Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 140 FORSLAG TIL LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER

1988/1 LSF 140Lovforslag som fremsatFolketinget2. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Lovens område m.v.

§ 1. Ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et

ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en

pensionskasse, der har koncession i henhold til lov om forsikringsvirksomhed,

eller i en pensionskasse, der har koncession i henhold til denne lov.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for løfter om pension

1) afgivet af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab,

2) afgivet over for direktører eller disses efterladte,

3) reguleret i henhold til særlig lov eller

4) afgivet af kommunale foreninger, for hvis forpligtelser kommuner hæfter

fuldt ud.

§ 2. Denne lov finder anvendelse på enhver sammenslutning (pensionskasse),

der har til formål på grundlag af et løfte om pension at sikre de ansatte

pension i forbindelse med ansættelse i en virksomhed, herunder et

koncessioneret selskab, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for

samme koncern.

Stk. 2. Pensionskasser, der er under tilsyn efter lov om

forsikringsvirksomhed, og løfter om pension, der omfattes af § 1, stk. 2,

omfattes ikke af denne lov.

Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med vedkommende minister

eller kommune bestemme, at en pensionskasse, for hvis forpligtelser staten

eller kommunen fuldt ud hæfter eller garanterer, helt eller delvis undtages

fra § 10, §§ 12-14, § 17, §§ 20-25, § 28, kapitel 4, § 46, §§ 48-51 og

kapitel 8 i denne lov.

Stk. 4. En pensionskasse, der yder tjenestemandslignende pension, og for

hvilken staten eller en kommune fuldt ud hæfter eller garanterer, omfattes

ikke af denne lov.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at løfter om pension af

ringe størrelse ikke omfattes af denne lov.

Læs alt

§ 3. Ved en pensionskasses medlemmer forstås

1) personer, der er ansat i den eller de virksomheder, som pensionskassen

er tilknyttet, og som har fået løfte om pension,

2) tidligere ansatte, der modtager pension fra pensionskassen,

3) personer, der modtager ægtefællepension efter en tidligere ansats død,

og

4) personer, der tidligere har været ansat i virksomheden, og som i

henhold til bestemmelser i pensionskassens vedtægter har bevaret retten til

pension uanset ansættelsesforholdets ophør.

Stk. 2. Vedtægterne kan begrænse de i stk. 1, nr. 4, nævnte personers

medlemsrettigheder.

§ 4. De i § 2, stk. 1, omhandlede sammenslutninger er pligtige at anvende

ordet »pensionskasse« i tilknytning til deres navn.

§ 5. En pensionskasse må ikke drive anden virksomhed end den

pensionskassevirksomhed, der angives i koncessionen, jf. dog § 6.

Pensionskassen må kun drive virksomhed her i landet.

Stk. 2. En pensionskasse antages at drive anden virksomhed, når

pensionskassen alene eller sammen med den eller de virksomheder, som

pensionskassen er knyttet til, jf. § 2, stk. 1,

1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed eller

2) sammen med andre pensionskasser og forsikringsselskaber udøver en

bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, som ikke er et

kapitalformidlingsaktieselskab.

Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål

alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller

flere erhvervsvirksomheder.

§ 6. En pensionskasse må opføre, eje og drive fast ejendom som en varig

anbringelse af pensionskassens midler.

§ 7. En pensionskasse skal have mindst 50 medlemmer.

Stk. 2. Såfremt antallet af medlemmer i en pensionskasse bliver mindre end

50, skal pensionskassen straks anmode Finanstilsynet om at beslutte, om og i

givet fald på hvilke betingelser pensionskassen kan fortsætte sin virksomhed.

§ 8. Medlemmer og personer, der er berettiget til pension, kan ikke til

eje eller pant overdrage eller på anden måde råde over rettigheder, som de

har krav på i en pensionskasse. Sådanne rettigheder kan ikke gøres til

genstand for retsforfølgning.

§ 9. Krav, der er grundede i pensionsløftet, forældes 2 år efter udgangen

af det kalenderår, i hvilket fordringshaveren fik kundskab om kravet og om,

at det er forfaldet, og i alt fald 5 år efter kravets forfaldstid. I øvrigt

finder reglerne i §§ 1-3 i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af

fordringer anvendelse.

Kapitel 2

Om pensionskassers stiftelse, vedtægter og lign.

§ 10. En pensionskasse må ikke påbegynde sin virksomhed, forinden:

1) pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt økonomiske og

tekniske grundlag er godkendt af Finanstilsynet,

2) Finanstilsynet har givet pensionskassen koncession og

3) registrering er sket i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. En pensionskasse skal for at kunne påbegynde sin virksomhed ud

over en basiskapital være i besiddelse af midler, som er tilstrækkelige til

at modsvare pensionskassens forpligtelser beregnet ud fra det af

Finanstilsynet godkendte beregningsgrundlag.

Stk. 3. Den nødvendige størrelse af basiskapitalen bestemmes ved beregning

af pensionskassens solvensmargen. Solvensmargenen beregnes på grundlag af

omfanget af kassens pensionsforpligtelser. Finanstilsynet fastsætter

bestemmelser om, hvorledes solvensmargenen beregnes, herunder eventuelle

mindstebeløb.

§ 11. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om:

1. Pensionskassens navn.

2. Den kommune her i landet, hvor pensionskassen skal have sit hjemsted.

3. Pensionskassens formål.

4. Pensionskassens medlemmer.

5. Antallet af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter samt

bestyrelsesmedlemmers valgperiode.

6. Hvorvidt der ansættes en direktør (forretningsfører).

7. Eventuelle begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers

tegningsret i henhold til § 30.

8. Indkaldelse til generalforsamlinger.

9. Hvilke anliggender der skal behandles på ordinær generalforsamling.

10. Regler om ændring af vedtægter og pensionsregulativ.

11. Regnskabsaflæggelse samt antallet af revisorer og behandling af

årsregnskabet.

12. Anbringelse af pensionskassens midler.

13. Anvendelse af overskud og dækning af underskud.

14. Hvorledes der skal forholdes, hvis en eller flere af de virksomheder,

hvis personale pensionskassen omfatter, helt eller delvis nedlægges eller

overdrages eller virksomheden af anden grund ønsker at bringe

pensionsordningen til ophør.

15. Regler om pensionskassens opløsning og anvendelse af pensionskassens

midler.

16. Valg af aktuar.

17. Procedurer for løsning af uoverensstemmelser mellem et medlem og

pensionskassen.

Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde oplysning om navnet på den eller de

virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, og om de forpligtelser, som

virksomhederne har påtaget sig over for pensionskassen.

§ 12. Pensionsregulativet skal indeholde:

1. De i henhold til § 11, nr. 1-4, trufne vedtægtsbestemmelser.

2. Regler om pensionsbeløbenes størrelse og regulering, deres beregning og

udbetaling.

3. Regler om medlemmernes rettigheder ved udtræden af pensionskassen.

4. Regler om pensionsbidrag.

5. Regler om medlemmernes rettigheder og pligter i øvrigt.

6. Angivelse af de regler, hvorefter pensionsordninger med løbende

udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et

forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra og til

pensionskassen i forbindelse med overgang til anden ansættelse.

§ 13. Ansøgning om godkendelse af pensionskassens økonomiske og tekniske

grundlag skal indeholde angivelse af:

1. grundlag for beregning og regulering af pensionsbidrag og ydelser samt

pensionshensættelser,

2. de former for pensioner, som pensionskassen agter at anvende,

3. regler for beregning af udtrædelsesgodtgørelser og formueandele,

4. regler for beregning og fordeling af overskud til medlemmerne og for

dækning af underskud,

5. regler for helbredsbedømmelse,

6. det højeste beløb, som pensionskassen uden genforsikring skal kunne

overtage på enkelt risiko, og

7. omkostninger ved kassens administration.

§ 14. Til konstituerende generalforsamling indkaldes de stemmeberettigede

ifølge vedtægtsudkastet.

Stk. 2. Generalforsamlingen træffer med simpelt stemmeflertal blandt de

fremmødte stemmeberettigede beslutning om godkendelse af vedtægter og

pensionsregulativ og om, hvorvidt pensionskassen skal stiftes. Beslutning om

ændring af udkast til vedtægter og pensionsregulativ kan træffes med simpelt

stemmeflertal uanset udkastets bestemmelser om stemmeflertal ved ændringer

efter stiftelsen. Beslutning om ændring, som ikke er angivet i indkaldelsen,

kræver dog samtykke fra samtlige stemmeberettigede. Generalforsamlingens

beslutning om stiftelse må ikke træffes, før generalforsamlingen har godkendt

vedtægter og pensionsregulativ.

Stk. 3. Når pensionskassen er stiftet, vælges bestyrelse og revisorer

efter vedtægternes bestemmelse herom.

§ 15. Pensionskassen skal anmeldes til registrering i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest 1 måned efter den konstituerende generalforsamling.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om navn, stilling og bopæl

for pensionskassens bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse, direktører

og revisorer samt om pensionskassens adresse. De personer, der har ret til at

tegne pensionskassen, skal egenhændigt angive, hvorledes de vil underskrive.

Stk. 3. Med anmeldelsen skal følge bevis for, at pensionskassens

bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer opfylder de i § 25 og kapitel 7

nævnte betingelser.

§ 16. Senest samtidig med anmeldelse til registrering i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen skal pensionskassen indgive ansøgning om koncession og om

godkendelse af pensionskassens økonomiske og tekniske grundlag, vedtægter og

pensionsregulativ til Finanstilsynet.

Stk. 2. Med ansøgning om koncession skal følge bekræftet udskrift af

generalforsamlingsprotokollen samt vedtægter og pensionsregulativ

underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer.

§ 17. Koncession til at drive pensionskassevirksomhed efter denne lov kan

ikke gives, før Finanstilsynet har godkendt pensionskassens vedtægter og

pensionsregulativ samt det økonomiske og tekniske grundlag m.v. Ved

godkendelse af de i §§ 12 og 13 nævnte forhold og af ændringer heri skal

Finanstilsynet påse, at de godkendte regler yder det enkelte medlem og andre

pensionsberettigede betryggende sikkerhed.

§ 18. En pensionskasse må ikke registreres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, før Finanstilsynet har givet koncession og godkendt

pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt det økonomiske og

tekniske grundlag, jf. § 17.

Stk. 2. I registeret optages oplysning om de i § 11, stk. 1, nr. 1-3, 7, 8

og 11, samt de i § 15, stk. 2, nævnte forhold.

§ 19. En pensionskasse, der ikke er registreret, kan ikke som sådan

erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser.

Stk. 2. Afgives der uanset bestemmelsen i § 10, stk. 1, pensionstilsagn,

forinden registrering har fundet sted, hæfter de, der på pensionskassens

vegne har afgivet tilsagnet eller har medansvar herfor, solidarisk for

aftalens opfyldelse. Anerkender pensionskassen forpligtelserne i løbet af 4

uger efter registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser, forudsat at

medlemmets sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes. Aftaler af den

nævnte art er forinden pensionskassens anerkendelse af forpligtelserne ikke

bindende for medlemmet.

Stk. 3. For andre forpligtelser, der før registreringen indgås på

pensionskassens vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har

medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager pensionskassen

forpligtelserne, forudsat at medkontrahentens sikkerhed ikke derved i

væsentlig grad forringes.

§ 20. Pensionskassens beslutning om ændring i de godkendte vedtægter,

pensionsregulativ eller tekniske og økonomiske grundlag har ikke gyldighed,

før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 2. En pensionskasse skal årligt gennemgå sit pensionsregulativ og det

tekniske og økonomiske grundlag og skal i forbindelse med indsendelsen af

årsregnskabet underrette Finanstilsynet om, hvorvidt der er behov for

ændringer. Såfremt Finanstilsynet finder behov for ændringer, drager tilsynet

omsorg for, at pensionskassen foretager en tilpasning.

Stk. 3. Ændres en pensionskasses grundlag for pensionshensættelsernes

beregning således, at pensionskassen forpligtes til for ældre pensionstilsagn

at beregne højere pensionshensættelser end hidtil, skal forhøjelsen ske inden

15 år. Forhøjelsen skal gennemføres årligt i overensstemmelse med en af

Finanstilsynet godkendt plan. Tilsynet kan fastsætte en frist, der er kortere

end den, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 4. Sker der ændring i forhold, der er anmeldt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, skal ny anmeldelse foretages ledsaget af dokumentation for

ændringens lovlige vedtagelse. § 18, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om ændring som nævnt

i stk. 4 og ansøgning til Finanstilsynet om godkendelse af ændring af

pensionskassens vedtægter, pensionsregulativ eller tekniske og økonomiske

grundlag skal indsendes inden 1 måned efter ændringens vedtagelse. Inden 3

måneder efter, at godkendelse af vedtægtsændring er meddelt pensionskassen,

skal pensionskassen indsende et dateret eksemplar af vedtægterne med den

fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 21. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om

1) indholdet af pensionskassers vedtægter, pensionsregulativ samt tekniske

og økonomiske grundlag,

2) afgrænsningen mellem pensionskassevirksomhed og anden

forsikringsvirksomhed,

3) koncessionens indhold og

4) de i § 12, nr. 6, nævnte regler.

Kapitel 3

Pensionskassers ledelse

§ 22. En pensionskasse skal have en bestyrelse bestående af en formand og

et antal andre bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af

og blandt medlemmerne i pensionskassen. For bestyrelsesmedlemmerne skal der

udpeges suppleanter, der træder i medlemmernes sted i tilfælde af forfald.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Et

bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller

udpeget den pågældende. Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer skal ophøre ved

afslutningen af en ordinær generalforsamling, senest 4 år efter valget.

§ 23. Hvis pensionskassens vedtægter bestemmer, at der kan eller skal

ansættes en direktør (forretningsfører), foretages ansættelsen af

bestyrelsen. Har pensionskassen ingen direktør, udføres de hverv, der ved

loven er henlagt til direktøren, af bestyrelsen.

Stk. 2. Direktøren kan ikke være medlem af pensionskassens bestyrelse.

§ 24. Bestyrelsen og direktøren forestår ledelsen af pensionskassen og

skal sørge for en forsvarlig organisation og administration af

pensionskassen.

Stk. 2. Direktøren varetager den daglige ledelse og skal følge de

retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Dispositioner, der

efter pensionskassens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning,

kan kun foretages af direktøren efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen.

Såfremt bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for

pensionskassen, kan direktøren dog foretage sådanne dispositioner.

Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne

disposition.

Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen

kontrolleres på en efter pensionskassens forhold tilfredsstillende måde.

Direktøren skal sørge for, at pensionskassens bogføring sker under

iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår

på betryggende måde.

Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen og kan kun meddeles til to

eller flere i forening.

§ 25. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer.

Stk. 2. Direktører og bestyrelsesmedlemmer skal have bopæl her i landet,

medmindre Finanstilsynet undtager fra dette krav.

Stk. 3. Det krav om bopæl her i landet, der er fastsat i stk. 2, anvendes

ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller

ved bestemmelser fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 4. Bestemmelserne om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende

anvendelse på suppleanter for disse.

§ 26. En pensionskasse skal have en af Finanstilsynet godkendt aktuar.

Stk. 2. Søger en pensionskasse om Finanstilsynets godkendelse af en ny

aktuar, skal anmodningen være ledsaget af en angivelse af årsagen til

skiftet.

Stk. 3. Aktuaren skal påse, at pensionskassen overholder sit

beregningsgrundlag, herunder reglerne om medlemmernes rettigheder ved

udtræden af kassen. Aktuaren har ret til af bestyrelsen og direktionen at

forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet.

Finanstilsynet og pensionskassens bestyrelse kan kræve de oplysninger af

aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af pensionskassens økonomiske

stilling. Aktuaren skal omgående indberette til Finanstilsynet om enhver

tilsidesættelse af pensionskassens beregningsgrundlag.

§ 27. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er

nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af

bestyrelsen, en direktør, en revisor og aktuaren kan forlange, at bestyrelsen

indkaldes. En direktør, en revisor og aktuaren har ret til at være til stede

og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i en enkelt sag

træffer anden bestemmelse.

Stk. 2. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der

underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en

aktuar, en revisor eller en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens

beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Stk. 3. Bestyrelsen kan ved en forretningsorden træffe nærmere

bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

§ 28. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige

medlemmer er til stede, for så vidt der ikke efter vedtægterne stilles større

krav. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige

bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har

et medlem af bestyrelsen forfald, skal der gives suppleanten adgang til at

træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer.

Stk. 2. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så vidt der

ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt

stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er

afgørende i tilfælde af stemmelighed.

§ 29. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i

behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem pensionskassen og ham selv eller

om søgsmål mod ham selv eller om aftale mellem pensionskassen og tredjemand

eller søgsmål mod tredjemand, hvis han deri har en væsentlig interesse, der

kan være stridende mod pensionskassens.

§ 30. Pensionskassen forpligtes ved retshandler, som på dens vegne indgås

af den samlede bestyrelse eller af medlemmer af bestyrelsen eller af

direktører, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den tegningsret, som efter stk. 1 tilkommer medlemmer af

bestyrelsen eller direktører, kan kun udøves af to i forening. Denne

tegningsret kan i vedtægterne yderligere begrænses således, at tegningsretten

kun kan udøves af to eller flere bestemte personer i forening eller af flere

end to i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke fastsættes.

Kapitel 4

Generalforsamling i pensionskasser

§ 31. Medlemmernes ret til at træffe beslutninger i pensionskassen udøves

på generalforsamlingen. I vedtægterne kan det dog bestemmes, at valg af

bestyrelsen, ændring af vedtægter eller pensionsregulativ foretages af

pensionskassens medlemmer ved urafstemning.

Stk. 2. Ethvert medlem har adgang til at møde på generalforsamlingen og

til at tage ordet der. Ved afstemninger har hvert medlem een stemme. De i §

3, stk. 1, nr. 4, nævnte personers stemmeret kan dog begrænses, jf. § 3, stk.

2. I vedtægterne kan der fastsættes nærmere regler om stemmeafgivningen.

Stk. 3. Enhvert medlem har ret til at få et bestemt emne behandlet på

generalforsamlingen, såfremt der skriftligt fremsættes krav herom over for

bestyrelsen inden den i vedtægterne fastsatte frist.

Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen, aktuaren og

revisorerne har adgang til at møde på generalforsamlingen og til at tage

ordet der, men har ikke stemmeret, jf. dog stk. 2.

Stk. 5. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal dagsordenen og de

fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende

tillige årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning udsendes til

medlemmerne.

§ 32. Inden seks måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der

afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal der fremlægges årsregnskab

med revisionspåtegning og årsberetning.

Stk. 2. På den ordinære generalforsamling skal der

1) træffes afgørelse om anvendelse af overskud eller dækning af tab i

henhold til godkendt årsregnskab,

2) foretages de vedtægtsmæssige eller lovbestemte personvalg og

3) tages stilling til de andre spørgsmål, der efter vedtægterne eller på

bestyrelsens, en revisors, aktuarens, Finanstilsynets eller et medlems

begæring er sat på dagsordenen.

Stk. 3. Der må alene træffes beslutning om udlodning af overskud i form af

forhøjelse af pensionstilsagnene. Et eventuelt akkumuleret overskud, der

måtte være til rådighed efter forhøjelse af pensionstilsagnene og hertil

svarende forhøjelse af hensættelserne og efter en eventuel nødvendig

forhøjelse af basiskapitalen, jf. § 10, stk. 3, skal overføres til næste år,

medmindre Finanstilsynet i særlige tilfælde tillader anden anvendelse.

§ 33. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen

finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes

inden fjorten dage, når det til behandling af et bestemt angivet emne

skriftligt forlanges af en tiendedel af samtlige medlemmer, af

pensionskassens aktuar, af en revisor eller af Finanstilsynet.

§ 34. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt

stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne bestemmer andet. Står

stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne

bestemmer andet.

Stk. 2. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres af

generalforsamlingen, hvis alle stemmeberettigede samtykker. Dog kan den

ordinære generalforsamling altid afgøre sager, som efter vedtægterne eller §

32 skal behandles på en sådan generalforsamling, ligesom det kan besluttes at

indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af bestemte emner.

§ 35. Beslutning om ændring af en pensionskasses vedtægter eller

pensionsregulativ kan kun vedtages, såfremt det tiltrædes af mindst to

tredjedele af de afgivne stemmer. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de

yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.

Stk. 2. Vedtægts- eller pensionsregulativændringer, der væsentligt

begrænser medlemmernes pensionstilsagn, forelægges medlemmerne skriftligt til

stillingtagen og har ikke virkning for de medlemmer, der inden for en

svarfrist har angivet ikke at ville tiltræde ændringerne, jf. dog § 36 og §

54.

§ 36. Ændringer i vedtægt eller pensionsregulativ, som Finanstilsynet i

medfør af kapitel 9 har pålagt en pensionskasse at foretage, og som ikke har

opnået de fornødne stemmer, anses som gyldigt vedtagne, såfremt der ikke er

afgivet et så stort antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne

kræves til beslutning om pensionskassens opløsning.

Kapitel 5

Årsregnskab m.v.

§ 37. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen og direktøren i

overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et

årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse og noter. Der

udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning underskrives af direktøren og

bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet

eller årsberetningen ikke bør godkendes, skal der redegøres herfor i

påtegningen. Har direktøren eller et bestyrelsesmedlem andre indvendinger mod

årsregnskabet eller årsberetningen, som vedkommende ønsker at gøre

medlemmerne bekendt med, skal vedkommende ligeledes gøre rede herfor i

påtegningen.

§ 38. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan en pensionskasses

første regnskabsperiode og ved omlægning af regnskabsperioden en senere

periode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

§ 39. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse

med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af pensionskassens

aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i

henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som

nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 4. Hvis anvendelsen af en bestemmelse i dette kapitel eller en

forskrift i henhold til § 42 i særlige tilfælde vil medføre, at årsregnskabet

kommer til at stride mod kravet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette

krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt

begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning fravigelsen har på

pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt

resultatet.

§ 40. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller

pensionskassens vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og

forelagt til fornyet behandling på en generalforsamling.

§ 41. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med

følgende almindelige principper:

1. Pensionskassen formodes at fortsætte sin virksomhed.

2. Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til

det næste.

3. Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig

forsigtighed og især således:

a) at kun det overskud, der er konstateret på balancetidspunktet,

medtages,

b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab,

som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et

tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt

mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet

udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten

årsregnskabet udviser tab eller overskud.

4. Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som

regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.

5. Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6. Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående

år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3,

litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver,

gældsposter og hensættelser.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i

undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og

behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på

pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultatet.

§ 42. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med regler

fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af

pensionshensættelserne.

§ 43. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for

udviklingen i pensionskassens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis

årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis

der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives

oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives

hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af betydningsfulde

hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning samt af pensionskassens

forventede udvikling.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til

resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende

anvendelse af pensionskassens overskud eller dækning af tab.

§ 44. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og godkendelse

indsendes til Finanstilsynet 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen

godkendte årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning

om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Endvidere indsendes udskrift af

revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision. Er den vedtagne

fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet

eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af

generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.

Stk. 2. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt

under stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen

i Statstidende. De modtagne årsregnskaber er offentligt tilgængelige i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 45. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere

specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse

af pensionskassernes økonomiske stilling og ved udarbejdelsen af tilsynets

årlige beretning.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1,

suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af pensionskassens

direktør, bestyrelse, revisorer eller aktuar.

Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1 og stk. 2,

indsendes efter regler fastsat af tilsynet.

Kapitel 6

Placeringsregler og båndlæggelse

§ 46. Midler svarende til mindst 60 pct. af pensionshensættelserne skal

være anbragt på følgende måde:

1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en

dansk kommune står som udsteder eller garant,

2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske

finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,

3) som indestående i danske pengeinstitutter,

4) i lån sikret ved tinglyst panteret i beboelses- eller kontorejendomme

eller ejendomme, hvis værdi i øvrigt er uafhængig af en særlig

erhvervsudnyttelse, dog ikke ud over to tredjedele af ejendomsværdien ifølge

den senest foretagne offentlige vurdering,

5) i fast ejendom, som pensionskassen ejer, og som er af samme art som

nævnt under nr. 4, eller

6) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under

nr. 4 nævnte, og i værdipapirer, som efter den sikkerhed, de frembyder, kan

stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt under nr. 1-3 og 5.

Stk. 2. De begrænsninger for midlernes anbringelse, der er fastsat i stk.

1, kan fraviges af Finanstilsynet.

§ 47. En pensionskasses samlede anbringelse af midler i en enkelt

virksomhed i form af ejerkapital og lånekapital må ikke overstige 2 pct. af

pensionskassens samlede passiver.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for en pensionskasses samlede anbringelse af

midler hos virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at

anbringelserne hos de pågældende udgør en samlet risiko for pensionskassen.

Stk. 3. Såfremt pensionskassen i forbindelse med sin normale drift har

fået et tilgodehavende i den eller de virksomheder, pensionskassen er knyttet

til, må dette ikke varigt overstige et beløb, som må anses for rimeligt i

forhold til pensionskassens størrelse og virksomhedens art.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver efter § 46, stk. 1,

eller på aktiver, der efter Finanstilsynets skøn frembyder en tilsvarende

sikkerhed.

Stk. 5. For anbringelse af midler i kapitalformidlingsaktieselskaber

finder reglen i stk. 1 alene anvendelse på midler svarende til

pensionshensættelserne.

§ 48. Finanstilsynet fastsætter regler om midlernes placering med hensyn

til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke

pensionsforpligtelserne skal afvikles.

§ 49. En pensionskasse skal båndlægge aktiver til en bogført værdi

svarende til de af aktuaren ved årsregnskabets slutning opgjorte

pensionshensættelser. Ved båndlæggelsen anses aktiverne som givet i håndpant

til sikkerhed for medlemmernes krav. Er de pågældende aktiver fondsaktiver

registreret i Værdipapircentralen, skal en tilsvarende båndlæggelse med

Finanstilsynet som berettiget registreres i Værdipapircentralen.

Båndlæggelsen sker i overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte

bestemmelser. Finanstilsynet kan bemyndige pensionskassens statsautoriserede

eller registrerede revisor til at underskrive påtegninger om båndlæggelse på

tilsynets vegne.

Stk. 2. Ønsker pensionskassen nogen del af pensionshensættelserne dækket

af fast ejendom, der tilhører pensionskassen, båndlægges et tinglyst

ejerpantebrev.

Stk. 3. Mindst 75 pct. af de båndlagte aktiver skal være aktiver efter §

46.

§ 50. Ved opgørelsen af, om aktiver båndlagt i overensstemmelse med § 46

svarer til pensionshensættelserne, kan medregnes tilgodehavende, uforfaldne

renter af værdipapirer efter § 46, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 6, forudsat at

værdipapirerne er båndlagt.

§ 51. Båndlæggelse i overensstemmelse med § 49 skal finde sted inden 3

måneder efter hvert regnskabsårs udgang. I løbet af regnskabsåret skal på

samme måde og med 3 måneders frist foretages båndlæggelse til dækning af det

beløb, hvormed pensionshensættelserne skønnes at være vokset i den forløbne

del af regnskabsåret. Finanstilsynet kan dispensere fra fristen i 2. pkt.

Kapitel 7

Revision og granskning

§ 52. Årsregnskabet skal revideres af en eller flere revisorer valgt af

generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Mindst

een af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret.

§ 53. § 179, stk. 1, § 180, stk. 1, 3 og 4, §§ 181-183, § 184, stk. 1 og

4, og §§ 186-191 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende

anvendelse. § 185 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende

anvendelse på forholdet mellem pensionskasserne og den eller de virksomheder,

de er knyttede til.

Stk. 2. Finanstilsynets udnævnelse af revisor og skifterettens udpegning

af granskningsmænd forudsætter, at forslaget herom har opnået tilslutning fra

mindst henholdsvis 10 pct. og 25 pct. af samtlige stemmeberettigede

medlemmer.

Kapitel 8

Overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre

foranstaltninger og opløsning

§ 54. En pensionskasses beslutning om hel eller delvis overførsel af

pensionstilsagnene til et forsikringsselskab eller til en anden

pensionskasse, der er knyttet til virksomheder inden for samme koncern, skal

opfylde forskrifterne i § 35, stk. 1.

Stk. 2. Hvis der ved overførslen foretages ændringer i pensionstilsagnene,

herunder forandring af bonusregler, skal disse ændringer forelægges

Finanstilsynet til godkendelse.

Stk. 3. Forinden Finanstilsynet giver tilladelse, skal pensionskassen til

hvert enkelt medlem og andre pensionsberettigede, der omfattes af

overførslen, fremsende en af tilsynet godkendt redegørelse for den påtænkte

overførsel. Redegørelsen skal beskrive overførslen og dens konsekvenser for

medlemmerne og skal opfordre medlemmerne til at meddele tilsynet indvendinger

imod overførslen inden en fastsat frist.

Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist træffer

Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt pensionstilsagnene kan overføres i

overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overførslen kan ikke påberåbes

som grundlag for at hæve pensionsaftalen.

Stk. 5. Såfremt der sker overførsel af samtlige pensionskassens aktiver og

passiver til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er

knyttet til virksomheder inden for samme koncern, foretager Finanstilsynet af

egen drift anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om pensionskassens

opløsning.

§ 55. Er en pensionskasses basiskapital ikke tilstrækkelig, skal

Finanstilsynet pålægge pensionskassen at udarbejde en plan for genoprettelse

af dens økonomiske stilling. Planen skal tilsigte en genoprettelse af den

økonomiske stilling over et kortere tidsrum, der fastsættes af

Finanstilsynet. Pensionskassen skal forelægge planen for Finanstilsynet til

bedømmelse af, om planen indeholder de foranstaltninger, som skønnes

nødvendige.

§ 56. Såfremt Finanstilsynet ikke finder den i § 55 nævnte plan

betryggende, eller såfremt der er sket en forringelse af pensionskassens

økonomiske stilling i forhold til planen, skal Finanstilsynet pålægge

pensionskassen inden en af tilsynet fastsat frist at foretage de

foranstaltninger, som tilsynet skønner nødvendige.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere meddele en pensionskasse pålæg,

såfremt:

1) pensionskassen ikke overholder denne lov og de i medfør af loven

udstedte forskrifter,

2) pensionskassen ikke overholder sine vedtægter eller det for sin

virksomhed gældende grundlag,

3) Finanstilsynet ikke finder det i nr. 2 nævnte grundlag eller den måde,

hvorpå pensionskassens midler er anbragt, betryggende, eller

4) såfremt der i pensionskassen konstateres manglende dækning.

Stk. 3. Pålæg om nedsættelse af pensionsydelser kan alene meddeles,

såfremt mulighederne for en genoprettelse af pensionskassens økonomiske

stilling på anden måde er udtømte.

§ 57. Finanstilsynet kan tilbagekalde pensionskassens koncession, såfremt

pensionskassen ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har

efterkommet et pålæg efter § 56.

§ 58. En pensionskasse skal opløses, såfremt:

1) den ikke har nogen bestyrelse eller aktuar og dette ikke afhjælpes

inden en af Finanstilsynet fastsat frist,

2) pensionskassens medlemstal bliver mindre end 50, jf. § 7,

3) en så stor del af medlemskredsen forlader pensionskassen i forbindelse

med et frasalg af en del af virksomheden, at det vil bringe de resterende

medlemmers rettigheder ifølge vedtægter og regulativ i fare,

4) den til pensionskassen knyttede virksomhed nedlægges i sin helhed,

5) pensionskassens forpligtelser er fuldt indfriede eller

6) pensionskassens koncession tilbagekaldes.

§ 59. Skal en pensionskasse opløses efter § 58, kan Finanstilsynet træffe

beslutning om, at bestanden af pensionstilsagn skal søges overdraget til et

forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er knyttet til

virksomheder inden for samme koncern, eller at bestanden af pensionstilsagn

skal tages under administration, eller at der skal ske udlodning af

pensionskassens formue.

Stk. 2. Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration af en

livsforsikringsbestand finder tilsvarende anvendelse på en bestand af

pensionstilsagn.

§ 60. Beslutning om opløsning af en pensionskasse kan kun træffes af:

1) generalforsamlingen i forbindelse med en overdragelse af hele bestanden

efter § 54,

2) generalforsamlingen, såfremt ingen medlemmer modsætter sig opløsningen,

eller

3) Finanstilsynet, såfremt den i § 58 anførte opløsning ikke finder sted.

§ 61. Er ikke andet fastsat i lovgivningen, gennemføres beslutning om

opløsning af en pensionskasse ved likvidation, medmindre Finanstilsynet giver

tilladelse til, at samtlige pensionskassens aktiver og passiver som helhed

overdrages til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er

knyttet til virksomheder inden for samme koncern. Generalforsamlingen kan

vælge en eller flere likvidatorer til at foretage opløsningen. I modsat fald

udnævner Finanstilsynet en eller flere likvidatorer. Taler hensynet til

medlemmerne eller kreditorerne derfor, kan Finanstilsynet udnævne en

likvidator til at foretage likvidationen sammen med de af generalforsamlingen

valgte.

§ 62. Beslutning om likvidation skal registreres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Likvidator skal inden 14 dage anmelde beslutningen til

Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Er beslutningen truffet i

medfør af § 60, stk. 1, nr. 3, foretager tilsynet af egen drift anmeldelse

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og likvidationen anses som påbegyndt på

det tidspunkt, hvor tilsynet traf beslutning.

Stk. 2. Likvidatorerne træder i bestyrelsens og direktionens sted. Denne

lovs bestemmelser om bestyrelsen finder med de fornødne lempelser anvendelse

på likvidatorerne.

Stk. 3. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den, der har besluttet

udnævnelsen.

Stk. 4. En pensionskasse, der er under likvidation, skal bibeholde sit

navn med tilføjelsen »i likvidation«.

Stk. 5. I øvrigt finder lovens regler om regnskabsaflæggelse, revision,

generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til Finanstilsynet samt §

172, stk. 1-3, og § 173 i lov om forsikringsvirksomhed tilsvarende anvendelse

i pensionskasser under likvidation. Finanstilsynet kan dispensere fra

bestemmelserne.

§ 63. Deling af pensionskassens formue efter fyldestgørelse af

kreditorerne sker i overensstemmelse med vedtægternes forskrifter. De midler,

der i medfør af §§ 49-51 er båndlagt, tjener alene til fyldestgørelse af

vedtægtsmæssige forpligtelser. Delingen af pensionskassens formue må ikke

foretages, før Finanstilsynet har godkendt en plan derfor.

§ 64. På en pensionskasses vegne kan konkursbegæring kun indgives af

bestyrelsen, eller, hvis pensionskassen er under likvidation, af likvidator.

En pensionskasse, der er under konkurs, skal bibeholde sit navn med

tilføjelsen »under konkurs«. Skifteretten giver meddelelse til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om konkursens begyndelse og slutning. I

forbindelse med konkursens slutning slettes pensionskassen af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Er pensionskassen under likvidation, og finder likvidator, at

likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne og de

pensionsberettigede, skal han indkalde generalforsamlingen til beslutning om

indgivelse af konkursbegæring.

Stk. 3. Bliver en pensionskasse insolvent, skal Finanstilsynet indgive

konkursbegæring til skifteretten, medmindre en sådan begæring er indgivet af

andre.

Stk. 4. Erklæres en pensionskasse konkurs, tages bestanden af

pensionstilsagn under administration af Finanstilsynet, og skifteretten

oversender de i § 46 nævnte midler til Finanstilsynet. De enkelte

pensionsberettigede kan ikke gøre krav gældende imod konkursboet. Derimod kan

Finanstilsynet i konkursboet anmelde et beløb svarende til forskellen mellem

pensionshensættelserne ved konkursens indtræden og værdien af de midler, der

er båndlagt i medfør af §§ 49-51.

Stk. 5. Endvidere kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne kræve,

hvad der svarer til den basiskapital, som modsvarer den for pensionskassen

beregnede solvensmargen, og som er i behold ifølge en status opgjort ved

administrationsboets begyndelse i overensstemmelse med § 10.

Stk. 6. Finanstilsynet udpeger en likvidator til at forestå delingen af de

båndlagte midler. Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration

af en livsforsikringsbestand finder tilsvarende anvendelse på en bestand af

pensionstilsagn.

Kapitel 9

Tilsyn

§ 65. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de

bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 68.

§ 66. Pensionskasserne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er

nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan undersøge de af

loven omfattede pensionskassers forhold.

§ 67. Til dækning af udgifterne ved tilsynet pålignes pensionskasser, der

er under tilsyn efter denne lov, et beløb, der fastsættes i henhold til § 242

i lov om forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet har udpantningsret for

bidragene.

§ 68. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter bestemmelser om førelsen

af registeret over pensionskasser, herunder om bekendtgørelse i Statstidende,

retsvirkningerne heraf og om gebyrer i forbindelse med registrering,

afskrifter af registerbladet, anmeldelser, regnskaber m.v.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at alle eller nogle

registreringer m.v. offentliggøres i en særlig registreringstidende.

Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og offentliggørelse skal

ske i styrelsens edb-informationssystem samtidig med eller i stedet for

registreringstidende. Oplysninger, offentliggjort i edb-informationssystemet

og i registreringstidende, anses for at være kommet til tredjemands kundskab

og har i enhver henseende samme retsvirkning som offentliggørelse i

Statstidende.

§ 69. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om

pensionskassernes virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal

offentliggøres.

§ 70. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af

loven kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Omgøres en af Finanstilsynet truffet afgørelse, der går ud på, at

pensionskassen skal træde i likvidation, eller at dets pensionskassebestand

tages under administration, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks

registrere dette. Finanstilsynet skal, såfremt pensionskassen ejer faste

ejendomme, drage omsorg for fornøden tinglysning.

Kapitel 10

Straffebestemmelser m.v.

§ 71. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

den, der overtræder § 4, § 10, stk. 1, § 15, § 16, stk. 1, § 20, stk. 4 og 5,

§ 24, § 26, § 29, § 32, stk. 1, 2. pkt., § 37, stk. 1, §§ 38-39, § 41, stk. 1

og 3, § 43, § 54, stk. 1-3, § 55, 3. pkt., § 62, stk. 1, 2. pkt., § 62, stk.

4, § 63 og § 64, stk. 1, 2. pkt., med bøde. På samme måde straffes grov eller

gentagen overtrædelse af § 20, stk. 2, 1. pkt. Endvidere straffes

overtrædelse af de i § 53, stk. 1, nævnte bestemmelser, i det omfang en sådan

overtrædelse kan straffes efter § 260 i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører,

prokurister og andre ansatte, aktuarer, revisorer og likvidatorer samt deres

suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres

hverv har fået kundskab om, eller såfremt de giver urigtige eller vildledende

oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller andre

offentlige myndigheder, til offentligheden eller til

pensionskassemedlemmerne.

Stk. 3. Den, der ikke efterkommer et påbud efter § 56, stk. 1 og 2, eller

§ 66, straffes med bøde.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af en pensionskasse, et aktieselskab, et

anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet eller

pensionskassen som sådan straf af bøde. Er en overtrædelse begået af en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Stk. 5. I forskrifter, der udstedes i henhold til denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne

samt for ikke at efterkomme påbud givet i henhold til forskrifterne.

§ 72. Undlader en pensionskasses bestyrelse, direktør, likvidator, revisor

eller aktuar at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler eller

pålægges dem, kan Finanstilsynet pålægge de pågældende under daglige eller

ugentlige bøder at opfylde pligterne.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 73. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om tilsyn med pensionskasser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 5, Årsregnskab m.v., anvendes på

regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 1989 og senere. For regnskabsår, der

påbegyndes før dette tidspunkt, anvendes de hidtil gældende regler om

regnskabsaflæggelse.

Stk. 4. Henvisninger til § 14 i lov om tilsyn med pensionskasser i

båndlæggelsespåtegninger og i registreringer i Værdipapircentralen skal med

virkning fra lovens ikrafttræden forstås som henvisninger til § 49 i lov om

tilsyn med firmapensionskasser.

Stk. 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning

kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens

særlige forhold tilsiger.

§ 74. Pensionskasser, der var under tilsyn i medfør af lov om tilsyn med

pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, skal inden 3

år efter lovens ikrafttræden have opnået koncession i henhold til § 17.

Finanstilsynet kan forlænge denne frist. En pensionskasse skal først opfylde

denne lovs bestemmelser om pensionsregulativ samt det økonomiske og tekniske

grundlag, når pensionskassen opnår koncession. Indtil pensionskassen opnår

koncession, finder bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar

1984 vedrørende pensionskassens vedtægter anvendelse på pensionskassen.

Såfremt koncession ikke er opnået ved fristens udløb, finder reglerne i

kapitel 8 anvendelse.

§ 75. Pensionskasser, der omfattes af §§ 1 og 2, og som lovligt drev

pensionskassevirksomhed ved denne lovs ikrafttræden, men som ikke omfattes af

lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar

1984, eller lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af

23. marts 1984 med senere ændringer, skal inden 3 år efter lovens

ikrafttræden have opnået koncession i henhold til § 17. Finanstilsynet kan

forlænge denne frist. De for disse pensionskasser hidtil gældende regler

bortset fra opløsningsbestemmelser finder tilsvarende anvendelse på de

pågældende pensionskasser, indtil koncession er meddelt. Såfremt koncession

ikke er opnået ved fristens udløb, opløses pensionskassen i medfør af kapitel

8 i denne lov.

§ 76. Vedtægts- og pensionsregulativændringer, som er nødvendige for at

opnå koncession i medfør af § 17, og som ikke har opnået det til

gennemførelse vedtægtsmæssigt fornødne stemmetal, anses som gyldigt vedtagne,

såfremt der ikke er afgivet så mange stemmer imod ændringerne, som kræves til

beslutning om pensionskassens opløsning. Såfremt disse vedtægts- eller

regulativændringer ikke herefter kan anses for vedtagne, opløses

pensionskassen i medfør af bestemmelserne i kapitel 8.

§ 77. Uanset §§ 46 og 47 kan pensionskasser, der virkede ved lovens

ikrafttræden, fortsat besidde de aktiver, som de lovligt ejede på dette

tidspunkt.

§ 78. Bestemmelserne i § 7, stk. 1, finder ikke anvendelse på

pensionskasser, der ved lovens ikrafttræden havde mindre end 50 medlemmer

opgjort efter § 3.

Stk. 2. Såfremt medlemstallet i en af de i stk. 1 nævnte pensionskasser er

eller bliver mindre end 50, skal Finanstilsynet beslutte, på hvilke

betingelser pensionskassen kan fortsætte sin virksomhed.

Stk. 3. Dispensationer, der er meddelt pensionskasser i medfør af § 6 i

lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar

1984, er fortsat gyldige i overensstemmelse med denne bestemmelse.

§ 79. Pensionskasser, der i de seneste 3 år inden lovens vedtagelse i

henhold til vedtægterne regelmæssigt udloddede ydelser, som modtagerne ikke

havde retligt krav på, kan i indtil 5 år efter lovens ikrafttræden fortsat

udlodde sådanne ydelser til de personer, der inden for den nævnte periode

modtog sådanne ydelser. Finanstilsynet kan dog forlænge denne frist med

indtil 10 år.

§ 80. Den i § 13, stk. 13, i lov om tilsyn med pensionskasser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, nævnte kursreservefond skal

opløses, og midlerne skal overføres til reserven i overensstemmelse med de af

Finanstilsynet fastsatte regnskabsforskrifter.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Lovens område m.v.

§ 1. Ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et

ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en

pensionskasse, der har koncession i henhold til lov om forsikringsvirksomhed,

eller i en pensionskasse, der har koncession i henhold til denne lov.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for løfter om pension

1) afgivet af staten eller en kommune,

2) afgivet over for direktører eller disses efterladte, eller

3) reguleret i henhold til særlig lov.

§ 2. Denne lov finder anvendelse på enhver sammenslutning (pensionskasse),

der har til formål på grundlag af et løfte om pension at sikre de ansatte

pension i forbindelse med ansættelse i en virksomhed, herunder et

koncessioneret selskab, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for

samme koncern.

Stk. 2. Pensionskasser, der er under tilsyn efter lov om

forsikringsvirksomhed, og løfter om pension, der omfattes af § 1, stk. 2,

omfattes ikke af denne lov.

Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med vedkommende minister

eller kommune bestemme, at en pensionskasse for hvis forpligtelser staten

eller kommunen fuldt ud hæfter eller garanterer, helt eller delvis undtages

fra § 10, §§ 12-14, § 17, §§ 20-25, § 28, kapitel 4, § 46, §§ 48-51 og

kapitel 8 i denne lov.

Stk. 4. En pensionskasse, der yder tjenestemandslignende pension, og for

hvilken staten eller en kommune fuldt ud hæfter eller garanterer, omfattes

ikke af denne lov.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at løfter om pension af

ringe størrelse ikke omfattes af denne lov.

§ 3. Ved en pensionskasses medlemmer forstås

1) personer, der er ansat i den eller de virksomheder, som pensionskassen

er tilknyttet, og som har fået løfte om pension,

2) tidligere ansatte, der modtager pension fra pensionskassen,

3) personer, der modtager ægtefællepension efter en tidligere ansats død,

og

4) personer, der tidligere har været ansat i virksomheden, og som i

henhold til bestemmelser i pensionskassens vedtægter har bevaret retten til

pension, uanset ansættelsesforholdets ophør.

Stk. 2. Vedtægterne kan begrænse de i stk. 1, nr. 4, nævnte personers

medlemsrettigheder.

§ 4. De i § 2, stk. 1, omhandlede sammenslutninger er pligtige at anvende

ordet »pensionskasse« i tilknytning til deres navn.

§ 5. En pensionskasse må ikke drive anden virksomhed end den

pensionskassevirksomhed, der angives i koncessionen, jf. dog § 6.

Pensionskassen må kun drive virksomhed her i landet.

Stk. 2. En pensionskasse antages at drive anden virksomhed, når

pensionskassen alene eller sammen med den eller de virksomheder, som

pensionskassen er knyttet til, jf. § 2, stk. 1,

1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, eller

2) sammen med andre pensionskasser og forsikringsselskaber udøver en

bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, som ikke er et

kapitalformidlingsaktieselskab.

Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål

alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller

flere erhvervsvirksomheder.

§ 6. En pensionskasse må opføre, eje og drive fast ejendom som en varig

anbringelse af pensionskassens midler.

§ 7. En pensionskasse skal have mindst 50 medlemmer.

Stk. 2. Såfremt antallet af medlemmer i en pensionskasse bliver mindre end

50, skal pensionskassen straks anmode Finanstilsynet om at beslutte om, og i

givet fald på hvilke betingelser, pensionskassen kan fortsætte sin

virksomhed.

§ 8. Medlemmer og personer, der er berettiget til pension, kan ikke til

eje eller pant overdrage eller på anden måde råde over rettigheder, som de

har krav på i en pensionskasse. Sådanne rettigheder kan ikke gøres til

genstand for retsforfølgning.

§ 9. Krav, der er grundede i pensionsløftet, forældes 2 år efter udgangen

af det kalenderår, i hvilket fordringshaveren fik kundskab om kravet og om,

at det er forfaldet, og i alt fald 5 år efter kravets forfaldstid. I øvrigt

finder reglerne i §§ 1-3 i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af

fordringer anvendelse.

Kapitel 2

Om pensionskassers stiftelse, vedtægter o.lign.

§ 10. En pensionskasse må ikke påbegynde sin virksomhed, forinden:

1) pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt økonomiske og

tekniske grundlag er godkendt af Finanstilsynet,

2) Finanstilsynet har givet pensionskassen koncession og

3) registrering er sket i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. En pensionskasse skal for at kunne påbegynde sin virksomhed udover

en basiskapital være i besiddelse af midler, som er tilstrækkelige til at

modsvare pensionskassens forpligtelser, beregnet ud fra det af Finanstilsynet

godkendte beregningsgrundlag.

Stk. 3. Den nødvendige størrelse af basiskapitalen bestemmes ved beregning

af pensionskassens solvensmargen. Solvensmargenen beregnes på grundlag af

omfanget af kassens pensionsforpligtelser. Finanstilsynet fastsætter

bestemmelser om, hvorledes solvensmargenen beregnes, herunder eventuelle

mindstebeløb.

§ 11. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om:

1. Pensionskassens navn.

2. Den kommune her i landet, hvor pensionskassen skal have sit hjemsted.

3. Pensionskassens formål.

4. Pensionskassens medlemmer.

5. Antallet af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter samt

bestyrelsesmedlemmers valgperiode.

6. Hvorvidt der ansættes en direktør (forretningsfører).

7. Eventuelle begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers

tegningsret i henhold til § 30.

8. Indkaldelse til generalforsamlinger.

9. Hvilke anliggender, der skal behandles på ordinær generalforsamling.

10. Regler om ændring af vedtægter og pensionsregulativ.

11. Regnskabsaflæggelse samt antallet af revisorer og behandling af

årsregnskabet.

12. Anbringelse af pensionskassens midler.

13. Anvendelse af overskud og dækning af underskud.

14. Hvorledes der skal forholdes, hvis en eller flere af de virksomheder,

hvis personale pensionskassen omfatter, helt eller delvis nedlægges eller

overdrages, eller virksomheden af anden grund ønsker at bringe

pensionsordningen til ophør.

15. Regler om pensionskassens opløsning og anvendelse af pensionskassens

midler.

16. Valg af aktuar.

17. Procedurer for løsning af uoverensstemmelser mellem et medlem og

pensionskassen.

Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde oplysning om navnet på den eller de

virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, og om de forpligtelser, som

virksomhederne har påtaget sig over for pensionskassen.

§ 12. Pensionsregulativet skal indeholde:

1. De i henhold til § 11, nr. 1-4, trufne vedtægtsbestemmelser.

2. Regler om pensionsbeløbenes størrelse og regulering, deres beregning og

udbetaling.

3. Regler om medlemmernes rettigheder ved udtræden af pensionskassen.

4. Regler om pensionsbidrag.

5. Regler om medlemmernes rettigheder og pligter i øvrigt.

6. Regler om begrænsninger i adgangen til kontant udbetaling af

udtrædelsesgodtgørelser.

7. Angivelse af de regler, hvorefter pensionsordninger med løbende

udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et

forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra og til

pensionskassen i forbindelse med overgang til anden ansættelse.

§ 13. Ansøgning om godkendelse af pensionskassens økonomiske og tekniske

grundlag skal indeholde angivelse af:

1. grundlag for beregning og regulering af pensionsbidrag og ydelser samt

pensionshensættelser,

2. de former for pensioner, som pensionskassen agter at anvende,

3. regler for beregning af udtrædelsesgodtgørelser og formueandele,

4. regler for beregning og fordeling af overskud til medlemmerne og for

dækning af underskud,

5. regler for helbredsbedømmelse,

6. det højeste beløb, som pensionskassen uden genforsikring skal kunne

overtage på enkelt risiko, og

7. omkostninger ved kassens administration.

§ 14. Til konstituerende generalforsamling indkaldes de stemmeberettigede

i følge vedtægtsudkastet.

Stk. 2. Generalforsamlingen træffer med simpelt stemmeflertal blandt de

fremmødte stemmeberettigede beslutning om godkendelse af vedtægter og

pensionsregulativ, og om hvorvidt pensionskassen skal stiftes. Beslutning om

ændring af udkast til vedtægter og pensionsregulativ kan træffes med simpelt

stemmeflertal, uanset udkastets bestemmelser om stemmeflertal ved ændringer

efter stiftelsen. Beslutning om ændring, som ikke er angivet i indkaldelsen,

kræver dog samtykke fra samtlige stemmeberettigede. Generalforsamlingens

beslutning om stiftelse må ikke træffes, før generalforsamlingen har godkendt

vedtægter og pensionsregulativ.

Stk. 3. Når pensionskassen er stiftet, vælges bestyrelse og revisorer

efter vedtægternes bestemmelse herom.

§ 15. Pensionskassen skal anmeldes til registrering i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest 1 måned efter den konstituerende generalforsamling.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om navn, stilling og bopæl

for pensionskassens bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse, direktører

og revisorer samt om pensionskassens adresse. De personer, der har ret til at

tegne pensionskassen, skal egenhændigt angive, hvorledes de vil underskrive.

Stk. 3. Med anmeldelsen skal følge bevis for, at pensionskassens

bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer opfylder de i § 25 og kapitel 7

nævnte betingelser.

§ 16. Senest samtidig med anmeldelse til registrering i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen skal pensionskassen indgive ansøgning om koncession og om

godkendelse af pensionskassens økonomiske og tekniske grundlag, vedtægter og

pensionsregulativ til Finanstilsynet.

Stk. 2. Med ansøgning om koncession skal følge bekræftet udskrift af

generalforsamlingsprotokollen samt vedtægter og pensionsregulativ

underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer.

§ 17. Koncession til at drive pensionskassevirksomhed efter denne lov kan

ikke gives, før Finanstilsynet har godkendt pensionskassens vedtægter og

pensionsregulativ samt det økonomiske og tekniske grundlag m.v. Ved

godkendelse af de i §§ 12 og 13 nævnte forhold og af ændringer heri, skal

Finanstilsynet påse, at de godkendte regler yder det enkelte medlem og andre

pensionsberettigede betryggende sikkerhed.

§ 18. En pensionskasse må ikke registreres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, før Finanstilsynet har givet koncession og godkendt

pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt det økonomiske og

tekniske grundlag, jf. § 17.

Stk. 2. I registeret optages oplysning om de i § 11, stk. 1, nr. 1-3, 7, 8

og 11, samt de i § 15, stk. 2, nævnte forhold.

§ 19. En pensionskasse, der ikke er registreret, kan ikke som sådan

erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser.

Stk. 2. Afgives der uanset bestemmelsen i § 10, stk. 1, pensionstilsagn

forinden registrering har fundet sted, hæfter de, der på pensionskassens

vegne har afgivet tilsagnet eller har medansvar herfor, solidarisk for

aftalens opfyldelse. Anerkender pensionskassen forpligtelserne i løbet af 4

uger efter registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser, forudsat, at

medlemmets sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes. Aftaler af den

nævnte art er forinden pensionskassens anerkendelse af forpligtelserne ikke

bindende for medlemmet.

Stk. 3. For andre forpligtelser, der før registreringen indgås på

pensionskassens vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har

medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager pensionskassen

forpligtelserne, forudsat at medkontrahentens sikkerhed ikke derved i

væsentlig grad forringes.

§ 20. Pensionskassens beslutning om ændring i de godkendte vedtægter,

pensionsregulativ eller tekniske og økonomiske grundlag har ikke gyldighed,

før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 2. En pensionskasse skal årligt gennemgå sit pensionsregulativ og det

tekniske og økonomiske grundlag, og skal i forbindelse med indsendelsen af

årsregnskabet underrette Finanstilsynet om, hvorvidt der er behov for

ændringer. Såfremt Finanstilsynet finder behov for ændringer, drager tilsynet

omsorg for, at pensionskassen foretager en tilpasning.

Stk. 3. Ændres en pensionskasses grundlag for pensionshensættelsernes

beregning således, at pensionskassen forpligtes til for ældre pensionstilsagn

at beregne højere pensionshensættelser end hidtil, skal forhøjelsen ske inden

15 år. Forhøjelsen skal gennemføres årligt i overensstemmelse med en af

Finanstilsynet godkendt plan. Tilsynet kan fastsætte en frist, der er kortere

end den, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 4. Sker der ændring i forhold, der er anmeldt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, skal ny anmeldelse foretages ledsaget af dokumentation for

ændringens lovlige vedtagelse. § 18, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om ændring som nævnt

i stk. 4 og ansøgning til Finanstilsynet om godkendelse af ændring af

pensionskassens vedtægter, pensionsregulativ eller tekniske og økonomiske

grundlag skal indsendes inden 1 måned efter ændringens vedtagelse. Inden 3

måneder efter at godkendelse af vedtægtsændring er meddelt pensionskassen,

skal pensionskassen indsende et dateret eksemplar af vedtægterne med den

fuldstændige nye affattelse til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen.

§ 21. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om

1) indholdet af pensionskassers vedtægter, pensionsregulativ samt tekniske

og økonomiske grundlag,

2) afgrænsningen mellem pensionskassevirksomhed og anden

forsikringsvirksomhed,

3) koncessionens indhold,

4) begrænsning af adgangen til kontant udbetaling af

udtrædelsesgodtgørelser, og

5) de i § 12, nr. 7, nævnte regler.

Kapitel 3

Pensionskassers ledelse

§ 22. En pensionskasse skal have en bestyrelse bestående af en formand og

et antal andre bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af

og blandt medlemmerne i pensionskassen. For bestyrelsesmedlemmerne skal der

udpeges suppleanter, der træder i medlemmernes sted i tilfælde af forfald.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Et

bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller

udpeget den pågældende. Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer skal ophøre ved

afslutningen af en ordinær generalforsamling, senest 4 år efter valget.

§ 23. Hvis pensionskassens vedtægter bestemmer, at der kan eller skal

ansættes en direktør (forretningsfører), foretages ansættelsen af

bestyrelsen. Har pensionskassen ingen direktør, udføres de hverv, der ved

loven er henlagt til direktøren, af bestyrelsen.

Stk. 2. Direktøren kan ikke være medlem af pensionskassens bestyrelse.

§ 24. Bestyrelsen og direktøren forestår ledelsen af pensionskassen og

skal sørge for en forsvarlig organisation og administration af

pensionskassen.

Stk. 2. Direktøren varetager den daglige ledelse og skal følge de

retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Dispositioner, der

efter pensionskassens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning,

kan kun foretages af direktøren efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen.

Såfremt bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for

pensionskassen, kan direktøren dog foretage sådanne dispositioner.

Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne

disposition.

Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen

kontrolleres på en efter pensionskassens forhold tilfredsstillende måde.

Direktøren skal sørge for, at pensionskassens bogføring sker under

iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår

på betryggende måde.

Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen og kan kun meddeles til to

eller flere i forening.

§ 25. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer.

Stk. 2. Direktører og bestyrelsesmedlemmer skal have bopæl her i landet,

medmindre Finanstilsynet undtager fra dette krav.

Stk. 3. Det krav om bopæl her i landet, der er fastsat i stk. 2, anvendes

ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller

ved bestemmelser fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 4. Bestemmelserne om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende

anvendelse på suppleanter for disse.

§ 26. En pensionskasse skal have en af Finanstilsynet godkendt aktuar.

Stk. 2. Søger en pensionskasse om Finanstilsynets godkendelse af en ny

aktuar, skal anmodningen være ledsaget af en angivelse af årsagen til

skiftet.

Stk. 3. Aktuaren skal påse, at pensionskassen overholder sit

beregningsgrundlag, herunder reglerne om medlemmernes rettigheder ved

udtræden af kassen. Aktuaren har ret til af bestyrelsen og direktionen at

forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet.

Finanstilsynet og pensionskassens bestyrelse kan kræve de oplysninger af

aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af pensionskassens økonomiske

stilling. Aktuaren skal omgående indberette til Finanstilsynet om enhver

tilsidesættelse af pensionskassens beregningsgrundlag.

§ 27. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er

nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af

bestyrelsen, en direktør, en revisor og aktuaren kan forlange, at bestyrelsen

indkaldes. En direktør, en revisor og aktuaren har ret til at være til stede

og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i en enkelt sag

træffer anden bestemmelse.

Stk. 2. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der

underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en

aktuar, en revisor eller en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens

beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Stk. 3. Bestyrelsen kan ved en forretningsorden træffe nærmere

bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

§ 28. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige

medlemmer er til stede, for så vidt der ikke efter vedtægterne stilles større

krav. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige

bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har

et medlem af bestyrelsen forfald, skal der gives suppleanten adgang til at

træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer.

Stk. 2. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så vidt der

ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt

stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er

afgørende i tilfælde af stemmelighed.

§ 29. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i

behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem pensionskassen og ham selv eller

om søgsmål mod ham selv eller om aftale mellem pensionskassen og trediemand

eller søgsmål mod trediemand, hvis han deri har en væsentlig interesse, der

kan være stridende mod pensionskassens.

§ 30. Pensionskassen forpligtes ved retshandler, som på dens vegne indgås

af den samlede bestyrelse eller af medlemmer af bestyrelsen eller af

direktører, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den tegningsret, som efter stk. 1 tilkommer medlemmer af

bestyrelsen eller direktører, kan kun udøves af to i forening. Denne

tegningsret kan i vedtægterne yderligere begrænses således, at tegningsretten

kun kan udøves af to eller flere bestemte personer i forening eller af flere

end to i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke fastsættes.

Kapitel 4

Generalforsamling i pensionskasser

§ 31. Medlemmernes ret til at træffe beslutninger i pensionskassen udøves

på generalforsamlingen. I vedtægterne kan det dog bestemmes, at valg af

bestyrelsen, ændring af vedtægter eller pensionsregulativ foretages af

pensionskassens medlemmer ved urafstemning.

Stk. 2. Ethvert medlem har adgang til at møde på generalforsamlingen og

til at tage ordet der. Ved afstemninger har hvert medlem een stemme. De i §

3, stk. 1, nr. 4, nævnte personers stemmeret kan dog begrænses, jf. § 3, stk.

2. I vedtægterne kan der fastsættes nærmere regler om stemmeafgivningen.

Stk. 3. Enhvert medlem har ret til at få et bestemt emne behandlet på

generalforsamlingen, såfremt der skriftligt fremsættes krav herom over for

bestyrelsen inden den i vedtægterne fastsatte frist.

Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen, aktuaren og

revisorerne har adgang til at møde på generalforsamlingen og til at tage

ordet der, men har ikke stemmeret, jf. dog stk. 2.

Stk. 5. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal dagsordenen, og de

fuldstændige forslag, samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende

tillige årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning, udsendes til

medlemmerne.

§ 32. Inden seks måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der

afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal der fremlægges årsregnskab

med revisionspåtegning og årsberetning.

Stk. 2. På den ordinære generalforsamling skal der

1) træffes afgørelse om anvendelse af overskud eller dækning af tab i

henhold til godkendt årsregnskab,

2) foretages de vedtægtsmæssige eller lovbestemte personvalg, og

3) tages stilling til de andre spørgsmål, der efter vedtægterne eller på

bestyrelsens, en revisors, aktuarens, Finanstilsynets eller et medlems

begæring er sat på dagsordenen.

Stk. 3. Der må alene træffes beslutning om udlodning af overskud i form af

forhøjelse af pensionstilsagnene. Et eventuelt akkumuleret overskud, der

måtte være til rådighed efter forhøjelse af pensionstilsagnene og hertil

svarende forhøjelse af hensættelserne og efter en eventuel nødvendig

forhøjelse af basiskapitalen jf. § 10, stk. 3, skal overføres til næste år,

medmindre Finanstilsynet i særlige tilfælde tillader anden anvendelse.

§ 33. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen

finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes

inden fjorten dage, når det til behandling af et bestemt angivet emne

skriftligt forlanges af en tiendedel af samtlige medlemmer, af

pensionskassens aktuar, af en revisor eller af Finanstilsynet.

§ 34. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt

stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne bestemmer andet. Står

stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne

bestemmer andet.

Stk. 2. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres af

generalforsamlingen, hvis alle stemmeberettigede samtykker. Dog kan den

ordinære generalforsamling altid afgøre sager, som efter vedtægterne eller §

32 skal behandles på en sådan generalforsamling, ligesom det kan besluttes at

indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af bestemte emner.

§ 35. Beslutning om ændring af en pensionskasses vedtægter eller

pensionsregulativ kan kun vedtages, såfremt det tiltrædes af mindst to

trediedele af de afgivne stemmer. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de

yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.

Stk. 2. Vedtægts- eller pensionsregulativændringer, der væsentligt

begrænser medlemmernes pensionstilsagn, forelægges medlemmerne skriftligt til

stillingtagen, og har ikke virkning for de medlemmer, der inden for en

svarfrist har angivet ikke at ville tiltræde ændringerne, jf. dog § 36 og §

54.

§ 36. Ændringer i vedtægt eller pensionsregulativ, som Finanstilsynet i

medfør af kapitel 9 har pålagt en pensionskasse at foretage, og som ikke har

opnået de fornødne stemmer, anses som gyldigt vedtagne, såfremt der ikke er

afgivet et så stort antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne

kræves til beslutning om pensionskassens opløsning.

Kapitel 5

Årsregnskab m.v.

§ 37. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktøren i

overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et

årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse og noter. Der

udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning underskrives af direktøren og

bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet

eller årsberetningen ikke bør godkendes, skal der redegøres herfor i

påtegningen. Har direktøren eller et bestyrelsesmedlem andre indvendinger mod

årsregnskabet eller årsberetningen, som vedkommende ønsker at gøre

medlemmerne bekendt med, skal vedkommende ligeledes gøre rede herfor i

påtegningen.

§ 38. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan en pensionskasses

første regnskabsperiode - og ved omlægning af regnskabsperioden en senere

periode - omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

§ 39. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse

med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af pensionskassens

aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i

henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som

nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 4. Hvis anvendelsen af en bestemmelse i dette kapitel eller en

forskrift i henhold til § 42 i særlige tilfælde vil medføre, at årsregnskabet

kommer til at stride mod kravet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette

krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt

begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning fravigelsen har på

pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt

resultatet.

§ 40. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller

pensionskassens vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og

forelagt til fornyet behandling på en generalforsamling.

§ 41. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med

følgende almindelige principper:

1. Pensionskassen formodes at fortsætte sin virksomhed.

2. Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til

det næste.

3. Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig

forsigtighed og især således:

a) at kun det overskud, der er konstateret på balancetidspunktet,

medtages,

b)at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som

er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et

tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt

mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet

udarbejdes, og

c)at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten

årsregnskabet udviser tab eller overskud.

4. Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som

regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.

5. Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6. Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående

år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3,

litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver,

gældsposter og hensættelser.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i

undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og

behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på

pensionskassens aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.

§ 42. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med regler

fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af

pensionshensættelserne.

§ 43. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for

udviklingen i pensionskassens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis

årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis

der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives

oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives

hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af betydningsfulde

hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning samt af pensionskassens

forventede udvikling.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til

resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende

anvendelse af pensionskassens overskud eller dækning af tab.

§ 44. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og godkendelse

indsendes til Finanstilsynet 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen

godkendte årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning

om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Endvidere indsendes udskrift af

revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision. Er den vedtagne

fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet

eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af

generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.

Stk. 2. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt

under stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen

i Statstidende. De modtagne årsregnskaber er offentligt tilgængelige i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 45. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere

specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse

af pensionskassernes økonomiske stilling og ved udarbejdelsen af tilsynets

årlige beretning.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1,

suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af pensionskassens

direktør, bestyrelse, revisorer eller aktuar.

Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1, og stk. 2,

indsendes efter regler fastsat af tilsynet.

Kapitel 6

Placeringsregler og båndlæggelse.

§ 46. Midler svarende til mindst 75 pct. af pensionshensættelserne skal

være anbragt på følgende måde:

1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en

dansk kommune står som udsteder eller garant,

2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske

finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,

3) som indestående i danske pengeinstitutter,

4) i lån sikret ved tinglyst panteret i beboelses- eller kontorejendomme

eller ejendomme, hvis værdi i øvrigt er uafhængig af en særlig

erhvervsudnyttelse, dog ikke ud over to trediedele af ejendomsværdien ifølge

den senest foretagne offentlige vurdering,

5) i fast ejendom, som pensionskassen ejer, og som er af samme art som

nævnt under nr. 4, eller

6) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under

nr. 4 nævnte, og i værdipapirer, som efter den sikkerhed, de frembyder, kan

stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt under nr. 1-3 og 5.

Stk. 2. De begrænsninger for midlernes anbringelse, der er fastsat i stk.

1, kan fraviges af Finanstilsynet.

§ 47. En pensionskasses samlede anbringelse af midler i en enkelt

virksomhed i form af ejerkapital og lånekapital må ikke overstige 2 pct. af

pensionskassens samlede passiver.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for en pensionskasses samlede anbringelse af

midler hos virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at

anbringelserne hos de pågældende udgør en samlet risiko for pensionskassen.

Stk. 3. Såfremt pensionskassen i forbindelse med sin normale drift har

fået et tilgodehavende i den eller de virksomheder, pensionskassen er knyttet

til, må dette ikke varigt overstige et beløb, som må anses for rimeligt i

forhold til pensionskassens størrelse og virksomhedens art.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver efter § 46, stk. 1,

eller på aktiver, der efter Finanstilsynets skøn frembyder en tilsvarende

sikkerhed.

Stk. 5. For anbringelse af midler i kapitalformidlingsaktieselskaber

finder reglen i stk. 1 alene anvendelse på midler svarende til

pensionshensættelserne.

§ 48. Finanstilsynet fastsætter regler om midlernes placering med hensyn

til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke

pensionsforpligtelserne skal afvikles.

§ 49. En pensionskasse skal båndlægge aktiver til en bogført værdi

svarende til de af aktuaren ved årsregnskabets slutning opgjorte

pensionshensættelser. Ved båndlæggelsen anses aktiverne som givet i håndpant

til sikkerhed for medlemmernes krav. Er de pågældende aktiver fondsaktiver

registreret i Værdipapircentralen, skal en tilsvarende båndlæggelse med

Finanstilsynet som berettiget registreres i Værdipapircentralen.

Båndlæggelsen sker i overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte

bestemmelser. Finanstilsynet kan bemyndige pensionskassens statsautoriserede

eller registrerede revisor til at underskrive påtegninger om båndlæggelse på

tilsynets vegne.

Stk. 2. Ønsker pensionskassen nogen del af pensionshensættelserne dækket

af fast ejendom, der tilhører pensionskassen, båndlægges et tinglyst

ejerpantebrev.

Stk. 3. Mindst 75 pct. af de båndlagte aktiver skal være aktiver efter §

46.

§ 50. Ved opgørelsen, af om aktiver båndlagt i overensstemmelse med § 46

svarer til pensionshensættelserne kan medregnes tilgodehavende, uforfaldne

renter af værdipapirer efter § 46, stk. 1, nr. 1, 2, 4, og 6, forudsat

værdipapirerne er båndlagt.

§ 51. Båndlæggelse i overensstemmelse med § 49 skal finde sted inden 3

måneder efter hvert regnskabsårs udgang. I løbet af regnskabsåret skal på

samme måde og med 3 måneders frist foretages båndlæggelse til dækning af det

beløb, hvormed pensionshensættelserne skønnes at være vokset i den forløbne

del af regnskabsåret. Finanstilsynet kan dispensere fra fristen i 2. pkt.

Kapitel 7

Revision og granskning

§ 52. Årsregnskabet skal revideres af en eller flere revisorer, valgt af

generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Mindst

een af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret.

§ 53. § 179, stk. 1, § 180, stk. 1, 3 og 4, §§ 181-183, § 184, stk. 1 og

4, og §§ 186-191 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende

anvendelse. § 185 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende

anvendelse på forholdet mellem pensionskasserne og den eller de virksomheder,

de er knyttede til.

Stk. 2. Finanstilsynets udnævnelse af revisor og skifterettens udpegning

af granskningsmænd forudsætter, at forslaget herom har opnået tilslutning fra

mindst henholdsvis 10 pct. og 25 pct. af samtlige stemmeberettigede

medlemmer.

Kapitel 8

Overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre

foranstaltninger og opløsning

§ 54. En pensionskasses beslutning om hel eller delvis overførsel af

pensionstilsagnene til et forsikringsselskab eller til en anden

pensionskasse, der er knyttet til virksomheder inden for samme koncern, skal

opfylde forskrifterne i § 35, stk. 1.

Stk. 2. Hvis der ved overførslen foretages ændringer i pensionstilsagnene,

herunder forandring af bonusregler, skal disse ændringer forelægges

Finanstilsynet til godkendelse.

Stk. 3. Forinden Finanstilsynet giver tilladelse, skal pensionskassen til

hvert enkelt medlem og andre pensionsberettigede, der omfattes af

overførslen, fremsende en af tilsynet godkendt redegørelse for den påtænkte

overførsel. Redegørelsen skal beskrive overførslen og dens konsekvenser for

medlemmerne og skal opfordre medlemmerne til at meddele tilsynet indvendinger

imod overførslen inden en fastsat frist.

Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist træffer

Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt pensionstilsagnene kan overføres i

overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overførslen kan ikke påberåbes

som grundlag for at hæve pensionsaftalen.

Stk. 5. Såfremt der sker overførsel af samtlige pensionskassens aktiver og

passiver til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er

knyttet til virksomheder inden for samme koncern, foretager Finanstilsynet af

egen drift anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om pensionskassens

opløsning.

§ 55 Er en pensionskasses basiskapital ikke tilstrækkelig, skal

Finanstilsynet pålægge pensionskassen at udarbejde en plan for genoprettelse

af dens økonomiske stilling. Planen skal tilsigte en genoprettelse af den

økonomiske stilling over et kortere tidsrum, der fastsættes af

Finanstilsynet. Pensionskassen skal forelægge planen for Finanstilsynet til

bedømmelse af, om planen indeholder de foranstaltninger, som skønnes

nødvendige.

§ 56. Såfremt Finanstilsynet ikke finder den i § 55 nævnte plan

betryggende, eller såfremt der er sket en forringelse af pensionskassens

økonomiske stilling i forhold til planen, skal Finanstilsynet pålægge

pensionskassen inden en af tilsynet fastsat frist at foretage de

foranstaltninger, som tilsynet skønner nødvendige.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere meddele en pensionskasse pålæg,

såfremt:

1) pensionskassen ikke overholder denne lov og de i medfør af loven

udstedte forskrifter,

2) pensionskassen ikke overholder sine vedtægter eller det for sin

virksomhed gældende grundlag,

3) Finanstilsynet ikke finder det i nr. 2 nævnte grundlag eller den måde,

hvorpå pensionskassens midler er anbragt, betryggende, eller

4) såfremt der i pensionskassen konstateres manglende dækning.

Stk. 3. Pålæg om nedsættelse af pensionsydelser kan alene meddeles,

såfremt mulighederne for en genoprettelse af pensionskassens økonomiske

stilling på anden måde er udtømte.

§ 57 Finanstilsynet kan tilbagekalde pensionskassens koncession, såfremt

pensionskassen ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har

efterkommet et pålæg efter § 56.

§ 58 En pensionskasse skal opløses såfremt:

1) den ikke har nogen bestyrelse eller aktuar, og dette ikke afhjælpes

inden en af Finanstilsynet fastsat frist,

2) pensionskassens medlemstal bliver mindre end 50, jf. § 7

3) en så stor del af medlemskredsen forlader pensionskassen i forbindelse

med et frasalg af en del af virksomheden, at det vil bringe de resterende

medlemmers rettigheder ifølge vedtægter og regulativ i fare,

4) den til pensionskassen knyttede virksomhed nedlægges i sin helhed,

5) pensionskassens forpligtelser er fuldt indfriede, eller

6) pensionskassens koncession tilbagekaldes.

§ 59 Skal en pensionskasse opløses efter § 58, kan Finanstilsynet træffe

beslutning om, at bestanden af pensionstilsagn skal søges overdraget til et

forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er knyttet til

virksomheder inden for samme koncern, eller at bestanden af pensionstilsagn

skal tages under administration, eller at der skal ske udlodning af

pensionskassens formue.

Stk. 2. Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration af en

livsforsikringsbestand finder tilsvarende anvendelse på en bestand af

pensionstilsagn.

§ 60 Beslutning om opløsning af en pensionskasse kan kun træffes af:

1) generalforsamlingen i forbindelse med en overdragelse af hele bestanden

efter § 54,

2) generalforsamlingen, såfremt ingen medlemmer modsætter sig opløsningen,

eller

3) Finanstilsynet, såfremt den i § 58 anførte opløsning ikke finder sted.

§ 61 Er ikke andet fastsat i lovgivningen gennemføres beslutning om

opløsning af en pensionskasse ved likvidation, medmindre Finanstilsynet giver

tilladelse til, at samtlige pensionskassens aktiver og passiver som helhed

overdrages til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er

knyttet til virksomheder inden for samme koncern. Generalforsamlingen kan

vælge en eller flere likvidatorer til at foretage opløsningen. I modsat fald

udnævner Finanstilsynet en eller flere likvidatorer. Taler hensynet til

medlemmerne eller kreditorerne derfor, kan Finanstilsynet udnævne en

likvidator til at foretage likvidationen sammen med de af generalforsamlingen

valgte.

§ 62 Beslutning om likvidation skal registreres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Likvidator skal inden 14 dage anmelde beslutningen til

Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Er beslutningen truffet i

medfør af § 60, stk. 1, nr. 3, foretager tilsynet af egen drift anmeldelse

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og likvidationen anses som påbegyndt på

det tidspunkt, hvor tilsynet traf beslutning.

Stk. 2. Likvidatorerne træder i bestyrelsens og direktionens sted. Denne

lovs bestemmelser om bestyrelsen finder med de fornødne lempelser anvendelse

på likvidatorerne.

Stk. 3. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den, der har besluttet

udnævnelsen.

Stk. 4. En pensionskasse, der er under likvidation, skal bibeholde sit

navn med tilføjelsen »i likvidation«.

Stk. 5. I øvrigt finder lovens regler om regnskabsaflæggelse, revision,

generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til Finanstilsynet samt §

172, stk. 1-3 og § 173 i lov om forsikringsvirksomhed tilsvarende anvendelse

i pensionskasser under likvidation. Finanstilsynet kan dispensere fra

bestemmelserne.

§ 63 Deling af pensionskassens formue efter fyldestgørelse af kreditorerne

sker i overensstemmelse med vedtægternes forskrifter. De midler, der i medfør

af §§ 49-51 er båndlagt, tjener alene til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige

forpligtelser. Delingen af pensionskassens formue må ikke foretages, før

Finanstilsynet har godkendt en plan derfor.

§ 64 På en pensionskasses vegne kan konkursbegæring kun indgives af

bestyrelsen, eller hvis pensionskassen er under likvidation af likvidator. En

pensionskasse, der er under konkurs, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen

»under konkurs«. Skifteretten giver meddelelse til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen om konkursens begyndelse og slutning. I forbindelse med

konkursens slutning slettes pensionskassen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Er pensionskassen under likvidation, og finder likvidator, at

likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne og de

pensionsberettigede, skal han indkalde generalforsamlingen til beslutning om

indgivelse af konkursbegæring.

Stk. 3. Bliver en pensionskasse insolvent, skal Finanstilsynet indgive

konkursbegæring til Skifteretten, medmindre en sådan begæring er indgivet af

andre.

Stk. 4. Erklæres en pensionskasse konkurs tages bestanden af

pensionstilsagn under administration af Finanstilsynet, og Skifteretten

oversender de i § 46 nævnte midler til Finanstilsynet. De enkelte

pensionsberettigede kan ikke gøre krav gældende imod konkursboet. Derimod kan

Finanstilsynet i konkursboet anmelde et beløb svarende til forskellen mellem

pensionshensættelserne ved konkursens indtræden og værdien af de midler, der

er båndlagt i medfør af §§ 49-51.

Stk. 5. Endvidere kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne kræve,

hvad der svarer til den basiskapital, som modsvarer den for pensionskassens

beregnede solvensmargen, og som er i behold ifølge en status opgjort ved

administrationsboets begyndelse i overensstemmelse med § 10.

Stk. 6. Finanstilsynet udpeger en likvidator til at forestå delingen af de

båndlagte midler. Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration

af en livsforsikringsbestand finder tilsvarende anvendelse på en bestand af

pensionstilsagn.

Kapitel 9

Tilsyn

§ 65. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de

bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 68.

§ 66 Pensionskasserne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er

nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan undersøge de af

loven omfattede pensionskassers forhold.

§ 67 Til dækning af udgifterne ved tilsynet pålignes pensionskasser, der

er under tilsyn efter denne lov, et beløb, der fastsættes i henhold til § 242

i lov om forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet har udpantningsret for

bidragene.

§ 68 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter bestemmelser om førelsen af

registeret over pensionskasser, herunder om bekendtgørelse i Statstidende,

retsvirkningerne heraf, og om gebyrer i forbindelse med registrering,

afskrifter af registerbladet, anmeldelser, regnskaber m.v.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at alle eller nogle

registreringer m.v. offentliggøres i en særlig registreringstidende.

Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og offentliggørelse skal

ske i styrelsens EDB-informationssystem samtidig med eller i stedet for

registreringstidende. Oplysninger, offentliggjort i EDB-informationssystemet

og i registreringstidende, anses for at være kommet til trediemands kundskab

og har i enhver henseende samme retsvirkning som offentliggørelse i

Statstidende.

§ 69 Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om

pensionskassernes virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal

offentliggøres.

§ 70 Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af

loven kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Omgøres en af Finanstilsynet truffet afgørelse, der går ud på, at

pensionskassen skal træde i likvidation, eller at dets pensionskassebestand

tages under administration, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks

registrere dette. Finanstilsynet skal, såfremt pensionskassen ejer faste

ejendomme, drage omsorg for fornøden tinglysning.

Kapitel 10

Straffebestemmelser m.v.

§ 71 Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes

den, der overtræder § 4, § 10, stk. 1, § 15, § 16, stk. 1, § 20, stk. 4 og 5,

§ 24, § 26, § 29, § 32, stk. 1, 2. pkt., § 37, stk. 1, §§ 38-39, § 41, stk. 1

og 3, § 43, § 54, stk. 1-3, § 55, 3. pkt., § 62, stk. 1, 2. pkt. § 62, stk.

4, § 63 og § 64, stk. 1, 2. pkt. med bøde. På samme måde straffes grov eller

gentagen overtrædelse af § 20, stk. 2, 1.pkt. Endvidere straffes overtrædelse

af de i § 53, stk. 1 nævnte bestemmelser, i det omfang en sådan overtrædelse

kan straffes efter § 260 i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører,

prokurister og andre ansatte, aktuarer, revisorer og likvidatorer samt deres

suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres

hverv har fået kundskab om, eller såfremt de giver urigtige eller vildledende

oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller andre

offentlige myndigheder, til offentligheden eller til

pensionskassemedlemmerne.

Stk. 3. Den, der ikke efterkommer et påbud efter § 56, stk. 1 og 2 eller §

66 straffes med bøde.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af en pensionskasse, et aktieselskab, et

anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet eller

pensionskassen som sådan straf af bøde. Er en overtrædelse begået af en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Stk. 5. I forskrifter, der udstedes i henhold til denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne

samt for ikke at efterkomme påbud givet i henhold til forskrifterne.

§ 72 Undlader en pensionskasses bestyrelse, direktør, likvidator, revisor

eller aktuar at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler eller

pålægges dem, kan Finanstilsynet pålægge de pågældende under daglige eller

ugentlige bøder at opfylde pligterne.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 73 Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om tilsyn med pensionskasser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984.

Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning

kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens

særlige forhold tilsiger.

§ 74 Pensionskasser, der var under tilsyn i medfør af lov om tilsyn med

pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, skal inden 3

år efter lovens ikrafttræden have opnået koncession i henhold til § 17.

Finanstilsynet kan forlænge denne frist. Reglerne i lovbekendtgørelse nr. 4

af 12. januar 1984 - bortset fra opløsningsbestemmelserne - finder

tilsvarende anvendelse på pensionskasserne, indtil fristens udløb, medmindre

koncession er opnået forinden. Såfremt koncession ikke er opnået ved fristens

udløb, finder reglerne i kapitel 8 anvendelse.

§ 75 Pensionskasser, der omfattes af §§ 1 og 2, og som lovligt drev

pensionskassevirksomhed ved denne lovs ikrafttræden, men som ikke omfattes af

lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar

1984, eller lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af

23. marts 1984 med senere ændringer, skal inden 3 år efter lovens

ikrafttræden have opnået koncession i henhold til § 17. Finanstilsynet kan

forlænge denne frist. De for disse pensionskasser hidtil gældende regler -

bortset fra opløsningsbestemmelser - finder tilsvarende anvendelse på de

pågældende pensionskasser, indtil koncession er meddelt. Såfremt koncession

ikke er opnået ved fristens udløb, opløses pensionskassen i medfør af kapitel

8 i denne lov.

§ 76. Vedtægts- og pensionsregulativændringer, som er nødvendige for at

opnå koncession i medfør af § 17, og som ikke har opnået det til

gennemførelse vedtægtsmæssigt fornødne stemmetal, anses som gyldigt vedtagne,

såfremt der ikke er afgivet så mange stemmer imod ændringerne, som kræves til

beslutning om pensionskassens opløsning. Såfremt disse vedtægts- eller

regulativændringer ikke herefter kan anses for vedtagne, opløses

pensionskassen i medfør af bestemmelserne i kapitel 8.

§ 77. Uanset §§ 46 og 47 kan pensionskasser, der virkede ved lovens

ikrafttræden, fortsat besidde de aktiver, som de lovligt ejede på dette

tidspunkt.

§ 78. Bestemmelserne i § 7, stk. 1, finder ikke anvendelse på

pensionskasser, der ved lovens ikrafttræden havde mindre end 50 medlemmer

opgjort efter § 3.

Stk. 2. Såfremt medlemstallet i en af de i stk. 1 nævnte pensionskasser er

eller bliver mindre end 50, skal Finanstilsynet beslutte, på hvilke

betingelser pensionskassen kan fortsætte sin virksomhed.

Stk. 3. Dispensationer, der er meddelt pensionskasser i medfør af § 6 i

lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar

1984, er fortsat gyldige i overensstemmelse med denne bestemmelse.

§ 79. Pensionskasser, der i de seneste 3 år inden lovens vedtagelse i

henhold til vedtægterne regelmæssigt udloddede ydelser, som modtagerne ikke

havde retligt krav på, kan i indtil 5 år efter lovens ikrafttræden fortsat

udlodde sådanne ydelser til de personer, der inden for den nævnte periode

modtog sådanne ydelser. Finanstilsynet kan dog forlænge denne frist med

indtil 10 år.

§ 80. Den i § 13, stk. 13, i lov om tilsyn med pensionskasser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, nævnte kursreservefond skal

opløses, og midlerne skal overføres til reserven i overensstemmelse med de af

Finanstilsynet fastsatte regnskabsforskrifter.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Ved forslaget tilsigtes i første række en gennemgribende revision og

modernisering af lovgrundlaget for firmapensionskasserne gennemført, således

at firmapensionskasserne kommer til at virke på grundlag af et klart

regelsæt, der i vidt omfang er harmoniseret i forhold til de regler, der

gælder for tværgående pensionskasser.

Den gældende lov om tilsyn med pensionskasser stammer fra 1935, og har

siden da alene været underkastet mindre ændringer. Under hensyn til den

samfundsudvikling, der er sket siden 1935, har der gennem årene fra flere

sider været fremsat ønsker om en modernisering af loven. Ønsket om en

modernisering blev yderligere forstærket, da de tværgående pensionskasser i

1980 blev overført fra lov om tilsyn med pensionskasser til det mere

tidssvarende lovgrundlag i lov om forsikringsvirksomhed, og

pensionskasseloven derfor, i overensstemmelse med den oprindelige hensigt med

loven, alene fandt anvendelse på firmapensionskasser. I konsekvens heraf

foreslås lovens titel ændret til »lov om tilsyn med

firmapensionskasser«. Navnlig lovens placerings- og

regnskabsbestemmelser og reglerne om udtrædelsesgodtgørelser har givet

anledning til kritik og problemer.

2. Karakteristisk for firmapensionskasserne er, at medlemskredsen er

begrænset til de ansatte i en bestemt privat virksomhed, mens medlemskredsen

i de tværgående pensionskasser består af personer med en bestemt uddannelse,

uanset hvor de er ansat, eller knyttet til en bestemt branche.

Antallet af medlemmer i samtlige pensionskasser udgjorde ved udgangen af

1987 316.050 og aktiverne udgjorde 89 mia.kr. Ved udgangen af 1987 var der

121 firmapensionskasser, der i alt havde 40.778 medlemmer.

Firmapensionskassernes aktiver udgjorde godt 21 mia.kr.

3. I februar 1984 nedsatte industriministeren Pensionskasseudvalget, der

fik til opgave at foretage en kortlægning af firmapensionskassernes struktur,

virke, kapitalforhold m.v. Udvalget skulle overveje, om det var

hensigtsmæssigt og forsvarligt at fastsætte forskellige regler for

forskellige grupper af firmapensionskasser, samt i hvilket omfang

firmapensionskasserne kunne ligestilles med de tværgående pensionskasser med

hensyn til investeringsadgang. Udvalget skulle desuden undersøge, hvorledes

reglerne om udtrædelsesgodtgørelse mest hensigtsmæssigt kunne udformes. Det

skulle bl.a. vurderes i hvilket omfang principper svarende til dem, der

følges indenfor forsikringsvirksomhedslovens område burde finde anvendelse

samt klageprocedure. På baggrund heraf skulle udvalget fremkomme med et

fuldstændigt forslag til ny pensionskasselov. Ved lovforslagets udarbejdelse

skulle der tages hensyn til de løsninger, der var opnået i

forsikringsvirksomhedsloven af 1980 og til regeringens bestræbelser om

modernisering og forenkling af lovgivningen, sagsbehandling og klagesystemer.

Udvalget skulle efter behov optage forhandling med berørte myndigheder og

organisationer.

Udvalget fik i februar 1986 endvidere til opgave at undersøge spørgsmålet

om adgang til at få udbetalt opsparing fra en pensionsordning i utide, samt

spørgsmålet om tilsynsregler for tilsagnsordninger. Udvalget blev anmodet om

at overveje dette spørgsmål og fremkomme med eventuelle spørgsmål såvel på

firmapensionskasseområdet, som på forsikringsområdet i øvrigt. Udvalget

drøftede endelig konsekvenserne af de forslag, der indeholdtes i rapporten

fra december 1986 »Pensionsoverførsler - rapport fra en tværministeriel

arbejdsgruppe« afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af industriministeren.

4. Pensionskasseudvalget afgav i april 1987 betænkning nr. 1096 om

revision af lov om tilsyn med pensionskasser, der indeholdt et udkast til en

ny pensionskasselov med tilhørende bemærkninger. Udvalget fastslog bl.a. på

baggrund af en undersøgelse af de to hovedtyper af pensionsordninger i

firmapensionskasser, tarifordninger og tilsagnsordninger, at der i samtlige

tilsagnskasser skulle anvendes et realistisk grundlag for beregningen af

pensionsbidragene. Udvalget foreslog endvidere en væsentlig ligestilling

mellem regelsættet for firmapensionskasser i pensionskasseloven og for de

tværgående pensionskasser i lov om forsikringsvirksomhed. Dette gjaldt

navnlig placerings- og regnskabsreglerne og reglerne om ledelse og

generalforsamling. Aktuarens stilling foreslog udvalget udvidet i forhold til

reglerne i lov om forsikringsvirksomhed. Udvalget foreslog endvidere, at

modernisere reglerne omkring udtrædelsesgodtgørelser, således at de svarede

til de principper, der gjaldt indenfor lov om forsikringsvirksomhed's område,

og at der blev givet adgang til pensionsoverførsler mellem ordninger i

firmapensionskasser og i pensionsinstitutter under lov om

forsikringsvirksomhed.

Endelig fremkom udvalget med forslag til, i hvilke tilfælde adgangen til

at få udbetalt pensionsopsparing i utide kunne begrænses i såvel

firmapensionskasser som tværgående pensionskasser og forsikringsselskaber.

5. Lovforslaget er i store træk identisk med det i betænkning nr. 1096

indeholdte lovudkast. Dog er der i lovforslaget foretaget ændringer som følge

af Industriministeriets strukturreform. For at fastholde harmoniseringen i

forhold til reglerne i lov om forsikringsvirksomhed er der endvidere ved

lovforslaget taget hensyn til det samtidigt fremsatte forslag til ændring af

lov om forsikringsvirksomhed.

6. Af lovforslagets mere principielle ændringer i forhold til den gældende

pensionskasselov skal fremhæves:

1) I den gældende lov om tilsyn med pensionskasser er de pensionsformer

opregnet, som pensionskasser kan yde. Opregningen, der oprindeligt

tilsigtedes at være udtømmende, omfatter alders-, invalide-, enke- og

børnepension. I praksis har man imidlertid også tilladt andre lignende

ydelser.

Efter overførslen til lov om forsikringsvirksomhed i 1980 opnåede de

tværgående pensionskasser tilladelse til at udvide deres virksomhed til også

at foretage udbetaling af eengangsydelser af begrænset størrelse i visse

nærmere fastsatte situationer. En lignende adgang bør firmapensionskasser

have. Forslaget indeholder dog ikke nogen nærmere specifikation af, hvilke

bestemte pensionsformer, firmapensionskasserne fremtidigt kan yde, idet det

foreslås, at der i koncessionen sker en præcis fastlæggelse af de ydelser,

som den enkelte pensionskasse skal kunne yde. Herved undgås det, at loven

indenfor en kort årrække påny skal ændres som følge af behov for eller

indførelsen af nye pensionsformer, til hvilke der knytter sig tilsyns- og

beskyttelsesbehov. (Forslagets § 10).

2) Kredsen af pensionskassemedlemmer foreslås udvidet. Således foreslås

også personer, der modtager ægtefællepension efter en tidligere ansats død og

tidligere ansatte med ret til opsat pension omfattet af medlemsbegrebet.

(Forslagets §§ 3 og 11).

3) Forslaget tilstræber, at såvel pensionstilsagn som andre ydelser, som

pensionskasserne yder, sikres en høj grad af lødighed. For de tilsagnskasser,

hvor der ikke i dag er sammenhæng mellem det enkelte pensionstilsagn og de

pensionsbidrag, der indbetales for den pågældende, foreslås det at sikre, at

det ækvivalensprincip, som kendes fra tarifkasser og visse tilsagnskasser,

anvendes ved bidragsfastsættelsen, således at det beregnede pensionstilsagn,

der meddeles det enkelte medlem, og de for den pågældende fastsatte løbende

pensionsbidrag, er afpasset således til hinanden, at kapitalværdien af

pensionsforpligtelserne balancerer med kapitalværdien af de fremtidige

pensionsbidrag. Endvidere forslås det, at beregningsgrundlaget for disse

pensionskasser alene bør anvende en realistisk grundlagsrente. (Forslagets §

17).

4) Den gældende lovs regler om udtrædelsesgodtgørelser har givet anledning

til kritik og mange problemer i praksis. Udtrædelsesgodtgørelsernes størrelse

forbedres ved foreslåede nye beregningsmetoder, således at der principielt er

mulighed for et udtrædende medlem at retablere sin pensionsmæssige status i

en ny pensionsordning.

Ved de tværgående pensionskassers overførsel til lov om

forsikringsvirksomhed i 1980 fandt man for disse pensionskasser behovet for

offentlig regulering af spørgsmålet om kontant udbetaling af

udtrædelsesgodtgørelser tilstrækkeligt tilgodeset ved, at Finanstilsynet

godkender de generelle regler herom. En tilsvarende løsning foreslås for

firmapensionskasserne. Det foreslås dog samtidig, at der indføres generelle

begrænsninger i adgangen til at få udbetalt opsparing fra en pensionskasse i

utide. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om sådan begrænsning i de

situationer, hvor der typisk sker udbetaling i utide. En sådan begrænsning

foreslås for såvel firmapensionskasser som tværgående pensionskasser og

forsikringsselskaber. (Forslagets §§ 12 og 21).

5) Det overordnede hensyn bag lovforslaget er som i den gældende lov

sikkerheden for, at pensionsløftet til det enkelte pensionskassemedlem kan

opfyldes. Imidlertid er også andre, bredere samfundsmæssige hensyn inddraget

ved udformningen af forslaget.

Det er samfundsmæssigt ønskeligt, at de betydelige kapitaler, der opspares

gennem pensionskasser, i et vist omfang kan anbringes i erhvervslivet. Dette

hensyn er inddraget ved udformningen af reglerne i lov om

forsikringsvirksomhed.

Firmapensionskasserne bør have lignende adgang til at foretage placeringer

i erhvervslivet som andre pensionskasser. Derfor foreslås, at

firmapensionskassernes adgang til placeringer i erhvervslivet udvides, så den

tilnærmes de regler, der gælder for de tværgående pensionskasser i lov om

forsikringsvirksomhed. Forslaget indebærer f.eks, at firmapensionskasser kan

deltage i kapitalformidlingsaktieselskaber. Det principielle spørgsmål, om

det overhovedet bør tillades firmapensionskasser at investere midler i den

eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til - hvilket af

sikkerhedsgrunde er forbudt idag - foreslås løst således, at de kan gøre det

i samme omfang som de kan investere i andre virksomheder.

Som i den gældende lov er pensionskasserne underlagt den begrænsning, at

de kun må drive pensionskassevirksomhed. Afgrænsningen af virksomhedsområdet

foreslås tilnærmet det forslag til afgrænsning af virksomhedsområdet, der

indeholdes i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om

forsikringsvirksomhed. (Forslagets § § 5-6 og kapitel 6).

6) Der foreslås samme regnskabs- og revisionsregler for

firmapensionskasser som for tværgående kasser. De foreslåede bestemmelser

svarer eller henviser derfor til de regnskabs- og revisionsbestemmelser, der

er foreslået i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om

forsikringsvirksomhed. Dog er der ikke særlige koncernregler.

Efter forslaget er alene de grundlæggende principper for årsregnskabet

fastlagt i selve loven, mens udformningen af de detaljerede

regnskabsbestemmelser fastsættes i bekendtgørelser udstedt af Finanstilsynet.

(Forslagets kapitel 5 og 7)

7) Der foreslås indført et koncessionssystem for firmapensionskasser, som

det i dag kendes for de tværgående pensionskasser i lov om

forsikringsvirksomhed. Samtidig foreslås det, at firmapensionskasserne

fremtidig registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der også i øvrigt

registrerer forsikringsselskaber. (Forslagets §§ 10 og 15, og 17-18).

8) Forslaget indeholder moderniserede regler om ledelse og

generalforsamling. Det foreslås endvidere, at aktuarens stilling i

firmapensionskasserne væsentligt styrkes i forhold til den gældende lov.

Aktuaren i en firmapensionskasse kan således kræve bestyrelsen og

generalforsamlingen indkaldt, ligesom denne har ret til at overvære

bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. (Forslagets kapitel 3-4).

9) Som led i regeringens bestræbelser på at fremme mobiliteten på

arbejdsmarkedet foreslås det, at der skal være adgang til at foretage

overførsler mellem pensionsordninger oprettet i tværgående pensionskasser

eller forsikringsselskaber og firmapensionskasser. (Forslagets §§ 12 og 21).

10) Efter lovforslaget føres tilsynet med firmapensionskasserne fortsat af

Finanstilsynet, men der lægges med lovforslaget op til både en

effektivisering og en forenkling af tilsynet. (Forslagets kapitel 2, 8 og 9).

7. Som ikrafttrædelsestidspunkt foreslås den 1. januar 1990, således at

firmapensionskasserne, Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får

et passende tidsrum til at indrette sig på de nye regler. Det bemærkes i den

forbindelse, at der må udstedes nye administrative bekendtgørelser, herunder

om regnskabsaflæggelse.

8. Et lovudkast, som danner grundlag for nærværende lovforslag har været

til høring i Den Danske Aktuarforening, Foreningen af Firmapensionskasser,

Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Landsorganisationen i Danmark, Foreningen af Arbejdsledere i Danmark,

Fællesrepræsentationen, Pensionskasserådet, Assurandør-Societetet,

Industrirådet, Håndværksrådet, Forbrugerrådet, Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen, Skattedepartementet, Statsministeriet,

Justitsministeriet, Finansministeriet, Arbejdsministeriet, samt Trafik- og

Kommunikationsministeriet.

9. Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til Kapitel 1

Lovens område mv.

Til § 1

Bestemmelsen foreskriver i stk. 1., at løfter om pension

(pensionstilsagn) skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller i en

pensionskasse. Ved denne regel bringes pensionsløfter under tilsyn enten

efter reglerne i denne lov eller i lov om forsikringsvirksomhed. Derved

sikres, at der, når pensionsløfterne til sin tid bliver aktuelle, vil være

midler til stede til honorering af disse. Uden for lovens område falder

pensionsopsparing i pengeinstitutter, f.eks. kapitalpensionsordninger.

§ 1 indskrænker sig til at fastlægge, at pensionsforpligtelser i

forbindelse med ansættelsesforhold skal afdækkes i et forsikringsselskab

eller en pensionskasse.

Pligt til afdækning indtræder, når en virksomhed eller flere virksomheder

i samme koncern i fællesskab over for de ansatte giver tilsagn om pension.

Afgrænsningen mellem egentlige pensionstilsagn og pensionslignende

ordninger, der falder uden for loven, har været vanskelig i tilfælde, hvor

der gennem tilkendelse af formelt enkeltstående ydelser igennem en årrække

måtte være skabt en forventning hos modtagerne om også i fremtiden at modtage

disse ydelser, selv om de ikke ifølge givernes opfattelse har juridisk krav

derpå. Sådanne formelt enkeltstående ydelser ydes i praksis såvel af

pensionskasser som af arbejdsgivere. For pensionskassernes vedkommende

sker det ved såkaldte pensionstillæg, der formelt tildeles af pensionskassen

for eet år ad gangen. Da lovforslaget tilnærmer pensionskassernes tekniske og

aktuarmæssige opbygning til den måde, et livsforsikringsselskab er opbygget

på, vil det i princippet ikke længere være muligt for pensionskasser at

oprette ordninger, hvorefter der udbetales ikke-reservefunderede ydelser. For

eksisterende pensionskasser må der efter en overgangsperiode enten ske en

reservedækning af eksisterende tillæg, eller disse må bortfalde. Der må i

denne forbindelse tages stilling til, om ydelsen af tillæggene er juridisk

bindende. Ydelser fra virksomhederne kan være finansieret enten over

den løbende drift eller via hjælpe- eller understøttelsesfonde, der er

godkendt i medfør af pensionsbeskatningslovens § 52. Der eksisterer ca. 240

hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt i medfør af

pensionsbeskatningslovens § 52 med pensionslignende formål.

Afgørende for om sådanne ydelser henhører under lovens område er, om der

er afgivet et juridisk bindende løfte om pension enten ved ansættelsen, i

ansættelsesperioden eller på fratrædelsestidspunktet.

Afgiver arbejdsgiveren et tilsagn om pension, antages det principielt at

være omfattet af loven, selv om der ved afgivelsen tages forbehold for

ændring af pensionens størrelse eller for, at pension kun udbetales så længe

virksomheden ser sig i stand hertil. Derimod foreligger der ikke et bindende

tilsagn omfattet af loven, hvis der på ansættelsestidspunktet blot stilles

den ansatte i udsigt, at det ved den pågældendes fratræden på grund af alder,

vil kunne tages op til afgørelse, om der skal ydes pension under en eller

anden form. Såfremt der på fratrædelsestidspunktet afgives et tilsagn om

pension, vil dette skulle afdækkes efter loven.

Der kan derimod ikke siges at foreligge noget tilsagn, der omfattes af

lovforslagets ordlyd, hvis der ved den ansattes fratræden på grund af alder

ydes et beløb uden forpligtelse til at vedblive hermed. Der foreligger ej

heller nogen forpligtelse, hvis beløbet f.eks. ydes efter ansøgning og

arbejdsgiveren ved beløbets udbetaling klart tilkendegiver, at dette alene

udbetales for et år, og at det hvert år må tages op, om ordningen kan

fortsætte, og med hvilket beløb. Der kan ikke med rette siges at være skabt

en forventning hos modtageren om, at udbetalingerne vil fortsætte, så længe

den pågældende lever.

I § 79 er der givet visse overgangsregler i tilknytning hertil.

Bestemmelserne i stk. 2. foreskriver, at pligten til at afdække et

pensionstilsagn i et forsikringsselskab eller i en pensionskasse bortfalder i

visse tilfælde.

Nr. 1 undtager for løfter, afgivet af staten eller en primær- eller

amtskommune. Hovedformålet med en afdækning af pensionsforpligtelser er at

sikre midlernes tilstedeværelse, når pensionerne bliver aktuelle. Løfter,

afgivet af staten eller kommuner, er tilstrækkeligt sikre. Som eksempel på

pensionsordninger, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, kan nævnes

tjenestemandspensionsordningerne i henhold til loven om tjenestemandspension

og de kommunale tjenestemandsregulativer.

Undtagelsen gælder kun de tilfælde, hvor der foreligger en juridisk

forpligtelse fra statens eller en kommunes side til selv direkte at yde

pension. Dette indebærer, at koncessionerede virksomheder og foretagender,

som det offentlige står bag, men som drives i et selvstændigt selskabs form,

i almindelighed ikke vil være omfattet af undtagelsen, jf. desuden

bemærkningerne til § 2, stk. 3.

Nr. 2 undtager pensionstilsagn over for direktører. Efter den hidtidige

praksis efter den gældende pensionskasselov er pensionstilsagn til direktører

holdt uden for forpligtelsen til afdækning. Bestemmelsen lovfæster denne

praksis. Udover personer, der er registrerede som direktører i henhold til

selskabslovene, omfatter bestemmelsen direktører i ikke-lovregulerede

selskaber, f.eks. direktører i andelsselskaber.

Nr. 3 undtager pensionstilsagn, der er reguleret ved særlig lov.

En pensionsordning falder kun inden for denne undtagelse, såfremt der er

tale om en tilsvarende detaljeret lovregulering, som den, der f.eks. gælder

for Arbejdsmarkeds Tillægspensionsordning eller Lodsernes Pensionskasse efter

lov nr. 116 af 21. marts 1979, kapitel 7. Det forhold, at en lov forudsætter

en pensionsordning inden for et vist område eller foreskriver, at der skal

oprettes en sådan ordning, medfører ikke, at den pågældende ordning omfattes

af undtagelsesbestemmelsen. Denne begrænsning fremgår af, at undtagelsen

vedrører ordninger, der er »reguleret« ved særlig lov, og altså

ikke blot ordninger »i henhold til« særlig lov.

Til § 2

§ 2 stiller som udgangspunkt intet krav til organisationsformen i

pensionskassen, jf. udtrykket »enhver sammenslutning«. Men en række

betingelser følger af lovens øvrige bestemmelser, bl.a. kravene til

vedtægterne i § 11. Det fremgår heraf, at pensionskasserne på de væsentlige

punkter skal følge reglerne for foreninger.

Loven finder kun anvendelse, hvis sammenslutningen omfatter personalet ved

en enkelt virksomhed eller i virksomheder inden for samme koncern. Under

virksomheder henregnes også koncessionerede virksomheder.

Der er ikke fundet behov for at indføre en definition af begrebet pension.

Den gældende pensionskasselov er efter lovteksten begrænset til alders-,

invalide-, enke- og børnepension. I praksis har man imidlertid også tilladt

andre ydelser, f.eks. ved at medtage ægtefælle- og børnepensioner, der ikke

forfaldt som følge af den ansattes død.

For at tage højde for den fremtidige udvikling foreslås det, at

begrænsningen til bestemte pensionsformer udgår. Ved en opregning af de

pensionsformer, der nu er aktuelle, ville man løbe en risiko for, inden for

en kort årrække på ny at skulle ændre loven som følge af indførelsen af nye

pensionsformer, der knytter sig samme beskyttelsesbehov til.

I stedet foreslås det, at der i koncessionsansøgningen og det økonomiske

og tekniske grundlag gøres rede for, hvilke pensionsformer pensionskassen

ønsker at yde, jf. bemærkningerne til § 10.

Bestemmelsen i stk. 2 opretholder den hidtidige retstilstand,

hvorefter tværgående pensionskasser er underlagt lov om

forsikringsvirksomhed.

I stk. 3 foreslås det, at visse pensionsløfter, for hvilke staten

eller en kommune hæfter eller garanterer, kan undtages fra visse af lovens

regler, f.eks. anbringelsesreglerne i § 46 efter Finanstilsynets bestemmelse.

I modsætning til § 1, stk. 2, nr. 1, drejer stk. 3 sig om egentlige

pensionsløfter, som er givet medarbejderne i en virksomhed. Pensionerne

påhviler pensionskassen, og skal dermed i sidste ende udredes af

virksomheden. Det er grundlæggende i lovforslagets system, at den

omstændighed, at der er givet garanti over for en pensionskasse for dens

pensionsløfter, ikke kan motivere, at pensionskassen ikke følger loven,

uanset hvor solid kautionisten eller garanten måtte være. En garanti eller

kaution drejer sig nemlig kun om eet - ganske vist væsentligt - problem,

betalingsdygtigheden. En række andre problemer af betydning er imidlertid

uberørt af en sådan garanti - f.eks. tilsagnenes rigtige opgørelse,

beskyttelsen mod og ved nedsættelse af pensionsydelser og forbudet mod anden

virksomhed.

Imidlertid foreslås det, at der for offentlige og halvoffentlige

pensionskasser gives Finanstilsynet mulighed for at fravige tekniske

bestemmelser. En sådan konkret dispensation fra visse af lovens mere tekniske

bestemmelser vil kunne være rimelig, hvis det godtgøres over for tilsynet, at

en anden, men lige så lødig ordning etableres, og fravigelsen i det enkelt

tilfælde forekommer rimelig under hensyn til lovens hovedformål, at beskytte

pensionsløfterne. En tilsvarende mulighed har industriministeren også efter §

1, stk. 5, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Fravigelserne drejer sig kun om tekniske bestemmelser, bortset fra

anbringelsesreglen i § 46, der netop modsvares af det ufravigelige krav om,

at der er afgivet en ubetinget garanti eller kaution i overensstemmelse med

dansk rets almindelige regler herom til fordel for rettighedshaverne ifølge

pensionskassens pensionsløfter.

I stk. 4 foreslås det, at pensionskasser, der yder

tjenestemandslignende pension helt undtages fra lovens bestemmelser. Dette er

i overensstemmelse med den hidtidige retstilstand, idet disse pensionskasser

i 1962 faldt uden for tilsyn efter pensionskasseloven.

Ved stk. 5 er der hjemlet Finanstilsynet en ret til at undtage

tilsagn af ringe størrelse fra kravet om tilsyn efter loven. Denne mulighed

er indsat både af ressourcemæssige årsager og for at modvirke, at der bliver

et misforhold mellem de byrder, der pålægges en pensionskasse og de beløb,

pensionskassen administrerer. Som ydelser af ringe størrelse for

alderspensioner peges på ydelser, der ikke ved normal medlemstid kan

forventes at overskride 6.000,- kr. årligt for de samlede

pensionsforpligtelser reguleret i overensstemmelse med prisindekset.

Til § 3

§ 3 definerer, hvem pensionskassens medlemmer er. Bestemmelsen udvider

medlemsbegrebet i forhold til den gældende lov ved at tillægge

ægtefællepensionister status som medlem. Bestemmelsen tillægger desuden

tidligere ansatte, der har ret til opsat pension, jf. bemærkningerne til §

11, stk. 1, nr. 4, medlemsstatus. Bestemmelsen i stk.2 åbner dog

mulighed for, at disse medlemmers rettigheder i vedtægterne begrænses i

almindelige anliggender. De begrænsninger, der kan komme på tale er i første

række adgangen til at blive valgt som bestyrelsesmedlem, men også en

begrænsning af retten til at stemme på generalforsamlingen.

Det bemærkes, at vedtægterne efter § 11, stk. 1, nr. 4, må uddybe

medlemsbegrebet i den enkelte pensionskasse.

Til § 4

Bestemmelsen svarer med mindre justeringer til § 2 i den gældende lov om

tilsyn med pensionskasser.

Til § 5

Bestemmelsen, der svarer til det samtidigt fremsatte forslag til ændring

af § 6 i lov om forsikringsvirksomhed, opretholder forbuddet i den gældende

pensionskasselovs § 4 mod, at en pensionskasse driver anden virksomhed end

pensionskassevirksomhed.

Ved forslaget gives der firmapensionskasserne samme rettigheder som de

tværgående pensionskasser efter lov om forsikringsvirksomhed, d.v.s. mulighed

for at indtræde i kapitalformidlingsaktieselskaber, og samme pligter, d.v.s.

reglen i stk. 2, hvor forbudet i relation til pensionskassens

investeringer i andre selskaber præciseres. Idet der i øvrigt henvises til

bemærkningerne til § 10 samt bemærkningerne til det samtidigt fremsatte

forslag til § 6 i lov om forsikringsvirksomhed, bemærkes det, at en

pensionskasse efter bestemmelsen i stk. 1 kun må udøve virksomhed her

i landet. Sidstnævnte bestemmelse er dog ikke til hinder for medlemsskab af

en pensionskasse, hvor den pågældende er ansat i en udenlandsk filial af en

dansk virksomhed eller i en anden danskejet virksomhed i udlandet og har

ansættelsesvilkår, der er særlige for danske medarbejdere.

Da pensionskassen er tæt knyttet til en bestemt virksomhed og/eller

koncern, præciserer stk. 2 , at man ved bedømmelsen af lovligheden af

den enkelte pensionskasseinvestering altid skal tage hensyn til den

indflydelse, som pensionskassen og den virksomhed, som pensionskassen er

knyttet til, tilsammen har. Såfremt to pensionskasser, A og B, og den til

A-pensionskassen knyttede virksomhed har investeret i eet og samme selskab,

skal der ved bedømmelsen af lovligheden af A-pensionskassens investering

tages hensyn til den indflydelse, som samtlige tre investeringer kan give

mulighed for. Ved bedømmelsen af B-pensionskassens investering tages derimod

kun hensyn til den indflydelse, som A- og B-pensionskassernes investering

tilsammen kan give mulighed for.

Til § 6

Med forslaget til § 6 tillades det pensionskasser at opføre, eje og drive

fast ejendom som varig anbringelse af midler, der tilhører pensionskassen.

Bestemmelsen svarer til det samtidigt fremsatte forslag til § 6a, stk. 1, nr.

2, i lov om forsikringsvirksomhed, hvortil der henvises.

Til § 7

Ifølge forslaget til § 7, stk. 1, skal en pensionskasse have mindst 50

medlemmer for at kunne oprettes. Forslagets stk. 2 regulerer den situation,

hvor en pensionskasses medlemstal falder til under 50.

Grænsen på 50 medlemmer i stk. 1 svarer til grænsen i den gældende

lovs § 6, hvorfra der dog i tidens løb er blevet dispenseret.

De eksisterende pensionskasser på under 50 medlemmer er omfattet af

overgangsbestemmelsen i § 78, der sikrer, at de kan opretholdes, uden at § 7

medfører skærpede vilkår.

Det bemærkes, at § 3 udvider medlemsbegrebet i forhold til gældende lov

til også at omfatte ægtefællepensionister. Dette vil for en pensionskasse i

drift betyde, at det i fremtiden vil vare længere, før pensionskassen støder

mod minimumsgrænsen på 50 medlemmer.

Når pensionskassens medlemstal er faldet til under minimunsgrænsen 50,

tillægges Finanstilsynet i stk. 2 kompetencen til efter anmodning fra

pensionskassen at beslutte om, og på hvilke betingelser, pensionskassen kan

fortsætte sin virksomhed.

Som beskrevet i bemærkningerne til § 20 vil der for en pensionskasse

jævnligt være behov for en revurdering af de prognoser, der er lagt til grund

for udarbejdelsen af det tekniske og økonomiske grundlag. Dette gælder ikke

blot for pensionskasser med anciennitets- og avancementsbetingede

pensionsstigninger, men også ved en ændret alderssammensætning blandt

pensionskassens medlemmer i forhold til prognosen. Et faldende medlemstal i

forbindelse med en lukning for tilgang af nye medlemmer til en pensionskasse

eller et frasalg af en del af virksomheden med en udskillelse af en del af

pensionskassens medlemmer til følge, vil ligeledes kunne forrykke en

pensionskasses økonomiske og tekniske grundlag i en sådan grad, at

pensionskassen ikke skal afvente den årlige indberetning efter § 20, men

straks skal anmode Finanstilsynet om at beslutte om, i givet fald på hvilke

betingelser, pensionskassen med et medlemstal under grænsen kan fortsætte sin

virksomhed.

I de fleste tilfælde vil Finanstilsynet på basis af den årlige

aktuarrapport, jf. § 20 have tilstrækkelig indsigt med det tekniske og

økonomiske grundlag for pensionskassens virksomhed til at bedømme

mulighederne for pensionskassens fortsatte beståen. Finanstilsynet kan dog i

følge stk. 2 træffe bestemmelse om, at en fortsat eksistens afhænger af, om

pensionskassen kan honorere f.eks. forøgede krav til basiskapitalens

størrelse, stille en bankgaranti til sikring af pensionskassens solvens,

eller f.eks. etablere en hel eller delvis genforsikring af pensionskassens

pensionsrisiko. Opregningen er ikke udtømmende.

Endvidere har Finanstilsynet i medfør af reglerne i lovforslagets kapitel

8 hjemmel til at kræve udarbejdet en plan for genoprettelse af

pensionskassens økonomiske status over et kortere tidsrum, herunder til at

kræve pensionskassens økonomiske status sikret ved hjælp af de

foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige.

Til § 8

Bestemmelsen svarer til § 18, stk. 1, i den nugældende pensionskasselov.

Til § 9

Det er fundet hensigtsmæssigt at foreslå en særlig forældelsesregel,

hvorfor der i § 9 er indsat en regel, der med enkelte sproglige ændringer

svarer til § 29 i forsikringsaftaleloven. Forslaget tilsigter ikke nogen

ændring i den nuværende retstilstand.

Til kapitel 2

Om pensionskassers stiftelse, vedtægter o.lign.

De foreslåede bestemmelser er opbygget som reglerne om stiftelse af

forsikringsselskaber i lov om forsikringsvirksomhed. Der er taget hensyn til

de lempelige regler, der gælder for stiftelse af selskaber efter lov om

forsikringsvirksomhed kapitel 21, jf. § 193 (gensidige selskaber med

begrænset formål).

Systematikken fra de tværgående pensionskasser, hvorefter der af

Finanstilsynet stadfæstes en vedtægt indeholdende de selskabsretlige regler

og et pensionsregulativ om medlemmernes rettigheder og pligter, foreslås

overført på firmapensionskasserne. Både vedtægt og pensionsregulativ skal

godkendes af Finanstilsynet, og ændringer af vedtægt og pensionsregulativ

henlægges til generalforsamlingens kompetence, dog med mulighed for, at

generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at foretage ændringer af

pensionsregulativets bestemmelser.

Det foreslås samtidigt, at firmapensionskasserne fremover registreres i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter meddelelse af koncession.

Til § 10

Bestemmelsen indfører et formelt koncessionssystem for firmapensionskasser

svarende til det, der gælder for tværgående pensionskasser. Også under den

hidtidige lovgivning har pensionskassevirksomhed forudsat en tilladelse, jf.

den gældende lovs § 7, hvorefter pensionskasser ikke må påbegynde deres

drift, forinden anmeldelse er sket til Finanstilsynet, og pensionskassens

økonomiske og tekniske grundlag er godkendt af Finanstilsynet.

I henhold til stk. 1 må en pensionskasse ikke påbegynde sin

virksomhed, forinden pensionskassens vedtægter, pensionsregulativ samt

økonomiske og tekniske grundlag er godkendt og koncession er givet af

Finanstilsynet, og registrering er sket i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Tilsynets kontrol er hverken i forbindelse med de mere tekniske spørgsmål

eller med vedtægterne begrænset til en legalitetskontrol. Det påhviler

således Finanstilsynet f.eks. tillige at påse, at vedtægtsbestemmelser er

teknisk hensigtsmæssige, og at ingen grupper af medlemmer systematisk

favoriseres på andres bekostning.

Lovforslaget indeholder i modsætning til den hidtidige lov ingen

beskrivelse af, hvilke former for pensionsydelser, som firmapensionskasserne

kan yde. Dette skal fastlægges i koncessionen og det økonomiske og tekniske

grundlag, jf. bemærkningerne til § 2.

Ved den gældende lov om forsikringsvirksomhed af 1980 blev de tværgående

pensionskasser overført fra pensionskasselovens regi til den nye lov om

forsikringsvirksomhed. I denne forbindelse blev der åbnet mulighed for, at

disse pensionskassers virksomhed kunne udvides til også at omfatte udbetaling

af eengangsydelse af begrænset størrelse ved visse nærmere fastsatte

situationer. Det drejer sig om eengangsydelser ved et ugift medlems

alderspensionering eller død, når medlemmet er omfattet af

ægtefællepensionsordningen i pensionskassen, samt eengangsydelser ved

medlemmets død inden alderspensionering, ved invalidepensionering eller ved

alderspensionering.

Opgivelsen af den nøjagtige specifikation i lovteksten af, hvilke ydelser

en firmapensionskasse kan yde, medfører, at der tilsvarende åbnes mulighed

for, at firmapensionskasserne kan udvide deres virkeområde til sådanne

ydelser, der har nær tilknytning til egentlige pensionsydelser. Det må

imidlertid pointeres, at de enkelte pensionskasser ikke automatisk har adgang

til at give sådanne ydelser. Det vil alene kunne ske gennem den særlige

procedure ved godkendelse af koncession m.v.

Den udvidelse af pensionskassernes virkeområde, der åbnes mulighed for, er

en generel ændring af ydelserne for samtlige medlemmer. Opfyldelse af særkrav

fra de enkelte medlemmer derudover, vil ikke kunne finde sted inden for

firmapensionskasserne. Individuelle ordninger vil være i strid med forbudet

for pensionskasser imod at drive anden virksomhed end

pensionskassevirksomhed, jf. § 5. Disse ordninger falder ind under begrebet

egentlig forsikringsvirksomhed, hvor individuelle ønsker kan opfyldes til

adækvat pris. Der er dog ikke noget til hinder for, at medlemmerne i

forbindelse med omlægningen sikres mulighed for i stedet at bevare deres

hidtidige ordning.

Stk. 2 og 3 foreskriver, at pensionskasser, foruden en basiskapital ved

påbegyndelsen af deres virksomhed, skal være i besiddelse af midler, der er

tilstrækkelige til at modsvare deres forpligtelser.

Der er behov for at fastsætte regler om basiskapitalen for

firmapensionskasserne. For det første af hensyn til afdækning af

investeringsrisikoen og på grund af forsikringsrisikoen, hvor der nu foreslås

givet firmapensionskasserne adgang til at gå ud over de helt traditionelle

pensionsydelser. For det andet fordi basiskapitalen fungerer som en stødpude.

For det tredie fordi basiskapitalen virker som en advarselslampe for

Finanstilsynets kontrol med pensionskassen, og endelig for det fjerde fordi

det forhold, at der står en virksomhed bag pensionskassen, ikke nødvendigvis

mindsker behovet for en basiskapital. Hvis pensionskassens økonomiske

stilling forringes, er der, hvis andre muligheder for genopretning er

udtømte, mulighed for nedsættelse af pensionsløfterne, jf. kapitel 8 om

overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre foranstaltninger

og opløsning.

Basiskapitalens størrelse fastsættes ved en beregning af solvensmargenen

og denne fastsættes på grundlag af omfanget af pensionskassens

pensionsforpligtelser, dog således at der kan fastsættes et mindstebeløb. For

tværgående pensionskasser er solvensmargenen fastsat til 3 pct. af den

enkelte pensionskasses forsikringsfond, jf. bekendtgørelse nr. 390 af 25.

juli 1984. I princippet gælder også basiskapitalens mindstebeløb for de

tværgående pensionskasser, d.v.s. 600.000 ECU, jf. § 3, stk. 2, i

bekendtgørelse nr. 456 af 10. september 1981 om solvensmargen og

kapitalgrundlag for livsforsikringsvirksomhed. Men Finanstilsynet har over

for Pensionskasserådet tilkendegivet, at man normalt vil benytte

dispensationshjemmelen i bestemmelsen, medmindre særlige forhold tilsiger en

strengere bestemmelse i det enkelte tilfælde. Firmapensionskasserne bør opnå

en tilsvarende regulering og praksis.

Godkendelse af en pensionskasses økonomiske grundlag finder sted på

grundlag af en forsikringsteknisk statusopgørelse af pensionskassen og en

opgørelse over pensionskassens aktiver. Opgørelsen udarbejdes på baggrund af

de beregningsgrundlag for pensionskassen, der søges godkendt,

pensionsregulativets bestemmelser om medlems- og arbejdsgiverbidrag,

pensionsrettens omfang samt pensionsydelsernes størrelse og regulering. For

at pensionskassen kan modstå virkningerne af et uheldigt risikoforløb, vil

det i visse tilfælde være nødvendigt at oprette en forsikrings- eller

bankgaranti eller eventuelt, at virksomheden indskyder en garantikapital. Når

pensionskassens formue senere har opnået en sådan størrelse, at

pensionskassen selv vil kunne klare et uheldigt risikoforløb - f.eks. flere

invaliditetstilfælde end forudsat i beregningsgrundlaget - kan garantierne

ophæves, eller kapitalen tilbagebetales. En sådan ophævelse af forsikrings-

eller bankgarantierne vil imidlertid ifølge § 20 ikke kunne ske uden

Finanstilsynets godkendelse. Det gælder, selv om ophævelsen kan kræves i

henhold til garantiens betingelser.

Til § 11

Bestemmelsen opregner de forhold, der som minimum skal indeholdes regler

om i pensionskassers vedtægter. Den indeholder derimod ikke udtrykkelige

forskrifter om, hvorledes de enkelte emner skal reguleres. En række af disse

forhold er reguleret i andre bestemmelser i loven. I forbindelse med

godkendelsesproceduren skal Finanstilsynet påse, at der sker en

hensigtsmæssig regulering af de forhold, som bestemmelsen opregner.

Bestemmelsen hindrer ej heller, at andre end de opregnede emner behandles i

vedtægterne.

Stk. 1, nr. 1, skal sammenholdes med § 4, hvoraf fremgår, at ordet

»pensionskasse« skal indeholdes i eller indgå i tilknytning til

navnet.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3 , skal sammenholdes med forbudet i § 5

imod at pensionskasser driver anden virksomhed end den

pensionskassevirksomhed, der angives i koncessionen. Som det fremgår af

omtalen til § 10, indebærer dette, at pensionskasser er udelukket fra at

tilbyde individuelle pensionsordninger, hvor de enkelte ydelsesformer frit

sammensættes for det enkelte medlem.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4 , skal sammenholdes med § 3, der i

modsætning til den hidtidige lov åbner mulighed for, at et medlem kan

forblive i pensionsordningen, selv om bidragsbetalingen er ophørt, inden

pensionsalderen er indtrådt (hvilende medlemsskab).

I de tværgående pensionskasser kan et medlem forblive i ordningen, efter

at bidragsbetalingen er ophørt, idet der er adgang til, at

udtrædelsesgodtgørelsen omskrives til en fripoliceværdi og forbliver

indestående i pensionskassen. Den pågældendes pensionsrettigheder forøges

herefter ikke udover, hvad deltagelse i bonus (herunder almindelig

forrentning af indestående beløb) medfører. Medlemmernes interesse i at blive

stående i pensionskassen som hvilende medlem kan have helbredsmæssige

årsager, idet et udtrædende medlem med et forringet helbred enten ikke kan

tegne en forsikring, eller kun kan tegne en forsikring på skærpede vilkår for

sin udtrædelsesgodtgørelse. Begrebet hvilende medlemsskab omfatter også den

såkaldte opsatte eller udsatte pension, som en del tværgående pensionskasser

med Finanstilsynets samtykke har indført. Det drejer sig om ordninger,

hvorefter pensionen kan opsættes efter forudgående ansøgning herom, og

medlemmet kan forblive stående i pensionskassen. Endvidere er der et særligt

behov for hvilende medlemsskab i forbindelse med orlovssituationer.

Flere firmapensionskassers vedtægter udelukker, at deltidsansatte kan være

medlemmer. Dette indebærer bl.a., at fuldtidsansatte medlemmer udtræder af

pensionsordningen, såfremt de går på deltid. En adgang til hvilende

medlemsskab vil i disse tilfælde, kunne mindske de problemer, som

vedtægtsbestemmelser om udtræden af pensionskasser ved overgang til

deltidsansættelse kan give anledning til, navnlig i de tilfælde, hvor den

deltidsansatte ikke kan anvende en eventuel udtrædelsesgodtgørelse til

tegning af en anden pensionsordning på sædvanlige vilkår, f.eks. ved

forringet helbred. Adgang til hvilende medlemsskab ved overgang til deltid

vil endvidere kunne mindske problemet vedrørende kontante

udtrædelsesgodtgørelser. Der henvises herom til bemærkningerne til forslagets

§ 21, nr. 4.

Det foreslås, at firmapensionskasser i kvalificerede tilfælde (forringet

helbred og afskedigelser relativt kort før pensionsalderen) samt i

orlovssituationer skal give mulighed for hvilende medlemsskab. Nærmere regler

om omfanget af retten til hvilende medlemsskab foreslås derimod ikke, idet

retten må fastlægges på grundlag af forholdene i de enkelte pensionskasser.

Det hvilende medlemsskab, som § 3 åbner mulighed for, svarer til den ovenfor

nævnte omskrivning til en fripolice i tværgående pensionskassser. Medlemmet

har derimod ikke nogen ret til eller mulighed for gennem fortsat betaling af

bidrag at blive stillet, som om ansættelsesforholdet ikke var ophørt.

For så vidt angår beregningstekniske spørgsmål bemærkes, at den

kapitalværdi, der skal danne grundlag for det hvilende medlemsskab i de

såkaldte tilsagnskasser, skal fastsættes med basis i den

udtrædelsesgodtgørelse, som ville tilkomme den pågældende ved udtræden.

Stk. 1, nr. 5, skal ses i sammenhæng med, at bestemmelsen i § 22

fastsætter, at bestyrelsen skal bestå af en formand og et antal andre

bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og blandt

medlemmerne i kassen.

Til stk. 1, nr. 6 , bemærkes, at det står den enkelte pensionskasse

frit for at bestemme, om der skal ansættes en direktør (forretningsfører),

jf. § 23.

Til stk. 1, nr. 9 bemærkes, at bestemmelsen i § 32 foreskriver

minimumsregler for, hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære

generalforsamling.

§ 35 fastsætter særlige afstemningsregler til beskyttelse af mindretal i

forbindelse med vedtægts- og regulativændringer. Denne mindretalsbeskyttelse

kan ikke indskrænkes i de vedtægtsbestemmelser, der skal udstedes efter

stk. 1, nr. 10. Der er derimod intet til hinder for, at

mindretalsbeskyttelsen forøges.

Nærmere regler om årsregnskabets behandling, jf. stk. 1, nr. 11 ,

findes i § 32 og kapitel 5.

Efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 14 , skal vedtægterne fastlægge,

hvad der skal ske, såfremt en eller flere af de virksomheder, som

pensionskassen er tilknyttet helt eller delvis nedlægges eller bortsælges,

eller såfremt virksomheden af anden grund ønsker at bringe pensionsordningen

til ophør. Bestemmelsen har sammenhæng med nr. 15, der foreskriver, at

vedtægterne skal indeholde regler for pensionskassens opløsning.

Frasalg af en del af virksomheden, omfattende en større eller mindre del

af pensionskassens medlemmer, giver efter gældende lov anledning til

vanskeligheder. Dette skyldes den beregningstekniske inkonsekvens, som er

indbygget i den gældende lov. I praksis har reglerne om

udtrædelsesgodtgørelse i de enkelte pensionskasser været fastsat efter

minimumsreglerne i lovens § 9, der ikke giver udtrædere ret til andel i

optjent overskud. Lovens § 19 om opløsning af pensionskasser giver derimod de

pågældende ret til en andel af pensionskassens formue i overensstemmelse med

en af tilsynet godkendt delingsplan. Loven indeholder ingen stillingtagen

til, hvornår reglerne i § 9 om udtræden henholdsvis reglerne i § 19 om

opløsning skal finde anvendelse. Hertil kommer, at der ikke er givet nogen

anvisning på, hvilke kriterier der skal lægges til grund ved udarbejdelse af

delingsplanen. Der har dog dannet sig en praksis ud fra, hvad der anses som

alment gældende retfærdighedsprincipper.

Med forslagets §§ 12 og 13 om beregning af udtrædelsesgodtgørelser

formindskes problemerne i forbindelse med kollektiv udtræden og udarbejdelse

af delingsplaner.

Ved udarbejdelsen af delingsplaner vil udgangspunktet kunne tages i den

udtrædelsesgodtgørelse, der tilkommer det enkelte medlem. Tilsvarende vil

udgangspunktet for pensionisterne kunne tages i den præmiereserve, der kan

beregnes på det godkendte beregningsgrundlag i analogi af reglerne om

beregning af udtrædelsesgodtgørelse.

I henhold til bestemmelserne i nr. 14 og 15 skal vedtægterne

indeholde forskrifter herom.

Dersom en pensionskasse undtagelsesvis har underskud, og den virksomhed,

som pensionskassen er tilknyttet, ikke er forpligtet til indbetaling af

ekstraordinære tilskud, må det afgøres efter vedtægtsbestemmelserne, jf.

nr. 13 og 14 , hvorledes der skal ske reduktion i de enkelte

medlemmers pensioner og pensionstilsagn. I en række af de eksisterende

pensionskasser er det bestemt, at de aktuelle pensionsmodtagere ved en

eventuel opløsning friholdes for reduktion, således at reduktionen for de

erhvervsaktive medlemmer bliver forholdsvis større. Lovforslaget udelukker

ikke, at sådanne vedtægtsbestemmelser fortsat kan godkendes.

Såfremt virksomheden har påtaget sig at garantere for pensionskassen eller

påtaget sig andre forpligtelser over for den, skal dette efter stk. 2

fremgå af vedtægterne. Hvis virksomheden efterfølgende påtager sig

forpligtelser af varig karakter, vil oplysning ligeledes skulle optages som

et tillæg til vedtægterne. Baggrunden for denne regel er et ønske om, at det

over for de enkelte medlemmer klargøres, i hvilket omfang virksomheden har

påtaget sig forpligtelser over for pensionskassen.

Det bemærkes, at pensionskassevedtægter traditionelt indeholder en

bestemmelse om, at medlemmerne ikke hæfter for pensionskassens eventuelle

gæld. Sådanne bestemmelser kan fortsat optages.

Til § 12

Pensionsregulativet skal i henhold til § 12, indeholde regler om

medlemmernes rettigheder og forpligtelser, herunder regler om pensionsbeløbs-

og udtrædelsesgodtgørelsers størrelse, og beregning og udbetaling.

En udvidelse af medlemsbegrebet i § 3 til også at omfatte tidligere

ansatte og ægtefællepensionister, nødvendiggør i relation til adgangen til

udtræden af en pensionskasse, at det præciseres, at denne adgang alene

omfatter personer efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 4, som ikke er berettiget til

eller oppebærer pension fra pensionskassen.

Reglerne om pensionsbeløb og udtrædelsesgodtgørelsers størrelse og

beregning og udbetaling i nr. 2 og medlemmers rettigheder ved udtræden

af pensionskassen i nr. 3 har nær sammenhæng med det tekniske og

økonomiske grundlag, der som pensionsregulativet skal godkendes i medfør af §

17.

Bestemmelserne indeholder - i modsætning til gældende lov - ingen

specificerede forskrifter om, hvad reglerne nærmere skal gå ud på.

Det er navnligt den gældende lovs regler om udtrædelsesgodtgørelser, der

har givet anledning til kritik. Den gældende lovs regler fastsætter, hvornår

en udtrædelsesgodtgørelse kan tillades kontant udbetalt, og indeholder regler

for beregningen af dens størrelse.

I forbindelse med de tværgående pensionskassers inddragelse under lov om

forsikringsvirksomhed fandt man for disse pensionskasser behovet for

offentlig regulering af spørgsmålet om kontant udbetaling tilstrækkeligt

tilgodeset ved, at Finanstilsynet skal godkende de generelle regler herom. En

tilsvarende regulering foreslås for firmapensionskasserne, således at

spørgsmålet om, i hvilke tilfælde kontant udbetaling skal tillades, fremover

alene reguleres i pensionsregulativet. Der henvises dog til bemærkningerne

til § 21, nr. 4 og nr. 6 nedenfor om begrænsninger i adgangen til kontant

udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser.

Reglerne om beregningen af udtrædelsesgodtgørelsers størrelse har

indebåret, at der i firmapensionskasser ikke er nogen direkte sammenhæng

mellem størrelsen af udtrædelsesgodtgørelsen og de pensionsrettigheder, som

den pågældende går glip af ved udtrædelsen.

Der er dog allerede gjort begrænsninger i denne retstilstand for personer,

der ansættes som tjenestemænd ved EF-institutionerne. Disse er - uanset

lovens og vedtægternes bestemmelser - i kraft af umiddelbart gældende

fællesskabsretsbestemmelser sikret ret til at få opgjort deres

udtrædelsesgodtgørelser, enten som den aktuarmæssige modværdi af de

pensionsrettigheder, som de opgiver, eller som en sammenlægning af

pensionsbidrag med rente.

Det foreslås, at pensionskassernes regler om beregning af

udtrædelsesgodtgørelser gøres realistiske og svarende til værdien af den

pensionsret , der gives afkald på. Udtræderen får herved principielt mulighed

for at retablere sin pensionsmæssige status i en ny pensionsordning, f.eks. i

et livsforsikringsselskab, såfremt samme tekniske grundlag anvendes: dog skal

det ved beregningen være tilladt for pensionskassen at tage hensyn til de

særlige omkostninger, f.eks. til beregning af godtgørelsen, som selve

udtrædelsen belaster pensionskassen med. Tilsvarende regler gælder i

forbindelse med tilbagekøb af pensionsforsikringer i forsikringsselskaber.

Rent teknisk sikres dette ved, at udtrædelsesgodtgørelserne beregnes på

det grundlag, som er omtalt i bemærkningerne til § 17, ud fra det fuldt

regulerede pensionstilsagn og det pensionsbidrag, der matcher med dette.

Såfremt pensionskassen undtagelsesvis har underskud, skal vedtægternes regler

herom anvendes, jf. § 11, nr. 13 og 14, såfremt den eller de virksomheder,

som pensionskassen er tilknyttet, ikke er forpligtet til ekstraordinære

tilskud. Det må dog erindres, at visse persongrupper umiddelbart er sikret

ret til den aktuarmæssige modværdi, jf. ovenfor. Udvalgets forslag vil

indebære, at udtrædere i almindelighed - bortset fra tilfælde hvor en

pensionskasse har statusmæssigt underskud - vil opnå en

udtrædelsesgodtgørelse af samme størrelse som den, der skal ydes efter de

ovennævnte EF-regler.

Det foreslås i nr. 6 , at pensionsregulativet skal indeholde regler

om begrænsninger i adgangen til kontant udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser

ved. En tilsvarende bestemmelse er foreslået i det samtidigt fremsatte

forslag til ændring af lov om forsikringsvirksomhed. Bestemmelsen skal ses i

sammenhæng med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 21, nr. 4. Der

henvises til bemærkningerne hertil.

I følge nr. 7 skal firmakassers pensionsregulativ indeholde regler

om overførsler til og fra et pensionsinstitut omfattet henholdsvis af lov om

forsikringsvirksomhed og nærværende lov. De nærmere regler vil blive fastsat

af Finanstilsynet i medfør af bemyndigelsen i § 21, nr. 5.

Forslaget skal ses på baggrund af den rapport om pensionsoverførsler, som

en tværministeriel arbejdsgruppe, der blev nedsat af industriministeren som

led i bestræbelserne på at fremme mobiliteten på arbejdsmarkedet, afgav i

december 1986. Rapportens konklusioner udmøntede sig i en ændring af lov om

forsikringsvirksomhed ved lov nr. 272 af 13. maj 1987.

I medfør heraf er der fastsat særlige regler om overførsel af

pensionsforsikringer med løbende udbetalinger i forsikringsselskaber og

tværgående pensionskasser, tegnet som obligatoriske pensionsordninger, fra og

til et selskab i forbindelse med overgang til anden ansættelse.

Nærværende forslag medfører derfor konsekvensændringer i § 30 i lov om

forsikringsvirksomhed, der er foreslået i det samtidigt fremsatte forslag til

ændring af lov om forsikringsvirksomhed.

Ved udformning af reglerne for firmapensionskasser vil der i videst muligt

omfang blive tilstræbt parallellitet til de for forsikringsselskaber og

tværgående pensionskasser fastsatte regler.

Til § 13

Pensionsregulativet skal i henhold til § 12 indeholde regler om

medlemmernes rettigheder og pligter, herunder regler om pensionsbeløbs og

udtrædelsesgodtgørelsers og formueandeles størrelse, beregning og udbetaling.

Begrebet pensionsbidrag omfatter også eventuelle indskud i pensionskassen.

De detaljerede forudsætninger om risikoforløb m.v. og beregningsformler i

forbindelse med kapitalisation etc. skal fremgå af det tekniske grundlag, der

skal fremlægges i medfør af § 13 og godkendes i medfør af § 17.

Det tekniske grundlag skal indeholde regler for beregning af rente og af

risiko fra bidragsophør til udtrædelsesgodtgørelsen overføres eller

udbetales.

Det er fundet hensigtsmæssigt i nr. 6 at foreslå, at pensionskassen

skal angive det højeste beløb, som pensionskassen uden genforsikring skal

kunne overtage på enkelt risiko. Reglen tvinger ikke pensionskassen til

genforsikring, men betyder, at pensionskassen gives anledning til at overveje

spørgsmålet. Den foreslåede regel svarer til reglen for

livsforsikringsselskaber i § 30, nr. 4, i lov om forsikringsvirksomhed.

Til §§ 14, 15 og 16

Bestemmelserne fastlægger den formelle fremgangsmåde, som skal følges i

forbindelse med selve stiftelsen af firmapensionskasser. Dog skal sådanne

yderligere krav til vedtagelse af vedtægts- og regulativændringer iagttages,

der følger af vedtægtsforslaget, f.eks. samtykke fra ledelsen i den til

pensionskassen knyttede virksomhed. Det er ikke fundet nødvendigt at foreslå

et mindstekrav til antallet af stemmer, der er nødvendige for vedtagelse af

stiftelse, idet det er fundet tilstrækkeligt, at pensionskassen efter

stiftelsen skal opfylde kravet i § 7 om mindste antal medlemmer.

Til § 17

Bestemmelsen foreskriver en godkendelsesprocedure for pensionsregulativ,

vedtægter samt det økonomiske og tekniske grundlag. Den svarer til, hvad der

gælder for tværgående pensionskasser. Bestemmelsen i 2. pkt. er formuleret i

overensstemmelse med det samtidigt fremsatte forslag til ændring af § 31 i

lov om forsikringsvirksomhed.

Som det er nævnt i bemærkningerne til § 10, er godkendelsesbeføjelsen ikke

begrænset til en legalitetskontrol.

Der lægges afgørende vægt på, at der i forbindelse med

godkendelsesproceduren stilles sådanne aktuartekniske krav, at såvel

pensionstilsagn som andre tilsagn, der afgives af en pensionskasse, sikres en

høj lødighed, samt at der i højere grad end i dag sikres konsistens i de

beregningsprincipper, der anvendes i forbindelse med fastsættelse af samtlige

ydelser fra og bidrag til de enkelte pensionskasser. Dette indebærer f.eks.,

at en udtrædelsesgodtgørelse skal have en sådan størrelse, at den pågældende

principielt kan retablere sin pensionsmæssige status i en ny ordning, f.eks.

i et livsforsikringsselskab.

Adskillige pensionskasser er i dag sådan opbygget, at opfyldelse af

medlemmernes forventninger er afhængige af ekstraordinære tilskud fra de

virksomheder, som pensionskasserne er knyttet til. Dette er ikke længere

acceptabelt, bl.a. fordi der ikke er nogen sikkerhed for, at virksomhederne

også i fremtiden vil og kan yde disse. Pensionskasser bør som udgangspunkt

finansieres på basis af en realistisk, løbende ordinær bidragsbetaling, og

ekstraordinære tilskud bør alene indgå ved konstateret afvigelse fra de

formodede realistiske forudsætninger og i ekstraordinære situationer i

øvrigt. Samtidig har realrenteafgiftsloven accentueret behovet for

realistiske beregningsmodeller i forbindelse med kapitaliseringen af

pensionsforpligtelserne og dermed reserveafsættelsen. Dette gælder ikke

mindst for pensionskasser, der har forpligtet sig til at yde værdifaste

pensioner.

I dag eksisterer to typer pensionskasser, de såkaldte tarifkasser og de

såkaldte tilsagnskassser (non-tarifkasser). Tarifkasserne er opbygget

således, at der er en eentydig sammenhæng mellem på den ene side det

pensionsløfte, det enkelte medlem har modtaget, og på den anden side de

løbende pensionsbidrag, der indbetales for den pågældende. I disse ordninger

balancerer kapitalværdien af pensionsforpligtelserne over for det enkelte

medlem med kapitalværdien af pensionsbidragene, således at ordningen vil

hvile i sig selv forudsat, at der er valgt et passende beregningsgrundlag med

dertil hørende bonussystem. Beregningssystemerne i disse tarifpensionskasser,

der svarer til dem, der anvendes i livsforsikringsselskaber og flertallet af

de tværgående pensionskasser, har ikke givet anledning til særlige

beregningstekniske overvejelser.

Den anden gruppe pensionskasser - tilsagnskasserne - er

karakteriseret ved, at der ikke er en sådan sammenhæng mellem det enkelte

medlems pensionstilsagn og det pensionsbidrag, der indbetales for den

pågældende. Pensionstilsagnene i disse tilsagnskasser er typisk - udover

medlemmets anciennitet - sat i relation til en bestemt lønskala, f.eks.

således at alderspension udgør en vis procentdel af den pågældendes slutgage.

De løbende bidrag er typisk vedtægtsfastsatte, og der er som nævnt ikke nogen

entydig sammenhæng mellem pensionen til og bidragene for den enkelte. I nogle

tilfælde er der ej heller sammenhæng mellem tilsagnskassens samlede

pensionstilsagn og de samlede ordinære løbende bidrag. I sådanne tilfælde

tilvejebringes den manglende finansielle sammenhæng ved, at den virksomhed,

som pensionskassen er tilknyttet, afgiver økonomiske garantier eller erklærer

sig rede til at indbetale ekstraordinære bidrag til at udligne et eventuelt

statusunderskud i pensionskassen. Dette giver anledning til en lang række

beregningsmæssige og tilsynsmæssige problemer, der bl.a. kan give sig udtryk

i, at den samlede ordning vil være særdeles sårbar over for en ændret

alderssammensætning blandt medlemmerne, der f.eks. kan opstå ved, at

tilgangen af nye medlemmer ophører. Pensionstilsagnene i tilsagnskasser er

som nævnt typisk fastsat som en anciennitetsbestemt procentdel af det enkelte

medlems slutgage, således at et stigende lønniveau vil medføre et øget

finansieringsbehov. Dette problem er blevet accentueret ved indførelsen af

loven om en realrenteafgift, der hen over tiden fastlægger en øvre grænse på

3 1/2 pct. for den realrente, som pensionskasserne vil kunne oppebære på de

afgiftsbelagte investeringer.

I de pensionskasser, hvor der er fastsat et pensionsniveau, der er

værdifast i relation til en pensionsgivende gage, vil det alene være

forsvarligt at anvende et beregningsgrundlag med en beskeden grundlagsrente.

Grundlagsrenten må højest være forskellen mellem kassens forventede

formueafkast efter afgift og stigningstakten i de pensionsgivende

gager/pensioner. Ved grundlagsrentens fastsættelse må der således tages

hensyn til realrenteafgiftslovens virkning. Endvidere bør

ækvivalensprincippet anvendes ved bidragsfastsættelsen, således at det også

skal opfyldes ved ændringer f.eks. i den pensionsgivende gage for det enkelte

medlem.

Forslaget vil indebære krav om betydelige reserveforøgelser i en lang

række pensionskasser, der har garanteret værdifaste pensioner. Om

gennemførelsen af sådanne reserveforøgelser henvises der til forslaget til §

20, stk. 3.

Da der naturligvis må forventes afvigelser i de gjorte forudsætninger om

pensionskassernes »realrente« i relation til grundlagsrenten samt

andre risikoelementer m.v., bør der udarbejdes regler i den enkelte

pensionskasse for, hvorledes der skal forholdes med henholdsvis konstateret

overskud og underskud, der er tilstede, efter at de ovenfor nævnte

reservefunderinger har fundet sted, jf. § 13, nr. 4.

Til § 18

Bestemmelsen fastlægger, hvad der skal registreres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i forbindelse med etableringen af firmapensionskasser.

En firmapensionskasse registreres først i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

når koncession er meddelt. Registeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er

offentligt tilgængeligt.

I medfør af forslagets § 68 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte

nærmere forskrifter om registreringen.

Til § 19

Bestemmelsen, der er udformet med udgangspunkt i § 32 i lov om

forsikringsvirksomhed, har nær tilknytning til § 10, stk. 1, der foreskriver,

at en pensionskasse ikke må påbegynde sin virksomhed, før pensionskassen er

blevet registreret. Sker dette alligevel, sikrer stk. 2 , at de

medlemmer af pensionskassen, der har fået et pensionstilsagn, kan rette deres

krav mod de personer, der har handlet på pensionskassens vegne. På lignende

måde sikrer stk. 3 andre medkontrahenter, der inden pensionskassen er

blevet registreret, har indgået aftaler med pensionskassen.

Til § 20

Bestemmelsen foreskriver i stk. 1, at ændringer i det materiale (vedtægter

og pensionsregulativ, samt det tekniske og økonomiske grundlag), som

Finanstilsynet een gang har godkendt, først får gyldighed, når ændringerne er

godkendt af Finanstilsynet.

Der er jævnligt behov for en revurdering af de prognoser, der er lagt til

grund for udarbejdelsen af det tekniske grundlag. Dette gælder i ganske

særlig grad for pensionskasser med anciennitets- eller avancementsbetingede

pensionsstigninger. En ændret alderssammensætning blandt pensionskassens

medlemmer eller et ændret avancementsmønter vil ganske kunne forrykke en

sådan pensionskasses økonomiske stilling. På baggrund heraf foreslås det i

stk. 2 , at de enkelte pensionskasser årligt skal gennemgå deres

pensionsregulativer og tekniske og økonomiske grundlag, og i forbindelse med

indsendelse af årsregnskab til Finanstilsynet underrette dette om, hvorvidt

der er behov for ændringer. Såfremt Finanstilsynet finder behov for dette,

skal tilsynet drage omsorg for, at pensionskasssen foretager en tilpasning.

Finanstilsynet skal fastsætte en frist, inden for hvilken tilpasningerne

skal finde sted. Såfremt tilpasningerne ikke har fundet sted inden fristens

udløb, skal reglerne i kapitel 8 om overførsel af pensionstilsagn,

genoprettelsesplaner m.v. bringes i anvendelse.

Stk. 3 svarer til § 134, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed.

Som det er anført i bemærkningerne til § 17 vil en gennemførelse af

forslaget medføre krav om betydelige reserveforøgelser, ikke mindst i

pensionskasser der har meddelt værdifaste pensionstilsagn. Bestemmelsen i

stk. 3 vil på denne baggrund få meget stor betydning for bestående

pensionskasser.

Stk. 4 og stk. 5 fastsætter formelle regler for anmeldelses- og

godkendelsesprocedurer i forbindelse med ændringer.

Til § 21

Bestemmelsen bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om

en række forhold.

Det drejer sig for det første i nr. 1 om indholdet af

pensionskassers vedtægter, pensionsregulativ samt det tekniske og økonomiske

grundlag.

Baggrunden for denne bemyndigelsesbestemmelse er, at forslaget henskyder

en stor del af regelfastsættelsen til de enkelte pensionskassers vedtægter og

pensionsregulativ m.v. Finanstilsynets kontrol i forbindelse med godkendelsen

af vedtægter m.v. er ikke begrænset til en legalitetskontrol, jf.

bemærkningerne til § 10. Selvom tilsynet således er tillagt en meget vid

bemyndigelse i forbindelse med selve godkendelsesproceduren, er der ikke

derved skabt sikkerhed for, at der i vedtægtsbestemmelserne m.v.

efterfølgende foretages den ajourføring, som den fremtidige udvikling

tilsigter. Denne senere udvikling, som der her henvises til, kan finde udtryk

for eksempel i indførelsen af nye skatteregler, der gør ændringer i

pensionskassernes tekniske grundlag hensigtsmæssige eller nødvendige.

Som et andet eksempel kan nævnes, at den samfundsmæssige udvikling

medfører, at bedømmelsen af et vist forhold ændres. For

livsforsikringsselskaberne og de tværgående pensionskasser finder denne

udvikling udtryk gennem udfyldelsen af bestemmelsen i § 7 i lov om

forsikringsvirksomhed om redelig forretningsskik og god forsikringspraksis.

Der er ikke foreslået en tilsvarende generalklausul for

firmapensionskasserne. Dette skyldes, at medlemskredsen i

firmapensionskasserne fastlægges i forbindelse med stiftelsen af disse

pensionskasser, således at de på intet tidspunkt skal hverve medlemmer fra

offentligheden eller lignende.

Bemyndigelsen i nr. 1 træder i stedet for den løbende ajourføring,

der foretages i forsikringsvirksomhedslovens regi, således at det vil kunne

sikres, at der ikke fremtidigt opstår et alvorligt misforhold mellem det

regelsæt, der gælder for firmapensionskasserne, og det, der gælder i

forsikringsvirksomhedslovens regi.

Det foreslås i nr. 2 , at der kan fastsættes en afgrænsning mellem

firmapensionskassevirksomhed og livsforsikringsvirksomhed. Afgrænsningen kan

tage udgangspunkt i den bekendtgørelse, der er udstedt efter § 204 i lov om

forsikringsvirksomhed om pensionskassevirksomhed under lov om

forsikringsvirksomhed (bekendtgørelse nr. 459 af 29. juli 1988). Behovet for

sådanne regler er øget, da firmapensionskasserne ved forslaget opnår større

fleksibilitet med hensyn til, hvilke ydelser de kan give, jf. bemærkningerne

til §§ 1, 2 og 10.

I nr. 3 foreslås det, at Finanstilsynet kan give generelle regler

om koncessionens indhold. Disse regler af rent praktisk karakter vil svare

til kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 454 af 10. september 1981 om koncession

til livsforsikringsvirksomhed.

I nr. 4 gives der Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte

regler om begrænsning af adgangen til kontant udbetaling af

udtrædelsesgodtgørelser fra pensionsordninger. En tilsvarende

bemyndigelsesbestemmelse for ordninger, der er tegnet eller aftalt som let i

et ansættelsesforhold, er foreslået i det samtidigt fremsatte forslag til

ændring af lov om forsikringsvirksomhed.

Lovgivningen tager allerede i dag højde for, at de opsparede midler så

vidt muligt bevares til anvendelse i pensionsøjemed. Det regelsæt, som denne

bemyndigelsesbestemmelse sigter til, skal sikre, at pensionsmidlerne i endnu

højere grad anvendes efter deres formål. Kontante udbetalinger skal herefter

alene finde sted i de tilfælde, hvor dette tilsiges af hensynet til

opsparernes pensionsmuligheder, eller hvor god administration gør dette

rimeligt.

Der består i dag en række forskelle i adgangen til at udtræde af en

arbejdsgiverfinansieret pensionsordning med kontant udtrædelsesgodtgørelse

inden for de forskellige pensionsinstitutter. En stramning af adgangen til at

udtræde af en arbejdsgiverfinansieret ordning bør derfor gennemføres, så den

grad af tilfældighed, der i dag præger adgangen til at udtræde af en

pensionsordning inden for de forskellige pensionsinstitutter fjernes.

Nedenfor skitseres de tilfælde, hvor stramninger navnlig bør gennemføres.

Ved overgang til deltidsansættelse er det i en række firmapensionskassers

vedtægter fastsat, at der henholdsvis kan/skal ske udtræden ved overgang til

deltidsansættelse. Denne adgang til udtræden bør ikke opretholdes, idet

udtrædelsesgodtgørelsen vil kunne overføres til en fripoliceordning i et

livsforsikringsselskab, eller der vil kunne opnås hvilende medlemsskab af

firmapensionskassen, jf. bemærkningerne til § 11.

Den restgruppe, der hverken kan opnå hvilende medlemsskab af en

pensionskasse, og som heller ikke kan overføre udtrædelsesgodtgørelsen til en

forsikringsmæssig ordning uden væsentlig forringelse af pensionsrettighederne

f.eks. på grund af forringet helbred, bør fortsat kunne få stillet

udtrædelsesgodtgørelsen til kontant rådighed.

Pensionskassen bør inden udbetaling påse, at nævnte betingelser er

opfyldt. Udbetaling bør først ske efter udløbet af en karenstid.

Samordningsproblemerne mellem efterløn og pensionsudbetaling kan medføre,

at det for forsikringstageren kan synes attraktivt at ophæve sin forsikrings-

eller pensionskasseordning i utide for derved at hindre en reduktion af de

offentlige ydelser. For alle ordninger bør der derfor indføres en forudgående

karenstid, således at der i fem år før det forudsete pensioneringstidspunkt

ikke kan ske ophævelse af en forsikringsmæssig pensionsordning eller udtræden

af en pensionskasse med kontant genkøbsværdi/udtrædelsesgodtgørelse. Samtidig

bør der ved udtræden fra firmapensionskasser indføres en karenstid på 12

måneder fra udtræden til udbetaling af udtrædelsesgodtgørelsen. Dette svarer

til reglerne i de tværgående pensionskasser og forsikringsselskaberne. Det

bemærkes i øvrigt, at de tværgående pensionskasser i 1983 fik tilladelse til

- udover de løbende ydelser - at udbetale eengangsydelser at begrænsede

størrelser i visse tilfælde, f.eks. når betingelserne for alderspension er

til stede. Denne adgang foreslås overført til firmapensionskasserne, jf.

bemærkningerne til forslagets § 10, og en del af problemet vil være løst

herved.

I tilfælde af overgang til en situation uden pensionsordning, som f.eks.

arbejdsløshed, etablering af selvstændig virksomhed eller ved ansættelse uden

tilknyttet pensionsordning, er kontant udbetaling straks ved fratræden

principielt uheldig. Den hidtidige administrative praksis, hvorefter

udbetaling kan ske efter 12 måneders karenstid, har også været i

overensstemmelse hermed. Hensynet til bevarelsen af pensionsopsparingen til

pensionsformål tilsiger, at denne praksis udbygges, således at der ej heller

efter udløbet af en karenstid kan ske kontant udbetaling af

genkøbsværdi/udtrædelsesgodtgørelse.

Som anført ovenfor bør kontante udbetalinger kun finde sted i tilfælde,

hvor dette tilsiges af hensynet til pensionsopsparens pensionsmuligheder

eller hvor god administration gør dette rimeligt.

Ved emigration bør der på denne baggrund fortsat kunne ske udbetaling,

idet man ved emigration mister tilknytningen til det danske samfund, og da

der kan være et praktisk behov for, at emigranten medtager sin

genkøbsværdi/udtrædelsesgodtgørelse. Har

genkøbsværdien/udtrædelsesgodtgørelsen en beskeden kontant værdi bør denne

ligeledes kunne udbetales i overensstemmelse med vedtægterne. Som beskeden

kontant værdi peges på kapitalværdien af den grænse på 6.000 kr. i årlig

pension, der nævnes i bemærkningerne til forslagets § 2, stk. 5, som et

beløb, det af administrative og ressourcemæssige hensyn er rimeligt at

tillade udbetalt kontant.

Bemyndigelsen i nr. 5 åbner mulighed for, at nærmere retningslinier

om overførselsregler, jf. forslagets § 12, nr. 7, kan fastsættes af

Finanstilsynet.

Til kapitel 3

Pensionskassers ledelse

Reglerne om pensionskassers ledelse er udarbejdet med de tilsvarende

regler i kapitel 11 i lov om forsikringsvirksomhed som forbillede.

Reglerne lovfæster i vidt omfang almindelige selskabs- og foreningsretlige

principper. Kapitlet indeholder ikke en fuldstændig regulering af

ledelsesreglerne for pensionskasser. Det fastlægger derimod minimumsregler,

som alle pensionskasser skal følge. Yderligere forskrifter om

ledelsesfunktionerne indeholdes i pensionskassernes vedtægter og den

almindelige selskabs- og foreningsret.

Til § 22

Bestemmelsens udgangspunkt er § 206, stk. 2, i lov om

forsikringsvirksomhed og § 8, stk. 1, 3. pkt., i den nugældende

pensionskasselov, men det er ikke fundet hensigtsmæssigt at foreskrive, om

antallet af bestyrelsesmedlemmer skal være lige eller ulige. Dette skyldes,

at en firmapensionskasse, i modsætning til en tværgående pensionskasse, har

tilknytning til en individuel arbejdsgiver. Det er derfor fundet mest

rigtigt, at spørgsmålet om bestyrelsessammensætningen afgøres af

arbejdsgiveren og arbejdstagerne i fællesskab, dog med den begrænsning, at

mindst halvdelen af bestyrelsens »menige« medlemmer skal vælges af

og blandt pensionskassens medlemmer. Består bestyrelsen f.eks. af en formand

og 6 andre medlemmer, skal medlemmerne således vælge tre medlemmer, medmindre

vedtægterne giver dem ret til at vælge flere. Hvor der, inklusive en

arbejdsgiverudpeget formand, er et lige antal bestyrelsesmedlemmer, kan

arbejdsgiveren fortsat have flertal i kraft af en vedtægtsbestemmelse om

formandens udslagsgivende stemme. Bestemmelsen afviger desuden fra de

nugældende bestemmelser derved, at det er fundet hensigtsmæssigt at

foreskrive, at der skal udpeges suppleanter for de enkelte

bestyrelsesmedlemmer.

Såfremt ikke samtlige bestyrelsesmedlemmer udpeges af generalforsamligen,

skal vedtægterne indeholde bestemmelser om, hvorledes udnævnelsen af de

ikke-generalforsamlingsvalgte medlemmer skal finde sted.

Det bemærkes, at reglen i stk. 2 ikke er til hinder for genvalg af et

medlem.

Til § 23

I henhold til forslagets § 11, stk. 1, nr. 6, skal vedtægterne bestemme,

om der skal ansættes en direktion. Bestemmelsen svarer til de regler, der i

henhold til § 206, jf. § 193, stk. 2, og § 197 i lov om forsikringsvirksomhed

gælder for tværgående pensionskasser.

I stk. 2 foreslås det, at en direktør ikke kan være medlem af

pensionskassens bestyrelse. Dette er en skærpelse i forhold til den

almindelige regel i aktieselskabsloven, hvor det i § 56, stk. 1, alene er

fastsat, at en direktør ikke må vælges til formand. Af hensyn til

pensionskassernes særlige forhold og ønsket om at undgå mulige

interessekonflikter, er det fundet hensigtsmæssigt at foreslå denne

skærpelse.

Til § 24

Bestemmelsen om kompetencefordelingen mellem bestyrelse og direktør har §

87 i lov om forsikringsvirksomhed som forbillede.

Til § 25

Bestemmelsen fastsætter de krav, der stilles til bestyrelsesmedlemmer og

direktører. Forslaget medfører, at der stilles krav om bopæl her i landet,

medmindre det kan fraviges efter reglen i stk. 3, der er formuleret i

overensstemmelse med § 88, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed.

Bestemmelsen må sammenholdes med § 22, hvorefter mindst halvdelen af

bestyrelsesmedlemmerne - bortset fra formanden - skal vælges blandt

pensionskassens medlemmer.

Til § 26

Bestemmelsen svarer til lov om forsikringsvirksomheds § 89 med den

modifikation, at bestemmelser om valg af aktuaren i medfør af § 11, stk. 1,

nr. 16, skal fastsættes i vedtægterne. Dette indebærer, at udpegningen af

aktuaren er et generalforsamlingsanliggende, medmindre ansvaret herfor i

vedtægterne er overladt til bestyrelsen. Aktuaren har pligt til at foretage

indberetning til Finanstilsynet om overtrædelse af pensionskassens

beregningsgrundlag, bonusregler m.v., jf. stk. 3, sidste pkt.

Til § 27

Bestemmelsen har § 93, stk. 2-4 i lov om forsikringsvirksomhed som

forbillede.

Til § 28

Bestemmelsen svarer til § 94 i lov om forsikringsvirksomhed. Det er ved

denne bestemmelse udelukket, at et bestyrelsesflertal egenmægtigt etablerer

sig som forretningsudvalg med besluttende myndighed.

Til § 29

Formuleringen af habilitetsreglen i bestemmelsen svarer til § 95, stk. 1 i

lov om forsikringsvirksomhed. Samme formulering findes i aktieselskabslovens

§ 58 og § 20 i lov om erhvervsdrivende fonde.

I firmapensionskasser kan særlige habilitetsproblemer gøre sig gældende

for de personer, der repræsenterer virksomheden i bestyrelsen. Et medlem af

en pensionskasses ledelse, der tillige er direktør eller bestyrelsesmedlem i

den eller de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, vil som

udgangspunkt ikke være habil ved behandling af spørgsmål om søgsmål mod

virksomheden. Dette medlem vil normalt også være inhabil, når man i øvrigt

drøfter inddrivelse af pensionsbidrag fra virksomheden.

Derimod kan der ikke opstilles en tilsvarende håndfast regel ved de mere

dagligdags problemer, som f.eks. beregning af virksomhedens bidrag (herunder

forhøjelse) eller ved tilrettelæggelsen af proceduren for opkrævning af

medlemmernes pensionsbidrag. Bestyrelsen bør lægge vægt på, om et

bestyrelsesmedlem har en væsentlig interesse i sagen, således at han/hun

kunne antages at varetage virksomhedens interesser på bekostning af

pensionskassens.

I praksis må det antages, at denne type problemer ikke hidtil har spillet

en stor rolle. Denne situation vil formentlig fortsætte. Til forskel fra

almindelige aktieselskaber har pensionskasserne, fordi de er under tilsyn,

mulighed for i tvivlstilfælde at søge vejledning hos tilsynet, ligesom de -

herunder et mindretal i bestyrelsen -kan nævne problemet over for tilsynet.

Såfremt man er i de undtagelsestilfælde, hvor en væsentlig del af

bestyrelsesmedlemmerne og deres suppleanter er inhabile, og bestyrelsen ikke

er beslutningsdygtig, kan det være en løsning at forelægge spørgsmålet for

generalforsamlingen.

Til § 30

Bestemmelsen svarer til de regler, der gælder for forsikringsselskaber,

jf. § 97, stk. 2 og 3 i lov om forsikringsvirksomhed. Reglen indebærer, at

tegningsretten kun kan udøves af 2 bestyrelsesmedlemmer eller direktører i

forening. Lovforslaget afviger på dette punkt fra de regler, der gælder for

tværgående pensionskasser, idet tegningsretten der, i henhold til § 206, jf.

§ 198, stk. 2, tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen eller direktionen.

Til kapitel 4

Generalforsamling i pensionskasser

Til § 31

Bestemmelsen udelukker, at vedtægterne tillægger andre end medlemmer

stemmeret på generalforsamlingen, sml. også § 3. Bestemmelsen udelukker

endvidere, at generalforsamlingen består af delegerede udpeget ved indirekte

valg. Der er derimod intet forbud imod, at de enkelte medlemmer lader sig

repræsentere på generalforsamlingen ved en fuldmægtig.

Bestemmelsen tillader, at valg af bestyrelse og ændring af vedtægter eller

pensionsregulativ, foretages ved urafstemning blandt pensionskassens

medlemmer. Dette forudsætter, at pensionskassens vedtægter foreskriver en

sådan urafstemning. Uanset om vedtægts- og regulativændringerne foretages af

generalforsamlingen eller ved urafstemning, skal reglerne om

mindretalsbeskyttelse, herunder navnlig bestemmelsen i § 35, stk. 2,

iagttages, ligesom ændringerne først får gyldighed ved Finanstilsynets

godkendelse, jf. § 20.

Hvert medlem har som udgangspunkt en stemme. Intet medlem kan have mere

end en stemme, men forbeholdet i stk. 2, 3. pkt., der har relation til

bestemmelsen i § 3, stk. 2, indebærer, at man kan begrænse retten til at

stemme på generalforsamlingen, for de medlemmer, der alene har ret til opsat

pension.

Til § 32

Bestemmelsen fastsætter, hvornår ordinær generalforsamling skal afholdes,

og hvilke spørgsmål der skal tages stilling til på den ordinære

generalforsamling.

Af stk. 2, nr. 3, fremgår, at såvel Finanstilsynet som de enkelte

medlemmer samt pensionskassens aktuar og revisor, kan forlange at få et

bestemt emne behandlet på den ordinære generalforsamling. Dette forudsætter

dog normalt, at der fremsættes anmodning herom over for bestyrelsen i så god

tid, at emnet efter vedtægternes frister kan optages på den udsendte

dagsorden for generalforsamlingen.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 3 foreskriver obligatorisk overførsel til

næste år af eventuelle overskud, efter forhøjelse af pensionstilsagnene og

hensættelser til basiskapitalen. Den hidtidige praksis med engangstillæg til

pensionister, udloddet af det enkelte års overskud, vil herefter ikke kunne

videreføres. Bestemmelsen åbner dog mulighed for, at Finanstilsynet kan

fravige reglen, således at en firmapensionskasse i helt ekstraordinære

situationer vil kunne få mulighed for af de enkelte års overskud at udbetale

engangstillæg til pensionister.

Til § 33

Bestemmelsen giver Finanstilsynet, pensionskassens aktuar eller revisor

samt en tiendedel af pensionskassens medlemmer ret til at kræve en

ekstraordinær generalforsamling indkaldt. Når anmodning herom er indgivet,

påhviler det pensionskassens bestyrelse at indkalde generalforsamlingen på

den måde, og med det varsel, der er angivet i vedtægterne. Indkaldelsen skal

dog ske inden 14 dage. Finanstilsynet vil f.eks. kunne benytte bestemmelsen

til at kræve ekstraordinær indkaldelse af generalforsamlingen, såfremt det

konstateres, at pensionskassen har tabt halvdelen af sin basiskapital.

Til § 34

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 svarer til bestemmelserne i henholdsvis § 115

og § 112 i lov om forsikringsvirksomhed. Der henvises tillige til forslagets

§ 32, hvorefter afgørelse om årsregnskab, vedtægtsmæssige eller lovbestemte

personvalg altid skal træffes på en ordinær generalforsamling.

Til § 35

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til § 116, stk. 1 i lov om

forsikringsvirksomhed, dog således at ændring af pensionsregulativet kræver

samme procedure som vedtægtsændringer. Bestemmelsen er ikke til hinder for,

at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at vedtage nærmere bestemte

ændringer i regulativet for medlemmernes rettigheder og pligter, som måtte

blive krævet af Finanstilsynet. Vedtægterne kan foreskrive yderligere vilkår,

f.eks. en større stemmeflerhed, afholdelse af 2 generalforsamlinger eller

samtykke fra trediemand, f.eks. den virksomhed, hvortil pensionskassen er

knyttet. Der er heller ikke noget til hinder for i vedtægterne at optage en

bestemmelse om, at et forslag til vedtægtsændring, der ikke er stillet eller

tiltrådt af bestyrelsen, kræver en højere kvalificeret majoritet, end den der

i øvrigt fordres.

Reglerne i stk. 1 er ikke tilstrækkelige ved beslutninger om reduktion af

pensionstilsagn. Den bindende virkning af pensionstilsagn er til hinder for,

at pensionskassen i forhold til det enkelte medlem ensidigt begrænser

medlemmernes pensionstilsagn. Derfor indfører stk. 2 en

medlemsbeskyttelse på linie med aktionærbeskyttelsen i aktieselskabslovens §

79, stk. 1 og 3.

Stk. 2 omfatter ikke kun egentlige nedsættelser af pensionsbeløbene.

Skærpelser af vilkårerne for opnåelse af de enkelte ydelser, f.eks. en

forhøjelse af pensionsalderen, er ligeledes omfattet. En nedsættelse af

pensionsalderen vil efter omstændighederne ligeledes kunne være omfattet,

idet nedsættelsen vil kunne have betydning for størrelsen af de ydelser, som

pensionskassen vil kunne yde.

Reglen har den virkning, at pensionskasser, der agter at omlægge

ydelsessammensætningen, i praksis altid skal udforme regulativet således, at

der åbnes mulighed for, at medlemmerne kan vælge enten at fortsætte på det

hidtidige grundlag eller at blive underkastet de nye regler.

Det er i Finanstilsynets praksis antaget, at der allerede gælder en

tilsvarende - uskreven - regel.

For at bevare muligheden for at rette op på en pensionskasse i økonomiske

vanskeligheder ved en nedsættelse af pensionsydelserne indeholder stk. 2 en

henvisning til §§ 36 og 54. Dette indebærer, at f.eks. en nedsættelse af

pensionsydelserne, som tilsynet har pålagt en pensionskasse at foretage, vil

kunne føres ud i livet, også over for de medlemmer, der ikke har været enige

i nedsættelsen.

Væsentlige ændringer af medlemmernes pensionstilsagn, som Finanstilsynet

finder nødvendige, kan således foretages, uden at der kræves samtykke fra

hvert enkelt medlem.

Til § 36

Bestemmelsen foreskriver en særlig afstemningsregel for så vidt angår

ændringer i vedtægt eller pensionsregulativ, som Finanstilsynet i medfør af

kapitel 8 har pålagt en pensionskasse at gennemføre.

Til kapitel 5

Årsregnskab m.v.

I betænkning nr. 1096 har pensionskasseudvalget tilkendegivet, at der bør

gælde ensartede regnskabsregler for henholdsvis tværgående pensionskasser,

der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, og firmapensionskasser.

Efter afgivelsen af betænkning nr. 1096 er der udarbejdet et forslag til

ændring af lov om forsikringsvirksomheds regnskabsregler, som indgår i det

samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om

forsikringsvirksomhed. I overensstemmelse med Pensionskasseudvalgets

intentioner er de foreslåede regnskabsregler i videst muligt omfang

overensstemmende med de regnskabsregler, der foreslås i dette lovforslag,

således at alle detailbestemmelserne vedrørende opstilling af balance og

resultatopgørelse, om værdiansættelse og om indholdet af noterne henvises til

bekendtgørelser udstedt af Finanstilsynet.

Til § 37

Bestemmelsen er i overensstemmelse med § 118 i det samtidigt fremsatte

forslag til ændring af lov om forsikringsvirksomhed bortset fra, at den ikke

indeholder krav om femårsoversigt og koncernregnskab, hvilket ikke er

relevant for firmapensionskasser.

Til §§ 38-45

Bestemmelserne er i overensstemmelse med §§ 119-126 i det samtidigt

fremsatte forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed bortset

fra, at enkelte bestemmelser, der ikke er relevante for firmapensionskasser,

der udeladt. Udeladt er således kravet om at indsende årsregnskabet til

tilsynet forud for generalforsamlingens afholdelse (jf. forslag til lov om

ændring af lov om forsikringsvirksomhed § 125, stk. 1) samt reglerne om krav

til regnskaber og regnskabsoplysninger, der offentliggøres (jf. forslag til

lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed § 127).

Bestemmelsen i § 42 indebærer, at der årligt skal foretages en

aktuarmæssig opgørelse af pensionskassens forpligtelser.

Til kapitel 6

Placeringsregler og båndlæggelse

Reglerne om båndlæggelse er udformet i overensstemmelse med de regler, der

gælder for tværgående pensionskasser efter lov om forsikringsvirksomhed. I

det omfang, disse regler foreslås ændret i det samtidigt fremsatte forslag

til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed er de tilsvarende regler i

firmapensionskasser ligeledes ændret.

Til § 46

Bestemmelsen svarer til § 128 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om

ændring af lov om forsikringsvirksomhed. I forhold til de gældende regler

indebærer bestemmelsen en væsentlig udvidelse af firmapensionskassernes

anbringelsesmuligheder. Dels nedsættes den andel af midlerne, der skal

anbringes i særligt sikre aktiver efter stk. 1 fra 80 pct. til 75 pct., dels

ophæves de begrænsninger, der er gældende lovs § 14, stk. 2, litra h-k er

fastsat for de resterende 20 pct. af midlerne.

Til § 47

Bestemmelsen svarer til § 129 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om

ændring af lov om forsikringsvirksomhed. Bestemmelsen indebærer en lempelse

af den nugældende risikospredningsregel, hvorefter højst 1 pct. af

pensionskassens samlede formue må anbringes i en enkelt virksomhed.

Bestemmelsen i den nugældende lov om, at en firmapensionskasse højst må

besidde 15 pct. af et selskabs aktiekapital indgår ikke i forslaget, da en

tilsvarende begrænsning ikke gælder for tværgående pensionskasser og

livsforsikringsselskaber.

Det bemærkes, at 2 pct.-reglen efter forslaget også finder anvendelse på

anbringelse i den eller de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet.

Dette er en væsentlig lempelse, da placering i disse virksomheder efter den

gældende lov i praksis ikke har været mulig, jf. gældende lovs § 14, stk. 2,

litra i.

Bestemmelsen i stk. 3 forbyder, at en mellemregningskonto med den eller de

virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, varigt overstiger et beløb,

som må anses for rimeligt. Et totalt forbud mod et sådant tilgodehavende

anses ikke for praktisk, men det forudsættes, at sådanne beløb er forholdsvis

beskedne, og kun optræder i et begrænset tidsrum.

I stk. 5 fraviges begrænsningen i stk. 1 ved anbringelse i

kapitalformidlingsaktieselskaber således, at begrænsningen for sådanne

investeringer alene gælder pensionshensættelserne. Denne lempelse skal sammen

med forslaget til § 5 tilskynde pensionskasserne til gennem

kapitalformidlingsaktieselskaber at investere i erhvervslivet.

Til § 48

Bestemmelsen svarer til § 130, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag

til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed. Firmapensionskasser vil

kun undtagelsesvist kunne have forpligtelser i fremmed valuta. De regler, der

måtte blive fastsat i henhold til bemyndigelsen vil derfor væsentligst være

regler, der tilpligter kasserne at have aktiver i danske kroner, lokaliseret

her i landet. I øvrigt er det hensigten, at reglerne i videst muligt omfang

skal svare til de tilsvarende regler, som administrativt skal fastsættes for

livsforsikringsselskaber og de tværgående pensionskasser, og som skal sikre,

at forsikringstagerne og pensionskassemedlemmerne ikke udsættes for

valutarisici.

Til §§ 49-51

Reglerne om båndlæggelse svarer til §§ 131-133 i det samtidigt fremsatte

forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, hvortil der

henvises. Det foreslås dog i § 51, at Finanstilsynet kan dispensere fra

fristen i § 51, 2. pkt.

Til kapitel 7

Revision og granskning

Til § 52

Pensionskassers årsregnskaber skal revideres af en eller flere revisorer,

der vælges af generalforsamlingen, jf. herved forslagets § 11, stk. 1, nr.

11.

Revisors opgaver tilsiger, at denne opfylder revisorlovens krav til

kvalifikationer og uafhængighed. Der stilles derfor som udgangspunkt krav om,

at mindst een af revisorerne er statsautoriseret eller registreret. Dette er

en skærpelse i forhold til den gældende pensionskasselov, der blot fordrer,

at revisor er regnskabskyndig.

Til § 53

Bestemmelsen foreskriver, at bestemmelserne i lov om forsikringsvirksomhed

om revision og granskning finder tilsvarende anvendelse på pensionskasser.

Endvidere bestemmes det, at forsikringsvirksomhedslovens regler om

revisorernes adgang til at foretage undersøgelser i datterselskaber finder

tilsvarende anvendelse medllem pensionskasserne og den eller de virksomheder,

der er knyttede til.

Til kapitel 8

Overførelse af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre

foranstaltninger og opløsning

Til § 54

Bestemmelsen åbner mulighed for overførsel af en pensionskasses

pensionstilsagn helt eller delvist efter regler, der i det væsentligste

svarer til dem, der gælder for et livsforsikringsselskabs overførelse af

forsikringsbestanden til et andet livsforsikringsselskab.

Bestemmelserne indebærer, at det enkelte medlem ikke vil kunne modsætte

sig en overførelse, som pensionskassens generalforsamling beslutter, og som

Finanstilsynet giver tilladelse til.

I stk. 1 er det bestemt, at pensionskassens beslutning om

overførelse skal opfylde bestemmelserne i § 35, stk. 1, om ændring af en

pensionskasses vedtægt eller regulativ, d.v.s. at beslutningen skal tiltrædes

af mindst to trediedele af medlemmerne.

I stk. 2 fastsættes det, at hvis der ved overførslen sker ændringer

i pensionstilsagnene, herunder ændringer i bonusregler, skal disse ændringer

godkendes af Finanstilsynet.

Endvidere foreskrives det i stk. 3 , at pensionskassen til hvert

enkelt medlem og andre pensionsberettigede, der omfattes af overførslen, skal

fremsende en af Finanstilsynet godkendt redegørelse for den påtænkte

overførsel. Denne redegørelse, der skal beskrive overførslen og dens

konsekvenser for medlemmerne, skal opfordre medlemmerne til at meddele

tilsynet indvendinger imod overførslen inden en fastsat frist.

I stk. 4 fastsættes det, at Finanstilsynet efter udløbet af den

ovennævnte frist, under hensyntagen til de fremsatte indsigelser, skal træffe

beslutning om den planlagte overførsel.

Bestemmelsen i stk. 5 sikrer, at der ikke vil forekomme »tomme

pensionskasser«.

Til § 55

Bestemmelsen foreskriver, at der, såfremt en pensionskasses basiskapital

ikke er tilstrækkelig, skal udarbejdes en genoprettelsesplan for

pensionskassens økonomi. Utilstrækkelig basiskapital er det første

advarselstegn for en udvikling, der måske kan medføre, at pensionskassen ikke

vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser. Det er derfor vigtigt, at der på et

tidligt tidspunkt gribes ind. Genoprettelsesplanen er det redskab, udfra

hvilket det sikres, at udviklingen i pensionskassen vendes, således at der

sker en genoprettelse af dens økonomiske stilling.

Bestemmelsen foreskriver, at planen skal tilsigte en genoprettelse inden

for et kortere tidsrum, hvis længde fastsættes af Finanstilsynet.

Udgangspunktet for fastsættelsen af længden af dette tidsrum er en periode på

ca. 5 år, der kan varieres under hensyntagen til arten og omfanget af de

elementer, der indgår i genoprettelsesplanen. Planen skal forelægges for

Finanstilsynet. Tilsynet foretager en bedømmelse af, om de tiltag, der

foreslås i planen, er tilstrækkelige til at genoprette pensionskassens

økonomiske stilling. Såfremt tilsynet finder planen betryggende, bringer

pensionskassen den til udførelse. Det påhviler herefter tilsynet at føre en

nøje kontrol med, at planen overholdes. Såfremt der desuagtet sker en

forringelse af pensionskassens økonomiske stilling i forhold til planen,

eller såfremt tilsynet finder, at de foranstaltninger, der foreslås i planen,

ikke er fyldestgørende, påhviler det tilsynet at gå frem efter reglerne i §

56. Det samme er naturligvis tilfældet, såfremt pensionskassen ikke afleverer

nogen plan inden den frist, som tilsynet fastsætter.

Bestemmelsen indeholder ingen nærmere forskrifter for, hvilke oplysninger

og foreslåede tiltag, der skal indgå i planen. Dens sigte skal imidlertid som

nævnt være en genoprettelse af pensionskassens økonomiske status over et

kortere tidsrum. I forbindelse med pålægget om en udarbejdelse af en

genoprettelsesplan må Finanstilsynet nærmere specificere, hvilke oplysninger

og budgetter det ønsker forelagt. Ud over pensionskassens aktuelle status vil

det i almindelighed blive krævet, at genoprettelsesplanen indeholder en nøje

beskrivelse af de tiltag, som pensionskassen agter at iværksætte, samt de

derefter forventede regnskabsmæssige resultater med angivelse af såvel

driftsresultat som den forventede status efter hver regnskabsperiodes udløb.

Regnskabsopstillingerne skal indeholde en angivelse af

administrationsomkostninger og andre sædvanlige driftsomkostninger, samt de

anslåede pensionsudgifter og de forventede ordinære og ekstraordinære

pensionsbidrag.

Desuden vil det blive krævet, at genoprettelsesplanen skal indeholde en

afsluttende status, som angiver pensionskassens sandsynlige stilling ved

genoprettelsesperiodens udløb med angivelse af de aktiver, som forventes at

være til rådighed til dækning af forsikringsfonden og andre forpligtelser

samt til dækning af den basiskapital, der foreskrives i § 10.

Til § 56

Denne bestemmelse tillægger i stk. 1 Finanstilsynet meget vide

indgrebsbeføjelser over for pensionskasser i økonomiske vanskeligheder.

Forudsætningen for at pålæg kan meddeles, er at pensionskassen ikke selv har

foreslået en genoprettelsesplan, der indeholder de foranstaltninger, tilsynet

finder nødvendige, eller at der er sket en forringelse af pensionskassens

økonomiske stilling i forhold til en allerede fremsat genoprettelsesplan.

Såfremt disse betingelser er opfyldt, vil tilsynet kunne pålægge

pensionskassen at foretage enhver foranstaltning, som tilsynet skønner

nødvendig.

Disse pålæg kan især vedrøre udarbejdelse af en ny plan for genoprettelse

af pensionskassens økonomiske stilling, forhøjelse af kassens indtægter,

nedsættelse af pensionsydelser, overførelse af pensionstilsagnene til et

forsikringsselskab, indsættelse af en af Finanstilsynet udpeget bestyrelse og

direktion, eller opløsning af pensionskassen. Opregningen er ikke udtømmende.

Den mindst indgribende foranstaltning er udarbejdelsen af en ny

genoprettelsesplan, der nødvendigvis må tage højde for den udvikling og de

eventuelle ændrede forudsætninger, der er indtrådt siden udarbejdelsen af den

oprindelige plan. I forbindelse med genoprettelsen af en pensionskasses

økonomi, vil det ofte være nødvendigt, at der således udarbejdes flere

planer.

Et pålæg om forhøjelse af en pensionskasses indtægter retter sig til

pensionskassen som sådan og medfører en pligt for pensionskassen til at søge

indtægterne forøget. Pålægget kan derimod ikke i sig selv skabe nye

forpligtelser for medlemmerne eller for den virksomhed, som pensionskassen er

knyttet til. Det er imidlertid ofte forekommende, at en virksomhed i

forbindelse med oprettelsen af pensionskassen eller senere har givet tilsagn

om i påtrængende tilfælde at ville yde pensionskassen ekstraordinære

indbetalinger. Et pålæg om forhøjelse af pensionskassens indtægter forpligter

pensionskassen til at søge sådanne midler inddrevet.

Desuden har Finanstilsynet mulighed for at lade indsætte en af tilsynet

udpeget bestyrelse og direktion. Denne mulighed kan alene anvendes i helt

ekstraordinære situationer. Baggrunden er bl.a. reglen i § 22, der ikke

udelukker, at repræsentanter for virksomheden kan udgøre flertallet i en

pensionskasses bestyrelse. Uanset inhabilitetsreglen i § 29 vil der kunne

opstå en situation, hvor bestyrelsesflertallet er uvilligt til at gøre

pensionskassens rettigheder over for virksomheden gældende. Den blotte

eksistens af Finanstilsynets adgang til at lade indsætte en ny bestyrelse og

direktion vil antageligt afhjælpe sådanne forhold.

Bestemmelsen i stk. 2 giver Finanstilsynet indgrebsmuligheder i to

forskelligeartede situationer. Den første, der dækkes af nr. 1 og 2 ,

omfatter situationer, hvor pensionskassen ikke overholder lovgivningen eller

sine vedtægter eller tekniske grundlag. De pålæg, som tilsynet i sådanne

situationer vil udstede, vil efter sagens natur i første række gå ud på, at

pensionskassen i fremtiden skal overholde de gældende regler. Såfremt et

sådant pålæg siddes overhørigt eller i øvrigt ikke er tilstrækkeligt, vil

tilsynet kunne udstede mere indgribende pålæg.

Bestemmelsen i nr. 3 åbner mulighed for meddelelse af pålæg i

tilfælde, hvor den måde, hvorpå en pensionskasses midler er anbragt, eller

det for pensionskassen godkendte grundlag ikke længere er betryggende.

Sådanne tilfælde kan opstå, uden at pensionskassen har overtrådt nogen

gældende regler, f.eks. hvis aldersfordelingen blandt pensionskassens

medlemmer ændres.

Endelig giver bestemmelsen i nr. 4 mulighed for meddelelse af

pålæg, såfremt der konstateres manglende dækning i pensionskassen.

Pålæg om nedsættelse af pensionsydelserne kan, som det fremgår af stk.

3 , alene meddeles, såfremt mulighederne for en genoprettelse af

pensionskassens økonomiske stilling på anden måde er udtømte. Såfremt en

virksomhed har garanteret for en pensionskasses solvens, eller på anden måde

har forpligtet sig til at sikre pensionsbetalingerne, indebærer dette, at

Finanstilsynet først kan udstede et sådant pålæg, når det har konstateret, at

det ikke er muligt at opnå yderligere tilførelse af midler fra virksomheden.

Til § 57

Denne bestemmelse, der giver mulighed for, at en pensionskasses koncession

kan tilbagekaldes, angår kun de helt ekstraordinære tilfælde, hvor et pålæg

efter § 56 ikke efterkommes.

Til §§ 58 og 59

§ 58 beskriver de tilfælde, hvor en pensionskasse skal opløses. Såfremt

opløsningen ikke finder sted, kan Finanstilsynet træffe beslutning om

pensionskassens opløsning, jf. § 60, nr. 3.

Bestemmelsen i § 58, nr. 1 , svarer til § 19, stk. 1, i den

gældende pensionskasselov med tilføjelse af ordet »aktuar«.

For så vidt angår bestemmelsen i § 58, nr. 2 henvises til

bemærkningerne til § 7.

Såfremt der sker et salg af en del af virksomheden, vil også en del af

medlemmerne forlade virksomheden og dermed pensionskassen. Der skal da efter

nr. 3 foretages en bedømmelse af, hvorvidt det vil være uforsvarligt

over for de resterende medlemmer at bevare pensionskassen. Ved bedømmelsen af

om en pensionskasse skal opløses i sin helhed, eller om den udtrædende del af

pensionskassernes medlemmer blot tillægges udtrædelsesgodtgørelse, har man

efter gældende lov ofte taget hensyn til, at udtrædelsesgodtgørelsen som

hovedregel ikke tillagde medlemmerne nogen del af det i pensionskassen

oparbejdede overskud i modsætning til opløsningssituationen.

Såfremt lovforslagets regler om beregning af udtrædelsesgodtgørelse

gennemføres, hvorefter også de udtrædende medlemmer får del i pensionskassens

oparbejdede overskud, vil det have mindre betydning for de udtrædende

medlemmer, om pensionskassen besluttes opløst eller bevaret i reduceret

størrelse med udbetaling af en udtrædelsesgodtgørelse til følge. Efter

lovforslaget skal det sikres, at også de tilbageværende medlemmers tarv

tilgodeses. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 11, stk. 1, nr.

14.

Bestemmelserne i nr. 4 og 5 sikrer, at der ikke vil forekomme

»tomme« pensionskasser. Endelig sikrer bestemmelsen i nr. 6,

at selskaber uden koncession opløses.

§ 58 skal sammenholdes med bestemmelsen i § 59, der giver Finanstilsynet

mulighed for i tilfælde af lovpligtig opløsning at varetage medlemmernes

interesser, fx ved at tage bestanden af pensionstilsagn under administration.

Finanstilsynet kan endvidere træffe beslutning om, at der skal ske udlodning

af pensionskassens formue til medlemmerne. Denne beslutning kan også træffes

efter en periode, hvor pensionstilsagnene har været under administration.

Dette skyldes, at administrationssystemet efter lov om forsikringsvirksomhed

ikke indeholder en hjemmel til opløsning af pensionskassen med udbetaling til

hver enkelt, men forudsætter nydannelse af et forsikringsselskab,

overdragelse af bestanden eller fortsat administration. Da der kan forekomme

situationer, hvor midlerne er så ringe, at det kan være vanskeligt på trods

af nedsættelse af ydelserne at overdrage bestanden, vil det i sådanne

tilfælde være hensigtsmæssigt eventuelt at kunne udlodde midlerne til

medlemmerne.

§ 59, stk. 2 giver Finanstilsynet samme beføjelser ved

administration af en bestand af pensionstilsagn som kapitel 15 i lov om

forsikringsvirksomhed om administration af en livsforsikringsbestand.

Til § 60

Bestemmelsen angiver, hvem der kan træffe beslutning om opløsning af en

solvent pensionskasse. Bestemmelsen angår såvel frivillig som tvungen

opløsning. Er pensionskassen derimod insolvent finder § 64 anvendelse.

Begrundelsen for, at der i nr. 2 , kræves ensstemmighed i en

opløsningssituation, er, at det kan medføre vanskeligheder for det enkelte

medlem at opnå et pensionstilsagn i et livsforsikringsselskab af samme værdi

som i pensionskassen. Medlemmer har på opløsningstidspunktet en højere alder

end ved optagelsen i pensionskassen, og kan f.eks. på grund af ændringer i

helbredsforhold ikke på opløsningstidspunktet tegne en pensionsforsikring i

et selskab til normal præmie.

Ved en overdragelsessituation, skal samtlige medlemmers

pensionsrettigheder genetableres på uændrede vilkår i et

livsforsikringsselskab under forudsætning af, at pensionskassens realiserede

formue er tilstrækkelig.

Derfor kræves efter nr. 2 , at ingen medlemmer modsætter sig

beslutningen om opløsning, der i øvrigt skal opfylde forskrifterne i § 35,

stk. 1.

Til §§ 61 og 62

Bestemmelserne om den formelle fremgangsmåde ved opløsning af en

pensionskasse svarer i det væsentligste til bestemmelserne i §§ 168-170 i lov

om forsikringsvirksomhed om opløsning af tværgående pensionskasser.

I § 62, stk. 2 bestemmes det, at likvidatorerne træder i

bestyrelsens og direktionens sted, og at lovens bestemmelser om bestyrelsen

med de fornødne tillempninger finder anvendelse på likvidastorerne. I stk.

3 fastsættes det, at likvidator til enhver tid kan afsættes af den, der

har besluttet udnævnelsen, d.v.s. også af Finanstilsynet.

Til § 63

Som det er anført i forslaget til § 11 skal vedtægterne indeholde

forskrifter for, hvorledes der skal forholdes i tilfælde af opløsning. § 63

supplerer disse regler ved at foreskrive, at der altid skal godkendes en

delingsplan, før der foretages en deling af en pensionskasses formue.

Den gældende pensionskasselov indeholder ikke anvisninger på, hvilke

kriterier der skal lægges til grund for godkendelse af en delingsplan. Der

har dog dannet sig en praksis, hvorefter alment gældende aktuarmæssige

beregningsprincipper er blevet anvendt. De meget store forskelle mellem

pensionskasserne bevirker, at en delingsplan skal udarbejdes for hver enkelt

kasse.

Som nævnt i bemærkningerne til § 11 skal vedtægterne endvidere i fremtiden

indeholde retningslinier, for efter hvilke principper delingsplanen skal

udarbejdes. I almindelighed vil en fordelingsnøgle kunne tage udgangspunktet

i den udtrædelsesgodtgørelse, der tilkommer det enkelte medlem.

Udtrædelsesgodtgørelsen skal i fremtiden beregnes ud fra det fuldt regulerede

pensionstilsagn og det pensionsbidrag, der matcher dette, jf. bemærkningerne

til §§ 12 og 17.

Tilsvarende vil udgangspunktet for pensionisterne kunne tages i den

pensionistgodtgørelse (præmiereserve), der kan beregnes på det godkendte

beregningsgrundlag i analogi med reglerne om beregning af

udtrædelsesgodtgørelse.

Delingsplanen skal i øvrigt indeholde bestemmelser om, hvorledes et

eventuelt overskud skal fordeles. Et overskud kan være fremkommet ved, at der

er beregnet for høje løbende ordinære bidrag til pensionskassens drift i

forhold til de lovede pensionstilsagn, men kan f.eks. også hidrøre fra

virksomhedens ekstraordinære bidrag eller særligt høje indtægter.

Delingsplanen må indeholde regler, der tilsigter en rimelig fordeling af

således konstaterede overskud.

Såfremt der ikke i vedtægterne er optaget særlige hjemfaldsbestemmelser,

skal pensionskassens samlede formue fordeles mellem såvel aktive som

pensionerede medlemmer, efter den således fastsatte fordelingsnøgle, således

at der tilsigtes bevarelse af størrelsen af den berettigedes pensionsydelse

og formueandel.

Det følger heraf, at et eventuelt konstateret underskud, der ikke dækkes

ind af den til pensionskassen knyttede virksomhed i følge enten en

vedtægtsmæssig forpligtelse hertil, eller af egen drift, må fordeles på

samtlige berettigede ved en reduktion i de enkelte medlemmers pension og

pensionisttilsagn.

Såfremt vedtægterne ikke indeholder regler herom, er formodningen for, at

formueandelen for aktive og pensionerede medlemmer reduceres proportionelt.

Der er intet til hinder for, at der i vedtægterne i tilsagnskasser

indføres hjemfaldsbestemmelser, således at der ved opløsning af

pensionskassen kan ske tilbageførelse af et eventuelt overskud i

pensionskassen til virksomheden. Sådanne bestemmelser findes i flere

eksisterende tilsagnskassers vedtægter. Der er endvidere intet til hinder

for, at der i vedtægterne fastsættes en løbende hjemfaldsret, men denne kan

kun have form af, at virksomhedens bidrag i en periode kan nedsættes i

forhold til det beregnede bidrag. Der kan ikke være tale om, at virksomheden

løbende kan trække midler ud af pensionskassen.

Sådanne bestemmelser skal i opløsningssituationen respekteres, men der kan

først blive tale om tilbageførelse, når der er sikkerhed for, at medlemmernes

krav opfyldes fuldstændigt, herunder f.eks. at der afsættes særlige midler

til personer med forringet helbred.

Til § 64

Bestemmelserne om den formelle fremgangsmåde ved en pensionskasses konkurs

svarer i det væsentligste til bestemmelserne i §§ 176-177 i lov om

forsikringsvirksomhed.

Stk. 4-6 foreskriver, at såfremt en pensionskasse erklæres konkurs, skal

de midler, der er båndlagt til dækning af pensionshensættelerne og

basiskapitalen overgives til Finanstilsynet, der udnævner en likvidator til

at forestå delingen af disse midler. Der etableres derved et særligt bo med

medlemmerne som de eneste interessenter. Dette bo foretager på samtlige

medlemmers vegne anmeldelse i konkursboet, såfremt de beregnede

pensionshensættelser ikke modsvares af de midler, der er båndlagt. Kapitel 15

om administration af en livsforsikringsbestand i lov om forsikringsvirksomhed

finder tilsvarende anvendelse på administration af en bestand af

pensionstilsagn.

Til kapitel 9

Tilsyn

Bestemmelserne i dette kapitel opretholder den hidtidige ordning,

hvorefter Finanstilsynet forestår tilsynet med firmapensionskasser.

Bestemmelserne i kapitel 9 suppleres af reglerne i lov om

forsikringsvirksomhed kapitel 26, der indeholder forskrifter om

Finanstilsynets organisation, tavshedspligt m.v.

Til § 65

Bestemmelsen svarer til § 237, 1.pkt., i lov om forsikringsvirksomhed.

Til § 66

Bestemmelsen svarer til § 240, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed.

Til § 67

Bestemmelsen foreskriver, at de pensionskasser, der er omfattet af denne

lov, som det allerede er tilfældet i dag, skal pålignes et bidrag til dækning

af udgifterne ved tilsynet. De nærmere regler om beregningen af bidragets

størrelse er indeholdt i § 242 i lov om forsikringsvirksomhed.

De samlede udgifter forbundet med tilsynets virksomhed fordeles på de

selskaber og de pensionskasser, der er under tilsyn, med indtjeningen (renter

og præmieindtægter/medlemsbidrag) som fordelingsnøgle, dog er der fastsat et

mindstebidrag på kr. 1000 kr. årligt.

Til § 68

Forsikringsvirksomhedsloven indeholder i §§ 243-246 forskrifter i relation

til forsikringsselskabers og tværgående pensionskassers registrering i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og offentliggørelse i Statstidende m.v.

Lovforslagets § 18 foreskriver, at også firmapensionskasser skal registreres

i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Selv om registreringsproceduren for

firmapensionskasser er forenklet i forhold til, hvad der gælder for

forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, vil der formelt være behov

for fastsættelse af tilsvarende regler om registreringens gennemførelse og om

afgifter i forbindelse med udskrifter af registeret m.v. Disse forskrifter

vil af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blive fastsat i medfør af § 68.

Stk. 2. om offentliggørelse svarer til den formulering af § 246 a i lov om

forsikringsvirksomhed, der er foreslået ved § 5 i lovforslag nr. 119, der er

fremsat den 23. november 1988.

Til § 69

Bestemmelsen, der er formuleret i overensstemmelse med det samtidigt

fremsatte forslag til en ændring af § 241 i lov om forsikringsvirksomhed,

svarer med visse ændringer indholdsmæssigt til den nugældende

pensionskasselovs § 23.

Til § 70

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 22, idet der dog er taget

højde for den registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som foreslås

indført.

Til kapitel 10

Straffebestemmelser m.v.

Til § 71

Bestemmelsen i stk. 1 hjemler straf for overtrædelse af en række af

lovforslagets bestemmelser. Det drejer sig om overtrædelse af:

- § 4 om navn

- § 10, stk. 1, om koncessionskrav,

- § 15 og § 16, stk. 1 om registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

- § 20, stk. 4 og 5, om anmeldelse af ændringer,

- § 24 om forsvarlig ledelse,

- § 26 om aktuaren,

- § 29 om inhabilitet,

- § 32, stk. 1, 2. pkt., regnskabsaflæggelse,

- § 37, stk. 1, §§ 38-39, § 41, stk. 1 og 3 samt § 43 om årsregnskaber,

- § 54, stk. 1-3 om overførselsplaner,

- § 55, 3. pkt., genoprettelsesplaner,

- § 62, stk. 1, 2.pkt., anmeldelse af likvidation,

- § 62, stk. 4 om tilføjelsen »i likvidation« til

pensionskassens navn,

- § 63 deling af pensionskassens formue,

- § 64, stk. 1, 2. pkt. om tilføjelsen »under konkurs« til

pensionskassens navn.

Endvidere straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 20, stk. 2, 1.

pkt.

Desuden straffes overtrædelse af de i § 53, stk. 1 nævnte bestemmelser i

samme omfang, som disse er strafbelagt efter § 260, i lov om

forsikringsvirksomhed.

Ifølge stk. 2 , der svarer til § 258, stk. 1 og 2, i lov om

forsikringsvirksomhed straffes den, der enten ubeføjet røber forhold, hvorom

vedkommende har fået kendskab, eller afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger.

I stk. 3 er det foreslået, at manglende efterlevelse af de påbud,

som tilsynet kan give ifølge § 56, stk. 1 og 2 eller § 66, ligeledes skal

kunne straffes.

I følge stk. 4 kan juridiske personer, herunder kommuner og

kommunale fællesskaber som sådan pålægges bødeansvar.

Stk. 5 giver mulighed for at fastsætte straffebestemmelser i de

forskrifter, der udstedes i medfør af loven.

Til § 72

Bestemmelsen tillægger Finanstilsynet ret til at pålægge tvangsbøder.

Tvangsbøder kan efter § 72 anvendes i alle tilfælde, hvor der er tale om

undladelse af opfyldelse af de pligter, der følger af loven, eller som

pålægges i medfør af loven.

Til kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Som nævnt i bemærkningerne til § 17 vil forslaget indebære betydelige krav

om reserveforøgelse i en række pensionskasser. Hertil kommer, at

forskrifterne i § 10 om, at pensionskasser skal have en basiskapital svarende

til solvensmargenen, indebærer krav om yderligere konsolidering.

Denne reserveopbygning må nødvendigvis strække sig over en årrække. Selv

om spørgsmålet om forøgelsen af de tekniske reserver vil være særlig aktuelt

i forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget, vil det tilsvarende

spørgsmål også kunne opstå på et senere tidspunkt, såfremt en pensionskasses

grundlag for præmiereservens beregning ændres, således at pensionskassen

forpligtes til at beregne en højere præmiereserve end hidtil for ældre

pensionstilsagn.

Man har desuden foreslået, at der i § 20, stk. 3, indsættes en permanent

regel om, inden for hvilket tidsrum forhøjelsen af præmiereserven skal

foretages. Man foreslår, at fristen fastsættes som maksimum til 15 år,

således at tilsynet i det enkelte tilfælde kan fastsætte en frist, der er

kortere.

Med denne permanente bestemmelse kan de øvrige overgangsregler forenkles

væsentligt.

Til § 73

Bestemmelsen sætter loven i kraft den 1. januar 1990 og foreskriver, at

den nugældende pensionskasselov samtidig ophæves.

Reglerne i den nugældende lov skal dog som hovedregel anvendes på

eksisterende pensionskasser, i tiden indtil disse opnår koncession i medfør

af de nye regler, jf. bestemmelsen i § 74.

Den praktiske betydning af ikrafttrædelsesdatoen den 1. januar 1990 er

herefter i det væsentligste, at pensionskasser, der påbegynder deres

virksomhed efter dette tidspunkt, fra starten fuldt ud skal opfylde lovens

forskrifter.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til § 276 i lov om forsikringsvirksomhed. Da

det Færøske Hjemmestyre har overtaget »stedlig

forsikringsvirksomhed« som færøsk særanliggende, vil det alene være

nødvendigt at kunne sætte loven i kraft for Grønland.

Til § 74

Bestemmelsen foreskriver, at eksisterende pensionskasser, der har været

under tilsyn efter den gældende pensionskasselov, inden 3 år efter lovens

ikrafttræden skal have fået koncession. Da den enkelte pensionskasses

vedtægter og regulativ samt økonomiske og tekniske grundlag skal være

godkendt efter denne lovs regler, forinden der kan meddeles koncession, vil

overgangen til de nye regler medføre en arbejdsmæssig belastning ikke kun for

administrationen i de enkelte pensionskasser, men også for Finanstilsynet.

Det er derfor foreslået, at tilsynet kan forlænge 3-års fristen. Tilsynet vil

være forpligtet til at meddele en sådan forlængelse, såfremt en eventuel

forestående overskridelse af fristen i det væsentligste beror på

kapacitetsproblemer i tilsynet.

Pensionskasser, der ikke inden fristens udløb kan opfylde de krav, der

følger af loven, må opløses.

Den procedure, der er indeholdt i kapitel 8, finder tilsvarende

anvendelse.

I § 20, stk. 3, samt §§ 76-80 er foreskrevet særlige overgangsregler

vedrørende enkelte af de forhold, som reguleres i loven.

Til § 75

På tilsvarende måde som for pensionskasser, der var under tilsyn efter den

hidtidige pensionskasselov eller lov om forsikringsvirksomhed, foreslås at

andre pensionskasser, der omfattes af §§ 1 og 2, og som lovligt drev

pensionskassevirksomhed uden at være under tilsyn af Finanstilsynet, senest 3

år efter lovens ikrafttræden skal have meddelt koncession.

De pensionskasser, der her er tale om, er især pensionskasser, der virker

inden for den offentlige sektor, men som stat og kommune ikke kan garantere

for. Formelt vil sådanne pensionskasser ofte være under tilsyn af en anden

myndighed. Dette tilsyn fortsætter indtil det tidspunkt, hvor koncession

udstedes efter denne lov og tilsynet overgår til Finanstilsynet. I denne

periode er pensionskasserne underkastet de hidtil gældende regler, bortset

fra opløsningsbestemmelserne. Såfremt koncession ikke er opnået ved fristens

udløb, skal pensionskassen opløses i medfør af kapitel 8 i denne lov. Det

forhold, at det er denne lovs opløsningsbestemmelser, der finder anvendelse,

indebærer, at Finanstilsynet, der skal påse, at opløsningen gennemføres, har

de i § 59 og § 60, nr. 3 nævnte beføjelser.

Det bemærkes, at en pensionskasse, som skulle have været under tilsyn

efter den nugældende lov, men som ikke har anmeldt sig til tilsynet, omfattes

af § 74.

Til § 76

Bestemmelsen foreskriver en særlig afstemningsregel svarende til den, der

i henhold til forslagets § 36 gælder for ændringer i vedtægt eller

pensionsregulativ, som Finanstilsynet har pålagt en pensionskasse at

gennemføre. Da reglen i § 36 imidlertid først finder anvendelse efter, at

pensionskasserne har opnået koncession, har man fundet det hensigtsmæssigt at

optage reglen i overgangsbestemmelserne. Gennemføres de nødvendige ændringer

ikke, skal pensionskassen opløses i medfør af bestemmelserne i kapitel 8,

hvilket indebærer, at Finanstilsynet har de i § 59 og § 60, nr. 3, nævnte

beføjelser.

Til § 77

Overgangsreglen i § 77 indebærer, at de aktiver, som en pensionskasse

lovligt besad ved lovens ikrafttræden, men som den efter §§ 46 og 47 ikke

efter lovens ikrafttræden ville kunne erhverve lovligt, ikke skal afhændes.

Derimod må den ikke erhverve yderligere aktiver (herunder fordringer) af

disse arter til eje eller til sikkerhed.

Til § 78

Bestemmelsen sikrer, at de eksisterende mindre pensionskasser, der ved

lovens ikrafttræden ikke opfyldte mindstekravet på 50 medlemmer i § 7, kan

opretholdes, uden at forskrifterne i § 7 medfører skærpede vilkår for dem.

Til § 79

Som anført i bemærkningerne til § 1 og § 39 der i nogle pensionskasser

udviklet en praksis, hvorefter pensionskasserne yder såkaldte

pensionisttillæg, som formelt ydes for et år ad gangen, og som derfor ikke er

reserveafdækkede. Lovforslaget medfører, at denne praksis ikke kan

opretholdes. Denne bestemmelse åbner dog mulighed for, at der til de

personer, der før lovens ikrafttræden modtog sådanne pensionisttillæg, i

indtil 5 år efter lovens ikrafttræden, fortsat kan udloddes sådanne ydelser.

Med henblik på at undgå omgåelse, er det foreskrevet, at denne adgang alene

gælder for pensionskasser, der i de seneste 3 år inden lovens vedtagelse

regelmæssigt udloddede sådanne ydelser.

Finanstilsynet kan dog forlænge fristen med indtil 10 år. Denne

frist-forlængelse kan dog kun gives, hvis der samtidig foretages en gradvis

reservefundering af ydelserne efter samme princip som i § 79.

Til § 80

Bestemmelsen har til hensigt at lette overgangen fra den nuværende lovs

regnskabsregler til lovforslagets system. Det vil være umuligt eller

uforholdsmæssigt vanskeligt at opløse kursreservefonden i den nugældende lov

i dens enkelte bestanddele. I de regnskabsforskrifter Finanstilsynet udsteder

i medfør af loven, vil der blive optaget bestemmelser om, hvorledes

kursreservefondens midler kan overføres til reserverne.

Efter 2. behandling den 9. maj 1989

Kapitel 1

Lovens område m.v.

§ 1. Ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et

ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en

pensionskasse, der har koncession i henhold til lov om forsikringsvirksomhed,

eller i en pensionskasse, der har koncession i henhold til denne lov.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for løfter om pension

1) afgivet af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab,

2) afgivet over for direktører eller disses efterladte,

3) reguleret i henhold til særlig lov eller

4) afgivet af kommunale foreninger, for hvis forpligtelser kommuner hæfter

fuldt ud.

§ 2. Denne lov finder anvendelse på enhver sammenslutning (pensionskasse),

der har til formål på grundlag af et løfte om pension at sikre de ansatte

pension i forbindelse med ansættelse i en virksomhed, herunder et

koncessioneret selskab, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for

samme koncern.

Stk. 2. Pensionskasser, der er under tilsyn efter lov om

forsikringsvirksomhed, og løfter om pension, der omfattes af § 1, stk. 2,

omfattes ikke af denne lov.

Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med vedkommende minister

eller kommune bestemme, at en pensionskasse, for hvis forpligtelser staten

eller kommunen fuldt ud hæfter eller garanterer, helt eller delvis undtages

fra § 10, §§ 12-14, § 17, §§ 20-25, § 28, kapitel 4, § 46, §§ 48-51 og

kapitel 8 i denne lov.

Stk. 4. En pensionskasse, der yder tjenestemandslignende pension, og for

hvilken staten eller en kommune fuldt ud hæfter eller garanterer, omfattes

ikke af denne lov.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at løfter om pension af

ringe størrelse ikke omfattes af denne lov.

§ 3. Ved en pensionskasses medlemmer forstås

1) personer, der er ansat i den eller de virksomheder, som pensionskassen

er tilknyttet, og som har fået løfte om pension,

2) tidligere ansatte, der modtager pension fra pensionskassen,

3) personer, der modtager ægtefællepension efter en tidligere ansats død,

og

4) personer, der tidligere har været ansat i virksomheden, og som i

henhold til bestemmelser i pensionskassens vedtægter har bevaret retten til

pension uanset ansættelsesforholdets ophør.

Stk. 2. Vedtægterne kan begrænse de i stk. 1, nr. 4, nævnte personers

medlemsrettigheder.

§ 4. De i § 2, stk. 1, omhandlede sammenslutninger er pligtige at anvende

ordet »pensionskasse« i tilknytning til deres navn.

§ 5. En pensionskasse må ikke drive anden virksomhed end den

pensionskassevirksomhed, der angives i koncessionen, jf. dog § 6.

Pensionskassen må kun drive virksomhed her i landet.

Stk. 2. En pensionskasse antages at drive anden virksomhed, når

pensionskassen alene eller sammen med den eller de virksomheder, som

pensionskassen er knyttet til, jf. § 2, stk. 1,

1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed eller

2) sammen med andre pensionskasser og forsikringsselskaber udøver en

bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, som ikke er et

kapitalformidlingsaktieselskab.

Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål

alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller

flere erhvervsvirksomheder.

§ 6. En pensionskasse må opføre, eje og drive fast ejendom som en varig

anbringelse af pensionskassens midler.

§ 7. En pensionskasse skal have mindst 50 medlemmer.

Stk. 2. Såfremt antallet af medlemmer i en pensionskasse bliver mindre end

50, skal pensionskassen straks anmode Finanstilsynet om at beslutte, om og i

givet fald på hvilke betingelser pensionskassen kan fortsætte sin virksomhed.

§ 8. Medlemmer og personer, der er berettiget til pension, kan ikke til

eje eller pant overdrage eller på anden måde råde over rettigheder, som de

har krav på i en pensionskasse. Sådanne rettigheder kan ikke gøres til

genstand for retsforfølgning.

§ 9. Krav, der er grundede i pensionsløftet, forældes 2 år efter udgangen

af det kalenderår, i hvilket fordringshaveren fik kundskab om kravet og om,

at det er forfaldet, og i alt fald 5 år efter kravets forfaldstid. I øvrigt

finder reglerne i §§ 1-3 i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af

fordringer anvendelse.

Kapitel 2

Om pensionskassers stiftelse, vedtægter og lign.

§ 10. En pensionskasse må ikke påbegynde sin virksomhed, forinden:

1) pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt økonomiske og

tekniske grundlag er godkendt af Finanstilsynet,

2) Finanstilsynet har givet pensionskassen koncession og

3) registrering er sket i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. En pensionskasse skal for at kunne påbegynde sin virksomhed ud

over en basiskapital være i besiddelse af midler, som er tilstrækkelige til

at modsvare pensionskassens forpligtelser beregnet ud fra det af

Finanstilsynet godkendte beregningsgrundlag.

Stk. 3. Den nødvendige størrelse af basiskapitalen bestemmes ved beregning

af pensionskassens solvensmargen. Solvensmargenen beregnes på grundlag af

omfanget af kassens pensionsforpligtelser. Finanstilsynet fastsætter

bestemmelser om, hvorledes solvensmargenen beregnes, herunder eventuelle

mindstebeløb.

§ 11. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om:

1. Pensionskassens navn.

2. Den kommune her i landet, hvor pensionskassen skal have sit hjemsted.

3. Pensionskassens formål.

4. Pensionskassens medlemmer.

5. Antallet af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter samt

bestyrelsesmedlemmers valgperiode.

6. Hvorvidt der ansættes en direktør (forretningsfører).

7. Eventuelle begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers

tegningsret i henhold til § 30.

8. Indkaldelse til generalforsamlinger.

9. Hvilke anliggender der skal behandles på ordinær generalforsamling.

10. Regler om ændring af vedtægter og pensionsregulativ.

11. Regnskabsaflæggelse samt antallet af revisorer og behandling af

årsregnskabet.

12. Anbringelse af pensionskassens midler.

13. Anvendelse af overskud og dækning af underskud.

14. Hvorledes der skal forholdes, hvis en eller flere af de virksomheder,

hvis personale pensionskassen omfatter, helt eller delvis nedlægges eller

overdrages eller virksomheden af anden grund ønsker at bringe

pensionsordningen til ophør.

15. Regler om pensionskassens opløsning og anvendelse af pensionskassens

midler.

16. Valg af aktuar.

17. Procedurer for løsning af uoverensstemmelser mellem et medlem og

pensionskassen.

Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde oplysning om navnet på den eller de

virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, og om de forpligtelser, som

virksomhederne har påtaget sig over for pensionskassen.

§ 12. Pensionsregulativet skal indeholde:

1. De i henhold til § 11, nr. 1-4, trufne vedtægtsbestemmelser.

2. Regler om pensionsbeløbenes størrelse og regulering, deres beregning og

udbetaling.

3. Regler om medlemmernes rettigheder ved udtræden af pensionskassen.

4. Regler om pensionsbidrag.

5. Regler om medlemmernes rettigheder og pligter i øvrigt.

6. Angivelse af de regler, hvorefter pensionsordninger med løbende

udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et

forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra og til

pensionskassen i forbindelse med overgang til anden ansættelse.

§ 13. Ansøgning om godkendelse af pensionskassens økonomiske og tekniske

grundlag skal indeholde angivelse af:

1. grundlag for beregning og regulering af pensionsbidrag og ydelser samt

pensionshensættelser,

2. de former for pensioner, som pensionskassen agter at anvende,

3. regler for beregning af udtrædelsesgodtgørelser og formueandele,

4. regler for beregning og fordeling af overskud til medlemmerne og for

dækning af underskud,

5. regler for helbredsbedømmelse,

6. det højeste beløb, som pensionskassen uden genforsikring skal kunne

overtage på enkelt risiko, og

7. omkostninger ved kassens administration.

§ 14. Til konstituerende generalforsamling indkaldes de stemmeberettigede

ifølge vedtægtsudkastet.

Stk. 2. Generalforsamlingen træffer med simpelt stemmeflertal blandt de

fremmødte stemmeberettigede beslutning om godkendelse af vedtægter og

pensionsregulativ og om, hvorvidt pensionskassen skal stiftes. Beslutning om

ændring af udkast til vedtægter og pensionsregulativ kan træffes med simpelt

stemmeflertal uanset udkastets bestemmelser om stemmeflertal ved ændringer

efter stiftelsen. Beslutning om ændring, som ikke er angivet i indkaldelsen,

kræver dog samtykke fra samtlige stemmeberettigede. Generalforsamlingens

beslutning om stiftelse må ikke træffes, før generalforsamlingen har godkendt

vedtægter og pensionsregulativ.

Stk. 3. Når pensionskassen er stiftet, vælges bestyrelse og revisorer

efter vedtægternes bestemmelse herom.

§ 15. Pensionskassen skal anmeldes til registrering i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest 1 måned efter den konstituerende generalforsamling.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om navn, stilling og bopæl

for pensionskassens bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse, direktører

og revisorer samt om pensionskassens adresse. De personer, der har ret til at

tegne pensionskassen, skal egenhændigt angive, hvorledes de vil underskrive.

Stk. 3. Med anmeldelsen skal følge bevis for, at pensionskassens

bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer opfylder de i § 25 og kapitel 7

nævnte betingelser.

§ 16. Senest samtidig med anmeldelse til registrering i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen skal pensionskassen indgive ansøgning om koncession og om

godkendelse af pensionskassens økonomiske og tekniske grundlag, vedtægter og

pensionsregulativ til Finanstilsynet.

Stk. 2. Med ansøgning om koncession skal følge bekræftet udskrift af

generalforsamlingsprotokollen samt vedtægter og pensionsregulativ

underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer.

§ 17. Koncession til at drive pensionskassevirksomhed efter denne lov kan

ikke gives, før Finanstilsynet har godkendt pensionskassens vedtægter og

pensionsregulativ samt det økonomiske og tekniske grundlag m.v. Ved

godkendelse af de i §§ 12 og 13 nævnte forhold og af ændringer heri skal

Finanstilsynet påse, at de godkendte regler yder det enkelte medlem og andre

pensionsberettigede betryggende sikkerhed.

§ 18. En pensionskasse må ikke registreres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, før Finanstilsynet har givet koncession og godkendt

pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt det økonomiske og

tekniske grundlag, jf. § 17.

Stk. 2. I registeret optages oplysning om de i § 11, stk. 1, nr. 1-3, 7, 8

og 11, samt de i § 15, stk. 2, nævnte forhold.

§ 19. En pensionskasse, der ikke er registreret, kan ikke som sådan

erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser.

Stk. 2. Afgives der uanset bestemmelsen i § 10, stk. 1, pensionstilsagn,

forinden registrering har fundet sted, hæfter de, der på pensionskassens

vegne har afgivet tilsagnet eller har medansvar herfor, solidarisk for

aftalens opfyldelse. Anerkender pensionskassen forpligtelserne i løbet af 4

uger efter registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser, forudsat at

medlemmets sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes. Aftaler af den

nævnte art er forinden pensionskassens anerkendelse af forpligtelserne ikke

bindende for medlemmet.

Stk. 3. For andre forpligtelser, der før registreringen indgås på

pensionskassens vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har

medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager pensionskassen

forpligtelserne, forudsat at medkontrahentens sikkerhed ikke derved i

væsentlig grad forringes.

§ 20. Pensionskassens beslutning om ændring i de godkendte vedtægter,

pensionsregulativ eller tekniske og økonomiske grundlag har ikke gyldighed,

før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 2. En pensionskasse skal årligt gennemgå sit pensionsregulativ og det

tekniske og økonomiske grundlag og skal i forbindelse med indsendelsen af

årsregnskabet underrette Finanstilsynet om, hvorvidt der er behov for

ændringer. Såfremt Finanstilsynet finder behov for ændringer, drager tilsynet

omsorg for, at pensionskassen foretager en tilpasning.

Stk. 3. Ændres en pensionskasses grundlag for pensionshensættelsernes

beregning således, at pensionskassen forpligtes til for ældre pensionstilsagn

at beregne højere pensionshensættelser end hidtil, skal forhøjelsen ske inden

15 år. Forhøjelsen skal gennemføres årligt i overensstemmelse med en af

Finanstilsynet godkendt plan. Tilsynet kan fastsætte en frist, der er kortere

end den, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 4. Sker der ændring i forhold, der er anmeldt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, skal ny anmeldelse foretages ledsaget af dokumentation for

ændringens lovlige vedtagelse. § 18, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om ændring som nævnt

i stk. 4 og ansøgning til Finanstilsynet om godkendelse af ændring af

pensionskassens vedtægter, pensionsregulativ eller tekniske og økonomiske

grundlag skal indsendes inden 1 måned efter ændringens vedtagelse. Inden 3

måneder efter, at godkendelse af vedtægtsændring er meddelt pensionskassen,

skal pensionskassen indsende et dateret eksemplar af vedtægterne med den

fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 21. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om

1) indholdet af pensionskassers vedtægter, pensionsregulativ samt tekniske

og økonomiske grundlag,

2) afgrænsningen mellem pensionskassevirksomhed og anden

forsikringsvirksomhed,

3) koncessionens indhold og

4) de i § 12, nr. 6, nævnte regler.

Kapitel 3

Pensionskassers ledelse

§ 22. En pensionskasse skal have en bestyrelse bestående af en formand og

et antal andre bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af

og blandt medlemmerne i pensionskassen. For bestyrelsesmedlemmerne skal der

udpeges suppleanter, der træder i medlemmernes sted i tilfælde af forfald.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Et

bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller

udpeget den pågældende. Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer skal ophøre ved

afslutningen af en ordinær generalforsamling, senest 4 år efter valget.

§ 23. Hvis pensionskassens vedtægter bestemmer, at der kan eller skal

ansættes en direktør (forretningsfører), foretages ansættelsen af

bestyrelsen. Har pensionskassen ingen direktør, udføres de hverv, der ved

loven er henlagt til direktøren, af bestyrelsen.

Stk. 2. Direktøren kan ikke være medlem af pensionskassens bestyrelse.

§ 24. Bestyrelsen og direktøren forestår ledelsen af pensionskassen og

skal sørge for en forsvarlig organisation og administration af

pensionskassen.

Stk. 2. Direktøren varetager den daglige ledelse og skal følge de

retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Dispositioner, der

efter pensionskassens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning,

kan kun foretages af direktøren efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen.

Såfremt bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for

pensionskassen, kan direktøren dog foretage sådanne dispositioner.

Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne

disposition.

Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen

kontrolleres på en efter pensionskassens forhold tilfredsstillende måde.

Direktøren skal sørge for, at pensionskassens bogføring sker under

iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår

på betryggende måde.

Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen og kan kun meddeles til to

eller flere i forening.

§ 25. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer.

Stk. 2. Direktører og bestyrelsesmedlemmer skal have bopæl her i landet,

medmindre Finanstilsynet undtager fra dette krav.

Stk. 3. Det krav om bopæl her i landet, der er fastsat i stk. 2, anvendes

ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller

ved bestemmelser fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 4. Bestemmelserne om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende

anvendelse på suppleanter for disse.

§ 26. En pensionskasse skal have en af Finanstilsynet godkendt aktuar.

Stk. 2. Søger en pensionskasse om Finanstilsynets godkendelse af en ny

aktuar, skal anmodningen være ledsaget af en angivelse af årsagen til

skiftet.

Stk. 3. Aktuaren skal påse, at pensionskassen overholder sit

beregningsgrundlag, herunder reglerne om medlemmernes rettigheder ved

udtræden af kassen. Aktuaren har ret til af bestyrelsen og direktionen at

forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet.

Finanstilsynet og pensionskassens bestyrelse kan kræve de oplysninger af

aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af pensionskassens økonomiske

stilling. Aktuaren skal omgående indberette til Finanstilsynet om enhver

tilsidesættelse af pensionskassens beregningsgrundlag.

§ 27. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er

nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af

bestyrelsen, en direktør, en revisor og aktuaren kan forlange, at bestyrelsen

indkaldes. En direktør, en revisor og aktuaren har ret til at være til stede

og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i en enkelt sag

træffer anden bestemmelse.

Stk. 2. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der

underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en

aktuar, en revisor eller en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens

beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Stk. 3. Bestyrelsen kan ved en forretningsorden træffe nærmere

bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

§ 28. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige

medlemmer er til stede, for så vidt der ikke efter vedtægterne stilles større

krav. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige

bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har

et medlem af bestyrelsen forfald, skal der gives suppleanten adgang til at

træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer.

Stk. 2. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så vidt der

ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt

stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er

afgørende i tilfælde af stemmelighed.

§ 29. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i

behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem pensionskassen og ham selv eller

om søgsmål mod ham selv eller om aftale mellem pensionskassen og tredjemand

eller søgsmål mod tredjemand, hvis han deri har en væsentlig interesse, der

kan være stridende mod pensionskassens.

§ 30. Pensionskassen forpligtes ved retshandler, som på dens vegne indgås

af den samlede bestyrelse eller af medlemmer af bestyrelsen eller af

direktører, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den tegningsret, som efter stk. 1 tilkommer medlemmer af

bestyrelsen eller direktører, kan kun udøves af to i forening. Denne

tegningsret kan i vedtægterne yderligere begrænses således, at tegningsretten

kun kan udøves af to eller flere bestemte personer i forening eller af flere

end to i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke fastsættes.

Kapitel 4

Generalforsamling i pensionskasser

§ 31. Medlemmernes ret til at træffe beslutninger i pensionskassen udøves

på generalforsamlingen. I vedtægterne kan det dog bestemmes, at valg af

bestyrelsen, ændring af vedtægter eller pensionsregulativ foretages af

pensionskassens medlemmer ved urafstemning.

Stk. 2. Ethvert medlem har adgang til at møde på generalforsamlingen og

til at tage ordet der. Ved afstemninger har hvert medlem een stemme. De i §

3, stk. 1, nr. 4, nævnte personers stemmeret kan dog begrænses, jf. § 3, stk.

2. I vedtægterne kan der fastsættes nærmere regler om stemmeafgivningen.

Stk. 3. Enhvert medlem har ret til at få et bestemt emne behandlet på

generalforsamlingen, såfremt der skriftligt fremsættes krav herom over for

bestyrelsen inden den i vedtægterne fastsatte frist.

Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen, aktuaren og

revisorerne har adgang til at møde på generalforsamlingen og til at tage

ordet der, men har ikke stemmeret, jf. dog stk. 2.

Stk. 5. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal dagsordenen og de

fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende

tillige årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning udsendes til

medlemmerne.

§ 32. Inden seks måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der

afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal der fremlægges årsregnskab

med revisionspåtegning og årsberetning.

Stk. 2. På den ordinære generalforsamling skal der

1) træffes afgørelse om anvendelse af overskud eller dækning af tab i

henhold til godkendt årsregnskab,

2) foretages de vedtægtsmæssige eller lovbestemte personvalg og

3) tages stilling til de andre spørgsmål, der efter vedtægterne eller på

bestyrelsens, en revisors, aktuarens, Finanstilsynets eller et medlems

begæring er sat på dagsordenen.

Stk. 3. Der må alene træffes beslutning om udlodning af overskud i form af

forhøjelse af pensionstilsagnene. Et eventuelt akkumuleret overskud, der

måtte være til rådighed efter forhøjelse af pensionstilsagnene og hertil

svarende forhøjelse af hensættelserne og efter en eventuel nødvendig

forhøjelse af basiskapitalen, jf. § 10, stk. 3, skal overføres til næste år,

medmindre Finanstilsynet i særlige tilfælde tillader anden anvendelse.

§ 33. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen

finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes

inden fjorten dage, når det til behandling af et bestemt angivet emne

skriftligt forlanges af en tiendedel af samtlige medlemmer, af

pensionskassens aktuar, af en revisor eller af Finanstilsynet.

§ 34. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt

stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne bestemmer andet. Står

stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne

bestemmer andet.

Stk. 2. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres af

generalforsamlingen, hvis alle stemmeberettigede samtykker. Dog kan den

ordinære generalforsamling altid afgøre sager, som efter vedtægterne eller §

32 skal behandles på en sådan generalforsamling, ligesom det kan besluttes at

indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af bestemte emner.

§ 35. Beslutning om ændring af en pensionskasses vedtægter eller

pensionsregulativ kan kun vedtages, såfremt det tiltrædes af mindst to

tredjedele af de afgivne stemmer. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de

yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.

Stk. 2. Vedtægts- eller pensionsregulativændringer, der væsentligt

begrænser medlemmernes pensionstilsagn, forelægges medlemmerne skriftligt til

stillingtagen og har ikke virkning for de medlemmer, der inden for en

svarfrist har angivet ikke at ville tiltræde ændringerne, jf. dog § 36 og §

54.

§ 36. Ændringer i vedtægt eller pensionsregulativ, som Finanstilsynet i

medfør af kapitel 9 har pålagt en pensionskasse at foretage, og som ikke har

opnået de fornødne stemmer, anses som gyldigt vedtagne, såfremt der ikke er

afgivet et så stort antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne

kræves til beslutning om pensionskassens opløsning.

Kapitel 5

Årsregnskab m.v.

§ 37. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen og direktøren i

overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et

årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse og noter. Der

udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning underskrives af direktøren og

bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet

eller årsberetningen ikke bør godkendes, skal der redegøres herfor i

påtegningen. Har direktøren eller et bestyrelsesmedlem andre indvendinger mod

årsregnskabet eller årsberetningen, som vedkommende ønsker at gøre

medlemmerne bekendt med, skal vedkommende ligeledes gøre rede herfor i

påtegningen.

§ 38. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan en pensionskasses

første regnskabsperiode og ved omlægning af regnskabsperioden en senere

periode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

§ 39. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse

med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af pensionskassens

aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i

henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som

nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 4. Hvis anvendelsen af en bestemmelse i dette kapitel eller en

forskrift i henhold til § 42 i særlige tilfælde vil medføre, at årsregnskabet

kommer til at stride mod kravet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette

krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt

begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning fravigelsen har på

pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt

resultatet.

§ 40. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller

pensionskassens vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og

forelagt til fornyet behandling på en generalforsamling.

§ 41. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med

følgende almindelige principper:

1. Pensionskassen formodes at fortsætte sin virksomhed.

2. Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til

det næste.

3. Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig

forsigtighed og især således:

a) at kun det overskud, der er konstateret på balancetidspunktet,

medtages,

b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab,

som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et

tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt

mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet

udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten

årsregnskabet udviser tab eller overskud.

4. Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som

regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.

5. Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6. Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående

år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3,

litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver,

gældsposter og hensættelser.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i

undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og

behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på

pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultatet.

§ 42. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med regler

fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af

pensionshensættelserne.

§ 43. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for

udviklingen i pensionskassens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis

årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis

der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives

oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives

hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af betydningsfulde

hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning samt af pensionskassens

forventede udvikling.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til

resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende

anvendelse af pensionskassens overskud eller dækning af tab.

§ 44. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og godkendelse

indsendes til Finanstilsynet 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen

godkendte årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning

om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Endvidere indsendes udskrift af

revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision. Er den vedtagne

fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet

eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af

generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.

Stk. 2. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt

under stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen

i Statstidende. De modtagne årsregnskaber er offentligt tilgængelige i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 45. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere

specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse

af pensionskassernes økonomiske stilling og ved udarbejdelsen af tilsynets

årlige beretning.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1,

suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af pensionskassens

direktør, bestyrelse, revisorer eller aktuar.

Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1 og stk. 2,

indsendes efter regler fastsat af tilsynet.

Kapitel 6

Placeringsregler og båndlæggelse

§ 46. Midler svarende til mindst 60 pct. af pensionshensættelserne skal

være anbragt på følgende måde:

1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en

dansk kommune står som udsteder eller garant,

2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske

finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,

3) som indestående i danske pengeinstitutter,

4) i lån sikret ved tinglyst panteret i beboelses- eller kontorejendomme

eller ejendomme, hvis værdi i øvrigt er uafhængig af en særlig

erhvervsudnyttelse, dog ikke ud over to tredjedele af ejendomsværdien ifølge

den senest foretagne offentlige vurdering,

5) i fast ejendom, som pensionskassen ejer, og som er af samme art som

nævnt under nr. 4, eller

6) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under

nr. 4 nævnte, og i værdipapirer, som efter den sikkerhed, de frembyder, kan

stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt under nr. 1-3 og 5.

Stk. 2. De begrænsninger for midlernes anbringelse, der er fastsat i stk.

1, kan fraviges af Finanstilsynet.

§ 47. En pensionskasses samlede anbringelse af midler i en enkelt

virksomhed i form af ejerkapital og lånekapital må ikke overstige 2 pct. af

pensionskassens samlede passiver.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for en pensionskasses samlede anbringelse af

midler hos virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at

anbringelserne hos de pågældende udgør en samlet risiko for pensionskassen.

Stk. 3. Såfremt pensionskassen i forbindelse med sin normale drift har

fået et tilgodehavende i den eller de virksomheder, pensionskassen er knyttet

til, må dette ikke varigt overstige et beløb, som må anses for rimeligt i

forhold til pensionskassens størrelse og virksomhedens art.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver efter § 46, stk. 1,

eller på aktiver, der efter Finanstilsynets skøn frembyder en tilsvarende

sikkerhed.

Stk. 5. For anbringelse af midler i kapitalformidlingsaktieselskaber

finder reglen i stk. 1 alene anvendelse på midler svarende til

pensionshensættelserne.

§ 48. Finanstilsynet fastsætter regler om midlernes placering med hensyn

til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke

pensionsforpligtelserne skal afvikles.

§ 49. En pensionskasse skal båndlægge aktiver til en bogført værdi

svarende til de af aktuaren ved årsregnskabets slutning opgjorte

pensionshensættelser. Ved båndlæggelsen anses aktiverne som givet i håndpant

til sikkerhed for medlemmernes krav. Er de pågældende aktiver fondsaktiver

registreret i Værdipapircentralen, skal en tilsvarende båndlæggelse med

Finanstilsynet som berettiget registreres i Værdipapircentralen.

Båndlæggelsen sker i overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte

bestemmelser. Finanstilsynet kan bemyndige pensionskassens statsautoriserede

eller registrerede revisor til at underskrive påtegninger om båndlæggelse på

tilsynets vegne.

Stk. 2. Ønsker pensionskassen nogen del af pensionshensættelserne dækket

af fast ejendom, der tilhører pensionskassen, båndlægges et tinglyst

ejerpantebrev.

Stk. 3. Mindst 75 pct. af de båndlagte aktiver skal være aktiver efter §

46.

§ 50. Ved opgørelsen af, om aktiver båndlagt i overensstemmelse med § 46

svarer til pensionshensættelserne, kan medregnes tilgodehavende, uforfaldne

renter af værdipapirer efter § 46, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 6, forudsat at

værdipapirerne er båndlagt.

§ 51. Båndlæggelse i overensstemmelse med § 49 skal finde sted inden 3

måneder efter hvert regnskabsårs udgang. I løbet af regnskabsåret skal på

samme måde og med 3 måneders frist foretages båndlæggelse til dækning af det

beløb, hvormed pensionshensættelserne skønnes at være vokset i den forløbne

del af regnskabsåret. Finanstilsynet kan dispensere fra fristen i 2. pkt.

Kapitel 7

Revision og granskning

§ 52. Årsregnskabet skal revideres af en eller flere revisorer valgt af

generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Mindst

een af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret.

§ 53. § 179, stk. 1, § 180, stk. 1, 3 og 4, §§ 181-183, § 184, stk. 1 og

4, og §§ 186-191 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende

anvendelse. § 185 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende

anvendelse på forholdet mellem pensionskasserne og den eller de virksomheder,

de er knyttede til.

Stk. 2. Finanstilsynets udnævnelse af revisor og skifterettens udpegning

af granskningsmænd forudsætter, at forslaget herom har opnået tilslutning fra

mindst henholdsvis 10 pct. og 25 pct. af samtlige stemmeberettigede

medlemmer.

Kapitel 8

Overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre

foranstaltninger og opløsning

§ 54. En pensionskasses beslutning om hel eller delvis overførsel af

pensionstilsagnene til et forsikringsselskab eller til en anden

pensionskasse, der er knyttet til virksomheder inden for samme koncern, skal

opfylde forskrifterne i § 35, stk. 1.

Stk. 2. Hvis der ved overførslen foretages ændringer i pensionstilsagnene,

herunder forandring af bonusregler, skal disse ændringer forelægges

Finanstilsynet til godkendelse.

Stk. 3. Forinden Finanstilsynet giver tilladelse, skal pensionskassen til

hvert enkelt medlem og andre pensionsberettigede, der omfattes af

overførslen, fremsende en af tilsynet godkendt redegørelse for den påtænkte

overførsel. Redegørelsen skal beskrive overførslen og dens konsekvenser for

medlemmerne og skal opfordre medlemmerne til at meddele tilsynet indvendinger

imod overførslen inden en fastsat frist.

Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist træffer

Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt pensionstilsagnene kan overføres i

overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overførslen kan ikke påberåbes

som grundlag for at hæve pensionsaftalen.

Stk. 5. Såfremt der sker overførsel af samtlige pensionskassens aktiver og

passiver til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er

knyttet til virksomheder inden for samme koncern, foretager Finanstilsynet af

egen drift anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om pensionskassens

opløsning.

§ 55. Er en pensionskasses basiskapital ikke tilstrækkelig, skal

Finanstilsynet pålægge pensionskassen at udarbejde en plan for genoprettelse

af dens økonomiske stilling. Planen skal tilsigte en genoprettelse af den

økonomiske stilling over et kortere tidsrum, der fastsættes af

Finanstilsynet. Pensionskassen skal forelægge planen for Finanstilsynet til

bedømmelse af, om planen indeholder de foranstaltninger, som skønnes

nødvendige.

§ 56. Såfremt Finanstilsynet ikke finder den i § 55 nævnte plan

betryggende, eller såfremt der er sket en forringelse af pensionskassens

økonomiske stilling i forhold til planen, skal Finanstilsynet pålægge

pensionskassen inden en af tilsynet fastsat frist at foretage de

foranstaltninger, som tilsynet skønner nødvendige.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere meddele en pensionskasse pålæg,

såfremt:

1) pensionskassen ikke overholder denne lov og de i medfør af loven

udstedte forskrifter,

2) pensionskassen ikke overholder sine vedtægter eller det for sin

virksomhed gældende grundlag,

3) Finanstilsynet ikke finder det i nr. 2 nævnte grundlag eller den måde,

hvorpå pensionskassens midler er anbragt, betryggende, eller

4) såfremt der i pensionskassen konstateres manglende dækning.

Stk. 3. Pålæg om nedsættelse af pensionsydelser kan alene meddeles,

såfremt mulighederne for en genoprettelse af pensionskassens økonomiske

stilling på anden måde er udtømte.

§ 57. Finanstilsynet kan tilbagekalde pensionskassens koncession, såfremt

pensionskassen ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har

efterkommet et pålæg efter § 56.

§ 58. En pensionskasse skal opløses, såfremt:

1) den ikke har nogen bestyrelse eller aktuar og dette ikke afhjælpes

inden en af Finanstilsynet fastsat frist,

2) pensionskassens medlemstal bliver mindre end 50, jf. § 7,

3) en så stor del af medlemskredsen forlader pensionskassen i forbindelse

med et frasalg af en del af virksomheden, at det vil bringe de resterende

medlemmers rettigheder ifølge vedtægter og regulativ i fare,

4) den til pensionskassen knyttede virksomhed nedlægges i sin helhed,

5) pensionskassens forpligtelser er fuldt indfriede eller

6) pensionskassens koncession tilbagekaldes.

§ 59. Skal en pensionskasse opløses efter § 58, kan Finanstilsynet træffe

beslutning om, at bestanden af pensionstilsagn skal søges overdraget til et

forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er knyttet til

virksomheder inden for samme koncern, eller at bestanden af pensionstilsagn

skal tages under administration, eller at der skal ske udlodning af

pensionskassens formue.

Stk. 2. Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration af en

livsforsikringsbestand finder tilsvarende anvendelse på en bestand af

pensionstilsagn.

§ 60. Beslutning om opløsning af en pensionskasse kan kun træffes af:

1) generalforsamlingen i forbindelse med en overdragelse af hele bestanden

efter § 54,

2) generalforsamlingen, såfremt ingen medlemmer modsætter sig opløsningen,

eller

3) Finanstilsynet, såfremt den i § 58 anførte opløsning ikke finder sted.

§ 61. Er ikke andet fastsat i lovgivningen, gennemføres beslutning om

opløsning af en pensionskasse ved likvidation, medmindre Finanstilsynet giver

tilladelse til, at samtlige pensionskassens aktiver og passiver som helhed

overdrages til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er

knyttet til virksomheder inden for samme koncern. Generalforsamlingen kan

vælge en eller flere likvidatorer til at foretage opløsningen. I modsat fald

udnævner Finanstilsynet en eller flere likvidatorer. Taler hensynet til

medlemmerne eller kreditorerne derfor, kan Finanstilsynet udnævne en

likvidator til at foretage likvidationen sammen med de af generalforsamlingen

valgte.

§ 62. Beslutning om likvidation skal registreres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Likvidator skal inden 14 dage anmelde beslutningen til

Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Er beslutningen truffet i

medfør af § 60, stk. 1, nr. 3, foretager tilsynet af egen drift anmeldelse

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og likvidationen anses som påbegyndt på

det tidspunkt, hvor tilsynet traf beslutning.

Stk. 2. Likvidatorerne træder i bestyrelsens og direktionens sted. Denne

lovs bestemmelser om bestyrelsen finder med de fornødne lempelser anvendelse

på likvidatorerne.

Stk. 3. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den, der har besluttet

udnævnelsen.

Stk. 4. En pensionskasse, der er under likvidation, skal bibeholde sit

navn med tilføjelsen »i likvidation«.

Stk. 5. I øvrigt finder lovens regler om regnskabsaflæggelse, revision,

generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til Finanstilsynet samt §

172, stk. 1-3, og § 173 i lov om forsikringsvirksomhed tilsvarende anvendelse

i pensionskasser under likvidation. Finanstilsynet kan dispensere fra

bestemmelserne.

§ 63. Deling af pensionskassens formue efter fyldestgørelse af

kreditorerne sker i overensstemmelse med vedtægternes forskrifter. De midler,

der i medfør af §§ 49-51 er båndlagt, tjener alene til fyldestgørelse af

vedtægtsmæssige forpligtelser. Delingen af pensionskassens formue må ikke

foretages, før Finanstilsynet har godkendt en plan derfor.

§ 64. På en pensionskasses vegne kan konkursbegæring kun indgives af

bestyrelsen, eller, hvis pensionskassen er under likvidation, af likvidator.

En pensionskasse, der er under konkurs, skal bibeholde sit navn med

tilføjelsen »under konkurs«. Skifteretten giver meddelelse til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om konkursens begyndelse og slutning. I

forbindelse med konkursens slutning slettes pensionskassen af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Er pensionskassen under likvidation, og finder likvidator, at

likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne og de

pensionsberettigede, skal han indkalde generalforsamlingen til beslutning om

indgivelse af konkursbegæring.

Stk. 3. Bliver en pensionskasse insolvent, skal Finanstilsynet indgive

konkursbegæring til skifteretten, medmindre en sådan begæring er indgivet af

andre.

Stk. 4. Erklæres en pensionskasse konkurs, tages bestanden af

pensionstilsagn under administration af Finanstilsynet, og skifteretten

oversender de i § 46 nævnte midler til Finanstilsynet. De enkelte

pensionsberettigede kan ikke gøre krav gældende imod konkursboet. Derimod kan

Finanstilsynet i konkursboet anmelde et beløb svarende til forskellen mellem

pensionshensættelserne ved konkursens indtræden og værdien af de midler, der

er båndlagt i medfør af §§ 49-51.

Stk. 5. Endvidere kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne kræve,

hvad der svarer til den basiskapital, som modsvarer den for pensionskassen

beregnede solvensmargen, og som er i behold ifølge en status opgjort ved

administrationsboets begyndelse i overensstemmelse med § 10.

Stk. 6. Finanstilsynet udpeger en likvidator til at forestå delingen af de

båndlagte midler. Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration

af en livsforsikringsbestand finder tilsvarende anvendelse på en bestand af

pensionstilsagn.

Kapitel 9

Tilsyn

§ 65. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de

bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 68.

§ 66. Pensionskasserne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er

nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan undersøge de af

loven omfattede pensionskassers forhold.

§ 67. Til dækning af udgifterne ved tilsynet pålignes pensionskasser, der

er under tilsyn efter denne lov, et beløb, der fastsættes i henhold til § 242

i lov om forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet har udpantningsret for

bidragene.

§ 68. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter bestemmelser om førelsen

af registeret over pensionskasser, herunder om bekendtgørelse i Statstidende,

retsvirkningerne heraf og om gebyrer i forbindelse med registrering,

afskrifter af registerbladet, anmeldelser, regnskaber m.v.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at alle eller nogle

registreringer m.v. offentliggøres i en særlig registreringstidende.

Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og offentliggørelse skal

ske i styrelsens edb-informationssystem samtidig med eller i stedet for

registreringstidende. Oplysninger, offentliggjort i edb-informationssystemet

og i registreringstidende, anses for at være kommet til tredjemands kundskab

og har i enhver henseende samme retsvirkning som offentliggørelse i

Statstidende.

§ 69. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om

pensionskassernes virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal

offentliggøres.

§ 70. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af

loven kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Omgøres en af Finanstilsynet truffet afgørelse, der går ud på, at

pensionskassen skal træde i likvidation, eller at dets pensionskassebestand

tages under administration, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks

registrere dette. Finanstilsynet skal, såfremt pensionskassen ejer faste

ejendomme, drage omsorg for fornøden tinglysning.

Kapitel 10

Straffebestemmelser m.v.

§ 71. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

den, der overtræder § 4, § 10, stk. 1, § 15, § 16, stk. 1, § 20, stk. 4 og 5,

§ 24, § 26, § 29, § 32, stk. 1, 2. pkt., § 37, stk. 1, §§ 38-39, § 41, stk. 1

og 3, § 43, § 54, stk. 1-3, § 55, 3. pkt., § 62, stk. 1, 2. pkt., § 62, stk.

4, § 63 og § 64, stk. 1, 2. pkt., med bøde. På samme måde straffes grov eller

gentagen overtrædelse af § 20, stk. 2, 1. pkt. Endvidere straffes

overtrædelse af de i § 53, stk. 1, nævnte bestemmelser, i det omfang en sådan

overtrædelse kan straffes efter § 260 i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører,

prokurister og andre ansatte, aktuarer, revisorer og likvidatorer samt deres

suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres

hverv har fået kundskab om, eller såfremt de giver urigtige eller vildledende

oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller andre

offentlige myndigheder, til offentligheden eller til

pensionskassemedlemmerne.

Stk. 3. Den, der ikke efterkommer et påbud efter § 56, stk. 1 og 2, eller

§ 66, straffes med bøde.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af en pensionskasse, et aktieselskab, et

anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet eller

pensionskassen som sådan straf af bøde. Er en overtrædelse begået af en

kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab

bødeansvar.

Stk. 5. I forskrifter, der udstedes i henhold til denne lov, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne

samt for ikke at efterkomme påbud givet i henhold til forskrifterne.

§ 72. Undlader en pensionskasses bestyrelse, direktør, likvidator, revisor

eller aktuar at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler eller

pålægges dem, kan Finanstilsynet pålægge de pågældende under daglige eller

ugentlige bøder at opfylde pligterne.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 73. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om tilsyn med pensionskasser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 5, Årsregnskab m.v., anvendes på

regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 1989 og senere. For regnskabsår, der

påbegyndes før dette tidspunkt, anvendes de hidtil gældende regler om

regnskabsaflæggelse.

Stk. 4. Henvisninger til § 14 i lov om tilsyn med pensionskasser i

båndlæggelsespåtegninger og i registreringer i Værdipapircentralen skal med

virkning fra lovens ikrafttræden forstås som henvisninger til § 49 i lov om

tilsyn med firmapensionskasser.

Stk. 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning

kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens

særlige forhold tilsiger.

§ 74. Pensionskasser, der var under tilsyn i medfør af lov om tilsyn med

pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, skal inden 3

år efter lovens ikrafttræden have opnået koncession i henhold til § 17.

Finanstilsynet kan forlænge denne frist. En pensionskasse skal først opfylde

denne lovs bestemmelser om pensionsregulativ samt det økonomiske og tekniske

grundlag, når pensionskassen opnår koncession. Indtil pensionskassen opnår

koncession, finder bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar

1984 vedrørende pensionskassens vedtægter anvendelse på pensionskassen.

Såfremt koncession ikke er opnået ved fristens udløb, finder reglerne i

kapitel 8 anvendelse.

§ 75. Pensionskasser, der omfattes af §§ 1 og 2, og som lovligt drev

pensionskassevirksomhed ved denne lovs ikrafttræden, men som ikke omfattes af

lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar

1984, eller lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af

23. marts 1984 med senere ændringer, skal inden 3 år efter lovens

ikrafttræden have opnået koncession i henhold til § 17. Finanstilsynet kan

forlænge denne frist. De for disse pensionskasser hidtil gældende regler

bortset fra opløsningsbestemmelser finder tilsvarende anvendelse på de

pågældende pensionskasser, indtil koncession er meddelt. Såfremt koncession

ikke er opnået ved fristens udløb, opløses pensionskassen i medfør af kapitel

8 i denne lov.

§ 76. Vedtægts- og pensionsregulativændringer, som er nødvendige for at

opnå koncession i medfør af § 17, og som ikke har opnået det til

gennemførelse vedtægtsmæssigt fornødne stemmetal, anses som gyldigt vedtagne,

såfremt der ikke er afgivet så mange stemmer imod ændringerne, som kræves til

beslutning om pensionskassens opløsning. Såfremt disse vedtægts- eller

regulativændringer ikke herefter kan anses for vedtagne, opløses

pensionskassen i medfør af bestemmelserne i kapitel 8.

§ 77. Uanset §§ 46 og 47 kan pensionskasser, der virkede ved lovens

ikrafttræden, fortsat besidde de aktiver, som de lovligt ejede på dette

tidspunkt.

§ 78. Bestemmelserne i § 7, stk. 1, finder ikke anvendelse på

pensionskasser, der ved lovens ikrafttræden havde mindre end 50 medlemmer

opgjort efter § 3.

Stk. 2. Såfremt medlemstallet i en af de i stk. 1 nævnte pensionskasser er

eller bliver mindre end 50, skal Finanstilsynet beslutte, på hvilke

betingelser pensionskassen kan fortsætte sin virksomhed.

Stk. 3. Dispensationer, der er meddelt pensionskasser i medfør af § 6 i

lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar

1984, er fortsat gyldige i overensstemmelse med denne bestemmelse.

§ 79. Pensionskasser, der i de seneste 3 år inden lovens vedtagelse i

henhold til vedtægterne regelmæssigt udloddede ydelser, som modtagerne ikke

havde retligt krav på, kan i indtil 5 år efter lovens ikrafttræden fortsat

udlodde sådanne ydelser til de personer, der inden for den nævnte periode

modtog sådanne ydelser. Finanstilsynet kan dog forlænge denne frist med

indtil 10 år.

§ 80. Den i § 13, stk. 13, i lov om tilsyn med pensionskasser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, nævnte kursreservefond skal

opløses, og midlerne skal overføres til reserven i overensstemmelse med de af

Finanstilsynet fastsatte regnskabsforskrifter.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter