1988 LSF 140 FORSLAG TIL LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Lovens område m.v.
§ 1. Ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et
ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en
pensionskasse, der har koncession i henhold til lov om forsikringsvirksomhed,
eller i en pensionskasse, der har koncession i henhold til denne lov.
Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for løfter om pension
1) afgivet af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab,
2) afgivet over for direktører eller disses efterladte,
3) reguleret i henhold til særlig lov eller
4) afgivet af kommunale foreninger, for hvis forpligtelser kommuner hæfter
fuldt ud.
§ 2. Denne lov finder anvendelse på enhver sammenslutning (pensionskasse),
der har til formål på grundlag af et løfte om pension at sikre de ansatte
pension i forbindelse med ansættelse i en virksomhed, herunder et
koncessioneret selskab, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for
samme koncern.
Stk. 2. Pensionskasser, der er under tilsyn efter lov om
forsikringsvirksomhed, og løfter om pension, der omfattes af § 1, stk. 2,
omfattes ikke af denne lov.
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med vedkommende minister
eller kommune bestemme, at en pensionskasse, for hvis forpligtelser staten
eller kommunen fuldt ud hæfter eller garanterer, helt eller delvis undtages
fra § 10, §§ 12-14, § 17, §§ 20-25, § 28, kapitel 4, § 46, §§ 48-51 og
kapitel 8 i denne lov.
Stk. 4. En pensionskasse, der yder tjenestemandslignende pension, og for
hvilken staten eller en kommune fuldt ud hæfter eller garanterer, omfattes
ikke af denne lov.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at løfter om pension af
ringe størrelse ikke omfattes af denne lov.
Læs alt
§ 3. Ved en pensionskasses medlemmer forstås
1) personer, der er ansat i den eller de virksomheder, som pensionskassen
er tilknyttet, og som har fået løfte om pension,
2) tidligere ansatte, der modtager pension fra pensionskassen,
3) personer, der modtager ægtefællepension efter en tidligere ansats død,
og
4) personer, der tidligere har været ansat i virksomheden, og som i
henhold til bestemmelser i pensionskassens vedtægter har bevaret retten til
pension uanset ansættelsesforholdets ophør.
Stk. 2. Vedtægterne kan begrænse de i stk. 1, nr. 4, nævnte personers
medlemsrettigheder.
§ 4. De i § 2, stk. 1, omhandlede sammenslutninger er pligtige at anvende
ordet »pensionskasse« i tilknytning til deres navn.
§ 5. En pensionskasse må ikke drive anden virksomhed end den
pensionskassevirksomhed, der angives i koncessionen, jf. dog § 6.
Pensionskassen må kun drive virksomhed her i landet.
Stk. 2. En pensionskasse antages at drive anden virksomhed, når
pensionskassen alene eller sammen med den eller de virksomheder, som
pensionskassen er knyttet til, jf. § 2, stk. 1,
1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed eller
2) sammen med andre pensionskasser og forsikringsselskaber udøver en
bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, som ikke er et
kapitalformidlingsaktieselskab.
Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål
alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller
flere erhvervsvirksomheder.
§ 6. En pensionskasse må opføre, eje og drive fast ejendom som en varig
anbringelse af pensionskassens midler.
§ 7. En pensionskasse skal have mindst 50 medlemmer.
Stk. 2. Såfremt antallet af medlemmer i en pensionskasse bliver mindre end
50, skal pensionskassen straks anmode Finanstilsynet om at beslutte, om og i
givet fald på hvilke betingelser pensionskassen kan fortsætte sin virksomhed.
§ 8. Medlemmer og personer, der er berettiget til pension, kan ikke til
eje eller pant overdrage eller på anden måde råde over rettigheder, som de
har krav på i en pensionskasse. Sådanne rettigheder kan ikke gøres til
genstand for retsforfølgning.
§ 9. Krav, der er grundede i pensionsløftet, forældes 2 år efter udgangen
af det kalenderår, i hvilket fordringshaveren fik kundskab om kravet og om,
at det er forfaldet, og i alt fald 5 år efter kravets forfaldstid. I øvrigt
finder reglerne i §§ 1-3 i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af
fordringer anvendelse.
Kapitel 2
Om pensionskassers stiftelse, vedtægter og lign.
§ 10. En pensionskasse må ikke påbegynde sin virksomhed, forinden:
1) pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt økonomiske og
tekniske grundlag er godkendt af Finanstilsynet,
2) Finanstilsynet har givet pensionskassen koncession og
3) registrering er sket i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. En pensionskasse skal for at kunne påbegynde sin virksomhed ud
over en basiskapital være i besiddelse af midler, som er tilstrækkelige til
at modsvare pensionskassens forpligtelser beregnet ud fra det af
Finanstilsynet godkendte beregningsgrundlag.
Stk. 3. Den nødvendige størrelse af basiskapitalen bestemmes ved beregning
af pensionskassens solvensmargen. Solvensmargenen beregnes på grundlag af
omfanget af kassens pensionsforpligtelser. Finanstilsynet fastsætter
bestemmelser om, hvorledes solvensmargenen beregnes, herunder eventuelle
mindstebeløb.
§ 11. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om:
1. Pensionskassens navn.
2. Den kommune her i landet, hvor pensionskassen skal have sit hjemsted.
3. Pensionskassens formål.
4. Pensionskassens medlemmer.
5. Antallet af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter samt
bestyrelsesmedlemmers valgperiode.
6. Hvorvidt der ansættes en direktør (forretningsfører).
7. Eventuelle begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers
tegningsret i henhold til § 30.
8. Indkaldelse til generalforsamlinger.
9. Hvilke anliggender der skal behandles på ordinær generalforsamling.
10. Regler om ændring af vedtægter og pensionsregulativ.
11. Regnskabsaflæggelse samt antallet af revisorer og behandling af
årsregnskabet.
12. Anbringelse af pensionskassens midler.
13. Anvendelse af overskud og dækning af underskud.
14. Hvorledes der skal forholdes, hvis en eller flere af de virksomheder,
hvis personale pensionskassen omfatter, helt eller delvis nedlægges eller
overdrages eller virksomheden af anden grund ønsker at bringe
pensionsordningen til ophør.
15. Regler om pensionskassens opløsning og anvendelse af pensionskassens
midler.
16. Valg af aktuar.
17. Procedurer for løsning af uoverensstemmelser mellem et medlem og
pensionskassen.
Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde oplysning om navnet på den eller de
virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, og om de forpligtelser, som
virksomhederne har påtaget sig over for pensionskassen.
§ 12. Pensionsregulativet skal indeholde:
1. De i henhold til § 11, nr. 1-4, trufne vedtægtsbestemmelser.
2. Regler om pensionsbeløbenes størrelse og regulering, deres beregning og
udbetaling.
3. Regler om medlemmernes rettigheder ved udtræden af pensionskassen.
4. Regler om pensionsbidrag.
5. Regler om medlemmernes rettigheder og pligter i øvrigt.
6. Angivelse af de regler, hvorefter pensionsordninger med løbende
udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et
forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra og til
pensionskassen i forbindelse med overgang til anden ansættelse.
§ 13. Ansøgning om godkendelse af pensionskassens økonomiske og tekniske
grundlag skal indeholde angivelse af:
1. grundlag for beregning og regulering af pensionsbidrag og ydelser samt
pensionshensættelser,
2. de former for pensioner, som pensionskassen agter at anvende,
3. regler for beregning af udtrædelsesgodtgørelser og formueandele,
4. regler for beregning og fordeling af overskud til medlemmerne og for
dækning af underskud,
5. regler for helbredsbedømmelse,
6. det højeste beløb, som pensionskassen uden genforsikring skal kunne
overtage på enkelt risiko, og
7. omkostninger ved kassens administration.
§ 14. Til konstituerende generalforsamling indkaldes de stemmeberettigede
ifølge vedtægtsudkastet.
Stk. 2. Generalforsamlingen træffer med simpelt stemmeflertal blandt de
fremmødte stemmeberettigede beslutning om godkendelse af vedtægter og
pensionsregulativ og om, hvorvidt pensionskassen skal stiftes. Beslutning om
ændring af udkast til vedtægter og pensionsregulativ kan træffes med simpelt
stemmeflertal uanset udkastets bestemmelser om stemmeflertal ved ændringer
efter stiftelsen. Beslutning om ændring, som ikke er angivet i indkaldelsen,
kræver dog samtykke fra samtlige stemmeberettigede. Generalforsamlingens
beslutning om stiftelse må ikke træffes, før generalforsamlingen har godkendt
vedtægter og pensionsregulativ.
Stk. 3. Når pensionskassen er stiftet, vælges bestyrelse og revisorer
efter vedtægternes bestemmelse herom.
§ 15. Pensionskassen skal anmeldes til registrering i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest 1 måned efter den konstituerende generalforsamling.
Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om navn, stilling og bopæl
for pensionskassens bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse, direktører
og revisorer samt om pensionskassens adresse. De personer, der har ret til at
tegne pensionskassen, skal egenhændigt angive, hvorledes de vil underskrive.
Stk. 3. Med anmeldelsen skal følge bevis for, at pensionskassens
bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer opfylder de i § 25 og kapitel 7
nævnte betingelser.
§ 16. Senest samtidig med anmeldelse til registrering i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen skal pensionskassen indgive ansøgning om koncession og om
godkendelse af pensionskassens økonomiske og tekniske grundlag, vedtægter og
pensionsregulativ til Finanstilsynet.
Stk. 2. Med ansøgning om koncession skal følge bekræftet udskrift af
generalforsamlingsprotokollen samt vedtægter og pensionsregulativ
underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer.
§ 17. Koncession til at drive pensionskassevirksomhed efter denne lov kan
ikke gives, før Finanstilsynet har godkendt pensionskassens vedtægter og
pensionsregulativ samt det økonomiske og tekniske grundlag m.v. Ved
godkendelse af de i §§ 12 og 13 nævnte forhold og af ændringer heri skal
Finanstilsynet påse, at de godkendte regler yder det enkelte medlem og andre
pensionsberettigede betryggende sikkerhed.
§ 18. En pensionskasse må ikke registreres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, før Finanstilsynet har givet koncession og godkendt
pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt det økonomiske og
tekniske grundlag, jf. § 17.
Stk. 2. I registeret optages oplysning om de i § 11, stk. 1, nr. 1-3, 7, 8
og 11, samt de i § 15, stk. 2, nævnte forhold.
§ 19. En pensionskasse, der ikke er registreret, kan ikke som sådan
erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser.
Stk. 2. Afgives der uanset bestemmelsen i § 10, stk. 1, pensionstilsagn,
forinden registrering har fundet sted, hæfter de, der på pensionskassens
vegne har afgivet tilsagnet eller har medansvar herfor, solidarisk for
aftalens opfyldelse. Anerkender pensionskassen forpligtelserne i løbet af 4
uger efter registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser, forudsat at
medlemmets sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes. Aftaler af den
nævnte art er forinden pensionskassens anerkendelse af forpligtelserne ikke
bindende for medlemmet.
Stk. 3. For andre forpligtelser, der før registreringen indgås på
pensionskassens vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har
medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager pensionskassen
forpligtelserne, forudsat at medkontrahentens sikkerhed ikke derved i
væsentlig grad forringes.
§ 20. Pensionskassens beslutning om ændring i de godkendte vedtægter,
pensionsregulativ eller tekniske og økonomiske grundlag har ikke gyldighed,
før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.
Stk. 2. En pensionskasse skal årligt gennemgå sit pensionsregulativ og det
tekniske og økonomiske grundlag og skal i forbindelse med indsendelsen af
årsregnskabet underrette Finanstilsynet om, hvorvidt der er behov for
ændringer. Såfremt Finanstilsynet finder behov for ændringer, drager tilsynet
omsorg for, at pensionskassen foretager en tilpasning.
Stk. 3. Ændres en pensionskasses grundlag for pensionshensættelsernes
beregning således, at pensionskassen forpligtes til for ældre pensionstilsagn
at beregne højere pensionshensættelser end hidtil, skal forhøjelsen ske inden
15 år. Forhøjelsen skal gennemføres årligt i overensstemmelse med en af
Finanstilsynet godkendt plan. Tilsynet kan fastsætte en frist, der er kortere
end den, der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 4. Sker der ændring i forhold, der er anmeldt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, skal ny anmeldelse foretages ledsaget af dokumentation for
ændringens lovlige vedtagelse. § 18, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om ændring som nævnt
i stk. 4 og ansøgning til Finanstilsynet om godkendelse af ændring af
pensionskassens vedtægter, pensionsregulativ eller tekniske og økonomiske
grundlag skal indsendes inden 1 måned efter ændringens vedtagelse. Inden 3
måneder efter, at godkendelse af vedtægtsændring er meddelt pensionskassen,
skal pensionskassen indsende et dateret eksemplar af vedtægterne med den
fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 21. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
1) indholdet af pensionskassers vedtægter, pensionsregulativ samt tekniske
og økonomiske grundlag,
2) afgrænsningen mellem pensionskassevirksomhed og anden
forsikringsvirksomhed,
3) koncessionens indhold og
4) de i § 12, nr. 6, nævnte regler.
Kapitel 3
Pensionskassers ledelse
§ 22. En pensionskasse skal have en bestyrelse bestående af en formand og
et antal andre bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af
og blandt medlemmerne i pensionskassen. For bestyrelsesmedlemmerne skal der
udpeges suppleanter, der træder i medlemmernes sted i tilfælde af forfald.
Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Et
bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller
udpeget den pågældende. Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer skal ophøre ved
afslutningen af en ordinær generalforsamling, senest 4 år efter valget.
§ 23. Hvis pensionskassens vedtægter bestemmer, at der kan eller skal
ansættes en direktør (forretningsfører), foretages ansættelsen af
bestyrelsen. Har pensionskassen ingen direktør, udføres de hverv, der ved
loven er henlagt til direktøren, af bestyrelsen.
Stk. 2. Direktøren kan ikke være medlem af pensionskassens bestyrelse.
§ 24. Bestyrelsen og direktøren forestår ledelsen af pensionskassen og
skal sørge for en forsvarlig organisation og administration af
pensionskassen.
Stk. 2. Direktøren varetager den daglige ledelse og skal følge de
retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Dispositioner, der
efter pensionskassens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning,
kan kun foretages af direktøren efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen.
Såfremt bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for
pensionskassen, kan direktøren dog foretage sådanne dispositioner.
Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne
disposition.
Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen
kontrolleres på en efter pensionskassens forhold tilfredsstillende måde.
Direktøren skal sørge for, at pensionskassens bogføring sker under
iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår
på betryggende måde.
Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen og kan kun meddeles til to
eller flere i forening.
§ 25. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer.
Stk. 2. Direktører og bestyrelsesmedlemmer skal have bopæl her i landet,
medmindre Finanstilsynet undtager fra dette krav.
Stk. 3. Det krav om bopæl her i landet, der er fastsat i stk. 2, anvendes
ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller
ved bestemmelser fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 4. Bestemmelserne om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende
anvendelse på suppleanter for disse.
§ 26. En pensionskasse skal have en af Finanstilsynet godkendt aktuar.
Stk. 2. Søger en pensionskasse om Finanstilsynets godkendelse af en ny
aktuar, skal anmodningen være ledsaget af en angivelse af årsagen til
skiftet.
Stk. 3. Aktuaren skal påse, at pensionskassen overholder sit
beregningsgrundlag, herunder reglerne om medlemmernes rettigheder ved
udtræden af kassen. Aktuaren har ret til af bestyrelsen og direktionen at
forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet.
Finanstilsynet og pensionskassens bestyrelse kan kræve de oplysninger af
aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af pensionskassens økonomiske
stilling. Aktuaren skal omgående indberette til Finanstilsynet om enhver
tilsidesættelse af pensionskassens beregningsgrundlag.
§ 27. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er
nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af
bestyrelsen, en direktør, en revisor og aktuaren kan forlange, at bestyrelsen
indkaldes. En direktør, en revisor og aktuaren har ret til at være til stede
og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i en enkelt sag
træffer anden bestemmelse.
Stk. 2. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der
underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en
aktuar, en revisor eller en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens
beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
Stk. 3. Bestyrelsen kan ved en forretningsorden træffe nærmere
bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
§ 28. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige
medlemmer er til stede, for så vidt der ikke efter vedtægterne stilles større
krav. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige
bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har
et medlem af bestyrelsen forfald, skal der gives suppleanten adgang til at
træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer.
Stk. 2. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så vidt der
ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt
stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er
afgørende i tilfælde af stemmelighed.
§ 29. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i
behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem pensionskassen og ham selv eller
om søgsmål mod ham selv eller om aftale mellem pensionskassen og tredjemand
eller søgsmål mod tredjemand, hvis han deri har en væsentlig interesse, der
kan være stridende mod pensionskassens.
§ 30. Pensionskassen forpligtes ved retshandler, som på dens vegne indgås
af den samlede bestyrelse eller af medlemmer af bestyrelsen eller af
direktører, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Den tegningsret, som efter stk. 1 tilkommer medlemmer af
bestyrelsen eller direktører, kan kun udøves af to i forening. Denne
tegningsret kan i vedtægterne yderligere begrænses således, at tegningsretten
kun kan udøves af to eller flere bestemte personer i forening eller af flere
end to i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke fastsættes.
Kapitel 4
Generalforsamling i pensionskasser
§ 31. Medlemmernes ret til at træffe beslutninger i pensionskassen udøves
på generalforsamlingen. I vedtægterne kan det dog bestemmes, at valg af
bestyrelsen, ændring af vedtægter eller pensionsregulativ foretages af
pensionskassens medlemmer ved urafstemning.
Stk. 2. Ethvert medlem har adgang til at møde på generalforsamlingen og
til at tage ordet der. Ved afstemninger har hvert medlem een stemme. De i §
3, stk. 1, nr. 4, nævnte personers stemmeret kan dog begrænses, jf. § 3, stk.
2. I vedtægterne kan der fastsættes nærmere regler om stemmeafgivningen.
Stk. 3. Enhvert medlem har ret til at få et bestemt emne behandlet på
generalforsamlingen, såfremt der skriftligt fremsættes krav herom over for
bestyrelsen inden den i vedtægterne fastsatte frist.
Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen, aktuaren og
revisorerne har adgang til at møde på generalforsamlingen og til at tage
ordet der, men har ikke stemmeret, jf. dog stk. 2.
Stk. 5. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal dagsordenen og de
fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende
tillige årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning udsendes til
medlemmerne.
§ 32. Inden seks måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der
afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal der fremlægges årsregnskab
med revisionspåtegning og årsberetning.
Stk. 2. På den ordinære generalforsamling skal der
1) træffes afgørelse om anvendelse af overskud eller dækning af tab i
henhold til godkendt årsregnskab,
2) foretages de vedtægtsmæssige eller lovbestemte personvalg og
3) tages stilling til de andre spørgsmål, der efter vedtægterne eller på
bestyrelsens, en revisors, aktuarens, Finanstilsynets eller et medlems
begæring er sat på dagsordenen.
Stk. 3. Der må alene træffes beslutning om udlodning af overskud i form af
forhøjelse af pensionstilsagnene. Et eventuelt akkumuleret overskud, der
måtte være til rådighed efter forhøjelse af pensionstilsagnene og hertil
svarende forhøjelse af hensættelserne og efter en eventuel nødvendig
forhøjelse af basiskapitalen, jf. § 10, stk. 3, skal overføres til næste år,
medmindre Finanstilsynet i særlige tilfælde tillader anden anvendelse.
§ 33. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen
finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes
inden fjorten dage, når det til behandling af et bestemt angivet emne
skriftligt forlanges af en tiendedel af samtlige medlemmer, af
pensionskassens aktuar, af en revisor eller af Finanstilsynet.
§ 34. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt
stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne bestemmer andet. Står
stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne
bestemmer andet.
Stk. 2. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres af
generalforsamlingen, hvis alle stemmeberettigede samtykker. Dog kan den
ordinære generalforsamling altid afgøre sager, som efter vedtægterne eller §
32 skal behandles på en sådan generalforsamling, ligesom det kan besluttes at
indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af bestemte emner.
§ 35. Beslutning om ændring af en pensionskasses vedtægter eller
pensionsregulativ kan kun vedtages, såfremt det tiltrædes af mindst to
tredjedele af de afgivne stemmer. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de
yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.
Stk. 2. Vedtægts- eller pensionsregulativændringer, der væsentligt
begrænser medlemmernes pensionstilsagn, forelægges medlemmerne skriftligt til
stillingtagen og har ikke virkning for de medlemmer, der inden for en
svarfrist har angivet ikke at ville tiltræde ændringerne, jf. dog § 36 og §
54.
§ 36. Ændringer i vedtægt eller pensionsregulativ, som Finanstilsynet i
medfør af kapitel 9 har pålagt en pensionskasse at foretage, og som ikke har
opnået de fornødne stemmer, anses som gyldigt vedtagne, såfremt der ikke er
afgivet et så stort antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne
kræves til beslutning om pensionskassens opløsning.
Kapitel 5
Årsregnskab m.v.
§ 37. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen og direktøren i
overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et
årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse og noter. Der
udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning underskrives af direktøren og
bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet
eller årsberetningen ikke bør godkendes, skal der redegøres herfor i
påtegningen. Har direktøren eller et bestyrelsesmedlem andre indvendinger mod
årsregnskabet eller årsberetningen, som vedkommende ønsker at gøre
medlemmerne bekendt med, skal vedkommende ligeledes gøre rede herfor i
påtegningen.
§ 38. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan en pensionskasses
første regnskabsperiode og ved omlægning af regnskabsperioden en senere
periode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.
§ 39. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse
med denne lov og forskrifter i henhold til loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af pensionskassens
aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet.
Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i
henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som
nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.
Stk. 4. Hvis anvendelsen af en bestemmelse i dette kapitel eller en
forskrift i henhold til § 42 i særlige tilfælde vil medføre, at årsregnskabet
kommer til at stride mod kravet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette
krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt
begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning fravigelsen har på
pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt
resultatet.
§ 40. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller
pensionskassens vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og
forelagt til fornyet behandling på en generalforsamling.
§ 41. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med
følgende almindelige principper:
1. Pensionskassen formodes at fortsætte sin virksomhed.
2. Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til
det næste.
3. Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig
forsigtighed og især således:
a) at kun det overskud, der er konstateret på balancetidspunktet,
medtages,
b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab,
som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et
tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt
mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet
udarbejdes, og
c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten
årsregnskabet udviser tab eller overskud.
4. Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som
regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.
5. Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.
6. Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående
år.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3,
litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver,
gældsposter og hensættelser.
Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i
undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og
behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på
pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultatet.
§ 42. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med regler
fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af
pensionshensættelserne.
§ 43. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for
udviklingen i pensionskassens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis
årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis
der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives
oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives
hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.
Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af betydningsfulde
hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning samt af pensionskassens
forventede udvikling.
Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til
resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende
anvendelse af pensionskassens overskud eller dækning af tab.
§ 44. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og godkendelse
indsendes til Finanstilsynet 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen
godkendte årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning
om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Endvidere indsendes udskrift af
revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision. Er den vedtagne
fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet
eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af
generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.
Stk. 2. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt
under stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen
i Statstidende. De modtagne årsregnskaber er offentligt tilgængelige i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 45. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere
specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse
af pensionskassernes økonomiske stilling og ved udarbejdelsen af tilsynets
årlige beretning.
Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1,
suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af pensionskassens
direktør, bestyrelse, revisorer eller aktuar.
Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1 og stk. 2,
indsendes efter regler fastsat af tilsynet.
Kapitel 6
Placeringsregler og båndlæggelse
§ 46. Midler svarende til mindst 60 pct. af pensionshensættelserne skal
være anbragt på følgende måde:
1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en
dansk kommune står som udsteder eller garant,
2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske
finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,
3) som indestående i danske pengeinstitutter,
4) i lån sikret ved tinglyst panteret i beboelses- eller kontorejendomme
eller ejendomme, hvis værdi i øvrigt er uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse, dog ikke ud over to tredjedele af ejendomsværdien ifølge
den senest foretagne offentlige vurdering,
5) i fast ejendom, som pensionskassen ejer, og som er af samme art som
nævnt under nr. 4, eller
6) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under
nr. 4 nævnte, og i værdipapirer, som efter den sikkerhed, de frembyder, kan
stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt under nr. 1-3 og 5.
Stk. 2. De begrænsninger for midlernes anbringelse, der er fastsat i stk.
1, kan fraviges af Finanstilsynet.
§ 47. En pensionskasses samlede anbringelse af midler i en enkelt
virksomhed i form af ejerkapital og lånekapital må ikke overstige 2 pct. af
pensionskassens samlede passiver.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for en pensionskasses samlede anbringelse af
midler hos virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at
anbringelserne hos de pågældende udgør en samlet risiko for pensionskassen.
Stk. 3. Såfremt pensionskassen i forbindelse med sin normale drift har
fået et tilgodehavende i den eller de virksomheder, pensionskassen er knyttet
til, må dette ikke varigt overstige et beløb, som må anses for rimeligt i
forhold til pensionskassens størrelse og virksomhedens art.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver efter § 46, stk. 1,
eller på aktiver, der efter Finanstilsynets skøn frembyder en tilsvarende
sikkerhed.
Stk. 5. For anbringelse af midler i kapitalformidlingsaktieselskaber
finder reglen i stk. 1 alene anvendelse på midler svarende til
pensionshensættelserne.
§ 48. Finanstilsynet fastsætter regler om midlernes placering med hensyn
til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke
pensionsforpligtelserne skal afvikles.
§ 49. En pensionskasse skal båndlægge aktiver til en bogført værdi
svarende til de af aktuaren ved årsregnskabets slutning opgjorte
pensionshensættelser. Ved båndlæggelsen anses aktiverne som givet i håndpant
til sikkerhed for medlemmernes krav. Er de pågældende aktiver fondsaktiver
registreret i Værdipapircentralen, skal en tilsvarende båndlæggelse med
Finanstilsynet som berettiget registreres i Værdipapircentralen.
Båndlæggelsen sker i overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte
bestemmelser. Finanstilsynet kan bemyndige pensionskassens statsautoriserede
eller registrerede revisor til at underskrive påtegninger om båndlæggelse på
tilsynets vegne.
Stk. 2. Ønsker pensionskassen nogen del af pensionshensættelserne dækket
af fast ejendom, der tilhører pensionskassen, båndlægges et tinglyst
ejerpantebrev.
Stk. 3. Mindst 75 pct. af de båndlagte aktiver skal være aktiver efter §
46.
§ 50. Ved opgørelsen af, om aktiver båndlagt i overensstemmelse med § 46
svarer til pensionshensættelserne, kan medregnes tilgodehavende, uforfaldne
renter af værdipapirer efter § 46, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 6, forudsat at
værdipapirerne er båndlagt.
§ 51. Båndlæggelse i overensstemmelse med § 49 skal finde sted inden 3
måneder efter hvert regnskabsårs udgang. I løbet af regnskabsåret skal på
samme måde og med 3 måneders frist foretages båndlæggelse til dækning af det
beløb, hvormed pensionshensættelserne skønnes at være vokset i den forløbne
del af regnskabsåret. Finanstilsynet kan dispensere fra fristen i 2. pkt.
Kapitel 7
Revision og granskning
§ 52. Årsregnskabet skal revideres af en eller flere revisorer valgt af
generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Mindst
een af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret.
§ 53. § 179, stk. 1, § 180, stk. 1, 3 og 4, §§ 181-183, § 184, stk. 1 og
4, og §§ 186-191 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende
anvendelse. § 185 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende
anvendelse på forholdet mellem pensionskasserne og den eller de virksomheder,
de er knyttede til.
Stk. 2. Finanstilsynets udnævnelse af revisor og skifterettens udpegning
af granskningsmænd forudsætter, at forslaget herom har opnået tilslutning fra
mindst henholdsvis 10 pct. og 25 pct. af samtlige stemmeberettigede
medlemmer.
Kapitel 8
Overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre
foranstaltninger og opløsning
§ 54. En pensionskasses beslutning om hel eller delvis overførsel af
pensionstilsagnene til et forsikringsselskab eller til en anden
pensionskasse, der er knyttet til virksomheder inden for samme koncern, skal
opfylde forskrifterne i § 35, stk. 1.
Stk. 2. Hvis der ved overførslen foretages ændringer i pensionstilsagnene,
herunder forandring af bonusregler, skal disse ændringer forelægges
Finanstilsynet til godkendelse.
Stk. 3. Forinden Finanstilsynet giver tilladelse, skal pensionskassen til
hvert enkelt medlem og andre pensionsberettigede, der omfattes af
overførslen, fremsende en af tilsynet godkendt redegørelse for den påtænkte
overførsel. Redegørelsen skal beskrive overførslen og dens konsekvenser for
medlemmerne og skal opfordre medlemmerne til at meddele tilsynet indvendinger
imod overførslen inden en fastsat frist.
Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist træffer
Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt pensionstilsagnene kan overføres i
overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overførslen kan ikke påberåbes
som grundlag for at hæve pensionsaftalen.
Stk. 5. Såfremt der sker overførsel af samtlige pensionskassens aktiver og
passiver til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er
knyttet til virksomheder inden for samme koncern, foretager Finanstilsynet af
egen drift anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om pensionskassens
opløsning.
§ 55. Er en pensionskasses basiskapital ikke tilstrækkelig, skal
Finanstilsynet pålægge pensionskassen at udarbejde en plan for genoprettelse
af dens økonomiske stilling. Planen skal tilsigte en genoprettelse af den
økonomiske stilling over et kortere tidsrum, der fastsættes af
Finanstilsynet. Pensionskassen skal forelægge planen for Finanstilsynet til
bedømmelse af, om planen indeholder de foranstaltninger, som skønnes
nødvendige.
§ 56. Såfremt Finanstilsynet ikke finder den i § 55 nævnte plan
betryggende, eller såfremt der er sket en forringelse af pensionskassens
økonomiske stilling i forhold til planen, skal Finanstilsynet pålægge
pensionskassen inden en af tilsynet fastsat frist at foretage de
foranstaltninger, som tilsynet skønner nødvendige.
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere meddele en pensionskasse pålæg,
såfremt:
1) pensionskassen ikke overholder denne lov og de i medfør af loven
udstedte forskrifter,
2) pensionskassen ikke overholder sine vedtægter eller det for sin
virksomhed gældende grundlag,
3) Finanstilsynet ikke finder det i nr. 2 nævnte grundlag eller den måde,
hvorpå pensionskassens midler er anbragt, betryggende, eller
4) såfremt der i pensionskassen konstateres manglende dækning.
Stk. 3. Pålæg om nedsættelse af pensionsydelser kan alene meddeles,
såfremt mulighederne for en genoprettelse af pensionskassens økonomiske
stilling på anden måde er udtømte.
§ 57. Finanstilsynet kan tilbagekalde pensionskassens koncession, såfremt
pensionskassen ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har
efterkommet et pålæg efter § 56.
§ 58. En pensionskasse skal opløses, såfremt:
1) den ikke har nogen bestyrelse eller aktuar og dette ikke afhjælpes
inden en af Finanstilsynet fastsat frist,
2) pensionskassens medlemstal bliver mindre end 50, jf. § 7,
3) en så stor del af medlemskredsen forlader pensionskassen i forbindelse
med et frasalg af en del af virksomheden, at det vil bringe de resterende
medlemmers rettigheder ifølge vedtægter og regulativ i fare,
4) den til pensionskassen knyttede virksomhed nedlægges i sin helhed,
5) pensionskassens forpligtelser er fuldt indfriede eller
6) pensionskassens koncession tilbagekaldes.
§ 59. Skal en pensionskasse opløses efter § 58, kan Finanstilsynet træffe
beslutning om, at bestanden af pensionstilsagn skal søges overdraget til et
forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er knyttet til
virksomheder inden for samme koncern, eller at bestanden af pensionstilsagn
skal tages under administration, eller at der skal ske udlodning af
pensionskassens formue.
Stk. 2. Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration af en
livsforsikringsbestand finder tilsvarende anvendelse på en bestand af
pensionstilsagn.
§ 60. Beslutning om opløsning af en pensionskasse kan kun træffes af:
1) generalforsamlingen i forbindelse med en overdragelse af hele bestanden
efter § 54,
2) generalforsamlingen, såfremt ingen medlemmer modsætter sig opløsningen,
eller
3) Finanstilsynet, såfremt den i § 58 anførte opløsning ikke finder sted.
§ 61. Er ikke andet fastsat i lovgivningen, gennemføres beslutning om
opløsning af en pensionskasse ved likvidation, medmindre Finanstilsynet giver
tilladelse til, at samtlige pensionskassens aktiver og passiver som helhed
overdrages til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er
knyttet til virksomheder inden for samme koncern. Generalforsamlingen kan
vælge en eller flere likvidatorer til at foretage opløsningen. I modsat fald
udnævner Finanstilsynet en eller flere likvidatorer. Taler hensynet til
medlemmerne eller kreditorerne derfor, kan Finanstilsynet udnævne en
likvidator til at foretage likvidationen sammen med de af generalforsamlingen
valgte.
§ 62. Beslutning om likvidation skal registreres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Likvidator skal inden 14 dage anmelde beslutningen til
Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Er beslutningen truffet i
medfør af § 60, stk. 1, nr. 3, foretager tilsynet af egen drift anmeldelse
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og likvidationen anses som påbegyndt på
det tidspunkt, hvor tilsynet traf beslutning.
Stk. 2. Likvidatorerne træder i bestyrelsens og direktionens sted. Denne
lovs bestemmelser om bestyrelsen finder med de fornødne lempelser anvendelse
på likvidatorerne.
Stk. 3. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den, der har besluttet
udnævnelsen.
Stk. 4. En pensionskasse, der er under likvidation, skal bibeholde sit
navn med tilføjelsen »i likvidation«.
Stk. 5. I øvrigt finder lovens regler om regnskabsaflæggelse, revision,
generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til Finanstilsynet samt §
172, stk. 1-3, og § 173 i lov om forsikringsvirksomhed tilsvarende anvendelse
i pensionskasser under likvidation. Finanstilsynet kan dispensere fra
bestemmelserne.
§ 63. Deling af pensionskassens formue efter fyldestgørelse af
kreditorerne sker i overensstemmelse med vedtægternes forskrifter. De midler,
der i medfør af §§ 49-51 er båndlagt, tjener alene til fyldestgørelse af
vedtægtsmæssige forpligtelser. Delingen af pensionskassens formue må ikke
foretages, før Finanstilsynet har godkendt en plan derfor.
§ 64. På en pensionskasses vegne kan konkursbegæring kun indgives af
bestyrelsen, eller, hvis pensionskassen er under likvidation, af likvidator.
En pensionskasse, der er under konkurs, skal bibeholde sit navn med
tilføjelsen »under konkurs«. Skifteretten giver meddelelse til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om konkursens begyndelse og slutning. I
forbindelse med konkursens slutning slettes pensionskassen af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Er pensionskassen under likvidation, og finder likvidator, at
likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne og de
pensionsberettigede, skal han indkalde generalforsamlingen til beslutning om
indgivelse af konkursbegæring.
Stk. 3. Bliver en pensionskasse insolvent, skal Finanstilsynet indgive
konkursbegæring til skifteretten, medmindre en sådan begæring er indgivet af
andre.
Stk. 4. Erklæres en pensionskasse konkurs, tages bestanden af
pensionstilsagn under administration af Finanstilsynet, og skifteretten
oversender de i § 46 nævnte midler til Finanstilsynet. De enkelte
pensionsberettigede kan ikke gøre krav gældende imod konkursboet. Derimod kan
Finanstilsynet i konkursboet anmelde et beløb svarende til forskellen mellem
pensionshensættelserne ved konkursens indtræden og værdien af de midler, der
er båndlagt i medfør af §§ 49-51.
Stk. 5. Endvidere kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne kræve,
hvad der svarer til den basiskapital, som modsvarer den for pensionskassen
beregnede solvensmargen, og som er i behold ifølge en status opgjort ved
administrationsboets begyndelse i overensstemmelse med § 10.
Stk. 6. Finanstilsynet udpeger en likvidator til at forestå delingen af de
båndlagte midler. Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration
af en livsforsikringsbestand finder tilsvarende anvendelse på en bestand af
pensionstilsagn.
Kapitel 9
Tilsyn
§ 65. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de
bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 68.
§ 66. Pensionskasserne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er
nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan undersøge de af
loven omfattede pensionskassers forhold.
§ 67. Til dækning af udgifterne ved tilsynet pålignes pensionskasser, der
er under tilsyn efter denne lov, et beløb, der fastsættes i henhold til § 242
i lov om forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet har udpantningsret for
bidragene.
§ 68. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter bestemmelser om førelsen
af registeret over pensionskasser, herunder om bekendtgørelse i Statstidende,
retsvirkningerne heraf og om gebyrer i forbindelse med registrering,
afskrifter af registerbladet, anmeldelser, regnskaber m.v.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at alle eller nogle
registreringer m.v. offentliggøres i en særlig registreringstidende.
Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og offentliggørelse skal
ske i styrelsens edb-informationssystem samtidig med eller i stedet for
registreringstidende. Oplysninger, offentliggjort i edb-informationssystemet
og i registreringstidende, anses for at være kommet til tredjemands kundskab
og har i enhver henseende samme retsvirkning som offentliggørelse i
Statstidende.
§ 69. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om
pensionskassernes virksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal
offentliggøres.
§ 70. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af
loven kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Omgøres en af Finanstilsynet truffet afgørelse, der går ud på, at
pensionskassen skal træde i likvidation, eller at dets pensionskassebestand
tages under administration, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks
registrere dette. Finanstilsynet skal, såfremt pensionskassen ejer faste
ejendomme, drage omsorg for fornøden tinglysning.
Kapitel 10
Straffebestemmelser m.v.
§ 71. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
den, der overtræder § 4, § 10, stk. 1, § 15, § 16, stk. 1, § 20, stk. 4 og 5,
§ 24, § 26, § 29, § 32, stk. 1, 2. pkt., § 37, stk. 1, §§ 38-39, § 41, stk. 1
og 3, § 43, § 54, stk. 1-3, § 55, 3. pkt., § 62, stk. 1, 2. pkt., § 62, stk.
4, § 63 og § 64, stk. 1, 2. pkt., med bøde. På samme måde straffes grov eller
gentagen overtrædelse af § 20, stk. 2, 1. pkt. Endvidere straffes
overtrædelse af de i § 53, stk. 1, nævnte bestemmelser, i det omfang en sådan
overtrædelse kan straffes efter § 260 i lov om forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører,
prokurister og andre ansatte, aktuarer, revisorer og likvidatorer samt deres
suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres
hverv har fået kundskab om, eller såfremt de giver urigtige eller vildledende
oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller andre
offentlige myndigheder, til offentligheden eller til
pensionskassemedlemmerne.
Stk. 3. Den, der ikke efterkommer et påbud efter § 56, stk. 1 og 2, eller
§ 66, straffes med bøde.
Stk. 4. Er en overtrædelse begået af en pensionskasse, et aktieselskab, et
anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet eller
pensionskassen som sådan straf af bøde. Er en overtrædelse begået af en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
Stk. 5. I forskrifter, der udstedes i henhold til denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne
samt for ikke at efterkomme påbud givet i henhold til forskrifterne.
§ 72. Undlader en pensionskasses bestyrelse, direktør, likvidator, revisor
eller aktuar at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler eller
pålægges dem, kan Finanstilsynet pålægge de pågældende under daglige eller
ugentlige bøder at opfylde pligterne.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 73. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om tilsyn med pensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984.
Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 5, Årsregnskab m.v., anvendes på
regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 1989 og senere. For regnskabsår, der
påbegyndes før dette tidspunkt, anvendes de hidtil gældende regler om
regnskabsaflæggelse.
Stk. 4. Henvisninger til § 14 i lov om tilsyn med pensionskasser i
båndlæggelsespåtegninger og i registreringer i Værdipapircentralen skal med
virkning fra lovens ikrafttræden forstås som henvisninger til § 49 i lov om
tilsyn med firmapensionskasser.
Stk. 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning
kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens
særlige forhold tilsiger.
§ 74. Pensionskasser, der var under tilsyn i medfør af lov om tilsyn med
pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, skal inden 3
år efter lovens ikrafttræden have opnået koncession i henhold til § 17.
Finanstilsynet kan forlænge denne frist. En pensionskasse skal først opfylde
denne lovs bestemmelser om pensionsregulativ samt det økonomiske og tekniske
grundlag, når pensionskassen opnår koncession. Indtil pensionskassen opnår
koncession, finder bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar
1984 vedrørende pensionskassens vedtægter anvendelse på pensionskassen.
Såfremt koncession ikke er opnået ved fristens udløb, finder reglerne i
kapitel 8 anvendelse.
§ 75. Pensionskasser, der omfattes af §§ 1 og 2, og som lovligt drev
pensionskassevirksomhed ved denne lovs ikrafttræden, men som ikke omfattes af
lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar
1984, eller lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af
23. marts 1984 med senere ændringer, skal inden 3 år efter lovens
ikrafttræden have opnået koncession i henhold til § 17. Finanstilsynet kan
forlænge denne frist. De for disse pensionskasser hidtil gældende regler
bortset fra opløsningsbestemmelser finder tilsvarende anvendelse på de
pågældende pensionskasser, indtil koncession er meddelt. Såfremt koncession
ikke er opnået ved fristens udløb, opløses pensionskassen i medfør af kapitel
8 i denne lov.
§ 76. Vedtægts- og pensionsregulativændringer, som er nødvendige for at
opnå koncession i medfør af § 17, og som ikke har opnået det til
gennemførelse vedtægtsmæssigt fornødne stemmetal, anses som gyldigt vedtagne,
såfremt der ikke er afgivet så mange stemmer imod ændringerne, som kræves til
beslutning om pensionskassens opløsning. Såfremt disse vedtægts- eller
regulativændringer ikke herefter kan anses for vedtagne, opløses
pensionskassen i medfør af bestemmelserne i kapitel 8.
§ 77. Uanset §§ 46 og 47 kan pensionskasser, der virkede ved lovens
ikrafttræden, fortsat besidde de aktiver, som de lovligt ejede på dette
tidspunkt.
§ 78. Bestemmelserne i § 7, stk. 1, finder ikke anvendelse på
pensionskasser, der ved lovens ikrafttræden havde mindre end 50 medlemmer
opgjort efter § 3.
Stk. 2. Såfremt medlemstallet i en af de i stk. 1 nævnte pensionskasser er
eller bliver mindre end 50, skal Finanstilsynet beslutte, på hvilke
betingelser pensionskassen kan fortsætte sin virksomhed.
Stk. 3. Dispensationer, der er meddelt pensionskasser i medfør af § 6 i
lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar
1984, er fortsat gyldige i overensstemmelse med denne bestemmelse.
§ 79. Pensionskasser, der i de seneste 3 år inden lovens vedtagelse i
henhold til vedtægterne regelmæssigt udloddede ydelser, som modtagerne ikke
havde retligt krav på, kan i indtil 5 år efter lovens ikrafttræden fortsat
udlodde sådanne ydelser til de personer, der inden for den nævnte periode
modtog sådanne ydelser. Finanstilsynet kan dog forlænge denne frist med
indtil 10 år.
§ 80. Den i § 13, stk. 13, i lov om tilsyn med pensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, nævnte kursreservefond skal
opløses, og midlerne skal overføres til reserven i overensstemmelse med de af
Finanstilsynet fastsatte regnskabsforskrifter.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Lovens område m.v.
§ 1. Ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et
ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en
pensionskasse, der har koncession i henhold til lov om forsikringsvirksomhed,
eller i en pensionskasse, der har koncession i henhold til denne lov.
Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for løfter om pension
1) afgivet af staten eller en kommune,
2) afgivet over for direktører eller disses efterladte, eller
3) reguleret i henhold til særlig lov.
§ 2. Denne lov finder anvendelse på enhver sammenslutning (pensionskasse),
der har til formål på grundlag af et løfte om pension at sikre de ansatte
pension i forbindelse med ansættelse i en virksomhed, herunder et
koncessioneret selskab, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for
samme koncern.
Stk. 2. Pensionskasser, der er under tilsyn efter lov om
forsikringsvirksomhed, og løfter om pension, der omfattes af § 1, stk. 2,
omfattes ikke af denne lov.
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med vedkommende minister
eller kommune bestemme, at en pensionskasse for hvis forpligtelser staten
eller kommunen fuldt ud hæfter eller garanterer, helt eller delvis undtages
fra § 10, §§ 12-14, § 17, §§ 20-25, § 28, kapitel 4, § 46, §§ 48-51 og
kapitel 8 i denne lov.
Stk. 4. En pensionskasse, der yder tjenestemandslignende pension, og for
hvilken staten eller en kommune fuldt ud hæfter eller garanterer, omfattes
ikke af denne lov.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at løfter om pension af
ringe størrelse ikke omfattes af denne lov.
§ 3. Ved en pensionskasses medlemmer forstås
1) personer, der er ansat i den eller de virksomheder, som pensionskassen
er tilknyttet, og som har fået løfte om pension,
2) tidligere ansatte, der modtager pension fra pensionskassen,
3) personer, der modtager ægtefællepension efter en tidligere ansats død,
og
4) personer, der tidligere har været ansat i virksomheden, og som i
henhold til bestemmelser i pensionskassens vedtægter har bevaret retten til
pension, uanset ansættelsesforholdets ophør.
Stk. 2. Vedtægterne kan begrænse de i stk. 1, nr. 4, nævnte personers
medlemsrettigheder.
§ 4. De i § 2, stk. 1, omhandlede sammenslutninger er pligtige at anvende
ordet »pensionskasse« i tilknytning til deres navn.
§ 5. En pensionskasse må ikke drive anden virksomhed end den
pensionskassevirksomhed, der angives i koncessionen, jf. dog § 6.
Pensionskassen må kun drive virksomhed her i landet.
Stk. 2. En pensionskasse antages at drive anden virksomhed, når
pensionskassen alene eller sammen med den eller de virksomheder, som
pensionskassen er knyttet til, jf. § 2, stk. 1,
1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, eller
2) sammen med andre pensionskasser og forsikringsselskaber udøver en
bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, som ikke er et
kapitalformidlingsaktieselskab.
Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål
alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller
flere erhvervsvirksomheder.
§ 6. En pensionskasse må opføre, eje og drive fast ejendom som en varig
anbringelse af pensionskassens midler.
§ 7. En pensionskasse skal have mindst 50 medlemmer.
Stk. 2. Såfremt antallet af medlemmer i en pensionskasse bliver mindre end
50, skal pensionskassen straks anmode Finanstilsynet om at beslutte om, og i
givet fald på hvilke betingelser, pensionskassen kan fortsætte sin
virksomhed.
§ 8. Medlemmer og personer, der er berettiget til pension, kan ikke til
eje eller pant overdrage eller på anden måde råde over rettigheder, som de
har krav på i en pensionskasse. Sådanne rettigheder kan ikke gøres til
genstand for retsforfølgning.
§ 9. Krav, der er grundede i pensionsløftet, forældes 2 år efter udgangen
af det kalenderår, i hvilket fordringshaveren fik kundskab om kravet og om,
at det er forfaldet, og i alt fald 5 år efter kravets forfaldstid. I øvrigt
finder reglerne i §§ 1-3 i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af
fordringer anvendelse.
Kapitel 2
Om pensionskassers stiftelse, vedtægter o.lign.
§ 10. En pensionskasse må ikke påbegynde sin virksomhed, forinden:
1) pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt økonomiske og
tekniske grundlag er godkendt af Finanstilsynet,
2) Finanstilsynet har givet pensionskassen koncession og
3) registrering er sket i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. En pensionskasse skal for at kunne påbegynde sin virksomhed udover
en basiskapital være i besiddelse af midler, som er tilstrækkelige til at
modsvare pensionskassens forpligtelser, beregnet ud fra det af Finanstilsynet
godkendte beregningsgrundlag.
Stk. 3. Den nødvendige størrelse af basiskapitalen bestemmes ved beregning
af pensionskassens solvensmargen. Solvensmargenen beregnes på grundlag af
omfanget af kassens pensionsforpligtelser. Finanstilsynet fastsætter
bestemmelser om, hvorledes solvensmargenen beregnes, herunder eventuelle
mindstebeløb.
§ 11. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om:
1. Pensionskassens navn.
2. Den kommune her i landet, hvor pensionskassen skal have sit hjemsted.
3. Pensionskassens formål.
4. Pensionskassens medlemmer.
5. Antallet af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter samt
bestyrelsesmedlemmers valgperiode.
6. Hvorvidt der ansættes en direktør (forretningsfører).
7. Eventuelle begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers
tegningsret i henhold til § 30.
8. Indkaldelse til generalforsamlinger.
9. Hvilke anliggender, der skal behandles på ordinær generalforsamling.
10. Regler om ændring af vedtægter og pensionsregulativ.
11. Regnskabsaflæggelse samt antallet af revisorer og behandling af
årsregnskabet.
12. Anbringelse af pensionskassens midler.
13. Anvendelse af overskud og dækning af underskud.
14. Hvorledes der skal forholdes, hvis en eller flere af de virksomheder,
hvis personale pensionskassen omfatter, helt eller delvis nedlægges eller
overdrages, eller virksomheden af anden grund ønsker at bringe
pensionsordningen til ophør.
15. Regler om pensionskassens opløsning og anvendelse af pensionskassens
midler.
16. Valg af aktuar.
17. Procedurer for løsning af uoverensstemmelser mellem et medlem og
pensionskassen.
Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde oplysning om navnet på den eller de
virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, og om de forpligtelser, som
virksomhederne har påtaget sig over for pensionskassen.
§ 12. Pensionsregulativet skal indeholde:
1. De i henhold til § 11, nr. 1-4, trufne vedtægtsbestemmelser.
2. Regler om pensionsbeløbenes størrelse og regulering, deres beregning og
udbetaling.
3. Regler om medlemmernes rettigheder ved udtræden af pensionskassen.
4. Regler om pensionsbidrag.
5. Regler om medlemmernes rettigheder og pligter i øvrigt.
6. Regler om begrænsninger i adgangen til kontant udbetaling af
udtrædelsesgodtgørelser.
7. Angivelse af de regler, hvorefter pensionsordninger med løbende
udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et
forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra og til
pensionskassen i forbindelse med overgang til anden ansættelse.
§ 13. Ansøgning om godkendelse af pensionskassens økonomiske og tekniske
grundlag skal indeholde angivelse af:
1. grundlag for beregning og regulering af pensionsbidrag og ydelser samt
pensionshensættelser,
2. de former for pensioner, som pensionskassen agter at anvende,
3. regler for beregning af udtrædelsesgodtgørelser og formueandele,
4. regler for beregning og fordeling af overskud til medlemmerne og for
dækning af underskud,
5. regler for helbredsbedømmelse,
6. det højeste beløb, som pensionskassen uden genforsikring skal kunne
overtage på enkelt risiko, og
7. omkostninger ved kassens administration.
§ 14. Til konstituerende generalforsamling indkaldes de stemmeberettigede
i følge vedtægtsudkastet.
Stk. 2. Generalforsamlingen træffer med simpelt stemmeflertal blandt de
fremmødte stemmeberettigede beslutning om godkendelse af vedtægter og
pensionsregulativ, og om hvorvidt pensionskassen skal stiftes. Beslutning om
ændring af udkast til vedtægter og pensionsregulativ kan træffes med simpelt
stemmeflertal, uanset udkastets bestemmelser om stemmeflertal ved ændringer
efter stiftelsen. Beslutning om ændring, som ikke er angivet i indkaldelsen,
kræver dog samtykke fra samtlige stemmeberettigede. Generalforsamlingens
beslutning om stiftelse må ikke træffes, før generalforsamlingen har godkendt
vedtægter og pensionsregulativ.
Stk. 3. Når pensionskassen er stiftet, vælges bestyrelse og revisorer
efter vedtægternes bestemmelse herom.
§ 15. Pensionskassen skal anmeldes til registrering i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest 1 måned efter den konstituerende generalforsamling.
Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om navn, stilling og bopæl
for pensionskassens bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse, direktører
og revisorer samt om pensionskassens adresse. De personer, der har ret til at
tegne pensionskassen, skal egenhændigt angive, hvorledes de vil underskrive.
Stk. 3. Med anmeldelsen skal følge bevis for, at pensionskassens
bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer opfylder de i § 25 og kapitel 7
nævnte betingelser.
§ 16. Senest samtidig med anmeldelse til registrering i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen skal pensionskassen indgive ansøgning om koncession og om
godkendelse af pensionskassens økonomiske og tekniske grundlag, vedtægter og
pensionsregulativ til Finanstilsynet.
Stk. 2. Med ansøgning om koncession skal følge bekræftet udskrift af
generalforsamlingsprotokollen samt vedtægter og pensionsregulativ
underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer.
§ 17. Koncession til at drive pensionskassevirksomhed efter denne lov kan
ikke gives, før Finanstilsynet har godkendt pensionskassens vedtægter og
pensionsregulativ samt det økonomiske og tekniske grundlag m.v. Ved
godkendelse af de i §§ 12 og 13 nævnte forhold og af ændringer heri, skal
Finanstilsynet påse, at de godkendte regler yder det enkelte medlem og andre
pensionsberettigede betryggende sikkerhed.
§ 18. En pensionskasse må ikke registreres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, før Finanstilsynet har givet koncession og godkendt
pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt det økonomiske og
tekniske grundlag, jf. § 17.
Stk. 2. I registeret optages oplysning om de i § 11, stk. 1, nr. 1-3, 7, 8
og 11, samt de i § 15, stk. 2, nævnte forhold.
§ 19. En pensionskasse, der ikke er registreret, kan ikke som sådan
erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser.
Stk. 2. Afgives der uanset bestemmelsen i § 10, stk. 1, pensionstilsagn
forinden registrering har fundet sted, hæfter de, der på pensionskassens
vegne har afgivet tilsagnet eller har medansvar herfor, solidarisk for
aftalens opfyldelse. Anerkender pensionskassen forpligtelserne i løbet af 4
uger efter registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser, forudsat, at
medlemmets sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes. Aftaler af den
nævnte art er forinden pensionskassens anerkendelse af forpligtelserne ikke
bindende for medlemmet.
Stk. 3. For andre forpligtelser, der før registreringen indgås på
pensionskassens vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har
medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager pensionskassen
forpligtelserne, forudsat at medkontrahentens sikkerhed ikke derved i
væsentlig grad forringes.
§ 20. Pensionskassens beslutning om ændring i de godkendte vedtægter,
pensionsregulativ eller tekniske og økonomiske grundlag har ikke gyldighed,
før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.
Stk. 2. En pensionskasse skal årligt gennemgå sit pensionsregulativ og det
tekniske og økonomiske grundlag, og skal i forbindelse med indsendelsen af
årsregnskabet underrette Finanstilsynet om, hvorvidt der er behov for
ændringer. Såfremt Finanstilsynet finder behov for ændringer, drager tilsynet
omsorg for, at pensionskassen foretager en tilpasning.
Stk. 3. Ændres en pensionskasses grundlag for pensionshensættelsernes
beregning således, at pensionskassen forpligtes til for ældre pensionstilsagn
at beregne højere pensionshensættelser end hidtil, skal forhøjelsen ske inden
15 år. Forhøjelsen skal gennemføres årligt i overensstemmelse med en af
Finanstilsynet godkendt plan. Tilsynet kan fastsætte en frist, der er kortere
end den, der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 4. Sker der ændring i forhold, der er anmeldt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, skal ny anmeldelse foretages ledsaget af dokumentation for
ændringens lovlige vedtagelse. § 18, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om ændring som nævnt
i stk. 4 og ansøgning til Finanstilsynet om godkendelse af ændring af
pensionskassens vedtægter, pensionsregulativ eller tekniske og økonomiske
grundlag skal indsendes inden 1 måned efter ændringens vedtagelse. Inden 3
måneder efter at godkendelse af vedtægtsændring er meddelt pensionskassen,
skal pensionskassen indsende et dateret eksemplar af vedtægterne med den
fuldstændige nye affattelse til Erhvervs-og Selskabsstyrelsen.
§ 21. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
1) indholdet af pensionskassers vedtægter, pensionsregulativ samt tekniske
og økonomiske grundlag,
2) afgrænsningen mellem pensionskassevirksomhed og anden
forsikringsvirksomhed,
3) koncessionens indhold,
4) begrænsning af adgangen til kontant udbetaling af
udtrædelsesgodtgørelser, og
5) de i § 12, nr. 7, nævnte regler.
Kapitel 3
Pensionskassers ledelse
§ 22. En pensionskasse skal have en bestyrelse bestående af en formand og
et antal andre bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af
og blandt medlemmerne i pensionskassen. For bestyrelsesmedlemmerne skal der
udpeges suppleanter, der træder i medlemmernes sted i tilfælde af forfald.
Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Et
bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller
udpeget den pågældende. Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer skal ophøre ved
afslutningen af en ordinær generalforsamling, senest 4 år efter valget.
§ 23. Hvis pensionskassens vedtægter bestemmer, at der kan eller skal
ansættes en direktør (forretningsfører), foretages ansættelsen af
bestyrelsen. Har pensionskassen ingen direktør, udføres de hverv, der ved
loven er henlagt til direktøren, af bestyrelsen.
Stk. 2. Direktøren kan ikke være medlem af pensionskassens bestyrelse.
§ 24. Bestyrelsen og direktøren forestår ledelsen af pensionskassen og
skal sørge for en forsvarlig organisation og administration af
pensionskassen.
Stk. 2. Direktøren varetager den daglige ledelse og skal følge de
retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Dispositioner, der
efter pensionskassens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning,
kan kun foretages af direktøren efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen.
Såfremt bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for
pensionskassen, kan direktøren dog foretage sådanne dispositioner.
Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne
disposition.
Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen
kontrolleres på en efter pensionskassens forhold tilfredsstillende måde.
Direktøren skal sørge for, at pensionskassens bogføring sker under
iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår
på betryggende måde.
Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen og kan kun meddeles til to
eller flere i forening.
§ 25. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer.
Stk. 2. Direktører og bestyrelsesmedlemmer skal have bopæl her i landet,
medmindre Finanstilsynet undtager fra dette krav.
Stk. 3. Det krav om bopæl her i landet, der er fastsat i stk. 2, anvendes
ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller
ved bestemmelser fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 4. Bestemmelserne om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende
anvendelse på suppleanter for disse.
§ 26. En pensionskasse skal have en af Finanstilsynet godkendt aktuar.
Stk. 2. Søger en pensionskasse om Finanstilsynets godkendelse af en ny
aktuar, skal anmodningen være ledsaget af en angivelse af årsagen til
skiftet.
Stk. 3. Aktuaren skal påse, at pensionskassen overholder sit
beregningsgrundlag, herunder reglerne om medlemmernes rettigheder ved
udtræden af kassen. Aktuaren har ret til af bestyrelsen og direktionen at
forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet.
Finanstilsynet og pensionskassens bestyrelse kan kræve de oplysninger af
aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af pensionskassens økonomiske
stilling. Aktuaren skal omgående indberette til Finanstilsynet om enhver
tilsidesættelse af pensionskassens beregningsgrundlag.
§ 27. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er
nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af
bestyrelsen, en direktør, en revisor og aktuaren kan forlange, at bestyrelsen
indkaldes. En direktør, en revisor og aktuaren har ret til at være til stede
og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i en enkelt sag
træffer anden bestemmelse.
Stk. 2. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der
underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en
aktuar, en revisor eller en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens
beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
Stk. 3. Bestyrelsen kan ved en forretningsorden træffe nærmere
bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
§ 28. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige
medlemmer er til stede, for så vidt der ikke efter vedtægterne stilles større
krav. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige
bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har
et medlem af bestyrelsen forfald, skal der gives suppleanten adgang til at
træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer.
Stk. 2. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så vidt der
ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt
stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er
afgørende i tilfælde af stemmelighed.
§ 29. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i
behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem pensionskassen og ham selv eller
om søgsmål mod ham selv eller om aftale mellem pensionskassen og trediemand
eller søgsmål mod trediemand, hvis han deri har en væsentlig interesse, der
kan være stridende mod pensionskassens.
§ 30. Pensionskassen forpligtes ved retshandler, som på dens vegne indgås
af den samlede bestyrelse eller af medlemmer af bestyrelsen eller af
direktører, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Den tegningsret, som efter stk. 1 tilkommer medlemmer af
bestyrelsen eller direktører, kan kun udøves af to i forening. Denne
tegningsret kan i vedtægterne yderligere begrænses således, at tegningsretten
kun kan udøves af to eller flere bestemte personer i forening eller af flere
end to i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke fastsættes.
Kapitel 4
Generalforsamling i pensionskasser
§ 31. Medlemmernes ret til at træffe beslutninger i pensionskassen udøves
på generalforsamlingen. I vedtægterne kan det dog bestemmes, at valg af
bestyrelsen, ændring af vedtægter eller pensionsregulativ foretages af
pensionskassens medlemmer ved urafstemning.
Stk. 2. Ethvert medlem har adgang til at møde på generalforsamlingen og
til at tage ordet der. Ved afstemninger har hvert medlem een stemme. De i §
3, stk. 1, nr. 4, nævnte personers stemmeret kan dog begrænses, jf. § 3, stk.
2. I vedtægterne kan der fastsættes nærmere regler om stemmeafgivningen.
Stk. 3. Enhvert medlem har ret til at få et bestemt emne behandlet på
generalforsamlingen, såfremt der skriftligt fremsættes krav herom over for
bestyrelsen inden den i vedtægterne fastsatte frist.
Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen, aktuaren og
revisorerne har adgang til at møde på generalforsamlingen og til at tage
ordet der, men har ikke stemmeret, jf. dog stk. 2.
Stk. 5. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal dagsordenen, og de
fuldstændige forslag, samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende
tillige årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning, udsendes til
medlemmerne.
§ 32. Inden seks måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der
afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal der fremlægges årsregnskab
med revisionspåtegning og årsberetning.
Stk. 2. På den ordinære generalforsamling skal der
1) træffes afgørelse om anvendelse af overskud eller dækning af tab i
henhold til godkendt årsregnskab,
2) foretages de vedtægtsmæssige eller lovbestemte personvalg, og
3) tages stilling til de andre spørgsmål, der efter vedtægterne eller på
bestyrelsens, en revisors, aktuarens, Finanstilsynets eller et medlems
begæring er sat på dagsordenen.
Stk. 3. Der må alene træffes beslutning om udlodning af overskud i form af
forhøjelse af pensionstilsagnene. Et eventuelt akkumuleret overskud, der
måtte være til rådighed efter forhøjelse af pensionstilsagnene og hertil
svarende forhøjelse af hensættelserne og efter en eventuel nødvendig
forhøjelse af basiskapitalen jf. § 10, stk. 3, skal overføres til næste år,
medmindre Finanstilsynet i særlige tilfælde tillader anden anvendelse.
§ 33. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen
finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes
inden fjorten dage, når det til behandling af et bestemt angivet emne
skriftligt forlanges af en tiendedel af samtlige medlemmer, af
pensionskassens aktuar, af en revisor eller af Finanstilsynet.
§ 34. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt
stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne bestemmer andet. Står
stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne
bestemmer andet.
Stk. 2. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres af
generalforsamlingen, hvis alle stemmeberettigede samtykker. Dog kan den
ordinære generalforsamling altid afgøre sager, som efter vedtægterne eller §
32 skal behandles på en sådan generalforsamling, ligesom det kan besluttes at
indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af bestemte emner.
§ 35. Beslutning om ændring af en pensionskasses vedtægter eller
pensionsregulativ kan kun vedtages, såfremt det tiltrædes af mindst to
trediedele af de afgivne stemmer. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de
yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.
Stk. 2. Vedtægts- eller pensionsregulativændringer, der væsentligt
begrænser medlemmernes pensionstilsagn, forelægges medlemmerne skriftligt til
stillingtagen, og har ikke virkning for de medlemmer, der inden for en
svarfrist har angivet ikke at ville tiltræde ændringerne, jf. dog § 36 og §
54.
§ 36. Ændringer i vedtægt eller pensionsregulativ, som Finanstilsynet i
medfør af kapitel 9 har pålagt en pensionskasse at foretage, og som ikke har
opnået de fornødne stemmer, anses som gyldigt vedtagne, såfremt der ikke er
afgivet et så stort antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne
kræves til beslutning om pensionskassens opløsning.
Kapitel 5
Årsregnskab m.v.
§ 37. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktøren i
overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et
årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse og noter. Der
udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning underskrives af direktøren og
bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet
eller årsberetningen ikke bør godkendes, skal der redegøres herfor i
påtegningen. Har direktøren eller et bestyrelsesmedlem andre indvendinger mod
årsregnskabet eller årsberetningen, som vedkommende ønsker at gøre
medlemmerne bekendt med, skal vedkommende ligeledes gøre rede herfor i
påtegningen.
§ 38. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan en pensionskasses
første regnskabsperiode - og ved omlægning af regnskabsperioden en senere
periode - omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.
§ 39. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse
med denne lov og forskrifter i henhold til loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af pensionskassens
aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.
Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i
henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som
nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.
Stk. 4. Hvis anvendelsen af en bestemmelse i dette kapitel eller en
forskrift i henhold til § 42 i særlige tilfælde vil medføre, at årsregnskabet
kommer til at stride mod kravet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette
krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt
begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning fravigelsen har på
pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt
resultatet.
§ 40. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller
pensionskassens vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og
forelagt til fornyet behandling på en generalforsamling.
§ 41. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med
følgende almindelige principper:
1. Pensionskassen formodes at fortsætte sin virksomhed.
2. Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til
det næste.
3. Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig
forsigtighed og især således:
a) at kun det overskud, der er konstateret på balancetidspunktet,
medtages,
b)at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som
er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et
tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt
mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet
udarbejdes, og
c)at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten
årsregnskabet udviser tab eller overskud.
4. Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som
regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.
5. Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.
6. Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående
år.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3,
litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver,
gældsposter og hensættelser.
Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i
undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og
behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på
pensionskassens aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.
§ 42. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med regler
fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af
pensionshensættelserne.
§ 43. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for
udviklingen i pensionskassens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis
årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis
der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives
oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives
hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.
Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af betydningsfulde
hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning samt af pensionskassens
forventede udvikling.
Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til
resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende
anvendelse af pensionskassens overskud eller dækning af tab.
§ 44. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og godkendelse
indsendes til Finanstilsynet 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen
godkendte årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning
om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Endvidere indsendes udskrift af
revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision. Er den vedtagne
fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet
eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af
generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.
Stk. 2. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt
under stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen
i Statstidende. De modtagne årsregnskaber er offentligt tilgængelige i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 45. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere
specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse
af pensionskassernes økonomiske stilling og ved udarbejdelsen af tilsynets
årlige beretning.
Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1,
suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af pensionskassens
direktør, bestyrelse, revisorer eller aktuar.
Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1, og stk. 2,
indsendes efter regler fastsat af tilsynet.
Kapitel 6
Placeringsregler og båndlæggelse.
§ 46. Midler svarende til mindst 75 pct. af pensionshensættelserne skal
være anbragt på følgende måde:
1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en
dansk kommune står som udsteder eller garant,
2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske
finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,
3) som indestående i danske pengeinstitutter,
4) i lån sikret ved tinglyst panteret i beboelses- eller kontorejendomme
eller ejendomme, hvis værdi i øvrigt er uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse, dog ikke ud over to trediedele af ejendomsværdien ifølge
den senest foretagne offentlige vurdering,
5) i fast ejendom, som pensionskassen ejer, og som er af samme art som
nævnt under nr. 4, eller
6) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under
nr. 4 nævnte, og i værdipapirer, som efter den sikkerhed, de frembyder, kan
stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt under nr. 1-3 og 5.
Stk. 2. De begrænsninger for midlernes anbringelse, der er fastsat i stk.
1, kan fraviges af Finanstilsynet.
§ 47. En pensionskasses samlede anbringelse af midler i en enkelt
virksomhed i form af ejerkapital og lånekapital må ikke overstige 2 pct. af
pensionskassens samlede passiver.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for en pensionskasses samlede anbringelse af
midler hos virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at
anbringelserne hos de pågældende udgør en samlet risiko for pensionskassen.
Stk. 3. Såfremt pensionskassen i forbindelse med sin normale drift har
fået et tilgodehavende i den eller de virksomheder, pensionskassen er knyttet
til, må dette ikke varigt overstige et beløb, som må anses for rimeligt i
forhold til pensionskassens størrelse og virksomhedens art.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver efter § 46, stk. 1,
eller på aktiver, der efter Finanstilsynets skøn frembyder en tilsvarende
sikkerhed.
Stk. 5. For anbringelse af midler i kapitalformidlingsaktieselskaber
finder reglen i stk. 1 alene anvendelse på midler svarende til
pensionshensættelserne.
§ 48. Finanstilsynet fastsætter regler om midlernes placering med hensyn
til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke
pensionsforpligtelserne skal afvikles.
§ 49. En pensionskasse skal båndlægge aktiver til en bogført værdi
svarende til de af aktuaren ved årsregnskabets slutning opgjorte
pensionshensættelser. Ved båndlæggelsen anses aktiverne som givet i håndpant
til sikkerhed for medlemmernes krav. Er de pågældende aktiver fondsaktiver
registreret i Værdipapircentralen, skal en tilsvarende båndlæggelse med
Finanstilsynet som berettiget registreres i Værdipapircentralen.
Båndlæggelsen sker i overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte
bestemmelser. Finanstilsynet kan bemyndige pensionskassens statsautoriserede
eller registrerede revisor til at underskrive påtegninger om båndlæggelse på
tilsynets vegne.
Stk. 2. Ønsker pensionskassen nogen del af pensionshensættelserne dækket
af fast ejendom, der tilhører pensionskassen, båndlægges et tinglyst
ejerpantebrev.
Stk. 3. Mindst 75 pct. af de båndlagte aktiver skal være aktiver efter §
46.
§ 50. Ved opgørelsen, af om aktiver båndlagt i overensstemmelse med § 46
svarer til pensionshensættelserne kan medregnes tilgodehavende, uforfaldne
renter af værdipapirer efter § 46, stk. 1, nr. 1, 2, 4, og 6, forudsat
værdipapirerne er båndlagt.
§ 51. Båndlæggelse i overensstemmelse med § 49 skal finde sted inden 3
måneder efter hvert regnskabsårs udgang. I løbet af regnskabsåret skal på
samme måde og med 3 måneders frist foretages båndlæggelse til dækning af det
beløb, hvormed pensionshensættelserne skønnes at være vokset i den forløbne
del af regnskabsåret. Finanstilsynet kan dispensere fra fristen i 2. pkt.
Kapitel 7
Revision og granskning
§ 52. Årsregnskabet skal revideres af en eller flere revisorer, valgt af
generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Mindst
een af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret.
§ 53. § 179, stk. 1, § 180, stk. 1, 3 og 4, §§ 181-183, § 184, stk. 1 og
4, og §§ 186-191 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende
anvendelse. § 185 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende
anvendelse på forholdet mellem pensionskasserne og den eller de virksomheder,
de er knyttede til.
Stk. 2. Finanstilsynets udnævnelse af revisor og skifterettens udpegning
af granskningsmænd forudsætter, at forslaget herom har opnået tilslutning fra
mindst henholdsvis 10 pct. og 25 pct. af samtlige stemmeberettigede
medlemmer.
Kapitel 8
Overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre
foranstaltninger og opløsning
§ 54. En pensionskasses beslutning om hel eller delvis overførsel af
pensionstilsagnene til et forsikringsselskab eller til en anden
pensionskasse, der er knyttet til virksomheder inden for samme koncern, skal
opfylde forskrifterne i § 35, stk. 1.
Stk. 2. Hvis der ved overførslen foretages ændringer i pensionstilsagnene,
herunder forandring af bonusregler, skal disse ændringer forelægges
Finanstilsynet til godkendelse.
Stk. 3. Forinden Finanstilsynet giver tilladelse, skal pensionskassen til
hvert enkelt medlem og andre pensionsberettigede, der omfattes af
overførslen, fremsende en af tilsynet godkendt redegørelse for den påtænkte
overførsel. Redegørelsen skal beskrive overførslen og dens konsekvenser for
medlemmerne og skal opfordre medlemmerne til at meddele tilsynet indvendinger
imod overførslen inden en fastsat frist.
Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist træffer
Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt pensionstilsagnene kan overføres i
overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overførslen kan ikke påberåbes
som grundlag for at hæve pensionsaftalen.
Stk. 5. Såfremt der sker overførsel af samtlige pensionskassens aktiver og
passiver til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er
knyttet til virksomheder inden for samme koncern, foretager Finanstilsynet af
egen drift anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om pensionskassens
opløsning.
§ 55 Er en pensionskasses basiskapital ikke tilstrækkelig, skal
Finanstilsynet pålægge pensionskassen at udarbejde en plan for genoprettelse
af dens økonomiske stilling. Planen skal tilsigte en genoprettelse af den
økonomiske stilling over et kortere tidsrum, der fastsættes af
Finanstilsynet. Pensionskassen skal forelægge planen for Finanstilsynet til
bedømmelse af, om planen indeholder de foranstaltninger, som skønnes
nødvendige.
§ 56. Såfremt Finanstilsynet ikke finder den i § 55 nævnte plan
betryggende, eller såfremt der er sket en forringelse af pensionskassens
økonomiske stilling i forhold til planen, skal Finanstilsynet pålægge
pensionskassen inden en af tilsynet fastsat frist at foretage de
foranstaltninger, som tilsynet skønner nødvendige.
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere meddele en pensionskasse pålæg,
såfremt:
1) pensionskassen ikke overholder denne lov og de i medfør af loven
udstedte forskrifter,
2) pensionskassen ikke overholder sine vedtægter eller det for sin
virksomhed gældende grundlag,
3) Finanstilsynet ikke finder det i nr. 2 nævnte grundlag eller den måde,
hvorpå pensionskassens midler er anbragt, betryggende, eller
4) såfremt der i pensionskassen konstateres manglende dækning.
Stk. 3. Pålæg om nedsættelse af pensionsydelser kan alene meddeles,
såfremt mulighederne for en genoprettelse af pensionskassens økonomiske
stilling på anden måde er udtømte.
§ 57 Finanstilsynet kan tilbagekalde pensionskassens koncession, såfremt
pensionskassen ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har
efterkommet et pålæg efter § 56.
§ 58 En pensionskasse skal opløses såfremt:
1) den ikke har nogen bestyrelse eller aktuar, og dette ikke afhjælpes
inden en af Finanstilsynet fastsat frist,
2) pensionskassens medlemstal bliver mindre end 50, jf. § 7
3) en så stor del af medlemskredsen forlader pensionskassen i forbindelse
med et frasalg af en del af virksomheden, at det vil bringe de resterende
medlemmers rettigheder ifølge vedtægter og regulativ i fare,
4) den til pensionskassen knyttede virksomhed nedlægges i sin helhed,
5) pensionskassens forpligtelser er fuldt indfriede, eller
6) pensionskassens koncession tilbagekaldes.
§ 59 Skal en pensionskasse opløses efter § 58, kan Finanstilsynet træffe
beslutning om, at bestanden af pensionstilsagn skal søges overdraget til et
forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er knyttet til
virksomheder inden for samme koncern, eller at bestanden af pensionstilsagn
skal tages under administration, eller at der skal ske udlodning af
pensionskassens formue.
Stk. 2. Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration af en
livsforsikringsbestand finder tilsvarende anvendelse på en bestand af
pensionstilsagn.
§ 60 Beslutning om opløsning af en pensionskasse kan kun træffes af:
1) generalforsamlingen i forbindelse med en overdragelse af hele bestanden
efter § 54,
2) generalforsamlingen, såfremt ingen medlemmer modsætter sig opløsningen,
eller
3) Finanstilsynet, såfremt den i § 58 anførte opløsning ikke finder sted.
§ 61 Er ikke andet fastsat i lovgivningen gennemføres beslutning om
opløsning af en pensionskasse ved likvidation, medmindre Finanstilsynet giver
tilladelse til, at samtlige pensionskassens aktiver og passiver som helhed
overdrages til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er
knyttet til virksomheder inden for samme koncern. Generalforsamlingen kan
vælge en eller flere likvidatorer til at foretage opløsningen. I modsat fald
udnævner Finanstilsynet en eller flere likvidatorer. Taler hensynet til
medlemmerne eller kreditorerne derfor, kan Finanstilsynet udnævne en
likvidator til at foretage likvidationen sammen med de af generalforsamlingen
valgte.
§ 62 Beslutning om likvidation skal registreres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Likvidator skal inden 14 dage anmelde beslutningen til
Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Er beslutningen truffet i
medfør af § 60, stk. 1, nr. 3, foretager tilsynet af egen drift anmeldelse
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og likvidationen anses som påbegyndt på
det tidspunkt, hvor tilsynet traf beslutning.
Stk. 2. Likvidatorerne træder i bestyrelsens og direktionens sted. Denne
lovs bestemmelser om bestyrelsen finder med de fornødne lempelser anvendelse
på likvidatorerne.
Stk. 3. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den, der har besluttet
udnævnelsen.
Stk. 4. En pensionskasse, der er under likvidation, skal bibeholde sit
navn med tilføjelsen »i likvidation«.
Stk. 5. I øvrigt finder lovens regler om regnskabsaflæggelse, revision,
generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til Finanstilsynet samt §
172, stk. 1-3 og § 173 i lov om forsikringsvirksomhed tilsvarende anvendelse
i pensionskasser under likvidation. Finanstilsynet kan dispensere fra
bestemmelserne.
§ 63 Deling af pensionskassens formue efter fyldestgørelse af kreditorerne
sker i overensstemmelse med vedtægternes forskrifter. De midler, der i medfør
af §§ 49-51 er båndlagt, tjener alene til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige
forpligtelser. Delingen af pensionskassens formue må ikke foretages, før
Finanstilsynet har godkendt en plan derfor.
§ 64 På en pensionskasses vegne kan konkursbegæring kun indgives af
bestyrelsen, eller hvis pensionskassen er under likvidation af likvidator. En
pensionskasse, der er under konkurs, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen
»under konkurs«. Skifteretten giver meddelelse til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen om konkursens begyndelse og slutning. I forbindelse med
konkursens slutning slettes pensionskassen af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Er pensionskassen under likvidation, og finder likvidator, at
likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne og de
pensionsberettigede, skal han indkalde generalforsamlingen til beslutning om
indgivelse af konkursbegæring.
Stk. 3. Bliver en pensionskasse insolvent, skal Finanstilsynet indgive
konkursbegæring til Skifteretten, medmindre en sådan begæring er indgivet af
andre.
Stk. 4. Erklæres en pensionskasse konkurs tages bestanden af
pensionstilsagn under administration af Finanstilsynet, og Skifteretten
oversender de i § 46 nævnte midler til Finanstilsynet. De enkelte
pensionsberettigede kan ikke gøre krav gældende imod konkursboet. Derimod kan
Finanstilsynet i konkursboet anmelde et beløb svarende til forskellen mellem
pensionshensættelserne ved konkursens indtræden og værdien af de midler, der
er båndlagt i medfør af §§ 49-51.
Stk. 5. Endvidere kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne kræve,
hvad der svarer til den basiskapital, som modsvarer den for pensionskassens
beregnede solvensmargen, og som er i behold ifølge en status opgjort ved
administrationsboets begyndelse i overensstemmelse med § 10.
Stk. 6. Finanstilsynet udpeger en likvidator til at forestå delingen af de
båndlagte midler. Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration
af en livsforsikringsbestand finder tilsvarende anvendelse på en bestand af
pensionstilsagn.
Kapitel 9
Tilsyn
§ 65. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de
bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 68.
§ 66 Pensionskasserne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er
nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan undersøge de af
loven omfattede pensionskassers forhold.
§ 67 Til dækning af udgifterne ved tilsynet pålignes pensionskasser, der
er under tilsyn efter denne lov, et beløb, der fastsættes i henhold til § 242
i lov om forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet har udpantningsret for
bidragene.
§ 68 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter bestemmelser om førelsen af
registeret over pensionskasser, herunder om bekendtgørelse i Statstidende,
retsvirkningerne heraf, og om gebyrer i forbindelse med registrering,
afskrifter af registerbladet, anmeldelser, regnskaber m.v.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at alle eller nogle
registreringer m.v. offentliggøres i en særlig registreringstidende.
Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og offentliggørelse skal
ske i styrelsens EDB-informationssystem samtidig med eller i stedet for
registreringstidende. Oplysninger, offentliggjort i EDB-informationssystemet
og i registreringstidende, anses for at være kommet til trediemands kundskab
og har i enhver henseende samme retsvirkning som offentliggørelse i
Statstidende.
§ 69 Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om
pensionskassernes virksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal
offentliggøres.
§ 70 Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af
loven kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Omgøres en af Finanstilsynet truffet afgørelse, der går ud på, at
pensionskassen skal træde i likvidation, eller at dets pensionskassebestand
tages under administration, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks
registrere dette. Finanstilsynet skal, såfremt pensionskassen ejer faste
ejendomme, drage omsorg for fornøden tinglysning.
Kapitel 10
Straffebestemmelser m.v.
§ 71 Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes
den, der overtræder § 4, § 10, stk. 1, § 15, § 16, stk. 1, § 20, stk. 4 og 5,
§ 24, § 26, § 29, § 32, stk. 1, 2. pkt., § 37, stk. 1, §§ 38-39, § 41, stk. 1
og 3, § 43, § 54, stk. 1-3, § 55, 3. pkt., § 62, stk. 1, 2. pkt. § 62, stk.
4, § 63 og § 64, stk. 1, 2. pkt. med bøde. På samme måde straffes grov eller
gentagen overtrædelse af § 20, stk. 2, 1.pkt. Endvidere straffes overtrædelse
af de i § 53, stk. 1 nævnte bestemmelser, i det omfang en sådan overtrædelse
kan straffes efter § 260 i lov om forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører,
prokurister og andre ansatte, aktuarer, revisorer og likvidatorer samt deres
suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres
hverv har fået kundskab om, eller såfremt de giver urigtige eller vildledende
oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller andre
offentlige myndigheder, til offentligheden eller til
pensionskassemedlemmerne.
Stk. 3. Den, der ikke efterkommer et påbud efter § 56, stk. 1 og 2 eller §
66 straffes med bøde.
Stk. 4. Er en overtrædelse begået af en pensionskasse, et aktieselskab, et
anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet eller
pensionskassen som sådan straf af bøde. Er en overtrædelse begået af en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
Stk. 5. I forskrifter, der udstedes i henhold til denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne
samt for ikke at efterkomme påbud givet i henhold til forskrifterne.
§ 72 Undlader en pensionskasses bestyrelse, direktør, likvidator, revisor
eller aktuar at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler eller
pålægges dem, kan Finanstilsynet pålægge de pågældende under daglige eller
ugentlige bøder at opfylde pligterne.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 73 Loven træder i kraft den 1. januar 1990.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om tilsyn med pensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984.
Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning
kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens
særlige forhold tilsiger.
§ 74 Pensionskasser, der var under tilsyn i medfør af lov om tilsyn med
pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, skal inden 3
år efter lovens ikrafttræden have opnået koncession i henhold til § 17.
Finanstilsynet kan forlænge denne frist. Reglerne i lovbekendtgørelse nr. 4
af 12. januar 1984 - bortset fra opløsningsbestemmelserne - finder
tilsvarende anvendelse på pensionskasserne, indtil fristens udløb, medmindre
koncession er opnået forinden. Såfremt koncession ikke er opnået ved fristens
udløb, finder reglerne i kapitel 8 anvendelse.
§ 75 Pensionskasser, der omfattes af §§ 1 og 2, og som lovligt drev
pensionskassevirksomhed ved denne lovs ikrafttræden, men som ikke omfattes af
lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar
1984, eller lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af
23. marts 1984 med senere ændringer, skal inden 3 år efter lovens
ikrafttræden have opnået koncession i henhold til § 17. Finanstilsynet kan
forlænge denne frist. De for disse pensionskasser hidtil gældende regler -
bortset fra opløsningsbestemmelser - finder tilsvarende anvendelse på de
pågældende pensionskasser, indtil koncession er meddelt. Såfremt koncession
ikke er opnået ved fristens udløb, opløses pensionskassen i medfør af kapitel
8 i denne lov.
§ 76. Vedtægts- og pensionsregulativændringer, som er nødvendige for at
opnå koncession i medfør af § 17, og som ikke har opnået det til
gennemførelse vedtægtsmæssigt fornødne stemmetal, anses som gyldigt vedtagne,
såfremt der ikke er afgivet så mange stemmer imod ændringerne, som kræves til
beslutning om pensionskassens opløsning. Såfremt disse vedtægts- eller
regulativændringer ikke herefter kan anses for vedtagne, opløses
pensionskassen i medfør af bestemmelserne i kapitel 8.
§ 77. Uanset §§ 46 og 47 kan pensionskasser, der virkede ved lovens
ikrafttræden, fortsat besidde de aktiver, som de lovligt ejede på dette
tidspunkt.
§ 78. Bestemmelserne i § 7, stk. 1, finder ikke anvendelse på
pensionskasser, der ved lovens ikrafttræden havde mindre end 50 medlemmer
opgjort efter § 3.
Stk. 2. Såfremt medlemstallet i en af de i stk. 1 nævnte pensionskasser er
eller bliver mindre end 50, skal Finanstilsynet beslutte, på hvilke
betingelser pensionskassen kan fortsætte sin virksomhed.
Stk. 3. Dispensationer, der er meddelt pensionskasser i medfør af § 6 i
lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar
1984, er fortsat gyldige i overensstemmelse med denne bestemmelse.
§ 79. Pensionskasser, der i de seneste 3 år inden lovens vedtagelse i
henhold til vedtægterne regelmæssigt udloddede ydelser, som modtagerne ikke
havde retligt krav på, kan i indtil 5 år efter lovens ikrafttræden fortsat
udlodde sådanne ydelser til de personer, der inden for den nævnte periode
modtog sådanne ydelser. Finanstilsynet kan dog forlænge denne frist med
indtil 10 år.
§ 80. Den i § 13, stk. 13, i lov om tilsyn med pensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, nævnte kursreservefond skal
opløses, og midlerne skal overføres til reserven i overensstemmelse med de af
Finanstilsynet fastsatte regnskabsforskrifter.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Ved forslaget tilsigtes i første række en gennemgribende revision og
modernisering af lovgrundlaget for firmapensionskasserne gennemført, således
at firmapensionskasserne kommer til at virke på grundlag af et klart
regelsæt, der i vidt omfang er harmoniseret i forhold til de regler, der
gælder for tværgående pensionskasser.
Den gældende lov om tilsyn med pensionskasser stammer fra 1935, og har
siden da alene været underkastet mindre ændringer. Under hensyn til den
samfundsudvikling, der er sket siden 1935, har der gennem årene fra flere
sider været fremsat ønsker om en modernisering af loven. Ønsket om en
modernisering blev yderligere forstærket, da de tværgående pensionskasser i
1980 blev overført fra lov om tilsyn med pensionskasser til det mere
tidssvarende lovgrundlag i lov om forsikringsvirksomhed, og
pensionskasseloven derfor, i overensstemmelse med den oprindelige hensigt med
loven, alene fandt anvendelse på firmapensionskasser. I konsekvens heraf
foreslås lovens titel ændret til »lov om tilsyn med
firmapensionskasser«. Navnlig lovens placerings- og
regnskabsbestemmelser og reglerne om udtrædelsesgodtgørelser har givet
anledning til kritik og problemer.
2. Karakteristisk for firmapensionskasserne er, at medlemskredsen er
begrænset til de ansatte i en bestemt privat virksomhed, mens medlemskredsen
i de tværgående pensionskasser består af personer med en bestemt uddannelse,
uanset hvor de er ansat, eller knyttet til en bestemt branche.
Antallet af medlemmer i samtlige pensionskasser udgjorde ved udgangen af
1987 316.050 og aktiverne udgjorde 89 mia.kr. Ved udgangen af 1987 var der
121 firmapensionskasser, der i alt havde 40.778 medlemmer.
Firmapensionskassernes aktiver udgjorde godt 21 mia.kr.
3. I februar 1984 nedsatte industriministeren Pensionskasseudvalget, der
fik til opgave at foretage en kortlægning af firmapensionskassernes struktur,
virke, kapitalforhold m.v. Udvalget skulle overveje, om det var
hensigtsmæssigt og forsvarligt at fastsætte forskellige regler for
forskellige grupper af firmapensionskasser, samt i hvilket omfang
firmapensionskasserne kunne ligestilles med de tværgående pensionskasser med
hensyn til investeringsadgang. Udvalget skulle desuden undersøge, hvorledes
reglerne om udtrædelsesgodtgørelse mest hensigtsmæssigt kunne udformes. Det
skulle bl.a. vurderes i hvilket omfang principper svarende til dem, der
følges indenfor forsikringsvirksomhedslovens område burde finde anvendelse
samt klageprocedure. På baggrund heraf skulle udvalget fremkomme med et
fuldstændigt forslag til ny pensionskasselov. Ved lovforslagets udarbejdelse
skulle der tages hensyn til de løsninger, der var opnået i
forsikringsvirksomhedsloven af 1980 og til regeringens bestræbelser om
modernisering og forenkling af lovgivningen, sagsbehandling og klagesystemer.
Udvalget skulle efter behov optage forhandling med berørte myndigheder og
organisationer.
Udvalget fik i februar 1986 endvidere til opgave at undersøge spørgsmålet
om adgang til at få udbetalt opsparing fra en pensionsordning i utide, samt
spørgsmålet om tilsynsregler for tilsagnsordninger. Udvalget blev anmodet om
at overveje dette spørgsmål og fremkomme med eventuelle spørgsmål såvel på
firmapensionskasseområdet, som på forsikringsområdet i øvrigt. Udvalget
drøftede endelig konsekvenserne af de forslag, der indeholdtes i rapporten
fra december 1986 »Pensionsoverførsler - rapport fra en tværministeriel
arbejdsgruppe« afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af industriministeren.
4. Pensionskasseudvalget afgav i april 1987 betænkning nr. 1096 om
revision af lov om tilsyn med pensionskasser, der indeholdt et udkast til en
ny pensionskasselov med tilhørende bemærkninger. Udvalget fastslog bl.a. på
baggrund af en undersøgelse af de to hovedtyper af pensionsordninger i
firmapensionskasser, tarifordninger og tilsagnsordninger, at der i samtlige
tilsagnskasser skulle anvendes et realistisk grundlag for beregningen af
pensionsbidragene. Udvalget foreslog endvidere en væsentlig ligestilling
mellem regelsættet for firmapensionskasser i pensionskasseloven og for de
tværgående pensionskasser i lov om forsikringsvirksomhed. Dette gjaldt
navnlig placerings- og regnskabsreglerne og reglerne om ledelse og
generalforsamling. Aktuarens stilling foreslog udvalget udvidet i forhold til
reglerne i lov om forsikringsvirksomhed. Udvalget foreslog endvidere, at
modernisere reglerne omkring udtrædelsesgodtgørelser, således at de svarede
til de principper, der gjaldt indenfor lov om forsikringsvirksomhed's område,
og at der blev givet adgang til pensionsoverførsler mellem ordninger i
firmapensionskasser og i pensionsinstitutter under lov om
forsikringsvirksomhed.
Endelig fremkom udvalget med forslag til, i hvilke tilfælde adgangen til
at få udbetalt pensionsopsparing i utide kunne begrænses i såvel
firmapensionskasser som tværgående pensionskasser og forsikringsselskaber.
5. Lovforslaget er i store træk identisk med det i betænkning nr. 1096
indeholdte lovudkast. Dog er der i lovforslaget foretaget ændringer som følge
af Industriministeriets strukturreform. For at fastholde harmoniseringen i
forhold til reglerne i lov om forsikringsvirksomhed er der endvidere ved
lovforslaget taget hensyn til det samtidigt fremsatte forslag til ændring af
lov om forsikringsvirksomhed.
6. Af lovforslagets mere principielle ændringer i forhold til den gældende
pensionskasselov skal fremhæves:
1) I den gældende lov om tilsyn med pensionskasser er de pensionsformer
opregnet, som pensionskasser kan yde. Opregningen, der oprindeligt
tilsigtedes at være udtømmende, omfatter alders-, invalide-, enke- og
børnepension. I praksis har man imidlertid også tilladt andre lignende
ydelser.
Efter overførslen til lov om forsikringsvirksomhed i 1980 opnåede de
tværgående pensionskasser tilladelse til at udvide deres virksomhed til også
at foretage udbetaling af eengangsydelser af begrænset størrelse i visse
nærmere fastsatte situationer. En lignende adgang bør firmapensionskasser
have. Forslaget indeholder dog ikke nogen nærmere specifikation af, hvilke
bestemte pensionsformer, firmapensionskasserne fremtidigt kan yde, idet det
foreslås, at der i koncessionen sker en præcis fastlæggelse af de ydelser,
som den enkelte pensionskasse skal kunne yde. Herved undgås det, at loven
indenfor en kort årrække påny skal ændres som følge af behov for eller
indførelsen af nye pensionsformer, til hvilke der knytter sig tilsyns- og
beskyttelsesbehov. (Forslagets § 10).
2) Kredsen af pensionskassemedlemmer foreslås udvidet. Således foreslås
også personer, der modtager ægtefællepension efter en tidligere ansats død og
tidligere ansatte med ret til opsat pension omfattet af medlemsbegrebet.
(Forslagets §§ 3 og 11).
3) Forslaget tilstræber, at såvel pensionstilsagn som andre ydelser, som
pensionskasserne yder, sikres en høj grad af lødighed. For de tilsagnskasser,
hvor der ikke i dag er sammenhæng mellem det enkelte pensionstilsagn og de
pensionsbidrag, der indbetales for den pågældende, foreslås det at sikre, at
det ækvivalensprincip, som kendes fra tarifkasser og visse tilsagnskasser,
anvendes ved bidragsfastsættelsen, således at det beregnede pensionstilsagn,
der meddeles det enkelte medlem, og de for den pågældende fastsatte løbende
pensionsbidrag, er afpasset således til hinanden, at kapitalværdien af
pensionsforpligtelserne balancerer med kapitalværdien af de fremtidige
pensionsbidrag. Endvidere forslås det, at beregningsgrundlaget for disse
pensionskasser alene bør anvende en realistisk grundlagsrente. (Forslagets §
17).
4) Den gældende lovs regler om udtrædelsesgodtgørelser har givet anledning
til kritik og mange problemer i praksis. Udtrædelsesgodtgørelsernes størrelse
forbedres ved foreslåede nye beregningsmetoder, således at der principielt er
mulighed for et udtrædende medlem at retablere sin pensionsmæssige status i
en ny pensionsordning.
Ved de tværgående pensionskassers overførsel til lov om
forsikringsvirksomhed i 1980 fandt man for disse pensionskasser behovet for
offentlig regulering af spørgsmålet om kontant udbetaling af
udtrædelsesgodtgørelser tilstrækkeligt tilgodeset ved, at Finanstilsynet
godkender de generelle regler herom. En tilsvarende løsning foreslås for
firmapensionskasserne. Det foreslås dog samtidig, at der indføres generelle
begrænsninger i adgangen til at få udbetalt opsparing fra en pensionskasse i
utide. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om sådan begrænsning i de
situationer, hvor der typisk sker udbetaling i utide. En sådan begrænsning
foreslås for såvel firmapensionskasser som tværgående pensionskasser og
forsikringsselskaber. (Forslagets §§ 12 og 21).
5) Det overordnede hensyn bag lovforslaget er som i den gældende lov
sikkerheden for, at pensionsløftet til det enkelte pensionskassemedlem kan
opfyldes. Imidlertid er også andre, bredere samfundsmæssige hensyn inddraget
ved udformningen af forslaget.
Det er samfundsmæssigt ønskeligt, at de betydelige kapitaler, der opspares
gennem pensionskasser, i et vist omfang kan anbringes i erhvervslivet. Dette
hensyn er inddraget ved udformningen af reglerne i lov om
forsikringsvirksomhed.
Firmapensionskasserne bør have lignende adgang til at foretage placeringer
i erhvervslivet som andre pensionskasser. Derfor foreslås, at
firmapensionskassernes adgang til placeringer i erhvervslivet udvides, så den
tilnærmes de regler, der gælder for de tværgående pensionskasser i lov om
forsikringsvirksomhed. Forslaget indebærer f.eks, at firmapensionskasser kan
deltage i kapitalformidlingsaktieselskaber. Det principielle spørgsmål, om
det overhovedet bør tillades firmapensionskasser at investere midler i den
eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til - hvilket af
sikkerhedsgrunde er forbudt idag - foreslås løst således, at de kan gøre det
i samme omfang som de kan investere i andre virksomheder.
Som i den gældende lov er pensionskasserne underlagt den begrænsning, at
de kun må drive pensionskassevirksomhed. Afgrænsningen af virksomhedsområdet
foreslås tilnærmet det forslag til afgrænsning af virksomhedsområdet, der
indeholdes i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om
forsikringsvirksomhed. (Forslagets § § 5-6 og kapitel 6).
6) Der foreslås samme regnskabs- og revisionsregler for
firmapensionskasser som for tværgående kasser. De foreslåede bestemmelser
svarer eller henviser derfor til de regnskabs- og revisionsbestemmelser, der
er foreslået i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om
forsikringsvirksomhed. Dog er der ikke særlige koncernregler.
Efter forslaget er alene de grundlæggende principper for årsregnskabet
fastlagt i selve loven, mens udformningen af de detaljerede
regnskabsbestemmelser fastsættes i bekendtgørelser udstedt af Finanstilsynet.
(Forslagets kapitel 5 og 7)
7) Der foreslås indført et koncessionssystem for firmapensionskasser, som
det i dag kendes for de tværgående pensionskasser i lov om
forsikringsvirksomhed. Samtidig foreslås det, at firmapensionskasserne
fremtidig registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der også i øvrigt
registrerer forsikringsselskaber. (Forslagets §§ 10 og 15, og 17-18).
8) Forslaget indeholder moderniserede regler om ledelse og
generalforsamling. Det foreslås endvidere, at aktuarens stilling i
firmapensionskasserne væsentligt styrkes i forhold til den gældende lov.
Aktuaren i en firmapensionskasse kan således kræve bestyrelsen og
generalforsamlingen indkaldt, ligesom denne har ret til at overvære
bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. (Forslagets kapitel 3-4).
9) Som led i regeringens bestræbelser på at fremme mobiliteten på
arbejdsmarkedet foreslås det, at der skal være adgang til at foretage
overførsler mellem pensionsordninger oprettet i tværgående pensionskasser
eller forsikringsselskaber og firmapensionskasser. (Forslagets §§ 12 og 21).
10) Efter lovforslaget føres tilsynet med firmapensionskasserne fortsat af
Finanstilsynet, men der lægges med lovforslaget op til både en
effektivisering og en forenkling af tilsynet. (Forslagets kapitel 2, 8 og 9).
7. Som ikrafttrædelsestidspunkt foreslås den 1. januar 1990, således at
firmapensionskasserne, Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får
et passende tidsrum til at indrette sig på de nye regler. Det bemærkes i den
forbindelse, at der må udstedes nye administrative bekendtgørelser, herunder
om regnskabsaflæggelse.
8. Et lovudkast, som danner grundlag for nærværende lovforslag har været
til høring i Den Danske Aktuarforening, Foreningen af Firmapensionskasser,
Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
Landsorganisationen i Danmark, Foreningen af Arbejdsledere i Danmark,
Fællesrepræsentationen, Pensionskasserådet, Assurandør-Societetet,
Industrirådet, Håndværksrådet, Forbrugerrådet, Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen, Skattedepartementet, Statsministeriet,
Justitsministeriet, Finansministeriet, Arbejdsministeriet, samt Trafik- og
Kommunikationsministeriet.
9. Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til Kapitel 1
Lovens område mv.
Til § 1
Bestemmelsen foreskriver i stk. 1., at løfter om pension
(pensionstilsagn) skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller i en
pensionskasse. Ved denne regel bringes pensionsløfter under tilsyn enten
efter reglerne i denne lov eller i lov om forsikringsvirksomhed. Derved
sikres, at der, når pensionsløfterne til sin tid bliver aktuelle, vil være
midler til stede til honorering af disse. Uden for lovens område falder
pensionsopsparing i pengeinstitutter, f.eks. kapitalpensionsordninger.
§ 1 indskrænker sig til at fastlægge, at pensionsforpligtelser i
forbindelse med ansættelsesforhold skal afdækkes i et forsikringsselskab
eller en pensionskasse.
Pligt til afdækning indtræder, når en virksomhed eller flere virksomheder
i samme koncern i fællesskab over for de ansatte giver tilsagn om pension.
Afgrænsningen mellem egentlige pensionstilsagn og pensionslignende
ordninger, der falder uden for loven, har været vanskelig i tilfælde, hvor
der gennem tilkendelse af formelt enkeltstående ydelser igennem en årrække
måtte være skabt en forventning hos modtagerne om også i fremtiden at modtage
disse ydelser, selv om de ikke ifølge givernes opfattelse har juridisk krav
derpå. Sådanne formelt enkeltstående ydelser ydes i praksis såvel af
pensionskasser som af arbejdsgivere. For pensionskassernes vedkommende
sker det ved såkaldte pensionstillæg, der formelt tildeles af pensionskassen
for eet år ad gangen. Da lovforslaget tilnærmer pensionskassernes tekniske og
aktuarmæssige opbygning til den måde, et livsforsikringsselskab er opbygget
på, vil det i princippet ikke længere være muligt for pensionskasser at
oprette ordninger, hvorefter der udbetales ikke-reservefunderede ydelser. For
eksisterende pensionskasser må der efter en overgangsperiode enten ske en
reservedækning af eksisterende tillæg, eller disse må bortfalde. Der må i
denne forbindelse tages stilling til, om ydelsen af tillæggene er juridisk
bindende. Ydelser fra virksomhederne kan være finansieret enten over
den løbende drift eller via hjælpe- eller understøttelsesfonde, der er
godkendt i medfør af pensionsbeskatningslovens § 52. Der eksisterer ca. 240
hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt i medfør af
pensionsbeskatningslovens § 52 med pensionslignende formål.
Afgørende for om sådanne ydelser henhører under lovens område er, om der
er afgivet et juridisk bindende løfte om pension enten ved ansættelsen, i
ansættelsesperioden eller på fratrædelsestidspunktet.
Afgiver arbejdsgiveren et tilsagn om pension, antages det principielt at
være omfattet af loven, selv om der ved afgivelsen tages forbehold for
ændring af pensionens størrelse eller for, at pension kun udbetales så længe
virksomheden ser sig i stand hertil. Derimod foreligger der ikke et bindende
tilsagn omfattet af loven, hvis der på ansættelsestidspunktet blot stilles
den ansatte i udsigt, at det ved den pågældendes fratræden på grund af alder,
vil kunne tages op til afgørelse, om der skal ydes pension under en eller
anden form. Såfremt der på fratrædelsestidspunktet afgives et tilsagn om
pension, vil dette skulle afdækkes efter loven.
Der kan derimod ikke siges at foreligge noget tilsagn, der omfattes af
lovforslagets ordlyd, hvis der ved den ansattes fratræden på grund af alder
ydes et beløb uden forpligtelse til at vedblive hermed. Der foreligger ej
heller nogen forpligtelse, hvis beløbet f.eks. ydes efter ansøgning og
arbejdsgiveren ved beløbets udbetaling klart tilkendegiver, at dette alene
udbetales for et år, og at det hvert år må tages op, om ordningen kan
fortsætte, og med hvilket beløb. Der kan ikke med rette siges at være skabt
en forventning hos modtageren om, at udbetalingerne vil fortsætte, så længe
den pågældende lever.
I § 79 er der givet visse overgangsregler i tilknytning hertil.
Bestemmelserne i stk. 2. foreskriver, at pligten til at afdække et
pensionstilsagn i et forsikringsselskab eller i en pensionskasse bortfalder i
visse tilfælde.
Nr. 1 undtager for løfter, afgivet af staten eller en primær- eller
amtskommune. Hovedformålet med en afdækning af pensionsforpligtelser er at
sikre midlernes tilstedeværelse, når pensionerne bliver aktuelle. Løfter,
afgivet af staten eller kommuner, er tilstrækkeligt sikre. Som eksempel på
pensionsordninger, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, kan nævnes
tjenestemandspensionsordningerne i henhold til loven om tjenestemandspension
og de kommunale tjenestemandsregulativer.
Undtagelsen gælder kun de tilfælde, hvor der foreligger en juridisk
forpligtelse fra statens eller en kommunes side til selv direkte at yde
pension. Dette indebærer, at koncessionerede virksomheder og foretagender,
som det offentlige står bag, men som drives i et selvstændigt selskabs form,
i almindelighed ikke vil være omfattet af undtagelsen, jf. desuden
bemærkningerne til § 2, stk. 3.
Nr. 2 undtager pensionstilsagn over for direktører. Efter den hidtidige
praksis efter den gældende pensionskasselov er pensionstilsagn til direktører
holdt uden for forpligtelsen til afdækning. Bestemmelsen lovfæster denne
praksis. Udover personer, der er registrerede som direktører i henhold til
selskabslovene, omfatter bestemmelsen direktører i ikke-lovregulerede
selskaber, f.eks. direktører i andelsselskaber.
Nr. 3 undtager pensionstilsagn, der er reguleret ved særlig lov.
En pensionsordning falder kun inden for denne undtagelse, såfremt der er
tale om en tilsvarende detaljeret lovregulering, som den, der f.eks. gælder
for Arbejdsmarkeds Tillægspensionsordning eller Lodsernes Pensionskasse efter
lov nr. 116 af 21. marts 1979, kapitel 7. Det forhold, at en lov forudsætter
en pensionsordning inden for et vist område eller foreskriver, at der skal
oprettes en sådan ordning, medfører ikke, at den pågældende ordning omfattes
af undtagelsesbestemmelsen. Denne begrænsning fremgår af, at undtagelsen
vedrører ordninger, der er »reguleret« ved særlig lov, og altså
ikke blot ordninger »i henhold til« særlig lov.
Til § 2
§ 2 stiller som udgangspunkt intet krav til organisationsformen i
pensionskassen, jf. udtrykket »enhver sammenslutning«. Men en række
betingelser følger af lovens øvrige bestemmelser, bl.a. kravene til
vedtægterne i § 11. Det fremgår heraf, at pensionskasserne på de væsentlige
punkter skal følge reglerne for foreninger.
Loven finder kun anvendelse, hvis sammenslutningen omfatter personalet ved
en enkelt virksomhed eller i virksomheder inden for samme koncern. Under
virksomheder henregnes også koncessionerede virksomheder.
Der er ikke fundet behov for at indføre en definition af begrebet pension.
Den gældende pensionskasselov er efter lovteksten begrænset til alders-,
invalide-, enke- og børnepension. I praksis har man imidlertid også tilladt
andre ydelser, f.eks. ved at medtage ægtefælle- og børnepensioner, der ikke
forfaldt som følge af den ansattes død.
For at tage højde for den fremtidige udvikling foreslås det, at
begrænsningen til bestemte pensionsformer udgår. Ved en opregning af de
pensionsformer, der nu er aktuelle, ville man løbe en risiko for, inden for
en kort årrække på ny at skulle ændre loven som følge af indførelsen af nye
pensionsformer, der knytter sig samme beskyttelsesbehov til.
I stedet foreslås det, at der i koncessionsansøgningen og det økonomiske
og tekniske grundlag gøres rede for, hvilke pensionsformer pensionskassen
ønsker at yde, jf. bemærkningerne til § 10.
Bestemmelsen i stk. 2 opretholder den hidtidige retstilstand,
hvorefter tværgående pensionskasser er underlagt lov om
forsikringsvirksomhed.
I stk. 3 foreslås det, at visse pensionsløfter, for hvilke staten
eller en kommune hæfter eller garanterer, kan undtages fra visse af lovens
regler, f.eks. anbringelsesreglerne i § 46 efter Finanstilsynets bestemmelse.
I modsætning til § 1, stk. 2, nr. 1, drejer stk. 3 sig om egentlige
pensionsløfter, som er givet medarbejderne i en virksomhed. Pensionerne
påhviler pensionskassen, og skal dermed i sidste ende udredes af
virksomheden. Det er grundlæggende i lovforslagets system, at den
omstændighed, at der er givet garanti over for en pensionskasse for dens
pensionsløfter, ikke kan motivere, at pensionskassen ikke følger loven,
uanset hvor solid kautionisten eller garanten måtte være. En garanti eller
kaution drejer sig nemlig kun om eet - ganske vist væsentligt - problem,
betalingsdygtigheden. En række andre problemer af betydning er imidlertid
uberørt af en sådan garanti - f.eks. tilsagnenes rigtige opgørelse,
beskyttelsen mod og ved nedsættelse af pensionsydelser og forbudet mod anden
virksomhed.
Imidlertid foreslås det, at der for offentlige og halvoffentlige
pensionskasser gives Finanstilsynet mulighed for at fravige tekniske
bestemmelser. En sådan konkret dispensation fra visse af lovens mere tekniske
bestemmelser vil kunne være rimelig, hvis det godtgøres over for tilsynet, at
en anden, men lige så lødig ordning etableres, og fravigelsen i det enkelt
tilfælde forekommer rimelig under hensyn til lovens hovedformål, at beskytte
pensionsløfterne. En tilsvarende mulighed har industriministeren også efter §
1, stk. 5, i lov om erhvervsdrivende fonde.
Fravigelserne drejer sig kun om tekniske bestemmelser, bortset fra
anbringelsesreglen i § 46, der netop modsvares af det ufravigelige krav om,
at der er afgivet en ubetinget garanti eller kaution i overensstemmelse med
dansk rets almindelige regler herom til fordel for rettighedshaverne ifølge
pensionskassens pensionsløfter.
I stk. 4 foreslås det, at pensionskasser, der yder
tjenestemandslignende pension helt undtages fra lovens bestemmelser. Dette er
i overensstemmelse med den hidtidige retstilstand, idet disse pensionskasser
i 1962 faldt uden for tilsyn efter pensionskasseloven.
Ved stk. 5 er der hjemlet Finanstilsynet en ret til at undtage
tilsagn af ringe størrelse fra kravet om tilsyn efter loven. Denne mulighed
er indsat både af ressourcemæssige årsager og for at modvirke, at der bliver
et misforhold mellem de byrder, der pålægges en pensionskasse og de beløb,
pensionskassen administrerer. Som ydelser af ringe størrelse for
alderspensioner peges på ydelser, der ikke ved normal medlemstid kan
forventes at overskride 6.000,- kr. årligt for de samlede
pensionsforpligtelser reguleret i overensstemmelse med prisindekset.
Til § 3
§ 3 definerer, hvem pensionskassens medlemmer er. Bestemmelsen udvider
medlemsbegrebet i forhold til den gældende lov ved at tillægge
ægtefællepensionister status som medlem. Bestemmelsen tillægger desuden
tidligere ansatte, der har ret til opsat pension, jf. bemærkningerne til §
11, stk. 1, nr. 4, medlemsstatus. Bestemmelsen i stk.2 åbner dog
mulighed for, at disse medlemmers rettigheder i vedtægterne begrænses i
almindelige anliggender. De begrænsninger, der kan komme på tale er i første
række adgangen til at blive valgt som bestyrelsesmedlem, men også en
begrænsning af retten til at stemme på generalforsamlingen.
Det bemærkes, at vedtægterne efter § 11, stk. 1, nr. 4, må uddybe
medlemsbegrebet i den enkelte pensionskasse.
Til § 4
Bestemmelsen svarer med mindre justeringer til § 2 i den gældende lov om
tilsyn med pensionskasser.
Til § 5
Bestemmelsen, der svarer til det samtidigt fremsatte forslag til ændring
af § 6 i lov om forsikringsvirksomhed, opretholder forbuddet i den gældende
pensionskasselovs § 4 mod, at en pensionskasse driver anden virksomhed end
pensionskassevirksomhed.
Ved forslaget gives der firmapensionskasserne samme rettigheder som de
tværgående pensionskasser efter lov om forsikringsvirksomhed, d.v.s. mulighed
for at indtræde i kapitalformidlingsaktieselskaber, og samme pligter, d.v.s.
reglen i stk. 2, hvor forbudet i relation til pensionskassens
investeringer i andre selskaber præciseres. Idet der i øvrigt henvises til
bemærkningerne til § 10 samt bemærkningerne til det samtidigt fremsatte
forslag til § 6 i lov om forsikringsvirksomhed, bemærkes det, at en
pensionskasse efter bestemmelsen i stk. 1 kun må udøve virksomhed her
i landet. Sidstnævnte bestemmelse er dog ikke til hinder for medlemsskab af
en pensionskasse, hvor den pågældende er ansat i en udenlandsk filial af en
dansk virksomhed eller i en anden danskejet virksomhed i udlandet og har
ansættelsesvilkår, der er særlige for danske medarbejdere.
Da pensionskassen er tæt knyttet til en bestemt virksomhed og/eller
koncern, præciserer stk. 2 , at man ved bedømmelsen af lovligheden af
den enkelte pensionskasseinvestering altid skal tage hensyn til den
indflydelse, som pensionskassen og den virksomhed, som pensionskassen er
knyttet til, tilsammen har. Såfremt to pensionskasser, A og B, og den til
A-pensionskassen knyttede virksomhed har investeret i eet og samme selskab,
skal der ved bedømmelsen af lovligheden af A-pensionskassens investering
tages hensyn til den indflydelse, som samtlige tre investeringer kan give
mulighed for. Ved bedømmelsen af B-pensionskassens investering tages derimod
kun hensyn til den indflydelse, som A- og B-pensionskassernes investering
tilsammen kan give mulighed for.
Til § 6
Med forslaget til § 6 tillades det pensionskasser at opføre, eje og drive
fast ejendom som varig anbringelse af midler, der tilhører pensionskassen.
Bestemmelsen svarer til det samtidigt fremsatte forslag til § 6a, stk. 1, nr.
2, i lov om forsikringsvirksomhed, hvortil der henvises.
Til § 7
Ifølge forslaget til § 7, stk. 1, skal en pensionskasse have mindst 50
medlemmer for at kunne oprettes. Forslagets stk. 2 regulerer den situation,
hvor en pensionskasses medlemstal falder til under 50.
Grænsen på 50 medlemmer i stk. 1 svarer til grænsen i den gældende
lovs § 6, hvorfra der dog i tidens løb er blevet dispenseret.
De eksisterende pensionskasser på under 50 medlemmer er omfattet af
overgangsbestemmelsen i § 78, der sikrer, at de kan opretholdes, uden at § 7
medfører skærpede vilkår.
Det bemærkes, at § 3 udvider medlemsbegrebet i forhold til gældende lov
til også at omfatte ægtefællepensionister. Dette vil for en pensionskasse i
drift betyde, at det i fremtiden vil vare længere, før pensionskassen støder
mod minimumsgrænsen på 50 medlemmer.
Når pensionskassens medlemstal er faldet til under minimunsgrænsen 50,
tillægges Finanstilsynet i stk. 2 kompetencen til efter anmodning fra
pensionskassen at beslutte om, og på hvilke betingelser, pensionskassen kan
fortsætte sin virksomhed.
Som beskrevet i bemærkningerne til § 20 vil der for en pensionskasse
jævnligt være behov for en revurdering af de prognoser, der er lagt til grund
for udarbejdelsen af det tekniske og økonomiske grundlag. Dette gælder ikke
blot for pensionskasser med anciennitets- og avancementsbetingede
pensionsstigninger, men også ved en ændret alderssammensætning blandt
pensionskassens medlemmer i forhold til prognosen. Et faldende medlemstal i
forbindelse med en lukning for tilgang af nye medlemmer til en pensionskasse
eller et frasalg af en del af virksomheden med en udskillelse af en del af
pensionskassens medlemmer til følge, vil ligeledes kunne forrykke en
pensionskasses økonomiske og tekniske grundlag i en sådan grad, at
pensionskassen ikke skal afvente den årlige indberetning efter § 20, men
straks skal anmode Finanstilsynet om at beslutte om, i givet fald på hvilke
betingelser, pensionskassen med et medlemstal under grænsen kan fortsætte sin
virksomhed.
I de fleste tilfælde vil Finanstilsynet på basis af den årlige
aktuarrapport, jf. § 20 have tilstrækkelig indsigt med det tekniske og
økonomiske grundlag for pensionskassens virksomhed til at bedømme
mulighederne for pensionskassens fortsatte beståen. Finanstilsynet kan dog i
følge stk. 2 træffe bestemmelse om, at en fortsat eksistens afhænger af, om
pensionskassen kan honorere f.eks. forøgede krav til basiskapitalens
størrelse, stille en bankgaranti til sikring af pensionskassens solvens,
eller f.eks. etablere en hel eller delvis genforsikring af pensionskassens
pensionsrisiko. Opregningen er ikke udtømmende.
Endvidere har Finanstilsynet i medfør af reglerne i lovforslagets kapitel
8 hjemmel til at kræve udarbejdet en plan for genoprettelse af
pensionskassens økonomiske status over et kortere tidsrum, herunder til at
kræve pensionskassens økonomiske status sikret ved hjælp af de
foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige.
Til § 8
Bestemmelsen svarer til § 18, stk. 1, i den nugældende pensionskasselov.
Til § 9
Det er fundet hensigtsmæssigt at foreslå en særlig forældelsesregel,
hvorfor der i § 9 er indsat en regel, der med enkelte sproglige ændringer
svarer til § 29 i forsikringsaftaleloven. Forslaget tilsigter ikke nogen
ændring i den nuværende retstilstand.
Til kapitel 2
Om pensionskassers stiftelse, vedtægter o.lign.
De foreslåede bestemmelser er opbygget som reglerne om stiftelse af
forsikringsselskaber i lov om forsikringsvirksomhed. Der er taget hensyn til
de lempelige regler, der gælder for stiftelse af selskaber efter lov om
forsikringsvirksomhed kapitel 21, jf. § 193 (gensidige selskaber med
begrænset formål).
Systematikken fra de tværgående pensionskasser, hvorefter der af
Finanstilsynet stadfæstes en vedtægt indeholdende de selskabsretlige regler
og et pensionsregulativ om medlemmernes rettigheder og pligter, foreslås
overført på firmapensionskasserne. Både vedtægt og pensionsregulativ skal
godkendes af Finanstilsynet, og ændringer af vedtægt og pensionsregulativ
henlægges til generalforsamlingens kompetence, dog med mulighed for, at
generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at foretage ændringer af
pensionsregulativets bestemmelser.
Det foreslås samtidigt, at firmapensionskasserne fremover registreres i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter meddelelse af koncession.
Til § 10
Bestemmelsen indfører et formelt koncessionssystem for firmapensionskasser
svarende til det, der gælder for tværgående pensionskasser. Også under den
hidtidige lovgivning har pensionskassevirksomhed forudsat en tilladelse, jf.
den gældende lovs § 7, hvorefter pensionskasser ikke må påbegynde deres
drift, forinden anmeldelse er sket til Finanstilsynet, og pensionskassens
økonomiske og tekniske grundlag er godkendt af Finanstilsynet.
I henhold til stk. 1 må en pensionskasse ikke påbegynde sin
virksomhed, forinden pensionskassens vedtægter, pensionsregulativ samt
økonomiske og tekniske grundlag er godkendt og koncession er givet af
Finanstilsynet, og registrering er sket i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Tilsynets kontrol er hverken i forbindelse med de mere tekniske spørgsmål
eller med vedtægterne begrænset til en legalitetskontrol. Det påhviler
således Finanstilsynet f.eks. tillige at påse, at vedtægtsbestemmelser er
teknisk hensigtsmæssige, og at ingen grupper af medlemmer systematisk
favoriseres på andres bekostning.
Lovforslaget indeholder i modsætning til den hidtidige lov ingen
beskrivelse af, hvilke former for pensionsydelser, som firmapensionskasserne
kan yde. Dette skal fastlægges i koncessionen og det økonomiske og tekniske
grundlag, jf. bemærkningerne til § 2.
Ved den gældende lov om forsikringsvirksomhed af 1980 blev de tværgående
pensionskasser overført fra pensionskasselovens regi til den nye lov om
forsikringsvirksomhed. I denne forbindelse blev der åbnet mulighed for, at
disse pensionskassers virksomhed kunne udvides til også at omfatte udbetaling
af eengangsydelse af begrænset størrelse ved visse nærmere fastsatte
situationer. Det drejer sig om eengangsydelser ved et ugift medlems
alderspensionering eller død, når medlemmet er omfattet af
ægtefællepensionsordningen i pensionskassen, samt eengangsydelser ved
medlemmets død inden alderspensionering, ved invalidepensionering eller ved
alderspensionering.
Opgivelsen af den nøjagtige specifikation i lovteksten af, hvilke ydelser
en firmapensionskasse kan yde, medfører, at der tilsvarende åbnes mulighed
for, at firmapensionskasserne kan udvide deres virkeområde til sådanne
ydelser, der har nær tilknytning til egentlige pensionsydelser. Det må
imidlertid pointeres, at de enkelte pensionskasser ikke automatisk har adgang
til at give sådanne ydelser. Det vil alene kunne ske gennem den særlige
procedure ved godkendelse af koncession m.v.
Den udvidelse af pensionskassernes virkeområde, der åbnes mulighed for, er
en generel ændring af ydelserne for samtlige medlemmer. Opfyldelse af særkrav
fra de enkelte medlemmer derudover, vil ikke kunne finde sted inden for
firmapensionskasserne. Individuelle ordninger vil være i strid med forbudet
for pensionskasser imod at drive anden virksomhed end
pensionskassevirksomhed, jf. § 5. Disse ordninger falder ind under begrebet
egentlig forsikringsvirksomhed, hvor individuelle ønsker kan opfyldes til
adækvat pris. Der er dog ikke noget til hinder for, at medlemmerne i
forbindelse med omlægningen sikres mulighed for i stedet at bevare deres
hidtidige ordning.
Stk. 2 og 3 foreskriver, at pensionskasser, foruden en basiskapital ved
påbegyndelsen af deres virksomhed, skal være i besiddelse af midler, der er
tilstrækkelige til at modsvare deres forpligtelser.
Der er behov for at fastsætte regler om basiskapitalen for
firmapensionskasserne. For det første af hensyn til afdækning af
investeringsrisikoen og på grund af forsikringsrisikoen, hvor der nu foreslås
givet firmapensionskasserne adgang til at gå ud over de helt traditionelle
pensionsydelser. For det andet fordi basiskapitalen fungerer som en stødpude.
For det tredie fordi basiskapitalen virker som en advarselslampe for
Finanstilsynets kontrol med pensionskassen, og endelig for det fjerde fordi
det forhold, at der står en virksomhed bag pensionskassen, ikke nødvendigvis
mindsker behovet for en basiskapital. Hvis pensionskassens økonomiske
stilling forringes, er der, hvis andre muligheder for genopretning er
udtømte, mulighed for nedsættelse af pensionsløfterne, jf. kapitel 8 om
overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre foranstaltninger
og opløsning.
Basiskapitalens størrelse fastsættes ved en beregning af solvensmargenen
og denne fastsættes på grundlag af omfanget af pensionskassens
pensionsforpligtelser, dog således at der kan fastsættes et mindstebeløb. For
tværgående pensionskasser er solvensmargenen fastsat til 3 pct. af den
enkelte pensionskasses forsikringsfond, jf. bekendtgørelse nr. 390 af 25.
juli 1984. I princippet gælder også basiskapitalens mindstebeløb for de
tværgående pensionskasser, d.v.s. 600.000 ECU, jf. § 3, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 456 af 10. september 1981 om solvensmargen og
kapitalgrundlag for livsforsikringsvirksomhed. Men Finanstilsynet har over
for Pensionskasserådet tilkendegivet, at man normalt vil benytte
dispensationshjemmelen i bestemmelsen, medmindre særlige forhold tilsiger en
strengere bestemmelse i det enkelte tilfælde. Firmapensionskasserne bør opnå
en tilsvarende regulering og praksis.
Godkendelse af en pensionskasses økonomiske grundlag finder sted på
grundlag af en forsikringsteknisk statusopgørelse af pensionskassen og en
opgørelse over pensionskassens aktiver. Opgørelsen udarbejdes på baggrund af
de beregningsgrundlag for pensionskassen, der søges godkendt,
pensionsregulativets bestemmelser om medlems- og arbejdsgiverbidrag,
pensionsrettens omfang samt pensionsydelsernes størrelse og regulering. For
at pensionskassen kan modstå virkningerne af et uheldigt risikoforløb, vil
det i visse tilfælde være nødvendigt at oprette en forsikrings- eller
bankgaranti eller eventuelt, at virksomheden indskyder en garantikapital. Når
pensionskassens formue senere har opnået en sådan størrelse, at
pensionskassen selv vil kunne klare et uheldigt risikoforløb - f.eks. flere
invaliditetstilfælde end forudsat i beregningsgrundlaget - kan garantierne
ophæves, eller kapitalen tilbagebetales. En sådan ophævelse af forsikrings-
eller bankgarantierne vil imidlertid ifølge § 20 ikke kunne ske uden
Finanstilsynets godkendelse. Det gælder, selv om ophævelsen kan kræves i
henhold til garantiens betingelser.
Til § 11
Bestemmelsen opregner de forhold, der som minimum skal indeholdes regler
om i pensionskassers vedtægter. Den indeholder derimod ikke udtrykkelige
forskrifter om, hvorledes de enkelte emner skal reguleres. En række af disse
forhold er reguleret i andre bestemmelser i loven. I forbindelse med
godkendelsesproceduren skal Finanstilsynet påse, at der sker en
hensigtsmæssig regulering af de forhold, som bestemmelsen opregner.
Bestemmelsen hindrer ej heller, at andre end de opregnede emner behandles i
vedtægterne.
Stk. 1, nr. 1, skal sammenholdes med § 4, hvoraf fremgår, at ordet
»pensionskasse« skal indeholdes i eller indgå i tilknytning til
navnet.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3 , skal sammenholdes med forbudet i § 5
imod at pensionskasser driver anden virksomhed end den
pensionskassevirksomhed, der angives i koncessionen. Som det fremgår af
omtalen til § 10, indebærer dette, at pensionskasser er udelukket fra at
tilbyde individuelle pensionsordninger, hvor de enkelte ydelsesformer frit
sammensættes for det enkelte medlem.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4 , skal sammenholdes med § 3, der i
modsætning til den hidtidige lov åbner mulighed for, at et medlem kan
forblive i pensionsordningen, selv om bidragsbetalingen er ophørt, inden
pensionsalderen er indtrådt (hvilende medlemsskab).
I de tværgående pensionskasser kan et medlem forblive i ordningen, efter
at bidragsbetalingen er ophørt, idet der er adgang til, at
udtrædelsesgodtgørelsen omskrives til en fripoliceværdi og forbliver
indestående i pensionskassen. Den pågældendes pensionsrettigheder forøges
herefter ikke udover, hvad deltagelse i bonus (herunder almindelig
forrentning af indestående beløb) medfører. Medlemmernes interesse i at blive
stående i pensionskassen som hvilende medlem kan have helbredsmæssige
årsager, idet et udtrædende medlem med et forringet helbred enten ikke kan
tegne en forsikring, eller kun kan tegne en forsikring på skærpede vilkår for
sin udtrædelsesgodtgørelse. Begrebet hvilende medlemsskab omfatter også den
såkaldte opsatte eller udsatte pension, som en del tværgående pensionskasser
med Finanstilsynets samtykke har indført. Det drejer sig om ordninger,
hvorefter pensionen kan opsættes efter forudgående ansøgning herom, og
medlemmet kan forblive stående i pensionskassen. Endvidere er der et særligt
behov for hvilende medlemsskab i forbindelse med orlovssituationer.
Flere firmapensionskassers vedtægter udelukker, at deltidsansatte kan være
medlemmer. Dette indebærer bl.a., at fuldtidsansatte medlemmer udtræder af
pensionsordningen, såfremt de går på deltid. En adgang til hvilende
medlemsskab vil i disse tilfælde, kunne mindske de problemer, som
vedtægtsbestemmelser om udtræden af pensionskasser ved overgang til
deltidsansættelse kan give anledning til, navnlig i de tilfælde, hvor den
deltidsansatte ikke kan anvende en eventuel udtrædelsesgodtgørelse til
tegning af en anden pensionsordning på sædvanlige vilkår, f.eks. ved
forringet helbred. Adgang til hvilende medlemsskab ved overgang til deltid
vil endvidere kunne mindske problemet vedrørende kontante
udtrædelsesgodtgørelser. Der henvises herom til bemærkningerne til forslagets
§ 21, nr. 4.
Det foreslås, at firmapensionskasser i kvalificerede tilfælde (forringet
helbred og afskedigelser relativt kort før pensionsalderen) samt i
orlovssituationer skal give mulighed for hvilende medlemsskab. Nærmere regler
om omfanget af retten til hvilende medlemsskab foreslås derimod ikke, idet
retten må fastlægges på grundlag af forholdene i de enkelte pensionskasser.
Det hvilende medlemsskab, som § 3 åbner mulighed for, svarer til den ovenfor
nævnte omskrivning til en fripolice i tværgående pensionskassser. Medlemmet
har derimod ikke nogen ret til eller mulighed for gennem fortsat betaling af
bidrag at blive stillet, som om ansættelsesforholdet ikke var ophørt.
For så vidt angår beregningstekniske spørgsmål bemærkes, at den
kapitalværdi, der skal danne grundlag for det hvilende medlemsskab i de
såkaldte tilsagnskasser, skal fastsættes med basis i den
udtrædelsesgodtgørelse, som ville tilkomme den pågældende ved udtræden.
Stk. 1, nr. 5, skal ses i sammenhæng med, at bestemmelsen i § 22
fastsætter, at bestyrelsen skal bestå af en formand og et antal andre
bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og blandt
medlemmerne i kassen.
Til stk. 1, nr. 6 , bemærkes, at det står den enkelte pensionskasse
frit for at bestemme, om der skal ansættes en direktør (forretningsfører),
jf. § 23.
Til stk. 1, nr. 9 bemærkes, at bestemmelsen i § 32 foreskriver
minimumsregler for, hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære
generalforsamling.
§ 35 fastsætter særlige afstemningsregler til beskyttelse af mindretal i
forbindelse med vedtægts- og regulativændringer. Denne mindretalsbeskyttelse
kan ikke indskrænkes i de vedtægtsbestemmelser, der skal udstedes efter
stk. 1, nr. 10. Der er derimod intet til hinder for, at
mindretalsbeskyttelsen forøges.
Nærmere regler om årsregnskabets behandling, jf. stk. 1, nr. 11 ,
findes i § 32 og kapitel 5.
Efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 14 , skal vedtægterne fastlægge,
hvad der skal ske, såfremt en eller flere af de virksomheder, som
pensionskassen er tilknyttet helt eller delvis nedlægges eller bortsælges,
eller såfremt virksomheden af anden grund ønsker at bringe pensionsordningen
til ophør. Bestemmelsen har sammenhæng med nr. 15, der foreskriver, at
vedtægterne skal indeholde regler for pensionskassens opløsning.
Frasalg af en del af virksomheden, omfattende en større eller mindre del
af pensionskassens medlemmer, giver efter gældende lov anledning til
vanskeligheder. Dette skyldes den beregningstekniske inkonsekvens, som er
indbygget i den gældende lov. I praksis har reglerne om
udtrædelsesgodtgørelse i de enkelte pensionskasser været fastsat efter
minimumsreglerne i lovens § 9, der ikke giver udtrædere ret til andel i
optjent overskud. Lovens § 19 om opløsning af pensionskasser giver derimod de
pågældende ret til en andel af pensionskassens formue i overensstemmelse med
en af tilsynet godkendt delingsplan. Loven indeholder ingen stillingtagen
til, hvornår reglerne i § 9 om udtræden henholdsvis reglerne i § 19 om
opløsning skal finde anvendelse. Hertil kommer, at der ikke er givet nogen
anvisning på, hvilke kriterier der skal lægges til grund ved udarbejdelse af
delingsplanen. Der har dog dannet sig en praksis ud fra, hvad der anses som
alment gældende retfærdighedsprincipper.
Med forslagets §§ 12 og 13 om beregning af udtrædelsesgodtgørelser
formindskes problemerne i forbindelse med kollektiv udtræden og udarbejdelse
af delingsplaner.
Ved udarbejdelsen af delingsplaner vil udgangspunktet kunne tages i den
udtrædelsesgodtgørelse, der tilkommer det enkelte medlem. Tilsvarende vil
udgangspunktet for pensionisterne kunne tages i den præmiereserve, der kan
beregnes på det godkendte beregningsgrundlag i analogi af reglerne om
beregning af udtrædelsesgodtgørelse.
I henhold til bestemmelserne i nr. 14 og 15 skal vedtægterne
indeholde forskrifter herom.
Dersom en pensionskasse undtagelsesvis har underskud, og den virksomhed,
som pensionskassen er tilknyttet, ikke er forpligtet til indbetaling af
ekstraordinære tilskud, må det afgøres efter vedtægtsbestemmelserne, jf.
nr. 13 og 14 , hvorledes der skal ske reduktion i de enkelte
medlemmers pensioner og pensionstilsagn. I en række af de eksisterende
pensionskasser er det bestemt, at de aktuelle pensionsmodtagere ved en
eventuel opløsning friholdes for reduktion, således at reduktionen for de
erhvervsaktive medlemmer bliver forholdsvis større. Lovforslaget udelukker
ikke, at sådanne vedtægtsbestemmelser fortsat kan godkendes.
Såfremt virksomheden har påtaget sig at garantere for pensionskassen eller
påtaget sig andre forpligtelser over for den, skal dette efter stk. 2
fremgå af vedtægterne. Hvis virksomheden efterfølgende påtager sig
forpligtelser af varig karakter, vil oplysning ligeledes skulle optages som
et tillæg til vedtægterne. Baggrunden for denne regel er et ønske om, at det
over for de enkelte medlemmer klargøres, i hvilket omfang virksomheden har
påtaget sig forpligtelser over for pensionskassen.
Det bemærkes, at pensionskassevedtægter traditionelt indeholder en
bestemmelse om, at medlemmerne ikke hæfter for pensionskassens eventuelle
gæld. Sådanne bestemmelser kan fortsat optages.
Til § 12
Pensionsregulativet skal i henhold til § 12, indeholde regler om
medlemmernes rettigheder og forpligtelser, herunder regler om pensionsbeløbs-
og udtrædelsesgodtgørelsers størrelse, og beregning og udbetaling.
En udvidelse af medlemsbegrebet i § 3 til også at omfatte tidligere
ansatte og ægtefællepensionister, nødvendiggør i relation til adgangen til
udtræden af en pensionskasse, at det præciseres, at denne adgang alene
omfatter personer efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 4, som ikke er berettiget til
eller oppebærer pension fra pensionskassen.
Reglerne om pensionsbeløb og udtrædelsesgodtgørelsers størrelse og
beregning og udbetaling i nr. 2 og medlemmers rettigheder ved udtræden
af pensionskassen i nr. 3 har nær sammenhæng med det tekniske og
økonomiske grundlag, der som pensionsregulativet skal godkendes i medfør af §
17.
Bestemmelserne indeholder - i modsætning til gældende lov - ingen
specificerede forskrifter om, hvad reglerne nærmere skal gå ud på.
Det er navnligt den gældende lovs regler om udtrædelsesgodtgørelser, der
har givet anledning til kritik. Den gældende lovs regler fastsætter, hvornår
en udtrædelsesgodtgørelse kan tillades kontant udbetalt, og indeholder regler
for beregningen af dens størrelse.
I forbindelse med de tværgående pensionskassers inddragelse under lov om
forsikringsvirksomhed fandt man for disse pensionskasser behovet for
offentlig regulering af spørgsmålet om kontant udbetaling tilstrækkeligt
tilgodeset ved, at Finanstilsynet skal godkende de generelle regler herom. En
tilsvarende regulering foreslås for firmapensionskasserne, således at
spørgsmålet om, i hvilke tilfælde kontant udbetaling skal tillades, fremover
alene reguleres i pensionsregulativet. Der henvises dog til bemærkningerne
til § 21, nr. 4 og nr. 6 nedenfor om begrænsninger i adgangen til kontant
udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser.
Reglerne om beregningen af udtrædelsesgodtgørelsers størrelse har
indebåret, at der i firmapensionskasser ikke er nogen direkte sammenhæng
mellem størrelsen af udtrædelsesgodtgørelsen og de pensionsrettigheder, som
den pågældende går glip af ved udtrædelsen.
Der er dog allerede gjort begrænsninger i denne retstilstand for personer,
der ansættes som tjenestemænd ved EF-institutionerne. Disse er - uanset
lovens og vedtægternes bestemmelser - i kraft af umiddelbart gældende
fællesskabsretsbestemmelser sikret ret til at få opgjort deres
udtrædelsesgodtgørelser, enten som den aktuarmæssige modværdi af de
pensionsrettigheder, som de opgiver, eller som en sammenlægning af
pensionsbidrag med rente.
Det foreslås, at pensionskassernes regler om beregning af
udtrædelsesgodtgørelser gøres realistiske og svarende til værdien af den
pensionsret , der gives afkald på. Udtræderen får herved principielt mulighed
for at retablere sin pensionsmæssige status i en ny pensionsordning, f.eks. i
et livsforsikringsselskab, såfremt samme tekniske grundlag anvendes: dog skal
det ved beregningen være tilladt for pensionskassen at tage hensyn til de
særlige omkostninger, f.eks. til beregning af godtgørelsen, som selve
udtrædelsen belaster pensionskassen med. Tilsvarende regler gælder i
forbindelse med tilbagekøb af pensionsforsikringer i forsikringsselskaber.
Rent teknisk sikres dette ved, at udtrædelsesgodtgørelserne beregnes på
det grundlag, som er omtalt i bemærkningerne til § 17, ud fra det fuldt
regulerede pensionstilsagn og det pensionsbidrag, der matcher med dette.
Såfremt pensionskassen undtagelsesvis har underskud, skal vedtægternes regler
herom anvendes, jf. § 11, nr. 13 og 14, såfremt den eller de virksomheder,
som pensionskassen er tilknyttet, ikke er forpligtet til ekstraordinære
tilskud. Det må dog erindres, at visse persongrupper umiddelbart er sikret
ret til den aktuarmæssige modværdi, jf. ovenfor. Udvalgets forslag vil
indebære, at udtrædere i almindelighed - bortset fra tilfælde hvor en
pensionskasse har statusmæssigt underskud - vil opnå en
udtrædelsesgodtgørelse af samme størrelse som den, der skal ydes efter de
ovennævnte EF-regler.
Det foreslås i nr. 6 , at pensionsregulativet skal indeholde regler
om begrænsninger i adgangen til kontant udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser
ved. En tilsvarende bestemmelse er foreslået i det samtidigt fremsatte
forslag til ændring af lov om forsikringsvirksomhed. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 21, nr. 4. Der
henvises til bemærkningerne hertil.
I følge nr. 7 skal firmakassers pensionsregulativ indeholde regler
om overførsler til og fra et pensionsinstitut omfattet henholdsvis af lov om
forsikringsvirksomhed og nærværende lov. De nærmere regler vil blive fastsat
af Finanstilsynet i medfør af bemyndigelsen i § 21, nr. 5.
Forslaget skal ses på baggrund af den rapport om pensionsoverførsler, som
en tværministeriel arbejdsgruppe, der blev nedsat af industriministeren som
led i bestræbelserne på at fremme mobiliteten på arbejdsmarkedet, afgav i
december 1986. Rapportens konklusioner udmøntede sig i en ændring af lov om
forsikringsvirksomhed ved lov nr. 272 af 13. maj 1987.
I medfør heraf er der fastsat særlige regler om overførsel af
pensionsforsikringer med løbende udbetalinger i forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser, tegnet som obligatoriske pensionsordninger, fra og
til et selskab i forbindelse med overgang til anden ansættelse.
Nærværende forslag medfører derfor konsekvensændringer i § 30 i lov om
forsikringsvirksomhed, der er foreslået i det samtidigt fremsatte forslag til
ændring af lov om forsikringsvirksomhed.
Ved udformning af reglerne for firmapensionskasser vil der i videst muligt
omfang blive tilstræbt parallellitet til de for forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser fastsatte regler.
Til § 13
Pensionsregulativet skal i henhold til § 12 indeholde regler om
medlemmernes rettigheder og pligter, herunder regler om pensionsbeløbs og
udtrædelsesgodtgørelsers og formueandeles størrelse, beregning og udbetaling.
Begrebet pensionsbidrag omfatter også eventuelle indskud i pensionskassen.
De detaljerede forudsætninger om risikoforløb m.v. og beregningsformler i
forbindelse med kapitalisation etc. skal fremgå af det tekniske grundlag, der
skal fremlægges i medfør af § 13 og godkendes i medfør af § 17.
Det tekniske grundlag skal indeholde regler for beregning af rente og af
risiko fra bidragsophør til udtrædelsesgodtgørelsen overføres eller
udbetales.
Det er fundet hensigtsmæssigt i nr. 6 at foreslå, at pensionskassen
skal angive det højeste beløb, som pensionskassen uden genforsikring skal
kunne overtage på enkelt risiko. Reglen tvinger ikke pensionskassen til
genforsikring, men betyder, at pensionskassen gives anledning til at overveje
spørgsmålet. Den foreslåede regel svarer til reglen for
livsforsikringsselskaber i § 30, nr. 4, i lov om forsikringsvirksomhed.
Til §§ 14, 15 og 16
Bestemmelserne fastlægger den formelle fremgangsmåde, som skal følges i
forbindelse med selve stiftelsen af firmapensionskasser. Dog skal sådanne
yderligere krav til vedtagelse af vedtægts- og regulativændringer iagttages,
der følger af vedtægtsforslaget, f.eks. samtykke fra ledelsen i den til
pensionskassen knyttede virksomhed. Det er ikke fundet nødvendigt at foreslå
et mindstekrav til antallet af stemmer, der er nødvendige for vedtagelse af
stiftelse, idet det er fundet tilstrækkeligt, at pensionskassen efter
stiftelsen skal opfylde kravet i § 7 om mindste antal medlemmer.
Til § 17
Bestemmelsen foreskriver en godkendelsesprocedure for pensionsregulativ,
vedtægter samt det økonomiske og tekniske grundlag. Den svarer til, hvad der
gælder for tværgående pensionskasser. Bestemmelsen i 2. pkt. er formuleret i
overensstemmelse med det samtidigt fremsatte forslag til ændring af § 31 i
lov om forsikringsvirksomhed.
Som det er nævnt i bemærkningerne til § 10, er godkendelsesbeføjelsen ikke
begrænset til en legalitetskontrol.
Der lægges afgørende vægt på, at der i forbindelse med
godkendelsesproceduren stilles sådanne aktuartekniske krav, at såvel
pensionstilsagn som andre tilsagn, der afgives af en pensionskasse, sikres en
høj lødighed, samt at der i højere grad end i dag sikres konsistens i de
beregningsprincipper, der anvendes i forbindelse med fastsættelse af samtlige
ydelser fra og bidrag til de enkelte pensionskasser. Dette indebærer f.eks.,
at en udtrædelsesgodtgørelse skal have en sådan størrelse, at den pågældende
principielt kan retablere sin pensionsmæssige status i en ny ordning, f.eks.
i et livsforsikringsselskab.
Adskillige pensionskasser er i dag sådan opbygget, at opfyldelse af
medlemmernes forventninger er afhængige af ekstraordinære tilskud fra de
virksomheder, som pensionskasserne er knyttet til. Dette er ikke længere
acceptabelt, bl.a. fordi der ikke er nogen sikkerhed for, at virksomhederne
også i fremtiden vil og kan yde disse. Pensionskasser bør som udgangspunkt
finansieres på basis af en realistisk, løbende ordinær bidragsbetaling, og
ekstraordinære tilskud bør alene indgå ved konstateret afvigelse fra de
formodede realistiske forudsætninger og i ekstraordinære situationer i
øvrigt. Samtidig har realrenteafgiftsloven accentueret behovet for
realistiske beregningsmodeller i forbindelse med kapitaliseringen af
pensionsforpligtelserne og dermed reserveafsættelsen. Dette gælder ikke
mindst for pensionskasser, der har forpligtet sig til at yde værdifaste
pensioner.
I dag eksisterer to typer pensionskasser, de såkaldte tarifkasser og de
såkaldte tilsagnskassser (non-tarifkasser). Tarifkasserne er opbygget
således, at der er en eentydig sammenhæng mellem på den ene side det
pensionsløfte, det enkelte medlem har modtaget, og på den anden side de
løbende pensionsbidrag, der indbetales for den pågældende. I disse ordninger
balancerer kapitalværdien af pensionsforpligtelserne over for det enkelte
medlem med kapitalværdien af pensionsbidragene, således at ordningen vil
hvile i sig selv forudsat, at der er valgt et passende beregningsgrundlag med
dertil hørende bonussystem. Beregningssystemerne i disse tarifpensionskasser,
der svarer til dem, der anvendes i livsforsikringsselskaber og flertallet af
de tværgående pensionskasser, har ikke givet anledning til særlige
beregningstekniske overvejelser.
Den anden gruppe pensionskasser - tilsagnskasserne - er
karakteriseret ved, at der ikke er en sådan sammenhæng mellem det enkelte
medlems pensionstilsagn og det pensionsbidrag, der indbetales for den
pågældende. Pensionstilsagnene i disse tilsagnskasser er typisk - udover
medlemmets anciennitet - sat i relation til en bestemt lønskala, f.eks.
således at alderspension udgør en vis procentdel af den pågældendes slutgage.
De løbende bidrag er typisk vedtægtsfastsatte, og der er som nævnt ikke nogen
entydig sammenhæng mellem pensionen til og bidragene for den enkelte. I nogle
tilfælde er der ej heller sammenhæng mellem tilsagnskassens samlede
pensionstilsagn og de samlede ordinære løbende bidrag. I sådanne tilfælde
tilvejebringes den manglende finansielle sammenhæng ved, at den virksomhed,
som pensionskassen er tilknyttet, afgiver økonomiske garantier eller erklærer
sig rede til at indbetale ekstraordinære bidrag til at udligne et eventuelt
statusunderskud i pensionskassen. Dette giver anledning til en lang række
beregningsmæssige og tilsynsmæssige problemer, der bl.a. kan give sig udtryk
i, at den samlede ordning vil være særdeles sårbar over for en ændret
alderssammensætning blandt medlemmerne, der f.eks. kan opstå ved, at
tilgangen af nye medlemmer ophører. Pensionstilsagnene i tilsagnskasser er
som nævnt typisk fastsat som en anciennitetsbestemt procentdel af det enkelte
medlems slutgage, således at et stigende lønniveau vil medføre et øget
finansieringsbehov. Dette problem er blevet accentueret ved indførelsen af
loven om en realrenteafgift, der hen over tiden fastlægger en øvre grænse på
3 1/2 pct. for den realrente, som pensionskasserne vil kunne oppebære på de
afgiftsbelagte investeringer.
I de pensionskasser, hvor der er fastsat et pensionsniveau, der er
værdifast i relation til en pensionsgivende gage, vil det alene være
forsvarligt at anvende et beregningsgrundlag med en beskeden grundlagsrente.
Grundlagsrenten må højest være forskellen mellem kassens forventede
formueafkast efter afgift og stigningstakten i de pensionsgivende
gager/pensioner. Ved grundlagsrentens fastsættelse må der således tages
hensyn til realrenteafgiftslovens virkning. Endvidere bør
ækvivalensprincippet anvendes ved bidragsfastsættelsen, således at det også
skal opfyldes ved ændringer f.eks. i den pensionsgivende gage for det enkelte
medlem.
Forslaget vil indebære krav om betydelige reserveforøgelser i en lang
række pensionskasser, der har garanteret værdifaste pensioner. Om
gennemførelsen af sådanne reserveforøgelser henvises der til forslaget til §
20, stk. 3.
Da der naturligvis må forventes afvigelser i de gjorte forudsætninger om
pensionskassernes »realrente« i relation til grundlagsrenten samt
andre risikoelementer m.v., bør der udarbejdes regler i den enkelte
pensionskasse for, hvorledes der skal forholdes med henholdsvis konstateret
overskud og underskud, der er tilstede, efter at de ovenfor nævnte
reservefunderinger har fundet sted, jf. § 13, nr. 4.
Til § 18
Bestemmelsen fastlægger, hvad der skal registreres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i forbindelse med etableringen af firmapensionskasser.
En firmapensionskasse registreres først i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
når koncession er meddelt. Registeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er
offentligt tilgængeligt.
I medfør af forslagets § 68 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte
nærmere forskrifter om registreringen.
Til § 19
Bestemmelsen, der er udformet med udgangspunkt i § 32 i lov om
forsikringsvirksomhed, har nær tilknytning til § 10, stk. 1, der foreskriver,
at en pensionskasse ikke må påbegynde sin virksomhed, før pensionskassen er
blevet registreret. Sker dette alligevel, sikrer stk. 2 , at de
medlemmer af pensionskassen, der har fået et pensionstilsagn, kan rette deres
krav mod de personer, der har handlet på pensionskassens vegne. På lignende
måde sikrer stk. 3 andre medkontrahenter, der inden pensionskassen er
blevet registreret, har indgået aftaler med pensionskassen.
Til § 20
Bestemmelsen foreskriver i stk. 1, at ændringer i det materiale (vedtægter
og pensionsregulativ, samt det tekniske og økonomiske grundlag), som
Finanstilsynet een gang har godkendt, først får gyldighed, når ændringerne er
godkendt af Finanstilsynet.
Der er jævnligt behov for en revurdering af de prognoser, der er lagt til
grund for udarbejdelsen af det tekniske grundlag. Dette gælder i ganske
særlig grad for pensionskasser med anciennitets- eller avancementsbetingede
pensionsstigninger. En ændret alderssammensætning blandt pensionskassens
medlemmer eller et ændret avancementsmønter vil ganske kunne forrykke en
sådan pensionskasses økonomiske stilling. På baggrund heraf foreslås det i
stk. 2 , at de enkelte pensionskasser årligt skal gennemgå deres
pensionsregulativer og tekniske og økonomiske grundlag, og i forbindelse med
indsendelse af årsregnskab til Finanstilsynet underrette dette om, hvorvidt
der er behov for ændringer. Såfremt Finanstilsynet finder behov for dette,
skal tilsynet drage omsorg for, at pensionskasssen foretager en tilpasning.
Finanstilsynet skal fastsætte en frist, inden for hvilken tilpasningerne
skal finde sted. Såfremt tilpasningerne ikke har fundet sted inden fristens
udløb, skal reglerne i kapitel 8 om overførsel af pensionstilsagn,
genoprettelsesplaner m.v. bringes i anvendelse.
Stk. 3 svarer til § 134, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed.
Som det er anført i bemærkningerne til § 17 vil en gennemførelse af
forslaget medføre krav om betydelige reserveforøgelser, ikke mindst i
pensionskasser der har meddelt værdifaste pensionstilsagn. Bestemmelsen i
stk. 3 vil på denne baggrund få meget stor betydning for bestående
pensionskasser.
Stk. 4 og stk. 5 fastsætter formelle regler for anmeldelses- og
godkendelsesprocedurer i forbindelse med ændringer.
Til § 21
Bestemmelsen bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om
en række forhold.
Det drejer sig for det første i nr. 1 om indholdet af
pensionskassers vedtægter, pensionsregulativ samt det tekniske og økonomiske
grundlag.
Baggrunden for denne bemyndigelsesbestemmelse er, at forslaget henskyder
en stor del af regelfastsættelsen til de enkelte pensionskassers vedtægter og
pensionsregulativ m.v. Finanstilsynets kontrol i forbindelse med godkendelsen
af vedtægter m.v. er ikke begrænset til en legalitetskontrol, jf.
bemærkningerne til § 10. Selvom tilsynet således er tillagt en meget vid
bemyndigelse i forbindelse med selve godkendelsesproceduren, er der ikke
derved skabt sikkerhed for, at der i vedtægtsbestemmelserne m.v.
efterfølgende foretages den ajourføring, som den fremtidige udvikling
tilsigter. Denne senere udvikling, som der her henvises til, kan finde udtryk
for eksempel i indførelsen af nye skatteregler, der gør ændringer i
pensionskassernes tekniske grundlag hensigtsmæssige eller nødvendige.
Som et andet eksempel kan nævnes, at den samfundsmæssige udvikling
medfører, at bedømmelsen af et vist forhold ændres. For
livsforsikringsselskaberne og de tværgående pensionskasser finder denne
udvikling udtryk gennem udfyldelsen af bestemmelsen i § 7 i lov om
forsikringsvirksomhed om redelig forretningsskik og god forsikringspraksis.
Der er ikke foreslået en tilsvarende generalklausul for
firmapensionskasserne. Dette skyldes, at medlemskredsen i
firmapensionskasserne fastlægges i forbindelse med stiftelsen af disse
pensionskasser, således at de på intet tidspunkt skal hverve medlemmer fra
offentligheden eller lignende.
Bemyndigelsen i nr. 1 træder i stedet for den løbende ajourføring,
der foretages i forsikringsvirksomhedslovens regi, således at det vil kunne
sikres, at der ikke fremtidigt opstår et alvorligt misforhold mellem det
regelsæt, der gælder for firmapensionskasserne, og det, der gælder i
forsikringsvirksomhedslovens regi.
Det foreslås i nr. 2 , at der kan fastsættes en afgrænsning mellem
firmapensionskassevirksomhed og livsforsikringsvirksomhed. Afgrænsningen kan
tage udgangspunkt i den bekendtgørelse, der er udstedt efter § 204 i lov om
forsikringsvirksomhed om pensionskassevirksomhed under lov om
forsikringsvirksomhed (bekendtgørelse nr. 459 af 29. juli 1988). Behovet for
sådanne regler er øget, da firmapensionskasserne ved forslaget opnår større
fleksibilitet med hensyn til, hvilke ydelser de kan give, jf. bemærkningerne
til §§ 1, 2 og 10.
I nr. 3 foreslås det, at Finanstilsynet kan give generelle regler
om koncessionens indhold. Disse regler af rent praktisk karakter vil svare
til kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 454 af 10. september 1981 om koncession
til livsforsikringsvirksomhed.
I nr. 4 gives der Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte
regler om begrænsning af adgangen til kontant udbetaling af
udtrædelsesgodtgørelser fra pensionsordninger. En tilsvarende
bemyndigelsesbestemmelse for ordninger, der er tegnet eller aftalt som let i
et ansættelsesforhold, er foreslået i det samtidigt fremsatte forslag til
ændring af lov om forsikringsvirksomhed.
Lovgivningen tager allerede i dag højde for, at de opsparede midler så
vidt muligt bevares til anvendelse i pensionsøjemed. Det regelsæt, som denne
bemyndigelsesbestemmelse sigter til, skal sikre, at pensionsmidlerne i endnu
højere grad anvendes efter deres formål. Kontante udbetalinger skal herefter
alene finde sted i de tilfælde, hvor dette tilsiges af hensynet til
opsparernes pensionsmuligheder, eller hvor god administration gør dette
rimeligt.
Der består i dag en række forskelle i adgangen til at udtræde af en
arbejdsgiverfinansieret pensionsordning med kontant udtrædelsesgodtgørelse
inden for de forskellige pensionsinstitutter. En stramning af adgangen til at
udtræde af en arbejdsgiverfinansieret ordning bør derfor gennemføres, så den
grad af tilfældighed, der i dag præger adgangen til at udtræde af en
pensionsordning inden for de forskellige pensionsinstitutter fjernes.
Nedenfor skitseres de tilfælde, hvor stramninger navnlig bør gennemføres.
Ved overgang til deltidsansættelse er det i en række firmapensionskassers
vedtægter fastsat, at der henholdsvis kan/skal ske udtræden ved overgang til
deltidsansættelse. Denne adgang til udtræden bør ikke opretholdes, idet
udtrædelsesgodtgørelsen vil kunne overføres til en fripoliceordning i et
livsforsikringsselskab, eller der vil kunne opnås hvilende medlemsskab af
firmapensionskassen, jf. bemærkningerne til § 11.
Den restgruppe, der hverken kan opnå hvilende medlemsskab af en
pensionskasse, og som heller ikke kan overføre udtrædelsesgodtgørelsen til en
forsikringsmæssig ordning uden væsentlig forringelse af pensionsrettighederne
f.eks. på grund af forringet helbred, bør fortsat kunne få stillet
udtrædelsesgodtgørelsen til kontant rådighed.
Pensionskassen bør inden udbetaling påse, at nævnte betingelser er
opfyldt. Udbetaling bør først ske efter udløbet af en karenstid.
Samordningsproblemerne mellem efterløn og pensionsudbetaling kan medføre,
at det for forsikringstageren kan synes attraktivt at ophæve sin forsikrings-
eller pensionskasseordning i utide for derved at hindre en reduktion af de
offentlige ydelser. For alle ordninger bør der derfor indføres en forudgående
karenstid, således at der i fem år før det forudsete pensioneringstidspunkt
ikke kan ske ophævelse af en forsikringsmæssig pensionsordning eller udtræden
af en pensionskasse med kontant genkøbsværdi/udtrædelsesgodtgørelse. Samtidig
bør der ved udtræden fra firmapensionskasser indføres en karenstid på 12
måneder fra udtræden til udbetaling af udtrædelsesgodtgørelsen. Dette svarer
til reglerne i de tværgående pensionskasser og forsikringsselskaberne. Det
bemærkes i øvrigt, at de tværgående pensionskasser i 1983 fik tilladelse til
- udover de løbende ydelser - at udbetale eengangsydelser at begrænsede
størrelser i visse tilfælde, f.eks. når betingelserne for alderspension er
til stede. Denne adgang foreslås overført til firmapensionskasserne, jf.
bemærkningerne til forslagets § 10, og en del af problemet vil være løst
herved.
I tilfælde af overgang til en situation uden pensionsordning, som f.eks.
arbejdsløshed, etablering af selvstændig virksomhed eller ved ansættelse uden
tilknyttet pensionsordning, er kontant udbetaling straks ved fratræden
principielt uheldig. Den hidtidige administrative praksis, hvorefter
udbetaling kan ske efter 12 måneders karenstid, har også været i
overensstemmelse hermed. Hensynet til bevarelsen af pensionsopsparingen til
pensionsformål tilsiger, at denne praksis udbygges, således at der ej heller
efter udløbet af en karenstid kan ske kontant udbetaling af
genkøbsværdi/udtrædelsesgodtgørelse.
Som anført ovenfor bør kontante udbetalinger kun finde sted i tilfælde,
hvor dette tilsiges af hensynet til pensionsopsparens pensionsmuligheder
eller hvor god administration gør dette rimeligt.
Ved emigration bør der på denne baggrund fortsat kunne ske udbetaling,
idet man ved emigration mister tilknytningen til det danske samfund, og da
der kan være et praktisk behov for, at emigranten medtager sin
genkøbsværdi/udtrædelsesgodtgørelse. Har
genkøbsværdien/udtrædelsesgodtgørelsen en beskeden kontant værdi bør denne
ligeledes kunne udbetales i overensstemmelse med vedtægterne. Som beskeden
kontant værdi peges på kapitalværdien af den grænse på 6.000 kr. i årlig
pension, der nævnes i bemærkningerne til forslagets § 2, stk. 5, som et
beløb, det af administrative og ressourcemæssige hensyn er rimeligt at
tillade udbetalt kontant.
Bemyndigelsen i nr. 5 åbner mulighed for, at nærmere retningslinier
om overførselsregler, jf. forslagets § 12, nr. 7, kan fastsættes af
Finanstilsynet.
Til kapitel 3
Pensionskassers ledelse
Reglerne om pensionskassers ledelse er udarbejdet med de tilsvarende
regler i kapitel 11 i lov om forsikringsvirksomhed som forbillede.
Reglerne lovfæster i vidt omfang almindelige selskabs- og foreningsretlige
principper. Kapitlet indeholder ikke en fuldstændig regulering af
ledelsesreglerne for pensionskasser. Det fastlægger derimod minimumsregler,
som alle pensionskasser skal følge. Yderligere forskrifter om
ledelsesfunktionerne indeholdes i pensionskassernes vedtægter og den
almindelige selskabs- og foreningsret.
Til § 22
Bestemmelsens udgangspunkt er § 206, stk. 2, i lov om
forsikringsvirksomhed og § 8, stk. 1, 3. pkt., i den nugældende
pensionskasselov, men det er ikke fundet hensigtsmæssigt at foreskrive, om
antallet af bestyrelsesmedlemmer skal være lige eller ulige. Dette skyldes,
at en firmapensionskasse, i modsætning til en tværgående pensionskasse, har
tilknytning til en individuel arbejdsgiver. Det er derfor fundet mest
rigtigt, at spørgsmålet om bestyrelsessammensætningen afgøres af
arbejdsgiveren og arbejdstagerne i fællesskab, dog med den begrænsning, at
mindst halvdelen af bestyrelsens »menige« medlemmer skal vælges af
og blandt pensionskassens medlemmer. Består bestyrelsen f.eks. af en formand
og 6 andre medlemmer, skal medlemmerne således vælge tre medlemmer, medmindre
vedtægterne giver dem ret til at vælge flere. Hvor der, inklusive en
arbejdsgiverudpeget formand, er et lige antal bestyrelsesmedlemmer, kan
arbejdsgiveren fortsat have flertal i kraft af en vedtægtsbestemmelse om
formandens udslagsgivende stemme. Bestemmelsen afviger desuden fra de
nugældende bestemmelser derved, at det er fundet hensigtsmæssigt at
foreskrive, at der skal udpeges suppleanter for de enkelte
bestyrelsesmedlemmer.
Såfremt ikke samtlige bestyrelsesmedlemmer udpeges af generalforsamligen,
skal vedtægterne indeholde bestemmelser om, hvorledes udnævnelsen af de
ikke-generalforsamlingsvalgte medlemmer skal finde sted.
Det bemærkes, at reglen i stk. 2 ikke er til hinder for genvalg af et
medlem.
Til § 23
I henhold til forslagets § 11, stk. 1, nr. 6, skal vedtægterne bestemme,
om der skal ansættes en direktion. Bestemmelsen svarer til de regler, der i
henhold til § 206, jf. § 193, stk. 2, og § 197 i lov om forsikringsvirksomhed
gælder for tværgående pensionskasser.
I stk. 2 foreslås det, at en direktør ikke kan være medlem af
pensionskassens bestyrelse. Dette er en skærpelse i forhold til den
almindelige regel i aktieselskabsloven, hvor det i § 56, stk. 1, alene er
fastsat, at en direktør ikke må vælges til formand. Af hensyn til
pensionskassernes særlige forhold og ønsket om at undgå mulige
interessekonflikter, er det fundet hensigtsmæssigt at foreslå denne
skærpelse.
Til § 24
Bestemmelsen om kompetencefordelingen mellem bestyrelse og direktør har §
87 i lov om forsikringsvirksomhed som forbillede.
Til § 25
Bestemmelsen fastsætter de krav, der stilles til bestyrelsesmedlemmer og
direktører. Forslaget medfører, at der stilles krav om bopæl her i landet,
medmindre det kan fraviges efter reglen i stk. 3, der er formuleret i
overensstemmelse med § 88, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed.
Bestemmelsen må sammenholdes med § 22, hvorefter mindst halvdelen af
bestyrelsesmedlemmerne - bortset fra formanden - skal vælges blandt
pensionskassens medlemmer.
Til § 26
Bestemmelsen svarer til lov om forsikringsvirksomheds § 89 med den
modifikation, at bestemmelser om valg af aktuaren i medfør af § 11, stk. 1,
nr. 16, skal fastsættes i vedtægterne. Dette indebærer, at udpegningen af
aktuaren er et generalforsamlingsanliggende, medmindre ansvaret herfor i
vedtægterne er overladt til bestyrelsen. Aktuaren har pligt til at foretage
indberetning til Finanstilsynet om overtrædelse af pensionskassens
beregningsgrundlag, bonusregler m.v., jf. stk. 3, sidste pkt.
Til § 27
Bestemmelsen har § 93, stk. 2-4 i lov om forsikringsvirksomhed som
forbillede.
Til § 28
Bestemmelsen svarer til § 94 i lov om forsikringsvirksomhed. Det er ved
denne bestemmelse udelukket, at et bestyrelsesflertal egenmægtigt etablerer
sig som forretningsudvalg med besluttende myndighed.
Til § 29
Formuleringen af habilitetsreglen i bestemmelsen svarer til § 95, stk. 1 i
lov om forsikringsvirksomhed. Samme formulering findes i aktieselskabslovens
§ 58 og § 20 i lov om erhvervsdrivende fonde.
I firmapensionskasser kan særlige habilitetsproblemer gøre sig gældende
for de personer, der repræsenterer virksomheden i bestyrelsen. Et medlem af
en pensionskasses ledelse, der tillige er direktør eller bestyrelsesmedlem i
den eller de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, vil som
udgangspunkt ikke være habil ved behandling af spørgsmål om søgsmål mod
virksomheden. Dette medlem vil normalt også være inhabil, når man i øvrigt
drøfter inddrivelse af pensionsbidrag fra virksomheden.
Derimod kan der ikke opstilles en tilsvarende håndfast regel ved de mere
dagligdags problemer, som f.eks. beregning af virksomhedens bidrag (herunder
forhøjelse) eller ved tilrettelæggelsen af proceduren for opkrævning af
medlemmernes pensionsbidrag. Bestyrelsen bør lægge vægt på, om et
bestyrelsesmedlem har en væsentlig interesse i sagen, således at han/hun
kunne antages at varetage virksomhedens interesser på bekostning af
pensionskassens.
I praksis må det antages, at denne type problemer ikke hidtil har spillet
en stor rolle. Denne situation vil formentlig fortsætte. Til forskel fra
almindelige aktieselskaber har pensionskasserne, fordi de er under tilsyn,
mulighed for i tvivlstilfælde at søge vejledning hos tilsynet, ligesom de -
herunder et mindretal i bestyrelsen -kan nævne problemet over for tilsynet.
Såfremt man er i de undtagelsestilfælde, hvor en væsentlig del af
bestyrelsesmedlemmerne og deres suppleanter er inhabile, og bestyrelsen ikke
er beslutningsdygtig, kan det være en løsning at forelægge spørgsmålet for
generalforsamlingen.
Til § 30
Bestemmelsen svarer til de regler, der gælder for forsikringsselskaber,
jf. § 97, stk. 2 og 3 i lov om forsikringsvirksomhed. Reglen indebærer, at
tegningsretten kun kan udøves af 2 bestyrelsesmedlemmer eller direktører i
forening. Lovforslaget afviger på dette punkt fra de regler, der gælder for
tværgående pensionskasser, idet tegningsretten der, i henhold til § 206, jf.
§ 198, stk. 2, tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen eller direktionen.
Til kapitel 4
Generalforsamling i pensionskasser
Til § 31
Bestemmelsen udelukker, at vedtægterne tillægger andre end medlemmer
stemmeret på generalforsamlingen, sml. også § 3. Bestemmelsen udelukker
endvidere, at generalforsamlingen består af delegerede udpeget ved indirekte
valg. Der er derimod intet forbud imod, at de enkelte medlemmer lader sig
repræsentere på generalforsamlingen ved en fuldmægtig.
Bestemmelsen tillader, at valg af bestyrelse og ændring af vedtægter eller
pensionsregulativ, foretages ved urafstemning blandt pensionskassens
medlemmer. Dette forudsætter, at pensionskassens vedtægter foreskriver en
sådan urafstemning. Uanset om vedtægts- og regulativændringerne foretages af
generalforsamlingen eller ved urafstemning, skal reglerne om
mindretalsbeskyttelse, herunder navnlig bestemmelsen i § 35, stk. 2,
iagttages, ligesom ændringerne først får gyldighed ved Finanstilsynets
godkendelse, jf. § 20.
Hvert medlem har som udgangspunkt en stemme. Intet medlem kan have mere
end en stemme, men forbeholdet i stk. 2, 3. pkt., der har relation til
bestemmelsen i § 3, stk. 2, indebærer, at man kan begrænse retten til at
stemme på generalforsamlingen, for de medlemmer, der alene har ret til opsat
pension.
Til § 32
Bestemmelsen fastsætter, hvornår ordinær generalforsamling skal afholdes,
og hvilke spørgsmål der skal tages stilling til på den ordinære
generalforsamling.
Af stk. 2, nr. 3, fremgår, at såvel Finanstilsynet som de enkelte
medlemmer samt pensionskassens aktuar og revisor, kan forlange at få et
bestemt emne behandlet på den ordinære generalforsamling. Dette forudsætter
dog normalt, at der fremsættes anmodning herom over for bestyrelsen i så god
tid, at emnet efter vedtægternes frister kan optages på den udsendte
dagsorden for generalforsamlingen.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 3 foreskriver obligatorisk overførsel til
næste år af eventuelle overskud, efter forhøjelse af pensionstilsagnene og
hensættelser til basiskapitalen. Den hidtidige praksis med engangstillæg til
pensionister, udloddet af det enkelte års overskud, vil herefter ikke kunne
videreføres. Bestemmelsen åbner dog mulighed for, at Finanstilsynet kan
fravige reglen, således at en firmapensionskasse i helt ekstraordinære
situationer vil kunne få mulighed for af de enkelte års overskud at udbetale
engangstillæg til pensionister.
Til § 33
Bestemmelsen giver Finanstilsynet, pensionskassens aktuar eller revisor
samt en tiendedel af pensionskassens medlemmer ret til at kræve en
ekstraordinær generalforsamling indkaldt. Når anmodning herom er indgivet,
påhviler det pensionskassens bestyrelse at indkalde generalforsamlingen på
den måde, og med det varsel, der er angivet i vedtægterne. Indkaldelsen skal
dog ske inden 14 dage. Finanstilsynet vil f.eks. kunne benytte bestemmelsen
til at kræve ekstraordinær indkaldelse af generalforsamlingen, såfremt det
konstateres, at pensionskassen har tabt halvdelen af sin basiskapital.
Til § 34
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 svarer til bestemmelserne i henholdsvis § 115
og § 112 i lov om forsikringsvirksomhed. Der henvises tillige til forslagets
§ 32, hvorefter afgørelse om årsregnskab, vedtægtsmæssige eller lovbestemte
personvalg altid skal træffes på en ordinær generalforsamling.
Til § 35
Bestemmelsen i stk. 1 svarer til § 116, stk. 1 i lov om
forsikringsvirksomhed, dog således at ændring af pensionsregulativet kræver
samme procedure som vedtægtsændringer. Bestemmelsen er ikke til hinder for,
at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at vedtage nærmere bestemte
ændringer i regulativet for medlemmernes rettigheder og pligter, som måtte
blive krævet af Finanstilsynet. Vedtægterne kan foreskrive yderligere vilkår,
f.eks. en større stemmeflerhed, afholdelse af 2 generalforsamlinger eller
samtykke fra trediemand, f.eks. den virksomhed, hvortil pensionskassen er
knyttet. Der er heller ikke noget til hinder for i vedtægterne at optage en
bestemmelse om, at et forslag til vedtægtsændring, der ikke er stillet eller
tiltrådt af bestyrelsen, kræver en højere kvalificeret majoritet, end den der
i øvrigt fordres.
Reglerne i stk. 1 er ikke tilstrækkelige ved beslutninger om reduktion af
pensionstilsagn. Den bindende virkning af pensionstilsagn er til hinder for,
at pensionskassen i forhold til det enkelte medlem ensidigt begrænser
medlemmernes pensionstilsagn. Derfor indfører stk. 2 en
medlemsbeskyttelse på linie med aktionærbeskyttelsen i aktieselskabslovens §
79, stk. 1 og 3.
Stk. 2 omfatter ikke kun egentlige nedsættelser af pensionsbeløbene.
Skærpelser af vilkårerne for opnåelse af de enkelte ydelser, f.eks. en
forhøjelse af pensionsalderen, er ligeledes omfattet. En nedsættelse af
pensionsalderen vil efter omstændighederne ligeledes kunne være omfattet,
idet nedsættelsen vil kunne have betydning for størrelsen af de ydelser, som
pensionskassen vil kunne yde.
Reglen har den virkning, at pensionskasser, der agter at omlægge
ydelsessammensætningen, i praksis altid skal udforme regulativet således, at
der åbnes mulighed for, at medlemmerne kan vælge enten at fortsætte på det
hidtidige grundlag eller at blive underkastet de nye regler.
Det er i Finanstilsynets praksis antaget, at der allerede gælder en
tilsvarende - uskreven - regel.
For at bevare muligheden for at rette op på en pensionskasse i økonomiske
vanskeligheder ved en nedsættelse af pensionsydelserne indeholder stk. 2 en
henvisning til §§ 36 og 54. Dette indebærer, at f.eks. en nedsættelse af
pensionsydelserne, som tilsynet har pålagt en pensionskasse at foretage, vil
kunne føres ud i livet, også over for de medlemmer, der ikke har været enige
i nedsættelsen.
Væsentlige ændringer af medlemmernes pensionstilsagn, som Finanstilsynet
finder nødvendige, kan således foretages, uden at der kræves samtykke fra
hvert enkelt medlem.
Til § 36
Bestemmelsen foreskriver en særlig afstemningsregel for så vidt angår
ændringer i vedtægt eller pensionsregulativ, som Finanstilsynet i medfør af
kapitel 8 har pålagt en pensionskasse at gennemføre.
Til kapitel 5
Årsregnskab m.v.
I betænkning nr. 1096 har pensionskasseudvalget tilkendegivet, at der bør
gælde ensartede regnskabsregler for henholdsvis tværgående pensionskasser,
der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, og firmapensionskasser.
Efter afgivelsen af betænkning nr. 1096 er der udarbejdet et forslag til
ændring af lov om forsikringsvirksomheds regnskabsregler, som indgår i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om
forsikringsvirksomhed. I overensstemmelse med Pensionskasseudvalgets
intentioner er de foreslåede regnskabsregler i videst muligt omfang
overensstemmende med de regnskabsregler, der foreslås i dette lovforslag,
således at alle detailbestemmelserne vedrørende opstilling af balance og
resultatopgørelse, om værdiansættelse og om indholdet af noterne henvises til
bekendtgørelser udstedt af Finanstilsynet.
Til § 37
Bestemmelsen er i overensstemmelse med § 118 i det samtidigt fremsatte
forslag til ændring af lov om forsikringsvirksomhed bortset fra, at den ikke
indeholder krav om femårsoversigt og koncernregnskab, hvilket ikke er
relevant for firmapensionskasser.
Til §§ 38-45
Bestemmelserne er i overensstemmelse med §§ 119-126 i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed bortset
fra, at enkelte bestemmelser, der ikke er relevante for firmapensionskasser,
der udeladt. Udeladt er således kravet om at indsende årsregnskabet til
tilsynet forud for generalforsamlingens afholdelse (jf. forslag til lov om
ændring af lov om forsikringsvirksomhed § 125, stk. 1) samt reglerne om krav
til regnskaber og regnskabsoplysninger, der offentliggøres (jf. forslag til
lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed § 127).
Bestemmelsen i § 42 indebærer, at der årligt skal foretages en
aktuarmæssig opgørelse af pensionskassens forpligtelser.
Til kapitel 6
Placeringsregler og båndlæggelse
Reglerne om båndlæggelse er udformet i overensstemmelse med de regler, der
gælder for tværgående pensionskasser efter lov om forsikringsvirksomhed. I
det omfang, disse regler foreslås ændret i det samtidigt fremsatte forslag
til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed er de tilsvarende regler i
firmapensionskasser ligeledes ændret.
Til § 46
Bestemmelsen svarer til § 128 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
ændring af lov om forsikringsvirksomhed. I forhold til de gældende regler
indebærer bestemmelsen en væsentlig udvidelse af firmapensionskassernes
anbringelsesmuligheder. Dels nedsættes den andel af midlerne, der skal
anbringes i særligt sikre aktiver efter stk. 1 fra 80 pct. til 75 pct., dels
ophæves de begrænsninger, der er gældende lovs § 14, stk. 2, litra h-k er
fastsat for de resterende 20 pct. af midlerne.
Til § 47
Bestemmelsen svarer til § 129 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
ændring af lov om forsikringsvirksomhed. Bestemmelsen indebærer en lempelse
af den nugældende risikospredningsregel, hvorefter højst 1 pct. af
pensionskassens samlede formue må anbringes i en enkelt virksomhed.
Bestemmelsen i den nugældende lov om, at en firmapensionskasse højst må
besidde 15 pct. af et selskabs aktiekapital indgår ikke i forslaget, da en
tilsvarende begrænsning ikke gælder for tværgående pensionskasser og
livsforsikringsselskaber.
Det bemærkes, at 2 pct.-reglen efter forslaget også finder anvendelse på
anbringelse i den eller de virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet.
Dette er en væsentlig lempelse, da placering i disse virksomheder efter den
gældende lov i praksis ikke har været mulig, jf. gældende lovs § 14, stk. 2,
litra i.
Bestemmelsen i stk. 3 forbyder, at en mellemregningskonto med den eller de
virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, varigt overstiger et beløb,
som må anses for rimeligt. Et totalt forbud mod et sådant tilgodehavende
anses ikke for praktisk, men det forudsættes, at sådanne beløb er forholdsvis
beskedne, og kun optræder i et begrænset tidsrum.
I stk. 5 fraviges begrænsningen i stk. 1 ved anbringelse i
kapitalformidlingsaktieselskaber således, at begrænsningen for sådanne
investeringer alene gælder pensionshensættelserne. Denne lempelse skal sammen
med forslaget til § 5 tilskynde pensionskasserne til gennem
kapitalformidlingsaktieselskaber at investere i erhvervslivet.
Til § 48
Bestemmelsen svarer til § 130, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag
til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed. Firmapensionskasser vil
kun undtagelsesvist kunne have forpligtelser i fremmed valuta. De regler, der
måtte blive fastsat i henhold til bemyndigelsen vil derfor væsentligst være
regler, der tilpligter kasserne at have aktiver i danske kroner, lokaliseret
her i landet. I øvrigt er det hensigten, at reglerne i videst muligt omfang
skal svare til de tilsvarende regler, som administrativt skal fastsættes for
livsforsikringsselskaber og de tværgående pensionskasser, og som skal sikre,
at forsikringstagerne og pensionskassemedlemmerne ikke udsættes for
valutarisici.
Til §§ 49-51
Reglerne om båndlæggelse svarer til §§ 131-133 i det samtidigt fremsatte
forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, hvortil der
henvises. Det foreslås dog i § 51, at Finanstilsynet kan dispensere fra
fristen i § 51, 2. pkt.
Til kapitel 7
Revision og granskning
Til § 52
Pensionskassers årsregnskaber skal revideres af en eller flere revisorer,
der vælges af generalforsamlingen, jf. herved forslagets § 11, stk. 1, nr.
11.
Revisors opgaver tilsiger, at denne opfylder revisorlovens krav til
kvalifikationer og uafhængighed. Der stilles derfor som udgangspunkt krav om,
at mindst een af revisorerne er statsautoriseret eller registreret. Dette er
en skærpelse i forhold til den gældende pensionskasselov, der blot fordrer,
at revisor er regnskabskyndig.
Til § 53
Bestemmelsen foreskriver, at bestemmelserne i lov om forsikringsvirksomhed
om revision og granskning finder tilsvarende anvendelse på pensionskasser.
Endvidere bestemmes det, at forsikringsvirksomhedslovens regler om
revisorernes adgang til at foretage undersøgelser i datterselskaber finder
tilsvarende anvendelse medllem pensionskasserne og den eller de virksomheder,
der er knyttede til.
Til kapitel 8
Overførelse af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre
foranstaltninger og opløsning
Til § 54
Bestemmelsen åbner mulighed for overførsel af en pensionskasses
pensionstilsagn helt eller delvist efter regler, der i det væsentligste
svarer til dem, der gælder for et livsforsikringsselskabs overførelse af
forsikringsbestanden til et andet livsforsikringsselskab.
Bestemmelserne indebærer, at det enkelte medlem ikke vil kunne modsætte
sig en overførelse, som pensionskassens generalforsamling beslutter, og som
Finanstilsynet giver tilladelse til.
I stk. 1 er det bestemt, at pensionskassens beslutning om
overførelse skal opfylde bestemmelserne i § 35, stk. 1, om ændring af en
pensionskasses vedtægt eller regulativ, d.v.s. at beslutningen skal tiltrædes
af mindst to trediedele af medlemmerne.
I stk. 2 fastsættes det, at hvis der ved overførslen sker ændringer
i pensionstilsagnene, herunder ændringer i bonusregler, skal disse ændringer
godkendes af Finanstilsynet.
Endvidere foreskrives det i stk. 3 , at pensionskassen til hvert
enkelt medlem og andre pensionsberettigede, der omfattes af overførslen, skal
fremsende en af Finanstilsynet godkendt redegørelse for den påtænkte
overførsel. Denne redegørelse, der skal beskrive overførslen og dens
konsekvenser for medlemmerne, skal opfordre medlemmerne til at meddele
tilsynet indvendinger imod overførslen inden en fastsat frist.
I stk. 4 fastsættes det, at Finanstilsynet efter udløbet af den
ovennævnte frist, under hensyntagen til de fremsatte indsigelser, skal træffe
beslutning om den planlagte overførsel.
Bestemmelsen i stk. 5 sikrer, at der ikke vil forekomme »tomme
pensionskasser«.
Til § 55
Bestemmelsen foreskriver, at der, såfremt en pensionskasses basiskapital
ikke er tilstrækkelig, skal udarbejdes en genoprettelsesplan for
pensionskassens økonomi. Utilstrækkelig basiskapital er det første
advarselstegn for en udvikling, der måske kan medføre, at pensionskassen ikke
vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser. Det er derfor vigtigt, at der på et
tidligt tidspunkt gribes ind. Genoprettelsesplanen er det redskab, udfra
hvilket det sikres, at udviklingen i pensionskassen vendes, således at der
sker en genoprettelse af dens økonomiske stilling.
Bestemmelsen foreskriver, at planen skal tilsigte en genoprettelse inden
for et kortere tidsrum, hvis længde fastsættes af Finanstilsynet.
Udgangspunktet for fastsættelsen af længden af dette tidsrum er en periode på
ca. 5 år, der kan varieres under hensyntagen til arten og omfanget af de
elementer, der indgår i genoprettelsesplanen. Planen skal forelægges for
Finanstilsynet. Tilsynet foretager en bedømmelse af, om de tiltag, der
foreslås i planen, er tilstrækkelige til at genoprette pensionskassens
økonomiske stilling. Såfremt tilsynet finder planen betryggende, bringer
pensionskassen den til udførelse. Det påhviler herefter tilsynet at føre en
nøje kontrol med, at planen overholdes. Såfremt der desuagtet sker en
forringelse af pensionskassens økonomiske stilling i forhold til planen,
eller såfremt tilsynet finder, at de foranstaltninger, der foreslås i planen,
ikke er fyldestgørende, påhviler det tilsynet at gå frem efter reglerne i §
56. Det samme er naturligvis tilfældet, såfremt pensionskassen ikke afleverer
nogen plan inden den frist, som tilsynet fastsætter.
Bestemmelsen indeholder ingen nærmere forskrifter for, hvilke oplysninger
og foreslåede tiltag, der skal indgå i planen. Dens sigte skal imidlertid som
nævnt være en genoprettelse af pensionskassens økonomiske status over et
kortere tidsrum. I forbindelse med pålægget om en udarbejdelse af en
genoprettelsesplan må Finanstilsynet nærmere specificere, hvilke oplysninger
og budgetter det ønsker forelagt. Ud over pensionskassens aktuelle status vil
det i almindelighed blive krævet, at genoprettelsesplanen indeholder en nøje
beskrivelse af de tiltag, som pensionskassen agter at iværksætte, samt de
derefter forventede regnskabsmæssige resultater med angivelse af såvel
driftsresultat som den forventede status efter hver regnskabsperiodes udløb.
Regnskabsopstillingerne skal indeholde en angivelse af
administrationsomkostninger og andre sædvanlige driftsomkostninger, samt de
anslåede pensionsudgifter og de forventede ordinære og ekstraordinære
pensionsbidrag.
Desuden vil det blive krævet, at genoprettelsesplanen skal indeholde en
afsluttende status, som angiver pensionskassens sandsynlige stilling ved
genoprettelsesperiodens udløb med angivelse af de aktiver, som forventes at
være til rådighed til dækning af forsikringsfonden og andre forpligtelser
samt til dækning af den basiskapital, der foreskrives i § 10.
Til § 56
Denne bestemmelse tillægger i stk. 1 Finanstilsynet meget vide
indgrebsbeføjelser over for pensionskasser i økonomiske vanskeligheder.
Forudsætningen for at pålæg kan meddeles, er at pensionskassen ikke selv har
foreslået en genoprettelsesplan, der indeholder de foranstaltninger, tilsynet
finder nødvendige, eller at der er sket en forringelse af pensionskassens
økonomiske stilling i forhold til en allerede fremsat genoprettelsesplan.
Såfremt disse betingelser er opfyldt, vil tilsynet kunne pålægge
pensionskassen at foretage enhver foranstaltning, som tilsynet skønner
nødvendig.
Disse pålæg kan især vedrøre udarbejdelse af en ny plan for genoprettelse
af pensionskassens økonomiske stilling, forhøjelse af kassens indtægter,
nedsættelse af pensionsydelser, overførelse af pensionstilsagnene til et
forsikringsselskab, indsættelse af en af Finanstilsynet udpeget bestyrelse og
direktion, eller opløsning af pensionskassen. Opregningen er ikke udtømmende.
Den mindst indgribende foranstaltning er udarbejdelsen af en ny
genoprettelsesplan, der nødvendigvis må tage højde for den udvikling og de
eventuelle ændrede forudsætninger, der er indtrådt siden udarbejdelsen af den
oprindelige plan. I forbindelse med genoprettelsen af en pensionskasses
økonomi, vil det ofte være nødvendigt, at der således udarbejdes flere
planer.
Et pålæg om forhøjelse af en pensionskasses indtægter retter sig til
pensionskassen som sådan og medfører en pligt for pensionskassen til at søge
indtægterne forøget. Pålægget kan derimod ikke i sig selv skabe nye
forpligtelser for medlemmerne eller for den virksomhed, som pensionskassen er
knyttet til. Det er imidlertid ofte forekommende, at en virksomhed i
forbindelse med oprettelsen af pensionskassen eller senere har givet tilsagn
om i påtrængende tilfælde at ville yde pensionskassen ekstraordinære
indbetalinger. Et pålæg om forhøjelse af pensionskassens indtægter forpligter
pensionskassen til at søge sådanne midler inddrevet.
Desuden har Finanstilsynet mulighed for at lade indsætte en af tilsynet
udpeget bestyrelse og direktion. Denne mulighed kan alene anvendes i helt
ekstraordinære situationer. Baggrunden er bl.a. reglen i § 22, der ikke
udelukker, at repræsentanter for virksomheden kan udgøre flertallet i en
pensionskasses bestyrelse. Uanset inhabilitetsreglen i § 29 vil der kunne
opstå en situation, hvor bestyrelsesflertallet er uvilligt til at gøre
pensionskassens rettigheder over for virksomheden gældende. Den blotte
eksistens af Finanstilsynets adgang til at lade indsætte en ny bestyrelse og
direktion vil antageligt afhjælpe sådanne forhold.
Bestemmelsen i stk. 2 giver Finanstilsynet indgrebsmuligheder i to
forskelligeartede situationer. Den første, der dækkes af nr. 1 og 2 ,
omfatter situationer, hvor pensionskassen ikke overholder lovgivningen eller
sine vedtægter eller tekniske grundlag. De pålæg, som tilsynet i sådanne
situationer vil udstede, vil efter sagens natur i første række gå ud på, at
pensionskassen i fremtiden skal overholde de gældende regler. Såfremt et
sådant pålæg siddes overhørigt eller i øvrigt ikke er tilstrækkeligt, vil
tilsynet kunne udstede mere indgribende pålæg.
Bestemmelsen i nr. 3 åbner mulighed for meddelelse af pålæg i
tilfælde, hvor den måde, hvorpå en pensionskasses midler er anbragt, eller
det for pensionskassen godkendte grundlag ikke længere er betryggende.
Sådanne tilfælde kan opstå, uden at pensionskassen har overtrådt nogen
gældende regler, f.eks. hvis aldersfordelingen blandt pensionskassens
medlemmer ændres.
Endelig giver bestemmelsen i nr. 4 mulighed for meddelelse af
pålæg, såfremt der konstateres manglende dækning i pensionskassen.
Pålæg om nedsættelse af pensionsydelserne kan, som det fremgår af stk.
3 , alene meddeles, såfremt mulighederne for en genoprettelse af
pensionskassens økonomiske stilling på anden måde er udtømte. Såfremt en
virksomhed har garanteret for en pensionskasses solvens, eller på anden måde
har forpligtet sig til at sikre pensionsbetalingerne, indebærer dette, at
Finanstilsynet først kan udstede et sådant pålæg, når det har konstateret, at
det ikke er muligt at opnå yderligere tilførelse af midler fra virksomheden.
Til § 57
Denne bestemmelse, der giver mulighed for, at en pensionskasses koncession
kan tilbagekaldes, angår kun de helt ekstraordinære tilfælde, hvor et pålæg
efter § 56 ikke efterkommes.
Til §§ 58 og 59
§ 58 beskriver de tilfælde, hvor en pensionskasse skal opløses. Såfremt
opløsningen ikke finder sted, kan Finanstilsynet træffe beslutning om
pensionskassens opløsning, jf. § 60, nr. 3.
Bestemmelsen i § 58, nr. 1 , svarer til § 19, stk. 1, i den
gældende pensionskasselov med tilføjelse af ordet »aktuar«.
For så vidt angår bestemmelsen i § 58, nr. 2 henvises til
bemærkningerne til § 7.
Såfremt der sker et salg af en del af virksomheden, vil også en del af
medlemmerne forlade virksomheden og dermed pensionskassen. Der skal da efter
nr. 3 foretages en bedømmelse af, hvorvidt det vil være uforsvarligt
over for de resterende medlemmer at bevare pensionskassen. Ved bedømmelsen af
om en pensionskasse skal opløses i sin helhed, eller om den udtrædende del af
pensionskassernes medlemmer blot tillægges udtrædelsesgodtgørelse, har man
efter gældende lov ofte taget hensyn til, at udtrædelsesgodtgørelsen som
hovedregel ikke tillagde medlemmerne nogen del af det i pensionskassen
oparbejdede overskud i modsætning til opløsningssituationen.
Såfremt lovforslagets regler om beregning af udtrædelsesgodtgørelse
gennemføres, hvorefter også de udtrædende medlemmer får del i pensionskassens
oparbejdede overskud, vil det have mindre betydning for de udtrædende
medlemmer, om pensionskassen besluttes opløst eller bevaret i reduceret
størrelse med udbetaling af en udtrædelsesgodtgørelse til følge. Efter
lovforslaget skal det sikres, at også de tilbageværende medlemmers tarv
tilgodeses. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 11, stk. 1, nr.
14.
Bestemmelserne i nr. 4 og 5 sikrer, at der ikke vil forekomme
»tomme« pensionskasser. Endelig sikrer bestemmelsen i nr. 6,
at selskaber uden koncession opløses.
§ 58 skal sammenholdes med bestemmelsen i § 59, der giver Finanstilsynet
mulighed for i tilfælde af lovpligtig opløsning at varetage medlemmernes
interesser, fx ved at tage bestanden af pensionstilsagn under administration.
Finanstilsynet kan endvidere træffe beslutning om, at der skal ske udlodning
af pensionskassens formue til medlemmerne. Denne beslutning kan også træffes
efter en periode, hvor pensionstilsagnene har været under administration.
Dette skyldes, at administrationssystemet efter lov om forsikringsvirksomhed
ikke indeholder en hjemmel til opløsning af pensionskassen med udbetaling til
hver enkelt, men forudsætter nydannelse af et forsikringsselskab,
overdragelse af bestanden eller fortsat administration. Da der kan forekomme
situationer, hvor midlerne er så ringe, at det kan være vanskeligt på trods
af nedsættelse af ydelserne at overdrage bestanden, vil det i sådanne
tilfælde være hensigtsmæssigt eventuelt at kunne udlodde midlerne til
medlemmerne.
§ 59, stk. 2 giver Finanstilsynet samme beføjelser ved
administration af en bestand af pensionstilsagn som kapitel 15 i lov om
forsikringsvirksomhed om administration af en livsforsikringsbestand.
Til § 60
Bestemmelsen angiver, hvem der kan træffe beslutning om opløsning af en
solvent pensionskasse. Bestemmelsen angår såvel frivillig som tvungen
opløsning. Er pensionskassen derimod insolvent finder § 64 anvendelse.
Begrundelsen for, at der i nr. 2 , kræves ensstemmighed i en
opløsningssituation, er, at det kan medføre vanskeligheder for det enkelte
medlem at opnå et pensionstilsagn i et livsforsikringsselskab af samme værdi
som i pensionskassen. Medlemmer har på opløsningstidspunktet en højere alder
end ved optagelsen i pensionskassen, og kan f.eks. på grund af ændringer i
helbredsforhold ikke på opløsningstidspunktet tegne en pensionsforsikring i
et selskab til normal præmie.
Ved en overdragelsessituation, skal samtlige medlemmers
pensionsrettigheder genetableres på uændrede vilkår i et
livsforsikringsselskab under forudsætning af, at pensionskassens realiserede
formue er tilstrækkelig.
Derfor kræves efter nr. 2 , at ingen medlemmer modsætter sig
beslutningen om opløsning, der i øvrigt skal opfylde forskrifterne i § 35,
stk. 1.
Til §§ 61 og 62
Bestemmelserne om den formelle fremgangsmåde ved opløsning af en
pensionskasse svarer i det væsentligste til bestemmelserne i §§ 168-170 i lov
om forsikringsvirksomhed om opløsning af tværgående pensionskasser.
I § 62, stk. 2 bestemmes det, at likvidatorerne træder i
bestyrelsens og direktionens sted, og at lovens bestemmelser om bestyrelsen
med de fornødne tillempninger finder anvendelse på likvidastorerne. I stk.
3 fastsættes det, at likvidator til enhver tid kan afsættes af den, der
har besluttet udnævnelsen, d.v.s. også af Finanstilsynet.
Til § 63
Som det er anført i forslaget til § 11 skal vedtægterne indeholde
forskrifter for, hvorledes der skal forholdes i tilfælde af opløsning. § 63
supplerer disse regler ved at foreskrive, at der altid skal godkendes en
delingsplan, før der foretages en deling af en pensionskasses formue.
Den gældende pensionskasselov indeholder ikke anvisninger på, hvilke
kriterier der skal lægges til grund for godkendelse af en delingsplan. Der
har dog dannet sig en praksis, hvorefter alment gældende aktuarmæssige
beregningsprincipper er blevet anvendt. De meget store forskelle mellem
pensionskasserne bevirker, at en delingsplan skal udarbejdes for hver enkelt
kasse.
Som nævnt i bemærkningerne til § 11 skal vedtægterne endvidere i fremtiden
indeholde retningslinier, for efter hvilke principper delingsplanen skal
udarbejdes. I almindelighed vil en fordelingsnøgle kunne tage udgangspunktet
i den udtrædelsesgodtgørelse, der tilkommer det enkelte medlem.
Udtrædelsesgodtgørelsen skal i fremtiden beregnes ud fra det fuldt regulerede
pensionstilsagn og det pensionsbidrag, der matcher dette, jf. bemærkningerne
til §§ 12 og 17.
Tilsvarende vil udgangspunktet for pensionisterne kunne tages i den
pensionistgodtgørelse (præmiereserve), der kan beregnes på det godkendte
beregningsgrundlag i analogi med reglerne om beregning af
udtrædelsesgodtgørelse.
Delingsplanen skal i øvrigt indeholde bestemmelser om, hvorledes et
eventuelt overskud skal fordeles. Et overskud kan være fremkommet ved, at der
er beregnet for høje løbende ordinære bidrag til pensionskassens drift i
forhold til de lovede pensionstilsagn, men kan f.eks. også hidrøre fra
virksomhedens ekstraordinære bidrag eller særligt høje indtægter.
Delingsplanen må indeholde regler, der tilsigter en rimelig fordeling af
således konstaterede overskud.
Såfremt der ikke i vedtægterne er optaget særlige hjemfaldsbestemmelser,
skal pensionskassens samlede formue fordeles mellem såvel aktive som
pensionerede medlemmer, efter den således fastsatte fordelingsnøgle, således
at der tilsigtes bevarelse af størrelsen af den berettigedes pensionsydelse
og formueandel.
Det følger heraf, at et eventuelt konstateret underskud, der ikke dækkes
ind af den til pensionskassen knyttede virksomhed i følge enten en
vedtægtsmæssig forpligtelse hertil, eller af egen drift, må fordeles på
samtlige berettigede ved en reduktion i de enkelte medlemmers pension og
pensionisttilsagn.
Såfremt vedtægterne ikke indeholder regler herom, er formodningen for, at
formueandelen for aktive og pensionerede medlemmer reduceres proportionelt.
Der er intet til hinder for, at der i vedtægterne i tilsagnskasser
indføres hjemfaldsbestemmelser, således at der ved opløsning af
pensionskassen kan ske tilbageførelse af et eventuelt overskud i
pensionskassen til virksomheden. Sådanne bestemmelser findes i flere
eksisterende tilsagnskassers vedtægter. Der er endvidere intet til hinder
for, at der i vedtægterne fastsættes en løbende hjemfaldsret, men denne kan
kun have form af, at virksomhedens bidrag i en periode kan nedsættes i
forhold til det beregnede bidrag. Der kan ikke være tale om, at virksomheden
løbende kan trække midler ud af pensionskassen.
Sådanne bestemmelser skal i opløsningssituationen respekteres, men der kan
først blive tale om tilbageførelse, når der er sikkerhed for, at medlemmernes
krav opfyldes fuldstændigt, herunder f.eks. at der afsættes særlige midler
til personer med forringet helbred.
Til § 64
Bestemmelserne om den formelle fremgangsmåde ved en pensionskasses konkurs
svarer i det væsentligste til bestemmelserne i §§ 176-177 i lov om
forsikringsvirksomhed.
Stk. 4-6 foreskriver, at såfremt en pensionskasse erklæres konkurs, skal
de midler, der er båndlagt til dækning af pensionshensættelerne og
basiskapitalen overgives til Finanstilsynet, der udnævner en likvidator til
at forestå delingen af disse midler. Der etableres derved et særligt bo med
medlemmerne som de eneste interessenter. Dette bo foretager på samtlige
medlemmers vegne anmeldelse i konkursboet, såfremt de beregnede
pensionshensættelser ikke modsvares af de midler, der er båndlagt. Kapitel 15
om administration af en livsforsikringsbestand i lov om forsikringsvirksomhed
finder tilsvarende anvendelse på administration af en bestand af
pensionstilsagn.
Til kapitel 9
Tilsyn
Bestemmelserne i dette kapitel opretholder den hidtidige ordning,
hvorefter Finanstilsynet forestår tilsynet med firmapensionskasser.
Bestemmelserne i kapitel 9 suppleres af reglerne i lov om
forsikringsvirksomhed kapitel 26, der indeholder forskrifter om
Finanstilsynets organisation, tavshedspligt m.v.
Til § 65
Bestemmelsen svarer til § 237, 1.pkt., i lov om forsikringsvirksomhed.
Til § 66
Bestemmelsen svarer til § 240, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed.
Til § 67
Bestemmelsen foreskriver, at de pensionskasser, der er omfattet af denne
lov, som det allerede er tilfældet i dag, skal pålignes et bidrag til dækning
af udgifterne ved tilsynet. De nærmere regler om beregningen af bidragets
størrelse er indeholdt i § 242 i lov om forsikringsvirksomhed.
De samlede udgifter forbundet med tilsynets virksomhed fordeles på de
selskaber og de pensionskasser, der er under tilsyn, med indtjeningen (renter
og præmieindtægter/medlemsbidrag) som fordelingsnøgle, dog er der fastsat et
mindstebidrag på kr. 1000 kr. årligt.
Til § 68
Forsikringsvirksomhedsloven indeholder i §§ 243-246 forskrifter i relation
til forsikringsselskabers og tværgående pensionskassers registrering i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og offentliggørelse i Statstidende m.v.
Lovforslagets § 18 foreskriver, at også firmapensionskasser skal registreres
i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Selv om registreringsproceduren for
firmapensionskasser er forenklet i forhold til, hvad der gælder for
forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, vil der formelt være behov
for fastsættelse af tilsvarende regler om registreringens gennemførelse og om
afgifter i forbindelse med udskrifter af registeret m.v. Disse forskrifter
vil af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blive fastsat i medfør af § 68.
Stk. 2. om offentliggørelse svarer til den formulering af § 246 a i lov om
forsikringsvirksomhed, der er foreslået ved § 5 i lovforslag nr. 119, der er
fremsat den 23. november 1988.
Til § 69
Bestemmelsen, der er formuleret i overensstemmelse med det samtidigt
fremsatte forslag til en ændring af § 241 i lov om forsikringsvirksomhed,
svarer med visse ændringer indholdsmæssigt til den nugældende
pensionskasselovs § 23.
Til § 70
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 22, idet der dog er taget
højde for den registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som foreslås
indført.
Til kapitel 10
Straffebestemmelser m.v.
Til § 71
Bestemmelsen i stk. 1 hjemler straf for overtrædelse af en række af
lovforslagets bestemmelser. Det drejer sig om overtrædelse af:
- § 4 om navn
- § 10, stk. 1, om koncessionskrav,
- § 15 og § 16, stk. 1 om registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
- § 20, stk. 4 og 5, om anmeldelse af ændringer,
- § 24 om forsvarlig ledelse,
- § 26 om aktuaren,
- § 29 om inhabilitet,
- § 32, stk. 1, 2. pkt., regnskabsaflæggelse,
- § 37, stk. 1, §§ 38-39, § 41, stk. 1 og 3 samt § 43 om årsregnskaber,
- § 54, stk. 1-3 om overførselsplaner,
- § 55, 3. pkt., genoprettelsesplaner,
- § 62, stk. 1, 2.pkt., anmeldelse af likvidation,
- § 62, stk. 4 om tilføjelsen »i likvidation« til
pensionskassens navn,
- § 63 deling af pensionskassens formue,
- § 64, stk. 1, 2. pkt. om tilføjelsen »under konkurs« til
pensionskassens navn.
Endvidere straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 20, stk. 2, 1.
pkt.
Desuden straffes overtrædelse af de i § 53, stk. 1 nævnte bestemmelser i
samme omfang, som disse er strafbelagt efter § 260, i lov om
forsikringsvirksomhed.
Ifølge stk. 2 , der svarer til § 258, stk. 1 og 2, i lov om
forsikringsvirksomhed straffes den, der enten ubeføjet røber forhold, hvorom
vedkommende har fået kendskab, eller afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger.
I stk. 3 er det foreslået, at manglende efterlevelse af de påbud,
som tilsynet kan give ifølge § 56, stk. 1 og 2 eller § 66, ligeledes skal
kunne straffes.
I følge stk. 4 kan juridiske personer, herunder kommuner og
kommunale fællesskaber som sådan pålægges bødeansvar.
Stk. 5 giver mulighed for at fastsætte straffebestemmelser i de
forskrifter, der udstedes i medfør af loven.
Til § 72
Bestemmelsen tillægger Finanstilsynet ret til at pålægge tvangsbøder.
Tvangsbøder kan efter § 72 anvendes i alle tilfælde, hvor der er tale om
undladelse af opfyldelse af de pligter, der følger af loven, eller som
pålægges i medfør af loven.
Til kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Som nævnt i bemærkningerne til § 17 vil forslaget indebære betydelige krav
om reserveforøgelse i en række pensionskasser. Hertil kommer, at
forskrifterne i § 10 om, at pensionskasser skal have en basiskapital svarende
til solvensmargenen, indebærer krav om yderligere konsolidering.
Denne reserveopbygning må nødvendigvis strække sig over en årrække. Selv
om spørgsmålet om forøgelsen af de tekniske reserver vil være særlig aktuelt
i forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget, vil det tilsvarende
spørgsmål også kunne opstå på et senere tidspunkt, såfremt en pensionskasses
grundlag for præmiereservens beregning ændres, således at pensionskassen
forpligtes til at beregne en højere præmiereserve end hidtil for ældre
pensionstilsagn.
Man har desuden foreslået, at der i § 20, stk. 3, indsættes en permanent
regel om, inden for hvilket tidsrum forhøjelsen af præmiereserven skal
foretages. Man foreslår, at fristen fastsættes som maksimum til 15 år,
således at tilsynet i det enkelte tilfælde kan fastsætte en frist, der er
kortere.
Med denne permanente bestemmelse kan de øvrige overgangsregler forenkles
væsentligt.
Til § 73
Bestemmelsen sætter loven i kraft den 1. januar 1990 og foreskriver, at
den nugældende pensionskasselov samtidig ophæves.
Reglerne i den nugældende lov skal dog som hovedregel anvendes på
eksisterende pensionskasser, i tiden indtil disse opnår koncession i medfør
af de nye regler, jf. bestemmelsen i § 74.
Den praktiske betydning af ikrafttrædelsesdatoen den 1. januar 1990 er
herefter i det væsentligste, at pensionskasser, der påbegynder deres
virksomhed efter dette tidspunkt, fra starten fuldt ud skal opfylde lovens
forskrifter.
Bestemmelsen i stk. 3 svarer til § 276 i lov om forsikringsvirksomhed. Da
det Færøske Hjemmestyre har overtaget »stedlig
forsikringsvirksomhed« som færøsk særanliggende, vil det alene være
nødvendigt at kunne sætte loven i kraft for Grønland.
Til § 74
Bestemmelsen foreskriver, at eksisterende pensionskasser, der har været
under tilsyn efter den gældende pensionskasselov, inden 3 år efter lovens
ikrafttræden skal have fået koncession. Da den enkelte pensionskasses
vedtægter og regulativ samt økonomiske og tekniske grundlag skal være
godkendt efter denne lovs regler, forinden der kan meddeles koncession, vil
overgangen til de nye regler medføre en arbejdsmæssig belastning ikke kun for
administrationen i de enkelte pensionskasser, men også for Finanstilsynet.
Det er derfor foreslået, at tilsynet kan forlænge 3-års fristen. Tilsynet vil
være forpligtet til at meddele en sådan forlængelse, såfremt en eventuel
forestående overskridelse af fristen i det væsentligste beror på
kapacitetsproblemer i tilsynet.
Pensionskasser, der ikke inden fristens udløb kan opfylde de krav, der
følger af loven, må opløses.
Den procedure, der er indeholdt i kapitel 8, finder tilsvarende
anvendelse.
I § 20, stk. 3, samt §§ 76-80 er foreskrevet særlige overgangsregler
vedrørende enkelte af de forhold, som reguleres i loven.
Til § 75
På tilsvarende måde som for pensionskasser, der var under tilsyn efter den
hidtidige pensionskasselov eller lov om forsikringsvirksomhed, foreslås at
andre pensionskasser, der omfattes af §§ 1 og 2, og som lovligt drev
pensionskassevirksomhed uden at være under tilsyn af Finanstilsynet, senest 3
år efter lovens ikrafttræden skal have meddelt koncession.
De pensionskasser, der her er tale om, er især pensionskasser, der virker
inden for den offentlige sektor, men som stat og kommune ikke kan garantere
for. Formelt vil sådanne pensionskasser ofte være under tilsyn af en anden
myndighed. Dette tilsyn fortsætter indtil det tidspunkt, hvor koncession
udstedes efter denne lov og tilsynet overgår til Finanstilsynet. I denne
periode er pensionskasserne underkastet de hidtil gældende regler, bortset
fra opløsningsbestemmelserne. Såfremt koncession ikke er opnået ved fristens
udløb, skal pensionskassen opløses i medfør af kapitel 8 i denne lov. Det
forhold, at det er denne lovs opløsningsbestemmelser, der finder anvendelse,
indebærer, at Finanstilsynet, der skal påse, at opløsningen gennemføres, har
de i § 59 og § 60, nr. 3 nævnte beføjelser.
Det bemærkes, at en pensionskasse, som skulle have været under tilsyn
efter den nugældende lov, men som ikke har anmeldt sig til tilsynet, omfattes
af § 74.
Til § 76
Bestemmelsen foreskriver en særlig afstemningsregel svarende til den, der
i henhold til forslagets § 36 gælder for ændringer i vedtægt eller
pensionsregulativ, som Finanstilsynet har pålagt en pensionskasse at
gennemføre. Da reglen i § 36 imidlertid først finder anvendelse efter, at
pensionskasserne har opnået koncession, har man fundet det hensigtsmæssigt at
optage reglen i overgangsbestemmelserne. Gennemføres de nødvendige ændringer
ikke, skal pensionskassen opløses i medfør af bestemmelserne i kapitel 8,
hvilket indebærer, at Finanstilsynet har de i § 59 og § 60, nr. 3, nævnte
beføjelser.
Til § 77
Overgangsreglen i § 77 indebærer, at de aktiver, som en pensionskasse
lovligt besad ved lovens ikrafttræden, men som den efter §§ 46 og 47 ikke
efter lovens ikrafttræden ville kunne erhverve lovligt, ikke skal afhændes.
Derimod må den ikke erhverve yderligere aktiver (herunder fordringer) af
disse arter til eje eller til sikkerhed.
Til § 78
Bestemmelsen sikrer, at de eksisterende mindre pensionskasser, der ved
lovens ikrafttræden ikke opfyldte mindstekravet på 50 medlemmer i § 7, kan
opretholdes, uden at forskrifterne i § 7 medfører skærpede vilkår for dem.
Til § 79
Som anført i bemærkningerne til § 1 og § 39 der i nogle pensionskasser
udviklet en praksis, hvorefter pensionskasserne yder såkaldte
pensionisttillæg, som formelt ydes for et år ad gangen, og som derfor ikke er
reserveafdækkede. Lovforslaget medfører, at denne praksis ikke kan
opretholdes. Denne bestemmelse åbner dog mulighed for, at der til de
personer, der før lovens ikrafttræden modtog sådanne pensionisttillæg, i
indtil 5 år efter lovens ikrafttræden, fortsat kan udloddes sådanne ydelser.
Med henblik på at undgå omgåelse, er det foreskrevet, at denne adgang alene
gælder for pensionskasser, der i de seneste 3 år inden lovens vedtagelse
regelmæssigt udloddede sådanne ydelser.
Finanstilsynet kan dog forlænge fristen med indtil 10 år. Denne
frist-forlængelse kan dog kun gives, hvis der samtidig foretages en gradvis
reservefundering af ydelserne efter samme princip som i § 79.
Til § 80
Bestemmelsen har til hensigt at lette overgangen fra den nuværende lovs
regnskabsregler til lovforslagets system. Det vil være umuligt eller
uforholdsmæssigt vanskeligt at opløse kursreservefonden i den nugældende lov
i dens enkelte bestanddele. I de regnskabsforskrifter Finanstilsynet udsteder
i medfør af loven, vil der blive optaget bestemmelser om, hvorledes
kursreservefondens midler kan overføres til reserverne.
Efter 2. behandling den 9. maj 1989
Kapitel 1
Lovens område m.v.
§ 1. Ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et
ansættelsesforhold skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en
pensionskasse, der har koncession i henhold til lov om forsikringsvirksomhed,
eller i en pensionskasse, der har koncession i henhold til denne lov.
Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for løfter om pension
1) afgivet af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab,
2) afgivet over for direktører eller disses efterladte,
3) reguleret i henhold til særlig lov eller
4) afgivet af kommunale foreninger, for hvis forpligtelser kommuner hæfter
fuldt ud.
§ 2. Denne lov finder anvendelse på enhver sammenslutning (pensionskasse),
der har til formål på grundlag af et løfte om pension at sikre de ansatte
pension i forbindelse med ansættelse i en virksomhed, herunder et
koncessioneret selskab, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for
samme koncern.
Stk. 2. Pensionskasser, der er under tilsyn efter lov om
forsikringsvirksomhed, og løfter om pension, der omfattes af § 1, stk. 2,
omfattes ikke af denne lov.
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med vedkommende minister
eller kommune bestemme, at en pensionskasse, for hvis forpligtelser staten
eller kommunen fuldt ud hæfter eller garanterer, helt eller delvis undtages
fra § 10, §§ 12-14, § 17, §§ 20-25, § 28, kapitel 4, § 46, §§ 48-51 og
kapitel 8 i denne lov.
Stk. 4. En pensionskasse, der yder tjenestemandslignende pension, og for
hvilken staten eller en kommune fuldt ud hæfter eller garanterer, omfattes
ikke af denne lov.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at løfter om pension af
ringe størrelse ikke omfattes af denne lov.
§ 3. Ved en pensionskasses medlemmer forstås
1) personer, der er ansat i den eller de virksomheder, som pensionskassen
er tilknyttet, og som har fået løfte om pension,
2) tidligere ansatte, der modtager pension fra pensionskassen,
3) personer, der modtager ægtefællepension efter en tidligere ansats død,
og
4) personer, der tidligere har været ansat i virksomheden, og som i
henhold til bestemmelser i pensionskassens vedtægter har bevaret retten til
pension uanset ansættelsesforholdets ophør.
Stk. 2. Vedtægterne kan begrænse de i stk. 1, nr. 4, nævnte personers
medlemsrettigheder.
§ 4. De i § 2, stk. 1, omhandlede sammenslutninger er pligtige at anvende
ordet »pensionskasse« i tilknytning til deres navn.
§ 5. En pensionskasse må ikke drive anden virksomhed end den
pensionskassevirksomhed, der angives i koncessionen, jf. dog § 6.
Pensionskassen må kun drive virksomhed her i landet.
Stk. 2. En pensionskasse antages at drive anden virksomhed, når
pensionskassen alene eller sammen med den eller de virksomheder, som
pensionskassen er knyttet til, jf. § 2, stk. 1,
1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed eller
2) sammen med andre pensionskasser og forsikringsselskaber udøver en
bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, som ikke er et
kapitalformidlingsaktieselskab.
Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål
alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller
flere erhvervsvirksomheder.
§ 6. En pensionskasse må opføre, eje og drive fast ejendom som en varig
anbringelse af pensionskassens midler.
§ 7. En pensionskasse skal have mindst 50 medlemmer.
Stk. 2. Såfremt antallet af medlemmer i en pensionskasse bliver mindre end
50, skal pensionskassen straks anmode Finanstilsynet om at beslutte, om og i
givet fald på hvilke betingelser pensionskassen kan fortsætte sin virksomhed.
§ 8. Medlemmer og personer, der er berettiget til pension, kan ikke til
eje eller pant overdrage eller på anden måde råde over rettigheder, som de
har krav på i en pensionskasse. Sådanne rettigheder kan ikke gøres til
genstand for retsforfølgning.
§ 9. Krav, der er grundede i pensionsløftet, forældes 2 år efter udgangen
af det kalenderår, i hvilket fordringshaveren fik kundskab om kravet og om,
at det er forfaldet, og i alt fald 5 år efter kravets forfaldstid. I øvrigt
finder reglerne i §§ 1-3 i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af
fordringer anvendelse.
Kapitel 2
Om pensionskassers stiftelse, vedtægter og lign.
§ 10. En pensionskasse må ikke påbegynde sin virksomhed, forinden:
1) pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt økonomiske og
tekniske grundlag er godkendt af Finanstilsynet,
2) Finanstilsynet har givet pensionskassen koncession og
3) registrering er sket i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. En pensionskasse skal for at kunne påbegynde sin virksomhed ud
over en basiskapital være i besiddelse af midler, som er tilstrækkelige til
at modsvare pensionskassens forpligtelser beregnet ud fra det af
Finanstilsynet godkendte beregningsgrundlag.
Stk. 3. Den nødvendige størrelse af basiskapitalen bestemmes ved beregning
af pensionskassens solvensmargen. Solvensmargenen beregnes på grundlag af
omfanget af kassens pensionsforpligtelser. Finanstilsynet fastsætter
bestemmelser om, hvorledes solvensmargenen beregnes, herunder eventuelle
mindstebeløb.
§ 11. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om:
1. Pensionskassens navn.
2. Den kommune her i landet, hvor pensionskassen skal have sit hjemsted.
3. Pensionskassens formål.
4. Pensionskassens medlemmer.
5. Antallet af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter samt
bestyrelsesmedlemmers valgperiode.
6. Hvorvidt der ansættes en direktør (forretningsfører).
7. Eventuelle begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers
tegningsret i henhold til § 30.
8. Indkaldelse til generalforsamlinger.
9. Hvilke anliggender der skal behandles på ordinær generalforsamling.
10. Regler om ændring af vedtægter og pensionsregulativ.
11. Regnskabsaflæggelse samt antallet af revisorer og behandling af
årsregnskabet.
12. Anbringelse af pensionskassens midler.
13. Anvendelse af overskud og dækning af underskud.
14. Hvorledes der skal forholdes, hvis en eller flere af de virksomheder,
hvis personale pensionskassen omfatter, helt eller delvis nedlægges eller
overdrages eller virksomheden af anden grund ønsker at bringe
pensionsordningen til ophør.
15. Regler om pensionskassens opløsning og anvendelse af pensionskassens
midler.
16. Valg af aktuar.
17. Procedurer for løsning af uoverensstemmelser mellem et medlem og
pensionskassen.
Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde oplysning om navnet på den eller de
virksomheder, som pensionskassen er tilknyttet, og om de forpligtelser, som
virksomhederne har påtaget sig over for pensionskassen.
§ 12. Pensionsregulativet skal indeholde:
1. De i henhold til § 11, nr. 1-4, trufne vedtægtsbestemmelser.
2. Regler om pensionsbeløbenes størrelse og regulering, deres beregning og
udbetaling.
3. Regler om medlemmernes rettigheder ved udtræden af pensionskassen.
4. Regler om pensionsbidrag.
5. Regler om medlemmernes rettigheder og pligter i øvrigt.
6. Angivelse af de regler, hvorefter pensionsordninger med løbende
udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et
forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra og til
pensionskassen i forbindelse med overgang til anden ansættelse.
§ 13. Ansøgning om godkendelse af pensionskassens økonomiske og tekniske
grundlag skal indeholde angivelse af:
1. grundlag for beregning og regulering af pensionsbidrag og ydelser samt
pensionshensættelser,
2. de former for pensioner, som pensionskassen agter at anvende,
3. regler for beregning af udtrædelsesgodtgørelser og formueandele,
4. regler for beregning og fordeling af overskud til medlemmerne og for
dækning af underskud,
5. regler for helbredsbedømmelse,
6. det højeste beløb, som pensionskassen uden genforsikring skal kunne
overtage på enkelt risiko, og
7. omkostninger ved kassens administration.
§ 14. Til konstituerende generalforsamling indkaldes de stemmeberettigede
ifølge vedtægtsudkastet.
Stk. 2. Generalforsamlingen træffer med simpelt stemmeflertal blandt de
fremmødte stemmeberettigede beslutning om godkendelse af vedtægter og
pensionsregulativ og om, hvorvidt pensionskassen skal stiftes. Beslutning om
ændring af udkast til vedtægter og pensionsregulativ kan træffes med simpelt
stemmeflertal uanset udkastets bestemmelser om stemmeflertal ved ændringer
efter stiftelsen. Beslutning om ændring, som ikke er angivet i indkaldelsen,
kræver dog samtykke fra samtlige stemmeberettigede. Generalforsamlingens
beslutning om stiftelse må ikke træffes, før generalforsamlingen har godkendt
vedtægter og pensionsregulativ.
Stk. 3. Når pensionskassen er stiftet, vælges bestyrelse og revisorer
efter vedtægternes bestemmelse herom.
§ 15. Pensionskassen skal anmeldes til registrering i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest 1 måned efter den konstituerende generalforsamling.
Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om navn, stilling og bopæl
for pensionskassens bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse, direktører
og revisorer samt om pensionskassens adresse. De personer, der har ret til at
tegne pensionskassen, skal egenhændigt angive, hvorledes de vil underskrive.
Stk. 3. Med anmeldelsen skal følge bevis for, at pensionskassens
bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer opfylder de i § 25 og kapitel 7
nævnte betingelser.
§ 16. Senest samtidig med anmeldelse til registrering i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen skal pensionskassen indgive ansøgning om koncession og om
godkendelse af pensionskassens økonomiske og tekniske grundlag, vedtægter og
pensionsregulativ til Finanstilsynet.
Stk. 2. Med ansøgning om koncession skal følge bekræftet udskrift af
generalforsamlingsprotokollen samt vedtægter og pensionsregulativ
underskrevet af alle bestyrelsesmedlemmer.
§ 17. Koncession til at drive pensionskassevirksomhed efter denne lov kan
ikke gives, før Finanstilsynet har godkendt pensionskassens vedtægter og
pensionsregulativ samt det økonomiske og tekniske grundlag m.v. Ved
godkendelse af de i §§ 12 og 13 nævnte forhold og af ændringer heri skal
Finanstilsynet påse, at de godkendte regler yder det enkelte medlem og andre
pensionsberettigede betryggende sikkerhed.
§ 18. En pensionskasse må ikke registreres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, før Finanstilsynet har givet koncession og godkendt
pensionskassens vedtægter og pensionsregulativ samt det økonomiske og
tekniske grundlag, jf. § 17.
Stk. 2. I registeret optages oplysning om de i § 11, stk. 1, nr. 1-3, 7, 8
og 11, samt de i § 15, stk. 2, nævnte forhold.
§ 19. En pensionskasse, der ikke er registreret, kan ikke som sådan
erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser.
Stk. 2. Afgives der uanset bestemmelsen i § 10, stk. 1, pensionstilsagn,
forinden registrering har fundet sted, hæfter de, der på pensionskassens
vegne har afgivet tilsagnet eller har medansvar herfor, solidarisk for
aftalens opfyldelse. Anerkender pensionskassen forpligtelserne i løbet af 4
uger efter registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser, forudsat at
medlemmets sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes. Aftaler af den
nævnte art er forinden pensionskassens anerkendelse af forpligtelserne ikke
bindende for medlemmet.
Stk. 3. For andre forpligtelser, der før registreringen indgås på
pensionskassens vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har
medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager pensionskassen
forpligtelserne, forudsat at medkontrahentens sikkerhed ikke derved i
væsentlig grad forringes.
§ 20. Pensionskassens beslutning om ændring i de godkendte vedtægter,
pensionsregulativ eller tekniske og økonomiske grundlag har ikke gyldighed,
før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.
Stk. 2. En pensionskasse skal årligt gennemgå sit pensionsregulativ og det
tekniske og økonomiske grundlag og skal i forbindelse med indsendelsen af
årsregnskabet underrette Finanstilsynet om, hvorvidt der er behov for
ændringer. Såfremt Finanstilsynet finder behov for ændringer, drager tilsynet
omsorg for, at pensionskassen foretager en tilpasning.
Stk. 3. Ændres en pensionskasses grundlag for pensionshensættelsernes
beregning således, at pensionskassen forpligtes til for ældre pensionstilsagn
at beregne højere pensionshensættelser end hidtil, skal forhøjelsen ske inden
15 år. Forhøjelsen skal gennemføres årligt i overensstemmelse med en af
Finanstilsynet godkendt plan. Tilsynet kan fastsætte en frist, der er kortere
end den, der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 4. Sker der ændring i forhold, der er anmeldt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, skal ny anmeldelse foretages ledsaget af dokumentation for
ændringens lovlige vedtagelse. § 18, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om ændring som nævnt
i stk. 4 og ansøgning til Finanstilsynet om godkendelse af ændring af
pensionskassens vedtægter, pensionsregulativ eller tekniske og økonomiske
grundlag skal indsendes inden 1 måned efter ændringens vedtagelse. Inden 3
måneder efter, at godkendelse af vedtægtsændring er meddelt pensionskassen,
skal pensionskassen indsende et dateret eksemplar af vedtægterne med den
fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 21. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
1) indholdet af pensionskassers vedtægter, pensionsregulativ samt tekniske
og økonomiske grundlag,
2) afgrænsningen mellem pensionskassevirksomhed og anden
forsikringsvirksomhed,
3) koncessionens indhold og
4) de i § 12, nr. 6, nævnte regler.
Kapitel 3
Pensionskassers ledelse
§ 22. En pensionskasse skal have en bestyrelse bestående af en formand og
et antal andre bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af
og blandt medlemmerne i pensionskassen. For bestyrelsesmedlemmerne skal der
udpeges suppleanter, der træder i medlemmernes sted i tilfælde af forfald.
Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Et
bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller
udpeget den pågældende. Valgperioden for bestyrelsesmedlemmer skal ophøre ved
afslutningen af en ordinær generalforsamling, senest 4 år efter valget.
§ 23. Hvis pensionskassens vedtægter bestemmer, at der kan eller skal
ansættes en direktør (forretningsfører), foretages ansættelsen af
bestyrelsen. Har pensionskassen ingen direktør, udføres de hverv, der ved
loven er henlagt til direktøren, af bestyrelsen.
Stk. 2. Direktøren kan ikke være medlem af pensionskassens bestyrelse.
§ 24. Bestyrelsen og direktøren forestår ledelsen af pensionskassen og
skal sørge for en forsvarlig organisation og administration af
pensionskassen.
Stk. 2. Direktøren varetager den daglige ledelse og skal følge de
retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Dispositioner, der
efter pensionskassens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning,
kan kun foretages af direktøren efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen.
Såfremt bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for
pensionskassen, kan direktøren dog foretage sådanne dispositioner.
Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne
disposition.
Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen
kontrolleres på en efter pensionskassens forhold tilfredsstillende måde.
Direktøren skal sørge for, at pensionskassens bogføring sker under
iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår
på betryggende måde.
Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen og kan kun meddeles til to
eller flere i forening.
§ 25. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer.
Stk. 2. Direktører og bestyrelsesmedlemmer skal have bopæl her i landet,
medmindre Finanstilsynet undtager fra dette krav.
Stk. 3. Det krav om bopæl her i landet, der er fastsat i stk. 2, anvendes
ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller
ved bestemmelser fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 4. Bestemmelserne om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende
anvendelse på suppleanter for disse.
§ 26. En pensionskasse skal have en af Finanstilsynet godkendt aktuar.
Stk. 2. Søger en pensionskasse om Finanstilsynets godkendelse af en ny
aktuar, skal anmodningen være ledsaget af en angivelse af årsagen til
skiftet.
Stk. 3. Aktuaren skal påse, at pensionskassen overholder sit
beregningsgrundlag, herunder reglerne om medlemmernes rettigheder ved
udtræden af kassen. Aktuaren har ret til af bestyrelsen og direktionen at
forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet.
Finanstilsynet og pensionskassens bestyrelse kan kræve de oplysninger af
aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af pensionskassens økonomiske
stilling. Aktuaren skal omgående indberette til Finanstilsynet om enhver
tilsidesættelse af pensionskassens beregningsgrundlag.
§ 27. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er
nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af
bestyrelsen, en direktør, en revisor og aktuaren kan forlange, at bestyrelsen
indkaldes. En direktør, en revisor og aktuaren har ret til at være til stede
og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i en enkelt sag
træffer anden bestemmelse.
Stk. 2. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der
underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en
aktuar, en revisor eller en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens
beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
Stk. 3. Bestyrelsen kan ved en forretningsorden træffe nærmere
bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
§ 28. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige
medlemmer er til stede, for så vidt der ikke efter vedtægterne stilles større
krav. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige
bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har
et medlem af bestyrelsen forfald, skal der gives suppleanten adgang til at
træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer.
Stk. 2. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så vidt der
ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt
stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er
afgørende i tilfælde af stemmelighed.
§ 29. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i
behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem pensionskassen og ham selv eller
om søgsmål mod ham selv eller om aftale mellem pensionskassen og tredjemand
eller søgsmål mod tredjemand, hvis han deri har en væsentlig interesse, der
kan være stridende mod pensionskassens.
§ 30. Pensionskassen forpligtes ved retshandler, som på dens vegne indgås
af den samlede bestyrelse eller af medlemmer af bestyrelsen eller af
direktører, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Den tegningsret, som efter stk. 1 tilkommer medlemmer af
bestyrelsen eller direktører, kan kun udøves af to i forening. Denne
tegningsret kan i vedtægterne yderligere begrænses således, at tegningsretten
kun kan udøves af to eller flere bestemte personer i forening eller af flere
end to i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke fastsættes.
Kapitel 4
Generalforsamling i pensionskasser
§ 31. Medlemmernes ret til at træffe beslutninger i pensionskassen udøves
på generalforsamlingen. I vedtægterne kan det dog bestemmes, at valg af
bestyrelsen, ændring af vedtægter eller pensionsregulativ foretages af
pensionskassens medlemmer ved urafstemning.
Stk. 2. Ethvert medlem har adgang til at møde på generalforsamlingen og
til at tage ordet der. Ved afstemninger har hvert medlem een stemme. De i §
3, stk. 1, nr. 4, nævnte personers stemmeret kan dog begrænses, jf. § 3, stk.
2. I vedtægterne kan der fastsættes nærmere regler om stemmeafgivningen.
Stk. 3. Enhvert medlem har ret til at få et bestemt emne behandlet på
generalforsamlingen, såfremt der skriftligt fremsættes krav herom over for
bestyrelsen inden den i vedtægterne fastsatte frist.
Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen, aktuaren og
revisorerne har adgang til at møde på generalforsamlingen og til at tage
ordet der, men har ikke stemmeret, jf. dog stk. 2.
Stk. 5. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal dagsordenen og de
fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende
tillige årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning udsendes til
medlemmerne.
§ 32. Inden seks måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der
afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal der fremlægges årsregnskab
med revisionspåtegning og årsberetning.
Stk. 2. På den ordinære generalforsamling skal der
1) træffes afgørelse om anvendelse af overskud eller dækning af tab i
henhold til godkendt årsregnskab,
2) foretages de vedtægtsmæssige eller lovbestemte personvalg og
3) tages stilling til de andre spørgsmål, der efter vedtægterne eller på
bestyrelsens, en revisors, aktuarens, Finanstilsynets eller et medlems
begæring er sat på dagsordenen.
Stk. 3. Der må alene træffes beslutning om udlodning af overskud i form af
forhøjelse af pensionstilsagnene. Et eventuelt akkumuleret overskud, der
måtte være til rådighed efter forhøjelse af pensionstilsagnene og hertil
svarende forhøjelse af hensættelserne og efter en eventuel nødvendig
forhøjelse af basiskapitalen, jf. § 10, stk. 3, skal overføres til næste år,
medmindre Finanstilsynet i særlige tilfælde tillader anden anvendelse.
§ 33. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen
finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes
inden fjorten dage, når det til behandling af et bestemt angivet emne
skriftligt forlanges af en tiendedel af samtlige medlemmer, af
pensionskassens aktuar, af en revisor eller af Finanstilsynet.
§ 34. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt
stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne bestemmer andet. Står
stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne
bestemmer andet.
Stk. 2. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres af
generalforsamlingen, hvis alle stemmeberettigede samtykker. Dog kan den
ordinære generalforsamling altid afgøre sager, som efter vedtægterne eller §
32 skal behandles på en sådan generalforsamling, ligesom det kan besluttes at
indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af bestemte emner.
§ 35. Beslutning om ændring af en pensionskasses vedtægter eller
pensionsregulativ kan kun vedtages, såfremt det tiltrædes af mindst to
tredjedele af de afgivne stemmer. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de
yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.
Stk. 2. Vedtægts- eller pensionsregulativændringer, der væsentligt
begrænser medlemmernes pensionstilsagn, forelægges medlemmerne skriftligt til
stillingtagen og har ikke virkning for de medlemmer, der inden for en
svarfrist har angivet ikke at ville tiltræde ændringerne, jf. dog § 36 og §
54.
§ 36. Ændringer i vedtægt eller pensionsregulativ, som Finanstilsynet i
medfør af kapitel 9 har pålagt en pensionskasse at foretage, og som ikke har
opnået de fornødne stemmer, anses som gyldigt vedtagne, såfremt der ikke er
afgivet et så stort antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne
kræves til beslutning om pensionskassens opløsning.
Kapitel 5
Årsregnskab m.v.
§ 37. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen og direktøren i
overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et
årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse og noter. Der
udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning underskrives af direktøren og
bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet
eller årsberetningen ikke bør godkendes, skal der redegøres herfor i
påtegningen. Har direktøren eller et bestyrelsesmedlem andre indvendinger mod
årsregnskabet eller årsberetningen, som vedkommende ønsker at gøre
medlemmerne bekendt med, skal vedkommende ligeledes gøre rede herfor i
påtegningen.
§ 38. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan en pensionskasses
første regnskabsperiode og ved omlægning af regnskabsperioden en senere
periode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.
§ 39. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse
med denne lov og forskrifter i henhold til loven.
Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af pensionskassens
aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet.
Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i
henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som
nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.
Stk. 4. Hvis anvendelsen af en bestemmelse i dette kapitel eller en
forskrift i henhold til § 42 i særlige tilfælde vil medføre, at årsregnskabet
kommer til at stride mod kravet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette
krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt
begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning fravigelsen har på
pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt
resultatet.
§ 40. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller
pensionskassens vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og
forelagt til fornyet behandling på en generalforsamling.
§ 41. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med
følgende almindelige principper:
1. Pensionskassen formodes at fortsætte sin virksomhed.
2. Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til
det næste.
3. Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig
forsigtighed og især således:
a) at kun det overskud, der er konstateret på balancetidspunktet,
medtages,
b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab,
som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et
tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt
mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet
udarbejdes, og
c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten
årsregnskabet udviser tab eller overskud.
4. Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som
regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.
5. Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.
6. Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående
år.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3,
litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver,
gældsposter og hensættelser.
Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i
undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og
behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på
pensionskassens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultatet.
§ 42. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med regler
fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af
pensionshensættelserne.
§ 43. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for
udviklingen i pensionskassens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis
årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis
der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives
oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives
hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.
Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af betydningsfulde
hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning samt af pensionskassens
forventede udvikling.
Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til
resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende
anvendelse af pensionskassens overskud eller dækning af tab.
§ 44. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og godkendelse
indsendes til Finanstilsynet 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen
godkendte årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning
om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Endvidere indsendes udskrift af
revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision. Er den vedtagne
fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet
eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af
generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.
Stk. 2. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt
under stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen
i Statstidende. De modtagne årsregnskaber er offentligt tilgængelige i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 45. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere
specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse
af pensionskassernes økonomiske stilling og ved udarbejdelsen af tilsynets
årlige beretning.
Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1,
suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af pensionskassens
direktør, bestyrelse, revisorer eller aktuar.
Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1 og stk. 2,
indsendes efter regler fastsat af tilsynet.
Kapitel 6
Placeringsregler og båndlæggelse
§ 46. Midler svarende til mindst 60 pct. af pensionshensættelserne skal
være anbragt på følgende måde:
1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en
dansk kommune står som udsteder eller garant,
2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske
finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,
3) som indestående i danske pengeinstitutter,
4) i lån sikret ved tinglyst panteret i beboelses- eller kontorejendomme
eller ejendomme, hvis værdi i øvrigt er uafhængig af en særlig
erhvervsudnyttelse, dog ikke ud over to tredjedele af ejendomsværdien ifølge
den senest foretagne offentlige vurdering,
5) i fast ejendom, som pensionskassen ejer, og som er af samme art som
nævnt under nr. 4, eller
6) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under
nr. 4 nævnte, og i værdipapirer, som efter den sikkerhed, de frembyder, kan
stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt under nr. 1-3 og 5.
Stk. 2. De begrænsninger for midlernes anbringelse, der er fastsat i stk.
1, kan fraviges af Finanstilsynet.
§ 47. En pensionskasses samlede anbringelse af midler i en enkelt
virksomhed i form af ejerkapital og lånekapital må ikke overstige 2 pct. af
pensionskassens samlede passiver.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for en pensionskasses samlede anbringelse af
midler hos virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at
anbringelserne hos de pågældende udgør en samlet risiko for pensionskassen.
Stk. 3. Såfremt pensionskassen i forbindelse med sin normale drift har
fået et tilgodehavende i den eller de virksomheder, pensionskassen er knyttet
til, må dette ikke varigt overstige et beløb, som må anses for rimeligt i
forhold til pensionskassens størrelse og virksomhedens art.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver efter § 46, stk. 1,
eller på aktiver, der efter Finanstilsynets skøn frembyder en tilsvarende
sikkerhed.
Stk. 5. For anbringelse af midler i kapitalformidlingsaktieselskaber
finder reglen i stk. 1 alene anvendelse på midler svarende til
pensionshensættelserne.
§ 48. Finanstilsynet fastsætter regler om midlernes placering med hensyn
til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke
pensionsforpligtelserne skal afvikles.
§ 49. En pensionskasse skal båndlægge aktiver til en bogført værdi
svarende til de af aktuaren ved årsregnskabets slutning opgjorte
pensionshensættelser. Ved båndlæggelsen anses aktiverne som givet i håndpant
til sikkerhed for medlemmernes krav. Er de pågældende aktiver fondsaktiver
registreret i Værdipapircentralen, skal en tilsvarende båndlæggelse med
Finanstilsynet som berettiget registreres i Værdipapircentralen.
Båndlæggelsen sker i overensstemmelse med de af Finanstilsynet fastsatte
bestemmelser. Finanstilsynet kan bemyndige pensionskassens statsautoriserede
eller registrerede revisor til at underskrive påtegninger om båndlæggelse på
tilsynets vegne.
Stk. 2. Ønsker pensionskassen nogen del af pensionshensættelserne dækket
af fast ejendom, der tilhører pensionskassen, båndlægges et tinglyst
ejerpantebrev.
Stk. 3. Mindst 75 pct. af de båndlagte aktiver skal være aktiver efter §
46.
§ 50. Ved opgørelsen af, om aktiver båndlagt i overensstemmelse med § 46
svarer til pensionshensættelserne, kan medregnes tilgodehavende, uforfaldne
renter af værdipapirer efter § 46, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 6, forudsat at
værdipapirerne er båndlagt.
§ 51. Båndlæggelse i overensstemmelse med § 49 skal finde sted inden 3
måneder efter hvert regnskabsårs udgang. I løbet af regnskabsåret skal på
samme måde og med 3 måneders frist foretages båndlæggelse til dækning af det
beløb, hvormed pensionshensættelserne skønnes at være vokset i den forløbne
del af regnskabsåret. Finanstilsynet kan dispensere fra fristen i 2. pkt.
Kapitel 7
Revision og granskning
§ 52. Årsregnskabet skal revideres af en eller flere revisorer valgt af
generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Mindst
een af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret.
§ 53. § 179, stk. 1, § 180, stk. 1, 3 og 4, §§ 181-183, § 184, stk. 1 og
4, og §§ 186-191 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende
anvendelse. § 185 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende
anvendelse på forholdet mellem pensionskasserne og den eller de virksomheder,
de er knyttede til.
Stk. 2. Finanstilsynets udnævnelse af revisor og skifterettens udpegning
af granskningsmænd forudsætter, at forslaget herom har opnået tilslutning fra
mindst henholdsvis 10 pct. og 25 pct. af samtlige stemmeberettigede
medlemmer.
Kapitel 8
Overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre
foranstaltninger og opløsning
§ 54. En pensionskasses beslutning om hel eller delvis overførsel af
pensionstilsagnene til et forsikringsselskab eller til en anden
pensionskasse, der er knyttet til virksomheder inden for samme koncern, skal
opfylde forskrifterne i § 35, stk. 1.
Stk. 2. Hvis der ved overførslen foretages ændringer i pensionstilsagnene,
herunder forandring af bonusregler, skal disse ændringer forelægges
Finanstilsynet til godkendelse.
Stk. 3. Forinden Finanstilsynet giver tilladelse, skal pensionskassen til
hvert enkelt medlem og andre pensionsberettigede, der omfattes af
overførslen, fremsende en af tilsynet godkendt redegørelse for den påtænkte
overførsel. Redegørelsen skal beskrive overførslen og dens konsekvenser for
medlemmerne og skal opfordre medlemmerne til at meddele tilsynet indvendinger
imod overførslen inden en fastsat frist.
Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist træffer
Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt pensionstilsagnene kan overføres i
overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overførslen kan ikke påberåbes
som grundlag for at hæve pensionsaftalen.
Stk. 5. Såfremt der sker overførsel af samtlige pensionskassens aktiver og
passiver til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er
knyttet til virksomheder inden for samme koncern, foretager Finanstilsynet af
egen drift anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om pensionskassens
opløsning.
§ 55. Er en pensionskasses basiskapital ikke tilstrækkelig, skal
Finanstilsynet pålægge pensionskassen at udarbejde en plan for genoprettelse
af dens økonomiske stilling. Planen skal tilsigte en genoprettelse af den
økonomiske stilling over et kortere tidsrum, der fastsættes af
Finanstilsynet. Pensionskassen skal forelægge planen for Finanstilsynet til
bedømmelse af, om planen indeholder de foranstaltninger, som skønnes
nødvendige.
§ 56. Såfremt Finanstilsynet ikke finder den i § 55 nævnte plan
betryggende, eller såfremt der er sket en forringelse af pensionskassens
økonomiske stilling i forhold til planen, skal Finanstilsynet pålægge
pensionskassen inden en af tilsynet fastsat frist at foretage de
foranstaltninger, som tilsynet skønner nødvendige.
Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere meddele en pensionskasse pålæg,
såfremt:
1) pensionskassen ikke overholder denne lov og de i medfør af loven
udstedte forskrifter,
2) pensionskassen ikke overholder sine vedtægter eller det for sin
virksomhed gældende grundlag,
3) Finanstilsynet ikke finder det i nr. 2 nævnte grundlag eller den måde,
hvorpå pensionskassens midler er anbragt, betryggende, eller
4) såfremt der i pensionskassen konstateres manglende dækning.
Stk. 3. Pålæg om nedsættelse af pensionsydelser kan alene meddeles,
såfremt mulighederne for en genoprettelse af pensionskassens økonomiske
stilling på anden måde er udtømte.
§ 57. Finanstilsynet kan tilbagekalde pensionskassens koncession, såfremt
pensionskassen ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har
efterkommet et pålæg efter § 56.
§ 58. En pensionskasse skal opløses, såfremt:
1) den ikke har nogen bestyrelse eller aktuar og dette ikke afhjælpes
inden en af Finanstilsynet fastsat frist,
2) pensionskassens medlemstal bliver mindre end 50, jf. § 7,
3) en så stor del af medlemskredsen forlader pensionskassen i forbindelse
med et frasalg af en del af virksomheden, at det vil bringe de resterende
medlemmers rettigheder ifølge vedtægter og regulativ i fare,
4) den til pensionskassen knyttede virksomhed nedlægges i sin helhed,
5) pensionskassens forpligtelser er fuldt indfriede eller
6) pensionskassens koncession tilbagekaldes.
§ 59. Skal en pensionskasse opløses efter § 58, kan Finanstilsynet træffe
beslutning om, at bestanden af pensionstilsagn skal søges overdraget til et
forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er knyttet til
virksomheder inden for samme koncern, eller at bestanden af pensionstilsagn
skal tages under administration, eller at der skal ske udlodning af
pensionskassens formue.
Stk. 2. Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration af en
livsforsikringsbestand finder tilsvarende anvendelse på en bestand af
pensionstilsagn.
§ 60. Beslutning om opløsning af en pensionskasse kan kun træffes af:
1) generalforsamlingen i forbindelse med en overdragelse af hele bestanden
efter § 54,
2) generalforsamlingen, såfremt ingen medlemmer modsætter sig opløsningen,
eller
3) Finanstilsynet, såfremt den i § 58 anførte opløsning ikke finder sted.
§ 61. Er ikke andet fastsat i lovgivningen, gennemføres beslutning om
opløsning af en pensionskasse ved likvidation, medmindre Finanstilsynet giver
tilladelse til, at samtlige pensionskassens aktiver og passiver som helhed
overdrages til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, der er
knyttet til virksomheder inden for samme koncern. Generalforsamlingen kan
vælge en eller flere likvidatorer til at foretage opløsningen. I modsat fald
udnævner Finanstilsynet en eller flere likvidatorer. Taler hensynet til
medlemmerne eller kreditorerne derfor, kan Finanstilsynet udnævne en
likvidator til at foretage likvidationen sammen med de af generalforsamlingen
valgte.
§ 62. Beslutning om likvidation skal registreres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Likvidator skal inden 14 dage anmelde beslutningen til
Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Er beslutningen truffet i
medfør af § 60, stk. 1, nr. 3, foretager tilsynet af egen drift anmeldelse
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og likvidationen anses som påbegyndt på
det tidspunkt, hvor tilsynet traf beslutning.
Stk. 2. Likvidatorerne træder i bestyrelsens og direktionens sted. Denne
lovs bestemmelser om bestyrelsen finder med de fornødne lempelser anvendelse
på likvidatorerne.
Stk. 3. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den, der har besluttet
udnævnelsen.
Stk. 4. En pensionskasse, der er under likvidation, skal bibeholde sit
navn med tilføjelsen »i likvidation«.
Stk. 5. I øvrigt finder lovens regler om regnskabsaflæggelse, revision,
generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til Finanstilsynet samt §
172, stk. 1-3, og § 173 i lov om forsikringsvirksomhed tilsvarende anvendelse
i pensionskasser under likvidation. Finanstilsynet kan dispensere fra
bestemmelserne.
§ 63. Deling af pensionskassens formue efter fyldestgørelse af
kreditorerne sker i overensstemmelse med vedtægternes forskrifter. De midler,
der i medfør af §§ 49-51 er båndlagt, tjener alene til fyldestgørelse af
vedtægtsmæssige forpligtelser. Delingen af pensionskassens formue må ikke
foretages, før Finanstilsynet har godkendt en plan derfor.
§ 64. På en pensionskasses vegne kan konkursbegæring kun indgives af
bestyrelsen, eller, hvis pensionskassen er under likvidation, af likvidator.
En pensionskasse, der er under konkurs, skal bibeholde sit navn med
tilføjelsen »under konkurs«. Skifteretten giver meddelelse til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om konkursens begyndelse og slutning. I
forbindelse med konkursens slutning slettes pensionskassen af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Er pensionskassen under likvidation, og finder likvidator, at
likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne og de
pensionsberettigede, skal han indkalde generalforsamlingen til beslutning om
indgivelse af konkursbegæring.
Stk. 3. Bliver en pensionskasse insolvent, skal Finanstilsynet indgive
konkursbegæring til skifteretten, medmindre en sådan begæring er indgivet af
andre.
Stk. 4. Erklæres en pensionskasse konkurs, tages bestanden af
pensionstilsagn under administration af Finanstilsynet, og skifteretten
oversender de i § 46 nævnte midler til Finanstilsynet. De enkelte
pensionsberettigede kan ikke gøre krav gældende imod konkursboet. Derimod kan
Finanstilsynet i konkursboet anmelde et beløb svarende til forskellen mellem
pensionshensættelserne ved konkursens indtræden og værdien af de midler, der
er båndlagt i medfør af §§ 49-51.
Stk. 5. Endvidere kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne kræve,
hvad der svarer til den basiskapital, som modsvarer den for pensionskassen
beregnede solvensmargen, og som er i behold ifølge en status opgjort ved
administrationsboets begyndelse i overensstemmelse med § 10.
Stk. 6. Finanstilsynet udpeger en likvidator til at forestå delingen af de
båndlagte midler. Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed om administration
af en livsforsikringsbestand finder tilsvarende anvendelse på en bestand af
pensionstilsagn.
Kapitel 9
Tilsyn
§ 65. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de
bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 68.
§ 66. Pensionskasserne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er
nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan undersøge de af
loven omfattede pensionskassers forhold.
§ 67. Til dækning af udgifterne ved tilsynet pålignes pensionskasser, der
er under tilsyn efter denne lov, et beløb, der fastsættes i henhold til § 242
i lov om forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet har udpantningsret for
bidragene.
§ 68. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter bestemmelser om førelsen
af registeret over pensionskasser, herunder om bekendtgørelse i Statstidende,
retsvirkningerne heraf og om gebyrer i forbindelse med registrering,
afskrifter af registerbladet, anmeldelser, regnskaber m.v.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at alle eller nogle
registreringer m.v. offentliggøres i en særlig registreringstidende.
Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og offentliggørelse skal
ske i styrelsens edb-informationssystem samtidig med eller i stedet for
registreringstidende. Oplysninger, offentliggjort i edb-informationssystemet
og i registreringstidende, anses for at være kommet til tredjemands kundskab
og har i enhver henseende samme retsvirkning som offentliggørelse i
Statstidende.
§ 69. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om
pensionskassernes virksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal
offentliggøres.
§ 70. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af
loven kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Omgøres en af Finanstilsynet truffet afgørelse, der går ud på, at
pensionskassen skal træde i likvidation, eller at dets pensionskassebestand
tages under administration, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks
registrere dette. Finanstilsynet skal, såfremt pensionskassen ejer faste
ejendomme, drage omsorg for fornøden tinglysning.
Kapitel 10
Straffebestemmelser m.v.
§ 71. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
den, der overtræder § 4, § 10, stk. 1, § 15, § 16, stk. 1, § 20, stk. 4 og 5,
§ 24, § 26, § 29, § 32, stk. 1, 2. pkt., § 37, stk. 1, §§ 38-39, § 41, stk. 1
og 3, § 43, § 54, stk. 1-3, § 55, 3. pkt., § 62, stk. 1, 2. pkt., § 62, stk.
4, § 63 og § 64, stk. 1, 2. pkt., med bøde. På samme måde straffes grov eller
gentagen overtrædelse af § 20, stk. 2, 1. pkt. Endvidere straffes
overtrædelse af de i § 53, stk. 1, nævnte bestemmelser, i det omfang en sådan
overtrædelse kan straffes efter § 260 i lov om forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. På samme måde straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører,
prokurister og andre ansatte, aktuarer, revisorer og likvidatorer samt deres
suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres
hverv har fået kundskab om, eller såfremt de giver urigtige eller vildledende
oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller andre
offentlige myndigheder, til offentligheden eller til
pensionskassemedlemmerne.
Stk. 3. Den, der ikke efterkommer et påbud efter § 56, stk. 1 og 2, eller
§ 66, straffes med bøde.
Stk. 4. Er en overtrædelse begået af en pensionskasse, et aktieselskab, et
anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet eller
pensionskassen som sådan straf af bøde. Er en overtrædelse begået af en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
Stk. 5. I forskrifter, der udstedes i henhold til denne lov, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne
samt for ikke at efterkomme påbud givet i henhold til forskrifterne.
§ 72. Undlader en pensionskasses bestyrelse, direktør, likvidator, revisor
eller aktuar at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler eller
pålægges dem, kan Finanstilsynet pålægge de pågældende under daglige eller
ugentlige bøder at opfylde pligterne.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 73. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om tilsyn med pensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984.
Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 5, Årsregnskab m.v., anvendes på
regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 1989 og senere. For regnskabsår, der
påbegyndes før dette tidspunkt, anvendes de hidtil gældende regler om
regnskabsaflæggelse.
Stk. 4. Henvisninger til § 14 i lov om tilsyn med pensionskasser i
båndlæggelsespåtegninger og i registreringer i Værdipapircentralen skal med
virkning fra lovens ikrafttræden forstås som henvisninger til § 49 i lov om
tilsyn med firmapensionskasser.
Stk. 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved kongelig anordning
kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens
særlige forhold tilsiger.
§ 74. Pensionskasser, der var under tilsyn i medfør af lov om tilsyn med
pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, skal inden 3
år efter lovens ikrafttræden have opnået koncession i henhold til § 17.
Finanstilsynet kan forlænge denne frist. En pensionskasse skal først opfylde
denne lovs bestemmelser om pensionsregulativ samt det økonomiske og tekniske
grundlag, når pensionskassen opnår koncession. Indtil pensionskassen opnår
koncession, finder bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar
1984 vedrørende pensionskassens vedtægter anvendelse på pensionskassen.
Såfremt koncession ikke er opnået ved fristens udløb, finder reglerne i
kapitel 8 anvendelse.
§ 75. Pensionskasser, der omfattes af §§ 1 og 2, og som lovligt drev
pensionskassevirksomhed ved denne lovs ikrafttræden, men som ikke omfattes af
lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar
1984, eller lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af
23. marts 1984 med senere ændringer, skal inden 3 år efter lovens
ikrafttræden have opnået koncession i henhold til § 17. Finanstilsynet kan
forlænge denne frist. De for disse pensionskasser hidtil gældende regler
bortset fra opløsningsbestemmelser finder tilsvarende anvendelse på de
pågældende pensionskasser, indtil koncession er meddelt. Såfremt koncession
ikke er opnået ved fristens udløb, opløses pensionskassen i medfør af kapitel
8 i denne lov.
§ 76. Vedtægts- og pensionsregulativændringer, som er nødvendige for at
opnå koncession i medfør af § 17, og som ikke har opnået det til
gennemførelse vedtægtsmæssigt fornødne stemmetal, anses som gyldigt vedtagne,
såfremt der ikke er afgivet så mange stemmer imod ændringerne, som kræves til
beslutning om pensionskassens opløsning. Såfremt disse vedtægts- eller
regulativændringer ikke herefter kan anses for vedtagne, opløses
pensionskassen i medfør af bestemmelserne i kapitel 8.
§ 77. Uanset §§ 46 og 47 kan pensionskasser, der virkede ved lovens
ikrafttræden, fortsat besidde de aktiver, som de lovligt ejede på dette
tidspunkt.
§ 78. Bestemmelserne i § 7, stk. 1, finder ikke anvendelse på
pensionskasser, der ved lovens ikrafttræden havde mindre end 50 medlemmer
opgjort efter § 3.
Stk. 2. Såfremt medlemstallet i en af de i stk. 1 nævnte pensionskasser er
eller bliver mindre end 50, skal Finanstilsynet beslutte, på hvilke
betingelser pensionskassen kan fortsætte sin virksomhed.
Stk. 3. Dispensationer, der er meddelt pensionskasser i medfør af § 6 i
lov om tilsyn med pensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar
1984, er fortsat gyldige i overensstemmelse med denne bestemmelse.
§ 79. Pensionskasser, der i de seneste 3 år inden lovens vedtagelse i
henhold til vedtægterne regelmæssigt udloddede ydelser, som modtagerne ikke
havde retligt krav på, kan i indtil 5 år efter lovens ikrafttræden fortsat
udlodde sådanne ydelser til de personer, der inden for den nævnte periode
modtog sådanne ydelser. Finanstilsynet kan dog forlænge denne frist med
indtil 10 år.
§ 80. Den i § 13, stk. 13, i lov om tilsyn med pensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 4 af 12. januar 1984, nævnte kursreservefond skal
opløses, og midlerne skal overføres til reserven i overensstemmelse med de af
Finanstilsynet fastsatte regnskabsforskrifter.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 94-58.009 - Forsikringsmæssig afdækning af pensionstilsagn (04. februar 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. februar 1997
- 00-81.697 - pension, forsikringsmæssig afdækning (02. september 2002) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. september 2002
- 02-134.691- Der forelå løfter om pension, der skulle afdækkes forsikringsmæssigt (05. april 2004) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. april 2004
- Kendelse af 7. november 1994. 94-34.105 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. november 1994
- 2006-0009013 - Pensionskasse påbudt at anmelde et nyt grundlag for beregning af hensættelsen efter bedste skøn (06. juni 2008) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. juni 2008
- 00-109.074 - Pensionstilsagn skulle afdækkes (20. november 2000) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. november 2000