Spring til indhold

Retsinformation

1989 LSF 65 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN OG LOV OM REALKREDITLIGNENDE LÅN OG ANDELSBOLIGLÅN M.V. (ADGANG TIL AT INDFRI REALKREDITLÅN, PENSIONSKASSELÅN OG REALKREDITLIGNENDE LÅN I TVANGSAUKTIONSTRUEDE EJENDOMME)

1989/1 LSF 65Lovforslag som fremsatFolketinget11. november 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15.

august 1989, foretages føl 1. Efter § 10 b indsættes:

» § 10 c. Lån kan ydes til indfrielse af restgælden på

realkreditlån, realkreditlignende lån og pensionskasselån i ejendomme til

helårsbeboelse beboet af ejeren.

Stk. 2. Ved ydelse af lån efter stk. 1 skal instituttet samtidig yde lån

af instituttets reserver, jf. § 23, til dækning af ikke betalte

terminsydelser med påløbne renter på de lån, der indfries efter stk. 1, samt

alle omkostninger forbundet med ydelse af lån efter stk. 1.

Stk. 3. Lån efter stk. 1 kan ydes,

1) hvis ejendommen efter realkreditinstituttets og låntagers

pengeinstituts skøn ellers må forventes solgt på tvangsauktion, og

2) hvis ydelse af lån efter stk. 1 vil betyde, at låntager efter

realkreditinstituttets og pengeinstituttets skøn efter ydelse af lån efter

stk. 1 fremover vil kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser over for

ejendommens panthavere.

Stk. 4. Realkreditinstitutterne kan tilsammen yde lån efter stk. 1 til

5.000 ejendomme.

Stk. 5. Lån efter stk. 1 til indfrielse af et instituts egne realkreditlån

samt lån efter stk. 2 kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. Ydelse af lån

efter stk. 1 til indfrielse af andre lån skal ydes inden for en lånegrænse på

80 pct.

Stk. 6. Lån efter stk. 1 kan sammen med lån til indfrielse af restgælden

på realkreditlignende lån, jf. § 3 a, stk. 1, i lov om realkreditlignende lån

og andelsboliglån m.v. i alt højst udgøre 1,5 mio. kr. pr. ejendom.

Stk. 7. Lån efter stk. 1 forfalder ved førstkommende ejerskifte. Hensidden

i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.

Stk. 8. Lån efter stk. 1 kan ydes som annuitetslån, serielån eller en

kombination heraf.

Læs alt

Stk. 9. Lån efter stk. 1 kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i

hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.

Stk. 10. Lån efter stk. 2 får prioritet efter samtlige berettigede i

ejendommen på tidspunktet for lånets stiftelse.

Stk. 11. Dersom lånet efter stk. 2 udgør mindre end 5 pct. af lånet efter

stk. 1, får den del af lånet efter stk. 1, der svarer til differencen,

prioritet efter samtlige berettigede i ejendommen på tidspunktet for lånets

stiftelse.

Stk. 12. Ansøgning om lån efter stk. 1 skal være instituttet i hænde

senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 13. Lån efter stk. 1 kan ikke ydes efter den 31. december 1990.«

2. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 13:

»13) 30 år for lån ydet efter § 10 c.«

3. I § 15 a, stk. 5, indsættes efter »og 2«: »samt §

10 c«.

§ 2

I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af

15. august 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 14:

»Stk. 14. Lån efter § 10 c, stk. 1, i lov om realkreditinstitutter

kan ydes som indekslån.«

2. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »12 og 13« til:

»12, 13 og 14«.

3. I § 4, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »13«: »og

14«.

4. I § 4, stk. 23, indsættes efter »22«: »og

26«.

5. I § 4 indsættes som stk. 26:

»Stk. 26. Lån ydet efter § 2, stk. 14, forfalder ved førstkommende

ejerskifte.«

6. I § 5, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »13«: »og

14«.

7. I § 10 b indsættes efter »10 a«: », 10 c«.

8. I § 10 c indsættes efter »10 a«: », 10 c«.

§ 3

I lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 535 af 8. september 1988, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 indsættes:

» § 3 a. Lån kan ydes til indfrielse af restgælden på

realkreditlån, realkreditlignende lån og pensionskasselån i ejendomme til

helårsbeboelse beboet af ejeren.

Stk. 2. Ved ydelse af lån efter stk. 1 skal långiver samtidig yde lån til

dækning af ikke betalte terminsydelser med påløbne renter på de lån, der

indfries efter stk. 1, samt alle omkostninger forbundet med ydelse af lån

efter stk. 1.

Stk. 3. Lån efter stk. 1 kan ydes,

1) hvis ejendommen efter långivers skøn ellers må forventes solgt på

tvangsauktion, og

2) hvis ydelse af lån efter stk. 1 vil betyde, at låntager efter långivers

skøn efter ydelse af lån efter stk. 1 fremover vil kunne opfylde sine

økonomiske forpligtelser over for ejendommens panthavere.

Stk. 4. Lån efter stk. 1 til indfrielse af et instituts egne

realkreditlignende lån samt lån efter stk. 2 kan ydes ud over en lånegrænse

på 80 pct. Ydelse af lån efter stk. 1 til indfrielse af andre lån skal ydes

inden for en lånegrænse på 80 pct.

Stk. 5. Lån efter stk. 1 kan sammen med lån til indfrielse af restgælden

på de i ejendommen indestående realkreditlån højst udgøre 1,5 mio. kr. pr.

ejendom.

Stk. 6. Lån ydet efter stk. 1 forfalder ved førstkommende ejerskifte.

Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.

Stk. 7. Lån efter stk. 1 kan ydes som annuitetslån, serielån eller en

kombination heraf.

Stk. 8. Lån efter stk. 1 kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i

hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.

Stk. 9. Lån efter stk. 2 får prioritet efter samtlige berettigede i

ejendommen på tidspunktet for lånets stiftelse.

Stk. 10. Dersom lånet efter stk. 2 udgør mindre end 5 pct. af lånet efter

stk. 1, får den del af lånet efter stk. 1, der svarer til differencen,

prioritet efter samtlige berettigede i ejendommen på tidspunktet for lånets

stiftelse.

Stk. 11. Ansøgning om lån efter stk. 1 skal være långiver i hænde senest 3

måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 12. Lån efter stk. 1 kan ikke ydes efter den 31. december 1990.«

2. I § 5, nr. 1, indsættes efter »salg for øje«:

»samt for lån ydet efter § 3 a«.

3. I § 6, stk. 4, indsættes efter »og 2«: »samt 3

a«.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15.

august 1989, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 10 b indsættes:

» § 10 c. Lån kan ydes til indfrielse af restgælden på

realkreditlån, realkreditlignende lån og pensionskasselån i ejendomme til

helårsbeboelse beboet af ejeren.

Stk. 2. Ved ydelse af lån efter stk. 1 skal instituttet samtidig yde lån

af instituttets reserver, jf. § 23, til dækning af ikke betalte

terminsydelser med påløbne renter på de lån, der indfries efter stk. 1 samt

alle omkostninger forbundet med ydelse af lån efter stk. 1.

Stk. 3. Lån efter stk. 1, kan ydes, hvis der på ejendommen pr. 9. november

1989 er restancer på de samlede realkreditlån, realkreditlignende lån og

pensionskasselån, svarende til mindst 6 måneders ydelser på disse lån.

Stk. 4. Lån efter stk. 1 til indfrielse af et instituts egne realkreditlån

samt lån efter stk. 2 kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. Ydelse af lån

efter stk. 1 til indfrielse af andre lån skal ydes inden for en lånegrænse på

80 pct.

Stk. 5. Lån efter stk. 1 kan sammen med lån til indfrielse af restgælden

på realkreditlignende lån, jf. § 3 a, stk. 1, i lov om realkreditlignende lån

og andelsboliglån m.v. i alt højst udgøre 1,5 mill. kr. pr. ejendom.

Stk. 6. Lån efter stk. 1 forfalder ved førstkommende ejerskifte. Hensidden

i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.

Stk. 7. Lån efter stk. 1 kan ydes som annuitetslån, serielån eller en

kombination heraf.

Stk. 8. Lån efter stk. 1 kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i

hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.

Stk. 9. Lån efter stk. 2 får prioritet efter samtlige berettigede i

ejendommen på tidspunktet for lånets stiftelse.

Stk. 10. Ansøgning om lån efter stk. 1 skal være instituttet i hænde

senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 11. Lån efter stk. 1 kan ikke ydes efter den 31. december

1990.«.

2. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 13:

»13) 30 år for lån ydet efter § 10 c«.

3. I § 15 a, stk. 5, indsættes efter »og 2«: »samt §

10 c«.

§ 2

I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af

15. august 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 14:

»Stk. 14. Lån efter § 10 c, stk. 1, i lov om realkreditinstitutter

kan ydes som indekslån.«.

2. I § 4, stk. 1, 1. pkt. ændres »12 og 13« til:

»12, 13 og 14«.

3. I § 4, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »13«: »og

14«.

4. I § 4, stk. 23, indsættes efter »22«: »og

26«.

5. I § 4 indsættes som stk. 26:

»Stk. 26. Lån ydet efter § 2, stk. 14, forfalder ved førstkommende

ejerskifte.«.

6. I § 5, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »13«: »og

14«.

7. I § 10 b indsættes efter »10 a«: », 10 c«.

8. I § 10 c indsættes efter »10 a«: », 10 c«.

§ 3

I lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 535 af 8. september 1988, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 indsættes:

» § 3 a. Lån kan ydes til indfrielse af restgælden på

realkreditlån, realkreditlignende lån og pensionskasselån i ejendomme til

helårsbeboelse beboet af ejeren.

Stk. 2. Ved ydelse af lån efter stk. 1 skal långiver samtidig yde lån til

dækning af ikke betalte terminsydelser med påløbne renter på de lån, der

indfries efter stk. 1, samt alle omkostninger forbundet med ydelse af lån

efter stk. 1.

Stk. 3. Lån efter stk. 1 kan ydes, hvis der på ejendommen pr. 9. november

1989 er restancer på de samlede realkreditlån og pensionskasselån samt lån

efter denne lov, svarende til mindst 6 måneders ydelser på disse lån.

Stk. 4. Lån efter stk. 1, til indfrielse af et instituts egne

realkreditlignende lån samt lån efter stk. 2, kan ydes udover en lånegrænse

på 80 pct. Ydelse af lån efter stk. 1 til indfrielse af andre lån skal ydes

inden for en lånegrænse på 80 pct.

Stk. 5. Lån efter stk. 1 kan sammen med lån til indfrielse af restgælden

på de i ejendommen indestående realkreditlån, højst udgøre 1,5 mill. kr. pr.

ejendom.

Stk. 6. Lån ydet efter stk. 1 forfalder ved førstkommende ejerskifte.

Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.

Stk. 7. Lån efter stk. 1 kan ydes som annuitetslån, serielån eller en

kombination heraf.

Stk. 8. Lån efter stk. 1 kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i

hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.

Stk. 9. Lån efter stk. 2 får prioritet efter samtlige berettigede i

ejendommen på tidspunktet for lånets stiftelse.

Stk. 10. Ansøgning om lån efter stk. 1 skal være långiver i hænde senest 3

måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 11. Lån efter stk. 1 kan ikke ydes efter den 31. december

1990.«.

2. I § 5, nr. 1, indsættes efter »salg for øje«:

»samt for lån ydet efter § 3 a«.

3. I § 6, stk. 4, indsættes efter »og 2«: »samt 3

a«.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrunden for lovforslaget

Antallet af tvangsauktioner har siden 1986 været stigende. I 1986 blev der

afholdt 5.370 tvangsauktioner over fast ejendom, det mindste antal siden

1979. I 1987 steg antallet til 7.015 og i 1988 til 10.235, og denne stigende

tendens synes ikke at være svækket.

På denne baggrund nedsattes i sommeren 1989 et udvalg til at undersøge de

aktuelle problemer på ejerboligområdet, herunder mulighederne for at mindske

antallet af tvangsauktioner. Udvalget afgav i september en redegørelse med et

katalog over forskellige lovgivningstiltag, der efter udvalgets opfattelse

vil kunne begrænse antallet af tvangsauktioner.

Redegørelsen indeholder således et forslag om at skabe mulighed for at

ombytte eksisterende realkreditlån og realkreditlignende lån samt

pensionskasselån i tvangsauktionstruede ejendomme med lån (realkreditlån og

realkreditlignende lån) med længere løbetid og en anden afdragsprofil. Hermed

reduceres boligudgifterne i en vis periode, og derved forbedres

privatøkonomien.

Dette vil efter udvalgets opfattelse gøre det muligt for en gruppe

tvangsauktionstruede boligejere at kunne undgå tvangsauktion og blive boende

i deres ejendom.

I redegørelsen konstateres, at det især er boligejere, der købte fast

ejendom i perioden 1986-87, som er kommet i en uheldig situation. Det

konstateres ligeledes, at en køber i 1986-87 nok har haft kendskab til det

lovgivningsmæssige grundlag, men næppe altid har kunnet overskue effekten

heraf på prisdannelsen. De økonomisk-politiske indgreb i 1982-86,

skattereform og kartoffelkur måtte - alt andet lige - påvirke

ejendomspriserne i nedadgående retning, men pristilpasningen slog først

relativt sent igennem.

Når disse familier har fået problemer, skal dette blandt andet ses i

sammenhæng med, at de har købt på basis af 1. års nettoydelse. Dette skete på

trods af, at inflationstakten (og renten) faldt kraftigt gennem 80-erne,

hvilket betød, at den langsigtede ydelsesudvikling blev mere relevant end 1.

års ydelsen. Endvidere betød skattereformen og kartoffelkurens mixlån, at der

skete en ændring i forholdet mellem bruttoydelse og nettoydelse. En del af

boligkøberne betalte derved for høj en pris, fordi handelen skete på grundlag

af nettoydelsen og uden tilstrækkelig hensyntagen til de nye økonomiske

vilkår.

På grund af den manglende tilpasning af priser og handelsvaner, kan man

med en vis ret tale om en »overgangsperiode«, som førte til, at

mange af denne periodes boligkøbere betalte for meget for de ejendomme, de

købte for at etablere sig på boligmarkedet.

Ud over de nævnte økonomisk-politiske faktorer, der har haft betydning for

antallet af tvangsauktioner på ejerboligområdet, har en række andre forhold

spillet ind. Det gælder således opløsning af toindkomstfamilier, fejlslagne

forventninger og en vis dristighed i ejendomsdispositioner.

Samtidig havde man forholdsvis automatisk adgang til at finansiere disse

ejendomshandler, idet långiverne som hovedregel lagde købesummerne til grund

for låneudmålingen uden at foretage en mere selvstændig vurdering.

Sigtet med dette forslag er at komme denne gruppe betrængte boligejere til

hjælp, således at de kan forblive i deres bolig.

Et ændret afdragsforløb på realkreditlånene i ejendommene vil for de

nævnte boligejere give en likviditetslettelse af en sådan størrelse og

varighed, at boligejerne får mulighed for at undgå tvangsauktion over

familiens ejendom, uden derved at skabe mulighed for et øget forbrug af andre

forbrugsgoder. I en række tilfælde forudsætter dette, at boligejerens samlede

økonomi, herunder dennes øvrige gæld og afviklingen heraf, inddrages i

rekonstruktionen.

I nedenstående figur er vist nettoydelsesprofilerne for forskellige

lånetyper i løbende priser.

I alle tilfælde er lånets låneprovenu på 1 mill. kr. De lånetyper, der

sammenlignes, er et 20-årigt annuitetslån, et 30-årigt annuitetslån, et

20-årigt mix-lån, et 30-årigt mix-lån (mixets sammensætning er 60/40) og et

301/2-årigt indekslån.

Som beregningsmæssig forudsætning er der ved alle lånene regnet med en

skatteprocent på 50. For indekslånet er der regnet med en inflation på 5 pct.

p.a.

Figur. Nettoydelsesprofilerne for forskellige lånetyper - løbende priser

Figuren viser, at ombytning af det 20-årige mix-lån til enten et 301/2-årigt

indekslån, et 20-årigt eller 30-årigt annuitetslån, eller et 30-årigt

mix-lån, i alle tilfælde vil betyde en nettoydelseslettelse i starten. Denne

ydelseslettelse er størst ved ombytning til indekslån, bl.a. på grund af, at

første termin er afdragsfri. Det er karakteristisk, at en løbetidsforlængelse

giver de største vedblivende ydelseslettelser. Dette gælder både for

annuitetslån og mix-lån.

Det er endvidere karakteristisk for mix-lånene, at de over lånets løbetid

har en næsten konstant nettoydelse. Det betyder, at man kan regne med at

kunne afvikle lånet, hvis man kan betale startydelsen. Der er ikke som ved

rene annuitetslån, en større og større afdragsbyrde, efterhånden som lånet

afvikles.

I nedenstående tabel er angivet den procentvise besparelse i første års

nettoydelse ved rokering fra een type lån til en anden.

Tabel 1. Procentvis besparelse i 1. års nettoydelse

----------------------------------------------------------

Nyt lån Ann. Ann. Mix Indeks

20 år 30 år 30 år Type I

----------------------------------------------------------

Opr. lån

Mix 20 år 15 27 15 55

Mix 30 år 0 14 - 25

Ann. 20 år - 14 0 25

Ann. 30 år - - - 1

----------------------------------------------------------

Anm.: Det forudsættes, at ombytningen sker umiddelbart efter, at det

oprindelige lån er ydet. Sker ombytningen senere, vil ydelsesbesparelsen være

større end de i tabellen viste tal og vokse jo længere det oprindelige lån

har løbet inden ombytningen.

Ordningens tekniske udformning

Den model, lovforslaget bygger på, indebærer, at der gives

realkreditinstitutterne og pengeinstitutterne mulighed for at ombytte

byrdefulde lån (realkreditlån, realkreditlignende lån og pensionskasselån).

Pensionskasselån omfatter lån mod pant i fast ejendom ydet af

pensionskasser, forsikringsselskaber m.v.

Lånene, der ombyttes, kan erstattes med de ovenfor nævnte lånetyper.

Ombytningslånene kan maksimalt svare til restgælden på de/det lån, der

ombyttes.

Restancer og omkostninger i forbindelse med ombytningen skal for

realkreditinstitutternes vedkommende finansieres med et reservefondslån, der

prioritetsmæssigt indgår bagest i prioritetsrækkefølgen.

Denne model motiverer realkreditinstitutterne og pengeinstitutterne til at

gå ind i de aktuelle sager med henblik på at begrænse de tab, der ellers

ville være resultatet af, at boligejerens situation udvikler sig til en

egentlig tvangsauktionssituation.

Afgrænsningen af ordningen

Det har været overvejet, hvorvidt man også skulle hjælpe

tvangsauktionstruede boligejere til at kunne afhænde boligen i almindelig fri

handel, i stedet for ved tvangsauktion, ved at lade ordningen omfatte lån til

ejerskifter.

Flere forhold taler imidlertid imod en sådan mulighed. For det første vil

det påvirke prisdannelsen på ejendomsmarkedet, ved at ejendomme med sådanne

gunstige lån vil udgøre en særlig gruppe. Det vil således blive vanskeligere

for dem, der har svaret deres forpligtelser og derfor ikke er

tvangsauktionstruede, at sælge deres ejendom. For det andet kan det ikke

udelukkes, at en sådan ejerskiftebelåningsmulighed kan give anledning til

misbrug, da den kan give mulighed for en utilsigtet kapitalgevinst.

Det har også været overvejet, om der i den såkaldte

»to-hussituation«, dvs. hvor man har købt en ny bolig, inden den

oprindelige bolig er solgt, kunne være behov for en særlig

ombytningsmulighed. Mange har nemlig i den øjeblikkelige situation problemer

med at klare ydelserne på det ikke solgte hus, som ofte vil stå tomt, og

måske endda også på det nye hus, fordi man har forudsat indtægter fra det

gamle hus.

Da denne gruppe er omfattet af lovforslagets bestemmelser vedrørende den

nye bolig, hjælper man boligejerne til at blive boende i den nye bolig. Som

det er nævnt ovenfor, er det imidlertid problematisk at ombytte lån i

forbindelse med ejerskifte.

Derfor har man ikke taget de fraflyttede boliger med i ordningen.

Ved lovens udformning har der været lagt stor vægt på, at ordningen ikke

kunne misbruges af personer, der ikke er i økonomiske vanskeligheder. I

forbindelse hermed har det været et vigtigt mål at undgå at påvirke

betalingsmoralen, herunder at man bevidst kunne bringe sig i en

restancesituation for at blive omfattet af ordningen.

Ordningen er derfor begrænset til boligejere, der på tidspunktet for

lovforslagets fremsættelse allerede er i en sådan økonomisk situation, at der

er risiko for, at familiens bolig går på tvangsauktion.

Ordningen er således tilrettelagt efter, at institutterne skal kunne

tilbyde »skræddersyede« løsninger, hvor man kan tage hensyn til den

enkelte families økonomiske situation.

De låneydende institutter må her vurdere, om der vil kunne opnåes balance

i debitors økonomi igennem låneomlægning m.v. ud fra forretningsmæssige

principper.

Inddragelse af andre långivere

Udover realkreditinstitutter og pensionskasser vil pengeinstitutterne i de

fleste tilfælde være involveret - enten i form af efterstående lån (i forhold

til realkreditlån) eller i form af et personligt lån eller f.eks. lønkonto og

budgetkonto. Da de herigennem er i besiddelse af særlig information om

husejerens økonomi, vil det være naturligt og nødvendigt, at disse kan

inddrages i realkreditinstitutternes vurdering vedrørende ydelse af lånet.

Det vil være nødvendigt, at der etableres et samarbejde mellem

realkreditinstitutter og pengeinstitutter i forbindelse med vurderingen af

debitors fremtidige muligheder for gennem låneombytning og anden finansiel

rekonstruktion at gå fra at være tvangsauktionstruet til med rimelig

sandsynlighed at kunne blive boende i huset.

Bankforeningen og Sparekasseforeningen har i den forbindelse givet udtryk

for positivt at ville overveje at henstille til medlemmerne, at man i

bestræbelserne for at få etableret balance i kundens økonomi inddrager den i

dette lovforslag indeholdte løsningsmodel.

Foreningerne har endvidere udtrykt positiv velvilje til et samarbejde om

inden for lovens regler og ud fra forretningsmæssige principper at søge at

finde løsninger for flest mulige låntagere.

Boligejere med økonomiske problemer, der ikke omfattes af ordningen

Som følge af den foreslåede nødvendige afgrænsning af ordningen vil der

efter dennes gennemførelse fortsat være boligejere, der ikke er istand til at

klare deres forpligtelser, og hvis ejendom som følge deraf vil være udsat for

at gå på tvangsauktion.

Det er i den forbindelse væsentligt at understrege, at lovforslagets

bestemmelser ikke hindrer, at institutternes nuværende muligheder, såsom

ambulancetjeneste, reservefondslån m.v., fortsat benyttes. Virkningerne af

lovforslaget forventes at være, at der bliver »ryddet op« i en del

tunge sager, således at det bliver lettere for institutterne at iværksætte

disse tabsbegrænsende foranstaltninger også efter den foreslåede ordnings

ophør.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget må antages at reducere antallet af tvangsauktioner og vil

derfor indebære en administrativ lettelse for domstolene, hvilket vil

muliggøre en hurtigere sagsbehandling i forbindelse med tvangsauktioner, der

ikke kan afværges.

På den anden side vil selve ombytningen belaste tinglysningskontorerne i

forbindelse med aflysning af gamle lån, tinglysning af nye lån,

rykningspåtegninger osv.

Ombytning af lån vil på den anden side betyde indtægter for det offentlige

i form af tinglysningsafgifter og i begrænset omfang af stempelafgifter.

Da det ikke på forhånd er muligt at skønne over omfanget af disse

ombytninger, er det derfor heller ikke muligt at angive størrelsesordenen af

disse indtægter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de nugældende regler kan eksisterende realkreditlån kun ombyttes

(konverteres), hvis det nye lån ydes med samme hovedstol, restløbetid og

samme afdragsprofil. Det er således alene renten på lånet, der ændres. Nye

lån skal endvidere ydes på sådanne vilkår, at der ikke fremkommer kontant

overskud eller nettoprovenu for låntager.

Det foreslås derfor, at der indføres en særlig adgang for

realkreditinstitutterne til at yde nye lån med længere løbetid og anden

afdragsprofil til indfrielse af restgælden på realkreditlån,

realkreditlignende lån og pensionskasselån i ejendomme til helårsbeboelse

beboet af ejeren. Bestemmelsen sikrer endvidere, at ombytningslånene alene

kan ydes til ejendomme, der tjener som bolig for ejeren. Dette betyder, at

disse lån ikke kan ydes til ejendomme, der er ejet af selskaber m.v.

Ombytning af eksisterende lån til et nyt lån er forbundet med en række

omkostninger og gebyrer. Dels sådanne omkostninger ved indfrielsen af det

eksisterende lån som indfrielsesgebyr, kurssikring m.v., og dels omkostninger

i forbindelse med det nye lån, lånesagsgebyr, kurtage, kurssikring,

tinglysningsafgift, stempelafgift m.v.

I den forbindelse bemærkes dog, at der er stempelfrihed ved overførsel af

lån i realkreditinstitutter fra en serie eller afdeling til en anden, såfremt

det sker inden for samme realkreditinstitut. Det er således alene en eventuel

stigning i pantebrevets pålydende værdi, der medfører stempelomkostninger.

Indskud fra det eksisterende lån kan som udgangspunkt overføres til nye lån.

For at undgå at omkostningerne får en likviditetsbelastende effekt for en

i forvejen trængt debitor, foreslås det i stk. 1, at ombytningsomkostningerne

finansieres af realkreditinstituttet med et lån fra instituttets reserver,

jf. i øvrigt nedenfor.

Det er en forudsætning for at yde lån til indfrielse af eksisterende lån,

at realkreditinstituttet samtidig hermed yder et reservefondslån til

finansiering af ombytningsomkostningerne og til dækning af ikke-betalte

terminsydelser på det indfriede lån.

Der ydes således i forbindelse med en ombytning to lån, dels et lån, hvis

hovedstol svarer til restgælden på det eksisterende lån og dels et

reservefondslån, hvis hovedstol svarer til forfaldne terminsydelser

(restancer) plus ombytningsomkostningerne. Hermed fremkommer der ikke noget

kontant overskud eller provenu for debitor.

Det er ikke hensigten med indeværende lovforslag at reducere boligudgiften

for alle boligejere, men alene for den begrænsede kreds af boligejere, der på

nuværende tidspunkt, dvs. ved lovforslagets fremsættelse, allerede er i en

sådan situation, at der er risiko for, at ejendommen vil blive bortsolgt på

tvangsauktion. For at undgå at enkelte boligejere bevidst bringer sig i en

økonomisk trængt situation for at opnå mulighed for ombytning af lån,

foreslås det i stk. 3, at alene ejendomme, hvor der pr. 9. november 1989 er

restancer svarende til mindst 6 måneders ydelser på den samlede

realkreditbelåning, kan bliver omfattet af ordningen. Det er op til

realkreditinstitutterne at vurdere ved ydelsen af lånene, om låntager kan

klare fremtidige ydelser på de lån, der er i ejendommen.

Realkreditinstitutterne kan i denne forbindelse f.eks. betinge sig, at

låntager etablerer en terminskonto.

Det foreslås i stk. 4, at realkreditinstitutterne skal have adgang til et

yde ombytningslån til indfrielse af egne lån (kursværdi) udover en lånegrænse

på 80 pct., således at egne lån kan indfries krone for krone. Lån til

indfrielse af andre lån, herunder andre institutters lån, skal derimod ydes

inden for for en lånegrænse på 80 pct. af ejendommens værdi på

ombytningstidspunktet.

I stk. 5 foreslås det, at det maksimale lånebeløb, der kan udbetales pr.

ejendom, hvor der ombyttes lån, er 1,5 mill. kr.

I stk. 6 foreslås det, at ombytningslån forfalder ved førstkommende

ejerskifte. Bestemmelsen er indsat for at sikre, at boligejere, der som en

nødhjælpsforanstaltning får lov at ombytte med nye gunstigere lån, for at

bevare ejendommen som familiens bolig, ikke ved et senere ejerskifte skal

opnå en kapitalgevinst i forhold til andre boligejere, der ikke har haft den

her foreslåede særligt favorable mulighed for at ombytte eksisterende lån.

I stk. 7 foreslås, at de nye lån, der ydes efter stk. 1, enten kan ydes

som annuitetslån, serielån eller en kombination heraf (mix-lån) med en

maksimal løbetid på 30 år, jf. nedenfor. Hvor stor en andel af lånet, serie-

eller annuitetsdelen skal udgøre, afgøres af institutterne i den konkrete

sag. Herved opnåes mulighed for at anvende individuelle

»skræddersyede« løsninger, der er tilpasset husejerens økonomiske

situation.

I stk. 8 foreslås, at efterstående panthavere i hvert enkelt tilfælde skal

meddele samtykke til ombytningen. Bestemmelsen er en konsekvens af

bestemmelsen i tinglysningslovens § 40, stk. 3, hvorefter der kræves samtykke

fra efterstående panthavere, såfremt der sker en forlængelse af afdragstiden

ved ombytningen til et nyt lån.

I visse tilfælde kan det følge af den efterstående panthavers pantebrev,

at pantebrevet respekterer eller vil rykke for nærmere angivne pantebreve til

f.eks. realkreditinstitutter. I disse tilfælde vil panthaver efter en konkret

vurdering af ryknings- eller respektklausulen kunne være forpligtet til at

give samtykke. Den foreslåede bestemmelse berører ikke en sådan eventuel

pligt for den efterstående panthaver til at samtykke.

Det foreslås i stk. 9, at reservefondslånet, der er ydet til finansiering

af ombytningsomkostningerne og til restancerne, placeres bagest i

prioritetsrækkefølgen. Bestemmelsen sikrer, at reservefondslån, der ydes i

forbindelse med en ombytning efter stk. 1, altid placeres efter allerede

eksisterende rettigheder på første ledige plads i prioritetsrækkefølgen.

Herved opnås, at realkreditinstitutterne ikke kan øge sit udlån til låntager

og samtidig bevare prioritetspladsen for både realkreditlånet og

reservefondslånet, men må acceptere, at resevefondslånet placeres bagved

nuværende efterstående panthavere, således at disses fordringer ikke bliver

yderligere usikre. Dette må forventes at øge sandsynligheden for at

efterstående panthavere accepterer ombytningen.

Det foreslås i stk. 10 og 11, at ansøgning om ombytningslån skal være

realkreditinstituttet i hænde senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden,

samt at ombytningslånet skal være udbetalt senest ved udgangen af 1990.

Til nr. 2

Det foreslås, at den maksimale løbetid for lån ydet til indfrielse af

restgælden på eksisterende realkreditlån, realkreditlignende lån samt

pensionskasselån i lighed med den nuværende maksimale løbetid for lån til

ejendomme til helårsbeboelse til brug for ejeren, skal udgøre 30 år.

Til nr. 3

Det foreslås at lån, ydet efter § 10 c, der er en kombination af serielån

og annuitetslån, ikke skal kunne opdeles i flere lån.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at der udover annuitetslån og mix-lån tillige skal være

mulighed for at tilbyde indekslån til indfrielse af restgælden på

realkreditlån og pensionskasselån.

Indekslån er karakteriseret ved en lavere begyndelsesydelse, dels fordi

renten på indekslån i starten af låneforløbet er lavere end for nominallån,

sammenlignet med andre lånetyper, dels fordi 1. termin er afdragsfri.

Det er op til realkreditinstitutterne at vurdere hvilke lånetyper, der i

den konkrete situation må anses for at være bedst egnet.

Til nr. 2

Det foreslås, at indekslån ydet til indfrielse af restgælden på

realkreditlån og pensionskasselån i lighed med øvrige indekslån til

ejerboliger, amortiseres efter serielånsprincippet.

Til nr. 3

Det foreslås, at indekslånenes løbetid maksimalt kan udgøre 301/2 år.

Forslaget skal ses som en konsekvens af, at de 251/2-årige indekslån ved

fremsættelsen af forslag om en ny lov om realkredit, foreslås afskaffet og

erstattet med 301/2-årige.

Til nr. 4 og 5

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til nr. 6

På grund af kravet om balance mellem de i en serie cirkulerende

obligationer og låntagers pantebreve, jf. lov om realkreditinstitutter § 20,

skal institutterne finansiere ydelsen af de 301/2-årige lån med udstedelse af

301/2-årige indeksobligationer.

Til nr. 7

Ændringerne er en konsekvens af nr. 1.

Til nr. 8

Ændringerne er en konsekvens af nr. 1.

Til § 3

Ændringerne er en konsekvens af § 1. Der henvises til bemærkningerne

hertil samt lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bilag 1

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om realkreditinstitutter

Folketingsåret 1980-81.

Sp. 65, 342, 939, 1379.

A. 27, B. 15, 91, C. 5.

Loven stadfæstet 5. november 1980 (Lovtidende nr. 48).

Sp. 4514, 5094, 5410, 5750.

A. 2855, B. 317, C. 323.

Loven stadfæstet 18. februar 1981 (Lovtidende nr. 56).

Sp. 7773, 7994, 8443, 8830.

A. 4407, B. 501, C. 455.

Loven stadfæstet 1. april 1981 (Lovtidende nr. 146).

Folketingsåret 1981-82 (1. samling).

Sp. 64, 369, 370, 750.

A. 757, B. 155.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling).

Sp. 374, 657, 1419, 1939.

A. 983, B. 43, C. 39.

Loven stadfæstet 17. februar 1982 (Lovtidende nr. 33).

Sp. 2411, 3245, 4145, 4550.

A. 3177, B. 293, C. 169.

Loven stadfæstet 31. marts 1982 (Lovtidende nr. 114).

Sp. 8028, 8418, 8812, 9070.

A. 5177, B. 1709, 1759, C. 797.

Loven stadfæstet 9. juni 1982 (Lovtidende nr. 298).

Folketingsåret 1982-83.

Sp. 3314, 4096, 5564, 5957.

A. 1697, B. 915, C. 235.

Loven stadfæstet 2. marts 1983 (Lovtidende nr. 97).

Sp. 9877, 10410, 11609, 12017.

A. 4075, B. 1541, C. 513.

Loven stadfæstet 1. juni 1983 (Lovtidende nr. 219).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling).

Sp. 83, 276, 1795, 2272.

A. 1, B. 143, C. 55.

Loven stadfæstet 28. marts 1984 (Lovtidende nr. 111).

Folketingsåret 1984-85.

Sp. 8060, 8068, 8448, 8497.

A. 4203, B. 1073, 1155, C. 303.

Loven stadfæstet 31. marts 1985 (Lovtidende nr. 126).

Sp. 8902, 9247, 10800, 11070.

A. 4775, B. 1895, C. 625.

Loven stadfæstet 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 249).

Folketingsåret 1985-86.

Sp. 3633, 3870, 4050, 4622.

A. 2411, B. 395, C. 117.

Loven stadfæstet 19. december 1985 (Lovtidende nr. 579).

Folketingsåret 1986-87.

Sp. 76, 496, 763, 1077.

A. 115, B. 69, 195, C. 29.

Loven stadfæstet 17. oktober 1986 (Lovtidende nr. 691).

Sp. 2522, 2949, 4418, 4814.

A. 2021, B. 377, C. 211.

Loven stadfæstet 19. december 1986 (Lovtidende nr. 931).

Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.

A. 4743, B. 2105, C. 735.

Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 377).

Sp. 3441, 4128, 11850, 12128.

A. 2345, B. 1795, 2343, C. 723.

Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 379).

Folketingsåret 1987-88.

Sp. 780, 1104, 3910, 4235.

A. 887, B 139, C. 109.

Loven stadfæstet 23. december 1987 (Lovtidende nr. 860).

Folketingsåret 1987-88 (2. samling).

Sp. 209, 347, 968, 1127.

A. 539, B. 305, 353, C. 165.

Loven stadfæstet 6. juli 1988 (Lovtidende nr. 374).

Folketingsåret 1988-89.

Sp. 98, 1200, 3575, 4323.

A. 557, B. 327, 537, C. 405.

Loven stadfæstet 21. december 1988 (Lovtidende nr. 831).

Sp. 4497, 5046, 9230, 9489.

A. 3841, B. 1225, C. 851.

Loven stadfæstet 16. maj 1989 (Lovtidende nr. 291).

Sp. 4497, 5052, 9231, 9489.

A. 3859, B. 1229, 1437, C. 855.

Loven stadfæstet 24. maj 1989 (Lovtidende nr. 322).

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om indeksregulerede

realkreditlån

Folketingsåret 1981-82 (2. samling).

Sp. 689, 970, 2969, 3519.

A. 1535, B. 137, 269, C. 127.

Loven stadfæstet 17. marts 1982 (Lovtidende nr. 81).

Folketingsåret 1982-83.

Sp. 9507, 10088, 11005, 11280.

A. 4025, B. 1419, C. 417.

Loven stadfæstet 25. maj 1983 (Lovtidende nr. 193).

Folketingsåret 1984-85.

Sp. 7976, 8763, 10774, 11061.

A. 4117, B. 1669, 2199, C. 621.

Loven stadfæstet 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 247).

Folketingsåret 1986-87.

Sp. 2522, 2949, 4418, 4814.

A. 2021, B. 377, C. 211.

Loven stadfæstet 19. december 1986 (Lovtidende nr. 931).

Sp. 9878, 10328, 11885, 12129.

A. 4743, B. 2105, C. 735.

Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 377).

Sp. 3341, 4128, 11850, 12128.

A. 2345, B. 1795, 2343, C. 723.

Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 379).

Folketingsåret 1987-88.

Sp. 780, 1104, 3910, 4235.

A 887, B. 139, C. 109.

Loven stadfæstet 23. december 1987 (Lovtidende nr. 860).

Folketingsåret 1987-88 (2. samling).

Sp. 209, 347, 968, 1167.

A. 539, B. 305, 353, C. 165.

Loven stadfæstet 6. juli 1988 (Lovtidende nr. 374).

Folketingsåret 1988-89.

Sp. 98, 1200, 3575, 4323.

A. 557, B. 327, 537, C. 405.

Loven stadfæstet 21. december 1988 (Lovtidende nr. 831).

Sp. 4497, 5046, 9230, 9489.

A. 3841, B. 1225, C. 851.

Loven stadfæstet 16. maj 1989 (Lovtidende nr. 291).

Sp. 4497, 5052, 9231, 9489.

A. 3859, B. 1229, 1437, C. 855.

Loven stadfæstet 24. maj 1989 (Lovtidende nr. 322).

Bilag 2

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15.

august 1989, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 10 b indsættes:

» § 10 c. Lån kan ydes til indfrielse af restgælden på

realkreditlån, realkreditlignende lån og pensionskasselån i ejendomme til

helårsbeboelse beboet af ejeren.

Stk. 2. Ved ydelse af lån efter stk. 1 skal instituttet samtidig yde lån

af instituttets reserver, jf. § 23, til dækning af ikke betalte

terminsydelser med påløbne renter på de lån, der indfries efter stk. 1 samt

alle omkostninger forbundet med ydelse af lån efter stk. 1.

Stk. 3. Lån efter stk. 1, kan ydes, hvis der på ejendommen pr. 9. november

1989 er restancer på de samlede realkreditlån, realkreditlignende lån og

pensionskasselån, svarende til mindst 6 måneders ydelser på disse lån.

Stk. 4. Lån efter stk. 1 til indfrielse af et instituts egne realkreditlån

samt lån efter stk. 2 kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. Ydelse af lån

efter stk. 1 til indfrielse af andre lån skal ydes inden for en lånegrænse på

80 pct.

Stk. 5. Lån efter stk. 1 kan sammen med lån til indfrielse af restgælden

på realkreditlignende lån, jf. § 3 a, stk. 1, i lov om realkreditlignende lån

og andelsboliglån m.v. i alt højst udgøre 1,5 mill. kr. pr. ejendom.

Stk. 6. Lån efter stk. 1 forfalder ved førstkommende ejerskifte. Hensidden

i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.

Stk. 7. Lån efter stk. 1 kan ydes som annuitetslån, serielån eller en

kombination heraf.

Stk. 8. Lån efter stk. 1 kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i

hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.

Stk. 9. Lån efter stk. 2 får prioritet efter samtlige berettigede i

ejendommen på tidspunktet for lånets stiftelse.

Stk. 10. Ansøgning om lån efter stk. 1 skal være instituttet i hænde

senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 11. Lån efter stk. 1 kan ikke ydes efter den 31. december

1990.«.

2. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 13:

»13) 30 år for lån ydet efter § 10 c«.

§ 13. Amortisationstiden for lån kan højst andrage:

1) 35 år for lån til opførelse af udlejningsejendomme og andelsboliger til

helårsbeboelse samt ejendomme med socialt eller kulturelt formål som nævnt i

§ 10, stk. 3,

2) 30 år for lån til skoler m.v. efter de regler, som boligministeren

fastsætter efter § 9, stk. 4.

3) 30 år for lån til opførelse af parcel- og rækkehuse til helårsbeboelse

og ejerlejligheder til helårsbeboelse til brug for ejeren eller med salg for

øje.

4) 30 år for lån til landbrugs- og skovbrugsejendomme samt ejendomme til

gartneri og frugtplantager.

5) 20 år for lån til opførelse, ejerskifte, vedligeholdelse og opretning

samt om- og tilbygning af kontor- og forretningsejendomme samt hoteller.

6) 20 år for lån til ejendomme til industri og håndværk.

7) 30 år for lån til opførelse, vedligeholdelse, opretning samt om- og

tilbygning af kollektive energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder

ledningsnet, jf. § 10 a.

8) 30 år for lån efter § 10, stk. 13.

9) 20 år for lån til opførelse af fritidshuse.

10) 20 år for lån til ejerskifte, vedligeholdelse, opretning samt om- og

tilbygning af ejendomme til helårsbeboelse, jf. dog nr. 8.

11) 15 år for lån til ejerskifte, vedligeholdelse, opretning samt om- og

tilbygning af fritidshuse.

12) 10 år for lån til andre formål.

Stk. 2. Amortisationstiden for den del af et lån i en industriel eller

dermed beslægtet ejendom, som ydes på grundlag af værdien af de særlige

maskiner m.v., jf. § 12, kan højst andrage 10 år.

3. I § 15 a, stk. 5, indsættes efter »og 2«: »samt §

10 c«.

§ 15 a. For lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til

helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje samt

fritidshuse må amortisationen ikke forløbe langsommere end amortisationen af

et lån bestående af 40 pct. serielån og 60 pct. annuitetslån.

Stk. 2. For lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om-

og tilbygning af ejendomme som nævnt i stk. 1 må amortisationen ikke forløbe

langsommere end amortisationen af et lån bestående af halvt serielån og halvt

annuitetslån.

Stk. 3. Lån til andre formål end nævnt i stk. 1 og 2 i ejendomme som nævnt

i stk. 1 kan alene ydes til indfrielse af forfaldne prioriteter i ejendommen,

og amortisationen af lånet må ikke forløbe langsommere end amortisationen af

et serielån.

Stk. 4. For lån i ubebyggede grunde, der er udlagt til ejendomme som nævnt

i stk. 1, bortset fra ejendomme, som omfattes af § 11, stk. 2, må

amortisationen af lånet ikke forløbe langsommere end amortisationen af et

serielån.

Stk. 5. Lån efter stk. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen i § 15, stk. 2,

ikke deles i flere lån.

§ 2

I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af

15. august 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 14:

»Stk. 14. Lån efter § 10 c, stk. 1, i lov om realkreditinstitutter

kan ydes som indekslån.«

§ 2. Indekslån kan ydes til opførelse af:

1) parcel- og rækkehuse til helårsbeboelse og ejerlejligheder til

helårsbeboelse til brug for ejeren eller med salg for øje,

2) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om

boligbyggeri,

3) ejendomme til industri og håndværk,

4) kontor- og forretningsejendomme samt hoteller,

5) landbrugs- og skovbrugsejendomme samt ejendomme til gartnerier og

frugtplantager (landbrugsejendomme m.v.),

6) ejendomme, der anvendes til sociale og kulturelle formål,

7) skoler,

8) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om boliger

for ældre og personer med handicap og

9) private udlejningsejendomme til helårsbeboelse.

Stk. 2. Lån til landbrugsejendomme m.v. kan uanset låneformål ydes som

særlige jordbrugslån. Inden for en lånegrænse på 25 pct. kan ydes lån, der

ikke amortiseres (stående lån). Inden for en lånegrænse på 50 pct. kan ydes

lån, der amortiseres efter serielånsprincippet. Disse lån kan dog for den

enkelte ejendom tilsammen højst andrage 1,25 mio. kr., medmindre lånene helt

eller delvis er ydet i medfør af lov om refinansiering af realkreditlån i

landbrugsejendomme m.v. Låneprovenuet skal udgøre mindst 50.000 kr. for den

enkelte ejendom. Disse beløbsgrænser svarer til det af Danmarks Statistik pr.

1. januar 1986 beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom

og reguleres efter reglerne i § 10, stk. 4, i lov om realkreditinstitutter.

Stk. 3. Indekslån kan ydes til ombygning, forbedring og opretning, der

udføres i overensstemmelse med en saneringsplan, jf. lov om sanering, eller

en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og

boligforbedring.

Stk. 4. Indekslån kan ydes til erhvervelse og eventuel ombygning,

forbedring og opretning af bebyggede ejendomme med henblik på indretning af

boliger for unge under uddannelse m.fl., såfremt der gives tilsagn om

rentebidrag i henhold til lov om boligbyggeri.

Stk. 5. Indekslån kan ydes til udbedring af byggeskader og til større

ekstraordinære renoveringsarbejder samt ekstraordinær opretning af økonomien

i kollegier/ungdomsboliger, såfremt der gives tilsagn om rentebidrag efter §

73 b i lov om boligbyggeri.

Stk. 6. Indekslån kan ydes til om- og tilbygning samt vedligeholdelse af

kollegier/ungdomsboliger, der har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse

efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.

Stk. 7. Indekslån kan ydes til udbedring af ekstraordinære bygningsskader

i almennyttigt boligbyggeri, såfremt der gives tilsagn om rentebidrag i

henhold til lov om boligbyggeri.

Stk. 8. Indekslån kan ydes i ganske særlige tilfælde med

kommunalbestyrelsens godkendelse til ekstraordinære renoveringsarbejder i

almennyttigt boligbyggeri.

Stk. 9. Indekslån kan ydes til erhvervelse samt ombygning i forbindelse

med erhvervelse af ejendomme med henblik på indretning af ældreboliger,

såfremt der ydes rentebidrag hertil efter § 6, stk. 2, i lov om boliger for

ældre og personer med handicap.

Stk. 10. Indekslån kan ydes til ombygning af ejendomme, der ejes af

bygherren, med henblik på indretning af ældreboliger, såfremt der ydes

rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for ældre og personer

med handicap.

Stk. 11. Boligministeren kan efter aftale med energiministeren bestemme,

at lån efter § 10 a i lov om realkreditinstitutter desuden kan ydes som

indekslån til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved om-

og tilbygning af kollektive varmeleverende energiforsyningsanlæg med

tilbehør, herunder ledningsnet, såfremt anlægget i overvejende grad baseres

på indenlandske, herunder vedvarende, energikilder.

Stk. 12. Lån efter § 10 a i lov om realkreditinstitutter kan ydes som

indekslån til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved om-

og tilbygning af kollektive, udelukkende elproducerende, vedvarende

energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet.

Stk. 13. Indekslån kan ydes til om- og tilbygning af de i § 2, stk. 1, nr.

5 og 6, nævnte ejendomme.

2. I § 4, stk. 1, 1. pkt. ændres »12 og 13« til:

»12, 13 og 14«.

3. I § 4, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »13«: »og

14«.

4. I § 4, stk. 23, indsættes efter »22«: »og

26«.

5. I § 4 indsættes som stk. 26:

»Stk. 26. Ydes lån efter § 2, stk. 14, ikke i forbindelse med

ejerskifte, forfalder disse ved førstkommende ejerskifte.«

§ 4. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 3-7 og nr. 9, og § 2, stk. 6, 8, 12 og 13,

amortiseres efter serielånsprincippet. For lån efter § 2, stk. 2, 3. pkt.,

sker amortisationen efter serielånsprincippet på kontantlånssiden.

Amortisationstiden kan højst andrage:

1) 201/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 6, 8 og

12,

2) 301/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, § 2, stk. 2, 3. pkt., og §

2, stk. 13,

3) 501/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.

Stk. 2. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 1, amortiseres efter låntagerens

bestemmelse enten efter serielånsprincippet, og amortisationstiden kan da

højst andrage 251/2 år, eller efter reglerne i stk. 6-9.

Stk. 3. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk. 3-5, samt stk. 7,

9 og 10, amortiseres efter reglerne i stk. 16-18.

Stk. 4. Lån efter § 2, stk. 11, amortiseres efter reglerne i stk. 13-15

eller efter serielånsprincippet. Amortisationstiden kan højst andrage 201/2

år.

Stk. 5. Ved første termin betales alene et beløb, der svarer til

rentebetalingen på de obligationer, der danner grundlag for lånet.

Stk. 6. Størrelsen af de følgende terminsydelser fremkommer ved at gange

den regulerede hovedstol, jf. § 3, stk. 2 og 5, med en beregningsfaktor. Ved

den anden terminsydelse på lånet udgør beregningsfaktoren den halvårlige

kontantlånsrentesats på lånet med tillæg af 2 procentpoints. Ved de følgende

terminsydelser udgør den nævnte faktor beregningsfaktoren ved foregående

termin med et fradrag på 1/50 af kontantlånsrenten.

Stk. 7. Låntagers terminsbetaling kan dog ikke være mindre end

rentebetalingen på obligationerne.

Stk. 8. Ved første termin betales ikke afdrag. Afdraget ved de følgende

terminer beregnes som en andel af forskellen mellem terminsydelsen og

instituttets rentebetaling på de obligationer, der modsvarer lånet. Den

nævnte andel svarer til den andel, som den oprindelige hovedstol for lånet

udgjorde af den oprindelige hovedstol af de modsvarende obligationer.

Stk. 9. For lån efter § 2, stk. 1, nr. 1, ophører betaling af afdrag

senest efter 251/2 år, hvorefter restgælden af realkreditinstituttet kan

opsiges til indfrielse med 1 måneds varsel. Restgælden, der forfalder ved

opsigelse, er restgælden for de modsvarende obligationer. Til indfrielse af

restgælden kan der ydes indekslån på grundlag af udstedelse af

indeksobligationer. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.

Stk. 10. Et 1o-årigt lån, der er omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., og er

ydet i medfør af lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i

landbrugsejendomme, kan refinansieres med 20-årige realkreditlån. Ved

refinansiering af lån efter 1. pkt. bevares den hidtidige prioritetsstilling

for de nye lån.

Stk. 11. Jordbrugslån, der er omfattet af § 2, stk. 2, 3. pkt., og er ydet

i medfør af lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme,

kan ydes som lån, der amortiseres som et 30-årigt indekslån, men hvor

restgælden forfalder efter 10 år.

Stk. 12. Lån efter stk. 11 kan refinansieres med 20-årige realkreditlån.

Ved refinansiering af lån efter 1. pkt. bevares den hidtidige

prioritetsstilling for de nye lån.

Stk. 13. Sker amortisationen af lån efter § 2, stk. 11, efter

annuitetsprincippet, fremkommer terminsydelsen bortset fra 1. termin, der er

afdragsfri, ved at gange den regulerede hovedstol med den på grundlag af

annuitetsprincippet beregnede halvårlige ydelsesprocent.

Stk. 14. Debitors rentebetaling beregnes ved at gange den halvårlige

kontantlånsrentesats på lånet med den regulerede restgæld, jf. § 3, stk. 4.

Stk. 15. Bortset fra 1. termin beregnes terminsafdraget som forskellen

mellem terminsydelsen, jf. stk. 13, og debitors rentebetaling, jf. stk. 14.

Stk. 16. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk. 3-5, samt stk. 7,

9 og 10, amortiseres ved afdrag, der den første gang udgør 2,4 pct. af den

regulerede bogførte hovedstol. Afdraget forhøjes derefter to gange årligt pr.

1. januar og 1. juli med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i

priserne, der er nævnt i § 3, stk. 2.

Stk. 17. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i

nettoprisindekset, jf. § 3, stk. 2, den halvårlige procentvise stigning i

indkomsterne ifølge det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks

for industriens arbejdere for den tilsvarende maj henholdsvis november måned,

forhøjes afdraget efter stk. 16 dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise

stigning i sidstnævnte indeks.

Stk. 18. Sker der fald i timelønsindekset, reguleres afdraget efter stk.

16 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det halvårlige

procentvise fald.

Stk. 19. For de i stk. 16 nævnte lån ophører betaling af afdrag senest

efter 351/2 år, hvorefter restgælden af realkreditinstituttet kan opsiges til

indfrielse med 1 måneds varsel. Restgælden, der forfalder ved opsigelse, er

restgælden for de modsvarende obligationer. Til indfrielse af restgælden kan

der ydes indekslån på grundlag af indeksobligationer. Boligministeren

fastsætter nærmere bestemmelser herom.

Stk. 20. For jordbrugslån efter § 2, stk. 2, beregnes debitors

rentebetaling ved at gange den halvårlige kontantlånsrentesats med et beløb

svarende til kontantlånsrestgælden i foregående termin reguleret med den

halvårlige procentvise ændring i nettoprisindekset. For lån, hvortil der ydes

afdragsbidrag efter § 2 b, reduceres dette beløb i de første 15 år af lånets

løbetid med et beløb svarende til 30 pct. af den procentvise stigning i

nettoprisindekset ganget med forskellen mellem kontantlånsrentesatsen gange

kontantlånsrestgælden i foregående termin og obligationsrentesatsen ganget

med obligationsrestgælden i foregående termin. Ved fald i nettoprisindekset

foretages denne reduktion dog ikke.

Stk. 21. Såfremt der til jordbrugslån ydes afdragsbidrag efter § 13, stk.

3-5, i lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme,

finder stk. 20 tilsvarende anvendelse. Ydes der afdragsbidrag efter nævnte

lovs § 13, stk. 4 og 5, reduceres de i stk. 20, 2. pkt., nævnte 30 pct. dog

til henholdsvis 25 og 15 pct.

Stk. 22. Lån efter § 2, stk. 2, refinansieres ved ejerskifte ved

realkreditinstituttets salg af den fornødne mængde obligationer i en på

refinansieringstidspunktet åben serie. I forbindelse med refinansiering kan

de ved lånets optagelse solgte obligationer udtrækkes i pari. De ved lånenes

optagelse udstedte pantebreve indestår således på sådanne vilkår, at køberen

af ejendommen stilles, som om nye lån efter § 2, stk. 2, optages med

bevarelse af den hidtidige prioritetsstilling. For stående lån skal der ske

refinansiering senest 301/2 år efter låneoptagelsen eller den seneste

refinansiering. Stående lån forfalder ved væsentlige indskrænkninger i

produktionsgrundlaget for bedriften. 1.-5. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.

Stk. 23. Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte efter stk.

22.

Stk. 24. Lån kan ekstraordinært indfries helt eller delvis med

obligationer, hvis regulerede værdi, jf. § 5, stk. 2, svarer til lånets

regulerede obligationsrestgæld. Obligationerne skal være fra samme serie

(afdeling), aldersklasse og rentefodsafdeling som dem, hvormed lånet er

udbetalt.

Stk. 25. Ved udstykning til ejerlejligheder af private udlejningsejendomme

til helårsbeboelse forfalder lån efter § 2, stk. 1, nr. 9, til indfrielse i

takt med salget af de enkelte lejligheder.

6. I § 5, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »13«: »og

14«.

§ 5. Indeksobligationer skal have en påtrykt rente på 21/2 pct. p.a.

Boligministeren kan dog fastsætte en anden påtrykt rente.

Stk. 2. Obligationernes påtrykte værdi reguleres efter reglerne i § 3,

stk. 2.

Stk. 3. Låntagernes pantebreve til instituttet, der tjener som sikkerhed

for instituttets forpligtelser, skal være udstedt på sådanne vilkår, at de

gennemsnitligt afgiver fornøden dækning for instituttets løbende

forpligtelser.

Stk. 4. Amortisationen af obligationerne skal senest være tilendebragt

efter:

1) 201/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 6, 8, 11

og 12,

2) 301/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, og § 2, stk. 13,

3) 501/2 år for lån efter § 2, stk. 1, nr. 9.

Stk. 5. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 1, sker

amortisationen senest efter 251/2 år.

Stk. 6. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 2 og 8,

og § 2, stk. 3-5, samt stk. 7, 9 og 10, sker amortisationen i takt med

nedbringelsen af restgælden på låntagerens pantebreve, jf. § 4, stk. 16-18,

dog senest efter 351/2 år.

Stk. 7. Særlige jordbrugslån efter § 2, stk. 2, finansieres ved salg af

obligationer i samme obligationsserie. Amortisationen sker gennem

udtrækninger til et beløb svarende til summen af debitors ydelser, jf. § 4,

stk. 1 og 20, og statens afdragsbidrag, jf. § 2 b, stk. 4, og lov om

refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme, med fradrag af

rentebetaling på obligationer, gennem udtrækninger i forbindelse med

refinansiering, jf. § 4, stk. 22, samt i forbindelse med hel eller delvis

indfrielse af lånene, jf. § 4, stk. 22 og 24. Amortisationen af

obligationerne skal senest være tilendebragt efter 301/2 år.

7. I § 10 b indsættes efter »10 a«: », 10 c«.

§ 10 b. Undlader et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller

revisorer at efterkomme påbud fra tilsynet om berigtigelse af forhold, der er

i strid med §§ 1, 2, 2 c, 2 d, 2 f, 3, 4 og 6, jf. §§ 9, 10, 10 a, 11 og 12,

1. pkt., samt §§ 16, 16 a, og 17, stk. 2, i lov om realkreditinstitutter

eller med forskrifter fastsat af boligministeren i medfør af disse

bestemmelser, kan boligministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende

daglige eller ugentlige bøder.

8. I § 10 c indsættes efter »10 a«: », 10 c«.

§ 10 c. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde den, der yder lån i strid med §§ 1, 2, 2 c, 2 d, 3, 4 og 6,

jf. §§ 9, 10, 10 a, 11 og 12, 1. pkt., samt §§ 16, 16 a og 17, stk. 2, i lov

om realkreditinstitutter.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et realkreditinstitut, kan der pålægges

instituttet som sådant bødeansvar.

Efter 2. behandling den 13. december 1989

§ 1

I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15.

august 1989, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 10 b indsættes:

» § 10 c. Lån kan ydes til indfrielse af restgælden på

realkreditlån, realkreditlignende lån og pensionskasselån i ejendomme til

helårsbeboelse beboet af ejeren.

Stk. 2. Ved ydelse af lån efter stk. 1 skal instituttet samtidig yde lån

af instituttets reserver, jf. § 23, til dækning af ikke betalte

terminsydelser med påløbne renter på de lån, der indfries efter stk. 1, samt

alle omkostninger forbundet med ydelse af lån efter stk. 1.

Stk. 3. Lån efter stk. 1 kan ydes,

1) hvis ejendommen efter realkreditinstituttets og låntagers

pengeinstituts skøn ellers må forventes solgt på tvangsauktion, og

2) hvis ydelse af lån efter stk. 1 vil betyde, at låntager efter

realkreditinstituttets og pengeinstituttets skøn efter ydelse af lån efter

stk. 1 fremover vil kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser over for

ejendommens panthavere.

Stk. 4. Realkreditinstitutterne kan tilsammen yde lån efter stk. 1 til

5.000 ejendomme.

Stk. 5. Lån efter stk. 1 til indfrielse af et instituts egne realkreditlån

samt lån efter stk. 2 kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. Ydelse af lån

efter stk. 1 til indfrielse af andre lån skal ydes inden for en lånegrænse på

80 pct.

Stk. 6. Lån efter stk. 1 kan sammen med lån til indfrielse af restgælden

på realkreditlignende lån, jf. § 3 a, stk. 1, i lov om realkreditlignende lån

og andelsboliglån m.v. i alt højst udgøre 1,5 mio. kr. pr. ejendom.

Stk. 7. Lån efter stk. 1 forfalder ved førstkommende ejerskifte. Hensidden

i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.

Stk. 8. Lån efter stk. 1 kan ydes som annuitetslån, serielån eller en

kombination heraf.

Stk. 9. Lån efter stk. 1 kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i

hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.

Stk. 10. Lån efter stk. 2 får prioritet efter samtlige berettigede i

ejendommen på tidspunktet for lånets stiftelse.

Stk. 11. Dersom lånet efter stk. 2 udgør mindre end 5 pct. af lånet efter

stk. 1, får den del af lånet efter stk. 1, der svarer til differencen,

prioritet efter samtlige berettigede i ejendommen på tidspunktet for lånets

stiftelse.

Stk. 12. Ansøgning om lån efter stk. 1 skal være instituttet i hænde

senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 13. Lån efter stk. 1 kan ikke ydes efter den 31. december 1990.«

2. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 13:

»13) 30 år for lån ydet efter § 10 c«.

3. I § 15 a, stk. 5, indsættes efter »og 2«: »samt §

10 c«.

§ 2

I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af

15. august 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 14:

»Stk. 14. Lån efter § 10 c, stk. 1, i lov om realkreditinstitutter

kan ydes som indekslån.«

2. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »12 og 13« til:

»12, 13 og 14«.

3. I § 4, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »13«: »og

14«.

4. I § 4, stk. 23, indsættes efter »22«: »og

26«.

5. I § 4 indsættes som stk. 26:

»Stk. 26. Lån ydet efter § 2, stk. 14, forfalder ved førstkommende

ejerskifte.«

6. I § 5, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »13«: »og

14«.

7. I § 10 b indsættes efter »10 a«: », 10 c«.

8. I § 10 c indsættes efter »10 a«: », 10 c«.

§ 3

I lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 535 af 8. september 1988, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 indsættes:

» § 3 a. Lån kan ydes til indfrielse af restgælden på

realkreditlån, realkreditlignende lån og pensionskasselån i ejendomme til

helårsbeboelse beboet af ejeren.

Stk. 2. Ved ydelse af lån efter stk. 1 skal långiver samtidig yde lån til

dækning af ikke betalte terminsydelser med påløbne renter på de lån, der

indfries efter stk. 1, samt alle omkostninger forbundet med ydelse af lån

efter stk. 1.

Stk. 3. Lån efter stk. 1 kan ydes,

1) hvis ejendommen efter långivers skøn ellers må forventes solgt på

tvangsauktion, og

2) hvis ydelse af lån efter stk. 1 vil betyde, at låntager efter långivers

skøn efter ydelse af lån efter stk. 1 fremover vil kunne opfylde sine

økonomiske forpligtelser over for ejendommens panthavere.

Stk. 4. Lån efter stk. 1 til indfrielse af et instituts egne

realkreditlignende lån samt lån efter stk. 2 kan ydes ud over en lånegrænse

på 80 pct. Ydelse af lån efter stk. 1 til indfrielse af andre lån skal ydes

inden for en lånegrænse på 80 pct.

Stk. 5. Lån efter stk. 1 kan sammen med lån til indfrielse af restgælden

på de i ejendommen indestående realkreditlån højst udgøre 1,5 mio. kr. pr.

ejendom.

Stk. 6. Lån ydet efter stk. 1 forfalder ved førstkommende ejerskifte.

Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte.

Stk. 7. Lån efter stk. 1 kan ydes som annuitetslån, serielån eller en

kombination heraf.

Stk. 8. Lån efter stk. 1 kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i

hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.

Stk. 9. Lån efter stk. 2 får prioritet efter samtlige berettigede i

ejendommen på tidspunktet for lånets stiftelse.

Stk. 10. Dersom lånet efter stk. 2 udgør mindre end 5 pct. af lånet efter

stk. 1, får den del af lånet efter stk. 1, der svarer til differencen,

prioritet efter samtlige berettigede i ejendommen på tidspunktet for lånets

stiftelse.

Stk. 11. Ansøgning om lån efter stk. 1 skal være långiver i hænde senest 3

måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 12. Lån efter stk. 1 kan ikke ydes efter den 31. december 1990.«

2. I § 5, nr. 1, indsættes efter »salg for øje«:

»samt for lån ydet efter § 3 a«.

3. I § 6, stk. 4, indsættes efter »og 2«: »samt 3

a«.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter