1990 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om Statens Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25.
juni 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, nr. 1, litra a, ændres »1.800 kr.« til:
»1.790 kr.«
2. I § 2, nr. 1, litra b, ændres »hvis den
uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende« til: »hvis de i
stk. 2-4 anførte betingelser er opfyldt«.
3. I § 2 indsættes som stk. 2, 3 og 4:
»Stk. 2. Stipendium efter stk. 1, nr. 1, litra b, ydes, hvis den
uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende og modtager støtte
1) efter § 3 eller
2) efter § 2 a og støtten vedrører en periode efter den måned, hvori den
uddannelsessøgende fylder 20 år.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om, at aldersbetingelsen i stk. 2, nr. 2, kan fraviges.
Stk. 4. Uddannelsessøgende, som er omfattet af stk. 3, skal ved
ansøgning om stipendium efter stk. 1, nr. 1, litra b, oplyse forældrenes
navn, adresse og personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted
efter bestemmelserne i § 22.«
4. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til
undervisning på folkeskoleniveau, til almen voksenuddannelse på samme niveau
som folkeskolens afsluttende prøver og til ungdomsuddannelse, indtil den
første ungdomsuddannelse er afsluttet.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om, hvilke uddannelser der er omfattet af bestemmelsen, og om, hvad der
betragtes som en samlet ungdomsuddannelse.«
5. § 3 affattes således:
» § 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte efter et
Læs alt
begrænset støttesystem (klippekortet) for en periode, der svarer til den
normerede uddannelsestid (støttetiden) med de reguleringer, der følger af
stk. 2-6, til:
1) en erhvervsrettet uddannelse efter afslutning af den første
ungdomsuddannelse,
2) en gymnasial uddannelse, som efter afslutning af en erhvervsuddannelse
eller en hertil svarende elev-/lærlingeuddannelse er nødvendig for at
gennemføre en videregående uddannelse, og
3) uddannelsessupplering, som er nødvendig for at gennemføre en
videregående uddannelse.
Stk. 2. Fra støttetiden ved en igangværende uddannelse trækkes
perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget:
1) uddannelsesstøtte til tidligere afsluttet eller afbrudt uddannelse og
uddannelsessupplering efter stk. 1 og
2) uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige eller
fast revalideringsydelse i medfør af lov om social bistand til den
igangværende uddannelse eller til tidligere afsluttet eller afbrudt
støtteberettigende uddannelse og uddannelsessupplering efter stk. 1.
Stk. 3. Fra støttetiden trækkes dog ikke perioder, hvori den
uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesstøtte, uddannelsesydelse eller
fast revalideringsydelse til:
1) uddannelse, som er omfattet af stk. 1, nr. 2, og som er nødvendig for
at gennemføre en igangværende videregående uddannelse,
2) uddannelsessupplering, som er omfattet af stk. 1, nr. 3, og som efter
afslutning af en gymnasial uddannelse uden muligheder for de nødvendige
tilvalg er nødvendig for at gennemføre den igangværende videregående
uddannelse, og
3) en tidligere afbrudt uddannelse, hvis uddannelsen er afbrudt inden for
de første 12 måneder efter uddannelsens start.
Stk. 4. Støttetiden kan forlænges med perioder til:
1) uddannelsessupplering, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, men ikke af
stk. 3, nr. 2, og som er nødvendig for at gennemføre en igangværende
videregående uddannelse, og
2) forsinkelse i forbindelse med prøver, der ikke er bestået, eller
lignende forsinkelse af uddannelsen.
Stk. 5. Perioder efter stk. 3, nr. 3, og stk. 4 kan tilsammen
højst udgøre 12 måneder.
Stk. 6. Støttetiden kan forlænges med 6 måneder i forbindelse med
en fødsel, hvis der ikke samtidig er bevilget orlov fra uddannelsen.
Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om:
1) hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1-3, herunder om,
hvad der er nødvendigt for at gennemføre en videregående uddannelse,
2) fradrag i støttetid efter stk. 2,
3) forlængelse af støttetiden efter stk. 4,
4) støttetiden for uddannelser, hvori der indgår deluddannelser, og
5) forlængelse af støttetiden efter stk. 6 og kan herunder bestemme, at
forlængelsen kan deles mellem støtteberettigede forældre.«
6. § 3 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Uddannelsessøgende kan fravælge støtte for en eller flere måneder i
hvert støtteår.«
7. § 3 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Støtte, som fravælges efter stk. 1 i en uddannelse omfattet af § 3,
samt uforbrugt støtte i øvrigt i en sådan uddannelse kan udbetales månedsvis
sammen med sædvanlig støtte efter § 2 i forbindelse med en erhvervsrettet
uddannelses afslutning.«
8. I § 3 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§
2«: », stk. 1«.
9. I § 3 a, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:
»Der kan dog kun ydes støtte med dobbelt sats, hvis det samlede antal
forbrugte månedlige støtterater inklusive raterne til dobbelt sats til den
igangværende uddannelse ikke derved overstiger det antal månedlige
støtterater, som svarer til det for uddannelsen fastsatte antal månedsrater
med tillæg af eventuelle ekstra månedlige rater tildelt efter § 3, stk. 1,
nr. 2 og 3, og stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om eventuelt yderligere tillæg.«
10. § 3 b, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
11. § 5 affattes således:
» § 5. Uddannelsessøgende kan ud over stipendium og lån få et
stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgift. Stipendiet udgør
pr. måned 85 pct. af 1/12 af den faktiske undervisningsafgift beregnet på
årsbasis, dog højst 1.250 kr. pr. støttemåned.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
godkendelse af en uddannelse som støtteberettigende ikke omfatter stipendium
som tilskud til dækning af undervisningsafgift.«
12. I § 5 a, nr. 3, ændres »,» til:
»og«.
13. I § 5 a, nr. 4, ændres », og« til:
».«.
14. § 5 a, nr. 5, ophæves.
15. I § 6, stk. 1, 1. pkt., udgår »8,».
16. I § 7, stk. 3, 1. pkt., udgår »og kan herunder
fravige betingelsen om, at uddannelsen skal gennemgås i Danmark«.
17. Efter § 7 indsættes:
» § 7 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme,
at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte efter ansøgning giver
uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende til uddannelse i udlandet.
Uddannelsen godkendes af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte som
støtteberettigende. De uddannelsessøgende skal opfylde betingelserne i § 7,
stk. 1, nr. 2-5, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
betingelser for godkendelsen.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
særlige regler om støtten, herunder om støttetiden.«
18. § 8, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
19. I § 8 a, stk. 1, ændres »stk. 5« til:
»stk. 3 og 4 og § 9, stk. 4«.
20. I § 8 a, stk. 2, nr. 1, 2 og 3, ændres
»6.000 kr.« til: »7.000 kr.«.
21. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, ændres »12.000 kr.«
til: »15.000 kr.«
22. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, ændres »ikke har opfyldt
støttebetingelserne i § 7, stk. 1, nr. 1, 3 eller 5, eller hvori støtte ikke
udbetales, fordi den uddannelsessøgendes støttemulighed er forbrugt, jf. §§ 3
og 3 b, stk. 1« til:
»a) ikke gennemgår en støtteberettigende uddannelse i Danmark eller i
udlandet,
b) ikke opfylder aldersbetingelsen efter § 7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2,
c) gennemgår en støtteberettigende uddannelse, men ikke opfylder
støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 3,
d) får anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostningerne,
jf. § 7, stk. 1, nr. 5, eller
e) i støtteberettigende perioder ikke kan få støtte, fordi støttetiden,
jf. § 3, er forbrugt.«
23. § 8 a, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
24. I § 8 a, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres »stk.
1-3« til: »stk. 1 og 2«.
25. I § 8 a, stk. 5, som bliver stk. 4, ændres »stk.
1-4 og stk. 6« til: »stk. 1-3 og stk. 5«.
26. I § 8 a, stk. 5, som bliver stk. 4, udgår »og stk.
5« og », eller i den skattepligtige formue«.
27. I § 8 a, stk. 6, 2. pkt., som bliver stk. 5, 2. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
28. § 8 a, stk. 6, som bliver stk. 5, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 5.
29. I § 8 a, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »stk.
1-6« til: »stk. 1-5«.
30. I § 8 a, stk. 7, som bliver stk. 5, ændres »stk.
1-5« til: »stk. 1-4«.
31. I § 9, stk. 1, ændres »Indtil udgangen af det
kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år,» til: »Indtil
udgangen af den måned, hvori en uddannelsessøgende, som er støtteberettiget
efter § 2 a, fylder 19 år,».
32. I § 9, stk. 3, ændres »274.700 kr.« til:
»400.000 kr.«
33. I § 9, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »stk.
1«: »og 2«, og »stk. 4 og 5« ændres til: »stk.
3 og 4«.
34. § 9, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.
35. Efter § 12 indsættes:
» § 12 a. Støttetid efter § 3 betragtes som forbrugt, selv om
udbetalt støtte, som er modtaget med rette, tilbagebetales helt eller delvis,
eller selv om støtten søges tilbagebetalt ved den endelige
støttetildeling.«
36. § 13, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
37. § 13 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes
således:
»Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig
rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et
procenttillæg eller procentfradrag, som fastsættes på finansloven for det
pågældende år. Procenttillægget kan dog ikke overstige 1.«
38. I § 15, stk. 2, og § 19, stk. 1, ændres
»Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning« til:
»Hypotekbanken«.
39. § 22, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om
den uddannelsessøgende og dennes forældre, som er nødvendige for beregningen
af støtte og tilbagebetaling, herunder oplysninger om indkomst- og
formueforhold. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos offentlige
myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved
afgørelse af, om en uddannelsessøgende er støtteberettiget efter § 2 a.
Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at indhente oplysningerne og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der
skal gives i elektronisk form.«
40. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme,
at uddannelsesinstitutionen kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af
støttetiden efter § 3, stk. 4, nr. 2, og om studieaktivitet som betingelse
for uddannelsesstøtte, jf. § 7, stk. 1, nr. 4.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
41. Efter § 24 indsættes:
» § 24 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer den endelige
administrative afgørelse om godkendelse af uddannelser i udlandet som
støtteberettigende.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan nedsætte et
nævn, der efter anmodning fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
fastlægger retningslinier for godkendelse af uddannelser i udlandet som
støtteberettigende og i særlige tilfælde udtaler sig om godkendelse af
enkelte uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Undervisnings- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og
virke.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft således:
1) Den 1. juli 1991 med virkning fra den 1. januar 1991: § 1, nr. 19, 22,
23, 24, 25, 27, 29, 33, 35, 36 og 38.
2) Den 1. januar 1992: § 1, nr. 1, 6, 10, 15, 18, 20, 21, 26, 28, 30, 37
og 39.
3) Den 1. juli 1992: § 1, nr. 11, 16, 17 og 41.
4) Den 1. januar 1993: § 1, nr. 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 12, 13, 14, 31, 32,
34 og 40. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, om, at støttetiden forlænges med 6
måneder i tilfælde af fødsel, har virkning for fødsler, der finder sted den
1. januar 1993 og senere.
Stk. 2. De i § 1, nr. 1, 11, 20, 21 og 32, fastlagte beløb
reguleres efter § 6, stk. 2 og 3, i lov om Statens Uddannelsesstøtte, første
gang den 1. januar 1992.
Stk. 3. I perioden fra den 1. juli 1991 til den 31. december 1992
kan uddannelsessøgende i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, hvis støttetid
er forbrugt, få uddannelsesstøtte for perioden frem til uddannelsens
forventede afslutning efter det for videregående uddannelser gældende
støttesystem, jf. § 3 i lov om Statens Uddannelsesstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990, og stk. 13.
Stk. 4. Det i § 9, stk. 3, 2. pkt., i lov om Statens
Uddannelsesstøtte anførte beløb på 274.700 kr. forhøjes for støtteåret 1992
til 350.000 kr. og reguleres pr. 1. januar 1992 efter § 6, stk. 2 og 3, i lov
om Statens Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990.
Stk. 5. Indtil udgangen af den måned, hvori de uddannelsessøgende
fylder 20 år, finder § 2, nr. 1, litra b, i lov om Statens Uddannelsesstøtte,
jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990, ikke anvendelse på udeboende
uddannelsessøgende, som ikke har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og
som den 1. juli 1992 eller senere første gang søger om uddannelsesstøtte.
Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om, at
aldersbetingelsen kan fraviges i særlige tilfælde, samt om, hvilke
oplysninger ansøgeren skal give i forbindelse med ansøgning om stipendium med
udeboendesats.
Stk. 6. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt den igangværende
støtteberettigende uddannelse inden den 1. juli 1992, kan ud over stipendium
og studielån fortsat få stipendium som tilskud til dækning af
undervisningsafgift indtil denne uddannelses afslutning. Hvis uddannelsen
gennemgås i udlandet, kan dette stipendium fortsat fås til uddannelsen indtil
udløbet af den periode, hvori uddannelsen er godkendt som støtteberettigende
efter de før den 1. juli 1992 gældende bestemmelser.
Stk. 7. Udeboende uddannelsessøgende, som den 1. januar 1993 ikke
har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og som den 31. december 1992 ikke
er fyldt 20 år, men ved seneste støtteudbetaling i 1992 har fået tildelt
stipendium efter lov om Statens Uddannelsesstøtte med udeboendesats, får fra
den 1. januar 1993 fortsat stipendium med denne sats til en den 1. januar
1993 igangværende uddannelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Stk. 8. Uddannelsessøgende, som har begyndt en støtteberettigende
videregående uddannelse før den 1. august 1989, og som ikke i perioden fra
den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i
støttesystemet, anses for at have forbrugt enhver støttemulighed til en den
1. januar 1993 igangværende uddannelse. Ansøgning om indplacering skal
indgives inden for de frister, som i henhold til § 22, stk. 3, i lov om
Statens Uddannelsesstøtte fastsættes for indgivelse af ansøgning om støtte i
støtteåret 1992. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om,
at den i 1. pkt. anførte frist for indplacering i klippekortsystemet, jf. 2.
pkt., kan fraviges for uddannelsessøgende, som på grund af modtagelse af
anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 7,
stk. 1, nr. 5, i lov om Statens Uddannelsesstøtte, eller af andre særlige
grunde har været afskåret fra at blive indplaceret i støttesystemet inden
udløbet af den fastsatte frist. Undervisnings- og forskningsministeren
fastsætter regler om støtteperiodens længde for de i 3. pkt. nævnte
uddannelsessøgende ved disses indplacering i det i § 1, nr. 5, fastlagte
støttesystem.
Stk. 9. Bestemmelsen i det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem
om, at perioder med uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til
ledige fratrækkes ved opgørelsen af støttetiden, har kun virkning for
uddannelsessøgende, som har begyndt eller begynder på en af bestemmelsen
omfattet uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988.
Stk. 10. Når en uddannelsessøgende, som ikke i perioden fra den 1.
august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i det
hidtidige støttesystem, søger om støtte til en uddannelse efter den 31.
december 1992, fratrækkes ved opgørelsen af støttetiden efter det i § 1, nr.
5, fastlagte støttesystem ikke perioder forud for den 1. august 1989, hvori
der er modtaget uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 12.
Stk. 11. Ved opgørelsen af støttetiden efter det i § 1, nr. 5,
fastlagte støttesystem fratrækkes ikke støttetid, som i perioden fra den 1.
august 1989 til den 31. december 1992 er brugt efter det hidtil gældende
støttesystem for ungdomsuddannelser. Tilsvarende gælder for perioder med
uddannelsesydelse og fast revalideringsydelse, som er oppebåret til en
ungdomsuddannelse før den 1. januar 1993.
Stk. 12. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om indplacering i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994 i
det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem af uddannelsessøgende, som i
perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 ikke er eller
bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, som i perioden fra den
1. juli 1991 til den 31. december 1992 har været optaget på en
støtteberettigende videregående uddannelse, der afbrydes inden den 1. januar
1993, og som i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994
genoptager den afbrudte uddannelse.
Stk. 13. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om indplacering i (overførsel til) det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem
af uddannelsessøgende, som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31.
december 1992 er eller bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem,
samt om, hvorvidt uddannelsessøgende, som før den 1. januar 1993 har afbrudt
eller er i gang med en støtteberettigende ungdomsuddannelse, kan få
uddannelsesstøtte efter den i § 1, nr. 4, fastlagte bestemmelse.
Stk. 14. Uddannelsessøgende, som har begyndt den første
støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som er
eller bliver indplaceret i støttesystemet i perioden fra den 1. august 1989
til den 31. december 1992, omfattes ikke ved indplacering i det i § 1, nr. 5,
fastlagte nye støttesystem, jf. stk. 13, af bestemmelsen om forlænget
støttetid på grund af forsinkelse.
Stk. 15. Uddannelsessøgende, som har påbegyndt den første
støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som i
perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver
indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, jf. stk. 8 og 13, kan få
udbetalt støtte med dobbelt sats, jf. § 3 a, stk. 2, i lov om Statens
Uddannelsesstøtte, i det omfang der er opsparet månedlige støtterater efter
den 1. august 1989.
Stk. 16. § 2, stk. 5, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om
ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte affattes således:
» Stk. 5. Til uddannelsessøgende, som før den 15. marts 1988
har påbegyndt en videregående uddannelse og i perioden fra den 1. august 1989
til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i støttesystemet for
videregående uddannelser, kan der i indtil 2 år ydes statsgaranti for lån i
pengeinstitutter på indtil 49.535 kr. årligt, hvis de opfylder
støttebetingelserne efter § 7 i lov om Statens Uddannelsesstøtte og den tid,
hvori de kan få stipendium, er overskredet. Beløbet reguleres efter reglerne
i § 6, stk. 2 og 3, i lov om Statens Uddannelsesstøtte, første gang den 1.
januar 1992. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
om ordningen, som bortfalder med udgangen af juli måned 1993.«
Stk. 17. § 2, stk. 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om
ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte affattes således:
» Stk. 6. Til udeboende uddannelsessøgende, som er fyldt 22 år
før den 15. marts 1988, som før dette tidspunkt har påbegyndt en videregående
uddannelse, og som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december
1992 er eller bliver indplaceret i støttesystemet for videregående
uddannelser, forhøjes den i § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om Statens
Uddannelsesstøtte fastsatte låneramme med 1/12 af 3.867 kr. pr. støttemåned.
Beløbet reguleres efter reglerne i § 6, stk. 2 og 3, i lov om Statens
Uddannelsesstøtte, første gang den 1. januar 1992. Bestemmelsen bortfalder
med udgangen af juli måned 1993.«
Stk. 18. § 2, stk. 7, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om
ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte ophæves.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25.
juni 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, nr. 1, litra a, ændres »1.800 kr.« til:
»1.790 kr.«.
2. I § 2, nr. 1, litra b, ændres »hvis den
uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende« til: »hvis de i
stk. 2-4 anførte betingelser er opfyldt«.
3. I § 2 indsættes som stk. 2, 3 og 4:
» Stk. 2. Stipendium efter stk. 1, nr. 1, litra b, ydes, hvis
den uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende og modtager støtte
1) efter § 3 eller
2) efter § 2 a, og støtten vedrører en periode efter den måned, hvori den
uddannelsessøgende fylder 20 år.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om, at aldersbetingelsen i stk. 2, nr. 2, kan fraviges.
Stk. 4. Uddannelsessøgende, som er omfattet af stk. 3, skal ved
ansøgning om stipendium efter stk. 1, nr. 1, litra b, oplyse forældrenes
navn, adresse og personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted
efter bestemmelserne i § 22.«.
4. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til
undervisning på folkeskoleniveau, almen voksenuddannelse på samme niveau som
folkeskolens afsluttende prøver og til ungdomsuddannelse, indtil den første
ungdomsuddannelse er afsluttet.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om, hvilke uddannelser der er omfattet af bestemmelsen, og om, hvad der
betragtes som en samlet ungdomsuddannelse.«.
5. § 3 affattes således:
» § 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte efter et
begrænset støttesystem (klippekortet) for en periode, der svarer til den
normerede uddannelsestid (støttetiden) med de reguleringer, der følger af
stk. 2-6, til:
1) en erhvervsrettet uddannelse efter afslutning af den første
ungdomsuddannelse,
2) en gymnasial uddannelse, som efter afslutning af en erhvervsuddannelse
eller en hertil svarende elev-/lærlingeuddannelse er nødvendig for at
gennemføre en videregående uddannelse, og
3) uddannelsessupplering, som er nødvendig for at gennemføre en
videregående uddannelse.
Stk. 2. Fra støttetiden ved en igangværende uddannelse trækkes
perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget:
1) uddannelsesstøtte til tidligere afsluttet eller afbrudt uddannelse og
uddannelsessupplering efter stk. 1 og
2) uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige eller
fast revalideringsydelse i medfør af lov om social bistand til den
igangværende uddannelse eller til tidligere afsluttet eller afbrudt
støtteberettigende uddannelse og uddannelsessupplering efter stk. 1.
Stk. 3. Fra støttetiden trækkes dog ikke perioder, hvori den
uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesstøtte, uddannelsesydelse eller
fast revalideringsydelse til:
1) uddannelse, som er omfattet af stk. 1, nr. 2, og som er nødvendig for
at gennemføre en igangværende videregående uddannelse,
2) uddannelsessupplering, som er omfattet af stk. 1, nr. 3, og som efter
afslutning af en gymnasial uddannelse uden muligheder for de nødvendige
tilvalg er nødvendig for at gennemføre den igangværende videregående
uddannelse, og
3) en tidligere afbrudt uddannelse, hvis uddannelsen er afbrudt inden for
de første 12 måneder efter uddannelsens start.
Stk. 4. Støttetiden kan forlænges med perioder til:
1) uddannelsessupplering, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, men ikke af
stk. 3, nr. 2, og som er nødvendig for at gennemføre en igangværende
videregående uddannelse, og
2) forsinkelse i forbindelse med prøver, der ikke er bestået, eller
lignende forsinkelse af uddannelsen.
Stk. 5. Perioder efter stk. 3, nr. 3, og stk. 4, kan tilsammen
højst udgøre 12 måneder.
Stk. 6. Støttetiden kan forlænges med 6 måneder i forbindelse med
en fødsel, hvis der ikke samtidig er bevilget orlov fra uddannelsen.
Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om:
1) hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1-3, herunder om,
hvad der er nødvendigt for at gennemføre en videregående uddannelse,
2) fradrag i støttetid efter stk. 2,
3) forlængelse af støttetiden efter stk. 4,
4) støttetiden for uddannelser, hvori der indgår deluddannelser, og
5) forlængelse af støttetiden efter stk. 6 og kan herunder bestemme, at
forlængelsen kan deles mellem støtteberettigede forældre.«.
6. § 3 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Uddannelsessøgende kan fravælge støtte for en eller flere måneder i
hvert støtteår.«.
7. § 3 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Støtte, som fravælges efter stk. 1 i en uddannelse omfattet af § 3,
samt uforbrugt støtte i øvrigt i en sådan uddannelse kan udbetales månedsvis
sammen med sædvanlig støtte efter § 2 i forbindelse med en erhvervsrettet
uddannelses afslutning.«.
8. I § 3 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§
2«: », stk. 1«.
9. I § 3 a, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:
»Der kan dog kun ydes støtte med dobbelt sats, hvis det samlede
antal forbrugte månedlige støtterater inklusive raterne til dobbelt sats til
den igangværende uddannelse ikke derved overstiger det antal månedlige
støtterater, som svarer til det for uddannelsen fastsatte antal månedsrater
med tillæg af eventuelle ekstra månedlige rater tildelt efter § 3, stk. 1,
nr. 2 og 3, og stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om eventuelt yderligere tillæg.«.
10. § 3 b, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
11. § 5 affattes således:
» § 5. Uddannelsessøgende kan ud over stipendium og lån få et
stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgift. Stipendiet udgør
pr. måned 85 pct. af 1/12 af den faktiske undervisningsafgift beregnet på
årsbasis, dog højst 1.250 kr. pr. støttemåned.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
godkendelse af en uddannelse som støtteberettigende ikke omfatter stipendium
som tilskud til dækning af undervisningsafgift.«.
12. I § 5 a, nr. 3, ændres »,» til:
»og«.
13. I § 5 a, nr. 4, ændres », og« til:
».«.
14. § 5 a, nr. 5, ophæves.
15. I § 6, stk. 1, 1. pkt., udgår: »8,».
16. I § 7, stk. 3, 1. pkt., udgår: »og kan herunder
fravige betingelsen om, at uddannelsen skal gennemgås i Danmark«.
17. Efter § 7 indsættes:
» § 7 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme,
at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte efter ansøgning giver
uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende til uddannelse i udlandet.
Uddannelsen godkendes af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte som
støtteberettigende. De uddannelsessøgende skal opfylde betingelserne i § 7,
stk. 1, nr. 2-5, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
betingelser for godkendelsen.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
særlige regler om støtten, herunder om støttetiden.«.
18. § 8, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
19. I § 8 a, stk. 1, ændres »stk. 5« til:
»stk. 3 og 4 og § 9, stk. 4«.
20. I § 8 a, stk. 2, nr. 1, 2 og 3, ændres »6.000
kr.« til: »7.000 kr.«.
21. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, ændres »12.000 kr.«
til: »15.000 kr.«.
22. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, ændres: »ikke har opfyldt
støttebetingelserne i § 7, stk. 1, nr. 1, 3 eller 5, eller hvori støtte ikke
udbetales, fordi den uddannelsessøgendes støttemulighed er forbrugt, jf. §§ 3
og 3 b, stk. 1« til:
»a) ikke gennemgår en støtteberettigende uddannelse i Danmark eller i
udlandet,
b) ikke opfylder aldersbetingelsen efter § 7, stk. 1, nr. 2, jf.
stk. 2,
c) gennemgår en støtteberettigende uddannelse, men ikke opfylder
støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 3,
d) får anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostningerne,
jf. § 7, stk. 1, nr. 5, eller
e) i støtteberettigende perioder ikke kan få støtte, fordi støttetiden,
jf. § 3, er forbrugt.«.
23. § 8 a, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
24. I § 8 a, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres »stk.
1-3« til: »stk. 1 og 2«.
25. I § 8 a, stk. 5, som bliver stk. 4, ændres »stk.
1-4 og stk. 6« til: »stk. 1-3 og stk. 5«.
26. I § 8 a, stk. 5, som bliver stk. 4, udgår: »og
stk. 5« og », eller i den skattepligtige formue«.
27. I § 8 a, stk. 6, 2. pkt., som bliver stk. 5, 2. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
28. § 8 a, stk. 6, som bliver stk. 5, ophæves.
Stk. 7, bliver herefter stk. 5.
29. I § 8 a, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »stk.
1-6« til: »stk. 1-5«.
30. I § 8 a, stk. 7, som bliver stk. 5, ændres »stk.
1-5« til: »stk. 1-4«.
31. I § 9, stk. 1, ændres »Indtil udgangen af det
kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år,» til: »Indtil
udgangen af den måned, hvori en uddannelsessøgende, som er støtteberettiget
efter § 2 a, fylder 19 år,».
32. I § 9, stk. 3, ændres »274.700 kr.« til:
»400.000 kr.«.
33. I § 9, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »stk.
1«: »og 2«, og »stk. 4 og 5« ændres til: »stk.
3 og 4«.
34. § 9, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.
35. Efter § 12 indsættes:
» § 12 a. Støttetid efter § 3 betragtes som forbrugt, selv om
udbetalt støtte, som er modtaget med rette, tilbagebetales helt eller delvis,
eller selv om støtten søges tilbagebetalt ved den endelige
støttetildeling.«.
36. § 13, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
37. § 13 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes således:
»Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig
rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et
procenttillæg eller procentfradrag, som fastsættes på finansloven for det
pågældende år. Procenttillægget kan dog ikke overstige 1.«.
38. I § 15, stk. 2, og § 19, stk. 1, ændres
»Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning« til:
»Hypotekbanken«.
39. § 22, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om
den uddannelsessøgende og dennes forældre, som er nødvendige for beregningen
af støtte og tilbagebetaling, herunder oplysninger om indkomst- og
formueforhold. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos offentlige
myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved
afgørelse af, om en uddannelsessøgende er støtteberettiget efter § 2 a.
Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at indhente oplysningerne og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der
skal gives i elektronisk form.«.
40. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme,
at uddannelsesinstitutionen kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af
støttetiden efter § 3, stk. 4, nr. 2, og om studieaktivitet som betingelse
for uddannelsesstøtte, jf. § 7, stk. 1, nr. 4.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
41. Efter § 24 indsættes:
» § 24 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer den endelige
administrative afgørelse om godkendelse af uddannelser i udlandet som
støtteberettigende.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan nedsætte et
nævn, der efter anmodning fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
fastlægger retningslinier for godkendelse af uddannelser i udlandet som
støtteberettigende og i særlige tilfælde udtaler sig om godkendelse af
enkelte uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Undervisnings- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og
virke.«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft således:
1) Den 1. juli 1991 med virkning fra den 1. januar 1991: § 1, nr. 19, 22,
23, 24, 25, 27, 29, 33, 35, 36 og 38.
2) Den 1. januar 1992: § 1, nr. 1, 6, 10, 15, 18, 20, 21, 26, 28, 30, 37
og 39.
3) Den 1. juli 1992: § 1, nr. 11, 16, 17 og 41.
4) Den 1. januar 1993: § 1, nr. 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 12, 13, 14, 31, 32,
34 og 40. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, om, at støttetiden forlænges med 6
måneder i tilfælde fødsel, har virkning for fødsler, der finder sted den 1.
januar 1993 og senere.
Stk. 2. De i § 1, nr. 1, 11, 20, 21 og 32 fastlagte beløb
reguleres efter § 6, stk. 2 og 3, i lov om statens uddannelsesstøtte, første
gang den 1. januar 1992.
Stk. 3. I perioden fra den 1. juli 1991 til den 31. december 1992
kan uddannelsessøgende i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, hvis støttetid
er forbrugt, få uddannelsesstøtte for perioden frem til uddannelsens
forventede afslutning efter det for videregående uddannelser gældende
støttesystem, jf. § 3 i lov om statens uddannelsesstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990, og stk. 13.
Stk. 4. Det i § 9, stk. 3, 2. pkt., i lov om statens
uddannelsesstøtte anførte beløb på 274.700 kr. forhøjes for støtteåret 1992
til 350.000 kr. og reguleres pr. 1. januar 1992 efter § 6, stk. 2 og 3, i lov
om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990.
Stk. 5. Indtil udgangen af den måned, hvori de uddannelsessøgende
fylder 20 år, finder § 2, nr. 1, litra b, i lov om statens uddannelsesstøtte,
jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990, ikke anvendelse på udeboende
uddannelsessøgende, som ikke har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og
som den 1. juli 1992 eller senere første gang søger om uddannelsesstøtte.
Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om, at
aldersbetingelsen kan fraviges i særlige tilfælde, samt om, hvilke
oplysninger ansøgeren skal give i forbindelse med ansøgning om stipendium med
udeboendesats.
Stk. 6. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt den igangværende
støtteberettigende uddannelse inden den 1. juli 1992, kan ud over stipendium
og studielån fortsat få stipendium som tilskud til dækning af
undervisningsafgift indtil denne uddannelses afslutning. Hvis uddannelsen
gennemgås i udlandet, kan dette stipendium fortsat fås til uddannelsen indtil
udløbet af den periode, hvori uddannelsen er godkendt som støtteberettigende
efter de før den 1. juli 1992 gældende bestemmelser.
Stk. 7. Udeboende uddannelsessøgende, som den 1. januar 1993 ikke
har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og som den 31. december 1992 ikke
er fyldt 20 år, men ved seneste støtteudbetaling i 1992 har fået tildelt
stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte med udeboendesats, får fra
den 1. januar 1993 fortsat stipendium med denne sats til en den 1. januar
1993 igangværende uddannelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Stk. 8. Uddannelsessøgende, som har begyndt en støtteberettigende
videregående uddannelse før den 1. august 1989, og som ikke i perioden fra
den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i
støttesystemet, anses for at have forbrugt enhver støttemulighed til en den
1. januar 1993 igangværende uddannelse. Ansøgning om indplacering skal
indgives inden for de frister, som i henhold til § 22, stk. 3, i lov om
statens uddannelsesstøtte fastsættes for indgivelse af ansøgning om støtte i
støtteåret 1992. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om,
at den i 1. pkt. anførte frist for indplacering i klippekortsystemet, jf. 2.
pkt., kan fraviges for uddannelsessøgende, som på grund af modtagelse af
anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 7,
stk. 1, nr. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte, eller af andre særlige
grunde har været afskåret fra at blive indplaceret i støttesystemet inden
udløbet af den fastsatte frist. Undervisnings- og forskningsministeren
fastsætter regler om støtteperiodens længde for de i 3. pkt. nævnte
uddannelsessøgende ved disses indplacering i det i § 1, nr. 5, fastlagte
støttesystem.
Stk. 9. Bestemmelsen i det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem
om, at perioder med uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til
ledige fratrækkes ved opgørelsen af støttetiden, har kun virkning for
uddannelsessøgende, som har begyndt eller begynder på en af bestemmelsen
omfattet uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988.
Stk. 10. Når en uddannelsessøgende, som ikke i perioden fra den 1.
august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i det
hidtidige støttesystem, søger om støtte til en uddannelse efter den 31.
december 1992, fratrækkes ved opgørelsen af støttetiden efter det i § 1, nr.
5, fastlagte støttesystem ikke perioder forud for den 1. august 1989, hvori
der er modtaget uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 12.
Stk. 11. Ved opgørelsen af støttetiden efter det i § 1, nr. 5,
fastlagte støttesystem fratrækkes ikke støttetid, som i perioden fra den 1.
august 1989 til den 31. december 1992 er brugt efter det hidtil gældende
støttesystem for ungdomsuddannelser. Tilsvarende gælder for perioder med
uddannelsesydelse og fast revalideringsydelse, som er oppebåret til en
ungdomsuddannelse før den 1. januar 1993.
Stk. 12. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om indplacering i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994 i
det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem af uddannelsessøgende, som i
perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 ikke er eller
bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, som i perioden fra den
1. juli 1991 til den 31. december 1992 har været optaget på en
støtteberettigende videregående uddannelse, der afbrydes inden den 1. januar
1993, og som i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994
genoptager den afbrudte uddannelse.
Stk. 13. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om indplacering i (overførsel til) det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem
af uddannelsessøgende, som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31.
december 1992 er eller bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem,
samt om, hvorvidt uddannelsessøgende, som før den 1. januar 1993 har afbrudt
eller er i gang med en støtteberettigende ungdomsuddannelse, kan få
uddannelsesstøtte efter den i § 1, nr. 4, fastlagte bestemmelse.
Stk. 14. Uddannelsessøgende, som har begyndt den første
støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som er
eller bliver indplaceret i støttesystemet i perioden fra den 1. august 1989
til den 31. december 1992, omfattes ikke ved indplacering i det i § 1, nr. 5,
fastlagte nye støttesystem, jf. stk. 13, af bestemmelsen om forlænget
støttetid på grund af forsinkelse.
Stk. 15. Uddannelsessøgende, som har påbegyndt den første
støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som i
perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver
indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, jf. stk. 8 og 13, kan få
udbetalt støtte med dobbelt sats, jf. § 3 a, stk. 2, i lov om statens
uddannelsesstøtte, i det omfang der er opsparet månedlige støtterater efter
den 1. august 1989.
Stk. 16. § 2, stk. 5, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om
ændring af lov om statens uddannelsesstøtte affattes således:
» Stk. 5. Til uddannelsessøgende, som før den 15. marts 1988
har påbegyndt en videregående uddannelse og i perioden fra den 1. august 1989
til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i støttesystemet for
videregående uddannelser, kan der i indtil 2 år, ydes statsgaranti for lån i
pengeinstitutter på indtil 49.535 kr. årligt, hvis de opfylder
støttebetingelserne efter § 7 i lov om statens uddannelsesstøtte, og den tid,
hvori de kan få stipendium, er overskredet. Beløbet reguleres efter reglerne
i § 6, stk. 2 og 3, i lov om statens uddannelsesstøtte, første gang den 1.
januar 1992. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
om ordningen, som bortfalder med udgangen af juli måned 1993.«.
Stk. 17. § 2, stk. 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om
ændring af lov om statens uddannelsesstøtte affattes således:
» Stk. 6. Til udeboende uddannelsessøgende, som er fyldt 22 år
før den 15. marts 1988, som før dette tidspunkt har påbegyndt en videregående
uddannelse, og som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december
1992 er eller bliver indplaceret i støttesystemet for videregående
uddannelser, forhøjes den i § 2, nr. 2, i lov om statens uddannelsesstøtte
fastsatte låneramme med 1/12 af 3.867 kr. pr. støttemåned. Beløbet reguleres
efter reglerne i § 6, stk. 2 og 3, i lov om statens uddannelsesstøtte, første
gang den 1. januar 1992. Bestemmelsen bortfalder med udgangen af juli måned
1993.«.
Stk. 18. § 2, stk. 7, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om
ændring af lov om statens uddannelsesstøtte ophæves.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte
(Folketingstidende 1985-86: 7368, 8714, 11949, 12524, A 4827, B 1841, C 1049)
er blevet ændret ved lov nr. 723 af 18. november 1987 (Folketingstidende
1987-88: 78, 394, 564, 711, A 325, C 35), lov nr. 192 af 29. marts 1988
(Folketingstidende 1987-88. 1. saml.: 4495, 5493, 8651, 8853, A 2803, B 549,
587, C 425), lov nr. 353 af 1. juli 1988 (Folketingstidende 1987-88. 2.
saml.: 50, 313, 674, 860, A 241, B 115, C 67), lov nr. 377 af 6. juli 1988
(Folketingstidende 1987-88: 54, 298, 661, 917, A 335, B 175, 233, C 127), lov
nr. 823 af 21. december 1988 (Folketingstidende 1988-89: 448, 997, 3603,
4357, A 1745, B 345, 557, C 483), lov nr. 394 af 7. juni 1989
(Folketingstidende 1988-89: 9484, 9754, 11015, 11389, A 5737, B 2211, C
1239), lov nr. 859 af 20. december 1989 (Folketingstidende 1989-90: 2853,
3263, 3517, 4077, A 2511, B 317, 477, C 265), lov nr. 386 af 13. juni 1990
(Folketingstidende 1989-90: 8858, 8915, 9401, 9759, A 5519, B 1267, C 719).
Loven er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990.
1. Formålet med omlægninger af statens uddannelsesstøtte (SU)
Undervisnings- og Forskningsministeriet har i fortsættelse af de
administrative omlægninger, der blev besluttet ved lov 859 af 20. december
1989, og som er gennemført pr. 1. januar 1991, arbejdet videre med
forberedelse af en række ændringer, hvis primære formål er yderligere
forenkling og liberalisering af SU-systemet.
De langsigtede mål for systemomlægningerne kan beskrives som et system,
der for den enkelte bruger fremstår som:
- Et system, hvor man automatisk og hurtigt får uddannelsesstøtte, hvis
man opfylder betingelserne og ønsker denne støtte.
- Et system, hvor brugeren selv - inden for det begrænsede støttesystems
(klippekortets) rammer - er ansvarlig for at bruge systemet hensigtsmæssigt i
forhold til egne uddannelsesønsker, studieadfærd og muligheder for at dække
leveomkostningerne ved egenindtægt.
- Et system, hvor betjeningen af den enkelte bruger dels er baseret på
brugervenligt informationsmateriale, dels på at brugeren kun skal henvende
sig eet sted, hvis der er problemer med støtteforholdene, nemlig ved den
institution, hvor brugeren er indskrevet (hvis det er her i landet), og hvor
denne institution har ansvaret for alle afgørelser, der vedrører forhold, der
ændres under den aktuelle uddannelse.
- Et system, der af den enkelte bruger betragtes som rimeligt/retfærdigt i
forhold til, hvordan andre støttemodtagere er stillet.
- Et system, hvor reglerne er så enkle, at den enkelte bruger kan overskue
de regler, der er relevante.
Omlægninger, der tilsigter at opfylde disse mål, kombineres med
omlægninger, hvis primære formål er administrative forenklinger. Der må
sigtes mod en meget høj grad af automatisering af den centrale del af
SU-administrationen, dvs. enkeltsagsbehandling i SU-Styrelsen må begrænses
mest muligt, og kontrolsystemer automatiseres. Det betyder bl.a., at krav om
»millimeterretfærdighed« ikke kan opfyldes.
På det administrative område forudsætter målene om den fremtidige
brugerbetjening en væsentlig decentralisering af opgaver og
beslutningskompetence til de enkelte institutioner. Det kræver både
nyudvikling eller videreudvikling af studieadministrative systemer,
kommunikationsforbindelser mellem det centrale SU-system og institutionerne
samt i mange tilfælde en styrkelse af den lokale administration på
SU-området. De undersøgelser, som Undervisnings- og Forskningsministeriet ved
et konsulentfirma har foretaget i 1990 med henblik på forberedelse af en
decentralisering og af en automatiseret og effektiv studieaktivitetskontrol,
viser endvidere, at aktivitetskontrollen specielt ved
universitetsuddannelserne er det svageste led - både teknisk og
administrativt - i kontrolsystemet på SU-området. Undervisnings- og
Forskningsministeriet (og konsulentfirmaet) finder, at der må sigtes på en
løsning, hvor institutionerne har mulighed for at tilpasse kontrolsystem og
udløsning af yderligere støtte (klip) til omprøver m.v. til deres
studieordninger, samtidig med at institutionerne i højere grad gøres
ansvarlige for uhensigtsmæssigt SU-forbrug.
2. De foreslåede lovændringer
De aktuelle forslag til lovændringer for omlægninger, er udarbejdet på
baggrund af erfaringer med:
- hvilke regler der giver anledning til klager og kritik,
- hvilke regler der er vanskelige at forklare og dermed komplicerer det
samlede vejledningssystem,
- hvilke regler der er vanskelige at administrere,
- hvilke regler der kan påvirke uddannelsesadfærden på en uhensigtsmæssig
måde.
Den samlede omlægning skal være udgiftsneutral og omfatter derfor også
udgiftsbegrænsende forslag, der er nødvendige for at finansiere den samlede
omlægning.
Lovændringerne kan grupperes således:
- Revideret klippekortsystem, herunder
- afskaffelse af klippekortet for ungdomsuddannelser, således at støtte
til den uddannelsessøgendes første ungdomsuddannelse ikke er omfattet af
klippekortbegrænsningerne,
- ændringer i ordningen om forsinkelsesklip, herunder omformulering af
lovbestemmelsen om yderligere klip ved studieforsinkelser (forsinkelsesklip)
med henblik på at tilvejebringe klare administrative rammer for ordningen og
give institutionerne udvidet beslutningskompetence,
- forøgelse af støttetiden med 6 månedlige rater i anledning af fødsel.
- Ændringer der reducerer de 18-åriges afhængighed af forældrenes
indkomst, nemlig:
- bortfald af afhængighed af forældreindkomst for støttemodtagere, der er
omfattet af det nye klippekort,
- for 18-årige (forældreindkomstafhængige) uddannelsessøgende i den første
ungdomsuddannelse:
1. forhøjelse af den øvre grænse for forældrenes indkomstgrundlag, hvis
den uddannelsessøgende skal modtage uddannelsesstøtte,
2. ændring af kvartalsreglen i forbindelse med overgang til støtte
uafhængigt af forældrenes økonomiske forhold, således at overgangen finder
sted ved udgangen af den måned, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år.
- Revideret opsparingsordning inden for klippekortet, bortfald af
egen-formuebestemmelserne, justering af fribeløb for måneder før og efter
uddannelsen samt ved fravalg af klip, praktik mv. og ophævelse af
bestemmelsen om, at der maksimalt kan udbetales SU i en periode, der svarer
til den normerede uddannelsestid med tillæg af 24 måneder.
- Ændring af ordningen om uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet og
ændring af ordningen om stipendier som tilskud til dækning af
undervisningsafgift (i indland og udland).
- Ændring af bestemmelsen om forrentning af studielån efter uddannelsens
ophør.
- Nedsættelse af stipendiesatser for hjemmeboende uddannelsessøgende og
regler om, at alle støttemodtagere i den første ungdomsuddannelse får
stipendium efter satsen for hjemmeboende indtil udgangen af den måned, hvori
de fylder 20 år. Samtidig afskaffelse af kvartalsreglen i forbindelse med
opnåelse af udeboendesats efter flytning, således at satsen kan opnås ved
udgangen af den måned, hvor flytning har fundet sted.
- Overgangsregler, herunder overgangsordning vedrørende SU til
erhvervsrettet ungdomsuddannelse.
a. Revideret klippekort
Efter de nuværende regler er der både et klippekort for
ungdomsuddannelserne og et klippekort for de videregående uddannelser. Den
foreslåede omlægning betyder,
- at klippekortet for den første ungdomsuddannelse afskaffes, således at
dette uddannelsesforløb ikke er omfattet af klippekortsbegrænsninger,
- at klippekortet for videregående uddannelse udvides til at omfatte al
uddannelse efter den første ungdomsuddannelse.
Når den første ungdomsuddannelse ønskes undtaget fra
klippekortbegrænsninger, hænger det sammen med, at klippekortbestemmelserne
bliver vanskelige at forstå og kan virke urimelige, når de kombineres med
reglerne om forældreindtægtsafhængig uddannelsesstøtte til de 18-årige.
Normalt fylder de uddannelsessøgende 18 år i løbet af den første
ungdomsuddannelse, og netop de helt unge, der kan modtage
forældreindtægtsafhængig støtte, kan have vanskeligt ved at sætte sig ind i
det samlede klippekortsystem.
Med de ændringer, der foreslås, får klippekortsystemet kun betydning for
unge, der har afsluttet en samlet ungdomsuddannelse. Samtidig sker der
en liberalisering af mulighederne for brug af det nye klippekort. I det nye
klippekort bliver hovedprincippet, at de unge kan få støtte til den
uddannelse, de vælger efter lyst og evner, når de har gennemført en
ungdomsuddannelse. Studenter vil således få mulighed for at bruge deres
klippekort til en erhvervsuddannelse eller eventuelt en erhvervsgymnasial
uddannelse, uanset om de har brugt støtte i gymnasiet eller ej, men støtte
til en sådan uddannelse trækkes fra ved en eventuel senere videregående
uddannelse på samme måde som ved tildeling af klip til videregående
uddannelse inden for det nuværende klippekort. Modsvarende får uddannede
efter lov om erhvervsuddannelser eller lignende mulighed for at gennemføre
gymnasial uddannelse, der er nødvendig for at gennemføre en videregående
uddannelse, uanset om de har fået støtte til deres første uddannelse, men
støtte til 2. uddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller lignende vil
trække fra i klippekortet.
Det nye klippekort gør det altså muligt at »skifte spor« fra
praktisk uddannelse til teoretisk uddannelse og fra teoretisk uddannelse til
praktisk uddannelse uden konsekvenser.
Endvidere kan en uddannelsessøgende med gymnasial uddannelse få
tillægsklip til uddannelsessupplering, der er nødvendig for at opfylde de
krav, der stilles ved en videregående uddannelse, og som ikke kan opfyldes
enten på den pågældende linje i den gymnasiale uddannelse eller på den valgte
skole. Et eksempel kunne være den sproglige student, der ønsker at blive
civilingeniør.
Tillægsklip til uddannelsessupplering kan også omfatte værkstedskurser,
som er en forudsætning for, at studenter kan gennemføre
teknikumingeniøruddannelsen og teknikeruddannelser. Tilsvarende gælder det
for faglærte, der skal gennemføre adgangskursus til teknikum, at de får
ekstra klip til dette formål.
Hvis en uddannelsessøgende imidlertid får SU til gymnasial uddannelse
eller uddannelsessupplering, som ikke er nødvendig for at gennemføre en
videregående uddannelse, vil klippene til suppleringen blive trukket fra på
normal måde i forbindelse med tildeling af klip til en videregående
uddannelse. Som et eksempel kan nævnes den sproglige student, der supplerer
med henblik på optagelse til civilingeniørstudiet og herefter beslutter at
læse jura. Et andet eksempel på »overflødig« supplering vil være de
kurser, som en uddannelsessøgende tager for at forøge chancerne for at blive
optaget ved en uddannelse med adgangsbegrænsning, selv om den pågældende i
forvejen opfylder adgangsbetingelserne.
Det er hensigten, at det er uddannelsesinstitutionerne, der skal afgøre,
om uddannelsessupplering har været nødvendig eller overflødig i forbindelse
med en bestemt videregående uddannelse.
Det er klart, at også det nye klippekort kræver, at de unge efter deres
første ungdomsuddannelse på forhånd er klar over, at støtteforbrug til een
uddannelse kan begrænse mulighederne for at få støtte til en anden
uddannelse.
Klippekortet bliver dermed et klippekort for al uddannelse for unge,
der har gennemført deres første ungdomsuddannelse.
b. Ordningen om forsinkelsesklip
Klippekortets hovedbestemmelse er, at antallet af klip bestemmes af den
uddannelse, støttemodtageren er indskrevet ved. I visse situationer kan
støttemodtageren imidlertid få yderligere klip (de såkaldte
»fjumreklip«) efter de nuværende regler i op til 12 måneder i alt.
Disse 12 klip kan udnyttes til studieskift, der er sket inden for første år
af en uddannelse, eller i forbindelse med ikke-beståede prøver.
Det foreslås, at sådanne yderligere klip (forsinkelsesklip) også skal
omfatte uddannelsessupplering, som studenter og andre med gymnasial
uddannelse skal gennemføre i forbindelse med optagelsen på bestemte
videregående uddannelser, men som de kunne have gennemført med de rigtige
valgfag i gymnasiet. Sådan supplering har hidtil været omfattet af
klippekortet for ungdomsuddannelse.
Endvidere foreslås det, at den nuværende bestemmelse om yderligere klip i
forbindelse med ikke-beståede prøver ændres med henblik på at tilvejebringe
klare administrative rammer for tildeling af yderligere klip ved
studieforsinkelser af denne art og for at give institutionerne udvidet
beslutningskompetence.
»Puljen« af forsinkelsesklip kan således efter forslaget
anvendes i forbindelse med:
- studieskift inden for det første uddannelsesår,
- prøver, der ikke er bestået eller lignende forsinkelse af uddannelsen,
- uddannelsessupplering.
En uddannelsessøgende har maksimalt 12 forsinkelsesklip til rådighed. Har
den uddannelsessøgende derfor brugt sine forsinkelsesklip i forbindelse med
ikke-beståede prøver under een uddannelse, har den pågældende ingen
forsinkelsesklip til rådighed til supplering eller omprøver ved en senere
uddannelse under klippekortet.
c. Ophævelse af afhængigheden af forældreindkomst inden for
klippekortet samt - uden for klippekortet - ændret tidspunkt for ophør af
afhængigheden af forældreindkomst og forhøjelse af den øvre grænse for
forældrenes indkomstgrundlag.
Der stilles forslag om, at afhængigheden af forældreindkomst helt
bortfalder for støttemodtagere inden for klippekortet, dvs. at 18-årige altid
kan få støtte ved videregående uddannelse mv. Det hænger sammen med, at
afhængigheden af forældreindkomst og klippekortbestemmelser passer meget
dårligt sammen, jf. forslaget om at fjerne klippekortet i den første
ungdomsuddannelse. Samtidig er det navnlig i forbindelse med overgang fra
ungdomsuddannelse til videregående uddannelse, at det bliver nødvendigt, at
unge flytter hjemmefra.
Endvidere stilles der forslag om, at den såkaldte kvartalsregel, hvorefter
støtte gives uafhængigt af forældrenes indkomst ved udgangen af det kvartal,
hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, ophæves. Det foreslås, at denne
bestemmelse erstattes af en regel om, at støtte uden for klippekortet gives
uafhængigt af forældrenes økonomiske forhold fra udgangen af den måned, hvori
den uddannelsessøgende fylder 19 år. Samtidig ændres den
bekendtgørelsesfastsatte kvartalsregel om opnåelse af udeboendesats
tilsvarende, således at støttemodtagere, der er berettiget til udeboendesats,
opnår denne ved udgangen af den måned, hvor de er flyttet hjemmefra.
Ændringen giver mere forståelige og rimelige regler, og
forskelsbehandlingen med hensyn til støttetildeling afhængig af fødselsdato
og flyttedato formindskes. Samtidig indskrænkes den periode, hvori de
uddannelsessøgende er afhængige af forældrenes økonomiske forhold.
Endelig stilles der forslag om at forhøje den øvre grænse for forældrenes
indkomstgrundlag (hvor støtte falder bort for forældreindkomstafhængige
støttemodtagere) til 400.000 kr. (dog kun 350.000 kr. i 1992). Herved får
flere 18-årige uddannelsessøgende uden for klippekortet SU, end det er
tilfældet efter de gældende regler. Det mindste støttebeløb sættes samtidig
op til 300 kr. pr. måned mod hidtil 100 kr. pr. måned.
Efter de gældende regler gives der fuld SU til 18-årige
uddannelsessøgende, når forældrenes indkomstgrundlag er under 175.250 kr.
årligt. Når forældrenes indkomstgrundlag er over 287.070 kr. årligt, får de
uddannelsessøgende ingen SU. I intervallet mellem 175.250 kr. og 287.070 kr.
nedtrappes deres SU gradvist.
d. Revideret opsparingsordning inden for klippekortet, bortfald af
egenformuebestemmelserne, justeringer af fribeløbsordningerne og ophævelse af
bestemmelsen om, at der maksimalt kan udbetales SU i en periode, der svarer
til den normerede uddannelsestid + 24 måneder.
Med den nye kontinuerte tildeling af SU og indkomstkontrol, der er trådt
i kraft den 1. januar 1991, får støttemodtagerne selv ansvaret for løbende at
regulere deres støtteudbetalinger under hensyn til egenindkomsten. En
støttemodtager, der fravælger klip inden for klippekortet, sparer disse klip
op, det vil sige, de kan bruges senere, enten ved forsinkelser i uddannelsen
eller eventuelt som dobbeltklip ved uddannelsens afslutning.
Det er vigtigt, at reglerne om opsparing bliver så enkle som muligt, så
støttemodtagerne ved en simpel beregning kan afgøre, hvor meget de bør spare
op, og at alle støttemodtagere under klippekortet er omfattet af samme
opsparingsregler og dermed får samme opsparingsincitamenter. Der stilles
derfor en række forslag til ændring af opsparingsregler og
egenindkomstregler. Samtidig foreslås det, at den specielle indregning af
formue i egenindkomsten bortfalder. Også dette vil have en forenklende
effekt.
Fribeløb justeres samtidig opad, således at risikoen for, at støtte
reduceres som følge af indtægter før og efter uddannelsen samt under praktik,
formindskes.
Den gældende regel, hvorefter SU maksimalt kan udbetales i den normerede
uddannelsestid med tillæg af 24 måneder foreslås ophævet, fordi den er for
restriktiv overfor især ældre studerende. En afskaffelse af bestemmelsen vil
også have en forenklende effekt.
e. Stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgiften
Stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgiften opretholdes.
Det foreslås imidlertid, at godkendelse af uddannelser som
støtteberettigende, der i dag giver ret både til støtte til leveomkostninger
og til undervisningsafgifter, splittes op i 2 godkendelser, således at man
kan nøjes med at godkende uddannelser som støtteberettigende, for så vidt
angår støtte til leveomkostninger. Godkendelsen af stipendium til
undervisningsafgift i udlandet vil blive begrænset mest muligt og kun ydet,
hvor det skønnes nødvendigt for at dække særlige uddannelsesbehov, herunder
til uddannelser, som ikke findes i Danmark.
Nuværende godkendelser vil ved den nye bestemmelse blive revurderet.
Ministeren kan herunder søge stipendier til undervisningsafgift i Danmark
omdannet til friplads- eller tilskudsordninger. Ved private gymnasier og
hf-kurser og ved private studenterkurser søges således gennemført en
fripladsordning med et samlet fripladstilskud på 2,8 mio.kr. årligt. Hvis der
er, eller hvis der indføres sådanne fripladsordninger, er det hensigten, at
ministeren skal kunne tilbagekalde godkendelsen af den pågældende uddannelse
som støtteberettigende, for så vidt angår stipendium til undervisningsafgift.
f. Liberaliseret adgang til støtte til uddannelser i udlandet
Mulighederne for at studere i udlandet ønskes forbedret ved en
liberalisering af reglerne om støtte til uddannelser og studier i udlandet.
En udvidelse af adgangen til at tage støtte med til udlandet kan også frigøre
uddannelsespladser her i landet.
Mange unge ønsker at uddanne sig helt eller delvis i udlandet, og dette
vil også være en fordel set i lyset af den stigende internationalisering,
ikke mindst i forbindelse med EF's indre marked.
Efter de gældende regler, der er fastsat på bekendtgørelsesniveau, er
adgangen til at tage uddannelsesstøtte med til udlandet uden for de nordiske
lande ret begrænset.
Reglerne giver mulighed for støtte 1) til uddannelser af indtil 2 års
varighed, 2) til studier i indtil 2 år, hvis de kan give merit ved
tilsvarende uddannelser i Danmark, og 3) til eventuelle uddannelser, der ikke
findes i Danmark, men dækker et erhvervsmæssigt behov her i landet.
Det er foreløbig tanken, at bekendtgørelsesreglerne liberaliseres således:
- at den hidtidige 2-års regel ændres til, at der maksimalt kan fås støtte
til de afsluttende 3 år af en uddannelse i udlandet, herunder fx 3
afsluttende år af en bacheloruddannelse,
- at reglen om forhåndsgodkendelse af merit helt ophæves.
Som hidtil vil uddannelsessøgende, der er indskrevet ved en uddannelse i
Danmark, kunne få støtte til studier i udlandet i det omfang
uddannelsesinstitutitutionen vil give den uddannelsessøgende merit for disse
studier i den danske uddannelse.
Der sigtes mod, at støttetildelingen skal styres af en ren klippekortmodel
for uddannelser i udlandet, dvs. uden ekstra klip (forsinkelsesklip) i
forbindelse med ikke-beståede prøver eller lignende forsinkelse af
uddannelsen eller studieskift. I forbindelse med det forventede øgede antal
sager om støtte til uddannelser i udlandet tænkes iværksat en udvidet
information om disse uddannelser. Det er tanken, at Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte gennem internationalt samarbejde skal indhente oplysninger
om de aktuelle uddannelser. Styrelsen skal på baggrund af disse oplysninger
vurdere, om uddannelserne giver erhvervskompetence i Danmark og i øvrigt
ville kunne give mulighed for støtte i Danmark.
Denne sagkyndige, skønsmæssige vurdering, der således bygger på en række
faktiske oplysninger, er ikke egnet for klageadgang til ministeriet.
Det foreslås derfor, at ministeren kan fastsætte regler om, at styrelsen
træffer den endelige administrative afgørelse af spørgsmålet, om en
uddannelse i udlandet skal give mulighed for uddannelsesstøtte. En sådan
afskæring af klageadgang ændrer ikke i den lovhjemlede klageadgang til
Ankenævnet for Uddannelsesstøtten over styrelsens afgørelse om grundlaget for
tildeling og beregning af støtten til en uddannelsessøgende.
Det foreslås endelig, at ministeren bemyndiges til at oprette et særligt
sagkyndigt nævn, der kan rådgive Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte ved
godkendelse af uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Nævnet skal
først og fremmest efter anmodning fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
fastlægge vejledende retningslinier for godkendelse af uddannelser i udlandet
som støtteberettigende. Nævnet skal desuden i særlige tilfælde efter
anmodning fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udtale sig om
godkendelse af konkrete uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Nævnet
skal sammensættes af en snæver kreds af særligt sagkyndige inden for
erhvervsrettede uddannelser i Danmark.
g. Ændring af bestemmelserne om forrentning af studielån efter
uddannelsens ophør.
Den nuværende forrentningsbestemmelse for studielån, hvorefter studielån
efter uddannelsens ophør forrentes med en rente, der svarer til den til
enhver tid værende diskonto med et tillæg, der fastsættes på finansloven for
det pågældende år, foreslås ændret.
Efter forslaget skal gælden efter uddannelsens ophør forrentes med en
årlig rente, der svarer til diskontoen med et procenttillæg eller et
procentfradrag, som fastsættes på finansloven for det pågældende år. Formålet
med ændringen er at skabe større frihed til på de årlige finanslove at
bestemme »tilskudselementet«.
For at inddrage allerede optagne studielån i ordningen foreslås det, at
procenttillægget ikke kan overstige 1.
h. Nedsættelse af stipendiesatsen for alle hjemmeboende
uddannelsessøgende, og bestemmelse om at uddannelsessøgende uden for
klippekortet får stipendium efter satsen for hjemmeboende, indtil udgangen af
den måned, hvori de fylder 20 år.
Forslagene har udgiftsbegrænsende effekt. De er nødvendige, når der skal
opnås udgiftsneutralitet, fordi en række af de øvrige forslag er
udgiftsforøgende.
Der har været overvejet kombinationer af forslag med udgiftsbegrænsende
effekt. De foreliggende forslag er valgt, fordi de fortrinsvis begrænser
støtten til unge uddannelsessøgende, hvis økonomiske behov må anses for at
være relativt mindre end ældre uddannelsessøgendes.
Den såkaldte unge-ydelse i bistandsloven udbetales efter samme satser som
uddannelsesstøtte, indtil de unge er 23 år. For at opretholde unge-ydelsen på
det nuværende niveau, vil Socialministeriet samtidig med dette lovforslag
fremsætte et lovforslag, hvorefter ungereglerne i bistandsloven ændres,
således at bistandshjælpen til unge hjemmeboende ikke påvirkes af
nedsættelsen af hjemmeboendesatsen.
Forslaget om, at uddannelsessøgende uden for klippekortet dvs. i første
ungdomsuddannelse får stipendium efter satserne for hjemmeboende, indtil de
fylder 20 år, modvirker, at de unge støttemodtagere, der typisk er under
gymnasial uddannelse eller i en skoleperiode under erhvervsuddannelse,
flytter hjemmefra reelt eller proforma, fordi de kan opnå højere støtte som
udeboende.
I de tilfælde, hvor de uddannelsessøgendes forældre bor langt fra
uddannelsesinstitutionen (over 20 km), eller hvor transportforholdene mellem
hjemmet og uddannelsesstedet er dårlige, vil uddannelsesinstitutionerne ved
dispensation kunne give den uddannelsessøgende stipendium efter
udeboendesats. Dette gælder også i de tilfælde, hvor forhold i hjemmet, fx
pladsmangel eller sygdom, udelukker, at de uddannelsessøgende kan bo hjemme.
i. Nye overgangsbestemmelser
De foreslåede regler afskaffer gamle overgangsordninger og indebærer i
øvrigt, at stort set alle uddannelsessøgende skal behandles efter samme
regler efter den 1. januar 1993. Der er tale om en væsentlig forenkling både
administrativt og vejledningsmæssigt.
3. Økonomiske konsekvenser
Udgangspunktet for den samlede omlægning er, at den skal være
udgiftsneutral.
De fleste liberaliserende forslag giver nye grupper af uddannelsessøgende
mulighed for at opnå SU og kan desuden medføre adfærdsændringer. I sådanne
tilfælde kan der ikke ud fra statistisk materiale foretages beregninger over
udgiftskonsekvenserne. Merudgifterne indgår derfor i de samlede udgiftsskøn
ud fra størrelsesvurderinger af de mulige merudgifter. Det er endvidere
således, at der er en indbyrdes sammenhæng mellem merudgifter og besparelser
ved en række af forslagene, således at de økonomiske konsekvenser må opgøres
for forslagene under eet. De enkelte forslag har følgende økonomiske
virkninger:
- Forslaget om det reviderede klippekort er udgiftsforøgende, fordi nogle
uddannelsesforløb ikke længere vil være omfattet af klippekortbegrænsninger,
og fordi mulighederne for at bruge klippekortet til forskellige
uddannelsesforløb liberaliseres.
- Forslagene om ændringer i ordningen om forsinkelsesklip og om forøgelse
af støttetiden i anledning af fødsel skønnes at være udgiftsneutrale.
- Forslaget om at ophæve afhængigheden af forældreindkomst inden for
klippekortet for 18-årige uddannelsessøgende er udgiftsforøgende. Da 18-årige
uddannelsessøgende normalt befinder sig i deres første ungdomsuddannelse og
derfor uden for klippekortet, skønnes merudgifterne imidlertid at være
begrænsede. Forslaget om at ændre tidspunktet for overgang til SU uafhængig
af forældreindkomst (afskaffelse af kvartalsreglen) og ændring af reglerne om
tidspunktet for, hvornår der opnås udeboendesats efter flytning (ligeledes
afskaffelse af kvartalsregel), er også udgiftsforøgende. Det samme er
tilfældet med hensyn til forslaget om at forhøje den øvre grænse for
forældrenes indkomstgrundlag til 400.000 kr. årligt kombineret med en
forhøjelse af det månedlige mindstebeløb for stipendieudbetaling fra 100 kr.
til 300 kr.
- Forslagene om revideret opsparingsordning inden for klippekortet,
bortfald af egen-formuebestemmelser, justering af fribeløbsgrænserne og
ophævelse af bestemmelsen om, at der maksimalt kan udbetales SU i en periode,
der svarer til den normerede uddannelsestid plus 24 måneder, er alle
udgiftsforøgende.
- Overgangsreglerne er udgiftsforøgende, idet de generelt medfører
uændrede eller lempeligere indregning af tidligere støtteforbrug i forhold
til tidligere regler.
- Forslaget om at liberalisere adgangen til SU til uddannelser i udlandet
er udgiftsforøgende. En del af merudgifterne kan imidlertid søges finansieret
via merbevilling til flere uddannelsespladser, og der kan modregnes en
besparelse ved at ændre reglerne om ordningen for tildeling af stipendier til
undervisningsafgift.
Til finansiering af de samlede liberaliserende forslag forudsættes:
- en nedsættelse af hjemmeboendesatsen,
- hjemmeboendesats til alle uddannelsessøgende under 20 år i deres første
ungdomsuddannelse (uden for klippekortet), bortset fra dispensationstilfælde.
Med en hjemmeboendesats på 1.790 kr. pr. måned er den samlede omlægning
beregnet til at være udgiftsneutral. Dette forudsætter dog, at finansieringen
af flere studerende i udlandet indgår i forbindelse med finansieringen af
flere uddannelsespladser generelt.
Merudgifter ved forslaget om ændring af bestemmelsen om forrentning af
studielån efter studietiden er ikke medregnet, idet merudgifterne vil afhænge
af, hvilken forrentning der fastsættes på de årlige finanslove.
Forslaget er udgiftsneutralt i forhold til gældende fastsættelse, hvis
forrentningen fastlægges til diskontoen + 1 pct. (aktuelt 9,5 pct. + 1 pct.)
og giver følgende merudgifter, hvis forrentningen fastlægges til henholdsvis
diskontoen uden tillæg og diskontoen med fradrag af 1,5 pct.:
Diskonto
uden tillæg Diskonto
med fradrag
1,5 pct.
------- mio.kr. -------1992
18
46
1993
35
88
1994
41
102
1995
49
122
Merudgifterne i ligevægt, dvs. omkring år 2000 er skønnet til 76 mio.kr.
årligt, hvis forrentningen fastsættes til diskontoen uden tillæg, og 190
mio.kr., hvis man anvender diskontoen med fradrag af 1,5 pct.
Regeringen vil, hvis lovændringen vedtages, på forslag til finanslov for
1992 stille forslag om uændret forrentning, dvs. diskonto + 1 pct., men
parterne er enige om, at spørgsmålet kan tages op til forhandling i
forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget.
For at de samlede forslag kan blive udgiftsneutrale i 1992, forudsættes en
hjemmeboendesats på 1.790 kr. og en højeste forældreindtægtsgrænse på 350.000
kr. i 1992.
4. Administrative konsekvenser
Forslagenes administrative konsekvenser omfatter på kort sigt følgende:
1) edb-omlægninger i 1991 og 1992 som følge af regelændringerne,
2) udarbejdelse af nyt og ekstra informationsmateriale i 1991 og 1992 om
regelomlægningerne,
3) liberalisering af adgangen til støtte i udlandet.
I 1992 skal der foretages væsentlige ændringer bl.a. i edb-programmerne
vedrørende klippekortet, angående kategorier, der skal have de forskellige
støttebeløb m.v. Endvidere skal der udvikles konverteringsprogrammer, som kan
indplacere støttemodtagerne afhængig af tidligere og nuværende
ungdomsuddannelse.
Herudover skal der til understøttelse af administrationen i forbindelse
med liberaliseringen af adgangen til studier i udlandet ske udvikling af et
edb-baseret registreringssystem, der indeholder oplysninger om uddannelser og
om uddannelsesinstitutioner i udlandet samt opbygning af et særligt
ansøgerarkiv, som bl.a. skal styre korrespondancen og kontrollen af
studieaktiviteten for de studerende ved institutioner i udlandet.
Merudgifterne til drift omfatter primært edb-behandling (tastning, print
og efterbehandling af edb-blanketter) af flere ansøgningsskemaer især i 1992
som følge af en ekstraordinær indplacering af uddannelsessøgende, som ønsker
at bevare støtteretten, flere ændringsansøgninger på grund af frit fravalg af
klip, flere ansøgninger fra studerende i udlandet samt flere ansøgninger fra
uddannelsessøgende på grund af forhøjet forældreindtægtsgrænse, en tidligere
forældreuafhængighed og et udvidet forældreuafhængighedsbegreb.
Opgaverne i forbindelse med liberaliseringen af adgangen til studier i
udlandet kræver permanent ekstra bemanding. Hertil kommer ekstra personale i
en overgangsperiode i forbindelse med omlægningerne i øvrigt. Til gengæld vil
en række administrative opgaver på længere sigt kunne reduceres som følge af
omlægningerne.
De administrative merudgifter ved forslagene er derfor budgetteret
således:
1991 1992 1993 1994
------- mio.kr. -------Lønsum
0,3
1,8
1,0
-
Edb-udvikling og drift
0,1
1,3
0,2
-
Øvrig administration
0,6
1,0
0,2
-
I alt
1,0
4,1
1,4
-
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
For at finansiere de foreslåede liberaliseringer, herunder forhøjelse af
den øvre grænse for forældrenes indkomstgrundlag, er det bl.a. nødvendigt at
nedsætte stipendiesatsen til hjemmeboende støttemodtagere. Der henvises til
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 og 3
Alle uddannelsessøgende, som er i den første ungdomsuddannelse, får uanset
bopælsstatus stipendium efter satsen for hjemmeboende indtil udgangen af den
måned, hvori de fylder 20 år.
Undervisnings- og forskningsministeren foreslås bemyndiget til at
fastsætte regler om, at den aktuelle uddannelsesinstitution træffer den
endelige administrative afgørelse i medfør af lovens § 23, stk. 2, om
fravigelse af aldersbetingelsen for udeboende 18- og 19-årige
støttemodtagere,
- hvis den normale transportvej er 20 km eller derover mellem
uddannelsesinstitutionen og forældrenes eller den ene af forældrenes bopæl,
eller transporttiden med offentlige transportmidler overstiger 75 minutter
mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes eller den ene af forældrenes
bopæl,
- hvis støttemodtageren har forsørgelsespligt for et barn, som bor hos
støttemodtageren, eller
- hvis der foreligger ganske særlige sociale omstændigheder for
forældrene, fx trange boligforhold eller langvarig sygdom.
Uddannelsesinstitutionen kan til brug for afgørelsen om nødvendigt indhente
en udtalelse fra de sociale myndigheder herom.
Ved afstandskriteriet er der sket en koordinering med bestemmelserne for
skolehjem. Uddannelsessøgende, som bor på skolehjem, vil automatisk kunne få
stipendium med udeboendesatsen i det omfang, de er optaget på skolehjemmet på
grundlag af et afstandskriterium.
Til nr. 4 og nr. 5
Om det samlede forslag til omlægning af metoden for beregning af
støttetid, dvs. klippekortsystemet, henvises til de almindelige bemærkninger.
Nr. 4 angår uddannelsesstøtte uden for klippekortsystemet, mens nr. 5
angår uddannelsesstøtte inden for klippekortet.
Til nr. 4
Med forslagets § 2 a afskaffes klippekortsystemet for uddannelsessøgende,
der undervises på folkeskoleniveau, ved almen voksenuddannelse på samme
niveau som folkeskolens afsluttende prøver og uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelse, indtil den første ungdomsuddannelse er afsluttet.
De uddannelsessøgende kan herefter få støtte til omprøver og lignende
forsinkelser af studietiden uden de begrænsninger, der følger af
klippekortsystemet. Det vil endvidere ikke medføre indskrænkninger i senere
støttemuligheder, at de uddannelsessøgende afbryder uddannelsen.
Støtte til erhvervsuddannelser og andre tilsvarende elevuddannelser ydes
kun i skoleperioder, hvor de uddannelsessøgende ikke får elevløn.
Uddannelsesstøtten til 18-årige uddannelsessøgende, der er omfattet af
bestemmelsen, vil fortsat være afhængig af forældreindkomst. Se i øvrigt den
under nr. 31 foreslåede ændring af § 9, stk. 1, der medfører, at de
uddannelsessøgende bliver uafhængige af forældrenes økonomiske forhold ved
udgangen af den måned, hvori de fylder 19 år mod hidtil ved udgangen af det
kvartal, hvori de fylder 19 år. Se også den under nr. 32 foreslåede ændring
af § 9, stk. 3, hvorefter den øvre grænse for forældrenes indkomstgrundlag
forhøjes, som medfører, at flere 18-årige end i dag kan få stipendium.
Der gives kun støtte efter bestemmelsen til den første ungdomsuddannelse.
En efterfølgende ungdomsuddannelse vil enten være omfattet af bestemmelserne
i den under nr. 5 foreslåede § 3 (klippekortsystemet) eller ikke være
støtteberettigende.
Hvis den efterfølgende ungdomsuddannelse er erhvervsrettet, bliver de
uddannelsessøgende automatisk omfattet af klippekortet. Det forudsættes, at
de erhvervsgymnasiale uddannelser i denne henseende, betragtes som
erhvervsrettede. Hvis den efterfølgende ungdomsuddannelse ikke er
erhvervsrettet, er den kun støtteberettigende, hvis den er omfattet af den
under nr. 5 foreslåede § 3, stk. 1, nr. 2 og 3.
Det foreslås, at undervisnings- og forskningsministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af bestemmelsen, og
om, hvad der i relation til uddannelsesstøtte betragtes som en samlet
ungdomsuddannelse.
Forslaget, om at undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om, hvad der betragtes som en samlet ungdomsuddannelse, giver mulighed
for, at undervisnings- og forskningsministeren i støttemæssig henseende kan
fastsætte, hvornår en række enkeltfag kan betragtes som en samlet
ungdomsuddannelse, og kan bestemme, at kortere, afsluttede ungdomsuddannelser
kan suppleres med yderligere ungdomsuddannelse, før der er tale om en samlet,
afsluttet ungdomsuddannelse i støttemæssig henseende.
Til nr. 5
Bestemmelserne om beregning af støttetiden, dvs. om klippekortsystemet, i
den foreslåede § 3 omfatter erhvervsrettet uddannelse, dvs. videregående
uddannelse og erhvervsrettet ungdomsuddannelse for uddannelsessøgende, der
allerede har afsluttet een ungdomsuddannelse. Der henvises til forslagets
stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 7, nr. 1, at undervisnings- og forskningsministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af
bestemmelsen.
Ud over erhvervsrettet uddannelse omfatter klippekortet efter forslaget
også uddannelse efter den første afsluttede ungdomsuddannelse, der er
nødvendig for at gennemføre en videregående uddannelse. Sådan uddannelse er
efter de gældende regler omfattet af klippekortet til ungdomsuddannelse.
Dette medfører i en række tilfælde, at det ikke er muligt at få
uddannelsesstøtte til uddannelsen, hvis der er modtaget støtte i den første
ungdomsuddannelse.
Efter forslagets stk. 1, nr. 2, kan uddannelsessøgende, der har gennemført
en uddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller hertil svarende
elev-/lærlingeuddannelse, få uddannelsesstøtte til gymnasial uddannelse, der
er nødvendig for at gennemføre en videregående uddannelse. Som eksempel herpå
kan nævnes den faglærte, der går på hf, fordi den pågældende ønsker at blive
jurist. Der ydes kun uddannelsesstøtte til nødvendig gymnasial uddannelse,
dvs. maksimalt i 2 år, fordi det er muligt at gennemføre en gymnasial
uddannelse på studenterkursus eller hf på 2 år. Efter denne bestemmelse kan
faglærte også gennemføre adgangskursus til teknikum.
Efter forslagets stk. 1, nr. 3, kan gymnasialt uddannede få
uddannelsesstøtte til værkstedskurser, som er en forudsætning for at
gennemføre teknikumingeniøruddannelsen og teknikeruddannelser. Sådan
supplering har hidtil været omfattet af ordningen om forsinkelsesklip til
ungdomsuddannelser.
Gymnasialt uddannede kan også få uddannelsesstøtte til
uddannelsessupplering i fag, som er nødvendige for at opfylde de krav, der
stilles ved en videregående uddannelse. Det er dog en forudsætning, at fagene
er adgangsbetingelse til en videregående uddannelse og ikke er gennemført på
det krævede niveau i forbindelse med den gymnasiale uddannelse.
Efter forslagets stk. 7, nr. 1, kan undervisnings- og forskningsministeren
fastsætte regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og
3, herunder om, hvad der er nødvendigt for at gennemføre en videregående
uddannelse.
De hidtil gældende regler og principper bag klippekortsystemet er i
hovedtræk videreført i den foreslåede § 3.
Som hidtil gives der støtte i en periode, der svarer til den normerede
uddannelsestid med fradrag af perioder, hvori der tidligere er modtaget
uddannelsesstøtte eller lignende støtte til uddannelse, der er omfattet af
bestemmelsen.
På nogle punkter foreslås det imidlertid, at klippekortsystemet ændres.
Efter forslagets stk. 3, nr. 2, vil støttetid til nødvendig
uddannelsessupplering ikke blive trukket fra ved tildeling af støttetid
(klip) til den efterfølgende videregående uddannelse, når der i den
gymnasiale uddannelse ikke var mulighed for det nødvendige tilvalg på den
valgte linje eller på den valgte skole. Men hvis uddannelsessuppleringen
viser sig ikke at være nødvendig, f.eks. fordi den uddannelsessøgende nu
vælger en uddannelse, der ikke forudsætter det gennemførte uddannelsesforløb,
vil de klip, der er brugt - i overensstemmelse med det almindelige
klippekortprincip - blive trukket fra, når der tildeles klip til den
videregående uddannelse. Et andet eksempel på »overflødig«
supplering vil være de kurser, som en uddannelsessøgende tager for at forøge
chancerne for at blive optaget ved en uddannelse med adgangsbegrænsning, selv
om den pågældende i forvejen opfylder adgangsbetingelserne.
Efter forslagets stk. 7, nr. 2, kan undervisnings- og forskningsministeren
fastsætte regler om fradrag af støttetid for sådan uddannelse i den normerede
uddannelsestid for en igangværende videregående uddannelse.
Endvidere foreslås nogle ændringer i ordningen om forsinkelsesklip
(populært kaldet fjumreklip). De gældende bestemmelser herom findes i § 3,
stk. 3-6, hvorefter den uddannelsessøgende kan bruge 12 klip i alt til
studieskift og omprøver.
Også efter forslaget skal der være en »pulje« på i alt 12 klip
til forsinkelse. Men ud over klip til studieskift og omprøver omfatter
»puljen« efter forslaget også klip til uddannelsessupplering.
Efter forslagets stk. 3, nr. 3, er det fortsat en betingelse for at få
forsinkelsesklip i forbindelse med studieskift, at uddannelsen afbrydes inden
for de første 12 måneder, men det kræves ikke som i den gældende § 3, stk. 4,
at der er tale om den første afbrudte uddannelse.
Forslagets stk. 4, nr. 1, om, at uddannelsessupplering medregnes i
klippekortet i forbindelse med videregående uddannelse, er ny. Der gives
således støtte efter denne bestemmelse til nødvendig uddannelsessupplering,
der er omfattet af det forslåede stk. 1, nr. 3, men ikke af det foreslåede
stk. 3, nr. 2. Efter de gældende bestemmelser ydes støtte til sådan
supplering efter bestemmelserne om støtte til ungdomsuddannelser inden for
ordningen om forsinkelsesklip (»fjumreklip«).
Med bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, bevares muligheden for at forlænge
støttetiden som følge af forsinkelse i forbindelse med ikke-beståede prøver.
I de gældende bestemmelser er mulighederne for at give yderligere støtte
imidlertid bundet til, at prøver er »ikke bestået«. Denne binding
er opgivet i forslaget. Det er hensigten i vidt omfang at overlade afgørelsen
af, om støttetiden skal forlænges, til uddannelsesinstitutionerne, sådan at
institutionerne inden for regler, der fastsættes af undervisnings- og
forskningsministeren, skal vurdere, hvilke former for forsinkelse der bør
udløse ekstra støttetid, og da hvor meget ekstra støttetid der bør gives. Der
henvises til forslagets stk. 7, nr. 3, hvorefter ministeren kan fastsætte
regler om forlængelse af støttetiden, og den under nr. 40 forslåede
bestemmelse, hvorefter ministeren kan give en uddannelsesinstitution hjemmel
til at fastsætte nærmere regler om forlængelse af støttetiden og om
studieaktivitet som betingelse for uddannelsesstøtte.
Efter forslagets stk. 6 kan støttetiden forlænges med 6 måneder i
forbindelse med fødsel, hvis der ikke samtidig er bevilget orlov fra
uddannelsen. Hvis de uddannelsessøgende holder orlov, er de omfattet af
bistandslovens bestemmelser om kontanthjælp.
Efter den hidtil gældende dispensationspraksis er der blevet tildelt 6
ekstra klip til kvindelige uddannelsessøgende ved studieforsinkelse i
forbindelse med fødsel. Det er hensigten som hidtil at forlænge støttetiden
for kvindelige uddannelsessøgende i forbindelse med fødsel. De pågældende
bestemmer selv, hvordan den ekstra støttetid fordeles før og efter fødslen.
De kvindelige støtteberettigede uddannelsessøgende skal endvidere kunne
bestemme, at denne ekstra støttetid helt eller delvis skal tildeles faderen,
hvis han også er støtteberettiget. Er en uddannelsessøgende syg i forbindelse
med graviditet og fødsel, kan der som hidtil gives dispensation til ekstra
klip under sygdommen.
Endelig foreslås klippekortsystemet ændret, sådan at de
uddannelsessøgende, der er omfattet af klippekortet, kan få uddannelsesstøtte
uafhængigt af forældreindkomst også som 18-årige (efter udgangen af det
kvartal, hvori de fylder 18 år og dermed bliver berettigede til
uddannelsesstøtte). Der henvises til den under nr. 31 foreslåede ændring af §
9, stk. 1.
Til nr. 6
Med bestemmelsen tydeliggøres den udvidede adgang til fravalg af månedlig
støtte, som fulgte af de ændringer af lov om statens uddannelsesstøtte, som
blev gennemført ved lov nr. 859 af 20. december 1989 med virkning fra den 1.
januar 1991. Den enkelte støttemodtager har fra denne dato fået et større
selvstændigt ansvar for at regulere sine støtteudbetalinger såvel efter
løbende egenindkomst som efter status i øvrigt (ude-/hjemmeboende og
studieaktivitet) sammenholdt med det for støtteåret sammenlagte fribeløb.
Sammen med reglen i § 8 a, stk. 2, nr. 1, (som er foreslået ændret ved §
1, nr. 20), medfører ændringen, at enhver fravalgt månedlig støtte nu
automatisk giver en forhøjelse med 7.000 kr. af det normale månedlige
fribeløb på 3.135 kr. (1991-niveau), dvs. til et månedligt fribeløb på 10.135
kr. Hidtil har det kun været muligt at fravælge 4 måneder med forhøjet
fribeløb ved de videregående uddannelser.
Fravalg af støtte, der modtages efter den foreslåede § 2 a (nr. 4), dvs.
uden for klippekortet, kan ikke senere anvendes til at forlænge støttetiden
for uddannelser, hvortil støtte oppebæres i medfør af den foreslåede
ny-affattede § 3 (nr. 5), dvs. inden for klippekortet.
At begrænsningen på 4 måneder med forhøjet fribeløb ved opsparing af
månedlig støtte hermed fjernes, vil betyde en lettelse i vejledningen af de
uddannelsessøgende og en beregningsmæssig lettelse for dem, når de skal tage
stilling til, hvor mange månedlige støtterater de bør fravælge under hensyn
til deres egenindkomst og det beregnede fribeløb, så de undgår
tilbagebetalingskrav.
Ændringen vil endvidere være en administrativ forenkling og vil derudover
styrke opsparingsincitamentet og dermed kunne give udgiftsreduktion på
kortere sigt.
Til nr. 7 og 9
Adgangen til at få opsparet støtte udbetalt som støtte med dobbelt sats
(dobbeltklip) udvides fra kun at omfatte studerende på kandidatuddannelser
(uddannelser med normeret studietid på mere end 48 måneder) til at omfatte
alle uddannelsessøgende i erhvervsrettede uddannelser, hvortil oppebæres
støtte i medfør af den foreslåede ny-affattede § 3 (nr. 5), dvs. inden for
klippekortet.
Ændringen vil betyde en vejledningsmæssig lettelse i forbindelse med
opsparingsordningen og ligestiller uddannelsessøgende i uddannelser af
forskellig varighed.
Støtte med dobbelt sats kan fortsat kun opnås i det afsluttende
uddannelsesår, og eventuelt uforbrugte månedlige støtterater, som er tildelt
i forbindelse med forsinkelser, kan ikke anvendes til at få udbetalt støtte
med dobbelt sats.
Denne liberalisering må forventes at medføre udgiftsreduktion på kortere
sigt, men merudgifter på lidt længere sigt.
Til nr. 11
Stipendium som tilskud til dækning af en undervisningsafgift svarende til
85 pct. af den faktiske undervisningsafgift, dog højst 1.250 kr.
(1991-niveau) pr. måned, bevares med nogle ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger vedrørende ministerens
mulighed for at bestemme, at godkendelse af en uddannelse som
støtteberettigende ikke omfatter stipendium som tilskud til dækning af
undervisningsafgift.
Det foreslås også, at der af administrative grunde foretages en mindre
ændring af beregningen af dette stipendium.
Efter forslaget skal det månedlige stipendium altid beregnes på grundlag
af 1/12 af den faktiske undervisningsafgift beregnet på årsbasis.
Efter de gældende regler gives der ikke støtte i juli måned til
uddannelsessøgende, hvis uddannelse afsluttes i juni måned. Efter praksis
gives der imidlertid de uddannelsessøgende fuld dækning (inden for maksimum)
for den årlige undervisningsafgift, selvom de kun har fået 11 måneders støtte
i det sidste skoleår. Der er tale om en administrativ besværlig manuel
ændring i det enkelte tilfælde. Når en uddannelsessøgende begynder på sidste
skoleår, skal undervisningsafgiften omberegnes. Det sker ved, at styrelsen
for hver enkelt uddannelsessøgende går ind og ændrer den undervisningsafgift,
der lægges til grund ved beregningen, fra 1/12 til 1/11 af den faktiske
årlige undervisningsafgift.
Den påtænkte ændring vil ikke få betydning for støttetildelingen i de
tilfælde, hvor en beregning på grundlag af 1/12 af den faktiske årlige
undervisningsafgift fører til, at der tildeles maksimal undervisningsafgift.
Er undervisningsafgiften ved en flerårig uddannelse lavere, vil ændringen
betyde en nedsættelse af det stipendium, der ydes som tilskud til delvis
dækning af undervisningsafgiften i det sidste uddannelsesår, typisk med 1/12.
Det bemærkes specielt, at denne påtænkte ændring som oftest vil være uden
indflydelse på støtten til uddannelser i udlandet, hvor undervisningsafgiften
normalt ligger højere end maksimumsbeløbet.
Til nr. 12 og 13
Redaktionelle ændringer som følge af nr. 14.
Til nr. 14
Bestemmelsen er overflødig efter den foreslåede ændrede affattelse af
lovens § 3, jf. bemærkningerne til nr. 5.
Til nr. 15
Redaktionel ændring som følge af nr. 18.
Til nr. 16 og 17
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at reglerne om støtte til uddannelsessøgende til uddannelser
i udlandet optages i en selvstændig bestemmelse.
Den hidtidige bemyndigelse for undervisnings- og forskningsministeren til
at fastsætte regler for godkendelser foreslås videreført.
Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte særlige
regler om støtten, herunder støttetiden. Ministeren vil herved få
bemyndigelse til at bestemme, at alle uddannelser i udlandet som hovedregel
skal være omfattet af klippekortet. Indtil indførelsen af det nye klippekort
(dvs. i perioden fra den 1. juli 1992 til den 31. december 1992) vil støtten
til uddannelser i udlandet (som hovedregel) blive omfattet af klippekortet
for de videregående uddannelser. Af kontrolhensyn kan det bestemmes, at det
skal være en »ren klippekortmodel«, dvs. uden ekstra klip
(forsinkelsesklip) i forbindelse med ikke-beståede prøver eller lignende
forsinkelse af uddannelsen og studieskift. Dette skal gælde hvor den
uddannelsessøgende i udlandet forsinkes af en ikke bestået prøve eller ønsker
at skifte til en anden uddannelse i udlandet. Den uddannelsessøgende skal
heller ikke kunne få ekstra klip til en ny uddannelse i Danmark, hvis
uddannelsen i udlandet afbrydes inden for det første år.
Til nr. 18
Efter den gældende bestemmelse indgår i egenindkomsten 75 pct. af den del
af støtteansøgers skattepligtige formue, som overstiger 100.000 kr. (104.505
kr. i 1991-niveau) pr. 31. december i støtteåret med fradrag af beløb
opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing.
Denne formuegrænse er helt uden betydning for den studiemæssige adfærd, og
den er af yderst marginal betydning for støtteudgifterne.
Den kan derimod have en negativ betydning for opsparing før uddannelsen.
Grænsen kan virke tilfældig i forhold til uddannelsessøgende, som ejer egen
bolig, eller som har sparet op for at kunne etablere selvstændig virksomhed
efter uddannelsens afslutning, fx elever i landbrugsuddannelserne.
I stedet for at hæve grænsen, hvorved den marginale støttebegrænsende
betydning forsvinder, foreslås formuegrænsen helt fjernet som led i
regelforenkling. Herved fjernes dog et af trangskriterierne i loven.
Formueindtægter, herunder lejeværdi af egen bolig, medregnes fortsat i
egenindkomsten, som er enhver positiv indkomst, som indgår i den personlige
indkomst og kapitalindkomsten. Formueafkast vil således indgå i
egenindkomsten, så den - formentlig minimale - gruppe uddannelsessøgende med
betydelig formue under alle omstændigheder tildeles nedsat eller slet ingen
uddannelsesstøtte.
Til nr. 19
Redaktionel ændring som følge af nr. 23 og nr. 31.
Til nr. 20
Tillægget til det normale månedlige fribeløb på 3.135 kr. (1991-niveau)
for måneder, hvori støttemodtager
- har fravalgt støtte,
- er bevilget orlov fra en støtteberettigende uddannelse,
- ikke har opfyldt støttebetingelsen om studieaktivitet eller
- har været i ikke-støtteberettigende praktik,
foreslås forhøjet, fordi enkelte elevgruppers månedsløn i praktiktiden er
på knap 10.000 kr. Efter forslaget vil det månedlige fribeløb i de aktuelle
måneder være på 10.135 kr. (1991-niveau).
Det er af betydning såvel af administrative grunde som for at modvirke, at
de uddannelsessøgende i spekulativt øjemed skulle bringe sig i situationer,
som ville kunne medføre højere tillæg til det normale fribeløb, at der for de
nævnte 4 situationer gælder samme fribeløb.
Til nr. 21
For at en uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium og studielån, må
egenindkomsten i støtteåret ikke overstige et samlet beløb (fribeløbet), som
svarer til 3.135 kr. (1991-niveau) pr. måned. Dette månedlige fribeløb
forhøjes i visse situationer, jf. bemærkningerne til nr. 20.
Tillægget til det normale månedlige fribeløb for måneder,
- hvori en støttemodtager ikke gennemgår en støtteberettigende uddannelse,
ikke opfylder aldersbetingelsen eller oppebærer anden offentlig støtte, som
tilsigter at dække leveomkostninger,
- som er støtteberettigende, men hvori støtte ikke kan udbetales, fordi
hele støttetiden er forbrugt, eller
- hvori den uddannelsessøgende er under uddannelse, men ikke er dansk
statsborger eller ikke er sidestillet med danske statsborgere,
foreslås forhøjet på grund af kritik af, at det nuværende månedlige
fribeløb på 15.675 kr. (1991-niveau) ligger under »normallønnen«
for visse grupper af færdiguddannede, især læger, civilingeniører og visse
faglærte arbejdere. Efter den foreslåede forhøjelse vil det månedlige
fribeløb for de aktuelle måneder være 18.135 kr. (1991-niveau).
Et sammenlagt fribeløb for hele støtteåret er nødvendigt, for at man kan
gennemføre en automatisk indkomstkontrol med dataoplysninger fra
skattemyndighedernes registre.
Til nr. 22
En ændring af redaktionel karakter. Det fremgår nu udtrykkeligt af
bestemmelsen, at der ikke sker forhøjelse af fribeløbet for måneder, hvori
den uddannelsessøgende er i støtteberettigende uddannelse i udlandet.
Endvidere en ændring som følge af nr. 23, og som indebærer, at
uddannelsessøgende har et samlet månedligt fribeløb på 18.135 kr.
(1991-niveau) for de måneder i støtteåret, hvori aldersbetingelsen i lovens §
7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, ikke er opfyldt.
Til nr. 23
Fastsættelsen af et månedligt fribeløb på 3.135 kr. (1991-niveau) uden
mulighed for forhøjelse for de (18-årige) uddannelsessøgende, har vist sig
uhensigtsmæssig, da aflønningen i praktikperioder i løbet af uddannelsen er
på mellem 6.000 kr. og 10.000 kr. pr. måned. Bestemmelsen forslås derfor
ophævet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 20 og 21.
Af hensyn til de 18-årige uddannelsessøgende, som allerede i 1991, hvor
fribeløbet første gang har virkning, er i lønnet praktik med en månedlig
aflønning på mere en det normale fribeløb, foreslås denne ændring gennemført
med virkning fra den 1. januar 1991.
Til nr. 24-25
Redaktionelle ændringer som følge af nr. 23.
Til nr. 26
Redaktionelle ændringer som følge af nr. 28 og nr. 18.
Til nr. 27
Redaktionel ændring som følge af nr. 23.
Til nr. 28
Af forenklings- og liberaliseringsgrunde foreslås det at ophæve
bestemmelsen om, at der intet fribeløb fastsættes for måneder, hvori støtte
udbetales med dobbelt sats.
Til nr. 29 og 30
Redaktionelle ændringer som følge af nr. 23 og nr. 28.
Til nr. 31
Forældreindkomstafhængigheden foreslås ophævet for uddannelsessøgende, som
indplaceres i det under nr. 5 foreslåede nye klippekort. Dette vil betyde en
ganske væsentlig forenkling af støtteadministrationen, og det vil skabe
større lighed for uddannelsessøgende inden for samme uddannelse.
Kvartalsreglen for 19-årsgrænsen for støttemodtagere, som herefter er
afhængige af forældrenes økonomiske forhold, foreslås erstattet af den indtil
den 1. august 1989 gældende månedsregel. Ændringen vil give en mere
forståelig og rimelig regel, da forskelsbehandling med hensyn til
støttetildeling (fra 0 til 2 måneders støtte), afhængig af fødselsdato,
ophører.
Kvartalsprincippet i forbindelse med alderskriteriet for at få
uddannelsesstøtte, jf. lovens § 7, stk. 2, (støtte fra udgangen af det
kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 18 år) opretholdes. Dette
harmonerer med, at ydelser efter reglerne om børnefamilieydelse og
børnetilskud først bortfalder med udgangen af det kvartal, hvori den unge er
fyldt 18 år.
Til nr. 32
Efter de nugældende regler får 18-årige uddannelsessøgende ikke
stipendium, hvis forældrenes indkomstgrundlag overstiger 287.074 kr.
(1991-niveau). Er forældrenes samlede indkomstgrundlag under 175.254 kr., kan
en 18-årig uddannelsessøgende modtage maksimalt stipendium. I intervallet
mellem 175.254 kr. og 287.074 kr. nedsættes stipendiet.
Uddannelsessøgende, hvis stipendium nedsættes eller bortfalder på grund af
forældrenes økonomiske forhold, kan dog optage studielån med et beløb, som
svarer til nedsættelsen, eller øge egenindkomsten med det nedsatte beløb, jf.
lovens § 9, stk. 4. De 18-åriges tilbøjelighed til at optage lån er meget
begrænset.
Indkomstgrundlagsgrænsen på 287.074 kr. foreslås forhøjet til 400.000 kr.,
og det månedlige mindstebeløb, hvormed stipendieudbetaling sker, agtes i
medfør af lovens § 5 a, nr. 3, fastsat til 300 kr. i stedet for som hidtil
100 kr.
Til nr. 33
Redaktionelle ændringer som følge af nr. 23.
Til nr. 34
Konsekvensændring af nr. 31.
Til nr. 35
På baggrund af liberaliseringen af bestemmelserne om fravalg af støtte, så
ethvert fravalg altid giver et forhøjet fribeløb, jf. bemærkningerne til nr.
6 og 20, præciseres det med den foreslåede bestemmelse, at støttetid (klip)
altid fortabes, selv om støtte (såvel stipendium som studielån), som er
oppebåret med rette, frivilligt tilbagebetales helt eller delvis, uanset
tidspunktet for tilbagebetalingen. Det samme gælder, hvis støtten helt eller
delvis bortfalder og søges tilbagebetalt i forbindelse med den endelige
støttetildeling efter støtteårets udløb.
Til nr. 36
Af ordensmæssige grunde foreslås bestemmelsen ophævet for at modvirke
gentagelse, jf. lovens § 13, stk. 3, 2. pkt.
Til nr. 37
Lovens forrentningsbestemmelse for så vidt angår studielån blev ændret ved
lov nr. 859 af 20. december 1989 med virkning for lån optaget den 1. januar
1991 og senere, så gælden efter uddannelsestidens ophør forrentes med en
årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med
et procenttillæg, som fastsættes på finansloven for det pågældende år. Siden
Nationalbanken var gået over til at anvende andre pengepolitiske midler,
havde diskontoen været uændret (7 pct. siden 1983). Der var herved risiko
for, at vilkårene for studielån efterhånden ville blive så favorable, at brug
af lånesystemet til ikke-uddannelsesmæssige formål blev almindeligt.
Forrentningen skulle i princippet følge markedsrenten, men med et
begunstigende element.
Siden denne lovændring har Nationalbanken gradvist hævet diskontoen for at
bringe den op på markedsniveau, og den er nu 9,5 pct.
Forrentningsbestemmelsen foreslås nu ændret, så gælden efter
uddannelsestidens ophør forrentes med en årlig rente svarende til den til
enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller
procentfradrag, som fastsættes på finansloven for det pågældende år, for at
skabe større frihed for at bestemme »tilskudselementet« på de
årlige finanslove. Det fastholdes, at udgangspunktet fortsat er
markedsrenten, som den kommer til udtryk gennem den officielle diskonto, men
der gives mulighed for at bestemme en forrentning på eller under diskontoen
ved fastlæggelse af et procentfradrag, hvor der efter den gældende
bestemmelse alene kan fastsættes et procenttillæg.
For at kunne ændre de allerede optagne studielån foreslås det, at
procenttillægget ikke kan overstige 1. (For studielån optaget før den 1.
januar 1991 er det udtrykkeligt fastsat i loven, at de forrentes med
diskontoen plus 1 pct.). Herved opnås samtidig, at berettigede forventninger
til forrentningen af allerede optagne lån ikke skuffes.
Til nr. 38
Ændringerne foreslås af sproglig-systematiske grunde, jf. lovens § 13 b,
stk. 2.
Til nr. 39
Efter den foreslåede § 2 a (nr. 4) kan uddannelsessøgende uden begrænsning
få uddannelsesstøtte til den første ungdomsuddannelse. Det vil derfor påhvile
den uddannelsessøgende i ansøgningen om støtte under sædvanligt strafansvar
at afgive erklæring om, hvorvidt vedkommende har afsluttet en
ungdomsuddannelse, som er omfattet af den foreslåede § 2 a. Det foreslås at
tilvejebringe hjemmel for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte til hos
statslige, kommunale og amtskommunale myndigheder samt private
uddannelsesinstitutioner at indhente oplysninger til brug ved afgørelser om
støtteberettigelse efter § 2 a. Undervisnings- og forskningsministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler foreslås udvidet i konsekvens heraf.
Styrelsen får med den foreslåede bestemmelse, eventuelt stikprøvevis,
mulighed for at kontrollere de afgivne oplysninger ved at sammenholde dem med
personnummerbaserede dataoplysninger i registre over gennemførte uddannelser.
Til nr. 40
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, tilsigtes på det
administrative område en væsentlig decentralisering af opgaver og
beslutningskompetence. For at give lovgivningsmæssig mulighed herfor foreslås
det, at ministeren, som et led i decentraliseringen, får mulighed for at
bestemme, at uddannelsesinstitutionerne - inden for regler fastsat af
ministeren - kan fastsætte regler om tildeling af forsinkelsesklip og om
studieaktivitet som betingelse for uddannelsesstøtte. Der bliver herved bedre
mulighed for at tilpasse støttetildelingen til de konkrete studieordninger.
Til nr. 41
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at undervisnings- og forskningsministeren bemyndiges til at
afskære den hidtidige uformaliserede adgang til at klage til ministeriet over
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes afgørelser om godkendelse af
uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Afgørelser om godkendelse af
uddannelser som støtteberettigende baseres i meget høj grad på særlig
sagkyndighed, som ministeriet ikke i realiteten har mulighed for at prøve.
Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at oprette et særligt
sagkyndigt nævn. Nævnet skal rådgive Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
med hensyn til godkendelse af uddannelser i udlandet som støtteberettigende
både i form af generelle retningslinier og i enkelte konkrete tilfælde.
Til § 2
Til stk. 1
Ad nr. 1 henvises til bemærkninger til § 1, nr. 23.
Ændring af hjemmeboendesatsen og tillæg til det normale fribeløb samt
ophævelsen af bestemmelsen, om at den del af den skattepligtige formue, som
overstiger 100.000 kr., medregnes ved opgørelsen af egenindkomsten, foreslås
gennemført fra og med støtteåret 1992.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen om stipendium som tilskud til
dækning af en undervisningsafgift og liberaliseringen af adgangen til at få
uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet foreslås gennemført med virkning
fra begyndelsen af det nye undervisningsår i 1992.
Det vil først være praktisk muligt at lade det i § 1, nr. 4 og 5,
foreslåede nye støttetildelingsprincip få virkning for alle støttemodtagere
fra den 1. januar 1993. Forslaget om forhøjelse af forældreindkomstgrænsen
skal ses i sammenhæng med stk. 4.
Til stk. 2
De foreslåede ændringer af sats, tillæg til fribeløb, forhøjelse at
forældreindkomstgrænsen mv. er i 1991-niveau og reguleres som lovens øvrige
satser mv. første gang den 1. januar 1992.
Til stk. 3
Den i § 1, nr. 5, foreslåede liberalisering fra den 1. januar 1993 af
støtte til erhvervsrettede ungdomsuddannelser foreslås gennemført med
virkning fra den 1. juli 1991 for uddannelsessøgende i erhvervsrettede
ungdomsuddannelser, som vil have forbrugt støttetiden i det nugældende
støttesystem til en ungdomsuddannelse, fordi det ikke er den første
uddannelse, hvortil støttetid er medgået. Et eksempel er uddannelsessøgende
ved den 1 1/2-årige edb-assistentuddannelse, som har modtaget støtte i
gymnasiet. De får nu mulighed for med virkning fra den 1. juli 1991, og
indtil de nye bestemmelser træder i kraft, at få støtte til den
erhvervsrettede uddannelse efter de nu gældende bestemmelser for støtte til
videregående uddannelser for en periode frem til uddannelsens afslutning
efter de for uddannelsen gældende regler.
Til stk. 4
Indtil ikrafttrædelsen af den i § 1, nr. 32, foreslåede forhøjelse af den
øvre grænse for forældrenes indkomstgrundlag, som udelukker stipendium til
18-årige uddannelsessøgende, foreslås med virkning for støtteåret 1992 en
mindre forhøjelse af grænsen. Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til stk. 5
Den i § 1, nr. 2 og 3, foreslåede stramning af bestemmelsen om, hvem der
kan få stipendium med udeboendesats, foreslås gennemført med virkning
allerede fra den 1. juli 1992 for uddannelsessøgende, som ikke før dette
tidspunkt har modtaget uddannelsesstøtte. Med hensyn til fravigelse af
aldersbetingelsen henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3, samt til de
almindelige bemærkninger.
Til stk. 6
Ved den i § 1, nr. 11, foreslåede ændrede affattelse af § 5 er der givet
ministeren bemyndigelse til at bestemme, at godkendelse af en uddannelse som
støtteberettigende ikke omfatter stipendium som tilskud til dækning af
undervisningsafgift. Hvis denne bemyndigelse udnyttes ved godkendelse af en
uddannelse som støtteberettigende, skal uddannelsessøgende, der før den 1.
juli 1992 er begyndt på den igangværende støtteberettigende uddannelse,
fortsat kunne få stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgift.
De kan dog kun få dette stipendium indtil uddannelsens afslutning eller
afbrydelse og, for så vidt angår uddannelser i udlandet, kun til udløbet af
den periode, hvori uddannelsen er godkendt som støtteberettigende efter de
før 1. juli 1992 gældende bestemmelser.
Der gives kun dette stipendium til selve den igangværende uddannelse. Hvis
den uddannelsessøgende den 1. juli 1992 eller senere vælger at erstatte en
del af en gratis uddannelse i Danmark med meritgivende studier i udlandet,
kan der ikke fås stipendium til dækning af undervisningsafgiften ved
studierne i udlandet.
Til stk. 7
Uddannelsessøgende, som den 1. januar 1993 ikke opfylder aldersbetingelsen
for at få stipendium med udeboendesats, men som i støtteåret 1992 har fået
udbetalt stipendium med denne sats, bevarer retten til den forhøjede
stipendiesats efter ikrafttrædelsen af den i § 1, nr. 2 og 3, foreslåede
ændring, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Til stk. 8
Alle uddannelsessøgende, som er i gang med en støtteberettigende
videregående uddannelse, og som ved ansøgning om støtte skal indplaceres i
klippekortsystemet efter de gældende (lempelige) overgangsregler, dvs.
uddannelsessøgende, som er begyndt en støtteberettigende videregående
uddannelse før den 1. august 1989, ønskes indplaceret, før det i § 1, nr. 5,
foreslåede nye klippekort træder i kraft den 1. januar 1993. Man undgår
derved ind i næste århundrede at skulle tage hensyn til de hidtidige
komplicerede overgangsregler, jf. bemærkningerne til stk. 13-15.
Indplaceringen sker på grundlag af oplysninger om tidligere
indskrivningsperioder for uddannelsessøgende, som har påbegyndt en
støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, eller om
støtteforbrug efter den 15. marts 1988 for uddannelsessøgende, som har
påbegyndt en støtteberettigende videregående uddannelse i perioden fra den
15. marts 1988 til den 31. juli 1989. Støtteforbrug før den 1. august 1989 er
ikke registreret i støttesystemet og kan kun konstateres ved en manuel
gennemgang af de konkrete sager. Ud over den administrative komplikation
belaster de mange overgangsregler vejledningen af de uddannelsessøgende, og
ansøgningsmaterialet er meget omfattende.
Den pågældende gruppe uddannelsessøgende kan efter indplacering straks
fravælge støtte, hvis de fx på grund af høj egenindkomst ikke ønsker
uddannelsesstøtte. Indplacering vil imidlertid have fundet sted, og
reststøttetiden for den igangværende uddannelse vil være beregnet. Den
fravalgte støtte opspares til eventuelt senere brug.
De fleste af denne gruppe uddannelsessøgende vil allerede være indplaceret
i klippekortsystemet, hvis uddannelsesstøtte overhovedet er en mulighed for
dem. For at tilskynde de sidste til at lade sig indplacere ønskes det
bestemt, at hvis indplacering ikke er sket inden den 31. december 1992,
fortabes enhver mulighed for fremtidig støtte til den igangværende
uddannelse.
Dette skal dog ikke gælde for de uddannelsessøgende, som er i gang med en
uddannelse, men som ikke kan få uddannelsesstøtte, fx fordi de er bevilget
orlov fra uddannelsen, eller fordi de oppebærer anden offentlig støtte, som
tilsigter at dække leveomkostningerne (uddannelsesydelse efter lov om
arbejdstilbud til ledige, fast revalideringsydelse efter lov om social
bistand, skolarstipendium mv.). Det foreslås derfor, at undervisnings- og
forskningsministeren fastsætter regler om fravigelse af fristen for
indplacering af denne - formentlig minimale - gruppe uddannelsessøgende og om
støttetidens længde.
Til stk. 9
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov nr. 823
af 21. december 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte.
Til stk. 10
Uddannelsessøgende, som ikke den 1. august 1989 eller senere er
blevet indplaceret i klippekortsystemet, selv om de har været indskrevet ved
en støtteberettigende videregående uddannelse, og som efter den 31.
december 1992 skifter til en ny uddannelse eller genoptager en tidligere
afbrudt uddannelse, jf. dog stk. 12, vil ved indplacering i det i § 1, nr. 5,
foreslåede støttesystem få set bort fra støtteforbrug før den 1. august 1989.
Dog fratrækkes ved indplaceringen perioder med uddannelsesydelse eller fast
revalideringsydelse til en igangværende uddannelse eller til tidligere
afsluttede eller afbrudte støtteberettigende uddannelser, jf. reglerne herom
i det i § 1, nr. 5, foreslåede nye klippekort, jf. stk. 9.
Til stk. 11
Ved indplacering i det i § 1, nr. 5, foreslåede nye klippekort fratrækkes
ikke perioder, hvori der er oppebåret støtte efter det hidtil gældende
klippekortsystem for ungdomsuddannelser. Der fratrækkes heller ikke perioder
med uddannelsesydelse eller fast revalideringsydelse, som er oppebåret til en
ungdomsuddannelse før den 1. januar 1993.
Til stk. 12
Der vil blive fastsat særlige regler for at undgå, at uddannelsessøgende,
som er i en støtteberettigende uddannelse i perioden fra den 1. juli 1991 til
den 31. december 1992, men som ikke inden den 31. december 1992 er eller
bliver indplaceret i støttesystemet - eventuelt fordi enhver støttemulighed i
det gældende støttesystem er forbrugt - i spekulativt øjemed afbryder
uddannelsen for inden udgangen af 1994 atter at blive optaget på den afbrudte
uddannelse og derved blive støtteberettiget i det i § 1, nr. 5, foreslåede
nye støttesystem, jf. § 2, stk. 10. Uddannelsesinstitutionen eller Styrelsen
for Statens Uddannelsesstøtte skal kunne fratage sådanne nyoptagne
uddannelsessøgende, som reelt er genoptagne ved samme uddannelse,
uddannelsesstøtte efter det foreslåede nye klippekort.
Til stk. 13
For at undgå nye overgangsregler for uddannelsessøgende, som har påbegyndt
en uddannelse før det i § 1, nr. 5, foreslåede støttesystem træder i kraft,
og som er eller bliver indplaceret i det hidtidige støttesystem, foreslås der
fastsat regler om indplacering den 1. januar 1993 eller senere i det nye
støttesystem af alle støttemodtagere efter følgende principper:
1. Uddannelsessøgende i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, som efter den
1. august 1989 har modtaget uddannelsesstøtte til en afsluttet
ungdomsuddannelse, tildeles fra den 1. januar 1993 støtte inden for det i §
1, nr. 5, foreslåede nye klippekort med en støttetid svarende til perioden
frem til den igangværende uddannelses forventede afslutning.
2. Uddannelsessøgende i en ungdomsuddannelse, som ikke er omfattet af den
i foranstående nr. 1 anførte kategori, tildeles fra den 1. januar 1993 støtte
efter den i § 1, nr. 4, foreslåede bestemmelse.
3. Uddannelsessøgende i videregående uddannelse indplaceres i det i § 1,
nr. 5, foreslåede nye klippekort med en støttetid svarende til den pr. 1.
januar 1993 resterende støttetid i det nugældende støttesystem og med de
rettigheder, som følger af det nye støttesystem, jf. dog § 2, stk. 14 og 15.
Inden for den i det i § 1, nr. 5, foreslåede nye støttesystem anførte ekstra
ramme på i alt 12 støttemåneder til studieskift og studieforsinkelser
fratrækkes det antal klip, som måtte være brugt til samme formål inden for
den tilsvarende ekstra ramme i det hidtil gældende støttesystem for
videregående uddannelser. Skulle hele den ekstra støtteramme være forbrugt
før den 1. januar 1993, vil der følgelig ikke kunne ydes støtte til de
formål, som efter det nye klippekorts ekstra ramme er fastsat hertil. Støtte
inden for den ekstra ramme på 12 støttemåneder i det nugældende støttesystem
for ungdomsuddannelser kan ikke ydes den 1. januar 1993 og senere.
4. For uddannelsessøgende, som i perioden fra den 1. august 1989 til den
31. december 1992 er eller bliver indplaceret i det nugældende støttesystem,
og som efter den 1. januar 1993 skal indplaceres i det i § 1, nr. 5,
foreslåede nye støttesystem, fordi en ny uddannelse påbegyndes, eller en
tidligere afbrudt uddannelse genoptages, sker støttetidsberegningen under
hensyntagen til den tidligere foretagne støttetidsberegning og det på
grundlag heraf derefter skete støttetidsforbrug. Der henvises endvidere til
bemærkningerne til stk. 14 og 15.
Til stk. 14
Ved lov nr. 192 af 29. marts 1988 om ændring af lov om statens
uddannelsesstøtte blev klippekortsystemet indført med virkning fra den 1.
august 1989 for uddannelsessøgende i videregående uddannelser. Ifølge
forarbejderne til denne lov skulle uddannelsessøgende, som har påbegyndt en
støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988,
indplaceres i klippekortsystemet med en støttetid svarende til sædvanlig
støttetid med tillæg af 1 år og med fradrag for indskrivningsperioder ved den
igangværende uddannelse og ved tidligere afsluttede eller afbrudte
støtteberettigende videregående uddannelser. Dette var i overensstemmelse med
den indtil da gældende støttetidsberegning.
Uddannelsessøgende, som har påbegyndt den første støtteberettigende
videregående uddannelse den 15. marts 1988 eller senere, indplaceres i
klippekortet med en støttetid svarende til den for den igangværende
uddannelse normerede studietid med fradrag af forbrugt støttetid efter den
15. marts 1988. Til denne støttetid er der en ekstra ramme på 12
støttemåneder til tidlige studieskift og omprøver.
Den første kategori uddannelsessøgende er i forhold til den anden som
anført tildelt en længere støttetid. Når der den 1. januar 1993 eller senere,
jf. bemærkningerne til stk. 13, sker en indplacering af støttemodtagere i det
hidtidige klippekortsystem til det nye klippekort, jf. bemærkningerne til §
1, nr. 5, skal uddannelsessøgende med den lange støttetid ikke kunne tildeles
yderligere månedlige støtterater som følge af studieforsinkelse, da sådan
eventuel forsinkelse allerede er tilgodeset ved 1 års-tillægget.
Til stk. 15
Bestemmelserne om, at uddannelsessøgende i videregående uddannelser kunne
fravælge et antal månedlige støtterater inden for støtteåret og inden for
videregående uddannelser med en normeret studietid på mere end 48 måneder
kunne få udbetalt støtte med dobbelt sats, fik virkning fra den 1. august
1989. Heri ligger, at kun månedlige støtterater, som er opsparet efter den 1.
august 1989, kan bruges til at finansiere udbetaling af støtte med dobbelt
sats.
Uddannelsessøgende, som har påbegyndt den første støtteberettigende
videregående uddannelse før den 15. marts 1988, har i forbindelse med
indplaceringen i det nugældende støttesystem for videregående uddannelse ved
støttetidsberegningen fået tildelt en støttetid svarende til sædvanlig
studietid for den igangværende uddannelse med tillæg af 1 år og med fradrag
for indskrivningsperioder ved den igangværende uddannelse eller ved tidligere
afsluttede eller afbrudte støtteberettigende videregående uddannelser.
Der skal til denne gruppe uddannelsessøgende kunne udbetales støtte med
dobbelt sats i det omfang, hvori er opsparet støtte ved fravalg af støtte
efter den 1. august 1989, eller hvis den uddannelsessøgende gennemfører
uddannelsen på kortere tid end den normerede studietid.
Til stk. 16, 17 og 18
Af forenklingsmæssige grunde foreslås de indtil den 31. juli 1993 gældende
overgangsregler om mulighed for statsgaranteret banklån og forhøjet studielån
ikke videreført for uddannelsessøgende, som ikke er eller bliver indplaceret
i det hidtil gældende klippekortsystem for uddannelsessøgende i videregående
uddannelse inden den 31. december 1992.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25.
juni 1990, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, nr. 1, litra a, ændres »1.800 kr.« til:
»1.790 kr.«.
2. I § 2, nr. 1, litra b, ændres »hvis den
uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende« til: »hvis de i
stk. 2-4 anførte betingelser er opfyldt«.
§ 2. Støtten ydes som et beløb pr. kalendermåned (støttemåned)
inden for perioden 1. januar til 31. december (støtteåret). Det månedlige
beløb kan, jf. dog § 3 a, stk. 2, § 5 og § 9, stk. 4, højst udgøre:
1) Stipendium:
a) 1.800 kr.
eller
b) 3.000 kr.
hvis den uddannelsessøgende
har godtgjort at være
udeboende.
2) Studielån: 1.350 kr.
3. I § 2 indsættes som stk. 2, 3 og 4:
» Stk. 2. Stipendium efter stk. 1, nr. 1, litra b, ydes, hvis
den uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende og modtager støtte
1) efter § 3 eller
2) efter § 2 a, og støtten vedrører en periode efter den måned, hvori den
uddannelsessøgende fylder 20 år.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om, at aldersbetingelsen i stk. 2, nr. 2, kan fraviges.
Stk. 4. Uddannelsessøgende, som er omfattet af stk. 3, skal ved
ansøgning om stipendium efter stk. 1, nr. 1, litra b, oplyse forældrenes
navn, adresse og personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted
efter bestemmelserne i § 22.«.
4. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til
undervisning på folkeskoleniveau, almen voksenuddannelse på samme niveau som
folkeskolens afsluttende prøver og til ungdomsuddannelse, indtil den første
ungdomsuddannelse er afsluttet.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om, hvilke uddannelser der er omfattet af bestemmelsen, og om, hvad der
betragtes som en samlet ungdomsuddannelse.«.
5. § 3 affattes således:
» § 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte efter et
begrænset støttesystem (klippekortet) for en periode, der svarer til den
normerede uddannelsestid (støttetiden) med de reguleringer, der følger af
stk. 2-6, til:
1) en erhvervsrettet uddannelse efter afslutning af den første
ungdomsuddannelse,
2) en gymnasial uddannelse, som efter afslutning af en erhvervsuddannelse
eller en hertil svarende elev-/lærlingeuddannelse er nødvendig for at
gennemføre en videregående uddannelse, og
3) uddannelsessupplering, som er nødvendig for at gennemføre en
videregående uddannelse.
Stk. 2. Fra støttetiden ved en igangværende uddannelse trækkes
perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget:
1) uddannelsesstøtte til tidligere afsluttet eller afbrudt uddannelse og
uddannelsessupplering efter stk. 1 og
2) uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige eller
fast revalideringsydelse i medfør af lov om social bistand til den
igangværende uddannelse eller til tidligere afsluttet eller afbrudt
støtteberettigende uddannelse og uddannelsessupplering efter stk. 1.
Stk. 3. Fra støttetiden trækkes dog ikke perioder, hvori den
uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesstøtte, uddannelsesydelse eller
fast revalideringsydelse til:
1) uddannelse, som er omfattet af stk. 1, nr. 2, og som er nødvendig for
at gennemføre en igangværende videregående uddannelse,
2) uddannelsessupplering, som er omfattet af stk. 1, nr. 3, og som efter
afslutning af en gymnasial uddannelse uden muligheder for de nødvendige
tilvalg er nødvendig for at gennemføre den igangværende videregående
uddannelse, og
3) en tidligere afbrudt uddannelse, hvis uddannelsen er afbrudt inden for
de første 12 måneder efter uddannelsens start.
Stk. 4. Støttetiden kan forlænges med perioder til:
1) uddannelsessupplering, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, men ikke af
stk. 3, nr. 2, og som er nødvendig for at gennemføre en igangværende
videregående uddannelse, og
2) forsinkelse i forbindelse med prøver, der ikke er bestået, eller
lignende forsinkelse af uddannelsen.
Stk. 5. Perioder efter stk. 3, nr. 3, og stk. 4, kan tilsammen
højst udgøre 12 måneder.
Stk. 6. Støttetiden kan forlænges med 6 måneder i forbindelse med
en fødsel, hvis der ikke samtidig er bevilget orlov fra uddannelsen.
Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om:
1) hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1-3, herunder om,
hvad der er nødvendigt for at gennemføre en videregående uddannelse,
2) fradrag i støttetid efter stk. 2,
3) forlængelse af støttetiden efter stk. 4,
4) støttetiden for uddannelser, hvori der indgår deluddannelser, og
5) forlængelse af støttetiden efter stk. 6 og kan herunder bestemme, at
forlængelsen kan deles mellem støtteberettigede forældre.«.
§ 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte for en periode
svarende til den normerede uddannelsestid, jf. dog § 9, stk. 5.
Stk. 2. Ved opgørelsen af støttetiden for en igangværende
uddannelse medregnes perioder, hvori der er oppebåret støtte til tidligere
afsluttede eller afbrudte støtteberettigende uddannelser. Endvidere medregnes
perioder, hvori der er modtaget uddannelsesydelse i medfør af lov om
arbejdstilbud til ledige, og perioder, hvori der er modtaget fast
revalideringsydelse efter lov om social bistand til den igangværende
uddannelse eller tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende
uddannelser. Ved opgørelsen af støttetiden medregnes dog ikke støttetid, der
er brugt til undervisning på folkeskoleniveau. Er den igangværende uddannelse
en videregående uddannelse, medregnes kun perioder, hvori der er oppebåret
stipendium eller uddannelsesydelse til tidligere afsluttede eller afbrudte
videregående uddannelser.
Stk. 3. For uddannelsessøgende, som er afskåret fra at oppebære
stipendium i medfør af reglerne i § 9, men som oppebærer lån i henhold til §
2, medregnes de pågældende perioder i støttetiden i henhold til stk. 2, jf.
dog § 9, stk. 5.
Stk. 4. Ved opgørelse af støttetiden medregnes ikke støttetid til
en uddannelse, der er afbrudt inden for de første 12 måneder. Der kan kun ses
bort fra støttetid ved den første afbrudte uddannelse.
Stk. 5. Ved opgørelse af støttetiden medregnes ikke støttetid, der
er brugt til en prøve, som den uddannelsessøgende ikke har bestået.
Stk. 6. Der kan efter stk. 4 og 5 i alt ses bort fra højst 12
støttemåneder for en uddannelsessøgende. Heri indgår forbrugt støttetid, som
efter § 9, stk. 5, ikke medregnes. Undervisnings~ og forskningsministeren kan
fastsætte regler om medregning af forbrugt støttetid til adgangsgivende
suppleringskurser i de 12 støttemåneder.
Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om støttetiden for uddannelser, hvor der indgår deluddannelser.
6. § 3 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Uddannelsessøgende kan fravælge støtte for en eller flere måneder i
hvert støtteår.«.
§ 3 a. Uddannelsessøgende i en videregående uddannelse kan
fravælge indtil 4 måneders støtte i hvert støtteår. Fravalget skal ske med et
forudgående varsel, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.
7. § 3 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Støtte, som fravælges efter stk. 1 i en uddannelse omfattet af § 3,
samt uforbrugt støtte i øvrigt i en sådan uddannelse kan udbetales månedsvis
sammen med sædvanlig støtte efter § 2 i forbindelse med en erhvervsrettet
uddannelses afslutning.«.
8. I § 3 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§
2«: », stk. 1«.
9. I § 3 a, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:
»Der kan dog kun ydes støtte med dobbelt sats, hvis det samlede antal
forbrugte månedlige støtterater inklusive raterne til dobbeltsats til den
igangværende uddannelse ikke derved overstiger det antal månedlige
støtterater, som svarer til det for uddannelsen fastsatte antal månedsrater
med tillæg af eventuelle ekstra månedlige rater tildelt efter § 3, stk. 1,
nr. 2 og 3, og stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om eventuelt yderligere tillæg.«.
Stk. 2. Støtte, der fravælges efter stk. 1, samt uforbrugt støtte
i øvrigt kan ved videregående uddannelser, der er normeret med en studietid
på mere end 48 støttemåneder, i forbindelse med uddannelsens afslutning
udbetales månedsvis sammen med sædvanlig støtte efter § 2. Der kan pr. måned
i alt højst udbetales det dobbelte af de satser, der er fastsat i § 2.
Udbetalingen sker inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen på grundlag
af en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, at den uddannelsessøgende
kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder.
10. § 3 b, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
§ 3 b. Støttetildeling kan kun ydes fra den uddannelsessøgendes
optagelse på den igangværende uddannelse til udløbet af den for uddannelsen
normerede studietid med tillæg af 24 måneder. Tillægsperioden kan dog
forlænges efter regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren, når
særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 2. Støtte kan ikke ydes med tilbagevirkende kraft inden for
støtteåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere
regler, herunder om ansøgningsfrister.
11. § 5 affattes således:
» § 5. Uddannelsessøgende kan ud over stipendium og lån få et
stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgift. Stipendiet udgør
pr. måned 85 pct. af 1/12 af den faktiske undervisningsafgift beregnet på
årsbasis, dog højst 1.250 kr. pr. støttemåned.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at
godkendelse af en uddannelse som støtteberettigende ikke omfatter stipendium
som tilskud til dækning af undervisningsafgift.«.
§ 5. Uddannelsessøgende kan ud over stipendium og lån få et
stipendium som hjælp til dækning af en undervisningsafgift svarende til 85
pct. af den faktiske undervisningsafgift, dog højst 1.200 kr. pr.
støttemåned.
12. I § 5 a, nr. 3, ændres »,» til:
»og«.
13. I § 5 a, nr. 4, ændres », og« til:
».«.
14. § 5 a, nr. 5, ophæves.
§ 5 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om:
1) støtteordningen, herunder om fravalg af støtte og udbetaling af
uforbrugt støtte,
2) beregning af støtte for mindre end et støtteår,
3) minimal støttetildeling,
4) betingelserne for, hvornår en uddannelsessøgende betragtes som
hjemmeboende og som udeboende, og
5) i hvilket omfang adgangsgivende suppleringskurser til en videregående
uddannelse skal medregnes i den normerede studietid for den videregående
uddannelse.
15. I § 6, stk. 1, 1. pkt., udgår: »8,».
§ 6. De beløb, der er nævnt i §§ 2, 5, 8, 8 a og 9, forhøjes den
1. januar 1991 med 3,47 pct. De regulerede beløb forhøjes derefter med
yderligere 1 pct.
16. I § 7, stk. 3, 1. pkt., udgår: »og kan herunder
fravige betingelsen om, at uddannelsen skal gennemgås i Danmark«.
§ 7. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte giver efter ansøgning
uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, som
1) i Danmark gennemgår en uddannelse, der af undervisnings- og
forskningsministeren er godkendt som støtteberettigende,
2) opfylder aldersbetingelsen i stk. 2,
3) er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst
har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere eller af
undervisnings- og forskningsministeren i støttemæssig henseende ligestilles
med danske statsborgere,
4) er studieaktive og
5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække
leveomkostningerne.
Stk. 2. Er støttebetingelserne i øvrigt opfyldt, kan styrelsen
give uddannelsesstøtte til den uddannelsessøgende fra begyndelsen af det
førstkommende kvartal, der følger efter, at den uddannelsessøgende er fyldt
18 år.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om de i stk. 1 nævnte betingelser og kan herunder fravige betingelsen
om, at uddannelsen skal gennemgås i Danmark. Undervisnings- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om støtte i praktikperioder, som
indgår i den godkendte uddannelse.
17. Efter § 7 indsættes:
» § 7 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme,
at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte efter ansøgning giver
uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende til uddannelse i udlandet.
Uddannelsen godkendes af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte som
støtteberettigende. De uddannelsessøgende skal opfylde betingelserne i § 7,
stk. 1, nr. 2-5, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
betingelser for godkendelsen.
Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
særlige regler om støtten, herunder om støttetiden.«.
18. § 8, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Stk. 2. Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres
til eller indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten med fradrag
af stipendium efter denne lov samt af renter af beløb opsparet i henhold til
lov om uddannelsesopsparing. I egenindkomsten indgår endvidere 75 pct. af den
del af ansøgers skattepligtige formue, der overstiger 100.000 kr. pr. 31.
december i støtteåret med fradrag af beløb opsparet i henhold til lov om
uddannelsesopsparing.
19. I § 8 a, stk. 1, ændres »stk. 5« til:
»stk. 3 og 4 og § 9, stk. 4«.
§ 8 a. For at få maksimalt stipendium og studielån må den
uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige et samlet beløb
(fribeløbet), som svarer til 3.000 kr. pr. måned, jf. dog stk. 5.
20. I § 8 a, stk. 2, nr. 1, 2 og 3, ændres »6.000
kr.« til: »7.000 kr.«.
21. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, ændres »12.000 kr.«
til: »15.000 kr.«.
22. I § 8 a, stk. 2, nr. 4, ændres: »ikke har opfyldt
støttebetingelserne i § 7, stk. 1, nr. 1, 3 eller 5, eller hvori støtte ikke
udbetales, fordi den uddannelsessøgendes støttemulighed er forbrugt, jf. §§ 3
og 3 b, stk. 1« til:
»a) ikke gennemgår en støtteberettigende uddannelse i Danmark eller i
udlandet,
b) ikke opfylder aldersbetingelsen efter § 7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2,
c) gennemgår en støtteberettigende uddannelse, men ikke opfylder
støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 3,
d) får anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostningerne,
jf. § 7, stk. 1, nr. 5, eller
e) i støtteberettigende perioder ikke kan få støtte, fordi støttetiden,
jf. § 3, er forbrugt.«.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte fribeløb forhøjes med:
1) 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori der er fravalgt støtte
efter § 3 a, stk. 1.
2) 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har
været indskrevet ved en støtteberettigende uddannelse, men har haft orlov
eller ikke har opfyldt støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 4.
3) 6.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har
været i ikke-støtteberettigende praktik.
4) 12.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende
ikke har opfyldt støttebetingelserne i § 7, stk. 1, nr. 1, 3 eller 5, eller
hvori støtte ikke udbetales, fordi den uddannelsessøgendes støttemulighed er
forbrugt, jf. §§ 3 og 3 b, stk. 1.
23. § 8 a, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
24. I § 8 a, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres »stk.
1-3« til: »stk. 1 og 2«.
25. I § 8 a, stk. 5, som bliver stk. 4, ændres »stk.
1-4 og stk. 6« til: »stk. 1-3 og stk. 5«.
26. I § 8 a, stk. 5, som bliver stk. 4, udgår: »og
stk. 5« og », eller i den skattepligtige formue«.
27. I § 8 a, stk. 6, 2. pkt., som bliver stk. 5, 2. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
28. § 8 a, stk. 6, som bliver stk. 5, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 5.
29. I § 8 a, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »stk.
1-6« til: »stk. 1-5«.
30. I § 8 a, stk. 7, som bliver stk. 5, ændres »stk.
1-5« til: »stk. 1-4«.
Stk. 3. Forhøjelse af fribeløbet efter stk. 2 kan først foretages
efter udgangen af det kvartal i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende
fylder 19 år, jf. dog stk. 4 og § 9, stk. 4.
Stk. 4. Det efter stk. 1-3 beregnede fribeløb forhøjes med 14.100
kr. for hvert af den uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om tillæg til fribeløbet efter stk. 1-4 og stk. 6 for legater
eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, og for udbetalinger
i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis
sådanne beløb indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten, jf. § 8,
stk. 2, eller i den skattepligtige formue.
Stk. 6. Der beregnes ikke fribeløb, jf. stk. 1 og 2, for måneder,
hvori den uddannelsessøgende modtager støtte til dobbelt sats, jf. § 3 a,
stk. 2. Hvis betingelserne i stk. 4 er opfyldt, tages der dog hensyn til det
heri nævnte beløb.
Stk. 7. Er den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8, højere
end det efter stk. 1-6 beregnede fribeløb, nedsættes først stipendium,
herunder stipendium efter § 5, jf. dog § 9, stk. 4, og dernæst studielån med
det overskydende beløb efter regler, der fastsættes af undervisnings- og
forskningsministeren.
31. I § 9, stk. 1, ændres »Indtil udgangen af det
kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år,» til: »Indtil
udgangen af den måned, hvori en uddannelsessøgende, som er støtteberettiget
efter § 2 a, fylder 19 år,».
§ 9. Indtil udgangen af det kvartal, hvori den uddannelsessøgende
fylder 19 år, beregnes stipendiet ud fra forældrenes samlede
indkomstgrundlag, jf. § 9 a, på grundlag af indkomsten for det andet
kalenderår forud for støtteåret samt efter reglerne om den
uddannelsessøgendes egeninkomst, jf. § 8 og § 8 a.
32. I § 9, stk. 3, ændres »274.700 kr.« til:
»400.000 kr.«.
Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium,
jf. dog § 8 og § 8 a, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke
overstige 167.700 kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet og
bortfalder ved et indkomstgrundlag på 274.700 kr.
33. I § 9, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »stk.
1«: »og 2«, og »stk. 4 og 5« ændres til: »stk.
3 og 4«.
Stk. 4. Uddannelsessøgende, hvis stipendium nedsættes eller
bortfalder efter reglerne i stk. 3, kan optage lån med et beløb, der svarer
til nedsættelsen, eller øge egenindkomsten med det nedsatte beløb. Lånet
reduceres med det beløb, hvormed egenindkomsten øges ud over det i § 8 a,
stk. 1, jf. stk. 4 og 5, fastsatte fribeløb.
34. § 9, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.
Stk. 5. Støttetid, som uddannelsessøgende i videregående
uddannelser har brugt, medens de var omfattet af reglerne i stk. 1, medregnes
ikke ved opgørelsen af den støtteberettigende studietid for en videregående
uddannelse.
Stk. 6. Uddannelsessøgende, der er omfattet af stk. 1, skal ved
ansøgning om uddannelsesstøtte oplyse forældrenes navn, adresse og
personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted efter reglerne i
§ 22.
Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om,
hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om
fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet
væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og
formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre
med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.
35. Efter § 12 indsættes:
» § 12 a. Støttetid efter § 3 betragtes som forbrugt, selv om
udbetalt støtte, som er modtaget med rette, tilbagebetales helt eller delvis,
eller selv om støtten søges tilbagebetalt ved den endelige
støttetildeling.«.
36. § 13, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Stk. 2. Beløb, der skal tilbagebetales, inklusive tillæg i medfør
af § 12, stk. 5, forrentes fra den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter
kravets fremsættelse. Renten tilskrives månedligt.
37. § 13 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., affattes således:
»Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig
rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et
procenttillæg eller procentfradrag, som fastsættes på finansloven for det
pågældende år. Procenttillægget kan dog ikke overstige 1.«.
§ 13 a. Studielån, som er endeligt tildelt efter denne lov, jf. §
12, stk. 1, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter
udbetalingstidspunktet, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt. I uddannelsestiden
forrentes gælden til enhver tid med årligt 4 pct. Derefter forrentes den til
enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid
fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg, der fastsættes på
finansloven for det pågældende år. Den til enhver tid værende gæld ifølge
studielån, der er tildelt endeligt for perioden 1. august 1988 til 31.
december 1990, forrentes dog efter uddannelsestidens ophør med årligt 1 pct.
over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Renten tilskrives
månedligt. Undervisnings~ og forskningsministeren kan fastsætte regler om
uddannelsestiden, herunder om dens ophør og om låntagers pligt til at give
meddelelse herom.
38. I § 15, stk. 2, og § 19, stk. 1, ændres
»Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning« til:
»Hypotekbanken«.
§ 15. Hvis statslånsmodtageren ikke overholder lånets vilkår,
herunder betaler forfaldne ydelser, kan gælden efter påkrav opsiges til
skadeløs betaling.
Stk. 2. Kravet efter stk. 1 administreres af Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning, som søger det inddrevet hos låntagerne.
§ 19. Indfriede studielån administreres af Kongeriget Danmarks
Hypotekbank og Finansforvaltning, som søger kravene inddrevet hos låntagerne.
39. § 22, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om
den uddannelsessøgende og dennes forældre, som er nødvendige for beregningen
af støtte og tilbagebetaling, herunder oplysninger om indkomst- og
formueforhold. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos offentlige
myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved
afgørelse af, om en uddannelsessøgende er støtteberettiget efter § 2 a.
Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at indhente oplysningerne og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der
skal gives i elektronisk form.«.
Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om
den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er nødvendige for beregningen
af støtte og tilbagebetaling, herunder oplysninger om indkomst- og
formueforhold. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
herom og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i
elektronisk form.
40. I § 23 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme,
at uddannelsesinstitutionen kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af
støttetiden efter § 3, stk. 4, nr. 2, og om studieaktivitet som betingelse
for uddannelsesstøtte, jf. § 7, stk. 1, nr. 4.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 23. De afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
kan træffe i medfør af § 22, kan efter undervisnings- og
forskningsministerens bestemmelse helt eller delvis henlægges til vedkommende
uddannelsesinstitution, der ligeledes vil kunne indhente de i § 22, stk. 2,
omhandlede oplysninger. Afgørelser, som uddannelsesinstitutionerne som følge
heraf træffer, kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes
for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte af den, som afgørelsen vedrører.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog bestemme,
at afgørelser, som træffes af uddannelsesinstitutioner i henhold til stk. 1,
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår i øvrigt
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i forbindelse med støttetildelingen.
Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
41. Efter § 24 indsættes:
» § 24 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer den endelige
administrative afgørelse om godkendelse af uddannelser i udlandet som
støtteberettigende.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan nedsætte et
nævn, der efter anmodning fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
fastlægger retningslinier for godkendelse af uddannelser i udlandet som
støtteberettigende og i særlige tilfælde udtaler sig om godkendelse af
enkelte uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Undervisnings- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og
virke.«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft således:
1) Den 1. juli 1991 med virkning fra den 1. januar 1991: § 1, nr. 19, 22,
23, 24, 25, 27, 29, 33, 35, 36 og 38.
2) Den 1. januar 1992: § 1, nr. 1, 6, 10, 15, 18, 20, 21, 26, 28, 30, 37
og 39.
3) Den 1. juli 1992: § 1, nr. 11, 16, 17 og 41.
4) Den 1. januar 1993: § 1, nr. 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 12, 13, 14, 31, 32,
34 og 40. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, om, at støttetiden forlænges med 6
måneder i tilfælde fødsel, har virkning for fødsler, der finder sted den 1.
januar 1993 og senere.
Stk. 2. De i § 1, nr. 1, 11, 20, 21 og 32 fastlagte beløb
reguleres efter § 6, stk. 2 og 3, i lov om statens uddannelsesstøtte, første
gang den 1. januar 1992.
Stk. 3. I perioden fra den 1. juli 1991 til den 31. december 1992
kan uddannelsessøgende i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, hvis støttetid
er forbrugt, få uddannelsesstøtte for perioden frem til uddannelsens
forventede afslutning efter det for videregående uddannelser gældende
støttesystem, jf. § 3 i lov om statens uddannelsesstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990, og stk. 13.
Stk. 4. Det i § 9, stk. 3, 2. pkt., i lov om statens
uddannelsesstøtte anførte beløb på 274.700 kr. forhøjes for støtteåret 1992
til 350.000 kr. og reguleres pr. 1. januar 1992 efter § 6, stk. 2 og 3, i lov
om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990.
Stk. 5. Indtil udgangen af den måned, hvori de uddannelsessøgende
fylder 20 år, finder § 2, nr. 1, litra b, i lov om statens uddannelsesstøtte,
jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990, ikke anvendelse på udeboende
uddannelsessøgende, som ikke har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og
som den 1. juli 1992 eller senere første gang søger om uddannelsesstøtte.
Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om, at
aldersbetingelsen kan fraviges i særlige tilfælde, samt om, hvilke
oplysninger ansøgeren skal give i forbindelse med ansøgning om stipendium med
udeboendesats.
Stk. 6. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt den igangværende
støtteberettigende uddannelse inden den 1. juli 1992, kan ud over stipendium
og studielån fortsat få stipendium som tilskud til dækning af
undervisningsafgift indtil denne uddannelses afslutning. Hvis uddannelsen
gennemgås i udlandet, kan dette stipendium fortsat fås til uddannelsen indtil
udløbet af den periode, hvori uddannelsen er godkendt som støtteberettigende
efter de før den 1. juli 1992 gældende bestemmelser.
Stk. 7. Udeboende uddannelsessøgende, som den 1. januar 1993 ikke
har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og som den 31. december 1992 ikke
er fyldt 20 år, men ved seneste støtteudbetaling i 1992 har fået tildelt
stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte med udeboendesats, får fra
den 1. januar 1993 fortsat stipendium med denne sats til en den 1. januar
1993 igangværende uddannelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Stk. 8. Uddannelsessøgende, som har begyndt en støtteberettigende
videregående uddannelse før den 1. august 1989, og som ikke i perioden fra
den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i
støttesystemet, anses for at have forbrugt enhver støttemulighed til en den
1. januar 1993 igangværende uddannelse. Ansøgning om indplacering skal
indgives inden for de frister, som i henhold til § 22, stk. 3, i lov om
statens uddannelsesstøtte fastsættes for indgivelse af ansøgning om støtte i
støtteåret 1992. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om,
at den i 1. pkt. anførte frist for indplacering i klippekortsystemet, jf. 2.
pkt., kan fraviges for uddannelsessøgende, som på grund af modtagelse af
anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 7,
stk. 1, nr. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte, eller af andre særlige
grunde har været afskåret fra at blive indplaceret i støttesystemet inden
udløbet af den fastsatte frist. Undervisnings- og forskningsministeren
fastsætter regler om støtteperiodens længde for de i 3. pkt. nævnte
uddannelsessøgende ved disses indplacering i det i § 1, nr. 5, fastlagte
støttesystem.
Stk. 9. Bestemmelsen i det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem
om, at perioder med uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til
ledige fratrækkes ved opgørelsen af støttetiden, har kun virkning for
uddannelsessøgende, som har begyndt eller begynder på en af bestemmelsen
omfattet uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988.
Stk. 10. Når en uddannelsessøgende, som ikke i perioden fra den 1.
august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i det
hidtidige støttesystem, søger om støtte til en uddannelse efter den 31.
december 1992, fratrækkes ved opgørelsen af støttetiden efter det i § 1, nr.
5, fastlagte støttesystem ikke perioder forud for den 1. august 1989, hvori
der er modtaget uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 12.
Stk. 11. Ved opgørelsen af støttetiden efter det i § 1, nr. 5,
fastlagte støttesystem fratrækkes ikke støttetid, som i perioden fra den 1.
august 1989 til den 31. december 1992 er brugt efter det hidtil gældende
støttesystem for ungdomsuddannelser. Tilsvarende gælder for perioder med
uddannelsesydelse og fast revalideringsydelse, som er oppebåret til en
ungdomsuddannelse før den 1. januar 1993.
Stk. 12. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om indplacering i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994 i
det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem af uddannelsessøgende, som i
perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 ikke er eller
bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, som i perioden fra den
1. juli 1991 til den 31. december 1992 har været optaget på en
støtteberettigende videregående uddannelse, der afbrydes inden den 1. januar
1993, og som i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994
genoptager den afbrudte uddannelse.
Stk. 13. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om indplacering i (overførsel til) det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem
af uddannelsessøgende, som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31.
december 1992 er eller bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem,
samt om, hvorvidt uddannelsessøgende, som før den 1. januar 1993 har afbrudt
eller er i gang med en støtteberettigende ungdomsuddannelse, kan få
uddannelsesstøtte efter den i § 1, nr. 4, fastlagte bestemmelse.
Stk. 14. Uddannelsessøgende, som har begyndt den første
støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som er
eller bliver indplaceret i støttesystemet i perioden fra den 1. august 1989
til den 31. december 1992, omfattes ikke ved indplacering i det i § 1, nr. 5,
fastlagte nye støttesystem, jf. stk. 13, af bestemmelsen om forlænget
støttetid på grund af forsinkelse.
Stk. 15. Uddannelsessøgende, som har påbegyndt den første
støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som i
perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver
indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, jf. stk. 8 og 13, kan få
udbetalt støtte med dobbelt sats, jf. § 3 a, stk. 2, i lov om statens
uddannelsesstøtte, i det omfang der er opsparet månedlige støtterater efter
den 1. august 1989.
Stk. 16. § 2, stk. 5, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om
ændring af lov om statens uddannelsesstøtte affattes således:
» Stk. 5. Til uddannelsessøgende, som før den 15. marts 1988
har påbegyndt en videregående uddannelse og i perioden fra den 1. august 1989
til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i støttesystemet for
videregående uddannelser, kan der i indtil 2 år, ydes statsgaranti for lån i
pengeinstitutter på indtil 49.535 kr. årligt, hvis de opfylder
støttebetingelserne efter § 7 i lov om statens uddannelsesstøtte, og den tid,
hvori de kan få stipendium, er overskredet. Beløbet reguleres efter reglerne
i § 6, stk. 2 og 3, i lov om statens uddannelsesstøtte, første gang den 1.
januar 1992. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
om ordningen, som bortfalder med udgangen af juli måned 1993.«.
Stk. 17. § 2, stk. 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om
ændring af lov om statens uddannelsesstøtte affattes således:
» Stk. 6. Til udeboende uddannelsessøgende, som er fyldt 22 år
før den 15. marts 1988, som før dette tidspunkt har påbegyndt en videregående
uddannelse, og som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december
1992 er eller bliver indplaceret i støttesystemet for videregående
uddannelser, forhøjes den i § 2, nr. 2, i lov om statens uddannelsesstøtte
fastsatte låneramme med 1/12 af 3.867 kr. pr. støttemåned. Beløbet reguleres
efter reglerne i § 6, stk. 2 og 3, i lov om statens uddannelsesstøtte, første
gang den 1. januar 1992. Bestemmelsen bortfalder med udgangen af juli måned
1993.«.
Stk. 18. § 2, stk. 7, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om
ændring af lov om statens uddannelsesstøtte ophæves.
Lov nr. 823 af 21. december 1988 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1989. Bestemmelsen i §
1, nr. 32), om, at perioder med oppebåret uddannelsesydelse i medfør af lov
om arbejdstilbud til ledige medregnes ved opgørelsen af støttetiden, har
virkning for uddannelsessøgende, der påbegynder en uddannelse med
uddannelsesydelse efter den 13. december 1988. § 1, nr. 20-213), har første
gang virkning for støtte udbetalt i støtteåret 1989-90. § 1, nr. 224), har
virkning fra den 1. januar 1990.
Stk. 2. Overgangsbestemmelserne i § 2, stk. 2-6, i lov nr. 192 af
29. marts 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte ophæves og
erstattes af bestemmelserne i stk. 3-7.
Stk. 3. Ved opgørelse af støttetiden efter § 3, stk. 2, medregnes
ikke perioder forud for den 1. august 1989.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om støtteperiodens længde for uddannelsessøgende, der har påbegyndt en
videregående uddannelse før den 1. august 1989, herunder om disses
indplacering i støttesystemet efter reglerne i § 3.
Stk. 5. Til uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 har
påbegyndt en videregående uddannelse, kan der i indtil 2 år ydes statsgaranti
for lån i pengeinstitutter på indtil 47.400 kr. årligt, såfremt de opfylder
støttebetingelserne efter § 7, og den tid, hvori de kan få stipendium, er
overskredet. Beløbet reguleres efter reglerne i § 6. Undervisnings- og
forskningsministeren fastsætter nærmere regler om ordningen.
Stk. 6. Til udeboende uddannelsessøgende, der er fyldt 22 år før
den 15. marts 1988, og som før dette tidspunkt har påbegyndt en videregående
uddannelse, forhøjes den i § 2, stk. 2, fastsatte låneramme med 3.700 kr. for
et helt støtteår. Beløbet reguleres efter reglerne i § 6.
Stk. 7. Reglerne i stk. 5 og 6 bortfalder efter udgangen af
støtteåret 1992-93. Lov nr. 859 af 20. december 1989 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Stk. 2. Lov om Statens Uddannelsesstøtte § 3 b, stk. 1, som
indsættes ved nærværende lovs § 1, nr. 9, gælder ikke for uddannelsessøgende,
der har begyndt deres første videregående uddannelse før den 15. marts 1988,
eller som har begyndt den igangværende videregående uddannelse eller
ungdomsuddannelse før 1. august 1990.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 103 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE Retsinformation · 9. februar 1990
- 1994 LSF 202 FORSLAG TIL LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE Retsinformation · 15. juni 1995
- 1988 LSF 59 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE Retsinformation · 17. maj 1989
- Forslag til Lov om ændring af SU-loven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (Statens uddannelsesstøtte til supplering i forbindelse med adgangskurset til ingeniøruddannelserne, hjemmel til elektronisk at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og til at samkøre og sammenstille oplysningerne i kontroløjemed m.v.) Retsinformation · 26. februar 2015
- Skriftlig fremsættelse (11. november 2009) - L 59 Retsinformation · 12. november 2009
- SU – Bopæl – Tilbagebetaling af forskellen mellem udeboendesatsen og hjemmeboendesatsen - Udeboende SU – Ophold i udlandet Retsinformation · 29. maj 2015