1988 LSF 198 FORSLAG TIL TEATERLOV
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Formål
§ 1. Lovens formål er at fremme teaterkunst og teaterkultur i Danmark.
Kapitel 2
Det Kongelige Teater
§ 2. Det Kongelige Teater er Danmarks nationalteater. Teatret, hvis virke
omfatter hele landet, skal uden ensidighed opføre forestillinger af høj
kvalitet baseret på nye og klassiske værker inden for ballet, opera og
skuespil med særlig hensyntagen til danske ophavsmænd.
Stk. 2. Det Kongelige Kapels virke omfatter udover virksomhed som opera-
og balletkapel afholdelse af koncerter af høj kvalitet.
Stk. 3. Teatret kan drive uddannelsesvirksomhed inden for sit
arbejdsområde.
§ 3. Teatret drives som en statsvirksomhed under Kulturministeriet.
§ 4. Teatrets øverste ledelse varetages af en teaterchef, der udnævnes af
Kongen.
Stk. 2. Teaterchefen udnævner de kunstneriske chefer.
Stk. 3. Kulturministeren udfærdiger efter indstilling fra teaterchefen et
reglement for de ved teatret ansatte.
Kapitel 3
Det rejsende Landsteater
§ 5. Det rejsende Landsteater er en selvejende institution, bestående af 3
faste turnerende teatre, Det danske Teater, Den jyske Opera og et
danseteater, samt et antal turnerende børneteatre og opsøgende teatre, der
tilknyttes landsteatret for 1-3 årige perioder. Der kan desuden optages
enkeltforestillinger i landsteatret.
Stk. 2. Det rejsende Landsteater skal bidrage til at dække behovet for
teater- og musikdramatiske forestillinger hos alle aldersklasser i hele
landet ved at opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire med særlig
hensyntagen til værker af danske dramatikere, komponister og koreografer m.v.
Læs alt
Landsteatret skal som et led i sin virksomhed medvirke til at udvikle
teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer.
§ 6. Det rejsende Landsteater ledes af en styrelse, hvoraf et flertal
repræsenterer amtskommunerne. De nærmere regler om styrelsens sammensætning
fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen i
Danmark.
Stk. 2. Styrelsen beslutter efter indhentet udtalelse fra Teaterrådet,
hvilke børneteatre og opsøgende teatre samt hvilke enkeltforestillinger, der
sammen med Det danske Teater, Den jyske Opera og danseteatret skal indgå i
landsteatret.
§ 7. Det rejsende Landsteater drives med tilskud fra amtskommunerne og
staten. Statens tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, kan ikke
overstige 50 pct. af det samlede offentlige tilskud.
Stk. 2. Af det af landsteatrets styrelse for den enkelte sæson vedtagne
budget skal efter fradrag til fællesudgifter 25 pct. anvendes til rejsende
børneteater og opsøgende teater.
Stk. 3. Tilskuddene til Det rejsende Landsteater udbetales forskudsvis i
henhold til det af styrelsen godkendte budget. Efter regnskabsårets
afslutning indsendes det af styrelsen godkendte regnskab til de
tilskudsgivende myndigheder.
§ 8. Nærmere regler om Det rejsende Landsteater fastsættes af
kulturministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark.
Kapitel 4
Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg
§ 9. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg skal bidrage til at
dække teaterbehovet i landsdelen ved opførelse af et alsidigt repertoire,
bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker med særlig hensyntagen
til værker af danske dramatikere. Landsdelsscenerne skal som et led i deres
virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende
virksomhed og særlige initiativer. Når det er påkrævet af hensyn til dækning
af landsdelens behov for musikdramatiske opførelser, skal landsdelsscenerne
give plads for opera- og balletforestillinger, der gennemføres i samarbejde
med andre teatre eller institutioner.
§ 10. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg drives med tilskud fra
staten og vedkommende amtskommune.
Stk. 2. Statens tilskud til landsdelsscenerne fastsættes på de årlige
finanslove. Statens tilskud til en landsdelsscene kan ikke overstige 50 pct.
af det samlede offentlige tilskud.
Stk. 3. Tilskuddene til landsdelsscenerne udbetales forskudsvis i henhold
til budgetter, der er godkendt af vedkommende amtsråd. Efter regnskabsårets
afslutning indsendes regnskaber til de tilskudsgivende myndigheder.
§ 11. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg drives som selskaber
eller selvejende institutioner.
Kapitel 5
Den storkøbenhavnske teaterstøtteordning
§ 12. Staten yder sammen med Københavns amtskommune og Københavns og
Frederiksberg kommuner støtte til driften af et antal teatre i
hovedstadsområdet, der skal bidrage til at sikre kvalitet og alsidighed i
teaterudbuddet.
Stk. 2. Statens tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, ydes til
en af Københavns amtskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner nedsat
tværkommunal organisation, der fordeler den samlede bevilling mellem de
teatre, der indgår i støtteordningen. Statens tilskud kan ikke overstige 40
pct. af det samlede offentlige tilskud.
Stk. 3. De nærmere regler om støtteordningen fastsættes af
kulturministeren efter forhandling med Københavns amtskommune og Københavns
og Frederiksberg kommuner.
Kapitel 6
Egnsteatre
§ 13. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter
til driften af egnsteatre. Der ydes dog ikke statsrefusion af udgifter til
driften af egnsteatre, der er beliggende i Københavns amt, Københavns og
Frederiksberg kommuner, Fyns amt, Århus amt og Nordjyllands amt.
Stk. 2. Statsrefusion af udgifter til det enkelte egnsteater ydes kun
inden for et maksimum, der angives i finansloven.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes
Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg
kommuner nærmere regler for refusionsordningen.
§ 14. Kommuners og amtskommuners udgifter, der berettiger til refusion i
henhold til § 13, beregnes på grundlag af budgetter, der er godkendt af
vedkommende kommunalbestyrelser eller amtsråd. Refusion udbetales forskudsvis
i løbet af teatersæsonen.
Stk. 2. Endelig beregning af refusionen i henhold til § 13 finder sted på
grundlag af regnskaber for teatervirksomhederne, der er godkendt af de i stk.
1 nævnte budgetgodkendende myndigheder.
Kapitel 7
Teaterrådet
§ 15. Teaterrådet skal rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager
angående teaterforhold. Rådet kan på eget initiativ behandle spørgsmål
vedrørende dansk teaterliv og fremsætte udtalelser herom.
§ 16. Teaterrådet yder inden for en beløbsramme fastsat på finansloven
tilskud til kommuner og amtskommuner til driften af egnsteatre. Tilskud kan
kun ydes til de kommuner og amtskommuner, der ikke kan få statsrefusion af
deres udgifter til driften af egnsteatre i medfør af § 13. Tilskuddet kan for
det enkelte egnsteater ikke overstige 50 pct. af det samlede offentlige
tilskud og kan maksimalt ydes med et beløb, der fastsættes på de årlige
finanslove.
§ 17. Teaterrådet kan inden for en anden beløbsramme fastsat på
finansloven yde støtte til:
1) Turnerende og opsøgende teatervirksomhed uden for Det rejsende
Landsteater.
2) Stationær teatervirksomhed uden for de i kapitel 2-5 nævnte teatre.
3) Fremme af ny dansk dramatik.
4) Anskaffelse af teknisk udstyr m.v. samt i særlige tilfælde indretning
af lokaler til teaterformål.
5) Andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål.
Stk. 2. Ved fordeling af støtte efter stk. 1 skal Teaterrådet søge at
tilgodese alle genrer inden for det professionelle teater, herunder det
musikdramatiske område. Der skal lægges vægt på at fremme udviklingen af nye
teaterformer og anden eksperimenterende virksomhed, og den geografiske
spredning af aktiviteterne skal søges fremmet. En væsentlig del af støtten
skal anvendes til støtte af teatervirksomhed, der henvender sig til børn og
unge.
Stk. 3. Støtten kan ydes til løbende teaterdrift eller til enkeltstående
projekter. Støtten ydes som tilskud, garanti eller lån.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for tilbagebetaling
af tilskud ydet til anskaffelse af teknisk udstyr m.v.
§ 18. Teaterrådet har den endelige administrative afgørelse med hensyn til
fordeling af de midler, der på de årlige finanslove bevilges til rådets
virksomhed.
§ 19. Teaterrådet består af 5 alment sagkyndige medlemmer, der beskikkes
af kulturministeren for en periode af 4 år. Medlemmerne må i funktionstiden
ikke være knyttet til noget teater eller beklæde teaterfaglige tillidsposter.
Ministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse. Medlemmerne kan
ikke genbeskikkes.
Stk. 2. Til Teaterrådet knyttes et sekretariat.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra Teaterrådet en
forretningsorden for rådet.
§ 20. Kulturministeren kan bestemme, at beføjelser, der i henhold til
denne lov tilkommer Teaterrådet, udøves af ministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan give Teaterrådet instruktioner vedrørende
udøvelsen af de beføjelser, der er henlagt til Teaterrådet.
Kapitel 8
Teaterabonnementsordningen
§ 21. Amtskommunerne yder tilskud til nedbringelse af prisen på
teaterbilletter, der sælges i abonnement eller med ungdomsrabat. Herudover
kan der ydes tilskud til andre billetkøbsordninger samt til administration af
ordningerne. I hovedstadsområdet ydes tilskuddene af Københavns amtskommune
og Københavns og Frederiksberg kommuner.
Stk. 2. Staten yder amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner
et årligt tilskud til finansiering af de ordninger, der er nævnt i stk. 1.
Statens tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, udgør højst 50 pct.
af udgifterne for den enkelte amtskommune eller kommune.
Stk. 3. Regler for tilskud til abonnement, ungdomsrabat og andre
billetkøbsordninger fastsættes af kulturministeren efter forhandling med
Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner.
Stk. 4. Staten kan yde tilskud til centrale organisationer af
teaterpublikum.
Kapitel 9
Særlige bestemmelser om børneteater og opsøgende teater
§ 22. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter
ved køb af forestillinger af børneteater og opsøgende teater.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes
Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg
kommuner nærmere regler for refusionsordningen.
§ 23. Kulturministeren nedsætter et udvalg for børneteater og opsøgende
teater m.v. Udvalget består af 3 medlemmer, der udpeges efter indstilling af
Børneteatersammenslutningen, Foreningen af små Teatre og Danmarks
Teaterforeninger, hvis medlem repræsenterer forbrugerne.
Stk. 2. Vedtægter for udvalget godkendes af kulturministeren.
Stk. 3. Der kan ydes tilskud til udvalgets virksomhed.
Kapitel 10
Amatørteatre
§ 24. Der kan ydes støtte til kunstnerisk arbejdende amatørsceners
virksomhed og til amatørscenernes centrale organisationer.
Kapitel 11
Teateruddannelse
§ 25. Statens Teaterskole er en statsinstitution, der har til opgave at
uddanne skuespillere, instruktører og scenografer. Kulturministeren kan
bestemme, at der etableres uddannelser i andre fag inden for teaterområdet.
Stk. 2. Herudover kan skolen meddele videregående uddannelse til alle, der
er beskæftiget med teatervirksomhed.
Stk. 3. Skolen ledes af en rektor, der ansættes af kulturministeren.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om Statens Teaterskoles
virksomhed.
§ 26. Der kan ydes støtte til anden teateruddannelsesvirksomhed.
Stk. 2. Støtten kan ydes som årlige driftstilskud eller som
eengangstilskud til kurser, seminarer og lignende.
Kapitel 12
Generelle vilkår for støtte efter kapitel 3-7
§ 27. Drives teatervirksomhed af et selskab, en forening eller en
selvejende institution eller som kommunal institution, skal selskabets,
foreningens eller institutionens vedtægter godkendes af den offentlige
hovedtilskudsyder.
Stk. 2. Det påhviler den i stk. 1 nævnte tilskudsyder at påse, at
vedtægter for en selvejende institution enten indeholder bestemmelser, der
opfylder kravene i lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om fonde og visse
foreninger, eller bestemmelser, der kan danne grundlag for undtagelse fra
denne lovgivning.
§ 28. Den offentlige hovedtilskudsyder skal godkende ansættelser af
teaterledelse og de vilkår, der gælder for ansættelsen.
Stk. 2. Der må ikke uden kulturministerens godkendelse gøres
indskrænkninger i teaterledelsens ret til frit og uafhængigt at træffe
bestemmelse om repertoire, engagement og øvrige kunstneriske spørgsmål.
Kapitel 13
Ikrafttrædelse
§ 29. Loven træder i kraft den 1. januar 1990 med undtagelse af §§ 5-14, §
16 og § 20, der først træder i kraft den 1. juli 1990.
Stk. 2. §§ 1-10, 16 c-26 og 28-38 i lov om teatervirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 900 af 15. december 1986, ophæves den 1. januar 1990.
§§ 11-16 b og § 27 i samme lov ophæves den 1. juli 1990. §§ 1-6 i lov om Det
Kongelige Teater og om oprettelsen af en kulturel fond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 898 af 15. december 1986, ophæves den 1. januar 1990.
§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 241 af 4. juni 1970 om teatervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
900 af 15. december 1986 (vedlagt som bilag 2) indeholder en række
bestemmelser om opførelse af offentlige teaterforestillinger og danner
grundlag for en væsentlig del af den støtte, der fra statslig og kommunal
side ydes til teateraktiviteter.
Om behandlingen af L 292 af 6. juni 1984 henvises til Folketingstidende
1983-84, 2. samling, Forhandlingerne sp. 941, 1581, 6823, 6979, Tillæg A, sp.
1675, Tillæg B, sp. 531, 1119, Tillæg C, sp. 499.
Om behandlingen af L 591 af 19. december 1985, der delegerede kompetence
til at træffe endelig afgørelse på en række støtteområder til Teaterrådet,
henvises til Folketingstidende 1985-86, Forhandlingerne sp. 829, 1510, 4304,
4664, Tillæg A, sp. 1077, Tillæg B, sp. 203, Tillæg C, sp. 163.
Kulturministeren nedsatte i januar 1985 et udvalg, der fik til opgave at
forberede en samlet revision af teaterloven.
Teaterlovrevisionsudvalget afgav betænkning i begyndelsen af 1988
(betænkning nr. 1132/1988).
Ministeriet er enig med lovrevisionsudvalget i en række af de principper,
der er lagt til grund for udvalgets overvejelser og forslag. Det gælder
således målsætningen om at fremme et teaterudbud præget af kvalitet,
mangfoldighed og udvikling, ønsket om at sikre en større geografisk spredning
af teateraktiviteterne samt nødvendigheden af at sikre et væsentligt udbud af
teater for børn og unge.
Ministeriet kan ligeledes tilslutte sig lovrevisionsudvalgets betragtning
om nødvendigheden af en udbygning af uddannelsesmulighederne og ønsket om at
fremme udviklingen inden for ny dansk dramatik og den moderne dans samt inden
for amatørteatret.
Med hensyn til teaterstøttens opbygning er det ministeriets udgangspunkt,
at der må tilstræbes en forenkling af den offentlige administration, en
decentralisering af en række beslutningsprocesser og en afskaffelse af
overflødig regulering.
Lovrevisionsudvalget har stillet forslag om en væsentlig bevillingsmæssig
styrkelse på en række af lovens støtteområder, dog uden at prioritere mellem
de enkelte forslag.
Ministeriet må imidlertid konstatere, at der i den nuværende økonomiske
situation ikke er basis for at fremlægge forslag, der tilfører det samlede
teaterområde øgede bevillinger.
I forbindelse med lovforslaget søges derfor gennem en omprioritering
tilvejebragt økonomisk mulighed for en styrkelse af de områder, hvor
ministeriet i den givne situation må anse behovet for at være størst.
Det drejer sig om en forøgelse af bevillingerne til det rejsende teater,
herunder danseteatret, bevillinger til igangsætning af forsøg med nye
uddannelser inden for teaterområdet samt en forbedring af støtten til ny
dansk dramatik og til amatørteatret.
En omprioritering til fordel for disse områder modsvares primært af en
begrænsning i statens udgifter til teaterabonnementsordningen og til
egnsteatre i de områder, hvor der i dag findes landsdelsscener.
Den gældende teaterlovs tilskudsordninger er i vidt omfang
bevillingsmæssigt lovbundne udgifter. Med det eksisterende
totalrammebevillingssystem og en økonomisk politik, der ikke tillader
stigning i det offentlige forbrug, er det imidlertid ikke rimeligt at
opretholde sådanne ordninger, der gør det umuligt for staten af varetage
generelle kulturpolitiske hensyn.
Derfor foreslås en række af de nuværende tilskudsordninger med automatisk
lovbundne tilskud omlagt, således at en økonomisk styring fra statens side
bliver mulig.
Idet der i øvrigt henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser
skal om lovforslaget særligt bemærkes:
I den gældende lovs kapitel 1 findes regler om tilladelsessystemet for
offentlig opførelse af teaterforestillinger. Foranlediget af
Finansministeriets initiativ vedrørende regelsanering er spørgsmålet om
ophævelse af tilladelsessystemet blevet rejst af Kulturministeriet overfor
Justitsministeriet. Justitsministeriet har efter høring af
Politimesterforeningen meddelt, at man ikke har bemærkninger til en ophævelse
af systemet, idet hensynet til færdselsloven m.v. kan sikres ved en mindre
udvidelse af området for normalpolitivedtægtens § 49.
I det foreliggende lovforslag er kapitlet om tilladelser til offentlig
opførelse af teaterforestillinger derfor udeladt.
Bestemmelser om Det Kongelige Teater er som et særligt kapitel indarbejdet
i lovforslaget, der hermed kommer til at omfatte det samlede teaterliv i
Danmark.
Det rejsende Landsteater og Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater
foreslås sammenlagt til een landsdækkende turneeteaterinstitution bestående
af tre faste teatre - Det danske Teater, Den jyske Opera og et danseteater -
samt et antal børneteatre og opsøgende teatre optaget for kortere perioder.
Desuden kan optages et antal enkeltforestillinger i Landsteatret. Det ny
rejsende Landsteater skal drives af amterne med tilskud fra staten. 25 pct.
af bevillingen skal anvendes til børneteater og opsøgende teater.
Tilskudsordningen for landsdelsscenerne i Århus, Odense og Ålborg foreslås
ændret fra en ordning med automatisk underskudsdækning til en ordning med
faste tilskud fra staten og amtskommunen.
Den storkøbenhavnske Landsdelsscene foreslås nedlagt og erstattet af en
ordning med faste tilskud til et nærmere aftalt antal teatre i
hovedstadsområdet.
Den nugældende støtteordning for egnsteatre, hvorefter staten refunderer
50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter til driften, foreslås
begrænset, således at der fremover kun ydes statsrefusion af udgifterne til
drift af egnsteatre, der ligger uden for det storkøbenhavnske område og uden
for de områder i provinsen, hvor der drives landsdelsscene.
For de kommuner og amtskommuner, der ikke længere vil kunne opnå
automatisk statsrefusion af deres udgifter til drift af egnsteatre, vil der
være mulighed for at søge tilskud hos Teaterrådet, som får en særlig
bevilling til støtte af disse teatre.
Lovforslaget indebærer samtidig en omlægning og smidiggørelse af
bestemmelserne om den støtte, der i øvrigt administreres af Teaterrådet. I
stedet for den eksisterende opdeling af Teaterrådets bevilling på en række
enkeltbestemmelser foreslås fastsat en samlet bevilling til Teaterrådet med
angivelse af, hvilke hensyn rådet skal iagttage ved administrationen.
Bestemmelsen om teaterabonnementsordningen er foreslået ændret, således at
en styring af de statslige udgifter til formålet sikres. Der lægges samtidig
op til en nedsættelse af rabatsatsen og en øget decentralisering af
beslutningerne på området.
Den gældende lovs § 16 d om statsrefusion af kommunernes og
amtskommunernes udgifter til køb af forestillinger af børneteater og
opsøgende teater foreslås opretholdt uændret.
Der foreslås optaget en særlig bestemmelse i lovforslaget om Statens
Teaterskole. Samtidig foreslås der igangsat forsøgsordninger med uddannelse
for teaterteknikere, dansere og dramatikere.
Dansens Hus foreslås opretholdt som et træningscenter for det
professionelle alternative danseteater.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Formål
Til § 1
Målsætningen for teaterloven er at skabe grundlag for en fortsat udvikling
af dansk teaterkunst og teaterkultur. Loven skal således fremme et
teaterudbud, der er præget af kvalitet, mangfoldighed og udvikling.
Forskellige publikumsgruppers behov skal søges dækket, og der skal sikres en
geografisk spredning af teateraktiviteterne. Loven skal også skabe grundlag
for aktiviteter som f.eks. amatørteater, der spiller en vigtig rolle for
udviklingen af dansk teater i bredere forstand. Loven skal endvidere med
henblik på at sikre den kvalitative udvikling af dansk teater danne grundlag
for etablering og udbygning af teateruddannelserne.
Til kapitel 2
Det Kongelige Teater
Til § 2
I bestemmelsen fastlægges teatrets opgave som landets nationalscene. Der
er ved formuleringen lagt vægt på at fremhæve, at teatrets formål er at
producere forestillinger af høj kvalitet, mens tyngden i den gældende
formulering går på bedste dramatiske værker.
Det fastslås i stk. 2, at opgaven for så vidt angår Det Kongelige Kapel
også omfatter koncertvirksomhed, hvilket svarer til gældende praksis.
Bestemmelsen om teatrets uddannelsessituation er omformuleret, således at
teatret kan gennemføre den undervisningsvirksomhed, som der måtte vise sig
behov for.
Baggrunden herfor er, som allerede anført i Betænkning 872/1979 fra
Udvalget om Det Kongelige Teaters målsætning, jf. kap. VI B, at hele Det
Kongelige Teaters omfattende virksomhed hviler på den forudsætning, at
teatret råder over et personale, der blandt andet har de nødvendige
uddannelsesmæssige forudsætninger. Kan den pågældende uddannelse ikke finde
sted på anden måde, må teatret have ret og pligt til selv at etablere de
fornødne uddannelsesmuligheder, hvadenten det er egentlig grunduddannelse
eller efter- og videreuddannelse.
Uddannelserne på Det Kongelige Teater omfatter i dag udover uddannelserne
af operasangere og balletdansere uddannelse af teaterskræddere. Som en
forsøgsordning er der endvidere pr. 1. august 1987 i samarbejde med Det
Kongelige Danske Kunstakademi etableret en 4-årig teatermaleruddannelse. Med
nærværende lovforslag tilsigtes ikke at optage undervisning af anden art,
således heller ikke af en skuespilleruddannelse på teatret, men alene i loven
at åbne mulighed for, at teatret i givet fald kan optage den
undervisningsvirksomhed, der måtte opstå behov for.
Til § 3
Bestemmelsen fastslår Det Kongelige Teaters bevillingsmæssige status som
statsvirksomhed under Kulturministeriet.
Med Det Kongelige Teaters overgang i 1987 til status som statsvirksomhed
er der tilvejebragt et formelt grundlag for en mere fleksibel udfyldelse af
de økonomiske rammer og en højere grad af selvstyring. Der sigtes herved imod
at øge mulighederne for at lægge forretningsmæssige principper til grund og
mod at give ledelsen og virksomheden en sådan dispositionsfrihed, at teatret
kan drives rationelt og effektivt.
I hovedtræk indebærer Det Kongelige Teaters status som statsvirksomhed
følgende:
Teatret er forpligtet til at overholde det på de årlige finanslove anførte
nettotal. Indtægter og udgifter kan forøges eller reduceres med bibeholdelse
af nettotallet.
Eventuelle udsving i forhold til nettotallet kan inden for den for det
enkelte finansår fastsatte beløbsstørrelse (i 1988 6,5 mio. kr.) umiddelbart
overføres til følgende finansår, ved overskud som genbevilling og ved
underskud som krav om kompensation.
Fordelingen inden for de enkelte drifts- og indtægtskonti er af
orienterende karakter og ikke bindende for teatret.
Teatret kan ændre størrelsen og sammensætningen af personalet. Stillinger
i lønramme 35 og opefter skal dog godkendes særskilt.
Teatret kan udover at spille forestillinger på nationalscenens faste
scener - i dag Gamle Scene, Nye Scene og Gråbrødrescenen - opføre
forestillinger på andre scener og lokaliteter.
Det Kongelige Teaters status som statsvirksomhed forudsætter således, at
teatrets ledelse, inden for de rammer, der findes i lovgivningen herunder med
overholdelse af den for det enkelte år fastsatte nettobevilling, har ansvaret
for teatrets daglige drift.
Til § 4
Bestemmelsen fastslår, at det er teaterchefen, der alene har ansvaret for,
at driften af teatret gennemføres inden for de rammer, der findes i
lovgivningen. Det er herved forudsat, at 1935-lovens ordning med et af
Folketinget udpeget tilsynsråd ikke videreføres.
Formålet med tilsynsrådet var i princippet at skabe lejlighed for
Folketinget til at følge og kontrollere teatrets drift. Dette formål
tilgodeses i dag dels gennem Folketingets behandling af de årlige
bevillingslove og den eksisterende bevillingskontrol og dels gennem
Folketingets kulturudvalgs generelle adgang til at drøfte kulturpolitiske
spørgsmål og herunder stille spørgsmål og anmode om orientering om bl.a.
udviklingen og den aktuelle situation på statsinstitutioner og -virksomheder.
Opretholdelse af tilsynsrådet vil iøvrigt ikke harmonere med teatrets
ændrede status som statsvirksomhed og næppe kunne indpasses på meningsfuld
måde i den organisations- og ledelsesstruktur, der overvejes gennemført, jf.
forslagene i Rapport om Det Kongelige Teaters organisatoriske og økonomiske
forhold afgivet til kulturministeren den 8. juni 1988 om bl.a. en præcisering
af ledelsesopgaverne og en klarere opgavefordeling mellem afdelingerne og
ledelsen.
Det fastslås endvidere, at det er teaterchefen, der udnævner de
kunstneriske chefer. Det er teaterchefens ansvar gennem valget af de
kunstneriske chefer at sikre et højt kunstnerisk niveau.
Det bemærkes herved, at der i forhold til i dag vil blive gennemført en
styrkelse af de kunstneriske afdelinger, således at de enkelte afdelinger i
højere grad bliver selvstændige beslutnings-, dispositions- og
ansvarsområder.
Der vil blive iværksat en analyse af fordele og ulemper ved, at Det
Kongelige Teater omfatter 3 (4) kunstarter samt af det hensigtsmæssige i en
eventuel adskillelse af skuespillet fra Det Kongelige Teater.
Til kapitel 3
Det rejsende Landsteater
Turneteatervirksomheden varetages i dag for den største dels vedkommende
af de to selvejende institutioner Det rejsende Landsteater og Det rejsende
Børneteater og opsøgende Teater.
Det rejsende Landsteater blev etableret i 1977 med to faste teatre, Det
danske Teater og Den jyske Opera samt et antal turnerende (voksen)teatre, der
knyttes til landsteatret som udgangspunkt for 3-årige perioder efter
indhentet udtalelse fra Teaterrådet.
Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater blev oprettet i 1980 med det
formål at bidrage til at dække behovet for rejsende børneteater og opsøgende
teater i hele landet. Institutionen optager en række børneteatre og opsøgende
teatre for 1 år ad gangen efter indhentet udtalelse fra Teaterrådet.
De to selvejende institutioner ledes af hver sin styrelse på 24 medlemmer,
og i begge styrelser udgør repræsentanter for amtskommunerne flertallet.
For Det rejsende Landsteater dækkes driftsunderskuddet efter den gældende
lov med 50 pct. af staten og 50 pct. af de amtskommuner, der ikke yder
tilskud til landsdelsscenedrift. Til Den jyske Opera ydes dog de
amtskommunale tilskud af samtlige amtskommuner. Ved en revision af
teaterloven i 1984 blev der fastlagt regler om ydelse af særlige
statsbevillinger til Det rejsende Landsteater til dækning af rejseudgifter
samt til eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer inden for
landsteatret.
For Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater gælder i dag den ordning,
at staten refunderer 50 pct. af udgifter, som amtskommunerne afholder til
institutionen. For øjeblikket er der kun en enkelt amtskommune, der ikke
deltager i ordningen.
Ved lovrevisionen i 1984 blev der indført en ordning med særlig
statsstøtte til dækning af rejseudgifterne for de teatre, der deltager i
ordningen.
Lovrevisionsudvalget har i sin betænkning anbefalet, at Det rejsende
Landsteater gøres til en statsinstitution, bestående af 3 faste medlemmer,
Det danske Teater, Den jyske Opera og et danseteater. Herved mener udvalget,
at der kan sikres et stabilt og kontinuerligt udbud af
kvalitetsforestillinger inden for de tre kunstarter på turneområdet.
Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater er af lovrevisionsudvalget
foreslået nedlagt og bevillingen overført til Teaterrådet til
produktionsstøtte for børneteatre og opsøgende teatre. Baggrunden for dette
forslag er bl.a., at der efter udvalgets mening kan sættes spørgsmålstegn ved
det rationelle i at arbejde med en kompliceret organisation til
administration af en relativt begrænset bevilling til et formål, som også
støttes på anden måde.
En gennemførelse af lovrevisionsudvalgets forslag vil ganske vist betyde
en forenkling af de nuværende støttesystemer, men indebærer samtidig en
kraftig centralisering af beslutningskompetencen på turneteaterområdet, som
ikke forekommer ønskelig.
Ministeriet foreslår i stedet, at de to institutioner Det rejsende
Landsteater og Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater sammenlægges til
eet nyt landsdækkende turneteater bestående af de af udvalget foreslåede tre
faste medlemmer suppleret med et antal turnerende børneteatre og opsøgende
teatre, der optages for kortere perioder. Desuden kan der optages
enkeltforestillinger i landsteatret.
Til § 5
Bestemmelsen indebærer, at den selvejende institution Det rejsende
Landsteater ændres, således at institutionen fremover kommer til at bestå af
tre faste turnerende teatre, Det danske Teater, Den jyske Opera og et nyt
danseteater samt et antal børneteatre og opsøgende teatre, der optages i
landsteatret for perioder af 1-3 år. Samtidig nedlægges den selvejende
institution Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater.
Den ny turneteaterinstitution skal medvirke til at sikre et
kvalitetspræget og alsidigt repertoire både for børn og voksne i alle dele af
landet. Der skal lægges vægt på opførelse af værker af danske ophavsmænd.
Bestemmelsen fastslår samtidig udtrykkelig, at det er et led i Det
rejsende Landsteaters virksomhed, at det gennem eksperimenter og særlige
initiativer skal bidrage til at udvikle teaterkunsten.
Ministeriet er enig med teaterlovrevisionsudvalget, der i sin betænkning
har peget på, at det bør være en naturlig del af den samlede virksomhed for
Det rejsende Landsteater at satse på eksperimenter og andre særlige
initiativer, der kan skabe fornyelse og udvikling.
I konsekvens heraf er bestemmelsen i gældende lovs § 14, stk. 6, a, om
særlig statsstøtte til eksperimenter og særlige initiativer inden for Det
rejsende Landsteater ikke medtaget i lovforslaget.
Med optagelsen af et fast danseteater i Det rejsende Landsteater tilsigtes
at støtte danseteatrets muligheder for at markere sig inden for det
turnerende teater på linje med skuespil- og operavirksomhed og dermed åbne
mulighed for, at der overalt i landet kontinuerligt kan tilbydes
kvalitetsprægede forestillinger også inden for dette felt.
Lovrevisionsudvalget har foreslået, at det nye faste danseteater får
hjemsted i Århus i tilknytning til det miljø, som findes omkring Musikhuset
og andre relevante institutioner.
Ministeriet ser gerne en placering af et fast danseteater i Århus, men er
af den opfattelse, at der ikke bør lovgives om det nærmere geografiske
tilhørsforhold for det nye faste medlem af Det rejsende Landsteater. Det
forekommer hensigtsmæssigt at overlade dette spørgsmål til styrelsen for Det
rejsende Landsteater, som skal træffe beslutning om, hvilket danseteater der
skal optages i landsteatret.
Det nye rejsende Landsteater skal i modsætning til det hidtidige
landsteater ikke kunne optage skiftende voksenteatre for kortere perioder.
Derimod vil der kunne optages enkeltforestillinger, såfremt der skønnes at
være behov for supplering af virksomheden.
Det bemærkes i denne forbindelse, at den hidtidige bevilling til løse
teatre inden for Det rejsende Landsteater for størstedelens vedkommende har
været anvendt til finansiering af 2 teatre, som siden Landsteatrets start i
1977 konstant har været optaget i ordningen.
Til § 6
Det nye rejsende Landsteater skal ledes af en styrelse, hvoraf et flertal
repræsenterer amtskommunerne. De øvrige medlemmer af styrelsen skal
repræsentere en række interesserede organisationer herunder bl.a. Danmarks
Teaterforeninger og en eller flere børneteaterorganisationer samt
landsteatrets personale.
Styrelsens nærmere sammensætning vil fremgå af de regler for
institutionen, som i henhold til § 8 skal fastsættes af ministeren efter
forhandling med Amtsrådsforeningen.
Teaterrådet skal være rådgivende for Det rejsende Landsteater med hensyn
til, hvilke børneteatre og opsøgende teatre, der bør optages i landsteatret,
på samme måde som Teaterrådet hidtil har været rådgivende for styrelsen for
Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater vedrørende optagelse af teatre.
Teaterrådet skal desuden rådgive styrelsen med hensyn til optagelse af
enkeltforestillinger i landsteatret.
Til § 7
Til stk. 1 og 2
Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at den nye turneteaterinstitution skal
være en af amterne og staten finansieret institution. Statens tilskud
fastsættes på de årlige finanslove og vil ikke kunne udgøre mere end
halvdelen af det samlede offentlige tilskud.
Den hidtidige bestemmelse om, at driftsunderskuddet i Det rejsende
Landsteater dækkes med 50 pct. af staten og 50 pct. af amtskommunerne, er
ikke medtaget i lovforslaget.
Amtskommunerne vil således fremover have mulighed for at yde amtskommunale
tilskud, der er større end de statslige.
Det er ministeriets udgangspunkt, at alle amtskommuner fremover bør
bidrage til hele Det rejsende Landsteaters virksomhed. Kun herved vil det
blive muligt at sikre en rimelig stabilitet omkring institutionen.
En sådan ordning vil medføre merudgifter for landsdelssceneamterne, medens
de øvrige amter sammenlagt vil få reduceret deres bidrag tilsvarende. Den
øgede betaling af landsdelssceneamterne skønnes rimelig i betragtning af, at
de hidtidige erfaringer har vist, at disse amter mod en symbolsk betaling har
gjort udstrakt brug af Det rejsende Landsteaters skuespilforestillinger. I
sæson 1987/88 blev således godt 38 pct. af Det rejsende Landsteaters
skuespilforestillinger opført i de amtskommuner, der driver landsdelsscener.
For at fastholde den nye turneteaterinstitutions forpligtelse over for
børneteatret foreslås det i stk. 2, at institutionen skal afsætte 25 pct. af
det samlede budget efter fradrag af fællesudgifter til rejsende børneteater
og opsøgende teater.
På finansloven for finansåret 1989 er der opført statslige tilskud til Det
rejsende Landsteater og Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater med ialt
23,3 mio. kr. incl. de særlige bevillinger til rejseomkostninger og
eksperimenter. Det er hensigten at forhøje denne bevilling med et beløb på 7
mio. kr. til ialt 30,3 mio. kr. årligt.
Under forudsætning af en tilsvarende bevilling fra amtskommunerne vil Det
nye rejsende Landsteater kunne få en samlet økonomisk ramme på 60,6 mio. kr.
(niveau medio 89), hvoraf ca. 1,3 mio. kr. forudsættes anvendt til
fællesudgifter incl. et vist rådighedsbeløb.
Af den resterende bevillingsramme skal i følge lovforslaget 25 pct.
anvendes til børneteater og opsøgende teater svarende til 14,8 mio. kr.
Herved vil der ske en betydelig styrkelse af bevillingsniveauet for de
rejsende børneteatre og opsøgende teatre.
Af de resterende 44,5 mio. kr. foreslås 5 mio. kr. afsat til et nyt
danseteater. De resterende 39,5 mio. kr. fordeles som udgangspunkt ligeligt
mellem Det danske Teater og Den jyske Opera. En mindre del af bevillingen kan
dog anvendes til optagelse af enkeltforestillinger.
Med den foreslåede styrkelse af bevillingsniveauet for Det rejsende
Landsteater skulle der være åbnet mulighed både for et øget udbud af
forestillinger og for en vis nedsættelse af forestillingspriserne, som ønsket
af teaterforeningerne.
Til stk. 3
Da statens tilskud ifølge lovforslaget ikke længere skal have sammenhæng
med institutionens driftsunderskud, er bestemmelsen om ministeriets budget-
og regnskabsgodkendende kompetence ikke gentaget i lovbestemmelsen.
Til § 8
På grundlag af forhandlinger med Amtsrådsforeningen i Danmark vil
kulturministeren udfærdige ny bekendtgørelse om Det rejsende Landsteater,
hvori vil indgå regler for styrelsens sammensætning, jf. § 6, valgperiode,
styrelsens forpligtelser i henseende til beslutning om optagelse af teatre,
fordeling af bevillinger, vedtagelse af og kontrol med budgetter og
regnskaber etc.
Til kapitel 4
Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg
Teaterlovens bestemmelser om landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg
hidrører fra lov nr. 241 af 4. juni 1970 om teatervirksomhed med den ændring
der gennemførtes ved lov nr. 333 af 26. juni 1975.
Efter den gældende lov dækkes underskuddet ved driften af de tre
landsdelsscener med 50 pct. af staten og 50 pct. af vedkommende amtskommune.
De lokale myndigheder fastsætter ifølge den gældende lov tilskudsniveauet
for landsdelsscenerne og træffer dermed beslutning om størrelsen af de
statslige tilskud til de tre landsdelsscener.
De samlede statstilskud til landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg
andrager ifølge regnskaberne for sæson 1987/88:
Århus Teater 21.954.000 kr.
Odense Teater 14.537.000 kr.
Aalborg Teater 12.009.000 kr.
Lovrevisionsudvalget har ingen forslag til ændring af den bestående
tilskudsordning, som efter udvalgets opfattelse har givet et godt grundlag
for de pågældende scener.
Ministeriet er for så vidt enig med udvalget i dette synspunkt, men anser
det for nødvendigt at fremsætte forslag, der giver staten mulighed for
fremover at styre sine udgifter til de tre landsdelsscener.
Det foreslås derfor, at den eksisterende ordning med underskudsdækning
ophæves og erstattes af en ordning, hvorefter de 3 scener fortsat drives med
tilskud fra staten og vedkommende amtskommune, men hvor staten fikserer sit
tilskud, så der bliver tale om et fast årligt tilskud. Dette tilskud
reguleres herefter med en procentsats, der fastsættes af Kulturministeriet
for det enkelte år. Samtidig indbygges det i ordningen, at statens tilskud
ikke kan overstige 50 pct. af det samlede offentlige tilskud til den enkelte
landsdelsscene. Amtkommunerne skal også fremover være budget- og
regnskabsgodkendende myndighed.
Til § 9
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 12, stk. 1 og 2 med den
ændring, at det udtrykkelig fastslås, at det er et naturligt led i
landsdelsscenernes virksomhed, at de gennem eksperimenterende virksomhed og
særlige initiativer skal medvirke til at udvikle teaterkunsten. I konsekvens
heraf er bestemmelsen i den gældende teaterlovs § 11, stk. 3, hvorefter der
kan ydes særlig statsstøtte til en landsdelsscene til fremme af den
eksperimenterende virksomhed eller særlige initiativer ikke medtaget i
lovforslaget.
Til § 10
Til stk. 1
Bestemmelsen indebærer, at landsdelsscenernes tilskudsordning ændres fra
at være en ordning med automatisk underskudsdækning til en fast
tilskudsordning. Hensigten hermed er at give de offentlige myndigheder en
bedre mulighed for styring af udgifterne. Endvidere opnås, at der åbnes
mulighed for større dispositionsfrihed for den enkelte landsdelsscene, idet
f.eks. driftsoverskud som følge af en særlig vellykket sæson eller som følge
af opnåede besparelser i driftsudgifterne med den foreslåede ordning vil
kunne overføres til næstfølgende sæson til imødegåelse af eventuelle
driftsunderskud eller til f.eks. opsætning af særlige udgiftskrævende
forestillinger.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastslår, at staten i forbindelse med den almindelige
budgetlægning fastlægger det tilskud, der skal ydes til landsdelsscenerne.
Den hidtidige fordeling af støtten til landsdelsscenerne med 50 pct. fra
vedkommende amtskommune og 50 pct. fra staten opgives.
I lovforslaget fastslås det dog, at statens procentvise andel af det
samlede offentlige tilskud til den enkelte scene ikke kan udvides i forhold
til den nuværende. Det må fortsat være således, at det er den lokale
interesse i og vilje til at støtte en landsdelsscene, der danner grundlag for
det statslige tilskud.
Til stk. 3
Ifølge bestemmelsen er det fortsat amtskommunen, der er budget- og
regnskabsgodkendende myndighed i forhold til den enkelte landsdelsscene.
Til § 11
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 13, stk. 1, bortset fra at
reglen om kompetence til vedtægtsgodkendelse er flyttet til § 27, stk. 1.
Til kapitel 5
Den storkøbenhavnske teaterstøtteordning
Til § 12
En væsentlig del af teatrene i hovedstadsområdet - i alt 10 teatre -
modtager driftsstøtte som medlemmer af Den storkøbenhavnske Landsdelsscene.
Ordningen, der blev etableret ved lov af 26. juni 1975, bygger på en
økonomisk solidaritet landsdelsscenens teatre imellem, og på, at underskud
ved driften af landsdelsscenen dækkes med 40 pct. af staten og 60 pct. af
Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner. De lokale
myndigheder fastsætter ifølge den gældende lov tilskudsniveauet for Den
storkøbenhavnske Landsdelsscene og træffer dermed beslutning om størrelsen af
de statslige tilskud til landsdelsscenen.
Udviklingen inden for landsdelsscenens teatre i de seneste år såvel
kunstnerisk som økonomisk har gjort det klart, at en opretholdelse af den
nuværende ordning med underskudsdækning og indbyrdes solidaritet ikke længere
er hensigtsmæssig. Der har bl.a. været tale om et fortsat fald i billetsalget
siden 1981-82.
Ministeriet har derfor indledt forhandlinger med de øvrige tilskudsydere,
Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner om en ændret
tilskudsordning, der forudsætter, at de enkelte teatre drives som
selvstændige enheder uden ret til fra tilskudsyderne at opnå dækning af
eventuelle underskud. Bevillingsniveauet for det enkelte teater forudsættes
normalt fastsat for en periode på 4 år.
Statens tilskud fikseres, således at der bliver tale om et fast årligt
tilskud, der reguleres med en procentsats, der fastsættes af
Kulturministeriet for det enkelte år. Samtidig indbygges det i ordningen, at
statens tilskud ikke kan overstige 40 pct. af det samlede offentlige tilskud
til ordningen.
Til kapitel 6
Egnsteatre
Til § 13
Teaterlovens bestemmelser om egnsteaterstøtte, §§ 16 og 16 b, hidrører fra
lov nr. 211 af 23. maj 1979 med en senere ændring ved lov nr. 292 af 6. juni
1984.
Bestemmelserne, der trådte i kraft den 1. januar 1980, indebærer, at der
ydes 50 pct. statsrefusion af de udgifter, som kommuner og amtskommuner
afholder til drift af egnsteatre, der udøver virksomhed som børneteater og
opsøgende teater.
Lovbestemmelserne om egnsteater havde det hovedsigte at stimulere de
decentrale tendenser, der op gennem 70'erne var blevet tydelige inden for
gruppeteatret, og som betød en prioritering af geografisk tilknytning til en
bestemt egn og dens befolkning. Samtidig ønskede man at animere de kommunale
og amtskommunale myndigheder til et øget engagement på dette område.
Der er i de forløbne år oprettet en lang række egnsteatre. Pr. 1. januar
1989 udbetales således statsrefusion til 30 egnsteatre.
Der er i de sidste 3 år afholdt følgende statslige udgifter til
egnsteaterrefusion:
1986 22.054.000 kr.
1987 22.962.000 kr.
1988 25.564.000 kr.
Det må imidlertid konstateres, at egnsteatrene ikke er spredt jævnt ud
over hele landet, idet ialt 20 af de 30 egnsteatre er oprettet inden for de
områder, hvor der i dag også drives landsdelsscenevirksomhed.
Der synes således at være en tilbøjelighed til, at egnsteatrene
koncentreres i de store byområder, hvor der i forvejen er et betydeligt udbud
af teater.
Med henblik på at modvirke denne tendens og sikre en bedre geografisk
spredning af den statslige støtte til egnsteatrene, foreslås det at begrænse
den automatiske refusionsordning således, at der ikke længere gives
automatisk statsrefusion af kommuners og amtskommuners udgifter til driften
af egnsteatre, der er beliggende i Københavns amt, Københavns og
Frederiksberg kommuner, Fyns amt, Århus amt og Nordjyllands amt.
For egnsteatre inden for disse områder åbnes der til gengæld mulighed for
at få støtte fra Teaterrådet, jf. bestemmelsen i lovforslagets § 16.
Statsrefusionen til de egnsteatre, der fremover vil være omfattet af
ordningen, ydes fortsat kun inden for et maksimum, der fastsættes i en
tekstanmærkning til finansloven. Det maksimumsbeløb, hvoraf der ydes
statsrefusion, er for øjeblikket 3.610.000 kr., men foreslås nedsat til 2
mio. kr.
Bestemmelsen i den gældende lov, hvorefter det er en betingelse for
statsrefusion, at der er tale om et egnsteater, der udøver virksomhed som
børneteater og opsøgende teater, er ikke medtaget i lovforslaget. Stedfundne
undersøgelser viser, at en række af de teatre, der støttes som egnsteatre
efter den gældende ordning, ikke har børneteater og opsøgende teater som
hovedbestanddel af deres repertoire. Ministeriet er af den opfattelse, at et
egnsteater fremover må defineres som et teater for en hel egns befolkning, og
ikke kun for en bestemt aldersgruppe, og at den væsentligste del af
teatervirksomheden bør ligge inden for egnen eller lokalområdet. Egnsteatrene
vil således kunne varetage opgaver som opsøgende teater, teater for børn og
unge, voksenteatervirksomhed, samarbejde med amatører, egnsspil og deltagelse
i dramapædagogisk arbejde.
Til kapitel 7
Teaterrådet
Til § 15
Bestemmelsen fastslår, at Teaterrådet som hidtil skal være et rådgivende
organ såvel for Kulturministeriet som for andre offentlige myndigheder i
sager om teaterforhold.
Rådet skal fortsat af egen drift kunne tage teaterspørgsmål op til
behandling og udtale sig herom.
Efter lovforslaget skal Teaterrådet fremover afgive indstilling til
styrelsen for Det rejsende Landsteater vedrørende optagelse af børneteatre og
opsøgende teatre samt enkeltforestillinger i Det nye rejsende Landsteater,
jf. lovforslagets § 6. Derimod bortfalder rådets opgaver vedrørende
fordelingen af de hidtidige særlige statsbevillinger til eksperimenterende
virksomhed, der ikke agtes opretholdt.
Til § 16
Bestemmelsen er ny og indebærer, at Teaterrådet inden for en beløbsramme
fastsat på de årlige finanslove kan yde tilskud til driften af egnsteatre,
der er beliggende i de kommuner og amtskommuner, der ikke mere kan få
statsrefusion af deres udgift til egnsteaterdrift efter bestemmelsen i
lovforslagets § 13.
Det drejer sig om egnsteatre i Københavns amt, Københavns og Frederiksberg
kommuner, Fyns amt, Århus amt og Nordjyllands amt.
Til dette formål afsættes en bevilling på 9,4 mio. kr. årlig til
Teaterrådet (pris- og lønniveau 1989).
Rådets tilskud vil for det enkelte egnsteater ikke kunne overstige et
maksimumsbeløb, der i 1989 pris- og lønniveau udgør 1 mio. kr. Dette beløb
svarer til det beløb, der maksimalt kan ydes i statsrefusion til egnsteatre,
der er omfattet af bestemmelsen i § 13.
Rådets tilskud til det enkelte egnsteater vil heller ikke kunne overstige
halvdelen af det samlede offentlige tilskud til det pågældende egnsteater,
idet oprettelse eller opretholdelse af disse teatre fortsat må være baseret
på et betydeligt lokalt engagement.
Ved fordelingen af bevillingen skal Teaterrådet lægge vægt på, at der
opnås en rimelig geografisk spredning af støtten.
Til § 17
Bestemmelsen er ny og indebærer en sammenfatning af bestemmelserne i den
gældende lov om Teaterrådets støtteområder.
Teaterrådet fordeler i dag støtte til turneteatervirksomhed uden for Det
rejsende Landsteater (§ 15), støtte til børneteater og opsøgende teater (§ 16
c), opera- og balletvirksomhed uden for Det Kongelige Teater og Den jyske
Opera (§ 17), anden teatervirksomhed (§ 18) og eksperimenterende virksomhed
(§ 19). Desuden administrerer rådet lånebevillingen i henhold til §§ 22 og 23
og fordeler stipendier i henhold til lovens § 31.
Til hvert af disse støtteområder er der knyttet en bestemt bevilling,
hvoraf nogle er fastlagt i selve loven til at skulle udgøre en bestemt
procentdel af bevillingen i det enkelte finansår til Det Kongelige Teater (§§
16 c og 19).
Lovrevisionsudvalget har i sin betænkning peget på, at den stærke
udspecificering af bevillingerne giver en uheldig låsning til bestemte
definitioner, der er upraktisk for teatrets og den enkelte teatervirksomheds
udvikling.
Dette medfører for det første en uklar situation for ansøgerne, der ofte
må sammenstykke deres budgetter via parallelle eller supplerende ansøgninger
til flere bestemmelser inden for bevillingsområdet.
For det andet medfører det for Teaterrådet en kompliceret administration
og begrænser navnlig rådets muligheder for at anlægge en helhedsvurdering på
området.
Bestemmelsen er derfor udformet således, at det 16 alene fastlægges,
hvilke formål der skal tilgodeses ved Teaterrådets støttevirksomhed, men uden
at støtten til de enkelte formål nærmere dimensioneres. Herved opnås en
smidiggørelse af reglerne således, at Teaterrådets administration kan gøres
mere fleksibel i forhold til den kunstneriske udvikling.
Til stk. 1, nr. 1 og 2
I bestemmelserne fastslås det, at Teaterrådet kan støtte
turneteatervirksomhed og opsøgende teatervirksomhed uden for Det rejsende
Landsteater og stationær virksomhed uden for Det Kongelige Teater,
provinslandsdelsscenerne og den storkøbenhavnske teaterstøtteordning.
Det understreges herved, at Teaterrådets hovedopgave er at støtte
teaterlivets udfoldelse uden for de faste institutionsteatre.
Til nr. 3
Som noget nyt foreslås det i bestemmelsen, at Teaterrådet skal yde støtte
til fremme af ny dansk dramatik.
Efter den gældende lovs § 28 kan der ydes støtte til fremme af dansk
dramatik. Til denne bestemmelse er knyttet en finanslovbevilling, der på FL
1989 udgør 573.400 kr. Denne bevilling anvendes i dag udelukkende til de
såkaldte »antagelseshonorarer« til dramatikere, der har fået et
værk antaget ved et af de teatre, hvor honoraraftalerne i dag ikke anses for
tilfredsstillende.
Bevillingen fordeles af Kulturministeriet efter indstilling fra Danske
Dramatikeres forbund, og der ydes 15.000 kr. for et helaftenskuespil og 7.500
kr. for et mindre værk.
Lovrevisionsudvalget finder det principielt uheldigt, at der således
gennem lovgivningens støtteordning efterfølgende gribes ind på et område, der
bør reguleres på aftalemæssig basis mellem de berørte parter, og hvor
udgifterne må indgå i de enkelte teatres budgetter.
Man vil derfor finde det mere rimeligt, om de bevillinger, som kan
tilvejebringes til formålet, rettes mod at stimulere skabelsen af og
produktionen af forestillinger med ny dansk dramatik, for også på dette
område at fremme en kvalitativ udvikling.
På denne baggrund foreslås det, at den gældende ordning med de nævnte
»antagelseshonorarer« ophæves, og at der i stedet gives Teaterrådet
mulighed for at yde støtte til særlige initiativer, der kan virke til fremme
af ny dansk dramatik.
Der tænkes herved navnlig på støtte til etablering af
husdramatikerordninger inden for de forskellige teaterformer eller
gennemførelse af dramatisk »laboratorie«-virksomhed i tilknytning
til en teatervirksomheds daglige arbejde.
Desuden bør der skabes grundlag for bestilling af værker, således at
teatret får mulighed for at bære risikoen for, at værket ikke egner sig til
opførelse.
Til nr. 4
Efter den gældende lovs § 22 kan Teaterrådet yde lån til indretning og
forbedring af bestående bygninger eller lokaler, der anvendes til
teaterformål.
Lånene ydes mod sikkerhed i den faste ejendom eller anden passende
sikkerhed. I den gældende lovs § 23 er der desuden hjemmel til, at
Teaterrådet kan yde lån til anskaffelse og modernisering af teknisk udstyr.
Disse lån ydes mod pantesikkerhed i løsøret.
Det tekniske udstyr - typisk lys- og lydudstyr og biler - overgår til
ministeriet mod kvittering af pantebrevet, såfremt låntageren ophører med
teatervirksomhed.
Lånene er rente- og afdragsfri. Lånevilkårene tages op til overvejelse
hvert 5. år. Lånene nedskrives, således at der fortsat er overenstemmelse
mellem lånebeløbets størrelse og værdien af det udstyr, der er anskaffet for
lånet. Pantebrevet kvitteres uden modydelse, når det pågældende løsøre er
nedslidt.
Teaterrådet skal efter lovforslagets bestemmelse fortsat kunne yde lån til
indretning af bygninger til teaterformål på de hidtidige vilkår. Der skønnes
ikke på nuværende tidspunkt at kunne afsættes midler til etablering af den af
lovrevisionsudvalget foreslåede konsulentordning for teaterbygningers
indretning, men en sådan ordning vil eventuelt senere kunne etableres.
Med hensyn til støtte til anskaffelse af teknisk materiel bemærkes, at den
gældende låneordning med tinglyst pantesikkerhed er en ordning, der for
låntagerne er forbundet med ikke ubetydelige udgifter til lysning af
pantebrevene og ofte også til advokatbistand.
For staten er ordningen forbundet med en omfattende admininistration, dels
i Teaterrådet og dels i Hypotekbanken som administrator af statens lån.
Den gældende låneordning må ses som udtryk for et ønske om at søge at
sikre, at det pågældende materiel ved en teatervirksomheds ophør kan
overføres til brug for anden teatervirksomhed.
Fordelene ved låneordningen må imidlertid anses for begrænsede i forhold
til de ulemper og udgifter ordningen indebærer.
Det foreslås derfor i overensstemmelse med lovrevisionsudvalgets
indstilling at støtte til anskaffelse af teknisk materiel for fremtiden i de
tilfælde, hvor der er tale om større anskaffelser, ydes som ekstraordinært
tilskud i anskaffelsesåret, og at driftstilskuddene i øvrigt ydes med sådanne
beløb, at det er muligt for det enkelte teater løbende at forny og udskifte
nedslidt udstyr. Tilskud til disse formål skal dog under visse omstændigheder
kunne kræves tilbagebetalt helt eller delvist, jf. bestemmelsen i stk. 4.
Bestemmelsen i den gældende lovs § 21 om ydelse af lån til opførelse eller
erhvervelse af bygninger til teaterformål og til arealerhvervelser i
forbindelse hermed foreslås ikke opretholdt. Der har i årenes løb været
stillet meget få midler til rådighed efter denne bestemmelse, og ansvaret for
tilvejebringelse af den ydre ramme for teaterbygninger bør i fremtiden ligge
hos de lokale myndigheder.
Heller ikke bestemmelsen i den gældende lovs § 23, stk. 2, der giver
hjemmel til at oprette en maskinstation for teaterteknisk udstyr er medtaget
i lovforslaget.
Erfaringerne har vist, at der ikke er basis for oprettelse af en sådan
maskinpark, bl.a. fordi teatrenes behov for at råde over teknisk materiel er
koncentreret om de samme perioder.
Til nr. 5
Bestemmelsen giver Teaterrådet hjemmel til også at yde støtte til andre
formål end de, der er angivet i nr. 1-4, hvis rådet finder, at disse formål
kan fremme det generelle sigte med teaterloven.
Som eksempler på sådanne formål kan nævnes stipendier til kunstnerisk og
anden videreuddannelse inden for teaterområdet samt støtte til
publikationsvirksomhed, herunder udgivelse af teatertidsskrifter og støtte
til planlægning og forberedelse af udenlandske gæstespil.
Kulturministeriet har hidtil støttet enkelte bogudgivelser i henhold til
den gældende lovs § 29, der giver hjemmel til at yde støtte til formål, der
kan fremme teaterinteressen. Herudover er der som et led i ministeriets
generelle støtte over tipsmidlerne til udgivelse af tidsskrifter ydet støtte
til udgivelse af teatertidsskriftet »Teater 89«. Dette støtteområde
foreslås nu henlagt til Teaterrådet.
Rådet bør også i et vist begrænset omfang kunne yde en støtte, der gør det
muligt at arbejde på lidt længere sigt med forberedelse af
festivalaktiviteter og gæstespil fra udlandet. Selve finansieringen af
konkrete gæstespil må derimod fortsat ske ved særlige tilskud fra
ministeriets internationale bevillinger, fra lokal side eller ved
sponsorstøtte.
Til stk. 2
Bestemmelsen er ny og fastslår, at Teaterrådet skal varetage sin opgave
med fordeling af støtte til de formål, der er nævnt i stk. 1, uden ensidighed
og herunder være opmærksom på det musikdramatiske område, der også rummer
danseområdet. Rådet skal i øvrigt varetage følgende hensyn:
En væsentlig del af midlerne skal anvendes til teatervirksomhed, der
henvender sig til børn og unge.
Der skal lægges vægt på at fremme en bred geografisk spredning af
aktiviteterne.
Der skal lægges vægt på at fremme udvikling af nye teaterformer og anden
eksperimenterende virksomhed.
Teaterrådet administrerer i dag en bevilling på ca. 20 mio. kr., og heraf
anvendes ca. 8 mio. kr. til teater for børn og unge.
Det forudsættes, at rådet fremover gennemsnitlig anvender den samme støtte
som hidtil til dette formål, men således at der bliver mulighed for at
indbygge en fleksibilitet i det enkelte år, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
Til stk. 3
I bestemmelsen fastslås det, at Teaterrådet skal kunne støtte både løbende
teaterdrift og enkeltprojekter. Teaterrådet kan yde sin støtte enten i form
af tilskud eller som en garantisum til dækning af et eventuelt underskud ved
et arrangement. Til indretning af lokaler til teaterformål kan der fortsat
ydes lån, jf. bemærkningerne til stk. 1.
Teaterrådet bør tilstræbe en ændring af den hidtidige bevillingspraksis,
således at teatervirksomheder med en vis regelmæssig drift får mulighed for
at arbejde på basis af flerårige budgetter. En sådan ordning vil forbedre
teatrenes planlænging og forenkle administrationen.
Til stk. 4
Med forslaget ønskes der skabt mulighed for, at et teater, der har
modtaget tilskud til anskaffelse af teknisk udstyr m.v., men opgiver
teaterdriften inden for et kortere åremål, f.eks. 5 år, skal kunne forpligtes
til enten at tilbagebetale lånet helt eller delvis eller at aflevere det for
tilskuddet indkøbte udstyr til Teaterrådet. Også andre ændringer i
forudsætningerne for tilskudsydelsen, f.eks. salg af det for tilskuddet
indkøbte udstyr, skal kunne udløse tilbagebetalingspligt.
Til § 18
Bestemmelsen fastslår, at det er Teaterrådet, der har den endelige
administrative afgørelse vedrørende fordelingen af de midler, som på de
årlige finanslove bliver afsat til rådets støttevirksomhed.
Teaterrådet var indtil 1984 alene et rådgivende organ for kulturministeren
vedrørende fordeling af teaterstøtte.
Ved en ændring af teaterloven i 1984 fik rådet imidlertid tillagt
kompetencen til at træffe endelig afgørelse om fordeling af støtte i henhold
til en række bestemmelser i teaterloven. Denne delegation af
beslutningskompetencen på en række nærmere angivne områder til Teaterrådet
foreslås opretholdt ved lovforslaget, jf. dog lovforslagets § 20.
Til § 19
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 32 og indebærer, at
Teaterrådet uændret skal bestå af 5 personer valgt af kulturministeren for en
periode af 4 år uden mulighed for genbeskikkelse.
Lovrevisionsudvalget havde i sin betænkning stillet forslag om etablering
af et kontaktudvalg i tilknytning til Teaterrådet beskikket af ministeren
efter forslag fra de betydende organisationer, institutioner og
interessegrupper inden for dansk teater.
Ministeriet er imidlertid af den opfattelse, at hensynet til den
igangværende afbureaukratisering gør det mindre hensigtsmæssigt at oprette
nye større tilsynsorganer inden for den offentlige sektor.
Der vil ved sammensætningen af rådet som hidtil blive lagt vægt på, at
medlemmerne tilsammen repræsenterer kulturel teatermæssig og administrativ
indsigt. Men der tilsigtes ikke en udpegning af rådets medlemmer som
repræsentanter for forskellige dele af dansk teaterliv.
Af hensyn til kontinuiteten af Teaterrådets arbejde har det været
overvejet tidsmæssigt af forskyde de enkelte rådsmedlemmers afgang. Dette
skønnes dog ikke hensigtsmæssigt, men det må til gengæld tilstræbes, at et
nyt råd udpeges i hvert fald et halvt år førend det gamle råd skal fratræde.
Til stk. 2 og 3
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 33, stk. 3 og 4.
Til § 20
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 15 i lov om musik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 505 af 22. juli 1987, og skal modvirke eventuelle
tendenser hos Teaterrådet til i længere eller kortere perioder at
nedprioritere enkelte teaterområder, der har bred folkelig og politisk
opbakning.
Til kapitel 8
Teaterabonnementsordningen m.v.
Den gældende abonnementsordning
Grundlaget for den landsdækkende teaterabonnementsordning er den gældende
lovs § 27, hvorefter staten og amtskommunerne yder tilskud til godkendte
publikumsorganisationer til nedsættelse af billetpriserne i forbindelse med
faste teaterabonnementer samt til organisationernes administration af sådanne
ordninger. Teaterabonnement kan tegnes af enhver, der er tilmeldt et
folkeregister i Danmark. Publikumsorganisationerne skal godkendes af
amtsrådet. Endvidere er der hjemmel til at yde statstilskud til centrale
organisationer af teaterpublikum.
De nærmere regler om abonnementsordningen findes i ministeriets
bekendtgørelse nr. 478 af 12. november 1985 om den landsdækkende
teaterabonnementsordning.
I henhold til § 27, stk. 3, er der i 1988, uafhængig af
teaterabonnementsordningen og dennes administration, ydet statstilskud til
følgende organisationer m.v.:
Danmarks Teaterforeninger 284.100 kr.
Teatercentrum i Danmark 1.230.000 kr.
Sydslesvigsk Forening 401.200 kr.
Statens samlede udgift i 1988 i henhold til teaterlovens § 27, herunder
til publikumsorganisationer udgjorde 26.262.998 kr.
Lovrevisionsudvalgets forslag
Udvalget har stillet forslag om, at amtskommunerne helt skal overtage
finansieringen af abonnementsordningen, mens staten alene betaler tilskuddene
til dækning af de turnerende teatres produktions- og administrationsudgifter.
Udvalget finder det imidlertid samtidig vigtigt at fastholde
abonnementsordningen som en landsdækkende ordning. Der må derfor fastsættes
visse rammer for ordningens indhold, herunder bestemmelser om dens
obligatoriske dele. Såvel for at lette administrationen som for at gøre det
enkelt for borgerne, bør rabatsatserne være så få som mulige.
Udvalget foreslår, at teaterabonnementsordningen over alt i landet skal
omfatte
1. En abonnementsordning, der skal omfatte mindst 3 forestillinger.
2. En ungdomsrabatordning, der giver unge adgang til at købe billetter med
rabat uden at have tegnet abonnement.
Udover disse obligatoriske ordninger kan der lokalt i de enkelte amtsråd
træffes beslutning om etablering af supplerende ordninger, hvorved der kan
varetages særlige sociale og kulturpolitiske hensyn.
Efter lovrevisionsudvalgets opfattelse bør publikum desuden have adgang
til Det Kongelige Teaters forestillinger i København på samme vilkår som til
de teaterforestillinger, der i øvrigt indgår i den landsdækkende
teaterabonnementsordning.
Forslag til ændret abonnementsordning
Ministeriet er enig med lovrevisionsudvalget i, at en forenkling af
abonnementsordningen må anses for ønskelig. Samtidig kan man dog tilslutte
sig udvalgets forslag om, at ordningen fortsat bør være landsdækkende og
omfatte visse obligatoriske minimumsbestemmelser.
Udvalgets forslag om, at abonnementsordningen helt overgår til amtslig
finansiering, skulle ses i sammenhæng med forslaget om, at staten fuldt ud
overtog udgifterne til den turnerende teaterinstitution. Da dette forslag
ikke gennemføres, vil det ikke være muligt uden kompensation at pålægge
amterne alene at opretholde abonnementsordningen.
Da staten samtidig anser det for nødvendigt at få mulighed for at styre
sine udgifter til abonnementsordningen, er lovforslaget udformet i
overensstemmelse med det herom i 1984 fremsatte forslag, der dog ikke blev
gennemført.
Lovforslaget har til formål at give såvel staten som den enkelte
amtskommune mulighed for at styre de med abonnementsordningen forbundne
udgifter. Samtidig tilsigtes en forenkling af administrationen af ordningen,
idet det overlades til amtskommunerne - indenfor nærmere fastsatte rammer -
at træffe beslutning om indholdet og omfanget af de tilbud, der skal gives
borgerne.
Der er ikke på nuværende tidspunkt økonomisk mulighed for at udvide
abonnementsordningen til også at omfatte Det Kongelige Teater.
Til § 21
Til stk. 1
Efter denne bestemmelse er det amtskommunerne - i hovedstadsområdet
Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner - der yder
tilskud til abonnementsordningen. Der skal ydes tilskud til nedsættelse af
billetprisen ved tegning af abonnement, og endvidere skal der ydes rabat til
unge under 25 år.
Disse to rabatformer er de eneste obligatoriske. De enkelte amtskommuner
kan herudover beslutte at supplere disse ordninger med andre
billetkøbsordninger, så som anvendelse af rabatkuponer, grupperabat m.v.
Herudover kan amtskommunerne beslutte at yde administrationstilskud til
publikumsorganisationerne og i givet fald i hvilken form. Det hidtil anvendte
centralt fastsatte tilskud pr. administreret billet opgives.
Til stk. 2
Statens bidrag til finansiering af ordningen ydes som et på de årlige
finanslove fastsat tilskud til amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg
kommuner. Statstilskuddet til abonnementsordningen vil blive fordelt mellem
de enkelte amtskommuner og kommuner i henhold til de senest foreliggende
oplysninger om deres udgifter til ordningen.
Statens tilskud til den enkelte amtskommune eller kommune kan dog højst
andrage 50 pct. af de udgifter, der har været afholdt til
abonnementsordningen.
Til stk. 3
De nærmere regler for abonnementsordningen fastsættes af kulturministeren
efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og
Frederiksberg kommuner.
Kulturministeriet vil ved disse forhandlinger have som udgangspunkt, at
rabatten ved tegning af abonnement til mindst 3 forestillinger skal udgøre
mindst 33 1/3 pct.
Tilsvarende vil ministeriet have som forudsætning, at den rabat, som skal
ydes til børn og unge under 25 år, skal være på mindst 50 pct.
Rabatten ved eventuel anvendelse af andre billetkøbsordninger fastsættes
af amtskommunerne.
Herved gøres ordningen fleksibel, således at den enkelte amtskommune kan
beslutte, hvorledes man indenfor en given økonomisk ramme bedst kan
imødekomme lokale behov. Det vil f.eks. være muligt at beslutte, at der ydes
en procentuel mindre rabat til de dyreste billetter.
Salg af teaterbilletter med rabat i henhold til abonnementsordningen
tænkes fortsat varetaget af teaterforeningerne. Stationære teatre vil dog som
hidtil selv kunne udbyde deres forestillinger indenfor abonnementsordningen.
Administration af abonnementsordningen for de københavnske teatre tænkes
fremover varetaget af den tværkommunale organisation, som er nævnt i § 12.
De lokale myndigheder tager i forbindelse med godkendelsen af budgetter
for publikumsorganisationerne m.v. stilling til billetpriserne.
Til stk. 4
I henhold til denne bestemmelse skal der fortsat kunne ydes statstilskud
til centrale publikumsorganisationer. Tilskuddet til Teatercentrum i Danmark
vil fremover blive ydet i henhold til bestemmelsen i lovforslagets § 23, stk.
3.
Til kapitel 9
Særlige bestemmelser om børneteater og opsøgende teater
Til § 22
Til stk. 1
Bestemmelsen i stk. 1 opretholder ordningen i den gældende lovs § 16 d,
hvorefter staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes
udgifter ved køb af forestillinger af børneteater og opsøgende teater.
Til stk. 2
Stk. 2 indeholder en ny bestemmelse om, at kulturministeren efter
forhandling med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og
Københavns og Frederiksberg kommuner fastsætter nærmere regler for
refusionsordningen. Ved disse forhandlinger vil Kulturministeriet som
udgangspunkt have et ønske om at sikre, at ordningen bringes til at fungere
på en sådan måde, at de enkelte købere af forestillingerne - eksempelvis
skoler, biblioteker etc. - umiddelbart nyder godt af, at de har købt en
teaterforestilling, som er omfattet af ordningen.
Til § 23
Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 16 e.
Det må anses for hensigtsmæssigt, at den generelle information om
børneteater - herunder udsendelse af sæsonbrochure med børneteatrenes
repertoire, udgivelsen af Børneteateravisen samt arrangement af den årlige
Børneteaterfestival m.v. - fortsat varetages af udvalget for Børneteater og
opsøgende Teater og dettes sekretariat, Teatercentrum i Danmark.
Til kapitel 10
Amatørteatre
Det danske amatørteater er inde i en meget positiv udvikling. Der har
således i de seneste år været en kraftig aktivitetsforøgelse, både med hensyn
til antal og omfang, ligesom der er sket en forbedring af det
kvalitetsmæssige niveau for aktiviteterne.
Herom vidner bl.a. de mange egns- og lokalspil, der i 1988 i forbindelse
med 200 års dagen for stavnsbåndets ophævelse blev opført landet over. Langt
over 100 lokalspil med ca. 9.000 deltagende amatører samlede således omkring
170.000 tilskuere.
Af afgørende betydning for denne udvikling har været amatørscenernes
centrale organisation, Dansk Amatør Teater Samvirke (DATS).
DATS varetager kursusvirksomhed og informations- og sekretariatsarbejde
samt rådgivende virksomhed dels via samvirkets ansatte konsulenter, dels via
de ulønnede kredskonsulenter (erfarne teateramatører). DATS har endvidere
oprettet det nu selvstændige teaterforlag DRAMA samt ydet støtte ved
etablering af den selvejende institution Theatre Traffic of Scandinavia.
For så vidt angår økonomisk støtte til amatørteaterområdet har der
udviklet sig en opgavefordeling, der indebærer, at staten yder støtte til
DATS og initiativer herfra, mens amtskommuner og primærkommuner støtter
henholdsvis det amtslige og lokale amatørteaterarbejde.
Den statslige bevilling til amatørteater efter teaterlovens § 26 udbetaler
ministeriet således direkte til DATS. Denne bevilling er for 1989 fastlagt
til 1.760.000 kr. svarende til 0,85 pct. af bevillingen i samme år til Det
Kongelige Teater.
Fra staten modtager samvirket herudover støtte i henhold til fritidsloven
og af tipsmidlerne. Tilskuddet efter fritidsloven går til delvis dækning af
lønudgifterne for de ansatte konsulenter samt til afholdelse af kurser med
henblik på uddannelse af lærere og ledere i fritidsundervisning.
Siden starten af 1980-erne har DATS sammen med Danske Dramatikeres Forbund
administreret en forsøgsbevilling fra tipsmidlerne på 200.000 kr. om året til
samarbejde mellem på den ene side amatørscener, foreninger og skoler og på
den anden side danske dramatikere med henblik på at fremme ny dansk dramatik
på dette område. Denne bevilling har i betydelig grad medvirket til at
stimulere fremkomsten af nye egns- og lokalspil.
Gennem en årrække er der af tipsmidlerne desuden ydet støtte til DATS til
aflønning af konsulent m.v. til samvirkets internationale samarbejde i
tilknytning til Theatre Traffic of Scandinavia. Denne institution har siden
1975 formidlet udenlandske gæstespil i Danmark og i et vist omfang i det
øvrige Norden. Gæstespillene er formidlet med vægt på kunstnerisk kvalitet og
har i en række tilfælde været kombineret med pædagogisk virksomhed, kurser
o.l.
Lovrevisionsudvalget har foreslået, at amatørteatret styrkes
bevillingsmæssigt for at fremme en fortsat kvalitativ udvikling på området.
For så vidt angår den statslige støtte i henhold til teaterloven finder
udvalget, at der navnlig bør lægges vægt på en udbygning af
konsulentfunktionen samt på mulighederne for at støtte projekter, der
indebærer et samarbejde med professionelle teaterkunstnere.
Det vil også være ønskeligt, at der tilvejebringes bevilling til udbygning
af den kursusvirksomhed, som DATS forestår, herunder kurser til
videreuddannelse af landsorganisationens kredskonsulenter.
Udvalget anbefaler, at den årlige bevilling fastsættes på grundlag af et
budgetforslag fra DATS, idet udvalget er af den opfattelse, at støttens
omfang må fastsættes efter en konkret vurdering af de foreslåede aktiviteter,
og således ikke sættes i et procentuelt forhold til bevillingen til Det
Kongelige Teater.
Kulturministeriet er enig i disse synspunkter, og det foreslås, at støtten
til amatørteater forøges med 500.000 kr. årlig, jf. bilag 1.
Til § 24
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 26 bortset fra, at den nye
bestemmelse ikke indeholder en regel om, at støtten skal fastsættes til 0,85
pct. af den bevilling, der i samme finansår ydes til Det Kongelige Teater.
Til kapitel 11
Teateruddannelse
Til § 25
Bestemmelsen er ny.
Statens Teaterskole har hidtil været drevet i henhold til den gældende
teaterlovs § 30. Da skolen er en statsinstitution, finder man det rigtigst at
give skolen selvstændig status i teaterloven.
Statens Teaterskole blev oprettet i 1968 som statslig institution under
Kulturministeriet. Skolen varetager grunduddannelse af skuespillere,
instruktører og scenografer.
Instruktør- og scenografuddannelsen er 4-årige uddannelser. Fra
undervisningsåret 1986-87 ændredes skuespilleruddannelsen fra at være en
3-årig uddannelse til en 4-årig uddannelse.
Teaterskolens samlede antal elever vil, når skuespilleruddannelsen er
fuldt udbygget, udgøre ca. 50 elever.
Statens Teaterskole ledes af en rektor, der samarbejder med Skolerådet om
skolens forvaltning.
Forslaget tilsigter ikke ændringer i teaterskolens hidtidige stilling og
opgaver. Samtidig er lovforslaget dog udformet således, at kulturministeren
kan beslutte, at skolen kan varetage uddannelse inden for andre fagområder
end de nuværende, jf. bemærkningerne til § 26.
Til § 26
Bestemmelsen svarer stort set til den hidtidige lovs § 30, der giver
hjemmel for kulturministeren til at yde støtte til
teateruddannelsesvirksomhed uden for de statslige institutioner.
Støtte i henhold til bestemmelsen har hidtil været ydet til
skuespillerskolerne i Odense og Århus, Odin Teatret og Tukak Teatret samt til
efter- og videreuddannelser.
Skuespillerskolerne i Odense og Århus
Da Statens Teaterskole blev oprettet i 1968 besluttedes det samtidigt at
videreføre skuespillerskolerne ved landsdelsscenerne i Odense og Århus. Det
forudsattes, at disse skoler alene skulle varetage skuespilleruddannelse, og
at denne uddannelse skulle være på niveau med den skuespilleruddannelse, der
blev etableret ved Statens Teaterskole. Dette omtaltes i bemærkningerne til
den hidtil gældende teaterlovs § 30.
Staten har i overensstemmelse hermed i en lang årrække ydet tilskud til
driften af de 2 skuespillerskoler, der tillige modtager tilskud fra Fyens
amtsråd og Århus amtsråd. Det statslige tilskud har udgjort 75 pct. af de
samlede driftsudgifter under forudsætning af, at de resterende 25 pct. blev
ydet af vedkommende amtsråd. Denne udgiftsfordeling forudsættes opretholdt.
Tilskuddene ydes i henhold til budgetter, der er godkendt af de
tilskudsgivende myndigheder.
Statens tilskud androg i 1988 2,7 mio. kr. til Skuespillerskolen i Odense
og 2,3 mio. kr. til Skuespillerskolen i Århus.
Det samlede elevtal andrager ca. 25 ved hver af skolerne.
I skuespillerskolernes vedtægter fastsættes de nærmere regler om skolernes
uddannelse og drift. Vedtægterne godkendes af de tilskudsgivende myndigheder.
Skuespilleruddannelsen ved skolerne i Odense og Århus er ændret fra at være
en 3-årig uddannelse til en 4-årig uddannelse, således at disse uddannelser
er på niveau med skuspilleruddannelsen på Statens Teaterskole.
Lovrevisionsudvalget går i sin betænkning ud fra, at de to
skuespillerskoler videreføres og finder generelt, at de bør arbejde efter
samme overordnede principper som Statens Teaterskole.
Ministeriets forslag er på linje med denne opfattelse.
Alternative uddannelser
Staten har gennem en årrække ydet støtte til den alternative uddannelse,
der finder sted på Nordisk Teaterlaboratorium/Odin Teatret og på Tukak
Teatret.
Uddannelse på Odin Teatret, der dels omfatter træning og uddannelse af
egne skuespillere og dels en bredere pædagogisk virksomhed for interesserede
fra hele verden ved afholdelse af seminarer, udgivelse af publikationer m.v.,
har siden 1970/71 været støttet efter teaterlovens § 30. Tilskuddet i 1988
androg 970.000 kr.
Uddannelsen, der er 4-årig, sigter imod at uddanne en teatermedarbejder,
der både kan fungere som skuespiller, som pædagog eller som leder af en
teatergruppe. Odin teatret har siden 1967 uddannet 31 teatermedarbejdere.
Tukak Teatrets elevskole blev godkendt i 1975 som uddannelsessted for
grønlandske skuespillere. Teatret har udover en 3-årig uddannelse gennemført
en kursus- og seminarievirksomhed, som har været åben for deltagelse af
teaterarbejdere og skuespillere fra hele verden.
Uddannelsesvirksomheden har været støttet efter teaterlovens § 30, i 1988
med 450.000 kr. Der ydes endvidere støtte af Grønlands Hjemmestyre.
Elevskolen har siden 1975 uddannet 38 skuespillere, 1 teaterleder og 2
teknikere.
Ministeriet er enig med lovrevisionsudvalget, der har peget på, at det er
vigtigt, at der fortsat er mulighed for at yde støtte til forskellige former
for alternativ uddannelse og forskning i teatrets udtryk.
Efter- og videreuddannelseskurser
Støtten har været ydet til efter- og uddannelseskurser, arrrangeret af
Dansk Skuespillerforbund, Sammenslutningen af Scenografer, Instruktører og
Filmarbejdere, Teaterteknikerforbundet og Danske Dramatikeres Forbund.
Endvidere har der været ydet støtte til gennemførelsen af det balletseminar,
der arrangeres hver sommer af International Ballet Seminar.
Den samlede støtte til efter- og videreuddannelsesvirksomhed androg i 1988
ca. 800.000 kr.
Lovrevisionsudvalget har påpeget, at der er tale om en
uddannelsesaktivitet, som er af stor betydning for opretholdelsen af og
fremme af dansk teaters kvalitative niveau. Der vil også i de kommende år,
uanset der jf. nedenfor som forsøg gennemføres grunduddannelser på nogle af
disse områder, fortsat være et behov for efter- og videreuddannelseskurser.
Etablering af nye uddannelser
Teaterlovrevisionsudvalget anfører, at en styrkelse af
uddannelsesaktiviteterne på en række områder vil være et af de væsentligste
midler til at fremme teatrets kvalitative udvikling. Udvalget fremhæver
behovet for, at der etableres en teaterteknikeruddannelse, en grunduddannelse
inden for »moderne dans« og andre ikke klassiske danseformer samt
en dramatikeruddannelse.
Teaterteknikeruddannelsen
Der har ikke hidtil eksisteret en almen, organiseret uddannelse af
teaterteknikere.
Teaterlovrevisionsudvalget har fundet det meget væsentligt, at der
etableres en egentlig uddannelse for teaterteknikere. På baggrund af de
betydelige investeringer i teaterteknik, der er foretaget de senere år, er
der et påtrængende behov for uddannede teknikere, og udvalget foreslår, at
der påbegyndes en uddannelse for 3 teknikere på Statens Teaterskole med en
undervisningsplan på 3-4 år over en 2-3 års forsøgsperiode.
Ministeriet er enig i disse overvejelser. Ministeriet er derfor indstillet
på at skabe økonomisk grundlag for at iværksætte en 4-årig forsøgsuddannelse
for teaterteknikere ved Statens Teaterskole. En uddannelse for 3 elever vil
kunne påbegyndes i 1990 og tænkes opbygget af en bred basisdel, korte
praktikperioder og en specialisering inden for regissørområdet og lys- og
lydteknik. Forsøgsuddannelsen vil efter en periode blive taget op til
vurdering. Udgifterne til forsøgsuddannelsen vil, når den er fuldt udbygget,
blive ca. 1,2 mio. kr. årligt. Herudover vil der det første år blive en
investeringsudgift til udstyr på ca. 0,5 mio. kr.
Danseuddannelse uden for Det Kongelige Teater
Lovrevisionsudvalget påpeger, at det gennem en årrække har været erkendt,
at der er et stort behov for uddannelser i dans uden for Det Kongelige
Teaters undervisning. Man finder, at der ved etablering af en alternativ
danseuddannelse primært må satses på den moderne dans, hvor der i dag ikke er
uddannelsesmuligheder i Danmark. Udvalget er inde på, at der kan være
kulturpolitiske fordele forbundet med en placering af en sådan ny aktivitet
uden for København og peger derfor på muligheden af, at en uddannelse i
moderne dans placeres i Århus i tilknytning til et hjemsted for et nyt fast
dansekompagni.
Ministeriet er indstillet på at afsætte midler med henblik på etablering -
som en forsøgsordning - af en uddannelse i moderne dans. Ministeriet agter at
nedsætte et udvalg med repræsentanter for det pågældende dansemiljø, der
inden for en nærmere fastsat økonomisk ramme skal fremlægge forslag til det
konkrete indhold af en sådan uddannelse.
Der er ikke herved taget stilling til den geografiske placering, men
uddannelsen kan efter ministeriets opfattelse allerede af pladsmæssige
årsager ikke tænkes placeret på Statens Teaterskole, hvorimod en placering i
tilknytning til Dansens Hus kunne være en mulighed.
Dansens Hus
Dansens Hus har siden 1985 fungeret som et forsøgsprojekt med det primære
formål at gennemføre træning for professionelle dansere og stille
prøvefaciliteter til rådighed for dansere og dansegrupper inden for det
professionelle alternative danseteater. Forsøgsprojektet har været
finansieret ved en kombination af støtte fra Kulturministeriets tipsmidler og
Teaterrådet. For sæsonen 1988-89 har Dansens Hus modtaget en samlet støtte på
550.000 kr.
Det er ministeriets opfattelse at den forløbne forsøgsperiode med Dansens
Hus har bekræftet behovet for et sådant træningscenter for den moderne
professionelle dans i Danmark.
Ministeriet agter derfor inden for rammerne af de beløb, der i henhold til
lovforslaget stilles til rådighed for teateruddannelsesformål m.v. at afsætte
en bevilling på 500.000 kr. til videreførelse af Dansens Hus på det hidtidige
grundlag. Den hidtidige støtte fra tipsmidlerne forudsættes opretholdt.
Dramatikeruddannelse
Teaterlovrevisionsudvalget har overvejet forskellige muligheder for at
stimulere produktionen og kvaliteten af ny dansk dramatik og har i denne
forbindelse peget på, at der eventuelt sideløbende med et egentligt
uddannelsesforløb på Statens Teaterskole bør etableres en værkstedsordning
for dramatikere på teaterskolen som en selvstyrende afdeling.
Ministeriet finder bl.a. under hensyn til dramtikernes meget forskellige
baggrund, at det vil være rimeligt at afprøve et sådant kortere og mere
målrettet uddannelsesforløb, inden der eventuelt tages stilling til en
egentlig grunduddannelse for dramatikere.
Ministeriet er derfor indstillet på at afsætte midler til gennemførelse af
et 2-årigt forsøg med en værkstedsordning (drama - workshop).
Lederen, der udpeges af en bestyrelse med repræsentanter for de berørte
organisationer m.v., skal være en instruktør eller dramaturg med interesse
for at udvikle ny dansk dramatik, og den pågældende skal i givet fald kunne
være den, der er ansvarlig for dramatikeruddannelsens forløb.
Projekterne forudsættes ført frem til en reading, med professionelle
skuespillere og scenografer, for forfatteren og et inviteret professionelt
publikum.
Ministeriet anser det ikke for muligt bl.a. af lokalemæssige årsager at
etablere en sådan værkstedsordning som en selvstyrende afdeling på Statens
Teaterskole, men vil overveje en anden lokalemæssig løsning. Den løbende
administration af ordningen tænkes varetaget af Danske Dramatikeres forbund.
Om den i øvrigt foreslåede støtte til fremme af ny dansk dramatik henvises
til bemærkningerne til § 17.
Til kapitel 12
Generelle vilkår for støtte efter kapitel 3-7
Den gældende lovs § 7 og § 8, stk. 2, hvori der er opstillet krav om, at
en person, der driver teatervirksomhed, skal have de fornødne teatermæssige
og administrative forudsætninger herfor, og at et selskab, en forening eller
en selvejende eller kommunal institution, der driver teatervirksomhed, skal
have det nødvendige økonomiske grundlag for sin virksomhed, foreslås ophævet.
Det må forudsættes, at offentlige tilskudsydere også uden lovkrav herom vil
forvisse sig om tilstedeværelsen af disse forudsætninger, forinden der gives
tilskudstilsagn.
Også den gældende lovs § 10 om teaterlederens pligt til at give
oplysninger om teatervirksomhedens økonomi m.v. foreslås ophævet, idet
tilskudsyderen også uden lovmæssigt grundlag må antages at kunne opnå sådanne
oplysninger.
Til § 27
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 8, stk. 1, dog med den
ændring, at kompetencen til godkendelse af vedtægter, der hidtil i alle
tilfælde har ligget hos kulturministeren, nu foreslås tillagt den offentlige
hovedtilskudsyder. Ydes der lige store tilskud fra flere offentlige
tilskudsydere, skal den af disse, der har den regnskabsgodkendende
kompetence, godkende vedtægterne.
Dette indebærer, at vedtægterne for institutioner, der oppebærer støtte
efter kapitel 3 og kapitel 4, skal godkendes af amtskommunerne, at
institutioner, der støttes efter kapitel 5 skal have godkendt deres vedtægter
af den tværkommunale organisation, og at institutioner, der støttes efter
kapitel 6, skal have deres vedtægter godkendt af den amts- eller
primærkommune, der er hovedtilskudsyder. Institutioner, der modtager støtte
efter kapitel 7, skal have deres vedtægter godkendt af Teaterrådet, medmindre
det drejer sig om egnsteater, hvis vedtægter godkendes af den amts- eller
primærkommune, der er hovedtilskudsyder.
Til stk. 2
Bestemmelsen er ny og nødvendiggjort af hensyn til opfyldelse af eller
undtagelse fra reglerne i fondslovgivningen. Denne lovgivnings krav om
tilvejebringelse af en kapital på 200.000 - 300.000 kr. som forudsætning for
den registrering af selvejende institutioner, der bl.a. fritager de i en
selvejende institutions drift implicerede - ofte ulønnede - personer for
personlig hæftelse, indebærer en alvorlig indskrænkning af mange selvejende
teaterinstitutioners funktionsmuligheder.
For institutioner, der er omfattet af fondsloven, gælder kapitalkravet
alene, hvis de er oprettet efter 1. januar 1985, medens alle institutioner,
der er omfattet af erhvervsfondsloven, har skullet opfylde denne lovs
kapitalkrav senest ved udgangen af 1987.
De vedtægtsbestemmelser, der kan danne grundlag for undtagelse fra
fondslovgivningen, omhandler krav om, at regnskaber skal revideres af en
statsautoriseret eller registreret revisor, at vedtægtsændringer med
Justitsministeriets samtykke skal godkendes af den offentlige
hovedtilskudsyder, der tillige skal godkende bestyrelsens sammensætning samt
budgetter og regnskaber, at institutionens ledelse er forpligtet til at give
tilskudsyderne enhver oplysning om institutionens økonomi, som måtte blive
forlangt, og at tilskudsyderen skal godkende beslutning om opløsning af
institutionen.
Det forudsættes, at den hidtidige praksis opretholdes med hensyn til
undtagelse fra fondslovene for allerede eksisterende selvejende
institutioner, med hvilke offentlig myndighed indgår aftale om kontrol og
tilsyn.
Vedtægtsændringer skal fortsat godkendes af Justitsministeriet, selv om en
selvejende institution er undtaget fra fondslovgivningen.
Til § 28
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 8, stk. 3, men er justeret,
således at den også dækker kollektiv ledelse. Kompetencen til
ledergodkendelse m.v. foreslås tillagt den offentlige hovedtilskudsyder, jf.
bemærkningerne til § 25, stk. 1.
Til stk. 2
Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 9. Den ændrede formulering
skyldes ophævelse af tilladelsessystemet samt den omstændighed, at mange
selvejende institutioner nu ledes kollektivt.
Til kapitel 13
Ikrafttrædelse
Til § 29
Til stk. 1
En omstillingsperiode på cirka et halvt år fra lovforslagets forventede
vedtagelse indtil 1. januar 1990 er nødvendig og tilstrækkelig for en del af
lovens støtteområder, medens det for andre områder, hvis støttebehov er
relateret til sæsoner (1. juli - 30. juni), anses for hensigtsmæssigt først
at lade loven få virkning fra begyndelsen af sæsonen 1990-91.
Til stk. 2
Ud over den nugældende teaterlov foreslås de bestemmelser i lov om Det
Kongelige Teater og om oprettelsen af en kulturel fond, der vedrører Det
Kongelige Teater, ophævet. Herved ophæves sidstnævnte lov i sin helhed, idet
dens øvrige bestemmelser - §§ 7-9 - foreslås ophævet i § 5 i det samtidig
fremsatte forslag til lov om Den kulturelle Fond og om visse bevillinger på
ophavsretsområder.
Til § 30
Bestemmelsen fastslår i modsætning til den gældende teaterlov, at loven
ikke kan sættes i kraft for Grønland, da teaterområdet må betragtes som
overgået til det grønlandske hjemmestyre i lighed med de øvrige kulturelle
områder ved hjemmestyrelovens ikrafttræden i 1979.
Bilag 1.
Oversigt over de bevillingsmæssige ændringer som følge af lovforslaget.
Lovforslaget medfører ikke bevillingsmæssige merudgifter, men der er
gennem besparelser på visse områder tilvejebragt mulighed for at tilgodese
særlige formål inden for andre af teaterlovens områder.
Nuværende finanslovkonto FL 1989 FL 1990 FL 1991
§ 21.05.02. Tilskud.
51.01 Landsdelsscener 68.859.100 70,91) 70,9
51.02 Refusion af kommunale
og amtskommunale udgifter
til egnsteatre 22.369.900 14,2 6,0
51.03 Refusion af amtskommunale
udgifter til rejsende
børneteatre og opsøgende
teatre 4.386.800 2,6 -
51.04 Refusion af kommunale og
amtskommunale udgifter
til køb af forestillinger 9.885.000 9,9 9,9
52.01 Det rejsende Landsteater 17.591.200 24,2 30,3
52.02 Anden rejsende
teatervirksomhed 825.100 - -
52.03 Børneteater og opsøgende
teater 9.092.400 - -
52.04 Opera- og
balletvirksomhed 1.550.500 - -
52.05 Anden teatervirksomhed 3.304.300 - -
52.06 Amatørteatervirksomhed 1.760.000 2,3 2,3
52.07 Billetkøbssordninger og
publikumsorganisationer 31.475.000 27,12) 25,0
52.08 Støtte til fremme af
nutidig dansk dramatik 573.400 - -
52.09 Andre støtteforanstalt-
ninger 167.600 - -
52.10 Teateruddannelser 8.205.700 10,4 12,5
52.11 Stipendier til
videreuddannelse 303.800 - -
52.12 Landelsscener,
særstatsstøtte 1.035.300 - -
52.13 Eksperimenterende
virksomhed 5.176.500 - -
Ny konto:
Teaterrådet til støtte
i henhold til lovforslagets
§ 16 - 4,7 9,4
Teaterrådet til støtte
i henhold til lovforslagets
§ 17 - 22,8 (* 3) 22,8 (* 3)
---------------------------------------------------------------------
I alt 186.560.700 89,1 189,1
§ 21.20.05. Teatre
Udlån
74.01. Lån. 3.485.600 1,2 1,2
---------------------------------------------------------------------
Den skematiske oversigt er i 1989 pris- og lønniveau.
(* 1) Forhøjelsen på 2,0 skyldes en teknisk korrektion i forhold til kt.
52.07
(* 2) Af nedsættelsen vedrører 2,0 en teknisk korrektion i forhold til kt.
51.01
(* 3) Af beløbet vil 2,3 blive overført fra kt. § 21.20.05.74.01
Bilag 2
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 101 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF TEATERLOV (DET KONGELIGE TEATER OG KAPEL) Retsinformation · 23. december 1991
- 1989 LSF 104 FORSLAG TIL TEATERLOV Retsinformation · 4. juli 1990
- Cirkulære om vedtægt for Det Kongelige Teater Retsinformation · 1. marts 2024
- Forslag til Lov om ændring af teaterloven (Udmøntning af aftale om en række ændringer på teaterområdet af 21. juni 2011 m.v.) Retsinformation · 1. marts 2012
- Forslag til Lov om ændring af teaterloven (Ændring af navn samt visse andre forhold vedrørende Hovedstadens Teater) Retsinformation · 31. januar 2007
- SKAT for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2012 har forhøjet momstilsvaret for [teater1], herefter benævnt klageren, med i alt 303.457 kr Landsskatteretten · 17. november 2015