1990 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM ERSTATNING FOR SKADER FORÅRSAGET AF STORMFLOD
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Lovens område m.v.
§ 1. Efter reglerne i denne lov kan der ydes erstatning for
skader forårsaget af stormflod.
Stk. 2. Ved stormflod forstås oversvømmelse som følge af en
ekstremt høj vandstand i havet forårsaget af storm.
Stk. 3. Afgørelse af, om der har været stormflod i et område på et
givet tidspunkt, træffes af Stormflodsrådet, jf. § 10, stk. 1, efter
udtalelse fra Kystinspektoratet.
Stk. 4. Stormflodsrådet træder sammen hurtigst muligt, efter en
stormflodssituation er indtruffet.
Kapitel 2
Erstatning for skader
§ 2. Der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte skader
forårsaget af stormflod på her i landet værende fast ejendom og løsøre, som
er dækket af en afgiftspligtig forsikring mod brand, jf. § 6 og § 8, stk. 3.
Stk. 2. Erstatning ydes dog ikke for:
1) fast ejendom og løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at
tegne forsikring mod skader forårsaget af stormflod i et her i landet
koncessioneret selskab,
2) fast ejendom og løsøre, hvor anden forsikring dækker den pågældende
skade,
3) løsøre i kældre og i rum under terræn,
4) indirekte tab eller
5) skader på jord.
§ 3. Erstatning for skader forårsaget af stormflod ydes til den,
der er ejer, panthaver eller indehaver af anden rettighed, eller til den, der
bærer risikoen for tingen, og som lider tab ved, at den forringes eller går
til grunde.
§ 4. Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af
Læs alt
stormflod fratrækkes en selvrisiko.
Stk. 2. Selvrisikoen er 5 pct., dog mindst 5.000 kr. pr.
skadesbegivenhed pr. forsikringssted på:
1) en- og tofamilieshuse og
2) privat indbo.
Stk. 3. Selvrisikoen er 10 pct., dog mindst 10.000 kr. pr.
skadesbegivenhed pr. forsikringssted på:
1) andre ejendomme, herunder fritidshuse inkl. indbo, og
2) andet løsøre, herunder varelagre og inventar.
§ 5. Erstatning for skader forårsaget af stormflod kan ud over
selvrisikoen nedsættes eller helt bortfalde, såfremt:
1) bygningen er opført på et sted, hvor der er en særlig stor risiko for
skader forårsaget af stormflod og skadelidte efter forholdene eller
oplysninger ved opførelsen eller erhvervelsen vidste eller burde vide dette,
2) bygningen er opført i strid med byggelovgivningen, servitutter eller
lokalplaner, hvor dette er medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet,
eller hvor skaden af denne grund har fået et større omfang, end den ellers
ville have fået,
3) bygningens forkerte konstruktion eller udførelse, uegnede materialer,
dårlige vedligeholdelse eller et manglende tilsyn er medvirkende årsag til,
at skaden er indtruffet, eller hvor skaden af denne grund har fået et større
omfang, end den ellers ville have fået,
4) løsøre er anbragt i de under nr. 1-3 anførte bygninger eller på steder,
hvor skadelidte i øvrigt burde påregne en særlig stor risiko for den skade,
der er indtruffet,
5) skadelidte før eller efter skadens indtræden har forsømt at træffe
foranstaltninger, som efter forholdene var rimelige, for at afværge eller
begrænse den skade, der er indtruffet, eller
6) skadelidte har foretaget handlinger, som vedkommende vidste eller burde
vide ville øge risikoen for den skade, som er indtruffet.
Kapitel 3
Finansiering
§ 6. Forsikringsselskaber, der tegner forsikringer mod brand på
fast ejendom eller for løsøre, skal opkræve en afgift pr. police.
Stk. 2. Afgift opkræves dog ikke af kaskoforsikringer for
motorkøretøjer og både samt andre forsikringer, der dækker skader forårsaget
af stormflod.
Stk. 3. Afgiften udgør årligt 10 kr. pr. police og opkræves sammen
med den første præmieopkrævning i kalenderåret.
Stk. 4. Reglerne i § 210 i lov om forsikringsvirksomhed finder
tilsvarende anvendelse på afgiften på bygningsbrandforsikringer i henhold til
denne lov.
§ 7. Forsikringsselskaberne skal efter udgangen af hver måned og
senest den 15. i den følgende måned til Stormflodsrådet anmelde størrelsen af
det forfaldne afgiftsbeløb fordelt på de enkelte forsikringskategorier, jf. §
4. Anmeldelsen skal være underskrevet af selskabets ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Det skyldige afgiftsbeløb for en måned omfatter de
afgifter, der forfalder til betaling i den pågældende måned. Afgifter, der
afskrives som uerholdelige, fradrages i afgiftsbeløbet i den måned, hvor
afskrivningen af præmieindtægt inkl. afgift finder sted.
Stk. 3. Forsikringstagere, der på eget initiativ tegner
forsikringer mod brand i udlandet, skal selv foretage den i stk. 1 nævnte
anmeldelse.
§ 8. Et selskabs eller de i § 7, stk. 3, nævnte forsikringstageres
forfaldne afgiftsbeløb for en måned skal indbetales til Stormflodsrådet inden
udgangen af den følgende måned.
Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1, 3
pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra sidste rettidige
indbetalingsdag, dog mindst 10 kr.
Stk. 3. Der kan ikke ydes erstatning til en forsikringstager som
nævnt i § 7, stk. 3, der ikke har foretaget anmeldelse og indbetaling efter
reglerne i stk. 1 og § 7, stk. 3.
§ 9. Staten garanterer for ordningens forpligtelser efter denne
lov.
Stk. 2. Dækker den til enhver tid værende formue i
stormflodspuljen ikke de administrationsomkostninger og erstatninger, der
skal udbetales i henhold til denne lov, bemyndiges industriministeren til i
henhold til statsgarantien at udbetale indtil 200 mio. kr. til
stormflodspuljen.
Stk. 3. Udbetalinger under statsgarantien skal tilbagebetales
tillige med en forrentning svarende til den til enhver tid fastsatte
officielle diskonto. Renten tilskrives ved hvert kalenderårs udløb.
Stk. 4. Statens tilgodehavende tilbagebetales af midler fra en
midlertidig forhøjelse på 10 kr. af den årlige afgift.
Stk. 5. Den midlertidige forhøjelse af afgiften træder i kraft ved
udbetaling under statsgarantien og ophører med udgangen af det afgiftsår,
hvori statens tilgodehavende er fuldt tilbagebetalt.
Kapitel 4
Administration
§ 10. Der nedsættes et stormflodsråd bestående af en formand, der
skal opfylde betingelserne for at blive udnævnt til landsdommer, og 7 andre
medlemmer. Rådets formand udnævnes af industriministeren, der i øvrigt til
medlemmer af rådet udnævner en repræsentant for hver af følgende myndigheder
og organisationer: Industriministeriet, Trafikministeriet,
Justitsministeriet, Assurandør-Societetet, Forbrugerrådet, Amtsrådsforeningen
i Danmark og Kommunernes Landsforening.
Stk. 2. Medlemmerne og disses suppleanter udnævnes for 4 år ad
gangen. Finder udnævnelsen sted i løbet af en periode, foretages den kun med
virkning til periodens udløb.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.
§ 11. Stormflodsrådet forestår administrationen af loven. Den
daglige administration varetages af Assurandør-Societetets sekretariat med
bistand af forsikringsselskaberne. Assurandør-Societetets sekretariat er
samtidig sekretariat for rådet.
Stk. 2. Rådet fastsætter nærmere regler for sekretariatets
arbejde, taksationens udførelse og erstatningens beregning.
Stk. 3. Rådet kan efter behov anvende fremmed bistand.
Stk. 4. Rådet kan til fremme af forebyggende foranstaltninger give
pålæg til skadelidte, ligesom rådet over for offentlige myndigheder kan
stille forslag om foranstaltninger, som rådet anser for påkrævede for at
begrænse følgerne af stormflod.
Stk. 5. Rådet kan i det omfang, det er nødvendigt for bedømmelse
af en skadesbegivenhed, indhente yderligere oplysninger om denne samt
foretage eller lade foretage inspektionsbesøg på stedet, hvor skaden er
indtruffet.
Stk. 6. Rådet fastsætter nærmere bestemmelser om betaling for
sekretariatets arbejde, for taksationens udførelse samt for fremmed bistand.
Stk. 7. Rådet aflægger beretning om sin virksomhed.
§ 12. Stormflodspuljens midler anbringes i Nationalbanken til
forvaltning efter nærmere aftale mellem Stormflodsrådet og Nationalbanken.
Stk. 2. Stormflodsrådet aflægger et årligt regnskab, der revideres
af en statsautoriseret revisor og indsendes til industriministeren.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
regnskabsførelsen.
Stk. 4. Omkostningerne ved ordningens administration, herunder
betaling for sekretariatets arbejde, taksationerne og fremmed bistand,
afholdes af stormflodspuljen.
§ 13. Forsikringstageren skal anmelde en skade forårsaget af
stormflod til sit forsikringsselskab senest 2 måneder efter skadens
indtræden.
Stk. 2. Forsikringsselskaberne foretager taksation af skader
forårsaget af stormflod.
Stk. 3. Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som inden
14 dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til selskabet. Selskabet
indsender taksatorrapporten med forsikringstagerens eventuelle bemærkninger
til Stormflodsrådet.
Stk. 4. Rådets afgørelse meddeles forsikringstageren. Rådet
foretager erstatningsudbetalingen.
Stk. 5. Bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57-58 finder
tilsvarende anvendelse.
Kapitel 5
Klageadgang og straffebestemmelser
§ 14. Klager over afgørelser truffet af Stormflodsrådet i henhold
til denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for erstatningens fastsættelse eller
2) overtræder § 7, stk. 1 og 3.
Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået af et
aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar
pålægges selskabet som sådant.
Kapitel 6
Ikrafttræden
§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven finder anvendelse ved stormflod, der indtræder fra
og med den 1. oktober 1990. Den i § 13, stk. 1, nævnte frist på 2 måneder
regnes for skader indtruffet inden lovens ikrafttræden fra
ikrafttrædelsesdatoen.
Stk. 3. Afgiften opkræves første gang den 1. juli 1991.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Lovens område m.v.
§ 1. Efter reglerne i denne lov kan der ydes erstatning for
skader forårsaget af stormflod.
Stk. 2. Ved stormflod forstås oversvømmelse som følge af en
ekstremt høj vandstand i havet forårsaget af storm.
Stk. 3. Afgørelse af, om der har været stormflod i et område på et
givet tidspunkt, træffes af Stormflodsrådet, jf. § 10, stk. 1, efter
udtalelse fra Kystinspektoratet.
Kapitel 2
Erstatning for skader
§ 2. Der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte skader
forårsaget af stormflod på her i landet værende fast ejendom og løsøre, som
er dækket af en afgiftspligtig forsikring mod brand, jf. § 6 og § 8, stk. 3.
Stk. 2. Erstatning ydes dog ikke for:
1) fast ejendom og løsøre, for hvilke det i almindelighed er muligt at
tegne forsikring mod skader forårsaget af stormflod i et her i landet
koncessioneret selskab,
2) fast ejendom og løsøre, hvor anden forsikring dækker den pågældende
skade,
3) løsøre i kældre og i rum under terræn,
4) indirekte tab eller
5) skader på jord.
Stk. 3. Industriministeren kan efter indstilling fra
Stormflodsrådet fastsætte andre undtagelser end de i stk. 2 nævnte.
§ 3. Erstatning for skader forårsaget af stormflod ydes til den,
der er ejer, panthaver eller indehaver af anden rettighed, eller til den, der
bærer risikoen for tingen, og som lider tab ved, at den forringes eller går
til grunde.
§ 4. Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af
stormflod fratrækkes en selvrisiko.
Stk. 2. Selvrisikoen er 5 pct., dog mindst 5.000 kr. pr.
skadesbegivenhed pr. forsikringssted på:
1) en- og tofamilieshuse og
2) privat indbo.
Stk. 3. Selvrisikoen er 10 pct., dog mindst 10.000 kr. pr.
skadesbegivenhed pr. forsikringssted på:
1) andre ejendomme, herunder fritidshuse inkl. indbo, og
2) andet løsøre, herunder varelagre og inventar.
§ 5. Erstatning for skader forårsaget af stormflod kan udover
selvrisikoen nedsættes eller helt bortfalde såfremt:
1) bygningen er opført på et sted, hvor der er en særlig stor risiko for
skader forårsaget af stormflod, og skadelidte efter forholdene eller
oplysninger ved opførelsen eller erhvervelsen vidste eller burde vide dette,
2) bygningen er opført i strid med byggelovgivningen, servitutter eller
lokalplaner, hvor dette er medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet
eller, hvor skaden af denne grund har fået et større omfang, end den ellers
ville have fået,
3) bygningens forkerte konstruktion eller udførelse, uegnede materialer,
dårlige vedligeholdelse eller et manglende tilsyn er medvirkende årsag til,
at skaden er indtruffet eller, hvor skaden af denne grund har fået et større
omfang, end den ellers ville have fået,
4) løsøre er anbragt i de under nr. 1 - 3 anførte bygninger eller på
steder, hvor skadelidte iøvrigt burde påregne en særlig stor risiko for den
skade, der er indtruffet,
5) skadelidte før eller efter skadens indtræden har forsømt at træffe
foranstaltninger, som efter forholdene var rimelige, for at afværge eller
begrænse den skade, der er indtruffet, eller
6) skadelidte har foretaget handlinger, som vedkommende vidste eller burde
vide ville øge risikoen for den skade, som er indtruffet.
Kapitel 3
Finansiering
§ 6. Forsikringsselskaber, der tegner forsikringer mod brand på
fast ejendom eller for løsøre, skal opkræve en afgift pr. police.
Stk. 2. Afgift opkræves dog ikke af kaskoforsikringer for
motorkøretøjer og både samt andre forsikringer, der dækker skader forårsaget
af stormflod.
Stk. 3. Afgiften udgør årligt 10 kr. pr. police og opkræves sammen
med den første præmieopkrævning i kalenderåret.
Stk. 4. Reglerne i § 210 i lov om forsikringsvirksomhed finder
tilsvarende anvendelse på afgiften på bygningsbrandforsikringer i henhold til
denne lov.
§ 7. Forsikringsselskaberne skal efter udgangen af hver måned og
senest den 15. i den følgende måned til Stormflodsrådet anmelde størrelsen af
det forfaldne afgiftsbeløb fordelt på de enkelte forsikringskategorier, jf. §
4. Anmeldelsen skal være underskrevet af selskabets ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Det skyldige afgiftsbeløb for en måned omfatter de
afgifter, der forfalder til betaling i den pågældende måned. Afgifter, der
afskrives som uerholdelige, fradrages i afgiftsbeløbet i den måned, hvor
afskrivningen af præmieindtægt inkl. afgift finder sted.
Stk. 3. Forsikringstagere, der på eget initiativ tegner
forsikringer mod brand i udlandet, skal selv foretage den i stk. 1 nævnte
anmeldelse.
§ 8. Et selskabs eller de i § 7, stk. 3, nævnte forsikringstageres
forfaldne afgiftsbeløb for en måned skal indbetales til Stormflodsrådet inden
udgangen af den følgende måned.
Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra sidste rettidige
indbetalingsdag, dog mindst 10 kr.
Stk. 3. Der kan ikke ydes erstatning til en forsikringstager som
nævnt i § 7, stk. 3, der ikke har foretaget anmeldelse og indbetaling efter
reglerne i stk. 1 og § 7, stk. 3.
§ 9. Staten garanterer for ordningens forpligtelser efter denne
lov.
Stk. 2. Dækker den til enhver tid værende formue i
stormflodspuljen ikke de administrationsomkostninger og erstatninger, der
skal udbetales i henhold til denne lov, bemyndiges industriministeren til i
henhold til statsgarantien at udbetale indtil 200 mio. kr. til
stormflodspuljen.
Stk. 3. Udbetalinger under statsgarantien skal tilbagebetales
tillige med en forrentning svarende til den til enhver tid fastsatte
officielle diskonto. Renten tilskrives ved hvert kalenderårs udløb.
Stk. 4. Statens tilgodehavende tilbagebetales af midler fra en
midlertidig forhøjelse på 10 kr. af den årlige afgift.
Stk. 5. Den midlertidige forhøjelse af afgiften træder i kraft ved
udbetaling under statsgarantien og ophører med udgangen af det afgiftsår,
hvori statens tilgodehavende er fuldt tilbagebetalt.
Kapitel 4
Administration
§ 10. Der nedsættes et stormflodsråd bestående af en formand, der
skal opfylde betingelserne for at blive udnævnt til landsdommer, og 7 andre
medlemmer. Rådets formand udnævnes af industriministeren, der iøvrigt til
medlemmer af Rådet udnævner en repræsentant for hver af følgende myndigheder
og organisationer: Industriministeriet, Trafikministeriet,
Justitsministeriet, Assurandør-Societetet, Forbrugerrådet, Amtsrådsforeningen
i Danmark og Kommunernes Landsforening.
Stk. 2. Medlemmerne og disses suppleanter udnævnes for 4 år ad
gangen. Finder udnævnelsen sted i løbet af en periode, foretages den kun til
periodens udløb.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.
§ 11. Stormflodsrådet forestår administrationen af loven. Den
daglige administration varetages af Assurandør-Societetets sekretariat med
bistand af forsikringsselskaberne. Assurandør-Societetets sekretariat er
samtidig sekretariat for rådet.
Stk. 2. Rådet fastsætter nærmere regler for sekretariatets
arbejde, taksationens udførelse og erstatningens beregning.
Stk. 3. Rådet kan efter behov anvende fremmed bistand.
Stk. 4. Rådet kan til fremme af forebyggende foranstaltninger give
pålæg til skadelidte, ligesom rådet over for offentlige myndigheder kan
stille forslag om foranstaltninger, som rådet anser for påkrævede for at
begrænse følgerne af stormflod.
Stk. 5. Rådet kan i det omfang, det er nødvendigt for bedømmelse
af en skadesbegivenhed, indhente yderligere oplysninger om denne samt
foretage eller lade foretage inspektionsbesøg på stedet, hvor skaden er
indtruffet.
Stk. 6. Rådet fastsætter nærmere bestemmelser om betaling for
sekretariatets arbejde, for taksationens udførelse samt for fremmed bistand.
Stk. 7. Rådet aflægger beretning om sin virksomhed.
§ 12. Stormflodspuljens midler anbringes i Nationalbanken til
forvaltning efter nærmere aftale mellem Stormflodsrådet og Nationalbanken.
Stk. 2. Stormflodsrådet aflægger et årligt regnskab, der revideres
af en statsautoriseret revisor og indsendes til industriministeren.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
regnskabsførelsen.
Stk. 4. Omkostningerne ved ordningens administration, herunder
betaling for sekretariatets arbejde, taksationerne og fremmed bistand,
afholdes af stormflodspuljen.
§ 13. Forsikringstageren skal anmelde en skade forårsaget af
stormflod til sit forsikringsselskab senest 2 måneder efter skadens
indtræden.
Stk. 2. Forsikringsselskaberne foretager taksation af skader
forårsaget af stormflod.
Stk. 3. Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som inden
14 dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til selskabet. Selskabet
indsender taksatorrapporten med forsikringstagerens eventuelle bemærkninger
til Stormflodsrådet.
Stk. 4. Rådets afgørelse meddeles forsikringstageren. Rådet
foretager erstatningsudbetalingen.
Stk. 5. Bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57-58 finder
tilsvarende anvendelse.
Kapitel 5
Klageadgang og straffebestemmelser
§ 14. Klager over afgørelser truffet af Stormflodsrådet i henhold
til denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for erstatningens fastsættelse, eller
2) overtræder § 7, stk. 1 og 3.
Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået af et
aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar
pålægges selskabet som sådant.
Kapitel 6
Ikrafttræden
§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven finder anvendelse ved stormflod, der indtræder fra
og med den 1. oktober 1990.
Stk. 3. Afgiften opkræves første gang den 1. juli 1991.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.Baggrund
Nærværende lovforslag er en genfremsættelse af L 36, der blev fremsat af
industriministeren den 10. oktober 1990 (Folketingstidende 1990-91 sp.
477-78) og 1. behandlet den 25. oktober 1990 (Folketingstidende 1990-91 sp.
1099-1106).
Lovforslaget er en uændret genfremsættelse bortset fra en præcisering i de
almindelige bemærkninger vedr. de skattemæssige forhold samt ændringen af
ikrafttrædelsesdatoen for afgiftens opkrævning i § 16, stk. 3.
Lovforslaget har til formål at oprette en puljeordning, der kan yde
erstatning for skader forårsaget af stormflod.
Allerede efter stormfloden i 1981 blev der af Ministeriet for Offentlige
Arbejder nedsat et udvalg bestående af embedsmænd fra flere ministerier samt
forsikringserhvervet til at se på de problemer, indførelsen af en
dækningsordning for skader forårsaget af stormflod kunne medføre. Udvalget
afgav betænkning i 1984, hvori man udtalte, at en forsikringsdækket ordning
kun kunne gennemføres, hvis det ved lov blev gjort obligatorisk for alle
brandforsikringstagere at bidrage til en sådan forsikring. Samtidig gjorde
man opmærksom på, at det var et klart brud på forsikringstanken tvangsmæssigt
at pålægge et stort antal forsikringstagere at bidrage til at dække skader,
som de sandsynligvis aldrig selv ville komme ud for.
Denne betænkning samt en efterfølgende redegørelse fra den daværende
trafikminister (FT 1984-85, 2. samling, sp. 7116 ff. og sp. 7567 ff.) er
grunden til, at man ikke hidtil i lovgivningen har grebet ind, men søgt at
løse problemerne ved tildeling af statslige og kommunale godtgørelser.
Efter stormfloderne i januar og februar 1990 fremsattes forslag til
folketingsbeslutning B 63 om oprettelse af naturkatastrofefond (FT 1989-90,
2. samling, sp. 6328, sp. 7446 ff., sp. 9306 ff., tillæg A, sp. 4915, og
tillæg B, sp. 1093).
Efter Folketingets vedtagelse af B 63 den 10. maj 1990 nedsatte
industriministeren et udvalg bestående af repræsentanter for de involverede
offentlige myndigheder og forsikringsbranchen.
Udvalget fik til opgave at redegøre for, hvorledes en i forsikringsform
organiseret dækningsordning for oversvømmelsesskader økonomisk,
lovgivningsmæssig og organisatorisk ville kunne udformes.
I forbindelse med den første gennemgang af problemkredsen måtte udvalget
konstatere, at det ikke på det eksisterende grundlag var muligt uden
uforholdsmæssig brug af ressourcer med rimelig sikkerhed at afgrænse området
for en dækningsordning geografisk.
Udvalget forsøgte herefter at udarbejde forslag til en forsikringslignende
ordning, dels som en ren obligatorisk ordning, og dels som en obligatorisk
ordning kombineret med en frivillig ordning for at opnå en vis
differentiering efter risikoen.
Udvalget måtte imidlertid konstatere, at begge forslag faldt uden for
definitionen af en forsikringsaftale, ligesom ordningerne heller ikke med
rette kunne karakteriseres som forsikringslignende. Dette skyldes, at begge
ordninger vil indeholde en forpligtelse til betaling af et fast bidrag for
alle med en brandforsikring, uanset om de overhovedet vil kunne være i risiko
for stormflod, ligesom det faste bidrag heller ikke er fastsat ud fra en
beregning af forsikringstagernes risiko. Endelig vil forsikringsselskaberne
heller ikke komme til at bære nogen økonomisk risiko.
Udvalget måtte endvidere konstatere, at begge forslag EF-retligt måtte
anses for yderst problematiske. De indebærer nemlig en regulering af et
marked ved fastsættelsen af en obligatorisk pris på en tjenesteydelse, hvis
indhold også er fuldt reguleret, hvorved enhver konkurrence udelukkes.
På denne baggrund måtte udvalget konkludere, at ordningen ikke kunne
iværksættes som en forsikringslignende ordning, men måtte udformes som en
afgift på de eksisterende brandforsikringer, hvilket der EF-retligt er
hjemmel til.
Udvalget afsluttede sit arbejde i september 1990 med afgivelse af
»Betænkning om dækningsordning for skader forårsaget af stormflod«,
der indeholdt et udkast til lov om erstatning for skader forårsaget af
stormflod med tilhørende bemærkninger.
2. Høring
Betænkningens lovudkast har været sendt i høring hos Budgetdepartementet,
Administrations- og Personaledepartementet, Statsministeriet,
Økonomiministeriet, Indenrigsministeriet, Landbrugsministeriet,
Fiskeriministeriet, Boligministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet,
Justitsministeriet, Trafikministeriet, Energiministeriet,
Assurandør-Societetet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes
Landsforening, Industrirådet, Håndværksrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
og Forbrugerrådet.
Høringsrunden viste en generelt positiv holdning over for lovforslaget.
3. Lovforslagets hovedpunkter
Lovforslaget er uændret i forhold til udvalgets lovudkast bortset fra
mindre tekniske rettelser.
Lovforslaget indebærer, at der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte
skader forårsaget af stormflod på her i landet værende fast ejendom og
løsøre, som er dækket af en brandforsikring, hvoraf der er betalt afgift til
ordningens finansiering. Erstatning ydes dog ikke i en række tilfælde, jf.
lovforslagets § 2, stk. 2, og de specielle bemærkninger hertil.
I forslaget er indbygget en selvrisiko samt en adgang til herudover at
lade erstatningen nedsætte eller helt bortfalde i en række tilfælde af
uforsvarlig adfærd.
Ordningen foreslås finansieret af en afgift på brandforsikringer
kombineret med en statsgaranti, der skal forrentes og tilbagebetales.
Der foreslås nedsat et Stormflodsråd, der skal forestå ordningens
administration med bistand fra Assurandør-Societetets sekretariat og
forsikringsselskaberne samt fremmed bistand.
Ordningens midler foreslås anbragt i Nationalbanken til forvaltning.
4. Visse skatte- og afgiftsmæssige forhold
Udbetalte erstatninger efter lovforslaget behandles skattemæssigt som
andre skadeserstatninger, f.eks. som følge af stormskade, dvs. som
afståelsesvederlag for aktivet.
Erhvervsdrivende kan fradrage præmier til skadesforsikring som
driftsomkostninger. Tilsvarende vil afgiften være en fradragsberettiget
driftsomkostning.
Der skal ikke betales stempelafgift og moms af afgiften. Med hensyn til
arbejdsmarkedsbidrag (ambi), der udgør 2,5 pct. af bidragsgrundlaget, kan
oplyses, at forsikringsselskaber betaler ambi efter lønsumsmetoden. Det
betyder, at også den andel af selskabernes arbejdskraft og lønudgift, der
medgår til administration af stormflodsafgiften, indgår i bidragsgrundlaget,
som omfatter virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 90 pct.
Da stormflodspuljen oprettes som en selvstændig enhed, der er uafhængig af
de, der administrerer puljen, dvs. Assurandør-societetets sekretariat og
Nationalbanken, er puljen kun skattepligtig, hvis den har indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Det
bemærkes, at afgiften og afkast heraf ikke vil være indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed.
Oppebærer forsikringsselskaberne et afkast af afgiften i perioden fra
afgiften indbetales til selskabet og indtil afgiften afregnes til puljen,
skal dette beløb medregnes til selskaberenes skattepligtige indkomst.
5. Administrative og finansielle konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser.
Udbetalinger under statsgarantien vil få statsfinansielle konsekvenser for
det pågældende finansår. Da statens udlæg skal forrentes og tilbagebetales,
vil forslaget på sigt imidlertid ikke få statsfinansielle konsekvenser.
Eventuelle udbetalinger/tilbagebetalinger under statsgarantien optages
direkte på tillægsbevillingslov.
Forslaget har ikke finansielle konsekvenser for amterne og kommunerne.
Bemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
I stk. 1 angives lovens område.
I stk. 2 defineres, hvad der forstås ved stormflod. Definitionen svarer
til definitionen i betænkningen om stormflodsforsikring afgivet i januar 1984
af Ministeriet for Offentlige Arbejders udvalg vedrørende forsikring for
oversvømmelsesskader.
Det følger direkte af den fastlagte definition, at oversvømmelsen skal
være en følge af en ekstremt høj vandstand i havet forårsaget af storm.
Udover kriterierne ekstremt høj vandstand og storm har også andre kriterier,
så som varighed og bølgepåvirkning, betydning for vurderingen af, om
stormflod er indtruffet. Skader forårsaget af oversvømmelse hidrørende fra
ferske vande, der opstemmes som følge af en stormflod i havet eller en af
stormfloden nødvendiggjort sluselukning, vil også blive betragtet som skader
forårsaget af en stormflod.
Det skønnes, at Kystinspektoratet kan opstille en beslutningsmodel for,
hvornår en stormflodssituation er indtruffet. En sådan beslutningsmodel vil
blive udbygget i takt med, at Kystinspektoratet færdiggør
Stormflodsrisikoanalysen. På denne baggrund foreslås det i stk. 3, at
spørgsmålet om den skadevoldende begivenheds indtræden afgøres af
Stormflodsrådet efter udtalelse fra Kystinspektoratet. Kystinspektoratets
udtalelse forventes at kunne afgives ca. 6 søgnedage efter en mulig
stormflod. Stormflodsrådets afgørelse bør også træffes meget hurtigt efter
modtagelsen af udtalelsen fra Kystinspektoratet.
Til § 2
I bestemmelsen i stk. 1 foreslås indført en erstatningsordning for
umiddelbart indtrådte skader forårsaget af stormflod på her i landet værende
fast ejendom og løsøre, der er dækket af en afgiftspligtig forsikring mod
brand.
Allerede i betænkningen fra 1984 blev dækningen af skader forårsaget af
stormflod knyttet til brandforsikringen. For bygninger er brandforsikring
normalt en forudsætning for pantsætning, og næsten alle helårsbeboelser samt
erhvervsbygninger er brandforsikret. Derimod er privat indbo ikke
brandforsikret i helt samme omfang. Da der imidlertid er fri adgang til at
tegne brandforsikring, er der intet hensyn at tage til en skadelidt, der har
undladt dette.
Det samme er tilfældet, hvor selskabet afviser at brandforsikre i henhold
til § 207, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, idet der her er tale om
bygninger, der ikke er forsvarligt indrettet, eller som er direkte forfaldne.
Der er ikke fundet eksempler på, at der er grupper af værdier, der bør
erstattes, som kan rammes af en skade forårsaget af stormflod, men ikke af en
brandskade.
Derimod findes der værdier, som er kaskoforsikrede eller
all-risk-forsikrede, hvor brandrisikoen er dækket, men hvor de almindelige
betingelser undtager skader forårsaget af stormflod. Som eksempel kan nævnes
bestanden af fisk, som indgår i dambrug. Da forsikringen indbefatter en
brandforsikring er den afgiftspligtig med deraf følgende ret til erstatning
for bestanden af fisk i dambruget. Selve dambrugsinstallationerne er desuden
brandforsikret af en erhvervsløsøreforsikring, hvis en sådan er tegnet.
Som i betænkningen fra 1984 foreslås det, at kun umiddelbart indtrådte
skader dækkes. Dette indebærer, at skaden skal indtræde på selve
stormflodstidspunktet eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sætningsskader,
der konstateres senere, er således ikke omfattet af ordningen. Allerede de
bevismæssige vanskeligheder taler imod at medtage skader, der indtræder
længere tid efter en stormflod.
Bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, indebærer navnlig, at motorkøretøjer og både
ikke er omfattet af ordningen, da de eksisterende kaskoforsikringer på
motorkøretøjer og både dækker skader forårsaget af stormflod.
Stk. 2, nr. 2, omfatter den situation, hvor ejeren af fast ejendom eller
løsøre har tegnet en forsikring, der allerede dækker den omhandlede skade,
jf. § 6, stk. 2.
I stk. 2, nr. 3, foreslås, at løsøre anbragt i kældre og i rum under
terræn undtages. Begrundelsen herfor er, at man bør opbevare sit løsøre
forsvarligt. Bestemmelsen gælder også for løsøre anbragt i den del af et
kælderrum, der er over terræn.
I stk. 2, nr. 4, foreslås indirekte tab undtaget. Ved indirekte tab
forstås bl.a. driftstab, huslejetab og flytteomkostninger eller andre
merudgifter i anledning af, at ejendommen må fraflyttes, samt tab som følge
af nedstyrtning af klinter. Begrundelsen herfor er, at ordningens formål er
en katastrofedækning, og at omfanget af mulige indirekte tab er ret
uoverskueligt. Hertil kommer, at de kan være vanskelige at afgrænse
tidsmæssigt.
I stk. 2, nr. 5, foreslås skader på jord undtaget. Ved skader på jord
forstås især forringelse af jordens bonitet (afkastningsevne) eller
forringede muligheder for råstofindvinding. Begrundelsen herfor er, at skader
af denne art adskiller sig afgørende fra de arter af skader, der iøvrigt skal
dækkes af ordningen. Jord som sådan er af naturlige grunde ikke
brandforsikret. Det ville være en væsentlig anden vurderingsopgave, der var
tale om ved skadesopgørelsen, og tabet ville først kunne opgøres længere tid
efter den skadevoldende begivenhed, ligesom tabsopgørelsen vil være behæftet
med usikkerhed.
Til § 3
Bestemmelsen svarer til reglen i forsikringsaftalelovens § 54, stk. 1.
Til § 4
Ud fra et ønske om at motivere til skadeforebyggelse i områder, der
rammes af stormflod, samt til ansvarlig adfærd i øvrigt foreslås der
indbygget en selvrisiko i ordningen.
For erhvervsejendomme m.v. og andet løsøre foreslås fastsat en højere
selvrisiko end for en- og tofamiliehuse og privat indbo. Dette er begrundet
i, at der normalt vil være tale om langt større værdier. Specielt for
fritidshusenes vedkommende er begrundelsen, at der er et langt friere
lokaliseringsvalg for fritidshuse end for helårsboliger. Hertil kommer, at
selvrisikoen for fritidshuse i modsætning til andre ejendomme er fælles for
bygninger og indbo.
Selvrisikoen beregnes normalt pr. skade pr. forsikring. Er flere
selvstændige ejendomme omfattet af samme forsikringspolice, betragtes hver
ejendom som et forsikringssted. Selvrisikoen beregnes derfor i denne
situation pr. ejendom.
Til § 5
Formålet med bestemmelsen er at øge motivationen til ansvarlig adfærd og
svarer til, hvad der normalt gælder for nedsættelse eller bortfald af
erstatning ved egen skyld.
Bestemmelsen skal endvidere bidrage til, at ejere af stormflodsramte
ejendomme ikke opnår en utilsigtet kapitalgevinst ved at få fuld erstatning
for en ejendom, som på grund af dens beliggenhed i et stormflodstruet område
er erhvervet billigere, end en tilsvarende ejendom normalt ville kunne
erhverves andetsteds.
Stormflodsrådet kan endvidere, hvis en ejendom bliver totalskadet under en
stormflod, erklære, at der ikke vil blive udbetalt stormflodserstatning igen,
såfremt den pågældende ejendom genopføres.
Ved mindre omfattende skader vil Stormflodsrådet ligeledes kunne udstede
påbud om beskyttelsesforanstaltninger som forudsætning for fremtidige
erstatninger.
Til § 6
I stk. 1 og stk. 2 foreslås det, at de forsikringsselskaber, som tegner
forsikringer mod brand, der ikke dækker skader forårsaget af stormflod, skal
opkræve afgiften til ordningen ved en afgift pr. police.
Bestemmelsen indebærer, at udenlandske forsikringsselskaber, der tegner
forsikringer mod brand i Danmark enten via en etablering her i landet eller
som aktiv grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, ligeledes vil skulle
opkræve afgiften og indbetale denne til Stormflodsrådet.
I stk. 3 foreslås afgiften fastsat til 10 kr. pr. police. Forslaget er
baseret på, at det samlede antal policer med brandforsikring skønsmæssigt er
anslået til 4,7 mio. policer. Afgiften vil således indbringe ca. 47 mio. kr.
pr. år, hvilket skønnes på sigt at skabe et forsvarligt dækningsgrundlag.
Forslaget indebærer, at der ved selskabsskift eller ejerskifte kan blive
betalt afgift af den samme ejendom flere gange i et kalenderår. Af
administrative grunde og under hensyn til beløbets ringe størrelse vil der
ikke ske refusion i disse tilfælde.
Såfremt erfaringerne skulle vise, at der er behov for en større fast årlig
afgift vil industriministeren stille forslag i Folketinget om ændring af
afgiftens størrelse. Skulle det mod forventning på et givet tidspunkt blive
vedtaget at ophæve ordningen, vil puljens formue blive anvendt til et formål
efter Finansudvalgets nærmere bestemmelse.
Forslaget i stk. 4 indebærer, at reglerne for bygningsbrandforsikring i §
210 i lov om forsikringsvirksomhed om forsikringsselskabernes udpantningsret
og panteret for præmier med påløbne renter og andre omkostninger også
omfatter afgiften.
Til § 7
I stk. 1 foreslås forsikringsselskaberne pålagt anmeldelsespligt. I stk.
2 defineres det skyldige afgiftsbeløb for en måned. Begge bestemmelser svarer
til de tilsvarende bestemmelser i lov om afgift af ansvarsforsikringer for
motorkøretøjer m.v.
For at sikre fuldstændig konkurrencemæssig ligestilling mellem danske og
udenlandske forsikringsselskaber foreslås det i stk. 3, at en tilsvarende
anmeldelesespligt pålægges forsikringstagere, der på eget initiativ tegner
forsikringer mod brand i udlandet, da forsikringsselskaberne i disse tilfælde
ikke kan pålægges anmeldelsespligt. Opfylder de pågældende forsikringstagere
ikke denne pligt, vil de ikke være berettigede til erstatning efter denne
lov, jf. § 8, stk. 3.
Til § 8
I stk. 1 foreslås, at forfaldne afgiftsbeløb skal indbetales inden
udgangen af den følgende måned. I stk. 2 foreslås en morarente på 1,3 pct.
Begge bestemmelser svarer til de tilsvarende bestemmelser i lov om afgift af
ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.
I stk. 3 foreslås, at der ikke kan ydes erstatning til forsikringstagere,
der på eget initiativ har tegnet forsikring i udlandet, men ikke har anmeldt
og indbetalt den skyldige afgift.
Til § 9
På grund af usikkerhedsmomenterne i forbindelse med fremtidige
stormfloders hyppighed, udbredelse og styrke og for at opnå en rimelig
tidsmæssig fordeling af afgiftsbetalingen foreslås det i stk. 1, at staten
garanterer for erstatningsordningen.
For at sikre en smidig administration af ordningen foreslås det i stk. 2,
at industriministeren bemyndiges til at udbetale indtil 200 mio. kr. under
ordningen. Uden forelæggelse for Finansudvalget vil statens udlæg således
ikke kunne overstige 200 mio. kr.
Ud fra forudsætningen om, at ordningen på sigt skal kunne hvile i sig
selv, foreslås det i stk. 3, at statens udlæg skal forrentes med
Nationalbankens diskonto og tilbagebetales.
I stk. 4 foreslås det, at tilbagebetalingen af statens udlæg finansieres
med midler, der tilvejebringes ved en midlertidig forhøjelse på 10 kr. af
afgiften. Herved sikres, at ordningen også i tilbagebetalingsperioden får
tilført egne midler til fremtidige udbetalinger af skadeserstatninger og
administrationsudgifter.
Bestemmelsen i stk. 5 afgrænser perioden for den midlertidige forhøjelse
af afgiften. Ved afgiftsår forstås en periode på 12 måneder regnet fra
iværksættelsen af den midlertidige forhøjelse. Bestemmelsen indebærer, at
alle forsikringstagere bidrager ligeligt, og at det overskydende beløb i
sidste afgiftsår indgår i stormflodspuljen.
Til § 10
I stk. 1 foreslås nedsat et stormflodsråd. Industriministerens udnævnelse
af de 7 repræsentanter for myndigheder og organisationer vil ske efter
indstilling fra disse.
I stk. 2 foreslås rådets medlemmer og suppleanter af administrative grunde
udnævnt for samme 4-årige periode.
I stk. 3 foreslås det, at industriministeren fastsætter rådets
forretningsorden.
Til § 11
I stk. 1 foreslås lovens administration henlagt til Stormflodsrådet. Den
daglige administration og sekretariatsopgaven for rådet foreslås varetaget af
Assurandør-Societetets sekretariat. Herved tilstræbes en billig
administration, da der i et vist omfang kan trækkes på eksisterende
personaleressourcer.
I stk. 2 foreslås det, at rådet fastsætter nærmere regler for
sekretariatets arbejde og forsikringsselskabernes taksation af indtrufne
skader. Disse regler vil bl.a. omfatte arbejdsgangen og forelæggelsen af
erstatningssager for rådet samt kravene til taksatorrapportens oplysninger.
I stk. 3 foreslås det, at rådet kan anvende fremmed bistand. Fremmed
bistand omfatter dels køb af tjenesteydelser hos Kystinspektoratet og de
kommunale myndigheder dels anden ekspertbistand.
Ud fra ønsket om at fremme forebyggende foranstaltninger foreslås det i
stk. 4, at rådet bemyndiges til i forbindelse med erstatningssager at give
skadelidte pålæg. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med begrundelsen for §
4. Rådet vil endvidere kunne stille forslag om forebyggende foranstaltninger
over for offentlige myndigheder.
I stk. 5 bemyndiges rådet til at indhente yderligere oplysninger om
indtrufne skader og iværksatte inspektionsbesøg.
I stk. 6 foreslås det, at rådet skal fastsætte nærmere bestemmelser om
betalingen for det arbejde, der udføres for rådet.
I stk. 7 foreslås det, at rådet skal aflægge beretning om sin virksomhed.
Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at fastsætte faste intervaller for
afgivelsen af beretninger, da der i år uden stormflod ikke nødvendigvis bør
afgives beretning.
Til § 12
I stk. 1 foreslås stormflodspuljens midler anbragt til forvaltning i
Nationalbanken efter nærmere aftale mellem Stormflodsrådet og Nationalbanken.
Herved følges en ordning, som ligner den, der gælder for
Indskydergarantifonden.
I stk. 2 foreslås det, at Stormflodsrådets regnskab revideres af en
statsautoriseret revisor og indsendes til industriministeren.
I stk. 3 foreslås det, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
regnskabsførelsen. Dette er fundet hensigtsmæssigt af hensyn til opfyldelsen
af eventuelle krav fra Rigsrevisionen.
I stk. 4 præciseres det, at administrationsomkostningerne skal afholdes af
stormflodspuljens midler.
Til § 13
Stk. 1-4 fastlægger arbejdsgangen i tilfælde af indtrufne skader.
I stk. 5 foreslås det, at man følger de sædvanlige forsikringsretlige
principper for sikring af panthavernes rettigheder til at få del i
skadeserstatningen.
Til § 14
Bestemmelsen indebærer, at klager over Stormflodsrådets afgørelser alene
kan prøves ved domstolene.
Til § 15
Bestemmelsen i stk. 1 hjemler bødestraf for de, der med forsæt eller
groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for erstatningens fastsættelse samt for overtrædelse af
visse af lovens bestemmelser.
Stk. 2 hjemler adgang til at pålægge den juridiske person (selskabet) som
sådan bødeansvar.
Til § 16
I stk. 1 er det foreslået, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende, da det er fundet hensigtsmæssigt, at
ikrafttrædelsen sker så hurtigt som muligt.
I stk. 2 er det foreslået, at loven finder anvendelse allerede for en
eventuel stormflod i oktober, da det er fundet ønskeligt, at loven får
virkning så hurtigt som muligt, selv om dette vil udløse statsgarantien,
ligesom det kan give en del administrative problemer. Endvidere må der
påregnes en vis forsinkelse af erstatningsbetalingerne i ordningens
etableringsperiode, som først kan starte, når loven er vedtaget.
I stk. 3 er det foreslået, at afgiften opkræves fra og med den 1. juli
1991. Dette er begrundet i, at forsikringsselskaberne af tekniske grunde
først kan opkræve afgiften 4 måneder efter lovens vedtagelse.
Efter 2. behandling den 7. maj 1991
Kapitel 1
Lovens område m.v.
§ 1. Efter reglerne i denne lov kan der ydes erstatning for
skader forårsaget af stormflod.
Stk. 2. Ved stormflod forstås oversvømmelse som følge af en
ekstremt høj vandstand i havet forårsaget af storm.
Stk. 3. Afgørelse af, om der har været stormflod i et område på et
givet tidspunkt, træffes af Stormflodsrådet, jf. § 10, stk. 1, efter
udtalelse fra Kystinspektoratet.
Stk. 4. Stormflodsrådet træder sammen hurtigst muligt, efter en
stormflodssituation er indtruffet.
Kapitel 2
Erstatning for skader
§ 2. Der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte skader
forårsaget af stormflod på her i landet værende fast ejendom og løsøre, som
er dækket af en afgiftspligtig forsikring mod brand, jf. § 6 og § 8, stk. 3.
Stk. 2. Erstatning ydes dog ikke for:
1) fast ejendom og løsøre, for hvilket det i almindelighed er muligt at
tegne forsikring mod skader forårsaget af stormflod i et her i landet
koncessioneret selskab,
2) fast ejendom og løsøre, hvor anden forsikring dækker den pågældende
skade,
3) løsøre i kældre og i rum under terræn,
4) indirekte tab eller
5) skader på jord.
§ 3. Erstatning for skader forårsaget af stormflod ydes til den,
der er ejer, panthaver eller indehaver af anden rettighed, eller til den, der
bærer risikoen for tingen, og som lider tab ved, at den forringes eller går
til grunde.
§ 4. Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget af
stormflod fratrækkes en selvrisiko.
Stk. 2. Selvrisikoen er 5 pct., dog mindst 5.000 kr. pr.
skadesbegivenhed pr. forsikringssted på:
1) en- og tofamilieshuse og
2) privat indbo.
Stk. 3. Selvrisikoen er 10 pct., dog mindst 10.000 kr. pr.
skadesbegivenhed pr. forsikringssted på:
1) andre ejendomme, herunder fritidshuse inkl. indbo, og
2) andet løsøre, herunder varelagre og inventar.
§ 5. Erstatning for skader forårsaget af stormflod kan ud over
selvrisikoen nedsættes eller helt bortfalde, såfremt:
1) bygningen er opført på et sted, hvor der er en særlig stor risiko for
skader forårsaget af stormflod og skadelidte efter forholdene eller
oplysninger ved opførelsen eller erhvervelsen vidste eller burde vide dette,
2) bygningen er opført i strid med byggelovgivningen, servitutter eller
lokalplaner, hvor dette er medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet,
eller hvor skaden af denne grund har fået et større omfang, end den ellers
ville have fået,
3) bygningens forkerte konstruktion eller udførelse, uegnede materialer,
dårlige vedligeholdelse eller et manglende tilsyn er medvirkende årsag til,
at skaden er indtruffet, eller hvor skaden af denne grund har fået et større
omfang, end den ellers ville have fået,
4) løsøre er anbragt i de under nr. 1-3 anførte bygninger eller på steder,
hvor skadelidte i øvrigt burde påregne en særlig stor risiko for den skade,
der er indtruffet,
5) skadelidte før eller efter skadens indtræden har forsømt at træffe
foranstaltninger, som efter forholdene var rimelige, for at afværge eller
begrænse den skade, der er indtruffet, eller
6) skadelidte har foretaget handlinger, som vedkommende vidste eller burde
vide ville øge risikoen for den skade, som er indtruffet.
Kapitel 3
Finansiering
§ 6. Forsikringsselskaber, der tegner forsikringer mod brand på
fast ejendom eller for løsøre, skal opkræve en afgift pr. police.
Stk. 2. Afgift opkræves dog ikke af kaskoforsikringer for
motorkøretøjer og både samt andre forsikringer, der dækker skader forårsaget
af stormflod.
Stk. 3. Afgiften udgør årligt 10 kr. pr. police og opkræves sammen
med den første præmieopkrævning i kalenderåret.
Stk. 4. Reglerne i § 210 i lov om forsikringsvirksomhed finder
tilsvarende anvendelse på afgiften på bygningsbrandforsikringer i henhold til
denne lov.
§ 7. Forsikringsselskaberne skal efter udgangen af hver måned og
senest den 15. i den følgende måned til Stormflodsrådet anmelde størrelsen af
det forfaldne afgiftsbeløb fordelt på de enkelte forsikringskategorier, jf. §
4. Anmeldelsen skal være underskrevet af selskabets ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Det skyldige afgiftsbeløb for en måned omfatter de
afgifter, der forfalder til betaling i den pågældende måned. Afgifter, der
afskrives som uerholdelige, fradrages i afgiftsbeløbet i den måned, hvor
afskrivningen af præmieindtægt inkl. afgift finder sted.
Stk. 3. Forsikringstagere, der på eget initiativ tegner
forsikringer mod brand i udlandet, skal selv foretage den i stk. 1 nævnte
anmeldelse.
§ 8. Et selskabs eller de i § 7, stk. 3, nævnte forsikringstageres
forfaldne afgiftsbeløb for en måned skal indbetales til Stormflodsrådet inden
udgangen af den følgende måned.
Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct.
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra sidste rettidige
indbetalingsdag, dog mindst 10 kr.
Stk. 3. Der kan ikke ydes erstatning til en forsikringstager som
nævnt i § 7, stk. 3, der ikke har foretaget anmeldelse og indbetaling efter
reglerne i stk. 1 og § 7, stk. 3.
§ 9. Staten garanterer for ordningens forpligtelser efter denne
lov.
Stk. 2. Dækker den til enhver tid værende formue i
stormflodspuljen ikke de administrationsomkostninger og erstatninger, der
skal udbetales i henhold til denne lov, bemyndiges industriministeren til i
henhold til statsgarantien at udbetale indtil 200 mio. kr. til
stormflodspuljen.
Stk. 3. Udbetalinger under statsgarantien skal tilbagebetales
tillige med en forrentning svarende til den til enhver tid fastsatte
officielle diskonto. Renten tilskrives ved hvert kalenderårs udløb.
Stk. 4. Statens tilgodehavende tilbagebetales af midler fra en
midlertidig forhøjelse på 10 kr. af den årlige afgift.
Stk. 5. Den midlertidige forhøjelse af afgiften træder i kraft ved
udbetaling under statsgarantien og ophører med udgangen af det afgiftsår,
hvori statens tilgodehavende er fuldt tilbagebetalt.
Kapitel 4
Administration
§ 10. Der nedsættes et stormflodsråd bestående af en formand, der
skal opfylde betingelserne for at blive udnævnt til landsdommer, og 7 andre
medlemmer. Rådets formand udnævnes af industriministeren, der i øvrigt til
medlemmer af rådet udnævner en repræsentant for hver af følgende myndigheder
og organisationer: Industriministeriet, Trafikministeriet,
Justitsministeriet, Assurandør-Societetet, Forbrugerrådet, Amtsrådsforeningen
i Danmark og Kommunernes Landsforening.
Stk. 2. Medlemmerne og disses suppleanter udnævnes for 4 år ad
gangen. Finder udnævnelsen sted i løbet af en periode, foretages den kun med
virkning til periodens udløb.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.
§ 11. Stormflodsrådet forestår administrationen af loven. Den
daglige administration varetages af Assurandør-Societetets sekretariat med
bistand af forsikringsselskaberne. Assurandør-Societetets sekretariat er
samtidig sekretariat for rådet.
Stk. 2. Rådet fastsætter nærmere regler for sekretariatets
arbejde, taksationens udførelse og erstatningens beregning.
Stk. 3. Rådet kan efter behov anvende fremmed bistand.
Stk. 4. Rådet kan til fremme af forebyggende foranstaltninger give
pålæg til skadelidte, ligesom rådet over for offentlige myndigheder kan
stille forslag om foranstaltninger, som rådet anser for påkrævede for at
begrænse følgerne af stormflod.
Stk. 5. Rådet kan i det omfang, det er nødvendigt for bedømmelse
af en skadesbegivenhed, indhente yderligere oplysninger om denne samt
foretage eller lade foretage inspektionsbesøg på stedet, hvor skaden er
indtruffet.
Stk. 6. Rådet fastsætter nærmere bestemmelser om betaling for
sekretariatets arbejde, for taksationens udførelse samt for fremmed bistand.
Stk. 7. Rådet aflægger beretning om sin virksomhed.
§ 12. Stormflodspuljens midler anbringes i Nationalbanken til
forvaltning efter nærmere aftale mellem Stormflodsrådet og Nationalbanken.
Stk. 2. Stormflodsrådet aflægger et årligt regnskab, der revideres
af en statsautoriseret revisor og indsendes til industriministeren.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
regnskabsførelsen.
Stk. 4. Omkostningerne ved ordningens administration, herunder
betaling for sekretariatets arbejde, taksationerne og fremmed bistand,
afholdes af stormflodspuljen.
§ 13. Forsikringstageren skal anmelde en skade forårsaget af
stormflod til sit forsikringsselskab senest 2 måneder efter skadens
indtræden.
Stk. 2. Forsikringsselskaberne foretager taksation af skader
forårsaget af stormflod.
Stk. 3. Taksatorrapporten sendes til forsikringstageren, som inden
14 dage efter modtagelsen kan afgive bemærkninger til selskabet. Selskabet
indsender taksatorrapporten med forsikringstagerens eventuelle bemærkninger
til Stormflodsrådet.
Stk. 4. Rådets afgørelse meddeles forsikringstageren. Rådet
foretager erstatningsudbetalingen.
Stk. 5. Bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 57-58 finder
tilsvarende anvendelse.
Kapitel 5
Klageadgang og straffebestemmelser
§ 14. Klager over afgørelser truffet af Stormflodsrådet i henhold
til denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for erstatningens fastsættelse eller
2) overtræder § 7, stk. 1 og 3.
Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået af et
aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar
pålægges selskabet som sådant.
Kapitel 6
Ikrafttræden
§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven finder anvendelse ved stormflod, der indtræder fra
og med den 1. oktober 1990. Den i § 13, stk. 1, nævnte frist på 2 måneder
regnes for skader indtruffet inden lovens ikrafttræden fra
ikrafttrædelsesdatoen.
Stk. 3. Afgiften opkræves første gang den 1. juli 1991.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 36 FORSLAG TIL LOV OM ERSTATNING FOR SKADER FORÅRSAGET AF STORMFLOD Retsinformation · 10. oktober 1990
- Forslag til Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Ny organisering af stormflodsordningen, ny erstatningsmodel ved gentagne stormflodshændelser og udvidelse af stormflodsdækning ved oversvømmelser fra vandløb og søer) Retsinformation · 21. maj 2010
- Forslag til Lov om stormflod og stormfald Retsinformation · 11. maj 2000
- 1990 BTL 58 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ERSTATNING FOR SKADER FORÅRSAGET AF STORMFLOD NR L 58 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 16. juli 1991
- Bekendtgørelse af lov om visse naturskader Retsinformation · 20. august 2022
- Forslag til Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Indførelse af erstatning for visse skader forårsaget af tørke samt ændring af lovens titel m.v.) Retsinformation · 11. november 2021