1988 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til forbedring af strukturen og
effektiviteten i jordbruget foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme
områder
§ 20 a. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet eller
kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til ejere og forpagtere af
jordbrugsbedrifter i miljøfølsomme områder. Ejere og forpagtere skal inden
for rammerne af et særligt program for området i en periode på mindst 5 år
over for amtsrådet eller kommunalbestyrelsen forpligte sig til at indføre
eller opretholde produktionsmetoder i jordbruget, der er forenelige med
kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller kravet om
bevaring af naturen og landskabet.
Stk. 2. Amtsrådet udpeger efter forhandling med kommunalbestyrelsen de i
stk. 1 nævnte miljøfølsomme områder, der endeligt fastlægges som led i lands-
og regionplanlægningen.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om udpegning af
områder efter stk. 2, om de tilskudsberettigede foranstaltninger efter stk. 1
samt om størrelse og ydelse af tilskud.
Stk. 4. Udgifterne til tilskud efter stk. 1 afholdes af staten og
amtskommunen. Amtskommunen afholder 15 pct. af tilskuddene efter stk. 1.
Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter den beløbsramme, inden for
hvilken det enkelte amtsråd kan give tilsagn om tilskud efter stk. 1.
Kommunalbestyrelsen giver tilsagn inden for det pågældende amtsråds
beløbsramme.
§ 20 b. Tilsagn om statstilskud efter § 20 a, stk. 1, kan gives inden for
et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.«
2. I § 21, stk. 1, udgår »efter kapitel 2 og 3«.
Læs alt
3. § 21, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Landbrugsministeren kan efter indhentet udtalelse
fra De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk
Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Skovforening, De
Danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab godkende personer til
at bistå med at udfærdige ansøgninger m.v. Landbrugsministeren kan fastsætte
antallet af personer, der kan godkendes, og hvilke opgaver disse personer kan
bistå med.«
4. I § 22 ændres »arbejder« til:
»foranstaltninger«.
5. § 26, stk. 1, nr. 1, ophæves.
Nr. 2, 3 og 4 bliver herefter nr. 1, 2 og 3.
6. I § 26, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »hvis«:
»ejer- eller«.
7. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Støtte efter kapitel 7 a bortfalder desuden, hvis
forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de omhandlede
produktionsmetoder ikke opfyldes.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
8. I § 26, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og
2« til: »stk. 1, 2 og 3«.
9. I § 26, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og
2« til: »stk. 1, 2 og 3«.
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til forbedring af strukturen og
effektiviteten i jordbruget foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om tilskud til
skovtilplantning på andre betingelser end dem, der følger af de i stk. 1
nævnte forordninger.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2. I overskriften til kapitel 7 ændres
»skovbrugsforanstaltninger« til: »skovtilplantning«.
3. § 19 affattes således:
» § 19. Landbrugsministeren kan yde tilskud til tilplantning
med skov på arealer, hvorpå der tinglyses fredskovspligt.
Stk. 2. Uden for skovrejsningsområder, der fastlægges som led i lands- og
regionplanlægningen, kan tilskud alene ydes til tilplantninger, der forbedrer
eksisterende fredskoves arrondering samt til andre tilplantninger,
1) der gennemføres på jordbrugsbedrifter, hvor ejeren eller forpagteren
har jordbrug som hovederhverv, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4, eller
2) der gennemføres på arealer, hvortil ejeren eller forpagteren modtager
tilskud til nedbringelse af produktionen i medfør af reglerne i § 20 c.
Stk. 3. Tilskud kan dog ikke ydes til foranstaltninger, der gennemføres i
områder, der i lands- og regionplanlægningen er udlagt som områder, hvor
skovtilplantning er uønsket.
Stk. 4. Tilskud kan ikke ydes til arbejder, som ejeren er forpligtet til
at udføre over for offentlige myndigheder.
Stk. 5. Tilskud ydes til de samlede tilplantningsomkostninger inden for et
af landbrugsministeren fastsat maksimum. Tilskuddet udgør en af
landbrugsministeren fastsat del af tilskudsgrundlaget og kan ikke overstige
1) 75 pct. af tilskudsgrundlaget for tilplantninger, der forbedrer
eksisterende fredskoves arrondering,
2) 75 pct. af tilskudsgrundlaget for andre tilplantninger i
skovrejsningsområder,
3) 50 pct. af tilskudsgrundlaget for andre tilplantninger uden for
skovrejsningsområder.
Stk. 6. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af
tilskud til sammenslutninger af jordbrugere, der gennemfører de af stk. 2,
nr. 1, omfattede tilplantninger.
Stk. 7. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til
tilskud, om de tilskudsberettigede foranstaltninger og om størrelse og ydelse
af tilskud.«.
4. Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7a
Tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme
områder
§ 20a. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet eller
kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til ejere og forpagtere af
jordbrugsbedrifter i miljøfølsomme områder. Ejere og forpagtere skal inden
for rammerne af et særligt program for området i en periode på mindst 5 år
over for amtsrådet eller kommunalbestyrelsen forpligte sig til at indføre
eller opretholde produktionsmetoder i jordbruget, der er forenelige med
kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller kravet om
bevaring af naturen og landskabet.
Stk. 2. Amtsrådet udpeger efter forhandling med kommunalbestyrelsen de i
stk. 1 nævnte miljøfølsomme områder, der endeligt fastlægges som led i lands-
og regionplanlægningen.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om udpegning af
områder efter stk. 2, om de tilskudsberettigede foranstaltninger efter stk.
1, samt om størrelse og ydelse af tilskud.
Stk. 4. Udgifterne til tilskud efter stk. 1 afholdes af staten og
amtskommunen. Amtskommunen afholder 15 pct. af tilskuddene efter stk. 1.
Amtsrådet eller kommunalbestyrelsen kan herudover yde et supplerende tilskud
for at fremme indgåelse af forpligtelser efter stk. 1. Udgifterne til de
supplerende tilskud afholdes af amtskommunen, henholdsvis kommunen.
Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter den beløbsramme, inden for hvilken
det enkelte amtsråd kan give tilsagn om tilskud efter stk. 1.
Kommunalbestyrelsen giver tilsagn inden for det pågældende amtsråds
beløbsramme.
§ 20b. Tilsagn om statstilskud efter § 20a, stk. 1, kan gives inden for et
beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.
Kapitel 7b
Tilskud til nedsættelse eller omstilling af jordbrugsproduktion
§ 20c. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af
jordbrugsbedrifter, der tager agerjord ud af produktionen.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke jorder der er
omfattet af tilskudsmuligheden efter stk. 1.
Stk. 3. Tilsagn om tilskud efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren
forpligter sig til i en periode på mindst 5 år at tage mindst 20 pct. af
bedriftens agerjord, jf. stk. 2, ud af produktionen.
Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter regler om anvendelsen og
behandlingen af de jorder, der tages ud af produktionen, og om størrelse og
ydelse af tilskud.
§ 20d. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af
jordbrugsbedrifter til nedsættelse af produktionen af jordbrugsprodukter.
Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke produkter der er
omfattet af tilskudsmuligheden efter stk. 1.
Stk. 3. Tilsagn om tilskud efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren
forpligter sig til i en periode på mindst 5 år at nedsætte bedriftens
produktion af det pågældende produkt med mindst 20 pct.
Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af
produktionsnedsættelsen i stk. 3 og om størrelse og ydelse af tilskud.
§ 20e. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af
jordbrugsbedrifter, der omstiller produktionen fra overskudsprodukter til
ikke-overskudsprodukter.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
foranstaltninger der er tilskudsberettigede efter stk. 1.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om størrelse og
ydelse af tilskud.
§ 20f. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang
støtte til nedsættelse, omlægning eller ophør af produktionen efter andre
regler skal medføre nedsættelse eller bortfald af tilskud efter denne lov.
§ 20g. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for et
beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.«.
5. I § 21, stk. 1, udgår: »efter kapitel 2 og 3«.
6. § 21, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Landbrugsministeren kan efter indhentet udtalelse
fra De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk
Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Skovforening, De
Danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab godkende personer til
at bistå med at udfærdige ansøgninger m.v. Landbrugsministeren kan fastsætte
antallet af personer, der kan godkendes, og hvilke opgaver disse personer kan
bistå med.«.
7. I § 22 ændres »arbejder« til:
»foranstaltninger«.
8. § 26 stk. 1, ophæves. Nr. 2, 3 og 4 bliver herefter nr. 1, 2 og
3
.
9. I § 26, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »hvis«:
»ejer- eller«.
10. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7, 7a og 7b bortfalder
desuden,
1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl
eller mangler,
2) hvis forpligtelsen i § 20a til at opretholde eller indføre de
omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes,
3) hvis produktionen ikke nedsættes, jf. §§ 20c og 20d, eller
4) hvis omstillingen ikke gennemføres, jf. § 20e.«.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
11. I § 26, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og
2« til: »stk. 1, 2 og 3«.
12. I § 26, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og
2« til: »stk. 1, 2 og 3«.
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund
Med lovforslaget tilsigtes en gennemførelse i Danmark af de af Rådet for
De Europæiske Fællesskaber den 15. juni 1987 og den 25. april 1988 vedtagne
ændringer af forordningen om forbedring af landbrugsstrukturernes
effektivitet, samt en udbygning af de i forbedringsloven indeholdte
muligheder for at yde støtte til tilplantning med skov. Med tilføjelse af
bestemmelser om en udtagningsordning og de deraf følgende ændringer i
ekstensiverings- og omstillingsordningerne svarer forslaget med enkelte
øvrige ændringer til lovforslag L 215 (Folketingsåret 1987-88).
Rådet vedtog den 15. juni 1987 forordning (EØF) nr. 1760/87 om ændring af
forordning (EØF) nr. 797/85, (EØF) nr. 270/79, (EØF) nr. 1360/78 og (EØF) nr.
355/77 for så vidt angår landbrugsstrukturerne og tilpasningen af landbruget
til den nye markedssituation samt bevaringen af landskabet
(ændringsforordningen om de socio-strukturelle foranstaltninger).1) Endvidere
har Rådet den 25. april 1988 vedtaget forordning (EØF) nr. 1094/88 om ændring
af forordning (EØF) nr. 797/85 og (EØF) nr. 1760/87 for så vidt angår
nedlæggelse af agerjord samt ekstensivering og omstilling af produktionen.2)
Med ændringsforordningerne er foretaget en tilpasning af den fælles
landbrugsstrukturpolitik i form af en række foranstaltninger, der sigter mod
begrænsning og omlægning af landbrugsproduktionen, opretholdelse af
landbrugsindkomsterne, fremme af miljøvenlige produktionsformer og øget
tilplantning af landbrugsarealer med skov.
Medlemsstaterne skal inden den 14. juli 1988 gennemføre
ændringsforordningernes obligatoriske bestemmelser om en udtagningsordning og
inden den 1. januar 1989 de obligatoriske bestemmelser om ekstensiverings- og
omstillingsordningerne. Indtil den 31. december 1989 kan medlemsstaterne dog
begrænse ekstensiveringsordningen til kun at omfatte oksekød og vin. Formålet
med lovforslaget er bl.a. at fastsætte de hovedbestemmelser, der er
nødvendige for forordningernes anvendelse i Danmark.
Hovedparten af foranstaltningerne i den oprindelige rådsforordning 797/85
blev gennemført i Danmark ved lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til
forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (forbedringsloven),
som derfor nu foreslås ændret til også at omfatte en række af de
foranstaltninger, der er indeholdt i ændringsforordningerne, ligesom
mulighederne for at yde støtte til tilplantning med skov foreslås udbygget.
Om Folketingets behandling af lov nr. 198 af 9. april 1986 henvises til
Folketingstidende 1985-86: Forh.sp. 74, 511, 7697 og 9117, A. sp. 483, B. sp.
939 og 1261 og C. sp. 441.
Om behandlingen af lovforslag L 215 (folketingsåret 1987-88) henvises til
Folketingstidende 1987-88: Forh. sp. 6794 og 7835.
2. Rådets forordning (EØF) nr. 1760/87 om de socio-strukturelle
foranstaltninger og Rådets forordning (EØF) nr. 1094/88 om udtagning m.v.
Ved ændringsforordningerne er Rådets forordning (EØF) 797/85 om forbedring
af landbrugsstrukturernes effektivitet udbygget. De væsentligste ændringer er
følgende:
a. Støtte til udtagning af agerjord
Der skal indføres en støtteordning, som skal tilskynde landmænd, herunder
deltidslandmænd til at nedsætte produktionen ved at tage agerjord ud af
produktion.
Kommissionen kan dog give en medlemsstat tilladelse til ikke at anvende
ordningen i områder, hvor naturforholdene eller risikoen for affolkning taler
imod en produktionsnedsættelse. Ordningen svarer i princippet til
ekstensiveringsordningen, idet produktionsnedsættelsen dog alene er knyttet
til en udtagning af en del af det dyrkede areal, fremfor
ekstensiveringsordningens udbyttenedsættelse.
Efter ordningen kan der ydes støtte til jordbrugere, som udtager arealer,
der har været udlagt med produkter, der er omfattet af en fælles
markedsordning. Mindst 20 pct. af disse arealer på den enkelte bedrift skal
omfattes og udgøre mindst 1 ha.
Agerjorden skal i en periode på mindst 5 år, men med mulighed for
opsigelse fra landmandens side efter 3 år, tages ud af produktionen. Den
udtagne agerjord kan braklægges med mulighed for omdrift, anvendes til
ikke-landbrugsmæssige formål eller tilplantes med skov. Medlemsstaterne kan
dog i en forsøgsperiode tillade, at arealerne anvendes til græsning med
henblik på ekstensivt husdyrhold eller til produktion af linser, kikærter og
vikke.
Der skal træffes de nødvendige foranstaltninger til, at de udtagne arealer
opretholdes i god dyrkningsmæssig stand, herunder med henblik på beskyttelse
af miljøet og naturressourcerne.
Støtten skal fastsættes under hensyn til indkomsttabet, og således at
ordningen gøres effektiv, samtidig med at overkompensation undgås.
Støtten skal udgøre mellem 100 ECU og 600 ECU, i særlige tilfælde dog 700
ECU pr. ha.
Anvendes arealerne til ekstensivt husdyrhold eller linser, kikærter eller
vikke, skal støtten nedsættes med mellem 40 og 60 pct.
Landmænd, der modtager udtagningsstøtte kan ikke for de udtagne arealer
modtage støtte efter de nedenfor under (b) omhandlede støtteordninger.
EUGFL (EF's landbrugsfond) refunderer udgifterne til ordningen efter
følgende satser:
- 50 pct. for den del af støtten, der ikke overstiger 200 ECU/ha pr. år,
- 25 pct. for den del af støtten, der overstiger 200 ECU men ikke 400
ECU/ha pr. år, og
- 15 pct. for den del af støtten, der overstiger 400 ECU men ikke 600
ECU/ha pr. år.
For ekstensivt husdyrhold og proteinafgrøder er satserne dog:
- 50 pct. for den del af støtten, der ikke overstiger 100 ECU/ha pr. år,
- 25 pct. for den del af støtten, der overstiger 100 ECU men ikke 200
ECU/ha pr. år, og
- 15 pct. for den del af støtten, der overstiger 200 ECU men ikke 300
ECU/ha pr. år.
Gennemførelsesbestemmelserne for udtagningsordningen er fastsat i
Kommissionens forordning (EØF) nr. 1272/88 af 29. april 1988 om
gennemførelsesbestemmelser for støtteordningen til fremme af nedlæggelsen af
agerjord, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 20c nedenfor.
b. Støtte til ekstensivering og omstilling
Der skal indføres støtteordninger, der skal tilskynde landbrugerne,
herunder deltidslandmænd, til ekstensivering og omstilling af produktionen.
Medlemsstaterne er forpligtede til at gennemføre disse ordninger.
Kommissionen kan dog give en medlemsstat tilladelse til ikke at anvende
ordningen i områder, hvor naturforholdene eller risikoen for affolkning taler
imod en produktionsnedsættelse.
Omstillingsordningen omfatter støtte til omstilling af produktionen fra
overskuds- til ikke-overskudsprodukter.
Ændringsforordningerne indeholder blot en programerklæring vedrørende
omstillingsordningen. Ifølge forordning 1094/88 skal Rådet på forslag af
Kommissionen fastsætte en liste over de produkter, til hvilke en omstilling
kan tillades samt betingelserne og de nærmere bestemmelser for ydelse af
støtten. Kommissionen har endnu ikke fremlagt forslag til denne liste.
Ekstensiveringsordningen omfatter støtte til nedsættelse af produktionen
af overskudsprodukter. Det er en forudsætning for støtten, at produktionen af
det pågældende produkt på den enkelte bedrift i en periode på mindst 5 år er
nedsat med mindst 20 pct., uden at kapaciteten for anden overskudsproduktion
forøges. Som overskudsprodukter betragtes produkter, der ikke til stadighed
kan afsættes normalt på fællesskabsplan uden støtteordninger. Indtil udgangen
af 1989 kan medlemsstaterne begrænse ordningen til oksekød og vin.
Forordningen overlader til medlemsstaterne at fastsætte
ekstensiveringsmåderne. Ekstensivering gennem udtagning af arealer kan dog
ikke længere anvendes, idet denne metode nu danner grundlag for den under
pkt. a omtalte ordning.
Støtte efter ekstensiveringsordningen vil udelukke støtte til samme
arealer efter udtagningsordningen eller omstillingsordningen.
Støttens størrelse vil afhænge af de forpligtelser, modtageren har
indgået, samt af indtægtstabene. Den maksimale refusionsberettigede støtte
vil blive fastlagt af Kommissionen som led i gennemførelsesbestemmelserne.
Disse foreligger endnu ikke.
EUGFL refunderer for Danmarks vedkommende 25 pct. af udgifterne.
Ekstensiveringsordningen gælder for en forsøgsperiode på 3 år fra den 29.
juni 1987, hvilket indebærer, at der i en periode på 3 år vil kunne gives
tilsagn om ekstensiveringsstøtte for en støtteperiode på mindst 5 år.
c. Støtte i miljøfølsomme områder
Der kan indføres en ordning med tilskud til landbrugere, herunder
deltidslandmænd, i områder, der er følsomme med hensyn til beskyttelse af
miljøet og naturressourcerne eller bevaring af naturen og landskabet, med det
formål at fremme indførelsen eller opretholdelsen af produktionsmetoder, som
er forenelige med kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller
med kravet om bevaring af naturen og landskabet.
Der skal opstilles særlige programmer for mindst 5 år for hvert af de
pågældende områder. Inden for rammerne heraf kan landbrugeren forpligte sig
til at indføre eller opretholde de nævnte produktionsmetoder.
Det refusionsberettigede maksimumstilskud udgør 100 ECU pr. ha (ca. 875
kr.). Inden for dette maksimum refunderer EUGFL for Danmarks vedkommende 25
pct. af udgifterne. Medlemsstaterne kan fastsætte højere arealpræmier.
Ordningen forudsætter ikke fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser på
EF-niveau. Medlemsstaterne fastlægger de miljøfølsomme områder og de særlige
programmer, som derefter skal godkendes af Kommissionen.
Ordningen vedrørende de miljøfølsomme områder gælder i lighed med
ekstensiveringsordningen i en tre-årig forsøgsperiode.
d. Skovbrugsforanstaltninger
Efter rådsforordning 797/85 kan der ydes støtte til tilplantning med skov
og til en række andre skovbrugsforanstaltninger. Det er efter forordningen en
forudsætning, at tilskudsmodtager har landbrug som hovederhverv.
For at fremskynde yderligere skovtilplantning er modtagerkredsen ved
ændringsforordningerne udvidet til også at omfatte landmænd, der modtager
støtte efter ekstensiverings- eller udtagningsordningen, uanset hovederhverv.
Samtidig er det refusionsberettigede maksimum ved tilplantning med skov
forhøjet til 1.800 ECU (ca. 15.750 kr.) pr. hektar.
EUGFL refunderer for Danmarks vedkommende 25 pct. af udgifterne inden for
visse grænser.
Denne ordning løber over samme periode som de øvrige foranstaltninger i
rådsforordning 797/85, d.v.s. indtil udgangen af 1994.
e. Støtte i bjergområder og ugunstigt stillede områder
Som led i de socio-strukturelle foranstaltninger er der gennemført visse
ændringer af ordningen vedrørende støtte i bjergområder og ugunstigt stillede
områder. Ordningen er ikke indført i Danmark.
3. Struktur- og Planudvalgets delbetænkninger for så vidt angår
gennemførelsen af de socio-strukturelle foranstaltninger
Landbrugsministeren nedsatte den 25. marts 1987 Struktur- og Planudvalget,
der bl.a. skulle udarbejde oplæg til gennemførelsen af EF's
socio-strukturelle foranstaltninger i Danmark.
Udvalget har i 1987 afgivet 1. delbetænkning (betænkning nr. 1122 om
gennemførelsen af EF's socio-strukturelle foranstaltninger i Danmark) og i
1988 2. delbetænkning (betænkning nr. 1145 om opfølgning af
marginaljordsstrategien i Landbrugsministeriets lovgivning m.v.).
a. Omstillingsordning
Udvalget har ikke behandlet omstillingsordningen.
b. Ekstensiveringsordningen
Struktur- og Planudvalget har anbefalet, at ekstensiveringsordningen
indføres uden nogen begrænsning i det geografiske anvendelsesområde.
Ordningen skal betragtes som et tilbud, der kan benyttes af alle jordbrugere.
På grund af ændringen af ekstensiveringsordningen har udvalgets
overvejelser om ekstensivering på grundlag af arealreduktioner ikke længere
betydning for ordningens gennemførelse, hvorimod en række af udvalgets
synspunkter vil kunne lægges til grund ved gennemførelsen af
udtagningsordningen.
For så vidt angår beregning af støtten til ekstensivering af
kornproduktion har udvalget anbefalet en ordning baseret på et sæt generelle
støttesatser, der differentieres på grundlag af det tidligere udbytteniveau
på de ekstensiverede arealer.
På oksekødsområdet har udvalget peget på, at oksekødsproduktionen i EF
forventes at falde i de kommende år på grund af Rådets beslutninger om
begrænsninger i mælkeproduktionen. På denne baggrund og på grund af
usikkerheden om gennemførelsesbestemmelsernes indhold har udvalget ikke
foreslået en konkret ekstensiveringsmetode for oksekødsproduktionen.
Udvalget har overvejet ekstensivering ved nedsættelse af antallet af de
spæde tyrekalve, der indgår i produktionen, omlægning af produktionen af
ungtyrekød til kalvekødsproduktion og overgang til ekstensiv studeproduktion.
En ordning med overgang fra mælkeproduktion til oksekødsproduktion fra
ammekøer med en samtidig reduktion af koantallet anbefales undersøgt nærmere.
Udvalget har ikke peget på konkrete ekstensiveringsmåder for oksekød, men
har anbefalet, at der gives mulighed for at kombinere flere
ekstensiveringsmåder på den enkelte bedrift.
c. Støtte i miljøfølsomme områder
Det har været Struktur- og Planudvalgets opfattelse, at ordningen skal
anvendes i områder, hvor beskyttelsesinteresserne har en sådan karakter og
prioriteres så højt, at det er ønskeligt at supplere eventuelle generelle
reguleringer eller andre foranstaltninger med det særlige tilbud, som
ordningen indeholder.
Grundlaget for ordningen er udpegning af områder og udarbejdelse af
programmer for områdernes anvendelse, hvori det angives, hvilke særlige
natur- og miljøinteresser, der skal tilgodeses. Det har været udvalgets
opfattelse, at den eksisterende planlægning er tilstrækkeligt grundlag for at
gennemføre områdeudpegningen, og at amtsrådet efter statslige retningslinier
og efter forhandling med primærkommunerne skal stå for denne udpegning.
Amtsrådet kan prioritere de udpegede områder.
Udvalget har konkret foreslået, at ordningen skal medvirke til:
- at bevare ekstensivt dyrkede arealer, f.eks. strandenge, overdrev og
ferske enge,
- at beskytte vandløbs- og sønære arealer, som er oplande til særligt
følsomme recipienter og
- at beskytte områder, der er særligt følsomme over for intensiv
landbrugsdrift, f.eks. over visse særligt sårbare grundvandsressourcer,
og at dette bør fremgå af de statslige udmeldinger.
Udvalget har foreslået, at den endelige afgrænsning af de miljøfølsomme
områder fastlægges i et landsplandirektiv.
Programmet for det enkelte område udgør grundlaget for aftaler mellem det
offentlige og den enkelte jordbruger eller sammenslutning af jordbrugere.
Programmerne, der udarbejdes af amtskommunen (eller primærkommunen) i snævert
samarbejde med de berørte jordbrugere, skal kunne sætte den enkelte
jordbruger i stand til at vurdere konsekvenserne af at indgå en aftale under
programmet.
Udvalget har anbefalet at lade amts- og/eller primærkommunerne deltage i
støtteordningens finansiering.
d. Skovbrugsforanstaltninger
Udvalget har bl.a. overvejet vilkårene for støtte til private
tilplantninger samt koblingen mellem en udpegning af tilplantningsområder
m.v. i regionplanlægningen og anvendelsen af offentlige midler til fremme af
tilplantningsaktiviteten.
Udvalget har fundet, at det som vilkår for støtte til de enkelte
tilplantninger må kræves:
- at arealet pålægges tinglyst fredskovspligt, dog således, at ejeren ved
nytilplantninger sikres en fortrydelsesret inden for de første 10 år efter
tilplantningen, med mindre tilplantningen er etableret for at forbedre
arronderingen af eksisterende fredskov,
- at der etableres skovbryn - fortrinsvis bestående af løvtræer og buske,
og
- at der udarbejdes en tilplantningsplan.
Udvalget har foreslået, at der gennemføres en skovplanlægning med tre
områdekategorier, nemlig skovrejsningsområder, områder inden for hvilke
tilplantning er uønsket, og den øvrige del af det åbne land.
Udvalget har anbefalet, at der skal kunne ydes tilskud til
nytilplantninger og arronderingstilplantninger i skovrejsningsområder, og at
der ikke ydes støtte til tilplantninger i områder, hvor tilplantning er
uønsket. Med hensyn til de øvrige områder har udvalget anbefalet støtte til
arronderingstilplantninger og diskuteret forskellige modeller for etablering
af en kobling mellem skovplanlægning og støtte til nytilplantninger.
Udvalget har i øvrigt fundet, at der ikke bør ydes støtte til etableringen
af juletræ- og pyntegrøntkulturer.
Udvalget har ikke foreslået konkrete støttesatser, men har anbefalet, at
støtten differentieres efter skovenes arronderingsforhold, og at
støttesatserne fastlægges, således at tilplantninger med løvtræ gøres
økonomisk mere attraktive end nåletrætilplantninger, hvis der ønskes en
forøgelse af løvtræandelen i støttede tilplantninger.
For så vidt angår administrationen af tilskud til tilplantning efter
forbedringsloven har udvalget anbefalet, at de nærmere retningslinier samt de
nærmere vilkår for støtte, herunder generelle krav med hensyn til
træartsvalg, skovbryn m.v., fastlægges af Landbrugsministeriet i samarbejde
med Miljøministeriet.
4. Lovforslagets formål
Med lovforslaget tilsigtes i Danmark at gennemføre EF's udtagnings-,
ekstensiverings- og omstillingsordninger, ordningen vedrørende støtte i
miljømæssigt følsomme områder og udbygningen af støtteordningen vedrørende
skovbrugsforanstaltninger på jordbrugsbedrifter.
Forslaget tilsigter endvidere gennem en udbygning af mulighederne for at
yde tilskud til privat tilplantning med skov at medvirke til en forøgelse af
det samlede skovareal i Danmark.
Endelig foreslås lovens bestemmelser om støtte til forbedring af
skovarealer udtaget, idet reglerne om støtte til sådanne foranstaltninger vil
blive samlet i et kommende forslag om revision af skovstøtteordningen.
Ifølge præamblerne til ændringsforordningerne nr. 1760/87 og 1094/88 er
formålet med udtagnings-, ekstensiverings- og omstillingsordningerne at
tilskynde landbrugerne til at gennemføre produktionsændringer, der kan
bidrage til tilpasningen af de forskellige produktionssektorer til
markedsbehovene, særlig sektorerne med overskudsproduktion, ligesom disse
ordninger vil kunne have positive miljømæssige virkninger.
Ordningen vedrørende de miljømæssigt følsomme områder tilsigter først og
fremmest at tilskynde landbrugerne til at indføre eller opretholde
produktionsmetoder, som er forenelige med de øgede krav til miljøbeskyttelse
eller bevarelse af naturen. I begrundelsen for ordningen fremhæves imidlertid
også, at ordningen vil kunne yde et bidrag til, at målene i den fælles
landbrugspolitik nås med hensyn til genoprettelse af ligevægten på markedet
for visse landbrugsprodukter.
I begrundelsen for skovbrugsforanstaltningerne i forordning 797/85 anføres
det, at markedssituationen for landbrugsprodukter gør det nødvendigt, at
landbrugsforanstaltningerne suppleres med visse særlige
skovbrugsforanstaltninger. Det fremhæves samtidig, at
skovbrugsforanstaltninger kan bidrage til bevarelse og forbedring af
jordbunden, dyrelivet og plantevæksten, samt overflade- og grundvandsystemet
og til landbrugsarealernes produktivitet.
Ved tilrettelæggelsen af den danske gennemførelse af de nævnte ordninger
vil der blive lagt vægt på den beskrevne dobbelte målsætning.
Lovforslaget må ses i sammenhæng med de initiativer, der i de seneste år
er taget med henblik på beskyttelse af natur- og miljøinteresserne.
Handlingsplanen mod forureningen af det danske vandmiljø med næringssalte og
den samlede strategi for marginaljorder henviser til EF's socio-strukturelle
foranstaltninger som midler, der vil indgå i gennemførelsen af planerne.
Det må forventes, at de driftsomlægninger, der følger af gennemførelsen af
ordningen vedrørende de miljømæssigt følsomme områder og ordningerne
vedrørende nedsættelse af produktionen, vil medvirke til at nedbringe
forbruget af kvælstof og bekæmpelsesmidler i jordbruget. Denne virkning
forventes at blive særlig udtalt i de områder, der er beliggende langs
vandløb og omkring søer og moser (beskyttelsesbræmmer).
Det må endvidere forventes, at en betydelig del af kommende marginale
jorder vil opstå i områder, der kan forventes udpeget som miljømæssigt
følsomme områder, ligesom der kan forventes et vist sammenfald mellem
marginaljorder og anvendelsen af lovforslagets
skovtilplantningsforanstaltninger.
På denne baggrund er lovforslaget et væsentligt element i gennemførelsen
af marginaljordsstrategien. Det bemærkes herved, at ikke mindst de midler,
herunder forvaltningskontrakten, som tænkes bragt i anvendelse inden for de
miljømæssigt følsomme områder, vil kunne yde et væsentligt bidrag til
bevarelsen og genopretningen af natur- og landskabstyper samt til
beskyttelsen af vådområder. Specielt for så vidt angår beskyttelsen af
vådområderne, vil der blive lagt vægt på at sikre etableringen af
dyrkningsfri bræmmer eller græsningszoner langs vandløb og omkring søer og
moser. Dette sigte vil blive søgt opfyldt dels gennem udformningen af
retningslinierne for udpegningen af de miljøfølsomme områder, dels gennem
aftalerne med de enkelte jordbrugere. Der vil således som led i aftalerne
kunne fastsættes bestemmelser om omfanget og karakteren af sprøjtning,
gødskning og jordbehandling i bræmmerne.
Gennemførelsen af de foreslåede bestemmelser om støtte til
skovtilplantning er endvidere et element i opfølgningen af skovpolitisk
udvalgs betænkning (nr. 1090) »En fremtidig skovpolitik« og af den
skovpolitiske redegørelse.
Det bemærkes herved, at forslaget som anført ikke blot tilsigter at
gennemføre de ændrede bestemmelser vedrørende skovtilplantning i
effektivitetsforordningen, men også at udbygge mulighederne for at yde støtte
til tilplantninger med henblik på at øge skovarealet i Danmark.
Det er ved udformningen af forslaget forudsat, at der i lovene om lands-
og regionplanlægning indarbejdes bestemmelser om udpegning af
interesseområder for skovtilplantning. Lovforslag herom vil på baggrund af
Struktur- og Planudvalgets 2. delbetænkning blive udarbejdet af
miljøministeren.
Støtte inden for rammerne af effektivitetsforordningen er underkastet en
række begrænsninger. Støtte til større private tilplantninger forudsætter
derfor, at der skabes muligheder ud over EF's tilplantningsbestemmelser, og
det er fundet mest hensigtsmæssigt at samle reglerne om støtte til
tilplantning i forbedringsloven.
Det tilføjes, at det er hensigten at fremsætte forslag til en
skovstøttelov, der kan afløse lov nr. 476 af 14. september 1977 om tilskud
til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger i det
private skovbrug. De hidtige bestemmelser i forbedringsloven om støtte til
forbedring af skovarealer m.v., der endnu ikke er udmøntet, vil ved den
lejlighed blive indarbejdet i skovstøtteloven.
Regeringen vil endvidere fremsætte forslag om en skovlov, om lov om støtte
til naturbevaring, naturgenopretning, statslig skovtilplantning og
friluftsliv og om lov om ændring af lov om naturfredning. Gennem denne række
af lovforslag på Miljøministeriets og Landbrugsministeriets områder etableres
et koordineret og indbyrdes afstemt retsgrundlag for en offentlig indsats med
henblik på at fremme skovtilplantningen og forbedre skovarealets tilstand.
Private tilplantninger vil herefter kunne støttes gennem forbedringsloven.
Produktions-, miljøfremmende og andre forbedringsforanstaltninger i
eksisterende skovarealer vil kunne støttes på grundlag af bestemmelserne i
den kommende skovstøttelov. Fremme af løvskovsarealet i forbindelse med
genplantninger i eksisterende fredskovsområder vil kunne støttes på grundlag
af bestemmelserne i skovloven, og statslig skovrejsning vil kunne fremmes
gennem loven om støtte til naturbevaring, naturgenopretning, statslig
skovtilplantning og friluftsliv. Hertil kommer, at småtilplantninger uden
forstligt erhvervsmæssigt sigte kan fremmes gennem Landbrugsministeriets
vildtplantningsordning, at etableringen af læhegn, der også har betydning som
levesteder for flora og fauna, vil blive fremmet gennem
læplantningsordningen, der foreslås revideret, og at rådgivningsindsatsen
inden for det private skovbrug vil blive styrket gennem det forslag til lov
om tilskud til konsulentvirksomhed inden for skovbruget, som regeringen agter
at fremsætte snarest.
Da der er tale om at indføre ordninger, der ikke tidligere har været
anvendt i Danmark, og da EF-Kommissionens gennemførelsesbestemmelser for
ekstensiverings- og omstillingsordningerne endnu ikke foreligger, har
lovforslaget på en række punkter karakter af rammebestemmelser. Det bemærkes
i denne forbindelse, at det antages, at der kan opstå behov for løbende
tilpasninger af ordningerne i lyset af indvundne erfaringer, ligesom
udviklingen i landbrugets pris- og omkostningsforhold kan gøre det nødvendigt
at justere tilskudssatser m.m.
5. Lovforslagets statsfinansielle virkninger
I tabel 1 er vist et skøn over udgifterne til tilskud ved gennemførelse af
lovens foranstaltninger. Skønnet er behæftet med stor usikkerhed, da der som
ovenfor nævnt er tale om at indføre helt nye ordninger, hvor der ikke er
erfaringer at bygge på.
a. Støtte til produktionsnedsættelse
Fastsættelsen af støtten til produktionsnedsættelse er vanskelig, da der
ikke foreligger erfaringer med en sådan støtte. Som beregningsforudsætning er
det lagt til grund, at støttesatsen vil blive af størrelsesordenen 1.200 kr.
pr. ha kornareal, i de tilfælde hvor arealerne tages ud af produktion med
henblik på braklægning uden for omdriften.
Støttesatsen vil som omtalt i bemærkningerne til den foreslåede § 20c
blive differentieret under hensyn til anvendelsen af det udtagne areal.
Anvendes arealet således til ekstensiv husdyrhold, er der i beregningerne
anvendt en præmie af størrelsesordenen 700 kr.
På grundlag af foreliggende oplysninger om udbytter og om jordbrugernes
forventede reaktion på forskellige støttesatser forventes det, at de anførte
præmier vil medføre, at 60.000-70.000 ha agerjord i årene 1989-1992 gradvis
vil blive taget ud af hidtidig produktion. En mindre del af dette areal
forventes at overgå til ekstensivt husdyrhold.
For så vidt angår støtte til produktionsnedsættelse af oksekød er der som
nævnt ovenfor i de almindelige bemærkninger om baggrunden for forslaget endnu
ikke fastlagt et nøjagtigt indhold af ordningen. Ved beregningen af de
statsfinansielle konsekvenser er det forudsat, at den gennemsnitlige årlige
præmie er 800 kr. pr. dyr, og at der i 1989 forventes udbetalt ca. 6.000
præmier og fra 1990 årligt ca. 12.000 præmier.
Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over ordningens
anvendelse. I forbindelse med ordningens gennemførelse kan det derfor ikke
udelukkes, at der i lyset af erfaringerne må fastsættes andre støttesatser
end her forudsat.
Det bemærkes, at støtten udbetales årligt i den periode på mindst 5 år,
hvor jordbrugeren har påtaget sig forpligtelsen til at nedsætte produktionen.
b. Støtte i miljøfølsomme områder
Det er ved beregningerne forudsat, at amtskommunerne udpeger ca. 4 pct. af
landbrugsarealerne som miljøfølsomme områder. Det forventes, at der vil blive
indgået aftaler, der dækker 25 pct. af disse arealer, svarende til 28.000 ha,
der i løbet af en overgangsfase gradvis vil blive omfattet af ordningen.
I beregningerne er der forudsat en præmiesats på 850 kr. pr. ha. Denne
sats svarer omtrentlig til det maksimale EF-refusionsberettigede beløb på 100
ECU pr. ha. Af disse 850 kr. betaler amtskommunen 15 pct., EUGFL 25 pct. og
staten 60 pct. Herudover kan amtsrådene yde supplerende tilskud, jf.
nedenfor.
Som foran anført vil der blive lagt særlig vægt på, at der inden for
rammerne af ordningen vedrørende de miljøfølsomme områder etableres
beskyttelsesbræmmer langs vandløb og omkring søer og moser.
c. Skovtilplantning
På længere sigt stiles mod en årlig nytilplantning af 2-3.000 ha skov i
privat regi, men da fornødent plantemateriale af tilfredsstillende kvalitet
tidligst vil kunne fremskaffes i løbet af nogle år, er der i årene 1989 og
1990 kun regnet med en nytilplantning af henholdsvis 1.000 og 2.000 ha. I
beregningerne er løvtræandelen for alle årene forudsat at være 20 pct. Det er
herved lagt til grund, at en forholdsvis stor del af tilplantningerne vil ske
på jorder af ringe bonitet, hvor løvtræsandelen vil være begrænset.
Da en stor del af de forventede tilplantninger vil kunne få støtte helt
eller delvis inden for EF-tilplantningsordningens rammer, er det ved
beregningerne af de statsfinansielle virkninger lagt til grund, at kun ca.
1/4 af den samlede tilplantningsstøtte fuldt ud må finansieres nationalt.
Ved beregningen af de statsfinansielle virkninger er det forudsat, at
incitamentet til gennemførelse af tilplantninger i et sådant omfang vil kunne
tilvejebringes med et tilskud på gennemsnitlig 8.000 kr. pr. ha, svarende til
60 pct. af tilplantningsomkostningerne, der skønsmæssigt vil andrage 10.000
kr. pr. ha for nåletræ- og 25.000 kr. pr. ha for løvtrætilplantninger.
Tilplantningsomkostningerne omfatter planteindkøb, fremmed arbejdsløn og
maskinomkostninger m.v. Som det fremgår af bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser, tænkes tilskuddet differentieret bl.a. med henblik på særligt
at fremme velarronderede tilplantninger og tilplantninger inden for de gennem
regionplanlægningen fastlagte skovrejsningsområder.
Da der er tale om en ordning, hvor skønnet over tilskuddenes effekt er
forbundet med stor usikkerhed, kan det blive nødvendigt at ændre
støttesatserne.
Tabel 1. Udgifter til tilskud.
Mill. kr. 1989 1990 1991 1992
Skovtilplantning, kapitel 7 10,0 16,0 20,0 20,0
Miljøfølsomme områder, kapitel 7a 11,9 17,9 23,8 23,8
Støtte til produktionsnedsættelse, kap. 7b
a) Planteproduktion 25,4 50,8 76,2 76,2
b) Oksekød 5,0 10,0 10,0 10,0
Ialt 52,3 94,7 130,0 130,0
Heraf:
Amtskommunal andel til miljøfølsomme
områder, § 20a 1,8 2,7 3,6 3,6
Refusion fra EUGFL 12,7 32,0 48,5 50,6
I perioden 1993-95 forventes udgiftsniveauet at være som i 1992.
EUGFL refunderer mellem 25 og 50 pct. af udgifterne, dog ikke af
udgifterne til national støtte til tilplantning med skov.
6. Lovforslagets administrative konsekvenser
Administrationen af de foreslåede foranstaltninger vil blive henlagt til
Jordbrugsdirektoratet i samarbejde med Landbrugsministeriets departement. Til
de generelle opgaver i departementet omfattende alle områderne vil der medgå
1 årsværk (AC).
I tabel 2 er vist en oversigt over statens personalebehov ved
administrationen af ordningerne. De viste årsværk indgår på FL 1988 i
bevillingslønramme øvrige. Administrationens omfang og karakter nødvendiggør
oprettelse af en stilling som kontorchef i bevillingslønramme 36 i
Jordbrugsdirektoratet til at varetage overordnede og koordinerende opgaver.
Produktionsnedsættelse
EF's strukturstøtteordninger og erhvervsfremmeordninger administreres i
dag af Jordbrugsdirektoratet, og det er hensigten, at administrationen af
produktionsnedsættelsesordningerne skal koordineres med disse ordninger i
Jordbrugsdirektoratet. Ansøgninger og nødvendige erklæringer m.v. i henhold
til ordningerne indhentes og udfyldes af jordbrugeren i samarbejde med
jordbrugets konsulenter, hvorefter ansøgningen indsendes til
Jordbrugsdirektoratet.
Til brug ved behandlingen af ansøgninger, bevilling og udbetaling af
tilskud m.v. vil der medgå 6 årsværk (2 AC og 4 HK).
I henhold til Kommissionens gennemførelsesbestemmelser skal kontrollen med
udtagningsordningen som minimum omfatte en stikprøvekontrol hos mindst 5 pct.
af støttemodtagerne. Da arealanvendelsen på den enkelte bedrift skal fremgå
af sædskifte- og gødningsplanerne, vil kontrollen kunne gennemføres på dette
grundlag, kombineret med besigtigelse af de arealer, der er omfattet af en
aftale om produktionsnedsættelse.
Tilsyn- og kontrol vedrørende udtagningsordningen vil derfor
hensigtsmæssigt kunne henlægges til Statens Plantetilsyn, der allerede har
kontrolopgaver vedrørende økologisk jordbrug, grønne marker og sædskifte- og
gødningsplaner. Til de nye opgaver forventes at medgå 2 årsværk
(kontrollører).
Kommuner og amtskommuner vil ikke blive inddraget i administrationen af
ordningen, men skal underrettes om indgåede aftaler.
Skovtilplantning
Det er hensigten, at tilskudsordningen vedrørende skovtilplantning skal
administreres af Jordbrugsdirektoratet. Ansøgning skal udarbejdes af
jordbrugeren i samarbejde med særligt udpegede skovbrugskonsulenter.
Afgørelse om bevilling af støtte træffes af Jordbrugsdirektoratet. De nærmere
retningslinier for administrationen af tilplantningsstøtten vil på baggrund
af Struktur- og Planudvalgets 2. delbetænkning blive fastlagt af
Landbrugsministeriet i samarbejde med Miljøministeriet. Der vil blive
tilstræbt en enkel og smidig administration, som med udgangspunkt i
regionplanlægningens områdeudpegning i videst mulig omfang baseres på
anvendelsen af generelle regler frem for konkrete vurderinger.
Til brug ved behandlingen af ansøgninger m.v. vil der medgå 3 årsværk (1
AC og 2 HK).
Miljøfølsomme områder
Ordningen med tilskud til jordbrug i miljøfølsomme områder vil regionalt
blive administreret af amtsrådene. Disse skal efter forhandling med
primærkommunerne udpege områder som potentielle tilskudsområder, indgå
aftaler med ejere og forpagtere og udbetale tilskuddet.
Inden for den enkelte amtskommunes andel af den statslige bevilling kan
endvidere primærkommunerne efter forhandling med amtsrådene indgå aftalerne
og udbetale tilskuddet. Den statslige refusion vil dog ske til
amtskommunerne.
Den centrale administration af ordningen vedrørende miljøfølsomme områder
vil ske i Jordbrugsdirektoratet, og til dette arbejde vil der medgå 2 årsværk
(1 AC og 1 HK).
Informationsaktiviteter, statistisk og administrativ
registrering
Til brug ved administrationen af ordningerne skal der opbygges et samlet
EDB-register i Jordbrugsdirektoratet, jf. tabel 3. Derudover er det tanken at
iværksætte særlige initiativer med henblik på information til jordbrugerne om
de nye tilbud.
Tabel 2. Statens personalebehov 1988 1989 1990 1991 1992 (BO1) (BO2) (BO3)
Årsværk:
Departementet 1 1 1 1 1
Jordbrugsdirektoratet Produktionsnedsættelse 2 6 6 6 6 Skovtilplantning -
3 3 3 3 Miljøfølsomme områder - 2 2 1 1 Statens Plantetilsyn - 2 2 2 2
Statslig ressourcebehov ialt (årsværk) 6 14 14 13 13
I tabel 3 er vist de statslige udgifter ved lovens administration.
Udgifterne skal afholdes udover de til loven afsatte tilskudsmidler.
Tabel 3. Statens udgifter til administration
Mill. kr.
(1987 FL-niveau) 1988 1989 1990 1991 1992
Personaleudgifter 0,6 3,1 3,1 3,1 3,1
EDB-udgifter 0,2 2,4 1,2 1,2 1,2
Kontorhold 0,1 0,8 0,8 0,8 0,8
Informationsaktiviteter 0,5 - - - -
Husleje 0,1 0,6 0,6 0,6 0,6
Administrative udg. ialt 1,5 6,9 5,7 5,7 5,7
7. Lovforslagets konsekvenser for de kommunale
myndigheder
Amtskommunerne og kommunerne inddrages i ordningen vedrørende støtte i
miljøfølsomme områder. Amtskommunerne skal således afholde 15 pct. af de
ordinære tilskud, jf. tabel 1.
Amtskommunerne vil endvidere have udgifter i det omfang, de vælger at yde
supplerende tilskud. Amtsrådsforeningen skønner, at amtskommunernes
omkostninger til de supplerende tilskud i årene 1989-1992 vil udgøre
henholdsvis 13,8, 8,8 og 8,8 mill. kr.
Amtskommunernes administration af ordningen (incl. områdeudpegningen)
skønnes af Amtsrådsforeningen at medføre et personalebehov på 7
sagsbehandlere pr. år i de første 4 år svarende til en årlig udgift på 2,6
mill. kr.
Amtskommunernes udgifter forudsættes kompenseret i overensstemmelse med
det udvidede totalbalanceprincip.
8. Notifikation
Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.
9. Høring
Lovforslaget har været forelagt for De danske Landboforeninger, Danske
Husmandsforeninger, Tolvmandsforeningerne, Dansk Erhvervsgartnerforening,
Dansk Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger, Det danske Hedeselskab,
Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Hovedstadsrådet og Det økologiske Jordbrugråd.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1, nr. 3
De gældende regler i kapitel 7 om tilskud til skovbrugsforanstaltninger er
ikke blevet udmøntet i nærmere gennemførelsesbestemmelser, idet man har
afventet overvejelserne fra det af landbrugsministeren nedsatte skovpolitiske
udvalg, jf. betænkning nr. 1090 »En fremtidig skovpolitik«, samt
vedtagelsen af EF's socio-strukturelle foranstaltninger.
De foreslåede bestemmelser om tilplantningsstøtte skal ses i sammenhæng
dels med EF's tilplantningsordning, dels med ønsket om at øge
skovtilplantningen i Danmark med udgangspunkt i lands- og regionplanlægningen
og ønsket om at forbedre arronderingen af eksisterende fredskov.
Gennemførelsen af de ændrede tilplantningsregler i EF's socio-strukturelle
foranstaltninger åbner mulighed for at yde støtte til skovtilplantning på
visse jordbrug, der helt eller delvis overgår til skovdrift som alternativ
til hidtidig produktion. Med undtagelse af områder, hvor tilplantning i
henhold til regionplanlægningens områdeudpegning er uønsket, har ordningen et
generelt sigte. Tilskuddet agtes dog differentieret, således at
skovtilplantning i særlig grad fremmes i skovrejsningsområderne.
I overensstemmelse med ændringen af artikel 20 i forordning 797/85
foreslås det herefter, at ejere eller forpagtere af jordbrugsejendomme ikke
blot kan få støtte til tilplantning, hvis de har jordbrug som hovederhverv,
men også hvis de i medfør af den foreslåede § 20 c modtager støtte til
nedsættelse af produktionen på de arealer, der tilplantes med skov. Det
bemærkes, at kravet om hovederhverv, der er fastlagt i forordning 797/85,
ikke har betydning for anden lovgivning.
Inden for de i forordningen angivne maksima for de refusionsberettigede
omkostninger vil en del af den danske stats udgifter til støtte til
tilplantninger, der opfylder de anførte betingelser, kunne refunderes.
Det anses imidlertid for hensigtsmæssigt gennem et tilskud fra det
offentlige at medvirke til at forbedre arronderingen af eksisterende
fredskove og at øge skovtilplantningen i skovrejsningsområder, også selv om
betingelserne i henhold til EF's tilplantningsordning ikke måtte være
opfyldt. Forslaget åbner derfor mulighed for at yde støtte i sådanne
tilfælde, uanset at udgifterne ikke er refusionsberettigede.
Som udgangspunkt for administrationen af den foreslåede
tilplantningsstøtteordning forudsættes det, at der som anført gennemføres en
udpegning af interesseområder for skovtilplantning som led i lands- og
regionplanlægningen. Denne planlægning kan navnlig baseres på
landbrugsplanlægningen og fredningsplanlægningen.
Med henblik på i særlig grad at fremme tilplantninger, der forbedrer
arronderingen af fredskove og nytilplantninger i skovrejsningsområderne,
foreslås tilplantningsstøtten differentieret, således at støtte ydes med en
højere sats i disse tilfælde, end den sats der vil blive anvendt ved
nytilplantniger, der inden for rammerne af EF's tilplantningsordning
gennemføres uden for skovrejsningsområderne.
I områder, der i lands- og regionplanlægningen udpeges som områder, hvor
enhver skovtilplantning er uønsket, vil der ikke blive ydet støtte til
tilplantning.
Det bemærkes i øvrigt, at tilplantning af landbrugsejendomme maksimalt kan
omfatte 25 pct., dog højst 25 ha af den del af ejendommen, der ikke var
tilplantet inden 1. august 1973. Landbrugsministeren kan dog fastsætte regler
om skovplantning i videre omfang, jf. landbrugslovens § 7a. Denne beføjelse
agtes i overensstemmelse med Struktur- og Planudvalgets anbefalinger anvendt
inden for skovrejsningsområderne.
Ved en tilrettelæggelse af tilplantningsordningen efter disse
retningslinier antages det, at ordningen først og fremmest vil være et
incitament ved tilplantninger i skovrejsningsområder og ved mindre
tilplantninger på ringere jorder, hvorimod ordningen kun i begrænset omfang
vil fremme tilplantninger på de gode landbrugsjorder, som primært må
forbeholdes egentlig jordbrugsdrift. Det er imidlertid hensigten at følge
udviklingen nøje, således at der vil kunne gribes ind gennem justeringer af
ordningens tilrettelæggelse, hvis disse forudsætninger viser sig ikke at
holde stik.
Det er tanken, at de foreslåede tilskudsmuligheder skal reserveres for
skovtilplantning med henblik på egentlig langsigtet skovdrift. Ved
administrationen af ordningen vil der blive stillet krav om, at der efter
skovlovens regler lyses fredskovspligt på det tilplantede areal for
herigennem at sikre den langsigtede drift, og at støttemidlerne anvendes i
overensstemmelse med det tilsigtede formål. Det er dog hensigten for så vidt
angår støtte til etablering af ny skov at indføre en 10 års fortrydelsesret,
således at en jordbruger inden for 10 år fra støttens udbetaling kan beslutte
sig til at fjerne tilplantningen mod at tilbagebetale støtten. Ved
tilbagebetalingen må der i givet fald svares et rentetillæg for at undgå, at
støtten anvendes som billig finansiering af tilplantninger i kort omdrift.
Det er ikke hensigten at støtte tilplantning med henblik på pyntegrønt- og
juletræproduktion i kort omdrift, men sådanne tilplantninger vil dog kunne
indgå som en del af et tilplantningsprojekt, hvis ikke der herved lægges
hindringer for lysning af fredsskovspligt. Som vilkår for
tilplantningsstøtten vil der blive stillet krav om, at tilplantning sker i
overensstemmelse med en forstligt forsvarlig tilplantningsplan, der er
udarbejdet i samarbejde med en efter § 21 udpeget særlig sagkyndig. Planerne
skal bl. a. indeholde oplysninger om arealstørrelse og placering,
produktions- og miljøforhold, tidsfølge for tilplantningen samt træartsvalg
og -sammensætning. Der vil ikke blive ydet støtte til tilplantninger under 2
ha.
Ved fastsættelsen af tilskuddets størrelse vil der, udover det om
tilplantninger i skovrejsningsområder og tilplantninger, der forbedrer
arronderingen af fredskove, anførte, i overensstemmelse med Struktur- og
Planudvalgets anbefalinger blive lagt vægt på at fremme velarronderede
nytilplantninger og anvendelsen af løvtræer i tilplantningerne. Tilskuddet
forventes fastsat, således at det gennemsnitlige tilskud i
skovrejsningsområder vil udgøre ca. 60 pct. af tilskudsgrundlaget.
Ved fordelingen af de støttemidler, der afsættes på de årlige finanslove,
vil midlernes anvendelse i øvrigt blive prioriteret, således at
velarronderede tilplantninger og tilplantninger inden for
skovrejsningsområder i særlig grad fremmes.
Ordningens administration vil blive endeligt tilrettelagt i
overensstemmelse med anbefalingerne i Struktur- og Planudvalgets 2.
delbetænkning.
Til den foreslåede § 20 a
Med forslaget søges muligheden for at yde en delvis EF-finansieret støtte
til fremme af miljøvenlige jordbrugsproduktionsmetoder i miljøfølsomme
områder udnyttet på en sådan måde, at der herigennem bidrages væsentligt til
virkeliggørelsen af regeringens planer og strategier på området
landbrug/miljø.
Med henblik på at sikre en snarlig anvendelse af den 3-årige
forsøgsordning foreslås det, at udpegningen af de miljøfølsomme områder
foretages som led i regionplanlægningen af amtsrådene efter forhandlig med
primærkommunerne, og på grundlag af de i de almindelige bemærkninger, pkt.
3c, nævnte retningslinier samt på baggrund af retningslinier, der er udstedt
af landbrugsministeren efter forhandling med miljøministeren. Som anført
under de almindelige bemærkninger vil der blive lagt vægt på, at hensynet til
etableringen af beskyttelsesbræmmer langs vandløb og omkring søer og moser i
særlig grad tilgodeses ved udpegningen af de miljøfølsomme områder.
De af amtsrådene udpegede miljøfølsomme områder indsendes til
Miljøministeriet i henhold til lov om lands- og regionplanlægning. De
indkomne områdeudpegninger med tilhørende dokumentation for de enkelte
områders miljøfølsomhed og forslag til overordnede programmer for områdernes
anvendelse oversendes til Landbrugsministeriet, der forelægger områderne og
programmerne for EF-Kommissionen med henblik på godkendelse af, at tilskud i
områderne kan refunderes af EUGFL.
Den endelige afgrænsning af de områder, hvor støtteordningen kan bringes i
anvendelse, fastlægges første gang i et landsplandirektiv efter lands- og
regionplanlovens § 4 af miljøministeren efter forhandling med
landbrugsministeren.
Inden for de således udpegede områder vil den enkelte jordbruger kunne
indgå en forvaltningskontrakt med amtsrådet. Efter aftale med amtsrådet vil
primærkommunen kunne indgå kontrakten på amtsrådets vegne. Ved
forvaltningskontrakten forpligter den pågældende jordbruger sig til i en
periode på mindst 5 år at tilrettelægge driften i overensstemmelse med det
aftalte detailprogram. Ved forpagtning skal såvel ejer som forpagter
forpligte sig hertil. Til dækning af det indkomsttab, der måtte følge af de
forpligtelser, den pågældende har påtaget sig, vil vedkommende modtage et
tilskud. Tilskuddets størrelse fastsættes af det enkelte amtsråd efter
retningslinier fastsat af landbrugsministeren efter forhandling med
miljøministeren.
Detailprogrammerne beskriver de mål, der skal opnås inden for rammerne af
de overordnede programmer, samt midlerne til opnåelse heraf, herunder de
betingelser som de enkelte driftsformer skal udøves under. Som eksempel kan
nævnes begrænsning af høslæt til bestemte perioder til sikring af særligt
udryddelsestruede dyre- og plantearter.
Detailprogrammerne for de enkelte områder udarbejdes som hovedregel af de
amtskommunale myndigheder i samarbejde med berørte lodsejere og
primærkommuner.
Det foreslås, at udgifterne ved ordningen afholdes af staten og for 15
pct.s vedkommende af amtsrådet. Vælger de kommunale myndigheder at udbetale
en supplerende præmie som supplement til det normale tilskud med henblik på
at fremme ordningens anvendelse, bærer amtsrådet (eller primærkommunen)
udgiften til den supplerende præmie fuldt ud.
Tilskuddet til den enkelte ansøger udbetales af amtsrådet i henhold til
indholdet af den konkrete forvaltningskontrakt. I de tilfælde, hvor
primærkommunen har indgået kontrakten, kan denne udbetale tilskuddet. På
baggrund af specificerede indberetninger fra de enkelte amtsråd om afholdte
udgifter til tilskud udbetaler Landbrugsministeriet den statslige andel af
tilskudsbeløbene til de pågældende myndigheder inden for rammerne af de
enkelte amtsråds andele af de på finansloven afsatte statslige støttemidler.
Landbrugsministeren søger efterfølgende EF-refusion af de afholdte statslige
udgifter.
Der vil blive stillet krav om, at amtsrådene som grundlag for den
statslige refusion foretager indberetninger om ordningens administration i
overensstemmelse med krav, der vil blive fastlagt af landbrugsministeren.
De af landsplandirektivet omfattede områder og fordelingen af disse
områder amtskommunerne imellem danner udgangspunkt for fordelingen af de på
finansloven afsatte statslige støttemidler.
Til den foreslåede § 20 c
Som nævnt i de almindelige bemærkninger har Kommissionen i forordning
(EØF) nr. 1272/88 af 29. april 1988 fastsat gennemførelsesbestemmelser for
ordningen vedrørende udtagning af agerjord.
Inden for rammerne af råds- og kommissionsforordningerne tænkes ordningen
tilrettelagt efter følgende retningslinier:
Den agerjord, som er omfattet af ordningen, jf. stk. 2, skal have været
udlagt med afgrøder, for hvilke der gælder en fælles markedsordning.
Efter de dyrkningsmæssige traditioner i Danmark drejer det sig især om
korn, sukkerroer, olieholdige frø samt ærter og bønner til foderbrug.
Udelukket fra ordningen vil være arealer, der har været udlagt med flerårige
kulturer (bl.a. frugttræer) og eksempelvis kartofler.
Det er hensigten at fastlægge, at ansøgere skal have dyrket det pågældende
areal i en periode på mindst et år forud for ansøgningens indgivelse. Normalt
vil ejere, der opsiger forpagtningsaftaler vedrørende agerjord, først kunne
søge om støtte til at tage det pågældende areal ud af produktion efter at
have dyrket det i 5 år efter opsigelsen.
Med hensyn til den nævnte referenceperiode er det - for at undgå at et
enkelt års dyrkningsmønster danner grundlag for støtte - hensigten at
fastsætte referenceperioden til mindst to vækstsæsoner inden for perioden 1.
juli 1985 til 30. juni 1988.
Det er endvidere hensigten at fastlægge det mindsteareal, der kan tages ud
af drift på den enkelte bedrift, til 1 ha. Herudover gælder forordningens
almindelige krav om mindst 20 pct. af de med markedsordningsprodukter dyrkede
arealer.
Til den foreslåede § 20 c, stk. 4
Som anført i de almindelige bemærkninger skal der træffes de nødvendige
foranstaltninger til, at de udtagne arealer opretholdes i god dyrkningsmæssig
stand, og således at der opnås miljømæssige fordele. Der vil derfor i
overensstemmelse med forordning 1272/88 blive fastsat begrænsninger med
hensyn til adgangen til at gødske, anvende plantebeskyttelsesmidler og
foretage ukrudtsbekæmpelse på de omfattede arealer. Med hensyn til adgangen
til at tilføre de udtagne arealer husdyrgødning, er det hensigten at
fastlægge bestemmelserne i overensstemmelse med harmonikravene i forbindelse
med animalsk produktion, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om
husdyrgødning, ensilage m.v.
Opretholdelsen af gode dyrkningsmæssige forhold og hensynet til miljøet
indebærer krav om, at der skabes eller bevares et passende plantedække.
Plantedækket kan forblive på arealerne hele året eller nedpløjes, afhængigt
af jordbundsforholdene. Det vil være tilladt at anlægge små beplantninger og
mindre vildtremisser.
Endvidere vil der blive stillet krav om vedligeholdelse af arealerne,
herunder bekæmpelse af visse former for ukrudt. Med henblik på beskyttelse af
miljøet og naturressourcerne, er det hensigten at forbyde mekanisk
jordbearbejdning på de vandløbsnære arealer.
Kravene til opretholdelse af gode dyrkningsmæssige forhold falder i et
vist omfang sammen med bestemmelserne om grønne marker, fastsat i
Landbrugsministeriets bekendtgørelse om sædskifte og gødningsplaner samt
grønne marker i jordbruget. For så vidt de udtagne arealer er udlagt med
afgrøder fastsat i denne bekendtgørelse, vil disse arealer kunne medtages i
opgørelsen af de grønne marker. Som eksempler herpå kan nævnes rajgræs,
vedvarende græsarealer og gul sennep.
Overholdelsen af kravene til vedligeholdelse af de udtagne arealer vil
blive administreret af Statens Plantetilsyn, som får mulighed for i særlige
tilfælde at dispensere fra bestemmelserne.
Tilplantes udtagne arealer med skov, vil der kunne ydes
tilplantningsstøtte efter betingelserne i den foreslåede § 19. Det er
hensigten at tillade tilplantning af udtagne arealer med såkaldt energiskov,
dog uden at der gives muliged for støtte hertil efter § 19.
Arealer, der udlægges til ikke-landbrugsmæssige formål, må ikke udnyttes
til vegetabilsk eller animalsk produktion. Det er hensigten i
overensstemmelse med Struktur- og Planudvalgets indstilling at begrænse
tilladelsen til tilfælde, hvor arealerne senere påny kan inddrages under
jordbrugsmæssig drift, jf. landbrugslovens § 7 a.
Med hensyn til muligheden for at arealer kan anvendes til græsning i
forbindelse med ekstensivt husdyrhold vil der i overensstemmelse med
forordning 1272/88 blive fastsat regler om, at der etableres permanente
græsarealer med en blanding af græsarter med ringe produktivitet. Det vil
ikke blive tilladt at vande eller at tilføre disse arealer (mineralsk eller
organisk) gødning bortset fra det, som dyrene efterlader under græsningen.
Det er dog tilladt at gødske i forbindelse med etablering af græsarealerne.
Endvidere vil det ikke blive tilladt at anvende bekæmpelsesmidler.
Bjærgning af hø er begrænset til et slæt pr. år med henblik på forbrug på
bedriften.
Der vil endvidere blive fastsat bestemmelser, der forpligter
støttemodtageren til at overholde en belægningsgrad på hele bedriften på
højst et storkreatur pr. ha samlet grovfoderareal eller til ikke at øge det
oprindelige antal storkreaturer.
Da en ordning med mulighed for at udlægge de udtagne arealer med linser,
kikærter eller vikke vil være vanskelig at administrere, og da der er fastsat
markedsordninger for flere af afgrøderne, der dermed ville kunne opnå dobbelt
støtte, er det ikke hensigten at indføre denne ordning her i landet.
Det er hensigten af administrative årsager - og på grund af manglende
erfaringer med en ordning som denne - forsøgsvis at fastsætte et ensartet
præmiesystem for hele landet. Der vil dog bl.a. blive taget hensyn til, om de
udtagne arealer indgår i omdriften eller anvendes til ekstensivt husdyrhold.
Benyttes de udtagne arealer til ekstensivt husdyrhold vil støtten blive
nedsat med 40 pct.
Hvis de udtagne arealer anvendes til ikke-landbrugsmæssige formål vil
støtten blive fastsat individuelt, idet der tages hensyn til den indkomst,
der opnås ved anvendelsen.
Til den foreslåede § 20 d
Som anført ovenfor i de almindelige bemærkninger er medlemsstaterne
forpligtede til at indføre en støtteordning til ekstensivering for så vidt
angår overskudsprodukter.
Ved gennemførelsen i Danmark er det hensigten at begrænse ordningen i 1989
til oksekød. Da ordningen fra 1. januar 1990 vil være obligatorisk for alle
overskudsprodukter, foreslås det i § 20d, stk. 2, at landbrugsministeren
bemyndiges til at fastsætte hvilke produkter, der er omfattet af ordningen.
Retningslinierne for ordningens administration vil først kunne fastlægges,
når indholdet af Kommissionens gennemførelsesbestemmelser er bekendt.
Til den foreslåede § 20d, stk. 4
Det er af administrative hensyn hensigten, at reglerne for ekstensivering
og tilskuddet dertil i videst muligt omfang udformes i overensstemmelse med
de tilsvarende regler i udtagningsordningen.
Til den foreslåede § 20e
Bestemmelsen omfatter tilskud til omstilling fra overskuds- til
ikke-overskudsproduktioner. Da Rådet endnu ikke har fastsat listen over de
produkter, der kan indgå i en omstillingsordning, har bestemmelsen alene
karakter af en bemyndigelse, som gør det muligt at gennemføre ordningen i
Danmark, når de nødvendige EF-regler er vedtaget.
Til § 1, nr. 6
Ansøgninger efter forbedringsordningen og udtagnings- og
ekstensiveringsordningerne skal udfærdiges i samarbejde med sagkyndige
konsulenter, som er udpeget af landbrugsministeren (Jordbrugsdirektoratet).
Ansøgninger om støtte til tilplantning skal på tilsvarende måde udfærdiges i
samarbejde med konsulenter med forstlig ekspertise. Det er derfor hensigten
at udvide kredsen af særlig sagkyndige med skovkonsulenter indstillet af
Dansk Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab.
Til § 1, nr. 8-12
Med ændringerne udvides bestemmelserne vedrørende bortfald af støtte til
også at omfatte de foreslåede ordninger.
Efter 2. behandling den 23. maj 1989
§ 1
I lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til forbedring af strukturen og
effektiviteten i jordbruget foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme
områder
§ 20 a. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet eller
kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til ejere og forpagtere af
jordbrugsbedrifter i miljøfølsomme områder. Ejere og forpagtere skal inden
for rammerne af et særligt program for området i en periode på mindst 5 år
over for amtsrådet eller kommunalbestyrelsen forpligte sig til at indføre
eller opretholde produktionsmetoder i jordbruget, der er forenelige med
kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller kravet om
bevaring af naturen og landskabet.
Stk. 2. Amtsrådet udpeger efter forhandling med kommunalbestyrelsen de i
stk. 1 nævnte miljøfølsomme områder, der endeligt fastlægges som led i lands-
og regionplanlægningen.
Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om udpegning af
områder efter stk. 2, om de tilskudsberettigede foranstaltninger efter stk. 1
samt om størrelse og ydelse af tilskud.
Stk. 4. Udgifterne til tilskud efter stk. 1 afholdes af staten og
amtskommunen. Amtskommunen afholder 15 pct. af tilskuddene efter stk. 1.
Amtsrådet eller kommunalbestyrelsen kan herudover yde et supplerende tilskud
for at fremme indgåelse af forpligtelser efter stk. 1. Udgifterne til de
supplerende tilskud afholdes af amtskommunen henholdsvis kommunen.
Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter den beløbsramme, inden for hvilken
det enkelte amtsråd kan give tilsagn om tilskud efter stk. 1.
Kommunalbestyrelsen giver tilsagn inden for det pågældende amtsråds
beløbsramme.
§ 20 b. Tilsagn om statstilskud efter § 20 a, stk. 1, kan gives inden for
et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.
2. I§ 21, stk. 1, udgår »efter kapitel 2 og 3«.
3. § 21, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Landbrugsministeren kan efter indhentet udtalelse
fra De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk
Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Skovforening, De
Danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab godkende personer til
at bistå med at udfærdige ansøgninger m.v. Landbrugsministeren kan fastsætte
antallet af personer, der kan godkendes, og hvilke opgaver disse personer kan
bistå med.«
4. I § 22 ændres »arbejder« til:
»foranstaltninger«.
5. § 26, stk. 1, nr. 1, ophæves.
Nr. 2, 3 og 4 bliver herefter nr. 1, 2 og 3.
6. I § 26, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »hvis«:
»ejer- eller«.
7. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7, 7 a og 7 b bortfalder
desuden,
1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl
eller mangler,
2) hvis forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de
omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes,
3) hvis produktionen ikke nedsættes, jf. §§ 20 c og 20 d, eller
4) hvis omstillingen ikke gennemføres, jf. § 20 e.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
8. I § 26, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og
2« til: »stk. 1, 2 og 3«.
9. I § 26, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og
2« til: »stk. 1, 2 og 3«.
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
Ændringsforslaget stillet den 25. maj 1989
Af landbrugsministeren:
Til § 1
6) I det under nr. 1 foreslåede § 20 a, stk. 4, udgår
3. og 4. pkt.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er alene af teknisk karakter, idet det i
tillægsbetænkningen stillede ændringsforslag nr. 3, som hermed trækkes
tilbage, fejlagtigt henviser til 2. pkt. og 3. pkt.
Ændringsforslaget stillet den 1. juni 1989
Af Bjørn Westh (S):
7) Det under nr. 7 foreslåede nye § 26, stk. 3, affattes
således:
» Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7 og 7 a bortfalder desuden,
1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl
eller mangler, eller
2) hvis forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de
omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Bemærkninger
Til nr. 7
Ændringsforslaget stilles i konsekvens af en eventuel vedtagelse af
ændringsforslag nr. 2 i tillægsbetænkningen (underændringsforslag til
ændringsforslag nr. 1), hvormed landbrugsministeren bl.a. fik bemyndigelse
til at yde tilskud til skovtilplantning. Skulle ændringsforslag nr. 2 blive
vedtaget, trækkes ændringsforslag nr. 5, ligeledes i tillægsbetænkningen,
tilbage.
forkastes ændringsforslag nr. 2, opretholdes ændringsforslag nr. 5
fortsat, mens nærværende ændringsforslag trækkes tilbage.
Officielle noter
(* 1) EF-Tidende nr. L 167 af 26. juni 1987, s., 28-32
(* 2) EF-Tidende nr. L 106 af 27. april 1988, s., 28-32.
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 215 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET (SOCIO-STRUKTURELLE FORANSTALTNINGER M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988
- Bekendtgørelse om tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme områder Retsinformation · 25. april 1991
- 1989 LSF 20 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET Retsinformation · 14. juni 1990
- 1992 LSF 190 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET OG OM OPHÆVELSE AF LOV OM ØKOLOGISK JORDBRUGSPRODUKTION OG LOV OM TILSKUD TIL SKOVFORBEDRENDE FORANSTALTNINGER Retsinformation · 2. juli 1993
- Vejledning om tilskudsordning for jordbrugsdrift i miljøfølsomme områder Retsinformation · 25. september 1997
- Cirkulære om afgrænsning af arealer, der er omfattet af ordningen om tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme områder. (Til samtlige amtsråd.) Retsinformation · 7. april 1990