Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REVISIONEN AF STATENS REGNSKABER M.M. (OVERFØRELSE AF RIGSREVISIONEN TIL FOLKETINGET)

1990/2 LSF 96Lovforslag som fremsatFolketinget23. april 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens regnskaber m.m.

foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Revisionen i henhold til denne lov varetages af en af

Folketingets formand med godkendelse af Folketingets Udvalg for

Forretningsordenen udnævnt rigsrevisor.

Stk. 2. Indstilling om udnævnelse og afskedigelse af rigsrevisor

foretages af statsrevisorerne til Folketingets formand, som efter forhandling

med næstformændene forelægger indstillingen for Udvalget for

Forretningsordenen. Kan indstillingen ikke tiltrædes af Folketingets formand

efter forhandlingen med næstformændene, meddeler formanden dette til

statsrevisorerne, som herefter foretager indstilling på ny. Statsrevisorerne

kan i dette tilfælde begære nyt opslag af stillingen.

Stk. 3. Rigsrevisor er uafhængig ved udførelsen af sit hverv.

Stk. 4. Stillingen som rigsrevisor kan ikke forenes med hvervet

som medlem af Folketinget.

Stk. 5. Rigsrevisors indstillinger vedrørende budgetforslag til de

årlige bevillingslove samt forslag til personalemæssige rammer afgives til

statsrevisorerne, som behandler dem og oversender forslagene med deres

bemærkninger til Folketingets formand. Formanden foranlediger forslagene

behandlet sammen med Folketingets budget i overensstemmelse med de i

Folketingets forretningsorden givne regler.

Stk. 6. Rigsrevisor aflægger Rigsrevisionens regnskab, som indgår

i Folketingets regnskab og revideres sammen med dette, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 7. Rigsrevisor antager og afskediger selv sine medarbejdere i

overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er fastsat i henhold til

stk. 5. Ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd i 36. eller højere

lønramme samt uansøgt afskedigelse af alle tjenestemænd kræver dog

godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse

Læs alt

for statsrevisorerne.«

2. I § 8, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1 og 2, og

§ 17, stk. 1 og 2, ændres ordet »han« til:

»rigsrevisor«, og i § 12 ændres ordet »hans« til:

»rigsrevisors« (2 steder).

3. Som nye paragraffer efter § 18 indsættes:

» § 18 a. Lovgivningen om tjenestemænd i staten finder

tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. De bestemmelser, der er fastsat i henhold til den i stk. 1

nævnte lovgivning, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i

Rigsrevisionen, medmindre andet fastsættes af Udvalget for

Forretningsordenen.

Stk. 3. De bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for

tjenestemænd i staten, der er fastsat i henhold til tjenestemandslovens §§

45-47, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen,

medmindre andet fastsættes efter stk. 5.

Stk. 4. Afgørelser, der efter den i stk. 1 nævnte lovgivning

træffes af en minister, træffes for så vidt angår tjenestemænd i

Rigsrevisionen af rigsrevisor.

Stk. 5. Aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for

tjenestemænd i Rigsrevisionen indgås mellem rigsrevisor og de i

tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Kan der ikke indgås

aftale, træffes afgørelsen af Udvalget for Forretningsordenen efter

forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.

Stk. 6. Sager om fortolkning af aftaler eller bestemmelser, som

træder i stedet for aftaler, behandles af Tjenestemandsretten. Sager kan

anlægges af og mod rigsrevisor eller en eller flere af de i

tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Tjenestemandslovens §

53 a finder ikke anvendelse. Sager som nævnt i tjenestemandslovens § 53, stk.

1, nr. 2, vedrørende tjenestemænd i Rigsrevisionen behandles efter reglerne i

tjenestemandslovens §§ 20-24.

§ 18 b. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter efter

forelæggelse for statsrevisorerne almindelige bestemmelser for rigsrevisor

med hensyn til sådanne forhold, der for den offentlige forvaltning er

reguleret ved forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 18 c. For Rigsrevisionens arkiver gælder reglerne om behandling

af den offentlige forvaltnings arkivalier.«

4. § 20 ophæves.

5. Overalt i loven ændres ordet »rigsrevisoren« til:

»rigsrevisor«, og »rigsrevisorens« ændres til:

»rigsrevisors«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 1991.

§ 3

Stk. 1. Folketinget tilbyder de pr. 31. december 1990

tjenstgørende statstjenestemænd ved Rigsrevisionen ansættelse som

tjenestemænd i Rigsrevisionen fra 1. januar 1991 at regne med løn- og

pensionsvilkår, der opretholder de for de pågældende tjenestemænd under

ansættelsen i staten gældende vilkår.

Stk. 2. Såfremt en statstjenestemand ved Rigsrevisionen ikke måtte

ønske at overgå til tjenestemandsansættelse i Rigsrevisionen, opretholdes

ansættelsesforholdet til staten.

Stk. 3. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit

ansættelsesforhold som statstjenestemand, har ikke krav på ventepenge,

rådighedsløn eller pension som følge af, at Rigsrevisionen overføres til

Folketinget.

Stk. 4. Staten udbetaler med refusion fra Folketinget lønning til

de statstjenestemænd, der opretholder deres ansættelsesforhold som

statstjenestemænd.

Stk. 5. De i stk. 2 omhandlede statstjenestemænd ved

Rigsrevisionen kan indtil 1. januar 1996 søge overgang til

tjenestemandsansættelse på vilkår som anført i stk. 1.

§ 4

Stk. 1. Folketinget overtager fra 1. januar 1991 pensioneringen

af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, som i henhold til § 3, stk. 1,

fra nævnte dato overgår til ansættelse som tjenestemænd i Rigsrevisionen,

samt af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, der i medfør af § 3, stk. 5,

fra et senere tidspunkt overgår til en sådan ansættelse, fra det tidspunkt,

hvor overgangen finder sted.

Stk. 2. Folketinget afholder alle pensionsudgifter til de i § 3,

stk. 1 og stk. 5, nævnte tjenestemænd uden nogen form for refusion fra

staten.

Stk. 3. Staten varetager fortsat pensioneringen af de i § 3, stk.

2, omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen og afholder alle de hermed

forbundne pensionsudgifter uden nogen form for refusion fra Folketinget.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens regnskaber m.m.

foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Revisionen i henhold til denne lov varetages af en af

Folketingets formand med godkendelse af Folketingets Udvalg for

Forretningsordenen udnævnt rigsrevisor.

Stk. 2. Indstilling om udnævnelse og afskedigelse af rigsrevisor

foretages af statsrevisorerne til Folketingets formand, som efter forhandling

med næstformændene forelægger indstillingen for Udvalget for

Forretningsordenen. Kan indstillingen ikke tiltrædes af Folketingets formand

efter forhandlingen med næstformændene, meddeler formanden dette til

statsrevisorerne, som herefter foretager indstilling på ny. Statsrevisorerne

kan i dette tilfælde begære nyt opslag af stillingen.

Stk. 3. Rigsrevisor er uafhængig ved udførelsen af sit hverv.

Stk. 4. Stillingen som rigsrevisor kan ikke forenes med hvervet

som medlem af Folketinget.

Stk. 5. Rigsrevisors indstillinger vedrørende budgetforslag til de

årlige bevillingslove samt forslag til personalemæssige rammer afgives til

statsrevisorerne, som behandler dem og oversender forslagene med deres

bemærkninger til Folketingets formand. Formanden foranlediger forslagene

behandlet sammen med Folketingets budget i overensstemmelse med de i

Folketingets forretningsorden givne regler.

Stk. 6. Rigsrevisor aflægger Rigsrevisionens regnskab, som indgår

i Folketingets regnskab og revideres sammen med dette, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 7. Rigsrevisor antager og afskediger selv sine medarbejdere i

overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er fastsat i henhold til

stk. 5. Ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd i 36. eller højere

lønramme samt uansøgt afskedigelse af alle tjenestemænd kræver dog

godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse

for statsrevisorerne.«

2. I § 8, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1 og 2, og

§ 17, stk. 1 og 2, ændres ordet »han« til:

»rigsrevisor«, og i § 12 ændres ordet »hans« til:

»rigsrevisors« (2 steder).

3. Som ny paragraf efter § 18 indsættes:

» § 18 a. Lovgivningen om tjenestemænd i staten finder

tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. De bestemmelser, der er fastsat i henhold til den i stk. 1

nævnte lovgivning, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i

Rigsrevisionen, medmindre andet fastsættes af Udvalget for

Forretningsordenen.

Stk. 3. De bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for

tjenestemænd i staten, der er fastsat i henhold til tjenestemandslovens §§

45-47, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen,

medmindre andet fastsættes efter stk. 5.

Stk. 4. Afgørelser, der efter den i stk. 1 nævnte lovgivning

træffes af en minister, træffes for så vidt angår tjenestemænd i

Rigsrevisionen af rigsrevisor.

Stk. 5. Aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for

tjenestemænd i Rigsrevisionen indgås mellem rigsrevisor og de i

tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Kan der ikke indgås

aftale, træffes afgørelsen af Udvalget for Forretningsordenen efter

forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.

Stk. 6. Sager om fortolkning af aftaler eller bestemmelser, som

træder i stedet for aftaler, behandles af Tjenenestemandsretten. Sager kan

anlægges af og mod rigsrevisor eller en eller flere af de i

tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Tjenestemandslovens §

53 a finder ikke anvendelse. Sager som nævnt i tjenestemandslovens § 53, stk.

1, nr. 2, vedrørende tjenestemænd i Rigsrevisionen behandles efter reglerne i

tjenestemandslovens §§ 20-24.«

4. § 20 ophæves.

5. Overalt i loven ændres ordet »rigsrevisoren« til:

»rigsrevisor«, og »rigsrevisorens« ændres til:

»rigsrevisors«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 1991.

§ 3

Stk. 1. Folketinget tilbyder de pr. 31. december 1990

tjenstgørende statstjenestemænd ved Rigsrevisionen ansættelse som

tjenestemænd i Rigsrevisionen fra 1. januar 1991 at regne med løn- og

pensionsvilkår, der opretholder de for de pågældende tjenestemænd under

ansættelsen i staten gældende vilkår.

Stk. 2. Såfremt en statstjenestemand ved Rigsrevisionen ikke måtte

ønske at overgå til tjenestemandsansættelse i Rigsrevisionen, opretholdes

ansættelsesforholdet til staten.

Stk. 3. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit

ansættelsesforhold som statstjenestemand, har ikke krav på ventepenge,

rådighedsløn eller pension som følge af, at Rigsrevisionen overføres til

Folketinget.

Stk. 4. Staten udbetaler med refusion fra Folketinget lønning til

de statstjenestemænd, der opretholder deres ansættelsesforhold som

statstjenestemænd.

Stk. 5. De i stk. 2 omhandlede statstjenestemænd ved

Rigsrevisionen kan indtil 1. januar 1996 søge overgang til

tjenestemandsansættelse på vilkår som anført i stk. 1.

§ 4

Stk. 1. Folketinget overtager fra 1. januar 1991 pensioneringen

af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, som i henhold til § 3, stk. 1,

fra nævnte dato overgår til ansættelse som tjenestemænd i Rigsrevisionen,

samt af de statstjenstemænd ved Rigsrevisionen, der i medfør af § 3, stk. 5,

fra et senere tidspunkt overgår til en sådan ansættelse, fra det tidspunkt,

hvor overgangen finder sted.

Stk. 2. Folketinget afholder alle pensionsudgifter til de i § 3,

stk. 1 og stk. 5, nævnte tjenestemænd uden nogen form for refusion fra

staten.

Stk. 3. Staten varetager fortsat pensioneringen af de i § 3, stk.

2, omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen og afholder alle de hermed

forbundne pensionsudgifter uden nogen form for refusion fra Folketinget.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Nærværende lovforslag tilsigter at flytte Rigsrevisionen fra

forvaltningen til en institution under Folketinget.

Hovedreglerne i den i 1975 gennemførte revisionsordning var oprettelsen af

en enhedsrevision under ledelse af en uafhængig rigsrevisor. Rigsrevisionen

placeredes organisatorisk i forvaltningen. Endvidere blev institutionen ved

den samtidige ændring af lov om statsrevisorerne knyttet nærmere til disse.

Denne tilknytning foreslås bevaret, således at rigsrevisors beretninger

fortsat afgives til statsrevisorerne, ligesom disse fortsat også skal være de

eneste, der kan anmode rigsrevisor om at foretage revisionsmæssige

undersøgelser. Statsrevisorerne, der har det endelige ansvar for revisionen

af statsregnskabet i henhold til grundloven, fik ved loven om

statsrevisorerne hjemmel til at kunne lægge rigsrevisors beretninger til

grund for deres virksomhed.

Endvidere gennemførtes en afløsning af de tidligere årlige beretninger med

særberetninger om mere vigtige revisionssager. Gennem indførelse af en særlig

ministerredegørelsesprocedure, hvor vedkommende minister har lovfæstet pligt

til over for statsrevisorerne at redegøre for de foranstaltninger og

overvejelser, en beretning giver anledning til, fik Folketinget forøget

indseende med resultaterne af revisionens arbejde. Endvidere gennemførtes for

Folketingets udvalg adgang til at anmode statsrevisorerne om bistand til

fremskaffelse af revisionsmæssige oplysninger. Disse procedurer berøres ikke

af lovforslaget.

Lovgivningen fra 1975, der trådte i kraft den 1. januar 1976, skabte

rammerne for en revision, der har udviklet sig tilfredsstillende i næsten

alle henseender. Der har ikke i Folketinget eller i offentligheden været

væsentlig kritik af revisionen, og det danske system har også i udlandet vakt

interesse.

For en rent principiel betragtning har Rigsrevisionens tilhørsforhold til

forvaltningen i budget- og personalemæssig henseende været en anomali.

Rigsrevisor virker under sin tilsikrede uafhængighed primært i Folketingets

interesse gennem de af Tinget under grundlovens regler valgte statsrevisorer,

og derfor bør hele revisionen være placeret under Folketinget. At man ved

tilrettelæggelsen af de nugældende regler har haft øje for dette, viser

bestemmelserne i den hidtidige rigsrevisorlov om, at statsrevisorerne har ret

til at udtale sig om rigsrevisors ansættelse og afskedigelse samt om

Rigsrevisionens bevillingsforslag. Det var praktiske og historiske hensyn,

der motiverede den hidtidige placering.

Folketingets udelukkende kompetence i relation til de grundlovsfæstede

statsrevisorer har altid været tillagt den største betydning. Det er ikke en

tilfældighed, at såvel den nuværende som tidligere lovgivning om

statsrevisorerne er rammelove, der overlader den detaljerede

regelfastsættelse til folketingsbeslutning. Disse forhold skal fastlægges

uden mulighed for regeringsindblanding. Statsrevisorerne fik i 1975 ret til

at lægge rigsrevisors arbejde til grund for deres egen virksomhed. Dette har

udviklet sig til fast praksis. Folketingets interesse i en forsvarlig

revision tilsiger gennemførelse af en tilsvarende stærk stilling såvel i

forhold til Rigsrevisionen som til statsrevisorerne. Samtidig vil et

umiddelbart ansvar for hele revisionen formentlig bevirke en styrkelse af

Tingets interesse for revisionens resultater. Herved vil de ressourcer, der

afsættes til kontrolfunktionen, blive bedre udnyttet.

Hvad angår forholdet mellem Rigsrevisionen og ministerierne vil en

overgang til Folketinget ikke medføre ændringer. Der vil i fremtiden være

samme mulighed som hidtil for, at ministrene kan indgå aftaler med

rigsrevisor om oprettelse af interne revisioner m.v., ligesom rigsrevisor

fortsat vil være forpligtet til som i hidtidigt omfang at bistå ministrene

med tilrettelæggelsen af regnskabsførelsen m.v.

Eksempelvis vil rigsrevisor fortsat yde bistand til ministerier og

institutioner for at sikre en hensigtsmæssig og sikker tilrettelæggelse af

lønforvaltningen samt rådgivning vedrørende SCL-systemet. Tilsvarende vil

rigsrevisor fortsat kunne bistå Forsvarsministeriet med regnskabsaflæggelse

for NATO-finansierede infrastrukturprojekter og deltage i Forsvarskommandoens

indkøbsudvalg. Samarbejdet med Forsvarets forvaltningsinspektør om inspektion

og kontrol kan ligeledes fortsætte og udbygges. Endelig kan nævnes, at

rigsrevisor bistår Udenrigsministeriet med udarbejdelse af

regnskabsforskrifter og økonomisystemer samt yder rådgivningsvirksomhed ved

projekter.

Endvidere vil statsrevisorerne stille sig velvilligt over for konkrete

ønsker, dersom regeringen ønsker at få foretaget revisionsmæssige

undersøgelser i større omfang i fremtiden.

Der skulle således ikke blive afvigelser fra hidtidig praksis.

En afklaring af de tjenestemandsretlige problemer er en forudsætning for

gennemførelsen af Rigsrevisionens overførelse til Folketinget. Reglerne i

dette forslag er i store træk identiske med de regler, der har været anvendt

ved statsinstitutioners overførelse til amtskommunerne samt ved kommunale

institutioners overførelse til staten.

Folketinget tilbyder Rigsrevisionens statstjenestemænd ansættelse som

tjenestemænd i Rigsrevisionen med løn- og pensionsvilkår, der opretholder de

for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende regler.

Såfremt de pågældende statstjenestemænd ikke ønsker at tage mod tilbudet,

opretholder de ansættelsesforholdet til staten og får ikke ret til at søge

afsked med ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af

Rigsrevisionens overførelse til Folketinget.

Det forudsættes, at Rigsrevisionen kan fortsætte arbejdet uforstyrret, og

at både tjenestemænd og overenskomstansatte kan ansættes på samme vilkår, som

de hidtil har haft ved Rigsrevisionen. Bestemmelser til løsning af de

tjenestemandsretlige problemer findes i §§ 3 og 4, jf. også de hertil

knyttede bemærkninger.

De opgaver, der varetages af Rigsrevisionens personale og de

arbejdsvilkår, hvorunder de udøves, må anses for væsensforskellige fra de

opgaver og arbejdsvilkår, der er gældende for Folketingets personale. Hertil

kommer, at Rigsrevisionens departementale opbygning ikke kan sammenlignes med

Folketingets administration. Det er derfor anset for væsentligt at fastholde

Rigsrevisionen som en selvstændig administrativ enhed, for hvilken løn- og

normeringsforhold fastsættes uafhængigt af de for Folketingets administration

gældende regler.

Vedrørende lovforslagets økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser

bemærkes, at det er nødvendigt, at Rigsrevisionens hovedkonto under § 8

Økonomiministeriet på finanslovforslaget for 1991 overføres til § 3

Folketinget ved ændringsforslag til 3. behandling.

På Rigsrevisionens hovedkonto findes en indtægtskonto under betegnelsen

»Interne statslige overførsler« på 13,6 mio. kr. Kontoen indeholder

indtægter fra visse statsinstitutioners betaling af revisionsafgifter, som

administreres af Finansministeriet, jf. Finansministeriets cirkulære af 9.

januar 1989. Revisionsafgifterne beregnes som faste procenter af de anførte

statsinstitutioners finanslovtal og er indført alene med henblik på dækning

af Rigsrevisionens udgifter til ny teknologi.

Opretholdelsen af denne revisionsafgift efter lovforslagets ikrafttræden

vil indebære en betydelig overførsel fra regeringens budget til Folketinget.

Kontoen bør derfor bortfalde mod en tilsvarende forhøjelse af Rigsrevisionens

udgiftsramme og modsvarende nedsættelse af rammerne for de berørte

statsinstitutioner.

Under de anførte forudsætninger vil lovforslaget virke udgiftsmæssigt

neutralt. Der er dog fra administrationen modtaget oplysninger om, at der

foreligger et latent behov for oprettelse af interne revisioner ved aftaler

mellem ministre og rigsrevisor i henhold til § 9 i rigsrevisorloven. Det er

derfor præsidiets hensigt, når lovforslaget er vedtaget, at rette henvendelse

til statsministeren for at få nedsat et sagkyndigt udvalg herom. Udvalget

skal have til opgave at undersøge omfanget og karakteren af administrationens

behov, de økonomiske konsekvenser heraf og tillige fremsætte forslag til

løsning af finansieringen. Udvalget skal have en uafhængig revisionskyndig

som formand og bestå af repræsentanter for Rigsrevisionen, Statsrevisorernes

Sekretariat, Statsministeriet, Finansministeriet, et fagministerium, der har

intern revision, et fagministerium, som ikke har det, samt chefen for en af

statens interne revisioner.

Gennemførelsen af nærværende lovforslag vil gøre det nødvendigt at

gennemføre en mindre konsekvensændring af Folketingets forretningsorden, hvor

der i § 47, stk. 1 og 2, efter »statsrevisorerne« skal indsættes

ordet: »rigsrevisor«. Herudover må der snarest gennemføres en

vurdering af behovet for udarbejdelse af særlige regler som følge af

overførelsens konsekvenser for Rigsrevisionens forhold til den

forvaltningsretlige lovgivning, herunder betydningen for ombudsmandens

kompetence. En overførelse af Rigsrevisionen til Folketinget vil medføre, at

Rigsrevisionen ikke længere vil være omfattet af forvaltningsloven og

offentlighedsloven, der kun gælder for institutioner, der er en del af

»den offentlige forvaltning«. Det samme gælder for så vidt angår

lov om offentlige registre. Placeringen af Rigsrevisionen som en organisation

under Folketinget vil endvidere medføre, at Folketingets Ombudsmand ikke vil

være kompetent vedrørende de dele af revisionens virksomhed, der ikke skal

rapporteres til statsrevisorerne. Af større praktisk betydning er antagelig

den indirekte virkning for ombudsmandens kompetence, som følger af

Rigsrevisionens undersøgelse af en forvaltningsmyndigheds dispositioner, idet

en sådan undersøgelse eventuelt måtte sidestilles med undersøgelser, der

udføres af andre organer under Folketinget, f.eks. et af de stående udvalg.

De nævnte problemer må i givet fald antages at kunne afhjælpes gennem

udfærdigelse af nærmere bestemmelser i Folketingets regi.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Ad nr. 1

Ad stk. 1 og 2

Bestemmelserne svarer til gældende ret med den ændring, at kompetencen til

udnævnelse og afskedigelse af rigsrevisor overføres til Folketingets formand

med godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen, og statsrevisorerne

tillægges en egentlig indstillingsret. Såfremt statsrevisorernes indstilling,

der forudsættes at kunne omfatte kun eet navn, ikke kan tiltrædes af

Folketingets formand efter forhandlingen med næstformændene, er det fastsat,

at statsrevisorerne skal foretage indstilling på ny. Beslutning om udnævnelse

eller afskedigelse forudsætter herefter sammenfaldende indstilling fra

statsrevisorerne og Folketingets formand til Udvalget for Forretningsordenen.

Udnævnelsen og afskedigelsen foretages i øvrigt efter regler svarende til

bestemmelsen i Folketingets forretningsorden om ansættelse og afskedigelse af

de øverste tjenstemænd i Folketingets administration.

Ad stk. 3 og 4

Bestemmelserne er uændrede i forhold til gældende lov.

Ad stk. 5 og 6

Ved overførelsen af Rigsrevisionen som en institution under Folketinget

tilgår der Tinget budgetansvar for en forholdsmæssig stor institution, hvis

opgaver og virksomhed fundamentalt afviger fra dem, der i øvrigt varetages af

Folketingets medarbejderstab. Under hensyn hertil og til det arbejdsmæssige

samarbejde mellem statsrevisorerne og Rigsrevisionen er det fundet

formålstjenligt, at statsrevisorerne deltager i ansvaret for Rigsrevisionens

budget.

Det er forudsat, at Rigsrevisionen opretholder sin nuværende

økonomifunktion og opretter selvstændig lønfastsættelses- og

udbetalingsfunktion samt pensionsadministration.

Under hensyn til ovennævnte forslag er det nødvendigt, at statsrevisorerne

afgiver revisionen af Rigsrevisionens regnskab.

Ad stk. 7

Det forudsættes, at rigsrevisor som selvstændig ansættelsesmyndighed

foretager eller indstiller personaleudnævnelser og -afskedigelser i

overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er fastsat i forbindelse

med vedtagelse af budgettet. Det er dog fundet mest hensigtsmæssigt, at

ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd i stillinger i 36. eller højere

lønramme kræver godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen i lighed med,

hvad der er gældende for de i Folketinget ansatte tjenestemænd i de nævnte

lønrammer, jf. § 45, stk. 1, i forretningsordenen for Folketinget. Ansættelse

og afskedigelse i disse stillinger skal endvidere forelægges for

statsrevisorerne til vejledende udtalelse. Tilsvarende gælder uansøgt

afskedigelse af alle tjenestemænd.

Ad nr. 2

Det foreslås, at ordene »han« og »hans« overalt i

loven erstattes af de kønsneutrale betegnelser »rigsrevisor« og

»rigsrevisors«.

Ad nr. 3

Bestemmelserne i denne paragraf har til formål at fastlægge de

tjenestemandsretlige særregler, som Rigsrevisionens særlige stilling

nødvendiggør. Foruden det tjenestemandsansatte personale er der ved

Rigsrevisionen ansat personale i henhold til de mellem staten og de faglige

organisationer indgåede overenskomster. Personale, der ikke er ansat som

tjenestemænd, antages ved overgangen omfattet af lov nr. 111 af 21. marts

1979 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Herefter

forhandler og afslutter rigsrevisor disse overenskomster.

I stk. 1 foreslås, at de lovbestemte vilkår, der findes i

tjenestemandsloven, tjenestemandspensionsloven, normerings- og

klassificeringsloven, åremålsloven og opretholdte bestemmelser fra den

tidligere gældende tjenestemandslovgivning, finder tilsvarende anvendelse.

Det samme gælder de bestemmelser, der er fastsat i henhold til

tjenestemandslovgivningen, f.eks. opslagsregler, prøveansættelsesregler,

tjenestefrihedsregler. Der er dog i stk. 2 åbnet mulighed for, at Udvalget

for Forretningsordenen kan fastsætte fravigelser, f.eks. hvor forholdene i

Rigsrevisionen nødvendiggør særlige regler, eller hvor rigsrevisor af andre

grunde ikke ønsker at følge Finansministeriets regler.

Tilsvarende gælder endelig de aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår,

som Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer har indgået i

henhold til tjenestemandslovens § 45, jf. den foreslåede § 18 a. Det er

imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at henvise til Finansministeriets

aftaler, idet rigsrevisor vil have behov for at indgå selvstændige aftaler,

herunder tiltrædelse af hovedaftalen. Det er derfor i stk. 5 foreslået, at

løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ved aftale mellem rigsrevisor og

centralorganisationerne. Hvis parterne ikke kan blive enige, træffes

afgørelsen af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse

for statsrevisorerne til vejledende udtalelse.

I stk. 4 foreslås en særregel om, at rigsrevisor udøver den kompetence,

som i tjenestemandslovgivningen udøves af en minister. Bestemmelsen gælder

f.eks. suspension, disciplinærforfølgning, injuriesøgsmål og

pensionsafgørelser.

I stk. 6 foreslås særregler om fortolkning af aftaler, der gør den

statslige tjenestemandsret kompetent for sager på Rigsrevisionens område.

Endvidere foreslås en særregel om behandling af tjenestemænds kollektive

overtrædelser af tjenestemandslovens § 10, herunder navnlig

arbejdsnedlæggelser. Det foreslås af hensyn til rigsrevisors status, at

sådanne sager, for så vidt angår tjenestemænd i Rigsrevisionen, behandles ved

individuel disciplinærforfølgning. Der er ikke foreslået regler om

organisationsansvar.

Ad nr. 4

Den i § 20 omhandlede lov nr. 77 af 31. marts 1926 om statens

regnskabsvæsen og revision med senere ændringer er ophævet i sin helhed ved §

6, stk. 2, i lov nr. 131 af 24. marts 1984, hvorfor det foreslås, at § 20

ophæves.

Ad nr. 5

Ændringen er rent redaktionel, begrundet i den udviklede almindelige

sprogbrug.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget i sin helhed træder i kraft den 1. marts

1991 med finansiel virkning fra finansårets begyndelse. Dette indebærer, at

også Rigsrevisionens regnskab for 1990, der afgives efter lovens

ikrafttræden, skal revideres sammen med Folketingets regnskab, uanset at det

vil indgå i statens regnskab.

Lovforslaget er udformet med henblik på fremsættelse i efteråret 1990 og

ikrafttrædelse den 1. januar 1991. På grund af valget blev dette ikke nået,

og lovforslaget kan nu først træde i kraft den 1. marts 1991 med finansiel

virkning fra finansårets begyndelse. Det vil derfor være nødvendigt, at

finanslovkontoen overføres fra økonomiministerens budget til Folketinget uden

ændringer. Rigsrevisionens indtægt fra de i lovforslagets bemærkninger

omtalte særlige revisionsafgifter må derfor opretholdes i 1991, men skal

bortfalde fra 1. januar 1992.

Til § 3

Bestemmelsen i stk. 1 forudsætter, at statstjenestemændene ved

Rigsrevisionen tilbydes ansættelse i Rigsrevisionen med løn- og

pensionsvilkår, der svarer til de for de pågældende tjenestemænd under

ansættelsen ved Rigsrevisionen gældende. Dette indebærer, at ingen

statstjenestemænd ved Rigsrevisionen udsættes for forringede løn- og

pensionsvilkår som følge af Rigsrevisionens overførelse til Folketinget.

De i stk. 2 omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, der ikke

ønsker at modtage tilbuddet om tjenestemandsansættelse i Rigsrevisionen,

opretholder deres hidtidige ansættelsesforhold til staten, samtidig med at de

forretter tjeneste ved Rigsrevisionen, som overføres til Folketinget. De vil

i så fald blive aflønnet efter statens regler.

For så vidt angår de i stk. 3 omhandlede statstjenestemænd - hvis antal i

øvrigt må antages at være meget lille - er det for at fastlægge den

tjenestemandsretlige stilling for disse tjenestemænd fundet hensigtsmæssigt

at optage en bestemmelse i loven om, at de pågældende tjenestemænd ikke har

krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension. Der er fast praksis for i

love ved statsinstitutioners overførelse til amtskommuner samt ved kommunale

institutioners overførelse til staten at optage en sådan bestemmelse. De

tjenestemænd, som opretholder deres ansættelsesforhold til staten, kan

opretholde deres statstjenestemandsstatus ved avancement, som er naturlige

for den pågældende personalekategori.

Virkningen af den i stk. 4 omhandlede udbetalings- og refusionsordning

vedrørende lønninger til statstjenestemænd, der ikke ønsker at overgå til

tjenestemandsansættelse i Rigsrevisionen, er i overensstemmelse med

tilsvarende bestemmelser i love ved statsinstitutioners overgang til

amtskommuner.

I de i stk. 5 omhandlede tilfælde vil de pågældende stillinger ved

ledighed blive nedlagt som statstjenestemandsstillinger. Det er fundet

hensigtsmæssigt at fastsætte, at de pågældende statstjenestemænd indtil den

1. januar 1996 kan søge overgang til ansættelse som tjenestemænd i

Rigsrevisionen på de vilkår, som er anført i § 3, stk. 1.

Ved senere overgang fra statstjenestemandsstilling til

tjenestemandsstilling i Rigsrevisionen forudsættes det i overensstemmelse med

Folketingets hidtidige praksis, at reglerne om overførsel af beløb i

forbindelse med individuel overgang af tjenestemænd m.v. mellem staten m.v.

og kommuner m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Til § 4

Bestemmelserne i § 4 fastsætter, at Folketinget afholder

pensionsudgifterne til de i § 3, stk. 1 og 5, nævnte tjenestemænd, som vælger

nyansættelse i Rigsrevisionen, herunder de pensionsudgifter, der vedrører den

for disse tjenestemænd i staten optjente pension. Ligeledes fastsættes det,

at staten afholder pensionsudgifterne til de i § 3, stk. 2, nævnte

tjenestemænd, der vælger at opretholde deres ansættelsesforhold som

statstjenestemænd, herunder de pensionsudgifter, der vedrører den for disse

tjenestemænd optjente pension i Rigsrevisionen.

Konsekvensen af disse bestemmelser er, at der ikke finder en fordeling

sted af pensionsudgifterne i forhold til den del af pensionsalderen, som er

optjent i henholdsvis staten og Rigsrevisionen.

En sådan ordning er fundet administrativt mest hensigtsmæssig og er i

øvrigt i overensstemmelse med den aftale, der er indgået mellem Folketinget

og Finansministeriet om, at der ikke finder en fordeling sted af

pensionsudgifterne i de tilfælde, hvor en forhenværende minister, som også

har været formand for Folketinget, pensioneres, samt i de tilfælde, hvor

pensionering finder sted af Folketingets ombudsmand, som før eller senere

efter sit hverv som ombudsmand har været statstjenestemand.

Efter 2. behandling den 9. april 1991

§ 1

I lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens regnskaber m.m.

foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Revisionen i henhold til denne lov varetages af en af

Folketingets formand med godkendelse af Folketingets Udvalg for

Forretningsordenen udnævnt rigsrevisor.

Stk. 2. Indstilling om udnævnelse og afskedigelse af rigsrevisor

foretages af statsrevisorerne til Folketingets formand, som efter forhandling

med næstformændene forelægger indstillingen for Udvalget for

Forretningsordenen. Kan indstillingen ikke tiltrædes af Folketingets formand

efter forhandlingen med næstformændene, meddeler formanden dette til

statsrevisorerne, som herefter foretager indstilling på ny. Statsrevisorerne

kan i dette tilfælde begære nyt opslag af stillingen.

Stk. 3. Rigsrevisor er uafhængig ved udførelsen af sit hverv.

Stk. 4. Stillingen som rigsrevisor kan ikke forenes med hvervet

som medlem af Folketinget.

Stk. 5. Rigsrevisors indstillinger vedrørende budgetforslag til de

årlige bevillingslove samt forslag til personalemæssige rammer afgives til

statsrevisorerne, som behandler dem og oversender forslagene med deres

bemærkninger til Folketingets formand. Formanden foranlediger forslagene

behandlet sammen med Folketingets budget i overensstemmelse med de i

Folketingets forretningsorden givne regler.

Stk. 6. Rigsrevisor aflægger Rigsrevisionens regnskab, som indgår

i Folketingets regnskab og revideres sammen med dette, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 7. Rigsrevisor antager og afskediger selv sine medarbejdere i

overensstemmelse med de personalemæssige rammer, der er fastsat i henhold til

stk. 5. Ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd i 36. eller højere

lønramme samt uansøgt afskedigelse af alle tjenestemænd kræver dog

godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse

for statsrevisorerne.«

2. I § 8, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1 og 2, og

§ 17, stk. 1 og 2, ændres ordet »han« til:

»rigsrevisor«, og i § 12 ændres ordet »hans« til:

»rigsrevisors« (2 steder).

3. Som nye paragraffer efter § 18 indsættes:

» § 18 a. Lovgivningen om tjenestemænd i staten finder

tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. De bestemmelser, der er fastsat i henhold til den i stk. 1

nævnte lovgivning, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i

Rigsrevisionen, medmindre andet fastsættes af Udvalget for

Forretningsordenen.

Stk. 3. De bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for

tjenestemænd i staten, der er fastsat i henhold til tjenestemandslovens §§

45-47, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen,

medmindre andet fastsættes efter stk. 5.

Stk. 4. Afgørelser, der efter den i stk. 1 nævnte lovgivning

træffes af en minister, træffes for så vidt angår tjenestemænd i

Rigsrevisionen af rigsrevisor.

Stk. 5. Aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for

tjenestemænd i Rigsrevisionen indgås mellem rigsrevisor og de i

tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Kan der ikke indgås

aftale, træffes afgørelsen af Udvalget for Forretningsordenen efter

forudgående forelæggelse for statsrevisorerne.

Stk. 6. Sager om fortolkning af aftaler eller bestemmelser, som

træder i stedet for aftaler, behandles af Tjenestemandsretten. Sager kan

anlægges af og mod rigsrevisor eller en eller flere af de i

tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Tjenestemandslovens §

53 a finder ikke anvendelse. Sager som nævnt i tjenestemandslovens § 53, stk.

1, nr. 2, vedrørende tjenestemænd i Rigsrevisionen behandles efter reglerne i

tjenestemandslovens §§ 20-24.

§ 18 b. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter efter

forelæggelse for statsrevisorerne almindelige bestemmelser for rigsrevisor

med hensyn til sådanne forhold, der for den offentlige forvaltning er

reguleret ved forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 18 c. For Rigsrevisionens arkiver gælder reglerne om behandling

af den offentlige forvaltnings arkivalier.«

4. § 20 ophæves.

5. Overalt i loven ændres ordet »rigsrevisoren« til:

»rigsrevisor«, og »rigsrevisorens« ændres til:

»rigsrevisors«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 1991.

§ 3

Stk. 1. Folketinget tilbyder de pr. 31. december 1990

tjenstgørende statstjenestemænd ved Rigsrevisionen ansættelse som

tjenestemænd i Rigsrevisionen fra 1. januar 1991 at regne med løn- og

pensionsvilkår, der opretholder de for de pågældende tjenestemænd under

ansættelsen i staten gældende vilkår.

Stk. 2. Såfremt en statstjenestemand ved Rigsrevisionen ikke måtte

ønske at overgå til tjenestemandsansættelse i Rigsrevisionen, opretholdes

ansættelsesforholdet til staten.

Stk. 3. En tjenestemand, som vælger at opretholde sit

ansættelsesforhold som statstjenestemand, har ikke krav på ventepenge,

rådighedsløn eller pension som følge af, at Rigsrevisionen overføres til

Folketinget.

Stk. 4. Staten udbetaler med refusion fra Folketinget lønning til

de statstjenestemænd, der opretholder deres ansættelsesforhold som

statstjenestemænd.

Stk. 5. De i stk. 2 omhandlede statstjenestemænd ved

Rigsrevisionen kan indtil 1. januar 1996 søge overgang til

tjenestemandsansættelse på vilkår som anført i stk. 1.

§ 4

Stk. 1. Folketinget overtager fra 1. januar 1991 pensioneringen

af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, som i henhold til § 3, stk. 1,

fra nævnte dato overgår til ansættelse som tjenestemænd i Rigsrevisionen,

samt af de statstjenestemænd ved Rigsrevisionen, der i medfør af § 3, stk. 5,

fra et senere tidspunkt overgår til en sådan ansættelse, fra det tidspunkt,

hvor overgangen finder sted.

Stk. 2. Folketinget afholder alle pensionsudgifter til de i § 3,

stk. 1 og stk. 5, nævnte tjenestemænd uden nogen form for refusion fra

staten.

Stk. 3. Staten varetager fortsat pensioneringen af de i § 3, stk.

2, omhandlede statstjenestemænd ved Rigsrevisionen og afholder alle de hermed

forbundne pensionsudgifter uden nogen form for refusion fra Folketinget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter