1990 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REVISIONEN AF STATENS REGNSKABER M.M. (OVERFØRELSE AF RIGSREVISIONEN TIL FOLKETINGET)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens regnskaber m.m.
foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
» § 1. Revisionen i henhold til denne lov varetages af en af
Folketingets formand med godkendelse af Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen udnævnt rigsrevisor.
Stk. 2. Indstilling om udnævnelse og afskedigelse af rigsrevisor
foretages af statsrevisorerne til Folketingets formand, som efter forhandling
med næstformændene forelægger indstillingen for Udvalget for
Forretningsordenen. Kan indstillingen ikke tiltrædes af Folketingets formand
efter forhandlingen med næstformændene, meddeler formanden dette til
statsrevisorerne, som herefter foretager indstilling på ny. Statsrevisorerne
kan i dette tilfælde begære nyt opslag af stillingen.
Stk. 3. Rigsrevisor er uafhængig ved udførelsen af sit hverv.
Stk. 4. Stillingen som rigsrevisor kan ikke forenes med hvervet
som medlem af Folketinget.
Stk. 5. Rigsrevisors indstillinger vedrørende budgetforslag til de
årlige bevillingslove samt forslag til personalemæssige rammer afgives til
statsrevisorerne, som behandler dem og oversender forslagene med deres
bemærkninger til Folketingets formand. Formanden foranlediger forslagene
behandlet sammen med Folketingets budget i overensstemmelse med de i
Folketingets forretningsorden givne regler.
Stk. 6. Rigsrevisor aflægger Rigsrevisionens regnskab, som indgår
i Folketingets regnskab og revideres sammen med dette, jf. § 2, stk. 2.
Stk. 7. Rigsrevisor antager og afskediger selv sine medarbejdere i
overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er fastsat i henhold til
stk. 5. Ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd i 36. eller højere
lønramme samt uansøgt afskedigelse af alle tjenestemænd kræver dog
godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse
Læs alt
for statsrevisorerne.«
2. I § 8, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1 og 2, og
§ 17, stk. 1 og 2, ændres ordet »han« til:
»rigsrevisor«, og i § 12 ændres ordet »hans« til:
»rigsrevisors« (2 steder).
3. Som nye paragraffer efter § 18 indsættes:
» § 18 a. Lovgivningen om tjenestemænd i staten finder
tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. De bestemmelser, der er fastsat i henhold til den i stk. 1
nævnte lovgivning, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i
Rigsrevisionen, medmindre andet fastsættes af Udvalget for
Forretningsordenen.
Stk. 3. De bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for
tjenestemænd i staten, der er fastsat i henhold til tjenestemandslovens §§
45-47, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen,
medmindre andet fastsættes efter stk. 5.
Stk. 4. Afgørelser, der efter den i stk. 1 nævnte lovgivning
træffes af en minister, træffes for så vidt angår tjenestemænd i
Rigsrevisionen af rigsrevisor.
Stk. 5. Aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for
tjenestemænd i Rigsrevisionen indgås mellem rigsrevisor og de i
tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Kan der ikke indgås
aftale, træffes afgørelsen af Udvalget for Forretningsordenen efter
forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.
Stk. 6. Sager om fortolkning af aftaler eller bestemmelser, som
træder i stedet for aftaler, behandles af Tjenestemandsretten. Sager kan
anlægges af og mod rigsrevisor eller en eller flere af de i
tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Tjenestemandslovens §
53 a finder ikke anvendelse. Sager som nævnt i tjenestemandslovens § 53, stk.
1, nr. 2, vedrørende tjenestemænd i Rigsrevisionen behandles efter reglerne i
tjenestemandslovens §§ 20-24.
§ 18 b. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter efter
forelæggelse for statsrevisorerne almindelige bestemmelser for rigsrevisor
med hensyn til sådanne forhold, der for den offentlige forvaltning er
reguleret ved forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.
§ 18 c. For Rigsrevisionens arkiver gælder reglerne om behandling
af den offentlige forvaltnings arkivalier.«
4. § 20 ophæves.
5. Overalt i loven ændres ordet »rigsrevisoren« til:
»rigsrevisor«, og »rigsrevisorens« ændres til:
»rigsrevisors«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 1991.
§ 3
Stk. 1. Folketinget tilbyder de pr. 31. december 1990
tjenstgørende statstjenestemænd ved Rigsrevisionen ansættelse som
tjenestemænd i Rigsrevisionen fra 1. januar 1991 at regne med løn- og
pensionsvilkår, der opretholder de for de pågældende tjenestemænd under
ansættelsen i staten gældende vilkår.
Stk. 2. Såfremt en statstjenestemand ved Rigsrevisionen ikke måtte
ønske at overgå til tjenestemandsansættelse i Rigsrevisionen, opretholdes
ansættelsesforholdet til staten.
Stk. 3. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit
ansættelsesforhold som statstjenestemand, har ikke krav på ventepenge,
rådighedsløn eller pension som følge af, at Rigsrevisionen overføres til
Folketinget.
Stk. 4. Staten udbetaler med refusion fra Folketinget lønning til
de statstjenestemænd, der opretholder deres ansættelsesforhold som
statstjenestemænd.
Stk. 5. De i stk. 2 omhandlede statstjenestemænd ved
Rigsrevisionen kan indtil 1. januar 1996 søge overgang til
tjenestemandsansættelse på vilkår som anført i stk. 1.
§ 4
Stk. 1. Folketinget overtager fra 1. januar 1991 pensioneringen
af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, som i henhold til § 3, stk. 1,
fra nævnte dato overgår til ansættelse som tjenestemænd i Rigsrevisionen,
samt af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, der i medfør af § 3, stk. 5,
fra et senere tidspunkt overgår til en sådan ansættelse, fra det tidspunkt,
hvor overgangen finder sted.
Stk. 2. Folketinget afholder alle pensionsudgifter til de i § 3,
stk. 1 og stk. 5, nævnte tjenestemænd uden nogen form for refusion fra
staten.
Stk. 3. Staten varetager fortsat pensioneringen af de i § 3, stk.
2, omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen og afholder alle de hermed
forbundne pensionsudgifter uden nogen form for refusion fra Folketinget.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens regnskaber m.m.
foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
» § 1. Revisionen i henhold til denne lov varetages af en af
Folketingets formand med godkendelse af Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen udnævnt rigsrevisor.
Stk. 2. Indstilling om udnævnelse og afskedigelse af rigsrevisor
foretages af statsrevisorerne til Folketingets formand, som efter forhandling
med næstformændene forelægger indstillingen for Udvalget for
Forretningsordenen. Kan indstillingen ikke tiltrædes af Folketingets formand
efter forhandlingen med næstformændene, meddeler formanden dette til
statsrevisorerne, som herefter foretager indstilling på ny. Statsrevisorerne
kan i dette tilfælde begære nyt opslag af stillingen.
Stk. 3. Rigsrevisor er uafhængig ved udførelsen af sit hverv.
Stk. 4. Stillingen som rigsrevisor kan ikke forenes med hvervet
som medlem af Folketinget.
Stk. 5. Rigsrevisors indstillinger vedrørende budgetforslag til de
årlige bevillingslove samt forslag til personalemæssige rammer afgives til
statsrevisorerne, som behandler dem og oversender forslagene med deres
bemærkninger til Folketingets formand. Formanden foranlediger forslagene
behandlet sammen med Folketingets budget i overensstemmelse med de i
Folketingets forretningsorden givne regler.
Stk. 6. Rigsrevisor aflægger Rigsrevisionens regnskab, som indgår
i Folketingets regnskab og revideres sammen med dette, jf. § 2, stk. 2.
Stk. 7. Rigsrevisor antager og afskediger selv sine medarbejdere i
overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er fastsat i henhold til
stk. 5. Ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd i 36. eller højere
lønramme samt uansøgt afskedigelse af alle tjenestemænd kræver dog
godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse
for statsrevisorerne.«
2. I § 8, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1 og 2, og
§ 17, stk. 1 og 2, ændres ordet »han« til:
»rigsrevisor«, og i § 12 ændres ordet »hans« til:
»rigsrevisors« (2 steder).
3. Som ny paragraf efter § 18 indsættes:
» § 18 a. Lovgivningen om tjenestemænd i staten finder
tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. De bestemmelser, der er fastsat i henhold til den i stk. 1
nævnte lovgivning, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i
Rigsrevisionen, medmindre andet fastsættes af Udvalget for
Forretningsordenen.
Stk. 3. De bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for
tjenestemænd i staten, der er fastsat i henhold til tjenestemandslovens §§
45-47, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen,
medmindre andet fastsættes efter stk. 5.
Stk. 4. Afgørelser, der efter den i stk. 1 nævnte lovgivning
træffes af en minister, træffes for så vidt angår tjenestemænd i
Rigsrevisionen af rigsrevisor.
Stk. 5. Aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for
tjenestemænd i Rigsrevisionen indgås mellem rigsrevisor og de i
tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Kan der ikke indgås
aftale, træffes afgørelsen af Udvalget for Forretningsordenen efter
forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.
Stk. 6. Sager om fortolkning af aftaler eller bestemmelser, som
træder i stedet for aftaler, behandles af Tjenenestemandsretten. Sager kan
anlægges af og mod rigsrevisor eller en eller flere af de i
tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Tjenestemandslovens §
53 a finder ikke anvendelse. Sager som nævnt i tjenestemandslovens § 53, stk.
1, nr. 2, vedrørende tjenestemænd i Rigsrevisionen behandles efter reglerne i
tjenestemandslovens §§ 20-24.«
4. § 20 ophæves.
5. Overalt i loven ændres ordet »rigsrevisoren« til:
»rigsrevisor«, og »rigsrevisorens« ændres til:
»rigsrevisors«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 1991.
§ 3
Stk. 1. Folketinget tilbyder de pr. 31. december 1990
tjenstgørende statstjenestemænd ved Rigsrevisionen ansættelse som
tjenestemænd i Rigsrevisionen fra 1. januar 1991 at regne med løn- og
pensionsvilkår, der opretholder de for de pågældende tjenestemænd under
ansættelsen i staten gældende vilkår.
Stk. 2. Såfremt en statstjenestemand ved Rigsrevisionen ikke måtte
ønske at overgå til tjenestemandsansættelse i Rigsrevisionen, opretholdes
ansættelsesforholdet til staten.
Stk. 3. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit
ansættelsesforhold som statstjenestemand, har ikke krav på ventepenge,
rådighedsløn eller pension som følge af, at Rigsrevisionen overføres til
Folketinget.
Stk. 4. Staten udbetaler med refusion fra Folketinget lønning til
de statstjenestemænd, der opretholder deres ansættelsesforhold som
statstjenestemænd.
Stk. 5. De i stk. 2 omhandlede statstjenestemænd ved
Rigsrevisionen kan indtil 1. januar 1996 søge overgang til
tjenestemandsansættelse på vilkår som anført i stk. 1.
§ 4
Stk. 1. Folketinget overtager fra 1. januar 1991 pensioneringen
af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, som i henhold til § 3, stk. 1,
fra nævnte dato overgår til ansættelse som tjenestemænd i Rigsrevisionen,
samt af de statstjenstemænd ved Rigsrevisionen, der i medfør af § 3, stk. 5,
fra et senere tidspunkt overgår til en sådan ansættelse, fra det tidspunkt,
hvor overgangen finder sted.
Stk. 2. Folketinget afholder alle pensionsudgifter til de i § 3,
stk. 1 og stk. 5, nævnte tjenestemænd uden nogen form for refusion fra
staten.
Stk. 3. Staten varetager fortsat pensioneringen af de i § 3, stk.
2, omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen og afholder alle de hermed
forbundne pensionsudgifter uden nogen form for refusion fra Folketinget.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Nærværende lovforslag tilsigter at flytte Rigsrevisionen fra
forvaltningen til en institution under Folketinget.
Hovedreglerne i den i 1975 gennemførte revisionsordning var oprettelsen af
en enhedsrevision under ledelse af en uafhængig rigsrevisor. Rigsrevisionen
placeredes organisatorisk i forvaltningen. Endvidere blev institutionen ved
den samtidige ændring af lov om statsrevisorerne knyttet nærmere til disse.
Denne tilknytning foreslås bevaret, således at rigsrevisors beretninger
fortsat afgives til statsrevisorerne, ligesom disse fortsat også skal være de
eneste, der kan anmode rigsrevisor om at foretage revisionsmæssige
undersøgelser. Statsrevisorerne, der har det endelige ansvar for revisionen
af statsregnskabet i henhold til grundloven, fik ved loven om
statsrevisorerne hjemmel til at kunne lægge rigsrevisors beretninger til
grund for deres virksomhed.
Endvidere gennemførtes en afløsning af de tidligere årlige beretninger med
særberetninger om mere vigtige revisionssager. Gennem indførelse af en særlig
ministerredegørelsesprocedure, hvor vedkommende minister har lovfæstet pligt
til over for statsrevisorerne at redegøre for de foranstaltninger og
overvejelser, en beretning giver anledning til, fik Folketinget forøget
indseende med resultaterne af revisionens arbejde. Endvidere gennemførtes for
Folketingets udvalg adgang til at anmode statsrevisorerne om bistand til
fremskaffelse af revisionsmæssige oplysninger. Disse procedurer berøres ikke
af lovforslaget.
Lovgivningen fra 1975, der trådte i kraft den 1. januar 1976, skabte
rammerne for en revision, der har udviklet sig tilfredsstillende i næsten
alle henseender. Der har ikke i Folketinget eller i offentligheden været
væsentlig kritik af revisionen, og det danske system har også i udlandet vakt
interesse.
For en rent principiel betragtning har Rigsrevisionens tilhørsforhold til
forvaltningen i budget- og personalemæssig henseende været en anomali.
Rigsrevisor virker under sin tilsikrede uafhængighed primært i Folketingets
interesse gennem de af Tinget under grundlovens regler valgte statsrevisorer,
og derfor bør hele revisionen være placeret under Folketinget. At man ved
tilrettelæggelsen af de nugældende regler har haft øje for dette, viser
bestemmelserne i den hidtidige rigsrevisorlov om, at statsrevisorerne har ret
til at udtale sig om rigsrevisors ansættelse og afskedigelse samt om
Rigsrevisionens bevillingsforslag. Det var praktiske og historiske hensyn,
der motiverede den hidtidige placering.
Folketingets udelukkende kompetence i relation til de grundlovsfæstede
statsrevisorer har altid været tillagt den største betydning. Det er ikke en
tilfældighed, at såvel den nuværende som tidligere lovgivning om
statsrevisorerne er rammelove, der overlader den detaljerede
regelfastsættelse til folketingsbeslutning. Disse forhold skal fastlægges
uden mulighed for regeringsindblanding. Statsrevisorerne fik i 1975 ret til
at lægge rigsrevisors arbejde til grund for deres egen virksomhed. Dette har
udviklet sig til fast praksis. Folketingets interesse i en forsvarlig
revision tilsiger gennemførelse af en tilsvarende stærk stilling såvel i
forhold til Rigsrevisionen som til statsrevisorerne. Samtidig vil et
umiddelbart ansvar for hele revisionen formentlig bevirke en styrkelse af
Tingets interesse for revisionens resultater. Herved vil de ressourcer, der
afsættes til kontrolfunktionen, blive bedre udnyttet.
Hvad angår forholdet mellem Rigsrevisionen og ministerierne vil en
overgang til Folketinget ikke medføre ændringer. Der vil i fremtiden være
samme mulighed som hidtil for, at ministrene kan indgå aftaler med
rigsrevisor om oprettelse af interne revisioner m.v., ligesom rigsrevisor
fortsat vil være forpligtet til som i hidtidigt omfang at bistå ministrene
med tilrettelæggelsen af regnskabsførelsen m.v.
Eksempelvis vil rigsrevisor fortsat yde bistand til ministerier og
institutioner for at sikre en hensigtsmæssig og sikker tilrettelæggelse af
lønforvaltningen samt rådgivning vedrørende SCL-systemet. Tilsvarende vil
rigsrevisor fortsat kunne bistå Forsvarsministeriet med regnskabsaflæggelse
for NATO-finansierede infrastrukturprojekter og deltage i Forsvarskommandoens
indkøbsudvalg. Samarbejdet med Forsvarets forvaltningsinspektør om inspektion
og kontrol kan ligeledes fortsætte og udbygges. Endelig kan nævnes, at
rigsrevisor bistår Udenrigsministeriet med udarbejdelse af
regnskabsforskrifter og økonomisystemer samt yder rådgivningsvirksomhed ved
projekter.
Endvidere vil statsrevisorerne stille sig velvilligt over for konkrete
ønsker, dersom regeringen ønsker at få foretaget revisionsmæssige
undersøgelser i større omfang i fremtiden.
Der skulle således ikke blive afvigelser fra hidtidig praksis.
En afklaring af de tjenestemandsretlige problemer er en forudsætning for
gennemførelsen af Rigsrevisionens overførelse til Folketinget. Reglerne i
dette forslag er i store træk identiske med de regler, der har været anvendt
ved statsinstitutioners overførelse til amtskommunerne samt ved kommunale
institutioners overførelse til staten.
Folketinget tilbyder Rigsrevisionens statstjenestemænd ansættelse som
tjenestemænd i Rigsrevisionen med løn- og pensionsvilkår, der opretholder de
for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende regler.
Såfremt de pågældende statstjenestemænd ikke ønsker at tage mod tilbudet,
opretholder de ansættelsesforholdet til staten og får ikke ret til at søge
afsked med ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af
Rigsrevisionens overførelse til Folketinget.
Det forudsættes, at Rigsrevisionen kan fortsætte arbejdet uforstyrret, og
at både tjenestemænd og overenskomstansatte kan ansættes på samme vilkår, som
de hidtil har haft ved Rigsrevisionen. Bestemmelser til løsning af de
tjenestemandsretlige problemer findes i §§ 3 og 4, jf. også de hertil
knyttede bemærkninger.
De opgaver, der varetages af Rigsrevisionens personale og de
arbejdsvilkår, hvorunder de udøves, må anses for væsensforskellige fra de
opgaver og arbejdsvilkår, der er gældende for Folketingets personale. Hertil
kommer, at Rigsrevisionens departementale opbygning ikke kan sammenlignes med
Folketingets administration. Det er derfor anset for væsentligt at fastholde
Rigsrevisionen som en selvstændig administrativ enhed, for hvilken løn- og
normeringsforhold fastsættes uafhængigt af de for Folketingets administration
gældende regler.
Vedrørende lovforslagets økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser
bemærkes, at det er nødvendigt, at Rigsrevisionens hovedkonto under § 8
Økonomiministeriet på finanslovforslaget for 1991 overføres til § 3
Folketinget ved ændringsforslag til 3. behandling.
På Rigsrevisionens hovedkonto findes en indtægtskonto under betegnelsen
»Interne statslige overførsler« på 13,6 mio. kr. Kontoen indeholder
indtægter fra visse statsinstitutioners betaling af revisionsafgifter, som
administreres af Finansministeriet, jf. Finansministeriets cirkulære af 9.
januar 1989. Revisionsafgifterne beregnes som faste procenter af de anførte
statsinstitutioners finanslovtal og er indført alene med henblik på dækning
af Rigsrevisionens udgifter til ny teknologi.
Opretholdelsen af denne revisionsafgift efter lovforslagets ikrafttræden
vil indebære en betydelig overførsel fra regeringens budget til Folketinget.
Kontoen bør derfor bortfalde mod en tilsvarende forhøjelse af Rigsrevisionens
udgiftsramme og modsvarende nedsættelse af rammerne for de berørte
statsinstitutioner.
Under de anførte forudsætninger vil lovforslaget virke udgiftsmæssigt
neutralt. Der er dog fra administrationen modtaget oplysninger om, at der
foreligger et latent behov for oprettelse af interne revisioner ved aftaler
mellem ministre og rigsrevisor i henhold til § 9 i rigsrevisorloven. Det er
derfor præsidiets hensigt, når lovforslaget er vedtaget, at rette henvendelse
til statsministeren for at få nedsat et sagkyndigt udvalg herom. Udvalget
skal have til opgave at undersøge omfanget og karakteren af administrationens
behov, de økonomiske konsekvenser heraf og tillige fremsætte forslag til
løsning af finansieringen. Udvalget skal have en uafhængig revisionskyndig
som formand og bestå af repræsentanter for Rigsrevisionen, Statsrevisorernes
Sekretariat, Statsministeriet, Finansministeriet, et fagministerium, der har
intern revision, et fagministerium, som ikke har det, samt chefen for en af
statens interne revisioner.
Gennemførelsen af nærværende lovforslag vil gøre det nødvendigt at
gennemføre en mindre konsekvensændring af Folketingets forretningsorden, hvor
der i § 47, stk. 1 og 2, efter »statsrevisorerne« skal indsættes
ordet: »rigsrevisor«. Herudover må der snarest gennemføres en
vurdering af behovet for udarbejdelse af særlige regler som følge af
overførelsens konsekvenser for Rigsrevisionens forhold til den
forvaltningsretlige lovgivning, herunder betydningen for ombudsmandens
kompetence. En overførelse af Rigsrevisionen til Folketinget vil medføre, at
Rigsrevisionen ikke længere vil være omfattet af forvaltningsloven og
offentlighedsloven, der kun gælder for institutioner, der er en del af
»den offentlige forvaltning«. Det samme gælder for så vidt angår
lov om offentlige registre. Placeringen af Rigsrevisionen som en organisation
under Folketinget vil endvidere medføre, at Folketingets Ombudsmand ikke vil
være kompetent vedrørende de dele af revisionens virksomhed, der ikke skal
rapporteres til statsrevisorerne. Af større praktisk betydning er antagelig
den indirekte virkning for ombudsmandens kompetence, som følger af
Rigsrevisionens undersøgelse af en forvaltningsmyndigheds dispositioner, idet
en sådan undersøgelse eventuelt måtte sidestilles med undersøgelser, der
udføres af andre organer under Folketinget, f.eks. et af de stående udvalg.
De nævnte problemer må i givet fald antages at kunne afhjælpes gennem
udfærdigelse af nærmere bestemmelser i Folketingets regi.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Ad nr. 1
Ad stk. 1 og 2
Bestemmelserne svarer til gældende ret med den ændring, at kompetencen til
udnævnelse og afskedigelse af rigsrevisor overføres til Folketingets formand
med godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen, og statsrevisorerne
tillægges en egentlig indstillingsret. Såfremt statsrevisorernes indstilling,
der forudsættes at kunne omfatte kun eet navn, ikke kan tiltrædes af
Folketingets formand efter forhandlingen med næstformændene, er det fastsat,
at statsrevisorerne skal foretage indstilling på ny. Beslutning om udnævnelse
eller afskedigelse forudsætter herefter sammenfaldende indstilling fra
statsrevisorerne og Folketingets formand til Udvalget for Forretningsordenen.
Udnævnelsen og afskedigelsen foretages i øvrigt efter regler svarende til
bestemmelsen i Folketingets forretningsorden om ansættelse og afskedigelse af
de øverste tjenstemænd i Folketingets administration.
Ad stk. 3 og 4
Bestemmelserne er uændrede i forhold til gældende lov.
Ad stk. 5 og 6
Ved overførelsen af Rigsrevisionen som en institution under Folketinget
tilgår der Tinget budgetansvar for en forholdsmæssig stor institution, hvis
opgaver og virksomhed fundamentalt afviger fra dem, der i øvrigt varetages af
Folketingets medarbejderstab. Under hensyn hertil og til det arbejdsmæssige
samarbejde mellem statsrevisorerne og Rigsrevisionen er det fundet
formålstjenligt, at statsrevisorerne deltager i ansvaret for Rigsrevisionens
budget.
Det er forudsat, at Rigsrevisionen opretholder sin nuværende
økonomifunktion og opretter selvstændig lønfastsættelses- og
udbetalingsfunktion samt pensionsadministration.
Under hensyn til ovennævnte forslag er det nødvendigt, at statsrevisorerne
afgiver revisionen af Rigsrevisionens regnskab.
Ad stk. 7
Det forudsættes, at rigsrevisor som selvstændig ansættelsesmyndighed
foretager eller indstiller personaleudnævnelser og -afskedigelser i
overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er fastsat i forbindelse
med vedtagelse af budgettet. Det er dog fundet mest hensigtsmæssigt, at
ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd i stillinger i 36. eller højere
lønramme kræver godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen i lighed med,
hvad der er gældende for de i Folketinget ansatte tjenestemænd i de nævnte
lønrammer, jf. § 45, stk. 1, i forretningsordenen for Folketinget. Ansættelse
og afskedigelse i disse stillinger skal endvidere forelægges for
statsrevisorerne til vejledende udtalelse. Tilsvarende gælder uansøgt
afskedigelse af alle tjenestemænd.
Ad nr. 2
Det foreslås, at ordene »han« og »hans« overalt i
loven erstattes af de kønsneutrale betegnelser »rigsrevisor« og
»rigsrevisors«.
Ad nr. 3
Bestemmelserne i denne paragraf har til formål at fastlægge de
tjenestemandsretlige særregler, som Rigsrevisionens særlige stilling
nødvendiggør. Foruden det tjenestemandsansatte personale er der ved
Rigsrevisionen ansat personale i henhold til de mellem staten og de faglige
organisationer indgåede overenskomster. Personale, der ikke er ansat som
tjenestemænd, antages ved overgangen omfattet af lov nr. 111 af 21. marts
1979 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Herefter
forhandler og afslutter rigsrevisor disse overenskomster.
I stk. 1 foreslås, at de lovbestemte vilkår, der findes i
tjenestemandsloven, tjenestemandspensionsloven, normerings- og
klassificeringsloven, åremålsloven og opretholdte bestemmelser fra den
tidligere gældende tjenestemandslovgivning, finder tilsvarende anvendelse.
Det samme gælder de bestemmelser, der er fastsat i henhold til
tjenestemandslovgivningen, f.eks. opslagsregler, prøveansættelsesregler,
tjenestefrihedsregler. Der er dog i stk. 2 åbnet mulighed for, at Udvalget
for Forretningsordenen kan fastsætte fravigelser, f.eks. hvor forholdene i
Rigsrevisionen nødvendiggør særlige regler, eller hvor rigsrevisor af andre
grunde ikke ønsker at følge Finansministeriets regler.
Tilsvarende gælder endelig de aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår,
som Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer har indgået i
henhold til tjenestemandslovens § 45, jf. den foreslåede § 18 a. Det er
imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at henvise til Finansministeriets
aftaler, idet rigsrevisor vil have behov for at indgå selvstændige aftaler,
herunder tiltrædelse af hovedaftalen. Det er derfor i stk. 5 foreslået, at
løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ved aftale mellem rigsrevisor og
centralorganisationerne. Hvis parterne ikke kan blive enige, træffes
afgørelsen af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse
for statsrevisorerne til vejledende udtalelse.
I stk. 4 foreslås en særregel om, at rigsrevisor udøver den kompetence,
som i tjenestemandslovgivningen udøves af en minister. Bestemmelsen gælder
f.eks. suspension, disciplinærforfølgning, injuriesøgsmål og
pensionsafgørelser.
I stk. 6 foreslås særregler om fortolkning af aftaler, der gør den
statslige tjenestemandsret kompetent for sager på Rigsrevisionens område.
Endvidere foreslås en særregel om behandling af tjenestemænds kollektive
overtrædelser af tjenestemandslovens § 10, herunder navnlig
arbejdsnedlæggelser. Det foreslås af hensyn til rigsrevisors status, at
sådanne sager, for så vidt angår tjenestemænd i Rigsrevisionen, behandles ved
individuel disciplinærforfølgning. Der er ikke foreslået regler om
organisationsansvar.
Ad nr. 4
Den i § 20 omhandlede lov nr. 77 af 31. marts 1926 om statens
regnskabsvæsen og revision med senere ændringer er ophævet i sin helhed ved §
6, stk. 2, i lov nr. 131 af 24. marts 1984, hvorfor det foreslås, at § 20
ophæves.
Ad nr. 5
Ændringen er rent redaktionel, begrundet i den udviklede almindelige
sprogbrug.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget i sin helhed træder i kraft den 1. marts
1991 med finansiel virkning fra finansårets begyndelse. Dette indebærer, at
også Rigsrevisionens regnskab for 1990, der afgives efter lovens
ikrafttræden, skal revideres sammen med Folketingets regnskab, uanset at det
vil indgå i statens regnskab.
Lovforslaget er udformet med henblik på fremsættelse i efteråret 1990 og
ikrafttrædelse den 1. januar 1991. På grund af valget blev dette ikke nået,
og lovforslaget kan nu først træde i kraft den 1. marts 1991 med finansiel
virkning fra finansårets begyndelse. Det vil derfor være nødvendigt, at
finanslovkontoen overføres fra økonomiministerens budget til Folketinget uden
ændringer. Rigsrevisionens indtægt fra de i lovforslagets bemærkninger
omtalte særlige revisionsafgifter må derfor opretholdes i 1991, men skal
bortfalde fra 1. januar 1992.
Til § 3
Bestemmelsen i stk. 1 forudsætter, at statstjenestemændene ved
Rigsrevisionen tilbydes ansættelse i Rigsrevisionen med løn- og
pensionsvilkår, der svarer til de for de pågældende tjenestemænd under
ansættelsen ved Rigsrevisionen gældende. Dette indebærer, at ingen
statstjenestemænd ved Rigsrevisionen udsættes for forringede løn- og
pensionsvilkår som følge af Rigsrevisionens overførelse til Folketinget.
De i stk. 2 omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, der ikke
ønsker at modtage tilbuddet om tjenestemandsansættelse i Rigsrevisionen,
opretholder deres hidtidige ansættelsesforhold til staten, samtidig med at de
forretter tjeneste ved Rigsrevisionen, som overføres til Folketinget. De vil
i så fald blive aflønnet efter statens regler.
For så vidt angår de i stk. 3 omhandlede statstjenestemænd - hvis antal i
øvrigt må antages at være meget lille - er det for at fastlægge den
tjenestemandsretlige stilling for disse tjenestemænd fundet hensigtsmæssigt
at optage en bestemmelse i loven om, at de pågældende tjenestemænd ikke har
krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension. Der er fast praksis for i
love ved statsinstitutioners overførelse til amtskommuner samt ved kommunale
institutioners overførelse til staten at optage en sådan bestemmelse. De
tjenestemænd, som opretholder deres ansættelsesforhold til staten, kan
opretholde deres statstjenestemandsstatus ved avancement, som er naturlige
for den pågældende personalekategori.
Virkningen af den i stk. 4 omhandlede udbetalings- og refusionsordning
vedrørende lønninger til statstjenestemænd, der ikke ønsker at overgå til
tjenestemandsansættelse i Rigsrevisionen, er i overensstemmelse med
tilsvarende bestemmelser i love ved statsinstitutioners overgang til
amtskommuner.
I de i stk. 5 omhandlede tilfælde vil de pågældende stillinger ved
ledighed blive nedlagt som statstjenestemandsstillinger. Det er fundet
hensigtsmæssigt at fastsætte, at de pågældende statstjenestemænd indtil den
1. januar 1996 kan søge overgang til ansættelse som tjenestemænd i
Rigsrevisionen på de vilkår, som er anført i § 3, stk. 1.
Ved senere overgang fra statstjenestemandsstilling til
tjenestemandsstilling i Rigsrevisionen forudsættes det i overensstemmelse med
Folketingets hidtidige praksis, at reglerne om overførsel af beløb i
forbindelse med individuel overgang af tjenestemænd m.v. mellem staten m.v.
og kommuner m.v. finder tilsvarende anvendelse.
Til § 4
Bestemmelserne i § 4 fastsætter, at Folketinget afholder
pensionsudgifterne til de i § 3, stk. 1 og 5, nævnte tjenestemænd, som vælger
nyansættelse i Rigsrevisionen, herunder de pensionsudgifter, der vedrører den
for disse tjenestemænd i staten optjente pension. Ligeledes fastsættes det,
at staten afholder pensionsudgifterne til de i § 3, stk. 2, nævnte
tjenestemænd, der vælger at opretholde deres ansættelsesforhold som
statstjenestemænd, herunder de pensionsudgifter, der vedrører den for disse
tjenestemænd optjente pension i Rigsrevisionen.
Konsekvensen af disse bestemmelser er, at der ikke finder en fordeling
sted af pensionsudgifterne i forhold til den del af pensionsalderen, som er
optjent i henholdsvis staten og Rigsrevisionen.
En sådan ordning er fundet administrativt mest hensigtsmæssig og er i
øvrigt i overensstemmelse med den aftale, der er indgået mellem Folketinget
og Finansministeriet om, at der ikke finder en fordeling sted af
pensionsudgifterne i de tilfælde, hvor en forhenværende minister, som også
har været formand for Folketinget, pensioneres, samt i de tilfælde, hvor
pensionering finder sted af Folketingets ombudsmand, som før eller senere
efter sit hverv som ombudsmand har været statstjenestemand.
Efter 2. behandling den 9. april 1991
§ 1
I lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens regnskaber m.m.
foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
» § 1. Revisionen i henhold til denne lov varetages af en af
Folketingets formand med godkendelse af Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen udnævnt rigsrevisor.
Stk. 2. Indstilling om udnævnelse og afskedigelse af rigsrevisor
foretages af statsrevisorerne til Folketingets formand, som efter forhandling
med næstformændene forelægger indstillingen for Udvalget for
Forretningsordenen. Kan indstillingen ikke tiltrædes af Folketingets formand
efter forhandlingen med næstformændene, meddeler formanden dette til
statsrevisorerne, som herefter foretager indstilling på ny. Statsrevisorerne
kan i dette tilfælde begære nyt opslag af stillingen.
Stk. 3. Rigsrevisor er uafhængig ved udførelsen af sit hverv.
Stk. 4. Stillingen som rigsrevisor kan ikke forenes med hvervet
som medlem af Folketinget.
Stk. 5. Rigsrevisors indstillinger vedrørende budgetforslag til de
årlige bevillingslove samt forslag til personalemæssige rammer afgives til
statsrevisorerne, som behandler dem og oversender forslagene med deres
bemærkninger til Folketingets formand. Formanden foranlediger forslagene
behandlet sammen med Folketingets budget i overensstemmelse med de i
Folketingets forretningsorden givne regler.
Stk. 6. Rigsrevisor aflægger Rigsrevisionens regnskab, som indgår
i Folketingets regnskab og revideres sammen med dette, jf. § 2, stk. 2.
Stk. 7. Rigsrevisor antager og afskediger selv sine medarbejdere i
overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er fastsat i henhold til
stk. 5. Ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd i 36. eller højere
lønramme samt uansøgt afskedigelse af alle tjenestemænd kræver dog
godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse
for statsrevisorerne.«
2. I § 8, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1 og 2, og
§ 17, stk. 1 og 2, ændres ordet »han« til:
»rigsrevisor«, og i § 12 ændres ordet »hans« til:
»rigsrevisors« (2 steder).
3. Som nye paragraffer efter § 18 indsættes:
» § 18 a. Lovgivningen om tjenestemænd i staten finder
tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. De bestemmelser, der er fastsat i henhold til den i stk. 1
nævnte lovgivning, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i
Rigsrevisionen, medmindre andet fastsættes af Udvalget for
Forretningsordenen.
Stk. 3. De bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for
tjenestemænd i staten, der er fastsat i henhold til tjenestemandslovens §§
45-47, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen,
medmindre andet fastsættes efter stk. 5.
Stk. 4. Afgørelser, der efter den i stk. 1 nævnte lovgivning
træffes af en minister, træffes for så vidt angår tjenestemænd i
Rigsrevisionen af rigsrevisor.
Stk. 5. Aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for
tjenestemænd i Rigsrevisionen indgås mellem rigsrevisor og de i
tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Kan der ikke indgås
aftale, træffes afgørelsen af Udvalget for Forretningsordenen efter
forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.
Stk. 6. Sager om fortolkning af aftaler eller bestemmelser, som
træder i stedet for aftaler, behandles af Tjenestemandsretten. Sager kan
anlægges af og mod rigsrevisor eller en eller flere af de i
tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Tjenestemandslovens §
53 a finder ikke anvendelse. Sager som nævnt i tjenestemandslovens § 53, stk.
1, nr. 2, vedrørende tjenestemænd i Rigsrevisionen behandles efter reglerne i
tjenestemandslovens §§ 20-24.
§ 18 b. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter efter
forelæggelse for statsrevisorerne almindelige bestemmelser for rigsrevisor
med hensyn til sådanne forhold, der for den offentlige forvaltning er
reguleret ved forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.
§ 18 c. For Rigsrevisionens arkiver gælder reglerne om behandling
af den offentlige forvaltnings arkivalier.«
4. § 20 ophæves.
5. Overalt i loven ændres ordet »rigsrevisoren« til:
»rigsrevisor«, og »rigsrevisorens« ændres til:
»rigsrevisors«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 1991.
§ 3
Stk. 1. Folketinget tilbyder de pr. 31. december 1990
tjenstgørende statstjenestemænd ved Rigsrevisionen ansættelse som
tjenestemænd i Rigsrevisionen fra 1. januar 1991 at regne med løn- og
pensionsvilkår, der opretholder de for de pågældende tjenestemænd under
ansættelsen i staten gældende vilkår.
Stk. 2. Såfremt en statstjenestemand ved Rigsrevisionen ikke måtte
ønske at overgå til tjenestemandsansættelse i Rigsrevisionen, opretholdes
ansættelsesforholdet til staten.
Stk. 3. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit
ansættelsesforhold som statstjenestemand, har ikke krav på ventepenge,
rådighedsløn eller pension som følge af, at Rigsrevisionen overføres til
Folketinget.
Stk. 4. Staten udbetaler med refusion fra Folketinget lønning til
de statstjenestemænd, der opretholder deres ansættelsesforhold som
statstjenestemænd.
Stk. 5. De i stk. 2 omhandlede statstjenestemænd ved
Rigsrevisionen kan indtil 1. januar 1996 søge overgang til
tjenestemandsansættelse på vilkår som anført i stk. 1.
§ 4
Stk. 1. Folketinget overtager fra 1. januar 1991 pensioneringen
af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, som i henhold til § 3, stk. 1,
fra nævnte dato overgår til ansættelse som tjenestemænd i Rigsrevisionen,
samt af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, der i medfør af § 3, stk. 5,
fra et senere tidspunkt overgår til en sådan ansættelse, fra det tidspunkt,
hvor overgangen finder sted.
Stk. 2. Folketinget afholder alle pensionsudgifter til de i § 3,
stk. 1 og stk. 5, nævnte tjenestemænd uden nogen form for refusion fra
staten.
Stk. 3. Staten varetager fortsat pensioneringen af de i § 3, stk.
2, omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen og afholder alle de hermed
forbundne pensionsudgifter uden nogen form for refusion fra Folketinget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (Fastsættelse af mandatperiode for rigsrevisor, udpegning af sætterigsrevisor, ændring af fristen for afgivelse af ministerredegørelser, ansættelse og afskedigelse af medarbejdere i 37. lønramme eller højere og etablering af hjemmel til opkrævning af betaling for visse revisionsydelser) Retsinformation · 27. oktober 2011
- Bekendtgørelse af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Retsinformation · 1. februar 2012
- Forsvarets Forsyningsforvaltningskontrol Retsinformation · 25. september 1997
- 1997 BSF 2 FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF FORRETNINGSORDEN FOR FOLKETINGET Retsinformation · 29. januar 1998
- Folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget Retsinformation · 24. april 2001
- Bekendtgørelse om instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til offentligheden samt sagsbehandling Retsinformation · 30. januar 2014