1988 LSF 130 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MENIGHEDSRÅD (SAMARBEJDE MELLEM MENIGHEDSRÅD M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 300 af 15. juni 1988,
indsættes efter § 37 som nyt kapitel:
»Kapitel 9 a
Samarbejde mellem menighedsråd m.v.
§ 37 a. To eller flere menighedsråd kan indgå aftale om samarbejde med
henblik på løsning af folkekirkelige anliggender.
Stk. 2. De nærmere bestemmelser om samarbejdet, herunder om tilsyn,
optages i en vedtægt, der skal godkendes af kirkeministeren.
Stk. 3. I det omfang samarbejdet gør det ønskeligt, kan der i vedtægten
træffes bestemmelse om fravigelse af regler i kapitel 1-9 i denne lov samt
reglerne i lov om valg til menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om bestyrelse og brug af
folkekirkens kirker m.m.
Stk. 4. Når en vedtægt er godkendt, bekendtgøres der i Lovtidende en
meddelelse herom. I meddelelsen gives der oplysning om, hvor de berørte
sognes beboere kan gøre sig bekendt med vedtægten.
Stk. 5. Aftaler i medfør af stk. 1 kan ophæves, hvis deltagerne er enige
herom. Ophævelse kan endvidere ske efter en deltagers anmodning, når
kirkeministeren finder rimelig grund dertil.
Stk. 6. Kirkeministeren godkender vilkårene for ophævelse af en aftale og
træffer afgørelse i tilfælde af uenighed mellem deltagerne.
Stk. 7. Kirkeministeren kan efter ansøgning fra menighedsrådet tillade de
i stk. 3 nævnte fravigelser, hvis det er ønskeligt af hensyn til løsningen af
folkekirkelige opgaver i et sogn med over 8.000 beboere.
§ 37 b. Til fremme af ordninger i medfør af § 37 a kan kirkeministeren yde
tilskud af fællesfonden for 1 år ad gangen. De samlede tilskud kan ikke
overstige 1 pct. af landskirkeskatten i det år, for hvilket tilskud
ydes.«
§ 2
Læs alt
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 300 af 15. juni 1988,
indsættes efter § 37 som nyt kapitel:
»Kapitel 9 a.
Samarbejde mellem menighedsråd m.v.
§ 37 a. To eller flere menighedsråd kan indgå aftale om samarbejde med
henblik på løsning af folkekirkelige anliggender.
Stk. 2. De nærmere bestemmelser om samarbejdet, herunder om tilsyn,
optages i en vedtægt, der skal godkendes af kirkeministeren.
Stk. 3. I det omfang samarbejdet gør det ønskeligt, kan der i vedtægten
træffes bestemmelse om fravigelse af regler i kapitel 1-9 i denne lov samt
reglerne i lov om valg til menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om bestyrelse og brug af
folkekirkens kirker m.m.
Stk. 4. Når en vedtægt er godkendt, bekendtgøres der i Lovtidende en
meddelelse herom. I meddelelsen gives der oplysning om, hvor de berørte
sognes beboere kan gøre sig bekendt med vedtægten.
Stk. 5. Aftaler i medfør af stk. 1 kan ophæves, hvis deltagerne er enige
herom. Ophævelse kan endvidere ske efter en deltagers anmodning, når
kirkeministeren finder rimelig grund dertil.
Stk. 6. Kirkeministeren godkender vilkårene for ophævelse af en aftale og
træffer afgørelse i tilfælde af uenighed mellem deltagerne.
Stk. 7. Kirkeministeren kan efter ansøgning fra menighedsrådet tillade de
i stk. 3 nævnte fravigelser, hvis det er ønskeligt af hensyn til løsningen af
folkekirkelige opgaver i et sogn med over 8000 beboere.
§ 37 b. Til fremme af ordninger i medfør af § 37 a kan kirkeministeren yde
tilskud af fællesfonden for 1 år ad gangen. De samlede tilskud kan ikke
overstige 1 pct. af landskirkeskatten i det år, for hvilket tilskud
ydes.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
I. Almindelige bemærkninger.
Der er fra mange sider igennem årene givet udtryk for ønsker om nye
arbejdsformer i folkekirken.
Der er således ofte menighedsråd, som giver udtryk for utilfredshed med
manglende reel kompetence samt omstændelig og tidkrævende sagsbehandling på
grund af de mange kirkelige myndigheder og konsulenter, som involveres i
behandlingen af sager om folkekirkelige forhold. Ønskerne om ændring af
kompetenceforholdene er dog sjældent konkret formuleret og kan ikke uden
videre anses for at dække folkekirken som helhed.
Indvendingerne imod den nuværende tilstand har baggrund i folkekirkens
struktur med sognet som den mindste enhed. Som led i det større
kirkelige ligningsområde - kommunen - kan sognets beføjelser og initiativer
kun blive begrænsede. Dertil kommer, at ca. halvdelen af landets 2.200 sogne
har mindre end 1000 beboere, og sognemenighederne har allerede af den grund
vanskeligt ved at foretage nye initiativer.
Koordineringen og den nødvendige prioritering imellem de enkelte sognes
budgetforslag påhviler provstiudvalget. Dette består af provsten som
født medlem og 2 - 4 valgte medlemmer, der vælges af provstiets
menighedsrådsmedlemmer. Provstiudvalget er lignings- og tilsynsmyndighed, men
har ikke kompetence til at iværksætte nye initiativer.
Den nuværende administrative ordning inden for folkekirken medfører derfor
en betydelig stivhed i arbejdsopgaver og arbejdsmetoder. Der er lokalt i
sognemenighederne ikke - eller kun i meget begrænset omfang - muligheder for
at realisere modernisering og administrative forbedringer. F.eks. kan det i
visse tilfælde være vanskeligt at gennemføre en sagligt tilfredsstillende
forvaltning af personaleforbruget, af større byggesager og af lokaleforbruget
(sognegårde).
Med nærværende lovforslag er det hensigten at give menighedsråd, der føler
begræsningerne i deres beføjelser snærende, mulighed for at indlede et
frivilligt samarbejde med andre menighedsråd om løsning af en eller flere
folkekirkelige opgaver, alt efter det lokale behov. Hvis der gennem sådanne
samarbejdsmuligheder kan tilvejebringes passende enheder til løsning af
hidtil uløste opgaver, vil det være naturligt at overveje og eventuelt
fravige gældende kompetenceregler i et vist omfang.
En tilsvarende hjemmel til at fravige gældende kompetenceregler søges
tilvejebragt for menighedsråd i sogne, der har en sådan størrelse, at de selv
er i stand til at løse opgaver, der ligger udover menighedsrådenes nuværende
kompetence.
Lovforslaget må også ses på baggrund af, at det i januar 1986 fremsatte
forslag til lov om frisogne ikke fandt den forventede tilslutning. Blandt
årsagerne til den manglende tilslutning blev det af Landsforeningen af
Menighedsrådsmedlemmer anført, at en frisognsordning, som var tænkt begrænset
til et på forhånd udvalgt - begrænset - antal sogne, ikke ville give
tilstrækkelige muligheder for at afprøve væsentlige nyordninger inden for den
folkekirkelige administration. Sognene ville på grund af deres begrænsede
ressourcer, både økonomisk og teknisk-administrativt, ikke kunne bedømme
rækkevidden af nye ideer.
Det nye forslag vil gøre det muligt for menighedsrådene i alle sogne på
frivillig basis at etablere et samarbejde om løsning af folkekirkelige
opgaver. Der kunne f.eks. tænkes etableret samarbejde om målrettede
sognemedhjælperforsøg, om folkekirkeligt engagement i de nye medier og om
bedre udnyttelse af personaleressourcer.
Kirkeministeriet vil være indstillet på, såfremt det ønskes, at yde
administrativ rådgivning og bistand ved forhandlinger om samarbejde og
udarbejdelse af udkast til samarbejdsaftaler og vedtægter for samarbejdet.
Lovforslagets gennemførelse vil ikke medføre statslige eller kommunale
merudgifter.
II. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1.
§ 37 a:
Stk. 1. omhandler alene frivillige aftaler mellem menighedsråd om
løsning af folkekirkelige opgaver i fællesskab, idet det ikke er fundet
påkrævet eller hensigtsmæssigt at indføre hjemmel for påbud om samarbejde.
Aftaler om samarbejde kan angå enten løsning af en eller flere konkrete
folkekirkelige opgaver eller en mere eller mindre generel fælles varetagelse
af de folkekirkelige anliggender, f.eks. gennem etablering af et fælles
styrelsesorgan og fælles administrationsapparat.
Stk. 2. Kravet om kirkeministerens godkendelse af en vedtægt for
samarbejdet gælder kun aftaler, der vil medføre indskrænkning i de
beføjelser, som efter den kirkelige lovgivning tilkommer det enkelte
menighedsråd, eller som vil indebære en fravigelse af lovbestemmelser i
henhold til stk. 3.
Det er næppe muligt og derfor heller ikke i lovteksten forsøgt udtømmende
at angive, hvilke samarbejdsaftaler der vil medføre indskrænkning i de
enkelte menighedsråds beføjelser. I praksis vil afgørelsen næppe volde
særlige vanskeligheder.
Det er en selvfølge, at der i forbindelse med behandlingen af andragender
om godkendelse af vedtægter for samarbejde indhentes udtalelser fra de
myndigheder, der vil blive berørt af samarbejdsaftalens indhold, f.eks.
provstiudvalg, stiftsøvrighed og biskop.
Stk. 3. I forbindelse med godkendelse af vedtægter vil Kirkeministeriet
kunne påse, at samarbejdsaftalens indhold harmonerer med den kirkelige
lovgivnings forudsætninger, og at de enkelte menighedsråd får en efter de
konkrete forhold rimelig indflydelse på samarbejdet. Der vil af
kirkeministeren kunne stilles krav om, at samarbejdsaftalen indeholder de
nødvendige bestemmelser om, at visse dispositioner i forbindelse med
samarbejdet skal godkendes.
En hjemmel for kirkeministeren til at tillade fravigelser af de i stk. 3
nævnte lovbestemmelser vil også hjemle adgang for ministeren til at tillade
fravigelser af de bekendtgørelser m.v., der måtte være udfærdiget i medfør af
disse lovbestemmelser og til inden for bemyndigelsens rammer at fastsætte
bestemmelser med gyldighed for geografisk begrænsede områder.
Stk. 4. Bestemmelsen om, at vedtægten skal være tilgængelig for beboerne,
vil f.eks. kunne opfyldes ved, at vedtægten er til rådighed på kirkekontorer
og biblioteker i de normale åbningstider.
Stk. 5. og stk. 6. Bestemmelserne om mulighederne for at ophæve
samarbejdsaftaler er en naturlig konsekvens af, at stk. 1 alene drejer sig om
frivillig indgåelse af aftaler. De enkelte deltagere vil fra tidspunktet for
aftalens ophør i fuldt omfang være undergivet den kirkelige lovgivnings
regler.
Stk. 7. Bestemmelsen vil give hjemmel til, at også et enkelt menighedsråd
uden samarbejdsaftale med andre menighedsråd efter ansøgning kan få
tilladelse til at fravige gældende regler, jf. stk. 3. Dette vil forudsætte,
at der er tale om et så stort sogn, at der er økonomisk og
teknisk-administrativ baggrund for, at rådet i videre omfang end hidtil
selvstændigt kan varetage særlige opgaver.
§ 37 b:
Lovforslaget vil ikke medføre statslige eller kommunale merudgifter.
Derimod er det fundet ønskeligt at kunne fremme ordninger, indtil de lokale
budgetter kan omprioriteres, og at støtte sådanne ordninger med tilskud af
fælles kirkelige ligningsmidler (landskirkeskatten).
1 pct. af landskirkeskatten vil for året 1989 andrage 4,22 mio. kr.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1985 LSF 154 FORSLAG TIL LOV OM FOLKEKIRKENS KIRKEBYGNINGER OG KIRKEGÅRDE Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love (Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet, understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov) Retsinformation · 6. november 2025
- Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde Retsinformation · 9. september 2016
- 1991 LSF 88 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEKIRKENS KIRKEBYGNINGER OG KIRKEGÅRDE Retsinformation · 29. april 1992
- Forslag til Lov om forsøg i folkekirken Retsinformation · 16. marts 2017
- Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love (Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet, understøttelse af menighedsrådenes vedligeholdelse af middelalderkirker og orientering om foreløbige ligningsbehov) Retsinformation · 30. december 2025