1990 LSF 193 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSGIVERNES ELEVREFUSION OG LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER (ÆNDRING AF BIDRAG, REFUSIONSORDNING, ARBEJDSGIVERKREDS, MOBILITETSFREMMENDE YDELSER M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 796 af 30. november 1990 om Arbejdsgivernes Elevrefusion
foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Undtaget er endvidere religiøse samfund, der er
fritaget for bidragspligt i medfør af § 4, stk. 3, nr. 1, i lov om
arbejdsmarkedsbidrag.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. § 2, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion regler om,
hvilke arbejdsgivere der efter stk. 1 og stk. 2 ikke skal være omfattet af
loven, samt om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra
loven.«
4. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»ordningernes administration«: », jf. dog § 9 a«.
5. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Arbejdsgivernes Elevrefusion yder refusion til de i § 2 nævnte
arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale, der omfatter såvel
skoleophold som praktikophold, har udbetalt løn under skoleophold til elever
under erhvervsuddannelse og til elever under uddannelser, der efter
undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse kan sidestilles
hermed.«
6. Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 3 a
Tillæg til lønrefusionen
§ 9 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder et tillæg til den efter
§ 7, stk. 1, fastsatte lønrefusionstakst. § 9 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver hos de i § 2 nævnte
Læs alt
arbejdsgivere bidrag til dækning af lønrefusionstillægget efter stk. 1.
Opkrævningen sker efter reglerne i § 15.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter
under hensyntagen til det i medfør af stk. 5 fastsatte maksimale bidrag det
beløb, der efter stk. 1 kan refunderes arbejdsgiverne.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det bidrag, der
skal opkræves hos arbejdsgiverne til dækning af lønrefusionstillæg efter stk.
1 og administrationsomkostningerne, der er forbundet med denne ordning.
Stk. 5. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i
Danmark fastsætter den maksimale størrelse af det enkelte bidrag efter stk.
4, ligesom de fastsætter, hvornår reguleringen af dette bidrag skal finde
sted.«
7. § 12 affattes således:
»§ 12. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver bidrag til
dækning af udgifterne efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og § 6 i lov om
tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, udgifterne efter § 12 a og § 14
a, visse befordrings- og skolehjemsudgifter samt udgifterne ved
Arbejdsgivernes Elevrefusions administration af ordningerne. Bidragene
opkræves hos de i § 2 nævnte arbejdsgivere.
Stk. 2. Bidragets størrelse pr. fuldtidsansat lønmodtager
fastsættes i de årlige finanslove. Bidraget for 1991 udgør pr. fuldtidsansat
lønmodtager 400 kr.
Stk. 3. I de samlede bidrag efter stk. 2 fratrækkes 1.500 kr. pr.
kvartal pr. fuldtidsansat elev, der er under en af de i stk. 4 nævnte
uddannelser. Er fradragene i et kvartal større end bidragene, bortfalder det
overskydende fradrag. Opgørelsen af de samlede bidrag og fradragene heri
foretages for hver ATP-indbetalende enhed.
Stk. 4. Det i stk. 3 fastsatte fradrag foretages for følgende
uddannelsessøgende, der har en skriftlig aftale med virksomheden om
gennemførelse af et uddannelsesforhold:
1) de af § 9 omfattede elever under skoleophold og praktikophold, hvor
eleven er lønnet af virksomheden,
2) uddannelsessøgende i grunduddannelser og korte videregående uddannelser
i den af uddannelsesaftalen omfattede lønnede periode, såfremt både
skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov, og
3) uddannelsessøgende i praktikuddannelser, der
a) er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller
anerkendt af vedkommende brancheorganisation eller
b) fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en
autorisation eller lignende eller som betingelse for at deltage i eller
afslutte en videregående uddannelse.
Det er en betingelse, at den lønnede uddannelsestid er led i en samlet
uddannelse. Fradraget kan ydes i indtil 3 år af den lønnede uddannelsestid
ifølge ansættelsesaftale. Praktikuddannelse i tilknytning til uddannelser på
universiteter, universitetscentre og Danmarks Tekniske Højskole er ikke
omfattet af bestemmelsen.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion, hvilke
uddannelser der efter stk. 4, nr. 1-3, berettiger til fradrag, samt regler
for registrering af aftaler, der skal danne grundlag for fradraget, og om
betingelserne for at opnå fradrag.«
8. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder befordringstilskud
til elever under uddannelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om
tilvejebringelse af lære- og praktikpladser og økonomisk støtte til de af lov
om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser omfattede elever til værktøj,
værnemidler og lignende, såfremt elever med uddannelsesaftale i den
pågældende uddannelse er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra
arbejdsgiveren. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af ydelserne samt
betingelserne for udbetaling af tilskud og støtte.
Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1 dækkes af det i § 12, stk. 2,
nævnte bidrag.«
9. §§ 13 og 14 ophæves.
10. Efter kapitel 5 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 5 a
Mobilitetsfremmende ydelser
§ 14 a. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende
de i § 9 nævnte uddannelser yder Arbejdsgivernes Elevrefusion økonomisk
støtte til elever i form af:
1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.
2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.
3) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.
4) Tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med
henblik på deltagelse i undervisning efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om
tilvejebringelse af lære- og praktikpladser.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter betingelserne for
udbetaling af ydelserne efter stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter årligt
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det
samlede budget for ordningen efter stk. 1 og stk. 2. Udgifterne dækkes af det
i § 12, stk. 2, nævnte bidrag, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren overfører årligt
400.000 kr. til delvis dækning af udgifterne efter stk. 1 og stk. 2.«
11. § 15, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Bidrag efter § 9 a og § 12, stk. 2, indbetales samlet til
Arbejdsgivernes Elevrefusion fire gange årligt.«
12. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Bidrag beregnes kvartalsvis i forhold til antallet af
fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal.«
13. I § 15, stk. 2, 5. pkt., ændres »30. september
1990« til: »31. marts 1991«.
14. I § 15, stk. 2, indsættes efter 5. pkt.:
»Der betales ikke bidrag for de i § 12, stk. 4, nævnte
uddannelsessøgende, såfremt betingelserne for fradrag er opfyldt.«
15. § 16 affattes således:
»§ 16. Bestemmelsen i § 7, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse på de efter § 15 opkrævede bidrag. Overskydende midler overføres
til efterfølgende år.
Stk. 2. Kan bidrag efter § 12, stk. 1, ikke fuldt ud dække
udgifterne i det pågældende år, dækkes underskuddet midlertidigt af
Undervisnings- og Forskningsministeriet og indregnes med tillæg af renter,
jf. stk. 3, i bidraget for det følgende år.
Stk. 3. Statens udlæg efter stk. 2 forrentes årligt med 1 pct.
over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.«
16. § 17, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion samt om revision og
afgivelse af regnskab for erhvervsskoler vedrørende de i kapitel 5 og 5 a
nævnte udgifter.«
17. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »efter
denne lov kan«: »inden fire uger efter meddelelsen af
afgørelsen«.
18. § 20, stk. 3 og 4, ophæves.
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni
1990, ophæves § 45.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1991.
Stk. 2. Bidraget efter § 12, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 7,
opkræves i 1991 med en sats på 200 kr. pr. den 1. september og den 1.
december 1991. Bidraget efter § 9 a, som affattet ved § 1, nr. 6, opkræves
første gang den 1. september 1991.
Stk. 3. Udbetaling af refusionstillæg efter § 9 a, som affattet
ved § 1, nr. 6, sker for løn udbetalt til elever under skoleophold, der er
påbegyndt efter den 1. juli 1991. Der udbetales ikke refusionstillæg til
skoleophold, der påbegyndes efter den 31. december 1994. Eventuelle
overskydende midler anvendes til afholdelse af de i § 12, stk. 1, nævnte
udgifter.
Stk. 4. Det i § 14 a, stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 10, nævnte
beløb overføres første gang i 1992. Senest den 31. december 1991 overføres
til Arbejdsgivernes Elevrefusion eventuelle uforbrugte midler af
Undervisnings-og Forskningsministeriets bevilling i 1991 til
mobilitetsfremmende ydelser.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 796 af 30. november 1990 om Arbejdsgivernes Elevrefusion
foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, 2.pkt., ophæves.
2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Undtaget er endvidere religiøse samfund, der er
fritaget for bidragspligt i medfør af § 4, stk. 3, nr. 1, i lov om
arbejdsmarkedsbidrag.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. § 2, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion regler om,
hvilke arbejdsgivere der efter stk. 1 og stk. 2 ikke skal være omfattet af
loven, samt om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra
loven.«
4. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»ordningernes administration«: », jf. dog § 9 a«.
5. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Arbejdsgivernes Elevrefusion yder refusion til de i § 2 nævnte
arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale, der omfatter såvel
skoleophold som praktikophold, har udbetalt løn under skoleophold til elever
under erhvervsuddannelse og til elever under uddannelser, der efter
undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse kan sidestilles
hermed.«
6. Efter Kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 3 a
Tillæg til lønrefusionen
§ 9 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder et tillæg til den efter
§ 7, stk. 1, fastsatte lønrefusionstakst. § 9 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver hos de i § 2 nævnte
arbejdsgivere bidrag til dækning af lønrefusionstillægget efter stk. 1.
Opkrævningen sker efter reglerne i § 15.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter,
under hensyntagen til det i medfør af stk. 5 fastsatte maksimale bidrag, det
beløb der efter stk. 1 kan refunderes arbejdsgiverne.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det bidrag, der
skal opkræves hos arbejdsgiverne til dækning af lønrefusionstillæg efter stk.
1 og administrationsomkostningerne, der er forbundet med denne ordning.
Stk. 5. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i
Danmark fastsætter den maksimale størrelse af det enkelte bidrag efter stk.
4, ligesom de fastsætter, hvornår reguleringen af dette bidrag skal finde
sted.«
7. § 12 affattes således:
»§ 12. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver bidrag til
dækning af udgifterne efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og § 6 i lov om
tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, udgifterne efter § 12 a, § 14 a,
visse befordrings- og skolehjemsudgifter samt udgifterne ved Arbejdsgivernes
Elevrefusions administration af ordningerne. Bidragene opkræves hos de i § 2
nævnte arbejdsgivere.
Stk. 2. Bidragets størrelse pr. fuldtidsansat lønmodtager
fastsættes i de årlige finanslove. Bidraget for 1991 udgør pr. fuldtidsansat
lønmodtager 400 kr.
Stk. 3. I de samlede bidrag efter stk. 2 fratrækkes 1500 kr. pr.
kvartal pr. fuldtidsansat elev, der er under en af de i stk. 4 nævnte
uddannelser. Er fradragene i et kvartal større end bidragene, bortfalder det
overskydende fradrag. Opgørelsen af de samlede bidrag og fradragene heri
foretages for hver ATP-indbetalende enhed.
Stk. 4. Det i stk. 3 fastsatte fradrag foretages for følgende
uddannelsessøgende, der har en skriftlig aftale med virksomheden om
gennemførelse af et uddannelsesforhold:
1) de af § 9 omfattede elever under skoleophold og praktikophold, hvor
eleven er lønnet af virksomheden,
2) uddannelsessøgende i grunduddannelser og korte videregående uddannelser
i den af uddannelsesaftalen omfattede lønnede periode, såfremt både
skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov og
3) uddannelsessøgende i praktikuddannelser, der
a) er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller
anerkendt af vedkommende brancheorganisation eller
b) fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en
autorisation eller lignende eller som betingelse for at deltage i eller
afslutte en videregående uddannelse.
Det er en betingelse, at den lønnede uddannelsestid er led i en samlet
uddannelse. Fradraget kan ydes i indtil 3 år af den lønnede uddannelsestid
ifølge ansættelsesaftale. Praktikuddannelse i tilknytning til uddannelser på
Universiteter, Universitetscentre, Danmarks Tekniske Højskole og Danmarks
Ingeniør Akademi er ikke omfattet af bestemmelsen.
Stk. 5. Undervisnings-og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion, hvilke
uddannelser der efter stk. 4, nr. 1-3, berettiger til fradrag, samt regler
for registrering af aftaler, der skal danne grundlag for fradraget, og om
betingelserne for at opnå fradrag.«
8. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder befordringstilskud
til elever under uddannelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om
tilvejebringelse af lære- og praktikpladser og økonomisk støtte til de af lov
om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser omfattede elever til værktøj,
værnemidler og lignende, såfremt elever med uddannelsesaftale i den
pågældende uddannelse er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra
arbejdsgiveren. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af ydelserne samt
betingelserne for udbetaling af tilskud og støtte.
Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1 dækkes af det i § 12, stk. 2,
nævnte bidrag.«
9. §§ 13 og 14 ophæves.
10. Efter Kapitel 5 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 5 a
Mobilitetsfremmende ydelser
§ 14 a. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende
de i § 9 nævnte uddannelser yder Arbejdsgivernes Elevrefusion økonomisk
støtte til elever i form af:
1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.
2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.
3) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.
4) Tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med
henblik på deltagelse i undervisning efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om
tilvejebringelse af lære- og praktikpladser.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter betingelserne for
udbetaling af ydelserne efter stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter årligt
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det
samlede budget for ordningen efter stk. 1 og stk. 2. Udgifterne dækkes af det
i § 12, stk. 2, nævnte bidrag, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren overfører årligt
400.000 kr. til delvis dækning af udgifterne efter stk. 1 og stk. 2.«
11. § 15, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Bidrag efter § 9 a og § 12, stk. 2, indbetales samlet til
Arbejdsgivernes Elevrefusion fire gange årligt.«
12. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Bidrag beregnes kvartalsvis i forhold til antallet af
fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal.«
13. I § 15, stk. 2, 5. pkt, ændres »30. september
1990« til: »31. marts 1991«.
14. I § 15, stk. 2, indsættes efter 5. pkt.:
»Der betales ikke bidrag for de i § 12, stk. 4, nævnte
uddannelsessøgende, såfremt betingelserne for fradrag er opfyldt.«
15. § 16 affattes således:
»§ 16. Bestemmelsen i § 7, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse på de efter § 15 opkrævede bidrag. Overskydende midler overføres
til efterfølgende år.
Stk. 2. Kan bidrag efter § 12, stk. 1, ikke fuldt ud dække
udgifterne i det pågældende år, dækkes underskuddet midlertidigt af
Undervisnings- og Forskningsministeriet og indregnes med tillæg af renter,
jf. stk. 3, i bidraget for det følgende år.
Stk. 3. Statens udlæg efter stk. 2 forrentes årligt med 1 pct.
over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.«
16. § 17, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion samt om revision og
afgivelse af regnskab for erhvervsskoler vedrørende de i Kapitel 5 og 5 a
nævnte udgifter.«
17. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »efter
denne lov kan«: »inden fire uger efter meddelelsen af
afgørelsen«.
18. § 20, stk. 3 og 4, ophæves.
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni
1990, ophæves § 45.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1991.
Stk. 2. Bidraget efter § 12, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 7,
opkræves i 1991 med en sats på 200 kr. pr. den 1. september og den 1.
december 1991. Bidraget efter § 9 a, som affattet ved § 1, nr. 6, opkræves
første gang den 1. september 1991.
Stk. 3. Udbetaling af refusionstillæg efter § 9 a, som affattet
ved § 1, nr. 6, sker for løn udbetalt til elever under skoleophold, der er
påbegyndt efter den 1. juli 1991. Der udbetales ikke refusionstillæg til
skoleophold, der påbegyndes efter den 31. december 1994. Eventuelle
overskydende midler anvendes til afholdelse af de i § 12, stk. 1, nævnte
udgifter.
Stk. 4. Det i § 14 a, stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 10, nævnte
beløb overføres første gang i 1992. Senest den 31. december 1991 overføres
til Arbejdsgivernes Elevrefusion eventuelle uforbrugte midler af
Undervisnings-og Forskningsministeriets bevilling i 1991 til
mobilitetsfremmende ydelser.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Ved lov nr. 796 af 30. november 1990 om Arbejdsgivernes Elevrefusion,
AER, (lovforslag nr. 59 i folketingsåret 1990-91/1. samling) indførtes en
finansieringsordning for praktikpladskompenserende undervisning, der
etableres efter lov nr. 437 af 13. juni 1990 om tilvejebringelse af lære-og
praktikpladser. De to love er en opfølgning af regeringens aftale af 10. maj
1990 med Socialdemokratiet om sikkerhed for et tilstrækkeligt antal lære-og
praktikpladser.
Finansieringen i den nuværende lov er opbygget således, at bidragspligten
til Arbejdsgivernes Elevrefusion er afhængig af, om den pågældende
arbejdsgiver har opfyldt et fastsat mål for virksomhedens antal elever. Er
dette mål ikke opfyldt fuldt ud, skal arbejdsgiveren betale et bidrag pr.
fuldtidsansat, bortset fra en. I 1991 er bidraget 750 kr. pr. ansat, og
første rate forfalder til betaling den 1.juni 1991.
Siden lovens vedtagelse i november 1990 er der fra mange sider fremført en
stærk kritik af bidragssystemet. På denne baggrund nedsatte LO og DA efter et
møde hos undervisnings- og forskningsministeren (den 15. januar 1991) et
fælles udvalg, der som led i en sammenhængende løsning på praktikpladsområdet
blandt andet skulle overveje finansieringsproblemerne.
Den 1. marts 1991 afleverede DA og LO en aftaletekst, som de to
organisationer var blevet enige om. Aftaleteksten af 25. februar 1991 er
optrykt som bilag 1 til lovforslaget.
Nærværende lovforslag svarer med visse justeringer til den af LO og DA
foreslåede finansieringsmodel, herunder en forhøjelse af elevrefusionen.
Parterne finder, at modellen vil fremkalde et større udbud af praktikpladser
end den nuværende ordning samtidig med, at den antages at medføre en mere
retfærdig fordeling af de økonomiske byrder på arbejdsgiverne.
Forslaget går ud følgende:
1. Forøgelse af lønrefusionen fra den nuværende gennemsnitlige
dækningsgrad på ca. 70 pct. til ca. 90 pct. Dette lønrefusionstillæg
finansieres af de i §2 nævnte private arbejdsgivere ved et nyt generelt
bidrag pr. ansat. Der betales ikke bidrag for en ansat og for elever, der er
omfattet af lovens §12, stk.4. Bestyrelsen beslutter det årlige kronebeløb
for lønrefusionstillægget. Den eksisterende statsfinansierede
lønrefusionsordning ændres ikke. Staten dækker ikke eventuelle underskud for
det nye lønrefusionstillæg.
2. Finansieringen af den praktikpladskompenserende undervisning og
visse andre udgifter afløses af en ny generel bidragsordning. Alle omfattede
arbejdsgivere betaler et i loven fastsat bidrag, dog ikke for en ansat og for
elever, der er omfattet af §12, stk. 4. I bidraget fratrækkes endvidere 1500
kr. pr. kvartal for de af §12, stk. 4, omfattede elever, indtil bidraget er 0
kr.
Størrelsen af de årlige arbejdsgiverbidrag, der skal finansiere den
praktikpladskompenserende undervisning m.v., fastsættes i de årlige
finanslove i form af en tekstanmærkning.
Undervisnings-og Forskningsministeriet vil i forbindelse med de årlige
beregninger af bidragets størrelse søge at imødegå den usikkerhed, der
knytter sig til elevtallet, ved at anlægge et skøn i underkanten af det
forventede udgiftsbehov for at undgå, at der i løbet af året opsamles en
større reserve. Underskuddet vil om nødvendigt blive dækket foreløbigt af
Undervisnings-og Forskningsministeriet. De af Undervisnings-og
Forskningsministeriet således afholdte udgifter og renter heraf vil blive
opkrævet via Arbejdsgivernes Elevrefusion i det efterfølgende år.
Såfremt der i forbindelse med ordningens ophør vil være uforbrugte midler,
vil ministeriet fremsætte lovforslag med henblik tilbageføring af midlerne
til den af AER omfattede arbejdsgiverkreds.
Derimod ligger det klart uden for regeringens hensigt og ønsker, at
sådanne eventuelle overskud skal inddrages til andre formål.
3. Med henblik på at fremme ligestillingen mellem elever i den
praktikpladskompenserende undervisning og elever med uddannelsesaftale
foreslås det, at Arbejdsgivernes Elevrefusion yder økonomisk støtte til
værktøj, værnemidler o.lign. og transporttilskud til elever under den
egentlige værkstedsundervisning. Udgifterne finansieres af det under pkt. 2
nævnte bidrag.
4. For at fremme den geografiske mobilitet foreslås det, at det
under pkt. 2 nævnte bidrag også skal medgå til finansiering af økonomisk
støtte til elever med henblik på indgåelse af en uddannelsesaftale, såkaldte
mobilitetsfremmende ydelser. Ordningen omfatter efter forslaget også
deltagelse i praktikpladskompenserende undervisning. Samtidig foreslås reglen
i erhversuddannelseslovens § 45 om mobilitetsfremmende ydelser ophævet.
5. Endvidere fremsættes forslag til en mindre ændring af lovens
arbejdsgiverkreds, idet religiøse samfund fritages for at være omfattet af
AER-loven. Hertil kommer forslag til mindre justeringer af lovteksten.
Økonomiske og administrative konsekvenser.
Forslaget opererer med, at den nuværende lønrefusion med en gennemsnitlig
dækning på ca 70 pct. fortsat dækkes ved, at staten kvartalsvis overfører
midler til AER.
Udgifterne til en midlertidig forøgelse af lønrefusionen fra de nuværende
ca. 70 pct. til ca. 90 pct. finansieres derimod af arbejdsgiverne. AER har
beregnet, at finansieringsbehovet i 1991 vil udgøre 46 mio. kr. stigende til
235 mio. kr. i 1992. Udgifterne til den forhøjede lønrefusion er beregnet på
grundlag af AER's elevbestand samt en skønnet tilgang på 36.200 elever i den
private sektor i hver af årene 1991 og 1992. Det er endvidere forudsat, at
den forhøjede lønrefusion først får virkning for skoleophold, der påbegyndes
efter 1. juli 1991.
Størrelsen af bidraget til den forhøjede lønrefusion vil i 1991 udgøre 51
kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. I 1992 vil bidraget stige til i alt
240 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder.
Den nuværende finansieringsordning for praktikpladskompenserende
undervisning afløses ifølge lovforslaget af et generelt bidrag, hvor den
enkelte arbejdsgiver kan modregne et beløb på kr. 1500 pr. kvartal pr.
beskæftiget uddannelsessøgende omfattet af lovforslagets § 12, stk. 4.
Udgifterne til praktikpladskompenserende undervisning afhænger af, hvor
mange elever der deltager i undervisningen. Elevtallet er imidlertid behæftet
med stor usikkerhed, idet det afhænger af såvel tilgangens som afgangens
størrelse og fordeling over tid, idet det må forventes, at adskillige elever
under uddannelsesforløbet bliver tilbudt en ordinær praktikplads.
Udgifter til praktikpladskompenserende undervisning m.v. fordelt på
handelsskoler og tekniske skoler pr. 100 elever i 1991-priser samt med en
fordeling på uddannelsesretninger svarende til de elever, der påbegyndte den
praktikpladskompenserende undervisning i 1991, fremgår af tabel 1 og tabel 2.
Foreløbige skøn over udgifterne til mobilitetsfremmende ydelser og tilskud
til befordring, værktøj mv. peger på udgifter op til 10 mio. kr.
Tabel 1. Udgifter til praktikpladskompenserende undervisning pr. 100
elever, handelsskoler, mio. kr.
-----------------------------------------------
År 1 År 2 I alt/
forløb
-----------------------------------------------
Praktikundervisning 5.2 5.6 10.8
Ordinær undervisning 0.8 0.1 0.9
Elevgodtgørelse 7.3 7.3 14.6
-----------------------------------------------
I alt 13.3 13.0 26.3
-----------------------------------------------
Tabel 2. Udgifter til praktikpladskompenserende undervisning pr. 100
elever, Tekniske Skoler, mio. kr.
-------------------------------------------------------
År 1 År 2 År 3 I alt
-------------------------------------------------------
Praktikundervisning 7.1 6.9 7.0 21.0
Ordinær undervisning 2.4 2.2 2.2 6.8
Elevgodtgørelse 7.1 7.1 7.1 21.3
-------------------------------------------------------
I alt 16.6 16.2 16.3 49.1
-------------------------------------------------------
I de skønnede udgifter indgår skolernes ekstraordinære
etableringsomkostninger i 1991 som følge af foranstaltninger i henhold til
lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser m.v.
Hertil kommer mindre udgifter til skolehjemsophold og befordring.
Udgifterne til praktikpladskompenserende undervisning for 1991 kan delvist
opgøres på grundlag af de ca 1.800 elever, der tilmeldte sig undervisningen
med påbegyndelse den 7. januar 1991 korrigeret med, at den nuværende bestand
udgør ca 1.200 elever.
Hertil kommer antallet af egnede praktikpladssøgende elever fra den
årgang, der afslutter basisåret i sommeren 1991. Disse elever forventes at
modtage konkrete tilbud fra omkring den 1. november til ca 1. januar 1992.
Forudsættes der en årlig tilgang af elever af samme størrelse som for 1991
(ca. 1.800 elever) fordelt ligeligt mellem handels- og kontoruddannelser og
uddannelser på de tekniske skoler, vil de samlede udgifter til
praktikpladskompenserende undervisning, jfr. tabel 3, udgøre i alt ca. 290
mio kr i 1991 og ca. 515 mio kr i 1992.
Ligesom usikkerheden med hensyn til elevtallet påvirker skønnet over de
samlede udgifter er omsætningen til et bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget
påvirket af usikkerhed med hensyn til det faktiske antal
modregningsberettigede elever, jævnfør forslaget om ændret affattelse af §
12. Det skønnes, at der skal opkræves et bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget
medarbejder på i alt 400 kr i 1991 og 700 kr i 1992.
Tabel 3. Udgifter for den nuværende årgang elever, der deltager i
praktikpladskompenserende undervisning samt budgetteret udgiftsbehov med en
årlig tilgang pr. 1. november på 1.800 elever i 1991-priser, mio. kr.
------------------------------------------------------------~
År 1991 1992 1993 1994
------------------------------------------------------------~
Nuværende årgang 218 178 107
Nytilgang 1.800 elever 49 318 565 687
Udgifter til administration 12 10 10 10
Mobilitetsfremmende ydelser,
befordringstilskud m.v. 10 10 10 10
------------------------------------------------------------~
I alt 289 516 692 707
------------------------------------------------------------~
Udgifterne til den nuværende årgang er baseret på en tilgang på ca 1.800
elever pr. 7. januar og en elevbestand på ca 1.200 elever pr. 12. april
1991.
Hvis der kan sikres tilsagn om, at de nuværende elever under
praktikpladskompenserende undervisning placeres i ordinære læreforhold inden
1. juli 1991, vil udgifterne kunne reduceres til ca 200 mio kr i 1991 og ca
338 mio kr i 1992, mens bidragssatserne kan reduceres til ca 300 kr i 1991 og
til ca 500 kr i 1992. I givet fald forudsættes fremsat ændringsforslag om
1991-bidraget.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Til § 1
Til nr. 1-3
Det foreslås, at kredsen af arbejdsgivere, der er undtaget fra AER~ loven
udvides til også at omfatte religiøse samfund, der efter § 4, stk.3, nr. 1, i
lov om arbejdsmarkedsbidrag er fritaget for at betale arbejdsmarkedsbidrag.
Fritagelsen indebærer, at de pågældende institutioner m.fl. ikke kan modtage
ydelser efter AER-loven og samtidig er fritaget for at betale bidrag til AER.
Religiøse samfund omfatter trossamfund anerkendt i henhold til kongelig
resolution samt trossamfund, som Kirkeministeriet har meddelt
vielsesbemyndigelse. Folke- og frikirkelige organisationer og
missionsselskaber, frie kirkelige organisationer, private selvejende
kirkelige institutioner, frimenigheder og frikirker er ligeledes omfattet af
§ 4, stk.3, i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Tilsvarende gælder de
ydremissionsselskaber, der hidtil har været fritaget for at være omfattet af
AER-loven.
Det foreslås, at bestyrelsen får indstillingsret med henblik på fremtidige
ændringer i den bekendtgørelse, der fastlægger hvilke arbejdsgivere, der kan
anses for omfattet af lovens undtagelsesbestemmelse. Undtagelse for
arbejdsgivere i medfør af § 4, stk.3, nr. 1, i lov om arbejdsmarkedsbidrag
følger dog regelsæt og administrativ praksis efter denne lov.
De religiøse samfund kan opnå fritagelse efter samme regler som andre
arbejdsgivere, d.v.s. ved indgivelse af ansøgning efter reglerne i den
gældende bekendtgørelse. Fritagelsen har virkning fra begyndelsen af det
kvartal, hvori AER har modtaget ansøgning om fritagelse.
De øvrige ændringsforslag til § 2 er en teknisk opfølgning af ændringen
vedrørende de religiøse samfund. Der sker ikke i øvrigt udvidelser eller
ændringer vedrørende kredsen af fritagne arbejdsgivere.
Til nr. 5
Lønrefusion til arbejdsgivere har altid været ydet under lærlinges og
elevers skoleophold under den betingelse, at uddannelsesaftalen omfattede
såvel skole- som praktikophold. Denne betingelse foreslås lovfæstet. Det er
herved tilsigtet at lave en klar afgrænsning til den nye gruppe af
uddannelser, der berettiger til fradrag efter § 12, stk. 4., men som ikke
skal give adgang til lønrefusion efter § 9.
Til nr. 6
Der henvises til pkt. 7 i Aftaletekst af 25. februar 1991, der er optaget
som bilag til lovforslaget.
Refusionstillægget påregnes fastsat således, at det i gennemsnit giver en
lønrefusion på ca. 90 pct. af den løn, der udbetales til de i § 9 nævnte
elever under disses skoleophold.
Refusionstillægget finansieres ved opkrævning af det nye generelle
arbejdsgiverbidrag.
Staten dækker ikke et eventuelt underskud for refusionstillægget, og AERs
bestyrelse kan derfor blive nødsaget til at nedsætte størrelsen af
lønrefusionstillægget, såfremt det viser sig, at udgifterne til tillægget
bliver større end forudsat ved bidragsfastsættelsen efter stk. 2 og 4.
Det vil ligeledes være muligt for bestyrelen at foreslå en ændret
bidragssats i det( normalt) årligt fastsatte bidrag efter stk.4. Det bør dog
af hensyn til arbejdsgiverne tilstræbes, at lønrefusions- og bidragssatser
gælder for et år ad gangen.
Ordningen ophører med virkning for skoleophold, der påbegyndes efter den
31. december 1994.
Til nr. 7
Til stk.1 og 2.
Som noget nyt kan bidraget efter § 12 også finansiere visse udgifter til
værktøj m.v., befordring for elever i værkstedspraktik og mobilitetsfremmende
ydelser, jf. forslag til § 12 a og § 14 a (lovforslagets nr. 8 og 10) og
bemærkningerne hertil. Udgiften til disse ydelser indgår følgelig i det i
stk. 2 nævnte bidrag.
Til stk. 3 og 4.
I bidragene foretages et fradrag på 15oo kr. i kvartalet pr.fuldtidsansat
uddannelsessøgende.
Bestemmelsen omfatter følgende uddannelser:
1) De i § 9, jf. § 22, nævnte uddannelser, det vil for tiden sige
erhvervsuddannelser, lærlinge - og efguddannelser, samt de sidestillede
uddannelser, der for tiden er apoteksassistent, dele af landmandsuddannelsen
(fagligt teknisk kursus) samt en eventuel ny grunduddannelse for landmænd.
Fradrag foretages for såvel skole- som praktikperiode for de af § 9 omfattede
elever.
2) Herudover kan foretages fradrag for lønnede perioder for
uddannelsesøgende, der er under en af nedenstående grunduddannelser eller
korte videregående uddannelser for den af uddannelsesaftalen omfattede
praktikperiode. Det er en betingelse, at såvel skole - som praktikophold er
reguleret ved eller i henhold til lov.
Ved lovforslagets fremsættelse er det oplyst, at følgende uddannelser er
omfattet af nr. 2:
- Grundlæggende tekniske uddannelser ( lov om godkendelse af handelsskoler
og tekniske skoler samt tilskud m.v. til disse skoler) påbegyndt før 1.
januar 1991, fx. teknisk tegner og farveriassistent.
- Videregående teknikeruddannelser, jf. lov om videregående
teknikeruddannelser.
- Videregående handelsuddannelser, jf. lov om erhvervsskoler (og
bekendtgørelse nr. 729 af 28. december 1982 om korte videregående uddannelser
på handelsskolerne.)
- Obligatorisk erhvervspraktik (værkstedsskole/kursus og Htx) som
betingelse for optagelse i videregående teknikeruddannelser, jf.
bekendtgørelser herom.
- Maskinmesteraspirant via den et-årige værkstedsskole, jf. lov om
uddannelse af maskinmestre.
- Styrmandsaspirant, jf. lov om søfartsuddannelse.
- Skovtekniker, jf. lov om uddannelse af skovteknikere.
Såfremt uddannelsessøgende i grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
samt økonomauddannelsen undtagelsesvis kommer i praktik hos en af AER-loven
omfattet arbejdsgiver, vil disse elever også give ret til fradrag efter
stk.4, nr. 2.
3) Efter bestemmelsen i nr. 3 kan en praktikuddannelse give
grundlag for fradrag, selv om uddannelsen ikke er reguleret ved lov eller i
henhold til lov som en grunduddannelse eller en kort videregående uddannelse.
Den enkelte uddannelsessøgende kan i disse tilfælde dog kun give grundlag for
fradrag i højst 3 år af den lønnede uddannelsestid, incl. eventuelle lønnede
perioder med teoriundervisning, som er omfattet af en ansættelsesaftale
mellem virksomheden og den uddannelsessøgende.
For at en praktikuddannelse vil være omfattet af bestemmelsen, skal
uddannelsen være et led i en samlet uddannelse, og den skal opfylde en af
følgende betingelser:
1. uddannelsesordningen skal være aftalt eller godkendt af vedkommende
overenskomstparter, d.v.s. de parter som i henhold til de aftaleforhold, der
er almindeligt anerkendte på arbejdsmarkedet, indgår overenskomster for det
pågældende beskæftigelsesområde eller,
2. uddannelsesordningen er anerkendt af vedkommende brancheorganisation
som en uddannelse, der, uanset dens virksomhedsinterne karakter, anses for
kvalificerende for erhvervsudøvelse inden for branchen som helhed eller,
3. praktikuddannelsen skal af en offentlig myndighed være fastsat som
betingelse for at opnå en autorisation eller lignende godkendelse eller,
4. praktikuddannelsen skal af en offentlig myndighed være fastsat som
betingelse for at deltage i eller afslutte en mellemlang eller lang
videregående uddannelse, dog er eventuel praktikuddannelse i tilknytning til
studier på Universiteter, Universitetscentre, Danmarks Tekniske Højskole og
Danmarks Ingeniør Akademi ikke omfattet af bestemmelsen.
I alle tilfælde gælder, at den beskæftigelse, der kan komme på tale, skal
have et klart uddannelsesformål ud over almindelig optræning af nyansatte
o.lign. og ud over almindeligt krav om opnåelse af en vis erfaring før
overtagelse af mere betroet arbejde m.v.
Ved lovforslagets fremsættelse vil følgende uddannelser ifølge de
foreliggende oplysninger være omfattet af bestemmelsen:
1) Revisor- og ejendomsmægleruddannelsen, jf. lov om åben uddannelse.
2) Obligatorisk erhvervspraktik (værkstedsskole, vækstedskursus og Htx)
som betingelse for optagelse på teknikum og integreret erhvervspraktik i
visse teknikumuddannelser, jf. lov om teknika.
3) Rederiernes elevuddannelser, d.v.s. den 2-årige shippinguddannelse, den
2-årige økonomiuddannelse, den 3-årige korrespondentuddannelse og den 2-årige
industrielevuddannelse.
4) Montørelev- og teleteknikeruddannelsen (el- og teleselskaber).
5) Bank- og sparekasseelevuddannelsen.
6) Forsikringselevuddannelsen.
7) Plastmageruddannelse (2-årig), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
8) Glasmageruddannelsen (3-årig), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
9) Glassliberuddannelsen (3-årig), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
10) Entreprenørområdets længerevarende specialarbejderuddannelser (2-årig
specialarbejder, 2-årig betonmager og 2-årig tagdækker), jf. lov om
arbejdsmarkedsuddannelser.
11) Tegnere og grafikerelever i reklamebranchen.
12) Skindsorter (Danske Pels Auktioner).
13) Mejeriingeniørernes 9 måneders obligatoriske praktikophold.
14) Dele af landmandsuddannelsen, der ikke er omfattet af lovens § 9, jf.
højskoleloven og den ventede nye lov om landbrugsuddannelser.
15) Journalist, jf. lov om Danmarks Journalisthøjskole.
16) Forstkandidat (obligatorisk praktik).
17) Skibsassistent (matros).
Det må antages, at arbejdsgivere fremover vil lægge vægt på at antage
elever i uddannelser, der giver adgang til fradrag m.v. Dette betyder, at
uddannelser, der er medtaget som fradragsberettigede, beskyttes, mens
sårbarheden for uddannelser, der ikke er med, øges. Det kan få utilsigtede
konsekvenser ved uddannelser, hvor eleverne er konvertible for
arbejdsgiverne. For at undgå disse konsekvenser er de konvertible uddannelser
så vidt muligt medtaget i nr. 2 og 3.
Praktikken for uddannelsessøgende skal være lønnet, og
uddannelsesaftalerne skal registreres. For erhvervsuddannelser m.fl. sker
registreringen på de pågældende erhvervsskoler efter reglerne i
erhvervsuddannelsesloven.
Andre uddannelsesaftaler registreres af Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Af administrative grunde forventes der udstedt regler om, at fradrag først
kan foretages fra begyndelsen af det kvartal, hvori AER modtager en anmodning
om registrering af uddannelsesaftalen.
Der betales endvidere ikke bidrag for de af §12, stk.4, omfattede elever
og uddannelsesøgende, jf. § 15, stk.2, sidste pkt.
I overensstemmelse med den gældende administrative ordning for
Arbejdsgivernes Elevrefusion, vil det være Arbejdsgivernes Elevrefusion, der
træffer afgørelse om tvivlsspørgsmål, om hvorvidt betingelserne for fradrag
for en uddannelsessøgende efter denne paragraf er opfyldt. AERs afgørelser
kan indbringes for ankenævnet, der træffer den endelige administrative
afgørelse.
Det forudsættes, at udviklingen med hensyn til omfanget af de fradrag, der
i praksis vil blive foretaget på grundlag af bestemmelserne i nr. 2 og
nr. 3 følges nøje, således at der kan gennemføres en revision af
fradragsordningen, hvis det skulle vise sig, at den får et utilsigtet og
uhensigtsmæssigt omfang.
Til nr. 8
Befordringsgodtgørelse efter bestemmelsen i §12, stk. 1, ydes til elever
under den praktikpladskompenserende undervisnings ordinære skoleophold. Dette
er nærmere beskrevet i lovbemærkningerne til lovforslag L 59, forslag til lov
om Arbejdsgivernes Elevrefusion, folketingsåret 1990/91, 1. samling.
Elever med uddannelsesaftale har i praktikperioden adgang til at benytte
de skattemæssige fradragsregler for befordring til arbejdspladsen.
For at fremme ligestillingen mellem elever i praktikpladskompenserende
undervisning og elever med aftale foreslås det, at Arbejdsgivernes
Elevrefusion yder befordringstilskud også til elever under den egentlige
værkstedsundervisning samt økonomisk støtte til såvel »skole«~ som
»værkstedselever« til værktøj, værnemidler og lignende, såfremt
elever med aftale inden for den pågældende uddannelse er berettiget til
sådanne ydelser fra arbejdsgiveren.
Det er med bestemmelsen tilsigtet, at elever i den
praktikpladskompenserende undervisning så vidt muligt opnår samme økonomiske
stilling som elever med uddannelsesaftale.
Bidrag hertil opkræves efter § 12, stk.2.
Bestyrelsen meddeler til Undervisnings- og Forskningsministeriet
størrelsen af de med ordningen forbundne udgifter så betids, at beløbet kan
indgå i finanslovforslaget.
Såfremt erhvervsskolerne ønskes inddraget i administrationen af disse
ordninger, må det være en forudsætning, at administrationen følger generelle
og enkle retningslinier. I givet fald bør disse fastsættes i samarbejde med
skolerne eller disses organisationer. Befordringsreglerne bør således tage
udgangspunkt i det eksisterende AER-befordringsregelsæt.
Til nr. 10
Indtil 1. marts 1991 har arbejdsformidlingen stået for tildeling af
økonomisk støtte til elever med henblik på indgåelse af en uddannelsesaftale
( mobilitetsfremmende ydelser). Ordningen har for tiden hjemmel i § 45 i
erhvervsuddannelsesloven. Pr. 1. marts 1991 overførtes ved aktstykke til
Undervisnings- og Forskningsministeriet fra Arbejdsministeriet en bevilling
på 300.000 kr. til ordningen. I finansloven for 1991 er i
budgetoverslagsårene afsat 400.000 kr.
Det må antages, at en forbedret økonomisk støtte med henblik på indgåelse
af uddannelsesaftaler vil fremme elevernes geografiske mobilitet med den
virkning, at AER-omkostningerne til den praktikpladskompenserende
undervisning vil falde. Det skyldes, at afgørelsen af, hvad der må betragtes
som et rimeligt tilbud om en praktikplads, som eleven er forpligtet til at
modtage, i det enkelte tilfælde vil falde forskelligt ud alt efter, om eleven
samtidig bliver tilbudt en mobilitetsfremmende ydelse eller ikke.
Det foreslås derfor at forbedre de mobilitetsfremmende ydelser med henblik
på indgåelse af ordinære uddannelsesaftaler og samtidig lade finansieringen
og administrationen af ydelserne overgå til Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Forbedringen indebærer en forøgelse af bevillingen til ordningen, der
samtidig udvides til også at omfatte tilskud i særlige tilfælde til andre
boligudgifter, jf. stk. 1, nr. 5. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Eleverefusion fastsætter reglerne for ydelse af støtten.
Den nuværende ordning er hidtil blevet administreret efter
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 349 af 24. juni 1982, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 415 af 13. august 1984. Det vil fortsat være muligt at yde
mobilitetsfremmende ydelser i samme udstrækning som fastsat i denne
bekendtgørelse. Ordningen omfatter også indgåelse af aftaler med offentlige
arbejdsgivere.
Elever i den praktikpladskompenserende undervisning vil også have mulighed
for at opnå støtte efter denne paragraf med henblik på at indgåelse af en
uddannelsesaftale til en af de i § 9 nævnte uddannelser.
Endvidere vil disse elever kunne opnå mobilitetsfremmende ydelser med
henblik på deltagelse i praktikpladskompenserende undervisning, tilrettelagt
både som ordinær skoleundervisning og som værkstedsundervisning.
Bidraget til ordningen opkræves efter AER-lovens § 12, stk. 2.
Merudgifterne for AER opvejes af forventede besparelser ved nedbringelse af
antallet af elever under den praktikpladskompenserende undervisning. Hertil
kommer besparelser på befordringsudgifter.
Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra
bestyrelsen årligt budgettet for støtteordningen efter denne paragraf. For
perioden 1. juni - 31. december 1991 ventes afsat ca. 3 mio. kr. hertil.
Om eventuel inddragelse af erhvervsskolerne i administrationen af
ordningen henvises til bemærkningerne til nr. 8.
Indtil 1. juni 1991 administreres de mobiltetsfremmende ydelser af
Undervisnings-og Forskningsministeriet i overensstemmelse med reglerne i
ovennævnte bekendtgørelse fra Arbejdsministeriet. Det forventes, at
ministeriet vil have disponeret over størstedelen af 1991- bevillingen på
300.000 kr., jf. i øvrigt lovforslagets § 3, stk. 4.
Arbejdsgivernes Elevrefusion yder støtte efter denne paragraf til følgende
udgifter afholdt af eleven efter 31. maj 1991:
- rejseudgifter for rejser foretaget efter 31. maj 1991
- flytteudgifter for flytning sket efter 31. maj 1991 og
- boligudgifter for så vidt angår husleje o.l., der forfalder til betaling
efter 31. maj 1991.
Undervisnings-og Forskningsministeriet går ud fra, at Arbejdsgivernes
Elevrefusion vil være indstillet på at bevilge tilskud til boligudgifter til
elever, der indtil 31 maj 1991 har modtaget tilskud hertil fra
Undervisnings-og Forskningsministeriet.
Til nr. 11
Bidrag efter § 9 a og § 12, stk. 2, opkræves som et samlet bidrag.
Til nr. 14
Bidrag betales ikke for de af § 9 omfattede elever under såvel skole- som
praktikophold. For de øvrige elever, der er omfattet af § 12, stk.4, betales
ikke bidrag for den lønnede periode.
Til § 3, stk. 3.
Eventuelle overskydende midler fra refusionsordningen efter § 9 a
overføres ved dennes ophør til finansieringsordningen efter § 12, stk. 1.
Herved sikres det, at overskuddet kommer samme arbejdsgivere til gode, som
har indbetalt bidrag til refusionsordningen. Det vil dog også være muligt at
foretage justeringer i bidragets størrelse efter reglen i § 9 a, stk.4 . Der
henvises til bemærkninger til nr. 6 ( § 9 a).
Til § 3, stk. 4.
Herom henvises til bemærkningerne til nr. 10.
Bilag 1
Dansk Arbejdsgiverforening25. februar 1991.
Landsorganisationen i Danmark
Praktikpladsudvalget
På baggrund af drøftelser i udvalget er parterne nået til enighed om
følgende:
1. DA og LO er enige om, at der skal oprettes så mange ordinære
uddannelsespladser i virksomhederne som muligt, så behovet for
praktikpladskompenserende undervisning (PKU) bliver så begrænset som muligt.
2. DA og LO er enige om, at der skal opbygges et selvstændigt system -
uafhængigt af offentligt styring -, (partsstyret system), i hvilket ansvaret
for at etablere såvel normale uddannelsespladser som PKU påhviler de faglige
udvalg.
De faglige udvalg skal årligt afgive et bud på behovet for
uddannelsespladser inden for faget.
3. På baggrund af indmeldinger fra de faglige udvalg og tilmeldingerne fra
eleverne fastsætter Erhvervsuddannelsesrådet i april måned et samlet,
realistisk måltal for årets antal uddannelsesaftaler.
4. Måltallet fordeles på en kvote mellem den private og den offentlige
sektor. Såfremt kvoten er opfyldt for det samlede private erhvervsliv,
bortfalder afgiften til finansiering af PKU-undervisning.
5. DA og LO er enige om, at den offentlige kvote skal forøges gradvist og
med mindst 500 pladser i 1991. Der er ligeledes enighed om, at det offentlige
må påtage sig det økonomiske ansvar for deres del af kvoten.
6. Der er enighed om, at AER for det private arbejdsmarkeds vedkommende
finansierer en forøgelse af lønrefusionen under skoleophold og
PKU-undervisning. De faglige udvalg er ansvarlige for indhold af såvel
normale uddannelsesforløb som for PKU-uddannelsesforløb.
7. Vedrørende finansieringen er der enighed mellem DA og LO om at anbefale
en kombination af en forhøjelse af AER-refusion af løn under skoleophold og
en modificeret model 3. Det indebærer, at virksomhederne betaler et beløb pr.
ansat, men får en modregning på kr. 6.000 pr. år pr. elev. Anvendelsen af
model 3 må dog aldrig indebære, at en virksomhed får overskud på
elevfradraget. Der er enighed om, at refusionen af løn under skoleophold
andrager 90 pct. i gennemsnit; refusionen fastsættes af AER's bestyrelse en
gang årligt til et fast kronebeløb på 1., 2., 3. og 4. år. Forhøjelsen af
AER-refusionen fra ca. 70 pct. til de foreslåede 90 pct. ophører med udgangen
af 1994.
8. DA og LO er enige om, at andre uddannelser end uddannelser efter
erhvervsuddannelsesloven med et væsentligt praktikindhold bør ligestilles med
hensyn til at opnå ret til modregning. Det er et krav, at
uddannelsesforholdet kan dokumenteres, det vil sige at der foreligger
kontrakt eller uddannelsesaftale; og det er et krav, at der er tale om
vekseluddannelse med lønnet praktik.
9. Der er ikke enighed mellem DA og LO om aflønningen under
PKU-uddannelse. Hvor DA er af den opfattelse, at eleverne skal have SU på
samme vilkår som andre unge på tilsvarende skolebaserede uddannelser,
fastholder LO, at eleverne skal ligestilles med elever, der har
uddannelsesaftale for så vidt angår løn m.v. i henhold til den vedtagne Lov
om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, nr. 437 af 13. juni 1990, §
5.
10. DA og LO er enige om, at der skal foretages en reel
egnethedsvurdering. DA og LO er endvidere enige i, at eksisterende love og
bekendtgørelser giver mulighed herfor. DA og LO er enige om, at de faglige
udvalg skal udmønte de foreliggende generelle bestemmelser i konkrete
vejledninger med egnethedskrav på de enkelte faglige områder. De lokale
uddannelsesudvalg søges inddraget i udmøntningen af reglerne og i skolernes
visiteringsproces. Der er enighed mellem DA og LO om at opfordre de faglige
udvalg til at drøfte egnethedskrav.
Udvalget har drøftet spørgsmålet om den faglige mobilitet på handels- og
kontorområdet. LO finder, at den eksisterende fortolkning af kravet til
faglig mobilitet er tilstrækkelig. DA ønsker, at handels- og kontorområdet
skal være et fagligt søgeområde, og vil opfordre ministeren til at resolvere
i sagen.
Parterne er dog enige om at opfordre de faglige udvalg på området til at
undersøge og vurdere spørgsmålet.
DA og LO er enige om, at der ikke på samme tid må være ledige
uddannelsespladser og PKU-pladser på et uddannelsesområde, og at der er en
sammenhæng mellem kravene om faglig og geografisk mobilitet. Elever, der er
meget mobile fagligt behøver ikke at flytte sig så meget geografisk. DA og LO
er enige om at fastslå, at elever, der fastholder deres primære
uddannelsesønske, har søgepligt i hele landet.
DA og LO er enige om, at der er behov for en styrket vejledningsindsats i
forhold til de søgende med henblik på at sikre flere søgende til uddannelser
med overskydende pladskapacitet eller gode beskæftigelsesmuligheder.
Der er enighed om, at eleverne skal vejledes til større fleksibilitet, og
at overgangskurser kan tilbydes som PKU-kurser.
11. Der er enighed mellem DA og LO om, at der bør udformes supplerende og
mere præcise krav til skolernes registrerings- og formidlingssystem i
forbindelse med tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, således at den
enkelte skole tilknyttes et landsdækkende system.
12. Med henblik på at undgå konkurrenceforvridning gennem elevproduktion
på PKU-uddannelse er der enighed om, at de faglige udvalg skal udforme regler
herom; heri kunne blandt andet indgå, at det overvejes at lægge det praktiske
arbejde under udstationering i virksomhederne.
13. Der er enighed om, at parterne drøfter en fælles kampagneindsats for
at skaffe flere ordinære uddannelsespladser.
Bilag 2
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
1. § 2, stk. 1, 2.pkt., ophæves.
2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Undtaget er endvidere religiøse samfund, der er
fritaget for bidragspligt i medfør af § 4, stk. 3, nr. 1, i lov om
arbejdsmarkedsbidrag.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. § 2, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion regler om,
hvilke arbejdsgivere der efter stk. 1 og stk. 2 ikke skal være omfattet af
loven, samt om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra
loven.«
§ 2. Loven omfatter samtlige arbejdsgivere, der er omfattet af lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, bortset fra offentlige myndigheder og
private institutioner, hvis udgifter overvejende dækkes af offentlige
tilskud. Undtaget er endvidere de selskaber i tilknytning til folkekirken
eller andre kristne trossamfund, hvis eneste formål er at drive
missionsvirksomhed uden for landet.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler
om, hvilke arbejdsgivere der efter stk. 1 ikke skal være omfattet af loven,
samt om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra loven.
4. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»ordningernes administration«: », jf. dog § 9 a«.
§ 7. Arbejdsgivernes Elevrefusion afholder udgifterne til refusion
og tilskud efter § 1, nr. 1 og 2, samt udgifterne ved ordningernes
administration. Takster for refusion fastsættes på de årlige finanslove efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion. Staten betaler
hvert kvartal et beløb til Arbejdsgivernes Elevrefusion til dækning heraf.
5. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Arbejdsgivernes Elevrefusion yder refusion til de i § 2 nævnte
arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale, der omfatter såvel
skoleophold som praktikophold, har udbetalt løn under skoleophold til elever
under erhvervsuddannelse og til elever under uddannelser, der efter
undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse kan sidestilles
hermed.«
§ 9. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder refusion til de i § 2
nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn
til elever under erhvervsuddannelse og til elever under uddannelser, der
efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse kan sidestilles
hermed. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion afgiver indstilling om
de uddannelser, der bør sidestilles med erhvervsuddannelser.
6. Efter Kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 3 a
Tillæg til lønrefusionen
§ 9 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder et tillæg til den efter
§ 7, stk. 1, fastsatte lønrefusionstakst. § 9 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver hos de i § 2 nævnte
arbejdsgivere bidrag til dækning af lønrefusionstillægget efter stk. 1.
Opkrævningen sker efter reglerne i § 15.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter,
under hensyntagen til det i medfør af stk. 5 fastsatte maksimale bidrag, det
beløb der efter stk. 1 kan refunderes arbejdsgiverne.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det bidrag, der
skal opkræves hos arbejdsgiverne til dækning af lønrefusionstillæg efter stk.
1 og administrationsomkostningerne, der er forbundet med denne ordning.
Stk. 5. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i
Danmark fastsætter den maksimale størrelse af det enkelte bidrag efter stk.
4, ligesom de fastsætter, hvornår reguleringen af dette bidrag skal finde
sted.«
7. § 12 affattes således:
»§ 12. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver bidrag til
dækning af udgifterne efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og § 6 i lov om
tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, udgifterne efter § 12 a, § 14 a,
visse befordrings- og skolehjemsudgifter samt udgifterne ved Arbejdsgivernes
Elevrefusions administration af ordningerne. Bidragene opkræves hos de i § 2
nævnte arbejdsgivere.
Stk. 2. Bidragets størrelse pr. fuldtidsansat lønmodtager
fastsættes i de årlige finanslove. Bidraget for 1991 udgør pr. fuldtidsansat
lønmodtager 400 kr.
Stk. 3. I de samlede bidrag efter stk. 2 fratrækkes 1500 kr. pr.
kvartal pr. fuldtidsansat elev, der er under en af de i stk. 4 nævnte
uddannelser. Er fradragene i et kvartal større end bidragene, bortfalder det
overskydende fradrag. Opgørelsen af de samlede bidrag og fradragene heri
foretages for hver ATP-indbetalende enhed.
Stk. 4. Det i stk. 3 fastsatte fradrag foretages for følgende
uddannelsessøgende, der har en skriftlig aftale med virksomheden om
gennemførelse af et uddannelssforhold:
1) de af § 9 omfattede elever under skoleophold og praktikophold, hvor
eleven er lønnet af virksomheden,
2) uddannelsessøgende i grunduddannelser og korte videregående uddannelser
i den af uddannelsesaftalen omfattede lønnede periode, såfremt både
skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov og
3) uddannelsessøgende i praktikuddannelser, der
a) er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller
anerkendt af vedkommende brancheorganisation eller
b) fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en
autorisation eller lignende eller som betingelse for at deltage i eller
afslutte en videregående uddannelse.
Det er en betingelse, at den lønnede uddannelsestid er led i en samlet
uddannelse. Fradraget kan ydes i indtil 3 år af den lønnede uddannelsestid
ifølge ansættelsesaftale. Praktikuddannelse i tilknytning til uddannelser på
Universiteter, Universitetscentre, Danmarks Tekniske Højskole og Danmarks
Ingeniør Akademi er ikke omfattet af bestemmelsen.
Stk. 5. Undervisnings-og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion, hvilke
uddannelser der efter stk. 4, nr. 1-3, berettiger til fradrag, samt regler
for registrering af aftaler, der skal danne grundlag for fradraget, og om
betingelserne for at opnå fradrag.«
§ 12. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver bidrag til dækning af
udgifterne efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og § 6 i lov om tilvejebringelse af
lære- og praktikpladser, visse befordrings~ og skolehjemsudgifter samt
udgifterne ved Arbejdsgivernes Elevrefusions administration af ordningen.
Bidragene opkræves hos de i § 2 nævnte arbejdsgivere.
Stk. 2. Bidraget udgør pr. fuldtidsansat lønmodtager 750 kr. i
1991, 1.000 kr. i 1992 og 1.200 i 1993 og fremover, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Der betales ikke bidrag for een fuldtidsansat lønmodtager,
jf. § 15, stk. 2.
Stk. 4. Bidraget efter stk. 1 bortfalder for de arbejdsgivere, der
i det foregående kvartal i gennemsnit har opfyldt elevmålet, jf. § 14, stk.
2.
8. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder befordringstilskud
til elever under uddannelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om
tilvejebringelse af lære- og praktikpladser og økonomisk støtte til de af lov
om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser omfattede elever til værktøj,
værnemidler og lignende, såfremt elever med uddannelsesaftale i den
pågældende uddannelse er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra
arbejdsgiveren. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af ydelserne samt
betingelserne for udbetaling af tilskud og støtte.
Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1 dækkes af det i § 12, stk. 2,
nævnte bidrag.«
9. §§ 13 og 14 ophæves.
§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter med
udgangspunkt i behovet for tilgang til fagene årligt et måltal for det antal
elever under erhvervsuddannelse, der skal ansættes i løbet af det kommende
år. Fastsættelsen sker på grundlag af de faglige udvalgs vurdering af, hvor
mange uddannelsesaftaler der vil kunne indgås i det kommende år, og antallet
af egnede elever, der ønsker en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsesrådet
afgiver en indstilling om måltallet.
Stk. 2. Det samlede måltal, jf stk. 1, fordeles på brancher efter
den senest foreliggende opgørelse over de i branchen ansatte faguddannede og
elever under erhvervsuddannelse.
Stk. 3. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan hos
Arbejdsmarkedets Tillægspension, erhvervsskoler og offentlige myndigheder
indhente de oplysninger, der er nødvendige for fastsættelsen af måltallet
efter stk. 1 og fordelingen på brancher efter stk. 2. Oplysningerne kan
indhentes i elektronisk form. Undervisnings- og forskningsministeren kan
fastsætte regler herom.
§ 14. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion beregner årligt
med een decimal et måltal for en elevprocent for hver branche. Dette måltal
opgøres som forholdet mellem på den ene side branchens elevbestand pr. 1.
oktober med fradrag for afgangen af færdiguddannede elever inden for det
følgende år og med tillæg af måltallet for branchens elevtilgang fastlagt
efter § 13, stk. 2, og på den anden side antallet af fuldtidsbeskæftigede i
branchen det foregående år. Måltallene for branchernes elevprocent gælder for
det følgende kalenderår.
Stk. 2. Virksomhedens elevmål opgøres kvartalsvis på grundlag af
elevprocenten i branchen efter stk. 1 og antallet af fuldtidsbeskæftigede i
virksomheden i det pågældende kvartal. Elevmålet nedrundes til nærmeste hele
tal.
Stk. 3. Arbejdsgiverens Elevrefusion kan hos Undervisnings- og
Forskningsministeriet, andre offentlige myndigheder, Arbejdsmarkedets
Tillægspension og erhvervsskolerne indhente de oplysninger, der er nødvendige
til fastsættelse af elevmålet for brancher og for den enkelte arbejdsgiver.
Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form. Undervisnings- og
forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
10. Efter Kapitel 5 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 5 a
Mobilitetsfremmende ydelser
§ 14 a. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende
de i § 9 nævnte uddannelser yder Arbejdsgivernes Elevrefusion økonomisk
støtte til elever i form af:
1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.
2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.
3) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.
4) Tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med
henblik på deltagelse i undervisning efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om
tilvejebringelse af lære- og praktikpladser.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter betingelserne for
udbetaling af ydelserne efter stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter årligt
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det
samlede budget for ordningen efter stk. 1 og stk. 2. Udgifterne dækkes af det
i § 12, stk. 2, nævnte bidrag, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren overfører årligt
400.000 kr. til delvis dækning af udgifterne efter stk. 1 og stk. 2.«
11. § 15, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Bidrag efter § 9 a og § 12, stk. 2, indbetales samlet til
Arbejdsgivernes Elevrefusion fire gange årligt.«
§ 15. Bidraget efter § 12, stk. 2, indbetales til Arbejdsgivernes
Elevrefusion 4 gange årligt. Indbetaling af bidrag for mindre end 4 ansatte
kan dog ske een gang årligt.
12. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Bidrag beregnes kvartalsvis i forhold til antallet af
fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal.«
13. I § 15, stk. 2, 5. pkt, ændres »30. september
1990« til: »31. marts 1991«.
14. I § 15, stk. 2, indsættes efter 5. pkt.:
»Der betales ikke bidrag for de i § 12, stk. 4, nævnte
uddannelsessøgende, såfremt betingelserne for fradrag er opfyldt.«
§ 15. - - -
Stk. 2. Bidraget beregnes kvartalsvis i forhold til antallet af
elever og antallet af fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal. Antallet
af fuldtidsbeskæftigede opgøres svarende til det fra arbejdsgiverne modtagne
ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders-periode. I det kvartalsvis beregnede
arbejdsgiverbidrag fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til
1/4 af det årlige bidrag for en lønmodtager, jf. § 12, stk. 3. Dette gælder,
uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for
beregningen, vedrører. Ved beregningen af bidraget medtages kun ATP-bidrag,
der vedrører beskæftigelse efter den 30. september 1990.
15. § 16 affattes således:
»§ 16. Bestemmelsen i § 7, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse på de efter § 15 opkrævede bidrag. Overskydende midler overføres
til efterfølgende år.
Stk. 2. Kan bidrag efter § 12, stk. 1, ikke fuldt ud dække
udgifterne i det pågældende år, dækkes underskuddet midlertidigt af
Undervisnings- og Forskningsministeriet og indregnes med tillæg af renter,
jf. stk. 3, i bidraget for det følgende år.
Stk. 3. Statens udlæg efter stk. 2 forrentes årligt med 1 pct.
over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.«
§ 16. Bestemmelserne i § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse
på de efter § 15 opkrævede bidrag. Overskydende midler overføres til
efterfølgende år. Underskud afholdes forskudsvis af Undervisnings- og
Forskningsministeriet og dækkes i det følgende år af bidrag efter § 12, stk.
2.
16. § 17, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion samt om revision og
afgivelse af regnskab for erhvervsskoler vedrørende de i Kapitel 5 og 5 a
nævnte udgifter.«
§ 17.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion og om
erhversskolernes afgivelse af regnskab for de i stk. 1 nævnte udgifter.
17. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »efter
denne lov kan«: »inden fire uger efter meddelelsen af
afgørelsen«.
§ 18. Klager over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes
Elevrefusion efter denne lov kan indbringes for et ankenævn, der består af en
formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive
dommer, og to andre medlemmer, der udpeges af henholdsvis Dansk
Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Undervisnings- og
forskningsministeren beskikker formanden. Medlemmernes beskikkes og udpeges
for 3 år.
18. § 20, stk. 3 og 4, ophæves.
§ 20. - - -
Stk. 3. Bortfald efter § 12, stk. 4, fordeling på brancher efter §
13, stk. 2, og beregninger efter § 14 sker i 1991 på grundlag af et måltal på
tilgang af 40.000 lære- og praktikpladsaftaler samt en fordeling på brancher,
jf. § 13, stk. 2, på grundlag af en opgørelse pr. november 1988 af branchens
faguddannede og elever under erhvervsuddannelser.
Stk. 4. Bidraget efter § 12, stk. 2, jf. § 15, stk. 2, opkræves
første gang vedrørende 1. kvartal i 1991 med en sats på 250 kr. pr.
fuldtidsansat lønmodtager. Bidraget forfalder første gang til betaling den 1.
juni 1991 med den 14. juni 1991 som sidste rettidige indbetalingsdag. De
følgende to bidrag opkræves med en sats på 250 kr. pr. fuldtidsansat
lønmodtager og forfalder pr. 1. september og pr. 1. december 1991.
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni
1990, ophæves § 45.
§ 45. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler kan staten
give økonomisk støtte til elever i form af:
1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.
2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.
3) Tilskud til ikke-forsørgere til bevarelse af bolig på hjemstedet.
4) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter med tilslutning fra
undervisnings- og forskningsministeren nærmere regler for ydelse af støtte.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1991.
Stk. 2. Bidraget efter § 12, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 7,
opkræves i 1991 med en sats på 200 kr. pr. den 1. september og den 1.
december 1991. Bidraget efter § 9 a, som affattet ved § 1, nr. 6, opkræves
første gang den 1. september 1991.
Stk. 3. Udbetaling af refusionstillæg efter § 9 a, som affattet
ved § 1, nr. 6, sker for løn udbetalt til elever under skoleophold, der er
påbegyndt efter den 1. juli 1991. Der udbetales ikke refusionstillæg til
skoleophold, der påbegyndes efter den 31. december 1994. Eventuelle
overskydende midler anvendes til afholdelse af de i § 12, stk. 1, nævnte
udgifter.
Stk. 4. Det i § 14 a, stk.4, som affattet ved § 1, nr. 10, nævnte
beløb overføres første gang i 1992. Senest den 31. december 1991 overføres
til Arbejdsgivernes Elevrefusion eventuelle uforbrugte midler af
Undervisnings-og Forskningsministeriets bevilling i 1991 til
mobilitetsfremmende ydelser.
Efter 2. behandling den 21. maj 1991
§ 1
I lov nr. 796 af 30. november 1990 om Arbejdsgivernes Elevrefusion
foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Undtaget er endvidere religiøse samfund, der er
fritaget for bidragspligt i medfør af § 4, stk. 3, nr. 1, i lov om
arbejdsmarkedsbidrag.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. § 2, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion regler om,
hvilke arbejdsgivere der efter stk. 1 og stk. 2 ikke skal være omfattet af
loven, samt om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra
loven.«
4. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»ordningernes administration«: », jf. dog § 9 a«.
5. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Arbejdsgivernes Elevrefusion yder refusion til de i § 2 nævnte
arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale, der omfatter såvel
skoleophold som praktikophold, har udbetalt løn under skoleophold til elever
under erhvervsuddannelse og til elever under uddannelser, der efter
undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse kan sidestilles
hermed.«
6. Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 3 a
Tillæg til lønrefusionen
§ 9 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder et tillæg til den efter
§ 7, stk. 1, fastsatte lønrefusionstakst. § 9 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver hos de i § 2 nævnte
arbejdsgivere bidrag til dækning af lønrefusionstillægget efter stk. 1.
Opkrævningen sker efter reglerne i § 15.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter
under hensyntagen til det i medfør af stk. 5 fastsatte maksimale bidrag det
beløb, der efter stk. 1 kan refunderes arbejdsgiverne.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det bidrag, der
skal opkræves hos arbejdsgiverne til dækning af lønrefusionstillæg efter stk.
1 og administrationsomkostningerne, der er forbundet med denne ordning.
Stk. 5. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i
Danmark fastsætter den maksimale størrelse af det enkelte bidrag efter stk.
4, ligesom de fastsætter, hvornår reguleringen af dette bidrag skal finde
sted.«
7. § 12 affattes således:
»§ 12. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver bidrag til
dækning af udgifterne efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og § 6 i lov om
tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, udgifterne efter § 12 a og § 14
a, visse befordrings- og skolehjemsudgifter samt udgifterne ved
Arbejdsgivernes Elevrefusions administration af ordningerne. Bidragene
opkræves hos de i § 2 nævnte arbejdsgivere.
Stk. 2. Bidragets størrelse pr. fuldtidsansat lønmodtager
fastsættes i de årlige finanslove. Bidraget for 1991 udgør pr. fuldtidsansat
lønmodtager 400 kr.
Stk. 3. I de samlede bidrag efter stk. 2 fratrækkes 1.500 kr. pr.
kvartal pr. fuldtidsansat elev, der er under en af de i stk. 4 nævnte
uddannelser. Er fradragene i et kvartal større end bidragene, bortfalder det
overskydende fradrag. Opgørelsen af de samlede bidrag og fradragene heri
foretages for hver ATP-indbetalende enhed.
Stk. 4. Det i stk. 3 fastsatte fradrag foretages for følgende
uddannelsessøgende, der har en skriftlig aftale med virksomheden om
gennemførelse af et uddannelsesforhold:
1) de af § 9 omfattede elever under skoleophold og praktikophold, hvor
eleven er lønnet af virksomheden,
2) uddannelsessøgende i grunduddannelser og korte videregående uddannelser
i den af uddannelsesaftalen omfattede lønnede periode, såfremt både
skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov, og
3) uddannelsessøgende i praktikuddannelser, der
a) er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller
anerkendt af vedkommende brancheorganisation eller
b) fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en
autorisation eller lignende eller som betingelse for at deltage i eller
afslutte en videregående uddannelse.
Det er en betingelse, at den lønnede uddannelsestid er led i en samlet
uddannelse. Fradraget kan ydes i indtil 3 år af den lønnede uddannelsestid
ifølge ansættelsesaftale. Praktikuddannelse i tilknytning til uddannelser på
universiteter, universitetscentre og Danmarks Tekniske Højskole er ikke
omfattet af bestemmelsen.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion, hvilke
uddannelser der efter stk. 4, nr. 1-3, berettiger til fradrag, samt regler
for registrering af aftaler, der skal danne grundlag for fradraget, og om
betingelserne for at opnå fradrag.«
8. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder befordringstilskud
til elever under uddannelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om
tilvejebringelse af lære- og praktikpladser og økonomisk støtte til de af lov
om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser omfattede elever til værktøj,
værnemidler og lignende, såfremt elever med uddannelsesaftale i den
pågældende uddannelse er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra
arbejdsgiveren. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af ydelserne samt
betingelserne for udbetaling af tilskud og støtte.
Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1 dækkes af det i § 12, stk. 2,
nævnte bidrag.«
9. §§ 13 og 14 ophæves.
10. Efter kapitel 5 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 5 a
Mobilitetsfremmende ydelser
§ 14 a. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende
de i § 9 nævnte uddannelser yder Arbejdsgivernes Elevrefusion økonomisk
støtte til elever i form af:
1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.
2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.
3) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.
4) Tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med
henblik på deltagelse i undervisning efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om
tilvejebringelse af lære- og praktikpladser.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter betingelserne for
udbetaling af ydelserne efter stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter årligt
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det
samlede budget for ordningen efter stk. 1 og stk. 2. Udgifterne dækkes af det
i § 12, stk. 2, nævnte bidrag, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren overfører årligt
400.000 kr. til delvis dækning af udgifterne efter stk. 1 og stk. 2.«
11. § 15, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Bidrag efter § 9 a og § 12, stk. 2, indbetales samlet til
Arbejdsgivernes Elevrefusion fire gange årligt.«
12. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Bidrag beregnes kvartalsvis i forhold til antallet af
fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal.«
13. I § 15, stk. 2, 5. pkt., ændres »30. september
1990« til: »31. marts 1991«.
14. I § 15, stk. 2, indsættes efter 5. pkt.:
»Der betales ikke bidrag for de i § 12, stk. 4, nævnte
uddannelsessøgende, såfremt betingelserne for fradrag er opfyldt.«
15. § 16 affattes således:
»§ 16. Bestemmelsen i § 7, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse på de efter § 15 opkrævede bidrag. Overskydende midler overføres
til efterfølgende år.
Stk. 2. Kan bidrag efter § 12, stk. 1, ikke fuldt ud dække
udgifterne i det pågældende år, dækkes underskuddet midlertidigt af
Undervisnings- og Forskningsministeriet og indregnes med tillæg af renter,
jf. stk. 3, i bidraget for det følgende år.
Stk. 3. Statens udlæg efter stk. 2 forrentes årligt med 1 pct.
over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.«
16. § 17, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion samt om revision og
afgivelse af regnskab for erhvervsskoler vedrørende de i kapitel 5 og 5 a
nævnte udgifter.«
17. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »efter
denne lov kan«: »inden fire uger efter meddelelsen af
afgørelsen«.
18. § 20, stk. 3 og 4, ophæves.
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni
1990, ophæves § 45.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1991.
Stk. 2. Bidraget efter § 12, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 7,
opkræves i 1991 med en sats på 200 kr. pr. den 1. september og den 1.
december 1991. Bidraget efter § 9 a, som affattet ved § 1, nr. 6, opkræves
første gang den 1. september 1991.
Stk. 3. Udbetaling af refusionstillæg efter § 9 a, som affattet
ved § 1, nr. 6, sker for løn udbetalt til elever under skoleophold, der er
påbegyndt efter den 1. juli 1991. Der udbetales ikke refusionstillæg til
skoleophold, der påbegyndes efter den 31. december 1994. Eventuelle
overskydende midler anvendes til afholdelse af de i § 12, stk. 1, nævnte
udgifter.
Stk. 4. Det i § 14 a, stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 10, nævnte
beløb overføres første gang i 1992. Senest den 31. december 1991 overføres
til Arbejdsgivernes Elevrefusion eventuelle uforbrugte midler af
Undervisnings-og Forskningsministeriets bevilling i 1991 til
mobilitetsfremmende ydelser.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 104 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSGIVERNES ELEVREFUSION Retsinformation · 23. december 1992
- 1991 LSF 179 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER OG LOV OM ARBEJDSGIVERNES ELEVREFUSION (PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET) Retsinformation · 3. marts 1992
- 1990 LSF 59 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSGIVERNES ELEVREFUSION Retsinformation · 30. november 1990
- 1989 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSGIVERNES ELEVREFUSION Retsinformation · 20. december 1989
- 1987 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSGIVERNES ELEVREFUSION Retsinformation · 27. oktober 1989
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009