1990 LSF 167 FORSLAG TIL LOV OM GIROBANK A/S
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Kommunikationsministeren stifter et aktieselskab med en
aktiekapital på 500 mio. kr., der tegnes af staten ved det i § 2
nævnte indskud.
§ 2. Kommunikationsministeren bemyndiges til ved stiftelsen af det
i § 1 nævnte aktieselskab at indskyde den af statsvirksomheden Postgiro
hidtil drevne virksomhed som betaling for de aktier, der tegnes efter § 1.
Stk. 2. Selskabet overtager samtlige aktiver og passiver i
statsvirksomheden Postgiro.
Stk. 3. Selskabet indtræder i samtlige statsvirksomheden Postgiros
rettigheder og forpligtelser.
Stk. 4. Tinglysning af selskabets rettigheder i medfør af stk. 3
kan ske på grundlag af denne lov.
Stk. 5. Selskabets rettigheder i medfør af stk. 3 over aktiver,
der er registreret i Værdipapircentralen, anses for registreret i denne.
§ 3. Aktieselskabets navn er GiroBank A/S.
Stk. 2. For selskabet gælder aktieselskabsloven og lov om banker
og sparekasser m.v. med de ændringer, der følger af denne lov.
Stk. 3. Aktiekapitalen kan senere udvides efter
aktieselskabslovens almindelige bestemmelser.
Stk. 4. Selskabet kan drive virksomhed i helt eller delvis ejede
datterselskaber.
Stk. 5. Selskabets vedtægter skal godkendes af
kommunikationsministeren.
§ 4. Kommunikationsministeren bemyndiges til på statens vegne at
afhænde 25 pct. af aktierne i selskabet. GiroBank A/S kan tilbyde
medarbejderne at købe aktier i selskabet.
§ 5. GiroBank A/S er berettiget til at anvende det kronede
posthorn som kendetegn.
§ 6. Selskabet har pligt til at anvende postvæsenets posthuse til
udførelse af finansielle serviceydelser.
Læs alt
Stk. 2. Selskabet er uanset det i stk. 1 anførte berettiget til
selv at udføre finansielle serviceydelser samt til undtagelsesvis at lade
disse udføre ved tredjemand.
Stk. 3. Til postvæsenet og dets ansatte er GiroBank A/S berettiget
til at videregive de oplysninger, der findes nødvendige i forbindelse med
postvæsenets udførelse af opgaver for GiroBank A/S. Postvæsenet har adgang
til selskabets edb-systemer, i det omfang det er nødvendigt for, at
postvæsenet kan udføre opgaver for selskabet.
§ 7. For statstjenestemænd i statsvirksomheden Postgiro, som ved
stiftelsen af aktieselskabet eller på et tidspunkt indtil 2 år derefter
overgår fra staten til ansættelse hos GiroBank A/S, såvel som for
statstjenestemænd, der frivilligt lader sig udlåne til GiroBank A/S, afholder
staten udgifter til pension efter tjenestemandspensionsloven. Selskabet
indbetaler løbende pensionsbidrag til staten for det tidsrum, hvor den
ansatte optjener pensionsalder i selskabet.
Stk. 2. Pensionsbidragets størrelse fastsættes af
finansministeren.
§ 8. Sagsakterne vedrørende omdannelsen af statsvirksomheden
Postgiro til aktieselskab samt bortsalg af aktier er undtaget fra aktindsigt
efter lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 2. Aftaler og vedtagelser indgået af GiroBank A/S, der
omfattes af konkurrenceloven, er uanset konkurrencelovens § 10 undtaget fra
aktindsigt og offentliggørelse, i den udstrækning de vedrører samarbejde med
andre om opgaver, der normalt udføres inden for et pengeinstituts egne
rammer. Sådanne oplysninger meddeles kun til Konkurrencerådets medlemmer, i
den udstrækning udøvelse af rådets beføjelser efter konkurrencelovens kapitel
4 gør det nødvendigt, jf. konkurrencelovens § 10, stk. 3, 2. punktum.
§ 9. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. Kommunikationsministeren fastsætter dog tidspunktet for
ikrafttræden af §§ 1-2.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, stk. 3, har virkning for alle
lejeaftaler, hvor lejen ikke er forfaldet inden den 1. juni 1991.
§ 10. I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15.
september 1986, som ændret senest ved § 59 i lov nr. 398 af 13. juni 1990,
ændres i § 42 a, stk. 1, »postvæsenet eller til et
pengeinstitut« til: »et pengeinstitut«.
Stk. 2. I lov nr. 398 af 13. juni 1990 om kreditaftaler ændres
afsnitsbetegnelsen i kapitel 7 »Indbetaling til postvæsenet og
pengeinstitutter« til: »Indbetaling til pengeinstitutter«, og
i § 25 udgår »til postvæsenet eller«.
Stk. 3. I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august
1986, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 234 af 16. april 1991, ændres i
§ 32, 3. pkt., »postvæsenet« til: »et
pengeinstitut«.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Kommunikationsministeren stifter et aktieselskab med en
aktiekapital på 500 mio. kr., der tegnes af staten ved det i § 2
nævnte indskud.
§ 2. Kommunikationsministeren bemyndiges til ved stiftelsen af det
i § 1 nævnte aktieselskab at indskyde den af statsvirksomheden Postgiro
hidtil drevne virksomhed som betaling for de aktier, der tegnes efter § 1.
Stk. 2. Selskabet overtager samtlige aktiver og passiver i
statsvirksomheden Postgiro.
Stk. 3. Selskabet indtræder i samtlige statsvirksomheden
Postgiro's rettigheder og forpligtelser.
Stk. 4. Tinglysning af selskabets rettigheder i medfør af stk.3
kan ske på grundlag af denne lov.
Stk. 5. Selskabets rettigheder i medfør af stk. 3 over aktiver,
der er registreret i Værdipapircentralen, anses for registreret i denne.
§ 3. Aktieselskabets navn er GiroBank A/S.
Stk. 2. For selskabet gælder aktieselskabsloven og lov om banker
og sparekasser m.v. med de ændringer, der følger af denne lov.
Stk. 3. Aktiekapitalen kan senere udvides efter
aktieselskabslovens almindelige bestemmelser.
Stk. 4. Selskabet kan drive virksomhed i helt eller delvist ejede
datterselskaber.
Stk. 5. Selskabets vedtægter skal godkendes af
kommunikationsministeren.
§ 4. Kommunikationsministeren bemyndiges til på statens vegne at
afhænde 25 pct. af aktierne i selskabet. GiroBank A/S kan tilbyde
medarbejderne at købe aktier i selskabet.
§ 5. GiroBank A/S er berettiget til at anvende det kronede
posthorn som kendetegn.
§ 6. Selskabet har pligt til at anvende Postvæsenets posthuse til
udførelse af finansielle serviceydelser.
Stk. 2. Selskabet er uanset det i stk. 1 anførte berettiget til
selv at udføre finansielle serviceydelser samt til undtagelsesvis at lade
disse udføre ved trediemand.
Stk. 3. Til Postvæsenet og dets ansatte er GiroBank A/S berettiget
til at videregive de oplysninger, der findes nødvendige i forbindelse med
Postvæsenets udførelse af opgaver for GiroBank A/S. Postvæsenet har adgang
til selskabets edb-systemer i det omfang, det er nødvendigt for, at
Postvæsenet kan udføre opgaver for selskabet.
§ 7. For statstjenestemænd i statsvirksomheden Postgiro, som ved
stiftelsen af aktieselskabet eller på et tidspunkt indtil 2 år derefter
overgår fra staten til ansættelse hos GiroBank A/S, såvel som for
statstjenestemænd, der frivilligt lader sig udlåne til GiroBank A/S, afholder
staten udgifter til pension efter tjenestemandspensionsloven. Selskabet
indbetaler løbende pensionsbidrag til staten for det tidsrum, hvor den
ansatte optjener pensionsalder i selskabet.
Stk. 2. Pensionsbidragets størrelse fastsættes af
finansministeren.
§ 8. Sagsakterne vedrørende omdannelsen af statsvirksomheden
Postgiro til aktieselskab samt bortsalg af aktier er undtaget fra aktindsigt
efter lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 2. Aftaler og vedtagelser indgået af GiroBank A/S, der
omfattes af konkurrenceloven, er uanset konkurrencelovens § 10 undtaget fra
aktindsigt og offentliggørelse, i den udstrækning de vedrører samarbejde med
andre om opgaver, der normalt udføres inden for et pengeinstituts egne
rammer. Sådanne oplysninger meddeles kun til konkurrencerådets medlemmer i
den udstrækning udøvelse af rådets beføjelser efter Konkurrencelovens kapitel
4 gør det nødvendigt, jfr. konkurrencelovens § 10, stk. 3, 2. punktum.
§ 9. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
lovtidende. Kommunikationsministeren fastsætter dog tidspunktet for
ikrafttræden af §§ 1-2.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, stk. 3, har virkning for alle
lejeaftaler, hvor lejen ikke er forfaldet inden den 1. juni 1991.
§ 10. I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15.
september 1986 som ændret senest ved § 59 i lov nr. 398 af 13. juni 1990,
ændres i § 42 a, stk. 1, »postvæsenet eller til et pengeinstitut«
til: »et pengeinstitut«.
Stk. 2. I lov nr. 398 af 13. juni 1990 om kreditaftaler ændres
afsnitsbetegnelsen i kapitel 7 »Indbetaling til postvæsenet og
pengeinstitutter« til: »Indbetaling til pengeinstitutter« og i
§ 25 udgår: »til postvæsenet eller«.
Stk. 3. I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august
1986, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 138 af 7. marts 1990, ændres i §
32, 3. punkt., »postvæsenet« til: »et pengeinstitut«.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Regeringen, Socialdemokratiet, Centrumdemokraterne, Det radikale Venstre
og Kristeligt Folkeparti indgik den 14. marts 1991 vedlagte aftale vedrørende
Postgiro's fremtidige status (bilag 1). Heri er baggrunden, formålet og
fremgangsmåden for omdannelsen nærmere beskrevet. Dette lovforslag skal ses
som et led i udmøntningen af denne aftale.
En anden del af udmøntningen består i, at kommunikationsministeren
fremlægger et lovforslag om ændring af postloven, hvori bl.a bestemmelserne
vedrørende giroforretninger ændres. GiroBank A/S får eneret til at benytte
Postvæsenets filialnet og principperne for betalingsforholdet mellem
Postvæsenet og GiroBank A/S fastlægges.
Etableringen af Postgiro som aktieselskab, omfattet af bank- og
sparekasseloven, skal endvidere ses som første trin i moderniseringen af
P&T's organisation hvad angår postsiden. Der sker en klar adskillelse
mellem selve virksomhedsdriften og myndighedsudøvelsen efter samme model som
på telesiden.
En adskillelse af de pågældende funktioner gennem en omdannelse af
Postgiro til aktieselskab indebærer, at GiroBank A/S kan udvide Postgiro's
nuværende forretningsområde og herigennem sikre en konkurrencemæssig
ligestilling med andre pengeinstitutter.
Det skal derudover bemærkes, at der i aftalens punkt III og VIII er lagt
vægt på at fastholde koncernfællesskabet mellem selskabet og Postvæsenet.
Postgiro er i dag en statsvirksomhed inden for P&T og er således
økonomisk, administrativt og ledelsesmæssigt organiseret som en selvstændig
virksomhed i P&T-koncernen.
Postgiro's virksomhed udføres i dag , når bortses fra en vis
fortrinsstilling til formidling af statslige betalinger, i fuld konkurrence
med de private pengeinstitutter.
Det nuværende forretningsområde er ifølge postlovens § 2 fastsat til
udførelse af postgiroforretninger. Begrebet postgiroforretninger er ikke
nærmere afgrænset i postloven, men har i Danmark traditionelt været fortolket
meget snævert og næsten kun omfattende serviceydelser knyttet til
betalingsformidling. Der er dog i de senere år sket en vis opblødning af
denne snævre fortolkning, idet statsvirksomheden Postgiro bl.a. har fået
mulighed for at yde højere rente af indestående på postgirokonti samt adgang
til at yde kreditter i et vist omfang.
Udviklingen i de senere år har vist, at pengeinstitutterne i stigende
omfang har bevæget sig ind på statsvirksomheden Postgiro's traditionelle
forretningsområde. For at bevare statsvirksomheden Postgiro's konkurrenceevne
og indtjening må der derfor dels ske en udvidelse af forretningsområdet, dels
etableres organisatoriske rammer, som kan sikre, at virksomheden kan drives
med den fornødne tilpasningsevne og på fuldt konkurrencedygtige og lige
vilkår.
De nødvendige frihedsgrader og udviklingsmuligheder kan bedst
tilvejebringes ved at omdanne Postgiro til et aktieselskab omfattet af bank-
og sparekasselovgivningens bestemmelser.
Ved stiftelse som aktieselskab er tilkendegivet, at banken skal drives på
forretningsmæssige vilkår i fuld konkurrence med øvrige pengeinstitutter.
Banken vil på denne baggrund ikke være omfattet af de for de statslige
institutioner gældende særlige regler, herunder offentlighedsloven,
forvaltningsloven, lov om offentlige myndigheders registre, statslige
indkøbsregler m.v.
Det er ikke hensigten, at GiroBank A/S skal være et pengeinstitut som de
eksisterende pengeinstitutter. Tværtimod er det hensigten at fastholde og
udbygge Postgiro's idegrundlag, d.v.s. varetagelsen af hurtig, enkel, sikker
og billig betalingsformidling som det bærende forretningsområde og gradvis -
og efter samme koncept - at udbygge forretningsområdet med en række enkle og
billige standardpengeinstitutydelser f.eks. enkle opsparings- og
udlånsordsninger.
Etablering af Postgiro som aktieselskab, omfattet af bank- og
sparekasseloven, vil dels skærpe konkurrencen i pengeinstitutsektoren, dels
sikre, at konkurrencen om varetagelsen af samfundets betalingsformidling
foregår på lige vilkår.
Samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag fremsættes som nævnt
Forslag til Lov om ændring af postloven med henblik på ændring af de
bestemmelser, der omhandler giroforretninger, idet disse forretninger
overtages af GiroBank A/S. Dette forslag tager tillige sigte på at pålægge
Postvæsenet mod betaling at stille posthusene til rådighed for udførelse af
finansiel virksomhed for GiroBank A/S, ligesom der ved nærværende lovforslag
pålægges GiroBank A/S en pligt til at anvende posthusene.
Prisfastsættelsen for de ydelser, som Postvæsenet således leverer til
GiroBank A/S sker til priser, der giver Postvæsenet fuld omkostningdækning
(såvel variable som faste omkostninger) plus avance. En nærmere beskrivelse
af prisfastsættelsen for Postvæsenets ydelser til GiroBank A/S er indeholdt i
Forslag til Lov om ændring af postloven.
Told- og skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at de i bilag 1 til
samarbejdsaftalen nævnte finansielle serviceydelser er momsfri.
Til udførelsen af den finansielle virksomhed tildeles GiroBank A/S en
egentlig eneret til at anvende posthusene jf. dog § 2 stk. 2 i Forslag til
Lov om ændring af postloven.
Aktieselskabets eneret henholdsvis forpligtelse til at benytte
Postvæsenets filialnet (posthusene) skal ses i sammenhæng med behovet for
dels at sikre GiroBank A/S sit eget filialnet dels at understøtte det
landsdækkende posthusnet, hvor giroforretninger i dag beslaglægger ca. 50
pct. af posthusindleveringspersonalets arbejdstid. At GiroBank A/S fremover
skal benytte posthusene, udelukker dog ikke, at der fortsat vil være behov
for at sikre, at Postvæsenets filialnet til enhver tid er tilpasset
forretningernes omfang. Uanset selskabets eneret til benyttelsen af
posthusene, er Postvæsenet derfor berettiget til at foretage sådanne
tilpasninger af filialnettet, og selskabet kan ikke af den grund gøre krav på
erstatning.
De nærmere vilkår for samarbejdet mellem Postvæsenet og GiroBank A/S er
fastlagt i den mellem parterne indgåede samarbejdsaftale.
Omdannelsen af Postgiro til et aktieselskab indebærer, at selskabet som en
selvstændig økonomisk enhed fremover kan tilrettelægge sine aktiviteter på
grundlag af forretningsmæssige vurderinger. I den forbindelse bemærkes, at de
bestemmelser, hvorved statsvirksomheden Postgiro er tillagt visse fordele i
forhold til pengeinstitutterne, foreslås ændret. Der tænkes her på postlovens
§ 2 stk. 3 om statsstyrelsers og statsinstitutioners anvendelse af
statsvirksomheden Postgiro ved betalinger samt på bestemmelsen i lejelovens §
32 om rettidig betaling.
Postgiro's lovmæssige fortrinsstilling til formidling af statslige
betalinger ændres samtidig med overførslen af statsvirksomheden Postgiro til
aktieselskabet GiroBank A/S. Uanset dette løber Postgiro's nuværende aftaler
med de statslige styrelser m.v. uændret videre. Det skal dog ske på
markedsvilkår. Dette søges sikret ved, at de statslige institutioner og
styrelser får mulighed for at effektuere andre tilbud, hvis de kan påvise, at
de andetssteds fra har fået tilbudt en tilsvarende eller bedre service, som
GiroBank A/S ikke kan levere til en konkurrencedygtig pris.
Vilkårene for, at GiroBank A/S fremover kan opnå opgaver for de statslige
institutioner og styrelser, vil således være ens for selskabet og dets
konkurrenter, og de fastsættes i samarbejde med Finansministeriet under
overholdelse af de til enhver tid gældende EF-regler og forvaltningsretlige
grundsætninger.
Ved omdannelsen af Postgiro til GiroBank A/S forudsættes Finansrådets
tilslutning til, at GiroBank A/S efter nærmere aftale og på rimelige vilkår
får adgang til at deltage i pengeinstitutsamarbejdet vedrørende
betalingsformidling og betalingskort.
Der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på, at det eksisterende
personales rettigheder og vilkår ikke forringes i forbindelse med overgangen
til det nye selskab.
Der har derfor været ført forhandlinger med Statsansattes Kartel, Dansk
Post- og Giroforening , Dansk Postforbund, Handels- og Kontorfunktionærernes
Forbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark om løn- og
ansættelsesvilkår for såvel nuværende som kommende medarbejdere beskæftiget
på områder, der er grænsedraget til de pågældende organisationer.
Forhandlingerne har resulteret i, at der den 21. februar 1991 er indgået
såvel hovedaftale som overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår med
Statsansattes Kartel på vegne af de 4 nævnte organisationer som tilsammen har
forhandlings- og aftaleret for 2830 medarbejdere ud af Postgiro's ialt 2960
medarbejdere.
I overenskomsten er fastsat særlige overgangsbestemmelser som sikrer såvel
nuværende tjenestemænd som overenskomstansatte mod forringelser i løn- og
ansættelsesvilkår.
For øvrigt overenskomstansat personale, ialt ca. 130 medarbejdere, gælder
bestemmelserne i lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse, hvorefter gældende overenskomster videreføres
uændret.
Økonomiske og administrative konsekvenser.
De af omlægningen affødte bevillingsmæssige konsekvenser vil vedrøre
finansåret 1991 og vil blive optaget på Forslag til Lov om tillægsbevilling
for 1991.
Ved omdannelsen af Postgiro til et aktieselskab under bank- og
sparekasselovgivningen bortfalder den nuværende statslige hæftelse for
kontohavernes indestående. I stedet vil aktieselskabet være undergivet de
solvenskrav, der gælder for pengeinstitutter.
Statsvirksomheden Postgiro har i dag ingen egentlig egenkapital i
statsregnskabet, idet de meget store overskud, der skabes ved driften, hvert
år overføres til statskassen via nettotalsafregningen.
Det er vurderet, at der ved omdannelsen af statsvirksomheden Postgiro til
aktieselskab er behov for en egenkapital på 1.600 mio. kr.
For at opnå den nødvendige egenkapital vil det være nødvendigt at indskyde
nettoaktiver til en værdi af 1.600 mio.kr. i banken. Beløbet forudsættes
tilvejebragt ved at indskyde Postgirovirksomhedens aktiver og passiver
værdiansat til aktuel værdi (handelsværdi). Værdiansættelsen udføres af
eksterne revisorer. Værdiansættelsen og overdragelsen af Postgirovirksomheden
til selskabet sker med virkning fra den 1. januar 1991.
De væsentligste poster er:
- værdien af bygninger og andre anlægsaktiver samt handelsværdien af
virksomhedens edb-udstyr m.v. forventes at udgøre ialt ca. 822 mio.kr. (heraf
bygninger ca. 527 mio.kr.)
- værdien af Postgiros fondsbeholdning forventes at udgøre 841,8 mio.kr.
(kursværdi 528,6 mio.kr. samt vedhængende renter 313,2 mio.kr.)
Den samlede værdi af de nævnte poster, korrigeret for hensættelser til
dækning af bankens feriepengeforpligtelser (ca. 54 mio.kr.),
stiftelsesomkostninger (ca. 19 mio.kr.), nedskrivning af udlån og tab på
overtagne kreditter (ca. 35 mio.kr.) samt overførsel på ca. 34 mio.kr. til
GiroBank A/S af P&T's opsparing (Postgiro's andel udgør 122,7 mio.kr.) er
foreløbig anslået til ca. 1600 mio.kr.
Ved lovens ikrafttræden vil der således blive overført nettoaktiver fra
statsvirksomheden Postgiro til GiroBank A/S for et beløb af ialt 1600 mio.
kr. Ved overførslen af disse nettoaktiver fra statsvirksomheden Postgiro til
GiroBank A/S modtager staten som betaling aktier for en pålydende værdi af
500 mio. kr.
Selskabet vil herefter årligt skulle svare selskabsskat efter de
almindelige regler samt udbetale udbytte.
Salget af aktier i GiroBank A/S vil forbedre statsfinanserne. Det er dog
endnu for tidligt at stipulere den forventede indtægt. Aktiernes indre værdi
svarer til egenkapitalen i selskabet, d.v.s. 1.600 mio. kr.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 2
Det er tanken at fastholde Postgiro's nuværende idegrundlag. Det vil sige
varetagelsen af hurtig, enkel, sikker og billig betalingsformidling, som det
bærende forretningsområde og gradvis - efter samme koncept - at udbygge
forretningsområdet med en række enkle og billige standardpengeinstitutydelser
- først og fremmest inden for opsparingsområdet. Over for privatkunder skal
GiroBank A/S først og fremmest være et lavomkostningspengeinstitut, som på
betalingsformidlingsområdet og i sin indlånsvirksomhed skal kunne give sine
kunder konkurrencedygtige, letoverskuelige servicetilbud. Kommunikationen med
kunderne vil derfor i vid udstrækning, ligesom det er tilfældet i dag, foregå
via Postvæsenet og pr. telefon, idet der dog forudsættes en vis udbygning af
Postgiro's nuværende rådgivnings- og salgsfunktioner på de større posthuse. I
tilslutning hertil benyttes som hidtil hele Postvæsenets filialnet til
udførelsen af ind- og udbetalingsforretninger samt andre finansielle
serviceydelser.
Selskabet skal respektere alle vilkår i kontrakter, overenskomster,
lejeaftaler m.v., som er indgået af statsvirksomheden ligesom selskabet
indtræder i statsvirksomhedens kontraktlige rettigheder. Dette gælder også i
relation til de eksisterende postgirokontohavere og til samarbejdsaftalen med
Postvæsenet.
Tilsvarende gælder de rettigheder og forpligtelser, der følger af
statsvirksomhedens deltagelse i det internationale postale samarbejde og
Postgiro's medlemskab af andre internationale organisationer.
I tilknytning hertil er det ministerens hensigt at henlægge til GiroBank
A/S de forpligtelser, der påhviler Danmark i henhold til
Verdenspostforeningens overenskomster om postanvisninger henholdsvis giro.
Efter stk. 4 kan GiroBank A/S' indtræden i rettigheder over Postgiro's
faste ejendomme tinglyses på grundlag af den forestående lov og således ske
uden oprettelse af dokumenter om selskabets indtræden i rettigheder og
forpligtelser.
Efter stk. 5 anses GiroBank A/S's indtræden i rettigheder over Postgiro's
aktiver for registrerede i Værdipapircentralen, uden at det er nødvendigt at
foretage registrering af indtræden.
Til § 3
Ordet »bank« skal i henhold til bank- og sparekasseloven indgå
i navne på aktieselskaber omfattet af loven. I overensstemmelse hermed er
navnet på selskabet fastsat til GiroBank A/S.
Selskabet underlægges bank- og sparekasseloven. Aktieselskabet søger om
tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.
At selskabet omfattes af bank- og sparekasseloven betyder tillige, at
selskabet får mulighed for at udføre anden pengeinstitutvirksomhed end
betalingsformidling. For at ordningen ikke skal få karakter af, at staten
understøtter risikobetonet bankvirksomhed, vil det - da statens ejerandel
udgør 75 pct. - i vedtægterne blive indarbejdet, at selskabet i relation til
risikobetonet udlånsvirksomhed ikke må løbe risici, der er større end dem,
der i dag er forbundet med virksomhedens nuværende forretningsområde. Denne
begrænsning udmøntes konkret i en instruks fra bestyrelsen til direktionen i
GiroBank A/S. Ministeren skal orienteres om indholdet af denne instruks.
Den vedtægtsmæssige begrænsning vil ikke være til hinder for, at selskabet
selv tilbyder de kredit- og låneordninger, statsvirksomheden Postgiro
allerede har mulighed for i dag. I den forbindelse bemærkes, at ved
omdannelsen af Postgiro til et aktieselskab under bank- og
sparekasselovgivningen bortfalder den nuværende statslige hæftelse for
kontohavernes indestående, ligesom iøvrigt enhver anden statslig
garantiforpligtelse eller anden form for hæftelse bortfalder. I stedet vil
aktieselskabet være undergivet de solvenskrav, der gælder for
pengeinstitutter samt være omfattet af Lov nr. 850 af 23. december 1987 om en
indskydergarantifond.
Begrænsningen vil heller ikke være til hinder for, at GiroBank A/S
tilbyder andre kredit- og låneordninger, når banken ikke herved påtager sig
risici, der er større end dem, der er forbundet med Postgiro's nuværende
forretningsområde. Risikoafdækningen kan f.eks. ske ved at sådanne udlån sker
i samarbejde med eller på vegne af andre, der da må sikre eller bære
risikoen.
GiroBank A/S kan organisere et eventuelt strategisk samarbejde med andre i
et særskilt aktieselskab, hvori GiroBank A/S samtidig er aktionær, og de
deltagende samarbejdsparter er medaktionærer. Til samarbejdet knyttes i givet
fald særskilt aktionæroverenskomst og fastlæggelse af arbejdsopgaver.
Finanstilsynet skal i medfør af bank- og sparekasseloven påse GiroBank
A/S's overholdelse af loven samt bestemmelser, der er udstedt i medfør af
loven.
Selskabet vil være undergivet reglerne i kapitel 7 om regnskab og revision
i lov om banker og sparekasser, der bl.a. foreskriver, at selskabet vil
skulle revideres af to eksterne revisorer og yderligere have egen intern
revision. Det forudsættes på denne baggrund, at selskabet ikke revideres af
Rigsrevisionen.
Aktiekapitalen kan som nævnt senere udvides efter aktieselskabslovens
almindelige bestemmelser. Dog kan fondsaktier ikke udstedes i en 4-årig
periode fra stiftelsestidspunktet, ligesom der i denne periode ikke vil kunne
udbetales udbytte udover 10 pct., og eventuelle udvidelser af aktiekapitalen,
der ikke tegnes forholdsmæssigt, vil skulle forelægges Folketinget, ligesom
der i aftaleperioden kræves enighed mellem aftaleparterne om en sådan
aktieudvidelse (jf. punkt IV a og VIII).
Selskabet kan drive virksomhed i helt eller delvist ejede datterselskaber
og kan således som led i overdragelsen af den af Postgiro hidtil drevne
virksomhed overtage Postgiro's aktiepost i Giro Systems A/S.
Til § 4
Da det er hensigten , at der hurtigst muligt sælges indtil 25 pct. af
aktierne i GiroBank A/S, er der givet kommunikationsministeren en udtrykkelig
bemyndigelse hertil. De nærmere vilkår for salget forelægges Finansudvalget
til godkendelse.
Såfremt der senere måtte opstå ønske om at reducere den statslige
ejerandel yderligere ved frasalg af aktier, kræver noget sådant en
lovændring. Der henvises i øvrigt til vedlagte aftale, punkt IV a samt til
VIII, hvoraf det bl.a. fremgår, at yderligere frasalg i aftaleperioden kræver
enighed mellem aftaleparterne.
I forbindelse med salget af aktier overtager selskabet 5 pct. af
aktiekapitalen, nominelt 25 mio. kr., og udbyder disse som medarbejderaktier
til selskabets fastansatte medarbejdere. Begrundelsen herfor er ønsket om at
skabe større motivation hos medarbejderne og fremme deres opbakning af
selskabet. Af de 5 pct. vil 3 pct. blive tilbudt medarbejderne til kurs 105,
medens de resterende 2 pct. vil blive tilbudt til markedskurs. Selskabet
erhverver aktierne fra staten til den pris, hvortil de sælges til
medarbejderne. GiroBank A/S kan også ved senere aktiekapitaludvidelser
tilbyde medarbejderne i selskabet at købe medarbejderaktier.
Ved fastansatte medarbejdere forstås medarbejdere, der ansættes til varig
beskæftigelse af mere end 3 måneders varighed, hvis den gennemsnitlige
beskæftigelse pr. måned er 60 timer eller derover.
De resterende 20 pct. af aktierne i banken udbydes til salg således, at
spredningen af aktierne bliver betydelig og således, at enkeltaktionærer
eller aktionærgrupper højst kan erhverve op til 5 pct. af den samlede
aktiekapital.
Til § 5
Postlovens § 10 bestemmer, at anvendelsen af det kronede posthorn som
kendetegn er forbeholdt Postvæsenet. Da koncernfællesskabet mellem
Postvæsenet og GiroBank A/S bevares, er det præciseret, at GiroBank A/S
ligeledes er berettiget til at anvende det kronede posthorn.
GiroBank A/S's benyttelse af posthusene som filialer sker på grundlag af
en aftale, der indebærer et omfattende og nært samarbejde mellem de to
virksomheder bl.a. om følgende:
- fastlæggelse af posthusnettets omfang
- udførelse af finansielle serviceydelser i posthusnettet, herunder ind-
og udbetalingsforretninger,
- udvikling, implementering og teknisk drift af skranke- og edb-udstyr
samt kasseterminaludstyr på posthusene
- styring af det likviditetsflow, der er knyttet til udførelsen af de
finansielle serviceydelser i posthusnettet samt det likviditetsflow, der
generelt er knyttet til Postvæsenets drift
- salg- og markedsføring af de finansielle serviceydelser på posthusene
- uddannelse af Postvæsenets medarbejdere.
Til § 6
I forbindelse med omdannelsen af statsvirksomheden Postgiro til et
aktieselskab bevares den tætte tilknytning til Postvæsenets filialnet. Ifølge
Forslag til Lov om ændring af postloven pålægges Postvæsenet en pligt til med
eneret for GiroBank A/S at stille posthuse til rådighed for udførelsen af
finansielle serviceydelser. Dette gælder både GiroBank A/S's egne ydelser og
de ydelser, der udbydes på vegne af GiroBank A/S's eventuelle
samarbejdspartnere.
Samtidig med eneretten pålægges GiroBank A/S en pligt til at anvende hele
det til enhver tid eksisterende posthusnet til udførelsen af finansielle
serviceydelser.
Posthuse skal forstås bredt, således at det også omfatter
samdriftsposthuse og andre med hvem Postvæsenet måtte have indgået en aftale
om udførelse af forretninger.
Det er i bestemmelsen foreslået, at GiroBank A/S er berettiget til selv at
udføre finansielle serviceydelser og undtagelsesvis at lade disse
forretninger udføre ved trediemand. Denne mulighed er nødvendig for ikke at
afskære Giro Bank A/S fra at deltage i samarbejdet med den øvrige finansielle
sektor, herunder vedrørende udbud af fællesserviceydelser m.v. som for
eksempel pengeinstitutternes fælles hævekortaftale og pengeautomataftale samt
pengeinstitutternes checkindløsningsaftaler.
Postvæsenet er i medfør af Forslag til Lov om ændring af postloven
berettiget til betaling for de leverede ydelser. Betalingen skal give
Postvæsenet dækning for de omkostninger, der er forbundet med ydelsens
levering samt en rimelig fortjeneste.
Samarbejdsaftalen mellem Postvæsenet og statsvirksomheden Postgiro
fortsætter, således at GiroBank A/S indtræder i statsvirksomheden Postgiro's
rettigheder og forpligtelser.
Selskabets revisorer skal påse, at de i samarbejdsaftalen opstillede
regler for GiroBank A/S's betaling for de af Postvæsenet leverede ydelser
overholdes.
GiroBank A/S benytter som nævnt posthusnettet som filialnet. Da
Postvæsenet ikke er omfattet af bank- og sparekasseloven, foreslås en
bestemmelse, hvorefter GiroBank A/S kan videregive oplysninger til
Postvæsenet.
Det er ikke fundet nødvendigt i loven at fastsætte særlige bestemmelser om
retten for Postvæsenet og dets ansatte til at benytte de modtagne
oplysninger, idet disse som forudsat i bemærkningerne til § 12 i Forslag til
Lov om ændring af postloven er omfattet af de ansattes tavshedspligt,
hvorefter der ikke må videregives oplysninger til uvedkommende.
I forhold til kunderne virker posthusene, herunder samdriftsposthusene,
som pengeinstituttets eget filialnet. Kunderne indgår i direkte retsforhold
med GiroBank A/S, og Postvæsenet virker i den forbindelse som fuldmægtige for
GiroBank A/S.
GiroBank A/S vil være omfattet af lov om private registre.
Bestemmelsen i stk. 3 præciserer, at Postvæsenet har adgang til GiroBank
A/S's edb-systemer i det omfang, det er nødvendigt for Postvæsenets udførelse
af opgaver for selskabet. Der vil i det nævnte omfang blandt andet kunne
gives Postvæsenet adgang til selskabets kundeoplysninger, adgang til i
nødvendigt omfang at tilføre systemet nye oplysninger og adgang til som led i
kundebetjeningen m.v. at ajourføre eksisterende oplysninger.
Til § 7
I statsvirksomheden Postgiro er for tiden ansat ca. 1570
statstjenestemænd.
Overførsel af statstjenestemænd fra statsvirksomheden til GiroBank A/S
forudsættes at ske på grundlag af et tilbud til den enkelte medarbejder.
Tilbuddet baseres på den med Statsansattes Kartel indgåede overenskomst og
de heri indeholdte overgangsbestemmelser, som sikrer de berørte tjenestemænd
mod forringelser i løn- og ansættelsesvilkår.
Tilbud til tjenestemænd om ansættelse i GiroBank A/S vil således ske med
bevarelse af følgende løn- og ansættelsesvilkår:
* Reglen om lønforskrivning i tjenestemandslovens § 57, hvorefter
tjenestemænd kan give transport på løn til låneinstitutter, opretholdes for
statstjenestemænd, der ansættes i GiroBank A/S.
* Ansatte bevarer retten til ventepenge/rådighedsløn, jf. reglerne i
tjenestemandslovens § 32. Heri indgår også tjenestemandens pligter som anført
i tjenestemandslovens § 12.
* Ansatte vil med hensyn til pligter og disciplinære forhold blive
omfattet af regler svarende til tjenestemandslovens §§ 10-12 samt 20-24.
Kollektiv overtrædelse af § 10 behandles af Tjenestemandsretten i medfør af
tjenestemandslovens § 53, stk. 5. I det omfang Tjenestemandsretten ikke er
kompetent hertil, behandles sådanne sager i en særlig voldgift, der
sammensættes og fungerer efter samme principper som Tjenestemandsretten.
Statstjenestemænd, der overgår til ansættelse i GiroBank A/S bevarer ret
til pension efter tjenestemandspensionsloven og kan fortsætte
pensionsoptjeningen efter denne lov. Selskabet indbetaler løbende til staten
pensionsbidrag for den pensionsalder, der optjenes under beskæftigelsen i
selskabet. Pensionsbidraget fastsættes af finansministeren.
Tjenestemænd, der overgår til ansættelse i GiroBank A/S har fuldt ud samme
adgang til opnåelse af avancementsstillinger som alle andre ansatte.
Aocept af ansættelsestilbuddet vil indebære, at de pågældende bringer
deres ansættelse som statstjenestemænd til ophør og indtræder i
ansættelsesforhold til GiroBank A/S.
De statstjenestemænd, der ikke ønsker at blive ansat i selskabet , kan
bevare deres ansættelsesforhold til staten og lade sig udlåne til
aktieselskabet. Der vil i de tilfælde blive tale om et frivilligt udlån af de
pågældende statstjenestemænd til aktieselskabet.
Inden for 2 år efter overdragelsen af postgirovirksomheden kan udlånte
statstjenestemænd vælge at overgå til ansættelse i selskabet. Efter udløbet
af 2 år fra overdragelsen vil vilkårene for udlånte statstjenestemænds
overgang til ansættelse i selskabet være de generelle ansættelsesvilkår i
selskabet.
Staten vil fortsat skulle udbetale løn m.v. og afholde udgifter til
pension i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandspensionslovgivningen
til de statstjenestemænd, som vælger at gøre tjeneste i aktieselskabet under
bevarelse af deres status som statstjenestemænd. Staten vil i
overensstemmelse med reglerne i tjenestemandspensionslovgivningen ligeledes
skulle udbetale pension til de allerede pensionerede statstjenestemænd i
Postgiro.
Videre avancement for udlånte tjenestemænd forudsætter overgang til
ansættelse i selskabet. Der kan dog ske generelle og gruppevise
omklassificeringer såvel som oprykning i helt eller delvist automatiske
lønforløb , uden at statstjenestemandsansættelsen fortabes.
GiroBank A/S skal selv afholde udgifterne til rådighedsløn for såvel
udlånte statstjenestemænd som statstjenestemænd, der overgår til ansættelse i
GiroBank A/S.
De statstjenestemænd, der ikke ønsker at aoceptere eet af ovennævnte
tilbud, eller som ikke inden en vis frist reagerer på tilbuddene, bevarer
deres ansættelse i staten, idet de i overensstemmelse med §§ 12 og 13 i
tjenestemandsloven søges anvist en anden passende stilling i staten.
Til § 8
Ifølge Finansministeriet bekendtgørelse nr. 644. af 17. september 1990 er
sager og dokumenter vedrørende privatisering og salg af statslige aktiver i
forbindelse hermed undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i
forvaltningen. Idet dette cirkulære ikke omfatter omdannelse af Postgiro til
aktieselskab, er der af praktiske grunde indsat en bestemmelse herom i selve
lovforslaget som § 8, stk. 1, således at udstedelse af en bekendtgørelse med
hjemmel i offentlighedslovens § 3, stk. 1, er ufornøden.
Efter stk. 2 fritages aftaler og vedtagelser, som GiroBank A/S er part i,
og som måtte falde ind under konkurrenceloven, fra aktindsigt og
offentliggørelse, i den udstrækning det vedrører samarbejde med andre om
opgaver, der normalt udføres inden for et pengeinstituts egne rammer.
Baggrunden herfor er, at GiroBank A/S i modsætning til andre
pengeinstitutter ikke har sit eget filialnet og undergives begrænsninger, der
nødvendiggør samarbejde med andre i videre udstrækning, end det er tilfældet
med banker og sparekasser. Det vil indebære en utilsigtet forskel i
konkurrencesituationen, såfremt GiroBank A/S som følge heraf skulle gøre
kalkulationer tilgængelige for konkurrenterne i videre udstrækning, end disse
selv er forpligtede dertil.
Konkurrencelovens øvrige regler, herunder Konkurrencerådets beføjelser
efter konkurrencelovens kapitel 4, berøres ikke af den foreslåede
bestemmelse.
Til § 9
I henhold til denne bestemmelse træder loven i kraft ved bekendtgørelse i
Lovtidende. Hermed bemyndiges og forpligtes kommunikationsministeren til at
iværksætte oprettelsen af GiroBank A/S.
Af praktiske grunde er det hensigten, at stifte selskabet med
tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 1991.
Til § 10
Det foreslås, at bestemmelsen om indbetaling til postvæsenet udgår af
tinglysningslovens § 42 a, stk. 1, og kreditaftalelovens § 25.
Indbetaling på posthusene, herunder samdriftsposthuse eller andre, med
hvem Postvæsenet måtte have indgået aftale om udførelse af forretninger, vil
fortsat kunne ske med den virkning, der følger af de nævnte bestemmelser i
tingslysningsloven og kreditaftaleloven, idet der herved sker en direkte
indbetaling til pengeinstituttet GiroBank A/S.
Bestemmelsen i lejelovens § 32 foreslås ændret, således at indbetaling kan
ske til et pengeinstitut, hvor bestemmelsen hidtil alene har omfattet
indbetaling til postvæsenet.
Der har i øvrigt i forbindelse med ændringen af tinglysningslovens § 42 a
været rejst tvivl om, hvorvidt den ændrede bestemmelse også finder anvendelse
på indbetaling til et pengeinstitut af en ydelse efter et pantebrev, der er
oprettet før den 1. januar 1991. Tvivlen er opstået, fordi kreditaftalelovens
§ 58, stk. 3, udtrykkeligt fastsætter, at lovens bestemmelser kun finder
anvendelse på kreditaftaler, der indgåes efter lovens ikrafttrædelse.
Udtrykket »lovens bestemmelser« i § 58, stk. 3, omfatter efter
dette synspunkt også § 59, der vedrører ændringen af tinglysningsloven.
Bestemmelsen i kreditaftalelovens § 59 er en ændring af tinglysningsloven,
og bestemmelsen erstatter derfor en egentlig ændringslov. Bl.a. på den
baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen ikke er
omfattet af bl.a. overgangsbestemmelsen i den foregående paragraf. Dette er
bl.a. søgt tydeliggjort ved at anbringe bestemmelsen efter lovens
ikrafttrædelsesbestemmelse, idet ordene »Lovens bestemmelser« i §
58, stk. 3 sigter til de foranstående bestemmelser. Der er heller ingen
grund, der taler for at gøre forskel på nye og gamle pantebreve.
I overensstemmelse med, hvad der således gælder - og ved nærværende
lovforslag forudsættes at gælde - med hensyn til indbetaling efter allerede
oprettede pantebreve, foreslås det, at ændringen i lejelovens § 33 også
kommer til at gælde lejekontrakter, der er indgået før denne lovs
ikrafttræden. For at der ikke på ny skal blive rejst tvivlsspørgsmål, er det
fundet hensigtsmæssigt at medtage en herpå sigtende overgangsbestemmelse i
ændringslovens § 9, stk. 2.
En indbetaling skal efter bestemmelsen i § 10 anses for rettidig, når den
er indbetalt til et pengeinstitut eller til GiroBank A/S gennem posthuse,
herunder samdriftsposthuse eller andre, med hvem Postvæsenet måtte have
indgået aftale om udførelse af forretninger.
Ved overførsel fra en konto i et pengeinstitut er tidspunktet for kontoens
debitering afgørende. Udføres betalingen ved en postanvisning er
indbetalingstidspunktet afgørende.
Aftale vedrørende Postgiro's fremtidige status
I. Indledning
Regeringen, Socialdemokratiet, Centrumdemokraterne, Det Radikale Venstre
og Kristeligt Folkeparti er enige om at ændre Postgiro's konkurrencemæssige
situation ved at omdanne statsvirksomheden til et aktieselskab, omfattet af
bank- og sparekasseloven. Baggrunden for og formålet med denne ændring samt
vilkår og retningslinier for ændringen og gennemførelsen fremgår af det
efterfølgende.
Indholdet af denne aftale gælder for en 7-årig periode frem til udløbet af
1997. Herefter har parterne til hensigt at forhandle de efter 31. december
1997 gældende vilkår.
II. Baggrunden for ændring af Postgiro's forretningsområde
Postgiro's nuværende forretningsområde er stærkt begrænset og omfatter i
al væsentlighed serviceydelser knyttet til betalingsformidling. En ændring af
Postgiro's arbejdsvilkår og grundlag er derfor en afgørende forudsætning for
at bevare og styrke Postgiro's nuværende aktiviteter som postordrevirksomhed
knyttet til postkontorerne med lave administrationsomkostninger og væsentlige
betalingsformidlingsfunktioner.
Behovet for fornyelsen af Postgiro's forretningsområde må også ses i en
bredere samfundsøkonomisk sammenhæng. OECD har fremhævet, at der på det
danske kapitalmarked er behov for at styrke konkurrencen på indlånssiden for
at sikre borgerne enkle, gennemskuelige opsparingstilbud til lavest mulige
administrationsomkostninger. Det vil samtidig styrke opsparingen i Danmark.
Konkurrencerådet i Danmark har tilsvarende fremhævet, at Postgiroen kan
blive en faktor til styrkelse af konkurrencen på de finansielle markeder.
Forbrugerombudsmanden har også i en rapport om de danske pengeinstitutter
peget på, at der er behov for en styrkelse af konkurrencen på de finansielle
markeder gennem større gennemskuelighed på såvel indlåns- som udlånssiden.
Det vil derfor tjene et dobbelt formål at sikre Postgiro et bredere
forretningsområde: I samfundets og borgernes interesse vil konkurrencen på
især indlåns- og opsparingssiden blive styrket på kapitalmarkedet og Postgiro
sikret bedre indtjenings- og udviklingsmuligheder som dynamisk virksomhed og
god arbejdsplads for et meget betydeligt antal medarbejdere. Samtidig vil det
bredere forretningsområde understøtte det landsdækkende net af posthuse. Det
forudsætter en række ændringer i Postgiro's arbejdsvilkår.
Det er således i dag - bortset fra visse begrænsede ordninger - ikke
muligt at knytte opsparingsordninger og udlån til en girokonto, og der er,
når bortses fra statslige betalinger og lønudbetalinger, kun i begrænset
omfang mulighed for direkte overførsel af betalinger fra postgirokonti til
pengeinstitutkonti.
I kraft af et bredere produktsortiment end Postgiro har de private
pengeinstitutter en konkurrencemæssig fortrinsstilling. Hertil kommer, at
pengeinstitutterne i de seneste år i stigende omfang har udvidet deres
aktiviteter indenfor Postgiro's forretningsområde, uden at Postgiro har haft
mulighed for at tage konkurrencen op ved at tilbyde nye produkter.
En bevarelse og styrkelse af Postgiro's konkurrence og indtjening
forudsætter derfor en udvidelse af forretningsområdet til at omfatte nye
enkle, let overskuelige og fuldt konkurrencedygtige, attraktive indlånstilbud
på privatkundeområdet kombineret med visse udlånstilbud samt
pengeinstitutserviceydelser til erhvervskundeområdet.
III. Ramme for Postgiro's fremtidige virksomhed
En udvidelse af Postgiro's forretningsområde vil mest hensigtsmæssigt
kunne ske ved, at Postgiro omdannes til et aktieselskab, omfattet af bank- og
sparekasseloven.
En omdannelse af statsvirksomheden Postgiro til aktieselskab skal sikre,
at virksomheden kan drives med den fornødne frihed og på forretningsmæssige
vilkår på det i aftalen præciserede grundlag. En omdannelse til aktieselskab
under bank- og sparekasselovgivningen skal endvidere muliggøre, at Postgiro
kan deltage i pengeinstitutternes fælles samarbejde vedrørende
betalingsformidling og betalingskort m.v. for at sikre, at konkurrencen
foregår på lige vilkår.
Den nyomdannede GiroBank A/S skal på betalingsformidlingsområdet og i
indlån- og udlånsvirksomheden først og fremmest kunne give sine kunder
konkurrencedygtige, letoverskuelige servicetilbud. Dette sikres gennem tilbud
om enkle, fuldt konkurrencedygtige, højt forrentede indlånstilbud kombineret
med lave administrationsomkostninger og en tilstræbt lav rentemarginal og
ved, at GiroBank A/S i formidlingen af egne indlån koncentrerer sig om
udlånsforretninger og pengeanbringelser med lav risiko.
Som led i den konkurrencemæssige ligestilling foretages endvidere de
nødvendige tilpasninger i Postgiro's nuværende forretningsområde og
fortrinsstillinger.
Postgiro's virksomhed er idag tæt knyttet til Postvæsenet og dettes
filialnet, og denne tætte samhørighed forudsættes bevaret og tilpasset de
ændrede vilkår for Postgiro's virksomhed på grundlag af en særlig eneret til
Postvæsenets filialnet. Herved opnås tillige, at det nuværende
koncernfællesskab mellem Postvæsenet og Postgiro kan fastholdes med henblik
på at understøtte samspillet mellem de to virksomheder og sikre, at de
positive synergieffekter heraf fortsat kan udvikles.
I de følgende afsnit redegøres nærmere for de foranstaltninger, der
gennemføres med henblik på ændring af Postgiro's forretningsområde og
organisatoriske status.
IV. Omdannelse af statsvirksomhed Postgiro til aktieselskab under
bank- og sparekasselovgivningen med navnet GiroBank A/S
a) Omdannelse til A/S og aktiesalg
Omdannelse af statsvirksomheden Postgiro til aktieselskab gennemføres
ved, at kommunikationsministeren ved lov bemyndiges til at stifte et
aktieselskab, GiroBank A/S, og samtidig overdrage statsvirksomheden Postgiro
til banken.
Lovforslaget vil bemyndige ministeren til at fastsætte tidspunktet for
stiftelsen af GiroBank A/S. Den samlede aktiekapital i selskabet er fastsat
til nominelt 500 mio. kr., der overdrages til staten som vederlag for
overdragelsen af statsvirksomheden Postgiro.
Omdannelsen indebærer iøvrigt følgende foranstaltninger, ændringer og
konsekvenser:
- GiroBank A/S overtager Postgiro's nuværende rettigheder og
forpligtigelser.
- Statens ejerandel udgør som hovedaktionær 75 pct.
- Efter lovens ikrafttræden sker salg af den resterende aktiepost på 25
pct. af aktierne i selskabet på følgende vilkår:
* 5 pct. af aktierne i selskabet forbeholdes salg til medarbejderne, heraf
3 pct. til favørkurs, som tilbydes i lige andele til samtlige fastansatte
medarbejdere. Såfremt det forudsatte antal medarbejderaktier ikke inden for
et år fuldt ud er erhvervet af medarbejderne, indgår de ikke-solgte aktier i
bankens beholdning. Usolgte aktier, der har været udbudt til favørkurs, kan
senere, efter en generalforsamlingsbeslutning, påny udbydes til medarbejderne
på tilsvarende vilkår. Øvrige usolgte medarbejderaktier bortsælges af
GiroBank A/S på sædvanlige markedsvilkår.
* De resterende 20 pct. af aktierne i selskabet udbydes til salg således,
at spredningen af aktierne bliver betydelig og således, at enkeltaktionærer
eller aktionærgrupper højst kan erhverve op til 5 pct. af den samlede
aktiekapital.
* Vilkårene for afhændelse af aktierne i selskabet forelægges Folketingets
finansudvalg til godkendelse.
* I en opbygningsfase på 4 år indføres en udbyttelimitation på 10 procent,
ligesom der i denne periode ikke vil kunne udstedes fondsaktier.
* GiroBank A/S søges fondsbørsnoteret snarest muligt.
b) Idegrundlag for GiroBank A/S og privatkundeområdet
Det er ikke hensigten, at GiroBank A/S skal være et pengeinstitut som de
eksisterende pengeinstitutter. Tværtimod er det hensigten at fastholde og
udbygge Postgiro's idegrundlag. Det vil sige varetagelse af hurtig, enkel,
sikker og billig betalingsformidling, som det bærende forretningsområde og
gradvis - og efter samme koncept - at udbygge forretningsområdet med en række
enkle og billige standardpengeinstitutydelser f.eks. enkle
opsparingsordninger og udlånsordninger.
På privatkundeområdet vil kommunikationen med kunderne derfor i vid
udstrækning, ligesom det er tilfældet idag, foregå pr. korrespondance og pr.
telefon. I tilslutning hertil benyttes Postvæsenets filialnet til udførelse
af ind- og udbetalinger, ligesom ind- og udlånsprodukter søges udformet, så
de vil kunne tilbydes via postkontorerne.
Over for privatkunder skal GiroBank A/S først og fremmest være et
lavomkostningspengeinstitut, som på betalingsformidlingsområdet og i sin
indlånsvirksomhed skal kunne give sine kunder konkurrencedygtige,
letoverskuelige servicetilbud. I konsekvens heraf tilstræbes lav
rentemarginal og enkle, konkurrencedygtige indlånstilbud med høj forrentning.
I tilknytning til indlånsvirksomheden skal GiroBank A/S kunne tilbyde enkle,
overskuelige og konkurrencedygtige lånemuligheder.
Alt i alt bygger GiroBank A/S på den grundide, at selskabet skal være et
pengeinstitut, som på betalingsformidlingsområdet samt i de øvrige
forretninger, som selskabet selv, eller som selskabet i samarbejde med andre
aktører på det finansielle marked, fremover vil udbyde, skal kunne give sine
kunder konkurrencedygtige og letoverskuelige servicetilbud.
c) Erhvervskundeområdet og risikobetonet virksomhed
Idet statens ejerandel udgør 75 pct., vil det i vedtægterne blive
indarbejdet, at selskabet i relation til risikobetonet udlånsvirksomhed ikke
må løbe risici, der er større, end de der i dag er forbundet med
virksomhedens nuværende forretningsområde. Herved sikres, at staten ikke
indirekte kommer til at optræde som »garant« for de nye
aktiviteter, som følger af, at virksomhedens forretningsområde udvides.
Den vedtægtsmæssige begrænsning skal ikke være til hinder for, at
selskabet selv tilbyder de kredit- og låneordninger, som statsvirksomheden
Postgiro allerede har mulighed for idag. Begrænsningerne fastlægges nærmere i
en instruks fra bestyrelsen til direktionen i GiroBank A/S.
GiroBank A/S vil i samarbejde med en eller flere partnere, som da må bære
risikoen, kunne udbyde de risikobetonede bankforretninger, som GiroBank A/S
vedtægtsmæssigt er afskåret fra selv at udføre. Disse forretninger skal
derfor holdes adskilt fra GiroBank A/S's egne forretninger, ligesom kredit-
og udlånsforretninger på privatkundeområdet og erhvervskundeområdet hver for
sig skal være økonomisk adskilt.
GiroBank A/S kan organisere et eventuelt strategisk samarbejde med andre i
et særskilt aktieselskab, hvori GiroBank A/S samtidig er aktionær og de
deltagende samarbejdsparter medaktionærer. Til samarbejdet knyttes i givet
fald særskilt aktionæroverenskomst og fastlæggelse af arbejdsopgaver.
På erhvervskundeområdet vil produktudbuddet i sagens natur være mere
individualiseret, og kundekontakten vil derfor i større udstrækning blive
baseret på en gradvis udbygning af Postgiro's nuværende regionale
salgskontorer.
d) Forholdet til Postvæsenets filialnet
Postvæsenet forpligtes til med eneret for GiroBank A/S at stille
posthusene, faste anlæg og løsøre samt tilknyttet personale til rådighed til
udførelsen af finansielle serviceydelser for GiroBank A/S. Posthusene skal
forstås bredt, således at det også omfatter samdriftsposthuse og trediemænd,
med hvem Postvæsenet måtte have indgået aftale om udførelse af forretninger.
Det er således hensigten, at ind- og udbetalingsforretninger vedrørende konti
i GiroBank A/S skal kunne udføres ved alle posthuse, herunder også
samdriftsposthuse, medens egentlig kundevejledning og salg af mere omfattende
serviceydelser inden for selskabets forretningsområde, kun præsteres af de af
Postvæsenets egne posthuse, der har en sådan størrelse, at der er den
fornødne kapacitet til, at der kan opnås en rationel drift.
GiroBank A/S forpligtes på den anden side til at anvende posthusene til
udførelse af finansielle serviceydelser, idet denne pligt dog ikke er til
hinder for, at GiroBank A/S selv eller undtagelsesvis ved trediemand udfører
samme forretninger.
De omtalte begrænsninger i opgavernes udførelse på de mindre posthuse
betyder ikke, at kunderne i de pågældende bysamfund ikke får adgang til alle
bankens serviceydelser, idet bankens idegrundlag, som tidligere nævnt, jf.
punkt IV, b, i høj grad bygger på postordrekonceptet.
Postvæsenet er berettiget til betaling for anvendelse af posthuse, faste
anlæg, løsøre samt tilknyttet personale. For perioden frem til og med 1997
foregår betalinger på grundlag af den mellem Postvæsenet og statsvirksomheden
Postgiro i 1991 indgåede entreprenøraftale. Betalingen til Postvæsenet er
baseret på en opgørelse af samtlige omkostninger ved udførelse af
giroforretninger med tillæg af en rimelig fortjeneste. Betalingen reguleres
med prisudviklingen og tilgår direkte Postvæsenet som en del af denne
virksomheds samlede indtægter.
e) Revisionsforhold
Revisionsforholdene for GiroBank A/S fastsættes i overensstemmelse med
bank- og sparekasselovgivningen. I henhold til denne skal et pengeinstituts
årsregnskab revideres af mindst to eksterne revisorer, hvoraf den ene skal
være statsautoriseret. Med disse bestemmelser vil Rigsrevisionen ikke skulle
revidere GiroBank A/S, idet aktieselskabet også på dette punkt forudsættes at
være ligestillet med øvrige selskaber, omfattet af bank- og
sparekasselovgivningen. Dog vil der i relation til postkontorenes udførelse
af giroforretninger (ind- og udbetalinger, åbning af girokonti m.v.) være
behov for at fastlægge en særskilt samarbejdsaftale med Rigsrevisionen, idet
postkontorerne organisatorisk er forankret i Postvæsenet, som er en del af
statsvirksomheden P&T.
f) Bestyrelsen for GiroBank A/S
Antallet af medlemmer i bestyrelsen i GiroBank A/S er foreløbigt fastsat
til 10, hvoraf Industriministeriet udpeger 1 medlem, og medarbejderne 3
medlemmer. Medarbejderne i GiroBank A/S gives adgang til at udpege
repræsentanter til bestyrelsen i forbindelse med den generalforsamling, hvor
selskabet etableres og den første bestyrelse vælges.
Hovedaktionæren (staten v/kommunikationsministeren) vælger på
generalforsamlingen 5 medlemmer, herunder bestyrelsesformanden.
Hovedaktionæren vælger bestyrelsens medlemmer ud fra samfunds-, bruger- og
erhvervsmæssige hensyn, herunder personer med internationale og kommercielle
forudsætninger, idet der samtidig lægges vægt på koncernfællesskabet med
Postvæsenet. I tilfælde af stemmelighed vil bestyrelsesformandens stemme være
udslagsgivende.
Mindretalsaktionærerne tilbydes at vælge 1 medlem. Det er herved forudsat,
at den i aftalens afsnit 4 a) beskrevne spredning af aktierne både reelt og
formelt er realiseret, og at det pågældende bestyrelsesmedlem derfor klart
virker i overensstemmelse med GiroBanks interesser og de i denne aftale
forudsatte formål og vilkår.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at de i denne aftale indeholdte formål,
vilkår og retningslinier for GiroBank A/S's drift sikres fuldt ud, herunder
at fastlæggelsen af det årlige udbytte m.v. harmonerer med GiroBank A/S's
placering som et lavomkostningspengeinstitut, der på
betalingsformidlingsområdet og i sin indlånsvirksomhed skal kunne give sine
kunder konkurrencedygtige, letoverskuelige indlånstilbud med høj forrentning
og tilstræbt lav rentemarginal.
g) Personaleforhold
Der tilbydes de tjenestemænd, der ved selskabets overtagelse af den af
statsvirksomheden Postgiro udførte virksomhed gør tjeneste i Postgiro,
overgang til ansættelse i selskabet på vilkår, der fastsættes med
udgangspunkt i de regler, som er gældende for statens tjenestemænd, og efter
forhandling med de relevante faglige organisationer.
De statstjenestemænd, der ikke ønsker at blive ansat i GiroBank A/S, men
som ønsker at bevare ansættelsesforholdet til staten, tilbydes at fortsætte
tjenesten i deres nuværende stilling i GiroBank A/S som udlånt af staten. De
pågældende vil i en overgangsperiode på 2 år regnet fra overdragelsen kunne
vælge at modtage det fremsatte tilbud om ansættelse på særlige vilkår.
Der er færdigforhandlet en overenskomst mellem Statsansattes Kartel (StK)
- på vegne af Dansk Post- og Giroforening, Dansk Postforbund, Handels- og
Kontorforbundet samt Specialarbejderforbundet i Danmark - og GiroBank A/S om
løn- og ansættelsesvilkår for medarbejdere i GiroBank A/S. Aftalen er
underskrevet af begge parter med forbehold for omdannelsen af Postgiro til
aktieselskab.
Der tilrettelægges i overensstemmelse med gældende samarbejdsaftaler en
løbende efteruddannelsesplanlægning for medarbejderne i Postvæsenet og
GiroBank A/S som led i sikringen af GiroBanks fortsatte dynamiske udvikling i
overensstemmelse med de i denne aftale indeholdte formål og vilkår.
V. Bevillingsmæssige forhold
Parterne er enige om, at GiroBank A/S stiftes med en nominel aktiekapital
på 500 mio. kr., og at egenkapitalen ved stiftelsen skal udgøre 1.600 mio.
kr. Beløbet forudsættes tilvejebragt ved at indskyde statsvirksomhedens
aktiver og passiver værdiansat til aktuel værdi (handelsværdi). De af
Postgiro ansatte eksterne revisorers værdiansættelse af Postgiro's aktiver og
passiver lægges til grund ved overdragelsen til GiroBank A/S.
Ansøgning til Folketingets finansudvalg om hjemmel til dels selskabets
stiftelse dels overførsel af værdier svarende til 1.600 mio. kr. til GiroBank
A/S fremsendes samtidig med lovforslagets fremsættelse.
VI. Øvrige forhold
I konsekvens af at Postgiro efter omdannelsen til GiroBank A/S
principielt får adgang til at udføre de samme forretninger som andre
pengeinstitutter på lige konkurrencemæssige vilkår følger, at den særlige
status, som Postgiro hidtil har haft i lovgivningen vedrørende visse
forretninger, ændres.
Dette er allerede sket i tinglysningsloven, og i lov om kreditaftaler og
vil ligeledes blive gennemført ved ændring af lejelovens § 32 om rettidig
betaling.
Det forudsættes endvidere, at Postgiro's lovmæssige fortrinsstilling til
formidling af statslige betalinger ændres samtidig med overførslen af
statsvirksomheden Postgiro til aktieselskabet GiroBank A/S. I konsekvens
heraf ændres Postlovens § 2. Uanset dette løber Postgiros nuværende aftaler
med de statslige styrelser m.v. uændret videre. Det skal dog ske på
markedsvilkår. Dette søges sikret ved, at de statslige institutioner og
styrelser får mulighed for at effektuere andre tilbud, hvis de kan påvise, at
de andetstedsfra har fået tilbudt en tilsvarende eller bedre service, som
GiroBank A/S ikke kan levere til en konkurrencedygtig pris.
Såfremt en given statslig institution eller styrelse, der hidtil har fået
sine betalinger formidlet af GiroBank A/S, ønsker at indhente et alternativt
tilbud på formidling af sine betalinger, eller såfremt den pågældende kunde
modtager tilbud fra anden side, som man ønsker at gøre brug af, skal GiroBank
A/S derfor have adgang til at fremsætte et fornyet tilbud. Dette skal ske på
vilkår, som er ens for selskabet og dets konkurrenter, og som fastsættes i
samarbejde med Finansministeriet.
Ved omdannelse af Postgiro til GiroBank A/S forudsættes Finansrådets
tilslutning til, at GiroBank A/S efter nærmere aftale og på rimelige vilkår
får adgang til at deltage i pengeinstitutsamarbejdet vedrørende
betalingsformidling og betalingskort.
Det vil udtrykkeligt i bemærkningerne til forslag til lov om GiroBank A/S
blive angivet, at ydelser, som Postvæsenet selv eller ved trediemand
(samdriftsposthuse) udfører for GiroBank A/S eller trediemand, der efter
aftale med GiroBank A/S får udført forretninger på posthusene, ikke er
momspligtige med mindre de pågældende finansielle ydelser er momsbelagte, når
de udføres af pengeinstitutter i eget filialnet. Begrundelsen herfor er at
sikre den fornødne klarhed om momsforholdene henset til, at GiroBank A/S ikke
som øvrige pengeinstitutter har eget filialnet, hvorfor der ville foreligge
en konkurrenceforvridning, hvis de nævnte serviceydelser skulle være
momspligtige som følge af, at GiroBank A/S ikke vil have eget filialnet.
VII. Gennemførelse
Straks efter denne aftales indgåelse forudsættes følgende initiativer
iværksat:
- Der fremsættes ansættelsestilbud til de enkelte tjenestemænd på basis af
den med personaleorganisationerne indgåede rammeaftale med forbehold for
Folketingets senere vedtagelse af lov om GiroBank A/S.
- Der fremsættes forslag til lov om GiroBank A/S, forslag til lov om
ændring af postloven samt forslag til anden nødvendig følgelovgivning.
- Postgiro omdannes til aktieselskab den 1. juni 1991 med tilbagevirkende
kraft pr. 1. januar 1991.
VIII. Ændringer i aftaleperioden
Ovenstående vilkår for Postgiro's omdannelse til aktieselskab kan ændres
inden for aftaleperioden, såfremt parterne er enige herom.
Afsluttende bemærkninger
Som nævnt under afsnit III fastholdes og udbygges samhørigheden og
koncernfællesskabet mellem Postvæsenet og Postgiro efter omdannelse til
aktieselskab (GiroBank A/S). Der er derfor enighed om, at eventuelle
ændringer i Postvæsenets organisatoriske status forhandles mellem
aftaleparterne.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 99-183.156 - Forbuddet mod indskud af fordringer på aktietegnere omfattede ikke ordinære erhvervsmæssige transaktioner (15. marts 2000) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. marts 2000
- Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. august 1995
- Adgang til ændring af kontovilkår efter omdannelse til pengeinstitut. Fremgangsmåde og varsel ved meddelelse om ændring. Gebyr ved indløsning af… Det finansielle ankenævn · 18. maj 1999
- 1990 LSF 168 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF POSTLOVEN Retsinformation · 21. maj 1991
- 1992 LSF 346 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GIROBANK A/S Retsinformation · 10. april 1995
- 02-176.381- Selskab under stiftelse, deltagelse i stiftelse (10. december 2002) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. december 2002