Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 167 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (ÆNDRING AF REGLERNE OM MOBILITETSFREMMENDE YDELSER M.V.)

1988/1 LSF 167Lovforslag som fremsatFolketinget2. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 480 af 8. august 1988, som senest ændret ved lov nr.

840 af 21. december 1988, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Særlige formidlingsaktiviteter

§ 12. For at fremme beskæftigelsen og balancen på arbejdsmarkedet kan der

ydes økonomisk støtte til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter,

jf. §§ 14-17.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet, hvilke midler der stilles til rådighed for de enkelte

arbejdsmarkedsnævn, samt nærmere regler for gennemførelsen af aktiviteter

efter §§ 14-17.

Stk. 3. Administrationen af aktiviteter efter §§ 14-17 varetages af

arbejdsformidlingen.

§ 13. Tilskud efter §§ 14-17 kan ydes til aktiviteter, der tager sigte på

arbejdstagere, der er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, samt i

øvrigt til besættelse af stillinger, der er anmeldt til arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Det vil normalt være en forudsætning for at yde støtte efter §§

14-17, at der ikke lokalt findes ledige, som skønnes kvalificerede til de

ledige stillinger.

§ 14. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til gennemførelse af

virksomheders informationsmøder forud for besættelse af ledige stillinger.

§ 15. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning,

herunder til rejser i forbindelse med ansættelsessamtaler og arbejdstester

samt til deltagelse i de i § 14 nævnte informationsmøder.

Stk. 2. Er der ydet tilskud efter stk. 1, kan der desuden ydes rejsehjælp

til ægtefælle og børn.

§ 16. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning for en

Læs alt

medfølgende ægtefælle til en nyansat, der forud for ansættelsen var tilmeldt

arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

§ 17. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet

fastsætte regler for ydelse af økonomisk støtte til andre

formidlingsaktiviteter end nævnt i §§ 14-16.«

2. Efter § 22 indsættes:

»§ 22 a. Som led i formidlingssamarbejdet mellem lande, der er

medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, samt lande, der er

tilsluttet overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked, kan

arbejdsformidlingen videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om

arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse,

arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter indhentet udtalelse fra

Landsarbejdsnævnet nærmere regler for udvekslingen af oplysninger som led i

formidlingssamarbejdet som nævnt i stk. 1.«

3. § 98, stk. 1, affattes således:

»Arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 4 kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 480 af 8. august 1988, som senest ændret ved lov nr.

840 af 21. december 1988, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Særlige formidlingsaktiviteter

§ 12

§ 12. For at fremme beskæftigelsen og balancen på arbejdsmarkedet kan der

ydes økonomisk støtte til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter,

jf. §§ 14-17.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet, hvilke midler, der stilles til rådighed for de enkelte

arbejdsmarkedsnævn, samt nærmere regler for gennemførelsen af aktiviteter

efter §§ 14-17.

Stk. 3. Administrationen af aktiviteter efter §§ 14-17 varetages af

Arbejdsformidlingen.

§ 13. Tilskud efter §§ 14-17 kan ydes til aktiviteter, der tager sigte på

arbejdstagere, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, samt i

øvrigt til besættelse af stillinger, der er anmeldt til Arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Det vil normalt være en forudsætning for at yde støtte efter §§

14-17, at der ikke lokalt findes ledige, som skønnes kvalificerede til de

ledige stillinger.

§ 14. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til annoncering og

gennemførelse af virksomheders informationsmøder forud for besættelse af

ledige stillinger.

§ 15. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning,

herunder til rejser i forbindelse med ansættelsessamtaler og arbejdstests

samt til deltagelse i de i § 14 nævnte informationsmøder.

Stk. 2. Er der ydet tilskud efter stk. 1, kan der desuden ydes rejsehjælp

til ægtefælle og børn.

§ 16. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning for en

medfølgende ægtefælle til en nyansat, der forud for ansættelsen var tilmeldt

Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

§ 17. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet

fastsætte regler for ydelse af økonomisk støtte til andre

formidlingsaktiviteter end nævnt i §§ 14-16.

2. Efter § 22 indsættes:

»§ 22a. Som led i formidlingssamarbejdet mellem lande, der er

medlemmer af Det europæiske økonomiske Fællesskab, samt lande, der er

tilsluttet overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked, kan

Arbejdsformidlingen videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om

arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse,

arbejdets karakter m.v. via EDB til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter indhentet udtalelse fra

Landsarbejdsnævnet nærmere regler for udvekslingen af oplysninger som led i

formidlingssamarbejdet som nævnt i stk. 1«.

3. § 98, stk. 1, affattes således:

»Arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 4 kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF sp. 3233, 3442,

3605 og 4473, tillæg A sp. 2369, tillæg B sp. 673, tillæg C sp. 321) er

senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 480 af 8. august 1988.

Lovforslaget indeholder en omlægning af reglerne om mobilitetsfremmende

ydelser.

Bestemmelserne om mobilitetsfremmende ydelser blev i sin tid indført for

at mildne konsekvenserne af en eventuel fjernanvisning. Bestemmelserne blev

indført i en periode, hvor der var få ledige, og hvor der i enkelte regioner

kunne være mangel på arbejdskraft med de ønskede kvalifikationer.

I de sidste 3 kalenderår er de samlede statstilskud hhv. 6,5, 7,0 og 6,1

mill. kr., hvortil kommer bidrag fra amtskommunerne på årligt ca. 2,0 mill.

kr. Set i forhold til det økonomiske omfang er administrationen af ordningen

omfattende og ressourcekrævende.

Det er endvidere yderst tvivlsomt, i hvilket omfang de nuværende

mobilitetsfremmende ydelser er bestemmende for den geografiske mobilitet.

Det er normalt, at der kun søges om støtte ved overflytning til

beskæftigelse, om hvilken der allerede er truffet bindende aftale med

arbejdsgiveren. Støtten anvendes fortrinsvis til reduktion af omkostningerne

ved en allerede aftalt overflytning eller ved opretholdelse af 2 boliger.

Effekten af de mobilitetsfremmende ydelser med henblik på løsning af

flaskehalsproblemer og geografisk mobilitet må derfor efter de nugældende

regler betragtes som yderst ringe.

Hertil kommer, at de personer, der har fået mobilitetsfremmende ydelser,

kun i meget begrænset omfang har været specialarbejdere og faglærte

arbejdere. Ydelserne er næsten udelukkende givet til højere uddannede og

funktionærer med mellemteknikeruddannelse og ofte ved ansættelse i den

offentlige sektor.

Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at en væsentlig del af midlerne til

tilskud går til dobbelt husførelse, der i realiteten modvirker

bestræbelser på en mere permanent overflytning af arbejdskraft.

Det er i denne situation naturligt, at Regeringen interesserer sig for

muligheden af at kunne anvende de midler, der i dag ydes efter reglerne om

mobilitetsfremmende ydelser, på en sådan måde, at det bliver lettere at

motivere både virksomheder og arbejdssøgende til at indgå arbejdsaftaler, der

forudsætter bopælsskifte.

Regeringen foreslår derfor, at der til afløsning af de nuværende regler om

mobilitetsfremmende ydelser tilvejebringes hjemmel for, at

Arbejdsformidlingen kan anvende midlerne til at fremme kontakten mellem

arbejdssøgende og arbejdsgivere fra forskellige geografiske områder og dermed

bidrage til øget mobilitet.

Som nye støttemuligheder foreslås tilskud til dækning af udgifter til

jobsøgning og til annoncering og gennemførelse af virksomheders

informationsmøder forud for besættelse af ledige jobs. Endvidere foreslås

det, at der indføres en adgang til administrativt at fastsætte retningslinier

for ydelse af økonomisk støtte til andre formidlingsaktiviteter, der kan

understøtte mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Det er i lovforslaget forudsat, at Arbejdsformidlingen udover at anvende

midlerne til støtte til private initiativer tillige skal kunne benytte

midlerne til iværksættelse af egne initiativer, eksempelvis til annoncering i

dagspressen m.v. efter ledig arbejdskraft og ledige jobs.

Det er hensigten, at nyordningen skal administreres regionalt. Det

betyder, at det alene er det regionale arbejdsmarkedsnævn, der inden for de

af arbejdsdirektøren efter drøftelse med Landsarbejdsnævnet fastsatte

økonomiske rammer og de fastsatte overordnede retningslinier vurderer behovet

for hvilke initiativer, der skal iværksættes.

Det enkelte arbejdsmarkedsnævn kan således vælge, om det ønsker at

fokusere på udvalgte brancher eller særlige persongrupper, om det ønsker at

iværksætte initiativer til »eksport« af ledig arbejdskraft -

eventuelt til arbejde i udlandet - eller om det vil søge arbejdskraft til

regionen.

En gennemførelse af lovforslaget vil samtidig fremme decentralisering og

regional selvbestemmelse, der er et væsentligt led i Regeringens overordnede

politiske målsætning. Decentraliseringen indebærer samtidig, at der ikke

længere er grundlag for at opretholde den hidtidige klageadgang for

Arbejdsformidlingens afgørelser vedrørende mobilitetsfremmende ydelser.

Endelig er der i lovforslaget medtaget en bestemmelse, hvorefter AF kan

videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres jobordrer via EDB til

arbejdsmarkedsmyndighederne inden for Norden og EF.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget indebærer en markant forenkling og decentralisering af

administrationen i forhold til det gældende regelsæt for mobilitetsfremmende

ydelser.

Udgifterne i forbindelse med nyordningen forudsættes afholdt inden for de

hidtidige økonomiske rammer for udgifter til mobilitetsfremmende ydelser. Men

det vil være muligt at regulere omfanget i forbindelse med en regional

prioritering af den samlede indsats.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Til § 12

Om forslaget i stk. 1 henvises til de almindelige bemærkninger.

Til forslaget i stk. 2 bemærkes, at det er hensigten, at der

forlods af finanslovsbevillingen reserveres et beløb til aktiviteter, der

ikke kan gennemføres regionalt, samt til en reservepulje, hvoraf

Arbejdsdirektøren kan bevilge enkelte regioner ekstra midler til særligt

støtteværdige initiativer, jf. forslaget i § 17.

Principperne for fordelingen af hovedpuljen fastsættes en gang om året af

arbejdsdirektøren efter forhandling med Landsarbejdsnævnet.

Arbejdsdirektøren fastlægger efter forhandling med Landarbejdsnævnet de

rammer, inden for hvilke arbejdsmarkedsnævnene kan tage initiativer. Der er

hermed lagt op til en vidtgående decentralisering således, at det er op til

det enkelte arbejdsmarkedsnævn, hvilke aktiviteter, der skal iværksættes og

prioriteringen af disse.

Efter forslaget i stk. 3 varetages administrationen af

aktiviteterne af Arbejdsformidlingen, der fører Arbejdsmarkedsnævnets

initiativer ud i livet. Det forudsættes, at arbejdsdirektøren fastsætter

bestemmelser om arbejds- og ansvarsfordelingen mellem regionerne ved de

forskellige typer af aktiviteter.

Til § 13

Forslaget vedrører de betingelser, der skal være opfyldt, før en aktivitet

iværksættes.

Betingelsen i stk. 1 er skærpet i forhold til de gældende regler om

mobilitetsfremmende ydelser, idet den ledige skal være tilmeldt - og det

ledige job anmeldt til - Arbejdsformidlingen. Begrundelsen herfor er, at

sætte Arbejdsformidlingen i stand til på eget initiativ at tage initiativer

til fremme af en tværregional kontakt mellem arbejdssøgende og potentielle

arbejdsgivere. Efter stk. 2 opretholdes som en hovedregel kravet om,

at der lokalt ikke må være kvalificerede ledige, der kunne have overtaget det

ledige job.

Til § 14

Det forudsættes tilstræbt, at annoncer m.v. udformes således, at der

væsentligt efterspørges den ledige arbejdskraft og de ledige jobs, der

opfylder betingelserne i forslaget til § 13.

Til § 15

Om forslaget i stk. 1 henvises til de almindelige bemærkninger.

Forslaget i stk. 2, hvorefter der kan ydes rejsehjælp til

arbejdstagerens ægtefælle og børn, skal ses i sammenhæng med forslaget til §

16 og har til formål at øge motivationen til at søge arbejde, der

nødvendiggør bopælsskifte.

Til § 16

Forslaget, der skal ses i sammenhæng med forslaget til § 15, har til

formål at øge mobiliteten i situationer, hvor begge ægtefæller arbejder, og

den ene ægtefælle bliver ramt af ledighed. Der vil i disse tilfælde ofte være

ringe tilbøjelighed til at søge nyt arbejde, hvis overtagelsen af dette

indebærer, at den ægtefælle, der fortsat er i job også må opgive sit arbejde.

Det er derfor foreslået, at der skal kunne ydes støtte til udgifter til

jobsøgning også til den ægtefælle, der fortsat er i job, d.v.s. at der ikke

stilles krav om, at betingelserne i forslaget til § 13 skal gælde for denne

ægtefælle.

Til § 17

Aktiviteterne til forslagene i §§ 14-16 skal betragtes som eksempler. § 17

åbner mulighed for, at der også kan iværksættes andre aktiviteter. Også for

disse aktiviteter gælder, at de bør opfylde betingelserne efter forslaget i §

13.

Til nr. 2

Ved forslaget tilvejebringes der hjemmel for at videregive oplysninger om

danske arbejdsgiveres jobordrer via EDB til arbejdsmarkedsmyndighederne inden

for Norden og EF.

Forslaget skal ses på baggrund af den teknologiske udvikling, der gør det

umuligt at udvikle et internationalt samarbejde om konkret formidling af

arbejdskraft såvel inden for det nordiske som EF-arbejdsmarkedet på en

hensigtsmæssig måde, såfremt danske arbejdsgiveres ordrer ikke på nærmere

fastsatte betingelser kan rundkastes via EDB uden for landets grænser.

Til nr. 3

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. Kapitel 4 affattes således:

Kapitel 4

Særlige formidlingsaktiviteter

»§ 12

For at fremme beskæftigelsen og balancen på arbejdsmarkedet kan der ydes

økonomisk støtte til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter, jf. §§

14-17.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet, hvilke midler, der stilles til rådighed for de enkelte

arbejdsmarkedsnævn, samt nærmere regler for gennemførelsen af aktiviteter

efter §§ 14-17.

Stk. 3. Administrationen af aktiviteter efter §§ 14-17 varetages af

Arbejdsformidlingen.

§ 13

Tilskud efter §§ 14-17 kan ydes til aktiviteter, der tager sigte på

arbejdstagere, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, samt i

øvrigt til besættelse af stillinger, der er anmeldt til Arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Det vil normalt være en forudsætning for at yde støtte efter §§

14-17, at der ikke lokalt findes ledige, som skønnes kvalificerede til de

ledige stillinger.

§ 14

Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til annoncering og

gennemførelse af virksomheders informationsmøder forud for besættelse af

ledige stillinger.

§ 15

Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning, herunder til

rejser i forbindelse med ansættelsessamtaler og arbejdstests samt til

deltagelse i de i § 14 nævnte informationsmøder.

Stk. 2. Er der ydet tilskud efter stk. 1, kan der desuden ydes rejsehjælp

til ægtefælle og børn.

§ 16

Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning for en

medfølgende ægtefælle til en nyansat, der forud for ansættelsen var tilmeldt

Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

§ 17

Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte

regler for ydelse af økonomisk støtte til andre formidlingsaktiviteter end

nævnt i §§ 14-16.

Kapitel 4

Mobilitetsfremmende ydelser

§ 12. I tilfælde, hvor arbejdsformidlingen påtænker at anvise

arbejdssøgende arbejde uden for hjemstedet, påhviler det arbejdsformidlingen,

inden anvisning sker, at tilvejebringe nærmere oplysninger om løn og

arbejdsvilkår for det pågældende arbejde og om, hvorledes og på hvilke vilkår

der kan skaffes de anviste arbejdere kost og logi.

Stk. 2. I tilfælde, hvor arbejdsformidlingen anviser arbejde over så store

afstande og under sådanne forhold, at overtagelsen af arbejdet normalt vil

forudsætte skift af bopæl, og hvor overflytningen anses for ønskelig ud fra

en vurdering af stedlige og faglige behov på arbejdsmarkedet, påhviler det

arbejdsformidlingen at udfolde bestræbelser for at skaffe den tilflyttede

bolig.

Stk. 3. I de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde samt i øvrigt på forespørgsel

fra en arbejdssøgende påhviler det arbejdsformidlingen at give oplysning om

de i henhold til §§ 13-19 gældende bestemmelser om økonomisk støtte, herunder

om ansøgningsfrister og klageregler.

§ 13. Til fremme af beskæftigelsesudviklingen kan arbejdsformidlingen yde

følgende former for økonomisk støtte til arbejdssøgende:

1) Rejsehjælp, jf. § 14.

2) Flyttehjælp, jf. § 15.

3) Tilskud til merudgifter ved dobbelt husførelse, jf. § 16.

4) Bolighjælp, jf. § 17.

5) Starthjælp, jf. § 18.

6) Etableringshjælp, jf. § 19.

Stk. 2. Støtte kan ydes til arbejdssøgende, såfremt

1) de er arbejdsløse eller må vente at blive det i den nærmeste fremtid,

2) passende arbejde ikke kan anvises på hjemstedet og

3) arbejde overtages andetsteds, hvor der er behov for arbejdskraft af den

omhandlede art, eller hvor ledigheden blandt arbejdskraft af den omhandlede

art skønnes at være af midlertidig karakter, jf. dog § 14, stk. 2, nr. 1.

Stk. 3. Til arbejdssøgende, som i forbindelse med afslutning af en

uddannelse overtager arbejde uden for uddannelsesstedet, kan støtte kun ydes,

når ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 4. Støtte kan ikke ydes i det omfang, den pågældende på anden måde

kan modtage dækning for udgifter til de i §§ 14-19 omhandlede formål.

Stk. 5. Støtte kan ikke ydes, hvis der er grund til at antage, at hjælpen

ikke vil medføre det tilsigtede formål.

Stk. 6. Arbejdsdirektøren fastsætter efter forhandling med

landsarbejdsnævnet nærmere regler for ydelse af støtte.

§ 14. Rejsehjælp ydes som en godtgørelse svarende til udgiften ved

befordring med offentligt befordringsmiddel. Herudover ydes under længere

rejser et tillæg, der fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med

landsarbejdsnævnet. Dette tillæg kan dog ikke ydes ved de i stk. 2, nr. 4 og

5, nævnte rejser.

Stk. 2. Hjælpen kan ydes til personer, som

1) rejser for at søge arbejde uden for hjemstedet, såfremt

arbejdsformidlingen finder rejsen nødvendig for ansættelsesforholdets

etablering eller i øvrigt af afgørende betydning for den arbejdssøgende,

2) rejser for at overtage arbejde uden for hjemstedet, idet der dog ved

rejse til udlandet kun kan ydes rejsehjælp i overensstemmelse med regler, der

fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævnet,

3) rejser tilbage til hjemstedet efter at have arbejdet uden for dette,

når arbejdsforholdet er ophørt efter så kort tid, at den arbejdssøgende ikke

med rimelighed bør bekoste hjemrejsen, såfremt årsagen til arbejdets ophør

ikke kan tilregnes ham og andet passende arbejde på tilflytningsstedet ikke

kan anvises ham,

4) rejser tilbage til hjemstedet i tilfælde som nævnt i § 20 a, stk. 2,

eller

5) dagligt rejser mellem hjem og arbejdssted, såfremt arbejdet er anvist

af arbejdsformidlingen og er af midlertidig art, og såfremt afstanden normalt

vil forudsætte, at den pågældende tager ophold uden for hjemstedet.

Stk. 3. Hjælpen efter stk. 2, nr. 1, kan tillige ydes til den

arbejdssøgendes ægtefælle.

§ 15. Flyttehjælp ydes som en godtgørelse for dokumenterede rimelige

udgifter ved transport af bohave samt som en godtgørelse svarende til

udgiften ved familiemedlemmers befordring med offentligt befordringsmiddel.

Stk. 2. Hjælpen kan ydes til personer, der har overtaget arbejde af mere

end midlertidig karakter i en sådan afstand fra det hidtidige hjemsted, at de

er henvist til at tage ophold uden for dette, og som ønsker at flytte deres

hjem til det nye arbejdssted.

§ 16. Tilskud til merudgifter ved dobbelt husførelse ydes til forsørgere,

som har overtaget arbejde i en sådan afstand fra hjemstedet, at de er henvist

til at tage ophold uden for dette, medens familien forbliver boende på

hjemstedet.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes af arbejdsdirektøren for 1 år ad gangen

regnet fra 1. juli. Tilskuddet udgør pr. dag i de første 6 måneder af en

tilskudsperiode, jf. stk. 3, 117 kr., hvorefter beløbet nedsættes til 2/3.

Tilskuddet reguleres een gang årligt med en procent, der fastsættes på

finansloven for det pågældende år.

Stk. 3. Tilskuddet, der ydes ugevis bagud for hver af ugens 7 dage, kan

ikke ydes for kortere tid end en uge og normalt ikke for længere tid end 6

måneder fra arbejdets overtagelse. Når omstændighederne taler derfor, kan

arbejdsformidlingen forlænge tilskudsperioden med indtil 6 måneder.

Arbejdsdirektøren kan under særlige omstændigheder forlænge tilskudsperioden

med mere end 6 måneder. Tilskud anses for ydet i samme tilskudsperiode, så

længe ydelsen ikke har været afbrudt i mindst 6 måneder.

Stk. 4. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan tilskud til

merudgifter ved dobbelt husførelse ydes til ikke-forsørgere i tilfælde, hvor

bevarelse af bolig på hjemstedet skønnes at være rimelig i en

overgangsperiode. Hjælpen ydes som en godtgørelse for boligudgiften på

hjemstedet, dog højst med det i stk. 2 nævnte beløb. Hjælpen kan ikke ydes

for længere tid end 6 måneder fra arbejdets overtagelse.

Stk. 5. Til forsørgere, der modtager tilskud til merudgifter ved dobbelt

husførelse, ydes tillige rejsehjælp efter reglerne i § 14 til en ugentlig

rejse til hjemstedet og tilbage eller til et familiemedlems rejse til

arbejdstagerens midlertidige opholdssted og tilbage.

§ 17. Bolighjælp ydes som garanti for lån eller som lån til betaling af

boligandel eller boligindskud eller til forudbetaling af leje ved overtagelse

af lejlighed eller værelse. Hjælpen ydes endvidere til erhvervelse af eget

hus eller ejerlejlighed.

Stk. 2. Hjælpen kan ydes til personer, der har overtaget arbejde af mere

end midlertidig karakter i en sådan afstand fra det hidtidige hjemsted, at

overtagelsen af arbejdet normalt vil forudsætte skift af bopæl.

§ 18. Starthjælp ydes til arbejdssøgende som hjælp til dækning af udgifter

i forbindelse med overtagelse af arbejde af mindst 1 måneds forventet

varighed i en sådan afstand fra hjemstedet, at de pågældende er henvist til

at tage ophold uden for dette. De nærmere regler herom fastsættes af

arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævet.

§ 19. Etableringshjælp ydes som hjælp til dækning af udgifter i

forbindelse med flytning til forsørgere, som har overtaget arbejde af mere

end midlertidig karakter i en sådan afstand fra hjemstedet, at de er henvist

til at skifte bopæl, og som med deres familie indflytter i selvstændig bolig

på arbejdsstedet. De nærmere regler herom fastsættes af arbejdsdirektøren

efter forhandling med landsarbejdsnævnet.

3. § 98, stk. 1, affattes således:

»Arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 4 kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.«

§ 98. Klage over et arbejdsformidlingskontors afgørelse efter §§ 13-19 kan

af den, afgørelsen vedrører, indbringes for arbejdsdirektøren inden 4 uger,

efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Efter 2. behandling den 9. maj 1989

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 480 af 8. august 1988, som senest ændret ved lov nr.

840 af 21. december 1988, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Særlige formidlingsaktiviteter

§ 12. For at fremme beskæftigelsen og balancen på arbejdsmarkedet kan der

ydes økonomisk støtte til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter,

jf. §§ 14-17.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet, hvilke midler der stilles til rådighed for de enkelte

arbejdsmarkedsnævn, samt nærmere regler for gennemførelsen af aktiviteter

efter §§ 14-17.

Stk. 3. Administrationen af aktiviteter efter §§ 14-17 varetages af

arbejdsformidlingen.

§ 13. Tilskud efter §§ 14-17 kan ydes til aktiviteter, der tager sigte på

arbejdstagere, der er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, samt i

øvrigt til besættelse af stillinger, der er anmeldt til arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Det vil normalt være en forudsætning for at yde støtte efter §§

14-17, at der ikke lokalt findes ledige, som skønnes kvalificerede til de

ledige stillinger.

§ 14. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til gennemførelse af

virksomheders informationsmøder forud for besættelse af ledige stillinger.

§ 15. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning,

herunder til rejser i forbindelse med ansættelsessamtaler og arbejdstester

samt til deltagelse i de i § 14 nævnte informationsmøder.

Stk. 2. Er der ydet tilskud efter stk. 1, kan der desuden ydes rejsehjælp

til ægtefælle og børn.

§ 16. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til jobsøgning for en

medfølgende ægtefælle til en nyansat, der forud for ansættelsen var tilmeldt

arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

§ 17. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet

fastsætte regler for ydelse af økonomisk støtte til andre

formidlingsaktiviteter end nævnt i §§ 14-16.

2. Efter § 22 indsættes:

»§ 22 a. Som led i formidlingssamarbejdet mellem lande, der er

medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, samt lande, der er

tilsluttet overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked, kan

arbejdsformidlingen videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om

arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse,

arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter indhentet udtalelse fra

Landsarbejdsnævnet nærmere regler for udvekslingen af oplysninger som led i

formidlingssamarbejdet som nævnt i stk. 1.«

3. § 98, stk. 1, affattes således:

»Arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 4 kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter