1989 LSF 65 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN OG LOV OM REALKREDITLIGNENDE LÅN OG ANDELSBOLIGLÅN M.V. (ADGANG TIL AT INDFRI REALKREDITLÅN, PENSIONSKASSELÅN OG REALKREDITLIGNENDE LÅN I TVANGSAUKTIONSTRUEDE EJENDOMME)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15.
august 1989, foretages føl 1. Efter § 10 b indsættes:
» § 10 c. Lån kan ydes til indfrielse af restgælden på
realkreditlån, realkreditlignende lån og pensionskasselån i ejendomme til
helårsbeboelse beboet af ejeren.
Stk. 2. Ved ydelse af lån efter stk. 1 skal instituttet samtidig yde lån
af instituttets reserver, jf. § 23, til dækning af ikke betalte
terminsydelser med påløbne renter på de lån, der indfries efter stk. 1, samt
alle omkostninger forbundet med ydelse af lån efter stk. 1.
Stk. 3. Lån efter stk. 1 kan ydes,
1) hvis ejendommen efter realkreditinstituttets og låntagers
pengeinstituts skøn ellers må forventes solgt på tvangsauktion, og
2) hvis ydelse af lån efter stk. 1 vil betyde, at låntager efter
realkreditinstituttets og pengeinstituttets skøn efter ydelse af lån efter
stk. 1 fremover vil kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser over for
ejendommens panthavere.
Stk. 4. Realkreditinstitutterne kan tilsammen yde lån efter stk. 1 til
5.000 ejendomme.
Stk. 5. Lån efter stk. 1 til indfrielse af et instituts egne realkreditlån
samt lån efter stk. 2 kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. Ydelse af lån
efter stk. 1 til indfrielse af andre lån skal ydes inden for en lånegrænse på
80 pct.
Stk. 6. Lån efter stk. 1 kan sammen med lån til indfrielse af restgælden
på realkreditlignende lån, jf. § 3 a, stk. 1, i lov om realkreditlignende lån
og andelsboliglån m.v. i alt højst udgøre 1,5 mio. kr. pr. ejendom.
Stk. 7. Lån efter stk. 1 forfalder ved førstkommende ejerskifte. Hensidden
i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.
Stk. 8. Lån efter stk. 1 kan ydes som annuitetslån, serielån eller en
kombination heraf.
Læs alt
Stk. 9. Lån efter stk. 1 kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i
hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.
Stk. 10. Lån efter stk. 2 får prioritet efter samtlige berettigede i
ejendommen på tidspunktet for lånets stiftelse.
Stk. 11. Dersom lånet efter stk. 2 udgør mindre end 5 pct. af lånet efter
stk. 1, får den del af lånet efter stk. 1, der svarer til differencen,
prioritet efter samtlige berettigede i ejendommen på tidspunktet for lånets
stiftelse.
Stk. 12. Ansøgning om lån efter stk. 1 skal være instituttet i hænde
senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 13. Lån efter stk. 1 kan ikke ydes efter den 31. december 1990.«
2. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 13:
»13) 30 år for lån ydet efter § 10 c.«
3. I § 15 a, stk. 5, indsættes efter »og 2«: »samt §
10 c«.
§ 2
I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af
15. august 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 14:
»Stk. 14. Lån efter § 10 c, stk. 1, i lov om realkreditinstitutter
kan ydes som indekslån.«
2. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »12 og 13« til:
»12, 13 og 14«.
3. I § 4, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »13«: »og
14«.
4. I § 4, stk. 23, indsættes efter »22«: »og
26«.
5. I § 4 indsættes som stk. 26:
»Stk. 26. Lån ydet efter § 2, stk. 14, forfalder ved førstkommende
ejerskifte.«
6. I § 5, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »13«: »og
14«.
7. I § 10 b indsættes efter »10 a«: », 10 c«.
8. I § 10 c indsættes efter »10 a«: », 10 c«.
§ 3
I lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 535 af 8. september 1988, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 indsættes:
» § 3 a. Lån kan ydes til indfrielse af restgælden på
realkreditlån, realkreditlignende lån og pensionskasselån i ejendomme til
helårsbeboelse beboet af ejeren.
Stk. 2. Ved ydelse af lån efter stk. 1 skal långiver samtidig yde lån til
dækning af ikke betalte terminsydelser med påløbne renter på de lån, der
indfries efter stk. 1, samt alle omkostninger forbundet med ydelse af lån
efter stk. 1.
Stk. 3. Lån efter stk. 1 kan ydes,
1) hvis ejendommen efter långivers skøn ellers må forventes solgt på
tvangsauktion, og
2) hvis ydelse af lån efter stk. 1 vil betyde, at låntager efter långivers
skøn efter ydelse af lån efter stk. 1 fremover vil kunne opfylde sine
økonomiske forpligtelser over for ejendommens panthavere.
Stk. 4. Lån efter stk. 1 til indfrielse af et instituts egne
realkreditlignende lån samt lån efter stk. 2 kan ydes ud over en lånegrænse
på 80 pct. Ydelse af lån efter stk. 1 til indfrielse af andre lån skal ydes
inden for en lånegrænse på 80 pct.
Stk. 5. Lån efter stk. 1 kan sammen med lån til indfrielse af restgælden
på de i ejendommen indestående realkreditlån højst udgøre 1,5 mio. kr. pr.
ejendom.
Stk. 6. Lån ydet efter stk. 1 forfalder ved førstkommende ejerskifte.
Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.
Stk. 7. Lån efter stk. 1 kan ydes som annuitetslån, serielån eller en
kombination heraf.
Stk. 8. Lån efter stk. 1 kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i
hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.
Stk. 9. Lån efter stk. 2 får prioritet efter samtlige berettigede i
ejendommen på tidspunktet for lånets stiftelse.
Stk. 10. Dersom lånet efter stk. 2 udgør mindre end 5 pct. af lånet efter
stk. 1, får den del af lånet efter stk. 1, der svarer til differencen,
prioritet efter samtlige berettigede i ejendommen på tidspunktet for lånets
stiftelse.
Stk. 11. Ansøgning om lån efter stk. 1 skal være långiver i hænde senest 3
måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 12. Lån efter stk. 1 kan ikke ydes efter den 31. december 1990.«
2. I § 5, nr. 1, indsættes efter »salg for øje«:
»samt for lån ydet efter § 3 a«.
3. I § 6, stk. 4, indsættes efter »og 2«: »samt 3
a«.
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15.
august 1989, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 b indsættes:
» § 10 c. Lån kan ydes til indfrielse af restgælden på
realkreditlån, realkreditlignende lån og pensionskasselån i ejendomme til
helårsbeboelse beboet af ejeren.
Stk. 2. Ved ydelse af lån efter stk. 1 skal instituttet samtidig yde lån
af instituttets reserver, jf. § 23, til dækning af ikke betalte
terminsydelser med påløbne renter på de lån, der indfries efter stk. 1 samt
alle omkostninger forbundet med ydelse af lån efter stk. 1.
Stk. 3. Lån efter stk. 1, kan ydes, hvis der på ejendommen pr. 9. november
1989 er restancer på de samlede realkreditlån, realkreditlignende lån og
pensionskasselån, svarende til mindst 6 måneders ydelser på disse lån.
Stk. 4. Lån efter stk. 1 til indfrielse af et instituts egne realkreditlån
samt lån efter stk. 2 kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. Ydelse af lån
efter stk. 1 til indfrielse af andre lån skal ydes inden for en lånegrænse på
80 pct.
Stk. 5. Lån efter stk. 1 kan sammen med lån til indfrielse af restgælden
på realkreditlignende lån, jf. § 3 a, stk. 1, i lov om realkreditlignende lån
og andelsboliglån m.v. i alt højst udgøre 1,5 mill. kr. pr. ejendom.
Stk. 6. Lån efter stk. 1 forfalder ved førstkommende ejerskifte. Hensidden
i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.
Stk. 7. Lån efter stk. 1 kan ydes som annuitetslån, serielån eller en
kombination heraf.
Stk. 8. Lån efter stk. 1 kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i
hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.
Stk. 9. Lån efter stk. 2 får prioritet efter samtlige berettigede i
ejendommen på tidspunktet for lånets stiftelse.
Stk. 10. Ansøgning om lån efter stk. 1 skal være instituttet i hænde
senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 11. Lån efter stk. 1 kan ikke ydes efter den 31. december
1990.«.
2. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 13:
»13) 30 år for lån ydet efter § 10 c«.
3. I § 15 a, stk. 5, indsættes efter »og 2«: »samt §
10 c«.
§ 2
I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af
15. august 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 14:
»Stk. 14. Lån efter § 10 c, stk. 1, i lov om realkreditinstitutter
kan ydes som indekslån.«.
2. I § 4, stk. 1, 1. pkt. ændres »12 og 13« til:
»12, 13 og 14«.
3. I § 4, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »13«: »og
14«.
4. I § 4, stk. 23, indsættes efter »22«: »og
26«.
5. I § 4 indsættes som stk. 26:
»Stk. 26. Lån ydet efter § 2, stk. 14, forfalder ved førstkommende
ejerskifte.«.
6. I § 5, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »13«: »og
14«.
7. I § 10 b indsættes efter »10 a«: », 10 c«.
8. I § 10 c indsættes efter »10 a«: », 10 c«.
§ 3
I lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 535 af 8. september 1988, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 indsættes:
» § 3 a. Lån kan ydes til indfrielse af restgælden på
realkreditlån, realkreditlignende lån og pensionskasselån i ejendomme til
helårsbeboelse beboet af ejeren.
Stk. 2. Ved ydelse af lån efter stk. 1 skal långiver samtidig yde lån til
dækning af ikke betalte terminsydelser med påløbne renter på de lån, der
indfries efter stk. 1, samt alle omkostninger forbundet med ydelse af lån
efter stk. 1.
Stk. 3. Lån efter stk. 1 kan ydes, hvis der på ejendommen pr. 9. november
1989 er restancer på de samlede realkreditlån og pensionskasselån samt lån
efter denne lov, svarende til mindst 6 måneders ydelser på disse lån.
Stk. 4. Lån efter stk. 1, til indfrielse af et instituts egne
realkreditlignende lån samt lån efter stk. 2, kan ydes udover en lånegrænse
på 80 pct. Ydelse af lån efter stk. 1 til indfrielse af andre lån skal ydes
inden for en lånegrænse på 80 pct.
Stk. 5. Lån efter stk. 1 kan sammen med lån til indfrielse af restgælden
på de i ejendommen indestående realkreditlån, højst udgøre 1,5 mill. kr. pr.
ejendom.
Stk. 6. Lån ydet efter stk. 1 forfalder ved førstkommende ejerskifte.
Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.
Stk. 7. Lån efter stk. 1 kan ydes som annuitetslån, serielån eller en
kombination heraf.
Stk. 8. Lån efter stk. 1 kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i
hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.
Stk. 9. Lån efter stk. 2 får prioritet efter samtlige berettigede i
ejendommen på tidspunktet for lånets stiftelse.
Stk. 10. Ansøgning om lån efter stk. 1 skal være långiver i hænde senest 3
måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 11. Lån efter stk. 1 kan ikke ydes efter den 31. december
1990.«.
2. I § 5, nr. 1, indsættes efter »salg for øje«:
»samt for lån ydet efter § 3 a«.
3. I § 6, stk. 4, indsættes efter »og 2«: »samt 3
a«.
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Baggrunden for lovforslaget
Antallet af tvangsauktioner har siden 1986 været stigende. I 1986 blev der
afholdt 5.370 tvangsauktioner over fast ejendom, det mindste antal siden
1979. I 1987 steg antallet til 7.015 og i 1988 til 10.235, og denne stigende
tendens synes ikke at være svækket.
På denne baggrund nedsattes i sommeren 1989 et udvalg til at undersøge de
aktuelle problemer på ejerboligområdet, herunder mulighederne for at mindske
antallet af tvangsauktioner. Udvalget afgav i september en redegørelse med et
katalog over forskellige lovgivningstiltag, der efter udvalgets opfattelse
vil kunne begrænse antallet af tvangsauktioner.
Redegørelsen indeholder således et forslag om at skabe mulighed for at
ombytte eksisterende realkreditlån og realkreditlignende lån samt
pensionskasselån i tvangsauktionstruede ejendomme med lån (realkreditlån og
realkreditlignende lån) med længere løbetid og en anden afdragsprofil. Hermed
reduceres boligudgifterne i en vis periode, og derved forbedres
privatøkonomien.
Dette vil efter udvalgets opfattelse gøre det muligt for en gruppe
tvangsauktionstruede boligejere at kunne undgå tvangsauktion og blive boende
i deres ejendom.
I redegørelsen konstateres, at det især er boligejere, der købte fast
ejendom i perioden 1986-87, som er kommet i en uheldig situation. Det
konstateres ligeledes, at en køber i 1986-87 nok har haft kendskab til det
lovgivningsmæssige grundlag, men næppe altid har kunnet overskue effekten
heraf på prisdannelsen. De økonomisk-politiske indgreb i 1982-86,
skattereform og kartoffelkur måtte - alt andet lige - påvirke
ejendomspriserne i nedadgående retning, men pristilpasningen slog først
relativt sent igennem.
Når disse familier har fået problemer, skal dette blandt andet ses i
sammenhæng med, at de har købt på basis af 1. års nettoydelse. Dette skete på
trods af, at inflationstakten (og renten) faldt kraftigt gennem 80-erne,
hvilket betød, at den langsigtede ydelsesudvikling blev mere relevant end 1.
års ydelsen. Endvidere betød skattereformen og kartoffelkurens mixlån, at der
skete en ændring i forholdet mellem bruttoydelse og nettoydelse. En del af
boligkøberne betalte derved for høj en pris, fordi handelen skete på grundlag
af nettoydelsen og uden tilstrækkelig hensyntagen til de nye økonomiske
vilkår.
På grund af den manglende tilpasning af priser og handelsvaner, kan man
med en vis ret tale om en »overgangsperiode«, som førte til, at
mange af denne periodes boligkøbere betalte for meget for de ejendomme, de
købte for at etablere sig på boligmarkedet.
Ud over de nævnte økonomisk-politiske faktorer, der har haft betydning for
antallet af tvangsauktioner på ejerboligområdet, har en række andre forhold
spillet ind. Det gælder således opløsning af toindkomstfamilier, fejlslagne
forventninger og en vis dristighed i ejendomsdispositioner.
Samtidig havde man forholdsvis automatisk adgang til at finansiere disse
ejendomshandler, idet långiverne som hovedregel lagde købesummerne til grund
for låneudmålingen uden at foretage en mere selvstændig vurdering.
Sigtet med dette forslag er at komme denne gruppe betrængte boligejere til
hjælp, således at de kan forblive i deres bolig.
Et ændret afdragsforløb på realkreditlånene i ejendommene vil for de
nævnte boligejere give en likviditetslettelse af en sådan størrelse og
varighed, at boligejerne får mulighed for at undgå tvangsauktion over
familiens ejendom, uden derved at skabe mulighed for et øget forbrug af andre
forbrugsgoder. I en række tilfælde forudsætter dette, at boligejerens samlede
økonomi, herunder dennes øvrige gæld og afviklingen heraf, inddrages i
rekonstruktionen.
I nedenstående figur er vist nettoydelsesprofilerne for forskellige
lånetyper i løbende priser.
I alle tilfælde er lånets låneprovenu på 1 mill. kr. De lånetyper, der
sammenlignes, er et 20-årigt annuitetslån, et 30-årigt annuitetslån, et
20-årigt mix-lån, et 30-årigt mix-lån (mixets sammensætning er 60/40) og et
301/2-årigt indekslån.
Som beregningsmæssig forudsætning er der ved alle lånene regnet med en
skatteprocent på 50. For indekslånet er der regnet med en inflation på 5 pct.
p.a.
Figur. Nettoydelsesprofilerne for forskellige lånetyper - løbende priser
Figuren viser, at ombytning af det 20-årige mix-lån til enten et 301/2-årigt
indekslån, et 20-årigt eller 30-årigt annuitetslån, eller et 30-årigt
mix-lån, i alle tilfælde vil betyde en nettoydelseslettelse i starten. Denne
ydelseslettelse er størst ved ombytning til indekslån, bl.a. på grund af, at
første termin er afdragsfri. Det er karakteristisk, at en løbetidsforlængelse
giver de største vedblivende ydelseslettelser. Dette gælder både for
annuitetslån og mix-lån.
Det er endvidere karakteristisk for mix-lånene, at de over lånets løbetid
har en næsten konstant nettoydelse. Det betyder, at man kan regne med at
kunne afvikle lånet, hvis man kan betale startydelsen. Der er ikke som ved
rene annuitetslån, en større og større afdragsbyrde, efterhånden som lånet
afvikles.
I nedenstående tabel er angivet den procentvise besparelse i første års
nettoydelse ved rokering fra een type lån til en anden.
Tabel 1. Procentvis besparelse i 1. års nettoydelse
----------------------------------------------------------
Nyt lån Ann. Ann. Mix Indeks
20 år 30 år 30 år Type I
----------------------------------------------------------
Opr. lån
Mix 20 år 15 27 15 55
Mix 30 år 0 14 - 25
Ann. 20 år - 14 0 25
Ann. 30 år - - - 1
----------------------------------------------------------
Anm.: Det forudsættes, at ombytningen sker umiddelbart efter, at det
oprindelige lån er ydet. Sker ombytningen senere, vil ydelsesbesparelsen være
større end de i tabellen viste tal og vokse jo længere det oprindelige lån
har løbet inden ombytningen.
Ordningens tekniske udformning
Den model, lovforslaget bygger på, indebærer, at der gives
realkreditinstitutterne og pengeinstitutterne mulighed for at ombytte
byrdefulde lån (realkreditlån, realkreditlignende lån og pensionskasselån).
Pensionskasselån omfatter lån mod pant i fast ejendom ydet af
pensionskasser, forsikringsselskaber m.v.
Lånene, der ombyttes, kan erstattes med de ovenfor nævnte lånetyper.
Ombytningslånene kan maksimalt svare til restgælden på de/det lån, der
ombyttes.
Restancer og omkostninger i forbindelse med ombytningen skal for
realkreditinstitutternes vedkommende finansieres med et reservefondslån, der
prioritetsmæssigt indgår bagest i prioritetsrækkefølgen.
Denne model motiverer realkreditinstitutterne og pengeinstitutterne til at
gå ind i de aktuelle sager med henblik på at begrænse de tab, der ellers
ville være resultatet af, at boligejerens situation udvikler sig til en
egentlig tvangsauktionssituation.
Afgrænsningen af ordningen
Det har været overvejet, hvorvidt man også skulle hjælpe
tvangsauktionstruede boligejere til at kunne afhænde boligen i almindelig fri
handel, i stedet for ved tvangsauktion, ved at lade ordningen omfatte lån til
ejerskifter.
Flere forhold taler imidlertid imod en sådan mulighed. For det første vil
det påvirke prisdannelsen på ejendomsmarkedet, ved at ejendomme med sådanne
gunstige lån vil udgøre en særlig gruppe. Det vil således blive vanskeligere
for dem, der har svaret deres forpligtelser og derfor ikke er
tvangsauktionstruede, at sælge deres ejendom. For det andet kan det ikke
udelukkes, at en sådan ejerskiftebelåningsmulighed kan give anledning til
misbrug, da den kan give mulighed for en utilsigtet kapitalgevinst.
Det har også været overvejet, om der i den såkaldte
»to-hussituation«, dvs. hvor man har købt en ny bolig, inden den
oprindelige bolig er solgt, kunne være behov for en særlig
ombytningsmulighed. Mange har nemlig i den øjeblikkelige situation problemer
med at klare ydelserne på det ikke solgte hus, som ofte vil stå tomt, og
måske endda også på det nye hus, fordi man har forudsat indtægter fra det
gamle hus.
Da denne gruppe er omfattet af lovforslagets bestemmelser vedrørende den
nye bolig, hjælper man boligejerne til at blive boende i den nye bolig. Som
det er nævnt ovenfor, er det imidlertid problematisk at ombytte lån i
forbindelse med ejerskifte.
Derfor har man ikke taget de fraflyttede boliger med i ordningen.
Ved lovens udformning har der været lagt stor vægt på, at ordningen ikke
kunne misbruges af personer, der ikke er i økonomiske vanskeligheder. I
forbindelse hermed har det været et vigtigt mål at undgå at påvirke
betalingsmoralen, herunder at man bevidst kunne bringe sig i en
restancesituation for at blive omfattet af ordningen.
Ordningen er derfor begrænset til boligejere, der på tidspunktet for
lovforslagets fremsættelse allerede er i en sådan økonomisk situation, at der
er risiko for, at familiens bolig går på tvangsauktion.
Ordningen er således tilrettelagt efter, at institutterne skal kunne
tilbyde »skræddersyede« løsninger, hvor man kan tage hensyn til den
enkelte families økonomiske situation.
De låneydende institutter må her vurdere, om der vil kunne opnåes balance
i debitors økonomi igennem låneomlægning m.v. ud fra forretningsmæssige
principper.
Inddragelse af andre långivere
Udover realkreditinstitutter og pensionskasser vil pengeinstitutterne i de
fleste tilfælde være involveret - enten i form af efterstående lån (i forhold
til realkreditlån) eller i form af et personligt lån eller f.eks. lønkonto og
budgetkonto. Da de herigennem er i besiddelse af særlig information om
husejerens økonomi, vil det være naturligt og nødvendigt, at disse kan
inddrages i realkreditinstitutternes vurdering vedrørende ydelse af lånet.
Det vil være nødvendigt, at der etableres et samarbejde mellem
realkreditinstitutter og pengeinstitutter i forbindelse med vurderingen af
debitors fremtidige muligheder for gennem låneombytning og anden finansiel
rekonstruktion at gå fra at være tvangsauktionstruet til med rimelig
sandsynlighed at kunne blive boende i huset.
Bankforeningen og Sparekasseforeningen har i den forbindelse givet udtryk
for positivt at ville overveje at henstille til medlemmerne, at man i
bestræbelserne for at få etableret balance i kundens økonomi inddrager den i
dette lovforslag indeholdte løsningsmodel.
Foreningerne har endvidere udtrykt positiv velvilje til et samarbejde om
inden for lovens regler og ud fra forretningsmæssige principper at søge at
finde løsninger for flest mulige låntagere.
Boligejere med økonomiske problemer, der ikke omfattes af ordningen
Som følge af den foreslåede nødvendige afgrænsning af ordningen vil der
efter dennes gennemførelse fortsat være boligejere, der ikke er istand til at
klare deres forpligtelser, og hvis ejendom som følge deraf vil være udsat for
at gå på tvangsauktion.
Det er i den forbindelse væsentligt at understrege, at lovforslagets
bestemmelser ikke hindrer, at institutternes nuværende muligheder, såsom
ambulancetjeneste, reservefondslån m.v., fortsat benyttes. Virkningerne af
lovforslaget forventes at være, at der bliver »ryddet op« i en del
tunge sager, således at det bliver lettere for institutterne at iværksætte
disse tabsbegrænsende foranstaltninger også efter den foreslåede ordnings
ophør.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget må antages at reducere antallet af tvangsauktioner og vil
derfor indebære en administrativ lettelse for domstolene, hvilket vil
muliggøre en hurtigere sagsbehandling i forbindelse med tvangsauktioner, der
ikke kan afværges.
På den anden side vil selve ombytningen belaste tinglysningskontorerne i
forbindelse med aflysning af gamle lån, tinglysning af nye lån,
rykningspåtegninger osv.
Ombytning af lån vil på den anden side betyde indtægter for det offentlige
i form af tinglysningsafgifter og i begrænset omfang af stempelafgifter.
Da det ikke på forhånd er muligt at skønne over omfanget af disse
ombytninger, er det derfor heller ikke muligt at angive størrelsesordenen af
disse indtægter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de nugældende regler kan eksisterende realkreditlån kun ombyttes
(konverteres), hvis det nye lån ydes med samme hovedstol, restløbetid og
samme afdragsprofil. Det er således alene renten på lånet, der ændres. Nye
lån skal endvidere ydes på sådanne vilkår, at der ikke fremkommer kontant
overskud eller nettoprovenu for låntager.
Det foreslås derfor, at der indføres en særlig adgang for
realkreditinstitutterne til at yde nye lån med længere løbetid og anden
afdragsprofil til indfrielse af restgælden på realkreditlån,
realkreditlignende lån og pensionskasselån i ejendomme til helårsbeboelse
beboet af ejeren. Bestemmelsen sikrer endvidere, at ombytningslånene alene
kan ydes til ejendomme, der tjener som bolig for ejeren. Dette betyder, at
disse lån ikke kan ydes til ejendomme, der er ejet af selskaber m.v.
Ombytning af eksisterende lån til et nyt lån er forbundet med en række
omkostninger og gebyrer. Dels sådanne omkostninger ved indfrielsen af det
eksisterende lån som indfrielsesgebyr, kurssikring m.v., og dels omkostninger
i forbindelse med det nye lån, lånesagsgebyr, kurtage, kurssikring,
tinglysningsafgift, stempelafgift m.v.
I den forbindelse bemærkes dog, at der er stempelfrihed ved overførsel af
lån i realkreditinstitutter fra en serie eller afdeling til en anden, såfremt
det sker inden for samme realkreditinstitut. Det er således alene en eventuel
stigning i pantebrevets pålydende værdi, der medfører stempelomkostninger.
Indskud fra det eksisterende lån kan som udgangspunkt overføres til nye lån.
For at undgå at omkostningerne får en likviditetsbelastende effekt for en
i forvejen trængt debitor, foreslås det i stk. 1, at ombytningsomkostningerne
finansieres af realkreditinstituttet med et lån fra instituttets reserver,
jf. i øvrigt nedenfor.
Det er en forudsætning for at yde lån til indfrielse af eksisterende lån,
at realkreditinstituttet samtidig hermed yder et reservefondslån til
finansiering af ombytningsomkostningerne og til dækning af ikke-betalte
terminsydelser på det indfriede lån.
Der ydes således i forbindelse med en ombytning to lån, dels et lån, hvis
hovedstol svarer til restgælden på det eksisterende lån og dels et
reservefondslån, hvis hovedstol svarer til forfaldne terminsydelser
(restancer) plus ombytningsomkostningerne. Hermed fremkommer der ikke noget
kontant overskud eller provenu for debitor.
Det er ikke hensigten med indeværende lovforslag at reducere boligudgiften
for alle boligejere, men alene for den begrænsede kreds af boligejere, der på
nuværende tidspunkt, dvs. ved lovforslagets fremsættelse, allerede er i en
sådan situation, at der er risiko for, at ejendommen vil blive bortsolgt på
tvangsauktion. For at undgå at enkelte boligejere bevidst bringer sig i en
økonomisk trængt situation for at opnå mulighed for ombytning af lån,
foreslås det i stk. 3, at alene ejendomme, hvor der pr. 9. november 1989 er
restancer svarende til mindst 6 måneders ydelser på den samlede
realkreditbelåning, kan bliver omfattet af ordningen. Det er op til
realkreditinstitutterne at vurdere ved ydelsen af lånene, om låntager kan
klare fremtidige ydelser på de lån, der er i ejendommen.
Realkreditinstitutterne kan i denne forbindelse f.eks. betinge sig, at
låntager etablerer en terminskonto.
Det foreslås i stk. 4, at realkreditinstitutterne skal have adgang til et
yde ombytningslån til indfrielse af egne lån (kursværdi) udover en lånegrænse
på 80 pct., således at egne lån kan indfries krone for krone. Lån til
indfrielse af andre lån, herunder andre institutters lån, skal derimod ydes
inden for for en lånegrænse på 80 pct. af ejendommens værdi på
ombytningstidspunktet.
I stk. 5 foreslås det, at det maksimale lånebeløb, der kan udbetales pr.
ejendom, hvor der ombyttes lån, er 1,5 mill. kr.
I stk. 6 foreslås det, at ombytningslån forfalder ved førstkommende
ejerskifte. Bestemmelsen er indsat for at sikre, at boligejere, der som en
nødhjælpsforanstaltning får lov at ombytte med nye gunstigere lån, for at
bevare ejendommen som familiens bolig, ikke ved et senere ejerskifte skal
opnå en kapitalgevinst i forhold til andre boligejere, der ikke har haft den
her foreslåede særligt favorable mulighed for at ombytte eksisterende lån.
I stk. 7 foreslås, at de nye lån, der ydes efter stk. 1, enten kan ydes
som annuitetslån, serielån eller en kombination heraf (mix-lån) med en
maksimal løbetid på 30 år, jf. nedenfor. Hvor stor en andel af lånet, serie-
eller annuitetsdelen skal udgøre, afgøres af institutterne i den konkrete
sag. Herved opnåes mulighed for at anvende individuelle
»skræddersyede« løsninger, der er tilpasset husejerens økonomiske
situation.
I stk. 8 foreslås, at efterstående panthavere i hvert enkelt tilfælde skal
meddele samtykke til ombytningen. Bestemmelsen er en konsekvens af
bestemmelsen i tinglysningslovens § 40, stk. 3, hvorefter der kræves samtykke
fra efterstående panthavere, såfremt der sker en forlængelse af afdragstiden
ved ombytningen til et nyt lån.
I visse tilfælde kan det følge af den efterstående panthavers pantebrev,
at pantebrevet respekterer eller vil rykke for nærmere angivne pantebreve til
f.eks. realkreditinstitutter. I disse tilfælde vil panthaver efter en konkret
vurdering af ryknings- eller respektklausulen kunne være forpligtet til at
give samtykke. Den foreslåede bestemmelse berører ikke en sådan eventuel
pligt for den efterstående panthaver til at samtykke.
Det foreslås i stk. 9, at reservefondslånet, der er ydet til finansiering
af ombytningsomkostningerne og til restancerne, placeres bagest i
prioritetsrækkefølgen. Bestemmelsen sikrer, at reservefondslån, der ydes i
forbindelse med en ombytning efter stk. 1, altid placeres efter allerede
eksisterende rettigheder på første ledige plads i prioritetsrækkefølgen.
Herved opnås, at realkreditinstitutterne ikke kan øge sit udlån til låntager
og samtidig bevare prioritetspladsen for både realkreditlånet og
reservefondslånet, men må acceptere, at resevefondslånet placeres bagved
nuværende efterstående panthavere, således at disses fordringer ikke bliver
yderligere usikre. Dette må forventes at øge sandsynligheden for at
efterstående panthavere accepterer ombytningen.
Det foreslås i stk. 10 og 11, at ansøgning om ombytningslån skal være
realkreditinstituttet i hænde senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden,
samt at ombytningslånet skal være udbetalt senest ved udgangen af 1990.
Til nr. 2
Det foreslås, at den maksimale løbetid for lån ydet til indfrielse af
restgælden på eksisterende realkreditlån, realkreditlignende lån samt
pensionskasselån i lighed med den nuværende maksimale løbetid for lån til
ejendomme til helårsbeboelse til brug for ejeren, skal udgøre 30 år.
Til nr. 3
Det foreslås at lån, ydet efter § 10 c, der er en kombination af serielån
og annuitetslån, ikke skal kunne opdeles i flere lån.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at der udover annuitetslån og mix-lån tillige skal være
mulighed for at tilbyde indekslån til indfrielse af restgælden på
realkreditlån og pensionskasselån.
Indekslån er karakteriseret ved en lavere begyndelsesydelse, dels fordi
renten på indekslån i starten af låneforløbet er lavere end for nominallån,
sammenlignet med andre lånetyper, dels fordi 1. termin er afdragsfri.
Det er op til realkreditinstitutterne at vurdere hvilke lånetyper, der i
den konkrete situation må anses for at være bedst egnet.
Til nr. 2
Det foreslås, at indekslån ydet til indfrielse af restgælden på
realkreditlån og pensionskasselån i lighed med øvrige indekslån til
ejerboliger, amortiseres efter serielånsprincippet.
Til nr. 3
Det foreslås, at indekslånenes løbetid maksimalt kan udgøre 301/2 år.
Forslaget skal ses som en konsekvens af, at de 251/2-årige indekslån ved
fremsættelsen af forslag om en ny lov om realkredit, foreslås afskaffet og
erstattet med 301/2-årige.
Til nr. 4 og 5
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.
Til nr. 6
På grund af kravet om balance mellem de i en serie cirkulerende
obligationer og låntagers pantebreve, jf. lov om realkreditinstitutter § 20,
skal institutterne finansiere ydelsen af de 301/2-årige lån med udstedelse af
301/2-årige indeksobligationer.
Til nr. 7
Ændringerne er en konsekvens af nr. 1.
Til nr. 8
Ændringerne er en konsekvens af nr. 1.
Til § 3
Ændringerne er en konsekvens af § 1. Der henvises til bemærkningerne
hertil samt lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bilag 1
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om realkreditinstitutter
Folketingsåret 1980-81.
Sp. 65, 342, 939, 1379.
A. 27, B. 15, 91, C. 5.
Loven stadfæstet 5. november 1980 (Lovtidende nr. 48).
Sp. 4514, 5094, 5410, 5750.
A. 2855, B. 317, C. 323.
Loven stadfæstet 18. februar 1981 (Lovtidende nr. 56).
Sp. 7773, 7994, 8443, 8830.
A. 4407, B. 501, C. 455.
Loven stadfæstet 1. april 1981 (Lovtidende nr. 146).
Folketingsåret 1981-82 (1. samling).
Sp. 64, 369, 370, 750.
A. 757, B. 155.
Lovforslaget ikke vedtaget.
Folketingsåret 1981-82 (2. samling).
Sp. 374, 657, 1419, 1939.
A. 983, B. 43, C. 39.
Loven stadfæstet 17. februar 1982 (Lovtidende nr. 33).
Sp. 2411, 3245, 4145, 4550.
A. 3177, B. 293, C. 169.
Loven stadfæstet 31. marts 1982 (Lovtidende nr. 114).
Sp. 8028, 8418, 8812, 9070.
A. 5177, B. 1709, 1759, C. 797.
Loven stadfæstet 9. juni 1982 (Lovtidende nr. 298).
Folketingsåret 1982-83.
Sp. 3314, 4096, 5564, 5957.
A. 1697, B. 915, C. 235.
Loven stadfæstet 2. marts 1983 (Lovtidende nr. 97).
Sp. 9877, 10410, 11609, 12017.
A. 4075, B. 1541, C. 513.
Loven stadfæstet 1. juni 1983 (Lovtidende nr. 219).
Folketingsåret 1983-84 (2. samling).
Sp. 83, 276, 1795, 2272.
A. 1, B. 143, C. 55.
Loven stadfæstet 28. marts 1984 (Lovtidende nr. 111).
Folketingsåret 1984-85.
Sp. 8060, 8068, 8448, 8497.
A. 4203, B. 1073, 1155, C. 303.
Loven stadfæstet 31. marts 1985 (Lovtidende nr. 126).
Sp. 8902, 9247, 10800, 11070.
A. 4775, B. 1895, C. 625.
Loven stadfæstet 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 249).
Folketingsåret 1985-86.
Sp. 3633, 3870, 4050, 4622.
A. 2411, B. 395, C. 117.
Loven stadfæstet 19. december 1985 (Lovtidende nr. 579).
Folketingsåret 1986-87.
Sp. 76, 496, 763, 1077.
A. 115, B. 69, 195, C. 29.
Loven stadfæstet 17. oktober 1986 (Lovtidende nr. 691).
Sp. 2522, 2949, 4418, 4814.
A. 2021, B. 377, C. 211.
Loven stadfæstet 19. december 1986 (Lovtidende nr. 931).
Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.
A. 4743, B. 2105, C. 735.
Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 377).
Sp. 3441, 4128, 11850, 12128.
A. 2345, B. 1795, 2343, C. 723.
Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 379).
Folketingsåret 1987-88.
Sp. 780, 1104, 3910, 4235.
A. 887, B 139, C. 109.
Loven stadfæstet 23. december 1987 (Lovtidende nr. 860).
Folketingsåret 1987-88 (2. samling).
Sp. 209, 347, 968, 1127.
A. 539, B. 305, 353, C. 165.
Loven stadfæstet 6. juli 1988 (Lovtidende nr. 374).
Folketingsåret 1988-89.
Sp. 98, 1200, 3575, 4323.
A. 557, B. 327, 537, C. 405.
Loven stadfæstet 21. december 1988 (Lovtidende nr. 831).
Sp. 4497, 5046, 9230, 9489.
A. 3841, B. 1225, C. 851.
Loven stadfæstet 16. maj 1989 (Lovtidende nr. 291).
Sp. 4497, 5052, 9231, 9489.
A. 3859, B. 1229, 1437, C. 855.
Loven stadfæstet 24. maj 1989 (Lovtidende nr. 322).
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om indeksregulerede
realkreditlån
Folketingsåret 1981-82 (2. samling).
Sp. 689, 970, 2969, 3519.
A. 1535, B. 137, 269, C. 127.
Loven stadfæstet 17. marts 1982 (Lovtidende nr. 81).
Folketingsåret 1982-83.
Sp. 9507, 10088, 11005, 11280.
A. 4025, B. 1419, C. 417.
Loven stadfæstet 25. maj 1983 (Lovtidende nr. 193).
Folketingsåret 1984-85.
Sp. 7976, 8763, 10774, 11061.
A. 4117, B. 1669, 2199, C. 621.
Loven stadfæstet 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 247).
Folketingsåret 1986-87.
Sp. 2522, 2949, 4418, 4814.
A. 2021, B. 377, C. 211.
Loven stadfæstet 19. december 1986 (Lovtidende nr. 931).
Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.
A. 4743, B. 2105, C. 735.
Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 377).
Sp. 3341, 4128, 11850, 12128.
A. 2345, B. 1795, 2343, C. 723.
Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 379).
Folketingsåret 1987-88.
Sp. 780, 1104, 3910, 4235.
A 887, B. 139, C. 109.
Loven stadfæstet 23. december 1987 (Lovtidende nr. 860).
Folketingsåret 1987-88 (2. samling).
Sp. 209, 347, 968, 1167.
A. 539, B. 305, 353, C. 165.
Loven stadfæstet 6. juli 1988 (Lovtidende nr. 374).
Folketingsåret 1988-89.
Sp. 98, 1200, 3575, 4323.
A. 557, B. 327, 537, C. 405.
Loven stadfæstet 21. december 1988 (Lovtidende nr. 831).
Sp. 4497, 5046, 9230, 9489.
A. 3841, B. 1225, C. 851.
Loven stadfæstet 16. maj 1989 (Lovtidende nr. 291).
Sp. 4497, 5052, 9231, 9489.
A. 3859, B. 1229, 1437, C. 855.
Loven stadfæstet 24. maj 1989 (Lovtidende nr. 322).
Bilag 2
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15.
august 1989, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 b indsættes:
» § 10 c. Lån kan ydes til indfrielse af restgælden på
realkreditlån, realkreditlignende lån og pensionskasselån i ejendomme til
helårsbeboelse beboet af ejeren.
Stk. 2. Ved ydelse af lån efter stk. 1 skal instituttet samtidig yde lån
af instituttets reserver, jf. § 23, til dækning af ikke betalte
terminsydelser med påløbne renter på de lån, der indfries efter stk. 1 samt
alle omkostninger forbundet med ydelse af lån efter stk. 1.
Stk. 3. Lån efter stk. 1, kan ydes, hvis der på ejendommen pr. 9. november
1989 er restancer på de samlede realkreditlån, realkreditlignende lån og
pensionskasselån, svarende til mindst 6 måneders ydelser på disse lån.
Stk. 4. Lån efter stk. 1 til indfrielse af et instituts egne realkreditlån
samt lån efter stk. 2 kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. Ydelse af lån
efter stk. 1 til indfrielse af andre lån skal ydes inden for en lånegrænse på
80 pct.
Stk. 5. Lån efter stk. 1 kan sammen med lån til indfrielse af restgælden
på realkreditlignende lån, jf. § 3 a, stk. 1, i lov om realkreditlignende lån
og andelsboliglån m.v. i alt højst udgøre 1,5 mill. kr. pr. ejendom.
Stk. 6. Lån efter stk. 1 forfalder ved førstkommende ejerskifte. Hensidden
i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.
Stk. 7. Lån efter stk. 1 kan ydes som annuitetslån, serielån eller en
kombination heraf.
Stk. 8. Lån efter stk. 1 kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i
hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.
Stk. 9. Lån efter stk. 2 får prioritet efter samtlige berettigede i
ejendommen på tidspunktet for lånets stiftelse.
Stk. 10. Ansøgning om lån efter stk. 1 skal være instituttet i hænde
senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 11. Lån efter stk. 1 kan ikke ydes efter den 31. december
1990.«.
2. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 13:
»13) 30 år for lån ydet efter § 10 c«.
§ 13. Amortisationstiden for lån kan højst andrage:
1) 35 år for lån til opførelse af udlejningsejendomme og andelsboliger til
helårsbeboelse samt ejendomme med socialt eller kulturelt formål som nævnt i
§ 10, stk. 3,
2) 30 år for lån til skoler m.v. efter de regler, som boligministeren
fastsætter efter § 9, stk. 4.
3) 30 år for lån til opførelse af parcel- og rækkehuse til helårsbeboelse
og ejerlejligheder til helårsbeboelse til brug for ejeren eller med salg for
øje.
4) 30 år for lån til landbrugs- og skovbrugsejendomme samt ejendomme til
gartneri og frugtplantager.
5) 20 år for lån til opførelse, ejerskifte, vedligeholdelse og opretning
samt om- og tilbygning af kontor- og forretningsejendomme samt hoteller.
6) 20 år for lån til ejendomme til industri og håndværk.
7) 30 år for lån til opførelse, vedligeholdelse, opretning samt om- og
tilbygning af kollektive energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder
ledningsnet, jf. § 10 a.
8) 30 år for lån efter § 10, stk. 13.
9) 20 år for lån til opførelse af fritidshuse.
10) 20 år for lån til ejerskifte, vedligeholdelse, opretning samt om- og
tilbygning af ejendomme til helårsbeboelse, jf. dog nr. 8.
11) 15 år for lån til ejerskifte, vedligeholdelse, opretning samt om- og
tilbygning af fritidshuse.
12) 10 år for lån til andre formål.
Stk. 2. Amortisationstiden for den del af et lån i en industriel eller
dermed beslægtet ejendom, som ydes på grundlag af værdien af de særlige
maskiner m.v., jf. § 12, kan højst andrage 10 år.
3. I § 15 a, stk. 5, indsættes efter »og 2«: »samt §
10 c«.
§ 15 a. For lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til
helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje samt
fritidshuse må amortisationen ikke forløbe langsommere end amortisationen af
et lån bestående af 40 pct. serielån og 60 pct. annuitetslån.
Stk. 2. For lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om-
og tilbygning af ejendomme som nævnt i stk. 1 må amortisationen ikke forløbe
langsommere end amortisationen af et lån bestående af halvt serielån og halvt
annuitetslån.
Stk. 3. Lån til andre formål end nævnt i stk. 1 og 2 i ejendomme som nævnt
i stk. 1 kan alene ydes til indfrielse af forfaldne prioriteter i ejendommen,
og amortisationen af lånet må ikke forløbe langsommere end amortisationen af
et serielån.
Stk. 4. For lån i ubebyggede grunde, der er udlagt til ejendomme som nævnt
i stk. 1, bortset fra ejendomme, som omfattes af § 11, stk. 2, må
amortisationen af lånet ikke forløbe langsommere end amortisationen af et
serielån.
Stk. 5. Lån efter stk. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen i § 15, stk. 2,
ikke deles i flere lån.
§ 2
I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af
15. august 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 14:
»Stk. 14. Lån efter § 10 c, stk. 1, i lov om realkreditinstitutter
kan ydes som indekslån.«
§ 2. Indekslån kan ydes til opførelse af:
1) parcel- og rækkehuse til helårsbeboelse og ejerlejligheder til
helårsbeboelse til brug for ejeren eller med salg for øje,
2) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om
boligbyggeri,
3) ejendomme til industri og håndværk,
4) kontor- og forretningsejendomme samt hoteller,
5) landbrugs- og skovbrugsejendomme samt ejendomme til gartnerier og
frugtplantager (landbrugsejendomme m.v.),
6) ejendomme, der anvendes til sociale og kulturelle formål,
7) skoler,
8) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om boliger
for ældre og personer med handicap og
9) private udlejningsejendomme til helårsbeboelse.
Stk. 2. Lån til landbrugsejendomme m.v. kan uanset låneformål ydes som
særlige jordbrugslån. Inden for en lånegrænse på 25 pct. kan ydes lån, der
ikke amortiseres (stående lån). Inden for en lånegrænse på 50 pct. kan ydes
lån, der amortiseres efter serielånsprincippet. Disse lån kan dog for den
enkelte ejendom tilsammen højst andrage 1,25 mio. kr., medmindre lånene helt
eller delvis er ydet i medfør af lov om refinansiering af realkreditlån i
landbrugsejendomme m.v. Låneprovenuet skal udgøre mindst 50.000 kr. for den
enkelte ejendom. Disse beløbsgrænser svarer til det af Danmarks Statistik pr.
1. januar 1986 beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom
og reguleres efter reglerne i § 10, stk. 4, i lov om realkreditinstitutter.
Stk. 3. Indekslån kan ydes til ombygning, forbedring og opretning, der
udføres i overensstemmelse med en saneringsplan, jf. lov om sanering, eller
en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og
boligforbedring.
Stk. 4. Indekslån kan ydes til erhvervelse og eventuel ombygning,
forbedring og opretning af bebyggede ejendomme med henblik på indretning af
boliger for unge under uddannelse m.fl., såfremt der gives tilsagn om
rentebidrag i henhold til lov om boligbyggeri.
Stk. 5. Indekslån kan ydes til udbedring af byggeskader og til større
ekstraordinære renoveringsarbejder samt ekstraordinær opretning af økonomien
i kollegier/ungdomsboliger, såfremt der gives tilsagn om rentebidrag efter §
73 b i lov om boligbyggeri.
Stk. 6. Indekslån kan ydes til om- og tilbygning samt vedligeholdelse af
kollegier/ungdomsboliger, der har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse
efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.
Stk. 7. Indekslån kan ydes til udbedring af ekstraordinære bygningsskader
i almennyttigt boligbyggeri, såfremt der gives tilsagn om rentebidrag i
henhold til lov om boligbyggeri.
Stk. 8. Indekslån kan ydes i ganske særlige tilfælde med
kommunalbestyrelsens godkendelse til ekstraordinære renoveringsarbejder i
almennyttigt boligbyggeri.
Stk. 9. Indekslån kan ydes til erhvervelse samt ombygning i forbindelse
med erhvervelse af ejendomme med henblik på indretning af ældreboliger,
såfremt der ydes rentebidrag hertil efter § 6, stk. 2, i lov om boliger for
ældre og personer med handicap.
Stk. 10. Indekslån kan ydes til ombygning af ejendomme, der ejes af
bygherren, med henblik på indretning af ældreboliger, såfremt der ydes
rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for ældre og personer
med handicap.
Stk. 11. Boligministeren kan efter aftale med energiministeren bestemme,
at lån efter § 10 a i lov om realkreditinstitutter desuden kan ydes som
indekslån til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved om-
og tilbygning af kollektive varmeleverende energiforsyningsanlæg med
tilbehør, herunder ledningsnet, såfremt anlægget i overvejende grad baseres
på indenlandske, herunder vedvarende, energikilder.
Stk. 12. Lån efter § 10 a i lov om realkreditinstitutter kan ydes som
indekslån til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved om-
og tilbygning af kollektive, udelukkende elproducerende, vedvarende
energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet.
Stk. 13. Indekslån kan ydes til om- og tilbygning af de i § 2, stk. 1, nr.
5 og 6, nævnte ejendomme.
2. I § 4, stk. 1, 1. pkt. ændres »12 og 13« til:
»12, 13 og 14«.
3. I § 4, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »13«: »og
14«.
4. I § 4, stk. 23, indsættes efter »22«: »og
26«.
5. I § 4 indsættes som stk. 26:
»Stk. 26. Ydes lån efter § 2, stk. 14, ikke i forbindelse med
ejerskifte, forfalder disse ved førstkommende ejerskifte.«
§ 4. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 3-7 og nr. 9, og § 2, stk. 6, 8, 12 og 13,
amortiseres efter serielånsprincippet. For lån efter § 2, stk. 2, 3. pkt.,
sker amortisationen efter serielånsprincippet på kontantlånssiden.
Amortisationstiden kan højst andrage:
1) 201/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 6, 8 og
12,
2) 301/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, § 2, stk. 2, 3. pkt., og §
2, stk. 13,
3) 501/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.
Stk. 2. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 1, amortiseres efter låntagerens
bestemmelse enten efter serielånsprincippet, og amortisationstiden kan da
højst andrage 251/2 år, eller efter reglerne i stk. 6-9.
Stk. 3. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk. 3-5, samt stk. 7,
9 og 10, amortiseres efter reglerne i stk. 16-18.
Stk. 4. Lån efter § 2, stk. 11, amortiseres efter reglerne i stk. 13-15
eller efter serielånsprincippet. Amortisationstiden kan højst andrage 201/2
år.
Stk. 5. Ved første termin betales alene et beløb, der svarer til
rentebetalingen på de obligationer, der danner grundlag for lånet.
Stk. 6. Størrelsen af de følgende terminsydelser fremkommer ved at gange
den regulerede hovedstol, jf. § 3, stk. 2 og 5, med en beregningsfaktor. Ved
den anden terminsydelse på lånet udgør beregningsfaktoren den halvårlige
kontantlånsrentesats på lånet med tillæg af 2 procentpoints. Ved de følgende
terminsydelser udgør den nævnte faktor beregningsfaktoren ved foregående
termin med et fradrag på 1/50 af kontantlånsrenten.
Stk. 7. Låntagers terminsbetaling kan dog ikke være mindre end
rentebetalingen på obligationerne.
Stk. 8. Ved første termin betales ikke afdrag. Afdraget ved de følgende
terminer beregnes som en andel af forskellen mellem terminsydelsen og
instituttets rentebetaling på de obligationer, der modsvarer lånet. Den
nævnte andel svarer til den andel, som den oprindelige hovedstol for lånet
udgjorde af den oprindelige hovedstol af de modsvarende obligationer.
Stk. 9. For lån efter § 2, stk. 1, nr. 1, ophører betaling af afdrag
senest efter 251/2 år, hvorefter restgælden af realkreditinstituttet kan
opsiges til indfrielse med 1 måneds varsel. Restgælden, der forfalder ved
opsigelse, er restgælden for de modsvarende obligationer. Til indfrielse af
restgælden kan der ydes indekslån på grundlag af udstedelse af
indeksobligationer. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.
Stk. 10. Et 1o-årigt lån, der er omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., og er
ydet i medfør af lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i
landbrugsejendomme, kan refinansieres med 20-årige realkreditlån. Ved
refinansiering af lån efter 1. pkt. bevares den hidtidige prioritetsstilling
for de nye lån.
Stk. 11. Jordbrugslån, der er omfattet af § 2, stk. 2, 3. pkt., og er ydet
i medfør af lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme,
kan ydes som lån, der amortiseres som et 30-årigt indekslån, men hvor
restgælden forfalder efter 10 år.
Stk. 12. Lån efter stk. 11 kan refinansieres med 20-årige realkreditlån.
Ved refinansiering af lån efter 1. pkt. bevares den hidtidige
prioritetsstilling for de nye lån.
Stk. 13. Sker amortisationen af lån efter § 2, stk. 11, efter
annuitetsprincippet, fremkommer terminsydelsen bortset fra 1. termin, der er
afdragsfri, ved at gange den regulerede hovedstol med den på grundlag af
annuitetsprincippet beregnede halvårlige ydelsesprocent.
Stk. 14. Debitors rentebetaling beregnes ved at gange den halvårlige
kontantlånsrentesats på lånet med den regulerede restgæld, jf. § 3, stk. 4.
Stk. 15. Bortset fra 1. termin beregnes terminsafdraget som forskellen
mellem terminsydelsen, jf. stk. 13, og debitors rentebetaling, jf. stk. 14.
Stk. 16. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk. 3-5, samt stk. 7,
9 og 10, amortiseres ved afdrag, der den første gang udgør 2,4 pct. af den
regulerede bogførte hovedstol. Afdraget forhøjes derefter to gange årligt pr.
1. januar og 1. juli med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i
priserne, der er nævnt i § 3, stk. 2.
Stk. 17. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i
nettoprisindekset, jf. § 3, stk. 2, den halvårlige procentvise stigning i
indkomsterne ifølge det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks
for industriens arbejdere for den tilsvarende maj henholdsvis november måned,
forhøjes afdraget efter stk. 16 dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise
stigning i sidstnævnte indeks.
Stk. 18. Sker der fald i timelønsindekset, reguleres afdraget efter stk.
16 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det halvårlige
procentvise fald.
Stk. 19. For de i stk. 16 nævnte lån ophører betaling af afdrag senest
efter 351/2 år, hvorefter restgælden af realkreditinstituttet kan opsiges til
indfrielse med 1 måneds varsel. Restgælden, der forfalder ved opsigelse, er
restgælden for de modsvarende obligationer. Til indfrielse af restgælden kan
der ydes indekslån på grundlag af indeksobligationer. Boligministeren
fastsætter nærmere bestemmelser herom.
Stk. 20. For jordbrugslån efter § 2, stk. 2, beregnes debitors
rentebetaling ved at gange den halvårlige kontantlånsrentesats med et beløb
svarende til kontantlånsrestgælden i foregående termin reguleret med den
halvårlige procentvise ændring i nettoprisindekset. For lån, hvortil der ydes
afdragsbidrag efter § 2 b, reduceres dette beløb i de første 15 år af lånets
løbetid med et beløb svarende til 30 pct. af den procentvise stigning i
nettoprisindekset ganget med forskellen mellem kontantlånsrentesatsen gange
kontantlånsrestgælden i foregående termin og obligationsrentesatsen ganget
med obligationsrestgælden i foregående termin. Ved fald i nettoprisindekset
foretages denne reduktion dog ikke.
Stk. 21. Såfremt der til jordbrugslån ydes afdragsbidrag efter § 13, stk.
3-5, i lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme,
finder stk. 20 tilsvarende anvendelse. Ydes der afdragsbidrag efter nævnte
lovs § 13, stk. 4 og 5, reduceres de i stk. 20, 2. pkt., nævnte 30 pct. dog
til henholdsvis 25 og 15 pct.
Stk. 22. Lån efter § 2, stk. 2, refinansieres ved ejerskifte ved
realkreditinstituttets salg af den fornødne mængde obligationer i en på
refinansieringstidspunktet åben serie. I forbindelse med refinansiering kan
de ved lånets optagelse solgte obligationer udtrækkes i pari. De ved lånenes
optagelse udstedte pantebreve indestår således på sådanne vilkår, at køberen
af ejendommen stilles, som om nye lån efter § 2, stk. 2, optages med
bevarelse af den hidtidige prioritetsstilling. For stående lån skal der ske
refinansiering senest 301/2 år efter låneoptagelsen eller den seneste
refinansiering. Stående lån forfalder ved væsentlige indskrænkninger i
produktionsgrundlaget for bedriften. 1.-5. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.
Stk. 23. Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte efter stk.
22.
Stk. 24. Lån kan ekstraordinært indfries helt eller delvis med
obligationer, hvis regulerede værdi, jf. § 5, stk. 2, svarer til lånets
regulerede obligationsrestgæld. Obligationerne skal være fra samme serie
(afdeling), aldersklasse og rentefodsafdeling som dem, hvormed lånet er
udbetalt.
Stk. 25. Ved udstykning til ejerlejligheder af private udlejningsejendomme
til helårsbeboelse forfalder lån efter § 2, stk. 1, nr. 9, til indfrielse i
takt med salget af de enkelte lejligheder.
6. I § 5, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »13«: »og
14«.
§ 5. Indeksobligationer skal have en påtrykt rente på 21/2 pct. p.a.
Boligministeren kan dog fastsætte en anden påtrykt rente.
Stk. 2. Obligationernes påtrykte værdi reguleres efter reglerne i § 3,
stk. 2.
Stk. 3. Låntagernes pantebreve til instituttet, der tjener som sikkerhed
for instituttets forpligtelser, skal være udstedt på sådanne vilkår, at de
gennemsnitligt afgiver fornøden dækning for instituttets løbende
forpligtelser.
Stk. 4. Amortisationen af obligationerne skal senest være tilendebragt
efter:
1) 201/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 6, 8, 11
og 12,
2) 301/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, og § 2, stk. 13,
3) 501/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.
Stk. 5. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 1, sker
amortisationen senest efter 251/2 år.
Stk. 6. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8,
og § 2, stk. 3-5, samt stk. 7, 9 og 10, sker amortisationen i takt med
nedbringelsen af restgælden på låntagerens pantebreve, jf. § 4, stk. 16-18,
dog senest efter 351/2 år.
Stk. 7. Særlige jordbrugslån efter § 2, stk. 2, finansieres ved salg af
obligationer i samme obligationsserie. Amortisationen sker gennem
udtrækninger til et beløb svarende til summen af debitors ydelser, jf. § 4,
stk. 1 og 20, og statens afdragsbidrag, jf. § 2 b, stk. 4, og lov om
refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme, med fradrag af
rentebetaling på obligationer, gennem udtrækninger i forbindelse med
refinansiering, jf. § 4, stk. 22, samt i forbindelse med hel eller delvis
indfrielse af lånene, jf. § 4, stk. 22 og 24. Amortisationen af
obligationerne skal senest være tilendebragt efter 301/2 år.
7. I § 10 b indsættes efter »10 a«: », 10 c«.
§ 10 b. Undlader et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller
revisorer at efterkomme påbud fra tilsynet om berigtigelse af forhold, der er
i strid med §§ 1, 2, 2 c, 2 d, 2 f, 3, 4 og 6, jf. §§ 9, 10, 10 a, 11 og 12,
1. pkt., samt §§ 16, 16 a, og 17, stk. 2, i lov om realkreditinstitutter
eller med forskrifter fastsat af boligministeren i medfør af disse
bestemmelser, kan boligministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende
daglige eller ugentlige bøder.
8. I § 10 c indsættes efter »10 a«: », 10 c«.
§ 10 c. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
straffes med bøde den, der yder lån i strid med §§ 1, 2, 2 c, 2 d, 3, 4 og 6,
jf. §§ 9, 10, 10 a, 11 og 12, 1. pkt., samt §§ 16, 16 a og 17, stk. 2, i lov
om realkreditinstitutter.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et realkreditinstitut, kan der pålægges
instituttet som sådant bødeansvar.
Efter 2. behandling den 13. december 1989
§ 1
I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15.
august 1989, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 b indsættes:
» § 10 c. Lån kan ydes til indfrielse af restgælden på
realkreditlån, realkreditlignende lån og pensionskasselån i ejendomme til
helårsbeboelse beboet af ejeren.
Stk. 2. Ved ydelse af lån efter stk. 1 skal instituttet samtidig yde lån
af instituttets reserver, jf. § 23, til dækning af ikke betalte
terminsydelser med påløbne renter på de lån, der indfries efter stk. 1, samt
alle omkostninger forbundet med ydelse af lån efter stk. 1.
Stk. 3. Lån efter stk. 1 kan ydes,
1) hvis ejendommen efter realkreditinstituttets og låntagers
pengeinstituts skøn ellers må forventes solgt på tvangsauktion, og
2) hvis ydelse af lån efter stk. 1 vil betyde, at låntager efter
realkreditinstituttets og pengeinstituttets skøn efter ydelse af lån efter
stk. 1 fremover vil kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser over for
ejendommens panthavere.
Stk. 4. Realkreditinstitutterne kan tilsammen yde lån efter stk. 1 til
5.000 ejendomme.
Stk. 5. Lån efter stk. 1 til indfrielse af et instituts egne realkreditlån
samt lån efter stk. 2 kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. Ydelse af lån
efter stk. 1 til indfrielse af andre lån skal ydes inden for en lånegrænse på
80 pct.
Stk. 6. Lån efter stk. 1 kan sammen med lån til indfrielse af restgælden
på realkreditlignende lån, jf. § 3 a, stk. 1, i lov om realkreditlignende lån
og andelsboliglån m.v. i alt højst udgøre 1,5 mio. kr. pr. ejendom.
Stk. 7. Lån efter stk. 1 forfalder ved førstkommende ejerskifte. Hensidden
i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.
Stk. 8. Lån efter stk. 1 kan ydes som annuitetslån, serielån eller en
kombination heraf.
Stk. 9. Lån efter stk. 1 kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i
hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.
Stk. 10. Lån efter stk. 2 får prioritet efter samtlige berettigede i
ejendommen på tidspunktet for lånets stiftelse.
Stk. 11. Dersom lånet efter stk. 2 udgør mindre end 5 pct. af lånet efter
stk. 1, får den del af lånet efter stk. 1, der svarer til differencen,
prioritet efter samtlige berettigede i ejendommen på tidspunktet for lånets
stiftelse.
Stk. 12. Ansøgning om lån efter stk. 1 skal være instituttet i hænde
senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 13. Lån efter stk. 1 kan ikke ydes efter den 31. december 1990.«
2. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 13:
»13) 30 år for lån ydet efter § 10 c«.
3. I § 15 a, stk. 5, indsættes efter »og 2«: »samt §
10 c«.
§ 2
I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af
15. august 1989, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som stk. 14:
»Stk. 14. Lån efter § 10 c, stk. 1, i lov om realkreditinstitutter
kan ydes som indekslån.«
2. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »12 og 13« til:
»12, 13 og 14«.
3. I § 4, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »13«: »og
14«.
4. I § 4, stk. 23, indsættes efter »22«: »og
26«.
5. I § 4 indsættes som stk. 26:
»Stk. 26. Lån ydet efter § 2, stk. 14, forfalder ved førstkommende
ejerskifte.«
6. I § 5, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »13«: »og
14«.
7. I § 10 b indsættes efter »10 a«: », 10 c«.
8. I § 10 c indsættes efter »10 a«: », 10 c«.
§ 3
I lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 535 af 8. september 1988, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 indsættes:
» § 3 a. Lån kan ydes til indfrielse af restgælden på
realkreditlån, realkreditlignende lån og pensionskasselån i ejendomme til
helårsbeboelse beboet af ejeren.
Stk. 2. Ved ydelse af lån efter stk. 1 skal långiver samtidig yde lån til
dækning af ikke betalte terminsydelser med påløbne renter på de lån, der
indfries efter stk. 1, samt alle omkostninger forbundet med ydelse af lån
efter stk. 1.
Stk. 3. Lån efter stk. 1 kan ydes,
1) hvis ejendommen efter långivers skøn ellers må forventes solgt på
tvangsauktion, og
2) hvis ydelse af lån efter stk. 1 vil betyde, at låntager efter långivers
skøn efter ydelse af lån efter stk. 1 fremover vil kunne opfylde sine
økonomiske forpligtelser over for ejendommens panthavere.
Stk. 4. Lån efter stk. 1 til indfrielse af et instituts egne
realkreditlignende lån samt lån efter stk. 2 kan ydes ud over en lånegrænse
på 80 pct. Ydelse af lån efter stk. 1 til indfrielse af andre lån skal ydes
inden for en lånegrænse på 80 pct.
Stk. 5. Lån efter stk. 1 kan sammen med lån til indfrielse af restgælden
på de i ejendommen indestående realkreditlån højst udgøre 1,5 mio. kr. pr.
ejendom.
Stk. 6. Lån ydet efter stk. 1 forfalder ved førstkommende ejerskifte.
Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.
Stk. 7. Lån efter stk. 1 kan ydes som annuitetslån, serielån eller en
kombination heraf.
Stk. 8. Lån efter stk. 1 kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i
hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.
Stk. 9. Lån efter stk. 2 får prioritet efter samtlige berettigede i
ejendommen på tidspunktet for lånets stiftelse.
Stk. 10. Dersom lånet efter stk. 2 udgør mindre end 5 pct. af lånet efter
stk. 1, får den del af lånet efter stk. 1, der svarer til differencen,
prioritet efter samtlige berettigede i ejendommen på tidspunktet for lånets
stiftelse.
Stk. 11. Ansøgning om lån efter stk. 1 skal være långiver i hænde senest 3
måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 12. Lån efter stk. 1 kan ikke ydes efter den 31. december 1990.«
2. I § 5, nr. 1, indsættes efter »salg for øje«:
»samt for lån ydet efter § 3 a«.
3. I § 6, stk. 4, indsættes efter »og 2«: »samt 3
a«.
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 236 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOV OG LOV OM STEMPELAFGIFT M.V. (FORANSTALTNINGER TIL IMØDEGÅELSE AF TVANGSAUKTIONER SAMT TIL STIMULERING AF OMSÆTNINGEN AF EJERBOLIGER) Retsinformation · 24. juli 1990
- 1989 BTL 26 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL REALKREDITLOV NR L 26 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 5. februar 1990
- 1992 LSF 77 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOV OG LOV OM REALKREDITLIGNENDE LÅN OG ANDELSBOLIGLÅN M.V. (LIBERALISERING OG PRÆCISERING AF UDLÅNSBESTEMMELSERNE, TILSYN PÅ KONSOLIDERET GRUNDLAG M.V.)1) Retsinformation · 8. november 1994
- 1991 LSF 244 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOV OG LOV OM REALKREDITLIGNENDE LÅN OG ANDELSBOLIGLÅN M.V. (ADGANG TIL OMPRIORITERING OG TILLÆGSLÅN SAMT ÆNDREDE LÅNEGRÆNSER FOR OM- OG TILBYGNING M.V.) Retsinformation · 8. november 1994
- 1990 LSF 48 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOV OG LOV OM REALKREDITLIGNENDE LÅN OG ANDELSBOLIGLÅN M.V. (ADGANG TIL AT YDE LÅN VED INSTITUTSKIFTE, INTERN REVISION M.V.) Retsinformation · 8. november 1994
- 1986 LSF 12 FORSLAG TIL LOV OM REALKREDITLIGNENDE LÅN OG ANDELSBOLIGLÅN M.V. Retsinformation · 21. maj 1988