Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS BIDRAG TIL STATSLIGE OG PRIVATE SKOLER OG KURSER

1988/1 LSF 95Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Almindelig undervisning og specialundervisning

§ 1. Kommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er

hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse eller en

1.-10. klasse ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private

grundskoler m.v. samt ved Sorø Akademis Skole og ved Statens pædagogiske

Forsøgscenters Skole i Rødovre.

§ 2. Amtskommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er

hjemmehørende i amtskommunen, og som er optaget i en gymnasieafdeling, en

studenterkursusklasse eller en hf-kursusklasse ved private gymnasieskoler og

studenterkursus, ved Sorø Akademis Skole eller ved seminarierne.

Stk. 2. Reglerne om amtskommuner i denne lov gælder også for Københavns og

Frederiksberg Kommuner.

§ 3. Kommunernes og amtskommunernes bidrag beregnes for de private skolers

og kursers vedkommende i forhold til statens bevilgede rammetilskud pr. elev.

For statsskolernes og seminariernes vedkommende udgør bidraget pr. elev det

samme som i de tilsvarende private skoler.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

om ordningen, herunder om størrelsen af bidragsprocenten og om, at visse

udgifter ikke indgår i beregningen .

Kapitel 2

Undervisning m.v. af svært handicappede

§ 4. Amtskommunerne betaler bidrag til staten svarende til statens

gennemsnitlige budgetterede refusionstilskud pr. elev for ekstraudgifter til

lærertimer og hjælpemidler til elever med svære handicap, som er optaget på

de skoler eller kurser, der er nævnt i §§ 1 og 2. Undervisnings- og

forskningsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om beregningen af

bidraget.

§ 5. Amtskommunen kan af en kommune kræve delvis refusion af bidraget til

staten i henhold til § 4 for elever, der er hjemmehørende i kommunen, og som

Læs alt

er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10. klasse. Refusionsbeløbet skal

svare til det takstbeløb, kommunen betaler til amtskommunen i henhold til §

40, stk. 2, i lov om folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten

for den almindelige undervisning og specialundervisningen.

Kapitel 3

Andre bestemmelser

§ 6. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er

tilmeldt folkeregisteret, eller i den amtskommune, hvor elevens

folkeregisterkommune er beliggende.

§ 7. Kommunen og amtskommunen kan kræve refusion af bidraget i henhold til

§§ 1-4 eller delvis refusion i henhold til § 5 fra en anden kommune eller

amtskommune for elever, som ved beregningen af kommunal udligning til

kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune eller

amtskommune.

§ 8. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i

statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.

§ 9. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for

1) elever, der henvises til optagelse i gymnasieafdelingen ved en privat

tilskudsberettiget gymnasieskole eller en studenterkursusklasse ved et privat

tilskudsberettiget studenterkursus, og

2) elever i en kursusklasse til højere forberedelseseksamen på private

tilskudsberettigede kurser, hvis udgifter ikke afholdes fuldt ud af staten.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om betaling af undervisningsafgiften.

Kapitel 4

Ikrafttrædelse m.v.

§ 10. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra den 1. januar 1989.

Stk. 2. Lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private

skoler og kurser, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 20. juni 1986, ophæves.

Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den tidligere lov, forbliver

indtil videre i kraft.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Almindelig undervisning og specialundervisning

§ 1. Kommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er

hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse eller en

1.-10. klasse ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private

grundskoler m.v. samt ved Sorø Akademis Skole og ved Statens pædagogiske

Forsøgscenters Skole i Rødovre.

§ 2. Amtskommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er

hjemmehørende i amtskommunen, og som er optaget i en gymnasieafdeling, en

studenterkursusklasse eller en hf-kursusklasse ved private gymnasieskoler og

studenterkursus, ved Sorø Akademis Skole eller ved seminarierne.

Stk. 2. Reglerne om amtskommuner i denne lov gælder også for Københavns og

Frederiksberg Kommuner.

§ 3. Kommunernes og amtskommunernes bidrag beregnes for de private skolers

og kursers vedkommende i forhold til statens bevilgede rammetilskud pr. elev.

For statsskolernes og seminariernes vedkommende udgør bidraget pr. elev det

samme som i de tilsvarende private skoler.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om ordningen,

herunder om størrelsen af bidragsprocenten, og om at visse udgifter ikke

indgår i beregningen .

Kapitel 2

Undervisning m.v. af svært handicappede

§ 4. Amtskommunerne betaler bidrag til staten svarende til statens

gennemsnitlige budgetterede refusionstilskud pr. elev for ekstraudgifter til

lærertimer og hjælpemidler til elever med svære handicaps, som er optaget på

de skoler eller kurser, der er nævnt i §§ 1 og 2. Undervisningsministeren

fastsætter nærmere bestemmelser om beregningen af bidraget.

§ 5. Amtskommunen kan af en kommune kræve delvis refusion af bidraget til

staten i henhold til § 4 for elever, der er hjemmehørende i kommunen, og som

er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10. klasse. Refusionsbeløbet skal

svare til det takstbeløb, kommunen betaler til amtskommunen i henhold til §

40, stk. 2, i lov om folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten

for den almindelige undervisning og specialundervisningen.

Kapitel 3

Andre bestemmelser

§ 6. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er

tilmeldt folkeregisteret eller i den amtskommune, hvor elevens

folkeregisterkommune er beliggende.

§ 7. Kommunen og amtskommunen kan kræve refusion af bidraget i henhold til

§§ 1-4 eller delvis refusion i henhold til § 5 fra en anden kommune eller

amtskommune for elever, som ved beregningen af kommunal udligning til

kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune eller

amtskommune og amtskommunerne.

§ 8. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i

statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.

§ 9. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for

1) elever, der henvises til optagelse i gymnasieafdelingen ved en privat,

tilskudsberettiget gymnasieskole eller en studenterkursusklasse ved et

privat, tilskudsberettiget studenterkursus, og

2) elever i en kursusklasse til højere forberedelseseksamen på private

tilskudsberettigede kursus, hvis udgifter ikke afholdes fuldt ud af staten.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling

af undervisningsafgiften.

§ 10. Har undervisningsministeren bemyndiget ministeriets direktorater til

at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren

fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i

henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for ministeren.

Kapitel 4

Ikrafttrædelse m.v.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Stk. 2. Lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private

skoler og kurser, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 20. juni 1986, ophæves.

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

I. Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en i det væsentlige uændret genfremsættelse af det forslag

til lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler

og kurser, der blev fremsat den 13. januar 1988, jf. Folketingets

forhandlinger sp. 4496-97.

Efter 1. behandlingen i Folketinget blev lovforslaget henvist til

uddannelsesudvalget, se Folketingets forhandlinger sp. 5534-41. Som følge af

valgets udskrivelse blev forslaget imidlertid ikke færdigbehandlet i

udvalget.

Lovforslaget tilsigter i øvrigt dels en forenkling af den eksisterende

bidragsordning, dels at indføre amtskommunal finansiering samt en ændret

kommunal finansiering at statens tilskud til de private skoler, for så vidt

angår undervisning m.v. af svært handicappede elever. Det sidstnævnte forslag

har både sammenhæng med det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om

ændring af lov om friskoler og private grundskoler, og med indførelse af den

nye tilskudsordning for de private skoler. Endvidere er der efter den

nugældende lovs ikrafttræden den 1. april 1975 sket nogle ændringer i

Undervisningsministeriets lovgivning, som har gjort det nødvendigt at

ajourføre den gældende lovs bestemmelser.

A. Forenkling af bidragsordningen

a. Baggrunden for forslaget

Ændringen af lov om statsstøtte til visse private skoler (indførelse af

finansiering efter objektive kriterier)

Ved lov nr. 230 af 22. april 1987 er lov om statsstøtte til visse private

skoler og kurser (skolestøtteloven) bl.a. ændret således, at hver enkelt

skole til dækning af udgifterne ved undervisningsvirksomheden får dels et

rammetilskud, dels et refusionstilskud for det kommende finansår.

Rammetilskuddet, der udgør langt den overvejende del af tilskuddet, beregnes

på grundlag af objektive kriterier ud fra en på finansloven fastlagt

gennemsnitssats pr. elev.

Den gældende bidragsordning

De gældende bestemmelser findes i bekendtgørelse nr. 421 af 20. juni 1986

af lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler

og kurser (bidragsloven). Hovedloven er lov nr. 338 af 19. juni 1974. Der

henvises til Folketingstidende 1973-74: sp. 3483 og 5297; tillæg A sp. 2389;

tillæg B sp. 861; tillæg C sp. 533. Denne lov er ændret ved lov nr. 304 af 8.

juni 1977, lov nr. 587 af 19. december 1985 og lov nr. 217 af 23. april 1986.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 421 af 20. juni 1986 af lov om kommuners

og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser.

Efter den gældende bidragslov yder kommunerne et bidrag til staten for de

elever, der er optaget ved statslige og private øvelsesskoler samt ved bl.a.

friskoler og private grundskoler m.v. Endvidere betaler amtskommunerne

bidrag, for så vidt angår elever, som er optaget på private gymnasieskoler

m.v. samt ved Sorø Akademis Skoles studenterafdeling og hf-kurserne ved

seminarierne. Bidraget svarer ved statsskolerne og hf-kurserne ved

seminarierne til statens gennemsnitlige udgift pr. elev og for de private

skoler og kursers vedkommende til statens gennemsnitlige tilskud pr. elev. I

medfør af det i henhold til bidragsloven udstedte bidragscirkulære

administreres ordningen bl.a. således, at der i eet finansår foretages tre

bidragsberegninger for hver enkelt kommune og amtskommune:

1) et efterreguleringsbeløb for det forudgående finansår,

2) et a contobidrag pr. elev for det følgende finansår og

3) det samlede a contobidrag for det følgende finansår.

Ordningen medfører en unødig stor administration, som

Undervisningsministeriet finder det hensigtsmæssigt at fremsætte forslag til

forenkling af.

b. Forslag til forenkling af bidragsordningen

Der foreslås en forenklet bidragsmodel, herunder også i konsekvens af

vedtagelsen af det nye tilskudssystem for de private skoler efter følgende

retningslinier:

1) Hver kommune og amtskommune bidrager som nu til staten i forhold til

det antal elever, der går i de statslige og private skoler, der er omtalt i

lovforslaget.

2) Bidraget skal for de private skolers og kursers vedkommende beregnes i

forhold til statens rammetilskud pr. elev, jf. nedenfor. For statsskolernes

og seminariernes vedkommende skal bidraget udgøre det samme pr. elev som i de

tilsvarende private skoler.

3) I henhold til det gældende bidragscirkulære er kommunernes bidrag for

elever på skoler oprettet i henhold til friskoleloven fastsat til 65 pct. af

gennemsnittet af statens tilskud pr. elev for disse skoler. I det cirkulære,

der i fremtiden vil blive udstedt i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i §

3, vil bidraget for alle skoler på grundskoleniveau foreløbig blive fastsat

til 71 pct. af rammetilskuddet, hvilket beløbsmæssigt tilnærmelsesvis svarer

til den gamle bidragsprocent. Bidraget pr. elev fastlægges endeligt på de

årlige finanslove, idet der dog kan foretages korrektion for pris- og

lønudviklingen. Amtskommunerne forudsættes uændret at bidrage med 100 pct. af

statens tilskud på gymnasie- og hf-området. Dette indebærer, at bidraget

fastsættes til 106 pct. af det rammetilskud, der gives til henholdsvis

gymnasie-, hf- og studenterkursuselever.

4) Bidragscirkulæret tænkes endvidere udformet således, at staten kun

opkræver bidrag en gang årligt den 1. juli. Ifølge den gældende ordning

betaler (amts)kommunerne løbende månedlige bidrag. Bidraget opkræves i det

løbende finansår på baggrund af elevtallet pr. 1. september året før.

B. Ændring af finansieringsmåden for undervisning m.v. af svært

handicappede elever på private skoler

a. Baggrunden for forslaget

De gældende tilskudsregler (statens tilskud til de private skoler) m.v.

I henhold til skolestøtteloven yder staten 100 pct. refusionstilskud til

ekstra lærertimer og hjælpemidler, der er godkendt af undervisningsministeren

til undervisning af svært handicappede elever. Ordningen trådte i kraft den

1. januar 1988 ligesom de øvrige ændringer af skolestøtteloven. Vedtagelsen

af skolestøtteloven betyder, at forældrene ikke kommer til at betale

skolepenge for de omhandlede ekstraudgifter. Dette indebærer, at det

offentlige dækker merudgifterne i samme omfang, som hvis undervisningen

foregik i den offentlige skole.

Tilskud ud over 5 pct. af det tilskudsberettigede skematimeforbrug kræver

godkendelse i Undervisningsministeriet for hver enkelt skole, hvadenten der

er tale om almindelig specialundervisning eller om undervisning af svært

handicappede elever.

De gældende finansieringsregler (bidrag til staten)

Kommunerne bidrager til staten i henhold til bidragsloven med 65 pct. af

statens tilskud til elever på skoler oprettet i henhold til friskoleloven.

Amtskommunerne bidrager således ikke til staten for elever med svære

handicaps på disse skoler, selvom undervisning af disse elever i offentlige

skoler er en amtskommunal opgave.

Den gældende ordning i forhold til den fastlagte byrdefordeling

Efter særforsorgens udlægning pr. 1. januar 1980 er det amtskommunernes

ansvar, at alle undervisningspligtige elever, der har behov herfor, modtager

vidtgående speicalundervisning. Antallet af svært handicappede

enkeltintegrerede elever er nu ca. 150 på de private skoler i

undervisningsåret 1985-86. Amtskommunerne har i dette år netto haft en

besparelse på ca. 9 mill. kr. på folkeskoleområdet. Udgifterne har været

afholdt af staten, kommunerne og af forældrene til elever med svære

handicaps.

Der er således opstået en utilsigtet virkning med hensyn til

byrdefordeling, som Undervisningsministeriet finder det rimeligt at korrigere

ved indførelse af en ny finansieringsordning for undervisning m.v. af svært

handicappede elever.

b. Ny bidragsordning for undervisning af og hjælpemidler til elever med

svære handicaps ved de private skoler

Der foreslås en finansieringsmodel efter følgende retningslinier:

1) Amtskommunerne betaler, jf. lovforslagets § 4, et bidrag til staten

svarende til statens gennemsnitlige budgetterede refusionstilskud pr. elev

for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler til elever med svære

handicaps.

Dette gælder både enkeltintegrerede elever på private skoler og private

specialskoleelever. Der henvises til det samtidig hermed fremsatte forslag

til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler (Oprettelse af

specialskoler, befordring, skolefritidsordninger m.v.).

2) I medfør af § 5 i forslaget kan amtskommunen af en kommune kræve delvis

refusion af bidraget til staten for elever, der er hjemmehørende i kommunen.

Refusionsbeløbet skal svare til det takstbeløb, kommunen betaler til

amtskommunen i henhold til § 40, stk. 2, i folkeskoleloven med fradrag af

kommunens bidrag til staten for den almindelige undervisning og

specialundervisningen.

3) Ovenstående retningslinier indebærer, at amtskommunerne bidrager til

undervisning m.v. af elever med svære handicaps, som om de blev undervist i

den offenlige skole, og bidrager til de samlede udgifter ved undervisning af

disse elever efter fradrag af det beløb, som forældrene og staten betaler for

den almindelige undervisning og specialundervisningen for elever i den

private skole:

Byrdefordeling ved offentlige og private skoler opgjort som bidrag pr.

elev opgjort nu og efter forslaget er sammenfattet nedenfor:

Kr./elev (85/86-niveau) Offentlige Private

skoler skoler

nu* forslag

Alle elever for

alm. undervisning og

specialundervisning

Forældre - 2.400 2.400

Kommuner 15.800 8.800* 8.700

Amtskommuner - - -

Staten - 4.700 4.700

I alt 15.800 15.900* 15.800

Ekstraudgifter til

vidtgående specialundervisning

Forældre - -

Kommuner 24.200 31.300

Amtskommuner 60.000 52.900

Staten - ca. 0

I alt 84.200 84.200

Elever med svære handicaps

Forældre - 2.400

Kommuner 40.000 40.000

Amtskommuner 60.000 52.900

Staten - 4.700

I alt 100.000 100.000

* Inkl. udgifter til vidtgående specialundervisning, som nu fordeles på alle

elever.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser

a. Forenkling af bidragssystemet

Forslaget om, at (amts)kommunerne skal bidrage til staten i forhold til

statens bevilgede rammetilskud/udgifter i stedet for til statens

gennemsnitlige tilskud/udgifter (forenkling af bidragssystemet), er

udgiftsneutralt.

I de økonomiske beregninger er der ikke taget hensyn til konsekvenserne af

reglerne i § 2, stk. 2, i lov om statsstøtte til visse private skoler. Efter

denne regel nedsættes eller forhøjes en skoles tilskud til den fremskrevne

værdi af de foregående års tilskud med tillæg eller fradrag af 3 pct., hvis

en skoles rammetilskud pr. elev i året 1988 eller i følgende finansår er mere

end 3 pct. større eller mindre end den fremskrevne værdi af tilskuddet i det

foregående år. Undervisningsministeriet forbeholder sig at vende tilbage til

dette spørgsmål med henblik på en regulering af den kommunale og

amtskommunale bloktilskudspulje.

b. Finansieringsomlægning for undervisning m.v. af svært handicappede

Forslaget indebærer, at amtskommunerne skal bidrage til ekstraudgifterne

ved undervisning m.v. af svært handicappede med et beløb på 52.900 kr. pr.

elev (1985-86 niveau), hvilket er noget mindre end de gennemsnitlige

amtskommunale udgifter på 60.000 kr. for disse elever i folkeskolen, jf.

oversigten ovenfor.

De private skoler har i dag optaget ca. 159 enkeltintegrerede elever med

svære handicaps. Såfremt det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov

om friskoler og private grundskoler m.v. gennemføres, således at der kan

oprettes private specialskoler, forventes det samlede antal elever med behov

for vidtgående specialundervisning i de private skoler gradvis forøget til

ca. 260 elever.

De amtskommunale merudgifter ved den foreslåede finansieringsomlægning vil

for de nuværende 159 elever udgøre 9,7 (i medio 1989 niveau). Beløbet

forudsættes kompenseret gennem regulering af bloktilskuddet. Den forventede

tilgang på ca. 100 nye elever på private specialskoler påregner man vil blive

modsvaret af en tilsvarende nedgang i antallet af elever på de offentlige

specialskoler.

Kommunerne vil efter forslaget skulle bidrage væsentlig mere end i dag for

de få elever med svære handicaps og lidt mindre end i dag for alle de øvrige

elever. De kommunale udgifter til førstnævnte elevgruppe vil være den samme

for elever i folkeskolen og elever i private skoler.

Konsekvenserne af finansieringsomlægningen vil for kommunernes vedkommende

blive udlignet gennem fastsættelse af bidragsprocenten til staten.

Lovforslagets administrative konsekvenser

Forslaget om, at staten kun opkræver bidrag fra (amts)kommunerne een gang

årligt, indebærer en administrativ forenkling.

II. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen svarer i princippet til § 1, stk. 1, i den gældende lov med

visse ajourføringer som følge af senere gennemført lovgivning m.v. Endvidere

stilles der forslag om, at Statens pædagogiske Forsøgscenters Skole i Rødovre

inddrages i bidragsloven.

Til § 2

Til stk. 1

med visse ajourføringer som følge af senere gennemført lovgivning.

Til § 3

Der henvises til afsnit A.b. i de almindelige bemærkninger.

Ifølge stk. 2 i forslaget fastsætter undervisningsministeren nærmere

regler om ordningen og kan herunder bestemme, at visse udgifter ikke skal

indgå i beregningen. Der tænkes herved især på kostskoleafdelingernes særlige

udgifter. Forslaget er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser.

Til §§ 4 og 5

Der henvises til afsnit B. b. i de almindelige bemærkninger.

Til § 6

Forslaget svarer til den gældende lovs § 1, stk. 3, og § 2, stk. 2.

Til § 7

Forslaget svarer i princippet til den gældende lovs §§ 1, stk. 2, og 2,

stk. 4.

Til § 8

Forslaget svarer i princippet til den gældende lovs § 3, stk. 2.

Til § 9

Forslaget svarer til den gældende lovs § 2, stk. 2.

Til § 10

Forslaget svarer til den gældende lovs § 3 a.

Til § 11

Lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler

og kurser, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 20.juni 1986, ophæves. Meddelelse

om og afregning af endelige bidrag for finansårene 1987 og 1988 sker dog

efter de hidtil gældende regler.

Efter 2. behandling den 28. marts 1989

Kapitel 1

Almindelig undervisning og specialundervisning

§ 1. Kommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er

hjemmehørende i kommunen, og som er optaget i en børnehaveklasse eller en

1.-10. klasse ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private

grundskoler m.v. samt ved Sorø Akademis Skole og ved Statens pædagogiske

Forsøgscenters Skole i Rødovre.

§ 2. Amtskommunen betaler bidrag til staten for hver elev, der er

hjemmehørende i amtskommunen, og som er optaget i en gymnasieafdeling, en

studenterkursusklasse eller en hf-kursusklasse ved private gymnasieskoler og

studenterkursus, ved Sorø Akademis Skole eller ved seminarierne.

Stk. 2. Reglerne om amtskommuner i denne lov gælder også for Københavns og

Frederiksberg Kommuner.

§ 3. Kommunernes og amtskommunernes bidrag beregnes for de private skolers

og kursers vedkommende i forhold til statens bevilgede rammetilskud pr. elev.

For statsskolernes og seminariernes vedkommende udgør bidraget pr. elev det

samme som i de tilsvarende private skoler.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler

om ordningen, herunder om størrelsen af bidragsprocenten og om, at visse

udgifter ikke indgår i beregningen .

Kapitel 2

Undervisning m.v. af svært handicappede

§ 4. Amtskommunerne betaler bidrag til staten svarende til statens

gennemsnitlige budgetterede refusionstilskud pr. elev for ekstraudgifter til

lærertimer og hjælpemidler til elever med svære handicap, som er optaget på

de skoler eller kurser, der er nævnt i §§ 1 og 2. Undervisnings- og

forskningsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om beregningen af

bidraget.

§ 5. Amtskommunen kan af en kommune kræve delvis refusion af bidraget til

staten i henhold til § 4 for elever, der er hjemmehørende i kommunen, og som

er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10. klasse. Refusionsbeløbet skal

svare til det takstbeløb, kommunen betaler til amtskommunen i henhold til §

40, stk. 2, i lov om folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten

for den almindelige undervisning og specialundervisningen.

Kapitel 3

Andre bestemmelser

§ 6. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er

tilmeldt folkeregisteret, eller i den amtskommune, hvor elevens

folkeregisterkommune er beliggende.

§ 7. Kommunen og amtskommunen kan kræve refusion af bidraget i henhold til

§§ 1-4 eller delvis refusion i henhold til § 5 fra en anden kommune eller

amtskommune for elever, som ved beregningen af kommunal udligning til

kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune eller

amtskommune.

§ 8. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i

statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.

§ 9. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for

1) elever, der henvises til optagelse i gymnasieafdelingen ved en privat

tilskudsberettiget gymnasieskole eller en studenterkursusklasse ved et privat

tilskudsberettiget studenterkursus, og

2) elever i en kursusklasse til højere forberedelseseksamen på private

tilskudsberettigede kurser, hvis udgifter ikke afholdes fuldt ud af staten.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om betaling af undervisningsafgiften.

Kapitel 4

Ikrafttrædelse m.v.

§ 10. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra den 1. januar 1989.

Stk. 2. Lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private

skoler og kurser, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 20. juni 1986, ophæves.

Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den tidligere lov, forbliver

indtil videre i kraft.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter