1988 LSF 20 FORSLAG TIL LOV OM KORT- OG MATRIKELSTYRELSEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1. Kort- og Matrikelstyrelsen er central myndighed for opmåling og
kortlægning samt for matrikel- og landinspektørvæsenet.
§ 2. Kort- og Matrikelstyrelsen skal
1) varetage den geodætiske opmåling og den topografiske kortlægning af
Danmark, herunder Færøerne og Grønland, samt kortlægning af farvandene
heromkring,
2) forestå matrikel- og landinspektørvæsenet i overensstemmelse med
lovgivningen herom,
3) varetage den seismiske tjeneste i Danmark, herunder Færøerne og
Grønland,
4) udføre forsknings- og udviklingsarbejder inden for geodæsi og
seismologi og, når det er hensigtsmæssigt af hensyn til styrelsens
virksomhed, inden for øvrige fagområder.
Stk. 2. Boligministeren kan pålægge Kort- og Matrikelstyrelsen at varetage
andre opmålings-, kortlægnings- og registreringsopgaver end de i stk. 1
nævnte.
§ 3. Kort- og Matrikelstyrelsen varetager efter boligministerens
bestemmelse herom koordinationen af offentlig opmåling og kortlægning og af
anden offentlig registrering af stedbestemte oplysninger i Danmark.
Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan efter forhandling med berørte
offentlige myndigheder og private organisationer fastlægge standarder og
normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og kortlægning og af anden
offentlig registrering af stedbestemte oplysninger.
Stk. 3. Offentlige myndigheder og institutioner samt koncessionerede
selskaber skal efter anmodning give Kort- og Matrikelstyrelsen oplysning om
igangværende og påtænkte aktiviteter inden for de arbejdsopgaver, som er
nævnt i stk. 2.
§ 4. Kort- og Matrikelstyrelsen har eneret til fremstilling af søkort og
kan gennemføre søopmåling til brug for søkortproduktionen i danske farvande,
herunder farvandene ved Færøerne og Grønland.
Læs alt
Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan efter udtalelse fra
Forsvarsministeriet bemyndige andre til på styrelsens vegne at gennemføre
søopmåling med henblik på fremstilling af søkort.
§ 5. Boligministeren beslutter, hvilke af Kort- og Matrikelstyrelsens
produkter der kan udbydes til salg.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter regler om betaling for Kort- og
Matrikelstyrelsens produkter og ydelser.
§ 6. Personer, der af Kort- og Matrikelstyrelsen er bemyndiget hertil, har
til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til enhver
ejendom og lokalitet for at udføre opgaver efter loven.
§ 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for Kort- og
Matrikelstyrelsens organisation og virksomhedens udøvelse.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Stk. 2. Lovens § 3 gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Stk. 3. Lov nr. 82 af 31. marts 1928 om Geodætisk Institut ophæves.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Kort- og Matrikelstyrelsen er central myndighed for opmåling og
kortlægning samt for matrikel- og landinspektørvæsenet.
§ 2. Kort- og Matrikelstyrelsen skal
1) varetage den geodætiske opmåling og den topografiske kortlægning af
Danmark, herunder Færøerne og Grønland, samt kortlægning af farvandene her
omkring,
2) forestå matrikel- og landinspektørvæsenet i overensstemmelse med
lovgivningen herom,
3) varetage den seismiske tjeneste i Danmark, herunder Færøerne og
Grønland,
4) udføre forsknings- og udviklingsarbejder inden for geodæsi og
seismologi og, når det er hensigtsmæssigt af hensyn til styrelsens
virksomhed, indenfor øvrige fagområder.
Stk. 2. Boligministeren kan pålægge Kort- og Matrikelstyrelsen at varetage
andre opmålings-, kortlægnings- og registreringsopgaver end de i stk. 1
nævnte.
§ 3. Kort- og Matrikelstyrelsen varetager efter boligministerens
bestemmelse herom koordinationen af offentlig opmåling og kortlægning og af
anden offentlig registrering af stedbestemte oplysninger i Danmark.
Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan efter forhandling med berørte
offentlige myndigheder og private organisationer fastlægge standarder og
normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og kortlægning og af anden
offentlig registrering af stedbestemte oplysninger.
Stk. 3. Offentlige myndigheder og institutioner samt koncessionerede
selskaber skal efter anmodning give Kort- og Matrikelstyrelsen oplysning om
igangværende og påtænkte aktiviteter inden for de arbejdsopgaver, som er
nævnt i stk. 2.
§ 4. Kort- og Matrikelstyrelsen har eneret til fremstilling af søkort og
kan gennemføre søopmåling til brug for søkortproduktionen i danske farvande,
herunder farvandene ved Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan efter udtalelse fra
Forsvarsministeriet bemyndige andre til på styrelsens vegne at gennemføre
søopmåling med henblik på fremstilling af søkort.
§ 5. Boligministeren beslutter, hvilke af Kort- og Matrikelstyrelsens
produkter der kan udbydes til salg.
Stk. 2. Boligministeren fastsætter regler om betaling for Kort- og
Matrikelstyrelsens produkter og ydelser.
§ 6. Personer, der af Kort- og Matrikelstyrelsen er bemyndiget hertil, har
til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til enhver
ejendom og lokalitet for at udføre opgaver efter loven.
§ 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler for Kort- og
Matrikelstyrelsens organisation og virksomhedens udøvelse.
§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.
Stk. 2. Lovens § 3 gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Stk. 3. Lov nr. 82 af 31. marts 1928 om Geodætisk Institut ophæves.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Den 13. januar 1988 fremsattes forslag til lov om Kort- og
Matrikelstyrelsen. Efter 1. behandling blev lovforslaget henvist til
behandling i Boligudvalget, som afgav betænkning den 12. april 1988.
Lovforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet, inden regeringen udskrev
folketingsvalg.
Det nu genfremsatte forslag er identisk med det tidligere fremsatte
forslag, bortset fra ikrafttrædelsesdatoen, der er foreslået ændret til den
1. januar 1989.
Ved kongelig resolution af 10. september 1987 er det besluttet, at sager
vedrørende Matrikeldirektoratet med undtagelse af administrationen af
landbrugslovens kap. 1-4 og jordfordelingslovens § 9 overføres fra
Landbrugsministeriet til Boligministeriet, og at sager vedrørende Geodætisk
Institut og Søkortarkivet overføres fra Forsvarsministeriet til
Boligministeriet.
Beslutningen om overførslen er truffet på grundlag af indstilling fra
udvalget vedrørende den statslige kortproduktion, jf. betænkning nr. 1073 af
maj 1986. Udvalget var nedsat efter aftale mellem forsvarsministeren,
landbrugsministeren og finansministeren.
Hensigten med dette lovforslag er først og fremmest at styrke den
statslige indsats på det kortpolitiske område ved at sammenlægge de nævnte 3
virksomheder til en central statslig kortinstitution, »Kort- og
Matrikelstyrelsen«.
Etablering af en samlet institution for den primære statslige
kortproduktion vil styrke samordningen og ressourceanvendelsen vedrørende
offentlig opmåling og kortlægning og anden offentlig registrering af
stedbestemte oplysninger. En klar ressortmæssig placering for den offentlige
sektors kortpolitik er en forudsætning for en fremtidig samordning indenfor
området.
Sammenlægning af Geodætisk Institut med henholdsvis Matrikeldirektoratet
og Søkortarkivet har været overvejet ved flere tidligere lejligheder, uden at
der dengang kunne påvises væsentlige fordele ved sammenlægning. Den stærke
udvikling med hensyn til anvendelse af edb-teknologi i forbindelse med
opmåling, kortproduktion og registrering af oplysninger har imidlertid ført
til, at der nu ved sammenlægning af de 3 virksomheder kan opnås væsentlige
fordele for de tværgående samordningsbestræbelser på det samlede område
gennem en fælles anvendelse og udvikling af eksisterende og ny teknologi på
området.
Kort- og Matrikelstyrelsens opgaver vil falde indenfor 4 hovedområder:
Styrelsen skal videreføre de myndighedsopgaver, der ved den
kongelige resolution er overført til Boligministeriet. Styrelsen skal desuden
kunne pålægges andre myndighedsopgaver, der naturligt kan henføres til dens
virksomhedsområde (afsnit 2).
Sammenlægningen af de 3 statslige kortproducerende virksomheder sigter
dernæst på, at styrelsen skal fremme en effektiv og rationel statslig
virksomhed på kort- og geodataområdet. (Ved geodata forstås
informationer, der er stedbestemte og dermed har tilknyttet en geografisk
reference). Denne virksomhed skal baseres på delvis brugerfinansiering
(afsnit 3).
Desuden kan der ved oprettelsen af en samlet virksomhed ske en samordning
og udvikling af de statslige forsknings- og uddannelsesaktiviteter på
området (afsnit 4).
Endelig lægges der som nævnt stor vægt på, at Kort- og Matrikelstyrelsen
skal kunne virke samordnende og koordinerende for den samlede
produktion og anvendelse af kort- og geodataprodukter (afsnit 5).
2. Kort- og Matrikelstyrelsens myndighedsopgaver
Geodætisk Institut varetager i medfør af lov nr. 82 af 31. marts 1928 den
geodætiske forskning og opmåling, den topografiske kortlægning og den
seismiske tjeneste i Danmark, Færøerne og Grønland.
Den geodætiske opmåling består i etablering, vedligeholdelse og
dataregistrering vedrørende de geodætiske præcisionssystemer, herunder
tyngdefikspunkter, samt af landssystemerne for plan- og højdefikspunkter.
De geodætiske præcisionssystemer udgør de fundamentale net, som indgår i
de internationale opmålingssystemer og danner basis for de videnskabelige
arbejder.
Landssystemerne for plan- og højdefikspunkter udgør en fortætning af de
geodætiske præcisionssystemer og danner grundlag for etablering af de
matrikulære og tekniske opmålingssystemer, ligesom de anvendes af forsvaret
og som basis for kortlægning i små og store målforhold. Landssystemerne
fortættes efter behov af Geodætisk Institut, og alle etablerede fikspunkter
revideres regelmæssigt. Den yderligere fortætning af landssystemerne er
temabestemt og tilvejebringes af brugerne af de pågældende temaer. Således er
f.eks. størstedelen af MV-punkterne (Matrikelvæsenets punkter) etableret af
de praktiserende landinspektører i forbindelse med matrikulære opmålinger.
Der er i øjeblikket registreret knap 1/2 mio. fikspunkter i Geodætisk
Instituts, Matrikeldirektoratets og Søkortarkivets regi. Hertil kommer
imidlertid, at kommuner og ledningsejere gennem de senere år har etableret et
meget betydeligt antal punkter. I det omfang disse punkter registreres, udgør
de sammen med de ovennævnte landssystemer det geografiske referencenet.
Referencenettet kræver en løbende vedligeholdelse og udbygning dels på grund
af nettets fysiske nedslidning, dels på grund af de øgede krav, der stilles
til nettets sammenhæng og nøjagtighed.
Ved topografiske kort forstås grafisk beskrivelse af et landområdes
generelle topografi, normalt i målforhold 1:10 000 og mindre (f.eks. 1:25
000, 1:50 000 etc).
Geodætisk Institut har - baseret på topografiske opmålinger - fremstillet
topografiske grundkort og en række heraf afledte kortværker over Danmark,
Færøerne og Grønland.
Topografisk kortlægning er en stedsevarende opgave, idet den stadige
ændring af landets topografi medfører behov for hyppig ajourføring af
kortværkerne. Hertil kommer, at den teknologiske udvikling både afføder nye
krav til topografiske informationers præsentation og giver mulighed for at
imødekomme dem.
Geodætisk Institut har i sommeren 1987 opstillet en langtidsplan for
varetagelsen og modernisering af instituttets hidtidige opgaver i de kommende
ca. 15 år. Langtidsplanen omfatter bl.a. en udbygning og forbedring af det
landsdækkende edb-baserede grundkort bestående af plan-, højde- og
tyngdefikspunkter. Et sådant grundkort vil udgøre et meget væsentligt element
i koordineringen af den offentlige sektors kortproduktion. Varetagelsen af
disse opgaver skaber behov for betydelige investeringer, især i avanceret
edb-udstyr, i de kommende år.
Planen omfatter derudover iværksættelsen af en ny topografisk opmåling af
Danmark i begyndelsen af 1990'erne under anvendelse af den mest moderne
teknik, som muliggør indsamling, lagring, bearbejdning og præsentation af de
topografiske informationer på digital form samt etablering af en fuldstændig
og detaljeret topografisk grundkortdatabase.
Kort- og Matrikelstyrelsen viderefører denne langtidsplan.
Kort- og Matrikelstyrelsens opgaver i forbindelse med Færøernes og
Grønlands topografiske kortlægning vil omfatte videreførelse af de arbejder,
Geodætisk Institut har indledt for få år siden. Det drejer sig om
fremstilling af et topografisk grundkort over det hidtil ukortlagte
Nordgrønland samt en topografisk nyopmåling (den anden) og fremstilling af et
nyt grundkort over Færøerne. Det er i øvrigt hensigten, at styrelsens opgaver
på Færøerne og Grønland gennemføres som led i en kortpolitik, der udformes i
samarbejde med henholdsvis Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre.
Den seismiske tjeneste er siden 1928 varetaget af Geodætisk
Institut. Alle kulturlande - selv de, der ikke umiddelbart trues af
jordskælvskatastrofer - opretholder seismografstationer med henblik på at
tilvejebringe et så fuldstændigt materiale som muligt til brug for den
videnskabelige undersøgelse af jordskælv og udforskning af Jordens indre.
Den hidtidige virksomhed i Geodætisk Institut har omfattet driften af det
danske net af seismografstationer og af det nationale center for seismologi.
Driften omfatter såvel det daglige tilsyn med registreringerne som
bestemmelsen af de data, der kan uddrages om de enkelte jordskælv. Endvidere
indgår den regelmæssige udsendelse af disse data til forskellige centre, der
på grundlag af internationalt indsamlede data bestemmer tid og sted m.v. for
jordskælv. Gennem medlemskab af sådanne centre får Danmark adgang til et
stort datamateriale, som danner grundlag for det videre arbejde.
Den seismiske tjeneste yder offentlige myndigheder m.fl. bistand med
hensyn til jordskælvsrisiko. Tjenesten yder desuden Udenrigsministeriets
Nedrustningssekretariat bistand til forhandlinger om et seismologisk
samarbejde om påvisning af underjordiske kernesprængninger med henblik på
verifikation af prøvestopaftaler.
Den seismiske tjeneste indsamler og arkiverer oplysninger om jordskælv,
der er mærket i Danmark, Grønland og Færøerne.
Geodætisk Instituts hidtidige opgaver videreføres af Kort- og
Matrikelstyrelsen.
En del af Farvandsdirektoratets nautiske afdeling
(»Søkortarkivet«) varetager bl. a. opgaver vedrørende planlægning
af søopmåling og produktion af søkort over danske, færøske og
grønlandske farvande og udarbejder nautiske publikationer m.v.
Den løbende forbedring af opmålingsmetoder, naturlige ændringer i
havbunden, skibsfartens stigende krav til dybgang og de voksende miljø- og
erhvervsmæssige interesser vedrørende søterritoriet gør søopmåling og
-kortlægning til en løbende proces. I 1952 påbegyndtes en genopmåling af
indre danske farvande, som endnu ikke er fuldført.
En systematisk opmåling af grønlandske farvande er foretaget i området på
Grønlands vestkyst fra Disko til Kap Thorvaldsen ved Julianehåb. Opmålingen
omfattede såvel skærgård som kontinentalsokkelområdet. Det er planlagt at
fortsætte opmålingen langs Grønlands sydkyst og op langs østkysten af hensyn
til skibsfart og havbundsaktiviteter.
Færøske farvande er ikke systematisk opmålt af Søkortarkivet siden 1908,
men Landverkfrødingurin har i 1985 påbegyndt en systematisk opmåling af
fjorde.
Mængden af opmålingsdata har, på grund af den tekniske udvikling, i mange
år været stærkt stigende. Som følge heraf og på grund af generel forældelse
af kortindhold og overgang til internationale standarder er behovet for
omfattende revisioner og fornyelser af det danske søkortværk vokset.
Søkortarkivets hidtidige opgaver vedrørende planlægning af søopmåling og
produktion af søkort, udgivelse af nautiske publikationer m.v. videreføres af
Kort- og Matrikelstyrelsen. Den praktiske gennemførelse af søopmålingen
varetages som hovedregel af Forsvarsministeriet med personale og materiel fra
Søværnet.
De særlige forpligtelser som Geodætisk Institut og Søkortarkivet har haft
overfor forsvaret, vil blive videreført af Kort- og Matrikelstyrelsen på en
sådan måde, at styrelsen påtager sig at fremstille de produkter, som
forsvaret har brug for. Det er hensigten, at der som hidtil skal sikres
forsvaret indflydelse på de sikkerhedsmæssige forhold, så styrelsen får
mulighed for at producere klassificerede produkter. De nærmere krav til de
sikkerhedsmæssige aspekter vil indgå i en samarbejdsaftale mellem
Forsvarsministeriet og Boligministeriet. Det vil fremgå af aftalen, at
kontrollen/dispositionsretten over relevante dele af kort og kortproduktion
m.v. overføres til Forsvaret ved beredskabsforøgelse.
Matrikeldirektoratet har ansvar for matrikel - og
landinspektørvæsenet i Danmark i overensstemmelse med udstykningsloven
(lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977), landinspektørloven
(lovbekendtgørelse nr. 390 af 12. juli 1977) og udstykningsafgiftsloven
(lovbekendtgørelse nr. 122 af 25. marts 1977 som ændret ved lov nr. 842 af
18. december 1987).
Matrikeldirektoratets opgaver på området omfatter ikke Færøerne og
Grønland. Matrikelvæsenet på Færøerne er færøsk særanliggende, jf.
hjemmestyreloven.
Matrikelvæsenets organisation er fastlagt i udstykningsloven.
I Københavns og Frederiksberg kommuner er matrikelvæsenet kommunalt.
Matrikeldirektoratet har i henhold til udstykningsloven visse
samordningsbeføjelser overfor de 2 kommuner.
I Sønderjylland er matrikelvæsenet af historiske årsager organiseret som
et rent statsligt system, hvis stedlige kontorer udgør en del af
Matrikeldirektoratet. Det sønderjyske matrikelvæsens særlige organisation
påvirkes ikke ved etableringen af Kort- og Matrikelstyrelsen. Det matrikulære
basismateriale for Sønderjylland (målinger og kort) er på væsentlige punkter
anderledes end i det øvrige land.
I den øvrige del af landet er de matrikulære arbejdsopgaver delt mellem
praktiserende landinspektører og Matrikeldirektoratet. De praktiserende
landinspektørers eneret, ansvar og forpligtelser i forbindelse med udførelsen
af matrikulære arbejder er fastlagt i landinspektørloven og opretholdes efter
forslaget uændret.
Matrikeldirektoratet fører og vedligeholder matriklen, der består af
edb-ejendomsregister, kortværk i stort målforhold og måloplysninger m.v. De
oplysninger, der fremkommer i forbindelse med sager om udstykning og anden
forandring af ejendomsgrænser, herunder mål til fastlæggelse af skels
beliggenhed, udgør det nødvendige grundlag for vedligeholdelsen af matriklen.
Oplysninger om ejendomsforandringer videregives til ajourføring af tingbogen
og det fælleskommunale ejendomsstamregister (ESR).
Matrikeldirektoratets moderniseringsplan for matrikelkortværket, som er
godkendt af Folketinget ved aktstykke nr. 93 af 10. december 1985,
forudsætter en fremtidig udbygning af anvendelsesområdet for
matrikelregistret og matrikelkortene i et integreret samspil med andre
edb-registrerede oplysninger. For tiden udføres et forsøgsprojekt på Fyn med
udvikling af en produktionsmodel for digitale matrikelkort. Folketinget vil
få lejlighed til at vurdere forsøgsprojektets resultat, før der tages
stilling til, om kortmoderniseringsprojektet skal gennemføres i resten af
landet.
Det sønderjyske matrikelsystem gennemgår i disse år en omfattende
modernisering som led i Matrikeldirektoratets moderniseringsplan.
Matrikeldirektoratets opgaver videreføres af Kort- og Matrikelstyrelsen.
Kort- og Matrikelstyrelsen vil kunne pålægges andre
myndighedsopgaver, som naturligt knytter sig til de foran beskrevne
opgaver. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2.
På en lang række områder har de 3 hidtidige virksomheder haft
internationale relationer i form af kontakter, samarbejde og
forpligtelser af forskellig art.
Den geodætiske virksomhed har ifølge sin natur en meget stærk såvel
praktisk som videnskabelig international sammenhæng, som bl.a. formidles
gennem IAG (International Association for Geodesy) under IUGG (International
Union of Geodesy and Geophysics) og indenfor Norden gennem NKG (Nordiska
Kommissionen før Geodesi).
Den topografiske kortlægnings internationale relationer er først og
fremmest af bilateral og rent praktisk karakter, idet de omfatter aftaler om
informationsudveksling, om udnyttelse af materialer (ophavsret), om
overflyvning af grænseområder etc. - alt i forbindelse med fremstilling af
kort over dansk område, der støder op til - og omfatter dele af - udenlandsk
område. Der er især tale om relationer til Sverige og Vesttyskland, men i
denne forbindelse kan også nævnes samarbejde med Island, USA, Norge og Canada
i forbindelse med kortlægningsopgaver på Grønland (fotoflyvning m.v.).
Enkelte internationale organisationer er af afgørende betydning for den
topografisk/kartografiske virksomhed. Det drejer sig om NATO, der danner
ramme for et tæt samarbejde om land-, fly- og søkort, og som i realiteten har
medført en høj grad af standardisering af topografiske kort - også de civile,
samt om CERCO, der er et samarbejdsforum for officielle, kartografiske
producenter i Vesteuropa.
Af internationale faglige organisationer skal særlig nævnes ICA
(International Cartographic Association) og ISPRS (International Society of
Photogrammetry and Remote Sensing).
På det seismiske område tages der ved formuleringen af de enkelte
arbejdsopgaver stærkt hensyn til mulighederne for at kunne yde relevante
bidrag til de internationalt aktuelle udviklingsområder i seismologi.
Kontakten til den internationale seismologi, som bl.a. formidles gennem Den
danske Nationalkomite for IUGG, er derfor vigtig.
Søkortlægning af internationale farvande nødvendiggør tætte relationer til
nabolandenes hydrografiske institutioner om udveksling af informationer.
Gennem International Hydrographic Organization (IHO) og dennes regionale
kommissioner deltager Danmark i udviklingen af internationale standarder for
opmåling og søkort og medvirker i planlægning og produktion af internationale
kortserier i Nordsøen og Østersøen samt udvikling af elektroniske søkort.
På det matrikulære område er der især tale om et nært samarbejde med de
øvrige nordiske lande. Med hensyn til fotogrammetri, landmåling og
ejendomsregistrering m.v. danner den internationale organisation FIG
(Federation Internationale Des Geometres) ramme for et samarbejdsforum
vedrørende faglige aktiviteter indenfor landinspektørområdet. Danmark er
desuden medlem af OEEPE (Organisation Europeenne d'Etudes Photogrammeetriques
Experimentales) sammen med en række andre europæiske lande. I OEEPE udføres
fælles kontrollerede forsøgsmålinger med henblik på at udvikle og forbedre
metoder indenfor fotogrammetrisk opmåling og kortlægning.
3. Markeds- og servicevirksomhed
Kort- og Matrikelstyrelsen forventes organiseret som statsvirksomhed og
skal som sådan sideløbende med udførelsen af de pålagte myndighedsopgaver
fungere som en effektiv markeds- og servicevirksomhed. Styrelsen skal således
basere sin virksomhed på en så udstrakt grad af brugerbetaling som muligt. En
betydelig del af virksomhedens omkostninger til udførelsen af myndigheds-,
forsknings- og uddannelsesopgaver og andre grundlæggende samfundsmæssige
opgaver vil dog som hidtil skulle finansieres af staten gennem årlige
bevillinger på finansloven.
Det må være en målsætning for den nye virksomhed, at den gennem bedst
mulig koordinering og udbygning af sine aktiviteter skal kunne fungere som en
statslig servicevirksomhed til gavn for offentlige og private brugere.
Styrelsen må således aktivt opsøge offentlige og private brugere for at
orientere sig om deres ønsker og behov, og det må forudses, at der senere kan
blive behov for, at styrelsen gennem lokale konsulenter eller på anden måde
styrker kontakten til brugerne for derigennem bl.a. at realisere samordningen
på kort- og geodataområdet.
Kort- og Matrikelstyrelsen skal kunne levere oplysninger og produkter fra
et serviceorienteret edb-informationssystem, hvis grundlag er det
landsdækkende og stadig vedligeholdte referencenet.
De produkter, der først og fremmest skal kunne leveres, er de
landsdækkende produkter, der udgives løbende eller med stor kontinuitet. Der
tænkes her på referencenettet, de topografiske kortværker, søkortværket og
matrikelkortværket samt på det ortofotokortværk, der opbygges i forbindelse
med moderniseringen af matrikelkortværket. I fremtiden skal der også kunne
leveres temakortværker på digital form.
Desuden skal styrelsen fortsat kunne levere sådanne produkter til brug for
andre offentlige myndigheder, som er fastlagt ved lov, aftale eller pr.
kutyme. Sådanne produkter er f.eks. kort til vurderingsmyndighederne samt
meddelelser fra matrikelregistret til det fælleskommunale
ejendomsstamregister og tingbøgerne. Styrelsen skal også fortsat i matriklen
kunne registrere oplysninger for andre myndigheder, f.eks. om landbrugspligt,
fredskovspligt og kirkesognegrænser.
Eksisterende serviceopgaver i forhold til private skal opretholdes og
udbygges.
Endelig skal styrelsen i form af specialopgaver kunne påtage sig at
udvikle og levere særlige produkter på områder, hvor der er fri konkurrence.
Som eksempler på sådanne opgaver kan nævnes udførelse af tematisk
kortlægning, analyser ved kobling af egne og/eller andres registre med
geodata samt samarbejde om systemeksport.
Kort- og Matrikelstyrelsen skal som hidtil kunne yde rådgivning i
spørgsmål, der falder inden for styrelsens kompetence, således f.eks. til
forsvaret i kortspørgsmål og til Indenrigsministeriet vedrørende fastlæggelse
af landegrænsen mod Vesttyskland. Desuden skal styrelsen kunne give
konsulentbistand f.eks. til kommuner og ledningsejere vedrørende opmåling til
tekniske kort.
4. Forskning, udvikling og uddannelse
Gennemførelsen af forsknings- og udviklingsopgaver er vigtige
forudsætninger for fremstilling af det specielle fagområdes produkter. Det er
derfor vigtigt, at Kort- og Matrikelstyrelsen besidder den nødvendige viden,
erfaring og ekspertise inden for den række af discipliner, der indgår i
moderne kort- og geodataproduktion. Der bør af den grund i forbindelse med
den primære kortproduktion kunne udføres forsknings- og udviklingsarbejde og
gennemføres uddannelse.
Forskning på et højt internationalt niveau finder i dag hovedsagelig sted
indenfor geodæsi og seismologi og foregår for så vidt angår geodæsien i et
tæt samarbejde med den anvendte geodæsi. Dette samarbejde vil det i fremtiden
være naturligt at styrke, samtidig med at tilsvarende forskningsmiljøer
udvikles inden for andre fagområder af Kort- og Matrikelstyrelsens
arbejdsfelt, hvor det måtte være ønskeligt og relevant.
Forskningen i seismologi tager sit udgangspunkt i de registrerede
seismogrammer, men inddrager i øvrigt alle sider af seismologien.
Sammenlægningen vil styrke Kort- og Matrikelstyrelsens rolle som
forskningsinstitution, således at styrelsen kan påtage sig kvalificerede
opgaver inden for sit sagsomåde i nationalt og internationalt regi.
Ved formuleringen af de enkelte forskningsprojekter skal der tages hensyn
til mulighederne for på den ene side at kunne yde relevante bidrag til de
internationalt aktuelle forskningsområder og på den anden side at kunne
bidrage til en højere kvalitet af kortproduktionen.
Forskning og udvikling skal således dels være en selvstændig funktion med
det formål at frembringe og publicere nye forskningsresultater, dels være en
funktion, der medvirker til at udvikle og introducere nye instrumenter og
metoder, der igen kan føre til udvikling af nye produkter og rationalisering
af produkter og ressourceudnyttelse.
Det er hensigten fortsat at udøve disse aktiviteter i bedst muligt
samarbejde med andre, der udøver tilsvarende aktiviteter på universiteter,
højere læreanstalter og andre steder.
Uddannelse af topografer, søkorttegnere og matrikelteknikere sker gennem
de eksisterende etatsuddannelser i henholdsvis Geodætisk Institut,
Søkortarkivet og Matrikeldirektoratet. Tilsvarende uddannelser findes ikke
andre steder i landet.
Kort- og Matrikelstyrelsen må derfor selv uddanne en stor del af sit
personale gennem videreførelse af disse uddannelser, og det må overvejes, om
de interne uddannelser bør samordnes og udbygges, således at en mere bred og
systematisk uddannelse kan finde sted, eventuelt også med henblik på
anvendelse udenfor styrelsen. Det må forudses, at der som følge af den
udvidede anvendelse af edb-teknik til kortlægning og -fremstilling i de
kommende år vil være et betydeligt behov hos andre offentlige myndigheder for
personale med disse uddannelser. Tilrettelæggelsen af de relevante
uddannelser forudsættes at ske i samarbejde med andre brugere af de
pågældende uddannelser
5. Samordning af kort- og geodata
Den teknologiske udvikling har banet vej for, at der med teknisk og
økonomisk fordel kan anvendes elektronisk databehandling ved indsamling,
bearbejdning, lagring og præsentation af stedbestemte oplysninger.
Anvendelsen af edb giver mulighed for en langt friere indsamling af
forskellige datatyper, for at sammenkoble geografisk orienterede data med
administrative data og for at præsentere resultaterne i forskellige former,
herunder i form af kort eller anden grafisk form.
Edb-anvendelse på kort- og geodataområdet åbner således mange muligheder
for at effektivisere og omlægge den daglige sagsbehandling og planlægnings-,
drifts- og anlægsvirksomhed i privat og offentligt regi. Realiseringen af
disse muligheder beror imidlertid på en samordningsindsats.
Der har i de senere årtier været en stærkt forøget kortlægningsaktivitet,
især hos kommuner og ledningsejere (tele, el, naturgas m.fl.). Dette har
medført et forøget behov for at samordne disse aktiviteter, så man kan undgå
dobbeltarbejde og udnytte mulighederne for i fællesskab at kunne løse
opgaverne og anvende resultaterne.
Spørgsmålet om samordning af kort- og geodataproduktionen er beskrevet i
Kortudvalgets betænkning, og det har desuden siden 1975 været analyseret i et
stort antal arbejdsgrupper såvel i statsligt, kommunalt som privat regi. I
rapporterne herfra peges på et akut behov for øget samordning af den
offentlige kortproduktion. Det gælder især den del, der omfatter kort i store
målforhold, f.eks. tekniske kort og matrikelkort. Der peges endvidere på
behovet for fastlæggelse af kartografiske standarder og normer, harmoniserede
ajourføringsrutiner, teknisk koordination, udvikling af nye kortprodukter,
normer for referencesystemernes anvendelse, etablering af digitale databaser
samt anvendelse af edb-teknik i kort- og geodataproduktion.
Det er af afgørende betydning, at referencenettene er veludbyggede,
sammenhængende og tilstrækkelig nøjagtige for opbygningen af de meget
omfattende geografiske databaser, der forudses etableret i de kommende år.
De hidtidige samordningsbestræbelser har bl.a. ført til, at »Rådet
for Danmarks Geografiske Referencenet« blev nedsat i 1986. Dette
frivillige samarbejde mellem en række interessenter på referencenetområdet er
det hensigten at fortsætte og om muligt udbygge.
Ved dannelsen af Kort- og Matrikelstyrelsen sker der i sig selv en
betydelig samordning, idet den statslige ekspertise og forskning på
kortområdet i højere grad kan underlægges et helhedssyn. Desuden kan
videregående samordningsopgaver og -beføjelser med fordel henlægges til
styrelsen.
For at skabe mulighed for at tilrettelægge en langsigtet
samordningsindsats, der omfatter såvel kort- og geodata som andre
oplysninger, der i dag først og fremmest er relateret til et kortværk via
sammenhæng med det matrikulære system, har boligministeren samtidig hermed
fremsat forslag til ændring af lov om bygnings- og boligregistrering
(BBR-loven). Det foreslås således, at den i BBR-loven eksisterende
samordningsbeføjelse vedrørende forenkling og registrering af oplysninger
vedrørende fast ejendom udvides til også at omfatte andre stedbestemte
oplysninger. Da det er hensigten, at Kort- og Matrikelstyrelsen skal varetage
samordningen af den offentlige sektors produktion og anvendelse af kort- og
geodataprodukter, foreslås der samtidig indføjet en hjemmel i BBR-loven til,
at boligministeren kan delegere samordningen på dette område til en styrelse
under ministeriet.
Det påregnes, at der ved et snævert samarbejde mellem statslige
interessenter på området, amtskommuner, kommuner samt halvoffentlige og
private institutioner kan tilvejebringes en overordnet ramme for udviklingen.
Hensigten er først og fremmest at skabe et beslutningsgrundlag for de enkelte
parters medvirken i den samlede produktion af kort- og geodata, som er
baseret på edb-registrering. Desuden er det hensigten at skabe grundlag for
beslutninger vedrørende den teknologiske udvikling på området samt om
fastlæggelse af begreber, normer og standarder, som vil være en betingelse
for udveksling af kort- og geodatarelaterede oplysninger. Det er hensigten,
at der under Kort- og Matrikelstyrelsen oprettes en eller flere
brugerkomiteer.
Samordningen skal først og fremmest ske på frivillig basis og bl.a. udøves
gennem de nedsatte brugerkomiteer.
De bærende bestanddele i samordningen vil være opsøgning af
beslutningstagere og brugere, information, vejledning, standardisering og
anvendelse af markedsmæssige virkemidler.
Som eksempler på anvendelse af markedsmekanismen som samordningsredskab
kan nævnes samarbejde med lokale brugere om renovering af opmålingsnettet,
forudsat at visse minimumskrav er opfyldt. Styrelsen kan også indgå aftaler
med andre dataproducenter om at anvende deres data, eventuelt mod betaling,
ved opbygningen af centrale databaser, hvis disse data opfylder visse nærmere
bestemte krav til nøjagtighed, ajourføringsgrad o.s.v.
Styrelsen kan også virke samordnende gennem rådgivende virksomhed, f.eks.
overfor Administrationsdepartementet i forbindelse med behandling af
bevillingssager fra andre statslige myndigheder til indkøb af grafisk
edb-udstyr, overfor Teknologirådet i forbindelse med støtte til projekter
samt overfor forskningsrådene i forbindelse med særlige
forskningsbevillinger.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser
I Kortudvalgets betænkning er der gjort rede for, hvorledes der på grund
af overgang til ny teknologi må påregnes meget betydelige investeringer inden
for kortsektoren.
Helt uafhængigt af nærværende forslag om oprettelse af en statslig
kortvirksomhed må der således inden udgangen af dette århundrede alene i den
offentlige sektor i Danmark forventes investeringer på mindst 4,5 mia. kr. De
samlede driftsomkostninger ved kortlægningen og geodataregistreringen
forventes i samme periode at udgøre op imod 10 mia. kr.
Meromkostninger som følge af parallel- og dobbeltarbejde ved mangelfuld
samordning samt værdien af de fejlinvesteringer, som skønnes at ville blive
foretaget, såfremt der ikke tilvejebringes en overordnet koordinering af
sektoren, opgøres skønsmæssigt til 230 mio. kr. årligt.
Ved etableringen af Kort- og Matrikelstyrelsen vil der blive skabt
muligheder for en samordning og koordinering af kort- og geodataproduktionen.
En effektiv samordning udøvet af den nye styrelse vil således kunne
medføre besparelser i forhold til fejlinvesteringer, dobbeltarbejde og
udvikling af inhomogene kortprodukter. Kortudvalget skønner, at der ved en
samordning og koordinering inden for området vil kunne opnås samfundsmæssige
besparelser på omkring 100 mio. kr. årligt af de ovenfor nævnte 230 mio. kr.
Kortudvalget skønnede det ikke realistisk at satse på at nå yderligere
besparelser på det samfundsmæssige plan.
Den nu besluttede sammenlægning af de tre virksomheder, der hver for sig
kan føre deres historie flere hundrede år tilbage, er imidlertid en så
omfattende opgave, at dette kun kan ske over en årrække, og det kan ikke
gennemføres uden meromkostninger.
Matrikeldirektoratet, Geodætisk Institut og Søkortarkivet er for tiden i
hovedstadsområdet placeret 8 forskellige steder. Kortudvalget har analyseret
de driftsøkonomiske konsekvenser af en fysisk sammenlægning og har fundet, at
de løbende besparelser som følge af en sammenlægning i sig selv vil kunne
forrente og afskrive bygningsmæssige investeringer af den nødvendige
størrelse. Hertil kommer, at udvalget finder, at de samfundsøkonomiske
besparelser, der som ovenfor nævnt kan opnås ved den øgede koordination og
samordning, bedre vil kunne realiseres, såfremt der gennemføres en fysisk
samling af virksomheden.
Kort- og Matrikelstyrelsens samlede pladsbehov er skønsmæssigt opgjort til
knap 30.000 m2. De egentlige byggeomkostninger incl. grundkøb forventes at
blive ca. 300 mio. kr., hvortil kommer udgifter til materiel, flytning og
inventar m.v. Disse omkostninger modsvares i vidt omfang af salg eller
huslejebesparelser for de tre virksomheders nuværende 8 tjenestesteder i
Hovedstadsområdet.
Udover byggeomkostninger vil selve den organisatoriske etablering af Kort-
og Matrikelstyrelsen i en overgangsperiode af størrelsesordenen 5 år medføre
et øget ressourceforbrug.
Der vil dels blive tale om merudgifter til en nødvendig styrkelse af de
ledelsesmæssige ressourcer i en overgangsfase, dels merudgifter i forbindelse
med øget personaleomsætning som følge af den fysiske sammenlægning og endelig
forøgede administrative omkostninger til lønninger, konsulentbistand,
investeringer i edb-anlæg, informationsudgifter m.v.
For hele sammenlægningsprocessen, der som ovenfor nævnt forventes at tage
mindst 5 år, kan meromkostningerne skønsmæssigt opgøres til ca. 80-90 mio.
kr., i hovedtræk fordelt således (incl. 1988):
lønsum 40 mio. kr.
edb-udstyr 5 mio. kr.
konsulentbistand 15 mio. kr.
øvrige øgede driftsudgifter 25 mio. kr.
For 1988 er merudgifterne foreløbig opgjort til ca. 20 mio. kr., som primært
skal anvendes til lønninger til det personale, der skal forestå
sammenlægningen samt til konsulentbistand og nødvendigt administrativt
edb-udstyr. Heri er tillige indregnet administrative udgifter vedrørende de 3
virksomheders ressortoverførsel til Boligministeriet.
Kort- og Matrikelstyrelsens nye opgaver med samordning af kort- og geodata
forventes i vid udstrækning at skulle varetages ved forhandling med og
konsulentbistand til beslutningstagere og brugere i kommuner og hos
ledningsejere m.m. Samtidig skal der udarbejdes standarder og normer for
udveksling af kort- og georelaterede oplysninger.
Kort- og Matrikelstyrelsen vil i de kommende år iøvrigt stå over for meget
omfattende investeringer i ny teknologi.
I december 1985 godkendte finansudvalget Matrikeldirektoratets
moderniseringsplan, hvorefter der i en fireårig forsøgsperiode kan afholdes
udgifter på 77 mio. kr. til udvikling af en produktionsmodel for digitale
matrikelkort. Efter forsøgsperioden vil investeringsbehovet for et
landsdækkende system blive forelagt de bevilgende myndigheder. Omkostningerne
ved landsprojektet er foreløbig skønnet til ialt ca. 700 mio. kr. over 15 år
(januar 1985-niveau).
Geodætisk Institut har udarbejdet en langtidsplan for de kommende 12-15
års arbejde. I henhold til denne vil instituttets investeringsbehov i
perioden blive af størrelsesordenen 135 mio. kr. i juli 1986-niveau, hvoraf
ca. 70 mio. kr. vil falde i 5 års-perioden 1988-1992.
Søkortarkivets investeringsbehov kan skønsmæssigt ansættes til ca. 10 mio.
kr. i den kommende 5 års-periode. Dette skøn er behæftet med betydelig
usikkerhed, da der ikke på nuværende tidspunkt foreligger en egentlig
langtidsplan. Det bemærkes, at der ikke er medregnet investeringsbehov til
udførelse af søopmålingen. Anskaffelse af materiel til gennemførelse af
søopmåling afholdes som hidtil af Forsvarsministeriet over § 22. 20.03.70.01
Civile bygge- og anlægsarbejder samt materielinvesteringer. Søopmålingens
driftsudgifter afholdes af Forsvarsministeriet over § 22.20.03.82.
Ved etableringen af Kort- og Matrikelstyrelsen må det forventes, at det
samlede investeringsbehov vil blive mindre, end hvis de tre virksomheder
fortsætter arbejdet hver for sig, ligesom investeringstidspunktet vil kunne
forskydes.
Kort- og Matrikelstyrelsen forventes at skulle fungere som
statsvirksomhed. Dette vil medføre, at virksomheden i henhold til de
bevillingsmæssige regler fremover regnskabsmæssigt skal forrente
anlægsaktiverne.
De med etableringen af Kort- og Matrikelstyrelsen forbundne merudgifter
søges, bortset fra byggeudgifterne, afholdt inden for Boligministeriets
ordinære bevillinger.
7. Høring
Lovforslaget har været forelagt berørte myndigheder, institutioner,
organisationer m.v.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Til § 1
I § 1 foreslås, at Kort- og Matrikelstyrelsen oprettes som central
myndighed for opmåling og kortlægning samt for matrikel- og
landinspektørvæsenet.
Ved udtrykket »central myndighed« hentydes i overvejende grad
til udøvelsen af de opgaver, som hidtil har været varetaget af Geodætisk
Institut og Matrikeldirektoratet samt de opgaver indenfor søkortlægning og
søopmåling, som den til Boligministeriet overførte del af
Farvandsdirektoratets nautiske afdeling (Søkortarkivet) har varetaget. For så
vidt angår indholdet af disse opgaver, henvises til de almindelige
bemærkninger.
Kort- og Matrikelstyrelsen skal ud over myndighedsopgaverne varetage en
række udviklings- og forskningsopgaver, forestå samordningen af den
offentlige sektors produktion af kort- og geodata samt drive markeds- og
servicevirksomhed baseret på delvis brugerbetaling, jf. de almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til §§ 2-4.
Til § 2
Til stk. 1
I § 2, stk. 1 gives en mere detaljeret beskrivelse af de opgaver, Kort- og
Matrikelstyrelsen skal varetage. Det svarer til de opgaver, de tre
institutioner hidtil har varetaget. Med hensyn til en nøjere beskrivelse
heraf henvises til de almindelige bemærkninger.
Til stk. 2.
Boligministeren kan pålægge styrelsen at udføre andre opgaver inden for
virksomhedens arbejdsområde. Styrelsen kan herunder også selv påtage sig
andre opgaver.
Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvis boligministeren på et senere
tidspunkt finder det hensigtsmæssigt at pålægge Kort- og Matrikelstyrelsen
andre konkrete opmålings-, kortlægnings- og registreringsopgaver end de i
stk. 1 nævnte. Der tænkes her i første række på opgaver, som følger af den
teknologiske udvikling på området samt opgaver, som det vil være naturligt
for styrelsen at varetage som følge af styrelsens markeds- og
serviceorientering vedrørende levering af nye produkter på kort- og
geodataområdet.
Der vil også være mulighed for, at Kort- og Matrikelstyrelsen kan påtage
sig at udføre andre beslægtede aktiviteter for det offentlige eller for
private. Sådanne aktiviteter forudsættes som regel udøvet mod betaling.
Til § 3
Kort- og Matrikelstyrelsen skal efter boligministerens bestemmelse herom
varetage koordinationen af den offentlige opmåling og kortlægning og af anden
offentlig registrering af stedbestemte oplysninger. Med henblik på at styrke
Kort- og Matrikelstyrelsens muligheder for at udøve en sådan koordinerende
funktion er samtidig foreslået en udvidelse af boligministerens
samordningsbeføjelser i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering. I
forlængelse heraf foreslås desuden en hjemmel i BBR-loven for boligministeren
til at delegere varetagelse af samordningsbeføjelser til Kort- og
Matrikelstyrelsen.
Boligministerens samordningsbeføjelser i BBR-loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. BBR-loven kan dog sættes i kraft på Grønland ved
kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger.
Det er en forudsætning for Kort- og Matrikelstyrelsens samordnende
funktion, at styrelsen kan få kendskab til igangværende og påtænkte
aktiviteter inden for offentlig opmåling og kortlægning og anden offentlig
registrering af stedbestemte oplysninger. Bestemmelsen i stk. 3 sigter på, at
styrelsen skal kunne indhente oplysninger herom.
For så vidt angår den praktiske gennemførelse af koordinationen mellem
producenter og brugere af kort- og geodata henvises til omtalen heraf under
de almindelige bemærkninger.
Til § 4
Kort- og Matrikelstyrelsen overtager Farvandsdirektoratets tidligere
eneret til fremstilling af søkort. Denne eneret gælder såvel analoge kort som
elektroniske kortdatabaser. Styrelsen forestår efter forslaget søopmåling til
søkortproduktion i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland. Denne
opmåling udføres som altovervejende hovedregel af søværnet, og
Farvandsvæsenet varetager den praktiske administration af selve opmålingen.
Styrelsen har endvidere i samarbejde med de berørte ministerier ansvar for
fastlæggelse af den danske holdning til internationale standarder for søkort
m.v., som dette udføres i International Hydrographic Organization (IHO).
Endelig skal styrelsen varetage fremstilling, trykning, distribution og
salg af søkort samt udgivelsen af de hertil knyttede nautiske publikationer.
Til § 5
Udfra ønsket om at adskille kompetencen til samordning og koordination på
kort- og geodataområdet fra beføjelsen til prisfastsættelse foreslås i § 5
kompetencen til sidstnævnte tillagt boligministeren, medens ansvaret for
samordning og koordination i medfør af forslagets § 3 er tillagt Kort- og
Matrikelstyrelsen.
Ifølge den foreslåede bestemmelse kan boligministeren beslutte, hvilke
dele af styrelsens produkter og tjenesteydelser der skal udbydes til salg.
Omfanget af styrelsens samlede produktion af varer og tjenesteydelser
fastlægges derimod i medfør af § 2.
Bestemmelsen i stk. 2 sigter på, at der skal kunne kræves betaling for
Kort- og Matrikelstyrelsens ydelser til offentlige myndigheder, institutioner
og private. Styrelsen kan derudover opkræve afgifter i overensstemmelse med
særlig lovhjemmel herfor. En sådan lovhjemmel findes bl.a. i lov om afgift
for ekspedition af udstykningssager (lovbekendtgørelse nr. 122 af 25. marts
1977 som ændret ved lov nr. 842 af 18. december 1987) og i lov om
stempelafgift af topografiske kort (lov nr. 29 af 18. februar 1929).
Forslaget om betaling for styrelsens produkter og tjenesteydelser bygger
på den forudsætning, at Kort- og Matrikelstyrelsen i væsentligt omfang skal
have karakter af en produktions- og servicevirksomhed i lighed med andre
offentlige institutioner, der selv frembringer produkter og tjenesteydelser
på områder, hvor det er naturligt at prissætte disse over for brugerne. Efter
almindeligt gældende regler har styrelsen ophavsret til de produkter og
tjenesteydelser, den frembringer.
Som hovedprincip for prispolitikken vil gælde, at så stor en del af
virksomhedens udgifter som muligt skal søges dækket ved brugerbetaling, samt
at brugerne, såvel offentlige som private, skal betale for ydelserne.
Priserne for Kort- og Matrikelstyrelsens produkter vil blive fastsat i
overensstemmelse med Budgetvejledningen og vilkårene for at fungere som
statsvirksomhed. Det skal derfor så vidt muligt tilstræbes, at priserne
bliver fastlagt således, at samtlige omkostninger ved produktionen bliver
dækket. Priserne skal imidlertid også fastlægges under hensyntagen til
markedets muligheder. Det kan af forskellige grunde være nødvendigt at sælge
til lavere priser end de samlede omkostninger, f.eks. hvis der er indgået
internationale aftaler om priserne, hvilket er tilfældet for søkortenes
vedkommende, eller hvis produktionen har karakter af en myndighedsopgave. I
forbindelse med væsentlige ændringer af den hidtidige betalingspraksis for
offentlige myndigheder, vil der forud blive ført forhandlinger med berørte
myndigheder og organisationer.
Til § 6
Det foreslås i § 6, at personer, der har bemyndigelse fra Kort- og
Matrikelstyrelsen, har ret til adgang til færdsel overalt, hvor det er
nødvendigt for at kunne gennemføre opgaver efter loven. Det vil normalt være
kortlægnings- eller opmålingsopgaver.
Denne bestemmelse er i overensstemmelse med den hidtidige praksis på
området.
Det er præciseret i lovteksten, at der er tale om en adgangsret, hvortil
der ikke kræves retskendelse. Derimod skal de personer, det drejer sig om,
kunne fremvise særlig legitimation. Kort- og Matrikelstyrelsen udfærdiger
legitimation til de personer, der har behov for det for at kunne udføre de
nødvendige opgaver efter loven.
Retten skal udøves på en sådan måde, at den generer ejerne eller brugerne
af de pågældende arealer mindst muligt.
Bestemmelsen giver kun ret til færdsel og ophold på en måde, som er
»normal« for det pågældende areal. Den giver således ikke uden
videre ret til at standse og foretage opmålinger på motorveje eller til at
færdes på arealer uden for befæstede veje og stier m.v. på anden måde end til
fods.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med udstykningslovens § 42 b. Det
fremgår heraf, at praktiserende landinspektører og matrikelmyndighederne har
ret til adgang til enhver ejendom for at foretage matrikulære opmålinger m.v.
Til § 7
Med baggrund i Kort- og Matrikelstyrelsens forskelligartede opgaver og
integrationen mellem myndighedsudøvelse, forskning og statsvirksomhedsopgaver
er det fundet hensigtsmæssigt at medtage en udtrykkelig bemyndigelse til
boligministeren til at fastsætte regler for virksomhedens udøvelse og
styrelsens organisation.
Bilag
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om Kort- og Matrikelstyrelsen
Folketingsåret 1987-88
Fremsættelse af lovforslag nr. L 143 13. januar 1988.
1. behandling 20. januar 1988.
Betænkning afgivet af Boligudvalget 12. april 1988.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 143 FORSLAG TIL LOV OM KORT- OG MATRIKELSTYRELSEN Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen (Udskillelse af sektorforskningsaktiviteterne) Retsinformation · 22. april 2004
- Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2003) - L 14 Retsinformation · 8. oktober 2003
- 1987 BTL 143 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KORT- OG MATRIKELSTYRELSEN NR L 143 1987-88, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til folketingsbeslutning om privatisering af Kort- og Matrikelstyrelsen Retsinformation · 16. maj 2000
- 1988 BTL 20 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KORT- OG MATRIKELSTYRELSEN NR L 20 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989