Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 196 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLER OM BOLIGTILLÆG)

1989/1 LSF 196Lovforslag som fremsatFolketinget26. februar 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september

1989, som ændret ved lov nr. 853 af 20. december 1989, foretages følgende

ændring:

I § 37, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:

»I udgifterne efter 1. og 2. pkt. foretages et fradrag på 60 kr.

månedlig. Fradraget udgør 85 kr. månedlig fra 1. januar 1991 og 110 kr.

månedlig fra 1. januar 1992.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. juli 1990.

Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag for Folketinget om revision af

denne lov inden udgangen af 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Som led i forliget om finansloven for 1990 fremsætter Boligministeriet

lovforslag om ændring af lov om individuel boligstøtte med henblik på at

modvirke opdriften i de offentlige udgifter på boligområdet. Lovforslaget går

ud på, at der med virkning fra 1. juli 1990 foretages en reduktion af den

støtteberettigende boligudgift med et fast beløb på 80 kr. månedlig.

Fradraget forhøjes til 115 kr. månedlig fra 1. januar 1991 og til 150 kr.

månedlig fra 1. januar 1992.

En reduktion af huslejen med eksempelvis 80 kr. månedlig medfører en

reduktion af boligsikringen med 60 kr. månedlig. Dette er en følge af, at

boligsikringen efter boligstøttelovens regler for langt den overvejende dels

vedkommende beregnes som 75 pct. af forskellen mellem huslejen og det

såkaldte grænsebeløb, der er udtryk for, hvad boligsikringsmodtageren selv

skal betale af sin boligudgift.

Den foreslåede ændring i boligstøtteloven påvirker beregningen af

boligtillægget i kontanthjælpen, idet boligtillægget ydes til dækning af de

løbende udgifter til boligen, men med fradrag af tilskud efter

boligstøtteloven.

Læs alt

En opretholdelse af de nuværende beregningsregler for boligtillægget ville

betyde, at kontanthjælpsmodtagere gennem boligtillægget kunne få dækket det

beløb, hvormed boligsikringen reduceres som følge af ændringen i

boligstøtteloven.

For at modvirke denne effekt på kontanthjælpsområdet foreslås det at ændre

boligtillægsreglerne i bistandsloven, således at der med virkning fra 1. juli

1990 foretages et fast fradrag i boligtillægget på 60 kr. månedlig. Fradraget

forhøjes til 85 kr. månedlig fra 1. januar 1991 og til 110 kr. månedlig fra

1. januar 1992. Fradragsbeløbene udgør ca. 75 pct. de fradrag, der anvendes i

boligstøtteloven. Reduktionen i boligtillægget i kontanthjælpen kommer på

denne måde til at svare til den reduktion, der sker i boligsikringen.

Fradragsreglen finder ud fra en lighedsbetragtning anvendelse for såvel

kontanthjælpsmodtagere med boligsikring som kontanthjælpsmodtagere uden

boligsikring, herunder modtagere som bor i ejerbolig. Det forudsættes, at

fradraget ikke påvirker omfanget af tilbagebetalingspligten efter

bestemmelsen i bistandslovens § 25, nr. 2.

De foreslåede regler om fradrag i boligtillægget vil ikke omfatte unge

under 23 år, der modtager kontanthjælp efter lovens § 37, stk. 2. 2. pkt.,

idet hjælpen i disse tilfælde ydes som et samlet beløb uden opdeling i

grundydelse og boligtillæg.

Lovforslaget påregnes ikke at give større administrative problemer for

kommunerne.

Loven foreslås taget op til revision inden udgangen af 1992, dvs. samtidig

med den foreslåede revision af boligstøtteloven.

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget vil medføre mindreudgifter for det offentlige på ca. 41 mio.

kr. i 1990, ca. 101 mio. kr. i 1991 og ca. 131 mio. kr. i 1992 og de følgende

år i et skønnet aktivitetsniveau for 1989 og PL 1990.

Mindreudgifterne fordeler sig således:

Staten: 21,5 mio. kr. i 1990, 52 mio. kr. i 1991 og 67,5 mio. kr. i 1992

og de følgende år.

Kommunerne: 19,5 mio. kr. i 1990, 49 mio. kr. i 1991 og 63,5 mio. kr. i

1992 og de følgende år.

De økonomiske konsekvenser vil blive drøftet med de berørte kommunale

parter.

Skønnet over mindreudgifterne er behæftet med betydelig usikkerhed.

Ændringen af kontanthjælpsreglerne vil berøre såvel kontanthjælpsmodtagere

med boligsikring som kontanthjælpsmodtagere uden boligsikring, herunder

kontanthjælpsmodtagere, som bor i ejerboliger.

For kontanthjælpsmodtagere med hjælp efter § 42 har denne ændring af

kontanthjælpsreglerne kun virkning i perioden fra 1. juli 1990 til 1. oktober

1990, da loven om indførelse af en fast bruttorevalideringsydelse træder i

kraft.

Mindreudgiften må ses i sammenhæng med en merudgift til kontanthjælp på

ca. 9 mio. kr. i 1990, ca. 23 mio. kr. i 1991 og ca. 30 mio. kr. i 1992 og de

følgende år som følge af Boligministeriets forslag til lov om ændring af lov

om individuel boligstøtte. De to lovforslag medfører således samlet

mindreudgifter til kontanthjælp for det offentlige på ca. 32 mio. kr. i 1990,

ca. 78 mio. kr. i 1991 og ca. 101 mio. kr. i 1992 og de følgende år.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september

1989, som ændret ved lov nr. 853 af 20. december 1989, foretages følgende

ændring:

I § 37, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:

»I udgifterne efter 1. og 2. pkt. foretages et fradrag på 60 kr.

månedlig. Fradraget udgør 85 kr. månedlig fra 1. januar 1991 og 110 kr.

månedlig fra 1. januar 1992.«

§ 37. - - -

Stk. 3. Boligtillægget ydes til dækning af enten husleje efter fradrag af

tilskud efter boliglovgivningen eller terminsydelser vedrørende fast ejendom.

Boligtillægget skal endvidere dække vand, varme, gas, elektricitet, ydelser

vedrørende boligindskudslån og lignende løbende udgifter, der har tilknytning

til boligen. For personer, der har fælles husførelse med andre end en

ægtefælle, beregnes boligtillægget som udgangspunkt med lige andele til hver

af parterne. Hvis de pågældende i fællesskab ejer en fast ejendom, beregnes

tillægget dog forholdsmæssigt efter de tinglyste andele. Hvis boligudgiften

efter en samlet bedømmelse af familiens størrelse og forhold i øvrigt skønnes

at være for høj og der kan fremskaffes en rimelig og billigere bolig, udgør

udgifterne til denne grundlaget for boligtillægget. Der kan ikke ydes hjælp

til den del af boligudgiften, der er påtaget med henblik på at få den dækket

af kontanthjælp. De årlige udgifter omregnes til eet månedligt beløb, der

ydes sammen med grundydelsen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter