Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 193 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSGIVERNES ELEVREFUSION OG LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER (ÆNDRING AF BIDRAG, REFUSIONSORDNING, ARBEJDSGIVERKREDS, MOBILITETSFREMMENDE YDELSER M.V.)

1990/2 LSF 193Lovforslag som fremsatFolketinget29. maj 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 796 af 30. november 1990 om Arbejdsgivernes Elevrefusion

foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Undtaget er endvidere religiøse samfund, der er

fritaget for bidragspligt i medfør af § 4, stk. 3, nr. 1, i lov om

arbejdsmarkedsbidrag.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. § 2, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion regler om,

hvilke arbejdsgivere der efter stk. 1 og stk. 2 ikke skal være omfattet af

loven, samt om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra

loven.«

4. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»ordningernes administration«: », jf. dog § 9 a«.

5. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Arbejdsgivernes Elevrefusion yder refusion til de i § 2 nævnte

arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale, der omfatter såvel

skoleophold som praktikophold, har udbetalt løn under skoleophold til elever

under erhvervsuddannelse og til elever under uddannelser, der efter

undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse kan sidestilles

hermed.«

6. Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3 a

Tillæg til lønrefusionen

§ 9 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder et tillæg til den efter

§ 7, stk. 1, fastsatte lønrefusionstakst. § 9 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver hos de i § 2 nævnte

Læs alt

arbejdsgivere bidrag til dækning af lønrefusionstillægget efter stk. 1.

Opkrævningen sker efter reglerne i § 15.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter

under hensyntagen til det i medfør af stk. 5 fastsatte maksimale bidrag det

beløb, der efter stk. 1 kan refunderes arbejdsgiverne.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det bidrag, der

skal opkræves hos arbejdsgiverne til dækning af lønrefusionstillæg efter stk.

1 og administrationsomkostningerne, der er forbundet med denne ordning.

Stk. 5. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i

Danmark fastsætter den maksimale størrelse af det enkelte bidrag efter stk.

4, ligesom de fastsætter, hvornår reguleringen af dette bidrag skal finde

sted.«

7. § 12 affattes således:

»§ 12. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver bidrag til

dækning af udgifterne efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og § 6 i lov om

tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, udgifterne efter § 12 a og § 14

a, visse befordrings- og skolehjemsudgifter samt udgifterne ved

Arbejdsgivernes Elevrefusions administration af ordningerne. Bidragene

opkræves hos de i § 2 nævnte arbejdsgivere.

Stk. 2. Bidragets størrelse pr. fuldtidsansat lønmodtager

fastsættes i de årlige finanslove. Bidraget for 1991 udgør pr. fuldtidsansat

lønmodtager 400 kr.

Stk. 3. I de samlede bidrag efter stk. 2 fratrækkes 1.500 kr. pr.

kvartal pr. fuldtidsansat elev, der er under en af de i stk. 4 nævnte

uddannelser. Er fradragene i et kvartal større end bidragene, bortfalder det

overskydende fradrag. Opgørelsen af de samlede bidrag og fradragene heri

foretages for hver ATP-indbetalende enhed.

Stk. 4. Det i stk. 3 fastsatte fradrag foretages for følgende

uddannelsessøgende, der har en skriftlig aftale med virksomheden om

gennemførelse af et uddannelsesforhold:

1) de af § 9 omfattede elever under skoleophold og praktikophold, hvor

eleven er lønnet af virksomheden,

2) uddannelsessøgende i grunduddannelser og korte videregående uddannelser

i den af uddannelsesaftalen omfattede lønnede periode, såfremt både

skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov, og

3) uddannelsessøgende i praktikuddannelser, der

a) er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller

anerkendt af vedkommende brancheorganisation eller

b) fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en

autorisation eller lignende eller som betingelse for at deltage i eller

afslutte en videregående uddannelse.

Det er en betingelse, at den lønnede uddannelsestid er led i en samlet

uddannelse. Fradraget kan ydes i indtil 3 år af den lønnede uddannelsestid

ifølge ansættelsesaftale. Praktikuddannelse i tilknytning til uddannelser på

universiteter, universitetscentre og Danmarks Tekniske Højskole er ikke

omfattet af bestemmelsen.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion, hvilke

uddannelser der efter stk. 4, nr. 1-3, berettiger til fradrag, samt regler

for registrering af aftaler, der skal danne grundlag for fradraget, og om

betingelserne for at opnå fradrag.«

8. Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder befordringstilskud

til elever under uddannelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om

tilvejebringelse af lære- og praktikpladser og økonomisk støtte til de af lov

om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser omfattede elever til værktøj,

værnemidler og lignende, såfremt elever med uddannelsesaftale i den

pågældende uddannelse er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra

arbejdsgiveren. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af ydelserne samt

betingelserne for udbetaling af tilskud og støtte.

Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1 dækkes af det i § 12, stk. 2,

nævnte bidrag.«

9. §§ 13 og 14 ophæves.

10. Efter kapitel 5 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 5 a

Mobilitetsfremmende ydelser

§ 14 a. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende

de i § 9 nævnte uddannelser yder Arbejdsgivernes Elevrefusion økonomisk

støtte til elever i form af:

1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.

2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.

3) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.

4) Tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med

henblik på deltagelse i undervisning efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om

tilvejebringelse af lære- og praktikpladser.

Stk. 3. Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter betingelserne for

udbetaling af ydelserne efter stk. 1 og stk. 2.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter årligt

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det

samlede budget for ordningen efter stk. 1 og stk. 2. Udgifterne dækkes af det

i § 12, stk. 2, nævnte bidrag, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren overfører årligt

400.000 kr. til delvis dækning af udgifterne efter stk. 1 og stk. 2.«

11. § 15, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Bidrag efter § 9 a og § 12, stk. 2, indbetales samlet til

Arbejdsgivernes Elevrefusion fire gange årligt.«

12. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Bidrag beregnes kvartalsvis i forhold til antallet af

fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal.«

13. I § 15, stk. 2, 5. pkt., ændres »30. september

1990« til: »31. marts 1991«.

14. I § 15, stk. 2, indsættes efter 5. pkt.:

»Der betales ikke bidrag for de i § 12, stk. 4, nævnte

uddannelsessøgende, såfremt betingelserne for fradrag er opfyldt.«

15. § 16 affattes således:

»§ 16. Bestemmelsen i § 7, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse på de efter § 15 opkrævede bidrag. Overskydende midler overføres

til efterfølgende år.

Stk. 2. Kan bidrag efter § 12, stk. 1, ikke fuldt ud dække

udgifterne i det pågældende år, dækkes underskuddet midlertidigt af

Undervisnings- og Forskningsministeriet og indregnes med tillæg af renter,

jf. stk. 3, i bidraget for det følgende år.

Stk. 3. Statens udlæg efter stk. 2 forrentes årligt med 1 pct.

over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.«

16. § 17, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion samt om revision og

afgivelse af regnskab for erhvervsskoler vedrørende de i kapitel 5 og 5 a

nævnte udgifter.«

17. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »efter

denne lov kan«: »inden fire uger efter meddelelsen af

afgørelsen«.

18. § 20, stk. 3 og 4, ophæves.

§ 2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni

1990, ophæves § 45.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1991.

Stk. 2. Bidraget efter § 12, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 7,

opkræves i 1991 med en sats på 200 kr. pr. den 1. september og den 1.

december 1991. Bidraget efter § 9 a, som affattet ved § 1, nr. 6, opkræves

første gang den 1. september 1991.

Stk. 3. Udbetaling af refusionstillæg efter § 9 a, som affattet

ved § 1, nr. 6, sker for løn udbetalt til elever under skoleophold, der er

påbegyndt efter den 1. juli 1991. Der udbetales ikke refusionstillæg til

skoleophold, der påbegyndes efter den 31. december 1994. Eventuelle

overskydende midler anvendes til afholdelse af de i § 12, stk. 1, nævnte

udgifter.

Stk. 4. Det i § 14 a, stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 10, nævnte

beløb overføres første gang i 1992. Senest den 31. december 1991 overføres

til Arbejdsgivernes Elevrefusion eventuelle uforbrugte midler af

Undervisnings-og Forskningsministeriets bevilling i 1991 til

mobilitetsfremmende ydelser.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 796 af 30. november 1990 om Arbejdsgivernes Elevrefusion

foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, 2.pkt., ophæves.

2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Undtaget er endvidere religiøse samfund, der er

fritaget for bidragspligt i medfør af § 4, stk. 3, nr. 1, i lov om

arbejdsmarkedsbidrag.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. § 2, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion regler om,

hvilke arbejdsgivere der efter stk. 1 og stk. 2 ikke skal være omfattet af

loven, samt om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra

loven.«

4. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»ordningernes administration«: », jf. dog § 9 a«.

5. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Arbejdsgivernes Elevrefusion yder refusion til de i § 2 nævnte

arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale, der omfatter såvel

skoleophold som praktikophold, har udbetalt løn under skoleophold til elever

under erhvervsuddannelse og til elever under uddannelser, der efter

undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse kan sidestilles

hermed.«

6. Efter Kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3 a

Tillæg til lønrefusionen

§ 9 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder et tillæg til den efter

§ 7, stk. 1, fastsatte lønrefusionstakst. § 9 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver hos de i § 2 nævnte

arbejdsgivere bidrag til dækning af lønrefusionstillægget efter stk. 1.

Opkrævningen sker efter reglerne i § 15.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter,

under hensyntagen til det i medfør af stk. 5 fastsatte maksimale bidrag, det

beløb der efter stk. 1 kan refunderes arbejdsgiverne.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det bidrag, der

skal opkræves hos arbejdsgiverne til dækning af lønrefusionstillæg efter stk.

1 og administrationsomkostningerne, der er forbundet med denne ordning.

Stk. 5. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i

Danmark fastsætter den maksimale størrelse af det enkelte bidrag efter stk.

4, ligesom de fastsætter, hvornår reguleringen af dette bidrag skal finde

sted.«

7. § 12 affattes således:

»§ 12. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver bidrag til

dækning af udgifterne efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og § 6 i lov om

tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, udgifterne efter § 12 a, § 14 a,

visse befordrings- og skolehjemsudgifter samt udgifterne ved Arbejdsgivernes

Elevrefusions administration af ordningerne. Bidragene opkræves hos de i § 2

nævnte arbejdsgivere.

Stk. 2. Bidragets størrelse pr. fuldtidsansat lønmodtager

fastsættes i de årlige finanslove. Bidraget for 1991 udgør pr. fuldtidsansat

lønmodtager 400 kr.

Stk. 3. I de samlede bidrag efter stk. 2 fratrækkes 1500 kr. pr.

kvartal pr. fuldtidsansat elev, der er under en af de i stk. 4 nævnte

uddannelser. Er fradragene i et kvartal større end bidragene, bortfalder det

overskydende fradrag. Opgørelsen af de samlede bidrag og fradragene heri

foretages for hver ATP-indbetalende enhed.

Stk. 4. Det i stk. 3 fastsatte fradrag foretages for følgende

uddannelsessøgende, der har en skriftlig aftale med virksomheden om

gennemførelse af et uddannelsesforhold:

1) de af § 9 omfattede elever under skoleophold og praktikophold, hvor

eleven er lønnet af virksomheden,

2) uddannelsessøgende i grunduddannelser og korte videregående uddannelser

i den af uddannelsesaftalen omfattede lønnede periode, såfremt både

skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov og

3) uddannelsessøgende i praktikuddannelser, der

a) er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller

anerkendt af vedkommende brancheorganisation eller

b) fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en

autorisation eller lignende eller som betingelse for at deltage i eller

afslutte en videregående uddannelse.

Det er en betingelse, at den lønnede uddannelsestid er led i en samlet

uddannelse. Fradraget kan ydes i indtil 3 år af den lønnede uddannelsestid

ifølge ansættelsesaftale. Praktikuddannelse i tilknytning til uddannelser på

Universiteter, Universitetscentre, Danmarks Tekniske Højskole og Danmarks

Ingeniør Akademi er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 5. Undervisnings-og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion, hvilke

uddannelser der efter stk. 4, nr. 1-3, berettiger til fradrag, samt regler

for registrering af aftaler, der skal danne grundlag for fradraget, og om

betingelserne for at opnå fradrag.«

8. Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder befordringstilskud

til elever under uddannelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om

tilvejebringelse af lære- og praktikpladser og økonomisk støtte til de af lov

om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser omfattede elever til værktøj,

værnemidler og lignende, såfremt elever med uddannelsesaftale i den

pågældende uddannelse er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra

arbejdsgiveren. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af ydelserne samt

betingelserne for udbetaling af tilskud og støtte.

Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1 dækkes af det i § 12, stk. 2,

nævnte bidrag.«

9. §§ 13 og 14 ophæves.

10. Efter Kapitel 5 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 5 a

Mobilitetsfremmende ydelser

§ 14 a. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende

de i § 9 nævnte uddannelser yder Arbejdsgivernes Elevrefusion økonomisk

støtte til elever i form af:

1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.

2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.

3) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.

4) Tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med

henblik på deltagelse i undervisning efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om

tilvejebringelse af lære- og praktikpladser.

Stk. 3. Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter betingelserne for

udbetaling af ydelserne efter stk. 1 og stk. 2.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter årligt

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det

samlede budget for ordningen efter stk. 1 og stk. 2. Udgifterne dækkes af det

i § 12, stk. 2, nævnte bidrag, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren overfører årligt

400.000 kr. til delvis dækning af udgifterne efter stk. 1 og stk. 2.«

11. § 15, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Bidrag efter § 9 a og § 12, stk. 2, indbetales samlet til

Arbejdsgivernes Elevrefusion fire gange årligt.«

12. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Bidrag beregnes kvartalsvis i forhold til antallet af

fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal.«

13. I § 15, stk. 2, 5. pkt, ændres »30. september

1990« til: »31. marts 1991«.

14. I § 15, stk. 2, indsættes efter 5. pkt.:

»Der betales ikke bidrag for de i § 12, stk. 4, nævnte

uddannelsessøgende, såfremt betingelserne for fradrag er opfyldt.«

15. § 16 affattes således:

»§ 16. Bestemmelsen i § 7, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse på de efter § 15 opkrævede bidrag. Overskydende midler overføres

til efterfølgende år.

Stk. 2. Kan bidrag efter § 12, stk. 1, ikke fuldt ud dække

udgifterne i det pågældende år, dækkes underskuddet midlertidigt af

Undervisnings- og Forskningsministeriet og indregnes med tillæg af renter,

jf. stk. 3, i bidraget for det følgende år.

Stk. 3. Statens udlæg efter stk. 2 forrentes årligt med 1 pct.

over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.«

16. § 17, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion samt om revision og

afgivelse af regnskab for erhvervsskoler vedrørende de i Kapitel 5 og 5 a

nævnte udgifter.«

17. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »efter

denne lov kan«: »inden fire uger efter meddelelsen af

afgørelsen«.

18. § 20, stk. 3 og 4, ophæves.

§ 2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni

1990, ophæves § 45.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1991.

Stk. 2. Bidraget efter § 12, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 7,

opkræves i 1991 med en sats på 200 kr. pr. den 1. september og den 1.

december 1991. Bidraget efter § 9 a, som affattet ved § 1, nr. 6, opkræves

første gang den 1. september 1991.

Stk. 3. Udbetaling af refusionstillæg efter § 9 a, som affattet

ved § 1, nr. 6, sker for løn udbetalt til elever under skoleophold, der er

påbegyndt efter den 1. juli 1991. Der udbetales ikke refusionstillæg til

skoleophold, der påbegyndes efter den 31. december 1994. Eventuelle

overskydende midler anvendes til afholdelse af de i § 12, stk. 1, nævnte

udgifter.

Stk. 4. Det i § 14 a, stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 10, nævnte

beløb overføres første gang i 1992. Senest den 31. december 1991 overføres

til Arbejdsgivernes Elevrefusion eventuelle uforbrugte midler af

Undervisnings-og Forskningsministeriets bevilling i 1991 til

mobilitetsfremmende ydelser.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ved lov nr. 796 af 30. november 1990 om Arbejdsgivernes Elevrefusion,

AER, (lovforslag nr. 59 i folketingsåret 1990-91/1. samling) indførtes en

finansieringsordning for praktikpladskompenserende undervisning, der

etableres efter lov nr. 437 af 13. juni 1990 om tilvejebringelse af lære-og

praktikpladser. De to love er en opfølgning af regeringens aftale af 10. maj

1990 med Socialdemokratiet om sikkerhed for et tilstrækkeligt antal lære-og

praktikpladser.

Finansieringen i den nuværende lov er opbygget således, at bidragspligten

til Arbejdsgivernes Elevrefusion er afhængig af, om den pågældende

arbejdsgiver har opfyldt et fastsat mål for virksomhedens antal elever. Er

dette mål ikke opfyldt fuldt ud, skal arbejdsgiveren betale et bidrag pr.

fuldtidsansat, bortset fra en. I 1991 er bidraget 750 kr. pr. ansat, og

første rate forfalder til betaling den 1.juni 1991.

Siden lovens vedtagelse i november 1990 er der fra mange sider fremført en

stærk kritik af bidragssystemet. På denne baggrund nedsatte LO og DA efter et

møde hos undervisnings- og forskningsministeren (den 15. januar 1991) et

fælles udvalg, der som led i en sammenhængende løsning på praktikpladsområdet

blandt andet skulle overveje finansieringsproblemerne.

Den 1. marts 1991 afleverede DA og LO en aftaletekst, som de to

organisationer var blevet enige om. Aftaleteksten af 25. februar 1991 er

optrykt som bilag 1 til lovforslaget.

Nærværende lovforslag svarer med visse justeringer til den af LO og DA

foreslåede finansieringsmodel, herunder en forhøjelse af elevrefusionen.

Parterne finder, at modellen vil fremkalde et større udbud af praktikpladser

end den nuværende ordning samtidig med, at den antages at medføre en mere

retfærdig fordeling af de økonomiske byrder på arbejdsgiverne.

Forslaget går ud følgende:

1. Forøgelse af lønrefusionen fra den nuværende gennemsnitlige

dækningsgrad på ca. 70 pct. til ca. 90 pct. Dette lønrefusionstillæg

finansieres af de i §2 nævnte private arbejdsgivere ved et nyt generelt

bidrag pr. ansat. Der betales ikke bidrag for en ansat og for elever, der er

omfattet af lovens §12, stk.4. Bestyrelsen beslutter det årlige kronebeløb

for lønrefusionstillægget. Den eksisterende statsfinansierede

lønrefusionsordning ændres ikke. Staten dækker ikke eventuelle underskud for

det nye lønrefusionstillæg.

2. Finansieringen af den praktikpladskompenserende undervisning og

visse andre udgifter afløses af en ny generel bidragsordning. Alle omfattede

arbejdsgivere betaler et i loven fastsat bidrag, dog ikke for en ansat og for

elever, der er omfattet af §12, stk. 4. I bidraget fratrækkes endvidere 1500

kr. pr. kvartal for de af §12, stk. 4, omfattede elever, indtil bidraget er 0

kr.

Størrelsen af de årlige arbejdsgiverbidrag, der skal finansiere den

praktikpladskompenserende undervisning m.v., fastsættes i de årlige

finanslove i form af en tekstanmærkning.

Undervisnings-og Forskningsministeriet vil i forbindelse med de årlige

beregninger af bidragets størrelse søge at imødegå den usikkerhed, der

knytter sig til elevtallet, ved at anlægge et skøn i underkanten af det

forventede udgiftsbehov for at undgå, at der i løbet af året opsamles en

større reserve. Underskuddet vil om nødvendigt blive dækket foreløbigt af

Undervisnings-og Forskningsministeriet. De af Undervisnings-og

Forskningsministeriet således afholdte udgifter og renter heraf vil blive

opkrævet via Arbejdsgivernes Elevrefusion i det efterfølgende år.

Såfremt der i forbindelse med ordningens ophør vil være uforbrugte midler,

vil ministeriet fremsætte lovforslag med henblik tilbageføring af midlerne

til den af AER omfattede arbejdsgiverkreds.

Derimod ligger det klart uden for regeringens hensigt og ønsker, at

sådanne eventuelle overskud skal inddrages til andre formål.

3. Med henblik på at fremme ligestillingen mellem elever i den

praktikpladskompenserende undervisning og elever med uddannelsesaftale

foreslås det, at Arbejdsgivernes Elevrefusion yder økonomisk støtte til

værktøj, værnemidler o.lign. og transporttilskud til elever under den

egentlige værkstedsundervisning. Udgifterne finansieres af det under pkt. 2

nævnte bidrag.

4. For at fremme den geografiske mobilitet foreslås det, at det

under pkt. 2 nævnte bidrag også skal medgå til finansiering af økonomisk

støtte til elever med henblik på indgåelse af en uddannelsesaftale, såkaldte

mobilitetsfremmende ydelser. Ordningen omfatter efter forslaget også

deltagelse i praktikpladskompenserende undervisning. Samtidig foreslås reglen

i erhversuddannelseslovens § 45 om mobilitetsfremmende ydelser ophævet.

5. Endvidere fremsættes forslag til en mindre ændring af lovens

arbejdsgiverkreds, idet religiøse samfund fritages for at være omfattet af

AER-loven. Hertil kommer forslag til mindre justeringer af lovteksten.

Økonomiske og administrative konsekvenser.

Forslaget opererer med, at den nuværende lønrefusion med en gennemsnitlig

dækning på ca 70 pct. fortsat dækkes ved, at staten kvartalsvis overfører

midler til AER.

Udgifterne til en midlertidig forøgelse af lønrefusionen fra de nuværende

ca. 70 pct. til ca. 90 pct. finansieres derimod af arbejdsgiverne. AER har

beregnet, at finansieringsbehovet i 1991 vil udgøre 46 mio. kr. stigende til

235 mio. kr. i 1992. Udgifterne til den forhøjede lønrefusion er beregnet på

grundlag af AER's elevbestand samt en skønnet tilgang på 36.200 elever i den

private sektor i hver af årene 1991 og 1992. Det er endvidere forudsat, at

den forhøjede lønrefusion først får virkning for skoleophold, der påbegyndes

efter 1. juli 1991.

Størrelsen af bidraget til den forhøjede lønrefusion vil i 1991 udgøre 51

kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. I 1992 vil bidraget stige til i alt

240 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder.

Den nuværende finansieringsordning for praktikpladskompenserende

undervisning afløses ifølge lovforslaget af et generelt bidrag, hvor den

enkelte arbejdsgiver kan modregne et beløb på kr. 1500 pr. kvartal pr.

beskæftiget uddannelsessøgende omfattet af lovforslagets § 12, stk. 4.

Udgifterne til praktikpladskompenserende undervisning afhænger af, hvor

mange elever der deltager i undervisningen. Elevtallet er imidlertid behæftet

med stor usikkerhed, idet det afhænger af såvel tilgangens som afgangens

størrelse og fordeling over tid, idet det må forventes, at adskillige elever

under uddannelsesforløbet bliver tilbudt en ordinær praktikplads.

Udgifter til praktikpladskompenserende undervisning m.v. fordelt på

handelsskoler og tekniske skoler pr. 100 elever i 1991-priser samt med en

fordeling på uddannelsesretninger svarende til de elever, der påbegyndte den

praktikpladskompenserende undervisning i 1991, fremgår af tabel 1 og tabel 2.

Foreløbige skøn over udgifterne til mobilitetsfremmende ydelser og tilskud

til befordring, værktøj mv. peger på udgifter op til 10 mio. kr.

Tabel 1. Udgifter til praktikpladskompenserende undervisning pr. 100

elever, handelsskoler, mio. kr.

-----------------------------------------------

År 1 År 2 I alt/

forløb

-----------------------------------------------

Praktikundervisning 5.2 5.6 10.8

Ordinær undervisning 0.8 0.1 0.9

Elevgodtgørelse 7.3 7.3 14.6

-----------------------------------------------

I alt 13.3 13.0 26.3

-----------------------------------------------

Tabel 2. Udgifter til praktikpladskompenserende undervisning pr. 100

elever, Tekniske Skoler, mio. kr.

-------------------------------------------------------

År 1 År 2 År 3 I alt

-------------------------------------------------------

Praktikundervisning 7.1 6.9 7.0 21.0

Ordinær undervisning 2.4 2.2 2.2 6.8

Elevgodtgørelse 7.1 7.1 7.1 21.3

-------------------------------------------------------

I alt 16.6 16.2 16.3 49.1

-------------------------------------------------------

I de skønnede udgifter indgår skolernes ekstraordinære

etableringsomkostninger i 1991 som følge af foranstaltninger i henhold til

lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser m.v.

Hertil kommer mindre udgifter til skolehjemsophold og befordring.

Udgifterne til praktikpladskompenserende undervisning for 1991 kan delvist

opgøres på grundlag af de ca 1.800 elever, der tilmeldte sig undervisningen

med påbegyndelse den 7. januar 1991 korrigeret med, at den nuværende bestand

udgør ca 1.200 elever.

Hertil kommer antallet af egnede praktikpladssøgende elever fra den

årgang, der afslutter basisåret i sommeren 1991. Disse elever forventes at

modtage konkrete tilbud fra omkring den 1. november til ca 1. januar 1992.

Forudsættes der en årlig tilgang af elever af samme størrelse som for 1991

(ca. 1.800 elever) fordelt ligeligt mellem handels- og kontoruddannelser og

uddannelser på de tekniske skoler, vil de samlede udgifter til

praktikpladskompenserende undervisning, jfr. tabel 3, udgøre i alt ca. 290

mio kr i 1991 og ca. 515 mio kr i 1992.

Ligesom usikkerheden med hensyn til elevtallet påvirker skønnet over de

samlede udgifter er omsætningen til et bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget

påvirket af usikkerhed med hensyn til det faktiske antal

modregningsberettigede elever, jævnfør forslaget om ændret affattelse af §

12. Det skønnes, at der skal opkræves et bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget

medarbejder på i alt 400 kr i 1991 og 700 kr i 1992.

Tabel 3. Udgifter for den nuværende årgang elever, der deltager i

praktikpladskompenserende undervisning samt budgetteret udgiftsbehov med en

årlig tilgang pr. 1. november på 1.800 elever i 1991-priser, mio. kr.

------------------------------------------------------------~

År 1991 1992 1993 1994

------------------------------------------------------------~

Nuværende årgang 218 178 107

Nytilgang 1.800 elever 49 318 565 687

Udgifter til administration 12 10 10 10

Mobilitetsfremmende ydelser,

befordringstilskud m.v. 10 10 10 10

------------------------------------------------------------~

I alt 289 516 692 707

------------------------------------------------------------~

Udgifterne til den nuværende årgang er baseret på en tilgang på ca 1.800

elever pr. 7. januar og en elevbestand på ca 1.200 elever pr. 12. april

1991.

Hvis der kan sikres tilsagn om, at de nuværende elever under

praktikpladskompenserende undervisning placeres i ordinære læreforhold inden

1. juli 1991, vil udgifterne kunne reduceres til ca 200 mio kr i 1991 og ca

338 mio kr i 1992, mens bidragssatserne kan reduceres til ca 300 kr i 1991 og

til ca 500 kr i 1992. I givet fald forudsættes fremsat ændringsforslag om

1991-bidraget.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Til § 1

Til nr. 1-3

Det foreslås, at kredsen af arbejdsgivere, der er undtaget fra AER~ loven

udvides til også at omfatte religiøse samfund, der efter § 4, stk.3, nr. 1, i

lov om arbejdsmarkedsbidrag er fritaget for at betale arbejdsmarkedsbidrag.

Fritagelsen indebærer, at de pågældende institutioner m.fl. ikke kan modtage

ydelser efter AER-loven og samtidig er fritaget for at betale bidrag til AER.

Religiøse samfund omfatter trossamfund anerkendt i henhold til kongelig

resolution samt trossamfund, som Kirkeministeriet har meddelt

vielsesbemyndigelse. Folke- og frikirkelige organisationer og

missionsselskaber, frie kirkelige organisationer, private selvejende

kirkelige institutioner, frimenigheder og frikirker er ligeledes omfattet af

§ 4, stk.3, i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Tilsvarende gælder de

ydremissionsselskaber, der hidtil har været fritaget for at være omfattet af

AER-loven.

Det foreslås, at bestyrelsen får indstillingsret med henblik på fremtidige

ændringer i den bekendtgørelse, der fastlægger hvilke arbejdsgivere, der kan

anses for omfattet af lovens undtagelsesbestemmelse. Undtagelse for

arbejdsgivere i medfør af § 4, stk.3, nr. 1, i lov om arbejdsmarkedsbidrag

følger dog regelsæt og administrativ praksis efter denne lov.

De religiøse samfund kan opnå fritagelse efter samme regler som andre

arbejdsgivere, d.v.s. ved indgivelse af ansøgning efter reglerne i den

gældende bekendtgørelse. Fritagelsen har virkning fra begyndelsen af det

kvartal, hvori AER har modtaget ansøgning om fritagelse.

De øvrige ændringsforslag til § 2 er en teknisk opfølgning af ændringen

vedrørende de religiøse samfund. Der sker ikke i øvrigt udvidelser eller

ændringer vedrørende kredsen af fritagne arbejdsgivere.

Til nr. 5

Lønrefusion til arbejdsgivere har altid været ydet under lærlinges og

elevers skoleophold under den betingelse, at uddannelsesaftalen omfattede

såvel skole- som praktikophold. Denne betingelse foreslås lovfæstet. Det er

herved tilsigtet at lave en klar afgrænsning til den nye gruppe af

uddannelser, der berettiger til fradrag efter § 12, stk. 4., men som ikke

skal give adgang til lønrefusion efter § 9.

Til nr. 6

Der henvises til pkt. 7 i Aftaletekst af 25. februar 1991, der er optaget

som bilag til lovforslaget.

Refusionstillægget påregnes fastsat således, at det i gennemsnit giver en

lønrefusion på ca. 90 pct. af den løn, der udbetales til de i § 9 nævnte

elever under disses skoleophold.

Refusionstillægget finansieres ved opkrævning af det nye generelle

arbejdsgiverbidrag.

Staten dækker ikke et eventuelt underskud for refusionstillægget, og AERs

bestyrelse kan derfor blive nødsaget til at nedsætte størrelsen af

lønrefusionstillægget, såfremt det viser sig, at udgifterne til tillægget

bliver større end forudsat ved bidragsfastsættelsen efter stk. 2 og 4.

Det vil ligeledes være muligt for bestyrelen at foreslå en ændret

bidragssats i det( normalt) årligt fastsatte bidrag efter stk.4. Det bør dog

af hensyn til arbejdsgiverne tilstræbes, at lønrefusions- og bidragssatser

gælder for et år ad gangen.

Ordningen ophører med virkning for skoleophold, der påbegyndes efter den

31. december 1994.

Til nr. 7

Til stk.1 og 2.

Som noget nyt kan bidraget efter § 12 også finansiere visse udgifter til

værktøj m.v., befordring for elever i værkstedspraktik og mobilitetsfremmende

ydelser, jf. forslag til § 12 a og § 14 a (lovforslagets nr. 8 og 10) og

bemærkningerne hertil. Udgiften til disse ydelser indgår følgelig i det i

stk. 2 nævnte bidrag.

Til stk. 3 og 4.

I bidragene foretages et fradrag på 15oo kr. i kvartalet pr.fuldtidsansat

uddannelsessøgende.

Bestemmelsen omfatter følgende uddannelser:

1) De i § 9, jf. § 22, nævnte uddannelser, det vil for tiden sige

erhvervsuddannelser, lærlinge - og efguddannelser, samt de sidestillede

uddannelser, der for tiden er apoteksassistent, dele af landmandsuddannelsen

(fagligt teknisk kursus) samt en eventuel ny grunduddannelse for landmænd.

Fradrag foretages for såvel skole- som praktikperiode for de af § 9 omfattede

elever.

2) Herudover kan foretages fradrag for lønnede perioder for

uddannelsesøgende, der er under en af nedenstående grunduddannelser eller

korte videregående uddannelser for den af uddannelsesaftalen omfattede

praktikperiode. Det er en betingelse, at såvel skole - som praktikophold er

reguleret ved eller i henhold til lov.

Ved lovforslagets fremsættelse er det oplyst, at følgende uddannelser er

omfattet af nr. 2:

- Grundlæggende tekniske uddannelser ( lov om godkendelse af handelsskoler

og tekniske skoler samt tilskud m.v. til disse skoler) påbegyndt før 1.

januar 1991, fx. teknisk tegner og farveriassistent.

- Videregående teknikeruddannelser, jf. lov om videregående

teknikeruddannelser.

- Videregående handelsuddannelser, jf. lov om erhvervsskoler (og

bekendtgørelse nr. 729 af 28. december 1982 om korte videregående uddannelser

på handelsskolerne.)

- Obligatorisk erhvervspraktik (værkstedsskole/kursus og Htx) som

betingelse for optagelse i videregående teknikeruddannelser, jf.

bekendtgørelser herom.

- Maskinmesteraspirant via den et-årige værkstedsskole, jf. lov om

uddannelse af maskinmestre.

- Styrmandsaspirant, jf. lov om søfartsuddannelse.

- Skovtekniker, jf. lov om uddannelse af skovteknikere.

Såfremt uddannelsessøgende i grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

samt økonomauddannelsen undtagelsesvis kommer i praktik hos en af AER-loven

omfattet arbejdsgiver, vil disse elever også give ret til fradrag efter

stk.4, nr. 2.

3) Efter bestemmelsen i nr. 3 kan en praktikuddannelse give

grundlag for fradrag, selv om uddannelsen ikke er reguleret ved lov eller i

henhold til lov som en grunduddannelse eller en kort videregående uddannelse.

Den enkelte uddannelsessøgende kan i disse tilfælde dog kun give grundlag for

fradrag i højst 3 år af den lønnede uddannelsestid, incl. eventuelle lønnede

perioder med teoriundervisning, som er omfattet af en ansættelsesaftale

mellem virksomheden og den uddannelsessøgende.

For at en praktikuddannelse vil være omfattet af bestemmelsen, skal

uddannelsen være et led i en samlet uddannelse, og den skal opfylde en af

følgende betingelser:

1. uddannelsesordningen skal være aftalt eller godkendt af vedkommende

overenskomstparter, d.v.s. de parter som i henhold til de aftaleforhold, der

er almindeligt anerkendte på arbejdsmarkedet, indgår overenskomster for det

pågældende beskæftigelsesområde eller,

2. uddannelsesordningen er anerkendt af vedkommende brancheorganisation

som en uddannelse, der, uanset dens virksomhedsinterne karakter, anses for

kvalificerende for erhvervsudøvelse inden for branchen som helhed eller,

3. praktikuddannelsen skal af en offentlig myndighed være fastsat som

betingelse for at opnå en autorisation eller lignende godkendelse eller,

4. praktikuddannelsen skal af en offentlig myndighed være fastsat som

betingelse for at deltage i eller afslutte en mellemlang eller lang

videregående uddannelse, dog er eventuel praktikuddannelse i tilknytning til

studier på Universiteter, Universitetscentre, Danmarks Tekniske Højskole og

Danmarks Ingeniør Akademi ikke omfattet af bestemmelsen.

I alle tilfælde gælder, at den beskæftigelse, der kan komme på tale, skal

have et klart uddannelsesformål ud over almindelig optræning af nyansatte

o.lign. og ud over almindeligt krav om opnåelse af en vis erfaring før

overtagelse af mere betroet arbejde m.v.

Ved lovforslagets fremsættelse vil følgende uddannelser ifølge de

foreliggende oplysninger være omfattet af bestemmelsen:

1) Revisor- og ejendomsmægleruddannelsen, jf. lov om åben uddannelse.

2) Obligatorisk erhvervspraktik (værkstedsskole, vækstedskursus og Htx)

som betingelse for optagelse på teknikum og integreret erhvervspraktik i

visse teknikumuddannelser, jf. lov om teknika.

3) Rederiernes elevuddannelser, d.v.s. den 2-årige shippinguddannelse, den

2-årige økonomiuddannelse, den 3-årige korrespondentuddannelse og den 2-årige

industrielevuddannelse.

4) Montørelev- og teleteknikeruddannelsen (el- og teleselskaber).

5) Bank- og sparekasseelevuddannelsen.

6) Forsikringselevuddannelsen.

7) Plastmageruddannelse (2-årig), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

8) Glasmageruddannelsen (3-årig), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

9) Glassliberuddannelsen (3-årig), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

10) Entreprenørområdets længerevarende specialarbejderuddannelser (2-årig

specialarbejder, 2-årig betonmager og 2-årig tagdækker), jf. lov om

arbejdsmarkedsuddannelser.

11) Tegnere og grafikerelever i reklamebranchen.

12) Skindsorter (Danske Pels Auktioner).

13) Mejeriingeniørernes 9 måneders obligatoriske praktikophold.

14) Dele af landmandsuddannelsen, der ikke er omfattet af lovens § 9, jf.

højskoleloven og den ventede nye lov om landbrugsuddannelser.

15) Journalist, jf. lov om Danmarks Journalisthøjskole.

16) Forstkandidat (obligatorisk praktik).

17) Skibsassistent (matros).

Det må antages, at arbejdsgivere fremover vil lægge vægt på at antage

elever i uddannelser, der giver adgang til fradrag m.v. Dette betyder, at

uddannelser, der er medtaget som fradragsberettigede, beskyttes, mens

sårbarheden for uddannelser, der ikke er med, øges. Det kan få utilsigtede

konsekvenser ved uddannelser, hvor eleverne er konvertible for

arbejdsgiverne. For at undgå disse konsekvenser er de konvertible uddannelser

så vidt muligt medtaget i nr. 2 og 3.

Praktikken for uddannelsessøgende skal være lønnet, og

uddannelsesaftalerne skal registreres. For erhvervsuddannelser m.fl. sker

registreringen på de pågældende erhvervsskoler efter reglerne i

erhvervsuddannelsesloven.

Andre uddannelsesaftaler registreres af Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Af administrative grunde forventes der udstedt regler om, at fradrag først

kan foretages fra begyndelsen af det kvartal, hvori AER modtager en anmodning

om registrering af uddannelsesaftalen.

Der betales endvidere ikke bidrag for de af §12, stk.4, omfattede elever

og uddannelsesøgende, jf. § 15, stk.2, sidste pkt.

I overensstemmelse med den gældende administrative ordning for

Arbejdsgivernes Elevrefusion, vil det være Arbejdsgivernes Elevrefusion, der

træffer afgørelse om tvivlsspørgsmål, om hvorvidt betingelserne for fradrag

for en uddannelsessøgende efter denne paragraf er opfyldt. AERs afgørelser

kan indbringes for ankenævnet, der træffer den endelige administrative

afgørelse.

Det forudsættes, at udviklingen med hensyn til omfanget af de fradrag, der

i praksis vil blive foretaget på grundlag af bestemmelserne i nr. 2 og

nr. 3 følges nøje, således at der kan gennemføres en revision af

fradragsordningen, hvis det skulle vise sig, at den får et utilsigtet og

uhensigtsmæssigt omfang.

Til nr. 8

Befordringsgodtgørelse efter bestemmelsen i §12, stk. 1, ydes til elever

under den praktikpladskompenserende undervisnings ordinære skoleophold. Dette

er nærmere beskrevet i lovbemærkningerne til lovforslag L 59, forslag til lov

om Arbejdsgivernes Elevrefusion, folketingsåret 1990/91, 1. samling.

Elever med uddannelsesaftale har i praktikperioden adgang til at benytte

de skattemæssige fradragsregler for befordring til arbejdspladsen.

For at fremme ligestillingen mellem elever i praktikpladskompenserende

undervisning og elever med aftale foreslås det, at Arbejdsgivernes

Elevrefusion yder befordringstilskud også til elever under den egentlige

værkstedsundervisning samt økonomisk støtte til såvel »skole«~ som

»værkstedselever« til værktøj, værnemidler og lignende, såfremt

elever med aftale inden for den pågældende uddannelse er berettiget til

sådanne ydelser fra arbejdsgiveren.

Det er med bestemmelsen tilsigtet, at elever i den

praktikpladskompenserende undervisning så vidt muligt opnår samme økonomiske

stilling som elever med uddannelsesaftale.

Bidrag hertil opkræves efter § 12, stk.2.

Bestyrelsen meddeler til Undervisnings- og Forskningsministeriet

størrelsen af de med ordningen forbundne udgifter så betids, at beløbet kan

indgå i finanslovforslaget.

Såfremt erhvervsskolerne ønskes inddraget i administrationen af disse

ordninger, må det være en forudsætning, at administrationen følger generelle

og enkle retningslinier. I givet fald bør disse fastsættes i samarbejde med

skolerne eller disses organisationer. Befordringsreglerne bør således tage

udgangspunkt i det eksisterende AER-befordringsregelsæt.

Til nr. 10

Indtil 1. marts 1991 har arbejdsformidlingen stået for tildeling af

økonomisk støtte til elever med henblik på indgåelse af en uddannelsesaftale

( mobilitetsfremmende ydelser). Ordningen har for tiden hjemmel i § 45 i

erhvervsuddannelsesloven. Pr. 1. marts 1991 overførtes ved aktstykke til

Undervisnings- og Forskningsministeriet fra Arbejdsministeriet en bevilling

på 300.000 kr. til ordningen. I finansloven for 1991 er i

budgetoverslagsårene afsat 400.000 kr.

Det må antages, at en forbedret økonomisk støtte med henblik på indgåelse

af uddannelsesaftaler vil fremme elevernes geografiske mobilitet med den

virkning, at AER-omkostningerne til den praktikpladskompenserende

undervisning vil falde. Det skyldes, at afgørelsen af, hvad der må betragtes

som et rimeligt tilbud om en praktikplads, som eleven er forpligtet til at

modtage, i det enkelte tilfælde vil falde forskelligt ud alt efter, om eleven

samtidig bliver tilbudt en mobilitetsfremmende ydelse eller ikke.

Det foreslås derfor at forbedre de mobilitetsfremmende ydelser med henblik

på indgåelse af ordinære uddannelsesaftaler og samtidig lade finansieringen

og administrationen af ydelserne overgå til Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Forbedringen indebærer en forøgelse af bevillingen til ordningen, der

samtidig udvides til også at omfatte tilskud i særlige tilfælde til andre

boligudgifter, jf. stk. 1, nr. 5. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes

Eleverefusion fastsætter reglerne for ydelse af støtten.

Den nuværende ordning er hidtil blevet administreret efter

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 349 af 24. juni 1982, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 415 af 13. august 1984. Det vil fortsat være muligt at yde

mobilitetsfremmende ydelser i samme udstrækning som fastsat i denne

bekendtgørelse. Ordningen omfatter også indgåelse af aftaler med offentlige

arbejdsgivere.

Elever i den praktikpladskompenserende undervisning vil også have mulighed

for at opnå støtte efter denne paragraf med henblik på at indgåelse af en

uddannelsesaftale til en af de i § 9 nævnte uddannelser.

Endvidere vil disse elever kunne opnå mobilitetsfremmende ydelser med

henblik på deltagelse i praktikpladskompenserende undervisning, tilrettelagt

både som ordinær skoleundervisning og som værkstedsundervisning.

Bidraget til ordningen opkræves efter AER-lovens § 12, stk. 2.

Merudgifterne for AER opvejes af forventede besparelser ved nedbringelse af

antallet af elever under den praktikpladskompenserende undervisning. Hertil

kommer besparelser på befordringsudgifter.

Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra

bestyrelsen årligt budgettet for støtteordningen efter denne paragraf. For

perioden 1. juni - 31. december 1991 ventes afsat ca. 3 mio. kr. hertil.

Om eventuel inddragelse af erhvervsskolerne i administrationen af

ordningen henvises til bemærkningerne til nr. 8.

Indtil 1. juni 1991 administreres de mobiltetsfremmende ydelser af

Undervisnings-og Forskningsministeriet i overensstemmelse med reglerne i

ovennævnte bekendtgørelse fra Arbejdsministeriet. Det forventes, at

ministeriet vil have disponeret over størstedelen af 1991- bevillingen på

300.000 kr., jf. i øvrigt lovforslagets § 3, stk. 4.

Arbejdsgivernes Elevrefusion yder støtte efter denne paragraf til følgende

udgifter afholdt af eleven efter 31. maj 1991:

- rejseudgifter for rejser foretaget efter 31. maj 1991

- flytteudgifter for flytning sket efter 31. maj 1991 og

- boligudgifter for så vidt angår husleje o.l., der forfalder til betaling

efter 31. maj 1991.

Undervisnings-og Forskningsministeriet går ud fra, at Arbejdsgivernes

Elevrefusion vil være indstillet på at bevilge tilskud til boligudgifter til

elever, der indtil 31 maj 1991 har modtaget tilskud hertil fra

Undervisnings-og Forskningsministeriet.

Til nr. 11

Bidrag efter § 9 a og § 12, stk. 2, opkræves som et samlet bidrag.

Til nr. 14

Bidrag betales ikke for de af § 9 omfattede elever under såvel skole- som

praktikophold. For de øvrige elever, der er omfattet af § 12, stk.4, betales

ikke bidrag for den lønnede periode.

Til § 3, stk. 3.

Eventuelle overskydende midler fra refusionsordningen efter § 9 a

overføres ved dennes ophør til finansieringsordningen efter § 12, stk. 1.

Herved sikres det, at overskuddet kommer samme arbejdsgivere til gode, som

har indbetalt bidrag til refusionsordningen. Det vil dog også være muligt at

foretage justeringer i bidragets størrelse efter reglen i § 9 a, stk.4 . Der

henvises til bemærkninger til nr. 6 ( § 9 a).

Til § 3, stk. 4.

Herom henvises til bemærkningerne til nr. 10.

Bilag 1

Dansk Arbejdsgiverforening25. februar 1991.

Landsorganisationen i Danmark

Praktikpladsudvalget

På baggrund af drøftelser i udvalget er parterne nået til enighed om

følgende:

1. DA og LO er enige om, at der skal oprettes så mange ordinære

uddannelsespladser i virksomhederne som muligt, så behovet for

praktikpladskompenserende undervisning (PKU) bliver så begrænset som muligt.

2. DA og LO er enige om, at der skal opbygges et selvstændigt system -

uafhængigt af offentligt styring -, (partsstyret system), i hvilket ansvaret

for at etablere såvel normale uddannelsespladser som PKU påhviler de faglige

udvalg.

De faglige udvalg skal årligt afgive et bud på behovet for

uddannelsespladser inden for faget.

3. På baggrund af indmeldinger fra de faglige udvalg og tilmeldingerne fra

eleverne fastsætter Erhvervsuddannelsesrådet i april måned et samlet,

realistisk måltal for årets antal uddannelsesaftaler.

4. Måltallet fordeles på en kvote mellem den private og den offentlige

sektor. Såfremt kvoten er opfyldt for det samlede private erhvervsliv,

bortfalder afgiften til finansiering af PKU-undervisning.

5. DA og LO er enige om, at den offentlige kvote skal forøges gradvist og

med mindst 500 pladser i 1991. Der er ligeledes enighed om, at det offentlige

må påtage sig det økonomiske ansvar for deres del af kvoten.

6. Der er enighed om, at AER for det private arbejdsmarkeds vedkommende

finansierer en forøgelse af lønrefusionen under skoleophold og

PKU-undervisning. De faglige udvalg er ansvarlige for indhold af såvel

normale uddannelsesforløb som for PKU-uddannelsesforløb.

7. Vedrørende finansieringen er der enighed mellem DA og LO om at anbefale

en kombination af en forhøjelse af AER-refusion af løn under skoleophold og

en modificeret model 3. Det indebærer, at virksomhederne betaler et beløb pr.

ansat, men får en modregning på kr. 6.000 pr. år pr. elev. Anvendelsen af

model 3 må dog aldrig indebære, at en virksomhed får overskud på

elevfradraget. Der er enighed om, at refusionen af løn under skoleophold

andrager 90 pct. i gennemsnit; refusionen fastsættes af AER's bestyrelse en

gang årligt til et fast kronebeløb på 1., 2., 3. og 4. år. Forhøjelsen af

AER-refusionen fra ca. 70 pct. til de foreslåede 90 pct. ophører med udgangen

af 1994.

8. DA og LO er enige om, at andre uddannelser end uddannelser efter

erhvervsuddannelsesloven med et væsentligt praktikindhold bør ligestilles med

hensyn til at opnå ret til modregning. Det er et krav, at

uddannelsesforholdet kan dokumenteres, det vil sige at der foreligger

kontrakt eller uddannelsesaftale; og det er et krav, at der er tale om

vekseluddannelse med lønnet praktik.

9. Der er ikke enighed mellem DA og LO om aflønningen under

PKU-uddannelse. Hvor DA er af den opfattelse, at eleverne skal have SU på

samme vilkår som andre unge på tilsvarende skolebaserede uddannelser,

fastholder LO, at eleverne skal ligestilles med elever, der har

uddannelsesaftale for så vidt angår løn m.v. i henhold til den vedtagne Lov

om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, nr. 437 af 13. juni 1990, §

5.

10. DA og LO er enige om, at der skal foretages en reel

egnethedsvurdering. DA og LO er endvidere enige i, at eksisterende love og

bekendtgørelser giver mulighed herfor. DA og LO er enige om, at de faglige

udvalg skal udmønte de foreliggende generelle bestemmelser i konkrete

vejledninger med egnethedskrav på de enkelte faglige områder. De lokale

uddannelsesudvalg søges inddraget i udmøntningen af reglerne og i skolernes

visiteringsproces. Der er enighed mellem DA og LO om at opfordre de faglige

udvalg til at drøfte egnethedskrav.

Udvalget har drøftet spørgsmålet om den faglige mobilitet på handels- og

kontorområdet. LO finder, at den eksisterende fortolkning af kravet til

faglig mobilitet er tilstrækkelig. DA ønsker, at handels- og kontorområdet

skal være et fagligt søgeområde, og vil opfordre ministeren til at resolvere

i sagen.

Parterne er dog enige om at opfordre de faglige udvalg på området til at

undersøge og vurdere spørgsmålet.

DA og LO er enige om, at der ikke på samme tid må være ledige

uddannelsespladser og PKU-pladser på et uddannelsesområde, og at der er en

sammenhæng mellem kravene om faglig og geografisk mobilitet. Elever, der er

meget mobile fagligt behøver ikke at flytte sig så meget geografisk. DA og LO

er enige om at fastslå, at elever, der fastholder deres primære

uddannelsesønske, har søgepligt i hele landet.

DA og LO er enige om, at der er behov for en styrket vejledningsindsats i

forhold til de søgende med henblik på at sikre flere søgende til uddannelser

med overskydende pladskapacitet eller gode beskæftigelsesmuligheder.

Der er enighed om, at eleverne skal vejledes til større fleksibilitet, og

at overgangskurser kan tilbydes som PKU-kurser.

11. Der er enighed mellem DA og LO om, at der bør udformes supplerende og

mere præcise krav til skolernes registrerings- og formidlingssystem i

forbindelse med tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, således at den

enkelte skole tilknyttes et landsdækkende system.

12. Med henblik på at undgå konkurrenceforvridning gennem elevproduktion

på PKU-uddannelse er der enighed om, at de faglige udvalg skal udforme regler

herom; heri kunne blandt andet indgå, at det overvejes at lægge det praktiske

arbejde under udstationering i virksomhederne.

13. Der er enighed om, at parterne drøfter en fælles kampagneindsats for

at skaffe flere ordinære uddannelsespladser.

Bilag 2

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

1. § 2, stk. 1, 2.pkt., ophæves.

2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Undtaget er endvidere religiøse samfund, der er

fritaget for bidragspligt i medfør af § 4, stk. 3, nr. 1, i lov om

arbejdsmarkedsbidrag.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. § 2, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion regler om,

hvilke arbejdsgivere der efter stk. 1 og stk. 2 ikke skal være omfattet af

loven, samt om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra

loven.«

§ 2. Loven omfatter samtlige arbejdsgivere, der er omfattet af lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension, bortset fra offentlige myndigheder og

private institutioner, hvis udgifter overvejende dækkes af offentlige

tilskud. Undtaget er endvidere de selskaber i tilknytning til folkekirken

eller andre kristne trossamfund, hvis eneste formål er at drive

missionsvirksomhed uden for landet.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler

om, hvilke arbejdsgivere der efter stk. 1 ikke skal være omfattet af loven,

samt om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra loven.

4. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»ordningernes administration«: », jf. dog § 9 a«.

§ 7. Arbejdsgivernes Elevrefusion afholder udgifterne til refusion

og tilskud efter § 1, nr. 1 og 2, samt udgifterne ved ordningernes

administration. Takster for refusion fastsættes på de årlige finanslove efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion. Staten betaler

hvert kvartal et beløb til Arbejdsgivernes Elevrefusion til dækning heraf.

5. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Arbejdsgivernes Elevrefusion yder refusion til de i § 2 nævnte

arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale, der omfatter såvel

skoleophold som praktikophold, har udbetalt løn under skoleophold til elever

under erhvervsuddannelse og til elever under uddannelser, der efter

undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse kan sidestilles

hermed.«

§ 9. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder refusion til de i § 2

nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn

til elever under erhvervsuddannelse og til elever under uddannelser, der

efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse kan sidestilles

hermed. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion afgiver indstilling om

de uddannelser, der bør sidestilles med erhvervsuddannelser.

6. Efter Kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3 a

Tillæg til lønrefusionen

§ 9 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder et tillæg til den efter

§ 7, stk. 1, fastsatte lønrefusionstakst. § 9 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver hos de i § 2 nævnte

arbejdsgivere bidrag til dækning af lønrefusionstillægget efter stk. 1.

Opkrævningen sker efter reglerne i § 15.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter,

under hensyntagen til det i medfør af stk. 5 fastsatte maksimale bidrag, det

beløb der efter stk. 1 kan refunderes arbejdsgiverne.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det bidrag, der

skal opkræves hos arbejdsgiverne til dækning af lønrefusionstillæg efter stk.

1 og administrationsomkostningerne, der er forbundet med denne ordning.

Stk. 5. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i

Danmark fastsætter den maksimale størrelse af det enkelte bidrag efter stk.

4, ligesom de fastsætter, hvornår reguleringen af dette bidrag skal finde

sted.«

7. § 12 affattes således:

»§ 12. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver bidrag til

dækning af udgifterne efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og § 6 i lov om

tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, udgifterne efter § 12 a, § 14 a,

visse befordrings- og skolehjemsudgifter samt udgifterne ved Arbejdsgivernes

Elevrefusions administration af ordningerne. Bidragene opkræves hos de i § 2

nævnte arbejdsgivere.

Stk. 2. Bidragets størrelse pr. fuldtidsansat lønmodtager

fastsættes i de årlige finanslove. Bidraget for 1991 udgør pr. fuldtidsansat

lønmodtager 400 kr.

Stk. 3. I de samlede bidrag efter stk. 2 fratrækkes 1500 kr. pr.

kvartal pr. fuldtidsansat elev, der er under en af de i stk. 4 nævnte

uddannelser. Er fradragene i et kvartal større end bidragene, bortfalder det

overskydende fradrag. Opgørelsen af de samlede bidrag og fradragene heri

foretages for hver ATP-indbetalende enhed.

Stk. 4. Det i stk. 3 fastsatte fradrag foretages for følgende

uddannelsessøgende, der har en skriftlig aftale med virksomheden om

gennemførelse af et uddannelssforhold:

1) de af § 9 omfattede elever under skoleophold og praktikophold, hvor

eleven er lønnet af virksomheden,

2) uddannelsessøgende i grunduddannelser og korte videregående uddannelser

i den af uddannelsesaftalen omfattede lønnede periode, såfremt både

skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov og

3) uddannelsessøgende i praktikuddannelser, der

a) er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller

anerkendt af vedkommende brancheorganisation eller

b) fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en

autorisation eller lignende eller som betingelse for at deltage i eller

afslutte en videregående uddannelse.

Det er en betingelse, at den lønnede uddannelsestid er led i en samlet

uddannelse. Fradraget kan ydes i indtil 3 år af den lønnede uddannelsestid

ifølge ansættelsesaftale. Praktikuddannelse i tilknytning til uddannelser på

Universiteter, Universitetscentre, Danmarks Tekniske Højskole og Danmarks

Ingeniør Akademi er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 5. Undervisnings-og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion, hvilke

uddannelser der efter stk. 4, nr. 1-3, berettiger til fradrag, samt regler

for registrering af aftaler, der skal danne grundlag for fradraget, og om

betingelserne for at opnå fradrag.«

§ 12. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver bidrag til dækning af

udgifterne efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og § 6 i lov om tilvejebringelse af

lære- og praktikpladser, visse befordrings~ og skolehjemsudgifter samt

udgifterne ved Arbejdsgivernes Elevrefusions administration af ordningen.

Bidragene opkræves hos de i § 2 nævnte arbejdsgivere.

Stk. 2. Bidraget udgør pr. fuldtidsansat lønmodtager 750 kr. i

1991, 1.000 kr. i 1992 og 1.200 i 1993 og fremover, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Der betales ikke bidrag for een fuldtidsansat lønmodtager,

jf. § 15, stk. 2.

Stk. 4. Bidraget efter stk. 1 bortfalder for de arbejdsgivere, der

i det foregående kvartal i gennemsnit har opfyldt elevmålet, jf. § 14, stk.

2.

8. Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder befordringstilskud

til elever under uddannelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om

tilvejebringelse af lære- og praktikpladser og økonomisk støtte til de af lov

om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser omfattede elever til værktøj,

værnemidler og lignende, såfremt elever med uddannelsesaftale i den

pågældende uddannelse er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra

arbejdsgiveren. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af ydelserne samt

betingelserne for udbetaling af tilskud og støtte.

Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1 dækkes af det i § 12, stk. 2,

nævnte bidrag.«

9. §§ 13 og 14 ophæves.

§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter med

udgangspunkt i behovet for tilgang til fagene årligt et måltal for det antal

elever under erhvervsuddannelse, der skal ansættes i løbet af det kommende

år. Fastsættelsen sker på grundlag af de faglige udvalgs vurdering af, hvor

mange uddannelsesaftaler der vil kunne indgås i det kommende år, og antallet

af egnede elever, der ønsker en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsesrådet

afgiver en indstilling om måltallet.

Stk. 2. Det samlede måltal, jf stk. 1, fordeles på brancher efter

den senest foreliggende opgørelse over de i branchen ansatte faguddannede og

elever under erhvervsuddannelse.

Stk. 3. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan hos

Arbejdsmarkedets Tillægspension, erhvervsskoler og offentlige myndigheder

indhente de oplysninger, der er nødvendige for fastsættelsen af måltallet

efter stk. 1 og fordelingen på brancher efter stk. 2. Oplysningerne kan

indhentes i elektronisk form. Undervisnings- og forskningsministeren kan

fastsætte regler herom.

§ 14. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion beregner årligt

med een decimal et måltal for en elevprocent for hver branche. Dette måltal

opgøres som forholdet mellem på den ene side branchens elevbestand pr. 1.

oktober med fradrag for afgangen af færdiguddannede elever inden for det

følgende år og med tillæg af måltallet for branchens elevtilgang fastlagt

efter § 13, stk. 2, og på den anden side antallet af fuldtidsbeskæftigede i

branchen det foregående år. Måltallene for branchernes elevprocent gælder for

det følgende kalenderår.

Stk. 2. Virksomhedens elevmål opgøres kvartalsvis på grundlag af

elevprocenten i branchen efter stk. 1 og antallet af fuldtidsbeskæftigede i

virksomheden i det pågældende kvartal. Elevmålet nedrundes til nærmeste hele

tal.

Stk. 3. Arbejdsgiverens Elevrefusion kan hos Undervisnings- og

Forskningsministeriet, andre offentlige myndigheder, Arbejdsmarkedets

Tillægspension og erhvervsskolerne indhente de oplysninger, der er nødvendige

til fastsættelse af elevmålet for brancher og for den enkelte arbejdsgiver.

Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form. Undervisnings- og

forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

10. Efter Kapitel 5 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 5 a

Mobilitetsfremmende ydelser

§ 14 a. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende

de i § 9 nævnte uddannelser yder Arbejdsgivernes Elevrefusion økonomisk

støtte til elever i form af:

1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.

2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.

3) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.

4) Tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med

henblik på deltagelse i undervisning efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om

tilvejebringelse af lære- og praktikpladser.

Stk. 3. Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter betingelserne for

udbetaling af ydelserne efter stk. 1 og stk. 2.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter årligt

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det

samlede budget for ordningen efter stk. 1 og stk. 2. Udgifterne dækkes af det

i § 12, stk. 2, nævnte bidrag, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren overfører årligt

400.000 kr. til delvis dækning af udgifterne efter stk. 1 og stk. 2.«

11. § 15, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Bidrag efter § 9 a og § 12, stk. 2, indbetales samlet til

Arbejdsgivernes Elevrefusion fire gange årligt.«

§ 15. Bidraget efter § 12, stk. 2, indbetales til Arbejdsgivernes

Elevrefusion 4 gange årligt. Indbetaling af bidrag for mindre end 4 ansatte

kan dog ske een gang årligt.

12. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Bidrag beregnes kvartalsvis i forhold til antallet af

fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal.«

13. I § 15, stk. 2, 5. pkt, ændres »30. september

1990« til: »31. marts 1991«.

14. I § 15, stk. 2, indsættes efter 5. pkt.:

»Der betales ikke bidrag for de i § 12, stk. 4, nævnte

uddannelsessøgende, såfremt betingelserne for fradrag er opfyldt.«

§ 15. - - -

Stk. 2. Bidraget beregnes kvartalsvis i forhold til antallet af

elever og antallet af fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal. Antallet

af fuldtidsbeskæftigede opgøres svarende til det fra arbejdsgiverne modtagne

ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders-periode. I det kvartalsvis beregnede

arbejdsgiverbidrag fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til

1/4 af det årlige bidrag for en lønmodtager, jf. § 12, stk. 3. Dette gælder,

uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for

beregningen, vedrører. Ved beregningen af bidraget medtages kun ATP-bidrag,

der vedrører beskæftigelse efter den 30. september 1990.

15. § 16 affattes således:

»§ 16. Bestemmelsen i § 7, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse på de efter § 15 opkrævede bidrag. Overskydende midler overføres

til efterfølgende år.

Stk. 2. Kan bidrag efter § 12, stk. 1, ikke fuldt ud dække

udgifterne i det pågældende år, dækkes underskuddet midlertidigt af

Undervisnings- og Forskningsministeriet og indregnes med tillæg af renter,

jf. stk. 3, i bidraget for det følgende år.

Stk. 3. Statens udlæg efter stk. 2 forrentes årligt med 1 pct.

over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.«

§ 16. Bestemmelserne i § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse

på de efter § 15 opkrævede bidrag. Overskydende midler overføres til

efterfølgende år. Underskud afholdes forskudsvis af Undervisnings- og

Forskningsministeriet og dækkes i det følgende år af bidrag efter § 12, stk.

2.

16. § 17, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion samt om revision og

afgivelse af regnskab for erhvervsskoler vedrørende de i Kapitel 5 og 5 a

nævnte udgifter.«

§ 17.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion og om

erhversskolernes afgivelse af regnskab for de i stk. 1 nævnte udgifter.

17. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »efter

denne lov kan«: »inden fire uger efter meddelelsen af

afgørelsen«.

§ 18. Klager over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes

Elevrefusion efter denne lov kan indbringes for et ankenævn, der består af en

formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive

dommer, og to andre medlemmer, der udpeges af henholdsvis Dansk

Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Undervisnings- og

forskningsministeren beskikker formanden. Medlemmernes beskikkes og udpeges

for 3 år.

18. § 20, stk. 3 og 4, ophæves.

§ 20. - - -

Stk. 3. Bortfald efter § 12, stk. 4, fordeling på brancher efter §

13, stk. 2, og beregninger efter § 14 sker i 1991 på grundlag af et måltal på

tilgang af 40.000 lære- og praktikpladsaftaler samt en fordeling på brancher,

jf. § 13, stk. 2, på grundlag af en opgørelse pr. november 1988 af branchens

faguddannede og elever under erhvervsuddannelser.

Stk. 4. Bidraget efter § 12, stk. 2, jf. § 15, stk. 2, opkræves

første gang vedrørende 1. kvartal i 1991 med en sats på 250 kr. pr.

fuldtidsansat lønmodtager. Bidraget forfalder første gang til betaling den 1.

juni 1991 med den 14. juni 1991 som sidste rettidige indbetalingsdag. De

følgende to bidrag opkræves med en sats på 250 kr. pr. fuldtidsansat

lønmodtager og forfalder pr. 1. september og pr. 1. december 1991.

§ 2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni

1990, ophæves § 45.

§ 45. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler kan staten

give økonomisk støtte til elever i form af:

1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.

2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.

3) Tilskud til ikke-forsørgere til bevarelse af bolig på hjemstedet.

4) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter med tilslutning fra

undervisnings- og forskningsministeren nærmere regler for ydelse af støtte.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1991.

Stk. 2. Bidraget efter § 12, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 7,

opkræves i 1991 med en sats på 200 kr. pr. den 1. september og den 1.

december 1991. Bidraget efter § 9 a, som affattet ved § 1, nr. 6, opkræves

første gang den 1. september 1991.

Stk. 3. Udbetaling af refusionstillæg efter § 9 a, som affattet

ved § 1, nr. 6, sker for løn udbetalt til elever under skoleophold, der er

påbegyndt efter den 1. juli 1991. Der udbetales ikke refusionstillæg til

skoleophold, der påbegyndes efter den 31. december 1994. Eventuelle

overskydende midler anvendes til afholdelse af de i § 12, stk. 1, nævnte

udgifter.

Stk. 4. Det i § 14 a, stk.4, som affattet ved § 1, nr. 10, nævnte

beløb overføres første gang i 1992. Senest den 31. december 1991 overføres

til Arbejdsgivernes Elevrefusion eventuelle uforbrugte midler af

Undervisnings-og Forskningsministeriets bevilling i 1991 til

mobilitetsfremmende ydelser.

Efter 2. behandling den 21. maj 1991

§ 1

I lov nr. 796 af 30. november 1990 om Arbejdsgivernes Elevrefusion

foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Undtaget er endvidere religiøse samfund, der er

fritaget for bidragspligt i medfør af § 4, stk. 3, nr. 1, i lov om

arbejdsmarkedsbidrag.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. § 2, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion regler om,

hvilke arbejdsgivere der efter stk. 1 og stk. 2 ikke skal være omfattet af

loven, samt om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra

loven.«

4. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»ordningernes administration«: », jf. dog § 9 a«.

5. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Arbejdsgivernes Elevrefusion yder refusion til de i § 2 nævnte

arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale, der omfatter såvel

skoleophold som praktikophold, har udbetalt løn under skoleophold til elever

under erhvervsuddannelse og til elever under uddannelser, der efter

undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse kan sidestilles

hermed.«

6. Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3 a

Tillæg til lønrefusionen

§ 9 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder et tillæg til den efter

§ 7, stk. 1, fastsatte lønrefusionstakst. § 9 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver hos de i § 2 nævnte

arbejdsgivere bidrag til dækning af lønrefusionstillægget efter stk. 1.

Opkrævningen sker efter reglerne i § 15.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter

under hensyntagen til det i medfør af stk. 5 fastsatte maksimale bidrag det

beløb, der efter stk. 1 kan refunderes arbejdsgiverne.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det bidrag, der

skal opkræves hos arbejdsgiverne til dækning af lønrefusionstillæg efter stk.

1 og administrationsomkostningerne, der er forbundet med denne ordning.

Stk. 5. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i

Danmark fastsætter den maksimale størrelse af det enkelte bidrag efter stk.

4, ligesom de fastsætter, hvornår reguleringen af dette bidrag skal finde

sted.«

7. § 12 affattes således:

»§ 12. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver bidrag til

dækning af udgifterne efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og § 6 i lov om

tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, udgifterne efter § 12 a og § 14

a, visse befordrings- og skolehjemsudgifter samt udgifterne ved

Arbejdsgivernes Elevrefusions administration af ordningerne. Bidragene

opkræves hos de i § 2 nævnte arbejdsgivere.

Stk. 2. Bidragets størrelse pr. fuldtidsansat lønmodtager

fastsættes i de årlige finanslove. Bidraget for 1991 udgør pr. fuldtidsansat

lønmodtager 400 kr.

Stk. 3. I de samlede bidrag efter stk. 2 fratrækkes 1.500 kr. pr.

kvartal pr. fuldtidsansat elev, der er under en af de i stk. 4 nævnte

uddannelser. Er fradragene i et kvartal større end bidragene, bortfalder det

overskydende fradrag. Opgørelsen af de samlede bidrag og fradragene heri

foretages for hver ATP-indbetalende enhed.

Stk. 4. Det i stk. 3 fastsatte fradrag foretages for følgende

uddannelsessøgende, der har en skriftlig aftale med virksomheden om

gennemførelse af et uddannelsesforhold:

1) de af § 9 omfattede elever under skoleophold og praktikophold, hvor

eleven er lønnet af virksomheden,

2) uddannelsessøgende i grunduddannelser og korte videregående uddannelser

i den af uddannelsesaftalen omfattede lønnede periode, såfremt både

skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov, og

3) uddannelsessøgende i praktikuddannelser, der

a) er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller

anerkendt af vedkommende brancheorganisation eller

b) fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en

autorisation eller lignende eller som betingelse for at deltage i eller

afslutte en videregående uddannelse.

Det er en betingelse, at den lønnede uddannelsestid er led i en samlet

uddannelse. Fradraget kan ydes i indtil 3 år af den lønnede uddannelsestid

ifølge ansættelsesaftale. Praktikuddannelse i tilknytning til uddannelser på

universiteter, universitetscentre og Danmarks Tekniske Højskole er ikke

omfattet af bestemmelsen.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion, hvilke

uddannelser der efter stk. 4, nr. 1-3, berettiger til fradrag, samt regler

for registrering af aftaler, der skal danne grundlag for fradraget, og om

betingelserne for at opnå fradrag.«

8. Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder befordringstilskud

til elever under uddannelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om

tilvejebringelse af lære- og praktikpladser og økonomisk støtte til de af lov

om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser omfattede elever til værktøj,

værnemidler og lignende, såfremt elever med uddannelsesaftale i den

pågældende uddannelse er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra

arbejdsgiveren. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af ydelserne samt

betingelserne for udbetaling af tilskud og støtte.

Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1 dækkes af det i § 12, stk. 2,

nævnte bidrag.«

9. §§ 13 og 14 ophæves.

10. Efter kapitel 5 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 5 a

Mobilitetsfremmende ydelser

§ 14 a. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende

de i § 9 nævnte uddannelser yder Arbejdsgivernes Elevrefusion økonomisk

støtte til elever i form af:

1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.

2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.

3) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.

4) Tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med

henblik på deltagelse i undervisning efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om

tilvejebringelse af lære- og praktikpladser.

Stk. 3. Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter betingelserne for

udbetaling af ydelserne efter stk. 1 og stk. 2.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter årligt

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det

samlede budget for ordningen efter stk. 1 og stk. 2. Udgifterne dækkes af det

i § 12, stk. 2, nævnte bidrag, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren overfører årligt

400.000 kr. til delvis dækning af udgifterne efter stk. 1 og stk. 2.«

11. § 15, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Bidrag efter § 9 a og § 12, stk. 2, indbetales samlet til

Arbejdsgivernes Elevrefusion fire gange årligt.«

12. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Bidrag beregnes kvartalsvis i forhold til antallet af

fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal.«

13. I § 15, stk. 2, 5. pkt., ændres »30. september

1990« til: »31. marts 1991«.

14. I § 15, stk. 2, indsættes efter 5. pkt.:

»Der betales ikke bidrag for de i § 12, stk. 4, nævnte

uddannelsessøgende, såfremt betingelserne for fradrag er opfyldt.«

15. § 16 affattes således:

»§ 16. Bestemmelsen i § 7, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse på de efter § 15 opkrævede bidrag. Overskydende midler overføres

til efterfølgende år.

Stk. 2. Kan bidrag efter § 12, stk. 1, ikke fuldt ud dække

udgifterne i det pågældende år, dækkes underskuddet midlertidigt af

Undervisnings- og Forskningsministeriet og indregnes med tillæg af renter,

jf. stk. 3, i bidraget for det følgende år.

Stk. 3. Statens udlæg efter stk. 2 forrentes årligt med 1 pct.

over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.«

16. § 17, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion samt om revision og

afgivelse af regnskab for erhvervsskoler vedrørende de i kapitel 5 og 5 a

nævnte udgifter.«

17. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »efter

denne lov kan«: »inden fire uger efter meddelelsen af

afgørelsen«.

18. § 20, stk. 3 og 4, ophæves.

§ 2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni

1990, ophæves § 45.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1991.

Stk. 2. Bidraget efter § 12, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 7,

opkræves i 1991 med en sats på 200 kr. pr. den 1. september og den 1.

december 1991. Bidraget efter § 9 a, som affattet ved § 1, nr. 6, opkræves

første gang den 1. september 1991.

Stk. 3. Udbetaling af refusionstillæg efter § 9 a, som affattet

ved § 1, nr. 6, sker for løn udbetalt til elever under skoleophold, der er

påbegyndt efter den 1. juli 1991. Der udbetales ikke refusionstillæg til

skoleophold, der påbegyndes efter den 31. december 1994. Eventuelle

overskydende midler anvendes til afholdelse af de i § 12, stk. 1, nævnte

udgifter.

Stk. 4. Det i § 14 a, stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 10, nævnte

beløb overføres første gang i 1992. Senest den 31. december 1991 overføres

til Arbejdsgivernes Elevrefusion eventuelle uforbrugte midler af

Undervisnings-og Forskningsministeriets bevilling i 1991 til

mobilitetsfremmende ydelser.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter