1988 LSF 43 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STYRELSE AF SOCIALE OG VISSE SUNDHEDSMÆSSIGE ANLIGGENDER M.FL. LOVE (ÆNDRING AF KLAGEBEHANDLINGEN M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, jf.
lovbekendtgørelse nr. 526 af 13. august 1986, foretages følgende ændringer:
1. § 18, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Ministeren fastsætter i forretningsordenen regler om, at nævnet kan
bemyndige formanden til at afgøre sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl,
og hvor ansøgning forventes imødekommet.«
2. I § 18 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt som nyt punktum:
»Ankenævnet kan optage en afgørelse truffet af det sociale udvalg til
undersøgelse af egen drift, eller hvis ankenævnet i øvrigt får kendskab til
forhold, som bevirker, at der kan være anledning til hjælpeforanstaltninger
efter bistandsloven.«
3. I § 18 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Ankenævnet tilbyder klageren personlige samtaler, således at
klageren får lejlighed til mundtligt at fremlægge sit syn på det sociale
udvalgs afgørelse.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
4. I § 18 b, stk. 5, som bliver stk. 6, affattes 1. pkt.
således:
»Socialministeren fastsætter nævnets forretningsorden og fastsætter
herunder regler om, at nævnet kan bemyndige formanden til at afgøre sager,
der ikke skønnes at frembyde tvivl, og hvor klageren skønnes at blive
imødekommet.«
5. I § 18 b, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes før 1. pkt. som
nye punktummer:
»Ankenævnet tilbyder klageren vederlagsfri rådgivning og vejledning
og medvirker til, at klageren får vejledning om anden problemløsning, såfremt
det sociale udvalgs afgørelse stadfæstes. Ankenævnet orienteres, efter at
nævnets afgørelse er meddelt det sociale udvalg, om, hvorledes afgørelsen
effektueres.«
Læs alt
1. pkt. bliver herefter 3. pkt.
§ 2
I lov om Den Sociale Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 13.
august 1986, foretages følgende ændringer:
1. § 3 affattes således:
» § 3. Styrelseschefen og ankecheferne skal have en bred
erfaring inden for praktisk socialt arbejde. Deres ansættelsesområde er alene
Ankestyrelsen.«
2. § 6 affattes således:
» § 6. Ankestyrelsens afgørelse af de enkelte sager træffes i
et møde af 1 ankechef, der fungerer som formand, og 2 beskikkede medlemmer.
Stk. 2. I følgende sager træffes ankestyrelsens afgørelse dog i et møde af
2 ankechefer, hvoraf den ene fungerer som formand, og 2 beskikkede medlemmer:
1) Sager om hjælpeforanstaltninger uden samtykke, jf. lov om social
bistand, afsnit VIII, og § 65, stk. 5, jf. § 124.
2) Sager efter adoptionsloven om samtykke eller anmodning fra
Ankestyrelsen.
3) Sager i øvrigt, der ifølge styrelseschefens afgørelse er af principiel
betydning.
Stk. 3. Styrelseschefen kan tillige selv deltage i afgørelsen af de sager,
der er nævnt i stk. 2, og fungerer i så fald som formand.
Stk. 4. Ankestyrelsens afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindelig
stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.
Stk. 5. Nærmere regler om fordeling af sager mellem ankecheferne og om
udtagelse af beskikkede medlemmer til behandling af de enkelte sager
fastsættes i forretningsordenen.«
§ 3
I bistandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 353 af 1. juli 1988, foretages følgende
ændringer:
1. § 15, stk. 1, affattes således:
»Det sociale udvalgs afgørelser efter denne lov kan inden 4 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for
amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale
Ankestyrelse. Klage til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg
Kommuner til Den Sociale Ankestyrelse, indgives til det sociale udvalg, der
inden 14 dage efter modtagelsen heraf behandler den i et møde. Hvis den
fornyede afgørelse ikke fuldt ud giver den pågældende medhold, indsender det
sociale udvalg samtidig sagen til klageinstansen med en begrundelse for
afgørelsen.«
2. I § 15, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Klagen indgives til revaliderings- og pensionsnævnet, der inden en
uge videresender klagen til Den Sociale Ankestyrelse ledsaget af sagens akter
og med en begrundelse for afgørelsen.«
3. § 15, stk. 3, udgår.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
4. I § 15 affattes stk. 4, som bliver stk. 3, således:
» Stk. 3. Klage til Ankestyrelsen over amtsankenævnets
afgørelser indgives til amtsankenævnet inden 4 uger efter, at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen. Amtsankenævnet videresender klagen til
Ankestyrelsen inden en uge ledsaget af sagens akter og med en begrundelse for
afgørelsen. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelser af klagefristen, når
der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom træffes af
styrelseschefen.«
5. I § 27, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Skønnet herover kan indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og
Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse. Amtsankenævnets
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
6. § 57 affattes således:
» § 57. Det sociale udvalgs afgørelse om den bistand, der kan
ydes i det enkelte tilfælde, og om betalingen herfor kan indbringes for
amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale
Ankestyrelse. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.«
7. § 62 affattes således:
» § 62. Det sociale udvalgs afgørelser efter dette kapitel kan
indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den
Sociale Ankestyrelse. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.«
8. I § 64, stk. 1, udgår sidste punktum.
9. § 72 affattes således:
» § 72. Bestemmelse om optagelse i en daginstitution træffes
af det sociale udvalg.«
10. § 77, stk. 3, udgår.
§ 4
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september
1987, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 353 af 1.juli 1988, foretages
følgende ændringer:
1. I § 50, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Klage til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner Den
Sociale Ankestyrelse, indgives til det sociale udvalg, der inden 14 dage
efter modtagelsen heraf behandler den i et møde. Hvis den fornyede afgørelse
ikke fuldt ud giver den pågældende medhold, indsender det sociale udvalg
samtidig sagen til klageinstansen med en begrundelse for afgørelsen.«
2. I § 50, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Klagen indgives til revaliderings- og
pensionsnævnet/Sikringsstyrelsen, der inden en uge videresender klagen til
Den Sociale Ankestyrelse ledsaget af sagens akter og med en begrundelse for
afgørelsen.«
3. § 50, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Amtsankenævnets afgørelser om ret til ydelser efter
denne lov kan af pensionisten indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Klagen
indsendes til amtsankenævnet, der inden en uge videresender klagen til Den
Sociale Ankestyrelse ledsaget af sagens akter og med en begrundelse for
afgørelsen. Amtsankenævnets afgørelser efter § 17, stk. 1, § 35, stk. 1, og §
36 kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed.«
4. I § 50, stk. 4, ophæves 2. pkt.
3. og 4. pkt. bliver herefter 2. og 3. pkt.
§ 5
I lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, som ændret ved lov nr. 948 af 23. december 1986, foretages
følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Klage til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner Den
Sociale Ankestyrelse, indgives til det sociale udvalg, der inden 14 dage
efter modtagelsen heraf behandler den i et møde. Hvis den fornyede afgørelse
ikke fuldt ud giver den pågældende medhold, indsender det sociale udvalg
samtidig sagen til klageinstansen med en begrundelse for afgørelsen.«
2. I § 22 ophæves stk. 3.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
3. I § 22, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår »og 4«.
4. § 22, stk. 6, der bliver stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Klage til ankestyrelsen indgives af den person,
afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. Klagen indsendes til ankenævnet, der inden en uge videresender
sagen til Den Sociale Ankestyrelse ledsaget af sagens akter og med en
begrundelse for afgørelsen. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af
klagefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af
styrelseschefen.«
§ 6
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 949
af 23. december 1986, som ændret ved lov nr. 872 af 23. december 1987 og lov
nr. 165 af 23. marts 1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 54, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Klage til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner Den
Sociale Ankestyrelse, indgives til det sociale udvalg, der inden 14 dage
efter modtagelsen heraf behandler den i et møde. Hvis den fornyede afgørelse
ikke fuldt ud giver den pågældende medhold, indsender det sociale udvalg
samtidig sagen til klageinstansen med en begrundelse for afgørelsen.«
2. § 54, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Amtsankenævnets afgørelser efter stk. 1 og
Sikringsstyrelsens afgørelser vedrørende retten til dagpenge kan af den
person, afgørelsen vedrører, indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Klage
over amtsankenævnets/Sikringsstyrelsens afgørelse indsendes til
amtsankenævnet/Sikringsstyrelsen, der inden en uge videresender sagen til
Ankestyrelsen ledsaget af sagens akter og med en begrundelse for
afgørelsen.«
3. I § 54 ophæves stk. 4.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
4. I § 54, stk. 5, som bliver stk. 4, ophæves 2. pkt.
3. og 4. pkt. bliver herefter 2. og 3. pkt.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en genfremsættelse af et i folketingsåret 1987-88 (1.
samling) den 22. marts 1988 fremsat lovforslag (L 238), se Folketingstidende
1987-88 (1. samling), forhandlingerne sp. 8650, samt tillæg A sp. 4719.
Lovforslaget nåede ikke at blive førstebehandlet.
Socialistisk Folkeparti ønsker, at ankeinstitutionerne på de forskellige
niveauer underkastes en modernisering og får et indhold i overensstemmelse
med en omstrukturering, som finder sted i den sociale sektor.
Ankeinstansen har udviklet sig til alene at fungere ud fra den juridiske
vurdering og tager sjældent stilling til sagernes sociale aspekter.
Socialforskningsinstituttet har i den store socialreformundersøgelse,
publikation nr. 120, påvist, at et af de væsentligste kritikpunkter,
bistandsklienter gør gældende, er, at de ikke får tid til at aflevere de
oplysninger, de synes er relevante for deres sag. Ud fra denne undersøgelse
og indlæg i den socialpolitiske debat må en række af de afgørelser, der
træffes i de sociale forvaltninger, være truffet på et andet grundlag end
det, den enkelte hjælp-søger oplever som sit problem. Og der er vel heller
ikke grund til at betvivle, at det hovedsagelig er denne gruppe brugere af
bistandskontorerne, der anker deres sager - netop fordi de ikke har fået den
hjælp, de havde behov for.
Der har endvidere været rejst kritik af, at ingen offentlig instans
involverede sig i, om kommunerne tilbød en relevant hjælp til løsning af de
sociale problemer, som folk henvendte sig med.
SF's forslag vil kræve en gennemgribende omstilling af såvel arbejdsgang
som opfattelse af ankeinstansens funktion. Men skal en ankeinstans i sociale
sager have en reel betydning, må dens arbejdsgrundlag være det samme, som
første instans - socialudvalgene - arbejder ud fra.
SF ønsker at afskaffe begrænsningerne i ankeadgangen, som tidligere er
gennemført. Alle afgørelser skal kunne indbringes for amtsankenævnet. Derved
ophæves den begrænsning af ankeadgangen, som tidligere er gennemført
vedrørende dagpleje/daginstitution og daghjem/dagcenter.
Ophold i de omtalte institutioner kan efter SF's opfattelse være af
afgørende betydning for den enkelte. Derfor skal den enkelte også have
mulighed for at anke over en for ham/hende uacceptabel afgørelse.
Ankesystemet bør efter SF's opfattelse først og fremmest tilgodese det
enkelte menneskes retssikkerhed i overensstemmelse med den sociale
lovgivnings formål, hvilket vil sige fremme løsningen af klagerens sociale
problemer.
SF foreslår en hurtigere og smidigere sagsgang, hvor man vender
arbejdsgangen, hvilket betyder, at sagerne kommer hurtigere frem til den
ankeinstans, som skal træffe afgørelse.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1 og 4
Ved de foreslåede ændringer udgår bestemmelsen om, at socialministeren
bemyndiges til i forretningsordenen at fremsætte regler om nævnsformændenes
adgang til at træffe afgørelse i sager, der ikke giver anledning til tvivl.
I stedet foreslås det, at ministeren i forretningsordenen skal fastsætte
regler om, at nævnet kan bemyndige formanden til at træffe ovennævnte
afgørelser, hvis ansøgeren eller klageren imødekommes.
Til § 1, nr. 2, 3 og 5
De foreslåede ændringer skal ses i lyset af den omstillingsproces, som den
sociale sektor er inde i, hvor der mere fokuseres på, om ydelsen resulterer i
en forbedret social situation, end om der er givet ydelser i henhold til en
strengt korrekt fortolkning af lovsættet.
Det afgørende i det sociale arbejde er, at den enkeltes eller
lokalsamfundets sociale situation bliver forbedret i forhold til det
problemsæt, vedkommende søger hjælp til.
Derfor er det nødvendigt, at ankenævnene ændrer arbejdsmetode. Forslaget
forudsætter, at ankenævnene rent fysisk giver folk mulighed for at møde og
tale med medarbejderne i ankenævnssekretariaterne. Det kan ske ved såvel
aftenåbningstider som ved mobile lokalkontorer. Ankenævnene skal tage
stilling til sager, hvori der er udøvet et skøn. Derfor er det væsentligt, at
amtsankenævnet anvender samme arbejdsmetode som den, der er foreskrevet
og/eller anvendt af den sociale forvaltning. Ofte vil en gennemgang af
sagsbehandlingen og en drøftelse med klageren kunne åbne for andre
muligheder.
Amtsankenævnets opgave med at tilbyde vederlagsfri rådgivning og
vejledning hænger tæt sammen med forslaget om ankenævnets opsøgende
virksomhed, hvor der netop kan forekomme uafklarede situationer, som kræver
vejledning her og nu. På samme måde som de sociale udvalg må også
amtsankenævnet have en forpligtelse til at anvise andre løsningsmodeller på
de sociale problemer, som det i første omgang afslår at løse. Det er nok den
største frustration for brugerne, når de får afslag på bistand, at afslaget
oftest ikke ledsages af en anvisning på andre løsningsmuligheder.
Den ekstraomkostning, denne modernisering af den offentlige sektor vil
være, vil blive opvejet gennem den forebyggende virksomhed, der ligger i, at
mennesker får en positiv behandling og konkrete forslag til, hvordan
problemerne løses. Endvidere bør amtsankenævnene kunne tage sager op af egen
drift, f.eks. konkrete sager, som ankenævnet bliver bekendt med gennem
dagspressen.
Til § 2, nr. 1
Den foreslåede ændring er udtryk for ønsket om at få et stærkere indslag
af erfaringer fra praktisk socialt arbejde ind i Ankestyrelsens afgørelser.
Der ligger ikke i forslaget ønske om at forringe Ankestyrelsens saglighed i
form af krav om forudgående uddannelse. Folketinget har i en række tilfælde
været præsenteret for afgørelser fra Ankestyrelsen, som giver indtryk af, at
afstanden fra det praktiske sociale arbejde til Ankestyrelsen er meget stor,
og at der i Ankestyrelsen i mindre omfang tages hensyn til den socialpolitik,
som eksisterer for den enkelte bruger i det sociale område. Det er
forslagsstillernes opfattelse, at personer med erfaring fra kommuners eller
amters socialforvaltninger kan bidrage til en større sammenhæng mellem
brugernes dagligdag og det overordnede leds afgørelse.
Til § 2, nr. 2
Ved den foreslåede ændring udgår bestemmelsen om, at formanden kan udsætte
sagen med henblik på udvidet votering.
Endvidere foretages der konsekvensændringer som følge af, at Den Sociale
Ankestyrelses kompetence efter lovforslagets § 3, nr. 3 og nr. 4, § 4, nr. 3,
§ 5, nr. 4, og § 6, nr. 2, ikke skal begrænses til kun at omfatte sager af
principiel betydning.
Til § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, § 5, nr. 1, og § 6, nr. 1
Ved de foreslåede ændringer udgår bestemmelsen om, at socialministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om behandlingen af klagesager. I
stedet indføjes i lovteksten en regel om, at klage skal forelægges det
sociale udvalg inden 14 dage efter modtagelsen. Hvis den fornyede afgørelse
ikke fuldt ud giver klageren medhold, skal sagen videresendes til
amtsankenævnet, samtidig med at klageren orienteres.
Til § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2
Ved de foreslåede ændringer »vendes postgangen«, således at
klager over revaliderings- og pensionsnævnenes afgørelser indsendes til
nævnet, som inden en uge videresender klagen til Den Sociale Ankestyrelse
ledsaget af sagens akter og med en begrundelse for afgørelsen.
Til § 3, nr. 3 og nr. 4, § 4, nr. 3, § 5, nr. 4, og § 6, nr. 2
Også her »vendes postgangen«, således at klager over afgørelser
truffet af amtsankenævnet indsendes til nævnet, som inden en uge videresender
klagen til Den Sociale Ankestyrelse ledsaget af sagens akter og med en
begrundelse for afgørelsen.
Til § 3, nr. 5-10
Ved de foreslåede ændringer ophæves begrænsningerne i den nugældende
lovgivning, således at alle afgørelser skal kunne indbringes for
amtsankenævnet.
Til § 4, nr. 3 og nr. 4, § 5, nr. 2, § 6, nr. 3 og 4
De foreslåede ændringer er konsekvenser af ændringerne foreslået i § 3,
nr. 4, § 4, nr. 3, § 5, nr. 4, og § 6, nr. 2.
Skriftlig fremsættelse
Carsten Andersen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne skal jeg hermed tillade mig at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om styrelse af sociale og visse
sundhedsmæssige anliggender m.fl. love. (Ændring af klagebehandlingen m.v.).
(Lovforslag nr. L 43).
Jeg henviser til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler
det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 238 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STYRELSE AF SOCIALE OG VISSE SUNDHEDSMÆSSIGE ANLIGGENDER M.FL. LOVE (ÆNDRING AF KLAGEBEHANDLINGEN M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 LSF 97 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DEN SOCIALE STYRELSESLOV (KØBENHAVNS OG FREDERIKSBERG KOMMUNERS INDDRAGELSE I INFORMATIONS- OG ANALYSESYSTEMET M.V.) Retsinformation · 8. marts 1990
- 1988 LSF 188 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DEN SOCIALE STYRELSESLOV SAMT FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM DET SOCIALE UDVALG (OPHÆVELSE AF DET SOCIALE UDVALGS SELVSTÆNDIGE KOMPETENCE M.V.) Retsinformation · 9. juni 1989
- 1986 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1990 LSF 64 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DEN SOCIALE STYRELSESLOV OG LOV OM SOCIAL PENSION M.V. (OMLÆGNINGER AF REGLER OM TILKENDELSE AF FØRTIDSPENSION, REFUSIONSSATSER OG ANKESTRUKTUREN M.V.) Retsinformation · 7. november 1990
- 1985 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V. Retsinformation · 21. maj 1988