Spring til indhold

Retsinformation

Klage over operativ behandling af kuskefingre (Dupuytrens kontraktur) og utilstrækkelig information om risici og komplikationer ved et sådant indgreb

KEN nr 10051 af 20/10/2004Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet4. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klage

over operativ behandling af kuskefingre (Dupuytrens kontraktur) og

utilstrækkelig information om risici og komplikationer ved et sådant indgreb

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægen

for hans behandling af patienten. Nævnet lagde vægt på, at overlægen anvendte

en velkendt operativ metode, og at det var udtryk for omhu og

samvittighedsfuldhed, at han undlod at fjerne visse vævsforandringer, som

nogle

af fingernerverne var indlejrede i, eftersom der ellers var risiko for at

beskadige nerverne.

Nævnet oplyste desuden, at en mulig medvirkende årsag

til, at det kan vise sig vanskeligt at frilægge fingernerver, kan være, at

der

som i patientens tilfælde var opereret i området før. Arvæv kan derfor

delvist

være operationsfølger og ikke som et led i selve kuskefingerlidelsen.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere

overlægens information af patienten forud for indgrebet.

Nævnet lagde vægt på, at overlægen inden indgrebet

mundtligt informerede patienten om, at der var risiko for nervebeskadigelse,

infektion og at man ved operationen ikke kunne opnå fuldstændig udretning af

fingeren (stivhed af fingerled). Der blev ligeledes informeret om, at

problemerne kunne vende tilbage igen (recidiv) på trods af ny operation.

Det var nævnets opfattelse, at det, selv om et sådant

hurtigt tilbagefald må anses for en alvorlig komplikation, ikke er

kritisabelt,

at overlægen ikke informerede patienten om risikoen herfor, idet lidelsen

ubehandlet har karakter af tiltagende krumning af de berørte fingre, og at

komplikationen kun forekommer sjældent.

Nævnet oplyste, at det fremgår af sundhedsstyrelsens

Læs alt

vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om

videregivelse af helbredsoplysninger m.v., at såfremt der er tale om

alvorlige

og ofte forekommende komplikationer skal altid informeres herom, mens der i

forhold til en alvorlig, men sjældent forekommende komplikation ofte skal

informeres herom. Ved bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer skal

der ligeledes ofte informeres herom. Der skal som udgangspunkt ikke

informeres

om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer. Det er et

sundhedsfagligt skøn i hvilken udstrækning og hvor grundigt, der bør

informeres

om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en given

behandling.

Det fremgår af vejledningen, at de nævnte tilfælde

indeholder en række mellemstadier, hvor det vil være overladt til det

sundhedsfaglige skøn, i hvilken udstrækning og hvor grundigt, der bør

informeres

om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en given

behandling.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægens

manglende journalføring af sin information om risici og komplikationer ved

indgrebet. Nævnet oplyste, at det af Sundhedsstyrelsens cirkulære af nr. 235

af

19. december 1996 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser

(journalføring) § 6 blandt andet fremgår, at journalen skal indeholde hvilken

information, der er givet patienten, og patientens tilkendegivelser på

baggrund

af den givne information.

Lignende dokumenter