Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 130 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MENIGHEDSRÅD (SAMARBEJDE MELLEM MENIGHEDSRÅD M.V.)

1988/1 LSF 130Lovforslag som fremsatFolketinget2. juni 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 300 af 15. juni 1988,

indsættes efter § 37 som nyt kapitel:

»Kapitel 9 a

Samarbejde mellem menighedsråd m.v.

§ 37 a. To eller flere menighedsråd kan indgå aftale om samarbejde med

henblik på løsning af folkekirkelige anliggender.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om samarbejdet, herunder om tilsyn,

optages i en vedtægt, der skal godkendes af kirkeministeren.

Stk. 3. I det omfang samarbejdet gør det ønskeligt, kan der i vedtægten

træffes bestemmelse om fravigelse af regler i kapitel 1-9 i denne lov samt

reglerne i lov om valg til menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om

folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om bestyrelse og brug af

folkekirkens kirker m.m.

Stk. 4. Når en vedtægt er godkendt, bekendtgøres der i Lovtidende en

meddelelse herom. I meddelelsen gives der oplysning om, hvor de berørte

sognes beboere kan gøre sig bekendt med vedtægten.

Stk. 5. Aftaler i medfør af stk. 1 kan ophæves, hvis deltagerne er enige

herom. Ophævelse kan endvidere ske efter en deltagers anmodning, når

kirkeministeren finder rimelig grund dertil.

Stk. 6. Kirkeministeren godkender vilkårene for ophævelse af en aftale og

træffer afgørelse i tilfælde af uenighed mellem deltagerne.

Stk. 7. Kirkeministeren kan efter ansøgning fra menighedsrådet tillade de

i stk. 3 nævnte fravigelser, hvis det er ønskeligt af hensyn til løsningen af

folkekirkelige opgaver i et sogn med over 8.000 beboere.

§ 37 b. Til fremme af ordninger i medfør af § 37 a kan kirkeministeren yde

tilskud af fællesfonden for 1 år ad gangen. De samlede tilskud kan ikke

overstige 1 pct. af landskirkeskatten i det år, for hvilket tilskud

ydes.«

§ 2

Læs alt

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 300 af 15. juni 1988,

indsættes efter § 37 som nyt kapitel:

»Kapitel 9 a.

Samarbejde mellem menighedsråd m.v.

§ 37 a. To eller flere menighedsråd kan indgå aftale om samarbejde med

henblik på løsning af folkekirkelige anliggender.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om samarbejdet, herunder om tilsyn,

optages i en vedtægt, der skal godkendes af kirkeministeren.

Stk. 3. I det omfang samarbejdet gør det ønskeligt, kan der i vedtægten

træffes bestemmelse om fravigelse af regler i kapitel 1-9 i denne lov samt

reglerne i lov om valg til menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om

folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om bestyrelse og brug af

folkekirkens kirker m.m.

Stk. 4. Når en vedtægt er godkendt, bekendtgøres der i Lovtidende en

meddelelse herom. I meddelelsen gives der oplysning om, hvor de berørte

sognes beboere kan gøre sig bekendt med vedtægten.

Stk. 5. Aftaler i medfør af stk. 1 kan ophæves, hvis deltagerne er enige

herom. Ophævelse kan endvidere ske efter en deltagers anmodning, når

kirkeministeren finder rimelig grund dertil.

Stk. 6. Kirkeministeren godkender vilkårene for ophævelse af en aftale og

træffer afgørelse i tilfælde af uenighed mellem deltagerne.

Stk. 7. Kirkeministeren kan efter ansøgning fra menighedsrådet tillade de

i stk. 3 nævnte fravigelser, hvis det er ønskeligt af hensyn til løsningen af

folkekirkelige opgaver i et sogn med over 8000 beboere.

§ 37 b. Til fremme af ordninger i medfør af § 37 a kan kirkeministeren yde

tilskud af fællesfonden for 1 år ad gangen. De samlede tilskud kan ikke

overstige 1 pct. af landskirkeskatten i det år, for hvilket tilskud

ydes.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

I. Almindelige bemærkninger.

Der er fra mange sider igennem årene givet udtryk for ønsker om nye

arbejdsformer i folkekirken.

Der er således ofte menighedsråd, som giver udtryk for utilfredshed med

manglende reel kompetence samt omstændelig og tidkrævende sagsbehandling på

grund af de mange kirkelige myndigheder og konsulenter, som involveres i

behandlingen af sager om folkekirkelige forhold. Ønskerne om ændring af

kompetenceforholdene er dog sjældent konkret formuleret og kan ikke uden

videre anses for at dække folkekirken som helhed.

Indvendingerne imod den nuværende tilstand har baggrund i folkekirkens

struktur med sognet som den mindste enhed. Som led i det større

kirkelige ligningsområde - kommunen - kan sognets beføjelser og initiativer

kun blive begrænsede. Dertil kommer, at ca. halvdelen af landets 2.200 sogne

har mindre end 1000 beboere, og sognemenighederne har allerede af den grund

vanskeligt ved at foretage nye initiativer.

Koordineringen og den nødvendige prioritering imellem de enkelte sognes

budgetforslag påhviler provstiudvalget. Dette består af provsten som

født medlem og 2 - 4 valgte medlemmer, der vælges af provstiets

menighedsrådsmedlemmer. Provstiudvalget er lignings- og tilsynsmyndighed, men

har ikke kompetence til at iværksætte nye initiativer.

Den nuværende administrative ordning inden for folkekirken medfører derfor

en betydelig stivhed i arbejdsopgaver og arbejdsmetoder. Der er lokalt i

sognemenighederne ikke - eller kun i meget begrænset omfang - muligheder for

at realisere modernisering og administrative forbedringer. F.eks. kan det i

visse tilfælde være vanskeligt at gennemføre en sagligt tilfredsstillende

forvaltning af personaleforbruget, af større byggesager og af lokaleforbruget

(sognegårde).

Med nærværende lovforslag er det hensigten at give menighedsråd, der føler

begræsningerne i deres beføjelser snærende, mulighed for at indlede et

frivilligt samarbejde med andre menighedsråd om løsning af en eller flere

folkekirkelige opgaver, alt efter det lokale behov. Hvis der gennem sådanne

samarbejdsmuligheder kan tilvejebringes passende enheder til løsning af

hidtil uløste opgaver, vil det være naturligt at overveje og eventuelt

fravige gældende kompetenceregler i et vist omfang.

En tilsvarende hjemmel til at fravige gældende kompetenceregler søges

tilvejebragt for menighedsråd i sogne, der har en sådan størrelse, at de selv

er i stand til at løse opgaver, der ligger udover menighedsrådenes nuværende

kompetence.

Lovforslaget må også ses på baggrund af, at det i januar 1986 fremsatte

forslag til lov om frisogne ikke fandt den forventede tilslutning. Blandt

årsagerne til den manglende tilslutning blev det af Landsforeningen af

Menighedsrådsmedlemmer anført, at en frisognsordning, som var tænkt begrænset

til et på forhånd udvalgt - begrænset - antal sogne, ikke ville give

tilstrækkelige muligheder for at afprøve væsentlige nyordninger inden for den

folkekirkelige administration. Sognene ville på grund af deres begrænsede

ressourcer, både økonomisk og teknisk-administrativt, ikke kunne bedømme

rækkevidden af nye ideer.

Det nye forslag vil gøre det muligt for menighedsrådene i alle sogne på

frivillig basis at etablere et samarbejde om løsning af folkekirkelige

opgaver. Der kunne f.eks. tænkes etableret samarbejde om målrettede

sognemedhjælperforsøg, om folkekirkeligt engagement i de nye medier og om

bedre udnyttelse af personaleressourcer.

Kirkeministeriet vil være indstillet på, såfremt det ønskes, at yde

administrativ rådgivning og bistand ved forhandlinger om samarbejde og

udarbejdelse af udkast til samarbejdsaftaler og vedtægter for samarbejdet.

Lovforslagets gennemførelse vil ikke medføre statslige eller kommunale

merudgifter.

II. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1.

§ 37 a:

Stk. 1. omhandler alene frivillige aftaler mellem menighedsråd om

løsning af folkekirkelige opgaver i fællesskab, idet det ikke er fundet

påkrævet eller hensigtsmæssigt at indføre hjemmel for påbud om samarbejde.

Aftaler om samarbejde kan angå enten løsning af en eller flere konkrete

folkekirkelige opgaver eller en mere eller mindre generel fælles varetagelse

af de folkekirkelige anliggender, f.eks. gennem etablering af et fælles

styrelsesorgan og fælles administrationsapparat.

Stk. 2. Kravet om kirkeministerens godkendelse af en vedtægt for

samarbejdet gælder kun aftaler, der vil medføre indskrænkning i de

beføjelser, som efter den kirkelige lovgivning tilkommer det enkelte

menighedsråd, eller som vil indebære en fravigelse af lovbestemmelser i

henhold til stk. 3.

Det er næppe muligt og derfor heller ikke i lovteksten forsøgt udtømmende

at angive, hvilke samarbejdsaftaler der vil medføre indskrænkning i de

enkelte menighedsråds beføjelser. I praksis vil afgørelsen næppe volde

særlige vanskeligheder.

Det er en selvfølge, at der i forbindelse med behandlingen af andragender

om godkendelse af vedtægter for samarbejde indhentes udtalelser fra de

myndigheder, der vil blive berørt af samarbejdsaftalens indhold, f.eks.

provstiudvalg, stiftsøvrighed og biskop.

Stk. 3. I forbindelse med godkendelse af vedtægter vil Kirkeministeriet

kunne påse, at samarbejdsaftalens indhold harmonerer med den kirkelige

lovgivnings forudsætninger, og at de enkelte menighedsråd får en efter de

konkrete forhold rimelig indflydelse på samarbejdet. Der vil af

kirkeministeren kunne stilles krav om, at samarbejdsaftalen indeholder de

nødvendige bestemmelser om, at visse dispositioner i forbindelse med

samarbejdet skal godkendes.

En hjemmel for kirkeministeren til at tillade fravigelser af de i stk. 3

nævnte lovbestemmelser vil også hjemle adgang for ministeren til at tillade

fravigelser af de bekendtgørelser m.v., der måtte være udfærdiget i medfør af

disse lovbestemmelser og til inden for bemyndigelsens rammer at fastsætte

bestemmelser med gyldighed for geografisk begrænsede områder.

Stk. 4. Bestemmelsen om, at vedtægten skal være tilgængelig for beboerne,

vil f.eks. kunne opfyldes ved, at vedtægten er til rådighed på kirkekontorer

og biblioteker i de normale åbningstider.

Stk. 5. og stk. 6. Bestemmelserne om mulighederne for at ophæve

samarbejdsaftaler er en naturlig konsekvens af, at stk. 1 alene drejer sig om

frivillig indgåelse af aftaler. De enkelte deltagere vil fra tidspunktet for

aftalens ophør i fuldt omfang være undergivet den kirkelige lovgivnings

regler.

Stk. 7. Bestemmelsen vil give hjemmel til, at også et enkelt menighedsråd

uden samarbejdsaftale med andre menighedsråd efter ansøgning kan få

tilladelse til at fravige gældende regler, jf. stk. 3. Dette vil forudsætte,

at der er tale om et så stort sogn, at der er økonomisk og

teknisk-administrativ baggrund for, at rådet i videre omfang end hidtil

selvstændigt kan varetage særlige opgaver.

§ 37 b:

Lovforslaget vil ikke medføre statslige eller kommunale merudgifter.

Derimod er det fundet ønskeligt at kunne fremme ordninger, indtil de lokale

budgetter kan omprioriteres, og at støtte sådanne ordninger med tilskud af

fælles kirkelige ligningsmidler (landskirkeskatten).

1 pct. af landskirkeskatten vil for året 1989 andrage 4,22 mio. kr.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter