1988 LSF 167 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (ÆNDRING AF REGLERNE OM MOBILITETSFREMMENDE YDELSER M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 480 af 8. august 1988, som senest ændret ved lov nr.
840 af 21. december 1988, foretages følgende ændringer:
1. Kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Særlige formidlingsaktiviteter
§ 12. For at fremme beskæftigelsen og balancen på arbejdsmarkedet kan der
ydes økonomisk støtte til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter,
jf. §§ 14-17.
Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsnævnet, hvilke midler der stilles til rådighed for de enkelte
arbejdsmarkedsnævn, samt nærmere regler for gennemførelsen af aktiviteter
efter §§ 14-17.
Stk. 3. Administrationen af aktiviteter efter §§ 14-17 varetages af
arbejdsformidlingen.
§ 13. Tilskud efter §§ 14-17 kan ydes til aktiviteter, der tager sigte på
arbejdstagere, der er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, samt i
øvrigt til besættelse af stillinger, der er anmeldt til arbejdsformidlingen.
Stk. 2. Det vil normalt være en forudsætning for at yde støtte efter §§
14-17, at der ikke lokalt findes ledige, som skønnes kvalificerede til de
ledige stillinger.
§ 14. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til gennemførelse af
virksomheders informationsmøder forud for besættelse af ledige stillinger.
§ 15. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning,
herunder til rejser i forbindelse med ansættelsessamtaler og arbejdstester
samt til deltagelse i de i § 14 nævnte informationsmøder.
Stk. 2. Er der ydet tilskud efter stk. 1, kan der desuden ydes rejsehjælp
til ægtefælle og børn.
§ 16. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning for en
Læs alt
medfølgende ægtefælle til en nyansat, der forud for ansættelsen var tilmeldt
arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.
§ 17. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet
fastsætte regler for ydelse af økonomisk støtte til andre
formidlingsaktiviteter end nævnt i §§ 14-16.«
2. Efter § 22 indsættes:
»§ 22 a. Som led i formidlingssamarbejdet mellem lande, der er
medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, samt lande, der er
tilsluttet overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked, kan
arbejdsformidlingen videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om
arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse,
arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.
Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter indhentet udtalelse fra
Landsarbejdsnævnet nærmere regler for udvekslingen af oplysninger som led i
formidlingssamarbejdet som nævnt i stk. 1.«
3. § 98, stk. 1, affattes således:
»Arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 4 kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1989.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 480 af 8. august 1988, som senest ændret ved lov nr.
840 af 21. december 1988, foretages følgende ændringer:
1. Kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Særlige formidlingsaktiviteter
§ 12
§ 12. For at fremme beskæftigelsen og balancen på arbejdsmarkedet kan der
ydes økonomisk støtte til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter,
jf. §§ 14-17.
Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsnævnet, hvilke midler, der stilles til rådighed for de enkelte
arbejdsmarkedsnævn, samt nærmere regler for gennemførelsen af aktiviteter
efter §§ 14-17.
Stk. 3. Administrationen af aktiviteter efter §§ 14-17 varetages af
Arbejdsformidlingen.
§ 13. Tilskud efter §§ 14-17 kan ydes til aktiviteter, der tager sigte på
arbejdstagere, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, samt i
øvrigt til besættelse af stillinger, der er anmeldt til Arbejdsformidlingen.
Stk. 2. Det vil normalt være en forudsætning for at yde støtte efter §§
14-17, at der ikke lokalt findes ledige, som skønnes kvalificerede til de
ledige stillinger.
§ 14. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til annoncering og
gennemførelse af virksomheders informationsmøder forud for besættelse af
ledige stillinger.
§ 15. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning,
herunder til rejser i forbindelse med ansættelsessamtaler og arbejdstests
samt til deltagelse i de i § 14 nævnte informationsmøder.
Stk. 2. Er der ydet tilskud efter stk. 1, kan der desuden ydes rejsehjælp
til ægtefælle og børn.
§ 16. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning for en
medfølgende ægtefælle til en nyansat, der forud for ansættelsen var tilmeldt
Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.
§ 17. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet
fastsætte regler for ydelse af økonomisk støtte til andre
formidlingsaktiviteter end nævnt i §§ 14-16.
2. Efter § 22 indsættes:
»§ 22a. Som led i formidlingssamarbejdet mellem lande, der er
medlemmer af Det europæiske økonomiske Fællesskab, samt lande, der er
tilsluttet overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked, kan
Arbejdsformidlingen videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om
arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse,
arbejdets karakter m.v. via EDB til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.
Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter indhentet udtalelse fra
Landsarbejdsnævnet nærmere regler for udvekslingen af oplysninger som led i
formidlingssamarbejdet som nævnt i stk. 1«.
3. § 98, stk. 1, affattes således:
»Arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 4 kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1989.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF sp. 3233, 3442,
3605 og 4473, tillæg A sp. 2369, tillæg B sp. 673, tillæg C sp. 321) er
senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 480 af 8. august 1988.
Lovforslaget indeholder en omlægning af reglerne om mobilitetsfremmende
ydelser.
Bestemmelserne om mobilitetsfremmende ydelser blev i sin tid indført for
at mildne konsekvenserne af en eventuel fjernanvisning. Bestemmelserne blev
indført i en periode, hvor der var få ledige, og hvor der i enkelte regioner
kunne være mangel på arbejdskraft med de ønskede kvalifikationer.
I de sidste 3 kalenderår er de samlede statstilskud hhv. 6,5, 7,0 og 6,1
mill. kr., hvortil kommer bidrag fra amtskommunerne på årligt ca. 2,0 mill.
kr. Set i forhold til det økonomiske omfang er administrationen af ordningen
omfattende og ressourcekrævende.
Det er endvidere yderst tvivlsomt, i hvilket omfang de nuværende
mobilitetsfremmende ydelser er bestemmende for den geografiske mobilitet.
Det er normalt, at der kun søges om støtte ved overflytning til
beskæftigelse, om hvilken der allerede er truffet bindende aftale med
arbejdsgiveren. Støtten anvendes fortrinsvis til reduktion af omkostningerne
ved en allerede aftalt overflytning eller ved opretholdelse af 2 boliger.
Effekten af de mobilitetsfremmende ydelser med henblik på løsning af
flaskehalsproblemer og geografisk mobilitet må derfor efter de nugældende
regler betragtes som yderst ringe.
Hertil kommer, at de personer, der har fået mobilitetsfremmende ydelser,
kun i meget begrænset omfang har været specialarbejdere og faglærte
arbejdere. Ydelserne er næsten udelukkende givet til højere uddannede og
funktionærer med mellemteknikeruddannelse og ofte ved ansættelse i den
offentlige sektor.
Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at en væsentlig del af midlerne til
tilskud går til dobbelt husførelse, der i realiteten modvirker
bestræbelser på en mere permanent overflytning af arbejdskraft.
Det er i denne situation naturligt, at Regeringen interesserer sig for
muligheden af at kunne anvende de midler, der i dag ydes efter reglerne om
mobilitetsfremmende ydelser, på en sådan måde, at det bliver lettere at
motivere både virksomheder og arbejdssøgende til at indgå arbejdsaftaler, der
forudsætter bopælsskifte.
Regeringen foreslår derfor, at der til afløsning af de nuværende regler om
mobilitetsfremmende ydelser tilvejebringes hjemmel for, at
Arbejdsformidlingen kan anvende midlerne til at fremme kontakten mellem
arbejdssøgende og arbejdsgivere fra forskellige geografiske områder og dermed
bidrage til øget mobilitet.
Som nye støttemuligheder foreslås tilskud til dækning af udgifter til
jobsøgning og til annoncering og gennemførelse af virksomheders
informationsmøder forud for besættelse af ledige jobs. Endvidere foreslås
det, at der indføres en adgang til administrativt at fastsætte retningslinier
for ydelse af økonomisk støtte til andre formidlingsaktiviteter, der kan
understøtte mobiliteten på arbejdsmarkedet.
Det er i lovforslaget forudsat, at Arbejdsformidlingen udover at anvende
midlerne til støtte til private initiativer tillige skal kunne benytte
midlerne til iværksættelse af egne initiativer, eksempelvis til annoncering i
dagspressen m.v. efter ledig arbejdskraft og ledige jobs.
Det er hensigten, at nyordningen skal administreres regionalt. Det
betyder, at det alene er det regionale arbejdsmarkedsnævn, der inden for de
af arbejdsdirektøren efter drøftelse med Landsarbejdsnævnet fastsatte
økonomiske rammer og de fastsatte overordnede retningslinier vurderer behovet
for hvilke initiativer, der skal iværksættes.
Det enkelte arbejdsmarkedsnævn kan således vælge, om det ønsker at
fokusere på udvalgte brancher eller særlige persongrupper, om det ønsker at
iværksætte initiativer til »eksport« af ledig arbejdskraft -
eventuelt til arbejde i udlandet - eller om det vil søge arbejdskraft til
regionen.
En gennemførelse af lovforslaget vil samtidig fremme decentralisering og
regional selvbestemmelse, der er et væsentligt led i Regeringens overordnede
politiske målsætning. Decentraliseringen indebærer samtidig, at der ikke
længere er grundlag for at opretholde den hidtidige klageadgang for
Arbejdsformidlingens afgørelser vedrørende mobilitetsfremmende ydelser.
Endelig er der i lovforslaget medtaget en bestemmelse, hvorefter AF kan
videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres jobordrer via EDB til
arbejdsmarkedsmyndighederne inden for Norden og EF.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget indebærer en markant forenkling og decentralisering af
administrationen i forhold til det gældende regelsæt for mobilitetsfremmende
ydelser.
Udgifterne i forbindelse med nyordningen forudsættes afholdt inden for de
hidtidige økonomiske rammer for udgifter til mobilitetsfremmende ydelser. Men
det vil være muligt at regulere omfanget i forbindelse med en regional
prioritering af den samlede indsats.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Til § 12
Om forslaget i stk. 1 henvises til de almindelige bemærkninger.
Til forslaget i stk. 2 bemærkes, at det er hensigten, at der
forlods af finanslovsbevillingen reserveres et beløb til aktiviteter, der
ikke kan gennemføres regionalt, samt til en reservepulje, hvoraf
Arbejdsdirektøren kan bevilge enkelte regioner ekstra midler til særligt
støtteværdige initiativer, jf. forslaget i § 17.
Principperne for fordelingen af hovedpuljen fastsættes en gang om året af
arbejdsdirektøren efter forhandling med Landsarbejdsnævnet.
Arbejdsdirektøren fastlægger efter forhandling med Landarbejdsnævnet de
rammer, inden for hvilke arbejdsmarkedsnævnene kan tage initiativer. Der er
hermed lagt op til en vidtgående decentralisering således, at det er op til
det enkelte arbejdsmarkedsnævn, hvilke aktiviteter, der skal iværksættes og
prioriteringen af disse.
Efter forslaget i stk. 3 varetages administrationen af
aktiviteterne af Arbejdsformidlingen, der fører Arbejdsmarkedsnævnets
initiativer ud i livet. Det forudsættes, at arbejdsdirektøren fastsætter
bestemmelser om arbejds- og ansvarsfordelingen mellem regionerne ved de
forskellige typer af aktiviteter.
Til § 13
Forslaget vedrører de betingelser, der skal være opfyldt, før en aktivitet
iværksættes.
Betingelsen i stk. 1 er skærpet i forhold til de gældende regler om
mobilitetsfremmende ydelser, idet den ledige skal være tilmeldt - og det
ledige job anmeldt til - Arbejdsformidlingen. Begrundelsen herfor er, at
sætte Arbejdsformidlingen i stand til på eget initiativ at tage initiativer
til fremme af en tværregional kontakt mellem arbejdssøgende og potentielle
arbejdsgivere. Efter stk. 2 opretholdes som en hovedregel kravet om,
at der lokalt ikke må være kvalificerede ledige, der kunne have overtaget det
ledige job.
Til § 14
Det forudsættes tilstræbt, at annoncer m.v. udformes således, at der
væsentligt efterspørges den ledige arbejdskraft og de ledige jobs, der
opfylder betingelserne i forslaget til § 13.
Til § 15
Om forslaget i stk. 1 henvises til de almindelige bemærkninger.
Forslaget i stk. 2, hvorefter der kan ydes rejsehjælp til
arbejdstagerens ægtefælle og børn, skal ses i sammenhæng med forslaget til §
16 og har til formål at øge motivationen til at søge arbejde, der
nødvendiggør bopælsskifte.
Til § 16
Forslaget, der skal ses i sammenhæng med forslaget til § 15, har til
formål at øge mobiliteten i situationer, hvor begge ægtefæller arbejder, og
den ene ægtefælle bliver ramt af ledighed. Der vil i disse tilfælde ofte være
ringe tilbøjelighed til at søge nyt arbejde, hvis overtagelsen af dette
indebærer, at den ægtefælle, der fortsat er i job også må opgive sit arbejde.
Det er derfor foreslået, at der skal kunne ydes støtte til udgifter til
jobsøgning også til den ægtefælle, der fortsat er i job, d.v.s. at der ikke
stilles krav om, at betingelserne i forslaget til § 13 skal gælde for denne
ægtefælle.
Til § 17
Aktiviteterne til forslagene i §§ 14-16 skal betragtes som eksempler. § 17
åbner mulighed for, at der også kan iværksættes andre aktiviteter. Også for
disse aktiviteter gælder, at de bør opfylde betingelserne efter forslaget i §
13.
Til nr. 2
Ved forslaget tilvejebringes der hjemmel for at videregive oplysninger om
danske arbejdsgiveres jobordrer via EDB til arbejdsmarkedsmyndighederne inden
for Norden og EF.
Forslaget skal ses på baggrund af den teknologiske udvikling, der gør det
umuligt at udvikle et internationalt samarbejde om konkret formidling af
arbejdskraft såvel inden for det nordiske som EF-arbejdsmarkedet på en
hensigtsmæssig måde, såfremt danske arbejdsgiveres ordrer ikke på nærmere
fastsatte betingelser kan rundkastes via EDB uden for landets grænser.
Til nr. 3
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. Kapitel 4 affattes således:
Kapitel 4
Særlige formidlingsaktiviteter
»§ 12
For at fremme beskæftigelsen og balancen på arbejdsmarkedet kan der ydes
økonomisk støtte til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter, jf. §§
14-17.
Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsnævnet, hvilke midler, der stilles til rådighed for de enkelte
arbejdsmarkedsnævn, samt nærmere regler for gennemførelsen af aktiviteter
efter §§ 14-17.
Stk. 3. Administrationen af aktiviteter efter §§ 14-17 varetages af
Arbejdsformidlingen.
§ 13
Tilskud efter §§ 14-17 kan ydes til aktiviteter, der tager sigte på
arbejdstagere, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, samt i
øvrigt til besættelse af stillinger, der er anmeldt til Arbejdsformidlingen.
Stk. 2. Det vil normalt være en forudsætning for at yde støtte efter §§
14-17, at der ikke lokalt findes ledige, som skønnes kvalificerede til de
ledige stillinger.
§ 14
Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til annoncering og
gennemførelse af virksomheders informationsmøder forud for besættelse af
ledige stillinger.
§ 15
Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning, herunder til
rejser i forbindelse med ansættelsessamtaler og arbejdstests samt til
deltagelse i de i § 14 nævnte informationsmøder.
Stk. 2. Er der ydet tilskud efter stk. 1, kan der desuden ydes rejsehjælp
til ægtefælle og børn.
§ 16
Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning for en
medfølgende ægtefælle til en nyansat, der forud for ansættelsen var tilmeldt
Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.
§ 17
Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte
regler for ydelse af økonomisk støtte til andre formidlingsaktiviteter end
nævnt i §§ 14-16.
Kapitel 4
Mobilitetsfremmende ydelser
§ 12. I tilfælde, hvor arbejdsformidlingen påtænker at anvise
arbejdssøgende arbejde uden for hjemstedet, påhviler det arbejdsformidlingen,
inden anvisning sker, at tilvejebringe nærmere oplysninger om løn og
arbejdsvilkår for det pågældende arbejde og om, hvorledes og på hvilke vilkår
der kan skaffes de anviste arbejdere kost og logi.
Stk. 2. I tilfælde, hvor arbejdsformidlingen anviser arbejde over så store
afstande og under sådanne forhold, at overtagelsen af arbejdet normalt vil
forudsætte skift af bopæl, og hvor overflytningen anses for ønskelig ud fra
en vurdering af stedlige og faglige behov på arbejdsmarkedet, påhviler det
arbejdsformidlingen at udfolde bestræbelser for at skaffe den tilflyttede
bolig.
Stk. 3. I de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde samt i øvrigt på forespørgsel
fra en arbejdssøgende påhviler det arbejdsformidlingen at give oplysning om
de i henhold til §§ 13-19 gældende bestemmelser om økonomisk støtte, herunder
om ansøgningsfrister og klageregler.
§ 13. Til fremme af beskæftigelsesudviklingen kan arbejdsformidlingen yde
følgende former for økonomisk støtte til arbejdssøgende:
1) Rejsehjælp, jf. § 14.
2) Flyttehjælp, jf. § 15.
3) Tilskud til merudgifter ved dobbelt husførelse, jf. § 16.
4) Bolighjælp, jf. § 17.
5) Starthjælp, jf. § 18.
6) Etableringshjælp, jf. § 19.
Stk. 2. Støtte kan ydes til arbejdssøgende, såfremt
1) de er arbejdsløse eller må vente at blive det i den nærmeste fremtid,
2) passende arbejde ikke kan anvises på hjemstedet og
3) arbejde overtages andetsteds, hvor der er behov for arbejdskraft af den
omhandlede art, eller hvor ledigheden blandt arbejdskraft af den omhandlede
art skønnes at være af midlertidig karakter, jf. dog § 14, stk. 2, nr. 1.
Stk. 3. Til arbejdssøgende, som i forbindelse med afslutning af en
uddannelse overtager arbejde uden for uddannelsesstedet, kan støtte kun ydes,
når ganske særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 4. Støtte kan ikke ydes i det omfang, den pågældende på anden måde
kan modtage dækning for udgifter til de i §§ 14-19 omhandlede formål.
Stk. 5. Støtte kan ikke ydes, hvis der er grund til at antage, at hjælpen
ikke vil medføre det tilsigtede formål.
Stk. 6. Arbejdsdirektøren fastsætter efter forhandling med
landsarbejdsnævnet nærmere regler for ydelse af støtte.
§ 14. Rejsehjælp ydes som en godtgørelse svarende til udgiften ved
befordring med offentligt befordringsmiddel. Herudover ydes under længere
rejser et tillæg, der fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med
landsarbejdsnævnet. Dette tillæg kan dog ikke ydes ved de i stk. 2, nr. 4 og
5, nævnte rejser.
Stk. 2. Hjælpen kan ydes til personer, som
1) rejser for at søge arbejde uden for hjemstedet, såfremt
arbejdsformidlingen finder rejsen nødvendig for ansættelsesforholdets
etablering eller i øvrigt af afgørende betydning for den arbejdssøgende,
2) rejser for at overtage arbejde uden for hjemstedet, idet der dog ved
rejse til udlandet kun kan ydes rejsehjælp i overensstemmelse med regler, der
fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævnet,
3) rejser tilbage til hjemstedet efter at have arbejdet uden for dette,
når arbejdsforholdet er ophørt efter så kort tid, at den arbejdssøgende ikke
med rimelighed bør bekoste hjemrejsen, såfremt årsagen til arbejdets ophør
ikke kan tilregnes ham og andet passende arbejde på tilflytningsstedet ikke
kan anvises ham,
4) rejser tilbage til hjemstedet i tilfælde som nævnt i § 20 a, stk. 2,
eller
5) dagligt rejser mellem hjem og arbejdssted, såfremt arbejdet er anvist
af arbejdsformidlingen og er af midlertidig art, og såfremt afstanden normalt
vil forudsætte, at den pågældende tager ophold uden for hjemstedet.
Stk. 3. Hjælpen efter stk. 2, nr. 1, kan tillige ydes til den
arbejdssøgendes ægtefælle.
§ 15. Flyttehjælp ydes som en godtgørelse for dokumenterede rimelige
udgifter ved transport af bohave samt som en godtgørelse svarende til
udgiften ved familiemedlemmers befordring med offentligt befordringsmiddel.
Stk. 2. Hjælpen kan ydes til personer, der har overtaget arbejde af mere
end midlertidig karakter i en sådan afstand fra det hidtidige hjemsted, at de
er henvist til at tage ophold uden for dette, og som ønsker at flytte deres
hjem til det nye arbejdssted.
§ 16. Tilskud til merudgifter ved dobbelt husførelse ydes til forsørgere,
som har overtaget arbejde i en sådan afstand fra hjemstedet, at de er henvist
til at tage ophold uden for dette, medens familien forbliver boende på
hjemstedet.
Stk. 2. Tilskuddet fastsættes af arbejdsdirektøren for 1 år ad gangen
regnet fra 1. juli. Tilskuddet udgør pr. dag i de første 6 måneder af en
tilskudsperiode, jf. stk. 3, 117 kr., hvorefter beløbet nedsættes til 2/3.
Tilskuddet reguleres een gang årligt med en procent, der fastsættes på
finansloven for det pågældende år.
Stk. 3. Tilskuddet, der ydes ugevis bagud for hver af ugens 7 dage, kan
ikke ydes for kortere tid end en uge og normalt ikke for længere tid end 6
måneder fra arbejdets overtagelse. Når omstændighederne taler derfor, kan
arbejdsformidlingen forlænge tilskudsperioden med indtil 6 måneder.
Arbejdsdirektøren kan under særlige omstændigheder forlænge tilskudsperioden
med mere end 6 måneder. Tilskud anses for ydet i samme tilskudsperiode, så
længe ydelsen ikke har været afbrudt i mindst 6 måneder.
Stk. 4. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan tilskud til
merudgifter ved dobbelt husførelse ydes til ikke-forsørgere i tilfælde, hvor
bevarelse af bolig på hjemstedet skønnes at være rimelig i en
overgangsperiode. Hjælpen ydes som en godtgørelse for boligudgiften på
hjemstedet, dog højst med det i stk. 2 nævnte beløb. Hjælpen kan ikke ydes
for længere tid end 6 måneder fra arbejdets overtagelse.
Stk. 5. Til forsørgere, der modtager tilskud til merudgifter ved dobbelt
husførelse, ydes tillige rejsehjælp efter reglerne i § 14 til en ugentlig
rejse til hjemstedet og tilbage eller til et familiemedlems rejse til
arbejdstagerens midlertidige opholdssted og tilbage.
§ 17. Bolighjælp ydes som garanti for lån eller som lån til betaling af
boligandel eller boligindskud eller til forudbetaling af leje ved overtagelse
af lejlighed eller værelse. Hjælpen ydes endvidere til erhvervelse af eget
hus eller ejerlejlighed.
Stk. 2. Hjælpen kan ydes til personer, der har overtaget arbejde af mere
end midlertidig karakter i en sådan afstand fra det hidtidige hjemsted, at
overtagelsen af arbejdet normalt vil forudsætte skift af bopæl.
§ 18. Starthjælp ydes til arbejdssøgende som hjælp til dækning af udgifter
i forbindelse med overtagelse af arbejde af mindst 1 måneds forventet
varighed i en sådan afstand fra hjemstedet, at de pågældende er henvist til
at tage ophold uden for dette. De nærmere regler herom fastsættes af
arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævet.
§ 19. Etableringshjælp ydes som hjælp til dækning af udgifter i
forbindelse med flytning til forsørgere, som har overtaget arbejde af mere
end midlertidig karakter i en sådan afstand fra hjemstedet, at de er henvist
til at skifte bopæl, og som med deres familie indflytter i selvstændig bolig
på arbejdsstedet. De nærmere regler herom fastsættes af arbejdsdirektøren
efter forhandling med landsarbejdsnævnet.
3. § 98, stk. 1, affattes således:
»Arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 4 kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.«
§ 98. Klage over et arbejdsformidlingskontors afgørelse efter §§ 13-19 kan
af den, afgørelsen vedrører, indbringes for arbejdsdirektøren inden 4 uger,
efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Efter 2. behandling den 9. maj 1989
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 480 af 8. august 1988, som senest ændret ved lov nr.
840 af 21. december 1988, foretages følgende ændringer:
1. Kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Særlige formidlingsaktiviteter
§ 12. For at fremme beskæftigelsen og balancen på arbejdsmarkedet kan der
ydes økonomisk støtte til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter,
jf. §§ 14-17.
Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsnævnet, hvilke midler der stilles til rådighed for de enkelte
arbejdsmarkedsnævn, samt nærmere regler for gennemførelsen af aktiviteter
efter §§ 14-17.
Stk. 3. Administrationen af aktiviteter efter §§ 14-17 varetages af
arbejdsformidlingen.
§ 13. Tilskud efter §§ 14-17 kan ydes til aktiviteter, der tager sigte på
arbejdstagere, der er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, samt i
øvrigt til besættelse af stillinger, der er anmeldt til arbejdsformidlingen.
Stk. 2. Det vil normalt være en forudsætning for at yde støtte efter §§
14-17, at der ikke lokalt findes ledige, som skønnes kvalificerede til de
ledige stillinger.
§ 14. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til gennemførelse af
virksomheders informationsmøder forud for besættelse af ledige stillinger.
§ 15. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning,
herunder til rejser i forbindelse med ansættelsessamtaler og arbejdstester
samt til deltagelse i de i § 14 nævnte informationsmøder.
Stk. 2. Er der ydet tilskud efter stk. 1, kan der desuden ydes rejsehjælp
til ægtefælle og børn.
§ 16. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning for en
medfølgende ægtefælle til en nyansat, der forud for ansættelsen var tilmeldt
arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.
§ 17. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet
fastsætte regler for ydelse af økonomisk støtte til andre
formidlingsaktiviteter end nævnt i §§ 14-16.
2. Efter § 22 indsættes:
»§ 22 a. Som led i formidlingssamarbejdet mellem lande, der er
medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, samt lande, der er
tilsluttet overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked, kan
arbejdsformidlingen videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om
arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse,
arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.
Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter indhentet udtalelse fra
Landsarbejdsnævnet nærmere regler for udvekslingen af oplysninger som led i
formidlingssamarbejdet som nævnt i stk. 1.«
3. § 98, stk. 1, affattes således:
»Arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 4 kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1989.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. OG LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER M.V. (OPHÆVELSE AF REGLER OM ARBEJDSFORMIDLING M.V.) Retsinformation · 23. januar 1991
- 1990 LSF 69 FORSLAG TIL LOV OM ARBEJDSMARKEDSSERVICE Retsinformation · 23. januar 1991
- 1987 LSF 57 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER FOR UNGE M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 LSF 152 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (REGIONALISERING AF LEDELSESSTRUKTUREN INDEN FOR ARBEJDSFORMIDLINGEN) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 BTL 57 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER FOR UNGE M.V. NR L 57 1987-88, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 LSF 48 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V., LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER OG OPHÆVELSE AF LOV OM UDVANDRING (LIBERALISERING AF ARBEJDSFORMIDLINGEN, NEDLÆGGELSE AF KURSUSNÆVNET FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE OG INDFØRELSE AF BRUGERBETALING FOR VISSE AF AF'S YDELSER M.V.) Retsinformation · 25. januar 1990