)
er senest ændret ved lov nr. 391 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende
1990-91, sp. 5079, 5362, 6806, 7178; tillæg A, 4479; tillæg B, 1433; tillæg
C, 815.
Lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven) er
senest ændret ved lov nr. 394 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-91,
sp. 38, 574, 6977, 7457; tillæg A, 111; tillæg B, 1293, 1801; tillæg C, 883.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Til § 1
De foreslåede bestemmelser i § 1, § 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4 og § 5
vedrører gennemførelsen af fusionsdirektivet i dansk skattelovgivning.
Som bilag er optrykt en sammenligning mellem bestemmelserne i
fusionsdirektivets artikel 4 - 9 og de gældende bestemmelser i
fusionsskatteloven.
Til nr. 1.
Ændringen er foranlediget af, at der indsættes regler om spaltning og
tilførsel af aktiver.
Til nr. 2, nr. 5-13, nr. 16-22, nr. 24-31, nr. 33-40, nr. 42, og nr.
44-45.
Det foreslås, at den hidtil anvendte terminologi »ophørende«
selskab, »fortsættende« selskab, »aktionær« og
»formuegoder« udskiftes med den i fusionsdirektivet anvendte
terminologi »indskydende« selskab, »modtagende« selskab,
»selskabsdeltager« og »aktiver og passiver«. Den hidtil
anvendte terminologi »ophørende« og »fortsættende«
selskab giver problemer bl.a. i de tilfælde, hvor der ikke er noget
»ophørende« selskab, f.eks. ved tilførsel af aktiver. De foreslåede
ændringer er redaktionelle og indebærer ingen ændringer i forhold til
gældende selskabslovgivning.
Til nr. 3.
Ifølge fusionsdirektivets artikel 2, litra a , forstås ved
fusion den transaktion, hvorved:
- et eller flere selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning
uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et andet,
eksisterende selskab ved, at de tildeler deres selskabsdeltagere aktier eller
anparter i det andet selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst
10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke
eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi,
- to eller flere selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning
uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et selskab,
som de opretter ved at tildele deres selskabsdeltagere aktier eller anparter
i det nye selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af
disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en
pålydende værdi, deres bogførte værdi,
- et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation
overfører sine samlede aktiver og passiver til det selskab, som sidder inde
med samtlige aktier eller anparter i dets kapital.
Rådet har ved vedtagelsen af direktivet i et Rådsprotokollat til artikel 2
erklæret, at der »ved et værdipapirs bogførte værdi« skal forstås
den værdi, som fremkommer ved at dividere beløbet for den i selskabet
indbetalte kapital med antallet af udstedte værdipapirer.
Ifølge fusionsskattelovens § 1, stk. 3, foreligger fusion, når et
selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller
sammensmeltes med dette. Fusionsdirektivets regler indebærer ikke nogen
ændring af den gældende definition af begrebet fusion.
Ifølge fusionsskattelovens § 2, stk. 1, er det en betingelse for
beskatning efter lovens regler, at mindst 90 pct. af (kurs-)værdien af
aktierne eller anparterne i det ophørende selskab alene vederlægges med
aktier eller anparter i det fortsættende selskab. Det vil sige, at den
kontante betaling efter fusionsskattelovens regler højst kan udgøre 10 pct.
af kursværdien af aktierne eller anparterne i det ophørende selskab.
Begrænsningen af den tilladte kontante betaling er således ikke helt ens i
fusionsskattelovens § 2, stk. 1, og fusionsdirektivets artikel 2, litra a. Et
beløb svarende til 10 pct. af kursværdien af aktierne eller anparterne i det
ophørende selskab, vil nok typisk være højere end et beløb svarende til 10
pct. af den pålydende værdi eller den bogførte værdi af de tildelte aktier
eller anparter i det fortsættende selskab.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 2, stk. 1, således, at den bliver i
overensstemmelse med reglerne i fusionsdirektivets artikel 2, litra a. Det
skal herefter ved fusion være en betingelse for anvendelse af lovens regler,
at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier
eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum
på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke
eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.
Efter praksis vedrørende den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, kan den
kontante indløsning af andele i det ophørende selskab være ligelig kontant
indløsning af samtlige deltagere, men også kontant indløsning af f.eks. en
kreds af aktionærer eller anpartshavere. Det må imidlertid anses for
stridende mod fusionsdirektivet at fordele den kontante udligningssum på
anden måde end ligeligt mellem selskabsdeltagerne.
Til nr. 4.
Efter de gældende regler kan Ligningsrådet tillade, at der sker beskatning
efter lovens regler, selv om aktionærerne i det ophørende selskab vederlægges
med andet end aktier i det fortsættende selskab i videre omfang end fastsat i
stk. 1.
Efter praksis gives der normalt dispensation ved fusion af banker, der
ikke før den gældende fusionslovs ikrafttræden var omfattet af »90
pct.-reglen« og i tilfælde, hvor ønsket om kontant vederlæggelse i
videre omfang end 10 pct. af aktiernes værdi, ikke alene er skattemæssigt
begrundet.
Bestemmelsen, der kun anvendes i ringe omfang, foreslås ophævet. Den er
for så vidt angår fusioner mellem danske selskaber og selskaber i andre
EF-medlemsstater i strid med fusionsdirektivet.
Den gældende bestemmelse i stk. 3, der herefter bliver stk. 2, bibeholdes
efter forslaget.
Til nr. 14.
Ændringen er redaktionel, idet muligheden for at nedskrive på bindende
kontrakter er afskaffet.
Til nr. 15.
Ændringen er redaktionel. Efterbeskatning efter investeringsfondsloven kan
finde sted efter denne lovs § 9, stk. 1 eller 2, § 10, stk. 1, eller § 10 A,
stk. 1.
Til nr. 23.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af de ændringer, der er
foretaget i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, ved lov nr. 144 af 13.
april 1983, lov nr. 146 af 19. marts 1986 og lov nr. 218 af 10. april 1991.
Til nr. 32.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 565 af 19.
december 1985, ved hvilken § 2 a indsættes i aktieavancebeskatningsloven.
Til nr. 41, 43 og 46.
Bestemmelserne, der definerer »ophørende« selskab og
»fortsættende« selskab i relation til reglerne om henholdsvis
realkreditinstitutters og gensidige forsikringsforeningers omdannelse til
aktieselskaber, må med den ændrede terminologi anses for overflødige.
Til nr. 47.
Der er tale om berigtigelse af en fejl i lov nr. 362 af 6. juni 1991.
Til nr. 48.
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 49.
Til § 15, stk. 1.
Ifølge fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a, kan en medlemsstat
afslå helt eller delvis at anvende bestemmelserne i artikel 4-10 eller
inddrage adgangen til at anvende dem, såfremt en fusion, en spaltning, en
tilførsel af aktiver eller en ombytning af aktier som hovedformål eller som
et af hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse.
Rådet og Kommissionen har ved vedtagelsen af direktivet i et
Rådsprotokollat til artikel 11, stk. 1, erklæret, at en medlemsstat kan gøre
brug af muligheden i denne artikel, hvis f.eks. en spaltning medfører, at det
spaltede selskab opdeles mellem dets aktionærer, eller hvis en tilførsel
eller ombytning af aktier efterfølges af et hurtigt salg af de værdipapirer,
der er udstedt til gengæld for tilførslen. Med henblik herpå kan
medlemsstaten gøre anvendelsen i bestemmelserne i artiklerne 4 og 9 om
fusion, spaltning og tilførsel af aktiver afhængig af en forhåndsgodkendelse.
I den foreslåede nye § 15, stk. 1, foreslås det, at det skal være en
betingelse for anvendelse af fusionsskattelovens regler ved fusion mellem et
dansk selskab og et udenlandsk selskab eller ved fusion af udenlandske
selskaber, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet.
Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
På tilsvarende vis er det i den foreslåede § 15 a, stk. 1, og den
foreslåede § 15 c, stk. 1, foreslået, at det skal være en betingelse for
anvendelse af lovens regler om spaltning og tilførsel af aktiver, at der er
opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan også i disse
tilfælde fastsætte særlige vilkår.
Det bemærkes, at det efter de gældende regler ikke er en betingelse for
anvendelse af fusionsskattelovens regler ved fusion mellem et dansk selskab
og et udenlandsk selskab, hvor det danske selskab er det fortsættende
selskab, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Det er heller
ikke en betingelse for anvendelse af virksomhedsomdannelseslovens regler ved
udskillelse af en del af et dansk selskab til et selvstændigt dansk
datterselskab, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ud fra
et lighedssynspunkt foreslås det, at det også i disse tilfælde skal være en
betingelse for anvendelse af fusionsskattelovens regler, at der er opnået
tilladelse hertil fra Ligningsrådet.
Til § 15, stk. 2.
Efter den gældende bestemmelse i fusionsskattelovens § 15, stk. 1, finder
reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 tilsvarende anvendelse, når et
udlandsk aktieselskab eller anpartsselskab ophører ved fusion med et dansk
selskab. I praksis vedrørende bestemmelsen forstås et dansk selskab som et
dansk aktieselskab eller anpartsselskab.
Ifølge den foreslåede § 15, stk. 2, skal reglerne i kapitel 1 som hidtil
finde tilsvarende anvendelse, når et udenlandsk aktieselskab eller
anpartsselskab ophører ved fusion med et dansk selskab. Reglerne skal
endvidere finde anvendelse, når et udenlandsk selskab, der er omfattet af
begrebet »selskab i en medlemsstat« i fusionsdirektivets artikel 3,
ophører ved fusion med et dansk selskab.
Begrebet »selskab i en medlemsstat« er i direktivets artikel 3
defineret som ethvert selskab,
a) der antager en af de former, der er nævnt i et bilag til direktivet,
b) som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være
hjemmehørende i denne stat i skatteretlig forstand, og som i henhold til en
overenskomst om dobbeltbeskatning med tredieland ikke anses for at være
hjemmehørende uden for Fællesskabet,
c) som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af
de former for skat, der er nævnt i direktivets artikel 3 litra c, eller
enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af de nævnte former
for skat.
For Danmarks vedkommende vil alene aktieselskaber og anpartsselskaber, der
er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kunne
opfylde betingelserne for at være et »selskab i en medlemsstat«.
Successionsreglen i § 8 skal dog kun finde anvendelse på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er
knyttet til det danske modtagende selskab.
Fortjeneste og tab på aktiver og passiver, der ikke omfattes af
successionsreglen i § 8, skal ophørsbeskattes efter reglerne i
selskabsskattelovens § 7.
Reglerne i § 8 om succession i det indskydende selskabs anskaffelsessummer
og afskrivninger m.v. kan ikke finde anvendelse på alle et indskydende
denlandsk selskabs aktiver og passiver. Reglerne kan ikke finde anvendelse på
aktiver og passiver, der ved fusionen går ud af den danske beskatningsret.
Reglerne kan endvidere kun finde anvendelse på aktiver og passiver, for
hvilke der eksisterer en dansk skattemæssig værdi, hvori der kan succederes.
Reglerne kan derfor finde anvendelse i den situation, hvor det indskydende
udenlandske selskab har aktiver og passiver m.v., der er knyttet til et fast
driftssted her i landet, som ved fusionen bliver overtaget af det modtagende
danske selskab og knyttet til dette selskabs afdelinger her i landet. Reglen
kan også finde anvendelse i den situation, hvor det udenlandske indskydende
selskab var et datterselskab af det modtagende danske selskab, og det
udenlandske indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud
for fusionen var sambeskattet med det modtagende danske selskab.
For så vidt angår det indskydende udenlandske selskabs aktiver og passiver
i udlandet, det være sig i hovedkontoret eller i et fast driftssted i en
anden stat, gælder, at der ved beskatningen i den stat, hvor hovedkontoret
eller det faste driftssted er beliggende, kan ske succession efter disse
landes skatteregler. Der er imidlertid ikke - i fusionsdirektivet eller
iøvrigt - taget stilling til grundlaget for beregning af afskrivninger,
kapitalgevinst eller tab ved beskatningen i det modtagende selskabs
medlemsstat.
Det foreslås, at medmindre det indskydende udenlandske selskab ved sidste
ordinære skatteansættelse forud for fusionen var sambeskattet med det
modtagende danske selskab, så skal det indskydende udenlandske selskabs
aktiver og passiver, der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende
danske selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det modtagende
danske selskabs skattepligtige indkomst her i landet anses for anskaffet til
handelsværdien på fusionsdatoen. Herved vil Danmark ikke kunne kritiseres for
at beskatte kapitalgevinst vedrørende tiden inden fusionen.
Der er i den foreslåede § 15 b, stk. 1, og den foreslåede § 15 d, stk. 3,
foreslået tilsvarende bestemmelser ved henholdsvis spaltning af et udenlandsk
selskab og tilførsel af aktiver fra et udenlandsk selskab.
For at sikre, at der ikke ved afståelse af aktiverne og passiverne i det
udenlandske faste driftssted gives dobbeltbeskatningslempelse for den
udenlandske skat af kapitalgevinsten inden fusionen, som ikke beskattes her i
landet, foreslås det i lovforslagets § 3, stk. 1, at der i ligningslovens §
33 indsættes en bestemmelse, der begrænser dobbeltbeskatningslempelsen til
den del af den udenlandske skat, der vedrører fortjenesten efter fusionen
m.v.
Til § 15, stk. 3.
Det foreslås, at reglerne i kapitel 1 skal finde tilsvarende anvendelse
ved fusion mellem udenlandske selskaber, når såvel det indskydende som det
modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en
medlemsstat« i fusionsdirektivets artikel 3. Dette begreb er omtalt i
bemærkningerne til stk. 2.
Successionsreglerne i § 8 skal dog kun finde anvendelse på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er
knyttet til det udenlandske modtagende selskabs faste driftssted her i
landet. Det vil sige i det tilfælde, hvor det udenlandske indskydende selskab
har aktiver og passiver m.v., der er knyttet til et fast driftssted her i
landet, som ved fusionen bliver overtaget af det udenlandske modtagende
selskab og knyttet til dette selskabs faste driftssted her i landet.
Fortjeneste eller tab på aktiver og passiver, der ikke omfattes af
successionsreglen i § 8, ophørsbeskattes efter reglerne i
selskabsskattelovens § 7.
Til § 15, stk. 4.
Det foreslås, at reglerne i kapitel 1 skal finde tilsvarende anvendelse,
når et dansk selskab ophører ved fusion med et udenlandsk selskab og såvel
det indskydende danske selskab som det modtagende udenlandske selskab er
omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« i
fusionsdirektivets artikel 3. Dette begreb er omtalt i bemærkningerne til
stk. 2.
Successionsreglen i § 8 skal dog kun finde anvendelse på de af det
indskydende danske selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af
fusionen er knyttet til det modtagende udenlandske selskabs faste driftssted
her i landet. Det faste driftssted kan være et fast driftssted, der opstår
ved omformning af det indskydende danske selskab, men det kan også være et
andet fast driftssted, som det modtagende udenlandske selskab har her i
landet.
Fortjeneste og tab på aktiver og passiver, der ikke er omfattet af
successionsreglen i § 8, skal ophørsbeskattes efter reglerne i
selskabsskattelovens § 5.
Til § 15, stk. 5.
De hidtil gældende regler i § 15, stk. 2, skal fortsat finde anvendelse,
når et dansk selskab ophører ved fusion med et udenlandsk selskab, og
selskaberne ikke er omfattet af begrebet »selskab i en
medlemsstat«.
Til § 15, stk. 6.
Ifølge fusionsskattelovens § 1, stk. 2, skal selskabsdeltagerne beskattes
efter reglerne i §§ 9 og 11 og dermed reglerne i aktieavancebeskatningslovens
§ 13, stk. 1, når selskaberne benytter adgangen til beskatning efter lovens
kapitel 1. Det vil sige, at selskabsdeltagere i udenlandske selskaber, der
beskattes efter reglerne i § 15, stk. 3, beskattes efter reglerne i §§ 9 og
11 samt § 13, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven.
Det foreslås derfor, at den gældende bestemmelse i § 15, stk. 3, der
bliver stk. 6, ændres således, at den kun kommer til at omfatte fusion af
udenlandske selskaber og foreninger, der ikke er omfattet af den foreslåede §
15, stk. 3. Ændringen af bestemmelsen iøvrigt er redaktionel.
Til nr. 50.
Det foreslås, at der efter § 15 indsættes nye §§ 15 a-d. §§ 15 a og 15 b
indeholder de foreslåede regler om spaltning vedrørende danske selskaber og
selskaber, der er hjemmehørende i andre EF-medlemsstater. §§ 15 c og 15 d
indeholder de foreslåede regler om tilførsel af aktiver vedrørende danske
selskaber og selskaber, der er hjemmehørende i andre EFmedlemsstater.
Til § 15 a.
Gældende dansk skattelovgivning indeholder ikke regler om skattemæssig
succession ved spaltning af selskaber.
Det foreslås, at ved spaltning af et selskab skal selskaberne have adgang
til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det
indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet
»selskab i en medlemsstat« i fusionsdirektivets artikel 3. Dette
begreb er omtalt i bemærkningerne til nr. 49 vedrørende § 15, stk. 2.
Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil
fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for
tilladelsen. Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 49 vedrørende §
15, stk. 1.
»Spaltning« er i § 15 a, stk. 2, defineret i overensstemmelse
med definitionen i fusionsdirektivets artikel 2, litra b.
Til § 15 b, stk. 1.
Det foreslås, at reglerne i § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, og §
10 skal finde tilsvarende anvendelse, når et udenlandsk selskab ophører ved
spaltning. Successionsreglen i § 8 skal kun finde anvendelse på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen
er knyttet til et dansk modtagende selskab eller til et udenlandsk modtagende
selskabs faste driftssted her i landet. Det vil sige i det tilfælde, hvor det
udenlandske indskydende selskab har aktiver og passiver m.v., der er knyttet
til et fast driftssted her i landet, som ved spaltningen bliver overtaget af
et dansk selskab og knyttet til dette selskabs afdelinger her i landet. Det
vil endvidere sige det tilfælde, hvor det udenlandske indskydende selskab har
aktiver og passiver, der er knyttet til et fast driftssted her i landet, som
ved spaltningen bliver overtaget af et andet udenlandsk selskab og knyttet
til dette selskabs faste driftssted her i landet.
Fortjeneste og tab på aktiver og passiver, der ikke er omfattet af
successionsreglen i § 8, skal ophørsbeskattes efter reglerne i
selskabsskattelovens § 7.
Ved spaltning af et selskab må der ske en fordeling af selskabets
skattemæssige afskrivninger. Det foreslås, at et modtagende selskab kun skal
kunne overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige
afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne aktiver.
Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de
dertil knyttede indskud i pengeinstitutter skal overføres til de modtagende
selskaber. Efter forslaget skal henlæggelser og indskud efter selskabernes
valg kunne overføres til et eller flere af de modtagende selskaber.
Det foreslås, at medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære
skatteansættelse forud for spaltningen var sambeskattet med det modtagende
selskab, skal aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet
til det danske modtagende selskabs faste driftssteder i udlandet, ved
opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet anses for
anskaffet til handelsværdien på spaltningsdatoen. Der henvises til
bemærkningerne til nr. 49 vedrørende § 15, stk. 2.
Til § 15 b, stk. 2.
Det foreslås, at reglerne i § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, og §
10 skal finde tilsvarende anvendelse, når et dansk selskab ophører ved
spaltning. Successionsreglen i § 8 skal kun finde anvendelse på de af det
indskydende danske selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af
spaltningen er knyttet til et dansk selskab eller et udenlandsk selskabs
faste driftssted her i landet.
Fortjeneste eller tab på aktiver og passiver, der ikke er omfattet af
successionsreglen i § 8, skal ophørsbeskattes efter reglerne i
selskabsskattelovens § 5.
Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til stk. 1.
Til § 15 b, stk. 3.
Det foreslås, at det skal påhvile de modtagende selskaber at indgive
selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste ordinære
skatteansættelse og indtil spaltningsdatoen. Det foreslås endvidere, at de
modtagende selskaber skal hæfte solidarisk for eventuelle skattekrav og for
ethvert bødeansvar, der efter skattelovgivningens bestemmelser vil kunne
rettes mod det indskydende selskab. Bestemmelsen svarer til den ved fusion
gældende bestemmelse i § 7, stk. 2.
Til § 15 b, stk. 4.
Ophører et dansk eller et udenlandsk selskab ved spaltning, og beskattes
selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, beskattes selskabsdeltagerne
efter reglerne i stk. 4, 2.-5. punktum.
I det omfang aktier i det indskydende selskab vederlægges med kontant
udligningssum fra et eller flere af de modtagende selskaber, anses de for
afhændet til trediemand til kursen på spaltningsdatoen. Bestemmelsen svarer
til den ved fusion gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, og de ved fusion
gældende bestemmelser i § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Aktier i det indskydende selskab, der ikke anses for afhændet, anses for
ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem
kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den
samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen.
Er der flere kategorier af aktier i det indskydende selskab, der ikke
anses for afhændet, anses en forholdsmæssig del af hver kategori af aktier
for ombyttet med aktier i hvert enkelt af de modtagende selskaber.
De ved fusion gældende regler i § 11 og i aktieavancebeskatningslovens §
13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de
modtagende selskaber.
Til § 15 b, stk. 5.
Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at
bestemmelserne i stk. 4, 2.-4. punktum, finder tilsvarende anvendelse, når et
i udlandet hjemmehørende selskab ophører ved spaltning, og selskaberne ikke
beskattes efter reglerne i stk. 1. Bestemmelsen svarer til den ved fusion
foreslåede regel i § 15, stk. 6.
Til § 15 c.
Efter den gældende bestemmelse i virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk. 3,
finder lovens regler om skattefri omdannelse af personlig virksomhed til
aktie- eller anpartsselskab også anvendelse, når et dansk aktie- eller
anpartsselskab udskiller en del af selskabet til et selvstændigt dansk
datterselskab. Udskillelsen kan ske til et nystiftet selskab eller til et
selskab, der allerede er registreret. Sker udskillelsen til et selskab, der
allerede er registreret, er det en betingelse, at selskabet ikke forud for
tidspunktet, hvor overdragelsen finder sted, har drevet erhvervsmæssig
virksomhed, og at aktie- eller anpartsselskabet på dette tidspunkt ejede hele
aktiekapitalen i selskabet.
Det er en betingelse, at overdragelse sker af en bestående virksomhed,
dvs. at reglen ikke finder anvendelse, hvor alene et eller flere aktiver
overføres til et datterselskab.
Det foreslås, at ved tilførsel af aktiver skal selskaberne have adgang til
beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende som det
modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en
medlemsstat«. Dette begreb er omtalt i bemærkningerne til nr. 49
vedrørende § 15, stk. 2.
Det skal være en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse
hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for
tilladelsen. Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 49 vedrørende §
15, stk. 1.
»Tilførsel af aktiver« er i § 15 c, stk. 2, defineret som i
fusionsdirektivets artikel 2, litra c. En gren af en virksomhed er defineret
som i fusionsdirektivets artikel 2, litra i.
De foreslåede regler om tilførsel af aktiver går videre end de gældende
regler i virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk. 3, idet de foreslåede regler
også tillader udskillelse til et fremmed selskab, der driver erhvervsmæssig
virksomhed. Dette må anses for ubetænkeligt, idet hverken underskud i det
indskydende selskab eller underskud i det modtagende selskab fra tiden forud
for tilførslen af aktiver kan fremføres til fradrag i det modtagende selskabs
indkomst efter tilførslen.
Da de tilfælde, der er omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk.
3, vil være omfattet af de foreslåede regler om tilførsel af aktiver,
foreslås bestemmelsen i lovforslagets § 4, nr. 1, ophævet.
Til § 15 d, stk. 1.
Efter forslaget skal fortjeneste eller tab ved tilførsel af aktiver på de
af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen
er knyttet til et dansk modtagende selskab eller til et udenlandsk selskabs
faste driftssted her i landet, ikke indgå i det indskydende selskabs
skattepligtige indkomst. Den foreslåede regel er udformet i overensstemmelse
med den tilsvarende regel i virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 1.
Til § 15 d, stk. 2.
Det foreslås, at reglerne om skattemæssig succession i § 8 skal finde
tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver fra et dansk selskab for så
vidt angår de aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er
knyttet til et dansk modtagende selskab eller et udenlandsk modtagende
selskabs faste driftssted her i landet.
Ved tilførsel af aktiver fra et selskab til et andet må der ske en
fordeling af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger m.v. Det
foreslås, at det modtagende selskab alene skal kunne overtage den del af det
indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der
vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene.
Det foreslås, at ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det
indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter efter
selskabernes valg kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab.
Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser
for overført til det eller de modtagende selskaber. Bestemmelsen svarer til
virksomhedsomdannelseslovens § 7, stk. 1.
Til § 15 d, stk. 3.
Det foreslås, at reglerne om skattemæssig succession i § 8 også skal finde
tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver fra et udenlandsk selskab til
et dansk selskab eller et fast driftssted her i landet af et udenlandsk
selskab. Der henvises til bemærkningerne til stk. 2.
Det foreslås endvidere, at medmindre det indskydende selskab ved sidste
ordinære skatteansættelse forud for tilførslen var sambeskattet med det
modtagende selskab, så anses aktiver og passiver, der som følge af tilførslen
er knyttet til et dansk selskabs faste driftssteder i udlandet, ved
opgørelsen af det danske selskabs skattepligtige indkomst her i landet for
anskaffet til handelsværdien på tilførselsdatoen. Der henvises til
bemærkningerne til nr. 49 vedrørende § 15, stk. 2.
Til § 15 d, stk. 4.
Efter forslaget anses aktier i det modtagende selskab, som det indskydende
selskab modtager i forbindelse med tilførslen, for at være erhvervet for et
beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og
passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver
og passiver skal efter forslaget opgøres efter de regler, der er fastsat
herom i virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 3 og 5.
Til § 2
Til nr. 1 og 2.
De foreslåede ændringer, hvorved den hidtil anvendte terminologi
»ophørende« selskab og »fortsættende« selskab udskiftes
med den i fusionsdirektivet anvendte terminologi »indskydende«
selskab og »modtagende« selskab, er redaktionelle.
Til nr. 3.
Efter de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2, kan
Ligningsrådet tillade, at der ikke sker beskatning efter § 4
(hovedaktionærreglerne) i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele
aktiekapitalen i et andet selskab, og hvor alle aktionærer i dette selskab
som vederlag alene modtager aktier i det selskab, som erhverver
aktiekapitalen. Ved afståelse af de modtagne aktier sker der beskatning efter
§ 4, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst
beskatning efter disse regler. De modtagne aktier anses for erhvervet på
samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier.
Ligningsrådet kan under tilsvarende betingelser tillade, at der ikke sker
beskatning efter § 2 af aktier, der er erhvervet mindre end 3 år forud for
afståelsen.
Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2, er i praksis
tilpasset reglerne om fusion. Efter en konkret vurdering kan der gives
dispensation i forbindelse med ombytning af de resterende aktier, selv om det
erhvervende selskab i forvejen er i besiddelse af en betydelig del af
aktierne i det erhvervede selskab. Derimod udelukker kontant vederlæggelse af
mere end en ubetydelig del af aktierne dispensation uanset baggrunden for
kontantvederlaget.
Ifølge det foreslåede stk. 2 skal aktionærer i det erhvervede selskab ved
ombytning af aktier som defineret i stk. 3 have adgang til beskatning efter
reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11, og dermed også reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, når såvel det erhvervende selskab
som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet »selskab i en
medlemsstat«. Dette begreb er omtalt i bemærkningerne til § 1, nr. 49,
vedrørende fusionsskattelovens § 15, stk. 2.
Ved anvendelsen af fusionsskattelovens §§ 9 og 11 anvendes i stedet for
kursen/kursværdien på fusionsdatoen kursen/kursværdien på ombytningsdatoen.
Af administrative grunde må det anses for nødvendigt, at aktieombytningen
sker inden for en kortere periode. I overensstemmelse med praksis vedrørende
den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, foreslås det, at det skal være en
betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden for en periode på højst 6
måneder regnet fra den første dag, hvor ombytningen kan ske.
»Ombytning af aktier« er i det foreslåede stk. 3 defineret i
overensstemmelse med fusionsdirektivets artikel 2, litra d. Det vil sige som
den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs
aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette
selskab, ved til gengæld for aktier eller anparter tilhørende aktionærerne i
det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab
og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende
værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte
værdi af de aktier eller anparter, som udleveres til gengæld herfor.
De gældende regler i § 13, stk. 2, der efter forslaget bliver stk. 4,
opretholdes sideløbende med de nye regler. Disse regler kan anvendes i de
tilfælde, hvor det ene af selskaberne eller begge selskaber ikke er omfattet
af begrebet »selskab i en medlemsstat«. Disse regler kan også
anvendes af selskabsdeltagere i de selskaber, der er omfattet af dette
begreb, i stedet for eller som supplement til de nye regler. Reglerne kan
således anvendes, når det erhvervende selskab erhverver den resterende del af
aktiekapitalen i det erhvervede selskab. Det er en forudsætning, at denne
erhvervelse opfylder de i praksis gældende regler for dispensation fra kravet
om, at det erhvervende selskab ikke i forvejen må eje aktier i det erhvervede
selskab, og kravet om, at selskabsdeltagerne i det erhvervede selskab alene
modtager aktier i det erhvervende selskab.
Til § 3
Til nr. 1.
Moderselskaber kan ved afståelse af datterselskabsaktier være omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 5, hvorved afståelsessummen beskattes som udbytte
hos moderselskabet, selvom en udbytteudlodning fra datter- til moderselskab
ville være skattefri efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk.
3.
Reglen skal hindre, at et selskabs aktionærer omgår udbyttebeskatningen
ved for eksempel at lade selskabet overdrage sin virksomhed til et
datterselskab, hvorefter datterselskabsaktierne afstås til et holdingselskab,
som kontrolleres af samme aktionærkreds som det sælgende selskab. Uden
ligningslovens § 16 B ville aktionærerne ved efterfølgende salg eller
likvidation af moderselskabet kunne tage midler ud af selskabet uden at
afgive indflydelse på virksomheden.
Afstår et dansk moderselskab aktier, således at moderselskabet skal
medregne afståelsessummen i den skattepligtige indkomst efter ligningslovens
§ 16 B, stk. 5, kan datterselskabet efter gældende regler ikke udlodde
skattefrit udbytte til et dansk moderselskab efter selskabsskattelovens § 13,
stk. 1, nr. 2, og stk. 3, i det pågældende samt i de to forudgående
indkomstår forud for aktieafståelsen. De udloddede udbytter skal i stedet
medregnes ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst
for de år, hvor udlodningerne har fundet sted.
Reglen er begrundet i, at moderselskabet, der afstår aktierne, ikke skal
kunne nedsætte beskatningen efter ligningslovens § 16 B, stk. 5, ved forud
for aktieafståelsen at tømme datterselskabet gennem skattefri udbytter.
Moder-/datterselskabsdirektivet er efter direktivets artikel 1, stk. 2,
ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster,
som er nødvendige for at hindre svig og misbrug. Som følge af direktivet
indføres der en ny bestemmelse om skattefrit udbytte i selskabsskattelovens §
2, stk. 5. Begrundelsen for efter ligningslovens § 16 B, stk. 5, at beskatte
moderselskaber af afståelsessummer, også hvor en udbytteudlodning fra
datterselskabet ville være skattefri, gælder i samme grad begrænset
skattepligtige moderselskaber (med danske aktionærer) som fuldt
skattepligtige moderselskaber. Det foreslås derfor, at den nye regel om
skattefri udbytter, som et moderselskab hjemmehørende i en EF-stat modtager
fra et dansk datterselskab, heller ikke skal finde anvendelse i det
pågældende samt i de to senest forudgående indkomstår forud for
aktieafståelsen, hvis denne er omfattet af ligningslovens § 16 B.
Omfattes en aktieafståelse af ligningslovens § 16 B, stk. 5, kan selskabet
søge om dispensation fra beskatningen efter disse regler, jf. ligningslovens
§ 16 B, stk. 6, således at beskatningen i stedet sker efter
aktieavancebeskatningslovens regler. Hvis der gives dispensation, vil
moderselskabet, der er hjemmehørende i en EFstat, ikke være skattepligtig af
afståelsessummen, idet afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningsloven ikke medfører begrænset skattepligt for
udenlandske selskaber. Udbytterne for de tre seneste indkomstår er skattefri
efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 5.
Til nr. 2.
Til § 33, stk. 3.
I forslaget til fusionsskattelovens § 15, stk. 2, foreslås, at medmindre
det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for
fusionen var sambeskattet med det modtagende selskab, så anses aktiver og
passiver, der ved fusion med et udenlandsk selskab bliver knyttet til et
modtagende dansk selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det
danske selskabs skattepligtige indkomst her i landet, for anskaffet til
handelsværdien på fusionsdatoen. I forslagene til fusionsskattelovens § 15 b,
stk. 1, og § 15 d, stk. 3, er der foreslået tilsvarende regler ved spaltning
af et udenlandsk selskab og tilførsel af aktiver fra et udenlandsk selskab.
Herved vil Danmark ikke kunne kritiseres for at beskatte kapitalgevinst, der
vedrører tiden før fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver. Der
henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 49 vedrørende
fusionsskattelovens § 15, stk. 2.
For at sikre, at der ikke ved afståelsen af aktiverne og passiverne i det
udenlandske faste driftssted gives dobbeltbeskatningslempelse for den
udenlandske skat af kapitalgevinsten forud for fusionen, spaltningen eller
tilførslen af aktiver, som ikke beskattes her i landet, foreslås det, at der
i ligningslovens § 33 som stk. 3 indsættes en bestemmelse, der begrænser
dobbeltbeskatningslempelsen til den del af den udenlandske skat, der vedrører
fortjenesten efter fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver.
Til § 33, stk. 4.
Fusionsdirektivets artikel 10, stk. 1, bestemmer, at når der i forbindelse
med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver blandt de tilførte aktiver
er et fast driftssted, der tilhører det indskydende selskab, og som er
beliggende i en anden medlemsstat end dette, så skal denne medlemsstat
fraskrive sig enhver ret til at beskatte dette faste driftssted.
Den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, og den stat, hvori det
modtagende selskab er hjemmehørende, skal anvende direktivets bestemmelser på
denne tilførsel af aktiver, som om det indskydende selskab var hjemmehørende
i først nævnte stat.
Artikel 10, stk. 2, bestemmer, at uanset bestemmelsen i stk. 1 har den
medlemsstat, hvor det indskydende selskab er hjemmehørende, når den anvender
globalindkomstprincippet, ret til at beskatte overskud eller kapitalvinding,
der opstår i det faste driftssted ved fusionen, spaltningen eller tilførslen
af aktiver. Det er en forudsætning, at den tillader fradrag af den skat, som
i mangel af direktivets bestemmelser ville være pålagt dette overskud eller
denne kapitalvinding i den medlemsstat, hvor det faste driftssted er
beliggende, og at den tillader dette fradrag på samme måde og for samme
beløb, som den ville have gjort, hvis denne skat faktisk var opgjort og
indbetalt.
Efter de gældende regler i ligningslovens § 33 indrømmer Danmark alene
fradrag for betalt skat.
Det foreslås, at der i ligningslovens § 33 som stk. 4 indsættes en
bestemmelse om, at den danske beskatning skal nedsættes efter de gældende
regler i stk. 1 og 2 om fradrag for betalt skat eller efter reglerne i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det faste
driftssted er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne have
pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved
overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var
omfattet af fusionsdirektivet.
Til nr. 3.
Det danske skattesystem er baseret på et globalindkomstbegreb, således at
skattepligten til Danmark for fuldt skattepligtige personer og selskaber
omfatter al indkomst, hvad enten den er skabt i Danmark eller i udlandet.
Formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er at ophæve
dobbeltbeskatning af indkomst, mens der ikke er taget stilling til, hvorledes
et eventuelt underskud skal behandles. Problemerne omkring underskud må
derfor løses ved hjælp af de interne regler.
Globalindkomstprincippet medfører, at der generelt er adgang til at
fratrække underskud fra virksomhed og kilder i udlandet i den danske
indkomst. Dette medfører en række skattemæssige problemer, idet
underskudsfradraget i den skattepligtiges øvrige danske indkomst ikke har
betydning for opgørelsen af indkomsten i kildelandet. Ofte vil der i
kildelandet være adgang til fremførsel af underskuddet til fradrag i kommende
års indtægt efter regler, der svarr til de danske regler om
underskudsfremførsel. Er dobbeltbeskatningsoverenskomstens lempelse baseret
på eksemptionsmetoden, opstår der herved mulighed for så at sige at anvende
underskuddet i den udenlandske indkomst to gange, først i den danske indkomst
og dernæst i den udenlandske indkomst. Problemerne er nærmere beskrevet i
betænkning nr. 1060, december 1985, »Reglerne om beskatning af
udenlandsk indkomst i Danmark og for ophør af skattepligten til Danmark«
afgivet af det såkaldte B-50-udvalg.
Det foreslås derfor, at der i ligningsloven som § 33 D indsættes en
genbeskatningsregel.
Efter forslaget skal der, hvis en person eller et selskab m.v. ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst har foretaget fradrag for underskud
i et udenlandsk fast driftssted, foretages genbeskatning af dette underskud i
efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud i det faste driftssted, eller
hvor det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes til et selskab.
Hvis der i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste driftssted, er
andet skattepligtigt overskud fra samme stat, f.eks. fra en fast ejendom,
skal der dog kun ske genbeskatning i det omfang, underskuddet overstiger
andet skattepligtigt overskud.
Genbeskatning skal kun ske, hvis der sker nedsættelse af dansk beskatning
i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det faste
driftssted er beliggende, og denne overenskomst lemper dobbeltbeskatningen af
overskuddet af det faste driftssted ved anvendelsen af eksemptionsmetoden.
Eksemptionsmetoden kan være metoden eksemption med progressionsforbehold,
ny metode. Efter denne metode medregnes den udenlandske indkomst ved
opgørelsen af den danske virksomheds skattepligtige indkomst, men der
indrømmes et nedslag i de pålignede skatter svarende til den del af den
samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.
Eksemptionsmetoden kan også være metoden eksemption med
progressionsforbehold, gammel metode. Efter denne metode medregnes den
udenlandske indkomst ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men
medtages alene ved skatteberegningen. I de herefter beregnede skatter gives
et nedslag med den del af den således beregnede danske skat, der
forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.
Personen eller selskabet kan efter praksis frit vælge at anvende den
interne creditbestemmelse i ligningslovens § 33 i stedet for
dobbeltbeskatningsoverenskomstens eksemptionslempelse. Anvendelse af
creditmetoden indebærer i modsætning til eksemptionsmetoden, at der alene
gives fradrag for underskuddet i det faste driftssted en gang, nemlig i den
danske indkomst. Det forhold, at der ved beskatningen i udlandet i senere
indkomstår gives fradrag i den udenlandske indkomst, medfører nemlig alene,
at den udenlandske skat, der skal gives fradrag for ved skatteberegningen her
i landet, bliver mindre. Der skal derfor ikke ske genbeskatning af tidligere
fratrukket underskud i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud i det
faste driftssted, i det omfang personen eller selskabet vælger at anvende
creditlempelse i medfør af ligningslovens § 33 på dette overskud.
I den situation, hvor der i efterfølgende år, hvor der er overskud i det
faste driftssted, er et underskud i personens eller selskabets øvrige
indkomst, og overskuddet i det faste driftssted medgår til at nedbringe et
underskud, som ellers ville have kunnet overføres til en ægtefælle eller et
sambeskattet selskab eller fremføres til senere indkomstår, er der ikke behov
for, at et beløb svarende til det tidligere fratrukne underskud skal
medregnes i den skattepligtige indkomst. I denne situation - eksemption med
progressionsforbehold, ny metode - sker der i praksis allerede nu en
genbeskatning af det tidligere fratrukne underskud.
Det foreslås derfor, at der ikke skal ske genbeskatning af tidligere
fratrukket underskud i efterfølgende år, hvor der er overskud i det faste
driftssted, i det omfang dette underskud medregnes ved opgørelsen af
personens eller selskabets negative skattepligtige indkomst, som kan
overføres til en ægtefælle eller et sambeskattet selskab eller fremføres til
senere indkomstår.
Genbeskatningen skal efter forslaget ske ved, at der for efterfølgende år
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes et beløb svarende til
det fratrukne underskud, dog højst et beløb svarende til det for samme
indkomstår ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen medregnede overskud
af det faste driftssted.
Underskud, der ikke er blevet genbeskattet efter de foran anførte regler,
skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes
til et selskab. Der skal dog højst medregnes et beløb svarende til det
overskud og den fortjeneste, der for dette indkomstår skal medregnes ved
opgørelsen af almindelig eller særlig indkomst eller skatteberegningen.
I de pålignede/beregnede skatter gives der lempelse for den del, der
forholdsmæssigt vedrører overskuddet eller fortjeneste i det faste driftssted
i det pågældende indkomstår.
Som bilag vises eksempler på virkningen af underskud i et udenlandsk fast
driftssted efter de gældende regler, når der gives dobbeltbeskatningslempelse
henholdsvis efter creditmetoden/den interne regel i ligningslovens § 33,
efter metoden eksemption med progressionsforbehold, ny metode, og efter
metoden eksemption med progressionsforbehold, gammel metode. Der vises
endvidere eksempler på virkningen af den foreslåede genbeskatningsregel. For
enkelthedens skyld er der i eksemplerne set bort fra virkningen af reglen i
selskabsskattelovens § 17, stk. 2, om udlandslempelse. Den skattepligtige
indkomst af det udenlandske faste driftssted er opgjort efter danske regler
ved den skattemæssige behandling her i landet. I praksis er det
skattepligtige overskud af et fast driftssted, opgjort efter danske regler og
efter den fremmede stats regler, ikke af samme størrelse, men for
enkelthedens skyld er der regnet med samme beløb.
Til § 4
Til nr. 1.
Da de tilfælde, der er omfattet af bestemmelsen i
virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk. 3, vil være omfattet af de foreslåede
regler om tilførsel af aktiver i fusionsskattelovens § 15 c og § 15 d,
foreslås det, at bestemmelsen ophæves. Der henvises til bemærkningerne til §
1, nr. 50, vedrørende disse bestemmelser.
Til nr. 2.
Ændringen er redaktionel. Efterbeskatning efter investeringsfondsloven kan
finde sted efter denne lovs § 9, stk. 1 eller 2, § 10, stk. 1, eller § 10 A,
stk. 1.
Til § 5
Til nr. 1.
Rådets direktiv om kapitaltilførselsafgifter (96/335/EØF) med senere
ændringer er gennemført i dansk skattelovgivning ved lov om
kapitaltilførselsafgift.
Ved den foreslåede ændring af lovens § 9, stk. 1, affattes denne
bestemmelse i bedre overensstemmelse med bestemmelsen i direktivets artikel
7. Det tydeliggøres herved, at afgiftsfritagelsen omfatter såvel fusion og
spaltning som tilførsel af aktiver. Det tydeliggøres endvidere, at
afgiftsfritagelsen er betinget af, at indskuddene vederlægges med aktier
eller andele i det eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant
udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi.
Der er hermed som udgangspunkt overensstemmelse mellem principperne i
kapitaltilførselsafgiftsloven og fusionsskatteloven med hensyn til opgørelsen
af den kontante udligningssum.
Til nr. 2, 3 og 4.
Det foreslås, at fristen for påklage af afgiftsmyndighedens afgørelse til
skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger til at træffe afgørelse, og
fristen for indbringelse af rekursmyndighedens afgørelser for domstolene
forlænges fra 4 uger til 3 måneder. Fristerne kommer herved til at svare til
de frister, der ifølge skattestyrelsesloven gælder for påklage af afgørelser
til Landsskatteretten og for indbringelse af Landsskatterettens afgørelser
for domstolene. Det foreslås, at rekursmyndighedens mulighed for at
dispensere ved fristoverskridelser samtidig begrænses til de tilfælde, hvor
særlige omstændigheder taler derfor.
Til § 6
De foreslåede bestemmelser i § 3, nr. 1 og §§ 6 - 8 vedrører
gennemførelsen af moder-/datterselskabsdirektivet i dansk skattelovgivning.
Til nr. 1.
Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er et moderselskab, der
er hjemmehørende i udlandet, begrænset skattepligtig for så vidt det modtager
udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til kildeskattelovens § 65 skal
foretages indeholdelse af kildeskat, modtager udbytter iøvrigt omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller modtager afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk. 5.
Ifølge kildeskattelovens § 65, stk. 1, gælder, at i forbindelse med enhver
vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele
i her i landet hjemmehørende indregistrerede aktieselskaber (d.v.s.
selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1) og andre selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2, skal vedkommende selskab, medmindre andet er fastsat i medfør
af stk. 4, indeholde 30 pct. af det samlede udbytte. Til udbytte henregnes
alt, hvad der udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af
friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.
Ifølge moder-/selskabsdirektivets artikel 5, stk. 1, skal udbytte, som et
datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat, i hvert
fald når moderselskabet har en kapitalandel på mindst 25 pct.
Der er i artikel 5, stk. 2-4, fastsat undtagelser til bestemmelsen i stk.
1 for Grækenland, Tyskland og Portugal. Undtagelserne er ensidige. Det vil
sige, at hovedreglen i stk. 1 gælder for udbytte fra et datterselskab i et af
de andre medlemsstater til et moderselskab i Grækenland, Tyskland eller
Portugal.
Det foreslås derfor, at der i selskabsskattelovens § 2 som et nyt stk. 5
indsættes en bestemmelse om, at skattepligten i medfør af § 2, stk. 1, litra
c, ikke omfatter udbytte, som et moderselskab, der er hjemmehørende i en
EF-medlemsstat, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i
landet. Det skal være en betingelse, at moderselskabet i hele det indkomstår,
hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i
datterselskabet. Det skal endvidere være en betingelse, at såvel
moderselskabet som datterselskabet er omfattet af
moder-/datterselskabsdirektivet, det vil sige, at de er omfattet af begrebet
»selskab i en medlemsstat« i moder-/datterselskabsdirektivets
artikel 2.
Begrebet »selskab i en medlemsstat« er i direktivets artikel 2
defineret som ethvert selskab,
a) der antager en af de former, der er nævnt i et bilag til direktivet,
b) som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være
hjemmehørende i denne stat i skatteretlig forstand, og som i henhold til en
overenskomst om dobbeltbeskatning med tredieland ikke anses for at være
hjemmehørende uden for Fællesskabet,
c) som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af
de former for skat, der er nævnt i direktivets artikel 2, litra c, eller
enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af de nævnte former
for skat.
For Danmarks vedkommende vil alene aktieselskaber og anpartsselskaber, der
er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kunne
opfylde betingelserne for at være et »selskab i en medlemsstat«.
Ifølge moder-/datterselskabsdirektivets artikel 1, stk. 2, er direktivet
ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster,
som er nødvendige for at hindre svig og misbrug. Det foreslås derfor i
lovforslagets § 3, nr. 1 , at bestemmelsen i ligningslovens § 16 B,
stk. 5, 3. punktum, ændres således, at den også kommer til at omfatte udbytte
som omhandlet i selskabsskattelovens § 2, stk. 5. Der henvises til
bemærkningerne til § 3, nr. 1.
Det foreslås i § 7, at der i kildeskattelovens § 65 som et nyt stk.
5 indsættes en bestemmelse om, at der, når de samme betingelser er opfyldte,
ikke skal indeholdes udbytteskat af udbytte, som et moderselskab, der er
hjemmehørende i en EF-medlemsstat, modtager fra et selskab, der er
hjemmehørende her i landet.
Betingelsen om, at moderselskabet hele det indkomstår, hvori udbyttet er
modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen, svarer til betingelsen i
§ 65, stk. 4, for, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte som et
dansk moderselskab modtager i udbytte af aktier, jf. henvisningen til
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 2.
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 3.
Moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, bestemmer, at hvis et
moderselskab som selskabsdeltager fra sit datterselskab modtager udbytte, der
udloddes ved en anden lejlighed end i forbindelse med datterselskabets
likvidation, kan den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende
- enten undlade at beskatte dette udbytte
- eller beskatte det, men give selskabet tilladelse til fra skattebeløbet
at trække den del af datterselskabets skat, der vedrører dette udbytte, og i
givet fald det kildeskattebeløb (den udbytteskat), der i medfør af
undtagelsesbestemmelserne i artikel 5 er opkrævet af den medlemsstat, hvor
datterselskabet er hjemmehørende, dog højst den tilsvarende nationale skat.
Bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, svarer til princippet i de gældende
danske regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, og § 17, stk. 3.
Efter den gældende regel i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, skal et
moderselskab, der modtager udbytte fra et udenlandsk datterselskab, ikke
medregne udbyttet ved indkomstopgørelsen. Det er dog en betingelse, at den
datterselskabsindkomst, som ligger til grund for udlodningen, er blevet
beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra de danske
regler.
Såfremt udbyttet fra det udenlandske datterselskab ikke er omfattet af
skattefritagelsen efter § 13, stk. 3, kan moderselskabet anmode om
datterselskabslempelse efter selskabsskattelovens § 17, stk. 3. Efter denne
regel kan moderselskabet efter ansøgning blive fritaget for den del af
selskabsskatten, som svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den
skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det,
som det påhviler datterselskabet at udrede i skat af udbyttet til
moderselskabet.
Bestemmelsen i § 17, stk. 3, er ikke i overensstemmelse med
moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, når den gør fradraget for
den del af datterselskabets skat, der vedrører udbyttet, afhængig af en
tilladelse.
Det er heller ikke i overensstemmelse med moder-/datterselskabsdirektivets
artikel 4, stk. 1, at der ved beregning af den del af datterselskabets skat,
der skal henføres til udbyttet til moderselskabet, kun tages hensyn til
skatten af datterselskabets indkomst for det indkomstår, for hvilket udbyttet
er deklareret.
Det foreslås derfor, at der i selskabsskattelovens § 17, som et nyt stk.
3, indsættes en bestemmelse, der skal gælde, når såvel moderselskabet som
datterselskabet er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat«
i direktivets artikel 2. Dette begreb er omtalt i bemærkningerne til nr. 1.
Efter bestemmelsen nedsættes moderselskabets skat med den del, der svarer
til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der
kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som datterselskabet
har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for
udbyttet til moderselskabet.
Til nr. 4.
Den gældende bestemmelse i § 17, stk. 3, der efter forslaget bliver stk.
4, skal fortsat anvendes i tilfælde, der ikke er omfattet af det nye stk. 3.
Til § 7
Til nr. 1.
Der er tale om en konsekvensændring.
Til nr. 2.
Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 1.
Til § 8
Der er tale om en konsekvensændring.
Til § 9
Det foreslås, at loven skal have virkning fra og med 1. januar 1992. Det
vil sige, at den skal have virkning for fusion, spaltning, tilførsel af
aktiver og ombytning af aktier, der foretages den 1. januar 1992 eller
senere, og at den skal have virkning for udbytte, der vedtages eller
godskrives den 1. januar 1992 eller senere.
Den i § 1, nr. 47, foreslåede berigtigelse af fusionsskattelovens § 14 d,
stk. 7, skal dog have virkning fra og med indkomståret 1991.
Den foreslåede genbeskatningsregel i ligningslovens § 33 D skal have
virkning for underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for indkomståret
1992 eller senere indkomstår.
(* 2) Rådets direktiv om en fælles beskatningsordning for fusion,
spaltning, tilførelse af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber
i forskellige medlemsstater (90/434/EØF).
(* 3) Rådets direktiv om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater (90/435/EØF).
(* 4) Rådets andet direktiv om samordning af love og administrative
bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra
livsforsikring, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske
gennemførelse af den frie udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af
direktiv 73/239/EØF (88/357/EØF).
Rådets direktiv om ændring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for
motorkøretøjer, af direktiv 73/239/EØF og direktiv 88/357/EØF, som begge
angår samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte
forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (90/618/EØF).
(* 5) Rådets forordning nr. 2503/88 om toldoplag.
Rådets forordning nr. 2504/88 om frizoner og frilagre.
Rådets forordning nr. 4046/89 om den sikkerhed, der skal stilles for
betaling af toldskyld.
Rådets forordning nr. 4059/89 om betingelserne for
transportvirksomhedernes adgang til at udføre vejgodstransport i en
medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende.
Bilag.
Sammenligning mellem reglerne i fusionsdirektivets artikel 4 - 9 og de
gældende danske regler i fusionsskatteloven.
Beskatning af det indskydende selskab og det modtagende selskab ved
fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver.
Ifølge direktivets artikel 4 medfører fusion, spaltning eller tilførsel
af aktiver ingen skat på kapitalvinding beregnet som forskellen mellem den
indre værdi af de overførte aktiver og passiver og disses skattemæssige
værdi.
Ved »overførte aktiver og passiver« forstås de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen eller
spaltningen er virkeligt knyttet til et af det modtagende selskabs faste
driftssteder i det indskydende selskabs medlemsstat, og som spiller en rolle
i forbindelse med de opnåede resultater, således som de beregnes med henblik
på beskatningen.
Det er en forudsætning for anvendelsen af disse regler, at det modtagende
selskab beregner nye nedskrivninger og kapitalvinding eller tab på overførte
aktiver og passiver i henhold til de regler, der ville have været gældende
for det indskydende selskab eller selskaber, såfremt fusionen eller
spaltningen ikke havde fundet sted.
Kan det modtagende selskab i henhold til bestemmelserne i det indskydende
selskabs medlemsstat vælge at beregne nye nedskrivninger og kapitalvinding
eller tab på de overførte aktiver og passiver på anden måde end den ovenfor
nævnte, så finder direktivets regler ikke anvendelse på aktiver og passiver,
hvor der er gjort brug af denne valgmulighed.
Det fremgår af præamblen til direktivet, at det faste driftssted kan være
et, der opstår ved omformning af det indskydende selskab. Det kan dog også
være et andet fast driftssted, som det modtagende selskab har i det
indskydende selskabs medlemsstat.
Når det indskydende selskabs hensættelser eller reserver efter
lovgivningen er helt eller delvis fritaget for beskatning og ikke hidrører
fra faste driftssteder i udlandet, så skal ifølge artikel 5 sådanne
hensættelser eller reserver kunne overføres med samme fritagelse til det
modtagende selskabs faste driftssteder, som er beliggende i den medlemsstat,
hvor det indskydende selskab er hjemmehørende. Det modtagende selskab skal i
så fald indtræde i det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser.
Rådet og Kommissionen har ved vedtagelsen af direktivet i et
Rådsprotokollat erklæret, at begrebet »hensættelser eller reserver«
omfatter ethvert skattefradrag, som under visse betingelser skal
tilbageføres, uanset om disse fradrag er beskrevet i den nationale lovgivning
eller praksis som »hensættelser eller reserver« eller ej.
Bestemmelserne gælder ikke for hensættelser og reserver vedrørende det
indskydende selskabs faste driftssteder i udlandet, idet det indskydende
selskabs faste driftssteder i udlandet ikke er omfattet af den skattemæssige
succession, jf. artikel 10, og afskrivninger m.v. vedrørende de udenlandske
faste driftssteder kan derfor beskattes på tidspunktet for fusionen,
spaltningen eller tilførslen af aktiver.
Rådet og Kommissionen har ved vedtagelsen af direktivet i et
Rådsprotokollat erklæret, at det modtagende selskab ved tilførsel af aktiver
kun kan overtage den del af det indskydende selskabs hensættelser og
reserver, der vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene.
Reglerne i fusionsdirektivets artikel 4 og artikel 5 svarer til de regler,
der er fastsat i fusionsskatteloven for fusion mellem danske selskaber og
mellem et dansk selskab og et udenlandsk selskab, når det er det danske
selskab, der er det fortsættende selskab.
Det bemærkes i den forbindelse, at de gældende danske regler giver de
selskaber, der deltager i en fusion, mulighed for at vælge ikke at anvende
fusionsskattelovens regler, således at det ophørende selskab beskattes af
kapitalgevinst og -tab, der konstateres ved fusionen, og således at det
fortsættende selskabs afskrivninger m.v. beregnes på grundlag af de overtagne
aktivers værdi ved fusionen. Der er derimod ikke mulighed for at vælge blot
at anvende fusionsskattelovens regler på en del af de overførte aktiver og
passiver, men ikke på den resterende del.
Efter fusionsskattelovens § 8, stk. 1-4 og 7, skal de formuegoder, som det
fortsættende selskab overtager ved fusionen, anses for anskaffet af det
fortsættende selskab på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det ophørende
selskab, og for de anskaffelsesummer, hvortil formuegoderne er erhvervet af
dette selskab. Skattemæssige afskrivninger og varelagernedskrivninger, som
det ophørende selskab har foretaget, anses for foretaget af det fortsættende
selskab. Henlæggelser til investeringsfonds, der er foretaget af det
ophørende selskab og som henstår ubenyttet ved ophøret, betragtes som de var
foretaget af det fortsættende selskab i de respektive indkomstår. Det
forhold, at et formuegode ved fusionen er overgået fra det ophørende til det
fortsættende selskab, er uden betydning ved afgørelsen af, om formuegodet må
anses for erhvervet i spekultationshensigt eller som led i næring.
Har det ophørende selskab ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst
medregnet urealiseret fortjeneste eller tab på værdipapirer, behandles
værdipapirerne ved opgørelsen af det fortsættende selskabs skattepligtige
indkomst, som om fortjeneste og tab var medregnet hos dette selskab. Opnår
det fortsættende selskab gevinst eller lider tab ved afhændelse eller
indfrielse af offentlige obligationer, private pantebreve eller fordringer,
som det ved fusionen har overtaget fra det ophørende selskab, behandles sådan
gevinst eller tab efter samme regler, som skulle være anvendt, hvis gevinst
eller tab var blevet realiseret hos det ophørende selskab. Ved opgørelsen af
tab ved afståelse af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5,
skal udbytte som omhandlet i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, der er
modtaget af det ophørende selskab anses for modtaget af det fortsættende
selskab.
Direktivets artikel 6 bestemmer, at når det indskydende selskabs
medlemsstat har regler, der ved fusion eller spaltning af selskaber i denne
stat giver mulighed for at overføre det indskydende selskabs underskud fra
tidligere år til fradrag i det modtagende selskabs indkomst, så skal disse
regler udvides til også at gælde ved fusion m.v. mellem selskaber i
forskellige medlemsstater.
Det vil sige, at der skal gives mulighed for at overføre det indskydende
selskabs underskud fra tidligere år til fradrag i indkomsten hos det
modtagende selskabs faste driftssteder i det indskydende selskabs
medlemsstat.
Hovedreglen i fusionsskattelovens § 8, stk. 6, er, at foreligger der ved
fusion i et af selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud
ikke fradrages ved det fortsættende selskabs indkomstopgørelse. Der gøres
alene undtagelse herfra, når et moderselskab fusioneres med et datterselskab,
som det har være sambeskattet med indtil fusionsdatoen og i de seneste 5
indkomstår (i visse tilfælde 15 indkomstår) forud herfor.
Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, jf. fusionsdirektivets artikel 6,
indebærer, at foreligger der ved spaltning og tilførsel af aktiver i et af
selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud ikke fradrages
ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse.
Annullation af det modtagende selskabs aktier i det indskydende
selskab.
Ifølge direktivets artikel 7 skal der ikke ske beskatning af en eventuel
kapitalvinding i forbindelse med annullation af det modtagende selskabs
aktier i det indskydende selskab. Medlemsstaterne kan dog gøre undtagelse
herfra, når det modtagende selskabs kapitalandel i det indskydende selskab
ikke overstiger 25 pct.
Rådet og Kommissionen har ved vedtagelsen af direktivet i et
Rådsprotokollat erklæret, at medlemsstaterne kan beslutte, at de tab, som det
modtagende selskab har lidt i forbindelse med annulleringen af dets
kapitalandel i det indskydende selskab, ikke skal tages i betragtning i
skattemæssig sammenhæng.
Bestemmelsen i artikel 7 finder ikke anvendelse ved tilførsel af aktiver,
idet det indskydende selskab ikke opløses ved tilførsel af aktiver.
Reglerne i fusionsdirektivets artikel 7 svarer til de gældende regler i
fusionsskattelovens § 10, stk. 1, der bestemmer, at aktier, der annulleres af
det fortsættende selskab ved fusionen, lades ude af betragtning ved
ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst såvel i henseende til
fortjeneste som tab. Ifølge stk. 2 gælder dette også for egne aktier, som det
fortsættende selskab erhverver ved overtagelse af aktiver og passiver fra det
ophørende selskab.
Beskatning af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ved fusion,
spaltning eller ombytning af aktier.
Ved fusion, spaltning eller ombytning af aktier må ifølge direktivets
artikel 8 selve tildelingen af aktier eller anparter i det modtagende eller
erhvervende selskab til en selskabsdeltager i det indskydende eller
erhvervede selskab til gengæld for aktier eller anparter i det indskydende
selskab ikke medføre nogen beskatning af denne selskabsdeltagers indtægt,
fortjeneste eller kapitalvinding.
Det er dog en betingelse, at selskabsdeltageren ikke tillægger de modtagne
aktier eller anparter en højere skattemæssig værdi end den, de ombyttede
aktier eller anparter havde umiddelbart inden fusionen, spaltningen eller
ombytningen af aktier.
Anvendelsen af direktivets regler er ikke til hinder for, at
medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som følge af senere afhændelse af
de modtagne værdipapirer på samme måde som en fortjeneste ved afhændelse af
de aktier og anparter, der fandtes inden erhvervelsen.
Såfremt en selskabsdeltager i medfør af lovgivningen i den medlemsstat,
hvor han er hjemmehørende, har ret til at vælge en anden beskatningsform end
den foran nævnte, finder direktivets regler ikke anvendelse på de aktier
eller anparter, hvor der er gjort brug af denne valgmulighed.
De foran nævnte bestemmelser er ikke til hinder for, at en medlemsstat ved
beskatningen af selskabsdeltageren kan tage hensyn til den kontante
udligningssum, som eventuelt vil blive tildelt ham ved fusionen, spaltningen
eller ombytningen af aktier.
Reglerne i fusionsdirektivets artikel 8 svarer til de gældende regler om
beskatning ved fusion. Det bemærkes i den forbindelse, at de gældende danske
regler ikke giver nogen valgmulighed for så vidt angår beskatningen af
selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Vælger de deltagende selskaber
at anvende fusionsskattelovens regler, beskattes selskabsdeltagerne i det
indskydende selskab også efter fusionsskattelovens regler, jf. lovens § 1,
stk. 2.
Efter fusionsskattelovens § 11 behandles aktier i det fortsættende
selskab, som aktionærerne modtager som vederlag for aktier i det ophørende
selskab, ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige eller særlige
indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme
anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Modtagne aktier i det fortsættende
selskab anses for anskaffet som led i aktionærens næringsvej, såfremt de
ombyttede aktier var anskaffet som led heri, og for omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 b, såfremt de ombyttede aktier ville være
omfattet af denne bestemmelse.
Efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, skal aktionæren ved
afståelse af aktier i det modtagende selskab beskattes efter
hovedaktionærreglerne i lovens § 4, i det omfang afståelse af aktier i det
indskydende selskab ville have udløst beskatning efter disse regler.
Efter fusionsskattelovens § 9 anses aktier i det indskydende selskab for
afhændet af aktionæren til trediemand i det omfang, de vederlægges med andet
end aktier i det modtagende selskab. Fortjeneste eller tab i forbindelse med
indløsningen af aktierne behandles efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven.
De gældende regler i fusionsskattelovens §§ 8 - 11 samt § 13, stk. 1, i
aktieavancebeskatningsloven svarer således til successionsreglerne i
fusionsdirektivets artikel 4-9.
Bilag
RÅDETS DIREKTIV af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved
fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (90/434/EØF)
Bilag
RÅDETS DIREKTIV af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (90/435/EØF)
Bilag
Eksempel 1: Creditmetoden.
---------------------------------------------------------------------
Beskatning i hovedkontoret, Beskatning i fast driftssted,
land A, skat 38 % land B, skat 30 %
---------------------------------------------------------------------
År 1 indk. i A 100 indk. 100
indk. i B 100 skat 30
skpl. indk. 200
skat 76
credit for skat i B 30
skat i A 46
Ialt skat i år 1: 46 + 30 = 76.
År 2 indk. i A 100 indk. - 100
indk. i B -100 skat 0
skpl.indk. 0
skat 0
Ialt skat i år 2: 0
År 3 indk. i A 100 indk. 100
indk. i B 100 underskud
skpl. indk. 200 fra år 2 -100
skat 76 skpl. indk. 0
credit for skat 0
skat i B 0
skat i A 76
Ialt skat i år 3: 76 + 0 = 76.
Ialt skat i år 1, 2 og 3: 76 + 0 + 76 = 152.
---------------------------------------------------------------------
Creditmetoden indebærer, at der alene gives fradrag for
underskuddet i det faste driftssted i B i år 2 een gang, nemlig ved
indkomstopgørelsen i A i år 2. Det forhold, at der ved beskatningen i B i år
3 gives fradrag for underskuddet i år 2, medfører alene, at den skat i B, der
skal gives credit for i A, bliver nedsat. Den samlede beskatning i A og B i
år 3 ændres ikke.
Eksempel 2 a: Eksemption med progressionsforbehold, ny metode.
---------------------------------------------------------------------
Beskatning i hovedkontoret, Beskatning i fast driftssted,
land A, skat 38 % land B, skat 30 %
---------------------------------------------------------------------
År 1 indk. i A 100 indk. 100
indk. i B 100 skat 30
skpl. indk. 200
skat 76
eksemption
76 x 100
--------
200 38
skat i A 38
Ialt skat i år 1: 38 + 30 = 68.
År 2 indk. i A 100 indk. -100
indk. i B -100 skat 0
skpl.indk. 0
skat 0
Ialt skat i år 2: 0
År 3 indk. i A 100 indk. 100
indk. i B 100 underskud
skpl. indk. 200 fra år 2 -100
skat 76 skpl. indk. 0
eksemption skat 0
76 x 100 38
-------
200
skat i A 38
Ialt skat i år 3: 38 + 0 = 38.
Ialt skat i år 1, 2 og 3: 68 + 0 + 38 = 106.
---------------------------------------------------------------------
Eksempel 2 b: Eksemption med progressionsforbehold, gammel metode.
---------------------------------------------------------------------
Beskatning i hovedkontoret, Beskatning i fast driftssted,
land A, skat 38 % land B, skat 30 %
---------------------------------------------------------------------
År 1 skpl.indk. i A 100 indk. 100
indk. i B 100 skat 30
grundlag for
skatteberegning 200
skat 76
eksemption
76 x 100
--------
200 38
skat i A 38
Ialt skat i år 1: 38 + 30 = 68.
År 2 indk. i A 100 indk. -100
indk. i B -100 skat 0
skpl. indk. 0
skat 0
Ialt skat i år 2: 0
År 3 skpl.indk. i A 100 indk. 100
indk. i B 100 underskud
grundlag for fra år 2 -100
skatteberegning 200 skpl. indk. 0
skat 76 skat 0
eksemption
76 x 100 38
--------
200
skat i A 38
Ialt skat i år 3: 38 + 0 = 38.
Ialt skat i år 1, 2 og 3: 68 + 0 + 38 = 106.
---------------------------------------------------------------------
Eksemptionsmetoden indebærer, at der gives fradrag for
underskuddet i det faste driftssted i B i år 2 to gange. Først gives der
fradrag ved indkomstopgørelsen i A i år 2. Dernæst gives der ved
skatteberegningen i A i år 3 eksemption for den del af skatten, der
forholdsmæssigt falder på indkomsten i B i år 3, uanset at denne indkomst ved
beskatningen i B er nedsat med underskuddet fra år 2.
Eksempel 3 a: Genbeskatning ved eksemption med progressionsfor
behold, ny metode.
---------------------------------------------------------------------
Beskatning i hovedkontoret, Beskatning i fast driftssted,
land A, skat 38 % land B, skat 30 %
---------------------------------------------------------------------
År 1 indk. i A 100 indk. 100
indk. i B 100 skat 30
skpl. indk. 200
skat 76
eksemption
76 x 100
--------
200 38
skat i A 38
Ialt skat i år 1: 38 + 30 = 68.
År 2 indk. i A 100 indk. -100
indk. i B -100 skat 0
skpl. indk. 0
skat 0
Ialt skat i år 2: 0
År 3 indk. i A 100 indk. 100
indk. i B 100 underskud
genbeskattet fra år 2 -100
underskud 100 skpl. indk. 0
skpl. indk. 300 skat 0
skat 114
eksemption
114 x 100 38
---------
300
skat i A 76
Ialt skat i år 3: 76 + 0 = 76.
Ialt skat i år 1, 2 og 3: 68 + 0 + 76 = 144.
---------------------------------------------------------------------
Eksempel 3 b: Genbeskatning ved eksemption med
progressionsforbehold, gammel metode.
---------------------------------------------------------------------
Beskatning i hovedkontoret, Beskatning i fast driftssted,
land A, skat 38 % land B, skat 30 %
---------------------------------------------------------------------
År 1 skpl.indk. i A 100 indk. 100
indk. i B 100 skat 30
grundlag for
skatteberegning 200
skat 76
eksemption
76 x 100
--------
200 38
skat i A 38
Ialt skat i år 1: 38 + 30 = 68.
År 2 indk. i A 100 indk. -100
indk. i B -100 skat 0
skpl. indk. 0
skat 0
Ialt skat i år 2: 0
År 3 indk. i A 100 indk. 100
genbeskattet underskud
underskud 100 fra år 2 -100
skpl.indk.i A 200 skpl. indk. 0
indk. i B 100 skat 0
grundlag for
skatteberegnning 300
skat 114
eksemption
114 x 100 38
---------
300
skat i A 76
Ialt skat i år 3: 76 + 0 = 76.
Ialt skat i år 1, 2 og 3: 68 + 0 + 76 = 144.
---------------------------------------------------------------------
Genbeskatningen i A i år 3 af det tidligere fratrukne underskud
kompensere for, at der ved skatteberegningen i A i år 3 gives eksemption for
den del af skatten, der forholdsmæssigt falder på indkomsten i B i år 3,
uanset at denne indkomst ved beskatningen i B er nedsat med underskuddet fra
år 2. Resultatet af genbeskatningen er, at der alene bliver givet fradrag for
underskuddet i B i år 2 een gang, nemlig i A i år 2. Den samlede beskatning i
A og B i år 3 bliver som ved anvendelse af creditmetoden.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. august 1991, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel ændres til: »Lov om fusion, spaltning og
tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)».
2. I § 1, stk. 2, ændres »selskabernes aktionærer
eller anpartshavere« til: »selskabsdeltagerne«.
§ 1. - - -
Stk. 2. Benytter selskaberne den i stk. 1 nævnte adgang, skal
beskatningen af selskabernes aktionærer eller anpartshavere ske efter
reglerne i §§ 9 og 11.
Stk. 3. - - -
3. § 2, stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at
selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier
eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum
på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke
eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«
4. § 2, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter
stk. 2.
5. I § 2, stk 3, der bliver stk. 2, ændres
»ophørende« til: »indskydende« og
»fortsættende« til: »modtagende«.
§ 2. Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne
lov, at mindst 90 pct. af værdien af aktierne eller anparterne i det
ophørende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det
fortsættende selskab.
Stk. 2. Ligningsrådet kan dog tillade, at der sker beskatning
efter reglerne i denne lov i tilfælde, hvor aktionærerne eller anpartshaverne
i det ophørende selskab vederlægges med andet end aktier eller anparter i det
fortsættende selskab i videre omfang end fastsat i stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på den del af
aktierne eller anparterne i det ophørende selskab, der besiddes af det
fortsættende selskab.
6. I § 4 ændres »aktionærer eller anpartshavere«
til: »selskabsdeltagere« og »aktionærerne eller
anpartshaverne« til: »selskabsdeltagerne«.
§ 4. Har et af de i fusionen deltagende selskaber inden for et
tidsrum af 3 år forud for fusionsdatoen uden for normal samhandel overtaget
aktiver fra sine aktionærer eller anpartshavere eller fra et selskab, der
beherskes af en eller flere af aktionærerne eller anpartshaverne i de
fusionerende selskaber, såsom fast ejendom, driftsmidler, varelager,
goodwill, værdipapirer, rettigheder m.v., er det en betingelse for
anvendelsen af denne lovs regler, at der er opnået tilladelse hertil fra
Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
7. I § 5 ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
§ 5. Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede
åbningsstatus for det fortsættende selskab anses i skattemæssig henseende for
fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at
fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det fortsættende
selskabs regnskabsår.
8. I § 6, stk. 1, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
9. I § 6, stk. 3, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
§ 6. Det fortsættende selskab er pligtigt at indsende til Told- og
Skattestyrelsen genpart af de dokumenter, der i selskabslovgivningen eller
ved den konkrete tilladelse er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med
fusionen.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Skatteministeren er i øvrigt bemyndiget til efter
indstilling fra Ligningsrådet at fastsætte regler om, hvilke yderligere
oplysninger der i tilfælde af fusion skal tilvejebringes af det fortsættende
selskab til brug for de lignende myndigheder.
Stk. 4-6. - - -
10. I § 7, stk. 1, ændres »ophørende« til:
»indskydende«.
11. I § 7, stk. 2, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
12. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende«
til: »indskydende«.
§ 7. Ved opgørelsen af det ophørende selskabs skattepligtige
indkomst i tiden fra sidste ordinære skatteansættelse og indtil fusionsdatoen
ansættes indkomsten for hele denne periode uden hensyn til dens længde.
Ansættelsen finder sted som en ordinær ansættelse uden hensyn til den med
fusionen forbundne opløsning af selskabet.
Stk. 2. Det påhviler det fortsættende selskab at indgive
selvangivelse for den i stk. 1 nævnte periode. Det fortsættende selskab
hæfter for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter
skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det ophørende selskab.
13. I § 8, stk. 1, 1. punktum, ændres
»formuegoder« til: »aktiver og passiver«,
»ophørende« ændres 2 steder til: »indskydende« og
»fortsættende« ændres til: »modtagende«.
14. § 8, stk. 1, 2. punktum, affattes således:
»Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det
indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende
selskab.«
15. § 8, stk. 1, 3. punktum, affattes således:
»Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab
og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter betragtes, som om de var
foretaget af det modtagende selskab i henlæggelsesårene. Dette gælder også,
selv om efterbeskatning efter investeringsfondsloven sker for indkomstår, der
ligger forud for stiftelsen af det modtagende selskab.«
16. I § 8, stk. 2, ændres »et formuegode« til:
»et aktiv eller et passiv«, »ophørende« til:
»indskydende« og »fortsættende« til:
»modtagende«.
17. I § 8, stk. 3, ændres »ophørende« til:
»indskydende« og »fortsættende« ændres 2 steder til:
»modtagende«.
18. I § 8, stk. 4, ændres »fortsættende« til:
»modtagende« og »ophørende« ændres 2 steder til:
»indskydende«.
19. I § 8, stk. 5, 1. punktum, ændres
»formuegoder« til: »aktiver og passiver«,
»fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende« og
»ophørende« ændres til: »indskydende«.
20. I § 8, stk. 5, 2. punktum, ændres »ophørende«
til: »indskydende« og »fortsættende« til:
»modtagende«.
21. I § 8, stk. 6, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
22. I § 8, stk. 6, 4. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
23. § 8, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, skal udbytte, der er modtaget af
det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«
§ 8. Formuegoder, der er i behold hos det ophørende selskab ved
ophøret, behandles ved opgørelsen af det fortsættende selskabs
skattepligtige indkomst, som om de var anskaffet af dette på de
tidspunkter, hvor de er erhvervet af det ophørende selskab, og for de
anskaffelsessummer, hvortil goderne er erhvervet af dette selskab. Eventuelle
skattemæssige afskrivninger samt nedskrivninger på varelagre og bindende
kontrakt, som det ophørende selskab har foretaget, anses for foretaget af det
fortsættende selskab. Henlæggelser til investeringsfonds, der er foretaget af
det ophørende selskab, og som henstår ubenyttet ved ophøret, betragtes, som
om de var foretaget af det fortsættende selskab i de respektive indkomstår.
Stk. 2. Det forhold, at et formuegode ved fusionen er overgået fra
det ophørende til det fortsættende selskab, jf. stk. 1, 1. pkt., er uden
betydning ved afgørelsen af, om formuegodet må anses for erhvervet i
spekulationshensigt eller som led i næring.
Stk. 3. Har det ophørende selskab ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregnet urealiseret fortjeneste og tab på
værdipapirer, behandles værdipapirerne ved opgørelsen af det fortsættende
selskabs skattepligtige indkomst, som om fortjeneste og tab var medregnet ved
indkomstopgørelsen hos det fortsættende selskab.
Stk. 4. Opnår det fortsættende selskab gevinst, eller lider tab
ved afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer, private
pantebreve eller fordringer, som ved fusionen er overtaget fra det ophørende
selskab, behandles sådan gevinst eller tab efter samme regler som skulle have
været bragt i anvendelse, såfremt gevinst eller tab var blevet realiseret hos
det ophørende selskab.
Stk. 5. Den skattemæssige behandling af formuegoder, som det
fortsættende selskab ikke har erhvervet fra et ophørende selskab, ændres ikke
som følge af fusionen, såfremt de formuegoder, der kan påvises at være
erhvervet ved denne, såvel i det fortsættende selskabs regnskab som i dets
skatteopgørelse fremgår som særskilte poster. I modsat fald afgør
ligningsmyndighederne, hvorvidt de for det ophørende eller de for det
fortsættende selskab gældende regler skal bringes i anvendelse på de
pågældende aktivgrupper.
Stk. 6. Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne underskud
fra tidligere år, kan dette underskud uanset bestemmelsen i ligningslovens §
15 ikke bringes til fradrag ved det fortsætten de selskabs indkomstopgørelse.
Dette gælder dog ikke, når et moderselskab fusionerer med et datterselskab,
hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5
indkomstår forud herfor. Ved fradrag for tidligere års underskud efter
kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse,
medens 2. pkt. alene finder anvendelse, når selskaberne har været
sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 15 indkomstår forud herfor.
Ligningsrådet kan dog tillade, at underskud fra et felt, jf.
kulbrinteskattelovens § 18, stk. 1, fra tidligere år i et af selskaberne kan
bringes til fradrag ved det fortsættende selskabs indkomstopgørelse for
feltet.
Stk. 7. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i § 5, stk. 5, i
lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. skal udbytte,
som omhandlet i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, der er modtaget af
det ophørende selskab, anses for modtaget af det fortsættende selskab.
24. I § 9, stk. 1, 1. punktum, ændres »ophørende«
til: »indskydende«, »aktionæren« til:
»selskabsdeltageren« og »fortsættende« til:
»modtagende«.
25. I § 9, stk. 2, ændres »ophørende« til:
»indskydende« og »lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v.« til: »aktieavancebeskatningsloven«.
26. I § 9, stk. 3, 1. punktum, ændres
»aktionæren« til: »selskabsdeltageren« og
»ophørende« til: »indskydende«.
27. I § 9, stk. 3, 2. punktum, ændres
»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.
§ 9. Aktier i det ophørende selskab anses for afhændet af
aktionæren til tredjemand i det omfang, de vederlægges med andet end aktier i
det fortsættende selskab. Afhændelsen anses for sket til kursen på den i § 5
nævnte fusionsdato.
Stk. 2. Fortjeneste eller tab i forbindelse med indløsning som
nævnt i stk. 1 af aktier i det ophørende selskab behandles efter reglerne i
lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
Stk. 3. Har aktionæren flere aktier i det ophørende selskab end
dem, der anses for indløst, og er de erhvervet på forskellige tidspunkter,
anses de tidligst erhvervede aktier for indløst. Samtidigt erhvervede aktier,
som ikke er forbundet med ensartede rettigheder, eller hvoraf nogle er
anskaffet som led i aktionærens næringsvej, anses for indløst efter forholdet
mellem aktiernes kursværdi på den i § 5 nævnte fusionsdato.
28. I § 10, stk. 1, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
29. I § 10, stk. 2, ændres »fortsættende« til:
»modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.
§ 10. Aktier, der annulleres af et fortsættende selskab ved
fusionen, lades ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets
skattepligtige indkomst såvel i henseende til fortjeneste som tab.
Stk. 2. Såfremt det fortsættende selskab ved overtagelse af
aktiver og passiver fra det eller de ophørende selskaber erhverver egne
aktier, lades fortjeneste eller tab ved annullering af disse aktier ude af
betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst.
30. I § 11, stk. 1, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«,
»aktionærerne« til: »selskabsdeltagerne« og
»ophørende« til: »indskydende«.
31. I § 11, stk. 1, 2. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende« og
»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.
32. § 11, stk. 1, 3. punktum, affattes således:
»Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a eller 2 b, såfremt de ombyttede aktier
ville være omfattet af disse bestemmelser.«
33. I § 11, stk. 2, 1. punktum, ændres
»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens« og
»fortsættende« til: »modtagende«.
§ 11. Aktier i det fortsættende selskab, som aktionærerne modtager
som vederlag for aktier i det ophørende selskab, behandles ved opgørelsen
af den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst, som om de var
erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede
aktier. Modtagne aktier i det fortsættende selskab anses for anskaffet som
led i aktionærens næringsvej, såfremt de ombyttede aktier var anskaffet som
led heri. Modtagne aktier i det fortsættende selskab anses for omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2b, såfremt de ombyttede aktier ville være
omfattet af denne bestemmelse.
Stk. 2. Er ombyttede aktier anskaffet på forskellige tidspunkter,
eller er nogle erhvervet som led i aktionærens næringsvej, anses de af den
enkelte erhvervelse omfattede aktier for ombyttet med en tilsvarende andel af
de modtagne aktier i det fortsættende selskab. Andelen beregnes efter de
ombyttede aktiers kursværdi på den i § 5 nævnte fusionsdato. Er de modtagne
aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt
for hver art af de modtagne aktier.
34. I § 12, stk. 2, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
§ 12. - - -
Stk. 2. Det i stk. 1, nr. 2), anførte gælder dog kun, såfremt den
fortsættende forening er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.
35. I § 13, stk. 1, ændres »fortsættende« til:
»modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.
36. I § 13, stk. 2, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
§ 13. Den fortsættende forening er pligtig at indsende til Told-
og Skattestyrelsen de i forbindelse med fusionen udarbejdede dokumenter m.v.,
herunder udskrift af generalforsamlingsprotokoller udvisende vedtagelse om
fusion, en revideret regnskabsopstilling udvisende samtlige overdragne
aktiver og passiver med angivelse af de reguleringer, overdragelsen måtte
medføre, samt en opgørelse over eventuelle udbetalinger andelshaverne i de
ophørende foreninger af deres indestående på andelskonto, driftsfondskonto
m.v.
Stk. 2. Skatteministeren er i øvrigt bemyndiget til efter
indstilling fra Ligningsrådet at fastsætte regler om, hvilke yderligere
oplysninger der i forbindelse med fusionen skal tilvejebringes af den
fortsættende forening til brug for de lignende myndigheder.
37. I § 14 a, stk. 2, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
38. I § 14 a, stk. 3, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
§ 14 a. - - -
Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6,
bringes til fradrag i det fortsættende selskabs indkomstopgørelse efter
ligningslovens § 15, hvis sparekassens aktiver og gæld som helhed overdrages
til et af sparekassen oprettet aktieselskab, hvor sparekassen ejer hele
aktiekapitalen.
Stk. 3. Aktier i det fortsættende selskab, som den
erhvervsdrivende fond modtager i henhold til § 52 c i lov om banker og
sparekasser m.v., anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor fusionen er
vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Som anskaffelsessum anvendes
værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld.
Stk. 4. - - -
39. I § 14 b, stk. 2, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
40. I § 14 b, stk. 3, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
41. § 14 b, stk. 4, 2. og 3. punktum, ophæves.
§ 14. - - -
Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6,
bringes til fradrag i det fortsættende selskabs indkomstopgørelse efter
ligningslovens § 15, hvis realkreditinstituttets aktiver og gæld som helhed
overdrages til et af realkreditinstituttet ejet eller oprettet aktieselskab,
hvori instituttet ejer hele aktiekapitalen. Det er en betingelse, at
aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 3. Aktier i det fortsættende selskab, som den
erhvervsdrivende fond eller foreningen modtager i henhold til
realkreditlovens § 69, anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor omdannelsen
er vedtaget i alle de involverede selskaber m.v. Som anskaffelsessum anvendes
værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af realkreditinstituttets gæld.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på
overdragelse af aktiver og gæld til et aktieselskab, som omfattes af
realkreditlovens § 68, stk. 2, såfremt overdragelsen alene sker mod vederlag
i aktier i dette
selskab. Som ophørende selskab anses i denne sammenhæng det selskab, der
overdrager de aktiver og gældsposter, der er nævnt i realkreditlovens § 68,
stk. 1. Som fortsættende selskab anses i denne sammenhæng det selskab, som
får overdraget de aktiver gældsposter, der er nævnt i realkreditlovens § 68,
stk. 1.
42. I § 14 c, stk. 1, nr. 2, ændres
»fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende«
til: »indskydende«.
§ 14 c. Bestemmelserne i kapitel 1 finder, i det omfang de er
anvendelige, tilsvarende anvendelse:
1) - - -
2) Når en af de i nr. 1 nævnte fonde fusionerer med et datterselskab, der
er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og den fortsættende
fond besidder samtlige aktier eller anparter i det ophørende selskab.
3) - - -
43. § 14 d, stk. 3, 2. punktum, ophæves.
44. I § 14 d, stk. 4, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
45. I § 14 d, stk. 5, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
46. § 14 d, stk. 6, 2. og 3. punktum, ophæves.
47. I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15,
stk. 3 og 4« til: »ligningslovens § 15, stk. 5 og 6«.
§ 14 d, stk. 1-2. - - -
Stk. 3. § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, § 8 og
§ 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved omdannelser efter stk. 2. Den
gensidige forsikringsforening anses i denne sammenhæng som det ophørende
selskab, og det i stk. 2 nævnte aktieselskab anses i denne sammenhæng som det
fortsættende selskab.
Stk. 4. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6,
bringes til fradrag i det fortsættende selskabs indkomstopgørelse efter
ligningslovens § 15, hvis overdragelse efter stk. 2, sker til et af
foreningen oprettet aktieselskab, hvori foreningen ejer hele aktiekapitalen.
Stk. 5. Aktier i det fortsættende selskab, som foreningen modtager
i henhold til stk. 2, anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor omdannelsen
er vedtaget i alle de involverede selskaber m.v. Som anskaffelsessum anvendes
værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af foreningens gæld.
Stk. 6. Reglerne i stk. 3-5 finder tilsvarende anvendelse hvis
aktiver og gæld i forbindelse med omdannelsen som helhed videreoverdrages til
et aktieselskab, der ejes 100 pct. af det i stk. 2 nævnte aktieselskab, og
overdragelsen alene sker mod vederlag i aktier. Som ophørende selskab anses i
denne sammenhæng det selskab, der videreoverdrager aktiver og gæld. Som
fortsættende selskab anses i denne sammenhæng det selskab, der får overdraget
aktiver og gæld.
Stk. 7. Reglerne i ligningslovens § 15, stk. 3 og 4 finder ikke
anvendelse, når underskuddet videreføres efter stk. 4 eller 6, og ændringen i
aktionærkredsen sker i forbindelse med omdannelsen ved overdragelse af
aktierne fra en gensidig livsforsikringsforening til et
skadesforsikringsaktieselskab inden for samme koncern.
48. Overskriften til kapitel 3 »Andre bestemmelser«
ændres til: »Fusion med udenlandske selskaber«.
49. § 15 affattes således:
»§ 15. Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her
i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og ved fusion
mellem selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til
beskatning efter reglerne i stk. 2 - 4. Det er en betingelse, at der er
opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte
særlige vilkår for tilladelsen.
Stk. 2. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab,
anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, ved fusion med et her
hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §
8 finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og
passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til et her hjemmehørende
modtagende selskab. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes
efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det indskydende selskab
ved sidste ordinære skatteansættelse forud for fusionen var sambeskattet med
det modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen er
knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved
opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet
for anskaffet til handelsværdien på fusionsdatoen.
Stk. 3. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med
et i udlandet hjemmehørende selskab og er såvel det indskydende som det
modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3
i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §
8 finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og
passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det udenlandske
modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på
andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens §
7.
Stk. 4. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et
udenlandsk selskab og er såvel det indskydende som det modtagende selskab
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8 finder
dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver
m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste
driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver
beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.
Stk. 5. Ophører i andre tilfælde end de i stk. 4 omhandlede et her
hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, finder §§ 9 og 11
samt aktieavancebeskatningslovens § 13 tilsvarende anvendelse ved
beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Det indskydende
selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.
Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan
tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens §
13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved fusion af selskaber eller
foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, og selskaberne ikke
beskattes efter reglerne i stk. 3.«
Kapitel 3
Andre bestemmelser
§ 15. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab eller
anpartsselskab ved fusion med et her hjemmehørende selskab, finder reglerne i
kapitel 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et
udenlandsk selskab finder §§ 9 og 11 samt § 13 i lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. tilsvarende anvendelse ved
beskatningen af aktionærerne i det ophørende selskab. Det ophørende selskab
beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.
Stk. 3. Ved fusion af selskaber eller foreninger, der alle er
hjemmehørende i udlandet, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger
dertil, træffe bestemmelse om, at aktionærer eller anpartshavere, der er
fuldt skattepligtige her i landet, beskattes efter reglerne i §§ 9 og 11 samt
§ 13 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
50. Efter § 15 indsættes som nye kapitler 4-6:
»Kapitel 4
Spaltning
§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til
beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 - 2, når såvel det indskydende
selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for
anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet.
Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab
som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine
samlede aktiver og passiver til to eller flere eksisterende eller nye
selskaber ved i henhold til en pro rata regel at tildele sine
selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende selskaber og
eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers
pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres
bogførte værdi.
§ 15 b. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved spaltning,
finder § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1, og § 10
tilsvarende anvendelse. § 8 finder anvendelse på de af det indskydende
selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet
til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet
hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Et
modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne
aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab
og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere
af de modtagende selskaber. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver
beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det
indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for
spaltningen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab,
jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver
og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til det modtagende
selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på
spaltningsdatoen.
Stk. 2. Ophører et her i landet hjemmehørende selskab ved
spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1,
og § 10 tilsvarende anvendelse. § 8 finder anvendelse på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen
er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab eller til et
i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet.
Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne
aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab
og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere
af de modtagende selskaber. Fortjeneste eller tab på andre aktiver og
passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.
Stk. 3. Det påhviler de modtagende selskaber at indgive
selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste ordinære
skatteansættelse og indtil spaltningsdatoen. De modtagende selskaber hæfter
solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter
skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende
selskab.
Stk. 4. Ophører et selskab ved spaltning og beskattes selskaberne
efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i
det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-5. punktum. I det omfang
aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de
modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen
på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse. Bortset
fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet
med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af
aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi
af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. § 11 og
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på
aktierne i hvert af de modtagende selskaber.
Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan
tillade, at bestemmelserne i stk. 4, 2.-5. punktum, finder tilsvarende
anvendelse, når et i udlandet hjemmehørende selskab ophører ved spaltning, og
selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.
Kapitel 5
Tilførsel af aktiver
§ 15 c. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til
beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende selskab som det
modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel
3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er
opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte
særlige vilkår for tilladelsen.
Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved
et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere
grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller
anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed
forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et
organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet
enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.
§ 15 d. Ved tilførsel af aktiver indgår fortjeneste eller tab på
de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af
tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til
et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i
landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver fra et her hjemmehørende selskab
finder § 8 tilsvarende anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver
og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her
hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende
modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan
alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige
afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte
virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil
knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et
modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først
foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.
Stk. 3. Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet hjemmehørende
selskab finder § 8 tilsvarende anvendelse på de af det indskydende selskabs
aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her
hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende
modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan
alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige
afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte
virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil
knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et
modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først
foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.
Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud
for tilførslen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab,
jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver
og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til det modtagende
selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på
tilførselsdatoen.
Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende
selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et
beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og
passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver
opgøres efter reglerne i § 4, stk. 3 og 5, i lov om skattefri
virksomhedsomdannelse.
Kapitel 6
Andre bestemmelser »
§ 15 a bliver herefter § 15 e.
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987 som senest ændret ved lov nr.
394 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 1, 1. punktum, ændres »lov om
beskatning ved fusion af aktieselskaber« til:
»fusionsskatteloven«, »fortsættende« ændres 2 steder til:
»modtagende » og »ophørende« ændres 2 steder til:
»indskydende«.
2. I § 13, stk. 1, 2. punktum, ændres »ophørende«
til: »indskydende«.
3. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
» Stk. 2. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det
erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne §§ 9 og 11 i
fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for
aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden
for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.
Stk. 3. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 2, forstås den
transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs
aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette
selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet
selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og
eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi,
eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af
de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
§ 13. Hvis reglerne i § 11 lov om beskatning ved fusion af
aktieselskaber finder anvendelse på aktier i det fortsættende selskab, som en
aktionær modtager som vedlag for aktier i det ophørende selskab, skal
aktionæren ved afståelse af aktier i det fortsættende selskab beskattes efter
reglerne i § 4, i det omfang afståelse af aktier i det ophørende selskab
ville have udløst beskatning efter disse regler. Ved bedømmelsen af, om der
er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, er det afgørende, om afståelse
af de modsvarende aktier i det ophørende selskab ville have udløst beskatning
efter § 4.
Stk. 2. Ligningsrådet kan tillade, at der ikke sker beskatning
efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et
andet selskab, og hvor alle aktionærer i dette selskab som vederlag alene
modtager aktier i det selskab, som erhverver aktiekapitalen. Ved afståelse af
de modtagne aktier sker der beskatning efter § 4, i det omfang afståelse af
de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter disse regler. De
modtagne aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme
anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Ligningsrådet kan under tilsvarende
betingelser tillade, at der i disse tilfælde sker beskatning efter § 2.
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som
senest ændret ved lov nr. 398 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 16 B, stk. 5, 3. punktum, indsættes efter
»selskabsskattelovens«: »§ 2, stk. 5, og«.
§ 16 B, stk. 1-4. - - -
Stk. 5. Hvis et selskab afstår aktier, finder stk. 2 og 4 kun
anvendelse, hvis en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en
væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme
tidspunkt havde en væsentlig indflydelse på holdingselskabet. Stk. 2 og 4
finder tilsvarende anvendelse, hvis aktierne afstås til den i 1. pkt. nævnte
person eller dennes ægtefælle, der ved afståelsen havde en væsentlig
indflydelse i det selskab, der afstår aktierne. Hvis afståelsessummen
herefter skal medregnes i den skattepligtige indkomst for det selskab, der
har afstået aktierne, finder selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og
stk. 3, ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud for afståelsen.
2. I § 33 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
» Stk. 3. Når et modtagende selskab, der er hjemmehørende her
i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver
vedrørende et indskydende selskab, der er hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, har overtaget aktiver, der som følge af fusionen,
spaltningen eller tilførslen er knyttet til et fast driftssted i en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland, og disse aktiver ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst her i landet er anset for anskaffet til
handelsværdien på datoen for fusionen, spaltningen eller tilførslen, skal der
ved senere afståelse af disse aktiver, alene gives lempelse for den del af
den skat, som i forbindelse med afståelsen er pålignet i den fremmede stat,
Færøerne eller Grønland på fortjeneste, der vedrører perioden efter fusionen,
spaltningen eller tilførslen af aktiverne.
Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende her i
landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver
overdrager aktiver i et fast driftssted, som er beliggende i en anden stat,
der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, til et modtagende selskab, der
er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved
overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter
reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det
faste driftssted er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne
have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved
overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var
omfattet af direktiv 90/434/EØF.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
§ 33. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til
Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder der, det være sig ved direkte
påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til
stat, kommune og amtskommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark.
Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske
skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på
Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede
indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.
Stk 2. Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med
Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal
der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat,
Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at
oppebære.
Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er
omfattet af § 33 A eller §§ 33 C.
3. Efter § 33 C indsættes:
» § 33 D. Har en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast
driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der
er overskud i det faste driftssted, eller hvor det faste driftssted afhændes,
likvideres eller omdannes til et selskab, ske genbeskatning af et beløb
svarende til det fratrukne underskud, jf. reglerne i stk. 2-3. Har personen
eller selskabet i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste
driftssted, andet skattepligtigt overskud fra samme stat, skal der dog kun
ske genbeskatning af det beløb, hvormed underskuddet fra det faste driftssted
overstiger andet skattepligtigt overskud. Genbeskatning skal kun ske, hvis
der sker nedsættelse af dansk beskatning i henhold til reglerne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, hvor det faste
driftssted er beliggende, og denne overenskomst lemper dobbeltbeskatningen af
overskuddet af det faste driftssted ved, at den danske skat nedsættes med den
del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet af det faste driftssted og
den samlede beskattede indkomst falder på den førstnævnte del af indkomsten,
uden at der tages hensyn til størrelsen af den skat, der er betalt til den
fremmede stat. Der skal dog ikke ske genbeskatning af tidligere fratrukket
underskud i efterfølgende år, hvor der er overskud af det faste driftssted, i
det omfang dette overskud medregnes ved opgørelsen af personens eller
selskabets negative skattepligtige indkomst, som kan overføres til en
ægtefælle eller et sambeskattet selskab eller som kan fremføres til senere
indkomstår.
Stk. 2. For efterfølgende år medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog
højst et beløb svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen
eller skatteberegningen medregnede overskud af det faste driftssted.
Stk. 3. Underskud, der ikke er genbeskattet i medfør af reglerne i
stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes
til et selskab. Dog medregnes højst et beløb svarende til det overskud og den
fortjeneste, der for dette indkomstår skal medregnes ved opgørelsen af
almindelig eller særlig indkomst eller skatteberegningen.«
§ 4
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594
af 4. september 1986, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, ophæves.
§ 1, stk. 1-2. - - -
Stk. 3. Reglerne i denne lov finder tillige anvendelse, når et
aktie- eller anpartsselskab udskiller en del af selskabet til et selvstændigt
datterselskab.
2. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres
»investeringsfondslovens § 10, stk. 1 og 2,» til:
»investeringsfondsloven«.
§ 7. - - -
Stk. 2. De overførte henlæggelser betragtes, som om de var
foretaget af selskabet i henlæggelsesårene. Dette gælder også, selv om
efterbeskatning efter investeringsfondslovens § 10, stk. 1 og 2, sker for
indkomstår, der ligger forud for selskabets stiftelse.
§ 5
I lov om kapitaltilførselsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 12.
december 1988, som ændret ved § 12 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages
følgende ændringer:
1. § 9, stk. 1, affattes således:
» § 9. Der svares ikke afgift, når et eller flere selskaber
m.v. indskyder deres samlede selskabsformue eller en eller flere grene af
deres virksomhed i et eller flere afgiftspligtige selskaber, der er under
stiftelse eller allerede består. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at det
eller de indskydende selskaber er afgiftspligtige efter denne lov eller
afgiftspligtige i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og at
indskuddene vederlægges med aktier eller andele i det eller de modtagende
selskaber og eventuelt en kontant betaling på højst 10 pct. af disse
værdipapirers pålydende værdi.«
§ 9. Der svares ikke afgift, når et selskab m.v. indskyder den
samlede selskabsformue eller en eller flere dele af sin virksomhed i et
afgiftspligtigt selskab, der er under stiftelse eller allerede består.
Afgiftsfritagelsen er betinget af, at det overdragende selskab er
afgiftspligtigt efter denne lov eller afgiftspligtigt i en stat, der er
medlem af De Europæiske Fællesskaber, og at mindst 90 pct. af indskuddene
vederlægges med aktier eller andele i det modtagende selskab.
Stk. 2. - - -
2. I § 14, stk. 1, 1. punktum, ændres »4 uger«
til: »3 måneder«.
3. § 14, stk. 1, 2. punktum, affattes således:
»Der kan dog ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige
omstændigheder taler derfor.«
4. I § 14, stk. 2, ændres »4 uger« til: »3
måneder«.
§ 14. Afgiftsmyndighedens afgørelser i henhold til §§ 12-13 kan
påklages til skatteministeren inden 4 uger fra det tidspunkt, da den
pågældende fik kundskab om afgørelsen. Skatteministeren kan efter
omstændighederne se bort fra klagefristens oversiddelse.
Stk. 2. Skatteministerens afgørelse kan inden 4 uger indbringes
for domstolene.
§ 6
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes efter stk. 4 :
» Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c, omfatter
ikke udbytte som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af
De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er
hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende
selskab - moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget,
har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab -
datterselskabet. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som
datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2
i direktiv 90/435/EØF.«
2. I § 3, stk. 1, nr. 9, 1. punktum., ændres »loven om
tilsyn med pensionskasser« til: »loven om tilsyn med
firmapensionskasser«.
§ 3. Undtaget fra skattepligten er:
1)-8) - - -
9) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med
pensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed. Andre pensionskasser
er undtaget fra skattepligten, for så vidt skatteministeren i hvert enkelt
tilfælde træffer bestemmelse herom.
10)-18) - - -
3. I § 17 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af
de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber indgår udbytte fra et selskab, der
er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og
som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, nedsættes det
udbyttemodtagende selskabs - moderselskabets - skat med den del, der svarer
til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der
kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det
udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af
indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en
betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - i hele det
indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet. Det er
endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv
90/435/EØF.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 1. punktum
»Såfremt der i den skattepligtige indkomst« til: »Såfremt der
i andre tilfælde end de i stk. 3 omhandlede i den skattepligtige
indkomst«.
§ 17, stk. 1-2. - - -
Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i §
1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. indgår
udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er
omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, kan skatteministeren eller den,
han måtte bemyndige dertil, efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende
selskab m.v. - moderselskabet - den del af skatten, der svarer til forholdet
mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke
eftergives et større beløb end det, som det påhviler det udbyttegivende
selskab - datterselskabet - at udrede i skat af udbyttet til moderselskabet.
Lempelse efter foranstående regler kan kun indrømmes, såfremt moderselskabet
i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af
datterselskabets aktiekapital eller andelskapital.
Stk. 4-5. - - -
§ 7
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, foretages
følgende ændringer:
1. I § 65, stk. 1, 1. punktum, ændres »medmindre andet
er fastsat i medfør af stk. 4,» til: »medmindre andet er fastsat i
medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5,».
§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller
godskrivning af udbytte af aktier eller andele i her i landet hjemmehørende
indregistrede aktieselskaber eller andre selskaber, i hvilke ingen af
deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler
overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, skal
vedkommende selskab, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4, indeholde
30 pct. af det samlede udbytte. Indeholdelse med 30 pct. skal endvidere
foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med
selskabets opkøb af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. Til
udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller
andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af
likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt
opløses. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det
indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.
Stk. 2-4. - - -
2. I § 65 indsættes efter stk. 4 :
» Stk. 5 . Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte som et
selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske
Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i
landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab -
moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet
mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab -
datterselskabet. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som
datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2
i direktiv 90/435/EØF.«
§ 8
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. ... foretages følgende ændring:
I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3
og 4,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 4 og 5,».
§ 11. - - -
Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4,
finder tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde og
foreninger.
Efter 2. behandling den 27. februar 1992
§ 1
I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. august 1991, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel ændres til:
»Lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven)».
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.
90/434, EF-Tidende 1990 L 225 s. 1, og Rådets direktiv nr. 90/435, EF-Tidende
1990 L 225 s. 6 og L 258 s. 38.
2. I § 1, stk. 2, ændres »selskabernes aktionærer
eller anpartshavere« til: »selskabsdeltagerne«.
3. § 2, stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at
selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier
eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum
på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke
eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«
4. § 2, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
5. I § 2, stk 3, der bliver stk. 2, ændres
»ophørende« til: »indskydende« og
»fortsættende« til: »modtagende«.
6. I § 4 ændres »aktionærer eller anpartshavere«
til: »selskabsdeltagere« og »aktionærerne eller
anpartshaverne« til: »selskabsdeltagerne«.
7. I § 5 ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
8. I § 6, stk. 1, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
9. I § 6, stk. 3, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
10. I § 7, stk. 1, ændres »ophørende« til:
»indskydende«.
11. I § 7, stk. 2, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
12. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende«
til: »indskydende«.
13. I § 8, stk. 1, 1. punktum, ændres
»formuegoder« til: »aktiver og passiver«,
»ophøret« til: »fusionen«, »goderne« til:
»de«, »ophørende« ændres 2 steder til:
»indskydende«, og »fortsættende« ændres til:
»modtagende«.
14. § 8, stk. 1, 2. punktum, affattes således:
»Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det
indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende
selskab.«
15. § 8, stk. 1, 3. punktum, affattes således:
»Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab
og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter betragtes, som om de var
foretaget af det modtagende selskab i henlæggelsesårene. Dette gælder også,
selv om efterbeskatning efter investeringsfondsloven sker for indkomstår, der
ligger forud for stiftelsen af det modtagende selskab.«
16. I § 8, stk. 2, ændres »et formuegode« til:
»et aktiv eller et passiv«, »formuegodet« til:
»det«, »ophørende« til: »indskydende« og
»fortsættende« til: »modtagende«.
17. I § 8, stk. 3, ændres »ophørende« til:
»indskydende«, og »fortsættende« ændres 2 steder til:
»modtagende«.
18. I § 8, stk. 4, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«, og »ophørende« ændres 2 steder til:
»indskydende«.
19. I § 8, stk. 5, 1. punktum, ændres
»formuegoder« 2 steder til: »aktiver og passiver«,
»fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende«, og
»ophørende« ændres til: »indskydende«.
20. I § 8, stk. 5, 2. punktum, ændres »ophørende«
til: »indskydende«, »fortsættende« til:
»modtagende« og »aktivgrupper« til: »grupper af
aktiver og passiver«.
21. I § 8, stk. 6, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
22. I § 8, stk. 6, 4. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
23. § 8, stk. 7, affattes således:
» Stk. 7. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, skal udbytte, der er modtaget af
det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«
24. I § 9, stk. 1, 1. punktum, ændres »ophørende«
til: »indskydende«, »aktionæren« til:
»selskabsdeltageren« og »fortsættende« til:
»modtagende«.
25. I § 9, stk. 2, ændres »ophørende« til:
»indskydende« og »lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v.« til: »aktieavancebeskatningsloven«.
26. I § 9, stk. 3, 1. punktum, ændres
»aktionæren« til: »selskabsdeltageren« og
»ophørende« til: »indskydende«.
27. I § 9, stk. 3, 2. punktum, ændres
»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.
28. I § 10, stk. 1, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
29. I § 10, stk. 2, ændres »fortsættende« til:
»modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.
30. I § 11, stk. 1, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«,
»aktionærerne« til: »selskabsdeltagerne« og
»ophørende« til: »indskydende«.
31. I § 11, stk. 1, 2. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende« og
»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.
32. § 11, stk. 1, 3. punktum, affattes således:
»Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a eller 2 b, såfremt de ombyttede aktier
ville være omfattet af disse bestemmelser.«
33. I § 11, stk. 2, 1. punktum, ændres
»aktionærens« til: »selskabsdeltagerens« og
»fortsættende« til: »modtagende«.
34. I § 12, stk. 2, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
35. I § 13, stk. 1, ændres »fortsættende« til:
»modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.
36. I § 13, stk. 2, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
37. I § 14 a, stk. 2, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
38. I § 14 a, stk. 3, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
39. I § 14 b, stk. 2, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
40. I § 14 b, stk. 3, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
41. § 14 b, stk. 4, 2. og 3. punktum, ophæves.
42. I § 14 c, stk. 1, nr. 2, ændres
»fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende«
til: »indskydende«.
43. § 14 d, stk. 3, 2. punktum, ophæves.
44. I § 14 d, stk. 4, ændres »fortsættende« til:
»modtagende«.
45. I § 14 d, stk. 5, 1. punktum, ændres
»fortsættende« til: »modtagende«.
46. § 14 d, stk. 6, 2. og 3. punktum, ophæves.
47. I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15,
stk. 3 og 4« til: »ligningslovens § 15, stk. 5 og 6«.
48. Overskriften til kapitel 3 »Andre
bestemmelser« ændres til:
»Fusion med udenlandske selskaber«.
49. § 15 affattes således:
» § 15. Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her
i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og ved fusion
mellem selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til
beskatning efter reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse, at der er opnået
tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige
vilkår for tilladelsen.
Stk. 2. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab,
anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, ved fusion med et her
hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §
8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende
selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til
et her hjemmehørende modtagende selskab. Fortjeneste og tab på andre aktiver
og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre
det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for
fusionen var sambeskattet med det modtagende selskab, jf.
selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og
passiver, der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs
faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det modtagende selskabs
skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på
fusionsdatoen.
Stk. 3. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med
et i udlandet hjemmehørende selskab, og er såvel det indskydende som det
modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3
i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §
8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende
selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til
det udenlandske modtagende selskabs faste driftssted her i landet.
Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i
selskabsskattelovens § 7.
Stk. 4. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et
udenlandsk selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4
og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs aktiver
og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende
selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver
og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.
Stk. 5. Ophører i andre tilfælde end de i stk. 4 omhandlede et her
hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, finder §§ 9 og 11
samt aktieavancebeskatningslovens § 13 tilsvarende anvendelse ved
beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Det indskydende
selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.
Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan
tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens §
13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved fusion af selskaber eller
foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke
beskattes efter reglerne i stk. 3.«
50. Efter § 15 indsættes som nye kapitler 4-6:
»Kapitel 4
Spaltning
§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til
beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende
selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for
anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet.
Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab
som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine
samlede aktiver og passiver til to eller flere eksisterende eller nye
selskaber ved i henhold til en pro rata-regel at tildele sine
selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende selskaber og
eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers
pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres
bogførte værdi.
§ 15 b. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved spaltning,
finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10 tilsvarende
anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det
indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen
er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i
udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Et
modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne
aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab
og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere
af de modtagende selskaber. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver
beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det
indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for
spaltningen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab,
jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver
og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til det modtagende
selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på
spaltningsdatoen.
Stk. 2. Ophører et her i landet hjemmehørende selskab ved
spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10
tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på
dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af
spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab
eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted
her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det
indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der
vedrører de overtagne aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det
indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter
overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste eller
tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i
selskabsskattelovens § 5.
Stk. 3. Det påhviler de modtagende selskaber at indgive
selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste ordinære
skatteansættelse og indtil spaltningsdatoen. De modtagende selskaber hæfter
solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter
skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende
selskab.
Stk. 4. Ophører et selskab ved spaltning, og beskattes selskaberne
efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i
det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-5. punktum. I det omfang
aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de
modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen
på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Bortset
fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet
med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af
aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi
af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. § 11 og
aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på
aktierne i hvert af de modtagende selskaber.
Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan
tillade, at bestemmelserne i stk. 4, 2.-5. punktum, finder tilsvarende
anvendelse, når et i udlandet hjemmehørende selskab ophører ved spaltning og
selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.
Kapitel 5
Tilførsel af aktiver
§ 15 c. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til
beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende selskab som det
modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel
3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er
opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte
særlige vilkår for tilladelsen.
Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved
et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere
grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller
anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed
forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et
organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet
enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.
§ 15 d. Ved tilførsel af aktiver indgår fortjeneste eller tab på
dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af
tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til
et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i
landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver fra et her hjemmehørende selskab
finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 8, stk.
1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs
aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her
hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende
modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan
alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige
afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte
virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil
knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et
modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først
foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.
Stk. 3. Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet hjemmehørende
selskab finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. §
8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende
selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til
et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende
modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan
alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige
afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte
virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil
knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et
modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først
foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.
Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud
for tilførslen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab,
jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver
og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til det modtagende
selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på
tilførselsdatoen.
Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende
selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et
beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og
passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver
opgøres efter reglerne i § 4, stk. 3 og 5, i lov om skattefri
virksomhedsomdannelse.
Kapitel 6
Andre bestemmelser«.
§ 15 a bliver herefter § 15 e.
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 39d
d
af 21. januar 1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 1, 1. punktum, ændres »lov om
beskatning ved fusion af aktieselskaber« til:
»fusionsskatteloven«, »fortsættende« ændres 2 steder til:
»modtagende«, og »ophørende« ændres 2 steder til:
»indskydende«.
2. I § 13, stk. 1, 2. punktum, ændres »ophørende«
til: »indskydende«.
3. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
» Stk. 2. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det
erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i
fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for
aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden
for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.
Stk. 3. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 2, forstås den
transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs
aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette
selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet
selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og
eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi
eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af
de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
4. § 13, stk. 2, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ligningsrådet kan tillade, at der ikke sker
beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele
aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer
aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet
selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som
vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant
udligningssum på højst 10 pct. af de ombyttede aktiers værdi. Tilladelse
gives kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har
foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori
selskabet erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående
indkomstår. Ved afståelse af de modtagne aktier sker der beskatning efter §
4, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning
efter disse regler. De modtagne aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt
og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Ligningsrådet kan under
tilsvarende betingelser tillade, at der i disse tilfælde ikke sker beskatning
efter § 2.«
§ 3
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som
senest ændret ved § 12 i lov nr. 5 af 3. januar 1992, foretages følgende
ændringer:
1. I § 16 B, stk. 5, 3. punktum, indsættes efter
»selskabsskattelovens«: »§ 2, stk. 5, og«.
2. I § 33 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
» Stk. 3. Når et modtagende selskab, der er hjemmehørende her
i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver
vedrørende et indskydende selskab, der er hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, har overtaget aktiver, der som følge af fusionen,
spaltningen eller tilførslen er knyttet til et fast driftssted i en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland, og disse aktiver ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst her i landet er anset for anskaffet til
handelsværdien på datoen for fusionen, spaltningen eller tilførslen, skal der
ved senere afståelse af disse aktiver alene gives lempelse for den del af den
skat, som i forbindelse med afståelsen er pålignet i den fremmede stat,
Færøerne eller Grønland på fortjeneste, der vedrører perioden efter fusionen,
spaltningen eller tilførslen af aktiverne.
Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende her i
landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver
overdrager aktiver i et fast driftssted, som er beliggende i en anden stat,
der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, til et modtagende selskab, der
er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved
overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter
reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det
faste driftssted er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne
have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved
overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var
omfattet af direktiv 90/434/EØF.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
3. Efter § 33 C indsættes:
» § 33 D. Har en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast
driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der
er overskud i det faste driftssted, eller hvor det faste driftssted afhændes,
likvideres eller omdannes til et selskab, ske genbeskatning af et beløb
svarende til det fratrukne underskud, jf. reglerne i stk. 2 og 3. Som
underskud anses i denne forbindelse også benyttelse af henlæggelser til
investeringsfonde og indskud på etableringskonti til forlods afskrivning på
et aktiv. Har personen eller selskabet i samme indkomstår, hvor der er
underskud i det faste driftssted, andet skattepligtigt overskud fra samme
stat, skal der dog kun ske genbeskatning af det beløb, hvormed underskuddet
fra det faste driftssted overstiger andet skattepligtigt overskud.
Genbeskatning skal kun ske, hvis der sker nedsættelse af dansk beskatning i
henhold til reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede
stat, hvor det faste driftssted er beliggende, og denne overenskomst lemper
dobbeltbeskatningen af overskuddet af det faste driftssted ved, at den danske
skat nedsættes med den del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet af
det faste driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på den
førstnævnte del af indkomsten, uden at der tages hensyn til størrelsen af den
skat, der er betalt til den fremmede stat. Der skal dog ikke ske
genbeskatning af tidligere fratrukket underskud i efterfølgende år, hvor der
er overskud af det faste driftssted, i det omfang dette overskud medregnes
ved opgørelsen af personens eller selskabets negative skattepligtige
indkomst, som kan overføres til en ægtefælle eller et sambeskattet selskab,
eller som kan fremføres til senere indkomstår.
Stk. 2. For efterfølgende år medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog
højst et beløb svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen
eller skatteberegningen medregnede overskud af det faste driftssted.
Stk. 3. Underskud, der ikke er genbeskattet i medfør af reglerne i
stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes
til et selskab. Dog medregnes højst et beløb svarende til det overskud og den
fortjeneste, der for dette indkomstår skal medregnes ved opgørelsen af
almindelig eller særlig indkomst eller skatteberegningen.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på
underskud af en fast ejendom i en fremmed stat.
§ 33 E. Har et selskab m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst foretaget fradrag for underskud i et sambeskattet selskab i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal der i efterfølgende indkomstår,
hvor der er overskud i det sambeskattede selskab, eller hvor sambeskatningen
ophører, ske genbeskatning af et beløb svarende til det fratrukne underskud,
jf. reglerne i stk. 2 og 3. Har selskabet i samme indkomstår, hvor der er
underskud i det sambeskattede selskab, andet skattepligtigt overskud fra
samme stat, skal der dog kun ske genbeskatning af det beløb, hvormed
underskuddet fra det sambeskattede selskab overstiger andet skattepligtigt
overskud.
Stk. 2. For efterfølgende år, hvor der er overskud i det
sambeskattede selskab, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog højst et beløb
svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen eller
skatteberegningen medregnede overskud af det sambeskattede selskab.
Genbeskatning skal kun ske, hvis dobbeltbeskatningen af overskuddet i det
sambeskattede selskab lempes i henhold til den i § 33 D, stk. 1, nævnte
metode til lempelse af dobbeltbeskatning. Der skal dog ikke ske genbeskatning
af tidligere fratrukket underskud i efterfølgende år, hvor der er overskud af
det sambeskattede selskab, i det omfang dette overskud medregnes ved
opgørelsen af selskabets negative skattepligtige indkomst, som kan overføres
til et sambeskattet selskab, eller som kan fremføres til senere indkomstår.
Stk. 3. For det indkomstår, hvori sambeskatningen ophører,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beløb svarende til
det underskud, der ikke er genbeskattet efter reglerne i stk. 2. Der skal dog
ikke ske genbeskatning, når et moderselskab fusionerer med et datterselskab,
hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5
indkomstår forud herfor eller, for så vidt angår underskud efter
kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, når selskaberne har været sambeskattet
indtil fusionsdatoen og i de seneste 15 år forud herfor. Ophører
sambeskatningen i øvrigt, medregnes højst et beløb svarende til det overskud
og den fortjeneste, der for dette indkomstår skulle medregnes ved opgørelsen
af det sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst eller
skatteberegningen, såfremt det sambeskattede selskab var blevet opløst ved
likvidation og i forbindelse hermed skulle beskattes her i landet. Som
salgssum for afståede aktiver og passiver anses værdien i handel og vandel
ved sambeskatningens ophør.«
§ 4
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594
af 4. september 1986, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 3, ophæves.
2. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres
»investeringsfondslovens § 10, stk. 1 og 2,» til:
»investeringsfondsloven«.
§ 5
I lov om kapitaltilførselsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 12.
december 1988, som ændret ved § 12 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages
følgende ændringer:
1. § 9, stk. 1, affattes således:
»Der svares ikke afgift, når et eller flere selskaber m.v. indskyder
deres samlede selskabsformue eller en eller flere grene af deres virksomhed i
et eller flere afgiftspligtige selskaber, der er under stiftelse eller
allerede består. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at det eller de
indskydende selskaber er afgiftspligtige efter denne lov eller
afgiftspligtige i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og at
indskuddene vederlægges med aktier eller andele i det eller de modtagende
selskaber og eventuelt en kontant betaling på højst 10 pct. af disse
værdipapirers pålydende værdi.«
2. I § 14, stk. 1, 1. punktum, ændres »4 uger«
til: »3 måneder«.
3. § 14, stk. 1, 2. punktum, affattes således:
»Der kan dog ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige
omstændigheder taler derfor.«
4. I § 14, stk. 2, ændres »4 uger« til: »3
måneder«.
§ 6
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes efter stk. 4:
» Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c, omfatter
ikke udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem
af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er
hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende
selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det
udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori
udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem
til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at
såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«
2. I § 3, stk. 1, nr. 9, 1. punktum, ændres »loven om
tilsyn med pensionskasser« til: »loven om tilsyn med
firmapensionskasser«.
3. I § 13, stk. 1, nr. 2, affattes 2. punktum
således:
»Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab -
moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i
det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår,
hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år
frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.«
4. I § 17 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af
de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber indgår udbytte fra et selskab, der
er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og
som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, nedsættes det
udbyttemodtagende selskabs - moderselskabets - skat med den del, der svarer
til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der
kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det
udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af
indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en
betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet
mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab -
datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget,
eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt,
hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at såvel
moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
5. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 1.
punktum »Såfremt der i den skattepligtige indkomst« til:
»Såfremt der i andre tilfælde end de i stk. 3 omhandlede i den
skattepligtige indkomst«.
6. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes 3.
punktum således:
»Lempelse efter foranstående regler kan kun indrømmes, såfremt
moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital eller
andelskapital enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller
i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor
udbyttet modtages.«
§ 7
I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, som ændret ved
lov nr. 896 af 21. december 1991, foretages følgende ændringer:
1. I § 65, stk. 1, 1. punktum, ændres »medmindre andet
er fastsat i medfør af stk. 4,» til: »medmindre andet er fastsat i
medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5,».
2. I § 65 indsættes efter stk. 4:
» Stk. 5. Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et
selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske
Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i
landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab -
moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det
udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori
udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem
til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at
såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«
§ 8
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 16. oktober 1991, foretages følgende
ændringer:
1. § 10, stk. 1, 2. punktum, affattes således:
»Dette gælder dog kun, hvis fonden eller foreningen har ejet mindst
25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab enten i
hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende
periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.«
2. I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17,
stk. 2, 3 og 4,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 4 og
5,».
§ 9
Stk. 1. Loven har virkning fra og med 1. januar 1992, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 47, har virkning fra og med indkomståret 1991.
Stk. 3. Ligningslovens § 33 D, som affattet ved denne lovs § 3,
nr. 3, har virkning for underskud som omhandlet i § 33 D, stk. 1, 2. punktum,
når henlæggelser til investeringsfonde eller indskud på etableringskonti
benyttes til forlods afskrivning på et aktiv, der erhverves den 19. februar
1992 eller senere. § 33 D har i øvrigt virkning for underskud, der fradrages
ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1992 eller senere.
Stk. 4. Ligningslovens § 33 E, som affattet ved denne lovs § 3,
nr. 3, har virkning for underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for
indkomståret 1992 eller senere.
Ændringsforslag
Af skatteministeren :
Til § 3
12) I det under nr. 3 foreslåede § 33 E, stk. 3, 2.
punktum, indsættes efter »når et moderselskab fusionerer«
ordene: »efter reglerne i fusionsskatteloven«.
Bemærkninger
Til nr. 12
Ved ændringsforslaget præciseres, at fritagelsen for genbeskatning i
medfør af § 33 E, stk. 3, 2. punktum, kun omfatter »skattefrie«
fusioner i medfør af fusionsskattelovens regler, ikke beskattede fusioner.
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.
90/434, EF-Tidende 1990 L 225 s. 1, og Rådets direktiv nr. 90/435, EF-Tidende
1990 L 225 s. 6 og L 258 s. 38.
Lignende dokumenter
- DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 5. juli 2007 EU-domme · 5. juli 2007
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 8. februar 2007
- Fusion af Bahamas-selskaber kunne gennemføres skattefrit efter fusionsskattelovens regler Retsinformation · 9. oktober 2019
- 1997 LSF 35 B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAFGIFTSLOVEN, AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN OG FUSIONSSKATTELOVEN (LETTELSE AF STRUKTURTILPASNINGER) Retsinformation · 17. december 1997
- 1997 LSF 35 A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAFGIFTSLOVEN (AFGIFT AF ANPARTER OG KONVERTIBLE OBLIGATIONER) Retsinformation · 17. december 1997
- 1997 LSF 35 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAFGIFTSLOVEN, AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN OG FUSIONSSKATTELOVEN (LETTELSE AF STRUKTURTILPASNINGER SAMT AKTIEAFGIFT AF ANPARTER OG KONVERTIBLE OBLIGATIONER) Retsinformation · 22. oktober 1997