Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 43 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STYRELSE AF SOCIALE OG VISSE SUNDHEDSMÆSSIGE ANLIGGENDER M.FL. LOVE (ÆNDRING AF KLAGEBEHANDLINGEN M.V.)

1988/1 LSF 43Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, jf.

lovbekendtgørelse nr. 526 af 13. august 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 18, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Ministeren fastsætter i forretningsordenen regler om, at nævnet kan

bemyndige formanden til at afgøre sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl,

og hvor ansøgning forventes imødekommet.«

2. I § 18 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt som nyt punktum:

»Ankenævnet kan optage en afgørelse truffet af det sociale udvalg til

undersøgelse af egen drift, eller hvis ankenævnet i øvrigt får kendskab til

forhold, som bevirker, at der kan være anledning til hjælpeforanstaltninger

efter bistandsloven.«

3. I § 18 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Ankenævnet tilbyder klageren personlige samtaler, således at

klageren får lejlighed til mundtligt at fremlægge sit syn på det sociale

udvalgs afgørelse.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

4. I § 18 b, stk. 5, som bliver stk. 6, affattes 1. pkt.

således:

»Socialministeren fastsætter nævnets forretningsorden og fastsætter

herunder regler om, at nævnet kan bemyndige formanden til at afgøre sager,

der ikke skønnes at frembyde tvivl, og hvor klageren skønnes at blive

imødekommet.«

5. I § 18 b, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes før 1. pkt. som

nye punktummer:

»Ankenævnet tilbyder klageren vederlagsfri rådgivning og vejledning

og medvirker til, at klageren får vejledning om anden problemløsning, såfremt

det sociale udvalgs afgørelse stadfæstes. Ankenævnet orienteres, efter at

nævnets afgørelse er meddelt det sociale udvalg, om, hvorledes afgørelsen

effektueres.«

Læs alt

1. pkt. bliver herefter 3. pkt.

§ 2

I lov om Den Sociale Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 13.

august 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 3 affattes således:

» § 3. Styrelseschefen og ankecheferne skal have en bred

erfaring inden for praktisk socialt arbejde. Deres ansættelsesområde er alene

Ankestyrelsen.«

2. § 6 affattes således:

» § 6. Ankestyrelsens afgørelse af de enkelte sager træffes i

et møde af 1 ankechef, der fungerer som formand, og 2 beskikkede medlemmer.

Stk. 2. I følgende sager træffes ankestyrelsens afgørelse dog i et møde af

2 ankechefer, hvoraf den ene fungerer som formand, og 2 beskikkede medlemmer:

1) Sager om hjælpeforanstaltninger uden samtykke, jf. lov om social

bistand, afsnit VIII, og § 65, stk. 5, jf. § 124.

2) Sager efter adoptionsloven om samtykke eller anmodning fra

Ankestyrelsen.

3) Sager i øvrigt, der ifølge styrelseschefens afgørelse er af principiel

betydning.

Stk. 3. Styrelseschefen kan tillige selv deltage i afgørelsen af de sager,

der er nævnt i stk. 2, og fungerer i så fald som formand.

Stk. 4. Ankestyrelsens afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindelig

stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.

Stk. 5. Nærmere regler om fordeling af sager mellem ankecheferne og om

udtagelse af beskikkede medlemmer til behandling af de enkelte sager

fastsættes i forretningsordenen.«

§ 3

I bistandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987, som

ændret senest ved § 2 i lov nr. 353 af 1. juli 1988, foretages følgende

ændringer:

1. § 15, stk. 1, affattes således:

»Det sociale udvalgs afgørelser efter denne lov kan inden 4 uger

efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for

amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale

Ankestyrelse. Klage til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg

Kommuner til Den Sociale Ankestyrelse, indgives til det sociale udvalg, der

inden 14 dage efter modtagelsen heraf behandler den i et møde. Hvis den

fornyede afgørelse ikke fuldt ud giver den pågældende medhold, indsender det

sociale udvalg samtidig sagen til klageinstansen med en begrundelse for

afgørelsen.«

2. I § 15, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Klagen indgives til revaliderings- og pensionsnævnet, der inden en

uge videresender klagen til Den Sociale Ankestyrelse ledsaget af sagens akter

og med en begrundelse for afgørelsen.«

3. § 15, stk. 3, udgår.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

4. I § 15 affattes stk. 4, som bliver stk. 3, således:

» Stk. 3. Klage til Ankestyrelsen over amtsankenævnets

afgørelser indgives til amtsankenævnet inden 4 uger efter, at klageren har

fået meddelelse om afgørelsen. Amtsankenævnet videresender klagen til

Ankestyrelsen inden en uge ledsaget af sagens akter og med en begrundelse for

afgørelsen. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelser af klagefristen, når

der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom træffes af

styrelseschefen.«

5. I § 27, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Skønnet herover kan indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og

Frederiksberg Kommuner for Den Sociale Ankestyrelse. Amtsankenævnets

afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

6. § 57 affattes således:

» § 57. Det sociale udvalgs afgørelse om den bistand, der kan

ydes i det enkelte tilfælde, og om betalingen herfor kan indbringes for

amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den Sociale

Ankestyrelse. Amtsankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.«

7. § 62 affattes således:

» § 62. Det sociale udvalgs afgørelser efter dette kapitel kan

indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner for Den

Sociale Ankestyrelse. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.«

8. I § 64, stk. 1, udgår sidste punktum.

9. § 72 affattes således:

» § 72. Bestemmelse om optagelse i en daginstitution træffes

af det sociale udvalg.«

10. § 77, stk. 3, udgår.

§ 4

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 28. september

1987, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 353 af 1.juli 1988, foretages

følgende ændringer:

1. I § 50, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Klage til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner Den

Sociale Ankestyrelse, indgives til det sociale udvalg, der inden 14 dage

efter modtagelsen heraf behandler den i et møde. Hvis den fornyede afgørelse

ikke fuldt ud giver den pågældende medhold, indsender det sociale udvalg

samtidig sagen til klageinstansen med en begrundelse for afgørelsen.«

2. I § 50, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Klagen indgives til revaliderings- og

pensionsnævnet/Sikringsstyrelsen, der inden en uge videresender klagen til

Den Sociale Ankestyrelse ledsaget af sagens akter og med en begrundelse for

afgørelsen.«

3. § 50, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Amtsankenævnets afgørelser om ret til ydelser efter

denne lov kan af pensionisten indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Klagen

indsendes til amtsankenævnet, der inden en uge videresender klagen til Den

Sociale Ankestyrelse ledsaget af sagens akter og med en begrundelse for

afgørelsen. Amtsankenævnets afgørelser efter § 17, stk. 1, § 35, stk. 1, og §

36 kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

4. I § 50, stk. 4, ophæves 2. pkt.

3. og 4. pkt. bliver herefter 2. og 3. pkt.

§ 5

I lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag, som ændret ved lov nr. 948 af 23. december 1986, foretages

følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Klage til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner Den

Sociale Ankestyrelse, indgives til det sociale udvalg, der inden 14 dage

efter modtagelsen heraf behandler den i et møde. Hvis den fornyede afgørelse

ikke fuldt ud giver den pågældende medhold, indsender det sociale udvalg

samtidig sagen til klageinstansen med en begrundelse for afgørelsen.«

2. I § 22 ophæves stk. 3.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

3. I § 22, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår »og 4«.

4. § 22, stk. 6, der bliver stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Klage til ankestyrelsen indgives af den person,

afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om

afgørelsen. Klagen indsendes til ankenævnet, der inden en uge videresender

sagen til Den Sociale Ankestyrelse ledsaget af sagens akter og med en

begrundelse for afgørelsen. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af

klagefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af

styrelseschefen.«

§ 6

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 949

af 23. december 1986, som ændret ved lov nr. 872 af 23. december 1987 og lov

nr. 165 af 23. marts 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 54, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Klage til amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg Kommuner Den

Sociale Ankestyrelse, indgives til det sociale udvalg, der inden 14 dage

efter modtagelsen heraf behandler den i et møde. Hvis den fornyede afgørelse

ikke fuldt ud giver den pågældende medhold, indsender det sociale udvalg

samtidig sagen til klageinstansen med en begrundelse for afgørelsen.«

2. § 54, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Amtsankenævnets afgørelser efter stk. 1 og

Sikringsstyrelsens afgørelser vedrørende retten til dagpenge kan af den

person, afgørelsen vedrører, indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Klage

over amtsankenævnets/Sikringsstyrelsens afgørelse indsendes til

amtsankenævnet/Sikringsstyrelsen, der inden en uge videresender sagen til

Ankestyrelsen ledsaget af sagens akter og med en begrundelse for

afgørelsen.«

3. I § 54 ophæves stk. 4.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

4. I § 54, stk. 5, som bliver stk. 4, ophæves 2. pkt.

3. og 4. pkt. bliver herefter 2. og 3. pkt.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en genfremsættelse af et i folketingsåret 1987-88 (1.

samling) den 22. marts 1988 fremsat lovforslag (L 238), se Folketingstidende

1987-88 (1. samling), forhandlingerne sp. 8650, samt tillæg A sp. 4719.

Lovforslaget nåede ikke at blive førstebehandlet.

Socialistisk Folkeparti ønsker, at ankeinstitutionerne på de forskellige

niveauer underkastes en modernisering og får et indhold i overensstemmelse

med en omstrukturering, som finder sted i den sociale sektor.

Ankeinstansen har udviklet sig til alene at fungere ud fra den juridiske

vurdering og tager sjældent stilling til sagernes sociale aspekter.

Socialforskningsinstituttet har i den store socialreformundersøgelse,

publikation nr. 120, påvist, at et af de væsentligste kritikpunkter,

bistandsklienter gør gældende, er, at de ikke får tid til at aflevere de

oplysninger, de synes er relevante for deres sag. Ud fra denne undersøgelse

og indlæg i den socialpolitiske debat må en række af de afgørelser, der

træffes i de sociale forvaltninger, være truffet på et andet grundlag end

det, den enkelte hjælp-søger oplever som sit problem. Og der er vel heller

ikke grund til at betvivle, at det hovedsagelig er denne gruppe brugere af

bistandskontorerne, der anker deres sager - netop fordi de ikke har fået den

hjælp, de havde behov for.

Der har endvidere været rejst kritik af, at ingen offentlig instans

involverede sig i, om kommunerne tilbød en relevant hjælp til løsning af de

sociale problemer, som folk henvendte sig med.

SF's forslag vil kræve en gennemgribende omstilling af såvel arbejdsgang

som opfattelse af ankeinstansens funktion. Men skal en ankeinstans i sociale

sager have en reel betydning, må dens arbejdsgrundlag være det samme, som

første instans - socialudvalgene - arbejder ud fra.

SF ønsker at afskaffe begrænsningerne i ankeadgangen, som tidligere er

gennemført. Alle afgørelser skal kunne indbringes for amtsankenævnet. Derved

ophæves den begrænsning af ankeadgangen, som tidligere er gennemført

vedrørende dagpleje/daginstitution og daghjem/dagcenter.

Ophold i de omtalte institutioner kan efter SF's opfattelse være af

afgørende betydning for den enkelte. Derfor skal den enkelte også have

mulighed for at anke over en for ham/hende uacceptabel afgørelse.

Ankesystemet bør efter SF's opfattelse først og fremmest tilgodese det

enkelte menneskes retssikkerhed i overensstemmelse med den sociale

lovgivnings formål, hvilket vil sige fremme løsningen af klagerens sociale

problemer.

SF foreslår en hurtigere og smidigere sagsgang, hvor man vender

arbejdsgangen, hvilket betyder, at sagerne kommer hurtigere frem til den

ankeinstans, som skal træffe afgørelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1 og 4

Ved de foreslåede ændringer udgår bestemmelsen om, at socialministeren

bemyndiges til i forretningsordenen at fremsætte regler om nævnsformændenes

adgang til at træffe afgørelse i sager, der ikke giver anledning til tvivl.

I stedet foreslås det, at ministeren i forretningsordenen skal fastsætte

regler om, at nævnet kan bemyndige formanden til at træffe ovennævnte

afgørelser, hvis ansøgeren eller klageren imødekommes.

Til § 1, nr. 2, 3 og 5

De foreslåede ændringer skal ses i lyset af den omstillingsproces, som den

sociale sektor er inde i, hvor der mere fokuseres på, om ydelsen resulterer i

en forbedret social situation, end om der er givet ydelser i henhold til en

strengt korrekt fortolkning af lovsættet.

Det afgørende i det sociale arbejde er, at den enkeltes eller

lokalsamfundets sociale situation bliver forbedret i forhold til det

problemsæt, vedkommende søger hjælp til.

Derfor er det nødvendigt, at ankenævnene ændrer arbejdsmetode. Forslaget

forudsætter, at ankenævnene rent fysisk giver folk mulighed for at møde og

tale med medarbejderne i ankenævnssekretariaterne. Det kan ske ved såvel

aftenåbningstider som ved mobile lokalkontorer. Ankenævnene skal tage

stilling til sager, hvori der er udøvet et skøn. Derfor er det væsentligt, at

amtsankenævnet anvender samme arbejdsmetode som den, der er foreskrevet

og/eller anvendt af den sociale forvaltning. Ofte vil en gennemgang af

sagsbehandlingen og en drøftelse med klageren kunne åbne for andre

muligheder.

Amtsankenævnets opgave med at tilbyde vederlagsfri rådgivning og

vejledning hænger tæt sammen med forslaget om ankenævnets opsøgende

virksomhed, hvor der netop kan forekomme uafklarede situationer, som kræver

vejledning her og nu. På samme måde som de sociale udvalg må også

amtsankenævnet have en forpligtelse til at anvise andre løsningsmodeller på

de sociale problemer, som det i første omgang afslår at løse. Det er nok den

største frustration for brugerne, når de får afslag på bistand, at afslaget

oftest ikke ledsages af en anvisning på andre løsningsmuligheder.

Den ekstraomkostning, denne modernisering af den offentlige sektor vil

være, vil blive opvejet gennem den forebyggende virksomhed, der ligger i, at

mennesker får en positiv behandling og konkrete forslag til, hvordan

problemerne løses. Endvidere bør amtsankenævnene kunne tage sager op af egen

drift, f.eks. konkrete sager, som ankenævnet bliver bekendt med gennem

dagspressen.

Til § 2, nr. 1

Den foreslåede ændring er udtryk for ønsket om at få et stærkere indslag

af erfaringer fra praktisk socialt arbejde ind i Ankestyrelsens afgørelser.

Der ligger ikke i forslaget ønske om at forringe Ankestyrelsens saglighed i

form af krav om forudgående uddannelse. Folketinget har i en række tilfælde

været præsenteret for afgørelser fra Ankestyrelsen, som giver indtryk af, at

afstanden fra det praktiske sociale arbejde til Ankestyrelsen er meget stor,

og at der i Ankestyrelsen i mindre omfang tages hensyn til den socialpolitik,

som eksisterer for den enkelte bruger i det sociale område. Det er

forslagsstillernes opfattelse, at personer med erfaring fra kommuners eller

amters socialforvaltninger kan bidrage til en større sammenhæng mellem

brugernes dagligdag og det overordnede leds afgørelse.

Til § 2, nr. 2

Ved den foreslåede ændring udgår bestemmelsen om, at formanden kan udsætte

sagen med henblik på udvidet votering.

Endvidere foretages der konsekvensændringer som følge af, at Den Sociale

Ankestyrelses kompetence efter lovforslagets § 3, nr. 3 og nr. 4, § 4, nr. 3,

§ 5, nr. 4, og § 6, nr. 2, ikke skal begrænses til kun at omfatte sager af

principiel betydning.

Til § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, § 5, nr. 1, og § 6, nr. 1

Ved de foreslåede ændringer udgår bestemmelsen om, at socialministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om behandlingen af klagesager. I

stedet indføjes i lovteksten en regel om, at klage skal forelægges det

sociale udvalg inden 14 dage efter modtagelsen. Hvis den fornyede afgørelse

ikke fuldt ud giver klageren medhold, skal sagen videresendes til

amtsankenævnet, samtidig med at klageren orienteres.

Til § 3, nr. 2, og § 4, nr. 2

Ved de foreslåede ændringer »vendes postgangen«, således at

klager over revaliderings- og pensionsnævnenes afgørelser indsendes til

nævnet, som inden en uge videresender klagen til Den Sociale Ankestyrelse

ledsaget af sagens akter og med en begrundelse for afgørelsen.

Til § 3, nr. 3 og nr. 4, § 4, nr. 3, § 5, nr. 4, og § 6, nr. 2

Også her »vendes postgangen«, således at klager over afgørelser

truffet af amtsankenævnet indsendes til nævnet, som inden en uge videresender

klagen til Den Sociale Ankestyrelse ledsaget af sagens akter og med en

begrundelse for afgørelsen.

Til § 3, nr. 5-10

Ved de foreslåede ændringer ophæves begrænsningerne i den nugældende

lovgivning, således at alle afgørelser skal kunne indbringes for

amtsankenævnet.

Til § 4, nr. 3 og nr. 4, § 5, nr. 2, § 6, nr. 3 og 4

De foreslåede ændringer er konsekvenser af ændringerne foreslået i § 3,

nr. 4, § 4, nr. 3, § 5, nr. 4, og § 6, nr. 2.

Skriftlig fremsættelse

Carsten Andersen (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne skal jeg hermed tillade mig at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om styrelse af sociale og visse

sundhedsmæssige anliggender m.fl. love. (Ændring af klagebehandlingen m.v.).

(Lovforslag nr. L 43).

Jeg henviser til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler

det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter