Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 66 FORSLAG TIL MØNTLOV

1988/1 LSF 66Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Regningsenheden er 1 krone, som deles i hundrede øre.

§ 2. Industriministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank

lade præge og udstede mønter, herunder mønter til særlige lejligheder.

Stk. 2. Danmarks Nationalbank varetager de produktionsmæssige og

administrative opgaver i forbindelse med møntudstedelsen.

Stk. 3. Bestemmelserne om mønternes pålydende, vægt, diameter, materiale

og præg fastsættes ved kongelig anordning efter forhandling med Danmarks

Nationalbank.

§ 3. Industriministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank

fastsætte, at mønter ikke længere er gyldige som betalingsmiddel. Fristen for

ugyldiggørelse skal i forhold til statens kasser og Danmarks Nationalbank

være mindst 3 måneder.

§ 4. De mønter, der er præget i medfør af § 2 eller den tidligere

møntlovgivning, er lovlige betalingsmidler, medmindre de blevet indkaldt og

ugyldiggjort efter § 3.

Stk. 2. Mønter, der er væsentligt beskadiget eller slidte, er ikke lovlige

betalingsmidler.

Stk. 3. Ingen har pligt til i een betaling at modtage mere end femogtyve

mønter af hver enhed.

§ 5. Industriministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank

fastsætte bestemmelser om afrunding af ørebeløb ved betaling i dansk mønt.

§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves møntlov, lov nr. 191 af 24. maj 1972, og lov nr.

207 af 24. maj 1972 om afrunding af visse ørebeløb.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Regningsenheden er 1 krone, som deles i hundrede øre.

§ 2. Industriministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank

lade præge og udstede mønter, herunder mønter til særlige lejligheder.

Stk. 2. Danmarks Nationalbank varetager de produktionsmæssige og

administrative opgaver i forbindelse med møntudstedelsen.

Læs alt

Stk. 3. Bestemmelserne om mønternes pålydende, vægt, diameter, materiale

og præg fastsættes ved kongelig anordning efter forhandling med Danmarks

Nationalbank.

§ 3. Industriministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank

fastsætte, at mønter ikke længere er gyldige som betalingsmiddel. Fristen for

ugyldiggørelse skal i forhold til statens kasser og Danmarks Nationalbank

være mindst 3 måneder.

§ 4. De mønter, der er præget i medfør af § 2 eller den tidligere

møntlovgivning, er lovlige betalingsmidler, medmindre de blevet indkaldt og

ugyldiggjort efter § 3.

Stk. 2. Mønter, der er væsentligt beskadiget eller slidte, er ikke lovlige

betalingsmidler.

Stk. 3. Ingen har pligt til i een betaling at modtage mere end femogtyve

mønter af hver enhed.

§ 5. Industriministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank

fastsætte bestemmelser om afrunding af ørebeløb ved betaling i dansk mønt.

§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves møntlov, lov nr. 191 af 24. maj 1972, og lov nr.

207 af 24. maj 1972 om afrunding af visse ørebeløb.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Nærværende lovforslag er en sammensmeltning af den eksisterende møntlov

og lov om afrunding af visse ørebeløb. Forslaget giver industriministeren

bemyndigelse til efter forhandling med Danmarks Nationalbank at lade præge og

udstede mønter, og til at fastsætte bestemmelser om indkaldelse og

ugyldiggørelse af mønter og om afrunding af visse ørebeløb.

2. Siden 1980 har der i Danmarks Nationalbank foregået

undersøgelsesarbejder om revision af møntrækken. En revision er ønskelig af

flere årsager.

For det første er kostprisen for fremstilling af de nuværende 5- og

10-ører langt større end mønternes pålydende. For det andet har 5- og

10-ørerne mistet betydning i omsætningen og har efterhånden fået karakter af

»engangsmønter«, enten på grund af direkte bortkastning eller ved

passiv henlægning.

Danmarks Nationalbank har siden december 1982 peget på det ønskelige i at

afskaffe 5- og 10-øren og indføre en 50-øre.

Bemyndigelsen i nærværende lovforslag agtes i første omgang udnyttet til

at iværksætte det nævnte reformarbejde, således at det hurtigt bliver muligt

at få en møntrække bestående af værdierne 25 øre, 50 øre, 1 kr., 5 kr. og 10

kr.

3. Forslaget har været forelagt Statsministeriet, Justitsministeriet,

Budgetdepartementet, Administrations- og Personaledepartementet, Danmarks

Nationalbank, Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet,

Finanstilsynet, Forbrugerstyrelsen, Den Danske Bankforening, Danmarks

Sparekasseforening, Industrirådet, Forbrugerrådet, Landsorganisationen i

Danmark, Det danske Handelskammer, Butikshandelens Fællesråd, Dansk

Organisation af Detailhandelskæder, De Samvirkende Købmandsforeninger i

Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af

Registrerede Revisorer, Dansk Blindesamfund, Fællesforeningen for Danmarks

Brugsforeninger, DSB, HT, KTAS, JTAS og Fynsk Telefon, som alle har

tilsluttet sig forslaget.

4. Forslaget indebærer ikke omkostninger for stat eller kommune.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Til § 1

Bestemmelsen er uændret i forhold til den nugældende lov.

Til § 2

Bemyndigelsen i stk. 1 og 3 til at lade præge og udstede mønter tillægges

industriministeren, medens stk. 2 i overensstemmelse med, hvad der allerede i

dag er tilfældet, fastlægger, at Nationalbanken forestår det praktiske

arbejde med møntudstedelsen samt afholder omkostningerne herved.

Opregningen af møntrækken i den nuværende møntlov er udgået.

Industriministeren får ved forslaget udvidet sin bemyndigelse til også at

fastsætte bestemmelser om mønternes pålydende.

De såkaldte »mindemønter«, der fortrinsvis udsendes i

forbindelse med nationale begivenheder, særlig inden for kongehuset, kan

udsendes som hidtil. § 2, stk. 2, i den nugældende lov om mindemønter er blot

indsat som et led i stk. 1. De udsendte mønters antal, samt fordelingen af et

eventuelt overskud ved salg af de pågældende mønter, forudsættes forsat

optaget på en bevillingslov.

Bestemmelsen i stk. 3 om, at bemyndigelsen skal udnyttes efter forhandling

med Danmarks Nationalbank, og at formen skal være en kongelig anordning er i

overensstemmelse med gældende praksis.

Til § 3

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den nugældende lovs § 7.

Til § 4

Bestemmelsen i stk. 1 svarer i det væsentlige til den nugældende lovs § 3.

Bestemmelsen skal sammenholdes med stk. 3, hvorefter ingen har pligt til i

een betaling at modtage mere end 25 mønter af hver enhed. Baggrunden herfor

er, at betaling af store beløb i skillemønt kan virke generende, hvorfor en

vis begrænsning - som dog er mindre en tidligere - foreslås opretholdt.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til princippet i den nugældende lovs § 5,

stk. 1, dog således at det ikke er anset for nødvendigt at præcisere, at

statens kasser og Danmarks Nationalbank i videst muligt omfang skal modtage

beskadigede og slidte mønter.

Til § 5

Bestemmelserne om afrunding af visse ørebeløb findes i dag i lov nr. 207

af 24. maj 1972.

Det er hensigten, at princippet i den nugældende lov vil blive lagt til

grund ved den administrative regelfastsættelse.

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende. Dette muliggør, at arbejdet med udstedelse af nye mønter fremmes

så hurtigt som muligt.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1. Regningsenheden er 1 krone, som deles i hundrede øre.

§ 2. Industriministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank

lade præge og udstede mønter, herunder mønter til særlige lejligheder.

Stk. 2. Danmarks Nationalbank varetager de produktionsmæssige og

administrative opgaver i forbindelse med møntudstedelsen.

Stk. 3. Bestemmelserne om mønternes pålydende, vægt, diameter, materiale

og præg fastsættes ved kongelig anordning efter forhandling med Danmarks

Nationalbank.

§ 2. Finansministeren kan lade præge og udstede mønter lydende på 10 kr.,

5 kr., 1 kr., 25 øre, 10 øre og 5 øre. Bestemmelserne om mønternes vægt,

diameter materiale og præg fastsættes ved kongelig anordning.

Stk. 2. Ved kongelig anordning kan finansministeren bemyndiges til i

særlige tilfælde at lade præge og udsende mønter lydende på anden værdi.

§ 3. Industriministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank

fastsætte, at mønter ikke længere er gyldige som betalingsmiddel. Fristen for

ugyldiggørelsen skal i forhold til statens kasser og Danmarks Nationalbank

være mindst 3 måneder.

§ 7. Finansministeren kan træffe bestemmelse om indkaldelse og

ugyldiggørelse af mønter, der er lovlige betalingsmidler, jf. § 3. Varslet

for ugyldiggørelsen skal i forhold til statens kasser og Danmarks

Nationalbank være mindst 3 måneder.

§ 8. Finansministeren kan bestemme, at Den kongelige Mønt og dennes

opgaver overføres til Danmarks Nationalbank.

(§ 8 ophævet).

§ 9. Overtrædelse af § 6, 1 pkt. straffes med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 6 måneder. Sagerne behandles som politisager.

(§ 9 ophævet).

§ 4. De mønter, der er præget i medfør af § 2 eller den tidligere

møntlovgivning, er lovlige betalingsmidler, medmindre de er blevet indkaldt

og ugyldiggjort efter § 3.

Stk. 2. Mønter, der er væsentligt beskadigede eller slidte, er ikke

lovlige betalingsmidler.

Stk. 3. Ingen har pligt til i een betaling at modtage mere end femogtyve

mønter af hver enhed.

§ 3. De mønter, der er præget i medfør af § 2 og den tidligere

møntlovgivning, er lovlige betalingsmidler inden for grænserne i § 4,

medmindre de er blevet indkaldt og ugyldiggjort efter § 7.

§ 4. Ingen har pligt til i een betaling at modtage et større beløb i

mønter end:

1) 100 kr. i mønter, der lyder på kronebeløb.

2) 5 kr. i mønter, der lyder på ørebeløb.

§ 5. Mønter, der er væsentligt beskadigede eller er så slidte, at præget

er blevet utydeligt, er ikke lovlige betalingsmidler. Over for statens kasser

og Danmarks Nationalbank gælder dette dog kun, når de er så beskadigede eller

slidte, at præget eller den pålydende værdi ikke med sikkerhed kan

konstateres.

§ 6. Smeltning eller anden omdannelse af mønter er forbudt. Tilladelse

hertil kan dog gives af finansministeren eller den, han bemyndiger dertil.

(§ 6 ophævet).

§ 5. Industriministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank

fastsætte bestemmelser om afrunding af ørebeløb ved betaling i dansk mønt.

Lov nr. 207 af 24. maj 1972 om afrunding af visse ørebeløb.

§ 1. Ved betaling i dansk mønt af et ørebeløb, som ikke er deleligt med

fem, afrundes dette, medmindre andet er aftalt, til det nærmeste beløb, der

kan deles med fem.

§ 2. Loven træder i fraft den 1. april 1973.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne.

§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves møntlov, nr. 191 af 24. maj 1972, og lov nr. 207

af 24. maj 1972 om afrunding af visse ørebeløb.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. januar 1973.

Stk. 2. Følgende love ophæves:

1) møntlov nr. 66 af 23. maj 1873,

2) lov nr. 288 af 31. maj 1981 om forbud mod smeltning eller anden

omdannelse af skillemønt,

3) lov nr. 28 af 15. februar 1924 om indenlandsk skillemønt,

4) lov nr. 659 af 17. december 1940 om tillæg til lov om idenlandsk

skillemønt,

5) lov nr. 299 af 30. juni 1941 om tillæg til lov om indenlandsk

skillemønt,

6) lov nr. 201 af 7. maj 1948 om tillæg til lov om indenlandsk skillemønt,

7) lov nr. 48 af 24. februar 1960 om tillæg til lov om indenlandsk

skillemønt,

8) lov nr. 138 af 13. maj 1964 om tillæg til lov om indenlandsk

skillemønt,

9) lov nr. 18 af 8. februar 1967 om tillæg til lov om indenlandsk

skillemønt,

10) lov nr. 72 af 15. marts 1967 om ikrafttræden for Grønland af

møntlovene og

11) lov nr. 425 af 15. november 1967 om tillæg til lov om indenlandsk

skillemønt.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter