Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 212 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL (MINIMUMSYDELSE TIL SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE)

1988/1 LSF 212Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 949

af 23. december 1986, som ændret ved lov nr. 872 af 23. december 1987 og lov

nr. 165 af 23. marts 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 22 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Hvis den sikrede har tegnet en frivillig sikring efter § 28,

udgør dagpengene dog mindst 2/3 af det højeste beløb efter § 24, stk.

3.«

2. I § 24, stk. 4, indsættes efter »ikke«: », jf.

dog § 22, stk. 2«.

3. I § 24, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »beløb«:

», jf. dog § 22, stk. 2«.

4. § 30 affattes således:

» § 30. Socialministeren fastsætter nærmere regler om den

frivillige sikring, herunder om ret til og beregning af dagpenge til

personer, der er sikret efter § 28, jf. også § 22, stk. 2.«

5. § 34, stk. 1, nr. 1, litra c, affattes således:

»c) have haft beskæftigelse ved selvstændig virksomhed i mindst 6

måneder inden for de sidste 12 måneder forud for fraværsperioden.«

6. § 41, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Bidraget for den frivillige sikring efter § 28 fastsættes således,

at det skønnes at dække 40 pct. af udgifterne til den periode, der er angivet

i § 28, samt den i § 18, stk. 3, 1. pkt., nævnte periode. Bidraget for den

frivillige sikring efter § 29 fastsættes således, at det skønnes at dække 3/8

af udgifterne.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 949

Læs alt

af 23. december 1986, som ændret ved lov nr. 872 af 23. december 1987 og lov

nr. 165 af 23. marts 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 22 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Hvis den sikrede har tegnet en frivillig sikring efter § 28,

udgør dagpengene dog mindst 2/3 af det højeste beløb efter § 24, stk.

3.«.

2. I § 24, stk. 4, indsættes efter »ikke«: »,jf. dog

§ 22, stk. 2.«.

3. I § 24, stk. 5, 1. pkt. indsættes efter »beløb«:

», jf. dog § 22, stk. 2.«.

4. § 30 affattes således:

»§ 30. Socialministeren fastsætter nærmere regler om den frivillige

sikring, herunder om ret til og beregning af dagpenge til personer, der er

sikret efter § 28, jf. også § 22, stk. 2.«.

5. § 34, stk. 1, nr. 1, litra c affattes således:

»c) have haft beskæftigelse ved selvstændig virksomhed i mindst 6

måneder inden for de sidste 12 måneder forud for fraværsperioden.«.

6. § 41, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Bidraget for den frivillige sikring efter § 28 fastsættes således,

at det skønnes at dække 3/8 af udgifterne til den periode, der er angivet i §

28, samt den i § 18, stk. 3, 1. pkt., nævnte periode. Bidraget for den

frivillige sikring efter § 29 fastsættes således, at det skønnes at dække 3/8

af udgifterne.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 262 af 7. juni 1972 om dagpenge ved sygdom eller fødsel

(Folketingstidende 1971-72, sp. 3653, 4599, 6643 og 6887; tillæg A, sp. 7297;

tillæg B, sp. 2509 og 2753; tillæg C, sp. 737) er senest ændret ved lov nr.

872 af 23. december 1987 og lov nr. 165 af 23. marts 1988. Loven er

bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 949 af 23. december 1986.

Efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel ydes dagpenge som erstatning

for tab af indtægt under uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, herunder

tilskadekomst og fødsel.

Reglerne bygger således på det princip, at dagpenge skal træde i stedet

for et indtægtstab.

Der ydes derfor principielt ikke gennem dagpengesystemet bidrag til den

syges underhold, som ikke vil kunne dækkes af den indtægt, der er mistet ved

sygdommen.

Tilsvarende ydes der ikke dagpenge, hvis der ikke kan konstateres et

indtægtstab, eller hvis tabet er ganske lille. En selvstændig, hvis

virksomhed har givet eller fortsat giver underskud - eller måske et ganske

ringe overskud - har derfor ikke mulighed for at få dagpenge.

I betænkning nr. 1103 af april 1987 fra Udvalget om de mindre selvstændige

erhvervsdrivende og den sociale lovgivning - hvor også de selvstændiges

organisationer var repræsenteret - er bl.a. nævnt, at en selvstændigs

indtægter f.eks. på grund af konjunktursvingninger, øgede forpligtelser i

medfør af lovgivningen m.v. ofte svinger mere end en lønmodtagers, og at

dette kan indebære, at de udbetalte dagpenge ikke svarer til de reelle

udgifter ved sygdommen.

Tilsvarende er nævnt, at de uregelmæssige indtægtsforhold også bevirker,

at den skønsmæssige indtægtsfastsættelse sjældnere finder anvendelse for

selvstændige end for lønmodtagere.

Den overvejende opfattelse i udvalget var, at indførelse af en eventuel

minimumsydelse ville kunne afhjælpe de problemer, der i en overgangsperiode

kan opstå i forbindelse med sygdom, og at en sådan ydelse ikke alene burde

dække det konkrete indtægtstab, men også øvrige udgifter i forbindelse med en

videreførelse af virksomheden.

Forslaget indebærer, at selvstændige, som er tilmeldt den frivillige

sikring efter § 28 i kapitel 11, og som igennem en periode har haft en så

ringe indtægt, at de efter de gældende regler ikke har ret til syge- og

barseldagpenge, fremover vil kunne få en minimumsydelse, i tilfælde af barsel

og sygdom, der svarer til 2/3 af det i lovens § 24, stk. 3, fastsatte højeste

dagpengebeløb, som p.t. udgør 2.339 kr. om ugen.

Forslaget udelukker ikke, at den sikrede kan opnå en højere dagpengesats,

når den erhvervsindtægt, der ligger til grund for beregningen, berettiger

hertil.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget om en minimumsydelse på 2/3 af dagpengenes højeste beløb skønnes

ikke at medføre konsekvenser af betydning for den kommunale administration.

Merudgifterne for det offentlige ved at indføre den foreslåede

minimumsydelse vil afhænge af, i hvor høj grad antallet af forsikrede

selvstændige vil stige som følge af muligheden for - uafhængigt af indtægt -

at kunne få en minimumsydelse. Antages det, at antallet af forsikrede forøges

med 10 pct., vil der være tale om en årlig merindtægt for det offentlige på 2

mio. kr., bestående af en statslig nettobesparelse som følge af de forhøjede

forsikringsbidrag på 16 mio. kr. og en kommunal merudgift til dagpenge på 14

mio. kr. De økonomiske konsekvenser har endnu ikke været forhandlet med

kommunerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-3

Der henvises til de almindelige bemærkninger, hvorefter personer med

dagpengegivende anden erhvervsindtægt end lønindtægt, der har tegnet en

frivillig sikring efter § 28 i kapitel 11, altid vil være berettiget til en

minimumsydelse på 2/3 af dagpengemaksimum. Dette gælder således både i de

første 3 uger, som forsikringen dækker, og i de efterfølgende sygeuger.

Til nr. 4

Reglerne om den frivillige sikring er fastsat i Socialministeriets

bekendtgørelse nr. 382 af 7. juni 1988.

Forslaget om at indføre en minimumsydelse til personer med dagpengegivende

anden erhvervsindtægt end lønindtægt indebærer, at der vil være behov for

administrativt at fastsætte yderligere regler om ventetid for optagelse i

forsikringen efter § 28, om beregning af dagpenge samt om den forudgående

beskæftigelse i den selvstændige virksomhed for ret til dagpenge såvel i

egenperioden som i de efterfølgende sygeuger, jf. at det i det samtidigt

fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ændrede regler for selvstændige

erhvervsdrivende m.v.) stilles som en betingelse for optagelse i en

arbejdsløhedskasse og hermed for retten til mindstesatsen, at der har været

tale om væsentlig udøvelse af selvstændig virksomhed.

På denne baggrund foreslås det, at dette udtrykkeligt fremgår af den

allerede eksisterende bemyndigelse til socialministeren i lovens § 30.

Til nr. 5

Efter de gældende regler er retten til barseldagpenge til personer med

anden dagpengegivende erhvervsindtægt end lønindtægt betinget af, at den

sikrede har haft en årsindtægt ved selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder

inden for de sidste 12 måneder forud for fraværsperioden i et sådant omfang,

at størrelsen af indtægten skønnes at udgøre mindst 10 pct. af dagpengenes

højeste beløb, samt at den sikrede har haft beskæftigelse ved selvstændig

virksomhed i de sidste 4 uger før fraværsperioden.

Forslaget indebærer, at personer, der er sikret efter § 28 i kapitel 11,

under alle omstændigheder vil have ret til barseldagpenge med et beløb, der

svarer til 2/3 af dagpengemaksimum.

Til nr. 6

Ved lov nr. 872 af 23. december 1987 om ændring af lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel (Nedsættelse af arbejdsgiverperioden) blev den

selvstændige erhvervsdrivendes bidrag til den frivillige sikringsordning

efter § 28 nedsat fra skønsmæssigt at dække 3/8 til 1/8 af udgifterne ved

ordningen.

Det foreslås, at ændringen finansieres gennem en forhøjelse af bidraget,

således at bidraget skønsmæssigt dækker 3/8 af udgifterne i såvel

egenperioden, som i de efterfølgende sygeuger. Forslaget omfatter ikke

sikrede efter § 29, hvor ordningen foreslås opretholdt uændret.

Ændringen ville i 1989 have betydet, at det årlige bidrag skulle forhøjes

med 858 kr., dvs. fra 232 kr. til 1.090 kr.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 949

af 23. december 1986, som ændret ved lov nr. 872 af 23. december 1987 og lov

nr. 165 af 23. marts 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 22 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Hvis den sikrede har tegnet en frivillig sikring efter § 28,

udgør dagpengene dog mindst 2/3 af det højeste beløb efter § 24, stk.

3.«.

§ 22. Dagpenge, der erstatter tab af anden erhvervsindtægt, beregnes på

grundlag af den sikredes årlige anden erhvervsindtægt.

2. I § 24, stk. 4, indsættes efter »ikke«:»,jf. dog

§ 22, stk. 2.«.

3. I § 24, stk. 5, 1. pkt. indsættes efter »beløb«:

»,jf. dog § 22, stk. 2«.

§ 24. Dagpengene udgør 90 pct. af den dagpengegivende indtægt og beregnes

for en uge ad gangen.

Stk. 2. Dagpengene for en udbetalingsperiode afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 3. Dagpengenes højeste beløb udgør 2.339. for en uge. Beløbet

reguleres een gang årligt den 1. juli med en procent, der fastsættes på

finansloven for det pågældende år. Beløbet afrundes til nærmeste hele

kronebeløb. Reguleringen sker med virkning fra den mandag, der ligger nærmest

reguleringstidspunktet.

Stk. 4. Beløb, der beregnet for en uge er mindre end 10 pct. af

dagpengenes højeste beløb, udbetales ikke.

Stk. 5. Hvis dagpengene sammen med andre løbende kontantydelser, der

udbetales i anledning af sygefraværet, overstiger den dagpengegivende

indtægt, nedsættes dagpengene eller refusionen til arbejdsgiveren med det

overskydende beløb. Ved nedsættelse af dagpengene ses dog bort fra sociale

pensioner, offentlig hjælp samt supplement til dagpengene fra faglige

sygelønsfonds o.l. til dækning af det aktuelle løntab.

Stk. 6. I forbindelse med udbetaling af dagpenge, der ikke sker på en

arbejdsgivers vegne, medregnes dagpenge eller løn under sygdom, graviditet og

barsel vedrørende andre arbejdsforhold og dagpenge fra en frivillig sikring

efter kapitel 11 ved opgørelsen efter stk. 3.

4. § 30 affattes således:

»§ 30. Socialministeren fastsætter nærmere regler om den frivillige

sikring, herunder om ret til og beregning af dagpenge til personer, der er

sikret efter § 28, jf. også § 22, stk. 2.«.

§ 30. Socialministeren fastsætter nærmere regler om den frivillige

sikring.

5. § 34, stk. 1, nr. 1, litra c affattes således:

»c) have haft beskæftigelse ved selvstændig virksomhed i mindst 6

måneder inden for de sidste 12 måneder forud for fraværsperioden.«.

§ 34. Dagpenge efter dette kapitel udbetales når den sikrede opfylder

følgende betingelser:

1) Den sikrede skal enten

a) have haft en årlig dagpengegivende indtægt, der skal lægges til grund

ved beregning af dagpenge efter §§ 21 og 22, af en sådan størrelse, at den

mindst berettiger til 10 pct. af dagpengenes højeste beløb eller

b)have haft en dagpengegivende lønindtægt af samme størrelse som nævnt

under a) i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder forud for

fraværsperioden eller

c)have haft beskæftigelse ved selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder

inden for de sidste 12 måneder forud for fraværsperioden i et sådant omfang,

at størrelsen af indtægten skønnes at udgøre mindst 10 pct. af dagpengenes

højeste beløb.

6. § 41, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Bidraget for den frivillige sikring efter § 28 fastsættes således,

at det skønnes at dække 3/8 af udgifterne til den periode, der er angivet i §

28, samt den i § 18, stk. 3, 1. pkt., nævnte periode. Bidraget for den

frivillige sikring efter § 29 fastsættes således, at det skønnes at dække 3/8

af udgifterne.«.

§ 41. Bidraget til hver af de frivillige sikringer fastsættes af chefen

for Sikringsstyrelsen i forhold til størrelsen af de sikrede dagpenge. De

samlede bidrag fastsættes således, at de skønnes at dække 1/8 af udgifterne

til den frivillige sikring efter § 28 og 3/8 af udgifterne til den frivillige

sikring efter § 29.

Efter 2. behandling den 18. april 1989

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 949

af 23. december 1986, som ændret ved lov nr. 872 af 23. december 1987 og lov

nr. 165 af 23. marts 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 22 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Hvis den sikrede har tegnet en frivillig sikring efter § 28,

udgør dagpengene dog mindst 2/3 af det højeste beløb efter § 24, stk.

3.«

2. I § 24, stk. 4, indsættes efter »ikke«: », jf.

dog § 22, stk. 2«.

3. I § 24, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »beløb«:

», jf. dog § 22, stk. 2«.

4. § 30 affattes således:

» § 30. Socialministeren fastsætter nærmere regler om den

frivillige sikring, herunder om ret til og beregning af dagpenge til

personer, der er sikret efter § 28, jf. også § 22, stk. 2.«

5. § 34, stk. 1, nr. 1, litra c, affattes således:

»c) have haft beskæftigelse ved selvstændig virksomhed i mindst 6

måneder inden for de sidste 12 måneder forud for fraværsperioden.«

6. § 41, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Bidraget for den frivillige sikring efter § 28 fastsættes således,

at det skønnes at dække 40 pct. af udgifterne til den periode, der er angivet

i § 28, samt den i § 18, stk. 3, 1. pkt., nævnte periode. Bidraget for den

frivillige sikring efter § 29 fastsættes således, at det skønnes at dække 3/8

af udgifterne.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter