1988 LSF 26 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V., LOV OM AKTIESELSKABER, LOV OM ANPARTSSELSKABER, LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE, LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V., LOV OM STATSAUTORISEREDE REVISORER OG LOV OM REGISTREREDE REVISORER (ÆNDRING AF BESTEMMELSER OM REVISION)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 284 af 10. juni 1981 om visse selskabers aflæggelse af
årsregnskab m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 851 af 23. december 1987,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Denne lov finder anvendelse på aktieselskaber,
kommanditaktieselskaber og anpartsselskaber. Loven finder ikke anvendelse på
pengeinstitutter, forsikringsaktieselskaber, børsmæglerselskaber og
selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Dog finder
kapitel 8 a anvendelse på pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og selskaber,
der omfattes af lov om visse kreditinstitutter.«
2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »udarbejdes« til:
»udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens
og vedtægternes regler herom«.
3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Udarbejdelsen skal ske således, at årsregnskabet m.v. kan
fremlægges med revisionspåtegning senest 8 dage før den ordinære
generalforsamling.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. § 56, stk. 1, affattes således:
»Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for
udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis
årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis
der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives
oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives
hver for sig om muligt med beløbsangivelse.«
5. Som nyt kapitel efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Revision
§ 61 a. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i
Læs alt
overensstemmelse med vedtægterne. Revisorer vælges enten for et bestemt
åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for
disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at
udpege yderligere en eller flere revisorer.
Stk. 2. Når aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, eller
anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling,
hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen
opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en revisor til sammen
med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og
med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen at rette
henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen fremsættes
af enhver selskabsdeltager. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages
bemærkning i registeret og ske bekendtgørelse i Statstidende. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.
§ 61 b. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl
her i landet, jf. dog aktieselskabslovens § 176, stk. 1, og
anpartsselskabslovens § 134, stk. 1.
Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller
registreret revisor.
Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen
overdrages, opfylde lovens betingelser.
Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision af årsregnskaber for
virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven, samt om inhabilitet for
revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller
registrerede.
Stk. 5. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at
foretage lovpligtig revision af årsregnskaber for de registrerede revisorer,
der optages i Revisorregistret efter den 1. januar 1990.
§ 61 c. I aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for
offentlig kursnotering, skal der vælges to revisorer, hvoraf den ene skal
være statsautoriseret.
Stk. 2. I andre aktieselskaber kan aktionærer, der ejer 1/10 af
aktiekapitalen, samt i anpartsselskaber anpartshavere, der ejer 1/4 af
indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor,
kræve, at der vælges en statsautoriseret revisor.
§ 61 d. Til revisor i en dattervirksomhed bør så vidt muligt vælges mindst
en af moderselskabets revisorer.
Stk. 2. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på
grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.
Stk. 3. Virksomheder inden for samme koncern må ikke yde lån til eller
stille sikkerhed for revisor.
§ 61 e. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære
generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for
hvilket revisor er valgt. Hvis revisor er valgt for ubestemt tid, ophører
revisors hverv, når en anden revisor er valgt i dennes sted. Ophører revisors
hverv, skal revisor straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om
fratrædelsestidspunktet.
Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved
beslutning af den, der har valgt vedkommende.
Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller
opfylder denne ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der
ingen suppleant til at indtræde i dennes sted, påhviler det bestyrelsen
snarest at foranledige valg af ny revisor.
§ 61 f. Er der ingen revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke
kravene i § 61 b, stk. 1 og 2, § 61 c, stk. 1, § 61 d, stk. 2, samt i § 13,
stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om
registrerede revisorer eller de regler, der i vedtægterne er fastsat herom,
skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom
fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager.
Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en
statsautoriseret revisor i henhold til § 61 c, stk. 2, skal Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af
en selskabsdeltager. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter
generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden,
indtil ny revisor er valgt på foreskreven måde.
§ 61 g. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god
revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets
regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.
Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere
koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige
forhold.
Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som
generalforsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod
selskabets vedtægter eller god revisionsskik.
§ 61 h. Bestyrelse og direktion skal give revisor de oplysninger, som må
anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et
moderselskab, koncernen.
Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage
de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får
de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen
af sit hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende
forpligtelser over for moderselskabets revisor.
§ 61 i. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på
regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle
koncernregnskab.
§ 61 j. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol,
der forelægges i ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel
underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
§ 61 k. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen.
Revisor skal være til stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en
direktør eller en selskabsdeltager anmoder herom.
Stk. 2. Endvidere har revisor ret til at deltage i bestyrelsesmøder under
behandlingen af regnskaber m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har pligt
til at deltage, såfremt blot eet medlem af bestyrelsen anmoder derom.
§ 61 l. Revisor og dennes medarbejdere må ikke give oplysninger om
selskabets forhold til enkelte selskabsdeltagere eller til
uvedkommende.«
6. I § 62, stk. 1, 1. pkt., udgår »og den eventuelle
revisionsberetning«.
7. § 65 affattes således:
»§ 65. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, §§
3-9, jf. kapitel 2, §§ 17-20, §§ 22-24, §§ 26-37, § 39, §§ 41-54, §§ 56-59, §
61, § 61 d, stk. 3, § 61 e, stk. 1, 3. pkt., § 61 h, stk. 1, § 61 l, § 62,
stk. 1-3, og § 63 straffes med bøde.
Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid
med § 61 d, stk. 3, straffes med bøde.«
8. Overalt i loven ændres »arbejdstagere« til:
»medarbejdere«.
§ 2
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 18. juli 1988,
foretages følgende ændringer:
1. I § 6 b, stk. 2, ændres »§ 83, stk. 1, § 85 og § 94«
til: »§ 61 b, stk. 1, § 61 d, stk. 2 og 3, og § 61 l i lov om visse
selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), § 13, stk. 1,
i lov om statsautoriserede revisorer samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede
revisorer«.
2. I § 9, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 5«:
»stk. 1,».
3. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og
granskning« til: »Granskning«.
4. §§ 82-94 ophæves.
5. I § 95, stk. 3, ændres »§§ 83, stk. 1, 85, 89, 93 og
94« til: »§§ 61 b, stk. 1, 61 d, 61 h, 61 k, stk. 1, og 61 1 i
årsregnskabsloven, §§ 13, stk. 1, og 17, stk. 2, i lov om statsautoriserede
revisorer samt §§ 7, stk. 1, og 10, stk. 2, i lov om registrerede
revisorer«.
6. I § 121, stk. 3, ændres »lovens regler om revision og
generalforsamlinger« til: »denne lov og årsregnskabslovens regler
om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers
indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.
7. I § 122, stk. 1, ændres »status« til:
»balance«.
8. I § 161, stk. 1, udgår »§ 85, stk. 3, § 94«.
9. I § 161, stk. 2, udgår »§ 85, stk. 3, og«.
10. I § 168, stk. 4, ændres »§ 83, stk. 1, og § 84, stk.
1,» til: »§ 61 b, stk. 1, og § 61 c, stk. 1, i
årsregnskabsloven«.
11. I § 173, stk. 2, ændres »tegningsret og revision«
til: »og tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om revision«.
12. I § 174 ændres »reglerne« til: »reglen«, og
»og 5« udgår.
13. § 176, stk. 1, affattes således:
»De krav om bopæl her i riget, der er fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b,
stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jf. § 59, stk. 4, og § 121, stk. 1, 2. pkt., §
149, stk. 1, samt § 61 b, stk. 1, jf. stk. 3, i årsregnskabsloven, anvendes
ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller
ved bestemmelser fastsat af industriministeren.«
§ 3
I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 18. juli 1988,
foretages følgende ændringer:
1. I § 5 b, stk. 3, ændres »§ 66 og § 75« til: »§ 61
d og § 61 l i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.
(årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer samt
§ 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer«.
2. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og
granskning« til: »Granskning«.
3. §§ 63-75 ophæves.
4. I § 91, stk. 1, ændres »status« til:
»balance«.
5. I § 131, stk. 1, udgår »§ 66, stk. 3, § 75«.
6. I § 131, stk. 2, udgår »§ 66, stk. 3, og«.
7. § 134, stk. 1, affattes således:
»De krav om bopæl her i riget, som er fastsat i § 3, stk. 2, § 34,
stk. 2, jf. § 90, stk. 1, 2. pkt., og § 119, stk. 1, samt i § 61 b, stk. 1,
jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat
i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af
industriministeren.«
§ 4
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 27.
september 1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, nr. 5, udgår »ved oprettelsen«.
2. I § 22 ændres »arbejdstageres« til:
»medarbejderes« og »arbejdstagerne« til:
»medarbejderne«.
3. I § 28, stk. 1, ændres »udarbejdes« til:
»udarbejder bestyrelsen og direktionen i overensstemmelse med
lovgivningens og vedtægternes regler herom«.
4. I § 28, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 2, §§ 3-10, kapitlerne
2-8« til: »§ 2, stk. 3, §§ 3-9, kapitlerne 2-8 a«.
5. § 29, stk. 4-6, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 4.
6. §§ 30, 31, 33, 35, 36 og 38 ophæves.
7. § 34 affattes således:
» § 34. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af fondens
regnskabsmateriale og fondens forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de
krav vedrørende revisionen, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller
fondsmyndigheden stiller.
Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som
revisor anser det for rigtigt at lade komme til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.«
8. I § 39 tilføjes efter »kapitel 6«: »og i
årsregnskabsloven«.
9. I § 59, stk. 2, ændres »§ 33« til: »§ 61 h i
årsregnskabsloven«.
10. I § 61, stk. 1, ændres »§ 38« til: »§ 37«.
11. I § 63, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 67« til: »§
65«.
§ 5
I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15.
august 1985, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 853 af 23. december 1987,
foretages følgende ændring:
§ 48 a, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»For de således omfattede selskaber finder lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, ikke
anvendelse.«
§ 6
I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 25.
januar 1985, som ændret ved § 9 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages
følgende ændringer:
1. § 12 affattes således:
» § 12. En statsautoriseret revisors påtegning på et regnskab
anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet
er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af
bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,
rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og
eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
revisors påtegninger på regnskaber.«
2. § 18 affattes således:
» § 18. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et
revisornævn bestående af en dommer som formand samt 7 medlemmer. 2 skal være
statsautoriserede revisorer, 1 være registreret revisor, 1 have
nationaløkonomisk uddannelse og 1 den juridiske uddannelse, 1 have indsigt i
pengeinstitutters og 1 i investorers forhold.«
3. § 19, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Nævnets behandling af sager angående statsautoriserede
revisorers virksomhed sker efter begæring af skatteministeren, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen eller Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.«
§ 7
I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 25.
januar 1985, som ændret ved § 10 i lov nr. 851 af 23. december 1987,
foretages følgende ændringer:
1. § 6 affattes således:
» § 6. En registreret revisors påtegning på et regnskab anses,
medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er
revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af
bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,
rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og
eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
revisors påtegninger på regnskaber.«
2. § 11, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Nævnets behandling af sager angående registrerede revisorers
virksomhed sker efter begæring af skatteministeren, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen eller Foreningen af Registrerede Revisorer.«
3. Efter § 12 indsættes som ny paragraf:
»§ 12 a. Erhvers- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1. januar 1990
tillade, at revisorer, der drev selvstændig revisorvirksomhed som
hovederhverv den 1. november 1970, optages i Revisorregistret, såfremt
1) de har drevet selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv i alt i
mindst 10 år og uafbrudt siden 1. juli 1982,
2) de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1-4 og 7, jf. stk. 3, og
3) det i øvrigt må antages, at de har de fornødne kvalifikationer til på
forsvarlig måde at kunne drive selvstændig virksomhed som registreret
revisor.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1. januar 1990
tillade, at revisorer, der ikke er omfattet af stk. 1, optages i
Revisorregistret, såfremt de har bestået eksaminer og prøver, som er godkendt
i medfør af § 1, stk. 2, nr. 5, og de opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1,
2 og 3.«
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, således at den finder
anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989 eller senere.
Stk. 2. En lovligt valgt revisor i et anpartsselskab kan, selv om
vedkommende hverken er statsautoriseret eller registreret, vedblive at være
selskabets revisor indtil den 1. januar 1990 og kan indtil dette tidspunkt
afgive udtalelse om stiftelsesdokumenter og revidere en eventuel
åbningsbalance efter reglerne i § 5 b i lov om anpartsselskaber.
Stk. 3. Hvis et anpartsselskabs revisor ikke er statsautoriseret eller
registreret, jf. stk. 2, og ikke har den indsigt og erfaring med hensyn til
regnskabsvæsen og økonomiske forhold, som under hensyn til arten og omfanget
af selskabets virksomhed er nødvendig for hvervets udførelse, kan Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen fratage revisor hvervet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
foranlediger i så fald en ny revisor udnævnt, og § 61 f i årsregnskabsloven
finder da tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. I lov nr. 283 af 9. juni 1982 om ændring af lov om
anpartsselskaber ophæves § 2, stk. 3.
§ 9
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 284 af 10. juni 1981 om visse selskabers aflæggelse af
årsregnskab m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 851 af 23. december 1987,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Denne lov finder anvendelse på aktieselskaber,
kommanditaktieselskaber og anpartsselskaber. Loven finder ikke anvendelse på
pengeinstitutter, forsikringsaktieselskaber, børsmæglerselskaber og
selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Dog finder
kapitel 8 a anvendelse på pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og selskaber,
der omfattes af lov om visse kreditinstitutter.«
2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »udarbejdes« til:
»udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningen
og vedtægternes regler herom«.
3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Udarbejdelsen skal ske, således at årsregnskabet m.v. kan
fremlægges med revisionspåtegning senest 8 dage før den ordinære
generalforsamling.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. § 56, stk. 1, affattes således:
»Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for
udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis
årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis
der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives
oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives
hver for sig om muligt med beløbsangivelse.«
5. Som nyt kapitel efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Revision
§ 61 a. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i
overensstemmelse med vedtægterne. Revisorer vælges enten for et bestemt
åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for
disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at
udpege yderligere en eller flere revisorer.
Stk. 2. Når aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, eller
anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling,
hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen
opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en revisor til sammen
med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og
med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen at rette
henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen fremsættes
af enhver selskabsdeltager. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages
bemærkning i registeret og ske bekendtgørelse i Statstidende. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.
§ 61 b. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl
her i landet, jf. dog aktieselskabslovens § 176, stk. 1, og
anpartsselskabslovens § 134, stk. 1.
Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller
registreret revisor.
Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen
overdrages, opfylde lovens betingelser.
Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision af årsregnskaber for
virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven samt om inhabilitet for
revisorer, gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller
registrerede.
Stk. 5. For registrerede revisorer, der optages i Revisorregistret efter
den 1. januar 1990, gælder følgende regler:
1) En registreret revisor kan foretage lovpligtig revision af
årsregnskabet for et selskab, såfremt det på balancetidspunktet ikke
overskrider 2 af størrelserne i nr. 3. Det er en betingelse, at revisor har
foretaget lovpligtig revision af selskabets årsregnskab for en
regnskabsperiode, hvor selskabet på balancetidspunktet endnu ikke overskred 2
af størrelserne i nr. 4. Er selskabet en del af en koncern, der som helhed på
moderselskabets balancetidspunkt overskrider 2 af størrelserne i nr. 3, kan
en registreret revisor ikke foretage lovpligtig revision af årsregnskabet for
det pågældende selskab.
2) En registreret revisor kan foretage lovpligtig revision af et
moderselskabs koncernregnskab, såfremt koncernen som helhed på
moderselskabets balancetidspunkt ikke overskrider 2 af størrelserne i nr. 3.
Det er en betingelse, at revisor kan foretage lovpligtig revision af
årsregnskaber for alle de selskaber, der indgår i koncernen.
3) De i nr. 1, 1. og 3. pkt., nævnte størrelser er:
a) balancesum 50 mill. kr.,
b)nettoomsætning 100 mill. kr. og
c)gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret 250.
4) De i nr. 1, 2. pkt., nævnte størrelser er:
a)balancesum 12 mill. kr.,
b)nettoomsætning 24 mill. kr. og
c)gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret 50.
5) Adgangen til at anvende bestemmelsen i nr. 1, 1. pkt., ophører, såfremt
det pågældende selskab i 2 på hinanden følgende regnskabsår har overskredet 2
af de størrelser, der er nævnt i nr. 3.
§ 61 c. I aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for
offentlig kursnotering, skal der vælges to revisorer, hvoraf den ene skal
være statsautoriseret.
Stk. 2. I andre aktieselskaber kan aktionærer, der ejer 1/10 af
aktiekapitalen, samt i anpartsselskaber anpartshavere, der ejer 1/4 af
indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor,
kræve, at der vælges en statsautoriseret revisor.
§ 61 d. Til revisor i en dattervirksomhed bør så vidt muligt vælges mindst
en af moderselskabets revisorer.
Stk. 2. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på
grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.
Stk. 3. Virksomheder inden for samme koncern må ikke yde lån til eller
stille sikkerhed for revisor.
§ 61 e. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære
generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for
hvilket revisor er valgt. Hvis revisor er valgt for ubestemt tid, ophører
revisors hverv, når en anden revisor er valgt i dennes sted. Ophører revisors
hverv, skal revisor straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om
fratrædelsestidspunktet.
Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved
beslutning af den, der har valgt vedkommende.
Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller
opfylder denne ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der
ingen suppleant til at indtræde i dennes sted, påhviler det bestyrelsen
snarest at foranledige valg af ny revisor.
§ 61 f. Er der ingen revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke
kravene i § 61 b, stk. 1 og 2, § 61 c, stk. 1, § 61 d, stk. 2, samt i § 13,
stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om
registrerede revisorer eller de regler, der i vedtægterne er fastsat herom,
skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom
fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager.
Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en
statsautoriseret revisor i henhold til § 61 c, stk. 2, skal Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af
en selskabsdeltager. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter
generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden,
indtil ny revisor er valgt på foreskreven måde.
§ 61 g. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god
revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets
regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.
Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere
koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige
forhold.
Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som
generalforsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod
selskabets vedtægter eller god revisionsskik.
§ 61 h. Bestyrelse og direktion skal give revisor de oplysninger, som må
anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et
moderselskab, koncernen.
Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage
de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får
de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen
af sit hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende
forpligtelser over for moderselskabets revisor.
§ 61 i. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på
regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle
koncernregnskab.
§ 61 j. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol,
der forelægges i ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel
underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
§ 61 k. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen.
Revisor skal være til stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en
direktør eller en selskabsdeltager anmoder herom.
Stk. 2. Endvidere har revisor ret til at deltage i bestyrelsesmøder under
behandlingen af regnskaber m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har pligt
til at deltage, såfremt blot et medlem af bestyrelsen anmoder derom.
§ 61 l. Revisor og dennes medarbejdere må ikke give oplysninger om
selskabets forhold til enkelte selskabsdeltagere eller til
uvedkommende«.
6. I § 62, stk. 1, 1. pkt., udgår: »og den eventuelle
revisionsberetning«.
7. § 65 affattes således:
»§ 65. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, §§
3-9, jf. kapitel 2, §§ 17-20, §§ 22-24, §§ 26-37, § 39, §§ 41-54, §§ 56-59, §
61, § 61 d, stk. 3, § 61 e, stk. 1, 3. pkt., § 61 h, stk. 1, § 61 l, § 62,
stk. 1-3, og § 63 straffes med bøde.
Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid
med § 61 d, stk. 3, straffes med bøde.«
8. Overalt i loven ændres »arbejdstagere« til:
»medarbejdere«.
§ 2
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 18. juli 1988,
foretages følgende ændringer:
1. I § 6 b, stk. 2, ændres »§ 83, stk. 1, § 85 og § 94«
til: »§ 61 b, stk. 1, § 61 d, stk. 2 og 3, og § 61 l i lov om visse
selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), § 13, stk. 1,
i lov om statsautoriserede revisorer samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede
revisorer«.
2. I § 9, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 5«:
»stk. 1,».
3. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og granskning«
til: »Granskning«.
4. §§ 82-94 ophæves.
5. I § 95, stk. 3, ændres »§§ 83, stk. 1, 85, 89, 93 og
94« til: »§§ 61 b, stk. 1, 61 d, 61 h, 61 k, stk. 1, og 61 1 i
årsregnskabsloven, §§ 13, stk. 1, og 17, stk. 2, i lov om statsautoriserede
revisorer samt §§ 7, stk. 1, og 10, stk. 2, i lov om registrerede
revisorer.«
6. I § 121, stk. 3, ændres »lovens regler om revision og
generalforsamlinger« til: »denne lov og årsregnskabslovens regler
om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers
indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.
7. I § 122, stk. 1, ændres »status« til:
»balance«.
8. I § 161, stk. 1, udgår: »§ 85, stk. 3, § 94«.
9. I § 161, stk. 2, udgår: »§ 85, stk. 3, og«.
10. I § 168, stk. 4, ændres »§ 83, stk. 1, og § 84, stk.
1,» til: »§ 61 b, stk. 1, og § 61 c, stk. 1, i
årsregnskabsloven«.
11. I § 173, stk. 2, ændres »tegningsret og revision«
til: »og tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om revision«.
12. I § 174 ændres »reglerne« til: »reglen«, og
»og 5« udgår.
13. § 176, stk. 1, affattes således:
»De krav om bopæl her i riget, der er fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b,
stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jf. § 59, stk. 4, og § 121, stk. 1, 2. pkt., §
149, stk. 1, samt § 61 b, stk. 1, jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes
ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller
ved bestemmelser fastsat af industriministeren.«
§ 3
I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 18. juli 1988,
foretages følgende ændringer:
1. I § 5 b, stk. 3, ændres »§ 66 og § 75« til: »§ 61
d og § 61 l i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.
(årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer samt
§ 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer.«
2. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og granskning«
til: »Granskning«.
3. §§ 63-75 ophæves.
4. I § 91, stk. 1, ændres »status« til:
»balance«.
5. I § 131, stk. 1, udgår: »§ 66, stk. 3, § 75«.
6. I § 131, stk. 2, udgår: »§ 66, stk. 3, og«.
7. § 134, stk. 1, affattes således:
»De krav om bopæl her i riget, som er fastsat i § 3, stk. 2, § 34,
stk. 2, jf. § 90, stk. 1, 2. pkt., og § 119, stk. 1, samt i § 61 b, stk. 1,
jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat
i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af
industriministeren.«
§ 4
I lov nr. 286 af 6. juni 1984 om erhvervsdrivende fonde, som ændret ved §
3 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, nr. 5, udgår: »ved oprettelsen«.
2. I § 22 ændres »arbejdstageres« til:
»medarbejderes« og »arbejdstagerne« til:
»medarbejderne«.
3. I § 28, stk. 1, ændres »udarbejdes« til:
»udarbejder bestyrelsen og direktionen i overensstemmelse med
lovgivningens og vedtægternes regler herom«.
4. I § 28, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 2, §§ 3-10, kapitlerne
2-8« til: »§ 2, stk. 3, §§ 3-9, kapitlerne 2-8 a«.
5. § 29, stk. 4-6, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 4.
6. §§ 30, 31, 33, 35, 36 og 38 ophæves.
7. § 34 affattes således:
» § 34. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af fondens
regnskabsmateriale og fondens forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de
krav vedrørende revisionen, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller
fondsmyndigheden stiller.
Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som
revisor anser det for rigtigt at lade komme til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.«
8. I § 39 tilføjes efter »kapitel 6«: »og i
årsregnskabsloven«.
9. I § 59, stk. 2, ændres »§ 33« til: »§ 61 h i
årsregnskabsloven«.
10. I § 61, stk. 1, ændres »§ 38« til: »§ 37«.
11. I § 63, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 67« til: »§
65«.
§ 5
I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15.
august 1985 som senest ændret ved § 1 i lov nr. 853 af 23. december 1987,
foretages følgende ændring:
§ 48 a, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»For de således omfattede selskaber finder lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, ikke
anvendelse.«
§ 6
I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 25.
januar 1985, som ændret ved § 9 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages
følgende ændringer:
1. § 12 affattes således:
» § 12. En statsautoriseret revisors påtegning på et regnskab
anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet
er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af
bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,
rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og
eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
revisors påtegninger på regnskaber.«
2. § 18 affattes således:
» § 18. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et
revisornævn, bestående af en dommer som formand samt 7 medlemmer. 2 skal være
statsautoriserede revisorer, 1 være registreret revisor, 1 have
nationaløkonomisk uddannelse og 1 den juridiske uddannelse, 1 have indsigt i
pengeinstitutters og 1 i investorers forhold.«
§ 7
I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 25.
januar 1985, som ændret ved § 10 i lov nr. 851 af 23. december 1987,
foretages følgende ændringer:
1. § 6 affattes således:
» § 6. En registreret revisors påtegning på et regnskab anses,
medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er
revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af
bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,
rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og
eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
revisors påtegninger på regnskaber.«
2. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1. januar 1990
tillade, at revisorer optages i Revisorregistret, såfremt
1) de drev selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv ved ikrafttræden
af lov om registrerede revisorer den 1. november 1970,
2) de har drevet selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv uafbrudt
siden 1. juli 1982 og ialt i mindst 10 år,
3) de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1-4 og 7, jf. stk. 3, og
4) det i øvrigt må antages, at de har de fornødne kvalifikationer til på
forsvarlig måde at kunne drive selvstændig virksomhed som registreret
revisor.«
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, således at den finder
anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989 eller senere.
Stk. 2. En lovligt valgt revisor i et anpartsselskab kan, selv om
vedkommende hverken er statsautoriseret eller registreret, vedblive at være
selskabets revisor indtil den 1. januar 1990 og kan indtil dette tidspunkt
afgive udtalelse om stiftelsesdokumenter og revidere en evt. åbningsbalance
efter reglerne i § 5 b i lov om anpartsselskaber.
Stk. 3. Hvis et anpartsselskabs revisor ikke er statsautoriseret eller
registreret, jf. stk. 2, og ikke har den indsigt og erfaring med hensyn til
regnskabsvæsen og økonomiske forhold, som under hensyn til arten og omfanget
af selskabets virksomhed er nødvendig for hvervets udførelse, kan Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen fratage revisor hvervet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
foranlediger i så fald en ny revisor udnævnt, og § 61 f i årsregnskabsloven
finder da tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. I lov nr. 283 af 9. juni 1982 ophæves § 2, stk. 3.
§ 9
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Indledende bemærkninger
1. Lovforslaget er en delvis genfremsættelse af det lovforslag, som blev
fremsat den 18. november 1987. Industriministerens fremsættelsestale er
optrykt i Folketingstidende 1987/88 sp. 2014-15. Lovforslaget var til 1.
behandling den 25. november 1987, jf. Folketingstidende 1987/88 sp. 2605 ff.,
men nåede ikke at blive færdigbehandlet. Bortset fra redaktionelle ændringer
samt ændringer i § 1, nr. 5 (§ 61 b, stk. 5, og § 61 e, stk. 1, 3. pkt.) og
nr. 7, § 7, nr. 2, § 8, stk. 1, samt § 9 er forslaget identisk med forslaget
fra november 1987.
Formålet med lovforslaget er gennem en opstramning af reglerne for
årsberetningens indhold og kravene til revisionspåtegninger at styrke
offentlighedens og myndighedernes tillid til regnskabsaflæggelsen og
revisorernes virksomhed og erklæringer.
Dette formål søges opnået dels ved udstedelse af en bekendtgørelse om
revisorernes påtegninger på regnskaber i henhold til en bemyndigelse, der
foreslås optaget i de 2 revisorlove, dels ved at ændre årsregnskabslovens
krav til årsberetningens indhold, således at der pålægges virksomhedens
ledelse, der aflægger regnskabet, pligt til i årsberetningen at nævne forhold
af særlig betydning for regnskabets forståelse. Endvidere foreslås det at
samle lovbestemmelserne om lovpligtig revision i årsregnskabsloven, idet de
hidtidige bestemmelser om revision i aktie- og anpartsselskabslovene samt i
lov om erhvervsdrivende fonde samtidig vil blive ophævet. Det foreslås
samtidig, at ledelsen af egen drift skal give revisor de oplysninger, som må
anses af betydning for bedømmelsen af selskabet respektive koncernen, ligesom
revisor skal have ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af
regnskaber m.v., der påtegnes af revisor. Endelig vil de 2 bekendtgørelser om
henholdsvis statsautoriserede og registrerede revisorers virksomhed blive
ændret, bl.a. med bestemmelser om revisors rolle som rådgiver og kontrollant
for samme virksomhed.
Herudover foreslås der i årsregnskabsloven indført bestemmelser til
implementering af 8. selskabsdirektiv om autorisation af personer, der skal
foretage lovpligtig revision af regnskaber, samt om en overgangsordning for
revisorer, der hverken er statsautoriserede eller registrerede, således at de
revisorer, der drev revisorvirksomhed den 1. november 1970, under visse
betingelser inden 1. januar 1990 kan optages i Revisorregisteret.
2. De foreslåede udkast til bekendtgørelser om revisorers påtegninger
henholdsvis virksomhed er baseret på udkast, som oprindeligt blev udarbejdet
af Revisorkommissionen i 1985. Kommissionen havde primært anbefalet et
langsigtet handlingsprogram inden for den gældende revisorlovgivning, men
fandt under alle omstændigheder, at opbruddet i regnskabsteori og -praksis,
voksende kompleksitet i virksomheds- og koncernstrukturer samt i
finansieringsforhold og endelig større aktiespredning havde skabt behov for
en væsentlig opstramning og klargøring af kravene til revisorerklæringer m.v.
Efter hovedlinier angivet af Industriministeriet udarbejdede
Revisorkommissionen efterfølgende et forslag, hvorefter det var revisor, der
selv i »blanke« påtegninger skulle oplyse, hvis regnskabet i
væsentlig grad var påvirket af usædvanlige forhold, eller der var væsentlig
usikkerhed forbundet med værdiansættelsen af aktiver og passiver.
3. Da dette forslag blev stærkt kritiseret fra flere sider, blev udkastene
ændret, hvorefter det blev ledelsen, som efter et forslag til ændring af
årsregnskabsloven fik pligt til at tage stilling til, om usædvanlige forhold
gør sig gældende i væsentligt omfang, og i bekræftende fald omtale dette i
årsberetningen. Herefter skulle revisor påse, at ledelsen specielt på dette
for regnskabets forståelse vigtige punkt har overholdt sine forpligtelser i
henhold til årsregnskabsloven. Samtidig blev det i bekendtgørelsesudkastet
foreslået, at revisors »blanke« revisionspåtegning på et regnskab
indebar, at en eventuel årsberetning indeholder de krævede oplysninger, samt
at revisionen ikke har givet anledning til forbehold. Den endelige udformning
af udkastene var resultatet af arbejdet i et uformelt udvalg i
Industriministeriet med bl.a. repræsentanter for Aktieselskabs-Registeret (nu
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), Revisorkommissionen, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer.
4. Ændringsforslaget blev ikke fremsat, da man fandt, at krav, der skærper
danske virksomheders pligt til at give oplysninger vedrørende regnskabet,
kunne forringe disses konkurrencemæssige stilling i forhold til virksomheder
i udlandet, der ikke påtvinges en tilsvarende oplysningspligt. Hertil kom, at
man mente, at regnskabernes mangelfulde information til omverdenen formentlig
stod i forbindelse med den usikkerhed med hensyn til årsregnskabslovens
fortolkning, som gjorde sig gældende i de første år efter lovens ikrafttræden
i 1982, samt at vanskelighederne nu skønnedes at være overstået.
Efterfølgende har Socialistisk Folkeparti i forsommeren 1987 fremsat
forslag til bl.a. ændring af årsregnskabsloven m.fl. love (ændring af
bestemmelserne om revision), forslag til lov om ændring af lov om
statsautoriserede revisorer samt forslag til folketingsbeslutning om
revisorers virksomhed. Forslagene nåede ikke at blive behandlet i
Folketingets forrige samling, men blev sendt til udvalgsbehandling.
Da problemerne igen er blevet aktuelle bl.a. i forbindelse med
pengeinstitutter, har spørgsmålet været taget op til fornyet overvejelse i
ministeriet, og udkastene til lovforslag og bekendtgørelser fra december 1985
er herefter blevet ført ajour og på ny behandlet i det ovennævnte uformelle
udvalg. De af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udgivne
revisionsvejledninger bl.a. om retningslinier for form og indhold af den
»blanke« revisionspåtegning samt af forbehold i påtegningen er
indgået i udvalgets arbejde.
Disse vejledninger anvendes som andre af Foreningen af Statsautoriserede
Revisorers vejledninger om revisionsmæssige spørgsmål ligeledes af Foreningen
af Registrerede Revisorer. Sådanne vejledninger om forskellige aspekter af
revisorernes virksomhed yder et vigtigt bidrag til lovgivningens bestræbelser
på at tilvejebringe det bedst mulige niveau for en kvalificeret revision af
virksomhedernes regnskaber.
5. Bekendtgørelsesudkastene har sammen med lovforslaget været sendt til
udtalelse hos følgende myndigheder og organisationer: Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Aktieselskabs-Registeret (nu Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), Tilsynet med
Banker og Sparekasser, Forsikringstilsynet (disse tilsyn er nu sammenlagt til
Finanstilsynet), Det Danske Handelskammer, Assurandør-Societetet,
Industrirådet, Håndværksrådet, Danmarks Sparekasseforening, Den Danske
Bankforening, Dansk Revisor Union, Danmarks Rederiforening, Københavns
Fondsbørs, Danmarks Nationalbank, Foreningen af Danske Børsmæglerselskaber,
Foreningen af Fondsbørsvekselerere, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening,
Revisionschefkredsen, FDB, Dansk Organisation af Detailhandelskæder,
Butikshandelens Fællesråd, Liberale Erhvervs Råd, Advokatrådet,
Landbrugsrådet samt Revisorkommissionen.
De indkomne høringssvar har givet anledning til mindre ændringer i
lovforslaget samt de 2 bekendtgørelsesudkast.
6. Forslaget vil ikke indebære et behov for tilførsel af ressourcer.
Til forslagets enkelte bestemmelser bemærkes
Til § 1
Årsregnskabsloven finder anvendelse på aktie- og anpartsselskaber og efter
lov om erhvervsdrivende fonde tillige på erhvervsdrivende fonde med de
fravigelser og tilpasninger, der følger af fondes særlige forhold.
Som et led i arbejdet med at tilvejebringe en koordineret lovgivning om
revisionspåtegninger er det fundet hensigtsmæssigt at samle regnskabs- og
revisionsbestemmelserne for aktie- og anpartsselskabslovene og
erhvervsdrivende fonde i samme lov. I nærværende lovforslag foreslås det
derfor at overføre revisionsbestemmelserne fra selskabslovene til et særskilt
kapitel i årsregnskabsloven. I det følgende er der af hensyn til
overskueligheden kun henvist til aktieselskabsloven, selv om der findes
tilsvarende bestemmelser i anpartsselskabsloven. Bestemmelserne er overført i
forenklet form. Det foreslås i konsekvens heraf at ophæve tilsvarende
bestemmelser i aktie- og anpartsselskabslovene og i lov om erhvervsdrivende
fonde.
For at styrke tilliden til virksomhedernes regnskabsaflæggelse indeholder
lovforslaget endvidere forslag om, at det i årsberetningen skal angives, hvis
årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold. Formålet
hermed er at fremhæve forhold af særlig betydning for regnskabets forståelse
og på denne måde tilgodese regnskabsbrugernes behov for lettilgængelige og
oversigtbare oplysninger om virksomhedens forhold.
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 5.
Det bemærkes, at for så vidt angår sparekasser og andelskasser finder
kapitel 8 a om revision anvendelse med de fornødne tillempelser, jf. bank- og
sparekasselovens § 36, stk. 4.
Til nr. 2 og 3
Ifølge § 54, stk. 3, i aktieselskabsloven skal direktionen sørge for, at
selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og
at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Bestyrelsen skal påse, at
bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets
forhold tilfredsstillende måde.
Da det kun indirekte fremgår af selskabslovene, at det er bestyrelsen og
direktionen, der udarbejder årsregnskabet, er det fundet hensigtsmæssigt at
anføre det udtrykkeligt i § 2.
I tilknytning hertil foreslås det præciseret, at selskabsledelsen har
pligt til at udarbejde årsregnskabet m.v. så betids, at det forsynet med
revisionspåtegning senest 8 dage før den ordinære generalforsamling kan
fremlægges for aktionærerne, jf. aktieselskabslovens § 73, stk. 4.
Vedtægtsbestemmelserne i det enkelte selskab kan dog bestemme, at fristen
skal være længere.
Til nr. 4
Efter det nuværende stk. 1 kan selskaberne under særlige omstændigheder
udelade oplysninger, som kan skade selskabet. Ifølge motiverne sigtes der her
til forhold, som undtagelsesvis bør holdes hemmelige af konkurrencehensyn,
hvorimod forhold, der er af betydning for selskabets kreditorer m.v., ikke
kan tilbageholdes.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at et nyt 1. pkt.
svarer indholdsmæssigt til 4. direktivs art. 46, stk. 1. Dette indeholder -
sammen med artiklens stk. 2, der svarer til § 56, stk. 2 - mindstekrav til
indholdet af årsberetningen.
Bortfaldet af skadesklausulen tilsigter ingen ændring vedrørende
muligheden for at udelade konkurrencemæssigt følsomme oplysninger, for så
vidt udeladelsen ikke skader selskabets kreditorer.
Den ændrede formulering præciserer, at årsberetningen skal indeholde en
efter selskabets forhold dækkende beskrivelse af årets forløb, herunder om
interne og eksterne forhold, der har påvirket drift, beskæftigelse,
investeringer eller kapitaldannelse. Der sigtes på oplysninger, navnlig
verbale, der knytter sig til årsregnskabets udvisende i balance,
resultatopgørelse og noter. Der er således især tale om forhold inden for
regnskabsåret, da forhold efter regnskabsåret skal medtages efter stk. 2.
Bestemmelsen omfatter også en pligt til i årsberetningen at beskrive
økonomiske omstændigheder, som vanskeligt kan medtages i selve regnskabet
eller i noterne, herunder særlige forpligtelser, likviditetsvanskeligheder,
nye koncernforbindelser m.v.
I 2. og 3. pkt. foreslås indføjet en bestemmelse, hvorefter det
fremtidigt pålægges ledelsen at supplere årsberetningen med særskilte
oplysninger, såfremt årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af
usædvanlige forhold, eller der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af
årsregnskabet.
Der kan være tale om store resultatpåvirkninger, f.eks. større
eengangsindtægter eller eengangsudgifter, eller tilsvarende udeblivelse af
indtægter eller udgifter. Posterne kan være såvel ordinære som ekstraordinære
i lovens forstand og kan forvride udsagn om selskabets drift eller i øvrigt
forringe muligheden for sammenligninger med hensyn til resultat og
egenkapital. Der kan også være tale om metodeskift, der fører til væsentligt
ændrede værdiansættelser eller beregninger, f.eks. af afskrivninger eller af
eventualskatter.
Væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet kan opstå på grund af
manglende mulighed for at indhente nødvendige oplysninger f.eks. til brug for
værdiansættelsen eller som følge af usikkerhed om fremtidige forløb.
De foreslåede bestemmelser tilgodeser regnskabsbrugernes behov for
lettilgængelige og oversigtbare oplysninger om forhold om virksomheden, der
ellers ville være vanskeligt tilgængelige. Oplysningerne findes oftest
forskellige steder i årsregnskabet, og deres indvirkning på årsregnskabet kan
derved være svær at overskue. Det krævede afsnit svarer til, hvad der
allerede sker i mange selskaber.
Ud over oplysningerne efter stk. 1 samt stk. 2, som bibeholdes uændret,
kan årsberetningen forsynes med yderligere ikke regnskabsmæssige oplysninger,
såsom visse forklarende oversigter, budgetoplysninger m.v., der er af
interesse for bedømmelsen af selskabets forhold. Det vil således som hidtil
være overladt til virksomhedsledelserne at afveje selskabs- og
regnskabsbrugerinteresser i forhold til konkurrencemæssigt følsomme
oplysninger.
Særlovgivning kan dog fastsætte pligt til visse oplysninger, f.eks. for
selskaber med børsnoterede aktier efter Industriministeriets bekendtgørelse
nr. 813 af 13. november 1986, skema C, pkt. 5, jf. § 11, stk. 1, om visse nye
væsentlige forhold, som er af betydning for kursfastsættelsen.
Til nr. 5
Som nævnt i de indledende bemærkninger er det i forbindelse med
opstramningen af reglerne for revisorers påtegninger på regnskaber hensigten
at søge revisionsbestemmelserne i aktie- og anpartsselskabsloven samt lov om
erhvervsdrivende fonde overført til et særskilt kapitel i årsregnskabsloven,
idet dog enkelte revisionsbestemmelser, der er særegne for erhvervsdrivende
fonde, forbliver i lov om erhvervsdrivende fonde.
Følgende bestemmelser i aktieselskabsloven foreslås ikke overført, men
ophævet, da tilsvarende bestemmelser allerede findes i de 2 revisorlove:
1) § 83, stk. 4, om, at den valgte revisors personale eller
medinteressenter ikke bør vælges som medrevisor. (Tilsvarende regel i lov om
statsautoriserede revisorer § 13, stk. 2, og bekendtgørelse om registrerede
revisorers virksomhed og forretningsbetingelser § 6, stk. 2).
2) § 85, stk. 1, om inhabilitet. (Tilsvarende bestemmelser i lov om
statsautoriserede revisorer § 13, stk. 1, og lov om registrerede revisorer §
7, stk. 1).
3) § 94, 2. pkt., om undtagelse fra tavshedspligten ved revisorskift.
(Tilsvarende bestemmelse i § 17, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer
og § 10, stk. 2, i lov om registrerede revisorer).
Reglerne i aktieselskabslovens § 90, stk. 1, om revisionspåtegning
foreslås overført til årsregnskabsloven, idet dog stk. 1, 2. pkt., foreslås
ophævet, da tilsvarende bestemmelse findes i § 12, stk. 1, i lov om
statsautoriserede revisorer og § 6 i lov om registrerede revisorer. § 90,
stk. 2, foreslås ophævet under henvisning til den foreslåede nye § 2, stk. 2,
i årsregnskabsloven.
Bestemmelserne i § 91 om anmærkninger og nødvendige supplerende
oplysninger m.v. foreslås overført til den nye bekendtgørelse om revisors
påtegninger på regnskaber.
Vedrørende § 61b, stk. 4, bemærkes: Hidtil har bestemmelserne om
inhabilitet for revisorer og om revision af aktie- og anpartsselskaber samt
erhvervsdrivende fonde været optaget i henholdsvis aktie- og
anpartsselskabsloven samt lov om erhvervsdrivende fonde. Da disse
bestemmelser foreslås ophævet, således at de fremtidig kun vil findes i det
nye kapitel om revision i årsregnskabsloven samt i lov om statsautoriserede
revisorer og i lov om registrerede revisorer, vil det være nødvendigt i loven
at optage en bestemmelse for så vidt angår de revisorer, der hverken er
statsautoriserede eller registrerede.
§ 61 b, stk. 5, er en følge af 8. selskabsdirektiv af 10. april 1984 om
autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af
regnskaber. Direktivet, der for Danmarks vedkommende kun medfører ændringer
for de registrerede revisorer, skal finde anvendelse fra 1. januar 1990.
Revisorer, der optages i Revisorregistret inden 1. januar 1990, vil
ifølge overgangsbestemmelserne i direktivets art. 12 fortsat kunne foretage
lovpligtig revision af regnskaber uden hensyn til selskabernes størrelse.
Dette gælder også revisorer, der midlertidigt har deponeret deres
registreringsbevis, men som senere får det udleveret igen.
For så vidt angår revisorer, der optages i Revisorregistret efter 1.
januar 1990, er der efter direktivet mulighed for, at personer, der har
bestået en eksamen, som ligger på et lavere niveau end den eksamen, der
kræves for statsautoriserede revisorer, kan foretage lovpligtig revision af
årsregnskaber for selskaber på visse betingelser. Danmark må bl.a.
ikke gøre brug af muligheden for at undtage små selskaber fra kravet om
lovpligtig revision i art. 51 i 4. direktiv af 25. juli 1978 om
årsregnskaber. Danmark har ikke undtaget fra dette krav.
Det er endvidere en betingelse, at det pågældende selskab ikke overskrider
2 af de 3 størrelser, der er anført i art. 27 i 4. direktiv (§ 61 b, stk. 5,
nr. 3,), samt at vedkommende revisor allerede har foretaget lovpligtig
revision af selskabets regnskaber, da selskabet endnu var af en sådan
størrelse, at det ikke overskred 2 af de 3 størrelser, der er anført i art.
11 i 4. direktiv (§ 61 b, stk. 5, nr. 4.). Er selskabet en del af en koncern,
kræves det, at koncernen som helhed ikke overskrider 2 af størrelserne i art.
27 i 4. direktiv (§ 61 b, stk. 5, nr. 1, 3. pkt.), for at revisor kan
revidere årsregnskaberne for det pågældende selskab.
For så vidt angår lovpligtig revision af koncernregnskaber, er det
efter 8. direktiv en betingelse, at der ikke ved implementeringen af 7.
direktiv af 13. juni 1983 om koncernregnskaber gøres brug af
undtagelsesbestemmelsen i direktivets art. 6. Denne bestemmelse giver
medlemsstaterne adgang til at fritage koncerner, der ikke overskrider
grænserne i art. 27 i 4. direktiv, for at aflægge koncernregnskab. Efter 8.
direktiv er det endvidere en betingelse, at koncernen på modervirksomhedens
balancetidspunkt ikke overskrider grænserne i art. 27 i 4. direktiv.
Endvidere skal revisoren kunne foretage lovpligtig revision af samtlige
enkeltselskaber i koncernen, jf. § 61 b, stk. 5, nr. 1.
Ved fastsættelsen af grænserne i § 61 b, stk. 5, nr. 3 og 4, er
direktivets muligheder for at opretholde de registrerede revisorers hidtidige
adgang til at revidere selskabsregnskaber udnyttet fuldt ud.
Til den eksamen for personer, der optages i Revisorregistret efter den 1.
januar 1990, vil der stilles større krav, end der stilles til uddannelsen af
de registrerede revisorer i dag. For at blive registreret revisor kræves, at
den pågældende på handelsskolerne har bestået den samlede merkonomuddannelse
i revision samt en tillægsprøve, der i almindelighed vil være
regnskabslære/driftsøkonomi. Også eksamen som HD i regnskabsvæsen eller HA
giver adgang til at blive optaget i Revisorregistret, dog kræves visse
tillægsprøver. For at opfylde kravene i 8. direktiv vil der for at få adgang
til uddannelsen blive stillet krav om en eksamen, der er adgangsgivende til
et universitet eller højere læreanstalt, ligesom der til uddannelsen føjes
enkelte nye fag. Dette kræver ikke lovændring, idet der i § 1, stk. 2, nr. 5,
i lov om registrerede revisorer er hjemmel for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
til at fastsætte bestemmelser om, hvilke eksaminer der kan godkendes.
Industriministeriet forhandler med Undervisningsministeriet om kravene til de
eksaminer, der skal give grundlag for optagelse i Revisorregistret.
For de, der er under teoretisk eller praktisk uddannelse den 1. januar
1990, indeholder direktivets art. 18 hjemmel til at anvende
overgangsbestemmelser i indtil 6 år. Det kan forventes fastsat, at disse
personer vil kunne optages i Revisorregistret på grundlag af de nuværende
krav til uddannelsen. I øvrigt gælder bestemmelserne i stk. 5 også for disse.
Til § 61d, stk. 2 og 3, foreslås overført aktieselskabslovens § 85,
stk. 2 og 3. Bestemmelserne supplerer § 13, stk. 1, i lov om
statsautoriserede revisorer og § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer
for så vidt angår koncernforhold.
Da det er vigtigt, at selskaberne ikke på noget tidspunkt er uden revisor,
og da ikke alle selskabsledelser hidtil har indvalgt ny revisor i tide efter
den hidtidige revisors fratræden, er det fundet hensigtsmæssigt i et nyt pkt.
i § 61 e, stk. 1, at påbyde fratrædende revisorer at meddele Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen dette tilligemed det tidspunkt, fra hvilket revisor ikke
længere varetager hvervet som revisor for selskabet.
Dette giver styrelsen mulighed for at reagere i tide og eventuelt
tilskynde selskabsledelsen til at vælge og anmelde ny revisor. Bestemmelsen
medfører ingen begrænsninger i ledelsens principielle ansvar for anmeldelse
af fratræden inden en måned, jf. aktieselskabslovens § 156,
anpartsselskabslovens § 126 og lov om erhvervsdrivende fonde § 53, stk. 3.
Ved samme lejlighed skal der ske anmeldelse af den i stedet valgte
revisor. Det forudsættes, at revisor ikke i disse eller andre tilfælde
indvælges og anmeldes uden revisors vidende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
vil dog i alle tilfælde drage omsorg for, at revisor snarest muligt efter
registreringen får meddelelse herom.
§ 61h, stk. 1, er ny. I forbindelse med den ovenfor under nr. 2 foreslåede
udtrykkelige regel om, at det er bestyrelsen og direktionen, der udarbejder
regnskabet, foreslås selskabsledelsen pålagt en pligt til - uopfordret
løbende under regnskabsåret og senest i forbindelse med regnskabsaflæggelsen
- at fremkomme med oplysninger, der må anses af betydning for bedømmelsen af
selskabet respektive koncernen. Der tænkes her især på selskabets
(koncernens) økonomiske forhold og udvikling. Bestemmelsen omfatter f.eks.
også pligt til at gøre revisor bekendt med tilførsler til bestyrelsens
forhandlingsprotokol i fornødent omfang. Forsætlig eller groft uagtsom
overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. nedenfor under punkt
7.
Til § 61 i foreslås overført aktieselskabslovens § 90, stk. 1, 1.
pkt., medens § 90, stk. 2, foreslås ophævet under hensyn til forslagets § 1,
nr. 3, hvorefter årsregnskabet m.v. med revisionspåtegning skal fremlægges
senest 8 dage før den ordinære generalforsamling. Det følger heraf, at
revisor også skal have tilendebragt sin revision så betids, at årsregnskabet
kan fremlægges inden nævnte frist.
§ 61k, stk. 2, er ligeledes ny og foreslås indført bl.a. for at beskytte
en minoritet i bestyrelsen, således at denne under bestyrelsesmødet kan
stille spørgsmål til revisor. Det forudsættes, at bestyrelsen orienterer
revisor om bestyrelsesmøder med dagsordenpunkter som omhandlet i
bestemmelsen. Revisors deltagelse i bestyrelsesmødet medfører ingen
indskrænkning i de forpligtelser, der påhviler revisor i henhold til loven,
og der er ikke herved tænkt på nogen indskrænkning i revisors brug af
revisionsprotokollen, der fortsat er revisors meddelelsesmiddel til
bestyrelsen. Det er ikke meningen med forslaget at fravige reglen om, at
revisor ikke må deltage i beslutningsprocessen. Ved »regnskaber
m.v.« tænkes ikke alene på årsregnskab og årsberetning, samt et
eventuelt koncernregnskab, men også på f.eks. et halvårsregnskab, der
påtegnes af revisor.
Til nr. 6 og 7
Redaktionelle ændringer. Dog er § 61 e, stk. 1, 3. pkt., og § 61h, stk. 1,
i nr. 7 nye.
§ 65, stk. 2, er en konsekvensændring i forbindelse med overførsel af
aktieselskabslovens § 85, stk. 3, til årsregnskabslovens § 61d, stk. 3. Der
henvises til nærværende lovforslags § 2, nr. 9, jf. nr. 8.
Til nr. 8
Tilsvarende ændringer er gennemført bl.a. i selskabslovene jf. lov nr. 401
af 10. juni 1987 § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2.
Til § 2
Til nr. 1
Konsekvensændring.
Til nr. 2
Redaktionel ændring.
Til nr. 3-6, 8-11 og 13
Konsekvensændringer.
Til nr. 7 og 12
Redaktionelle ændringer.
Til § 3
Til nr. 1-3 og 5-7
Konsekvensændringer.
Til nr. 4
Redaktionel ændring.
Til § 4
Til nr. 1
Ordene »ved oprettelsen« er en korrekturfejl, der er opstået ved
overførslen af den tilsvarende bestemmelse i lov om fonde og visse foreninger
til lov om erhvervsdrivende fonde.
Til nr. 2
Tilsvarende ændring er gennemført bl.a. i selskabslovene, jf. lov nr. 401
af 10. juni 1987 § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2.
Til nr. 3
Der henvises til § 1, nr. 2.
Til nr. 4, 5 og 6
Konsekvensændringer.
Til nr. 7
Lov om erhvervsdrivende fonde adskiller sig fra de øvrige selskabslove
bl.a. ved, at der ikke er en generalforsamling til at varetage de
ejerinteresser, der ellers udøves af en generalforsamling. Der er derfor i
loven tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og fondsmyndigheden en
tilsynsbeføjelse, der kan erstatte generalforsamlingens kompetence. Af denne
grund, og da der ikke ved forslaget for lov om erhvervsdrivende fondes
vedkommende i øvrigt er tilsigtet materielle ændringer samt for at hindre
modsætningsslutninger, foreslås det at bevare lovens § 34, stk. 1, 2. pkt.,
og § 35, stk. 3, i een bestemmelse.
Til nr. 8 og 9
Konsekvensændringer.
Til nr. 10 og 11
Rettelse af korrekturfejl.
Til § 5
Der er alene tale om en redaktionel ændring med henblik på at skabe
overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 1, og de nugældende regler i §
48a, stk. 3, i lov om banker og sparekasser m.v., hvorefter visse aktie- og
anpartsselskaber, der egentlig skulle aflægge regnskab efter
årsregnskabsloven, er undtaget som følge af deres koncernforhold til et
pengeinstitut.
Til § 6
Til nr. 1
§ 12, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer svarer til det
nuværende stk. 1, idet det dog er tilføjet, at regnskabet også skal være i
overensstemmelse med vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen, et krav, der
tidligere var optaget i selskabslovene.
Endvidere foreslås § 12 og den tilsvarende bestemmelse for registrerede
revisorer (§ 6 i lov om registrerede revisorer) ændret således, at udtrykket
»revisors underskrift« erstattes med »revisors
påtegning«. Ændringen indebærer, at alene revisors underskrift ikke
længere er tilstrækkelig til at opfylde lovens krav, jf. nedenfor om stk. 2.
Den nugældende § 12, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer foreslås
at udgå som overflødig, således at § 12 bliver parallel med den tilsvarende
bestemmelse, § 6 i lov om registrerede revisorer.
Som nyt stk. 2 i begge bestemmelser foreslås indsat en bemyndigelse for
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at give nærmere regler om revisorers
påtegninger på regnskaber. Bemyndigelsen skal bl.a. anvendes til udfærdigelse
af den ovenfor i de indledende bemærkninger omtalte bekendtgørelse om
revisors påtegninger på regnskaber.
Til nr. 2
For at styrke Revisornævnets sagkundskab foreslås det, at nævnet udvides
fra 1 formand og 5 medlemmer til 1 formand og 7 medlemmer, idet de 2 nye
medlemmer skal have indsigt i henholdsvis pengeinstitutters og investorers
forhold.
Til § 7
Til nr. 1
Der henvises til bemærkningerne til § 6.
Til nr. 2
Ved ændringen af 9. juni 1982 af anpartsselskabsloven (§ 64, stk. 2) blev
det bestemt, at anpartsselskaber fremtidig skulle revideres af en
statsautoriseret eller registreret revisor. Denne ændringslov trådte i kraft
den 1. januar 1983. For at imødekomme et ønske fra Dansk Revisor Union blev
ikrafttrædelsen af revisorbestemmelsen imidlertid udskudt i 5 år til 1.
januar 1988.
Baggrunden for den lange ikrafttrædelsesfrist for revisorbestemmelsen var,
at så mange revisorer som muligt kunne få lejlighed til at opfylde de
praktiske og teoretiske uddannelseskrav for at blive registreret revisor.
En mindre gruppe revisorer vil som følge af 8. selskabsdirektiv også efter
1. januar 1990, jf. lovforslagets § 8, være afskåret fra at være revisor for
anpartsselskaber, hvor revisor er lovligt valgt inden 1. januar 1988. Det
drejer sig om revisorer, der ikke kan opnå registrering, fordi de ikke
opfylder praksiskravet og ofte heller ikke kravene til den teoretiske
uddannelse, men som har drevet selvstændig revisorvirksomhed i en årrække.
Det foreslås derfor, at revisorer, der har drevet selvstændig
revisorvirksomhed som hovederhverv ved ikrafttrædelsen af lov om registrerede
revisorer den 1. november 1970 og uafbrudt siden 1. juli 1982 og i alt i
mindst 10 år, kan optages i Revisorregistret indtil 1. januar 1990, såfremt
det må antages, at de har de fornødne kvalifikationer til på forsvarlig måde
at kunne drive selvstændig virksomhed som registreret revisor.
Man har ikke ment at kunne medtage personer, der først er begyndt at drive
selvstændig revisorvirksomhed efter den 1. november 1970, idet en medtagelse
af denne gruppe revisorer vil være i strid med bestemmelserne i og
forudsætningerne for 8. direktiv.
Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der afgør, om betingelserne for at
optage disse revisorer i Revisorregistret er opfyldt. De afgørelser, som
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer, vil efter de almindelige regler kunne
indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn, jf. § 6 i
Industriministeriets bekendtgørelse nr. 146 af 16. marts 1988 om henlæggelse
af visse beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt om klageadgang
over visse afgørelser.
Til § 8
Stk. 2 træder i stedet for § 2, stk. 3, i ikraftrædelsesbestemmelserne i
lov nr. 283 af 9. juni 1982 om ændring af anpartsselskabsloven, hvilken
bestemmelse samtidig ophæves. Det er her fastsat, at reglen i
anpartsselskabslovens § 64, stk. 2, (nu § 61b, stk. 2, i forslagets § 1, nr.
5), om, at mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller
registreret, først træder i kraft 1. januar 1988, således at en på dette
tidspunkt lovligt valgt revisor - der ikke er statsautoriseret eller
registreret - kan vedblive at være selskabets revisor. For at opfylde det 8.
selskabsdirektivs krav til revisorernes uddannelse må denne overgangsordning
gøres tidsbegrænset, og det foreslås derfor, at den udløber den 1. januar
1990, på hvilket tidspunkt direktivet senest skal finde anvendelse.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 284 af 10. juni 1981 om visse selskabers aflæggelse af
årsregnskab m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 851 af 23. december 1987,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Denne lov finder anvendelse på aktieselskaber,
kommanditaktieselskaber og anpartsselskaber. Loven finder ikke anvendelse på
pengeinstitutter, forsikringsaktieselskaber, børsmæglerselskaber og
selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Dog finder
kapitel 8 a anvendelse på pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og selskaber,
der omfattes af lov om visse kreditinstitutter.«
§ 1. Denne lov finder anvendelse på de selskaber, der omfattes af lov om
aktieselskaber og lov om anpartsselskaber, bortset fra banker,
forsikringsaktieselskaber og selskaber, der omfattes af lov om visse
kreditinstitutter. For selskaber, der omfattes af lov om visse
kreditinstitutter, kan industriministeren dog fastsætte regler om aflæggelse
af årsregnskab m.v.
Stk. 2. I denne lov forstås ved
1. Selskabsdeltager:
aktionær eller anpartshaver.
2. Selskabskapital:
aktiekapital eller indskudskapital i et anpartsselskab.
3. Kapitalandele:
andele i aktieselskaber (aktier), andele i anpartsselskaber (anparter)
samt andel i andre virkomheders egenkapital.
4. Kapitalinteresser:
Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder.
5. Dattervirksomheder:
aktieselskaber og anpartsselskaber, som er datterselskaber af et selskab,
jfr. § 2 i aktieselskabsloven og i anpartsselskabsloven samt andre
virksomheder, med hvilke selskabet har en tilsvarende forbindelse.
6. Associerede virksomheder:
virksomheder, som ikke er dattervirksomheder, men i hvilke et selskab har
kapitalandele med henblik på en varig tilknytning, der bidrager til
selskabets aktiviteter. En virksomhed formodes at være en associeret
virksomhed, hvis selskabet ejer 20 pct. eller mere af dens kapital, medmindre
andet fremgår af selskabets og virksomhedens forhold og omstændighederne i
øvrigt.
7. Koncernvirksomheder:
et moderselskab og dets dattervirksomheder, jfr. nr. 5.
2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »udarbejdes« til:
»udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningen
og vedtægternes regler herom«.
3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Udarbejdelsen skal ske, således at årsregnskabet m.v. kan
fremlægges med revisionspåtegning senest 8 dage før den ordinære
generalforsamling.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 2. For hvert regnskabsår udarbejdes et årsregnskab bestående af balance
(status), resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning
og i moderselskaber et koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed.
Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab skal
underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller
bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes,
eller har han andre indvendinger mod disse eller i et moderselskab mod
koncernregnskabet, som han ønsker at gøre selskabsdeltagerne bekendt med,
skal han gøre rede herfor i sin påtegning.
4. § 56, stk. 1, affattes således:
»Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for
udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis
årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis
der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives
oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives
hver for sig om muligt med beløbsangivelse.«
§ 56. I årsberetningen skal der, medmindre det på grund af særlige
omstændigheder kan skade selskabet, gives oplysning om forhold, som ikke
fremgår af balance, resultatopgørelse og noter, men som er af vigtighed for
bedømmelsen af selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt
resultat i det forløbne år.
Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:
1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning.
2) selskabets forventede udvikling og
3) forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til
resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende
anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab.
Stk. 4. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om
koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2.
5. Som nyt kapitel efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Revision
§ 61 a. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i
overensstemmelse med vedtægterne. Revisorer vælges enten for et bestemt
åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for
disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at
udpege yderligere en eller flere revisorer.
Stk. 2. Når aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, eller
anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling,
hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen
opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en revisor til sammen
med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og
med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen at rette
henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen fremsættes
af enhver selskabsdeltager. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages
bemærkning i registeret og ske bekendtgørelse i Statstidende. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.
§ 61 b. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl
her i landet, jf. dog aktieselskabslovens § 176, stk. 1, og
anpartsselskabslovens § 134, stk. 1.
Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller
registreret revisor.
Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen
overdrages, opfylde lovens betingelser.
Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision af årsregnskaber for
virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven samt om inhabilitet for
revisorer, gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller
registrerede.
Stk. 5. For registrerede revisorer, der optages i Revisorregistret efter
den 1. januar 1990, gælder følgende regler:
1) En registreret revisor kan foretage lovpligtig revision af
årsregnskabet for et selskab, såfremt det på balancetidspunktet ikke
overskrider 2 af størrelserne i nr. 3. Det er en betingelse, at revisor har
foretaget lovpligtig revision af selskabets årsregnskab for en
regnskabsperiode, hvor selskabet på balancetidspunktet endnu ikke overskred 2
af størrelserne i nr. 4. Er selskabet en del af en koncern, der som helhed på
moderselskabets balancetidspunkt overskrider 2 af størrelserne i nr. 3, kan
en registreret revisor ikke foretage lovpligtig revision af årsregnskabet for
det pågældende selskab.
2) En registreret revisor kan foretage lovpligtig revision af et
moderselskabs koncernregnskab, såfremt koncernen som helhed på
moderselskabets balancetidspunkt ikke overskrider 2 af størrelserne i nr. 3.
Det er en betingelse, at revisor kan foretage lovpligtig revision af
årsregnskaber for alle de selskaber, der indgår i koncernen.
3) De i nr. 1, 1. og 3. pkt., nævnte størrelser er:
a) balancesum 50 mill. kr.
b)nettoomsætning 100 mill. kr.
c)gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret 250.
4) De i nr. 1, 2. pkt., nævnte størrelser er:
a)balancesum 12 mill. kr.,
b)nettoomsætning 24 mill. kr. og
c)gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret 50.
5) Adgangen til at anvende bestemmelsen i nr. 1, 1. pkt., ophører, såfremt
det pågældende selskab i 2 på hinanden følgende regnskabsår har overskredet 2
af de størrelser, der er nævnt i nr. 3.
§ 61 c. I aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for
offentlig kursnotering, skal der vælges to revisorer, hvoraf den ene skal
være statsautoriseret.
Stk. 2. I andre aktieselskaber kan aktionærer, der ejer 1/10 af
aktiekapitalen, samt i anpartsselskaber anpartshavere, der ejer 1/4 af
indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor,
kræve, at der vælges en statsautoriseret revisor.
§ 61 d. Til revisor i en dattervirksomhed bør så vidt muligt vælges mindst
en af moderselskabets revisorer.
Stk. 2. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på
grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.
Stk. 3. Virksomheder inden for samme koncern må ikke yde lån til eller
stille sikkerhed for revisor.
§ 61 e. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære
generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for
hvilket revisor er valgt. Hvis revisor er valgt for ubestemt tid, ophører
revisors hverv, når en anden revisor er valgt i dennes sted. Ophører revisors
hverv, skal revisor straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om
fratrædelsestidspunktet.
Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved
beslutning af den, der har valgt vedkommende.
Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller
opfylder denne ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der
ingen suppleant til at indtræde i dennes sted, påhviler det bestyrelsen
snarest at foranledige valg af ny revisor.
§ 61 f. Er der ingen revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke
kravene i § 61 b, stk. 1 og 2, § 61 c, stk. 1, § 61 d, stk. 2, samt i § 13,
stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om
registrerede revisorer eller de regler, der i vedtægterne er fastsat herom,
skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom
fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager.
Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en
statsautoriseret revisor i henhold til § 61 c, stk. 2, skal Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af
en selskabsdeltager. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter
generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden,
indtil ny revisor er valgt på foreskreven måde.
§ 61 g. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god
revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets
regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.
Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere
koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige
forhold.
Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som
generalforsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod
selskabets vedtægter eller god revisionsskik.
§ 61 h. Bestyrelse og direktion skal give revisor de oplysninger, som må
anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et
moderselskab, koncernen.
Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage
de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får
de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen
af sit hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende
forpligtelser over for moderselskabets revisor.
§ 61 i. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på
regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle
koncernregnskab.
§ 61 j. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol,
der forelægges i ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel
underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
§ 61 k. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen.
Revisor skal være til stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en
direktør eller en selskabsdeltager anmoder herom.
Stk. 2. Endvidere har revisor ret til at deltage i bestyrelsesmøder under
behandlingen af regnskaber m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har pligt
til at deltage, såfremt blot et medlem af bestyrelsen anmoder derom.
§ 61 l. Revisor og dennes medarbejdere må ikke give oplysninger om
selskabets forhold til enkelte selskabsdeltagere eller til
uvedkommende.«
6. I § 62, stk. 1, 1. pkt., udgår: »og den eventuelle
revisionsberetning«.
§ 62. Senest en måned efter årsregnskabets godkendelse og senest syv
måneder efter regnskabsårets udgang skal til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
indsendes bekræftet kopi af det reviderede årsregnskab, herunder
koncernregnskab, samt af årsberetningen og den eventuelle revisionsberetning
med oplysning om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Er den vedtagne
fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet
eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af
generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.
Stk. 2. Selskaber, der er omfattet af § 55, kan undlade at indsende
årsberetning. I så fald skal forslag til beslutning vedrørende anvendelse af
selskabets overskud eller dækning af tab fremgå af årsregnskabet.
Stk. 3. Selskaber, der anvender stk. 2 eller § 55, skal til det indsendte
årsregnskab m.v. hæfte en af selskabets bestyrelse underskrevet erklæring om,
at betingelserne i § 55, stk. 2-5, er opfyldt. Erklæringen skal attesteres af
selskabets revisor.
Stk. 4. Modtagelse af årsregnskab m.v. skal straks bekendtgøres i
Statstidende. De modtagne årsregnskaber m.v. er offentligt tilgængelige.
7. § 65 affattes således:
»§ 65. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, §§
3-9, jf. kapitel 2, §§ 17-20, §§ 22-24, §§ 26-37, § 39, §§ 41-54, §§ 56-59, §
61, § 61 d, stk. 3, § 61 e, stk. 1, 3. pkt., § 61 h, stk. 1, § 61 l, § 62,
stk. 1-3, og § 63 straffes med bøde.
Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid
med § 61 d, stk. 3, straffes med bøde.«
§ 65. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, §§ 3-9,
jfr. kapitel 2, §§ 17-20, §§ 22-24, §§ 26-37, § 39, §§ 41-59, § 61, § 62,
stk. 1-3, og § 63 straffes med bøde.
8. Overalt i loven ændres »arbejdstagere« til:
»medarbejdere«.
§ 2
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 18. juli 1988,
foretages følgende ændringer:
1. I § 6 b, stk. 2, ændres »§ 83, stk. 1, § 85 og § 94«
til: »§ 61 b, stk. 1, § 61 d, stk. 2 og 3 og § 61 l i lov om visse
selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), § 13, stk. 1,
i lov om statsautoriserede revisorer samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede
revisorer«.
§ 6 b. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige,
sagkyndige vurderingsmænd. Som vurderingmænd kan stifterne udpege personer,
der af justitsministeren er beskikket som fagkyndige tillidsmænd ved
tvangsakkordforhandlinger, eller en statsautoriseret revisor. Skifteretten på
det sted, hvor selskabet skal have hjemsted, kan i andre tilfælde udpege
vurderingsmænd.
Stk. 2. Reglerne i § 83, stk. 1, § 85 og § 94 finder tilsvarende
anvendelse på vurderingsmænd.
Stk. 3. Vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de
undersøgelser, de finder nødvendige, og kan fra stifterne eller selskabet
forlange de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendig for
udførelsen af deres hverv.
2. I § 9, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 5«:
»stk. 1,».
§ 9. Beslutning om selskabets stiftelse træffes på den konstituerende
generalforsamling.
Stk. 2. Hvis alle aktier tegnes på generalforsamlingen og alle godkendte
aktietegnere er enige heri, kan beslutning om selskabets stiftelse træffes
uden forudgående indkaldelse. I modsat fald skal stifterne indkalde samtlige
aktietegnere til en konstituerende generalforsamling. Med hensyn til denne
generalforsamling finder lovens og vedtægternes forskrifter om
generalforsamlinger tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Stifterne skal drage omsorg for, at de benyttede tegningslister
senest otte dage før generalforsamlingen fremlægges til eftersyn for
aktietegnerne på et i indkaldelsen angivet sted.
Stk. 4. På generalforsamlingen fremlægges tegningslisterne samt opgørelse
over udgifterne, der er nævnt i § 5, nr. 5. Der skal endvidere gives
oplysning om det aktiebeløb, der er accepteret, aktiernes fordeling på de
enkelte aktietegnere samt det beløb, der er indbetalt på aktierne. Disse
oplysninger skal optages i forhandlingsprotokollen.
3. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og granskning«
til: »Granskning«.
4. §§ 82-94 ophæves.
§ 82. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i
overensstemmelse med vedtægterne. Revisor vælges enten for et bestemt åremål
eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for
disse.Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at
udpege yderligere en eller flere revisorer.
Stk. 2. Når aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen, på en
generalforsamlng, hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor,
skal bestyrelsen opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en
revisor til sammen med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen
for tiden til og med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen
at rette henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen
fremsættes af enhver aktionær. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages
bemærkning i registeret for aktieselskaber og ske bekendtgørelse i
Statstidende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den
udpegede revisor.
§ 83. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl
her i landet.
Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller
registreret revisor.
Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen
overdrages, opfylde de i §§ 83-85 foreskrevne betingelser.
Stk. 4. Skal der i medfør af loven eller selskabets vedtægter vælges flere
revisorer, kan de valgte revisorers personale eller medinteressenter ikke
vælges som medrevisorer. Vælges et revisionsselskab til revisor, kan ingen i
revisionsselskabet ansat person vælges som medrevisor.
Stk. 5. Til revisor i et datterselskab bør så vidt muligt vælges mindst en
af moderselskabets revisorer.
§ 84. I selskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for
offentlig kursnotering, skal der vælges to revisorer, hvoraf den ene skal
være statsautoriseret.
Stk. 2. I andre selskaber kan aktionærer, der ejer en tiendedel af
aktiekapitalen, på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor, kræve,
at der vælges en statsautoriseret revisor.
§ 85. Til revisor må ikke vælges:
1) medlemmer af selskabets eller dets datterselskabers bestyrelse eller
repræsentantskab,
2) personer, der er ansat i selskabet, eller som i øvrigt står i
afhængighedsforhold til selskabet eller til dets bestyrelsesmedlemmer eller
direktører eller de funktionærer, som har til opgave at sørge for eller
konrollere bogføringen eller forvaltningen af de likvide midler.
3) personer, der er knyttet til medlemmer af selskabets bestyrelse eller
direktion eller til de i nr. 2 nævnte funktionærer ved ægteskab, ved
plejeforhold eller ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende
linje eller i sidelinjen så nært som søskende.
Stk. 2. Til revisor i et datterselskab må ikke vælges nogen, som efter
stk. 1 ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.
Stk. 3. Et selskab eller selskaber inden for samme koncern må ikke yde lån
til eller stille sikkerhed for revisor.
§ 86. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære
generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for
hvilket han er valgt, eller, såfremt revisor er valgt for ubestemt tid, når
en anden revisor er valgt i hans sted.
Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved
beslutning af den, der har valgt ham.
Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller
opfylder han ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der ingen
suppleant til at indtræde i hans sted, påhviler det bestyrelsen snarest at
foranledige valg af ny revisor.
§ 87. Er der ingen revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke
kravene i § 83, stk. 1 og 2, § 84, stk. 1, eller § 85, stk. 1 og 2, eller de
i vedtægterne herom fastsatte regler, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
udnævne revisor, når anmodning herom fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en
direktør eller en aktionær.
Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en
statsautoriseret revisor i henhold til § 84, stk. 2, skal Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af
en aktionær. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter
generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden,
indtil ny revisor er valgt på foreskeven måde.
§ 88. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god
revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets
regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.
Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere
koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige
forhold.
Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som måtte
blive stillet af generalforsamlingen, for så vidt de ikke strider mod lov
eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.
§ 89. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage de
undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de
oplysninger og den bistand, som han anser for nødvendig for udførelsen af sit
hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende
forpligteler over for moderselskabets revisor.
§ 90.Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på
regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle
koncernregnskab. Revisor skal endvidere i revisionspåtegningen udtale sig om,
hvorvidt årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab er udarbejdet i
overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav til
regnskabsaflæggelsen.
Stk. 2. Årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab skal forsynet med
revisionspåtegning være bestyrelsen i hænde senest to uger før den ordinære
generalforsamling.
§ 91. Revisor skal gøre anmærkning i revisionspåtegningen og give
nødvendige supplerende oplysninger, hvis årsregnskabet eller årsberetningen
samt det eventuelle koncernregnskab ikke indeholder oplysninger om selskabets
henholdsvis koncernens aktiver og passiver, økonomisk stilling og resultat
eller andre oplysninger, som skal gives, eller hvis årsberetningen er i strid
med årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab.
Stk. 2. Hvis årsregnskabet eller det eventuelle koncernregnskab efter
revisors opfattelse ikke bør godkendes, skal revisor oplyse dette i
påtegningen.
Stk. 3. Har revisor ved sin revision fundet, at der foreligger forhold,
som kan medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer eller direktører, eller hvis
revisor i et moderselskab savner fornødne oplysninger om en dattervirksomheds
forhold, skal dette oplyses i revisionspåtegningen.
Stk. 4. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som
revisor anser det for rigtigt at lade komme til selskabsdeltagernes kundskab.
§ 92. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol,
hvori han skal anføre, hvilke revisionsarbejder der er udført, og hvilke
mangler vedrørende selskabets bogholderi og regnskabsvæsen der måtte være
forefundet. Protokollen forelægges i ethvert bestyrelsesmøde, og enhver
protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
§ 93. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen. Han
skal være til stede, såfremt hans nærværelse må anses for nødvendig af hensyn
til de spørgsmål, som skal behandles.
§ 94. Revisor og hans medarbejdere er ikke berettiget til at afgive
oplysninger om selskabets forhold til enkelte aktionærer eller til
uvedkommende. En revisor, der fratræder sit hverv, er dog berettiget til at
meddele den revisor, der træder i stedet for ham, grunden til sin fratræden.
5. I § 95, stk. 3, ændres »§§ 83, stk. 1, 85, 89, 93 og
94« til: »§§ 61 b, stk. 1, 61 d, 61 h, 61 k, stk. 1, og 61 l i
årsregnskabsloven, §§ 13, stk. 1, og 17, stk. 2, i lov om statsautoriserede
revisorer samt §§ 7, stk. 1, og 10, stk. 2, i lov om registrerede
revisorer.«
6. I § 121, stk. 3, ændres »lovens regler om revision og
generalforsamlinger« til: »denne lov og årsregnskabslovens regler
om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers
indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.
§ 121. Likvidatorerne træder i bestyrelsens og direktionens sted. Denne
lovs bestemmelser om bestyrelsen finder med de fornødne lempelser anvendelse
på likvidatorerne.
Stk. 2. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den myndighed, der har
udnævnt ham.
Stk. 3. I øvrigt finder lovens regler om revision og generalforsamlinger
tilsvarende anvendelse i selskaber under likvidation med de afvigelser, der
følger af nedenstående bestemmelser.
7. I § 122, stk. 1, ændres »status« til:
»balance«.
§ 122. Likvidatorerne skal udarbejde en resultatopgørelse for tiden fra
udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens
indtræden og en status på sidstnævnte tidspunkt. Regnskabet skal i revideret
stand snarest muligt fremlægges til eftersyn for aktionærerne og kreditorerne
på selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Inden 14 dage efter, at det i stk. 1 omhandlede regnskab
foreligger, skal likvidatorerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en
redegørelse for de vigtigste årsager til likvidationen, for forretningens
gang i de sidste år før likvidationen og for omstændigheder, som i øvrigt
kommer i betragtning ved bedømmelsen af, om der er grund til at påbegynde
undersøgelse med henblik på strafforfølgning.
8. I § 161, stk. 1, udgår: »§ 85, stk. 3, § 94«.
9. I § 161, stk. 2, udgår: »§ 85, stk. 3, og«.
§ 161. Ovetrædelse af § 6 c, stk. 1-2 og stk. 5, § 12, stk. 4, § 13,
stk.1, § 23a, § 25, § 28 a, § 48, stk. 1-2, §§ 48 c-48 f, § 48 h, stk. 1, §§
53-55, § 56, stk. 2, § 69 a, § 75, stk. 2-3, § 85, stk. 3, § 94, § 109, §
111, § 115, stk. 1-2, § 115 a, stk. 2,2. pkt., § 116, stk. 4, § 128, stk. 1,
§ 148, § 151, stk. 5-6, § 152, stk. 2, 1. pkt., § 153 og § 173, stk. 3,
straffes med bøde.
Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid
med § 85, stk. 3, og § 115, stk. 1 og stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør af § 41
a eller § 178, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Hvor aktieselskab, andelsselskab og lignende optræder som stifter
eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab som sådant bødeansvar
for overtrædelse af lovens bestemmelser.
10. I § 168, stk. 4, ændres »§ 83, stk. 1, og § 84, stk.
1,» til: »§ 61 b, stk. 1, og § 61 c, stk. 1, i
årsregnskabsloven«.
§ 168. Den i medfør af § 4, nr. 6, jfr. § 49, stk. 7, fastsatte
valgperiode for bestyrelsesmedlemmer kommer første gang til anvendelse, når
valg - herunder genvalg - af bestyrelsesmedlemmer finder sted efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Direktører, der ved lovens ikrafttræden er medlem af bestyrelsen,
kan uanset bestemmelsen i § 51, stk. 2, bevare dette hverv. Det samme gælder,
uanset § 56, stk. 1, sidste pkt., hvervet som formand for bestyrelsen.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i § 52, stk. 1, kan de ved lovens
ikrafttræden i henhold til § 3 i lov nr. 503 af 29. november 1972 som
direktører ansatte enkeltmandsfirmaer, selskaber m. v. fortsætte som
direktører i de pågældende selskaber.
Stk. 4. Uanset bestemmelserne i § 83, stk. 1, og § 84, stk. 1, kan de ved
lovens ikrafttræden lovligt valgte revisorer bevare deres hverv.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 49, stk. 6, bevarer de inden 1. juli 1973
registrerede vedtægtsbestemmelser deres gyldighed.
11. I § 173, stk. 2, ændres »tegningsret og revision«
til: »og tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om revision«.
§ 173. Loven finder anvendelse på et aktieselskab, uanset om det alene er
stiftet med det formål at være deltager med hele sin kapital i et ansvarligt
selskab.
Stk. 2. Medmindre andet følger af stk. 3-6, finder bestemmelserne i denne
lov eller bestemmelser fastsat i henhold til loven, herunder om anmeldelse
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tegningsret og revision, med de fornødne
lempelser tilsvarende anvendelse på kommandit-aktieselskaber.
Stk. 3. Et kommandit-aktieselskab skal i sin benævnelse betegne sig som
sådant.
Stk. 4. Et kommandit-aktieselskabs vedtægter skal indeholde nærmere regler
om retsforholdet mellem aktionærerne og de fuldt ansvarlige deltagere.
Stk. 5. Stiftelsesoverenskomsten, tegningslister og anmeldelsen til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om selskabets stiftelse skal, foruden de for
aktieselskaber påbudte angivelser, indeholde oplysning om:
1) de fuldt ansvarlige deltageres fulde navn, stilling og bopæl,
2) hvorvidt de fuldt ansvarlige deltagere er pligtige at gøre indskud, og
i bekræftende fald størrelsen af hver enkelts indskud. Er indskuddet ikke
fuldt indbetalt, skal de for indbetalingen gældende regler oplyses. Består
indskuddet i andet end penge, skal der redegøres for vurderingsgrundlaget,
3) vedtægternes regler om de fuldt ansvarlige deltageres indflydelse i
selskabets anliggender og andel i overskud og tab.
Stk. 6. Kommandit-aktieselskabers anmeldelse til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen underskrives, foruden af bestyrelsesmedlemmerne, af alle
fuldt ansvarlige deltagere.
Stk. 7. Ved et kommandit-aktieselskab forstås et erhvervsdrivende
kommanditselskab, i hvilket et aktieselskab med hele sin kapital er
kommanditist, eller hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt
kapital, som er fordelt på aktier.
12. I § 174 ændres »reglerne« til: »reglen«, og
»og 5« udgår.
§ 174. De i registeret for aktieselskaber optagne selskaber med begrænset
ansvar, der som følge af reglerne i § 1, stk. 4 og 5, ikke omfattes af denne
lov, kan slettes efter nærmere af industriministeren fastsatte regler.
13. § 176, stk. 1, affattes således:
»De krav om bopæl her i riget, der er fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b,
stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jf. § 59, stk. 4, og § 121, stk. 1, 2. pkt., §
149, stk. 1, samt § 61 b, stk. 1, jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes
ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller
ved bestemmelser fastsat af industriministeren.«
§ 176. De krav om bopæl her i riget, der er fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b,
stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jfr. § 59, stk. 4, og § 121, stk. 1, 2. pkt., §
83, stk. 1 og stk. 3, samt § 149, stk. 1, anvendes ikke i det omfang, andet
er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af
industriministeren.
Stk. 2. Det samme gælder de i § 3, stk. 2, fastsatte krav om hjemsted her
i landet, for såvidt angår interessentskaber, kommanditselskaber,
anpartsselskaber, aktieselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar,
foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter bestemmelser, hvorefter § 152, stk.
1, nr. 2, og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendes i det omfang, de strider imod De
europæiske Fællesskabers regler.
§ 3
I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 18. juli 1988,
foretages følgende ændringer:
1. I § 5 b, stk. 3, ændres »§ 66 og § 75« til: »§ 61
d og § 61 l i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.
(årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer samt
§ 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer.«
§ 5 b. Stiftelsesdokumentet vedhæftes en udtalelse afgivet af en
statsautoriseret eller registreret revisor om rigtigheden af
stiftelsesdokumentets redegørelse efter § 5 a, stk. 3.
Stk. 2. Overtager selskabet i forbindelse med stiftelsen en bestående
virksomhed, skal der vedhæftes stiftelsesdokumentet en åbningsbalance for
selskabet revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Nævnte
åbningsbalance skal udarbejdes i overensstemmelse med lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v. og skal være forsynet med revisionspåtegning
uden forbehold og revisors attestation for, at virksomhedens økonomiske
stilling ikke er forringet i tiden mellem overtagelsen og stiftelsen.
Stk. 3. § 66 og § 75 finder tilsvarende anvendelse på revisorer, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Revisor skal have adgang til at foretage de undersøgelser, han
finder nødvendige, og kan fra stifterne eller selskabet forlange de
oplysninger og den bistand, som han anser for nødvendig for udførelsen af sit
hverv.
2. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og granskning«
til: »Granskning«.
3. §§ 63-75 ophæves.
§ 63. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i
overensstemmelse med vedtægterne. Revisor vælges enten for et bestemt åremål
eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for
disse.Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at
udpege yderligere en eller flere revisorer.
Stk. 2. Når anpartshavere, der ejer en fjerdedel af indskudskapitalen, på
en generalforsamling, hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor,
skal bestyrelsen opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en
revisor til sammen med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen
for tiden til og med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen
at rette henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen
fremsættes af enhver anpartshaver. Om udnævnelsen skal der uden betaling
optages bemærkning i registeret for anpartsselskaber og ske bekendtgørelse i
Statstidende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den
udpegede revisor.
§ 64. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl
her i landet.
Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller
registreret revisor.
Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen
ovedrages, opfylde de i §§ 64-66 foreskrevne betingelser.
Stk. 4. Skal der i medfør af loven eller selskabets vedtægter vælges flere
revisorer, kan de valgte revisorers personale eller medinteressenter ikke
vælges som medrevisorer. Vælges et revisionsselskab til revisor, kan ingen i
revisionsselskabet ansat person vælges som medrevisor.
Stk. 5. Til revisor i et datterselskab bør så vidt muligt vælges mindst en
af moderselskabets revisorer.
§ 65. Anpartshavere, der ejer en fjerdedel af indskudskapitalen, kan på en
generalforsamling, hvor der skal vælges revisor, kræve, at der vælges en
statsautoriseret revisor.
§ 66. Til revisor må ikke vælges:
1. medlemmer af selskabets eller dets datterselskabers bestyrelse eller
repræsentantskab,
2. personer, der er ansat i selskabet, eller som i øvrigt står i
afhængighedsforhold til selskabet eller til dets bestyrelsesmedlemmer eller
direktører eller de funktionærer, som har til opgave at sørge for eller
kontrollere bogføringen eller forvaltningen af de likvide midler,
3. personer der er knyttet til medlemmer af selskabets bestyrelse eller
direktion eller til de i nr. 2 nævnte funktionærer ved ægteskab, ved
plejeforhold, eller ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende
linje eller i sidelinjen så nært som søskende.
Stk. 2. Til revisor i et datterselskab må ikke vælges nogen, som efter
stk. 1. ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.
Stk. 3. Et selskab eller selskaber inden for samme koncern må ikke yde lån
til eller stille sikkerhed for revisor.
§ 67. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære
generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for
hvilket han er valgt, eller, såfremt revisor er valgt for ubestemt tid, når
en anden revisor er valgt i hans sted.
Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved
beslutning af den, der har valgt ham.
Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller
opfylder han ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der ingen
suppleant til at indtræde i hans sted, påhviler det bestyrelsen snarest at
foranledige valg af ny revisor.
§ 68. Er der ikke valgt revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke
kravene i § 64, stk. 1 og 2, eller § 66, stk. 1 og 2, skal Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom fremsættes af et
bestyrelsesmedlem, en direktør eller en anpartshaver.
Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en
statsautoriseret revisor i henhold til § 65, skal Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af
en anpartshaver. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter
generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden,
indtil ny revisor er valgt.
§ 69. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god
revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets
regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.
Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere
koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige
forhold.
Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som måtte
blive stillet af generalforsamlingen, for så vidt de ikke strider mod lov
eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.
§ 70. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage de
undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de
oplysninger og den bistand, som han anser for nødvendig for udførelsen af sit
hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende
forpligtelser over for moderselskabets revisor.
§ 71. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på
regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle
koncernregnskab. Revisor skal endvidere i revisionspåtegningen udtale sig om,
hvorvidt årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab er udarbejdet i
overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav til
regnskabsaflæggelsen.
Stk. 2. Årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab skal forsynet med
revisionspåtegning være bestyrelsen i hænde senest to uger før den ordinære
generalforsamling.
§ 72. Revisor skal gøre anmærkning i revisionspåtegningen og give
nødvendige supplerende oplysninger, hvis årsregnskabet eller årsberetningen
samt det eventuelle koncernregnskab ikke indeholder oplysninger om selskabets
henholdsvis koncernens aktiver og passiver, økonomisk stilling og resultat
eller andre oplysninger, som skal gives, eller hvis årsberetningen er i strid
med årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab.
Stk. 2. Hvis årsregnskabet eller det eventuelle koncernregnskab efter
revisors opfattelse ikke bør godkendes, skal revisor oplyse dette i
påtegningen.
Stk. 3. Har revisor ved sin revision fundet, at der foreligger forhold,
som kan medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer eller direktører, eller hvis
revisor i et moderselskab savner fornødne oplysninger om en dattervirksomheds
forhold, skal dette oplyses i revisionspåtegningen.
Stk. 4. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som
revisor anser det for rigtigt at lade komme til selskabsdeltagernes kundskab.
§ 73. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol,
hvori han skal anføre, hvilke revisionsarbejer, der er udført, og hvilke
mangler vedrørende selskabets bogholderi og regnskabsvæsen der måtte være
forefundet. Protokollen forelægges i ethvert bestyrelsesmøde, og enhver
protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
§ 74. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen. Efter
begæring fra bestyrelse eller fra en anpartshaver skal revisor være til stede
ved behandlingen af anliggender, der er omtalt i en revisionspåtegning eller
i øvrigt er af en sådan art, at revisors tilstedeværelse er påkrævet.
§ 75. Revisor og hans medarbejdere er ikke berettiget til at afgive
oplysninger om selskabets forhold til enkelte anpartshavere eller til
uvedkommende. En revisor, der fratræder sit hverv, er dog berettiget til at
meddele den revisor, der træder i stedet for ham, grunden til sin fratræden.
4. I § 91, stk. 1, ændres »status« til:
»balance«.
§ 91: Likvidatorerne skal udarbejde en resultatopgørelse for tiden fra
udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens
indtræden og en status på sidstnævnte tidspunkt. Regnskabet skal i revideret
stand snarest muligt fremlægges til eftersyn for anpartshaverne og
kreditorerne på selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Inden 14 dage efter, at det i stk. 1 omhandlede regnskab
foreligger, skal likvidatorerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en
redegørelse for de vigtigste årsager til likvidationen, for forretningens
gang i de sidste år før likvidationen og for omstændigheder, som i øvrigt
kommer i betragtning ved bedømmelsen af, om der er grund til at påbegynde
undersøgelse med henblik på strafforfølgning.
5. I § 131, stk. 1, udgår: »§ 66, stk. 3, § 75«.
6. I § 131, stk. 2, udgår: »§ 66, stk. 3, og«.
§ 131. Overtrædelse af § 8, stk. 4, § 9, stk. 1, § 15, stk. 1, § 17a, §
30, §§ 35-37, § 38, stk. 2, § 56, stk. 2 og 3 , § 66, stk. 3, § 75, § 79, §
84, stk. 1, og stk. 2, § 84a, stk. 2,2. pkt., § 85, stk. 4, § 85a, § 97, stk.
1, § 118, § 121, stk. 5 og 6, § 122, stk. 2, 1. pkt., og § 123 straffes med
bøde.
Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid
med § 66, stk. 3, og § 84, stk. 1 og stk 2, straffes med bøde.
Stk. 3. Hvor et anpartsselskab eller anden juridisk person optræder som
stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab som sådant
bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.
7. § 134, stk. 1, affattes således:
»De krav om bopæl her i riget, som er fastsat i § 3, stk. 2, § 34,
stk. 2, jf. § 90, stk. 1, 2. pkt., og § 119, stk. 1, samt i § 61 b, stk. 1,
jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat
i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af
industriministeren.«
§ 134. De krav om bopæl her i riget, som er fastsat i § 3, stk. 2, § 34,
stk. 2, jfr. § 90, stk. 1, 2. pkt., § 64, stk. 1, jfr. stk. 3, og § 119, stk
1, anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international
aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren.
Stk. 2. Det samme gælder det i § 3, stk. 2, fastsatte krav om hjemsted her
i landet, for så vidt angår interessentskaber, kommanditselskaber,
anpartsselskaber, aktieselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar,
foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner.
Stk. 3. Industriministeren fastsætter bestemmelser, hvorefter § 122, stk.
1, nr. 2, og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendes i det omfang, de strider imod De
europæiske Fællesskabers regler.
§ 4
I lov nr. 286 af 6. juni 1984 om erhvervsdrivende fonde, som ændret ved §
3 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, nr. 5, udgår: »ved oprettelsen«.
§ 7. For en erhvervsdrivende fond skal der oprettes en vedtægt. Denne skal
indeholde angivelse af:
1) fondens navn,
2) fondens stifter (stiftere),
3) den kommune her i landet, hvor fonden skal have sit hjemsted
(hovedkontor),
4) fondens formål,
5) grundkapitalens størrelse ved oprettelsen, og hvorledes den er
indbetalt (kontant eller i andre værdier),
6) hvorvidt fonden i forbindelse med stiftelsen i øvrigt skal overtage
andre værdier end kontanter,
7) eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere
eller andre,
8) antallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges,
9) regnskabsaflæggelse, herunder regnskabsåret,
10) anvendelse af overskud.
Stk. 2. Dokumenter, hvortil der henvises i vedtægten, men hvis
hovedindhold ikke er gengivet i vedtægten, skal vedhæftes denne.
Stk. 3. Fastsætter bestyrelsen almindelige retningslinier vedrørende de i
stk. 1, nr. 4 og 10, nævnte forhold, skal disse indsendes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
2. I § 22 ændres »arbejdstageres« til:
»medarbejderes« og »arbejdstagerne« til:
»medarbejderne«.
§ 22. De i aktieselskabsloven og i henhold til denne fastsatte regler om
arbejdstageres valg af bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på
en erhvervsdrivende fond og dens dattervirksomheder. De bestyrelsesmedlemmer,
der vælges af arbejdstagerne, deltager kun i behandlingen af spørgsmål, som
ikke vedrører erhvervsvirksomheden, såfremt dette er bestemt i vedtægten. I
det omfang nye bestyrelsesmedlemmer skal udpeges af bestyrelsen, deltager de
bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af arbejdstagerne, ikke i udpegelsen,
medmindre andet er bestemt i vedtægten.
Stk. 2. Hvor de af arbejdstagerne valgte bestyrelsesmedlemmer efter stk.
1, 2. eller 3. pkt., ikke deltager i behandlingen, medregnes de pågældende
bestyrelsesmedlemmer ikke, når det til en beslutning kræves, at et bestemt
antal af medlemmerne eller en bestemt del af bestyrelsen er til stede.
3. I § 28, stk. 1, ændres »udarbejdes« til:
»udarbejder bestyrelsen og direktionen i overensstemmelse med
lovgivningens og vedtægternes regler herom«.
4. I § 28, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 2, §§ 3-10, kapitlerne
2-8« til: »§ 2, stk. 3, §§ 3-9, kapitlerne 2-8 a«.
§ 28. For hvert regnskabsår udarbejdes et årsregnskab bestående af balance
(status), resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning
og i moderfonde et koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed.
Stk. 2. Bestemmelserne i §1, stk. 2, § 2, stk. 2, §§ 3-10, kapitlerne 2-8
samt § 63 i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.
(årsregnskabsloven) finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fonde
med de fravigelser og tilpasninger, der følger af fondes særlige forhold.
Stk. 3. Udøver en fond aktiviteter, der efter deres karakter eller formål
adskiller sig væsentligt fra fondens erhvervsmæssige virksomhed,
1) skal indtægter og udgifter samt aktiver og passiver vedrørende sådannne
aktiviteter, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde årsregnskabslovens
§ 4, stk. 2, optages særskilt i årsregnskabet under særlige hovedposter med
passende benævnelser og med forklaring i noterne af posternes særlige
karakter,
2) kan finansielle anlægsaktiver vedrørende sådanne aktiviteter
værdiansættes anderledes end foreskrevet i årsregnskabslovens §§ 26-29. Disse
posters særlige karakter skal forklares i noterne. Fravigelsen skal behørigt
begrundes i noterne, der tillige skal angive fravigelsernes indvirkning på
fondens aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat.
Stk. 4. Moderfonde, der ikke er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og
som ej heller, bortset fra konvertible gældsbreve, yder lån til eller stiller
sikkerhed for dattervirksomheder, kan, når forholdene taler derfor, udarbejde
koncernregnskabet som et sammendrag af dattervirksomhedernes regnskaber. I så
fald skal der i årsberetningen gives oplysning om anvendelse af denne
fremgangsmåde med angivelse af moderfondens og dattervirksomhedernes samlede
årsresultat og af deres samlede egenkapital eller samlede tab opgjort efter
reglerne i kapitel 8 i årsregnskabsloven. De nævnte angivelser kan udelades,
hvis kapitalinteresserne værdiansættes i moderfondens årsregnskab i medfør af
nævnte lovs § 40.
Stk. 5. Er en fond ved en vedtægtsbestemmelse tilknyttet en
erhvervsdrivende virksomhed eller en anden fond, skal der redegøres herfor i
fondens årsregnskab eller i årsberetningen.
Stk. 6. Industriministeren kan foreskrive særlige skemaer, som fonde skal
benytte ved opstilling af årsregnskabet. Industriministeren kan endvidere
fastsætte regler om, hvorledes de af stk. 3 omfattede undtagelser skal
specificeres og indgå i årsregnskabet.
5. § 29, stk. 4-6, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 4.
§ 29. En erhvervsdrivende fonds årsregnskab og koncernregnskab skal
undergives revision af en eller flere revisorer udpeget af bestyrelsen eller
i henhold til vedtægten.
Stk. 2. Er der ingen revisor i fonden, udpeger fondsmyndigheden en
revisor.
Stk. 3. Revisor skal være myndig. Revisor skal have bopæl her i landet,
medmindre fondsmyndigheden undtager fra dette krav eller kravet strider mod
internationale forpligtelser eller mod bestemmelser fastsat af
industriministeren.
Stk. 4. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller
registreret revisor.
Stk. 5.Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen
overdrages, opfylde de i §§ 29 og 31 foreskrevne betingelser.
Stk. 6. Vælges flere revisorer, kan en valgt revisors personale eller
medinteressenter ikke vælges som medrevisor. Vælges et revisionsselskab til
revisor, kan ingen i revisionsselskabet ansat person vælges som medrevisor.
Stk. 7. Lovens bestemmelser om revisorer finder tilsvarende anvendelse på
revisorsuppleanter.
6. §§ 30, 31, 33, 35, 36 og 38 ophæves.
§ 30. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på
regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle
koncernregnskab. Revisor skal endvidere i revisionspåtegningen udtale sig om,
hvorvidt årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab er udarbejdet i
overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav til
regnskabsaflæggelsen.
Stk. 2. Årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab skal, forsynet med
revisionspåtegning, være bestyrelsen i hænde senest to uger, før
årsregnskabet tilsendes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 31. Til revisor må ikke udpeges eller vælges:
1) medlemmer af fondens eller dens dattervirksomheders direktion,
bestyrelse eller repræsentantskab,
2) personer, som står i afhængighedsforhold til fonden, til en
dattervirksomhed, til medlemmer af fondens bestyrelse eller direktion eller
til funktionærer, som har til opgave at sørge for eller kontrollere
bogføringen eller forvaltningen af midlerne,
3) personer, der er knyttet til fondens eller til en dattervirksomheds
bestyrelse, direktion eller de i nr. 2 nævnte funktionærer ved ægteskab, fast
samlivsforhold eller slægtskab eller svogerskab i ret op- eller nedstigende
linie eller i sidelinien så nært som søskende.
§ 33. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage de
undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de
oplysninger og den bistand, der er nødvendig for udførelse af hvervet. En
dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende forpligtelse over
for fondens revisor.
§ 35 Revisor skal gøre anmærkning i revisionspåtegningen og give
nødvendige supplerende oplysninger, hvis årsregnskabet, årsberetningen eller
koncernregnskabet ikke indeholder de oplysninger om fondens, henholdsvis
koncernens, aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat eller andre
oplysninger, som skal gives, eller hvis årsberetningen er i strid med
årsregnskabet eller koncernregnskabet.
Stk. 2. Har revisor ved sin revision fundet, at der foreligger forhold,
som kan medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer eller direktører, eller
savner revisor fornødne oplysninger om en dattervirksomheds forhold, skal
dette oplyses i revisionspåtegningen.
Stk. 3. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som
revisor anser det for rigtigt at lade komme til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.
§ 36. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol,
hvori revisor skal anføre, hvilke revisionsarbejder der er udført, samt
eventuelle mangler vedrørende fondens bogholderi og regnskabsforhold.
Protokollen forelægges ved alle bestyrelsesmøder, og enhver protokoltilførsel
underskrives af samtlige bestyrelesmedlemmer.
§ 38. En revisor, der fratræder sit hverv, er berettiget til at meddele
den revisor, der træder i stedet, grunden til sin fratræden.
7. § 34 affattes således:
» § 34. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af fondens
regnskabsmateriale og fondens forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de
krav vedrørende revisionen, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller
fondsmyndigheden stiller.
Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som
revisor anser det for rigtigt at lade komme til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.«
§ 34. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god
revisionsskik og herunder foretage en kritisk genemgang af fondens
regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt. Revisor skal herunder efterkomme
de krav vedrørende revisionen, som måtte blive stillet af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden.
Stk. 2. Revisor skal tillige revidere koncernregnskabet og
koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige forhold.
8. I § 39 tilføjes efter »kapitel 6«: »og i
årsregnskabsloven«.
§ 39. For fonde, der er undergivet statslig eller kommunal revision,
finder reglerne om revision i kapitel 6 ikke anvendelse.
9. I § 59, stk. 2, ændres »§ 33« til: »§ 61 h i
årsregnskabsloven«.
§ 59. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at der skal foretages
granskning af nærmere angivne forhold vedrørende en erhvervsdrivende fond,
dens forvaltning eller regnskaber. Styrelsen udpeger en eller flere
granskningsmænd. Udgifterne til granskning udredes foreløbig af styrelsen,
men afholdes af fonden.
Stk. 2. Reglen i § 33 finder anvendelse.
Stk. 3. Granskningsmændene skal afgive en skriftlig beretning til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen fastsætter deres vederlag.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af beretningen til
fondsmyndigheden, industriministeren og justitsministeren.
10. I § 61, stk. 1, ændres »§ 38« til: »§ 37«.
§ 61. Dokumenter, der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er
offentligt tilgængelige. Oplysninger, der meddeles Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen efter § 38 og § 57, stk. 3, samt beretninger efter § 59 er
dog kun offentligt tilgængelige i det omfang, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
bestemmer det.
Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte bestemmelser om, at oplysninger,
der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og som ikke angår fondens
erhvervsvirksomhed, ikke er offentligt tilgængelige.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at oplysninger,
der beror i fondsregistret, og som ikke angår fondens erhvervsvirksomhed,
ikke er offentligt tilgængelige.
11. I § 63, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 67« til: »§
65«.
§ 63. Er strengere straf ikke forskyldt efter anden lovgivning, straffes
overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser og
årsregnskaber m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde
straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer og granskningsmænd eller
suppleanter for disse, dersom de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af
deres hverv har fået kundskab om.
Stk. 2. Med bøde straffes forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af:
1) § 23, § 25, stk. 3, og § 67, stk. 1,
2) de i § 28, stk. 2, nævnte bestemmelser i lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v., i det omfang en sådan overtrædelse kan
straffes efter nævnte lovs § 67.
Stk. 3. Med bøde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 19, stk.
1, § 21, stk. 3, og § 43.
Stk. 4. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 5
I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15.
august 1985 som senest ændret ved § 1 i lov nr. 853 af 23. december 1987,
foretages følgende ændring:
§ 48 a, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»For de således omfattede selskaber finder lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, ikke
anvendelse.«
48 a. Et aktieselskab eller anpartsselskab anses som datterselskab af et
pengeinstitut, såfremt dette ejer en så stor del af aktierne eller
anparterne, at de repræsenterer flertallet af stemmerne. Som datterselskab
anses ligeledes et selskab, hvor et pengeinstitut i forening med et eller
flere datterselskaber, flere datterselskaber tilsammen eller et enkelt
datterselskab ejer så mange aktier eller anparter som nævnt i 1. pkt.
Stk. 2. Hvis forholdet mellem et pengeinstitut og et aktieselskab eller
anpartsselskab er som anført i stk. 1, finder §§ 21, 23, 24, 25, 27 og 28
også anvendelse for koncernen. Moderselskabets bestyrelse og direktion påser
overholdelsen af disse bestemmelser.
Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 7 om regnskab og revision samt § 50
finder anvendelse for såvel koncernen som de enkelte koncernselskaber. For de
således omfattede selskaber finder lov om visse selskabers aflæggelse af
årsregnskab m.v. ikke anvendelse.
Stk. 4. Tilsynet kan bestemme, at stk. 2 og 3 finder anvendelse i andre
tilfælde, hvor pengeinstitutter alene eller i fællesskab en sådan tilknytning
til et selskab gennem aktie- henholdsvis anpartsbesiddelse, at de må anses
for påkrævet at anvende de nævnte regler.
Stk. 5. Her i landet registrerede datterselskaber, der ikke er banker,
jfr. stk. 1, må ikke fra offentligheden modtage indlån eller andre midler,
der skal tilbagebetales. Tilsvarende gælder for her i landet registrerede
selskaber, der ikke er banker, og som er ligestillet med datterselskaber
efter stk. 4.
Stk. 6. Tilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 2, 3 og 5.
§ 6
I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 25.
januar 1985, som ændret ved § 9 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages
følgende ændringer:
1. § 12 affattes således:
» § 12. En statsautoriseret revisors påtegning på et regnskab
anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet
er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af
bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,
rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og
eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
revisors påtegninger på regnskaber.«
§ 12. En statsautoriseret revisors underskrift på et regnskab anses,
medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er
revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af
bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,
rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens krav til
regnskabsaflæggelsen.
Stk. 2. En erklæring, der afgives af et revisionsselskab, skal
underskrives af en eller flere af de statsautoriserede revisorer, som er
knyttet til selskabet.
2. § 18 affattes således:
» § 18. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et
revisornævn, bestående af en dommer som formand samt 7 medlemmer. 2 skal være
statsautoriserede revisorer, 1 være registreret revisor, 1 have
nationaløkonomisk uddannelse og 1 den juridiske uddannelse, 1 have indsigt i
pengeinstitutters og 1 i investorers forhold.«
§ 18. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et revisornævn, bestående
af en dommer som formand samt 5 andre medlemmer, hvoraf 2 skal være
statsautoriserede revisorer, 1 skal være registreret revisor og 2 skal have
henholdsvis nationaløkonomisk uddannelse og den juridiske uddannelse.
§ 7
I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 25.
januar 1985, som ændret ved § 10 i lov nr. 851 af 23. december 1987,
foretages følgende ændringer:
1. § 6 affattes således:
» § 6. En registreret revisors påtegning på et regnskab anses,
medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er
revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af
bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,
rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og
eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
revisors påtegninger på regnskaber.«
§6. En registreret revisors underskrift på et regnskab anses, medmindre
andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er revideret af
den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og
opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og
forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens krav til
regnskabsaflæggelsen.
2. Efter § 12 indsættes:
» § 12 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1.
januar 1990 tillade, at revisorer optages i Revisorregistret, såfremt
1) de drev selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv ved ikrafttræden
af lov om registrerede revisorer den 1. november 1970,
2) de har drevet selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv uafbrudt
siden 1. juli 1982 og ialt i mindst 10 år,
3) de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1-4 og 7, jf. stk. 3, og
4) det i øvrigt må antages, at de har de fornødne kvalifikationer til på
forsvarlig måde at kunne drive selvstændig virksomhed som registreret
revisor.«
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, således at den finder
anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989 eller senere.
Stk. 2. En lovligt valgt revisor i et anpartsselskab kan, selv om
vedkommende hverken er statsautoriseret eller registreret, vedblive at være
selskabets revisor indtil den 1. januar 1990 og kan indtil dette tidspunkt
afgive udtalelse om stiftelsesdokumenter og revidere en evt. åbningsbalance
efter reglerne i § 5 b i lov om anpartsselskaber.
Stk. 3. Hvis et anpartsselskabs revisor ikke er statsautoriseret eller
registreret, jf. stk. 2, og ikke har den indsigt og erfaring med hensyn til
regnskabsvæsen og økonomiske forhold, som under hensyn til arten og omfanget
af selskabets virksomhed er nødvendig for hvervets udførelse, kan Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen fratage revisor hvervet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
foranlediger i så fald en ny revisor udnævnt, og § 61 f i årsregnskabsloven
finder da tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. I lov nr. 283 af 9. juni 1982 ophæves § 2, stk. 3.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1983.
Stk. 2. Dog træder § 1, nr. 43, 54-55, 69, 78 og 81, i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og nr. 31 den 1. januar 1985.
Stk. 3. Endvidere træder § 1, nr. 44, i kraft den 1. januar 1988, og en på
dette tidspunkt lovligt valgt revisor kan vedblive at være selskabets
revisor. Revisorer, der efter 1. pkt. kan vælges som selskabets revisor, kan
afgive udtalelse om stiftelsesdokumentet og revidere en eventuel
åbningsbalance efter § 1, nr. 6. Hvis selskabets revisor ikke er
statsautoriseret eller registreret og ikke har den indsigt og erfaring med
hensyn til regnskabsvæsen og økonomiske forhold, som under hensyn til arten
og omfanget af selskabets virksomhed er nødvendig for hvervets udførelse, kan
fra lovens ikrafttræden, jfr. stk. 1, overegistrator dog fratage revisor
hvervet. Overregistrator foranlediger i så fald en ny revisor udnævnt, og i §
68 i lov om anpartsselskaber finder da tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. § 1, nr. 2-8, finder ikke anvendelse, når stiftelsesdokumentet er
underskrevet inden ikrafttrædelsen af denne lov. § 1, nr. 22 og 23, finder
ikke anvendelse på kapitalforhøjelser, om hvilke der er truffet beslutning
før denne lovs ikrafttrædelse.
§ 9
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Efter 2. behandlingen den 13. december 1988
§ 1
I lov nr. 284 af 10. juni 1981 om visse selskabers aflæggelse af
årsregnskab m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 851 af 23. december 1987,
foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Denne lov finder anvendelse på aktieselskaber,
kommanditaktieselskaber og anpartsselskaber. Loven finder ikke anvendelse på
pengeinstitutter, forsikringsaktieselskaber, børsmæglerselskaber og
selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Dog finder
kapitel 8 a anvendelse på pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og selskaber,
der omfattes af lov om visse kreditinstitutter.«
2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »udarbejdes« til:
»udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens
og vedtægternes regler herom«.
3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Udarbejdelsen skal ske således, at årsregnskabet m.v. kan
fremlægges med revisionspåtegning senest 8 dage før den ordinære
generalforsamling.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. § 56, stk. 1, affattes således:
»Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for
udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis
årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis
der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives
oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives
hver for sig om muligt med beløbsangivelse.«
5. Som nyt kapitel efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Revision
§ 61 a. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i
overensstemmelse med vedtægterne. Revisorer vælges enten for et bestemt
åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for
disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at
udpege yderligere en eller flere revisorer.
Stk. 2. Når aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, eller
anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling,
hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen
opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en revisor til sammen
med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og
med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen at rette
henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen fremsættes
af enhver selskabsdeltager. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages
bemærkning i registeret og ske bekendtgørelse i Statstidende. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.
§ 61 b. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl
her i landet, jf. dog aktieselskabslovens § 176, stk. 1, og
anpartsselskabslovens § 134, stk. 1.
Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller
registreret revisor.
Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen
overdrages, opfylde lovens betingelser.
Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision af årsregnskaber for
virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven, samt om inhabilitet for
revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller
registrerede.
Stk. 5. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at
foretage lovpligtig revision af årsregnskaber for de registrerede revisorer,
der optages i Revisorregistret efter den 1. januar 1990.
§ 61 c. I aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for
offentlig kursnotering, skal der vælges to revisorer, hvoraf den ene skal
være statsautoriseret.
Stk. 2. I andre aktieselskaber kan aktionærer, der ejer 1/10 af
aktiekapitalen, samt i anpartsselskaber anpartshavere, der ejer 1/4 af
indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor,
kræve, at der vælges en statsautoriseret revisor.
§ 61 d. Til revisor i en dattervirksomhed bør så vidt muligt vælges mindst
en af moderselskabets revisorer.
Stk. 2. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på
grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.
Stk. 3. Virksomheder inden for samme koncern må ikke yde lån til eller
stille sikkerhed for revisor.
§ 61 e. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære
generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for
hvilket revisor er valgt. Hvis revisor er valgt for ubestemt tid, ophører
revisors hverv, når en anden revisor er valgt i dennes sted. Ophører revisors
hverv, skal revisor straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om
fratrædelsestidspunktet.
Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved
beslutning af den, der har valgt vedkommende.
Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller
opfylder denne ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der
ingen suppleant til at indtræde i dennes sted, påhviler det bestyrelsen
snarest at foranledige valg af ny revisor.
§ 61 f. Er der ingen revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke
kravene i § 61 b, stk. 1 og 2, § 61 c, stk. 1, § 61 d, stk. 2, samt i § 13,
stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om
registrerede revisorer eller de regler, der i vedtægterne er fastsat herom,
skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom
fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager.
Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en
statsautoriseret revisor i henhold til § 61 c, stk. 2, skal Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af
en selskabsdeltager. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter
generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden,
indtil ny revisor er valgt på foreskreven måde.
§ 61 g. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god
revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets
regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.
Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere
koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige
forhold.
Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som
generalforsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod
selskabets vedtægter eller god revisionsskik.
§ 61 h. Bestyrelse og direktion skal give revisor de oplysninger, som må
anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et
moderselskab, koncernen.
Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage
de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får
de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen
af sit hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende
forpligtelser over for moderselskabets revisor.
§ 61 i. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på
regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle
koncernregnskab.
§ 61 j. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol,
der forelægges i ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel
underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
§ 61 k. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen.
Revisor skal være til stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en
direktør eller en selskabsdeltager anmoder herom.
Stk. 2. Endvidere har revisor ret til at deltage i bestyrelsesmøder under
behandlingen af regnskaber m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har pligt
til at deltage, såfremt blot eet medlem af bestyrelsen anmoder derom.
§ 61 l. Revisor og dennes medarbejdere må ikke give oplysninger om
selskabets forhold til enkelte selskabsdeltagere eller til
uvedkommende.«
6. I § 62, stk. 1, 1. pkt., udgår »og den eventuelle
revisionsberetning«.
7. § 65 affattes således:
»§ 65. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, §§
3-9, jf. kapitel 2, §§ 17-20, §§ 22-24, §§ 26-37, § 39, §§ 41-54, §§ 56-59, §
61, § 61 d, stk. 3, § 61 e, stk. 1, 3. pkt., § 61 h, stk. 1, § 61 l, § 62,
stk. 1-3, og § 63 straffes med bøde.
Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid
med § 61 d, stk. 3, straffes med bøde.«
8. Overalt i loven ændres »arbejdstagere« til:
»medarbejdere«.
§ 2
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 18. juli 1988,
foretages følgende ændringer:
1. I § 6 b, stk. 2, ændres »§ 83, stk. 1, § 85 og § 94«
til: »§ 61 b, stk. 1, § 61 d, stk. 2 og 3, og § 61 l i lov om visse
selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), § 13, stk. 1,
i lov om statsautoriserede revisorer samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede
revisorer«.
2. I § 9, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 5«:
»stk. 1,».
3. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og
granskning« til: »Granskning«.
4. §§ 82-94 ophæves.
5. I § 95, stk. 3, ændres »§§ 83, stk. 1, 85, 89, 93 og
94« til: »§§ 61 b, stk. 1, 61 d, 61 h, 61 k, stk. 1, og 61 1 i
årsregnskabsloven, §§ 13, stk. 1, og 17, stk. 2, i lov om statsautoriserede
revisorer samt §§ 7, stk. 1, og 10, stk. 2, i lov om registrerede
revisorer«.
6. I § 121, stk. 3, ændres »lovens regler om revision og
generalforsamlinger« til: »denne lov og årsregnskabslovens regler
om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers
indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.
7. I § 122, stk. 1, ændres »status« til:
»balance«.
8. I § 161, stk. 1, udgår »§ 85, stk. 3, § 94«.
9. I § 161, stk. 2, udgår »§ 85, stk. 3, og«.
10. I § 168, stk. 4, ændres »§ 83, stk. 1, og § 84, stk.
1,» til: »§ 61 b, stk. 1, og § 61 c, stk. 1, i
årsregnskabsloven«.
11. I § 173, stk. 2, ændres »tegningsret og revision«
til: »og tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om revision«.
12. I § 174 ændres »reglerne« til: »reglen«, og
»og 5« udgår.
13. § 176, stk. 1, affattes således:
»De krav om bopæl her i riget, der er fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b,
stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jf. § 59, stk. 4, og § 121, stk. 1, 2. pkt., §
149, stk. 1, samt § 61 b, stk. 1, jf. stk. 3, i årsregnskabsloven, anvendes
ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller
ved bestemmelser fastsat af industriministeren.«
§ 3
I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 18. juli 1988,
foretages følgende ændringer:
1. I § 5 b, stk. 3, ændres »§ 66 og § 75« til: »§ 61
d og § 61 l i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.
(årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer samt
§ 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer«.
2. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og
granskning« til: »Granskning«.
3. §§ 63-75 ophæves.
4. I § 91, stk. 1, ændres »status« til:
»balance«.
5. I § 131, stk. 1, udgår »§ 66, stk. 3, § 75«.
6. I § 131, stk. 2, udgår »§ 66, stk. 3, og«.
7. § 134, stk. 1, affattes således:
»De krav om bopæl her i riget, som er fastsat i § 3, stk. 2, § 34,
stk. 2, jf. § 90, stk. 1, 2. pkt., og § 119, stk. 1, samt i § 61 b, stk. 1,
jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat
i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af
industriministeren.«
§ 4
I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 27.
september 1988, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 1, nr. 5, udgår »ved oprettelsen«.
2. I § 22 ændres »arbejdstageres« til:
»medarbejderes« og »arbejdstagerne« til:
»medarbejderne«.
3. I § 28, stk. 1, ændres »udarbejdes« til:
»udarbejder bestyrelsen og direktionen i overensstemmelse med
lovgivningens og vedtægternes regler herom«.
4. I § 28, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 2, §§ 3-10, kapitlerne
2-8« til: »§ 2, stk. 3, §§ 3-9, kapitlerne 2-8 a«.
5. § 29, stk. 4-6, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 4.
6. §§ 30, 31, 33, 35, 36 og 38 ophæves.
7. § 34 affattes således:
» § 34. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af fondens
regnskabsmateriale og fondens forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de
krav vedrørende revisionen, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller
fondsmyndigheden stiller.
Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som
revisor anser det for rigtigt at lade komme til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.«
8. I § 39 tilføjes efter »kapitel 6«: »og i
årsregnskabsloven«.
9. I § 59, stk. 2, ændres »§ 33« til: »§ 61 h i
årsregnskabsloven«.
10. I § 61, stk. 1, ændres »§ 38« til: »§ 37«.
11. I § 63, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 67« til: »§
65«.
§ 5
I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15.
august 1985, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 853 af 23. december 1987,
foretages følgende ændring:
§ 48 a, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»For de således omfattede selskaber finder lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, ikke
anvendelse.«
§ 6
I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 25.
januar 1985, som ændret ved § 9 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages
følgende ændringer:
1. § 12 affattes således:
» § 12. En statsautoriseret revisors påtegning på et regnskab
anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet
er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af
bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,
rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og
eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
revisors påtegninger på regnskaber.«
2. § 18 affattes således:
» § 18. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et
revisornævn bestående af en dommer som formand samt 7 medlemmer. 2 skal være
statsautoriserede revisorer, 1 være registreret revisor, 1 have
nationaløkonomisk uddannelse og 1 den juridiske uddannelse, 1 have indsigt i
pengeinstitutters og 1 i investorers forhold.«
3. § 19, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Nævnets behandling af sager angående statsautoriserede
revisorers virksomhed sker efter begæring af skatteministeren, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen eller Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.«
§ 7
I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 25.
januar 1985, som ændret ved § 10 i lov nr. 851 af 23. december 1987,
foretages følgende ændringer:
1. § 6 affattes således:
» § 6. En registreret revisors påtegning på et regnskab anses,
medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er
revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af
bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,
rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og
eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
revisors påtegninger på regnskaber.«
2. § 11, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Nævnets behandling af sager angående registrerede revisorers
virksomhed sker efter begæring af skatteministeren, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen eller Foreningen af Registrerede Revisorer.«
3. Efter § 12 indsættes som ny paragraf:
»§ 12 a. Erhvers- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1. januar 1990
tillade, at revisorer, der drev selvstændig revisorvirksomhed som
hovederhverv den 1. november 1970, optages i Revisorregistret, såfremt
1) de har drevet selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv i alt i
mindst 10 år og uafbrudt siden 1. juli 1982,
2) de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1-4 og 7, jf. stk. 3, og
3) det i øvrigt må antages, at de har de fornødne kvalifikationer til på
forsvarlig måde at kunne drive selvstændig virksomhed som registreret
revisor.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1. januar 1990
tillade, at revisorer, der ikke er omfattet af stk. 1, optages i
Revisorregistret, såfremt de har bestået eksaminer og prøver, som er godkendt
i medfør af § 1, stk. 2, nr. 5, og de opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1,
2 og 3.«
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, således at den finder
anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989 eller senere.
Stk. 2. En lovligt valgt revisor i et anpartsselskab kan, selv om
vedkommende hverken er statsautoriseret eller registreret, vedblive at være
selskabets revisor indtil den 1. januar 1990 og kan indtil dette tidspunkt
afgive udtalelse om stiftelsesdokumenter og revidere en eventuel
åbningsbalance efter reglerne i § 5 b i lov om anpartsselskaber.
Stk. 3. Hvis et anpartsselskabs revisor ikke er statsautoriseret eller
registreret, jf. stk. 2, og ikke har den indsigt og erfaring med hensyn til
regnskabsvæsen og økonomiske forhold, som under hensyn til arten og omfanget
af selskabets virksomhed er nødvendig for hvervets udførelse, kan Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen fratage revisor hvervet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
foranlediger i så fald en ny revisor udnævnt, og § 61 f i årsregnskabsloven
finder da tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. I lov nr. 283 af 9. juni 1982 om ændring af lov om
anpartsselskaber ophæves § 2, stk. 3.
§ 9
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes
særlige forhold tilsiger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 91 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V., LOV OM AKTIESELSKABER, LOV OM ANPARTSSELSKABER, LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE, LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V., LOV OM STATSAUTORISEREDE REVISORER OG LOV OM REGISTREREDE REVISORER (ÆNDRING AF BESTEMMELSER OM REVISION) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1989 LSF 130 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V., LOV OM AKTIESELSKABER, LOV OM ANPARTSSELSKABER, LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED (GENNEMFØRELSE AF 7. DIREKTIV OM KONSOLIDEREDE REGNSKABER) Retsinformation · 17. maj 1990
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 1. april 2004
- 97-95.528 - Kommanditselskab i finansiel koncern skulle aflægge regnskab (23. april 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. april 1998
- 01-53.192 - Afgift ved for sent indsendt årsregnskab ikke eftergivet (15. august 2001) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. august 2001
- 97-91.758 - Kommanditselskab ikke anset for kommanditaktieselskab (12. maj 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. maj 1998