Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE

1990/2 LSF 195Lovforslag som fremsatFolketinget11. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om Statens Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25.

juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, nr. 1, litra a, ændres »1.800 kr.« til:

»1.790 kr.«

2. I § 2, nr. 1, litra b, ændres »hvis den

uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende« til: »hvis de i

stk. 2-4 anførte betingelser er opfyldt«.

3. I § 2 indsættes som stk. 2, 3 og 4:

»Stk. 2. Stipendium efter stk. 1, nr. 1, litra b, ydes, hvis den

uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende og modtager støtte

1) efter § 3 eller

2) efter § 2 a og støtten vedrører en periode efter den måned, hvori den

uddannelsessøgende fylder 20 år.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om, at aldersbetingelsen i stk. 2, nr. 2, kan fraviges.

Stk. 4. Uddannelsessøgende, som er omfattet af stk. 3, skal ved

ansøgning om stipendium efter stk. 1, nr. 1, litra b, oplyse forældrenes

navn, adresse og personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted

efter bestemmelserne i § 22.«

4. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til

undervisning på folkeskoleniveau, til almen voksenuddannelse på samme niveau

som folkeskolens afsluttende prøver og til ungdomsuddannelse, indtil den

første ungdomsuddannelse er afsluttet.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om, hvilke uddannelser der er omfattet af bestemmelsen, og om, hvad der

betragtes som en samlet ungdomsuddannelse.«

5. § 3 affattes således:

» § 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte efter et

Læs alt

begrænset støttesystem (klippekortet) for en periode, der svarer til den

normerede uddannelsestid (støttetiden) med de reguleringer, der følger af

stk. 2-6, til:

1) en erhvervsrettet uddannelse efter afslutning af den første

ungdomsuddannelse,

2) en gymnasial uddannelse, som efter afslutning af en erhvervsuddannelse

eller en hertil svarende elev-/lærlingeuddannelse er nødvendig for at

gennemføre en videregående uddannelse, og

3) uddannelsessupplering, som er nødvendig for at gennemføre en

videregående uddannelse.

Stk. 2. Fra støttetiden ved en igangværende uddannelse trækkes

perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget:

1) uddannelsesstøtte til tidligere afsluttet eller afbrudt uddannelse og

uddannelsessupplering efter stk. 1 og

2) uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige eller

fast revalideringsydelse i medfør af lov om social bistand til den

igangværende uddannelse eller til tidligere afsluttet eller afbrudt

støtteberettigende uddannelse og uddannelsessupplering efter stk. 1.

Stk. 3. Fra støttetiden trækkes dog ikke perioder, hvori den

uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesstøtte, uddannelsesydelse eller

fast revalideringsydelse til:

1) uddannelse, som er omfattet af stk. 1, nr. 2, og som er nødvendig for

at gennemføre en igangværende videregående uddannelse,

2) uddannelsessupplering, som er omfattet af stk. 1, nr. 3, og som efter

afslutning af en gymnasial uddannelse uden muligheder for de nødvendige

tilvalg er nødvendig for at gennemføre den igangværende videregående

uddannelse, og

3) en tidligere afbrudt uddannelse, hvis uddannelsen er afbrudt inden for

de første 12 måneder efter uddannelsens start.

Stk. 4. Støttetiden kan forlænges med perioder til:

1) uddannelsessupplering, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, men ikke af

stk. 3, nr. 2, og som er nødvendig for at gennemføre en igangværende

videregående uddannelse, og

2) forsinkelse i forbindelse med prøver, der ikke er bestået, eller

lignende forsinkelse af uddannelsen.

Stk. 5. Perioder efter stk. 3, nr. 3, og stk. 4 kan tilsammen

højst udgøre 12 måneder.

Stk. 6. Støttetiden kan forlænges med 6 måneder i forbindelse med

en fødsel, hvis der ikke samtidig er bevilget orlov fra uddannelsen.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om:

1) hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1-3, herunder om,

hvad der er nødvendigt for at gennemføre en videregående uddannelse,

2) fradrag i støttetid efter stk. 2,

3) forlængelse af støttetiden efter stk. 4,

4) støttetiden for uddannelser, hvori der indgår deluddannelser, og

5) forlængelse af støttetiden efter stk. 6 og kan herunder bestemme, at

forlængelsen kan deles mellem støtteberettigede forældre.«

6. § 3 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Uddannelsessøgende kan fravælge støtte for en eller flere måneder i

hvert støtteår.«

7. § 3 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Støtte, som fravælges efter stk. 1 i en uddannelse omfattet af § 3,

samt uforbrugt støtte i øvrigt i en sådan uddannelse kan udbetales månedsvis

sammen med sædvanlig støtte efter § 2 i forbindelse med en erhvervsrettet

uddannelses afslutning.«

8. I § 3 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§

2«: », stk. 1«.

9. I § 3 a, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:

»Der kan dog kun ydes støtte med dobbelt sats, hvis det samlede antal

forbrugte månedlige støtterater inklusive raterne til dobbelt sats til den

igangværende uddannelse ikke derved overstiger det antal månedlige

støtterater, som svarer til det for uddannelsen fastsatte antal månedsrater

med tillæg af eventuelle ekstra månedlige rater tildelt efter § 3, stk. 1,

nr. 2 og 3, og stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om eventuelt yderligere tillæg.«

10. § 3 b, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

11. § 5 affattes således:

» § 5. Uddannelsessøgende kan ud over stipendium og lån få et

stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgift. Stipendiet udgør

pr. måned 85 pct. af 1/12 af den faktiske undervisningsafgift beregnet på

årsbasis, dog højst 1.250 kr. pr. støttemåned.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

godkendelse af en uddannelse som støtteberettigende ikke omfatter stipendium

som tilskud til dækning af undervisningsafgift.«

12. I § 5 a, nr. 3, ændres »,» til:

»og«.

13. I § 5 a, nr. 4, ændres », og« til:

».«.

14. § 5 a, nr. 5, ophæves.

15. I § 6, stk. 1, 1. pkt., udgår »8,».

16. I § 7, stk. 3, 1. pkt., udgår »og kan herunder

fravige betingelsen om, at uddannelsen skal gennemgås i Danmark«.

17. Efter § 7 indsættes:

» § 7 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme,

at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte efter ansøgning giver

uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende til uddannelse i udlandet.

Uddannelsen godkendes af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte som

støtteberettigende. De uddannelsessøgende skal opfylde betingelserne i § 7,

stk. 1, nr. 2-5, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

betingelser for godkendelsen.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

særlige regler om støtten, herunder om støttetiden.«

18. § 8, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

19. I § 8 a, stk. 1, ændres »stk. 5« til:

»stk. 3 og 4 og § 9, stk. 4«.

20. I § 8 a, stk. 2, nr. 1, 2 og 3, ændres

»6.000 kr.« til: »7.000 kr.«.

21. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, ændres »12.000 kr.«

til: »15.000 kr.«

22. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, ændres »ikke har opfyldt

støttebetingelserne i § 7, stk. 1, nr. 1, 3 eller 5, eller hvori støtte ikke

udbetales, fordi den uddannelsessøgendes støttemulighed er forbrugt, jf. §§ 3

og 3 b, stk. 1« til:

»a) ikke gennemgår en støtteberettigende uddannelse i Danmark eller i

udlandet,

b) ikke opfylder aldersbetingelsen efter § 7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2,

c) gennemgår en støtteberettigende uddannelse, men ikke opfylder

støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 3,

d) får anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostningerne,

jf. § 7, stk. 1, nr. 5, eller

e) i støtteberettigende perioder ikke kan få støtte, fordi støttetiden,

jf. § 3, er forbrugt.«

23. § 8 a, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

24. I § 8 a, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres »stk.

1-3« til: »stk. 1 og 2«.

25. I § 8 a, stk. 5, som bliver stk. 4, ændres »stk.

1-4 og stk. 6« til: »stk. 1-3 og stk. 5«.

26. I § 8 a, stk. 5, som bliver stk. 4, udgår »og stk.

5« og », eller i den skattepligtige formue«.

27. I § 8 a, stk. 6, 2. pkt., som bliver stk. 5, 2. pkt.,

ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

28. § 8 a, stk. 6, som bliver stk. 5, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

29. I § 8 a, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »stk.

1-6« til: »stk. 1-5«.

30. I § 8 a, stk. 7, som bliver stk. 5, ændres »stk.

1-5« til: »stk. 1-4«.

31. I § 9, stk. 1, ændres »Indtil udgangen af det

kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år,» til: »Indtil

udgangen af den måned, hvori en uddannelsessøgende, som er støtteberettiget

efter § 2 a, fylder 19 år,».

32. I § 9, stk. 3, ændres »274.700 kr.« til:

»400.000 kr.«

33. I § 9, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »stk.

1«: »og 2«, og »stk. 4 og 5« ændres til: »stk.

3 og 4«.

34. § 9, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.

35. Efter § 12 indsættes:

» § 12 a. Støttetid efter § 3 betragtes som forbrugt, selv om

udbetalt støtte, som er modtaget med rette, tilbagebetales helt eller delvis,

eller selv om støtten søges tilbagebetalt ved den endelige

støttetildeling.«

36. § 13, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

37. § 13 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes

således:

»Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig

rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et

procenttillæg eller procentfradrag, som fastsættes på finansloven for det

pågældende år. Procenttillægget kan dog ikke overstige 1.«

38. I § 15, stk. 2, og § 19, stk. 1, ændres

»Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning« til:

»Hypotekbanken«.

39. § 22, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om

den uddannelsessøgende og dennes forældre, som er nødvendige for beregningen

af støtte og tilbagebetaling, herunder oplysninger om indkomst- og

formueforhold. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos offentlige

myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved

afgørelse af, om en uddannelsessøgende er støtteberettiget efter § 2 a.

Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til

at indhente oplysningerne og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der

skal gives i elektronisk form.«

40. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme,

at uddannelsesinstitutionen kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af

støttetiden efter § 3, stk. 4, nr. 2, og om studieaktivitet som betingelse

for uddannelsesstøtte, jf. § 7, stk. 1, nr. 4.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

41. Efter § 24 indsættes:

» § 24 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer den endelige

administrative afgørelse om godkendelse af uddannelser i udlandet som

støtteberettigende.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan nedsætte et

nævn, der efter anmodning fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

fastlægger retningslinier for godkendelse af uddannelser i udlandet som

støtteberettigende og i særlige tilfælde udtaler sig om godkendelse af

enkelte uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Undervisnings- og

forskningsministeren kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og

virke.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft således:

1) Den 1. juli 1991 med virkning fra den 1. januar 1991: § 1, nr. 19, 22,

23, 24, 25, 27, 29, 33, 35, 36 og 38.

2) Den 1. januar 1992: § 1, nr. 1, 6, 10, 15, 18, 20, 21, 26, 28, 30, 37

og 39.

3) Den 1. juli 1992: § 1, nr. 11, 16, 17 og 41.

4) Den 1. januar 1993: § 1, nr. 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 12, 13, 14, 31, 32,

34 og 40. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, om, at støttetiden forlænges med 6

måneder i tilfælde af fødsel, har virkning for fødsler, der finder sted den

1. januar 1993 og senere.

Stk. 2. De i § 1, nr. 1, 11, 20, 21 og 32, fastlagte beløb

reguleres efter § 6, stk. 2 og 3, i lov om Statens Uddannelsesstøtte, første

gang den 1. januar 1992.

Stk. 3. I perioden fra den 1. juli 1991 til den 31. december 1992

kan uddannelsessøgende i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, hvis støttetid

er forbrugt, få uddannelsesstøtte for perioden frem til uddannelsens

forventede afslutning efter det for videregående uddannelser gældende

støttesystem, jf. § 3 i lov om Statens Uddannelsesstøtte, jf.

lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990, og stk. 13.

Stk. 4. Det i § 9, stk. 3, 2. pkt., i lov om Statens

Uddannelsesstøtte anførte beløb på 274.700 kr. forhøjes for støtteåret 1992

til 350.000 kr. og reguleres pr. 1. januar 1992 efter § 6, stk. 2 og 3, i lov

om Statens Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990.

Stk. 5. Indtil udgangen af den måned, hvori de uddannelsessøgende

fylder 20 år, finder § 2, nr. 1, litra b, i lov om Statens Uddannelsesstøtte,

jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990, ikke anvendelse på udeboende

uddannelsessøgende, som ikke har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og

som den 1. juli 1992 eller senere første gang søger om uddannelsesstøtte.

Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om, at

aldersbetingelsen kan fraviges i særlige tilfælde, samt om, hvilke

oplysninger ansøgeren skal give i forbindelse med ansøgning om stipendium med

udeboendesats.

Stk. 6. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt den igangværende

støtteberettigende uddannelse inden den 1. juli 1992, kan ud over stipendium

og studielån fortsat få stipendium som tilskud til dækning af

undervisningsafgift indtil denne uddannelses afslutning. Hvis uddannelsen

gennemgås i udlandet, kan dette stipendium fortsat fås til uddannelsen indtil

udløbet af den periode, hvori uddannelsen er godkendt som støtteberettigende

efter de før den 1. juli 1992 gældende bestemmelser.

Stk. 7. Udeboende uddannelsessøgende, som den 1. januar 1993 ikke

har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og som den 31. december 1992 ikke

er fyldt 20 år, men ved seneste støtteudbetaling i 1992 har fået tildelt

stipendium efter lov om Statens Uddannelsesstøtte med udeboendesats, får fra

den 1. januar 1993 fortsat stipendium med denne sats til en den 1. januar

1993 igangværende uddannelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Stk. 8. Uddannelsessøgende, som har begyndt en støtteberettigende

videregående uddannelse før den 1. august 1989, og som ikke i perioden fra

den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i

støttesystemet, anses for at have forbrugt enhver støttemulighed til en den

1. januar 1993 igangværende uddannelse. Ansøgning om indplacering skal

indgives inden for de frister, som i henhold til § 22, stk. 3, i lov om

Statens Uddannelsesstøtte fastsættes for indgivelse af ansøgning om støtte i

støtteåret 1992. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om,

at den i 1. pkt. anførte frist for indplacering i klippekortsystemet, jf. 2.

pkt., kan fraviges for uddannelsessøgende, som på grund af modtagelse af

anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 7,

stk. 1, nr. 5, i lov om Statens Uddannelsesstøtte, eller af andre særlige

grunde har været afskåret fra at blive indplaceret i støttesystemet inden

udløbet af den fastsatte frist. Undervisnings- og forskningsministeren

fastsætter regler om støtteperiodens længde for de i 3. pkt. nævnte

uddannelsessøgende ved disses indplacering i det i § 1, nr. 5, fastlagte

støttesystem.

Stk. 9. Bestemmelsen i det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem

om, at perioder med uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til

ledige fratrækkes ved opgørelsen af støttetiden, har kun virkning for

uddannelsessøgende, som har begyndt eller begynder på en af bestemmelsen

omfattet uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988.

Stk. 10. Når en uddannelsessøgende, som ikke i perioden fra den 1.

august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i det

hidtidige støttesystem, søger om støtte til en uddannelse efter den 31.

december 1992, fratrækkes ved opgørelsen af støttetiden efter det i § 1, nr.

5, fastlagte støttesystem ikke perioder forud for den 1. august 1989, hvori

der er modtaget uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 12.

Stk. 11. Ved opgørelsen af støttetiden efter det i § 1, nr. 5,

fastlagte støttesystem fratrækkes ikke støttetid, som i perioden fra den 1.

august 1989 til den 31. december 1992 er brugt efter det hidtil gældende

støttesystem for ungdomsuddannelser. Tilsvarende gælder for perioder med

uddannelsesydelse og fast revalideringsydelse, som er oppebåret til en

ungdomsuddannelse før den 1. januar 1993.

Stk. 12. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om indplacering i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994 i

det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem af uddannelsessøgende, som i

perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 ikke er eller

bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, som i perioden fra den

1. juli 1991 til den 31. december 1992 har været optaget på en

støtteberettigende videregående uddannelse, der afbrydes inden den 1. januar

1993, og som i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994

genoptager den afbrudte uddannelse.

Stk. 13. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om indplacering i (overførsel til) det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem

af uddannelsessøgende, som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31.

december 1992 er eller bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem,

samt om, hvorvidt uddannelsessøgende, som før den 1. januar 1993 har afbrudt

eller er i gang med en støtteberettigende ungdomsuddannelse, kan få

uddannelsesstøtte efter den i § 1, nr. 4, fastlagte bestemmelse.

Stk. 14. Uddannelsessøgende, som har begyndt den første

støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som er

eller bliver indplaceret i støttesystemet i perioden fra den 1. august 1989

til den 31. december 1992, omfattes ikke ved indplacering i det i § 1, nr. 5,

fastlagte nye støttesystem, jf. stk. 13, af bestemmelsen om forlænget

støttetid på grund af forsinkelse.

Stk. 15. Uddannelsessøgende, som har påbegyndt den første

støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som i

perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver

indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, jf. stk. 8 og 13, kan få

udbetalt støtte med dobbelt sats, jf. § 3 a, stk. 2, i lov om Statens

Uddannelsesstøtte, i det omfang der er opsparet månedlige støtterater efter

den 1. august 1989.

Stk. 16. § 2, stk. 5, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om

ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte affattes således:

» Stk. 5. Til uddannelsessøgende, som før den 15. marts 1988

har påbegyndt en videregående uddannelse og i perioden fra den 1. august 1989

til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i støttesystemet for

videregående uddannelser, kan der i indtil 2 år ydes statsgaranti for lån i

pengeinstitutter på indtil 49.535 kr. årligt, hvis de opfylder

støttebetingelserne efter § 7 i lov om Statens Uddannelsesstøtte og den tid,

hvori de kan få stipendium, er overskredet. Beløbet reguleres efter reglerne

i § 6, stk. 2 og 3, i lov om Statens Uddannelsesstøtte, første gang den 1.

januar 1992. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

om ordningen, som bortfalder med udgangen af juli måned 1993.«

Stk. 17. § 2, stk. 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om

ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte affattes således:

» Stk. 6. Til udeboende uddannelsessøgende, som er fyldt 22 år

før den 15. marts 1988, som før dette tidspunkt har påbegyndt en videregående

uddannelse, og som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december

1992 er eller bliver indplaceret i støttesystemet for videregående

uddannelser, forhøjes den i § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om Statens

Uddannelsesstøtte fastsatte låneramme med 1/12 af 3.867 kr. pr. støttemåned.

Beløbet reguleres efter reglerne i § 6, stk. 2 og 3, i lov om Statens

Uddannelsesstøtte, første gang den 1. januar 1992. Bestemmelsen bortfalder

med udgangen af juli måned 1993.«

Stk. 18. § 2, stk. 7, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om

ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte ophæves.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25.

juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, nr. 1, litra a, ændres »1.800 kr.« til:

»1.790 kr.«.

2. I § 2, nr. 1, litra b, ændres »hvis den

uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende« til: »hvis de i

stk. 2-4 anførte betingelser er opfyldt«.

3. I § 2 indsættes som stk. 2, 3 og 4:

» Stk. 2. Stipendium efter stk. 1, nr. 1, litra b, ydes, hvis

den uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende og modtager støtte

1) efter § 3 eller

2) efter § 2 a, og støtten vedrører en periode efter den måned, hvori den

uddannelsessøgende fylder 20 år.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om, at aldersbetingelsen i stk. 2, nr. 2, kan fraviges.

Stk. 4. Uddannelsessøgende, som er omfattet af stk. 3, skal ved

ansøgning om stipendium efter stk. 1, nr. 1, litra b, oplyse forældrenes

navn, adresse og personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted

efter bestemmelserne i § 22.«.

4. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til

undervisning på folkeskoleniveau, almen voksenuddannelse på samme niveau som

folkeskolens afsluttende prøver og til ungdomsuddannelse, indtil den første

ungdomsuddannelse er afsluttet.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om, hvilke uddannelser der er omfattet af bestemmelsen, og om, hvad der

betragtes som en samlet ungdomsuddannelse.«.

5. § 3 affattes således:

» § 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte efter et

begrænset støttesystem (klippekortet) for en periode, der svarer til den

normerede uddannelsestid (støttetiden) med de reguleringer, der følger af

stk. 2-6, til:

1) en erhvervsrettet uddannelse efter afslutning af den første

ungdomsuddannelse,

2) en gymnasial uddannelse, som efter afslutning af en erhvervsuddannelse

eller en hertil svarende elev-/lærlingeuddannelse er nødvendig for at

gennemføre en videregående uddannelse, og

3) uddannelsessupplering, som er nødvendig for at gennemføre en

videregående uddannelse.

Stk. 2. Fra støttetiden ved en igangværende uddannelse trækkes

perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget:

1) uddannelsesstøtte til tidligere afsluttet eller afbrudt uddannelse og

uddannelsessupplering efter stk. 1 og

2) uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige eller

fast revalideringsydelse i medfør af lov om social bistand til den

igangværende uddannelse eller til tidligere afsluttet eller afbrudt

støtteberettigende uddannelse og uddannelsessupplering efter stk. 1.

Stk. 3. Fra støttetiden trækkes dog ikke perioder, hvori den

uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesstøtte, uddannelsesydelse eller

fast revalideringsydelse til:

1) uddannelse, som er omfattet af stk. 1, nr. 2, og som er nødvendig for

at gennemføre en igangværende videregående uddannelse,

2) uddannelsessupplering, som er omfattet af stk. 1, nr. 3, og som efter

afslutning af en gymnasial uddannelse uden muligheder for de nødvendige

tilvalg er nødvendig for at gennemføre den igangværende videregående

uddannelse, og

3) en tidligere afbrudt uddannelse, hvis uddannelsen er afbrudt inden for

de første 12 måneder efter uddannelsens start.

Stk. 4. Støttetiden kan forlænges med perioder til:

1) uddannelsessupplering, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, men ikke af

stk. 3, nr. 2, og som er nødvendig for at gennemføre en igangværende

videregående uddannelse, og

2) forsinkelse i forbindelse med prøver, der ikke er bestået, eller

lignende forsinkelse af uddannelsen.

Stk. 5. Perioder efter stk. 3, nr. 3, og stk. 4, kan tilsammen

højst udgøre 12 måneder.

Stk. 6. Støttetiden kan forlænges med 6 måneder i forbindelse med

en fødsel, hvis der ikke samtidig er bevilget orlov fra uddannelsen.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om:

1) hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1-3, herunder om,

hvad der er nødvendigt for at gennemføre en videregående uddannelse,

2) fradrag i støttetid efter stk. 2,

3) forlængelse af støttetiden efter stk. 4,

4) støttetiden for uddannelser, hvori der indgår deluddannelser, og

5) forlængelse af støttetiden efter stk. 6 og kan herunder bestemme, at

forlængelsen kan deles mellem støtteberettigede forældre.«.

6. § 3 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Uddannelsessøgende kan fravælge støtte for en eller flere måneder i

hvert støtteår.«.

7. § 3 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Støtte, som fravælges efter stk. 1 i en uddannelse omfattet af § 3,

samt uforbrugt støtte i øvrigt i en sådan uddannelse kan udbetales månedsvis

sammen med sædvanlig støtte efter § 2 i forbindelse med en erhvervsrettet

uddannelses afslutning.«.

8. I § 3 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§

2«: », stk. 1«.

9. I § 3 a, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:

»Der kan dog kun ydes støtte med dobbelt sats, hvis det samlede

antal forbrugte månedlige støtterater inklusive raterne til dobbelt sats til

den igangværende uddannelse ikke derved overstiger det antal månedlige

støtterater, som svarer til det for uddannelsen fastsatte antal månedsrater

med tillæg af eventuelle ekstra månedlige rater tildelt efter § 3, stk. 1,

nr. 2 og 3, og stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om eventuelt yderligere tillæg.«.

10. § 3 b, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

11. § 5 affattes således:

» § 5. Uddannelsessøgende kan ud over stipendium og lån få et

stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgift. Stipendiet udgør

pr. måned 85 pct. af 1/12 af den faktiske undervisningsafgift beregnet på

årsbasis, dog højst 1.250 kr. pr. støttemåned.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

godkendelse af en uddannelse som støtteberettigende ikke omfatter stipendium

som tilskud til dækning af undervisningsafgift.«.

12. I § 5 a, nr. 3, ændres »,» til:

»og«.

13. I § 5 a, nr. 4, ændres », og« til:

».«.

14. § 5 a, nr. 5, ophæves.

15. I § 6, stk. 1, 1. pkt., udgår: »8,».

16. I § 7, stk. 3, 1. pkt., udgår: »og kan herunder

fravige betingelsen om, at uddannelsen skal gennemgås i Danmark«.

17. Efter § 7 indsættes:

» § 7 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme,

at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte efter ansøgning giver

uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende til uddannelse i udlandet.

Uddannelsen godkendes af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte som

støtteberettigende. De uddannelsessøgende skal opfylde betingelserne i § 7,

stk. 1, nr. 2-5, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

betingelser for godkendelsen.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

særlige regler om støtten, herunder om støttetiden.«.

18. § 8, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

19. I § 8 a, stk. 1, ændres »stk. 5« til:

»stk. 3 og 4 og § 9, stk. 4«.

20. I § 8 a, stk. 2, nr. 1, 2 og 3, ændres »6.000

kr.« til: »7.000 kr.«.

21. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, ændres »12.000 kr.«

til: »15.000 kr.«.

22. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, ændres: »ikke har opfyldt

støttebetingelserne i § 7, stk. 1, nr. 1, 3 eller 5, eller hvori støtte ikke

udbetales, fordi den uddannelsessøgendes støttemulighed er forbrugt, jf. §§ 3

og 3 b, stk. 1« til:

»a) ikke gennemgår en støtteberettigende uddannelse i Danmark eller i

udlandet,

b) ikke opfylder aldersbetingelsen efter § 7, stk. 1, nr. 2, jf.

stk. 2,

c) gennemgår en støtteberettigende uddannelse, men ikke opfylder

støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 3,

d) får anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostningerne,

jf. § 7, stk. 1, nr. 5, eller

e) i støtteberettigende perioder ikke kan få støtte, fordi støttetiden,

jf. § 3, er forbrugt.«.

23. § 8 a, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

24. I § 8 a, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres »stk.

1-3« til: »stk. 1 og 2«.

25. I § 8 a, stk. 5, som bliver stk. 4, ændres »stk.

1-4 og stk. 6« til: »stk. 1-3 og stk. 5«.

26. I § 8 a, stk. 5, som bliver stk. 4, udgår: »og

stk. 5« og », eller i den skattepligtige formue«.

27. I § 8 a, stk. 6, 2. pkt., som bliver stk. 5, 2. pkt.,

ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

28. § 8 a, stk. 6, som bliver stk. 5, ophæves.

Stk. 7, bliver herefter stk. 5.

29. I § 8 a, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »stk.

1-6« til: »stk. 1-5«.

30. I § 8 a, stk. 7, som bliver stk. 5, ændres »stk.

1-5« til: »stk. 1-4«.

31. I § 9, stk. 1, ændres »Indtil udgangen af det

kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år,» til: »Indtil

udgangen af den måned, hvori en uddannelsessøgende, som er støtteberettiget

efter § 2 a, fylder 19 år,».

32. I § 9, stk. 3, ændres »274.700 kr.« til:

»400.000 kr.«.

33. I § 9, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »stk.

1«: »og 2«, og »stk. 4 og 5« ændres til: »stk.

3 og 4«.

34. § 9, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.

35. Efter § 12 indsættes:

» § 12 a. Støttetid efter § 3 betragtes som forbrugt, selv om

udbetalt støtte, som er modtaget med rette, tilbagebetales helt eller delvis,

eller selv om støtten søges tilbagebetalt ved den endelige

støttetildeling.«.

36. § 13, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

37. § 13 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes således:

»Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig

rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et

procenttillæg eller procentfradrag, som fastsættes på finansloven for det

pågældende år. Procenttillægget kan dog ikke overstige 1.«.

38. I § 15, stk. 2, og § 19, stk. 1, ændres

»Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning« til:

»Hypotekbanken«.

39. § 22, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om

den uddannelsessøgende og dennes forældre, som er nødvendige for beregningen

af støtte og tilbagebetaling, herunder oplysninger om indkomst- og

formueforhold. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos offentlige

myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved

afgørelse af, om en uddannelsessøgende er støtteberettiget efter § 2 a.

Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til

at indhente oplysningerne og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der

skal gives i elektronisk form.«.

40. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme,

at uddannelsesinstitutionen kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af

støttetiden efter § 3, stk. 4, nr. 2, og om studieaktivitet som betingelse

for uddannelsesstøtte, jf. § 7, stk. 1, nr. 4.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

41. Efter § 24 indsættes:

» § 24 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer den endelige

administrative afgørelse om godkendelse af uddannelser i udlandet som

støtteberettigende.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan nedsætte et

nævn, der efter anmodning fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

fastlægger retningslinier for godkendelse af uddannelser i udlandet som

støtteberettigende og i særlige tilfælde udtaler sig om godkendelse af

enkelte uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Undervisnings- og

forskningsministeren kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og

virke.«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft således:

1) Den 1. juli 1991 med virkning fra den 1. januar 1991: § 1, nr. 19, 22,

23, 24, 25, 27, 29, 33, 35, 36 og 38.

2) Den 1. januar 1992: § 1, nr. 1, 6, 10, 15, 18, 20, 21, 26, 28, 30, 37

og 39.

3) Den 1. juli 1992: § 1, nr. 11, 16, 17 og 41.

4) Den 1. januar 1993: § 1, nr. 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 12, 13, 14, 31, 32,

34 og 40. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, om, at støttetiden forlænges med 6

måneder i tilfælde fødsel, har virkning for fødsler, der finder sted den 1.

januar 1993 og senere.

Stk. 2. De i § 1, nr. 1, 11, 20, 21 og 32 fastlagte beløb

reguleres efter § 6, stk. 2 og 3, i lov om statens uddannelsesstøtte, første

gang den 1. januar 1992.

Stk. 3. I perioden fra den 1. juli 1991 til den 31. december 1992

kan uddannelsessøgende i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, hvis støttetid

er forbrugt, få uddannelsesstøtte for perioden frem til uddannelsens

forventede afslutning efter det for videregående uddannelser gældende

støttesystem, jf. § 3 i lov om statens uddannelsesstøtte, jf.

lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990, og stk. 13.

Stk. 4. Det i § 9, stk. 3, 2. pkt., i lov om statens

uddannelsesstøtte anførte beløb på 274.700 kr. forhøjes for støtteåret 1992

til 350.000 kr. og reguleres pr. 1. januar 1992 efter § 6, stk. 2 og 3, i lov

om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990.

Stk. 5. Indtil udgangen af den måned, hvori de uddannelsessøgende

fylder 20 år, finder § 2, nr. 1, litra b, i lov om statens uddannelsesstøtte,

jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990, ikke anvendelse på udeboende

uddannelsessøgende, som ikke har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og

som den 1. juli 1992 eller senere første gang søger om uddannelsesstøtte.

Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om, at

aldersbetingelsen kan fraviges i særlige tilfælde, samt om, hvilke

oplysninger ansøgeren skal give i forbindelse med ansøgning om stipendium med

udeboendesats.

Stk. 6. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt den igangværende

støtteberettigende uddannelse inden den 1. juli 1992, kan ud over stipendium

og studielån fortsat få stipendium som tilskud til dækning af

undervisningsafgift indtil denne uddannelses afslutning. Hvis uddannelsen

gennemgås i udlandet, kan dette stipendium fortsat fås til uddannelsen indtil

udløbet af den periode, hvori uddannelsen er godkendt som støtteberettigende

efter de før den 1. juli 1992 gældende bestemmelser.

Stk. 7. Udeboende uddannelsessøgende, som den 1. januar 1993 ikke

har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og som den 31. december 1992 ikke

er fyldt 20 år, men ved seneste støtteudbetaling i 1992 har fået tildelt

stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte med udeboendesats, får fra

den 1. januar 1993 fortsat stipendium med denne sats til en den 1. januar

1993 igangværende uddannelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Stk. 8. Uddannelsessøgende, som har begyndt en støtteberettigende

videregående uddannelse før den 1. august 1989, og som ikke i perioden fra

den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i

støttesystemet, anses for at have forbrugt enhver støttemulighed til en den

1. januar 1993 igangværende uddannelse. Ansøgning om indplacering skal

indgives inden for de frister, som i henhold til § 22, stk. 3, i lov om

statens uddannelsesstøtte fastsættes for indgivelse af ansøgning om støtte i

støtteåret 1992. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om,

at den i 1. pkt. anførte frist for indplacering i klippekortsystemet, jf. 2.

pkt., kan fraviges for uddannelsessøgende, som på grund af modtagelse af

anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 7,

stk. 1, nr. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte, eller af andre særlige

grunde har været afskåret fra at blive indplaceret i støttesystemet inden

udløbet af den fastsatte frist. Undervisnings- og forskningsministeren

fastsætter regler om støtteperiodens længde for de i 3. pkt. nævnte

uddannelsessøgende ved disses indplacering i det i § 1, nr. 5, fastlagte

støttesystem.

Stk. 9. Bestemmelsen i det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem

om, at perioder med uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til

ledige fratrækkes ved opgørelsen af støttetiden, har kun virkning for

uddannelsessøgende, som har begyndt eller begynder på en af bestemmelsen

omfattet uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988.

Stk. 10. Når en uddannelsessøgende, som ikke i perioden fra den 1.

august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i det

hidtidige støttesystem, søger om støtte til en uddannelse efter den 31.

december 1992, fratrækkes ved opgørelsen af støttetiden efter det i § 1, nr.

5, fastlagte støttesystem ikke perioder forud for den 1. august 1989, hvori

der er modtaget uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 12.

Stk. 11. Ved opgørelsen af støttetiden efter det i § 1, nr. 5,

fastlagte støttesystem fratrækkes ikke støttetid, som i perioden fra den 1.

august 1989 til den 31. december 1992 er brugt efter det hidtil gældende

støttesystem for ungdomsuddannelser. Tilsvarende gælder for perioder med

uddannelsesydelse og fast revalideringsydelse, som er oppebåret til en

ungdomsuddannelse før den 1. januar 1993.

Stk. 12. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om indplacering i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994 i

det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem af uddannelsessøgende, som i

perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 ikke er eller

bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, som i perioden fra den

1. juli 1991 til den 31. december 1992 har været optaget på en

støtteberettigende videregående uddannelse, der afbrydes inden den 1. januar

1993, og som i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994

genoptager den afbrudte uddannelse.

Stk. 13. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om indplacering i (overførsel til) det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem

af uddannelsessøgende, som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31.

december 1992 er eller bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem,

samt om, hvorvidt uddannelsessøgende, som før den 1. januar 1993 har afbrudt

eller er i gang med en støtteberettigende ungdomsuddannelse, kan få

uddannelsesstøtte efter den i § 1, nr. 4, fastlagte bestemmelse.

Stk. 14. Uddannelsessøgende, som har begyndt den første

støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som er

eller bliver indplaceret i støttesystemet i perioden fra den 1. august 1989

til den 31. december 1992, omfattes ikke ved indplacering i det i § 1, nr. 5,

fastlagte nye støttesystem, jf. stk. 13, af bestemmelsen om forlænget

støttetid på grund af forsinkelse.

Stk. 15. Uddannelsessøgende, som har påbegyndt den første

støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som i

perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver

indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, jf. stk. 8 og 13, kan få

udbetalt støtte med dobbelt sats, jf. § 3 a, stk. 2, i lov om statens

uddannelsesstøtte, i det omfang der er opsparet månedlige støtterater efter

den 1. august 1989.

Stk. 16. § 2, stk. 5, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om

ændring af lov om statens uddannelsesstøtte affattes således:

» Stk. 5. Til uddannelsessøgende, som før den 15. marts 1988

har påbegyndt en videregående uddannelse og i perioden fra den 1. august 1989

til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i støttesystemet for

videregående uddannelser, kan der i indtil 2 år, ydes statsgaranti for lån i

pengeinstitutter på indtil 49.535 kr. årligt, hvis de opfylder

støttebetingelserne efter § 7 i lov om statens uddannelsesstøtte, og den tid,

hvori de kan få stipendium, er overskredet. Beløbet reguleres efter reglerne

i § 6, stk. 2 og 3, i lov om statens uddannelsesstøtte, første gang den 1.

januar 1992. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

om ordningen, som bortfalder med udgangen af juli måned 1993.«.

Stk. 17. § 2, stk. 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om

ændring af lov om statens uddannelsesstøtte affattes således:

» Stk. 6. Til udeboende uddannelsessøgende, som er fyldt 22 år

før den 15. marts 1988, som før dette tidspunkt har påbegyndt en videregående

uddannelse, og som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december

1992 er eller bliver indplaceret i støttesystemet for videregående

uddannelser, forhøjes den i § 2, nr. 2, i lov om statens uddannelsesstøtte

fastsatte låneramme med 1/12 af 3.867 kr. pr. støttemåned. Beløbet reguleres

efter reglerne i § 6, stk. 2 og 3, i lov om statens uddannelsesstøtte, første

gang den 1. januar 1992. Bestemmelsen bortfalder med udgangen af juli måned

1993.«.

Stk. 18. § 2, stk. 7, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om

ændring af lov om statens uddannelsesstøtte ophæves.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte

(Folketingstidende 1985-86: 7368, 8714, 11949, 12524, A 4827, B 1841, C 1049)

er blevet ændret ved lov nr. 723 af 18. november 1987 (Folketingstidende

1987-88: 78, 394, 564, 711, A 325, C 35), lov nr. 192 af 29. marts 1988

(Folketingstidende 1987-88. 1. saml.: 4495, 5493, 8651, 8853, A 2803, B 549,

587, C 425), lov nr. 353 af 1. juli 1988 (Folketingstidende 1987-88. 2.

saml.: 50, 313, 674, 860, A 241, B 115, C 67), lov nr. 377 af 6. juli 1988

(Folketingstidende 1987-88: 54, 298, 661, 917, A 335, B 175, 233, C 127), lov

nr. 823 af 21. december 1988 (Folketingstidende 1988-89: 448, 997, 3603,

4357, A 1745, B 345, 557, C 483), lov nr. 394 af 7. juni 1989

(Folketingstidende 1988-89: 9484, 9754, 11015, 11389, A 5737, B 2211, C

1239), lov nr. 859 af 20. december 1989 (Folketingstidende 1989-90: 2853,

3263, 3517, 4077, A 2511, B 317, 477, C 265), lov nr. 386 af 13. juni 1990

(Folketingstidende 1989-90: 8858, 8915, 9401, 9759, A 5519, B 1267, C 719).

Loven er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990.

1. Formålet med omlægninger af statens uddannelsesstøtte (SU)

Undervisnings- og Forskningsministeriet har i fortsættelse af de

administrative omlægninger, der blev besluttet ved lov 859 af 20. december

1989, og som er gennemført pr. 1. januar 1991, arbejdet videre med

forberedelse af en række ændringer, hvis primære formål er yderligere

forenkling og liberalisering af SU-systemet.

De langsigtede mål for systemomlægningerne kan beskrives som et system,

der for den enkelte bruger fremstår som:

- Et system, hvor man automatisk og hurtigt får uddannelsesstøtte, hvis

man opfylder betingelserne og ønsker denne støtte.

- Et system, hvor brugeren selv - inden for det begrænsede støttesystems

(klippekortets) rammer - er ansvarlig for at bruge systemet hensigtsmæssigt i

forhold til egne uddannelsesønsker, studieadfærd og muligheder for at dække

leveomkostningerne ved egenindtægt.

- Et system, hvor betjeningen af den enkelte bruger dels er baseret på

brugervenligt informationsmateriale, dels på at brugeren kun skal henvende

sig eet sted, hvis der er problemer med støtteforholdene, nemlig ved den

institution, hvor brugeren er indskrevet (hvis det er her i landet), og hvor

denne institution har ansvaret for alle afgørelser, der vedrører forhold, der

ændres under den aktuelle uddannelse.

- Et system, der af den enkelte bruger betragtes som rimeligt/retfærdigt i

forhold til, hvordan andre støttemodtagere er stillet.

- Et system, hvor reglerne er så enkle, at den enkelte bruger kan overskue

de regler, der er relevante.

Omlægninger, der tilsigter at opfylde disse mål, kombineres med

omlægninger, hvis primære formål er administrative forenklinger. Der må

sigtes mod en meget høj grad af automatisering af den centrale del af

SU-administrationen, dvs. enkeltsagsbehandling i SU-Styrelsen må begrænses

mest muligt, og kontrolsystemer automatiseres. Det betyder bl.a., at krav om

»millimeterretfærdighed« ikke kan opfyldes.

På det administrative område forudsætter målene om den fremtidige

brugerbetjening en væsentlig decentralisering af opgaver og

beslutningskompetence til de enkelte institutioner. Det kræver både

nyudvikling eller videreudvikling af studieadministrative systemer,

kommunikationsforbindelser mellem det centrale SU-system og institutionerne

samt i mange tilfælde en styrkelse af den lokale administration på

SU-området. De undersøgelser, som Undervisnings- og Forskningsministeriet ved

et konsulentfirma har foretaget i 1990 med henblik på forberedelse af en

decentralisering og af en automatiseret og effektiv studieaktivitetskontrol,

viser endvidere, at aktivitetskontrollen specielt ved

universitetsuddannelserne er det svageste led - både teknisk og

administrativt - i kontrolsystemet på SU-området. Undervisnings- og

Forskningsministeriet (og konsulentfirmaet) finder, at der må sigtes på en

løsning, hvor institutionerne har mulighed for at tilpasse kontrolsystem og

udløsning af yderligere støtte (klip) til omprøver m.v. til deres

studieordninger, samtidig med at institutionerne i højere grad gøres

ansvarlige for uhensigtsmæssigt SU-forbrug.

2. De foreslåede lovændringer

De aktuelle forslag til lovændringer for omlægninger, er udarbejdet på

baggrund af erfaringer med:

- hvilke regler der giver anledning til klager og kritik,

- hvilke regler der er vanskelige at forklare og dermed komplicerer det

samlede vejledningssystem,

- hvilke regler der er vanskelige at administrere,

- hvilke regler der kan påvirke uddannelsesadfærden på en uhensigtsmæssig

måde.

Den samlede omlægning skal være udgiftsneutral og omfatter derfor også

udgiftsbegrænsende forslag, der er nødvendige for at finansiere den samlede

omlægning.

Lovændringerne kan grupperes således:

- Revideret klippekortsystem, herunder

- afskaffelse af klippekortet for ungdomsuddannelser, således at støtte

til den uddannelsessøgendes første ungdomsuddannelse ikke er omfattet af

klippekortbegrænsningerne,

- ændringer i ordningen om forsinkelsesklip, herunder omformulering af

lovbestemmelsen om yderligere klip ved studieforsinkelser (forsinkelsesklip)

med henblik på at tilvejebringe klare administrative rammer for ordningen og

give institutionerne udvidet beslutningskompetence,

- forøgelse af støttetiden med 6 månedlige rater i anledning af fødsel.

- Ændringer der reducerer de 18-åriges afhængighed af forældrenes

indkomst, nemlig:

- bortfald af afhængighed af forældreindkomst for støttemodtagere, der er

omfattet af det nye klippekort,

- for 18-årige (forældreindkomstafhængige) uddannelsessøgende i den første

ungdomsuddannelse:

1. forhøjelse af den øvre grænse for forældrenes indkomstgrundlag, hvis

den uddannelsessøgende skal modtage uddannelsesstøtte,

2. ændring af kvartalsreglen i forbindelse med overgang til støtte

uafhængigt af forældrenes økonomiske forhold, således at overgangen finder

sted ved udgangen af den måned, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år.

- Revideret opsparingsordning inden for klippekortet, bortfald af

egen-formuebestemmelserne, justering af fribeløb for måneder før og efter

uddannelsen samt ved fravalg af klip, praktik mv. og ophævelse af

bestemmelsen om, at der maksimalt kan udbetales SU i en periode, der svarer

til den normerede uddannelsestid med tillæg af 24 måneder.

- Ændring af ordningen om uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet og

ændring af ordningen om stipendier som tilskud til dækning af

undervisningsafgift (i indland og udland).

- Ændring af bestemmelsen om forrentning af studielån efter uddannelsens

ophør.

- Nedsættelse af stipendiesatser for hjemmeboende uddannelsessøgende og

regler om, at alle støttemodtagere i den første ungdomsuddannelse får

stipendium efter satsen for hjemmeboende indtil udgangen af den måned, hvori

de fylder 20 år. Samtidig afskaffelse af kvartalsreglen i forbindelse med

opnåelse af udeboendesats efter flytning, således at satsen kan opnås ved

udgangen af den måned, hvor flytning har fundet sted.

- Overgangsregler, herunder overgangsordning vedrørende SU til

erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

a. Revideret klippekort

Efter de nuværende regler er der både et klippekort for

ungdomsuddannelserne og et klippekort for de videregående uddannelser. Den

foreslåede omlægning betyder,

- at klippekortet for den første ungdomsuddannelse afskaffes, således at

dette uddannelsesforløb ikke er omfattet af klippekortsbegrænsninger,

- at klippekortet for videregående uddannelse udvides til at omfatte al

uddannelse efter den første ungdomsuddannelse.

Når den første ungdomsuddannelse ønskes undtaget fra

klippekortbegrænsninger, hænger det sammen med, at klippekortbestemmelserne

bliver vanskelige at forstå og kan virke urimelige, når de kombineres med

reglerne om forældreindtægtsafhængig uddannelsesstøtte til de 18-årige.

Normalt fylder de uddannelsessøgende 18 år i løbet af den første

ungdomsuddannelse, og netop de helt unge, der kan modtage

forældreindtægtsafhængig støtte, kan have vanskeligt ved at sætte sig ind i

det samlede klippekortsystem.

Med de ændringer, der foreslås, får klippekortsystemet kun betydning for

unge, der har afsluttet en samlet ungdomsuddannelse. Samtidig sker der

en liberalisering af mulighederne for brug af det nye klippekort. I det nye

klippekort bliver hovedprincippet, at de unge kan få støtte til den

uddannelse, de vælger efter lyst og evner, når de har gennemført en

ungdomsuddannelse. Studenter vil således få mulighed for at bruge deres

klippekort til en erhvervsuddannelse eller eventuelt en erhvervsgymnasial

uddannelse, uanset om de har brugt støtte i gymnasiet eller ej, men støtte

til en sådan uddannelse trækkes fra ved en eventuel senere videregående

uddannelse på samme måde som ved tildeling af klip til videregående

uddannelse inden for det nuværende klippekort. Modsvarende får uddannede

efter lov om erhvervsuddannelser eller lignende mulighed for at gennemføre

gymnasial uddannelse, der er nødvendig for at gennemføre en videregående

uddannelse, uanset om de har fået støtte til deres første uddannelse, men

støtte til 2. uddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller lignende vil

trække fra i klippekortet.

Det nye klippekort gør det altså muligt at »skifte spor« fra

praktisk uddannelse til teoretisk uddannelse og fra teoretisk uddannelse til

praktisk uddannelse uden konsekvenser.

Endvidere kan en uddannelsessøgende med gymnasial uddannelse få

tillægsklip til uddannelsessupplering, der er nødvendig for at opfylde de

krav, der stilles ved en videregående uddannelse, og som ikke kan opfyldes

enten på den pågældende linje i den gymnasiale uddannelse eller på den valgte

skole. Et eksempel kunne være den sproglige student, der ønsker at blive

civilingeniør.

Tillægsklip til uddannelsessupplering kan også omfatte værkstedskurser,

som er en forudsætning for, at studenter kan gennemføre

teknikumingeniøruddannelsen og teknikeruddannelser. Tilsvarende gælder det

for faglærte, der skal gennemføre adgangskursus til teknikum, at de får

ekstra klip til dette formål.

Hvis en uddannelsessøgende imidlertid får SU til gymnasial uddannelse

eller uddannelsessupplering, som ikke er nødvendig for at gennemføre en

videregående uddannelse, vil klippene til suppleringen blive trukket fra på

normal måde i forbindelse med tildeling af klip til en videregående

uddannelse. Som et eksempel kan nævnes den sproglige student, der supplerer

med henblik på optagelse til civilingeniørstudiet og herefter beslutter at

læse jura. Et andet eksempel på »overflødig« supplering vil være de

kurser, som en uddannelsessøgende tager for at forøge chancerne for at blive

optaget ved en uddannelse med adgangsbegrænsning, selv om den pågældende i

forvejen opfylder adgangsbetingelserne.

Det er hensigten, at det er uddannelsesinstitutionerne, der skal afgøre,

om uddannelsessupplering har været nødvendig eller overflødig i forbindelse

med en bestemt videregående uddannelse.

Det er klart, at også det nye klippekort kræver, at de unge efter deres

første ungdomsuddannelse på forhånd er klar over, at støtteforbrug til een

uddannelse kan begrænse mulighederne for at få støtte til en anden

uddannelse.

Klippekortet bliver dermed et klippekort for al uddannelse for unge,

der har gennemført deres første ungdomsuddannelse.

b. Ordningen om forsinkelsesklip

Klippekortets hovedbestemmelse er, at antallet af klip bestemmes af den

uddannelse, støttemodtageren er indskrevet ved. I visse situationer kan

støttemodtageren imidlertid få yderligere klip (de såkaldte

»fjumreklip«) efter de nuværende regler i op til 12 måneder i alt.

Disse 12 klip kan udnyttes til studieskift, der er sket inden for første år

af en uddannelse, eller i forbindelse med ikke-beståede prøver.

Det foreslås, at sådanne yderligere klip (forsinkelsesklip) også skal

omfatte uddannelsessupplering, som studenter og andre med gymnasial

uddannelse skal gennemføre i forbindelse med optagelsen på bestemte

videregående uddannelser, men som de kunne have gennemført med de rigtige

valgfag i gymnasiet. Sådan supplering har hidtil været omfattet af

klippekortet for ungdomsuddannelse.

Endvidere foreslås det, at den nuværende bestemmelse om yderligere klip i

forbindelse med ikke-beståede prøver ændres med henblik på at tilvejebringe

klare administrative rammer for tildeling af yderligere klip ved

studieforsinkelser af denne art og for at give institutionerne udvidet

beslutningskompetence.

»Puljen« af forsinkelsesklip kan således efter forslaget

anvendes i forbindelse med:

- studieskift inden for det første uddannelsesår,

- prøver, der ikke er bestået eller lignende forsinkelse af uddannelsen,

- uddannelsessupplering.

En uddannelsessøgende har maksimalt 12 forsinkelsesklip til rådighed. Har

den uddannelsessøgende derfor brugt sine forsinkelsesklip i forbindelse med

ikke-beståede prøver under een uddannelse, har den pågældende ingen

forsinkelsesklip til rådighed til supplering eller omprøver ved en senere

uddannelse under klippekortet.

c. Ophævelse af afhængigheden af forældreindkomst inden for

klippekortet samt - uden for klippekortet - ændret tidspunkt for ophør af

afhængigheden af forældreindkomst og forhøjelse af den øvre grænse for

forældrenes indkomstgrundlag.

Der stilles forslag om, at afhængigheden af forældreindkomst helt

bortfalder for støttemodtagere inden for klippekortet, dvs. at 18-årige altid

kan få støtte ved videregående uddannelse mv. Det hænger sammen med, at

afhængigheden af forældreindkomst og klippekortbestemmelser passer meget

dårligt sammen, jf. forslaget om at fjerne klippekortet i den første

ungdomsuddannelse. Samtidig er det navnlig i forbindelse med overgang fra

ungdomsuddannelse til videregående uddannelse, at det bliver nødvendigt, at

unge flytter hjemmefra.

Endvidere stilles der forslag om, at den såkaldte kvartalsregel, hvorefter

støtte gives uafhængigt af forældrenes indkomst ved udgangen af det kvartal,

hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, ophæves. Det foreslås, at denne

bestemmelse erstattes af en regel om, at støtte uden for klippekortet gives

uafhængigt af forældrenes økonomiske forhold fra udgangen af den måned, hvori

den uddannelsessøgende fylder 19 år. Samtidig ændres den

bekendtgørelsesfastsatte kvartalsregel om opnåelse af udeboendesats

tilsvarende, således at støttemodtagere, der er berettiget til udeboendesats,

opnår denne ved udgangen af den måned, hvor de er flyttet hjemmefra.

Ændringen giver mere forståelige og rimelige regler, og

forskelsbehandlingen med hensyn til støttetildeling afhængig af fødselsdato

og flyttedato formindskes. Samtidig indskrænkes den periode, hvori de

uddannelsessøgende er afhængige af forældrenes økonomiske forhold.

Endelig stilles der forslag om at forhøje den øvre grænse for forældrenes

indkomstgrundlag (hvor støtte falder bort for forældreindkomstafhængige

støttemodtagere) til 400.000 kr. (dog kun 350.000 kr. i 1992). Herved får

flere 18-årige uddannelsessøgende uden for klippekortet SU, end det er

tilfældet efter de gældende regler. Det mindste støttebeløb sættes samtidig

op til 300 kr. pr. måned mod hidtil 100 kr. pr. måned.

Efter de gældende regler gives der fuld SU til 18-årige

uddannelsessøgende, når forældrenes indkomstgrundlag er under 175.250 kr.

årligt. Når forældrenes indkomstgrundlag er over 287.070 kr. årligt, får de

uddannelsessøgende ingen SU. I intervallet mellem 175.250 kr. og 287.070 kr.

nedtrappes deres SU gradvist.

d. Revideret opsparingsordning inden for klippekortet, bortfald af

egenformuebestemmelserne, justeringer af fribeløbsordningerne og ophævelse af

bestemmelsen om, at der maksimalt kan udbetales SU i en periode, der svarer

til den normerede uddannelsestid + 24 måneder.

Med den nye kontinuerte tildeling af SU og indkomstkontrol, der er trådt

i kraft den 1. januar 1991, får støttemodtagerne selv ansvaret for løbende at

regulere deres støtteudbetalinger under hensyn til egenindkomsten. En

støttemodtager, der fravælger klip inden for klippekortet, sparer disse klip

op, det vil sige, de kan bruges senere, enten ved forsinkelser i uddannelsen

eller eventuelt som dobbeltklip ved uddannelsens afslutning.

Det er vigtigt, at reglerne om opsparing bliver så enkle som muligt, så

støttemodtagerne ved en simpel beregning kan afgøre, hvor meget de bør spare

op, og at alle støttemodtagere under klippekortet er omfattet af samme

opsparingsregler og dermed får samme opsparingsincitamenter. Der stilles

derfor en række forslag til ændring af opsparingsregler og

egenindkomstregler. Samtidig foreslås det, at den specielle indregning af

formue i egenindkomsten bortfalder. Også dette vil have en forenklende

effekt.

Fribeløb justeres samtidig opad, således at risikoen for, at støtte

reduceres som følge af indtægter før og efter uddannelsen samt under praktik,

formindskes.

Den gældende regel, hvorefter SU maksimalt kan udbetales i den normerede

uddannelsestid med tillæg af 24 måneder foreslås ophævet, fordi den er for

restriktiv overfor især ældre studerende. En afskaffelse af bestemmelsen vil

også have en forenklende effekt.

e. Stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgiften

Stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgiften opretholdes.

Det foreslås imidlertid, at godkendelse af uddannelser som

støtteberettigende, der i dag giver ret både til støtte til leveomkostninger

og til undervisningsafgifter, splittes op i 2 godkendelser, således at man

kan nøjes med at godkende uddannelser som støtteberettigende, for så vidt

angår støtte til leveomkostninger. Godkendelsen af stipendium til

undervisningsafgift i udlandet vil blive begrænset mest muligt og kun ydet,

hvor det skønnes nødvendigt for at dække særlige uddannelsesbehov, herunder

til uddannelser, som ikke findes i Danmark.

Nuværende godkendelser vil ved den nye bestemmelse blive revurderet.

Ministeren kan herunder søge stipendier til undervisningsafgift i Danmark

omdannet til friplads- eller tilskudsordninger. Ved private gymnasier og

hf-kurser og ved private studenterkurser søges således gennemført en

fripladsordning med et samlet fripladstilskud på 2,8 mio.kr. årligt. Hvis der

er, eller hvis der indføres sådanne fripladsordninger, er det hensigten, at

ministeren skal kunne tilbagekalde godkendelsen af den pågældende uddannelse

som støtteberettigende, for så vidt angår stipendium til undervisningsafgift.

f. Liberaliseret adgang til støtte til uddannelser i udlandet

Mulighederne for at studere i udlandet ønskes forbedret ved en

liberalisering af reglerne om støtte til uddannelser og studier i udlandet.

En udvidelse af adgangen til at tage støtte med til udlandet kan også frigøre

uddannelsespladser her i landet.

Mange unge ønsker at uddanne sig helt eller delvis i udlandet, og dette

vil også være en fordel set i lyset af den stigende internationalisering,

ikke mindst i forbindelse med EF's indre marked.

Efter de gældende regler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, er

adgangen til at tage uddannelsesstøtte med til udlandet uden for de nordiske

lande ret begrænset.

Reglerne giver mulighed for støtte 1) til uddannelser af indtil 2 års

varighed, 2) til studier i indtil 2 år, hvis de kan give merit ved

tilsvarende uddannelser i Danmark, og 3) til eventuelle uddannelser, der ikke

findes i Danmark, men dækker et erhvervsmæssigt behov her i landet.

Det er foreløbig tanken, at bekendtgørelsesreglerne liberaliseres således:

- at den hidtidige 2-års regel ændres til, at der maksimalt kan fås støtte

til de afsluttende 3 år af en uddannelse i udlandet, herunder fx 3

afsluttende år af en bacheloruddannelse,

- at reglen om forhåndsgodkendelse af merit helt ophæves.

Som hidtil vil uddannelsessøgende, der er indskrevet ved en uddannelse i

Danmark, kunne få støtte til studier i udlandet i det omfang

uddannelsesinstitutitutionen vil give den uddannelsessøgende merit for disse

studier i den danske uddannelse.

Der sigtes mod, at støttetildelingen skal styres af en ren klippekortmodel

for uddannelser i udlandet, dvs. uden ekstra klip (forsinkelsesklip) i

forbindelse med ikke-beståede prøver eller lignende forsinkelse af

uddannelsen eller studieskift. I forbindelse med det forventede øgede antal

sager om støtte til uddannelser i udlandet tænkes iværksat en udvidet

information om disse uddannelser. Det er tanken, at Styrelsen for Statens

Uddannelsesstøtte gennem internationalt samarbejde skal indhente oplysninger

om de aktuelle uddannelser. Styrelsen skal på baggrund af disse oplysninger

vurdere, om uddannelserne giver erhvervskompetence i Danmark og i øvrigt

ville kunne give mulighed for støtte i Danmark.

Denne sagkyndige, skønsmæssige vurdering, der således bygger på en række

faktiske oplysninger, er ikke egnet for klageadgang til ministeriet.

Det foreslås derfor, at ministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen

træffer den endelige administrative afgørelse af spørgsmålet, om en

uddannelse i udlandet skal give mulighed for uddannelsesstøtte. En sådan

afskæring af klageadgang ændrer ikke i den lovhjemlede klageadgang til

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten over styrelsens afgørelse om grundlaget for

tildeling og beregning af støtten til en uddannelsessøgende.

Det foreslås endelig, at ministeren bemyndiges til at oprette et særligt

sagkyndigt nævn, der kan rådgive Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte ved

godkendelse af uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Nævnet skal

først og fremmest efter anmodning fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

fastlægge vejledende retningslinier for godkendelse af uddannelser i udlandet

som støtteberettigende. Nævnet skal desuden i særlige tilfælde efter

anmodning fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udtale sig om

godkendelse af konkrete uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Nævnet

skal sammensættes af en snæver kreds af særligt sagkyndige inden for

erhvervsrettede uddannelser i Danmark.

g. Ændring af bestemmelserne om forrentning af studielån efter

uddannelsens ophør.

Den nuværende forrentningsbestemmelse for studielån, hvorefter studielån

efter uddannelsens ophør forrentes med en rente, der svarer til den til

enhver tid værende diskonto med et tillæg, der fastsættes på finansloven for

det pågældende år, foreslås ændret.

Efter forslaget skal gælden efter uddannelsens ophør forrentes med en

årlig rente, der svarer til diskontoen med et procenttillæg eller et

procentfradrag, som fastsættes på finansloven for det pågældende år. Formålet

med ændringen er at skabe større frihed til på de årlige finanslove at

bestemme »tilskudselementet«.

For at inddrage allerede optagne studielån i ordningen foreslås det, at

procenttillægget ikke kan overstige 1.

h. Nedsættelse af stipendiesatsen for alle hjemmeboende

uddannelsessøgende, og bestemmelse om at uddannelsessøgende uden for

klippekortet får stipendium efter satsen for hjemmeboende, indtil udgangen af

den måned, hvori de fylder 20 år.

Forslagene har udgiftsbegrænsende effekt. De er nødvendige, når der skal

opnås udgiftsneutralitet, fordi en række af de øvrige forslag er

udgiftsforøgende.

Der har været overvejet kombinationer af forslag med udgiftsbegrænsende

effekt. De foreliggende forslag er valgt, fordi de fortrinsvis begrænser

støtten til unge uddannelsessøgende, hvis økonomiske behov må anses for at

være relativt mindre end ældre uddannelsessøgendes.

Den såkaldte unge-ydelse i bistandsloven udbetales efter samme satser som

uddannelsesstøtte, indtil de unge er 23 år. For at opretholde unge-ydelsen på

det nuværende niveau, vil Socialministeriet samtidig med dette lovforslag

fremsætte et lovforslag, hvorefter ungereglerne i bistandsloven ændres,

således at bistandshjælpen til unge hjemmeboende ikke påvirkes af

nedsættelsen af hjemmeboendesatsen.

Forslaget om, at uddannelsessøgende uden for klippekortet dvs. i første

ungdomsuddannelse får stipendium efter satserne for hjemmeboende, indtil de

fylder 20 år, modvirker, at de unge støttemodtagere, der typisk er under

gymnasial uddannelse eller i en skoleperiode under erhvervsuddannelse,

flytter hjemmefra reelt eller proforma, fordi de kan opnå højere støtte som

udeboende.

I de tilfælde, hvor de uddannelsessøgendes forældre bor langt fra

uddannelsesinstitutionen (over 20 km), eller hvor transportforholdene mellem

hjemmet og uddannelsesstedet er dårlige, vil uddannelsesinstitutionerne ved

dispensation kunne give den uddannelsessøgende stipendium efter

udeboendesats. Dette gælder også i de tilfælde, hvor forhold i hjemmet, fx

pladsmangel eller sygdom, udelukker, at de uddannelsessøgende kan bo hjemme.

i. Nye overgangsbestemmelser

De foreslåede regler afskaffer gamle overgangsordninger og indebærer i

øvrigt, at stort set alle uddannelsessøgende skal behandles efter samme

regler efter den 1. januar 1993. Der er tale om en væsentlig forenkling både

administrativt og vejledningsmæssigt.

3. Økonomiske konsekvenser

Udgangspunktet for den samlede omlægning er, at den skal være

udgiftsneutral.

De fleste liberaliserende forslag giver nye grupper af uddannelsessøgende

mulighed for at opnå SU og kan desuden medføre adfærdsændringer. I sådanne

tilfælde kan der ikke ud fra statistisk materiale foretages beregninger over

udgiftskonsekvenserne. Merudgifterne indgår derfor i de samlede udgiftsskøn

ud fra størrelsesvurderinger af de mulige merudgifter. Det er endvidere

således, at der er en indbyrdes sammenhæng mellem merudgifter og besparelser

ved en række af forslagene, således at de økonomiske konsekvenser må opgøres

for forslagene under eet. De enkelte forslag har følgende økonomiske

virkninger:

- Forslaget om det reviderede klippekort er udgiftsforøgende, fordi nogle

uddannelsesforløb ikke længere vil være omfattet af klippekortbegrænsninger,

og fordi mulighederne for at bruge klippekortet til forskellige

uddannelsesforløb liberaliseres.

- Forslagene om ændringer i ordningen om forsinkelsesklip og om forøgelse

af støttetiden i anledning af fødsel skønnes at være udgiftsneutrale.

- Forslaget om at ophæve afhængigheden af forældreindkomst inden for

klippekortet for 18-årige uddannelsessøgende er udgiftsforøgende. Da 18-årige

uddannelsessøgende normalt befinder sig i deres første ungdomsuddannelse og

derfor uden for klippekortet, skønnes merudgifterne imidlertid at være

begrænsede. Forslaget om at ændre tidspunktet for overgang til SU uafhængig

af forældreindkomst (afskaffelse af kvartalsreglen) og ændring af reglerne om

tidspunktet for, hvornår der opnås udeboendesats efter flytning (ligeledes

afskaffelse af kvartalsregel), er også udgiftsforøgende. Det samme er

tilfældet med hensyn til forslaget om at forhøje den øvre grænse for

forældrenes indkomstgrundlag til 400.000 kr. årligt kombineret med en

forhøjelse af det månedlige mindstebeløb for stipendieudbetaling fra 100 kr.

til 300 kr.

- Forslagene om revideret opsparingsordning inden for klippekortet,

bortfald af egen-formuebestemmelser, justering af fribeløbsgrænserne og

ophævelse af bestemmelsen om, at der maksimalt kan udbetales SU i en periode,

der svarer til den normerede uddannelsestid plus 24 måneder, er alle

udgiftsforøgende.

- Overgangsreglerne er udgiftsforøgende, idet de generelt medfører

uændrede eller lempeligere indregning af tidligere støtteforbrug i forhold

til tidligere regler.

- Forslaget om at liberalisere adgangen til SU til uddannelser i udlandet

er udgiftsforøgende. En del af merudgifterne kan imidlertid søges finansieret

via merbevilling til flere uddannelsespladser, og der kan modregnes en

besparelse ved at ændre reglerne om ordningen for tildeling af stipendier til

undervisningsafgift.

Til finansiering af de samlede liberaliserende forslag forudsættes:

- en nedsættelse af hjemmeboendesatsen,

- hjemmeboendesats til alle uddannelsessøgende under 20 år i deres første

ungdomsuddannelse (uden for klippekortet), bortset fra dispensationstilfælde.

Med en hjemmeboendesats på 1.790 kr. pr. måned er den samlede omlægning

beregnet til at være udgiftsneutral. Dette forudsætter dog, at finansieringen

af flere studerende i udlandet indgår i forbindelse med finansieringen af

flere uddannelsespladser generelt.

Merudgifter ved forslaget om ændring af bestemmelsen om forrentning af

studielån efter studietiden er ikke medregnet, idet merudgifterne vil afhænge

af, hvilken forrentning der fastsættes på de årlige finanslove.

Forslaget er udgiftsneutralt i forhold til gældende fastsættelse, hvis

forrentningen fastlægges til diskontoen + 1 pct. (aktuelt 9,5 pct. + 1 pct.)

og giver følgende merudgifter, hvis forrentningen fastlægges til henholdsvis

diskontoen uden tillæg og diskontoen med fradrag af 1,5 pct.:

Diskonto

uden tillæg Diskonto

med fradrag

1,5 pct.

------- mio.kr. -------1992

18

46

1993

35

88

1994

41

102

1995

49

122

Merudgifterne i ligevægt, dvs. omkring år 2000 er skønnet til 76 mio.kr.

årligt, hvis forrentningen fastsættes til diskontoen uden tillæg, og 190

mio.kr., hvis man anvender diskontoen med fradrag af 1,5 pct.

Regeringen vil, hvis lovændringen vedtages, på forslag til finanslov for

1992 stille forslag om uændret forrentning, dvs. diskonto + 1 pct., men

parterne er enige om, at spørgsmålet kan tages op til forhandling i

forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget.

For at de samlede forslag kan blive udgiftsneutrale i 1992, forudsættes en

hjemmeboendesats på 1.790 kr. og en højeste forældreindtægtsgrænse på 350.000

kr. i 1992.

4. Administrative konsekvenser

Forslagenes administrative konsekvenser omfatter på kort sigt følgende:

1) edb-omlægninger i 1991 og 1992 som følge af regelændringerne,

2) udarbejdelse af nyt og ekstra informationsmateriale i 1991 og 1992 om

regelomlægningerne,

3) liberalisering af adgangen til støtte i udlandet.

I 1992 skal der foretages væsentlige ændringer bl.a. i edb-programmerne

vedrørende klippekortet, angående kategorier, der skal have de forskellige

støttebeløb m.v. Endvidere skal der udvikles konverteringsprogrammer, som kan

indplacere støttemodtagerne afhængig af tidligere og nuværende

ungdomsuddannelse.

Herudover skal der til understøttelse af administrationen i forbindelse

med liberaliseringen af adgangen til studier i udlandet ske udvikling af et

edb-baseret registreringssystem, der indeholder oplysninger om uddannelser og

om uddannelsesinstitutioner i udlandet samt opbygning af et særligt

ansøgerarkiv, som bl.a. skal styre korrespondancen og kontrollen af

studieaktiviteten for de studerende ved institutioner i udlandet.

Merudgifterne til drift omfatter primært edb-behandling (tastning, print

og efterbehandling af edb-blanketter) af flere ansøgningsskemaer især i 1992

som følge af en ekstraordinær indplacering af uddannelsessøgende, som ønsker

at bevare støtteretten, flere ændringsansøgninger på grund af frit fravalg af

klip, flere ansøgninger fra studerende i udlandet samt flere ansøgninger fra

uddannelsessøgende på grund af forhøjet forældreindtægtsgrænse, en tidligere

forældreuafhængighed og et udvidet forældreuafhængighedsbegreb.

Opgaverne i forbindelse med liberaliseringen af adgangen til studier i

udlandet kræver permanent ekstra bemanding. Hertil kommer ekstra personale i

en overgangsperiode i forbindelse med omlægningerne i øvrigt. Til gengæld vil

en række administrative opgaver på længere sigt kunne reduceres som følge af

omlægningerne.

De administrative merudgifter ved forslagene er derfor budgetteret

således:

1991 1992 1993 1994

------- mio.kr. -------Lønsum

0,3

1,8

1,0

-

Edb-udvikling og drift

0,1

1,3

0,2

-

Øvrig administration

0,6

1,0

0,2

-

I alt

1,0

4,1

1,4

-

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

For at finansiere de foreslåede liberaliseringer, herunder forhøjelse af

den øvre grænse for forældrenes indkomstgrundlag, er det bl.a. nødvendigt at

nedsætte stipendiesatsen til hjemmeboende støttemodtagere. Der henvises til

de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 og 3

Alle uddannelsessøgende, som er i den første ungdomsuddannelse, får uanset

bopælsstatus stipendium efter satsen for hjemmeboende indtil udgangen af den

måned, hvori de fylder 20 år.

Undervisnings- og forskningsministeren foreslås bemyndiget til at

fastsætte regler om, at den aktuelle uddannelsesinstitution træffer den

endelige administrative afgørelse i medfør af lovens § 23, stk. 2, om

fravigelse af aldersbetingelsen for udeboende 18- og 19-årige

støttemodtagere,

- hvis den normale transportvej er 20 km eller derover mellem

uddannelsesinstitutionen og forældrenes eller den ene af forældrenes bopæl,

eller transporttiden med offentlige transportmidler overstiger 75 minutter

mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes eller den ene af forældrenes

bopæl,

- hvis støttemodtageren har forsørgelsespligt for et barn, som bor hos

støttemodtageren, eller

- hvis der foreligger ganske særlige sociale omstændigheder for

forældrene, fx trange boligforhold eller langvarig sygdom.

Uddannelsesinstitutionen kan til brug for afgørelsen om nødvendigt indhente

en udtalelse fra de sociale myndigheder herom.

Ved afstandskriteriet er der sket en koordinering med bestemmelserne for

skolehjem. Uddannelsessøgende, som bor på skolehjem, vil automatisk kunne få

stipendium med udeboendesatsen i det omfang, de er optaget på skolehjemmet på

grundlag af et afstandskriterium.

Til nr. 4 og nr. 5

Om det samlede forslag til omlægning af metoden for beregning af

støttetid, dvs. klippekortsystemet, henvises til de almindelige bemærkninger.

Nr. 4 angår uddannelsesstøtte uden for klippekortsystemet, mens nr. 5

angår uddannelsesstøtte inden for klippekortet.

Til nr. 4

Med forslagets § 2 a afskaffes klippekortsystemet for uddannelsessøgende,

der undervises på folkeskoleniveau, ved almen voksenuddannelse på samme

niveau som folkeskolens afsluttende prøver og uddannelsessøgende i

ungdomsuddannelse, indtil den første ungdomsuddannelse er afsluttet.

De uddannelsessøgende kan herefter få støtte til omprøver og lignende

forsinkelser af studietiden uden de begrænsninger, der følger af

klippekortsystemet. Det vil endvidere ikke medføre indskrænkninger i senere

støttemuligheder, at de uddannelsessøgende afbryder uddannelsen.

Støtte til erhvervsuddannelser og andre tilsvarende elevuddannelser ydes

kun i skoleperioder, hvor de uddannelsessøgende ikke får elevløn.

Uddannelsesstøtten til 18-årige uddannelsessøgende, der er omfattet af

bestemmelsen, vil fortsat være afhængig af forældreindkomst. Se i øvrigt den

under nr. 31 foreslåede ændring af § 9, stk. 1, der medfører, at de

uddannelsessøgende bliver uafhængige af forældrenes økonomiske forhold ved

udgangen af den måned, hvori de fylder 19 år mod hidtil ved udgangen af det

kvartal, hvori de fylder 19 år. Se også den under nr. 32 foreslåede ændring

af § 9, stk. 3, hvorefter den øvre grænse for forældrenes indkomstgrundlag

forhøjes, som medfører, at flere 18-årige end i dag kan få stipendium.

Der gives kun støtte efter bestemmelsen til den første ungdomsuddannelse.

En efterfølgende ungdomsuddannelse vil enten være omfattet af bestemmelserne

i den under nr. 5 foreslåede § 3 (klippekortsystemet) eller ikke være

støtteberettigende.

Hvis den efterfølgende ungdomsuddannelse er erhvervsrettet, bliver de

uddannelsessøgende automatisk omfattet af klippekortet. Det forudsættes, at

de erhvervsgymnasiale uddannelser i denne henseende, betragtes som

erhvervsrettede. Hvis den efterfølgende ungdomsuddannelse ikke er

erhvervsrettet, er den kun støtteberettigende, hvis den er omfattet af den

under nr. 5 foreslåede § 3, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det foreslås, at undervisnings- og forskningsministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af bestemmelsen, og

om, hvad der i relation til uddannelsesstøtte betragtes som en samlet

ungdomsuddannelse.

Forslaget, om at undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om, hvad der betragtes som en samlet ungdomsuddannelse, giver mulighed

for, at undervisnings- og forskningsministeren i støttemæssig henseende kan

fastsætte, hvornår en række enkeltfag kan betragtes som en samlet

ungdomsuddannelse, og kan bestemme, at kortere, afsluttede ungdomsuddannelser

kan suppleres med yderligere ungdomsuddannelse, før der er tale om en samlet,

afsluttet ungdomsuddannelse i støttemæssig henseende.

Til nr. 5

Bestemmelserne om beregning af støttetiden, dvs. om klippekortsystemet, i

den foreslåede § 3 omfatter erhvervsrettet uddannelse, dvs. videregående

uddannelse og erhvervsrettet ungdomsuddannelse for uddannelsessøgende, der

allerede har afsluttet een ungdomsuddannelse. Der henvises til forslagets

stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i stk. 7, nr. 1, at undervisnings- og forskningsministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af

bestemmelsen.

Ud over erhvervsrettet uddannelse omfatter klippekortet efter forslaget

også uddannelse efter den første afsluttede ungdomsuddannelse, der er

nødvendig for at gennemføre en videregående uddannelse. Sådan uddannelse er

efter de gældende regler omfattet af klippekortet til ungdomsuddannelse.

Dette medfører i en række tilfælde, at det ikke er muligt at få

uddannelsesstøtte til uddannelsen, hvis der er modtaget støtte i den første

ungdomsuddannelse.

Efter forslagets stk. 1, nr. 2, kan uddannelsessøgende, der har gennemført

en uddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller hertil svarende

elev-/lærlingeuddannelse, få uddannelsesstøtte til gymnasial uddannelse, der

er nødvendig for at gennemføre en videregående uddannelse. Som eksempel herpå

kan nævnes den faglærte, der går på hf, fordi den pågældende ønsker at blive

jurist. Der ydes kun uddannelsesstøtte til nødvendig gymnasial uddannelse,

dvs. maksimalt i 2 år, fordi det er muligt at gennemføre en gymnasial

uddannelse på studenterkursus eller hf på 2 år. Efter denne bestemmelse kan

faglærte også gennemføre adgangskursus til teknikum.

Efter forslagets stk. 1, nr. 3, kan gymnasialt uddannede få

uddannelsesstøtte til værkstedskurser, som er en forudsætning for at

gennemføre teknikumingeniøruddannelsen og teknikeruddannelser. Sådan

supplering har hidtil været omfattet af ordningen om forsinkelsesklip til

ungdomsuddannelser.

Gymnasialt uddannede kan også få uddannelsesstøtte til

uddannelsessupplering i fag, som er nødvendige for at opfylde de krav, der

stilles ved en videregående uddannelse. Det er dog en forudsætning, at fagene

er adgangsbetingelse til en videregående uddannelse og ikke er gennemført på

det krævede niveau i forbindelse med den gymnasiale uddannelse.

Efter forslagets stk. 7, nr. 1, kan undervisnings- og forskningsministeren

fastsætte regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og

3, herunder om, hvad der er nødvendigt for at gennemføre en videregående

uddannelse.

De hidtil gældende regler og principper bag klippekortsystemet er i

hovedtræk videreført i den foreslåede § 3.

Som hidtil gives der støtte i en periode, der svarer til den normerede

uddannelsestid med fradrag af perioder, hvori der tidligere er modtaget

uddannelsesstøtte eller lignende støtte til uddannelse, der er omfattet af

bestemmelsen.

På nogle punkter foreslås det imidlertid, at klippekortsystemet ændres.

Efter forslagets stk. 3, nr. 2, vil støttetid til nødvendig

uddannelsessupplering ikke blive trukket fra ved tildeling af støttetid

(klip) til den efterfølgende videregående uddannelse, når der i den

gymnasiale uddannelse ikke var mulighed for det nødvendige tilvalg på den

valgte linje eller på den valgte skole. Men hvis uddannelsessuppleringen

viser sig ikke at være nødvendig, f.eks. fordi den uddannelsessøgende nu

vælger en uddannelse, der ikke forudsætter det gennemførte uddannelsesforløb,

vil de klip, der er brugt - i overensstemmelse med det almindelige

klippekortprincip - blive trukket fra, når der tildeles klip til den

videregående uddannelse. Et andet eksempel på »overflødig«

supplering vil være de kurser, som en uddannelsessøgende tager for at forøge

chancerne for at blive optaget ved en uddannelse med adgangsbegrænsning, selv

om den pågældende i forvejen opfylder adgangsbetingelserne.

Efter forslagets stk. 7, nr. 2, kan undervisnings- og forskningsministeren

fastsætte regler om fradrag af støttetid for sådan uddannelse i den normerede

uddannelsestid for en igangværende videregående uddannelse.

Endvidere foreslås nogle ændringer i ordningen om forsinkelsesklip

(populært kaldet fjumreklip). De gældende bestemmelser herom findes i § 3,

stk. 3-6, hvorefter den uddannelsessøgende kan bruge 12 klip i alt til

studieskift og omprøver.

Også efter forslaget skal der være en »pulje« på i alt 12 klip

til forsinkelse. Men ud over klip til studieskift og omprøver omfatter

»puljen« efter forslaget også klip til uddannelsessupplering.

Efter forslagets stk. 3, nr. 3, er det fortsat en betingelse for at få

forsinkelsesklip i forbindelse med studieskift, at uddannelsen afbrydes inden

for de første 12 måneder, men det kræves ikke som i den gældende § 3, stk. 4,

at der er tale om den første afbrudte uddannelse.

Forslagets stk. 4, nr. 1, om, at uddannelsessupplering medregnes i

klippekortet i forbindelse med videregående uddannelse, er ny. Der gives

således støtte efter denne bestemmelse til nødvendig uddannelsessupplering,

der er omfattet af det forslåede stk. 1, nr. 3, men ikke af det foreslåede

stk. 3, nr. 2. Efter de gældende bestemmelser ydes støtte til sådan

supplering efter bestemmelserne om støtte til ungdomsuddannelser inden for

ordningen om forsinkelsesklip (»fjumreklip«).

Med bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, bevares muligheden for at forlænge

støttetiden som følge af forsinkelse i forbindelse med ikke-beståede prøver.

I de gældende bestemmelser er mulighederne for at give yderligere støtte

imidlertid bundet til, at prøver er »ikke bestået«. Denne binding

er opgivet i forslaget. Det er hensigten i vidt omfang at overlade afgørelsen

af, om støttetiden skal forlænges, til uddannelsesinstitutionerne, sådan at

institutionerne inden for regler, der fastsættes af undervisnings- og

forskningsministeren, skal vurdere, hvilke former for forsinkelse der bør

udløse ekstra støttetid, og da hvor meget ekstra støttetid der bør gives. Der

henvises til forslagets stk. 7, nr. 3, hvorefter ministeren kan fastsætte

regler om forlængelse af støttetiden, og den under nr. 40 forslåede

bestemmelse, hvorefter ministeren kan give en uddannelsesinstitution hjemmel

til at fastsætte nærmere regler om forlængelse af støttetiden og om

studieaktivitet som betingelse for uddannelsesstøtte.

Efter forslagets stk. 6 kan støttetiden forlænges med 6 måneder i

forbindelse med fødsel, hvis der ikke samtidig er bevilget orlov fra

uddannelsen. Hvis de uddannelsessøgende holder orlov, er de omfattet af

bistandslovens bestemmelser om kontanthjælp.

Efter den hidtil gældende dispensationspraksis er der blevet tildelt 6

ekstra klip til kvindelige uddannelsessøgende ved studieforsinkelse i

forbindelse med fødsel. Det er hensigten som hidtil at forlænge støttetiden

for kvindelige uddannelsessøgende i forbindelse med fødsel. De pågældende

bestemmer selv, hvordan den ekstra støttetid fordeles før og efter fødslen.

De kvindelige støtteberettigede uddannelsessøgende skal endvidere kunne

bestemme, at denne ekstra støttetid helt eller delvis skal tildeles faderen,

hvis han også er støtteberettiget. Er en uddannelsessøgende syg i forbindelse

med graviditet og fødsel, kan der som hidtil gives dispensation til ekstra

klip under sygdommen.

Endelig foreslås klippekortsystemet ændret, sådan at de

uddannelsessøgende, der er omfattet af klippekortet, kan få uddannelsesstøtte

uafhængigt af forældreindkomst også som 18-årige (efter udgangen af det

kvartal, hvori de fylder 18 år og dermed bliver berettigede til

uddannelsesstøtte). Der henvises til den under nr. 31 foreslåede ændring af §

9, stk. 1.

Til nr. 6

Med bestemmelsen tydeliggøres den udvidede adgang til fravalg af månedlig

støtte, som fulgte af de ændringer af lov om statens uddannelsesstøtte, som

blev gennemført ved lov nr. 859 af 20. december 1989 med virkning fra den 1.

januar 1991. Den enkelte støttemodtager har fra denne dato fået et større

selvstændigt ansvar for at regulere sine støtteudbetalinger såvel efter

løbende egenindkomst som efter status i øvrigt (ude-/hjemmeboende og

studieaktivitet) sammenholdt med det for støtteåret sammenlagte fribeløb.

Sammen med reglen i § 8 a, stk. 2, nr. 1, (som er foreslået ændret ved §

1, nr. 20), medfører ændringen, at enhver fravalgt månedlig støtte nu

automatisk giver en forhøjelse med 7.000 kr. af det normale månedlige

fribeløb på 3.135 kr. (1991-niveau), dvs. til et månedligt fribeløb på 10.135

kr. Hidtil har det kun været muligt at fravælge 4 måneder med forhøjet

fribeløb ved de videregående uddannelser.

Fravalg af støtte, der modtages efter den foreslåede § 2 a (nr. 4), dvs.

uden for klippekortet, kan ikke senere anvendes til at forlænge støttetiden

for uddannelser, hvortil støtte oppebæres i medfør af den foreslåede

ny-affattede § 3 (nr. 5), dvs. inden for klippekortet.

At begrænsningen på 4 måneder med forhøjet fribeløb ved opsparing af

månedlig støtte hermed fjernes, vil betyde en lettelse i vejledningen af de

uddannelsessøgende og en beregningsmæssig lettelse for dem, når de skal tage

stilling til, hvor mange månedlige støtterater de bør fravælge under hensyn

til deres egenindkomst og det beregnede fribeløb, så de undgår

tilbagebetalingskrav.

Ændringen vil endvidere være en administrativ forenkling og vil derudover

styrke opsparingsincitamentet og dermed kunne give udgiftsreduktion på

kortere sigt.

Til nr. 7 og 9

Adgangen til at få opsparet støtte udbetalt som støtte med dobbelt sats

(dobbeltklip) udvides fra kun at omfatte studerende på kandidatuddannelser

(uddannelser med normeret studietid på mere end 48 måneder) til at omfatte

alle uddannelsessøgende i erhvervsrettede uddannelser, hvortil oppebæres

støtte i medfør af den foreslåede ny-affattede § 3 (nr. 5), dvs. inden for

klippekortet.

Ændringen vil betyde en vejledningsmæssig lettelse i forbindelse med

opsparingsordningen og ligestiller uddannelsessøgende i uddannelser af

forskellig varighed.

Støtte med dobbelt sats kan fortsat kun opnås i det afsluttende

uddannelsesår, og eventuelt uforbrugte månedlige støtterater, som er tildelt

i forbindelse med forsinkelser, kan ikke anvendes til at få udbetalt støtte

med dobbelt sats.

Denne liberalisering må forventes at medføre udgiftsreduktion på kortere

sigt, men merudgifter på lidt længere sigt.

Til nr. 11

Stipendium som tilskud til dækning af en undervisningsafgift svarende til

85 pct. af den faktiske undervisningsafgift, dog højst 1.250 kr.

(1991-niveau) pr. måned, bevares med nogle ændringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger vedrørende ministerens

mulighed for at bestemme, at godkendelse af en uddannelse som

støtteberettigende ikke omfatter stipendium som tilskud til dækning af

undervisningsafgift.

Det foreslås også, at der af administrative grunde foretages en mindre

ændring af beregningen af dette stipendium.

Efter forslaget skal det månedlige stipendium altid beregnes på grundlag

af 1/12 af den faktiske undervisningsafgift beregnet på årsbasis.

Efter de gældende regler gives der ikke støtte i juli måned til

uddannelsessøgende, hvis uddannelse afsluttes i juni måned. Efter praksis

gives der imidlertid de uddannelsessøgende fuld dækning (inden for maksimum)

for den årlige undervisningsafgift, selvom de kun har fået 11 måneders støtte

i det sidste skoleår. Der er tale om en administrativ besværlig manuel

ændring i det enkelte tilfælde. Når en uddannelsessøgende begynder på sidste

skoleår, skal undervisningsafgiften omberegnes. Det sker ved, at styrelsen

for hver enkelt uddannelsessøgende går ind og ændrer den undervisningsafgift,

der lægges til grund ved beregningen, fra 1/12 til 1/11 af den faktiske

årlige undervisningsafgift.

Den påtænkte ændring vil ikke få betydning for støttetildelingen i de

tilfælde, hvor en beregning på grundlag af 1/12 af den faktiske årlige

undervisningsafgift fører til, at der tildeles maksimal undervisningsafgift.

Er undervisningsafgiften ved en flerårig uddannelse lavere, vil ændringen

betyde en nedsættelse af det stipendium, der ydes som tilskud til delvis

dækning af undervisningsafgiften i det sidste uddannelsesår, typisk med 1/12.

Det bemærkes specielt, at denne påtænkte ændring som oftest vil være uden

indflydelse på støtten til uddannelser i udlandet, hvor undervisningsafgiften

normalt ligger højere end maksimumsbeløbet.

Til nr. 12 og 13

Redaktionelle ændringer som følge af nr. 14.

Til nr. 14

Bestemmelsen er overflødig efter den foreslåede ændrede affattelse af

lovens § 3, jf. bemærkningerne til nr. 5.

Til nr. 15

Redaktionel ændring som følge af nr. 18.

Til nr. 16 og 17

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at reglerne om støtte til uddannelsessøgende til uddannelser

i udlandet optages i en selvstændig bestemmelse.

Den hidtidige bemyndigelse for undervisnings- og forskningsministeren til

at fastsætte regler for godkendelser foreslås videreført.

Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte særlige

regler om støtten, herunder støttetiden. Ministeren vil herved få

bemyndigelse til at bestemme, at alle uddannelser i udlandet som hovedregel

skal være omfattet af klippekortet. Indtil indførelsen af det nye klippekort

(dvs. i perioden fra den 1. juli 1992 til den 31. december 1992) vil støtten

til uddannelser i udlandet (som hovedregel) blive omfattet af klippekortet

for de videregående uddannelser. Af kontrolhensyn kan det bestemmes, at det

skal være en »ren klippekortmodel«, dvs. uden ekstra klip

(forsinkelsesklip) i forbindelse med ikke-beståede prøver eller lignende

forsinkelse af uddannelsen og studieskift. Dette skal gælde hvor den

uddannelsessøgende i udlandet forsinkes af en ikke bestået prøve eller ønsker

at skifte til en anden uddannelse i udlandet. Den uddannelsessøgende skal

heller ikke kunne få ekstra klip til en ny uddannelse i Danmark, hvis

uddannelsen i udlandet afbrydes inden for det første år.

Til nr. 18

Efter den gældende bestemmelse indgår i egenindkomsten 75 pct. af den del

af støtteansøgers skattepligtige formue, som overstiger 100.000 kr. (104.505

kr. i 1991-niveau) pr. 31. december i støtteåret med fradrag af beløb

opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing.

Denne formuegrænse er helt uden betydning for den studiemæssige adfærd, og

den er af yderst marginal betydning for støtteudgifterne.

Den kan derimod have en negativ betydning for opsparing før uddannelsen.

Grænsen kan virke tilfældig i forhold til uddannelsessøgende, som ejer egen

bolig, eller som har sparet op for at kunne etablere selvstændig virksomhed

efter uddannelsens afslutning, fx elever i landbrugsuddannelserne.

I stedet for at hæve grænsen, hvorved den marginale støttebegrænsende

betydning forsvinder, foreslås formuegrænsen helt fjernet som led i

regelforenkling. Herved fjernes dog et af trangskriterierne i loven.

Formueindtægter, herunder lejeværdi af egen bolig, medregnes fortsat i

egenindkomsten, som er enhver positiv indkomst, som indgår i den personlige

indkomst og kapitalindkomsten. Formueafkast vil således indgå i

egenindkomsten, så den - formentlig minimale - gruppe uddannelsessøgende med

betydelig formue under alle omstændigheder tildeles nedsat eller slet ingen

uddannelsesstøtte.

Til nr. 19

Redaktionel ændring som følge af nr. 23 og nr. 31.

Til nr. 20

Tillægget til det normale månedlige fribeløb på 3.135 kr. (1991-niveau)

for måneder, hvori støttemodtager

- har fravalgt støtte,

- er bevilget orlov fra en støtteberettigende uddannelse,

- ikke har opfyldt støttebetingelsen om studieaktivitet eller

- har været i ikke-støtteberettigende praktik,

foreslås forhøjet, fordi enkelte elevgruppers månedsløn i praktiktiden er

på knap 10.000 kr. Efter forslaget vil det månedlige fribeløb i de aktuelle

måneder være på 10.135 kr. (1991-niveau).

Det er af betydning såvel af administrative grunde som for at modvirke, at

de uddannelsessøgende i spekulativt øjemed skulle bringe sig i situationer,

som ville kunne medføre højere tillæg til det normale fribeløb, at der for de

nævnte 4 situationer gælder samme fribeløb.

Til nr. 21

For at en uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium og studielån, må

egenindkomsten i støtteåret ikke overstige et samlet beløb (fribeløbet), som

svarer til 3.135 kr. (1991-niveau) pr. måned. Dette månedlige fribeløb

forhøjes i visse situationer, jf. bemærkningerne til nr. 20.

Tillægget til det normale månedlige fribeløb for måneder,

- hvori en støttemodtager ikke gennemgår en støtteberettigende uddannelse,

ikke opfylder aldersbetingelsen eller oppebærer anden offentlig støtte, som

tilsigter at dække leveomkostninger,

- som er støtteberettigende, men hvori støtte ikke kan udbetales, fordi

hele støttetiden er forbrugt, eller

- hvori den uddannelsessøgende er under uddannelse, men ikke er dansk

statsborger eller ikke er sidestillet med danske statsborgere,

foreslås forhøjet på grund af kritik af, at det nuværende månedlige

fribeløb på 15.675 kr. (1991-niveau) ligger under »normallønnen«

for visse grupper af færdiguddannede, især læger, civilingeniører og visse

faglærte arbejdere. Efter den foreslåede forhøjelse vil det månedlige

fribeløb for de aktuelle måneder være 18.135 kr. (1991-niveau).

Et sammenlagt fribeløb for hele støtteåret er nødvendigt, for at man kan

gennemføre en automatisk indkomstkontrol med dataoplysninger fra

skattemyndighedernes registre.

Til nr. 22

En ændring af redaktionel karakter. Det fremgår nu udtrykkeligt af

bestemmelsen, at der ikke sker forhøjelse af fribeløbet for måneder, hvori

den uddannelsessøgende er i støtteberettigende uddannelse i udlandet.

Endvidere en ændring som følge af nr. 23, og som indebærer, at

uddannelsessøgende har et samlet månedligt fribeløb på 18.135 kr.

(1991-niveau) for de måneder i støtteåret, hvori aldersbetingelsen i lovens §

7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, ikke er opfyldt.

Til nr. 23

Fastsættelsen af et månedligt fribeløb på 3.135 kr. (1991-niveau) uden

mulighed for forhøjelse for de (18-årige) uddannelsessøgende, har vist sig

uhensigtsmæssig, da aflønningen i praktikperioder i løbet af uddannelsen er

på mellem 6.000 kr. og 10.000 kr. pr. måned. Bestemmelsen forslås derfor

ophævet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 20 og 21.

Af hensyn til de 18-årige uddannelsessøgende, som allerede i 1991, hvor

fribeløbet første gang har virkning, er i lønnet praktik med en månedlig

aflønning på mere en det normale fribeløb, foreslås denne ændring gennemført

med virkning fra den 1. januar 1991.

Til nr. 24-25

Redaktionelle ændringer som følge af nr. 23.

Til nr. 26

Redaktionelle ændringer som følge af nr. 28 og nr. 18.

Til nr. 27

Redaktionel ændring som følge af nr. 23.

Til nr. 28

Af forenklings- og liberaliseringsgrunde foreslås det at ophæve

bestemmelsen om, at der intet fribeløb fastsættes for måneder, hvori støtte

udbetales med dobbelt sats.

Til nr. 29 og 30

Redaktionelle ændringer som følge af nr. 23 og nr. 28.

Til nr. 31

Forældreindkomstafhængigheden foreslås ophævet for uddannelsessøgende, som

indplaceres i det under nr. 5 foreslåede nye klippekort. Dette vil betyde en

ganske væsentlig forenkling af støtteadministrationen, og det vil skabe

større lighed for uddannelsessøgende inden for samme uddannelse.

Kvartalsreglen for 19-årsgrænsen for støttemodtagere, som herefter er

afhængige af forældrenes økonomiske forhold, foreslås erstattet af den indtil

den 1. august 1989 gældende månedsregel. Ændringen vil give en mere

forståelig og rimelig regel, da forskelsbehandling med hensyn til

støttetildeling (fra 0 til 2 måneders støtte), afhængig af fødselsdato,

ophører.

Kvartalsprincippet i forbindelse med alderskriteriet for at få

uddannelsesstøtte, jf. lovens § 7, stk. 2, (støtte fra udgangen af det

kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 18 år) opretholdes. Dette

harmonerer med, at ydelser efter reglerne om børnefamilieydelse og

børnetilskud først bortfalder med udgangen af det kvartal, hvori den unge er

fyldt 18 år.

Til nr. 32

Efter de nugældende regler får 18-årige uddannelsessøgende ikke

stipendium, hvis forældrenes indkomstgrundlag overstiger 287.074 kr.

(1991-niveau). Er forældrenes samlede indkomstgrundlag under 175.254 kr., kan

en 18-årig uddannelsessøgende modtage maksimalt stipendium. I intervallet

mellem 175.254 kr. og 287.074 kr. nedsættes stipendiet.

Uddannelsessøgende, hvis stipendium nedsættes eller bortfalder på grund af

forældrenes økonomiske forhold, kan dog optage studielån med et beløb, som

svarer til nedsættelsen, eller øge egenindkomsten med det nedsatte beløb, jf.

lovens § 9, stk. 4. De 18-åriges tilbøjelighed til at optage lån er meget

begrænset.

Indkomstgrundlagsgrænsen på 287.074 kr. foreslås forhøjet til 400.000 kr.,

og det månedlige mindstebeløb, hvormed stipendieudbetaling sker, agtes i

medfør af lovens § 5 a, nr. 3, fastsat til 300 kr. i stedet for som hidtil

100 kr.

Til nr. 33

Redaktionelle ændringer som følge af nr. 23.

Til nr. 34

Konsekvensændring af nr. 31.

Til nr. 35

På baggrund af liberaliseringen af bestemmelserne om fravalg af støtte, så

ethvert fravalg altid giver et forhøjet fribeløb, jf. bemærkningerne til nr.

6 og 20, præciseres det med den foreslåede bestemmelse, at støttetid (klip)

altid fortabes, selv om støtte (såvel stipendium som studielån), som er

oppebåret med rette, frivilligt tilbagebetales helt eller delvis, uanset

tidspunktet for tilbagebetalingen. Det samme gælder, hvis støtten helt eller

delvis bortfalder og søges tilbagebetalt i forbindelse med den endelige

støttetildeling efter støtteårets udløb.

Til nr. 36

Af ordensmæssige grunde foreslås bestemmelsen ophævet for at modvirke

gentagelse, jf. lovens § 13, stk. 3, 2. pkt.

Til nr. 37

Lovens forrentningsbestemmelse for så vidt angår studielån blev ændret ved

lov nr. 859 af 20. december 1989 med virkning for lån optaget den 1. januar

1991 og senere, så gælden efter uddannelsestidens ophør forrentes med en

årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med

et procenttillæg, som fastsættes på finansloven for det pågældende år. Siden

Nationalbanken var gået over til at anvende andre pengepolitiske midler,

havde diskontoen været uændret (7 pct. siden 1983). Der var herved risiko

for, at vilkårene for studielån efterhånden ville blive så favorable, at brug

af lånesystemet til ikke-uddannelsesmæssige formål blev almindeligt.

Forrentningen skulle i princippet følge markedsrenten, men med et

begunstigende element.

Siden denne lovændring har Nationalbanken gradvist hævet diskontoen for at

bringe den op på markedsniveau, og den er nu 9,5 pct.

Forrentningsbestemmelsen foreslås nu ændret, så gælden efter

uddannelsestidens ophør forrentes med en årlig rente svarende til den til

enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller

procentfradrag, som fastsættes på finansloven for det pågældende år, for at

skabe større frihed for at bestemme »tilskudselementet« på de

årlige finanslove. Det fastholdes, at udgangspunktet fortsat er

markedsrenten, som den kommer til udtryk gennem den officielle diskonto, men

der gives mulighed for at bestemme en forrentning på eller under diskontoen

ved fastlæggelse af et procentfradrag, hvor der efter den gældende

bestemmelse alene kan fastsættes et procenttillæg.

For at kunne ændre de allerede optagne studielån foreslås det, at

procenttillægget ikke kan overstige 1. (For studielån optaget før den 1.

januar 1991 er det udtrykkeligt fastsat i loven, at de forrentes med

diskontoen plus 1 pct.). Herved opnås samtidig, at berettigede forventninger

til forrentningen af allerede optagne lån ikke skuffes.

Til nr. 38

Ændringerne foreslås af sproglig-systematiske grunde, jf. lovens § 13 b,

stk. 2.

Til nr. 39

Efter den foreslåede § 2 a (nr. 4) kan uddannelsessøgende uden begrænsning

få uddannelsesstøtte til den første ungdomsuddannelse. Det vil derfor påhvile

den uddannelsessøgende i ansøgningen om støtte under sædvanligt strafansvar

at afgive erklæring om, hvorvidt vedkommende har afsluttet en

ungdomsuddannelse, som er omfattet af den foreslåede § 2 a. Det foreslås at

tilvejebringe hjemmel for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte til hos

statslige, kommunale og amtskommunale myndigheder samt private

uddannelsesinstitutioner at indhente oplysninger til brug ved afgørelser om

støtteberettigelse efter § 2 a. Undervisnings- og forskningsministerens

bemyndigelse til at fastsætte regler foreslås udvidet i konsekvens heraf.

Styrelsen får med den foreslåede bestemmelse, eventuelt stikprøvevis,

mulighed for at kontrollere de afgivne oplysninger ved at sammenholde dem med

personnummerbaserede dataoplysninger i registre over gennemførte uddannelser.

Til nr. 40

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, tilsigtes på det

administrative område en væsentlig decentralisering af opgaver og

beslutningskompetence. For at give lovgivningsmæssig mulighed herfor foreslås

det, at ministeren, som et led i decentraliseringen, får mulighed for at

bestemme, at uddannelsesinstitutionerne - inden for regler fastsat af

ministeren - kan fastsætte regler om tildeling af forsinkelsesklip og om

studieaktivitet som betingelse for uddannelsesstøtte. Der bliver herved bedre

mulighed for at tilpasse støttetildelingen til de konkrete studieordninger.

Til nr. 41

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at undervisnings- og forskningsministeren bemyndiges til at

afskære den hidtidige uformaliserede adgang til at klage til ministeriet over

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes afgørelser om godkendelse af

uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Afgørelser om godkendelse af

uddannelser som støtteberettigende baseres i meget høj grad på særlig

sagkyndighed, som ministeriet ikke i realiteten har mulighed for at prøve.

Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at oprette et særligt

sagkyndigt nævn. Nævnet skal rådgive Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

med hensyn til godkendelse af uddannelser i udlandet som støtteberettigende

både i form af generelle retningslinier og i enkelte konkrete tilfælde.

Til § 2

Til stk. 1

Ad nr. 1 henvises til bemærkninger til § 1, nr. 23.

Ændring af hjemmeboendesatsen og tillæg til det normale fribeløb samt

ophævelsen af bestemmelsen, om at den del af den skattepligtige formue, som

overstiger 100.000 kr., medregnes ved opgørelsen af egenindkomsten, foreslås

gennemført fra og med støtteåret 1992.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen om stipendium som tilskud til

dækning af en undervisningsafgift og liberaliseringen af adgangen til at få

uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet foreslås gennemført med virkning

fra begyndelsen af det nye undervisningsår i 1992.

Det vil først være praktisk muligt at lade det i § 1, nr. 4 og 5,

foreslåede nye støttetildelingsprincip få virkning for alle støttemodtagere

fra den 1. januar 1993. Forslaget om forhøjelse af forældreindkomstgrænsen

skal ses i sammenhæng med stk. 4.

Til stk. 2

De foreslåede ændringer af sats, tillæg til fribeløb, forhøjelse at

forældreindkomstgrænsen mv. er i 1991-niveau og reguleres som lovens øvrige

satser mv. første gang den 1. januar 1992.

Til stk. 3

Den i § 1, nr. 5, foreslåede liberalisering fra den 1. januar 1993 af

støtte til erhvervsrettede ungdomsuddannelser foreslås gennemført med

virkning fra den 1. juli 1991 for uddannelsessøgende i erhvervsrettede

ungdomsuddannelser, som vil have forbrugt støttetiden i det nugældende

støttesystem til en ungdomsuddannelse, fordi det ikke er den første

uddannelse, hvortil støttetid er medgået. Et eksempel er uddannelsessøgende

ved den 1 1/2-årige edb-assistentuddannelse, som har modtaget støtte i

gymnasiet. De får nu mulighed for med virkning fra den 1. juli 1991, og

indtil de nye bestemmelser træder i kraft, at få støtte til den

erhvervsrettede uddannelse efter de nu gældende bestemmelser for støtte til

videregående uddannelser for en periode frem til uddannelsens afslutning

efter de for uddannelsen gældende regler.

Til stk. 4

Indtil ikrafttrædelsen af den i § 1, nr. 32, foreslåede forhøjelse af den

øvre grænse for forældrenes indkomstgrundlag, som udelukker stipendium til

18-årige uddannelsessøgende, foreslås med virkning for støtteåret 1992 en

mindre forhøjelse af grænsen. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til stk. 5

Den i § 1, nr. 2 og 3, foreslåede stramning af bestemmelsen om, hvem der

kan få stipendium med udeboendesats, foreslås gennemført med virkning

allerede fra den 1. juli 1992 for uddannelsessøgende, som ikke før dette

tidspunkt har modtaget uddannelsesstøtte. Med hensyn til fravigelse af

aldersbetingelsen henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3, samt til de

almindelige bemærkninger.

Til stk. 6

Ved den i § 1, nr. 11, foreslåede ændrede affattelse af § 5 er der givet

ministeren bemyndigelse til at bestemme, at godkendelse af en uddannelse som

støtteberettigende ikke omfatter stipendium som tilskud til dækning af

undervisningsafgift. Hvis denne bemyndigelse udnyttes ved godkendelse af en

uddannelse som støtteberettigende, skal uddannelsessøgende, der før den 1.

juli 1992 er begyndt på den igangværende støtteberettigende uddannelse,

fortsat kunne få stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgift.

De kan dog kun få dette stipendium indtil uddannelsens afslutning eller

afbrydelse og, for så vidt angår uddannelser i udlandet, kun til udløbet af

den periode, hvori uddannelsen er godkendt som støtteberettigende efter de

før 1. juli 1992 gældende bestemmelser.

Der gives kun dette stipendium til selve den igangværende uddannelse. Hvis

den uddannelsessøgende den 1. juli 1992 eller senere vælger at erstatte en

del af en gratis uddannelse i Danmark med meritgivende studier i udlandet,

kan der ikke fås stipendium til dækning af undervisningsafgiften ved

studierne i udlandet.

Til stk. 7

Uddannelsessøgende, som den 1. januar 1993 ikke opfylder aldersbetingelsen

for at få stipendium med udeboendesats, men som i støtteåret 1992 har fået

udbetalt stipendium med denne sats, bevarer retten til den forhøjede

stipendiesats efter ikrafttrædelsen af den i § 1, nr. 2 og 3, foreslåede

ændring, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Til stk. 8

Alle uddannelsessøgende, som er i gang med en støtteberettigende

videregående uddannelse, og som ved ansøgning om støtte skal indplaceres i

klippekortsystemet efter de gældende (lempelige) overgangsregler, dvs.

uddannelsessøgende, som er begyndt en støtteberettigende videregående

uddannelse før den 1. august 1989, ønskes indplaceret, før det i § 1, nr. 5,

foreslåede nye klippekort træder i kraft den 1. januar 1993. Man undgår

derved ind i næste århundrede at skulle tage hensyn til de hidtidige

komplicerede overgangsregler, jf. bemærkningerne til stk. 13-15.

Indplaceringen sker på grundlag af oplysninger om tidligere

indskrivningsperioder for uddannelsessøgende, som har påbegyndt en

støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, eller om

støtteforbrug efter den 15. marts 1988 for uddannelsessøgende, som har

påbegyndt en støtteberettigende videregående uddannelse i perioden fra den

15. marts 1988 til den 31. juli 1989. Støtteforbrug før den 1. august 1989 er

ikke registreret i støttesystemet og kan kun konstateres ved en manuel

gennemgang af de konkrete sager. Ud over den administrative komplikation

belaster de mange overgangsregler vejledningen af de uddannelsessøgende, og

ansøgningsmaterialet er meget omfattende.

Den pågældende gruppe uddannelsessøgende kan efter indplacering straks

fravælge støtte, hvis de fx på grund af høj egenindkomst ikke ønsker

uddannelsesstøtte. Indplacering vil imidlertid have fundet sted, og

reststøttetiden for den igangværende uddannelse vil være beregnet. Den

fravalgte støtte opspares til eventuelt senere brug.

De fleste af denne gruppe uddannelsessøgende vil allerede være indplaceret

i klippekortsystemet, hvis uddannelsesstøtte overhovedet er en mulighed for

dem. For at tilskynde de sidste til at lade sig indplacere ønskes det

bestemt, at hvis indplacering ikke er sket inden den 31. december 1992,

fortabes enhver mulighed for fremtidig støtte til den igangværende

uddannelse.

Dette skal dog ikke gælde for de uddannelsessøgende, som er i gang med en

uddannelse, men som ikke kan få uddannelsesstøtte, fx fordi de er bevilget

orlov fra uddannelsen, eller fordi de oppebærer anden offentlig støtte, som

tilsigter at dække leveomkostningerne (uddannelsesydelse efter lov om

arbejdstilbud til ledige, fast revalideringsydelse efter lov om social

bistand, skolarstipendium mv.). Det foreslås derfor, at undervisnings- og

forskningsministeren fastsætter regler om fravigelse af fristen for

indplacering af denne - formentlig minimale - gruppe uddannelsessøgende og om

støttetidens længde.

Til stk. 9

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov nr. 823

af 21. december 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte.

Til stk. 10

Uddannelsessøgende, som ikke den 1. august 1989 eller senere er

blevet indplaceret i klippekortsystemet, selv om de har været indskrevet ved

en støtteberettigende videregående uddannelse, og som efter den 31.

december 1992 skifter til en ny uddannelse eller genoptager en tidligere

afbrudt uddannelse, jf. dog stk. 12, vil ved indplacering i det i § 1, nr. 5,

foreslåede støttesystem få set bort fra støtteforbrug før den 1. august 1989.

Dog fratrækkes ved indplaceringen perioder med uddannelsesydelse eller fast

revalideringsydelse til en igangværende uddannelse eller til tidligere

afsluttede eller afbrudte støtteberettigende uddannelser, jf. reglerne herom

i det i § 1, nr. 5, foreslåede nye klippekort, jf. stk. 9.

Til stk. 11

Ved indplacering i det i § 1, nr. 5, foreslåede nye klippekort fratrækkes

ikke perioder, hvori der er oppebåret støtte efter det hidtil gældende

klippekortsystem for ungdomsuddannelser. Der fratrækkes heller ikke perioder

med uddannelsesydelse eller fast revalideringsydelse, som er oppebåret til en

ungdomsuddannelse før den 1. januar 1993.

Til stk. 12

Der vil blive fastsat særlige regler for at undgå, at uddannelsessøgende,

som er i en støtteberettigende uddannelse i perioden fra den 1. juli 1991 til

den 31. december 1992, men som ikke inden den 31. december 1992 er eller

bliver indplaceret i støttesystemet - eventuelt fordi enhver støttemulighed i

det gældende støttesystem er forbrugt - i spekulativt øjemed afbryder

uddannelsen for inden udgangen af 1994 atter at blive optaget på den afbrudte

uddannelse og derved blive støtteberettiget i det i § 1, nr. 5, foreslåede

nye støttesystem, jf. § 2, stk. 10. Uddannelsesinstitutionen eller Styrelsen

for Statens Uddannelsesstøtte skal kunne fratage sådanne nyoptagne

uddannelsessøgende, som reelt er genoptagne ved samme uddannelse,

uddannelsesstøtte efter det foreslåede nye klippekort.

Til stk. 13

For at undgå nye overgangsregler for uddannelsessøgende, som har påbegyndt

en uddannelse før det i § 1, nr. 5, foreslåede støttesystem træder i kraft,

og som er eller bliver indplaceret i det hidtidige støttesystem, foreslås der

fastsat regler om indplacering den 1. januar 1993 eller senere i det nye

støttesystem af alle støttemodtagere efter følgende principper:

1. Uddannelsessøgende i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, som efter den

1. august 1989 har modtaget uddannelsesstøtte til en afsluttet

ungdomsuddannelse, tildeles fra den 1. januar 1993 støtte inden for det i §

1, nr. 5, foreslåede nye klippekort med en støttetid svarende til perioden

frem til den igangværende uddannelses forventede afslutning.

2. Uddannelsessøgende i en ungdomsuddannelse, som ikke er omfattet af den

i foranstående nr. 1 anførte kategori, tildeles fra den 1. januar 1993 støtte

efter den i § 1, nr. 4, foreslåede bestemmelse.

3. Uddannelsessøgende i videregående uddannelse indplaceres i det i § 1,

nr. 5, foreslåede nye klippekort med en støttetid svarende til den pr. 1.

januar 1993 resterende støttetid i det nugældende støttesystem og med de

rettigheder, som følger af det nye støttesystem, jf. dog § 2, stk. 14 og 15.

Inden for den i det i § 1, nr. 5, foreslåede nye støttesystem anførte ekstra

ramme på i alt 12 støttemåneder til studieskift og studieforsinkelser

fratrækkes det antal klip, som måtte være brugt til samme formål inden for

den tilsvarende ekstra ramme i det hidtil gældende støttesystem for

videregående uddannelser. Skulle hele den ekstra støtteramme være forbrugt

før den 1. januar 1993, vil der følgelig ikke kunne ydes støtte til de

formål, som efter det nye klippekorts ekstra ramme er fastsat hertil. Støtte

inden for den ekstra ramme på 12 støttemåneder i det nugældende støttesystem

for ungdomsuddannelser kan ikke ydes den 1. januar 1993 og senere.

4. For uddannelsessøgende, som i perioden fra den 1. august 1989 til den

31. december 1992 er eller bliver indplaceret i det nugældende støttesystem,

og som efter den 1. januar 1993 skal indplaceres i det i § 1, nr. 5,

foreslåede nye støttesystem, fordi en ny uddannelse påbegyndes, eller en

tidligere afbrudt uddannelse genoptages, sker støttetidsberegningen under

hensyntagen til den tidligere foretagne støttetidsberegning og det på

grundlag heraf derefter skete støttetidsforbrug. Der henvises endvidere til

bemærkningerne til stk. 14 og 15.

Til stk. 14

Ved lov nr. 192 af 29. marts 1988 om ændring af lov om statens

uddannelsesstøtte blev klippekortsystemet indført med virkning fra den 1.

august 1989 for uddannelsessøgende i videregående uddannelser. Ifølge

forarbejderne til denne lov skulle uddannelsessøgende, som har påbegyndt en

støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988,

indplaceres i klippekortsystemet med en støttetid svarende til sædvanlig

støttetid med tillæg af 1 år og med fradrag for indskrivningsperioder ved den

igangværende uddannelse og ved tidligere afsluttede eller afbrudte

støtteberettigende videregående uddannelser. Dette var i overensstemmelse med

den indtil da gældende støttetidsberegning.

Uddannelsessøgende, som har påbegyndt den første støtteberettigende

videregående uddannelse den 15. marts 1988 eller senere, indplaceres i

klippekortet med en støttetid svarende til den for den igangværende

uddannelse normerede studietid med fradrag af forbrugt støttetid efter den

15. marts 1988. Til denne støttetid er der en ekstra ramme på 12

støttemåneder til tidlige studieskift og omprøver.

Den første kategori uddannelsessøgende er i forhold til den anden som

anført tildelt en længere støttetid. Når der den 1. januar 1993 eller senere,

jf. bemærkningerne til stk. 13, sker en indplacering af støttemodtagere i det

hidtidige klippekortsystem til det nye klippekort, jf. bemærkningerne til §

1, nr. 5, skal uddannelsessøgende med den lange støttetid ikke kunne tildeles

yderligere månedlige støtterater som følge af studieforsinkelse, da sådan

eventuel forsinkelse allerede er tilgodeset ved 1 års-tillægget.

Til stk. 15

Bestemmelserne om, at uddannelsessøgende i videregående uddannelser kunne

fravælge et antal månedlige støtterater inden for støtteåret og inden for

videregående uddannelser med en normeret studietid på mere end 48 måneder

kunne få udbetalt støtte med dobbelt sats, fik virkning fra den 1. august

1989. Heri ligger, at kun månedlige støtterater, som er opsparet efter den 1.

august 1989, kan bruges til at finansiere udbetaling af støtte med dobbelt

sats.

Uddannelsessøgende, som har påbegyndt den første støtteberettigende

videregående uddannelse før den 15. marts 1988, har i forbindelse med

indplaceringen i det nugældende støttesystem for videregående uddannelse ved

støttetidsberegningen fået tildelt en støttetid svarende til sædvanlig

studietid for den igangværende uddannelse med tillæg af 1 år og med fradrag

for indskrivningsperioder ved den igangværende uddannelse eller ved tidligere

afsluttede eller afbrudte støtteberettigende videregående uddannelser.

Der skal til denne gruppe uddannelsessøgende kunne udbetales støtte med

dobbelt sats i det omfang, hvori er opsparet støtte ved fravalg af støtte

efter den 1. august 1989, eller hvis den uddannelsessøgende gennemfører

uddannelsen på kortere tid end den normerede studietid.

Til stk. 16, 17 og 18

Af forenklingsmæssige grunde foreslås de indtil den 31. juli 1993 gældende

overgangsregler om mulighed for statsgaranteret banklån og forhøjet studielån

ikke videreført for uddannelsessøgende, som ikke er eller bliver indplaceret

i det hidtil gældende klippekortsystem for uddannelsessøgende i videregående

uddannelse inden den 31. december 1992.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25.

juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, nr. 1, litra a, ændres »1.800 kr.« til:

»1.790 kr.«.

2. I § 2, nr. 1, litra b, ændres »hvis den

uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende« til: »hvis de i

stk. 2-4 anførte betingelser er opfyldt«.

§ 2. Støtten ydes som et beløb pr. kalendermåned (støttemåned)

inden for perioden 1. januar til 31. december (støtteåret). Det månedlige

beløb kan, jf. dog § 3 a, stk. 2, § 5 og § 9, stk. 4, højst udgøre:

1) Stipendium:

a) 1.800 kr.

eller

b) 3.000 kr.

hvis den uddannelsessøgende

har godtgjort at være

udeboende.

2) Studielån: 1.350 kr.

3. I § 2 indsættes som stk. 2, 3 og 4:

» Stk. 2. Stipendium efter stk. 1, nr. 1, litra b, ydes, hvis

den uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende og modtager støtte

1) efter § 3 eller

2) efter § 2 a, og støtten vedrører en periode efter den måned, hvori den

uddannelsessøgende fylder 20 år.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om, at aldersbetingelsen i stk. 2, nr. 2, kan fraviges.

Stk. 4. Uddannelsessøgende, som er omfattet af stk. 3, skal ved

ansøgning om stipendium efter stk. 1, nr. 1, litra b, oplyse forældrenes

navn, adresse og personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted

efter bestemmelserne i § 22.«.

4. Efter § 2 indsættes:

» § 2 a. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til

undervisning på folkeskoleniveau, almen voksenuddannelse på samme niveau som

folkeskolens afsluttende prøver og til ungdomsuddannelse, indtil den første

ungdomsuddannelse er afsluttet.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om, hvilke uddannelser der er omfattet af bestemmelsen, og om, hvad der

betragtes som en samlet ungdomsuddannelse.«.

5. § 3 affattes således:

» § 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte efter et

begrænset støttesystem (klippekortet) for en periode, der svarer til den

normerede uddannelsestid (støttetiden) med de reguleringer, der følger af

stk. 2-6, til:

1) en erhvervsrettet uddannelse efter afslutning af den første

ungdomsuddannelse,

2) en gymnasial uddannelse, som efter afslutning af en erhvervsuddannelse

eller en hertil svarende elev-/lærlingeuddannelse er nødvendig for at

gennemføre en videregående uddannelse, og

3) uddannelsessupplering, som er nødvendig for at gennemføre en

videregående uddannelse.

Stk. 2. Fra støttetiden ved en igangværende uddannelse trækkes

perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget:

1) uddannelsesstøtte til tidligere afsluttet eller afbrudt uddannelse og

uddannelsessupplering efter stk. 1 og

2) uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige eller

fast revalideringsydelse i medfør af lov om social bistand til den

igangværende uddannelse eller til tidligere afsluttet eller afbrudt

støtteberettigende uddannelse og uddannelsessupplering efter stk. 1.

Stk. 3. Fra støttetiden trækkes dog ikke perioder, hvori den

uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesstøtte, uddannelsesydelse eller

fast revalideringsydelse til:

1) uddannelse, som er omfattet af stk. 1, nr. 2, og som er nødvendig for

at gennemføre en igangværende videregående uddannelse,

2) uddannelsessupplering, som er omfattet af stk. 1, nr. 3, og som efter

afslutning af en gymnasial uddannelse uden muligheder for de nødvendige

tilvalg er nødvendig for at gennemføre den igangværende videregående

uddannelse, og

3) en tidligere afbrudt uddannelse, hvis uddannelsen er afbrudt inden for

de første 12 måneder efter uddannelsens start.

Stk. 4. Støttetiden kan forlænges med perioder til:

1) uddannelsessupplering, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, men ikke af

stk. 3, nr. 2, og som er nødvendig for at gennemføre en igangværende

videregående uddannelse, og

2) forsinkelse i forbindelse med prøver, der ikke er bestået, eller

lignende forsinkelse af uddannelsen.

Stk. 5. Perioder efter stk. 3, nr. 3, og stk. 4, kan tilsammen

højst udgøre 12 måneder.

Stk. 6. Støttetiden kan forlænges med 6 måneder i forbindelse med

en fødsel, hvis der ikke samtidig er bevilget orlov fra uddannelsen.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om:

1) hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1-3, herunder om,

hvad der er nødvendigt for at gennemføre en videregående uddannelse,

2) fradrag i støttetid efter stk. 2,

3) forlængelse af støttetiden efter stk. 4,

4) støttetiden for uddannelser, hvori der indgår deluddannelser, og

5) forlængelse af støttetiden efter stk. 6 og kan herunder bestemme, at

forlængelsen kan deles mellem støtteberettigede forældre.«.

§ 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte for en periode

svarende til den normerede uddannelsestid, jf. dog § 9, stk. 5.

Stk. 2. Ved opgørelsen af støttetiden for en igangværende

uddannelse medregnes perioder, hvori der er oppebåret støtte til tidligere

afsluttede eller afbrudte støtteberettigende uddannelser. Endvidere medregnes

perioder, hvori der er modtaget uddannelsesydelse i medfør af lov om

arbejdstilbud til ledige, og perioder, hvori der er modtaget fast

revalideringsydelse efter lov om social bistand til den igangværende

uddannelse eller tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende

uddannelser. Ved opgørelsen af støttetiden medregnes dog ikke støttetid, der

er brugt til undervisning på folkeskoleniveau. Er den igangværende uddannelse

en videregående uddannelse, medregnes kun perioder, hvori der er oppebåret

stipendium eller uddannelsesydelse til tidligere afsluttede eller afbrudte

videregående uddannelser.

Stk. 3. For uddannelsessøgende, som er afskåret fra at oppebære

stipendium i medfør af reglerne i § 9, men som oppebærer lån i henhold til §

2, medregnes de pågældende perioder i støttetiden i henhold til stk. 2, jf.

dog § 9, stk. 5.

Stk. 4. Ved opgørelse af støttetiden medregnes ikke støttetid til

en uddannelse, der er afbrudt inden for de første 12 måneder. Der kan kun ses

bort fra støttetid ved den første afbrudte uddannelse.

Stk. 5. Ved opgørelse af støttetiden medregnes ikke støttetid, der

er brugt til en prøve, som den uddannelsessøgende ikke har bestået.

Stk. 6. Der kan efter stk. 4 og 5 i alt ses bort fra højst 12

støttemåneder for en uddannelsessøgende. Heri indgår forbrugt støttetid, som

efter § 9, stk. 5, ikke medregnes. Undervisnings~ og forskningsministeren kan

fastsætte regler om medregning af forbrugt støttetid til adgangsgivende

suppleringskurser i de 12 støttemåneder.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om støttetiden for uddannelser, hvor der indgår deluddannelser.

6. § 3 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Uddannelsessøgende kan fravælge støtte for en eller flere måneder i

hvert støtteår.«.

§ 3 a. Uddannelsessøgende i en videregående uddannelse kan

fravælge indtil 4 måneders støtte i hvert støtteår. Fravalget skal ske med et

forudgående varsel, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

7. § 3 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Støtte, som fravælges efter stk. 1 i en uddannelse omfattet af § 3,

samt uforbrugt støtte i øvrigt i en sådan uddannelse kan udbetales månedsvis

sammen med sædvanlig støtte efter § 2 i forbindelse med en erhvervsrettet

uddannelses afslutning.«.

8. I § 3 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§

2«: », stk. 1«.

9. I § 3 a, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:

»Der kan dog kun ydes støtte med dobbelt sats, hvis det samlede antal

forbrugte månedlige støtterater inklusive raterne til dobbeltsats til den

igangværende uddannelse ikke derved overstiger det antal månedlige

støtterater, som svarer til det for uddannelsen fastsatte antal månedsrater

med tillæg af eventuelle ekstra månedlige rater tildelt efter § 3, stk. 1,

nr. 2 og 3, og stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om eventuelt yderligere tillæg.«.

Stk. 2. Støtte, der fravælges efter stk. 1, samt uforbrugt støtte

i øvrigt kan ved videregående uddannelser, der er normeret med en studietid

på mere end 48 støttemåneder, i forbindelse med uddannelsens afslutning

udbetales månedsvis sammen med sædvanlig støtte efter § 2. Der kan pr. måned

i alt højst udbetales det dobbelte af de satser, der er fastsat i § 2.

Udbetalingen sker inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen på grundlag

af en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, at den uddannelsessøgende

kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.

10. § 3 b, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

§ 3 b. Støttetildeling kan kun ydes fra den uddannelsessøgendes

optagelse på den igangværende uddannelse til udløbet af den for uddannelsen

normerede studietid med tillæg af 24 måneder. Tillægsperioden kan dog

forlænges efter regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren, når

særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 2. Støtte kan ikke ydes med tilbagevirkende kraft inden for

støtteåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere

regler, herunder om ansøgningsfrister.

11. § 5 affattes således:

» § 5. Uddannelsessøgende kan ud over stipendium og lån få et

stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgift. Stipendiet udgør

pr. måned 85 pct. af 1/12 af den faktiske undervisningsafgift beregnet på

årsbasis, dog højst 1.250 kr. pr. støttemåned.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at

godkendelse af en uddannelse som støtteberettigende ikke omfatter stipendium

som tilskud til dækning af undervisningsafgift.«.

§ 5. Uddannelsessøgende kan ud over stipendium og lån få et

stipendium som hjælp til dækning af en undervisningsafgift svarende til 85

pct. af den faktiske undervisningsafgift, dog højst 1.200 kr. pr.

støttemåned.

12. I § 5 a, nr. 3, ændres »,» til:

»og«.

13. I § 5 a, nr. 4, ændres », og« til:

».«.

14. § 5 a, nr. 5, ophæves.

§ 5 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om:

1) støtteordningen, herunder om fravalg af støtte og udbetaling af

uforbrugt støtte,

2) beregning af støtte for mindre end et støtteår,

3) minimal støttetildeling,

4) betingelserne for, hvornår en uddannelsessøgende betragtes som

hjemmeboende og som udeboende, og

5) i hvilket omfang adgangsgivende suppleringskurser til en videregående

uddannelse skal medregnes i den normerede studietid for den videregående

uddannelse.

15. I § 6, stk. 1, 1. pkt., udgår: »8,».

§ 6. De beløb, der er nævnt i §§ 2, 5, 8, 8 a og 9, forhøjes den

1. januar 1991 med 3,47 pct. De regulerede beløb forhøjes derefter med

yderligere 1 pct.

16. I § 7, stk. 3, 1. pkt., udgår: »og kan herunder

fravige betingelsen om, at uddannelsen skal gennemgås i Danmark«.

§ 7. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte giver efter ansøgning

uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, som

1) i Danmark gennemgår en uddannelse, der af undervisnings- og

forskningsministeren er godkendt som støtteberettigende,

2) opfylder aldersbetingelsen i stk. 2,

3) er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst

har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere eller af

undervisnings- og forskningsministeren i støttemæssig henseende ligestilles

med danske statsborgere,

4) er studieaktive og

5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække

leveomkostningerne.

Stk. 2. Er støttebetingelserne i øvrigt opfyldt, kan styrelsen

give uddannelsesstøtte til den uddannelsessøgende fra begyndelsen af det

førstkommende kvartal, der følger efter, at den uddannelsessøgende er fyldt

18 år.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om de i stk. 1 nævnte betingelser og kan herunder fravige betingelsen

om, at uddannelsen skal gennemgås i Danmark. Undervisnings- og

forskningsministeren kan fastsætte regler om støtte i praktikperioder, som

indgår i den godkendte uddannelse.

17. Efter § 7 indsættes:

» § 7 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme,

at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte efter ansøgning giver

uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende til uddannelse i udlandet.

Uddannelsen godkendes af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte som

støtteberettigende. De uddannelsessøgende skal opfylde betingelserne i § 7,

stk. 1, nr. 2-5, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

betingelser for godkendelsen.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

særlige regler om støtten, herunder om støttetiden.«.

18. § 8, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres

til eller indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten med fradrag

af stipendium efter denne lov samt af renter af beløb opsparet i henhold til

lov om uddannelsesopsparing. I egenindkomsten indgår endvidere 75 pct. af den

del af ansøgers skattepligtige formue, der overstiger 100.000 kr. pr. 31.

december i støtteåret med fradrag af beløb opsparet i henhold til lov om

uddannelsesopsparing.

19. I § 8 a, stk. 1, ændres »stk. 5« til:

»stk. 3 og 4 og § 9, stk. 4«.

§ 8 a. For at få maksimalt stipendium og studielån må den

uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige et samlet beløb

(fribeløbet), som svarer til 3.000 kr. pr. måned, jf. dog stk. 5.

20. I § 8 a, stk. 2, nr. 1, 2 og 3, ændres »6.000

kr.« til: »7.000 kr.«.

21. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, ændres »12.000 kr.«

til: »15.000 kr.«.

22. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, ændres: »ikke har opfyldt

støttebetingelserne i § 7, stk. 1, nr. 1, 3 eller 5, eller hvori støtte ikke

udbetales, fordi den uddannelsessøgendes støttemulighed er forbrugt, jf. §§ 3

og 3 b, stk. 1« til:

»a) ikke gennemgår en støtteberettigende uddannelse i Danmark eller i

udlandet,

b) ikke opfylder aldersbetingelsen efter § 7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2,

c) gennemgår en støtteberettigende uddannelse, men ikke opfylder

støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 3,

d) får anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostningerne,

jf. § 7, stk. 1, nr. 5, eller

e) i støtteberettigende perioder ikke kan få støtte, fordi støttetiden,

jf. § 3, er forbrugt.«.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte fribeløb forhøjes med:

1) 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori der er fravalgt støtte

efter § 3 a, stk. 1.

2) 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har

været indskrevet ved en støtteberettigende uddannelse, men har haft orlov

eller ikke har opfyldt støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 4.

3) 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har

været i ikke-støtteberettigende praktik.

4) 12.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende

ikke har opfyldt støttebetingelserne i § 7, stk. 1, nr. 1, 3 eller 5, eller

hvori støtte ikke udbetales, fordi den uddannelsessøgendes støttemulighed er

forbrugt, jf. §§ 3 og 3 b, stk. 1.

23. § 8 a, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

24. I § 8 a, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres »stk.

1-3« til: »stk. 1 og 2«.

25. I § 8 a, stk. 5, som bliver stk. 4, ændres »stk.

1-4 og stk. 6« til: »stk. 1-3 og stk. 5«.

26. I § 8 a, stk. 5, som bliver stk. 4, udgår: »og

stk. 5« og », eller i den skattepligtige formue«.

27. I § 8 a, stk. 6, 2. pkt., som bliver stk. 5, 2. pkt.,

ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

28. § 8 a, stk. 6, som bliver stk. 5, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

29. I § 8 a, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »stk.

1-6« til: »stk. 1-5«.

30. I § 8 a, stk. 7, som bliver stk. 5, ændres »stk.

1-5« til: »stk. 1-4«.

Stk. 3. Forhøjelse af fribeløbet efter stk. 2 kan først foretages

efter udgangen af det kvartal i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende

fylder 19 år, jf. dog stk. 4 og § 9, stk. 4.

Stk. 4. Det efter stk. 1-3 beregnede fribeløb forhøjes med 14.100

kr. for hvert af den uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om tillæg til fribeløbet efter stk. 1-4 og stk. 6 for legater

eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, og for udbetalinger

i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis

sådanne beløb indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten, jf. § 8,

stk. 2, eller i den skattepligtige formue.

Stk. 6. Der beregnes ikke fribeløb, jf. stk. 1 og 2, for måneder,

hvori den uddannelsessøgende modtager støtte til dobbelt sats, jf. § 3 a,

stk. 2. Hvis betingelserne i stk. 4 er opfyldt, tages der dog hensyn til det

heri nævnte beløb.

Stk. 7. Er den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8, højere

end det efter stk. 1-6 beregnede fribeløb, nedsættes først stipendium,

herunder stipendium efter § 5, jf. dog § 9, stk. 4, og dernæst studielån med

det overskydende beløb efter regler, der fastsættes af undervisnings- og

forskningsministeren.

31. I § 9, stk. 1, ændres »Indtil udgangen af det

kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år,» til: »Indtil

udgangen af den måned, hvori en uddannelsessøgende, som er støtteberettiget

efter § 2 a, fylder 19 år,».

§ 9. Indtil udgangen af det kvartal, hvori den uddannelsessøgende

fylder 19 år, beregnes stipendiet ud fra forældrenes samlede

indkomstgrundlag, jf. § 9 a, på grundlag af indkomsten for det andet

kalenderår forud for støtteåret samt efter reglerne om den

uddannelsessøgendes egeninkomst, jf. § 8 og § 8 a.

32. I § 9, stk. 3, ændres »274.700 kr.« til:

»400.000 kr.«.

Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium,

jf. dog § 8 og § 8 a, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke

overstige 167.700 kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet og

bortfalder ved et indkomstgrundlag på 274.700 kr.

33. I § 9, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »stk.

1«: »og 2«, og »stk. 4 og 5« ændres til: »stk.

3 og 4«.

Stk. 4. Uddannelsessøgende, hvis stipendium nedsættes eller

bortfalder efter reglerne i stk. 3, kan optage lån med et beløb, der svarer

til nedsættelsen, eller øge egenindkomsten med det nedsatte beløb. Lånet

reduceres med det beløb, hvormed egenindkomsten øges ud over det i § 8 a,

stk. 1, jf. stk. 4 og 5, fastsatte fribeløb.

34. § 9, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.

Stk. 5. Støttetid, som uddannelsessøgende i videregående

uddannelser har brugt, medens de var omfattet af reglerne i stk. 1, medregnes

ikke ved opgørelsen af den støtteberettigende studietid for en videregående

uddannelse.

Stk. 6. Uddannelsessøgende, der er omfattet af stk. 1, skal ved

ansøgning om uddannelsesstøtte oplyse forældrenes navn, adresse og

personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted efter reglerne i

§ 22.

Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om,

hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om

fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet

væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og

formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre

med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.

35. Efter § 12 indsættes:

» § 12 a. Støttetid efter § 3 betragtes som forbrugt, selv om

udbetalt støtte, som er modtaget med rette, tilbagebetales helt eller delvis,

eller selv om støtten søges tilbagebetalt ved den endelige

støttetildeling.«.

36. § 13, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

Stk. 2. Beløb, der skal tilbagebetales, inklusive tillæg i medfør

af § 12, stk. 5, forrentes fra den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter

kravets fremsættelse. Renten tilskrives månedligt.

37. § 13 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes således:

»Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig

rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et

procenttillæg eller procentfradrag, som fastsættes på finansloven for det

pågældende år. Procenttillægget kan dog ikke overstige 1.«.

§ 13 a. Studielån, som er endeligt tildelt efter denne lov, jf. §

12, stk. 1, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter

udbetalingstidspunktet, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt. I uddannelsestiden

forrentes gælden til enhver tid med årligt 4 pct. Derefter forrentes den til

enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid

fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg, der fastsættes på

finansloven for det pågældende år. Den til enhver tid værende gæld ifølge

studielån, der er tildelt endeligt for perioden 1. august 1988 til 31.

december 1990, forrentes dog efter uddannelsestidens ophør med årligt 1 pct.

over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Renten tilskrives

månedligt. Undervisnings~ og forskningsministeren kan fastsætte regler om

uddannelsestiden, herunder om dens ophør og om låntagers pligt til at give

meddelelse herom.

38. I § 15, stk. 2, og § 19, stk. 1, ændres

»Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning« til:

»Hypotekbanken«.

§ 15. Hvis statslånsmodtageren ikke overholder lånets vilkår,

herunder betaler forfaldne ydelser, kan gælden efter påkrav opsiges til

skadeløs betaling.

Stk. 2. Kravet efter stk. 1 administreres af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning, som søger det inddrevet hos låntagerne.

§ 19. Indfriede studielån administreres af Kongeriget Danmarks

Hypotekbank og Finansforvaltning, som søger kravene inddrevet hos låntagerne.

39. § 22, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om

den uddannelsessøgende og dennes forældre, som er nødvendige for beregningen

af støtte og tilbagebetaling, herunder oplysninger om indkomst- og

formueforhold. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos offentlige

myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved

afgørelse af, om en uddannelsessøgende er støtteberettiget efter § 2 a.

Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til

at indhente oplysningerne og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der

skal gives i elektronisk form.«.

Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om

den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er nødvendige for beregningen

af støtte og tilbagebetaling, herunder oplysninger om indkomst- og

formueforhold. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

herom og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i

elektronisk form.

40. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme,

at uddannelsesinstitutionen kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af

støttetiden efter § 3, stk. 4, nr. 2, og om studieaktivitet som betingelse

for uddannelsesstøtte, jf. § 7, stk. 1, nr. 4.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 23. De afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

kan træffe i medfør af § 22, kan efter undervisnings- og

forskningsministerens bestemmelse helt eller delvis henlægges til vedkommende

uddannelsesinstitution, der ligeledes vil kunne indhente de i § 22, stk. 2,

omhandlede oplysninger. Afgørelser, som uddannelsesinstitutionerne som følge

heraf træffer, kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes

for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte af den, som afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog bestemme,

at afgørelser, som træffes af uddannelsesinstitutioner i henhold til stk. 1,

ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår i øvrigt

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i forbindelse med støttetildelingen.

Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

41. Efter § 24 indsættes:

» § 24 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer den endelige

administrative afgørelse om godkendelse af uddannelser i udlandet som

støtteberettigende.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan nedsætte et

nævn, der efter anmodning fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

fastlægger retningslinier for godkendelse af uddannelser i udlandet som

støtteberettigende og i særlige tilfælde udtaler sig om godkendelse af

enkelte uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Undervisnings- og

forskningsministeren kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og

virke.«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft således:

1) Den 1. juli 1991 med virkning fra den 1. januar 1991: § 1, nr. 19, 22,

23, 24, 25, 27, 29, 33, 35, 36 og 38.

2) Den 1. januar 1992: § 1, nr. 1, 6, 10, 15, 18, 20, 21, 26, 28, 30, 37

og 39.

3) Den 1. juli 1992: § 1, nr. 11, 16, 17 og 41.

4) Den 1. januar 1993: § 1, nr. 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 12, 13, 14, 31, 32,

34 og 40. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, om, at støttetiden forlænges med 6

måneder i tilfælde fødsel, har virkning for fødsler, der finder sted den 1.

januar 1993 og senere.

Stk. 2. De i § 1, nr. 1, 11, 20, 21 og 32 fastlagte beløb

reguleres efter § 6, stk. 2 og 3, i lov om statens uddannelsesstøtte, første

gang den 1. januar 1992.

Stk. 3. I perioden fra den 1. juli 1991 til den 31. december 1992

kan uddannelsessøgende i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, hvis støttetid

er forbrugt, få uddannelsesstøtte for perioden frem til uddannelsens

forventede afslutning efter det for videregående uddannelser gældende

støttesystem, jf. § 3 i lov om statens uddannelsesstøtte, jf.

lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990, og stk. 13.

Stk. 4. Det i § 9, stk. 3, 2. pkt., i lov om statens

uddannelsesstøtte anførte beløb på 274.700 kr. forhøjes for støtteåret 1992

til 350.000 kr. og reguleres pr. 1. januar 1992 efter § 6, stk. 2 og 3, i lov

om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990.

Stk. 5. Indtil udgangen af den måned, hvori de uddannelsessøgende

fylder 20 år, finder § 2, nr. 1, litra b, i lov om statens uddannelsesstøtte,

jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990, ikke anvendelse på udeboende

uddannelsessøgende, som ikke har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og

som den 1. juli 1992 eller senere første gang søger om uddannelsesstøtte.

Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om, at

aldersbetingelsen kan fraviges i særlige tilfælde, samt om, hvilke

oplysninger ansøgeren skal give i forbindelse med ansøgning om stipendium med

udeboendesats.

Stk. 6. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt den igangværende

støtteberettigende uddannelse inden den 1. juli 1992, kan ud over stipendium

og studielån fortsat få stipendium som tilskud til dækning af

undervisningsafgift indtil denne uddannelses afslutning. Hvis uddannelsen

gennemgås i udlandet, kan dette stipendium fortsat fås til uddannelsen indtil

udløbet af den periode, hvori uddannelsen er godkendt som støtteberettigende

efter de før den 1. juli 1992 gældende bestemmelser.

Stk. 7. Udeboende uddannelsessøgende, som den 1. januar 1993 ikke

har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og som den 31. december 1992 ikke

er fyldt 20 år, men ved seneste støtteudbetaling i 1992 har fået tildelt

stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte med udeboendesats, får fra

den 1. januar 1993 fortsat stipendium med denne sats til en den 1. januar

1993 igangværende uddannelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Stk. 8. Uddannelsessøgende, som har begyndt en støtteberettigende

videregående uddannelse før den 1. august 1989, og som ikke i perioden fra

den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i

støttesystemet, anses for at have forbrugt enhver støttemulighed til en den

1. januar 1993 igangværende uddannelse. Ansøgning om indplacering skal

indgives inden for de frister, som i henhold til § 22, stk. 3, i lov om

statens uddannelsesstøtte fastsættes for indgivelse af ansøgning om støtte i

støtteåret 1992. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om,

at den i 1. pkt. anførte frist for indplacering i klippekortsystemet, jf. 2.

pkt., kan fraviges for uddannelsessøgende, som på grund af modtagelse af

anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 7,

stk. 1, nr. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte, eller af andre særlige

grunde har været afskåret fra at blive indplaceret i støttesystemet inden

udløbet af den fastsatte frist. Undervisnings- og forskningsministeren

fastsætter regler om støtteperiodens længde for de i 3. pkt. nævnte

uddannelsessøgende ved disses indplacering i det i § 1, nr. 5, fastlagte

støttesystem.

Stk. 9. Bestemmelsen i det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem

om, at perioder med uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til

ledige fratrækkes ved opgørelsen af støttetiden, har kun virkning for

uddannelsessøgende, som har begyndt eller begynder på en af bestemmelsen

omfattet uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988.

Stk. 10. Når en uddannelsessøgende, som ikke i perioden fra den 1.

august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i det

hidtidige støttesystem, søger om støtte til en uddannelse efter den 31.

december 1992, fratrækkes ved opgørelsen af støttetiden efter det i § 1, nr.

5, fastlagte støttesystem ikke perioder forud for den 1. august 1989, hvori

der er modtaget uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 12.

Stk. 11. Ved opgørelsen af støttetiden efter det i § 1, nr. 5,

fastlagte støttesystem fratrækkes ikke støttetid, som i perioden fra den 1.

august 1989 til den 31. december 1992 er brugt efter det hidtil gældende

støttesystem for ungdomsuddannelser. Tilsvarende gælder for perioder med

uddannelsesydelse og fast revalideringsydelse, som er oppebåret til en

ungdomsuddannelse før den 1. januar 1993.

Stk. 12. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om indplacering i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994 i

det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem af uddannelsessøgende, som i

perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 ikke er eller

bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, som i perioden fra den

1. juli 1991 til den 31. december 1992 har været optaget på en

støtteberettigende videregående uddannelse, der afbrydes inden den 1. januar

1993, og som i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994

genoptager den afbrudte uddannelse.

Stk. 13. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om indplacering i (overførsel til) det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem

af uddannelsessøgende, som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31.

december 1992 er eller bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem,

samt om, hvorvidt uddannelsessøgende, som før den 1. januar 1993 har afbrudt

eller er i gang med en støtteberettigende ungdomsuddannelse, kan få

uddannelsesstøtte efter den i § 1, nr. 4, fastlagte bestemmelse.

Stk. 14. Uddannelsessøgende, som har begyndt den første

støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som er

eller bliver indplaceret i støttesystemet i perioden fra den 1. august 1989

til den 31. december 1992, omfattes ikke ved indplacering i det i § 1, nr. 5,

fastlagte nye støttesystem, jf. stk. 13, af bestemmelsen om forlænget

støttetid på grund af forsinkelse.

Stk. 15. Uddannelsessøgende, som har påbegyndt den første

støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som i

perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver

indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, jf. stk. 8 og 13, kan få

udbetalt støtte med dobbelt sats, jf. § 3 a, stk. 2, i lov om statens

uddannelsesstøtte, i det omfang der er opsparet månedlige støtterater efter

den 1. august 1989.

Stk. 16. § 2, stk. 5, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om

ændring af lov om statens uddannelsesstøtte affattes således:

» Stk. 5. Til uddannelsessøgende, som før den 15. marts 1988

har påbegyndt en videregående uddannelse og i perioden fra den 1. august 1989

til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i støttesystemet for

videregående uddannelser, kan der i indtil 2 år, ydes statsgaranti for lån i

pengeinstitutter på indtil 49.535 kr. årligt, hvis de opfylder

støttebetingelserne efter § 7 i lov om statens uddannelsesstøtte, og den tid,

hvori de kan få stipendium, er overskredet. Beløbet reguleres efter reglerne

i § 6, stk. 2 og 3, i lov om statens uddannelsesstøtte, første gang den 1.

januar 1992. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

om ordningen, som bortfalder med udgangen af juli måned 1993.«.

Stk. 17. § 2, stk. 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om

ændring af lov om statens uddannelsesstøtte affattes således:

» Stk. 6. Til udeboende uddannelsessøgende, som er fyldt 22 år

før den 15. marts 1988, som før dette tidspunkt har påbegyndt en videregående

uddannelse, og som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december

1992 er eller bliver indplaceret i støttesystemet for videregående

uddannelser, forhøjes den i § 2, nr. 2, i lov om statens uddannelsesstøtte

fastsatte låneramme med 1/12 af 3.867 kr. pr. støttemåned. Beløbet reguleres

efter reglerne i § 6, stk. 2 og 3, i lov om statens uddannelsesstøtte, første

gang den 1. januar 1992. Bestemmelsen bortfalder med udgangen af juli måned

1993.«.

Stk. 18. § 2, stk. 7, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om

ændring af lov om statens uddannelsesstøtte ophæves.

Lov nr. 823 af 21. december 1988 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1989. Bestemmelsen i §

1, nr. 32), om, at perioder med oppebåret uddannelsesydelse i medfør af lov

om arbejdstilbud til ledige medregnes ved opgørelsen af støttetiden, har

virkning for uddannelsessøgende, der påbegynder en uddannelse med

uddannelsesydelse efter den 13. december 1988. § 1, nr. 20-213), har første

gang virkning for støtte udbetalt i støtteåret 1989-90. § 1, nr. 224), har

virkning fra den 1. januar 1990.

Stk. 2. Overgangsbestemmelserne i § 2, stk. 2-6, i lov nr. 192 af

29. marts 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte ophæves og

erstattes af bestemmelserne i stk. 3-7.

Stk. 3. Ved opgørelse af støttetiden efter § 3, stk. 2, medregnes

ikke perioder forud for den 1. august 1989.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om støtteperiodens længde for uddannelsessøgende, der har påbegyndt en

videregående uddannelse før den 1. august 1989, herunder om disses

indplacering i støttesystemet efter reglerne i § 3.

Stk. 5. Til uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 har

påbegyndt en videregående uddannelse, kan der i indtil 2 år ydes statsgaranti

for lån i pengeinstitutter på indtil 47.400 kr. årligt, såfremt de opfylder

støttebetingelserne efter § 7, og den tid, hvori de kan få stipendium, er

overskredet. Beløbet reguleres efter reglerne i § 6. Undervisnings- og

forskningsministeren fastsætter nærmere regler om ordningen.

Stk. 6. Til udeboende uddannelsessøgende, der er fyldt 22 år før

den 15. marts 1988, og som før dette tidspunkt har påbegyndt en videregående

uddannelse, forhøjes den i § 2, stk. 2, fastsatte låneramme med 3.700 kr. for

et helt støtteår. Beløbet reguleres efter reglerne i § 6.

Stk. 7. Reglerne i stk. 5 og 6 bortfalder efter udgangen af

støtteåret 1992-93. Lov nr. 859 af 20. december 1989 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

Stk. 2. Lov om Statens Uddannelsesstøtte § 3 b, stk. 1, som

indsættes ved nærværende lovs § 1, nr. 9, gælder ikke for uddannelsessøgende,

der har begyndt deres første videregående uddannelse før den 15. marts 1988,

eller som har begyndt den igangværende videregående uddannelse eller

ungdomsuddannelse før 1. august 1990.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter