1988 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS BIDRAG TIL STATSLIGE OG PRIVATE SKOLER OG KURSER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Almindelig undervisning og specialundervisning
§ 1. Kommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er
hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse eller en
1.-10. klasse ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private
grundskoler m.v. samt ved Sorø Akademis Skole og ved Statens pædagogiske
Forsøgscenters Skole i Rødovre.
§ 2. Amtskommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er
hjemmehørende i amtskommunen, og som er optaget i en gymnasieafdeling, en
studenterkursusklasse eller en hf-kursusklasse ved private gymnasieskoler og
studenterkursus, ved Sorø Akademis Skole eller ved seminarierne.
Stk. 2. Reglerne om amtskommuner i denne lov gælder også for Københavns og
Frederiksberg Kommuner.
§ 3. Kommunernes og amtskommunernes bidrag beregnes for de private skolers
og kursers vedkommende i forhold til statens bevilgede rammetilskud pr. elev.
For statsskolernes og seminariernes vedkommende udgør bidraget pr. elev det
samme som i de tilsvarende private skoler.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
om ordningen, herunder om størrelsen af bidragsprocenten og om, at visse
udgifter ikke indgår i beregningen .
Kapitel 2
Undervisning m.v. af svært handicappede
§ 4. Amtskommunerne betaler bidrag til staten svarende til statens
gennemsnitlige budgetterede refusionstilskud pr. elev for ekstraudgifter til
lærertimer og hjælpemidler til elever med svære handicap, som er optaget på
de skoler eller kurser, der er nævnt i §§ 1 og 2. Undervisnings- og
forskningsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om beregningen af
bidraget.
§ 5. Amtskommunen kan af en kommune kræve delvis refusion af bidraget til
staten i henhold til § 4 for elever, der er hjemmehørende i kommunen, og som
Læs alt
er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10. klasse. Refusionsbeløbet skal
svare til det takstbeløb, kommunen betaler til amtskommunen i henhold til §
40, stk. 2, i lov om folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten
for den almindelige undervisning og specialundervisningen.
Kapitel 3
Andre bestemmelser
§ 6. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er
tilmeldt folkeregisteret, eller i den amtskommune, hvor elevens
folkeregisterkommune er beliggende.
§ 7. Kommunen og amtskommunen kan kræve refusion af bidraget i henhold til
§§ 1-4 eller delvis refusion i henhold til § 5 fra en anden kommune eller
amtskommune for elever, som ved beregningen af kommunal udligning til
kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune eller
amtskommune.
§ 8. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i
statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.
§ 9. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for
1) elever, der henvises til optagelse i gymnasieafdelingen ved en privat
tilskudsberettiget gymnasieskole eller en studenterkursusklasse ved et privat
tilskudsberettiget studenterkursus, og
2) elever i en kursusklasse til højere forberedelseseksamen på private
tilskudsberettigede kurser, hvis udgifter ikke afholdes fuldt ud af staten.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om betaling af undervisningsafgiften.
Kapitel 4
Ikrafttrædelse m.v.
§ 10. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra den 1. januar 1989.
Stk. 2. Lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private
skoler og kurser, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 20. juni 1986, ophæves.
Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den tidligere lov, forbliver
indtil videre i kraft.
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Almindelig undervisning og specialundervisning
§ 1. Kommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er
hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse eller en
1.-10. klasse ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private
grundskoler m.v. samt ved Sorø Akademis Skole og ved Statens pædagogiske
Forsøgscenters Skole i Rødovre.
§ 2. Amtskommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er
hjemmehørende i amtskommunen, og som er optaget i en gymnasieafdeling, en
studenterkursusklasse eller en hf-kursusklasse ved private gymnasieskoler og
studenterkursus, ved Sorø Akademis Skole eller ved seminarierne.
Stk. 2. Reglerne om amtskommuner i denne lov gælder også for Københavns og
Frederiksberg Kommuner.
§ 3. Kommunernes og amtskommunernes bidrag beregnes for de private skolers
og kursers vedkommende i forhold til statens bevilgede rammetilskud pr. elev.
For statsskolernes og seminariernes vedkommende udgør bidraget pr. elev det
samme som i de tilsvarende private skoler.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om ordningen,
herunder om størrelsen af bidragsprocenten, og om at visse udgifter ikke
indgår i beregningen .
Kapitel 2
Undervisning m.v. af svært handicappede
§ 4. Amtskommunerne betaler bidrag til staten svarende til statens
gennemsnitlige budgetterede refusionstilskud pr. elev for ekstraudgifter til
lærertimer og hjælpemidler til elever med svære handicaps, som er optaget på
de skoler eller kurser, der er nævnt i §§ 1 og 2. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere bestemmelser om beregningen af bidraget.
§ 5. Amtskommunen kan af en kommune kræve delvis refusion af bidraget til
staten i henhold til § 4 for elever, der er hjemmehørende i kommunen, og som
er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10. klasse. Refusionsbeløbet skal
svare til det takstbeløb, kommunen betaler til amtskommunen i henhold til §
40, stk. 2, i lov om folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten
for den almindelige undervisning og specialundervisningen.
Kapitel 3
Andre bestemmelser
§ 6. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er
tilmeldt folkeregisteret eller i den amtskommune, hvor elevens
folkeregisterkommune er beliggende.
§ 7. Kommunen og amtskommunen kan kræve refusion af bidraget i henhold til
§§ 1-4 eller delvis refusion i henhold til § 5 fra en anden kommune eller
amtskommune for elever, som ved beregningen af kommunal udligning til
kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune eller
amtskommune og amtskommunerne.
§ 8. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i
statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.
§ 9. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for
1) elever, der henvises til optagelse i gymnasieafdelingen ved en privat,
tilskudsberettiget gymnasieskole eller en studenterkursusklasse ved et
privat, tilskudsberettiget studenterkursus, og
2) elever i en kursusklasse til højere forberedelseseksamen på private
tilskudsberettigede kursus, hvis udgifter ikke afholdes fuldt ud af staten.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling
af undervisningsafgiften.
§ 10. Har undervisningsministeren bemyndiget ministeriets direktorater til
at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren
fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for ministeren.
Kapitel 4
Ikrafttrædelse m.v.
§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Stk. 2. Lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private
skoler og kurser, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 20. juni 1986, ophæves.
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
I. Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en i det væsentlige uændret genfremsættelse af det forslag
til lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler
og kurser, der blev fremsat den 13. januar 1988, jf. Folketingets
forhandlinger sp. 4496-97.
Efter 1. behandlingen i Folketinget blev lovforslaget henvist til
uddannelsesudvalget, se Folketingets forhandlinger sp. 5534-41. Som følge af
valgets udskrivelse blev forslaget imidlertid ikke færdigbehandlet i
udvalget.
Lovforslaget tilsigter i øvrigt dels en forenkling af den eksisterende
bidragsordning, dels at indføre amtskommunal finansiering samt en ændret
kommunal finansiering at statens tilskud til de private skoler, for så vidt
angår undervisning m.v. af svært handicappede elever. Det sidstnævnte forslag
har både sammenhæng med det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om
ændring af lov om friskoler og private grundskoler, og med indførelse af den
nye tilskudsordning for de private skoler. Endvidere er der efter den
nugældende lovs ikrafttræden den 1. april 1975 sket nogle ændringer i
Undervisningsministeriets lovgivning, som har gjort det nødvendigt at
ajourføre den gældende lovs bestemmelser.
A. Forenkling af bidragsordningen
a. Baggrunden for forslaget
Ændringen af lov om statsstøtte til visse private skoler (indførelse af
finansiering efter objektive kriterier)
Ved lov nr. 230 af 22. april 1987 er lov om statsstøtte til visse private
skoler og kurser (skolestøtteloven) bl.a. ændret således, at hver enkelt
skole til dækning af udgifterne ved undervisningsvirksomheden får dels et
rammetilskud, dels et refusionstilskud for det kommende finansår.
Rammetilskuddet, der udgør langt den overvejende del af tilskuddet, beregnes
på grundlag af objektive kriterier ud fra en på finansloven fastlagt
gennemsnitssats pr. elev.
Den gældende bidragsordning
De gældende bestemmelser findes i bekendtgørelse nr. 421 af 20. juni 1986
af lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler
og kurser (bidragsloven). Hovedloven er lov nr. 338 af 19. juni 1974. Der
henvises til Folketingstidende 1973-74: sp. 3483 og 5297; tillæg A sp. 2389;
tillæg B sp. 861; tillæg C sp. 533. Denne lov er ændret ved lov nr. 304 af 8.
juni 1977, lov nr. 587 af 19. december 1985 og lov nr. 217 af 23. april 1986.
Der henvises til bekendtgørelse nr. 421 af 20. juni 1986 af lov om kommuners
og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser.
Efter den gældende bidragslov yder kommunerne et bidrag til staten for de
elever, der er optaget ved statslige og private øvelsesskoler samt ved bl.a.
friskoler og private grundskoler m.v. Endvidere betaler amtskommunerne
bidrag, for så vidt angår elever, som er optaget på private gymnasieskoler
m.v. samt ved Sorø Akademis Skoles studenterafdeling og hf-kurserne ved
seminarierne. Bidraget svarer ved statsskolerne og hf-kurserne ved
seminarierne til statens gennemsnitlige udgift pr. elev og for de private
skoler og kursers vedkommende til statens gennemsnitlige tilskud pr. elev. I
medfør af det i henhold til bidragsloven udstedte bidragscirkulære
administreres ordningen bl.a. således, at der i eet finansår foretages tre
bidragsberegninger for hver enkelt kommune og amtskommune:
1) et efterreguleringsbeløb for det forudgående finansår,
2) et a contobidrag pr. elev for det følgende finansår og
3) det samlede a contobidrag for det følgende finansår.
Ordningen medfører en unødig stor administration, som
Undervisningsministeriet finder det hensigtsmæssigt at fremsætte forslag til
forenkling af.
b. Forslag til forenkling af bidragsordningen
Der foreslås en forenklet bidragsmodel, herunder også i konsekvens af
vedtagelsen af det nye tilskudssystem for de private skoler efter følgende
retningslinier:
1) Hver kommune og amtskommune bidrager som nu til staten i forhold til
det antal elever, der går i de statslige og private skoler, der er omtalt i
lovforslaget.
2) Bidraget skal for de private skolers og kursers vedkommende beregnes i
forhold til statens rammetilskud pr. elev, jf. nedenfor. For statsskolernes
og seminariernes vedkommende skal bidraget udgøre det samme pr. elev som i de
tilsvarende private skoler.
3) I henhold til det gældende bidragscirkulære er kommunernes bidrag for
elever på skoler oprettet i henhold til friskoleloven fastsat til 65 pct. af
gennemsnittet af statens tilskud pr. elev for disse skoler. I det cirkulære,
der i fremtiden vil blive udstedt i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i §
3, vil bidraget for alle skoler på grundskoleniveau foreløbig blive fastsat
til 71 pct. af rammetilskuddet, hvilket beløbsmæssigt tilnærmelsesvis svarer
til den gamle bidragsprocent. Bidraget pr. elev fastlægges endeligt på de
årlige finanslove, idet der dog kan foretages korrektion for pris- og
lønudviklingen. Amtskommunerne forudsættes uændret at bidrage med 100 pct. af
statens tilskud på gymnasie- og hf-området. Dette indebærer, at bidraget
fastsættes til 106 pct. af det rammetilskud, der gives til henholdsvis
gymnasie-, hf- og studenterkursuselever.
4) Bidragscirkulæret tænkes endvidere udformet således, at staten kun
opkræver bidrag en gang årligt den 1. juli. Ifølge den gældende ordning
betaler (amts)kommunerne løbende månedlige bidrag. Bidraget opkræves i det
løbende finansår på baggrund af elevtallet pr. 1. september året før.
B. Ændring af finansieringsmåden for undervisning m.v. af svært
handicappede elever på private skoler
a. Baggrunden for forslaget
De gældende tilskudsregler (statens tilskud til de private skoler) m.v.
I henhold til skolestøtteloven yder staten 100 pct. refusionstilskud til
ekstra lærertimer og hjælpemidler, der er godkendt af undervisningsministeren
til undervisning af svært handicappede elever. Ordningen trådte i kraft den
1. januar 1988 ligesom de øvrige ændringer af skolestøtteloven. Vedtagelsen
af skolestøtteloven betyder, at forældrene ikke kommer til at betale
skolepenge for de omhandlede ekstraudgifter. Dette indebærer, at det
offentlige dækker merudgifterne i samme omfang, som hvis undervisningen
foregik i den offentlige skole.
Tilskud ud over 5 pct. af det tilskudsberettigede skematimeforbrug kræver
godkendelse i Undervisningsministeriet for hver enkelt skole, hvadenten der
er tale om almindelig specialundervisning eller om undervisning af svært
handicappede elever.
De gældende finansieringsregler (bidrag til staten)
Kommunerne bidrager til staten i henhold til bidragsloven med 65 pct. af
statens tilskud til elever på skoler oprettet i henhold til friskoleloven.
Amtskommunerne bidrager således ikke til staten for elever med svære
handicaps på disse skoler, selvom undervisning af disse elever i offentlige
skoler er en amtskommunal opgave.
Den gældende ordning i forhold til den fastlagte byrdefordeling
Efter særforsorgens udlægning pr. 1. januar 1980 er det amtskommunernes
ansvar, at alle undervisningspligtige elever, der har behov herfor, modtager
vidtgående speicalundervisning. Antallet af svært handicappede
enkeltintegrerede elever er nu ca. 150 på de private skoler i
undervisningsåret 1985-86. Amtskommunerne har i dette år netto haft en
besparelse på ca. 9 mill. kr. på folkeskoleområdet. Udgifterne har været
afholdt af staten, kommunerne og af forældrene til elever med svære
handicaps.
Der er således opstået en utilsigtet virkning med hensyn til
byrdefordeling, som Undervisningsministeriet finder det rimeligt at korrigere
ved indførelse af en ny finansieringsordning for undervisning m.v. af svært
handicappede elever.
b. Ny bidragsordning for undervisning af og hjælpemidler til elever med
svære handicaps ved de private skoler
Der foreslås en finansieringsmodel efter følgende retningslinier:
1) Amtskommunerne betaler, jf. lovforslagets § 4, et bidrag til staten
svarende til statens gennemsnitlige budgetterede refusionstilskud pr. elev
for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler til elever med svære
handicaps.
Dette gælder både enkeltintegrerede elever på private skoler og private
specialskoleelever. Der henvises til det samtidig hermed fremsatte forslag
til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler (Oprettelse af
specialskoler, befordring, skolefritidsordninger m.v.).
2) I medfør af § 5 i forslaget kan amtskommunen af en kommune kræve delvis
refusion af bidraget til staten for elever, der er hjemmehørende i kommunen.
Refusionsbeløbet skal svare til det takstbeløb, kommunen betaler til
amtskommunen i henhold til § 40, stk. 2, i folkeskoleloven med fradrag af
kommunens bidrag til staten for den almindelige undervisning og
specialundervisningen.
3) Ovenstående retningslinier indebærer, at amtskommunerne bidrager til
undervisning m.v. af elever med svære handicaps, som om de blev undervist i
den offenlige skole, og bidrager til de samlede udgifter ved undervisning af
disse elever efter fradrag af det beløb, som forældrene og staten betaler for
den almindelige undervisning og specialundervisningen for elever i den
private skole:
Byrdefordeling ved offentlige og private skoler opgjort som bidrag pr.
elev opgjort nu og efter forslaget er sammenfattet nedenfor:
Kr./elev (85/86-niveau) Offentlige Private
skoler skoler
nu* forslag
Alle elever for
alm. undervisning og
specialundervisning
Forældre - 2.400 2.400
Kommuner 15.800 8.800* 8.700
Amtskommuner - - -
Staten - 4.700 4.700
I alt 15.800 15.900* 15.800
Ekstraudgifter til
vidtgående specialundervisning
Forældre - -
Kommuner 24.200 31.300
Amtskommuner 60.000 52.900
Staten - ca. 0
I alt 84.200 84.200
Elever med svære handicaps
Forældre - 2.400
Kommuner 40.000 40.000
Amtskommuner 60.000 52.900
Staten - 4.700
I alt 100.000 100.000
* Inkl. udgifter til vidtgående specialundervisning, som nu fordeles på alle
elever.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser
a. Forenkling af bidragssystemet
Forslaget om, at (amts)kommunerne skal bidrage til staten i forhold til
statens bevilgede rammetilskud/udgifter i stedet for til statens
gennemsnitlige tilskud/udgifter (forenkling af bidragssystemet), er
udgiftsneutralt.
I de økonomiske beregninger er der ikke taget hensyn til konsekvenserne af
reglerne i § 2, stk. 2, i lov om statsstøtte til visse private skoler. Efter
denne regel nedsættes eller forhøjes en skoles tilskud til den fremskrevne
værdi af de foregående års tilskud med tillæg eller fradrag af 3 pct., hvis
en skoles rammetilskud pr. elev i året 1988 eller i følgende finansår er mere
end 3 pct. større eller mindre end den fremskrevne værdi af tilskuddet i det
foregående år. Undervisningsministeriet forbeholder sig at vende tilbage til
dette spørgsmål med henblik på en regulering af den kommunale og
amtskommunale bloktilskudspulje.
b. Finansieringsomlægning for undervisning m.v. af svært handicappede
Forslaget indebærer, at amtskommunerne skal bidrage til ekstraudgifterne
ved undervisning m.v. af svært handicappede med et beløb på 52.900 kr. pr.
elev (1985-86 niveau), hvilket er noget mindre end de gennemsnitlige
amtskommunale udgifter på 60.000 kr. for disse elever i folkeskolen, jf.
oversigten ovenfor.
De private skoler har i dag optaget ca. 159 enkeltintegrerede elever med
svære handicaps. Såfremt det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov
om friskoler og private grundskoler m.v. gennemføres, således at der kan
oprettes private specialskoler, forventes det samlede antal elever med behov
for vidtgående specialundervisning i de private skoler gradvis forøget til
ca. 260 elever.
De amtskommunale merudgifter ved den foreslåede finansieringsomlægning vil
for de nuværende 159 elever udgøre 9,7 (i medio 1989 niveau). Beløbet
forudsættes kompenseret gennem regulering af bloktilskuddet. Den forventede
tilgang på ca. 100 nye elever på private specialskoler påregner man vil blive
modsvaret af en tilsvarende nedgang i antallet af elever på de offentlige
specialskoler.
Kommunerne vil efter forslaget skulle bidrage væsentlig mere end i dag for
de få elever med svære handicaps og lidt mindre end i dag for alle de øvrige
elever. De kommunale udgifter til førstnævnte elevgruppe vil være den samme
for elever i folkeskolen og elever i private skoler.
Konsekvenserne af finansieringsomlægningen vil for kommunernes vedkommende
blive udlignet gennem fastsættelse af bidragsprocenten til staten.
Lovforslagets administrative konsekvenser
Forslaget om, at staten kun opkræver bidrag fra (amts)kommunerne een gang
årligt, indebærer en administrativ forenkling.
II. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen svarer i princippet til § 1, stk. 1, i den gældende lov med
visse ajourføringer som følge af senere gennemført lovgivning m.v. Endvidere
stilles der forslag om, at Statens pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre
inddrages i bidragsloven.
Til § 2
Til stk. 1
med visse ajourføringer som følge af senere gennemført lovgivning.
Til § 3
Der henvises til afsnit A.b. i de almindelige bemærkninger.
Ifølge stk. 2 i forslaget fastsætter undervisningsministeren nærmere
regler om ordningen og kan herunder bestemme, at visse udgifter ikke skal
indgå i beregningen. Der tænkes herved især på kostskoleafdelingernes særlige
udgifter. Forslaget er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser.
Til §§ 4 og 5
Der henvises til afsnit B. b. i de almindelige bemærkninger.
Til § 6
Forslaget svarer til den gældende lovs § 1, stk. 3, og § 2, stk. 2.
Til § 7
Forslaget svarer i princippet til den gældende lovs §§ 1, stk. 2, og 2,
stk. 4.
Til § 8
Forslaget svarer i princippet til den gældende lovs § 3, stk. 2.
Til § 9
Forslaget svarer til den gældende lovs § 2, stk. 2.
Til § 10
Forslaget svarer til den gældende lovs § 3 a.
Til § 11
Lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler
og kurser, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 20.juni 1986, ophæves. Meddelelse
om og afregning af endelige bidrag for finansårene 1987 og 1988 sker dog
efter de hidtil gældende regler.
Efter 2. behandling den 28. marts 1989
Kapitel 1
Almindelig undervisning og specialundervisning
§ 1. Kommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er
hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse eller en
1.-10. klasse ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private
grundskoler m.v. samt ved Sorø Akademis Skole og ved Statens pædagogiske
Forsøgscenters Skole i Rødovre.
§ 2. Amtskommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er
hjemmehørende i amtskommunen, og som er optaget i en gymnasieafdeling, en
studenterkursusklasse eller en hf-kursusklasse ved private gymnasieskoler og
studenterkursus, ved Sorø Akademis Skole eller ved seminarierne.
Stk. 2. Reglerne om amtskommuner i denne lov gælder også for Københavns og
Frederiksberg Kommuner.
§ 3. Kommunernes og amtskommunernes bidrag beregnes for de private skolers
og kursers vedkommende i forhold til statens bevilgede rammetilskud pr. elev.
For statsskolernes og seminariernes vedkommende udgør bidraget pr. elev det
samme som i de tilsvarende private skoler.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler
om ordningen, herunder om størrelsen af bidragsprocenten og om, at visse
udgifter ikke indgår i beregningen .
Kapitel 2
Undervisning m.v. af svært handicappede
§ 4. Amtskommunerne betaler bidrag til staten svarende til statens
gennemsnitlige budgetterede refusionstilskud pr. elev for ekstraudgifter til
lærertimer og hjælpemidler til elever med svære handicap, som er optaget på
de skoler eller kurser, der er nævnt i §§ 1 og 2. Undervisnings- og
forskningsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om beregningen af
bidraget.
§ 5. Amtskommunen kan af en kommune kræve delvis refusion af bidraget til
staten i henhold til § 4 for elever, der er hjemmehørende i kommunen, og som
er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10. klasse. Refusionsbeløbet skal
svare til det takstbeløb, kommunen betaler til amtskommunen i henhold til §
40, stk. 2, i lov om folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten
for den almindelige undervisning og specialundervisningen.
Kapitel 3
Andre bestemmelser
§ 6. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er
tilmeldt folkeregisteret, eller i den amtskommune, hvor elevens
folkeregisterkommune er beliggende.
§ 7. Kommunen og amtskommunen kan kræve refusion af bidraget i henhold til
§§ 1-4 eller delvis refusion i henhold til § 5 fra en anden kommune eller
amtskommune for elever, som ved beregningen af kommunal udligning til
kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune eller
amtskommune.
§ 8. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i
statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.
§ 9. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for
1) elever, der henvises til optagelse i gymnasieafdelingen ved en privat
tilskudsberettiget gymnasieskole eller en studenterkursusklasse ved et privat
tilskudsberettiget studenterkursus, og
2) elever i en kursusklasse til højere forberedelseseksamen på private
tilskudsberettigede kurser, hvis udgifter ikke afholdes fuldt ud af staten.
Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om betaling af undervisningsafgiften.
Kapitel 4
Ikrafttrædelse m.v.
§ 10. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra den 1. januar 1989.
Stk. 2. Lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private
skoler og kurser, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 20. juni 1986, ophæves.
Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den tidligere lov, forbliver
indtil videre i kraft.
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 139 FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS BIDRAG TIL STATSLIGE OG PRIVATE SKOLER OG KURSER Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 LSF 55 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS BIDRAG TIL STATSLIGE OG PRIVATE SKOLER OG KURSER (INDFØRELSE AF MELLEMKOMMUNAL REFUSIONSBESTEMMELSE VEDRØRENDE PERSONER ANBRAGT I INSTITUTION OG PLEJE M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1991 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GYMNASIET M.V. OG AF LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V. (TILSKUDS- OG BIDRAGSBESTEMMELSER M.V.) Retsinformation · 18. maj 1992
- SKAT har afslået ansøgning om fritagelse for registreringsafgift for busser, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a Landsskatteretten · 30. marts 2016
- D.B.2.3.3 Undtagelse 1: Børne- og ungdomsuddannelser Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Klageren er anset for omfattet af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag af vederlag optjent for arbejde på [virksomhed1] i Belgien Landsskatteretten · 7. februar 2012