Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM ERSTATNING FOR SKADER FORÅRSAGET AF STORMFLOD

1990/2 LSF 58Lovforslag som fremsatFolketinget10. juni 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Lovens område m.v.

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan der ydes erstatning for

skader forårsaget af stormflod.

Stk. 2. Ved stormflod forstås oversvømmelse som følge af en

ekstremt høj vandstand i havet forårsaget af storm.

Stk. 3. Afgørelse af, om der har været stormflod i et område på et

givet tidspunkt, træffes af Stormflodsrådet, jf. § 10, stk. 1, efter

udtalelse fra Kystinspektoratet.

Stk. 4. Stormflodsrådet træder sammen hurtigst muligt, efter en

stormflodssituation er indtruffet.

Kapitel 2

Erstatning for skader

§ 2. Der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte skader

forårsaget af stormflod på her i landet værende fast ejendom og løsøre, som

er dækket af en afgiftspligtig forsikring mod brand, jf. § 6 og § 8, stk. 3.

Stk. 2. Erstatning ydes dog ikke for:

1) fast ejendom og løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at

tegne forsikring mod skader forårsaget af stormflod i et her i landet

koncessioneret selskab,

2) fast ejendom og løsøre, hvor anden forsikring dækker den pågældende

skade,

3) løsøre i kældre og i rum under terræn,

4) indirekte tab eller

5) skader på jord.

§ 3. Erstatning for skader forårsaget af stormflod ydes til den,

der er ejer, panthaver eller indehaver af anden rettighed, eller til den, der

bærer risikoen for tingen, og som lider tab ved, at den forringes eller går

til grunde.

§ 4. Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af

Læs alt

stormflod fratrækkes en selvrisiko.

Stk. 2. Selvrisikoen er 5 pct., dog mindst 5.000 kr. pr.

skadesbegivenhed pr. forsikringssted på:

1) en- og tofamilieshuse og

2) privat indbo.

Stk. 3. Selvrisikoen er 10 pct., dog mindst 10.000 kr. pr.

skadesbegivenhed pr. forsikringssted på:

1) andre ejendomme, herunder fritidshuse inkl. indbo, og

2) andet løsøre, herunder varelagre og inventar.

§ 5. Erstatning for skader forårsaget af stormflod kan ud over

selvrisikoen nedsættes eller helt bortfalde, såfremt:

1) bygningen er opført på et sted, hvor der er en særlig stor risiko for

skader forårsaget af stormflod og skadelidte efter forholdene eller

oplysninger ved opførelsen eller erhvervelsen vidste eller burde vide dette,

2) bygningen er opført i strid med byggelovgivningen, servitutter eller

lokalplaner, hvor dette er medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet,

eller hvor skaden af denne grund har fået et større omfang, end den ellers

ville have fået,

3) bygningens forkerte konstruktion eller udførelse, uegnede materialer,

dårlige vedligeholdelse eller et manglende tilsyn er medvirkende årsag til,

at skaden er indtruffet, eller hvor skaden af denne grund har fået et større

omfang, end den ellers ville have fået,

4) løsøre er anbragt i de under nr. 1-3 anførte bygninger eller på steder,

hvor skadelidte i øvrigt burde påregne en særlig stor risiko for den skade,

der er indtruffet,

5) skadelidte før eller efter skadens indtræden har forsømt at træffe

foranstaltninger, som efter forholdene var rimelige, for at afværge eller

begrænse den skade, der er indtruffet, eller

6) skadelidte har foretaget handlinger, som vedkommende vidste eller burde

vide ville øge risikoen for den skade, som er indtruffet.

Kapitel 3

Finansiering

§ 6. Forsikringsselskaber, der tegner forsikringer mod brand på

fast ejendom eller for løsøre, skal opkræve en afgift pr. police.

Stk. 2. Afgift opkræves dog ikke af kaskoforsikringer for

motorkøretøjer og både samt andre forsikringer, der dækker skader forårsaget

af stormflod.

Stk. 3. Afgiften udgør årligt 10 kr. pr. police og opkræves sammen

med den første præmieopkrævning i kalenderåret.

Stk. 4. Reglerne i § 210 i lov om forsikringsvirksomhed finder

tilsvarende anvendelse på afgiften på bygningsbrandforsikringer i henhold til

denne lov.

§ 7. Forsikringsselskaberne skal efter udgangen af hver måned og

senest den 15. i den følgende måned til Stormflodsrådet anmelde størrelsen af

det forfaldne afgiftsbeløb fordelt på de enkelte forsikringskategorier, jf. §

4. Anmeldelsen skal være underskrevet af selskabets ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Det skyldige afgiftsbeløb for en måned omfatter de

afgifter, der forfalder til betaling i den pågældende måned. Afgifter, der

afskrives som uerholdelige, fradrages i afgiftsbeløbet i den måned, hvor

afskrivningen af præmieindtægt inkl. afgift finder sted.

Stk. 3. Forsikringstagere, der på eget initiativ tegner

forsikringer mod brand i udlandet, skal selv foretage den i stk. 1 nævnte

anmeldelse.

§ 8. Et selskabs eller de i § 7, stk. 3, nævnte forsikringstageres

forfaldne afgiftsbeløb for en måned skal indbetales til Stormflodsrådet inden

udgangen af den følgende måned.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1, 3

pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra sidste rettidige

indbetalingsdag, dog mindst 10 kr.

Stk. 3. Der kan ikke ydes erstatning til en forsikringstager som

nævnt i § 7, stk. 3, der ikke har foretaget anmeldelse og indbetaling efter

reglerne i stk. 1 og § 7, stk. 3.

§ 9. Staten garanterer for ordningens forpligtelser efter denne

lov.

Stk. 2. Dækker den til enhver tid værende formue i

stormflodspuljen ikke de administrationsomkostninger og erstatninger, der

skal udbetales i henhold til denne lov, bemyndiges industriministeren til i

henhold til statsgarantien at udbetale indtil 200 mio. kr. til

stormflodspuljen.

Stk. 3. Udbetalinger under statsgarantien skal tilbagebetales

tillige med en forrentning svarende til den til enhver tid fastsatte

officielle diskonto. Renten tilskrives ved hvert kalenderårs udløb.

Stk. 4. Statens tilgodehavende tilbagebetales af midler fra en

midlertidig forhøjelse på 10 kr. af den årlige afgift.

Stk. 5. Den midlertidige forhøjelse af afgiften træder i kraft ved

udbetaling under statsgarantien og ophører med udgangen af det afgiftsår,

hvori statens tilgodehavende er fuldt tilbagebetalt.

Kapitel 4

Administration

§ 10. Der nedsættes et stormflodsråd bestående af en formand, der

skal opfylde betingelserne for at blive udnævnt til landsdommer, og 7 andre

medlemmer. Rådets formand udnævnes af industriministeren, der i øvrigt til

medlemmer af rådet udnævner en repræsentant for hver af følgende myndigheder

og organisationer: Industriministeriet, Trafikministeriet,

Justitsministeriet, Assurandør-Societetet, Forbrugerrådet, Amtsrådsforeningen

i Danmark og Kommunernes Landsforening.

Stk. 2. Medlemmerne og disses suppleanter udnævnes for 4 år ad

gangen. Finder udnævnelsen sted i løbet af en periode, foretages den kun med

virkning til periodens udløb.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.

§ 11. Stormflodsrådet forestår administrationen af loven. Den

daglige administration varetages af Assurandør-Societetets sekretariat med

bistand af forsikringsselskaberne. Assurandør-Societetets sekretariat er

samtidig sekretariat for rådet.

Stk. 2. Rådet fastsætter nærmere regler for sekretariatets

arbejde, taksationens udførelse og erstatningens beregning.

Stk. 3. Rådet kan efter behov anvende fremmed bistand.

Stk. 4. Rådet kan til fremme af forebyggende foranstaltninger give

pålæg til skadelidte, ligesom rådet over for offentlige myndigheder kan

stille forslag om foranstaltninger, som rådet anser for påkrævede for at

begrænse følgerne af stormflod.

Stk. 5. Rådet kan i det omfang, det er nødvendigt for bedømmelse

af en skadesbegivenhed, indhente yderligere oplysninger om denne samt

foretage eller lade foretage inspektionsbesøg på stedet, hvor skaden er

indtruffet.

Stk. 6. Rådet fastsætter nærmere bestemmelser om betaling for

sekretariatets arbejde, for taksationens udførelse samt for fremmed bistand.

Stk. 7. Rådet aflægger beretning om sin virksomhed.

§ 12. Stormflodspuljens midler anbringes i Nationalbanken til

forvaltning efter nærmere aftale mellem Stormflodsrådet og Nationalbanken.

Stk. 2. Stormflodsrådet aflægger et årligt regnskab, der revideres

af en statsautoriseret revisor og indsendes til industriministeren.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for

regnskabsførelsen.

Stk. 4. Omkostningerne ved ordningens administration, herunder

betaling for sekretariatets arbejde, taksationerne og fremmed bistand,

afholdes af stormflodspuljen.

§ 13. Forsikringstageren skal anmelde en skade forårsaget af

stormflod til sit forsikringsselskab senest 2 måneder efter skadens

indtræden.

Stk. 2. Forsikringsselskaberne foretager taksation af skader

forårsaget af stormflod.

Stk. 3. Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som inden

14 dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til selskabet. Selskabet

indsender taksatorrapporten med forsikringstagerens eventuelle bemærkninger

til Stormflodsrådet.

Stk. 4. Rådets afgørelse meddeles forsikringstageren. Rådet

foretager erstatningsudbetalingen.

Stk. 5. Bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57-58 finder

tilsvarende anvendelse.

Kapitel 5

Klageadgang og straffebestemmelser

§ 14. Klager over afgørelser truffet af Stormflodsrådet i henhold

til denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for erstatningens fastsættelse eller

2) overtræder § 7, stk. 1 og 3.

Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået af et

aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar

pålægges selskabet som sådant.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven finder anvendelse ved stormflod, der indtræder fra

og med den 1. oktober 1990. Den i § 13, stk. 1, nævnte frist på 2 måneder

regnes for skader indtruffet inden lovens ikrafttræden fra

ikrafttrædelsesdatoen.

Stk. 3. Afgiften opkræves første gang den 1. juli 1991.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Lovens område m.v.

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan der ydes erstatning for

skader forårsaget af stormflod.

Stk. 2. Ved stormflod forstås oversvømmelse som følge af en

ekstremt høj vandstand i havet forårsaget af storm.

Stk. 3. Afgørelse af, om der har været stormflod i et område på et

givet tidspunkt, træffes af Stormflodsrådet, jf. § 10, stk. 1, efter

udtalelse fra Kystinspektoratet.

Kapitel 2

Erstatning for skader

§ 2. Der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte skader

forårsaget af stormflod på her i landet værende fast ejendom og løsøre, som

er dækket af en afgiftspligtig forsikring mod brand, jf. § 6 og § 8, stk. 3.

Stk. 2. Erstatning ydes dog ikke for:

1) fast ejendom og løsøre, for hvilke det i almindelighed er muligt at

tegne forsikring mod skader forårsaget af stormflod i et her i landet

koncessioneret selskab,

2) fast ejendom og løsøre, hvor anden forsikring dækker den pågældende

skade,

3) løsøre i kældre og i rum under terræn,

4) indirekte tab eller

5) skader på jord.

Stk. 3. Industriministeren kan efter indstilling fra

Stormflodsrådet fastsætte andre undtagelser end de i stk. 2 nævnte.

§ 3. Erstatning for skader forårsaget af stormflod ydes til den,

der er ejer, panthaver eller indehaver af anden rettighed, eller til den, der

bærer risikoen for tingen, og som lider tab ved, at den forringes eller går

til grunde.

§ 4. Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af

stormflod fratrækkes en selvrisiko.

Stk. 2. Selvrisikoen er 5 pct., dog mindst 5.000 kr. pr.

skadesbegivenhed pr. forsikringssted på:

1) en- og tofamilieshuse og

2) privat indbo.

Stk. 3. Selvrisikoen er 10 pct., dog mindst 10.000 kr. pr.

skadesbegivenhed pr. forsikringssted på:

1) andre ejendomme, herunder fritidshuse inkl. indbo, og

2) andet løsøre, herunder varelagre og inventar.

§ 5. Erstatning for skader forårsaget af stormflod kan udover

selvrisikoen nedsættes eller helt bortfalde såfremt:

1) bygningen er opført på et sted, hvor der er en særlig stor risiko for

skader forårsaget af stormflod, og skadelidte efter forholdene eller

oplysninger ved opførelsen eller erhvervelsen vidste eller burde vide dette,

2) bygningen er opført i strid med byggelovgivningen, servitutter eller

lokalplaner, hvor dette er medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet

eller, hvor skaden af denne grund har fået et større omfang, end den ellers

ville have fået,

3) bygningens forkerte konstruktion eller udførelse, uegnede materialer,

dårlige vedligeholdelse eller et manglende tilsyn er medvirkende årsag til,

at skaden er indtruffet eller, hvor skaden af denne grund har fået et større

omfang, end den ellers ville have fået,

4) løsøre er anbragt i de under nr. 1 - 3 anførte bygninger eller på

steder, hvor skadelidte iøvrigt burde påregne en særlig stor risiko for den

skade, der er indtruffet,

5) skadelidte før eller efter skadens indtræden har forsømt at træffe

foranstaltninger, som efter forholdene var rimelige, for at afværge eller

begrænse den skade, der er indtruffet, eller

6) skadelidte har foretaget handlinger, som vedkommende vidste eller burde

vide ville øge risikoen for den skade, som er indtruffet.

Kapitel 3

Finansiering

§ 6. Forsikringsselskaber, der tegner forsikringer mod brand på

fast ejendom eller for løsøre, skal opkræve en afgift pr. police.

Stk. 2. Afgift opkræves dog ikke af kaskoforsikringer for

motorkøretøjer og både samt andre forsikringer, der dækker skader forårsaget

af stormflod.

Stk. 3. Afgiften udgør årligt 10 kr. pr. police og opkræves sammen

med den første præmieopkrævning i kalenderåret.

Stk. 4. Reglerne i § 210 i lov om forsikringsvirksomhed finder

tilsvarende anvendelse på afgiften på bygningsbrandforsikringer i henhold til

denne lov.

§ 7. Forsikringsselskaberne skal efter udgangen af hver måned og

senest den 15. i den følgende måned til Stormflodsrådet anmelde størrelsen af

det forfaldne afgiftsbeløb fordelt på de enkelte forsikringskategorier, jf. §

4. Anmeldelsen skal være underskrevet af selskabets ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Det skyldige afgiftsbeløb for en måned omfatter de

afgifter, der forfalder til betaling i den pågældende måned. Afgifter, der

afskrives som uerholdelige, fradrages i afgiftsbeløbet i den måned, hvor

afskrivningen af præmieindtægt inkl. afgift finder sted.

Stk. 3. Forsikringstagere, der på eget initiativ tegner

forsikringer mod brand i udlandet, skal selv foretage den i stk. 1 nævnte

anmeldelse.

§ 8. Et selskabs eller de i § 7, stk. 3, nævnte forsikringstageres

forfaldne afgiftsbeløb for en måned skal indbetales til Stormflodsrådet inden

udgangen af den følgende måned.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.

i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra sidste rettidige

indbetalingsdag, dog mindst 10 kr.

Stk. 3. Der kan ikke ydes erstatning til en forsikringstager som

nævnt i § 7, stk. 3, der ikke har foretaget anmeldelse og indbetaling efter

reglerne i stk. 1 og § 7, stk. 3.

§ 9. Staten garanterer for ordningens forpligtelser efter denne

lov.

Stk. 2. Dækker den til enhver tid værende formue i

stormflodspuljen ikke de administrationsomkostninger og erstatninger, der

skal udbetales i henhold til denne lov, bemyndiges industriministeren til i

henhold til statsgarantien at udbetale indtil 200 mio. kr. til

stormflodspuljen.

Stk. 3. Udbetalinger under statsgarantien skal tilbagebetales

tillige med en forrentning svarende til den til enhver tid fastsatte

officielle diskonto. Renten tilskrives ved hvert kalenderårs udløb.

Stk. 4. Statens tilgodehavende tilbagebetales af midler fra en

midlertidig forhøjelse på 10 kr. af den årlige afgift.

Stk. 5. Den midlertidige forhøjelse af afgiften træder i kraft ved

udbetaling under statsgarantien og ophører med udgangen af det afgiftsår,

hvori statens tilgodehavende er fuldt tilbagebetalt.

Kapitel 4

Administration

§ 10. Der nedsættes et stormflodsråd bestående af en formand, der

skal opfylde betingelserne for at blive udnævnt til landsdommer, og 7 andre

medlemmer. Rådets formand udnævnes af industriministeren, der iøvrigt til

medlemmer af Rådet udnævner en repræsentant for hver af følgende myndigheder

og organisationer: Industriministeriet, Trafikministeriet,

Justitsministeriet, Assurandør-Societetet, Forbrugerrådet, Amtsrådsforeningen

i Danmark og Kommunernes Landsforening.

Stk. 2. Medlemmerne og disses suppleanter udnævnes for 4 år ad

gangen. Finder udnævnelsen sted i løbet af en periode, foretages den kun til

periodens udløb.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.

§ 11. Stormflodsrådet forestår administrationen af loven. Den

daglige administration varetages af Assurandør-Societetets sekretariat med

bistand af forsikringsselskaberne. Assurandør-Societetets sekretariat er

samtidig sekretariat for rådet.

Stk. 2. Rådet fastsætter nærmere regler for sekretariatets

arbejde, taksationens udførelse og erstatningens beregning.

Stk. 3. Rådet kan efter behov anvende fremmed bistand.

Stk. 4. Rådet kan til fremme af forebyggende foranstaltninger give

pålæg til skadelidte, ligesom rådet over for offentlige myndigheder kan

stille forslag om foranstaltninger, som rådet anser for påkrævede for at

begrænse følgerne af stormflod.

Stk. 5. Rådet kan i det omfang, det er nødvendigt for bedømmelse

af en skadesbegivenhed, indhente yderligere oplysninger om denne samt

foretage eller lade foretage inspektionsbesøg på stedet, hvor skaden er

indtruffet.

Stk. 6. Rådet fastsætter nærmere bestemmelser om betaling for

sekretariatets arbejde, for taksationens udførelse samt for fremmed bistand.

Stk. 7. Rådet aflægger beretning om sin virksomhed.

§ 12. Stormflodspuljens midler anbringes i Nationalbanken til

forvaltning efter nærmere aftale mellem Stormflodsrådet og Nationalbanken.

Stk. 2. Stormflodsrådet aflægger et årligt regnskab, der revideres

af en statsautoriseret revisor og indsendes til industriministeren.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for

regnskabsførelsen.

Stk. 4. Omkostningerne ved ordningens administration, herunder

betaling for sekretariatets arbejde, taksationerne og fremmed bistand,

afholdes af stormflodspuljen.

§ 13. Forsikringstageren skal anmelde en skade forårsaget af

stormflod til sit forsikringsselskab senest 2 måneder efter skadens

indtræden.

Stk. 2. Forsikringsselskaberne foretager taksation af skader

forårsaget af stormflod.

Stk. 3. Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som inden

14 dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til selskabet. Selskabet

indsender taksatorrapporten med forsikringstagerens eventuelle bemærkninger

til Stormflodsrådet.

Stk. 4. Rådets afgørelse meddeles forsikringstageren. Rådet

foretager erstatningsudbetalingen.

Stk. 5. Bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57-58 finder

tilsvarende anvendelse.

Kapitel 5

Klageadgang og straffebestemmelser

§ 14. Klager over afgørelser truffet af Stormflodsrådet i henhold

til denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for erstatningens fastsættelse, eller

2) overtræder § 7, stk. 1 og 3.

Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået af et

aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar

pålægges selskabet som sådant.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven finder anvendelse ved stormflod, der indtræder fra

og med den 1. oktober 1990.

Stk. 3. Afgiften opkræves første gang den 1. juli 1991.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1.Baggrund

Nærværende lovforslag er en genfremsættelse af L 36, der blev fremsat af

industriministeren den 10. oktober 1990 (Folketingstidende 1990-91 sp.

477-78) og 1. behandlet den 25. oktober 1990 (Folketingstidende 1990-91 sp.

1099-1106).

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse bortset fra en præcisering i de

almindelige bemærkninger vedr. de skattemæssige forhold samt ændringen af

ikrafttrædelsesdatoen for afgiftens opkrævning i § 16, stk. 3.

Lovforslaget har til formål at oprette en puljeordning, der kan yde

erstatning for skader forårsaget af stormflod.

Allerede efter stormfloden i 1981 blev der af Ministeriet for Offentlige

Arbejder nedsat et udvalg bestående af embedsmænd fra flere ministerier samt

forsikringserhvervet til at se på de problemer, indførelsen af en

dækningsordning for skader forårsaget af stormflod kunne medføre. Udvalget

afgav betænkning i 1984, hvori man udtalte, at en forsikringsdækket ordning

kun kunne gennemføres, hvis det ved lov blev gjort obligatorisk for alle

brandforsikringstagere at bidrage til en sådan forsikring. Samtidig gjorde

man opmærksom på, at det var et klart brud på forsikringstanken tvangsmæssigt

at pålægge et stort antal forsikringstagere at bidrage til at dække skader,

som de sandsynligvis aldrig selv ville komme ud for.

Denne betænkning samt en efterfølgende redegørelse fra den daværende

trafikminister (FT 1984-85, 2. samling, sp. 7116 ff. og sp. 7567 ff.) er

grunden til, at man ikke hidtil i lovgivningen har grebet ind, men søgt at

løse problemerne ved tildeling af statslige og kommunale godtgørelser.

Efter stormfloderne i januar og februar 1990 fremsattes forslag til

folketingsbeslutning B 63 om oprettelse af naturkatastrofefond (FT 1989-90,

2. samling, sp. 6328, sp. 7446 ff., sp. 9306 ff., tillæg A, sp. 4915, og

tillæg B, sp. 1093).

Efter Folketingets vedtagelse af B 63 den 10. maj 1990 nedsatte

industriministeren et udvalg bestående af repræsentanter for de involverede

offentlige myndigheder og forsikringsbranchen.

Udvalget fik til opgave at redegøre for, hvorledes en i forsikringsform

organiseret dækningsordning for oversvømmelsesskader økonomisk,

lovgivningsmæssig og organisatorisk ville kunne udformes.

I forbindelse med den første gennemgang af problemkredsen måtte udvalget

konstatere, at det ikke på det eksisterende grundlag var muligt uden

uforholdsmæssig brug af ressourcer med rimelig sikkerhed at afgrænse området

for en dækningsordning geografisk.

Udvalget forsøgte herefter at udarbejde forslag til en forsikringslignende

ordning, dels som en ren obligatorisk ordning, og dels som en obligatorisk

ordning kombineret med en frivillig ordning for at opnå en vis

differentiering efter risikoen.

Udvalget måtte imidlertid konstatere, at begge forslag faldt uden for

definitionen af en forsikringsaftale, ligesom ordningerne heller ikke med

rette kunne karakteriseres som forsikringslignende. Dette skyldes, at begge

ordninger vil indeholde en forpligtelse til betaling af et fast bidrag for

alle med en brandforsikring, uanset om de overhovedet vil kunne være i risiko

for stormflod, ligesom det faste bidrag heller ikke er fastsat ud fra en

beregning af forsikringstagernes risiko. Endelig vil forsikringsselskaberne

heller ikke komme til at bære nogen økonomisk risiko.

Udvalget måtte endvidere konstatere, at begge forslag EF-retligt måtte

anses for yderst problematiske. De indebærer nemlig en regulering af et

marked ved fastsættelsen af en obligatorisk pris på en tjenesteydelse, hvis

indhold også er fuldt reguleret, hvorved enhver konkurrence udelukkes.

På denne baggrund måtte udvalget konkludere, at ordningen ikke kunne

iværksættes som en forsikringslignende ordning, men måtte udformes som en

afgift på de eksisterende brandforsikringer, hvilket der EF-retligt er

hjemmel til.

Udvalget afsluttede sit arbejde i september 1990 med afgivelse af

»Betænkning om dækningsordning for skader forårsaget af stormflod«,

der indeholdt et udkast til lov om erstatning for skader forårsaget af

stormflod med tilhørende bemærkninger.

2. Høring

Betænkningens lovudkast har været sendt i høring hos Budgetdepartementet,

Administrations- og Personaledepartementet, Statsministeriet,

Økonomiministeriet, Indenrigsministeriet, Landbrugsministeriet,

Fiskeriministeriet, Boligministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet,

Justitsministeriet, Trafikministeriet, Energiministeriet,

Assurandør-Societetet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes

Landsforening, Industrirådet, Håndværksrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

og Forbrugerrådet.

Høringsrunden viste en generelt positiv holdning over for lovforslaget.

3. Lovforslagets hovedpunkter

Lovforslaget er uændret i forhold til udvalgets lovudkast bortset fra

mindre tekniske rettelser.

Lovforslaget indebærer, at der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte

skader forårsaget af stormflod på her i landet værende fast ejendom og

løsøre, som er dækket af en brandforsikring, hvoraf der er betalt afgift til

ordningens finansiering. Erstatning ydes dog ikke i en række tilfælde, jf.

lovforslagets § 2, stk. 2, og de specielle bemærkninger hertil.

I forslaget er indbygget en selvrisiko samt en adgang til herudover at

lade erstatningen nedsætte eller helt bortfalde i en række tilfælde af

uforsvarlig adfærd.

Ordningen foreslås finansieret af en afgift på brandforsikringer

kombineret med en statsgaranti, der skal forrentes og tilbagebetales.

Der foreslås nedsat et Stormflodsråd, der skal forestå ordningens

administration med bistand fra Assurandør-Societetets sekretariat og

forsikringsselskaberne samt fremmed bistand.

Ordningens midler foreslås anbragt i Nationalbanken til forvaltning.

4. Visse skatte- og afgiftsmæssige forhold

Udbetalte erstatninger efter lovforslaget behandles skattemæssigt som

andre skadeserstatninger, f.eks. som følge af stormskade, dvs. som

afståelsesvederlag for aktivet.

Erhvervsdrivende kan fradrage præmier til skadesforsikring som

driftsomkostninger. Tilsvarende vil afgiften være en fradragsberettiget

driftsomkostning.

Der skal ikke betales stempelafgift og moms af afgiften. Med hensyn til

arbejdsmarkedsbidrag (ambi), der udgør 2,5 pct. af bidragsgrundlaget, kan

oplyses, at forsikringsselskaber betaler ambi efter lønsumsmetoden. Det

betyder, at også den andel af selskabernes arbejdskraft og lønudgift, der

medgår til administration af stormflodsafgiften, indgår i bidragsgrundlaget,

som omfatter virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 90 pct.

Da stormflodspuljen oprettes som en selvstændig enhed, der er uafhængig af

de, der administrerer puljen, dvs. Assurandør-societetets sekretariat og

Nationalbanken, er puljen kun skattepligtig, hvis den har indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Det

bemærkes, at afgiften og afkast heraf ikke vil være indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed.

Oppebærer forsikringsselskaberne et afkast af afgiften i perioden fra

afgiften indbetales til selskabet og indtil afgiften afregnes til puljen,

skal dette beløb medregnes til selskaberenes skattepligtige indkomst.

5. Administrative og finansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser.

Udbetalinger under statsgarantien vil få statsfinansielle konsekvenser for

det pågældende finansår. Da statens udlæg skal forrentes og tilbagebetales,

vil forslaget på sigt imidlertid ikke få statsfinansielle konsekvenser.

Eventuelle udbetalinger/tilbagebetalinger under statsgarantien optages

direkte på tillægsbevillingslov.

Forslaget har ikke finansielle konsekvenser for amterne og kommunerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

I stk. 1 angives lovens område.

I stk. 2 defineres, hvad der forstås ved stormflod. Definitionen svarer

til definitionen i betænkningen om stormflodsforsikring afgivet i januar 1984

af Ministeriet for Offentlige Arbejders udvalg vedrørende forsikring for

oversvømmelsesskader.

Det følger direkte af den fastlagte definition, at oversvømmelsen skal

være en følge af en ekstremt høj vandstand i havet forårsaget af storm.

Udover kriterierne ekstremt høj vandstand og storm har også andre kriterier,

så som varighed og bølgepåvirkning, betydning for vurderingen af, om

stormflod er indtruffet. Skader forårsaget af oversvømmelse hidrørende fra

ferske vande, der opstemmes som følge af en stormflod i havet eller en af

stormfloden nødvendiggjort sluselukning, vil også blive betragtet som skader

forårsaget af en stormflod.

Det skønnes, at Kystinspektoratet kan opstille en beslutningsmodel for,

hvornår en stormflodssituation er indtruffet. En sådan beslutningsmodel vil

blive udbygget i takt med, at Kystinspektoratet færdiggør

Stormflodsrisikoanalysen. På denne baggrund foreslås det i stk. 3, at

spørgsmålet om den skadevoldende begivenheds indtræden afgøres af

Stormflodsrådet efter udtalelse fra Kystinspektoratet. Kystinspektoratets

udtalelse forventes at kunne afgives ca. 6 søgnedage efter en mulig

stormflod. Stormflodsrådets afgørelse bør også træffes meget hurtigt efter

modtagelsen af udtalelsen fra Kystinspektoratet.

Til § 2

I bestemmelsen i stk. 1 foreslås indført en erstatningsordning for

umiddelbart indtrådte skader forårsaget af stormflod på her i landet værende

fast ejendom og løsøre, der er dækket af en afgiftspligtig forsikring mod

brand.

Allerede i betænkningen fra 1984 blev dækningen af skader forårsaget af

stormflod knyttet til brandforsikringen. For bygninger er brandforsikring

normalt en forudsætning for pantsætning, og næsten alle helårsbeboelser samt

erhvervsbygninger er brandforsikret. Derimod er privat indbo ikke

brandforsikret i helt samme omfang. Da der imidlertid er fri adgang til at

tegne brandforsikring, er der intet hensyn at tage til en skadelidt, der har

undladt dette.

Det samme er tilfældet, hvor selskabet afviser at brandforsikre i henhold

til § 207, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, idet der her er tale om

bygninger, der ikke er forsvarligt indrettet, eller som er direkte forfaldne.

Der er ikke fundet eksempler på, at der er grupper af værdier, der bør

erstattes, som kan rammes af en skade forårsaget af stormflod, men ikke af en

brandskade.

Derimod findes der værdier, som er kaskoforsikrede eller

all-risk-forsikrede, hvor brandrisikoen er dækket, men hvor de almindelige

betingelser undtager skader forårsaget af stormflod. Som eksempel kan nævnes

bestanden af fisk, som indgår i dambrug. Da forsikringen indbefatter en

brandforsikring er den afgiftspligtig med deraf følgende ret til erstatning

for bestanden af fisk i dambruget. Selve dambrugsinstallationerne er desuden

brandforsikret af en erhvervsløsøreforsikring, hvis en sådan er tegnet.

Som i betænkningen fra 1984 foreslås det, at kun umiddelbart indtrådte

skader dækkes. Dette indebærer, at skaden skal indtræde på selve

stormflodstidspunktet eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sætningsskader,

der konstateres senere, er således ikke omfattet af ordningen. Allerede de

bevismæssige vanskeligheder taler imod at medtage skader, der indtræder

længere tid efter en stormflod.

Bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, indebærer navnlig, at motorkøretøjer og både

ikke er omfattet af ordningen, da de eksisterende kaskoforsikringer på

motorkøretøjer og både dækker skader forårsaget af stormflod.

Stk. 2, nr. 2, omfatter den situation, hvor ejeren af fast ejendom eller

løsøre har tegnet en forsikring, der allerede dækker den omhandlede skade,

jf. § 6, stk. 2.

I stk. 2, nr. 3, foreslås, at løsøre anbragt i kældre og i rum under

terræn undtages. Begrundelsen herfor er, at man bør opbevare sit løsøre

forsvarligt. Bestemmelsen gælder også for løsøre anbragt i den del af et

kælderrum, der er over terræn.

I stk. 2, nr. 4, foreslås indirekte tab undtaget. Ved indirekte tab

forstås bl.a. driftstab, huslejetab og flytteomkostninger eller andre

merudgifter i anledning af, at ejendommen må fraflyttes, samt tab som følge

af nedstyrtning af klinter. Begrundelsen herfor er, at ordningens formål er

en katastrofedækning, og at omfanget af mulige indirekte tab er ret

uoverskueligt. Hertil kommer, at de kan være vanskelige at afgrænse

tidsmæssigt.

I stk. 2, nr. 5, foreslås skader på jord undtaget. Ved skader på jord

forstås især forringelse af jordens bonitet (afkastningsevne) eller

forringede muligheder for råstofindvinding. Begrundelsen herfor er, at skader

af denne art adskiller sig afgørende fra de arter af skader, der iøvrigt skal

dækkes af ordningen. Jord som sådan er af naturlige grunde ikke

brandforsikret. Det ville være en væsentlig anden vurderingsopgave, der var

tale om ved skadesopgørelsen, og tabet ville først kunne opgøres længere tid

efter den skadevoldende begivenhed, ligesom tabsopgørelsen vil være behæftet

med usikkerhed.

Til § 3

Bestemmelsen svarer til reglen i forsikringsaftalelovens § 54, stk. 1.

Til § 4

Ud fra et ønske om at motivere til skadeforebyggelse i områder, der

rammes af stormflod, samt til ansvarlig adfærd i øvrigt foreslås der

indbygget en selvrisiko i ordningen.

For erhvervsejendomme m.v. og andet løsøre foreslås fastsat en højere

selvrisiko end for en- og tofamiliehuse og privat indbo. Dette er begrundet

i, at der normalt vil være tale om langt større værdier. Specielt for

fritidshusenes vedkommende er begrundelsen, at der er et langt friere

lokaliseringsvalg for fritidshuse end for helårsboliger. Hertil kommer, at

selvrisikoen for fritidshuse i modsætning til andre ejendomme er fælles for

bygninger og indbo.

Selvrisikoen beregnes normalt pr. skade pr. forsikring. Er flere

selvstændige ejendomme omfattet af samme forsikringspolice, betragtes hver

ejendom som et forsikringssted. Selvrisikoen beregnes derfor i denne

situation pr. ejendom.

Til § 5

Formålet med bestemmelsen er at øge motivationen til ansvarlig adfærd og

svarer til, hvad der normalt gælder for nedsættelse eller bortfald af

erstatning ved egen skyld.

Bestemmelsen skal endvidere bidrage til, at ejere af stormflodsramte

ejendomme ikke opnår en utilsigtet kapitalgevinst ved at få fuld erstatning

for en ejendom, som på grund af dens beliggenhed i et stormflodstruet område

er erhvervet billigere, end en tilsvarende ejendom normalt ville kunne

erhverves andetsteds.

Stormflodsrådet kan endvidere, hvis en ejendom bliver totalskadet under en

stormflod, erklære, at der ikke vil blive udbetalt stormflodserstatning igen,

såfremt den pågældende ejendom genopføres.

Ved mindre omfattende skader vil Stormflodsrådet ligeledes kunne udstede

påbud om beskyttelsesforanstaltninger som forudsætning for fremtidige

erstatninger.

Til § 6

I stk. 1 og stk. 2 foreslås det, at de forsikringsselskaber, som tegner

forsikringer mod brand, der ikke dækker skader forårsaget af stormflod, skal

opkræve afgiften til ordningen ved en afgift pr. police.

Bestemmelsen indebærer, at udenlandske forsikringsselskaber, der tegner

forsikringer mod brand i Danmark enten via en etablering her i landet eller

som aktiv grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, ligeledes vil skulle

opkræve afgiften og indbetale denne til Stormflodsrådet.

I stk. 3 foreslås afgiften fastsat til 10 kr. pr. police. Forslaget er

baseret på, at det samlede antal policer med brandforsikring skønsmæssigt er

anslået til 4,7 mio. policer. Afgiften vil således indbringe ca. 47 mio. kr.

pr. år, hvilket skønnes på sigt at skabe et forsvarligt dækningsgrundlag.

Forslaget indebærer, at der ved selskabsskift eller ejerskifte kan blive

betalt afgift af den samme ejendom flere gange i et kalenderår. Af

administrative grunde og under hensyn til beløbets ringe størrelse vil der

ikke ske refusion i disse tilfælde.

Såfremt erfaringerne skulle vise, at der er behov for en større fast årlig

afgift vil industriministeren stille forslag i Folketinget om ændring af

afgiftens størrelse. Skulle det mod forventning på et givet tidspunkt blive

vedtaget at ophæve ordningen, vil puljens formue blive anvendt til et formål

efter Finansudvalgets nærmere bestemmelse.

Forslaget i stk. 4 indebærer, at reglerne for bygningsbrandforsikring i §

210 i lov om forsikringsvirksomhed om forsikringsselskabernes udpantningsret

og panteret for præmier med påløbne renter og andre omkostninger også

omfatter afgiften.

Til § 7

I stk. 1 foreslås forsikringsselskaberne pålagt anmeldelsespligt. I stk.

2 defineres det skyldige afgiftsbeløb for en måned. Begge bestemmelser svarer

til de tilsvarende bestemmelser i lov om afgift af ansvarsforsikringer for

motorkøretøjer m.v.

For at sikre fuldstændig konkurrencemæssig ligestilling mellem danske og

udenlandske forsikringsselskaber foreslås det i stk. 3, at en tilsvarende

anmeldelesespligt pålægges forsikringstagere, der på eget initiativ tegner

forsikringer mod brand i udlandet, da forsikringsselskaberne i disse tilfælde

ikke kan pålægges anmeldelsespligt. Opfylder de pågældende forsikringstagere

ikke denne pligt, vil de ikke være berettigede til erstatning efter denne

lov, jf. § 8, stk. 3.

Til § 8

I stk. 1 foreslås, at forfaldne afgiftsbeløb skal indbetales inden

udgangen af den følgende måned. I stk. 2 foreslås en morarente på 1,3 pct.

Begge bestemmelser svarer til de tilsvarende bestemmelser i lov om afgift af

ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.

I stk. 3 foreslås, at der ikke kan ydes erstatning til forsikringstagere,

der på eget initiativ har tegnet forsikring i udlandet, men ikke har anmeldt

og indbetalt den skyldige afgift.

Til § 9

På grund af usikkerhedsmomenterne i forbindelse med fremtidige

stormfloders hyppighed, udbredelse og styrke og for at opnå en rimelig

tidsmæssig fordeling af afgiftsbetalingen foreslås det i stk. 1, at staten

garanterer for erstatningsordningen.

For at sikre en smidig administration af ordningen foreslås det i stk. 2,

at industriministeren bemyndiges til at udbetale indtil 200 mio. kr. under

ordningen. Uden forelæggelse for Finansudvalget vil statens udlæg således

ikke kunne overstige 200 mio. kr.

Ud fra forudsætningen om, at ordningen på sigt skal kunne hvile i sig

selv, foreslås det i stk. 3, at statens udlæg skal forrentes med

Nationalbankens diskonto og tilbagebetales.

I stk. 4 foreslås det, at tilbagebetalingen af statens udlæg finansieres

med midler, der tilvejebringes ved en midlertidig forhøjelse på 10 kr. af

afgiften. Herved sikres, at ordningen også i tilbagebetalingsperioden får

tilført egne midler til fremtidige udbetalinger af skadeserstatninger og

administrationsudgifter.

Bestemmelsen i stk. 5 afgrænser perioden for den midlertidige forhøjelse

af afgiften. Ved afgiftsår forstås en periode på 12 måneder regnet fra

iværksættelsen af den midlertidige forhøjelse. Bestemmelsen indebærer, at

alle forsikringstagere bidrager ligeligt, og at det overskydende beløb i

sidste afgiftsår indgår i stormflodspuljen.

Til § 10

I stk. 1 foreslås nedsat et stormflodsråd. Industriministerens udnævnelse

af de 7 repræsentanter for myndigheder og organisationer vil ske efter

indstilling fra disse.

I stk. 2 foreslås rådets medlemmer og suppleanter af administrative grunde

udnævnt for samme 4-årige periode.

I stk. 3 foreslås det, at industriministeren fastsætter rådets

forretningsorden.

Til § 11

I stk. 1 foreslås lovens administration henlagt til Stormflodsrådet. Den

daglige administration og sekretariatsopgaven for rådet foreslås varetaget af

Assurandør-Societetets sekretariat. Herved tilstræbes en billig

administration, da der i et vist omfang kan trækkes på eksisterende

personaleressourcer.

I stk. 2 foreslås det, at rådet fastsætter nærmere regler for

sekretariatets arbejde og forsikringsselskabernes taksation af indtrufne

skader. Disse regler vil bl.a. omfatte arbejdsgangen og forelæggelsen af

erstatningssager for rådet samt kravene til taksatorrapportens oplysninger.

I stk. 3 foreslås det, at rådet kan anvende fremmed bistand. Fremmed

bistand omfatter dels køb af tjenesteydelser hos Kystinspektoratet og de

kommunale myndigheder dels anden ekspertbistand.

Ud fra ønsket om at fremme forebyggende foranstaltninger foreslås det i

stk. 4, at rådet bemyndiges til i forbindelse med erstatningssager at give

skadelidte pålæg. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med begrundelsen for §

4. Rådet vil endvidere kunne stille forslag om forebyggende foranstaltninger

over for offentlige myndigheder.

I stk. 5 bemyndiges rådet til at indhente yderligere oplysninger om

indtrufne skader og iværksatte inspektionsbesøg.

I stk. 6 foreslås det, at rådet skal fastsætte nærmere bestemmelser om

betalingen for det arbejde, der udføres for rådet.

I stk. 7 foreslås det, at rådet skal aflægge beretning om sin virksomhed.

Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at fastsætte faste intervaller for

afgivelsen af beretninger, da der i år uden stormflod ikke nødvendigvis bør

afgives beretning.

Til § 12

I stk. 1 foreslås stormflodspuljens midler anbragt til forvaltning i

Nationalbanken efter nærmere aftale mellem Stormflodsrådet og Nationalbanken.

Herved følges en ordning, som ligner den, der gælder for

Indskydergarantifonden.

I stk. 2 foreslås det, at Stormflodsrådets regnskab revideres af en

statsautoriseret revisor og indsendes til industriministeren.

I stk. 3 foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for

regnskabsførelsen. Dette er fundet hensigtsmæssigt af hensyn til opfyldelsen

af eventuelle krav fra Rigsrevisionen.

I stk. 4 præciseres det, at administrationsomkostningerne skal afholdes af

stormflodspuljens midler.

Til § 13

Stk. 1-4 fastlægger arbejdsgangen i tilfælde af indtrufne skader.

I stk. 5 foreslås det, at man følger de sædvanlige forsikringsretlige

principper for sikring af panthavernes rettigheder til at få del i

skadeserstatningen.

Til § 14

Bestemmelsen indebærer, at klager over Stormflodsrådets afgørelser alene

kan prøves ved domstolene.

Til § 15

Bestemmelsen i stk. 1 hjemler bødestraf for de, der med forsæt eller

groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for erstatningens fastsættelse samt for overtrædelse af

visse af lovens bestemmelser.

Stk. 2 hjemler adgang til at pålægge den juridiske person (selskabet) som

sådan bødeansvar.

Til § 16

I stk. 1 er det foreslået, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende, da det er fundet hensigtsmæssigt, at

ikrafttrædelsen sker så hurtigt som muligt.

I stk. 2 er det foreslået, at loven finder anvendelse allerede for en

eventuel stormflod i oktober, da det er fundet ønskeligt, at loven får

virkning så hurtigt som muligt, selv om dette vil udløse statsgarantien,

ligesom det kan give en del administrative problemer. Endvidere må der

påregnes en vis forsinkelse af erstatningsbetalingerne i ordningens

etableringsperiode, som først kan starte, når loven er vedtaget.

I stk. 3 er det foreslået, at afgiften opkræves fra og med den 1. juli

1991. Dette er begrundet i, at forsikringsselskaberne af tekniske grunde

først kan opkræve afgiften 4 måneder efter lovens vedtagelse.

Efter 2. behandling den 7. maj 1991

Kapitel 1

Lovens område m.v.

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan der ydes erstatning for

skader forårsaget af stormflod.

Stk. 2. Ved stormflod forstås oversvømmelse som følge af en

ekstremt høj vandstand i havet forårsaget af storm.

Stk. 3. Afgørelse af, om der har været stormflod i et område på et

givet tidspunkt, træffes af Stormflodsrådet, jf. § 10, stk. 1, efter

udtalelse fra Kystinspektoratet.

Stk. 4. Stormflodsrådet træder sammen hurtigst muligt, efter en

stormflodssituation er indtruffet.

Kapitel 2

Erstatning for skader

§ 2. Der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte skader

forårsaget af stormflod på her i landet værende fast ejendom og løsøre, som

er dækket af en afgiftspligtig forsikring mod brand, jf. § 6 og § 8, stk. 3.

Stk. 2. Erstatning ydes dog ikke for:

1) fast ejendom og løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at

tegne forsikring mod skader forårsaget af stormflod i et her i landet

koncessioneret selskab,

2) fast ejendom og løsøre, hvor anden forsikring dækker den pågældende

skade,

3) løsøre i kældre og i rum under terræn,

4) indirekte tab eller

5) skader på jord.

§ 3. Erstatning for skader forårsaget af stormflod ydes til den,

der er ejer, panthaver eller indehaver af anden rettighed, eller til den, der

bærer risikoen for tingen, og som lider tab ved, at den forringes eller går

til grunde.

§ 4. Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af

stormflod fratrækkes en selvrisiko.

Stk. 2. Selvrisikoen er 5 pct., dog mindst 5.000 kr. pr.

skadesbegivenhed pr. forsikringssted på:

1) en- og tofamilieshuse og

2) privat indbo.

Stk. 3. Selvrisikoen er 10 pct., dog mindst 10.000 kr. pr.

skadesbegivenhed pr. forsikringssted på:

1) andre ejendomme, herunder fritidshuse inkl. indbo, og

2) andet løsøre, herunder varelagre og inventar.

§ 5. Erstatning for skader forårsaget af stormflod kan ud over

selvrisikoen nedsættes eller helt bortfalde, såfremt:

1) bygningen er opført på et sted, hvor der er en særlig stor risiko for

skader forårsaget af stormflod og skadelidte efter forholdene eller

oplysninger ved opførelsen eller erhvervelsen vidste eller burde vide dette,

2) bygningen er opført i strid med byggelovgivningen, servitutter eller

lokalplaner, hvor dette er medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet,

eller hvor skaden af denne grund har fået et større omfang, end den ellers

ville have fået,

3) bygningens forkerte konstruktion eller udførelse, uegnede materialer,

dårlige vedligeholdelse eller et manglende tilsyn er medvirkende årsag til,

at skaden er indtruffet, eller hvor skaden af denne grund har fået et større

omfang, end den ellers ville have fået,

4) løsøre er anbragt i de under nr. 1-3 anførte bygninger eller på steder,

hvor skadelidte i øvrigt burde påregne en særlig stor risiko for den skade,

der er indtruffet,

5) skadelidte før eller efter skadens indtræden har forsømt at træffe

foranstaltninger, som efter forholdene var rimelige, for at afværge eller

begrænse den skade, der er indtruffet, eller

6) skadelidte har foretaget handlinger, som vedkommende vidste eller burde

vide ville øge risikoen for den skade, som er indtruffet.

Kapitel 3

Finansiering

§ 6. Forsikringsselskaber, der tegner forsikringer mod brand på

fast ejendom eller for løsøre, skal opkræve en afgift pr. police.

Stk. 2. Afgift opkræves dog ikke af kaskoforsikringer for

motorkøretøjer og både samt andre forsikringer, der dækker skader forårsaget

af stormflod.

Stk. 3. Afgiften udgør årligt 10 kr. pr. police og opkræves sammen

med den første præmieopkrævning i kalenderåret.

Stk. 4. Reglerne i § 210 i lov om forsikringsvirksomhed finder

tilsvarende anvendelse på afgiften på bygningsbrandforsikringer i henhold til

denne lov.

§ 7. Forsikringsselskaberne skal efter udgangen af hver måned og

senest den 15. i den følgende måned til Stormflodsrådet anmelde størrelsen af

det forfaldne afgiftsbeløb fordelt på de enkelte forsikringskategorier, jf. §

4. Anmeldelsen skal være underskrevet af selskabets ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Det skyldige afgiftsbeløb for en måned omfatter de

afgifter, der forfalder til betaling i den pågældende måned. Afgifter, der

afskrives som uerholdelige, fradrages i afgiftsbeløbet i den måned, hvor

afskrivningen af præmieindtægt inkl. afgift finder sted.

Stk. 3. Forsikringstagere, der på eget initiativ tegner

forsikringer mod brand i udlandet, skal selv foretage den i stk. 1 nævnte

anmeldelse.

§ 8. Et selskabs eller de i § 7, stk. 3, nævnte forsikringstageres

forfaldne afgiftsbeløb for en måned skal indbetales til Stormflodsrådet inden

udgangen af den følgende måned.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.

i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra sidste rettidige

indbetalingsdag, dog mindst 10 kr.

Stk. 3. Der kan ikke ydes erstatning til en forsikringstager som

nævnt i § 7, stk. 3, der ikke har foretaget anmeldelse og indbetaling efter

reglerne i stk. 1 og § 7, stk. 3.

§ 9. Staten garanterer for ordningens forpligtelser efter denne

lov.

Stk. 2. Dækker den til enhver tid værende formue i

stormflodspuljen ikke de administrationsomkostninger og erstatninger, der

skal udbetales i henhold til denne lov, bemyndiges industriministeren til i

henhold til statsgarantien at udbetale indtil 200 mio. kr. til

stormflodspuljen.

Stk. 3. Udbetalinger under statsgarantien skal tilbagebetales

tillige med en forrentning svarende til den til enhver tid fastsatte

officielle diskonto. Renten tilskrives ved hvert kalenderårs udløb.

Stk. 4. Statens tilgodehavende tilbagebetales af midler fra en

midlertidig forhøjelse på 10 kr. af den årlige afgift.

Stk. 5. Den midlertidige forhøjelse af afgiften træder i kraft ved

udbetaling under statsgarantien og ophører med udgangen af det afgiftsår,

hvori statens tilgodehavende er fuldt tilbagebetalt.

Kapitel 4

Administration

§ 10. Der nedsættes et stormflodsråd bestående af en formand, der

skal opfylde betingelserne for at blive udnævnt til landsdommer, og 7 andre

medlemmer. Rådets formand udnævnes af industriministeren, der i øvrigt til

medlemmer af rådet udnævner en repræsentant for hver af følgende myndigheder

og organisationer: Industriministeriet, Trafikministeriet,

Justitsministeriet, Assurandør-Societetet, Forbrugerrådet, Amtsrådsforeningen

i Danmark og Kommunernes Landsforening.

Stk. 2. Medlemmerne og disses suppleanter udnævnes for 4 år ad

gangen. Finder udnævnelsen sted i løbet af en periode, foretages den kun med

virkning til periodens udløb.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.

§ 11. Stormflodsrådet forestår administrationen af loven. Den

daglige administration varetages af Assurandør-Societetets sekretariat med

bistand af forsikringsselskaberne. Assurandør-Societetets sekretariat er

samtidig sekretariat for rådet.

Stk. 2. Rådet fastsætter nærmere regler for sekretariatets

arbejde, taksationens udførelse og erstatningens beregning.

Stk. 3. Rådet kan efter behov anvende fremmed bistand.

Stk. 4. Rådet kan til fremme af forebyggende foranstaltninger give

pålæg til skadelidte, ligesom rådet over for offentlige myndigheder kan

stille forslag om foranstaltninger, som rådet anser for påkrævede for at

begrænse følgerne af stormflod.

Stk. 5. Rådet kan i det omfang, det er nødvendigt for bedømmelse

af en skadesbegivenhed, indhente yderligere oplysninger om denne samt

foretage eller lade foretage inspektionsbesøg på stedet, hvor skaden er

indtruffet.

Stk. 6. Rådet fastsætter nærmere bestemmelser om betaling for

sekretariatets arbejde, for taksationens udførelse samt for fremmed bistand.

Stk. 7. Rådet aflægger beretning om sin virksomhed.

§ 12. Stormflodspuljens midler anbringes i Nationalbanken til

forvaltning efter nærmere aftale mellem Stormflodsrådet og Nationalbanken.

Stk. 2. Stormflodsrådet aflægger et årligt regnskab, der revideres

af en statsautoriseret revisor og indsendes til industriministeren.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for

regnskabsførelsen.

Stk. 4. Omkostningerne ved ordningens administration, herunder

betaling for sekretariatets arbejde, taksationerne og fremmed bistand,

afholdes af stormflodspuljen.

§ 13. Forsikringstageren skal anmelde en skade forårsaget af

stormflod til sit forsikringsselskab senest 2 måneder efter skadens

indtræden.

Stk. 2. Forsikringsselskaberne foretager taksation af skader

forårsaget af stormflod.

Stk. 3. Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som inden

14 dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til selskabet. Selskabet

indsender taksatorrapporten med forsikringstagerens eventuelle bemærkninger

til Stormflodsrådet.

Stk. 4. Rådets afgørelse meddeles forsikringstageren. Rådet

foretager erstatningsudbetalingen.

Stk. 5. Bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57-58 finder

tilsvarende anvendelse.

Kapitel 5

Klageadgang og straffebestemmelser

§ 14. Klager over afgørelser truffet af Stormflodsrådet i henhold

til denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for erstatningens fastsættelse eller

2) overtræder § 7, stk. 1 og 3.

Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået af et

aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar

pålægges selskabet som sådant.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Loven finder anvendelse ved stormflod, der indtræder fra

og med den 1. oktober 1990. Den i § 13, stk. 1, nævnte frist på 2 måneder

regnes for skader indtruffet inden lovens ikrafttræden fra

ikrafttrædelsesdatoen.

Stk. 3. Afgiften opkræves første gang den 1. juli 1991.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter