1990 LSF 184 FORSLAG TIL LOV OM KØBENHAVNS HAVN A/S OG UDVIKLINGSSELSKABET KØBENHAVNS HAVNEFRONT A/S
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Københavns Havn A/S
§ 1. Trafikministeren opretter et aktieselskab, hvis aktiekapital
ved stiftelsen indskydes af staten.
Stk. 2. Selskabets navn skal være Københavns Havn A/S.
Stk. 3. Aktiekapitalens størrelse ved stiftelsen fastsættes af
trafikministeren med tilslutning fra Finansudvalget.
§ 2. Selskabets formål er at drive havnevirksomhed i København.
Stk. 2. Selskabet kan herudover etablere, erhverve og drive sådan
virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med den i stk. 1 nævnte
virksomhed.
Stk. 3. Selskabet kan oprette datterselskaber.
§ 3. Selskabets vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af
trafikministeren.
Stk. 2. Statsministeren udpeger formanden for bestyrelsen. Bortset
fra medarbejderrepræsentation udpeger finansministeren, industriministeren og
trafikministeren lige mange medlemmer.
Stk. 3. Lov om trafikhavne m.v. finder anvendelse for driften af
havnen, bortset fra § 5 og kapitlerne 2 og 4.
Kapitel 2
Udviklingsselskabet Københavns Havnefront A/S
§ 4. Miljøministeren opretter et aktieselskab, hvis aktiekapital
indskydes af staten.
Stk. 2. Selskabets navn skal være Udviklingsselskabet Københavns
Havnefront A/S.
Stk. 3. Aktiekapitalens størrelse ved stiftelsen fastsættes af
miljøministeren med tilslutning fra Finansudvalget.
§ 5. Selskabets formål er at eje fast ejendom og at tilrettelægge
og gennemføre omdannelsen af de havneområder i København, som ikke skal
anvendes til havneformål.
Læs alt
Stk. 2. Selskabet kan herudover etablere, erhverve og drive sådan
virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med formålet i stk. 1.
Stk. 3. Selskabet skal yde Københavns Havn A/S bidrag til
investeringer i forbindelse med havnedriftens omlægning. Bidragets størrelse
fastsættes ved forhandling mellem trafikministeren og miljøministeren.
Stk. 4. Selskabet kan oprette datterselskaber.
§ 6. Selskabets vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af
miljøministeren.
Stk. 2. Statsministeren udpeger formanden for bestyrelsen. Bortset
fra medarbejderrepræsentation udpeger finansministeren, industriministeren og
miljøministeren lige mange medlemmer.
§ 7. Miljøministeren kan for selskabet ekspropriere rettigheder
over fast ejendom ejet af selskabet, hvis det er af væsentlig betydning for
virkeliggørelsen af omdannelsen af havneområderne. Ekspropriation sker efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Kapitel 3
Fælles bestemmelser m.v.
§ 8. Samtlige Københavns Havnevæsens aktiver, det være sig fast
ejendom, løsøre, rettigheder eller andet, og samtlige institutionens passiver
og forpligtelser af enhver art overtages af de i § 1 og § 4 nævnte selskaber,
der indtræder i alle institutionens kontrakter, overenskomster og andre
retsforhold.
Stk. 2. Ejendomsretten til arealer, bygninger og anlæg, der
tilhører Københavns Havnevæsen, tillægges det i § 4 nævnte udviklingsselskab.
De arealer, bygninger og anlæg, der skal anvendes til den fremtidige
havnedrift, tillægges dog det i § 1 nævnte selskab, Københavns Havn A/S.
Stk. 3. Københavns Havn A/S tillægges midlertidig brugsret til de
arealer, bygninger og anlæg, hvorfra der for tiden drives havnevirksomhed,
som ikke er nævnt i stk. 2, 2. punktum.
Stk. 4. Udviklingsselskabet tillægges forkøbsret til de i stk. 2,
2. punktum, nævnte arealer, såfremt disse på et senere tidspunkt ikke længere
skal benyttes til havnevirksomhed.
Stk. 5. Trafikministeren fastsætter efter forhandling med
miljøministeren fordelingen af de i stk. 1 nævnte aktiver og passiver mellem
selskaberne og fastlægger afgrænsningen af de i stk. 2 nævnte arealer.
§ 9. Lovgivningen for aktieselskaber gælder for selskaberne med
tilhørende datterselskaber med de afvigelser, der følger af denne lov.
Stk. 2. Københavns Kommune kan eje aktier i selskaberne, og kan
være repræsenteret i selskabernes bestyrelser.
§ 10. Tinglysning af de i § 1 og § 4 nævnte selskabers rettigheder
i medfør af § 8 kan ske på grundlag af denne lov.
Stk. 2. Københavns Havn A/S' rettigheder efter § 8 over
fondsaktiver, der er registreret i Værdipapircentralen, anses for registreret
i denne.
Stk. 3. Aktieafgift skal ikke betales ved Københavns Havn A/S'
overtagelse af Københavns Havnevæsens aktiebeholdning i Københavns Frihavns-
og Stevedoreselskab A/S eller andre værdipapirer.
§ 11. Staten garanterer for opfyldelsen af samtlige de
forpligtelser, som påhviler den selvejende institution Københavns Havnevæsen
på tidspunktet for dennes nedlæggelse.
Stk. 2. Selskaberne kan optage lån i Kongeriget Danmarks
Hypotekbank til finansiering af de i § 2, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 1 og 2,
nævnte formål.
Kapitel 4
Personale
§ 12. Selskabet Københavns Havn A/S og Udviklingsselskabet
Københavns Havnefront A/S overtager personalet ved Københavns
Havnevæsen, på hidtidige vilkår.
Stk. 2. Personale ved Københavns Havnevæsen, der er ansat på
tjenestemandslignende vilkår, er forpligtet til at overgå til ansættelse ved
Københavns Havn A/S eller Udviklingsselskabet Københavns Havnefront A/S med
bevarelse af hidtidige rettigheder og pligter.
Kapitel 5
Ikrafttræden m.v.
§ 13. Lov nr. 109 af 29. april 1913 med senere ændringer om
bestyrelsen af Københavns Havnevæsen ophæves ved ikrafttræden af den i § 14
nævnte bekendtgørelse.
§ 14. Loven træder i kraft den 1. juli 1991, dog fastsætter
trafikministeren ved bekendtgørelse tidspunktet for ikrafttræden af
kapitlerne 3 og 4, samt §§ 13 og 17.
§ 15. I lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns frihavn
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, § 2, stk. 1, 3 og 4, § 3, stk. 2, og § 4 ændres »Københavns
havnebestyrelse« til »bestyrelsen for Københavns Havn A/S«.
2. I § 2, stk. 2, § 4 og § 6 ændres »Københavns havnevæsen« til
»Københavns Havn A/S«.
3. I § 7, stk. 1 og 2, ændres »Københavns havnevæsen« til
»Københavns Havn A/S og/eller Udviklingsselskabet Københavns Havnefront
A/S«.
§ 16. I lov nr. 130 af 9. april 1980 med senere ændringer om
beskyttelse af havmiljøet ændres i § 52, stk. 1, nr. 1, »Københavns
havnebestyrelse« til »bestyrelsen for Københavns Havn A/S«.
§ 17. I lov om stempelafgift, jfr. lovbekendtgørelse nr. 805 af 1.
december 1986 med senere ændringer, ophæves § 81,stk. 1, nr. 2.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Nugældende lov om Københavns Havn
Den nugældende lov om Københavns Havn er lov nr. 109 af 29. april 1913 om
bestyrelsen af Københavns Havnevæsen, som ændret ved lov nr. 78 af 29. marts
1924 og lov nr. 226 af 22. april 1987.
Ifølge loven ledes havnen af en havnebestyrelse bestående af
Overpræsidenten i København som født formand og 18 medlemmer, repræsenterende
Folketinget, industriministeren, trafikministeren, Københavns Kommune,
medarbejderne og handel, søfart og industri. Københavns Havnevæsen er
undergivet tilsyn af trafikministeren.
I 1913 udgjorde udenrigsomsætningen på Københavns Havn 33 % af landets
samlede udenrigshandel. I 1989 gik ca. 10,9 % af den samlede godsomsætning i
landets trafikhavne over Københavns Havn.
Københavns Havn er den ene af landets to basishavne for oversøiske
liniekonferencer. Ved basishavne forstås en række havne inden for et bestemt
område, hvor samme fragtrater gælder, uanset om lasten afskibes fra den ene
eller den anden havn, f.eks. København/Århus og Hamburg/Antwerpen. Det er de
internationale liniekonferencer, der selvstændigt fastsætter deres tariffer
og hvilke havne, der skal være basishavne.
Vigtige parametre for konferencernes valg af basishavne er navnlig den
godsmængde, der stilles til rådighed, men også havnens service- og
prisniveau. For havnens kunder er deres status som basishavn af stor
betydning, fordi de herved sparer transportomkostningerne til og fra en
atlanterhavshavn.
Københavns Havnevæsen ejer 100 % af aktierne i Københavns Frihavns~ og
Stevedoreselskab A/S (KFS A/S). Ved udgangen af 1990 var i alt 531
medarbejdere beskæftiget i Københavns Havn, fordelt med 284 i selve
havnevæsenet og 247 i KFS A/S.
Ifølge Årsberetning 1990 for Københavns Havn, der endnu kun foreligger i
udkast, blev godsomsætningen i 1990 med sine 9,5 mio. tons, den største i
nyere tid. Såvel besejlingen af havnen som antallet af anløb af
krydstogtskibe satte rekord i 1990. Containeromsætningen er også stigende.
Resultat af primær drift for Københavns Havn 1990 ser ud til at blive et
overskud på 22,8 mio. kr. Det må hertil bemærkes, at ca. 40 % af havnens
indtægter stammer fra lejeindtægter på ejendomme og pakhuse samt
optionsafgifter. Årets nettoresultat vil nok komme til at ligge på omkring
35,8 mio. kr.
Ændringer i skibstyper og transportkoncepter medfører løbende ændringer i
havnevirksomhedens indretning og placering i byen. Stigningen i behovet for
kajarealer til godsets håndtering og den manglende fremkommelighed i de indre
bydele har således medført, at en række smalle kajstrækninger langs indre by
ikke længere er tjenlige til en rationel drift. Tyngden i havneomsætningen er
løbende blevet forskudt mod syd og nord og til Prøvestenen ud for Østamager.
En række områder langs havneløbet skal derfor finde ny anvendelse i de
kommende år. Københavns Kommune og Københavns Havnevæsen har desuden aftalt,
at der over de kommende 15-20 år skal ske en afvikling af den væsentlige del
af havnevirksomheden i Sydhavnen, så broerne kan fastgøres.
Set i et historisk lys kan det derfor konstateres, at havnens virksomhed
efter i århundreder at have ligget i det beskyttede farvand mellem Sjælland
og Amager nu vil blive koncentreret i Nordhavnsområdet og på Prøvestenen
direkte ud til Øresund.
2. Lovforslagets baggrund
Efter opfordring fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg nedsatte
miljøministeren i juni 1988 Havneudvalget, der afgav betænkning i april 1989.
Udvalgets hovedforslag anbefalede, at den fremtidige havnedrift blev
koncentreret på Prøvestenen og i Nordhavnsområdet.
Betænkningen, som anlagde et tidsperspektiv på 20-30 år, viste, at der er
betydelige værdier at hente i en koordineret omdannelse af de dele af havnen,
som ikke på længere sigt skal anvendes til driften.
I efteråret 1989 vedtog Københavns Borgerrepræsentation efter forhandling
med miljøministeren kommuneplanen for København. Heri fastlægges Prøvestenen
og Nordhavnsområdet fra Marmormolen og nordpå samt værftsområdet og
servicehavnen på Refshaleøen til havnedrift og havnerelateret industri.
Kommuneplanen fastlægger ialt ca. 235 ha til egentlige havneformål, hvoraf
ca. 190 ha er i brug i dag.
De ændringer i anvendelsen af havneområderne, der vil ske i de kommende
årtier, vil medføre forandringer i en række delområder langs den indre by og
i Sydhavnen (havnen råder i dag over ca. 400 ha), som på hver deres måde kan
danne basis for opbygning af helt nye bykvaliteter - moderne erhvervsområder,
nye boligbebyggelser, rekreative anlæg og besøgsattraktioner til kultur og
forlystelser.
Lovforslaget tilsigter ingen ændringer i de eksisterende anløbsfaciliteter
for passagerfærger og for anløb af krydstogtskibe.
Realiseringen af disse muligheder forudsætter imidlertid, at der lægges en
overordnet strategi for de tidligere havneområders ibrugtagen til nye formål,
som konkretiserer den karakter, der i kommuneplanen sigtes mod i de
forskellige delområder. For at fastholde mulige investorers interesse skal en
sådan strategi have en definitiv og bindende karakter, både hvad angår
investeringer og tidsplan. Den skal derfor inkludere omlægningen af
havnefunktionerne, som vil blive styrende for omdannelsens tempo, og den skal
omfatte udformningen af de fællesanlæg, der skal etableres, efterhånden som
de tidligere havneområder tages i brug til andre formål.
En holdbar strategi af denne karakter vil kun kunne sikres, hvis dens
udformning henlægges til en institution, der både har den nødvendige
ekspertise, kompetence og økonomi til at sikre dens virkeliggørelse.
3. Lovforslagets indhold
De kommende års beslutninger om ny disponering af store dele af de
vidtstrakte havneområder, vil efter regeringens opfattelse kunne vinde
betydeligt i kvalitet, hvis hensynet til havnedriften - herunder til arbejdet
for at styrke havnens omsætning, så dens status som basishavn kan opretholdes
- og hensynet til byens øvrige erhvervsmæssige udvikling og de boligmæssige
og rekreative hensyn i havnens områder holdes ude fra hinanden.
Efter regeringens opfattelse vil det derfor være rigtigt at adskille
varetagelsen af disse hensyn organisatorisk, så der på den ene side skabes en
organisation, der kan forestå den egentlige havnedrift, og på den anden side
en organisation, der har til opgave at tilrettelægge og gennemføre
omdannelsen af de områder, som ikke længere skal anvendes til havneformål.
Havneanlæggenes indretning og beliggenhed ændrer sig til stadighed. For at
muliggøre en smidig tilrettelæggelse af den løbende omformning af
havneområderne og en samlet disponering, der kan sikre den overordnede
sammenhæng langs havnefronten og med de omkringliggende byområder, tillægges
udviklingsorganisationen ejendomsretten til samtlige de arealer, der i dag
forvaltes af Københavns Havnevæsen, bortset fra de arealer hvorfra
havnedriften skal foregå fremover. Udviklingsorganisationen tillægges
endvidere en forkøbsret til sidstnævnte arealer. I forbindelse med dannelsen
af de to organisationer skal fastlægges hvilke arealer, der skal bruges til
havnedrift.
I overensstemmelse med regeringens privatiserings- og
moderniseringspolitik, hvorefter den offentlige sektors mere driftsprægede
opgaver i højere grad bør løses på et forretningsmæssigt grundlag, foreslås
det, at den fremtidige havneorganisation etableres i aktieselskabsform.
Regeringen ønsker herved at understrege, at havnens drift bør tilrettelægges
på kommercielle vilkår og således, at der sikres en konkurrence til landets
øvrige trafikhavne.
Hovedopgaven for havneselskabet Københavns Havn A/S bliver at stille
havneanlæg og havneservice til rådighed i København. Driften skal altså ske
på forretningsmæssigt grundlag og på en måde, der er velegnet til at sikre
havnens status som basishavn.
Det foreslås, at en del af aktierne i havneselskabet kan afhændes til
private, idet det forretningsmæssige grundlag for havnedriften gør det
naturligt også i fremtiden at sikre en privat indflydelse på selskabet. Også
afhændelse af aktier til Københavns Kommune kan komme på tale. Under hensyn
til den samfundsinteresse, der knytter sig til havnens virksomhed og til dens
status som basishavn forudsættes det imidlertid, at der til stadighed sikres
trafikministeren en bestemmende indflydelse i selskabet.
Selskabet kan oprette datterselskaber med deltagelse af private aktionærer
og offentlige myndigheder og skal f.eks. overtage Københavns Frihavns- og
Stevedoreselskab A/S, der i dag ejes 100 % af Københavns Havnevæsen, der
ligeledes ejer de arealer, hvorfra frihavnsvirksomheden drives. En eventuel
revision af loven om Københavns frihavn er p.t. under overvejelse.
Udviklingsorganisationen foreslås tilsvarende etableret i
aktieselskabsform. Regeringen ønsker derved at understrege, at selskabet skal
drive sin virksomhed på markedsvilkår, og at det er stillet over for de
offentlige myndigheder som enhver anden ejendomsbesidder.
Hovedopgaven for Udviklingsselskabet Københavns Havnefront A/S bliver at
tilrettelægge omdannelsen af de havneområder, der efterhånden kan overgå til
anden anvendelse. Hvorvidt Udviklingsselskabet i den forbindelse skal sælge
arealerne til private bygherrer eller udleje dem på langtidslejemål vil
blandt andet bero på de til enhver tid gældende markedsvilkår. Det bør derfor
overlades til selskabets ledelse at afgøre, hvad der vil være mest
hensigtsmæssigt i det enkelte tilfælde.
Også for så vidt angår Udviklingsselskabet åbnes der mulighed for at
afhænde aktier såvel til private som til Københavns Kommune. Selskabet kan
endvidere stifte datterselskaber med deltagelse af private aktionærer og
offentlige myndigheder, f.eks. til gennemførelse af konkrete
udviklingsprojekter.
Udviklingsselskabet vil som nævnt få ejendomsretten til de arealer, der i
dag forvaltes af Københavns Havnevæsen, bortset fra de områder i Nordhavnen
nord for Kroneløbsbassinet og på Prøvestenen, der også på længere sigt skal
anvendes til havneformål. Udviklingsselskabets opgave bliver at sikre, at de
arealer, der udgår af driften, finder en anvendelse og får en udformning, der
er til gavn for byens udvikling. Udviklingsselskabet tillægges derfor en
forkøbsret til de arealer, som Københavns Havn A/S får ejendomsretten til,
såfremt disse på et senere tidspunkt ikke længere skal benyttes til
havnevirksomhed.
Ved disse ændringer i ejerforholdet gribes der ikke ind i Frihavnens
nuværende udstrækning. En eventuel ændring af Frihavnens grænser, jfr. § 1 i
lov om Københavns frihavn, bør først ske efter forhandling mellem de to
selskaber.
De øvrige områder, som i dag anvendes til havnedrift, skal stilles til
havneselskabets rådighed på vilkår, der område for område afspejler, hvor
længe der må påregnes at være havnedrift det pågældende sted, og under
respekt af de forpligtelser, Københavns Havnevæsen har over for de nuværende
lejere mv.
Det må dog pointeres, at den endelige fordeling af arealernes anvendelse
på havnedrift og andet, skal foretages efter forhandling mellem de to
selskaber.
Delingen af Københavns Havnevæsens øvrige aktiver mellem de to selskaber
bør efter regeringens opfattelse ske efter følgende hovedretningslinier:
De finansielle anlægsaktiver, herunder datterselskabet KFS A/S, overgår
til det nye havneselskab. Færgelejet til Dan-Link DSB, som af tekniske grunde
optræder som et finansielt anlægsaktiv, overgår til Udviklingsselskabet, og
færgelejet stilles foreløbig vederlagsfrit til havneselskabets rådighed frem
til åbningen af Øresundsforbindelsen.
Bygninger og faste anlæg mv. i Nordhavnen og på Prøvestenen og andre
områder, som selskaberne måtte blive enige om på længere sigt skal bruges til
havnedrift, overgår vederlagsfrit til havneselskabet.
Københavns Havnevæsens bygninger og anlæg i de øvrige områder af havnen
overtages af det nye Udviklingsselskab. De bygninger og anlæg, der på
tidspunktet for lovens vedtagelse i Folketinget bliver anvendt til den
egentlige havnevirksomhed, stilles vederlagsfrit til det nye havneselskabs
rådighed, sålænge der fortsat skal være havnedrift det pågældende sted. Den
nødvendige vedligeholdelse heraf skal påhvile havneselskabet.
Materiel, som indgår i havnedriften, overgår til havneselskabet.
Havneselskabet skal afvikle sin virksomhed i de områder, der ikke i
fremtiden skal anvendes til havneformål, og i overensstemmelse med en af
Udviklingsselskabet fastsat omdannelsesstrategi. Da investeringerne i nye
havneanlæg vil blive bestemmende for tidsplanen, må omdannelsesstrategien
udformes i et snævert samarbejde mellem de to selskaber.
Hovedlinierne for omdannelsen skal fastlægges i tilknytning til
selskabernes stiftelse, men der vil være en årrække, hvor det vil være
nødvendigt løbende at afpasse de to selskabers investeringsbeslutninger og
øvrige dispositioner i forhold til hinanden.
Ved lovforslaget sker der ingen ændringer i den eksisterende
kompetencefordeling som fastsat i lovgivningen om fysisk planlægning. Der
sker således ingen indskrænkning i Københavns Kommunes
planlægningskompetence.
4. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser
Lovforslaget medfører, at den selvejende institution Københavns Havnevæsen
nedlægges.
Lovforslagets umiddelbare økonomiske konsekvens er, at det fremtidige
havneselskab i forhold til Københavns Havnevæsen i dag, vil få reduceret de
indtægter, der stammer fra udlejning og salg af fast ejendom, samtidig med at
investeringsbehovene forøges. Havneselskabet vil heller ikke få rådighed over
den formue, der ligger i de af Københavns Havnevæsen i dag disponerede
arealer, bygninger og anlæg, som er placeret i områder, der ikke på længere
sigt skal være havn, men det vil som nævnt få en midlertidig brugsret.
En del af indtægtsnedgangen vil formentlig kunne kompenseres, såfremt der
foretages justering af udlejningstakster og af vareafgifter til
markedspriser. Men uden rådighed over de arealer mv., som overgår til
Udviklingsselskabet, vil havneselskabet ikke kunne opretholde en
selvfinansieringsgrad som den, Københavns Havnevæsen har idag.
Der skal derfor som led i fastlæggelsen af de to selskabers fremtidige
økonomiske forhold skaffes havneselskabet et investeringsbidrag af
Udviklingsselskabets overskud, der er tilstrækkeligt til, at de investeringer
i havneindretninger og andet, som er en forudsætning for havneomdannelsen,
kan afholdes.
I december 1990 fremlagde Københavns Havnebestyrelse en ny
investeringsoversigt for perioden 1990-2005. Der påtænkes
investeringsprojekter i havnens områder for i alt 3270 mio. kr., excl.
materielanskaffelser. Heraf er ca. 1050 mio. kr. investeringer i
ikke-havnerelateret nybyggeri og bygningsrenovering i Sdr. Frihavn. Af de
resterende 2220 mio. kr. er 625 mio. kr. afsat til et betydeligt nybyggeri af
pakhuse mv. i Nordhavns-området. En mulig uddybning af sejlløbet mod nord i
Øresund efter århundredeskiftet er optaget med 350 mio. kr. Københavns
Havnevæsen har endnu ikke taget stilling til, hvilke af de omtalte
investeringer der skal afholdes af havnevæsenet selv, og hvilke der skal
privatfinansieres. De samlede investeringer i havneanlæg mv. åbner mulighed
for en væsentlig tilvækst i havnens godsomsætning.
Efter regeringens umiddelbare skøn vil de af Københavns Havnevæsen
påtænkte investeringer, der er nødvendige til omlægning af driften over de
næste 15 år, kunne rummes inden for en ramme af godt 1500 mio. kr., incl.
anskaffelser af materiel. Med indregning af usikkerhed på behov for ny bil-
og færgeterminal og for uddybning af sejlløbet mod nord skønnes
investeringsbehovet at blive 1300-1800 mio. kr.
En fremskyndet og videregående omdannelse end forudsat i Københavns
Havnevæsens investeringsoversigt - som kan være ønskelig for at sætte skub i
byudviklingen i havneområderne - kan som nævnt tænkes at udløse et
merinvesteringsbehov i forhold hertil.
Størsteparten af disse investeringer vil skulle lånefinansieres,
privatfinansieres eller skulle finansieres af overskuddet fra
Udviklingsselskabet.
Udviklingsselskabets indtægter vil ved stiftelsen bestå i lejeindtægter og
optionsafgifter fra de arealer og bygninger, der ikke på længere sigt skal
anvendes til havneformål.
Anvendt i overensstemmelse med kommuneplanen kan den potentielle
fremtidsværdi af de områder, der efterhånden udgår af driften, kunne skønnes
til op mod 2000 mio. kr. (1989-priser). Dertil kommer værdien af eventuelle
opfyldninger mv. Det er næppe urealistisk at forestille sig, at de arealer,
der ikke i fremtiden vil blive anvendt til havnedrift, kan komme til at
repræsentere en værdi på op mod 2500 mio. kr.
De indtægter og den formue, som Udviklingsselskabet vil få rådighed over,
må således skønnes at være tilstrækkelig til at yde de nødvendige bidrag til
investeringerne i havnedriftens omlægning. Selskabet vil desuden have
mulighed for at finansiere en væsentlig del af de investeringer, der iøvrigt
er nødvendige for omdannelsen - herunder oprensning af forurenede arealer og
indretning af diverse fællesanlæg. Endvidere bør der kunne blive overskud til
at deltage i en del af de udviklingsprojekter - kulturelle og andre - som vil
være en ønskelig del af havneområdernes fornyelse.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Til § 1
Bestemmelserne i § 1 bemyndiger trafikministeren til at oprette et
aktieselskab samt fastsætte aktieselskabets aktiekapital ved stiftelsen.
Aktiekapitalen kan tilvejebringes ved apportindskud og kontant indbetaling.
Trafikministeren kan afhænde aktier til f.eks. private eller Københavns
Kommune, men under hensyn til den samfundsinteresse, der knytter sig til
havnens status som basishavn forudsættes det, at der sikres trafikministeren
en bestemmende indflydelse i selskabet.
Afhændelse af aktier kræver efter de gældende bevillingsretlige regler
forudgående tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Til § 2
Selskabets formål er i § 2 angivet til at være at drive havnevirksomhed i
København. Selskabets hovedopgave skal således være på kommercielle vilkår at
stille havneanlæg og havneservice til rådighed. Driften skal ske på
forretningsmæssigt grundlag og på en måde, der er velegnet til at sikre
havnens status som basishavn.
Som eksempel på virksomhed omfattet af stk. 2 kan nævnes salg af know-how
til andre inden- eller udenlandske havne.
Til § 3
Under hensyn til Københavns Havns samfundsmæssige betydning foreslås i
stk. 1, at selskabets vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af
trafikministeren.
Ved bestyrelsens sammensætning tages, jf. stk. 2, samfunds- og
erhvervsøkonomiske hensyn.
Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om, at havneselskabets aktiviteter
skal falde ind under de for havne normale aktiviteter, og at havnens
indtægter - bortset fra normal forrentning af indskudskapitalen - udelukkende
kan anvendes til havnens formål. Dette er en forudsætning for, at
havneselskabet er fritaget for skat, jfr. selskabsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 4.
Bestemmelserne i stk. 3 tilsigter at skabe så ensartede rammer som muligt
for trafikhavnedrift i København og i resten af landet.
Som følge af at havnevirksomheden i København bliver lagt over i et
aktieselskab og af, at driften tilrettelægges på forretningsmæssige vilkår,
er det ikke længere nødvendigt for trafikministeren at godkende afgifterne
for havnens benyttelse. Der vil således for havnedriften i København være fri
takstfastsættelse i lighed med landets øvrige trafikhavne. Bestemmelserne i §
4 i lov om trafikhavne m.v. om »dumping« og
»maksimumstakster« foreslås også at gælde for havnedriften i
København. Det samme gælder overgangsordningen til den frie takstfastsættelse
som anført i lov om trafikhavne m.v. § 20, stk. 3.
Til kapitel 2
Til § 4
Bestemmelserne i § 4 bemyndiger miljøministeren til at oprette et
aktieselskab samt fastsætte aktieselskabets aktiekapital ved stiftelsen.
Aktiekapitalen kan tilvejebringes ved apportindskud og kontant indbetaling.
Miljøministeren kan afhænde aktier i selskabet til f.eks. private eller
Københavns Kommune og andre offentlige myndigheder.
Afhændelse af aktier kræver efter de gældende bevillingsretlige regler
forudgående tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Til § 5
Selskabets formål er i § 5 angivet til at være at eje fast ejendom og at
tilrettelægge og gennemføre omdannelsen af de havneområder i København, som
ikke skal anvendes til havneformål.
Udviklingsselskabet skal således overtage ejendomsretten til de arealer,
der i dag ejes af Københavns Havnevæsen, og som ikke på længere sigt skal
anvendes til havnedrift, jf. bemærkningerne til § 8 og de almindelige
bemærkninger.
Som eksempel på virksomhed omfattet af stk. 2 kan nævnes lignende opgaver
vedrørende andre offentlige ejendomme, som ikke længere skal anvendes til det
hidtidige formål.
Københavns Havn A/S vil have et behov for bidrag til investeringer i
forbindelse med havnens omdannelse, jf. de almindelige bemærkninger. Som det
fremgår heraf, vil havneselskabet få behov for tilskud til investeringer i
havneanlæg m.v. i forbindelse med omlægning af havnedriften. For at give
selskaberne mulighed for at planlægge og gennemføre omlægningen anses det for
nødvendigt, at der tilvejebringes et overblik over de økonomiske midler, der
kan være til rådighed for omlægningen. Dette er baggrunden for stk. 3.
Med udgangspunkt i Københavns Havnevæsens skattemæssige stilling vil de
afledede konsekvenser af selskabskonstruktionen blive nærmere vurderet.
Til § 6
Under hensyn til den samfundsmæssige betydning af selskabets virksomhed
foreslås i stk. 1, at selskabets vedtægter og ændringer i disse skal
godkendes af miljøministeren.
Ved bestyrelsens sammensætning, jf. stk. 2, tages samfunds- og
erhvervsøkonomiske hensyn.
Til § 7
Bestemmelsen tager alene sigte på undtagelsessituationer, hvor indehavere
af f.eks. optioner, lejerettigheder, brugsrettigheder m.v. vedrørende
selskabets ejendomme, udøver deres ret på en måde, som er til afgørende
hindring for en gennemførelse af havneområdernes omdannelse i
overensstemmelse med den af Udviklingsselskabet fastlagte
omdannelsesstrategi.
Til kapitel 3
Til § 8
Af bestemmelsen fremgår, at selskaberne indtræder i samtlige havnevæsenets
rettigheder og forpligtelser, hvilket også omfatter pensionsforpligtelser,
jf. bemærkningerne til §§ 11 og 12.
Selskaberne skal således ved overtagelsen respektere alle vilkår i
kontrakter, overenskomster, lejeaftaler m.v., som er indgået af Københavns
Havnevæsen. På den anden side indtræder selskaberne i samtlige havnevæsenets
kontraktlige rettigheder.
I bestemmelsen er det fastlagt efter hvilke principper og hvilket af de to
selskaber, der indtræder i de forskellige rettigheder og forpligtelser.
Ifølge stk. 5 bemyndiges trafikministeren til , efter at den nærmere
fordeling mellem selskaberne har været forhandlet med miljøministeren, at
fastsætte denne. Grundlaget for fordelingen vil være de to selskabers formål,
og forudsætningen om at Københavns Havn A/S fremover skal drive den egentlige
havnevirksomhed. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til § 9
Det følger af stk. 1, at selskaberne er underlagt den lovgivning, som er
gældende for private forretningsdrivende selskaber.
Efter stk. 2 kan Københavns Kommune eje aktier i selskaberne og være
repræsenteret i bestyrelserne.
Til § 10
Det foreslås, at der gives fritagelse for diverse afgifter i forbindelse
med overførslen af aktiviteter til de 2 selskaber.
Til § 11
Hovedparten af de kontraktlige forpligtelser, der påhviler Københavns
Havnevæsen, vil blive overført til Københavns Havn A/S. En af de
forpligtelser, der vil blive overført, er den forpligtelse havnevæsenet
ifølge vedtægterne har for de ved havnevæsenet ansatte tjenestemænd og disses
pensionskasse. Herom henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 12.
Den i bestemmelsens stk. 1 nævnte statsgaranti omfatter alene de
forpligtelser, selskaberne måtte have ved deres stiftelse. Så længe staten
hæfter for forpligtelserne i henhold til § 11, stk. 1, forudsættes det, at
staten bevarer aktiemajoriteten i selskaberne. Garantien omfatter ikke
forpligtelser, som selskaberne i øvrigt påtager sig efter deres stiftelse.
Til kapitel 4
Til § 12
Det er bestemmelsens formål klart at fastslå selskabernes forpligtelse til
at overtage personalet, herunder de ved havnevæsenet ansatte tjenestemænd, på
hidtidige vilkår, hvilket bl.a. omfatter den pensionsaftale, tjenestemændene
har med Københavns Havnevæsen, jf. lov nr. 111 af 21. marts 1979 om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Omvendt fastslår bestemmelsen en forpligtelse for personalet til at overgå
til ansættelse i et af selskaberne.
Det forudsættes, at personalet mest hensigtsmæssigt placeres i selskabet
Københavns Havn A/S. Skulle der blandt personalet være ønske om ansættelse i
Udviklingsselskabet Københavns Havnefront A/S, må spørgsmålet herom bero på
en forhandling mellem selskaberne.
Til kapitel 5
Til § 13
De nye selskabers overtagelse af Københavns Havnevæsens virksomhed m.v.
fjerner grundlaget for at opretholde den særlige forvaltningsmyndighed
Københavns Havnevæsen, hvorfor loven om bestyrelsen af Københavns havnevæsen
foreslås ophævet.
Til § 14
I medfør af denne bestemmelse træder loven i kraft den 1. juli 1991. Dette
gælder dog ikke kapitlerne 3 og 4 (§§ 8-12) og §§ 13 og 17, idet
trafikministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af
disse bestemmelser.
Herved opnås, at bemyndigelsen til at stifte selskaberne m.v. træder i
kraft den 1. juli 1991, hvorefter selskaberne kan stiftes, bestyrelserne
udpeges m.v.
Selve overtagelsen af Københavns Havnevæsens hidtidige virksomhed
forudsætter imidlertid stiftelsen af selskaberne, og som oven for under
bemærkningerne til § 8 nævnt en nærmere forhandling mellem de pågældende
ministre.
Indtil det tidspunkt, hvor overtagelsen rent praktisk kan finde sted, vil
lov nr. 109 af 29. april 1913 med senere ændringer om bestyrelsen af
Københavns havnevæsen fortsat være i kraft, og Københavns Havnevæsen vil
fortsætte sin virksomhed i denne periode.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 57 FORSLAG TIL LOV OM KØBENHAVNS HAVN Retsinformation · 15. juli 1992
- Forslag til Lov om Københavns Havn A/S Retsinformation · 26. maj 2000
- Skriftlig fremsættelse (16. december 1999) - L 163 Retsinformation · 17. december 1999
- Bekendtgørelse af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S Retsinformation · 28. maj 2025
- Betænkning over Forslag til lov om Københavns Havn A/S Retsinformation · 1. august 2000
- 1991 BTL 57 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KØBENHAVNS HAVN A/S OG KØBENHAVNS HAVNEFRONT NR L 57 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 3. juli 1992