Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 70 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET

1988/1 LSF 70Lovforslag som fremsatFolketinget13. juli 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til forbedring af strukturen og

effektiviteten i jordbruget foretages følgende ændringer:

1. Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 7 a

Tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme

områder

§ 20 a. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet eller

kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til ejere og forpagtere af

jordbrugsbedrifter i miljøfølsomme områder. Ejere og forpagtere skal inden

for rammerne af et særligt program for området i en periode på mindst 5 år

over for amtsrådet eller kommunalbestyrelsen forpligte sig til at indføre

eller opretholde produktionsmetoder i jordbruget, der er forenelige med

kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller kravet om

bevaring af naturen og landskabet.

Stk. 2. Amtsrådet udpeger efter forhandling med kommunalbestyrelsen de i

stk. 1 nævnte miljøfølsomme områder, der endeligt fastlægges som led i lands-

og regionplanlægningen.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om udpegning af

områder efter stk. 2, om de tilskudsberettigede foranstaltninger efter stk. 1

samt om størrelse og ydelse af tilskud.

Stk. 4. Udgifterne til tilskud efter stk. 1 afholdes af staten og

amtskommunen. Amtskommunen afholder 15 pct. af tilskuddene efter stk. 1.

Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter den beløbsramme, inden for

hvilken det enkelte amtsråd kan give tilsagn om tilskud efter stk. 1.

Kommunalbestyrelsen giver tilsagn inden for det pågældende amtsråds

beløbsramme.

§ 20 b. Tilsagn om statstilskud efter § 20 a, stk. 1, kan gives inden for

et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.«

2. I § 21, stk. 1, udgår »efter kapitel 2 og 3«.

Læs alt

3. § 21, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Landbrugsministeren kan efter indhentet udtalelse

fra De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk

Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Skovforening, De

Danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab godkende personer til

at bistå med at udfærdige ansøgninger m.v. Landbrugsministeren kan fastsætte

antallet af personer, der kan godkendes, og hvilke opgaver disse personer kan

bistå med.«

4. I § 22 ændres »arbejder« til:

»foranstaltninger«.

5. § 26, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2, 3 og 4 bliver herefter nr. 1, 2 og 3.

6. I § 26, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »hvis«:

»ejer- eller«.

7. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Støtte efter kapitel 7 a bortfalder desuden, hvis

forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de omhandlede

produktionsmetoder ikke opfyldes.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

8. I § 26, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og

2« til: »stk. 1, 2 og 3«.

9. I § 26, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og

2« til: »stk. 1, 2 og 3«.

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til forbedring af strukturen og

effektiviteten i jordbruget foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om tilskud til

skovtilplantning på andre betingelser end dem, der følger af de i stk. 1

nævnte forordninger.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2. I overskriften til kapitel 7 ændres

»skovbrugsforanstaltninger« til: »skovtilplantning«.

3. § 19 affattes således:

» § 19. Landbrugsministeren kan yde tilskud til tilplantning

med skov på arealer, hvorpå der tinglyses fredskovspligt.

Stk. 2. Uden for skovrejsningsområder, der fastlægges som led i lands- og

regionplanlægningen, kan tilskud alene ydes til tilplantninger, der forbedrer

eksisterende fredskoves arrondering samt til andre tilplantninger,

1) der gennemføres på jordbrugsbedrifter, hvor ejeren eller forpagteren

har jordbrug som hovederhverv, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4, eller

2) der gennemføres på arealer, hvortil ejeren eller forpagteren modtager

tilskud til nedbringelse af produktionen i medfør af reglerne i § 20 c.

Stk. 3. Tilskud kan dog ikke ydes til foranstaltninger, der gennemføres i

områder, der i lands- og regionplanlægningen er udlagt som områder, hvor

skovtilplantning er uønsket.

Stk. 4. Tilskud kan ikke ydes til arbejder, som ejeren er forpligtet til

at udføre over for offentlige myndigheder.

Stk. 5. Tilskud ydes til de samlede tilplantningsomkostninger inden for et

af landbrugsministeren fastsat maksimum. Tilskuddet udgør en af

landbrugsministeren fastsat del af tilskudsgrundlaget og kan ikke overstige

1) 75 pct. af tilskudsgrundlaget for tilplantninger, der forbedrer

eksisterende fredskoves arrondering,

2) 75 pct. af tilskudsgrundlaget for andre tilplantninger i

skovrejsningsområder,

3) 50 pct. af tilskudsgrundlaget for andre tilplantninger uden for

skovrejsningsområder.

Stk. 6. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af

tilskud til sammenslutninger af jordbrugere, der gennemfører de af stk. 2,

nr. 1, omfattede tilplantninger.

Stk. 7. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til

tilskud, om de tilskudsberettigede foranstaltninger og om størrelse og ydelse

af tilskud.«.

4. Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 7a

Tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme

områder

§ 20a. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet eller

kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til ejere og forpagtere af

jordbrugsbedrifter i miljøfølsomme områder. Ejere og forpagtere skal inden

for rammerne af et særligt program for området i en periode på mindst 5 år

over for amtsrådet eller kommunalbestyrelsen forpligte sig til at indføre

eller opretholde produktionsmetoder i jordbruget, der er forenelige med

kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller kravet om

bevaring af naturen og landskabet.

Stk. 2. Amtsrådet udpeger efter forhandling med kommunalbestyrelsen de i

stk. 1 nævnte miljøfølsomme områder, der endeligt fastlægges som led i lands-

og regionplanlægningen.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om udpegning af

områder efter stk. 2, om de tilskudsberettigede foranstaltninger efter stk.

1, samt om størrelse og ydelse af tilskud.

Stk. 4. Udgifterne til tilskud efter stk. 1 afholdes af staten og

amtskommunen. Amtskommunen afholder 15 pct. af tilskuddene efter stk. 1.

Amtsrådet eller kommunalbestyrelsen kan herudover yde et supplerende tilskud

for at fremme indgåelse af forpligtelser efter stk. 1. Udgifterne til de

supplerende tilskud afholdes af amtskommunen, henholdsvis kommunen.

Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter den beløbsramme, inden for hvilken

det enkelte amtsråd kan give tilsagn om tilskud efter stk. 1.

Kommunalbestyrelsen giver tilsagn inden for det pågældende amtsråds

beløbsramme.

§ 20b. Tilsagn om statstilskud efter § 20a, stk. 1, kan gives inden for et

beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

Kapitel 7b

Tilskud til nedsættelse eller omstilling af jordbrugsproduktion

§ 20c. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af

jordbrugsbedrifter, der tager agerjord ud af produktionen.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke jorder der er

omfattet af tilskudsmuligheden efter stk. 1.

Stk. 3. Tilsagn om tilskud efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren

forpligter sig til i en periode på mindst 5 år at tage mindst 20 pct. af

bedriftens agerjord, jf. stk. 2, ud af produktionen.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter regler om anvendelsen og

behandlingen af de jorder, der tages ud af produktionen, og om størrelse og

ydelse af tilskud.

§ 20d. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af

jordbrugsbedrifter til nedsættelse af produktionen af jordbrugsprodukter.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke produkter der er

omfattet af tilskudsmuligheden efter stk. 1.

Stk. 3. Tilsagn om tilskud efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren

forpligter sig til i en periode på mindst 5 år at nedsætte bedriftens

produktion af det pågældende produkt med mindst 20 pct.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af

produktionsnedsættelsen i stk. 3 og om størrelse og ydelse af tilskud.

§ 20e. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af

jordbrugsbedrifter, der omstiller produktionen fra overskudsprodukter til

ikke-overskudsprodukter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilke

foranstaltninger der er tilskudsberettigede efter stk. 1.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om størrelse og

ydelse af tilskud.

§ 20f. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang

støtte til nedsættelse, omlægning eller ophør af produktionen efter andre

regler skal medføre nedsættelse eller bortfald af tilskud efter denne lov.

§ 20g. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for et

beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.«.

5. I § 21, stk. 1, udgår: »efter kapitel 2 og 3«.

6. § 21, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Landbrugsministeren kan efter indhentet udtalelse

fra De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk

Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Skovforening, De

Danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab godkende personer til

at bistå med at udfærdige ansøgninger m.v. Landbrugsministeren kan fastsætte

antallet af personer, der kan godkendes, og hvilke opgaver disse personer kan

bistå med.«.

7. I § 22 ændres »arbejder« til:

»foranstaltninger«.

8. § 26 stk. 1, ophæves. Nr. 2, 3 og 4 bliver herefter nr. 1, 2 og

3

.

9. I § 26, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »hvis«:

»ejer- eller«.

10. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7, 7a og 7b bortfalder

desuden,

1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl

eller mangler,

2) hvis forpligtelsen i § 20a til at opretholde eller indføre de

omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes,

3) hvis produktionen ikke nedsættes, jf. §§ 20c og 20d, eller

4) hvis omstillingen ikke gennemføres, jf. § 20e.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

11. I § 26, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og

2« til: »stk. 1, 2 og 3«.

12. I § 26, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og

2« til: »stk. 1, 2 og 3«.

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund

Med lovforslaget tilsigtes en gennemførelse i Danmark af de af Rådet for

De Europæiske Fællesskaber den 15. juni 1987 og den 25. april 1988 vedtagne

ændringer af forordningen om forbedring af landbrugsstrukturernes

effektivitet, samt en udbygning af de i forbedringsloven indeholdte

muligheder for at yde støtte til tilplantning med skov. Med tilføjelse af

bestemmelser om en udtagningsordning og de deraf følgende ændringer i

ekstensiverings- og omstillingsordningerne svarer forslaget med enkelte

øvrige ændringer til lovforslag L 215 (Folketingsåret 1987-88).

Rådet vedtog den 15. juni 1987 forordning (EØF) nr. 1760/87 om ændring af

forordning (EØF) nr. 797/85, (EØF) nr. 270/79, (EØF) nr. 1360/78 og (EØF) nr.

355/77 for så vidt angår landbrugsstrukturerne og tilpasningen af landbruget

til den nye markedssituation samt bevaringen af landskabet

(ændringsforordningen om de socio-strukturelle foranstaltninger).1) Endvidere

har Rådet den 25. april 1988 vedtaget forordning (EØF) nr. 1094/88 om ændring

af forordning (EØF) nr. 797/85 og (EØF) nr. 1760/87 for så vidt angår

nedlæggelse af agerjord samt ekstensivering og omstilling af produktionen.2)

Med ændringsforordningerne er foretaget en tilpasning af den fælles

landbrugsstrukturpolitik i form af en række foranstaltninger, der sigter mod

begrænsning og omlægning af landbrugsproduktionen, opretholdelse af

landbrugsindkomsterne, fremme af miljøvenlige produktionsformer og øget

tilplantning af landbrugsarealer med skov.

Medlemsstaterne skal inden den 14. juli 1988 gennemføre

ændringsforordningernes obligatoriske bestemmelser om en udtagningsordning og

inden den 1. januar 1989 de obligatoriske bestemmelser om ekstensiverings- og

omstillingsordningerne. Indtil den 31. december 1989 kan medlemsstaterne dog

begrænse ekstensiveringsordningen til kun at omfatte oksekød og vin. Formålet

med lovforslaget er bl.a. at fastsætte de hovedbestemmelser, der er

nødvendige for forordningernes anvendelse i Danmark.

Hovedparten af foranstaltningerne i den oprindelige rådsforordning 797/85

blev gennemført i Danmark ved lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til

forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (forbedringsloven),

som derfor nu foreslås ændret til også at omfatte en række af de

foranstaltninger, der er indeholdt i ændringsforordningerne, ligesom

mulighederne for at yde støtte til tilplantning med skov foreslås udbygget.

Om Folketingets behandling af lov nr. 198 af 9. april 1986 henvises til

Folketingstidende 1985-86: Forh.sp. 74, 511, 7697 og 9117, A. sp. 483, B. sp.

939 og 1261 og C. sp. 441.

Om behandlingen af lovforslag L 215 (folketingsåret 1987-88) henvises til

Folketingstidende 1987-88: Forh. sp. 6794 og 7835.

2. Rådets forordning (EØF) nr. 1760/87 om de socio-strukturelle

foranstaltninger og Rådets forordning (EØF) nr. 1094/88 om udtagning m.v.

Ved ændringsforordningerne er Rådets forordning (EØF) 797/85 om forbedring

af landbrugsstrukturernes effektivitet udbygget. De væsentligste ændringer er

følgende:

a. Støtte til udtagning af agerjord

Der skal indføres en støtteordning, som skal tilskynde landmænd, herunder

deltidslandmænd til at nedsætte produktionen ved at tage agerjord ud af

produktion.

Kommissionen kan dog give en medlemsstat tilladelse til ikke at anvende

ordningen i områder, hvor naturforholdene eller risikoen for affolkning taler

imod en produktionsnedsættelse. Ordningen svarer i princippet til

ekstensiveringsordningen, idet produktionsnedsættelsen dog alene er knyttet

til en udtagning af en del af det dyrkede areal, fremfor

ekstensiveringsordningens udbyttenedsættelse.

Efter ordningen kan der ydes støtte til jordbrugere, som udtager arealer,

der har været udlagt med produkter, der er omfattet af en fælles

markedsordning. Mindst 20 pct. af disse arealer på den enkelte bedrift skal

omfattes og udgøre mindst 1 ha.

Agerjorden skal i en periode på mindst 5 år, men med mulighed for

opsigelse fra landmandens side efter 3 år, tages ud af produktionen. Den

udtagne agerjord kan braklægges med mulighed for omdrift, anvendes til

ikke-landbrugsmæssige formål eller tilplantes med skov. Medlemsstaterne kan

dog i en forsøgsperiode tillade, at arealerne anvendes til græsning med

henblik på ekstensivt husdyrhold eller til produktion af linser, kikærter og

vikke.

Der skal træffes de nødvendige foranstaltninger til, at de udtagne arealer

opretholdes i god dyrkningsmæssig stand, herunder med henblik på beskyttelse

af miljøet og naturressourcerne.

Støtten skal fastsættes under hensyn til indkomsttabet, og således at

ordningen gøres effektiv, samtidig med at overkompensation undgås.

Støtten skal udgøre mellem 100 ECU og 600 ECU, i særlige tilfælde dog 700

ECU pr. ha.

Anvendes arealerne til ekstensivt husdyrhold eller linser, kikærter eller

vikke, skal støtten nedsættes med mellem 40 og 60 pct.

Landmænd, der modtager udtagningsstøtte kan ikke for de udtagne arealer

modtage støtte efter de nedenfor under (b) omhandlede støtteordninger.

EUGFL (EF's landbrugsfond) refunderer udgifterne til ordningen efter

følgende satser:

- 50 pct. for den del af støtten, der ikke overstiger 200 ECU/ha pr. år,

- 25 pct. for den del af støtten, der overstiger 200 ECU men ikke 400

ECU/ha pr. år, og

- 15 pct. for den del af støtten, der overstiger 400 ECU men ikke 600

ECU/ha pr. år.

For ekstensivt husdyrhold og proteinafgrøder er satserne dog:

- 50 pct. for den del af støtten, der ikke overstiger 100 ECU/ha pr. år,

- 25 pct. for den del af støtten, der overstiger 100 ECU men ikke 200

ECU/ha pr. år, og

- 15 pct. for den del af støtten, der overstiger 200 ECU men ikke 300

ECU/ha pr. år.

Gennemførelsesbestemmelserne for udtagningsordningen er fastsat i

Kommissionens forordning (EØF) nr. 1272/88 af 29. april 1988 om

gennemførelsesbestemmelser for støtteordningen til fremme af nedlæggelsen af

agerjord, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 20c nedenfor.

b. Støtte til ekstensivering og omstilling

Der skal indføres støtteordninger, der skal tilskynde landbrugerne,

herunder deltidslandmænd, til ekstensivering og omstilling af produktionen.

Medlemsstaterne er forpligtede til at gennemføre disse ordninger.

Kommissionen kan dog give en medlemsstat tilladelse til ikke at anvende

ordningen i områder, hvor naturforholdene eller risikoen for affolkning taler

imod en produktionsnedsættelse.

Omstillingsordningen omfatter støtte til omstilling af produktionen fra

overskuds- til ikke-overskudsprodukter.

Ændringsforordningerne indeholder blot en programerklæring vedrørende

omstillingsordningen. Ifølge forordning 1094/88 skal Rådet på forslag af

Kommissionen fastsætte en liste over de produkter, til hvilke en omstilling

kan tillades samt betingelserne og de nærmere bestemmelser for ydelse af

støtten. Kommissionen har endnu ikke fremlagt forslag til denne liste.

Ekstensiveringsordningen omfatter støtte til nedsættelse af produktionen

af overskudsprodukter. Det er en forudsætning for støtten, at produktionen af

det pågældende produkt på den enkelte bedrift i en periode på mindst 5 år er

nedsat med mindst 20 pct., uden at kapaciteten for anden overskudsproduktion

forøges. Som overskudsprodukter betragtes produkter, der ikke til stadighed

kan afsættes normalt på fællesskabsplan uden støtteordninger. Indtil udgangen

af 1989 kan medlemsstaterne begrænse ordningen til oksekød og vin.

Forordningen overlader til medlemsstaterne at fastsætte

ekstensiveringsmåderne. Ekstensivering gennem udtagning af arealer kan dog

ikke længere anvendes, idet denne metode nu danner grundlag for den under

pkt. a omtalte ordning.

Støtte efter ekstensiveringsordningen vil udelukke støtte til samme

arealer efter udtagningsordningen eller omstillingsordningen.

Støttens størrelse vil afhænge af de forpligtelser, modtageren har

indgået, samt af indtægtstabene. Den maksimale refusionsberettigede støtte

vil blive fastlagt af Kommissionen som led i gennemførelsesbestemmelserne.

Disse foreligger endnu ikke.

EUGFL refunderer for Danmarks vedkommende 25 pct. af udgifterne.

Ekstensiveringsordningen gælder for en forsøgsperiode på 3 år fra den 29.

juni 1987, hvilket indebærer, at der i en periode på 3 år vil kunne gives

tilsagn om ekstensiveringsstøtte for en støtteperiode på mindst 5 år.

c. Støtte i miljøfølsomme områder

Der kan indføres en ordning med tilskud til landbrugere, herunder

deltidslandmænd, i områder, der er følsomme med hensyn til beskyttelse af

miljøet og naturressourcerne eller bevaring af naturen og landskabet, med det

formål at fremme indførelsen eller opretholdelsen af produktionsmetoder, som

er forenelige med kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller

med kravet om bevaring af naturen og landskabet.

Der skal opstilles særlige programmer for mindst 5 år for hvert af de

pågældende områder. Inden for rammerne heraf kan landbrugeren forpligte sig

til at indføre eller opretholde de nævnte produktionsmetoder.

Det refusionsberettigede maksimumstilskud udgør 100 ECU pr. ha (ca. 875

kr.). Inden for dette maksimum refunderer EUGFL for Danmarks vedkommende 25

pct. af udgifterne. Medlemsstaterne kan fastsætte højere arealpræmier.

Ordningen forudsætter ikke fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser på

EF-niveau. Medlemsstaterne fastlægger de miljøfølsomme områder og de særlige

programmer, som derefter skal godkendes af Kommissionen.

Ordningen vedrørende de miljøfølsomme områder gælder i lighed med

ekstensiveringsordningen i en tre-årig forsøgsperiode.

d. Skovbrugsforanstaltninger

Efter rådsforordning 797/85 kan der ydes støtte til tilplantning med skov

og til en række andre skovbrugsforanstaltninger. Det er efter forordningen en

forudsætning, at tilskudsmodtager har landbrug som hovederhverv.

For at fremskynde yderligere skovtilplantning er modtagerkredsen ved

ændringsforordningerne udvidet til også at omfatte landmænd, der modtager

støtte efter ekstensiverings- eller udtagningsordningen, uanset hovederhverv.

Samtidig er det refusionsberettigede maksimum ved tilplantning med skov

forhøjet til 1.800 ECU (ca. 15.750 kr.) pr. hektar.

EUGFL refunderer for Danmarks vedkommende 25 pct. af udgifterne inden for

visse grænser.

Denne ordning løber over samme periode som de øvrige foranstaltninger i

rådsforordning 797/85, d.v.s. indtil udgangen af 1994.

e. Støtte i bjergområder og ugunstigt stillede områder

Som led i de socio-strukturelle foranstaltninger er der gennemført visse

ændringer af ordningen vedrørende støtte i bjergområder og ugunstigt stillede

områder. Ordningen er ikke indført i Danmark.

3. Struktur- og Planudvalgets delbetænkninger for så vidt angår

gennemførelsen af de socio-strukturelle foranstaltninger

Landbrugsministeren nedsatte den 25. marts 1987 Struktur- og Planudvalget,

der bl.a. skulle udarbejde oplæg til gennemførelsen af EF's

socio-strukturelle foranstaltninger i Danmark.

Udvalget har i 1987 afgivet 1. delbetænkning (betænkning nr. 1122 om

gennemførelsen af EF's socio-strukturelle foranstaltninger i Danmark) og i

1988 2. delbetænkning (betænkning nr. 1145 om opfølgning af

marginaljordsstrategien i Landbrugsministeriets lovgivning m.v.).

a. Omstillingsordning

Udvalget har ikke behandlet omstillingsordningen.

b. Ekstensiveringsordningen

Struktur- og Planudvalget har anbefalet, at ekstensiveringsordningen

indføres uden nogen begrænsning i det geografiske anvendelsesområde.

Ordningen skal betragtes som et tilbud, der kan benyttes af alle jordbrugere.

På grund af ændringen af ekstensiveringsordningen har udvalgets

overvejelser om ekstensivering på grundlag af arealreduktioner ikke længere

betydning for ordningens gennemførelse, hvorimod en række af udvalgets

synspunkter vil kunne lægges til grund ved gennemførelsen af

udtagningsordningen.

For så vidt angår beregning af støtten til ekstensivering af

kornproduktion har udvalget anbefalet en ordning baseret på et sæt generelle

støttesatser, der differentieres på grundlag af det tidligere udbytteniveau

på de ekstensiverede arealer.

På oksekødsområdet har udvalget peget på, at oksekødsproduktionen i EF

forventes at falde i de kommende år på grund af Rådets beslutninger om

begrænsninger i mælkeproduktionen. På denne baggrund og på grund af

usikkerheden om gennemførelsesbestemmelsernes indhold har udvalget ikke

foreslået en konkret ekstensiveringsmetode for oksekødsproduktionen.

Udvalget har overvejet ekstensivering ved nedsættelse af antallet af de

spæde tyrekalve, der indgår i produktionen, omlægning af produktionen af

ungtyrekød til kalvekødsproduktion og overgang til ekstensiv studeproduktion.

En ordning med overgang fra mælkeproduktion til oksekødsproduktion fra

ammekøer med en samtidig reduktion af koantallet anbefales undersøgt nærmere.

Udvalget har ikke peget på konkrete ekstensiveringsmåder for oksekød, men

har anbefalet, at der gives mulighed for at kombinere flere

ekstensiveringsmåder på den enkelte bedrift.

c. Støtte i miljøfølsomme områder

Det har været Struktur- og Planudvalgets opfattelse, at ordningen skal

anvendes i områder, hvor beskyttelsesinteresserne har en sådan karakter og

prioriteres så højt, at det er ønskeligt at supplere eventuelle generelle

reguleringer eller andre foranstaltninger med det særlige tilbud, som

ordningen indeholder.

Grundlaget for ordningen er udpegning af områder og udarbejdelse af

programmer for områdernes anvendelse, hvori det angives, hvilke særlige

natur- og miljøinteresser, der skal tilgodeses. Det har været udvalgets

opfattelse, at den eksisterende planlægning er tilstrækkeligt grundlag for at

gennemføre områdeudpegningen, og at amtsrådet efter statslige retningslinier

og efter forhandling med primærkommunerne skal stå for denne udpegning.

Amtsrådet kan prioritere de udpegede områder.

Udvalget har konkret foreslået, at ordningen skal medvirke til:

- at bevare ekstensivt dyrkede arealer, f.eks. strandenge, overdrev og

ferske enge,

- at beskytte vandløbs- og sønære arealer, som er oplande til særligt

følsomme recipienter og

- at beskytte områder, der er særligt følsomme over for intensiv

landbrugsdrift, f.eks. over visse særligt sårbare grundvandsressourcer,

og at dette bør fremgå af de statslige udmeldinger.

Udvalget har foreslået, at den endelige afgrænsning af de miljøfølsomme

områder fastlægges i et landsplandirektiv.

Programmet for det enkelte område udgør grundlaget for aftaler mellem det

offentlige og den enkelte jordbruger eller sammenslutning af jordbrugere.

Programmerne, der udarbejdes af amtskommunen (eller primærkommunen) i snævert

samarbejde med de berørte jordbrugere, skal kunne sætte den enkelte

jordbruger i stand til at vurdere konsekvenserne af at indgå en aftale under

programmet.

Udvalget har anbefalet at lade amts- og/eller primærkommunerne deltage i

støtteordningens finansiering.

d. Skovbrugsforanstaltninger

Udvalget har bl.a. overvejet vilkårene for støtte til private

tilplantninger samt koblingen mellem en udpegning af tilplantningsområder

m.v. i regionplanlægningen og anvendelsen af offentlige midler til fremme af

tilplantningsaktiviteten.

Udvalget har fundet, at det som vilkår for støtte til de enkelte

tilplantninger må kræves:

- at arealet pålægges tinglyst fredskovspligt, dog således, at ejeren ved

nytilplantninger sikres en fortrydelsesret inden for de første 10 år efter

tilplantningen, med mindre tilplantningen er etableret for at forbedre

arronderingen af eksisterende fredskov,

- at der etableres skovbryn - fortrinsvis bestående af løvtræer og buske,

og

- at der udarbejdes en tilplantningsplan.

Udvalget har foreslået, at der gennemføres en skovplanlægning med tre

områdekategorier, nemlig skovrejsningsområder, områder inden for hvilke

tilplantning er uønsket, og den øvrige del af det åbne land.

Udvalget har anbefalet, at der skal kunne ydes tilskud til

nytilplantninger og arronderingstilplantninger i skovrejsningsområder, og at

der ikke ydes støtte til tilplantninger i områder, hvor tilplantning er

uønsket. Med hensyn til de øvrige områder har udvalget anbefalet støtte til

arronderingstilplantninger og diskuteret forskellige modeller for etablering

af en kobling mellem skovplanlægning og støtte til nytilplantninger.

Udvalget har i øvrigt fundet, at der ikke bør ydes støtte til etableringen

af juletræ- og pyntegrøntkulturer.

Udvalget har ikke foreslået konkrete støttesatser, men har anbefalet, at

støtten differentieres efter skovenes arronderingsforhold, og at

støttesatserne fastlægges, således at tilplantninger med løvtræ gøres

økonomisk mere attraktive end nåletrætilplantninger, hvis der ønskes en

forøgelse af løvtræandelen i støttede tilplantninger.

For så vidt angår administrationen af tilskud til tilplantning efter

forbedringsloven har udvalget anbefalet, at de nærmere retningslinier samt de

nærmere vilkår for støtte, herunder generelle krav med hensyn til

træartsvalg, skovbryn m.v., fastlægges af Landbrugsministeriet i samarbejde

med Miljøministeriet.

4. Lovforslagets formål

Med lovforslaget tilsigtes i Danmark at gennemføre EF's udtagnings-,

ekstensiverings- og omstillingsordninger, ordningen vedrørende støtte i

miljømæssigt følsomme områder og udbygningen af støtteordningen vedrørende

skovbrugsforanstaltninger på jordbrugsbedrifter.

Forslaget tilsigter endvidere gennem en udbygning af mulighederne for at

yde tilskud til privat tilplantning med skov at medvirke til en forøgelse af

det samlede skovareal i Danmark.

Endelig foreslås lovens bestemmelser om støtte til forbedring af

skovarealer udtaget, idet reglerne om støtte til sådanne foranstaltninger vil

blive samlet i et kommende forslag om revision af skovstøtteordningen.

Ifølge præamblerne til ændringsforordningerne nr. 1760/87 og 1094/88 er

formålet med udtagnings-, ekstensiverings- og omstillingsordningerne at

tilskynde landbrugerne til at gennemføre produktionsændringer, der kan

bidrage til tilpasningen af de forskellige produktionssektorer til

markedsbehovene, særlig sektorerne med overskudsproduktion, ligesom disse

ordninger vil kunne have positive miljømæssige virkninger.

Ordningen vedrørende de miljømæssigt følsomme områder tilsigter først og

fremmest at tilskynde landbrugerne til at indføre eller opretholde

produktionsmetoder, som er forenelige med de øgede krav til miljøbeskyttelse

eller bevarelse af naturen. I begrundelsen for ordningen fremhæves imidlertid

også, at ordningen vil kunne yde et bidrag til, at målene i den fælles

landbrugspolitik nås med hensyn til genoprettelse af ligevægten på markedet

for visse landbrugsprodukter.

I begrundelsen for skovbrugsforanstaltningerne i forordning 797/85 anføres

det, at markedssituationen for landbrugsprodukter gør det nødvendigt, at

landbrugsforanstaltningerne suppleres med visse særlige

skovbrugsforanstaltninger. Det fremhæves samtidig, at

skovbrugsforanstaltninger kan bidrage til bevarelse og forbedring af

jordbunden, dyrelivet og plantevæksten, samt overflade- og grundvandsystemet

og til landbrugsarealernes produktivitet.

Ved tilrettelæggelsen af den danske gennemførelse af de nævnte ordninger

vil der blive lagt vægt på den beskrevne dobbelte målsætning.

Lovforslaget må ses i sammenhæng med de initiativer, der i de seneste år

er taget med henblik på beskyttelse af natur- og miljøinteresserne.

Handlingsplanen mod forureningen af det danske vandmiljø med næringssalte og

den samlede strategi for marginaljorder henviser til EF's socio-strukturelle

foranstaltninger som midler, der vil indgå i gennemførelsen af planerne.

Det må forventes, at de driftsomlægninger, der følger af gennemførelsen af

ordningen vedrørende de miljømæssigt følsomme områder og ordningerne

vedrørende nedsættelse af produktionen, vil medvirke til at nedbringe

forbruget af kvælstof og bekæmpelsesmidler i jordbruget. Denne virkning

forventes at blive særlig udtalt i de områder, der er beliggende langs

vandløb og omkring søer og moser (beskyttelsesbræmmer).

Det må endvidere forventes, at en betydelig del af kommende marginale

jorder vil opstå i områder, der kan forventes udpeget som miljømæssigt

følsomme områder, ligesom der kan forventes et vist sammenfald mellem

marginaljorder og anvendelsen af lovforslagets

skovtilplantningsforanstaltninger.

På denne baggrund er lovforslaget et væsentligt element i gennemførelsen

af marginaljordsstrategien. Det bemærkes herved, at ikke mindst de midler,

herunder forvaltningskontrakten, som tænkes bragt i anvendelse inden for de

miljømæssigt følsomme områder, vil kunne yde et væsentligt bidrag til

bevarelsen og genopretningen af natur- og landskabstyper samt til

beskyttelsen af vådområder. Specielt for så vidt angår beskyttelsen af

vådområderne, vil der blive lagt vægt på at sikre etableringen af

dyrkningsfri bræmmer eller græsningszoner langs vandløb og omkring søer og

moser. Dette sigte vil blive søgt opfyldt dels gennem udformningen af

retningslinierne for udpegningen af de miljøfølsomme områder, dels gennem

aftalerne med de enkelte jordbrugere. Der vil således som led i aftalerne

kunne fastsættes bestemmelser om omfanget og karakteren af sprøjtning,

gødskning og jordbehandling i bræmmerne.

Gennemførelsen af de foreslåede bestemmelser om støtte til

skovtilplantning er endvidere et element i opfølgningen af skovpolitisk

udvalgs betænkning (nr. 1090) »En fremtidig skovpolitik« og af den

skovpolitiske redegørelse.

Det bemærkes herved, at forslaget som anført ikke blot tilsigter at

gennemføre de ændrede bestemmelser vedrørende skovtilplantning i

effektivitetsforordningen, men også at udbygge mulighederne for at yde støtte

til tilplantninger med henblik på at øge skovarealet i Danmark.

Det er ved udformningen af forslaget forudsat, at der i lovene om lands-

og regionplanlægning indarbejdes bestemmelser om udpegning af

interesseområder for skovtilplantning. Lovforslag herom vil på baggrund af

Struktur- og Planudvalgets 2. delbetænkning blive udarbejdet af

miljøministeren.

Støtte inden for rammerne af effektivitetsforordningen er underkastet en

række begrænsninger. Støtte til større private tilplantninger forudsætter

derfor, at der skabes muligheder ud over EF's tilplantningsbestemmelser, og

det er fundet mest hensigtsmæssigt at samle reglerne om støtte til

tilplantning i forbedringsloven.

Det tilføjes, at det er hensigten at fremsætte forslag til en

skovstøttelov, der kan afløse lov nr. 476 af 14. september 1977 om tilskud

til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger i det

private skovbrug. De hidtige bestemmelser i forbedringsloven om støtte til

forbedring af skovarealer m.v., der endnu ikke er udmøntet, vil ved den

lejlighed blive indarbejdet i skovstøtteloven.

Regeringen vil endvidere fremsætte forslag om en skovlov, om lov om støtte

til naturbevaring, naturgenopretning, statslig skovtilplantning og

friluftsliv og om lov om ændring af lov om naturfredning. Gennem denne række

af lovforslag på Miljøministeriets og Landbrugsministeriets områder etableres

et koordineret og indbyrdes afstemt retsgrundlag for en offentlig indsats med

henblik på at fremme skovtilplantningen og forbedre skovarealets tilstand.

Private tilplantninger vil herefter kunne støttes gennem forbedringsloven.

Produktions-, miljøfremmende og andre forbedringsforanstaltninger i

eksisterende skovarealer vil kunne støttes på grundlag af bestemmelserne i

den kommende skovstøttelov. Fremme af løvskovsarealet i forbindelse med

genplantninger i eksisterende fredskovsområder vil kunne støttes på grundlag

af bestemmelserne i skovloven, og statslig skovrejsning vil kunne fremmes

gennem loven om støtte til naturbevaring, naturgenopretning, statslig

skovtilplantning og friluftsliv. Hertil kommer, at småtilplantninger uden

forstligt erhvervsmæssigt sigte kan fremmes gennem Landbrugsministeriets

vildtplantningsordning, at etableringen af læhegn, der også har betydning som

levesteder for flora og fauna, vil blive fremmet gennem

læplantningsordningen, der foreslås revideret, og at rådgivningsindsatsen

inden for det private skovbrug vil blive styrket gennem det forslag til lov

om tilskud til konsulentvirksomhed inden for skovbruget, som regeringen agter

at fremsætte snarest.

Da der er tale om at indføre ordninger, der ikke tidligere har været

anvendt i Danmark, og da EF-Kommissionens gennemførelsesbestemmelser for

ekstensiverings- og omstillingsordningerne endnu ikke foreligger, har

lovforslaget på en række punkter karakter af rammebestemmelser. Det bemærkes

i denne forbindelse, at det antages, at der kan opstå behov for løbende

tilpasninger af ordningerne i lyset af indvundne erfaringer, ligesom

udviklingen i landbrugets pris- og omkostningsforhold kan gøre det nødvendigt

at justere tilskudssatser m.m.

5. Lovforslagets statsfinansielle virkninger

I tabel 1 er vist et skøn over udgifterne til tilskud ved gennemførelse af

lovens foranstaltninger. Skønnet er behæftet med stor usikkerhed, da der som

ovenfor nævnt er tale om at indføre helt nye ordninger, hvor der ikke er

erfaringer at bygge på.

a. Støtte til produktionsnedsættelse

Fastsættelsen af støtten til produktionsnedsættelse er vanskelig, da der

ikke foreligger erfaringer med en sådan støtte. Som beregningsforudsætning er

det lagt til grund, at støttesatsen vil blive af størrelsesordenen 1.200 kr.

pr. ha kornareal, i de tilfælde hvor arealerne tages ud af produktion med

henblik på braklægning uden for omdriften.

Støttesatsen vil som omtalt i bemærkningerne til den foreslåede § 20c

blive differentieret under hensyn til anvendelsen af det udtagne areal.

Anvendes arealet således til ekstensiv husdyrhold, er der i beregningerne

anvendt en præmie af størrelsesordenen 700 kr.

På grundlag af foreliggende oplysninger om udbytter og om jordbrugernes

forventede reaktion på forskellige støttesatser forventes det, at de anførte

præmier vil medføre, at 60.000-70.000 ha agerjord i årene 1989-1992 gradvis

vil blive taget ud af hidtidig produktion. En mindre del af dette areal

forventes at overgå til ekstensivt husdyrhold.

For så vidt angår støtte til produktionsnedsættelse af oksekød er der som

nævnt ovenfor i de almindelige bemærkninger om baggrunden for forslaget endnu

ikke fastlagt et nøjagtigt indhold af ordningen. Ved beregningen af de

statsfinansielle konsekvenser er det forudsat, at den gennemsnitlige årlige

præmie er 800 kr. pr. dyr, og at der i 1989 forventes udbetalt ca. 6.000

præmier og fra 1990 årligt ca. 12.000 præmier.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over ordningens

anvendelse. I forbindelse med ordningens gennemførelse kan det derfor ikke

udelukkes, at der i lyset af erfaringerne må fastsættes andre støttesatser

end her forudsat.

Det bemærkes, at støtten udbetales årligt i den periode på mindst 5 år,

hvor jordbrugeren har påtaget sig forpligtelsen til at nedsætte produktionen.

b. Støtte i miljøfølsomme områder

Det er ved beregningerne forudsat, at amtskommunerne udpeger ca. 4 pct. af

landbrugsarealerne som miljøfølsomme områder. Det forventes, at der vil blive

indgået aftaler, der dækker 25 pct. af disse arealer, svarende til 28.000 ha,

der i løbet af en overgangsfase gradvis vil blive omfattet af ordningen.

I beregningerne er der forudsat en præmiesats på 850 kr. pr. ha. Denne

sats svarer omtrentlig til det maksimale EF-refusionsberettigede beløb på 100

ECU pr. ha. Af disse 850 kr. betaler amtskommunen 15 pct., EUGFL 25 pct. og

staten 60 pct. Herudover kan amtsrådene yde supplerende tilskud, jf.

nedenfor.

Som foran anført vil der blive lagt særlig vægt på, at der inden for

rammerne af ordningen vedrørende de miljøfølsomme områder etableres

beskyttelsesbræmmer langs vandløb og omkring søer og moser.

c. Skovtilplantning

På længere sigt stiles mod en årlig nytilplantning af 2-3.000 ha skov i

privat regi, men da fornødent plantemateriale af tilfredsstillende kvalitet

tidligst vil kunne fremskaffes i løbet af nogle år, er der i årene 1989 og

1990 kun regnet med en nytilplantning af henholdsvis 1.000 og 2.000 ha. I

beregningerne er løvtræandelen for alle årene forudsat at være 20 pct. Det er

herved lagt til grund, at en forholdsvis stor del af tilplantningerne vil ske

på jorder af ringe bonitet, hvor løvtræsandelen vil være begrænset.

Da en stor del af de forventede tilplantninger vil kunne få støtte helt

eller delvis inden for EF-tilplantningsordningens rammer, er det ved

beregningerne af de statsfinansielle virkninger lagt til grund, at kun ca.

1/4 af den samlede tilplantningsstøtte fuldt ud må finansieres nationalt.

Ved beregningen af de statsfinansielle virkninger er det forudsat, at

incitamentet til gennemførelse af tilplantninger i et sådant omfang vil kunne

tilvejebringes med et tilskud på gennemsnitlig 8.000 kr. pr. ha, svarende til

60 pct. af tilplantningsomkostningerne, der skønsmæssigt vil andrage 10.000

kr. pr. ha for nåletræ- og 25.000 kr. pr. ha for løvtrætilplantninger.

Tilplantningsomkostningerne omfatter planteindkøb, fremmed arbejdsløn og

maskinomkostninger m.v. Som det fremgår af bemærkningerne til de enkelte

bestemmelser, tænkes tilskuddet differentieret bl.a. med henblik på særligt

at fremme velarronderede tilplantninger og tilplantninger inden for de gennem

regionplanlægningen fastlagte skovrejsningsområder.

Da der er tale om en ordning, hvor skønnet over tilskuddenes effekt er

forbundet med stor usikkerhed, kan det blive nødvendigt at ændre

støttesatserne.

Tabel 1. Udgifter til tilskud.

Mill. kr. 1989 1990 1991 1992

Skovtilplantning, kapitel 7 10,0 16,0 20,0 20,0

Miljøfølsomme områder, kapitel 7a 11,9 17,9 23,8 23,8

Støtte til produktionsnedsættelse, kap. 7b

a) Planteproduktion 25,4 50,8 76,2 76,2

b) Oksekød 5,0 10,0 10,0 10,0

Ialt 52,3 94,7 130,0 130,0

Heraf:

Amtskommunal andel til miljøfølsomme

områder, § 20a 1,8 2,7 3,6 3,6

Refusion fra EUGFL 12,7 32,0 48,5 50,6

I perioden 1993-95 forventes udgiftsniveauet at være som i 1992.

EUGFL refunderer mellem 25 og 50 pct. af udgifterne, dog ikke af

udgifterne til national støtte til tilplantning med skov.

6. Lovforslagets administrative konsekvenser

Administrationen af de foreslåede foranstaltninger vil blive henlagt til

Jordbrugsdirektoratet i samarbejde med Landbrugsministeriets departement. Til

de generelle opgaver i departementet omfattende alle områderne vil der medgå

1 årsværk (AC).

I tabel 2 er vist en oversigt over statens personalebehov ved

administrationen af ordningerne. De viste årsværk indgår på FL 1988 i

bevillingslønramme øvrige. Administrationens omfang og karakter nødvendiggør

oprettelse af en stilling som kontorchef i bevillingslønramme 36 i

Jordbrugsdirektoratet til at varetage overordnede og koordinerende opgaver.

Produktionsnedsættelse

EF's strukturstøtteordninger og erhvervsfremmeordninger administreres i

dag af Jordbrugsdirektoratet, og det er hensigten, at administrationen af

produktionsnedsættelsesordningerne skal koordineres med disse ordninger i

Jordbrugsdirektoratet. Ansøgninger og nødvendige erklæringer m.v. i henhold

til ordningerne indhentes og udfyldes af jordbrugeren i samarbejde med

jordbrugets konsulenter, hvorefter ansøgningen indsendes til

Jordbrugsdirektoratet.

Til brug ved behandlingen af ansøgninger, bevilling og udbetaling af

tilskud m.v. vil der medgå 6 årsværk (2 AC og 4 HK).

I henhold til Kommissionens gennemførelsesbestemmelser skal kontrollen med

udtagningsordningen som minimum omfatte en stikprøvekontrol hos mindst 5 pct.

af støttemodtagerne. Da arealanvendelsen på den enkelte bedrift skal fremgå

af sædskifte- og gødningsplanerne, vil kontrollen kunne gennemføres på dette

grundlag, kombineret med besigtigelse af de arealer, der er omfattet af en

aftale om produktionsnedsættelse.

Tilsyn- og kontrol vedrørende udtagningsordningen vil derfor

hensigtsmæssigt kunne henlægges til Statens Plantetilsyn, der allerede har

kontrolopgaver vedrørende økologisk jordbrug, grønne marker og sædskifte- og

gødningsplaner. Til de nye opgaver forventes at medgå 2 årsværk

(kontrollører).

Kommuner og amtskommuner vil ikke blive inddraget i administrationen af

ordningen, men skal underrettes om indgåede aftaler.

Skovtilplantning

Det er hensigten, at tilskudsordningen vedrørende skovtilplantning skal

administreres af Jordbrugsdirektoratet. Ansøgning skal udarbejdes af

jordbrugeren i samarbejde med særligt udpegede skovbrugskonsulenter.

Afgørelse om bevilling af støtte træffes af Jordbrugsdirektoratet. De nærmere

retningslinier for administrationen af tilplantningsstøtten vil på baggrund

af Struktur- og Planudvalgets 2. delbetænkning blive fastlagt af

Landbrugsministeriet i samarbejde med Miljøministeriet. Der vil blive

tilstræbt en enkel og smidig administration, som med udgangspunkt i

regionplanlægningens områdeudpegning i videst mulig omfang baseres på

anvendelsen af generelle regler frem for konkrete vurderinger.

Til brug ved behandlingen af ansøgninger m.v. vil der medgå 3 årsværk (1

AC og 2 HK).

Miljøfølsomme områder

Ordningen med tilskud til jordbrug i miljøfølsomme områder vil regionalt

blive administreret af amtsrådene. Disse skal efter forhandling med

primærkommunerne udpege områder som potentielle tilskudsområder, indgå

aftaler med ejere og forpagtere og udbetale tilskuddet.

Inden for den enkelte amtskommunes andel af den statslige bevilling kan

endvidere primærkommunerne efter forhandling med amtsrådene indgå aftalerne

og udbetale tilskuddet. Den statslige refusion vil dog ske til

amtskommunerne.

Den centrale administration af ordningen vedrørende miljøfølsomme områder

vil ske i Jordbrugsdirektoratet, og til dette arbejde vil der medgå 2 årsværk

(1 AC og 1 HK).

Informationsaktiviteter, statistisk og administrativ

registrering

Til brug ved administrationen af ordningerne skal der opbygges et samlet

EDB-register i Jordbrugsdirektoratet, jf. tabel 3. Derudover er det tanken at

iværksætte særlige initiativer med henblik på information til jordbrugerne om

de nye tilbud.

Tabel 2. Statens personalebehov 1988 1989 1990 1991 1992 (BO1) (BO2) (BO3)

Årsværk:

Departementet 1 1 1 1 1

Jordbrugsdirektoratet Produktionsnedsættelse 2 6 6 6 6 Skovtilplantning -

3 3 3 3 Miljøfølsomme områder - 2 2 1 1 Statens Plantetilsyn - 2 2 2 2

Statslig ressourcebehov ialt (årsværk) 6 14 14 13 13

I tabel 3 er vist de statslige udgifter ved lovens administration.

Udgifterne skal afholdes udover de til loven afsatte tilskudsmidler.

Tabel 3. Statens udgifter til administration

Mill. kr.

(1987 FL-niveau) 1988 1989 1990 1991 1992

Personaleudgifter 0,6 3,1 3,1 3,1 3,1

EDB-udgifter 0,2 2,4 1,2 1,2 1,2

Kontorhold 0,1 0,8 0,8 0,8 0,8

Informationsaktiviteter 0,5 - - - -

Husleje 0,1 0,6 0,6 0,6 0,6

Administrative udg. ialt 1,5 6,9 5,7 5,7 5,7

7. Lovforslagets konsekvenser for de kommunale

myndigheder

Amtskommunerne og kommunerne inddrages i ordningen vedrørende støtte i

miljøfølsomme områder. Amtskommunerne skal således afholde 15 pct. af de

ordinære tilskud, jf. tabel 1.

Amtskommunerne vil endvidere have udgifter i det omfang, de vælger at yde

supplerende tilskud. Amtsrådsforeningen skønner, at amtskommunernes

omkostninger til de supplerende tilskud i årene 1989-1992 vil udgøre

henholdsvis 13,8, 8,8 og 8,8 mill. kr.

Amtskommunernes administration af ordningen (incl. områdeudpegningen)

skønnes af Amtsrådsforeningen at medføre et personalebehov på 7

sagsbehandlere pr. år i de første 4 år svarende til en årlig udgift på 2,6

mill. kr.

Amtskommunernes udgifter forudsættes kompenseret i overensstemmelse med

det udvidede totalbalanceprincip.

8. Notifikation

Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.

9. Høring

Lovforslaget har været forelagt for De danske Landboforeninger, Danske

Husmandsforeninger, Tolvmandsforeningerne, Dansk Erhvervsgartnerforening,

Dansk Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger, Det danske Hedeselskab,

Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Hovedstadsrådet og Det økologiske Jordbrugråd.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1, nr. 3

De gældende regler i kapitel 7 om tilskud til skovbrugsforanstaltninger er

ikke blevet udmøntet i nærmere gennemførelsesbestemmelser, idet man har

afventet overvejelserne fra det af landbrugsministeren nedsatte skovpolitiske

udvalg, jf. betænkning nr. 1090 »En fremtidig skovpolitik«, samt

vedtagelsen af EF's socio-strukturelle foranstaltninger.

De foreslåede bestemmelser om tilplantningsstøtte skal ses i sammenhæng

dels med EF's tilplantningsordning, dels med ønsket om at øge

skovtilplantningen i Danmark med udgangspunkt i lands- og regionplanlægningen

og ønsket om at forbedre arronderingen af eksisterende fredskov.

Gennemførelsen af de ændrede tilplantningsregler i EF's socio-strukturelle

foranstaltninger åbner mulighed for at yde støtte til skovtilplantning på

visse jordbrug, der helt eller delvis overgår til skovdrift som alternativ

til hidtidig produktion. Med undtagelse af områder, hvor tilplantning i

henhold til regionplanlægningens områdeudpegning er uønsket, har ordningen et

generelt sigte. Tilskuddet agtes dog differentieret, således at

skovtilplantning i særlig grad fremmes i skovrejsningsområderne.

I overensstemmelse med ændringen af artikel 20 i forordning 797/85

foreslås det herefter, at ejere eller forpagtere af jordbrugsejendomme ikke

blot kan få støtte til tilplantning, hvis de har jordbrug som hovederhverv,

men også hvis de i medfør af den foreslåede § 20 c modtager støtte til

nedsættelse af produktionen på de arealer, der tilplantes med skov. Det

bemærkes, at kravet om hovederhverv, der er fastlagt i forordning 797/85,

ikke har betydning for anden lovgivning.

Inden for de i forordningen angivne maksima for de refusionsberettigede

omkostninger vil en del af den danske stats udgifter til støtte til

tilplantninger, der opfylder de anførte betingelser, kunne refunderes.

Det anses imidlertid for hensigtsmæssigt gennem et tilskud fra det

offentlige at medvirke til at forbedre arronderingen af eksisterende

fredskove og at øge skovtilplantningen i skovrejsningsområder, også selv om

betingelserne i henhold til EF's tilplantningsordning ikke måtte være

opfyldt. Forslaget åbner derfor mulighed for at yde støtte i sådanne

tilfælde, uanset at udgifterne ikke er refusionsberettigede.

Som udgangspunkt for administrationen af den foreslåede

tilplantningsstøtteordning forudsættes det, at der som anført gennemføres en

udpegning af interesseområder for skovtilplantning som led i lands- og

regionplanlægningen. Denne planlægning kan navnlig baseres på

landbrugsplanlægningen og fredningsplanlægningen.

Med henblik på i særlig grad at fremme tilplantninger, der forbedrer

arronderingen af fredskove og nytilplantninger i skovrejsningsområderne,

foreslås tilplantningsstøtten differentieret, således at støtte ydes med en

højere sats i disse tilfælde, end den sats der vil blive anvendt ved

nytilplantniger, der inden for rammerne af EF's tilplantningsordning

gennemføres uden for skovrejsningsområderne.

I områder, der i lands- og regionplanlægningen udpeges som områder, hvor

enhver skovtilplantning er uønsket, vil der ikke blive ydet støtte til

tilplantning.

Det bemærkes i øvrigt, at tilplantning af landbrugsejendomme maksimalt kan

omfatte 25 pct., dog højst 25 ha af den del af ejendommen, der ikke var

tilplantet inden 1. august 1973. Landbrugsministeren kan dog fastsætte regler

om skovplantning i videre omfang, jf. landbrugslovens § 7a. Denne beføjelse

agtes i overensstemmelse med Struktur- og Planudvalgets anbefalinger anvendt

inden for skovrejsningsområderne.

Ved en tilrettelæggelse af tilplantningsordningen efter disse

retningslinier antages det, at ordningen først og fremmest vil være et

incitament ved tilplantninger i skovrejsningsområder og ved mindre

tilplantninger på ringere jorder, hvorimod ordningen kun i begrænset omfang

vil fremme tilplantninger på de gode landbrugsjorder, som primært må

forbeholdes egentlig jordbrugsdrift. Det er imidlertid hensigten at følge

udviklingen nøje, således at der vil kunne gribes ind gennem justeringer af

ordningens tilrettelæggelse, hvis disse forudsætninger viser sig ikke at

holde stik.

Det er tanken, at de foreslåede tilskudsmuligheder skal reserveres for

skovtilplantning med henblik på egentlig langsigtet skovdrift. Ved

administrationen af ordningen vil der blive stillet krav om, at der efter

skovlovens regler lyses fredskovspligt på det tilplantede areal for

herigennem at sikre den langsigtede drift, og at støttemidlerne anvendes i

overensstemmelse med det tilsigtede formål. Det er dog hensigten for så vidt

angår støtte til etablering af ny skov at indføre en 10 års fortrydelsesret,

således at en jordbruger inden for 10 år fra støttens udbetaling kan beslutte

sig til at fjerne tilplantningen mod at tilbagebetale støtten. Ved

tilbagebetalingen må der i givet fald svares et rentetillæg for at undgå, at

støtten anvendes som billig finansiering af tilplantninger i kort omdrift.

Det er ikke hensigten at støtte tilplantning med henblik på pyntegrønt- og

juletræproduktion i kort omdrift, men sådanne tilplantninger vil dog kunne

indgå som en del af et tilplantningsprojekt, hvis ikke der herved lægges

hindringer for lysning af fredsskovspligt. Som vilkår for

tilplantningsstøtten vil der blive stillet krav om, at tilplantning sker i

overensstemmelse med en forstligt forsvarlig tilplantningsplan, der er

udarbejdet i samarbejde med en efter § 21 udpeget særlig sagkyndig. Planerne

skal bl. a. indeholde oplysninger om arealstørrelse og placering,

produktions- og miljøforhold, tidsfølge for tilplantningen samt træartsvalg

og -sammensætning. Der vil ikke blive ydet støtte til tilplantninger under 2

ha.

Ved fastsættelsen af tilskuddets størrelse vil der, udover det om

tilplantninger i skovrejsningsområder og tilplantninger, der forbedrer

arronderingen af fredskove, anførte, i overensstemmelse med Struktur- og

Planudvalgets anbefalinger blive lagt vægt på at fremme velarronderede

nytilplantninger og anvendelsen af løvtræer i tilplantningerne. Tilskuddet

forventes fastsat, således at det gennemsnitlige tilskud i

skovrejsningsområder vil udgøre ca. 60 pct. af tilskudsgrundlaget.

Ved fordelingen af de støttemidler, der afsættes på de årlige finanslove,

vil midlernes anvendelse i øvrigt blive prioriteret, således at

velarronderede tilplantninger og tilplantninger inden for

skovrejsningsområder i særlig grad fremmes.

Ordningens administration vil blive endeligt tilrettelagt i

overensstemmelse med anbefalingerne i Struktur- og Planudvalgets 2.

delbetænkning.

Til den foreslåede § 20 a

Med forslaget søges muligheden for at yde en delvis EF-finansieret støtte

til fremme af miljøvenlige jordbrugsproduktionsmetoder i miljøfølsomme

områder udnyttet på en sådan måde, at der herigennem bidrages væsentligt til

virkeliggørelsen af regeringens planer og strategier på området

landbrug/miljø.

Med henblik på at sikre en snarlig anvendelse af den 3-årige

forsøgsordning foreslås det, at udpegningen af de miljøfølsomme områder

foretages som led i regionplanlægningen af amtsrådene efter forhandlig med

primærkommunerne, og på grundlag af de i de almindelige bemærkninger, pkt.

3c, nævnte retningslinier samt på baggrund af retningslinier, der er udstedt

af landbrugsministeren efter forhandling med miljøministeren. Som anført

under de almindelige bemærkninger vil der blive lagt vægt på, at hensynet til

etableringen af beskyttelsesbræmmer langs vandløb og omkring søer og moser i

særlig grad tilgodeses ved udpegningen af de miljøfølsomme områder.

De af amtsrådene udpegede miljøfølsomme områder indsendes til

Miljøministeriet i henhold til lov om lands- og regionplanlægning. De

indkomne områdeudpegninger med tilhørende dokumentation for de enkelte

områders miljøfølsomhed og forslag til overordnede programmer for områdernes

anvendelse oversendes til Landbrugsministeriet, der forelægger områderne og

programmerne for EF-Kommissionen med henblik på godkendelse af, at tilskud i

områderne kan refunderes af EUGFL.

Den endelige afgrænsning af de områder, hvor støtteordningen kan bringes i

anvendelse, fastlægges første gang i et landsplandirektiv efter lands- og

regionplanlovens § 4 af miljøministeren efter forhandling med

landbrugsministeren.

Inden for de således udpegede områder vil den enkelte jordbruger kunne

indgå en forvaltningskontrakt med amtsrådet. Efter aftale med amtsrådet vil

primærkommunen kunne indgå kontrakten på amtsrådets vegne. Ved

forvaltningskontrakten forpligter den pågældende jordbruger sig til i en

periode på mindst 5 år at tilrettelægge driften i overensstemmelse med det

aftalte detailprogram. Ved forpagtning skal såvel ejer som forpagter

forpligte sig hertil. Til dækning af det indkomsttab, der måtte følge af de

forpligtelser, den pågældende har påtaget sig, vil vedkommende modtage et

tilskud. Tilskuddets størrelse fastsættes af det enkelte amtsråd efter

retningslinier fastsat af landbrugsministeren efter forhandling med

miljøministeren.

Detailprogrammerne beskriver de mål, der skal opnås inden for rammerne af

de overordnede programmer, samt midlerne til opnåelse heraf, herunder de

betingelser som de enkelte driftsformer skal udøves under. Som eksempel kan

nævnes begrænsning af høslæt til bestemte perioder til sikring af særligt

udryddelsestruede dyre- og plantearter.

Detailprogrammerne for de enkelte områder udarbejdes som hovedregel af de

amtskommunale myndigheder i samarbejde med berørte lodsejere og

primærkommuner.

Det foreslås, at udgifterne ved ordningen afholdes af staten og for 15

pct.s vedkommende af amtsrådet. Vælger de kommunale myndigheder at udbetale

en supplerende præmie som supplement til det normale tilskud med henblik på

at fremme ordningens anvendelse, bærer amtsrådet (eller primærkommunen)

udgiften til den supplerende præmie fuldt ud.

Tilskuddet til den enkelte ansøger udbetales af amtsrådet i henhold til

indholdet af den konkrete forvaltningskontrakt. I de tilfælde, hvor

primærkommunen har indgået kontrakten, kan denne udbetale tilskuddet. På

baggrund af specificerede indberetninger fra de enkelte amtsråd om afholdte

udgifter til tilskud udbetaler Landbrugsministeriet den statslige andel af

tilskudsbeløbene til de pågældende myndigheder inden for rammerne af de

enkelte amtsråds andele af de på finansloven afsatte statslige støttemidler.

Landbrugsministeren søger efterfølgende EF-refusion af de afholdte statslige

udgifter.

Der vil blive stillet krav om, at amtsrådene som grundlag for den

statslige refusion foretager indberetninger om ordningens administration i

overensstemmelse med krav, der vil blive fastlagt af landbrugsministeren.

De af landsplandirektivet omfattede områder og fordelingen af disse

områder amtskommunerne imellem danner udgangspunkt for fordelingen af de på

finansloven afsatte statslige støttemidler.

Til den foreslåede § 20 c

Som nævnt i de almindelige bemærkninger har Kommissionen i forordning

(EØF) nr. 1272/88 af 29. april 1988 fastsat gennemførelsesbestemmelser for

ordningen vedrørende udtagning af agerjord.

Inden for rammerne af råds- og kommissionsforordningerne tænkes ordningen

tilrettelagt efter følgende retningslinier:

Den agerjord, som er omfattet af ordningen, jf. stk. 2, skal have været

udlagt med afgrøder, for hvilke der gælder en fælles markedsordning.

Efter de dyrkningsmæssige traditioner i Danmark drejer det sig især om

korn, sukkerroer, olieholdige frø samt ærter og bønner til foderbrug.

Udelukket fra ordningen vil være arealer, der har været udlagt med flerårige

kulturer (bl.a. frugttræer) og eksempelvis kartofler.

Det er hensigten at fastlægge, at ansøgere skal have dyrket det pågældende

areal i en periode på mindst et år forud for ansøgningens indgivelse. Normalt

vil ejere, der opsiger forpagtningsaftaler vedrørende agerjord, først kunne

søge om støtte til at tage det pågældende areal ud af produktion efter at

have dyrket det i 5 år efter opsigelsen.

Med hensyn til den nævnte referenceperiode er det - for at undgå at et

enkelt års dyrkningsmønster danner grundlag for støtte - hensigten at

fastsætte referenceperioden til mindst to vækstsæsoner inden for perioden 1.

juli 1985 til 30. juni 1988.

Det er endvidere hensigten at fastlægge det mindsteareal, der kan tages ud

af drift på den enkelte bedrift, til 1 ha. Herudover gælder forordningens

almindelige krav om mindst 20 pct. af de med markedsordningsprodukter dyrkede

arealer.

Til den foreslåede § 20 c, stk. 4

Som anført i de almindelige bemærkninger skal der træffes de nødvendige

foranstaltninger til, at de udtagne arealer opretholdes i god dyrkningsmæssig

stand, og således at der opnås miljømæssige fordele. Der vil derfor i

overensstemmelse med forordning 1272/88 blive fastsat begrænsninger med

hensyn til adgangen til at gødske, anvende plantebeskyttelsesmidler og

foretage ukrudtsbekæmpelse på de omfattede arealer. Med hensyn til adgangen

til at tilføre de udtagne arealer husdyrgødning, er det hensigten at

fastlægge bestemmelserne i overensstemmelse med harmonikravene i forbindelse

med animalsk produktion, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om

husdyrgødning, ensilage m.v.

Opretholdelsen af gode dyrkningsmæssige forhold og hensynet til miljøet

indebærer krav om, at der skabes eller bevares et passende plantedække.

Plantedækket kan forblive på arealerne hele året eller nedpløjes, afhængigt

af jordbundsforholdene. Det vil være tilladt at anlægge små beplantninger og

mindre vildtremisser.

Endvidere vil der blive stillet krav om vedligeholdelse af arealerne,

herunder bekæmpelse af visse former for ukrudt. Med henblik på beskyttelse af

miljøet og naturressourcerne, er det hensigten at forbyde mekanisk

jordbearbejdning på de vandløbsnære arealer.

Kravene til opretholdelse af gode dyrkningsmæssige forhold falder i et

vist omfang sammen med bestemmelserne om grønne marker, fastsat i

Landbrugsministeriets bekendtgørelse om sædskifte og gødningsplaner samt

grønne marker i jordbruget. For så vidt de udtagne arealer er udlagt med

afgrøder fastsat i denne bekendtgørelse, vil disse arealer kunne medtages i

opgørelsen af de grønne marker. Som eksempler herpå kan nævnes rajgræs,

vedvarende græsarealer og gul sennep.

Overholdelsen af kravene til vedligeholdelse af de udtagne arealer vil

blive administreret af Statens Plantetilsyn, som får mulighed for i særlige

tilfælde at dispensere fra bestemmelserne.

Tilplantes udtagne arealer med skov, vil der kunne ydes

tilplantningsstøtte efter betingelserne i den foreslåede § 19. Det er

hensigten at tillade tilplantning af udtagne arealer med såkaldt energiskov,

dog uden at der gives muliged for støtte hertil efter § 19.

Arealer, der udlægges til ikke-landbrugsmæssige formål, må ikke udnyttes

til vegetabilsk eller animalsk produktion. Det er hensigten i

overensstemmelse med Struktur- og Planudvalgets indstilling at begrænse

tilladelsen til tilfælde, hvor arealerne senere påny kan inddrages under

jordbrugsmæssig drift, jf. landbrugslovens § 7 a.

Med hensyn til muligheden for at arealer kan anvendes til græsning i

forbindelse med ekstensivt husdyrhold vil der i overensstemmelse med

forordning 1272/88 blive fastsat regler om, at der etableres permanente

græsarealer med en blanding af græsarter med ringe produktivitet. Det vil

ikke blive tilladt at vande eller at tilføre disse arealer (mineralsk eller

organisk) gødning bortset fra det, som dyrene efterlader under græsningen.

Det er dog tilladt at gødske i forbindelse med etablering af græsarealerne.

Endvidere vil det ikke blive tilladt at anvende bekæmpelsesmidler.

Bjærgning af hø er begrænset til et slæt pr. år med henblik på forbrug på

bedriften.

Der vil endvidere blive fastsat bestemmelser, der forpligter

støttemodtageren til at overholde en belægningsgrad på hele bedriften på

højst et storkreatur pr. ha samlet grovfoderareal eller til ikke at øge det

oprindelige antal storkreaturer.

Da en ordning med mulighed for at udlægge de udtagne arealer med linser,

kikærter eller vikke vil være vanskelig at administrere, og da der er fastsat

markedsordninger for flere af afgrøderne, der dermed ville kunne opnå dobbelt

støtte, er det ikke hensigten at indføre denne ordning her i landet.

Det er hensigten af administrative årsager - og på grund af manglende

erfaringer med en ordning som denne - forsøgsvis at fastsætte et ensartet

præmiesystem for hele landet. Der vil dog bl.a. blive taget hensyn til, om de

udtagne arealer indgår i omdriften eller anvendes til ekstensivt husdyrhold.

Benyttes de udtagne arealer til ekstensivt husdyrhold vil støtten blive

nedsat med 40 pct.

Hvis de udtagne arealer anvendes til ikke-landbrugsmæssige formål vil

støtten blive fastsat individuelt, idet der tages hensyn til den indkomst,

der opnås ved anvendelsen.

Til den foreslåede § 20 d

Som anført ovenfor i de almindelige bemærkninger er medlemsstaterne

forpligtede til at indføre en støtteordning til ekstensivering for så vidt

angår overskudsprodukter.

Ved gennemførelsen i Danmark er det hensigten at begrænse ordningen i 1989

til oksekød. Da ordningen fra 1. januar 1990 vil være obligatorisk for alle

overskudsprodukter, foreslås det i § 20d, stk. 2, at landbrugsministeren

bemyndiges til at fastsætte hvilke produkter, der er omfattet af ordningen.

Retningslinierne for ordningens administration vil først kunne fastlægges,

når indholdet af Kommissionens gennemførelsesbestemmelser er bekendt.

Til den foreslåede § 20d, stk. 4

Det er af administrative hensyn hensigten, at reglerne for ekstensivering

og tilskuddet dertil i videst muligt omfang udformes i overensstemmelse med

de tilsvarende regler i udtagningsordningen.

Til den foreslåede § 20e

Bestemmelsen omfatter tilskud til omstilling fra overskuds- til

ikke-overskudsproduktioner. Da Rådet endnu ikke har fastsat listen over de

produkter, der kan indgå i en omstillingsordning, har bestemmelsen alene

karakter af en bemyndigelse, som gør det muligt at gennemføre ordningen i

Danmark, når de nødvendige EF-regler er vedtaget.

Til § 1, nr. 6

Ansøgninger efter forbedringsordningen og udtagnings- og

ekstensiveringsordningerne skal udfærdiges i samarbejde med sagkyndige

konsulenter, som er udpeget af landbrugsministeren (Jordbrugsdirektoratet).

Ansøgninger om støtte til tilplantning skal på tilsvarende måde udfærdiges i

samarbejde med konsulenter med forstlig ekspertise. Det er derfor hensigten

at udvide kredsen af særlig sagkyndige med skovkonsulenter indstillet af

Dansk Skovforening, De danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab.

Til § 1, nr. 8-12

Med ændringerne udvides bestemmelserne vedrørende bortfald af støtte til

også at omfatte de foreslåede ordninger.

Efter 2. behandling den 23. maj 1989

§ 1

I lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til forbedring af strukturen og

effektiviteten i jordbruget foretages følgende ændringer:

1. Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 7 a

Tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme

områder

§ 20 a. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet eller

kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til ejere og forpagtere af

jordbrugsbedrifter i miljøfølsomme områder. Ejere og forpagtere skal inden

for rammerne af et særligt program for området i en periode på mindst 5 år

over for amtsrådet eller kommunalbestyrelsen forpligte sig til at indføre

eller opretholde produktionsmetoder i jordbruget, der er forenelige med

kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller kravet om

bevaring af naturen og landskabet.

Stk. 2. Amtsrådet udpeger efter forhandling med kommunalbestyrelsen de i

stk. 1 nævnte miljøfølsomme områder, der endeligt fastlægges som led i lands-

og regionplanlægningen.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om udpegning af

områder efter stk. 2, om de tilskudsberettigede foranstaltninger efter stk. 1

samt om størrelse og ydelse af tilskud.

Stk. 4. Udgifterne til tilskud efter stk. 1 afholdes af staten og

amtskommunen. Amtskommunen afholder 15 pct. af tilskuddene efter stk. 1.

Amtsrådet eller kommunalbestyrelsen kan herudover yde et supplerende tilskud

for at fremme indgåelse af forpligtelser efter stk. 1. Udgifterne til de

supplerende tilskud afholdes af amtskommunen henholdsvis kommunen.

Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter den beløbsramme, inden for hvilken

det enkelte amtsråd kan give tilsagn om tilskud efter stk. 1.

Kommunalbestyrelsen giver tilsagn inden for det pågældende amtsråds

beløbsramme.

§ 20 b. Tilsagn om statstilskud efter § 20 a, stk. 1, kan gives inden for

et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

2. I§ 21, stk. 1, udgår »efter kapitel 2 og 3«.

3. § 21, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Landbrugsministeren kan efter indhentet udtalelse

fra De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk

Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Skovforening, De

Danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab godkende personer til

at bistå med at udfærdige ansøgninger m.v. Landbrugsministeren kan fastsætte

antallet af personer, der kan godkendes, og hvilke opgaver disse personer kan

bistå med.«

4. I § 22 ændres »arbejder« til:

»foranstaltninger«.

5. § 26, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2, 3 og 4 bliver herefter nr. 1, 2 og 3.

6. I § 26, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »hvis«:

»ejer- eller«.

7. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7, 7 a og 7 b bortfalder

desuden,

1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl

eller mangler,

2) hvis forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de

omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes,

3) hvis produktionen ikke nedsættes, jf. §§ 20 c og 20 d, eller

4) hvis omstillingen ikke gennemføres, jf. § 20 e.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

8. I § 26, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og

2« til: »stk. 1, 2 og 3«.

9. I § 26, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og

2« til: »stk. 1, 2 og 3«.

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

Ændringsforslaget stillet den 25. maj 1989

Af landbrugsministeren:

Til § 1

6) I det under nr. 1 foreslåede § 20 a, stk. 4, udgår

3. og 4. pkt.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er alene af teknisk karakter, idet det i

tillægsbetænkningen stillede ændringsforslag nr. 3, som hermed trækkes

tilbage, fejlagtigt henviser til 2. pkt. og 3. pkt.

Ændringsforslaget stillet den 1. juni 1989

Af Bjørn Westh (S):

7) Det under nr. 7 foreslåede nye § 26, stk. 3, affattes

således:

» Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7 og 7 a bortfalder desuden,

1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl

eller mangler, eller

2) hvis forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de

omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Bemærkninger

Til nr. 7

Ændringsforslaget stilles i konsekvens af en eventuel vedtagelse af

ændringsforslag nr. 2 i tillægsbetænkningen (underændringsforslag til

ændringsforslag nr. 1), hvormed landbrugsministeren bl.a. fik bemyndigelse

til at yde tilskud til skovtilplantning. Skulle ændringsforslag nr. 2 blive

vedtaget, trækkes ændringsforslag nr. 5, ligeledes i tillægsbetænkningen,

tilbage.

forkastes ændringsforslag nr. 2, opretholdes ændringsforslag nr. 5

fortsat, mens nærværende ændringsforslag trækkes tilbage.

Officielle noter

(* 1) EF-Tidende nr. L 167 af 26. juni 1987, s., 28-32

(* 2) EF-Tidende nr. L 106 af 27. april 1988, s., 28-32.

Lignende dokumenter