Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 27 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. (SPAREKASSERS OMDANNELSE TIL AKTIESELSKABER)

1988/1 LSF 27Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15.

august 1985, som ændret ved lov nr. 400 og 401 af 10. juni 1987 samt lov nr.

853 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »selvejende

institutioner«: », jf. dog § 52 c,».

2. I § 2, 1. pkt., indsættes efter »sammensætning«:

», jf. dog § 52 g«.

3. Efter § 52 b indsættes som nyt kapitel 12 b:

»Kapitel 12 b

Sparekassers omdannelse til aktieselskaber

§ 52 c. I sparekasser, der drev virksomhed den 1. januar 1989, kan

repræsentantskabet efter reglerne i §§ 52 d-52 g beslutte, at sparekassen

opløses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens aktiver og gæld som

helhed til et af sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har

tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og at aktier i

aktieselskabet svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af

sparekassens gæld overdrages til en fond, der anses som en erhvervsdrivende

fond, jf. dog § 52 d, stk. 2.

Stk. 2. Beslutning i henhold til stk. 1 træffes med det flertal, der

kræves til sparekassens opløsning.

§ 52 d. Aktieselskabslovens §§ 134-134 i finder med de nødvendige

ændringer anvendelse på fusionen mellem aktieselskabet som det fortsættende

selskab og sparekassen som det ophørende selskab.

Stk. 2. Garanterne i sparekassen skal tilbydes efter eget valg enten en

ombytning til markedskurs af deres garantbeviser til aktier i aktieselskabet

eller kontant indløsning. Sparekassen kan endvidere tilbyde garanterne, at

garantikapitalen bliver stående i selskabet i en periode på indtil 5 år.

Garantikapitalen medregnes i denne periode ved opgørelsen af egenkapitalen,

jf. § 21. I tilfælde af selskabets opløsning fyldestgøres garantindskud før

Læs alt

aktiekapitalen. Den i aktieselskabslovens § 134 a nævnte fusionsplan skal

indeholde oplysning og bestemmelse om de rettigheder, der tillægges

garanterne.

Stk. 3. Den i aktieselskabslovens § 134 b nævnte fælles

regnskabsopstilling og åbningsbalance udarbejdes efter de for

pengeinstitutter gældende regnskabsregler.

Stk. 4. Dokumenter, der ifølge aktieselskabslovens §§ 134-134 i skal

indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes tillige til tilsynet.

Stk. 5. Tilsynet skal godkende fusionen i henhold til § 48.

§ 52 e. Fonden ledes af en bestyrelse på mindst fem medlemmer.

Stk. 2. Et flertal af medlemmerne udpeges af sparekasseaktieselskabets

bestyrelse blandt bestyrelsens medlemmer. Formanden for

sparekasseaktieselskabets bestyrelse er altid medlem af fondens bestyrelse.

Stk. 3. Finder reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde om

koncernmedarbejderrepræsentation ikke anvendelse, udpeges eet medlem af og

blandt sparekasseaktieselskabets medarbejderrepræsentanter. Reglerne i

aktieselskabsloven om koncernrepræsentation finder tilsvarende anvendelse for

det pågældende medlem.

§ 52 f. Sparekasseaktieselskabets vedtægter skal indeholde bestemmelse om

stemmeretsbegrænsning for aktionærerne.

§ 52 g. Et aktieselskab, som i medfør af reglerne i dette kapitel

overtager en sparekasse, er berettiget til at betegne sig som sparekasse,

idet dog ordet »aktieselskab« eller deraf dannede forkortelser skal

tilføjes navnet.

Stk. 2. Reglerne for banker finder i øvrigt anvendelse på aktieselskabet.

§ 52 h. I sparekasser, der drev virksomhed den 1. januar 1989, kan

repræsentantskabet beslutte, at sparekassen opløses uden likvidation ved

overdragelse af sparekassens aktiver og passiver som helhed til et af

sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive

pengeinstitutvirksomhed. Der oprettes i aktieselskabet en bunden

sparekassereserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag

af sparekassens gæld, jf. §§ 52 i-52 j.

Stk. 2. § 52 c, stk. 2, samt §§ 52 d, 52 f og 52 g finder anvendelse.

§ 52 i. Den bundne sparekassereserve kan bruges til dækning af underskud,

der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.

Stk. 2. I tilfælde af pengeinstituttets ophør kan udlodning til

aktionærerne kun finde sted, når forpligtelserne efter stk. 4 er opfyldt.

Stk. 3. Ved fusion med et andet pengeinstitut overtager det fortsættende

selskab sparekassereserven på de samme vilkår, som indtil fusionen var

gældende.

Stk. 4. I tilfælde af pengeinstituttets ophør anvendes sparekassereserven

til almennyttige eller velgørende formål efter nærmere regler fastsat i

omdannelsesbeslutningen efter § 52 h, stk. 1.

§ 52 j. Ud over de i § 38 foreskrevne henlæggelser skal der årligt af den

del af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere

år, henlægges 10 pct. til den bundne sparekassereserve. Den i 1. pkt. nævnte

henlæggelse kan ikke overstige den forrentning af sparekassereserven, der

svarer til den af skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af

forholdsmæssig andel af årets selskabsskat.'

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15.

august 1985, som ændret ved lov nr. 400 og 401 af 10. juni 1987 samt lov nr.

853 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »selvejende

institutioner«: », jf. dog § 52 c,».

2. I § 2, 1. pkt., indsættes efter »sammensætning«:

», jf. dog § 52 g«.

3. Efter § 52 b indsættes som nyt kapitel 12 b:

» Kapitel 12 b

Sparekassers omdannelse til aktieselskaber

§ 52 c. I sparekasser, der drev virksomhed den 1. januar 1989, kan

repræsentantskabet efter reglerne i dette kapitel beslutte, at sparekassen

opløses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens aktiver og gæld som

helhed til et af sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har

tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og at aktier i

aktieselskabet svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af

sparekassens gæld overdrages til en fond, der anses som en erhvervsdrivende

fond, jf. dog § 52 d, stk. 2.

Stk. 2. Beslutning i henhold til stk. 1 træffes med det flertal, der

kræves til sparekassens opløsning.

§ 52 d. Aktieselskabslovens §§ 134-134 i finder med de nødvendige

ændringer anvendelse på fusionen mellem aktieselskabet som det fortsættende

selskab og sparekassen som det ophørende selskab.

Stk. 2. Garanterne i sparekassen skal tilbydes efter eget valg enten en

ombytning til markedskurs af deres garantbeviser til aktier i aktieselskabet

eller kontant indløsning. Sparekassen kan endvidere tilbyde garanterne, at

garantikapitalen bliver stående i selskabet i en periode på indtil 5 år.

Garantikapitalen medregnes i denne periode ved opgørelsen af egenkapitalen,

jf. § 21. I tilfælde af selskabets opløsning fyldestgøres garantindskud før

aktiekapitalen. Den i aktieselskabslovens § 134 a nævnte fusionsplan skal

indeholde oplysning og bestemmelse om de rettigheder, der tillægges

garanterne.

Stk. 3. Den i aktieselskabslovens § 134 b nævnte fælles

regnskabsopstilling og åbningsbalance udarbejdes efter de for

pengeinstitutter gældende regnskabsregler.

Stk. 4. Dokumenter, der ifølge aktieselskabslovens §§ 134-134 i skal

indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes tillige til tilsynet.

Stk. 5. Tilsynet skal godkende fusionen i henhold til § 48.

§ 52 e. Fonden ledes af en bestyrelse på mindst fem medlemmer.

Stk. 2. Et medlem, som skal have økonomisk og regnskabsmæssig indsigt,

udpeges af fondsmyndigheden. Vederlag udredes af fonden og fastsættes efter

samme regler, som er givet efter § 16, stk. 2.

Stk. 3. Mindst tre medlemmer udpeges af sparekasseaktieselskabets

bestyrelse blandt bestyrelsens medlemmer. Formanden for

sparekasseaktieselskabets bestyrelse er altid medlem af fondens bestyrelse.

Stk. 4. Finder reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde om

koncernmedarbejderrepræsentation ikke anvendelse, udpeges eet medlem af og

blandt sparekasseaktieselskabets medarbejderrepræsentanter. Reglerne i

aktieselskabsloven om koncernrepræsentation finder tilsvarende anvendelse for

det pågældende medlem.

§ 52 f. Sparekasseaktieselskabets vedtægter skal indeholde bestemmelse om

stemmeretsbegrænsning for aktionærerne.

§ 52 g. Et aktieselskab, som i medfør af reglerne i dette kapitel

overtager en sparekasse, er berettiget til at betegne sig som sparekasse,

idet dog ordet »aktieselskab« eller deraf dannede forkortelser skal

tilføjes navnet.

Stk. 2. Reglerne for banker finder i øvrigt anvendelse på aktieselskabet.'

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund

Regeringen nedsatte den 14. maj 1986 et embedsmandsudvalg med den opgave

at kortlægge årsagerne til, omfanget af og strukturen i den udvikling, der

pågår i det danske finansielle system. Udvalget afgav i juni 1987 sin

betænkning: Brancheglidning i den finansielle sektor (betænkning nr. 1108 af

juni 1987).

Forud for udvalgets nedsættelse har der i Folketinget været fremsat to

beslutningsforslag, B 72, 1984-85 (FT sp. 5411 og 6440, FT A., sp. 3079), og

B 123, 1985-86 (FT sp. 8423 og 10308, FT A, sp. 5257, FT B sp. 2299), om en

modernisering af lovgivningen om de penge- og kapitalformidlende

institutioner og virksomheder.

På grundlag af betænkning 1108 afgav industriministeren i november 1987 en

redegørelse til Folketinget, som blev behandlet i Folketinget den 10.

november 1987. I redegørelsen bebudedes en række lovgivningsinitiativer på

området og den 18. november 1987 blev fremsat tre lovforslag, hvoraf det ene

vedrørte ændringer i bank- og sparekassen (L 86, 1987-88, FT (fortryk)

1987-88 sp. 2009 f).

Under behandlingen af L 86 i Folketinget blev det fundet hensigtsmæssigt

at dele forslaget i to. Nærværende lovforslag er en genfremsættelse af den

del af L 86, som vedrørte omdannelse af sparekasser til aktieselskaber. - 1.

og 2. behandling af L 86 er optrykt i FT 1987-88 (fortryk) sp. 2586 f og sp.

9476 f.

I forhold til L 86 er der sket ændringer som følge af

folketingsbehandlingen:

- det er præciseret, at fonden, som overtager sparekassens aktiver, er en

erhvervsdrivende fond (§ 52 c, stk. 1),

- det er præciseret at ombytningen af garantibeviser til aktier skal ske

til aktiernes skønnede markedskurs (§ 52 d, stk. 2),

- der foreslås rammebestemmelser om fondens bestyrelse, herunder om en

offentlig repræsentant (§ 52 e),

- det kræves, at sparekasseaktieselskabets vedtægter skal indeholde regler

om stemmeretsbegrænsning for aktionærerne (§ 52 f).

I øvrigt henvises til bemærkningrne til de enkelte bestemmelser.

Ministeren for skatter og afgifter fremsætter særskilt lovforslag med de

nødvendige justeringer i skattelovgivningen.

2. Administrative og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at få administrative eller statsfinansielle

konsekvenser.

3. Høring

Forslaget er udformet efter drøftelser med Danmarks Sparekasseforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1 og 2

Ændringerne er redaktionelle. Der henvises til bemærkningerne til

forslagets kapitel 12 b, (nr. 3).

Til nr. 3

Til kapitel 12 b

Formålet med lovforslagets kapitel 12 b er at skabe lovhjemmel for, at

sparekasser kan ændre deres retlige organisationsform fra selvejende

institutioner til aktieselskaber.

Ifølge bank- og sparekasseloven skal sparekasser være selvejende

institutioner i modsætning til banker, der skal være aktieselskaber.

Sparekassernes organisationsform går helt tilbage til 1820-erne.

Med gennemførelsen af bank- og sparekasseloven i 1975 indførtes som

hovedprincip en ligestilling af sparekasser med banker med hensyn til de

forretningsmæssige aktiviteter, der må udføres.

På grund af de forskellige organisationsformer består der imidlertid ikke

lighed med hensyn til kapitaltilførsel. Medens banker kan finansiere den for

driften nødvendige kapital ved udstedelse af aktier og konvertible

obligationer til offentlig tegning, er sparekasserne henvist til at

fremskaffe den fornødne kapital gennem egenkonsolidering og tegning af

garantikapital. Garantikapital udgør sammenlignet med aktiekapital ikke en

tilsvarende attraktiv og fleksibel finansieringskilde.

Hidtil har kapitalfremskaffelse for sparekasser ikke været et problem, men

i et fremadrettet perspektiv med skærpede konkurrencevilkår som følge af

internationaliseringen og liberaliseringen af kapitalbevægelserne, herunder

ikke mindst gennemførelsen af EF-s indre marked, vil det være af vital

betydning for sparekassernes konkurrenceevne over for bankerne, at de får

mulighed for ekstern kapitalfremskaffelse på konkurrencedygtige vilkår på

lige fod med banker og derigennem at skaffe soliditetsdækning for

balancevæksten.

Sparekasserne er enige om, at der bør skabes mulighed for, at de

sparekasser, som måtte finde behov derfor, får adgang til at ændre deres

retlige status til aktieselskab.

Mellem Industriministeriet og Danmarks Sparekasseforening har været ført

drøftelser om, hvorledes omdannelse vil kunne ske og principperne herfor.

Det har været ledende, at en omdannelse i videst muligt omfang skulle

finde sted inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer, og at et

lovforslag alene skulle indeholde de enklest mulige ændringer for at lette

omdannelsen og for at sikre, at man i realiteten fik en uforandret

videreførelse af sparekassevirksomheden.

Ved udarbejdelsen af nærværende forslag har der i overensstemmelse med

ønsker fra sparekasserne været lagt vægt på at sikre, at ændringen af

organisationsformen vil kunne gennemføres, uden at sparekasserne derved

mistede deres særkende, dvs. kundedemokratiet, den decentrale struktur og

lokale forankring. Garant- og kundedemokratiet skal således kunne fortsætte

med den forskel, at der efter omdannelsen er tale om et aktionærdemokrati.

Den selvejende institution adskiller sig fra aktieselskabet navnlig

derved, at der ikke bag den selvejende institution er en ejerkreds. Hverken

sparekassens garanter eller andre har andel i sparekassens formue eller

overskud. I tilfælde af sparekassens ophør skal formuen uddeles til

almennyttige og velgørende formål.

Ved overgang til aktieselskabsform har det derfor været afgørende at

sikre, at de i sparekassen opsamlede reserver fortsat er til rådighed for

sparekassens drift samtidig med, at det sikres, at de fremtidige aktionærer i

aktieselskabet ikke får andel i disse midler.

Det foreslås derfor, at der i forbindelse med omdannelsen overdrages

aktier fra aktieselskabet til en erhvervsdrivende fond svarende til værdien

af sparekassens reserver efter ombytning til en skønnet markedskurs af

garantkapitalen til aktiekapital, jf. bemærkningerne til §§ 52 c og d.

Fondens formål i vedtægten vil være at videreføre sparekassens virksomhed

i aktieselskabet, således at dette til stadighed fremstår som et

konkurrencedygtigt og velkonsolideret pengeinstitut. Samtidig sikres det, at

fondens formue i tilfælde af pengeinstitutvirksomhedens ophør uddeles til

almennyttige og velgørende formål.

Ved at overdrage aktierne til en fond opnås som en konsekvens, at der

herved samtidig skabes grundlag for etablering af en finansiel koncern med

mulighed for udøvelse af flere former for finansiel aktivitet, hvis der i

fremtiden måtte vise sig behov herfor. Af kapitaltilførselsgrunde kan det dog

vise sig nødvendigt, at der mellem fonden og sparekasseaktieselskabet

indskydes et holdingaktieselskab.

Til § 52 c

Lovforslaget åbner mulighed for, at de sparekasser, der drev virksomhed

den 1. januar 1989, og som måtte finde behov herfor, kan vælge at ændre

selskabsretlig organisationsform til aktieselskab. Loven gælder også for

sparekasser, der er opstået ved fusion mellem sparekasser, der drev

virksomhed den 1. januar 1989.

Omdannelsen foreslås at ske på den måde, at sparekassen fusionerer med et

aktieselskab efter reglerne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15. Dette

sikres i lovens § 52 d.

Ved at anvende aktieselskabslovens fusionsregler, hvorefter sparekassens

aktiver og gæld som helhed overdrages til et aktieselskab, opnås, at

omdannelsen kan ske uden likvidation, og at sparekassevirksomheden

videreføres inden for rammerne af aktieselskabet med ophør af den selvejende

institution.

Fusion efter aktieselskabslovens regler indebærer videre den fordel, at

omdannelsen ikke medfører et debitorskifte, men at aktieselskabet indtræder i

alle sparekassens rettigheder og forpligtelser.

Lovforslaget er udformet således, at også andre sparekasser vil kunne

fusionere med det pågældende aktieselskab.

Ved fusionen overdrages sparekassens aktiver og passiver, herunder dens

egenkapital, til aktieselskabet. Herved sikres, at kapitalen fortsat anvendes

til dens primære formål: pengeinstitutvirksomhed.

Som nævnt i bemærkningerne til kapitel 12 b oprettes der samtidig en

erhvervsdrivende fond, der får overdraget aktier fra aktieselskabet svarende

til værdien af sparekassens reserver, efter at garantkapitalen er ombyttet

til aktiekapital til en skønnet markedskurs, jf. bemærkningerne til § 52 d.

Ved omdannelsen vil aktieselskabet således få to aktionærgrupper, fonden og

de tidligere garanter. Efter omdannelsen vil aktieselskabet have samme

mulighed for kapitaltilførsel via aktieemission som bankerne.

Erhvervsdrivende fonde er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Når

en sparekasse ved omdannelse efter lovforslaget opdeles i en fond og et

aktieselskab, er det nødvendigt at sikre, at begge virksomheder fortsat

undergives en erhvervsøkonomisk lovgivning, henholdsvis lov om

erhvervsdrivende fonde og bank- og sparekasseloven, da det fortsat er

hensigten, at de to virksomheder forretningsmæssigt skal fungere som en

helhed. Det er derfor præciseret i stk. 1, at fonden anses som en

erhvervsdrivende fond. Det betyder, at fonden til stadighed er undergivet lov

om erhvervsdrivende fonde.

Sparekassers formål i dag er at drive pengeinstitutvirksomhed, og

aktieselskabets og fondens formål skal tilsammen være at videreføre denne

virksomhed. Efter lov om erhvervsdrivende fonde vil en fond kunne have til

formål udelukkende at opretholde og videreføre en virksomhed. Der kræves ikke

noget eksternt uddelingsformål. Fonden vil som følge af sit formål kunne

geninvestere eventuelt udbetalt udbytte som ny aktiekapital i selskabet eller

varetage anden tilknyttet finansieringsvirksomhed. I vedtægten sikres, at de

i sparekassen opbyggede reserver anvendes til almennyttige og velgørende

formål, hvis hovedformålet, konsolidering af pengeinstitutvirksomheden, måtte

ophøre.

I lov om banker og sparekasser m.v. er det gennem stemmeretsbegrænsninger

sikret, at ingen enkeltinteresser i sparekassen kan få afgørende indflydelse

på valget af sparekassens repræsentantskab. Ved omdannelse til aktieselskab

er det fra sparekassernes side ønsket, at der, uden at fonden mister sin

karakter af erhvervsdrivende fond, skabes mulighed for at indføre

stemmeretsbegrænsninger i aktieselskabet dels som værn mod overtagelse, dels

for at bevare sparekassernes særkende som demokratisk ledede selskaber. Dette

sikres ved § 52 f, som blev indsat under folketingsbehandlingen af L

86.

Sparekassernes nuværende garant- og indskyderdemokrati fortsætter med den

forskel, at der efter omdannelsen er tale om aktionærdemokrati. Det

forudsætter en høj grad af aktiespredning. Denne spredning vil i første

omgang kunne ske på grundlag af de nuværende garanter og i næste omgang på

grundlag af kunder og ansatte i sparekassen.

Et aktionærdemokrati med afdelingsmøder i princippet svarende til

garantmøder, regionsmøder og lignende kan etableres med Finanstilsynets

tilladelse i medfør af bank- og sparekasselovens § 8 a. Herved vil den

eksisterende demokratiske opbygning kunne fastholdes og udbygges. Det

forudsættes, at Finanstilsynet giver tilladelse efter § 8 a.

Til § 52 d

Aktieselskabslovens fusionsregler i kapitel 15 omfatter alene fusion

mellem aktieselskaber. Ved udtrykkeligt at gøre disse regler anvendelige med

de fornødne ændringer på fusion mellem en selvejende institution og et

aktieselskab fastslås samtidig princippet om universalsuccession, dvs. at

aktieselskabet indtræder i sparekassens rettigheder og forpligtelser uden

debitorskifte.

Stk. 2 omhandler forholdet til sparekassens garanter. Garantikapital

hæfter for sparekassens forpligtelser og svarer i et store og hele til

aktiekapital. Garanter er stemmeberettigede ved valg af sparekassens

repræsentantskab.

Det foreslås, at garanterne som led i omdannelsen tilbydes ombytning af

deres garantbeviser med aktier eller kontant indløsning efter eget valg.

Ombytningen af garantbeviser til aktier skal ske til aktiernes

markedskurs. Omdannelsen vil derfor ikke give garanterne umiddelbare fordele

som følge af omdannelsen, som strider mod sparekasseaktieselskabets

interesser, og som i væsentlig grad kan påvirke beslutningen om omdannelsen.

Emissionen må på den anden side tilrettelægges således, at garanterne ikke

umiddelbart efter konverteringen og den første nyemission kommer i en

situation, hvor kursværdien af aktierne bliver lavere end garantindskuddets

størrelse.

Da der ikke kan ses bort fra, at der blandt garanterne vil være nogle, for

hvem den faste rente på garantbeviset er en økonomisk nødvendighed, foreslås

det, at garantikapitalen kan blive stående i selskabet i en overgangsperiode

på indtil 5 år efter omdannelsen. Garanterne kan i denne periode ikke kræve

deres garantbeviser indløst, og garantindskuddet kan derfor medregnes ved

opgørelsen af selskabets egenkapital i medfør af bank- og sparekasselovens §

21. Kommende EF-direktiver kan dog ændre reglerne for opgørelse af

egenkapitalen. Sparekassen vil i overgangsperioden kunne tilbyde ombytning af

garantbeviserne med aktier.

De nærmere bestemmelser om de rettigheder, der tillægges garanterne skal

indeholdes i fusionsplanen.

Bestemmelserne i stk. 3 og 4 er konsekvensændringer som

følge af, at de pågældende virksomheder er pengeinstitutter, for hvilke der

gælder særlige regnskabsregler.

Stk. 5 fastslår, hvad der allerede fremgår af § 48, at Finanstilsynet skal

godkende fusionen.

Til § 52 e

For at sikre den nære tilknytning mellem fonden og

sparekasseaktieselskabet, som i øvrigt følger af formålet med fonden,

foreslås det, at mindst tre medlemmer af fondsbestyrelsen på mindst fem

medlemmer skal vælges blandt bestyrelsesmedlemmer i sparekasseaktieselskabets

bestyrelse.

Da fonden vil have væsentlig indflydelse på sparekasseaktieselskabets

forhold, er det hensigtsmæssigt, at der af det offentlige (fondsmyndigheden)

udpeges et medlem af bestyrelsen.

Dette medlems opgaver og vederlæggelse følger retningslinierne for

offentlige repræsentanter i pengeinstitutternes bestyrelser.

Det følger af de almindelige regler om koncernmedarbejderrepræsentation i

lov om erhvervsdrivende fonde, at fondsbestyrelsen kan suppleres med

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, hvis fonden er moderfond.

Anses fonden ikke som moderfond i forhold til sparekasseaktieselskabet,

sikres medarbejderrepræsentation fra sparekasseaktieselskabet i

fondsbestyrelsen med bestemmelserne i stk. 4. Det pågældende medlem

undergives de regler, som er fastsat i aktieselskabsloven om

koncernrepræsentation.

Bortset fra reglerne om medarbejderrepræsentation bestemmes antallet af

bestyrelsesmedlemmer ved anvendelse af reglen i stk. 3 og

vedtægtsbestemmelserne herom efter § 7 i lov om erhvervsdrivende fonde.

Til § 52 f

Det foreslås, at der skal være bestemmelser om stemmeretsbegrænsninger for

aktionærerne i sparekasseaktieselskabet. Forslaget skal ses i forlængelse af

bemærkningerne til kapitel 12 b, hvor det er forudsat, at det hidtidige

garant- og indskyderdemokrati fortsættes i form af et aktionærdemokrati. Der

er ingen bestemte grænser for, hvor mange stemmer en enkelt aktionær må have.

Det er mest hensigtsmæssigt, at fastsættelsen heraf overlades de

kompetente organer i sparekasseaktieselskabet, således at der kan tages

hensyn til selskabernes individuelle forhold, så som geografisk spredning og

antallet af aktionærer.

Til § 52 g

Da der ved omdannelsen alene sker en ændring i den retlige

organisationsform, men ikke i øvrigt nogen ændring i den forretningsmæssige

virksomhed, er det fundet rimeligt, at de pågældende sparekasser fortsat skal

kunne kalde sig for sparekasser. Ligesom for andre aktieselskaber skal ordet

aktieselskab eller deraf dannede forkortelser dog tilføjes navnet.

Stk. 2 fastslår, at de for banker gældende regler, dvs. bank- og

sparekasseloven og aktieselskabsloven, fremtidig skal finde anvendelse på de

her omhandlede sparekasseaktieselskaber.

Efter 2. behandling den 13. december 1988

§ 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15.

august 1985, som ændret ved lov nr. 400 og 401 af 10. juni 1987 samt lov nr.

853 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »selvejende

institutioner«: », jf. dog § 52 c,».

2. I § 2, 1. pkt., indsættes efter »sammensætning«:

», jf. dog § 52 g«.

3. Efter § 52 b indsættes som nyt kapitel 12 b:

»Kapitel 12 b

Sparekassers omdannelse til aktieselskaber

§ 52 c. I sparekasser, der drev virksomhed den 1. januar 1989, kan

repræsentantskabet efter reglerne i §§ 52 d-52 g beslutte, at sparekassen

opløses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens aktiver og gæld som

helhed til et af sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har

tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og at aktier i

aktieselskabet svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af

sparekassens gæld overdrages til en fond, der anses som en erhvervsdrivende

fond, jf. dog § 52 d, stk. 2.

Stk. 2. Beslutning i henhold til stk. 1 træffes med det flertal, der

kræves til sparekassens opløsning.

§ 52 d. Aktieselskabslovens §§ 134-134 i finder med de nødvendige

ændringer anvendelse på fusionen mellem aktieselskabet som det fortsættende

selskab og sparekassen som det ophørende selskab.

Stk. 2. Garanterne i sparekassen skal tilbydes efter eget valg enten en

ombytning til markedskurs af deres garantbeviser til aktier i aktieselskabet

eller kontant indløsning. Sparekassen kan endvidere tilbyde garanterne, at

garantikapitalen bliver stående i selskabet i en periode på indtil 5 år.

Garantikapitalen medregnes i denne periode ved opgørelsen af egenkapitalen,

jf. § 21. I tilfælde af selskabets opløsning fyldestgøres garantindskud før

aktiekapitalen. Den i aktieselskabslovens § 134 a nævnte fusionsplan skal

indeholde oplysning og bestemmelse om de rettigheder, der tillægges

garanterne.

Stk. 3. Den i aktieselskabslovens § 134 b nævnte fælles

regnskabsopstilling og åbningsbalance udarbejdes efter de for

pengeinstitutter gældende regnskabsregler.

Stk. 4. Dokumenter, der ifølge aktieselskabslovens §§ 134-134 i skal

indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes tillige til tilsynet.

Stk. 5. Tilsynet skal godkende fusionen i henhold til § 48.

§ 52 e. Fonden ledes af en bestyrelse på mindst fem medlemmer.

Stk. 2. Et flertal af medlemmerne udpeges af sparekasseaktieselskabets

bestyrelse blandt bestyrelsens medlemmer. Formanden for

sparekasseaktieselskabets bestyrelse er altid medlem af fondens bestyrelse.

Stk. 3. Finder reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde om

koncernmedarbejderrepræsentation ikke anvendelse, udpeges eet medlem af og

blandt sparekasseaktieselskabets medarbejderrepræsentanter. Reglerne i

aktieselskabsloven om koncernrepræsentation finder tilsvarende anvendelse for

det pågældende medlem.

§ 52 f. Sparekasseaktieselskabets vedtægter skal indeholde bestemmelse om

stemmeretsbegrænsning for aktionærerne.

§ 52 g. Et aktieselskab, som i medfør af reglerne i dette kapitel

overtager en sparekasse, er berettiget til at betegne sig som sparekasse,

idet dog ordet »aktieselskab« eller deraf dannede forkortelser skal

tilføjes navnet.

Stk. 2. Reglerne for banker finder i øvrigt anvendelse på aktieselskabet.

§ 52 h. I sparekasser, der drev virksomhed den 1. januar 1989, kan

repræsentantskabet beslutte, at sparekassen opløses uden likvidation ved

overdragelse af sparekassens aktiver og passiver som helhed til et af

sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive

pengeinstitutvirksomhed. Der oprettes i aktieselskabet en bunden

sparekassereserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag

af sparekassens gæld, jf. §§ 52 i-52 j.

Stk. 2. § 52 c, stk. 2, samt §§ 52 d, 52 f og 52 g finder anvendelse.

§ 52 i. Den bundne sparekassereserve kan bruges til dækning af underskud,

der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.

Stk. 2. I tilfælde af pengeinstituttets ophør kan udlodning til

aktionærerne kun finde sted, når forpligtelserne efter stk. 4 er opfyldt.

Stk. 3. Ved fusion med et andet pengeinstitut overtager det fortsættende

selskab sparekassereserven på de samme vilkår, som indtil fusionen var

gældende.

Stk. 4. I tilfælde af pengeinstituttets ophør anvendes sparekassereserven

til almennyttige eller velgørende formål efter nærmere regler fastsat i

omdannelsesbeslutningen efter § 52 h, stk. 1.

§ 52 j. Ud over de i § 38 foreskrevne henlæggelser skal der årligt af den

del af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere

år, henlægges 10 pct. til den bundne sparekassereserve. Den i 1. pkt. nævnte

henlæggelse kan ikke overstige den forrentning af sparekassereserven, der

svarer til den af skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af

forholdsmæssig andel af årets selskabsskat.'

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter