Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 26 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE SELSKABERS AFLÆGGELSE AF ÅRSREGNSKAB M.V., LOV OM AKTIESELSKABER, LOV OM ANPARTSSELSKABER, LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE, LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V., LOV OM STATSAUTORISEREDE REVISORER OG LOV OM REGISTREREDE REVISORER (ÆNDRING AF BESTEMMELSER OM REVISION)

1988/1 LSF 26Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 284 af 10. juni 1981 om visse selskabers aflæggelse af

årsregnskab m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 851 af 23. december 1987,

foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Denne lov finder anvendelse på aktieselskaber,

kommanditaktieselskaber og anpartsselskaber. Loven finder ikke anvendelse på

pengeinstitutter, forsikringsaktieselskaber, børsmæglerselskaber og

selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Dog finder

kapitel 8 a anvendelse på pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og selskaber,

der omfattes af lov om visse kreditinstitutter.«

2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »udarbejdes« til:

»udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens

og vedtægternes regler herom«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Udarbejdelsen skal ske således, at årsregnskabet m.v. kan

fremlægges med revisionspåtegning senest 8 dage før den ordinære

generalforsamling.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. § 56, stk. 1, affattes således:

»Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for

udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis

årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis

der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives

oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives

hver for sig om muligt med beløbsangivelse.«

5. Som nyt kapitel efter kapitel 8 indsættes:

»Kapitel 8 a

Revision

§ 61 a. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i

Læs alt

overensstemmelse med vedtægterne. Revisorer vælges enten for et bestemt

åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for

disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at

udpege yderligere en eller flere revisorer.

Stk. 2. Når aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, eller

anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling,

hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen

opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en revisor til sammen

med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og

med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen at rette

henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen fremsættes

af enhver selskabsdeltager. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages

bemærkning i registeret og ske bekendtgørelse i Statstidende. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.

§ 61 b. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl

her i landet, jf. dog aktieselskabslovens § 176, stk. 1, og

anpartsselskabslovens § 134, stk. 1.

Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller

registreret revisor.

Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen

overdrages, opfylde lovens betingelser.

Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision af årsregnskaber for

virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven, samt om inhabilitet for

revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller

registrerede.

Stk. 5. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at

foretage lovpligtig revision af årsregnskaber for de registrerede revisorer,

der optages i Revisorregistret efter den 1. januar 1990.

§ 61 c. I aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for

offentlig kursnotering, skal der vælges to revisorer, hvoraf den ene skal

være statsautoriseret.

Stk. 2. I andre aktieselskaber kan aktionærer, der ejer 1/10 af

aktiekapitalen, samt i anpartsselskaber anpartshavere, der ejer 1/4 af

indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor,

kræve, at der vælges en statsautoriseret revisor.

§ 61 d. Til revisor i en dattervirksomhed bør så vidt muligt vælges mindst

en af moderselskabets revisorer.

Stk. 2. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på

grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.

Stk. 3. Virksomheder inden for samme koncern må ikke yde lån til eller

stille sikkerhed for revisor.

§ 61 e. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære

generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for

hvilket revisor er valgt. Hvis revisor er valgt for ubestemt tid, ophører

revisors hverv, når en anden revisor er valgt i dennes sted. Ophører revisors

hverv, skal revisor straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om

fratrædelsestidspunktet.

Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved

beslutning af den, der har valgt vedkommende.

Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller

opfylder denne ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der

ingen suppleant til at indtræde i dennes sted, påhviler det bestyrelsen

snarest at foranledige valg af ny revisor.

§ 61 f. Er der ingen revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke

kravene i § 61 b, stk. 1 og 2, § 61 c, stk. 1, § 61 d, stk. 2, samt i § 13,

stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om

registrerede revisorer eller de regler, der i vedtægterne er fastsat herom,

skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom

fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager.

Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en

statsautoriseret revisor i henhold til § 61 c, stk. 2, skal Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af

en selskabsdeltager. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter

generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden,

indtil ny revisor er valgt på foreskreven måde.

§ 61 g. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god

revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets

regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.

Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere

koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige

forhold.

Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som

generalforsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod

selskabets vedtægter eller god revisionsskik.

§ 61 h. Bestyrelse og direktion skal give revisor de oplysninger, som må

anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et

moderselskab, koncernen.

Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage

de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får

de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen

af sit hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende

forpligtelser over for moderselskabets revisor.

§ 61 i. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på

regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle

koncernregnskab.

§ 61 j. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol,

der forelægges i ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel

underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 61 k. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen.

Revisor skal være til stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en

direktør eller en selskabsdeltager anmoder herom.

Stk. 2. Endvidere har revisor ret til at deltage i bestyrelsesmøder under

behandlingen af regnskaber m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har pligt

til at deltage, såfremt blot eet medlem af bestyrelsen anmoder derom.

§ 61 l. Revisor og dennes medarbejdere må ikke give oplysninger om

selskabets forhold til enkelte selskabsdeltagere eller til

uvedkommende.«

6. I § 62, stk. 1, 1. pkt., udgår »og den eventuelle

revisionsberetning«.

7. § 65 affattes således:

»§ 65. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, §§

3-9, jf. kapitel 2, §§ 17-20, §§ 22-24, §§ 26-37, § 39, §§ 41-54, §§ 56-59, §

61, § 61 d, stk. 3, § 61 e, stk. 1, 3. pkt., § 61 h, stk. 1, § 61 l, § 62,

stk. 1-3, og § 63 straffes med bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid

med § 61 d, stk. 3, straffes med bøde.«

8. Overalt i loven ændres »arbejdstagere« til:

»medarbejdere«.

§ 2

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 18. juli 1988,

foretages følgende ændringer:

1. I § 6 b, stk. 2, ændres »§ 83, stk. 1, § 85 og § 94«

til: »§ 61 b, stk. 1, § 61 d, stk. 2 og 3, og § 61 l i lov om visse

selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), § 13, stk. 1,

i lov om statsautoriserede revisorer samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede

revisorer«.

2. I § 9, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 5«:

»stk. 1,».

3. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og

granskning« til: »Granskning«.

4. §§ 82-94 ophæves.

5. I § 95, stk. 3, ændres »§§ 83, stk. 1, 85, 89, 93 og

94« til: »§§ 61 b, stk. 1, 61 d, 61 h, 61 k, stk. 1, og 61 1 i

årsregnskabsloven, §§ 13, stk. 1, og 17, stk. 2, i lov om statsautoriserede

revisorer samt §§ 7, stk. 1, og 10, stk. 2, i lov om registrerede

revisorer«.

6. I § 121, stk. 3, ændres »lovens regler om revision og

generalforsamlinger« til: »denne lov og årsregnskabslovens regler

om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers

indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

7. I § 122, stk. 1, ændres »status« til:

»balance«.

8. I § 161, stk. 1, udgår »§ 85, stk. 3, § 94«.

9. I § 161, stk. 2, udgår »§ 85, stk. 3, og«.

10. I § 168, stk. 4, ændres »§ 83, stk. 1, og § 84, stk.

1,» til: »§ 61 b, stk. 1, og § 61 c, stk. 1, i

årsregnskabsloven«.

11. I § 173, stk. 2, ændres »tegningsret og revision«

til: »og tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om revision«.

12. I § 174 ændres »reglerne« til: »reglen«, og

»og 5« udgår.

13. § 176, stk. 1, affattes således:

»De krav om bopæl her i riget, der er fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b,

stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jf. § 59, stk. 4, og § 121, stk. 1, 2. pkt., §

149, stk. 1, samt § 61 b, stk. 1, jf. stk. 3, i årsregnskabsloven, anvendes

ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller

ved bestemmelser fastsat af industriministeren.«

§ 3

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 18. juli 1988,

foretages følgende ændringer:

1. I § 5 b, stk. 3, ændres »§ 66 og § 75« til: »§ 61

d og § 61 l i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.

(årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer samt

§ 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer«.

2. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og

granskning« til: »Granskning«.

3. §§ 63-75 ophæves.

4. I § 91, stk. 1, ændres »status« til:

»balance«.

5. I § 131, stk. 1, udgår »§ 66, stk. 3, § 75«.

6. I § 131, stk. 2, udgår »§ 66, stk. 3, og«.

7. § 134, stk. 1, affattes således:

»De krav om bopæl her i riget, som er fastsat i § 3, stk. 2, § 34,

stk. 2, jf. § 90, stk. 1, 2. pkt., og § 119, stk. 1, samt i § 61 b, stk. 1,

jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat

i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af

industriministeren.«

§ 4

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 27.

september 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, nr. 5, udgår »ved oprettelsen«.

2. I § 22 ændres »arbejdstageres« til:

»medarbejderes« og »arbejdstagerne« til:

»medarbejderne«.

3. I § 28, stk. 1, ændres »udarbejdes« til:

»udarbejder bestyrelsen og direktionen i overensstemmelse med

lovgivningens og vedtægternes regler herom«.

4. I § 28, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 2, §§ 3-10, kapitlerne

2-8« til: »§ 2, stk. 3, §§ 3-9, kapitlerne 2-8 a«.

5. § 29, stk. 4-6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 4.

6. §§ 30, 31, 33, 35, 36 og 38 ophæves.

7. § 34 affattes således:

» § 34. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af fondens

regnskabsmateriale og fondens forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de

krav vedrørende revisionen, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller

fondsmyndigheden stiller.

Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som

revisor anser det for rigtigt at lade komme til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.«

8. I § 39 tilføjes efter »kapitel 6«: »og i

årsregnskabsloven«.

9. I § 59, stk. 2, ændres »§ 33« til: »§ 61 h i

årsregnskabsloven«.

10. I § 61, stk. 1, ændres »§ 38« til: »§ 37«.

11. I § 63, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 67« til: »§

65«.

§ 5

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15.

august 1985, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 853 af 23. december 1987,

foretages følgende ændring:

§ 48 a, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»For de således omfattede selskaber finder lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, ikke

anvendelse.«

§ 6

I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 25.

januar 1985, som ændret ved § 9 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages

følgende ændringer:

1. § 12 affattes således:

» § 12. En statsautoriseret revisors påtegning på et regnskab

anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet

er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af

bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,

rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og

eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

revisors påtegninger på regnskaber.«

2. § 18 affattes således:

» § 18. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et

revisornævn bestående af en dommer som formand samt 7 medlemmer. 2 skal være

statsautoriserede revisorer, 1 være registreret revisor, 1 have

nationaløkonomisk uddannelse og 1 den juridiske uddannelse, 1 have indsigt i

pengeinstitutters og 1 i investorers forhold.«

3. § 19, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Nævnets behandling af sager angående statsautoriserede

revisorers virksomhed sker efter begæring af skatteministeren, Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen eller Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.«

§ 7

I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 25.

januar 1985, som ændret ved § 10 i lov nr. 851 af 23. december 1987,

foretages følgende ændringer:

1. § 6 affattes således:

» § 6. En registreret revisors påtegning på et regnskab anses,

medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er

revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af

bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,

rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og

eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

revisors påtegninger på regnskaber.«

2. § 11, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Nævnets behandling af sager angående registrerede revisorers

virksomhed sker efter begæring af skatteministeren, Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen eller Foreningen af Registrerede Revisorer.«

3. Efter § 12 indsættes som ny paragraf:

»§ 12 a. Erhvers- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1. januar 1990

tillade, at revisorer, der drev selvstændig revisorvirksomhed som

hovederhverv den 1. november 1970, optages i Revisorregistret, såfremt

1) de har drevet selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv i alt i

mindst 10 år og uafbrudt siden 1. juli 1982,

2) de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1-4 og 7, jf. stk. 3, og

3) det i øvrigt må antages, at de har de fornødne kvalifikationer til på

forsvarlig måde at kunne drive selvstændig virksomhed som registreret

revisor.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1. januar 1990

tillade, at revisorer, der ikke er omfattet af stk. 1, optages i

Revisorregistret, såfremt de har bestået eksaminer og prøver, som er godkendt

i medfør af § 1, stk. 2, nr. 5, og de opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1,

2 og 3.«

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, således at den finder

anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989 eller senere.

Stk. 2. En lovligt valgt revisor i et anpartsselskab kan, selv om

vedkommende hverken er statsautoriseret eller registreret, vedblive at være

selskabets revisor indtil den 1. januar 1990 og kan indtil dette tidspunkt

afgive udtalelse om stiftelsesdokumenter og revidere en eventuel

åbningsbalance efter reglerne i § 5 b i lov om anpartsselskaber.

Stk. 3. Hvis et anpartsselskabs revisor ikke er statsautoriseret eller

registreret, jf. stk. 2, og ikke har den indsigt og erfaring med hensyn til

regnskabsvæsen og økonomiske forhold, som under hensyn til arten og omfanget

af selskabets virksomhed er nødvendig for hvervets udførelse, kan Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen fratage revisor hvervet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

foranlediger i så fald en ny revisor udnævnt, og § 61 f i årsregnskabsloven

finder da tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I lov nr. 283 af 9. juni 1982 om ændring af lov om

anpartsselskaber ophæves § 2, stk. 3.

§ 9

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 284 af 10. juni 1981 om visse selskabers aflæggelse af

årsregnskab m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 851 af 23. december 1987,

foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Denne lov finder anvendelse på aktieselskaber,

kommanditaktieselskaber og anpartsselskaber. Loven finder ikke anvendelse på

pengeinstitutter, forsikringsaktieselskaber, børsmæglerselskaber og

selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Dog finder

kapitel 8 a anvendelse på pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og selskaber,

der omfattes af lov om visse kreditinstitutter.«

2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »udarbejdes« til:

»udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningen

og vedtægternes regler herom«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Udarbejdelsen skal ske, således at årsregnskabet m.v. kan

fremlægges med revisionspåtegning senest 8 dage før den ordinære

generalforsamling.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. § 56, stk. 1, affattes således:

»Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for

udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis

årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis

der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives

oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives

hver for sig om muligt med beløbsangivelse.«

5. Som nyt kapitel efter kapitel 8 indsættes:

»Kapitel 8 a

Revision

§ 61 a. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i

overensstemmelse med vedtægterne. Revisorer vælges enten for et bestemt

åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for

disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at

udpege yderligere en eller flere revisorer.

Stk. 2. Når aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, eller

anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling,

hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen

opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en revisor til sammen

med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og

med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen at rette

henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen fremsættes

af enhver selskabsdeltager. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages

bemærkning i registeret og ske bekendtgørelse i Statstidende. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.

§ 61 b. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl

her i landet, jf. dog aktieselskabslovens § 176, stk. 1, og

anpartsselskabslovens § 134, stk. 1.

Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller

registreret revisor.

Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen

overdrages, opfylde lovens betingelser.

Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision af årsregnskaber for

virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven samt om inhabilitet for

revisorer, gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller

registrerede.

Stk. 5. For registrerede revisorer, der optages i Revisorregistret efter

den 1. januar 1990, gælder følgende regler:

1) En registreret revisor kan foretage lovpligtig revision af

årsregnskabet for et selskab, såfremt det på balancetidspunktet ikke

overskrider 2 af størrelserne i nr. 3. Det er en betingelse, at revisor har

foretaget lovpligtig revision af selskabets årsregnskab for en

regnskabsperiode, hvor selskabet på balancetidspunktet endnu ikke overskred 2

af størrelserne i nr. 4. Er selskabet en del af en koncern, der som helhed på

moderselskabets balancetidspunkt overskrider 2 af størrelserne i nr. 3, kan

en registreret revisor ikke foretage lovpligtig revision af årsregnskabet for

det pågældende selskab.

2) En registreret revisor kan foretage lovpligtig revision af et

moderselskabs koncernregnskab, såfremt koncernen som helhed på

moderselskabets balancetidspunkt ikke overskrider 2 af størrelserne i nr. 3.

Det er en betingelse, at revisor kan foretage lovpligtig revision af

årsregnskaber for alle de selskaber, der indgår i koncernen.

3) De i nr. 1, 1. og 3. pkt., nævnte størrelser er:

a) balancesum 50 mill. kr.,

b)nettoomsætning 100 mill. kr. og

c)gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret 250.

4) De i nr. 1, 2. pkt., nævnte størrelser er:

a)balancesum 12 mill. kr.,

b)nettoomsætning 24 mill. kr. og

c)gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret 50.

5) Adgangen til at anvende bestemmelsen i nr. 1, 1. pkt., ophører, såfremt

det pågældende selskab i 2 på hinanden følgende regnskabsår har overskredet 2

af de størrelser, der er nævnt i nr. 3.

§ 61 c. I aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for

offentlig kursnotering, skal der vælges to revisorer, hvoraf den ene skal

være statsautoriseret.

Stk. 2. I andre aktieselskaber kan aktionærer, der ejer 1/10 af

aktiekapitalen, samt i anpartsselskaber anpartshavere, der ejer 1/4 af

indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor,

kræve, at der vælges en statsautoriseret revisor.

§ 61 d. Til revisor i en dattervirksomhed bør så vidt muligt vælges mindst

en af moderselskabets revisorer.

Stk. 2. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på

grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.

Stk. 3. Virksomheder inden for samme koncern må ikke yde lån til eller

stille sikkerhed for revisor.

§ 61 e. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære

generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for

hvilket revisor er valgt. Hvis revisor er valgt for ubestemt tid, ophører

revisors hverv, når en anden revisor er valgt i dennes sted. Ophører revisors

hverv, skal revisor straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om

fratrædelsestidspunktet.

Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved

beslutning af den, der har valgt vedkommende.

Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller

opfylder denne ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der

ingen suppleant til at indtræde i dennes sted, påhviler det bestyrelsen

snarest at foranledige valg af ny revisor.

§ 61 f. Er der ingen revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke

kravene i § 61 b, stk. 1 og 2, § 61 c, stk. 1, § 61 d, stk. 2, samt i § 13,

stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om

registrerede revisorer eller de regler, der i vedtægterne er fastsat herom,

skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom

fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager.

Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en

statsautoriseret revisor i henhold til § 61 c, stk. 2, skal Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af

en selskabsdeltager. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter

generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden,

indtil ny revisor er valgt på foreskreven måde.

§ 61 g. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god

revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets

regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.

Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere

koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige

forhold.

Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som

generalforsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod

selskabets vedtægter eller god revisionsskik.

§ 61 h. Bestyrelse og direktion skal give revisor de oplysninger, som må

anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et

moderselskab, koncernen.

Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage

de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får

de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen

af sit hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende

forpligtelser over for moderselskabets revisor.

§ 61 i. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på

regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle

koncernregnskab.

§ 61 j. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol,

der forelægges i ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel

underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 61 k. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen.

Revisor skal være til stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en

direktør eller en selskabsdeltager anmoder herom.

Stk. 2. Endvidere har revisor ret til at deltage i bestyrelsesmøder under

behandlingen af regnskaber m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har pligt

til at deltage, såfremt blot et medlem af bestyrelsen anmoder derom.

§ 61 l. Revisor og dennes medarbejdere må ikke give oplysninger om

selskabets forhold til enkelte selskabsdeltagere eller til

uvedkommende«.

6. I § 62, stk. 1, 1. pkt., udgår: »og den eventuelle

revisionsberetning«.

7. § 65 affattes således:

»§ 65. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, §§

3-9, jf. kapitel 2, §§ 17-20, §§ 22-24, §§ 26-37, § 39, §§ 41-54, §§ 56-59, §

61, § 61 d, stk. 3, § 61 e, stk. 1, 3. pkt., § 61 h, stk. 1, § 61 l, § 62,

stk. 1-3, og § 63 straffes med bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid

med § 61 d, stk. 3, straffes med bøde.«

8. Overalt i loven ændres »arbejdstagere« til:

»medarbejdere«.

§ 2

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 18. juli 1988,

foretages følgende ændringer:

1. I § 6 b, stk. 2, ændres »§ 83, stk. 1, § 85 og § 94«

til: »§ 61 b, stk. 1, § 61 d, stk. 2 og 3, og § 61 l i lov om visse

selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), § 13, stk. 1,

i lov om statsautoriserede revisorer samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede

revisorer«.

2. I § 9, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 5«:

»stk. 1,».

3. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og granskning«

til: »Granskning«.

4. §§ 82-94 ophæves.

5. I § 95, stk. 3, ændres »§§ 83, stk. 1, 85, 89, 93 og

94« til: »§§ 61 b, stk. 1, 61 d, 61 h, 61 k, stk. 1, og 61 1 i

årsregnskabsloven, §§ 13, stk. 1, og 17, stk. 2, i lov om statsautoriserede

revisorer samt §§ 7, stk. 1, og 10, stk. 2, i lov om registrerede

revisorer.«

6. I § 121, stk. 3, ændres »lovens regler om revision og

generalforsamlinger« til: »denne lov og årsregnskabslovens regler

om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers

indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

7. I § 122, stk. 1, ændres »status« til:

»balance«.

8. I § 161, stk. 1, udgår: »§ 85, stk. 3, § 94«.

9. I § 161, stk. 2, udgår: »§ 85, stk. 3, og«.

10. I § 168, stk. 4, ændres »§ 83, stk. 1, og § 84, stk.

1,» til: »§ 61 b, stk. 1, og § 61 c, stk. 1, i

årsregnskabsloven«.

11. I § 173, stk. 2, ændres »tegningsret og revision«

til: »og tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om revision«.

12. I § 174 ændres »reglerne« til: »reglen«, og

»og 5« udgår.

13. § 176, stk. 1, affattes således:

»De krav om bopæl her i riget, der er fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b,

stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jf. § 59, stk. 4, og § 121, stk. 1, 2. pkt., §

149, stk. 1, samt § 61 b, stk. 1, jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes

ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller

ved bestemmelser fastsat af industriministeren.«

§ 3

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 18. juli 1988,

foretages følgende ændringer:

1. I § 5 b, stk. 3, ændres »§ 66 og § 75« til: »§ 61

d og § 61 l i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.

(årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer samt

§ 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer.«

2. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og granskning«

til: »Granskning«.

3. §§ 63-75 ophæves.

4. I § 91, stk. 1, ændres »status« til:

»balance«.

5. I § 131, stk. 1, udgår: »§ 66, stk. 3, § 75«.

6. I § 131, stk. 2, udgår: »§ 66, stk. 3, og«.

7. § 134, stk. 1, affattes således:

»De krav om bopæl her i riget, som er fastsat i § 3, stk. 2, § 34,

stk. 2, jf. § 90, stk. 1, 2. pkt., og § 119, stk. 1, samt i § 61 b, stk. 1,

jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat

i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af

industriministeren.«

§ 4

I lov nr. 286 af 6. juni 1984 om erhvervsdrivende fonde, som ændret ved §

3 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, nr. 5, udgår: »ved oprettelsen«.

2. I § 22 ændres »arbejdstageres« til:

»medarbejderes« og »arbejdstagerne« til:

»medarbejderne«.

3. I § 28, stk. 1, ændres »udarbejdes« til:

»udarbejder bestyrelsen og direktionen i overensstemmelse med

lovgivningens og vedtægternes regler herom«.

4. I § 28, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 2, §§ 3-10, kapitlerne

2-8« til: »§ 2, stk. 3, §§ 3-9, kapitlerne 2-8 a«.

5. § 29, stk. 4-6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 4.

6. §§ 30, 31, 33, 35, 36 og 38 ophæves.

7. § 34 affattes således:

» § 34. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af fondens

regnskabsmateriale og fondens forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de

krav vedrørende revisionen, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller

fondsmyndigheden stiller.

Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som

revisor anser det for rigtigt at lade komme til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.«

8. I § 39 tilføjes efter »kapitel 6«: »og i

årsregnskabsloven«.

9. I § 59, stk. 2, ændres »§ 33« til: »§ 61 h i

årsregnskabsloven«.

10. I § 61, stk. 1, ændres »§ 38« til: »§ 37«.

11. I § 63, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 67« til: »§

65«.

§ 5

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15.

august 1985 som senest ændret ved § 1 i lov nr. 853 af 23. december 1987,

foretages følgende ændring:

§ 48 a, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»For de således omfattede selskaber finder lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, ikke

anvendelse.«

§ 6

I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 25.

januar 1985, som ændret ved § 9 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages

følgende ændringer:

1. § 12 affattes således:

» § 12. En statsautoriseret revisors påtegning på et regnskab

anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet

er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af

bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,

rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og

eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

revisors påtegninger på regnskaber.«

2. § 18 affattes således:

» § 18. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et

revisornævn, bestående af en dommer som formand samt 7 medlemmer. 2 skal være

statsautoriserede revisorer, 1 være registreret revisor, 1 have

nationaløkonomisk uddannelse og 1 den juridiske uddannelse, 1 have indsigt i

pengeinstitutters og 1 i investorers forhold.«

§ 7

I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 25.

januar 1985, som ændret ved § 10 i lov nr. 851 af 23. december 1987,

foretages følgende ændringer:

1. § 6 affattes således:

» § 6. En registreret revisors påtegning på et regnskab anses,

medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er

revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af

bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,

rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og

eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

revisors påtegninger på regnskaber.«

2. Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1. januar 1990

tillade, at revisorer optages i Revisorregistret, såfremt

1) de drev selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv ved ikrafttræden

af lov om registrerede revisorer den 1. november 1970,

2) de har drevet selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv uafbrudt

siden 1. juli 1982 og ialt i mindst 10 år,

3) de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1-4 og 7, jf. stk. 3, og

4) det i øvrigt må antages, at de har de fornødne kvalifikationer til på

forsvarlig måde at kunne drive selvstændig virksomhed som registreret

revisor.«

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, således at den finder

anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989 eller senere.

Stk. 2. En lovligt valgt revisor i et anpartsselskab kan, selv om

vedkommende hverken er statsautoriseret eller registreret, vedblive at være

selskabets revisor indtil den 1. januar 1990 og kan indtil dette tidspunkt

afgive udtalelse om stiftelsesdokumenter og revidere en evt. åbningsbalance

efter reglerne i § 5 b i lov om anpartsselskaber.

Stk. 3. Hvis et anpartsselskabs revisor ikke er statsautoriseret eller

registreret, jf. stk. 2, og ikke har den indsigt og erfaring med hensyn til

regnskabsvæsen og økonomiske forhold, som under hensyn til arten og omfanget

af selskabets virksomhed er nødvendig for hvervets udførelse, kan Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen fratage revisor hvervet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

foranlediger i så fald en ny revisor udnævnt, og § 61 f i årsregnskabsloven

finder da tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I lov nr. 283 af 9. juni 1982 ophæves § 2, stk. 3.

§ 9

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Indledende bemærkninger

1. Lovforslaget er en delvis genfremsættelse af det lovforslag, som blev

fremsat den 18. november 1987. Industriministerens fremsættelsestale er

optrykt i Folketingstidende 1987/88 sp. 2014-15. Lovforslaget var til 1.

behandling den 25. november 1987, jf. Folketingstidende 1987/88 sp. 2605 ff.,

men nåede ikke at blive færdigbehandlet. Bortset fra redaktionelle ændringer

samt ændringer i § 1, nr. 5 (§ 61 b, stk. 5, og § 61 e, stk. 1, 3. pkt.) og

nr. 7, § 7, nr. 2, § 8, stk. 1, samt § 9 er forslaget identisk med forslaget

fra november 1987.

Formålet med lovforslaget er gennem en opstramning af reglerne for

årsberetningens indhold og kravene til revisionspåtegninger at styrke

offentlighedens og myndighedernes tillid til regnskabsaflæggelsen og

revisorernes virksomhed og erklæringer.

Dette formål søges opnået dels ved udstedelse af en bekendtgørelse om

revisorernes påtegninger på regnskaber i henhold til en bemyndigelse, der

foreslås optaget i de 2 revisorlove, dels ved at ændre årsregnskabslovens

krav til årsberetningens indhold, således at der pålægges virksomhedens

ledelse, der aflægger regnskabet, pligt til i årsberetningen at nævne forhold

af særlig betydning for regnskabets forståelse. Endvidere foreslås det at

samle lovbestemmelserne om lovpligtig revision i årsregnskabsloven, idet de

hidtidige bestemmelser om revision i aktie- og anpartsselskabslovene samt i

lov om erhvervsdrivende fonde samtidig vil blive ophævet. Det foreslås

samtidig, at ledelsen af egen drift skal give revisor de oplysninger, som må

anses af betydning for bedømmelsen af selskabet respektive koncernen, ligesom

revisor skal have ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af

regnskaber m.v., der påtegnes af revisor. Endelig vil de 2 bekendtgørelser om

henholdsvis statsautoriserede og registrerede revisorers virksomhed blive

ændret, bl.a. med bestemmelser om revisors rolle som rådgiver og kontrollant

for samme virksomhed.

Herudover foreslås der i årsregnskabsloven indført bestemmelser til

implementering af 8. selskabsdirektiv om autorisation af personer, der skal

foretage lovpligtig revision af regnskaber, samt om en overgangsordning for

revisorer, der hverken er statsautoriserede eller registrerede, således at de

revisorer, der drev revisorvirksomhed den 1. november 1970, under visse

betingelser inden 1. januar 1990 kan optages i Revisorregisteret.

2. De foreslåede udkast til bekendtgørelser om revisorers påtegninger

henholdsvis virksomhed er baseret på udkast, som oprindeligt blev udarbejdet

af Revisorkommissionen i 1985. Kommissionen havde primært anbefalet et

langsigtet handlingsprogram inden for den gældende revisorlovgivning, men

fandt under alle omstændigheder, at opbruddet i regnskabsteori og -praksis,

voksende kompleksitet i virksomheds- og koncernstrukturer samt i

finansieringsforhold og endelig større aktiespredning havde skabt behov for

en væsentlig opstramning og klargøring af kravene til revisorerklæringer m.v.

Efter hovedlinier angivet af Industriministeriet udarbejdede

Revisorkommissionen efterfølgende et forslag, hvorefter det var revisor, der

selv i »blanke« påtegninger skulle oplyse, hvis regnskabet i

væsentlig grad var påvirket af usædvanlige forhold, eller der var væsentlig

usikkerhed forbundet med værdiansættelsen af aktiver og passiver.

3. Da dette forslag blev stærkt kritiseret fra flere sider, blev udkastene

ændret, hvorefter det blev ledelsen, som efter et forslag til ændring af

årsregnskabsloven fik pligt til at tage stilling til, om usædvanlige forhold

gør sig gældende i væsentligt omfang, og i bekræftende fald omtale dette i

årsberetningen. Herefter skulle revisor påse, at ledelsen specielt på dette

for regnskabets forståelse vigtige punkt har overholdt sine forpligtelser i

henhold til årsregnskabsloven. Samtidig blev det i bekendtgørelsesudkastet

foreslået, at revisors »blanke« revisionspåtegning på et regnskab

indebar, at en eventuel årsberetning indeholder de krævede oplysninger, samt

at revisionen ikke har givet anledning til forbehold. Den endelige udformning

af udkastene var resultatet af arbejdet i et uformelt udvalg i

Industriministeriet med bl.a. repræsentanter for Aktieselskabs-Registeret (nu

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), Revisorkommissionen, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer.

4. Ændringsforslaget blev ikke fremsat, da man fandt, at krav, der skærper

danske virksomheders pligt til at give oplysninger vedrørende regnskabet,

kunne forringe disses konkurrencemæssige stilling i forhold til virksomheder

i udlandet, der ikke påtvinges en tilsvarende oplysningspligt. Hertil kom, at

man mente, at regnskabernes mangelfulde information til omverdenen formentlig

stod i forbindelse med den usikkerhed med hensyn til årsregnskabslovens

fortolkning, som gjorde sig gældende i de første år efter lovens ikrafttræden

i 1982, samt at vanskelighederne nu skønnedes at være overstået.

Efterfølgende har Socialistisk Folkeparti i forsommeren 1987 fremsat

forslag til bl.a. ændring af årsregnskabsloven m.fl. love (ændring af

bestemmelserne om revision), forslag til lov om ændring af lov om

statsautoriserede revisorer samt forslag til folketingsbeslutning om

revisorers virksomhed. Forslagene nåede ikke at blive behandlet i

Folketingets forrige samling, men blev sendt til udvalgsbehandling.

Da problemerne igen er blevet aktuelle bl.a. i forbindelse med

pengeinstitutter, har spørgsmålet været taget op til fornyet overvejelse i

ministeriet, og udkastene til lovforslag og bekendtgørelser fra december 1985

er herefter blevet ført ajour og på ny behandlet i det ovennævnte uformelle

udvalg. De af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udgivne

revisionsvejledninger bl.a. om retningslinier for form og indhold af den

»blanke« revisionspåtegning samt af forbehold i påtegningen er

indgået i udvalgets arbejde.

Disse vejledninger anvendes som andre af Foreningen af Statsautoriserede

Revisorers vejledninger om revisionsmæssige spørgsmål ligeledes af Foreningen

af Registrerede Revisorer. Sådanne vejledninger om forskellige aspekter af

revisorernes virksomhed yder et vigtigt bidrag til lovgivningens bestræbelser

på at tilvejebringe det bedst mulige niveau for en kvalificeret revision af

virksomhedernes regnskaber.

5. Bekendtgørelsesudkastene har sammen med lovforslaget været sendt til

udtalelse hos følgende myndigheder og organisationer: Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Aktieselskabs-Registeret (nu Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), Tilsynet med

Banker og Sparekasser, Forsikringstilsynet (disse tilsyn er nu sammenlagt til

Finanstilsynet), Det Danske Handelskammer, Assurandør-Societetet,

Industrirådet, Håndværksrådet, Danmarks Sparekasseforening, Den Danske

Bankforening, Dansk Revisor Union, Danmarks Rederiforening, Københavns

Fondsbørs, Danmarks Nationalbank, Foreningen af Danske Børsmæglerselskaber,

Foreningen af Fondsbørsvekselerere, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening,

Revisionschefkredsen, FDB, Dansk Organisation af Detailhandelskæder,

Butikshandelens Fællesråd, Liberale Erhvervs Råd, Advokatrådet,

Landbrugsrådet samt Revisorkommissionen.

De indkomne høringssvar har givet anledning til mindre ændringer i

lovforslaget samt de 2 bekendtgørelsesudkast.

6. Forslaget vil ikke indebære et behov for tilførsel af ressourcer.

Til forslagets enkelte bestemmelser bemærkes

Til § 1

Årsregnskabsloven finder anvendelse på aktie- og anpartsselskaber og efter

lov om erhvervsdrivende fonde tillige på erhvervsdrivende fonde med de

fravigelser og tilpasninger, der følger af fondes særlige forhold.

Som et led i arbejdet med at tilvejebringe en koordineret lovgivning om

revisionspåtegninger er det fundet hensigtsmæssigt at samle regnskabs- og

revisionsbestemmelserne for aktie- og anpartsselskabslovene og

erhvervsdrivende fonde i samme lov. I nærværende lovforslag foreslås det

derfor at overføre revisionsbestemmelserne fra selskabslovene til et særskilt

kapitel i årsregnskabsloven. I det følgende er der af hensyn til

overskueligheden kun henvist til aktieselskabsloven, selv om der findes

tilsvarende bestemmelser i anpartsselskabsloven. Bestemmelserne er overført i

forenklet form. Det foreslås i konsekvens heraf at ophæve tilsvarende

bestemmelser i aktie- og anpartsselskabslovene og i lov om erhvervsdrivende

fonde.

For at styrke tilliden til virksomhedernes regnskabsaflæggelse indeholder

lovforslaget endvidere forslag om, at det i årsberetningen skal angives, hvis

årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold. Formålet

hermed er at fremhæve forhold af særlig betydning for regnskabets forståelse

og på denne måde tilgodese regnskabsbrugernes behov for lettilgængelige og

oversigtbare oplysninger om virksomhedens forhold.

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 5.

Det bemærkes, at for så vidt angår sparekasser og andelskasser finder

kapitel 8 a om revision anvendelse med de fornødne tillempelser, jf. bank- og

sparekasselovens § 36, stk. 4.

Til nr. 2 og 3

Ifølge § 54, stk. 3, i aktieselskabsloven skal direktionen sørge for, at

selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og

at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Bestyrelsen skal påse, at

bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets

forhold tilfredsstillende måde.

Da det kun indirekte fremgår af selskabslovene, at det er bestyrelsen og

direktionen, der udarbejder årsregnskabet, er det fundet hensigtsmæssigt at

anføre det udtrykkeligt i § 2.

I tilknytning hertil foreslås det præciseret, at selskabsledelsen har

pligt til at udarbejde årsregnskabet m.v. så betids, at det forsynet med

revisionspåtegning senest 8 dage før den ordinære generalforsamling kan

fremlægges for aktionærerne, jf. aktieselskabslovens § 73, stk. 4.

Vedtægtsbestemmelserne i det enkelte selskab kan dog bestemme, at fristen

skal være længere.

Til nr. 4

Efter det nuværende stk. 1 kan selskaberne under særlige omstændigheder

udelade oplysninger, som kan skade selskabet. Ifølge motiverne sigtes der her

til forhold, som undtagelsesvis bør holdes hemmelige af konkurrencehensyn,

hvorimod forhold, der er af betydning for selskabets kreditorer m.v., ikke

kan tilbageholdes.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at et nyt 1. pkt.

svarer indholdsmæssigt til 4. direktivs art. 46, stk. 1. Dette indeholder -

sammen med artiklens stk. 2, der svarer til § 56, stk. 2 - mindstekrav til

indholdet af årsberetningen.

Bortfaldet af skadesklausulen tilsigter ingen ændring vedrørende

muligheden for at udelade konkurrencemæssigt følsomme oplysninger, for så

vidt udeladelsen ikke skader selskabets kreditorer.

Den ændrede formulering præciserer, at årsberetningen skal indeholde en

efter selskabets forhold dækkende beskrivelse af årets forløb, herunder om

interne og eksterne forhold, der har påvirket drift, beskæftigelse,

investeringer eller kapitaldannelse. Der sigtes på oplysninger, navnlig

verbale, der knytter sig til årsregnskabets udvisende i balance,

resultatopgørelse og noter. Der er således især tale om forhold inden for

regnskabsåret, da forhold efter regnskabsåret skal medtages efter stk. 2.

Bestemmelsen omfatter også en pligt til i årsberetningen at beskrive

økonomiske omstændigheder, som vanskeligt kan medtages i selve regnskabet

eller i noterne, herunder særlige forpligtelser, likviditetsvanskeligheder,

nye koncernforbindelser m.v.

I 2. og 3. pkt. foreslås indføjet en bestemmelse, hvorefter det

fremtidigt pålægges ledelsen at supplere årsberetningen med særskilte

oplysninger, såfremt årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af

usædvanlige forhold, eller der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af

årsregnskabet.

Der kan være tale om store resultatpåvirkninger, f.eks. større

eengangsindtægter eller eengangsudgifter, eller tilsvarende udeblivelse af

indtægter eller udgifter. Posterne kan være såvel ordinære som ekstraordinære

i lovens forstand og kan forvride udsagn om selskabets drift eller i øvrigt

forringe muligheden for sammenligninger med hensyn til resultat og

egenkapital. Der kan også være tale om metodeskift, der fører til væsentligt

ændrede værdiansættelser eller beregninger, f.eks. af afskrivninger eller af

eventualskatter.

Væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet kan opstå på grund af

manglende mulighed for at indhente nødvendige oplysninger f.eks. til brug for

værdiansættelsen eller som følge af usikkerhed om fremtidige forløb.

De foreslåede bestemmelser tilgodeser regnskabsbrugernes behov for

lettilgængelige og oversigtbare oplysninger om forhold om virksomheden, der

ellers ville være vanskeligt tilgængelige. Oplysningerne findes oftest

forskellige steder i årsregnskabet, og deres indvirkning på årsregnskabet kan

derved være svær at overskue. Det krævede afsnit svarer til, hvad der

allerede sker i mange selskaber.

Ud over oplysningerne efter stk. 1 samt stk. 2, som bibeholdes uændret,

kan årsberetningen forsynes med yderligere ikke regnskabsmæssige oplysninger,

såsom visse forklarende oversigter, budgetoplysninger m.v., der er af

interesse for bedømmelsen af selskabets forhold. Det vil således som hidtil

være overladt til virksomhedsledelserne at afveje selskabs- og

regnskabsbrugerinteresser i forhold til konkurrencemæssigt følsomme

oplysninger.

Særlovgivning kan dog fastsætte pligt til visse oplysninger, f.eks. for

selskaber med børsnoterede aktier efter Industriministeriets bekendtgørelse

nr. 813 af 13. november 1986, skema C, pkt. 5, jf. § 11, stk. 1, om visse nye

væsentlige forhold, som er af betydning for kursfastsættelsen.

Til nr. 5

Som nævnt i de indledende bemærkninger er det i forbindelse med

opstramningen af reglerne for revisorers påtegninger på regnskaber hensigten

at søge revisionsbestemmelserne i aktie- og anpartsselskabsloven samt lov om

erhvervsdrivende fonde overført til et særskilt kapitel i årsregnskabsloven,

idet dog enkelte revisionsbestemmelser, der er særegne for erhvervsdrivende

fonde, forbliver i lov om erhvervsdrivende fonde.

Følgende bestemmelser i aktieselskabsloven foreslås ikke overført, men

ophævet, da tilsvarende bestemmelser allerede findes i de 2 revisorlove:

1) § 83, stk. 4, om, at den valgte revisors personale eller

medinteressenter ikke bør vælges som medrevisor. (Tilsvarende regel i lov om

statsautoriserede revisorer § 13, stk. 2, og bekendtgørelse om registrerede

revisorers virksomhed og forretningsbetingelser § 6, stk. 2).

2) § 85, stk. 1, om inhabilitet. (Tilsvarende bestemmelser i lov om

statsautoriserede revisorer § 13, stk. 1, og lov om registrerede revisorer §

7, stk. 1).

3) § 94, 2. pkt., om undtagelse fra tavshedspligten ved revisorskift.

(Tilsvarende bestemmelse i § 17, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer

og § 10, stk. 2, i lov om registrerede revisorer).

Reglerne i aktieselskabslovens § 90, stk. 1, om revisionspåtegning

foreslås overført til årsregnskabsloven, idet dog stk. 1, 2. pkt., foreslås

ophævet, da tilsvarende bestemmelse findes i § 12, stk. 1, i lov om

statsautoriserede revisorer og § 6 i lov om registrerede revisorer. § 90,

stk. 2, foreslås ophævet under henvisning til den foreslåede nye § 2, stk. 2,

i årsregnskabsloven.

Bestemmelserne i § 91 om anmærkninger og nødvendige supplerende

oplysninger m.v. foreslås overført til den nye bekendtgørelse om revisors

påtegninger på regnskaber.

Vedrørende § 61b, stk. 4, bemærkes: Hidtil har bestemmelserne om

inhabilitet for revisorer og om revision af aktie- og anpartsselskaber samt

erhvervsdrivende fonde været optaget i henholdsvis aktie- og

anpartsselskabsloven samt lov om erhvervsdrivende fonde. Da disse

bestemmelser foreslås ophævet, således at de fremtidig kun vil findes i det

nye kapitel om revision i årsregnskabsloven samt i lov om statsautoriserede

revisorer og i lov om registrerede revisorer, vil det være nødvendigt i loven

at optage en bestemmelse for så vidt angår de revisorer, der hverken er

statsautoriserede eller registrerede.

§ 61 b, stk. 5, er en følge af 8. selskabsdirektiv af 10. april 1984 om

autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af

regnskaber. Direktivet, der for Danmarks vedkommende kun medfører ændringer

for de registrerede revisorer, skal finde anvendelse fra 1. januar 1990.

Revisorer, der optages i Revisorregistret inden 1. januar 1990, vil

ifølge overgangsbestemmelserne i direktivets art. 12 fortsat kunne foretage

lovpligtig revision af regnskaber uden hensyn til selskabernes størrelse.

Dette gælder også revisorer, der midlertidigt har deponeret deres

registreringsbevis, men som senere får det udleveret igen.

For så vidt angår revisorer, der optages i Revisorregistret efter 1.

januar 1990, er der efter direktivet mulighed for, at personer, der har

bestået en eksamen, som ligger på et lavere niveau end den eksamen, der

kræves for statsautoriserede revisorer, kan foretage lovpligtig revision af

årsregnskaber for selskaber på visse betingelser. Danmark må bl.a.

ikke gøre brug af muligheden for at undtage små selskaber fra kravet om

lovpligtig revision i art. 51 i 4. direktiv af 25. juli 1978 om

årsregnskaber. Danmark har ikke undtaget fra dette krav.

Det er endvidere en betingelse, at det pågældende selskab ikke overskrider

2 af de 3 størrelser, der er anført i art. 27 i 4. direktiv (§ 61 b, stk. 5,

nr. 3,), samt at vedkommende revisor allerede har foretaget lovpligtig

revision af selskabets regnskaber, da selskabet endnu var af en sådan

størrelse, at det ikke overskred 2 af de 3 størrelser, der er anført i art.

11 i 4. direktiv (§ 61 b, stk. 5, nr. 4.). Er selskabet en del af en koncern,

kræves det, at koncernen som helhed ikke overskrider 2 af størrelserne i art.

27 i 4. direktiv (§ 61 b, stk. 5, nr. 1, 3. pkt.), for at revisor kan

revidere årsregnskaberne for det pågældende selskab.

For så vidt angår lovpligtig revision af koncernregnskaber, er det

efter 8. direktiv en betingelse, at der ikke ved implementeringen af 7.

direktiv af 13. juni 1983 om koncernregnskaber gøres brug af

undtagelsesbestemmelsen i direktivets art. 6. Denne bestemmelse giver

medlemsstaterne adgang til at fritage koncerner, der ikke overskrider

grænserne i art. 27 i 4. direktiv, for at aflægge koncernregnskab. Efter 8.

direktiv er det endvidere en betingelse, at koncernen på modervirksomhedens

balancetidspunkt ikke overskrider grænserne i art. 27 i 4. direktiv.

Endvidere skal revisoren kunne foretage lovpligtig revision af samtlige

enkeltselskaber i koncernen, jf. § 61 b, stk. 5, nr. 1.

Ved fastsættelsen af grænserne i § 61 b, stk. 5, nr. 3 og 4, er

direktivets muligheder for at opretholde de registrerede revisorers hidtidige

adgang til at revidere selskabsregnskaber udnyttet fuldt ud.

Til den eksamen for personer, der optages i Revisorregistret efter den 1.

januar 1990, vil der stilles større krav, end der stilles til uddannelsen af

de registrerede revisorer i dag. For at blive registreret revisor kræves, at

den pågældende på handelsskolerne har bestået den samlede merkonomuddannelse

i revision samt en tillægsprøve, der i almindelighed vil være

regnskabslære/driftsøkonomi. Også eksamen som HD i regnskabsvæsen eller HA

giver adgang til at blive optaget i Revisorregistret, dog kræves visse

tillægsprøver. For at opfylde kravene i 8. direktiv vil der for at få adgang

til uddannelsen blive stillet krav om en eksamen, der er adgangsgivende til

et universitet eller højere læreanstalt, ligesom der til uddannelsen føjes

enkelte nye fag. Dette kræver ikke lovændring, idet der i § 1, stk. 2, nr. 5,

i lov om registrerede revisorer er hjemmel for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

til at fastsætte bestemmelser om, hvilke eksaminer der kan godkendes.

Industriministeriet forhandler med Undervisningsministeriet om kravene til de

eksaminer, der skal give grundlag for optagelse i Revisorregistret.

For de, der er under teoretisk eller praktisk uddannelse den 1. januar

1990, indeholder direktivets art. 18 hjemmel til at anvende

overgangsbestemmelser i indtil 6 år. Det kan forventes fastsat, at disse

personer vil kunne optages i Revisorregistret på grundlag af de nuværende

krav til uddannelsen. I øvrigt gælder bestemmelserne i stk. 5 også for disse.

Til § 61d, stk. 2 og 3, foreslås overført aktieselskabslovens § 85,

stk. 2 og 3. Bestemmelserne supplerer § 13, stk. 1, i lov om

statsautoriserede revisorer og § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer

for så vidt angår koncernforhold.

Da det er vigtigt, at selskaberne ikke på noget tidspunkt er uden revisor,

og da ikke alle selskabsledelser hidtil har indvalgt ny revisor i tide efter

den hidtidige revisors fratræden, er det fundet hensigtsmæssigt i et nyt pkt.

i § 61 e, stk. 1, at påbyde fratrædende revisorer at meddele Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen dette tilligemed det tidspunkt, fra hvilket revisor ikke

længere varetager hvervet som revisor for selskabet.

Dette giver styrelsen mulighed for at reagere i tide og eventuelt

tilskynde selskabsledelsen til at vælge og anmelde ny revisor. Bestemmelsen

medfører ingen begrænsninger i ledelsens principielle ansvar for anmeldelse

af fratræden inden en måned, jf. aktieselskabslovens § 156,

anpartsselskabslovens § 126 og lov om erhvervsdrivende fonde § 53, stk. 3.

Ved samme lejlighed skal der ske anmeldelse af den i stedet valgte

revisor. Det forudsættes, at revisor ikke i disse eller andre tilfælde

indvælges og anmeldes uden revisors vidende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

vil dog i alle tilfælde drage omsorg for, at revisor snarest muligt efter

registreringen får meddelelse herom.

§ 61h, stk. 1, er ny. I forbindelse med den ovenfor under nr. 2 foreslåede

udtrykkelige regel om, at det er bestyrelsen og direktionen, der udarbejder

regnskabet, foreslås selskabsledelsen pålagt en pligt til - uopfordret

løbende under regnskabsåret og senest i forbindelse med regnskabsaflæggelsen

- at fremkomme med oplysninger, der må anses af betydning for bedømmelsen af

selskabet respektive koncernen. Der tænkes her især på selskabets

(koncernens) økonomiske forhold og udvikling. Bestemmelsen omfatter f.eks.

også pligt til at gøre revisor bekendt med tilførsler til bestyrelsens

forhandlingsprotokol i fornødent omfang. Forsætlig eller groft uagtsom

overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt, jf. nedenfor under punkt

7.

Til § 61 i foreslås overført aktieselskabslovens § 90, stk. 1, 1.

pkt., medens § 90, stk. 2, foreslås ophævet under hensyn til forslagets § 1,

nr. 3, hvorefter årsregnskabet m.v. med revisionspåtegning skal fremlægges

senest 8 dage før den ordinære generalforsamling. Det følger heraf, at

revisor også skal have tilendebragt sin revision så betids, at årsregnskabet

kan fremlægges inden nævnte frist.

§ 61k, stk. 2, er ligeledes ny og foreslås indført bl.a. for at beskytte

en minoritet i bestyrelsen, således at denne under bestyrelsesmødet kan

stille spørgsmål til revisor. Det forudsættes, at bestyrelsen orienterer

revisor om bestyrelsesmøder med dagsordenpunkter som omhandlet i

bestemmelsen. Revisors deltagelse i bestyrelsesmødet medfører ingen

indskrænkning i de forpligtelser, der påhviler revisor i henhold til loven,

og der er ikke herved tænkt på nogen indskrænkning i revisors brug af

revisionsprotokollen, der fortsat er revisors meddelelsesmiddel til

bestyrelsen. Det er ikke meningen med forslaget at fravige reglen om, at

revisor ikke må deltage i beslutningsprocessen. Ved »regnskaber

m.v.« tænkes ikke alene på årsregnskab og årsberetning, samt et

eventuelt koncernregnskab, men også på f.eks. et halvårsregnskab, der

påtegnes af revisor.

Til nr. 6 og 7

Redaktionelle ændringer. Dog er § 61 e, stk. 1, 3. pkt., og § 61h, stk. 1,

i nr. 7 nye.

§ 65, stk. 2, er en konsekvensændring i forbindelse med overførsel af

aktieselskabslovens § 85, stk. 3, til årsregnskabslovens § 61d, stk. 3. Der

henvises til nærværende lovforslags § 2, nr. 9, jf. nr. 8.

Til nr. 8

Tilsvarende ændringer er gennemført bl.a. i selskabslovene jf. lov nr. 401

af 10. juni 1987 § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2.

Til § 2

Til nr. 1

Konsekvensændring.

Til nr. 2

Redaktionel ændring.

Til nr. 3-6, 8-11 og 13

Konsekvensændringer.

Til nr. 7 og 12

Redaktionelle ændringer.

Til § 3

Til nr. 1-3 og 5-7

Konsekvensændringer.

Til nr. 4

Redaktionel ændring.

Til § 4

Til nr. 1

Ordene »ved oprettelsen« er en korrekturfejl, der er opstået ved

overførslen af den tilsvarende bestemmelse i lov om fonde og visse foreninger

til lov om erhvervsdrivende fonde.

Til nr. 2

Tilsvarende ændring er gennemført bl.a. i selskabslovene, jf. lov nr. 401

af 10. juni 1987 § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2.

Til nr. 3

Der henvises til § 1, nr. 2.

Til nr. 4, 5 og 6

Konsekvensændringer.

Til nr. 7

Lov om erhvervsdrivende fonde adskiller sig fra de øvrige selskabslove

bl.a. ved, at der ikke er en generalforsamling til at varetage de

ejerinteresser, der ellers udøves af en generalforsamling. Der er derfor i

loven tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og fondsmyndigheden en

tilsynsbeføjelse, der kan erstatte generalforsamlingens kompetence. Af denne

grund, og da der ikke ved forslaget for lov om erhvervsdrivende fondes

vedkommende i øvrigt er tilsigtet materielle ændringer samt for at hindre

modsætningsslutninger, foreslås det at bevare lovens § 34, stk. 1, 2. pkt.,

og § 35, stk. 3, i een bestemmelse.

Til nr. 8 og 9

Konsekvensændringer.

Til nr. 10 og 11

Rettelse af korrekturfejl.

Til § 5

Der er alene tale om en redaktionel ændring med henblik på at skabe

overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 1, og de nugældende regler i §

48a, stk. 3, i lov om banker og sparekasser m.v., hvorefter visse aktie- og

anpartsselskaber, der egentlig skulle aflægge regnskab efter

årsregnskabsloven, er undtaget som følge af deres koncernforhold til et

pengeinstitut.

Til § 6

Til nr. 1

§ 12, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer svarer til det

nuværende stk. 1, idet det dog er tilføjet, at regnskabet også skal være i

overensstemmelse med vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen, et krav, der

tidligere var optaget i selskabslovene.

Endvidere foreslås § 12 og den tilsvarende bestemmelse for registrerede

revisorer (§ 6 i lov om registrerede revisorer) ændret således, at udtrykket

»revisors underskrift« erstattes med »revisors

påtegning«. Ændringen indebærer, at alene revisors underskrift ikke

længere er tilstrækkelig til at opfylde lovens krav, jf. nedenfor om stk. 2.

Den nugældende § 12, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer foreslås

at udgå som overflødig, således at § 12 bliver parallel med den tilsvarende

bestemmelse, § 6 i lov om registrerede revisorer.

Som nyt stk. 2 i begge bestemmelser foreslås indsat en bemyndigelse for

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at give nærmere regler om revisorers

påtegninger på regnskaber. Bemyndigelsen skal bl.a. anvendes til udfærdigelse

af den ovenfor i de indledende bemærkninger omtalte bekendtgørelse om

revisors påtegninger på regnskaber.

Til nr. 2

For at styrke Revisornævnets sagkundskab foreslås det, at nævnet udvides

fra 1 formand og 5 medlemmer til 1 formand og 7 medlemmer, idet de 2 nye

medlemmer skal have indsigt i henholdsvis pengeinstitutters og investorers

forhold.

Til § 7

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til § 6.

Til nr. 2

Ved ændringen af 9. juni 1982 af anpartsselskabsloven (§ 64, stk. 2) blev

det bestemt, at anpartsselskaber fremtidig skulle revideres af en

statsautoriseret eller registreret revisor. Denne ændringslov trådte i kraft

den 1. januar 1983. For at imødekomme et ønske fra Dansk Revisor Union blev

ikrafttrædelsen af revisorbestemmelsen imidlertid udskudt i 5 år til 1.

januar 1988.

Baggrunden for den lange ikrafttrædelsesfrist for revisorbestemmelsen var,

at så mange revisorer som muligt kunne få lejlighed til at opfylde de

praktiske og teoretiske uddannelseskrav for at blive registreret revisor.

En mindre gruppe revisorer vil som følge af 8. selskabsdirektiv også efter

1. januar 1990, jf. lovforslagets § 8, være afskåret fra at være revisor for

anpartsselskaber, hvor revisor er lovligt valgt inden 1. januar 1988. Det

drejer sig om revisorer, der ikke kan opnå registrering, fordi de ikke

opfylder praksiskravet og ofte heller ikke kravene til den teoretiske

uddannelse, men som har drevet selvstændig revisorvirksomhed i en årrække.

Det foreslås derfor, at revisorer, der har drevet selvstændig

revisorvirksomhed som hovederhverv ved ikrafttrædelsen af lov om registrerede

revisorer den 1. november 1970 og uafbrudt siden 1. juli 1982 og i alt i

mindst 10 år, kan optages i Revisorregistret indtil 1. januar 1990, såfremt

det må antages, at de har de fornødne kvalifikationer til på forsvarlig måde

at kunne drive selvstændig virksomhed som registreret revisor.

Man har ikke ment at kunne medtage personer, der først er begyndt at drive

selvstændig revisorvirksomhed efter den 1. november 1970, idet en medtagelse

af denne gruppe revisorer vil være i strid med bestemmelserne i og

forudsætningerne for 8. direktiv.

Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der afgør, om betingelserne for at

optage disse revisorer i Revisorregistret er opfyldt. De afgørelser, som

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer, vil efter de almindelige regler kunne

indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn, jf. § 6 i

Industriministeriets bekendtgørelse nr. 146 af 16. marts 1988 om henlæggelse

af visse beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt om klageadgang

over visse afgørelser.

Til § 8

Stk. 2 træder i stedet for § 2, stk. 3, i ikraftrædelsesbestemmelserne i

lov nr. 283 af 9. juni 1982 om ændring af anpartsselskabsloven, hvilken

bestemmelse samtidig ophæves. Det er her fastsat, at reglen i

anpartsselskabslovens § 64, stk. 2, (nu § 61b, stk. 2, i forslagets § 1, nr.

5), om, at mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller

registreret, først træder i kraft 1. januar 1988, således at en på dette

tidspunkt lovligt valgt revisor - der ikke er statsautoriseret eller

registreret - kan vedblive at være selskabets revisor. For at opfylde det 8.

selskabsdirektivs krav til revisorernes uddannelse må denne overgangsordning

gøres tidsbegrænset, og det foreslås derfor, at den udløber den 1. januar

1990, på hvilket tidspunkt direktivet senest skal finde anvendelse.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 284 af 10. juni 1981 om visse selskabers aflæggelse af

årsregnskab m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 851 af 23. december 1987,

foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Denne lov finder anvendelse på aktieselskaber,

kommanditaktieselskaber og anpartsselskaber. Loven finder ikke anvendelse på

pengeinstitutter, forsikringsaktieselskaber, børsmæglerselskaber og

selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Dog finder

kapitel 8 a anvendelse på pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og selskaber,

der omfattes af lov om visse kreditinstitutter.«

§ 1. Denne lov finder anvendelse på de selskaber, der omfattes af lov om

aktieselskaber og lov om anpartsselskaber, bortset fra banker,

forsikringsaktieselskaber og selskaber, der omfattes af lov om visse

kreditinstitutter. For selskaber, der omfattes af lov om visse

kreditinstitutter, kan industriministeren dog fastsætte regler om aflæggelse

af årsregnskab m.v.

Stk. 2. I denne lov forstås ved

1. Selskabsdeltager:

aktionær eller anpartshaver.

2. Selskabskapital:

aktiekapital eller indskudskapital i et anpartsselskab.

3. Kapitalandele:

andele i aktieselskaber (aktier), andele i anpartsselskaber (anparter)

samt andel i andre virkomheders egenkapital.

4. Kapitalinteresser:

Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder.

5. Dattervirksomheder:

aktieselskaber og anpartsselskaber, som er datterselskaber af et selskab,

jfr. § 2 i aktieselskabsloven og i anpartsselskabsloven samt andre

virksomheder, med hvilke selskabet har en tilsvarende forbindelse.

6. Associerede virksomheder:

virksomheder, som ikke er dattervirksomheder, men i hvilke et selskab har

kapitalandele med henblik på en varig tilknytning, der bidrager til

selskabets aktiviteter. En virksomhed formodes at være en associeret

virksomhed, hvis selskabet ejer 20 pct. eller mere af dens kapital, medmindre

andet fremgår af selskabets og virksomhedens forhold og omstændighederne i

øvrigt.

7. Koncernvirksomheder:

et moderselskab og dets dattervirksomheder, jfr. nr. 5.

2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »udarbejdes« til:

»udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningen

og vedtægternes regler herom«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Udarbejdelsen skal ske, således at årsregnskabet m.v. kan

fremlægges med revisionspåtegning senest 8 dage før den ordinære

generalforsamling.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 2. For hvert regnskabsår udarbejdes et årsregnskab bestående af balance

(status), resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning

og i moderselskaber et koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab skal

underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller

bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes,

eller har han andre indvendinger mod disse eller i et moderselskab mod

koncernregnskabet, som han ønsker at gøre selskabsdeltagerne bekendt med,

skal han gøre rede herfor i sin påtegning.

4. § 56, stk. 1, affattes således:

»Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for

udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis

årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis

der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives

oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives

hver for sig om muligt med beløbsangivelse.«

§ 56. I årsberetningen skal der, medmindre det på grund af særlige

omstændigheder kan skade selskabet, gives oplysning om forhold, som ikke

fremgår af balance, resultatopgørelse og noter, men som er af vigtighed for

bedømmelsen af selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt

resultat i det forløbne år.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:

1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning.

2) selskabets forventede udvikling og

3) forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til

resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende

anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab.

Stk. 4. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om

koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2.

5. Som nyt kapitel efter kapitel 8 indsættes:

»Kapitel 8 a

Revision

§ 61 a. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i

overensstemmelse med vedtægterne. Revisorer vælges enten for et bestemt

åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for

disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at

udpege yderligere en eller flere revisorer.

Stk. 2. Når aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, eller

anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling,

hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen

opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en revisor til sammen

med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og

med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen at rette

henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen fremsættes

af enhver selskabsdeltager. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages

bemærkning i registeret og ske bekendtgørelse i Statstidende. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.

§ 61 b. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl

her i landet, jf. dog aktieselskabslovens § 176, stk. 1, og

anpartsselskabslovens § 134, stk. 1.

Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller

registreret revisor.

Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen

overdrages, opfylde lovens betingelser.

Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision af årsregnskaber for

virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven samt om inhabilitet for

revisorer, gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller

registrerede.

Stk. 5. For registrerede revisorer, der optages i Revisorregistret efter

den 1. januar 1990, gælder følgende regler:

1) En registreret revisor kan foretage lovpligtig revision af

årsregnskabet for et selskab, såfremt det på balancetidspunktet ikke

overskrider 2 af størrelserne i nr. 3. Det er en betingelse, at revisor har

foretaget lovpligtig revision af selskabets årsregnskab for en

regnskabsperiode, hvor selskabet på balancetidspunktet endnu ikke overskred 2

af størrelserne i nr. 4. Er selskabet en del af en koncern, der som helhed på

moderselskabets balancetidspunkt overskrider 2 af størrelserne i nr. 3, kan

en registreret revisor ikke foretage lovpligtig revision af årsregnskabet for

det pågældende selskab.

2) En registreret revisor kan foretage lovpligtig revision af et

moderselskabs koncernregnskab, såfremt koncernen som helhed på

moderselskabets balancetidspunkt ikke overskrider 2 af størrelserne i nr. 3.

Det er en betingelse, at revisor kan foretage lovpligtig revision af

årsregnskaber for alle de selskaber, der indgår i koncernen.

3) De i nr. 1, 1. og 3. pkt., nævnte størrelser er:

a) balancesum 50 mill. kr.

b)nettoomsætning 100 mill. kr.

c)gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret 250.

4) De i nr. 1, 2. pkt., nævnte størrelser er:

a)balancesum 12 mill. kr.,

b)nettoomsætning 24 mill. kr. og

c)gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret 50.

5) Adgangen til at anvende bestemmelsen i nr. 1, 1. pkt., ophører, såfremt

det pågældende selskab i 2 på hinanden følgende regnskabsår har overskredet 2

af de størrelser, der er nævnt i nr. 3.

§ 61 c. I aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for

offentlig kursnotering, skal der vælges to revisorer, hvoraf den ene skal

være statsautoriseret.

Stk. 2. I andre aktieselskaber kan aktionærer, der ejer 1/10 af

aktiekapitalen, samt i anpartsselskaber anpartshavere, der ejer 1/4 af

indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor,

kræve, at der vælges en statsautoriseret revisor.

§ 61 d. Til revisor i en dattervirksomhed bør så vidt muligt vælges mindst

en af moderselskabets revisorer.

Stk. 2. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på

grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.

Stk. 3. Virksomheder inden for samme koncern må ikke yde lån til eller

stille sikkerhed for revisor.

§ 61 e. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære

generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for

hvilket revisor er valgt. Hvis revisor er valgt for ubestemt tid, ophører

revisors hverv, når en anden revisor er valgt i dennes sted. Ophører revisors

hverv, skal revisor straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om

fratrædelsestidspunktet.

Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved

beslutning af den, der har valgt vedkommende.

Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller

opfylder denne ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der

ingen suppleant til at indtræde i dennes sted, påhviler det bestyrelsen

snarest at foranledige valg af ny revisor.

§ 61 f. Er der ingen revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke

kravene i § 61 b, stk. 1 og 2, § 61 c, stk. 1, § 61 d, stk. 2, samt i § 13,

stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om

registrerede revisorer eller de regler, der i vedtægterne er fastsat herom,

skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom

fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager.

Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en

statsautoriseret revisor i henhold til § 61 c, stk. 2, skal Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af

en selskabsdeltager. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter

generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden,

indtil ny revisor er valgt på foreskreven måde.

§ 61 g. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god

revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets

regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.

Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere

koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige

forhold.

Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som

generalforsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod

selskabets vedtægter eller god revisionsskik.

§ 61 h. Bestyrelse og direktion skal give revisor de oplysninger, som må

anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et

moderselskab, koncernen.

Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage

de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får

de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen

af sit hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende

forpligtelser over for moderselskabets revisor.

§ 61 i. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på

regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle

koncernregnskab.

§ 61 j. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol,

der forelægges i ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel

underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 61 k. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen.

Revisor skal være til stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en

direktør eller en selskabsdeltager anmoder herom.

Stk. 2. Endvidere har revisor ret til at deltage i bestyrelsesmøder under

behandlingen af regnskaber m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har pligt

til at deltage, såfremt blot et medlem af bestyrelsen anmoder derom.

§ 61 l. Revisor og dennes medarbejdere må ikke give oplysninger om

selskabets forhold til enkelte selskabsdeltagere eller til

uvedkommende.«

6. I § 62, stk. 1, 1. pkt., udgår: »og den eventuelle

revisionsberetning«.

§ 62. Senest en måned efter årsregnskabets godkendelse og senest syv

måneder efter regnskabsårets udgang skal til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

indsendes bekræftet kopi af det reviderede årsregnskab, herunder

koncernregnskab, samt af årsberetningen og den eventuelle revisionsberetning

med oplysning om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Er den vedtagne

fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet

eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af

generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.

Stk. 2. Selskaber, der er omfattet af § 55, kan undlade at indsende

årsberetning. I så fald skal forslag til beslutning vedrørende anvendelse af

selskabets overskud eller dækning af tab fremgå af årsregnskabet.

Stk. 3. Selskaber, der anvender stk. 2 eller § 55, skal til det indsendte

årsregnskab m.v. hæfte en af selskabets bestyrelse underskrevet erklæring om,

at betingelserne i § 55, stk. 2-5, er opfyldt. Erklæringen skal attesteres af

selskabets revisor.

Stk. 4. Modtagelse af årsregnskab m.v. skal straks bekendtgøres i

Statstidende. De modtagne årsregnskaber m.v. er offentligt tilgængelige.

7. § 65 affattes således:

»§ 65. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, §§

3-9, jf. kapitel 2, §§ 17-20, §§ 22-24, §§ 26-37, § 39, §§ 41-54, §§ 56-59, §

61, § 61 d, stk. 3, § 61 e, stk. 1, 3. pkt., § 61 h, stk. 1, § 61 l, § 62,

stk. 1-3, og § 63 straffes med bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid

med § 61 d, stk. 3, straffes med bøde.«

§ 65. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, §§ 3-9,

jfr. kapitel 2, §§ 17-20, §§ 22-24, §§ 26-37, § 39, §§ 41-59, § 61, § 62,

stk. 1-3, og § 63 straffes med bøde.

8. Overalt i loven ændres »arbejdstagere« til:

»medarbejdere«.

§ 2

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 18. juli 1988,

foretages følgende ændringer:

1. I § 6 b, stk. 2, ændres »§ 83, stk. 1, § 85 og § 94«

til: »§ 61 b, stk. 1, § 61 d, stk. 2 og 3 og § 61 l i lov om visse

selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), § 13, stk. 1,

i lov om statsautoriserede revisorer samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede

revisorer«.

§ 6 b. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller flere uvildige,

sagkyndige vurderingsmænd. Som vurderingmænd kan stifterne udpege personer,

der af justitsministeren er beskikket som fagkyndige tillidsmænd ved

tvangsakkordforhandlinger, eller en statsautoriseret revisor. Skifteretten på

det sted, hvor selskabet skal have hjemsted, kan i andre tilfælde udpege

vurderingsmænd.

Stk. 2. Reglerne i § 83, stk. 1, § 85 og § 94 finder tilsvarende

anvendelse på vurderingsmænd.

Stk. 3. Vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de

undersøgelser, de finder nødvendige, og kan fra stifterne eller selskabet

forlange de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendig for

udførelsen af deres hverv.

2. I § 9, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 5«:

»stk. 1,».

§ 9. Beslutning om selskabets stiftelse træffes på den konstituerende

generalforsamling.

Stk. 2. Hvis alle aktier tegnes på generalforsamlingen og alle godkendte

aktietegnere er enige heri, kan beslutning om selskabets stiftelse træffes

uden forudgående indkaldelse. I modsat fald skal stifterne indkalde samtlige

aktietegnere til en konstituerende generalforsamling. Med hensyn til denne

generalforsamling finder lovens og vedtægternes forskrifter om

generalforsamlinger tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Stifterne skal drage omsorg for, at de benyttede tegningslister

senest otte dage før generalforsamlingen fremlægges til eftersyn for

aktietegnerne på et i indkaldelsen angivet sted.

Stk. 4. På generalforsamlingen fremlægges tegningslisterne samt opgørelse

over udgifterne, der er nævnt i § 5, nr. 5. Der skal endvidere gives

oplysning om det aktiebeløb, der er accepteret, aktiernes fordeling på de

enkelte aktietegnere samt det beløb, der er indbetalt på aktierne. Disse

oplysninger skal optages i forhandlingsprotokollen.

3. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og granskning«

til: »Granskning«.

4. §§ 82-94 ophæves.

§ 82. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i

overensstemmelse med vedtægterne. Revisor vælges enten for et bestemt åremål

eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for

disse.Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at

udpege yderligere en eller flere revisorer.

Stk. 2. Når aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen, på en

generalforsamlng, hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor,

skal bestyrelsen opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en

revisor til sammen med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen

for tiden til og med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen

at rette henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen

fremsættes af enhver aktionær. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages

bemærkning i registeret for aktieselskaber og ske bekendtgørelse i

Statstidende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den

udpegede revisor.

§ 83. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl

her i landet.

Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller

registreret revisor.

Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen

overdrages, opfylde de i §§ 83-85 foreskrevne betingelser.

Stk. 4. Skal der i medfør af loven eller selskabets vedtægter vælges flere

revisorer, kan de valgte revisorers personale eller medinteressenter ikke

vælges som medrevisorer. Vælges et revisionsselskab til revisor, kan ingen i

revisionsselskabet ansat person vælges som medrevisor.

Stk. 5. Til revisor i et datterselskab bør så vidt muligt vælges mindst en

af moderselskabets revisorer.

§ 84. I selskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for

offentlig kursnotering, skal der vælges to revisorer, hvoraf den ene skal

være statsautoriseret.

Stk. 2. I andre selskaber kan aktionærer, der ejer en tiendedel af

aktiekapitalen, på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor, kræve,

at der vælges en statsautoriseret revisor.

§ 85. Til revisor må ikke vælges:

1) medlemmer af selskabets eller dets datterselskabers bestyrelse eller

repræsentantskab,

2) personer, der er ansat i selskabet, eller som i øvrigt står i

afhængighedsforhold til selskabet eller til dets bestyrelsesmedlemmer eller

direktører eller de funktionærer, som har til opgave at sørge for eller

konrollere bogføringen eller forvaltningen af de likvide midler.

3) personer, der er knyttet til medlemmer af selskabets bestyrelse eller

direktion eller til de i nr. 2 nævnte funktionærer ved ægteskab, ved

plejeforhold eller ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende

linje eller i sidelinjen så nært som søskende.

Stk. 2. Til revisor i et datterselskab må ikke vælges nogen, som efter

stk. 1 ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.

Stk. 3. Et selskab eller selskaber inden for samme koncern må ikke yde lån

til eller stille sikkerhed for revisor.

§ 86. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære

generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for

hvilket han er valgt, eller, såfremt revisor er valgt for ubestemt tid, når

en anden revisor er valgt i hans sted.

Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved

beslutning af den, der har valgt ham.

Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller

opfylder han ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der ingen

suppleant til at indtræde i hans sted, påhviler det bestyrelsen snarest at

foranledige valg af ny revisor.

§ 87. Er der ingen revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke

kravene i § 83, stk. 1 og 2, § 84, stk. 1, eller § 85, stk. 1 og 2, eller de

i vedtægterne herom fastsatte regler, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

udnævne revisor, når anmodning herom fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en

direktør eller en aktionær.

Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en

statsautoriseret revisor i henhold til § 84, stk. 2, skal Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af

en aktionær. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter

generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden,

indtil ny revisor er valgt på foreskeven måde.

§ 88. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god

revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets

regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.

Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere

koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige

forhold.

Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som måtte

blive stillet af generalforsamlingen, for så vidt de ikke strider mod lov

eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.

§ 89. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage de

undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de

oplysninger og den bistand, som han anser for nødvendig for udførelsen af sit

hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende

forpligteler over for moderselskabets revisor.

§ 90.Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på

regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle

koncernregnskab. Revisor skal endvidere i revisionspåtegningen udtale sig om,

hvorvidt årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab er udarbejdet i

overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav til

regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab skal forsynet med

revisionspåtegning være bestyrelsen i hænde senest to uger før den ordinære

generalforsamling.

§ 91. Revisor skal gøre anmærkning i revisionspåtegningen og give

nødvendige supplerende oplysninger, hvis årsregnskabet eller årsberetningen

samt det eventuelle koncernregnskab ikke indeholder oplysninger om selskabets

henholdsvis koncernens aktiver og passiver, økonomisk stilling og resultat

eller andre oplysninger, som skal gives, eller hvis årsberetningen er i strid

med årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 2. Hvis årsregnskabet eller det eventuelle koncernregnskab efter

revisors opfattelse ikke bør godkendes, skal revisor oplyse dette i

påtegningen.

Stk. 3. Har revisor ved sin revision fundet, at der foreligger forhold,

som kan medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer eller direktører, eller hvis

revisor i et moderselskab savner fornødne oplysninger om en dattervirksomheds

forhold, skal dette oplyses i revisionspåtegningen.

Stk. 4. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som

revisor anser det for rigtigt at lade komme til selskabsdeltagernes kundskab.

§ 92. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol,

hvori han skal anføre, hvilke revisionsarbejder der er udført, og hvilke

mangler vedrørende selskabets bogholderi og regnskabsvæsen der måtte være

forefundet. Protokollen forelægges i ethvert bestyrelsesmøde, og enhver

protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 93. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen. Han

skal være til stede, såfremt hans nærværelse må anses for nødvendig af hensyn

til de spørgsmål, som skal behandles.

§ 94. Revisor og hans medarbejdere er ikke berettiget til at afgive

oplysninger om selskabets forhold til enkelte aktionærer eller til

uvedkommende. En revisor, der fratræder sit hverv, er dog berettiget til at

meddele den revisor, der træder i stedet for ham, grunden til sin fratræden.

5. I § 95, stk. 3, ændres »§§ 83, stk. 1, 85, 89, 93 og

94« til: »§§ 61 b, stk. 1, 61 d, 61 h, 61 k, stk. 1, og 61 l i

årsregnskabsloven, §§ 13, stk. 1, og 17, stk. 2, i lov om statsautoriserede

revisorer samt §§ 7, stk. 1, og 10, stk. 2, i lov om registrerede

revisorer.«

6. I § 121, stk. 3, ændres »lovens regler om revision og

generalforsamlinger« til: »denne lov og årsregnskabslovens regler

om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers

indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

§ 121. Likvidatorerne træder i bestyrelsens og direktionens sted. Denne

lovs bestemmelser om bestyrelsen finder med de fornødne lempelser anvendelse

på likvidatorerne.

Stk. 2. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den myndighed, der har

udnævnt ham.

Stk. 3. I øvrigt finder lovens regler om revision og generalforsamlinger

tilsvarende anvendelse i selskaber under likvidation med de afvigelser, der

følger af nedenstående bestemmelser.

7. I § 122, stk. 1, ændres »status« til:

»balance«.

§ 122. Likvidatorerne skal udarbejde en resultatopgørelse for tiden fra

udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens

indtræden og en status på sidstnævnte tidspunkt. Regnskabet skal i revideret

stand snarest muligt fremlægges til eftersyn for aktionærerne og kreditorerne

på selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Inden 14 dage efter, at det i stk. 1 omhandlede regnskab

foreligger, skal likvidatorerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en

redegørelse for de vigtigste årsager til likvidationen, for forretningens

gang i de sidste år før likvidationen og for omstændigheder, som i øvrigt

kommer i betragtning ved bedømmelsen af, om der er grund til at påbegynde

undersøgelse med henblik på strafforfølgning.

8. I § 161, stk. 1, udgår: »§ 85, stk. 3, § 94«.

9. I § 161, stk. 2, udgår: »§ 85, stk. 3, og«.

§ 161. Ovetrædelse af § 6 c, stk. 1-2 og stk. 5, § 12, stk. 4, § 13,

stk.1, § 23a, § 25, § 28 a, § 48, stk. 1-2, §§ 48 c-48 f, § 48 h, stk. 1, §§

53-55, § 56, stk. 2, § 69 a, § 75, stk. 2-3, § 85, stk. 3, § 94, § 109, §

111, § 115, stk. 1-2, § 115 a, stk. 2,2. pkt., § 116, stk. 4, § 128, stk. 1,

§ 148, § 151, stk. 5-6, § 152, stk. 2, 1. pkt., § 153 og § 173, stk. 3,

straffes med bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid

med § 85, stk. 3, og § 115, stk. 1 og stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør af § 41

a eller § 178, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Hvor aktieselskab, andelsselskab og lignende optræder som stifter

eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab som sådant bødeansvar

for overtrædelse af lovens bestemmelser.

10. I § 168, stk. 4, ændres »§ 83, stk. 1, og § 84, stk.

1,» til: »§ 61 b, stk. 1, og § 61 c, stk. 1, i

årsregnskabsloven«.

§ 168. Den i medfør af § 4, nr. 6, jfr. § 49, stk. 7, fastsatte

valgperiode for bestyrelsesmedlemmer kommer første gang til anvendelse, når

valg - herunder genvalg - af bestyrelsesmedlemmer finder sted efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 2. Direktører, der ved lovens ikrafttræden er medlem af bestyrelsen,

kan uanset bestemmelsen i § 51, stk. 2, bevare dette hverv. Det samme gælder,

uanset § 56, stk. 1, sidste pkt., hvervet som formand for bestyrelsen.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i § 52, stk. 1, kan de ved lovens

ikrafttræden i henhold til § 3 i lov nr. 503 af 29. november 1972 som

direktører ansatte enkeltmandsfirmaer, selskaber m. v. fortsætte som

direktører i de pågældende selskaber.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i § 83, stk. 1, og § 84, stk. 1, kan de ved

lovens ikrafttræden lovligt valgte revisorer bevare deres hverv.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 49, stk. 6, bevarer de inden 1. juli 1973

registrerede vedtægtsbestemmelser deres gyldighed.

11. I § 173, stk. 2, ændres »tegningsret og revision«

til: »og tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om revision«.

§ 173. Loven finder anvendelse på et aktieselskab, uanset om det alene er

stiftet med det formål at være deltager med hele sin kapital i et ansvarligt

selskab.

Stk. 2. Medmindre andet følger af stk. 3-6, finder bestemmelserne i denne

lov eller bestemmelser fastsat i henhold til loven, herunder om anmeldelse

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tegningsret og revision, med de fornødne

lempelser tilsvarende anvendelse på kommandit-aktieselskaber.

Stk. 3. Et kommandit-aktieselskab skal i sin benævnelse betegne sig som

sådant.

Stk. 4. Et kommandit-aktieselskabs vedtægter skal indeholde nærmere regler

om retsforholdet mellem aktionærerne og de fuldt ansvarlige deltagere.

Stk. 5. Stiftelsesoverenskomsten, tegningslister og anmeldelsen til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om selskabets stiftelse skal, foruden de for

aktieselskaber påbudte angivelser, indeholde oplysning om:

1) de fuldt ansvarlige deltageres fulde navn, stilling og bopæl,

2) hvorvidt de fuldt ansvarlige deltagere er pligtige at gøre indskud, og

i bekræftende fald størrelsen af hver enkelts indskud. Er indskuddet ikke

fuldt indbetalt, skal de for indbetalingen gældende regler oplyses. Består

indskuddet i andet end penge, skal der redegøres for vurderingsgrundlaget,

3) vedtægternes regler om de fuldt ansvarlige deltageres indflydelse i

selskabets anliggender og andel i overskud og tab.

Stk. 6. Kommandit-aktieselskabers anmeldelse til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen underskrives, foruden af bestyrelsesmedlemmerne, af alle

fuldt ansvarlige deltagere.

Stk. 7. Ved et kommandit-aktieselskab forstås et erhvervsdrivende

kommanditselskab, i hvilket et aktieselskab med hele sin kapital er

kommanditist, eller hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt

kapital, som er fordelt på aktier.

12. I § 174 ændres »reglerne« til: »reglen«, og

»og 5« udgår.

§ 174. De i registeret for aktieselskaber optagne selskaber med begrænset

ansvar, der som følge af reglerne i § 1, stk. 4 og 5, ikke omfattes af denne

lov, kan slettes efter nærmere af industriministeren fastsatte regler.

13. § 176, stk. 1, affattes således:

»De krav om bopæl her i riget, der er fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b,

stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jf. § 59, stk. 4, og § 121, stk. 1, 2. pkt., §

149, stk. 1, samt § 61 b, stk. 1, jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes

ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller

ved bestemmelser fastsat af industriministeren.«

§ 176. De krav om bopæl her i riget, der er fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b,

stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jfr. § 59, stk. 4, og § 121, stk. 1, 2. pkt., §

83, stk. 1 og stk. 3, samt § 149, stk. 1, anvendes ikke i det omfang, andet

er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af

industriministeren.

Stk. 2. Det samme gælder de i § 3, stk. 2, fastsatte krav om hjemsted her

i landet, for såvidt angår interessentskaber, kommanditselskaber,

anpartsselskaber, aktieselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar,

foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter bestemmelser, hvorefter § 152, stk.

1, nr. 2, og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendes i det omfang, de strider imod De

europæiske Fællesskabers regler.

§ 3

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 18. juli 1988,

foretages følgende ændringer:

1. I § 5 b, stk. 3, ændres »§ 66 og § 75« til: »§ 61

d og § 61 l i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.

(årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer samt

§ 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer.«

§ 5 b. Stiftelsesdokumentet vedhæftes en udtalelse afgivet af en

statsautoriseret eller registreret revisor om rigtigheden af

stiftelsesdokumentets redegørelse efter § 5 a, stk. 3.

Stk. 2. Overtager selskabet i forbindelse med stiftelsen en bestående

virksomhed, skal der vedhæftes stiftelsesdokumentet en åbningsbalance for

selskabet revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Nævnte

åbningsbalance skal udarbejdes i overensstemmelse med lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v. og skal være forsynet med revisionspåtegning

uden forbehold og revisors attestation for, at virksomhedens økonomiske

stilling ikke er forringet i tiden mellem overtagelsen og stiftelsen.

Stk. 3. § 66 og § 75 finder tilsvarende anvendelse på revisorer, der er

nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Revisor skal have adgang til at foretage de undersøgelser, han

finder nødvendige, og kan fra stifterne eller selskabet forlange de

oplysninger og den bistand, som han anser for nødvendig for udførelsen af sit

hverv.

2. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og granskning«

til: »Granskning«.

3. §§ 63-75 ophæves.

§ 63. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i

overensstemmelse med vedtægterne. Revisor vælges enten for et bestemt åremål

eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for

disse.Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at

udpege yderligere en eller flere revisorer.

Stk. 2. Når anpartshavere, der ejer en fjerdedel af indskudskapitalen, på

en generalforsamling, hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor,

skal bestyrelsen opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en

revisor til sammen med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen

for tiden til og med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen

at rette henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen

fremsættes af enhver anpartshaver. Om udnævnelsen skal der uden betaling

optages bemærkning i registeret for anpartsselskaber og ske bekendtgørelse i

Statstidende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den

udpegede revisor.

§ 64. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl

her i landet.

Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller

registreret revisor.

Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen

ovedrages, opfylde de i §§ 64-66 foreskrevne betingelser.

Stk. 4. Skal der i medfør af loven eller selskabets vedtægter vælges flere

revisorer, kan de valgte revisorers personale eller medinteressenter ikke

vælges som medrevisorer. Vælges et revisionsselskab til revisor, kan ingen i

revisionsselskabet ansat person vælges som medrevisor.

Stk. 5. Til revisor i et datterselskab bør så vidt muligt vælges mindst en

af moderselskabets revisorer.

§ 65. Anpartshavere, der ejer en fjerdedel af indskudskapitalen, kan på en

generalforsamling, hvor der skal vælges revisor, kræve, at der vælges en

statsautoriseret revisor.

§ 66. Til revisor må ikke vælges:

1. medlemmer af selskabets eller dets datterselskabers bestyrelse eller

repræsentantskab,

2. personer, der er ansat i selskabet, eller som i øvrigt står i

afhængighedsforhold til selskabet eller til dets bestyrelsesmedlemmer eller

direktører eller de funktionærer, som har til opgave at sørge for eller

kontrollere bogføringen eller forvaltningen af de likvide midler,

3. personer der er knyttet til medlemmer af selskabets bestyrelse eller

direktion eller til de i nr. 2 nævnte funktionærer ved ægteskab, ved

plejeforhold, eller ved slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende

linje eller i sidelinjen så nært som søskende.

Stk. 2. Til revisor i et datterselskab må ikke vælges nogen, som efter

stk. 1. ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.

Stk. 3. Et selskab eller selskaber inden for samme koncern må ikke yde lån

til eller stille sikkerhed for revisor.

§ 67. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære

generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for

hvilket han er valgt, eller, såfremt revisor er valgt for ubestemt tid, når

en anden revisor er valgt i hans sted.

Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved

beslutning af den, der har valgt ham.

Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller

opfylder han ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der ingen

suppleant til at indtræde i hans sted, påhviler det bestyrelsen snarest at

foranledige valg af ny revisor.

§ 68. Er der ikke valgt revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke

kravene i § 64, stk. 1 og 2, eller § 66, stk. 1 og 2, skal Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom fremsættes af et

bestyrelsesmedlem, en direktør eller en anpartshaver.

Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en

statsautoriseret revisor i henhold til § 65, skal Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af

en anpartshaver. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter

generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden,

indtil ny revisor er valgt.

§ 69. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god

revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets

regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.

Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere

koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige

forhold.

Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som måtte

blive stillet af generalforsamlingen, for så vidt de ikke strider mod lov

eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.

§ 70. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage de

undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de

oplysninger og den bistand, som han anser for nødvendig for udførelsen af sit

hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende

forpligtelser over for moderselskabets revisor.

§ 71. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på

regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle

koncernregnskab. Revisor skal endvidere i revisionspåtegningen udtale sig om,

hvorvidt årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab er udarbejdet i

overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav til

regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab skal forsynet med

revisionspåtegning være bestyrelsen i hænde senest to uger før den ordinære

generalforsamling.

§ 72. Revisor skal gøre anmærkning i revisionspåtegningen og give

nødvendige supplerende oplysninger, hvis årsregnskabet eller årsberetningen

samt det eventuelle koncernregnskab ikke indeholder oplysninger om selskabets

henholdsvis koncernens aktiver og passiver, økonomisk stilling og resultat

eller andre oplysninger, som skal gives, eller hvis årsberetningen er i strid

med årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 2. Hvis årsregnskabet eller det eventuelle koncernregnskab efter

revisors opfattelse ikke bør godkendes, skal revisor oplyse dette i

påtegningen.

Stk. 3. Har revisor ved sin revision fundet, at der foreligger forhold,

som kan medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer eller direktører, eller hvis

revisor i et moderselskab savner fornødne oplysninger om en dattervirksomheds

forhold, skal dette oplyses i revisionspåtegningen.

Stk. 4. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som

revisor anser det for rigtigt at lade komme til selskabsdeltagernes kundskab.

§ 73. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol,

hvori han skal anføre, hvilke revisionsarbejer, der er udført, og hvilke

mangler vedrørende selskabets bogholderi og regnskabsvæsen der måtte være

forefundet. Protokollen forelægges i ethvert bestyrelsesmøde, og enhver

protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 74. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen. Efter

begæring fra bestyrelse eller fra en anpartshaver skal revisor være til stede

ved behandlingen af anliggender, der er omtalt i en revisionspåtegning eller

i øvrigt er af en sådan art, at revisors tilstedeværelse er påkrævet.

§ 75. Revisor og hans medarbejdere er ikke berettiget til at afgive

oplysninger om selskabets forhold til enkelte anpartshavere eller til

uvedkommende. En revisor, der fratræder sit hverv, er dog berettiget til at

meddele den revisor, der træder i stedet for ham, grunden til sin fratræden.

4. I § 91, stk. 1, ændres »status« til:

»balance«.

§ 91: Likvidatorerne skal udarbejde en resultatopgørelse for tiden fra

udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens

indtræden og en status på sidstnævnte tidspunkt. Regnskabet skal i revideret

stand snarest muligt fremlægges til eftersyn for anpartshaverne og

kreditorerne på selskabets kontor og indsendes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Inden 14 dage efter, at det i stk. 1 omhandlede regnskab

foreligger, skal likvidatorerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en

redegørelse for de vigtigste årsager til likvidationen, for forretningens

gang i de sidste år før likvidationen og for omstændigheder, som i øvrigt

kommer i betragtning ved bedømmelsen af, om der er grund til at påbegynde

undersøgelse med henblik på strafforfølgning.

5. I § 131, stk. 1, udgår: »§ 66, stk. 3, § 75«.

6. I § 131, stk. 2, udgår: »§ 66, stk. 3, og«.

§ 131. Overtrædelse af § 8, stk. 4, § 9, stk. 1, § 15, stk. 1, § 17a, §

30, §§ 35-37, § 38, stk. 2, § 56, stk. 2 og 3 , § 66, stk. 3, § 75, § 79, §

84, stk. 1, og stk. 2, § 84a, stk. 2,2. pkt., § 85, stk. 4, § 85a, § 97, stk.

1, § 118, § 121, stk. 5 og 6, § 122, stk. 2, 1. pkt., og § 123 straffes med

bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid

med § 66, stk. 3, og § 84, stk. 1 og stk 2, straffes med bøde.

Stk. 3. Hvor et anpartsselskab eller anden juridisk person optræder som

stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab som sådant

bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.

7. § 134, stk. 1, affattes således:

»De krav om bopæl her i riget, som er fastsat i § 3, stk. 2, § 34,

stk. 2, jf. § 90, stk. 1, 2. pkt., og § 119, stk. 1, samt i § 61 b, stk. 1,

jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat

i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af

industriministeren.«

§ 134. De krav om bopæl her i riget, som er fastsat i § 3, stk. 2, § 34,

stk. 2, jfr. § 90, stk. 1, 2. pkt., § 64, stk. 1, jfr. stk. 3, og § 119, stk

1, anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international

aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren.

Stk. 2. Det samme gælder det i § 3, stk. 2, fastsatte krav om hjemsted her

i landet, for så vidt angår interessentskaber, kommanditselskaber,

anpartsselskaber, aktieselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar,

foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter bestemmelser, hvorefter § 122, stk.

1, nr. 2, og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendes i det omfang, de strider imod De

europæiske Fællesskabers regler.

§ 4

I lov nr. 286 af 6. juni 1984 om erhvervsdrivende fonde, som ændret ved §

3 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, nr. 5, udgår: »ved oprettelsen«.

§ 7. For en erhvervsdrivende fond skal der oprettes en vedtægt. Denne skal

indeholde angivelse af:

1) fondens navn,

2) fondens stifter (stiftere),

3) den kommune her i landet, hvor fonden skal have sit hjemsted

(hovedkontor),

4) fondens formål,

5) grundkapitalens størrelse ved oprettelsen, og hvorledes den er

indbetalt (kontant eller i andre værdier),

6) hvorvidt fonden i forbindelse med stiftelsen i øvrigt skal overtage

andre værdier end kontanter,

7) eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere

eller andre,

8) antallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges,

9) regnskabsaflæggelse, herunder regnskabsåret,

10) anvendelse af overskud.

Stk. 2. Dokumenter, hvortil der henvises i vedtægten, men hvis

hovedindhold ikke er gengivet i vedtægten, skal vedhæftes denne.

Stk. 3. Fastsætter bestyrelsen almindelige retningslinier vedrørende de i

stk. 1, nr. 4 og 10, nævnte forhold, skal disse indsendes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

2. I § 22 ændres »arbejdstageres« til:

»medarbejderes« og »arbejdstagerne« til:

»medarbejderne«.

§ 22. De i aktieselskabsloven og i henhold til denne fastsatte regler om

arbejdstageres valg af bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på

en erhvervsdrivende fond og dens dattervirksomheder. De bestyrelsesmedlemmer,

der vælges af arbejdstagerne, deltager kun i behandlingen af spørgsmål, som

ikke vedrører erhvervsvirksomheden, såfremt dette er bestemt i vedtægten. I

det omfang nye bestyrelsesmedlemmer skal udpeges af bestyrelsen, deltager de

bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af arbejdstagerne, ikke i udpegelsen,

medmindre andet er bestemt i vedtægten.

Stk. 2. Hvor de af arbejdstagerne valgte bestyrelsesmedlemmer efter stk.

1, 2. eller 3. pkt., ikke deltager i behandlingen, medregnes de pågældende

bestyrelsesmedlemmer ikke, når det til en beslutning kræves, at et bestemt

antal af medlemmerne eller en bestemt del af bestyrelsen er til stede.

3. I § 28, stk. 1, ændres »udarbejdes« til:

»udarbejder bestyrelsen og direktionen i overensstemmelse med

lovgivningens og vedtægternes regler herom«.

4. I § 28, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 2, §§ 3-10, kapitlerne

2-8« til: »§ 2, stk. 3, §§ 3-9, kapitlerne 2-8 a«.

§ 28. For hvert regnskabsår udarbejdes et årsregnskab bestående af balance

(status), resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes endvidere årsberetning

og i moderfonde et koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Bestemmelserne i §1, stk. 2, § 2, stk. 2, §§ 3-10, kapitlerne 2-8

samt § 63 i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.

(årsregnskabsloven) finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fonde

med de fravigelser og tilpasninger, der følger af fondes særlige forhold.

Stk. 3. Udøver en fond aktiviteter, der efter deres karakter eller formål

adskiller sig væsentligt fra fondens erhvervsmæssige virksomhed,

1) skal indtægter og udgifter samt aktiver og passiver vedrørende sådannne

aktiviteter, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde årsregnskabslovens

§ 4, stk. 2, optages særskilt i årsregnskabet under særlige hovedposter med

passende benævnelser og med forklaring i noterne af posternes særlige

karakter,

2) kan finansielle anlægsaktiver vedrørende sådanne aktiviteter

værdiansættes anderledes end foreskrevet i årsregnskabslovens §§ 26-29. Disse

posters særlige karakter skal forklares i noterne. Fravigelsen skal behørigt

begrundes i noterne, der tillige skal angive fravigelsernes indvirkning på

fondens aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat.

Stk. 4. Moderfonde, der ikke er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og

som ej heller, bortset fra konvertible gældsbreve, yder lån til eller stiller

sikkerhed for dattervirksomheder, kan, når forholdene taler derfor, udarbejde

koncernregnskabet som et sammendrag af dattervirksomhedernes regnskaber. I så

fald skal der i årsberetningen gives oplysning om anvendelse af denne

fremgangsmåde med angivelse af moderfondens og dattervirksomhedernes samlede

årsresultat og af deres samlede egenkapital eller samlede tab opgjort efter

reglerne i kapitel 8 i årsregnskabsloven. De nævnte angivelser kan udelades,

hvis kapitalinteresserne værdiansættes i moderfondens årsregnskab i medfør af

nævnte lovs § 40.

Stk. 5. Er en fond ved en vedtægtsbestemmelse tilknyttet en

erhvervsdrivende virksomhed eller en anden fond, skal der redegøres herfor i

fondens årsregnskab eller i årsberetningen.

Stk. 6. Industriministeren kan foreskrive særlige skemaer, som fonde skal

benytte ved opstilling af årsregnskabet. Industriministeren kan endvidere

fastsætte regler om, hvorledes de af stk. 3 omfattede undtagelser skal

specificeres og indgå i årsregnskabet.

5. § 29, stk. 4-6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 4.

§ 29. En erhvervsdrivende fonds årsregnskab og koncernregnskab skal

undergives revision af en eller flere revisorer udpeget af bestyrelsen eller

i henhold til vedtægten.

Stk. 2. Er der ingen revisor i fonden, udpeger fondsmyndigheden en

revisor.

Stk. 3. Revisor skal være myndig. Revisor skal have bopæl her i landet,

medmindre fondsmyndigheden undtager fra dette krav eller kravet strider mod

internationale forpligtelser eller mod bestemmelser fastsat af

industriministeren.

Stk. 4. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller

registreret revisor.

Stk. 5.Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen

overdrages, opfylde de i §§ 29 og 31 foreskrevne betingelser.

Stk. 6. Vælges flere revisorer, kan en valgt revisors personale eller

medinteressenter ikke vælges som medrevisor. Vælges et revisionsselskab til

revisor, kan ingen i revisionsselskabet ansat person vælges som medrevisor.

Stk. 7. Lovens bestemmelser om revisorer finder tilsvarende anvendelse på

revisorsuppleanter.

6. §§ 30, 31, 33, 35, 36 og 38 ophæves.

§ 30. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på

regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle

koncernregnskab. Revisor skal endvidere i revisionspåtegningen udtale sig om,

hvorvidt årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab er udarbejdet i

overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav til

regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab skal, forsynet med

revisionspåtegning, være bestyrelsen i hænde senest to uger, før

årsregnskabet tilsendes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 31. Til revisor må ikke udpeges eller vælges:

1) medlemmer af fondens eller dens dattervirksomheders direktion,

bestyrelse eller repræsentantskab,

2) personer, som står i afhængighedsforhold til fonden, til en

dattervirksomhed, til medlemmer af fondens bestyrelse eller direktion eller

til funktionærer, som har til opgave at sørge for eller kontrollere

bogføringen eller forvaltningen af midlerne,

3) personer, der er knyttet til fondens eller til en dattervirksomheds

bestyrelse, direktion eller de i nr. 2 nævnte funktionærer ved ægteskab, fast

samlivsforhold eller slægtskab eller svogerskab i ret op- eller nedstigende

linie eller i sidelinien så nært som søskende.

§ 33. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage de

undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de

oplysninger og den bistand, der er nødvendig for udførelse af hvervet. En

dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende forpligtelse over

for fondens revisor.

§ 35 Revisor skal gøre anmærkning i revisionspåtegningen og give

nødvendige supplerende oplysninger, hvis årsregnskabet, årsberetningen eller

koncernregnskabet ikke indeholder de oplysninger om fondens, henholdsvis

koncernens, aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat eller andre

oplysninger, som skal gives, eller hvis årsberetningen er i strid med

årsregnskabet eller koncernregnskabet.

Stk. 2. Har revisor ved sin revision fundet, at der foreligger forhold,

som kan medføre ansvar for bestyrelsesmedlemmer eller direktører, eller

savner revisor fornødne oplysninger om en dattervirksomheds forhold, skal

dette oplyses i revisionspåtegningen.

Stk. 3. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som

revisor anser det for rigtigt at lade komme til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.

§ 36. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol,

hvori revisor skal anføre, hvilke revisionsarbejder der er udført, samt

eventuelle mangler vedrørende fondens bogholderi og regnskabsforhold.

Protokollen forelægges ved alle bestyrelsesmøder, og enhver protokoltilførsel

underskrives af samtlige bestyrelesmedlemmer.

§ 38. En revisor, der fratræder sit hverv, er berettiget til at meddele

den revisor, der træder i stedet, grunden til sin fratræden.

7. § 34 affattes således:

» § 34. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af fondens

regnskabsmateriale og fondens forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de

krav vedrørende revisionen, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller

fondsmyndigheden stiller.

Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som

revisor anser det for rigtigt at lade komme til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.«

§ 34. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god

revisionsskik og herunder foretage en kritisk genemgang af fondens

regnskabsmateriale og dens forhold i øvrigt. Revisor skal herunder efterkomme

de krav vedrørende revisionen, som måtte blive stillet af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen eller fondsmyndigheden.

Stk. 2. Revisor skal tillige revidere koncernregnskabet og

koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige forhold.

8. I § 39 tilføjes efter »kapitel 6«: »og i

årsregnskabsloven«.

§ 39. For fonde, der er undergivet statslig eller kommunal revision,

finder reglerne om revision i kapitel 6 ikke anvendelse.

9. I § 59, stk. 2, ændres »§ 33« til: »§ 61 h i

årsregnskabsloven«.

§ 59. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at der skal foretages

granskning af nærmere angivne forhold vedrørende en erhvervsdrivende fond,

dens forvaltning eller regnskaber. Styrelsen udpeger en eller flere

granskningsmænd. Udgifterne til granskning udredes foreløbig af styrelsen,

men afholdes af fonden.

Stk. 2. Reglen i § 33 finder anvendelse.

Stk. 3. Granskningsmændene skal afgive en skriftlig beretning til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen fastsætter deres vederlag.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sender genpart af beretningen til

fondsmyndigheden, industriministeren og justitsministeren.

10. I § 61, stk. 1, ændres »§ 38« til: »§ 37«.

§ 61. Dokumenter, der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er

offentligt tilgængelige. Oplysninger, der meddeles Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen efter § 38 og § 57, stk. 3, samt beretninger efter § 59 er

dog kun offentligt tilgængelige i det omfang, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

bestemmer det.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte bestemmelser om, at oplysninger,

der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og som ikke angår fondens

erhvervsvirksomhed, ikke er offentligt tilgængelige.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at oplysninger,

der beror i fondsregistret, og som ikke angår fondens erhvervsvirksomhed,

ikke er offentligt tilgængelige.

11. I § 63, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 67« til: »§

65«.

§ 63. Er strengere straf ikke forskyldt efter anden lovgivning, straffes

overtrædelse af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser og

årsregnskaber m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde

straffes bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer og granskningsmænd eller

suppleanter for disse, dersom de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af

deres hverv har fået kundskab om.

Stk. 2. Med bøde straffes forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af:

1) § 23, § 25, stk. 3, og § 67, stk. 1,

2) de i § 28, stk. 2, nævnte bestemmelser i lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v., i det omfang en sådan overtrædelse kan

straffes efter nævnte lovs § 67.

Stk. 3. Med bøde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 19, stk.

1, § 21, stk. 3, og § 43.

Stk. 4. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 5

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15.

august 1985 som senest ændret ved § 1 i lov nr. 853 af 23. december 1987,

foretages følgende ændring:

§ 48 a, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»For de således omfattede selskaber finder lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, ikke

anvendelse.«

48 a. Et aktieselskab eller anpartsselskab anses som datterselskab af et

pengeinstitut, såfremt dette ejer en så stor del af aktierne eller

anparterne, at de repræsenterer flertallet af stemmerne. Som datterselskab

anses ligeledes et selskab, hvor et pengeinstitut i forening med et eller

flere datterselskaber, flere datterselskaber tilsammen eller et enkelt

datterselskab ejer så mange aktier eller anparter som nævnt i 1. pkt.

Stk. 2. Hvis forholdet mellem et pengeinstitut og et aktieselskab eller

anpartsselskab er som anført i stk. 1, finder §§ 21, 23, 24, 25, 27 og 28

også anvendelse for koncernen. Moderselskabets bestyrelse og direktion påser

overholdelsen af disse bestemmelser.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 7 om regnskab og revision samt § 50

finder anvendelse for såvel koncernen som de enkelte koncernselskaber. For de

således omfattede selskaber finder lov om visse selskabers aflæggelse af

årsregnskab m.v. ikke anvendelse.

Stk. 4. Tilsynet kan bestemme, at stk. 2 og 3 finder anvendelse i andre

tilfælde, hvor pengeinstitutter alene eller i fællesskab en sådan tilknytning

til et selskab gennem aktie- henholdsvis anpartsbesiddelse, at de må anses

for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Stk. 5. Her i landet registrerede datterselskaber, der ikke er banker,

jfr. stk. 1, må ikke fra offentligheden modtage indlån eller andre midler,

der skal tilbagebetales. Tilsvarende gælder for her i landet registrerede

selskaber, der ikke er banker, og som er ligestillet med datterselskaber

efter stk. 4.

Stk. 6. Tilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 2, 3 og 5.

§ 6

I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 25.

januar 1985, som ændret ved § 9 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages

følgende ændringer:

1. § 12 affattes således:

» § 12. En statsautoriseret revisors påtegning på et regnskab

anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet

er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af

bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,

rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og

eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

revisors påtegninger på regnskaber.«

§ 12. En statsautoriseret revisors underskrift på et regnskab anses,

medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er

revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af

bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,

rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens krav til

regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. En erklæring, der afgives af et revisionsselskab, skal

underskrives af en eller flere af de statsautoriserede revisorer, som er

knyttet til selskabet.

2. § 18 affattes således:

» § 18. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et

revisornævn, bestående af en dommer som formand samt 7 medlemmer. 2 skal være

statsautoriserede revisorer, 1 være registreret revisor, 1 have

nationaløkonomisk uddannelse og 1 den juridiske uddannelse, 1 have indsigt i

pengeinstitutters og 1 i investorers forhold.«

§ 18. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et revisornævn, bestående

af en dommer som formand samt 5 andre medlemmer, hvoraf 2 skal være

statsautoriserede revisorer, 1 skal være registreret revisor og 2 skal have

henholdsvis nationaløkonomisk uddannelse og den juridiske uddannelse.

§ 7

I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 25.

januar 1985, som ændret ved § 10 i lov nr. 851 af 23. december 1987,

foretages følgende ændringer:

1. § 6 affattes således:

» § 6. En registreret revisors påtegning på et regnskab anses,

medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er

revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af

bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,

rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og

eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

revisors påtegninger på regnskaber.«

§6. En registreret revisors underskrift på et regnskab anses, medmindre

andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er revideret af

den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og

opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og

forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens krav til

regnskabsaflæggelsen.

2. Efter § 12 indsættes:

» § 12 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1.

januar 1990 tillade, at revisorer optages i Revisorregistret, såfremt

1) de drev selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv ved ikrafttræden

af lov om registrerede revisorer den 1. november 1970,

2) de har drevet selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv uafbrudt

siden 1. juli 1982 og ialt i mindst 10 år,

3) de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1-4 og 7, jf. stk. 3, og

4) det i øvrigt må antages, at de har de fornødne kvalifikationer til på

forsvarlig måde at kunne drive selvstændig virksomhed som registreret

revisor.«

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, således at den finder

anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989 eller senere.

Stk. 2. En lovligt valgt revisor i et anpartsselskab kan, selv om

vedkommende hverken er statsautoriseret eller registreret, vedblive at være

selskabets revisor indtil den 1. januar 1990 og kan indtil dette tidspunkt

afgive udtalelse om stiftelsesdokumenter og revidere en evt. åbningsbalance

efter reglerne i § 5 b i lov om anpartsselskaber.

Stk. 3. Hvis et anpartsselskabs revisor ikke er statsautoriseret eller

registreret, jf. stk. 2, og ikke har den indsigt og erfaring med hensyn til

regnskabsvæsen og økonomiske forhold, som under hensyn til arten og omfanget

af selskabets virksomhed er nødvendig for hvervets udførelse, kan Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen fratage revisor hvervet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

foranlediger i så fald en ny revisor udnævnt, og § 61 f i årsregnskabsloven

finder da tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I lov nr. 283 af 9. juni 1982 ophæves § 2, stk. 3.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1983.

Stk. 2. Dog træder § 1, nr. 43, 54-55, 69, 78 og 81, i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og nr. 31 den 1. januar 1985.

Stk. 3. Endvidere træder § 1, nr. 44, i kraft den 1. januar 1988, og en på

dette tidspunkt lovligt valgt revisor kan vedblive at være selskabets

revisor. Revisorer, der efter 1. pkt. kan vælges som selskabets revisor, kan

afgive udtalelse om stiftelsesdokumentet og revidere en eventuel

åbningsbalance efter § 1, nr. 6. Hvis selskabets revisor ikke er

statsautoriseret eller registreret og ikke har den indsigt og erfaring med

hensyn til regnskabsvæsen og økonomiske forhold, som under hensyn til arten

og omfanget af selskabets virksomhed er nødvendig for hvervets udførelse, kan

fra lovens ikrafttræden, jfr. stk. 1, overegistrator dog fratage revisor

hvervet. Overregistrator foranlediger i så fald en ny revisor udnævnt, og i §

68 i lov om anpartsselskaber finder da tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. § 1, nr. 2-8, finder ikke anvendelse, når stiftelsesdokumentet er

underskrevet inden ikrafttrædelsen af denne lov. § 1, nr. 22 og 23, finder

ikke anvendelse på kapitalforhøjelser, om hvilke der er truffet beslutning

før denne lovs ikrafttrædelse.

§ 9

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Efter 2. behandlingen den 13. december 1988

§ 1

I lov nr. 284 af 10. juni 1981 om visse selskabers aflæggelse af

årsregnskab m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 851 af 23. december 1987,

foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Denne lov finder anvendelse på aktieselskaber,

kommanditaktieselskaber og anpartsselskaber. Loven finder ikke anvendelse på

pengeinstitutter, forsikringsaktieselskaber, børsmæglerselskaber og

selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Dog finder

kapitel 8 a anvendelse på pengeinstitutter, børsmæglerselskaber og selskaber,

der omfattes af lov om visse kreditinstitutter.«

2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »udarbejdes« til:

»udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens

og vedtægternes regler herom«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Udarbejdelsen skal ske således, at årsregnskabet m.v. kan

fremlægges med revisionspåtegning senest 8 dage før den ordinære

generalforsamling.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. § 56, stk. 1, affattes således:

»Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for

udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis

årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis

der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives

oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives

hver for sig om muligt med beløbsangivelse.«

5. Som nyt kapitel efter kapitel 8 indsættes:

»Kapitel 8 a

Revision

§ 61 a. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i

overensstemmelse med vedtægterne. Revisorer vælges enten for et bestemt

åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for

disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at

udpege yderligere en eller flere revisorer.

Stk. 2. Når aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, eller

anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling,

hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen

opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en revisor til sammen

med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og

med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen at rette

henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen fremsættes

af enhver selskabsdeltager. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages

bemærkning i registeret og ske bekendtgørelse i Statstidende. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.

§ 61 b. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl

her i landet, jf. dog aktieselskabslovens § 176, stk. 1, og

anpartsselskabslovens § 134, stk. 1.

Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller

registreret revisor.

Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen

overdrages, opfylde lovens betingelser.

Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision af årsregnskaber for

virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven, samt om inhabilitet for

revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller

registrerede.

Stk. 5. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at

foretage lovpligtig revision af årsregnskaber for de registrerede revisorer,

der optages i Revisorregistret efter den 1. januar 1990.

§ 61 c. I aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for

offentlig kursnotering, skal der vælges to revisorer, hvoraf den ene skal

være statsautoriseret.

Stk. 2. I andre aktieselskaber kan aktionærer, der ejer 1/10 af

aktiekapitalen, samt i anpartsselskaber anpartshavere, der ejer 1/4 af

indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor,

kræve, at der vælges en statsautoriseret revisor.

§ 61 d. Til revisor i en dattervirksomhed bør så vidt muligt vælges mindst

en af moderselskabets revisorer.

Stk. 2. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på

grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.

Stk. 3. Virksomheder inden for samme koncern må ikke yde lån til eller

stille sikkerhed for revisor.

§ 61 e. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære

generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for

hvilket revisor er valgt. Hvis revisor er valgt for ubestemt tid, ophører

revisors hverv, når en anden revisor er valgt i dennes sted. Ophører revisors

hverv, skal revisor straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om

fratrædelsestidspunktet.

Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved

beslutning af den, der har valgt vedkommende.

Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller

opfylder denne ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der

ingen suppleant til at indtræde i dennes sted, påhviler det bestyrelsen

snarest at foranledige valg af ny revisor.

§ 61 f. Er der ingen revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke

kravene i § 61 b, stk. 1 og 2, § 61 c, stk. 1, § 61 d, stk. 2, samt i § 13,

stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om

registrerede revisorer eller de regler, der i vedtægterne er fastsat herom,

skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom

fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager.

Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en

statsautoriseret revisor i henhold til § 61 c, stk. 2, skal Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af

en selskabsdeltager. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter

generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden,

indtil ny revisor er valgt på foreskreven måde.

§ 61 g. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god

revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets

regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.

Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere

koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige

forhold.

Stk. 3. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som

generalforsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod

selskabets vedtægter eller god revisionsskik.

§ 61 h. Bestyrelse og direktion skal give revisor de oplysninger, som må

anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et

moderselskab, koncernen.

Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage

de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får

de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen

af sit hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende

forpligtelser over for moderselskabets revisor.

§ 61 i. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på

regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle

koncernregnskab.

§ 61 j. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol,

der forelægges i ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel

underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 61 k. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen.

Revisor skal være til stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en

direktør eller en selskabsdeltager anmoder herom.

Stk. 2. Endvidere har revisor ret til at deltage i bestyrelsesmøder under

behandlingen af regnskaber m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har pligt

til at deltage, såfremt blot eet medlem af bestyrelsen anmoder derom.

§ 61 l. Revisor og dennes medarbejdere må ikke give oplysninger om

selskabets forhold til enkelte selskabsdeltagere eller til

uvedkommende.«

6. I § 62, stk. 1, 1. pkt., udgår »og den eventuelle

revisionsberetning«.

7. § 65 affattes således:

»§ 65. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, stk. 1, §§

3-9, jf. kapitel 2, §§ 17-20, §§ 22-24, §§ 26-37, § 39, §§ 41-54, §§ 56-59, §

61, § 61 d, stk. 3, § 61 e, stk. 1, 3. pkt., § 61 h, stk. 1, § 61 l, § 62,

stk. 1-3, og § 63 straffes med bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid

med § 61 d, stk. 3, straffes med bøde.«

8. Overalt i loven ændres »arbejdstagere« til:

»medarbejdere«.

§ 2

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 18. juli 1988,

foretages følgende ændringer:

1. I § 6 b, stk. 2, ændres »§ 83, stk. 1, § 85 og § 94«

til: »§ 61 b, stk. 1, § 61 d, stk. 2 og 3, og § 61 l i lov om visse

selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), § 13, stk. 1,

i lov om statsautoriserede revisorer samt § 7, stk. 1, i lov om registrerede

revisorer«.

2. I § 9, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 5«:

»stk. 1,».

3. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og

granskning« til: »Granskning«.

4. §§ 82-94 ophæves.

5. I § 95, stk. 3, ændres »§§ 83, stk. 1, 85, 89, 93 og

94« til: »§§ 61 b, stk. 1, 61 d, 61 h, 61 k, stk. 1, og 61 1 i

årsregnskabsloven, §§ 13, stk. 1, og 17, stk. 2, i lov om statsautoriserede

revisorer samt §§ 7, stk. 1, og 10, stk. 2, i lov om registrerede

revisorer«.

6. I § 121, stk. 3, ændres »lovens regler om revision og

generalforsamlinger« til: »denne lov og årsregnskabslovens regler

om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers

indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

7. I § 122, stk. 1, ændres »status« til:

»balance«.

8. I § 161, stk. 1, udgår »§ 85, stk. 3, § 94«.

9. I § 161, stk. 2, udgår »§ 85, stk. 3, og«.

10. I § 168, stk. 4, ændres »§ 83, stk. 1, og § 84, stk.

1,» til: »§ 61 b, stk. 1, og § 61 c, stk. 1, i

årsregnskabsloven«.

11. I § 173, stk. 2, ændres »tegningsret og revision«

til: »og tegningsret, samt lovgivningens bestemmelser om revision«.

12. I § 174 ændres »reglerne« til: »reglen«, og

»og 5« udgår.

13. § 176, stk. 1, affattes således:

»De krav om bopæl her i riget, der er fastsat i § 3, stk. 2, § 6 b,

stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, jf. § 59, stk. 4, og § 121, stk. 1, 2. pkt., §

149, stk. 1, samt § 61 b, stk. 1, jf. stk. 3, i årsregnskabsloven, anvendes

ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller

ved bestemmelser fastsat af industriministeren.«

§ 3

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 18. juli 1988,

foretages følgende ændringer:

1. I § 5 b, stk. 3, ændres »§ 66 og § 75« til: »§ 61

d og § 61 l i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.

(årsregnskabsloven), § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer samt

§ 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer«.

2. I overskriften til kapitel 11 ændres »Revision og

granskning« til: »Granskning«.

3. §§ 63-75 ophæves.

4. I § 91, stk. 1, ændres »status« til:

»balance«.

5. I § 131, stk. 1, udgår »§ 66, stk. 3, § 75«.

6. I § 131, stk. 2, udgår »§ 66, stk. 3, og«.

7. § 134, stk. 1, affattes således:

»De krav om bopæl her i riget, som er fastsat i § 3, stk. 2, § 34,

stk. 2, jf. § 90, stk. 1, 2. pkt., og § 119, stk. 1, samt i § 61 b, stk. 1,

jf. stk. 3, i årsregnskabsloven anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat

i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af

industriministeren.«

§ 4

I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 27.

september 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, nr. 5, udgår »ved oprettelsen«.

2. I § 22 ændres »arbejdstageres« til:

»medarbejderes« og »arbejdstagerne« til:

»medarbejderne«.

3. I § 28, stk. 1, ændres »udarbejdes« til:

»udarbejder bestyrelsen og direktionen i overensstemmelse med

lovgivningens og vedtægternes regler herom«.

4. I § 28, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 2, §§ 3-10, kapitlerne

2-8« til: »§ 2, stk. 3, §§ 3-9, kapitlerne 2-8 a«.

5. § 29, stk. 4-6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 4.

6. §§ 30, 31, 33, 35, 36 og 38 ophæves.

7. § 34 affattes således:

» § 34. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af fondens

regnskabsmateriale og fondens forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de

krav vedrørende revisionen, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller

fondsmyndigheden stiller.

Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som

revisor anser det for rigtigt at lade komme til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens eller fondsmyndighedens kundskab.«

8. I § 39 tilføjes efter »kapitel 6«: »og i

årsregnskabsloven«.

9. I § 59, stk. 2, ændres »§ 33« til: »§ 61 h i

årsregnskabsloven«.

10. I § 61, stk. 1, ændres »§ 38« til: »§ 37«.

11. I § 63, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 67« til: »§

65«.

§ 5

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15.

august 1985, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 853 af 23. december 1987,

foretages følgende ændring:

§ 48 a, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»For de således omfattede selskaber finder lov om visse selskabers

aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, ikke

anvendelse.«

§ 6

I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 25.

januar 1985, som ændret ved § 9 i lov nr. 851 af 23. december 1987, foretages

følgende ændringer:

1. § 12 affattes således:

» § 12. En statsautoriseret revisors påtegning på et regnskab

anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet

er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af

bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,

rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og

eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

revisors påtegninger på regnskaber.«

2. § 18 affattes således:

» § 18. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et

revisornævn bestående af en dommer som formand samt 7 medlemmer. 2 skal være

statsautoriserede revisorer, 1 være registreret revisor, 1 have

nationaløkonomisk uddannelse og 1 den juridiske uddannelse, 1 have indsigt i

pengeinstitutters og 1 i investorers forhold.«

3. § 19, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Nævnets behandling af sager angående statsautoriserede

revisorers virksomhed sker efter begæring af skatteministeren, Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen eller Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.«

§ 7

I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 25.

januar 1985, som ændret ved § 10 i lov nr. 851 af 23. december 1987,

foretages følgende ændringer:

1. § 6 affattes således:

» § 6. En registreret revisors påtegning på et regnskab anses,

medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet er

revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af

bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,

rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og

eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om

revisors påtegninger på regnskaber.«

2. § 11, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Nævnets behandling af sager angående registrerede revisorers

virksomhed sker efter begæring af skatteministeren, Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen eller Foreningen af Registrerede Revisorer.«

3. Efter § 12 indsættes som ny paragraf:

»§ 12 a. Erhvers- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1. januar 1990

tillade, at revisorer, der drev selvstændig revisorvirksomhed som

hovederhverv den 1. november 1970, optages i Revisorregistret, såfremt

1) de har drevet selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv i alt i

mindst 10 år og uafbrudt siden 1. juli 1982,

2) de opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1-4 og 7, jf. stk. 3, og

3) det i øvrigt må antages, at de har de fornødne kvalifikationer til på

forsvarlig måde at kunne drive selvstændig virksomhed som registreret

revisor.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indtil den 1. januar 1990

tillade, at revisorer, der ikke er omfattet af stk. 1, optages i

Revisorregistret, såfremt de har bestået eksaminer og prøver, som er godkendt

i medfør af § 1, stk. 2, nr. 5, og de opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1,

2 og 3.«

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, således at den finder

anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989 eller senere.

Stk. 2. En lovligt valgt revisor i et anpartsselskab kan, selv om

vedkommende hverken er statsautoriseret eller registreret, vedblive at være

selskabets revisor indtil den 1. januar 1990 og kan indtil dette tidspunkt

afgive udtalelse om stiftelsesdokumenter og revidere en eventuel

åbningsbalance efter reglerne i § 5 b i lov om anpartsselskaber.

Stk. 3. Hvis et anpartsselskabs revisor ikke er statsautoriseret eller

registreret, jf. stk. 2, og ikke har den indsigt og erfaring med hensyn til

regnskabsvæsen og økonomiske forhold, som under hensyn til arten og omfanget

af selskabets virksomhed er nødvendig for hvervets udførelse, kan Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen fratage revisor hvervet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

foranlediger i så fald en ny revisor udnævnt, og § 61 f i årsregnskabsloven

finder da tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I lov nr. 283 af 9. juni 1982 om ændring af lov om

anpartsselskaber ophæves § 2, stk. 3.

§ 9

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes

særlige forhold tilsiger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter