Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 20 FORSLAG TIL LOV OM KORT- OG MATRIKELSTYRELSEN

1988/1 LSF 20Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1. Kort- og Matrikelstyrelsen er central myndighed for opmåling og

kortlægning samt for matrikel- og landinspektørvæsenet.

§ 2. Kort- og Matrikelstyrelsen skal

1) varetage den geodætiske opmåling og den topografiske kortlægning af

Danmark, herunder Færøerne og Grønland, samt kortlægning af farvandene

heromkring,

2) forestå matrikel- og landinspektørvæsenet i overensstemmelse med

lovgivningen herom,

3) varetage den seismiske tjeneste i Danmark, herunder Færøerne og

Grønland,

4) udføre forsknings- og udviklingsarbejder inden for geodæsi og

seismologi og, når det er hensigtsmæssigt af hensyn til styrelsens

virksomhed, inden for øvrige fagområder.

Stk. 2. Boligministeren kan pålægge Kort- og Matrikelstyrelsen at varetage

andre opmålings-, kortlægnings- og registreringsopgaver end de i stk. 1

nævnte.

§ 3. Kort- og Matrikelstyrelsen varetager efter boligministerens

bestemmelse herom koordinationen af offentlig opmåling og kortlægning og af

anden offentlig registrering af stedbestemte oplysninger i Danmark.

Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan efter forhandling med berørte

offentlige myndigheder og private organisationer fastlægge standarder og

normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og kortlægning og af anden

offentlig registrering af stedbestemte oplysninger.

Stk. 3. Offentlige myndigheder og institutioner samt koncessionerede

selskaber skal efter anmodning give Kort- og Matrikelstyrelsen oplysning om

igangværende og påtænkte aktiviteter inden for de arbejdsopgaver, som er

nævnt i stk. 2.

§ 4. Kort- og Matrikelstyrelsen har eneret til fremstilling af søkort og

kan gennemføre søopmåling til brug for søkortproduktionen i danske farvande,

herunder farvandene ved Færøerne og Grønland.

Læs alt

Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan efter udtalelse fra

Forsvarsministeriet bemyndige andre til på styrelsens vegne at gennemføre

søopmåling med henblik på fremstilling af søkort.

§ 5. Boligministeren beslutter, hvilke af Kort- og Matrikelstyrelsens

produkter der kan udbydes til salg.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter regler om betaling for Kort- og

Matrikelstyrelsens produkter og ydelser.

§ 6. Personer, der af Kort- og Matrikelstyrelsen er bemyndiget hertil, har

til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til enhver

ejendom og lokalitet for at udføre opgaver efter loven.

§ 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for Kort- og

Matrikelstyrelsens organisation og virksomhedens udøvelse.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Stk. 2. Lovens § 3 gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig

anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige færøske forhold

tilsiger.

Stk. 3. Lov nr. 82 af 31. marts 1928 om Geodætisk Institut ophæves.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Kort- og Matrikelstyrelsen er central myndighed for opmåling og

kortlægning samt for matrikel- og landinspektørvæsenet.

§ 2. Kort- og Matrikelstyrelsen skal

1) varetage den geodætiske opmåling og den topografiske kortlægning af

Danmark, herunder Færøerne og Grønland, samt kortlægning af farvandene her

omkring,

2) forestå matrikel- og landinspektørvæsenet i overensstemmelse med

lovgivningen herom,

3) varetage den seismiske tjeneste i Danmark, herunder Færøerne og

Grønland,

4) udføre forsknings- og udviklingsarbejder inden for geodæsi og

seismologi og, når det er hensigtsmæssigt af hensyn til styrelsens

virksomhed, indenfor øvrige fagområder.

Stk. 2. Boligministeren kan pålægge Kort- og Matrikelstyrelsen at varetage

andre opmålings-, kortlægnings- og registreringsopgaver end de i stk. 1

nævnte.

§ 3. Kort- og Matrikelstyrelsen varetager efter boligministerens

bestemmelse herom koordinationen af offentlig opmåling og kortlægning og af

anden offentlig registrering af stedbestemte oplysninger i Danmark.

Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan efter forhandling med berørte

offentlige myndigheder og private organisationer fastlægge standarder og

normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og kortlægning og af anden

offentlig registrering af stedbestemte oplysninger.

Stk. 3. Offentlige myndigheder og institutioner samt koncessionerede

selskaber skal efter anmodning give Kort- og Matrikelstyrelsen oplysning om

igangværende og påtænkte aktiviteter inden for de arbejdsopgaver, som er

nævnt i stk. 2.

§ 4. Kort- og Matrikelstyrelsen har eneret til fremstilling af søkort og

kan gennemføre søopmåling til brug for søkortproduktionen i danske farvande,

herunder farvandene ved Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan efter udtalelse fra

Forsvarsministeriet bemyndige andre til på styrelsens vegne at gennemføre

søopmåling med henblik på fremstilling af søkort.

§ 5. Boligministeren beslutter, hvilke af Kort- og Matrikelstyrelsens

produkter der kan udbydes til salg.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter regler om betaling for Kort- og

Matrikelstyrelsens produkter og ydelser.

§ 6. Personer, der af Kort- og Matrikelstyrelsen er bemyndiget hertil, har

til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til enhver

ejendom og lokalitet for at udføre opgaver efter loven.

§ 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for Kort- og

Matrikelstyrelsens organisation og virksomhedens udøvelse.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Stk. 2. Lovens § 3 gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig

anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige færøske forhold

tilsiger.

Stk. 3. Lov nr. 82 af 31. marts 1928 om Geodætisk Institut ophæves.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den 13. januar 1988 fremsattes forslag til lov om Kort- og

Matrikelstyrelsen. Efter 1. behandling blev lovforslaget henvist til

behandling i Boligudvalget, som afgav betænkning den 12. april 1988.

Lovforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet, inden regeringen udskrev

folketingsvalg.

Det nu genfremsatte forslag er identisk med det tidligere fremsatte

forslag, bortset fra ikrafttrædelsesdatoen, der er foreslået ændret til den

1. januar 1989.

Ved kongelig resolution af 10. september 1987 er det besluttet, at sager

vedrørende Matrikeldirektoratet med undtagelse af administrationen af

landbrugslovens kap. 1-4 og jordfordelingslovens § 9 overføres fra

Landbrugsministeriet til Boligministeriet, og at sager vedrørende Geodætisk

Institut og Søkortarkivet overføres fra Forsvarsministeriet til

Boligministeriet.

Beslutningen om overførslen er truffet på grundlag af indstilling fra

udvalget vedrørende den statslige kortproduktion, jf. betænkning nr. 1073 af

maj 1986. Udvalget var nedsat efter aftale mellem forsvarsministeren,

landbrugsministeren og finansministeren.

Hensigten med dette lovforslag er først og fremmest at styrke den

statslige indsats på det kortpolitiske område ved at sammenlægge de nævnte 3

virksomheder til en central statslig kortinstitution, »Kort- og

Matrikelstyrelsen«.

Etablering af en samlet institution for den primære statslige

kortproduktion vil styrke samordningen og ressourceanvendelsen vedrørende

offentlig opmåling og kortlægning og anden offentlig registrering af

stedbestemte oplysninger. En klar ressortmæssig placering for den offentlige

sektors kortpolitik er en forudsætning for en fremtidig samordning indenfor

området.

Sammenlægning af Geodætisk Institut med henholdsvis Matrikeldirektoratet

og Søkortarkivet har været overvejet ved flere tidligere lejligheder, uden at

der dengang kunne påvises væsentlige fordele ved sammenlægning. Den stærke

udvikling med hensyn til anvendelse af edb-teknologi i forbindelse med

opmåling, kortproduktion og registrering af oplysninger har imidlertid ført

til, at der nu ved sammenlægning af de 3 virksomheder kan opnås væsentlige

fordele for de tværgående samordningsbestræbelser på det samlede område

gennem en fælles anvendelse og udvikling af eksisterende og ny teknologi på

området.

Kort- og Matrikelstyrelsens opgaver vil falde indenfor 4 hovedområder:

Styrelsen skal videreføre de myndighedsopgaver, der ved den

kongelige resolution er overført til Boligministeriet. Styrelsen skal desuden

kunne pålægges andre myndighedsopgaver, der naturligt kan henføres til dens

virksomhedsområde (afsnit 2).

Sammenlægningen af de 3 statslige kortproducerende virksomheder sigter

dernæst på, at styrelsen skal fremme en effektiv og rationel statslig

virksomhed på kort- og geodataområdet. (Ved geodata forstås

informationer, der er stedbestemte og dermed har tilknyttet en geografisk

reference). Denne virksomhed skal baseres på delvis brugerfinansiering

(afsnit 3).

Desuden kan der ved oprettelsen af en samlet virksomhed ske en samordning

og udvikling af de statslige forsknings- og uddannelsesaktiviteter på

området (afsnit 4).

Endelig lægges der som nævnt stor vægt på, at Kort- og Matrikelstyrelsen

skal kunne virke samordnende og koordinerende for den samlede

produktion og anvendelse af kort- og geodataprodukter (afsnit 5).

2. Kort- og Matrikelstyrelsens myndighedsopgaver

Geodætisk Institut varetager i medfør af lov nr. 82 af 31. marts 1928 den

geodætiske forskning og opmåling, den topografiske kortlægning og den

seismiske tjeneste i Danmark, Færøerne og Grønland.

Den geodætiske opmåling består i etablering, vedligeholdelse og

dataregistrering vedrørende de geodætiske præcisionssystemer, herunder

tyngdefikspunkter, samt af landssystemerne for plan- og højdefikspunkter.

De geodætiske præcisionssystemer udgør de fundamentale net, som indgår i

de internationale opmålingssystemer og danner basis for de videnskabelige

arbejder.

Landssystemerne for plan- og højdefikspunkter udgør en fortætning af de

geodætiske præcisionssystemer og danner grundlag for etablering af de

matrikulære og tekniske opmålingssystemer, ligesom de anvendes af forsvaret

og som basis for kortlægning i små og store målforhold. Landssystemerne

fortættes efter behov af Geodætisk Institut, og alle etablerede fikspunkter

revideres regelmæssigt. Den yderligere fortætning af landssystemerne er

temabestemt og tilvejebringes af brugerne af de pågældende temaer. Således er

f.eks. størstedelen af MV-punkterne (Matrikelvæsenets punkter) etableret af

de praktiserende landinspektører i forbindelse med matrikulære opmålinger.

Der er i øjeblikket registreret knap 1/2 mio. fikspunkter i Geodætisk

Instituts, Matrikeldirektoratets og Søkortarkivets regi. Hertil kommer

imidlertid, at kommuner og ledningsejere gennem de senere år har etableret et

meget betydeligt antal punkter. I det omfang disse punkter registreres, udgør

de sammen med de ovennævnte landssystemer det geografiske referencenet.

Referencenettet kræver en løbende vedligeholdelse og udbygning dels på grund

af nettets fysiske nedslidning, dels på grund af de øgede krav, der stilles

til nettets sammenhæng og nøjagtighed.

Ved topografiske kort forstås grafisk beskrivelse af et landområdes

generelle topografi, normalt i målforhold 1:10 000 og mindre (f.eks. 1:25

000, 1:50 000 etc).

Geodætisk Institut har - baseret på topografiske opmålinger - fremstillet

topografiske grundkort og en række heraf afledte kortværker over Danmark,

Færøerne og Grønland.

Topografisk kortlægning er en stedsevarende opgave, idet den stadige

ændring af landets topografi medfører behov for hyppig ajourføring af

kortværkerne. Hertil kommer, at den teknologiske udvikling både afføder nye

krav til topografiske informationers præsentation og giver mulighed for at

imødekomme dem.

Geodætisk Institut har i sommeren 1987 opstillet en langtidsplan for

varetagelsen og modernisering af instituttets hidtidige opgaver i de kommende

ca. 15 år. Langtidsplanen omfatter bl.a. en udbygning og forbedring af det

landsdækkende edb-baserede grundkort bestående af plan-, højde- og

tyngdefikspunkter. Et sådant grundkort vil udgøre et meget væsentligt element

i koordineringen af den offentlige sektors kortproduktion. Varetagelsen af

disse opgaver skaber behov for betydelige investeringer, især i avanceret

edb-udstyr, i de kommende år.

Planen omfatter derudover iværksættelsen af en ny topografisk opmåling af

Danmark i begyndelsen af 1990'erne under anvendelse af den mest moderne

teknik, som muliggør indsamling, lagring, bearbejdning og præsentation af de

topografiske informationer på digital form samt etablering af en fuldstændig

og detaljeret topografisk grundkortdatabase.

Kort- og Matrikelstyrelsen viderefører denne langtidsplan.

Kort- og Matrikelstyrelsens opgaver i forbindelse med Færøernes og

Grønlands topografiske kortlægning vil omfatte videreførelse af de arbejder,

Geodætisk Institut har indledt for få år siden. Det drejer sig om

fremstilling af et topografisk grundkort over det hidtil ukortlagte

Nordgrønland samt en topografisk nyopmåling (den anden) og fremstilling af et

nyt grundkort over Færøerne. Det er i øvrigt hensigten, at styrelsens opgaver

på Færøerne og Grønland gennemføres som led i en kortpolitik, der udformes i

samarbejde med henholdsvis Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre.

Den seismiske tjeneste er siden 1928 varetaget af Geodætisk

Institut. Alle kulturlande - selv de, der ikke umiddelbart trues af

jordskælvskatastrofer - opretholder seismografstationer med henblik på at

tilvejebringe et så fuldstændigt materiale som muligt til brug for den

videnskabelige undersøgelse af jordskælv og udforskning af Jordens indre.

Den hidtidige virksomhed i Geodætisk Institut har omfattet driften af det

danske net af seismografstationer og af det nationale center for seismologi.

Driften omfatter såvel det daglige tilsyn med registreringerne som

bestemmelsen af de data, der kan uddrages om de enkelte jordskælv. Endvidere

indgår den regelmæssige udsendelse af disse data til forskellige centre, der

på grundlag af internationalt indsamlede data bestemmer tid og sted m.v. for

jordskælv. Gennem medlemskab af sådanne centre får Danmark adgang til et

stort datamateriale, som danner grundlag for det videre arbejde.

Den seismiske tjeneste yder offentlige myndigheder m.fl. bistand med

hensyn til jordskælvsrisiko. Tjenesten yder desuden Udenrigsministeriets

Nedrustningssekretariat bistand til forhandlinger om et seismologisk

samarbejde om påvisning af underjordiske kernesprængninger med henblik på

verifikation af prøvestopaftaler.

Den seismiske tjeneste indsamler og arkiverer oplysninger om jordskælv,

der er mærket i Danmark, Grønland og Færøerne.

Geodætisk Instituts hidtidige opgaver videreføres af Kort- og

Matrikelstyrelsen.

En del af Farvandsdirektoratets nautiske afdeling

(»Søkortarkivet«) varetager bl. a. opgaver vedrørende planlægning

af søopmåling og produktion af søkort over danske, færøske og

grønlandske farvande og udarbejder nautiske publikationer m.v.

Den løbende forbedring af opmålingsmetoder, naturlige ændringer i

havbunden, skibsfartens stigende krav til dybgang og de voksende miljø- og

erhvervsmæssige interesser vedrørende søterritoriet gør søopmåling og

-kortlægning til en løbende proces. I 1952 påbegyndtes en genopmåling af

indre danske farvande, som endnu ikke er fuldført.

En systematisk opmåling af grønlandske farvande er foretaget i området på

Grønlands vestkyst fra Disko til Kap Thorvaldsen ved Julianehåb. Opmålingen

omfattede såvel skærgård som kontinentalsokkelområdet. Det er planlagt at

fortsætte opmålingen langs Grønlands sydkyst og op langs østkysten af hensyn

til skibsfart og havbundsaktiviteter.

Færøske farvande er ikke systematisk opmålt af Søkortarkivet siden 1908,

men Landverkfrødingurin har i 1985 påbegyndt en systematisk opmåling af

fjorde.

Mængden af opmålingsdata har, på grund af den tekniske udvikling, i mange

år været stærkt stigende. Som følge heraf og på grund af generel forældelse

af kortindhold og overgang til internationale standarder er behovet for

omfattende revisioner og fornyelser af det danske søkortværk vokset.

Søkortarkivets hidtidige opgaver vedrørende planlægning af søopmåling og

produktion af søkort, udgivelse af nautiske publikationer m.v. videreføres af

Kort- og Matrikelstyrelsen. Den praktiske gennemførelse af søopmålingen

varetages som hovedregel af Forsvarsministeriet med personale og materiel fra

Søværnet.

De særlige forpligtelser som Geodætisk Institut og Søkortarkivet har haft

overfor forsvaret, vil blive videreført af Kort- og Matrikelstyrelsen på en

sådan måde, at styrelsen påtager sig at fremstille de produkter, som

forsvaret har brug for. Det er hensigten, at der som hidtil skal sikres

forsvaret indflydelse på de sikkerhedsmæssige forhold, så styrelsen får

mulighed for at producere klassificerede produkter. De nærmere krav til de

sikkerhedsmæssige aspekter vil indgå i en samarbejdsaftale mellem

Forsvarsministeriet og Boligministeriet. Det vil fremgå af aftalen, at

kontrollen/dispositionsretten over relevante dele af kort og kortproduktion

m.v. overføres til Forsvaret ved beredskabsforøgelse.

Matrikeldirektoratet har ansvar for matrikel - og

landinspektørvæsenet i Danmark i overensstemmelse med udstykningsloven

(lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977), landinspektørloven

(lovbekendtgørelse nr. 390 af 12. juli 1977) og udstykningsafgiftsloven

(lovbekendtgørelse nr. 122 af 25. marts 1977 som ændret ved lov nr. 842 af

18. december 1987).

Matrikeldirektoratets opgaver på området omfatter ikke Færøerne og

Grønland. Matrikelvæsenet på Færøerne er færøsk særanliggende, jf.

hjemmestyreloven.

Matrikelvæsenets organisation er fastlagt i udstykningsloven.

I Københavns og Frederiksberg kommuner er matrikelvæsenet kommunalt.

Matrikeldirektoratet har i henhold til udstykningsloven visse

samordningsbeføjelser overfor de 2 kommuner.

I Sønderjylland er matrikelvæsenet af historiske årsager organiseret som

et rent statsligt system, hvis stedlige kontorer udgør en del af

Matrikeldirektoratet. Det sønderjyske matrikelvæsens særlige organisation

påvirkes ikke ved etableringen af Kort- og Matrikelstyrelsen. Det matrikulære

basismateriale for Sønderjylland (målinger og kort) er på væsentlige punkter

anderledes end i det øvrige land.

I den øvrige del af landet er de matrikulære arbejdsopgaver delt mellem

praktiserende landinspektører og Matrikeldirektoratet. De praktiserende

landinspektørers eneret, ansvar og forpligtelser i forbindelse med udførelsen

af matrikulære arbejder er fastlagt i landinspektørloven og opretholdes efter

forslaget uændret.

Matrikeldirektoratet fører og vedligeholder matriklen, der består af

edb-ejendomsregister, kortværk i stort målforhold og måloplysninger m.v. De

oplysninger, der fremkommer i forbindelse med sager om udstykning og anden

forandring af ejendomsgrænser, herunder mål til fastlæggelse af skels

beliggenhed, udgør det nødvendige grundlag for vedligeholdelsen af matriklen.

Oplysninger om ejendomsforandringer videregives til ajourføring af tingbogen

og det fælleskommunale ejendomsstamregister (ESR).

Matrikeldirektoratets moderniseringsplan for matrikelkortværket, som er

godkendt af Folketinget ved aktstykke nr. 93 af 10. december 1985,

forudsætter en fremtidig udbygning af anvendelsesområdet for

matrikelregistret og matrikelkortene i et integreret samspil med andre

edb-registrerede oplysninger. For tiden udføres et forsøgsprojekt på Fyn med

udvikling af en produktionsmodel for digitale matrikelkort. Folketinget vil

få lejlighed til at vurdere forsøgsprojektets resultat, før der tages

stilling til, om kortmoderniseringsprojektet skal gennemføres i resten af

landet.

Det sønderjyske matrikelsystem gennemgår i disse år en omfattende

modernisering som led i Matrikeldirektoratets moderniseringsplan.

Matrikeldirektoratets opgaver videreføres af Kort- og Matrikelstyrelsen.

Kort- og Matrikelstyrelsen vil kunne pålægges andre

myndighedsopgaver, som naturligt knytter sig til de foran beskrevne

opgaver. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2.

På en lang række områder har de 3 hidtidige virksomheder haft

internationale relationer i form af kontakter, samarbejde og

forpligtelser af forskellig art.

Den geodætiske virksomhed har ifølge sin natur en meget stærk såvel

praktisk som videnskabelig international sammenhæng, som bl.a. formidles

gennem IAG (International Association for Geodesy) under IUGG (International

Union of Geodesy and Geophysics) og indenfor Norden gennem NKG (Nordiska

Kommissionen før Geodesi).

Den topografiske kortlægnings internationale relationer er først og

fremmest af bilateral og rent praktisk karakter, idet de omfatter aftaler om

informationsudveksling, om udnyttelse af materialer (ophavsret), om

overflyvning af grænseområder etc. - alt i forbindelse med fremstilling af

kort over dansk område, der støder op til - og omfatter dele af - udenlandsk

område. Der er især tale om relationer til Sverige og Vesttyskland, men i

denne forbindelse kan også nævnes samarbejde med Island, USA, Norge og Canada

i forbindelse med kortlægningsopgaver på Grønland (fotoflyvning m.v.).

Enkelte internationale organisationer er af afgørende betydning for den

topografisk/kartografiske virksomhed. Det drejer sig om NATO, der danner

ramme for et tæt samarbejde om land-, fly- og søkort, og som i realiteten har

medført en høj grad af standardisering af topografiske kort - også de civile,

samt om CERCO, der er et samarbejdsforum for officielle, kartografiske

producenter i Vesteuropa.

Af internationale faglige organisationer skal særlig nævnes ICA

(International Cartographic Association) og ISPRS (International Society of

Photogrammetry and Remote Sensing).

På det seismiske område tages der ved formuleringen af de enkelte

arbejdsopgaver stærkt hensyn til mulighederne for at kunne yde relevante

bidrag til de internationalt aktuelle udviklingsområder i seismologi.

Kontakten til den internationale seismologi, som bl.a. formidles gennem Den

danske Nationalkomite for IUGG, er derfor vigtig.

Søkortlægning af internationale farvande nødvendiggør tætte relationer til

nabolandenes hydrografiske institutioner om udveksling af informationer.

Gennem International Hydrographic Organization (IHO) og dennes regionale

kommissioner deltager Danmark i udviklingen af internationale standarder for

opmåling og søkort og medvirker i planlægning og produktion af internationale

kortserier i Nordsøen og Østersøen samt udvikling af elektroniske søkort.

På det matrikulære område er der især tale om et nært samarbejde med de

øvrige nordiske lande. Med hensyn til fotogrammetri, landmåling og

ejendomsregistrering m.v. danner den internationale organisation FIG

(Federation Internationale Des Geometres) ramme for et samarbejdsforum

vedrørende faglige aktiviteter indenfor landinspektørområdet. Danmark er

desuden medlem af OEEPE (Organisation Europeenne d'Etudes Photogrammeetriques

Experimentales) sammen med en række andre europæiske lande. I OEEPE udføres

fælles kontrollerede forsøgsmålinger med henblik på at udvikle og forbedre

metoder indenfor fotogrammetrisk opmåling og kortlægning.

3. Markeds- og servicevirksomhed

Kort- og Matrikelstyrelsen forventes organiseret som statsvirksomhed og

skal som sådan sideløbende med udførelsen af de pålagte myndighedsopgaver

fungere som en effektiv markeds- og servicevirksomhed. Styrelsen skal således

basere sin virksomhed på en så udstrakt grad af brugerbetaling som muligt. En

betydelig del af virksomhedens omkostninger til udførelsen af myndigheds-,

forsknings- og uddannelsesopgaver og andre grundlæggende samfundsmæssige

opgaver vil dog som hidtil skulle finansieres af staten gennem årlige

bevillinger på finansloven.

Det må være en målsætning for den nye virksomhed, at den gennem bedst

mulig koordinering og udbygning af sine aktiviteter skal kunne fungere som en

statslig servicevirksomhed til gavn for offentlige og private brugere.

Styrelsen må således aktivt opsøge offentlige og private brugere for at

orientere sig om deres ønsker og behov, og det må forudses, at der senere kan

blive behov for, at styrelsen gennem lokale konsulenter eller på anden måde

styrker kontakten til brugerne for derigennem bl.a. at realisere samordningen

på kort- og geodataområdet.

Kort- og Matrikelstyrelsen skal kunne levere oplysninger og produkter fra

et serviceorienteret edb-informationssystem, hvis grundlag er det

landsdækkende og stadig vedligeholdte referencenet.

De produkter, der først og fremmest skal kunne leveres, er de

landsdækkende produkter, der udgives løbende eller med stor kontinuitet. Der

tænkes her på referencenettet, de topografiske kortværker, søkortværket og

matrikelkortværket samt på det ortofotokortværk, der opbygges i forbindelse

med moderniseringen af matrikelkortværket. I fremtiden skal der også kunne

leveres temakortværker på digital form.

Desuden skal styrelsen fortsat kunne levere sådanne produkter til brug for

andre offentlige myndigheder, som er fastlagt ved lov, aftale eller pr.

kutyme. Sådanne produkter er f.eks. kort til vurderingsmyndighederne samt

meddelelser fra matrikelregistret til det fælleskommunale

ejendomsstamregister og tingbøgerne. Styrelsen skal også fortsat i matriklen

kunne registrere oplysninger for andre myndigheder, f.eks. om landbrugspligt,

fredskovspligt og kirkesognegrænser.

Eksisterende serviceopgaver i forhold til private skal opretholdes og

udbygges.

Endelig skal styrelsen i form af specialopgaver kunne påtage sig at

udvikle og levere særlige produkter på områder, hvor der er fri konkurrence.

Som eksempler på sådanne opgaver kan nævnes udførelse af tematisk

kortlægning, analyser ved kobling af egne og/eller andres registre med

geodata samt samarbejde om systemeksport.

Kort- og Matrikelstyrelsen skal som hidtil kunne yde rådgivning i

spørgsmål, der falder inden for styrelsens kompetence, således f.eks. til

forsvaret i kortspørgsmål og til Indenrigsministeriet vedrørende fastlæggelse

af landegrænsen mod Vesttyskland. Desuden skal styrelsen kunne give

konsulentbistand f.eks. til kommuner og ledningsejere vedrørende opmåling til

tekniske kort.

4. Forskning, udvikling og uddannelse

Gennemførelsen af forsknings- og udviklingsopgaver er vigtige

forudsætninger for fremstilling af det specielle fagområdes produkter. Det er

derfor vigtigt, at Kort- og Matrikelstyrelsen besidder den nødvendige viden,

erfaring og ekspertise inden for den række af discipliner, der indgår i

moderne kort- og geodataproduktion. Der bør af den grund i forbindelse med

den primære kortproduktion kunne udføres forsknings- og udviklingsarbejde og

gennemføres uddannelse.

Forskning på et højt internationalt niveau finder i dag hovedsagelig sted

indenfor geodæsi og seismologi og foregår for så vidt angår geodæsien i et

tæt samarbejde med den anvendte geodæsi. Dette samarbejde vil det i fremtiden

være naturligt at styrke, samtidig med at tilsvarende forskningsmiljøer

udvikles inden for andre fagområder af Kort- og Matrikelstyrelsens

arbejdsfelt, hvor det måtte være ønskeligt og relevant.

Forskningen i seismologi tager sit udgangspunkt i de registrerede

seismogrammer, men inddrager i øvrigt alle sider af seismologien.

Sammenlægningen vil styrke Kort- og Matrikelstyrelsens rolle som

forskningsinstitution, således at styrelsen kan påtage sig kvalificerede

opgaver inden for sit sagsomåde i nationalt og internationalt regi.

Ved formuleringen af de enkelte forskningsprojekter skal der tages hensyn

til mulighederne for på den ene side at kunne yde relevante bidrag til de

internationalt aktuelle forskningsområder og på den anden side at kunne

bidrage til en højere kvalitet af kortproduktionen.

Forskning og udvikling skal således dels være en selvstændig funktion med

det formål at frembringe og publicere nye forskningsresultater, dels være en

funktion, der medvirker til at udvikle og introducere nye instrumenter og

metoder, der igen kan føre til udvikling af nye produkter og rationalisering

af produkter og ressourceudnyttelse.

Det er hensigten fortsat at udøve disse aktiviteter i bedst muligt

samarbejde med andre, der udøver tilsvarende aktiviteter på universiteter,

højere læreanstalter og andre steder.

Uddannelse af topografer, søkorttegnere og matrikelteknikere sker gennem

de eksisterende etatsuddannelser i henholdsvis Geodætisk Institut,

Søkortarkivet og Matrikeldirektoratet. Tilsvarende uddannelser findes ikke

andre steder i landet.

Kort- og Matrikelstyrelsen må derfor selv uddanne en stor del af sit

personale gennem videreførelse af disse uddannelser, og det må overvejes, om

de interne uddannelser bør samordnes og udbygges, således at en mere bred og

systematisk uddannelse kan finde sted, eventuelt også med henblik på

anvendelse udenfor styrelsen. Det må forudses, at der som følge af den

udvidede anvendelse af edb-teknik til kortlægning og -fremstilling i de

kommende år vil være et betydeligt behov hos andre offentlige myndigheder for

personale med disse uddannelser. Tilrettelæggelsen af de relevante

uddannelser forudsættes at ske i samarbejde med andre brugere af de

pågældende uddannelser

5. Samordning af kort- og geodata

Den teknologiske udvikling har banet vej for, at der med teknisk og

økonomisk fordel kan anvendes elektronisk databehandling ved indsamling,

bearbejdning, lagring og præsentation af stedbestemte oplysninger.

Anvendelsen af edb giver mulighed for en langt friere indsamling af

forskellige datatyper, for at sammenkoble geografisk orienterede data med

administrative data og for at præsentere resultaterne i forskellige former,

herunder i form af kort eller anden grafisk form.

Edb-anvendelse på kort- og geodataområdet åbner således mange muligheder

for at effektivisere og omlægge den daglige sagsbehandling og planlægnings-,

drifts- og anlægsvirksomhed i privat og offentligt regi. Realiseringen af

disse muligheder beror imidlertid på en samordningsindsats.

Der har i de senere årtier været en stærkt forøget kortlægningsaktivitet,

især hos kommuner og ledningsejere (tele, el, naturgas m.fl.). Dette har

medført et forøget behov for at samordne disse aktiviteter, så man kan undgå

dobbeltarbejde og udnytte mulighederne for i fællesskab at kunne løse

opgaverne og anvende resultaterne.

Spørgsmålet om samordning af kort- og geodataproduktionen er beskrevet i

Kortudvalgets betænkning, og det har desuden siden 1975 været analyseret i et

stort antal arbejdsgrupper såvel i statsligt, kommunalt som privat regi. I

rapporterne herfra peges på et akut behov for øget samordning af den

offentlige kortproduktion. Det gælder især den del, der omfatter kort i store

målforhold, f.eks. tekniske kort og matrikelkort. Der peges endvidere på

behovet for fastlæggelse af kartografiske standarder og normer, harmoniserede

ajourføringsrutiner, teknisk koordination, udvikling af nye kortprodukter,

normer for referencesystemernes anvendelse, etablering af digitale databaser

samt anvendelse af edb-teknik i kort- og geodataproduktion.

Det er af afgørende betydning, at referencenettene er veludbyggede,

sammenhængende og tilstrækkelig nøjagtige for opbygningen af de meget

omfattende geografiske databaser, der forudses etableret i de kommende år.

De hidtidige samordningsbestræbelser har bl.a. ført til, at »Rådet

for Danmarks Geografiske Referencenet« blev nedsat i 1986. Dette

frivillige samarbejde mellem en række interessenter på referencenetområdet er

det hensigten at fortsætte og om muligt udbygge.

Ved dannelsen af Kort- og Matrikelstyrelsen sker der i sig selv en

betydelig samordning, idet den statslige ekspertise og forskning på

kortområdet i højere grad kan underlægges et helhedssyn. Desuden kan

videregående samordningsopgaver og -beføjelser med fordel henlægges til

styrelsen.

For at skabe mulighed for at tilrettelægge en langsigtet

samordningsindsats, der omfatter såvel kort- og geodata som andre

oplysninger, der i dag først og fremmest er relateret til et kortværk via

sammenhæng med det matrikulære system, har boligministeren samtidig hermed

fremsat forslag til ændring af lov om bygnings- og boligregistrering

(BBR-loven). Det foreslås således, at den i BBR-loven eksisterende

samordningsbeføjelse vedrørende forenkling og registrering af oplysninger

vedrørende fast ejendom udvides til også at omfatte andre stedbestemte

oplysninger. Da det er hensigten, at Kort- og Matrikelstyrelsen skal varetage

samordningen af den offentlige sektors produktion og anvendelse af kort- og

geodataprodukter, foreslås der samtidig indføjet en hjemmel i BBR-loven til,

at boligministeren kan delegere samordningen på dette område til en styrelse

under ministeriet.

Det påregnes, at der ved et snævert samarbejde mellem statslige

interessenter på området, amtskommuner, kommuner samt halvoffentlige og

private institutioner kan tilvejebringes en overordnet ramme for udviklingen.

Hensigten er først og fremmest at skabe et beslutningsgrundlag for de enkelte

parters medvirken i den samlede produktion af kort- og geodata, som er

baseret på edb-registrering. Desuden er det hensigten at skabe grundlag for

beslutninger vedrørende den teknologiske udvikling på området samt om

fastlæggelse af begreber, normer og standarder, som vil være en betingelse

for udveksling af kort- og geodatarelaterede oplysninger. Det er hensigten,

at der under Kort- og Matrikelstyrelsen oprettes en eller flere

brugerkomiteer.

Samordningen skal først og fremmest ske på frivillig basis og bl.a. udøves

gennem de nedsatte brugerkomiteer.

De bærende bestanddele i samordningen vil være opsøgning af

beslutningstagere og brugere, information, vejledning, standardisering og

anvendelse af markedsmæssige virkemidler.

Som eksempler på anvendelse af markedsmekanismen som samordningsredskab

kan nævnes samarbejde med lokale brugere om renovering af opmålingsnettet,

forudsat at visse minimumskrav er opfyldt. Styrelsen kan også indgå aftaler

med andre dataproducenter om at anvende deres data, eventuelt mod betaling,

ved opbygningen af centrale databaser, hvis disse data opfylder visse nærmere

bestemte krav til nøjagtighed, ajourføringsgrad o.s.v.

Styrelsen kan også virke samordnende gennem rådgivende virksomhed, f.eks.

overfor Administrationsdepartementet i forbindelse med behandling af

bevillingssager fra andre statslige myndigheder til indkøb af grafisk

edb-udstyr, overfor Teknologirådet i forbindelse med støtte til projekter

samt overfor forskningsrådene i forbindelse med særlige

forskningsbevillinger.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser

I Kortudvalgets betænkning er der gjort rede for, hvorledes der på grund

af overgang til ny teknologi må påregnes meget betydelige investeringer inden

for kortsektoren.

Helt uafhængigt af nærværende forslag om oprettelse af en statslig

kortvirksomhed må der således inden udgangen af dette århundrede alene i den

offentlige sektor i Danmark forventes investeringer på mindst 4,5 mia. kr. De

samlede driftsomkostninger ved kortlægningen og geodataregistreringen

forventes i samme periode at udgøre op imod 10 mia. kr.

Meromkostninger som følge af parallel- og dobbeltarbejde ved mangelfuld

samordning samt værdien af de fejlinvesteringer, som skønnes at ville blive

foretaget, såfremt der ikke tilvejebringes en overordnet koordinering af

sektoren, opgøres skønsmæssigt til 230 mio. kr. årligt.

Ved etableringen af Kort- og Matrikelstyrelsen vil der blive skabt

muligheder for en samordning og koordinering af kort- og geodataproduktionen.

En effektiv samordning udøvet af den nye styrelse vil således kunne

medføre besparelser i forhold til fejlinvesteringer, dobbeltarbejde og

udvikling af inhomogene kortprodukter. Kortudvalget skønner, at der ved en

samordning og koordinering inden for området vil kunne opnås samfundsmæssige

besparelser på omkring 100 mio. kr. årligt af de ovenfor nævnte 230 mio. kr.

Kortudvalget skønnede det ikke realistisk at satse på at nå yderligere

besparelser på det samfundsmæssige plan.

Den nu besluttede sammenlægning af de tre virksomheder, der hver for sig

kan føre deres historie flere hundrede år tilbage, er imidlertid en så

omfattende opgave, at dette kun kan ske over en årrække, og det kan ikke

gennemføres uden meromkostninger.

Matrikeldirektoratet, Geodætisk Institut og Søkortarkivet er for tiden i

hovedstadsområdet placeret 8 forskellige steder. Kortudvalget har analyseret

de driftsøkonomiske konsekvenser af en fysisk sammenlægning og har fundet, at

de løbende besparelser som følge af en sammenlægning i sig selv vil kunne

forrente og afskrive bygningsmæssige investeringer af den nødvendige

størrelse. Hertil kommer, at udvalget finder, at de samfundsøkonomiske

besparelser, der som ovenfor nævnt kan opnås ved den øgede koordination og

samordning, bedre vil kunne realiseres, såfremt der gennemføres en fysisk

samling af virksomheden.

Kort- og Matrikelstyrelsens samlede pladsbehov er skønsmæssigt opgjort til

knap 30.000 m2. De egentlige byggeomkostninger incl. grundkøb forventes at

blive ca. 300 mio. kr., hvortil kommer udgifter til materiel, flytning og

inventar m.v. Disse omkostninger modsvares i vidt omfang af salg eller

huslejebesparelser for de tre virksomheders nuværende 8 tjenestesteder i

Hovedstadsområdet.

Udover byggeomkostninger vil selve den organisatoriske etablering af Kort-

og Matrikelstyrelsen i en overgangsperiode af størrelsesordenen 5 år medføre

et øget ressourceforbrug.

Der vil dels blive tale om merudgifter til en nødvendig styrkelse af de

ledelsesmæssige ressourcer i en overgangsfase, dels merudgifter i forbindelse

med øget personaleomsætning som følge af den fysiske sammenlægning og endelig

forøgede administrative omkostninger til lønninger, konsulentbistand,

investeringer i edb-anlæg, informationsudgifter m.v.

For hele sammenlægningsprocessen, der som ovenfor nævnt forventes at tage

mindst 5 år, kan meromkostningerne skønsmæssigt opgøres til ca. 80-90 mio.

kr., i hovedtræk fordelt således (incl. 1988):

lønsum 40 mio. kr.

edb-udstyr 5 mio. kr.

konsulentbistand 15 mio. kr.

øvrige øgede driftsudgifter 25 mio. kr.

For 1988 er merudgifterne foreløbig opgjort til ca. 20 mio. kr., som primært

skal anvendes til lønninger til det personale, der skal forestå

sammenlægningen samt til konsulentbistand og nødvendigt administrativt

edb-udstyr. Heri er tillige indregnet administrative udgifter vedrørende de 3

virksomheders ressortoverførsel til Boligministeriet.

Kort- og Matrikelstyrelsens nye opgaver med samordning af kort- og geodata

forventes i vid udstrækning at skulle varetages ved forhandling med og

konsulentbistand til beslutningstagere og brugere i kommuner og hos

ledningsejere m.m. Samtidig skal der udarbejdes standarder og normer for

udveksling af kort- og georelaterede oplysninger.

Kort- og Matrikelstyrelsen vil i de kommende år iøvrigt stå over for meget

omfattende investeringer i ny teknologi.

I december 1985 godkendte finansudvalget Matrikeldirektoratets

moderniseringsplan, hvorefter der i en fireårig forsøgsperiode kan afholdes

udgifter på 77 mio. kr. til udvikling af en produktionsmodel for digitale

matrikelkort. Efter forsøgsperioden vil investeringsbehovet for et

landsdækkende system blive forelagt de bevilgende myndigheder. Omkostningerne

ved landsprojektet er foreløbig skønnet til ialt ca. 700 mio. kr. over 15 år

(januar 1985-niveau).

Geodætisk Institut har udarbejdet en langtidsplan for de kommende 12-15

års arbejde. I henhold til denne vil instituttets investeringsbehov i

perioden blive af størrelsesordenen 135 mio. kr. i juli 1986-niveau, hvoraf

ca. 70 mio. kr. vil falde i 5 års-perioden 1988-1992.

Søkortarkivets investeringsbehov kan skønsmæssigt ansættes til ca. 10 mio.

kr. i den kommende 5 års-periode. Dette skøn er behæftet med betydelig

usikkerhed, da der ikke på nuværende tidspunkt foreligger en egentlig

langtidsplan. Det bemærkes, at der ikke er medregnet investeringsbehov til

udførelse af søopmålingen. Anskaffelse af materiel til gennemførelse af

søopmåling afholdes som hidtil af Forsvarsministeriet over § 22. 20.03.70.01

Civile bygge- og anlægsarbejder samt materielinvesteringer. Søopmålingens

driftsudgifter afholdes af Forsvarsministeriet over § 22.20.03.82.

Ved etableringen af Kort- og Matrikelstyrelsen må det forventes, at det

samlede investeringsbehov vil blive mindre, end hvis de tre virksomheder

fortsætter arbejdet hver for sig, ligesom investeringstidspunktet vil kunne

forskydes.

Kort- og Matrikelstyrelsen forventes at skulle fungere som

statsvirksomhed. Dette vil medføre, at virksomheden i henhold til de

bevillingsmæssige regler fremover regnskabsmæssigt skal forrente

anlægsaktiverne.

De med etableringen af Kort- og Matrikelstyrelsen forbundne merudgifter

søges, bortset fra byggeudgifterne, afholdt inden for Boligministeriets

ordinære bevillinger.

7. Høring

Lovforslaget har været forelagt berørte myndigheder, institutioner,

organisationer m.v.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1

I § 1 foreslås, at Kort- og Matrikelstyrelsen oprettes som central

myndighed for opmåling og kortlægning samt for matrikel- og

landinspektørvæsenet.

Ved udtrykket »central myndighed« hentydes i overvejende grad

til udøvelsen af de opgaver, som hidtil har været varetaget af Geodætisk

Institut og Matrikeldirektoratet samt de opgaver indenfor søkortlægning og

søopmåling, som den til Boligministeriet overførte del af

Farvandsdirektoratets nautiske afdeling (Søkortarkivet) har varetaget. For så

vidt angår indholdet af disse opgaver, henvises til de almindelige

bemærkninger.

Kort- og Matrikelstyrelsen skal ud over myndighedsopgaverne varetage en

række udviklings- og forskningsopgaver, forestå samordningen af den

offentlige sektors produktion af kort- og geodata samt drive markeds- og

servicevirksomhed baseret på delvis brugerbetaling, jf. de almindelige

bemærkninger og bemærkningerne til §§ 2-4.

Til § 2

Til stk. 1

I § 2, stk. 1 gives en mere detaljeret beskrivelse af de opgaver, Kort- og

Matrikelstyrelsen skal varetage. Det svarer til de opgaver, de tre

institutioner hidtil har varetaget. Med hensyn til en nøjere beskrivelse

heraf henvises til de almindelige bemærkninger.

Til stk. 2.

Boligministeren kan pålægge styrelsen at udføre andre opgaver inden for

virksomhedens arbejdsområde. Styrelsen kan herunder også selv påtage sig

andre opgaver.

Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvis boligministeren på et senere

tidspunkt finder det hensigtsmæssigt at pålægge Kort- og Matrikelstyrelsen

andre konkrete opmålings-, kortlægnings- og registreringsopgaver end de i

stk. 1 nævnte. Der tænkes her i første række på opgaver, som følger af den

teknologiske udvikling på området samt opgaver, som det vil være naturligt

for styrelsen at varetage som følge af styrelsens markeds- og

serviceorientering vedrørende levering af nye produkter på kort- og

geodataområdet.

Der vil også være mulighed for, at Kort- og Matrikelstyrelsen kan påtage

sig at udføre andre beslægtede aktiviteter for det offentlige eller for

private. Sådanne aktiviteter forudsættes som regel udøvet mod betaling.

Til § 3

Kort- og Matrikelstyrelsen skal efter boligministerens bestemmelse herom

varetage koordinationen af den offentlige opmåling og kortlægning og af anden

offentlig registrering af stedbestemte oplysninger. Med henblik på at styrke

Kort- og Matrikelstyrelsens muligheder for at udøve en sådan koordinerende

funktion er samtidig foreslået en udvidelse af boligministerens

samordningsbeføjelser i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering. I

forlængelse heraf foreslås desuden en hjemmel i BBR-loven for boligministeren

til at delegere varetagelse af samordningsbeføjelser til Kort- og

Matrikelstyrelsen.

Boligministerens samordningsbeføjelser i BBR-loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland. BBR-loven kan dog sættes i kraft på Grønland ved

kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold

tilsiger.

Det er en forudsætning for Kort- og Matrikelstyrelsens samordnende

funktion, at styrelsen kan få kendskab til igangværende og påtænkte

aktiviteter inden for offentlig opmåling og kortlægning og anden offentlig

registrering af stedbestemte oplysninger. Bestemmelsen i stk. 3 sigter på, at

styrelsen skal kunne indhente oplysninger herom.

For så vidt angår den praktiske gennemførelse af koordinationen mellem

producenter og brugere af kort- og geodata henvises til omtalen heraf under

de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Kort- og Matrikelstyrelsen overtager Farvandsdirektoratets tidligere

eneret til fremstilling af søkort. Denne eneret gælder såvel analoge kort som

elektroniske kortdatabaser. Styrelsen forestår efter forslaget søopmåling til

søkortproduktion i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland. Denne

opmåling udføres som altovervejende hovedregel af søværnet, og

Farvandsvæsenet varetager den praktiske administration af selve opmålingen.

Styrelsen har endvidere i samarbejde med de berørte ministerier ansvar for

fastlæggelse af den danske holdning til internationale standarder for søkort

m.v., som dette udføres i International Hydrographic Organization (IHO).

Endelig skal styrelsen varetage fremstilling, trykning, distribution og

salg af søkort samt udgivelsen af de hertil knyttede nautiske publikationer.

Til § 5

Udfra ønsket om at adskille kompetencen til samordning og koordination på

kort- og geodataområdet fra beføjelsen til prisfastsættelse foreslås i § 5

kompetencen til sidstnævnte tillagt boligministeren, medens ansvaret for

samordning og koordination i medfør af forslagets § 3 er tillagt Kort- og

Matrikelstyrelsen.

Ifølge den foreslåede bestemmelse kan boligministeren beslutte, hvilke

dele af styrelsens produkter og tjenesteydelser der skal udbydes til salg.

Omfanget af styrelsens samlede produktion af varer og tjenesteydelser

fastlægges derimod i medfør af § 2.

Bestemmelsen i stk. 2 sigter på, at der skal kunne kræves betaling for

Kort- og Matrikelstyrelsens ydelser til offentlige myndigheder, institutioner

og private. Styrelsen kan derudover opkræve afgifter i overensstemmelse med

særlig lovhjemmel herfor. En sådan lovhjemmel findes bl.a. i lov om afgift

for ekspedition af udstykningssager (lovbekendtgørelse nr. 122 af 25. marts

1977 som ændret ved lov nr. 842 af 18. december 1987) og i lov om

stempelafgift af topografiske kort (lov nr. 29 af 18. februar 1929).

Forslaget om betaling for styrelsens produkter og tjenesteydelser bygger

på den forudsætning, at Kort- og Matrikelstyrelsen i væsentligt omfang skal

have karakter af en produktions- og servicevirksomhed i lighed med andre

offentlige institutioner, der selv frembringer produkter og tjenesteydelser

på områder, hvor det er naturligt at prissætte disse over for brugerne. Efter

almindeligt gældende regler har styrelsen ophavsret til de produkter og

tjenesteydelser, den frembringer.

Som hovedprincip for prispolitikken vil gælde, at så stor en del af

virksomhedens udgifter som muligt skal søges dækket ved brugerbetaling, samt

at brugerne, såvel offentlige som private, skal betale for ydelserne.

Priserne for Kort- og Matrikelstyrelsens produkter vil blive fastsat i

overensstemmelse med Budgetvejledningen og vilkårene for at fungere som

statsvirksomhed. Det skal derfor så vidt muligt tilstræbes, at priserne

bliver fastlagt således, at samtlige omkostninger ved produktionen bliver

dækket. Priserne skal imidlertid også fastlægges under hensyntagen til

markedets muligheder. Det kan af forskellige grunde være nødvendigt at sælge

til lavere priser end de samlede omkostninger, f.eks. hvis der er indgået

internationale aftaler om priserne, hvilket er tilfældet for søkortenes

vedkommende, eller hvis produktionen har karakter af en myndighedsopgave. I

forbindelse med væsentlige ændringer af den hidtidige betalingspraksis for

offentlige myndigheder, vil der forud blive ført forhandlinger med berørte

myndigheder og organisationer.

Til § 6

Det foreslås i § 6, at personer, der har bemyndigelse fra Kort- og

Matrikelstyrelsen, har ret til adgang til færdsel overalt, hvor det er

nødvendigt for at kunne gennemføre opgaver efter loven. Det vil normalt være

kortlægnings- eller opmålingsopgaver.

Denne bestemmelse er i overensstemmelse med den hidtidige praksis på

området.

Det er præciseret i lovteksten, at der er tale om en adgangsret, hvortil

der ikke kræves retskendelse. Derimod skal de personer, det drejer sig om,

kunne fremvise særlig legitimation. Kort- og Matrikelstyrelsen udfærdiger

legitimation til de personer, der har behov for det for at kunne udføre de

nødvendige opgaver efter loven.

Retten skal udøves på en sådan måde, at den generer ejerne eller brugerne

af de pågældende arealer mindst muligt.

Bestemmelsen giver kun ret til færdsel og ophold på en måde, som er

»normal« for det pågældende areal. Den giver således ikke uden

videre ret til at standse og foretage opmålinger på motorveje eller til at

færdes på arealer uden for befæstede veje og stier m.v. på anden måde end til

fods.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med udstykningslovens § 42 b. Det

fremgår heraf, at praktiserende landinspektører og matrikelmyndighederne har

ret til adgang til enhver ejendom for at foretage matrikulære opmålinger m.v.

Til § 7

Med baggrund i Kort- og Matrikelstyrelsens forskelligartede opgaver og

integrationen mellem myndighedsudøvelse, forskning og statsvirksomhedsopgaver

er det fundet hensigtsmæssigt at medtage en udtrykkelig bemyndigelse til

boligministeren til at fastsætte regler for virksomhedens udøvelse og

styrelsens organisation.

Bilag

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om Kort- og Matrikelstyrelsen

Folketingsåret 1987-88

Fremsættelse af lovforslag nr. L 143 13. januar 1988.

1. behandling 20. januar 1988.

Betænkning afgivet af Boligudvalget 12. april 1988.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter