Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 198 FORSLAG TIL TEATERLOV

1988/1 LSF 198Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er at fremme teaterkunst og teaterkultur i Danmark.

Kapitel 2

Det Kongelige Teater

§ 2. Det Kongelige Teater er Danmarks nationalteater. Teatret, hvis virke

omfatter hele landet, skal uden ensidighed opføre forestillinger af høj

kvalitet baseret på nye og klassiske værker inden for ballet, opera og

skuespil med særlig hensyntagen til danske ophavsmænd.

Stk. 2. Det Kongelige Kapels virke omfatter udover virksomhed som opera-

og balletkapel afholdelse af koncerter af høj kvalitet.

Stk. 3. Teatret kan drive uddannelsesvirksomhed inden for sit

arbejdsområde.

§ 3. Teatret drives som en statsvirksomhed under Kulturministeriet.

§ 4. Teatrets øverste ledelse varetages af en teaterchef, der udnævnes af

Kongen.

Stk. 2. Teaterchefen udnævner de kunstneriske chefer.

Stk. 3. Kulturministeren udfærdiger efter indstilling fra teaterchefen et

reglement for de ved teatret ansatte.

Kapitel 3

Det rejsende Landsteater

§ 5. Det rejsende Landsteater er en selvejende institution, bestående af 3

faste turnerende teatre, Det danske Teater, Den jyske Opera og et

danseteater, samt et antal turnerende børneteatre og opsøgende teatre, der

tilknyttes landsteatret for 1-3 årige perioder. Der kan desuden optages

enkeltforestillinger i landsteatret.

Stk. 2. Det rejsende Landsteater skal bidrage til at dække behovet for

teater- og musikdramatiske forestillinger hos alle aldersklasser i hele

landet ved at opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire med særlig

hensyntagen til værker af danske dramatikere, komponister og koreografer m.v.

Læs alt

Landsteatret skal som et led i sin virksomhed medvirke til at udvikle

teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer.

§ 6. Det rejsende Landsteater ledes af en styrelse, hvoraf et flertal

repræsenterer amtskommunerne. De nærmere regler om styrelsens sammensætning

fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen i

Danmark.

Stk. 2. Styrelsen beslutter efter indhentet udtalelse fra Teaterrådet,

hvilke børneteatre og opsøgende teatre samt hvilke enkeltforestillinger, der

sammen med Det danske Teater, Den jyske Opera og danseteatret skal indgå i

landsteatret.

§ 7. Det rejsende Landsteater drives med tilskud fra amtskommunerne og

staten. Statens tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, kan ikke

overstige 50 pct. af det samlede offentlige tilskud.

Stk. 2. Af det af landsteatrets styrelse for den enkelte sæson vedtagne

budget skal efter fradrag til fællesudgifter 25 pct. anvendes til rejsende

børneteater og opsøgende teater.

Stk. 3. Tilskuddene til Det rejsende Landsteater udbetales forskudsvis i

henhold til det af styrelsen godkendte budget. Efter regnskabsårets

afslutning indsendes det af styrelsen godkendte regnskab til de

tilskudsgivende myndigheder.

§ 8. Nærmere regler om Det rejsende Landsteater fastsættes af

kulturministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark.

Kapitel 4

Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg

§ 9. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg skal bidrage til at

dække teaterbehovet i landsdelen ved opførelse af et alsidigt repertoire,

bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker med særlig hensyntagen

til værker af danske dramatikere. Landsdelsscenerne skal som et led i deres

virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende

virksomhed og særlige initiativer. Når det er påkrævet af hensyn til dækning

af landsdelens behov for musikdramatiske opførelser, skal landsdelsscenerne

give plads for opera- og balletforestillinger, der gennemføres i samarbejde

med andre teatre eller institutioner.

§ 10. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg drives med tilskud fra

staten og vedkommende amtskommune.

Stk. 2. Statens tilskud til landsdelsscenerne fastsættes på de årlige

finanslove. Statens tilskud til en landsdelsscene kan ikke overstige 50 pct.

af det samlede offentlige tilskud.

Stk. 3. Tilskuddene til landsdelsscenerne udbetales forskudsvis i henhold

til budgetter, der er godkendt af vedkommende amtsråd. Efter regnskabsårets

afslutning indsendes regnskaber til de tilskudsgivende myndigheder.

§ 11. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg drives som selskaber

eller selvejende institutioner.

Kapitel 5

Den storkøbenhavnske teaterstøtteordning

§ 12. Staten yder sammen med Københavns amtskommune og Københavns og

Frederiksberg kommuner støtte til driften af et antal teatre i

hovedstadsområdet, der skal bidrage til at sikre kvalitet og alsidighed i

teaterudbuddet.

Stk. 2. Statens tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, ydes til

en af Københavns amtskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner nedsat

tværkommunal organisation, der fordeler den samlede bevilling mellem de

teatre, der indgår i støtteordningen. Statens tilskud kan ikke overstige 40

pct. af det samlede offentlige tilskud.

Stk. 3. De nærmere regler om støtteordningen fastsættes af

kulturministeren efter forhandling med Københavns amtskommune og Københavns

og Frederiksberg kommuner.

Kapitel 6

Egnsteatre

§ 13. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter

til driften af egnsteatre. Der ydes dog ikke statsrefusion af udgifter til

driften af egnsteatre, der er beliggende i Københavns amt, Københavns og

Frederiksberg kommuner, Fyns amt, Århus amt og Nordjyllands amt.

Stk. 2. Statsrefusion af udgifter til det enkelte egnsteater ydes kun

inden for et maksimum, der angives i finansloven.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes

Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg

kommuner nærmere regler for refusionsordningen.

§ 14. Kommuners og amtskommuners udgifter, der berettiger til refusion i

henhold til § 13, beregnes på grundlag af budgetter, der er godkendt af

vedkommende kommunalbestyrelser eller amtsråd. Refusion udbetales forskudsvis

i løbet af teatersæsonen.

Stk. 2. Endelig beregning af refusionen i henhold til § 13 finder sted på

grundlag af regnskaber for teatervirksomhederne, der er godkendt af de i stk.

1 nævnte budgetgodkendende myndigheder.

Kapitel 7

Teaterrådet

§ 15. Teaterrådet skal rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager

angående teaterforhold. Rådet kan på eget initiativ behandle spørgsmål

vedrørende dansk teaterliv og fremsætte udtalelser herom.

§ 16. Teaterrådet yder inden for en beløbsramme fastsat på finansloven

tilskud til kommuner og amtskommuner til driften af egnsteatre. Tilskud kan

kun ydes til de kommuner og amtskommuner, der ikke kan få statsrefusion af

deres udgifter til driften af egnsteatre i medfør af § 13. Tilskuddet kan for

det enkelte egnsteater ikke overstige 50 pct. af det samlede offentlige

tilskud og kan maksimalt ydes med et beløb, der fastsættes på de årlige

finanslove.

§ 17. Teaterrådet kan inden for en anden beløbsramme fastsat på

finansloven yde støtte til:

1) Turnerende og opsøgende teatervirksomhed uden for Det rejsende

Landsteater.

2) Stationær teatervirksomhed uden for de i kapitel 2-5 nævnte teatre.

3) Fremme af ny dansk dramatik.

4) Anskaffelse af teknisk udstyr m.v. samt i særlige tilfælde indretning

af lokaler til teaterformål.

5) Andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål.

Stk. 2. Ved fordeling af støtte efter stk. 1 skal Teaterrådet søge at

tilgodese alle genrer inden for det professionelle teater, herunder det

musikdramatiske område. Der skal lægges vægt på at fremme udviklingen af nye

teaterformer og anden eksperimenterende virksomhed, og den geografiske

spredning af aktiviteterne skal søges fremmet. En væsentlig del af støtten

skal anvendes til støtte af teatervirksomhed, der henvender sig til børn og

unge.

Stk. 3. Støtten kan ydes til løbende teaterdrift eller til enkeltstående

projekter. Støtten ydes som tilskud, garanti eller lån.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for tilbagebetaling

af tilskud ydet til anskaffelse af teknisk udstyr m.v.

§ 18. Teaterrådet har den endelige administrative afgørelse med hensyn til

fordeling af de midler, der på de årlige finanslove bevilges til rådets

virksomhed.

§ 19. Teaterrådet består af 5 alment sagkyndige medlemmer, der beskikkes

af kulturministeren for en periode af 4 år. Medlemmerne må i funktionstiden

ikke være knyttet til noget teater eller beklæde teaterfaglige tillidsposter.

Ministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse. Medlemmerne kan

ikke genbeskikkes.

Stk. 2. Til Teaterrådet knyttes et sekretariat.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra Teaterrådet en

forretningsorden for rådet.

§ 20. Kulturministeren kan bestemme, at beføjelser, der i henhold til

denne lov tilkommer Teaterrådet, udøves af ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan give Teaterrådet instruktioner vedrørende

udøvelsen af de beføjelser, der er henlagt til Teaterrådet.

Kapitel 8

Teaterabonnementsordningen

§ 21. Amtskommunerne yder tilskud til nedbringelse af prisen på

teaterbilletter, der sælges i abonnement eller med ungdomsrabat. Herudover

kan der ydes tilskud til andre billetkøbsordninger samt til administration af

ordningerne. I hovedstadsområdet ydes tilskuddene af Københavns amtskommune

og Københavns og Frederiksberg kommuner.

Stk. 2. Staten yder amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner

et årligt tilskud til finansiering af de ordninger, der er nævnt i stk. 1.

Statens tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, udgør højst 50 pct.

af udgifterne for den enkelte amtskommune eller kommune.

Stk. 3. Regler for tilskud til abonnement, ungdomsrabat og andre

billetkøbsordninger fastsættes af kulturministeren efter forhandling med

Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner.

Stk. 4. Staten kan yde tilskud til centrale organisationer af

teaterpublikum.

Kapitel 9

Særlige bestemmelser om børneteater og opsøgende teater

§ 22. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter

ved køb af forestillinger af børneteater og opsøgende teater.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes

Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg

kommuner nærmere regler for refusionsordningen.

§ 23. Kulturministeren nedsætter et udvalg for børneteater og opsøgende

teater m.v. Udvalget består af 3 medlemmer, der udpeges efter indstilling af

Børneteatersammenslutningen, Foreningen af små Teatre og Danmarks

Teaterforeninger, hvis medlem repræsenterer forbrugerne.

Stk. 2. Vedtægter for udvalget godkendes af kulturministeren.

Stk. 3. Der kan ydes tilskud til udvalgets virksomhed.

Kapitel 10

Amatørteatre

§ 24. Der kan ydes støtte til kunstnerisk arbejdende amatørsceners

virksomhed og til amatørscenernes centrale organisationer.

Kapitel 11

Teateruddannelse

§ 25. Statens Teaterskole er en statsinstitution, der har til opgave at

uddanne skuespillere, instruktører og scenografer. Kulturministeren kan

bestemme, at der etableres uddannelser i andre fag inden for teaterområdet.

Stk. 2. Herudover kan skolen meddele videregående uddannelse til alle, der

er beskæftiget med teatervirksomhed.

Stk. 3. Skolen ledes af en rektor, der ansættes af kulturministeren.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om Statens Teaterskoles

virksomhed.

§ 26. Der kan ydes støtte til anden teateruddannelsesvirksomhed.

Stk. 2. Støtten kan ydes som årlige driftstilskud eller som

eengangstilskud til kurser, seminarer og lignende.

Kapitel 12

Generelle vilkår for støtte efter kapitel 3-7

§ 27. Drives teatervirksomhed af et selskab, en forening eller en

selvejende institution eller som kommunal institution, skal selskabets,

foreningens eller institutionens vedtægter godkendes af den offentlige

hovedtilskudsyder.

Stk. 2. Det påhviler den i stk. 1 nævnte tilskudsyder at påse, at

vedtægter for en selvejende institution enten indeholder bestemmelser, der

opfylder kravene i lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om fonde og visse

foreninger, eller bestemmelser, der kan danne grundlag for undtagelse fra

denne lovgivning.

§ 28. Den offentlige hovedtilskudsyder skal godkende ansættelser af

teaterledelse og de vilkår, der gælder for ansættelsen.

Stk. 2. Der må ikke uden kulturministerens godkendelse gøres

indskrænkninger i teaterledelsens ret til frit og uafhængigt at træffe

bestemmelse om repertoire, engagement og øvrige kunstneriske spørgsmål.

Kapitel 13

Ikrafttrædelse

§ 29. Loven træder i kraft den 1. januar 1990 med undtagelse af §§ 5-14, §

16 og § 20, der først træder i kraft den 1. juli 1990.

Stk. 2. §§ 1-10, 16 c-26 og 28-38 i lov om teatervirksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 900 af 15. december 1986, ophæves den 1. januar 1990.

§§ 11-16 b og § 27 i samme lov ophæves den 1. juli 1990. §§ 1-6 i lov om Det

Kongelige Teater og om oprettelsen af en kulturel fond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 898 af 15. december 1986, ophæves den 1. januar 1990.

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 241 af 4. juni 1970 om teatervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

900 af 15. december 1986 (vedlagt som bilag 2) indeholder en række

bestemmelser om opførelse af offentlige teaterforestillinger og danner

grundlag for en væsentlig del af den støtte, der fra statslig og kommunal

side ydes til teateraktiviteter.

Om behandlingen af L 292 af 6. juni 1984 henvises til Folketingstidende

1983-84, 2. samling, Forhandlingerne sp. 941, 1581, 6823, 6979, Tillæg A, sp.

1675, Tillæg B, sp. 531, 1119, Tillæg C, sp. 499.

Om behandlingen af L 591 af 19. december 1985, der delegerede kompetence

til at træffe endelig afgørelse på en række støtteområder til Teaterrådet,

henvises til Folketingstidende 1985-86, Forhandlingerne sp. 829, 1510, 4304,

4664, Tillæg A, sp. 1077, Tillæg B, sp. 203, Tillæg C, sp. 163.

Kulturministeren nedsatte i januar 1985 et udvalg, der fik til opgave at

forberede en samlet revision af teaterloven.

Teaterlovrevisionsudvalget afgav betænkning i begyndelsen af 1988

(betænkning nr. 1132/1988).

Ministeriet er enig med lovrevisionsudvalget i en række af de principper,

der er lagt til grund for udvalgets overvejelser og forslag. Det gælder

således målsætningen om at fremme et teaterudbud præget af kvalitet,

mangfoldighed og udvikling, ønsket om at sikre en større geografisk spredning

af teateraktiviteterne samt nødvendigheden af at sikre et væsentligt udbud af

teater for børn og unge.

Ministeriet kan ligeledes tilslutte sig lovrevisionsudvalgets betragtning

om nødvendigheden af en udbygning af uddannelsesmulighederne og ønsket om at

fremme udviklingen inden for ny dansk dramatik og den moderne dans samt inden

for amatørteatret.

Med hensyn til teaterstøttens opbygning er det ministeriets udgangspunkt,

at der må tilstræbes en forenkling af den offentlige administration, en

decentralisering af en række beslutningsprocesser og en afskaffelse af

overflødig regulering.

Lovrevisionsudvalget har stillet forslag om en væsentlig bevillingsmæssig

styrkelse på en række af lovens støtteområder, dog uden at prioritere mellem

de enkelte forslag.

Ministeriet må imidlertid konstatere, at der i den nuværende økonomiske

situation ikke er basis for at fremlægge forslag, der tilfører det samlede

teaterområde øgede bevillinger.

I forbindelse med lovforslaget søges derfor gennem en omprioritering

tilvejebragt økonomisk mulighed for en styrkelse af de områder, hvor

ministeriet i den givne situation må anse behovet for at være størst.

Det drejer sig om en forøgelse af bevillingerne til det rejsende teater,

herunder danseteatret, bevillinger til igangsætning af forsøg med nye

uddannelser inden for teaterområdet samt en forbedring af støtten til ny

dansk dramatik og til amatørteatret.

En omprioritering til fordel for disse områder modsvares primært af en

begrænsning i statens udgifter til teaterabonnementsordningen og til

egnsteatre i de områder, hvor der i dag findes landsdelsscener.

Den gældende teaterlovs tilskudsordninger er i vidt omfang

bevillingsmæssigt lovbundne udgifter. Med det eksisterende

totalrammebevillingssystem og en økonomisk politik, der ikke tillader

stigning i det offentlige forbrug, er det imidlertid ikke rimeligt at

opretholde sådanne ordninger, der gør det umuligt for staten af varetage

generelle kulturpolitiske hensyn.

Derfor foreslås en række af de nuværende tilskudsordninger med automatisk

lovbundne tilskud omlagt, således at en økonomisk styring fra statens side

bliver mulig.

Idet der i øvrigt henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser

skal om lovforslaget særligt bemærkes:

I den gældende lovs kapitel 1 findes regler om tilladelsessystemet for

offentlig opførelse af teaterforestillinger. Foranlediget af

Finansministeriets initiativ vedrørende regelsanering er spørgsmålet om

ophævelse af tilladelsessystemet blevet rejst af Kulturministeriet overfor

Justitsministeriet. Justitsministeriet har efter høring af

Politimesterforeningen meddelt, at man ikke har bemærkninger til en ophævelse

af systemet, idet hensynet til færdselsloven m.v. kan sikres ved en mindre

udvidelse af området for normalpolitivedtægtens § 49.

I det foreliggende lovforslag er kapitlet om tilladelser til offentlig

opførelse af teaterforestillinger derfor udeladt.

Bestemmelser om Det Kongelige Teater er som et særligt kapitel indarbejdet

i lovforslaget, der hermed kommer til at omfatte det samlede teaterliv i

Danmark.

Det rejsende Landsteater og Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater

foreslås sammenlagt til een landsdækkende turneeteaterinstitution bestående

af tre faste teatre - Det danske Teater, Den jyske Opera og et danseteater -

samt et antal børneteatre og opsøgende teatre optaget for kortere perioder.

Desuden kan optages et antal enkeltforestillinger i Landsteatret. Det ny

rejsende Landsteater skal drives af amterne med tilskud fra staten. 25 pct.

af bevillingen skal anvendes til børneteater og opsøgende teater.

Tilskudsordningen for landsdelsscenerne i Århus, Odense og Ålborg foreslås

ændret fra en ordning med automatisk underskudsdækning til en ordning med

faste tilskud fra staten og amtskommunen.

Den storkøbenhavnske Landsdelsscene foreslås nedlagt og erstattet af en

ordning med faste tilskud til et nærmere aftalt antal teatre i

hovedstadsområdet.

Den nugældende støtteordning for egnsteatre, hvorefter staten refunderer

50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter til driften, foreslås

begrænset, således at der fremover kun ydes statsrefusion af udgifterne til

drift af egnsteatre, der ligger uden for det storkøbenhavnske område og uden

for de områder i provinsen, hvor der drives landsdelsscene.

For de kommuner og amtskommuner, der ikke længere vil kunne opnå

automatisk statsrefusion af deres udgifter til drift af egnsteatre, vil der

være mulighed for at søge tilskud hos Teaterrådet, som får en særlig

bevilling til støtte af disse teatre.

Lovforslaget indebærer samtidig en omlægning og smidiggørelse af

bestemmelserne om den støtte, der i øvrigt administreres af Teaterrådet. I

stedet for den eksisterende opdeling af Teaterrådets bevilling på en række

enkeltbestemmelser foreslås fastsat en samlet bevilling til Teaterrådet med

angivelse af, hvilke hensyn rådet skal iagttage ved administrationen.

Bestemmelsen om teaterabonnementsordningen er foreslået ændret, således at

en styring af de statslige udgifter til formålet sikres. Der lægges samtidig

op til en nedsættelse af rabatsatsen og en øget decentralisering af

beslutningerne på området.

Den gældende lovs § 16 d om statsrefusion af kommunernes og

amtskommunernes udgifter til køb af forestillinger af børneteater og

opsøgende teater foreslås opretholdt uændret.

Der foreslås optaget en særlig bestemmelse i lovforslaget om Statens

Teaterskole. Samtidig foreslås der igangsat forsøgsordninger med uddannelse

for teaterteknikere, dansere og dramatikere.

Dansens Hus foreslås opretholdt som et træningscenter for det

professionelle alternative danseteater.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Formål

Til § 1

Målsætningen for teaterloven er at skabe grundlag for en fortsat udvikling

af dansk teaterkunst og teaterkultur. Loven skal således fremme et

teaterudbud, der er præget af kvalitet, mangfoldighed og udvikling.

Forskellige publikumsgruppers behov skal søges dækket, og der skal sikres en

geografisk spredning af teateraktiviteterne. Loven skal også skabe grundlag

for aktiviteter som f.eks. amatørteater, der spiller en vigtig rolle for

udviklingen af dansk teater i bredere forstand. Loven skal endvidere med

henblik på at sikre den kvalitative udvikling af dansk teater danne grundlag

for etablering og udbygning af teateruddannelserne.

Til kapitel 2

Det Kongelige Teater

Til § 2

I bestemmelsen fastlægges teatrets opgave som landets nationalscene. Der

er ved formuleringen lagt vægt på at fremhæve, at teatrets formål er at

producere forestillinger af høj kvalitet, mens tyngden i den gældende

formulering går på bedste dramatiske værker.

Det fastslås i stk. 2, at opgaven for så vidt angår Det Kongelige Kapel

også omfatter koncertvirksomhed, hvilket svarer til gældende praksis.

Bestemmelsen om teatrets uddannelsessituation er omformuleret, således at

teatret kan gennemføre den undervisningsvirksomhed, som der måtte vise sig

behov for.

Baggrunden herfor er, som allerede anført i Betænkning 872/1979 fra

Udvalget om Det Kongelige Teaters målsætning, jf. kap. VI B, at hele Det

Kongelige Teaters omfattende virksomhed hviler på den forudsætning, at

teatret råder over et personale, der blandt andet har de nødvendige

uddannelsesmæssige forudsætninger. Kan den pågældende uddannelse ikke finde

sted på anden måde, må teatret have ret og pligt til selv at etablere de

fornødne uddannelsesmuligheder, hvadenten det er egentlig grunduddannelse

eller efter- og videreuddannelse.

Uddannelserne på Det Kongelige Teater omfatter i dag udover uddannelserne

af operasangere og balletdansere uddannelse af teaterskræddere. Som en

forsøgsordning er der endvidere pr. 1. august 1987 i samarbejde med Det

Kongelige Danske Kunstakademi etableret en 4-årig teatermaleruddannelse. Med

nærværende lovforslag tilsigtes ikke at optage undervisning af anden art,

således heller ikke af en skuespilleruddannelse på teatret, men alene i loven

at åbne mulighed for, at teatret i givet fald kan optage den

undervisningsvirksomhed, der måtte opstå behov for.

Til § 3

Bestemmelsen fastslår Det Kongelige Teaters bevillingsmæssige status som

statsvirksomhed under Kulturministeriet.

Med Det Kongelige Teaters overgang i 1987 til status som statsvirksomhed

er der tilvejebragt et formelt grundlag for en mere fleksibel udfyldelse af

de økonomiske rammer og en højere grad af selvstyring. Der sigtes herved imod

at øge mulighederne for at lægge forretningsmæssige principper til grund og

mod at give ledelsen og virksomheden en sådan dispositionsfrihed, at teatret

kan drives rationelt og effektivt.

I hovedtræk indebærer Det Kongelige Teaters status som statsvirksomhed

følgende:

Teatret er forpligtet til at overholde det på de årlige finanslove anførte

nettotal. Indtægter og udgifter kan forøges eller reduceres med bibeholdelse

af nettotallet.

Eventuelle udsving i forhold til nettotallet kan inden for den for det

enkelte finansår fastsatte beløbsstørrelse (i 1988 6,5 mio. kr.) umiddelbart

overføres til følgende finansår, ved overskud som genbevilling og ved

underskud som krav om kompensation.

Fordelingen inden for de enkelte drifts- og indtægtskonti er af

orienterende karakter og ikke bindende for teatret.

Teatret kan ændre størrelsen og sammensætningen af personalet. Stillinger

i lønramme 35 og opefter skal dog godkendes særskilt.

Teatret kan udover at spille forestillinger på nationalscenens faste

scener - i dag Gamle Scene, Nye Scene og Gråbrødrescenen - opføre

forestillinger på andre scener og lokaliteter.

Det Kongelige Teaters status som statsvirksomhed forudsætter således, at

teatrets ledelse, inden for de rammer, der findes i lovgivningen herunder med

overholdelse af den for det enkelte år fastsatte nettobevilling, har ansvaret

for teatrets daglige drift.

Til § 4

Bestemmelsen fastslår, at det er teaterchefen, der alene har ansvaret for,

at driften af teatret gennemføres inden for de rammer, der findes i

lovgivningen. Det er herved forudsat, at 1935-lovens ordning med et af

Folketinget udpeget tilsynsråd ikke videreføres.

Formålet med tilsynsrådet var i princippet at skabe lejlighed for

Folketinget til at følge og kontrollere teatrets drift. Dette formål

tilgodeses i dag dels gennem Folketingets behandling af de årlige

bevillingslove og den eksisterende bevillingskontrol og dels gennem

Folketingets kulturudvalgs generelle adgang til at drøfte kulturpolitiske

spørgsmål og herunder stille spørgsmål og anmode om orientering om bl.a.

udviklingen og den aktuelle situation på statsinstitutioner og -virksomheder.

Opretholdelse af tilsynsrådet vil iøvrigt ikke harmonere med teatrets

ændrede status som statsvirksomhed og næppe kunne indpasses på meningsfuld

måde i den organisations- og ledelsesstruktur, der overvejes gennemført, jf.

forslagene i Rapport om Det Kongelige Teaters organisatoriske og økonomiske

forhold afgivet til kulturministeren den 8. juni 1988 om bl.a. en præcisering

af ledelsesopgaverne og en klarere opgavefordeling mellem afdelingerne og

ledelsen.

Det fastslås endvidere, at det er teaterchefen, der udnævner de

kunstneriske chefer. Det er teaterchefens ansvar gennem valget af de

kunstneriske chefer at sikre et højt kunstnerisk niveau.

Det bemærkes herved, at der i forhold til i dag vil blive gennemført en

styrkelse af de kunstneriske afdelinger, således at de enkelte afdelinger i

højere grad bliver selvstændige beslutnings-, dispositions- og

ansvarsområder.

Der vil blive iværksat en analyse af fordele og ulemper ved, at Det

Kongelige Teater omfatter 3 (4) kunstarter samt af det hensigtsmæssige i en

eventuel adskillelse af skuespillet fra Det Kongelige Teater.

Til kapitel 3

Det rejsende Landsteater

Turneteatervirksomheden varetages i dag for den største dels vedkommende

af de to selvejende institutioner Det rejsende Landsteater og Det rejsende

Børneteater og opsøgende Teater.

Det rejsende Landsteater blev etableret i 1977 med to faste teatre, Det

danske Teater og Den jyske Opera samt et antal turnerende (voksen)teatre, der

knyttes til landsteatret som udgangspunkt for 3-årige perioder efter

indhentet udtalelse fra Teaterrådet.

Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater blev oprettet i 1980 med det

formål at bidrage til at dække behovet for rejsende børneteater og opsøgende

teater i hele landet. Institutionen optager en række børneteatre og opsøgende

teatre for 1 år ad gangen efter indhentet udtalelse fra Teaterrådet.

De to selvejende institutioner ledes af hver sin styrelse på 24 medlemmer,

og i begge styrelser udgør repræsentanter for amtskommunerne flertallet.

For Det rejsende Landsteater dækkes driftsunderskuddet efter den gældende

lov med 50 pct. af staten og 50 pct. af de amtskommuner, der ikke yder

tilskud til landsdelsscenedrift. Til Den jyske Opera ydes dog de

amtskommunale tilskud af samtlige amtskommuner. Ved en revision af

teaterloven i 1984 blev der fastlagt regler om ydelse af særlige

statsbevillinger til Det rejsende Landsteater til dækning af rejseudgifter

samt til eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer inden for

landsteatret.

For Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater gælder i dag den ordning,

at staten refunderer 50 pct. af udgifter, som amtskommunerne afholder til

institutionen. For øjeblikket er der kun en enkelt amtskommune, der ikke

deltager i ordningen.

Ved lovrevisionen i 1984 blev der indført en ordning med særlig

statsstøtte til dækning af rejseudgifterne for de teatre, der deltager i

ordningen.

Lovrevisionsudvalget har i sin betænkning anbefalet, at Det rejsende

Landsteater gøres til en statsinstitution, bestående af 3 faste medlemmer,

Det danske Teater, Den jyske Opera og et danseteater. Herved mener udvalget,

at der kan sikres et stabilt og kontinuerligt udbud af

kvalitetsforestillinger inden for de tre kunstarter på turneområdet.

Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater er af lovrevisionsudvalget

foreslået nedlagt og bevillingen overført til Teaterrådet til

produktionsstøtte for børneteatre og opsøgende teatre. Baggrunden for dette

forslag er bl.a., at der efter udvalgets mening kan sættes spørgsmålstegn ved

det rationelle i at arbejde med en kompliceret organisation til

administration af en relativt begrænset bevilling til et formål, som også

støttes på anden måde.

En gennemførelse af lovrevisionsudvalgets forslag vil ganske vist betyde

en forenkling af de nuværende støttesystemer, men indebærer samtidig en

kraftig centralisering af beslutningskompetencen på turneteaterområdet, som

ikke forekommer ønskelig.

Ministeriet foreslår i stedet, at de to institutioner Det rejsende

Landsteater og Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater sammenlægges til

eet nyt landsdækkende turneteater bestående af de af udvalget foreslåede tre

faste medlemmer suppleret med et antal turnerende børneteatre og opsøgende

teatre, der optages for kortere perioder. Desuden kan der optages

enkeltforestillinger i landsteatret.

Til § 5

Bestemmelsen indebærer, at den selvejende institution Det rejsende

Landsteater ændres, således at institutionen fremover kommer til at bestå af

tre faste turnerende teatre, Det danske Teater, Den jyske Opera og et nyt

danseteater samt et antal børneteatre og opsøgende teatre, der optages i

landsteatret for perioder af 1-3 år. Samtidig nedlægges den selvejende

institution Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater.

Den ny turneteaterinstitution skal medvirke til at sikre et

kvalitetspræget og alsidigt repertoire både for børn og voksne i alle dele af

landet. Der skal lægges vægt på opførelse af værker af danske ophavsmænd.

Bestemmelsen fastslår samtidig udtrykkelig, at det er et led i Det

rejsende Landsteaters virksomhed, at det gennem eksperimenter og særlige

initiativer skal bidrage til at udvikle teaterkunsten.

Ministeriet er enig med teaterlovrevisionsudvalget, der i sin betænkning

har peget på, at det bør være en naturlig del af den samlede virksomhed for

Det rejsende Landsteater at satse på eksperimenter og andre særlige

initiativer, der kan skabe fornyelse og udvikling.

I konsekvens heraf er bestemmelsen i gældende lovs § 14, stk. 6, a, om

særlig statsstøtte til eksperimenter og særlige initiativer inden for Det

rejsende Landsteater ikke medtaget i lovforslaget.

Med optagelsen af et fast danseteater i Det rejsende Landsteater tilsigtes

at støtte danseteatrets muligheder for at markere sig inden for det

turnerende teater på linje med skuespil- og operavirksomhed og dermed åbne

mulighed for, at der overalt i landet kontinuerligt kan tilbydes

kvalitetsprægede forestillinger også inden for dette felt.

Lovrevisionsudvalget har foreslået, at det nye faste danseteater får

hjemsted i Århus i tilknytning til det miljø, som findes omkring Musikhuset

og andre relevante institutioner.

Ministeriet ser gerne en placering af et fast danseteater i Århus, men er

af den opfattelse, at der ikke bør lovgives om det nærmere geografiske

tilhørsforhold for det nye faste medlem af Det rejsende Landsteater. Det

forekommer hensigtsmæssigt at overlade dette spørgsmål til styrelsen for Det

rejsende Landsteater, som skal træffe beslutning om, hvilket danseteater der

skal optages i landsteatret.

Det nye rejsende Landsteater skal i modsætning til det hidtidige

landsteater ikke kunne optage skiftende voksenteatre for kortere perioder.

Derimod vil der kunne optages enkeltforestillinger, såfremt der skønnes at

være behov for supplering af virksomheden.

Det bemærkes i denne forbindelse, at den hidtidige bevilling til løse

teatre inden for Det rejsende Landsteater for størstedelens vedkommende har

været anvendt til finansiering af 2 teatre, som siden Landsteatrets start i

1977 konstant har været optaget i ordningen.

Til § 6

Det nye rejsende Landsteater skal ledes af en styrelse, hvoraf et flertal

repræsenterer amtskommunerne. De øvrige medlemmer af styrelsen skal

repræsentere en række interesserede organisationer herunder bl.a. Danmarks

Teaterforeninger og en eller flere børneteaterorganisationer samt

landsteatrets personale.

Styrelsens nærmere sammensætning vil fremgå af de regler for

institutionen, som i henhold til § 8 skal fastsættes af ministeren efter

forhandling med Amtsrådsforeningen.

Teaterrådet skal være rådgivende for Det rejsende Landsteater med hensyn

til, hvilke børneteatre og opsøgende teatre, der bør optages i landsteatret,

på samme måde som Teaterrådet hidtil har været rådgivende for styrelsen for

Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater vedrørende optagelse af teatre.

Teaterrådet skal desuden rådgive styrelsen med hensyn til optagelse af

enkeltforestillinger i landsteatret.

Til § 7

Til stk. 1 og 2

Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at den nye turneteaterinstitution skal

være en af amterne og staten finansieret institution. Statens tilskud

fastsættes på de årlige finanslove og vil ikke kunne udgøre mere end

halvdelen af det samlede offentlige tilskud.

Den hidtidige bestemmelse om, at driftsunderskuddet i Det rejsende

Landsteater dækkes med 50 pct. af staten og 50 pct. af amtskommunerne, er

ikke medtaget i lovforslaget.

Amtskommunerne vil således fremover have mulighed for at yde amtskommunale

tilskud, der er større end de statslige.

Det er ministeriets udgangspunkt, at alle amtskommuner fremover bør

bidrage til hele Det rejsende Landsteaters virksomhed. Kun herved vil det

blive muligt at sikre en rimelig stabilitet omkring institutionen.

En sådan ordning vil medføre merudgifter for landsdelssceneamterne, medens

de øvrige amter sammenlagt vil få reduceret deres bidrag tilsvarende. Den

øgede betaling af landsdelssceneamterne skønnes rimelig i betragtning af, at

de hidtidige erfaringer har vist, at disse amter mod en symbolsk betaling har

gjort udstrakt brug af Det rejsende Landsteaters skuespilforestillinger. I

sæson 1987/88 blev således godt 38 pct. af Det rejsende Landsteaters

skuespilforestillinger opført i de amtskommuner, der driver landsdelsscener.

For at fastholde den nye turneteaterinstitutions forpligtelse over for

børneteatret foreslås det i stk. 2, at institutionen skal afsætte 25 pct. af

det samlede budget efter fradrag af fællesudgifter til rejsende børneteater

og opsøgende teater.

På finansloven for finansåret 1989 er der opført statslige tilskud til Det

rejsende Landsteater og Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater med ialt

23,3 mio. kr. incl. de særlige bevillinger til rejseomkostninger og

eksperimenter. Det er hensigten at forhøje denne bevilling med et beløb på 7

mio. kr. til ialt 30,3 mio. kr. årligt.

Under forudsætning af en tilsvarende bevilling fra amtskommunerne vil Det

nye rejsende Landsteater kunne få en samlet økonomisk ramme på 60,6 mio. kr.

(niveau medio 89), hvoraf ca. 1,3 mio. kr. forudsættes anvendt til

fællesudgifter incl. et vist rådighedsbeløb.

Af den resterende bevillingsramme skal i følge lovforslaget 25 pct.

anvendes til børneteater og opsøgende teater svarende til 14,8 mio. kr.

Herved vil der ske en betydelig styrkelse af bevillingsniveauet for de

rejsende børneteatre og opsøgende teatre.

Af de resterende 44,5 mio. kr. foreslås 5 mio. kr. afsat til et nyt

danseteater. De resterende 39,5 mio. kr. fordeles som udgangspunkt ligeligt

mellem Det danske Teater og Den jyske Opera. En mindre del af bevillingen kan

dog anvendes til optagelse af enkeltforestillinger.

Med den foreslåede styrkelse af bevillingsniveauet for Det rejsende

Landsteater skulle der være åbnet mulighed både for et øget udbud af

forestillinger og for en vis nedsættelse af forestillingspriserne, som ønsket

af teaterforeningerne.

Til stk. 3

Da statens tilskud ifølge lovforslaget ikke længere skal have sammenhæng

med institutionens driftsunderskud, er bestemmelsen om ministeriets budget-

og regnskabsgodkendende kompetence ikke gentaget i lovbestemmelsen.

Til § 8

På grundlag af forhandlinger med Amtsrådsforeningen i Danmark vil

kulturministeren udfærdige ny bekendtgørelse om Det rejsende Landsteater,

hvori vil indgå regler for styrelsens sammensætning, jf. § 6, valgperiode,

styrelsens forpligtelser i henseende til beslutning om optagelse af teatre,

fordeling af bevillinger, vedtagelse af og kontrol med budgetter og

regnskaber etc.

Til kapitel 4

Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg

Teaterlovens bestemmelser om landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg

hidrører fra lov nr. 241 af 4. juni 1970 om teatervirksomhed med den ændring

der gennemførtes ved lov nr. 333 af 26. juni 1975.

Efter den gældende lov dækkes underskuddet ved driften af de tre

landsdelsscener med 50 pct. af staten og 50 pct. af vedkommende amtskommune.

De lokale myndigheder fastsætter ifølge den gældende lov tilskudsniveauet

for landsdelsscenerne og træffer dermed beslutning om størrelsen af de

statslige tilskud til de tre landsdelsscener.

De samlede statstilskud til landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg

andrager ifølge regnskaberne for sæson 1987/88:

Århus Teater 21.954.000 kr.

Odense Teater 14.537.000 kr.

Aalborg Teater 12.009.000 kr.

Lovrevisionsudvalget har ingen forslag til ændring af den bestående

tilskudsordning, som efter udvalgets opfattelse har givet et godt grundlag

for de pågældende scener.

Ministeriet er for så vidt enig med udvalget i dette synspunkt, men anser

det for nødvendigt at fremsætte forslag, der giver staten mulighed for

fremover at styre sine udgifter til de tre landsdelsscener.

Det foreslås derfor, at den eksisterende ordning med underskudsdækning

ophæves og erstattes af en ordning, hvorefter de 3 scener fortsat drives med

tilskud fra staten og vedkommende amtskommune, men hvor staten fikserer sit

tilskud, så der bliver tale om et fast årligt tilskud. Dette tilskud

reguleres herefter med en procentsats, der fastsættes af Kulturministeriet

for det enkelte år. Samtidig indbygges det i ordningen, at statens tilskud

ikke kan overstige 50 pct. af det samlede offentlige tilskud til den enkelte

landsdelsscene. Amtkommunerne skal også fremover være budget- og

regnskabsgodkendende myndighed.

Til § 9

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 12, stk. 1 og 2 med den

ændring, at det udtrykkelig fastslås, at det er et naturligt led i

landsdelsscenernes virksomhed, at de gennem eksperimenterende virksomhed og

særlige initiativer skal medvirke til at udvikle teaterkunsten. I konsekvens

heraf er bestemmelsen i den gældende teaterlovs § 11, stk. 3, hvorefter der

kan ydes særlig statsstøtte til en landsdelsscene til fremme af den

eksperimenterende virksomhed eller særlige initiativer ikke medtaget i

lovforslaget.

Til § 10

Til stk. 1

Bestemmelsen indebærer, at landsdelsscenernes tilskudsordning ændres fra

at være en ordning med automatisk underskudsdækning til en fast

tilskudsordning. Hensigten hermed er at give de offentlige myndigheder en

bedre mulighed for styring af udgifterne. Endvidere opnås, at der åbnes

mulighed for større dispositionsfrihed for den enkelte landsdelsscene, idet

f.eks. driftsoverskud som følge af en særlig vellykket sæson eller som følge

af opnåede besparelser i driftsudgifterne med den foreslåede ordning vil

kunne overføres til næstfølgende sæson til imødegåelse af eventuelle

driftsunderskud eller til f.eks. opsætning af særlige udgiftskrævende

forestillinger.

Til stk. 2

Bestemmelsen fastslår, at staten i forbindelse med den almindelige

budgetlægning fastlægger det tilskud, der skal ydes til landsdelsscenerne.

Den hidtidige fordeling af støtten til landsdelsscenerne med 50 pct. fra

vedkommende amtskommune og 50 pct. fra staten opgives.

I lovforslaget fastslås det dog, at statens procentvise andel af det

samlede offentlige tilskud til den enkelte scene ikke kan udvides i forhold

til den nuværende. Det må fortsat være således, at det er den lokale

interesse i og vilje til at støtte en landsdelsscene, der danner grundlag for

det statslige tilskud.

Til stk. 3

Ifølge bestemmelsen er det fortsat amtskommunen, der er budget- og

regnskabsgodkendende myndighed i forhold til den enkelte landsdelsscene.

Til § 11

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 13, stk. 1, bortset fra at

reglen om kompetence til vedtægtsgodkendelse er flyttet til § 27, stk. 1.

Til kapitel 5

Den storkøbenhavnske teaterstøtteordning

Til § 12

En væsentlig del af teatrene i hovedstadsområdet - i alt 10 teatre -

modtager driftsstøtte som medlemmer af Den storkøbenhavnske Landsdelsscene.

Ordningen, der blev etableret ved lov af 26. juni 1975, bygger på en

økonomisk solidaritet landsdelsscenens teatre imellem, og på, at underskud

ved driften af landsdelsscenen dækkes med 40 pct. af staten og 60 pct. af

Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner. De lokale

myndigheder fastsætter ifølge den gældende lov tilskudsniveauet for Den

storkøbenhavnske Landsdelsscene og træffer dermed beslutning om størrelsen af

de statslige tilskud til landsdelsscenen.

Udviklingen inden for landsdelsscenens teatre i de seneste år såvel

kunstnerisk som økonomisk har gjort det klart, at en opretholdelse af den

nuværende ordning med underskudsdækning og indbyrdes solidaritet ikke længere

er hensigtsmæssig. Der har bl.a. været tale om et fortsat fald i billetsalget

siden 1981-82.

Ministeriet har derfor indledt forhandlinger med de øvrige tilskudsydere,

Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner om en ændret

tilskudsordning, der forudsætter, at de enkelte teatre drives som

selvstændige enheder uden ret til fra tilskudsyderne at opnå dækning af

eventuelle underskud. Bevillingsniveauet for det enkelte teater forudsættes

normalt fastsat for en periode på 4 år.

Statens tilskud fikseres, således at der bliver tale om et fast årligt

tilskud, der reguleres med en procentsats, der fastsættes af

Kulturministeriet for det enkelte år. Samtidig indbygges det i ordningen, at

statens tilskud ikke kan overstige 40 pct. af det samlede offentlige tilskud

til ordningen.

Til kapitel 6

Egnsteatre

Til § 13

Teaterlovens bestemmelser om egnsteaterstøtte, §§ 16 og 16 b, hidrører fra

lov nr. 211 af 23. maj 1979 med en senere ændring ved lov nr. 292 af 6. juni

1984.

Bestemmelserne, der trådte i kraft den 1. januar 1980, indebærer, at der

ydes 50 pct. statsrefusion af de udgifter, som kommuner og amtskommuner

afholder til drift af egnsteatre, der udøver virksomhed som børneteater og

opsøgende teater.

Lovbestemmelserne om egnsteater havde det hovedsigte at stimulere de

decentrale tendenser, der op gennem 70'erne var blevet tydelige inden for

gruppeteatret, og som betød en prioritering af geografisk tilknytning til en

bestemt egn og dens befolkning. Samtidig ønskede man at animere de kommunale

og amtskommunale myndigheder til et øget engagement på dette område.

Der er i de forløbne år oprettet en lang række egnsteatre. Pr. 1. januar

1989 udbetales således statsrefusion til 30 egnsteatre.

Der er i de sidste 3 år afholdt følgende statslige udgifter til

egnsteaterrefusion:

1986 22.054.000 kr.

1987 22.962.000 kr.

1988 25.564.000 kr.

Det må imidlertid konstateres, at egnsteatrene ikke er spredt jævnt ud

over hele landet, idet ialt 20 af de 30 egnsteatre er oprettet inden for de

områder, hvor der i dag også drives landsdelsscenevirksomhed.

Der synes således at være en tilbøjelighed til, at egnsteatrene

koncentreres i de store byområder, hvor der i forvejen er et betydeligt udbud

af teater.

Med henblik på at modvirke denne tendens og sikre en bedre geografisk

spredning af den statslige støtte til egnsteatrene, foreslås det at begrænse

den automatiske refusionsordning således, at der ikke længere gives

automatisk statsrefusion af kommuners og amtskommuners udgifter til driften

af egnsteatre, der er beliggende i Københavns amt, Københavns og

Frederiksberg kommuner, Fyns amt, Århus amt og Nordjyllands amt.

For egnsteatre inden for disse områder åbnes der til gengæld mulighed for

at få støtte fra Teaterrådet, jf. bestemmelsen i lovforslagets § 16.

Statsrefusionen til de egnsteatre, der fremover vil være omfattet af

ordningen, ydes fortsat kun inden for et maksimum, der fastsættes i en

tekstanmærkning til finansloven. Det maksimumsbeløb, hvoraf der ydes

statsrefusion, er for øjeblikket 3.610.000 kr., men foreslås nedsat til 2

mio. kr.

Bestemmelsen i den gældende lov, hvorefter det er en betingelse for

statsrefusion, at der er tale om et egnsteater, der udøver virksomhed som

børneteater og opsøgende teater, er ikke medtaget i lovforslaget. Stedfundne

undersøgelser viser, at en række af de teatre, der støttes som egnsteatre

efter den gældende ordning, ikke har børneteater og opsøgende teater som

hovedbestanddel af deres repertoire. Ministeriet er af den opfattelse, at et

egnsteater fremover må defineres som et teater for en hel egns befolkning, og

ikke kun for en bestemt aldersgruppe, og at den væsentligste del af

teatervirksomheden bør ligge inden for egnen eller lokalområdet. Egnsteatrene

vil således kunne varetage opgaver som opsøgende teater, teater for børn og

unge, voksenteatervirksomhed, samarbejde med amatører, egnsspil og deltagelse

i dramapædagogisk arbejde.

Til kapitel 7

Teaterrådet

Til § 15

Bestemmelsen fastslår, at Teaterrådet som hidtil skal være et rådgivende

organ såvel for Kulturministeriet som for andre offentlige myndigheder i

sager om teaterforhold.

Rådet skal fortsat af egen drift kunne tage teaterspørgsmål op til

behandling og udtale sig herom.

Efter lovforslaget skal Teaterrådet fremover afgive indstilling til

styrelsen for Det rejsende Landsteater vedrørende optagelse af børneteatre og

opsøgende teatre samt enkeltforestillinger i Det nye rejsende Landsteater,

jf. lovforslagets § 6. Derimod bortfalder rådets opgaver vedrørende

fordelingen af de hidtidige særlige statsbevillinger til eksperimenterende

virksomhed, der ikke agtes opretholdt.

Til § 16

Bestemmelsen er ny og indebærer, at Teaterrådet inden for en beløbsramme

fastsat på de årlige finanslove kan yde tilskud til driften af egnsteatre,

der er beliggende i de kommuner og amtskommuner, der ikke mere kan få

statsrefusion af deres udgift til egnsteaterdrift efter bestemmelsen i

lovforslagets § 13.

Det drejer sig om egnsteatre i Københavns amt, Københavns og Frederiksberg

kommuner, Fyns amt, Århus amt og Nordjyllands amt.

Til dette formål afsættes en bevilling på 9,4 mio. kr. årlig til

Teaterrådet (pris- og lønniveau 1989).

Rådets tilskud vil for det enkelte egnsteater ikke kunne overstige et

maksimumsbeløb, der i 1989 pris- og lønniveau udgør 1 mio. kr. Dette beløb

svarer til det beløb, der maksimalt kan ydes i statsrefusion til egnsteatre,

der er omfattet af bestemmelsen i § 13.

Rådets tilskud til det enkelte egnsteater vil heller ikke kunne overstige

halvdelen af det samlede offentlige tilskud til det pågældende egnsteater,

idet oprettelse eller opretholdelse af disse teatre fortsat må være baseret

på et betydeligt lokalt engagement.

Ved fordelingen af bevillingen skal Teaterrådet lægge vægt på, at der

opnås en rimelig geografisk spredning af støtten.

Til § 17

Bestemmelsen er ny og indebærer en sammenfatning af bestemmelserne i den

gældende lov om Teaterrådets støtteområder.

Teaterrådet fordeler i dag støtte til turneteatervirksomhed uden for Det

rejsende Landsteater (§ 15), støtte til børneteater og opsøgende teater (§ 16

c), opera- og balletvirksomhed uden for Det Kongelige Teater og Den jyske

Opera (§ 17), anden teatervirksomhed (§ 18) og eksperimenterende virksomhed

(§ 19). Desuden administrerer rådet lånebevillingen i henhold til §§ 22 og 23

og fordeler stipendier i henhold til lovens § 31.

Til hvert af disse støtteområder er der knyttet en bestemt bevilling,

hvoraf nogle er fastlagt i selve loven til at skulle udgøre en bestemt

procentdel af bevillingen i det enkelte finansår til Det Kongelige Teater (§§

16 c og 19).

Lovrevisionsudvalget har i sin betænkning peget på, at den stærke

udspecificering af bevillingerne giver en uheldig låsning til bestemte

definitioner, der er upraktisk for teatrets og den enkelte teatervirksomheds

udvikling.

Dette medfører for det første en uklar situation for ansøgerne, der ofte

må sammenstykke deres budgetter via parallelle eller supplerende ansøgninger

til flere bestemmelser inden for bevillingsområdet.

For det andet medfører det for Teaterrådet en kompliceret administration

og begrænser navnlig rådets muligheder for at anlægge en helhedsvurdering på

området.

Bestemmelsen er derfor udformet således, at det 16 alene fastlægges,

hvilke formål der skal tilgodeses ved Teaterrådets støttevirksomhed, men uden

at støtten til de enkelte formål nærmere dimensioneres. Herved opnås en

smidiggørelse af reglerne således, at Teaterrådets administration kan gøres

mere fleksibel i forhold til den kunstneriske udvikling.

Til stk. 1, nr. 1 og 2

I bestemmelserne fastslås det, at Teaterrådet kan støtte

turneteatervirksomhed og opsøgende teatervirksomhed uden for Det rejsende

Landsteater og stationær virksomhed uden for Det Kongelige Teater,

provinslandsdelsscenerne og den storkøbenhavnske teaterstøtteordning.

Det understreges herved, at Teaterrådets hovedopgave er at støtte

teaterlivets udfoldelse uden for de faste institutionsteatre.

Til nr. 3

Som noget nyt foreslås det i bestemmelsen, at Teaterrådet skal yde støtte

til fremme af ny dansk dramatik.

Efter den gældende lovs § 28 kan der ydes støtte til fremme af dansk

dramatik. Til denne bestemmelse er knyttet en finanslovbevilling, der på FL

1989 udgør 573.400 kr. Denne bevilling anvendes i dag udelukkende til de

såkaldte »antagelseshonorarer« til dramatikere, der har fået et

værk antaget ved et af de teatre, hvor honoraraftalerne i dag ikke anses for

tilfredsstillende.

Bevillingen fordeles af Kulturministeriet efter indstilling fra Danske

Dramatikeres forbund, og der ydes 15.000 kr. for et helaftenskuespil og 7.500

kr. for et mindre værk.

Lovrevisionsudvalget finder det principielt uheldigt, at der således

gennem lovgivningens støtteordning efterfølgende gribes ind på et område, der

bør reguleres på aftalemæssig basis mellem de berørte parter, og hvor

udgifterne må indgå i de enkelte teatres budgetter.

Man vil derfor finde det mere rimeligt, om de bevillinger, som kan

tilvejebringes til formålet, rettes mod at stimulere skabelsen af og

produktionen af forestillinger med ny dansk dramatik, for også på dette

område at fremme en kvalitativ udvikling.

På denne baggrund foreslås det, at den gældende ordning med de nævnte

»antagelseshonorarer« ophæves, og at der i stedet gives Teaterrådet

mulighed for at yde støtte til særlige initiativer, der kan virke til fremme

af ny dansk dramatik.

Der tænkes herved navnlig på støtte til etablering af

husdramatikerordninger inden for de forskellige teaterformer eller

gennemførelse af dramatisk »laboratorie«-virksomhed i tilknytning

til en teatervirksomheds daglige arbejde.

Desuden bør der skabes grundlag for bestilling af værker, således at

teatret får mulighed for at bære risikoen for, at værket ikke egner sig til

opførelse.

Til nr. 4

Efter den gældende lovs § 22 kan Teaterrådet yde lån til indretning og

forbedring af bestående bygninger eller lokaler, der anvendes til

teaterformål.

Lånene ydes mod sikkerhed i den faste ejendom eller anden passende

sikkerhed. I den gældende lovs § 23 er der desuden hjemmel til, at

Teaterrådet kan yde lån til anskaffelse og modernisering af teknisk udstyr.

Disse lån ydes mod pantesikkerhed i løsøret.

Det tekniske udstyr - typisk lys- og lydudstyr og biler - overgår til

ministeriet mod kvittering af pantebrevet, såfremt låntageren ophører med

teatervirksomhed.

Lånene er rente- og afdragsfri. Lånevilkårene tages op til overvejelse

hvert 5. år. Lånene nedskrives, således at der fortsat er overenstemmelse

mellem lånebeløbets størrelse og værdien af det udstyr, der er anskaffet for

lånet. Pantebrevet kvitteres uden modydelse, når det pågældende løsøre er

nedslidt.

Teaterrådet skal efter lovforslagets bestemmelse fortsat kunne yde lån til

indretning af bygninger til teaterformål på de hidtidige vilkår. Der skønnes

ikke på nuværende tidspunkt at kunne afsættes midler til etablering af den af

lovrevisionsudvalget foreslåede konsulentordning for teaterbygningers

indretning, men en sådan ordning vil eventuelt senere kunne etableres.

Med hensyn til støtte til anskaffelse af teknisk materiel bemærkes, at den

gældende låneordning med tinglyst pantesikkerhed er en ordning, der for

låntagerne er forbundet med ikke ubetydelige udgifter til lysning af

pantebrevene og ofte også til advokatbistand.

For staten er ordningen forbundet med en omfattende admininistration, dels

i Teaterrådet og dels i Hypotekbanken som administrator af statens lån.

Den gældende låneordning må ses som udtryk for et ønske om at søge at

sikre, at det pågældende materiel ved en teatervirksomheds ophør kan

overføres til brug for anden teatervirksomhed.

Fordelene ved låneordningen må imidlertid anses for begrænsede i forhold

til de ulemper og udgifter ordningen indebærer.

Det foreslås derfor i overensstemmelse med lovrevisionsudvalgets

indstilling at støtte til anskaffelse af teknisk materiel for fremtiden i de

tilfælde, hvor der er tale om større anskaffelser, ydes som ekstraordinært

tilskud i anskaffelsesåret, og at driftstilskuddene i øvrigt ydes med sådanne

beløb, at det er muligt for det enkelte teater løbende at forny og udskifte

nedslidt udstyr. Tilskud til disse formål skal dog under visse omstændigheder

kunne kræves tilbagebetalt helt eller delvist, jf. bestemmelsen i stk. 4.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 21 om ydelse af lån til opførelse eller

erhvervelse af bygninger til teaterformål og til arealerhvervelser i

forbindelse hermed foreslås ikke opretholdt. Der har i årenes løb været

stillet meget få midler til rådighed efter denne bestemmelse, og ansvaret for

tilvejebringelse af den ydre ramme for teaterbygninger bør i fremtiden ligge

hos de lokale myndigheder.

Heller ikke bestemmelsen i den gældende lovs § 23, stk. 2, der giver

hjemmel til at oprette en maskinstation for teaterteknisk udstyr er medtaget

i lovforslaget.

Erfaringerne har vist, at der ikke er basis for oprettelse af en sådan

maskinpark, bl.a. fordi teatrenes behov for at råde over teknisk materiel er

koncentreret om de samme perioder.

Til nr. 5

Bestemmelsen giver Teaterrådet hjemmel til også at yde støtte til andre

formål end de, der er angivet i nr. 1-4, hvis rådet finder, at disse formål

kan fremme det generelle sigte med teaterloven.

Som eksempler på sådanne formål kan nævnes stipendier til kunstnerisk og

anden videreuddannelse inden for teaterområdet samt støtte til

publikationsvirksomhed, herunder udgivelse af teatertidsskrifter og støtte

til planlægning og forberedelse af udenlandske gæstespil.

Kulturministeriet har hidtil støttet enkelte bogudgivelser i henhold til

den gældende lovs § 29, der giver hjemmel til at yde støtte til formål, der

kan fremme teaterinteressen. Herudover er der som et led i ministeriets

generelle støtte over tipsmidlerne til udgivelse af tidsskrifter ydet støtte

til udgivelse af teatertidsskriftet »Teater 89«. Dette støtteområde

foreslås nu henlagt til Teaterrådet.

Rådet bør også i et vist begrænset omfang kunne yde en støtte, der gør det

muligt at arbejde på lidt længere sigt med forberedelse af

festivalaktiviteter og gæstespil fra udlandet. Selve finansieringen af

konkrete gæstespil må derimod fortsat ske ved særlige tilskud fra

ministeriets internationale bevillinger, fra lokal side eller ved

sponsorstøtte.

Til stk. 2

Bestemmelsen er ny og fastslår, at Teaterrådet skal varetage sin opgave

med fordeling af støtte til de formål, der er nævnt i stk. 1, uden ensidighed

og herunder være opmærksom på det musikdramatiske område, der også rummer

danseområdet. Rådet skal i øvrigt varetage følgende hensyn:

En væsentlig del af midlerne skal anvendes til teatervirksomhed, der

henvender sig til børn og unge.

Der skal lægges vægt på at fremme en bred geografisk spredning af

aktiviteterne.

Der skal lægges vægt på at fremme udvikling af nye teaterformer og anden

eksperimenterende virksomhed.

Teaterrådet administrerer i dag en bevilling på ca. 20 mio. kr., og heraf

anvendes ca. 8 mio. kr. til teater for børn og unge.

Det forudsættes, at rådet fremover gennemsnitlig anvender den samme støtte

som hidtil til dette formål, men således at der bliver mulighed for at

indbygge en fleksibilitet i det enkelte år, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Til stk. 3

I bestemmelsen fastslås det, at Teaterrådet skal kunne støtte både løbende

teaterdrift og enkeltprojekter. Teaterrådet kan yde sin støtte enten i form

af tilskud eller som en garantisum til dækning af et eventuelt underskud ved

et arrangement. Til indretning af lokaler til teaterformål kan der fortsat

ydes lån, jf. bemærkningerne til stk. 1.

Teaterrådet bør tilstræbe en ændring af den hidtidige bevillingspraksis,

således at teatervirksomheder med en vis regelmæssig drift får mulighed for

at arbejde på basis af flerårige budgetter. En sådan ordning vil forbedre

teatrenes planlænging og forenkle administrationen.

Til stk. 4

Med forslaget ønskes der skabt mulighed for, at et teater, der har

modtaget tilskud til anskaffelse af teknisk udstyr m.v., men opgiver

teaterdriften inden for et kortere åremål, f.eks. 5 år, skal kunne forpligtes

til enten at tilbagebetale lånet helt eller delvis eller at aflevere det for

tilskuddet indkøbte udstyr til Teaterrådet. Også andre ændringer i

forudsætningerne for tilskudsydelsen, f.eks. salg af det for tilskuddet

indkøbte udstyr, skal kunne udløse tilbagebetalingspligt.

Til § 18

Bestemmelsen fastslår, at det er Teaterrådet, der har den endelige

administrative afgørelse vedrørende fordelingen af de midler, som på de

årlige finanslove bliver afsat til rådets støttevirksomhed.

Teaterrådet var indtil 1984 alene et rådgivende organ for kulturministeren

vedrørende fordeling af teaterstøtte.

Ved en ændring af teaterloven i 1984 fik rådet imidlertid tillagt

kompetencen til at træffe endelig afgørelse om fordeling af støtte i henhold

til en række bestemmelser i teaterloven. Denne delegation af

beslutningskompetencen på en række nærmere angivne områder til Teaterrådet

foreslås opretholdt ved lovforslaget, jf. dog lovforslagets § 20.

Til § 19

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 32 og indebærer, at

Teaterrådet uændret skal bestå af 5 personer valgt af kulturministeren for en

periode af 4 år uden mulighed for genbeskikkelse.

Lovrevisionsudvalget havde i sin betænkning stillet forslag om etablering

af et kontaktudvalg i tilknytning til Teaterrådet beskikket af ministeren

efter forslag fra de betydende organisationer, institutioner og

interessegrupper inden for dansk teater.

Ministeriet er imidlertid af den opfattelse, at hensynet til den

igangværende afbureaukratisering gør det mindre hensigtsmæssigt at oprette

nye større tilsynsorganer inden for den offentlige sektor.

Der vil ved sammensætningen af rådet som hidtil blive lagt vægt på, at

medlemmerne tilsammen repræsenterer kulturel teatermæssig og administrativ

indsigt. Men der tilsigtes ikke en udpegning af rådets medlemmer som

repræsentanter for forskellige dele af dansk teaterliv.

Af hensyn til kontinuiteten af Teaterrådets arbejde har det været

overvejet tidsmæssigt af forskyde de enkelte rådsmedlemmers afgang. Dette

skønnes dog ikke hensigtsmæssigt, men det må til gengæld tilstræbes, at et

nyt råd udpeges i hvert fald et halvt år førend det gamle råd skal fratræde.

Til stk. 2 og 3

Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 33, stk. 3 og 4.

Til § 20

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 15 i lov om musik, jf.

lovbekendtgørelse nr. 505 af 22. juli 1987, og skal modvirke eventuelle

tendenser hos Teaterrådet til i længere eller kortere perioder at

nedprioritere enkelte teaterområder, der har bred folkelig og politisk

opbakning.

Til kapitel 8

Teaterabonnementsordningen m.v.

Den gældende abonnementsordning

Grundlaget for den landsdækkende teaterabonnementsordning er den gældende

lovs § 27, hvorefter staten og amtskommunerne yder tilskud til godkendte

publikumsorganisationer til nedsættelse af billetpriserne i forbindelse med

faste teaterabonnementer samt til organisationernes administration af sådanne

ordninger. Teaterabonnement kan tegnes af enhver, der er tilmeldt et

folkeregister i Danmark. Publikumsorganisationerne skal godkendes af

amtsrådet. Endvidere er der hjemmel til at yde statstilskud til centrale

organisationer af teaterpublikum.

De nærmere regler om abonnementsordningen findes i ministeriets

bekendtgørelse nr. 478 af 12. november 1985 om den landsdækkende

teaterabonnementsordning.

I henhold til § 27, stk. 3, er der i 1988, uafhængig af

teaterabonnementsordningen og dennes administration, ydet statstilskud til

følgende organisationer m.v.:

Danmarks Teaterforeninger 284.100 kr.

Teatercentrum i Danmark 1.230.000 kr.

Sydslesvigsk Forening 401.200 kr.

Statens samlede udgift i 1988 i henhold til teaterlovens § 27, herunder

til publikumsorganisationer udgjorde 26.262.998 kr.

Lovrevisionsudvalgets forslag

Udvalget har stillet forslag om, at amtskommunerne helt skal overtage

finansieringen af abonnementsordningen, mens staten alene betaler tilskuddene

til dækning af de turnerende teatres produktions- og administrationsudgifter.

Udvalget finder det imidlertid samtidig vigtigt at fastholde

abonnementsordningen som en landsdækkende ordning. Der må derfor fastsættes

visse rammer for ordningens indhold, herunder bestemmelser om dens

obligatoriske dele. Såvel for at lette administrationen som for at gøre det

enkelt for borgerne, bør rabatsatserne være så få som mulige.

Udvalget foreslår, at teaterabonnementsordningen over alt i landet skal

omfatte

1. En abonnementsordning, der skal omfatte mindst 3 forestillinger.

2. En ungdomsrabatordning, der giver unge adgang til at købe billetter med

rabat uden at have tegnet abonnement.

Udover disse obligatoriske ordninger kan der lokalt i de enkelte amtsråd

træffes beslutning om etablering af supplerende ordninger, hvorved der kan

varetages særlige sociale og kulturpolitiske hensyn.

Efter lovrevisionsudvalgets opfattelse bør publikum desuden have adgang

til Det Kongelige Teaters forestillinger i København på samme vilkår som til

de teaterforestillinger, der i øvrigt indgår i den landsdækkende

teaterabonnementsordning.

Forslag til ændret abonnementsordning

Ministeriet er enig med lovrevisionsudvalget i, at en forenkling af

abonnementsordningen må anses for ønskelig. Samtidig kan man dog tilslutte

sig udvalgets forslag om, at ordningen fortsat bør være landsdækkende og

omfatte visse obligatoriske minimumsbestemmelser.

Udvalgets forslag om, at abonnementsordningen helt overgår til amtslig

finansiering, skulle ses i sammenhæng med forslaget om, at staten fuldt ud

overtog udgifterne til den turnerende teaterinstitution. Da dette forslag

ikke gennemføres, vil det ikke være muligt uden kompensation at pålægge

amterne alene at opretholde abonnementsordningen.

Da staten samtidig anser det for nødvendigt at få mulighed for at styre

sine udgifter til abonnementsordningen, er lovforslaget udformet i

overensstemmelse med det herom i 1984 fremsatte forslag, der dog ikke blev

gennemført.

Lovforslaget har til formål at give såvel staten som den enkelte

amtskommune mulighed for at styre de med abonnementsordningen forbundne

udgifter. Samtidig tilsigtes en forenkling af administrationen af ordningen,

idet det overlades til amtskommunerne - indenfor nærmere fastsatte rammer -

at træffe beslutning om indholdet og omfanget af de tilbud, der skal gives

borgerne.

Der er ikke på nuværende tidspunkt økonomisk mulighed for at udvide

abonnementsordningen til også at omfatte Det Kongelige Teater.

Til § 21

Til stk. 1

Efter denne bestemmelse er det amtskommunerne - i hovedstadsområdet

Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner - der yder

tilskud til abonnementsordningen. Der skal ydes tilskud til nedsættelse af

billetprisen ved tegning af abonnement, og endvidere skal der ydes rabat til

unge under 25 år.

Disse to rabatformer er de eneste obligatoriske. De enkelte amtskommuner

kan herudover beslutte at supplere disse ordninger med andre

billetkøbsordninger, så som anvendelse af rabatkuponer, grupperabat m.v.

Herudover kan amtskommunerne beslutte at yde administrationstilskud til

publikumsorganisationerne og i givet fald i hvilken form. Det hidtil anvendte

centralt fastsatte tilskud pr. administreret billet opgives.

Til stk. 2

Statens bidrag til finansiering af ordningen ydes som et på de årlige

finanslove fastsat tilskud til amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg

kommuner. Statstilskuddet til abonnementsordningen vil blive fordelt mellem

de enkelte amtskommuner og kommuner i henhold til de senest foreliggende

oplysninger om deres udgifter til ordningen.

Statens tilskud til den enkelte amtskommune eller kommune kan dog højst

andrage 50 pct. af de udgifter, der har været afholdt til

abonnementsordningen.

Til stk. 3

De nærmere regler for abonnementsordningen fastsættes af kulturministeren

efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og

Frederiksberg kommuner.

Kulturministeriet vil ved disse forhandlinger have som udgangspunkt, at

rabatten ved tegning af abonnement til mindst 3 forestillinger skal udgøre

mindst 33 1/3 pct.

Tilsvarende vil ministeriet have som forudsætning, at den rabat, som skal

ydes til børn og unge under 25 år, skal være på mindst 50 pct.

Rabatten ved eventuel anvendelse af andre billetkøbsordninger fastsættes

af amtskommunerne.

Herved gøres ordningen fleksibel, således at den enkelte amtskommune kan

beslutte, hvorledes man indenfor en given økonomisk ramme bedst kan

imødekomme lokale behov. Det vil f.eks. være muligt at beslutte, at der ydes

en procentuel mindre rabat til de dyreste billetter.

Salg af teaterbilletter med rabat i henhold til abonnementsordningen

tænkes fortsat varetaget af teaterforeningerne. Stationære teatre vil dog som

hidtil selv kunne udbyde deres forestillinger indenfor abonnementsordningen.

Administration af abonnementsordningen for de københavnske teatre tænkes

fremover varetaget af den tværkommunale organisation, som er nævnt i § 12.

De lokale myndigheder tager i forbindelse med godkendelsen af budgetter

for publikumsorganisationerne m.v. stilling til billetpriserne.

Til stk. 4

I henhold til denne bestemmelse skal der fortsat kunne ydes statstilskud

til centrale publikumsorganisationer. Tilskuddet til Teatercentrum i Danmark

vil fremover blive ydet i henhold til bestemmelsen i lovforslagets § 23, stk.

3.

Til kapitel 9

Særlige bestemmelser om børneteater og opsøgende teater

Til § 22

Til stk. 1

Bestemmelsen i stk. 1 opretholder ordningen i den gældende lovs § 16 d,

hvorefter staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes

udgifter ved køb af forestillinger af børneteater og opsøgende teater.

Til stk. 2

Stk. 2 indeholder en ny bestemmelse om, at kulturministeren efter

forhandling med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og

Københavns og Frederiksberg kommuner fastsætter nærmere regler for

refusionsordningen. Ved disse forhandlinger vil Kulturministeriet som

udgangspunkt have et ønske om at sikre, at ordningen bringes til at fungere

på en sådan måde, at de enkelte købere af forestillingerne - eksempelvis

skoler, biblioteker etc. - umiddelbart nyder godt af, at de har købt en

teaterforestilling, som er omfattet af ordningen.

Til § 23

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 16 e.

Det må anses for hensigtsmæssigt, at den generelle information om

børneteater - herunder udsendelse af sæsonbrochure med børneteatrenes

repertoire, udgivelsen af Børneteateravisen samt arrangement af den årlige

Børneteaterfestival m.v. - fortsat varetages af udvalget for Børneteater og

opsøgende Teater og dettes sekretariat, Teatercentrum i Danmark.

Til kapitel 10

Amatørteatre

Det danske amatørteater er inde i en meget positiv udvikling. Der har

således i de seneste år været en kraftig aktivitetsforøgelse, både med hensyn

til antal og omfang, ligesom der er sket en forbedring af det

kvalitetsmæssige niveau for aktiviteterne.

Herom vidner bl.a. de mange egns- og lokalspil, der i 1988 i forbindelse

med 200 års dagen for stavnsbåndets ophævelse blev opført landet over. Langt

over 100 lokalspil med ca. 9.000 deltagende amatører samlede således omkring

170.000 tilskuere.

Af afgørende betydning for denne udvikling har været amatørscenernes

centrale organisation, Dansk Amatør Teater Samvirke (DATS).

DATS varetager kursusvirksomhed og informations- og sekretariatsarbejde

samt rådgivende virksomhed dels via samvirkets ansatte konsulenter, dels via

de ulønnede kredskonsulenter (erfarne teateramatører). DATS har endvidere

oprettet det nu selvstændige teaterforlag DRAMA samt ydet støtte ved

etablering af den selvejende institution Theatre Traffic of Scandinavia.

For så vidt angår økonomisk støtte til amatørteaterområdet har der

udviklet sig en opgavefordeling, der indebærer, at staten yder støtte til

DATS og initiativer herfra, mens amtskommuner og primærkommuner støtter

henholdsvis det amtslige og lokale amatørteaterarbejde.

Den statslige bevilling til amatørteater efter teaterlovens § 26 udbetaler

ministeriet således direkte til DATS. Denne bevilling er for 1989 fastlagt

til 1.760.000 kr. svarende til 0,85 pct. af bevillingen i samme år til Det

Kongelige Teater.

Fra staten modtager samvirket herudover støtte i henhold til fritidsloven

og af tipsmidlerne. Tilskuddet efter fritidsloven går til delvis dækning af

lønudgifterne for de ansatte konsulenter samt til afholdelse af kurser med

henblik på uddannelse af lærere og ledere i fritidsundervisning.

Siden starten af 1980-erne har DATS sammen med Danske Dramatikeres Forbund

administreret en forsøgsbevilling fra tipsmidlerne på 200.000 kr. om året til

samarbejde mellem på den ene side amatørscener, foreninger og skoler og på

den anden side danske dramatikere med henblik på at fremme ny dansk dramatik

på dette område. Denne bevilling har i betydelig grad medvirket til at

stimulere fremkomsten af nye egns- og lokalspil.

Gennem en årrække er der af tipsmidlerne desuden ydet støtte til DATS til

aflønning af konsulent m.v. til samvirkets internationale samarbejde i

tilknytning til Theatre Traffic of Scandinavia. Denne institution har siden

1975 formidlet udenlandske gæstespil i Danmark og i et vist omfang i det

øvrige Norden. Gæstespillene er formidlet med vægt på kunstnerisk kvalitet og

har i en række tilfælde været kombineret med pædagogisk virksomhed, kurser

o.l.

Lovrevisionsudvalget har foreslået, at amatørteatret styrkes

bevillingsmæssigt for at fremme en fortsat kvalitativ udvikling på området.

For så vidt angår den statslige støtte i henhold til teaterloven finder

udvalget, at der navnlig bør lægges vægt på en udbygning af

konsulentfunktionen samt på mulighederne for at støtte projekter, der

indebærer et samarbejde med professionelle teaterkunstnere.

Det vil også være ønskeligt, at der tilvejebringes bevilling til udbygning

af den kursusvirksomhed, som DATS forestår, herunder kurser til

videreuddannelse af landsorganisationens kredskonsulenter.

Udvalget anbefaler, at den årlige bevilling fastsættes på grundlag af et

budgetforslag fra DATS, idet udvalget er af den opfattelse, at støttens

omfang må fastsættes efter en konkret vurdering af de foreslåede aktiviteter,

og således ikke sættes i et procentuelt forhold til bevillingen til Det

Kongelige Teater.

Kulturministeriet er enig i disse synspunkter, og det foreslås, at støtten

til amatørteater forøges med 500.000 kr. årlig, jf. bilag 1.

Til § 24

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 26 bortset fra, at den nye

bestemmelse ikke indeholder en regel om, at støtten skal fastsættes til 0,85

pct. af den bevilling, der i samme finansår ydes til Det Kongelige Teater.

Til kapitel 11

Teateruddannelse

Til § 25

Bestemmelsen er ny.

Statens Teaterskole har hidtil været drevet i henhold til den gældende

teaterlovs § 30. Da skolen er en statsinstitution, finder man det rigtigst at

give skolen selvstændig status i teaterloven.

Statens Teaterskole blev oprettet i 1968 som statslig institution under

Kulturministeriet. Skolen varetager grunduddannelse af skuespillere,

instruktører og scenografer.

Instruktør- og scenografuddannelsen er 4-årige uddannelser. Fra

undervisningsåret 1986-87 ændredes skuespilleruddannelsen fra at være en

3-årig uddannelse til en 4-årig uddannelse.

Teaterskolens samlede antal elever vil, når skuespilleruddannelsen er

fuldt udbygget, udgøre ca. 50 elever.

Statens Teaterskole ledes af en rektor, der samarbejder med Skolerådet om

skolens forvaltning.

Forslaget tilsigter ikke ændringer i teaterskolens hidtidige stilling og

opgaver. Samtidig er lovforslaget dog udformet således, at kulturministeren

kan beslutte, at skolen kan varetage uddannelse inden for andre fagområder

end de nuværende, jf. bemærkningerne til § 26.

Til § 26

Bestemmelsen svarer stort set til den hidtidige lovs § 30, der giver

hjemmel for kulturministeren til at yde støtte til

teateruddannelsesvirksomhed uden for de statslige institutioner.

Støtte i henhold til bestemmelsen har hidtil været ydet til

skuespillerskolerne i Odense og Århus, Odin Teatret og Tukak Teatret samt til

efter- og videreuddannelser.

Skuespillerskolerne i Odense og Århus

Da Statens Teaterskole blev oprettet i 1968 besluttedes det samtidigt at

videreføre skuespillerskolerne ved landsdelsscenerne i Odense og Århus. Det

forudsattes, at disse skoler alene skulle varetage skuespilleruddannelse, og

at denne uddannelse skulle være på niveau med den skuespilleruddannelse, der

blev etableret ved Statens Teaterskole. Dette omtaltes i bemærkningerne til

den hidtil gældende teaterlovs § 30.

Staten har i overensstemmelse hermed i en lang årrække ydet tilskud til

driften af de 2 skuespillerskoler, der tillige modtager tilskud fra Fyens

amtsråd og Århus amtsråd. Det statslige tilskud har udgjort 75 pct. af de

samlede driftsudgifter under forudsætning af, at de resterende 25 pct. blev

ydet af vedkommende amtsråd. Denne udgiftsfordeling forudsættes opretholdt.

Tilskuddene ydes i henhold til budgetter, der er godkendt af de

tilskudsgivende myndigheder.

Statens tilskud androg i 1988 2,7 mio. kr. til Skuespillerskolen i Odense

og 2,3 mio. kr. til Skuespillerskolen i Århus.

Det samlede elevtal andrager ca. 25 ved hver af skolerne.

I skuespillerskolernes vedtægter fastsættes de nærmere regler om skolernes

uddannelse og drift. Vedtægterne godkendes af de tilskudsgivende myndigheder.

Skuespilleruddannelsen ved skolerne i Odense og Århus er ændret fra at være

en 3-årig uddannelse til en 4-årig uddannelse, således at disse uddannelser

er på niveau med skuspilleruddannelsen på Statens Teaterskole.

Lovrevisionsudvalget går i sin betænkning ud fra, at de to

skuespillerskoler videreføres og finder generelt, at de bør arbejde efter

samme overordnede principper som Statens Teaterskole.

Ministeriets forslag er på linje med denne opfattelse.

Alternative uddannelser

Staten har gennem en årrække ydet støtte til den alternative uddannelse,

der finder sted på Nordisk Teaterlaboratorium/Odin Teatret og på Tukak

Teatret.

Uddannelse på Odin Teatret, der dels omfatter træning og uddannelse af

egne skuespillere og dels en bredere pædagogisk virksomhed for interesserede

fra hele verden ved afholdelse af seminarer, udgivelse af publikationer m.v.,

har siden 1970/71 været støttet efter teaterlovens § 30. Tilskuddet i 1988

androg 970.000 kr.

Uddannelsen, der er 4-årig, sigter imod at uddanne en teatermedarbejder,

der både kan fungere som skuespiller, som pædagog eller som leder af en

teatergruppe. Odin teatret har siden 1967 uddannet 31 teatermedarbejdere.

Tukak Teatrets elevskole blev godkendt i 1975 som uddannelsessted for

grønlandske skuespillere. Teatret har udover en 3-årig uddannelse gennemført

en kursus- og seminarievirksomhed, som har været åben for deltagelse af

teaterarbejdere og skuespillere fra hele verden.

Uddannelsesvirksomheden har været støttet efter teaterlovens § 30, i 1988

med 450.000 kr. Der ydes endvidere støtte af Grønlands Hjemmestyre.

Elevskolen har siden 1975 uddannet 38 skuespillere, 1 teaterleder og 2

teknikere.

Ministeriet er enig med lovrevisionsudvalget, der har peget på, at det er

vigtigt, at der fortsat er mulighed for at yde støtte til forskellige former

for alternativ uddannelse og forskning i teatrets udtryk.

Efter- og videreuddannelseskurser

Støtten har været ydet til efter- og uddannelseskurser, arrrangeret af

Dansk Skuespillerforbund, Sammenslutningen af Scenografer, Instruktører og

Filmarbejdere, Teaterteknikerforbundet og Danske Dramatikeres Forbund.

Endvidere har der været ydet støtte til gennemførelsen af det balletseminar,

der arrangeres hver sommer af International Ballet Seminar.

Den samlede støtte til efter- og videreuddannelsesvirksomhed androg i 1988

ca. 800.000 kr.

Lovrevisionsudvalget har påpeget, at der er tale om en

uddannelsesaktivitet, som er af stor betydning for opretholdelsen af og

fremme af dansk teaters kvalitative niveau. Der vil også i de kommende år,

uanset der jf. nedenfor som forsøg gennemføres grunduddannelser på nogle af

disse områder, fortsat være et behov for efter- og videreuddannelseskurser.

Etablering af nye uddannelser

Teaterlovrevisionsudvalget anfører, at en styrkelse af

uddannelsesaktiviteterne på en række områder vil være et af de væsentligste

midler til at fremme teatrets kvalitative udvikling. Udvalget fremhæver

behovet for, at der etableres en teaterteknikeruddannelse, en grunduddannelse

inden for »moderne dans« og andre ikke klassiske danseformer samt

en dramatikeruddannelse.

Teaterteknikeruddannelsen

Der har ikke hidtil eksisteret en almen, organiseret uddannelse af

teaterteknikere.

Teaterlovrevisionsudvalget har fundet det meget væsentligt, at der

etableres en egentlig uddannelse for teaterteknikere. På baggrund af de

betydelige investeringer i teaterteknik, der er foretaget de senere år, er

der et påtrængende behov for uddannede teknikere, og udvalget foreslår, at

der påbegyndes en uddannelse for 3 teknikere på Statens Teaterskole med en

undervisningsplan på 3-4 år over en 2-3 års forsøgsperiode.

Ministeriet er enig i disse overvejelser. Ministeriet er derfor indstillet

på at skabe økonomisk grundlag for at iværksætte en 4-årig forsøgsuddannelse

for teaterteknikere ved Statens Teaterskole. En uddannelse for 3 elever vil

kunne påbegyndes i 1990 og tænkes opbygget af en bred basisdel, korte

praktikperioder og en specialisering inden for regissørområdet og lys- og

lydteknik. Forsøgsuddannelsen vil efter en periode blive taget op til

vurdering. Udgifterne til forsøgsuddannelsen vil, når den er fuldt udbygget,

blive ca. 1,2 mio. kr. årligt. Herudover vil der det første år blive en

investeringsudgift til udstyr på ca. 0,5 mio. kr.

Danseuddannelse uden for Det Kongelige Teater

Lovrevisionsudvalget påpeger, at det gennem en årrække har været erkendt,

at der er et stort behov for uddannelser i dans uden for Det Kongelige

Teaters undervisning. Man finder, at der ved etablering af en alternativ

danseuddannelse primært må satses på den moderne dans, hvor der i dag ikke er

uddannelsesmuligheder i Danmark. Udvalget er inde på, at der kan være

kulturpolitiske fordele forbundet med en placering af en sådan ny aktivitet

uden for København og peger derfor på muligheden af, at en uddannelse i

moderne dans placeres i Århus i tilknytning til et hjemsted for et nyt fast

dansekompagni.

Ministeriet er indstillet på at afsætte midler med henblik på etablering -

som en forsøgsordning - af en uddannelse i moderne dans. Ministeriet agter at

nedsætte et udvalg med repræsentanter for det pågældende dansemiljø, der

inden for en nærmere fastsat økonomisk ramme skal fremlægge forslag til det

konkrete indhold af en sådan uddannelse.

Der er ikke herved taget stilling til den geografiske placering, men

uddannelsen kan efter ministeriets opfattelse allerede af pladsmæssige

årsager ikke tænkes placeret på Statens Teaterskole, hvorimod en placering i

tilknytning til Dansens Hus kunne være en mulighed.

Dansens Hus

Dansens Hus har siden 1985 fungeret som et forsøgsprojekt med det primære

formål at gennemføre træning for professionelle dansere og stille

prøvefaciliteter til rådighed for dansere og dansegrupper inden for det

professionelle alternative danseteater. Forsøgsprojektet har været

finansieret ved en kombination af støtte fra Kulturministeriets tipsmidler og

Teaterrådet. For sæsonen 1988-89 har Dansens Hus modtaget en samlet støtte på

550.000 kr.

Det er ministeriets opfattelse at den forløbne forsøgsperiode med Dansens

Hus har bekræftet behovet for et sådant træningscenter for den moderne

professionelle dans i Danmark.

Ministeriet agter derfor inden for rammerne af de beløb, der i henhold til

lovforslaget stilles til rådighed for teateruddannelsesformål m.v. at afsætte

en bevilling på 500.000 kr. til videreførelse af Dansens Hus på det hidtidige

grundlag. Den hidtidige støtte fra tipsmidlerne forudsættes opretholdt.

Dramatikeruddannelse

Teaterlovrevisionsudvalget har overvejet forskellige muligheder for at

stimulere produktionen og kvaliteten af ny dansk dramatik og har i denne

forbindelse peget på, at der eventuelt sideløbende med et egentligt

uddannelsesforløb på Statens Teaterskole bør etableres en værkstedsordning

for dramatikere på teaterskolen som en selvstyrende afdeling.

Ministeriet finder bl.a. under hensyn til dramtikernes meget forskellige

baggrund, at det vil være rimeligt at afprøve et sådant kortere og mere

målrettet uddannelsesforløb, inden der eventuelt tages stilling til en

egentlig grunduddannelse for dramatikere.

Ministeriet er derfor indstillet på at afsætte midler til gennemførelse af

et 2-årigt forsøg med en værkstedsordning (drama - workshop).

Lederen, der udpeges af en bestyrelse med repræsentanter for de berørte

organisationer m.v., skal være en instruktør eller dramaturg med interesse

for at udvikle ny dansk dramatik, og den pågældende skal i givet fald kunne

være den, der er ansvarlig for dramatikeruddannelsens forløb.

Projekterne forudsættes ført frem til en reading, med professionelle

skuespillere og scenografer, for forfatteren og et inviteret professionelt

publikum.

Ministeriet anser det ikke for muligt bl.a. af lokalemæssige årsager at

etablere en sådan værkstedsordning som en selvstyrende afdeling på Statens

Teaterskole, men vil overveje en anden lokalemæssig løsning. Den løbende

administration af ordningen tænkes varetaget af Danske Dramatikeres forbund.

Om den i øvrigt foreslåede støtte til fremme af ny dansk dramatik henvises

til bemærkningerne til § 17.

Til kapitel 12

Generelle vilkår for støtte efter kapitel 3-7

Den gældende lovs § 7 og § 8, stk. 2, hvori der er opstillet krav om, at

en person, der driver teatervirksomhed, skal have de fornødne teatermæssige

og administrative forudsætninger herfor, og at et selskab, en forening eller

en selvejende eller kommunal institution, der driver teatervirksomhed, skal

have det nødvendige økonomiske grundlag for sin virksomhed, foreslås ophævet.

Det må forudsættes, at offentlige tilskudsydere også uden lovkrav herom vil

forvisse sig om tilstedeværelsen af disse forudsætninger, forinden der gives

tilskudstilsagn.

Også den gældende lovs § 10 om teaterlederens pligt til at give

oplysninger om teatervirksomhedens økonomi m.v. foreslås ophævet, idet

tilskudsyderen også uden lovmæssigt grundlag må antages at kunne opnå sådanne

oplysninger.

Til § 27

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 8, stk. 1, dog med den

ændring, at kompetencen til godkendelse af vedtægter, der hidtil i alle

tilfælde har ligget hos kulturministeren, nu foreslås tillagt den offentlige

hovedtilskudsyder. Ydes der lige store tilskud fra flere offentlige

tilskudsydere, skal den af disse, der har den regnskabsgodkendende

kompetence, godkende vedtægterne.

Dette indebærer, at vedtægterne for institutioner, der oppebærer støtte

efter kapitel 3 og kapitel 4, skal godkendes af amtskommunerne, at

institutioner, der støttes efter kapitel 5 skal have godkendt deres vedtægter

af den tværkommunale organisation, og at institutioner, der støttes efter

kapitel 6, skal have deres vedtægter godkendt af den amts- eller

primærkommune, der er hovedtilskudsyder. Institutioner, der modtager støtte

efter kapitel 7, skal have deres vedtægter godkendt af Teaterrådet, medmindre

det drejer sig om egnsteater, hvis vedtægter godkendes af den amts- eller

primærkommune, der er hovedtilskudsyder.

Til stk. 2

Bestemmelsen er ny og nødvendiggjort af hensyn til opfyldelse af eller

undtagelse fra reglerne i fondslovgivningen. Denne lovgivnings krav om

tilvejebringelse af en kapital på 200.000 - 300.000 kr. som forudsætning for

den registrering af selvejende institutioner, der bl.a. fritager de i en

selvejende institutions drift implicerede - ofte ulønnede - personer for

personlig hæftelse, indebærer en alvorlig indskrænkning af mange selvejende

teaterinstitutioners funktionsmuligheder.

For institutioner, der er omfattet af fondsloven, gælder kapitalkravet

alene, hvis de er oprettet efter 1. januar 1985, medens alle institutioner,

der er omfattet af erhvervsfondsloven, har skullet opfylde denne lovs

kapitalkrav senest ved udgangen af 1987.

De vedtægtsbestemmelser, der kan danne grundlag for undtagelse fra

fondslovgivningen, omhandler krav om, at regnskaber skal revideres af en

statsautoriseret eller registreret revisor, at vedtægtsændringer med

Justitsministeriets samtykke skal godkendes af den offentlige

hovedtilskudsyder, der tillige skal godkende bestyrelsens sammensætning samt

budgetter og regnskaber, at institutionens ledelse er forpligtet til at give

tilskudsyderne enhver oplysning om institutionens økonomi, som måtte blive

forlangt, og at tilskudsyderen skal godkende beslutning om opløsning af

institutionen.

Det forudsættes, at den hidtidige praksis opretholdes med hensyn til

undtagelse fra fondslovene for allerede eksisterende selvejende

institutioner, med hvilke offentlig myndighed indgår aftale om kontrol og

tilsyn.

Vedtægtsændringer skal fortsat godkendes af Justitsministeriet, selv om en

selvejende institution er undtaget fra fondslovgivningen.

Til § 28

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 8, stk. 3, men er justeret,

således at den også dækker kollektiv ledelse. Kompetencen til

ledergodkendelse m.v. foreslås tillagt den offentlige hovedtilskudsyder, jf.

bemærkningerne til § 25, stk. 1.

Til stk. 2

Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 9. Den ændrede formulering

skyldes ophævelse af tilladelsessystemet samt den omstændighed, at mange

selvejende institutioner nu ledes kollektivt.

Til kapitel 13

Ikrafttrædelse

Til § 29

Til stk. 1

En omstillingsperiode på cirka et halvt år fra lovforslagets forventede

vedtagelse indtil 1. januar 1990 er nødvendig og tilstrækkelig for en del af

lovens støtteområder, medens det for andre områder, hvis støttebehov er

relateret til sæsoner (1. juli - 30. juni), anses for hensigtsmæssigt først

at lade loven få virkning fra begyndelsen af sæsonen 1990-91.

Til stk. 2

Ud over den nugældende teaterlov foreslås de bestemmelser i lov om Det

Kongelige Teater og om oprettelsen af en kulturel fond, der vedrører Det

Kongelige Teater, ophævet. Herved ophæves sidstnævnte lov i sin helhed, idet

dens øvrige bestemmelser - §§ 7-9 - foreslås ophævet i § 5 i det samtidig

fremsatte forslag til lov om Den kulturelle Fond og om visse bevillinger på

ophavsretsområder.

Til § 30

Bestemmelsen fastslår i modsætning til den gældende teaterlov, at loven

ikke kan sættes i kraft for Grønland, da teaterområdet må betragtes som

overgået til det grønlandske hjemmestyre i lighed med de øvrige kulturelle

områder ved hjemmestyrelovens ikrafttræden i 1979.

Bilag 1.

Oversigt over de bevillingsmæssige ændringer som følge af lovforslaget.

Lovforslaget medfører ikke bevillingsmæssige merudgifter, men der er

gennem besparelser på visse områder tilvejebragt mulighed for at tilgodese

særlige formål inden for andre af teaterlovens områder.

Nuværende finanslovkonto FL 1989 FL 1990 FL 1991

§ 21.05.02. Tilskud.

51.01 Landsdelsscener 68.859.100 70,91) 70,9

51.02 Refusion af kommunale

og amtskommunale udgifter

til egnsteatre 22.369.900 14,2 6,0

51.03 Refusion af amtskommunale

udgifter til rejsende

børneteatre og opsøgende

teatre 4.386.800 2,6 -

51.04 Refusion af kommunale og

amtskommunale udgifter

til køb af forestillinger 9.885.000 9,9 9,9

52.01 Det rejsende Landsteater 17.591.200 24,2 30,3

52.02 Anden rejsende

teatervirksomhed 825.100 - -

52.03 Børneteater og opsøgende

teater 9.092.400 - -

52.04 Opera- og

balletvirksomhed 1.550.500 - -

52.05 Anden teatervirksomhed 3.304.300 - -

52.06 Amatørteatervirksomhed 1.760.000 2,3 2,3

52.07 Billetkøbssordninger og

publikumsorganisationer 31.475.000 27,12) 25,0

52.08 Støtte til fremme af

nutidig dansk dramatik 573.400 - -

52.09 Andre støtteforanstalt-

ninger 167.600 - -

52.10 Teateruddannelser 8.205.700 10,4 12,5

52.11 Stipendier til

videreuddannelse 303.800 - -

52.12 Landelsscener,

særstatsstøtte 1.035.300 - -

52.13 Eksperimenterende

virksomhed 5.176.500 - -

Ny konto:

Teaterrådet til støtte

i henhold til lovforslagets

§ 16 - 4,7 9,4

Teaterrådet til støtte

i henhold til lovforslagets

§ 17 - 22,8 (* 3) 22,8 (* 3)

---------------------------------------------------------------------

I alt 186.560.700 89,1 189,1

§ 21.20.05. Teatre

Udlån

74.01. Lån. 3.485.600 1,2 1,2

---------------------------------------------------------------------

Den skematiske oversigt er i 1989 pris- og lønniveau.

(* 1) Forhøjelsen på 2,0 skyldes en teknisk korrektion i forhold til kt.

52.07

(* 2) Af nedsættelsen vedrører 2,0 en teknisk korrektion i forhold til kt.

51.01

(* 3) Af beløbet vil 2,3 blive overført fra kt. § 21.20.05.74.01

Bilag 2

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter